Mellem Tradition Og Fornyelse. Om Maleren Johannes Wilhjelms Liv Og Kunst
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
LOLLAND-FALSTERSLOLLAND-FALSTERS HISTORISKEHISTORISKE SAMFUNDSAMFUND L ND OL U L F A N M D A S - F A E L K S S T I E R R O T H S I Årbog 20192018 – 107.106. årgang Redaktør: Jan Bodholdt Tryk: dkPRINT, 4970 Rødby © 2019 Lolland-Falsters Historiske Samfund ISBN 978-87-91059-19-3 Indholdsfortegnelse Jan Bodholdt Bjørn Westerbeek Dahl Forord .............................................. 4 J. L. Ridters avistegninger fra Lolland-Falster .......................... 98 Ole Edvard Mogensen Da Gedserbanen blev fjernstyret ..... 6 Tove Niclasen Rasmus Hansen Reravius ................ 120 Anders Rasmussen Kirkehøj - En enestående jættestue Henrik Gade Jensen fra Lolland ....................................... 24 Præstegården i Gloslunde. 1. del: en præstehistorie ............................. 131 Signe F. Mogensen Den ukendte landsby ....................... 37 Bente Stokholm Thomsen Præstegården i Gloslunde. 2. del: Tine Nielsen Fabienke en bygningshistorie ......................... 145 Mellem tradition og fornyelse. Om maleren Johannes Wilhjelms liv og kunst .................... 46 Christian Frederiksen Da Nykøbing F. ”fik en bjørn på”. Historien om Bjørnebrønden på Torvet ......................................... 68 Forord Velkommen til vores årbog 2019, hvor vi ne F. Mogensen om de fund, der er blevet bringer 9 artikler, der kort præsenteres ne- gjort ved en udgravning lige udenfor Ny- denfor. købing F. Fra 1000-årene til 1200-årene har her ligget en landsby, som så blev forladt. I år er det netop 60 år siden DSB etablerede På baggrund af en gennemgang af fundene den første fjernstyringscentral i Nykøbing vurderer forfatteren, hvordan livet har været F, hvorfor vi bringer artiklen Da Gedser- i landsbyen, og hvorfor den blev opgivet. banen blev fjernstyret af Ole Edvard Mo- gensen. Når det var strækningen Nykøbing Maleren Johannes Wilhjelm voksede op på F. – Gedser, der fik det tiptop moderne ud- herregården Øllingsøe på Lolland, og hans styr, skyldes det, at der var en omfattende baggrund på landet fik stor betydning for international trafik på Gedserbanen, og hans arbejde. Tine Nielsen Fabienke foku- fra Gedser var der jernbanefærger både til serer i artiklen Mellem tradition og fornyel- Groβenbrode og Warnemünde. I artiklen se. Om maleren Johannes Wilhjelms liv og beskriver forfatteren, hvorledes togdriften kunst især på hans skildringer af mennesket blev afviklet, før og efter strækningen blev i samklang med naturen gennem udvalgte fjernstyret. malerier med motiver fra Lolland, Jylland, Italien og Sydfrankrig. Anders Rasmussen fortæller om udgrav- ningshistorien bag jættestuen Kirkehøj, der Bjørnebrønden i Nykøbing F. havde ikke med sine to jættestuekamre repræsenterer nogen let fødsel, og der var mange pro- den hidtil eneste kendte dobbeltjættestue blemer, der skulle ryddes af vejen, før den fundet på Lolland-Falster. Kirkehøj er også kunne afsløres i sommeren 1939. I artiklen speciel, fordi den i modsætning til mange Da Nykøbing F. ”fik en bjørn på” fortæller andre kendte dobbeltjættestuer er opført Christian Frederiksen bl.a. om overvejel- over to omgange. Ved gennemgangen af serne om placeringen, de økonomiske ud- skeletmaterialet har man kunnet identifice- fordringer samt uoverensstemmelser mel- re en række sygelige forandringer og ska- lem borgmesteren, billedhuggeren Mogens der på knogler og tænder, som fortæller om Bøggild og arkitekten Kaare Klint. de lidelser og småskavanker, der plagede de gravlagte. Bjørn Westerbeek Dahl har begået artiklen J. L. Ridters avistegninger fra Lolland-Fal- I artiklen Den ukendte landsby beretter Sig- ster. Ridter var avistegner på avisen Aften- 4 posten, og efter et besøg på Lolland-Falster I forordet til årbogen fra 2018 opfordrede i 1911 tegnede han en række billeder af jeg læserne til at komme med ros og kri- bygninger fra området, som avisen så satte tik, og det er der heldigvis nogen, der har tekst til. Artiklerne havde til formål at høj- gjort. Derfor fortsætter vi med at lave per- ne arkitekturstandarden i Danmark og er son- og stedregister, men på en ny måde. derfor i sig selv interessante, men for den For at udarbejdelsen af registret ikke skal nutidige læser er det nok lige så interessant blive hastværk med fare for fejl i den korte at gå på jagt efter ”nu-billederne” til Rid- korrektionsperiode, har vi besluttet at brin- ter-artiklen. ge registeret på vores hjemmeside. Registe- ret for årbog 2018 kan allerede læses der, Rasmus Reravius var en lollandsk præst, og register for denne årbog vil kunne findes oversætter og salmedigter fra sidste halvdel på hjemmesiden fra medio januar 2020. Jeg af 1500-tallet. Han var født på Lolland og håber, at nærværende årbogs artikler også var sognepræst her i to omgange. Han var vil give anledning til input fra vores læsere. en flittig skribent og oversætter fra tysk og Rigtig god læselyst. latin til dansk og var dermed vigtig for ud- bredelsen af kendskabet til reformationens tanker. Han høstede stor anerkendelse for dette arbejde, men han havde det svært med Jan Bodholdt sine sognebørn. Tove Niclasen beretter om Redaktør Reravius’ spændende liv i artiklen Rasmus [email protected] Hansen Reravius. I to artikler får vi indblik i Gloslunde præ- stegårds historie. I den første gennemgår Henrik Gade Jensen de præster, der har boet i præstegården siden begyndelsen af 1700-tallet. Han redegør for deres virke, husstande og sognebørn samt de teologiske strømninger i tiden. I den anden artikel beretter Bente Stokholm Thomsen, der er født i præstegården, om præstegårdens bygningshistorie ved bl.a. at gennemgå brandtaksationer og præste- gårdssyn. I årbogen fra sidste år nævnte Ole Munks- gaard i sin artikel om handel og søfart på Lolland-Falster, at hans artikelserie ville blive bragt op til 1660, og det bliver den også, men først i vores årbog 2020. Artik- len er skrevet, men stofmængden i dette års årbog har desværre gjort en udsættelse nød- vendig. 5 Da Gedserbanen blev fjernstyret Af Ole Edvard Mogensen 1886. Efter afslutningen af 2. verdenskrig, Mekaniske sikringsanlæg med trådtræk som medførte en deling af Tyskland, fik og armsignaler findes i dag kun på mu- denne overfart mindre betydning. Det gjor- seum. Stationsbestyreren, som i fuld de den, fordi Warnemünde var beliggende i uniform kom ud på perronen og gav det daværende DDR, Deutsche Demokra- afgang til togene med afgangsstokken, tische Republik, også kaldet Østtyskland. er også for længst gået over i historien. Denne del af Tyskland var besat af Sovjet- Går vi 60 år tilbage, var den slags alt unionen. Såvel samhandel som samtrafik sammen en del af dagligdagen på de med Østtyskland var i starten meget be- fleste stationer landet over. Men ikke på grænset og kom kun langsomt i gang. Det Gedserbanen. Her havde Statsbanerne hele var besværliggjort af, at Danmark ikke nemlig i 1959 indført fjernstyring. anerkendte DDR som selvstændig stat. At det lige netop var Gedserbanen, som fik den absolut mest moderne teknik, var ikke tilfældigt. Gedserbanen var en af landets mest travle banestrækninger. Det var den, fordi netop denne bane- strækning dengang var forbindelsen til det sydlige udland. I artiklen beskriver forfatteren, hvorle- des togdriften blev afviklet, før og efter Gedserbanen blev fjernstyret. Da sommerkøreplanen trådte i kraft i 1954, For 60 år siden var Gedserbanen en af lan- indsatte de tyske statsbaner, Deutsche Bun- dets travleste banestrækninger. Det var den, desbahn, DB, et helt nyt tog af typen VT fordi netop denne banestrækning var den 12.5 i København-Express. Toget kørte fra korteste forbindelse mellem hovedstaden Hamburg om morgenen, var i København samt Sjælland og det sydlige udland. Både over middag og returnerede til Hamburg til Vesteuropa og til Østeuropa. Dengang sidst på eftermiddagen. I København blev var der en omfattende international trafik på toget videreført til Frihavnsstationen, hvor Gedserbanen. Fra Gedser var der jernbane- der var forbindelse til Malmøfærgen. To- færger både til Groβenbrode og Warnemün- get ses her i Gedser. I baggrunden ses M/F de. Forbindelsen Gedser-Warnemünde hav- Dronning Ingrid. Billedet er fra den 27. de eksisteret, siden Gedserbanen åbnede i maj 1954. James Steffensen/Arkiv DMJK 6 Anderledes så det ud med samhandel og Sejladsen Gedser-Groβenbrode blev på- samtrafik med Vesttyskland. Takket være begyndt den 15. juli 1951.6 Tanken var, Marshallhjælpen fik Danmark mulighed at den nye færgerute skulle aflaste Store- for import af foderstoffer, metaller og tek- bæltsoverfarten.7 I den første tid blev der nologi. Marshallhjælpen var et amerikansk kun sejlet med biler med rejsende og gods. hjælpeprogram, som blev sat i værk efter Der var en tur hver vej om dagen. Sejladsen afslutningen på 2. verdenskrig til støtte skete med dampfærgen ”D/F Danmark”.8 for genopbygningen af Europa. Deutsches Overfartstiden på den nye færgerute var tre Wirtshaftswunder, der er betegnelsen for timer og tyve minutter. Der var forbindelse den hurtige vesttyske genopbygning med til og fra tog på begge sider, men der blev tilhørende økonomiske opsving i efter- ikke overført jernbanevogne. Sporforbin- krigstiden, spillede også ind. Varer af alle delsen til jernbanefærgelejet i Groβenbrode slags kom i en lind strøm til Danmark. Den- blev først færdig 1. oktober 1951. Allere- gang kom de i stort omfang med jernbanen. de i overfartens første år (indtil 31. marts Det skete via Padborg og Storebælt, hvor 1952) blev der overført 37.000 rejsende, kapaciteten hurtigt var fuldt udnyttet. 1203 godsvogne og 9191 motorkøretøjer.9 Udlængslen var stor. Under krigen var tu- Biltrafikkens udvikling i almindelighed risttrafikken gået helt i stå. Der var nu stor medførte en nærmest eksplosiv vækst i længsel efter at se andre himmelstrøg. Da antallet af overførte motorkøretøjer. Fra grænserne atter lod sig passere, kom der et regnskabsåret 1951/52 til 1952/53 var der stort pres på alle trafikmidler. Det betød, at en stigning på ikke mindre end 201,4%¹0. der var et stort behov for en trafikforbin- Det kneb med pladsen på vogndækket, da delse mellem Danmark og Vesttyskland. der her skulle findes plads til både biler og Fugleflugtslinjen¹ var påbegyndt i 1941, jernbanevogne. Antallet af overførte gods- men som landet lå efter befrielsen, var en vogne var steget med 26,6%.