Mellem tradition og fornyelse. Om maleren Johannes Wilhjelms liv og kunst

Af Tine Nielsen Fabienke

Fuglsang. Samlingen består af dansk male- Artiklen ”Mellem tradition og forny- ri, skulptur og kunst på papir fra slutningen else. Om maleren Johannes Wilhjelms af 1700-tallet og frem, og den indeholder liv og kunst” handler om den lollandsk kunstværker, som har velkendt og væsent- fødte maler (1868- 1938), som voksede op på herregården Øllingsøe. Han blev siden uddannet på privat kunstskole, kunstakademiet samt Kunstnernes Studieskole i København, og han kom under indflydelse af både den akademiske tradition og nye ten- denser. Wilhjelm tillagde også sin bag- grund på landet stor betydning for sit virke, og livet igennem rejste han me- get i Danmark og udlandet for at male især landskaber, folkelivsbilleder og interiører. I nyere kunsthistorie har han været associeret med Italien og kredsen af yngre skagensmalere, men denne ar- tikel retter blikket mod flere facetter af Wilhjelms liv og kunst, herunder hans væsentlige arbejder fra Svinkløv og hans sene ophold i Sydfrankrig.

Fuglsang Kunstmuseums samling blev i slutningen af 1800-tallet grundlagt som del af det kulturhistoriske museum i Maribo. I 1966 blev den udskilt som selvstændigt Fig. 1. Julius Folkmann (1864-1948): Por- kunstmuseum og eksisterede under for- træt af Johannes Wilhjelm. U.å. Fotografi i skellige navne på samme matrikel frem til privateje. Ved dette og de øvrige illustratio- 2008, hvor den ny bygning blev indviet på ners titler er der brugt nutidig retstavning.

46 lig betydning i kunsthistorien. Den gemmer lede bypartier, portrætter og religiøse mo- dog også på glemte og oversete perler, som tiver, beskæftiger jeg mig hovedsageligt er blevet udskrevet af kanon, selvom kunst- med hans ’Livsbilleder’: hans skildringer nerne i egen samtid var en etableret del af af mennesket i samklang med naturen, som det danske kunstmiljø. Indtil for nylig var i min optik hører til hans mest interessante. den lollandsk fødte maler Johannes Wil- Begrebet blev anvendt af kunsthistoriker hjelm (1868-1938) en af slagsen (se fig. 1). og docent Julius Lange (1838-1896) om dansk og fransk folkelivsmaleri fra midten Fuglsang Kunstmuseum har bl.a. fokus på af 1800-tallet, som ikke var trivialiserende kunstnere med relation til Lolland-Falster eller anekdotisk, men derimod formulerede og til landskabskunsten, og da Johannes almengyldige udsagn om menneskets basa- Wilhjelm indskriver sig i begge dele, var le vilkår.4 det kun naturligt, at museet i 2018 åbne- de udstillingen Johannes Wilhjelm – fra Den lollandske baggrund Italien til i anledning af hans 150 Johannes Wilhjelm blev født i 1868 på går- år. Udstillingen var den første i et halvt den Bartofte ved Nakskov. Hans far afhæn- århundrede om ham alene og rummede dede imidlertid allerede stedet i 1870, og landskaber, genremaleri og interiører malet familien flyttede til den fædrene herregård på Lolland, i Italien, Jylland og Frankrig.1 Øllingsøe, som faren overtog. Gennem Dertil udkom en større bog, som var den bl.a. gunstigt salg af fæstegårde var der i første selvstændige udgivelse om Wilhjelm 1800-tallets senere halvdel økonomi til en siden 1937, hvor han blev portrætteret af ny historicistisk hovedbygning samt en kunstskribenten Kai Flor (1886-1965) i se- omfattende renovering af haveanlægget.5 rien Danske Kunstnere.2 Det samlede pro- Wilhjelm voksede således op i et velståen- jekt var resultat af et nært samarbejde med de godsejerhjem nær landsbyen Græshave Wilhjelms efterkommere, Kunst- blandt ældre og yngre søskende, og han museer og Ribe Kunstmuseum, der alle ejer tillagde den lollandske barndom på landet betydelige værker af ham. Det blændede op væsentlig betydning for sit liv og sin kunst. for ny viden og perspektiver i forhold til kunstnerens baggrund, uddannelser, rejser, Som voksen blev Wilhjelm af venner kaldt netværk og position, og undersøgte særligt, ”Naturbarn”, hvilket skulle forstås i både hvordan han navigerede mellem tradition privat og professionel henseende.6 Han dyr- og fornyelse. kede friluftslivet ved f.eks. at vandre, havbade, gå på jagt, stå på skøjter og ski, Den følgende tekst baserer sig på udstil- ligesom en gammel smalfilm illustrerer, lingsprojektets forskning af denne forfatter hvordan han selv i en moden alder adræt le- samt af museumsinspektør Mette Harbo gede med børn og børnebørn.7 Han var des- Lehmann (født 1976) fra Skagens Kunst- uden tilhænger af friluftsmaleriet, som blev museer og Josephine Nielsen-Berqvist moderne i hans tidlige år, og hvor kunstne- (født 1987) fra Ribe Kunstmuseum.3 Jeg ren arbejdede direkte foran motivet uden- vil fokusere på Wilhjelms lollandske bag- dørs. Han udtalte, at hele hans virke netop grund, uddannelserne i København samt handlede om ”at kæmpe med Lærreder i det hans ophold i Danmark og udlandet. Og Fri” og male i den friske luft, for ”det er den selvom Wilhjelm udover ovennævnte land- største Glæde der er”.8 Europæiske kunst- skaber, genremaleri og interiører også ma- nerkolonier blomstrede op i de sidste årtier

47 afaf 1800-tallet,1800-tallet, hvorhvor medlemmernemedlemmerne dyrkededyrkede hvor hun og hendes søskende blev fascine-- friluftskulturenfriluftskulturen fjerntfjernt frafra storbyerne.storbyerne. DetDet retret afaf herregårdslivetsherregårdslivets ritualerritualer ogog denden imim-- var bl.a. en civilisationskritisk reaktion porterede ”spragletklædte fremmedartede” mod industrialiseringen af samfundet,99 ogog arbejdskraftarbejdskraft ii sukkerroeproduktionen.sukkerroeproduktionen.1414 Wilhjelm blev i sin levetid en del af sådan-- ne kolonier i både Italien, Nordjylland og Wilhjelm selv var betænkelig ved de relativt Frankrig. nye afgrøder og metoder, som senere citater vil tydeliggøre, men hans skepsis forhindre-- Wilhjelm rejste ofte i Danmark og udlandet de ham dog ikke i at skildre dem. Fuglsang forfor atat male.male. HanHan havdehavde basebase ii København,København, Kunstmuseum ejer således et værk fra cir-- drog til andre metropoler, men opsøgte ger-- ka 1910, som viser et dengang normalt lol-- ne fjernere udkantsområder, hvor han håbe-- landsklandsk skue:skue: Polske roearbejdere i marken de at møde et autentisk folkeliv i stadig pagt vedved ØllingsøeØllingsøe påpå LollandLolland. (se Se fig.fig. 2).2 med naturen og dens ressourcer. Længslen efterefter uspolerede uspolerede pletter pletter på på landkortet landkortet til til-- skrevskrev han han opvæksten opvæksten i i samhørighed samhørighed med med den lollandske muld og bondestand: ”Jeg er vokset op paa Landet og har følt mig som hørende Jorden og Landlivet til – ligesom allealle dede andreandre Bønderdrenge,Bønderdrenge, derder varvar minemine Legekammerater; vi levede det sunde, na-- turligeturlige Liv,Liv, derder varvar fællesfælles forfor osos alle”.alle”.1010 Denne tilstand af ”Oprindelighed og Sun-- de Menneskelighed”, som Wilhjelm mødte her, forblev ifølge Flor et livslangt kunstne-- riskrisk projektprojekt forfor hamham atat genfinde,genfinde,1111 ogog talritalri-- ge anmeldelser og interviews illustrerer, at Fig.Johannes 2. Johannes Wilhjelm: Wilhjelm: Polske roearbejderePolske roear -i hans motiver med det indhold også høstede bejderemarken i vedmarken Øllingsøe. ved Øllingsøe. Ca. 1910. Ca. Olie 1910. på størststørst anerkendelseanerkendelse hoshos bådebåde kolleger,kolleger, kritikriti-- Olielærred. på 35 lærred. x 45 cm. 35 Fuglsang x 45 cm. Kunstmuse Fuglsang- kere og ikke mindst kunstneren selv.1212 Kunstmuseum.um. Foto: Ole Akhøj.Foto: Ole Akhøj.

Efter farens død i 1878 flyttede Wilhjelm Værket har været kendt i nyere tid, for-- med sin mor og søskende til København.1313 di forfatteren R. Broby-Johansen (1900- Han vendte dog regelmæssigt tilbage til 1987) i sin bog Kunstvejviser. Med Broby Øllingsøe, også med sin egen efterhånden på Sydhavsøerne Lolland-Falster og Møn børnerige familie: Den norske hustru Jo-- brugte det som eksempel på, at kunstner-- hanne Marie (1870-1951) samt døtrene ne ”forskønnede” det opslidende arbejde Sofie (1895-1970), Karen (1897-1992), ii markerne.markerne.1515 JegJeg erer enigenig i,i, atat WilhjelmWilhjelm tiltil Marie (1899-1976) og Eline (1902-1988) enen visvis gradgrad romantisererromantiserer motivet,motivet, fordifordi detdet plus efternøleren Johannes (1914-2009). I udspiller sig i et solbeskinnet landskab med Elines erindringsessay ”En kunstnerfamikunstnerfami-- bl.a. en fremtrædende veldrejet kvindefi-- lielie ii sydsyd og nord” beskriverbeskriver hunhun opvækstenopvæksten gur, men til gengæld udmærker billedet sig somsom berejstberejst kunstnerbarnkunstnerbarn medmed rodrod ii konkon-- også ved at høre til blandt hans mest vellyk-- servativservativ godsejerkultur.godsejerkultur. HunHun nævnernævner bl.a.bl.a. kede og karakteristiske i form og indhold, de tilbagevendende pinseferier på Lolland, hvilket jeg vil uddybe nu.

48 Det lille maleri skildrer en mand og fem pol- basisuddannelsen filosofikum på universi- ske arbejdere i et fladt landskab ved Øllings- tetet. Efterfølgende studerede han på Den øe, hvor Græshave anes i horisontens dis. Polytekniske Læreanstalt (i dag DTU, Dan- I forgrunden til venstre ses en foroverbøjet marks Tekniske Universitet), men gik 1888- kone i færd med dagens hårde dont, mens en 90 også på privat tegneskole hos landskabs- yngre og rank model til højre skærmer sig maleren Harald Foss (1843-1922).16 Foss mod solen og iagttager optrinnet i billedets var i slutningen af 1800-tallet kendt for sine midte: Med sin stok kommanderer gruppens panoramiske landskaber fra det jyske sø- opsynsmand med den hvilende kvinde ved højland, og han tog også sine elever med til hans side. Situationen forstyrrer den tilsyne- området med de store linjer i det kuperede ladende landlige idyl, hvor roemarken ellers terræn.17 Det er meget tænkeligt, at Wilhjelm fremhæves som et frodigt hav i grønt, blåt var på en sådan studietur, for senere malede og orange, og hvorfra roepigen til højre næ- han fra kirken ii AllingAlling (seSe fig.fig. 3),3, ogog vi ved, sten stiger op som en skumfødt Venus. Gen- nem ’Polakloven’ af 1908 var forholdene for sæsonarbejderne blevet forbedret, men Wilhjelm kommenterer kun diskret socialt hierarki og aktuelle arbejdsforhold, for han har også andre ærinder. Med overbevisende rumligt perspektiv og klassisk kropsideal demonstrerer han traditionelle kunstakade- miske dyder, mens de klare farver i brede og løse penselstrøg virker lige så moderne som billedets indhold. Selvom motivet så- ledes i visse aspekter kan ligne et tilfældigt øjebliksbillede, funderer Wilhjelm det imid- lertid også til områdets kristne og historiske fundament, idet silhuetten af den lille mid- JohannesFig. 3. Johannes Wilhjelm: Wilhjelm: Formiddagssol Formiddagssol i vå- delalderlige Græshave Kirke bagude troner i benhuset.i våbenhuset. 1891. 1891. Olie Olie på lærred. på lærred. 44 x 44 52 x cm. 52 landsbyens – og billedets – midte. Privateje.cm. Privateje. Foto: Foto: Ole AkhøjOle Akhøj.

Maleriet betragter jeg som ikonisk blandt Wilhjelms ’Livsbilleder’, fordi det i en af- at han i Gammel Rye mødte Foss’ gode stemt kombination af natur og menneske, kollega, den akkrediterede hedemaler Hans nutid og fortid, tradition og fornyelse be- Smidth (1839-1917).18 retter om både skønhed, nytte og kulturelt tilhørsforhold i livet på landet. Lignende I lyset af Wilhjelms senere kærlighed til Ita- motiver fra andre lokaliteter vil jeg vende lien og Nordjylland har Foss og Smidth til- tilbage til senere for at vise flere eksempler syneladende påvirket hans syn på landskabs- på, hvordan han med uddannelser og rejser type og og folkloristik. folkloristik.19 Wilhjelm19 Wilhjelm beskrev beskrev selv som afsæt beskæftiger sig med emnet på selvi mindeord i mindeord for forSmidth Smidth i i1917, 1917, atat denne tværs af kronologi og geografi. havde åbnet hans øjne for det maleriske i jysk natur og folkeliv.20 Lignende motiver Uddannelser i København havde rod i den tidligere herskende natio- I København blev Wilhjelm student og tog nalromantik, hvor malerne opsøgte Dan-

49 marks yderområder for bl.a. at bidrage vi- med skagenskoloniens pionerer og fornye- suelt til forestillingen om en fælles national de forgængernes motivkredse. identitet.21 Fra begyndelsen af 1870’erne og frem blev den dagsorden imidlertid udfor- Inden Wilhjelm kom så langt, var han imid- dret af det moderne gennembruds mænd og lertid blevet optaget på kunstakademiet i kvinder, der var under påvirkning af bl.a. København, hvor han studerede 1890-92.24 kritiker og litteraturforsker Dengang var institutionen udfordret, fordi (1842-1927) og dennes forelæsninger på mange så den som utidssvarende i orga- Københavns Universitet (Hovedstrømnin- nisation, undervisning og ideologi.25 Wil- ger, udgivet 1872-90).22 De stræbte efter hjelm fremhævede aldrig selv årene som at gøre op med den idealistiske enhedskul- formative, men det er oplagt, at modelteg- tur og ville i stedet sætte problemer under ning og perspektivlære samt forelæsninger debat samt frihed, fornuft og fremskridt i i kunsthistorie og mytologi støbte ham et centrum. solidt fundament. I forhold til Wilhjelms ’Livsbilleder’ er det værd at bemærke, at I billedkunsten medførte udviklingen for- de traditionelle akademiske kategorier var nyelse i naturalistisk retning, dvs. hvor kommet under pres op gennem 1800-tallet, kunstnerne skildrede deres omgivelser, som fordi grænserne mellem historiemaleri og de så dem. En række malere født omkring genremaleri var blevet flydende. Kunst- 1850 markerede sig med et hidtil uset reali- historiker Peter Nørgaard Larsen (født stisk indhold, hvor man sympatiserede med 1960) har påpeget, hvordan genremaleriet samfundets fattige og udstødte samt kred- i midten af århundredet blev opskrevet til sede om døden som allestedsnærværende et ”samtidshistorisk figurmaleri”, hvor be- symbol. Andre fra samme årgang, som ska- folkningen på landet i etisk forstand erstat- gensmalerne (1849-1927) tede guder og helte i det ellers højest range- og P.S. Krøyer (1851-1909), dyrkede mere rende historiemaleri.26 Fortalere for denne heroiske fremstillinger af lokale fiskere el- kunst var bl.a. docent Julius Lange, som ler iscenesatte selskabelighed og hverdags- jeg nævnte i indledningen, og akademipro- liv i Skagen. ’Det gode liv’ blev også om- fessor Frederik Vermehren (1823-1910). drejningspunkt for de yngre fynbomalere, Wilhjelm fremhævede netop Lange som Wilhjelms jævnaldrende, der grupperede afgørende for udviklingen af sit kunstsyn,27 sig som koloni i Faaborg og Kerteminde. ligesom inspirationen fra f.eks. Vermehrens Her kom også tidens vitalistiske strømnin- hyrder og bønder er åbenbar. ger med fokus på krop og sundhed til at spille en rolle i motiver med bonden i pagt Efter to års ”slid” på akademiet fulgte Wil- med naturen.23 Wilhjelm havde ikke sam- hjelm en række af sine medstuderende og me agenda som de socialrealistiske male- skiftede til det progressive kunstnerdrev- re, og trods den fælles interesse for livet på ne alternativ: Kunstnernes Studieskole.28 landet hørte han heller ikke til fynboerne, Grundet utilfredshed med akademiet i fordi hans baggrund var Lolland og hans København og gennem erfaring med pri- foretrukne lokaliteter blev Italien og Nord- vate kunstskoler i Paris havde en gruppe jylland. Til gengæld flirtede han med vita- danske kunstnere omkring 1880 oprettet lismens kropsdyrkelse i sine høstbilleder, skolen med nye undervisningsmetoder og ligesom han fra 1909 indgik i kredsen af lærerkræfter. Øget brug af model samt ind- ’yngre skagensmalere’, som socialiserede føring i valørmaleriet (valører forstået som

50 farvernes relative lysstyrke) stod centralt.29 direkte forbindelse til miljøet i Skagen, men Både Krøyer og kollegaen det er først muligt at spore ham dertil i an- (1853-1927) var medstiftere og undervise- ledning af Krøyers begravelse i 1909.36 Han re, og i 1885 stødte den karismatiske ko- skulle åbenbart over Italien og Svinkløv, lorist (1843-1917) til. før han var parat til at indgå i konteksten, Hans afdeling, som havde fokus på farven, og betydningen af de to lokaliteter vil jeg blev kendt som ’Zahrtmanns Skole’ med derfor uddybe i de følgende afsnit. omkring 200 skandinaviske elever i alt i perioden 1885-1908.30 Blandt de første hør- Mødet med Italien te fynboerne, blandt de sidste var unge mo- Trods årene hos Krøyer var det Zahrtmann dernistiske malere, der i 1910’erne radikalt og Italien, der i 1890’erne blev en afgø- eksperimenterede med billedkunstens vir- rende faktor for Wilhjelm. Og det selvom kemidler. loyalitet mod Krøyer først tillod Wilhjelm at opsøge Zahrtmanns Skole i 1903-4, da Mens Zahrtmanns og Tuxens indsats er den sygdomsprægede Krøyer ikke længere velbeskrevet, er viden om Krøyers under- underviste: visning begrænset.31 Ofte citeret er hans be- mærkning om eleven Vilhelm Hammershøi Jeg gaar paa Aftenskole hos Zahrtmann og (1864-1916), der malede ”ganske mærke- maler Model og gjør dem saa grønne og ligt”, men som han mente ville blive ”bety- gule og røde, som jeg bare kan se dem. Det delig”, og derfor ikke ønskede at påvirke.32 er morsomt og forfriskende dette Aftenar- Den indstilling flugter med betragtningen bejde og stort er jo Zahrtmanns Evne til at om, at Krøyers elever, eksempelvis Ham- interessere sig for den enkelte og opmuntre mershøi og J.F. Willumsen (1863-1958), ham til at lægge Vilje og Kraft i sit Arbej- ikke lignede hverken ham eller hinanden.33 de.37 I 1892-94 gik Wilhjelm imidlertid hos Krøyer,34 og han må have haft sine grun- Allerede ti år før dette udsagn, i 1893, tog de til at vælge netop denne som lærer. Det Wilhjelm imidlertid på sin første rejse til tidligere nævnte motiv fra Alling (se fig. Italien med netop Zahrtmann, samme år 3) er blandt Wilhjelms tidligst kendte, og som dennes søster giftede sig med Wil- her eksperimenterer han tydeligt med lys hjelms bror. Gennem studieskolen delte de og atmosfærisk virkning, som Krøyer var et kunstnerisk fællesskab, gennem deres så overlegen til at formidle. Solstrålerne er søskende blev nu de knyttet i et familiært lagt på lærredet i så tykke malingslag, at slægtskab. Som mange andre i Zahrtmanns det nærmer sig reliefvirkning, men trods omgangskreds lærte Wilhjelm også Zahrt- den famlende teknik gengiver Wilhjelm et manns foretrukne sommerdestination at stemningsfuldt øjeblik fra det svale våben- kende, bjergbyen Civita d’Antino i Abruz- hus, hvilket formentlig har været et udtryk, zerne øst for Rom. Her kunne han arbejde han ville forfølge. Det er da også beskrevet, og samtidig pleje det skandinaviske kunst- hvordan han hos Krøyer blev ”Naturstudi- miljø, han kendte hjemmefra (se fig 4).38 ets Mand med den umiddelbare Indstilling overfor det Friluftsmaleri, der var Tidens At have Zahrtmann som rejsefører var tilli- friske, vækkende Parole”.35 ge af betydning for kendskabet til europæ- isk kunst, for han styrede sine unge medrej- Gennem studieskolen havde Wilhjelm en sende lige durk i de store kunstsamlinger

51 karakteristiske kontrastfarver samt kolde ogkarakteristiske varme kulører. kontrastfarver Samtidig arbejdede samt kolde han dogog varme også kulører. selvstændigt: Samtidig Josephine arbejdede Nielhan - dog også selvstændigt: Josephine Niel- sen-Bergqvist har fremhævet, at Wilhjelm sen-Bergqvist har fremhævet, at Wilhjelm og Zahrtmann i årenes løb var fælles om og Zahrtmann i årenes løb var fælles om udførelsenudførelsen af værker ii Italien,Italien, mensmens MetMet-- tete HarboHarbo LehmannLehmann harhar pointeret,pointeret, atat flere flere afaf hanshans storestore hovedværkerhovedværker ii 1890’erne1890’erne besadbesad træk,træk, derder adskilteadskilte sig frafra studieskolensstudieskolens un un-- 43 dervisere.dervisere.43

DisseDisse træktræk gælder bl.a. hovedværkethovedværket BønBøn omom regn. regn. Procession Procession i i Appenninerne Appenninerne frafrafra JohannesJohannesFig. 4. JohannesWilhjelm: Wilhjelm: Wilhjelm:Landskab Landskab Landskab frafra CivitaCivita fra 1895,1895, derder blevblev erhvervet tiltil StatensStatens MuseMuse-- d’Antino.d’Antino.Civita d’Antino. Ca. Ca. 1895-1900. 1895-1900. Ca. 1895-1900. Olie Olie på på lærred. Olie lærred. på umum forfor Kunst.Kunst.Kunst (seSe fig. 5).55 5050lærred. x 62,5x 62,5 50cm. cm. x 62,5Skagens Skagens cm. Skagens Kunstmuseer. Kunstmuseer. Kunstmuseer. Foto: Foto: SkagensSkagensFoto: SkagensKunstmuseer. Kunstmuseer. Kunstmuseer. i Tysklandi Tyskland og og Italien, Italien, hvor hvor renæssancenrenæssancen ogog barokken barokken blev blev fremhævet fremhævet som som inspi inspi-- rationration og og forbillede. forbillede.3939 I IIsin sinsin bagage bagagebagage havde havdehavde WilhjelmWilhjelm allerede allerede en en facetteret facetteret ballast ballast frafra Foss,Foss, akademiet akademiet og og Krøyer, Krøyer, men men italiens- italiens- turenturen blev blevblev alligevel alligevelalligevel skelsættende. skelsættende.skelsættende. Den Den Denblev blevblevstartskuddet startskuddet startskuddet til tilen til en livslangen livslang livslang kærlighed kærlighed kærlighed til til tillandetlandet landet modmod mod syd syd medmed med stolte stoltestolte kunstneriske kunstneriskekunstneriske traditioner,traditioner, rige rige landskaber landskaber og og sine sine stedersteder JohannesJohannesFig. 5. Johannes Wilhjelm: Wilhjelm: Bøn omom Bøn regn.regn. om ProcesProces regn.-- et etautentisk autentisk og og uspoleret uspoleret folkeliv, folkeliv, som som detdet sionsionProcession ii Appenninerne.Appenninerne. i Appenninerne. 1895.1895. Olie Olie1895. påpå Olielærred. lærred. på blevblev stadig stadig sjældnere sjældnere at at finde. finde. Italien Italien blevblev 110110lærred. xx 161161 110 cm. x 161 Statens cm. StatensMuseumMuseum Museum forfor Kunst.Kunst. for ogsåogså forum forum for for venskaber venskaber og og netværk, netværk, som som Foto:Foto:Kunst. www.smk.dk,www.smk.dk, Foto: www.smk.dk, public domain.publicdomain. domain. WilhjelmWilhjelm havde havde glæde glæde af af resten resten af af livet. livet. Tilbage i Danmark blev Wilhjelm i 1894 Selvom WilhjelmWilhjelm her her deler deler Zahrtmanns Zahrtmanns fa- Tilbage i Danmark blev Wilhjelm i 1894 Selvom Wilhjelm her deler Zahrtmanns fa- gift med Johanne Marie, og det nygifte par scinationfascination af afde demandlige mandlige katolske katolske fællesska fælles- gift med Johanne Marie, og det nygifte par scination af de mandlige katolske fællesska- flyttede til Italien, hvor de boede i Rom, ber,skaber, adskiller adskiller han han sig sigogså, også, idet idet handlingen handlin- flyttede til Italien, hvor de40 boede i Rom, ber, adskiller han sig også, idet handlingen Assisi og Firenze frem til 1898.40 OpholdetOpholdet udspillergen udspiller sig parallelt sig parallelt med medbilledfladen billedfladen som Assisibød og på Firenze produktivitet frem til fra 1898. Wilhjelms Opholdet side: udspillerensom relieffrise. en relieffrise. sig parallelt Denne Denne med kompositionsmodel kompositionsmo billedfladen som- bød”Dejlige på produktivitet rige Aar var fra det, Wilhjelms rige paa Arbej side:- ensesdel relieffrise.seshverken hverken hos hos Denne Zahrtmann Zahrtmann kompositionsmodel eller eller Krøyer, ”Dejligede og værdifuldt rige Aar varmenneskeligt det, rige paaSamvær”. Arbej-41 sesog Wilhjelmhverken hosformår Zahrtmann med den rytmiskeeller Krøyer, op- 41 deMen og værdifuldt det bød også menneskeligt på kvaler, fordi Samvær”. han både ogstilling Wilhjelm sikkert formår og empatisk med den at favne rytmiske model op-- Mendengang det bød og også senere på kvaler,af den fordihjemlige han bådekritik stillinglernes forskellige sikkert og aldre,empatisk væsen at favneog positurer. model - dengangblev anklaget og senere for ataf væreden hjemligefor afhængig kritik af lernesHan eliminerer forskellige også aldre, motivets væsen mellemgrund og positurer. blevZahrtmanns anklaget kunstfor at i sinevære værker. for afhængig42 WilhjelmWilhjelm af Hanfor i eliminererstedet at fokusere også motivets på forgrund mellemgrund og bag- Zahrtmannsvar vitterlig kunst påvirket i sine af værker. lærerens42 Wilhjelm eksotiske forgrund. i stedet Hermed at fokusere fremhæver på forgrund han illusionen og bag - varitaliensmotiver, vitterlig påvirket som af blevlærerens serveret eksotiske med grund.om et vældigtHermed perspektiviskfremhæver han rum, illusionen hvor et italiensmotiver, som blev serveret med om et vældigt perspektivisk rum, hvor et 52 52 storslået historisk landskab sænker sig som sin nære familie som motiv. Et af de mest bagtæppe for de lokales dekorative ritualer vellykkede er Moder og barn fra 1905, der og skikke. Helhedsindtrykket mellem men- blev præmieret med Serdin Hansens Pris neske, natur og tro forstærkes desuden gen- for genremaleri. genremaleri. Nielsen-Bergqvist Nielsen-Bergqvist har harpå- nem gentagelsen af især farverne grøn, blå peget,påpeget, at at historiske historiske madonnafremstillin- og rød i bl.a. det rosenbestrøede flisegulv, ger her fusionerer med en aktuel scene fra messekåbernes draperi og bakkeskrånin- kunstnerens eget liv, hvor hustruen Johanne gernes bevoksning i det fjerne. Marie omsorgsfuldt betragter den sovende datter ElineEline. (se46 Se fig. fig. 6). 466 Selvom motivet ikke viser den direkte dyrkning af jorden, så handler det stadig Værkets titel refererer ikke til Wilhjelms om menneskets grundlæggende afhængig- privatsfære, men derimod til moderkær- hed af naturens ressourcer og luner: bønnen lighed generelt, ligesom det lille barns om regn for at få afkast til høst. Og i for- placering alene fremfor i morens favn el- hold til maleriet fra Alling fire år tidligere ler skød peger tilbage på florentinske re- er det tydeligt, at Wilhjelm, der i løbet af næssanceskildringer af Jomfru Maria, der sommeren havde malet direkte foran mo- tilbeder Jesusbarnet. Moder og barn binder tivet i Pistoia nær Firenze,44 nu behersker på den måde en smuk sløjfe mellem Italiens sine virkemidler og har fundet en kombina- religiøse figurmaleri og det moderne gen- tion af figur og landskab, der matcher hans nembruds kunst, hvor intime interiører i fa- kunstneriske ambitioner. miliens skød indgår i raffinerede iscenesæt- telser af privatlivet. I dette værk brydes den Som et appendiks til ’Livsbilleder’ som afdæmpede gyldne kolorit desuden af det omdrejningspunkt, men til gengæld som blå sengetæppe i nedre venstre hjørne og understregning af afWilhjelms Wilhjelms navigation navigation mel- især af lampens turkise vifteskærm øverst lemmellem tradition tradition og fornyelse,og fornyelse, skal detskal frem det- til højre, der understreger, at scenen foregår hæves,fremhæves, at kunstneren at kunstneren sideløbende sideløbende med medfol- i et nutidigt indrettet hjem og ikke en bolig kelivetfolkelivet i uspoleredei uspolerede egne egne hyppigthyppigt brugte fra begyndelsen af vor tidsregning.

Netop ”den ”den store store klassiske klassiske kunst”, kunst”, som somog- såogså Lange Lange var varså optaget så optaget af, havde af, havde Wilhjelm Wil- righjelm lejlighed rig lejlighed til at udforske til at udforske i italienske i italien kir- ker,ske kirker,klostre klostre og kunstsamlinger. og kunstsamlinger.47 Og47 hanOg fremhævedehan fremhævede sine sine historiske historiske forgængere som forbillede i et brev fra 1896 til vennen Bernt Grønvold (1859-1923):

Tror De ikke, at der er en Sandhed i det, at vi ikke tør arbejde paa samme Maade som dem der gaar umiddelbart forud for os. Det tror jeg. Jeg tror, vi kan bedre grave op i Gallerierne nogle af de gamle og bruge dem Fig.Johannes 6. Johannes Wilhjelm: Wilhjelm: Moder Moderog barn. og 1905.barn. til Lærere. Vi naar næppe videre frem paa 1905.Ribe Kunstmuseum. Ribe Kunstmuseum. Olie på Olie lærred. på lærred.63 x 73 den bestemte Vej og paa det specielle Felt, 63cm. x Foto:73 cm. Ribe Foto: Kunstmuseum. Ribe Kunstmuseum. hvor ’80’er Malere havde sine Laurbær.48

53 Wilhjelm vendte livet igennem tilbage til med store hedestrækninger med mager jord ”de gamle” og til Italien, der blev hans ”sto- og spredte smågårde befolket med bønder og re Kærlighed”.49 HanHan maledemalede landskaber, fiskere”.51 Selvom vi ikke ved, hvordan Wil- folkeliv og familiebilleder dernede, og når hjelm blev opmærksom på området, så fandt han vendte hjem til Danmark, længtes han det toskanske bakkelandskab med bønder- hurtigt tilbage.50 Længslen blev imidlertid nes enkle levevis sin pendant i det storladne imødekommet med opdagelsen af Svinkløv hede- og klitlandskab ud til Jammerbugten. efter århundredeskiftet, hvor han søgte at Stedet mindede også Wilhjelm om hustruens omsætte sine erfaringer sydfra i en dansk hjemland Norge, som han var blevet fortro- kontekst. I det hele taget var 1900-tallets lig med med, (se se fig. fig. 7), 7, og og i i Berlingske Tidende første årti en succes for ham: Hovedvær- 1919 anførte han dets kvaliteter: ker solgt til museer illustrerer, at Svinkløv kastede imponerende ’Livsbilleder’ af sig, Fordi Landskabet er smukkere. Der er ef- hvori tradition og fornyelse tydeligt befrug- ter min Mening overhovedet ingen Steder i ter hinanden. Jylland, hvor der er kønnere og mere jydsk end i Svinkløv. Heller ingen Steder, hvor Lykken i Svinkløv Linierne er saa rene og store. Naar mine Efter hjemkomsten til Danmark i 1898 vok- norske Venner ser Bakkedragene derovre sede Wilhjelms familie fortsat. De to ældste og Heden og Belysningen, siger de altid, at døtre var født i Italien, og yderligere tre børn det minder om Højfjeldet.52 kom til frem til 1914. Flokken hindrede dog ikke en nomadisk kunstnertilværelse, som Wilhjelm beskrev også, hvordan en lille børnene i vist omfang tog del i. Selvom det koloni af friluftsmalere spirede frem, kun udelukkende var hustruen,hustruen Johanne Marie, forstyrret af efterårets jægere.53 De lokale der tog med sydpå om vinteren, så fulgte blev gerne brugt som malernes modeller, børnene også med om sommeren, når Wil- og de tjente også ekstra ved at udleje væ- hjelm slog sig ned i måneder og halvår ved relser, længer eller hele huse til f.eks. Wil- den jyske vestkyst. Eline husker området hjelm og familie. Flere af kollegerne køb- ”som en vidunderlig oase af uberørt natur te sommerbolig, og Wilhjelm ejede på et tidspunkt også ”et lille hus”.54 I kølvandet på den voksende turisme, hvor tilrejsende fra byerne søgte lyset, luften og havet, kom der pensionater til, og i 1925 kulminerede udviklingen med opførelsen af det berømte Svinkløv Badehotel. Ironisk nok blev den urbaniserede middelklasse tiltrukket bl.a. af kunstnernes fremstillinger af stedets ube- rørte charme, og derfor mistede Svinkløv med tiden det ”fjerne og ensomme Præg”,55 som ellers var det, de alle søgte.56

JohannesFig. 7. Johannes Wilhjelm: Wilhjelm: Solbelyste Solbelyste fyrretræer. fyr- Wilhjelms arbejde i Svinkløv blev i samti- Motivretræer. fra Motiv det sydlige fra det Norge.sydlige 1902. Norge. Olie 1902. på den karakteriseret som hans mest værdiful- lærred.Olie på 94 lærred. x 135 cm. 94 Fuglsang x 135 cm. Kunstmuse Fuglsang- de, hvilket han selv istemte.57 Kunsthistori- um.Kunstmuseum. Foto: Ole Akhøj.Foto: Ole Akhøj. ker og daværende direktør for Thorvaldsens

54 Museum, Sigurd Schultz (1894-1980), der bag hende. De stirrer alle tre på noget, Museum,fremhævede Sigurd Sigurd det Schultz også Schultz (1894-1980),i sin nekrolog(1894-1980), fremhæ over- der bagforegår hende. uden De forstirrer beskuerens alle tre påsynsfelt, noget, fremhævedevedeWilhjelm det også i 1938: det i sin også nekrolog i sin nekrologover Wilhjelm over derog derforforegår bliver uden det for også beskuerens værkets titel,synsfelt, der Wilhjelmi 1938: i 1938: ogdefinerer derfor bliver anledningen det også tilværkets motivet titel, der og den Men de jyske Billeder vil dog maaske hæv- definererkonkrete situation: anledningen Flere fiskerbåde til motivet er i fare og den Mende sig de længst jyske Billedersom Wilhjelms vil dog egentlige maaske hæv Ind- konkretepå det oprørte situation: hav, ogFlere de fiskerbådepårørende kvinderer i fare desats sig i dansklængst Malerkunst. som Wilhjelms Det egentlige kan han godtInd- påser det på oprørte afstand hav, hjælpeløst og de pårørende til. Ængstelsen kvinder satsvære i tjentdansk med. Malerkunst. Thi i dem erDet der kan et hanærligt godt og serudtrykkes på afstand i rynkede hjælpeløst bryn, en til. afmægtig Ængstelsen ta- væreet rent tjent Sind, med. der Thi altid i dem vil indgyde er der et Beskueren ærligt og udtrykkesgen sig til ihovedet rynkede og bryn, anspændte en afmægtig positurer ta- etRespekt rent Sind, for der det, altid som vil de indgyde forestiller, Beskueren og for geni marehalmen, sig til hovedet men og sindstilstanden anspændte positurer under- Respektden Mand, for der det, malede som de dem. forestiller,58 og for istreges marehalmen, også af Wilhjelmsmen sindstilstanden beskæring, under farver- den Mand, der malede dem.58 stregesog teknik: også Forgrundens af Wilhjelms kvindefigurbeskæring, farver er så Med denne formulering in mente vil jeg ogtæt teknik:på, at hun Forgrundens næsten træder kvindefigur ud af billedets er så Medgerne dennefremhæve formulering to malerier in mentefra 1908, vil derjeg tætfiktive på, at rumhun næsten og ind træder i udbeskuerens af billedets virkelige gernedengang fremhæve blev erhvervet to malerier af frahenholdsvis 1908, der fiktiveverden, mensrum sammensmeltningen og ind i beskuerens af him virkelige- dengangRibe Kunstmuseum blev erhvervet og Statens af Museumhenholdsvis for verden,mel og havmens i en sammensmeltningen isnende kold blå understre af him- RibeKunst, Kunstmuseum samt afslutte og afsnittet Statens med Museum et værk for melger naturensog hav i enbarske isnende uforsonlighed. kold blå understre Samti- Kunst,malet tosamt årtier afslutte senere, afsnittet ejet medaf Fuglsang et værk gerdig naturens bearbejder barske hans uforsonlighed. penselskrift nøje Samti alle- maletKunstmuseum. to årtier Wilhjelmsenere, ejet udstillede af Fuglsang gen- digdetaljer bearbejder på hele hanslærredet, penselskrift hvilket forstærker nøje alle Kunstmuseum.nem hele sin karriere Wilhjelm i ind- udstilledeog udland, genmen- detaljerfornemmelsen på hele af lærredet, uro og afhvilket mennesket forstærker som nemhan varhele altidsin karriere at finde i ind- på og udland,Charlottenborgs men fornemmelsenunderlagt omgivelserne. af uro og af mennesket som hanårligt var tilbagevendende altid at finde og påcensurerede Charlottenborgs for- underlagt omgivelserne. årligtårsudstilling, tilbagevendende som promoverede og censurerede den tradi for- Nielsen-Bergqvist har også her fremhævet, årsudstilling,tionsbundne og som figurative promoverede kunst. den I 1909 tradi var- Nielsen-Bergqvisthvordan motivet referererhar også hertil fremhævet,forgængere tionsbundnehan repræsenteret og figurative med syv kunst. malerier, I 1909 her var- hvordani kunsthistorien. motivet60 refererer Hun peger til isærforgængere på Mi- hanunder repræsenteret de store Fiskerbåde med syv i fare malerier, og Idyl her på- ichael kunsthistorien. Anchers gennembrud60 Hun peger Vil især han på klare Mi- underheden. de59 store Fiskerbåde i fare og Idyl på chaelpynten? Anchers (1879, gennembrud H.M. Dronningen) Vil han malet klare heden.hedenSe fig. 59(se 8 fig. 8 og 9).59 pynten?30 år tidligere, (1879, hvorH.M. fiskerbåde Dronningen) i fare malet også Se fig. 8 30er udenforår tidligere, synsfeltet, hvor fiskerbåde men med i mandligefare også erfiskere udenfor placeret synsfeltet, i fuld men figurmed mandlige i havstokken. fiskereWilhjelm placeretgenbruger i fuldaltså etfigur ældre i komhavstokken.- Wilhjelmpositorisk genbrugertrick, men altsåvælger et atældre zoome kom ind- positorisk trick, men vælger at zoome ind

Fig.Johannes 8. Johannes Wilhjelm: Wilhjelm: Fiskerbåde Fiskerbåde i i fare. Johannes1908. Olie påWilhjelm: lærred. 121,5Fiskerbåde x 187 cm.i fare.Ribe 1908.Kunstmuseum. Olie på lærred. Foto:Foto: Ribe Ribe121,5 Kunstmuseum. Kunstmuseum. x 187 cm. Ribe Kunstmuseum. Foto: Ribe Kunstmuseum. Johannes Wilhjelm: Idyl på heden. 1908. Fiskerbåde i fare forestiller et udstrakt klit- JohannesFig.Olie 9.på Johannes lærred. Wilhjelm: 105,5 Wilhjelm: Idyl x 184,5 på Idyl heden. cm. på Statens heden. 1908. Fiskerbådelandskab langs i fare Vesterhavet. forestiller etEn udstrakt ung kvinde klit- Olie1908.Museum på Olie lærred. for på Kunst. lærred.105,5 xFoto: 105,5184,5 www.smk.dk, xcm. 184,5 Statens cm. landskabstår i billedets langs forgrund, Vesterhavet. to ældre En ung koner kvinde sid- MuseumStatenspublic domain. Museum for Kunst. for Kunst. Foto: Foto: www.smk.dk, www.smk. står i billedets forgrund, to ældre koner sid- publicdk, public domain. domain. 55 55 på kvindernes psykologiske, indre tilstand fladen tæt på ligner et forstørret korssting- fremforpå kvindernes at hylde psykologiske, mændenes indreydre handletilstand- broderi.fladen tæt På påden ligner måde et forstørretforbliver korsstingde store- kraftighed.fremfor at hylde mændenes ydre handle- fladerbroderi. i sammePå den nuancer måde forbliverstoflige ogde levende, store Sekraftighed. fig. 9 himmelflader i ogsamme jord næstennuancer sitrer, stoflige og teknikkenog levende, Det samtidige Idyl på heden skildrer til tilførerhimmel etog jord både næsten fysisk-sanseligt sitrer, og teknikken og psy- gengældDet samtidige begge Idylkøn: påen hedenung mand skildrer og entil kisk-religiøsttilfører et både nærvær, fysisk-sanseligt som maleren ogdoserer psy- unggengæld kvinde begge i et violetkøn: enblomstrende ung mand idyllisk og en forskelligtkisk-religiøst i sine nærvær, mange som motiver maleren herfra. doserer lyngland,ung kvinde der i etmåler violet sig blomstrende med bakkerne idyllisk fra Seforskelligt fig. 10 i sine mange motiver herfra. Bønlyngland, om regn der måleret årti sigtidligere med bakkerne(se Fig. 5).fra VærketBøn om refererer regn et bl.a. årti tidligeretil antikkens (se idé fig. om 5). detVærket uskyldige refererer hyrdelandskab bl.a. til antikkens Arkadien, idé om mendet uskyldigeden knytter hyrdelandskab også an til 1600-tallets Arkadien, franskemen den landskabskunst, knytter også anhvor til sværmeriske1600-tallets persongallerierfranske landskabskunst, befolker gyldenthvor sværmeriske belyste na- turscenerier.persongallerier Wilhjelms befolker billede gyldent med belyste samme na- kendetegnturscenerier. foregår Wilhjelms ved billedeSvinkløv, med hvor samme en solidkendetegn hedebonde foregår afslappet ved Svinkløv, konverserer hvor sinen rygvendtesolid hedebonde udkårne. afslappet Parret konversererer forskudt sinfra billedetsrygvendte midte udkårne. og lukket Parret om er sig forskudt selv i intim fra samtale,billedets såmidte beskuerens og lukket blik om kan sig selvfrit vandrei intim JohannesFig. 10. Wilhjelm:Johannes Høstfolk.Wilhjelm: 1927. Høstfolk. Fugl- medsamtale, de græssendeså beskuerens får blikind kani det frit nærmest vandre sang1927. Kunstmuseum. Fuglsang Kunstmuseum. Olie på lærred. Olie på 114 lær x- uendeligemed de græssende landskabelige får indrum. i Meddet nærmest størrel- 174,5red. 114 cm. x Foto:174,5 Olecm. AkhøjFoto: Ole Akhøj. seuendelige og indhold landskabelige ophøjer Wilhjelm rum. Med en størrel ellers- ubetydeligse og indhold hverdagsscene ophøjer Wilhjelm til historiemale en ellers- Det sene Høstfolk fra 1927 blev også ud- rietsubetydelig monumentale hverdagsscene format ogtil fejrerhistoriemale dermed- stilletDet sene på Høstfolk Charlottenborg, fra 192762 (seog fig.det indskri10) blev- enriets kultur, monumentale der havde format trange og kår fejrer i begyndel dermed- verogså sig udstillet i en populær på Charlottenborg, emnekreds fra62 årtierneog det senen kultur, af 1900-tallet. der havde Da trange havde kår opdyrkningen i begyndel- omkringindskriver år sig 1900. i en De populær hårdtarbejdende emnekreds bøn fra- afsen Jylland af 1900-tallet. taget fart Da og havde truede opdyrkningen med helt at der,årtierne som omkringpløjer, sår år og 1900. høster, De var hårdtarbej velrepræ- udryddeaf Jylland landskaber taget fart og truedefolkeliv med som helt det at- senteretdende bønder, i bl.a. som billedkunst, pløjer, sår ogkunstindustri høster, var te.udrydde Wilhjelms landskaber forbundethed og folkeliv med områdetssom det- ogvelrepræsenteret litteratur, og dei bl.a. var sågarbilledkunst, stridspunkt kunst -i mennesker,te. Wilhjelms natur forbundethed og levevis med fremhævede områdets ”Bondemalerstriden”industri og litteratur, og fra de 1907, var sågar hvor strids ueni- hanmennesker, langt senere natur i oget fødselsdagsinterviewlevevis fremhævede gepunkt fløje i i ”Bondemalerstriden”dansk kunst offentligt diskuterede fra 1907, ihan Politiken langt senere1928: i et fødselsdagsinterview dereshvor uenigeberettigelse. fløje63 Disputteni dansk handlede kunst offentligt om i Politiken 1928: dendiskuterede kunstneriske deres værdiberettigelse. i fynbomalernes63 Disput- […] jeg føler mig bedst hjemme mellem naturalisme,ten handlede somom denimidlertid kunstneriske blev værdiforsva -i Bønder,[…] jeg enkle føler og mig usammensatte bedst hjemme Mennesker, mellem retfynbomalernes af indflydelsesrige naturalisme, kunsthistorikere som imidlertid og ogBønder, i Naturen. enkle ogJeg usammensatte længes ikke Mennesker,tilbage til forfattere.blev forsvaret Wilhjelms af indflydelsesrige billede minder kunsthii den- Lolland,og i Naturen. for der Jeg er Bøndernelænges ikke blevet tilbage saa fine til henseendestorikere og om forfattere. tidligere værkerWilhjelms af fynboen billede ogLolland, moderne. for der Jeg er vil Bønderne allerhelst blevet bo oppe saa paafine Peterminder Hansen i den (1868-1928),henseende om hvor tidligere lys, kolorit vær- denog moderne. øde Vestkyst, Jeg vilhvor allerhelst Menneskene bo oppe endnu paa ogker bevægelseaf fynboen også Peter skaber Hansen et dynamisk(1868-1928), og staarden øde i Pagt Vestkyst, med Naturen.hvor Menneskene Egentlig endnuburde nærværendehvor lys, kolorit bud ogpå bevægelsemennesket ogsåi pagt skaber med jegstaar være i Pagt en Bondesøn med Naturen. fra Vestjylland. Egentlig burde61 naturen.et dynamisk og nærværende bud på menne- jeg være en Bondesøn fra Vestjylland.61 sket i pagt med naturen. Som i Fiskerbåde i fare er hele lærredet I Høstfolk har Wilhjelm placeret bonden i nænsomtSom i Fiskerbåde bearbejdet i medfare penslen,er hele lærredetså over- fuldI Høstfolk figur har i billedetsWilhjelm placeretfront, hvorbonden hani med nænsomt bearbejdet med penslen, så over- fuld figur i billedets front, hvor han med 56 56 sit faste greb i mejetøjet er på vej diagonalt symbiose mellem menneske og natur.66 ind i billedets udstrakte rum for at fortsætte Han forklarede selv få år efter, hvorfor han årets høst. Han følges af to ’binderpiger’, elskede stedets befolkning og natur, og der- antagelig mor og datter, som til forveksling for havde malet der i et kvart århundrede: ligner de polske roearbejdere på Lolland og ”Det er det primitive i alle Forhold, det de italienske medsøstre sydpå. På den måde er den Egn her i Danmark, som mindst er går motivet på tværs af landegrænser, hvil- præget af Opdyrkning og af Mennesker og ket også karakteriserer Wilhjelm selv, der Biler og Motorskraal”.67 som berejst kunstner registrerede ligheder og forskelle i kunst og kultur, hvor han kom I den forbindelse er det også værd at dvæle frem. De tre figurer arbejder i et specifikt ved den aldrende mandlige hovedperson, landskab, der nærmest er inddelt i tre vand- hvor stråhatten som attribut symboliserer rette bånd: sletten med mark og eng udgør bonden, men måske også Wilhjelm selv? den nedre del, himlen med spredte hvide Han var næsten 60 år, da han malede bil- skyer den øvre del, og midt mellem him- ledet, og ihukommende citatet om at ville mel og jord ses den imponerende indlands- være en ”vestjysk Bondesøn” samt Eli- skrænt Lien som en bred horisontlinje. Sce- nes beskrivelse af at kunne kende sin far i nen er badet i varme gule, brune og grønne Svinkløvs bakker ”svingende med stråhat- kulører samt kølige blå og rosa kontraster, ten”,68 er det måske ikke helt ved siden af hvor brede strøg skaber højlys og kontur, også at se motivet som et indirekte selvpor- mens smallere pensler antyder kornets træt. mange strå. På afstand blander disse sig optisk for øjet, ikke ulig de franske impres- Ovennævnte tre værker ser jeg som optima- sionisters teknik, som Wilhjelm satte stor le udbytter af Wilhjelms årtier lange tilknyt- pris på.64 Farverne har rod i både himlen, ning til Svinkløv, og de er monumentale skrænten og mulden, og de manifesterer sig bud på de tematikker, som indledningsvist alle i det livgivende korn, som knejser mod blev gennemgået i det lille Polske roearbej- solen. dere i marken ved Øllingsøe på Lolland (se fig. 2). Den lollandske baggrund, uddannel- Hvis ikke billedet tidligere havde haft tit- serne i København og kærligheden til Itali- len Niels Alsted mejer sit korn, kunne man en når her en kunstnerisk syntese, som han nemt forveksle det fascinerende fænomen fra 1909 og frem kombinerer med sommer- Lien – kaldet ’de blå bjerge’ – med Abruz- bolig og værkproduktion i Skagen. zerne eller de franske alper, som Wilhjelm jo også malede.65 Kolossen, der sine steder En yngre skagensmaler når 60 meter i højden, var i stenalderen Selvom Wilhjelm i eftertiden er blevet as- kystskrænt, og den strækker sig kilome- socieret med Zahrtmann og Italien samt tervis ind i landet ved Svinkløv og naboen Krøyer og de yngre skagensmalere, mener Slettestrand. Og det er netop på den tidli- jeg, at det foregående afsnit om Svinkløv gere havbund foran Lien, at Wilhjelm har har defineret tyngdepunktet i hans kunst. iscenesat sit vederkvægende høstmotiv. Hans virke i Skagen er imidlertid også in- Selvom mekanisering og effektivisering på teressant, fordi Mette Harbo Lehmann har dette tidspunkt var udbredt, sorterer Wil- påvist, hvordan Wilhjelm fortsat navigere- hjelm bevidst både det moderne landbrug de kunstnerisk mellem tradition og fornyel- og turismen fra til fordel for en ”primitiv” se, men også socialt og organisatorisk var

57 del af kunstmiljøet på en måde, der ikke den nære ven fra studieskolerne og Italien del af kunstmiljøet på en69 måde, der ikke den nære ven fra studieskolerne og Italien tidligere har været belyst. 69 G.F. Clement (1867-1933) plus flere male- tidligere har været belyst. reG.F. fra Clement Svinkløv. (1867-1933) I 1916 købte plus Wilhjelm flere male så- Hvis man kort skal ridse kunstnerkoloniens denre fra tidligere Svinkløv. købmandsgård I 1916 købte lige Wilhjelm bag Brøn så- langeHvis linjerman kort op i skal forhold ridse til kunstnerkoloniens paralleller i Wil- dumsden tidligere Hotel i købmandsgårdØsterby, hvor hanlige indrettedebag Brøn- hjelmslange linjerliv og op kunst, i forhold kom Michaeltil paralleller Ancher i Wil til- sigdums med Hotel stort iatelier Østerby, og dermedhvor han signalerede indrettede Skagenhjelms iliv 1874, og kunst, som enkom af Michaelde første Ancher af de se til- etsig permanent med stort tilhørsforholdatelier og dermed til byens signalerede kunst- Skagen i 1874, som en af de første af de se- et permanent tilhørsforhold til byens kunst- nere kendte skagensmalere. I 1880 blev han nerkreds.72 nere kendte skagensmalere. I 1880 blev han nerkreds.72 gift med Anna Brøndum (1859-1935), som gift med Anna Brøndum (1859-1935), som var indfødt skagbo, og hvis forældre ejede Wilhjelm malede fortsat lokalbefolknin- var indfødt skagbo, og hvis forældre ejede Wilhjelm malede fortsat lokalbefolknin- byens gæstgiveri og købmandsbod, hvor de gen her, som vi også har set det i Italien byens gæstgiveri og købmandsbod, hvor de gen her, som vi også har set det i Italien tilrejsende kunstnere samledes. Ægteparret og Svinkløv. Hans blik rettede sig imid- tilrejsende kunstnere samledes. Ægteparret og Svinkløv. Hans blik rettede sig imid- fik fra 1898 vinterbolig i København, men lertid især mod afslappede fritidssysler og fik fra 1898 vinterbolig i København, men lertid især mod afslappede fritidssysler og var ellers de eneste fastboende kunstnere. stemningsfulde landskaber: familien i som- var ellers de eneste fastboende kunstnere. stemningsfulde landskaber: familien i som- De øvrige var sommergæster som Krøyer, merhusets have og på stranden samt gen- De øvrige var sommergæster som Krøyer, merhusets have og på stranden samt gen- der dukkede op første gang i 1882 og fra givelsen af mennesketomme kystpartier, der dukkede op første gang i 1882 og fra givelsen af mennesketomme kystpartier, 1891 vendte regelmæssigt tilbage. Trods havudsigter, plantager. Det eksistentielle 1891 vendte regelmæssigt tilbage. Trods havudsigter, plantager. Det eksistentielle et nært venskab med Michael Ancher blev niveau i de store ’Livsbilleder’ blev ofte et nært venskab med Michael Ancher blev niveau i de store ’Livsbilleder’ blev ofte Krøyer en konkurrent i forhold til fiskerne skruet ned til fordel for mere anekdotiske Krøyer en konkurrent i forhold til fiskerne skruet ned til fordel for mere anekdotiske somsom motiv, motiv, menmen iscenesættelseriscenesættelser afaf familiefamilie øjebliksbilleder,øjebliksbilleder, som som må må have have haft haft appel og venner til fest og hverdag blev med tiden til private købere. Paletten varierede fra og venner til fest og hverdag blev med tiden70 til private købere. Paletten varierede fra blandtblandt hanshans mestmest eftertragtedeeftertragtede billeder.billeder.70 klareklare kontrastfarver kontrastfarver til til mildere mildere pasteller, DisseDisse motivkredsemotivkredse skulleskulle WilhjelmWilhjelm ogsåogså ogog arbejdetarbejdet medmed lyslys ogog atmosfæreatmosfære var gen-- beskæftigebeskæftige sig sig med med i iSkagen. Skagen. nemgående.nemgående. HanHan forfulgteforfulgte såledessåledes de mo- tivkredse,tivkredse, somsom dede ældreældre kollegerkolleger ii SkagenSkagen DetDet vides vides ikke, ikke, hvorfor hvorfor Wilhjelm Wilhjelm først først kom kom alleredeallerede havde havde opdyrket, opdyrket, men men som som Harbo til Skagen i 1909, for han tilbragte meget Lehmann har kortlagt, eksperimenterede til Skagen i 1909, for han tilbragte meget Lehmann har kortlagt, eksperimenterede73 tidtid i i SvinkløvSvinkløv i i sammesamme landsdellandsdel ogog kendkend-- hanhan medmed materialermaterialer ogog teknik.teknik.73 tete alleredeallerede enen rækkerække afaf dede kunstnere,kunstnere, derder Se fig. 11 færdedesfærdedes i imiljøet. miljøet. Et Et kvalificeret kvalificeret gætgæt er,er, atat byen,byen, der der ikke ikke længere længere var var en en uspoleret uspoleret plet plet påpå landkortet, landkortet, som som Wilhjelm Wilhjelm ellers ellers foretrakforetrak det,det, på på det det tidspunkt tidspunkt måmå værevære forekommetforekommet uimodståelig.uimodståelig. Eline Eline formulerede formulerede detdet megetmeget direkte:direkte: ”det ”det levende levende kunstnermiljø kunstnermiljø virkede virkede tiltrækkendetiltrækkende på på begge begge mine mine forældre, forældre, og og SkagenSkagen blev blev også også en en spændende spændende kontrast kontrast 71 forfor både både voksne voksne og og børn”. børn”.71 UdoverUdover potenpoten-- tialettialet forfor yderligereyderligere netværksdannelsenetværksdannelse måmå Wilhjelm,Wilhjelm, somsom havdehavde hustruhustru ogog snartsnart femfem børnbørn at at forsørge, forsørge, også også have have set set kommerciel kommerciel-- lele muligheder muligheder i iSkagen, Skagen, som som Svinkløv Svinkløv ikkeikke JohannesFig. 11. Johannes Wilhjelm: Wilhjelm: To piger To på piger Skagen på kunnekunne honorere. honorere. I I årene årene 1910-16 1910-16 lejedelejede fafa-- strand.Skagen 1910.strand. Olie 1910. på Olie lærred. på lærred. 62,5 x62,5 80,5 x milienmilien derforderfor sommerboligsommerbolig ii VesterbyVesterby nærnær cm.80,5 Skagenscm. Skagens Kunstmuseer. Kunstmuseer. Foto: Foto: Skagens Ska- TuxenTuxen ogog enen rækkerække yngreyngre kolleger,kolleger, f.eks.f.eks. Kunstmuseergens Kunstmuseer.

5858 To piger piger på på Skagen Skagen Strand Strand fra fra1910 1910 er et (se af i haven vedved hjemmethjemmet ii SkagenSkagen frafra 1916. 1916 (se fig.den slags 11) motiver,er et af og den det stammerslags motiver, fra Wil- og det fig.Se fig. 13). 13 stammerhjelms første fra sommerWilhjelms i Skagen. første sommerBørnene i Skagen.forgrunden Børnene leger forsigtigt i forgrunden i vandkanten, leger for og- sigtigtmodsat i vandkanten,Krøyers og Willumsensog modsat Krøyers samtidige og Willumsensvitalistiske skildringersamtidige vitalistiskeaf badende skildrin børn er- gerde ikkeaf badende ved at kastebørn siger de hovedkulds ikke ved ati bølka- stegerne. sig74 hovedkulds De er heller i ikkebølgerne. nøgne,74 De men er derihel- lermod ikke iklædt nøgne, tøj og men hovedbeklædning derimod iklædt i blåtøj og hovedbeklædningrøde farver, der skærmer i blå og mod røde solens farver, stråler der skærmerog upassende mod blikke. solens strålerMotivet og er upassendeopbygget blikke.som en Motivet enkel diagonalkomposition,er opbygget som en enkel hvor diagonalkomposition,det gyldne sand udgør hvorbilledets det gyldneene halvdel, sand udgørdet blå billedets hav den eneanden. halvdel, Strandpartiet det blå hav er maden- anden.let med Strandpartiet tykke lag af ’sandet’er malet karakter, med tykke hvor lag- Fig.Johannes 13. Johannes Wilhjelm: Wilhjelm:Kunstnerens Kunstnerens børn i ha- afimod ’sandet’ havet udgøreskarakter, af hvorimod tynde, flydende havet udlag.- børnven vedi haven hjemmet ved hjemmet i Skagen. i 1916.Skagen. Olie 1916. på gøresPå den af måde tynde, forstærker flydende teknikken lag. På den og mamåde- Olielærred. på 50 lærred. x 62,5 cm. 50 Skagens x 62,5 Kunstmuseer. cm. Skagens forstærkerterialet fysisk teknikken motivet. og Denne materialet strategi fysisk ses Kunstmuseer.Foto: Skagens Foto: Kunstmuseer. Skagens Kunstmuseer. motivet.også i mindst Denne ét strategiandet billede ses også fra stranden,i mindst éthvor andet han billede har blandet fra stranden, mere sand hvor i malingen han har blandetend det, mere der undersand inormale malingen omstændighe end det, der- Det forestiller den toårige Johannes, der un- underder ville normale være, nåromstændigheder der blev arbejdet ville direkte være, dersøger en blomstrende busk under opsyn nårforan der motivet. blev arbejdet direkte foran motivet af sin ældre søster. Også her er kunstnerens (seSe fig.fig. 1212). børn klædt på til at undgå solen, men de- res stribede tøj i hvidt, blåt og rosa stråler om kap med de skærmende stråhatte, det grønne græs samt bede og vækster omkring dem. Begge Wilhjelms lærere fra studie- skolen synes at møde hinanden i dette ma- leri: Krøyers lys, stemning og friluftsmaleri i kombination med Zahrtmanns markante og utraditionelle farvelære.

Da Wilhjelm opsøgte Skagen, var jernba- nen indviet næsten tyve år før og fiskeri- havnen et par år tidligere, så byen havde ændret sig markant siden 1870’erne. Ska- Fig. 12. Ubekendt fotograf: Wilhjelm ma- Ubekendt fotograf: Wilhjelm maler på gen var nu en populær turistattraktion, bl.a. ler på stranden i Skagen. U.å. Fotografi i stranden i Skagen. U.å. Fotografi i privat- baseret på mediernes beretninger om de privateje. 75 eje. berømte kunstneres virke og privatliv.75 At Wilhjelm i et eller andet omfang var del af At Wilhjelm ikke tøvede med at variere al- miljøet, viser Michael Anchers lille profil- lerede etablerede genrer, kan også iagttages billede (ubekendt årstal, Skagens Kunstmu- i hans malerier fra haverne. Det gælder bl.a. seer) af ham i Brøndums Spisesals berømte det lille, men farvestærke Kunstnerens børn portrætfrise. Det understreger, at unge og

59 gamle omgikkes og påvirkede hinanden so- pryde sig med titlen for . cialt og kunstnerisk, men som Harbo Leh- Sammen med den øvrige bestyrelse udstak mann imidlertid også har fundet ud af, var han også strategien for museet, hvor den Wilhjelms engagement i positioneringen første generation af skagensmalere blev af den yngre kunstnergeneration samt hans favoriseret, mens generationen efter blev forhold til den ældre inderkreds mere kom- marginaliseret. Hvis Wilhjelm var blevet del pleks end hidtil antaget.76 af bestyrelsen på dette tidspunkt, havde den herskende udlægning af koloniens omfang, Arkivalsk materiale har således vist, at historie og medlemmer måske allerede den- Wilhjelm var medstifter af udstillingsstedet gang set anderledes ud. ”Den sorte Lade”, som huserede på flere matrikler i perioden 1912-39. Det lå nær Samlet set viser ovenstående, at Wilhjelm lokalerne for Skagens Museum, der var med først lejet og siden ejet bolig i det cen- stiftet i 1908, samt , der trale Skagen var tæt på begivenhedernes i 1911 var åbnet som mindestue for Hol- midte. Han spillede også en hidtil uudfor- ger Drachmann (1846-1908). ”Den sorte sket rolle i promoveringen af den yngre Lade” var altså strategisk placeret nær den kunstnergeneration på stedet, og han var allerede berømmede skagensmalerkunst, tæt på at få formel indflydelse på retningen og den blev bemærket som platform for for Skagens Museum og definitionen af også nye impulser. En anmeldelse i Vend- kunstnerkolonien. Selvom det ikke lykke- syssel Tidende 1916 lød således: ”Det er des ham at placere sig som central aktør i en Forfriskning og Oplevelse at følge den- forhold til kanoniseringen af skagensmaler- ne Udstilling, hvor de nye Malemaader ne, viser hans historie på stedet, at der var og Synspunkter brydes med de gamle”.77 et mere differentieret kunstmiljø end hid- Livsdueligheden for ”Den sorte Lade” på til beskrevet. Som på Lolland, i Italien og næsten tre årtier dokumenterer også, at der Svinkløv fortsatte Wilhjelm i øvrigt med at var efterspørgsel efter alternative kunstne- arbejde i Skagen hele livet, selvom endnu re, motivkredse og udtryk, som bl.a. male- en lokalitet kom til repertoiret, som jeg kort de sommerens omrejsende tivoli eller den vil runde i det følgende afsnit. moderne havns nye kuttere i kraftige farver og anderledes penselføring. Inspiration i Sydfrankrig Den rastløse energi, der bestandigt drev Udover relationen til ”Den sorte Lade” har Wilhjelm til især Italien og Nordjylland, Harbo Lehmann også påvist, at Wilhjelm gav sig også udslag i et par års ophold i Syd- var ganske tæt på at blive del af Skagens frankrig i begyndelsen af 1920’erne. Efter Museums indflydelsesrige bestyrelse.78 Tu- første verdenskrig, hvor Wilhjelm havde xens enke ønskede i 1928 således Wilhjelm været afskåret fra at rejse sydpå, tog han og som erstatning for Laurits Tuxen, der var hustruen afsted på et længere ophold med død året før. Det var Michael Ancher også, de to yngste børn. Eline beskrev oplevelsen men , som havde overtaget po- i et fordomsfrit, kosmopolitisk og stimule- sten fra sin mand, kørte med succes i stedet rende fransk og skandinavisk miljø,79 som sin gamle ven, kunsthistoriker og kritiker på mange måder må have mindet Wilhjelm (1855-1938) i stilling. Mad- om livet i Zahrtmanns Civita d’Antino og sen var tidligere direktør for Statens Muse- kunstnerkoloniens Skagen. Der kan være um for Kunst og kunne fra 1928 ligeledes flere årsager til, at Wilhjelm søgte mod de

60 endnu urørte småbyer ved den sydfranske lertidigt flyttede til Sydfrankrig. Trods de endnuriviera, urørte men hidtil småbyer upåagtet ved korrespondanceden sydfranske lertidigtmange skæringspunkter flyttede til varSydfrankrig. de to imidlertid Trods de riviera,mellem menWilhjelm hidtil upåagtetog J.F. Willumsen korrespondance peger mangemeget forskelligeskæringspunkter i både var liv de og to virke: imidlertid Wil- mellempå, at Willumsens Wilhjelm ogtilstedeværelse J.F. Willumsen i Frank peger- megetlumsen forskellige udforskede i bådemange liv udtryksformer,og virke: Wil- på,rig atvar Willumsens udslagsgivende. tilstedeværelse80 Som stedkendt i Frank- lumsenligesom udforskede han privat mange nåede atudtryksformer, være gift og 80 rigvar vardet udslagsgivende.også ham, der foreslog Som stedkendtde char- ligesomsamlevende han med privat flere nåede kvinder. at være I det giftlys pas og- varmerende det åbenbart kunstnerbyer også ham, Cagnes-sur-Mer der foreslog ogde samlevendeser han fortrinligt med flere til myten kvinder. om I ’dendet lys store pas- charmerendeSaint-Paul de kunstnerbyer Vence som passendeCagnes-sur-Mer lokali- serkunstner’, han fortrinligt83 mens Wilhjelmtil myten derimodom ’den havde store 83 ogteter. Saint-Paul81 de Vence som passende loka- kunstner’,et stabilt privatliv mens Wilhjelm og arbejdede derimod indenfor havde 81 liteter. etrammerne stabilt privatlivaf det figurative og arbejdede maleri. indenfor Det er uklart, hvornår det umage par blev rammerne af det figurative maleri. Detvenner, er uklart, men Wilhjelmhvornår detog umageWillumsen par blevføl- Af Wilhjelms efterladte produktion kan venner,te sig tilsyneladende men Wilhjelm forbundne: og Willumsen De skrev føl- Afman Wilhjelmsse, at årene efterladte i Sydfrankrig produktion blev kanen tesammen sig tilsyneladende fra 1900-tallets forbundne: første år,De kendte skrev mankunstnerisk se, at årene saltvandsindsprøjtning, i Sydfrankrig blev hvor en sammenhinandens fra familier 1900-tallets gennem første mange år, kendtebesøg, kunstneriskhan må have saltvandsindsprøjtning,oplevet fornyet glæde og hvor fri- hinandensog de rejste familier sammen gennem til Venedig mange i besøg,1929. hanhed sommå have ”Naturbarn”. oplevet fornyet Allerede glæde på vej og mod fri- ogÅret de efter rejste portrætterede sammen til de Venedig også hinanden i 1929. hedden somendelige ”Naturbarn”. destination Allerede ved Middelhavet på vej mod Åreti Nice efter (J.F. portrætterede Willumsen, Portrætde også af hinanden Johan- denvar derendelige ophold destination sommeren ved over Middelhavet i det i dag ines Nice Wilhjelm, (J.F. Willumsen, 1930, Det PortrætNationalhistoriske af Johan- vareksklusive der ophold skisportssted sommeren Megève over i nærdet Monti dag nesMuseum Wilhjelm, på Frederiksborg 1930, Det Nationalhistoriske Slot; Johannes eksklusiveBlanc, hvor skisportssted alpernes friske Megève luft og nær de Mont sne- MuseumWilhjelm, påPortræt Frederiksborg af J.F. Willumsen, Slot; Johannes 1930, Blanc,dækkede hvor bjerge alpernes betog friske ham. luft og de sne- Wilhjelm,ARoS Aarhus Portræt Kunstmuseum). af J.F. Willumsen, Deres 1930,man- dækkedeSe fig. 14 bjerge betog ham (se fig. 14). ARoSgeårige Aarhus forbindelse Kunstmuseum). understreges Deres af brevud man- geårigeveksling forbindelse umiddelbart understreges efter Wilhjelms af brevud død,- vekslinghvor Willumsen umiddelbart fra Niceefter skrevWilhjelms til enken død, hvorJohanne Willumsen Marie: ”Detfra Nicehar gjortskrev mig til megetenken Johanneondt at høre, Marie: at min”Det godehar gjortgamle mig Ven meget ikke ondter her at mere. høre, Han at minvar engode trofast gamle Natur, Ven et ikke fint erMenneske, her mere. og Han en vargod en Kunstner”. trofast Natur, Hun etrepli fint- Menneske,cerede fra København: og en god Kunstner”. ”Tak for Deres Hun repli gode- ceredeBrev med fra København:de varme Ord ”Tak om for min Deres Mand gode og BrevTak fordi med De de altidvarme har Ord vist omham min det Mandoprigtige og TakVenskab, fordi Desom altid han har satte vist saadan ham det Pris oprigtige paa”.82 Venskab, som han satte saadan Pris paa”.82 Willumsen gik på kunstakademiet i Kø- Willumsenbenhavn få år gik før på Wilhjelm kunstakademiet og havde i bl.a. Kø- benhavnhaft Krøyer få år som før underviserWilhjelm og på havde studiesko bl.a.- Fig.Johannes 14. Johannes Wilhjelm: Wilhjelm: Alpelandskab Alpelandskab nær haftlen. Han Krøyer malede som underviseri Norge i 1890’erne, på studiesko da- nærCagnes. Cagnes. Ca. Ca.1921. 1921. Olie Olie på lærred.på lærred. 68 x68 80 x len.Wilhjelm Han maledemødte sini Norge norske i hustru,1890’erne, og han da 80cm. cm. Privateje. Privateje. Foto: Foto: Ole Ole Akhøj.Akhøj. Bemærk Wilhjelmarbejdede mødte i Skagen sin norske på sit vitalistiskehustru, og han ho- at der i bunden af maleriet står ELINE og arbejdedevedværk Sol i Skagenog Ungdom på sit (1910, vitalistiske Göteborgs ho- FRITS 20.I.25. Det er skrevet på senere end vedværkkonstmuseum), Sol og daUngdom Wilhjelm (1910, opsøgte Göteborgs byen. værkets tilblivelse i anledning af, at datte- konstmuseum),Desuden boede daWillumsen Wilhjelm i opsøgteførst Nice byen. og ren Eline blev gift med Frits Kjølsen. Det Desudensenere Cannes boede fra Willumsen 1916 og frem i først til sinNice død og i var en bryllupsgave og datoen for bryllup- senere1958, dvs. Cannes han fravar 1916 tæt på, og da frem Wilhjelm til sin dødmid -i pet er således også påført. 1958, dvs. han var tæt på, da Wilhjelm mid- 61 61 Siden var det også udsigter over byerne født maler. Trods en lang karriere med mo- modSiden havet, var det fårehyrder også udsigter i åbne over landskaber byerne tiverfødt maler.fra især Trods Italien en og lang Nordjylland karriere med forblev mo- ellermod landarbejderehavet, fårehyrder i vinlandet, i åbne derlandskaber hørte til hantiver nært fra især knyttet Italien til og sin Nordjylland barndomsegn, forblev og blandteller landarbejdere de foretrukne i vinlandet, emner. Farverne der hørte var til han gavnært en knyttet lykkelig til barndomsin barndomsegn, blandt ”Bøn og- klareblandt med de foretruknedistinkte penselstrøg, emner. Farverne udtrykket var derdrenge”han gav en lykkeligog ”som barndom hørende blandt Jorden ”Bøn og- friskt,klare medog Wilhjelm distinkte viserpenselstrøg, en moden udtrykket frihed, Landlivetderdrenge” til” og æren ”som for hørendeen livslang Jorden længsel og hvorfriskt, et og livs Wilhjelm erfaringer viser fra en Lolland, moden frihed,Italien efterLandlivet at skildre til” æren det uspolerede for en livslang liv på længsel landet oghvor Nordjylland et livs erfaringer videreføres. fra Lolland, Italien –efter i Danmark at skildre eller det udenfor uspolerede landets liv pågrænser. landet og Nordjylland videreføres. Eftertiden– i Danmark har eller kategoriseret udenfor landetsham som grænser. Zahrt- Det virker også, som om inspirationen fra mannsEftertiden elev har og kategoriseret en af de yngre ham skagensmale som Zahrt- FrankrigDet virker smittede også, som af mangeom inspirationen år efter, bl.a. fra re,manns men elev i kraft og afen sineaf de tidligste yngre skagensmale uddannelser- somFrankrig vi har smittede set det iaf Høstfolk mange fraår 1927,efter, menbl.a. videreførtere, men i kraft han af også sine nationalromantikkens tidligste uddannelser ogsåsom vii det har helt set sene det i Stormen, Høstfolk hvorfra 1927, Wilhjelm men landskabskunstvidereførte han ogogså det nationalromantikkens klassiske akademi- medogså dramatiski det helt sene penselføring, Stormen, hvorfarvede Wilhjelm felter skelandskabskunst figurmaleri. og detHans klassiske navigation akademi mellem- ogmed cirkelkomposition dramatisk penselføring, understreger farvede ”selve felter traditionske figurmaleri. og fornyelse Hans finder navigation jeg især mellem i de Havetsog cirkelkomposition og Stormens Vælde”. understreger84 ”selve ’Livsbilleder’,tradition og fornyelse som jeg finderhar givet jeg eksempler især i de SeHavets fig. og15 Stormens Vælde” (se fig. 15).84 på’Livsbilleder’, i denne tekst. som jeg har givet eksempler på i denne tekst. Gennem mange rejser i ind- og udland og posterGennem i danskmange kunstliv,rejser i ind- bl.a. og Charlotten udland og- borgsposter censurkomité i dansk kunstliv, og bl.a.kunstakademiets Charlotten- plenarforsamling,borgs censurkomité85 varog Wilhjelmkunstakademiets velbe- vandretplenarforsamling, i europæisk85 var kunst Wilhjelm og kultur velbe fra- antikkenvandret iog europæisk frem, men kunst han holdt og kultur også øje fra medantikken nye impulser,og frem, mensom han holdtanerkendte også øjeog interesseredemed nye impulser, sig for. som Også han selvom anerkendte han tilog- stod,interesserede at han ikke sig for.magtede Også radikaleselvom hannybrud til- istod, sit eget at han virke. ikke86 Sommagtede repræsentant radikale nybrudfor en kunstnergenerationi sit eget virke.86 Som født repræsentant i tiden midt mellem for en skagenskolonienskunstnergeneration pionerer født i tiden og midt 1900-tallets mellem JohannesFig. 15. JohannesWilhjelm: Wilhjelm:Stormen III. Stormen 1936. Olie III. tidligeskagenskoloniens modernistiske pionerer malere og tilhører 1900-tallets Wil- på1936. lærred. Olie på 94 lærred. x 119 cm.94 x Privateje.119 cm. Privat- Foto: hjelmtidlige imidlertidmodernistiske en stormalere og tilhørermangfoldig Wil- Oleeje. Akhøj.Foto: Ole Akhøj. gruppe,hjelm imidlertid som i kunsthistorien en stor og er mangfoldig blevet ud- skrevetgruppe, tilsom fordel i kunsthistorien for mere markante er blevet person ud- I motiver fra sine sidste par år eksperimen- lighederskrevet til eller fordel synlige for mere skred markante i billedkunsten. person- tererI motiver han frasåledes sine sidstemed stilpar årog eksperimen malemåde,- Iligheder sine allersidste eller synlige år forholdt skred i billedkunsten.Wilhjelm sig somterer bringerhan således mindelser med omstil f.eks.og malemåde, den me- åbentI sine tilallersidste denne problematik: år forholdt Wilhjelm sig getsom yngre bringer Jens mindelser Søndergaard om f.eks. (1895-1957), den me- åbent til denne problematik: derget ogsåyngre malede Jens Søndergaard ved Vesterhavet (1895-1957), i samme Vi Kunstnere, der staar midt i dette un- periode.der også malede ved Vesterhavet i samme derligeVi Kunstnere, Tidehverv, der hvor staar Mennesker, midt i dette Kunst, un- periode. Kulturderlige ogTidehverv, snart sagt hvor alt erMennesker, i Støbeskeen, Kunst, vi Mellem tradition og fornyelse fornemmerKultur og snart maaske sagt merealt er skæbnesvangerti Støbeskeen, vi MedMellem udstillingsprojektet tradition og fornyelse Johannes Wil- endfornemmer andre, hvorledesmaaske mere Fortid skæbnesvangert og Nutid tør- hjelmMed udstillingsprojektet– fra Italien til Skagen Johannes satte tre kunst Wil- nerend sammenandre, hvorledes i vort Indre. Fortid Og viog erkender, Nutid tør at- museerhjelm – frafokus Italien på en til Skagenellers glemt satte trelollandsk kunst- det,ner sammenvi malte ifor vort nogle Indre. Aar Og tilbage, vi erkender, selvom at museer fokus på en ellers glemt lollandsk det, vi malte for nogle Aar tilbage, selvom 62 62 Publikum holder af det, ikke mere er Udtryk for det, vi fornemmer i Dag.87

Det er imidlertid min mening, at det al- ligevel er værd at dvæle ved Wilhjelms ”slags”, fordi han og hans ligesindede kan tilføre glemte eller hidtil ufortalte facetter til allerede velkendte forbindelser og per- spektiver, f.eks. som det her er fremhævet i forhold til Lolland, Italien, Svinkløv og Skagen. Og selvom Wilhjelm ikke umid- delbart spiller en rolle på kunstscenen i dag, Tine Nielsen Fabienke (født 1970) er forekommer bevågenheden på naturen og mag.art. i kunsthistorie fra Københavns mennesket, og ikke mindst en bæredygtig Universitet og museumsinspektør ved forbrødring de to imellem, om muligt stør- Fuglsang Kunstmuseum. Mangeårig re end nogensinde. I den kontekst kan Wil- erfaring med museumsarbejde i bred hjelms ’Livsbilleder’ og deres ”Oprindelig- forstand, herunder større udstillings- hed” og ”Menneskelighed” måske alligevel projekters forskning og formidling. give udtryk for noget af det, vi fornemmer i Har skrevet artikler om dansk kunst dag. Som Flor skrev: fra 1800- og 1900-tallet, bl.a. Richard Winther, kunstnerkredsen på Fuglsang Mere end een stor Kunstner har betonet, og Johannes Wilhjelm. Er bosiddende at intet senere hen i Livet har haft tilnær- på Lolland. Foto: Ingrid Riis. melsesvis den Betydning for dem som de E-mail: [email protected] Indtryk, de modtog i Barndommens og Ungdommens allerførste Aar [så der er] sikkert ingen Tvivl om, at hans Naturfølelse har Rod i Hjemmets Jord, og at han, naar han senere som Landskabsmaler vendte sig mod andre, mere karakterfulde, barske Egne af Landet, i Virkeligheden kun søgte Emner fra Naturen og Bøndernes Liv, hvori han kunde genfinde den Oprindelighed og sunde Menneskelighed, der første Gang havde mødt ham i hans Barndoms Egn.88

63 Litteratur og kilder (Forkortet Fabritius, 2014). Broby-Johansen, R.: Kunstvejviser. Med Finn: En Malers Bekendelser, in: Politiken Broby på Sydhavsøerne Lolland-Falster og 7. januar 1928. (Forkortet Finn, 1928). Møn. (København, 1981). (Forkortet Bro- Flor, Kai: Danske Kunstnere VI. Johannes by-Johansen, 1981). Wilhjelm. (København, 1937). (Forkortet Busk Laursen, Bodil og Susanne Thestrup Flor, 1937). Andersen: Naturen og kunsten. Bondema- Foss, Harald: Af en gammel Kunstners lerstriden 1907. (Faaborg, 1986). (Forkor- Erindringer. I Uddrag og med Noter af tet Busk Laursen og Thestrup Andersen, Gunnar Foss, in: Fra Himmerland og Kjær 1986). Herred. (1949). (Forkortet Foss, 1949). Bøgh Jensen, Mette: At male sit privatliv. Gether, Christian m.fl. (red.): Michael An- Skagensmalernes selviscenesættelse. (Ska- cher – P.S. Krøyer. Venner og rivaler. (Is- gen, 2005). (Forkortet Bøgh Jensen, 2005). høj, 2014). (Forkortet Gether, 2014). Bøgh Jensen, Mette (red.): I bølgen blå. Haugner, C.C.: Øllingsø, in: Sønder Her- Willumsen og de badende børn. (Aarhus, reds Historie, Topografi og Statistik, s. 259- 2016). (Forkortet Bøgh Jensen, 2016). 274. (Nakskov, 1924). (Forkortet Haugner, Bøgh Jensen, Mette: KIG IND! Michael 1924). Ancher og P.S. Krøyer som kunstnerfigur Hedin, Gry (red.): J.F. Willumsen. “Over i samtidens medier, in: Gether, Christian grænser”. (København, 2006). (Forkortet m.fl. (red.): Michael Ancher – P.S. Krøyer. Hedin, 2006). Venner og rivaler, s. 74-89. (Ishøj, 2015). Hertel, Hans: Georg Brandes, in: Den Sto- (Forkortet Bøgh Jensen, 2015). re Danske. Online: http://denstoredanske. Cel.: Johs. Wilhjelm aabner Udstilling, in: dk/index.php?sideId=50520. (17.7.2019). Berlingske Tidende 17. januar 1938. (For- (Forkortet Hertel). kortet Cel., 1938). Honnens de Lichtenberg, Hanne: Johannes Christensen, Inger: Johannes Wilhjelm som Wilhjelm, in: Weilbach. Dansk Kunstner- Maler og Menneske, in: Tidens Kvinder 25. leksikon. (København: 1994-2000). Online: januar 1928. (Forkortet Christensen, 1928). https://www.kulturarv.dk/kid/VisKunstner. Det Kgl. Bibliotek – Danmarks Kunstbibli- do?kunstnerId=1142. (17.7.2019). (Forkor- otek, Weilbachs Arkiv, Johannes Wilhjelm. tet Honnens de Lichtenberg, 1994-2000). (Forkortet Weilbachs Arkiv). Honnens de Lichtenberg, Hanne: Zahrt- Det Kgl. Bibliotek, Håndskriftsamlingen, manns Skole. (København, 1979). (Forkor- Johannes Wilhjelm. (Forkortet Håndskrift- tet Honnens de Lichtenberg, 1979). samlingen). Houmark, Christian: Maleren og hans Mo- Fabienke, Tine Nielsen: I pagt med natu- del, in: B.T. eller Berlingske Tidende, fe- ren – Johannes Wilhjelms fremstillinger af bruar 1930. (Forkortet Houmark, 1930). livet på landet, in: Fabienke, Tine Nielsen Haagen: Sydens Sommer og Sol paa Høj- og Mette Harbo Lehmann (red.): Johannes bro, in: Nationaltidende, Aften 11. februar Wilhjelm. Fra Italien til Skagen, s. 12-41. 1930. (Forkortet Haagen, 1930). (Toreby L, Skagen og Ribe, 2018). (Forkor- J.F. Willumsens Museum, J.F. Willumsens tet Fabienke, 2018). Arkiv, Johannes Wilhjelm. Online: Kilder Fabritius, Elisabeth: Tuxen og De Frie Stu- til dansk kunsthistorie, J.F. Willumsens Ar- dieskoler, in: Bøgh Jensen, Mette og Tine kiv, https://jfwillumsen.ktdk.dk/. (Forkortet Nielsen Fabienke (red.): Tuxen – farver, Willumsens Arkiv). friluft og fyrster, s. 26-39. (Aarhus, 2014). Kjølsen, Eline: En kunstnerfamilie i syd og

64 nord, in: Spies, Margrethe (red.): Strenge ke i dansk kunst 1890-1940, s. 158-197. kår – gyldne år. Danske hjem 1900-1920, (Toreby L og Odense, 2008). (Forkortet s. 139-157. (København, 1979). (Forkortet Oelsner, 2008). Kjølsen, 1979). Tak til Tine Kjølsen, Jo- Oelsner, Gertrud: Det opdelte land. Sjæl- hannes Wilhjelms oldebarn, for at gøre mig land, Fyn og Jylland i dansk landskabsma- opmærksom på denne tekst. leri og geografi i 1800-tallet, in: Oelsner, Lange, Julius: Nutids-Kunst. Skildringer og Gertrud og Gry Hedin: Jordforbindelser. Karakteristikker. (København, 1873). (For- Dansk maleri 1780-1920 og det antropocæ- kortet Lange, 1873). ne landskab, s. 76-107. (Aarhus, 2018). L., Chr. H.: De yngre Skagensmaleres Ud- (Forkortet Oelsner, 2018). stilling i Den sorte Lade. Jørgen Aabye, Optimisten: Maler-Portræt, in: Politiken , Will. Stuhr, Johs. Wilhjelm og 23. december 1938. (Forkortet Optimisten, Professor L. Tuxen, in: Vendsyssel Tidende 1938). 28. juli 1916. (Forkortet L., Chr. H., 1916). Pastel: Smaa Atelier-Besøg, in: Berlingske Lehmann, Mette Harbo: Skagensmaleren Tidende, Aften 26. marts 1919. (Forkortet Johannes Wilhjelm, in: Fabienke, Tine Pastel, 1919). Nielsen og Mette Harbo Lehmann (red.): -r.: 60 Aar. Maleren Johannes Wilhjelm, in: Johannes Wilhjelm. Fra Italien til Skagen, Berlingske Tidende 7. januar 1928. (For- s. 66-91. (Toreby L, Skagen og Ribe, 2018). kortet -r., 1928). (Forkortet Lehmann, 2018). Roussell, Aage: Øllingsøe, in: Danske Slot- Lübbren, Nina: Rural artists’ colonies in te og Herregårde. 2. udgave, s. 327-332. Europe 1870-1910. (Manchester, 2001). (København, 1965). (Forkortet Roussell, (Forkortet Lübbren, 2001). 1965). Nielsen-Bergqvist, Josephine: Johannes Schultz, Sigurd: Maleren Johannes Wil- Wilhjelm og Zahrtmanns Skole, in: Fabien- hjelm død, in: Nationaltidende 23. decem- ke, Tine Nielsen og Mette Harbo Lehmann ber 1938. (Forkortet Schultz, 1938). (red.): Johannes Wilhjelm. Fra Italien til Stabell, Annette: Civita d’Antino. Zahrt- Skagen, s. 42-65. (Toreby L, Skagen og manns by i Italien. (København, 1989). Ribe, 2018). (Forkortet Nielsen-Bergqvist, (Forkortet Stabell, 1989). 2018). Tandrup, Leo: Julius Lange, in: Dansk Nørgaard Larsen, Peter: Fra Hellas til Ha- Biografisk Leksikon. Online: http://den- des. Julius Lange og det samtidige danske storedanske.dk/index.php?sideId=293230. figurmaleri, in: Kolind Poulsen, Hanne (17.7.2019). (Forkortet Tandrup). m.fl. (red): Viljen til det menneskelige. Tek- Vad, Poul: Hammershøi. Værk og liv. (Kø- ster omkring Julius Lange. (København, benhavn, 1990). (Forkortet Vad, 1990). 1999). (Forkortet Nørgaard Larsen, 1999). Vagabonden: Strejftog i Døgnet, in: Fyens Nørgaard Larsen, Peter: Med ryggen mod Stiftstidende 10. marts 1936. (Forkortet Va- fremtiden. Billedkunst i anden halvdel af gabonden, 1936). 1800-tallet, in: Fuchs, Anneli og Emma Wilhjelm, Erik: Slægten Wilhjelm i Dan- Salling (red.): Kunstakademiet 1754-2004. mark. 2. udgave. (København, 1973). (For- Bind I, s. 119-185. (København, 2004). kortet Wilhjelm, 1973). (Forkortet Nørgaard Larsen, 2004). Wilhjelm, Johannes: Maleren Johannes Oelsner, Gertrud: Den sunde natur, in: Oels- Wilhjelm om Hans Smidth, in: Berlingske ner, Gertrud og Gertrud Hvidberg-Hansen Tidende 7. maj. 1917. (Forkortet Wilhjelm, (red.): Livslyst. Sundhed – Skønhed – Styr- 1917).

65 Noter 26 Nørgaard Larsen, 2004, s. 125, 127. 27 Finn, 1928. 1 Udstilling på Fuglsang Kunstmuseum 12. 28 Flor, 1937, s. 7; Weilbachs Arkiv. oktober 2018 – 6. januar 2019, Skagens 29 Fabritius, 2014. Museum 26. januar – 28. april 2019 og 30 Honnens de Lichtenberg, 1979. Ribe Kunstmuseum 17. maj – 15. septem- 31 Lehmann, 2018, s. 67. ber 2019. 32 F.eks. citeret i Vad, 1990, s. 23. 2 Flor, 1937. 33 Lehmann, 2018, s. 68. 3 Fabienke, 2018; Lehmann, 2018; Niel- 34 Weilbachs Arkiv. sen-Bergqvist, 2018. 35 Flor, 1937, s. 7; Lehmann, 2018, s. 69. 4 Lange, 1873; Nørgaard Larsen, 1999. Om 36 Lehmann, 2018, s. 70. Lange generelt, se Tandrup. 37 Johannes Wilhjelm i København 21. de- 5 F.eks. Haugner, 1924; Roussell, 1965; Wil- cember 1903 til Bernt Grønvold, Hånd- hjelm, 1973. skriftsamlingen; Nielsen-Bergqvist, 2018, 6 Optimisten, 1938. s. 45. 7 F.eks. Johannes Wilhjelm i Bordighera 18. 38 Flor, 1937, s. 8; Honnens de Lichtenberg, februar 1913 til J.F. Willumsen, Wil- 1979; Stabell, 1989. lumsens Arkiv; Kjølsen, 1979, s. 145, 149; 39 Nielsen-Bergqvist, 2018, s. 51; Honnens smalfilm fra 1925 i privateje. de Lichtenberg, 1979, s. 181. 8 Johannes Wilhjelm i Rom 20. april 1896 40 Weilbachs Arkiv; Flor, 1937, s. 12; Kjøl- til Bernt Grønvold, Håndskriftsamlingen; sen, 1979, s. 141. Johannes Wilhjelm i Saint-Paul de Vence 41 Flor, 1937, s. 8. 18. maj 1930 til J.F. Willumsen, Wil- 42 Nielsen-Bergqvist, 2018, s. 60-61. lumsens Arkiv. 43 Nielsen-Bergqvist, 2018, s. 46, 49; Leh- 9 Lübbren, 2001. mann, 2018, 69. 10 Flor, 1937, s. 5. 44 Flor, 1937, s. 9. 11 Flor, 1937, s. 6. 45 F.eks. Weilbachs Arkiv. 12 Diverse scrapbøger og udklip i privateje 46 Nielsen-Bergqvist, 2018, s. 52-56. samt materiale hidrørende Johannes Wil- 47 Kjølsen, 1979, s. 141. hjelm i Det Kgl. Bibliotek – Danmarks 48 Johannes Wilhjelm fra Rom 20. april 1896 Kunstbibliotek. til Bernt Grønvold. Håndskriftsamlingen. 13 Tak til Helge Danneskiold-Samsøe, Øl- 49 Finn, 1928. lingsøe, for at gøre mig opmærksom på 50 Finn, 1928. dette forhold. Også tak til UNESCO site 51 Kjølsen, 1979, s. 144. manager Jesper Munk Andersen, Muse- 52 Pastel, 1919. um Nordsjælland, for at bekræfte oplys- 53 Christensen, 1928. ningerne med folketællinger. 54 Haagen, 1930. 14 Kjølsen, 1979, s. 143. 55 Christensen, 1928. 15 Broby-Johansen, 1981, s. 17. 56 Lübbren, 2001. 16 Weilbachs Arkiv; Fabienke, 2018, s. 34-36. 57 Jf. note 12. 17 Foss, 1949, s. 25-26. 58 Schultz, 1938. 18 Wilhjelm, 1917. 59 Foraarsudstillingen 1909, kat. 547 og 548. 19 -r., 1928. 60 Nielsen-Bergqvist, 2018, s. 56-59. 20 Wilhjelm, 1917. 61 Finn, 1928. 21 Oelsner, 2018. 62 Foraarsudstillingen 1928, kat. 608. 22 Om Brandes generelt, se Hertel. 63 Busk Laursen og Thestrup Andersen, 23 Oelsner, 2008. 1986. 24 Weilbachs Arkiv. 64 F.eks. Vagabonden, 1936. 25 Nørgaard Larsen, 2004. 65 Tak til Naturstyrelsen Thy for at være 66 mig behjælpelig med en identifikation af motivet. Udtrykket ’de blå bjerge’ er bl.a. anvendt af forfatteren og digteren Jens August Schade (1903-1978) i dennes Danmarksrejse, s. 93. (København, 1970). Tak til Rita Rendow fra Lokalhistorisk Ar- kiv i Fjerritslev for at gøre mig opmærk som på dette. 66 Lübbren, 2001. 67 Houmark, 1930. 68 Kjølsen, 1970, s. 145. 69 Lehmann, 2018. 70 F.eks. Bøgh Jensen, 2005; Gether, 2014. 71 Kjølsen, 1979, s. 146; Lehmann, 2018, s. 70. 72 Kjølsen, 1979, s. 146-148. 73 Lehmann, 2018, s. 80. 74 Bøgh Jensen, 2016. 75 Bøgh Jensen, 2015. 76 Lehmann, 2018. 77 L., Chr. H., 1916; Lehmann, s. 75. 78 Lehmann, 2018, s. 78-79. 79 Kjølsen, 1979, s. 154-155. 80 Breve fra Wilhjelm til Willumsen i Wil- lumsens Arkiv; breve fra Willumsen til Wilhjelm i privateje. 81 Kjølsen, 1979, s. 154. 82 Willumsens Arkiv, hhv. 30. december 1938 og 9. januar 1939. 83 Se f.eks. Hedin, 2006. 84 Cel., 1938. 85 Weilbachs Arkiv. 86 Finn, 1928; Houmark, 1930; Flor, 1937, s. 19. 87 Flor, 1937, s. 19-20. 88 Flor, 1937, s. 6-7.

67