Debatoplæg Til Den Blå Plan for Københavns Havn Juni 2003

DEBATOPLÆG TIL DEN BLÅ PLAN FOR KØBENHAVNS HAVN JUNI 2003 DEN BLÅ PLAN 1 HISTORIEN BAG DEN BLÅ PLAN Fra kommuneplan til blå plan Den Blå Plan som forslag og oplæg Temaerne er tænkt som inspiration Kommuneplanen er den overordnede til debat og skal på ingen måde opfattes som ramme for brug og udvikling af hav- Københavns Kommune indbyder her- en fast ramme for, hvad debatten kan neområderne. Men den foreskriver ikke med til udveksling af ideer og syns- handle om. noget om vandfladernes brug og udvik- punkter på byens kærlige erobring af Til sidst gives nogle bud på, hvordan ling. Kommuneplanen kan derfor ikke vandet. Alle, der bruger eller har inte- nogle af de forhåbentlig mange bidrag stå alene, når det handler om at skabe resse for havnen, opfordres til at deltage og forslag til vandets forvandling kan rammer for nyt liv og nye aktiviteter på i debatten og til at medvirke til at føre udformes, nemlig ved at vise nogle og ved vandet. Derfor blå planlægning, ideer ud i livet. Debatten handler både særlige tyngdepunkter i havnen med og hvad er så det? Målet er en temaplan om fysiske forandringer, om en god og meget oplagte muligheder. med vandet og livet på og ved vandet i fleksibel forvaltning af vandets mange centrum. Planen skal skabe rammer for muligheder og om ideer til aktiviteter Hvad synes du, at der skal foregå aktiviteter og påvirke udviklingen af og begivenheder. her og hvordan? Den blå plan viser havnen, men samtidig være så fleksibel, ét bud. at den giver god grobund for nye ideer. På de følgende sider tages vandets potentialer under behandling med fo- Sidst i dette debatoplæg kan du se, Havnens særlige vilkår kus på rekreation, husbåde, sejlads og hvor og hvornår ideer og forslag skal Havnens erhverv udvikler sig. Skibene transport. Der gives nogle anbefalinger, indsendes, hvornår der holdes møder bliver større og stiller nye krav. Erhvervs- vises forslag til nye elementer og stilles om planlægningen, og hvor du kan få havnen moderniseres og koncentreres i nogle spørgsmål. mere at vide. de nordlige og østlige dele af havnen. I de øvrige dele af havnen bliver vandet tilgængeligt for andre aktiviteter. Vandet bliver også rent i takt med, at udledning af spildevand direkte i havnen hører op. Nye brugere kommer til; ansatte og beboere, fritidssejlere og krydstogtpassagerer. Københavnerne og byens gæster kommer for at opleve dens levende puls, de særlige steder, gåturen langs vandet og det daglige liv. Det er den Blå Plans ambition at gen- skabe denne puls. Det kræver et godt samspil mellem forskellige parter at imødekomme københavnernes ønsker til deres havn, for havnens forhold bestemmes af både staten, der er myndighed for søterrito- riet i Danmark, Københavns Havn A/S, der forvalter denne myndighed over de fleste af kommunens vandarealer, men samtidig skal drive havne- og Christianshavns Kanal udviklingsvirksomhed, og kommunen som myndighed for landarealerne. De forskellige parters interesser er en del af rammen om en Blå Plan. Og dertil kommer så de mange private parter, organisationer mv., der har en andel i havnens udvikling. Havnens kvaliteter Havnens geografi er skabt af den historiske udvikling gennem århundreder. Fæstningsanlæg med volde og vold- grave samt opfyldning af vandarealer til byens vækst har formet havnen, som vi kender den i dag. Det snævre havneløb omkring de historiske bydele, de bre- dere løb i nord og syd, de smalle kanaler og de store bassiner er den spændende og varierede scenografi, de »blå« aktiviteter og ideer skal udspilles i, selvfølge- lig i et samspil med den omgivende, lige så varierede og alsidige by. Krydstogtskibe ved Langelinje 2 DEN BLÅ PLAN DEN BLÅ PLAN 3 EN DEBAT OM VANDET OG LIVET I HAVNEN Vi har alle vandet til låns ansvarlig for miljø og infrastruktur, til naturområder, men denne forskellighed København var engang »Købmændenes fremme af kultur og idræt osv. må vi udnytte positivt. Havn«. Den var - og er - også trafikhavn, industrihavn, færgehavn, fiskerihavn og Med en blå plan ønsker vi at skabe Når vi planlægger for det blå, er det ikke flådehavn. Men en stadig større del af grundlaget for, at de forskellige interes- kun fysiske anlæg, der er vigtige. Ar- havnen frigives i disse år for de tradi- ser i havneområderne kan forenes, og rangementer og aktiviteter kan komme tionelle anvendelser og kan få en helt nye ideer kan fødes. mere i fokus. Vi skal udfolde vores ideer ny rolle som »lysthavn«. For at få et billede af, hvad københav- og give plads for hinanden. Der er både Erhvervshavnens modernisering og flyt- nerne og vore gæster gerne vil bruge hverdag og fest, sommer og vinter i ning mod nord og øst samt militær og vandet til, indbyder vi til debat hen over havnen, og den variation kan vi bruge industrivirksomheders ophør i havnen sommeren. Målet er, at rigtig mange vil bedre. Men det kræver vilje til at bi- har givet store områder - og dermed benytte lejligheden til at se nærmere drage med ideer, deltage aktivt og ikke vandet - fri til anden brug. Nye funktio- på mulighederne på og langs vandet mindst at byde de aktiviteter, man ikke ner kommer til, og fra en tøvende start, - i dette oplæg og i praksis - og sende selv udøver, velkomne i et mangfoldigt hvor vi knap turde tro på mulighederne, forslag ind. liv på og ved vandet. Havnen skal have er en stor iderigdom vokset frem. Den er sine fredfyldte steder, men den dyna- blevet »Byens Havn«. For at give et skub i retning af nye ideer miske kraft, den altid har haft, skal vi er der i debatoplægget en del forslag, videreføre med den Blå Plan. Forvandlingen af havnen har også haft der hverken afspejler situationen i dag meget med miljøforbedringer at gøre. eller vedtagne politiske beslutninger, Alle aktører skal være med Udviklingen er kommet i takt med, at men er tænkt som en udfordring af Med Københavns Kommunes arbejde vandets kvalitet er blevet meget bedre, vante forestillinger. Vandarealet giver med den Blå Plan vil vi opfordre til en så de år, hvor man ikke kunne bade ikke plads til at realisere alle ønsker, men debat, der går på tværs af de daglige i havnen, nu kan betragtes som en det væsentlige er også især at få nye roller. Det er vigtigt, at alle parter med - alt for lang - pause i en god tradition. synsvinkler frem, der kan give grundlag myndighed i og ansvar for havneområ- Mange af de havnevirksomheder, der for en afbalancering af interesserne og derne og vandet tænker i nye baner. En påvirkede miljøet meget, er flyttet til en sammenhængende vision for udvik- god rekreativ udvikling er ikke mulig, mindre problematiske steder eller har lingen. uden at kommunens opgaver, de stats- taget hånd om forureningen på stedet. lige myndigheder med deres interesser I de nye havneaktiviteter må der lægges Det handler om det blå – og ansvar, og den erhvervsmæssige side vægt på et godt miljø, så den gode ud- og om københavnerne af havnens arbejdsfelt sammen med de vikling fortsætter. Vi ønsker at sætte fokus på københav- involverede grundejere indgår positivt i nernes adgang til og lyst til at bruge diskussionen. Havnen er måske det om- Vandet er en fælles ressource, som alle vandet. Dertil hører naturligvis også råde i byen, der involverer flest parter; kan have gavn og nyde godt af. tilgængeligheden til vandet og et godt myndigheder, organisationer, virksom- Men måden, vi bruger det på, kræver samspil med det, der sker på land. Men heder og de enkelte brugere, som ikke nogle spilleregler for at forløbe godt. vandet og aktiviteterne er det vigtigste. kun er københavnerne. Alle disse parter Sådan som Københavns havneområder Vi har mange forskellige havneområder må på banen med deres forslag og ideer er reguleret, er det især Københavns i byen, med forskelligt byggeri og en til, hvordan vi kan få mest mulig glæde Havn A/S, der udformer spillereglerne lang række anvendelser, men de har af vandet i byen, og ikke mindst hvor- på vandet og har ansvaret for at forvalte vandet til fælles, og de rummer alle mu- dan de selv kan medvirke til det. Det har dem. Det sker sammen med forskellige ligheder for at få mere liv og udfoldelse Københavns havn fortjent, så den efter statslige myndigheder, der tager sig af til glæde for både de aktive og de, der at have været købmændenes havn også søfart og sikkerhed, af forsvaret mv. nyder at betragte aktiviteterne. Mulig- kan blive stedet, hvor vi afprøver gode Men selvfølgelig spiller kommunen hederne vil nogle steder være begræn- ideer, henter nye oplevelser og deler også en væsentlig rolle som myndig- set af erhvervstrafik og sikkerhedshen- fornøjelsen ved at have denne rigdom hed for planlægning og byggeri, som syn, andre steder af hensynet til sårbare midt i vores by. Jens Kramer Mikkelsen Søren Pind Winnie Berndtson Martin Geertsen Overborgmester Bygge og Teknikborgmester Miljøborgmester Kulturborgmester 2 DEN BLÅ PLAN DEN BLÅ PLAN 3 VISIONEN - HAVNENS FREMTID Havnen bliver til by Gennem de seneste årtier er den tunge skibsfart og det tunge erhverv langsomt rykket væk fra Københavns Inderhavn og Sydhavn ud til Nordhavn og kysten langs Øresund. En del af færgefarten føl- ger efter, så der med tiden kun vil være erhvervstrafik af mindre passagerskibe i Inderhavnen. Militæret har også flyttet mange aktiviteter. Det betyder store forandringer både på land og på vandet. Hvordan skal disse muligheder ud- nyttes, så livet kan udfolde sig i de områder, der bliver frigjort? Havneområderne er attraktive Københavns Inderhavn og Sydhavn er allerede i fuld gang med at forvandle sig fra erhvervshavne til bymæssige havne eller byer ved vand. De er en integreret del af Københavns samlede Havnebad ved Islands Brygge byområde, af byens rum og byens liv.

Load more