07 2011 20. april

TIDLIG INDSATS PÅ BLÅ STUE

TILBAGE TIL OK 11 HUN FIK BOOSTET LIVET PÅ PLADS SIT SELVVÆRD TEMA OM 90 PROCENT KARRIERE MED REHABILITERING 16 STEMTE JA 4 AKADEMIKERGRAD 22 AF METTE MØRK, JOURNALIST

5 HURTIGE : ANEMONE KIERKGAARD

Unge på starthjælp er en udsat gruppe

De ryger ud på sidelinjen i det danske samfund, konkluderer et projekt, der har set på konsekvenserne af starthjælpen til unge. “Vi bør skele til Sverige,” mener Anemone Kierkgaard, den ene af de to nyuddannede bachelorer bag projektet.

Hvorfor valgte I at lave undersøgelsen? Vores undersøgelse viser, at unge starthjælps- Socialrådgiveren Fordi forholdene for unge på starthjælp ikke modtagere har et meget spinkelt netværk i

tidligere er blevet undersøgt – trods det Danmark og et begrænset kendskab til det (ISSN 0108-6103) udgives af faktum, at unge mellem 18 og 25 år modtager danske samfund. Samtidig er de som konse- Dansk Socialrådgiverforening en yderligere nedsat starthjælp og, ifølge Det kvens af den lave starthjælp ikke mobile – og Toldbodgade 19B Økonomiske Råd og Arbejdsbevægelsens Er- derfor har de ikke mulighed for at søge job 1253 København K hvervsråds indkomstopgørelser, lever i relativ langt fra deres hjem. Telefon 70 10 10 99 Fax 33 91 30 69 fattigdom. www.socialrdg.dk I peger på, at Sverige gør det modsatte – de Hvem er det, der typisk modtager starthjælp? giver højere ydelse til flygtninge. Men hvor- Ansvarshavende Bettina Post Primært unge, som er kommet til Danmark dan virker det? [email protected] som uledsagede flygtningebørn. Derfor har De højere ydelser, man giver i nogle svenske starthjælpen også været kritiseret for at kommuner, er tænkt som en hjælp til at inklu- Redaktør Mette Ellegaard [email protected] være i strid med Flygtningekonventionens ar- dere flygtningene i det svenske samfund. Det

tikel 23 om, at flygtninge bosat inden for lan- betyder, at flygtninge, der får opholdstilla- Journalist Susan Paulsen dets grænser har ret til samme økonomiske delse i Sverige, i langt højere grad kan deltage [email protected] behandling som landets egne statsborgere. i sociale aktiviteter og har overskud til ikke Journalist Birgitte Rørdam kun at fokusere på overlevelse, men begynder [email protected] Hvad betyder det for at etablere sig og få et liv i Sverige. Kommunikationsmedarbejder Birgit Barfoed dem at være på starthjælp? [email protected] [email protected] De er uden tvivl en udsat gruppe. Den lave

ydelse medfører en betydelig stressfaktor, Grafisk Design som gør det svært at bearbejde tidligere tab EN:60, www.en60.dk og traumer. Og økonomien hæmmer dem i at opretholde og danne nye relationer – og Forside det medfører, at de unge i høj grad oplever Ulrik Janzen, DAS BÜRO social isolation. Reelt er de ekskluderet af det Tryk Datagraf Auning a/s danske samfund. Annoncer Den lave hjælp er tænkt som incitament til DG Media a/s selvforsørgelse. Hvorfor virker det ikke på Studiestræde 5-7 gruppen her? 1455 Kbh. K Telefon 70 27 11 55 Ifølge Det Økonomiske Råds vismænd handler Fax 70 27 11 56 det for mennesker på de laveste ydelser ikke [email protected] blot om viljen til at arbejde, men om en række faktorer som helbredsproblemer, manglende Årsabonnement kvalifikationer og reelle jobmuligheder. 650,- kr. (incl. moms)

Løssalg 35,- kr. pr. nummer, plus forsendelse Socialrådgiveren udkommer 19 gange om året

Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis udtryk Anemone Kierkgaard er nyuddannet fra for organisationens holdning. Kontrolleret oplag: 13.873 Metropol Socialrådgiveruddannelserne Trykt oplag: 14.200 AKTUELT CITAT

“Et land har de førtidspensionister, som det selv uddanner ved at nægte dem lige muligheder”.

Tidligere landsdommer og formand for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Holger Kallehauge i Politiken 1. april.

TEMA : REHABILITERING

REHABILITERING Rehabilitering er et nøgleord, hvis der skal skabes en sammenhæn- FOREBYGGELSE At hjælpe pædagoger med at spot- gende indsats mellem te børn med sociale problemer så tidligt som muligt, problemfelterne, når så der er brug for mindre indgribende foranstaltninger. en borger efter sygdom Det er udfordringen for ni nyansatte socialrådgivere eller ulykke skal tilbage i 50 københavnske daginstitutioner. 10 til en normal tilværelse. Socialrådgiverne spiller her en central rolle. 16

KARRIERE Beskæftigelseschef Lone Becker har suppleret social- rådgiveruddannelsen med en akademisk grad som cand.scient. soc. Det har givet hende selvværd KOMPETENCER Tillidsrepræsentanterter bbrugesruges blblandtandt andetandet og gennemslagskraft. 22 som sparringspartnere af ledelsen ogg harhar derderforfor gagavnvn aaff aatt udvikle lederkompetencer, mener ekspert.kspert. 26

DETTE NUMMER

2 Fem hurtige 16 Tema om rehabilitering 4 Overbevisende ja til OK 11 22 Karriere: Beskæftigelseschef Lone Becker 6 Kort nyt 26 Tillidsrepræsentanter i ledelse 8 Arbejdsliv 28 DS:NU 9 Skaf et medlem og få en gave 30 DS:Region 10 Socialrådgivere i daginstitutioner 39 DS:Kontakt 14 Diplomuddannelser 40 Leder

SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 3 Overbevisende ja til

Socialrådgivernes overenskomst for de næste to år er vedtaget med et overvældende flertal. Godt 90 procent af stemmerne var ja-stemmer.

TEKST Medlemmerne af Dansk Socialrådgiverfor- enskomst. Det ser jeg som en erkendelse af, at vi er i en særlig dårlig BIRGITTE RØRDAM ening har sagt klart ja til overenskomstre- økonomisk situation, som har ramt hele samfundet, siger han. sultatet. 90,5 procent stemte ved urafstem- ningen ja til overenskomsten, mens kun 6,6 Pæn lønstigning i 2012 procent stemte nej. I alt stemte 39.9 procent Trods krisen har socialrådgiverne blandt andet opnået en pæn lønstig- af medlemsskaren. ning i 2012, et ekstra tillæg til de lavest lønnede og en tryghedsaftale Næstformand og forhandlingsleder Ulrik på det kommunale område, som betyder at afskedigede socialrådgi- Frederiksen er godt tilfreds med afstem- vere kan søge 10.000 kroner til at komme videre med deres karriere. ningsresultatet. – Situationen taget i betragtning, er vi tilfredse. I fælleskab har – Overenskomstresultatet er ikke pran- organisationerne forhindret, at de offentligt ansatte går ned i løn, og gende, men jeg glæder mig over, at vi trods reallønnen forventes sikret i andet overenskomstår. Langt hovedpar- det forholdsvis magre resultat har en solid ten af den ramme, der var til rådighed, er blevet brugt på lønstigninger, opbakning blandt medlemmerne. Det er utro- der kommer alle til gode. Samtidig har vi ved vores egne forhandlinger lig vigtigt at vide, at vi har medlemmerne bag haft en lille smule ekstra at gøre godt med. Og de midler er blandt an- det arbejde, vi laver. Og jeg hæfter mig ved, det brugt på cirka et halvt løntrin til socialrådgivere på løntrin 31, som at antallet af nej-stemmer ligger lavere end i er den lavest lønnede socialrådgivergruppe, siger Ulrik Frederiksen. 2008, hvor vi opnåede en historisk god over- Vil gå efter mere i 2013 Næstformanden lægger dog ikke skjul på, at han håber på bedre vilkår for de næste overenskomstforhandlinger i 2013. VALGDELTAGELSE OG STEMMEPROCENT – Perspektiverne for næste overenskomst vil afhænge af konjunk- I ANDRE ORGANISATIONER: turerne. Men vi har været tilbageholdende denne gang, og der er ingen DS 39,9 90,5 tvivl om, at vi vil gå efter mere i posen i 2013, hvis den økonomiske HK-K 39,6 92,0 situation gør det muligt. Overenskomsten gælder fra 1. april. Lønstigninger og tillæg træder Sundhedskartellet 39,6 90,8 dog først i kraft i 2012. BUPL 36,8 95,0 Valgdeltagelsen har ved tidligere overenskomster i Dansk Social- SL 26,0 85,0 rådgiverforening ligget på mellem 25 og 57 procent, lavest i 1993 og højest i 2008. A FOA 32,6 84,4 [email protected]

4 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 Har dutænktover, omdu harråd...? ALDRIG AT BLIVEGAMMEL? %HVWLOHWWLOEXGSnHQVXSSOHUHQGHRSVSDULQJSn HOOHUULQJWLO  Har duogsåbesluttet RJK¡UPHUHRPGLQHPXOLJKHGHU SNDGNPHU 5

Annoncer KORT NYT Redigeret af Birgitte Rørdam, [email protected]

UDSATTE BØRN OG UNGE 23 mio. kroner til forskning Socialminister Benedikte Kiær giver sammen med satspulje-partierne 23,7 mio. kroner til forskning i, hvordan udsatte børn og unge støttes bedst. Pengene er afsat i Barnets Reform og skal bruges til at sikre bedre viden om effekten af familierettede foranstaltninger i nærmiljøet, effek- ten af anbringelse af børn og unge herunder efterværn og udvikling af nye redskaber til sagsbehandling. Læs mere på www.sm.dk/nyheder.

FOTO: SCANPIX uuu

u NYE BØGER o

SAMFUND BØRN OG UNGE SAMFUND Ung frustration Ødelagt barndom – og liv Farvelfærd? Nørrebro, februar 2008. Politiet angribes Bliver børnenes liv virkelig ødelagt i asylcen- Globaliseringen har de seneste 20 år kastet med brosten og molotovcocktails i kvarteret trene? Er det ikke bare deres barndom, de nationerne ud i en konkurrence, hvor omkring Blågårds Plads. Unge tænder ild til mister? Konklusionen i denne antologi er helt andre hensyn end velfærd spiller den biler og containere. Først som reaktion mod klar: Mange af børnene traumatiseres så al- væsentlige rolle. Hvor velfærdsstaten ville visitationszoner, men i løbet af en uge breder vorligt, at det får konsekvenser for deres liv skabe det gode, demokratiske menneske og optøjerne sig til mange af landets udsatte som voksne. Og Danmark har et ansvar for samfund, ses mennesket i konkurrencestaten boligområder. Hvorfor blev en lokal konflikt børnene, også selv om vi ikke har inviteret som arbejdskraft, der skal være produktiv, til et landsdækkende fænomen? dem. effektiv og til rådighed for arbejdsmarkedet. “Vrede unge mænd” forsøger at finde svaret Den politiske og samfundsmæssige debat Derfor handler reformer i konkurrencestaten ved at spørge de unge selv, både dem som har handlet om asylsøgende børns livsvilkår ikke om nye velfærdsordninger og om at deltog i optøjerne, og dem som afstod, samt med opholdstider samt bolig-, skole- og skabe det gode samfund, men om at trimme skolelærere, socialarbejdere, betjen-te, og familieforhold. Denne tværfaglige antologi velfærden og sikre, at unge kommer hurtigt pædagoger, og ved at afdække udviklingen bidrager til debatten med empiriske og teo- igennem studierne, at folk bliver længe på i de udsatte boligområder fra slutningen retisk funderede analyser af de forhold, asyl- arbejdsmarkedet og i det hele taget er en ef- af 1990erne og frem. Undervejs kommer søgende børn (ledsagede som uledsagede) fektiv og produktiv arbejdskraft. bogen med bud på, hvordan vi kan bryde har og har haft de seneste år i Danmark. Det siger Ove Kaj Pedersen, der i “Kon- den tendens, hvor unge mænd med etnisk Antologiens forfattere repræsenterer et kurrencestaten” fortæller globaliseringens minoritetsbaggrund udvikler sig til vor tids bredt felt af relevante institutioner, forsk- politiske historie, hvor politik og økonomi pjalteproletariat, der blandt andet afslutter nings-traditioner og faglige perspektiver på væver sig ind i hinanden. Det er samtidig folkeskolen uden funktionelle læsefærdig- asylbørn. historien om, at alle lande i dag er del af en heder – mens deres søstre synes at klare sig “Asylbørn i Danmark – En barndom i undtagelses- international kamp på kompetencer, viden stadigt bedre. tilstand” af Kathrine Vitus og Signe Smith Nielsen og udvikling. “Vrede unge mænd – Optøjer og kampen om aner- (red.), 293 sider, 298 kroner. “Konkurrencestaten” af Ove Kaj Pedersen, Hans kendelse i et nyt Danmark” af Aydin Soei, Tiderne Reitzels Forlag, 300 sider, 298 kroner. Skifter, 320 sider, 299 kroner.

6 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 KORT NYT

ARBEJDSMARKED 5HE84H>E4G

ILLUSTRATION: EN:60 NORDISK SAMARBEJDE ROMAER Bureaukrati og kontrol i Norden “Hvor går vi hen, når bureaukratiet går ud?” Det var overskriften på et seminar Tvivl om udvisning i København den 30. marts, hvor repræsentanter fra Nordiske Socionomers Der er opstået ny tvivl om udvisningen af en Samarbejdskomité (NSSK) udvekslede erfaringer om blandt andet bureaukrati række romaer sidste sommer i København. og kontrol af socialt arbejde. I både Norge, Sverige, Finland og Island oplever Højesteret har i slutningen af marts i en socialrådgiverne øgede krav om kontrol og dokumentation, men – endnu – ikke kendelse fastslået, at en overnatning i andres i så høj grad, som de danske socialrådgivere. På Færøerne, hvor der er godt 40 ejendom ikke i sig selv må føre til udvisning socialrådgivere til at lave socialt arbejde blandt 48.000 færinger, har de indtil af EU-borgere. Og det var netop grundlaget videre ikke oplevet bureaukratiseringsbølgen – men frygter, at den er på vej. for udvisningen af en række af de 23 romaer i juli sidste år. Nogle blev anholdt, fordi de overnattede i et nedlagt posthus, og andre, fordi de boede i en teltlejr. – Jeg er temmelig sikker på, at i hvert fald REGELTYRANNI en del af udvisningerne nu vil blive under-

FOTO: SCANPIX FOTO: kendt af Integrationsministeriet, siger advo- Bøvl-kampagne kat Gunnar Homann, som repræsenterede er slået fejl en af de udviste romaer i retten, til Jyllands- Regeringens højt profilerede kamp Posten. mod bureaukrati og regeltyranni har Også når det gælder romaen, der tidligere slået fuldstændig fejl. Det konkluderer har begået et tyveri, er udvisningen i strid med Ugebrevet Mandag Morgen på baggrund EU’s opholdsdirektiv, noterede dommerne. af en opgørelse fra Dansk Erhverv. Mens ministrene med den ene hånd forsøger at luge ud i regeljunglen og administrative byrder, har de med den anden hånd indført nye regler. Bare i SATSPULJEN løbet af de seneste 100 dage er der kom- met så mange nye regler på beskæftigel- Ingen penge til indvandrerprojekter sesområdet, at de fylder 2.504 A4-sider. Dansk Folkeparti forhindrer konsekvent, at fattige og ældre indvandrere får del i de Det samlede regelsæt, som A-kasserne statslige satspuljemidler, der ellers netop skal give bedre ældrepleje til de dårligst stil- nu skal administrere efter, udgør et lede ældre. En medarbejder fra Socialministeriet, som sidder tæt på udvælgelsesproces- papirbjerg på 22.575 sider, skriver sen, fortæller til DR Nyheder, hvordan Dansk Folkeparti igen og igen stikker en kæp i Ugebrevet Mandag Morgen. Beskæfti- hjulet, når der søges om midler til projekter for ældre med indvandrerbaggrund. gelsesminister Inger Støjberg (V) afviser, Dansk Folkepartis socialordfører Martin Henriksen siger til TV Avisen, at det er forkert at regeringens kamp mod bøvlede regler med initiativer, som udelukkende henvender sig til ældre med indvandrerbaggrund. er slået fejl. – Vi afviser initiativer, som i høj grad eller udelukkende retter sig mod ældre med indvandrerbaggrund, siger han og tilføjer, at Dansk Folkeparti gør en dyd ud af, at alle initiativer er til gavn for danskerne.

SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 7 ARBEJDSLIV Redigeret af Tina Juul Rasmussen, [email protected]

Stress er ikke et personligt problem

Hver femte socialrådgiver er ramt af stress. Tre studerende på socialrådgiveruddannelsen i Holstebro, VIA University College har i deres bachelorprojekt undersøgt, hvad der udløser stress, og hvad social- rådgiverne kan gøre, så de ikke mister lysten til faget.

TEKST HANNE DUUS – I vores praktik mødte vi alle tre socialrådgi- Problemet er, ifølge de tre studerende, at de politiske beslutninger vere, der var stressede. Da der samtidig blev stille og roligt siver ned igennem systemerne og langsomt danner et dræbt en socialrådgiver i Holstebro, ringede billede, der bliver til virkelighed. Og så er det pludselig den virkelighed, alarmklokkerne, og det blev anstøds-stenen der danner grundlaget for de beslutninger, socialrådgiveren tager – og til vores bachelorprojekt. altså ikke længere socialfagligheden, der definerer sagens gang. Det siger Pia Christiansen, nyuddannet socialrådgiver fra Socialrådgiveruddannelsen Vi er jo ikke de onde i Holstebro, VIA University College. Sammen En af konklusionerne, de tre drager, er, at er arbejdsrelateret stress med to medstuderende, Linda Frederiksen og ikke kan ændres af den enkelte. Mange socialrådgivere tror, at det er Ane Dorthe Rasch, har hun skrevet et bache- deres eget problem, at de bliver stressede. Gruppen talte blandt andet lorprojekt om socialrådgiveres arbejdsmiljø med en socialrådgiver, der var gået ned med stress, og som fik tildelt og stress. Deres konklusion er, at den enkelte timer hos en psykolog, så hun kunne lære at mestre sin stress. socialrådgiver ikke kan gøre ret meget ved – Problemet blev flyttet over på hendes egne skuldre, hvor det ikke arbejdsbetinget stress – de store ændringer hørte til. Socialrådgiveren er ikke problemet, det er den manglende skal komme fra politikerne på Christiansborg. økonomi og den overordnede politik, der skaber problemerne, siger Ane Dorthe Rasch, som også fortæller, at der ikke har været fokus på de dårlige arbejdsforhold for socialrådgivere i uddannelsen. Her hand- ler det om socialt arbejde på et højt fagligt niveau. Og det er de tre studerende rigtig glade for, men det har samtidig været en øjenåbner at møde de mange stress-faktorer i løbet af deres bachelorprojekt. – Vi har lært så meget – ikke mindst, at vi skal passe på os selv, og turde stille krav og sige både fra og til. Der skal ganske enkelt mere fokus på socialrådgiverens arbejdsliv og -miljø. Det håber vi, at vores opgave kan være med til at skubbe til, siger Pia Christiansen. A [email protected]

Hanne Duus er lektor og kommunikationsmedarbejder på Pædagogisk Socialfaglig Højskole, VIA University College i Risskov.

Pia Christiansen (tv.), Linda Frede- riksen og Ane Dorthe Rasch (th.) har sammen undersøgt socialrådgivere med stress i deres bachelorprojekt og har blandt andet lært, at de selv skal turde stille krav og sige fra.

8 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 Skaf et medlem SIDSTE og få en gave! CHANCE stærkere Vi kan mere med flere … sammenhold Nye medlemmer betyder et stærkere sammenhold mellem kolleger på din arbejdsplads. Har du en kollega eller ven, som er socialrådgiver, og som ikke er medlem af Dansk Socialrådgiverforening?

For hvert medlem du skaffer, bliver du belønnet med et gavekort på 250 kr.* gavekort på 250 kr. Når størrelsen betyder noget flere Dansk Socialrådgiverforening vil gerne være flere. Ikke blot for at vokse, men fordi størrelsen betyder noget, når vi skal opnå politiske resultater, forhandle overenskomster og sikre fordele for alle medlemmer.

Læs mere om medlemsfordele på www.socialrdg.dk/kontantefordele Du modtager gavekortet, når det nye medlem har betalt sit første kontingent til Dansk Socialrådgiverforening. *Bemærk, at du kun bliver belønnet for at indmelde færdiguddannede socialrådgivere. Det koster 507 kr. om måneden at være medlem. Tak for din hjælp!

© Jeg melder følgende ind:

Navn Navn SnGLJGHUPHOGHUpQLQG Fødselsdato Dit medlemsnr. Arbejdsplads )LQGGLWPHGOHPVQXPPHUSnEDJVLGHQDI 6RFLDOUnGJLYHUHQOLQMHSnDGUHVVHP UNDWHQ

Adresse Adresse E-mail E-mail Mobiltelefon Mobiltelefon LGDJWLPHUQH LGDJWLPHUQH

6HQGNXSRQHQWLO 'DQVN6RFLDOUnGJLYHUIRUHQLQJ7ROGERGJDGH%.¡EHQKDYQ. SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 9 (OOHUPDLOWLOPHGOHP#VRFLDOUGJGN0 UNNXYHUWRJPDLO1\WPHGOHP 'XNDQRJVnLQGPHOGHHQNROOHJDSnZZZVRFLDOUGJGNQ\WPHGOHP Socialrådgivere rykker ud på blå stue

At hjælpe pædagoger med at spotte børn med sociale problemer så tidligt som muligt, så der er brug for mindre indgribende foranstaltninger. Det er udfordringen for ni nyansatte socialrådgivere, der er blevet faste medarbejdere i 50 københavnske daginstitutioner.

TEKST SUSAN PAULSEN FOTO ULRIK JANTZEN, DAS BÜRO

10 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 SOCIALRÅDGIVERE FOREBYGGER MED SUCCES • I 2007 startede Københavns Kommune “Projekt Socialrådgivere på Skolerne”, hvor ti socialrådgivere blev tilknyttet de 25 mest udsatte skole i København. Projektet blev så stor en succes – skoleelever havde blandt andet markant lavere fravær – at ordningen blev udvidet, så alle københavnske skoler i dag har en socialråd- giver tilknyttet.

• På daginstitutionsområdet er det i første omgang godt 3500 børn i alderen fra 0 til seks år i 50 københavnske børnehaver og vuggestuer i områderne Valby, Vesterbro, Bispebjerg og Amager Vest, som får besøg af en socialrådgiver.

• De 50 daginstitutioner, som har en socialrådgiver tilknyttet, er udvalgt ved lodtrækning. Der bliver foretaget målinger på de institutioner, som er med i projekt “Socialrådgivere i daginstitutioner” og på en kontrolgruppe af institutioner, som ikke er med i projektet, for at se, om der er en forskel i den tidlige opsporing af udsatte børn mellem de institutioner, som har en socialrådgiver tilknyttet og dem, som ikke har.

• Også i Faaborg-Midtfyn Kommune, Frederikshavn, Kolding, Mariager Fjord og i Odense er socialrådgivere rykket ud i daginstitutioner med mange udsatte børn.

Læs mere på www.kk.dk/socidaginst

SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 11 Daginstitutionsleder Margot Clemmesen (tv) og socialrådgiver Katja Bendix er enige om, at det er en fordel, at socialforvaltningen udnytter den viden om børnene, som findes i daginstitutionerne.

Hvad er årsagen, når børn lidt for ofte kom- socialforvaltningen. Og det er der ifølge Katja Herefter kan socialrådgiveren – hvis foræl- mer i børnehave uden varmt tøj, med en man- Bendix også behov for. drene tillader det – være med til en samtale gelfuld madpakke – eller ofte bliver hentet – Først og fremmest sikrer en god kom- med forældrene om institutionens bekymring efter lukketid? Lige som socialrådgivere de munikation, at man får grebet ind så hurtigt og eventuelt indgå aftale med institution sidste fire år har arbejdet på en række af de som muligt, så barnets tid ikke spildes. Og og forældre om, hvad der skal ske. Det kan københavnske skoler – med så stor succes, pædagogernes mavefornemmelse får mere aftales, at en pædagogisk indsats i institutio- at alle skoler i dag har en socialrådgiver ret. Det er svært at ringe og fortælle om sin nen er nødvendig, eller at der er behov for, at tilknyttet – har 50 daginstitutioner som led i mavefornemmelse til socialforvaltningen, socialrådgiveren arrangerer et rådgivnings- et udviklingsprojekt nu også fået deres egen men det er nemmere at sige det højt til mig, forløb med forældrene. Det kan også være, socialrådgiver. som har min gang i institutionen. Pædago- at familiens sociale problemer er så tunge og Siden november har Københavns Kommune gerne er hamrende dygtige, og når de har en komplekse, at det er nødvendigt at inddrage således ansat ni socialrådgivere, der rykker ud fornemmelse af, at noget er svært for et barn, socialforvaltningens Børnefamilieenhed. til hver en håndfuld daginstitutioner, hvor de så er det oftest rigtigt. – Jeg er et forebyggende tilbud, og min hjælper pædagogerne med at afdække, hvilke indsats stopper, hvis familien skal videre til problemer, der ligger bag små og store tegn Madpakker og mavefornemmelser socialforvaltningen. Og typisk har jeg højst på omsorgssvigt. Eksempelvis er en mangelfuld madpakke et fem samtaler med forældrene. Det er vigtigt meget konkret problem, som kan være udtryk at understrege, at drøftelserne af et barn og Jo tidligere, jo mere kan vi hjælpe for, at familien slås med andre problemer. dets familie foregår anonymt – altså uden at Katja Bendix er en af de nyansatte social- – Når pædagogerne fem gange har forsøgt jeg kender barnets navn – indtil der er ind- rådgivere. Hvis vejret tillader det, cykler hun at komme i dialog med familien om madpak- hentet tilladelse fra forældrene om, at vi må rundt til “sine” daginstitutioner på Bispebjerg i ken – og bliver afvist – er det klart, at de drøfte deres børn, fortæller Katja Bendix og Københavns nordvestkvarter. bliver mere bekymrede. På den måde kan der henviser til reglerne om tavshedspligt. – Målet er, at vi så tidligt som muligt får opstå en situation, hvor pædagogerne mener, taget hånd om børns problemer, så de ikke ud- at en mangelfuld madpakke er en forvalt- Sparringspartner og koordinator vikler sig, så det bliver nødvendigt at lave en ningssag, mens sagsbehandlerne måske ikke Katja Bendix er også uddannet familietera- underretning. Jo tidligere vi opdager proble- kan se alvoren. Derfor er det vigtigt, at tin- peut og har senest arbejdet som skolesocial- merne, jo bedre kan vi hjælpe familien. Og det gene bliver beskrevet grundigt. Måske har de rådgiver. Derudover har der til det nye job skal blive nemmere for de familier, der har brug en enkelt gang kunnet lugte, at moderen har været et introduktionsforløb på to måneder, for hjælp, at få den, fortæller Katja Bendix. drukket alkohol. Dels skal vi finde ud af, hvor- hvor de ni socialrådgivere blandt andet har Vi møder hende i Utterslev Kirke Børnegård, dan mistrivslen kommer til udtryk hos barnet, lært at anvende Signs of Safety og været hvor der går cirka 120 børn i alderen to til og dels skal vi finde ud af, hvad det er, vi ikke med til at finpudse konceptet for projektet. seks år. Efter en hurtig rundvisning i den store ved, men forestiller os. Når pædagogerne Hun føler sig derfor godt rustet til opgaven institution sætter vi os i et lille møderum med siger: Vi ved det ikke, men vi tror - spørger jeg: og definerer sin rolle som både katalysator, solgule vægge og to indrammede fotos fra Hvordan kan vi finde ud af det? Og da er det, sparringspartner og koordinator. 1997, hvor daværende prinsesse Alexandra var at vi skal spørge forældrene, også selv om vi – Jeg har lavet to Signs of Safety i denne uge. på besøg. støder ind i nogle tabuer, siger Katja Bendix. En pædagog var meget bekymret for, om et barn – Typisk starter jeg min dag ude i en af havde en diagnose. Pædagogen brugte mig til at institutionerne, hvor jeg sætter mig sammen Anvender samme metode og koncept forberede sig til samtalen med forældrene, som med lederen og hører, hvem af pædagogerne, Der er udviklet et fast koncept for, hvordan hun skulle forklare sin bekymring. Når pædago- der har brug for at tale med mig, forklarer socialrådgiverne skal arbejde i daginstitutio- gen for eksempel beskriver barnet som meget Katja Bendix, som er ansat af socialforvalt- nerne. Som minimum mødes daginstitutionen “flagrende”, spørger jeg, hvad det er, barnet gør, ningen, hvor hun tilbringer en tredjedel af og socialrådgiveren hver måned for at drøfte som bekymrer hende, og hun fortæller, at han al- sin arbejdstid. Resten af tiden bruger hun på de børn, pædagogerne er bekymret for. På tid går ind på den forkerte stue og ikke kan finde institutionerne. mødet afklares det – med udgangspunkt i ud af at gå ud med sin madpakke i køleskabet. Et af målene med at sende socialrådgivere metoden Signs of Safety – hvilken bekym- En anden sag handler om en meget udadrea- ud i daginstitutionerne er at sikre en bedre ring, der er for barnet og familien, og hvilken gerende dreng, som råber “fucking bøsse” og kommunikation mellem daginstitutionerne og indsats, der er behov for. helt umotiveret slår de andre børn.

12 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 SIGNS OF SAFETY • (SoS) er en metode, der bruges i myndighedsarbejdet med udsatte familier. • kan skabe overblik over familiens situation, og hvad der skal ske af forandringer i familien for, at der ikke længere er en bekymring for barnet. • bygger på et anerkendende, ressource- og løsningsfokuseret grundlag. Metoden har fokus på, at forældrene informeres og involveres i alle led i myndighedsarbejdet – og inviteres til at tage ansvar for at finde løsninger på de problemer, som beskrives. • er udviklet i Australien i 1990’erne, hvor mange sagsbehandlere havde store problemer med at få kontakt med de etniske aboriginals, der tit nægtede at samarbejde med det sociale system om deres børns trivsel.

– Jeg har indledt et forløb med forældrene, en underretning, har de typisk været bekym- typisk kan en pædagog efter 14 dage spotte, hvor jeg laver en Signs of Safety for at finde ret i lang tid. Derfor forventer de også, at der om et barn har problemer. Derfor er det også ud af, om der også er noget svært derhjemme. sker noget straks, og det gør der måske ikke. vigtigt, at socialforvaltningen udnytter den Og det viser sig, at han også opfører sig sådan Hvis de ikke hører noget fra forvaltningen, viden, som findes i daginstitutionerne – og det hjemme, hvor han som straf bliver ekskluderet tjekker jeg med forældrenes samtykke op på, gør de netop ved at sende socialrådgivere ud og sendt ind på sit værelse. Det er udviklings- hvad der sker. Så kan jeg eksempelvis oplyse til os. mæssigt ikke den bedste løsning, og jeg har om, at sagsbehandleren er ved at indkalde sagt til forældrene, at det kan være vigtigt, til et netværksmøde, hvor de også vil blive Kendskab skaber venskab hvis pædagogerne og forældrene reagerer inviteret. Så på den måde ser jeg mig både Projektleder Ane Løfstrøm Eriksen, der er på nogenlunde samme måde. Det skal vi have som sagsbehandlernes forlængede arm ud til fuldmægtig i mål- og rammekontoret for ensrettet, og jeg har nu indkaldt til et møde, institutionen og institutionernes forlængede udsatte børn og familier i Københavns Kom- hvor forældre, pædagoger og jeg deltager. arm til socialforvaltningen. mune, siger: Det er ikke sikkert, at der findes en hurtig – Jeg er overbevist om, at det vil gøre en stor løsning, men nu har vi fået taget hul på dialo- Direkte link til socialforvaltningen forskel, at socialrådgiverne er ude i daginsti- gen, og alene det medfører, at pædagogernes Lederen af Utterslev Kirke Børnegård, Margot tutionerne, og vi kommer forhåbentlig til at se bekymring bliver lidt mindre. Clemmesen, har været daginstitutionsleder i en ændring fra de tunge foranstaltninger til 30 år og er ikke i tvivl om, at man via det tvær- flere forebyggende foranstaltninger. Bekymring på en skala fra 0-10 faglige arbejde kan hjælpe flere børn tidligere En gang om måneden mødes hun med de ni Sammen med Signs of Safety benytter social- og få løst flere problemer i opløbet. socialrådgivere, hvor der udveksles erfaringer, rådgiverne også en bekymringsskala fra 0-10, – Hvis jeg og pædagogerne er i tvivl om, og socialrådgiverne modtager supervision. hvor 10 er lige med ingen bekymring. Det hvorvidt der er grund til at bekymre sig om en Socialrådgiverne har brugt de første to handler om at konkretisere bekymringerne familie, kan vi vende vores tanker med Katja. måneder af deres ansættelse på at være med og den ønskede forandring. Katja Bendix Med Katja har vi fået et direkte link til social- til at udvikle projektet og er blevet undervist i forklarer: forvaltningen, så sagsgangen er både nem- Signs of Safety. – På en skala fra 0-10 – hvor bekymret er du mere og hurtigere, fordi jeg ikke skal bruge tid – Vi valgte den metode, fordi vi også arbej- så? Så siger pædagogen måske, at bekymrin- på at kontakte en socialrådgiver i kommunen der med den i andre enheder i kommunen. Vi gen ligger på 7. Og jeg spørger, hvis bekym- og finde de rette tværfaglige samarbejds- har besluttet, at socialrådgiverne skal holde ringen skal være på otte, hvad kunne det partnere, siger Margot Clemmesen. minimum et møde om måneden med hver første lille bitte tegn på fremskridt så være? Hun lægger ikke skjul på, at det er hendes institution, fordi det er vores overbevisning, Metoden lægger op til, at det skal være meget oplevelse, at det tidligere ofte har været at kendskab skaber venskab. Det er lidt en konkret, og det kunne så være, at barnet blev vanskeligt at komme igennem til socialfor- kliché, men det, der batter i samarbejdet,s er afleveret i institutionen til aftalt tid. valtningen: at vide, hvem den anden er. Og stole på, at det, Den systematiske måde at analysere bar- – De er ikke modvillige, men der kan være en den anden gør, virker. A [email protected] nets problemer medfører også, at det bliver masse procedure-ting, vi oplever som ufor- lettere at lave en god underretning, hvis det ståelige, for når vi ringer, er det, fordi vi har bliver relevant. brug for hjælp. Der, hvor jeg kan tale om mere – Vi vil gerne have, at det er de rigtige børn, vellykkede forløb, er, når der på forhånd har På www.socialrdg.dk kan du læse om Dansk der bliver skrevet underretninger på, og været personkendskab. Og det er vi nu sikret i Socialrådgiverforenings udspil om fremtidens at underretningerne er så kvalificerede og og med, at vi kender Katja. børne- og familieindsats, som lægger op til et afdækkende for problemstillingen, så man på Margot Clemmesen vurderer, at det er en tæt tværfagligt samarbejde mellem blandt baggrund af den vil kunne holde den første fordel at anvende metoden Signs of Safety. andet skoler, daginstitutioner og socialfor- samtale. Optimalt set skal underretningen – Systematikken i metoden er en stor valtning. være så god, at socialrådgiverne i Børnefami- styrke. Det afføder en mere klar måde at lieenheden umiddelbart kan gå i gang med at betragte børn og familier på, og pædagogerne Læs tidligere artikler om henholdsvis social- lave en § 50-undersøgelse uden først selv at får et større overblik, når Katja får dem guidet rådgivere i daginstitutioner og skolesocial- skulle undersøge, om der er grundlag for det. igennem processen. Vores viden bliver sat rådgivere i Socialrådgiven nr. 18-2010 og – Når pædagogerne beslutter sig for at lave i system og bliver meget mere konkret. Og 8-2009.

SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 13 Lyst – vejen til nye kundskaber

Mangel på information om mulighederne og fordomme om anvendelighed er væsentlige barrierer for socialrådgivernes efteruddannelse. Når først lysten til uddannelse er tændt, ligger en ny verden af viden inden for rækkevidde, viser en undersøgelse.

TEKST LARS FRIIS Som i så mange andre forhold i livet, er det lysten, der Undervisningen er tæt på praksis driver værket, når socialrådgivere går i gang med efterud- Når først man er i gang med uddannelsen, er der masser af dannelse. Frem for udsigten til et løntillæg eller bedre kar- lovord fra de studerende. “Jeg forstår bedre sammenhæn- rieremuligheder er det lysten til at udvikle og dygtiggøre gene i det, jeg laver, efter at jeg har fået noget teori under sig inden for arbejdsområdet, der især er motivet. huden,” lyder en af kommentarerne. En anden fortæller om Det viser en rundspørge i forbindelse med et større større indsigt i mekanismer i de forskellige organisationer projekt om diplomuddannelser for socialrådgivere, som og “bedre mulighed for at navigere”. Kommunernes Landsforening og Dansk Socialrådgiverfor- Socialrådgivere, der har deltaget i diplomuddannelserne, ening har gennemført. Både socialrådgivernes og ledernes udtrykker generelt stor begejstring for uddannelsernes motiver til at bruge uddannelserne er undersøgt, og også indhold og den meget kompetente undervisning. Deres hos lederne vejer det tungt, når de skal bevilge efterud- erfaring er, at “underviserne har fokus på praksis”, hvilket dannelse, at medarbejderne selv udtrykker ønske om mere understeger, at undervisningen har en høj anvendelighed uddannelse og tager initiativ til det. og lægger sig tæt op ad virkeligheden på arbejdspladserne – et aspekt, mange ledere også efterspørger. På den baggrund har projektet haft fokus på den såkald- te “transfer” mellem teori og praksis, hvilket blandt andet har ført til en række anbefalinger til både studerende, ledere og undervisere. DIPLOMUDDANNELSERNE FRA EFTERÅRET 2011 Mangelfuld information • En hel diplomuddannelse består af 6-10 obligatoriske og valgfrie Kommunikation om diplomuddannelserne og deres ram- moduler. mer er et område med potentiale for forbedring, viser undersøgelsen. Ingen af en stribe oplistede diplomuddan- • De fleste diplomuddannelser tilrettelægges på deltid med 5-10 hele nelser, som retter sig mod socialrådgivere, er kendt af undervisningsdage pr. modul fordelt over tre-fem måneder. mere end halvdelen af svarpersonerne. Også når ledere og medarbejdere skal give udtryk for deres kendskab til • Et modul på diplomuddannelserne koster typisk 5.000-10.000 kr. antallet af undervisningsdage, pris og niveau, er der stor usikkerhed i svarene. • På grund af et særligt tilskud er Børn- og ungediplomuddannelsen Projektet har på den baggrund affødt et faktaark om væsentligt billigere, hvis man er omfattet af målgruppen og tager diplomuddannelser for socialrådgivere – blandt andet til hele uddannelsen. brug for MUS – om uddannelserne, og uddannelsessteder- ne opfordres til mere udførlig information på deres hjem- • Specialiseringsmoduler for behandlere på stofmisbrugsområdet er mesider. Desuden giver både ledere og socialrådgivere ud- gratis (fra efteråret 2011) tryk for et ønske om bedre information fra skolerne både før og under de forskellige moduler i diplomuddannelsen, • Se også det nye site www.diplomguiden.dk og der efterlyses relevant opfølgning efter afslutningen. A [email protected]

14 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 DIPLOMSTUDERENDES MOTIVER Hvad var dine bevæggrunde til at gå i gang med en diplomuddannelse?

1. At jeg har lyst til at udvikle og dygtiggøre mig inden for mit arbejdsområde 93% 2. At diplomuddannelsen giver bedre karrieremuligheder 44% 3. At arbejdsgiver betaler deltagergebyr 41% 4. At min arbejdsplads har brug for den viden, diplomuddannelsen giver 40% REVA SØNDERBORG: 5. At jeg kan forvente en lønstigning efter fuldført diplomuddannelse/modul 21%

Kilde: Rundspørge med svar fra 473 socialrådgivere og 225 ledere, oktober 2010. 123 socialrådgivere svarede på spørgsmålet om deres bevæggrunde til at gå i gang Kolleger med en diplomuddannelse. skal have del i ny viden Når ansatte hos Reva Sønderborg tager efteruddannelse, er der stor opmærksomhed fra lederens side, og det er et krav, at den nye viden bliver delt med de øvrige kolleger. Det opleves ikke som kontrol, men som anerkendelse og engagement, fortæller en diplomstuderende.

Hos Reva Sønderborg er der klare aftaler om vilkårene, problematikker på arbejdspladsen. Så er det selvfølgelig TEKST LARS FRIIS når en ansat får bevilget efteruddannelse eller længereva- helt oplagt, at den skriftlige opgave er tilgængelig for rende kurser. Også arbejdspladsens krav til de studerende alle kolleger, og at man efterfølgende holder et oplæg om er formuleret i et dokument, som alle har adgang til. emnet, fortæller Signe Margrethe Damgaard. – Det udsprang af, at nogle medarbejdere ønskede ens og Hun er i gang med modulet “Projektstyring” under klare retningslinjer med hensyn til blandt andet tjeneste- Diplomuddannelsen i Beskæftigelse. I februar afsluttede frihed og økonomiske vilkår, når de er på uddannelse. I den hun modulet “Beskæftigelse og samfund”, og kollegerne forbindelse blev vi opmærksomme på, at der ikke havde har i øjeblikket mulighed for at læse hendes opgave fra det været nogen tradition for, at den viden, som de studerende forløb, “Fleksjob som beskæftigelsespolitisk værktøj”. Et tilegner sig, bliver spredt til de øvrige medarbejdere. Der oplæg til kollegerne er på vej, og Signe Margrethe Damga- kunne altså være medarbejdere, der sidder inde med vi- ard er meget tryg ved at skulle lægge op til debat blandt den, som andre kunne have stor glæde af i kontakten med de 18 kolleger. borgerne, fortæller konstitueret leder Mona Holmgaard – Vi arbejder på en lille arbejdsplads, hvor vi kender Jordt. hinanden godt. Udfordringen bliver at gøre emnet interes- Hun finder det helt naturligt, at de ansatte forpligter sig sant for den meget blandede personalegruppe med både til “at give noget tilbage” til arbejdspladsen, når den bevil- værkstedsledere, socialrådgivere, sundhedspersonale, ger både penge og arbejdstimer til deres efteruddannelse, psykologer og så videre. A [email protected] og hun har ikke mødt nogen modstand til den holdning. Blandt de ansatte er den diplomstuderende socialråd- giver Signe Margrethe Damgaard da også meget tilfreds Mona Holmgaard Jordt med ordningen. – Jeg oplever det på ingen måde som kontrol fra lederens side, men tværtimod som engagement og anerkendelse. LÆS MERE I forhold til tidligere er der fra både leder og kolleger en • På www.socialrdg.dk/diplomprojekt kan du læse helt anden interesse i den uddannelse, jeg er i gang med, mere om projektet og det er meget motiverende, siger hun. • Rapport ”Diplomuddannelser for socialrådgivere – Hun i understreger, at der ikke skal rapporteres fra alle Anvendelse og motivation samt overførsel af viden forelæsninger, hun deltager i. til praksis” – Jeg har lige været i Odense til forelæsning om kommu- • Anbefalinger til hvordan transfer fra diplomuddan- nikationsteorier, og det forventes ikke, at jeg gentager den nelse til arbejdsplads fremmes • Faktaark om de forskellige diplomuddannelser Signe Margrethe over for mine kolleger. Derimod er det helt relevant ved de Damgaard opgaver, hvor underviserne på diplomuddannelsen meget (indhold, udbyder, varighed, pris osv.) stærkt opfordrer os til at tage udgangspunkt i relevante

SOCIALRÅDGIVERENSOCIALR GIVERE 07 I 2011 15 Muligheden for et selvstændigt liv

Vi lever generelt længere, og flere har kroniske fysiske og psykiske sygdomme. Med det vokser behovet for rehabilitering, hvor flere faggrupper arbejder sammen for at hjælpe folk med at leve bedst muligt med deres lidelse, mener forsker i klinisk socialmedicin.

TEKST BIRGITTE RØRDAM ILLUSTRATION IO HELWEG

– Vi skal ikke betragte personer med funktionsnedsættel- kunne vende tilbage til arbejde og et almindeligt liv. Siden se som handicappede, men som personer med en sygdom, har denne tankegang udviklet sig til at blive mere tværfag- som gør, at deres funktionsevne skal kompenseres. Det lig og også omfatte andre lidelser. Herhjemme har ‘rehabi- er klart, at man ikke kan passe et arbejde som snedker, litering’ for alvor været kendt de seneste fem-ti år. hvis man har mistet en arm, men så kan man måske være – Rehabilitering er nået til Danmark, fordi faggrupper har fuldt eller delvist arbejdsdygtig på et andet område, hvis fået øje på, at det er nødvendigt at arbejde sammen. Vel- man bliver hjulpet på vej med revalidering og en løsning færden er øget, folk lever længere, og antallet af personer på de sociale problemer, der måtte følge. Det er denne med psykiske lidelser er steget, så flere i dag lever med helhedsorienterede tankegang, rehabilitering bygger på, kroniske lidelser, der giver funktionsevnetab. Men det be- siger Claus Vinther Nielsen, socialoverlæge og forsknings- tyder ikke, at de ikke kan få et selvstændigt og værdigt liv, leder i klinisk socialmedicin og rehabilitering ved Center hvis de bliver hjulpet på vej. Og her er det blevet tydeligt, for Folkesundhed i Region Midtjylland og ved Institut for at det sundhedsfaglige og det socialfaglige område må Folkesundhed, Aarhus Universitet. spille sammen, forklarer Claus Vinther Nielsen.

Kan få et værdigt liv Balance mellem ressourcer og krav Netop mistede arme eller lemmer betød, at læger under 11 procent af den voksne, danske befolkning har ifølge 1. verdenskrig begyndte at arbejde med rehabilitering. De Claus Vinther Nielsen svært ved at klare deres dagligdag fik øje på, at krigsveteraner måtte have erstattet deres på grund af kronisk sygdom og har brug for en rehabilite- arme og ben og have hjælp til genoptræning, hvis de skulle ringsindsats. – Vi skal tænke i en sundhedsbrøk – at der skal skabes en balance mellem ressourcer og omgivelsernes krav, hvis et menneske skal have et sundt liv og fungere optimalt. HVAD ER REHABILITERING? FN har afskaffet handicapbegrebet, men taler i stedet om, “Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem at man skal kompenseres, så man kan deltage på lige fod en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er med andre. Hvis vi tager en ung mand med muskelsvind, i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller så kan vi støtte ham med uddannelse, personlig bistand sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilite- og hjælpemidler, og på den måde give ham mulighed for at ring baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en arbejde med noget, måske et fleksjob, som han kan klare koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats”. med sin sygdom, siger han. Kilde “Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet”. Overvejelser om rehabilitering begynder på sygehuset eller hos den praktiserende læge, men indsatsen foregår

16 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 NÅR INDSATSEN SKAL HÆNGE SAMMEN Flere og flere borgere har komplekse problemer, som både handler om deres generelle sociale situation, beskæftigelse og helbred. Eksperter er enige om, at rehabilitering er et nøgleord, hvis der skal skabes en sammenhængende indsats mellem problemfelterne. De mener også, at socialrådgivere spiller en central rolle som koordinatorer, hvis denne indsats skal lyk- kes. Et udspil fra Dansk Socialrådgiverforening om fremtidens rehabiliteringsindsats lægger op til, at borgere skal følges af en forløbskoordinator, der skal sikre en sammenhængende indsats. I dette tema sætter vi fokus på rehabilitering.

Vi har brug for, at flere kommer på arbejdsmarkedet, så på den måde har vi også et økonomisk incitament til at arbejde med rehabilitering.

Claus Vinther Nielsen, socialoverlæge og forsknings- leder i socialmedicin og rehabilitering.

primært i kommunerne. Efter udskrivning skal en person – Vi har brug for, at flere kommer på arbejdsmarkedet, for eksempel have sygedagpenge, der skal bevilges hjem- så på den måde har vi også et økonomisk incitament til mehjælp, og personen skal måske revalideres eller om- at arbejde med rehabilitering, men det koster samfundet skoles. Og kommunens rolle vil blive mere udtalt fremover, mange penge, at vi bliver ældre og lever længere. Dog er mener Claus Vinther Nielsen. det klart, at kan man tage vare på sig selv, så belaster man – Patienterne opholder sig i kortere og kortere tid på ikke systemet så meget. Og hvis man har et godt liv, har sygehusene og har derfor behov for mere af den rehabili- man mindre brug for hjælp på forskellig vis, så der er en tering, der foregår i kommunen. Men både nu og fremover lang række afledte besparelser. skal vi bruge forløbskoordinatorer – socialrådgivere, sygeplejersker eller ergoterapeuter – der skal sikre en Lever bedre med sygdom sammenhæng i indsatsen. Efter min mening er socialråd- Også Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi og giverne med deres helhedsforståelse de allerbedste til direktør i Dansk Sundhedsinstitut i København, fremhæver den opgave, fordi de er blevet uddannet til det gennem de gevinsterne ved rehabilitering. seneste 30 år. – Vi ved fra undersøgelser, at folk, der rehabiliteres, lever bedre med deres sygdom, og bliver bedre i stand Muligheder fremfor begrænsninger til at klare en række sociale og beskæftigelsesmæssige Claus Vinther Nielsen mener også, at en sådan målrettet funktioner. Det er dog ikke udgiftsneutralt nu og her. rehabiliteringsindsats vil betyde, at flere kan gå fra over- Men kan man forbygge tilbagefald ved livsstilslidelser førselsindkomst til job. som eksempelvis hjerte-karsygdomme og diabetes 2 – Hvis vi havde et arbejdsmarked, der var indrettet på at og forebygge følgelidelser af kroniske sygdomme i det tilpasse kravene til menneskers ressourcer, ville mange hele taget, er der penge at spare, siger Jes Søgaard, som flere være i arbejde. Og var kravene på arbejdsmarkedet understreger, at man skal blive dygtigere til at arbejde til at honorere, ville mange flere undlade at gå på efterløn. med rehabilitering. Er man først kommet på pension eller fleksjob, er det – I Danmark er vi ikke så langt med rehabilitering. Det vanskeligt at komme tilbage på arbejdsmarkedet, så det er for eksempel først for et par år siden kommet på den gælder om ikke at komme dertil, siger han. politiske dagsorden i kraft af en vejledning om kommunal Rehabilitering er dog ikke en billig løsning, selvom det rehabilitering fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Så kan betyde, at færre ender på offentlige ydelser, under- mit bud er, at det vil tage nogle år, før metoden er foldet streger Claus Vinther Nielsen. Men det vil give gladere ud og effekten kan ses, siger Jes Søgaard. A mennesker, der i højere grad kan klare deres egen tilvæ- relse og forsørge deres familie. [email protected]

SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 17 TEMA : REHABILITERING

Rehabilitering er kernen i vores fag

Socialrådgivere spiller en vigtig rolle som koordinatorer, hvis rehabiliteringsindsatsen skal lykkes, vurderer socialfaglig konsulent, der har været med til lave hvidbog om rehabilitering.

TEKST BIRGITTE RØRDAM ILLUSTRATION IO HELWEG

Essensen i rehabilitering er koordinering af indsatsen og rehabilitering som metode ved også at brede sig til eksem- inddragelse af borgeren, så den syge får de samme mu- pelvis blodpropper, psykiske lidelser og kræft – lidelser, ligheder som alle andre. Det betyder blandt andet, at der der også giver funktionsevnenedsættelse. Behovet for at skal skabes sammenhæng i indsatsen mellem eksempelvis tænke i rehabilitering og skabe sammenhæng i indsatsen sygehus, kommune, den praktiserende læge, den syge og er blandt andet opstået som følge af den stadig større de pårørende. Og det er kernen i, hvad socialrådgivere er specialisering, der har fundet sted i kommuner og regioner uddannet til – og derfor er de helt centrale i rehabilitering. siden starten af 1980’erne. Et behov, politikerne nu også Det mener Anette Larsen, faglig konsulent i Socialmedi- har fået øje på. cinsk Klinik i Center for Kvalitet og Folkesundhed i Region Således er der en vejledning om kommunal rehabilitering Midtjylland. Hun er selv uddannet socialrådgiver og har i på vej fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet i samarbejde en årrække arbejdet med folk med funktionsnedsættelse. med blandt andre Beskæftigelses- og Socialministeriet. Senest har hun bidraget til “Hvidbog II – rehabilitering Den skal inspirere og understøtte indsatsen i kommunerne fra begreb til implementering”, som udkommer i efteråret og sikre samarbejde og skabe sammenhæng i rehabilite- 2011. ringsforløbet. Og det glæder Anette Larsen. – Når vi får en kommunal vejledning i rehabilitering, er vi Vejledning fremmer sagen kommet langt. Den vil angive en retning i arbejdet, så flere I Danmark har man mest arbejdet med rehabilitering, når vil benytte rehabilitering, og derfor bliver det nu ekstra personer med hjerneskade skulle genoptrænes, men nu er vigtigt, at vi som socialrådgivere forholder os til at blive en del af rehabiliteringen. Faktisk mener jeg, at socialråd- giverne bør gøre det til deres kerneområde, fordi vores kompetencer går hånd i hånd med de grundlæggende HVORFOR REHABILITERING? elementer i denne måde at arbejde på. Formålet med rehabilitering for den enkelte borger er at: – Der er som sådan ikke noget nyt for socialrådgivere • Bevare eller fremme livskvalitet. i at arbejde med rehabilitering – vi har bare kaldt det • Genvinde det tidligere funktionsniveau eller opnå højest mulig funkti- at arbejde helhedsorienteret. Det nye er, at også andre onsevne, forebygge tilbagefald, senfølger eller yderligere reducering af sektorer, sygehuse og hjemmepleje nu begynder at tænke i funktionsevnen, kunne leve med varige funktionsnedsættelser eller kronisk rehabilitering, og at vi har fået et fælles navn for den måde sygdom og fremme sundhed ved at kunne mestre sin situation. at arbejde på. Det mener jeg er en fordel, for det betyder, • Opnå ligestilling med øvrige borgere med hensyn til personlig frihed i hver- at vi trods forskellige faggrupper kan arbejde med samme dagslivet og deltagelse i samfundslivet. mål for øje. Så når fru Hansen bliver udskrevet, fungerer samarbejdet, så hun får hjemmepleje, sygedagpenge og Kilde: ”Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet”, 2004 begynder genoptræning med henblik på senere at komme tilbage til arbejdet i det omfang, hun kan magte.

18 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 REHABILITERING : TEMA

Der er som sådan ikke noget nyt for socialrådgivere i at arbejde med rehabilitering – vi har bare kaldt det at arbejde helhedsori- enteret. Det nye er, at også andre sektorer, sygehuse og hjemmepleje nu begynder at tænke i rehabilitering, og at vi har fået et fælles navn for den måde at arbejde på

Anette Larsen, socialrådgiver og konsulent i Socialmedicinsk Klinik, Region Midtjylland

Er kommet for at blive Ifølge Anette Larsen er rehabilitering kommet for at blive. – Som jeg ser det, er rehabilitering en bevægelse, der er undervejs. Hurdlen er at få indarbejdet en struktur, der sikrer samarbejde mellem eksempelvis hospitaler og kom- muner. Min fornemmelse er dog, at det vil brede sig mere, fordi det giver bedre resultater. Og fordi det mindsker tilbagefald til blandt andet hospital og sygedagpenge for de syge borgere, er mit bud, at vi ikke har noget valg. Men for at sikre rehabilitering, skal der udpeges en for- løbskoordinator, som har ansvaret for, at indsatsen over for den enkelte borger koordineres, understreger Anette Larsen. – Forløbspersonen skal være placeret der, hvor det giver bedst mening at være tovholder. Men altid i kommunalt regi, hvor hovedparten af indsatsen ligger. Og opgaven skal tages alvorligt, man har ikke tid til at være forløbsko- ordinator, hvis man har 70 andre sager ved siden af. Det bør være en selvstændig funktion, siger Anette Larsen. sikre indsatsen, og at alle borgere, der kommer i kontakt med hospital, egen læge eller kommune, bliver tilbudt en DS foreslår forløbskoordinatorer forløbssamtale, der kan føre til en rehabiliteringsplan. Også Dansk Socialrådgiverforening (DS) har fokus på I Ergoterapeutforeningen har man mange års tradition rehabilitering. for at arbejde med rehabilitering og glæder sig derfor – Vi er gået ind i det her, fordi vi kan se, at der er behov for over, at socialrådgiverne nu også markerer sig på området. en større sammenhæng mellem det sundhedsfaglige og det En effektiv rehabilitering kræver mange fagligheders socialfaglige arbejde for at sikre, at der bliver taget vare på bidrag, siger formanden Gunnar Gamborg. hele personen, siger næstformand Ulrik Frederiksen. – Vi har at gøre med borgere, der har behov for træning, DS har derfor lavet et udspil om fremtidens rehabilite- livsstilændringer, arbejdsmarkedsafklaring og nye vaner ringsindsats, som blandt andet er sendt til politikere på og roller i familien. Disse komplicerede sagsforløb skal ske Christiansborg. under nøje hensyn til love, rettigheder og retfærdighed. Og – Den politiske interesse for rehabilitering er større end det foregår bedst under medvirken af socialrådgivere, som nogensinde nu, og det vil vi benytte os af. Derfor har vi kan sikre koordinering, overblik og korrekt behandling. A anbefalet, at der etableres forløbskoordination, som skal [email protected]

SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 19 TEMA : REHABILITERING

Hjælp til at leve med kroniske smerter Stifinder for Rehabilitering af smertepatienter på Odense psykisk syge Universitetshospital hjælper folk til den bedst mulige funktionsevne. Projekt Forløbskoordination hjælper psykisk

TEKST BIRGITTE RØRDAM syge med at finde rundt i det kommunale system og få det liv, de gerne vil have. På Odense Universitetshospital arbejder socialrådgiver Jyt- TEKST BIRGITTE RØRDAM te Andersen sammen med læger, sygeplejersker, psykologer og fysioterapeuter med at rehabilitere patienter med kroni- ske smerter – for eksempel rygsmerter, kronisk hovedpine Hvordan kan man hjælpe psykisk syge til at finde vej i det og fibromyalgi. De er alle færdigbehandlet i hospitalsregi og kommunale system? Og hvor er hullerne i systemet for disse hos andre behandlere og skal nu have afklaret deres sociale- borgere? Det forsøger Projekt Forløbskoordination i Odense og beskæftigelsesmæssige situation. Kommune at afdække, fortæller socialrådgiver Bodil Søren- – Folk, som henvises til os, har typisk haft smerter i årevis. sen. Hun er forløbskoordinator på projektet, som får henvist Mange har fået smerterne ved en ulykke og har prøvet alle psykisk syge fra socialforvaltning, jobcenter, hospitalsvæ- behandlingsmuligheder, uden at det har hjulpet dem. Ud over sen, egen læge eller pårørende. at lindre dem i det omfang, vi kan, er det vores mål at hjælpe – Vores tilbud henvender sig til borgere, som har isoleret dem med at få en så god livskvalitet og funktionsevne som sig og har brug for støtte til at komme i gang med nogle muligt med de smerter, de nu engang er nødt til at leve med, tilbud. Som psykisk syg kan det være svært at overskue, siger Jytte Andersen. hvordan man skal bære sig ad med at komme videre i livet, Hver patient får lagt en rehabiliteringsplan, som også ind- og hvilke tilbud man kan benytte sig af. drager smerteklinikken og jobcentret, når det er relevant. Forløbskoordinatorerne fungerer som bindeled mellem – Mange er så påvirket af det, de har været ude for, at de kommunen og hospitaler og inddrager alle de forvaltninger, slet ikke kan forestille sig en ny tilværelse. Som socialrådgi- sektorer og organisationer, der er relevante i den enkelte ver arbejder jeg blandt andet med at perspektivere nye mu- sag. Et typisk forløb varer højst tre måneder, og formålet er ligheder. Samtidig koordinerer jeg indsatsen med kommunen at gøre det lettere for borgerne at overskue deres situation, og jobcenteret, så vejen bliver banet for den enkelte. Mange fortsætter Bodil Sørensen: kommer i arbejdsprøvning, i flexjob, nogle ender på pension – Vi laver en kontrakt med hver enkelt borger med ud- og en mindre del kommer tilbage i ordinært arbejde. gangspunkt i, hvad borgeren selv ønsker hjælp til. Forløbs- Hvert år kommer 670 personer igennem klinikken, og koordinatorens opgave er herefter primært at følge folk undersøgelser har vist, at stort set alle oplever en forbedret derhen, hvor de gerne vil - fra til et besøg hos egen læge til livskvalitet. noget mere omfattende som at flytte i egen bolig, skabe et – Folk oplever, at de får et bedre liv både socialt, mentalt netværk eller starte kursus eller uddannelse. Vi bestræber og aktivitetsmæssigt. En del oplever også, at smerterne bli- os på at de bliver i stand til, at benytte de tilbud der er, og vi ver mindre, og det tror jeg i høj grad skyldes, at de får mere fungerer tit i en oversætterrolle i forhold til systemet. overskud til at takle deres situation og får tilpasset deres Projektet kører i tre år, og udover at hjælpe den enkelte dagligdag til de vilkår, deres smerter giver dem. A borger indsamler projektet også viden om, hvordan man kan [email protected] forbedre samarbejdet mellem kommunen og behandlings- psykiatrien til gavn for de psykisk syge. A Læs mere om Odense Universitetshospitals Smertecenter [email protected] på www.ouh.dk Læs mere på www.visinfosyd.dk/wm321497

20 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 REHABILITERING : TEMA Stress-sygemeldtes arbejdsplads under behandling

På Arbejdsmedicinsk Klinik på Aalborg Sygehus koordinerer socialrådgiver Vivi Imer Hansen Guider kræftramte indsatsen for stresssygemeldte og deltager i samtaler på den sygemeldtes arbejdsplads, videre i livet som opfordres til at indføre en stresspolitik. En fremtidsplan og et bedre kendskab til syge- TEKST SUSAN PAULSEN dagpenge-reglerne er nogle af de redskaber, socialrådgiver Jan Tofte udstyrer kræftramte Et menneske i ubalance er ikke nødvendigvis sygt. Derfor har med på Rehabiliteringscenter Dallund. personalet på Arbejdsmedicinsk Klinik på Aalborg Sygehus ikke kun fokus på at behandle den stress-sygemeldte, men i TEKST SUSAN PAULSEN høj grad også på at forebygge stress på den sygemeldtes ar- bejdsplads gennem blandt andet foredrag og ved at opfordre til at indføre stresspolitik. Socialrådgiver Jan Tofte arbejder på RehabiliteringsCenter Dal- Klinikken er sammen med Aalborg Kommune gået sammen lund, hvor færdigbehandlede kræftpatienter tilbydes en uges om forsknings- og udviklingsprojektet “Stresssygemeldt ophold med fokus på at få hverdagen til at fungere igen – både – tilbage til arbejdet”, som støttes af Forebyggelsesfonden fysisk, psykisk, socialt og arbejdsmæssigt. Dallund drives af og det lokale beskæftigelsesråd i Aalborg. Kræftens Bekæmpelse, og det tværfaglige team tæller ud over Borgere, der henvises til projektet, har været stress-syge- socialrådgiveren også sygeplejerske, psykolog, diætist og sexo- meldt i op til otte uger. Formålet er at hjælpe deltagerne til at log. Her underviser Jan Tofte blandt andet i, hvordan man vender vende tilbage til arbejdspladsen, når de er klar til det. Selve tilbage til arbejdsmarkedet. forløbet tager op til 13 uger. – Når man har haft døden tæt på, prioriterer man typisk Socialrådgiver Vivi Imer Hansen, som er ansat på Arbejds- anderledes. Hvis folk har haft et meget stressende job, inden medicinsk Klinik, visiterer patienterne og spiller en central de blev syge, har de stort fokus på, at det ikke skal blive sådan rolle i forhold til at koordinere indsatsen mellem faggrupper- igen. Så det handler meget om, hvordan den enkelte får lavet de ne på klinikken, kommunen og den sygemeldtes arbejdsplads. bedst mulige aftaler med sin arbejdsplads i forhold til at starte gradvist op, siger Jan Tofte, som også gennemgår reglerne på Plan for at vende tilbage arbejdsmarkedsområdet. – Jeg arbejder i et tværfagligt miljø, og det er en stor hjælp, – Jeg prøver at klæde folk på til at indgå i et samarbejde med når man arbejder med stress, som kan være forbundet med jobcenteret om for eksempel gradvis opstart på jobbet, aktivitet både fysiske og psykiske problemer. Nogle græder meget, under sygemelding, forlængelse af sygedagpenge, fleksjob og andre lider af hukommelsestab, hjertebanken eller forhøjet pension. Detagerne har typisk været sygemeldt i mere end seks blodtryk, siger Vivi Imer Hansen og forklarer, at man inddrager måneder, og som udgangspunkt ophører retten til sygedagpenge alle relevante aspekter for at få den sygemeldte tilbage på efter 52 uger. Og selv om flere og flere oplever, at det ikke er så arbejdspladsen – både arbejdsmedicinsk, arbejdspsykologisk enkelt af få forlænget sygedagpengeperioden, så kan det – med og socialfaglig bistand samt afspænding via en mindfulness- loven i hånden – lade sig gøre. instruktør. Vivi Imer Hansen laver midtvejs- og afslutningsstatus til den Et godt liv praktiserende læge og jobcenteret. Og hun deltager i rund- Undervisningen følges op af individuelle rådgivningssamtaler, bordssamtaler med den sygemeldte på arbejdspladsen, hvor og inden deltagerne forlader Dallund, har de lavet deres egen der bliver lavet en plan for at starte i jobbet igen. fremtidsplan. – Det er vigtigt at finde ud af, hvordan det kan foregå, uanset – Vi beder dem gøre op med sig selv, hvad der er vigtigt. Hvor- om det er en pædagog, bankrådgiver eller sygeplejerske. Det dan får man hverdagsliv og arbejdsliv til at fungere, og hvad skal er meget vigtigt at få de sygemeldte ind over dørtrinet, og der til af motivation i forhold til alkohol, motion, rygning og kost. langsomt i gang med få, simple opgaver. Det har vi rigtig gode Kort sagt: Hvad kan folk selv gøre for at få skabt et så godt liv erfaringer med, pointerer Vivi Imer Hansen. A som muligt. A [email protected] [email protected]

Læs mere på www.aalborgsygehus.rn.dk Læs mere på www.cancer.dk/dallund

SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 21 I en ny artikelserie sætter vi fokus på socialrådgivere, som gør karriere på TEMA / KARRIERE e forskellige områder. Da gruppen af socialrådgivere, som tager en akademisk videreuddannelse, vokser, er det udgangspunktet for karriereportrættet denne gang. er ri Kar Jeg har fået selvværd og gennemslagskraft

Beskæftigelseschef Lone Becker supplerede socialrådgiveruddannelsen med en cand.scient.soc. Akademikergraden har styrket hendes talent for at tænke strategisk og boostet hendes gennemslagskraft og selvværd som leder. Og så er den umulig at komme udenom i en karriere på topniveau.

TEKST TINA JUUL RASMUSSEN FOTO KISSEN MØLLER HANSEN

Med en opvækst i en arbejderfamilie i Holstebro lå det Hvad har din familie sagt til, at du har valgt en helt anden vej? ikke lige i kortene, at nu 39-årige Lone Becker skulle blive – De synes, det er fedt, og er stolte af mig, men det er en akademiker. Hendes ene bror valgte søfart, den anden blev helt anden verden end den, de befinder sig i. maskinsnedker. Lone Beckers far var slagteriarbejder, og hendes mor arbejdede på fabrik. Men deres datter gik en Et meget struktureret liv helt anden vej. Verden så imidlertid meget anderledes ud, da Lone Becker I dag kan Lone Becker skrive både socialrådgiver, cand. var studerende på socialrådgiveruddannelsen på AUC i scient.soc. og beskæftigelseschef på visitkortet. Og især midten af 1990’erne. Dengang var hendes ambition at har den akademiske grad haft betydning. arbejde med misbrugere, men da hun dimitterede i januar – Den giver først og fremmest en sikker ballast i forhold 1997, fik hun job inden for beskæftigelsesområdet, og her til mit kompetenceniveau. Det, at have en akademisk er hun sådan set blevet hængende lige siden – dog ikke ud tilgang gør, at jeg ser verden i et andet perspektiv end før. fra et bevidst karriereperspektiv. Jeg har både et teoretisk fundament og et overblik, som – Jeg var 23 år, da jeg blev færdig, og vidste bare, at jeg er en stor hjælp i det strategiske og udviklingsorienterede ikke skulle have med børnesager at gøre, fordi jeg ikke selv arbejde, som er en væsentlig del af det at være beskæfti- havde fået børn endnu. Men beskæftigelsesområdet er gelseschef. Samtidig er min profil, at når jeg er presset og spændende og har ført mig – lidt tilfældigt – hen, hvor jeg skal gøre noget, finder jeg på nyt. Det har kandidatuddan- er i dag. nelsen understøttet, siger Lone Becker. Rejsen fra det første job til lederposten på jobcentret i Hun vurderer også, at hun fremover kun vil kunne komme Brønderslev Kommune er primært gået via to kommuner i betragtning til jobs på højere niveau med en akademisk – Hjørring og Dronninglund, hvor Lone Becker har bestridt baggrund. forskellige jobs, som hun enten selv har søgt eller er blevet – Det giver mig alt andet lige flere muligheder, og jeg opfordret til (se blå bog, red.). føler mig knap så fastlåst til lige netop socialrådgiverrela- – Det var et bevidst valg, da jeg søgte ind som leder i den terede jobs. Og så var det en sejr for mig at tage en kandi- daværende Dronninglund Kommune i 2004, som i dag er en datgrad – jeg vidste ikke, om jeg kunne finde ud af det. del af Brønderslev Kommune. Her blev jeg senere udpeget

22 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 For mig at se er fire år på kandidatuddannelse en bedre investering end tre år på master- A niveau. Det er et officielt stykke papir, man ikke kan diskutere værdien af.

SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 23 som projektleder på sammenlægningen af beskæftigel- Har det at blive akademiker været en karrieredrøm? sesområdet som led i kommunalreformen, siger Lone – Jeg kan huske, jeg sad i en MUS-samtale, inden jeg blev Becker som eksempel på karrierens uforudsigelige veje. leder, og talte om efteruddannelse. Jeg undersøgte mar- Mens Lone Becker kastede sig ud i en ‘ikke konfliktløs’ og kedet og stødte på master her og diplom der og tænkte: ‘op ad bakke’-sammenlægning, var hun samtidig atter ind- “Nej, jeg vil ikke bruge tid og ressourcer på at læse noget, skrevet som studerende på Aalborg Universitet – denne som jeg ikke bliver mere værd af.” For mig at se er fire år gang på den sociale kandidatuddannelse. på kandidatuddannelse en bedre investering end tre år på – Det kan jeg så ikke lige anbefale – at stå med en så masterniveau. Det er et officielt stykke papir, man ikke udfordrende arbejdsopgave og samtidig være i gang med kan diskutere værdien af, og som kan åbne døre, en diplom en akademisk uddannelse. Min søn var samtidig kun fem år eller master ikke ville åbne for mig. Så på den måde føler gammel, da jeg gik i gang. Pyha – det var et meget struk- jeg mig bedre rustet til min fremtidige karriere og jobmar- tureret liv uden plads til andet end job og studier. Men når ked. Og jo, jeg får også mere i løn i dag, griner Lone Becker. det er sagt, var det, set i bakspejlet, alle anstrengelserne værd, fastslår Lone Becker. Når du ser ud over socialrådgiverkollega-landskabet – synes du så generelt, at de andre er gode til at tænke Men hvorfor tog du en akademisk grad? i karrierebaner? – Af to årsager: Jeg tror, jeg fik jobbet i Dronninglund, – Nej, det oplever jeg ikke, selvom der som offentligt fordi jeg var i gang med kandidatuddannelsen. Og så fordi ansat faktisk er gode muligheder for at avancere, som jeg den gennemslagskraft, mit job kræver, kræver en akade- ser det. Men de fleste, som vælger at blive socialrådgiver, misk uddannelse. I min aldersgruppe og på mit niveau er vil gerne ud at gøre en forskel for de mennesker, de arbej- der ikke mange, som ikke har en kandidatgrad. Du kan godt der med – og så planlægger mange ikke længere. Sådan blive fag- eller teamleder, men det er svært at komme helt var det også for mig. Men jeg kan jo se, at jeg kan meget til tops uden det akademiske papir, selvom de selvfølgelig mere, hvor jeg er nu – qua selvværd, stilling og så videre. findes derude. For mig handlede det også om tiltroen til at Det kræver, at man arbejder de timer, der skal til. Det er et kunne begå mig på niveauer over socialrådgiver. Halvdelen andet liv, og jeg prioriterer for eksempel ikke den store tid af det at være leder ligger i selvværd – troen på, at man til fritidsaktiviteter. kan flytte bjerge i et komplekst, politisk miljø med mange forskellige holdninger, og hvor vi konstant presses til at Wow, det må jeg være med i være mere og mere effektive. Har du stået i nogle svære karrierevalg undervejs? – Nej, for jeg har ikke tænkt i karriereplanlægning på Har noget at byde på den måde. Min drivkraft har mere være: “Wow, det må jeg Har det at blive leder været en karrieredrøm? være med i. Gad vide om jeg kan …?” Mens jeg læste, sad – Ikke da jeg blev færdig som socialrådgiver. Men da jeg jeg hver sommerferie og hylede over, om jeg skulle tage kom længere ind i feltet, kunne jeg mærke, at jeg havde næste år på kandidatuddannelsen, fordi det var så hårdt. noget at byde på i den retning. Det er sjovt at være leder Jeg vedtog for eksempel en regel om, at de skønlitterære og tage beslutninger, og jeg er god til at kommunikere, bøger, jeg købte om vinteren, måtte jeg først læse i som- abstrahere, analysere og til at lytte til, hvad der foregår i merferien, husker Lone Becker. organisationen. Og så har jeg fået meget større gennem- slagskraft. Jeg oplever, at der bliver lyttet, når jeg taler – Hvordan ser dine karriereplaner ud? både på grund af min personlighed og selvfølgelig på grund – Lige nu udfordres jeg mere end fint og elsker mit job af det, som kommer ud af munden på mig – håber jeg da … som beskæftigelseschef, så jeg er på ingen måde på vej Men det har mit akademiske fundament givet mig: Selv- væk. Men jeg kunne da godt tænke mig engang at prøve at værd og gennemslagskraft. være direktør i det offentlige – altså decideret topleder. Den strategiske del tiltaler mig – det langsigtede med større ansvarsområder. For jeg er da nysgerrig: Kan jeg få det til at lykkes? A [email protected]

BLÅ BOG LONE BECKER, 39 ÅR 1996: Projektmedarbejder ved ungeklubben i Vestbyen i Hjørring 1997: Uddannet socialrådgiver fra AUC 1996-1997: Sagsbehandler for 18-25 årige i Hjørring Kommune 1997-2000: Sagsbehandler for 18-65 årige kontanthjælpsmodtagere i Hjørring Kommune 2000-2001: Kontanthjælpsvejleder på Økogården i Hjørring 2001-2004: Koordinator/sagsbehandler med kontanthjælpsmodtagere i Hjørring kommune 2002-2005: Personundersøger ved Kriminalforsorgen i Frederikshavn 2004-2006: Afdelingsleder i Voksenafdelingen i Dronninglund Kommune og projektleder af sammenlægningen på beskæftigelsesområdet 2007: Cand. scient. soc. fra AAU 2007: Beskæftigelseschef i Brønderslev Kommune

24 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 ” /// // 95 UDAF 100KOSTSKOLEELEVER GÅR OPTILFOLKESKOLENS AFGANGS PRØVER //KOSTSKOLER.DK, 2011 FEM ÅRSENERE ER 80AFDEM IJOB ELLER UNDER UDDANNELSE //RAMBØLL, 2010 tidligere oplevede migselvsom etskvat. person. Etårefterlåjeg pludseligitoppenafklassen,hvorjegaltid lære atlæseogstave. Hanhavde godtidogvisteinteresseformig som På kostskolen gav enlærermigforførstegangtroen på,atjegkunne KOSTSKOLER . DK Jesper 15år, kostskoleelev © hungogvu.com 25

Annoncer Jeg er blevet mere strategisk

Tillidsrepræsentanter bliver trukket længere ind i ledelsesrummet og bruges blandt andet som ledelsens sparringspartner i større beslutninger. Derfor har de gavn af at udvikle lederkompetencer, mener ekspert.

TEKST BIRGITTE RØRDAM FOTO SCANPIX

At være tillidsrepræsentant handler i høj grad det også om at håndtere konflikter på arbejdspladen, om arbejdsmiljø også om at lede, og derfor har man brug for at og kompetenceudvikling, om at håndhæve fagligheden og om at være kende til forskellige ledelsesformer og være ambassadør for medlemmerne over for ledelse, politikere og den bevidst om sin egen rolle, både i forhold til brede offentlighed. medlemmer og ledelse. – Arbejdspladserne er blevet større i kraft af kommunesammenlæg- Det mener cand. scient. pol. Jørn Kjølseth ningerne. Det er vigtig at kunne mobilisere og engagere medlemsgrup- Møller, adjunkt på RUC, som i flere år har for- pen for at kunne træffe beslutning om den faglige politik og holde fast sket i ledelse på offentlige institutioner – og i den – og det er en ledelsesopgave. Men også hvis der er konflikter tillidsrepræsentanternes behov for at kunne i medlemsgruppen – det kan være på grund af omstrukturering eller Charlotte Vindeløv lede er blevet mere tydeligt de seneste år. øget arbejdspres – skal tillidsrepræsentanten finde løsninger og sikre, – Der har altid været ledelsesindhold i til- at alles interesser bliver varetaget, påpeger Jørn Kjølseth Møller. lidsrepræsentantrollen, og derfor har posten Ifølge ham har de mange nye krav og opgaver da også ført til en også været brugt som springbræt til at gøre større bevidsthed om behovet for ledelseskompetencer. karriere. Det nye er, at tillidsrepræsentan- – Det er mit indtryk, at mange kommuner er blevet opmærksomme terne bliver trukket mere ind i ledelsesrum- på, at de skal have så kvalificerede tillidsrepræsentanter som muligt, met, fordi arbejdet i kommunerne er blevet og at de derfor skal ruste dem med lederkompetencer. Og at flere til- mere komplekst. Den fornuftige leder bruger lidsrepræsentanter springer på kurser, hvis de får muligheden for det. tillidsrepræsentanten som sparringspartner Og at lederkurser gør en forskel for tillidsrepræsenter, er han slet til at drøfte større beslutninger, for eksempel ikke i tvivl om. Stinne Kloster om økonomi, besparelser eller ændringer i – Man kan sige, at det er en måde at professionalisere hvervet på. Willumsen organisationen. Og ser man på de arbejdsplad- Tillidsrepræsentanterne bliver tosprogede. Udover at tale deres mo- ser, der fungerer godt, har de typisk også et dersmål får de et andet sprog, som gør dem i stand til at kommunikere tæt samarbejde med tillidsrepræsentanten, bedre med ledelsen og med politikere. Det skærper deres analyti- siger Jørn Kjølseth Møller. ske forståelse, gør dem bedre i stand til at gennemskue forskellige situationer og øger deres evner til at argumentere en sag igennem, Får nye opgaver konstaterer Jørn Kjølseth Møller. Men også i forhold til medlemmerne er tillids- repræsentanternes lederopgaver blevet mere Kan gennemskue strategier fremherskende. Hvor de tidligere primært Stinne Kloster Willumsen, der er fællestillidsrepræsentant i Aarhus beskæftigede sig med løn og ansættelsesfor- Kommune og tillidsrepræsentant i Jobcenter Centrum, har netop valgt Jørn Kjølseth Møller hold, er feltet nu langt bredere. I dag handler at styrke sine lederegenskaber. Hun har deltaget i kurserne ‘TR-ledel-

26 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 se’, der afholdes af HK, og i ‘TR-Coaching, lederskab og netværk’, som som ledelsen arbejder under, og at jeg derfor Dansk Socialrådgiverforening står for. ikke kunne nå dem på min måde, siger Char- – Jeg søgte kurserne, fordi hvervet som tillidsrepræsentant i sig selv lotte Vindeløv, der allerede på uddannelsens indeholder ledelse, og fordi jeg i den rolle jo samarbejder med ledel- andet semester oplever, at det har præget sespersoner. Så for at gennemskue strategier og ledelsesstil syntes hendes måde at arbejde som tillidsrepræsen- jeg, at det var vigtigt, at jeg selv fik et indblik i ledelse. tant. Stinne Kloster Willumsen er da heller ikke i tvivl om, at hun har haft – Jeg er blevet mere strategisk på den måde, gavn af kurserne. at jeg har lært at planlægge nogle forløb, – Jeg har lært noget om ledelsesformer, og jeg har fået nogle redska- ligesom ledelsen gør. Før kom jeg til dem mere ber til at håndtere konflikter. Og så er jeg blevet bedre til at engagere ad hoc, men nu er jeg mere taktisk, når jeg mine medlemmer, så vi står stærkere over for ledelsen. Endelig har fremlægger en sag. Jeg er også mere bevidst jeg fået en mere spørgende og åben tilgang i stedet for at komme med om, at det er vigtigt at opnå den størst mulige løsninger – det har den fordel, at vi er blevet mere fælles om at skabe enighed i klubben, da vi ellers risikerer ikke at resultaterne. blive taget så alvorligt af ledelsen. Og det er nok ikke sidste gang, at Stinne Kloster Willumsen vil søge Diplomuddannelsen har desuden gjort det på lederkursus. klar for Charlotte Vindeløv, at en af hendes – Jeg har ikke nogle konkrete planer, men vil gerne følge op på kur- opgaver er at styrke samarbejdet mellem serne på et senere tidspunkt. Ikke fordi jeg vil have lederjob, men som medarbejdere og ledelse. fællestillidsrepræsentant sidder jeg med en flok på 400 medlemmer. – En forudsætning for en god arbejdsplads Det er der meget ledelse i, og de kompetencer vil jeg gerne fortsat er, at der er en høj grad af tillid mellem medar- udvikle for at kunne varetage min post, siger hun. bejdere og ledelse, hvilket har været en vigtig del af teorien på min uddannelse. Vi sidder Bedre til at organisere arbejdet med hver vores virkelighed, og her kan jeg Charlotte Vindeløv, der er tillidsrepræsentant i Børne- og Familieaf- være med til at bygge bro og skabe forståelse delingen i Silkeborg Kommune, er i færd med at tage FTF’s diplomud- mellem parterne. På den måde bliver rollen dannelse i ledelse for organisations- og tillidsrepræsentanter, der som tillidsrepræsentant mere konstruktiv, strækker sig over tre år. og det gør arbejdet meget mere tilfredsstil- – Jeg var nået til et punkt, hvor jeg oplevede, at det var blevet svæ- lende. A rere at opnå lydhørhed hos ledelsen – særligt om vores arbejdsvilkår. [email protected] Og det gjorde, at jeg nogle gange følte, at jeg blev fejet af banen. Det er siden gået op for mig, at jeg ikke havde nok indblik i de betingelser,

SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 27 DS:NU Redigeret af Birgit Barfoed, [email protected]

DS-KALENDER

1. maj i Odense 1. maj i Region Øst Læs mere om arrangementerne på Vi mødes på Flakhaven kl. 12. Kl. 12.30 er Kom til 1. maj, med morgenmad, taler, www.socialrdg.dk/kalender der fælles optog til Ansgar Anlæg, hvor musik og samvær med mange andre social- der indtil kl. 17 er taler og musik og boder rådgivere og socialrådgiverstuderende kl. 26. APRIL, ÅRHUS med mad og drikke. Blandt talerne er Anne 8.50 -11. Seniorsektionen Baastrup, MF for SF, Pernille Rosenkrantz- Taler: Özlem Cekic, SF, regionsformand Frokosttræf for seniorer i Klostergade 35. Theil, S og Ulla Rosenfeldt, FTF. Majbrit Berlau, DS og rektor Thomas Læs mere på www.socialrdg.dk/ Braun. 5. MAJ, FREDERIKSBERG sydkalender. Sted: Metropol Socialrådgiveruddan- Selvstændige nelserne, Kronprinsesse Sofies Vej 35, Sektionen holder temadag ”Find din niche på Frederiksberg. skiftende markeder”. 
 Bagefter går vi sammen med andre Storkøbenhavn og FTF Hovedstaden '(02.5$7,)5,+('2*75<*+('Arrangør: LO organisationer til Fælledparken. 5.-6. MAJ, ODENSE Retspsykiatri Faggruppeseminar om ”Den retspsykiatriske patient som offer” og karakterafvigere.

6. MAJ, KØBENHAVN

Kl. 8:50-11:00 Kvindekrisecentre

maj, Tid: Socialrådgiveruddannelserne, til 1. M etropol Vej 35, 2000 Frederiksberg DS Kom Sted: Sofi es Majbrit Berlau, taler, Kronprinsesse regionsformand Cekic, SF, Taler: Özlem rektor med morgenmad, og Thomas Braun, med mange med og samvær vi sammen musik Bagefter går til Fælledparken andre organisationer andre socialrådgivere og Faggruppen holder temadag om underretning socialrådgiverstuderende samt generalforsamling. GENERALFORSAMLING SENIORSEKTIONEN 9. MAJ, ODENSE Revalideringsfaggruppen Frokosttræf for seniorer Det gode arbejdsliv Revalideringsfaggruppen holder generalfor- 26. april er der “Frokosttræf for seniorer” okus på stress, belastninger og ulighed i sund- samling 5. maj kl 12-12.45 i Fagforenings- i Klostergade 35-37, Århus C – i “Herrevæ- hed og leve- og arbejdsvilkår. huset, Lumbyvej 11, Odense C. relset”, døren t.h. inden caféen – hvor man Dagsorden ifølge lovene. uanmeldt kan komme, blive lidt eller længe 10.-11. MAJ, GREVE Læs mere på faggruppens hjemmeside på og eventuelt gå fra stedet med en aftale om Seniorsektionen www.socialrdg.dk/faggrupper. at mødes en anden gang. Hver gang vil et par Seniorsektionen holder Årsmøde og generalfor- medlemmer være til stede. samling på Tune Kursuscenter.

Arbejdsmiljøtelefonen 12.-13. MAJ, NYBORG Sosu-skolerne Har du brug for hjælp til personlig Faggruppen for Sosu-skolerne holder årsmøde afklaring af dine muligheder for at tackle og generalforsamling. problemer, der skyldes arbejdsmiljøet på Karrieretelefonen din arbejdsplads? Har du brug for hjælp til personlig 31. MAJ, ÅRHUS afklaring og udvikling af dit jobforløb Så send dit spørgsmål til Seniorsektionen som socialrådgiver? [email protected] Frokosttræf for seniorer i Klostergade 35. med forslag til, hvornår det bedst passer, Ring til DS’ Karrieretelefon. Du får en at vi ringer dig op. halv times coaching af en erfaren konsu- 7. JUNI, NORD/SYD lent fra DS. Hensigten er at give støtte Seniorsektionen Du får en halv times rådgivning af en til og udfordre dine egne tanker om din Forsommertur til Jyllands grønne hjerte erfaren konsulent fra DS. Hensigten er, jobmæssige fremtid. at give dig overblik og inspiration til at se 8. JUNI, KØBENHAVN mulighederne og handle på problemerne, Åben mandage kl.15-18 Akademiske socialrådgivere inden de vokser sig for store. på telefon 33 93 30 00 Netværkscafé om karriereudvikling, fælles problemstillinger samt networking. Læs mere på www.socialrdg.dk/ Læs mere på www.socialrdg.dk/ arbejdsmiljoetelefonen karrieretelefon 21. JUNI, NORD/SYD Seniorsektionen Besøg på Humlemagasinet.

28 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 DS:NU

REGION NORD TEMADAG Voksne med ADHD ADHD er en diagnose som vokser i antal og Revalidering anno 2011 styrke og som det sociale system kan have Under overskriften “Udfordringer på revalideringsområdet under og efter krisen” vanskeligheder med at håndtere. Ifølge Læ- inviterer Revalideringsfaggruppen til temadag med fokus på fagligheden og ikke gemiddelstyrelsen er der sket en tidobling af mindst på det, vi skal være stolte af i vores fag. diagnosticerede (målt på forbrug) gennem de seneste ti år. Med udgangspunkt i Maja Lun- • Cand. jur. Susanne Wiederquist holder oplæg til en spændende og lærerig dag. demarks Ph.d.: Former for ability (2009), der Hun har i mange år drevet konsulentvirksomhed, og hun har rejst landet rundt, er en undersøgelse af, hvordan voksne skaber for at lære os at jonglere med loven, så vi altid holder os inden for rammerne. mening med en ADHD diagnose, vil der blive • Hanne Reintoft, en af landets mest kendte socialrådgivere, har i mange år talt de sat fokus på, hvordan diagnosen kan forstås i svages sag. Hun vil med sin erfaring, engagement og specielle interesse lægge op et voksenperspektiv samt hvilke udfordringer til debat, hvori hun selv vil indgå med relevante faglige spark. såvel diagnose som brugere skaber i mødet med det sociale system. Det sker 5. maj i Fagforeningshuset Lumbyvej 11, Odense C. Det sker 11. maj i Holstebro, 17. maj Se detaljeret program og tilmeld dig senest 20. april på faggruppens hjemmeside i Aalborg og 18. maj i Aarhus. Hver gang på www.socialrdg.dk/faggrupper. kl. 13-16. Læs mere og tilmeld dig på www.socialrdg.dk/nordkalender

6NLEVSURMHNW PHGVNROH RSKROGVVWHGRJHIWHUY UQ

1RJOHXQJHKDUEUXJIRUDOWHUQDWLYHUWLONRQYHQWLRQHOOH RSKROGVVWHGHU6NLEVSURMHNWHUHQPXOLJKHG

(UGHWG\UW"  NUPnQHG6NROHVNLEHHUGHWIRUQXIWLJH ¡NRQRPLVNHYDOJ3U¡YGHW 6LPSHOWNRQFHSW² +YRUGDQ" 6NLEVSURMHNWHUQHDUEHMGHUPHGHQUHODWLRQHO S GDJRJLVNWLOJDQJWLOGHXQJHVRPYHGHWUDGLNDOW EUXGPHGWLGOLJHUHPLOM¡InUPXOLJKHGIRUDWRSGDJH HOOHUJHQRSGDJHUHVVRXUFHUVW\UNHURJVYDJKHGHU

7 WWHRYHUVNXHOLJHUDPPHURJYRNVHQUHODWLRQHUJLYHU WU\JKHGRJPRGWLODWXGYLNOHQ\HNRPSHWHQFHURJ JHQRSE\JJHVHOYY UGRJOLYVPRG

6nGDQ

.RQWDNW.LP%DUJVWHHQSn7OI 6HHYHQWXHOWPHUHSnGHHQNHOWHSURMHNWHUVKMHPPHVLGHU

ZZZRFHDQOLIHGN ZZZSURMHNWVNLEYLFWRULDGN

SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 29 REGIONSLEDER AF MAJBRIT BERLAU, FORMAND REGION ØST

Mærkelig kamp mod fagforeningerne

Så kom overenskomsten i hus, og den efterlader Uklart signal “Noget for noget” er rent faktisk oprindeligt en række spørgsmål. Men særligt et spørgsmål Men det kan undre, at Socialdemokraterne et koncept, der blev italesat af Socialdemo- af mere politisk karakter, står uafklaret hen: på den ene side rækker ud til fagbevægelsen kraternes Ritt Bjerregaard. Så det kan vel Hvordan kan et flertal af socialdemokratiske med ønsket om, at vi finder 15 mia. til dem ef- ikke komme bag på Helle Thorning, at vi stiller borgmestre i Kommunernes Landsforening og i ter et valg, hvis Socialdemokraterne kommer krav ved en trepartsforhandling. Kravene skal Danske Regioner udtage krav, der er så ideolo- i regering – mens deres partikammerater i KL nok være mere omfattende og flere end blot giske, som dem vi blev præsenteret for ved de og Danske Regioner på den anden side søger dette spørgsmål. Men hvis Helle Thorning vil overståede forhandlinger? at svække vores organisation ude på arbejds- være en troværdig forhandlingspart, hvad jeg Jeg tænker på deres krav om individuel pladserne. For mig at se er det et meget uklart gerne vil tro på, at hun er, så ville det klæde aftaleret (lønforhandling mellem den enkelte signal. Og en problematik som jeg mener, hende at tage en kammeratlig snak med sine og arbejdsgiver) og individuel plustid (hø- Socialdemokraterne skal forholde sig til. partifæller i KL og Regionerne – og få dem til jere arbejdstid aftalt mellem den enkelte og Hvis dansk fagbevægelse skal indgå i tre- at forstå, at hvis fagbevægelsen skal være en arbejdsgiver). partsforhandlinger med Socialdemokraterne, stærk forhandlingspart i de foreslåede tre- Begge er krav, som vil give arbejdsgiver mulighed så skal vi have noget for det. En af de ting partsforhandlinger, så nytter det ikke at køre for at presse den enkelte medarbejder på bekost- kunne jo være, at et flertal af socialdemokra- ideologisk kamp mod os via overenskomstfor- ning af den tryghed og strategiske fordel, vores tiske borgmestre i KL og Regionerne startede handlingerne. fællesskab i klubberne og TR-posten giver os. med at opfører sig som borgmestre med et [email protected] Altså et arbejdsgiverforsøg på at svække de arbejdsgiveransvar og ikke som fronttroppen faglige organisationers position på arbejds- af den ideologiske hær, der søger at afvikle de pladserne. For en god ordens skyld bør det faglige organisationer på arbejdspladserne, nævnes, at vi har holdt begge krav ude af vores via ideologiske krav til overenskomstforhand- overenskomst. lingerne.

REGION SYD REGION NORD Fagforeningens rolle Lovbrud i Beskæftigelses- i fremtiden ministeriet Debatmøde med professor i arbejdsmar- Cavlingvinderen i 2009, Jesper Tynell, vil kedsforhold Henning Jørgensen fra Ålborg på mødet fortælle om sit arbejde med at Universitetscenter, der blandt andet er kendt afdække, hvordan Beskæftigelsesministeriet som forsker og debattør omkring den danske under Claus Hjort Frederiksen brød loven, arbejdsmarkedsmodel. bestilte misvisende tal, slettede belastende Det sker 3. maj kl. 16-20 på Vesterballevej dokumenter og vildledte Folketinget. 3A, Fredericia. Læs mere og tilmeld dig på Det er komplekst, men deltagerne får en www.socialrdg.dk/sydkalender. grundig og forståelig gennemgang af sagerne Bonus med Det sker 17. maj kl. 16-18 på Søren Frichs Forbrugsforeningen REGION NORD Vej 42C , Åbyhøj. Som medlem af Dansk Socialrådgiverforening Seniorliv og FTF-A Læs mere og tilmeld dig på kan du blive medlem af Forbrugsforeningen, www.socialrdg.dk/nordkalender som er Danmarks ældste indkøbsforening. Hvad skal der ske med dit liv efter sidste Hver gang du betaler med dit kontokort fra arbejdsdag – og har du råd til det? Seniorkon- Forbrugsforeningen i en af de ca. 4.500 for- sulent i Århus kommune Poul Erik Tindbæk retninger, som foreningen samarbejder med, samt en faglig konsulent fra vores A-kasse vil optjener du bonus – normalt ni procent. komme med oplæg. Læs mere på www.forbrugsforeningen.dk Det sker 10. maj i Fredericiagade 27-29C i Holstebro. Læs mere og tilmeld dig på www.socialrdg.dk/nordkalender.

30 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 www.viauc.dk/videreuddannelse mensætte effektive teams. Uddannelsenindeholder oggennemføreplanlægge, styre projekter ogsam- dig tilathåndtere fremtidige krav, sådukanetablere, med et beslutningsansvar. stort Uddannelsenruster og projektdeltagere, somimangesituationer står ler kravomsærligekompetencer hosprojektledere Nye organisationsstrukturer ogsamarbejdsformer stil- IPROJEKTLEDELSE DIPLOMUDDANNELSEN turel vejledning. Uddannelsenudbydes iMidtjylland. karrierevejledning somfxMentorskab eller Interkul- og Diplomuddannelsen iuddannelses-,erhvervs- Der er mulighedfor atkombinere medmoduler fra i aktiveringsprojekter, a-kasser, fagforeninger mm. skæftigelsesområdet – ijobcentre, hosandenaktør, dannelse målrettet medarbejdere ialledeleaf be- Uddannelsen er efter- ogvidereud- entværfaglig I BESKÆFTIGELSESINDSATS TVÆRFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE september 2011. Der starter nye holdto gange årligt–næste gang i eller ønsker deres atstyrke konsulentkompetencer. satsen, medprojektledelse ogvelfærdsinnovation rådgivere, der arbejder indenfor beskæftigelsesind- givende efteruddannelse pådiplomniveautilsocial- CollegetilbyderVIA University relevant kompetence- PÅ DIPLOMNIVEAU FLEKSIBEL EFTERUDDANNELSE Kressner på87551917. moduler kanstillestilstudiesekretær Helena Diplomuddannelsen iProjektledelse ogkonsulent- på87551839.Beskæftigelsesindsats Spørgsmål ang. Hanne Haldang. Tværfaglig Diplomuddannelsei Du er ogsåvelkommen tilatkontakte studiesekretær mere på Ønsker duyderligere informationer, kandulæse VIL DU MERE? VIDE moduler udenatbindedigtilenheluddannelse. har desudenmulighedfor atvælge enkeltstående fritid ogvidereuddannelse kanhængesammen.Du serne er fleksibeltopbyggede, såarbejde,familie, med, atdugennemfører uddannelsen.Uddannel- kan anvendedinnye videnallerede sideløbende har eksplicitfokus påpraksis.Dette betyder, atdu Diplomuddannelserne er påbachelorniveaumen DER PASSER TIL HVERDAG DIN UDDANNELSER FLEKSIBLE på uddannelsen,somudbydes iÅrhusogHorsens. moduler medsærligfokus påkonsulentkompetencer tion ipraksis.Der udbydes ligeledesenrække valg- facilitering af innovative processer ogvelfærdsinnova- hvilket giver redskaber ogmetoder tilatarbejdemed desuden moduler medeksplicitfokus påinnovation, www.viauc.dk/videreuddannelse .

Ordre nr. 02779 • JOKI • 03.11 31

Annoncer -HTPSPLJLU[YL[5VYKS`Z
0U[LUZP]L\UKLYZ¥NLSZLZMVYS¥I Bo og dagtilbud til unge over 16 år VNMHTPSPLILOHUKSPUNPK¥NUYLNP - I København Vi tilbyder • pladser på kollegielignende opholdssted og i støttet botilbud for unge i -VYTrS! alderen 16 til 28 år med psykosociale problemer, med lyst til en fremadrettet .LUULTTHZZP][PKSPNMVYLI`NNLUKLPUKZH[ZH[¤UKYL udvikling ved ophold på et kollegielignende tilbud Annoncer \K]PRSPUNZ[Y\LKLI¥YUZSP]ZZP[\H[PVU • pladser i botilbud med mere intensiv støtte for unge i alderen 18 til 28 år som, - lider af angst, depression eller skizofreni, ‹4rSNY\WWLULYNYH]PKLLSSLYMVY¤SKYLTLK! - er lettere mentalt retarderede eller ‹4LNL[\UNLMVY¤SKYL - har en forstyrrelse indenfor autismespektret ‹7Z`RVZVJPHSL]HUZRLSPNOLKLY - støtte/kontaktordning for unge i en af vores lejligheder i København eller i ‹7LYZVUSPNOLKZMVYZ[`YYLSZLY egen lejlighed eller værelse ‹4PZIY\NZWYVISLTLY • dagtilbuddet Projektskolen, STU-forløb, erhvervsafklaring og undervisning ‹7Z`RPH[YPZRLWYVISLTZ[PSSPUNLY Vi giver ‹(S[LYUH[P]HMZVUPUN • personlig støtte og omsorg, der er målrettet den enkelte unges vanskeligheder og udviklingspotentialer )¥YUPM¥SNLMVY¤SKYLPHSKLYLUTLK! • støtte til uddannelse ‹-¥SLSZLZT¤ZZPNLVNZVJPHSL]HUZRLSPNOLKLY • støtte til inddragelse af den unges familie og øvrige netværk ‹-¥K[TLKZ¤YSPNLILOV]WNHMVY[PKSPNM¥KZLSVNLSSLY Vi er HIZ[PULUZLYLSSLYHSRVOVSZRHKLY • socialfagligt og håndværksmæssigt uddannede med mange års socialfaglig ‹)¥YUKLYZRHSW¤KHNVNPZRVNLSSLYWZ`RVSVNPZR\KYLKLZ erfaring. =P[PSI`KLY! Casa Blanca har p.t. 32 ansatte med forskellig arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erfarings- grundlag. Casa Blanca er et godkendt opholdssted og bosted, der forener de faglige mål- ‹.YH]PKL¶WY¤UH[HSPUKZH[ZHMRSHYPUNHMILOV]MVYMYLT[PKPN sætninger - at skabe resultater sammen med beboerne - med bestræbelsen på at skabe en PUKZH[Z attraktiv og udviklende arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø for de ansatte. ‹-HTPSPLVNYLSH[PVUZILOHUKSPUN ‹0UKP]PK\LS[LYHWL\[PZRVNZVJPHSW¤KHNVNPZRILOHUKSPUNHM Kontakt visitator Anders Christiansen på 29 23 91 03 Læs mere på www.cbbe.dk Zr]LS]VRZLUZVTIHYU ‹

samtaletræning viden omrelationsorienteret arbejdemedfamilier en grundigteoretisk indføring

dine kollegaerogditfag for atgøreenforskeldigselv, Hos Hartmannsfårdumuligheden nyuddannede. afholder netværks-caféerogkurserfor lig personalekonsulenttilknyttet.Vi Du fårfagligsparringogenperson- dine ønsker, kvalifikationerogkrav. Vi tilbyderdigvikarjob,sommatcher ogstudiestart ultimo [email protected]. manns.dk ellerpersonalekonsulent HanneThaulovpå til Send dinansøgningogCV resultatskabelse oginnovation. arbejder udfraværdierne:gensidigrespekt,samarbejde, virksomhed, somtagerdelidetsocialeansvar. Hartmanns Når duervikariHartmanns,ansatenværdibaseret Hartmanns erenholdningsvirksomhed! ét samtholdeethøjtfagligtniveau. gørende, atdukanagereselvstændigtpådineopgaverfradag Hos Hartmannsharvidebedstesocialrådgivere.Deteraltaf- Overskud, gå-på-modog“hårpåbrystet” ^^^MVUKLUZVS\[PVKR -HNSPN2VVYKPUH[VY::(;VIPHZ1LUZLU[SM  +HNSPN3LKLYZWS(UL[[L:HTZ[SM LSSLY -VYTLYLPUMVYTH[PVURVU[HR[ :LY]PJLSV]LUZŠ :VS\[PVLYNVKRLUK[LM[LY ‹-YPS\M[ZSP] ‹:\UKRVZ[ ‹-`ZPZRHR[P]P[L[ ‹:RVSL\UKLY]PZUPUN ‹:VJPHS[Y¤UPUNU¤[]¤YRZKHUULSZL ‹:[VYS`ZSLQSPNOLKWrTõ ‹-HNSPNVNWYVMMLZPVULSZ[¥[[L :VS\[PV[PSI`KLYISH! ‹4PZIY\NZWYVISLTH[PRRLY ‹9L[ZSPNLMVYHUZ[HS[UPUNLY ‹

MVY]VRZUL L[IVVNILOHUKSPUNZ[PSI\K 33

Annoncer 9LOGXYLGHPHUH ZZZDVSLWGN AspIT fokuseret talent

Bofællesskab til unge uledsagede flygtninge $VS,7 - I København IRNXVHUHW,7WDOHQWWLOGDQVNHUKYHUYVOLY

Annoncer  Vi tilbyder et særligt målrettet bofællesskab til unge uled- $VS,7 HU HQ VNU GGHUV\HW XGGDQQHOVHV sagede flygtninge der er på vej til, eller har fået bevilget PRGHOWLOXQJHPHG$VSHUJHUV6\QGURP opholdstilladelse.

Kontakt visitator Anders Christiansen på 29 23 91 03. $VS,7HUHWODQGVG NNHQGHWLOEXGWLOXQJH Mail [email protected] PHGGHWYLNDOGHUIRNXVHUHWWDOHQWIRU,7 6DPWLGLJHU$VS,7RJVnY UGDWKROGH¡MH PHGIRUGDQVNHYLUNVRPKHGHUSnMDJWHIWHU Q\HPHGDUEHMGHUHPHGHWKHOWV UOLJWÁDLU IRUPDQJHDIGH,7RSJDYHUVRPDQGUHXQJH Læs mere på www.cbbe.dk KDUVY UWYHGDWO¡VH Casa Blanca Bo & Erhverv, Valby Langgade 227, 2500 Valby ZZZDVSLWGN‡DVSLW#DVSLWGN

Tidsfrister for indlevering af stillingsannoncer

nr. Udkommer Sidste frist for indlevering af annoncer

8 12. maj 29. april 9 1. juni 19. maj 10 16. juni 1. juni 11 11. august 29. juli 12 25. august 12. august 13 8. september 26. august 14 22. september 9. september 15 6. oktober 23. september 16 20. oktober 7. oktober 17 10. november 28. oktober 18 24. november 11. november 19 8. december 25. november 1/12 12. januar'12 3. januar '12

BEMÆRK AT DEADLINE ER KL. 12 Send din annonce til DG Media, [email protected]

34 fax 70 27 11 56 Læs merepå www.socialrdg.dk/arbejds skade. tlf. 701099ellermail [email protected]. Kontakt DanskSocialrådgiverforening på bistand tilarbejdsskadesagen. også vurdere,omduskal have særligkonsulent- delse fordig.DanskSocialrådgiverforening kan Socialrådgiverforening, somkanlave enanmel- Derfor kanduogsårettehenvendelse tilDansk husker ellerønsker atanmeldear bejds skader. Det erikke altid,atarbejdspladsenellerlægen Socialrådgiverforening. delsen oggemden.Sendogsåenkopi tilDansk vet rettidigtanmeldt.Huskatfå kopi afanmel- Du harselvpligttilatsikredig,sagenerble- betalt behandlingsudgifter. arbejdsskade, kandufå erstatningellerfå eller sygdommenbliver anerkendt somen om derertaleenarbejdsskade.Hvisulykken eller Arbejdsskadestyrelsen,derkanvurdere, Det erkunarbejdsgiverens forsikringsselskab • Din lægeharpligttilatanmeldeer hvervs- • Din arbejdsgiver harpligttilatanmelde anmeldes. har dumåske fået enar bejds skade, ogdetskal tid pågrundafforholddinar bejds plads? Så Eller harduværetsygikortere ellerlængere Har duværetudeforenulykke påditar bej de? af ditarbejde? Har duværetsygpågrund reaktioner påstressellermobning. dommen skyldesarbejdet.F.eks. muse skader, sygdomme, hvisderermistanke om,atsyg- selskab. F.eks. faldulykker, vold, trusler. arbejdsulykker tilsitarbejdsskadeforsikrings- )$0,/,(352-(.7(7GN (WKYHUWEDUQKDUUHWWLOHQIDPLOLH GHYDQVNHOLJH E¡UQHVDJHU ‡$QEULQJHOVHU ‡6DPY U ‡)DPLOLHIRUO¡E 35

Annoncer Annoncer -BE
EJO
KPCBHFOU
mOEF
EFU
SFUUF
KPC
GPS
EJH

.FE
FO
KPCBHFOU
QÌ
TPDJBMSBBEHJWFSKPCEL
GÌS
EV
IVSUJH
PH
EJSFLUF
CFTLFE
PN
SFMFWBOUF
KPCT

0QSFU
EJH
BMMFSFEF
OV
PH
CMJW
M“CFOEF
PSJFOUFSFU
PN
KPCT
EFS
NBUDIFS
EJOF
LPNQFUFODFS
PH
“OTLFS

1BSUOFS
J

1SPmMKPCOFUWSLFU &U
TBNBSCFKEF
NFMMFN

BG
%BONBSLT
G“SFOEF GBHMJHF
PSHBOJTBUJPOFS
TPN
UJMTBNNFO
IBS
NFSF
FOE

NFEMFNNFS

36 Stillingsannoncer Deadline kl.12 [email protected] tlf: 70271155,fax 70271156eller St. Kongensgade 72,1264København K, Send dinannoncetil Læs mere omstillingen påwww.rudersdal.dk. psykiatri området vilvære enfordel, menikke enbetingelse. kiatri iRudersdal Kommune”.Særligtkendskab tilsocial- projekter. I2011starter viprojektet ”Fremtidens Socialpsy- I Psykiatri ogHandicap arbejderviløbendemedudviklings- udenfor kommunens grænser. rende ogkoordinerende, når detrigtigetilbudskalfindesieller det tilbud,derpræcis matcher deres behov, ogsomerudfa- ildsjæl, derkanvære medtilatsikre, atvores borgere altidfår tilbud fra psykiatri-oghandicapområdet. Visøgerderfor en delse medvisitation afborgere tildag-ogbotilbudandre Psykiatri ogHandicap vilstyrke ogkvalificere arbejdetiforbin- visitationen iPsykiatri ogHandicap. Ildsjæl tilnystilling somkoordinator ved visitationen Koordinator ved Dansk Socialrådgiverforening opfordrerannoncørerne ligestilling ogmangfoldighed påarbejdspladserne. DG Mediaas til atsignalereet ønske om , SIDSTE FRIST FORINDLEVERINGUDKOMMER oilågvrnn.1 2.jl 11.august 16.juni 1.juni 29.juli 12.maj 1.juni 19.maj Socialrådgiveren nr. 11 29.april Socialrådgiveren nr. 10 Socialrådgiveren nr. 9 Socialrådgiveren nr. 8 Socialrådgiverforening www.socialrdg.dk Find Dansk på 37

Stillingsannoncer Region ØST 2011 Behandlingsleder til misbrugsbehandlingen

2011 Barselsvikar for socialrådgiver/

socialformidler til Ungeteam i Jobcenter Roskilde

Ungeteamet i Beskæftigelsesafsnittet i Jobcenter Roskilde Har du lyst og mod på at bruge din viden

SYD/ØST søger en barselsvikar for socialrådgiver/socialformidler 37 timer og erfaringer med misbrugsbehandling i en ugentligt fra den 1. juni 2011 og foreløbig til den 16. oktober ledelsesmæssig kontekst? 2011. Der lægges vægt på, at ansøger har kendskab og særlig interesse for ungeområdet. Vi søger en behandlingsleder til Rådgivningscentret Ungeteamet varetager opgaverne indenfor Lov om aktiv beskæf- på Teaterstien i Haderslev. tigelsesindsats og Lov om aktiv socialpolitik for aldersgruppen 18 - 30 år. Læs hele opslaget på www.haderslev.dk under job hos os. Arbejdsopgaverne består i at samarbejde med de unge, der ikke umiddelbart kan indtræde på arbejdsmarkedet, om at afklare og opkvalificere arbejdsevnen med henblik på at blive selvforsørgende. Yderligere oplysninger kan fås hos:

Stillingsannoncer Region Afdelingsleder for Socialpsykiatri og Misbrug, Der samarbejdes med mange instanser indenfor uddannelses- Niels H. Poulsen og behandlingsområdet, hvor det er sagsbehandlerens rolle at Tlf.: 74 52 76 16 eller 29 36 92 83. koordinere og fastholde uddannelses- og beskæftigelsesper- spektivet i den samlede indsats. Ansøgningsfrist er den 4. maj 2011. Der udarbejdes jobplaner og ressourceprofiler, visiteres til beskæftigelsesforanstaltninger, iværksættes revalidering og fleksjob samt henvises til ansøgning om førtidspension. Der arbejdes i team bestående af 6 sagsbehandlere. Der lægges vægt på faglig kvalitet og bæredygtige løsninger. Der er ud- delegeret stor kompetence til at træffe afgørelse og iværksætte foranstaltninger. 9HHERRIPWIWOSRWYPIRX Der rådes over flere målrettede beskæftigelsestilbud samt virksomhedskonsulenter og uddannelsesvejledere, der kan ind- drages i afklaringsprocessen. )*8)63+:-()6)9((%22)07)273'-%0*%+0-+ %*()0-2+-3()27)7’+)6)2/32790)28 Derudover ydes der faglig konsulentstøtte inden for beskæfti- gelse, revalidering, fleksjob og førtidspension. (YWOEPWEQQIRQIHHIX ZVMKIXIEQYHZMOPISKZEVIXEKI YHHERRIPWIWEOXMZMXIXIVHSOYQIRXEXMSRWSKYHZMOPMRKWTVSNIOXIV Vi søger en uddannet socialrådgiver eller socialformidler, som er engageret og ser en udfordring i at medvirke til at styrke den ,SZIHEVFINHWSTKEZIVRIIVMRMXMIVITPERPŸKKISKKIRRIQJ VI enkelte unges mulighed for en tilknytning til arbejdsmarkedet. YHHERRIPWIWSTKEZIVMWEQEVFINHIQIHOSQQYRIVMRWXMXYXMSRIVSK Roskilde kommune tilbyder medarbejderne gratis kaffe og frugt, SVKERMWEXMSRIV ligesom der er mulighed for at dyrke motion i kommunens træ- ningscenter. %RW KRMRKWJVMWXHIRQEN

0ŸWQIVIToYGPHONSF Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Dansk Socialrådgiverforening/HK. Ny Løn med udgangspunkt i grundlønstrin 37.

Du kan få flere oplysninger om stillingernes indhold hos afsnitsleder Susanne Nysten på tlf. 46 31 78 41.

Ansøgning med dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes til: E-mail: [email protected] eller Jobcenter Roskilde, Beskæftigelsesafsnittet, Køgevej 90, 4000 Roskilde senest den 2. maj 2011.

Ansættelsessamtaler vil finde sted den 6. maj 2011.

www.roskilde.dk/meningsfuldtjob

38 DS:Kontakt

Telefonerne er åbne mandag-fredag kl. 9-14

Hovedbestyrelse: REGION ØST REGION SYD REGION NORD Formand Region Øst dækker Region Hovedstaden Region Syd dækker Region Syddanmark Region Nord dækker Region Nordjylland Bettina Post og Region Sjælland og Region Midtjylland [email protected] Dansk Socialrådgiverforening Næstformand Dansk Socialrådgiverforening Region Syd Dansk Socialrådgiverforening Ulrik Frederiksen Region Øst Vesterballevej 3A Region Nord [email protected] Algade 43, 2 Snoghøj Søren Frichs Vej 42 H, 1.th Øvrig hovedbestyrelse 4000 Roskilde 7000 Fredericia 8230 Åbyhøj Rasmus Balslev Tlf: 33 38 62 22 Tlf: 87 47 13 00 Tlf: 87 30 91 91 [email protected] Fax: 46 32 07 67 Fax: 75 84 34 50 Fax: 86 13 05 32 Mads Bilstrup [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] Majbrit Berlau Jobformidling Kontoret i Odense Kontoret i Holstebro [email protected] Marie Hjort Lumbyvej 11, opgang C, 2th. Fredericiagade 27-29 Jeppe Ellegaard Tlf: 33 38 62 23 5000 Odense C 7500 Holstebro jeppe.ellegaard@kriminal- [email protected] Tlf: 87 47 13 00 Tlf: 87 30 91 91 forsorgen.dk Fax: 66 14 60 21 Fax: 97 42 18 98 Anne Jørgensen Arbejdsmiljø [email protected] [email protected] Henvendelse til regionskontoret Jobformidling Louise Dülch Kristiansen Tlf: 33 38 62 22 Ann Pedersen Kontoret i Aalborg [email protected] [email protected] Tlf: 87 47 13 04 Søndergade 14 Susanne Lyngsø [email protected] 9000 Ålborg [email protected] Tlf: 87 30 91 91 Henrik Mathiasen Arbejdsmiljøkonsulent Fax: 98 13 22 51 [email protected] Bo Ulrick Madsen [email protected] Hanne Ryelund Sørensen Tlf: 87 47 13 13 eller [email protected] Tlf: 21 77 04 51 Jobformidling Trine Quist [email protected] Kontakt FTF-A [email protected] Tlf: 70 13 13 12 Dennis Ørsted Petersen [email protected] Arbejdsmiljø: Katja Styrishave Henvendelse til regionskontoret [email protected] Tlf: 87 30 91 91 [email protected]

SEKRETARIATET ØVRIGE Dansk Ledersektionen Socialrådgiverforening Formand Helga Waage Jørgensen Toldbodgade 19B Tlf. arb: 36 39 22 28 1253 København K Tlf. prv: 38 80 27 73 Tlf: 70 10 10 99 www.socialrdg.dk/ledersektionen Fax: 33 91 30 69 Arbejdsløshedskassen [email protected] Selvstændige FTF-A (hovedkontor) Formand Karen Fabricius Hansen Snorresgade 15, Boks 220 Tlf: 59 43 23 13 eller 26 28 42 13 0900 København C www.socialrdg.dk/selvstaendig Tlf: 70 13 13 12

Sammenslutningen af Danske Pensionskassen PKA Socialrådgiverstuderende Pensionskassernes Administration Formand Dennis Ørsted Petersen Tuborg Boulevard 3 Tlf: 27 63 12 76 2900 Hellerup www.sdsnet.dk Tlf: 39 45 45 45 MAGASINPOST MMP ID.NR. 42 189

LEDER AF ULRIK FREDERIKSEN, NÆSTFORMAND FOTO: KRISTIAN GRANQUIST Ingen mundkurv til os

Socialrådgivernes faglighed er under pres fra flere sider. Ideologisk opgør og økonomisk krisestemning præger dagsordenen og gør det svært at få lov til at holde fast i faglighe- den og etikken i arbejdet. Derfor har hoved- bestyrelsen startet en diskussion af, hvordan Dansk Socialrådgiverforening kan styrke Vi skal være klar til at tage medlemmerne i det daglige i at fastholde diskussionerne på arbejds- fagligheden og etikken. På seneste HB-møde stod det klart, at der er brug for at gøre pladserne, tage fat i de noget her og nu. Vi skal være klar til at tage lokale ledere og i det hele diskussionerne på arbejdspladserne, tage fat TLF: 70 10 99 WWW.SOCIALRDG.DK, SOCIALRÅDGIVERFORENING, AL HENVENDELSE: DANSK i de lokale ledere og i det hele taget sparke taget sparke de døre ind, de døre ind, som gør, at vi kan sætte fokus på vores faglighed. som gør, at vi kan sætte Men diskussionen af faglighed og etik er fokus på vores faglighed. ikke kun en dansk historie. Overalt i Europa er det sporene af den økonomiske krise og nedskæringer, der trækker tæppet væk under de forskellige velfærdsmodeller, der er inden for EU. vi nødt til at sige højt, så det kan diskuteres International Federation of Social Workers på arbejdspladserne – med tillidsrepræsen- (IFSW), DS’ internationale organisation, har tanterne i klubberne. Kun ad den vej er vi i netop holdt møde i den Europæiske Region. stand til at tage afstand fra de nedskæringer, Her var det tydeligt, at fundamentale men- der rammer vores faglighed, uden at det skal neskerettigheder flere steder er under pres. koste os jobbet. Både for de borgere, som socialrådgiverne Og kan det ikke siges højt på arbejdspladsen, arbejder med, og for socialrådgiverne selv. så tag fat i regionskonsulenterne eller andre Blandt vores europæiske kolleger er der i din fagforening, som kan hjælpe med at få enighed om, at vi skal råbe op, når rettigheder ulovligheder frem i lyset, for frem det skal bliver overtrådt – et opråb, der kan være på det. bekostning af jobbet. I sidste ende drejer det sig om, at vi får ram- merne til at lave vores arbejde. Rammerne til Vi vil ikke rammes på fagligheden at tale med borgerne, rammerne til at bruge Toldbodgade 19B Men vi behøver ikke tage uden for landets vores faglighed til at sikre rettighederne for 1253 København K grænser for at finde socialrådgivere, der de borgere, vi møder i hverdagen. For uanset Tlf: 70 10 10 99 bliver opsagt eller truet med opsigelse, hvis hvem de er, så er de født frie og lige og har Fax: 33 91 30 69 de råber op om forkert eller ulovlig praksis. krav på at blive behandlet med værdighed www.socialrdg.dk Det sker også på vores egne arbejdspladser, som de individer, de er. Både de og vi har krav hvilket er fuldstændig uacceptabelt. på, at menneskerettighederne bliver over- Vi skal ikke finde os i at få mundkurv på holdt. eller blive opsagt, når vi siger fra. Det bliver [email protected]