2019-06-17 10:00 CEST Soulsangeren/ sangskriveren James Morrison kommer tilbage til Store VEGA

JAMES MORRISON: YOU’RE STRONGER THAN YOU KNOW

6. OKTOBER 2019

STORE VEGA

Soulsangeren/ sangskriveren James Morrison kommer tilbage til Store VEGA med nyt i bagagen. Da den soulfyldte sanger/ sangskriver, James Morrison, brød ind på scenen i 2006, kunne ingen have forudset at han ville bane vejen for en bølge af lignende musikere. Nu er hitlisterne domineret af sangere som Sam Smith, Ed Sheeran, George Ezra og James Bay, som følger formatet som Morrison introducerede til det brede publikum: én mand med en stærk, soulfyldt stemme og én guitar. De har alle nævnt Morrison som en stor indflydelse og James Bay er citeret for at sige: “James is one of my earliest inspirations. Amongst everything that was going on in pop music, to suddenly hear a voice that delicate, that soulful and that powerful behind just an acoustic guitar was everything I'd been waiting for.” Hvis man spørger Morrison, er han ikke selv glad for at tage æren for at bane vejen. “I don’t really see it like that, I was just lucky to be one of the first”, udtaler han.

På trods af James Morrisons ydmyghed var han virkelig den første til at få dette format til at fungere og successen kom nærmest henover natten. Som blot 21-ågrig strøg han ind i folks hjerter verden over, med debutalbummet ’Undiscovered’. Han blev nomineret til to Brit Awards for Best British Breakthrough Act og Best Single. Albummet solgte ikke mindre end 3 millioner eksemplarer, og kastede store hits som ’You Give Me Something’, ’Wonderful World’, ’The Pieces Don’t Fit Anymore’ og titelnummeret ’Undiscovered’ af sig.

Den nu 34-årige Morrison har samlet solgt mere end 4,5 millioner eksemplarer af sine tre albummer, været på fire verdensturnéer, spillet support for Bruce Springsteen og Stevie Wonder, samt været med på Herbie Hancocks grammy-vindende album ’The Imagination Project’. På trods af den fænomenale succes har sangeren/ sangskriveren aldrig været i stand til at sætte pris på hvor godt han har klaret det. Han har haft en tendens til at blive deprimeret og om skabelsen af 2015-albummet ’Higher Than Here’ udtalte han: “Most of the time I am upbeat and positive but making [this] album has tormented me.”

Nu er Morrison kommet ud på den anden side og i 2018 begyndte han arbejdet på sit nyeste album, der udkom tidligere på året som har samme titel som hans kommende tour: ’You’re Stronger Than You Know’. Albummet er hans mest ærlige samling sange indtil videre og udforsker hans forhold, familie, samt hans erfaringer med de mørke og lyse tider i livet. Med nyt materiale og James Morrison i topform, bliver den 6. oktober en aften vi sent vil glemme når han igen indtager Store VEGA.

Billetpriser: 320 kr. + gebyr

Billetsalget starter fredag 21. juni kl. 10.00 via vega.dk, livenation.dk og ticketmaster.dk.

Der vil være presale for Jyske Bank kunder og Live Nation Danmark nyhedsbrevsmodtagere 20. juni kl. 10.00 til 21. juni kl. 9.00 (23 timer). Læs mere om Jyske Bank presale på www.jyskebank.dk/musikken

Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment oplevelser. På verdensplan bliver det til + 25.000 årlige koncerter og mere end 68 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 40 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi producerer alt fra mindre klubshows til arenakoncerter og store udendørskoncerter. Vores udbud spænder fra ny upcoming musik til mere etablerede kunstnere. Vi arrangerer også COPENHELL Festivalen på Refshaleøen, og Heartland Festivalen ved Egeskov Slot på Fyn. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet! Seriøs billetsalg og en musik- og begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.

Kontaktpersoner

Heidi Degn Pressekontakt PR & Promotion Manager [email protected] 35254100