I 50 År Har Vesteuropæerne Troet, at De Var De Eneste, Der Kunne Kalde Sig Europæere
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
12DAGEN2MANDAG|04.11.2002 B Kommunikation LEVI’S NED FRA PIEDESTALEN Kultur DROP FORDOMMENE Sport CAMILLA MARTIN IGEN IGEN B2 Lavprisbukser på vej B7 Sløret er frivilligt, siger Khankan B13 Vinder Danish Open for sjette gang Europa | Stine Carsten Kendal IDENTITET Det er sørgeligt, at de fleste vesteuropæiske ledere kun langsomt har ændret deres opfattelse fra jerntæppets tid. Østeuropa er stadig ikke på det mentale landkort. Historikeren Norman Davies storværk Europe – A History giver østeuropæerne oprejsning. Foto | Scanpix EUROPA STOPPER VED TYSKLAND I 50 år har vesteuropæerne troet, at de var de eneste, der kunne kalde sig europæere. En historisk misforståelse, siger Europa-ekspert Norman Davies Gerhard Schröder peger ud get om stormagter – og for meget Europa og ikke kun Tyskland. med polakkerne. Polakkerne på de- mere fra dem, der i hvert fald ikke 1 fra sin tagterasse i Berlin. om Vesteuropa. En yderligere forklaring på “Nu er der gået 13 år. Når udvi- res side gør stadig gerne nar af rus- er europæiske. Europa er ikke Rus- “Polen er jo lige derovre!” si- “Jeg skrev Europe, fordi folk be- delsen kommer, bliver der store pro- sere og ukrainere, ligesom det i Rus- land, ikke Mellemøsten og ikke ger han til sin gæst, professor Nor- gyndte at tænke på Europa som det det vestlige monopol på blemer, fordi EU slet ikke har for- land er kasakher og andre fra Cen- USA.” man Davies, som er hidkaldt fra daværende EF. Historikere skrev bø- beredt sig, men har spildt det sidste tralasien, der laves vittigheder om. Davies ser især en ny udvikling i universitetet i Oxford for at fortæl- ger om europæisk historie, der kun årti. De skulle ikke have talt om in- Men Øst er mere en del af den men- en kommende opløsning af efter- le den tyske kansler lidt mere om handlede om Frankrig, Spanien, Europa går længere tilbage dre marked i Maastricht, men om at tale end af den virkelige geografi. krigstidens tætte forhold mellem Polen. Dette nære, og dog så fjerne, Storbritannien, måske lidt om Dan- reformere den vanvittige land- De færreste ved, at Prag ligger læng- USA og Vesteuropa. “Europa har naboland. mark, men ikke havde et ord om end den kolde krig brugspolitik, som nu kun kan over- ere vestpå end Wien. I deres hoved brug for en stærk og tydelig ‘anden’ “Schröder var ærlig nok til at sige mærkelige lande som Tjekkiet og leve, fordi man diskriminerer po- er Tjekkiet langt mod øst.” for at styrke sin egen identitet. USA til mig, at det først var, da han flyt- Ungarn. Man så anerkendte histori- lakkerne. De skulle have reforme- Desuden mener Davies, at man er den eneste supermagt og dermed tede til Berlin, at det gik op for ham, kere skrive den romersk-katolske kir- ret institutionerne, hvis tilstand vil helt forfejlet har opfattet europæisk oplagt at sammenligne sig med. I at Polen kun er en cykeltur derfra,” kes historie uden at nævne Polen, skabe en stemning af mildt kaos ef- identitet som noget, der var for- Europe – A History skrev jeg, at USA siger Norman Davies, der er histo- som er et af de største, og til dagen i ter udvidelsen. Det var selvisk og bundet med stormagter. vil fjerne sig fra Europa, nu hvor riker og med storværket Europe – dag formentlig stærkest troende, ka- kortsynet vestlig politik.” den kolde krig ikke længere binder A History, fik blandt andre Tony tolske lande i Europa. Min metafor En yderligere forklaring på det “De mindre lande som Portugal, de vestlige allierede sammen. Den Blairs øjne op for, at Europa ikke er en forsker, der skriver om men- vestlige monopol på Europa går Danmark eller Grækenland er ble- seneste udvikling får mig kun til at stopper ved Tysklands østgrænse. neskets anatomi, og kun nævner det længere tilbage end den kolde krig. vet ignoreret af historikerne. Men tro mere på, at USA og Europa vil En kæphest, Davies har redet i årtier, højre ben – og ikke det venstre.” Tilbage til de europæiske nations- hvis du ser på et Europakort, er der glide fra hinanden. Der vil ikke nød- mens andre historikere vendte blik- En anatomiforsker, der kun næv- byggere i det 19. århundrede og, ja, langt flere små eller mellemstore vendigvis komme et pludseligt el- ket mod vest. ner et af menneskets to ben, ville måske til menneskets behov for en europæiske lande end såkaldte stor- ler dramatisk brud, vejene vil bare Ud over at være Polen ekspert og sandsynligvis blive til grin. Men identitet. magter. Det typiske europæiske land skilles mere og mere, tror jeg.” have skrevet flere bøger om landet hvordan har det været muligt at ha- “Når man skal sige, hvem der er er lille.” Europa er ikke færdig med at vok- blev Davies storsælgende med Eu- ve skolebøger om europæisk histo- Østeuropa er stadig ikke på politi- europæer, må man vide, at der kø- Norman Davies tror, at Europa se, tror Norman Davies. Derfor vil rope – A History, der på godt 1.300 rie, der udelod halvdelen af Eu- kernes mentale landkort. Det sås rer et konstant identitetsspil. Det over de næste årtier vil definere sin europæerne blive ved at diskutere, sider redegør for Europas historie ropa? meget tydeligt i Maastricht i 1991, stiller spørgsmålet, hvem er vi? Til identitet stærkere og bredere. hvem de er. Ifølge Davies har Europa fra jægere og samlere til 1991. Her Davies har flere forklaringer. Den hvor Delors’ plan om det indre mar- det spil har vi altid brug for ‘en an- “Udviklingen i dag går så utroligt tre periferier: Storbritannien, der skriver han om den lange periode, kolde krig er den åbenlyse. Politik ked fra 1985 fik højeste prioritet.” den’, og det bliver derfor også et hurtigt, men det tager meget lang som bekendt er med i EU. Tyrkiet, hvor Europa var lig med kristen- er det muliges kunst, og vestlige po- ekskluderingsspil. Vi har brug for tid at ændre de mentale landkort, der efter Davies’ vurdering kan kom- dom, og hvor muslimer var dem, litikere blev nødt til at begrænse Muren var faldet, kommunismen at spørge, hvem der ikke er ligesom der er inde i folks hoveder. Derfor er me det, hvis landet fortsat udvik- man holdt sig op imod. Og om den deres Europa politik til Vesteuropa, var død, og EFs ledere snakkede om os. For eksempel er det for spanie- de årtier ude af takt. Territoriets og ler sig sekulært, demokratisk og udvikling, der med øget indvan- da en genforening af Europa ikke det indre marked. Det kan godt op- re eller franskmænd ofte nordafri- grænsernes formindskede betyd- markedsøkonomisk. Og Rusland, dring har gjort kontinentet mere syntes mulig i deres livstid. hidse Norman Davies. Han vender kanere, der er ‘de andre’. Men el- ning vil dog også på et tidspunkt der er for stort til nogensinde at bli- multireligiøst. Norman Davies skrev “Det er meget sørgeligt, men me- tilbage til Maastricht flere gange, lers er Østeuropa en meget brugt betyde noget for Europa. Mit gæt ve del af en europæisk klub, der sit et binds Europa historie, fordi get sandt, at de fleste vesteuropæiske kan ikke forstå, at det ikke var gået ‘anden’, som man kan definere sig er, at vi vil interessere os mindre skal kunne fungere med kompro- han syntes, de eksisterende histo- ledere kun langsomt har ændret de- op for de forsamlede statsmænd, at selv ud fra. Før tyskerne blev me- for, hvem der er mest europæisk i misser mellem forskellige lande – riefremstillinger handlede for me- res opfattelse fra jerntæppets tid. tiden var inde til at genforene get politisk korrekte, gjorde de grin Europa og begynde at distancere os små som store. [email protected] B2| 1|a| MANDAG 4. NOVEMBER | 2002 KOMMUNIKATION Markedsføring | Sally Beatty, Wall Street Journal DENIM LEVI’S LÆGGER FLERE JERN I ILDEN Cowboybukserne skal sælges – både som designerkollektioner og massevare i discountbutikker Konkurrence om mærkevare-coboybukser er hård. Der er mange om budet, og Levi’s har nu besluttet at spille på flere heste Foto | Scanpix Levi Strauss & Co. er vel Wal-Mart Stores Inc. der koster fra 200 til 260 kroner, ud- moderate kæder som Kohl’s Corp. liarder kroner. For at vende den ud- image. For at undgå det problem 1 nærmest den slags vare- Det nye varemærke, Levi Strauss trykker også en friskere stil, men til specialforhandlere højere oppe vikling, har Levi’s brug for at kom- har Ralph Lauren en række sub- mærke, der er højt hævet Signature, kommer til at koste under med et mindre markante snit. Den på prestigelisten som Barneys New me ind på et større antal af de sto- brands, der går fra det pebrede over modens omskiftelighed. I 230 kroner per buks på det ameri- nye Signature-linje, som forventes at York. re masseindkøbscentre, hvor et par Ralph Lauren Purple Label til det mange år blev Levi’s – samme mo- kanske marked og kommer i de omsætte for omkring 171 millioner Hvad adskiller et par Levi’s til cowboybukser udbydes til salg for mere prisbillige Chaps. del, samme pris – båret af folk fra amerikanske butikker til juli. Sel- kroner, får med et højere taljesnit en under 225 kroner fra et par, der ry- mindre end 200 kroner. Levi mener VF sælger sine Lee-bukser i de- alle lag, lige fra fabriksarbejdere til skabet forhandler med andre for- mere konservativ, mere mainstre- ger over disken for over 1.500 kro- desuden, at selvom over 160 mil- tailbutikker som Kohl’s og May Co., modens førstedamer. handlere af samme skuffe, men har am-stil. ner? Ifølge Levis lyder recepten: pas- lioner amerikanere gør deres ind- mens Wrangler forhandles hos ind- Så transformerede jeansmarke- ikke oplyst hvilke.