DOCSLIB.ORG

1 Future Greenland, 8. Maj 2017 MF Aaja Chemnitz Larsen, Inuit

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
1 Future Greenland, 8. Maj 2017 MF Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Future Greenland, 8. maj 2017 MF Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Ataqatigiit Oqaatsinik anitsineq nuannaartitsivoq. Grønlands Erhvervimiit Future Greenlandimi saqqummeeqqullunga qaaqqusissummut qujanaq. Arlalippassuartigut Namminersornerunerup qitornarivaanga. 1977-mi inunngorpunga taamaattumillu Namminersornerunerup siornatungaa misigisamanagu. Kalaallit Nunaanni politikerinut inuusunnernut akuuvunga, kinguaariinnut utoqqaanerusunut naleqqiullunga pisimasunit sunnerneqarsimasuunanga – Kalaallit Nunaannullu nutaaliaasumut anguniagarpassuaqarlunga. Siunissami siuttussat Inuusunnerugallarama attaveqaqatigiinnut imminnut ’Siunissami siuttussanik’ taagortunut ilaavunga. Makitalaannguarlunga. Ingerlassat aallartitatta ilaat taaguuteqarpoq ’Kalaallit Nunaat as’ (kalaallisut ’naluara’mik isumaqartillugu) – Kalaallit Nunaat A/S-imut. Kalaallit Nunaannut nutaaliaasumut toraagaqartumik ingerlaasissaq maqaasivarput. Folketingimi parteera Inuit Ataqatigiit sinnerlugu sinniisituatut oqaaseqartarfimma 32-iusut saniatigut ilinniartitaaneq inuussutissarsiutitigullu ineriartortitsineq sukumiisumik soqutigisarivakka. Susassaqarfiit taakkua marluk aallaaviatut Folketingimut attuumassuteqanngikkaluartut. Taamaattorli. Tassami ilinniartitaaneq inuussutissarsiutitigullu ineriartortitsineq Kalaallit Nunaata siunissaanut apeqqutaalluinnartuupput. Maanna panelimi kisiartaallunga politikeritut issiavunga, aallarniititaallunga oqallinnermilu sammivisseeqataallunga. Tamanna suliassatut oqimaatsutut imaluunniit oqitsutut isigineqarsinnaavoq. Uanga oqitsutut isigivara. Kalaallit Nunaannut aningaasassat piareerpat? Siuarsaaneq inuussutissarsiutitigullu ineriartorneq qimalaarlugu allarluinnarmi aallartikkusuppunga. Politikkimiit isigalugu siuariartortitsinermi atugarissaarnermut akissaqarnissaq pineqarpoq. Pisariaqartut tamat, aamma nuannersut tamat. Politikeritut inuiaqatigiinni pisat tamat eqqarsaatigalugit sulisussaavugut. Atuarfiit ullumikkorniit nukittunerusut pivagut. Kalaallit inuusuttut amerlanerusut ilinniagaqarnissaat pivarput. Pikkorissut pikkorissisinnaasullu tamaasa inissaqartillugit. Soorlu aamma ineriartortitsinermi amerlanerit peqataanissaat amerlanerillu suliffeqarnissaat pineqartut. Kalaallini inuiaqatigiinni atuuffiga qiviartillugu tulluusimaarutiginerpaasannut ilaavoq ukiuni kingulliunerusuni meeqqanut inuusuttunullu ajornartorsiuteqartunut tunngasutigut oqallitsitsilersimasunut akuusimanera. Naalakkersuisut Siulittaasuata Kim Kielsenip meeqqat pingaarnertut pisuussutigigivut oqaatigippagit, oqaaseq uanga meeqqat illersuisuattut sulininni atulersitara, taava tassanerpiaq sunniuteqarnerpaaffigisimasara misigisarpara. 1 Taavalu maanna eqqarsaatersuutinnut ilaassaaq – ukiuni tulliuttuni qulini 15-ini suut eqqartorneqarnissaannut sunneeqataasinnaavunga, imaluunniit sunneeqataasinnaavugut. Suunukua Kalaallit Nunaata pisariaqartinnerpaasussaagai? Ukiut qulit-15-it tullinnguuttut qiviassagutsigit isumaqarpunga siuariartortitsineq pineqartoq. Atugarissaarnissamut siuariartortitsineq. Sulilu annertusinerusitsinissamut siuariartortitsineq. Uanga suliffigisarsimasanni Siulersuisunut Allattoqarfimmiinneq aallarniutigivara, kingornalu siulersuisuni arlalissuarni peqataasimavunga. Politikerinik inuussutissarsiutitigut misilittagaqartunik inuussutissarsiutinillu ingerlassaqartunik politikkikkullu periataarsinnaasunik pisariaqartitsivugut. Taamatut oqarpunga inuussutissarsiutit politikkimilu suliaqartut akornanni atassusiliinissamik pisariaqartitsisoqarmat, soorlu aamma Kalaallit Nunaata nunarsuullu sinnerata akornanni, Danmarki ilanngullugu, atassusiinissaq pisariaqartinneqartoq. Inuerukkiartorneq Kalaallit Nunaanni ukiut 20-t matuma siornatigut ullumikkutulli ikitsigivugut. Allanngorallarnissaalu ilimanaateqanngilaq. Savalimmiut qiviarutsigit taakkua allaanerusumik ingerlapput. Aningaasarsiornikkut ataatsimut isigalugu siuariartortoqarpat amerliartuinnartut ornigukkusulersarput, taamaattumillu Kalaallit Nunaanni siuariartortitsinissamut arlalitsigut pisariaqartitsivugut. 1. Atugarissaarnissamut siuariartortitsineq 2. Siariartortitsisoqarneratigut nukissat pitsaasut amerlanerusullu Kalaallit Nunaannukarusulissapput Ukiormanna Danmarkimi Kalaallit Illuutaat siullermeerlutik Future Greenlandimi peqataapput. Kalaallit Danmarkimi najugaqartut ukiumiit ukiumut amerliartuinnartut, akerlianik Kalaallit Nunaanni innuttaasut ikiliartuinnarput. Kalaallit Nunaat siuariartortitsinermik, aningaasaliissutinik aningaasaatissanillu kissaateqarpat, taava innuttaasut amerliartornissaat pisariaqarpoq. Amerlanerusariaqarpugut. Aningaasaatissanut piareerpugut? Folketingimi Inuit Ataqatigiinniit Issittumi Aningaasaliinernut aningaasaateqarfimmik pilersitsinissaq sulissutigisimavarput. Ineriartortitsinissamut aningaasaateqarfik Naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutaanni nassuiarneqarsimavoq – Inatsisartunilu amerlanerussuteqartut aningaasaateqarfimmik taamaattumik pilersitsinissamut tapersiisimapput. Uanga nammineerlunga, Martin Lidegaard Radikale Venstreneersoq peqatigalugu, ingerlassaq ’Stronger Greenland Invitiative’, Kalaallit Nunaanni ingerlassassanut piareersimasunut aningaasaliinissanut tunngasoq tapersersorsimavara. Ministeriuneq Lars Løkke Rasmussen danskit naalakkersuisui aningaasaateqarfimmik taamaattumik pilersitsinissamut taperseerusunnersut aperigaangakku angertarpoq, taamaattorli 2 Kalaallit Nunaanniit saaffiginnittoqarsimanngitsoq oqaatigisarlugu. Aningaasanik kissaateqarutta ullumikkorniit iliuuseqarnerusariaqarpugut. Aningaasassat aningaasaliissutillu avataaneersut niuernerpalaartumik tunngaveqartumik pisarput. Aningaasaliinerit iluanaaruteqarnissanik naatsorsuuteqarnikkut pisarput. Tamanna nalinginnaasuuvoq, taamaattorli soorluuna taamatut eqqarsartariaatsimut paasinninniarneq amigaataasartoq, pingaartumik politikkikkut systemimi . Kalaallit Nunaanni siuariartorneq qanoq ittoq kissaatigivarput? Inuiaqatigiit sumut ingerlassappat, aningaasaqarnikkullu ineriartortitsinissap siuariartortitsinissallu kingunerisassaanut piareersimavugut? Ukiormanna Ruslandimi Murmanskimiippunga. Tassanilu orsussarsunnersuaq benzinasunnersuarlu naasassaapput. Benzina kuuginnartillugu nukissiutit minguitsut eqqartorneqarnissaat iluaqutaanngilaq. Taamaaliussagaanni tusaaneqarnissaq ilimanaateqanngilaq. Issittup ilaata taamatut ineriartorsimanera takullugu assut eqqarsarnartoqarpoq. Isumaqanngilanga suna tamaat akigalutigu siuariartortitsissasugut, siuariartortitsiniaannarlutalu taamaasiussasugut. Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit kissaatigisagut tunaartaralugit siuariartortitsinermik eqqarsaqqissaartumik aqutsissaagut. Inuiaqatigiit qanoq ineriartornerat apeqqutaatillugu avataaniit nuiernerpalaartumik tunngaveqartumik aningaasaliissutinut ammaassissaagut. Kingunerisassaannullu ilisimannillutalu isummertassaagut. Kalaallit Nunaanni iliuuseqarnissaq pisariaqartipparput Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit qanoq ineriartornerat ilutigalugu nungusaataanngitsumik attanneqarsinnaanerusumillu siuariartortitsinissaq pineqarput. Uanni sumiiffinni suliffissanik innuttaasullu peqataatinnissaat pingaarnerpaajupput. Suliffiutillit piumasaat naapertorlugit piginnaasaqarnissarput pisariaqarpoq. Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu kalaallit ilinniagaqartut akornanni affangajaasa taamaatiinnartarnerat aporfissatigut annerpaajupput. Taamaattorli ilinniakkat qaffasissusaasa ullumikkoorniit sukkanerusumik qaffassarnissaat ajornanngilaq. Inuussutissarsiornerup siuarsarnissaa imaaliallaannariaanngilaq. Isumaqarpunga aatsitassarsiornerup takornariaqarnerullu iluini iluatsittunik minnerugaluanik misilittagaqaatigiligassatsinnillu pilersitsinissagut pisariaqartut. Piginnaasaqalerluta tassanngaanniillu qaffassarujoorluta. Qaammatini kingullerni kommunalbestyrelsinut qineqqusaarnerni Nuummi Siorarsiorfik sukumiisumik oqallisigineqarsimavoq. Qinersinerup takutippaa Inuit Ataqatigiit borgmesteriutitaa Asii Chemnitz Narup tapersersorneqarluartoq. Tamanna pitsaasutut isigivara. Iliuuseqarnissammi saniatigut Kalaallit Nunaanni anguniagassinnissarput pisariaqartipparput. Nikeriartitsissagutta nutaanik, annerusunik aaqqiisunillu eqqarsartariaqarpugut. Uninngaannarnissaq periarfissaanngilaq kissaatiginarnanilu. Nunatsinni illoqarfiit pingaarnersaat Kalaallit Nunaanni siuariartortitsinissamut annertuumik akisussaaqataavoq. 3 Tulluusimaarneq Danmarkimi Kalaallit Nunaat pillugu oqaluttuussiartorlunga angalagaangama Kalaallit Nunaanneersuunera tulluusimaarutigalugu oqaluttuarigajuttarpara. Tulluusimaarutiginninnermi amigaatigigipput isumaqarpunga, iluatsittumillu ingerlanneqartut ukkannissaat amigaatigisarpagut. Tulluusimaarutiginerpaasannut ilaapput inuusuttut akisussaaffimmik tigusillutik namminersortunngortartut amerliartuinnarnerat. Taakkua ilagivaat Nuuk Couture, atisaliortarfik, aningaasaliisunut tunngasunik isummersoqqissaarnermikkut isumassarsiffissatsialaasut. Aningaasaliissutit attartukkamissut isigivaat sinneqartoorutitillu atorlugit eqqissillutik alliartuaarusunnerullutik. Oqariartaaseqarput – Sapinngilagut – sapinngitsoorsuuvugut. Tassa maanna oqaasissanni kingulleq. Qujanaq. 4 .
Load more

Recommended publications
  • Pdf Dokument
    Udskriftsdato: 28. september 2021 2017/1 BTB 88 (Gældende) Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om afhentning af pas ved personligt fremmøde og begrænsning af antallet af udstedelser af pas grundet bortkomst Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2018 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om afhentning af pas ved personligt fremmøde og begrænsning af antallet af udstedelser af pas grundet bortkomst [af Peter Kofod Poulsen (DF) m.fl.] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 13. marts 2018 og var til 1. behandling den 19. april 2018. Be­ slutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. 2. Indstillinger Et flertal i udvalget (S, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF) indstiller forslaget til forkastelse. Et mindretal i udvalget (DF) indstiller forslaget til vedtagelse uændret. Et andet mindretal (IA) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod. Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen Peter Skaarup (DF) fmd. Peter Kofod Poulsen (DF) Susanne Eilersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Per Nørhave (DF) Lise Bech (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Mads Fuglede (V) Carl Holst (V) Michael Aastrup Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA) Naser Khader (KF) Simon Kollerup (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Mette Reissmann (S) Mogens Jensen (S) nfmd. Rasmus Prehn (S) Morten Bødskov (S) Kaare Dybvad (S) Rosa Lund (EL) Eva Flyvholm (EL) Josephine Fock (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Zenia Stampe (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    [Show full text]
  • University of Copenhagen FACULTY of SOCIAL SCIENCES Faculty of Social Sciences UNIVERSITY of COPENHAGEN · DENMARK PHD DISSERTATION 2019 · ISBN 978-87-7209-312-3
    Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies Jacobsen, Marc Publication date: 2019 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Jacobsen, M. (2019). Arctic identity interactions: Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies. Download date: 11. okt.. 2021 DEPARTMENT OF POLITICAL SCIENCE university of copenhagen FACULTY OF SOCIAL SCIENCES faculty of social sciences UNIVERSITY OF COPENHAGEN · DENMARK PHD DISSERTATION 2019 · ISBN 978-87-7209-312-3 MARC JACOBSEN Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies and Denmark’s Reconfiguring dependency in Greenland’s identity interactions Arctic Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies PhD Dissertation 2019 Marc Jacobsen DEPARTMENT OF POLITICAL SCIENCE university of copenhagen FACULTY OF SOCIAL SCIENCES faculty of social sciences UNIVERSITY OF COPENHAGEN · DENMARK PHD DISSERTATION 2019 · ISBN 978-87-7209-312-3 MARC JACOBSEN Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies and Denmark’s Reconfiguring dependency in Greenland’s identity interactions Arctic Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies PhD Dissertation 2019 Marc Jacobsen Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies Marc Jacobsen PhD Dissertation Department of Political Science University of Copenhagen September 2019 Main supervisor: Professor Ole Wæver, University of Copenhagen. Co-supervisor: Associate Professor Ulrik Pram Gad, Aalborg University.
    [Show full text]
  • Arktiske Relationer
    #2 Maj 2021 94. ÅRGANG OPEN ACCESS TEMANUMMER Arktiske relationer REDAKTION OG BESTYRELSE INDHOLD Selskabet for Historie og Samfundsøkonomi, Formand: Peter Nedergaard, Institut for Statskundskab, 3 Redaktionelt forord 115 Mellem udvikling og oprustning: Ruslands Martin Marcussen planer for Arktis Københavns Universitet Flemming Splidsboel Hansen 5 Temaredaktørens forord: Ansvarshavende redaktør Arktiske relationer 133 Grønlands udenrigspolitik før og nu: Professor Martin Marcussen, Institut for Statskundskab, Marc Jacobsen & Ulrik Pram Gad Fra købmændenes budskab til bilaterale aftaler Kenneth Høegh Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 5, 16 Følelsesøkonomier i Nordatlanten. Postboks 2099 1014 København K, Gamle bånd og nye venskaber 143 Det samarbejdende Arktis E-mail: [email protected] Kirsten Thisted, Ann-Sofie N. Gremaud & Thomas Winkler Malan Marnersdóttir Redaktionsudvalg 151 Abstracts 35 Danmarks arktiske udenrigspolitik: Lektor emeritus Lars Bille, Institut for Statskundskab, • regionale ambitioner og rigsfællesskabets Københavns Universitet komplikationer • Professor Peter Thisted Dinesen, Institut for Statskundskab, Marc Jacobsen Københavns Universitet 54 Professor Bent Greve, Institut for Samfund og Globalisering, Mellem (post)kolonialitet og videnskab: • Hinrich Rinks forskningsnetværk i Roskilde Universitetscenter Grønland og idéen om en international • Lektor Mads Dagnis Jensen, Institut for International Økonomi, arktisk forskningshub Politik og Business, Copenhagen Business School Nanna Katrine Lüders Kaalund Adjunkt
    [Show full text]
  • Forslag Til Folketingsbeslutning Om Mette Frederiksen for Rigsretten Nu (Borgerforslag)
    Beslutningsforslag nr. B 162 Folketinget 2020-21 Fremsat den 23. februar 2021 af Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG) Forslag til folketingsbeslutning om Mette Frederiksen for Rigsretten nu (borgerforslag) Mette Frederiksen skal redegøre for den manglende hjemmel til at aflive sunde og raske mink, inklusive avlsdyr. AX025842 2 Bemærkninger til forslaget Der er mange misvisende forhold, der er foregået med Jan Sand, Skive, og Steen Højdal, Gribskov, som medstille‐ hensyn til forsvaret, politiet og beredskabsstyrelsen samt re. vognmænd og minkavlere. Forslagsstillernes fremsættelse af forslaget for Folketinget er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de parti‐ Om fremsættelsen i Folketinget er, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfyl‐ Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om de en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentioner‐ det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for ne bag ordningen for borgerforslag. at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at Folketinget. forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold. Borgerforslaget
    [Show full text]
  • 104. Møde Folketingets Hjemmeside, Og Efterfølgende on Demand
    Onsdag den 30. maj 2018 (D) 1 Afslutningsdebatten i dag vil blive tolket på tegnsprog, således at døve kan følge debatten. Tegnsprogstolkningen kan ses direkte på 104. møde Folketingets hjemmeside, www.ft.dk, og efterfølgende on demand. Onsdag den 30. maj 2018 kl. 8.00 Dagsorden Det eneste punkt på dagsordenen er: 1) Forespørgsel nr. F 37: 1) Forespørgsel nr. F 37: Forespørgsel til statsministeren om den indenrigs- og udenrigs- Forespørgsel til statsministeren: politiske situation. Hvad kan statsministeren oplyse om den indenrigs- og udenrigs- Af Mette Frederiksen (S), Kristian Thulesen Dahl (DF), Britt Bager politiske situation? (V), Pernille Skipper (EL), Christina Egelund (LA), Carolina Mag- Af Mette Frederiksen (S), Kristian Thulesen Dahl (DF), Britt Bager dalene Maier (ALT), Morten Østergaard (RV), Pia Olsen Dyhr (SF), (V), Pernille Skipper (EL), Christina Egelund (LA), Carolina Mag- Mette Abildgaard (KF), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Aleqa Ham- dalene Maier (ALT), Morten Østergaard (RV), Pia Olsen Dyhr (SF), mond (NQ), Magni Arge (T) og Sjúrður Skaale (JF). Mette Abildgaard (KF), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Aleqa Ham- (Anmeldelse 15.05.2018. Fremme 17.05.2018). mond (NQ), Magni Arge (T) og Sjúrður Skaale (JF). (Anmeldelse 15.05.2018. Fremme 17.05.2018). Kl. 08:01 Kl. 08:00 Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen): Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til ved- Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen): tagelse ikke udsættes. Mødet er åbnet. Vi skal have en begrundelse for denne forespørgsel, og jeg giver derfor ordet til fru Mette Frederiksen, Socialdemokratiet. Værsgo. Der i dag følgende meddelelser: Kl. 08:02 Fra medlemmer af Folketinget Ane Halsboe-Jørgensen (S) og Ras- mus Horn Langhoff (S), der har orlov, har jeg modtaget meddelelse Begrundelse om, at de fra og med den 1.
    [Show full text]
  • Betænkning Over Forslag Til Lov Om Ændring Af Værnepligtsloven (Fritagelse for Værnepligtstjeneste for Visse Personer, Der Er Blevet Udskrevet Til Tjeneste Før 2010)
    Udskriftsdato: 27. september 2021 2018/1 BTL 4 (Gældende) Betænkning over Forslag til lov om ændring af værnepligtsloven (Fritagelse for værnepligtstjeneste for visse personer, der er blevet udskrevet til tjeneste før 2010) Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. november 2018 Betænkning over Forslag til lov om ændring af værnepligtsloven (Fritagelse for værnepligtstjeneste for visse personer, der er blevet udskrevet til tjeneste før 2010) [af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen)] 1. Indstilling Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin- gen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 2. Politiske bemærkninger Enhedslisten og Inuit Ataqatigiit Enhedslistens og Inuit Ataqatigiits medlemmer af udvalget bemærker, at der er en principiel udfordring i, at regeringen fremsætter ændringslovforslag til en lov, der gælder i hele rigsfællesskabet. Det fremgår i høringsoversigten, at regeringen har til hensigt at udarbejde en kongelig anordning for Grønland og Færøerne senere. Når dette sker, vil Inatsisartut komme med en udtalelse, jf. selvstyreloven, men det er uskøn proces, når der er tale om en lov, der omhandler hele rigsfællesskabet, som ændres i forskellige tempi, afhængigt af hvor i rigsfællesskabet man som borger befinder sig. 3. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og var til 1. behandling den 11. oktober 2018. Lovfor- slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    [Show full text]
  • URU Alm.Del - Bilag 260 Offentligt
    Udenrigsudvalget 2020-21 URU Alm.del - Bilag 260 Offentligt Fra: Victoire Ingabire Umuhoza [mailto:[email protected]] Sendt: 24. juni 2021 16:07 Til: Bertel Haarder <[email protected]> Cc: Rasmus Horn Langhoff <[email protected]>; Annette Lind <[email protected]>; Uffe Elbæk <[email protected]>; Daniel Toft Jakobsen <[email protected]>; Kasper Sand Kjær <[email protected]>; Lars Aslan Rasmussen <[email protected]>; Mette Gjerskov <[email protected]>; Henrik Vinther Olesen <[email protected]>; Martin Lidegaard <[email protected]>; Karsten Hønge <[email protected]>; Anne Valentina Berthelsen <[email protected]>; Rasmus Nordqvist <[email protected]>; Eva Flyvholm <[email protected]>; Christian Juhl <[email protected]>; Aaja Chemnitz Larsen <[email protected]>; Sjúrdur Skaale <[email protected]>; Michael Aastrup Jensen <[email protected]>; Marcus Knuth <[email protected]>; Karen Ellemann <[email protected]>; Ellen Trane Nørby <[email protected]>; Fatma Øktem <[email protected]>; Ulla Tørnæs <[email protected]>; Alex Ahrendtsen <[email protected]>; Søren Espersen <[email protected]>; Lise Bech <[email protected]>; Mette Abildgaard <[email protected]>; Katarina Ammitzbøll <[email protected]>; Peter Seier Christensen <[email protected]>; Nina Egebjærg Clausen <[email protected]>; Lone McPhee <[email protected]> Emne: Re: Situation in Rwanda Dear Mr Haarder, On 04 May 2021, I sent you a correspondence in which I raised concerns over the governance in Rwanda. I mentioned that I had a proposal on how Rwanda can reform its governance and how your country can support it.
    [Show full text]
  • Betænkning Afgivet Af Retsudvalget Den 27
    Til beslutningsforslag nr. B 166 Folketinget 2020-21 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 27. maj 2021 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge sociale medier og andre digitale platforme en frist for sletning af ulovlige billeder og ulovligt materiale [af Peter Skaarup (DF) m.fl.] 1. Indstillinger 2. Udvalgsarbejdet Et flertal i udvalget (S, V, KF, SF, EL, RV, SIU, JF og Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. februar 2021 Sikandar Siddique (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til og var til 1. behandling den 25. maj 2021. Beslutningsforsla‐ forkastelse. get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsud‐ Et mindretal i udvalget (DF og Inger Støjberg (UFG)) valget. indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. Et andet mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og stilling til beslutningsforslaget ved 2. behandling. dokumenter Et tredje mindretal i udvalget (KD) vil redegøre for sin Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med stilling til beslutningsforslaget ved 2. behandling. udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget Et fjerde mindretal i udvalget (IA) vil stemme hverken på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. for eller imod beslutningsforslaget ved 2. behandling. Et femte mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll- Møder Bille (UFG)) vil redegøre for sin stilling til beslutningsfor‐ Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde. slaget ved 2. behandling. Bilag Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut‐ havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udval‐ ningsforslaget. get og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Leif Lahn Jensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd.
    [Show full text]
  • Uranium in Greenland: Risky Business
    Uranium in Greenland: Risky business Given the risks posed by uranium mining, it is only natural that the people Greenland be asked their opinion. That is why the government should stand by its pledge to do so. By Aaja Chemnitz Larsen, Christian Juhl, Rasmus Nordqvist, Mikkel Myrup, Hans Pedersen, Mariane Paviassen, Christian Ege and Niels Henrik Hooge Feature article in Arctic Journal, 12 February 2016. Originally published in Danish by the daily Politiken on February 11. Whether the enormous rare earth elements (REEs) and uranium mining project at Kvanefjeld in, southern Greenland, can be implemented will probably be determined in the next few months. Two years ago, Greenland’s parliament, Inatsisartut, abolished its zero-tolerance policy for uranium mining, distancing itself from a quarter of a century of political support for renewable energy in the Kingdom of Denmark. During all this time, acceptance of the uranium ban was unanimous both in Inatsisartut and the Danish parliament, the Folketing. The repeal was passed by a narrow, one-vote majority and made further development of the gigantic mining project possible. According to its owner, Australia-based Greenland Minerals and Energy Ltd (GMEL), Kvanefjeld might contain the world’s second-largest uranium deposit. It has also been known for a long time that it contains by far the world’s biggest thorium deposits. Thorium is considered by many to be potential alternative to uranium that can also be used for nuclear weapons. Currently, it has no commercial value. Recently, GMEL sent a preliminary application for an exploitation license to the Greenlandic authorities and submitted documentation on the project’s social and environmental impacts.
    [Show full text]
  • 67. Møde Ranti for 2 Dages Ophold På Fødeafdeling Eller Eventuelt Patienthotel Tirsdag Den 23
    Tirsdag den 23. februar 2021 (D) 1 Kirsten Normann Andersen (SF) m.fl.: Beslutningsforslag nr. B 159 (Forslag til folketingsbeslutning om ga‐ 67. møde ranti for 2 dages ophold på fødeafdeling eller eventuelt patienthotel Tirsdag den 23. februar 2021 kl. 13.00 for alle fødende efter overstået fødsel). Peter Skaarup (DF) m.fl.: Dagsorden Beslutningsforslag nr. B 160 (Forslag til folketingsbeslutning om 1) 2. behandling af lovforslag nr. L 153: afskaffelse af strafrabat ved flere lovovertrædelser). Forslag til lov om ændring af lov om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af covid-19. (Forlængelse af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.: lovens gyldighedsperiode). Af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek). Beslutningsforslag nr. B 161 (Forslag til folketingsbeslutning om (Fremsættelse 03.02.2021. 1. behandling 09.02.2021. Betænkning obligatorisk mulighed for digitale beboerafstemninger i almene bo‐ 11.02.2021). ligafdelinger). 2) Eventuelt: 2. behandling af lovforslag nr. L 166: Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angi‐ Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund velses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk covid-19, lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og ar‐ Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Uffe bejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 og lov om rentefrie Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG): lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbe‐ taling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19. (Udskydel‐ Beslutningsforslag nr.
    [Show full text]
  • Faktabaseret Håb Til Danskerne Fakta Om Verdens Bedste Morgen På Fredag D
    PRESSEMEDDELELSE SEPTEMBER 2017 VERDENSBEDSTENYHEDER.DK Flere tusinde frivillige uddeler faktabaseret håb til danskerne Fakta om Verdens Bedste Morgen På fredag d. 8 september går over 1500 frivillige på gaden i hele Verdens Bedste Nyheder har arrangeret Verdens Bedste Mor­ Danmark (klik her for at se hvor). De uddeler næsten en halv mil­ gen hver september siden 2010. Der er 176 uddelingssteder i lion aviser med Verdens Bedste Nyheder, der i år har fokus på den hele Danmark – det største antal nogensinde. Over 1500 frivil­ afgørende generation, nutidens store ungdomsårgange er en del af. lige deler aviser ud, herunder syv borgmestre og 23 folketings­ Avisen er fuld af konstruktive historier om fremskridt og løsninger, politikere på tværs af de politiske skel. der giver håb – faktabaseret håb. 23 folketingspolitikere (heraf en minister og “Hver eneste dag kan vi berette om store fremskridt i verden. Og 9 tidligere ministre) uddeler aviser: det er netop forudsætningen for handling og forandring, at vi får Aaja Chemnitz Larsen (IA), Nikolaj Villumsen (EL) rettet op på det alt for dystre verdensbillede mange mennesker Johanne Schmidt­Nielsen (EL), Christian Juhl (EL), Holger K. Nielsen og medier har,” siger Thomas Ravn­Pedersen, direktør i Verdens (SF), Michael Aastrup Jensen (V), Kristian Jensen (V), Søren Gade (V), Bedste Nyheder. Morten Østergaard (RV), Lotte Rod (RV), Martin Lidegaard (RV), Mattias Tesfaye (S), Troels Ravn (S), Mogens Lykketoft (S), Generation Verdensmål kræver forandring Nick Hækkerup (S), Mette Gjerskov (S), Lennart Damsbo­Andersen (S), Kirsten Brosbøl (S), Trine Bramsen (S), Christine Antorini (S), Yildiz Generation Z, curling-, Youtube- eller selfie-generationen. Akdogan (S), Rasmus Nordqvist (ALT), Thomas Danielsen (V).
    [Show full text]
  • Transcript [PDF]
    Greenland: Independence and Foreign and Security Policy Produced, edited and narrated by: Jonas Bredal Juul, University of Copenhagen Featuring: Mar>n Breum, Arc>c expert, journalist and writer Jon Rahbek-Clemmensen, Associate Professor at the Royal Danish Defence College, affiliated with the Center for Arc>c Security Studies Aaja Chemnitz Larsen, Greenlandic member of the Danish Parliament Introduced by: Sarah Mackie Sarah Mackie: Hello and welcome to Northern Lights, the Harvard Arc>c Ini>a>ve Student Podcast. In this episode we are going to explore the issues surrounding Greenland’s foreign and security policy. Jonas Bredal Juul, a student at the University of Copenhagen, asks whether Greenland can ever fully govern its foreign and security policies itself – and what the consequences of this would be? This is Jonas Bredal Juul with ‘Greenland: Independence and Foreign and Security Policy’. Jonas: On top of the north American con>nent, deep into the arc>c, you find Greenland. The world’s biggest island. A place of about 56,000 inhabitants governed by extensive self-rule – though s>ll a part of the Danish Kingdom together with Denmark and the Faroe Islands under what is known as the Unity of the Realm. Two of the major policy areas which are controlled from Denmark are the security and foreign policies. Greenland does, however, have its own Government, a few representa>ons abroad and many Greenlanders aspire for independence in the future. In this podcast I’ll talk to 3 experts to try to understand if it is even possible for Greenland to ever fully govern the foreign and security policies by itself – and what the consequences of this would be.
    [Show full text]