DLF KREDS 19 Nr. 2 Juni 2013 2 Juni Nr. GGentofteKL Kommunelærerforening Old public management Mundtlig beretning 2013 Lockout Brev indsendt til Villabyerne Resolutioner INDHOLD Leder ............................. 2 Mundtlig beretning 2013 ............. 3 Lockout .......................... 12 Resolutioner ....................... 16 Referat af generalforsamlingen 2013 ..... 17 Brev indsendt til Villabyerne .......... 19 Pensionistnyt ...................... 20 Tillidsrepræsentanter ................ 22 Kredsstyrelsen i GKL ................ 23 Af: Jeppe Dehli, formand Forside: GKL lockout-stormøde på Charlottenlund Travbane Old public management olkeskolen går en ny tid i møde, og det bliver ingen let opgave. Lovindgrebet og arbejdsgivernes brændende ønsker baserer sig på F ledelsesidealer, der er hentet i en svunden tid med snæver tænkning om tidsregistrering som styringsredskab og matrikelbinding som kontrolredskab. Man ønsker en ledelse, der doserer arbejdstid efter forgodtbefindende, og hvor presset på økonomi eller finansieringer af reformer i langt højere grad end tidligere vil betyde ringere kvalitet i elevernes undervisning. Det er rigtig svært at se, hvordan rammerne og de nye arbejdsgiveridealer skal kunne støtte op om lærernes engagement og glæde ved arbejdet, og dermed danne grundlag for kompetent undervisning med højt udbytte for eleverne. Lockouten blev en demonstration af arbejdsgivernes og regeringens angreb på de frie forhandlinger. Når man iagttager forløbet, står det tydeligt, hvordan koordineringen og samarbejdet mellem regeringen og KL igennem de seneste år har taget form, og hvor tonen gradvis blev skærpet, når det drejede sig om lærernes arbejdsindsats. Det hele foregik i en usmagelig form, hvor politikere og KL ikke lod nogen muligheder for at miskreditere lærerne og deres arbejde passere forbi. Kravet var ultimativt og enslydende på alle underviserområder; bortfald af alle aftaler om anvendelsen af lærernes arbejdstid og alle andre procedurer for planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet i øvrigt. Alt sammen for at få mere undervisning og mere tilstedeværelse. Den fuldstændige frisættelse af ledelsesretten er et udtryk for vores arbejds- giveres ønske om at gå væk fra de rammer og kollektive aftaler om vilkår, der sikrer, at lærerne kan og skal tage et professionelt ansvar for undervisningen. Indgåelsen af professionsaftalerne understøttede netop det ansvar og bidrog til lærernes engagement og arbejdsglæde. Det bliver interessant, om der efter lovindgrebet kan genskabes lokale muligheder for at genskabe rammer og vilkår for lærerne, så skolen igen kan drives på baggrund af gensidig tillid og samarbejde om løsningen af skolens opgaver. Det bliver svært for lærerne at fralægge sig det professionelle ansvar, som vi har været vant til at tage. Men når det effektuerede lovindgreb understreger arbejdsgiverne idé om at tage eneansvaret for undervisningen, som forløsning Medlemsblad for: af skolens potentialer, frabeder de sig de facto, at lærerne tager medansvaret for kvaliteten. Det bliver helt klart en overvejelse værd at fastholde lederen ikke bare på sin ret, men i særdeleshed også på pligten til at lede. Vi må forvente, at lederne tager det fulde ansvar i forhold til resurseanvendelsen, når man GGentofteKL Kommunelærerforening eksperimenterer for at få de økonomiske balancer til at gå op, samtidig med at Hellerupvej 44 målene for fagene og folkeskoleloven skal overholdes. Det bliver fremover alene 2900 Hellerup lederens ansvar og pligt. Tlf.: 3962 1544 e-mail: [email protected] www.kreds 19.dk2 Giro: 4065 719 Formanden aflægger beretning Foreningssangen synges stående – naturligvis! Mundtlig beretning 2013 Yndlingslæreren vi fået banket ind i nervesystemet, de gode lærere; en fortælling der ”Min dansklærer, Pia Aagaard fra hvad forskellen på de her klimazoner ellers står noget tilbage i debatten. Trekronerskolen i Roskilde, var var. Hvis jeg kunne, havde jeg givet Den handler i stedet om nedladende min bedste lærer i de ældste klasser. Ammundsen karakteren 12” påstande om vanskelige lærere, ar- Hun havde en meget diskuterende bejdstidsregler og konflikt. tilgang til undervisning. Vi sad i ”Joan var min klasselærer i 7. klasse. Professor fra Institut for Uddannelse hendes dansktimer og diskuterede, På det tidspunkt gik jeg fra barn til og Pædagogik (DPU) ved Århus hvilken fortolkning der skulle lægges ung, og min første politiske interesse Universitet, Peter Allerup, synes det i teksterne. Samtidig så hun ud som begyndte at vokse. Vi var en gruppe er en skam, at debatten er så rigid. om noget af det fedeste, hun kunne med interesse for de store spørgsmål. Efter hans opfattelse repræsenterer tage sig til, var at undervise i dansk. Ulande og regnskovens udryddelse. lærerne det, han kalder det sorte stof. Hun var en energibombe og stod og Der var lidt katastrofestemning. Det Han siger: hoppede foran tavlen. Det var en var jo slut 1970’erne. Joan spottede kæmpe motivationsfaktor. Desuden det og hjalp os til, hvordan vi kunne ”Det er uundgåeligt synligt, at var hun så fagligt stærk, at hun kunne drøfte de her ting. Hun var også min eleverne i eksempelvis matematik og lade eleverne komme på banen og dansklærer, og jeg har altid godt kun- natur/teknik er gået frem fra 2007 samtidig holde fokus.” net lide faget. Hun satte barren højt til 2011, og at det skyldes lærerne. og bragte mig videre. Min oplevelse De er lidt ligesom det sorte stof ude ”Amundsen. Spørg mig ikke hvad var, at hun var alles Joan. Hun bragte i verdensrummet – det betyder alt. hans fornavn var. Han blev bare os alle videre på det niveau, vi hver Planeterne kører deres eget løb, men kaldt Amundsen. Han var lærer på især lå på.” det der rigtigt får det til at hænge Skovshoved Skole, da jeg gik i 3. til sammen, det er det sorte stof.” 6. klasse. Vi vidste aldrig, hvad der De tre indledende citater stammer fra skulle ske, eller hvordan han kunne hhv. formanden for Danske Skoleele- For lærerne er det sorte stof gjort af finde på at formidle sin undervisning. ver Vera Rosenbeck, skuespiller Peter den kvalitet, vi har mulighed for at En dag havde han delt klasseværelset Mygind og undervisningsminister levere, og det er netop kvaliteten, op i forskellige troper. Så skulle vi Christine Antorini. Anledningen er der er hele knudepunktet i den kravle gennem borde og stole, og alt den undervisningspris, som dagbladet konflikt, vi står midt i. KL har varslet efter hvilke klimazoner vi var i, skulle Politiken har indstiftet. Ideen med lockout af 50.000 lærere. Grundlæg- vi mærke forskellen. Bagefter havde prisen er at styrke fortællingen om gende fordi der er et helt enormt 3 Forberedelsen er vigtig Mon jeg vinder finansieringsbehov, når regeringens fordi reformen kræver, at lærerne hele tiden taler om, er ikke som resten reformudspil lægger op til, at eleverne underviser mere end i dag og derfor af arbejdsmarkedet med en 37 timers kan se frem til langt flere undervis- påvirker lærernes arbejdstid, som er arbejdsuge, hvor det, der arbejdes ningstimer end i dag. KL’s opskrift kernen i striden mellem KL, staten og udover de 37 timer, afhandles som er enkel og i øvrigt uden egentlig lærerne. overtid. Næ, de taler skam om en forklaring på, hvordan det skal kunne årsnorm, det skal jo tilpasses skolen lade sig gøre i praksis – de vil blot Aktuel situation – reform og særlige måde at indrette sig på. Dette have lærerne til at undervise mere og OK13 er blot ét eksempel på, hvor totalt give de enkelte skoleledere magten til Lige nu er det helt usikkert, hvor vi usammenhængende udspillet er, og at administrere arbejdstiden. Vi, der ender henne med den konflikt, vi står alle analyser og ekspertudtalelser ved noget om skole, ved, at det vil gå i. KL’s udspil til forhandlingerne har peger i samme retning: regeringen ud over fleksibiliteten og ikke mindst været temmelig indholdstomt. Der og KL har indgået den ultimative kvaliteten af undervisningen. har været tale om, at lærerne bare skal blodsed. Koordineringen af Moder- I oktober 2012 fremlagde regeringen have en arbejdstid på 1924 timer, og niseringsstyrelsens og KL’s lockout et forslag til en ny folkeskolereform, så arbejder man fleksibelt under sko- kører efter planen. De opstillede der vil lave folkeskolen om til en lelederens ledelsesret over opgavernes krav er så yderligtgående, at det er heldagsskole. Reformen påvirker den fordeling. Men den ”normalisering” indlysende, at de ikke kan accepteres nuværende strid om overenskomst, af lærernes arbejdstid, som KL af lærerne. KL spiller med regeringen som skyggemedpart i forhandlingerne med Danmarks Lærerforening. Dertil kommer en helt klar opbakning fra regeringen til at tryne lærerne, så nu bliver det rigtig interessant at se, hvorvidt lockouten bliver iværksat, og i så fald, hvor lang tid den kommer til at vare, før et regeringsindgreb iværksættes. Og det bliver også inte- ressant at se, om et regeringsindgreb vil tilgodese begge parter, som et mæglingsforslag plejer at gøre, eller om det udelukkende vil tilgodese KL og dermed regeringens egen reform. Så det er med spænding – og ikke uden en vis frygt – vi afventer hvor stålsatte regeringen er, og hvorvidt de er villige til at køre de 50.000 lærere over for at få deres reform. 4 Drøftelser ved bordet Regeringen har siden efteråret haft visningsministeriet fra 2012, netop Undervisningens kvalitet er faktisk skolereformen i støbeskeen, og planen konkluderer, at de forsøg, der har vigtigere end antallet af timer. har hele tiden været, at lærerne skal været med heldagsskoler, ikke kan The International Association finansiere