Mellem Tradition Og Fornyelse. Om Maleren Johannes Wilhjelms Liv Og Kunst

LOLLAND-FALSTERSLOLLAND-FALSTERS HISTORISKEHISTORISKE SAMFUNDSAMFUND

L ND OL U L F A N M

D A

S -

S S

T I

O T H S I

Jan Bodholdt Bjørn Westerbeek Dahl Forord...... 4 J. L. Ridters avistegninger fra Lolland-Falster...... 98 Ole Edvard Mogensen Da Gedserbanen blev fjernstyret...... 6 Tove Niclasen Rasmus Hansen Reravius...... 120 Anders Rasmussen Kirkehøj - En enestående jættestue Henrik Gade Jensen fra Lolland...... 24 Præstegården i Gloslunde. 1. del: en præstehistorie...... 131 Signe F. Mogensen Den ukendte landsby...... 37 Bente Stokholm Thomsen Præstegården i Gloslunde. 2. del: Tine Nielsen Fabienke en bygningshistorie...... 145 Mellem tradition og fornyelse. Om maleren Johannes Wilhjelms liv og kunst...... 46

Christian Frederiksen Da Nykøbing F. ”fik en bjørn på”. Historien om Bjørnebrønden på Torvet...... 68 Forord

Velkommen til vores årbog 2019, hvor vi ne F. Mogensen om de fund, der er blevet bringer 9 artikler, der kort præsenteres ne- gjort ved en udgravning lige udenfor Ny- denfor. købing F. Fra 1000-årene til 1200-årene har her ligget en landsby, som så blev forladt. I år er det netop 60 år siden DSB etablerede På baggrund af en gennemgang af fundene den første fjernstyringscentral i Nykøbing vurderer forfatteren, hvordan livet har været F, hvorfor vi bringer artiklen Da Gedser- i landsbyen, og hvorfor den blev opgivet. banen blev fjernstyret af Ole Edvard Mo- gensen. Når det var strækningen Nykøbing Maleren Johannes Wilhjelm voksede op på F. – Gedser, der fik det tiptop moderne ud- herregården Øllingsøe på Lolland, og hans styr, skyldes det, at der var en omfattende baggrund på landet fik stor betydning for international trafik på Gedserbanen, og hans arbejde. Tine Nielsen Fabienke foku- fra Gedser var der jernbanefærger både til serer i artiklen Mellem tradition og fornyel- Groβenbrode og Warnemünde. I artiklen se. Om maleren Johannes Wilhjelms liv og beskriver forfatteren, hvorledes togdriften kunst især på hans skildringer af mennesket blev afviklet, før og efter strækningen blev i samklang med naturen gennem udvalgte fjernstyret. malerier med motiver fra Lolland, Jylland, Italien og Sydfrankrig. Anders Rasmussen fortæller om udgrav- ningshistorien bag jættestuen Kirkehøj, der Bjørnebrønden i Nykøbing F. havde ikke med sine to jættestuekamre repræsenterer nogen let fødsel, og der var mange pro- den hidtil eneste kendte dobbeltjættestue blemer, der skulle ryddes af vejen, før den fundet på Lolland-Falster. Kirkehøj er også kunne afsløres i sommeren 1939. I artiklen speciel, fordi den i modsætning til mange Da Nykøbing F. ”fik en bjørn på” fortæller andre kendte dobbeltjættestuer er opført Christian Frederiksen bl.a. om overvejel- over to omgange. Ved gennemgangen af serne om placeringen, de økonomiske ud- skeletmaterialet har man kunnet identifice- fordringer samt uoverensstemmelser mel- re en række sygelige forandringer og ska- lem borgmesteren, billedhuggeren Mogens der på knogler og tænder, som fortæller om Bøggild og arkitekten Kaare Klint. de lidelser og småskavanker, der plagede de gravlagte. Bjørn Westerbeek Dahl har begået artiklen J. L. Ridters avistegninger fra Lolland-Fal- I artiklen Den ukendte landsby beretter Sig- ster. Ridter var avistegner på avisen Aften-

4 posten, og efter et besøg på Lolland-Falster I forordet til årbogen fra 2018 opfordrede i 1911 tegnede han en række billeder af jeg læserne til at komme med ros og kri- bygninger fra området, som avisen så satte tik, og det er der heldigvis nogen, der har tekst til. Artiklerne havde til formål at høj- gjort. Derfor fortsætter vi med at lave per- ne arkitekturstandarden i Danmark og er son- og stedregister, men på en ny måde. derfor i sig selv interessante, men for den For at udarbejdelsen af registret ikke skal nutidige læser er det nok lige så interessant blive hastværk med fare for fejl i den korte at gå på jagt efter ”nu-billederne” til Rid- korrektionsperiode, har vi besluttet at brin- ter-artiklen. ge registeret på vores hjemmeside. Registe- ret for årbog 2018 kan allerede læses der, Rasmus Reravius var en lollandsk præst, og register for denne årbog vil kunne findes oversætter og salmedigter fra sidste halvdel på hjemmesiden fra medio januar 2020. Jeg af 1500-tallet. Han var født på Lolland og håber, at nærværende årbogs artikler også var sognepræst her i to omgange. Han var vil give anledning til input fra vores læsere. en flittig skribent og oversætter fra tysk og Rigtig god læselyst. latin til dansk og var dermed vigtig for ud- bredelsen af kendskabet til reformationens tanker. Han høstede stor anerkendelse for dette arbejde, men han havde det svært med Jan Bodholdt sine sognebørn. Tove Niclasen beretter om Redaktør Reravius’ spændende liv i artiklen Rasmus [email protected] Hansen Reravius.

I to artikler får vi indblik i Gloslunde præ- stegårds historie. I den første gennemgår Henrik Gade Jensen de præster, der har boet i præstegården siden begyndelsen af 1700-tallet. Han redegør for deres virke, husstande og sognebørn samt de teologiske strømninger i tiden.

I den anden artikel beretter Bente Stokholm Thomsen, der er født i præstegården, om præstegårdens bygningshistorie ved bl.a. at gennemgå brandtaksationer og præste- gårdssyn.

I årbogen fra sidste år nævnte Ole Munks- gaard i sin artikel om handel og søfart på Lolland-Falster, at hans artikelserie ville blive bragt op til 1660, og det bliver den også, men først i vores årbog 2020. Artik- len er skrevet, men stofmængden i dette års årbog har desværre gjort en udsættelse nød- vendig.

5 Da Gedserbanen blev fjernstyret

Af Ole Edvard Mogensen

1886. Efter afslutningen af 2. verdenskrig, Mekaniske sikringsanlæg med trådtræk som medførte en deling af Tyskland, fik og armsignaler findes i dag kun på mu- denne overfart mindre betydning. Det gjor- seum. Stationsbestyreren, som i fuld de den, fordi Warnemünde var beliggende i uniform kom ud på perronen og gav det daværende DDR, Deutsche Demokra- afgang til togene med afgangsstokken, tische Republik, også kaldet Østtyskland. er også for længst gået over i historien. Denne del af Tyskland var besat af Sovjet- Går vi 60 år tilbage, var den slags alt unionen. Såvel samhandel som samtrafik sammen en del af dagligdagen på de med Østtyskland var i starten meget be- fleste stationer landet over. Men ikke på grænset og kom kun langsomt i gang. Det Gedserbanen. Her havde Statsbanerne hele var besværliggjort af, at Danmark ikke nemlig i 1959 indført fjernstyring. anerkendte DDR som selvstændig stat.

At det lige netop var Gedserbanen, som fik den absolut mest moderne teknik, var ikke tilfældigt. Gedserbanen var en af landets mest travle banestrækninger. Det var den, fordi netop denne bane- strækning dengang var forbindelsen til det sydlige udland.

I artiklen beskriver forfatteren, hvorledes togdriften blev afviklet, før og efter Gedserbanen blev fjernstyret. Da sommerkøreplanen trådte i kraft i 1954, For 60 år siden var Gedserbanen en af lan- indsatte de tyske statsbaner, Deutsche Bun- dets travleste banestrækninger. Det var den, desbahn, DB, et helt nyt tog af typen VT fordi netop denne banestrækning var den 12.5 i København-Express. Toget kørte fra korteste forbindelse mellem hovedstaden Hamburg om morgenen, var i København samt Sjælland og det sydlige udland. Både over middag og returnerede til Hamburg til Vesteuropa og til Østeuropa. Dengang sidst på eftermiddagen. I København blev var der en omfattende international trafik på toget videreført til Frihavnsstationen, hvor Gedserbanen. Fra Gedser var der jernbane- der var forbindelse til Malmøfærgen. To- færger både til Groβenbrode og Warnemün- get ses her i Gedser. I baggrunden ses M/F de. Forbindelsen Gedser-Warnemünde hav- Dronning Ingrid. Billedet er fra den 27. de eksisteret, siden Gedserbanen åbnede i maj 1954. James Steffensen/Arkiv DMJK 6 Anderledes så det ud med samhandel og Sejladsen Gedser-Groβenbrode blev på- samtrafik med Vesttyskland. Takket være begyndt den 15. juli 1951.6 Tanken var, Marshallhjælpen fik Danmark mulighed at den nye færgerute skulle aflaste Store- for import af foderstoffer, metaller og tek- bæltsoverfarten.7 I den første tid blev der nologi. Marshallhjælpen var et amerikansk kun sejlet med biler med rejsende og gods. hjælpeprogram, som blev sat i værk efter Der var en tur hver vej om dagen. Sejladsen afslutningen på 2. verdenskrig til støtte skete med dampfærgen ”D/F Danmark”.8 for genopbygningen af Europa. Deutsches Overfartstiden på den nye færgerute var tre Wirtshaftswunder, der er betegnelsen for timer og tyve minutter. Der var forbindelse den hurtige vesttyske genopbygning med til og fra tog på begge sider, men der blev tilhørende økonomiske opsving i efter- ikke overført jernbanevogne. Sporforbin- krigstiden, spillede også ind. Varer af alle delsen til jernbanefærgelejet i Groβenbrode slags kom i en lind strøm til Danmark. Den- blev først færdig 1. oktober 1951. Allere- gang kom de i stort omfang med jernbanen. de i overfartens første år (indtil 31. marts Det skete via Padborg og Storebælt, hvor 1952) blev der overført 37.000 rejsende, kapaciteten hurtigt var fuldt udnyttet. 1203 godsvogne og 9191 motorkøretøjer.9

Udlængslen var stor. Under krigen var tu- Biltrafikkens udvikling i almindelighed risttrafikken gået helt i stå. Der var nu stor medførte en nærmest eksplosiv vækst i længsel efter at se andre himmelstrøg. Da antallet af overførte motorkøretøjer. Fra grænserne atter lod sig passere, kom der et regnskabsåret 1951/52 til 1952/53 var der stort pres på alle trafikmidler. Det betød, at en stigning på ikke mindre end 201,4%¹0. der var et stort behov for en trafikforbin- Det kneb med pladsen på vogndækket, da delse mellem Danmark og Vesttyskland. der her skulle findes plads til både biler og Fugleflugtslinjen¹ var påbegyndt i 1941, jernbanevogne. Antallet af overførte gods- men som landet lå efter befrielsen, var en vogne var steget med 26,6%. færdiggørelse noget, som havde lange udsigter.² Der var derfor trængsel på Store- Fra sommerkøreplanen den 17. maj 1953 bæltsfærgerne. blev den nybyggede tyske færge ”F/S Deutschland” indsat.¹¹ Den havde tre jern- Dampfærgen ”Danmark”, som sejlede på banespor på dækket og kunne klare over- overfarten Gedser-Warnemünde, havde farten på to timer og 45 minutter.¹² Nu ikke meget at sejle med. Med én tur frem blev det første internationale tog overført og tilbage i døgnet var den langt fra fuldt med færgen. Det var Italien-Skandinavien udnyttet. Det gav både færge og overfart Express. Desuden var der to internationale en dårlig driftsøkonomi.³ DSB overvejede forbindelser mere i hver retning. Men her derfor, om det var muligt at sejle til Vest- måtte de rejsende skifte ved færgen. I de tyskland med denne færge.4 Overvejelserne tre sommermåneder i 1953 blev der over- blev forelagt Tyske Forbundsbaner, som ført 188.925 rejsende, 1786 person-, post- hurtigt kunne se det rigtige i idéen. De er- og rejsegodsvogne, 1860 godsvogne og klærede sig parat til i den tidligere marine- 21.342 motorkøretøjer.¹³ havn i Groβenbrode at bygge et færgeleje. Og ikke nok med det, man ville også etab- Fra sommerkøreplanen den 23. maj 1954 lere en sporforbindelse til jernbanelinjen blev også færgen ”M/F Dronning Ingrid”¹3 Lübeck-Hamburg.5 indsat på overfarten. Nu kom der endnu

7 Den danske færge M/F Kong Frederik IX. Færgen sejlede sin første tur med passagerer på overfarten Gedser-Groβenbrode den 21. december 1954. Her ses færgen i Groβenbrode. Sjöhistoriska Museet.

flere internationale tog via Gedser-Groβen- I 1959 blev der på overfarten sejlet 10 ture brode. De havde tidligere kørt via Storebælt i hver retning pr. døgn. De tre store færger og Fredericia til Tyskland. ”M/F Kong Frederik IX”, ”F/S Deutsch- land”, og ”F/S Theodor Heuss” sejlede hver I december 1954 blev ”M/F Dronning In- tre dobbeltture og færgen ”D/F Danmark” grid” afløst af den nybyggede danske færge sejlede én dobbelttur.¹7 På overfarten Ged- ”M/F Kong Frederik IX”. Den havde DSB ser-Warnemünde var der én færgetur hver bestilt hos Helsingør Værft i 1952, da man vej med Østersø-Express samt efter behov så, hvorledes trafikken udviklede sig. Den en godsfærgetur.¹8 nye færge var dengang DSB’s største færge og også den med det kraftigste maskinan- Togtrafikken på Gedserbanen læg.¹5 I efteråret 1946 var overfarten Gedser-War- nemünde stadig ikke kommet i gang igen I november 1957 blev endnu en tysk færge efter befrielsen, og på Gedserbanen var der indsat på overfarten. Det var den nybyg- kun nogle få lokale tog.¹9 Det var person- gede ”F/S Theodor Heuss”.¹6 Denne færge tog, der standsede ved alle stationer, samt havde to dæk. Nu blev der bedre plads til blandede tog, der også medførte godsvog- jernbanevogne, busser og lastbiler på vogn- ne. Datidens tog var omkring 40 minutter dækket, da personbilerne kunne benytte det om turen mellem Nykøbing F. og Gedser.²0 øverste dæk. Sejladsen blev først genoptaget i sommeren

8 Væggerløse Station. Til venstre for stationsbygningen ses signalhuset. Danmarks Jernbane- museum.

1947²¹, og kørslen med internationale tog ni tog i hver retning på hverdage. De stand- blev først genoptaget i 1949. Men der var sede alle i Væggerløse, Marrebæk, Fiske- meget få rejsende. bæk samt, hvis der var rejsende at afsætte eller optage, ved trinbrættet i Gedesby. På Til gengæld betød samfærdslen med Vest- lørdage var der tog, som kørte lidt over tyskland over Groβenbrode, at trafikken middag. Dengang gik folk på arbejde og på Gedserbanen i 1950’erne udviklede børnene i skole lørdag formiddag. Udrej- sig hastigt. I 1959 var trafikken vokset til setrafikken til weekenden begyndte derfor seks internationale tog i hver retning i døg- lørdag først på eftermiddagen. Der var også net.²² De havde farvestrålende navne som hver dag tre godstog i hver retning.²4 Alt i bl.a. Alpen-Express og Skandinavien-Pa- alt var der tog af alle slags, og det døgnet ris-Express. Der var gennemgående vogne rundt. Endelig var der under roekampagnen til fjerne og eksotiske destinationer som i efteråret mange særtog²5 med sukkerroer Paris, Roma, Wien og Hoek van Holland. til fabrikken i Nykøbing F.. I sommerferieperioden var der ekstra tog, og til højtiderne kørte flere eksprestog i to Gedserbanen som den var afdelinger. Indtil der blev etableret fjernstyring af Standsende persontog mellem Nykøbing F. Gedserbanen, fungerede trafikstyringen på og Gedser var der også.²³ Ikke mindre end banestrækningen Nykøbing F.-Gedser, som

9 den havde gjort siden århundredskiftet. Ba- Så kunne der ikke krydses på stationen. nen var enkeltsporet og togene måtte derfor Men der skulle stadig være personale til at møde hinanden, krydse26 som det hedder rulle bommene ned. Denne løsning redu- i fagsproget, på stationerne Fiskebæk og cerede omkostningerne. Men der var den Væggerløse. De to landstationer var beman- hage ved det, at der var færre muligheder det med sikkerhedsuddannet personale. Det ved køreplanlægning og disponering under var en dyr løsning. De ofte små indtægter uregelmæssigheder. Strækningens kapaci- fra gods- og passagerbefordringen kunne tet blev begrænset. ikke dække omkostningerne på stationen. DSB havde forsøgt sig med en lang række Hvordan den daglige trafikafvikling fore- krumspring for at spare på lønomkostnin- gik i 1956, er i det efterfølgende belyst med gerne til personalet på stationerne. En stati- Væggerløse Station som eksempel. on kunne nedsættes til betjent holdested.27

Marrebæk Station i 1955. Her skulle stationspasseren rulle bomme ned og stille signal. Arm- signalet ses i billedets øverste højre hjørne. Det Kongelige Bibliotek.

10 Togfølgestation var armsignaler. Ved hjælp af disse var det Væggerløse Station var togfølgestation.28 muligt for begge køreretninger at foretage Det vil sige, at stationen deltog i ledelsen signalgivning for gennemkørsel til spor 2, af togfølgen, og den skulle derfor opfylde samt signalgivning for indkørsel til spore- følgende betingelser: ne 1 og 2. Signal til afgang blev givet af • Være dækket af hovedsignaler29 stationsbestyreren med afgangsstokken34, • Være forsynet med telefon populært kaldet spejlægget. • Deltage i togenes af- og tilbagemel- ding30 Sikringsanlægget blev betjent fra et cen- • Have en for togekspeditionen an- tralapparat.35 Det var placeret i et signalhus svarlig stationsbestyrer.³¹ beliggende ved siden af stationsbygningen. Fra centralapparatet kunne signaler betje- Det mekaniske sikringsanlæg nes og sporskifter omstilles og aflåses. Cen- Omfanget af signaler tilhørende det meka- tralapparatet sørgede for stationens central- niske sikringsanlæg³² var til at overskue. sikring.³6 Det vil sige, at sporskifterne og Der var for hver køreretning et indkørsels- signalerne er i indbyrdes afhængighed, så signal med gennemkørselsangivelse samt der ikke kan stilles signal for indkørsel tilhørende fremskudt signal.³³ Det frem- eller gennemkørsel, uden at sporskifterne skudte signal skulle sikre, at lokomotivfø- står rigtigt og er låst, samt at der, når sig- reren kunne nå at bremse toget, hvis ind- nal vises, ikke kan omstilles sporskifter. kørselssignalet viste ”stop”. Alle signaler Signalerne er også i indbyrdes afhængig-

Fiskebæk Station. Til venstre for stationsbygningen ses signalhuset. I forgrunden ses tråd- træk, der forbandt håndtagene i signalhuset med signaler og sporskifter. Danmarks Jernba- nemuseum. (Billedet er beskåret øverst).

11 hed af hinanden, så der ikke på samme tid dengang: ”den ansvarlige ledelse af tog- kan gives signal for tog ad flere togveje,³7 ekspeditionen og de i forbindelse hermed hvis samtidige brug medfører fare. Altså stående forretninger”. Stationsbestyrelsen kan der ikke i Væggerløse stilles signal for blev varetaget af ”den fungerende stations- indkørsel til de samme spor for begge sider bestyrer”, i daglig tale ofte kaldet ”den fun- samtidigt. Centralapparatet har en række gerende”. Den fungerende stationsbestyrer store håndtag. Hvert håndtag har en tråd- var den, som på et givet tidspunkt havde skive, hvorpå trådtrækket til signalet eller vagten som stationsbestyrer. Det kunne sporskiftet sidder. Ved hjælpe af trådtræk være stationsmesteren, som var den daglige betjenes signaler, og sporskifter kan omstil- leder af stationen. Men da han ikke kunne les og aflåses. være der altid, så var der på stationen også stationeret to trafikekspedienter, som også fungerede som stationsbestyrere.

Telegramjournal Telegramjournalen³9 er en bog (journal), hvori alle modtagne og afsendte telegrammer (meldinger) skal indføres. Det er især meldinger om forhold af sikkerhedsmæs- sig betydning, men kan også være andre meldinger, f.eks. vognmeldinger, som var meldinger om, at et givet godstog bragte godsvogne, som skulle til Væggerløse. Sta- tionsbestyrerne skulle også ved deres tilog fratræden notere dette i telegramjournalen, med underskrift. I den forbindelse blev også sikkerhedsmæssige forhold overleve- ret skriftligt fra den ene vagt til den næste. Centralapparat for mekanisk sikringsanlæg af fabrikat Siemens & Halske nyere type. Af- og tilbagemelding Det var denne type, der var i Væggerløse Togenes kørsel mellem Væggerløse Station og Fiskebæk. Ole Edvard Mogensen. og nabostationerne blev sikret ved at bruge af- og tilbagemelding. Det betyder, at Eftersyn af, om sporet var frit for et ventet stationsbestyreren i Væggerløse pr. telefon tog, skulle ske direkte ved sporene. Der var ved hjælp af meldinger skal sikre sig, at tog ingen tekniske hjælpemidler, som kunne mellem Væggerløse Station og nabostati- overvåge, om sporet var frit. Stationsbesty- onen ikke kommer imod hinanden på den reren måtte ud og kigge efter, hver gang der enkeltsporede strækning eller følger for tæt kom tog. Han skulle også ud på perronen efter hinanden. Togene skal køre med sta- for at betjene bomdrevet, hver gang bom- tionsafstand, altså må der kun være et tog mene ved overkørslen for Hasseløvej skulle ad gangen på hvert af banestykkerne mel- rulles ned og op. lem Nykøbing F. og Væggerløse og mellem Væggerløse og Fiskebæk. Stationsbestyrelsen Stationsbestyrelsen³8 var, som det hed Afmeldingen sker, ved at togfølgestationen

12 telefonisk meddeler næste togfølgestation, skiftet bliver låst, så de ikke kan bevæges. at toget afsendes. Hvis der intet er til hinder Fra centralapparatet kunne det også sikres, herfor, kvitterer modtagelsesstationen tele- at sporskifterne til læssesporet var rigtigt fonisk for meldingen. stillet og aflåst. Når alt således var klart til togets komme, kunne stationsbestyreren Tilbagemeldingen af et ankommet tog skal foretage signalgivning for indkørsel. Det foretages, straks efter at stationen har over- skete ved at sætte indkørselssignalet på bevist sig om, at togets slutsignaler40 er til ”Kør”. Da indkørselstogvejen var til spor stede, og at indkørselssignalet er sat tilbage 2 og dermed med en indkørselshastighed i normalstilling; det vil sige at signalet viser på 100 km/t46, kunne det fremskudte signal ”stop”. Når man ved direkte tilsyn skulle se bringes til at vise: ”Hovedsignalet viser kør efter, at slutsignalerne var med, var det for eller kør igennem”. at sikre sig, at hele toget var med. ”Almin- deligt slutsignal”41 var dengang placeret på vognsiden og kunne altså også ses fra forsiden. Om natten viste de rødt blinklys bagud, og hvidt blinklys fremad.

Alle af- og tilbagemeldinger samt togenes ankomst- og afgangstider for Væggerløse Station skal stationsbestyreren notere i en såkaldt togjournal.42

Togekspeditionen Om morgenen skulle stationsbestyreren i Væggerløse afvikle en krydsning mellem tog 103 og tog 132.43 Tog 132 fra Gedser med afgang fra Gedser kl. 5.58 blev af- Signalet viser ”Kør igennem”. Stod begge meldt fra Fiskebæk Station, umiddelbart signalarme vandret, betød det ”Stop”. Var inden toget afgik fra Fiskebæk kl. 6.11. Så kun den øverste arm hejst, betød det ”Kør” skulle stationsbestyreren først foretage tog- – ind på stationen. Ole Edvard Mogensen. vejseftersyn,44 det vil sige sikre sig, at den for toget bestemte togvej, i dette tilfælde fra Fiskebæk til spor 2, var fri og sporskifterne Når tog 132 var ankommet til Væggerløse, rigtigt stillet, at modgående sporskifter var skulle stationsbestyreren sikre sig, at togets aflåst, og at sporskifterne til læssesporet var slutsignaler var til stede (populært sagt: ”se aflåst. slut”). Indkørselssignalet skulle stilles tilbage i normalstilling, dvs. på ”Stop”, og to- Eftersynet af togvejen foretog stationsbe- get skulle tilbagemeldes til Fiskebæk. Når styreren ved direkte at se efter, om spor indkørselssignalet skal stilles på ”Stop”, 2 var frit. Fra centralapparatet kunne han er det for at sikre toget mod påkørsel af et retstille begge indgangssporskifter til spor eventuelt efterfølgende tog fra Fiskebæk. 2. Det sporskifte, som skulle befares mod- gående, skulle desuden kontrolaflåses.45 Tog 103 fra Nykøbing F. med afgang fra Det vil sige, at de bevægelige dele i spor- Nykøbing F. kl. 6.18 blev afmeldt fra Nykø-

13 bing F., umiddelbart inden toget skulle afgå derfra. Stationsbestyreren skulle nu foretage togvejseftersyn for spor 1, og der skulle efterfølgende foretages signalgivning. Da indkørselstogvejen var til vigesporet, spor 1 og dermed med en indkørselshastighed på 60 km/t 47, kunne det fremskudte signal ikke bringes til at vise: ”Hovedsignalet viser kør eller kør igennem”. Det fremskudte signal viste således for tog 103: ”Hovedsig- nalet viser ”Stop””.

Når tog 103 var ankommet til Væggerlø- se skulle stationsbestyreren ”se slut”, ind- kørselssignalet fra Nykøbing F. stilles på ”Stop”, tog 103 skulle tilbagemeldes til Nykøbing F., tog 103 skulle afmeldes til Fiskebæk, og tog 132 skulle afmeldes til Nykøbing F. Der skulle foretages togvejseftersyn, og sporskifterne skulle retstilles for udkørsel for togene 103 og 132. Til sidst skulle stationsbestyreren rulle bommene Stationens afgangstilladelse til toget blev ned og give afgang til begge tog. givet med afgangsstokken, populært kaldet ”spejlægget”. Danmarks Jernbanemuse- Signal ”Afgang” blev dengang givet til tog- um. føreren, idet denne dengang spillede en noget større rolle i den sikkerhedsmæssige af- delig var der også billetsalg og ekspedition vikling af trafikken, end vi kender det i dag. af rejsegods og fragtbreve at tage vare på Togføreren var således ansvarlig for togets samt almindelige kontoropgaver som f.eks. førelse og sikkerhed, mens lokomotivføre- regnskab og bogføring. ren var ansvarlig for lokomotivets førelse og sikkerhed.48 Togenes sporbenyttelse Da lokomotivføreren ikke ud fra signalgiv- Det skal tilføjes, at telefon, telegram- og ningen kunne udlede, hvilket spor der var togjournal, køreplan osv. var på stati- stillet signal til, og da de to spor i Vægger- onskontoret, mens centralapparatet var i løse havde forskellig indkørselshastighed, signalhuset, der var placeret mellem sta- måtte lokomotivføreren dengang have vi- tionsbygningen og pakhuset. Togvejsefter- den herom på anden vis. Det foregik, ved at syn skulle foretages direkte ved sporene, distriktet, her 1. Distrikt i København, for bommene skulle rulles ned på perronen, hver køreplansperiode udgav et hæfte49 be- og signal ”Afgang” skulle gives til togføre- nævnt ”Togplan 9, Togenes sporbenyttelse ren. Heraf ses, at stationsbestyreren faktisk på stationerne”. I 1956 var det en tryksag havde nok at gøre, når der skulle afvikles på ikke mindre end 40 sider bare for områ- krydsninger. Desuden var der i de fleste det øst for Storebælt. Dengang var ”valgfri persontog ind- og udlæsning af gods. En- sporbenyttelse” en undtagelse. Udtrykket

14 betyder, at sporbenyttelse for togene er på både enkelt- og dobbeltspor udover det valgfri efter stationens afgørelse i hvert en- ganske land. kelt tilfælde. Havde en station valgfri sporbenyttelse, skulle togene ikke forud un- Værre var det imidlertid, hvis der var drifts- derrettes om sporbenyttelse. De stationer, uregelmæssigheder og forsinkelser. Så som havde valgfri sporbenyttelse, havde så skulle personalet for alvor ”holde tungen mere avancerede lyssignaler mv., som også lige i munden”. kunne oplyse om den tilladte indkørselsha- stighed. På Væggerløse Station var den til- Forestiller vi os nu, at tog 132 er forsinket, ladte hastighed i spor 2, det gennemgående så krydsningen mellem togene 103 og 132 spor, 100 km/t, mens hastigheden i spor 1, skal forlægges fra Væggerløse til Fiske- vigesporet, kun var 60 km/t. bæk, så skal følgende procedure53 følges:

Krydsende tog Den station, hvor krydsningen ifølge køre- Når et tog, som f.eks. her tog 103 i Vægger- planen skulle finde sted – den oprindelige løse skulle krydse et andet tog, her tog 132, krydsningsstation, her Væggerløse – har må tog 103 ikke afsendes fra Væggerløse pligt til at tage bestemmelse om krydsnin- Station mod Gedser før: gens forlægning og at fastslå denne. • Enten krydsningen50 har fundet sted, • Eller krydsningen er blevet forlagt, Derfor skal Væggerløse Station, som det (dvs. flyttet til en anden station), hed i datidens Sikkerhedsreglement: ”sen- • Eller det mødende tog er blevet ind- de følgende telegram til den valgte ny stillet. krydsningsstation”:

Det skulle selvfølgelig stationsbestyreren ”Kan tog 103 krydse tog 132 i Fiskebæk?” sørge for, men dengang var det også fastsat, at togets lokomotiv- og togfører i muligt Har Fiskebæk Station ikke noget at ind- omfang skulle, som det hed, ”kontrollere vende herimod, svarer stationsbestyreren i krydsende togs tilstedeværelse”.51 Derfor Fiskebæk: var krydsninger anført i tjenestekørepla- nen.52 Personalet i tog 103 kunne således ”Ja, tog 103 kan krydse tog 132 i Fiske- af tjenestekøreplanen udlede, at de skulle bæk”. krydse tog 132 i Væggerløse. Det tilsvarende var gældende for tog 132 for den mod- Herefter fastslår Væggerløse Station kryds- satte køreretning. ningsforlægningen:

Driftsuregelmæssigheder ”Tog 103 krydser tog 132 i Fiskebæk”. Af ovennævnte ses, at toggangens afvikling selv på en lille landstation som Væggerløse Dette telegram gentages af stationsbestyre- var en noget omstændelig affære, bundet ren i Fiskebæk. Men herudover skulle stati- op af mange regler og forskrifter. Når to- onsbestyreren i Væggerløse også underret- gene ellers kørte til tiden, gik det imidler- te Marrebæk om krydsningsforlægningen. tid ganske gnidningsløst. Den driftsform, Marrebæk var ikke togfølgestation, men som var dagligdag på Væggerløse Station, billetsalgssted med sidespor. Der var ikke var at finde på en lang række landstationer noget krydsningsspor, derfor kunne togene

15 ikke krydse her, og Marrebæk var ikke med Station har altså heller ikke valgfri sporbe- i togfølgen. Men Marrebæk skulle nødven- nyttelse. Derfor har lokomotivføreren i tog digvis underrettes om togenes gang, da sta- 103 læst i ”Togenes sporbenyttelse på stationspasseren i Marrebæk skulle rulle bom- tionerne”, at han i Fiskebæk skal i spor 2. me ned og stille signal for toget. Men da det ved den i dette tilfælde forlagte krydsning ikke gælder mere, så skal stati- Var tog 132 så meget forsinket, at kryds- onsbestyreren i Fiskebæk foranledige toget ningen måske skulle forlægges til Gedser, underrettet gennem en tidligere togfølge- skulle Væggerløse Station spørge den nu station om den ændrede sporbenyttelse og passende nye krydsningsstation, Gedser, om den herefter tilladte indkørselshastig- samt ved telegram underrette mellemlig- hed. Underretningen55 skulle ske skriftligt gende stationer, i dette tilfælde Marrebæk på en sikkerhedsformular, som var trykt på og Fiskebæk. gult papir, derfor populært kaldet ”en gul”, og igen til både tog- og lokomotivføreren. Alle telegrammer (telefoniske meldinger) Da underretningen skulle ske på en tidlige- skulle – med den fulde ordlyd - indføres i re holdestation, kunne stationsbestyreren i telegramjournalerne af stationsbestyrerne i Fiskebæk bede Væggerløse Station om at både Væggerløse og Fiskebæk. Så er begge foretage denne underretning. Når underret- stationsbestyrere på det rene med den for- ningen så var sket, skulle underretnings- lagte krydsning. Men togets personale, tog- stationen Væggerløse Station ved telegram og lokomotivføreren, som skulle kontrol- meddele dette til den station, på hvilken lere krydsende togs tilstedeværelse, skulle sporbenyttelsen var ændret, Fiskebæk Sta- også underrettes.54 tion. Såvel anmodningen om underretning som bekræftelsen om, at underretningen Det foregik således: var sket, skulle selvfølgelig også på begge Væggerløse Station skulle foranledige det stationer føres ind i telegramjournalen. rettidige tog, tog 103, underrettet om kryds- ningsforlægningen, og Fiskebæk Station I det her tilfælde er der tale om to lokale skulle foranledige det forsinkede tog, tog persontog, som standser ved alle stationer. 132, underrettet. Underretningen skulle ske De var sjældent forsinket. Men var der tale skriftligt på en sikkerhedsformular, som var om de internationale tog, eksprestogene, trykt på grønt papir, derfor populært kaldet var de af og til forsinket. De kom langvejs ”en grøn”, til både tog- og lokomotivføre- fra, og der kunne støde noget til undervejs. ren. Var der storm på Østersøen, kunne færger- ne være forsinket på grund af hårdt vejr, På Fiskebæk Station benytter begge tog ved og så blev togene også forsinket. Var der rettidig toggang det gennemgående spor, tale om en krydsning mellem to forsinke- spor 2. Da der nu er krydsning i Fiskebæk, de eksprestog, kunne stationsbestyreren få vælger stationsbestyreren at tage tog 103 travlt. Krydsninger skulle forlægges, spor- i vigesporet, spor 1. Fiskebæk Station har benyttelse skulle ændres og togene skulle imidlertid samme type sikringsanlæg og underrettes. Når togene var planmæssigt signaler som Væggerløse, så heller ikke gennemkørende i Væggerløse eller Fiske- her har lokomotivføreren nogen mulighed bæk kunne det være nødvendigt at lade Ny- for ud fra signalgivningen at udlede, hvil- købing F. eller Gedser sørge for underret- ket spor der er stillet signal til. Fiskebæk ningen af toget. Det blev det ikke nemmere

16 af. Så skulle endnu en station involveres i Væggerløse Station også være betjent hol- processen. dested.56 Det vil sige, at stationen ikke deltog i togfølgen og ikke var bemandet med Ovennævnte beskriver – kort fortalt – den en stationsbestyrer. I stedet var der en stati- mest almindelige fremgangsmåde ved onspasser. Han havde ikke uddannelse til at krydsningsforlægninger. Herudover kunne være stationsbestyrer og var derfor billigere der forekomme en lang række varianter, i drift. Når en station var betjent holdested, hvis et tog var gennemkørende, hvis et tog kunne der ikke krydses på stationen. ikke forud var underrettet om krydsnings- forlægning og/eller ændret sporbenyttelse Statsbanerne rationaliserer på en tidligere station. Det – og meget an- De mange overkørsler, der blev betjent af det – var der alt sammen regler for i Sikker- ledvogtere, og de tre stationer Væggerløse, hedsreglementet og Signalreglementet. Marrebæk og Fiskebæk skulle være bemandet, for at et tog kunne køre over banen. Da Betjent holdested der var tog døgnet rundt, var det meget dyrt Udover at være togfølgestation kunne i lønomkostninger.

I forgrunden den sydlige post, post 2 i Nykøbing F. Midt i billedet ses den gamle stationsbygning. I baggrunden ses, at anlægsarbejderne med den nye station er i fuld gang. Foto fra 1962. Henning Petersen. (Billedet beskåret i top og bund).

17 Væggerløse Station efter ændringen. De manuelt betjente bomme er erstattet af et advarsels- signalanlæg. Jens Bruun-Petersen. (Billedet er beskåret i top og bund). Derfor var DSB i 1950’erne gået i gang med Mellemstationerne får nyt en større gennemgang af, hvor og hvordan relæsikringsanlæg der kunne spares. Noget af det første, der I Væggerløse blev et nyt relæsikringsan- blev sat i gang, var en automatisering af læg ibrugtaget den 6. august 195958, og i de 14 bevogtede overkørsler.57 Manuelle Fiskebæk blev et tilsvarende anlæg ibrugta- bomme og led blev erstattet af automati- get 11. august 1959.59 I Marrebæk blev der ske advarselssignalanlæg med blinklys og også installeret ny relæteknik, så sidesporet klokker. kunne betjenes fra de to nabostationer.

For stationernes vedkommende blev det vurderet, om stationen fortsat skulle være station, eller om den skulle nedsættes til trinbræt eller helt nedlægges. Efterhånden fik de stationer, der skulle opretholdes, de gamle mekaniske sikringsanlæg udskiftet med moderne relæsikringsanlæg. Nogle stationer blev helt nedlagt og andre blev fjernstyret. I en del år efter at der var etableret fjernstyring, var der stadig personale på flere af landstationerne. Personalet solg- Væggerløse Station efter ændringen. Den te billetter samt ekspederede gods og post. sorte træbygning til venstre er relæhytten. Efterhånden blev ekspeditionerne dog luk- Den indeholder sikringsanlæggets relæer. ket og mange landstationer mistede også de I baggrunden til højre ses de nye signaler. standsende persontog. Holger B. D. Sørensen.

18 Det betød, at de gamle armsignaler blev af- Automatisk linjeblok løst af nye daglyssignaler. De nye signaler Til erstatning for de telefoniske meldinger var forsynet med en hastighedsviser60, som mellem stationerne blev der etableret auto- kunne vise forskellige symboler. Ud fra dis- matisk linjeblok.61 Stationerne Væggerløse se var det muligt for lokomotivføreren at se, og Fiskebæk fik udkørselssignaler, som blev med hvilken hastighed han måtte køre ind sat i elektrisk afhængighed med udkørsels- på stationen. Sporskifterne blev udstyret signalerne på nabostationen. Der kunne nu med elektriske drev. Dermed kunne begge kun stilles udkørsel mod strækningen, hvis dele betjenes ad elektrisk vej bare ved tryk den var fri, og der ikke var stillet udkørsel på en knap på en spor- og betjeningstavle. fra nabostationen. Linjeblokken blev taget På denne tavle kunne det også ses, om spo- i brug samtidig med de nye sikringsanlæg. ret var frit eller besat. Såkaldte sporisolati- oner ude i sporet registrerede, om der var Varslingsanlæg køretøjer i sporet. Tilstanden blev vist med På stationerne Væggerløse og Fiskebæk rødt eller grønt lys på sportavlen. Sporiso- blev der opsat et varslingsanlæg,62 et højt- lationerne sikrede gennem sikringsanlæg- taleranlæg, som skulle advare passage- get, at et sporskifte ikke kunne omstilles, rerne ved perronovergangen, når der kom hvis der kørte tog henover det, ligesom der tog. Anlægget havde en båndoptager, som ikke kunne stilles signal ”kør” til et spor, umiddelbart før togpassage afspillede tek- der var besat. Signal ”afgang” blev givet sten: ”Gå ikke over sporet. Der kommer med faste lysafgangssignaler på perronen. tog”. En tekst som en kvindelig DSB med- Nu var der ikke længere nødvendigt med en arbejder lagde stemme til. Desuden var stationsbestyrer på stedet. Det hele kunne der nogle automatisk virkende drejeskilte, fjernstyres. hvor en cylinder anbragt i et rør kunne vise: ”Overgang” eller ”Pas på toget”.

De nye daglyssignaler har en hastighedsviser. Til venstre vises ”Høj hastighed”. Det er til det gennemgående spor. Til højre vises ”Middelstor hastighed”, der betyder, at Hvor der var overgang mellem de to per- der må køres ind på stationen med 50 km/t. roner på en station, blev der opstillet vars- Det er til vigesporet. Danmarks Jernbane- lingsanlæg. Danmarks Jernbanemuseum. museum. (Billedet er beskåret).

19 Stationens betjening lederen se, hvad signalerne viser samt spor- Indførelse af fjernstyring gjorde det muligt skifternes stilling. Små tableauer, der kan at spare personale på stationen. Tidligere lyse grønt eller rødt, fortæller, hvor sporet havde den været bemandet med en fun- er frit eller besat. Ved tryk på en knap kan gerende næsten døgnet rundt af hensyn til han omstille sporskifter og stille signal. den tætte trafik. Det var nu ikke mere nød- Mellem stationerne er der linjeblok. Det vendigt. Sikkerhedstjenesten klarede fjern- betyder, at der til et banestykke ikke kan styringscentralen. Men på stationen var stilles signal fra begge stationer samtidig. der dengang også ekspedition af stykgods, Der kan heller ikke stilles signal, hvis spo- vognladningsgods, samt billetsalg. Væg- ret er besat. gerløse Station havde ekspeditionstid på kontoret både formiddag og eftermiddag. Marrebæk var også stadig bemandet, efter fjernstyringen blev indført. Det var Fiske- bæk derimod ikke. Den blev lukket helt. Bemandingen af Væggerløse og Marrebæk blev opretholdt indtil den 22. maj 1966.63

Den første fjernstyringscentral i Ny- købing F. Den 13. august 1959 blev Nykøbing F. fjernstyringscentral indviet.64 I daglig tale bruges forkortelsen FC. Fra fjernstyrings- Fjernstyringsapparatet var fra starten i centralen kan fjernstyringslederen, sådan 1959 placeret på stationskonteret i den bliver stationsbestyreren for de fjernstyrede gamle stationsbygning. Axel Henningsen. stationer kaldt, nu fjernstyre landstationerne mellem Nykøbing F. og Gedser.65 Det er Væggerløse og Fiskebæk, som er togfølge- Det var en nødvendig rationalisering. Da stationer. Marrebæk er billetsalgssted med fjernstyringscentralen var ibrugtaget, kun- sidespor. ne én mand her styre hele trafikken på strækningen mellem Nykøbing F. og Ged- Ved fjernstyring forstås, at en fjernstyrings- ser. Nu kunne det hele klares ved tryk på en central, FC, kan fjernbetjene en række sik- knap. Det var også en væsentlig forbedring ringsanlæg på de såkaldte understationer. af sikkerheden, at den nye teknologi kun- Betjeningshandlingerne fra FC udsendes ne erstatte alle de manuelle procedurer og som såkaldte ordrer til sikringsanlægget på mundtlige meldinger. Takket være de nye understationen. Det er fortsat dette anlæg, daglyssignaler med tilhørende hastigheds- som sørger for stationens centralsikring. visere var det også muligt for fjernstyrings- Som bekræftelse på, at en udsendt ordre lederen at ændre et togs sporbenyttelse på er blevet udført, sendes fra understationen en station, uden at toget skriftligt skulle såkaldte indikeringer til FC. Indikeringerne underrettes herom forud. Togets personale viser oplysninger om tilstanden på statio- skulle heller ikke mere kontrollere kryd- nen. sende togs tilstedeværelse.66 Det betød en meget smidigere trafikafvikling. På fjernstyringsapparatet kan fjernstyrings-

20 Dermed havde fjernstyringscentralen FC serbanen flyttet til den nye kommandopost- Nykøbing F. noget af det mest moder- bygning beliggende ved Kohaven.68 I 1963 ne trafikstyringsanlæg i Danmark. I 1959 blev der ibrugtaget et nyt sikringsanlæg på var fjernstyringscentraler ligeså sjældne, Nykøbing F. Station.69 Centralapparatet var som de i dag er almindelige. Udover FC placeret i den nye kommandopost. Her blev Nykøbing F. var der fjernstyringscentral i der også indrettet fjernstyringscentral for Vordingborg, men den fjernstyrede kun én strækningerne Vordingborg-Nykøbing F. station. I Odense var der etableret en fjern- og Nykøbing F.-Rødby Færge.70 styringscentral i 1956, men den var under opbygning og langt fra færdig.

Der var tæt trafik, og der var tog af alle slags. Både hurtige og langsomme, standsende og gennemkørende samt godstog og tog med passagerer. Hvert enkelt tog krævede fjernstyringslederens opmærk- somhed. Især fordi strækningen var enkeltsporet. Det krævede omhu at få de mange krydsninger til at passe. Ikke mindst når der var uregelmæssigheder. Herudover var der arbejder med spærring af spor ved sporar- bejder og kørsel med arbejdskøretøjer for fjernstyringslederen at holde styr på.

Fjernstyringscentralen var, da den blev ibrugtaget, placeret på stationskontoret på den gamle station.67 Den nye kommandopost var endnu ikke bygget færdig.

Det menneskelige aspekt Det forhold, at en stationsbestyrer nu, i stedet for kun at bestyre sin egen station, skulle være fjernstyringsleder for en hel strækning, var noget ganske nyt og en stor omvæltning for mange. Det stillede nye krav til overblik, forudseenhed og hand- lekraft. Konsekvenserne af fjernstyringslederens handlinger blev også ofte ganske Ole Edvard Mogensen (f. 1952) Tog re- betydelige. En hel stræknings trafik blev nu alen med og kom til banen i 1971. Fik afhængig af, at fjernstyringslederen gjorde en trafikal og sikkerhedsmæssig uddan- det rigtige - og gjorde det i tide. Et helt nyt nelse hos DSB. Siden stationsleder og ”håndværk” var under udvikling. trafikregionschef. Han har skrevet bø- ger og artikler om jernbanehistorie. Udviklingen fortsætter E-mail: [email protected] I efteråret 1962 blev fjernstyringen af Ged-

21 Litteratur og kilder Rødby Havn, med tilhørende Jernbane- forbindelse Trykt litteratur: 2 Vingehjulet, nr. 19, 10. juli 1951, side 177 Fugleflugtslinien, Danske Statsbaner og Deuts- 3 Vingehjulet, nr. 4, 27. november 1952, che Bundesbahn, 1963. (Forkortet: Fugleflugts- side 38 linien). 4 Vingehjulet, nr. 19, 10. juli 1951, side 179 Årsberetning, Danske Statsbaner, (Forkortet: 5 Vingehjulet, nr. 19,10. juli 1951, side 179 Årsberetning). 6 Vingehjulet, nr. 19,10. juli 1951, side 180 Fabers Rejseliste, oktober 1946. (Forkortet: Rej- 7 Vingehjulet, nr. 19, 10. juli 1951, side 178 seliste). 8 Signalposten, nr. 2/1972, side 47 Danmarks Rejseforbindelser. (Forkortet: Rejse- 9 Fugleflugtslinien, side 18 forbindelser). 10 Årsberetning 1. april 1952-31. marts 1953, Togplan (Forkortet: Togplan). side 6 Sikkerhedsreglement, SR, DSB 1935. (Forkor- 11 Vingehjulet, nr. 24, 25. september 1953, tet: SR). side 281 Signalreglement, SIR, DSB, 1944. (Forkortet: 12 Vingehjulet, nr. 4, 27. november 1952, SIR). side 39 Sikringsanlæggene og deres betjening. DSB 13 Fugleflugtslinien, side 19 1949. (Forkortet: SODB). 14 Signalposten, nr. 5/1973 side 177 Signalposten, jernbanetidsskrift. (Forkortet: 15 Signalposten, nr. 6/1973 side 204 Signalposten). 16 Vingehjulet, nr. 9b, 14. maj 1963, side 117 Vingehjulet. Danske Statsbaners blad. (Forkor- 17 Årsberetning 1. april 1959-31. marts 1960, tet: Vingehjulet). side 5 18 Tjenestekøreplan IA, strækning 2a, gyldig Kilder: fra 31. maj 1959 Sikkerhedsbestemmelser for togenes afvik- 19 Fabers Rejseliste 1946, side 21 ling på den fjernstyrede strækning Nykøbing 20 Fabers Rejseliste 1946, side 21 Fl-Gedser. DSB 1959. (Forkortet: Sikkerhedsbe- 21 Signalposten, nr. 2/1972 side 47 stemmelser). 22 Tjenestekøreplan IA, gyldig fra 31. maj Tjenestekøreplan 1A. 1. Distrikt. Danske Stats- 1959 baner. (Forkortet: Tjenestekøreplan). 23 Tjenestekøreplan IA, gyldig fra 31. maj Togplan VIII. Ubetjente stationer. Stationer 1959 som helt eller delvis betjenes af stationspasser. 24 Tjenestekøreplan IA, gyldig fra 31. maj Danske Statsbaner. 1. Distrikt. 1959 Togplan IX. Togenes sporbenyttelse på statio- 25 Faste særtog nerne. Danske Statsbaner. 1. Distrikt. 26 SR § 4 Faste særtog. DSB 1950. (Forkortet: Faste sær- 27 SR VIII, § 58 tog). 28 SR § 1 Meddelelser fra Generaldirektoratet. Danske 29 SIR I. A. Statsbaner. (Forkortet: Mgdt). 30 SR § 26 Axel Henningsen, Nykøbing 1958-59. (Forkor- 31 SR § 6 tet: Henningsen). 32 SODB 1949, afsnit III B-cirkulære. Danske Statsbaner, 1. Distrikt. Af 33 SIR I. B. 7. august 1959. 34 SIR IX 35 SODB 1949, afsnit III, pkt. 9 Noter 36 SR § 10 1 Lov nr. 6 af 3. januar 1941 om Tilvejebrin- 37 SODB 1949, side 1 gelse af en Jernbane- og Automobilfær- 38 SR § 6 gefart over Femer Bælt, udgaaende fra 39 SR § 8 22 40 SIR XIII 41 SIR XIII. Nr. 69 42 SR § 26, pkt. 7 43 Tjenestekøreplan IA, strækning 2, gyldig fra 3. juni 1956 44 SR § 28 45 SODB 1949, afsnit III, pkt. 4 46 Tjenestekøreplan IA, strækning 2, gyldig fra 3. juni 1956 47 Tjenestekøreplan IA, strækning 2, gyldig fra 3. juni 1956 48 SR § 3 49 Togplan 9, gyldig fra 3. juni 1956 50 SR § 4, pkt. 1 51 SR § 4, pkt. 5 52 Tjenestekøreplan IA, strækning 2, gyldig fra 3. juni 1956 53 SR § 41 54 SR § 41, pkt. 7 55 SR § 31, pkt. 4 56 SR § 58 57 Vingehjulet nr. 8, 25. januar 1960, side 99 58 Brev fra Danske Statsbaner, 1. Distrikt, Signaltjenesten af 29. juli 1959 59 Brev fra Danske Statsbaner, 1. Distrikt, Trafiktjenesten af 27. juli 1959 60 SIR II. A. 61 SR Bilag 1 62 SODB 1949, Afsnit XIII 63 Ny Dag 15. maj 1966 64 Mgdt 263/59 65 SR Bilag 2 66 Sikkerhedsbestemmelser 67 Henningsen 68 Vingehjulet, nr. 9b, 14. maj 1963, side 131 69 Vingehjulet, nr. 9b, 14. maj 1963, side 130 70 Vingehjulet, nr. 9b, 14. maj 1963, side 131

23 Kirkehøj - En enestående jættestue fra Lolland

Af Anders Rasmussen

let, hvor de sidste synlige dele af den gamle I 1962 og 1963 udgraver det davæ- gravhøj blev sløjfet og fjernet; for uden det rende Lolland-Falsters Stiftsmuseum var der formentlig næppe blevet udført en resterne af en overpløjet gravhøj ved arkæologisk undersøgelse et århundrede byen Udstolpe, nogle få kilometer syd senere, og denne artikel ville aldrig være for Sakskøbing. Efter at have afdækket blevet skrevet. Man kunne også vælge at tomten fra gravhøjen står det klart for gribe det hele lidt anderledes an og sætte museets folk, at der foran dem ligger begyndelsen til den julidag i 2016, hvor en resterne af Lollands hidtil eneste grav- ung museumsinspektør fra Museum Lol- høj med to separate jættestuekamre, land-Falster, frisk fra arkæologistudiet på anlagt i forlængelse af hinanden med Københavns Universitet, sidder bænket på hver deres indgang. I højfylden ligger en gård i nærheden af Udstolpe på Lolland adskillige menneskeknogler og oldsa- og snart skal til at modtage en brun papkas- ger af rav, ben, flint og keramik, hvil- se fyldt til randen med spændende oldsa- ke alle vidner om, at kamrene i begge ger; alle fra udgravningen af Kirkehøj ca. jættestuer har været flittigt brugt i bon- et halvt århundrede tidligere. Det er måske destenalderen, hvor fortidsmindet blev i virkeligheden denne begyndelse, som er opført. den rette, for det er dén, der fører til, at selvsamme museumsinspektør - mindre ung og mindre frisk fra universitetet - nu Alle gode historier har en begyndelse og en kan præsentere denne korte beretning om afslutning, og historien om Kirkehøj er in- udgravningen af Kirkehøjgård. Intentionen gen undtagelse. Dog, fristes man til at sige, bag denne artikel er at give et første over- har denne historie mange begyndelser, og ordnet blik på materialet fra Kirkehøj samt det kan være vanskeligt at vælge, hvilken at beskrive gravhøjens interessante op- af dem der skal benyttes, når fortællingen bygning, indhold og udgravningshistorie. om gravhøjen nu skal til at tage sin start. En fyldestgørende gennemgang, hvor hele Man kunne jo starte med dengang stenal- fundmaterialet minutiøst beskrives og ana- derbønderne slæbte de store sten hen over lyseres, lægges der ikke op til i denne om- marken for at anlægge kamrene i højens in- gang. Hertil er materialet for omfattende. dre, eller måske da man flere århundreder senere genåbnede de gamle jættestuer for at Undersøgelseshistorie anvende dem til nye begravelser med helt Den oprindelige gravhøj har tidligere stå- nye skikke, måske udført af et nyt folk med et meget mere synligt i landskabet, end en ny religion? Man kunne også skrue tiden den gjorde den efterårsdag i 1962, hvor meget længere frem, til dengang i 1800-tal- det første spadestik til en udgravning blev 24 Den geografiske placering af Kirkehøj i forhold til de nærmeste større bebyggelser på Lol- land ses på dette kort. Kort & Matrikelstyrelsen. foretaget af det daværende Lolland-Fal- tidsmindet, dels at der i dag foreligger en sters Stiftsmuseum i Maribo. Helt frem til sparsom beskrivelse af de på daværende 1880’erne stod dele af den gamle jættestue tidspunkt endnu synlige spor i marken. Af stadig synlige, og den må endnu på dette optegnelsen i 1. Afdelings stenalderproto- tidspunkt have fremstået som et anseeligt kol for året 1879 fremgår det eksempelvis, monument på den ellers så flade mark. Her- at en række oldsager blev fundet i en næ- efter var det dog slut. sten helt ryddet jættestue, men at nogle af de tilbageværende sten endnu viste kam- Resterne af jættestuen lå i vejen for dyrk- merets dimensioner. Af dette kan vi udlede, ningen af marken, og med dynamit fik at kun ét af de i alt to kamre lå synlige i man derfor sprængt de sidste af de store overfladen, da Engelhardt besigtigede ste- sten bort, som udgjorde de tilbageværende det. Havde de begge været synlige, var det spor efter jættestuens indre gravkamre. Få uden tvivl blevet bemærket og beskrevet i år forinden havde Nationalmuseet, under protokolteksten. ledelse af professor Conrad Engelhardt, I efteråret 1962, hvor Lolland-Falsters dog heldigvis foretaget en rekognoscering Stiftsmuseums udgraver, Kjeld Snedker, og opsamling på stedet, hvilket dels har ankom til området, var det kun en koncen- betydet, at genstandsmateriale blev reddet tration af sten, brændt flint og knoglerester, fra den efterfølgende ødelæggelse af for- som angav at stedet blot få århundreder

25 tidligere havde huset et af Lollands mest og meget skrøbelige. Den stabiliserende imponerende fortidsminder. Faktisk var an- konservering har ganske givet forlænget delen af sten og knoglestykker på marken smykkernes levetid betragteligt, og det kan så markant, at folk fra egnen berettede et i dag kun bifaldes, at man gjorde sig denne lokalt sagn om, at man tidligere skulle have ulejlighed, selv om genstandene ikke på da- forsøgt at bygge Slemminge Kirke på ste- værende tidspunkt skulle indgå som en del det, men at “alt hvad man byggede op om af museets samling. I konserveringsrappor- dagen forsvandt igen om natten”. Overfor ten skrives nemlig afslutningsvis, at rav- Snedker skulle flere have bemærket, at der smykkerne tilbageleveres til Kirkehøjgårds da måtte have været en kirkegård på stedet, samling “efter løfte overfor gdr. Th. Balle”. idet menneskeknogler var blevet fundet i I de næste årtier forsvinder fundet helt en årrække1. På sælsom vis var mindet om ud af museets optegnelser indtil februar den tidligere gravhøj på stedet gledet ud af 2003, hvor en låneaftale bekræfter, at Lol- den kollektive erindring, alt imens sagnet land-Falsters Stiftsmuseum får tilladelse til om det kirkebyggeri, som oprindeligt har udstilling af et privatejet bensmykke fra udgivet navn til højen, var blevet bevaret. gravningen af Kirkehøj. Herefter går endnu Efter udgravningen følger et bemærkel- et årti frem til 2014, hvor undertegnede bli- sesværdigt forløb, hvor udgravningens ver kontaktet med henblik på overdragelse fund udstilles på Maribo Stiftsmuseum og af en kasse med oldsager, som for nylig var efterfølgende overdrages til ejeren af den blevet ryddet sammen på Kirkehøjgård. mark, hvor Kirkehøj blev udgravet. Af ud- Resten er historie, som man siger, og i dag gravningsrapporten fremgår det ikke tyde- findes materialet fra Kirkehøj igen på det ligt, hvorfor denne overdragelse af fund- museum, som i sin tid stod for udgravnin- materialet fandt sted. Her angives blot i en gen af den sløjfede jættestuetomt. håndskreven note, nedskrevet på et uvist tidspunkt efter udarbejdelsen af den ma- Dobbeltjættestuer i Danmark skinskrevne beretningstekst, at “de fundne Jættestuerne hører, sammen med dysser- sager beror hos gdr. P. Balle, “Kirkehøj- ne, til den kategori af fortidsminder, som gård” matr. 2a, Udstolpe”. Om udstillingen kaldes for megalitgrave eller storstensgra- af genstande fra udgravningen af Kirkehøj, ve. De stammer næsten alle fra det samme som blev opstillet på Maribo Stiftsmuseum, tidsrum i bondestenalderens begyndelse ca. vides også i dag forsvindende lidt. Et par 3300-3000 f.v.t., hvor man under indfly- fotografier af genstande og af korte tekster i delse fra vest- og centraleuropæiske sten- udstillingsopstillingen er bevaret i museets aldersamfund begyndte at lave monumen- arkiv, men ingen yderligere oplysninger om tale, stenbyggede gravanlæg. I dag findes denne begivenhed er gemt. ca. 2500 megalitgrave bevaret i Danmark, Ud fra beskrivelsen i en konserveringsrap- hvilket anslås at være blot en tiendedel af port 1983 ved vi, at 25 ravperler og frag- det oprindelige antal.2 Nedbrydningen af menter af perler fra udgravningen er blevet de mange storstensgrave begyndte for alvor besigtiget, beskrevet og stabiliseret ved i middelalderen, hvor stenene fra de heden- konservering i perioden 1981-82, hvilket ske grave jo meget passende kunne bruges i formentlig er den eneste årsag til, at disse de mange landsbykirker, som opførtes i det genstande eksisterer den dag i dag. Af kon- 12. og 13. århundrede. Det var dog først i serveringsrapporten fremgår det, at de ud- oplysningstidens tidsalder, hvor overtro, gravede ravsmykker var kraftigt nedbrudte myter og formørket almuesnak langsomt

26 ebbede ud, at sløjfningen af megalitgrave- grupper i stenalderen, og at hvert gravkam- ne tog fat. Uden frygt for gengangere og mer dermed har været forbeholdt en enkelt troldtøj blev højenes jord og sten nu spredt slægt. på markerne eller brugt til diger, broer og vejfyld. Kirkhøjs opbygning Langt de fleste af de mange tusinde jætte- Med sine to jættestuekamre repræsenterer stuer, som blev opført i Danmark i bonde- Kirkehøj den hidtil eneste erkendte dob- stenalderen, er bygget med et enkelt indre beltjættestue fundet på Lolland-Falster. kammer under en jordhøj, som der så var Som tidligere beskrevet lod kamrenes adgang til via en smal korridor fra højens opbygning sig vanskeligt afklare præcist yderside. I nogle enkelte tilfælde er der dog ved udgravningen i 1962-63 grundet den i en gravhøj blevet opført to separate ho- stærke nedbrydning, som højtomten havde vedkamre, anlagt i direkte forlængelse af været udsat for i tiden efter sløjfningen i hinanden, adskilt af store tværgående sten. 1880’erne. Ikke desto mindre lykkedes det Disse dobbeltjættestuer kendes der eksem- dog udgraveren Kjeld Snedker at identifi- pler på over store dele af landet, med stør- cere en række grundtræk ved den oprinde- steparten fra Sjælland og Midtjylland.3 På lige konstruktion, som er beskrevet i både Fyn kendes formen slet ikke, og sjældent udgravningsrapporten og i en kort skrivelse på Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn.4 publiceret året efter udgravningens afslut- Fælles for dobbeltjættestuerne er, at deres ning, i Lolland-Falsters Stiftsmuseums års- særprægede konstruktion ikke er opstået skrift.5 Af Snedkers beskrivelse fremgår som følge af en senere tilbygning til en al- det, at de to jættestuekamre i Kirkehøj har mindelig jættestue. De to kamre med hver ligget i forlængelse af hinanden, orienteret deres adgangskorridor er i langt de fleste i retningen nord/nordvest mod syd/sydøst. tilfælde opført på samme tid, med de sam- Begge adgangskorridorer lå orienteret med me byggeteknikker, og afspejler derfor et åbningerne direkte mod øst, hvilket betød, særligt behov i det stenalderlokalsamfund, at de var skævt forbundne med de indre som stod for at bygge fortidsmindet. Præ- kamre og også forskudt en anelse mod syd cis hvad dette behov har været dengang i i forhold til de to jættestuekamres midter- bondestenalderens tidlige århundreder er et partier. mysterium, som vi i dag ikke klart kan svare på. Ud fra de arkæologiske undersøgelser, De store sten, som oprindeligt havde ud- som er foretaget i dobbeltjættestuer rundt gjort de to jættestuekamres vægge og loft, omkring i landet, hvor bevaringsforholde- var på udgravningstidspunktet for længst ne har været gunstige, kan der dog drages borte. Placeringen af kammervæggene nogle enkelte konklusioner, som kaster en kunne Snedker dog stadig erkende i form af smule lys ind i mørket. For eksempel viser fordybninger i lerjorden, hvor stenene tid- analyser af knoglemateriale og gravgaver ligere havde stået, samt via afgrænsningen fra dobbeltjættestuerne, at der ikke er åben- af det lag af hvidbrændt flint, som havde lyse forskelle i hverken alder, socialklasse dækket gulvene i adgangskorridorerne og eller køn at spore mellem de individer, som de indre kamre. En sidste, og meget væ- er gravlagt i de to gravkamre. En forsigtig sentlig, observation som Snedker foretog i tolkning af dobbeltjættestuernes funktion forhold til konstruktionen af gravkamrene har derfor været, at de kunne afspejle et i oldtidshøjen, vedrører deres indbyrdes fælles arbejde udført af to separate familie- kronologiske forhold. Af højens afdække-

27 de grundplan fremgik det nemlig, at den af det sydlige jættestuekammer, hvortil stenlægning, som omkransede højen, var der blev føjet en udvidelse af højen mod opført i to faser: en primær fase omkring syd. I modsætning til mange andre kendte det nordlige jættestuekammer samt en se- dobbeltjættestuer er Kirkehøj derfor opført kundær fase, hvor dele af den oprindelige over to omgange, og tilstedeværelsen af det stenlægning blev fjernet ved anlæggelsen ekstra sydlige kammer har der ikke været

Digitalisering af Kjeld Snedkers oprindelige tegning over den afdækkede grundplan i Kir- kehøj. Yderst ses de bevarede og tegnede dele af stenkransen, som i to omgange er anlagt omkring den oprindelige jordhøj. I højens midte er tegnet placeringen af de to jættestuekamre med tilhørende gange, hver lokaliseret ved at følge de fordybninger i lerjorden, hvor de store vægsten stod nedgravet. Stregsignaturer inde i de to kamre angiver udstrækningen af det lag af hvidbrændt flint, som dækkede gulvene. Tegning: Kjeld Snedker.

28 taget højde for ved anlæggelsen af den op- antropologiske laboratorium af dr. med. J. rindelige gravhøj omkring nordkammeret. Balslev Jørgensen allerede få måneder ef- I forhold til jættestuekamrenes indre struk- ter udgravningens afslutning i 1963.7 Af tur og placeringen af genstande og gravlag- rapporten fra gennemgangen af skeletma- te individer, så betød den kraftige nedbryd- terialet fremgår det, at der som minimum ning af højfylden samt fjernelsen af dæksten kunne udskilles 13 voksne individer. Dette og vægsten, at der kun drages ganske få er målt ud fra andelen af venstre rulleben konklusioner angående begravelsespraksis (talus), én af fodrodsknoglerne, som var og kronologi på basis af den udgravning, den hyppigst forekommende type i Kirke- som blev udført i 1962-63. Det faktum, højgård. Af disse 13 voksne individer har at sprængstof blev anvendt ved fjernelsen én været ganske ung, ca. 18 år, én har været af de sidste synlige højrester i 1880’erne, en lille, gammel dame og én har været en har formentlig heller ikke medvirket til at stor og kraftig mand. Om de øvrige voks- gøre fundbilledet mindre utydeligt. Der ne individer var det ikke muligt at udlede findes derfor kun få faste holdepunkter, mere på baggrund af skeletmaterialet, idet når anvendelsen af Kirkehøj i bondesten- bevaringsgraden var for dårlig. I tillæg til alderen og senere tider skal beskrives med de voksne individer fra de to gravkamre udgangspunkt i fundmaterialet. I rapporten kunne der i materialet identificeres skelet- fra udgravningen bemærker Snedker, at der dele fra tre forskellige børn, et på ca. 11 år, synes at være en kronologisk forskydning et på ca. 7 år samt et lille barn på blot 1-2 år. i forhold til genstandsmaterialet i hhv. det Ingen af de tre børn, som kunne identifice- nordlige og sydlige jættestuekammer. I det res i knoglematerialet, kunne kønsbestem- nordlige kammer udgjordes genstandsma- mes. Antallet af tænder fundet i forbindelse terialet primært af redskaber og keramik med udgravningen af Kirkehøjgård er ved fra den tidlige og mellemste del af bonde- optælling på antropologisk laboratorium stenalderen, fra det, som også kaldes for opgjort til 288 stykker, hvilket vurderes at Tragtbægerkulturen, hvorimod der i områ- stemme godt overens med det nævnte antal det omkring det sydlige jættestuekammer individer. blev fundet flere genstande fra den sene Ved gennemgangen af skeletmaterialet del af bondestenalderen. En sidste begra- kunne der identificeres en række sygelige velsesfase i yngre bronzealder eller ældre forandringer og skader på knogler og tæn- jernalder kan måske anes i form af et cir- der, som fortæller om de lidelser og små- kelrundt “hul” i den stenkrans, som fulgte skavanker, de gravlagte i de to jættestue- højens udvidelse mod syd, da det sydlige kamre har døjet med i deres levetid. Flere jættestuekammer blev anlagt. Hullet i sten- af tænderne bar således tydelige spor efter kransen kan være lavet i forbindelse med caries, hvilket bemærkes at være påfalden- nedgravningen af en begravelsesurne, som de, idet forekomsten af denne nedbrydning har været almindeligt anvendt i denne del af tandemaljen generelt var lav i bondesten- af oldtiden, hvor ligbrænding var den frem- alderen. Tænderne med caries kan derfor herskende gravskik. antyde en tilblanding af senere begravelser i højen, uden at der dog er tale om nogen Knoglematerialet entydig konklusion på baggrund af fundet. Undersøgelsen og bestemmelsen af menne- Et enkelt helet brud på yderste ankelkno skeknoglerne fra udgravningen af Kirkehøj blev også identificeret; en fraktur, som den blev foretaget på Retsmedicinsk Instituts dag i dag stadig er en af de hyppigst fore-

29 kommende på menneskekroppen. Bruddet mængde, der svarer til det i udgravnings- opstår under kraftig påvirkning af knoglen, rapporten beskrevne skeletmateriale. En hvor anklen enten vrides eller roteres indad stor del af de oprindeligt udgravede knog- eller udad, og skyldes i moderne tid ger- ler og tænder må derfor desværre antages ne en kombineret bevægelse i forbindelse at være bortkommet efter analyserne udført med løb eller hop, hvor man lander forkert. på Retsmedicinsk Institut i 1963. Skaden har formentlig betydet, at personen i længere tid har været ude af stand til at Gravgaverne støtte på foden på grund af smerter. I Kirkehøj blev fundet et varieret genstand- En række gigtforandringer i forskellige sinventar, som dateringsmæssigt spænder led viser, at bindevævssygdomme også i fra den tidlige til den sene del af bonde- bondestenalderen var en ubehagelig side- stenalderen. Genstandene, som alle må an- gevinst til det hårde, slidsomme arbejde, tages at repræsentere gravgaver deponeret som landbruget krævede. To eksempler på sammen med de afdøde i et af de to jætte- svær leddegigt i henholdsvis et albueled stuekamre, kan overordnet set inddeles i tre og i en storetås grundled var ligefrem af forskellige kategorier bestemt ud fra deres en sådan karakter, at disse har været fuld- materiale og funktion. Først er der redska- stændig stive, hvilket må formodes at have ber af flint og ben, som tæller en række af påvirket de ramte personer yderst negativt. de klassiske brugs- og pragtgenstande, der Sidstnævnte gigtforandring i en storetå an- er kendetegnende for perioden. Dernæst er slås at kunne skyldes et tilfælde af podagra, de hundreder af skår fra lerkar af forskellig også kaldet urinsyregigt, som historisk set udformning, som blev fundet dækkende de primært har ramt mænd, og som ofte også områder, hvor de to jættestuekamre tidlige- følges af en række andre lidelser. Endelig re havde ligget. Sidst er de smykker af rav, blev der blandt knoglerne fundet et eksem- tand og ben, som har prydet de individer, pel på lidelsen spondylolistese; en medfødt der blev gravlagt i højen, og som giver et lidelse, der viser sig som en defekt i de ned- sjældent indblik i æstetik og personligt re ryghvirvler, men som i øvrigt er relativt præg i en periode, som ligger mere end fem almindeligt forekommende selv i dag, og årtusinder bag os. som kun i sjældne tilfælde giver anledning til større fysiske problemer hos bæreren. Redskaber Af den daværende brevveksling fremgår Ser vi først på redskaberne, så udgør pi- det, at knoglematerialet på nær nogle en- lespidser af flint langt den største fund- kelte tænder, som blev beholdt til videre gruppe. I alt 62 eksemplarer er registreret studier, blev returneret til Lolland-Falsters i forbindelse med Snedkers undersøgelse Stiftsmuseum samme år. Trods flere efter- i 1962-63, og man kan i dag let forestille søgninger har det i dag ikke været muligt sig, at endnu flere har været til stede op- at lokalisere disse knogler, og det fremgår rindeligt, idet disse meget små genstande ikke af sagsakterne, hvad der efterfølgen- uden besvær kan undvige selv et trænet øje. de blev gjort ved dem. Blandt de oldsager Alle registrerede pilespidser fra udgravnin- fra Kirkehøj, som i 2014 blev overdraget til gen er af typen tværpile, det vil sige pile- Museum Lolland-Falster, befinder sig kun spidser dannet af et afbrækket tværstykke enkelte fragmenter af skeletdele fra men- fra en flintflække. De skal i dette tilfælde nesker, heriblandt ryghvirvler, kraniedele dateres til den tidlige og mellemste del af og tænder. Her er dog slet ikke tale om en bondestenalderen; sammenfaldende med

30 det tidsrum, hvor jættestuerne blev anlagt. Et udstyr som dette har efter alt at dømme En mindre gruppe pilespidser af fladehug- udgjort de sidste ejendele, som en kriger el- get type, dvs. pilespidser dannet ved en tek- ler jæger fik med sig i graven; måske endda nik, som først for alvor finder anvendelse sammen med en bue og andre redskaber af i bondestenalderens sene del og ind i den et materiale lettere forgængeligt end flint. ældre bronzealder,8 optrådte også i det ma- Af øvrige redskaber blev der ved udgrav- teriale fra Kirkehøjgård, som blev overdra- ningen fundet dels hele, dels brudstykker af get til museet i 2016. Besynderligt nok er flækker, flækkeknive og flækkesegle med disse ikke benævnt i opgørelsen over fund slidglans. Fra den sene del af bondesten- fra udgravningen og nævnes heller ikke i alderen, koncentreret i området omkring den korte artikel, som året efter beskriver den sydlige jættestuetomt, stammer en hel undersøgelsens foreløbige resultater.9 En fladehugget flintdolk samt to brudstykker mulig forklaring på dette kan være, at de af to yderligere dolke. Flintdolken er af i de gamle optegnelser gemmer sig i en typen med et afsat, lige greb,10 som er en kategori af genstande klassificeret som almindeligt forekommende type i århund- “ildslagssten”, og som de fladehuggede pi- rederne nær overgangen fra bondestenalder lespidser kan have en vis overfladisk lighed til bronzealder; de to øvrige fragmenter kan med. En anden forklaring kunne være, at ikke typebestemmes nærmere, men må for- de fladehuggede stykker ikke oprindeligt modes at stamme fra samme tidsperiode. kommer fra udgravningen af Kirkehøj, Hvad der ikke blev fundet ved udgravnin- men er blevet sammenblandet i årtierne gen af de to jættestuetomter, men som ellers efter overdragelsen til Kirkehøjgårds pri- er almindeligt forekommende i periodens vatsamling. Med tanke for den grundighed, megalitgrave, var de store redskabstyper med hvilken resten af genstandsmaterialet såsom økser og mejsler. Af Snedkers rap- fra udgravningen er gennemgået og beskre- port fremgår det, at disse skulle være fjer- vet, virker det usandsynligt, at de fladehug- net fra stedet af kammerherre Wichfeld fra gede pilespidser skulle være fejlregistreret Engestofte11 i forbindelse med rydningen i eller på anden vis have unddraget sig ud- 1880’erne. Oldsagssamlingen fra Engestof- graverens opmærksomhed. I forhold til te Gods er senere skænket til Lolland-Fal- pilespidsernes placering, så bemærkes det sters Stiftsmuseum, men da denne samling i rapporten fra udgravningen af Kirkehøj, var ukatalogiseret, var det ikke muligt at at en samling af de største ens- og velfor- udpege de genstande, som Wichfeld havde mede tværpile blev fundet på samme sted opsamlet ved Kirkehøj. i det nordlige jættestuekammer. Dette er næppe en tilfældighed. Et fund som dette Lerkar må snarere tolkes som et eksempel på en Ingen hele lerkar blev registreret i forbin- situation, hvor det arkæologiske materia- delse med udgravningen af Kirkehøj. Med le giver et tydeligt billede af alt det, som tanke på, at sløjfningen af højen var udført er gået tabt i løbet af de mange tusinde år med sprængstof, og at der sidenhen har mellem de første gravlæggelser og frem til fundet næsten et helt århundrede med pløj- nu. Vi må forestille os, at en samling pile- ning og dyrkning sted, er dette måske ikke spidser som disse ikke blot er deponeret til- så mærkeligt. Hvad der derimod blev regi- fældigt i kammeret, men at de derimod har streret, var ikke mindre end 581 lerkarskår, siddet monteret på pileskafter af træ; måske hvoraf de 52 var med påført ornamentik endda samlet i et kogger af bark eller skind. typisk for samme del af bondestenalde-

31 Fragment af lerkar med ansigtsmotiv fra Kirkehøj. På stykket anes i højre side et øje omkran- set af en øjenbrynsbue. Ansigtsmotiver på lerkar optræder i tiden omkring år 3000 f.v.t. og knytter sig til de begravelsesriter, som blev udført i forbindelse med gravlæggelser i storstensgravene. Foto: Anders Rasmussen, Museum Lolland-Falster.

ren, hvor de to jættestuer er blevet opført. Smykker Blandt lerkarskårene er et enkelt, som tyde- Smykkerne i Kirkehøj er repræsenteret ligt er et brudstykke af et såkaldt ansigtskar; primært i form af ravperler samt ved til- på skårets højre side ses et øje, der delvist stedeværelsen af forskellige tandperler og omkranses af en markeret øjenbrynsbue, enkelte vedhæng af ben. Ravperlerne blev som løber fra midten af skåret og mod den allerede ved udgravningen beskrevet som øverste højre kant. Lerkar med denne type værende i en elendig forfatning, med porø- af dekorationer er karakteristiske for den se overflader, som let krakelerede efter at såkaldte Bundsø-stil fra tiden omkring år være blevet fjernet fra den jord, der i de sid- 3000 f.v.t., og som særligt findes i den syd- ste mange århundreder havde bidraget med østlige del af landet samt Skåne og Meck- en smule beskyttelse mod nedbrydning. Alt lenburg syd for Østersøen. Da lerkar med i alt er fra Kirkehøj registreret 25 separate ansigtsmotiver næsten udelukkende kendes fundnumre som ravperler, enten som for- fra dysser og jættestuer, antages de at knyt- holdsvis hele stykker eller som fragmenter, te sig til de ritualer og forestillinger, som der på basis af en gennemgang af materialet har omgærdet stenaldermenneskenes for- ikke har kunnet sammensættes til hele styk- hold til død og begravelse. ker. Hvert fundnummer må derfor formodes at repræsentere en unik forekomst af en Ingen lerkarskår fra de to jættestuetomter ravperle fra ét af de to jættestuekamre. For daterer sig umiddelbart til den sene del af disse perlers vedkommende tegner der sig bondestenalderen, hvilket enten kan skyl- et meget tydeligt billede i forhold til deres des, at ingen lerkar indgik i begravelses- datering; deres cylindriske og dobbeltøkse- riterne i denne periodes sekundære anven- formede former er kendetegnende for den delse af gravkamrene, eller at de lerkarskår, tidlige og mellemste del af bondestenalde- som end måtte være bevaret, er så forvitre- ren, præcis som det også gør sig gældende de, at de ikke længere kan typologisk be- for en stor del af de tidligere beskrevne old- stemmes. sager fra højen.

32 Her ses tre af de ravperler, som blev fundet ved udgravningen af Kirkehøj. Perlen yderst til venstre er registreret som en dobbeltkølleformet perle; de to øvrige som dobbeltøkseformede perler. Perlernes dårlige bevaringstilstand fremstår tydeligt på billedet. Foto: Anders Ras- mussen, Museum Lolland-Falster.

I tillæg til ravperlerne er der fra Kirkehøj triske trekantsmotiver. At dømme ud fra de registreret en række andre smykker lavet trekantede geometriske motiver synes ben- af organisk materiale i form af tandperler, pladen dateringsmæssigt at høre hjemme en trekantet benplade, en fingerring af ben blandt de lerkar med Bundsø-stil, som blev samt fragmenter af hængesmykker af ben. nævnt i det foregående afsnit. Trekantede Tandperlerne, som hver består af en enkelt benplader af typen forsynet med et enkelt dyretand med gennemboring til snor, er der hul foroven kendes kun fra ét andet jætte- fundet fem af i højen; henholdsvis tre perler stuefund på Sjælland og må derfor betegnes lavet af hundetænder og to perler af svine- som værende meget sjælden i gravkontek- tænder. Den trekantede benplade er tolket ster.12 som et hængesmykke, idet den er forsynet Fingerringen af ben er tildannet af et enkelt med en enkelt gennemboring placeret for stykke oversavet rørknogle, som efterføl- oven. På forsiden er stykket dekoreret med gende er blevet afrundet langs kanterne. små trekantede fordybninger forbundet af Under udgravningen fandtes ringen i to stregornamentik, som danner tre koncen- brudstykker, som efterfølgende er sat sam-

33 men til et næsten helt stykke. Den sidste manglende del af fingerringen blev aldrig fundet og må formodes at være gået tabt. Fra Østdanmark kendes disse benringe kun i fem eksemplarer, fundet i fire forskellige jættestuer. Selv om der langt fra er tale om en sikker datering, placeres de tidsmæssigt omkring den sene del af bondestenalderen, hvilket harmonerer godt i forhold til benringen fra Kirkehøj, idet denne blev fundet i området over den sydlige jætte- stuetomt, hvor hovedparten af den yngre stenalders genstande blev udgravet. Sidst blandt smykkerne af organisk materiale er tre flade, aflange benskiver med gennem- boringer; alle kun bevaret i form af fragmenter og afbrækkede stykker. Funktionen Den trekantede benplade fra Kirkehøj. samt dateringen af disse benskiver er uvis, Stykkets forside, som ses her, er forsynet men her er formentlig tale om en form for med trekantsornamentik sammenføjet af hængesmykker i lighed med den førnævnte streger, som samlet danner tre koncentriske trekantede benplade. trekantsornamenter. Stykker som denne er tidligere tolket som hængesmykker. Foto: En hilsen fra bondestenalderen Anders Rasmussen, Museum Lolland-Fal- Som nævnt i begyndelsen af denne beskri- ster. velse af Kirkehøj, dens indhold og særpræ-

Eksempler på de smykker af ben, som blev fundet i højen. Foto: Anders Rasmussen, Museum Lolland-Falster. (Billedet er beskåret).

34 gede undersøgelseshistorie, så har målet om vi ikke helt er i stand til præcist at be- ikke været at give en komplet beskrivelse stemme deres køn, alder og dødstidspunkt og tolkning af gravhøjens indhold. I gen- inden for det lange tidsrum, som bonde- nemgangen af fundhistorien og materialet stenalderen varer, så gør beskrivelsen af de fra gravhøjen vil det forhåbentlig også være småskavanker, de har døjet med i det dagli- fremgået tydeligt, at der er visse udfordrin- ge, dem meget nærværende. ger i forhold til en komplet beskrivelse af materialet, idet dele er gået tabt, og andre stykker kan være sammenblandet med det oprindelige udgravningsmateriale fra 1962- 63, idet genstandene har været i privateje. Ser man afslutningsvis nærmere på Kirke- højs betydning, så kan den udlægges på to forskellige måder. På den ene side udgør Kirkehøj blot én ud af en lang række af un- dersøgte storstensgrave fra bondestenalderen og skal formentlig ikke engang regnes blandt de mest veludrustede eller veldoku- menterede. Undersøgelsen af Kirkehøj i 1962-63 har mest af alt karakter af en nød- udgravning, som skulle redde de sidste spar- somme rester af materiale for eftertiden; det kunne indvendes, at det formentlig allerede på dette tidspunkt har været for sent, og at materialets udsagn har været for svækket grundet sprængning og pløjning. På den anden side ser vi dog alle de enkeltstående oplysninger, som udgravningen af Kirkehøj har givet os; oplysninger, som ikke nødven- digvis tegner det store billede af bondestenalderen, men som derimod bidrager med sjældne indblik i den lokale bondestenal- derkultur på Lolland-Falster. En af de vig- tigste detaljer, som Kirkehøj efterlader os, finder vi ikke mellem genstandene i højens Anders Rasmussen (f. 1982) er uddan- indre, men derimod i fortidsmindets sær- net i forhistorisk arkæologi på Køben- prægede opbygning. Tilstedeværelsen af to havns Universitet med speciale i ældre jættestuekamre under samme høj adskiller bronzealder. Han har siden 2011 været sig fra alle andre kendte storstensgrave fra ansat på Museum Lolland-Falster og bondestenalderen på Lolland-Falster og an- arbejder i det daglige blandt andet med tyder, at der her gjorde sig et særligt behov registreringen af alle de detektorfund, gældende, som ikke genfindes andre steder som hvert år bliver gjort i museets an- i lokalområdet. Via analyserne af skeletde- svarsområde. lene fra de to jættestuekamre møder vi også E-mail: [email protected] individerne fra bondestenalderen, og selv

35 Litteratur tidsminder i området omkring Maribo. Christensen, L.B. 2018. Nationalmuseet og Det er formentlig i denne sammenhæng, storstensgravene 1890-1950. Mennesker, at oldsagerne ved Kirkehøj er opsamlet. fortidsminder og museale forhold. Univer- 11 Ebbesen 2011, 475. sity Press of Southern Denmark. Dehn, T., Hansen, S.I. & Kaul, F. 2000. Klekkendehøj og Jordehøj: restaureringer og undersøgelser 1985-90. Nationalmuse- et. Dehn, T., Hansen, S., & Kaul, F. 1995. Kong Svends Høj: restaureringer og under- søgelser på Lolland 1991. Nationalmuseet. Ebbesen, K. 2011. Danmarks Megalitgra- ve. Attika. Hansen, S., & Andersen, S.T. 1993. Jætte- stuer i Danmark. Konstruktion og restaurering. Miljøministeriet, Skov- og Natursty- relsen. Snedker, K. 1964. Den kulturhistoriske samling. Lolland-Falsters Stiftsmuseums Årsskrift 1964. Lolland-Falsters Stiftsmu- seum.

Noter

1 Snedker 1964, 114-115. 2 Hansen & Andersen 1993, 8-10 3 Ebbesen 2011, 234 4 Hansen & Andersen 1993, 25-30 5 Snedker 1964, 114-116 6 Dette bemærkes også kortfattet af Kjeld Snedker i genstandsfortegnelsen, men ikke i selve rapporten. 7 Rapporten består af to maskinskrevne sider. Originalen opbevares på Museum Lolland-Falster. 8 Ebbesen 2011, 376. 9 Snedker 1964. 10 Lomborgs type III. Dolke af denne type er også kendetegnet ved, at grebet har et rhombisk tværsnit, og bladet er let lancet formet. 11 Kammerherre Jørgen Wichfeld (1800- 1888), Engestofte, havde typisk for tidens bedre borgerskab en stor antikvarisk interesse. Denne kom blandt andet til udtryk i form af afhandlinger om kendte for- 36 Den ukendte landsby

Af Signe F. Mogensen

gik i januar-februar 2018, viste da også hurtigt, at der lå op til flere huskonstruktioner, En arkæologisk udgravning af et stør- og at der ville blive tale om en egentlig ud- re område langs jernbanen mellem gravning af en stor del af området. Hvilken Stubbekøbingvej og Omfartsvejen ved periode der var tale om, kunne forundersø- Nykøbing F. bekræftede Museum Lol- gelsen dog ikke umiddelbart afsløre. land-Falster i, at der her har været aktivitet i middelalderen. En større ukendt landsby med et formodet an- lægstidspunkt en gang i 1000-årene og et ophør i slutningen af 1200-årene dukkede op under mulden. De mange genstande fortæller om en driftig og velstående landsby i 1200-årene, inden den pludselig ophører med at eksistere.

På marken, som ligger indeklemt mellem Stubbekøbingvej, Omfartsvejen og jernbanen, blev der forud for etableringen af den nye Ringsted-Femern bane foretaget arkæ- ologiske undersøgelser i juli-august 2018. Forventningerne til netop denne mark var store, idet museet havde undersøgt en stor Placeringen af udgravningen i udkanten del af den, da Omfartsvejen skulle etable- af Nykøbing Falster. Udgravningerne fra res i 2012. Her blev der blandt andet regi- 2012 er markeret med blåt, og udgravnin- streret en del middelalderhuse, som syntes gerne fra 2018 med sort. Foto: MapInfo/ at fortsætte ind på netop det område, som Museum Lolland-Falster Banedanmark skulle bruge til deres arbejde med banen. Arealet har mod nord løbet ned Hvad mulden gemte på til Tingsted å, og selv når man står på ste- Så det var med spænding, at arkæologerne det i dag, kan man se mindre lavninger og gik i gang med udgravningen i juli måned. plateauer, som kan indikere, at området har Området var delt op i tre felter på i alt 6500 været beboet i oldtiden og/eller i historisk m2. Hurtigt viste det sig, at den nordlige del tid. Forundersøgelsen af arealet, som fore- (Felt 1) var den med den største koncen- 37 tration af anlæg, det midterste felt (Felt 2) havde meget få og spredte anlæg, og i det sydligste felt (Felt 3) var der en pæn kon- centration spredt ud over feltet. Alle tre felter viste sig dog hurtigt at være interessante på hver deres måde.

Hovedparten af anlæggene i Felt 1 viste sig at være fra middelalderen. Ca. midt i feltet blev der registreret en større huskonstruktion (K1). Bygningen består af 4 sæt tagbæren- de stolper. I både vest- og østgavlen er der bevarede stolpespor, ligesom der er bevaret spor efter en skillevæg. Enkelte vægstolper kunne også ses langs langsiderne. Byg- ningen er 12 meter lang og 5,12 m bred. Skillevæggen i det andet fag fra vest kan Oversigtsplan over Felt 1. Foto: MapInfo/ indikere en funktionsopdeling af bygningen. Museum Lolland-Falster. Umiddelbart øst for skillevæggen er der ikke bevaret nogen stolpehuller mellem de mid- Felt 2, som lå midt på arealet, var relativt terste sæt tagbærende stolper. Det kan være tomt i forhold til de to andre. Her blev der i en tilfældighed, men der kan også være tale den sydlige del af feltet registreret en stør- om en indgang, måske en port. Bygningen re bygning (K3) med let buede langvægge. ligger i SV-hjørnet af et større hegnsforløb Huset lå orienteret øst-vest og er 18 meter (K9). Der blev ikke fundet andre større byg- langt og 6,3 meter bredt på det bredeste ninger inden for hegnet, men kun et par min- stykke. Lidt øst for midten blev der regi- dre firestolpeanlæg, som kan være såkaldte streret et ildsted. Fra vestenden af huset lø- staklader, en slags økonomibygninger. Alt ber der et hegnsforløb, sådan at huset har i alt må der være tale om en mindre gårds- haft en markeret tofte, som huset K1 på enhed, som har haft sin tofte markeret med Felt 1 havde. Der blev ikke fundet genstan- hegn. Bygningen er C-14 dateret til 1210- de, som kunne hjælpe med en datering af 1281, hvilket passer fint med de genstande, det store hus. Ildstedet var det eneste, som der er fundet i gruber omkring huset. Der er kunne dateres ved hjælp af C-14, og det registreret flere gruber og brønde både inden blev dateret til 1039-1210. Det passer fint for hegnet og umiddelbart udenfor. I enkelte med udformningen af huset med de buede af gruberne omkring huset blev der fundet langvægge, som netop kendes fra den tid- store mængder trækul og brændt lerklining, lige middelalder.1 Der blev ikke registreret og det blev først tolket som en oprydning, brønde eller gruber i feltet, og det kan for- efter at den stående bygning (K1) var brændt modes, at tilhørende bygninger og brønde ned. En datering af gruben (1033-1190) indi- har ligget længere mod øst uden for det un- kerer dog, at indholdet må stamme fra en tid- dersøgte areal. ligere brand på stedet. Måske har der under den nuværende jernbane ligget et hus, som Felt 3 var et mere blandet felt. Her var er brændt ned, hvorefter der er blevet ryddet mange anlæg, men fra forskellige perioder. op, og et nyt (K1) er blevet bygget i stedet. Der blev blandt andet registreret et toski-

38 til bygningen K7 kom noget ukarakteristisk keramik frem, som kan dateres bredt til old- tid. De øvrige bygninger kan ud fra deres konstruktioner have en meget bred datering. De findes både i oldtiden og i tidlig middelalder som mindre økonomibygning- er. Der fandtes mange gruber i området, og her var der en nogenlunde ligelig fordeling af gruber med keramik fra jernalderen og gruber med fund fra 1200-årene. Der har altså også i dette felt været aktivitet i middelalderen, selvom der ikke umiddelbart er nogen større bygninger fra netop denne periode. Men måske er der her tale om et akti- vitetsområde, mens beboelsen har været et andet sted i umiddelbar nærhed. Oversigtsplan over Felt 2. Foto: MapInfo/ Museum Lolland-Falster. Et varieret genstandsmateriale I de mange gruber, som var spredt over sær- bet hus, som er dateret med C-14 til 195- ligt Felt 1 og Felt 3, blev der fundet op til 42 f.Kr. - altså førromersk jernalder. Det er flere meget fine genstande, som kan fortæl- den samme datering, en hel del af de om- le os noget mere om de folk, der har boet kringliggende gruber får. Der er registreret på stedet. yderligere 5 mindre bygninger (K6, K7, K8, K10 og K12), som ikke gav noget date- Den største fundgruppe var, som det ofte er rende materiale. I enkelte af stolpehullerne tilfældet, keramik. Hovedparten blev fundet i gruberne på Felt 1 og 3. Og langt største- delen af keramikken er såkaldt østersøkera- mik; her er der tale om sen østersøkeramik fra 1200-årene. Det er samme 5 hovedty- per af østersøkeramik, der går igen på de to felter. 2 typer har en bred udfalden rand, hvor der på den øverste del af bugkanten er ornamentik, enten i form af bølgelinjer, eller skråtstillet prikornamentik/rullestempel. To andre typer har lidt indadbøjet rand med enten snoet ornamentik under randen eller små indtryk langs randen. Den sidste type har også indadbøjet rand og ornamentik i form af drejefurer. Keramikken, som har bestået af skåle/kar i forskellige størrelser, har været brugt som almindeligt hverdags- husgeråd, og måske er der tale om en lokal Oversigtsplan over Felt 3. Foto: MapInfo/ produktion af østersøkeramikken, men det Museum Lolland-Falster. kan ikke fastslås.

39 Et af de karakteristiske stykker østersøkeramik, som blev fundet i store mængder. Foto: Mu- seum Lolland-Falster. (Billedet er beskåret).

I den lidt finere del er der enkelte stykker ten af 1300-årene. Her er potteskåret fundet af importeret keramik. Det drejer sig om sammen med østersøkeramikken og dateres flamsk import fra 1190-1225 og 1250- derfor til 1200-årene. 1300, rødbrændt med en hvidbegitning, stregornamentik og grøn glasur. Det har Der blev ikke fundet ret mange dyreknog- uden tvivl været af en sådan karakter, at ler, og de, der blev registreret, var i meget det kun er kommet på bordet ved særlige dårlig stand. Det skyldes ikke, at man ikke lejligheder. Det samme gælder en kande, har spist kød, men nok nærmere de dårlige hvoraf der kun er et lille skår tilbage, men bevaringsforhold. Ud fra det relativt lille den har nok været af hjemlig produktion. materiale kan man ikke konkludere ret me- Kander med den udvendige glasur optræder get andet, end at det ser ud, som om man fra midten af 1200-årene og frem til mid- har haft en almindelig husholdning med

40 alle de gængse husdyr. Mellem knoglerne gruber, hvor der var udslag fra metaldetek- var der både gris, ko, får og ged og enkelte toren, blev prioriteret højt, og der fremkom fiskeknogler. Fisk var en stor del af kosten, da også mange spændende genstande, som da de måtte spises i fasteperioderne, som ofte bliver overset. Blandt andet blev der der var mange af i den katolske periode.2 registreret 7 såkaldte skafttungede knive Knogler fra en hest kan være et tegn på, at i forskellige størrelser og bevaringsgrad. der har været en god økonomi på stedet, da Den største er 16,5 cm lang, og her er kun det var mere almindeligt med kvæg som bladet bevaret. En enkelt hel kniv er beva- trækdyr end heste i 1200-årene. ret. Den er 14 cm lang med et 2 cm bredt blad. De resterende knive har kun dele af Der blev brugt en metaldetektor ved ud- skafttungen og bladet bevaret. Typologisk gravningen af de mange gruber. Netop de er skafttungede knive enerådende indtil be-

Flamsk keramik med grønglasur, netop gravet op af jorden. Foto: Signe Fog Mogensen. (Bil- ledet er beskåret).

41 gyndelsen af 1300-tallet, hvorefter knive 1241) og er formegentlig slået i Roskilde. med pånittede greb dukker op. I materialet Den anden er lidt sværere at tyde, men der fra udgravningen, er der kun fundet skaft- er formentlig også tale om en Valdemar tungede knive, og periodemæssigt ligger Sejr-mønt. De to mønter er sjældne fund i det altså før 1300.3 Knive blev brugt både en grube, men er på fineste vis med til at til at spise og til at arbejde med og var et give en datering af stedet. Der blev fundet allemandseje. Derfor kan det ikke undre, at yderligere 4 kobbermønter, som dog ikke der er så mange bevaret. En hel saks, som kunne dateres nærmere, da de er i for dårlig bringer minder om den type saks, man bru- stand. ger til at klippe får med, blev også fundet i en grube. Ellers var det hovedsageligt Et af de lidt mere atypiske fund på en grav- nagler (søm) i forskellige størrelser og min- ning som denne var en dobbeltkam af ben. dre brudstykker, som ikke kunne nærmere Kammen, som var næsten hel, da den blev identificeres. fundet, er som ordet siger dobbelt, med et groft og et fint tandsæt, som man kender fra Et af de finere fund, var 2 sølvmønter, som lusekamme i dag. Tværstykket har på beg- blev fundet i samme grube på Felt 3. Den ge sider fin ornamentik, og endestykkerne ene af de to mønter kunne efter en forsigtig er buede. Der sad stadig små kobbernitter afrensning dateres til Valdemar Sejr (1202- på enkelte af de 6 mellemplader. Netop de

Den ene af de to Valdemar Sejr-mønter (1202-1241). Foto: Anders Rasmussen/Museum Lol- land-Falster. (Billedet er beskåret).

42 Dobbeltkammen af ben, efter konservering. Foto: Bevaring Sjælland. (Billedet er beskåret). buede endestykker er med til at datere kam- drivstang stak ud af stenen, så man kunne men, da denne type kendes fra 1200-tallet.4 dreje den og dermed kværnen rundt, så man Resterne af en langtandskam, tre tænder, kunne male kornet. Det kan ikke fastslås, blev også fundet i en grube. Tænderne er om den registrerede kværnsten er en løber ca. 11 cm lange, 6 mm brede og 2 mm tyk- eller en ligger. Kværnstenen er af granat- ke. På den flade side af tænderne er der små glimmerskiffer og er importeret fra Norge. fine diagonale snit, som må være forarbejd- Granatglimmerskiffer var et populært ma- ningsspor. Brugen af denne form for kam teriale, da granaterne fungerer som skær. har været diskuteret. Nogle mener, at den De blev ofte brugt, til de var helt nedslidte, kan være brugt til vævning, andre at den hvorefter man har eksempler på, at stenen er brugt som en slags hårspænde/hårpynt. er blevet vendt, for at man kunne bruge den I den grube, som tænderne blev fundet i, anden side. Den her fundne kværnsten er var der keramik fra 1200-årene. Men ellers flækket og har derfor mistet sin funktion og kendes typen fra 1000-1400-årene.5 er blevet smidt ud. Håndkværne har været almindelige gennem hele middelalderen. Den største genstand, som kom fra en af de Her er stenen fundet med noget østersøke- store gruber på Felt 1, var en halv kværn- ramik og er derfor dateret til 1200-årene.6 sten. Stenen har bevaret hul til aksel og er 38 cm i diameter. Der er tale om en hånd- Landsbyen kværn, som oprindeligt har bestået af to De mange fine fund, både genstande og halvdele: en såkaldt løber og en ligger. I lø- konstruktioner, er brikker i vores historiske beren sad selve kværnseglet af metal, og en puslespil. I 2012 blev der ligeledes fundet

43 bygninger og affaldsgruber med samme Men hvad er så årsagen til, at man opgiver type fund fra samme periode, og der er in- landsbyen som umiddelbart synes at have gen tvivl om, at det skal ses i sammenhæng en fordelagtig placering, tæt på Nykøbing? med fundene fra 2018. Dengang blev der Måske er det netop den tætte placering på forsigtigt gisnet om, at det var den gamle Nykøbing, der er årsag til at landsbyen bli- Ladegård som hørte til Nykøbing Slot. Fra ver flyttet. I Nykøbing brændes slottet ned Resens kort fra 1600 ved man, at den har i 1289 af Marsk Stig og hans kumpaner, og ligget her i området og der kunne måske det kunne måske være smittet af på resten være tale om en tidlig udgave af slottets af området.8 Eller kongen har inddraget jor- gård.7 Men med de nye fund tyder alt på, den til sin ladegård, som jo netop bliver lagt at der er tale om en landsby, hvor de enkel- i dette område. Der er under alle omstæn- te gårde har ligget på hver deres matrikel, digheder ingen tvivl om, at stedet har været såkaldte torper, der er markeret med hegn. et godt sted at bo. Også de mange spor fra Landsbyen har haft tæt kontakt med Nykø- jernalderen særligt mod syd vidner om net- bing F. Her drog man ind med sine varer for op dette. Helt mod øst på marken blev der at sælge dem på torvet, og så kunne man i 2012 afdækket en helt indhegnet gård fra passende købe f.eks. en kande fra Flandern jernalderen.9 Så området har været popu- i skinnende grønglasur eller en håndkværn lært. Men det ændrer selvfølgelig ikke på, fra Norge af de købmænd, som havde hand- at vi stadig ved meget lidt om netop denne let med det store udland. Den fine keramik, middelalderlandsby. Ofte ligger middelal- mønterne, knoglerne fra en hest vidner derens landsbyer, hvor landsbyerne ligger klart om en landsby med et vist overskud. i dag, måske en lille smule forskudt, men Til gengæld vidner østersøkeramikken, landsbyerne finder deres faste pladser i håndkværnen og de mange knive også om den tidlige middelalder.10 Indtil nu har de en helt almindelig hverdag i en almindelig skriftlige kilder været tavse om netop den- husholdning. ne landsby, der har ligget her i udkanten af Landsbyen har efter dateringerne at dømme det nuværende Nykøbing F. Derimod har måske eksisteret helt tilbage fra 1000-årene de arkæologiske kilder nu bidraget med viog frem til slutningen af 1200-årene. Den den om, at der engang har ligget en driftig har, baseret på udgravningerne alene, haft landsby på dette sted i den tidlige middel- en udstrækning på minimum 300 meter N-S alder. og minimum 125 meter Ø-V. Den kan næp- pe have fortsat meget længere mod nord, for her har Tingsted Å haft sit løb, men den kan sagtens have fortsat mod syd, hvor Stubbekøbingvej løber i dag. Mod vest ind under jernbanen og REFA har man registreret nogle gruber med østersøkeramik, før der blev bygget. Og det kunne jo stamme fra samme landsby. Det eneste sted, hvor man evt. kan afdække mere af landsbyen, er mod øst, hvor der stadig er mark i dag. Landsbyen synes at være forsvundet i slutningen af 1200-årene. Alle fund og daterin- ger ligger før 1300.

44 Litteraturliste: Brinch, Marie: Blandt rigmænd og bønder, 5000 år under Nykøbing Falster omfartsvej. (Gylling, 2014). (Forkortet Brinch, 2014). Larsen, Jette Linaa: 8. Genstande. In: red. Mette Svart Kristiansen: Tårnby, Gård og landsby gennem 1000 år. (Højbjerg, 2002). (Forkortet Larsen, 2002). Olsen, Rikke Agnete: Den historiske Marsk Stig og Hjelm. In: red. Pauline Asingh og Niels Engberg: Marsk Stig og de fredløse på Hjelm. (Højbjerg, 2003) (Forkortet Ol- sen, 2003) Porsmose, Erland: Landsbyens verden. In: red. Per Ingesman (m.fl.): Middelalderens Signe Fog Mogensen (f. 1978) er cand. Danmark, kultur og samfund fra trosskifte mag i middelalder- og renæssancear- til reformation. (København, 1999). (For- kæologi fra Aarhus Universitet. Hun kortet Porsmose 1999). har blandt andet deltaget i udgravnin- Skaarup, Bi: Mad og køkkenkunst. In: red. gerne af Kongens Nytorv og Rådhus- Else Roesdahl: Dagligliv i Danmarks mid- pladsen i København i forbindelse med delalder, En arkæologisk kulturhistorie. den ny Metro. Har været ansat på Mu- (København, 1999). (Forkortet Skaarup seum Lolland-Falster siden 2012. 1999). E-mail: [email protected] Skov, Hans: Hustyper i vikingetid og tidlig middelalder. In: Hikuin 21, Landbebyggel- se i middelalderen. s. 139-162. (Højbjerg, 1994). (Forkortet Skov, 1994).

Noter

1 Skov, 1994 2 Skaarup, s. 130, 1999 3 Larsen, s. 378, 1994 4 Larsen, s. 389, 1994 5 Larsen, s. 388, 1994 6 Larsen, s. 378, 1994 7 Brinch, s. 45, 2014 8 Olsen, s. 65, 2003 9 Brinch, s. 17, 2014 10 Porsmose, s. 172, 1999

45 Mellem tradition og fornyelse. Om maleren Johannes Wilhjelms liv og kunst

Af Tine Nielsen Fabienke

Fuglsang. Samlingen består af dansk male- Artiklen ”Mellem tradition og forny- ri, skulptur og kunst på papir fra slutningen else. Om maleren Johannes Wilhjelms af 1700-tallet og frem, og den indeholder liv og kunst” handler om den lollandsk kunstværker, som har velkendt og væsent- fødte maler Johannes Wilhjelm (1868- 1938), som voksede op på herregården Øllingsøe. Han blev siden uddannet på privat kunstskole, kunstakademiet samt Kunstnernes Studieskole i København, og han kom under indflydelse af både den akademiske tradition og nye ten- denser. Wilhjelm tillagde også sin baggrund på landet stor betydning for sit virke, og livet igennem rejste han meget i Danmark og udlandet for at male især landskaber, folkelivsbilleder og interiører. I nyere kunsthistorie har han været associeret med Italien og kredsen af yngre skagensmalere, men denne artikel retter blikket mod flere facetter af Wilhjelms liv og kunst, herunder hans væsentlige arbejder fra Svinkløv og hans sene ophold i Sydfrankrig.

Fuglsang Kunstmuseums samling blev i slutningen af 1800-tallet grundlagt som del af det kulturhistoriske museum i Maribo. I 1966 blev den udskilt som selvstændigt Fig. 1. Julius Folkmann (1864-1948): Por- kunstmuseum og eksisterede under for- træt af Johannes Wilhjelm. U.å. Fotografi i skellige navne på samme matrikel frem til privateje. Ved dette og de øvrige illustratio- 2008, hvor den ny bygning blev indviet på ners titler er der brugt nutidig retstavning.

46 lig betydning i kunsthistorien. Den gemmer lede bypartier, portrætter og religiøse mo- dog også på glemte og oversete perler, som tiver, beskæftiger jeg mig hovedsageligt er blevet udskrevet af kanon, selvom kunst- med hans ’Livsbilleder’: hans skildringer nerne i egen samtid var en etableret del af af mennesket i samklang med naturen, som det danske kunstmiljø. Indtil for nylig var i min optik hører til hans mest interessante. den lollandsk fødte maler Johannes Wil- Begrebet blev anvendt af kunsthistoriker hjelm (1868-1938) en af slagsen (se fig. 1). og docent Julius Lange (1838-1896) om dansk og fransk folkelivsmaleri fra midten Fuglsang Kunstmuseum har bl.a. fokus på af 1800-tallet, som ikke var trivialiserende kunstnere med relation til Lolland-Falster eller anekdotisk, men derimod formulerede og til landskabskunsten, og da Johannes almengyldige udsagn om menneskets basa- Wilhjelm indskriver sig i begge dele, var le vilkår.4 det kun naturligt, at museet i 2018 åbne- de udstillingen Johannes Wilhjelm – fra Den lollandske baggrund Italien til Skagen i anledning af hans 150 Johannes Wilhjelm blev født i 1868 på går- år. Udstillingen var den første i et halvt den Bartofte ved Nakskov. Hans far afhæn- århundrede om ham alene og rummede dede imidlertid allerede stedet i 1870, og landskaber, genremaleri og interiører malet familien flyttede til den fædrene herregård på Lolland, i Italien, Jylland og Frankrig.1 Øllingsøe, som faren overtog. Gennem Dertil udkom en større bog, som var den bl.a. gunstigt salg af fæstegårde var der i første selvstændige udgivelse om Wilhjelm 1800-tallets senere halvdel økonomi til en siden 1937, hvor han blev portrætteret af ny historicistisk hovedbygning samt en kunstskribenten Kai Flor (1886-1965) i se- omfattende renovering af haveanlægget.5 rien Danske Kunstnere.2 Det samlede pro- Wilhjelm voksede således op i et velståen- jekt var resultat af et nært samarbejde med de godsejerhjem nær landsbyen Græshave Wilhjelms efterkommere, Skagens Kunst- blandt ældre og yngre søskende, og han museer og Ribe Kunstmuseum, der alle ejer tillagde den lollandske barndom på landet betydelige værker af ham. Det blændede op væsentlig betydning for sit liv og sin kunst. for ny viden og perspektiver i forhold til kunstnerens baggrund, uddannelser, rejser, Som voksen blev Wilhjelm af venner kaldt netværk og position, og undersøgte særligt, ”Naturbarn”, hvilket skulle forstås i både hvordan han navigerede mellem tradition privat og professionel henseende.6 Han dyr- og fornyelse. kede friluftslivet ved f.eks. at vandre, havbade, gå på jagt, stå på skøjter og ski, Den følgende tekst baserer sig på udstil- ligesom en gammel smalfilm illustrerer, lingsprojektets forskning af denne forfatter hvordan han selv i en moden alder adræt le- samt af museumsinspektør Mette Harbo gede med børn og børnebørn.7 Han var des- Lehmann (født 1976) fra Skagens Kunst- uden tilhænger af friluftsmaleriet, som blev museer og Josephine Nielsen-Berqvist moderne i hans tidlige år, og hvor kunstne- (født 1987) fra Ribe Kunstmuseum.3 Jeg ren arbejdede direkte foran motivet uden- vil fokusere på Wilhjelms lollandske bag- dørs. Han udtalte, at hele hans virke netop grund, uddannelserne i København samt handlede om ”at kæmpe med Lærreder i det hans ophold i Danmark og udlandet. Og Fri” og male i den friske luft, for ”det er den selvom Wilhjelm udover ovennævnte land- største Glæde der er”.8 Europæiske kunst- skaber, genremaleri og interiører også ma- nerkolonier blomstrede op i de sidste årtier

47 afaf 1800-tallet,1800-tallet, hvorhvor medlemmernemedlemmerne dyrkededyrkede hvor hun og hendes søskende blev fascine-- friluftskulturenfriluftskulturen fjerntfjernt frafra storbyerne.storbyerne. DetDet retret afaf herregårdslivetsherregårdslivets ritualerritualer ogog denden imim-- var bl.a. en civilisationskritisk reaktion porterede ”spragletklædte fremmedartede” mod industrialiseringen af samfundet,99 ogog arbejdskraftarbejdskraft ii sukkerroeproduktionen.sukkerroeproduktionen.1414 Wilhjelm blev i sin levetid en del af sådan-- ne kolonier i både Italien, Nordjylland og Wilhjelm selv var betænkelig ved de relativt Frankrig. nye afgrøder og metoder, som senere citater vil tydeliggøre, men hans skepsis forhindre-- Wilhjelm rejste ofte i Danmark og udlandet de ham dog ikke i at skildre dem. Fuglsang forfor atat male.male. HanHan havdehavde basebase ii København,København, Kunstmuseum ejer således et værk fra cir-- drog til andre metropoler, men opsøgte ger-- ka 1910, som viser et dengang normalt lol-- ne fjernere udkantsområder, hvor han håbe-- landsklandsk skue:skue: Polske roearbejdere i marken de at møde et autentisk folkeliv i stadig pagt vedved ØllingsøeØllingsøe påpå LollandLolland. (se Se fig.fig. 2).2 med naturen og dens ressourcer. Længslen efterefter uspolerede uspolerede pletter pletter på på landkortet landkortet til til-- skrevskrev han han opvæksten opvæksten i i samhørighed samhørighed med med den lollandske muld og bondestand: ”Jeg er vokset op paa Landet og har følt mig som hørende Jorden og Landlivet til – ligesom allealle dede andreandre Bønderdrenge,Bønderdrenge, derder varvar minemine Legekammerater; vi levede det sunde, na-- turligeturlige Liv,Liv, derder varvar fællesfælles forfor osos alle”.alle”.1010 Denne tilstand af ”Oprindelighed og Sun-- de Menneskelighed”, som Wilhjelm mødte her, forblev ifølge Flor et livslangt kunstne-- riskrisk projektprojekt forfor hamham atat genfinde,genfinde,1111 ogog talritalri-- ge anmeldelser og interviews illustrerer, at Fig.Johannes 2. Johannes Wilhjelm: Wilhjelm: Polske roearbejderePolske roear -i hans motiver med det indhold også høstede bejderemarken i vedmarken Øllingsøe. ved Øllingsøe. Ca. 1910. Ca. Olie 1910. på størststørst anerkendelseanerkendelse hoshos bådebåde kolleger,kolleger, kritikriti-- Olielærred. på 35 lærred. x 45 cm. 35 Fuglsang x 45 cm. Kunstmuse Fuglsang- kere og ikke mindst kunstneren selv.1212 Kunstmuseum.um. Foto: Ole Akhøj.Foto: Ole Akhøj.

Efter farens død i 1878 flyttede Wilhjelm Værket har været kendt i nyere tid, for-- med sin mor og søskende til København.1313 di forfatteren R. Broby-Johansen (1900- Han vendte dog regelmæssigt tilbage til 1987) i sin bog Kunstvejviser. Med Broby Øllingsøe, også med sin egen efterhånden på Sydhavsøerne Lolland-Falster og Møn børnerige familie: Den norske hustru Jo-- brugte det som eksempel på, at kunstner-- hanne Marie (1870-1951) samt døtrene ne ”forskønnede” det opslidende arbejde Sofie (1895-1970), Karen (1897-1992), ii markerne.markerne.1515 JegJeg erer enigenig i,i, atat WilhjelmWilhjelm tiltil Marie (1899-1976) og Eline (1902-1988) enen visvis gradgrad romantisererromantiserer motivet,motivet, fordifordi detdet plus efternøleren Johannes (1914-2009). I udspiller sig i et solbeskinnet landskab med Elines erindringsessay ”En kunstnerfamikunstnerfami-- bl.a. en fremtrædende veldrejet kvindefi-- lielie ii sydsyd og nord” beskriverbeskriver hunhun opvækstenopvæksten gur, men til gengæld udmærker billedet sig somsom berejstberejst kunstnerbarnkunstnerbarn medmed rodrod ii konkon-- også ved at høre til blandt hans mest vellyk-- servativservativ godsejerkultur.godsejerkultur. HunHun nævnernævner bl.a.bl.a. kede og karakteristiske i form og indhold, de tilbagevendende pinseferier på Lolland, hvilket jeg vil uddybe nu.

48 Det lille maleri skildrer en mand og fem pol- basisuddannelsen filosofikum på universi- ske arbejdere i et fladt landskab ved Øllings- tetet. Efterfølgende studerede han på Den øe, hvor Græshave anes i horisontens dis. Polytekniske Læreanstalt (i dag DTU, Dan- I forgrunden til venstre ses en foroverbøjet marks Tekniske Universitet), men gik 1888- kone i færd med dagens hårde dont, mens en 90 også på privat tegneskole hos landskabs- yngre og rank model til højre skærmer sig maleren Harald Foss (1843-1922).16 Foss mod solen og iagttager optrinnet i billedets var i slutningen af 1800-tallet kendt for sine midte: Med sin stok kommanderer gruppens panoramiske landskaber fra det jyske sø- opsynsmand med den hvilende kvinde ved højland, og han tog også sine elever med til hans side. Situationen forstyrrer den tilsyne- området med de store linjer i det kuperede ladende landlige idyl, hvor roemarken ellers terræn.17 Det er meget tænkeligt, at Wilhjelm fremhæves som et frodigt hav i grønt, blåt var på en sådan studietur, for senere malede og orange, og hvorfra roepigen til højre næ- han fra kirken ii AllingAlling (seSe fig.fig. 3),3, ogog vi ved, sten stiger op som en skumfødt Venus. Gen- nem ’Polakloven’ af 1908 var forholdene for sæsonarbejderne blevet forbedret, men Wilhjelm kommenterer kun diskret socialt hierarki og aktuelle arbejdsforhold, for han har også andre ærinder. Med overbevisende rumligt perspektiv og klassisk kropsideal demonstrerer han traditionelle kunstakade- miske dyder, mens de klare farver i brede og løse penselstrøg virker lige så moderne som billedets indhold. Selvom motivet så- ledes i visse aspekter kan ligne et tilfældigt øjebliksbillede, funderer Wilhjelm det imidlertid også til områdets kristne og historiske fundament, idet silhuetten af den lille mid- JohannesFig. 3. Johannes Wilhjelm: Wilhjelm: Formiddagssol Formiddagssol i vå- delalderlige Græshave Kirke bagude troner i benhuset.i våbenhuset. 1891. 1891. Olie Olie på lærred. på lærred. 44 x 44 52 x cm. 52 landsbyens – og billedets – midte. Privateje.cm. Privateje. Foto: Foto: Ole AkhøjOle Akhøj.

Maleriet betragter jeg som ikonisk blandt Wilhjelms ’Livsbilleder’, fordi det i en af- at han i Gammel Rye mødte Foss’ gode stemt kombination af natur og menneske, kollega, den akkrediterede hedemaler Hans nutid og fortid, tradition og fornyelse be- Smidth (1839-1917).18 retter om både skønhed, nytte og kulturelt tilhørsforhold i livet på landet. Lignende I lyset af Wilhjelms senere kærlighed til Ita- motiver fra andre lokaliteter vil jeg vende lien og Nordjylland har Foss og Smidth til- tilbage til senere for at vise flere eksempler syneladende påvirket hans syn på landskabs- på, hvordan han med uddannelser og rejser type og og folkloristik. folkloristik.19 Wilhjelm19 Wilhjelm beskrev beskrev selv som afsæt beskæftiger sig med emnet på selvi mindeord i mindeord for forSmidth Smidth i i1917, 1917, atat denne tværs af kronologi og geografi. havde åbnet hans øjne for det maleriske i jysk natur og folkeliv.20 Lignende motiver Uddannelser i København havde rod i den tidligere herskende natio- I København blev Wilhjelm student og tog nalromantik, hvor malerne opsøgte Dan-

49 marks yderområder for bl.a. at bidrage vi- med skagenskoloniens pionerer og fornye- suelt til forestillingen om en fælles national de forgængernes motivkredse. identitet.21 Fra begyndelsen af 1870’erne og frem blev den dagsorden imidlertid udfor- Inden Wilhjelm kom så langt, var han imid- dret af det moderne gennembruds mænd og lertid blevet optaget på kunstakademiet i kvinder, der var under påvirkning af bl.a. København, hvor han studerede 1890-92.24 kritiker og litteraturforsker Georg Brandes Dengang var institutionen udfordret, fordi (1842-1927) og dennes forelæsninger på mange så den som utidssvarende i orga- Københavns Universitet (Hovedstrømnin- nisation, undervisning og ideologi.25 Wil- ger, udgivet 1872-90).22 De stræbte efter hjelm fremhævede aldrig selv årene som at gøre op med den idealistiske enhedskul- formative, men det er oplagt, at modelteg- tur og ville i stedet sætte problemer under ning og perspektivlære samt forelæsninger debat samt frihed, fornuft og fremskridt i i kunsthistorie og mytologi støbte ham et centrum. solidt fundament. I forhold til Wilhjelms ’Livsbilleder’ er det værd at bemærke, at I billedkunsten medførte udviklingen for- de traditionelle akademiske kategorier var nyelse i naturalistisk retning, dvs. hvor kommet under pres op gennem 1800-tallet, kunstnerne skildrede deres omgivelser, som fordi grænserne mellem historiemaleri og de så dem. En række malere født omkring genremaleri var blevet flydende. Kunst- 1850 markerede sig med et hidtil uset reali- historiker Peter Nørgaard Larsen (født stisk indhold, hvor man sympatiserede med 1960) har påpeget, hvordan genremaleriet samfundets fattige og udstødte samt kred- i midten af århundredet blev opskrevet til sede om døden som allestedsnærværende et ”samtidshistorisk figurmaleri”, hvor be- symbol. Andre fra samme årgang, som ska- folkningen på landet i etisk forstand erstat- gensmalerne Michael Ancher (1849-1927) tede guder og helte i det ellers højest range- og P.S. Krøyer (1851-1909), dyrkede mere rende historiemaleri.26 Fortalere for denne heroiske fremstillinger af lokale fiskere el- kunst var bl.a. docent Julius Lange, som ler iscenesatte selskabelighed og hverdags- jeg nævnte i indledningen, og akademipro- liv i Skagen. ’Det gode liv’ blev også om- fessor Frederik Vermehren (1823-1910). drejningspunkt for de yngre fynbomalere, Wilhjelm fremhævede netop Lange som Wilhjelms jævnaldrende, der grupperede afgørende for udviklingen af sit kunstsyn,27 sig som koloni i Faaborg og Kerteminde. ligesom inspirationen fra f.eks. Vermehrens Her kom også tidens vitalistiske strømnin- hyrder og bønder er åbenbar. ger med fokus på krop og sundhed til at spille en rolle i motiver med bonden i pagt Efter to års ”slid” på akademiet fulgte Wil- med naturen.23 Wilhjelm havde ikke sam- hjelm en række af sine medstuderende og me agenda som de socialrealistiske male- skiftede til det progressive kunstnerdrev- re, og trods den fælles interesse for livet på ne alternativ: Kunstnernes Studieskole.28 landet hørte han heller ikke til fynboerne, Grundet utilfredshed med akademiet i fordi hans baggrund var Lolland og hans København og gennem erfaring med pri- foretrukne lokaliteter blev Italien og Nord- vate kunstskoler i Paris havde en gruppe jylland. Til gengæld flirtede han med vita- danske kunstnere omkring 1880 oprettet lismens kropsdyrkelse i sine høstbilleder, skolen med nye undervisningsmetoder og ligesom han fra 1909 indgik i kredsen af lærerkræfter. Øget brug af model samt ind- ’yngre skagensmalere’, som socialiserede føring i valørmaleriet (valører forstået som

50 farvernes relative lysstyrke) stod centralt.29 direkte forbindelse til miljøet i Skagen, men Både Krøyer og kollegaen Laurits Tuxen det er først muligt at spore ham dertil i an- (1853-1927) var medstiftere og undervise- ledning af Krøyers begravelse i 1909.36 Han re, og i 1885 stødte den karismatiske ko- skulle åbenbart over Italien og Svinkløv, lorist Kristian Zahrtmann (1843-1917) til. før han var parat til at indgå i konteksten, Hans afdeling, som havde fokus på farven, og betydningen af de to lokaliteter vil jeg blev kendt som ’Zahrtmanns Skole’ med derfor uddybe i de følgende afsnit. omkring 200 skandinaviske elever i alt i perioden 1885-1908.30 Blandt de første hør- Mødet med Italien te fynboerne, blandt de sidste var unge mo- Trods årene hos Krøyer var det Zahrtmann dernistiske malere, der i 1910’erne radikalt og Italien, der i 1890’erne blev en afgø- eksperimenterede med billedkunstens vir- rende faktor for Wilhjelm. Og det selvom kemidler. loyalitet mod Krøyer først tillod Wilhjelm at opsøge Zahrtmanns Skole i 1903-4, da Mens Zahrtmanns og Tuxens indsats er den sygdomsprægede Krøyer ikke længere velbeskrevet, er viden om Krøyers under- underviste: visning begrænset.31 Ofte citeret er hans be- mærkning om eleven Vilhelm Hammershøi Jeg gaar paa Aftenskole hos Zahrtmann og (1864-1916), der malede ”ganske mærke- maler Model og gjør dem saa grønne og ligt”, men som han mente ville blive ”bety- gule og røde, som jeg bare kan se dem. Det delig”, og derfor ikke ønskede at påvirke.32 er morsomt og forfriskende dette Aftenar- Den indstilling flugter med betragtningen bejde og stort er jo Zahrtmanns Evne til at om, at Krøyers elever, eksempelvis Ham- interessere sig for den enkelte og opmuntre mershøi og J.F. Willumsen (1863-1958), ham til at lægge Vilje og Kraft i sit Arbej- ikke lignede hverken ham eller hinanden.33 de.37 I 1892-94 gik Wilhjelm imidlertid hos Krøyer,34 og han må have haft sine grun- Allerede ti år før dette udsagn, i 1893, tog de til at vælge netop denne som lærer. Det Wilhjelm imidlertid på sin første rejse til tidligere nævnte motiv fra Alling (se fig. Italien med netop Zahrtmann, samme år 3) er blandt Wilhjelms tidligst kendte, og som dennes søster giftede sig med Wil- her eksperimenterer han tydeligt med lys hjelms bror. Gennem studieskolen delte de og atmosfærisk virkning, som Krøyer var et kunstnerisk fællesskab, gennem deres så overlegen til at formidle. Solstrålerne er søskende blev nu de knyttet i et familiært lagt på lærredet i så tykke malingslag, at slægtskab. Som mange andre i Zahrtmanns det nærmer sig reliefvirkning, men trods omgangskreds lærte Wilhjelm også Zahrt- den famlende teknik gengiver Wilhjelm et manns foretrukne sommerdestination at stemningsfuldt øjeblik fra det svale våben- kende, bjergbyen Civita d’Antino i Abruz- hus, hvilket formentlig har været et udtryk, zerne øst for Rom. Her kunne han arbejde han ville forfølge. Det er da også beskrevet, og samtidig pleje det skandinaviske kunst- hvordan han hos Krøyer blev ”Naturstudi- miljø, han kendte hjemmefra (se fig 4).38 ets Mand med den umiddelbare Indstilling overfor det Friluftsmaleri, der var Tidens At have Zahrtmann som rejsefører var tilli- friske, vækkende Parole”.35 ge af betydning for kendskabet til europæ- isk kunst, for han styrede sine unge medrej- Gennem studieskolen havde Wilhjelm en sende lige durk i de store kunstsamlinger

51 karakteristiske kontrastfarver samt kolde ogkarakteristiske varme kulører. kontrastfarver Samtidig arbejdede samt kolde han dogog varme også kulører. selvstændigt: Samtidig Josephine arbejdede Nielhan - dog også selvstændigt: Josephine Niel- sen-Bergqvist har fremhævet, at Wilhjelm sen-Bergqvist har fremhævet, at Wilhjelm og Zahrtmann i årenes løb var fælles om og Zahrtmann i årenes løb var fælles om udførelsenudførelsen af værker ii Italien,Italien, mensmens MetMet-- tete HarboHarbo LehmannLehmann harhar pointeret,pointeret, atat flere flere afaf hanshans storestore hovedværkerhovedværker ii 1890’erne1890’erne besadbesad træk,træk, derder adskilteadskilte sig frafra studieskolensstudieskolens un un-- 43 dervisere.dervisere.43

DisseDisse træktræk gælder bl.a. hovedværkethovedværket BønBøn omom regn. regn. Procession Procession i i Appenninerne Appenninerne frafrafra JohannesJohannesFig. 4. JohannesWilhjelm: Wilhjelm: Wilhjelm:Landskab Landskab Landskab frafra CivitaCivita fra 1895,1895, derder blevblev erhvervet tiltil StatensStatens MuseMuse-- d’Antino.d’Antino.Civita d’Antino. Ca. Ca. 1895-1900. 1895-1900. Ca. 1895-1900. Olie Olie på på lærred. Olie lærred. på umum forfor Kunst.Kunst.Kunst (seSe fig. 5).55 5050lærred. x 62,5x 62,5 50cm. cm. x 62,5Skagens Skagens cm. Skagens Kunstmuseer. Kunstmuseer. Kunstmuseer. Foto: Foto: SkagensSkagensFoto: SkagensKunstmuseer. Kunstmuseer. Kunstmuseer. i Tysklandi Tyskland og og Italien, Italien, hvor hvor renæssancenrenæssancen ogog barokken barokken blev blev fremhævet fremhævet som som inspi inspi-- rationration og og forbillede. forbillede.3939 I IIsin sinsin bagage bagagebagage havde havdehavde WilhjelmWilhjelm allerede allerede en en facetteret facetteret ballast ballast frafra Foss,Foss, akademiet akademiet og og Krøyer, Krøyer, men men italiens- italiens- turenturen blev blevblev alligevel alligevelalligevel skelsættende. skelsættende.skelsættende. Den Den Denblev blevblevstartskuddet startskuddet startskuddet til tilen til en livslangen livslang livslang kærlighed kærlighed kærlighed til til tillandetlandet landet modmod mod syd syd medmed med stolte stoltestolte kunstneriske kunstneriskekunstneriske traditioner,traditioner, rige rige landskaber landskaber og og sine sine stedersteder JohannesJohannesFig. 5. Johannes Wilhjelm: Wilhjelm: Bøn omom Bøn regn.regn. om ProcesProces regn.-- et etautentisk autentisk og og uspoleret uspoleret folkeliv, folkeliv, som som detdet sionsionProcession ii Appenninerne.Appenninerne. i Appenninerne. 1895.1895. Olie Olie1895. påpå Olielærred. lærred. på blevblev stadig stadig sjældnere sjældnere at at finde. finde. Italien Italien blevblev 110110lærred. xx 161161 110 cm. x 161 Statens cm. StatensMuseumMuseum Museum forfor Kunst.Kunst. for ogsåogså forum forum for for venskaber venskaber og og netværk, netværk, som som Foto:Foto:Kunst. www.smk.dk,www.smk.dk, Foto: www.smk.dk, public domain.publicdomain. domain. WilhjelmWilhjelm havde havde glæde glæde af af resten resten af af livet. livet. Tilbage i Danmark blev Wilhjelm i 1894 Selvom WilhjelmWilhjelm her her deler deler Zahrtmanns Zahrtmanns fa- Tilbage i Danmark blev Wilhjelm i 1894 Selvom Wilhjelm her deler Zahrtmanns fa- gift med Johanne Marie, og det nygifte par scinationfascination af afde demandlige mandlige katolske katolske fællesska fælles- gift med Johanne Marie, og det nygifte par scination af de mandlige katolske fællesska- flyttede til Italien, hvor de boede i Rom, ber,skaber, adskiller adskiller han han sig sigogså, også, idet idet handlingen handlin- flyttede til Italien, hvor de40 boede i Rom, ber, adskiller han sig også, idet handlingen Assisi og Firenze frem til 1898.40 OpholdetOpholdet udspillergen udspiller sig parallelt sig parallelt med medbilledfladen billedfladen som Assisibød og på Firenze produktivitet frem til fra 1898. Wilhjelms Opholdet side: udspillerensom relieffrise. en relieffrise. sig parallelt Denne Denne med kompositionsmodel kompositionsmo billedfladen som- bød”Dejlige på produktivitet rige Aar var fra det, Wilhjelms rige paa Arbej side:- ensesdel relieffrise.seshverken hverken hos hos Denne Zahrtmann Zahrtmann kompositionsmodel eller eller Krøyer, ”Dejligede og værdifuldt rige Aar varmenneskeligt det, rige paaSamvær”. Arbej-41 sesog Wilhjelmhverken hosformår Zahrtmann med den rytmiskeeller Krøyer, op- 41 deMen og værdifuldt det bød også menneskeligt på kvaler, fordi Samvær”. han både ogstilling Wilhjelm sikkert formår og empatisk med den at favne rytmiske model op-- Mendengang det bød og også senere på kvaler,af den fordihjemlige han bådekritik stillinglernes forskellige sikkert og aldre,empatisk væsen at favneog positurer. model - dengangblev anklaget og senere for ataf væreden hjemligefor afhængig kritik af lernesHan eliminerer forskellige også aldre, motivets væsen mellemgrund og positurer. blevZahrtmanns anklaget kunstfor at i sinevære værker. for afhængig42 WilhjelmWilhjelm af Hanfor i eliminererstedet at fokusere også motivets på forgrund mellemgrund og bag- Zahrtmannsvar vitterlig kunst påvirket i sine af værker. lærerens42 Wilhjelm eksotiske forgrund. i stedet Hermed at fokusere fremhæver på forgrund han illusionen og bag - varitaliensmotiver, vitterlig påvirket som af blevlærerens serveret eksotiske med grund.om et vældigtHermed perspektiviskfremhæver han rum, illusionen hvor et italiensmotiver, som blev serveret med om et vældigt perspektivisk rum, hvor et 52 52 storslået historisk landskab sænker sig som sin nære familie som motiv. Et af de mest bagtæppe for de lokales dekorative ritualer vellykkede er Moder og barn fra 1905, der og skikke. Helhedsindtrykket mellem men- blev præmieret med Serdin Hansens Pris neske, natur og tro forstærkes desuden gen- for genremaleri. genremaleri. Nielsen-Bergqvist Nielsen-Bergqvist har harpå- nem gentagelsen af især farverne grøn, blå peget,påpeget, at at historiske historiske madonnafremstillin- og rød i bl.a. det rosenbestrøede flisegulv, ger her fusionerer med en aktuel scene fra messekåbernes draperi og bakkeskrånin- kunstnerens eget liv, hvor hustruen Johanne gernes bevoksning i det fjerne. Marie omsorgsfuldt betragter den sovende datter ElineEline. (se46 Se fig. fig. 6). 466 Selvom motivet ikke viser den direkte dyrkning af jorden, så handler det stadig Værkets titel refererer ikke til Wilhjelms om menneskets grundlæggende afhængig- privatsfære, men derimod til moderkær- hed af naturens ressourcer og luner: bønnen lighed generelt, ligesom det lille barns om regn for at få afkast til høst. Og i for- placering alene fremfor i morens favn el- hold til maleriet fra Alling fire år tidligere ler skød peger tilbage på florentinske re- er det tydeligt, at Wilhjelm, der i løbet af næssanceskildringer af Jomfru Maria, der sommeren havde malet direkte foran mo- tilbeder Jesusbarnet. Moder og barn binder tivet i Pistoia nær Firenze,44 nu behersker på den måde en smuk sløjfe mellem Italiens sine virkemidler og har fundet en kombina- religiøse figurmaleri og det moderne gen- tion af figur og landskab, der matcher hans nembruds kunst, hvor intime interiører i fa- kunstneriske ambitioner. miliens skød indgår i raffinerede iscenesæt- telser af privatlivet. I dette værk brydes den Som et appendiks til ’Livsbilleder’ som afdæmpede gyldne kolorit desuden af det omdrejningspunkt, men til gengæld som blå sengetæppe i nedre venstre hjørne og understregning af afWilhjelms Wilhjelms navigation navigation mel- især af lampens turkise vifteskærm øverst lemmellem tradition tradition og fornyelse,og fornyelse, skal detskal frem det- til højre, der understreger, at scenen foregår hæves,fremhæves, at kunstneren at kunstneren sideløbende sideløbende med medfol- i et nutidigt indrettet hjem og ikke en bolig kelivetfolkelivet i uspoleredei uspolerede egne egne hyppigthyppigt brugte fra begyndelsen af vor tidsregning.

Netop ”den ”den store store klassiske klassiske kunst”, kunst”, som somog- såogså Lange Lange var varså optaget så optaget af, havde af, havde Wilhjelm Wil- righjelm lejlighed rig lejlighed til at udforske til at udforske i italienske i italien kirker,ske kirker,klostre klostre og kunstsamlinger. og kunstsamlinger.47 Og47 hanOg fremhævedehan fremhævede sine sine historiske historiske forgængere som forbillede i et brev fra 1896 til vennen Bernt Grønvold (1859-1923):

Tror De ikke, at der er en Sandhed i det, at vi ikke tør arbejde paa samme Maade som dem der gaar umiddelbart forud for os. Det tror jeg. Jeg tror, vi kan bedre grave op i Gallerierne nogle af de gamle og bruge dem Fig.Johannes 6. Johannes Wilhjelm: Wilhjelm: Moder Moderog barn. og 1905.barn. til Lærere. Vi naar næppe videre frem paa 1905.Ribe Kunstmuseum. Ribe Kunstmuseum. Olie på Olie lærred. på lærred.63 x 73 den bestemte Vej og paa det specielle Felt, 63cm. x Foto:73 cm. Ribe Foto: Kunstmuseum. Ribe Kunstmuseum. hvor ’80’er Malere havde sine Laurbær.48

53 Wilhjelm vendte livet igennem tilbage til med store hedestrækninger med mager jord ”de gamle” og til Italien, der blev hans ”sto- og spredte smågårde befolket med bønder og re Kærlighed”.49 HanHan maledemalede landskaber, fiskere”.51 Selvom vi ikke ved, hvordan Wil- folkeliv og familiebilleder dernede, og når hjelm blev opmærksom på området, så fandt han vendte hjem til Danmark, længtes han det toskanske bakkelandskab med bønder- hurtigt tilbage.50 Længslen blev imidlertid nes enkle levevis sin pendant i det storladne imødekommet med opdagelsen af Svinkløv hede- og klitlandskab ud til Jammerbugten. efter århundredeskiftet, hvor han søgte at Stedet mindede også Wilhjelm om hustruens omsætte sine erfaringer sydfra i en dansk hjemland Norge, som han var blevet fortro- kontekst. I det hele taget var 1900-tallets lig med med, (se se fig. fig. 7), 7, og og i i Berlingske Tidende første årti en succes for ham: Hovedvær- 1919 anførte han dets kvaliteter: ker solgt til museer illustrerer, at Svinkløv kastede imponerende ’Livsbilleder’ af sig, Fordi Landskabet er smukkere. Der er ef- hvori tradition og fornyelse tydeligt befrug- ter min Mening overhovedet ingen Steder i ter hinanden. Jylland, hvor der er kønnere og mere jydsk end i Svinkløv. Heller ingen Steder, hvor Lykken i Svinkløv Linierne er saa rene og store. Naar mine Efter hjemkomsten til Danmark i 1898 vok- norske Venner ser Bakkedragene derovre sede Wilhjelms familie fortsat. De to ældste og Heden og Belysningen, siger de altid, at døtre var født i Italien, og yderligere tre børn det minder om Højfjeldet.52 kom til frem til 1914. Flokken hindrede dog ikke en nomadisk kunstnertilværelse, som Wilhjelm beskrev også, hvordan en lille børnene i vist omfang tog del i. Selvom det koloni af friluftsmalere spirede frem, kun udelukkende var hustruen,hustruen Johanne Marie, forstyrret af efterårets jægere.53 De lokale der tog med sydpå om vinteren, så fulgte blev gerne brugt som malernes modeller, børnene også med om sommeren, når Wil- og de tjente også ekstra ved at udleje væ- hjelm slog sig ned i måneder og halvår ved relser, længer eller hele huse til f.eks. Wil- den jyske vestkyst. Eline husker området hjelm og familie. Flere af kollegerne køb- ”som en vidunderlig oase af uberørt natur te sommerbolig, og Wilhjelm ejede på et tidspunkt også ”et lille hus”.54 I kølvandet på den voksende turisme, hvor tilrejsende fra byerne søgte lyset, luften og havet, kom der pensionater til, og i 1925 kulminerede udviklingen med opførelsen af det berømte Svinkløv Badehotel. Ironisk nok blev den urbaniserede middelklasse tiltrukket bl.a. af kunstnernes fremstillinger af stedets ube- rørte charme, og derfor mistede Svinkløv med tiden det ”fjerne og ensomme Præg”,55 som ellers var det, de alle søgte.56

JohannesFig. 7. Johannes Wilhjelm: Wilhjelm: Solbelyste Solbelyste fyrretræer. fyr- Wilhjelms arbejde i Svinkløv blev i samti- Motivretræer. fra Motiv det sydlige fra det Norge.sydlige 1902. Norge. Olie 1902. på den karakteriseret som hans mest værdiful- lærred.Olie på 94 lærred. x 135 cm. 94 Fuglsang x 135 cm. Kunstmuse Fuglsang- de, hvilket han selv istemte.57 Kunsthistori- um.Kunstmuseum. Foto: Ole Akhøj.Foto: Ole Akhøj. ker og daværende direktør for Thorvaldsens

54 Museum, Sigurd Schultz (1894-1980), der bag hende. De stirrer alle tre på noget, Museum,fremhævede Sigurd Sigurd det Schultz også Schultz (1894-1980),i sin nekrolog(1894-1980), fremhæ over- der bagforegår hende. uden De forstirrer beskuerens alle tre påsynsfelt, noget, fremhævedevedeWilhjelm det også i 1938: det i sin også nekrolog i sin nekrologover Wilhjelm over derog derforforegår bliver uden det for også beskuerens værkets titel,synsfelt, der Wilhjelmi 1938: i 1938: ogdefinerer derfor bliver anledningen det også tilværkets motivet titel, der og den Men de jyske Billeder vil dog maaske hæv- definererkonkrete situation: anledningen Flere fiskerbåde til motivet er i fare og den Mende sig de længst jyske Billedersom Wilhjelms vil dog egentlige maaske hæv Ind- konkretepå det oprørte situation: hav, ogFlere de fiskerbådepårørende kvinderer i fare desats sig i dansklængst Malerkunst. som Wilhjelms Det egentlige kan han godtInd- påser det på oprørte afstand hav, hjælpeløst og de pårørende til. Ængstelsen kvinder satsvære i tjentdansk med. Malerkunst. Thi i dem erDet der kan et hanærligt godt og serudtrykkes på afstand i rynkede hjælpeløst bryn, en til. afmægtig Ængstelsen ta- væreet rent tjent Sind, med. der Thi altid i dem vil indgyde er der et Beskueren ærligt og udtrykkesgen sig til ihovedet rynkede og bryn, anspændte en afmægtig positurer ta- etRespekt rent Sind, for der det, altid som vil de indgyde forestiller, Beskueren og for geni marehalmen, sig til hovedet men og sindstilstanden anspændte positurer under- Respektden Mand, for der det, malede som de dem. forestiller,58 og for istreges marehalmen, også af Wilhjelmsmen sindstilstanden beskæring, under farver- den Mand, der malede dem.58 stregesog teknik: også Forgrundens af Wilhjelms kvindefigurbeskæring, farver er så Med denne formulering in mente vil jeg ogtæt teknik:på, at hun Forgrundens næsten træder kvindefigur ud af billedets er så Medgerne dennefremhæve formulering to malerier in mentefra 1908, vil derjeg tætfiktive på, at rumhun næsten og ind træder i udbeskuerens af billedets virkelige gernedengang fremhæve blev erhvervet to malerier af frahenholdsvis 1908, der fiktiveverden, mensrum sammensmeltningen og ind i beskuerens af him virkelige- dengangRibe Kunstmuseum blev erhvervet og Statens af Museumhenholdsvis for verden,mel og havmens i en sammensmeltningen isnende kold blå understre af him- RibeKunst, Kunstmuseum samt afslutte og afsnittet Statens med Museum et værk for melger naturensog hav i enbarske isnende uforsonlighed. kold blå understre Samti- Kunst,malet tosamt årtier afslutte senere, afsnittet ejet medaf Fuglsang et værk gerdig naturens bearbejder barske hans uforsonlighed. penselskrift nøje Samti alle- maletKunstmuseum. to årtier Wilhjelmsenere, ejet udstillede af Fuglsang gen- digdetaljer bearbejder på hele hanslærredet, penselskrift hvilket forstærker nøje alle Kunstmuseum.nem hele sin karriere Wilhjelm i ind- udstilledeog udland, genmen- detaljerfornemmelsen på hele af lærredet, uro og afhvilket mennesket forstærker som nemhan varhele altidsin karriere at finde i ind- på og udland,Charlottenborgs men fornemmelsenunderlagt omgivelserne. af uro og af mennesket som hanårligt var tilbagevendende altid at finde og påcensurerede Charlottenborgs for- underlagt omgivelserne. årligtårsudstilling, tilbagevendende som promoverede og censurerede den tradi for- Nielsen-Bergqvist har også her fremhævet, årsudstilling,tionsbundne og som figurative promoverede kunst. den I 1909 tradi var- Nielsen-Bergqvisthvordan motivet referererhar også hertil fremhævet,forgængere tionsbundnehan repræsenteret og figurative med syv kunst. malerier, I 1909 her var- hvordani kunsthistorien. motivet60 refererer Hun peger til isærforgængere på Mi- hanunder repræsenteret de store Fiskerbåde med syv i fare malerier, og Idyl her på- ichael kunsthistorien. Anchers gennembrud60 Hun peger Vil især han på klare Mi- underheden. de59 store Fiskerbåde i fare og Idyl på chaelpynten? Anchers (1879, gennembrud H.M. Dronningen) Vil han malet klare heden.hedenSe fig. 59(se 8 fig. 8 og 9).59 pynten?30 år tidligere, (1879, hvorH.M. fiskerbåde Dronningen) i fare malet også Se fig. 8 30er udenforår tidligere, synsfeltet, hvor fiskerbåde men med i mandligefare også erfiskere udenfor placeret synsfeltet, i fuld men figurmed mandlige i havstokken. fiskereWilhjelm placeretgenbruger i fuldaltså etfigur ældre i komhavstokken.- Wilhjelmpositorisk genbrugertrick, men altsåvælger et atældre zoome kom ind- positorisk trick, men vælger at zoome ind

Fig.Johannes 8. Johannes Wilhjelm: Wilhjelm: Fiskerbåde Fiskerbåde i i fare. Johannes1908. Olie påWilhjelm: lærred. 121,5Fiskerbåde x 187 cm.i fare.Ribe 1908.Kunstmuseum. Olie på lærred. Foto:Foto: Ribe Ribe121,5 Kunstmuseum. Kunstmuseum. x 187 cm. Ribe Kunstmuseum. Foto: Ribe Kunstmuseum. Johannes Wilhjelm: Idyl på heden. 1908. Fiskerbåde i fare forestiller et udstrakt klit- JohannesFig.Olie 9.på Johannes lærred. Wilhjelm: 105,5 Wilhjelm: Idyl x 184,5 på Idyl heden. cm. på Statens heden. 1908. Fiskerbådelandskab langs i fare Vesterhavet. forestiller etEn udstrakt ung kvinde klit- Olie1908.Museum på Olie lærred. for på Kunst. lærred.105,5 xFoto: 105,5184,5 www.smk.dk, xcm. 184,5 Statens cm. landskabstår i billedets langs forgrund, Vesterhavet. to ældre En ung koner kvinde sid- MuseumStatenspublic domain. Museum for Kunst. for Kunst. Foto: Foto: www.smk.dk, www.smk. står i billedets forgrund, to ældre koner sid- publicdk, public domain. domain. 55 55 på kvindernes psykologiske, indre tilstand fladen tæt på ligner et forstørret korssting- fremforpå kvindernes at hylde psykologiske, mændenes indreydre handletilstand- broderi.fladen tæt På påden ligner måde et forstørretforbliver korsstingde store- kraftighed.fremfor at hylde mændenes ydre handle- fladerbroderi. i sammePå den nuancer måde forbliverstoflige ogde levende, store Sekraftighed. fig. 9 himmelflader i ogsamme jord næstennuancer sitrer, stoflige og teknikkenog levende, Det samtidige Idyl på heden skildrer til tilførerhimmel etog jord både næsten fysisk-sanseligt sitrer, og teknikken og psy- gengældDet samtidige begge Idylkøn: påen hedenung mand skildrer og entil kisk-religiøsttilfører et både nærvær, fysisk-sanseligt som maleren ogdoserer psy- unggengæld kvinde begge i et violetkøn: enblomstrende ung mand idyllisk og en forskelligtkisk-religiøst i sine nærvær, mange som motiver maleren herfra. doserer lyngland,ung kvinde der i etmåler violet sig blomstrende med bakkerne idyllisk fra Seforskelligt fig. 10 i sine mange motiver herfra. Bønlyngland, om regn der måleret årti sigtidligere med bakkerne(se Fig. 5).fra VærketBøn om refererer regn et bl.a. årti tidligeretil antikkens (se idé fig. om 5). detVærket uskyldige refererer hyrdelandskab bl.a. til antikkens Arkadien, idé om mendet uskyldigeden knytter hyrdelandskab også an til 1600-tallets Arkadien, franskemen den landskabskunst, knytter også anhvor til sværmeriske1600-tallets persongallerierfranske landskabskunst, befolker gyldenthvor sværmeriske belyste na- turscenerier.persongallerier Wilhjelms befolker billede gyldent med belyste samme na- kendetegnturscenerier. foregår Wilhjelms ved billedeSvinkløv, med hvor samme en solidkendetegn hedebonde foregår afslappet ved Svinkløv, konverserer hvor sinen rygvendtesolid hedebonde udkårne. afslappet Parret konversererer forskudt sinfra billedetsrygvendte midte udkårne. og lukket Parret om er sig forskudt selv i intim fra samtale,billedets såmidte beskuerens og lukket blik om kan sig selvfrit vandrei intim JohannesFig. 10. Wilhjelm:Johannes Høstfolk.Wilhjelm: 1927. Høstfolk. Fugl- medsamtale, de græssendeså beskuerens får blikind kani det frit nærmest vandre sang1927. Kunstmuseum. Fuglsang Kunstmuseum. Olie på lærred. Olie på 114 lær x- uendeligemed de græssende landskabelige får indrum. i Meddet nærmest størrel- 174,5red. 114 cm. x Foto:174,5 Olecm. AkhøjFoto: Ole Akhøj. seuendelige og indhold landskabelige ophøjer Wilhjelm rum. Med en størrel ellers- ubetydeligse og indhold hverdagsscene ophøjer Wilhjelm til historiemale en ellers- Det sene Høstfolk fra 1927 blev også ud- rietsubetydelig monumentale hverdagsscene format ogtil fejrerhistoriemale dermed- stilletDet sene på Høstfolk Charlottenborg, fra 192762 (seog fig.det indskri10) blev- enriets kultur, monumentale der havde format trange og kår fejrer i begyndel dermed- verogså sig udstillet i en populær på Charlottenborg, emnekreds fra62 årtierneog det senen kultur, af 1900-tallet. der havde Da trange havde kår opdyrkningen i begyndel- omkringindskriver år sig 1900. i en De populær hårdtarbejdende emnekreds bøn fra- afsen Jylland af 1900-tallet. taget fart Da og havde truede opdyrkningen med helt at der,årtierne som omkringpløjer, sår år og 1900. høster, De var hårdtarbej velrepræ- udryddeaf Jylland landskaber taget fart og truedefolkeliv med som helt det at- senteretdende bønder, i bl.a. som billedkunst, pløjer, sår ogkunstindustri høster, var te.udrydde Wilhjelms landskaber forbundethed og folkeliv med områdetssom det- ogvelrepræsenteret litteratur, og dei bl.a. var sågarbilledkunst, stridspunkt kunst -i mennesker,te. Wilhjelms natur forbundethed og levevis med fremhævede områdets ”Bondemalerstriden”industri og litteratur, og fra de 1907, var sågar hvor strids ueni- hanmennesker, langt senere natur i oget fødselsdagsinterviewlevevis fremhævede gepunkt fløje i i ”Bondemalerstriden”dansk kunst offentligt diskuterede fra 1907, ihan Politiken langt senere1928: i et fødselsdagsinterview dereshvor uenigeberettigelse. fløje63 Disputteni dansk handlede kunst offentligt om i Politiken 1928: dendiskuterede kunstneriske deres værdiberettigelse. i fynbomalernes63 Disput- […] jeg føler mig bedst hjemme mellem naturalisme,ten handlede somom denimidlertid kunstneriske blev værdiforsva -i Bønder,[…] jeg enkle føler og mig usammensatte bedst hjemme Mennesker, mellem retfynbomalernes af indflydelsesrige naturalisme, kunsthistorikere som imidlertid og ogBønder, i Naturen. enkle ogJeg usammensatte længes ikke Mennesker,tilbage til forfattere.blev forsvaret Wilhjelms af indflydelsesrige billede minder kunsthii den- Lolland,og i Naturen. for der Jeg er Bøndernelænges ikke blevet tilbage saa fine til henseendestorikere og om forfattere. tidligere værkerWilhjelms af fynboen billede ogLolland, moderne. for der Jeg er vil Bønderne allerhelst blevet bo oppe saa paafine Peterminder Hansen i den (1868-1928),henseende om hvor tidligere lys, kolorit vær- denog moderne. øde Vestkyst, Jeg vilhvor allerhelst Menneskene bo oppe endnu paa ogker bevægelseaf fynboen også Peter skaber Hansen et dynamisk(1868-1928), og staarden øde i Pagt Vestkyst, med Naturen.hvor Menneskene Egentlig endnuburde nærværendehvor lys, kolorit bud ogpå bevægelsemennesket ogsåi pagt skaber med jegstaar være i Pagt en Bondesøn med Naturen. fra Vestjylland. Egentlig burde61 naturen.et dynamisk og nærværende bud på menne- jeg være en Bondesøn fra Vestjylland.61 sket i pagt med naturen. Som i Fiskerbåde i fare er hele lærredet I Høstfolk har Wilhjelm placeret bonden i nænsomtSom i Fiskerbåde bearbejdet i medfare penslen,er hele lærredetså over- fuldI Høstfolk figur har i billedetsWilhjelm placeretfront, hvorbonden hani med nænsomt bearbejdet med penslen, så over- fuld figur i billedets front, hvor han med 56 56 sit faste greb i mejetøjet er på vej diagonalt symbiose mellem menneske og natur.66 ind i billedets udstrakte rum for at fortsætte Han forklarede selv få år efter, hvorfor han årets høst. Han følges af to ’binderpiger’, elskede stedets befolkning og natur, og der- antagelig mor og datter, som til forveksling for havde malet der i et kvart århundrede: ligner de polske roearbejdere på Lolland og ”Det er det primitive i alle Forhold, det de italienske medsøstre sydpå. På den måde er den Egn her i Danmark, som mindst er går motivet på tværs af landegrænser, hvil- præget af Opdyrkning og af Mennesker og ket også karakteriserer Wilhjelm selv, der Biler og Motorskraal”.67 som berejst kunstner registrerede ligheder og forskelle i kunst og kultur, hvor han kom I den forbindelse er det også værd at dvæle frem. De tre figurer arbejder i et specifikt ved den aldrende mandlige hovedperson, landskab, der nærmest er inddelt i tre vand- hvor stråhatten som attribut symboliserer rette bånd: sletten med mark og eng udgør bonden, men måske også Wilhjelm selv? den nedre del, himlen med spredte hvide Han var næsten 60 år, da han malede bil- skyer den øvre del, og midt mellem him- ledet, og ihukommende citatet om at ville mel og jord ses den imponerende indlands- være en ”vestjysk Bondesøn” samt Eli- skrænt Lien som en bred horisontlinje. Sce- nes beskrivelse af at kunne kende sin far i nen er badet i varme gule, brune og grønne Svinkløvs bakker ”svingende med stråhat- kulører samt kølige blå og rosa kontraster, ten”,68 er det måske ikke helt ved siden af hvor brede strøg skaber højlys og kontur, også at se motivet som et indirekte selvpor- mens smallere pensler antyder kornets træt. mange strå. På afstand blander disse sig optisk for øjet, ikke ulig de franske impres- Ovennævnte tre værker ser jeg som optima- sionisters teknik, som Wilhjelm satte stor le udbytter af Wilhjelms årtier lange tilknyt- pris på.64 Farverne har rod i både himlen, ning til Svinkløv, og de er monumentale skrænten og mulden, og de manifesterer sig bud på de tematikker, som indledningsvist alle i det livgivende korn, som knejser mod blev gennemgået i det lille Polske roearbej- solen. dere i marken ved Øllingsøe på Lolland (se fig. 2). Den lollandske baggrund, uddannel- Hvis ikke billedet tidligere havde haft tit- serne i København og kærligheden til Itali- len Niels Alsted mejer sit korn, kunne man en når her en kunstnerisk syntese, som han nemt forveksle det fascinerende fænomen fra 1909 og frem kombinerer med sommer- Lien – kaldet ’de blå bjerge’ – med Abruz- bolig og værkproduktion i Skagen. zerne eller de franske alper, som Wilhjelm jo også malede.65 Kolossen, der sine steder En yngre skagensmaler når 60 meter i højden, var i stenalderen Selvom Wilhjelm i eftertiden er blevet as- kystskrænt, og den strækker sig kilome- socieret med Zahrtmann og Italien samt tervis ind i landet ved Svinkløv og naboen Krøyer og de yngre skagensmalere, mener Slettestrand. Og det er netop på den tidli- jeg, at det foregående afsnit om Svinkløv gere havbund foran Lien, at Wilhjelm har har defineret tyngdepunktet i hans kunst. iscenesat sit vederkvægende høstmotiv. Hans virke i Skagen er imidlertid også in- Selvom mekanisering og effektivisering på teressant, fordi Mette Harbo Lehmann har dette tidspunkt var udbredt, sorterer Wil- påvist, hvordan Wilhjelm fortsat navigere- hjelm bevidst både det moderne landbrug de kunstnerisk mellem tradition og fornyel- og turismen fra til fordel for en ”primitiv” se, men også socialt og organisatorisk var

57 del af kunstmiljøet på en måde, der ikke den nære ven fra studieskolerne og Italien del af kunstmiljøet på en69 måde, der ikke den nære ven fra studieskolerne og Italien tidligere har været belyst. 69 G.F. Clement (1867-1933) plus flere male- tidligere har været belyst. reG.F. fra Clement Svinkløv. (1867-1933) I 1916 købte plus Wilhjelm flere male så- Hvis man kort skal ridse kunstnerkoloniens denre fra tidligere Svinkløv. købmandsgård I 1916 købte lige Wilhjelm bag Brøn så- langeHvis linjerman kort op i skal forhold ridse til kunstnerkoloniens paralleller i Wil- dumsden tidligere Hotel i købmandsgårdØsterby, hvor hanlige indrettedebag Brøn- hjelmslange linjerliv og op kunst, i forhold kom Michaeltil paralleller Ancher i Wil til- sigdums med Hotel stort iatelier Østerby, og dermedhvor han signalerede indrettede Skagenhjelms iliv 1874, og kunst, som enkom af Michaelde første Ancher af de se til- etsig permanent med stort tilhørsforholdatelier og dermed til byens signalerede kunst- Skagen i 1874, som en af de første af de seet permanent tilhørsforhold til byens kunstnere kendte skagensmalere. I 1880 blev han nerkreds.72 nere kendte skagensmalere. I 1880 blev han nerkreds.72 gift med Anna Brøndum (1859-1935), som gift med Anna Brøndum (1859-1935), som var indfødt skagbo, og hvis forældre ejede Wilhjelm malede fortsat lokalbefolknin- var indfødt skagbo, og hvis forældre ejede Wilhjelm malede fortsat lokalbefolknin- byens gæstgiveri og købmandsbod, hvor de gen her, som vi også har set det i Italien byens gæstgiveri og købmandsbod, hvor de gen her, som vi også har set det i Italien tilrejsende kunstnere samledes. Ægteparret og Svinkløv. Hans blik rettede sig imid- tilrejsende kunstnere samledes. Ægteparret og Svinkløv. Hans blik rettede sig imid- fik fra 1898 vinterbolig i København, men lertid især mod afslappede fritidssysler og fik fra 1898 vinterbolig i København, men lertid især mod afslappede fritidssysler og var ellers de eneste fastboende kunstnere. stemningsfulde landskaber: familien i som- var ellers de eneste fastboende kunstnere. stemningsfulde landskaber: familien i som- De øvrige var sommergæster som Krøyer, merhusets have og på stranden samt gen- De øvrige var sommergæster som Krøyer, merhusets have og på stranden samt gen- der dukkede op første gang i 1882 og fra givelsen af mennesketomme kystpartier, der dukkede op første gang i 1882 og fra givelsen af mennesketomme kystpartier, 1891 vendte regelmæssigt tilbage. Trods havudsigter, plantager. Det eksistentielle 1891 vendte regelmæssigt tilbage. Trods havudsigter, plantager. Det eksistentielle et nært venskab med Michael Ancher blev niveau i de store ’Livsbilleder’ blev ofte et nært venskab med Michael Ancher blev niveau i de store ’Livsbilleder’ blev ofte Krøyer en konkurrent i forhold til fiskerne skruet ned til fordel for mere anekdotiske Krøyer en konkurrent i forhold til fiskerne skruet ned til fordel for mere anekdotiske somsom motiv, motiv, menmen iscenesættelseriscenesættelser afaf familiefamilie øjebliksbilleder,øjebliksbilleder, som som må må have have haft haft appel og venner til fest og hverdag blev med tiden til private købere. Paletten varierede fra og venner til fest og hverdag blev med tiden70 til private købere. Paletten varierede fra blandtblandt hanshans mestmest eftertragtedeeftertragtede billeder.billeder.70 klareklare kontrastfarver kontrastfarver til til mildere mildere pasteller, DisseDisse motivkredsemotivkredse skulleskulle WilhjelmWilhjelm ogsåogså ogog arbejdetarbejdet medmed lyslys ogog atmosfæreatmosfære var gen-- beskæftigebeskæftige sig sig med med i iSkagen. Skagen. nemgående.nemgående. HanHan forfulgteforfulgte såledessåledes de motivkredse,tivkredse, somsom dede ældreældre kollegerkolleger ii SkagenSkagen DetDet vides vides ikke, ikke, hvorfor hvorfor Wilhjelm Wilhjelm først først kom kom alleredeallerede havde havde opdyrket, opdyrket, men men som som Harbo til Skagen i 1909, for han tilbragte meget Lehmann har kortlagt, eksperimenterede til Skagen i 1909, for han tilbragte meget Lehmann har kortlagt, eksperimenterede73 tidtid i i SvinkløvSvinkløv i i sammesamme landsdellandsdel ogog kendkend-- hanhan medmed materialermaterialer ogog teknik.teknik.73 tete alleredeallerede enen rækkerække afaf dede kunstnere,kunstnere, derder Se fig. 11 færdedesfærdedes i imiljøet. miljøet. Et Et kvalificeret kvalificeret gætgæt er,er, atat byen,byen, der der ikke ikke længere længere var var en en uspoleret uspoleret plet plet påpå landkortet, landkortet, som som Wilhjelm Wilhjelm ellers ellers foretrakforetrak det,det, på på det det tidspunkt tidspunkt måmå værevære forekommetforekommet uimodståelig.uimodståelig. Eline Eline formulerede formulerede detdet megetmeget direkte:direkte: ”det ”det levende levende kunstnermiljø kunstnermiljø virkede virkede tiltrækkendetiltrækkende på på begge begge mine mine forældre, forældre, og og SkagenSkagen blev blev også også en en spændende spændende kontrast kontrast 71 forfor både både voksne voksne og og børn”. børn”.71 UdoverUdover potenpoten-- tialettialet forfor yderligereyderligere netværksdannelsenetværksdannelse måmå Wilhjelm,Wilhjelm, somsom havdehavde hustruhustru ogog snartsnart femfem børnbørn at at forsørge, forsørge, også også have have set set kommerciel kommerciel-- lele muligheder muligheder i iSkagen, Skagen, som som Svinkløv Svinkløv ikkeikke JohannesFig. 11. Johannes Wilhjelm: Wilhjelm: To piger To på piger Skagen på kunnekunne honorere. honorere. I I årene årene 1910-16 1910-16 lejedelejede fafa-- strand.Skagen 1910.strand. Olie 1910. på Olie lærred. på lærred. 62,5 x62,5 80,5 x milienmilien derforderfor sommerboligsommerbolig ii VesterbyVesterby nærnær cm.80,5 Skagenscm. Skagens Kunstmuseer. Kunstmuseer. Foto: Foto: Skagens Ska- TuxenTuxen ogog enen rækkerække yngreyngre kolleger,kolleger, f.eks.f.eks. Kunstmuseergens Kunstmuseer.

5858 To piger piger på på Skagen Skagen Strand Strand fra fra1910 1910 er et (se af i haven vedved hjemmethjemmet ii SkagenSkagen frafra 1916. 1916 (se fig.den slags 11) motiver,er et af og den det stammerslags motiver, fra Wil- og det fig.Se fig. 13). 13 stammerhjelms første fra sommerWilhjelms i Skagen. første sommerBørnene i Skagen.forgrunden Børnene leger forsigtigt i forgrunden i vandkanten, leger for og- sigtigtmodsat i vandkanten,Krøyers og Willumsensog modsat Krøyers samtidige og Willumsensvitalistiske skildringersamtidige vitalistiskeaf badende skildrin børn er- gerde ikkeaf badende ved at kastebørn siger de hovedkulds ikke ved ati bølka- stegerne. sig74 hovedkulds De er heller i ikkebølgerne. nøgne,74 De men er derihel- lermod ikke iklædt nøgne, tøj og men hovedbeklædning derimod iklædt i blåtøj og hovedbeklædningrøde farver, der skærmer i blå og mod røde solens farver, stråler der skærmerog upassende mod blikke. solens strålerMotivet og er upassendeopbygget blikke.som en Motivet enkel diagonalkomposition,er opbygget som en enkel hvor diagonalkomposition,det gyldne sand udgør hvorbilledets det gyldneene halvdel, sand udgørdet blå billedets hav den eneanden. halvdel, Strandpartiet det blå hav er maden- anden.let med Strandpartiet tykke lag af ’sandet’er malet karakter, med tykke hvor lag- Fig.Johannes 13. Johannes Wilhjelm: Wilhjelm:Kunstnerens Kunstnerens børn i ha- afimod ’sandet’ havet udgøreskarakter, af hvorimod tynde, flydende havet udlag.- børnven vedi haven hjemmet ved hjemmet i Skagen. i 1916.Skagen. Olie 1916. på gøresPå den af måde tynde, forstærker flydende teknikken lag. På den og mamåde- Olielærred. på 50 lærred. x 62,5 cm. 50 Skagens x 62,5 Kunstmuseer. cm. Skagens forstærkerterialet fysisk teknikken motivet. og Denne materialet strategi fysisk ses Kunstmuseer.Foto: Skagens Foto: Kunstmuseer. Skagens Kunstmuseer. motivet.også i mindst Denne ét strategiandet billede ses også fra stranden,i mindst éthvor andet han billede har blandet fra stranden, mere sand hvor i malingen han har blandetend det, mere der undersand inormale malingen omstændighe end det, der- Det forestiller den toårige Johannes, der un- underder ville normale være, nåromstændigheder der blev arbejdet ville direkte være, dersøger en blomstrende busk under opsyn nårforan der motivet. blev arbejdet direkte foran motivet af sin ældre søster. Også her er kunstnerens (seSe fig.fig. 1212). børn klædt på til at undgå solen, men deres stribede tøj i hvidt, blåt og rosa stråler om kap med de skærmende stråhatte, det grønne græs samt bede og vækster omkring dem. Begge Wilhjelms lærere fra studieskolen synes at møde hinanden i dette maleri: Krøyers lys, stemning og friluftsmaleri i kombination med Zahrtmanns markante og utraditionelle farvelære.

Da Wilhjelm opsøgte Skagen, var jernbanen indviet næsten tyve år før og fiskerihavnen et par år tidligere, så byen havde ændret sig markant siden 1870’erne. Ska- Fig. 12. Ubekendt fotograf: Wilhjelm ma- Ubekendt fotograf: Wilhjelm maler på gen var nu en populær turistattraktion, bl.a. ler på stranden i Skagen. U.å. Fotografi i stranden i Skagen. U.å. Fotografi i privat- baseret på mediernes beretninger om de privateje. 75 eje. berømte kunstneres virke og privatliv.75 At Wilhjelm i et eller andet omfang var del af At Wilhjelm ikke tøvede med at variere al- miljøet, viser Michael Anchers lille profil- lerede etablerede genrer, kan også iagttages billede (ubekendt årstal, Skagens Kunstmu- i hans malerier fra haverne. Det gælder bl.a. seer) af ham i Brøndums Spisesals berømte det lille, men farvestærke Kunstnerens børn portrætfrise. Det understreger, at unge og

59 gamle omgikkes og påvirkede hinanden so- pryde sig med titlen for Skagens Museum. cialt og kunstnerisk, men som Harbo Leh- Sammen med den øvrige bestyrelse udstak mann imidlertid også har fundet ud af, var han også strategien for museet, hvor den Wilhjelms engagement i positioneringen første generation af skagensmalere blev af den yngre kunstnergeneration samt hans favoriseret, mens generationen efter blev forhold til den ældre inderkreds mere kom- marginaliseret. Hvis Wilhjelm var blevet del pleks end hidtil antaget.76 af bestyrelsen på dette tidspunkt, havde den herskende udlægning af koloniens omfang, Arkivalsk materiale har således vist, at historie og medlemmer måske allerede den- Wilhjelm var medstifter af udstillingsstedet gang set anderledes ud. ”Den sorte Lade”, som huserede på flere matrikler i perioden 1912-39. Det lå nær Samlet set viser ovenstående, at Wilhjelm lokalerne for Skagens Museum, der var med først lejet og siden ejet bolig i det cen- stiftet i 1908, samt Drachmanns Hus, der trale Skagen var tæt på begivenhedernes i 1911 var åbnet som mindestue for Hol- midte. Han spillede også en hidtil uudfor- ger Drachmann (1846-1908). ”Den sorte sket rolle i promoveringen af den yngre Lade” var altså strategisk placeret nær den kunstnergeneration på stedet, og han var allerede berømmede skagensmalerkunst, tæt på at få formel indflydelse på retningen og den blev bemærket som platform for for Skagens Museum og definitionen af også nye impulser. En anmeldelse i Vend- kunstnerkolonien. Selvom det ikke lykke- syssel Tidende 1916 lød således: ”Det er des ham at placere sig som central aktør i en Forfriskning og Oplevelse at følge den- forhold til kanoniseringen af skagensmaler- ne Udstilling, hvor de nye Malemaader ne, viser hans historie på stedet, at der var og Synspunkter brydes med de gamle”.77 et mere differentieret kunstmiljø end hid- Livsdueligheden for ”Den sorte Lade” på til beskrevet. Som på Lolland, i Italien og næsten tre årtier dokumenterer også, at der Svinkløv fortsatte Wilhjelm i øvrigt med at var efterspørgsel efter alternative kunstne- arbejde i Skagen hele livet, selvom endnu re, motivkredse og udtryk, som bl.a. male- en lokalitet kom til repertoiret, som jeg kort de sommerens omrejsende tivoli eller den vil runde i det følgende afsnit. moderne havns nye kuttere i kraftige farver og anderledes penselføring. Inspiration i Sydfrankrig Den rastløse energi, der bestandigt drev Udover relationen til ”Den sorte Lade” har Wilhjelm til især Italien og Nordjylland, Harbo Lehmann også påvist, at Wilhjelm gav sig også udslag i et par års ophold i Syd- var ganske tæt på at blive del af Skagens frankrig i begyndelsen af 1920’erne. Efter Museums indflydelsesrige bestyrelse.78 Tu- første verdenskrig, hvor Wilhjelm havde xens enke ønskede i 1928 således Wilhjelm været afskåret fra at rejse sydpå, tog han og som erstatning for Laurits Tuxen, der var hustruen afsted på et længere ophold med død året før. Det var Michael Ancher også, de to yngste børn. Eline beskrev oplevelsen men Anna Ancher, som havde overtaget po- i et fordomsfrit, kosmopolitisk og stimule- sten fra sin mand, kørte med succes i stedet rende fransk og skandinavisk miljø,79 som sin gamle ven, kunsthistoriker og kritiker på mange måder må have mindet Wilhjelm Karl Madsen (1855-1938) i stilling. Mad- om livet i Zahrtmanns Civita d’Antino og sen var tidligere direktør for Statens Muse- kunstnerkoloniens Skagen. Der kan være um for Kunst og kunne fra 1928 ligeledes flere årsager til, at Wilhjelm søgte mod de

60 endnu urørte småbyer ved den sydfranske lertidigt flyttede til Sydfrankrig. Trods de endnuriviera, urørte men hidtil småbyer upåagtet ved korrespondanceden sydfranske lertidigtmange skæringspunkter flyttede til varSydfrankrig. de to imidlertid Trods de riviera,mellem menWilhjelm hidtil upåagtetog J.F. Willumsen korrespondance peger mangemeget forskelligeskæringspunkter i både var liv de og to virke: imidlertid Wil- mellempå, at Willumsens Wilhjelm ogtilstedeværelse J.F. Willumsen i Frank peger- megetlumsen forskellige udforskede i bådemange liv udtryksformer,og virke: Wil- på,rig atvar Willumsens udslagsgivende. tilstedeværelse80 Som stedkendt i Frank- lumsenligesom udforskede han privat mange nåede atudtryksformer, være gift og 80 rigvar vardet udslagsgivende.også ham, der foreslog Som stedkendtde char- ligesomsamlevende han med privat flere nåede kvinder. at være I det giftlys pas og- varmerende det åbenbart kunstnerbyer også ham, Cagnes-sur-Mer der foreslog ogde samlevendeser han fortrinligt med flere til myten kvinder. om I ’dendet lys store pas- charmerendeSaint-Paul de kunstnerbyer Vence som passendeCagnes-sur-Mer lokali- serkunstner’, han fortrinligt83 mens Wilhjelmtil myten derimodom ’den havde store 83 ogteter. Saint-Paul81 de Vence som passende loka- kunstner’,et stabilt privatliv mens Wilhjelm og arbejdede derimod indenfor havde 81 liteter. etrammerne stabilt privatlivaf det figurative og arbejdede maleri. indenfor Det er uklart, hvornår det umage par blev rammerne af det figurative maleri. Detvenner, er uklart, men Wilhjelmhvornår detog umageWillumsen par blevføl- Af Wilhjelms efterladte produktion kan venner,te sig tilsyneladende men Wilhjelm forbundne: og Willumsen De skrev føl- Afman Wilhjelmsse, at årene efterladte i Sydfrankrig produktion blev kanen tesammen sig tilsyneladende fra 1900-tallets forbundne: første år,De kendte skrev mankunstnerisk se, at årene saltvandsindsprøjtning, i Sydfrankrig blev hvor en sammenhinandens fra familier 1900-tallets gennem første mange år, kendtebesøg, kunstneriskhan må have saltvandsindsprøjtning,oplevet fornyet glæde og hvor fri- hinandensog de rejste familier sammen gennem til Venedig mange i besøg,1929. hanhed sommå have ”Naturbarn”. oplevet fornyet Allerede glæde på vej og mod fri- ogÅret de efter rejste portrætterede sammen til de Venedig også hinanden i 1929. hedden somendelige ”Naturbarn”. destination Allerede ved Middelhavet på vej mod Åreti Nice efter (J.F. portrætterede Willumsen, Portrætde også af hinanden Johan- denvar derendelige ophold destination sommeren ved over Middelhavet i det i dag ines Nice Wilhjelm, (J.F. Willumsen, 1930, Det PortrætNationalhistoriske af Johan- vareksklusive der ophold skisportssted sommeren Megève over i nærdet Monti dag nesMuseum Wilhjelm, på Frederiksborg 1930, Det Nationalhistoriske Slot; Johannes eksklusiveBlanc, hvor skisportssted alpernes friske Megève luft og nær de Mont sne- MuseumWilhjelm, påPortræt Frederiksborg af J.F. Willumsen, Slot; Johannes 1930, Blanc,dækkede hvor bjerge alpernes betog friske ham. luft og de sne- Wilhjelm,ARoS Aarhus Portræt Kunstmuseum). af J.F. Willumsen, Deres 1930,man- dækkedeSe fig. 14 bjerge betog ham (se fig. 14). ARoSgeårige Aarhus forbindelse Kunstmuseum). understreges Deres af brevud man- geårigeveksling forbindelse umiddelbart understreges efter Wilhjelms af brevud død,- vekslinghvor Willumsen umiddelbart fra Niceefter skrevWilhjelms til enken død, hvorJohanne Willumsen Marie: ”Detfra Nicehar gjortskrev mig til megetenken Johanneondt at høre, Marie: at min”Det godehar gjortgamle mig Ven meget ikke ondter her at mere. høre, Han at minvar engode trofast gamle Natur, Ven et ikke fint erMenneske, her mere. og Han en vargod en Kunstner”. trofast Natur, Hun etrepli fint- Menneske,cerede fra København: og en god Kunstner”. ”Tak for Deres Hun repli gode- ceredeBrev med fra København:de varme Ord ”Tak om for min Deres Mand gode og BrevTak fordi med De de altidvarme har Ord vist omham min det Mandoprigtige og TakVenskab, fordi Desom altid han har satte vist saadan ham det Pris oprigtige paa”.82 Venskab, som han satte saadan Pris paa”.82 Willumsen gik på kunstakademiet i Kø- Willumsenbenhavn få år gik før på Wilhjelm kunstakademiet og havde i bl.a. Kø- benhavnhaft Krøyer få år som før underviserWilhjelm og på havde studiesko bl.a.- Fig.Johannes 14. Johannes Wilhjelm: Wilhjelm: Alpelandskab Alpelandskab nær haftlen. Han Krøyer malede som underviseri Norge i 1890’erne, på studiesko da- nærCagnes. Cagnes. Ca. Ca.1921. 1921. Olie Olie på lærred.på lærred. 68 x68 80 x len.Wilhjelm Han maledemødte sini Norge norske i hustru,1890’erne, og han da 80cm. cm. Privateje. Privateje. Foto: Foto: Ole Ole Akhøj.Akhøj. Bemærk Wilhjelmarbejdede mødte i Skagen sin norske på sit vitalistiskehustru, og han ho- at der i bunden af maleriet står ELINE og arbejdedevedværk Sol i Skagenog Ungdom på sit (1910, vitalistiske Göteborgs ho- FRITS 20.I.25. Det er skrevet på senere end vedværkkonstmuseum), Sol og daUngdom Wilhjelm (1910, opsøgte Göteborgs byen. værkets tilblivelse i anledning af, at datte- konstmuseum),Desuden boede daWillumsen Wilhjelm i opsøgteførst Nice byen. og ren Eline blev gift med Frits Kjølsen. Det Desudensenere Cannes boede fra Willumsen 1916 og frem i først til sinNice død og i var en bryllupsgave og datoen for bryllup- senere1958, dvs. Cannes han fravar 1916 tæt på, og da frem Wilhjelm til sin dødmid -i pet er således også påført. 1958, dvs. han var tæt på, da Wilhjelm mid- 61 61 Siden var det også udsigter over byerne født maler. Trods en lang karriere med mo- modSiden havet, var det fårehyrder også udsigter i åbne over landskaber byerne tiverfødt maler.fra især Trods Italien en og lang Nordjylland karriere med forblev mo- ellermod landarbejderehavet, fårehyrder i vinlandet, i åbne derlandskaber hørte til hantiver nært fra især knyttet Italien til og sin Nordjylland barndomsegn, forblev og blandteller landarbejdere de foretrukne i vinlandet, emner. Farverne der hørte var til han gavnært en knyttet lykkelig til barndomsin barndomsegn, blandt ”Bøn og- klareblandt med de foretruknedistinkte penselstrøg, emner. Farverne udtrykket var derdrenge”han gav en lykkeligog ”som barndom hørende blandt Jorden ”Bøn og- friskt,klare medog Wilhjelm distinkte viserpenselstrøg, en moden udtrykket frihed, Landlivetderdrenge” til” og æren ”som for hørendeen livslang Jorden længsel og hvorfriskt, et og livs Wilhjelm erfaringer viser fra en Lolland, moden frihed,Italien efterLandlivet at skildre til” æren det uspolerede for en livslang liv på længsel landet oghvor Nordjylland et livs erfaringer videreføres. fra Lolland, Italien –efter i Danmark at skildre eller det udenfor uspolerede landets liv pågrænser. landet og Nordjylland videreføres. Eftertiden– i Danmark har eller kategoriseret udenfor landetsham som grænser. Zahrt- Det virker også, som om inspirationen fra mannsEftertiden elev har og kategoriseret en af de yngre ham skagensmale som Zahrt- FrankrigDet virker smittede også, som af mangeom inspirationen år efter, bl.a. fra re,manns men elev i kraft og afen sineaf de tidligste yngre skagensmale uddannelser- somFrankrig vi har smittede set det iaf Høstfolk mange fraår 1927,efter, menbl.a. videreførtere, men i kraft han af også sine nationalromantikkens tidligste uddannelser ogsåsom vii det har helt set sene det i Stormen, Høstfolk hvorfra 1927, Wilhjelm men landskabskunstvidereførte han ogogså det nationalromantikkens klassiske akademi- medogså dramatiski det helt sene penselføring, Stormen, hvorfarvede Wilhjelm felter skelandskabskunst figurmaleri. og detHans klassiske navigation akademi mellem- ogmed cirkelkomposition dramatisk penselføring, understreger farvede ”selve felter traditionske figurmaleri. og fornyelse Hans finder navigation jeg især mellem i de Havetsog cirkelkomposition og Stormens Vælde”. understreger84 ”selve ’Livsbilleder’,tradition og fornyelse som jeg finderhar givet jeg eksempler især i de SeHavets fig. og15 Stormens Vælde” (se fig. 15).84 på’Livsbilleder’, i denne tekst. som jeg har givet eksempler på i denne tekst. Gennem mange rejser i ind- og udland og posterGennem i danskmange kunstliv,rejser i ind- bl.a. og Charlotten udland og- borgsposter censurkomité i dansk kunstliv, og bl.a.kunstakademiets Charlotten- plenarforsamling,borgs censurkomité85 varog Wilhjelmkunstakademiets velbe- vandretplenarforsamling, i europæisk85 var kunst Wilhjelm og kultur velbe fra- antikkenvandret iog europæisk frem, men kunst han holdt og kultur også øje fra medantikken nye impulser,og frem, mensom han holdtanerkendte også øjeog interesseredemed nye impulser, sig for. som Også han selvom anerkendte han tilog- stod,interesserede at han ikke sig for.magtede Også radikaleselvom hannybrud til- istod, sit eget at han virke. ikke86 Sommagtede repræsentant radikale nybrudfor en kunstnergenerationi sit eget virke.86 Som født repræsentant i tiden midt mellem for en skagenskolonienskunstnergeneration pionerer født i tiden og midt 1900-tallets mellem JohannesFig. 15. JohannesWilhjelm: Wilhjelm:Stormen III. Stormen 1936. Olie III. tidligeskagenskoloniens modernistiske pionerer malere og tilhører 1900-tallets Wil- på1936. lærred. Olie på 94 lærred. x 119 cm.94 x Privateje.119 cm. Privat- Foto: hjelmtidlige imidlertidmodernistiske en stormalere og tilhørermangfoldig Wil- Oleeje. Akhøj.Foto: Ole Akhøj. gruppe,hjelm imidlertid som i kunsthistorien en stor og er mangfoldig blevet ud- skrevetgruppe, tilsom fordel i kunsthistorien for mere markante er blevet person ud- I motiver fra sine sidste par år eksperimen- lighederskrevet til eller fordel synlige for mere skred markante i billedkunsten. person- tererI motiver han frasåledes sine sidstemed stilpar årog eksperimen malemåde,- Iligheder sine allersidste eller synlige år forholdt skred i billedkunsten.Wilhjelm sig somterer bringerhan således mindelser med omstil f.eks.og malemåde, den me- åbentI sine tilallersidste denne problematik: år forholdt Wilhjelm sig getsom yngre bringer Jens mindelser Søndergaard om f.eks. (1895-1957), den me- åbent til denne problematik: derget ogsåyngre malede Jens Søndergaard ved Vesterhavet (1895-1957), i samme Vi Kunstnere, der staar midt i dette un- periode.der også malede ved Vesterhavet i samme derligeVi Kunstnere, Tidehverv, der hvor staar Mennesker, midt i dette Kunst, un- periode. Kulturderlige ogTidehverv, snart sagt hvor alt erMennesker, i Støbeskeen, Kunst, vi Mellem tradition og fornyelse fornemmerKultur og snart maaske sagt merealt er skæbnesvangerti Støbeskeen, vi MedMellem udstillingsprojektet tradition og fornyelse Johannes Wil- endfornemmer andre, hvorledesmaaske mere Fortid skæbnesvangert og Nutid tør- hjelmMed udstillingsprojektet– fra Italien til Skagen Johannes satte tre kunst Wil- nerend sammenandre, hvorledes i vort Indre. Fortid Og viog erkender, Nutid tør at- museerhjelm – frafokus Italien på en til Skagenellers glemt satte trelollandsk kunst- det,ner sammenvi malte ifor vort nogle Indre. Aar Og tilbage, vi erkender, selvom at museer fokus på en ellers glemt lollandsk det, vi malte for nogle Aar tilbage, selvom 62 62 Publikum holder af det, ikke mere er Udtryk for det, vi fornemmer i Dag.87

Det er imidlertid min mening, at det alligevel er værd at dvæle ved Wilhjelms ”slags”, fordi han og hans ligesindede kan tilføre glemte eller hidtil ufortalte facetter til allerede velkendte forbindelser og perspektiver, f.eks. som det her er fremhævet i forhold til Lolland, Italien, Svinkløv og Skagen. Og selvom Wilhjelm ikke umiddelbart spiller en rolle på kunstscenen i dag, Tine Nielsen Fabienke (født 1970) er forekommer bevågenheden på naturen og mag.art. i kunsthistorie fra Københavns mennesket, og ikke mindst en bæredygtig Universitet og museumsinspektør ved forbrødring de to imellem, om muligt stør- Fuglsang Kunstmuseum. Mangeårig re end nogensinde. I den kontekst kan Wil- erfaring med museumsarbejde i bred hjelms ’Livsbilleder’ og deres ”Oprindelig- forstand, herunder større udstillings- hed” og ”Menneskelighed” måske alligevel projekters forskning og formidling. give udtryk for noget af det, vi fornemmer i Har skrevet artikler om dansk kunst dag. Som Flor skrev: fra 1800- og 1900-tallet, bl.a. Richard Winther, kunstnerkredsen på Fuglsang Mere end een stor Kunstner har betonet, og Johannes Wilhjelm. Er bosiddende at intet senere hen i Livet har haft tilnær- på Lolland. Foto: Ingrid Riis. melsesvis den Betydning for dem som de E-mail: [email protected] Indtryk, de modtog i Barndommens og Ungdommens allerførste Aar [så der er] sikkert ingen Tvivl om, at hans Naturfølelse har Rod i Hjemmets Jord, og at han, naar han senere som Landskabsmaler vendte sig mod andre, mere karakterfulde, barske Egne af Landet, i Virkeligheden kun søgte Emner fra Naturen og Bøndernes Liv, hvori han kunde genfinde den Oprindelighed og sunde Menneskelighed, der første Gang havde mødt ham i hans Barndoms Egn.88

63 Litteratur og kilder (Forkortet Fabritius, 2014). Broby-Johansen, R.: Kunstvejviser. Med Finn: En Malers Bekendelser, in: Politiken Broby på Sydhavsøerne Lolland-Falster og 7. januar 1928. (Forkortet Finn, 1928). Møn. (København, 1981). (Forkortet Bro- Flor, Kai: Danske Kunstnere VI. Johannes by-Johansen, 1981). Wilhjelm. (København, 1937). (Forkortet Busk Laursen, Bodil og Susanne Thestrup Flor, 1937). Andersen: Naturen og kunsten. Bondema- Foss, Harald: Af en gammel Kunstners lerstriden 1907. (Faaborg, 1986). (Forkor- Erindringer. I Uddrag og med Noter af tet Busk Laursen og Thestrup Andersen, Gunnar Foss, in: Fra Himmerland og Kjær 1986). Herred. (1949). (Forkortet Foss, 1949). Bøgh Jensen, Mette: At male sit privatliv. Gether, Christian m.fl. (red.): Michael An- Skagensmalernes selviscenesættelse. (Ska- cher – P.S. Krøyer. Venner og rivaler. (Is- gen, 2005). (Forkortet Bøgh Jensen, 2005). høj, 2014). (Forkortet Gether, 2014). Bøgh Jensen, Mette (red.): I bølgen blå. Haugner, C.C.: Øllingsø, in: Sønder Her- Willumsen og de badende børn. (Aarhus, reds Historie, Topografi og Statistik, s. 259- 2016). (Forkortet Bøgh Jensen, 2016). 274. (Nakskov, 1924). (Forkortet Haugner, Bøgh Jensen, Mette: KIG IND! Michael 1924). Ancher og P.S. Krøyer som kunstnerfigur Hedin, Gry (red.): J.F. Willumsen. “Over i samtidens medier, in: Gether, Christian grænser”. (København, 2006). (Forkortet m.fl. (red.): Michael Ancher – P.S. Krøyer. Hedin, 2006). Venner og rivaler, s. 74-89. (Ishøj, 2015). Hertel, Hans: Georg Brandes, in: Den Sto- (Forkortet Bøgh Jensen, 2015). re Danske. Online: http://denstoredanske. Cel.: Johs. Wilhjelm aabner Udstilling, in: dk/index.php?sideId=50520. (17.7.2019). Berlingske Tidende 17. januar 1938. (For- (Forkortet Hertel). kortet Cel., 1938). Honnens de Lichtenberg, Hanne: Johannes Christensen, Inger: Johannes Wilhjelm som Wilhjelm, in: Weilbach. Dansk Kunstner- Maler og Menneske, in: Tidens Kvinder 25. leksikon. (København: 1994-2000). Online: januar 1928. (Forkortet Christensen, 1928). https://www.kulturarv.dk/kid/VisKunstner. Det Kgl. Bibliotek – Danmarks Kunstbibli- do?kunstnerId=1142. (17.7.2019). (Forkor- otek, Weilbachs Arkiv, Johannes Wilhjelm. tet Honnens de Lichtenberg, 1994-2000). (Forkortet Weilbachs Arkiv). Honnens de Lichtenberg, Hanne: Zahrt- Det Kgl. Bibliotek, Håndskriftsamlingen, manns Skole. (København, 1979). (Forkor- Johannes Wilhjelm. (Forkortet Håndskrift- tet Honnens de Lichtenberg, 1979). samlingen). Houmark, Christian: Maleren og hans Mo- Fabienke, Tine Nielsen: I pagt med natu- del, in: B.T. eller Berlingske Tidende, fe- ren – Johannes Wilhjelms fremstillinger af bruar 1930. (Forkortet Houmark, 1930). livet på landet, in: Fabienke, Tine Nielsen Haagen: Sydens Sommer og Sol paa Høj- og Mette Harbo Lehmann (red.): Johannes bro, in: Nationaltidende, Aften 11. februar Wilhjelm. Fra Italien til Skagen, s. 12-41. 1930. (Forkortet Haagen, 1930). (Toreby L, Skagen og Ribe, 2018). (Forkor- J.F. Willumsens Museum, J.F. Willumsens tet Fabienke, 2018). Arkiv, Johannes Wilhjelm. Online: Kilder Fabritius, Elisabeth: Tuxen og De Frie Stu- til dansk kunsthistorie, J.F. Willumsens Ar- dieskoler, in: Bøgh Jensen, Mette og Tine kiv, https://jfwillumsen.ktdk.dk/. (Forkortet Nielsen Fabienke (red.): Tuxen – farver, Willumsens Arkiv). friluft og fyrster, s. 26-39. (Aarhus, 2014). Kjølsen, Eline: En kunstnerfamilie i syd og

64 nord, in: Spies, Margrethe (red.): Strenge ke i dansk kunst 1890-1940, s. 158-197. kår – gyldne år. Danske hjem 1900-1920, (Toreby L og Odense, 2008). (Forkortet s. 139-157. (København, 1979). (Forkortet Oelsner, 2008). Kjølsen, 1979). Tak til Tine Kjølsen, Jo- Oelsner, Gertrud: Det opdelte land. Sjæl- hannes Wilhjelms oldebarn, for at gøre mig land, Fyn og Jylland i dansk landskabsma- opmærksom på denne tekst. leri og geografi i 1800-tallet, in: Oelsner, Lange, Julius: Nutids-Kunst. Skildringer og Gertrud og Gry Hedin: Jordforbindelser. Karakteristikker. (København, 1873). (For- Dansk maleri 1780-1920 og det antropocæ- kortet Lange, 1873). ne landskab, s. 76-107. (Aarhus, 2018). L., Chr. H.: De yngre Skagensmaleres Ud- (Forkortet Oelsner, 2018). stilling i Den sorte Lade. Jørgen Aabye, Optimisten: Maler-Portræt, in: Politiken Einar Hein, Will. Stuhr, Johs. Wilhjelm og 23. december 1938. (Forkortet Optimisten, Professor L. Tuxen, in: Vendsyssel Tidende 1938). 28. juli 1916. (Forkortet L., Chr. H., 1916). Pastel: Smaa Atelier-Besøg, in: Berlingske Lehmann, Mette Harbo: Skagensmaleren Tidende, Aften 26. marts 1919. (Forkortet Johannes Wilhjelm, in: Fabienke, Tine Pastel, 1919). Nielsen og Mette Harbo Lehmann (red.): -r.: 60 Aar. Maleren Johannes Wilhjelm, in: Johannes Wilhjelm. Fra Italien til Skagen, Berlingske Tidende 7. januar 1928. (For- s. 66-91. (Toreby L, Skagen og Ribe, 2018). kortet -r., 1928). (Forkortet Lehmann, 2018). Roussell, Aage: Øllingsøe, in: Danske Slot- Lübbren, Nina: Rural artists’ colonies in te og Herregårde. 2. udgave, s. 327-332. Europe 1870-1910. (Manchester, 2001). (København, 1965). (Forkortet Roussell, (Forkortet Lübbren, 2001). 1965). Nielsen-Bergqvist, Josephine: Johannes Schultz, Sigurd: Maleren Johannes Wil- Wilhjelm og Zahrtmanns Skole, in: Fabien- hjelm død, in: Nationaltidende 23. decem- ke, Tine Nielsen og Mette Harbo Lehmann ber 1938. (Forkortet Schultz, 1938). (red.): Johannes Wilhjelm. Fra Italien til Stabell, Annette: Civita d’Antino. Zahrt- Skagen, s. 42-65. (Toreby L, Skagen og manns by i Italien. (København, 1989). Ribe, 2018). (Forkortet Nielsen-Bergqvist, (Forkortet Stabell, 1989). 2018). Tandrup, Leo: Julius Lange, in: Dansk Nørgaard Larsen, Peter: Fra Hellas til Ha- Biografisk Leksikon. Online: http://den- des. Julius Lange og det samtidige danske storedanske.dk/index.php?sideId=293230. figurmaleri, in: Kolind Poulsen, Hanne (17.7.2019). (Forkortet Tandrup). m.fl. (red): Viljen til det menneskelige. Tek- Vad, Poul: Hammershøi. Værk og liv. (Kø- ster omkring Julius Lange. (København, benhavn, 1990). (Forkortet Vad, 1990). 1999). (Forkortet Nørgaard Larsen, 1999). Vagabonden: Strejftog i Døgnet, in: Fyens Nørgaard Larsen, Peter: Med ryggen mod Stiftstidende 10. marts 1936. (Forkortet Va- fremtiden. Billedkunst i anden halvdel af gabonden, 1936). 1800-tallet, in: Fuchs, Anneli og Emma Wilhjelm, Erik: Slægten Wilhjelm i Dan- Salling (red.): Kunstakademiet 1754-2004. mark. 2. udgave. (København, 1973). (For- Bind I, s. 119-185. (København, 2004). kortet Wilhjelm, 1973). (Forkortet Nørgaard Larsen, 2004). Wilhjelm, Johannes: Maleren Johannes Oelsner, Gertrud: Den sunde natur, in: Oels- Wilhjelm om Hans Smidth, in: Berlingske ner, Gertrud og Gertrud Hvidberg-Hansen Tidende 7. maj. 1917. (Forkortet Wilhjelm, (red.): Livslyst. Sundhed – Skønhed – Styr- 1917).

65 Noter 26 Nørgaard Larsen, 2004, s. 125, 127. 27 Finn, 1928. 1 Udstilling på Fuglsang Kunstmuseum 12. 28 Flor, 1937, s. 7; Weilbachs Arkiv. oktober 2018 – 6. januar 2019, Skagens 29 Fabritius, 2014. Museum 26. januar – 28. april 2019 og 30 Honnens de Lichtenberg, 1979. Ribe Kunstmuseum 17. maj – 15. septem- 31 Lehmann, 2018, s. 67. ber 2019. 32 F.eks. citeret i Vad, 1990, s. 23. 2 Flor, 1937. 33 Lehmann, 2018, s. 68. 3 Fabienke, 2018; Lehmann, 2018; Niel- 34 Weilbachs Arkiv. sen-Bergqvist, 2018. 35 Flor, 1937, s. 7; Lehmann, 2018, s. 69. 4 Lange, 1873; Nørgaard Larsen, 1999. Om 36 Lehmann, 2018, s. 70. Lange generelt, se Tandrup. 37 Johannes Wilhjelm i København 21. de- 5 F.eks. Haugner, 1924; Roussell, 1965; Wil- cember 1903 til Bernt Grønvold, Hånd- hjelm, 1973. skriftsamlingen; Nielsen-Bergqvist, 2018, 6 Optimisten, 1938. s. 45. 7 F.eks. Johannes Wilhjelm i Bordighera 18. 38 Flor, 1937, s. 8; Honnens de Lichtenberg, februar 1913 til J.F. Willumsen, Wil- 1979; Stabell, 1989. lumsens Arkiv; Kjølsen, 1979, s. 145, 149; 39 Nielsen-Bergqvist, 2018, s. 51; Honnens smalfilm fra 1925 i privateje. de Lichtenberg, 1979, s. 181. 8 Johannes Wilhjelm i Rom 20. april 1896 40 Weilbachs Arkiv; Flor, 1937, s. 12; Kjøl- til Bernt Grønvold, Håndskriftsamlingen; sen, 1979, s. 141. Johannes Wilhjelm i Saint-Paul de Vence 41 Flor, 1937, s. 8. 18. maj 1930 til J.F. Willumsen, Wil- 42 Nielsen-Bergqvist, 2018, s. 60-61. lumsens Arkiv. 43 Nielsen-Bergqvist, 2018, s. 46, 49; Leh- 9 Lübbren, 2001. mann, 2018, 69. 10 Flor, 1937, s. 5. 44 Flor, 1937, s. 9. 11 Flor, 1937, s. 6. 45 F.eks. Weilbachs Arkiv. 12 Diverse scrapbøger og udklip i privateje 46 Nielsen-Bergqvist, 2018, s. 52-56. samt materiale hidrørende Johannes Wil- 47 Kjølsen, 1979, s. 141. hjelm i Det Kgl. Bibliotek – Danmarks 48 Johannes Wilhjelm fra Rom 20. april 1896 Kunstbibliotek. til Bernt Grønvold. Håndskriftsamlingen. 13 Tak til Helge Danneskiold-Samsøe, Øl- 49 Finn, 1928. lingsøe, for at gøre mig opmærksom på 50 Finn, 1928. dette forhold. Også tak til UNESCO site 51 Kjølsen, 1979, s. 144. manager Jesper Munk Andersen, Muse- 52 Pastel, 1919. um Nordsjælland, for at bekræfte oplys- 53 Christensen, 1928. ningerne med folketællinger. 54 Haagen, 1930. 14 Kjølsen, 1979, s. 143. 55 Christensen, 1928. 15 Broby-Johansen, 1981, s. 17. 56 Lübbren, 2001. 16 Weilbachs Arkiv; Fabienke, 2018, s. 34-36. 57 Jf. note 12. 17 Foss, 1949, s. 25-26. 58 Schultz, 1938. 18 Wilhjelm, 1917. 59 Foraarsudstillingen 1909, kat. 547 og 548. 19 -r., 1928. 60 Nielsen-Bergqvist, 2018, s. 56-59. 20 Wilhjelm, 1917. 61 Finn, 1928. 21 Oelsner, 2018. 62 Foraarsudstillingen 1928, kat. 608. 22 Om Brandes generelt, se Hertel. 63 Busk Laursen og Thestrup Andersen, 23 Oelsner, 2008. 1986. 24 Weilbachs Arkiv. 64 F.eks. Vagabonden, 1936. 25 Nørgaard Larsen, 2004. 65 Tak til Naturstyrelsen Thy for at være 66 mig behjælpelig med en identifikation af motivet. Udtrykket ’de blå bjerge’ er bl.a. anvendt af forfatteren og digteren Jens August Schade (1903-1978) i dennes Danmarksrejse, s. 93. (København, 1970). Tak til Rita Rendow fra Lokalhistorisk Ar- kiv i Fjerritslev for at gøre mig opmærk som på dette. 66 Lübbren, 2001. 67 Houmark, 1930. 68 Kjølsen, 1970, s. 145. 69 Lehmann, 2018. 70 F.eks. Bøgh Jensen, 2005; Gether, 2014. 71 Kjølsen, 1979, s. 146; Lehmann, 2018, s. 70. 72 Kjølsen, 1979, s. 146-148. 73 Lehmann, 2018, s. 80. 74 Bøgh Jensen, 2016. 75 Bøgh Jensen, 2015. 76 Lehmann, 2018. 77 L., Chr. H., 1916; Lehmann, s. 75. 78 Lehmann, 2018, s. 78-79. 79 Kjølsen, 1979, s. 154-155. 80 Breve fra Wilhjelm til Willumsen i Wil- lumsens Arkiv; breve fra Willumsen til Wilhjelm i privateje. 81 Kjølsen, 1979, s. 154. 82 Willumsens Arkiv, hhv. 30. december 1938 og 9. januar 1939. 83 Se f.eks. Hedin, 2006. 84 Cel., 1938. 85 Weilbachs Arkiv. 86 Finn, 1928; Houmark, 1930; Flor, 1937, s. 19. 87 Flor, 1937, s. 19-20. 88 Flor, 1937, s. 6-7.

67 Da Nykøbing F. ”fik en bjørn på”. Historien om Bjørnebrønden på Torvet

Af Christian Frederiksen

Højtideligheden havde samlet en stor Til- Bjørnebrønden blev afsløret den 30. juli skuerskare […] Afsløringshøjtideligheden 1939, men hvad er egentlig historien indledtes med Velkomst af Borgmester H. bag dens tilblivelse? Det er temaet for P. Jensen, og derefter traadte Giveren af den denne artikel, som bl.a. tager udgangs- smukke Gave, Konsul Jeppesen, frem foran punkt i Guldborgsund Stadsarkivs fyl- Bjørnebrønden, der var tildækket med et dige samling af arkivalier om Bjørne- Dannebrogsflag.” Sådan skrev Lolland-Fal- brønden. sters Folketidende dagen efter afsløringen Kunstværket, som blev doneret af en af af Bjørnebrønden på en lun sommerdag den byens velhavende erhvervsfolk, kaffe- 30. juli 1939.1 grosserer J. P. Jeppesen (1867 – 1941), Den 30. juli 2019 var det 80 år siden, at blev skabt af billedhuggeren Mogens Bjørnebrønden blev afsløret ved en festlig Bøggild i samarbejde med arkitekten begivenhed på Torvet i Nykøbing F. Denne Kaare Klint. Nykøbings borgmester, H. artikel handler om tilblivelsen af Bjørne- P. Jensen (1864 – 1939), var yderst aktiv som kommunens drivende kraft i arbejdet med Bjørnebrønden. Samarbejdet mellem H. P. Jensen og Bøggild & Klint forløb dog ikke helt uproblematisk, hvilket den omfattende brevveksling mellem Kaare Klint og H. P. Jensen bl.a. vidner om. Alt dette syntes dog glemt på den lune sommerdag i juli 1939, da J. P. Jeppesen løftede dannebrogsflaget og overdrog værket til byen. Bjørnebrønden blev efter afsløringen i juli 1939 hurtigt et meget anvendt motiv på Historien i ”skatkisten” mange postkort fra Nykøbing F. Her for- ”Ved en smuk Højtidelighed i Gaar Formid- modentlig fotograferet kort tid efter afslø- dags afslørede Købmand Konsul J. P. Jep- ringen med et vue ind over det ligeledes pesen den smukke Bjørnebrønd på Torvet relativt nyrenoverede torv. Foto fra Stads- i Nykøbing F., som han har skænket Byen. arkivets fotosamling, fotograf ukendt.

68 Kasse indeholdende de fleste af Nykøbing F. Købstadskommunes arkivalier om byjubilæet i 1939 og etableringen af Bjørnebrønden 1936–1939. Det omfattende materiale var ikke jour- naliseret som købstadsforvaltningens øvrige almindelige sager, dvs. inden for den lange gruppe/serie af ”Byraadssager”, som hvert år blev behandlet med fortløbende nummerering. At der står ”3 – 6 – 1939” betyder ikke, at byjubilæet fandt sted i juni. Jubilæumsfesten fandt derimod sted fra den 3. til den 6. august 1939. Foto: Christian Frederiksen, Stadsarkivet brønden. Hvad var det for et begivenheds- – 6 - 19393 samt papirer og regnskab for forløb, der gav os Bjørnebrønden, og hvad Bjørnebrønden”. kom kunstværket til at betyde for Nykøbing F.? Kassen viste sig at være en ”skatkiste”, for Min historie om Bjørnebrønden tager sin der var indeni, hvad der blev lovet udenpå, begyndelse i 2011, hvor Guldborgsund nemlig alt materialet om 400-års byjubi- Kommune etablerede et stadsarkiv.2 Noget læumsfesten i 1939 og mange papirer fra af det første, jeg som stadsarkivar bogsta- perioden 1936 til 1939 om arbejdet med at veligt talt ”faldt” over i vore magasiner på finde et passende kunstværk til Torvet i Ny- rådhuset på Parkvej i Nykøbing, var en stor købing F. Dermed var der naturligvis også trækasse med hængelås. På låget stod tek- meget om det kunstværk, som det endte sten: ”Bilag og regnskab for byfesten d. 3 med i 1939, nemlig Bjørnebrønden.

69 Om Bjørnebrønden indeholdt kassen så- • Første del af Vestensborg Allé skulle an- ledes bl.a. en omfattende brevveksling lægges. mellem den kendte arkitekt Kaare Klint • Der blev mulighed for flere biler, parke- og borgmester H. P. Jensen i Nykøbing F., ring og et springvand på Torvet. men også materiale om ideerne før Bjørne- brønden. Vi skal senere komme tilbage til Startskuddet faldt officielt på Byrådets persongalleriet i det lille, lykkelige drama, møde den 16. juni 1936, hvor Byrådet ved- som endte med, at Bjørnebrønden i dag står tog Byplanudvalgets forslag til regulering på Torvet i Nykøbing F. af Torvet,4 og Byrådet behandlede i resten af 1936 løbende sager vedr. reguleringen af Reguleringen af Torvet i Nykøbing F. Torvet. Dermed var der også skabt mulig- 1935 til 1937 hed for placering af et kunstværk på Torvet, Torvet i Nykøbing F. undergik i årene 1935 mens man afslog et ønske fra parkerings- til 1937 en større regulering, som skulle opsynet om at give tilladelse til placering skabe en større plads og sikre en bedre tra- af en benzintank med tilhørende vagtstue fikafvikling i byen. Byrådets planer indebar på Torvet.5 Nok skulle der være biler, trafik bl.a., at: og parkering på Torvet, men de måtte tanke • Kommunen i sommeren 1935 opsagde andetsteds. konditor Due og købmand Risoms lejemål, hvorefter disse ejendomme kunne nedrives. • Karreerne mellem det daværende Asyl- stræde og Lille Torvestræde blev opkøbt og nedrevet.

Her ses det nyetablerede torv i Nykøbing F. med parkeringspladser i midten, rundkør- sel omkring og den nye industribygning og teatret i baggrunden. I nederste højre side af billedet ses den grønne græshelle, som Bjørnebrønden senere kom til at stå på. Vi er omkring 1937-38. Foto fra Falsters Blik hen over taget af den udbrændte gamle Egnshistoriske Arkiv. industribygning og teater i 1934. Industri- bygningen blev revet ned og en ny opført, som ligeledes indeholdt det nye og meget Kunst på Torvet – hvor skal pengene moderne Nykøbing F. Teater. På billedet og ideerne komme fra? ses, at Vestensborg Allé endnu ikke er etab- Allerede fire dage efter, at Byrådet den 16. leret, ligesom konditor Due og købmand Ri- juni 1936 havde vedtaget Byplanudvalgets sums lejemål endnu ligger på Torvet. Foto forslag til regulering af Torvet, skrev bil- fra Falsters Egnshistoriske Arkiv, fotograf ledhugger Johannes Hansen i Lyngby et ukendt. brev til borgmester H. P. Jensen.6 Hansen

70 havde hørt om planerne i Nykøbing F. og slog til, og accepterede derfor Hansens til- set, at der skulle afsættes plads til et spring- bud, som var omkostningsfrit for Kommu- vand på det nye torv. Han spurgte derfor nen, ligesom Hansen på sin vis måske selv borgmesteren, om han var interesseret i et havde pengene eller en del af dem med fra skitseudkast til et springvand, da Hansen i Ny Carlsbergfondet. Kommunen bad Han- så fald ville lave det uden beregning.7 sen om at sende et udkast til springvand For at give borgmesteren et indtryk af, med nøjagtige mål og skønnet pris. Borg- hvad han havde i tankerne, vedlagde Han- mesteren og Kommunen var meget interessen i første omgang et forslag til spring- serede i at få en fond eller lignende til at vand, som var udført på bestilling af Ny finansiere kunstværket og mente ikke selv Carlsbergfondet, der havde lovet at dække at have penge til et springvand, idet man i halvdelen af Omkostningerne ”til en min- forvejen brugte mange penge på at regulere dre By”.8 Den mindre by ” havde imidlertid Torvet.12 truffet andre Dispositioner”, og forslaget Johannes Hansen udarbejdede og send- blev ikke udført.9 Johannes Hansen lokke- te derefter et forslag til Nykøbing F., som de borgmesteren med en formodet lettere mindede om det tidligere fremsendte ”skuf- vej til finansiering af springvandet, idet han feforslag” til ”en mindre By”, men som på forestillede sig, at fondet i stedet måske nogle punkter også afveg herfra. Det cen- ville imødekomme en ansøgning fra Nykø- trale tema var en moder med børn. Det re- bing F.10 viderede forslag var dog udvidet med fire drenge på fire sokler på vandkummens yderste side, en i hvert verdenshjørne. Mo- deren skulle symbolisere byen, der med omhu og klogskab tager sig af sine børn, så de bliver dygtige til handel, håndværk,

Billedhugger Johannes Larsens ”skuffe- forslag”, som han havde udarbejdet for Ny Carlsbergfondet til ”en mindre By”. Borg- mesteren og Byplanudvalget fandt forslaget ”baade originalt og smukt” og bad Hansen om at komme med et egentligt forslag, som Kommunen kunne sende til Ny Carlsberg- Billedhugger Johannes Hansens forslag fordet. Foto fra Stadsarkivets materiale om til springvand på Torvet. Det reviderede Bjørnebrønden, ukendt fotograf. forslag var udvidet med fire drenge på fire sokler på vandkummens yderste side, en i hvert verdenshjørne. Tegning af Johannes Borgmesteren og Byplanudvalget fandt Hansen fra Stadsarkivets materiale om forslaget ”baade originalt og smukt”.11 De Bjørnebrønden.

71 industri og skibsfart. De fire drenge skulle derne omkring Torvet og ikke mindst etab- derfor symbolisere: handel (vejende varer lere en ny, moderne teaterbygning efter den på en vægt), håndværk (byggende på et gamle industribygnings brand i 1934. Han hus), industri (legende med et kamhjul) og håbede at opnå støtte til en udgift i størrel- skibsfart (skibet i Nykøbing F. Købstads- sesordenen 15-18.000 kr., ”da Ny Carlsberg kommunes byvåben).13 Fonden har ydet kongelige Gaver til Kun- Spørgsmålet var så, hvor springvandet skul- stens Alter i flere Købstæder […]”17 le stå? Her opererede man med to mulighe- Afslutningsvis lod borgmesteren det i øv- der: enten midt på Torvet, dvs. i midten af rigt være helt op til fondets direktion, hvil- den parkeringsplads, som skulle etableres, ket udkast fondet evt. ville støtte, herunder eller ud for det daværende Centralhotel om fondet havde ønsker til helt andre mo- (nuværende Café Zelo) og kolonial- og tiver eller kunstnere. Vigtigst for borgme- materialhandel på hjørnet (nuværende The steren var, at det hele stod færdigt i foråret Burger), dvs. på den senere Bjørnebrønds 1937. Borgmesteren tillod sig derfor ”høf- placering. Placeringen ser ud til at have op- ligst at anmode om æret Svar, snarest be- taget borgmester H. P. Jensen en hel del, for lejligt […].” 18 den 28. august 1936 skriver han til Byrådet, Ny Carlsbergfondets svar kom hurtigt, at ”[e]fter megen Grublen over Forholdene nemlig den 2. oktober 1936, men var des- paa Torvet, kom jeg en Dag til det Resultat, værre et yderst kortfattet afslag. Lakonisk at Forslaget om et Cykelstativ udfor Cen- meddelte fondet, at ”Direktionen ikke for tralhotellet m.fl. Ejendomme maatte æn- Øjeblikket ser sig i Stand til at give en sa- dres, og at Springvandet burde anbringes adan Bevilling […]”.19 midt i denne Plads, der anlægges saaledes, Afslaget var selvfølgelig ærgerligt, men at Kørebanerne faar samme Bredde, som det slog tilsyneladende ikke borgmesteren de har andre Steder paa Torvet.”14 Figu- ud, for han fortsatte i første omgang med ren skulle have front mod palæet, dvs. mod at forfølge Johannes Hansens idé til spring- Langgade. vand, dvs. moderen med børnene, ligesom Den 25. september 1936 sendte borgmester han fortsat ikke havde opgivet at søge støtte H. P. Jensen på vegne af Nykøbing F. Byråd hos Ny Carlsbergfondet. Den 4. november en ansøgning om støtte ”til et Kunstværk, 1936 skrev borgmesteren således til Jo- der kan anbringes på Byens Torv” til Ny hannes Hansen og bad ham rette personlig Carlsbergfondet.15 Borgmesteren skød til- henvendelse til fondet, idet han håbede, at syneladende lidt med spredehagl over for det kunne få fondet til at genoverveje an- fondet, for han vedlagde ikke blot Johannes søgningen.20 Hansens seneste forslag til springvand, men Det stod i den forbindelse hurtigt klart for også Hansens tidligere skitser til fondet, li- kommunen, at en ansøgning uden nogen gesom han nævnte den yngre lokalt bosatte form for lokal medfinansiering ikke hav- billedhugger Åke Salomonsson, som havde de mange chancer. Ny Carlsbergfond eller henvendt sig til borgmesteren og bedt om ej - man var nødt til selv at punge ud, hvis at komme i betragtning i forbindelse med andre skulle bidrage. Den 30. april 1937 kunst på Torvet.16 sendte Kommunen derfor en fornyet an- Borgmesteren gav den ikke for lidt i byens søgning med Johannes Hansens forslag til henvendelse til fondet. Han henviste til de springvand til fondet, hvor man stiller en store ofre, som byen bragte for at skabe et kommunal medfinansiering på 5-6.000 kr. flot torv, regulere trafikforholdene ogga- i udsigt. Svaret på denne ansøgning kom

72 også relativt hurtigt cirka en måned senere, kommunens som sin egen tak ”til Dem Hr. og igen fik man et afslag.21 Fondets begrun- Konsul for det Storsind, de har lagt for Da- delse for afslaget var, at fondet året før hav- gen ved forskellige Lejligheder […]”, idet de skænket 5.000 kr. til det nye Nykøbing han håbede, at der med Jeppesens hjælp F. Teaters fortæppe, hvorfor fondet ikke ”virkelig kan skaffes ”Noget” til den grøn- mente umiddelbart at kunne imødekomme ne, men tomme Plads paa Torvet.” 25 flere ansøgninger fra Nykøbing F.22 Med købmand Jeppesens entré på scenen, Dermed så der definitivt ud til at være luk- kom der nu atter skred i sagen, ligesom ket for muligheden for støtte fra Ny Carls- man synes at kunne fornemme en mere bergfondet til springvandet eller anden professionel tilgang til sagen. Borgmester kunst på Torvet. Så tog historien imidlertid H. P. Jensen, som også hidtil havde været en ny drejning, som i sidste ende førte til, at personligt engageret i spørgsmålet om et vi i dag har Bjørnebrønden stående på Tor- springvand på Torvet, slap herfra ikke sa- vet. Det hele startede ved en fødselsdags- gen. Han deltog i alle detaljer, i al planlæg- fest, nemlig købmand og konsul J. P. Jep- ning af det, der nu skulle vise sig at blive et pesens 70-års dag den 9. juli 1937. Blandt toårigt projekt, indtil Bjørnebrønden kunne gæsterne ved Jeppesens fødselsdagsrecep- afsløres i slutningen af juli 1939. Man for- tion var naturligvis borgmester H. P. Jen- nemmer næsten ud af akterne, at borgme- sen. Jeppesen var ikke blot en af Nykøbings steren ikke vil skuffe købmand Jeppesen og mest fremtrædende erhvervsfolk, han var dennes ønske om at betale et kunstværk på også en mand, som ønskede at gavne sin by Torvet i Nykøbing F. kulturelt. Købmand Jeppesen og borgmester Jensen Persongalleriet faldt i snak om situationen vedr. kunst på Før vi går videre, er det måske på sin plads Torvet og afslagene på støtte fra Ny Carls- at præsentere persongalleriet i det, der skul- bergfondet. I sagen om Bjørnebrønden fin- le blive en toårig tour de force, før Bjørne- der vi nemlig et brev dateret den 21. juli brønden stod på Torvet. 1937 fra borgmesteren til købmand Jep- pesen, som refererer til samtalen ved fød- selsdagen, og hvori borgmesteren samler og sender de væsentligste papirer i sagen til Jeppesen, så han kan få et overblik over, ”hvorledes Sagen ligger i Øjeblikket.”23 Jeppesen må have udtrykt sin interesse i at støtte projektet, for efter at have fnyst en smule over Carlsbergfondets påberåbelse af støtten til teatrets fortæppe for sit afslag til springvandet på Torvet, skriver borgmesteren således: ”Sandt at sige fryder jeg mig ogsaa meget mere over Sagens Løsning, hvis dette kan ske ved en af Byens Borgere, det viser nemlig atter, at den Samfølelse, som jeg altid har kæmpet for i det offentlige Liv, stadig er i Udvikling her i vor By.”24 Borgmesteren bragte afslutningsvis såvel

73 J. P. (Jens Peder) Jeppesen (1867– H. P. (Hans Peder) Jensen (1864–1939) 1941) Socialdemokrat; Byrådsmedlem 1909-39; Udlært hos en landskendt kaffegrosserer Borgmester i Nykøbing F. 1924–1939; i Odense mod lovning på, at han ikke, så Medlem af Landstinget 1920-1939; For- længe denne drev forretning i Odense, ville mand for bedømmelseskomiteen til kunst etablere sig på Fyn. Slog sig ned i Nykø- på Torvet. H. P. Jensen var den drivende og bing, hvorfra han fra 1894 i et kælderlokale vedholdende kraft bag etableringen af det i Langgade 30 etablerede sin detailforret- kunstværk, som endte med at blive Bjørne- ning, der hurtigt voksede sig større. I 1897 brønden på Torvet. Renoveringen af Torvet lejede han Langgade 25 overfor. Her åbne- i Nykøbing F., Bjørnebrønden og byjubilæet de han Lolland-Falsters Caffe- og Thehan- blev blandt H. P. Jensens sidste store poli- del. Senere kom også afdelinger i Næstved tiske gerninger. Han døde senere samme år, og København til. Han var en stor mæcen i nemlig den 24. december 1939. En markant byen – giver bl.a. Foreningen Falsters Min- byrådspolitiker og borgmester var gået der mulighed for at købe Czarens Hus og de bort, men ikke uden at sætte sig nogle aftryk to bygninger ved siden af til oprettelse af et i byens historie. Fotografi af en lidt yngre museum (1923-24). Og så blev han giveren H. P. Jensen fra Guldborgsund Stadsarkivs af et kunstværk på Torvet, nemlig Bjørne- fotosamling, Fotograf: Ukendt brønden. Kilde: https://aabne-samlinger. dk/falstersminder/falsters-minder/om-museet/kaffespecialisten/. Foto fra Falsters Egnshistoriske Arkiv.

74 Kaare Klint (1888-1954) Arkitekt; docent og professor ved Kunstakademiet 1924-1954; samarbejdede ofte med Mogens Bøggild og fungerede nærmest som dennes ”sekretær” og projektleder ved fæles opgaver, således også om Bjørnebrønden, hvor han skriver sammen med borgmester H. P. Jensen; vandt sammen med Bøggild opgaven med Bjørne- brønden. Billedet viser Klint i gang med at ordne nogle papirer på sit kontor. Er det mon endnu et brev til borgmester H. P. Jensen i Nykøbing, han sidder med? Fotograf: Ukendt Mogen Bøggild (1901-1987) Billedhugger, kendt for sine mange levende dyremotiver; Konkurrencen professor ved Kunstakademiet 1955-1971; Den mere professionelle tilgang kom sær- vandt sammen med Kaare Klint konkurren- ligt til udtryk, ved at man nu valgte at ud- cen om et springvand på Torvet, og sammen skrive en konkurrence om kunstværket på skabte de Bjørnebrønden. Billedet viser Torvet med bistand fra Dansk Billedhug- Bøggild i fuld vigør med en opgave. Foto- gersamfund. Hvor ideen til en konkurren- graf: Ukendt ce kom fra, fremgår ikke af Stadsarkivets sag om Bjørnebrønden, men vi kan se, at for borgmesteren, svarede, at den sædvan- H. P. Jensen kontaktede Johannes Hansen lige fremgangsmåde var at henvende sig til for råd om, hvordan en konkurrence kunne Billedhuggersamfundets formand, Eggelin, gribes an. Hansen, som efterhånden nær- for at afvikle en sådan konkurrence.26 H. mest fungerede som kunstnerisk rådgiver P. Jensen spildte ikke tiden og skrev straks

75 til formanden for Dansk Billedhuggersam- som deraf skulle bekoste arbejdet og udfø- fund, Eduard Eggelin, for at rådføre sig med relsen af det valgte kunstværk, samt derud- denne om, hvordan en sådan konkurrence over et præmiebeløb på 1.500 kr. fordelt på skulle gribes an. Borgmesteren havde alle- yderligere to eller tre præmier. rede gjort sig tanker om præmiestørrelser, Stor var uenigheden derimod om sammen- sammensætningen af bedømmelseskomi- sætningen af medlemmerne af bedømmel- teen og ikke mindst tidsplanen, som skulle seskomiteen, hvor borgmesteren holdt fast være kort. Borgmesteren foreslog, at Bil- i, at ”Byens Folk” skulle have flertallet og ledhuggersamfundet fik en repræsentant, derfor ikke kunne gå med til, at Billed- byrådet to repræsentanter, den lokale arki- huggersamfundet skulle have to repræsen- tektforening en og byens erhvervsdrivende tanter i komiteen, som Eggelin ønskede.31 en repræsentant i bedømmelseskomiteen, Borgmesteren regnede i den forbindelse dvs. i alt fem medlemmer. Tidsfristen for tilsyneladende ikke en repræsentant fra den indlevering af forslag til kunstværk skulle lokale arkitektforening, som en sikker lokal sættes til tre uger.27 Borgmesteren havde repræsentant. Han bad derfor om, at den af travlt. ham foreslåede sammensætning blev bibe- Billedhuggersamfundet ville gerne være holdt. behjælpelige med at tilrettelægge en kon- Eggelin svarede borgmesteren den 6. sep- kurrence, men Eduard Eggelin havde dog tember 1937. Brevet indeholdt dels et nogle indvendinger mod dele af den akti- spørgsmål til borgmesteren om, hvor vær- ve og selvbevidste borgmesters planer. Det kerne skulle indleveres og bedømmelsen viser den kommende måneds brevveksling finde sted: Nykøbing F. eller København? mellem borgmesteren og Billedhuggersam- Billedhuggersamfundet argumenterede for fundet.28 at anvende København, herunder mulighe- Eggelin anbefalede borgmesteren at øge der for opstilling m.v. på enten Charlotten- det samlede præmiebeløb, for at gøre kon- borg eller Den Frie Udstilling, idet der var kurrencen mere attraktiv at deltage i. På mange praktiske og økonomiske udfordrin- baggrund af Billedhuggersamfundets erfa- ger ved at transportere og bedømme alle ringer fra tidligere lignende konkurrencer konkurrencebidrag i Nykøbing F. vurderede Eggelin, at de samlede omkost- Billedhuggersamfundet advarede mod de ninger for gennemførelse af den samlede meget korte tidsfrister, som borgmesteren påtænkte opgave let kunne komme til at opererede med. Borgmesteren regnede på ligge omkring de 30.000 kr.29 Et skøn, som dette tidspunkt med en frist for indlevering skulle vise sig at være forbavsende præcist. af konkurrencebidrag på seks uger efter of- Borgmesteren konfererede den 25. august fentliggørelse af konkurrencen. Det mente 1937 med købmand Jeppesen om beløbe- Eggelin var en ”en lige lovlig kort Tid til ne. Det skulle endnu ikke være offentligt Projekternes Udarbejdelse […]”, ligesom kendt, at Jeppesen var giveren. Det fremgår han mente, at fristen for opstilling af det af borgmesterens håndskrevne bemærknin- færdige kunstværk, som var sat til den 1. ger i brevet fra Eggelin. I borgmesterens maj 1938, var for kort. Eggelin frygtede, at svar til Eggelin omtales Jeppesen nemlig de korte frister ville afholde nogle kunst- som ”den ”Danielsen”, som står bag An- nere fra at deltage i konkurrencen. Eggelin skaffelsen af et Springvand.”30 satte afslutningsvis streg under sin og Bil- ”Danielsen”, dvs. købmand Jeppesen, kun- ledhuggersamfundets holdning ved at min- ne gå med til ca. 25.000 kr. til vinderen, de om, ”at det jo her drejer sig om et bety-

76 deligt Arbejde, og det er jo dog Meningen, melseskomiteen bestod af borgmester H. P. der gerne skulde søges skabt et Kunstværk Jensen, konsul J. P. Jeppesen, Købmand af blivende Værd for Nykøbing By; men Chr. Thrane, arkitekt Carl Andersen samt dette forudsætter en passende Tid til Kunst- de to billedhuggere Svend Rathsack og værkets Udførelse.”32 Henry Luckow-Nielsen. Borgmester H. P. Endelig holdt Eggelin kraftigt fast i Billed- Jensen fik dog alligevel sin vilje med hen- huggersamfundets konkurrenceregler, som syn til den lokale repræsentation, for i hån- forudsatte to billedhuggere ved bedøm- den tilføjede han i programmet et syvende melsen. Han bad komiteen om ”venligst medlem af komiteen, nemlig sin egen dat- gaa med til, at dette Forhold ikke fraviges; ter, Eja Jensen.36 Et rimeligt sikkert lokalt et Forhold Billedhuggerne altid har holdt valg har borgmesteren og faderen formo- stærkt paa.” Så kunne det næsten ikke si- dentligt vurderet. ges klarere fra samfundets side. Eggelin De fire lokale medlemmer, H. P. Jensen, J. gjorde opmærksom på, at komiteen der- P. Jeppesen, Chr. Thrane og Carl Andersen, med ville bestå at lige mange kunstnere og kom i øvrigt efter konkurrencen også til at ikke-kunstnere, og at byens folk alligevel fungere som en lokalkomite for konkurren- ville have den afgørende indflydelse, idet cen om et springvand/Bjørnebrønden på komiteens formand (borgmesteren) ville torvet. have den afgørende stemme i tilfælde af Så gik konkurrencen ellers i gang. Da ind- stemmelighed.34 leveringsfristen udløb den 24. november H. P. Jensen imødekom Billedhuggersam- 1937, var der indleveret 62 forslag til et fundets argumenter, selvom det ikke skete springvand i Charlottenborgs udstillings- uden en lille skarp bemærkning. Således bygning i København.37 Den 27. november skriver han eksempelvis i sit svar til Eggelin 1937 kl. 11 mødtes bedømmelseskomiteen den 10. september 1937, at ”Billedhugger- på Charlottenborg og vurderede værkerne. nes Krav om 2 Mand i Bedømmelseskomi- Borgmesterens datter, Eja Jensen, ses her teen maa man vel efter omstændighederne ikke at have deltaget i vurderingen, for hun gaa ind paa, skønt det er Billedhuggerne, nævnes ikke i komiteens beslutningsproto- der skal tjene Pengene, og vi andre beta- kol blandt de deltagende, ligesom hendes le.”35 underskrift ikke ses her. Komiteens med- Den 16. september 1937 var ”Program lemmer beså samtlige værker og opmærke- for en Konkurrence om et Springvand paa de derefter de modeller, som de fandt sær- Torvet i Nykøbing, Falster” klar. Borgme- ligt egnede til bedømmelse. Alle forslag var steren imødekom langt hen ad vejen Eg- i overensstemmelse med konkurrencereg- gelins ønsker. Charlottenborg blev valgt lerne afleveret anonymt, idet kunstnernes som indleverings- og bedømmelsessted for navne befandt sig separat i afleverede ku- bidragene. Hovedpræmien blev 25.000 kr. verter. Af protokollen fremgår det herefter, til arbejdets udførelse og opstilling, ekskl. at ”Komiteens samtlige Medlemmer sam- tekniske installationer. Andenpræmien blev lede Interessen om Nr. 51 mærket ”Bjørn” på 1.000 kr. og tredjepræmien på 500 kr. og det vedtoges enstemmigt at antage dette Afleveringsfristen for bidragene blev sat Arbejde.” 38 til den 24. november 1937, og afsløringen Da bedømmelseskomiteen efterfølgende af springvandet blev skubbet til den 9. juli havde fundet vinderne af 2. og 3. præmi- 1938, som i parentes bemærket var køb- en, åbnede man kuverterne og kunne se, mand Jeppesens 71-års fødselsdag. Bedøm- at tredjepræmien gik til professor Einar

77 Utzon-Frank, som under mærket ”Falstria turligvis til det nærliggende Czarens Hus. II” havde indleveret forslag til en frodig Gelius (2013) mener dog ikke, at bjørnen bondepige med et æblespisende barn i den fra kunstnernes side er tænkt som et symbol ene hånd og byens våben i den anden. An- på russisk styrke. Han vurderer nærmere, at denpræmien under mærket ”Kundskabens kunstnerne har set bjørnens symbolværdi træ”, som forestillede Adam og Eva med for styrke i al almindelighed som et godt æblet og slangen i træet og tre vandspy- salgsargument, idet bjørnen dermed også ende slanger på fodstykket, gik til Helene kunne stå som symbol på et stort og stærkt Schou.39 Nykøbing. Noget som naturligt måtte tiltale Nr. 51 og dermed førstepræmien, indleveret de lokale medlemmer af bedømmelsesko- under mærket ”Bjørn”, gik til billedhugger miteen.43 Mogens Bøggild og arkitekt Kaare Klint. Omkring Bjørnebrønden foreslog Kaare Værket forestillede en bjørn, som stod på Klint i projektbeskrivelsen en ændring af kanten af et bassin eller et kar.40 Bøggild den torvehelle, som kunstværket skulle stå var i øvrigt tidligere elev af tredjepræmie- på. Klint foreslog bl.a. at fjerne græsrabat- vinderen, Einar Utzon-Frank, som altså her ten og belægge hele torvehellen med 10 cm måtte se sig slået af sin tidligere elev.41 fortovsbelægning, om mulig af gamle slid- Der findes desværre ingen skriftlige moti- te sten, ”der er smukkere i Stofvirkningen veringer for de tre vindere i Stadsarkivets end nye.” Som erstatning for græsarealer- materiale om sagen. ne foreslog Klint at plante to store træer, et ved hver af hellernes halvcirkulære afslut- Vinderen – ”Mrk. Bjørn” ninger. Hvert af disse træer skulle omsluttes Hvad var det så for et værk, der havde vun- og beskyttes af sekskantede (de blev runde) det konkurrencen? I den medfølgende be- svære egetræsbænke.44 skrivelse af projektet, hvor man genkender Kaare Klints håndskrift, kan man bl.a. læse: En forsinket fødselsdagsgave ”Tværs over Midten af det langagtige Så skulle man i gang, og borgmester H. Brøndkar staar den 170 cm høje rødbrune P. Jensen tog frisk fat. I brev af 4. decem- Granit-Bjørn, spændt som en Brobue over ber 1937 meddelte han Mogens Bøggild Vandet fra Karm til Karm. Den hviler paa og Kaare Klint, at ”Bjørn” havde vundet den ene Karmsten med de to Bagben, me- konkurrencen og bad ”D’Herrer om at dens den lette forkrop kun understøttes på paabegynde Arbejdet snarest […].” Borg- den modsatte Brøndkarm af den ene, be- mesteren understregede, at afsløringen vidst overdrevne, Forlap. Med den anden skulle finde sted den 6. juli 1938, da det Forlap leger Bjørnen med Vandspringet, var giverens fødselsdag. ”[D]er bliver derder vælder op fra Karrets Bund. (Motivet for ikke Dispenseret fra dette Krav [...]”, med Bjørnen som Springbrønde-Figur er skrev borgmesteren og bad de to kunstnere valgt udfra et rent kunstnerisk Synspunkt om at underskrive og returnere en kopi af uden Tilknytning til Nykøbing – men Bjør- brevet som bevis på, at de var indforstået nen kan, om det behager, ogsaa opfattes med tidsplanen. Bøggild og Klint valgte at som et velkendt Symbol paa en Nation, og skrive under, selvom de – som Billedhug- derved paa Tilknytning til et nærliggende gersamfundet ved konkurrenceudskrivel- Hus og et berømt Besøg der fandt sted i sen – formodentlig var i tvivl om, hvorvidt Aaret 1716).42 borgmesterens stramme tidsplan var rea- Den lidt kryptiske beskrivelse sigter na- listisk.45 At det måske forholdt sig sådan,

78 Borgmesterens forsøg på en ”håndfæstning” til Bøggild og Klint, som valgte at skrive under, selvom de formodentlig anså leveringsfristen for urealistisk. Fra Stadsarkivets materiale om Bjørnebrønden. (Billedet er beskåret).

79 viser Klints svarbrev til borgmesterens dog næsten udelukkende en ”dans” mellem håndfaste krav til afleveringsfrist. Den 10. H. P. Jensen og Kaare Klint, som de to skri- december 1937 takker Klint for brevet og vende. De dansede bestemt ikke altid i takt, arbejdet. Han oplyser, at han og Bøggild men alligevel lykkedes det i løbet af cirka ”er indforståede med, at Afsløringen skal halvandet år at få udarbejdet og opstillet finde Sted den 6. juli 1938, og er villige Bjørnebrønden. Hvordan gik det til? til at imødekomme Deres Anmodning om Afsløringen skulle som bekendt ske på Ny- med vor Underskrift at binde os til Deres købing F. Torv den 9. juli 1938. Det havde Leveringstid, men henstiller, at dette venter Bøggild og Klint skrevet under på, og det til vore forberedende Arbejder er afslutte- arbejdede borgmester H. P. Jensen benhårdt de, og vi har haft lejlighed til personligt at på. Sådan kom det ikke helt til at gå. forelægge disse for de stedlige medlemmer Bøggild og Klints samarbejde med borgme- af Dommerkomiteen.”46 Det ser altså ud til, ster Jensen kom nemlig skidt fra start. Alle- at Bøggild og Klint gerne ville vinde tid, og rede i løbet af december 1937 opstod der måske forsøge at få udsat afleveringstids- pludselig en uoverensstemmelse om, hvor- punktet eller på anden vis ændret rammerne vidt bjørnen skulle udføres i granit eller i for eller indholdet af projektet. bronze. Bøggild og Klint ønskede tilsyneladende bjørnen udført i bronze, selvom de Borgmesterens formuleringer har på den i deres egen konkurrencebeskrivelse havde anden side et skær af den selvbevidste by- stillet en granitbjørn i udsigt. Når sagen ser konges begyndende frustration over at være mystisk ud i akterne, er det, fordi kilden til uden for det, man på nutidsdansk ville kal- Bøggild og Klints holdning her er anden- de sin komfortzone. H. P. Jensen var som hånds, nemlig et brev fra de to medlemmer mangeårig borgmester utvivlsomt vant til, af bedømmelseskomiteen, som var udpe- at når man gav en besked til den kommuna- get af Dansk Billedhuggersamfund, Henry le forvaltning, så blev den udført som øn- Luckow-Nielsen og Svend Rathsack. sket. I springvandsprojektet havde han der- De skriver den 27. december 1937 til borg- imod bevæget sig ind i en for ham ukendt mester H. P. Jensen, at de gennem Kaare og mere kaotisk verden, nemlig kunstens Klint har fået at vide, at komiteens medog kunstnernes. Dertil kom en betydelig lemmer i Nykøbing har været samlet og aldersforskel mellem den ældre, 73-årige, her – efter forespørgsel fra Bøggild og borgmester og de to yngre kunstnere, hvor Klint - besluttet, at bjørnen skulle være af Bøggild var blot 36 år, mens Klint var 50 granit. Luckow-Nielsen og Rathsack bad år. ”Kulturforskellen” mellem de to typer nu borgmesteren om, at de øvrige komite- gemytter fornemmes gennem det meste af medlemmer blev gjort bekendt med brevets arbejdet med springvandet, men det var indhold. Hvad var da brevets indhold? Ja, kun begyndelsen, for det skulle blive værre det var en to siders argumentation for, at endnu. Bjørnen burde udarbejdes i bronze, fordi For nu begyndte det, der skulle vise sig at Bøggild ifølge de to billedhuggere i virke- blive cirka halvandet års ”dans” mellem H. ligheden havde ”tænkt sig Bjørnen i Bronze P. Jensen og J. P. Jeppesen på den ene og først ud fra Motivet, at han da kunde over- Mogens Bøggild og Kaare Klint på den an- holde den forlangte Leveringsfrist, men ef- den side om udfærdigelse og opstilling af terhånden mere og mere er klar over, at det ”Bjørn”. I de skriftlige kilder, dvs. i Stad- kunstnerisk er bedre, ligesom Kaare Klint sarkivets akter om Bjørnebrønden, er det finder det rigtigere, hvad hans Kumme an-

80 gaar […].47 kurrencen, hvis/når de havde vundet den? Borgmesteren indkaldte de lokale komite- Forsøgte de at imødekomme borgmesterens medlemmer, og der var bestemt ikke stem- urealistiske tidsfrist ved at foreslå en bjørn ning for at imødekomme hverken de to i bronze, som måske kunne udarbejdes og københavnske komitémedlemmer, og der- opstilles hurtigere end en granitbjørn? Eller med heller ikke Bøggild og Klint via denne fandt de reelt en bjørn i bronze for en bed- noget utraditionelle indirekte henvendelse re løsning? Vi ved det ikke med sikkerhed, via to – må vi tro – stråmænd. I bunden af men at de to kunstnere var skeptiske over brevet har borgmesteren i hånden skrevet: for tidsfristen, er der som nævnt tidligere ”Skal vi ikke svare, da der ikke er sket an- nok ingen tvivl om.50 det end, at man har fastholdt det en Gang Efter den mindre heldige start var den over- vedtagne, maa man i høj Grad beklage den ordnede plan tilsyneladende, at Bøggild Holdning Kunstnerne nu indtager, eftersom skulle gå i gang med modelleringen af bjør- ”Antagendet” var enstemmigt.”48 nen i ler, hvorefter lermodellen skulle stø- Konklusionen blev, at borgmesteren og den bes i cement og transporteres til den sten- lokale komite holdt fast i, at både bjørn og hugger, der vandt licitationen om opgaven. kar skulle være af granit. Som middel hertil Her skulle cementmodellen være udgangs- sendte H. P. Jensen den 6. januar 1938 et punkt (model) for grovhugningen i granit ganske håndfast brev og vedlagt en aftale, efter Bøggilds anvisninger hos stenhug- som han bad de to kunstnere om at retur- geren. Klint og Bøggild ønskede derefter nere. Af aftalen fremgik, hvad der var ind- både cementmodellen og den næsten færdi- befattet i kunstnerentreprisen, herunder at ge granitskulptur transporteret til Bøggilds der skulle leveres og opstilles ”en rødbrun bopæl og værksted i Fredensborg, hvor den Granit-Bjørn”. I følgebrevet konkluderede allersidste finhugning skulle ske.51 borgmesteren i vanligt klart sprog, at ”[h] Fra begyndelsen af januar til begyndelsen vis Kunstnerne ikke erklærer, at deres For- af april 1938 er der ingen breve på sagen slag til Opstilling af Granitbjørn er uigen- om Bjørnebrønden. Den 12. april 1938 nemførligt, maa man fastholde, at Arbejdet fremsendte Klint en ændret situationsplan udføres efter den af Kunstnerne selv givne over hellen, hvor bjørnen og karret skulle Beskrivelse, da Konkurrencen fandt sted.” stå, ligesom en række andre forhold vedr. Borgmesteren gik dog med til at forlænge hellens udformning, belægning og træ- leveringsfristen med en måned, dvs. til pri- er blev berørt. En væsentlig ændring var mo august 1938. Samtidig fik kunstnerne det, at karret skulle bestå af tre og ikke fire dog også en lille gulerod, idet han stillede stykker, og at bjørnen skulle hugges ud af første rate af honoraret, nemlig 8.000 af samme stykke som midterstykket, som den 25.000 kr., i udsigt fra konsul Jeppesen, når dermed fik en meget bedre og smukkere den underskrevne aftale og svaret på føl- forbindelse med, i stedet for den metalfor- gebrevet var modtaget.49 Bøggild og Klint ankring, som Klint og Bøggild hidtil havde returnerede aftalen underskrevet. opereret med.52 Hvordan skal man tolke dette lille inter- mezzo? Havde Bøggild og Klint ikke fået Arbejdet må dog ikke have skredet hur- aftalt materialevalget på bjørnen ordentligt, tigt nok frem for den utålmodige borgme- inden Klint afleverede deres konkurrence- ster, som juni 1938 må have set tidsplanen beskrivelse? Troede de, at de kunne tale sig skride voldsomt. Opgaven med hugning af fra afleveringsfristen i programmet for kon- bjørnen efter en cementmodel fra Bøggild

81 I april 1938 sender Klint en revideret tegning af hellen, hvor karret og bjørnen skulle stå. Klint gik meget op i udformningen af trafikhellen. Han ville skabe et harmonisk rum omkring Bjørnebrønden og vendte i sine breve til borgmesteren gang på gang tilbage til arbejdet med hellen. De her sekskantede bænke endte som bekendt også med at blive runde. Fra Stadsarki- vets materiale om Bjørnebrønden.

var endnu ikke igangsat, og utålmodighe- ningen, hvor den midterste del af kummen den nærmest lyste ud af borgmesterens skulle hugges sammen med bjørnen ud i én brev, da han den 25. juni 1938 kortfattet stor sten, var langt finere kunstnerisk, men skrev til Bøggild, ”at Konsul J. P. Jeppesen også dyrere at hugge. Da det var klart, at og undertegnede Borgmester H. P. Jensen det lokale stenhuggerfirma Børge Schi- vil komme til København Torsdag den 7. øler i Nykøbing ville blive indbudt til at Juli kl. 10½ for at bese Kunstværket. De byde, fandt Klint det ”dog […] bedst ikke bedes derfor omgaaende meddele Adressen at omtale dette Forhold for stærkt over for paa Deres Atelier.”53 Stenhuggermester Schiøler […]”, idet Klint Der foreligger ikke nogen optegnelser eller dermed håbede på en lavere pris på denne noget referat fra mødet mellem Bøggild, underentreprise, som jo skulle tages ud af borgmesteren og J. P. Jeppesen, men i slut- honoraret til Bøggild og Klint. Det var dog ningen af august 1938 er Bøggild og Klint en formindskelse af honoraret, som de to klar med udbuddet af stenhuggeropgaven. var villige til, idet de fandt den foreslåede Borgmesteren og Jeppesen må derfor have løsning for langt den bedste. Stenhugger accepteret, at frist nummer to, dvs. afslø- Børge Schiøler endte i øvrigt med at få op- ring primo august 1938, som var givet i ja- gaven med at hugge bjørnen, idet han ifølge nuar samme år, ikke kunne overholdes. Klint gav det billigste bud.55 Klint skrev et længere brev om indholdet af stenhuggerudbuddet til H. P. Jensen. Løs- Borgmesteren svarede imidlertid Klint, at

82 Klints reviderede tegning af Bjørnebrønden fra august 1938. Nu skulle den midterste del af kummen hugges sammen med bjørnen ud i én stor sten, hvilket var langt finere kunstnerisk, men også dyrere at hugge. Stenhugger Børge Schiøler fik i en licitation opgaven med at hugge bjørnen, idet han ifølge Klint gav det billigste bud. Hos Schiøler fik den dygtige stenhugger Oscar Olsen den primære opgave med at hugge bjørnen ud under tilsyn af Mogens Bøggild. Til sidst udførte eller eftergik Bøggild selv alle enkeltheder i figuren. Fra Stadsarkivets materiale om Bjørnebrønden. han savnede en afleveringsfrist for sten- betingelse for at opstille brønden var dog huggeropgaven i udbudsmaterialet. ”Vi samtidig, at der ikke indtrådte frost i januar, maa dog snart have en Smule Garanti for, så det var reelt ingen garanti for opstilling at Kunstværket opstilles indenfor en rime- af værket. lig Tidsfrist”, skrev H. P. Jensen lettere op- I slutningen af oktober 1938 skrev Klint givende og – bemærker man – nu uden at til H. P. Jensen og luftede her en ny fær- henvise til nogen konkret tidsfrist for op- diggørelsesdato, nemlig den 1. juni 1939. stilling.56 Klint svarede allerede dagen efter, Begrundelsen var bl.a., at færdiggørelsen af at det var oplyst til de fem tilbudsgivende bjørnen skal ske i fri luft uden for Bøggilds stenhuggerfirmaer, at opstillingen ønskedes atelier i Fredensborg, hvorfor arbejdet tid- udført inden for de kommende fem måne- ligst kunne begynde udendørs efter den 1. der, dvs. inden den 1. februar 1939.57 En april 1939 og afsluttes den 1. juni 1939.58

83 Borgmesteren vendte Klints brev og for- ordning var derfor også blevet ordlyden i skellige ønsker med J. P. Jeppesen, som var kontrakten med Børge Schiøler.61 enig i svaret til Klint, og særligt flytningen I begyndelsen af maj 1939 spurgte Klint af skulpturen til færdiggørelse i Fredens- borg gjorde H. P. Jensen tydeligt sur, selvom Klint begrundede arrangementet med, at man med valget af Schiøler også gerne havde villet ”imødekomme de lokale Inte- resser”, selvom tilsynet med arbejdet var praktisk vanskeligt pga. afstanden mellem København og Nykøbing F.59 Nu var ner- verne tyndslidte og velviljen næsten brugt op. H. P. Jensen skrev: ”For almindelige dødelige ser det i høj Grad mærkeligt ud, at Kunstværket skal sendes til Fredensborg for at blive ”afpud- set”, saa meget mere, som det forklares, at dette Arbejde skal foregaa under aaben Himmel. Det vil da være langt billigere og nemmere, hvis man flyttede Herr Bøggild til Nykøbing F. i otte Dage, og det vilde ogsaa fremme Arbejdet. Køberen er dog ikke tjent med, at det af ham bestilte Kunstværk først leveres et helt Aar efter den trufne Af- tale, og der maa vel i dansk Ret findes Lov- Bøggilds model til Bjørnebrønden, formo- bestemmelser, som værner en Køber mod dentlig fotograferet i 1939. Ifølge teksten saa stor Sendrægtighed fra en Kunstners til dette billede fra Børge Schiølers Eftf. er Side, som her præsteres. Selv den største der tale om ”Bøggilds lermodel, der var Taalmodighed kan briste, og derfor stilles forbillede for udmejslingen i granit”. Iføl- der nu det absolutte Krav, at Kunstværket ge aftalen mellem Schiøler og Bøggild og er færdigt og opstillet paa Plads senest 1. Klint skulle bjørnen dog udhugges med en juni 1939.”60 cementmodel som forlæg. Større eksperter Klint svarede den 11. januar 1939 H. P. ud i stenhuggerfaget end denne artikels for- Jensen, at fristen den 1. juni 1939 afhang fatter må derfor afgøre, om der her er tale af, om Børge Schiøler overholdt sin over- om en ler- eller cementmodel. Det ser i øv- enskomst, hvilket Klint bestemt regnede rigt ud til, at bjørnemodellen her mangler med var tilfældet, og at Bøggild fastholdt sit højre øre. at foretage færdiggørelsen ”under rolige Fotografiet er venligst overdraget til Stad- hjemlige Forhold.” Klint argumenterede sarkivet af tidligere ejer af Børge Schiølers med, at hvis arbejdet skulle udføres i Ny- Eftf., Rolf Christoffersen. købing F., så ville det være ensbetydende med, at Bøggilds kone og barn måtte indlo- geres i byen, hvilket formodentlig vil koste igen til dagen for afsløring af Bjørnebrøn- det samme, som at transportere ”Bjørn” og den. Klint oplyste, at Bøggild nu alligevel stenhuggersvend til Fredensborg. Denne havde besluttet sig for at gøre bjørnen fær-

84 dig i Nykøbing F., og at han derfor regne- tat inden afsløringen. Klint slutter med en de med en måneds ophold med både kone, smuk karakteristik af Bøggild, som han jo barn og husassistent ”paa Landet eller ved gennem brevvekslingen med H. P. Jensen Falsters Kyst.” Bøggild ønskede ikke at bo godt kender borgmesterens mindre positive på dyrt badehotel, så han ville indlogere sig holdning til: på en bondegård.62 Borgmesterens pres hav- ”En anden Bevæggrund for mig til at skrive de tilsyneladende virket, og Bøggild havde er, at jeg, trods de omtalte smaa Svagheder, måske også erkendt, at tiden ikke rakte til ser paa Bøggild som en ualmindelig stærk at få bjørnen til Fredensborg. Borgmesteren Kunstner, som kun nødtvunget gaar paa svarede Kaare Klint, at dagen for afslørin- Akkord med sit Arbejde og […] ”Bjørnen” gen skulle være den 9. juli 1939. Bøggild indebærer Mulighed for at blive et fremra- tog sammen med hustruen Toni, datteren gende Kunstværk.”64 og en husassistent til Falster og indlogerede Vi har ikke borgmesterens svar til Klint, sig på at gård i Idestrup, hvorfra han hver men vi kan se af en note på brevet fra Klint, dag tog ind til stenhuggermester Børge at han svarede den 10. juni 1939, hvilket Schiøler i Nykøbing, hvor han overvågede bekræftes af et nyt, kortere brev fra Klint og selv deltog i finhugningen sammen med dateret den 12. juni 1939. Heri anerkender primært Oscar Olsen, som var Schiølers Klint H. P. Jensens ønske om at holde Bøg- dygtige svend på udhugningen.63 gild ”til Ilden, og ikke aabenbare eventuelle Den 8. juni 1939 skrev Kaare Klint et af mulighed for at hugge videre i indeværende sine mest interessante breve til H. P. Jen- Sommer før i sidste Øjeblik.”65 Klints brev sen. Et brev, som primært handlede om af- og forbøn for Bøggild havde måske allige- sløringsdagen. Klint fiskede i brevet efter, vel en virkning på borgmesterens holdning, om afsløringsdagen kunne flyttes en måned for da invitationerne til afsløringen blev til byjubilæet i begyndelsen af august. Det sendt ud den 21. juli, fremgik det, at Bjør- gjorde han faktisk også i brevet en måned nebrønden skulle afsløres søndag den 30. tidligere, men denne gang gjorde han det så juli 1939, kort tid før byjubilæumsfesten subtilt og loyalt over for Bøggild, som han den 3. til 6. august 1939. Mogens Bøggild skrev ikke kendte til henvendelsen. Klint fik sin ekstra måned til færdiggørelse af oplyste, at han ikke spurgte om udsættelse bjørnen. for sit eget arbejdes skyld, for han skulle nok nå at blive færdig. Han tænkte mere på, Gemytternes kamp - hvorfor gik det at Bøggilds arbejde ville vinde i yderlige- alligevel? re kvalitet, hvis indvielsen kunne udsættes Hvordan skal man da søge at forklare en måned. Klint roste borgmesteren ”som denne forskel i gemytter og tilgange, som den kloge og erfarne Mand”, som måske heldigvis endte med et smukt resultat og i reelt havde regnet med afsløring i august, fryd og gammen for alle involverede. En men for en sikkerheds skyld fastholdt juli forklaring for Bøggilds ageren er, at den over for kunstnerne. Bøggild skulle nok kunstneriske idé for Bøggild nærmest var få bjørnen færdig, men ”færdig” var jo et noget helligt, som kunstneren måtte tro på vidt begreb i en kunstners verden, men- og stædigt forfølge. Gelius (2013) anser det te Klint. Bøggild havde ifølge Klint sågar som den væsentligste årsag til, at Bøggild luftet muligheden for at fortsætte arbejdet ikke lod sig ”tyrannisere” af bestillernes på bjørnen efter afsløringen, hvis han ikke krav om overholdelse af leveringsterminer. nåede et for ham selv tilfredsstillende resul- Kunst havde for Bøggild ikke noget med

85 varer og ekspeditioner at gøre.66 stue, at alle tegninger af bjørnen, kummen En anden grund til forsinkelserne var, at og området omkring brønden (bænke, træer Bøggild dybest set slet ikke troede på det og belægning) kommer.71 færdige værk. På spørgsmålet om, hvor- Kaare Klint var reelt projektlederen på pro- når han mente, han ville være færdig med jektet, samtidig med at han bidrog kunstne- en bestemt skulptur, svarede han engang: risk til helheden i form af karret, som bjør- ”man er først færdig, når man opgiver.”67 nen står på, og omgivelserne. Da Klint den Denne holdning førte naturligvis til, at 6. januar 1938 returnerer den underskrevne Bøggild, som faktisk var meget arbejdsom konkrakt på arbejdet med Bjørnebrønden, og hurtig, altid kom til at skuffe bestillere, som borgmesteren havde sendt til Bøggild, der ønskede skulpturer leveret til tiden – på er det eksempelvis Klint, der svarer og mærkedage og ved særlige anledninger.68 elegant meddeler, at al kontakt skal gå via Borgmester H. P. Jensen og købmand Jep- ham. Klint skriver til borgmesteren: pesen var og blev derfor ikke de eneste be- ”De har fuldkommen Ret i at henvende stillere, som småfrustrede måtte acceptere, Dem direkte til Billedhugger Mogens Bøg- at tidsfristerne røg og leveringsterminerne gild med Skrivelser o.l., men De maa ikke skred. tage det ilde op, at jeg, som hans, skal vi At det overhovedet gik og ikke resulte- sige ”Sekretær” efter hans eget Ønske, har rede større uoverensstemmelser, end til- paataget mig at være behjælpelig med den fældet var, skyldes formodentlig særligt forretningsmæssige Side af Sagen.”72 Kaare Klint. Han og Bøggilds meget tætte Gelius (2013) skriver, at det bedste udtryk samarbejde gik tilbage til 1920’erne, hvor for, hvor tæt samarbejdet har været, er dog Bøggild havde leveret tegninger til dyre- den kendsgerning, at bjørnen og den tredel- motiver, der skulle anvendes som intarsia te kummes midterdel er hugget i et eneste til møbler tegnet af Klint. De to fortsatte stykke granit, hvorved arkitektur og skulp- samarbejdet indtil Klints død i 1953, men tur formeligt smelter sammen.73 Bøggild forsømte senere aldrig en lejlighed Endelig må man også anerkende borgme- til over for kunstakademielever og i andre ster H. P. Jensens og konsul Jeppesens både sammenhænge at give udtryk for den re- vedholdende og insisterende, men også spekt, han nærede for Klint.70 fleksibelt langmodige tilgang til den lettere Klint var som nævnt den skrivende at de to. ustyrlige Bøggild. En tilgang, som trods alt Klints store andel i Bjørnebrøndsprojektet fik Bjørnebrønden sikkert på plads på Tor- fremgår bl.a. af, at alt, hvad kunstnerne for- vet. mulerede på skrift om Bjørnebrønden, er skrevet af Klint. Det gælder lige fra beskri- Afsløringen – skønhed og styrke velsen af konkurrenceprojektet til de man- Afsløringen skete ved en festlig begiven- ge, mange håndskrevne breve fra Klint til hed en varm sommerdag den 30. juli 1939 H. P. Jensen, hvor Klint redegør for arbej- på Torvet. dets status, spørger og argumenterer over- Højtideligheden samlede en stor tilskuer- bevisende i spørgsmål om materialevalg, skare, og blandt de indbudte var naturligvis kunstværkets udformning og indpasning også giveren, J. P. Jeppesen, borgmesteren i det offentlige rum, dvs. i trafikhellen på og de øvrige medlemmer af den lokale ko- Torvet. Han udglatter og forklarer og får mité for kunstværket på Torvet, byrådets med en utrolig god sprogbehandling tinge- medlemmer, politimesteren, stenhugger- ne til at glide. Det er også fra Klints tegne- mester Børge Schiøler sammen med sten-

86 Endelig, den 21. juli, kunne borgmester H. P. Jensen på J. P. Jep- pesens vegne invitere til indviel- se af Bjørnebrønden den 30. juli 1939 kl. 11. Havde Klints forbøn for Bøggild i juni alligevel haft sin virkning og ført til en sidste forlængelse af afleveringsfristen? Fra Stadsarkivets materiale om Bjørnebrønden.

J. P. Jeppesen holder tale, før han afslører Bjørnebrønden, som er under Dannebrog til venstre i billedet. Yderst til højre lytter borgmester H. P. Jensen til konsulens ord. Guldborgsund Stadsarkiv og Museum Lolland-Falster: Stillbillede fra filmen ”400 AarsFesten i Nykøbing F. 3. – 6. August 1939. ”Bio” Optagelse”, som starter med optagelser fra afsløringen af Bjør- nebrønden den 30. juli 1939.

87 hugger Oscar Olsen, som havde gennem- modtage denne min Gave.”77 ført meget af den praktiske udhugning, og så naturligvis ”Bjørnens Fædre”, arkitekt Kaare Klint og billedhugger Mogens Bøg- gild.74 Og så var det ellers tid til taler. Efter en kort velkomst af borgmesteren trådte J. P. Jep- pesen frem foran Bjørnebrønden, der var tildækket med et Dannebrogsflag, og lagde for. Han gennemgik kort den omlægning, som Torvet havde gennemgået, herunder tanker om et kunstværk på den store trafikhelle i hjørnet af Torvet. Jeppesen motiverede sit ønske om at give byen en gave ved at gå tilbage til sin samtale med borgmesteren på sin 70-årsdag i 1937, hvor borgmesteren kom forbi og gratulerede ham på byens og på egne vegne. ”Ja, tænkte jeg dette skal Borgmesteren og Nykøbing By faa honoreret. Det er jo saadan, at naar man runder et Hjørne, saa synes man, at det skal markeres paa en eller anden Vis, og det kunde jeg jo gøre ved at skænke Byen den omtalte Brønd.”75 Jeppesen lagde ikke skjul på den ”megen Aviserne dækkede afsløringen. Her en ar- Møje og Besvær med Forsinkelser”, som tikel fra Lolland-Falsters Folketidende den han anså havde præget projektet, men han 31. juli 1939. Foto: Stadsarkivets samling var meget glad for det færdige resultat og af Folketidende 1873 –1949. brøndens omgivelser, som i første række skyldtes Bøggild og Klint, men også sten- Dernæst holdt også borgmester H. P. Jensen hugger Olsen, som i løbet af et halvt års tid en tale, hvor han takkede Jeppesen for ga- havde ”forvandlet den store svenske Gra- ven, Bøggild og Klint, men ikke mindst de nitsten til en smuk ”Bamse”.76 lokale folk, stadsingeniøren og de virksom- Til sidst i sin tale gav købmand Jeppesen heder, der havde udført meget af arbejdet. Bjørnebrønden følgende ord med på vejen, Borgmesteren udtrykte håb om, at alle ville som de fleste i dag nok fortsat kan tilslutte føle sig forpligtede til at ”værne om dette sig: Kunstværk.”78 Efter afsløringen mødtes en ”Idet jeg hermed overgiver Bjørnen til Ny- indbudt kreds til en kort sammenkomst i købing By og dens Beboeres Beskyttelse, Guldborgsundpavillonen. gør jeg det med det Ønske, og i det Haab, Og så blev Bjørnebrønden ”givet fri” til of- at den maa faa lov til at pynte, hvor den nu fentligheden og blev hurtigt populær. Den har sin Plads, og at den maa være et Var- 1. august 1939 kunne Folketidende således tegn paa Nykøbing Bys Udvikling, nemlig berette, at folk flokkedes på pladsen om- Skønhed og Styrke – og hermed beder jeg kring bjørnen, og at Klints bænke på den Dem, Hr. Borgmester, paa Byens Vegne lille plads var optaget uafbrudt.79

88 Bjørnen blev hurtigt et yndet motiv på postkort fra byen. Nogle gange løb fantasien måske af med producenterne, som når Bjørnebrønden ligefrem formerede sig og blev til ”Bjørnegrup- pen”, eller mere udramatisk måske til ”Isbjørnen”. ”Bjørnegruppen” sigtede måske til Klints to runde bænke på hver sin side, som gav mulighed for at betragte bjørnen siddende fra to sider. Der var dog stadigvæk kun tale om én bjørn. Foto fra Falsters Egnshistoriske Arkiv. ”Bjørnegruppen” er formodentlig taget ikke så længe efter indvielsen, for træerne i bænkene er endnu ikke så store.

Prisen på Charlottenborg i 1937 og afsløringen i Da borgmesteren ved udgangen af novem- 1939. Borgmesteren fremsendte regnskab ber 1939 sad og gjorde det endelige regn- og bilag til konsul Jeppesen, så han kunne skab for Bjørnebrønden op, kom han frem betale de endnu udestående poster. Af de til, at de samlede omkostninger i datidens 30.591,27 kr. modtog Bøggild og Klint de kroner beløb sig til 30.591,27 Et beløb som 25.000 kr., men skulle, jf. kontrakt, heraf lå meget tæt på Billedhuggersamfundets betale 8.460 kr. til stenhuggermester Børge skøn tilbage i 1937 og i øvrigt et anse- Schiøler for hugning af bjørnen. ligt beløb, som ville være det samme som Ud over Schiøler bidrog mange andre lo- 1.011.809,85 kr. i nutidskroner (2018) i hen- kale håndværkere til Bjørnebrønden. Bæn- hold til Danmarks Statistiks prisberegner.80 kene blev eksempelvis fremstillet af C. Det var derfor ikke nogen helt lille gave, M. Nielsen & Co.s Bådebyggeri v/Carl og som købmand Jeppesen havde givet til den Charles Nielsen; Eggert Pedersens Plante- by, han var kommet til at holde så meget skole leverede træerne; Laur. Larsens Eftf. af. Og så indeholdt beløbet endda ikke ud- v/Carl Olsen og Carl Petersen var entre- gifterne til bedømmelsen af konkurrencen prenører; Nykøbing F. Vandværk sørgede

89 for vandtilslutningen; og Stadsingeniørens kunst helt unik.83 kontor hjalp naturligvis også til.81 Det var Bjørnebrønden er i øvrigt så populær, at således ikke blot i borgmesterens festtale, den har fået familie både i Danmark og at mange i Nykøbing havde været invol- udenlands, idet der er blevet lavet tre ko- veret i fremstilling og opstilling af Bjørne- pier af den. I begyndelse af 1960’erne blev brønden. Det var helt reelt. der foretaget et gipsafstøbning af bjørnen i Nykøbing. I den støbeform er der indtil Eftertiden – Bamser, branding og by- videre kommet tre yderligere eksemplarer fornyelse af bjørnen til verden: en i cementsten foran Hvordan skal vi da se på forløbet omkring Byskolen i Hillerød, en anden i cementsten kunstværkets tilblivelse samt Bjørnebrøn- i Dallas, Texas, USA, og en i bronze ved den som kunstværk i dag? chokoladefabrikken Carletti i Skødstrup Ser man tilbage på forløbet fra december ved Aarhus. Alle tre blev gået efter i søm- 1937 til juli 1939 i dag, så synes en ”pro- mene af Bøggild inden afleveringen.84 Hi- duktionstid” på cirka halvandet år, fra de- storien om disse tre senere kopier hører dog cember 1937 til juli 1939, egentlig ikke ikke til her. som nogen lang periode. Snarere virker Gelius (2013) forklarer vores fascination af borgmesterens tidsfrist måske til at have værket før som nu med, at Bøggild af den været temmelig urealistisk fra starten af. døde sten har vakt en bjørn til live – ”stærk, I eftertidens skær ser projektforløbet der- men også rund og tilsyneladende blød. Og for ganske fredeligt ud, selvom deltagerne med umiddelbar appel ikke mindst til børn dengang ikke tog så let på det, som vi kan og barnlige sjæle. Bøggilds bjørn i Nykø- tillade os 80 år efter. bing er – til trods for sin granit – gjort af det Hvad så med bjørnen og selve værket – hvad stof, som bamser og maskotter er lavet af, kan det sige os i dag? Bøggilds formver- og det kan ikke undre, at den gennem årene den var dyrene, og metoden var øjeblikket, er gået hen og blevet byens vartegn.”85 Det dvs. at fremstille dyret i et øjebliksbillede, er helt i tråd med købmand J. P. Jeppesens som fanger betragteren. Bøggild opfattede ønsker ved afsløringen den 30. juli 1939, naturen og iagttagelsen af naturen som det som nævnt i afsnittet ovenfor. eneste sikre udgangspunkt for kunstnerisk At bjørnen i forskellige sammenhænge skaben.82 For Bøggild var dyrene i deres anvendes som symbol på Nykøbing F. ses naturlighed og umiddelbarhed et middel til bl.a. i reklamemateriale for både virksom- at forstå mennesket. Hierarkiet var her gi- heder og kommune. Det begyndte måske vet: dyrene var her først, menneskene kom ikke så underligt med stenhugger Børge siden, og Bøggild var derfor i hele sin kar- Schiøler, som allerede ved byjubilæet i riere dybt optaget af at skildre dyr i både august 1939 brugte den bjørn, som hans fir- granit, bronze, lerskitser, penneskitser og ma havde hugget. træskærerarbejder. Bøggilds dyrekunst ses også mange andre steder i det offentlige Da Nykøbing F. i 1989 fejrede 700-års ju- byrum i Danmark, som eksempelvis Løve- bilæum pegede en enig byjubilæumskomi- brønden i skolegården på Ålholm Skole fra té på en bjørn tegnet af Steen Vraasø som 1934-38, Ceres Brønden (Grisebrønden) vinder blandt over 100 indkomne forslag. uden for rådhuset i Aarhus fra 1950 eller I pressemeddelelsen om valget motiverede Ørnebrønden i gården på Sønderborg Slot komiteen valget med, at: Bjørnebrønden fra 1976. Her var og er Mogens Bøggilds ”er et af byens vartegn. Bjørnen kan stå

90 Børge Schiølers Stenhuggeri, som havde stået for udhugningen af bjørnen og brønden, havde naturligvis al mulig grund til at anvende Bjørnebrønden i firmaets store avisreklamer i dage- ne omkring byjubilæet umiddelbart efter afsløringen. Det gjorde de bl.a. i alle de jubilæum- stillæg, som de store lokale aviser bragte. Her er reklame fra Socialdemokratens Ugetillæg den 30. juli 1939. Stadsarkivets foto af avistillægget, som ligger i sagen om byjubilæet 3.– 6. august 1939.

Steen Vraasø blev vinder med den glade bjørn, som vandt logokonkurrencen ved byens 700-års jubilæum i 1989. Logoet blev meget populært og blev bl.a. trykt på ”jubi-trøjer” (T-shirts), plastposer, bord- vimpler, flagvimpler, flag, plakater, slips, pins, kommunens brevpapir og mapper osv. Foto fra Stadsarkivets materiale fra Nykø- bing F. Kommune, Byjubilæumssekretaria- tets arkiv. (Billedet er beskåret).

91 for sig selv, den løfter på hatten og fører dermed straks tankere hen på byens man- geårige revytraditioner. Den smiler med en åbenhed, der symboliserer ”mulighedernes by”, som Nykøbing F. – den glade by ved Guldborgsund – også kaldes.”86 Den glade bjørn blev trykt på alt, hvad der havde med byjubilæet at gøre.

At Bjørnebrønden stadigvæk kan vække følelser, viser den aktuelle debat, der i perioden 2017 til 2019 har været om Guld- borgsund Kommunes planer for renovering af Torvet og bymidten i Nykøbing. Planer, som oprindelig bl.a. indebar en flytning af Bjørnebrønden på nogle meter samt en fjernelse af Klints runde bænke og sam- menhængen i den tidligere trafikhelle.87 Disse planer er senere blevet justeret for at imødegå kritikken, men om det er nok, det er en anden historie, som forhåbentlig kan Christian Frederiksen (f. 1969) er si- fortælles ved 100-års jubilæet for Bøggild den 2011 stadsarkivar og leder af In- og Klints værk i 2039. formationshåndtering & Stadsarkiv i Guldborgsund Kommune. Han er cand.mag. i historie og finske studier. Christian Frederiksen har tidligere arbejdet som akademisk medarbejder ved Institut for Grænseregionsforskning og embedsmand ved Storstrøms Amt, Ny- købing F. Kommune og Guldborgsund Kommune. Christian Frederiksen var i perioden 2012 til 2019 medlem af bestyrelsen for Lolland Falsters Histori- ske Samfund. E-mail: [email protected]

92 Litteratur og kilder (Forkortet GBS-NYKK-BYR 287/36). Guldborgsund Stadsarkiv (GBS), Nykø- Tidsskriftartikler: bing F. Købstadskommunes arkiv (NFKK), Gelius, William: Mogens Bøggild og syv Byrådssager 1937, j.nr. 522/37 vedr. an- skulpturer i det offentlige rum. in: William bringelse af en benzintank på Torvet. (For- Gelius (m.fl): Mogens Bøggild på Thor- kortet GBS-NYKK-BYR 522/37). valdsens Museum. (Thorvaldsens Museum Guldborgsund Stadsarkiv (GBS), Nykø- 2013). (Forkortet Gelius 2013). bing F. Købstadskommunes arkiv (NFKK), Kjærboe, Rasmus: Nogle temaer i Mogens Bjørnebrønden i Nykøbing F. og 400 års Bøggilds kunst. Et essay om at se på natura- købstadsjubilæum, 1936–1939, kasse nr. listisk skulptur. in: William Gelius (m.fl): 973 B, 974 B og 975 B. (Forkortet GBS– Mogens Bøggild på Thorvaldsens Museum. NFKK Bjørnebrønd). (Thorvaldsens Museum 2013). (Forkortet Guldborgsund Stadsarkiv (GBS), Nykø- Kjærboe 2013). bing F. Købstadskommunes arkiv (NFKK), Mørch, Palle: Omkring Bjørnebrønden i Byjubilæumsfest 400-års jubilæum 3.–6. Nykøbing F. med efterskrift af Henrik Her- august 1939. (Forkortet: GBS-NFKK Byju- tig. in: Henrik Hertig (m.fl.): Lolland-Fal- bilæum 1939) sters Kunstmuseum. Årsskrift 1987. Guldborgsund Stadsarkiv (GBS), Nykø- (Lolland-Falster Kunstmuseum. 1987). bing F. Kommunes arkiv (NYKF), Byju- (Forkortet Mørch & Hertig 1987). bilæumssekretariatets arkiv, 1988–1989. (Forkortet GBS-NYKF Byjubilæum 1989). Trykte kilder: Lolland-Falsters Folketidende, juli og Film august 1939. (Forkortet LF Folketidende) Guldborgsund Stadsarkiv og Museum Wivel, Henrik: Dyrenes forvandling. An- Lolland-Falster: Filmen ”400 AarsFesten meldelse af Thorvaldsens Museums udstil- i Nykøbing F. 3.–6. August 1939. ”Bio” ling i 2013 om Mogens Bøggild i Kriste- Optagelse”, som starter med optagelser fra ligt Dagblad den 9. april 2013. (Forkortet afsløringen af Bjørnebrønden den 30. juli Wivel, 2013) 1939. Nykøbing F. Byråds Forhandlinger 1936 – 1937, møderne den 16. juni 1936, 6. juli Websider: 1936, 5. oktober 1936, 20. oktober 1936 og Den Store Danske Encyklopædi om Mo- 17. november 1936. (Forkortet GBS-BYR- gens Bøggild: http://denstoredanske.dk/ FOR) Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_ kultur/Billedkunst/Billedhugger/Mo- Utrykte kilder: gens_B%C3%B8ggild (29.07.2019) (For- (Guldborgsund Stadsarkiv GBS), Nykø- kortet DSDE 2019 Bøggild) og om Kaare bing F. Købstadskommunes arkiv (NFKK), Klint: Byrådssager 1930, j.nr. 218/30 vedr. regu- http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/ lering af Torvet. (Forkortet GBS-NFKK- Kunsth%C3%A5ndv%C3%A6rk_og_de- BYR 218/30). sign/Kunsth%C3%A5ndv%C3%A6rk_i_ Guldborgsund Stadsarkiv (GBS), Nykø- Danmark_efter_1850/Kaare_Klint bing F. Købstadskommunes arkiv (NFKK), (29.07.2019) (Forkortet DSDE 2019 Klint) Byrådssager 1936, j.nr. 287/36 vedr. udgifter ved nedrivning af ejendomme på Torvet. Intarsia: http://denstoredanske.dk/Kunst_og_

93 kultur/Kunsth%C3%A5ndv%C3%A6rk_ 4 GBS-BYR-FOR 1936-37, mødet den 16. og_design/M%C3%B8belkunst/intarsia juni 1936, sag nr. 98, s. 21; GBS-BYR-FOR (30.07.2019) (Forkortet DSDE 2019 – Intar- 1936-37, ekstraordinært møde den 6. juli sia) 1936, sag nr. 119, s. 27; GBS-BYR-FOR, Kulturindeks Danmark & Weilbachs kunst- møde den 20. oktober 1936, sag nr. 209, s. nerleksikon: https://www.kulturarv.dk 48 og sag nr. 211, s. 29; GBS-BYR-FOR (28.07.2019) (Forkortet Weilbach, 2019) 1936-37, møde den 17. november 1936, sag nr. 236, s. 54; GBS-NFKK-BYR Landsforeningen for bygnings- og 218/30; GBS-NYKK-BYR 287/36. landskabskultur (LBL), fredningsfor- 5 GBS-BYR-FOR 1937-38, møde den 5. ok- slag: https://byogland.dk/wp-content/ tober 1937, sag nr. 219, s. 61; GBS-NYKK- uploads/F-R-E-D-N-I-N-G-S-F-O-R-S-L- BYR 522/37. A-G-for-Bj%C3%B8rnebr%C3%B8nden- 6 Weilbach, 2019: Johannes Christian Han- i-Nyk%C3%B8bing-Falster_okt-2018.pdf sen, dansk billedhugger (født 1903 i Kø- (06.07.2019). (Forkortet LBL 2018). benhavn, død 1995). Danmarks Statistiks prisberegner: htt- 7 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Johannes Han- ps://www.dst.dk/da/Statistik/emner/prisen til H. P. Jensen den 20. juni 1936. ser-og-forbrug/forbrugerpriser/forbruger- 8 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Johannes Han- prisindeks (31.07.2019) (Forkortet DST sen til H. P. Jensen den 20. juni 1936. Prisberegner). 9 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Johannes Han- sen til H. P. Jensen den 20. juni 1936. 10 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Johannes Han- Noter sen til H. P. Jensen den 20. juni 1936. 11 GBS-NFKK-BYR 218/30: H. P. Jensen til 1 LF-Folketidende, den 31. juli 1939. Johannes Hansen den 29. juni 1936. 2 Stadsarkivet er Kommunens egen arkiv 12 GBS-NFKK-BYR 218/30: Brev fra borg- myndighed for kommunale arkivalier – mester H. P. Jensen til billedhugger Johan- både papir, billeder/film og digitalt skabte nes Hansen den 29. juni 1936. - oprettet ved byrådsbeslutning, med egen 13 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Udaterede vedtægt og i henhold til arkivlovens § 7. skitseforslag og beskrivelser fra billedhug- 3 At byen var ældre end 400 år, vidste man ger Johannes Hansen. naturligvis godt i 1939. Det viser materi- 14 GBS-NFKK-BYR 218/30: H.P Jensen på alet, som bl.a. indeholder en brevveksling vegne af Byplanudvalget til Byrådet den mellem Nykøbing F. Købstadskommunes 28. august 1936; GBS-BYR-FOR 1936- borgmester, H. P. Jensen, og rigsarkivar 37, møde den 16. juli 1936, sag nr. 98, s. Axel Linvald om byens alder. I 1939 be- 21: Borgmesterens ændringsforslag blev nyttede byen dog 400-året for Christian vedtaget af Byrådet i møde den 8. septem- III’s bekræftelse af Nykøbing F.s købstads- ber 1936, men beslutningen er i Byrådets rettigheder til at fejre byen. I 1989 fejrede trykte forhandlinger protokolleret sam- byen så 700-års jubilæum, og hvis man i men med beslutningen om torveregule- sit stille sind undrer sig over, hvor hurtigt ringen på mødet den 16. juni 1936. tiden går, så hænger det sammen med, at 15 GBS-NFKK-BYR 218/30: H. P. Jensen på man i 1989 valgte 1289 som udgangs vegne af Nykøbing F. Byråd til Ny Carls- punkt for dateringen, idet vi ved, at den bergfondet den 25. september 1936. fredløse Marsk Stig, som havde myrdet 16 Weilbach, 2019: Åke Elis Salomonsson, kong Erik Klipping, det år brændte Nykø- billedhugger (født 1895 i Sundsvall, Sveri- bing Slot ned. Vurderingen er derfor, at ge, dansk indfødsret i 1932, død 1953 i der på dette tidspunkt også må have været Nykøbing F.). Sammen med bl.a. Otto en by ved slottet. Larsen, Thorbjørn Skeel Ankersen og Erik 94 Bischoff tilhørte han en kreds af kunstne- lin til H. P. Jensen den 6. september 1937. re, som i 1930’erne samledes på Marielyst 33 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Eduard Egge- på Falster for at arbejde. lin til H. P. Jensen den 6. september 1937. 17 GBS-NFKK-BYR 218/30: H. P. Jensen på 34 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Eduard Egge- vegne af Nykøbing F. Byråd til Ny Carls- lin til H. P. Jensen den 6. september 1937. bergfondet den 25. september 1936. 35 GBS–NFKK Bjørnebrønd: H. P. Jensen til 18 GBS-NFKK-BYR 218/30: H. P. Jensen på Eduard Eggelin den 10. september 1937. vegne af Nykøbing F. Byråd til Ny Carls- 36 GBS–NFKK Bjørnebrønd: ”Program for bergfondet den 25. september 1936. en Konkurrence om et Springvand paa 19 GBS-NFKK-BYR 218/30: Brev fra for- Torvet i Nykøbing, Falster” dateret den 16. manden for Ny Carlsbergfondets direkti- september 1937. ”Desuden deltager Borg- on, Helge Jacobsen, til Nykøbing F. Byråd mesterens Datter Frk. Eja Jensen”, tilføjede den 2. oktober 1936. borgmesteren i hånden. 20 GBS-NFKK-BYR 218/30: H. P. Jensen til 37 GBS–NFKK Bjørnebrønd; bedømmel- Johannes Hansen den 4. november 1936. seskomiteens protokol af 27. november 21 GBS-NFKK-BYR 218/30: Breve fra Ny- 1937; Mørch & Hertig 1987, s. 16; Gelius købing F. Byråd til Ny Carlsbergfondet 2013, s. 19. den 30. april 1937 og brev med afslag fra 38 GBS–NFKK Bjørnebrønd bedømmelses- Ny Carlsbergfondet til Nykøbing F. Byråd komiteens protokol af 27. november 1937. den 28. maj 1937. 39 GBS–NFKK Bjørnebrønd bedømmel- 22 GBS-NFKK-BYR 218/30: Brev fra Ny seskomiteens protokol af 27. november Carlsbergfondet til Nykøbing F. Byråd 1937; Mørch & Hertig 1987, s. 16; Gelius den 28. maj 1937. 2013, s. 19. 23 GBS–NFKK-BYR 218/30: H. P. Jensen til 40 GBS–NFKK Bjørnebrønd: bedømmel- J.P. Jeppesen den 21. juli 1937. seskomiteens protokol af 27. november 24 GBS–NFKK-BYR 218/30: H. P. Jensen til 1937; Mørch & Hertig 1987, s. 16; Gelius J.P. Jeppesen den 21. juli 1937. 2013, s. 19. 25 GBS–NFKK-BYR 218/30: H. P. Jensen til 41 Kjærboe 2013, s. 84; Wivel 2013; DSDE J.P. Jeppesen den 21. juli 1937. 2019 Bøggild. 26 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Johannes Han- 42 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Udateret ”Be- sen til H. P. Jensen den 10. august 1937. skrivelse til Projekt mrk. ”Bjørn”” indleve- 27 GBS–NFKK Bjørnebrønd: H. P. Jensen til ret til konkurrencen. Eduard Eggelin den 11. august 1937. 43 Gelius 2013, s. 20. 28 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Breve fra borg- 44 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Udateret ”Be- mester H. P. Jensen til formand for Dansk skrivelse til Projekt mrk. ”Bjørn”” indleve- Billedhuggersamfund Eduard Eggelin den ret til konkurrencen. 11., og 26. august samt 10. september 45 GBS–NFKK Bjørnebrønd: H. P. Jensen til 1937; fra Eggelin til H. P. Jensen den 17. Bøggild og Klint den 4. december 1937, august, 1., 5., 6., 17. og 23. september 1937 underskrevet og returneret af Bøggild og og ”Program for en Konkurrence om et Klint til borgmesteren. I brevet står afle- Springvand paa Torvet i Nykøbing, Fal- veringsfristen angivet til den 6. juli 1938, ster” dateret den 16. september 1937. men det må være en fejl, idet Jeppesen var 29 GBS–NFKK Bjørnebrønd: H. P. Jensen til født den 9. juli, hvilket også er den tilret- Eduard Eggelin den 17. august 1937. tede dato i borgmesterens udgave af kon- 30 GBS–NFKK Bjørnebrønd: H. P. Jensen til kurrencematerialet (programmet); Gelius Eduard Eggelin den 26. august 1937. 2013, s. 20 om kunstnernes formodede 31 GBS–NFKK Bjørnebrønd: H. P. Jensen til tvivl vedr. tidsfristen. Eduard Eggelin den 26. august 1937. 46 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Kaare Klint til 32 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Eduard Egge- H. P. Jensen den 10. december 1937. Her 95 gentages J.P. Jeppesens fejlagtige fødsels- H. P. Jensen den 3. maj 1939; Mørch & dagsdato, som fremgik af H. P. Jensens Hertig 1987, s. 18; Gelius 2013, s. 21; om- brev af 4. december 1937 til Bøggild og tale af borgmesterens takketale ved afslø- Klint. ringen i LF Folketidende den 31. juli 1939. 47 GBS-NYKK Bjørnebrønd: Henry Luck- En historie om, at Bøggild ikke selv kunne ow-Nielsen og Svend Rathsack til H. P. hugge i granit, må afvises som ukorrekt. Jensen den 27. december 1937. Bøggild udførte eller eftergik selv alle fi- 48 GBS-NYKK Bjørnebrønd: Henry Luck- nere enkeltheder i figuren, og enkeltheder - ow-Nielsen og Svend Rathsack til H. P. er der jo mange af, jf. Mørch & Hertig Jensen den 27. december 1937. 1987, s. 20. 49 GBS–NFKK Bjørnebrønd: H. P. Jensen til 64 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Kaare Klint til Bøgild den 6. januar 1938. H. P. Jensen den 8. juni 1939. 50 Jf. GBS–NFKK Bjørnebrønd: Klints brev 65 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Kaare Klint til til H. P. Jensen den 10. december 1937 i et H. P. Jensen den 12. juni 1939 forsøg på at udskyde underskrivelsen af 66 Gelius 2013, s. 16. borgmesterens brev af 4. december 1937 67 Gelius 2013, s. 10 – 11, som har Bøggilds om afsløring den 6. (9.) juli 1938. citat fra Eric Erlandsens artikel Ørnen i 51 GBS-NYKK Bjørnebrønd; Gelius 2013, s. buret i ”Billedkunst”, oktober 3 2000, s. 7. 21. 68 Gelius 2013, s. 11. Om Bøggilds notoriske 52 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Kaare Klint til forsinkelser skriver Gelius 2013 skriver H. P. Jensen den 12. april 1938. også s. 17, at det, at Bøggild var sen til at 53 GBS–NFKK Bjørnebrønd: H. P. Jensen til afslutte et værk, har ført til den misforstå- Mogens Bøggild den 25. juni 1938. else, at han i det hele taget arbejdede lang- 54 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Kaare Klint til somt. Det er dog en fejlagtig opfattelse, for H. P. Jensen til 29. august 1938. når han først stod med leret i hænderne, 55 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Kaare Klint til gik modelleringen endog særdeles hurtig. H. P. Jensen den 26. oktober 1938; Over- Gelius skriver således, hvordan gamle enskomst mellem Mogens Bøggild, Kaare elever på kunstakademiet endnu kunne Klint og Børge Schiøler af 8. januar 1939. huske, hvordan de om morgenen, når de 56 GBS–NFKK Bjørnebrønd: H. P. Jensen til kom til akademiet, kunne blive mødt af Kaare Klint den 30. august 1938. synet af en helt ny skulptur, som Bøggild 57 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Kaare Klint til havde smækket op i løbet af nogle timer H. P. Jensen den 31. august 1938. den foregående aften. 58 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Kaare Klint til 69 DSDE 2019 – Intarsia: Intarsia er dekora- H. P. Jensen den 26. oktober 1938. tioner udført i forskellige træsorter, der 59 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Kaare Klint til nedfældes i en massiv træplade på møbler, H. P. Jensen den 26. oktober 1938. paneler o.l. 60 GBS–NFKK Bjørnebrønd: H. P. Jensen til 70 Gelius 2013, s. 21 – 22; DSDE 2019 – Bøg- Kaare Klint den 3. november 1938 (til- gild; DSDE 2019 – Klint. skrevet J.P. Jeppesen den 27. oktober, men 71 Se de mange breve fra Kaare Klint til H. først svar fra denne den 3/11-1938 pga. P. Jensen i GBS-NYKK Bjørnebrønd; Geli- bortrejse). us 2013, s. 21. 61 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Kaare Klint 72 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Kaare Klint til til H. P. Jensen den 11. januar 1939; Over- H. P. Jensen den 7. januar 1938. enskomst mellem Mogens Bøggild, Kaare 73 Gelius 2013, s. 21. Klint og Børge Schiøler af 8. januar 1939. 74 LF Folketidende, 31. juli 1939. 62 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Kaare Klint til 75 LF Folketidende, 31. juli 1939. H. P. Jensen den 3. maj 1939. 76 LF Folketidende, 31. juli 1939. 63 GBS–NFKK Bjørnebrønd: Kaare Klint til 77 LF Folketidende, 31. juli 1939. 96 78 LF Folketidende, 31. juli 1939. 79 LF Folketidende, 1. august 1939. 80 GBS-NYKK Bjørnebrønd: samlet regnskab for Bjørnebrønden dateret den 28. november 1939 og underskrevet af H. P. Jensen; DST Prisberegner 1939 til 2018-priser. 81 GBS-NYKK Bjørnebrønd: samlet regnskab for Bjørnebrønden dateret den 28. november 1939 og underskrevet af H. P. Jensen samt diverse regninger og faktura- bilag. 82 Gelius 2013, s. 11. 83 Gelius 2013; Kjærboe 2013; Wivel 2013. 84 Mørch & Hertig 1987, s. 20. 85 Gelius 2013, s. 22. 86 GBS-NYKF Byjubilæum 1989, presse- meddelelse fra Byjubilæumskomiteen, maj 1988. 87 LBL 2018.

97 J. L. Ridters avistegninger fra Lolland-Falster

af Bjørn Westerbeek Dahl

eller et smukt, malerisk gadeforløb. Disse Tegneren J.L. Ridter besøgte i sensom- tegninger giver et indtryk af, hvad man i meren 1911 Lolland-Falster og publi- samtiden var interesseret i at vise frem. cerede i det følgende halve år flere tegninger fra sit besøg i det københavnske Af større interesse er dog de tegninger, der dagblad ”Aftenposten”. Men både før præsenterer tidens nyeste arkitektur. Aften- og efter sin rejse tegnede han motiver posten agiterede direkte for den reformbe- fra Lolland-Falster til avisen. Flere af vægelse blandt yngre arkitekter, der i 1907 tegningerne var led i formidlingen af lanceredes under betegnelsen ”Bedre Byg- ”Bedre Byggeskik”, der havde til for- gesæt”, men som eftertiden har værdsat mål at højne arkitekturstandarden i under navnet ”Bedre Byggeskik”. Bevæ- Danmark, og som fik afgørende betyd- gelsen havde til formål at erstatte den ud- ning for dansk arkitektur i første halvdel bredte ”stilløse” arkitektur, som man kunne af 1900-tallet. Ridters tegninger og Af- finde rundt omkring i bl.a. stationsbyerne, tenpostens tekster giver desuden et godt med velproportionerede huse, bygget af billede af, hvad man ønskede at fremhæ- gode materialer, som samtidigt var billige og kunne bygges af lokale håndværkere for ve over for læsere af avisen, der i særlig 1 grad læstes af menigmand. folk med beskedne indtægter. Avisen havde tætte kontakter til arkitekternes Tegne- hjælp, der i særlig grad var primus motor I årene mellem 1907 og 1916 udførte tegne- i agitationen, og hvor man kunne få råd og ren J. L. Ridter mere end 850 illustrationer vejledning i at få tegnet et godt hus, og en til det københavnske dagblad Aftenposten. række af tidens førende arkitekter stod til Sammen med en kortfattet tekst bærer de rådighed med hjælp hertil. tydeligt præg af, at avisen var af almen op- lysende karakter beregnet for menigmand. Aftenposten havde redaktion i København, Det gælder tydeligt præsentationerne af de og langt de fleste af Ridters tegninger til enkelte købstæder, hvor Ridter udførte en avisen viser naturligvis motiver fra hoved- kollage af karakteristiske motiver fra byen, staden og den nærmeste omegn: Køben- som han havde opfanget det under sit be- havn voksede omkring år 1900 kraftigt, søg. Det kunne være et nyt vandtårn, et al- byggeaktiviteten var omfattende, og Af- derdomshjem, en markant privat bygning tenposten orienterede derfor hyppigt om de

98 mange bemærkelsesværdige huse, der op- 1896 boede på otte forskellige adresser, der førtes rundt omkring i hovedstadsområdet. alle viser, at familien ikke hørte til de mest velstående. Først omkring 1896 fik han et Men avisen var langtfra en københavnera- blivende hjem på adressen Nørre Voldgade vis. Redaktionen ønskede tydeligvis også 20, og han fik vel her lidt mere styr på sin at dække provinsen, og den sørgede for at tilværelse. fremdrage, hvad der fandtes af interessant I disse år fik J. L. Ridter i et vist omfang uden for hovedstaden. Lolland-Falster er opgaver for større og mindre erhvervs- repræsenteret med 21 tegninger, hvoraf de virksomheder. Vi ved, at han i midten af syv er generelle købstadsbeskrivelser, re- 1880’erne tegnede forlæg for N. Malmgre- sten er anbefalinger af den nyeste arkitek- ens store billedværk ”Danmarks industriel- tur. le Etablissementer i Billeder med Tekst”, Aftenposten hørte ikke til de toneangiven- der udkom i årene 1887-1889. Ridter har i de dagblade, og Ridters tegninger og de alt tegnet forlæg for 23 af værkets 97 lito- tilhørende tekster har i mange år været to- grafier. Det var en genre, Ridter også senere talt glemt, men de fortjener at blive trukket arbejdede med, og han har vel kunnet skaf- frem i lyset, da de med deres tekster giver et fe sig lidt indtægt ved at udføre ”virksom- glimrende indtryk af det opbrud i arkitektu- hedsportrætter” her og der. ren, der fandt sted i disse år. Han udførte også reklameplakater. Således findes en tysksproget plakat for ”Katte- Janus Laurentius Ridter var født i Åkirkeby gat-Bad Gilleleje Hôtel & Badepensionat” den 14. august 1854 som søn af en skræd- fra 1896, og Ridter blev måske særligt beder.2 Efter sin konfirmation i 1868 kom nyttet, når der var brug for en tegner, der han i lære som kontorist og medhjælper på kunne bringe lidt liv over tekniske tegnin- Bornholms Amtstue, hvor han arbejdede i ger, således udførte han i 1903 en hel del nogle år. Men så forlod han brat sin fødeø tegninger til et katalog over maskinbygge- og rejste til København, hvor han den 1. de stålpladehuse for aktieselskabet ”Kø- juni 1875 begyndte som boghandlermed- benhavns Pavillonbyggeri”. hjælp. I 1884 grundlagde han sammen med N. Olaf Møller firmaet ”Ridter og Møller” Fra 1890’erne stammer et stort antal akva- i Skindergade 27, men han trak sig allerede reller af københavnske motiver, som han samme år tilbage fra kompagniskabet for at afbildede med reporterens nøgterne blik.3 hellige sig sine interesser for journalistik Han opsøgte særligt steder, hvor ældre byg- og malerkunst. Samtidig var han blevet ninger skulle vige for nye, og Ridter har gift med en bornholmerpige, Petra Johanne derfor fået ord for at være en smule tilba- Kirsten Nielsen, som han i de følgende år geskuende, omend uden sentimentalitet. fik flere børn med. Kun en enkelt søn over- Hans interesse for at kopiere ældre stik og levede barneårene. fotografier syntes at bekræfte dette; men de dele af hans oeuvre, der er bevaret på Kø- Det var et brat skifte i den da 30-årige born- benhavns Bymuseum, Øregårdsamlingen holmers liv, og sandsynligvis lidt af en so- og spredt hos private, viser, at der kun er cial deroute. I Kraks Vejviser optræder han tale om en dokumentation af ”det gamle”, som grosserer (1886-87), arkitekturtegner før det viger for det nye, der kom i stedet, (1888-89) og (fra 1891) som kunstmaler. og som tegningerne klart viser glæden ved. Vejviseren fortæller også, at han fra 1884 til

J L Ridter i sit atelier med hustruen. Privateje .

Måske var det blot et udtryk for en vis forret en mere beskeden indtægt, fortæller nemmelse for markedet, for familien Ridter da også, at han i disse år betalte skat af en har rimeligvis levet af de indtægter, han fik indkomst på 1.200-1.250 kr. stigende til de ved salget af akvarellerne. Hvorledes det 1.800-1.900 i årene 1911 og 1912. er foregået, og hvem der købte, vides dog ikke. I 1917 ophører hans tegninger i Aftenposten ganske pludseligt. Hans indtægter dalede til Ridter ophørte stort set med at udføre disse 900 kr. om året, og en mindre formue, der tegninger i 1906, netop da han blev tilknyt- i de gode år havde været oppe på 2.000 kr., tet Aftenposten. Hans virksomhed som teg- forsvandt fuldkommen i de følgende år. ner her har vel betydet, at hans produktion kom i faste rammer, og sandsynligvis har Da var Ridter i begyndelsen af 60’erne. han kunnet leve af de to til tre tegninger han Man må formode, at han er blevet ramt af udførte til avisen pr. uge. sygdom. Han døde som følge af et slagtil- Skattebøgerne, der tidligere havde afslø- fælde den 30. november 1921, da han plud-

100 seligt faldt om ud for Skindergade 27 i det Aftenposten tilsyneladende på udgifterne: indre København, altså ud for den forret- Rasteren er undertiden meget grovkornet, ning, hvor han og N. Olaf Møller i en kort og gengivelsen synes i flere tilfælde -nær periode havde drevet boghandlervirksom- mest forvrænget i forhold til originaltegnin- hed sammen. Ved ankomsten til Kommu- gen, helt bortset fra at illustrationerne kun nehospitalet var han død. kunne gengives i gråtoner uden deres fine farver. Men det er jo den eneste repræsenta- Nekrologerne var venlige, men skjulte hel- tion af tegningerne, der findes, og med dem ler ikke, at ”hans Kunstnerdrømme aldrig må man i dag lade sig nøje. gik i Opfyldelse, og Døden kom som en Befrielse”, som der stod at læse i Social- Ridters tegninger blev i avisen gengivet demokraten. Også hans gamle avis omtalte med en kortfattet tekst, som præsenterer dødsfaldet i meget nøgterne vendinger, i motivet for læseren. De er næsten alle usig- betragtning af at han havde været tilknyttet nerede – det gælder således teksterne til avisen i godt 10 år. samtlige tegninger fra Lolland og Falster. Det forekommer mest sandsynligt, at disse Ridter blev hurtigt glemt som kunstner, tekster er skrevet af redaktionen, der tyde- men hans akvareller gav ham en vis anseel- ligvis er blevet fodret med realoplysninger se som en ”moderne Fattig-Holm”, og man- og beskrivelser af Ridter. Tekstens hyppige ge har været hyppigt gengivet i den histo- omtale af ”vor Tegner” synes at bekræfte risk-topografiske litteratur, hvor hans lidt dette. De oplysninger, som Ridter havde naive, men ganske troværdige gengivelser fået lokalt, skinner dog ofte tydeligt igen- har vist deres force.4 nem. I teksten til tegningen af Rødby (gengivet 7. september 1911) synes sammenlig- Derimod blev tegningerne fra Aftenposten ningen af indskriften på rådhuset med den hurtigt glemt: Forlæggene er gået tabt, og tilsvarende på rådhuset i Nexø, der lå tæt på de er derfor ikke som tegningerne fra før Ridters barndomshjem, at stamme fra ham. 1906 dukket op på auktioner og i private samlinger, så de kunne holde erindringen I andre tilfælde kommer oplysningerne fra om Ridters virksomhed på dette område i de personer, som Ridter havde fået forlæg live. En systematisk gennemgang af Aften- fra. Mange af tegningerne viser tidlige fa- posten har imidlertid kunnet registrere over ser af projekter, der først senere blev til vir- 850 tegninger fra hans hånd, der vidnede kelighed, og som Ridter derfor ikke kunne om hans store flid.5 tegne ”in natura”. Ridters største billedle- verandører var arkitekter og bygmestre, der Avisillustrationerne har givetvis givet Rid- smukt blev krediteret i teksterne for at have ter brød på bordet, men ikke foldet hans vist ”vor Tegner” opstalter og grundplaner nydelige tegninger særlig godt ud. Origi- af nyprojekterede huse samt fortalt om om- nalerne synes alle at være udført som far- stændighederne ved byggeriet. velagte akvareller i lighed med de mange kendte tegninger fra før 1906, men for at Den pædagogiske funktion over for læse- blive reproduceret i avisen skulle de foto- ren ses f. eks. i artiklen for 5. august 1909, graferes, og billedet forsynes med raster, hvor Aftenposten ligefrem gav eksempler så der kunne skabes en kliché, der kunne på, hvorledes man brugte ”Arkitekternes bruges direkte til trykningen. Her sparede Tegnehjælp”. En bygherre skulle indsende

101 forslag og idéer til sit planlagte hus med en august 1911, og sandsynligvis er samtlige angivelse af de økonomiske muligheder, de tegninger fra Lolland-Falster, der blev hvorefter man fik en tegning retur fra en af gengivet i perioden fra 19. august 1911 landets førende arkitekter inden for reform- frem til 11. januar 1912, resultatet af rejsen. bevægelsen ”Bedre Byggeskik”. Det hav- Der er ikke bevaret yderligere oplysninger de postekspedient frk. B. [Trykfejl for V.] om Ridters besøg. Blot ved vi, at Ridter den Mathiesson i Sakskøbing gjort: Hun havde 8. august 1911 befandt sig i Rørbæk uden angivet, hvor mange og hvor store værelser for Sakskøbing, hvorfra der findes en nyde- hun ønskede sig, og anført et omtrentligt lig tegning (gengivet i Aftenposten så sent omkostningsniveau, og så fået tegninger og som 10. januar 1912). planer retur af den velrenommerede Thor- kild Henningsen (gengivet 5. september Nogle dage før den 19. august må han være 1909). kommet tilbage til København, for da gengives Amtssygehuset i Nakskov som det Ridter brugte ofte arkitekturudstillinger og første resultat af rejsen efter ”Skitser paa konkurrencer som afsæt for kontakten til Stedet, suppleret med Arkitektens Tegnin- arkitekterne. Det gælder f.eks. gengivel- ger”. Også her synes teksterne inspireret af se af et ”Landsted til helaarlig Beboelse”, hans indtryk af stedet. der i ændret form tænktes opført ved Ny- købing Falster. Her var Ridter hurtigt ude, Teksterne i Aftenposten er sjældent særligt idet udstillingen åbnede i Den Frie Udstil- dybsindige. De er altid positive og opti- lingsbygning i København den 6. oktober, mistiske – og aldrig kritiske. Aftenpostens og tegningen var allerede i avisen den 28. almindelige læsere skulle følge med, og Ridter var faldet over en model af huset, avisen så det ikke som sin opgave at skabe som han så havde udført en perspektivteg- debat ved utidig kritik af dette eller hint. ning af. Teksten til illustrationen synes også at antyde, at han havde haft kontakt med Arkitekturgengivelserne er ofte ledsaget af arkitekten J.P. Tvede. Omtalen af netop en beskrivelse af husenes indretning, som dette hus var bemærkelsesværdig, idet de kunne fås ved studiet af en grundplan. Og store dagblade tilsyneladende ikke nævnte man savner ikke den indirekte reklame for Tvedes bidrag blandt de mange andre på bygmester og håndværkere i angivelsen af, udstillingen.6 De fleste tegninger er således hvem der har opført det og til hvilken oftest gengivet på anden hånd på grundlag af teg- overraskende lav pris. Gengivelsen i Af- ninger – og i nævnte tilfælde ligefrem en tenposten var åbenlyst et led i agitationen arkitekturmodel. for at udbrede tankerne i Bedre Byggeskik blandt menigmand. Alene dette berettiger Men Ridter har også leveret tegninger fra til at vise dem en vis opmærksomhed i vore egne iagttagelser rundt om i landet. Aften- dage. posten havde ligefrem en serie artikler med tilhørende Ridtertegninger, der hed ”Gen- nem Landet”, hvoraf en god del hvilede på indtryk, Ridter havde fået ved besøg rundt omkring. Af de 21 tegninger fra Lolland og Falster er de syv angiveligt resultatet af et besøg ”gennem Danmarks sydlige Øer” i

102 Ridters Tegninger fra Lolland-Fal- Husets Beboere synes at høre til de moder- ster i Aftenposten ne Mennesker, der vil have rigeligt med Lys og Luft i Stuerne; der er, som man ser, godt 1909 med Vinduer.

Illustration 1 Huset tænkes gulkalket med hvidkalkede Pilastre, Gesimsen, som er af Træ, males hvid, ligeledes males Vinduerne hvide, medens de udvendige Døre males blaa. Taget dækkes med sorte, glacerede Tegl, og Skor- stenene kalkes hvide.

Illustration 2

Tekst til illustration 1: 5. august 1909, s. 4: Arkitektforeningens Tegnehjælp: Bebo- elseshus ved Saxkøbing. JLR. 14,5 x 12,9.

Tegning og grundplan af hus for frk. B. Ma- thiesson ved Thorkild Henningsen. Postexpedient, Frk. B. Mathiesson i Saxkø- bing agtede at bygge sig et eget Hjem og Tekst til illustration 2: 28. oktober 1909, havde den gode Ide at henvende sig til Teg- s. 5: Bedre Byggesæt: Tømrerens Hus i nehjælpen. Efter en Angivelse af de ønske- Oreby. JLR 1909. 13,5 x 13,3. Tegning og de Værelser og deres Størrelse, samt den Grundplan. omtrentlige Byggesum har Arkitekt Thor- kild Henningsen derefter givet Tegninger Ovenstaaende Billede og Plan gengiver et og Planer til det ovenstaaende, allerkære- hyggeligt og smukt Haandværkerhjem paa ste, lille Hus, som nu er under Opførelse, Landet. Det er en Bolig med Værksted for og som vil komme til at pynte paa Omgi- Tømreren ved Godset Guldborgland paa velserne. Indretningen af Huset staar i god Lolland, bygget efter Tegning af Arkitekt Samklang med det stilfulde Ydre, foruden Godfred Tvede i København. de Rum i Stueetagen, som ses paa Billedet, bliver der i Tagetagen indrettet Gæstevæ- I Stedet for et langt, smalt gult Murstens- relse og Pigeværelse. hus med Skifertag af den sædvanlige Sta-

103 tions-Type er det ved Arkitektens kunstne- Siden Esbjerg Havn blev anlagt, har man riske Behandling blevet til et herligt, lille, ikke næret større Forventninger til nogen ny dansk Hjem af den gamle, maleriske Slags, dansk Havn end til den, der for Tiden anlæg- der harmonerer saa godt med Landskabet. ges ved Rødby. Det var vel oprindelig Hen- Det er, som man ser, indrettet som Vinkel- synet til den rige Fiskefangst ved Lollands bygning, idet Køkken og Værksted er lagt i Sydkyst, der gav Stødet til, at der blev gjort en Tværlænge, medens de rummelige Stuer Alvor af Havneanlæget. En Mængde Fiske- og Forstuen er fordelte i en omtrent firkan- re, ikke blot fra Lolland, Falster og Fyen, tet Hovedbygning. men ogsaa fra Jylland og Bornholm, drev indbringende Fiskeri imellem Lolland og Bygningens Sokkel er støbt Beton med Femern, men der var fra langt til den nær- Cementpuds, tømret Fyrretræ med indmu- meste Havn; man havde Valget mellem Nak- ret Tavl af almindelige, flammede Mur- skov og Gedser, og ikke saa faa danske Fi- sten, berappet og hvidtet, Bindingsværket skere søgte ned til tyske Havne, hvad der jo mørktmalet, Taget af Straa. ikke var til Gavn for de danske Forbrugere. I Stuerne er Breddegulve og pudsede Lof- ter, i Køkkenet Murstensgulv, i Ydermuren Illustration 3b - Rødby Havn Situationsplan. er anbragt Rister til Ventilation under Gul- vene.

Lolland har sin Skønhed i Øens store Frugtbarhed og de ved Kunst anlagte Her- regaardsparker. Et af de Steder, hvor der er særlig smukt, er Oreby ved Saxkøbing Fjord, og paa dette Sted kan man nemt forestille sig, at det lille Hus maa tage sig særlig smukt ud.

1910 Illustration 3a

Tekst til illustration 3a: 25. februar 1910, s. 5: Rødby Havn, som nu er under Bygning. JLR 1910.12,2 x 18,4.

104 Havnens Anlæggelse er derfor bleven støt- Ingeniør J. Munch-Petersen for Vandbyg- tet af de forskellige Fiskeriforeninger i ningsdirektoratet foretagen Opmaaling af Landet, og den vil blive til uvurderlig Gavn Kysten, at man valgte at anlægge Havnen for Fiskerne, men det er dog som Trafik- paa dette Sted. Forholdene frembød her havn, at Rødby Havn vil faa ligefrem euro- nogle Fordele, blandt andet den, at Molerne pæisk Betydning. Det er givet at Forbindel- kunde føres ud paa tilstrækkelig Dybde, og sen mellem Vesteuropa og Skandinavien i Faren for Tilsanding her var saa godt som Fremtiden vil gaa over denne Havn og ikke udelukket. over Gedser. Der vil ad Aare blive installeret Færgeforbindelse mellem Lolland og Da Afstanden fra selve Rødby er saa stor, Femern, hvorved Vejen til Hamborg forkor- er det temmelig sikkert, at der ved Havnen tes, og Sørejsen kun bliver 2½ Mil (der er vil rejse sig en ny By. Med dette for Øje ca. 6 Mil mellem Gedser og Warnemünde). har man exproprieret 2 Gaarde, hvis Are- Rødby vil med et Slag gaa ind i Rækken aler stødte til Havnen, i alt 120 Tdr. Land. af de kendte Byer med den internationale Arealet er paa Kortet indrammet ved en Trafik. Havnen indrettes saaledes, at den punkteret Linie. 25 Tdr. heraf er reserveret let kan udvides og forsynes med Færgele- til fremtidige Havneudvidelser. Terrænet jer. Den foreløbige Havn vil, som det ses er her saa lavt, at Vandet staar lige under af Billedet, komme til at bestaa af tre Dele, Græsset. Paa det højere liggende Parti vil en Forhavn, hvis Størrelse bliver 3 Tdr. Ld. man opføre Byen, og for ikke at faa en af med en Dybde af 15 Fod, og to Inderhavne, de kendte, planløse Stationsbyer om igen hver paa 2 Td. land, den nærmeste er Tra- er Arkitekt A. Clemmensen i Forening med fikhavnen og har 14 Fods Dybde, den anden Ingeniør Munch-Petersen i Færd med at er Fiskerihavnen, som er fra 6-10 Fod dyb. udarbejde Planen til Anlæggelsen af en ny Imellem disse Havne ligger en Pier, som By. Vi skal senere komme tilbage til den- er 375 Fod lang og 3 Gange saa bred som ne interessante Del af det betydningsfulde en almindelig københavnsk Gade, nemlig Foretagende som hedder Rødby Havn. henved 150 Fod. Paa hver Side af Pier’en kommer dobbelte Jernbanespor. I Fiskeri- Illustration 4 havnen indrettes Slæbesteder med forskellig Dybde for Baade og Hyttefade. Havnen skal kunne rumme ca. 100 Fiskerfartøjer.

Arbejdet med Havnens Opførelse paabe- gyndtes i April i Fjor af Entreprenør Hey, der overtog det for en Sum af 415,000 Kro- ner. Efter Overslaget vil Havnen komme til at koste 460,000 Kroner, hvoraf Staten giver den ene Halvdel, og Rødby Kommu- Tekst til illustration 4: 7. juni 1910, s. 5: ne, Amtet, Sukkerfabrikkerne o. fl. a. den Gennem Landet: Billeder fra Maribo. Kir- anden Halvdel. Til første Oktober 1911 skal ken Vandtaarnet Stiftsmuseet. JLR 1910. Havnen efter Overslaget staa færdig. 10,7 x 21,0.

Havnen ligger, som man ser af Kortet, en Af de tre danske Byer, der i sin Tid fik Navn lille Mils Vej fra Rødby. Det var efter en af efter den hellige Jomfru, Maribo, Mariager

105 og Mariested (nu Sæby), blev Maribo den de passerer ind ad Torvegade. Den stilfulde betydeligste, beliggende som den var paa Bygning er opført 1890 af det Kgl. Theaters en af vore frugtbareste Øer. De tre Byer be- Arkitekt Prof. Ove Petersen. Den indehol- tegner hver for sig nogle af Landets mest der en Oldsamling, en historisk Samling og naturskønne Partier, Maribo ikke mindst. en fortræffelig Fugle-Samling. Desuden en Mellem de to Søer, den store Maribo Sø Kunstsamling, der jævnlig fornyes ved Ind- eller Søndersøen og den mindre Nørresø, køb hos vores Kunsthandlere. Tillige har gemmer Byen sig under løvrige Træer, en Stiftsbibliotheket til Huse i Bygningen. hyggelig, gammel Købstad, der altid har havt noget fornemt over sig. Illustration 5 Det første af vore Billeder viser Byens Kir- ke, set fra det idylliske Skovparti, der ligger ligeoverfor og som hedder Bangs Have. Den var tidligere Birgittinernes Kloster- kirke, opført i det 15. Aarhundrede, med Moderkirken i Vadstena som Mønster. Det slanke Taarn foran er 112 Fod højt, selve Kirken er temmelig lang, og dens rummelige Indre er ualmindelig smukt og sevær- digt. Tekst til llustration 5: 28. december 1910, s. 5: Fra “Den frie Artkitektforening”s Som bekendt ligger Christian den Fjerdes Udstilling: Landsted til helaarig Beboelse. Datter Eleonora Christine Ulfeldt begravet JLR 1910. 6,7 x 13,4. – I ændret Form ud- her, død 1698. ført i Nykøbing Falster af Ingeniør Berthel- sen ved Arkitekt Tvede. Det næste Billede er en arkitektonisk Pry- delse, Byen har faaet i den sidste Tid, et Som tidligere nævnt, er det mest Privat- Vandtaarn opført efter Tegning af Arkitekt bygninger og Beboelseshuse udenfor Kø- Alf. Jørgensen, København. Det staaer benhavn, man finder paa ”Den frie Arki- i den østlige Del af Byen og er bygget af tektforening”s Udstilling, men de er ogsaa armeret Beton, rummer 130 Kubikfavne gode nok. Til de bedste hører Arkitekt J. Vand, er 22 Mt. højt og har kostet 16,000 P. Tvedes. Efter en Model paa Udstillin- Kroner. Foruden i det hele at være smukt gen har vor Tegner gengivet ovenstaaende tegnet har Taarnet faaet en særlig kunst- fortræffelige Bygningskomplex af Arki- nerisk Udsmykning. Over Granitsokkelen tekt Tvede. Den kaldes ”Helaarsbolig med er som Base for de bærende Piller anbragt Have udenfor København”. For at faa det Frøer og Tudser og foroven sammenholdes meste med er Landstedet taget fra Gaard- Pillerne af Baand, formet af Vandøgler. Paa siden, hvor man ser de to Sidefløje, der saa Billedet ses et Par Modeller af disse karak- fortræffeligt føjer sig sammen med Hoved- teristiske Dyr, som er udførte af Billedhug- bygningen. Til Havesiden ser Bygningen ger Th. Hansen. maaske mere herskabelig ud, den har her fulde 2 Etager med Karnappen og en bred, Det sidste Billede viser Maribo Stiftsmu- stilfuld Indgang. sæum, som Rejsende, der kommer til Byen med Banen, strax lægger Mærke til, naar I noget ændret, mere sammentrængt Form er

106 Bygningen opført for Ingeniør Berthelsen, kan let udvides. Byggesummen andraget Nykøbing Falster, men det vilde være ønske- 215,000 Kr., hvoraf Amtet udreder ½ og ligt, om dette maleriske Bygningskomplex Nakskov Kommune Resten. kunde komme til Udførelse i sin Helhed. Tegningen til Bygningen er udført af Ar- Af samme Arkitekt findes desuden paa Ud- kitekt Glahn i Nykøbing F. Ingeniørar- stillingen en Birkedommerbolig ved Hol- bejderne udføres af Ingeniør Sv. Koch i steinsborg, der gør megen Lykke, og bl.a. et København, og Bygningerne opføres af særdeles fint Hus, bygget for Herredsfuld- Murermester J. M. Andersen i Nakskov. mægtig Vogelius i Frederikshavn. Købmand Julius Tarp, Nakskov, er For- mand for Byggeudvalget. 1911 Bygningen, der er højt og frit beliggende, Illustration 6 fremtræder i graat Puds med hvide Gesim- ser og sort glaceret Tag, kronet med et lille Kobberspir.

Illustration 7

Tekst til illustration 6: 19. august 1911, s. 5: Gennem Landet: Det nye Amtssygehus i Nakskov. Nakskov Aug. 1911 JLR. 8,8 x 20,5. Tekst til illustration 7: 6. september 1911, Øst for Nakskov, paa en Grund, der tidli- s. 6: Gennem Landet: To Nybygninger gere har tilhørt Sukkerfabrikken, har der i i Saxkøbing. Murermester Christensens Sommerens Løb rejst sig et Bygningskom- Hus-Elektricitetsværket. JLR. 8,7 x 20,5. plex, der efterhaanden, som det skred frem, har antaget en stilfuld og monumental Ka- Fra en Rejse gennem Danmarks sydlige rakter. Det er det nye Amtssygehus, der op- Øer, har vor Tegner hjembragt Billederne af føres til Erstatning for det gamle Sygehus i de hosstaaende to Nybygninger, der er un- Nakskov Bredgade. der Opførelse i Saxkøbing. Det første er et Privathus, der bygges i Søndergade af den Efter Skitser paa Stedet, suppleret med Ar- kendte og ansete Murermester C. F. Chri- kitektens Tegninger, bringer vi i Dag et Bil- stensen, der i Byen, efter Tegning af Hr. R. lede af Bygningens Hovedgade, set fra Syd- Christensen Jun. øst med Nakskov By i Baggrunden. Som Den efter de stedlige Forhold anseelige man ser, bliver det en særlig smuk Bygning Bygning vil saavel i sit Ydre som ved sin i det Ydre, og hvad det indre angaar, da vil praktiske Indretning betegne det mest mo- Resultatet blive som alt, hvad man har af derne paa Beboelseshusenes Område i den nyere kommunale Anstalter i Nakskov; det lille By. Den opføres af røde, haandstrøg- mest tidssvarende, der kan tilvejebringes. ne Sten paa en grovpudset Cementsokkel Sygehuset faar indtil videre 52 Senge, men og tækkes med sortglaserede Tagsten. Paa

107 Hjørnet kommer Blomsteraltaner under Rødby er, som bekendt, en af Danmarks Vinduerne, dækkede af et lille Tag under mindste Byer. I et Aktstykke fra 1776 om- Gesimsen. tales den som ”denne over alle uanseelige Der er en Lejlighed i hver Etage, Mansard- Købstad”. Indtil Slutningen af Frederik etagen medregnet; og hver Lejlighed har 3 den Sjettes Tid var de fleste Huse i Byen Værelser, Pigekammer, Køkken, Spisekam- straatækte, og indtil et Hundrede Aar i For- mer og W. C., indlagt Vand, Gas og elektrisk vejen (1735) havde den Byfoged fælles Lys. Under hele Huset er Kælder, hvori for- med Maribo. uden Gennemgang til Gaarden findes Vad- ske- og Brændselsrum. Kommer man nu til Byen, gør den ingen- Naar der ovenfor nævnes, at det nye Hus lunde noget særlig smaastadsagtigt Ind- faar elektrisk Lys, da er dette noget Nyt i tryk, den præsenterer sig nu som en fin Saxkøbing, idet Byen først nu faar Elek- og hyggelig Købstad, og for Resten er da tricitetsværk. Det anlægges paa en Grund f. Ex. Præstø, Saxkøbing, Ebeltoft og 3 af ligeoverfor Jernbanestationen af Ingeniør de bornholmske Byer mindre end Rødby. Walther, København, og forannævnte Hr. C. Tager man Byens Markjorder med, er dens F. Christensen er Murermesteren. Paa Bille- Omfang endog meget anseeligt. ”Bymar- det Nr. 2 ses Bygningen, saaledes som den ken” og ”Rødby Forland”, hvis Gaarde vil komme til at se ud, naar den staar færdig. og Huse i kommunal Henseende hører til Den opføres af røde haandstrøgne Mursten Byen, udgør henved 5000 Tdr. Land. paa Granitsokkel og tækkes med røde hol- landske Falstagsten. Gesimsen pudses og Brande og Stormskader har af og til været hvidtes, Slutsten og Kilesten samt Søjlen slemme ved den lille By. I et Kongebrev af mellem Vinduerne udføres i Granit. Bygge- 1551 siges, at ”da Byen for Størstedelen summen er ca. 11,000 Kr. er brændt, skulde det undersøges, om det ikke var bedre at lægge den nærmere Stran- I Baggrunden ses Byens slanke, karakteri- den”. Der var nemlig i det 16. Aarhundre- stiske Vandtaarn. de en stærk Trafik til Holsten og Femern over Rødbys Udhavn ved Dragsminde; de Illustration 8 mange fremmede, der i den Anledning kom til Byen, foranledigede Kongen til at bede Præsten, Hr. Jacob Jacobsen, om at trække sig tilbage, da Hans kongelige Majestæt af Hensyn til de fremmede ønskede ”en Præst af større Lærdom” ansat i Rødby. I Aaret 1749 sandede Havnen ved Dragsminde til og blev nedlagt; efter den Tid var Gabet ved Kramnitze Byens Udhavn.

Der anlægges nu, en Mil Syd for Byen, ved Syltholm, en stor, moderne Havn, hvoraf Tekst til illustration 8: 7. september 1911, s. 6: man venter sig meget. Vi skal i et af de føl- Gennem Landet: Billeder fra Rødby. Rødby gende Numre bringe Billede og Beskrivelse Aug. 1911 JLR. 13,5 x 20,5. – Anlæget med Pa- af den i dens nu snart færdige Tilstand. villonen, Gadeparti med Kirken og Raadhuset. En Stormflod 10. November 1694 hærgede

108 Byen saa meget, at Borgerne maatte ansø- bringer i Dag Billedet af et saadant, der ge om Skattelettelser, og fra den nyere Tid opføres efter Københavnermønster i Nykø- erindres Stormfloden 13. November 1872, bing paa Falster, og allerede i sin halvfærdi- for hvilken en Sten, rejst i Byens Nørregade ge Skikkelse vækker stor Opmærksomhed 1887, er sat som Minde med Angivelse af, i Byen. hvor højt Vandet naaede. Bygningen, der kun bliver med en høj Paa ovenstaaende Billede har Tegneren Stueetage, faar Plads i den stærktbefærde- gengivet et malerisk Parti af Byens Vester- de Jernbanegade og kommer, som Billedet gade, hvor grønne Træer titter frem mellem viser, til at danne et meget karakteristisk de røde Tage. Til Venstre ses Kirken, som Gadebillede med Arkitekt Ambts smukke stammer fra det 15. Aarhundrede og har Vandtaarn i Baggrunden. en meget smuk og værdifuld Altertavle: Christus hos Martha og Maria, malet af A. Der indrettes i den lange Facade 6 Butiker, Dorph 1894. Til Højre i Gaden ses Gavlen som efter Omstændighederne kan deles, og af Byens tekniske Skole, bygget i 1895 af endnu inden Bygningen er færdig, er de alle Haandværker- og Industriforeningen. udlejede. Systemet bestaar som bekendt i, at Butikerne former sig som en Række Kar- Foroven ses Byens ”Anlæg” med Pavillo- napper: Karme og Sprosser bliver af Mes- nen, der ligger tæt op til Byens Nordside, sing, og Karnapperne faar Kobbertage. et overordentlig hyggeligt Sted, ca. 30 Aar Forøvrigt anvendes ved denne Bygning gammelt. første Gang her i Landet Lapis-Puds, som paa kort Tid har fundet stor Udbredelse i Raadhuset, nederst til Højre, er opført 1853; Sverrig og Tyskland og er indført her i Dan- paa dens Frontparti staar den Sætning, der mark af Ingeniør Harald Rump. Det dannes bl. a. ogsaa er anbragt paa Raadhuset i af findelte Stenarter med forskellige Toner, Nexø: ”Ingen maa tage sig selv Ret”. hvorved det færdige Puds kommer til at staa i ægte, uforgængelige Farver, som man Illustration 9 ønsker dem, i Modsætning til Cementpuds, som er trist og graa. Bygningen opføres af Tømrermester Lau- ritz Larsen der i Byen. Arkitekt Carl J. Lar- sen, København, har tegnet den og har skilt sig fortræffeligt fra Opgaven.

Tekst til illustration 9:10. september 1911, s. 4: Gennem Landet: Et moderne Varehus i Nykøbing paa Falster. JLR 1911. 10,8 x 20,5.

De moderne Varehuse med Butiksvindu- er efter Verdensstædernes System finder nu ogsaa Vej til de danske Provinsbyer. Vi

109 Illustration 10 Murermestrene er d’Hrr. H. P. Jensen og W. Wulff af Maribo.

Illustration 11

Tekst til illustration 10: 14. september 1911, s. 5: Det nye Elektricitetsværk i Ma- ribo. JLR 1911. 7,5 x 13,5.

Maribo er nu i Færd med at anlægge et Elektricitetsværk. Det skal være færdigt i Midten af November, og der er allerede stillet Lysmaster op i Gaderne. De store Jern- Tekst til illustration 11: 16. september 1911, opstandere, der de fleste Steder er højere s. 4: Gennem Landet: Havnen ved Rødby. end de omliggende Huse, pynter ikke paa JLR Aug 1911. 16,4 x 20,5. – Skolen, Told- Byen, men derved er der jo intet at gøre. boden, Rødby og Burg (Femern). Ved Aftenstid, naar Lamperne sender det hvide, kraftige Lys over den kønne hygge- Havneanlæget ved Rødby nærmer sig nu lige By, vil Arrangementet forhaabentlig sin Fuldendelse. Efter Planen skulde det tage sig noget bedre ud. være færdigt til 1. November i Aar, og det bliver det, til Trods for, at det for uden- Bygningen, hvor Elektricitetsværket faar forstaaende ser ret tvivlsomt ud. Der staar Plads, bliver særdeles smuk og vil gøre sig henved 100,000 Kr. Sten paa Havets Bund, saa meget mere gældende, som den faar en uden nogen fra Strandbredden vil kunne se, fortræffelig Beliggenhed. Den opføres paa at der overhovedet er bestilt noget. Men da et kuperet Terræn Nord for Byen ved Hjør- Molerne først viste sig over Vandet, forme- net af Suhrs Vej og Stien, som fører fra det de Havnen sig hurtigt, og alle, som har set lille Anlæg til Lysmose Skov. Arkitekten den, er enige om, at Ingeniør K. B. Hey, der er Hr. C. Brandstrup, København, og efter har havt Anlæget i Entreprise, har præsteret dennes Facadetegninger bringer vi Billede et overordentlig solidt og dygtigt Arbejde. af Værket, saaledes som det vil komme til at tage sig ud fra det ovennævnte Hjørne. Havnen ligger, som bekendt, ved Syltholm, 1 Mil Syd for Rødby, og som Følge heraf Bygningen opføres paa en Kampestens- vil Banen fra Maribo til Rødby blive for- sokkel af røde Mursten og faar rødt Tag. længet hertil. Der vil da være aabnet Mulig- Naar man ser, hvor stilfuld og anseelig den hed for en international Trafik over Havnen repræsenterer sig paa Billedet, bliver man af meget vidtrækkende Betydning. nærmest overrasket ved at høre, at hele Byggesummen kun andrager ca. 30,000 Kr. Fra først af rejstes Sagen om en Havn ved

110 Rødby, nærmest som en Fiskerisag. Der var standsmæssig Bygning i Havnebyen. paa den 10 Mil lange Strækning fra Gedser til Nakskov Fjord ingen Havn, hvor Skibe Benyttelsen af Havnen som Overfartssted paa Vej op gennem Østersøen kunde søge til Vesteuropa har i lige Grad interesseret ind, og dette var især et føleligt Savn for Danske som Tyske. Paa et Møde i Lybæk de mange Fiskere, der drev Fangst i disse i Efteraaret 1910 dannedes en dansk-tysk Farvande. Komité for Tilvejebringelse af en Jernbane- forbindelse Hamburg-Lybæk, Lolland-Kø- I 1906 dannedes et Udvalg for Tilvejebrin- benhavn; af Komitéens Medlemmer har gelse af en Fiskerihavn ved Rødby. Det særlig Sagfører Ruder i Rødby udført et gik til Regeringen med et skitseret Projekt, stort og dygtigt Arbejde til Sagens Fremme. Beskrivelse og Overslag udarbejdede paa Vandbygningsvæsenets Vegne af Docent, Paa det lille Kort kan man se Gedserlinien Ingeniør J. Munch-Petersen, og androg om og Femernlinien, den sidstnævnte kræver et Statstilskud, idet Rødby Kommune tilbød en ny Bane fra Orehoved over Guldborg og at overtage Driften og Vedligeholdelsen. Saxkøbing til Rødby, og naturligvis ligger Sagen endnu et Stykke ind i Fremtiden, Overslagssummen var kalkuleret til men der er næppe Tvivl om, at den gamle 460,000 Kr., og i Rigsdagssamlingen 1907- Overfartslinie opstaaer igen under nye og 08 bevilgedes Halvdelen af dette Beløb. Af tidssvarende Former. den anden Halvdel har Rødby Kommune ydet Halvparten, men desuden har Amtet Illustration 12 og de nærliggende Sogne samt Sukkerfa- brikkerne givet deres Bidrag.

Til Gengæld for Tilskuddet har Staten exproprieret et Areal paa 120 Tdr. Land ved Havnen for selv at overtage Udnyttelsen af dette til Byggegrunde og saa vidt muligt hindre uheldige private Spekulationer, der kendes andre Steder fra, f. ex. Esbjerg. Der er udarbejdet en Byggeplan med Angivelse af Grundenes Pris efter deres Beliggenhed, Tekst til illustration 12: 18. oktober 1911, s. varierende fra 20 Øre til 2 Kr. pr. Kv.-Alen. 4: Gennem Landet. Billeder fra Stubbekø- bing. Stubbekøbing. Aug. 1911 JLR. 11,7 x Den første Bygning i Rødby Havneby bli- 20,5. – Anlæget, Postdamperen Grønsund. ver forøvrigt en Skole, som opførtes i den nordre Del af Arealet efter Tegning af Arki- De afsidesliggende Købstæder har sædvan- tekt Glahn, Nykøbing. Den ses til Venstre lig en egen Charme over sig, og dette gæl- paa ovenstaaende Billede. Til Højre ses et der ikke mindst for Stubbekøbing. Byen er af de Fartøjer, der losser Sten til Havnemo- ikke stor, den har vel næppe 2000 Indbyg- lerne. De fleste af de til Arbejdet anvendte gere, og det er ikke godt at vide, om dens Sten er opfiskede ved Nysted. I Midten ses Jernbaneforbindelse vil bidrage til nogen den beskedne Træbygning, hvor Toldvæ- egentlig Fremgang, den er jo saa ny endnu. senet har Kontor, indtil det faar en mere De tidligere Baneanlæg paa Lolland-Falster

111 synes snarest at have været Byen til Skade, har plantet alle disse Træer. Byens Borgere men man har jo Lov til at haabe det bedste. har med Rette sat ham en Mindesten paa en fremtrædende Plads med hans Navn og Først sent fik Stubbekøbing en ordentlig Paaskriften: Tak for din Livsgerning”. Havn. Indtil 1840 tjente dens Vig, der Øst for Byen skærer sig ind under ”Kongenæs” Fra Havnen og de smukke, højtliggende til Havn for Byens Skibe. Saa anlagdes det Haver ved Stranden er en herlig Udsigt nævnte Aar en Mole og et Brohoved tæt op over Smaalandshavet til Bogø og Møen. til Byens Nordside; i de følgende Aar blev Anlæget forbedret, og endelig for godt 30 Et historisk Navn er knyttet til Stubbekø- Aar siden blev den nuværende Havn dannet bing, idet ”Grønlands Apostel”, Præsten ved Udvidelse af den gamle. Den bestaar Hans Egede, døde her hos sin Svigersøn, af et Bassin, 37,000 Kvadratalen stort, ind- Præsten Alsbach, i Aaret 1758. rammet af to Vinkelmoler. Dybden er 12 til 14 Fod. Havnen har selvfølgelig gavnet Illustration 13 Byen meget og vil vedblive at gøre det, hvordan det end ellers gaar.

Selve Byen er overordentlig hyggelig, og dens Kirke er den smukkeste paa Falster. Selvfølgelig har Stubbekøbing kun een rigtig stor Gade med mange Butiker og Forret- ningslokaler, men dens Liv er ikke præget af nogen nervøs Hast: de Forretningsdri- vende sætter ofte deres Stol ud paa Forto- vet uden for Butiken og faar sig her en lun Passiar med Byens andre Borgere, idet de Tekst til Illustration 13: 18. november smøger deres lange Pibe. Flere af Sidega- 1911, s. 5: Billeder fra Nakskov. Nakskov derne er i Sommertiden helt romantiske, en Aug. 1911 JLR. 13,4 x 20,8. – “Skansen”, enkelt af dem er saaledes fra Ende til anden Torvet, Alderdomshjemmet, Pavillonen i hegnet af mørkerøde Slyngroser, der snor “Svingelen”. sig op ad alle Rækværker, som danner Skel mellem de smaa Haver foran Husene, der Gennem Landet. ligger lidt tilbagetrukne fra Gadelinien, det Den, der færdes i Centrum af Nakskov, Tor- danner et højst tiltalende Billede. vet og Søndergade med de mange morsom- me og flotte Butiker og den livlige Færd- Vest for Byen ligger det kommunale Anlæg, sel, maa forbavses over, at Byen knapt har som er enestaaende i sit Slags her i Landet, 9000 Indbyggere, selv om man maaske nok idet det er en hel forst-botanisk Have med i Forvejen vidste, at Nakskov var en By, Varianter af en Mængde af Europas Løv- der uanset sin Størrelse altid har fulgt godt og Naaletræer, smukt ordnede som en Park med Tiden. Der ligger ved Havnen en Ræk- med Plæner, Gange og Bænke. Dette Anlæg ke store, solide Pakhuse, 200 Aar gamle, skyldes en Enkeltmands Interesse og Flid. som vidner om, at der ogsaa i Fortiden har Det er Overlærer R. C. Andersen der i Byen været Købmænd i Byen, der ikke var af de (født 1859, død 1900), som i sine Fritimer smaatskaarne.

112 Nakskov ligger jo ogsaa midt i et rigt Op- naar de har Besøg af Venner og Bekendte. land; dens svage Side er den vanskelige Indsejling gennem Nakskov Fjord. Her Foroven har vor Tegner gengivet det store maa man søge Grunden til Byens Stagna- Torv, hvor man ser Byens smukke Kirke tion, trods dens dygtige Forretningsfolk. bagved Husrækkerne, og Raadhuset tilhøj- Adskillige af disse Mænd har da søgt andre re (opført 1873 af Arkitekt Tvede), bagved Virkefelter; de mest bekendte i Nutiden er Raadhuset rager Byens Vandtaarn op. Til- vel Japans Konsul i København forhenvæ- venstre ses et Parti af Anlæget, ”Skansen”, rende Telegrafdirektør J. Henningsen og og nederst tilhøjre ”Borgerforeningens” Pa- Direktøren for ”Østasiatisk Kompagni”, villon i Lystskoven ”Svingelen”, der er et af Etatsraad Andersen. de smukkeste Anlæg i sin Art her i Landet.

Hvad kommunale Foranstaltninger angaar, Illustration 14 har Nakskov paa flere Områder været forud for København. Da man i sin Tid i Borger- repræsentationen kæmpede for at skaffe de københavnske Husmødre Kogegas til nedsat Pris, henviste man til Nakskov, hvor Sy- stemet forlængst var bragt i Anvendelse og virkede fortræffeligt. Saa har Nakskov et fortræffeligt Kloaksystem, der er indrettet saaledes, at Kloakvandet benyttes til Over- risling af Enge i Byens Nærhed. Et sidste Udslag af kommunal Fremskridtsaand er Byens Alderdomshjem, en Mønsteranstalt, Tekst til illustration 14: 11. december 1911, der jævnlig har Besøg af Embedsmænd fra s. 5: Billeder fra Saxkøbing. JLR Aug. 1911. andre Kommuner, der vil oprette noget lig- 12,1 x 20,4. – Kirke, Mølle og Gadeparti. nende. Gennem Landet. En Mose Nordvest for Byen, hvor ingen Saxkøbing hører, som vi ved, til Danmarks Mennesker kom, undtagen i Isvintre, da mindre Købstæder, men det har altid været Ungdommen plejede at løbe paa Skøjter en fin lille By, og hvis der er noget om, at her, blev omdannet til den nydeligste Her- Nutidsmennesker begynder at føle sig util- regaardspark, og her byggede man i 1903 pas i Storbyerne, hvor man bor flere Lag det stilfulde Alderdomshjem, som ses paa oven paa hinanden i de høje, tæt sammen- ovenstaaende Billede. Det har for Tiden 66 pakkede Huse, saa er Saxkøbing med sine Beboere af begge Køn, der har fuld Forplej- mange Haver et Ideal af et Opholdssted. ning og lidt kontante Maanedspenge. En Som Handelsby har den været trykket af Sygeplejerske og 5 Piger passer de gamle Nabobyerne, særlig siden der kom Bro over under Ledelse af Hjemmets udmærkede Guldborgsund til Nykøbing paa Falster, og Forstanderinde Frk. F. C. Jørgensen. Hjem- Jernbanen har vistnok heller ikke bragt den met har en Samlingsstue, en Læsesal og en Opkomst, om end den er en særdeles beha- Mængde andre Bekvemmeligheder, deri- gelig Ting for Byen, eftersom Havnen ikke blandt et særskilt Køkken, hvor Beboerne kan søges af større Skibe. Byen er, som saa ugenert kan tilberede Kaffe eller lignende, mange andre, lagt ved Bunden af en Fjord

113 for at være beskyttet af Fjender, Fjorden I Gadepartiet nederst til Højre, Vestergade kunde naturligvis uddybes, men de Milli- med et Kig ind i Brogade, ses to interessante oner, det vilde koste, forrenter sig sikkert Huse, det store Bindingsværkshus med det ikke. høje Tag paa Hjørnet, som stammer fra det 18. Aarhundrede, og Huset længst til Ven- Syd for Byen ligger Byens Lystskov ”Hol- stre. I det sidste boede Lægen og Digteren meskoven” og gennem denne kommer Emil Aarestrup i sine bedste Manddomsaar, man til ”Hardenberg”, et af de prægtigste fra 1838 til 1849, han var født i København Herresæder i Landet. Til den anden Side 1800 og døde som Stiftsphysikus i Odense ved Fjorden, knejser ”Orebygaard”, hvor i 1856. Huset er Lægebolig endnu, idet Dr. den bekendte Udenrigsminister O. D. Ro- Halvorsens Øjenklinik har til Huse her. senørn-Lehn i sin Tid boede. Tæt op til Saxkøbing har som bekendt en Gang havt Byen, kun adskilt fra denne ved Saxkøbing den Ære af være kongelig Residensstad. Aa, ligger den hyggelige Landsby Rørbæk, Christoffer den Anden boede her i de sør- og paa denne Kant er der i de sidste Aar gelige Aar, da Landet var pantsat, og han kommet et moderne Villakvarter – Saxes levede paa sin Halvbroder Grev Johans Alle – hvis Beboere til Dels har Erhverv i Naade i den afsides lille By. Det var i den den store Sukkerfabrik ved Byen. sidste Tid før Kongens Død paa Nykøbing Slot i 1332. Fremragende Naturskønhed byder Saxkø- bings Omegn ikke paa, men en Sommeraf- 1912 ten ved Aaen, mellem Landsbyen og Køb- staden, naar Nattergalen ”slaar” i Havernes Illustration 15 Træer og ”Mosekonen brygger” i Engene, kan man finde Stedet saa uforligneligt smukt, at man absolut tager det med, naar man med Digteren erkender, at ”jeg troer, at der er skønnest i Danmark”. Foruden Sukkerfabriken, som vi allerede har nævnt, ligger ved Saxkøbing et andet stort Bygningskomplex, nemlig Amts-, Tvangsarbejds- og Sindssygeanstalten, som blev bygget i 1865.

Vort Billede viser et Parti fra Byen, set fra Fjorden, i Havnen ligger Sukkerfabrikker- nes kendte lille Damper ”Toto”. Forneden Tekst til illustration 15: 10. januar 1912, s. ses en af de gamle ”Stubmøller”, som vi 4: Gennem Landet: Landsbyen Rørbæk ved snart ikke har flere af her i Landet. Sax- Saxkøbing. JLR 8/8 1911. 11,0 x 10.0. købingmøllen var i Virksomhed indtil for et Par Aar siden, da den købtes af Murer- I den Beskrivelse af Saxkøbing, som for mester C. F. Christensen, hvis nye smukke nogen Tid siden fandtes her i Bladet, om- Hus paa den til Møllen hørende Grund for taltes Landsbyen Rørbæk, der støder umid- kort Tid siden var gengivet her i Bladet. delbart op til Byen, kun adskilt fra denne ved Saxkøbing-Aa, og i gejstlig Henseende

114 er forenet med Saxkøbing. Vi bringer i Dag Illustration 16 et Par Billeder, som vor Tegner sidste Som- mer bragte hjem fra Rørbæk.

Det er en ualmindelig tiltalende Landsby, men skal man til at beskrive den, bliver det vanskeligt at finde det rette Ord. Der er noget ualmindeligt hyggeligt og smilende over Rørbæk ved Sommertid, og den, der har set dette ægte danske Landskab, tager et smukt og hyggeligt Minde med sig hjem, et Billede af noget ualmindelig kønt og smilende. Tekst til illustration 16: 11. januar 1912, s. 4: Gennem Landet: Den præmierede Skov- Skal man udpege noget bestemt, som ka- pavillon ved Maribo. JLR 1911. 10,0 x 17,0. rakteriserer Rørbæk, saa maa det være Sko- len, og hvad der atter gør denne tiltalende Den bekendte Lystskov ved Maribo, fremfor mange andre Skoler i Landet, er ”Bangs Have”, der har en saa smuk Belig- den smukke Have, der omgiver den. Der genhed paa et Næs, der Sydvest for Byen boede her i Midten af forrige Aarhundrede skyder sig ud i Maribo Sø, vil nu faa en stor en Lærer M. Krag; det er ham, som med og moderne Skovpavillon. Der har dannet stor Flid og Kyndighed har anlagt Haven sig et Aktieselskab med det Formaal at op- med de mange Frugttræer og andre Væxter. føre en Skovrestauration paa et godt belig- Planterne fik han fra den nærliggende Her- gende Sted i Skoven, hvor der er fri Udsigt regaard ”Orebygaard”. Som Lærer Krag har over Søen. de efterfølgende Lærere været landskendte Med paaskønnelsesværdigt Hensyn til de Mænd. Hans Eftermand var den kendte kunstneriske Krav, som man var berettiget Folkethingsmand Thomas Johannsen i Ma- til at stille til en Bygning, der fik saa skøn- ribo Amts 2. Kreds, en Broder til den søn- ne Omgivelser, udskrev Aktieselskabet en derjydske Patriot Gustav Johannsen. Efter Konkurrence om Tegninger til den ønskede ham kom en Lærer Marquardsen, der ogsaa Pavillon. Fristen udløb den 4. Januar, og i nød megen Anseelse. Skolens gode Traditi- Lørdags faldt Bedømmelsen. oner fortsættes nu af Lærer Rasmussen. Der var indkomet ialt 31 Projekter. De to udsatte Belønninger, en første Præmie paa I Rørbæk ligger en meget gammel Stiftelse, 300 og en anden paa 200 Kr., tilkendtes ”Christoffer Gøyes Hospital”, oprettet 1581 henholdsvis Arkitekterne Funch-Espersen som Bolig for 10 Fattige af Oreby Gods. Af og K. Gotlob af København. Bedømmelsen nyere Dato er et Missionshus, bygget 1896. foretoges af Aktieselskabets Bestyrelse i Af historiske Personer omtales, at Væbne- Forening med 2 af Akademisk Architekt- ren Lage Mogensen Galt i Kong Christian forening valgte Arkitekter: D’Hrr. Andr. den Førstes Tid boede i Rørbæk Fussing og Sylvius Knutzen. Vi bringer ovenfor et Billede af Arkitekt Funch-Espersens Pavillon, der fik første Præmie og altsaa rimeligvis bliver den, der skal opføres. Den bestaar, som man ser, af

115 en karakteristisk, afrundet Hovedbygning mentsokkel, Murene er af røde, haandstrøg- paa to Etager i Forbindelse med en lavere ne Sten med flade, hvide Fuger, Gesimser- Vinkelbygning. Det samlede Komplex har ne hvidtes. Vinduerne males hvide, Dørene et særdeles malerisk og tiltalende Udseen- faar en dyb, blaa Farve, det øvrige Træværk de. bliver brunbejtset. Taget dækkes med røde, Byggesummen var opgivet til 18,000 Kr., vingeformede Tagsten. og Bygningen skal indeholde en Sal en Tribune eller Scene og dertil hørende Om- Vi har fouden Stueplanen, der synes godt klædningsrum, endvidere almindelige Re- arrangeret, tillige medtaget Kælderpla- staurationslokaler samt en stor Spisesal. nen, som er lidt udenfor det almindelige. Lokaler til Køkken, Forraardsrum, Toile- Paa første Sal er to Soveværelser mod den trum samt endelig Bolig for et Opsyn: 2 Gavl, som ikke ses paa Billedet, udfor det Værelser og et Køkken. ene Værelse er en Altan. Mod den sydlige Gavl med de smaa Vinduer er Trappegang 1913 og Entré med nogle faste Skabe. Der er, som man ser, lagt Vind paa rigeligt Lys paa Illustration 17 øverste Loft ved den brede, karakteristiske Kvist paa Taget.

Byggesummen er anslaaet til 3000 Kr. Hu- set er tegnet af Arkitekt C. Reimer, der har bygget nogle gode Villaer omkring Stubbe- købing.

Illustration 18

Tekst til illustration 17: 4. august 1913, s. Tekst til illustration 18: 1. november 1913, 5: Praktisk Byggesæt: Hus paa Nordfalster. s. 5: Gennem Landet: Den nye Pavillonsko- Arkitekt. C. Reimer. JLR 1913. 15,0 x 13,3. le i Maribo. JLR Okt. 1913. 12,1 x 20,4. – – Tegning og 2 Grundplaner af Villa paa Prospekt med to mindre Tegninger: PORT Nordfalsters Kyst. VED ØSTRE LANDEVEJ; BRØND I SKO- LEGAARDEN. Huset, vi bringer i Dag, er bestemt til Op- førelse paa Nordfalsters Kyst med Udsigt Efterat Spørgsmaalet om en ny Kommu- over Søen. Det bygges paa en pudset Ce- neskole i Maribo i mange Aar havde været

116 brændende, bestemte man sig i 1906 for at 1914 opføre en Pavillonskole, uagtet en saadan Illustration 19 ville blive noget dyrere end en Skolebyg- ning i flere Etager med alt under et Tag. Arkitekt C. Brandstrup, som jo i Køben- havns Kommune er vant til Skolebyggeri, blev engageret, og i 1907 opførte man saa paa den dertil erhvervede Grund ved Byens østlige Ende, Landevejen fra Saxkøbing, den første Pavillon. Næste Aar kom Pavil- lon Nr. 2, saa gik et Aar over uden Byggeri, men dernæst opførte man Gymnastikbyg- ningen, som ses i Baggrunden paa Billedet Tekst til illustration 19: 21. marts 1914, s. med Skolebad og i Forbindelse hermed en 5: Den nye Nakskov-Kragenæs-Bane: Tre af Folkebadeanstalt, som er udmærket besøgt. Stationerne Horslunde Kragenæs Harpelun- I 1912 opførte man Pavillon Nr. 3. Pavillon de. JLR… (ulæseligt) 1914. 10,5 x 20,5. Nr. 4 er endnu ikke opført, men vises dog paa Billedet for Helhedens Skyld. Den nye Privatbane gennem det folkerige og frugtbare Lollands Nørre-Herred nær- Byen synes at være tilfreds med sin nye mer sig nu sin Fuldendelse, til Efteraaret Skole, som man forleden foreviste for Ma- venter man at kunne tage Banen i Brug. jestæterne, da disse besøgte Maribo. Et Vi bringer her Billeder af 3 af den nye Ba- stort og godt Arbejde i denne for Byen saa nes Stationsbygninger efter Tegninger af vigtige Skolesag er nedlagt af Skoleudval- d’Hrr. E. Ambt og A. Preisler, der er Ba- get, hvis energiske Formand i mange Aar nens Arkitekter. Som vore stedkendte Læ- var Købmand Thousig. Denne er nu fratra- sere ved, gaar Banen fra Nakskov Station i adt og Læge Abrahamsen er for Tiden For- en Bue over Harpelunde, Købelev, Onsevig mand for Udvalget. Under dennes Ægide (Vindeby), Kastager, Horslunde, Svins- vil Skolen da formentlig blive fuldført med bjerg og Torrig til Kragenæs ved Kysten sin 4. og sidste Pavillon. lige over for Fejø, ialt en Banelinie af godt 26 Kilometer. Som det fremgaar af Billedet, danner Sko- len et overordentlig smukt Bygningskom- Medens de 6 Stationer bliver af samme plex, ligesom den store Skolegaard og det Type som den i Harpelunde, der er vist paa hele Arrangement af Bygningerne gør et Billedet, faar Stationerne i Horslunde og hyggeligt Indtryk. Kragenæs større Dimensioner. Særlig den første bliver, som det fremgaar af Bille- det, helt pompøs og stilfuld. Om dem alle gælder det, at de har et smukt Præg og vil pynte i Egnen. Bygningerne faar røde Tage og lyse Kalkfarver, rødlige, grønlige eller blaalige, det virker oplivende, bryder Ens- formigheden og har den praktiske Fordel, at man kan kende Stationen paa Farven.

117 De til Stationerne hørende Varehuse og de Pakhus, der er holdt i Stil med lignende Remiser, som bliver af Træ, faar en Kom- Bygninger fra gammel Tid, ses tilvenstre. positionsfarve, der svarer til Stationsbyg- ningernes. For enkelte illustrationer har det ikke været muligt at få forbindelse med rettighedsha- Som en god lille Nyhed paa Stationsbyg- verne, men gengivelser i årbogen honoreres ningens Omraade kan nævnes den til Kon- efter vanlig norm. torlokale hørende Karnap, hvorfra man inden Døre kan se, naar Toget kommer.

Til Banen hører ogsaa nogle fixe og -sær deles praktisk indrettede Formandsboliger.

Illustration 20

Tekst til illustration 20: 14. juli 1914, s. 3: Fra Udstillingen af Arkitektur og dekorativ Kunst Perspektivisk Fremstilling af en Havnebygning og et Pakhus ved Nakskov Havn (af Arkitekterne A. Preisler og E. Ambt). Juli 1914 JLR. 9,1 x 21,5. Af de mange interessante Bygningsteg- ninger, som Charlottenborgs Udstilling af Arkitektur og dekorativ Kunst rummer, og hvoraf forøvrigt en Del har været gengivet Bjørn Westerbeek Dahl (f. 1952), hi- her i Bladet, da de paagældende Bygninger storiker, museumsinspektør. Formand blev opførte, bringer vi i Dag ovenstaaende for Selskabet for Københavns Historie. Tegning af Arkitekterne A. Preisler og E. Beskæftiger sig særligt med forhold Ambt. i 16- og 1700-tallet, herunder særligt datidens fæstningsanlæg. Har tidligere De projekterede Bygninger staaer i Forbin- leveret bidrag til årbogen i 2010, 2011 delse med den betydelige Udvidelse af Nak- og 2017. Seneste udgivelse: Til Rigets skov Havn, som for Tiden finder Sted. Den forsvar og Byens gavn. Københavns lange Bygning tilhøjre med Kuppelpartiet byplanlægning 1600-1728. 1-3. 2017. og Taarnet er tænkt som Kontorbygning og E-mail: bjoern.westerbeek.dahl@ Varehus, Lokaler for Dampskibsselskaber gmail.com m.m. samt Marketenderi. Det projektere-

118 Litteratur og kilder:

Bjerrum, Laura: J.L. Ridter. I: Weilbachs Kunstnerleksikon, bind 7. s. 108. Kbh. 1998 (forkortet Bjerrum 1998). Jørgensen, Lisbet Balslev: Enfamiliehuset. 1979 (Danmarks arkitektur), s. 112-[118]. Kbh. 1979 (Forkortet Jørgensen 1979). København før og nu – og aldrig. Red.: Bo Bramsen. 1-11. 1987-1993. (Forkortet Kø- benhavn før og nu – og aldrig). Aabel, Leif: [Registrant over J.L. Ridters akvareller]. Ca. 1996. Upubliceret forteg- nelse i privateje. (Forkortet Aabel ca.1996). Aabel, Leif og Bjørn Westerbeek Dahl: En mislykket skæbne. I: Siden Saxo. 16. årg., nr. 1. 1999, s. 15-19. (Forkortet Aabel og Dahl 1999). Aabel, Leif og Bjørn Westerbeek Dahl: Re- gistrant over J.L. Ridters tegninger i Aften- posten 1906-1917. Upubliceret registrant i privateje. (Forkortet Aabel og Dahl ca. 1998).

Noter

1 Bedre Byggeskik er bl.a. omtalt i Jørgen- sen 1979, s. 112-[118]. 2 Til Ridters biografi henvises generelt til Bjerrum 1998 og Aabel og Dahl 1999. 3 Aabel ca. 1996. 4 Se f.eks. København før og nu –og aldrig, passim. 5 Aabel og Dahl ca. 1998. 6 Således efter opslag i ”Mediastream”.

119 Rasmus Hansen Reravius

af Tove Nielsen

var Rasmus Hansen Reravius, som levede Lollikken Rasmus Hansen Reravius var det meste af sit liv på Lolland, bortset fra blandt de flittigste skribenter og -over nogle år som præst ved Helligåndskirken sættere i reformationstidens Danmark. i København. Man kender ikke Reravius’ Hans værker beregnet til almuens ud- fødselsår, men det må ligge et sted mellem dannelse blev solgt i mange oplag, og 1535 og 1541. Han er efter al sandsynlig- han nød stor anseelse blandt adelige hed født i Vejleby sogn på Sydlolland, som og gejstlige, som gang på gang bestilte dengang hed Torpe sogn. Landsbyen Torpe værker hos ham til udgivelse på dansk. er siden forsvundet, men kirken ligger der Men da han skulle prøve at udøve den endnu og er nu opkaldt efter den nærmeste praktiske gerning som sognepræst for landsby, Vejleby. Han omtaler ikke selv sit menighederne i Rødby og Ringsebøl- fødested eller sin opvækst, men man kan le, kunne han ikke komme overens med slutte sig til navnet på hans fødesogn ud sognebørnene, som foretrak en anden fra det tilnavn, han af og til bruger, især i præst og derfor gjorde livet surt for ham sine tidlige værker: Toropius (fra Torpe). I i hans sidste år. de fleste tilfælde bruger han dog tilnavnet Reravius, som han selv har dannet. I sine I tiden efter den lutherske reformation i værker skriver han heller ikke om sin ud- Danmark i 1536 var der brug for en om- dannelse, men vi kan slutte af hans senere fattende indsats for at forklare den nye, livsforløb, at han må have studeret teolo- evangeliske lære for befolkningen, og med gi i København, idet han omtaler teologen fremkomsten af bogtrykkerkunsten var det Niels Hemmingsen som sin lærer på uni- nu pludselig muligt at trykke bøger i store versitetet og ”landsmand”, da de begge var oplag og dermed nå et stort publikum. Men fra Lolland. de fleste værker om den nye tro var skrevet på tysk eller latin og var derfor ikke tilgæn- I 1565 får han sit første embede som ka- gelige for menigmand. Der var derfor brug pellan (hjælpepræst) i Østofte sogn. En for folk med gode sprogkundskaber samt stilling som kapellan er som regel først trin forstand på teologi og på den lutherske lære på embedsvejen for en nyuddannet teolog, til at formidle teksterne til et dansk publi- så han har nok færdiggjort sin uddannelse i kum. første halvdel af 1560’erne. Allerede i 1567 En af de flittigste skribenter og oversættere når han næste trin på embedsstigen, da han

120 bliver sognepræst i Vigsnæs på det nord- forordet på Skt. Olavs dag, 29. juli, 1569 i østlige Lolland. Det er et lille embede med Vigsnæs, og her kan vi som så mange andre en beskeden indtægt og dermed typisk for steder se byens gamle stavemåde med -x- i den slags embeder, som en ung præst uden stedet for -gs-. særlig gode forbindelser kunne få. De relativt få arbejdsopgaver i sognet gav ham dog tid til at beskæftige sig med det, der skulle blive hans væsentligste aktivitet, nemlig at oversætte og bearbejde bøger, som kunne udbrede den lutherske lære til almuen, dvs. almindelige mennesker uden forudsætnin- ger for at læse bøger på tysk og latin.

Sognepræst i Vigsnæs Iflg. Kirkeordinansen af 1539 skulle præ- sterne ”prædike hæderlig, forvalte sakra- menterne på passende vis og forklare den kristne børnelærdom for de unge, uerfarne og ulærde kristne”. Denne pligt tog Ras- Fra forordet til bogen Oeconomia. I øverste mus Reravius særdeles alvorligt, og gen- linje omtales byen Vixnes (Vigsnæs), hvor nem hele sit liv var han en flittig skribent Reravius var sognepræst 1567-1569. Foto: og oversætter. John M. Jensen. Allerede i 1568, mens han er sognepræst i Vigsnæs, bliver hans oversættelse af teolo- Arbejdet med at oversætte tyske og latin- gen Johannes Matthesius’ tyske værk Oe- ske værker til dansk kan ved første øjekast conomia udgivet i København. I dette værk synes som en overkommelig opgave. Men kan man læse om, hvordan en husfader bør man skal for det første lægge mærke til, opføre sig og i det hele taget ”hvordan man at Reravius oversætter til danske rim, og i det ganske liv bør skikke sig.”1 derfor ikke blot kan tage den tyske tekst Det fremgår tydeligt af forordet, at bogen sætning for sætning og oversætte den til er skrevet i Vigsnæs, idet det slutter med tilsvarende danske sætninger. Han skal jo disse ord: også have rytme og rim til at passe. Dernæst skal man huske, at det danske sprog på det- ”Skrevet i Vixnes i Lolland te tidspunkt ikke var fastlagt i regler, som Den tid der man mon skrive nemt kunne slås op i ordbøger eller sågar på Efter at vor Frelsermand nettet. Dansk var et forholdsvis nyt skrifts- Blev født af et jomfru-live prog, idet man tidligere som regel havde Tusinde og femhundrede år skrevet på latin eller tysk, så de tekster, man Og ni og tresindstyve offentliggjorde, kunne læses af et større, in- Sancti Olai dag det var ternationalt publikum. Men efter Reforma- Jeg vil det ikke lyve”2. tionen i 1536 blev det altså vigtigt at skrive på dansk, så læren om den nye måde at Han er åbenbart så glad for at skrive på være kristen på kunne komme ud til dem, vers, at selv oplysninger om sted og dato der havde brug for det, hvilket vil sige alle skal være på rim. Han har altså skrevet mænd, kvinder og børn i det danske rige.

121 Bogen handler om den rette protestantiske ”Trumpeslag” betyder trompetspil og hen- levevis og indeholder regler og gode råd viser til musikken i et festligt lag, hvor om en lang række områder af livet. F.eks. festlighederne kan gå over gevind og ende er der råd om kvindens pligter i hjemmet og i ”horejagt”, hvilket altså nemt kan ødelæg- over for manden, hvordan børn skal være ge en mand. over for forældrene og om karle og pigers Der er også meget praktiske råd om sund- rette opførsel i huset og ved arbejdet. hed: Manden får grundig vejledning i, hvordan han skal finde sig en god hustru, og hvor- Slå ikke for meget i din tarm, dan en sådan egentlig bør opføre sig. Han Og hold dig for dit bryst vel varm. skal finde sig en kvinde, En god nabo er meget bedre End broder i anden by mon være.” ”Som ikke stedse for spejlet står Og altid frem for rokken går. Reravius gifter sig i 1567 med Kirstine Der ej smør’ manden med søde ord Frost, som er datter af en sognepræst ved Og elsker en anden, lille eller stor. Gråbrødre Kirke i Odense. Det kan måske Ikke har vinduet om sin hals undre, at han finder sig en hustru i Odense, Og kives og strides, er stiv og hvas. da den by synes at ligge langt væk fra de Der ej altid i døren står steder, han ellers færdes. Forklaringen kun- Og tager ”Guds fred”3 af hver der går. ne være, at han har været i Odense i forbin- Der ej er doven, urenlig og lad delse med, at han skulle ordineres til præst. Kan brygge, bage og vel rede mad. På denne tid hørte Lolland-Falster til Fyns Den mand lider vel4 både ude og inde stift, og det var derfor biskoppen i Odense, Som Gud vil give sådan en kvinde. som skulle ordinere nye præster til stillin- En ond kvinde er en bitter urt ger på Lolland, Falster og de omkringlig- Fast værre end sennep eller noget surt.”5 gende øer. Reravius kan i den forbindelse have truffet sognepræsten ved Gråbrødre Her maler forfatteren et skræmmebillede af Kirke i Odense og gennem ham hans datter, den dårlige hustru, som hellere står foran som siden blev hans hustru gennem 25 år spejlet end sidder ved rokken og spinder indtil hans død i 1582. uld, og som bruger sin tid på kigge ud af Der findes ingen bevarede kirkebøger eller vinduet eller stå i gadedøren for at hilse på andet materiale fra denne tid, som kan for- enhver, som kommer forbi og måske har tælle os om ægteparrets familieliv. Vi ved en sladderhistorie, som skal diskuteres ind- ikke, om de fik børn, men vi kan konstate- gående. Så kan man godt forstå, at det kan re, at man ikke finder navnet Reravius hos knibe med at få tid til at brygge, bage og nogen personer i senere tider. Det er lidt at lave mad! et mysterium, hvad navnet egentlig betyder. Der er også advarsler til unge mænd i bo- På denne tid var det almindeligt, at lærde gen: personer med kendskab til latin opkaldte sig efter deres fødeby eller forfædrenes profes- ”Fiskefang og fuglefang sion. Således opstod navne som Pontoppi- Øltrang og nattegang dan (Broby), Scavenius (Skagen), Paludan Trumpeslag og horejagt (Kær) og Fabricius (smed). Men der er Har mangen smuk karl ødelagt”. ikke rigtig nogen af disse muligheder, som passer på det tilnavn, Rasmus Hansen har

122 skabt til sig selv, idet der ikke fandtes noget bort fra troen. Men hver gang mennesket er sted på Lolland med et navn, som på nogen ved at blive overtalt til at falde for fristelsen måde ligner Reravius, og der er heller intet og gå i Satans garn, træder Jesus til med en latinsk ord, som kunne passe. Måske har dyd, som opvejer hver enkelt fristelse. han benyttet et græsk ord, der betyder ”fly- I fortalen til denne bog kan man finde en de” eller ”glide”, hvilket kunne passe med form for programerklæring for hele Reravi- hans virksomhed som skribent, idet det an- us’ litterære virke, idet han forklarer, at han tyder, at han skriver let og flydende. Skik- har oversat værket til dansk ”på det, at flere ken med disse latiniserede navne døde ud i kristne kunne læse og forstå den bog, som 1700-tallet, og man kunne efterhånden gøre enten ikke forstå tysk, eller også har større nar ad de få opblæste studenter, som holdt lyst til at læse deres eget danske mål.”7 fast i skikken, således som vi møder det i Holbergs Erasmus Montanus, der egentlig Embede i København hedder Rasmus Bjerg. Vigsnæs sogn får kun glæde af Reravius i nogle få år. I slutningen af 1569 flytter han til København, hvor han har fået en stilling som præst ved Helligåndskapellet. Her skulle han betjene de syge og fattige, som opholdt sig her, og selv om selve stillingen ikke var særlig godt lønnet, havde han sikkert en pæn ekstra indtægt i form af de afgifter, der skulle betales ved kirkelige handlinger, nok først og fremmest begravelser. Måske er begrundelsen for flytningen til dette lidet ansete embede, at Tavle fundet i et hulrum i våbenhuset i Ring- han derved kommer nærmere forlæggerne sebølle Kirke. Den fulde tekst lyder: ”Anno og bogtrykkerne, som alle befinder sig i ho- 1579 Erasmo Johannis Reravio pastore et vedstaden. tutore templi” (År 1579 Rasmus Hansen Embedet som præst ved Helligåndskapel- Reravius, præst og kirkeværge). Foto: John let er tilsyneladende ikke så krævende, idet M. Jensen. Reravius får tid til at koncentrere sig endnu mere om sin skribentvirksomhed, og i den periode, hvor han bor i København, får han I de to-tre år Reravius befandt sig i Vigs- udgivet tre bøger om året. næs, var han en meget produktiv skribent; De fleste af hans bøger udgives af Lorenz måske fordi forpligtelserne som sogne- Benedicht, en af de bedst kendte bogtryk- præst i det lille sogn ikke optog al hans tid, kere og forlæggere på denne tid. Reravius og han endnu ikke havde en stor familie, kalder ham i en fortale til en bog ”min kære som kunne holde ham beskæftiget. Foruden svoger”8, men de nærmere familiære fordet nævnte værk Oeconomia oversatte han hold mellem de to kendes ikke. et værk af den tyske teolog Casper Huber Mange af de bøger, Reravius skrev, var med titlen ”Den kristelige Ridder.”6 Her er bestillingsarbejder. Det kunne enten være ikke tale om ridder i harnisk, men om et en forlægger, som gav ham til opgave at menneske, som fristes af Satan og 16 laster, oversætte en tysk eller latinsk bog, eller der træder frem én for én for at lokke ham det kunne være en højtstående person, som

123 henvendte sig direkte til ham med anmod- Bogen udgives i 1574, dvs. 15 år efter kon- ning om at oversætte, bearbejde eller sam- gens kroning, men Reravius har en god for- le forskellige tekster i en bog. Han nævner klaring på, hvorfor der er gået så lang tid, ofte i sine fortaler, at han er blevet opsøgt før han udgiver denne øjenvidneberetning: af en adelig eller i hvert fald formuende han havde ventet, at der ville være andre, person, som har anmodet ham om at udgive som ville udgive en beskrivelse på dansk netop den bog. af kroningen, men da der kun er kommet bøger på tysk og latin om denne vigtige begivenhed, føler han sig forpligtet til at udgive sin danske beskrivelse, som han havde skrevet kort efter selv at have overværet kroningen i 1559. Han begrunder det på denne måde:

”Vi ville vort danske mål bruge også At rigets indbyggere kunne forstå Hvad denne her kroning har at sætte Thi bruge vi dansk tungemål med rette. Latin eller andet vi ej bruge må Som menigmand ikke kan forstå”.9

I alle de beskrivelser, der er udgivet af kroningen, lægges der vægt på de kirkelig ceremonier, og i Reravius’ bog er der et ud- førligt referat af biskoppens taler og bøn- ner, som til dels blev holdt på tysk og latin, men af Reravius er gengivet på danske rim. Et af formålene med udgivelsen var, at folket i tråd med reformationens tanker skal Mange af Reravius’ udgivelser indeholdt lære om ”øvrighedens kald og embede”, og smukt udførte og farverige træsnit. Her hele bogen er skrevet på vers for at de kun- ses mødet mellem Maria og Elisabeth fra ne ”hænge bedre ved hukommelsen”. værket Passional fra 1573. Foto: John M. Selv om der er lagt vægt på de kirkelige Jensen. handlinger, skildrer Reravius også med stor indlevelse alle de festligheder, der foregik i København i forbindelse med kroningen. Frederik den 2.’s kroning Der kom kongelige og adelige gæster fra Et af de værker, han udgiver i tiden i Kø- nær og fjern, og de skulle beværtes på den benhavn, skaffer ham kongens gunst, men overdådigste vis. om det ligefrem er udgivet på foranledning Her opregner han de retter – både spiselige af kongen, vides ikke. Det drejer sig om retter og rene skueretter - som blev båret en rimet beskrivelse af kongens kroning frem ved en af banketterne (her er Reravi- i 1559 samt hans bryllup med Sophie af us’ egen ortografi bibeholdt): Mecklenburg og hendes efterfølgende kroning i 1572.

124 ”It stateligt Maaltid anrettis da dere ne i den moderne betydning af ordet, dvs. en ny sol, som var fremkommet på himme- Mand monne saa statelig Rætter indbære len. Men allerede i december 1572 havde Met dyrebar urter vaare de beredt den tysk amatørastronom Georg Busch udgivet en bog om fænomenet, som han tol- Oc anden velsmagende kræselighed. kede som en komet. Bogen var kun kvart så lang som Tycho Brahes og skrevet på et En part aff dennem forgylte oc vaare. tysk i en mere folkelig tone end dennes, og De skinde alt som de stierner saa klare. måske af disse årsager vandt den hurtigt stor udbredelse blandt alle, som kunne læse Mand bar os statelig Skau essen ind tysk. Forlæggerne i København ville gerne smede, mens jernet var varmt, og interessen Der paa vaar lagt stor flid oc vind for det nye himmellegeme var stor, så der Aff vox vaare de berede saa skøne. skulle hurtigst muligt en dansk oversættel- se af Buschs værk på gaden. Opgaven blev En Part som Træ og Urterne grønne. overladt til den efterhånden erfarne skribent og oversætter Rasmus Reravius. En Part som Fule og leffuendis Diur. Det kan måske undre, at en uddannet teo- Aff dem laa somme under Træ på lour. log og virksom præst blev valgt til denne opgave. Men på denne tid havde man end- Og somme med konst vaare gjort ret saa nu ikke foretaget den skarpe opdeling af videnskaberne i humaniora og naturviden- At de omkring kunne løbe oc gaa.”10 skab, som siden har udviklet sig, og alle fænomener i naturen blev set som et udslag Det må have været et forunderligt syn med af Guds vilje. Når der skete voldsomme be- skueretter i form af voksdyr, som åbenbart givenheder som f.eks. fremkomsten at dette var fremstillet så kunstfærdigt, at de kunne nye himmellegeme, var ingen i tvivl om, at bevæge sig omkring. det skulle ses om et tegn fra Gud. Reravius Denne bog skaffede som nævnt Reravius formulerer det på denne måde i fortalen til kongens opmærksomhed, og han fik ud oversættelsen: over en engangsgave på 100 mark hævet sin løn som præst ved Helligåndskapellet ”Gud har optændtet et nyt usædvanligt lys med 25 daler årligt. og dejlig klar stjerne.”11

Den nye stjerne Han nævner to grunde til, at han har påtaget Emnevalget for Reravius’ bøger var meget sig arbejdet med denne udgivelse: dels at bredt funderet. I november 1572 blev et nyt han er blevet bedt om det af andre, og dels himmellegeme observeret mange steder at himmellegemets tilsynekomst forma- rundt om på kloden, og i Danmark blev det ner menneskene til anger, bedring, bod og set og fulgt af bl.a. Tycho Brahe i den pe- påkaldelse af Gud. Man kan se det som et riode på knap halvanden år, det kunne ses forvarsel om Dommedag, og i Buschs ud- på himmelen, indtil det forsvandt igen uden lægning af fænomenet er stjernen ligefrem spor. i fysisk forstand skabt af menneskenes syn- I 1573 udgav Tycho Brahe skriftet De Nova der. Stella (Om den nye Stjerne), hvor han fast- slog, at der virkelig var tale om en ny stjer- 125 – måske fordi Lorenz Benedichts trykkeri ikke kunne følge med efterspørgslen.

Salmebog som billigbog Et centralt element i den nye, reformatoriske gudstjeneste var salmesangen. Dels fordi den gav menigheden mulighed for at virke aktivt med i gudstjenesten, og dels fordi den man her havde en oplagt mulighed for at formidle den kristelige børnelærdom på vers. Den første samlede salmebog, der udkom i Danmark, var Hans Thomissøns Salme- bog fra 1569, som indeholdt 269 salmer og melodier. Den blev autoriseret af kongen, og det blev bestemt ved kongeligt dekret, at alle kirker og skoler skulle anskaffe sig et eksemplar, og at ingen anden salmebog Titelbladet til bogen om den nye stjerne vi- måtte udgives i det danske rige. Men bo- ser stjernens vandring hen over himmelen i gen var meget dyr (den kostede lige så me- forhold til de andre, kendte himmellegemer. get som en ko!)13 og blev kun udgivet i et Foto: John M. Jensen stort, uhandy format. Derfor blev den næp- pe solgt til ret mange hjem og var meget Det var ikke kun teologerne, der repræsen- upraktisk at have med på farten, hvis man terede denne holdning om, at stjernen måtte skulle ud at rejse. ses som en advarsel fra Gud. I fortalen til sit Mindre salmebøger med danske tekster værk om den nye stjerne taler Tycho Brahe blev trykt i Tyskland, men de måtte smug- om, at der er tale om en vidunderlig åbenba- les til Danmark med risiko for at blive ramt ring uden for naturens orden stammende fra af en hård straf, hvis smugleriet blev op- Gud, hele Universets skaber. Gud er ikke daget. Det var tilsyneladende ikke så me- underlagt nogen naturlove, men kan handle get indholdet i disse billigere salmebøger, frit og standse vandet i floderne og få stjer- myndighederne var bange for, men det var nerne til at gå baglæns, hvis han vil. Bra- simpelt hen for at beskytte Hans Thomis- he vil derfor ikke forsøge at forklare noget søns copyright, at man ikke ville tillade om stjernens tilblivelse, men vil begrænse salg af andre salmebøger. sig til at undersøge matematikken omkring Til sidst lykkedes det dog Biskop Poul stjernen nærmere og beregne afstanden fra Madsen at overtale kongen til at tillade ud- Jorden samt dens størrelse, lys og farve. arbejdelse og trykning af en mindre, billig Endelig vil han opstille nogle formodninger salmebog, og Rasmus Reravius blev valgt om stjernens indflydelse på livet og verdens til opgaven med at udvælge, redigere og i gang ud fra astrologiske overvejelser.12 mange tilfælde oversætte salmerne. Reravius’ danske udgave af Buschs bog Allerede i 1575 udkom Reravius’ En liden blev så populær, at den tilsyneladende hur- Psalmebog, der ud over salmerne – hvoraf tigt blev udsolgt og måtte trykkes i nye op- 15 er skrevet eller bearbejdet af Reravius lag, denne gang hos en anden bogtrykker selv – indeholdt evangelietekster, Kristi li-

126 delseshistorie, katekismus og udvalgte bøn- ner Tyche for provsteretten, tilsyneladende ner. Netop denne sammenstilling af tekster i form af en klage over, at han nægtede at blev siden normgivende for de efterfølgen- udføre kapellangerningen. de, autoriserede salmebøger helt frem til i dag. Han fortæller i sit forord, hvem bogen er bestemt for: ”ungdommen og den menige mand, for fattige skolebørn og andre som ikke kunne formå at købe den skønne store salmebog.”14

Striden i Rødby Den 30. juni 1577 informeres menighederne i Rødby og Ringsebølle om, at der efter Frederik 2.s befaling skal udnævnes en ny sognepræst. Herved tilsidesætter kongen Rødby Kirke, hvis udseende ikke har ændret kirkeordinansen, som ellers foreskriver, sig meget siden Reravius’ tid. Foto: John at sognet selv skal vælge sin sognepræst. M. Jensen. Kongen begrunder udnævnelsen med, at Rødby ”burde være forsørget med en lærd og anset person, eftersom sognet ligger på Til sidst bestemte kongen, at der skul- et almindeligt færgested, hvor mange dra- le ansættes en anden kapellan i Rødby og ge frem og tilbage” . Allerede søndagen Ringsebølle, og at Jacob Tyche skulle have efter får menighederne besked på, at den embedet som sognepræst i Døllefjelde, el- nye sognepræst skal være Rasmus Hansen ler – hvis beboerne dér ikke ønskede ham Reravius. ansat – det næste embede, der blev ledigt på Udnævnelsen bliver dog kilde til mange Lolland-Falster. problemer for Reravius, først og fremmest Vi ved kun lidt om Jacob Tyches embeds- fordi embedet som sognepræst i Rødby al- førelse som sognepræst, men nogle op- lerede var besat, da kongen udnævnte ham. tegnelser af den stedlige provst giver os et Ved den forrige sognepræsts død i 1571 lille indblik i hans gøren og laden. Således havde menigheden valgt den hidtidige ka- berettes det, at han og hans kapellan en- pellan Jakob Ipsen Tyche til sognepræst, gang drak sig fulde hos Anders Smed og på men provsten og biskoppen var utilfredse hjemvejen efter en heftig diskussion gik til med ham og ansættelsen blev tilbagekaldt. håndgribeligheder og til sidst væltede sig Jakob Tyche kunne dog fortsat være ansat i rundt i et slagsmål på gaden med adskillige Rødby sogn efter Reravius’ tiltrædelse, men tilskuere. nu som kapellan, det embede han tidligere Han var åbenbart ikke ivrig efter at udføre havde bestredet. Men den degradering vil- sine embedspligter, men gik ind for rationa- le Tyche absolut ikke finde sig i. Tre gange lisering af arbejdsgangene, hvor det lod sig fik han tilbudt stillingen, og tre gange næg- gøre. På denne tid brugte man endnu den tede han på det bestemteste at tjene som skik, at kvinder efter fødslen af et barn skul- Reravius’ kapellan. Det ser dog ud til, at le holde sig hjemme i 40 dage for derefter ansættelsen alligevel blev gennemtvunget, at blive ”indført” i kirken. Tyche forlangte idet Reravius den 15. august 1577 indstæv- iflg. provsten, at denne indføring skulle ske

127 samtidig med barnets dåb, så præsten ikke har han betalt en bøde for til øvrigheden, skulle ulejliges to gange i forbindelse med men han har endnu ikke angret og bekendt en barnefødsel. sin synd i kirken. Grove synder som kønslig omgang uden for ægteskabet skulle på den- Modstand blandt sognebørnene ne tid bekendes, ved at synderen stillede Kapellanen var ikke den eneste, der voldte sig frem for hele menigheden ved en guds- Reravius bryderier. En sognepræst var på tjeneste og bekendte sin synd, det såkaldte denne tid og helt frem til begyndelsen af ”åbenbar skrifte”. Først herefter kunne han det 20. århundrede aflønnet af menigheden gå til alters og hans synd blive ham forladt. i form af tiende, dvs. en afgift i naturalier, Jens Rød har iflg. klagen til provsten også som i princippet svarede til en tiendedel af generet Reravius personligt ved at true ham en husstands indtægt. Man kan slutte ud fra med overfald på kirkegården, og endelig mange tilgængelige kilder, at størrelsen og har han blandet sig i præstens embedsfø- arten af denne afgift var en kilde til evige relse ved at opfordre forældrene til at lære stridigheder mellem sognepræster og me- børnene at drive plov frem for – som præ- nigheder. sten havde opfordret forældrene til – at sør- I begyndelsen af 1578 kunne Reravius ikke ge for, at de kom i skole og lærte deres kri- enes med menigheden om afgiften med det stelige børnelærdom. Jens Rød gav udtryk pudsige navn ”hellemissemad”. Betegnel- for, at forældrene skulle sørge for at bruge sen dækker over præstens andel af det, der ”smækkesvøben” over for børnene snarere blev slagtet i november, den typiske slagte- end holde dem til bogen. måned for de større dyr. Udtrykket stammer Jens Rød var ikke alene om at gøre livet fra en ældre betegnelse for Allehelgensdag, surt for præsten. To mænd, Rasmus Kræm- 1. november: ”helmisse” eller ”hellemis- mer og Rasmus Olsen, har fysisk overfal- se”. Desuden var der uenighed om præstens det ham, og han har store problemer med at andel af bælgsæd, først og fremmest ærter, inddrive den tiende, som sognets beboere men selv med provstens mellemkomst ser skylder ham. En del af tienden betales i øl, det ikke ud til, at sagens parter nåede til og når den skal afleveres i præstegården, enighed. sker det, at bønderne bliver siddende og Modstanden mod sognepræsten kom fra selv drikker deres øl i stedet for at lade præ- mange sider i sognet, og i september 1578 sten få den som en del af sin løn. Desuden opremsede Reravius i en skrivelse til prov- har han store problemer med at få folk til at sten ikke mindre end 22 klagepunkter over arbejde på de fastsatte høstdage. både enkeltpersoner i Rødby og menigheden generelt. Hele brevet er ikke bevaret, Tiden i Rødby og Ringsebølle men nogle punkter har overlevet gennem Med de mange stridigheder in mente, som afskrifter. plagede Reravius’ første år i Rødby, kan Flere af klagepunkterne koncentrerer sig det ikke undre, at der er en pause på 2-3 om en mand ved navn Jens Rød. Reravius år i hans ellers kontinuerlige udgivelses- anfører, at han i 18 år ikke har været til al- frekvens. I året for sin ansættelse, 1577, ters, har foragtet bededagene ”med spotte- udgiver han to bøger, som ifølge fortalerne lige ord” og har levet et ganske usædeligt begge er skrevet i tiden i København, men levned, idet han fire år tidligere lokkede en herefter går der tre år, før han igen udgiver kvinde fra Åhus i Skåne til sig ”og holder et værk. endnu sit horeri frem med hende”.16 Dette Det første værk, som er skrevet i Rødby, er

128 en oversættelse af Luthers værk om Salme 90 fra Det Gamle Testamente. Reravius fortsætter med andre ord trofast sin mission om at udbrede de reformatoriske skrifter til den danske almue. Et af de sidste værker, han får udgivet, er en bog med titlen ”Nogle sentenser og trø- stesprog af Skriften”17, som er dedikeret til søhelten Peder Skram. Han var meget be- drøvet over sin hustru Elisabeth Krabbes død, og bogen er blevet til på opfordring af høvedsmanden på Nykøbing Slot, Henning Gøye, ejer af Kærstrup Gods, som var Pe- der Skrams svigersøn. Bogen er tænkt som en trøst til enkemanden og repræsenterer en genre, som optræder gentagne gange i Reravius’ forfatterskab, nemlig en samling af tekster fra mange forskellige kilder, bl.a. evangelierne, epistlerne, Det Gamle Testa- Tove Niclasen, født 1963, er cand. mag. mente, salmer samt skrifter af Luther og i latin, oldtidskundskab og tysk og an- andre reformatorer. sat som lektor på Vordingborg Gym- Hr. Rasmus nåede ikke at få lang tid som nasium. Underviser desuden på Teo- sognepræst i Rødby og Ringsebølle. Prov- logihøjskolen Lolland. Interessen for sten noterer i sine papirer: lokalhistorie har bl.a. udmøntet sig i medvirken ved udgivelsen af Klosterru- ”Anno 1582 den 3. april mellem 9 og 10 ten Lolland-Falster, artikler om emner om aftenen blev af Herren hjemkaldt en relateret til Reformationen og senest dannemand, Hr. Rasmus Rerav, sognepræst bogen Vigsnæs – jubilæum for Kirke og i Rødby og Ringsebølle menigheder, forme- Præstegård. delst en uforvarende og brat død, som han E-mail: [email protected] skulle gå i seng om aftenen. Blev begravet palmesøndag.”18

Hans enke, Kirsten, skulle fortsat forsørges af sognet, så det blev stillet som en betingelse ved ansættelsen af den næste sogne- præst, Hans Hansen, at han giftede sig med enken. Menigheden i Rødby fortsatte tilsyneladende den ret stridbare linje og klagede over deres næste kapellan, Laurits Hansen. Derved lykkedes det dem at få ham afsat allerede efter to år.

129 Litteratur Rørdam, H. F. : Rasmus Hansen Reravius: Appel, Charlotte og Fink-Jensen, Morten: Sognepræst i Rødby 1577. Kirkehistoriske Når det regner på præsten: en kulturhistorie samlinger. 1891, s. 1-54. om sognepræster og sognefolk 1550-1750. Skovgaard-Petersen, Karen: Beskrivelser s.l. : Hovedland, 2009. af Frederik d. 2.’s kroning på dansk, tysk Brahe, Tycho. danmarkshistorien.dk. [On- og latin. Renæssancestudier Bind 5. 1991, line] [Citeret: 22. 07 2019.] http://dan- s. 11-20. markshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/ materiale/tycho-brahes-indledning-til-de- Noter nova-stella-1573/. 1 (Reravius, et al., 1574) Fink-Jensen, Morten: Tycho Brahes super- 2 (Reravius, et al., 1574) Stavemåden er her, nova i 1572 set med samtidens øjne: religi- som i de fleste andre citater i artiklen, mo- øse og astronomiske tolkninger hos Georg derniseret. Busch og Rasmus Hansen Reravius. Fund 3 ”Guds fred”: en almindelig hilsen på denne tid. og Forskning i Det kongelige Biblioteks 4 ”lider vel”: har det godt samlinger Bd. 49. 2010, s. 57-82. 5 (Reravius, et al., 1574) Huberinus, Caspar og Reravius, Rasmus 6 (Huberinus, et al., 1569) Hansen: Den Christelige Ridder en under- 7 (Huberinus, et al., 1569) lig Kamp oc Strid, i huilcken en Evangelisk 8 (Appel, et al., 2009) Christen anectis aff de grumme Hellfuides 9 (Reravius, 1574) Bæster... København : Laurentz Benedicht, 10 (Reravius, 1574) 1569. 11 Citeret efter (Fink-Jensen, 2010) Lyster, Jens: Reravs salmebog 1575. Hym- 12 (Brahe) nologiske Meddelelser Årg. 5, nr. 2/3. 13 (Lyster, 1992) 1976, s. 78-89. 14 Citeret efter (Lyster, 1976) Lyster, Jens: Reravs salmebog 1575. En 15 (Rørdam, 1891) 16 (Rørdam, 1891) alternativ halvofficiel billig salmebog for 17 (Reravius, 1581) 400 år siden. Hymnologiske Meddelelser. 18 (Rørdam, 1891) Oktober 1992, s. 152-159. Reravius, Rasmus Hansen og Mathesius, Johannes: Oeoconomia, eller Undervis- ning, huorledes en Husfader skal skicke sig,... København : Laurentz Benedicht, 1574. Reravius, Rasmus Hansen: Stormectigste, Høybaarne og Førstis og Herris Friederichs den Andens, Danmarckis... Kongis.... begge deris Kronings og Brøllups Historie. Kø- benhavn : Laurentz Benedicht, 1574. Reravius, Rasmus: Nogle udvalde Sentent- zer oc Trøstesprog aff Scrifften... Køben- havn : Andreas Gutterwitz, 1581. Rhode, P.: Samlinger til de danske øers Lollands og Falsters historie. København : J.J.F. Friis, 1859.

130 Præstegården i Gloslunde. 1. del: en præstehistorie

Af Henrik Gade Jensen

Illustrationer til Gloslunde, præstehistorie

Illustration 0gård. Men jeg ved det, og skriver om det.

Fra 1725 og frem findes der fortegnel- ser over alle præsterne i Gloslunde præ- stegård. Præsterækken er repræsentativ for en dansk landpræstegård, og i artiklen berettes således om præsternes virke under skiftende kulturelle forhold.

Præstehistorien ”Du stille, venlige Præstegaard, Dig bringer jeg min Hilsen! Som den blysomme Martsviol skjuler sig mellem det yppig Gloslunde præstegård fra haven i somme- voxende Græs, saaledes skjuler Du Dig bag ren 2019. De samme træer har skærmet og de mægtige Lindes skyggende Bladehang, Illustration 1skygget for 200 års præster med deres fami- og Vandreren seer kun et Glimt af dine hvi- lier. Foto: Agnete Vistar. de Vægge titte frem bag det grønne Løv. Flygtig iler han Dig forbi, han veed ikke, hvilke Skatte Du bærer i dit Skjød. Men jeg I hvert fald siden reformationen har veed det, og jeg kjender Dig!” Gloslunde og Græshave sogn haft samme Sådan begynder Henrik Scharling den po- præst med bopæl i Gloslunde præstegård. pulære roman Ved Nytaarstid i Nøddebo Fra tiden før reformationen kendes kun Præstegaard fra 1862, og det kunne være enkelte præster, Broder Jakob i 1387 og skrevet om Gloslunde præstegård. Den Hr. Hennecke og Jens Heie fra 1400-tal- mægtige lind i gården, plantet i 1875 efter let. Præsterækken siden hen følger tidens stormfloden, breder sig nu over hele- går strømninger og teologiske retninger, og den, og under lindeløvet ser man de hvid- Gloslunde præstegård er repræsentativ for kalkede mure. en dansk landpræstegård siden 1700-tallet. Og de fleste vejfarende ved ikke, hvilke Men også med den undtagelse, at kirkeli- skatte der gemmer sig i en sådan præste- ge bevægelser og vækkelser aldrig fik stor

131

betydning på Lolland. I sidste halvdel af dalena Christine Sidelmann, som var datter 1700-tallet karakteriserede præsten i Ut- af præsten i Arninge. terslev, Peter Rhode, tilstanden således: Det blev et mere frugtbart ægteskab, og de ”I Henseende til Religionen findes mange fik sammen fem børn, fire sønner og en dat- Folk her i Almindelighed meget døsige til ter. Den ældste søn blev teolog og funge- at lade sig opvække til nogen Eftertanke rede som kapellan i Gloslunde for faderen, om deres Sjæls Tilstand; neppe skal nogen men døde før ham. Den næste søn døde som Prædikant her faae Aarsaag til at ivre mod student, ligesom den yngste søn. Datteren nogen Religions-Seperatismum”.1 blev gift med præsten i Vestenskov, Lorentz Præsterne i 1500- og 1600-tallet er der ikke Jacob Benzon (1740-1799), og døde kun 22 mange kilder om. Vi skal frem til 1725, år gammel efter det første barns fødsel. Den hvor Anders Simonsen Aarhus (1694-1727) tredje søn blev mest navnkundig: Klaus bliver præst. Han var søn af præsten i Hal- Henrik Seidelin (1761-1811). Hans hang sted, Simon Pedersen Aarhus, som var en stod ikke til teologien eller præstegernin- lærd præst, der talte latin til sin hest. An- gen; han stak til søs, rejste rundt, var huslæ- ders Aarhus døde efter kun to år som præst i rer på De Dansk Vestindiske Øer, begyndte Gloslunde og efterlod sin enkes forsørgelse som bogtrykker i København og hang ud til efterfølgeren. med de frisindede i slutningen af 1700-tal- Hans Seidelin (1701-1790) søgte embedet i let, bl.a. som forlægger for Conrad Malthe Gloslunde i 1727 og blev præst i Gloslun- Bruun og P.A. Heiberg. Han har lokalt hø- de i 63 år. Han var søn af apotekeren i Ny- stet mest varig fortjeneste som grundlægger købing Falster, Frederik Hansen Seidelin af Maribo Stiftsbibliotek, det første offent- (1667-1729), og farfaren, Hans Hansen lige bibliotek med udlån i Danmark i 1795.3 Seidelin (1632-1668), var præst og hofpræ- Hans Seidelin forblev præst i 63 år. Den- dikant ved Holmens kirke. Broderen Claus gang var der ingen aldersgrænse for præ- Seidelin overtog faderens apotekervirk- ster, ligesom der heller ikke var nogen somhed, og hans erindringer er udgivet.2 anden forsørgelsesmulighed, da de ho- Som 25-årig kandidat og kaldet præst måtte vedsageligt levede af landbrugsdriften på Hans Seidelin, som det sociale velfærds- præstegårdsjorden. Han blev 89 år, men system foreskrev dengang, gifte sig med var næppe meget bevendt de sidste år, hvor forgængerens enke, Sophie Dorothea Ah- sønnen var kapellan for ham. Han kunne lefeldt, som beskrives som ”frisk og hård- ikke se og høre, og på vej til Græshave kir- før”. Hun var ca. 20 år ældre end ham, og ke hilste han på piletræerne, som han troede ægteskabet forblev barnløst, men det var var sognebørn. almindelig forsørgelsespraksis dengang, at Seidelin beskrives som en nøjsom og spar- enken blev gift med den nye præst, uan- sommelig herre, der skulle have gravet en set alder. Det må have været et mærkeligt del penge ned ved præstegården, og han går liv, som levedes i præstegården dengang; nu igen om natten for at finde skatten. Han kærligt og hjerteligt kan det næppe have var også stridbar og blev i forbindelse med været, men man affandt sig med vilkårene, en provstebesættelse involveret i en injurie- og Hans var formodentlig tilfreds med i så proces med kollegaen i Dannemare, sogne- ung en alder at få et lollandsk præstekald, præst Christopher Zimmer (1705-1765), da hvad der ikke var forventeligt. Da Sophie denne kaldte Seidelin ”en falsk mand”. Dorothea Ahlefeldt så døde i 1748, giftede Ifølge folketællingen fra 1787 bor der syv Seidelin sig straks med den 17-årige Mag- mennesker i præstegården. Foruden præste-

132 Illustrationer til Gloslunde, præstehistorie

Illustration 0

parret er det sønnen Friedrich Seidelin, der stonecrafts bog A Vindication of the Rights er opført som ”personell Capellan”, altså of Woman [Et forsvar for kvindens rettig- hjælpepræst for faderen. Så er der fire tje- heder] til dansk. På dansk kom den til at nestefolk i alderen fra 20 til 26 år. hedde Qvindekjønnets Rettigheder og blev Seidelin blev efterfulgt af Andreas Lyh- udgivet i 1801. Karakteristisk nok oversat- mann (1736-1799). Han fik kun 9 år i em- te Borch den fra tysk og ikke fra engelsk. bedet som sognepræst i Gloslunde og døde Den danske kultur var omkring år 1800 i 1799, efterladende sig en enke og syv overvældende orienteret mod det tyske børn. Enken dør først i 1844, men den ef- sprogområde, Grundtvig og Søren Kierke- terfølgende præst gifter sig ikke med hen- Illustration 1gaard læste begge Shakespeare på tysk, og de. Enken flyttede efterfølgende til Jylland, men vendte sidenhen tilbage til Lolland, hvor hun døde i Nakskov i 1844. Med dr. phil. Jørgen Borch (1767-1824) flyttede en lærd mand ind i Gloslunde præstegård. Han var søn af provst Andre- as Borch fra Nakskov, og hans morfar var biskop i Århus. Han blev student fra Nak- skov i 1782 og studerede først filologi og senere teologi ved Københavns Universitet. Han blev kandidat i 1791 med udmærkelse. I 1790-93 var han alumne på Borchs kollegium, idet han nedstammede fra en bror til den berømte professor Ole Borch, som i sit testamente grundlagde Borchs kollegium i St. Kannikestræde. Han søgte derfor konsistorium om optagelse på kollegiet, og det blev bevilget med begrundelse i, at han havde bestået sine eksamener smukt og med gode attester fra professorerne.4 I sin tid på Borchs kollegium skrev han to dispu- tatser på latin.

Efter et embede i Jylland kom han i 1799 til Gloslunde sogn med sin hustru Ingeborg Klog fra Vestmannaøerne ved Island. Jør- gen Borch brugte sin tid flittigt som sogne- præst. Som en oplysningspræst engagerede han sig i kløverdyrkningen og kom med Titelbladet til Jørgen Borchs oversættelse forslag til en bedre udsåning af frøene til af Mary Wollstonecrafts skrift til forsvar kløver.5 Han fortsatte også det filologiske for kvindernes rettigheder. Borch omtales arbejde som præst. Han oversatte Herodot, som ”Dr. Phil. og Sognepræst til Gloslun- men hans oversættelse blev først udgivet de og Græshauge i Lolland”. Det Kon- efter hans død. Mere bemærkelsesværdigt gelige Bibliotek: http://www.kb.dk/e-mat/ er det, at han i 1801 oversatte Mary Woll- dod/130021961877_color.pdf

133 tendensen blev forstærket i 1801 og 1807 Jørgen Borch (i sagen kaldet magisteren) med Englandskrigene, der gav stærke anti- klager over prisen på præstegården og vil engelske stemninger. have den nedsat til trods for tidligere af- Vi ved ikke, hvad der har fået Jørgen Borch talt pris på 500 Sldr (slettedaler), og sagen til at oversætte det første værk, der agite- kommer for den gejstlige skifteret, som rede for kvinders frigørelse og rettigheder. i dette tilfælde varetages af Fyns biskop, Men han tilhørte jo fra København kredsen Tønne Bloch, da Lolland-Falster den gang af frisindede og oplysningsorienterede in- hørte under Fyns Stift. tellektuelle, og i kølvandet på den franske Jørgen Borch anførte i sin klage, at der revolution opstod mange skrifter og pam- mangler nogle fag af præstegården. Ved fletter til fordel for frigørelse og- menne sagens behandling er hovedindholdet, at skerettigheder. Mary Wollstonecrafts værk magister Borch finder præstegården ringere blev nyoversat til dansk og genudgivet på end først antaget. Hertil bemærkes i sagens Informations Forlag i 2012, desværre uden udredning, at magisteren har været tilstede at nævne den oprindelige udgivelse.7 ved 2 skiftesamlinger i stervboet (dødsbo- Jørgen Borch oversatte også et andet af ti- et), men har ved ingen af disse ytret nogen dens modeskrifter fra tysk, Moderligt Raad formening eller påstand om afslag. Derfor til min Datter, hvorledes hun kan blive en finder skifteretten magisterens et halvt år god og lykkelig Ægtefælle, Moder og Kone forsinkede indvending over prisen urime- i sit Huus, skrevet af en i dag ukendt tysk lig. præst og forfatter af opbyggelige skrifter: Videre udtaler retten, at der ikke findes no- Christian Friedrich Sintenis (1750-1820). I gen anordning, der bestemmer, hvor mange dag ville et sådant skrift nok få en anden fag hus en præstegård skal bestå af. Derfor modtagelse end Mary Wollstonecrafts, men afviser retten magisterens klage over de 4½ for Jørgen Borch lå de i forlængelse af hin- fag fjernede udhuse. anden. Rettigheder ja, men også dannelse Den gejstlige skifteret afslutter sagen sa- og opdragelse og omgangsformer. Det hø- lomonisk ved dog at indrømme magister rer sammen med oplysning. Borch, at der ved overtagelsen var ikke så Jørgen Borch fik også foranstaltet opret- få og ikke så ubetydelige brøstfældigheder telse af enkesæde i Gloslunde. Den gamle ud over de i sagens behandling nævnte, tradition med at lade en ny præst gifte sig som magisteren har afhjulpet og fremdeles med forgængerens enke var ude af trit med må afhjælpe. Han får derfor et afslag på 65 oplysningens ideer, og samfundet havde Sldr, og til Lyhmanns stervbo bliver der så- også med landboreformerne nået et højere ledes tilbage 435 Sldr.9 velstandsniveau, så menneskers behov bed- Det kan måske også forklare, at Lyhmanns re kunne tilgodeses. Således blev der ifølge enke har råd til at flytte fra præstegården og kongeligt reskript af 1. juni 1824 oprettet hverken have nådsensår (præsteenkers ret ”et Enkesæde for Præsteenker … opført til at bebo præstegården et år efter mandens paa Gloslunde Præstegaards Grund” og ”8 død) eller behøve at gifte sig med efterføl- Tdr. Land af Præstegaardens Jorder ere ble- geren. vet henlagte til samme.8 Jørgen Borch havde et større tjenestehold Jørgen Borch var i øvrigt ikke tilfreds med end forgængeren, og så boede svigerfaren sin præstegård ved indflytningen i 1799 og Hans Klog også på aftægt i præstegården anlagde retssag mod forgængerens bo på som enkemand. Udover præsteparrets to grund af den ”brøstfældige Præstegaard”. børn og svigerfaren husede præstegården

134 syv tjenestefolk, en enkelt på 38 år anføres Illustration 2hvor han var i 10 år, til han i 1849 flyttede som vanfør.10 til embedet i Nysted. Rhode giver han dog Jørgen Borch døde i 1824, og oprettelsen af et pænt skudsmål som en beskeden og hjer- enkesædet må være sket med hans snarlige tensgod mand.14 død for øje, for hans enke beboede enke- sædet ind til sin død i 1843. Om enkesædet kun har indeholdt en andel i præstegårdens jordtilliggende, altså en kapital, eller også har bestået af en bolig, kan ikke klargøres. Som den eneste præst i Gloslunde står han i Dansk Biografisk Leksikon.11 Den næste præst var Eggert Rasmussen Galthen (1784-1850). Galthen var ikke af præsteslægt, hans far var hørkræmmer i København, men han blev student i 1803 og kandidat i 1810, og han beskrives som en ”agtværdig og inderlig godmodig Mand” . Han var fattig og kunne ikke få økonomi- en til at hænge sammen. I 1838 kom han til et embede på Fyn, og her gik det bedre for præsten, der blev kendt som den mest korpulente præst i Fyns Stift. Da han flyttede til embedet på Fyn i 1838, flyttede hans præstegårdsforpagter Hans Jacob Mehl med ham, og det var ikke ualmindeligt, at præsten flyttede med en stor del af tjeneste- Islændingen Thorgeir Gudmundsson her holdet. En husstand var mere end ægtefælle fotograferet af sin søn Bjarne Thorstein og børn. Gudmundsen, der blev fotograf i Nysted, Galthen blev efterfulgt af Thorgeir Gud- hvor faderen blev præst i 1849 efter at have mundsson (1794-1871), som var islæn- forladt Gloslunde. https://www.fotohisto- ding af fødsel, men kom til København for rie.com/gudmundsen-bjarne-nysted.html at blive student og teolog. Han blev ikke Illustration 3 præst med det samme, men levede som lærer ved søetatens drengeskole og kateket I folketællingen fra 1840 kan vi se, at pa- ved Holmens kirke. Han var også videnska- stor Gudmundsen, som han nu fordansket beligt interesseret og udgav flere islandske benævnes, bor i præstegården med sin håndskrifter, ligesom han var med til at kone, tre børn, tre tjenestepiger og tre tje- stifte Det Kongelige Nordiske Oldskriftsel- nestekarle, en 40-årig husjomfru (en slags skab i 1825. Han har dog ikke udmærket skyggetante der ikke var blevet gift) og så sig videnskabeligt, og nutidens dom er hård endelig en lærerinde til børnene, en 19-årig over hans virke som filolog: ”Nogen dybere pige, Dorthea Pauline Arnesen. Dorthea filologisk indsigt erhvervede han sig ikke, var datter af en skolelærer fra Oslo og blev og hans udgaver lider af talrige fejllæsning- senere gift norsk med en skolebestyrer i er og skødesløshed.” Derfor valgte han at Trondhjem, hvor hun først døde i 1910, næ- blive præst og kom i 1839 til Gloslunde, sten 90 år gammel.

135

Navn Alder Civilstand Stilling i familien Hr. Pastor Th. Gudmundsen 46 gift Sognepræst Marie Gudmunsen f. Langeland 34 gift hans kone Bjarne Gudmundsen 12 ugift deres barn Marie Gudmundsen 11 ugift deres barn Thorbjerg Gudmundsen 8 ugift deres barn Christine Marie Fisker 40 ugift Huusjomfru Dorthea Pauline Arnesen 19 ugift Lærerinde Oline Mathilde Sørensen 21 ugift Tjenestepige Ane Catarine Hansdatter 24 ugift Tjenestepige Karen Johanne Olesdatter 27 ugift Tjenestepige Hans Pedersen 26 ugift Tjenestekarl Jørgen Christensen 24 ugift Tjenestekarl Henrik Berthelsen 13 ugift Tjenestekarl

I 1849 kom Andreas Jørgen Nielsen (1800- at viise eller i lang Fortid at have viist Sands 1882) til Gloslunde som præst. Han var en for det kirkelige og religiøse Liv, hvorfor anderledes kontant mand end forgængeren. deres Moralitet staar paa svage Fødder”. Andreas Nielsen var ikke af præsteslægt, Da denne formulering kom sognefolkene hans far var skolelærer på Fyn, og han blev for øre, blev de meget vrede på deres præst. selv uddannet som lærer fra Skårup Semi- De opfordrede ham til at beklage udtalel- narium i 1822. Derefter tog han studenter- serne eller dokumentere dem, men det kom eksamen i 1824 og blev cand. theol. i 1829. der ikke noget ud af. Præsten var tavs. Så Efter at have været kateket (underviser i tog sogneforstanderen og nogle sogne- kristendom) i Svendborg og præst i Jylland mænd affære. De kontaktede den tidligere kom han til Gloslunde i 1849. præst, ovennævnte Gudmundsson, som nu Andreas Nielsen var ikke så begejstret for var præst i Nysted, og bad om hans tilken- sine sognebørn, og hans prædikener appel- degivelse. De skrev et skarpt indlæg i Lol- lerede mere til forstanden end til troen og land-Falsters Stiftstidende mod præsten, følelsen. Præsten kom i voldsomt modsæt- som har ”krænket enhver ærekjær Beboer ningsforhold til sine sogne, da der i 1850 i disse Sogne paa det Dybeste, saaledes at blev udgivet en praktisk håndbog for præ- se sig stillet i Gabestokken”. Gudmundsson ster, Efterretninger om de gejstlige Embe- støttede beboernes protest og erklærede, at der i Kongeriget Danmark, deres Indtægter ”den moralske Tilstand i bemeldte Sogne og bByrder, Præstegaardenes Beskaffenhed var, da jeg forlod dem, i det hele tilfredsstil- samt topographiske, statistiske og andre lende, og de stode i saa Henseende sikkert Oplysninger. Bogen var blot ment som en ikke tilbage fra andre Sogne”, og moralens faktuel beskrivelse af sogne og embeder, og sædelighedens fremme ”fandt villig og så havde hver præst skrevet lidt om sit og kraftig Understøttelse hos Beboerne”. sogn. Og Andreas Nielsen skrev så om sine Om det religiøse liv siger Gudmundsson, sognebørn: ”Beboerne, der formenes at at ”Kirkerne blev meget flittigen besøgte, nedstamme fra Venderne, siges hverken nu og jeg mindes ikke, at der nogensinde har

136 være Messefald i min Tid af Mangel på Til- ville lære mig om Skriftens Anvendelse; I hørere; jeg kunde saaledes aldrig ønske mig som benytter mine Fjender for at fortrædi- mere kirkelige Menigheder; det var en sand ge mig, I mene vel, at I fortjene retskafne Glæde at forkynde Guds Ord iblandt dem Mænds Roes?” og for dem, thi det fandt aabne Øren og vil- Biskoppen skriver i sin visitatsberetning, at lig Indgang i Hjerterne”. præsten blev ”lidet venligt behandlet”, men Gudmundssons erklæring, som også blev at forholdet mellem sogn og præst blev trykt i avisen, brugte sogneforstanderen og genoprettet.17 de andre sognemænd til at gå i rette med Man fornemmer, at Andreas Nielsen har præsten. ”Vi finde nemlig, at det vilde været en noget stiv og embedsmandsagtig have været langt christeligere handlet, hvis præst, som ingen skulle belære om noget. vi virkelig fortjente at faa forsmædeligt Med til billedet hører, at hans svigerfar var Skudsmaal, da at vække vore Skrøbelighe- den navnkundige provst P. A. Wedel fra der med Kjærlighedens Kaabe”.15 Skårup, som han havde lært at kende som Andreas Nielsen svarede så endelig, en seminarist, og så åbenbart fundet kærlig- uges tid senere, og han var ikke meget for hed i datteren Maren Perette Augusta. We- at indrømme en fejl. At lollænderne ned- del var berygtet for – med loven i hånd før stammer fra venderne, betragter præsten grundlovens religionsfrihed – at forstyrre som en faktuel kendsgerning, som der ikke gudelige forsamlinger i hans sogne. Wedel er noget fornærmeligt ved. Og udsagnet om sendte seminaristerne ud med stokke for at beboernes manglende religiøse og kirkeli- genere de første vækkelser, og han havde ge sans har han ingen grund til at betvivle ret til det, for konventikelplakaten fra 1741 rigtigheden af. Hvis man føler sig truffet, forbød religiøse sammenkomster og møder siger præsten, har man jo ingen grund til at i private hjem uden præstens godkendelse. vredes, men kan jo lægge den på hjertet og Efter Andreas Nielsen gik på pension og bevirke en forandring til det bedre. flyttede til København i 1868, kom Ale- Nielsen går også i rette med Gudmundsson, xander Frederik Lassen (1828-1908) til som han hævder fordrejer virkeligheden. Gloslunde. Lassen var præst under den Der var flere gange messefald i forgænge- største begivenhed i Gloslundes historie: rens embedstid, påstår Nielsen. Men for- Stormfloden i 1872. Der er ingen kilder til gængeren var alligevel populær, for han at beskrive, hvordan han tacklede situatio- blev af og til hentet til begravelser i sogne- nen. Vi ved i dag, at de omkomne ikke blev ne, hvad der måske irriterede Andreas Niel- kulet ned i en fællesgrav, som rygterne har sen. ”Denne (Gudmundsson, HGJ) er nem- gået, men at de fik hver sin grav på den nye lig her bekjendt som udmærket Panegyriker kirkegård (Mindehaven) over for præste- og forskrives derfor undertiden hertil ved gården. I dag er gravene markeret, og nav- Enkeltes Begravelse”, lyder spotten fra nene på de druknede er hugget ud i en stor Andreas Nielsen. Og så slutter Andreas sten af kunstneren Thomas Kadziola. Nielsen med et voldsomt, næsten kolerisk angreb på sogneforstanderen og hans folk. ”I Mænd, som uden mindste Grund fra min Side, - thi jeg har aldrig hverken med Ord eller Gjerning fornærmet Eder - stiller mig, Eders Sognepræst, i Gabestokken; I som hade det Mod, for ikke at sige Frækhed, at

137 Præstegårdens husstand så sådan ud ved folketællingen i 1870:

Navn Alder Civilstand Tro Stilling i familien Frederik Alexander Lassen 41 g evg-luth husfader Christine Petrea Emilie Zahle 40 g do husmoder Anna Elenore Sophie Vilhelmine Lassen 13 u do barn Axel Fredrik Julius Christian Lassen 11 u do barn Peter Frederik Rasmus Alexander Lassen 9 u do barn Karen Marie Elisabeth Lassen 6 u do barn Johan Christian Julius Zahle Lassen 4 u do barn Christian Lassen 1 u do barn Lydia Julie Hasselquist 12 u do plejebarn Christiane Vilhelmine Lorentze Petersen 19 u do lærerinde Annette Margrethe Tommerup 21 u do tjenestetyende Ane Cathrine Nielsen 16 u do tjenestetyende Dorthea Amalie Ibsen 33 u do tjenestetyende Hans Christopher Christensen 30 u do tjenestetyende Rasmus Frederiksen Lundemand 27 u do tjenestetyende Rasmus Nielsen 15 u do tjenestetyende Knud Hansen 49 enkemand do logerende

Vi ser, at præsteparret har seks børn fra 1 nant gen, som gik i arv til sønnerne, er der år til 13 år, og de har et plejebarn boende, meget, der tyder på. To af sønnerne, Axel Lydia Julie Hasselquist på 12 år. Hun var en og Peter, blev plantageejere på Sumatra og niece til præsten, hvis søster var blevet gift erhvervede sig en vis formue i Indonesien, med præsten Niels Peter Hasselquist, som for Axel købte i 1901 herregården Høv- afgik ved døden i 1859, da datteren var to år dingsgård på Sydsjælland. Her døde også gammel. Hendes mor døde året før, så den Alexander Frederik Lassen i 1908. Og på forældreløse pige kom i huset hos slægt- Høvdingsgård kom Gloslundepræstens ol- ninge. Det var almindelig praksis dengang. debarn, Anders Lassen (1920-1945) til ver- Præsteparret havde også en lærerinde boen- den, der som den eneste udlænding opnåe- de til deres børn og så seks tjenestefolk, tre de at få tildelt den højeste engelske militære piger og tre mænd. Endelig har de også gi- udmærkelse, Victoriakorset, for sin indsats vet logi til en 49-årig enkemand, som også under 2. verdenskrig. var kolportør for Indre Mission. Denne står Efter Lassen kom Lars Simon Hansen kun anført som logerende og havde vel (1829-1914) til i 1875. Lars Simon Hansen næppe permanent bopæl på gården. var selv fra Lolland, født i Østofte, og blev Alexander Frederik Lassen formåede at få cand.theol. i 1856. Efter at have været lærer folk i kirke, han havde altid fulde kirker.18 i København blev han i 1861 præst i Syd- Og han var i det praktiske en foretagsom slesvig, men måtte forlade Slesvig i 1864 mand, som fik udvidet stuehuset i præste- efter krigen og blev så præst ved Horsens gården. At han må have haft et entrepre- Statsfængsel og kom derfra til Gloslun-

138 Illustration 2

de-Græshave i 1875. Han beskrives som og satte skub i en mere organiseret mission. ”af den Mynsterske prælattype, af solid, Det resulterede i missionshuset i Avnede, kirkelig støbning”, dvs. en statskirkemand, ”Salem”, som blev bygget i 1882, og især i der lagde vægt på præsten som embeds- Græshave sogn begyndte en vækkelse. Lars mand i lokalsamfundet mere end en ordets Simon Hansen bekæmpede ikke missionen, tjener og ydmyg discipel. Lolland-Falsters men deltog heller ikke i møder og aktivi- biskop, D. G. Monrad, karakteriserede ham teter.20 ved en visitats i 1881 som ”en kraftfuld og Anderledes skulle det blive med den næ- dygtig personlighed”. ste præst, Herman Holm (1850-1931). Han I Lars Simon Hansens tid begyndte vækkel- blev cand.theol. i 1876, var nogle år hus- serne at komme til Gloslunde og Græshave lærer og adjunkt, blev så kapellan i Østof- sogne. Flere i sognene blev grebet af missi- te-Bandholm i 1882, i 1886 i Kornum-Løg- onen, men der var mest tale om enkeltperso- sted ved Ålborg, for så i 1891 at komme til Illustration 3ner, som ”levede et smukt og eksemplarisk Gloslunde-Græshave. Holm var en afgjort Liv, var trofaste Kirkegængere og vidnede modstander af Indre Mission, ”Præsten ra- gerne om deres Frelser”.19 Det ændrede sede formelig mod Indre Missions Arbejde. sig, da præsten Peter Asschenfeldt-Hansen Skolerne blev lukket for off. Møder. Ja, han i 1880 kom som præst til Halsted-Avnede forbød rent Afholdelse af off. Møder i Sog- nene, ogsaa i private Hjem.”21

Da tryk avler modtryk, resulterede præ- stens modvilje i, at de missionske i sognene fik samlet midler sammen til at få bygget et missionshus i Græshave. I 1901 kunne de – ”meget mod pastor Holms vilje”22 - indvie ”Bethania” på Øster Skovbyvej. Så havde missionen i sognene deres eget parallel- samfund uafhængigt af præsten, hvor de kunne holde missionsmøder, søndagsskole, børnegudstjeneste, kvindekreds, symøder osv. Stor var glæden hos de missionske kredse i Gloslunde-Græshave, da pastor Holm i 1903 valgte at stoppe som præst som 53- årig. Det kan ikke ses, at han fik andet embede. Senere havde han forskellige vikari- ater, men man kan gisne om, at han havde bragt sig i et alt for konfliktfyldt forhold til Pastor Herman Holm bekæmpede Indre Mis- sine sogne med sin modstand mod missio- sion og gjorde alt for at forhindre dem i at nen, som trods alt udgjorde den aktive me- holde møder i Gloslunde og Græshave. Med nighed. det faste blik ser det ikke ud til, at han har Herefter kunne menighederne i Gloslunde tvivlet om sin sag. Det Kongelige Bibliotek og Græshave vælge en præst efter deres http://portraetreg.kb.dk/PortraetReg/Portra- hjerte. Valget faldt på sognepræst Carl Lud- etShowImg.do?ID=9149&IMGID=14055 vig Theodor Hasle (1844-1924). Hasle var 139

søn af en landmand, men hans farbror, Sø- Da han blev 70 år og skulle på pension, bad ren Niels Peter Hasle, var i 49 år præst ved menigheden ham om at blive, og så anskaf- Asnæs kirke i Odsherred, og det førte Has- fede han sig en gammel motorcykel for at le ind på teologien. I mange år virkede han kunne komme rundt i sognene. Han fratråd- dog som lærer, bl.a. i Rønne på Bornholm, te først embedet i 1919, og han ligger be- hvor han kom i berøring med missionen. gravet på Gloslunde kirkegård med en høj Senere blev han præst i Marstal på Ærø, og mindesten. derfra kom han til Gloslunde. Hasles efterfølger blev Jørgen Julius Hasle kom som en moden mand, men ”han Smith-Petersen (1884-1952), en mere ind- ejede Troen”, som det hedder i den missi- advendt og genert type, der levede det stille onske lokale kirkehistorie23, og var selv en liv i præstegården med sin hustru Else. De del af missionen, så i hans 16 år som sog- fik ingen børn, og han huskes i sognet mest nepræstIllustration 4 i Gloslunde var præst og menighed som en reserveret og genert mand. Blandt i overensstemmelse med hinanden. I hvert kollegaer beskrives han som ydmyg, flittig fald den artikulerede del af menigheden, og med et stort tjenersind. Præstekonen var som tilhørte Indre Mission. meget hjælpsom, og bl.a. boede der ikke langt fra præstegården en familie med 22 børn, i sognet kaldet ”åleungerne”, fordi faderen var fisker i Langø, og dengang var ål en vigtig del af fangsten. Den familie hjalp Else Smith-Petersen meget. Smith-Petersen var også missionsk og fortsatte linjen fra pastor Hasle, men på sin egen sindige og stille facon. ”Stille virkede han og stille sov han hen”.24 Efter Smith-Petersen kom Anders Mel- gaard Kjær (1917-1979). I hans ti år som præst i Gloslunde blev præstegården grund- læggende renoveret, og fik det udseende, vi kender i dag. Selvom vi er nær vores egen tid, så blev livet i præstegården alligevel levet helt anderledes end i dag. Præstens transport rundt i sognene skete mest på cy- kel, senere på en knallert, før bilen endelig gjorde sit indtog. Inden da lånte præsten dog forpagterens bil, hvis han skulle langt væk i det store sogn. Gloslunde var ligesom Græshave dengang præget af at have alle Med pastor Hasle fik den missionske del små forretninger: købmand, slagter, bager, af menigheden en præst efter deres ønske. bryggeri. De enkelte husstande havde en Pastor Hasles gravsted er monumentalt og meget stor grad af selvforsyning med frugt kan stadig ses på Gloslunde kirkegård, der og grønsager, også præstegården. Livet som den eneste ud over Viggo Larsen ligger blev levet som det også er beskrevet i Min på kirkegården. Rudbjerg Lokalhistoriske landsby på Lolland25. Arkiv. (Billedet er beskåret). I 1950’erne og op i 60’erne var der ung- Illustration 5 140

Illustration 4

Illustration 5

Kalente i Gloslunde præstegård. Kalente er venskabelige sammenkomster mellem præster, og som stadig finder sted, om end under mere afslappede former end førhen. Præsterne med hu- struer besøgte hinanden og der blev vartet op. Her er gæstebogen fra Gloslunde præstegård med kalenten fra 1960 for Lollands Sønder Herreds provstis præster. Det kan ses, at Jonathan Motzfeldt deltog sammen med nabopræsterne, Røgind fra Vestenskov, Kallmeyer fra Skov- længe, Bakkegaard-Olesen fra Arninge, provst Davidsen fra Stokkemarke, Søndergaard fra Vestenskov og Godtkjær fra Birket. Gæstebogen findes hos Bente Stokholm Thomsen.

domsklub i mange præstegårde, også i føler sig vel tilpas, utvungne, og opfører sig Gloslunde præstegård. Her mødte byens som de ville gøre ved en sammenkomst i ungdom op, satte støvlerne i entreen og hav- ethvert privat hjem. De fordriver tiden på de hjemmesko med, og så var alle præste- en fornuftig og udbytterig måde … Tonen gårdens stuer indrettet til spil og aktiviteter. ved klubaftnerne er upåklagelig”.26 Mel- ”Fantastisk succes for pastorens ungdoms- gaard Kjær var distriktsleder i FDF for Lol- klub i Gloslunde-Græshave” lød en over- land-Falster, og han var i flere år med på skrift i Ny Dag, der beskrev, hvorledes 50 landslejr som lejrpræst. teenagere i alderen 13 til 19 år hver anden Melgaard Kjær underviste børnene i kri- tirsdag fylder præstegården med liv. ”Hele stendom i Gloslunde skole overfor præ- præstegården er kort sagt på disse aftener stegården, hvor førstelærer Aage Boesen et rigtigt fritidshjem, hvor børnene virkelig residerede. Boesen var kirkesanger, og

141 hans kone var organist i Gloslunde kirke. Allerede omkring 1970 kunne Lolland op- Præsten hjalp også med undervisningen leve befolkningstilbagegang, og de første i Pilehave skole ned mod stranden, hvor sognesammenlægninger stod for tur. Dan- førstelæreren havde lidt svært ved at styre nemare blev lagt sammen med Gloslunde børnene. og Græshave til ét pastorat, men stadig med I Melgaard Kjærs tid kom der en ung mand tre forskellige menighedsråd, og præste- fra Grønland som lærervikar til Dannelun- gården i Dannemare blev solgt. Den næste de skole, Jonathan Motzfeldt, senere den præst blev Viggo Larsen (1915-1994), som første landsstyreformand i Grønland. Da oprindelig var uddannet skolelærer, men på han gerne ville læse teologi og lære latin grund af præstemanglen fik han mulighed som forberedelse til studiet, blev han en for at søge embedet (kåres) uden at være fast gæst i præstegården. Motzfeldt del- teolog eller særuddannet og blev efterføl- tog også i kalente, det traditionelle festlige gende ordineret og fik kollats af biskoppen. kollegamøde med præster og ægtefæller i I 1985 blev han efterfulgt af Michael Fo- provstiet.27 En gæstebog fra præstegården ersom (f. 1949), uddannet cand. mag. og viser alle de deltagende præstepars under- så via en §2 særuddannet til at kunne søge skrifter. præsteembedet. I Foersoms tid blev yderligere Tillitze sogn fusioneret med de øvrige Melgaard Kjærs efterfølger, Ib Sjø-Ras- tre sogne til et stort 4-sogns-pastorat. Foer- mussen (1928-2004), fortsatte arbejdet med som gik på pension i 2012, og den forelø- ungdomsklubben og de øvrige aktiviteter i big sidste præst i Gloslunde, denne artikels sognene. Ældre mennesker i sognet har forfatter, Henrik Gade Jensen (f. 1959), er fortalt med glæde, hvordan de hver anden som de to foregående heller ikke uddannet tirsdag aften gennem vinterhalvåret mød- teolog, men kom i en moden alder via §2 til tes til ungdomsaftner i præstegården. Ung- præstegerningen. domsklubben blev kaldt Det Glade Hjørne, Med til præstehistorien hører også den de- og de unge betalte i begyndelsen 5 kr. for mografiske udvikling. Som det fremgår af en sæson, som i 1965 bestod af 39 teen- statistikken, har det nuværende Gloslun- agere, eller ”13 til 20-årige” som det hed de pastorat (altså Dannemare, Tillitze, dengang. Desuden gik en del af julekollek- Gloslunde og Græshave sogne) fået halve- terne til ungdomsarbejdet, hvor der ud over ret befolkningen på 70 år. I begyndelsen af indkøb af spil også var udgifter til at vise 1900-tallet var der lige så mange indbygge- film, besøge andre sognes ungdomsklubber re i Gloslunde og Græshave tilsammen som m.v. De unge solgte også lodsedler til for- i dag i hele pastoratet. Så set fra en befolk- del for arbejdet, og det skulle der søges om ningsmæssig synsvinkel er det naturligt, at tilladelse til hos politiet. Lodderne kostede der i dag kun er én præst til fire sogne. en krone pr. stk. Også en stor sankthansfest med opførelse af et lille teaterstykke blev Gloslunde præstehistorie viser også, hvor- det til.28 dan præstegården har været hjemsted for Sjø-Rasmussen fraflyttede præstegården lærdom og nye tanker. Her blev det første i 1969 med hustru og fire børn, for da det skrift på dansk om kvindernes rettigheder blev på tale at lægge de to sogne sammen oversat og udgivet i 1801, fra en tid præget med Dannemare sogn, syntes Sjø-Rasmus- af oplysning og praktisk sans. Et århundre- sen, det blev for meget og søgte til et et- de senere er det vækkelserne og missionen, sogns embede i Jylland. der sætter dagsordenen i det lokale præste-

142 Befolkningsudvikling i Gloslunde pastorat 1850-2018 År 1850 1901 1950 2008 2018 Dannemare 633 768 838 564 510 Tillitse 857 967 1129 548 407 Gloslunde 583 827 816 445 339 Græshave 435 481 526 179 153 Gloslunde pastorat 2508 3043 3309 1736 1409

liv. I dag har de sidste tre præster ikke væ- ret teologer, men alligevel bidraget hver på deres måde til et aktivt lokalt præstegårds- liv. Op gennem 1800-tallet boede der 10-15 mennesker i præstegården, lige dele familie og tjenestefolk. En enkelt ung pige i huset var der plads til i efterkrigstiden, og derefter er præstegården af de sidste tre præster kun beboet af pastoren og hans hustru. Jeg, Henrik Gade Jensen, den sidste præst i den lokale apostolske succession, drømmer tit om at kunne snakke med forgængerne i studerekammeret over en merskumspibe, især med Jørgen Borch, høre om sognets folk, frisind og oplysning, kløverdyrkning og kvindefrigørelse – i nævnte rækkefølge. Indsæt biografi og billede af forfatteren (illustration 6) i tekstramme Henrik Gade Jensen (f. 1959) er siden 2012 sognepræst i Gloslunde-Græsha- ve-Dannemare-Tillitse pastorat. Op- rindelig uddannet mag.art. i filosofi og underviste mange år på universitetet. E-mail: [email protected]

143 Litteratur dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_ Nedergaard, Paul: En dansk præste- og og_tro/Pr%C3%A6st/Thorgeir_ sognehistorie (Forkortet: Nedergaard). Gu%C3%B0mundsson Nielsen, Jens M. Livstegn. Træk af Trosli- 14 Rhode, s. 303 vet i Lolland-Faster Stift, 1943. (Forkortet: 15 Lolland-Falsters Folketidende, nr. 181, 10. Livstegn). september 1857. 16 Lolland-Falsters Folketidende, nr. 187, 17. september 1857. Peter Rhode, Samlinger til de danske Øers 17 Biskop Bindesbølls visitatsindberetnin- Laalands og Falsters historie, udgivet i ger fra 1859, cit. fra Lolland Falsters Hi- 1859 af J. J. F. Friis (Forkortet Rhode) storiske Samfund 1970, s. 74. 18 Nedergaard, s.132. 19 Livstegn, s.64 Noter 20 Livstegn, s. 69 21 Livstegn, s. 69 1 Rhode, s. 45. 22 Nedergaard, s. 133 2 Apoteker Claus Seidelins optegnelser om sit 23 Livstegn, s. 70 levnet 1702–82, 1915 (1969), i serien Me- 24 Nedergaard, s. 134 moirer og breve XXII. 25 Min landsby på Lolland. 31 erindringer 3 A. Egelund Møller, Klaus Henrik Seidelin. fra 32 landsbyer, Lollandsbibliotekerne Grundlægger af Maribo Stiftsbibliotek, 2018 Forlagt Skovlænge 1996 26 Ny Dag, 15. november 1958 4 Johannes Pedersen, Borch Kollegiums Hi- 27 I Peter Fr. Rosings biografi om Motzfeldt, storie 1728-1828. Festskrift i Anledning Jonathan Motzfeldt – bygdedrengen, præ- af Kollegiets 225-Aars Jubilæum, Køben- sten, landsfaderen og statsmanden, Forla- havn 1916, s. 66. get Sohn 2008, er den lollandske lokalitet 5 Gregers Otto Bruun Begtrup, Beskrivel- desværre fejlagtigt angivet som Købelev. se over Agerdyrkningens Tilstand i Dan- 28 Ungdomsklubben udgav et lille blad, mark, 1803-12, Bind 4, s. 706 Hjørnyt, hvor fra oplysningerne sammer. 6 Herodots Historie i ni Bøger, af det Græ- ske med Anmærkninger ved Jørgen Borch, udgivet af Ferd. Emil Hundrup, 1839-1840 7 Mary Wollstonecraft, Et forsvar for kvindens rettigheder, Informations Forlag 2012. 8 Revision og Fortsættelse af Hofman’s Fun- datssamling ved N. Schack, Bind 6, Af Hans de HOFMAN, Kjøbenhavn 1844, s. 105 9 Dokument fra 1801, Rigsarkivets Afdeling i København. Tak til Bente Stokholm Thomsen for at have fundet det frem. 10 Folketælling 1801 for Gloslunde sogn, Lolland Sønder Herred, Maribo Amt. 11 2. udgave 1887-1905, udg. Af C.F. Bricka, bind 2, s. 499. 12 Rhode, s. 303 13 Den Store Danske, http://denstoredanske. 144 Præstegården i Gloslunde. 2. del: en bygningshistorie

Af Bente Stokholm Thomsen

Der er en særlig stemning i en præste- gård, som uvilkårligt leder tanken hen på spørgsmålet: ”Hvad er der foregået her i tidens løb, og hvordan har daglig- livet været?” Artiklen beretter om præstegårdens bygningshistorie fra 1781 til 1957.

En stor del af min barndomstid levede jeg i Gloslunde præstegård. Da jeg som voksen bosatte mig på Lolland igen og jævnligt Luftfoto af Gloslunde præstegård, 1955. kom på besøg i gården, blev min interesse Til højre for kirken mod syd ses den gamle for selve bygningernes historie vakt. Her- skole – og fattighuset bagerst til højre. Ef- efter startede min eftersøgning i arkiver, ter foto af ukendt fotograf. Billedet tilhører diverse kilder og egne erindringer efter ind- Bente Stokholm Thomsen. retninger og ændringer på forskellige tids- punkter tilbage i tiden. En brandtaksation i 17961 På dokumentets forside står skrevet: Brand Gloslunde præstegård fredes Taxation over Hr. Lyemands Præste I 1950 blev den stråtækte bindingsværks- Gaards Bygninger i Gloslunde, foretaget gård fredet – den blev vurderet som væ- Den 13de January 1796. Præsten havde rende af enestående kulturhistorisk værdi i selv bestilt taksationen for at få sin gård op- sammenhæng med den nærliggende kirke. taget i Brandforsikrings Cassen. Gårdens fire længer vidner om fortidens Ved kongelig anordning af 29. februar 1792 vilkår for præsten, hvor embedet supplere- oprettedes en Almindelig Brandforsikring des med landbrug. Typisk lollandsk er det for Landet i Danmark, hvori enhver land- med hvidkalkede mure over stok og sten – mand frivilligt kunne forsikre sine bygning- ligeledes med de tækkede mønninger. er.3 Fra 1792-1800 sørgede retsbetjentene

145 (herredsfogeder og birkedommere) for, at bredde er indrettet med 2 tærskeloer og 3 taksationerne blev udført og gjort retsgyl- lader. I bygningen er der Ege under og Fyr- dige. Der valgtes to mænd til at taksere re over Tømmer, der er stråtag samt både ejendommen og sende resultatet videre til murede og klinede vægge. Takseringen amtmanden, der stod med hovedansvaret.4 vurderes til at være 35 Rd pr. fag, i alt 490 Til Gloslunde præstegård ankommer de to Rd. taksatorer, tømmermand Anders Nielsen og 5. Ved den Vestre Længde14 fandtes én til- murermester Hans Nielsen fra Græshave, bygt 8 fags og 8 alens bred længe, der in- sammen med herredsskriver Friis. Gården deholder en havestue, et nødtørftshus (Vand har på dette tidspunkt 5 længer, der bliver Huus15) og en svinesti (Svine Egel16). En gennemgået og beskrevet således: ringere taksering kommer denne bygning til del, idet den vurderes til 5 Rd pr. fag, 1. Hovedhuset, Ahlhuset5, der vender mod i alt 40 Rd – på trods af murede vægge og syd, er med 19 fag og 12 alen bred. Storstu- med Ege under og Fyrre over Tømmer. en opvarmes af en ovn med åbning inde i Bygningens tag er ikke beskrevet. rummet (vindovn6), ligeledes i 1 af 4 gæste- kamre. I dagligstuen og sovekammeret er Øvrige bemærkninger i brandtaksationen der toetages kakkelovne. Resterende rum fortæller, at der i gården er én forsvarlig i denne længe er Kykken Fade Bord7, salt- brønd. Af brandredskaber findes 2 stiger, kælder, sykammer samt Annen Stue med en 1 brandhage, 3 kar og 4 brandspande med indmuret ovn, der fyres udefra (bilægger- jerngjorder – og at der for Ildsvaade ikke ovn8). er at befrygte. Hele præstegården takseres Takseringen: hele længen har murede væg- til 2480 Rd, hvilket de 3 synsmænd redelig ge med bindingsværk af egetræ og med fyr- med Lovens Eed bekræftede overfor Retten retræ i tagkonstruktionen. 9 af de i alt 19 den næste dag. fag er med tegltag og vurderes til 450 Rd Regningen på taksationsforretning og gen- (Rigsdaler) – de sidste 10 fag er med stråtag parter betaltes med 5 Rd – for hvilke Fem og vurderes til 400 Rd. Rigsdaler Quitteres. Nakskov den 29de 2. Den vestre længe har 23 fag og er 10 Janu. 1796 – Friis. alen bred. Heri er der bryggers med ind- En genpart af brandtaksationen modtages i muuret Kiedel9, karlekammer, værksted, 2 Amtet d. 8. februar 1796. gæstekamre, rullestue, kostald og fårehus. Bygningen har Ege under10 og Fyrre over11 Efterfølgende meddeler stiftamtmanden Tømmer samt murede vægge. den 19. april, at der er fundet en regnefejl Takseringen lyder her på 30 Rd pr. fag, i alt i brandtaksationen, idet den nordre længe 690 Rd. blev vurderet til 410 i stedet for 510 Rd. 3. Den nordre længe på 17 fag er 11 alen Derudover er der kun fundet 1 brandha- bred. Der er hestestalde med båse til hver ge, men da der anbefales 2 stk., bedes den hest (Spiiltog12), 2 foderlader, 2 lader og manglende anskaffes og indberettes. plads til vogne og redskaber (en Vogn Re- misse13). Også her er der Ege under og Kaarte over Byens Marker ved Fyrre over Tømmer – der er stråtag og dels Gloslunde17 murede, dels klinede vægge. I året 1781 tegnede H. A. Faber dette kort, Taksering: 30 Rd pr. fag, i alt 410 Rd. som formodentlig også afspejler forholde- 4. Den østre længe på 14 fag og 13 alens ne i 1796.

146 Brandtaksationen omtalte en tilbygget 5. var maadelig, dvs. så ringe, at der opførtes længe, som her ses stikke mod syd ud fra nyt omtrent fra Loftet af i paa den Søndre hovedhuset. Side. Omtrent over Sovekammeret og Gang fra Gaard til Have er oplagt 6 Fag Tag. Disse nye fag samledes ved en højere del af bygningen, så derfor blev det nødvendigt at anbringe 2 Vandkister19, for at kunne lede regnvandet væk fra taget. Efter skøn blev også mådelige spær og lægter udskiftet undervejs. I den vestre længe er indsat 2 nye bjælker, én i hver sin ende af bygningen. Længens brøstfældige skillerum blev istandsat ligesom loftet over bryggerset. Loftet over huggehuset er til fornødenhed repareret. En Riderbielke20 i den nordre ende, som var rådden, er ombyttet med en bedre. Haven fandtes i god stand. Et Leerhuus21 deri, bygget af klinet eller stampet ler med strå, blev opført i fjor og er så vidt færdigt, at det i den forgangne vinter har været i brug til ølfremstilling (maltgiøren22). Af stadige mangler i præstegården anføres: Taget på den vestre længe er mådeligt over 5 fag, og en tagskægslægte er sunket sam- Udsnit af ”Kaarte over Byens Marker ved me sted. Gloslunde”, tegnet af H. A. Faber i 1781. Ved den nordre længe er anmeldte 6 fag Her er den 5. længe mod syd og ligeledes brøstfældigt tag endnu ikke forbedret. Tak- kirken aftegnet. Mod syd/øst ses præstens satorerne mener, at det må skyldes mangel marker. på langhalm. Ved det følgende syn skal disse forhold afhjælpes.

Præstegårdssyn i 182018 Præstegårdssyn i 186623 Disse præstegårdssyn blev foretaget årligt Provst C. L. Tobiesen24 er på syn d. 12. og efter behov, hvor provsten og 2 lokale juli 1866 sammen med H. Marcussen og I. håndværkere kontrollerede stedets tilstand; Jacobsen (formentlig 2 håndværkere) hos var der reparationer at udføre, blev disse sognepræst Andreas Jørgen Nielsen25. Det synet efter færdiggørelse. østre Huus eller Laden findes så brøstfæl- Synets resultat blev noteret i præsteembe- digt, at der driver salt på væggene; længen dets protokol, embedsbogen. kan ikke repareres, men må ombygges fra Den 20. august 1820 noteres i embedsbo- grunden. Såfremt bygningen genopføres gen: Denne Gaard har siden forrige Aars som før, og hvis brugeligt tømmer fra det Syn imodtaget følgende Forbedringer – og gamle hus genanvendes, da skønnes prisen herefter følger nøje beskrivelser. Stuehu- på byggeriet at blive 750 Rd. Beløbet for- sets køkkenskorsten, som i den øverste del ventes bevilget sognepræsten som et lån,

147 hvilende på embedet. vember 1840. Erklæringen afsluttes med: Derefter I Eder allerunderdanigst have at Det ser ikke ud til, at der sker videre i sa- rette og Vedkommende Saadant til Efterret- gen før den næste præst besætter embe- ning at tilkjendegive. Befalende Eder Gud! det og flytter ind i Gloslunde præstegård. Skrevet i Vor Kongelige Residentsstad Kjø- Alexander Frederik Lassen26 tiltræder d. benhavn d. 2. Juni 1868. 14. februar 1868 (og flytter videre til nyt embede d. 30. august 1875). Lassen synes I embedsbogens næste skrivelse d. 8. juni meget idérig med hensyn til at indrette sin meddeler Stiftsøvrigheden biskoppen, nye bolig. Ydermere måtte han arbejde med stiftamtmanden og præsten, at man ikke for eftervirkningerne af stormfloden i 1872, tiden kan oplyse, hvornår pengebeholdnin- hvor mange sognebørn druknede. Alt i alt gen vil være stor nok til at udbetale lånet – må der have været nok at se til i hans ret men formentlig til 11. december terminen. korte embedstid. I øvrigt ønsker Stiftsøvrigheden nærmere redegørelse for, hvad der i nævnte cirkulæ- Udvidelse af stuehus og ombygning re forlanges angående kontrollen med ma- af østre hus i 186827 terialerne og arbejdets udførelse – endvide- Efter Enevældens afskaffelse i 1848 fik re mangler man også genparter af Lassens landet en ny kirkestruktur, der indebar, at tegninger og overslag. kongen blev kirkens uformelle overhoved28 – og derfor var den bevilgende part i låne- Sådan er udsigterne for Lassens gennem- ansøgninger. førelse af byggeplanerne blevet fremlagt, Her i 1868 er der en genpart af brev fra men om lånet er blevet udbetalt før tiden, Christian IX indført i embedsbogen: Chri- eller han er gået i gang uden penge, melder stian den Niende, af Guds Naade Kon- historien ikke noget om. ge til Danmark, de Venders og Gothers, Fra nu af går det i hvert fald hurtigt med Hertug til Slesvig, Holsteen, Ditmarsken, byggeriet. Launborg og Oldenborg, Vor synderlige Bevaagenhed! Kongen har modtaget en Synsforretning d. 23. juli 186829 ansøgning fra sognepræsten i Gloslun- Ovennævnte arbejder er nu så langt frem- de-Græshave paa Vort Land Lolland, der me, at de 2 nye fag er opført, og en stør- ønsker bevilget hjælp til omkostningerne re del af stuehuset allerede er taget i brug. ved en hovedreparation og forlængelse med Laden eller det østre hus er rejst og ca. ¾ 2 fag af præstegårdens stuehus samt en om- udført af tækkearbejdet. bygning af det østre hus. Medsendte tegnin- Alt arbejde tænkes færdigt i starten af sep- ger og overslag kan godkendes, og derfor tember. Anvendte materialer ses gode og må der udbetales et lån op til 1600 Rd af forsvarlige – arbejdet udført tilfredsstillen- Stiftets offentlige midler. Lånet skal hvile de efter tegning og overslag. Dog bemær- på embedet, forrentes med 4% og afdrages kes, at 10 nye døre og 5 fag nye vinduer med 1/20 årligt i 20 på hinanden følgende er bekostet til stuehuset, selvom overslaget år – at betale med halvdelen i hver halvårlig viste genbrug af de gamle døre og vinduer. rentetermin, første gang d. 11. juni 1869. Kongen bestemmer også, at Lassen selv må Synsforretning d. 13. oktober 186830 lede arbejdets udførelse efter regler i forri- Ombygning af stuehus og lade eller det ge Danske Cancellie Circulaire af 17de No- østre hus er nu færdig og forsvarligt udført.

148 Laden er godt indrettet, og stuehuset har en nende opgaver at påtage sig – som det f.eks. meget hensigtsmæssig og hyggelig indret- kom til udtryk i avisen i 1956: Den 14. og ning. 15. august skriver Ny Dag om Gloslunde præstegård: Den gamle idylliske præste- gård er meget forfalden, trods forpagterens ihærdige omsorg for bygningerne. Den ene langvæg på tærskeladen er ved at falde sammen. Der er anmodet om 178.000 kr. til udbedring.31

Her i 1956 er det næsten 6 år siden, jeg flyttede ind i præstegården sammen med min familie, så derved kan jeg give mit eget syn på stedet. Der var kakkelovn i de fleste af rummene i vores hjem – nok ikke i sove- værelset, hvor der kom rim på dynen om Billede inde fra Gloslunde præstegård i vinteren. I køkkenet var der altid varmt, for 1875, venligst udlånt af Rudbjerg lokalhi- her stod brændekomfuret. Deri var der et storiske Arkiv (B2000, www.rudbjergarkiv. kar med varmt vand, en bageovn og ringe dk). Bemærk det unge lindetræ, og sam- omkring ildstederne til forskellig størrelse menlign med fig.1. Personerne kunne være gryder. Udenom var der en messingstang, fra Alexander Fr. Lassens tid – der er blade hvorpå viskestykker kunne hænges til tør- på træet endnu, og Lassen rejste fra gården re. Hos forpagteren i stalden hentede mor i august, mens efterfølgeren først flyttede vores mælk, der blev hældt gennem en si ind i december 1875. ned i et lerfad for at få avnerne fra. Ude i spisekammeret stod den så til næste dag, hvor fløden kunne skummes af. Maden blev I de følgende år er der stadige forandrin- opbevaret i et flueskab, og vores frostvarer ger i Gloslunde præstegårds bygninger. Der hentede vi henne i frysehuset på Kovejen holdes øje med forfaldet, og der søges lån (nuværende Gloslunde Strandvej). til opretning og almindelig vedligeholdelse. Midt i huset havde min far kontor, hvortil I 1869 må der lægges en ny bjælke i nord- der var dobbeltdøre. Mod øst var der 2 væ- længens midterste lade; det indvendige af relser, hvor der i det ene var en brandsikker stalden ombygges samtidigt med nogle re- boks til kirkebøger, og det andet var gæste- parationer på stuehuset i 1877; i 1893 sæt- værelse. Mod vest var der en lang, mørk tes stuehuset i stand indvendigt, hvor også gang ned til viktualie- og pulterrum samt en bræddevæg sættes op. Endelig i 1911 private værelser. Vores stuer var dog også bliver staldlængen vest for indkørslen for- private, men måtte bruges ved møder og andret og repareret, og det samme sker øst lignende. for, hvor der er ande- og hønsehus. I starten havde vi lokum med spand, der var placeret bag en bræddevæg i baggangen. Forfaldet fortsætter Når vi skulle i bad, foregik det i en zinkbalje Som det ses af det foregående, har man i ti- i vaskehuset – og hårvask på køkkenbordet dens løb vedligeholdt de gamle bygninger. med hovedet ud over vasken. Efter nogen Også fremover vil der naturligvis være lig- tid blev der hos os installeret badeværelse

149 Billede inde fra gården omkring lindetræet – illustrerende markredskaber rundt omkring. Min søster Bodil sidder ved kransen af sten rundt om græsset ved linden. Foto: A. Melgaard Kjær, ca. 1953. Billedet tilhører Bente Stokholm Thomsen.

med vandskyllende toilet og badekar. Også Over mod laden i østlængen blev en stor forpagterens havde lokum, blot skulle de brændestabel bygget op hvert år af vores over i staldlængen ved siden af for at finde havemand, Suhr nede fra Hummingen, der det. Den vestre længe var blevet bolig for huggede brændet til kakkelovnene med sin forpagteren af præstegårdens jord; her var store økse. Far rensede også karlens værelse og konfirmandstue. grusgangene i haven og den store urteha- I længens ene ende havde begge familier ve på den anden side af laden fri for ukrudt fælles vaskehus med gruekedel, hvor der sammen med mor. Hvordan græsplænerne jævnligt skulle fyres op under det store kar blev passet, husker jeg ikke, men far var til at koge tøj i. glad for at få motion ved lugningen. I høst- I portlængen mod nord var der kostald og tiden fik jeg somme tider lov til at ”køre hestestald nærmest forpagterboligen – med frem”, dvs. køre den grå Ferguson rundt ef- mødding i det fri ud mod vejen. På den an- ter kornnegene på marken. Når min far hav- den side af portindkørslen var der rejsestald de tid, ville han gerne hjælpe med at række og rum til forpagterens vogne og øvrige negene op i vognen til forpagter Simonsen, redskaber. Der var åbenbart ikke plads nok, der lagde dem tilrette på ladet, så der var for der stod altid forskelligt grej rundt om- ligevægt. Det var altid spændende at se, om kring det store lindetræ midt i gården. vognlæsset var blevet for højt til at komme gennem porten ind i gården.

150 Egentlig fungerede gårdspladsen som en del af beboelsen. Her ses et eksempel, hvor kaffebordet under lindetræet er blevet udvidet, idet min farfar og farmor samt forpagterens datter med 2 børn er på besøg. Også præstegårdens beboere er der: forpagterens, Margrethe og Oskar Simonsen, karlen Aksel, min mor, Esther Stokholm Kjær, mine søstre, Aase Melgaard Kjær og Bodil Vad Kjær (i barnevognen) samt jeg selv og vores unge pige. Foto: A. Melgaard Kjær, 1952. Billedet tilhører Bente Stokholm Thomsen.

Nye tider i Gloslunde præstegård lade sig gøre, har man afkortet bygningen i Alle fire længer i min præstegård stod den vestre ende med et par rum (det er nok færdige i 1957 efter en gennemgribende de 2 fag, Alexander Lassen fik bygget til restaurering. Under ombygningen boede i 1868). De 2 værelser samt en stue i den vores familie på den nedlagte saftstation østre ende af vores hus var blevet sløjfet, og i Græshave, og da vi flyttede hjem igen, konfirmandstuen flyttet dertil. Ved siden af var næsten alt lavet om. Alle kakkelovne det nye køkken med elkomfur og køleskab var væk og erstattet med radiatorer under blev der indrettet en spisekrog med faste vinduerne, hvor varmen kom fra et olie- bænke og bord med god udsigt til gården. fyr i kælderen. Det gamle brændekomfur Forpagterens bolig var udvidet med den her var også væk. Der var kommet parketgul- sløjfede konfirmandstue og dertil forment- ve i stedet for gulvbrædderne, der skulle lig et nyt badeværelse og køkken. Portlæn- ferniseres en gang om året. For enden af gen mod nord fik 2 garager og disponible den mørke gang var der sat et vindue i, så rum til forpagterens landbrugsdrift. Den det ikke længere var nødvendigt at tænde store ladebygning mod øst blev ændret til lys for at finde vej. For at dette har kunnet ko- og svinestald.

151 Vores havemand, Suhr fra Hummingen, hugger brænde til præstegårdens kakkelovne. En stor og smuk, aflang brændestabel kunne han derefter bygge op på stedet i gården foran den østre længe, hvor der var lade. Foto: A. Melgaard Kjær, 1951-1955. Billedet tilhører Bente Stokholm Thomsen.

Ved indvielsen af Gloslunde præstegård efter restaureringen i 1957 stillede alle involverede parter op til fotografering: Gloslunde og Græshave menighedsråd, håndværkere, forpagter Oskar Si- monsen og fru Margrethe. En særlig gæst var daværende kirkeminister Bodil Koch, der står forrest med pastor Anders Melgaard Kjær ved sin højre side – og ved den venstre står resten af præstefa- milien: Bente, Esther, Bodil og Aase. Ukendt fotograf. Billedet tilhører Bente Stokholm Thomsen.

152 le Byggeri, Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskole (1984). (For- kortet: Byggeri). Kulturstyrelsen, www.kulturarv.dk (6.6.2019), Fredningsværdier: Gloslunde Præstegård, Stenvadsvej 2-4, Lolland Kommune. Fre- det i 1950. (Forkortet: Fredning). Molbech, Chr.: Dansk Ordbog (1833). (Forkortet: Molbech). Moth, Matthias: Moths Ordbog (ca. år 1700). (Forkortet: Moth). Møller, Jes Fabricius: artikel i Kristeligt Dagblad d. 27. juni 2011: Kongehuset og kirken hænger snævert sammen. (Forkor- tet: Kongehuset). Nedergaard, Paul: En dansk præste- og sognehistorie. (Forkortet: Nedergaard). Ny Dag 14.-15. august 1956 (Ny Dag). Ordbog over det danske Sprog, http://ordnet.dk , dansk fra 1700-1950. (Forkortet: Bente Stokholm Thomsen (f. 1947) er Dansk Sprog). sygeplejerske og slægtsforsker. Rigsarkivet (RA): Gloslunde-Græshave Fra 1950 til 1961 bosat i Gloslunde Pastorat, Diverse vedrørende præstegården præstegård som datter af sognepræst 1796-1948, A4.3. (Forkortet: Diverse RA). Anders Melgaard Kjær. Rigsarkivet (RA): Landsarkivet for Sjæl- Vendte tilbage til barndommens land i land m.m., Arkivfunktionen for samlinger 1998, hvor et sommerhus lokkede – og af arkivalier dannet af Landsarkivet for derefter fast bopæl på Lolland siden 2005. Sjælland m.m., Fotografiske kopier af Ge- E-mail: [email protected] odætisk Instituts udskiftningskort 1950- 1973, løbenummer 6. (Forkortet: Udskift- Litteratur og kilder ningskort). Arkiv.dk, Indgangen til din Danmarkshisto- Rigsarkivet (RA): Gloslunde-Græshave rie, https://arkiv.dk (Forkortet: arkiv.dk). Pastorat, Embedsbog 1805-1950, løbenum- Christensen, Harry: Bygninger før i timer A2.1. den. Brandforsikring og bygningshistorie (Forkortet: Embedsbog). (1996). Arkivernes Rosekamp: http://www.rosekamp.dk/prae- informationsserie, side 16 og 19 (Forkortet: ster.pdf. (Forkortet: Rosekamp). Taksationer). Rudbjerg lokalhistoriske Arkiv: https://rud- Den Danske Ordbog, http://ordnet.dk , bjergarkiv.dk. (Forkortet: Rudbjerg). moderne dansk sprog (Forkortet: Moderne Thomsen, A.C.: Vurderinger før og nu, dansk). Udgivet i anledning af 100 års dagen for Kalkar, Otto: Kalkars Ordbog, http://kal- oprettelsen af Sognevurderingsmands-In- karsordbog.dk , dansk 1300-1700 (Forkor- stitutionen under Den almindelige Brand- tet: Kalkar). forsikring af 1792. (Forkortet: Vurderin- Koch, Søren: Fagudtryk, det traditionel- ger). 153 Wiberg, Sophus Vilhelm: Wibergs præste- deplanke, som er en vandret drager, der i en historie (1870), http://da2.uib.no/cgi-win/ bygning spænder mellem lodrette søjler webbok.exe (Byggeri). (11.4.2018). (Forkortet: Wiberg). 21 Hus, hvis vægge enten er klinede med ler eller opført af stampet ler, blandet med strå Noter (Molbech). 1 Diverse RA. 22 Opvarmning af den groftmalede bygmalt – 2 Andreas Pedersen Lyhmann var sognepræst til ølbrygning (Molbech). i Gloslunde-Græshave fra 1. oktober 1790 23 Embedsbog. til 1. juni 1799 (Lyhmann staves forskel- 24 Tobiesen, Christopher Leberecht var provst ligt). Webbog side 232, Gloslunde og Græs- for Lollands Sønder og Nørre Herred (Rose have, Lollands Sønder Herred, Maribo kamp). Amt, Lolland-Falsters Stift. (Wiberg). 25 Nielsen, Andreas Jørgen, sognepræst i 3 Vurderinger. Gloslunde-Græshave fra 1. april 1849 til 4 Taksationer. 13. december 1867 (Nedergaard). 5 Den bedste del af et hus, som husbonden 26 Lassen, Alexander Frederik, sognepræst i selv bebor (Moth). Gloslunde-Græshave fra 14. februar 1868 6 Forbrændingen sker ved lufttræk fra stuen, til 30. august 1875 (Nedergaard). hvori den står (Dansk Sprog). 27 Embedsbog. 7 Et køkken med fadebur (formentlig køkken 28 Kongehuset. med spisekammer): et forslag til tydning, da 29 Embedsbog. det ikke kunne opdrives! 30 Embedsbog. 8 Indmuret ovn i en skorsten, der fyres udefra 31 Ny Dag. – derfor ingen åbning ind til stuen. (Mol bech). 9 Formentlig en gruekedel (Moderne dansk). 10 Bindingsværket (Dansk Sprog). 11 Tagkonstruktionen (Dansk Sprog). 12 Et afdelt rum for hver enkelt hest i en stald (Molbech). 13 Skur, bygning, hvor vogne henstilles, når de ikke længere bruges (Dansk Sprog). 14 Længe. 15 Vand-hus kaldes et Lillehus, som er bygt over Vand, som er til felleds for alle gemene Folk (Moth). Retirade over rindende vand (Kalkar). Nødtørftshus, retirade (Dansk Sprog). 16 Svinehus eller svineskur på egestolper (Dansk Sprog). En svinesti, hvis gulv er hæ- vet på stolper over grunden (Kalkar). 17 Udskiftningskort. 18 Embedsbog. 19 En bygning af sten eller træ, hvori vand samles, og hvorfra det uddeles til andre steder (Molbech). 20 Riderbielke – sandsynligvis også kaldet ri-

154