SELVBIOGRAFIEN Nogle Overvcjelser Omkring Den Fomyedc Interesse for Genren I
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
84 Hcnk van der Liet (Rijksuniversiteit Groningen) SELVBIOGRAFIEN Nogle overvcjelser omkring den fomyedc interesse for genren I denne artikel vU jeg geme fremlaeggc nogle problemcr vedr0rendc selvbio graficn som genrebegreb og dr0fte nogle synspUnkter angiende genrens udvik- ling med saerUg henblik pi nordisk Utteratur. Da jeg i 1986 gik i gang med forberedclscme til cn arbcjdsgmppe omkring emnet 'Selvbiografiske tendenser i nycre Nordisk roman-Iittcratur', havdc jeg kun vage anclser om hvilken slags problemcr der kunne dukke op og hvordan projcktet viUe udviklc sig. Under arbejdet med emnet blev det i hvert fald mere og mere tydcUgt at interesscn for biografiske og selvbiografiske tekster var voksende og min interesse i sikaldte 'selvfremstillcnde' tekster 0gedes hen ad vejen. Sidcl0bendc cr der ogsi i den bredere offentiighed en stadig til- tagende opmaerksomhed for disse teksttyper. Der er miske endda tale om cn Utteraer mode. Der cr efterhinden udkommet cn sand b0lgc af biografier, memoLrer, n0glc- romaner mm. Faenomenct gaelder de vcstiige landes Utteratur i almindcUghed men ikke mindst ogsi de nordiske landes litteraturer. Siledes er der i Dan mark i de sencste ir isxr kommet en masse biografiske b0ger. Det drejer sig om ydcrst forskeUigartcdc Icvncdsbeskrivelscr af bl.a. Kong Christian IV, Karen BUxen, NUs Bohr, Georg Brandes, Johanne Luise Heiberg og H.C. An dersen. Man kan i nogle af disse biografiske b0ger, bl.a. om Karen BUxen og H.C. Andersen, m0dc ret tvivlsomme mider at bearbejde et i0vrigt i forvejcn vcldokumcntcret Uv pi. I Danmark cr den selvbiografiske genre de seneste ir dyrket langt mindre flittig end i Sverige. De vigtigste b0ger af slagscn cr vist ThorkUd Bj0mvigs og Ole Wivels erindringsb0ger. Men ellers er det f0rst og fremmcst i Sverige at selvbiograficn har haft sin store opblomstring. I Sverige cr der blevet offentiiggjort ct ganske betydeligt antal ualmidelig interessante selvbiografiske vaerker, bl.a. af Ingmar Bergman, Jan Myrdal, Lars Ardelius og Olof Lagercrantz. Med hensyn til Norge ser det ud til at isaer memoirelittcra- 85 turen stadigvaek blomstrer i bcdste velgiende mens de norske selvbiograficr cr af mere traditionel tilsnit I den primsre litteraturs k0lvand bar ogsi den litteraturvidcnskabeligc interesse for biografiske fremstillingsformcr som sidan udviklet sig kraftigt. Det drejer sig f0rst og fremmcst om Johnny Kondrups bancbrydendc bog om selvbiograficn Levnet og tolkninger (1982) og hans bog om Uttcraere biografier Livsvcerker (1986) samt den af Keld Zeruneith redigerede essaysamling Livs- former (1988), ligeledes om biografiske former. Uden ovcrdrivelsc mi man konstaterc at dette hj0me af litteraturen som indtU for nyligt var lukket land, i de seneste par ir er blevet opdyrket og kortlagt. Med et vemodigt suk beklager William C. Spengemann i inledningen til hans interessante bog The forms of Autobiography sig over at jo mere der skrives om genren, "the less agreement there seems to be on what it properly •a includes. AUigevcl vil jeg pr0ve at tilf0je endnu nogle bemaerkningcr til litteraturen om emnet En af idceme bag den f0maevntc arbcjdsgruppcn var at se Udt naermcre pi denne voksende interesse for selvbiografiske tekster. Og i forlaen- gelsen af Spengemanns bemsrkning vUIe vi f0rst og fremmcst taklc det genre- typologiske problem for naermcre at bestemme unders0gclscns objekt Efter en sonderende laesning i sekundaerUtteraturen , som i stor udstiaekning bckrsftcdc Spengemanns udsagn, opstillede vi en raekke genre-typologiskc karakteristika. Dcnne typologi afpr0vedcs pi et begraenset antal megct for- skelUge tekster. Det drejcde sig om cn broget skala med forholdsvis klart selvbiografiske tekster som den norske forfatter Arild Nyquists bog Barndom (1976), svensk- cren Jan Myrdail to bamdoms-skUdringer Barndom (1982) og En anruin vdrld (1984). Men ogsi om tekster som Hans-J0rgcn Nielsens roman Fodboldenglen (1979), Dag Solstads Gymnaslcerer Pedersens beretning om den store politiske vekkelsen som har hjemsfikt vdrt land (1982) og cn hybrid form som Poul Behrendts Bissen og Dullen (1984). Nogle hovedlinjcr i bestemmelscn af genren 'selvbiografi' som vi. kom frem til og som i det mindstc tilbyder nogle holdepunkter, er de f0lgende: a. 1 almindelighed drejer det sig om episk prosa i prsteritum som ogsi i stor udstraekning handler om fortid. b. Det narrative forl0b cr oftest lineaert fremadskridende og helhedsdan- ncndc. 86 c. De centrale stofomrider er privatlivet, private oplevelser og pcrsonlighcd- ens udvikling. (Her kan man spore de genremicssige mulighedcr for for- greninger og hybrid former sisom sub-genreme dannelscs- eller udvik- lingsromanen. Men disse former mangier dog:) d. Sammcnfald mellem fortaeUer, forfatter og protagonisten. I forbindelse med det sidste karaktcrtrack -sammenfald mellem disse tie for- taeUc-instanser- tader tcorctikeren PhilUpc Lejcunc om 'den selvbiografiske pakt'. Lcjeuncs argument haenger ikke sammen med en tckstintem typologisk karakteristik, men er ct fors0g pi at naerme sig problemct udfra dc spccielle receptionsmaessige forhold som den selvbiografiske teksttype ser ud til at vaere underlagt. Laeserens reception af teksten styres eller modificercs vcd at der konstatcres et sammcnfald meUem forfattcren (og hans navn pi omslagct eUer lignende) og protagonisten. Derved opstir cn spccifik forventningshori- sont, laeserens potcntieUe mistaenksomhed overfor det tekstiigc univers' sand- hedsgrad svaekkes. Dette spil mellem fortaeUcrcns sandhcdsbckraEftclse cUer fomaegtclsc og laeseren, er i0vrigt ikke noget som udelukkcnde dc modeme sclvbiografer bcnytter sig af. Forfattcre som Kondmp" og Spengemann' g0r med hensyn til dcnne 'virkc- Ugheds-iUusion' opmaerksom pi at der i det store hele cr to forskcUige anvcndelscsmulighedcr af begrebet selvbiografi. Enten tager man udgangspunkt i den selvbiografercndcs straeben efter en historisk sandfaerdig og pilidcUg fremstiUing af sig selv og sit Uv. Eller man ser -mere cllcr mindre- bort fra ad hvilken vej og med hvilket materialc forfattcren skriver om sig selv og sit levncdsl0b idet laeseren ikke cr intcrcsseret i det fortaltes sandhedsniveau. Det eneste der taeUer cr rcsultatct; om selvbiografcn opnir at formidle noget om 'selvet' og 'selvudvikUng' eller 'identitet' tU modtagercn. Dette betyder dog ikke at det udelukkcnde drejer sig om staerke, ikke-fremmcdgjorte fuld- o udvikledc pcrsonlighcder. Blanchard haevder endda at enhver form for autcn- tisk selvforstielse i gmnden cr (blevet) iUusorisk. Mens Olney' anser selvrea- Useringsproccssen (og i den forstand ogsi at skrive selvbiografiske tekster) som en ontologisk-psykologisk aktivitet slct og ret Det cr i hven fald klart at disse synspunkter kun kan holde stik hvis man fomdsaetter bide et komplekst kommunikationsforl0b mellem Ixseren og selv biografcn og en begraenset tidsmaessig afstand mellem Isseren og selvbiografcn for at undgi forstielsesmaessigc kortsluminger. Abenbart cr sclvbiograficns sandhedsgrad ikke fastiagt pi nogen mide. Sandhedsniveauct er si vidt jeg kan se ogsi underordnct: for det f0rste fordi ethvert tekstmatcriale udfra en 87 hermeneutisk synsvinkel altid giver anledning til sidanne problemcr og for det andet fordi selvbiografens sandhcd bunder i menncskclig hukommclsesaktivitet som jo ikke cr en virkclig pilidelig kilde nir det kommer til stykket Gus- dorf har angrebet problcmet vcd cn undvigelscsman0vre: fejl og lakuner i hukommelscn stammer fra fortaelleres behov for at (gcn-)skabc den cgnc his toriske virkelighed og sandhedsgraden cr denned underordnct AUc fors0g cr lige gode. Dc forskcUige autobiografiske former haenger n0je sammen med historisk betingedc forudsaeminger; for ekscmpcl skal der holdes fast ved at vi bar at g0rc med en teksttype der ikke altid er skrevet i offentiigg0relsens 0jemed. Isaer aeldre selvbiograficr har bland andet derfor tit udelukkcnde interesse som kulturhistorisk kilderaateriale. Selvbiografier kan pi denne mide komme til at fungere indenfor en mcntaUtets- og id^-historisk sammenhaeng, noget som bl.a. Kondrap har argumentcret for. (l0vrigt et problemfelt som littcraturviden- skaben altid har haft svaert ved at forholde sig tU.) Selvom selvbiografiske skrivemider i almindelighed f0rst og fremmcst har vaeret associeret med det borgerlige Individ og dcts dannelsc i det attcndc og nittcndc irhundredc er genrens historie langt bredere end man umiddelbart viUe tro. I tidens l0b har sclvfrcmstiUcnde tekster haft en lang raekke for skcUige frcmtraedclsesformer. Gcnrebetcgnclsen kan daekke over reUgi0se op- byggelscsskrifter, forsvarsskrifter, proletariske levncdb0gcr, politikcrs crind- ringsb0gcr, osv. Formeme cr mange, de littcraere begreber er utilstiaekkcUgc og forvirringen indenfor den Utteraturvidenskabelige terminologi er stor. Begreber som autobiografi, levnedsskildring, (fiktiv eller ikkc-fiktiv) selvbio grafi, memoire og erindringsbog, daekker tildcls samme stofomrider og er tU dels nabo- cllcr hybridformer. I den angelsaksiskc litteratur anvendes isaer begrebet 'autobiography', mens nordiske forfattcre foretraekker 'selvbiografi' som hovedbctegnelse for dcnne teksttype, frem for 'autobiografi'. Distinktionen mellem de forskelUge gcnrcr og sub-genrer kan i praksis vaere vanskeUig nok at fastsli. Selvbiografiske og memoirc-elcmenter cr ikke si sjaeldent tUstede i cn og samme tekst Den gmndlaeggende forskcl mcUem modeme selvbiograficr og memoirer er efter min mening sclvbiograficns exi- stentieUe milsaeming. Det interessante ved disse modeme selvbiografcrs pro jekt cr at de mere eller mindre