De Danske Vikingeborge Og Deres Historiske Baggrund
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
© Scandia 2008 www.scandia.hist.lu.se De danske vikingeborge og deres historiske baggrund "Va1 i högre grad an ~iigonsinmossfynden ställer fornborgen Trelleborg forskningen inför historiska problem." Således kom- menterede Lauritz Weibull ' de overraskende resultater, som Poul Narlund i 193o'erne nåede ved udgravningen af voldstedet Trelleborg ved Slagelse i det vestlige Sjelland.' Den store ring- borg, af hvilken kun de gr~skledtevolde var levnet, havde vist sig at vaere en bef~stetkaserne fra vikingetidens slutning, op- bygget efter et sindrigt geometrisk system, der var udsteikket i terraenet med Pmponerende precision og fulgt med et pedanteri, som kun hajt udviklede militere enheder kan praestere. De Jomsvikinger, som Lauritz Weibull et kvart sekel tidligere havde slået sä grundigt for panden, at man aldrig troede at skulle made dem igen i serias historieskrivning, genspstod her med et af Sj~llandsjord. Fundet kom så uventet, så aldeles uden sammenheng med den hidtidige viden om denne fjerne tid, at det både historisk og arkeologisk måtte vEre yderst vanskeligt at tyde borgen og udrede dens funktion og mening. I dag - 25 år efter Trelleborg - kan vi på flere punkter af- runde og supplere billedet. Det siger sig selv, at udgrav- ningeme pä Trelleborg måtte afstedkomme en formelig jagt på rundborge over det ganske land, ja i hele Norden og i Eng- Foredrag på det nordiske historikerm~dei Lund august 1961. Foredraget er gengivet efter manuskriptet, idet enkelte mindre ~ndringerdog er foretaget og henvisninger indfajet til den litteratur, der direkte omhandler vikingeborgene. LAURITZWEIBULL: Fornborgen Trelleborg. Scandia XX: 2, 1950, p. 283-89. POUL NBRLUND:Trelleborg. Nordiske Fortidsminder IV, I. Kabenhavn 1948. © Scandia 2008 www.scandia.hist.lu.se land og Nordtyskland med. Forelabig har tre andre anleg - alle inden for det nuvaerende Danmark - vist sig at hare til Trelleborgs nermeste familie. Det er Aggersborg ved Lirnfjor- dens nordre bred, Fyrkat ved Ilobro i Ostjylland og et anl~g på Nonnebaklzen i Odense by. Disse tre voldsteder blev alle undersogt af den skarpsindige arkzolog C. G. Schultz, der far sin tidlige dmd i 1958 desverre ikke nåede at publicere andet om de nyfundne anleg end en artikei om de f~rsteudgravninger på Aggersborg. I Trelleborg havde Poul Norlund fundet 16 store ens huse inden for ringvolden, sarnlet fire og fire i fire karreer; fernten tilsvarende huse havde plads i en forborg, her anbragt radiert i forhold til ringvoldens centrum. På Nonnebakken og Fyrkat findes Iigeledes 16 huse i karreer bag ringvolden, men ved disse anleg er ingen forborg påvist, og der er grund til at tro, at i hvert fald Fyrkat ingen har haft. Her synes en del af borghusene at have vaeret brugt som magasinbygninger, og denne borg kan da ikke have veret beregnet til at rumme så rnange mennesker som Trelleborg, der uden vanskelighed må kunne have taget en bes~tningpå 1,000 mand eller mere. Langt den betydeligste af borgene er imidlertid Aggersborg. Her er ganske vist ingen forborg, men til gengaeld hele 48 huse inden for ringvoldeil, der måler 240 meter i diameter mod Trel- leborgs 136 og Fyrkats og Nonnebakkens 120 - og hvert hus er nesten 33 meter langt, d. v. s. ao O/O lengere end borghusene på TrelPeborg. Borgene er altså ikke lige store, og der er også andre forskelle imellem dem. Således har Trelleborg og Nonnebakken begge haft svzerere og hojere volde end de jydske anlaeg. Endvidere er der detailforskelle i huselies udformning, i portsystemet etc., men der er ingen variationer i selve grundlaget: det geome- C. G. SCHULTZ:Aggersborg. Vikingelejren ved Limfjorden. Fra National- museets Arbejdsmark 1949, p. 91-108. OLAFOLSEN: Fyrkat. Nationalmuseets blå Bager. Kabenhavn 1959 © Scandia 2008 www.scandia.hist.lu.se 9 4 Olaf Olsen triske system med de fuldst~ndi~tcirkulcere volde med planke- klaedte facader, med porte precist i de fire verdenshj~rnerog med koncentriske voldgrave, ej heller i husenes plantype og pla- cering. Her falges skemaet pedantisk og konsekvent [fig. I). Den arkzologiske debat om Trelleborg har koncentreret sig om borgtypenis afstamningsforliold og husenes udformning. Ingen af disse spargsmål er af afgorende betydning for vm- deringen af borgenes historiske placering, og i dette forum af historikere skal det derfor blot nmes, at udgravningerne på Fyrkat synes at skulle bringe en vis afklaring af hustypen, der utvivésomt er af hjemlig oprindelse. Spsrgsmålet om borgtypens forbilleder kan derimod nzppe besvarec med starre sikkerhed på nuverende tid~~unkt.~ Et arksologisk problem må imidlertid "ormres, far en Iiisto- risk vurdering kan foretages. Det er borgenes datering. Poul N~rlundhenfarte Trelleborg til Svend Tveskaegs og Knud den Stores tid, men betonede samtidigt, at denne tidsf~- stelse hvilede på et usikkert grundlag. En del av fundmaterialet fra voldstedet må nemlig stame fra en zldre bebyggelse på ste- det, og Norlund mente også, at der havde vzret en sporadisk be- boelse på Trelleborg, efter at den var opgivet som faestning. Ydermere er antallet af daterbare lasfund ikke stort. Lad os da s Stnrre bidrag til debatten om Trelleborg-huset er givet af Palle Lauring og A. Hoff-Mualler i Aarbnger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1952 samt af Johan Larsen i samine tidsskrift 1957. - Poul Nnrlund tog ikke klar stilling til spnrgsmålet om borgtypens oprindelse, men n~jedesmed at pege på romerlejre- nes gromatiske teknik, de saksiske ringborge samt visse runde borganhg i Eng- land. N. P. L'Orange (The illustrious ancestry of the newly excavated Viking Castles Trelleborg and Aggersborg. Studies presented to David Moore Robin- sor, 19511 vi1 derimod snge forbilledet i de store runde byer i den arabiske verden og henviser isair til det i året 762 grundlagte Bagdad. Siden har Johs. Bruandsted (Danmarks Oldtid. Bd. III. 2. udg. 1961) peget på Byzans som ophavssted for typen. I modsetning hertil hzvder Vilh. la Cour i en endnu upubliceret afhand- ling (forelagt for Det kgl. nordiske Oldskriftselskab 1962; agtes tqkt som excurs i Danske Voldsteder, Hjnrring amt), at der på vesteuropsisk grund er tilstr~kke- lige forlsg for borgtypen, den gromatiske teknik dog undtaget. © Scandia 2008 www.scandia.hist.lu.se med Narrlund iiajes med at fastslå, at fundene har deres tyngde- punkt omkring år 1000 og lidt ind i det fslgende århundrede. På Fyrkat er fuiidornstaenbighederne bedre, idet der hverken findes ddre eller yngre bosaetning på voldstedet. Til gengaeld er der ikke mange lasfu~id,og kun en lille del af disse lader sig ciatere med en nogenliande snever margin. Vigtigst er et frag- ment af et guldfiligran-haengesmykke og et bronzecgzende af gotlandsk type, til livilke der er paralleller i skattefund og grav- fmd fra goo-tallets slutning og 1000-tallets begyndelse. For Aggersborg er billedet mindre klart. Her fandtes nernlig under ringborgen en anselig eldre landsby, der sjensynligt var nedrevet for at give pliads for borgen, og det har vist sig oves- ordentlig svert at skelne mellem fund fra landsbyen og fund fra borgens tid. Det store materiale er iarvrigt endnu iltke gen- nernarbejdet. C. C. Schultz var imidlertid tilbajelig til at anse Aggersborg for at vzre va-sentlig yngre end Trelleborg, dels på grund af et fund af en Otto III-mant i en grube fra landsbyen, dels - og iszer - fordi der i borghusenes gavle og voldkonstruk- tionen optraeder en slags bulvaerk, en vegkonstruktion med vandretliggende tamrner, hvilket skulle vere et yngre og mere udviklet trzk end den på Trelleborg anvendte stavkonstruktion og pege frem mod middelaldereii." Den famase grube med msnten kan imidlertid udin~rketril- hare borgen a - en tilsvarende grube forekommer således på Fyrkat. Det er endvidere i haj grad tvivlsomt, om tammerkon- struktionen på Aggersborg tåler sammenligning med det egent- lige middelalderlige bulvaerk, hvor det vandretliggende tarmrner er fastholdt i noter i lodretstillede stolper. På Aggersborg er tammeret på enkleste måde indspendt mellem stolper, der er nedrammet skiftevis indenfor og udenfor v~gflugten.Denne " C. G. SCHULTZ:anf. skr. p. 108. Selv i tilfzlde af at gruben tilhsrer landsbyen under borgen, vi1 m~ntfundet ikke forskyde Aggersborgs datering vzsentligt i forhold til de nvrige vikingeborge, men blot sztte tidsrummet gg6-1002 som terminus post quem for borgens op- fnrelse. © Scandia 2008 www.scandia.hist.lu.se Olaf Olsen l::::!::!:! I I Fig. I a. Aggersborg og Fyrkat. Grundplan I: 3000 Ikke udgravede hustomter er markeret ved stiplet kontur. Tegnet af Holger Schmidt. © Scandia 2008 www.scandia.hist.lu.se .......... ../--r>:\ .'..A ,...: /q?:;\.... ...,....._..... iC:..:. .... ::i/;.i, 1; ...j i.:.. ..:i .i ? ,..: ]!'..i..,.......... j..: i ......... ;Li..; ..........i..: . --P-- -i ...... ........... Ll..--.--_I:i... .........i :<:,l :<:,l ..........i:. i :l ,r;::,y-- .:.... :. Fig. I b. Trelleborg og anl~ggetpå ::....... ,;j,: : . :...i; !:,...:: Nonnebakken i Odense. Grundplan ...... ............ ........I... .,...; ...............i....;: / . .............. :...: , ,/ I:~OOO.På Nonnebakken er endnu ikke lokaliseret nogen hustomt på .... \j .... .,k ,. borgpladsen, men husenes sandsynlige .. i .... \... ...... L..,........ beliggenhed er skitseret ved stiplet -... ..... kontur. Tegnet af Holger Schmidt. © Scandia 2008 www.scandia.hist.lu.se 98 Olaf Olsen konstruktionsform er ingenlunde ukendt i vikingebopladser og optraeder bl. a. i Wedeby. I stedet kali der vcere grund til at faeste sig ved overensstem- melserne mellem Aggersborg og Fyrkat, hvor der for ovrigt findes '%ulvzrk" af pnske samme