DLF KREDS 19 Nr. 2 Juni 2013 2 Juni Nr. GGentofteKL Kommunelærerforening

Old public management Mundtlig beretning 2013 Lockout Brev indsendt til Villabyerne Resolutioner INDHOLD

Leder ...... 2 Mundtlig beretning 2013 ...... 3 Lockout...... 12 Resolutioner...... 16 Referat af generalforsamlingen 2013. . . . 17 Brev indsendt til Villabyerne ...... 19 Pensionistnyt...... 20 Tillidsrepræsentanter ...... 22 Kredsstyrelsen i GKL ...... 23 Af: Jeppe Dehli, formand

Forside: GKL lockout-stormøde på Travbane Old public management

olkeskolen går en ny tid i møde, og det bliver ingen let opgave . Lovindgrebet og arbejdsgivernes brændende ønsker baserer sig på F ledelsesidealer, der er hentet i en svunden tid med snæver tænkning om tidsregistrering som styringsredskab og matrikelbinding som kontrolredskab . Man ønsker en ledelse, der doserer arbejdstid efter forgodtbefindende, og hvor presset på økonomi eller finansieringer af reformer i langt højere grad end tidligere vil betyde ringere kvalitet i elevernes undervisning . Det er rigtig svært at se, hvordan rammerne og de nye arbejdsgiveridealer skal kunne støtte op om lærernes engagement og glæde ved arbejdet, og dermed danne grundlag for kompetent undervisning med højt udbytte for eleverne . Lockouten blev en demonstration af arbejdsgivernes og regeringens angreb på de frie forhandlinger . Når man iagttager forløbet, står det tydeligt, hvordan koordineringen og samarbejdet mellem regeringen og KL igennem de seneste år har taget form, og hvor tonen gradvis blev skærpet, når det drejede sig om lærernes arbejdsindsats . Det hele foregik i en usmagelig form, hvor politikere og KL ikke lod nogen muligheder for at miskreditere lærerne og deres arbejde passere forbi . Kravet var ultimativt og enslydende på alle underviserområder; bortfald af alle aftaler om anvendelsen af lærernes arbejdstid og alle andre procedurer for planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet i øvrigt . Alt sammen for at få mere undervisning og mere tilstedeværelse . Den fuldstændige frisættelse af ledelsesretten er et udtryk for vores arbejds- giveres ønske om at gå væk fra de rammer og kollektive aftaler om vilkår, der sikrer, at lærerne kan og skal tage et professionelt ansvar for undervisningen . Indgåelsen af professionsaftalerne understøttede netop det ansvar og bidrog til lærernes engagement og arbejdsglæde . Det bliver interessant, om der efter lovindgrebet kan genskabes lokale muligheder for at genskabe rammer og vilkår for lærerne, så skolen igen kan drives på baggrund af gensidig tillid og samarbejde om løsningen af skolens opgaver . Det bliver svært for lærerne at fralægge sig det professionelle ansvar, som vi har været vant til at tage . Men når det effektuerede lovindgreb understreger arbejdsgiverne idé om at tage eneansvaret for undervisningen, som forløsning Medlemsblad for: af skolens potentialer, frabeder de sig de facto, at lærerne tager medansvaret for kvaliteten . Det bliver helt klart en overvejelse værd at fastholde lederen ikke bare på sin ret, men i særdeleshed også på pligten til at lede . Vi må forvente, at lederne tager det fulde ansvar i forhold til resurseanvendelsen, når man GGentofteKL Kommunelærerforening eksperimenterer for at få de økonomiske balancer til at gå op, samtidig med at Hellerupvej 44 målene for fagene og folkeskoleloven skal overholdes . Det bliver fremover alene 2900 lederens ansvar og pligt .  Tlf.: 3962 1544 e-mail: [email protected] www.kreds 19.dk2 Giro: 4065 719 Formanden aflægger beretning Foreningssangen synges stående – naturligvis! Mundtlig beretning 2013

Yndlingslæreren vi fået banket ind i nervesystemet, de gode lærere; en fortælling der ”Min dansklærer, Pia Aagaard fra hvad forskellen på de her klimazoner ellers står noget tilbage i debatten . Trekronerskolen i Roskilde, var var . Hvis jeg kunne, havde jeg givet Den handler i stedet om nedladende min bedste lærer i de ældste klasser . Ammundsen karakteren 12” påstande om vanskelige lærere, ar- Hun havde en meget diskuterende bejdstidsregler og konflikt . tilgang til undervisning . Vi sad i ”Joan var min klasselærer i 7 . klasse . Professor fra Institut for Uddannelse hendes dansktimer og diskuterede, På det tidspunkt gik jeg fra barn til og Pædagogik (DPU) ved Århus hvilken fortolkning der skulle lægges ung, og min første politiske interesse Universitet, Peter Allerup, synes det i teksterne . Samtidig så hun ud som begyndte at vokse . Vi var en gruppe er en skam, at debatten er så rigid . om noget af det fedeste, hun kunne med interesse for de store spørgsmål . Efter hans opfattelse repræsenterer tage sig til, var at undervise i dansk . Ulande og regnskovens udryddelse . lærerne det, han kalder det sorte stof . Hun var en energibombe og stod og Der var lidt katastrofestemning . Det Han siger: hoppede foran tavlen . Det var en var jo slut 1970’erne . Joan spottede kæmpe motivationsfaktor . Desuden det og hjalp os til, hvordan vi kunne ”Det er uundgåeligt synligt, at var hun så fagligt stærk, at hun kunne drøfte de her ting . Hun var også min eleverne i eksempelvis matematik og lade eleverne komme på banen og dansklærer, og jeg har altid godt kun- natur/teknik er gået frem fra 2007 samtidig holde fokus ”. net lide faget . Hun satte barren højt til 2011, og at det skyldes lærerne . og bragte mig videre . Min oplevelse De er lidt ligesom det sorte stof ude ”Amundsen . Spørg mig ikke hvad var, at hun var alles Joan . Hun bragte i verdensrummet – det betyder alt . hans fornavn var . Han blev bare os alle videre på det niveau, vi hver Planeterne kører deres eget løb, men kaldt Amundsen . Han var lærer på især lå på ”. det der rigtigt får det til at hænge Skovshoved Skole, da jeg gik i 3 . til sammen, det er det sorte stof ”. 6 . klasse . Vi vidste aldrig, hvad der De tre indledende citater stammer fra skulle ske, eller hvordan han kunne hhv . formanden for Danske Skoleele- For lærerne er det sorte stof gjort af finde på at formidle sin undervisning . ver Vera Rosenbeck, skuespiller Peter den kvalitet, vi har mulighed for at En dag havde han delt klasseværelset Mygind og undervisningsminister levere, og det er netop kvaliteten, op i forskellige troper . Så skulle vi Christine Antorini . Anledningen er der er hele knudepunktet i den kravle gennem borde og stole, og alt den undervisningspris, som dagbladet konflikt, vi står midt i . KL har varslet efter hvilke klimazoner vi var i, skulle Politiken har indstiftet . Ideen med lockout af 50 000. lærere . Grundlæg- vi mærke forskellen . Bagefter havde prisen er at styrke fortællingen om gende fordi der er et helt enormt

3 Forberedelsen er vigtig Mon jeg vinder finansieringsbehov, når regeringens fordi reformen kræver, at lærerne hele tiden taler om, er ikke som resten reformudspil lægger op til, at eleverne underviser mere end i dag og derfor af arbejdsmarkedet med en 37 timers kan se frem til langt flere undervis- påvirker lærernes arbejdstid, som er arbejdsuge, hvor det, der arbejdes ningstimer end i dag . KL’s opskrift kernen i striden mellem KL, staten og udover de 37 timer, afhandles som er enkel og i øvrigt uden egentlig lærerne . overtid . Næ, de taler skam om en forklaring på, hvordan det skal kunne årsnorm, det skal jo tilpasses skolen lade sig gøre i praksis – de vil blot Aktuel situation – reform og særlige måde at indrette sig på . Dette have lærerne til at undervise mere og OK13 er blot ét eksempel på, hvor totalt give de enkelte skoleledere magten til Lige nu er det helt usikkert, hvor vi usammenhængende udspillet er, og at administrere arbejdstiden . Vi, der ender henne med den konflikt, vi står alle analyser og ekspertudtalelser ved noget om skole, ved, at det vil gå i . KL’s udspil til forhandlingerne har peger i samme retning: regeringen ud over fleksibiliteten og ikke mindst været temmelig indholdstomt . Der og KL har indgået den ultimative kvaliteten af undervisningen . har været tale om, at lærerne bare skal blodsed . Koordineringen af Moder- I oktober 2012 fremlagde regeringen have en arbejdstid på 1924 timer, og niseringsstyrelsens og KL’s lockout et forslag til en ny folkeskolereform, så arbejder man fleksibelt under sko- kører efter planen . De opstillede der vil lave folkeskolen om til en lelederens ledelsesret over opgavernes krav er så yderligtgående, at det er heldagsskole . Reformen påvirker den fordeling . Men den ”normalisering” indlysende, at de ikke kan accepteres nuværende strid om overenskomst, af lærernes arbejdstid, som KL af lærerne . KL spiller med regeringen som skyggemedpart i forhandlingerne med Danmarks Lærerforening . Dertil kommer en helt klar opbakning fra regeringen til at tryne lærerne, så nu bliver det rigtig interessant at se, hvorvidt lockouten bliver iværksat, og i så fald, hvor lang tid den kommer til at vare, før et regeringsindgreb iværksættes . Og det bliver også inte- ressant at se, om et regeringsindgreb vil tilgodese begge parter, som et mæglingsforslag plejer at gøre, eller om det udelukkende vil tilgodese KL og dermed regeringens egen reform . Så det er med spænding – og ikke uden en vis frygt – vi afventer hvor stålsatte regeringen er, og hvorvidt de er villige til at køre de 50 000. lærere over for at få deres reform .

4 Drøftelser ved bordet

Regeringen har siden efteråret haft visningsministeriet fra 2012, netop Undervisningens kvalitet er faktisk skolereformen i støbeskeen, og planen konkluderer, at de forsøg, der har vigtigere end antallet af timer . har hele tiden været, at lærerne skal været med heldagsskoler, ikke kan The International Association finansiere den ekstra undervisning danne grundlag for generelle be- for the Evaluation of Educational med forberedelsestiden . tragtninger og dermed for ideen om Achievement (IEA) har foretaget un- Det problematiske i skolereformen er tvungne heldagsskoler, som et svar dersøgelser (TIMMS og PIRLS) om i høj grad de tvungne heldagsskoler, på skolens udfordringer . Rambøll henholdsvis elevers læsekompetencer og det faktum at Christine Antorini konkluderer, at det ikke kan afvises, og kompetencer inden for de mate- vil have finansieret sin skolereform at heldagsskolerne har en positiv eller matiske og naturvidenskabelige fag . I med lærernes overenskomstmidler . negativ betydning for forhold, som begge undersøgelser konkluderes det, Regeringens og KL’s ønske er, at ikke måles af de nationale test, for at der ikke er sammenhæng mellem lærernes tid til opgaver i tilknytning eksempel elevernes trivsel, alsidige timetallet og elevernes udbytte af un- til undervisningen skal finansiere udvikling eller faglige niveau udover dervisningen . Det forholder sig ikke de mange ekstra undervisnings- og det, der indfanges af de nationale sådan, at eleverne klarer sig bedre, aktivitetstimer . Det krav giver test . Og det er på denne usikre viden hvis de har flere undervisningstimer . ingen mening . Ifølge beregninger om heldagsskolen, ministeren bygger Grunden hertil skal findes i undervis- fra DLF betyder en finansiering sine reformvisioner . ningens indhold; altså hvordan tiden af heldagsskolen, at lærerne i gen- Det er efter min bedste overbevisning forvaltes . nemsnit skal undervise mellem 3 og helt uansvarligt og risikabelt at Derudover kan det nævnes, at 5 timer mere om ugen . I gennemsnit! gennemføre tvungne heldagsskoler danske elever klarer sig ret godt Det er grundlæggende forkert at over hele landet uden at vide, om det internationalt, når det kommer til antage, at opgaverne i tilknytning til virker . læsekompetencer . Kun fire lande undervisningen bliver færre, når un- Selvfølgelig betyder det noget, at (Hong Kong, Kina, Rusland, Finland dervisningstimetallet øges . Derudover børnene har et tilstrækkeligt antal og Singapore) har signifikant bedre er det betænkeligt, at politiske aftaler timer til at lære det, de skal . Men det resultater end de danske . indgås på forventet efterbevilling fra forholder sig sådan, at det ikke kun Og et helt andet, men lige så vigtigt overenskomstforhandlingerne . er antallet af undervisningslektioner, argument, om end lidt mere følelses- Hertil kommer at Rambøll i en der er afgørende for, hvad børn lærer . mæssigt – det erkender jeg . evaluering, udarbejdet for under-

5 På næven Så er jeg helt klart af den opfattelse, også får fritid, der ikke er reguleret, nesker i en fri ramme, hvor de selv at børn har ret til fritid . Børn lærer kontrolleret og overvåget af voksne . kan gøre sig nogle erfaringer og skabe hele tiden; de lærer også, når de har Hvor den frie tid er med til at danne deres egne liv . fri og er sammen med deres kam- dem som mennesker . merater . De lærer bare noget andet Relationer mellem børnene som Arbejdstiden end det, de lærer i skolen . Da jeg var individer og i grupper foregår som en Og så til hele balladen om lærernes barn, løb vi rundt ude på villavejene slags overbygning på de strukturer, arbejdstid . En del af lærernes og i kammeraternes haver . Vi cyklede vi voksne skaber for dem i institu- overenskomst er jo arbejdstidsaftalen i skoven og på stranden . Uovervåget tionerne - skolen, SFO’en, familien, kaldet A08 . Det er en ramme, som fri (fri)tid . Det var fantastisk . Jeg sportsklubben osv . udfyldes på kommunalt niveau . håber, at mine børn vokser op og får Børnene har efter min mening behov Den overordnede ramme er blevet lov til at gå i folkeskolen, og at de for og ret til at lære at være men- til i enighed mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Central- organisation med udgangspunkt i folkeskoleloven og de øvrige krav, der nationalt stilles til skolerne . Det er den ramme, vi siden 2009 har aftalt os på plads i, men KL’s alliance med regeringen peger igen og igen på, at Danmarks Lærerforening skal ned med nakken . Lærerne skal ned med nakken . Vi skal betale for en dårligt forberedt, uigennemtænkt og dyr skolereform . Prisen er forberedelsen til undervisningen . Vores arbejdsgivere tror i deres ophøjede uvidenhed på, at man skal bruge mindre forberedelsestid til flere undervisningstimer for at sikre undervisningens kvalitet – nonsens! Og som det nok er gået op for de fleste af jer, har det lokalt i bragt os i en grotesk situation, hvor vi, siden Gentofte Kommune opsagde vores nuværende arbejdstidsaftale I toget på vej til Christiansborg

6 sidste sommer, har forhandlet for at Det er absurd at stå i den situation, indgå et nyt kompromis, en lokal hvor vi for cirka 4 uger siden så hele aftale, der kunne tage højde for de resultatet blive kastet på gulvet af ønsker, som kommunen havde blandt kommunen . Og det var altså inden, andet for at få en bedre sammenhæng lockouten overhovedet var blevet til visionen: Læring Uden Grænser . varslet . Det er og har dog været vores GKL har siden rettet henvendelse ad klare opfattelse, at vores nuværende flere omgange til både kommunalbe- aftale rummede rigelige og gode styrelsen og skolebestyrelserne . Vi har muligheder, der kunne imødekomme opfordret kommunen til at genoptage kommunens ønsker . Men med den forhandlingerne og lægge afstand til opsagte aftale har vi naturligvis KL’s krigeriske konfrontationsretorik . samarbejdet med kommunen for at få Men selvom Gentofte Kommune har en ny arbejdstidsaftale på plads . en mulighed for sammen med GKL Vi ser en arbejdstidsaftale som en at vise, at lokalt samarbejde kan vise nødvendig ramme om lærernes vejen og være en forudsætning for arbejde . Det er en forudsætning sammen at gøre en god skole bedre, for at deltage i projekter i forhold oplever vi nu kommunens optrapning til skolen, og har vi ikke en aftale, af konflikten, hvor man i flere Her begraves den danske model vil vi ikke aktivt bakke op om de tilfælde bringer konflikten hele vejen udviklings- og visionsarbejder, der er ind på skolerne i Gentofte . SAS kabinepersonalet foran forligs- i Gentofte . Uden rammer pålægger vi Under parolen: ”Lærerne er de institutionen, fordi Bjarne Corydons bare lærerne ekstra arbejde og skaber første . Hvem bliver de næste?” var tommelfinger ved SAS’s forhand- en risiko for det grænseløse arbejde . rigtig mange lærere i går samlet på linger, set i bakspejlet, viste sig at Det vil vi ikke, så derfor går vi altid Christiansborgs Slotsplads sammen være begyndelsen på regeringens positivt og resultatsøgende ind arbej- med en lang række andre organisa- udfordring af hele fagbevægelsen, det for at søge kompromiser! tioner for at vise utilfredsheden med som en opskrift på finansieringen af Det aftaleresultat, vi næsten fik politikernes utidige indblanding i reformer i det offentlige . Det er hele afsluttet, var et resultat af gode og overenskomstforhandlingerne . For den danske model, der står på spil . respektfulde forhandlinger . nylig stod vi skulder ved skulder med Det er et opgør med en aftalemodel,

Christiansborg slotsplads den 20. marts

7 hvor der er ro på arbejdsmarkedet, fordi aftaler er indgået i enighed . Det er et brud med en tradition for tillid og fleksibilitet fra alle parters sider . Det er ikke OK!

Det regionale område Omsider kom Danske Regioners længe ventede og flere gange udskudte evaluering af kommunalre- formen . Evalueringen i forhold til den specialiserede indsats konkluderer følgende: Rammesystemet sikrer ikke tilstrækkelig koordination af udbud- det af tilbud i de tilfælde, hvor efterspørgslen selv på regionalt plan er begrænset . Samtidig mangler der et nationalt overblik over udbuddet af specialiserede tilbud og indsatser og viden heri . Den nuværende fordeling af tilbud mellem kommuner og regioner afspejler en række lokale hensyn og prioriteringer, men er ikke et resultat af en samlet overvejelse af, hvor det er mest hensigtsmæssigt at placere opgaven med at drive bestemte typer af tilbud . Hertil kommer de forhold, at de regionale tilbud hvert år kan overtages af beliggenhedskommunen, hvilket kan begrænse mulighederne for langsigtet planlægning af drift og udvikling af tilbuddene . Med hensyn til koordinationen af udbuddet af tilbud foreslås det, at der etableres en national koordinations- struktur . Endvidere, at der bør ske Kredsstyrelsen lytter og noterer en langt mere fremadrettet og syste- matisk planlægning og udvikling af Danske Regioner advarer mod en mere ensartede regler for takstbereg- indsatserne på det højt specialiserede kommunalisering af de højt specia- ninger mv . socialområde . liserede områder . Det vil bidrage Sammenfattende kan det konklu- Fordelingen af tilbud mellem kom- til yderligere afspecialisering, fordi deres, at hele området endnu ikke muner og regioner kan ifølge rap- der ikke er et fagligt og økonomisk efter 5 år har fundet et leje, der er porten løses på tre måder: en model bæredygtigt grundlag for driften . tilfredsstillende . At der stadigvæk er med uændret opgavefordeling, en Den enkelte kommune har så få store mangler, finansieringsmæssigt kommunal model, hvor kommunerne borgere med komplekse problemer, og strukturelt, og at der stadigvæk overtager alle tilbud og en model at de har svært ved at løfte opgaven, er borgere, der ikke får det tilbud, med et regionalt ansvar . Sidstnævnte ligesom de mangler incitament til at de har behov for . Danmarks Lærer- model indebærer, at regionerne fortsat satse udviklingsmidler på en så lille forening er høringspart i forhold til har forsyningspligt på hele området gruppe borgere . evalueringsrapporten og arbejder i og dermed fortsat drift af de tilbud, Slutteligt finder Danske Regioner skrivende stund med at formulere et som de driver i dag . det hensigtsmæssigt, at der kommer høringssvar .

8 Det viser jo med al tydelighed, at KL og Staten kører et tæt parløb . Her i Gentofte har vi International School – CIS – som er omfattet af den statslige overens- komst og dermed lockoutet . CIS er meget anderledes end de øvrige skoler . Den er en del af et ver- densomspændende netværk af skoler, der praktisk talt følger de samme læseplaner overalt i verden . På CIS er der, ud over en del danske lærere, rigtig mange udenlandske lærere, for hvem en konflikt - strejke eller lockout – er noget, de ikke kender fra deres hjemlande . Lockouten på CIS er derfor nok endnu mere udfordrende end i folkeskolen . Heldigvis har vi på CIS to tillidsrepræsentanter, som er gået Vi ta´r lige en griner helt og fuldt ind i den vanskelige opgave, det er at manøvrere sig igen- I forhold til Kommunikationscentret dog fornuftig ud, er det blevet oplyst, nem lockouten, så alle parter følger er udfordringen stadigvæk, at kom- og dialogen med kommunerne er de spilleregler, der nu en gang gælder munerne skal spare, nogle af dem god . Der vil stadigvæk være bud efter under en konflikt . Kredsen er i tæt skal endda spare rigtig meget . Dette den specialviden og den tværfaglig- kontakt med tillidsrepræsentanterne i kan få konsekvenser for borgerne hed, som Kommunikationscentret dette forløb . og dermed efterspørgslen efter vores står for, men der må fortsat ses frem ydelser . til udfordringer både økonomisk og Pædagogiske forhold En anden udfordring kan ligge i strukturelt . I forlængelse af rummelighedsun- den nye rammeaftale for 2014, hvor dersøgelsen som kredsen foretog i borgernes fri henvendelsesret måske De private skoler efteråret 12, har vi igen fået valid fjernes . Skulle dette blive tilfældet, vil De private skoler, som har overens- dokumentation for, at samarbejdet også dette kunne medføre nedgang komst med Moderniseringsstyrelsen mellem kreds og kommune skal i salg af Kommunikationscentrets – af nogle også kaldet Afmonterings- intensiveres og stadig er helt essentielt ydelser . Pt . ser økonomien for 2013 styrelsen – er også blevet lockoutet . for at sikre samarbejdet om lærernes kvalifikationer og om skolernes støtteforanstaltninger i forhold til, at flere og flere elever med særlige undervisningsbehov havner i normal- klasserne . Vi har en oplevelse af, at de udsatte elever på nuværende tidspunkt ikke får den undervisning, de har behov for og krav på . Det medfører mistriv- sel og uro og dermed en voldsom belastning af elevernes undervis- ningsmiljø og lærernes arbejdsmiljø . Det er naturligvis skolelederen, der i sidste ende står med ansvaret for såvel undervisningsmiljø som arbejdsmiljø . Men de økonomiske forudsætninger er altså sat op af kommunen, og det er derfor svært at bebrejde lederne . CIS er også lockoutet

9 Spørgetid

Lyttende deltagere

Vi skal i samarbejde forsvare, at alle frikommunelovgivningen bygger på tionsdiagrammer . Det handler i elever har ret til god undervisning . forudsætningen om, at kvaliteten kan langt højere grad om at skabe gode Det er derfor også helt afgørende, at løftes, og for skoleområdet må det rammer for god undervisning . Her vi fastholder folkeskolelovens bestem- være ensbetydende med, at eleverne har vi nøglen til at styrke elevernes melser om, at alle elever har krav på får størst muligt udbytte af undervis- undervisning og få vendt den drama- det undervisningstilbud, der er det ningen . Folkeskolen er ikke kun et tiske stigning i antallet af lærere, der rette for dem . læringsrum, men også en undervis- må forlade arbejdet på grund af et I forhold til kommunens række af ningsinstitution . Undervisningen er psykisk belastende arbejdsmiljø . I en frikommuneansøgninger, hvor en del og bliver folkeskolens kerneopgave . tid hvor alle taler om effektivisering er blevet godkendt, så vedholder vi et Dette er hverken en reaktionær og knappe offentlige resurser, er det fokus på, at der foretages evalueringer . eller gammeldags opfattelse . Det er ufatteligt, at vi accepterer det enorme Vi forventer evalueringer, der tager derimod et afgørende fokus, hvis vi resursespild, der er en konsekvens af afsæt i kvaliteten og ikke bliver ønsker en skole med et højt fagligt et belastende arbejdsmiljø . forudindtagede konklusioner om, at niveau . besparelser i sig selv bliver et mål for Det at lave en god skole handler om Arbejdsmiljø succes, hvis kvaliteten i mellemtiden noget helt andet end benchmarking, Vi fortsætter vores fokus på det gode er væk . Hele afsættet omkring resurseoptimering og organisa- arbejdsmiljø . Sundhed og trivsel

10 Så er der øl og god mad på arbejdspladsen er helt afgørende skole/institution, så skriv til os eller os, der er her i aften . Men en forenings for det gode arbejdsliv . Vi forsøger, kontakt os . Er det muligt, kommer vi styrke kommer ikke fra ledelsen . Den som I også senere vil kunne se af gerne ud, skriver og fotograferer, bare kommer fra alle medlemmer – hvert en- vores budgetforslag, at indstifte en sig TIL . kelt medlem i fællesskab med de andre . arbejdsmiljøpris på skolerne . Vi Vores forenings sammenhold vil blive vil rette et positivt fokus på det Afslutning sat på prøve i den kommende tid, hvis efterstræbelsesværdige arbejdsmiljø Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle KL gør alvor af deres lockouttrusler . Jeg for at kunne udbrede ambitionen om jer, der har taget jer tid til at møde op – og resten af kredsstyrelsen – er ikke i at kunne gå på arbejde uden at blive til generalforsamlingen i en tid, hvor tvivl om, at KL og regeringen kommer syg af det . vi er voldsomt pressede, og hvor der til at opdage, at sammenholdet og I kommunen har der i forlængelse af er behov for alles indsats . Tak til til- viljen til at trække på samme hammel den nye arbejdsmiljølov i 2010 været lidsrepræsentanterne for jeres store ar- er stærk i Danmarks Lærerforening . Vi uddannelsestilbud . De blev aflyst på bejde i hverdagen, for et konstruktivt er udsat for rå statsmagt, og vi svarer grund af manglende tilslutning, men samarbejde og for det helt enorme igen med utrætteligt at stå sammen i de tilbydes igen . Vi skal arbejde for engagement i den konfliktfyldte kampen for til stadighed at sikre vilkå- at uddannelserne gennemføres og situation, vi befinder os i . Tak til rene for god undervisning i folkeskolen . får den tiltænkte værdi til glæde for kollegaerne i styrelsen - for den store Som vi sang i foreningssangen: ”Der, arbejdsmiljøet på skolerne . energi, I lægger i styrelsesarbejdet . hvor menneskets værd bliver forsvaret, må vi være med” . Bladet Det er ikke muligt at forudsige, om Med disse ord overgiver jeg beretnin- Som i den skriftlige beretning vil jeg KL- chikanen holder op, endsige om gen, den skriftlige og den mundtlige, opfordre til, at vi bruger bladet til det bliver bedre . Men det er utvivl- til generalforsamlingens konstruktive gensidig information og oplysning . somt, at I har jeres forening i ryggen drøftelse . Tak for ordet .  Sker der noget spændende på en – både hvad angår DLF centralt og

11 2 . april

4 . april 12 3 . april

9 . april 13 11 . april

19 . april

24 . april 14 16 . april

25 . april Lockouten 15afblæses Resolution ved GKL’s generalforsamling 21. marts 2013 Resolution om forberedelse og heldagsskoler

edlemmer af Gentofte Kommunelærerforening enkelte elev . Tvungne heldagsskoler og mindre forbere- forsamlet til generalforsamling torsdag d . 21 . delse vil resultere i en forringet undervisning . M marts 2013 udtaler: Undervisningens kvalitet er alfa og omega, når det gælder Al forskning på skoleområdet viser, at elevernes læring uddannelsen af vores elever . øges, når læreren er velforberedt, brænder for sit fag, vari- Udervisningen skal følge med samfundsudviklingen . erer undervisningsformer og –indhold samt medinddrager For at kunne levere en opdateret og velkvalificeret eleverne . Dette underbygger lærernes krav om forbere- undervisning er det et faktum, at undervisning kræver delsestid til at tilrettelægge en kvalificeret undervisning . forberedelsestid . Forberedelse er afgørende for undervisningens kvalitet . Finansieringen af regeringens skolereform vil gå ud over vores forberedelsestid, trivslen i klassen og omsorg for den

Resolution om arbejdstidsaftale

edlemmer af Gentofte Kommunelærerforening forsamlet til generalforsamling torsdag d . 21 . Under den forudsætning, at der fortsat er en central M marts 2013 udtaler: rammeaftale, opfordrer Gentofte Kommunelærerforening Det var med forundring, at vi oplevede et sammenbrud Gentofte Kommune til at tilslutte sig de kommuner, der i vores lokale forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale, mener, at det kommunale selvstyre skal være intakt, og der skulle støtte op om Gentofte Kommunes vision at retten til at indgå gode, lokalt tilpassede aftaler skal Læring uden grænser . Forhandlingerne brød sammen, bibeholdes . da Gentofte Kommune mente, at det var mest naturligt at følge sammenbruddet i de nationale forhandlinger mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening .

Bladets læsere ønskes god sommerferie!

16 Referat af:

Gentofte Kommunelærerforenings ordinære generalforsamling

torsdag den 21 . marts 2013

1. Valg af dirigent Jakob Munk Jensen valgt . Forretningsorden for generalforsamlingen vedtaget .

2. Beretninger Fremlæggelse af formandens mundtlige beretning . Fremlæggelse af resolution om forberedelse og heldagsskole . Resolutionen blev vedtaget . Fremlæggelse af resolution om arbejdstidsaftale . Resolutionen blev vedtaget . Drøftelse af formandens beretning . Formandens mundtlige og skriftlige beretning blev enstemmigt vedtaget .

3. indkomne forslag Ingen .

4. regnskaber og budgetter 4 1. . Sidste års kredsregnskab blev fremlagt og vedtaget . 4 .2 . Forslag til budget for 2014 blev fremlagt og vedtaget . 4 3. . Forslag til ydelser til kredsstyrelsesmedlemmer og størrelsen af vederlag for 2014 blev fremlagt og vedtaget . 4 4. . Kredsstyrelsens forslag til kontingent blev fremlagt og vedtaget . 4 5. . Budgettet for 2013 blev fremlagt og godkendt . 4 .6 . Der blev orienteret om øvrige regnskaber .

5. Valg Dorrit Werther blev valgt til GKL’s repræsentant i skolerådet for skoleåret 2013-2014 .

6. Vedtægtsændringer Vedtægtsændringsforslag til vedtægter for Særlig Fond blev vedtaget .

7. lodtrækning af 5 rejselegater Følgende vandt et rejselegat på kr . 5 000:. Aud Bessesen, Skovshoved Skole Paul Hansen, Munkegårdsskolen Dorte Thorup, Tjørnegårdsskolen Mette Stæhr Niedersøe, Bakkegårdsskolen Carina Schultz, Tjørnegårdsskolen

8. Eventuelt Næste års ordinære generalforsamling finder sted den 20 . marts 2014 .

Referent: Emil Hemmingsen, Gentofte Kommunelærerforening

Referat godkendt af: Jakob Munk Jensen, Danmarks Lærerforening, dirigent.

17 HVEM: Vinderne af... HVAD: Rejselegater á 5.000 kr. HVOR: Generalforsamlingen 2013

18 Brev indsendt til Villabyerne

Politikerne i Gentofte Kommune har ansvaret for folkeskolerne i kommunen . De er ansvarlige for udvik- lingen af skolen, og de er ansvarlige for kvaliteten af skolen . Med regeringsindgrebet i konflikten mellem lærerne og KL afskaffes de aftalebaserede overenskomster, som er indgået i enighed . Regeringens og KL’s ønsker til lærernes arbejdstidsregler indfris pr . august 2014 uden skelen til lærernes ønsker i debatten op til og under konflikten . Eneste kattelem i loven er den fortsatte mulighed for at indgå lokale aftaler .

Lige inden konflikten var forvaltningen Børn, Unge og Fritid og Gentofte Kommunelærerforening næsten færdige med en ny lokalaftale, hvor der var aftalt råderum både til undervisningen, lærernes faglige forbere- delse, møder og samarbejde, systematiseret feedback til alle elever og skolernes udviklingsarbejde . Den aftale var indgået i enighed og kunne være med til at sikre udviklingen af skolevæsenet . Det var en aftale, der sikrede, at skolerne kunne ledes ud fra opgaver i stedet for ud fra tid . Skal den mulighed nu tabes på gulvet til fordel for den rigide tidsstyring, som regeringens og KL’s arbejdstidsregler lægger op til?

Lærerne i Gentofte håber, at de politikere, der har ansvaret i Gentofte Kommune efter kommunalvalget til efteråret er enige i, at aftaler, der sikrer lærernes opbakning og engagement er vejen frem . I den netop overståede konflikt har vi hørt holdningstilkendegivelser fra dele af kommunalbestyrelsen . Borgmesteren har således indtil nu forholdt sig til reglerne i en konflikt og ikke konfliktens indhold . Lærerne i Gentofte ønsker, at kommunalpolitikerne forholder sig til vores ønske om lokale, kollektive aftaler, som understøtter det professionsansvar, lærerne har .

Forudsætningen for den fleksibilitet og det medansvar, lærerne tager, er fælles aftaler, der sikrer, at der er en balance mellem opgaver og ressourcer . Som altid er vi gerne med til at effektivisere og gøre tingene bedre og smartere, men det er ødelæggende for udviklingen, når medarbejderes spilles ud mod hinanden for at løbe kommunale effektiviseringsbeslutninger ind . Arbejdet med det fælles mål om en effektiv og højtydende organisation skal foregå i åbenhed og i en gensidig forståelse af, hvordan målene nås .

Vores arbejdstidsaftale er af visse politikere, regeringen og af KL blevet omtalt som rigid . Aftalen sikrer, at lærerne tager ansvar for undervisningen og alle de andre opgaver, der er i tilknytning hertil . Det medansvar for skolens opgaver tager lærerne, fordi en lokalaftale sikrer et professionelt råderum, som forvaltes lokalt på skolerne, hvor tillid og medansvar er nøgleordene . Ledere og lærere prioriterer i samarbejde de arbejdsopga- ver, der giver bedst mening, for at eleverne lærer mest muligt, og for at skolen lever op til kommunens skole- vision og folkeskolelovens formål, og i sidste ende er det lederens afgørelse, hvordan arbejdet tilrettelægges og udføres . Mange andre virksomheder drømmer om et sådant samarbejde mellem ledere og medarbejdere om den fælles opgaveløsning .

Lærerne i Gentofte ønsker, at det skal være dialog, enighed og samarbejde, der skal drive vores skoler fremad . Vi vil meget gerne kunne bakke op om kommunens skoleudvikling . Men hvis vi skal se frem mod arbejds- forhold, hvor lærerne gennem individuelle forhandlinger med skolelederen skal konkurrere med hinanden HVEM: Vinderne af... om, hvor dårlige arbejdsforhold, de skal kunne tåle, så kan vi ikke længere bakke op om deltagelsen i skoler- nes udviklingsarbejder og arbejdet med skolevisionen Læring Uden Grænser . Hidtil har vi gennem kollektive aftaler indgået i dialog og forhandling taget ansvar for opgaveløsningen sammen med kommunen . Ønsker HVAD: Rejselegater á 5.000 kr. man lærerne og lærerforeningen i en forsvarsrolle? Vi gør ikke . Vi ønsker ansvar fremfor forsvar .

Med venlig hilsen HVOR: Generalforsamlingen 2013 Lærerne i Gentofte

19 GKL PENSIONIST NYT Stortur onsdag d. 4.september

Årets stortur går til Stevns, som Unesco har fået øje på . Klinten er her i 2013 kandidat til verdensnaturarv . Selvfølgelig skal vi repetere det flotte syn Højerup Kirke ved klinten, men ellers vil dagens program være nye oplevelser på Stevns .

Vi skal bl . a . have en lektion i rytterskolen fra 1721 hos frk . Frandsen

På Rødvig kro serveres derefter en veltilberedt frokost, som skulle være turen værd! .

Rettelse: I sidste nummer var Else Dalbys mailadresse forkert

Den er: [email protected]

20 GKL PENSIONIST NYT

Endnu en oplevelse venter på os, Stevnsfortet, den store hemmelighed under ”den kolde krig” . Åbnet for offentligheden i 2008 .

Vi mødes kl . 9 30. ved , hjemkomst ca . 17 30. samme sted .

Pris for hele arrangementet er kun 260 kr . incl . frokost med en øl/et glas vin og entreer .

Tilmelding til Inge Rasmussen senest fredag d . 23 . august på mail: irasmussen@email dk. eller tlf :. 3962 8748 / mobil: 2326 2912 . Besøg på Carlsberg

Af Ib Christensen PENSIONISTTUR. GKL

26. Den en 26 . maj mødtes starte sit bryggeri . Vi så de heste, maj vi ved indgangen til der i sidste århundrede, da vi selv D Carlsberg for at at bese var aktive, kørte rundt til byens tør- det gamle bryggeri . Vejret var i top stige struber på diverse værtshuse, og humøret ligeså . Som så mange pubber og restauranter . De hørte til andre steder breder anglificeringen den jyske race, hestene altså, forstod sig . Det hed ”Visit Carlsberg” vi . Det var der jo også kolleger, der det sted, vi skulle mødes . Venlige gjorde . Gode kolleger endda . Der mennesker tog imod os og viste os er kommet meget godt fra Jylland . til rette i udstillingen, der i detaljer Jeg tror ikke på historien om, at da beskrev ølbrygningens kunst fra Danmark blev befolket efter istiden, oldtiden til nutiden i plancher på var det dem, der kunne læse, der engelsk og dansk . Sammen med kunne tyde skiltet, der viste vej se det gamle bryggeri. Vejret var i top og humøret humøret og top i var Vejret bryggeri. gamle det se be at at for Carlsberg til indgangen ved vi mødtes ingen sig. Det hed Visit Carlsberg, det sted, vi vi sted, det Carlsberg, Visit hed Det sig. ingen anglificer breder steder andre mange så Som ligeså. et par busfulde japanere – eller til Sjælland, når de nåede op til detaljer også i der smukkeudstillingen, i rette til skulpturer os ste vi og os, imod ogtog gamlemennesker Venlige mødes. skulle en i plancher på engelsk og dansk. Sammen med med Sammen dansk. og engelsk på plancher i en nutid til oldtiden fra kunst ølbrygningens beskrev var det kinesere – gennemgik vi Fredericia . Det er ondsindet sladder, søn, og far bilerbryggere, to atde om kikke historien vi på emgik undervejsgenn kinesere det .var eller japanere, busfulde par et n om, hvordan den gamle brygger smuglede gær fra fra gær smuglede brygger gamle den hvordan om, n historie genopfrisket fik Vi bakke. Valby på sidste århundrede, da vi selv var var selv vi da århundrede, sidste i der heste, de så Vi bryggeri. sit starte at for Danmark til Tyskland historien om de to bryggere, far ligesom molbohistorierne . Efter hørte De Detstauranter. re var og enpubber god værtshuse, ture divers og på derforstruber tige tørs takbyens til rundt kørte aktive, til den jyske race, hestene altså, forstod vi. Det var der jo også kolleger, der gjorde. Gode kolleger kolleger Gode gjorde. der kolleger, også jo der var Det vi. forstod altså, hestene race, jyske den til og søn, på Valby bakke . Vi fik mange skridt nåede vi frem til baren blev arrangørerneDanmark da at , om historien på . Detikke tror varJeg synd,Jylland. fra godt at meget der kommet er Der endda. , der kunne tyde skiltet, der viste vej til Sjælland, Sjælland, til vej viste der skiltet, tyde kunne der , læse kunne der dem, det var istiden, efter befolket genopfrisket historien om, hvordan i gårdhaven, hvor belønningen mange ikkeEfter var fleremolbohistorierne. med,ligesom adder, sl syntesondsindet er Det Fredericia. til op nåede de når belønningen ventede: to bægre øl! Der var dog også også dog var Der øl! bægre to ventede: belønningen hvor gårdhaven, i baren til frem vi nåede skridt smukke skulpturer og gamle biler at kikke på undervejs. undervejs. på kikke at biler gamle og skulpturer smukke den gamle brygger smuglede gær ventede: to bægre øl! Der var dog syntes Lisemed, flere ogvar jegikke der at . Visynd, varvar Det vist dearrangørerne. eneste,til tak derfor og tur god en var Det Lise og jeg. Vi var vist de eneste der var der. der. var der eneste de vist var Vi jeg. og Lise fra Tyskland til Danmark for at der var der .  Christensen Ib

www.gklpensionistnyt.dk

21 Tillidsrepræsentanter

Bakkegårdsskolen Tlf.: 39 98 51 00 Tjørnegårdsskolen Tlf.: 39 75 20 40 TR Erik Ree Tlf.: 44 68 01 46 TR Flemming Olesen Tlf.: 39 68 14 55 TR Suppl.: Louise Nørholm Tlf.: 40 88 84 90 TR Suppl.: Lene Olsen Tlf.: 44 44 15 87

Dyssegårdsskolen Tlf.: 39 98 55 50 Tranegårdskolen Tlf.: 39 98 53 00 TR Dorthe Worning Tlf.: 39 63 45 71 TR Anders Christensen Tlf.: 39 62 44 92 TR Suppl.: Nikolaj Kristian Madsen TR Suppl.: Pernille Thomas Tlf.: 35 26 72 26

Gentofte Skole Tlf.: 39 65 02 28 Copenhagen Int. School Tlf.: 39 49 33 03 TR Ann Sejersen Tlf.: 40 84 88 50 TR Karen Hornshøj-Møller Tlf.: 23 61 43 03 TR Suppl.: Anne-Mette Fangel Jensen Tlf.: 28 30 47 78 TR Bente Henriksen Tlf.: 24 62 13 90

Hellerup Skole Tlf.: 39 15 40 40 10. klasse Tlf.: 39 46 02 20 TR Martin Ryum Tlf.: 26 17 97 91 TR Mikkel Ilve Tlf.: 26 28 26 87 TR Suppl.: Kirsten Holm Larsen Tlf.: 40 84 88 50 TR Suppl: Gry Lottrup Jyde Tlf.: 22 55 42 51

Maglegårdsskolen Tlf.: 39 98 56 00 Kommunikationscentret TR Bente Kold-Christensen Tlf.: 42 74 74 25 Region Hovedstaden Tlf: 45 11 46 00 TR Suppl.: Emil Hemmingsen Tlf.: 61 30 14 27 TR Helle Jørgensen Tlf.: 36 17 24 34 TR Mette Bjørn Kaae Tlf.: 42 30 72 02 Munkegårdsskolen Tlf.: 39 98 56 50 TR Lise Albrectsen Tlf.: 28 60 48 37 PPR Tlf.: 39 98 45 00 TR Suppl.: Paul Raahauge Hansen Tlf.: 61 66 38 41 TR Nina Benzin Tlf.: 21 75 06 I I

Ordrup Skole Tlf.: 39 98 59 59 Pensionister TR Roald Larsen Tlf.: 29 42 09 98 TR Inge Rasmussen Tlf.: 39 62 87 48 TR Suppl.: Mikael Hvass Hedahl Tlf.: 30 54 21 91

Skovgårdsskolen Tlf.: 39 98 55 00 TR Annette Frøsig Tlf.: 39 63 49 78 TR Suppl.: Steen Ozmec Tlf.: 45 81 50 21

Skovshoved Skole Tlf.: 39 98 55 00 TR Karen Søeberg Tlf.: 21 78 91 38 TRÆFFETIDER: TR Suppl.: Poul Rasmussen Tlf.: 31 17 41 10 Sagsbehandler: Esben Kringelbach Søgårdsskolen Tlf.: 39 98 51 60 Træffes: Mandag til torsdag kl. 9-15 TR Claus Lindhardt Tlf.: 23 20 82 55 Fredag: kl. 9-13 TR Suppl.: Kenneth Hoffmann Tlf.: 61 38 54 61

22 GKL’s Kredsstyrelsen i GKL Feriekolonier Den siddende kredsstyrelse og oversigt over ansvarsområder fra Forretningsfører og hytteleder: Kenneth Knigge 1. april 2013 - 31. marts 2014. Holmesvinget 6, 2730 Herlev Formand Jeppe Dehli Kongresdelegeret Tlf.: 4448 6291 Formand for økonomiudvalget Fax: 4448 6295 Formand for koloniudvalget Medlem af pædagogisk udvalg Kasserer: Medlem af arbejdsmiljøudvalget Jesper Frederiksen [email protected] Vesterbyvej 19 2820 Gentofte Næstformand Emil Hemmingsen Tlf.: 3168 0839 Kongresdelegeret Formand for kommunikationsudvalget Medlem af fagligt udvalg Nyvangshytten: Sekretær Skovvangs Alle 15 [email protected] 3660 Stenløse Tlf.: 4818 3170

Kredsstyrelsesmedlem Karen Raahauge Broager: Kongresdelegeret Gåsebjergvej 12A Medlem af fagligt udvalg Medlem af kommunikationsudvalget 6310 Broager Medlem af aktivitetsudvalget Tlf.: 7444 1641 [email protected] Fax: 7444 1632

Solgården: Kredsstyrelsesmedlem Niels Jørgen Engel Turistvej 31, Kasserer 3730 Snogebæk Formand for fagligt udvalg Tlf.: 5648 8066 Medlem af økonomiudvalget Fax: 5648 8022 Medlem af koloniudvalget It-ansvarlig [email protected] Vesterhavsgården: Nørlev Strandvej 460, Kredsstyrelsesmedlem Karen Søeberg 9800 Hjørring Formand for aktivitetsudvalget Tlf.: 9896 81 17 Medlem af fagligt udvalg Fax: 9896 71 17 Medlem af kommunikationsudvalget [email protected] www.gkl-feriekolonier.dk

Kredsstyrelsesmedlem Annelise Herløv Lund Formand for pædagogisk udvalg Redaktion Formand for arbejdsmiljøudvalget Medlem af økonomiudvalget Jeppe Dehli (Ansvarshavende) Medlem af aktivitetsudvalget [email protected] Pia Dorthe Rasmussen (Bladkoordinator) Kredsstyrelsesmedlem Pia Dorthe Rasmussen Medlem af pædagogisk udvalg e-mail: [email protected] Medlem af arbejdsmiljøudvalget Ansvarlig for regionsarbejdet Næste nummer udkommer oktober 2013 Bladkoordinator Deadline er 9. september 2013 [email protected] Layout og tryk: Grafia Design Ansat på kontoret Sagsbehandler Tlf.: 39 69 32 30 Esben Kringelbach [email protected] Oplag 1200 GKL-ISSN-4920

23 Gentofte Kommunelærerforening Hellerupvej 44 2900 Hellerup

Nu bliver det sommer

Få et fordelagtigt lån hos DLF Medlemslån Lån op til 200.000 kr. Løbetid op til 8 år - lav rente Læs mere på: www.dlf-laan.dk

Giv din familie ekstra tryghed Med frivillig gruppeliv, hjælper du din familie med at opretholde levestandarden, hvis du dør. Dækning fra 612.500 kr. - pris fra 297 kr. om året

Læs mere på: www.dlf-gruppeliv.dk

Danmarks Lærerforening · Vandkunsten 12 · 1467 København K · Tlf.: 3369 6300