Socialrådgiveren Nr. 7-2011
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
07 2011 20. april TIDLIG INDSATS PÅ BLÅ STUE TILBAGE TIL OK 11 HUN FIK BOOSTET LIVET PÅ PLADS SIT SELVVÆRD TEMA OM 90 PROCENT KARRIERE MED REHABILITERING 16 STEMTE JA 4 AKADEMIKERGRAD 22 AF METTE MØRK, JOURNALIST 5 HURTIGE : ANEMONE KIERKGAARD Unge på starthjælp er en udsat gruppe De ryger ud på sidelinjen i det danske samfund, konkluderer et projekt, der har set på konsekvenserne af starthjælpen til unge. “Vi bør skele til Sverige,” mener Anemone Kierkgaard, den ene af de to nyuddannede bachelorer bag projektet. Hvorfor valgte I at lave undersøgelsen? Vores undersøgelse viser, at unge starthjælps- Socialrådgiveren Fordi forholdene for unge på starthjælp ikke modtagere har et meget spinkelt netværk i tidligere er blevet undersøgt – trods det Danmark og et begrænset kendskab til det (ISSN 0108-6103) udgives af faktum, at unge mellem 18 og 25 år modtager danske samfund. Samtidig er de som konse- Dansk Socialrådgiverforening en yderligere nedsat starthjælp og, ifølge Det kvens af den lave starthjælp ikke mobile – og Toldbodgade 19B Økonomiske Råd og Arbejdsbevægelsens Er- derfor har de ikke mulighed for at søge job 1253 København K hvervsråds indkomstopgørelser, lever i relativ langt fra deres hjem. Telefon 70 10 10 99 Fax 33 91 30 69 fattigdom. www.socialrdg.dk I peger på, at Sverige gør det modsatte – de Hvem er det, der typisk modtager starthjælp? giver højere ydelse til flygtninge. Men hvor- Ansvarshavende Bettina Post Primært unge, som er kommet til Danmark dan virker det? [email protected] som uledsagede flygtningebørn. Derfor har De højere ydelser, man giver i nogle svenske starthjælpen også været kritiseret for at kommuner, er tænkt som en hjælp til at inklu- Redaktør Mette Ellegaard [email protected] være i strid med Flygtningekonventionens ar- dere flygtningene i det svenske samfund. Det tikel 23 om, at flygtninge bosat inden for lan- betyder, at flygtninge, der får opholdstilla- Journalist Susan Paulsen dets grænser har ret til samme økonomiske delse i Sverige, i langt højere grad kan deltage [email protected] behandling som landets egne statsborgere. i sociale aktiviteter og har overskud til ikke Journalist Birgitte Rørdam kun at fokusere på overlevelse, men begynder [email protected] Hvad betyder det for at etablere sig og få et liv i Sverige. Kommunikationsmedarbejder Birgit Barfoed dem at være på starthjælp? [email protected] [email protected] De er uden tvivl en udsat gruppe. Den lave ydelse medfører en betydelig stressfaktor, Grafisk Design som gør det svært at bearbejde tidligere tab EN:60, www.en60.dk og traumer. Og økonomien hæmmer dem i at opretholde og danne nye relationer – og Forside det medfører, at de unge i høj grad oplever Ulrik Janzen, DAS BÜRO social isolation. Reelt er de ekskluderet af det Tryk Datagraf Auning a/s danske samfund. Annoncer Den lave hjælp er tænkt som incitament til DG Media a/s selvforsørgelse. Hvorfor virker det ikke på Studiestræde 5-7 gruppen her? 1455 Kbh. K Telefon 70 27 11 55 Ifølge Det Økonomiske Råds vismænd handler Fax 70 27 11 56 det for mennesker på de laveste ydelser ikke [email protected] blot om viljen til at arbejde, men om en række faktorer som helbredsproblemer, manglende Årsabonnement kvalifikationer og reelle jobmuligheder. 650,- kr. (incl. moms) Løssalg 35,- kr. pr. nummer, plus forsendelse Socialrådgiveren udkommer 19 gange om året Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis udtryk Anemone Kierkgaard er nyuddannet fra for organisationens holdning. Kontrolleret oplag: 13.873 Metropol Socialrådgiveruddannelserne Trykt oplag: 14.200 AKTUELT CITAT “Et land har de førtidspensionister, som det selv uddanner ved at nægte dem lige muligheder”. Tidligere landsdommer og formand for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Holger Kallehauge i Politiken 1. april. TEMA : REHABILITERING REHABILITERING Rehabilitering er et nøgleord, hvis der skal skabes en sammenhæn- FOREBYGGELSE At hjælpe pædagoger med at spot- gende indsats mellem te børn med sociale problemer så tidligt som muligt, problemfelterne, når så der er brug for mindre indgribende foranstaltninger. en borger efter sygdom Det er udfordringen for ni nyansatte socialrådgivere eller ulykke skal tilbage i 50 københavnske daginstitutioner. 10 til en normal tilværelse. Socialrådgiverne spiller her en central rolle. 16 KARRIERE Beskæftigelseschef Lone Becker har suppleret social- rådgiveruddannelsen med en akademisk grad som cand.scient. soc. Det har givet hende selvværd KOMPETENCER Tillidsrepræsentanterter brugesbruges blandtblandt andetandet og gennemslagskraft. 22 som sparringspartnere af ledelsen ogg hharar derderforfor gagavnvn aaff aatt udvikle lederkompetencer, mener ekspert.kspert. 26 DETTE NUMMER 2 Fem hurtige 16 Tema om rehabilitering 4 Overbevisende ja til OK 11 22 Karriere: Beskæftigelseschef Lone Becker 6 Kort nyt 26 Tillidsrepræsentanter i ledelse 8 Arbejdsliv 28 DS:NU 9 Skaf et medlem og få en gave 30 DS:Region 10 Socialrådgivere i daginstitutioner 39 DS:Kontakt 14 Diplomuddannelser 40 Leder SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 3 Overbevisende ja til Socialrådgivernes overenskomst for de næste to år er vedtaget med et overvældende flertal. Godt 90 procent af stemmerne var ja-stemmer. TEKST Medlemmerne af Dansk Socialrådgiverfor- enskomst. Det ser jeg som en erkendelse af, at vi er i en særlig dårlig BIRGITTE RØRDAM ening har sagt klart ja til overenskomstre- økonomisk situation, som har ramt hele samfundet, siger han. sultatet. 90,5 procent stemte ved urafstem- ningen ja til overenskomsten, mens kun 6,6 Pæn lønstigning i 2012 procent stemte nej. I alt stemte 39.9 procent Trods krisen har socialrådgiverne blandt andet opnået en pæn lønstig- af medlemsskaren. ning i 2012, et ekstra tillæg til de lavest lønnede og en tryghedsaftale Næstformand og forhandlingsleder Ulrik på det kommunale område, som betyder at afskedigede socialrådgi- Frederiksen er godt tilfreds med afstem- vere kan søge 10.000 kroner til at komme videre med deres karriere. ningsresultatet. – Situationen taget i betragtning, er vi tilfredse. I fælleskab har – Overenskomstresultatet er ikke pran- organisationerne forhindret, at de offentligt ansatte går ned i løn, og gende, men jeg glæder mig over, at vi trods reallønnen forventes sikret i andet overenskomstår. Langt hovedpar- det forholdsvis magre resultat har en solid ten af den ramme, der var til rådighed, er blevet brugt på lønstigninger, opbakning blandt medlemmerne. Det er utro- der kommer alle til gode. Samtidig har vi ved vores egne forhandlinger lig vigtigt at vide, at vi har medlemmerne bag haft en lille smule ekstra at gøre godt med. Og de midler er blandt an- det arbejde, vi laver. Og jeg hæfter mig ved, det brugt på cirka et halvt løntrin til socialrådgivere på løntrin 31, som at antallet af nej-stemmer ligger lavere end i er den lavest lønnede socialrådgivergruppe, siger Ulrik Frederiksen. 2008, hvor vi opnåede en historisk god over- Vil gå efter mere i 2013 Næstformanden lægger dog ikke skjul på, at han håber på bedre vilkår for de næste overenskomstforhandlinger i 2013. VALGDELTAGELSE OG STEMMEPROCENT – Perspektiverne for næste overenskomst vil afhænge af konjunk- I ANDRE ORGANISATIONER: turerne. Men vi har været tilbageholdende denne gang, og der er ingen DS 39,9 90,5 tvivl om, at vi vil gå efter mere i posen i 2013, hvis den økonomiske HK-K 39,6 92,0 situation gør det muligt. Overenskomsten gælder fra 1. april. Lønstigninger og tillæg træder Sundhedskartellet 39,6 90,8 dog først i kraft i 2012. BUPL 36,8 95,0 Valgdeltagelsen har ved tidligere overenskomster i Dansk Social- SL 26,0 85,0 rådgiverforening ligget på mellem 25 og 57 procent, lavest i 1993 og højest i 2008. A FOA 32,6 84,4 [email protected] 4 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2011 Annoncer Har du også besluttet ALDRIG AT BLIVE GAMMEL? Har du tænkt over, om du har råd...? %HVWLOHWWLOEXGSnHQVXSSOHUHQGHRSVSDULQJSnSNDGNPHU HOOHUULQJWLORJK¡UPHUHRPGLQHPXOLJKHGHU 5 KORT NYT Redigeret af Birgitte Rørdam, [email protected] UDSATTE BØRN OG UNGE 23 mio. kroner til forskning Socialminister Benedikte Kiær giver sammen med satspulje-partierne 23,7 mio. kroner til forskning i, hvordan udsatte børn og unge støttes bedst. Pengene er afsat i Barnets Reform og skal bruges til at sikre bedre viden om effekten af familierettede foranstaltninger i nærmiljøet, effek- ten af anbringelse af børn og unge herunder efterværn og udvikling af nye redskaber til sagsbehandling. Læs mere på www.sm.dk/nyheder. FOTO: SCANPIX uuu u NYE BØGER o SAMFUND BØRN OG UNGE SAMFUND Ung frustration Ødelagt barndom – og liv Farvelfærd? Nørrebro, februar 2008. Politiet angribes Bliver børnenes liv virkelig ødelagt i asylcen- Globaliseringen har de seneste 20 år kastet med brosten og molotovcocktails i kvarteret trene? Er det ikke bare deres barndom, de nationerne ud i en konkurrence, hvor omkring Blågårds Plads. Unge tænder ild til mister? Konklusionen i denne antologi er helt andre hensyn end velfærd spiller den biler og containere. Først som reaktion mod klar: Mange af børnene traumatiseres så al- væsentlige rolle. Hvor velfærdsstaten ville visitationszoner, men i løbet af en uge breder vorligt, at det får konsekvenser for deres liv skabe det gode, demokratiske menneske og optøjerne sig til mange af landets udsatte som voksne. Og Danmark har et ansvar for samfund, ses mennesket i konkurrencestaten boligområder. Hvorfor blev en lokal konflikt børnene, også selv om vi ikke har inviteret som arbejdskraft, der skal være produktiv, til et landsdækkende fænomen? dem. effektiv og til rådighed for arbejdsmarkedet. “Vrede unge mænd” forsøger at finde svaret Den politiske og samfundsmæssige debat Derfor handler reformer i konkurrencestaten ved at spørge de unge selv, både dem som har handlet om asylsøgende børns livsvilkår ikke om nye velfærdsordninger og om at deltog i optøjerne, og dem som afstod, samt med opholdstider samt bolig-, skole- og skabe det gode samfund, men om at trimme skolelærere, socialarbejdere, betjen-te, og familieforhold. Denne tværfaglige antologi velfærden og sikre, at unge kommer hurtigt pædagoger, og ved at afdække udviklingen bidrager til debatten med empiriske og teo- igennem studierne, at folk bliver længe på i de udsatte boligområder fra slutningen retisk funderede analyser af de forhold, asyl- arbejdsmarkedet og i det hele taget er en ef- af 1990erne og frem.