4 LEDER Mandagmorgen

Foghs nødvendige forvandling

i dag begynder den tredje VK-regering sit arbejde. Lars Løkke Rasmussen kan sætte sig Både modigt og morsomt til rette i Finansministeriet og filosofere over, hvornår og om han skal flytte over i Statsministeriet. skal se, om hun kan skabe et nyt momentum for regeringens kvalitetsreform med Antal af kommissioner sætter ny rekord. Største hendes spritnye Velfærdsministerium. Jakob Axel Nielsen står med en monumental opgave med udfordring: ny ledelsesstil. at skabe en slagkraftig sundheds- og forebyggelsespolitik. har helt logisk valgt at kaste alle kræfter ind i den vigtigste internationale opgave for Danmark i nyere tid, klimatopmø- det i 2009. For regeringens to nye medlemmer, Birthe Rønn Hornbech og , er dagen i dag helt særlig. Det er den første regulære arbejdsdag som minister. Han er regeringens benja- min, og hun er holdets kvindelige nestor. Men mon ikke, at selv Birte Rønn Hornbech har en smu- le sommerfugle i maven, når hun indleder et liv med ministerbil, ministersekretærer og departe- mentschefer. Størst opmærksomhed må der dog være på statsministeren. Når han tidligt i dag møder på ar- bejde, står han foran to gigantiske udfordringer: Han skal navigere i et nyt politisk farvand, og han skal genopfinde sig selv som leder. Det sidste kan vise sig at blive Anders Fogh Rasmussens hid- til største og mest krævende projekt. Regeringsgrundlaget er både modigt og morsomt. Det er morsomt, at en regering, der angreb sine forgængere for at lade sig føre af smagsdommere, spiller ud med nedsættelsen af ikke min- dre end seks kommissioner og diverse ekspertudvalg. Det er så vidt vides en ny rekord for nye kom- missioner. Men alle har ret til at blive klogere, og det gælder naturligvis også for regeringen. Der er god grund til, at komplekse emner som skat, arbejdskraft, forebyggelse og klima bliver belyst af mennesker med den fornødne indsigt og baggrund. Men først og sidst er det modigt, at regeringen anført af har valgt at tage livtag med to store tabuer i dansk politik: en skattereform og EU-forbeholdene. Sidst en borgerlig ledet regering forsøgte sig med store ændringer i skattesystemet, daværen- de statsminister Poul Schlüter kaldte det “århundredes plan”, gik det storslået galt og tømte reelt KVR-regeringen for politisk kraft. Det samme gælder med forbeholdene. Poul Nyrup Rasmussen tabte i 2000 et opslidende slag om dansk tilslutning til euroen og mistede reelt den sidste chance for at fortsætte i Statsministeriet. Nu har statsministeren valgt at tage livtag med begge risikable sager i samme valgperiode. Hvor han oven i købet meget vel kan havne i en direkte konflikt med Dansk Folkeparti.

Fra at have været en politisk patriark skal Fogh Rasmussen udvikle sig til en moderne leder.

Foto: Scanpix

anders Fogh Rasmussen er ikke en politisk gambler. Tværtimod. Han har ageret som stats- minister med det mest solide parlamentariske grundlag i mands minde. Han har på afgørende strækninger valgt at være garant for stabilitet – ikke mindst på skat og EU-politikken. Når han nu satser på at blive garanten for fornyelse, skyldes det naturligvis det politiske opbrud, som dannel- sen af Ny Alliance skabte i maj. Selvom folketingsvalget i rene stemmetal gav et katastrofalt valg til den politiske midte, var budskabet fra vælgerne et klart ønske om at gøre op med blokpolitik- ken. Regeringsgrundlaget afspejler ganske præcist behovet for det brede samarbejde og er fuld af

MM41 26. november 2007 Mandagmorgen LEDER 5

politiske invitationer hen over midten. Det er oppositionen og De Konservative, der ønsker en skat- tereform. Det er De Konservative, Socialdemokraterne, De Radikale og Ny Alliance, som ønsker et Behov for opgør med forbeholdene. Nu er og statsministeren parat til begge dele. inspirationsledelse Få kender som Anders Fogh Rasmussen de parlamentariske kringelkroge på Christiansborg – Farvel til Kai Holger. Fogh til næste år kan han fejre 30-års-jubilæum som professionel politiker – og derfor vil han uden tvivl kan blive hele Danmarks også kunne manøvrere nogenlunde støt gennem et mere uforudsigeligt Folketing. Men få andre statsminister. politikere har som statsministeren valgt en til tider egenrådig ledelsesstil. Han har truffet beslut- ninger hen over hovedet på sine ministre og nærmeste allierede. Han har været modvillig mod at indrømme bare den mindste fejl i offentligheden. Hvor Poul Nyrup Rasmussen især vil blive hu- sket for sin sætning “kan vi ikke gøre det lidt bedre”, er Anders Fogh Rasmussen allerede sikret plads i historien med sin sætning om, “at der er ikke noget og komme efter”. ugebrevet har tidligere beskrevet statsministeren som en politisk udgave af Kaj Holger fra tv-serien “Krøniken”. En karismatisk, fast og meget lidt fleksibel leder. den ledelsesstil vil blive ud- fordret i de kommende år. Som artiklerne på side 27 og 31 beskriver, befinder verden sig foran en tumultarisk periode med økonomisk og politisk ustabilitet. Det stiller krav til statsministeren om at træde i karakter som en samlende person på en helt anden måde end under Irak-krigen og Muhammed-krisen. Også i forhold til den politiske proces, som regeringsgrundlaget har tilrette- lagt, vil statsministeren skulle ændre sin ledelsesstil. Uanset hvem Venstre vælger at gøre til kampagneleder for en kommende EU-folkeafstemning, der ifølge artiklen side 6 kan komme tidligere end forventet, vil det i den sidste ende være statsmi- nisteren, som står med ansvaret for udfaldet. For første gang skal blokpolitikeren Anders Fogh Rasmussen ud og overbevise oppositionens vælgere om, at de kæmper samme sag. Det samme gælder for kvalitetsreformen. Fornyelsen af den offentlige sektor kan kun blive en succes, hvis det lykkedes for statsministeren at skabe tillid mellem sin regering, den kommunale verden og de ansatte på plejehjem, skoler, hospitaler, børnehaver mv. Den tillid sled strukturrefor- men voldsomt på, og holmgangen om de senere års kommunale budgetter har heller ikke øget re- geringens popularitet i den offentlige sektor. Og med de næsten dødsdømte overenskomstfor- handlinger på det offentlige område lige om hjørnet har statsministeren grund til at være bekym- ret. Fra at have været en politisk patriark skal Anders Fogh Rasmussen udvikle sig til en moderne leder, der udøver lederskab ved at vække begejstring og skabe inspiration. Statsministeren skal udvikle en sammenhængende vision for Danmark og derefter overbevise en skeptisk befolkning. Ved første øjekast kan det forekomme at være en umulig tanke, at “Kai Holger” udvikler sig til en moderne konsensussøgende leder. Historikken skræmmer mildest talt. Omvendt er det også præcis i den nære fortid, at statsministeren har demonstreret, at han rummer mere end det billede, offent- ligheden har af ham, og som han selv aktivt har medvirket til at skabe. Under arbejdet med Globaliseringrådet satte statsministeren sig selv for bordenden af en kom- pliceret proces, hvor det danske samfunds modsatrettede interesser blev bøjet, så enderne kunne mødes. Ligeledes demonstrerede han under arbejdet med kvalitetsreformen en vilje til at inddra- ge meget forskellige aktører og til at lytte. Det er en arbejdsform, der mangler internationalt side- stykke, og som viser en statsminister, der er villig til at påtage sig et stort personligt ansvar for at drive komplekse processer igennem. Ikke ved at bestemme, men ved at overbevise. Anders Fogh Rasmussens tredje periode som statsminister kan vise sig at blive den periode, der gjorde ham til hele landets leder. Valget er hans. Mandag Morgen

MM41 26. november 2007