84

Hcnk van der Liet (Rijksuniversiteit Groningen)

SELVBIOGRAFIEN Nogle overvcjelser omkring den fomyedc interesse for genren

I denne artikel vU jeg geme fremlaeggc nogle problemcr vedr0rendc selvbio­ graficn som genrebegreb og dr0fte nogle synspUnkter angiende genrens udvik- ling med saerUg henblik pi nordisk Utteratur. Da jeg i 1986 gik i gang med forberedclscme til cn arbcjdsgmppe omkring emnet 'Selvbiografiske tendenser i nycre Nordisk roman-Iittcratur', havdc jeg kun vage anclser om hvilken slags problemcr der kunne dukke op og hvordan projcktet viUe udviklc sig. Under arbejdet med emnet blev det i hvert fald mere og mere tydcUgt at interesscn for biografiske og selvbiografiske tekster var voksende og min interesse i sikaldte 'selvfremstillcnde' tekster 0gedes hen ad vejen. Sidcl0bendc cr der ogsi i den bredere offentiighed en stadig til- tagende opmaerksomhed for disse teksttyper. Der er miske endda tale om cn Utteraer mode. Der cr efterhinden udkommet cn sand b0lgc af biografier, memoLrer, n0glc- romaner mm. Faenomenct gaelder de vcstiige landes Utteratur i almindcUghed men ikke mindst ogsi de nordiske landes litteraturer. Siledes er der i Dan­ mark i de sencste ir isxr kommet en masse biografiske b0ger. Det drejer sig om ydcrst forskeUigartcdc Icvncdsbeskrivelscr af bl.a. Kong Christian IV, Karen BUxen, NUs Bohr, Georg Brandes, Johanne Luise Heiberg og H.C. An­ dersen. Man kan i nogle af disse biografiske b0ger, bl.a. om Karen BUxen og H.C. Andersen, m0dc ret tvivlsomme mider at bearbejde et i0vrigt i forvejcn vcldokumcntcret Uv pi. I Danmark cr den selvbiografiske genre de seneste ir dyrket langt mindre flittig end i Sverige. De vigtigste b0ger af slagscn cr vist ThorkUd Bj0mvigs og Ole Wivels erindringsb0ger. Men ellers er det f0rst og fremmcst i Sverige at selvbiograficn har haft sin store opblomstring. I Sverige cr der blevet offentiiggjort ct ganske betydeligt antal ualmidelig interessante selvbiografiske vaerker, bl.a. af Ingmar Bergman, Jan Myrdal, Lars Ardelius og . Med hensyn til Norge ser det ud til at isaer memoirelittcra- 85 turen stadigvaek blomstrer i bcdste velgiende mens de norske selvbiograficr cr af mere traditionel tilsnit I den primsre litteraturs k0lvand bar ogsi den litteraturvidcnskabeligc interesse for biografiske fremstillingsformcr som sidan udviklet sig kraftigt. Det drejer sig f0rst og fremmcst om Johnny Kondrups bancbrydendc bog om selvbiograficn Levnet og tolkninger (1982) og hans bog om Uttcraere biografier Livsvcerker (1986) samt den af Keld Zeruneith redigerede essaysamling Livs- former (1988), ligeledes om biografiske former. Uden ovcrdrivelsc mi man konstaterc at dette hj0me af litteraturen som indtU for nyligt var lukket land, i de seneste par ir er blevet opdyrket og kortlagt. Med et vemodigt suk beklager William C. Spengemann i inledningen til hans interessante bog The forms of Autobiography sig over at jo mere der skrives om genren, "the less agreement there seems to be on what it properly •a includes. AUigevcl vil jeg pr0ve at tilf0je endnu nogle bemaerkningcr til litteraturen om emnet En af idceme bag den f0maevntc arbcjdsgruppcn var at se Udt naermcre pi denne voksende interesse for selvbiografiske tekster. Og i forlaen- gelsen af Spengemanns bemsrkning vUIe vi f0rst og fremmcst taklc det genre- typologiske problem for naermcre at bestemme unders0gclscns objekt Efter en sonderende laesning i sekundaerUtteraturen , som i stor udstiaekning bckrsftcdc Spengemanns udsagn, opstillede vi en raekke genre-typologiskc karakteristika. Dcnne typologi afpr0vedcs pi et begraenset antal megct for- skelUge tekster. Det drejcde sig om cn broget skala med forholdsvis klart selvbiografiske tekster som den norske forfatter Arild Nyquists bog Barndom (1976), svensk- cren Jan Myrdail to bamdoms-skUdringer Barndom (1982) og En anruin vdrld (1984). Men ogsi om tekster som Hans-J0rgcn Nielsens roman Fodboldenglen (1979), Dag Solstads Gymnaslcerer Pedersens beretning om den store politiske vekkelsen som har hjemsfikt vdrt land (1982) og cn hybrid form som Poul Behrendts Bissen og Dullen (1984). Nogle hovedlinjcr i bestemmelscn af genren 'selvbiografi' som vi. kom frem til og som i det mindstc tilbyder nogle holdepunkter, er de f0lgende: a. 1 almindelighed drejer det sig om episk prosa i prsteritum som ogsi i stor udstraekning handler om fortid. b. Det narrative forl0b cr oftest lineaert fremadskridende og helhedsdan- ncndc. 86 c. De centrale stofomrider er privatlivet, private oplevelser og pcrsonlighcd- ens udvikling. (Her kan man spore de genremicssige mulighedcr for for- greninger og hybrid former sisom sub-genreme dannelscs- eller udvik- lingsromanen. Men disse former mangier dog:) d. Sammcnfald mellem fortaeUer, forfatter og protagonisten. I forbindelse med det sidste karaktcrtrack -sammenfald mellem disse tie for- taeUc-instanser- tader tcorctikeren PhilUpc Lejcunc om 'den selvbiografiske pakt'. Lcjeuncs argument haenger ikke sammen med en tckstintem typologisk karakteristik, men er ct fors0g pi at naerme sig problemct udfra dc spccielle receptionsmaessige forhold som den selvbiografiske teksttype ser ud til at vaere underlagt. Laeserens reception af teksten styres eller modificercs vcd at der konstatcres et sammcnfald meUem forfattcren (og hans navn pi omslagct eUer lignende) og protagonisten. Derved opstir cn spccifik forventningshori- sont, laeserens potcntieUe mistaenksomhed overfor det tekstiigc univers' sand- hedsgrad svaekkes. Dette spil mellem fortaeUcrcns sandhcdsbckraEftclse cUer fomaegtclsc og laeseren, er i0vrigt ikke noget som udelukkcnde dc modeme sclvbiografer bcnytter sig af. Forfattcre som Kondmp" og Spengemann' g0r med hensyn til dcnne 'virkc- Ugheds-iUusion' opmaerksom pi at der i det store hele cr to forskcUige anvcndelscsmulighedcr af begrebet selvbiografi. Enten tager man udgangspunkt i den selvbiografercndcs straeben efter en historisk sandfaerdig og pilidcUg fremstiUing af sig selv og sit Uv. Eller man ser -mere cllcr mindre- bort fra ad hvilken vej og med hvilket materialc forfattcren skriver om sig selv og sit levncdsl0b idet laeseren ikke cr intcrcsseret i det fortaltes sandhedsniveau. Det eneste der taeUer cr rcsultatct; om selvbiografcn opnir at formidle noget om 'selvet' og 'selvudvikUng' eller 'identitet' tU modtagercn. Dette betyder dog ikke at det udelukkcnde drejer sig om staerke, ikke-fremmcdgjorte fuld- o udvikledc pcrsonlighcder. Blanchard haevder endda at enhver form for autcn- tisk selvforstielse i gmnden cr (blevet) iUusorisk. Mens Olney' anser selvrea- Useringsproccssen (og i den forstand ogsi at skrive selvbiografiske tekster) som en ontologisk-psykologisk aktivitet slct og ret Det cr i hven fald klart at disse synspunkter kun kan holde stik hvis man fomdsaetter bide et komplekst kommunikationsforl0b mellem Ixseren og selv­ biografcn og en begraenset tidsmaessig afstand mellem Isseren og selvbiografcn for at undgi forstielsesmaessigc kortsluminger. Abenbart cr sclvbiograficns sandhedsgrad ikke fastiagt pi nogen mide. Sandhedsniveauct er si vidt jeg kan se ogsi underordnct: for det f0rste fordi ethvert tekstmatcriale udfra en 87 hermeneutisk synsvinkel altid giver anledning til sidanne problemcr og for det andet fordi selvbiografens sandhcd bunder i menncskclig hukommclsesaktivitet som jo ikke cr en virkclig pilidelig kilde nir det kommer til stykket Gus- dorf har angrebet problcmet vcd cn undvigelscsman0vre: fejl og lakuner i hukommelscn stammer fra fortaelleres behov for at (gcn-)skabc den cgnc his­ toriske virkelighed og sandhedsgraden cr denned underordnct AUc fors0g cr lige gode. Dc forskcUige autobiografiske former haenger n0je sammen med historisk betingedc forudsaeminger; for ekscmpcl skal der holdes fast ved at vi bar at g0rc med en teksttype der ikke altid er skrevet i offentiigg0relsens 0jemed. Isaer aeldre selvbiograficr har bland andet derfor tit udelukkcnde interesse som kulturhistorisk kilderaateriale. Selvbiografier kan pi denne mide komme til at fungere indenfor en mcntaUtets- og id^-historisk sammenhaeng, noget som bl.a. Kondrap har argumentcret for. (l0vrigt et problemfelt som littcraturviden- skaben altid har haft svaert ved at forholde sig tU.) Selvom selvbiografiske skrivemider i almindelighed f0rst og fremmcst har vaeret associeret med det borgerlige Individ og dcts dannelsc i det attcndc og nittcndc irhundredc er genrens historie langt bredere end man umiddelbart viUe tro. I tidens l0b har sclvfrcmstiUcnde tekster haft en lang raekke for­ skcUige frcmtraedclsesformer. Gcnrebetcgnclsen kan daekke over reUgi0se op- byggelscsskrifter, forsvarsskrifter, proletariske levncdb0gcr, politikcrs crind- ringsb0gcr, osv. Formeme cr mange, de littcraere begreber er utilstiaekkcUgc og forvirringen indenfor den Utteraturvidenskabelige terminologi er stor. Begreber som autobiografi, levnedsskildring, (fiktiv eller ikkc-fiktiv) selvbio­ grafi, memoire og erindringsbog, daekker tildcls samme stofomrider og er tU dels nabo- cllcr hybridformer. I den angelsaksiskc litteratur anvendes isaer begrebet 'autobiography', mens nordiske forfattcre foretraekker 'selvbiografi' som hovedbctegnelse for dcnne teksttype, frem for 'autobiografi'. Distinktionen mellem de forskelUge gcnrcr og sub-genrer kan i praksis vaere vanskeUig nok at fastsli. Selvbiografiske og memoirc-elcmenter cr ikke si sjaeldent tUstede i cn og samme tekst Den gmndlaeggende forskcl mcUem modeme selvbiograficr og memoirer er efter min mening sclvbiograficns exi- stentieUe milsaeming. Det interessante ved disse modeme selvbiografcrs pro­ jekt cr at de mere eller mindre bevidst indgir i dialogiske forhold med sig selv. Mens det i memoirc-agtige vaerker f0rst og fremmcst er jeg'ct i dcts (historiske) kontext som fremstilles uden at det n0dvendigvis vil sige at jeg'ct fir tildelt cn handlcnde (agerende) funktion i denne sammcnha:ng eller at der 88 er tale om cn individuationsproces. Tit cr memoirc-forfattercn ikke mere end bare cn tilskuer eller kionik0r, hvor det cr f0rst og fremmcst er andre personcrs handUnger der fokuseres pi. Historisk set bar sevbiografiske teksttyper tjent cn lang raekke forskcUige milsaetningcr og har de modeme krav om pcrsonligheds-udvikling og lignende ikke adtid haft samme store betydning. Nogle gange meddeler aeldre sclvbio­ grafer at han eUcr hun er blevet opfordret af andre til at skrive sine erind­ ringer ned cUer at selvbiografcn mener at det tilbagclagte liv kan tjene tU eftertanke cllcr sigar til ekscmpcl for andrc. Autobiografiske tekster, isxr aeldre tekster kan vaere svasre at fi tilgang til fordi de enten ikke cr blevet offentiiggjort eller aldrig genoptrykt. Heri ligger aUerede en forskcl mellem aeldre og de mere modeme autobiografier: at dc i tiltagende grad affattes med det anonyme store publikum for 0jne. Tit har autobiografier haft en kommu- nikativ funktion som Ugner andre ikke-fiktive dokumentationer sisom breve, altsi private henvendelscr til bekendtc cUer slaegtninge gennem et orginadt manuskript Den f0rste danske selvbiograf som henvendtc sig til et st0iTe publikum var Ludvig Holberg. At han selv og offendigheden endnu ikke var ganske moden tU tcksttypen iUustrcres fint aif at Holberg lod som om han havde vaeret opfordret tU at skrive teksten. Holbcrgs selvbiografi fik derfor f0lgendc titel: Holbergs Levned fortalt afham selv i tre Latinske Breve til enfornem Herre. Holberg vair dog langt fra den f0rste danske selvbiograf. For si vidt vi rider over ovcrlevcrct tekstinaterialc, var det praesten Johannes Oldendorph (1524-1566) der skrev den f0rste selvbiografi af bctydelig omfang i Danmark.' Som forskningsbibliotckar Harald Ils0e har gjort opmaerksom pi, blev der isser i 1600-taUct skrevet og offentiiggjort cn del ligpraedikener, og minde- skrifter over afd0de personer som indeholdt cn levnedsbeskrivelse. Disse nekrologiske teksttyper blev tit komponcret pi forhind og kunne sigir vaere skrevet af den afd0dc selv og mi derfor i nogle tilfaeldc becragtes som sclv- biografisk materialc. Us0c naevner ct pragtfuld eksempel pi dette selvbiografi­ ske modefznomen, nemUg Johannes Olavius' selvbiografi fra 1686 som var blevet til pi opfordring fordi han niede den sikaldte kritiske alder (annus climactericus) af 63 ir. Olavius d0de dog f0rst tolv ir senere. Selvbiografier kan evcntuelt ogsi indgi i den lange tradition af indlaeg i offentUge debatter eller kan for forfattcren fungerc som et fors0g pi at rensc sit omdtfmmc cUer skaffe sig ct vist - positivt - eftcrmaele. I Danmark cr Leonora Christina Ulfeldts Jammersminde (ca.l685) som bekendt ct sidant 89 vasrk. Hos Leonora Christina er det intendcrede publikum jo f0rst og fremmcst hendes b0m. Det varede naesten to hundrcde ir, inden teksten blev kendt for offendigheden (det f0rste tryk stammer fra 1869). I 1700-taUet udviklcdcs cn typisk selvbiografisk sub-genre: selvbiografier som bcskrcv udviklingen af personer som havdc gennemgict en religi0s vsk- kelsc med optagelsen i henmhut-menigheden som f0lge. Gmndstmkturen af denne subgenre Ugner cn af den selvbiografiske genres klassiske hovedvaerker: Augustins Confessiones. Aurelius Augustin skrev sin autobiografi med ct klart mil for 0jnc: at fortaellc om sin rcligi0se omvcndelsc til kristendommen. Augustin fremlasgger det hedenske livs begrasnsninger og viser dercfter hvad det betyder at blivc optaget og fi del i kristendommen. I de f0rste ru b0ger af Confessiones iscenesxtter Augustin sin uvidenhed om Guds skjulte plan med ham og manglende cksistentielle milrcttethed. Grunden er at Augustin opar- bejder ct vist dramatisk effekt som kulminerer i selve omvendelsen. Og heri ligger cn af de mest spaendende elementer af denne selvbiografi: i Confessio­ nes f0rstc del beskuer Augustin sit hedenske liv udfra et andet (og universelt) organisationsprincip: den rcligi0sc oplevelse. I det hele tagct er der uti-olig mange selvbiografiske tekster og teksttyper med cn religi0s baggmnd. Ils0es oversigt af praestc- og bispe-vitacr mm. er imponerende omend den samtidig indeholder en antydning om at der endnu mi Uggc en ganske betydeUg masse materialc gemt i forskcUige arkiver. Hcldigvis rider vi nu over den f0maevnte bibUografisk gennemgang af danske tryktc selvbiografier skrevet af personer f0dt f0r 1790. Ils0es store bedrift er cn exponent af den kraftige udvikling indenfor forsk­ ningen pi dette omride. I 1982 mitte Kondmp endnu ty til Aage Marcus som heUer ikke kendte tU autobiografier i Norden fra f0r det syttende ir­ hundredc, mens Ils0c allerede kun fi ir senere, efter gmndige bibliografiskc studier, er kommet med cn -omend begraenset men interessant- h0st af selv­ biografiske tekster, belt tilbage til 1400-tallet. I de sidste to irtier kan vi iagttage nogle gcnerelle tendenser i retning af en tiltagende Utteraer og mcdiemaessig fokusering pi individets privatUv. Dcnne interesscs funktion som koUektiv terapi eller oplcvclsescrstaming i det modeme samfund er formentiig en del af forklaringen. Littcrxrt var der i Danmark i anden halvdel af 70'eme sigar tale om en hel Utteraer b0lge af sk0nlitteraere forfatteres selvudleveringer til offendigheden, den sikaldte bekendelseslitteratur. Forfattcre som Christian Kampmann, Henrik Stangemp, Vita Andersen, Bente Clod og Suzanne Br0gger fremlagdc staerk selvbiografisk 90 farvede skildringer af isaer kriser i deres privatiiv. Disse kriser skyldtcs oftest de xndredc k0nsroUem0nstrc i 70'emc. Man kan sige at disse forskydninger i k0nsrollcm0nstrene mcdf0nc en tilpasningsningsfase hvori nyc adfaerds- og bcvidsthedformer udviklcdcs. Samtidig opstod en interessant Utteraer mod-effekt nemlig levnedbeskrivcl- ser udfra et engagement, en politisk-ideologisk overbevisning hvor private oplevelser fungcrer pi belt andrc praemisscr. I vxsentligc dele af denne periodes arbcjderlitteratur, kvindcUtteratur o.l. cr selvbiografiske fremstil- linger ofte redeg0rclser for individucUe laere-processer. If0lgc dcnne littera­ turs milsaetningcr skal dc private oplevelser fungere som led i en tolknings- sammenhaeng af cgnc erfaringer. Ofte drejcde det sig om sikaldt typiske (i den Lukicske forstand) oplevelser og oplcvclscsformcr som bearbcjdcr koUck- tivc, klasscmaessigc socialisationsm0nstrc og bcvidstg0rclsesproccsser mm. Arbejdet med selvbiografisk litteratur, isaer mere modeme selvbiograficr som bl.a. Jan Myrdals Barndom og En annan vdrld, hair medf0rt cn intcresse-for- skydning. Teksttypologiskc unders0gclser viste sig mere og mere at vaere hirkl0vcri hvori selvc objektet de enkelte tekster, var i fare for at forsvinde ud af biUedet. Derimod er min interesse i tiltagende grad blevet fokuscret pi to omrider: for det f0rste det hermencutiskc problem i forbindelse med selv­ biografens selvforstielse, og for det andet selvbiografens bcarbejdelse af 'selvet' tU cn Uttcraer-kommunikativ helhed. Det te sidsmaevnte problemfelt 18 r0rer bl.a. if0lgc Peter Sloterdijk , vcd det Uttcraere paradigme af selvbiogra­ fiske skrifter i det hele tagct Gmnden er at selvbiografisk litteratur i aUcr- f0rste omgang forholdcr sig til ikke-litteraerc kvaUteter sisom sandhcd og toUming af Uvserfaringer. Men den selvbiografiske tekst cr samtidig selv baerer af disse kvaUtcters modsaeminger: stUiscring, skriftiigg0relse af Uvet og traditionsbestemte former. I forlaengclscn af denne dobbclthed opstir der ogsi forskcUige anvendelsesgmndlag for genren. Som bekendt har Karen BUxen i Den afrikanske Farm lavet kraftigt om pi virkcUgheden. Dette kam pivises vcd hjaelp af kilder forfattet af andre personer men ogsi udfra hendes cgnc skrifter kan erindringsbogen hist og her let dementeres . Men det cr kun udfra cn begraenset komparatistisk analytisk milszming interessant for litte- raturvidenskaben. Selvom Blixens motto i Den afrikanske Farm jo cr "at ride, at skydc med Bue og at tale Sandhcd" cr bogen vel nirmcst blevet mere interessant pi gmnd af hendes bcarbejdelse af den personligc fortid. BUxen bedrift har sclvf0lgeUg til dels karakter af en regressiv idylUscring af Afrika- irenc. Men det cr der Ucke noget forkert i. 91 Noget lignende kam ske med bcarbejdelsen af lykkeligc bamdomsminder. Problcmet angiende fortaeUerens pilidelighed spiller en saerdelcs vigtig rolle nir det drejer sig om bamdomsskildringer. Bamdomsminder og hukommelscn i almindelighed kan, som sagt vaere et meget tvivlsomt grundlag for cn sand­ faerdig selvfremstiUing. Desuden har laeseren kun bcgrxnscdc fomdsztoinger for at kunne afg0rc om en fortxUer taler sand eller ej. Det er i dcnne for­ bindelse interessant at tabubclagtc omrider i privatiivet kun sjxldent trxnger igennem i selvbiograficn, mens nogle xldrc fremstiUinger er pafaddende ublu- f£erdige„for ekscmpcl m.b.t. selvbiografens sindslidelser. 20 FortaeUerens piUdcUghed er et velkendt problem i fiktionsprosaens fortxUe- problematik. Men m.b.t selvbiograficn er det dominantc problem efter min mening dog klart tekstens selvfremstillcnde dynamik frem for palideligheden. At fiktionsprosaen og selvbiograficn i tiltagende grad flettes ind i hinanden g0r situationen langt fra nemmcre at overskuc. 21 Men som sagt er sandhcdsproblcmstUUngen underordnct realiseringen af den selvbiografiske tekst som indgir i og danner cn erfaringssammenhxng. Efter min mening cr det mest interessante felt for forskningen i selvbiogra­ fisk tekstmatcriale, at se hvordan selvbiografcn forholdcr sig tU sin egen tekstproduktion og hvordan Uvserfaringer konkretiseres og transformercs til sprogUgc strukturer. Jeg er derfor ogsi ucnig med Georges Gusdorf nir han hxvdcr at selvbiografcn ikke kan undgi altid at kende historiens og dermed hans levnedsbeskrivclscs resultat i forvejcn, at: ' -he commences, in a manner 22 of speaking, with the problem already solved". Dette gxider miske for Augustinus' Confessiones og nogle andrc xldre selvbiografier, men indenfor den modeme sclvbiografik spiUcr netop genrens selvmodsigclser en hovedroUc. Selvbiografcn ved hvor han eUer hun er kommet frem til men er ikke klar over ad hvilken vej og hvordan nu'ct endestationen skal vurderes. Jeg tvivler for ekscmpcl pi om Jan Myrdal og Ingmar Bergman havde fomd- set at dercs selvbiografiske b0gcr til sidst villc komme til at se ud som de g0r. Bergmans faderskikkclsc er i l0bet at fremstilling tydeUg kommet i bc- vxgelse og udvikler sig i retning af en voksende afdemonisering. Hos Jan Myrdal problematisercs hele det selvbiografiske projekt i sivel teksten som de Icdsagcndc for- og efterord. I En annan vdrld slutter Myrdad med at hxvdc at han ikke skriver cn selvbiografi men at han: "kan skriva dcnne berattelsc genom att pi cn ging ha varit dcnna elvair- ing och alltsi kunne se med hans ogon och intc langre vara denna elvai- ring och alltsi kunna umyttja honom belt utan hinsyn. [...] Men han lever intc langre. Han finns intc tiU och har ingen talan." 92 Ddcc desto mindre anvender Myrdal pifaldende tit mere eller mindre autentisk stof for dermed at styrke dramatiseringen af sin egen udvikling. Ekscmpelvis inddrager han gravtekster, stilhefter og historier som bl.a. moderen, har bogf0rt. Selvbiografcn st0tter sig her altsi til et andet (biogra- fisk) tekstmatcriale. Hovcdformilct hos Myrdal er Ucke i f0rstc omgang at afdaekkc forxldrencs rolle (pointen cr vel netop at de ikke spiller en rolle pi dc afg0rcnde momenter i Myrdals liv) men at lede efter sproglige former som formir at bevidstg0re fortiden. Myrdal udnytter meget effektive motiver, fiktionsagtige hxndelscr^ og i udprxget grad tempusskift, for at grave et savn, noget fravsrende, frcm som han endnu ikke har vxret i stand tU at reaUsere pi en anden mide. Det traditioncUe selvbiografiske projekt; vcd hjxip af et heUicdssyn at skabe et homogent billede af selvets udvikling fremtU nedskrivnings tidspunktet mislykkes stort set for Myrdal. Men derimod finder han allerede i Barndoms f0rste halvdel ud af sprogets sclvbxrcnde roUe for hans personligheds tUblivelse. Livets kaos og flcrtydighed kan derfor kun (tUnxrmelsesvis) fanges af sproget og dcts iboende flcrtydighed (cUer polyfo- ni). Myrdal bmger symboler, dr0mmcsekvenser og man fir fomcmmclsen at han skriver med to penne samtidig og indr0mmer at "jag sjalvforverkligades i 25 skrivkonsten". -" En nxrmerc unders0gelsc af bide Myrdals selvbiografiske b0ger og Ingmar Bergmans Laterna Magica ud fra disse metasproglige over­ vcjelser viUe vxrc interessant Sammenfattcnde mener jeg at det dominantc gcnremxssigc trxk indenfor modeme sclvbiografik cr den retrospektive fremstilling af fortxUerens person- Ughcdsudvikling. Sandhedsgraiden spiller kun cn underordnct rolle fordi teksten 'mimer' virkeUgheden. Herved oparbcjdes der en fortrolighed mellem Ixseren og teksten, mens Ixscren hele tiden er klar over at det er cn rekonstruktion cUer iscencsxttelsc og ikke det 'virkeUgc' liv. Bente Christensen har ret nir hun slir fast at en af sclvbiograficns indre paradokser cr at den tilbyder Ixseren et indblik i noget universelt og samtidig noget ydcrst intimt Generelt kan man formulcre det siledes at en af sclvbio­ graficns gmndlxggcnde karaktcrtrxk pi den ene side cr dens pistiedc intimi- tct og pi den anden side dens samfundsmxssighed. Denne vxgtning mellem det private og offentiigheden er et ydcrst interessant problemfelt fordi den r0rcr ved dc autobiografiske teksts 0jemed og tilsigtede virkning, Og i dcnne forbindelse er det megct betegnende at vellykkede svenskc sclvbiografer som Myrdal, Bergmam og Lagercrantz allerede pi forhind var kendte offentiige pcrsonUgbeder. 93 En af genrens iboende krxfter cr at den hxvder at gengive ct autentisk og sandt virkeUghedsbiUede, noget som ibenbart lykkes bedst i de tilfxlde hvor forfattcren bcnytter sig at fortxlleformer som stammer fra fiktionens univers og ikke fra det forholdsvis u-stiUiserede formsprog som cr si karaktcristisk for Acre selvfremstillcnde teksttyper. Selvbiografcn arbejder sig frem -eller miske nxrmest 'tilbage'- udfra ct pcrspcktiv, nemUg 0nsket om at rekonstmerc 'selvets' udvikling. Den mide bcskrivclsen udformes pi og selektionsprocessen m.b.t det historiske og materialc styres, afhxngcr i h0j grad af dette perspektiv. Med en vis fare for den normative faldgmbe vU jeg hxvdc at den modeme selvbiografi kendetcg- nes vcd tiltagende svxkkclsc af det selvbiografiske helhedssyn, og at udvik­ lingen gir i reming af at teksten selv indgir i rcaliscringsproccssen og ikke Ixngere optrxder som ct referat af individuationcsprocesscn. Den flotteste beskrivclse af dette forhold er af Georges Gusdorf: "Any autobiography is a moment of the life that it recounts; it struggles to draw the meaning from 2S that life, but it is itself a meaning in die Ufc!". °

NOTER 1. Arbejdsgmppen blev holdt ved Scandinavisch Instimut Rijksuniversiteit Groningen i forirsemestcret 1986. Jeg vil geme sige tak tU samtUge dcltagerc for godt samarbejde og dc interessante faglige diskussioner under kurset 2. Jfr. Johanncsen, Georg. 'Den norske memoarlittcraturcn. Et riss av en b0lgc', in: BASAR 4 (1981), 10-37. 3. Spengemann, WUliam C. The Forms of Autobiography. Episodes in the History of a Literary Genre. Yale University Press, New Haven & London 1980. (s. xi). 4. Sisom James Olncy, Georges Gusdorf og William C. Spengemann. Jfr. littcraturUsten. 5. Lejcunc, PhiUppe Le pacte autobiographique Du Scuil, Paris 1975. 6. Kondmp, Johnny Levned og tolkninger. Studier i nordisk selvbiografi Odense Universitetsforlag, Odense 1982. (s. 17) 7. Ibid. s. xn. 8. Jfr. Blanchard, Marc EU. 'The Critique of Autobiography', Comparative Literature Vol.43, nr. 2, 1982. s.97. Og Hcitmann, Annegret 'En'genre med dobbelt bund. Om en generation af kvindclige forfattcre og dercs selvbio­ grafier', in: EDDA 1986, nr 2, s.140. 9. Jfr. OIney, James Metaphors of Self The meaning of autobiography Prin­ ceton University Press, 1972. (s. vii). 10. Jfr. Gusdorf, Georges. 'Conditions and Limits of Autobiography', in: James Olncy (red.). Autobiography. Essays Theoretical and Critical, Princeton University Press, New Jersey 1980. s.42. 11. Kondmp, Johnny. 'Selvbiograficn som mentalitetshistorisk kilde', in: Kritik 71/1985 (s. 115-131). 94

12. Et meget klart modcl-ekscmpcl pi en memoirc-tekst er efter min mening: Bj0mstjeme Albert Bj0mson-Langen, Aulestad tur-retur. Gyldendal, Oslo 1981. 13. Jfr. Williamson, Anne. 'Forfatterens maskenngcr. Om selvfrem-stiUingens varianter og autobiografiens egenart', in: EDDA 1985, nr 1, s.l8. 14. Jfr. Ils0e, Harald 555 danske Selvbiografier og Erindringer. En kronologisk ffirer med referater til trykte selvbiografier forfattet af personer ffidt ffir 1790 Det danske Sprog- og Littcraturselskab & C.A.Reitzels Forlag, K0- benhavn 1987. s.44. 15. Ibid., S.22. 16. Et mere modeme og interessant eksempel er: J0rgensen, Johannes Mit LivsLegende Bd. I-II. Gyldendal, K0benhavn 1949. 17. Kondmp 1982. s.106 og 280 note 1. 18. Sloterdijk, Peter Literatur und Organisation von Lebenserfahrung. Auto- biographien der Zwanziger Jahre Carl Hanser Vcrlag, Miinchen 1978. 19. Jfr. Heitmamn. 20. Jfr. Ils0c, S.37. 21. Jfr. WUliamson, S.14. 22. Jfr. Gusdorf, s.42. 23. Myrdal En annan vdrld, s. 245-46. 24. Myrdal Barndom, s. 121. 25. Ibid. S.48. 26. I dcnne forbindelse vil jeg geme henvise til Alie Bruggemans hovedopgave "Nar man gir in i en annan tid gir man in i cn annan varld. En genrc- kritisk analyse av Jan Myrdals Barndom og En annan varld'. Scandinavisch Instituut Groningen, 1988. 27. Christensen, Bente. 'Dichtung und Wahrhcit - selvbiograficn som genre', in: EDDA 1982, nr. 2, s. 65-71. 28. Gusdorf. 1980. s.43.

LITTERATUR A. Primaerlitteratur

BEHRENDT, Poul (1944-) 1984 Bissen og Dullen. Familiehistorierfra nutiden Gyldendal, K0bcnhavn BERGMAN, Ingmar (1918-) 1987 Laterna Magica Norstcdts Forlag, BLDCEN, Karen (1885-1962) 1937/86 Den afrikanske Farm Gyldendal, K0benhavn HOLBERG, Ludvig (1684-1754) 1897 Holbergs Levned fortalt af ham selv i tre latinske breve til en fornem Herre (Oversatte af Fr. Winkel Hom. [med tillxg af epistel nr. 447]. A. Christiansens Kunstforlag, K0benhavn/Kristiania J0RGENSEN, Johannes (1866-1956) 1949 Mit Livs Legende Bd. MI (udkom f0rstc gang i 7 bind, 1916-28) [Samlet omarbejdet udgave] Gyldendal, K0benhavn LAGERCRANTZ, Olof (1911 -) 1982 Minforsta krets Wahlsti-om & Widstrand, Stockholm 95

MYRDAL, Jan (1927-) 1982 Barndom P.A. Norstcdt & Soners Foriag, Stockholm 1984 En annan vdrld P,A. Norstcdt & Soners Forlag, Stockholm NIELSEN Hans-J0rgen (1941- ) 1979 Fodboldenglen. En beretning Dansklxrcrforcningcn/Skov, K0benhavn /Varde [Skoleudgave med cfterskrift af Erik H. Henningsen og Ivan Z. S0renscn.) NYQUIST, Arild (1937-) 1976 Barndom Aschehoug, Oslo SOLSTAD,Dag(1941-) 1982 Gymnaslcerer Pedersens beretning om den store politiske vekkelsen som har hjemsokt vdrt land Oktober Forlag, Oslo ULFELDT, Leonora Christina (1621-1698) 1926 Jammersminde (f0rstc udgaven: 1869). Martins Forlag, K0benhavn [udgivet af F. Br0ndum-Niclsen & Jobs. Br0ndum-Nielsen] MARCUS, Aage (red.) 1965 Danske levnedsbfiger Bd I-II. Gyldendal, K0bcnhavn

B. Sekundaer Utteratur

BEK, L., BJERG, S., & BOJESEN, L.B. (red.) 1983 Selvbiografien. Centrum, K0benhavn BLANCHARD, Marc Eli 1982 'Critique of Autobiography', Comparative Literature 43, nr 2, 97-115 BRUSS, Elizabeth W. 1976 Autobiographical Acts. The changing situation of a literary genre The Johns Hopkins University Press, Baltimore/London CHRISTENSEN, Bente 1982 'Dichtung und Wahrhcit - selvbiografien som genre', EDDA 1982/2, 65-71 FLEISHMAN, Avrom 1983 Figures of Autobiography. The language of selfwriting in Victorian arid modern England. University of California Press, Berkcley/Los Angeles/London GRIMM, Reinhold & JOST, Hermand (Hrsg.) 1982 Von Anderen und vom Selbst. Beitrdge zu Fragen der Biographie und Autobiographie. Athcnaum Vcrlag, K6nigstein/Ts GUSDORF, Georges 1980 'Conditions and Limits of Autobiography', in: James Olncy (red.), Autobiography. Essays Theoretical and Critical, Princeton University Press, New Jersey 1980, 28-48. (Originaludgaven er: Gusdorf, Georges 'Conditions ct limitcs dc I'autobiographie', in: Formen der Selbstdar- stellung. Analekten zu einer Geschichte des literarischen Selbstpor- traits. Festgabe fiir Fritz Neubert, ed. Giinter Reichenkron & Erich Haase. Duncker & Humblot, Bcriin 1956, 105-23) HEITMANN, Annegret 1986 'En genre med dobbelt bund. Om cn generation aif kvindclige for­ fattcre og deres selvbiografier", EDDA 1986/2, 135-147 96

ILS0E, Harald 1987 555 danske Selvbiografier og Erindringer. En kronologisk ffirer med referater til trykte selvbiografier forfattet af personer f0dt f0r 1790. Det danske Sprog- og Littcraturselskab & Rcitzcls Forlag, K0benhavn JENSEN, Thomas & NICOLAISEN, Carsten (red.) 1982 Udviklingsromanen - en genres historie. Odense Universitetsforlag, Odense JOHANNESEN, Georg 1981 'Den norske memoarlittcraturcn. Et riss av cn b0lgc', BASAR 1981/4 10-37 KONDRUP, Johnny 1982 Levned og tolkninger. Studier i nordisk selvbiografi. Odense Univer­ sitetsforlag, Odense 1985 'Selvbiograficn som mentalitetshistorisk kilde', Kritik 71, 115-131 1986 Livsvcerker. Studier i dansk littercer biografi Amadcus, K0benhavn KRONSBEIN, Joachim 1984 Autobiographisches Erzdhlen. Die narrativen Strukturen der Autobio­ graphie. Minerva-Publikation, Miinchen LEJEUNE, PhUippe 1975 Le pacte autobiographique. Du Seuil, Pauis MULLER, Klaus Detief 1976 Autobiographie und Roman. Studien zur literarischen Autobiographie der Goethezeit. Max Niemeyer Vcrlag, Tiibingen NEUMANN, Bemd 1970 Identitdt und Rollenzwang. Zur Theorie der Autobiographie. Athc­ naum Vcrlag, Frankfurt a.M. NICOLAISEN, Carsten 1982 'Augustins Confessiones. Ved genrens txrskcl. Menneskebilledet pi vej tU udvikUngsromanen', in: Jensen, Thomas & Nicolaiscn, Carsten (red.) Udviklingsromanen - en genres historie. Odense Universitets­ forlag, Odense, 15-36 OLNEY, James 1972 Metaphors of Self. The meaning of autobiography. Princeton Uni­ versity Press, New Jersey OLNEY, James (red.) 1980 Autobiography. Essays Theoretical and Critical, Princeton University Press, New Jersey PASCAL, Roy 1960 Design and Truth in Autobiography. Routledgc & Kegan Paul, London SLOTERDIJK, Peter 1978 Literatur und Organisation von Lebenserfahrung. Autobiographien der Zwanziger Jahre. Carl Hanser Vcrlag, Miinchen SPENGEMANN, WiUiam C. 1980 The Forms of Autobiography. Episodes in the History of a Literary Genre. Yale University Press, New Haven & London SPIGT, P. 1985 Het ontstaan van de autobiografie in Nederland. G.A. vam Oorschot, Amsterdam 97

STAROBINSKl, Jean 1971 'The Style of Autobiography', in: Literary Style: A Symposium, ed. Seymour Chatman, Oxford University Press, London/New York, 285- 296 WEINTRAUB, Karl Joachim 1978 The Value of the Individual. Self and Circumstance in Autobiography The University of Chicago Press, Chicago & London WILLIAMSON, Anne 1985 'Forfatterens maskenngcr. Om selvfremstiUingens varaiantcr og autobiografiens egenart', £DI»/1 1985/2, 11-23 ZERUNEITH, Keld (red.) 1988 Livsformer. Otte bidrag om biografi. Gyldendal, K0bcnhavn