Tegninger af han selv blev udlært som smed hos en onkel i København, 1811 blev han dansk borger. Smederiet har dog næppe været blandt N.L. Høyens papirer hans store kærlighed; ved siden af smedefaget lærte han sig at skære stemp­ ler og var en tid beskæftiget ved Mønten i Af mag.art. Ejner Johansson København. Som smedelærling gik han i akademiets ornamentklasse, og efterhån­ den fandt Freund ud af, at han ville være en danske billedhugger Her­ billedhugger - billedhugger og medaljør. mann Ernst Freund (1786- 1817 drog han på den klassiske studietur D1840) kan synes ligesom "inde­ til Italien, hvor han en halv snes år klemt" mellem et par umådelig produk­ arbejdede i Thorvaldsens romerske tive kolleger: den noget ældre Thorvald­ værksteder. sen og den lidt yngre H.W. Bissen. Først i efteråret 1828 kom Medens statuer, buster og relieffer ud­ Freund tilbage til København. Han gik gik i en lind strøm fra de to sidstes værk­ hjem fra Italien til Danmark på sine ben - steder, er Freunds oeuvre som billed­ næppe for motionens skyld, men Kunst­ hugger langt mere beskedent af omfang akademiets romerske stipendiater levede i - også mere uegalt. evig pengemangel, så fødderne har været Det mindre omfang har nok det eneste overkommelige transportmid­ både indre og ydre årsager; blandt de del til hjemturen. Tilmed lagde han vejen sidste at han kom sent i gang. Freund hjem over Paris, Mimchen og Berlin. var 31 år gammel, før han vandt Kunst­ Året efter blev han udnævnt til akademiets store guldmedalje med det professor i billedhuggerkunst ved Kunst­ tilhørende rejsestipendium, og da han akademiet og fik samtidig anvist værksted døde i 1840, var han kun 53 år, hvori­ og bolig i Materialgården ved Frede­ mod Thorvaldsen nåede 74, Bissen om­ riksholms Kanal, hvor blandt andre trent 70 år og begge bevarede deres ar­ Johannes Wiedewelt før ham havde haft bejdskraft til det sidste. atelier. Til at gøre arbejdsrum og boligen Til gengæld satte Freund sit istand Fik han den efter datidens forhold afgørende mærke på flere områder end betydelige sum af 4000 rbdl.; det var nok é skulpturen, blandt andet på den danske , der også her gjorde sin møbeltradition og på medaljekunsten. indflydelse gældende - og så tog Freund Her skal gøres opmærksom på et mate­ fat. riale i Det Kongelige Bibliotek, hidtil Til en begyndelse dog ikke så ukendt, som vedrører hans indsats på meget på billedhuggeriet - kunderne stod disse to områder. ikke ligefrem i kø - som på at forvandle stadens civile materialgård til en slags Freund var født i Nordtyskland, i nær­ drøm om det Italien, han så ugerne havde heden af Bremen; hans far var dyrlæge, forladt. Sammen med unge kunstnere holms Kanal blev et af højdepunkterne i som og Georg det nittende århundredes danske inte­ Christian Hilker dekorerede og malede riørkunst, det har blandt andre dr. Mir- han sine stuer "på pompejansk" i rene jam Gelfer-Jørgensen understreget i røde, gule og grønne farver efter forbil­ Herculanum paa Sjalland, bogen om den leder fra udgravningerne af oldtidshuse i danske nyantiks møbler,1 Kunstindu­ Pompeji og Herculanum. Stuerne fyldte strimuseets tidligere direktør, Erik han efterhånden med møbler, han selv Lassen, har påpeget, at Freunds hjem havde tegnet - nu der var penge til sådan "spillede en rolle indenfor billedkunst­ en luksus. De blev også formet efter an­ ens verden, som kan jævnføres med det tikke eksempler på græske og romerske Heibergske hjems betydning for den relieffer, på vasebilleder og fund fra de selskabelige åndsdannelse."2 to oldtidsbyer, som forsvandt ved Vesuvs Freunds møbler kan i dag ho­ udbrud i året 79. Inden hjemrejsen vedsagelig ses på Frederiksborgmuseet og havde han sammen med Bissen besøgt på Kunstindustrimuseet i København. Syditalien, Sicilien og modtaget stærke De er studeret og beskrevet, blandt indtryk netop fra Herculanum og andet i Herculanum paa SjallanÅ, hvor Pompeji. Hvad den tidligere håndværks­ man også gør opmærksom på, at der svend her så af oldtidens husgeråd og med en beskeden undtagelse hverken lignende, gjorde stort indtryk på ham findes udkast eller tegninger til dem fra Freunds bolig var færdig ved Freunds hånd. midten af 1830rne og vakte stor opsigt i Men en god del af hans mø­ datidens København. Folk nøjedes ikke belskitser kan vi nu præsentere her, for med at kigge ind gennem Materialgår­ de ligger faktisk i Det Kongelige Biblio­ dens vinduer, det velhavende, italiens- teks Håndskriftafdeling. Og ikke alene begejstrede borgerskab ville have deres skit-ser til møblerne, men også til andet stuer dekoreret på samme vis som pro­ af billedhuggerens indbo - plus hans teg­ fessorens i den nye farverige pompejan- ninger til medaljer, til mønter og til en ske stil, som kulminerede få år senere i del af hans skulpturer. Alt dette er af Thorvaldsens museum på den anden den ene eller anden grund endt blandt side af kanalen. vennen, kunsthistorikeren N.L. Høyens © De freundske møbler vakte papirer, og her har det ligget det sidste lignende opsigt. Også de kopieredes og halvandet hundrede år. efterlignedes - først og fremmest i det At disse usignerede udkast kunstnermiljø, som havde et bevidst virkelig er af Hermann Ernst Freund, forhold til antikken; Bissen, Høyen, fremgår dels af deres forhold til hans Bindesbøll, Hilker, Constantin Hansen kendte færdige arbejder, dels af at de er og mange med dem sad på "freundske" tegnede på freundske papirer: bag på klismos-stole, som var de gamle grækere breve til billedhuggeren og på papirer og ikke Christian VIIIs danske under­ med Freunds karakteristiske og næsten såtter. Professorboligen ved Frederiks­ ulæselige blyantskrift. Hvordan de er Billedhuggeren Hermann Ernst Freund siddende på en af sine klismos-stole. Tegnet 1838 af Christen Købke. Den Hirsch- sprungske Samling. endt hos Høyen, kan man kun gætte på eller hvor på brevet han nu har fået - måske som materiale til en afhandling plads til et lille rids af en ide - en almin­ om Freund, der aldrig blev skrevet - må­ delig praksis i datiden, nogle af ­ ske blot som en erindring om vennen valdsens dejligste tegninger er kradset efter hans død. De to - billedhuggeren ned på samme vis. Man fik en ide, greb og kunsthistorikeren - havde lært hin­ pennen og den stump papir, der var anden at kende som unge studerende i nærmest ved hånden. Papir var ikke Rom; da Freund kom tilbage til Dan­ noget, man frådsede med - dengang. mark knyttedes venskabet fastere og Det sidste giver mulighed for siden dannede de sammen med Her­ en tilnærmelsesvis tidsbestemmelse i de mann Wilhelm Bissen det berømte tilfælde, hvor brevene er daterede. For "fredagsselskab", der fik så stor betyd­ eksempel har Freund tegnet udkast til et ning for adskillige af guldalderperiodens gravrelief med en afskedsscene bag på et kunstnere. rørende tiggerbrev af 6. marts 1838 fra De tegninger, der her skal en "Privatlehrer Carl F. Gebauer"; han fremdrages, ligger som sagt blandt N.L. var søn af den gamle dyremaler C.D. Høyens papirer i et læg med udskriften: Gebauer, hvis gravmonument Freund Varia, især ang. Arkitektur.3 Det drejer havde lavet et par år tidligere. Udkastet sig om 36 af lægets ialt 82 blade, resten til en stol sidder på et stykke stempel­ er i egentligste forstand "høyenske papi­ papir fra 1833, tegning til et par sølv­ rer". Disse sidste en broget samling af skeer har fundet plads på et hyldestdigt kunsthistorikerens meget grundige iagt­ af FC. Hillerup i anledning af Frederik tagelser vedrørende engelske og franske Vis fødselsdag 28. januar 1830 etc. kirker, tanker omkring malerkunst - og noget uventet: små notater om eksotisk or nu at begynde med skitser til kunst, maori, maya, javanesisk, kinesisk Freunds møbler: først til den "fi­ med henvisninger til engelske tidsskrif­ Fneste" af hans nyantikke stole­ ter om slige sager. En lap papir røber, typer, Klismos-stolen - dvs. den rent hvad Høyen som nyansat inspektør ved græske form med stærkt fremover- og Den kongelige Maleri-samling ønskede bagudbøjede ben og buet rygbrædt; at erhverve på Kunstakademiets udstil­ Christen Købke har både malet og teg­ é ling 1840: seks billeder af henholdsvis net Freund siddende på en af sine Klis- J.L. Lund, J.L. Jensen, A.Carl, H. Car- mos'er eller Klismoi, som de vel må mienck, J. Mohr og J.A. Krafft; tre af hedde i flertal. Professoren havde i hvert disse genfinder vi i dag i Kunstmuseets fald otte stole af denne art. Blandt papi­ katalog over den ældre danske maler­ rerne her er der fjorten løse skitser til kunst.4 disse - de fleste blot små rids med mere Lægets freundske papirer med eller mindre svejede ben, i nogle tilfælde skitser og tegninger er blade i størrelser forsynet med en løs pude. Tegningerne fra folio til små papirlapper; flere er virker nærmest som en slags notater: " - breve, som Freund har tegnet bag på sådan nogle stole skal vi se at få lavet! " 0 wMirnfi;

o \ji ty ii' Et ark med blandt andet seks sarkofager. Den ide opgav Freund, i klismos-stole er næste skridt på vejen og tegninger har han prøvet sig frem til den har en helt anden karakter - tegningerne type, han endelig valgte, en sofa med er tydeligere og mere gennemarbejdede, høj ryg og flade armlæn båret af bronce- her er angivet forskellige løsninger på sfinxer. Stoleben af antikke typer er også forbindelsen mellem stolens ben og sarg, blevet gennemprøvede i forskellige skit­ mellem rygbraedt og sæde, her er antydet ser. Her er tegninger til en ampel og til fletværk på sæderne, i et tilfælde er der andet udstyr som lysestager og sølv­ tilsyneladende lagt et dyreskind over bestik. Stagerne er fint tegnet, her har sædet. Det er næppe Freunds egne ideer; den gamle metalarbejder Freund været det ligner mest af alt kopier fra en møn­ på sikker faglig grund, modsat hans sterbog, måske en fransk, med nyklas- mere beskedne møbeltegninger. sicistiske møbler fra slutningen af det attende århundrede. edarllier og Mynter" står Vi ved, at Freund opsøgte der med Freunds hånd- ideer i datidens billedpublikationer; han ^M V " skrift og helt private orto­ ejede J.K.W. Zahns Die schdnsten Orna- grafi på et af vore ark. Den gode billed­ mente und merkwurdigsten Gemalde aus hugger lærte aldrig at stave - hverken på Pompeji, Herculanum und Stabid, at han tysk eller dansk. Et af hans vigtige ar­ også her har fundet forbilleder for sine bejdsområder var netop mønter og me­ møbler, fremgår tydeligt af tegningerne i daljer; nu har vi her et halvthundrede Det Kongelige Bibliotek. Da det kom til udkast til hans medaljer og en tredive af stykket, foretrak han en helt enkel hans tegninger til danske mønter. Klismos-type, nært beslægtet med den, Som nævnt overvejede Freund maleren Abildgaard i sin tid havde skabt allerede som akademielev at blive me- til sig selv. daljør. 11811 skar han stempler til sin På samme ark har Freund teg­ første medalje, få år senere blev han net fire taburetter af den type, der kaldes sendt til Kongsberg i Norge for at mo­ cella curulis - de tre med lige-krydsede dernisere møntmaskineriet der; inter­ ben, den ene med krydsede bøjede ben. essen for mønter og medaljer beholdt Begge typer fandtes i hans hjem, men han livet igennem. Årene i Italien be­ m igen: af en langt enklere udførelse end nyttedes til at samle antikke mønter, på på tegningen, hvor de er forsirede med vejen hjem til Danmark studerede han løvemasker, dyrefødder, udskæringer og møntvæsen i Paris og andre byer - til sæderne dækket med broderede, frynse­ sidst i Altona, hvor hans ældste bror Fre­ betræk. Sofaen fra det freundske hjem - derik Freund var møntguardein. Han det mest imponerende stykke blandt drømte om at forskønne de danske Materialgårdens møbler - ser vi også mønter, men i virkeligheden fik han kun blive til på disse blade. To skitser an­ lejlighed til at forme et enkelt nyt pen­ giver høje svungne sidestykker, som vi gestykke: en såkaldt "Zweidrittel" til det kender dem blandt andet fra romerske lille hertugdømme Lauenburg, som åårn*

ri

7/4^/ .'C- ••y'oLh" •' /

Freunds udkast 1829 til en såkaldt „Zweidrittel" - en mønt der blev slået til hertugdøm­ met Lauenburg. Danmark fik til en slags erstatning for medaljen slået i anledning af Frederik tabet af Norge. Til den har vi nu en om- Vis 50-års regeringsjubilæum i 1834. hyggelig tegning, dog med en anden Freund tegnede medaljer, modellerede tekst og forside end den, der 1830 blev undertiden store modeller til dem, men slået i Altona. overlod andre at skære de fornødne Efter Frederik Vis død 1839 stempler til prægningen. Blandt skit­ skulle der naturligvis udarbejdes en ny serne finder vi den vingede genius til møntserie med kong Christian VIII.s sølvmedaljen 1831 for de Massmannske billede; da Freund selv døde året efter, Søndagsskoler; til medaljen, der blev fik han ikke løst denne opgave, men her udgivet i anledning af Frederik Vis blandt hans papirer ligger to blade med helbredelse og ankomst til København i 28 udkast til forskellige værdier af spe­ 1833, er her en stor omhyggelig tegning. cier og skilling til en sådan række Teksten til medaljens omskrift har Christian VHI-mønter. Freund fået leveret på en seddel, hvor Nu kan vi også i disse papirer der står: "Frederik den Siette Folkets følge Freunds arbejde som medaljør. Fader Kongestadens Glæde." Dvs. på Her er idéskitser og fortegninger til alle sedlen står Kongestadens Jubel, men det hans kendte medaljer fra tiden efter har dog været en tand for meget, så hjemkomsten 1828 - alle undtagen én: "Jubel" er streget over og erstattet med det mere tempererede: "Glæde". efter et oprør eller opløftes af kejseren Til 300-året for Reformation­ som restitutor. Og efter oldkristelig ens indførelse i Danmark udsendtes to tankegang var et knælende Danmark medaljer, til hvilke Freund lavede rever­ lige så umulig, fordi en bedende altid ser. Han tegnede og modellerede tre for­ fremstilles stående med opløftede eller skellige motiver - og karakteristisk for sænkede hænder. hans iderigdom er de nedfældet samtidig Kunstakademiets belæring var alle tre i løse første udkast på bagsiden af antagelig ført i pennen af N.L. Høyen, et brev til "Velbaarne Herr Professor som politisk var fast forankret i landets Freund."5 liberale kreds og bestemt ikke enevolds- Til medaljen Pro Meritis begejstret. I stedet satte institutionen så 1837, og dødsmedaljerne over A.W. Freund i gang med at udforme et par Hauch 1838 og Frederik VI 1839, ligger andre mindre enevoldsagtige motiver: en forskellige udkast - ligeledes til de to stående Dania-skikkelse med oprakte allersidste forslag fra Freunds hånd, re­ arme og en anden siddende Danmark verser til en kroningsmedalje for Chri­ med håbets genius i sin fremstrakte stian VIII. De to nåede dog kun at blive hånd, den sidste med omskriften: modellerede i stort format, men blev "Danmarks Haab er min Lykke". Men aldrig realiserede som medaljer.6 De da kongen utvivlsomt har haft en klar fremkom på en tidstypisk politisk bag­ forestilling om, at Danmarks håb var en grund; Freunds søn, Victor Freund har fri forfatning, gjorde disse forslag ham fortalt historien bag dem i sin bog om ikke synderlig begejstret. faderens levned.7 Kongen havde selv Christian VIII var dog endnu bestemt både motivet og hvad der skulle enevoldskonge, så han fik den medalje, stå på medaljen, den skulle vise Dan­ han ville have; han henvendte sig sim­ mark i form af en kvindeskikkelse knæ­ pelthen til Thorvaldsen, som formo­ lende i bøn for majestæten og have om- dentlig var komplet uinteresseret i dansk skriften: GUD VELSIGNE KONGEN. politik - enevælde eller ikke enevælde - Men her i enevældens allersidste årti var og vor berømte billedhugger leverede et knælende Danmark næppe den bedst kongen et knælende Danmark i bøn mulige ide til en kongelig hyldest­ med den oprindelige omskrift. Gud medalje, så da Christian VIII sendte sit velsigne Kongen. Resultatet var dog forslag til udtalelse i Kunstakademiet, meget jævnt efter thorvaldsensk stan­ fik han det retur med bedømmelsen: dard. ubrugeligt! Akademiet benyttede natur­ ndelig ligger der i de freundske ligvis alene en formel begrundelse for sin papirer en del tegninger til en me­ afvisning: at motivet var uden hjemmel i Edalje med gudinden Ceres og en antik tradition: en knælende kvinde­ plov; den har årstallet 1829 og må altså skikkelse var (er) efter antikkens forestil­ være en af de første opgaver af den art, ling altid en provins, der tages til nåde kunstneren arbejdede med, efter han var vendt tilbage til Danmark. Motivet fin­ il sidst skal omtales en del blade des imidlertid ikke på nogen af Freunds med skitser til skulpturarbejder. kendte medaljer og hvad den var tænkt TI sig selv - som tegninger - er til, er ikke godt at vide - måske til Det disse uden større interesse, Freund var kongelige Landhusholdningsselskab, desværre en påfaldende elendig tegner, hvis formand gennem mange år var når det drejede sig om andet end rent Freunds "beskytter" Jonas Collin. I 1859 ornamentale sager - figurer voldte ham - mange år efter billedhuggerens død - de største vanskeligheder at få ned på lavede hans elev, Harald Conradsen for papiret. Landhusholdningsselskabet en hyldest­ Ofte er skitserne også tegnet medalje til Collin med dette Ceres­ både småt og gnidret; meterhøje grav­ motiv på reversen. Der kan være en monumenter dukker op på papiret som sammenhæng mellem denne Collin­ et første ideudkast på et par centimeters medalje og Freunds tegning; som elev højde, de halvtredie meter brede relief­ har Conradsen været tæt på sin lærer og medaljoner, han lavede til loftet i Hol­ vel orienteret om hans arbejder. Freund mens kirke, finder vi her som ganske uddannede flere unge medaljører; efter små skitser, nogle meget beskedne små­ han havde overtaget sit professorat, tegninger bag på en glarmesterregning sendte Kunstakademiets præses, prins fra 1839 er allerførste studier til de to Christian Frederik (den senere Christian kapitæler på forsiden af Thorvaldsens VIII) billedhuggerne Christen Christen­ Museum, som Freund lavede samme år. sen og FC. Krohn til hans atelier for at Som selvstændige kunstværker er sådan­ uddanne dem til medaljører; senere ne tegnerier altså ikke meget bevendt, fulgte Conradsen efter. men spændende som visuelle spor af De tegninger, vi nu kender til billedhuggerens vej mod et færdigt Freunds medaljer, lader os følge hans kunstværk. arbejde fra ide til det færdige værk. For De fleste er udkast til grav­ en klassicistisk kunstner som ham forelå monumenter. Når Freund lidt bitter et givet repertoire af symbolske gud­ gjorde status over de store opgaver, han inder, genier og lignende til den slags ikke fik, sagde han, at hans arbejde var opgaver. Problemet var at anbringe dem reduceret til at klappe gravene over de meningsfuldt og harmonisk på medal­ døde. Han følte - som rigtigt var - at jens lille runde flade. Vi kan se, at selve hans billedhuggergerning hovedsagelig ideerne oftest har ligget fast fra starten, bestod i at lave gravsteler og mindes­ forandringerne kan være forenklinger, en mærker. Heldigvis lavede han dem ual­ overflødig figur forsvinder undervejs (på mindeligt smukke i de gamle grækeres Christian VIIIs kroningsmedalje), en spor. profilfigur vendes fra højre mod venstre Blandt papirerne ligger adskil­ (Frederik Vis dødsmedalje), i andre til­ lige vidnesbyrd om denne del af Freunds fælde er forandringerne minimale. virksomhed, for eksempel sedler som denne med efterladtes ønske om ind­ skriften på det bestilte gravmæle: monumentet rejse over "- en gudfrygtig Christen, Gaardmand Lars Pedersen af Herunder hviler Sæbye." Holten nævnes sidst i indskrif­ de jordiske Levninger ten som Krabbesholms ejer, der savner af og mindes afdøde. Gårdmandens grav­ Amalia Salomonsen mæle på Sæby kirkegård er smykket i født Henriques gavltoppen af et neg, en rive og en le; død i sit 59e Aar tegninger af en plov blev brugt til mo­ den 15dejuny 1835 numentet over en anden jordbruger, Fred være med hendes støv godsejer Christian Frederik Fiedler, som blev begravet på Tjæreby kirkegård ved Sedlen har Freund vendt om Skelskør. og på bagsiden lavet et første beskedent Som sagt var vores billedhug­ udkast til en mindesten.8 En gravstele ger en ualmindelig sløj tegner, alligevel over Amalia Salomonsen findes imidler­ kan vi dog genkende et græsseligt krad­ tid ikke i Th. Oppermanns fortegnelse9 seri som en første ide til mindestenen over kunstnerens arbejder, men den var for overlærer på Herlufsholm, Hans måske værd at lede efter. En Amalia Bøchman Melchior. Det forestiller en Salomonsen født Henriques, død 1835 siddende lærer og to stående disciple; kan vi let finde som Malchen (Malka) ved at placere dem sådan i forhold til Henriques gift med urtekræmmer Sa­ hinanden, har Freund opnået en kom­ muel Moses Salomonsen. Så består den position med figurernes hoveder i videre kunsthistoriske forskning i at samme højde på klassisk vis. På tegnin­ spadsere en tur ud til den mosaiske gen holder en af disciplene en skolebog i nordre begravelsesplads i Møllegade på hånden, bogen er strøget i det endelige Københavns Nørrebro. Og der står relief, men den genreagtige ide blev gen­ ganske rigtig en typisk Freund-stele med brugt 1837 til det meget lignende relief ovennævnte indskrift. En enkel slank på stenen til distriktskirurg Heinrich sandsten, kun smykket af en stor palmet Friederich Muller på Skelskør kirkegård. i stelens øverste felt. Så nu har papirerne De to skolebørn på lægens gravstele i Det Kongelige Biblioteks Håndskrift­ hentyder til Sorø Akademi som Muller e afdeling altså sikret os et hidtil ukendt hovedarving. Tegninger af dødsengle, arbejde af Freund!10 afskedsscener etc. er allesammen vidnes­ En anden indskrift til et grav­ byrd om Freunds overvejende beskæfti­ mæle har professoren modtaget fra sin gelse med at "klappe de dødes grave." akademikollega , utvivlsomt på foranledning af dennes gså Freunds virke som skulptur­ svigerfar, senere geheimekonferensråd restaurator har sat sig spor i de Nicolai Abraham Holten. Holten ejede Ofreundske papirer. 1831 havde Krabbesholm og Sæby kirke ved Ros­ Rentekammeret bedt ham tage sig af til­ kilde fjord, og det var ham, som lod syn og vedligeholdelse af Johannes Wie- »Ur 6c lil Cetttotmln ifr« efratrlrtiwirfr« Jwwirtnjnil^/ ' ^ ^

XsdZ -/ 42 €•(«. i > Jc/uflcT 1833. "/a/ÅertéÅ/cfy. 'V

Et stykke stempelpapir fra 1833 med udkast til en stol af antik type. dewelts mange nationale mindestøtter i som nævnes, er Balon (Ballonpladsen) Jægerspris slotspark. De var hugget af Rostra paa Skibsbakken, Marmorhaven og norsk marmor i 1770—80erne og i tid­ igen ... at rense for mos, mangler et ens løb slemt forvitrede. Freund erstat­ stykke af ansigtet, hagen, et stykke af tede efterhånden nogle af disse med nye. kroppen, næser, ørerne, mangler en Et ark papir, sammenfoldet så finger og lignende. Navnlig fingrene det kunne stikkes i lommen, har nogle synes at være gået meget ondt igennem. kryptiske blyantsnotater, der røber, at Det er tydeligt, at her har været brug for han har været en tur i Fredensborg park en omfattende kirurgisk hjælp fra en og set til figurerne der også. Og han har skulpturkonservator. Ved de enkelte haft travlt! For de næsten ulæselige no­ blessurer har Freund skrevet: 1 d, 2 d ter ligner mest af alt en slags privat eller 2 Dage, 8 Dage - den fornødne tid stenografi. Man læser dog ord som: til at lave en ny finger eller anden trans­ Normandsdale, og derunder kan tydes plantation. En mængde tal og bereg­ é noter som: Mangler 1 Finger, Mangler ninger på samme ark er måske en eller en Arm, takker paa Kronen, Bergens anden form for estimation over om­ Stift etc. Formålet med Fredensborg­ kostningerne, selv om tallene er temme­ turen har øjensynligt været at foreslå re­ lig uigennemsigtige. staurering af slotsparkens skulpturer - De nyfundne papirer i Høyens blandt andre billedhuggeren J.G. arkiv kan således på flere måder udbygge Grunds fiskere, bønder og andre af Fre­ vort kendskab til sider af Hermann derik V.s norrøne undersåtter, som står i Ernst Freunds arbejde i årene efter han Nordmandsdalen. var vendt tilbage til Danmark. Det var Andre Fredensborg-lokaliteter, godt, Høyen i sin tid tog dem til sig. 1 Mirjam Gelfer-Jørgensen red.: Herculanum 8 Den ganske lille skitse har ingen lighed med paa Sjælland. København 1988, p. 91. Amalia Salomonsens gravsten, men langt 2 Erik Lassen: Kunstnerhjem og Kunstner­ snarere med monumentet over grev Schim- møbler; i Bo Lindwald red: Guldalderen i melmann i Jægersprisparken, som Freund dansk Kunst. København 1964, p. 134. fornyede 1838. 3 N.L.Høyens Papirer. NKS 1553, 2°, 9 Th. Oppermann: Hermann Ernst Freund 4 De pågældende malerier var: J.L.Lund: En 1786-1840. København 1916. Skovegn, J.L.Jensen: Et Blomstermaleri, A. 10 Stenen står på Mosaisk nordre begravelses­ Carl: Lyng-Egn; i det Fjerne sees Altona og plads, karré H, gang 2, nr. 4. En kopi af Hamborg, H.Carmiencke: Parti i de bøh­ Freunds stele er rejst over hendes mand, der miske Riesengebirge, J.A. Kraffit: Scene af døde 1855 og blev begravet ved siden af sin Landsby-Familieliv i Tydskland. J.Mohr: hustru. Yderligere to af Freunds gravsteler Udsigt over Havet ved den holstenske Kyst står på begravelsespladsen den ene over nær Kiel. bogholder Moses Levin Abrahams (1832) af 5 De tre modeller til Reformationsmedaljen samme form og udsmykning som Amalia er på ; katalog Dan­ Salomonsens, den anden over hofgravør ske Skulpturer 1694-1889 nr. 121-122-123 Salomon Aron Jacobson (1835 ) . En grav­ 6 De to modeller findes på Ny Carlsberg sten over Isaak G. Levysohn er fuldstændig Glyptotek; op.cit. nr. 140-141 af „freundsk" form; men den begravede er 7 Hermann Ernst Freunds Levnet. Ved Victor død i 1849, så enten har han faet lavet sin Freund, udgivet af H.R. Baumann. Køben­ gravsten i god tid, eller også er den hugget havn 1883, p. 237ff. efter freundsk forbillede.