En Århushistorie Anno 2010
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
En Århushistorie anno 2010 Århus Bytur 2010 Start/Mål www.findvej.dk - Tegningen er kun vejledende. billeder:http://webbillen.dk/FOTO/2010/Bytur10-10-10/index.html Kort om Århus: Århus er én af Danmarks ældste byer. Den fik købstadsrettigheder 2. juli 1441, men kan formentlig spores tilbage til midten af 700-tallet. Dens navn kommer af det olddanske Ārōs "Åens Munding". Byen blev bispesæde i 948, men dette blev først permanent omkring 1065. Konsumtionsafgiften blev indført 1657 af Frederik d. 3. som manglede penge til en af Svensker- krigene og var en Statsskat, i hvilken dog Kommunen var interesseret med en tiendedel. Og det gjaldt alle varer som kom ind i byen og al det korn som blev malet i byen, blev også pålagt en afgift. I 1851 forsvandt konsumptionstoldens rødmalede plankeværk, der som et snærende bånd havde omsluttet byen og sat grænse for dens vækst. Århus blev først i 1901 Danmarks næststørste by. 10 km ruten Sankt Anna gade Skole: tidligere Amtssygehus, det temmelig omfattende bygningskompleks beliggende mellem Sct. Anna Gade, Ingerslevs Boulevard og Kroghsgade var fra 1880. Blev taget i brug 1. juli 1882. Med Århus Kommune som ejer udlejedes hovedbygningen til Ortopædisk Hospital fra 1935, mens nogle af sygehusets øvrige bygninger benyttedes til husvildeboliger. I august 1940 overtog tyskerne imidlertid samtlige sygehusets bygninger, som frem til krigens afslutning blev taget i anvendelse som lazaret. Sankt Anna gade: Gaden er navngivet i 1880 og opkaldt efter en katolsk helgeninde. Hun var ifølge traditionen Jomfru Marias moder. I kristen tradition har hun dermed en særlig rolle, som Marias opdrager og som mormor til Jesus Kristus. Sct. Paulsgade: er karakteristisk på grund af de velbevarede forhaver, der er afgrænset mod gaden af fine støbejernsgitre. Gadens huse har forskellige udsmykninger såsom pudsede mønstre, karnapper og balkoner med støbejernsgitre. Sankt Pauls Kirkeplads: Pladsen er anlagt i 1899 og navngivet samme år. Selve pladsen er anlagt i forbindelse med kommunens køb af Marselisborg jorder. Skt. Pauls Kirke lå således i en del år i landlige omgivelser helt ude ved bygrænsen fra 1873. Sct. Pauls kirke: Kirken blev opført i perioden 1884 - 1887 efter tegninger af Kgl. bygningsinspektør, arkitekt V. Th. Walter. Den blev rejst i forbindelse med Sct. Pauls Sogns udskillelse fra Århus Domsogn. Indvielsen fandt sted den 6. februar 1887. Odensegade: er anlagt 1899-1900 efter stadsingeniør Ambt og arkitekt Hack Kampmanns reviderede plan. Gaden var ifølge den første plan oprindelig planlagt som en boulevard i forlængelse af Ingerslevs Boulevard, men på grund af denne plans generelt store arealbehov til gader, torve, avenuer m.v. indskrænkedes boulevarden til en gade. Strandparken: Strandparken var en nydannelse i det århusianske boligbyggeri og har Blidahparken og andre stokbebyggelser i København som forbillede. Skansen, 1908: Navnet Skansen opstod, fordi komplekset er bygget oven på en gammel militær skanse (Wallensteins skanse), der her var placeret ved en sydlig indfaldsvej. Da en del af planen var at lokke mere velhavende mennesker til denne del af byen, blev lejlighedernes udrustning og størrelse absolut over datidens gennemsnit. Skansen og Skansepalæet var ligefrem udstyret med centralvarme! Skansen var egentligt bygget til boligformål, men da man indså behovet for ekstra hotelkapacitet til Landsudstillingen 1 1909, blev det i hast forandret til at kunne fungere som hotel. Boligkomplekset rummede 200 værelser med 430 senge og havde 13.600 overnatninger i løbet af sommeren 1909. Skansen blev umiddelbart efter Landsudstillingen ombygget til det oprindelige formål: patricielejligheder. http://www.skansen1908.dk/?Skansens_historie Heibergsgade: er anlagt i to etaper. Den nordlige del strækkende sig til den daværende kommunegrænse er fra 1890 og i 1893 opkaldt efter digteren J. L. Heiberg (1791-1860). Den sydligste del samt skanseanlægget er anlagt efter den beskrevne byplan af Ambt og Kampmann fra 1898. Marselisborg Allé: Marselisborg Allé blev officielt navngivet omkring 1875. Oprindelig var del en privat allé, som fra Jægergaardsvejen (Jægergårdsgade) førte direkte til Marselisborg Hovedbygning. Brammersgade: er anlagt i 1885 og er i 1889 navngivet efter biskop Gerhard Peter Brammer (1801- 1884). Med 36 år i embedet er Brammer den biskop i Århus Stift, der har den længste ”regeringstid” han nåede under sit mangeårige virke at ordinere 175 præster. Brammersgade: nr. 37, "Sukkerhuset" Det er den ældste industribygning på Frederiksbjerg. Etatsråd M.P. Bruun lod bygningen opføre i 1852 som en filial af klædefabrikken "Bruunshåb" øst for Viborg. I 1857 blev den indrettet til sukkerraffinaderi. I 1863 blev den indrettet til kaserne og kom da til at bære navnet "Sukkerhuset". Grunden og bygningerne blev i 1892 overtaget af Aarhus Oliefabrik og i 1893 sammenbygget med dennes bygninger. De følgende hundrede år tjente bygningen som pakhus for oliefabrikken. Efter Aarhus Olie's fraflytning fra karreen i slutningen af 1990'erne blev den ombygget og indrettet til beboelse. H. N. Clausens gade: (1793-1877) var en dansk teolog og politiker. Clausen udsendte i 1825 Catholicismens og Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus, hvorefter Grundtvig skrev pamfletten Kirkens Gienmæle. Henrik Nicolai Clausen anlagde - og vandt - en injuriesag, hvad der medførte at Grundtvig blev sat under politicensur. Clausen var modstander både af enevælden og af den almindelige valgret. Han var tilhænger af danskhed, skandinavisme og forfatningsfrihed. Jægergårdgade: Navnet stammer fra en skovridergård, »Jægergaarden«, som var en afbyggergård til Marselisborg. Jægergaarden blev opført i 1724 tæt ved Marselisborg Allé. Det har været en simpel markvej, da etatsråd M. P. Bruun i begyndelsen af 1880erne anlagde en filial af klædefabrikken Bruunshaab (senere kaldet »Sukkerhuset«) lidt tilbage fra vejen og op til de arealer, hvor senere Brammersgade anlagdes. Århus Oliemølle: Aarhus Palmekærnefabrik blev etableret i 1871 og skiftede allerede i 1892 navn til Aarhus Oliefabrik. Fabrikken producerede oprindeligt oliekager af pressede palmekerner til landbruget. M. P. Bruunsgade: M. P. Bruuns Gade er anlagt omkring 1870 og navngivet i 1875. Gaden er opkaldt efter etatsråd Mads Pagh Bruun, 1809-1884. Gadens lige forløb og svage stigning mod syd afsluttes af den markante Skt. Pauls Kirke, og mod nord danner rådhustårnet point-de-vue. Århus Hovedbanegård: bygget færdig i 1929. Århus Hovedbanegård er delvist anlagt over jernbanesporene, så derfor er Banegårdspladsen hævet et stykke over det naturlige terræn. Park allé: Boligbebyggelsen der ligger omkring Banegårdspladsen er opført i forbindelse med anlæggelsen af Århus Hovedbanegård. De gule teglstensfacader og bygningernes former danner sammen med banegårdsanlægget en helt særlig helhed omkring Banegårdspladsen. Agnete og Havmanden: Fontænen fra 1941 ved Århus Rådhus på Park Allé er lavet af Johannes Bjerg. Århus Rådhus: blev indviet den 2. juli 1941 (500 års jubilæet for købstadsrettighederne). Tegnet af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller. Som et af de få danske rådhuse blev Århus Rådhus fredet i marts 1994 på grund af bygningens enestående arkitektur. På det første projektforslag var rådhuset uden tårn, men efter stort folkeligt pres måtte man tilføje et rådhustårn. Tårnet er 60 meter højt, tårnuret har en diameter på 7 meter; den lille viser er 2,5 meter og den store 3 meter lang. Bygningen er lavet i helstøbt beton der udvendig er beklædt med 6000 m² marmorplader fra Porsgrunn i Norge. Rådhusets klokker blev indviet ved klokkespil den 7. august 1948 kl. 4 om eftermiddagen. Ved indvielsen blev den gamle majvise fra 1491 - forfattet og komponeret af Morten Børup - "In vernalis temporis" sunget af Århus Studentersangere. Denne vise har senere været byens kendingsmelodi som spilles fra rådhusklokkerne hver dag klokken 12. Rådhusparken i forbindelse med Rådhuset er beliggende på det tidligere Aarhus Søndre Kirkegårds areal, som fungerede i årene 1818 - 1926. En del af gravstenene derfra er samlet i et lapidarium slags den sydlige kant af Rådhusparken og en anden del af Aarhus Søndre Kirkegård er bevaret som den jødiske kirkegård mellem Rådhuset og Musikhuset. Grisebrønden: (Ceres brønden) er lavet af billedhuggeren Mogens Bøggild. Skænket til Århus i 1941 af Bryggeriet Ceres. I 1992 valgte man at lave en kopi af originalen i bronze p.g.a. tilbagevendende hærværk. Originalen i granit står i dag på Landbrugets Rådgivningscenter i Skejby. Vester Allé: forbinder Århus midtbyen med Vesterbro bydel Ridehuset: bygget i 1860, blev en del af Dragonkasernen Vester Allé som tages i brug i år 1875, Ridehuset og Officersbygningen er de eneste bygninger, der er bevaret af Rytteri- kasernen, som militæret forlod i 1969. Ridehuset blev fredet i 1979. Officersbygningen: også kaldet Skolekasernen - er en to etagers bygning med kælder og tagetage. Den er opført i årene 1874 - 78 sammen med de nu forsvundne kasernebygninger. Kasernen lukkede i 1969 og flyttes til Randers. Folkeoplysnings Hus: Pigeskolen lå engang på det, der hed "Bispetoft", og som nu er hjørnet af Christiansgade og Vester Allé i Århus. Den består af en skolebygning og en overlærerbolig og disse to bygninger blev bygget i 1899-1900 for Århus Købstads Skolevæsen. Bruges i dag af FO-Arhus Aros: Indviet i 2004, ARoS ligger på bakkedraget mellem et plateau og Århus Å som nabo til nogle af byens store fritliggende bygninger, bl.a. Musikhuset og Erhvervsarkivet. Derfor er museet udformet som en fritliggende kube på 52 x 52 meter, der er næsten