En Århushistorie

anno 2010 Århus Bytur 2010 - Tegningen er kun vejledende. Tegningen - www.findvej.dk billeder:http://webbillen.dk/FOTO/2010/Bytur10-10-10/index.html

Start/Mål Kort om Århus:

Århus er én af Danmarks ældste byer. Den fik købstadsrettigheder 2. juli 1441, men kan formentlig spores tilbage til midten af 700-tallet. Dens navn kommer af det olddanske Ārōs "Åens Munding". Byen blev bispesæde i 948, men dette blev først permanent omkring 1065. Konsumtionsafgiften blev indført 1657 af Frederik d. 3. som manglede penge til en af Svensker- krigene og var en Statsskat, i hvilken dog Kommunen var interesseret med en tiendedel. Og det gjaldt alle varer som kom ind i byen og al det korn som blev malet i byen, blev også pålagt en afgift. I 1851 forsvandt konsumptionstoldens rødmalede plankeværk, der som et snærende bånd havde omsluttet byen og sat grænse for dens vækst. Århus blev først i 1901 Danmarks næststørste by.

10 km ruten

Sankt Anna gade Skole: tidligere Amtssygehus, det temmelig omfattende bygningskompleks beliggende mellem Sct. Anna Gade, Ingerslevs Boulevard og Kroghsgade var fra 1880. Blev taget i brug 1. juli 1882. Med Århus Kommune som ejer udlejedes hovedbygningen til Ortopædisk Hospital fra 1935, mens nogle af sygehusets øvrige bygninger benyttedes til husvildeboliger. I august 1940 overtog tyskerne imidlertid samtlige sygehusets bygninger, som frem til krigens afslutning blev taget i anvendelse som lazaret.

Sankt Anna gade: Gaden er navngivet i 1880 og opkaldt efter en katolsk helgeninde. Hun var ifølge traditionen Jomfru Marias moder. I kristen tradition har hun dermed en særlig rolle, som Marias opdrager og som mormor til Jesus Kristus.

Sct. Paulsgade: er karakteristisk på grund af de velbevarede forhaver, der er afgrænset mod gaden af fine støbejernsgitre. Gadens huse har forskellige udsmykninger såsom pudsede mønstre, karnapper og balkoner med støbejernsgitre.

Sankt Pauls Kirkeplads: Pladsen er anlagt i 1899 og navngivet samme år. Selve pladsen er anlagt i forbindelse med kommunens køb af jorder. Skt. Pauls Kirke lå således i en del år i landlige omgivelser helt ude ved bygrænsen fra 1873.

Sct. Pauls kirke: Kirken blev opført i perioden 1884 - 1887 efter tegninger af Kgl. bygningsinspektør, arkitekt V. Th. Walter. Den blev rejst i forbindelse med Sct. Pauls Sogns udskillelse fra Århus Domsogn. Indvielsen fandt sted den 6. februar 1887.

Odensegade: er anlagt 1899-1900 efter stadsingeniør Ambt og arkitekt Hack Kampmanns reviderede plan. Gaden var ifølge den første plan oprindelig planlagt som en boulevard i forlængelse af Ingerslevs Boulevard, men på grund af denne plans generelt store arealbehov til gader, torve, avenuer m.v. indskrænkedes boulevarden til en gade.

Strandparken: Strandparken var en nydannelse i det århusianske boligbyggeri og har Blidahparken og andre stokbebyggelser i København som forbillede.

Skansen, 1908: Navnet Skansen opstod, fordi komplekset er bygget oven på en gammel militær skanse (Wallensteins skanse), der her var placeret ved en sydlig indfaldsvej. Da en del af planen var at lokke mere velhavende mennesker til denne del af byen, blev lejlighedernes udrustning og størrelse absolut over datidens gennemsnit. Skansen og Skansepalæet var ligefrem udstyret med centralvarme! Skansen var egentligt bygget til boligformål, men da man indså behovet for ekstra hotelkapacitet til Landsudstillingen 1 1909, blev det i hast forandret til at kunne fungere som hotel. Boligkomplekset rummede 200 værelser med 430 senge og havde 13.600 overnatninger i løbet af sommeren 1909. Skansen blev umiddelbart efter Landsudstillingen ombygget til det oprindelige formål: patricielejligheder. http://www.skansen1908.dk/?Skansens_historie

Heibergsgade: er anlagt i to etaper. Den nordlige del strækkende sig til den daværende kommunegrænse er fra 1890 og i 1893 opkaldt efter digteren J. L. Heiberg (1791-1860). Den sydligste del samt skanseanlægget er anlagt efter den beskrevne byplan af Ambt og Kampmann fra 1898.

Marselisborg Allé: Marselisborg Allé blev officielt navngivet omkring 1875. Oprindelig var del en privat allé, som fra Jægergaardsvejen (Jægergårdsgade) førte direkte til Marselisborg Hovedbygning.

Brammersgade: er anlagt i 1885 og er i 1889 navngivet efter biskop Gerhard Peter Brammer (1801- 1884). Med 36 år i embedet er Brammer den biskop i Århus Stift, der har den længste ”regeringstid” han nåede under sit mangeårige virke at ordinere 175 præster.

Brammersgade: nr. 37, "Sukkerhuset" Det er den ældste industribygning på . Etatsråd M.P. Bruun lod bygningen opføre i 1852 som en filial af klædefabrikken "Bruunshåb" øst for Viborg. I 1857 blev den indrettet til sukkerraffinaderi. I 1863 blev den indrettet til kaserne og kom da til at bære navnet "Sukkerhuset". Grunden og bygningerne blev i 1892 overtaget af Oliefabrik og i 1893 sammenbygget med dennes bygninger. De følgende hundrede år tjente bygningen som pakhus for oliefabrikken. Efter Aarhus Olie's fraflytning fra karreen i slutningen af 1990'erne blev den ombygget og indrettet til beboelse.

H. N. Clausens gade: (1793-1877) var en dansk teolog og politiker. Clausen udsendte i 1825 Catholicismens og Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus, hvorefter Grundtvig skrev pamfletten Kirkens Gienmæle. Henrik Nicolai Clausen anlagde - og vandt - en injuriesag, hvad der medførte at Grundtvig blev sat under politicensur. Clausen var modstander både af enevælden og af den almindelige valgret. Han var tilhænger af danskhed, skandinavisme og forfatningsfrihed.

Jægergårdgade: Navnet stammer fra en skovridergård, »Jægergaarden«, som var en afbyggergård til Marselisborg. Jægergaarden blev opført i 1724 tæt ved Marselisborg Allé. Det har været en simpel markvej, da etatsråd M. P. Bruun i begyndelsen af 1880erne anlagde en filial af klædefabrikken Bruunshaab (senere kaldet »Sukkerhuset«) lidt tilbage fra vejen og op til de arealer, hvor senere Brammersgade anlagdes.

Århus Oliemølle: Aarhus Palmekærnefabrik blev etableret i 1871 og skiftede allerede i 1892 navn til Aarhus Oliefabrik. Fabrikken producerede oprindeligt oliekager af pressede palmekerner til landbruget.

M. P. Bruunsgade: M. P. Bruuns Gade er anlagt omkring 1870 og navngivet i 1875. Gaden er opkaldt efter etatsråd Mads Pagh Bruun, 1809-1884. Gadens lige forløb og svage stigning mod syd afsluttes af den markante Skt. Pauls Kirke, og mod nord danner rådhustårnet point-de-vue.

Århus Hovedbanegård: bygget færdig i 1929. Århus Hovedbanegård er delvist anlagt over jernbanesporene, så derfor er Banegårdspladsen hævet et stykke over det naturlige terræn.

Park allé: Boligbebyggelsen der ligger omkring Banegårdspladsen er opført i forbindelse med anlæggelsen af Århus Hovedbanegård. De gule teglstensfacader og bygningernes former danner sammen med banegårdsanlægget en helt særlig helhed omkring Banegårdspladsen.

Agnete og Havmanden: Fontænen fra 1941 ved Århus Rådhus på Park Allé er lavet af Johannes Bjerg.

Århus Rådhus: blev indviet den 2. juli 1941 (500 års jubilæet for købstadsrettighederne). Tegnet af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller. Som et af de få danske rådhuse blev Århus Rådhus fredet i marts 1994 på grund af bygningens enestående arkitektur. På det første projektforslag var rådhuset uden tårn, men efter stort folkeligt pres måtte man tilføje et rådhustårn. Tårnet er 60 meter højt, tårnuret har en diameter på 7 meter; den lille viser er 2,5 meter og den store 3 meter lang. Bygningen er lavet i helstøbt beton der udvendig er beklædt med 6000 m² marmorplader fra Porsgrunn i Norge. Rådhusets klokker blev indviet ved klokkespil den 7. august 1948 kl. 4 om eftermiddagen. Ved indvielsen blev den gamle majvise fra 1491 - forfattet og komponeret af Morten Børup - "In vernalis temporis" sunget af Århus Studentersangere. Denne vise har senere været byens kendingsmelodi som spilles fra rådhusklokkerne hver dag klokken 12.

Rådhusparken i forbindelse med Rådhuset er beliggende på det tidligere Aarhus Søndre Kirkegårds areal, som fungerede i årene 1818 - 1926. En del af gravstenene derfra er samlet i et lapidarium slags den sydlige kant af Rådhusparken og en anden del af Aarhus Søndre Kirkegård er bevaret som den jødiske kirkegård mellem Rådhuset og Musikhuset.

Grisebrønden: (Ceres brønden) er lavet af billedhuggeren Mogens Bøggild. Skænket til Århus i 1941 af Bryggeriet Ceres. I 1992 valgte man at lave en kopi af originalen i bronze p.g.a. tilbagevendende hærværk. Originalen i granit står i dag på Landbrugets Rådgivningscenter i .

Vester Allé: forbinder Århus midtbyen med Vesterbro bydel

Ridehuset: bygget i 1860, blev en del af Dragonkasernen Vester Allé som tages i brug i år 1875, Ridehuset og Officersbygningen er de eneste bygninger, der er bevaret af Rytteri- kasernen, som militæret forlod i 1969. Ridehuset blev fredet i 1979.

Officersbygningen: også kaldet Skolekasernen - er en to etagers bygning med kælder og tagetage. Den er opført i årene 1874 - 78 sammen med de nu forsvundne kasernebygninger. Kasernen lukkede i 1969 og flyttes til Randers.

Folkeoplysnings Hus: Pigeskolen lå engang på det, der hed "Bispetoft", og som nu er hjørnet af Christiansgade og Vester Allé i Århus. Den består af en skolebygning og en overlærerbolig og disse to bygninger blev bygget i 1899-1900 for Århus Købstads Skolevæsen. Bruges i dag af FO-Arhus

Aros: Indviet i 2004, ARoS ligger på bakkedraget mellem et plateau og Århus Å som nabo til nogle af byens store fritliggende bygninger, bl.a. Musikhuset og Erhvervsarkivet. Derfor er museet udformet som en fritliggende kube på 52 x 52 meter, der er næsten 50 meter høj og halvt nedgravet i skråningen. En skrå rampe fører op til museet og fortsætter gennem et 35 meter højt offentligt gaderum midt gennem kubens 3. etage. Den del af jorden, som ligger på AROS siden af Vester Alle, skænkede Chr. Basballe til de fattige til vedligeholdelse af nogle fattigboder, som han havde oprettet i . Jorden blev hurtig døbt fattiggårdsbakken, men der er ikke mange der ved at i næsten 2 århundrede hed Jeronimusbakken opkaldt efter kapitelsfoged (ridefoged) ved domkapitelgodset i Århus, Hieronimus Gülden. Han var født i Lübeck og havde sin egen gård i Guldsmedegade, men han ejede dette stykke jord, der strakte sig på begge sider af Vester Allé.

Ting- og Arresthuset: I 1906 stod på Vester Alle 10 det århusianske ting- og arresthus færdigt.

Erhvervsarkivet: Statens Erhvervshistoriske Arkiv, er en del af Statens Arkiver (tidligere Statsbiblioteket). Arkivet har til opgave at indsamle og bevare væsentligt historisk kildemateriale om dansk erhvervslivs udvikling og gøre det tilgængeligt for forskningen. Erhvervsarkivets samlinger omfatter omkring 48 km reolhylder. Det ældste materiale er fra 1500-årene.

Kreditforeningen Danmark (Tidl. Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening): bygget i 1912. Den gamle kreditforening i tegl og granit er en historicistisk bygning. Bygningens symmetri, det fremtrukne midterparti med trekantfrontispice, er f.eks. klassisk barok, mens hovedindgangen og trappen er jugendinspirerede. Tidens nationalromantiske strømninger kommer til udtryk i facadens granitdetaljer og frontispicens gengivelse af et våbenskjold med bl.a. den jydske løve.

Mølleparken: er identisk med Møllerfamilien Weis tidligere haveanlæg i forbindelse med Århus Mølle, som stod omtrent på det sted hvor bybusserne har holdeplads i dag. Århus Mølle er nævnt første gang i 1289 og stod frem til 1903. Drivkraften blev leveret af dem omkring- liggende dam, hvis tilstedeværelse bevirkede, at hele området stod under vand med en varierende dybde afhængig af årstid og nedbørsmængde. Da vandmøllen i 1838 overgik til dampmølle, begyndte en udtørring af dammen, som i væsentlig grad kom til at præge byudviklingen.

Århus Folkebibliotek: Biblioteket i Mølleparken åbnede i 1933. med de opstillede buster af forfattere på begge sider af hovedindgangen, hersker der ingen tvivl om hvilken landsdel man er i, da alle forfattere er af jydsk herkomst.

Møllestien: Kendes fra før 1300-tallet. Hed tidligere Skidensti og Garvergyde. De lave huse afspejler en købstadsidyl, som uvilkårligt leder tanken hen på , men her bor der mennesker og er ikke et museum. De første beboere i middelalderen var ”gemene folk, husarme, betlere og sengeliggende. I dag beboes gaden af studerende og kunsthåndværkere. Som det også var tilfældet med Vestergade og Nygade i nabolaget, hørte tyveri, prostitution og smugkrovirksomhed til hovederhvervene, miljøet var fremherskende helt frem til nyere tid, dvs. frem til 2. verdenskrig.

Grønnegade: Skidenstræde, en betegnelse, der refererede til en rende, som ledte affaldet ned til åen. Affaldsrenden kom fra Skidengyde, der gik fra Nørre Allé til Vestergade, hvor affaldet passerede under en bro. Det var ikke noget hyggeligt bekendtskab. Alle former for affald, møddinger og kadavere fra døde dyr endte i renden.

Åboulevarden: Åboulevardens historie strækker sig tilbage til 1477, hvor Kong Christian den 1. giver tilladelse til at bebygge den søndre voldstrækning. Århus Å har en længde på 40 km, et niveauforskel på 54 m, har sin udspring i Astrup Mose, umiddelbart op ad Stilling-Solbjerg sø, har sin udmunding i Århus bugten.

Emil Vetts Passage: var en dansk handelsmand og industridrivende, medgrundlægger af Magasin du Nord.

Vor Frue Kirke: Århus første domkirke, indviet til Sct. Nikolaj, Mellem 1060-1070 bygges en stenkirke på dette sted. Denne kirke, der både var bygget af frådsten (kildekalk) og kampesten, er delvist bevaret til i dag. Det kan ses i store dele af krypten under kirken og dele af kirkens nordmur. Dominikanerne (Sortbrødrene) fik o. år 1240 overdraget Skt. Nikolaj Kirke og byggede et kloster i hvilket den nuværende Vor Frue Kirke udgjorde sydfløjen. Den nuværende teglstenskirke kan føres tilbage til ca. 1250, hvor koret og sakristiet bygges. Ca. 1350 bygges kirkeskibet. Sideskibet er bygget til omkring 1450. Tårnet er fra ca. 1500. ... I dag fremtræder kirken som et resultat af en gennemgribende restaurering i midten af 1950´erne, i øvrigt samme restaurering som resulterede i fundet af Kryptkirken. Kryptkirken: I et forsøg på at svække den indflydelse, som ærkebiskoppen af Bremen havde som den danske kirkes øverste leder, inddelte Sven Estridsøn (1047-74) Danmark i 8 bispedømmer. I året 1060 indvies Christian til biskop og kommer samme år til Århus. I forbindelse hermed bygges Kryptkirken. Den er en af de ældste, bevarede stenkirker i Norden - måske den ældste. http://www.aarhusvorfrue.dk/

Vestergade: Vestergade var vejen mod Viborg fra det ældste Århus. Bebyggelsen langs Vestergade var den første mod vest udenfor voldene. Gaden blev hurtigt en betydningsfuld handelsgade.

Lille Torv: Lille Torv, tidligere kaldet Torvet på , hvorfra der udgik veje til Grenå, Randers og Viborg, foruden vejen sydpå over åen. Torvene menes opstået på en forbindelsesgade mellem det, indenfor de i 900-tallet opførte befæstningsvolde beliggende trækapel og den i år 1070 opførte domkirke Sct. Nikolai (nuværende Vor Frue Kirke). Trækapellet blev kort for år 1200 erstattet af den nye Domkirke, Skt. Clemens.

Magasin du Nord: grundlagt i 1868 i Vestergade, flyttet til nuværende placering i 1871 og udbygget til den bygning som står der i dag.

Immervad: Et vadested, som kunne bruges på alle årstider, deraf navnet. Immervad, der førte ned til vadestedet ved åen, var oprindelig så betydningsfuld, at den havde status som Kongelig Hærvej. Tidligt blev der bygget en bro af træ, der i middelalderen blev kaldt Brobjerg Bro. En senere bro bygget af granit i 1837 bar navnet Frederiks Bro frem til Århus Å's overdækning i 1930'erne. Magasin du Nord oprettes i Århus i år 1868.

Statue ved Immervad: Steffen Bernhardt Jensen, socialdemokratisk borgmester i Århus Kommune 1958-1971. Han havde stor respekt for det århusianske bymiljø, var modstander af bilismen og blev selv kendt for altid at bevæge sig rundt i byen på cykel. Han afviste et forslag til store gadegennembrud i midtbyen, der ville have betydet store nedrivninger i centrum af Århus. Han arbejdede derimod for restaurering af store dele af det historiske Århus.

Fiskergade: blev anlagt som forbindelsesled mellem Immervad og Fredensbro, gadens buede forløb fulgte det daværende åløb. En folketælling i 1787 viste at ca. 10 % af Århus befolkning på 4052 indbyggere boede i Fiskergade. I nr. 88 boede Christian Jacobsen Drakenberg, han skulle eftersigende være 146 år gammel ved sin død, og dermed Århus ældste borger, Danmarks ældste mariner og Verdens ældste sømand.

Fiskergyde: smutvej ned til åen. Har bevaret sit forløb igennem tiden, kun husene er skiftet ud.

Harald Skovbys Gade: er ikke et af de gamle gadeforløb i Århus. Gaden er først opstået ved et gadegennembrud sidst i 1800-tallet. Gaden er dog alligevel interessant, da det fald i niveauet som man kan iagttage fra Kannikegade til Åboulevarden angiver konturerne af voldens fald ned mod åen.

Århus Teater: ”Den jyske Nationalscene” blev indviet den 15. september 1900 med plads til 1013 pladser – i dag nu 700 pladser.

Bispetorv: er et torv i Århus, der har sit navn efter den tidligere bispegård der lå på stedet indtil den blev nedrevet i 1881.

Nordea, Vikingemuseum: I kælderen under Nordea har en udstilling om vikingetiden i Århus,

Sankt Clemens, DOMKIRKEN: Tidligere har der ligget en trækirke, hvor nutidens domkirke er placeret. Grundlæggelsen af den første kirke i sten på dette sted, for enden af nutidens Store Torv, kan ikke dateres præcist, men det formodes bygningsarbejdet blev igangsat mellem 1180 og 1200. Særligt biskop Peder Vognsen, biskop i Århus fra 1191 til 1204, tildeles æren for at give projektet høj prioritet. Den ny kirke overtog status som domkirke for Århus, med Sankt Clemens som helgen. Sankt Clemens var de søfarendes beskytter, og var formentlig den første helgen en kirke blev viet til i Århus, da byens første trækirke, beliggende samme sted som domkirken fra slutning af 1100- tallet, også antages at være viet til Sankt Clemens. Han symboliseres ved et anker. Den oprindelige stenkirke blev udbygget op gennem 1200-tallet, så en romansk basilika stod færdig omkring år 1300. Den brændte i 1330, hvorefter en genopbygning i gotisk stil fandt sted frem til ca. år 1500. Selvom der er foretaget restaureringer og ombygninger under årene, er det i dag i grove træk fortsat den gotiske katedral fra år 1500, der består. Århus Domkirke er landets længste og rummer ca. 1200 siddepladser.

Store Torv: Det antages at Store Torv, der i 1386 kaldes Gammeltorv, er ældre end det, udenfor Borgporten beliggende Lille Torv, torvene blev adskilt af Borgporten med det middelalderlige borgtårn, nedrevet 1685. Store Torvs form kommer muligvis af Domkirkens oprindeligt projekterede dobbelte vesttårne samt behovet for en samlingsplads i forbindelse med Borgporten.

Bispegade: Oprindelig benævnt Bispegyde efter den katolske bispegård der lå der hvor Nykredit og det gamle rådhus ligger i dag. I 1872 blev gaden omdøbt til Bispegade. Da bygningen til Århus-filialen af Danmarks Nationalbank i 1926 blev nedrevet og en ny opført på nuværende plads (Nykredit), blev gaden samtidig udvidet.

Nationalbanken filial: den nuværende bygning blev bygget i 1926, den erstattede den første bygning som blev bygget i 1837, hvis man i begyndelsen af det 18. århundrede skulle i banken, så måtte man tage til København, så snart blev der rejst ønske fra Jylland om at få etableret en filial af Nationalbanken. Ønsket blev efterkommet, og den første filial blev oprettet i Århus. Filialen blev nedlagt i 1989.

Kvindemuseet: Museet har til huse i Domkirkeplads 5, som er bygget som rådhus i 1857 til 1941, Bygningerne var politistation fra 1941 til 1984

Teatersmøgen: opkaldt efter teateret som ligger i Rosengade 24, navngivet omkring 1980 i forbindelse med en sanering i området

Rosenpassagen: gammel sti/vej mellem Rosengade og Graven

Graven: Gaden blev anlagt før år 1500 langs med og nord for den da nedlagte, middelalderlige befæstning. Ligesom det er tilfældet med Badstuegade, menes Graven at være opstået på en opfyldning af den gamle befæstningsgrav. Gadeforløbet fortsætter ad Klostergade i en bue ned om klosteret til Vestergade. Navngivet før 1594.

Studsgade: har eksisteret siden 1400-tallet, hvor det allerede var en gade med stor betydning. I den nordlige ende af Studsgade ligger fire gamle købmandsgårde med konstruktion af bindingsværk.

Snævingen: Mellem Studsgade og har der helt fra 1700-årene løbet en smal smøge. En lignende smøge med navnet Tangegade løb fra den lille, trekantede rumdannelse Rykind ned til Graven. Ved Rykind lå små fattige huse. Langt senere i 1930'erne havde Snevringen et dårligt ry som stedet, hvor tegnebøger skiftede ejere efter håndfaste pengetransaktioner.

Mejlgade: Har været kendt før 1300. Har også heddet Megilgade, Meddelgade og Middelgade. Førte oprindeligt fra landevejen til Mejlgades port. Navnets betydning er ikke entydigt bestemt. Den ældste, kendte omtale er Medelgade i 1500-tallet, senere Middelgade, altså en mellemgade, men hvad den er placeret imellem er uafklaret. (Er den anlagt på »mellemjorden« mellem markjordene og havet?). Men Mejlgade i 1800-tallet var også latinskolens, Stiftstidendes og fornemme folks bopæl den betragtedes som byens hovedgade og var den første gade i byen, der blev asfalteret.

Nørreport: Navnet stammer fra Studsgades port. Det nuværende Nørreport er en sammenlægning af tre gamle gader i forlængelse, den nordligste del fra Studsgade til Knudriisgade var oprindelig en del af Studsgade. Strækningen mellem Studsgade og Mejlgade hed Fægyde indtil 1860'erne, da beboerne foranledigede navnet ændret til Tværgade. Den sydligste del fra Mejlgade til stranden hed Havnegyde. Bækken fra Vennelyst løb i en åben rende gennem den nordlige del af gaden indtil 1880'erne.

Molsgade: Frem til 1899 lå der Jacobsen & Petersens tømmerhandel på det sted hvor Molsgade ligger i dag, der opstod en brand, som var meget omfattende i alt 19 ejendomme brændte ned, ikraft at der manglede boliger og byen (år 1900 ca. 50.000 indbyggere) voksende med ca. 3000 indbyggere om året blev der i årene 1900-1901 med 4-4½ etages beboelsesejendomme som sluttet randbebyggelse.

Mejlborg: Den oprindelige bygning Mejlborg blev opført i årene 1896-1898 på en grund på hjørnet af Kystvejen og Mejlgade. Den oprindelige bygning Mejlborg blev opført i årene 1896- 1898 på en grund på hjørnet af Kystvejen og Mejlgade. 18. august 1899 gik det så grueligt galt, Mejlborg blev brændt ned sammen med 18 andre ejendomme. Da man skulle have fjernet Mejlborg ruinmure, brugte man kanoner. Det 3. Artilleriregiment blev sat ind. Mere end 50 kanonkugler blev anvendt. Men kuglerne gik tværs gennem murene, som dog blev stående. Til gengæld gik det ud over nabohusene, hvor blandt andet ruderne sprængtes. Det blev for meget for naboer, der blev klaget, og rejst erstatningskrav. Man måtte indstille skydningen, og fjerne ruinerne på normal vis.

Kærlighedsstien: var oprindelig en gammel marksti, der fra Studsgades port førte forbi nogle af byens daværende haver og videre til Knudrisbakke. Stien havde desuden forbindelse ned til Mejlgades port, hvor senere Molsgade blev anlagt (1900). Omkring 1850 fik stien status som offentlig gangsti.

Vennelystparken: Området var byens forte. Det var et sumpet og vanskeligt terræn og blev beskrevet som en hæslig, stinkende mudderpøl, et øde landskab, gennemfuret af grusgrave, men anlægget, der er det ældste i Århus, blev på få år et meget smukt haveanlæg. Dens historie strækker sig tilbage til 1820'erne, hvor det under navnet "Folddumperne" lægger grund til græsning af de lokale bønders kvæg. Arealet er på dette tidspunkt et sumpet og vanskeligt terræn. Julius Høegh - Gulberg lejer i 1824 grunden af kommunen med henblik på fornyelse og forskønnelse af området. Lejen strækker sig over 25 år, og obersten forpligtiger sig til at tilbagegive arealet i beplantet stand. Allerede i 1830 åbner parken under navnet "Vennelystparken" for første gang for offentligheden, og det er et ganske andet syn, der på dette tidspunkt møder de århusianske blikke; mudderpølen har forandret sig til et smukt haveanlæg med blomster og træer. Parken udvikler sig til et yndet fristed for hungrende århusianere, der flittigt bruger de grønne områder til stævnemøder, skovture og almindelig fornøjelse.

Fødselsanstalten i Jylland: Fødselsanstalten i Jylland - FiJ - blev indviet i 1910 som tilbud om et fødested for ugifte og ofte ubemidlede kvinder i Jylland, men også gifte var velkomne mod betaling.

Søauditorieterne: rummer fem auditorier og diverse kontorfaciliteter. Bygningen har en H- formet planløsning, hvor to store parallelle bygningskroppe er forbundet af en lavere mellembygning. Pladsen foran huset er belagt med gult tegl, hvor Thorbjørn Lausten også har opført en skulptur. Per Kirkeby har udsmykket loftet i bygningens foyer. En del af Universitet.

Universitetet: Den første bygning blev indviet af Christian d. X 11. sept. 1933, hovedbygning blev udbygget i 1941 og stod færdig i 1946, Universitet blev udvidet helt op til slutning af 1990’erne, og der kommer hele tiden nye bygninger til, Universitet råder i dag over 300.000 kvm2 lokaleareal.

Universitetsparken: er anlagt i et smukt kuperet terræn, hvor Århus Universitets bygninger omkranser parken. Ved Universitets hovedbygning er der anlagt et græsklædt fritluftsauditorium med 3000 siddepladser. Parken er præget af store græsklædte skråninger, frie grupper af egetræer og to kunstigt udformede søer.

Langelands kaserne: Den gamle kaserne på Langelandsgade, der nu huser de æstetiske fag på Århus Universitet, blev opført i 1889 under navnet Artillerikasernen. Den var et led i det omfattende århusianske kasernebyggeri, der så dagens lys i slutningen af 1800-tallet, og som tillige omfattede Rytterikasernen på Vester Allé og Infanterikasernen på Høegh-Guldbergsgade. I 1989 blev bygningerne rømmet definitivt af militæret, hvorefter kasernens fremtid skulle afgøres. Det blev overvejet helt at rive den gamle kaserne ned, så universitetet kunne opføre nye bygninger på det store areal. I 1993 overgik bygningerne til Århus Universitet, der foretog en modernisering af hovedbygningen, depotrummet og fægtesalen.

Gustav Wieds vej: Forfatter (1858-1914), Han var kendt som en samfundsrevser og benyttede enhver lejlighed til at spidde adel og borger, præster og bønder; borgerskabet. Hans satire og kyniske humor kom tydeligt til udtryk i romanerne "Slægten" og "Knagsted"

H.V. Kaalunds vej: Digter, (1818–1885) Kaalund var en primitiv digter, fri for skole og principper, og alle vegne elskede han det oprindelige; derfor førte hans ungdoms higen ham mod oldtidslivet, i sin manddoms dage søgte han til bunds i menneskelivet, og altid fandt han sin trøst i naturen. Han var efterårets sanger; foråret, følte han, gjorde ham til en umandig drømmer, og derfor lå det erotiske også fjernt fra ham; høsten derimod vakte hans eftertanke. Af al magt søgte han gennem ihærdigt arbejde at forme sin egen personlighed i overensstemmelse med sin digtning. Det højeste, han ville nå, var "Klarhed i Sindet, Renhed, Sjælefred, Mod til at lide, Kraft til at undvære". I hans etiske livsanskuelse er der mandig tro på livets højere magter, mild alvor og stor sundhed.

Poul Martins Møllers vej: Der blev i 1925 med F.M.R. Draiby som arkitekt bygget nødhjælps- boliger for at kunne klare efterspørgslen fra de mange tilflyttere, der kom til Århus.

Vestervang: består af to højhusblokke med 600 lejligheder fra 1970. I 1982-1985 blev der yderligere opført to blokke med 350 lejligheder i samme område. Vestervang er beliggende på et højdedrag i byen med udsigt ind over byen og Århusbugten. Byggeriet udgjorde en moderne arkitektur i hvidmalet beton med store rummelige lejligheder og faciliteter som elevator og underjordisk parkeringsanlæg. Bebyggelsen består af høje etagehuse med store altaner og lavere terrassehuse med store udestuer, der har udkig over græsplæne og Botanisk Have. Mellem blokkene har man beplantet og lavet fællesarealer, fx børnelegeplads.

Botanisk have: Botanisk Have begyndte i 1875 da Århus by udlejede et areal til et nystiftet haveselskab, senere kendt som Det Jydske Haveselskab

Sankt Marcus Kirkeplads: Skt. Marcus Kirkeplads er anlagt og navngivet i forbindelse med færdiggørelsen og indvielsen af Skt. Marcus Kirke den 27. oktober 1935. Kirken og pladsen er opkaldt efter evangelisten Skt. Marcus.

Væksthuset: Da Væksthusene blev bygget, var det primære formål at opbevare og passe planter, som forskere ved Aarhus Universitet havde indsamlet i forbindelse med deres forskning. Plantesamlingerne er derfor unikke, idet de repræsenterer grupper af planter, som Biologisk Instituts forskere og studerende har arbejdet med gennem de sidste 40 år. Lukket sept. 2010 for ombygning – åbner igen i 2012

Møllevejen: Møllevejens oprindelse kan føres tilbage til omkring 1755.

Den gamle by: Museets grundlæggelse skyldes den energiske skolelærer og lokalhistoriker Peter Holm, der blev opmærksom på, at købmandsgården "Den gamle Borgmestergård" på hjørnet af Immervad og Lille Torv i Århus skulle nedrives. 23. juli 1914 åbnede Den Gamle By første gang for publikum. Foruden Borgmestergården var der to bygninger: et lille lysthus fra Vestergade og Frands Hansens Hus fra Mejlgade.

Ceres bryggeriet: oprettes 1856. Ceres er modergudinde og gudinde for jordens afgrøder. Hun er gudinde for kornet, ja for landlivet i det hele taget. Alt levende, som udgår fra hendes skød, tager hun til sig ved døden. Hun er moder til Libera, romersk gudinde for den vegetative frugtbarhed, og Liber, gud for den vegetative og animalske frugtbarhed, og senere for vinen, der befrier mennesker fra sorger og bekymringer. Ceres er også lovgiver og grundlægger af civilisationen.

Thorvaldsensgade: Navngivet i 1899 efter den verdensberømte danske billedhugger Bertel Thorvaldsen (1768-1844).

Lundbyesgade: Navngivet i 1899 efter maleren Johan Thomas Lundbye (1810-1848). Arbejdede især som landskabs- og dyremaler, og tilhører det danske guldaldermaleris betydeligste malere trods sin korte levetid. Omkom ved et vådeskud i treårskrigen.

Jerichausgade: Navngivet i 1899 efter billedhugger Jens Adolf Jerichau (1816-1883). Arbejdede i en periode hos Thorvaldsen i Rom.

Marstrandsgade: Navngivet i 1899 efter maleren Wilhelm Marstrand (1810-1873). Hans foretrukne motiver var folkelivsskildringer med mange figurer dels fra København og dels fra Italien, hvor han opholdt sig gentagne gange. Figuropfattelsen er meget levende og ikke uden humor, hvilket bl.a. kommer til udtryk i Holberg-fremstillingerne. Han blev i flere generationer anset for Danmarks betydeligste maler.

Skovgaardsgade: Navngivet i 1899 efter maleren Peter Christian Thamsen Skovgaard (1817- 1875). Han har hovedsagelig gjort sig kendt som landskabsmaler, især skovbilleder. Han magtede en let og åndfuld iscenesættelse af et billede og evnede at gengive idylliske stemninger fra de Nordsjællandske landskaber.

Musikhuset: indviet i 1982, Musikhuset er placeret på det tidligere kasserneareal i Århus midtby, Det danner ramme om alle former for musikudøvelse. Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Symfoniorkester og den Jyske Opera har til huse i Musikhuset.

Thomas Jensens Alle: Thomas Jensen kom til Århus i 1927 som orkesterleder på Århus Teater. I 1935 var han med til at stifte Århus Byorkester med musikere fra teatret. Thomas Jensen var også med til at danne Den Jyske Opera i 1947.

Frederiks Allé: er en del af den gamle landevej til Skanderborg. Alleen blev navngivet i 1872 og opkaldt efter Frederik d. VI (1768-1839).

Hallssti: I navnet Hallsti videreføres mindet om den danske minister C. C. Hall (1812-1888). Danmarks 6. og 8. statsminister i to perioder, første gang i perioden 13. maj 1857 - 2. december 1859 og anden gang fra den 24. februar 1860 til 31. december 1863.

Istedgade: er anlagt omkring 1870 og navngivet i 1875 til minde om slaget ved Isted i 1850.

Jægergårdgade

Sankt Anna gade

Diverse hjemmesider: http://www.lundskov.dk/menu/aarhus.htm http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85rhus#Milit.C3.A6rhistorie_-_kaserner http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas http://www.tanker-i-gang.dk/forside.htm http://danskarkitekturguide.dk http://www.aarhusvorfrue.dk http://www.moesmus.dk/page.asp?sideid=555&zcs=4 http://www.visitaarhus.com/danmark/da-dk/menu/turist/hvad-sker-der/hikuin/hikuin.htm http://www.vikingemuseet.dk/ http://www.duda.dk/Grundfag/Historie/historie.html Har gennemført Århus Bytur 30. okt. 2010