Slægtsbog Anni Laursen!

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Slægtsbog Anni Laursen! Slægtsbog for Anni Laursen! Bogen er lavet efter besøg på landsarkivet i Viborg, samt besøg på lokalarkiver, lånte bøger på biblioteket og med hjælp fra Tina F. Jensen. Bording 2002. Bent Juhl Christensen. 1 De slægtshistoriske kilder. I Danmark findes fem almindelige statsarkiver, nemlig rigsarkivet i København og de fire landsarkiver: København (dækkende Sjælland og de sydlige øer), Odense (for Fyn m.m.), Viborg (omfattende hele Nørrejylland ned til Kongeåen) og Åbenrå (dækkende Sønderjylland). Rigsarkivet omfatter centraladministrationens sager, og hvad kongerne har efterladt af skriftlige materialer. Administrativt er rigsarkivet opdelt i 5 afdelinger: Første afdeling, der rummer arkivalier ældre end 1848, anden afdeling med de nyere sager, tredje afdeling er det tidligere Hærens arkiv, fjerde afdeling tager sig af privatarkiverne og endelig er der et fælles sekretariat. På rigsarkivet opbevares bl.a. de af slægtsforskeren almindeligst benyttede grupper: folketællinger og lægdsruller. Landsarkiverne rummer de lokale embeders arkiver: præstearkiver (kirkebøger m.m.), retsbetjentarkiver, godsarkiver og byarkiver. Den førstegangsbesøgende på et arkiv vil med forundring konstatere, at det rummer kilometer ved kilometer af boghylder fyldt med håndskrevne bøger og protokoller, prentet med gotisk, en skrift som forekommer nutidsmennesker komplet ulæselig. Kirkebøgerne , der er slægtsforskerens vigtigste kilde, indeholder oplysninger om fødsel, dåb, konfirmation, vielse, død og begravelse. Kirkebogsføringen blev ved lov påbudt i 1646, men den ældst bevarede kirkebog er fra 1573 og stammer fra Hjordkær sogn i Sønderjylland. Dette betyder imidlertid ikke, at kirkebøgerne normalt findes fra 1646 og frem til i dag. I de ældste tider førtes kirkebogen nemlig kun i ét eksemplar, der som regel opbevaredes i præstegården. Krige, plyndringer, brand og manglende omtanke for disse arkivaliers betydning resulterede i masser af tilfælde i, at kirkebøgerne gik tabt. Normalt er kirkebøgerne således kun bevaret tilbage til ca. midten af 1700-tallet, og alene i Nørrejylland findes 50 sogne, hvor alle kirkebøger er gået tabt før 1814. Ved reskript af 11 December 1812 blev det påbudt, at kirkebøgerne skulle føres i to eksemplarer og fra den tid kan man altid regne med, at kirkebøgerne er bevaret. De er dog ikke alle lige godt førte, mange af de ældre kirkebøger er ret mangeldfulde og i perioder slet ikke førte, ting, som naturligvis vanskeliggør forskerens arbejde. Folketællingerne er også en vigtig kilde for slægtsforskeren. Den første folketælling fandt sted 1769, men har kun statistisk betydning. De følgende fra 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1860, 1870, 1880, 1885 (kun København), 1890, 1895 (kun København), 1901 og derefter hvert femte år, giver oplysning om bopæl, navn, stilling i familien, alder (må ofte tages med forbehold), ægteskabelig stand og næringsvej. Fra 1845 kom den meget vigtige rubrik fødested med. Lægdsruller i moderne forstand indførtes i 1788, da staten overtog udskrivningen af soldater. Det var imidlertid kun bondesønner, der udtoges, og først fra 1849 indførtes almindelig værnepligt. Oprindelig blev drengebørn optaget i rullen i det første leveår, men i 1849 fra det fyldte 15 år og fra 1869 i det år de fyldte 17. I rullen blev man stående, til man fyldte 36 år, fra 1869 til det 38 år. I lægdsrullen kan man følge den værnepligtiges flytning og finde hans alder, fødested og faders navn oplyst. 2 Skøde- og panteprotokollerne indførtes i byerne ved lov i 1682 og i landdistrikterne i 1738. De fortæller os om ejendomshandler og optagelser af lån etc., men har naturligvis kun betydning, når man beskæftiger sig med personer, der ejer fast ejendom. I 1845 indførtes realregistre, så hver ejendom fik et blad i registret med oplysning om adkomst, behæftelser og servitutter. Fæsteprotokollerne har meget stor betydning, idet den overvejende del af landbefolkningen indtil omkring 1800 var fæstere under en herregård. Disse protokoller eksisterer fra 1719 og indeholder fæstebrevene, dokumenter, som udfærdigedes, hver gang godset bortfæstede en af sine ejendomme. Fra en del godser er fæsteprotokollerne dog gået tabt. Skifteprotokollerne giver med fortegnelse over arvingerne og boopgørelser fortræffelige oplysninger. Protokollerne er at finde i de enkelte jurisdiktioners arkiver, for fæstere i de private godsarkiver og i ryttergodsarkiver, i amts- og herredsarkiver (for selvejere), i byfogedarkiver (borgere) og i de gejstlige arkiver (præster og degne). Tingbøger blev ført ved de forskellige retter som landsting, herredsting, byting, birketing m.v. og indeholdt dels referater af det, der passerede, dels breve, der lystes på tinge. Efterhånden udskiltes af det brogede indhold protokoller med særligt indhold, skifteprotokoller, skøde- og panteprotokoller m.fl. Justitsprotokollerne kan fortælle om forfædrene har været indblandet i retssager, medens jordebøgerne og matriklerne giver oplysninger om de enkelte gårdes størrelse, om ejer- og fæsteforhold, landgilde etc. ------------------------------------------------- 000 ------------------------------------------------- Lidt om Hartkorn og møntfod. Hartkorn var oprindelig fællesbetegnelsen for de afgifter, bønderne ydede i naturalier til godserne. En tønde hartkorn opdeles i: 1td. = 8 skæpper. 1skp. = 4 fjerdingkar. 1fjdk. = 3 albums. 1 alb. = 4 penninger. De forskellige afgifter var i godsernes jordebøger angivet i forhold til 1 tønde rug eller byg, der var ”hårdt” korn i modsætning til havre ”blødt” korn. Forholdende på de forskellige godser var afvigende, men normen for den almindelige beregning var: 1 td. Rug eller byg ___________________________________ ___ 1 td. hartkorn 1 td. Gryn eller hvedemel ___________________________________ ___ 2 td. hartkorn 1 td. Hvede eller ærter ___________________________________ ___ 1½ td. hartkorn 1 td. Havre ________________________________________ ½ td. hartkorn 1 td. Humle ________________________________________ ½ td. hartkorn 4 læs Enghø ________________________________________ 1 Skp. hartkorn 12 Gæs ________________________________________ 1 td. hartkorn 3 Rigsdaler udmøntedes i Danmark fra 1537 til 1872. Den deltes oprindelig efter lybsk møntfod i 3 mark a’ 16 skilling, men idet småmønten forringedes, gik der under Frederik II 4 mark og til sidst fra 1625 6 mark på 1 rigsdaler ”in specie” (speciedaler) d.v.s. en i eet stykke udmøntet. En speciedaler omveksledes i 1873 med 4 kroner, mens en rigsdaler sattes til 2 kroner. Lidt om bondens forhold gennem tiderne. Fæste. Betegnelsen fæster, fæstegårdmand eller fæstebonde er almindelig kendt, men det er vel de færreste, der har nøjere kendskab til fæsterens forhold, hans rettigheder og pligter. Indgåelse af fæste foregik normalt på hovedgården og foretoges af husbonden eller dennes fuldmægtig, ridefogeden. I hvert fald i 1600’erne var det almindeligt, at godsejeren udstedte et skriftligt fæstebrev, når en fæstegård skiftede besidder. Ved forordning af 23 Januar 1719 bestemtes det, at fæstebrevet skulle udstedes i 2 eksemplarer, hvoraf det ene udleveredes til fæsteren, mens det andet forblev hos godsejeren og blev indført i fæsteprotokollen, hvori alle fæstebreve med tilhørende reverser skulle indføres. Der skelnes mellem 2 fæsteformer, nemlig arvefæste og livsfæste. Arvefæste gav brugsret ikke blot til fæster eller enke, men også arvinger og er således nær ved at være ejendomsret. Livsfæste – der var det mest almindelige – gav brugsret i fæsters og eventuel enkes levetid. Landgilde. Fæsteren skulle til gengæld yde dels en sum én gang for alle – indfæstning og dels en årlig afgift – landgilde. Forinden fæstegården blev overtaget, blev der afholdt en synsforretning af 2 mænd, en valgt af hver part, til konstatering af bygningers og besætnings værdi etc. Fæsteren blev så holdt ansvarlig for eventuelle forringelser. Hoveri. Foruden landgilden, der svaredes dels i naturalier og dels i penge, skulle fæsteren ofte gøre ”ægt og arbejde” – hoveri. Foruden avlingshoveriet, hvorved hovedgårdsmarkerne blev drevet, kan man tale om bygningshoveri, altså håndlangerarbejde og kørsel med materialer ved slotte og herregårdes opførelse, samt småhoveri såsom husligt arbejde. I middelalderen ydede fæstebonden almindeligvis kun den faste årlige afgift af jorden og hoveriet spillede dengang ikke nogen større rolle; hovedgårdene var ikke større end at den nødvendige arbejdskraft, som behøvedes til gårdens drift, ydedes af gårdens eget tyende og af de husmænd (gårdsæder), som boede ved hovedgården. Husmændene fik som vederlag korn, penge og brugsret til deres jordlod. Forskellen mellem husmændene og fæstebønderne udviskedes noget i løbet af det 14. og 15. århundrede. Det hændte, at husmænd som havde arbejdet sig op, slap for at betale så høj en landgilde som de egentlige fæstebønder, men til gengæld vedblev at gøre arbejde på hovedgården et bestemt antal dage om året. Man ser også fæstebønder, der fik landgilden nedsat til det halve mod at påtage sig at hjælpe på hovedgården i høsttiden. Dette er faktisk begyndelsen til senere tiders hoveri og til fæstebondens personlige afhængighed af herremanden. Middelalderens fæstebonde stod altså i et frit 4 kontraktforhold til jordens ejer og hvis han svarede sin landgilde, havde denne intet at sige over ham, mens derimod den fæstebonde, som skulle yde arbejde på hovedgården, måtte gøre dette, når det behagede ejeren. Omkring 1500 var der hovedgårde, hvor arbejdspligten havde antaget et betydeligt omfang og i midten af 1600’erne kunne hoveriet på nogle godser nå op imod 100 hovdage
Recommended publications
  • Notat Om Behandling Af Høringssvar Ifm. Offentlighedsfase for Forslag Til Kommuneplan 2017-2029 Med Tilhørende Miljørapport
    Notat om behandling af høringssvar ifm. offentlighedsfase for forslag til Kommuneplan 2017-2029 med tilhørende Miljørapport. Indhold Indledning................................................................................................................................................................................................................................ 3 1. Klima ................................................................................................................................................................................................................................ 4 1.1. LAR løsninger ........................................................................................................................................................................................................... 4 2. Bebyggelse ...................................................................................................................................................................................................................... 4 2.1. Byfortætning i Odder – øget risikobillede ............................................................................................................................................................... 4 2.2. Byggeri på landet - forslag til afgrænsning af Søby ................................................................................................................................................. 5 2.3. Byggeri på landet – forslag til ny afgrænsning af Bovlstrup ...................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Midttrafiks 57. Udbud – Pakke 1
    MIDTTRAFIKS 57. UDBUD – PAKKE 1 BYBUS OG LOKALE RUTER I ODDER RUTEOVERSIGT – PÅ UDBUDSTIDSPUNKT RUTE STRÆKNING 1-4 Odder by 1002 Odder-Snærild-Torrild-Fensholt-Balle-Svorbæk-Odder 1003 Odder-Hou-Boulstrup-Randlev-Odder 1004 Odder-Rørth-Saksild-Rude-Dyngby-Nølev-Assedrup-Odder 1005 Odder-(Oldrup)-Ørting-Falling-Hundslund 1006 Odder-Oldrup-Hundslund-Trustrup-Hundslund 1007 Odder-Ørting-Gylling-Alrø-Gylling-Ørting-Odder 1008 Odder-Hou KØRSLEN I PAKKEN Udbudskøreplaner og -vognløb som tilbuddet skal afgives på baggrund af, er vedlagt pakkebeskri- velsen. OPGØRELSE AF KØREPLANTIMER Køreplantimer i kontraktgrundlaget er opgjort for perioden: 27. juni 2021 – 25. juni 2022 BEREGNING AF TOMKØRSEL Start og slutpunkter for hvert vognløb betragtes som det afregningsmæssigt forudsatte statione- ringssted. Det vil sige, at hvis der i løbet af kontraktperioden ændres i et vognløbs startdestination eller slutdestination i forhold til udbudsgrundlaget, så kan der påregnes tomkørsel fra det forud- satte afregningsmæssige stationeringssted. KRAV TIL BUSSER Se Nøgleoplysningerne for krav til både kontrakt- og reservebusser samt forpligtede ikke-kontrakt- busser. FORPLIGTET ANTAL IKKE-KONTRAKTBUSSER TIL EKSTRAKØRSEL Busselskabet er forpligtet til at stille 1 ikke-kontraktbus til rådighed for Midttrafik på alle skole- hverdage. Aftale om forpligtende ekstrakørsel er vedlagt. Ikke-kontraktbussen kan anvendes af Midttrafik til ekstrakørsel i hele kontraktperioden, herunder også dubleringskørsel. Kørsel med ikke-kontraktbusser afregnes efter aftale om Kørsel med ikke- kontraktbusser, jf. Kontraktbilag 6. ETABLERING AF WLAN TIL SYNKRONISERING AF REJSEKORTUDSTYR Der skal ved stationeringen være mulighed for at synkronisere rejsekortudstyret ved et WLAN. Nærmere placering af WLAN aftales før kontraktstart, jf. Kontraktbilag 7.2 – IT-udstyr i busserne, afsnit 7.2.3 Rejsekortet.
    [Show full text]
  • Randlev Kirke Hads Herred
    Fig. 1. Kirken set fra præstegården før udlængerne i 1920'rne blev dels nedrevet, dels omdannet. F. Borch fot. 1908. Århus lokalhist. billedsamling. - The church seen from the parsonage before demolition of the wings to the left. RANDLEV KIRKE HADS HERRED 16611 tilhørte kirken kongen, der 16742 mageskif- 1840 overgik den til hendes mands søsterdatter So- tede den til landkommissær Laurits Brorson til Dyb- phie I. C. H. Schultze i Rendsborg,9 der før 1857 vad (jfr. alterstager). Ved hans død 1681 overgik kir- blev gift med Carl Rudolph Kirchner, inspektør ved ken til arvingerne og 16963 til en af disse, sønnen sindssygeanstalten i Lybæk. Fra 1892 ejedes kirken af Jochum Brorson, der var sognets præst (jfr. epitaf). fru Kirchners bo, og fra 189610 af sindssygeanstalten, Han solgte den samme år4 til admiral Jens Rodsteen hvorfra den overgik til selveje 1. januar 1914. til Rodsteenseje, ved hvis død 1707 den arvedes af datteren Dorothea, gift med Henrik Bielke til Lang- Landsbyens gårde og huse grupperer sig i to holdt. Denne solgte samme år kirken til etatsård afsnit med kirken og præstegården placeret i Bendix Lasson til Åkær.5 1720 eller tidligere6 erhver- vedes kirken af oberst Frederik Christian Rantzau den sydlige bebyggelse, der kaldes Over Rand- 11 ved giftermål med Dorothea Rodsteens søster Ølle- lev (fig. 40). Kirkebygningen er rejst på en gaard. Dennes svigersøn, major Malte Sehested lille bakke, der fortsat giver sig til kende ved overtog 1746 Rodsteenseje og kirken (jfr. oblat- terrænfald på kirkegårdens øst- og sydsider. æske), men kancelliet afkrævede ham 17417 et beløb Om bakken forud for begravelsesområdets før- for at bevare ejendomsretten til kirken.
    [Show full text]
  • Beredskab for Drikkevandforsyningen
    Beredskabsplan for drikkevandsforsyning Odder Kommune Juni 2003 Rev. Marts 2009 Rev. 13.03.2009 INDHOLDSFORTEGNELSE: side 1.0 INDLEDNING 1.1 Beredskabsgruppe 3 1.2 Indkaldelse af beredskabsgruppen 3 1.3 Beredskabsgruppens opgaver 3 2.0 HANDLINGSPLANER 2.1 Handlingsplan ved nødforsyning med midlertidige slanger 4 2.2 Handlingsplan for nødforsyning med tankvogne 5 2.3 Handlingsplan ved trusler/mistanke om sabotage eller terror 6 2.4 Handlingsplan ved information af forbrugerne 7 3.0 BILAG 3.1 Telefonliste beredskabsgruppe 8 3.2 Telefonliste ekstern 9 3.3 Telefonliste vandværker i Odder Kommune 11 3.4 Brev om kogeanbefaling 13 3.5 Brev om nødforsyning 14 3.6 Brev om ophør af kogeanbefaling 15 3.7 Logbog 16 3.8 Alarmeringsplan 17 2 Rev. 13.03.2009 1.0 INDLEDNING Nærværende beredskabsplan for Odder Kommunes nøddrikkevandsforsyning er udarbejdet i.h.t Beredskabsloven, Miljøstyrelsens vejledning nr. 8, 2002 ”Planlægning af beredskab for vandforsyningen” og Beredskabsstyrelsens vejledning ”Planlægning af kommunernes & amternes beredskab”. Der er desuden hentet inspiration fra Beredskabsstyrelsens publikation ”Akutte drikkevandsforureninger – en praktisk guide”. Beredskabsloven pålægger jf. § 25 stk. 1 kommunerne at udarbejde en beredskabsplan for etablering af nøddrikkevandsforsyning. Beredskabsplanen er desuden tilpasset Odder Kommunes Vandforsyningsplan og de private vandværkers egne beredskabsplaner. Planen er godkendt af Odder Kommunes Byråd den 15. september 2003. Planen revideres efter behov, dog mindst en gang om året i januar måned. 1.1 Beredskabsgruppe. Det praktiske arbejde omkring iværksættelse af beredskabsplanen varetages af en beredskabsgruppe nedsat med repræsentanter fra Odder Kommune, Embedslægeinstitutionen, Beredskabsafdelingen, de private vandværker i Odder Kommune samt det aktuelt berørte vandværk. Undervisningslokalet i kælderen på rådhuset er stillet til rådighed for Beredskabsgruppen, når der er behov for det.
    [Show full text]
  • 1003 Odder - Randlev - Boulstrup - Hou - Odder Gyldig Fra 27/6 2021 Zone Hverdage, Ikke 24/12 Og 31/12 861Odder Busterminal Af T5.52 S7.04 BT7.04
    H - Høj indstigning Midttrafik Kundecenter Tlf. 70 210 230 1003 Odder - Randlev - Boulstrup - Hou - Odder Gyldig fra 27/6 2021 Zone Hverdage, ikke 24/12 og 31/12 861Odder Busterminal af T5.52 S7.04 BT7.04 .... .... 862 Neder Randlev/Kirkevej 5.57 7.09 7.09 .... .... 862 Randlev Kirke 5.59 7.11 7.11 .... .... 862 Randlevskolen 6.01 7.13 7.13 .... .... 862 Eriksmindevej/Houvej 6.01 7.14 7.13 .... .... 862 Boulstrup 6.03 7.16 7.15 .... .... 862 Gl. Boulstrup 6.04 7.17 7.16 .... .... 862 Hølken 6.05 7.18 7.17 .... .... 862 Spøttrup 6.06 7.20 7.18 .... .... 862 SpøttrupSpøttrup/Houvej 6.07 7.21 7.19 .... .... 862 Hou Skole 6.10 7.25 7.22 .... .... 862 Hasselvej/Houvej 6.12 7.27 7.24 .... .... 862 Askelunden/Houvej 6.13 7.28 7.25 .... .... 862 SpøttrupSpøttrup/Houvej 6.14 7.29 7.26 .... .... 862 Boulstrupvej/Houvej 6.16 7.30 7.28 .... .... 862 Hesselbjergvej/Houvej 6.17 7.31 7.29 .... .... 862 Eriksmindevej/Houvej 6.18 7.32 7.30 .... .... 862 Neder Randlev/Houvej 6.20 7.34 7.32 .... .... 861Skovbakkeskolen 6.25 7.39 7.37 .... .... 861Odder Busterminal an 6.30 7.46 7.42 .... .... 861Parkvejens Skole an T6.39 S7.54 BT7.51 .... .... B Kører kun hverdage i perioderne 28.jun-6.aug, T Flexbus kører kun hvis du bestiller den. Bestil via Arriva A/S - Aarhus - tlf. 70 234 333 18.okt-22.okt, 23.dec 2021-4.jan, 14.feb-18.feb, rejseplanen.dk eller tlf. 8740 8300-tast 3.
    [Show full text]
  • 1 DENMARK (JYLLAND) RAILWAYS – SL 135 01.06.19 Page 1 of 14 PASSENGER STATIONS & STOPS Based on Bradshaws Continent
    1 DENMARK (JYLLAND) RAILWAYS – SL 135 01.06.19 page 1 of 14 PASSENGER STATIONS & STOPS Based on Bradshaws Continental TTs 1866/1869 (y), Køreplan 1896 (z), 1914 (a), 1929 (b) & 1938 (c), Togplan 1957 (d), 1975 (e) & current TTs (f). Reichskursbuch 1891 (z+) & 1914 (a+). Also Reichskursbuch 1880 (k), Aabenraa Amts JB TT 1904 (n), Fabers Køreplan 1909 (p), Køreplan 1919 (q), 1924 (r), 1933 (s), 1948 (t), 1956 (u), 1966 (v), 1994 (v1) & 2003 (v2) H = Hovedbanegaard (z-b), Hovedbanegård (c-f). y-f = yzabcdef, etc. #: names from History & Wikipedia Former names: [ ] Distances in kilometres. Gauge: 4’ 8½” unless noted [P]: private railways. DSB: Dansk Statsbaner. $: Koch’s Stationsverzeichnis 1911. w: DSB working TT 1914. All points served by passenger trains unless shown: (italics) or noted “pass?” tm: terminus of passenger service at date shown 55. FREDERICIA - PADBORG 57. KOLDING – VAMDRUP [P] 0.0 Fredericia (2nd) cdef 0.0 Kolding (55) 0.5 Fredericia Havnen z 0.6 Kolding Sydbanegaard (55) 0.0 Fredericia (1st) yzab 6.4 Vonsild abct 8.6 Taulov z-f > 9.9 Hoppeshuse abct 14.3 Eltang z-d 12.1 Fovslet abct 19.9 Kolding y-f (56, 57) 15.4 Taps abct 26.8 Ejstrup z-d 17.1 Tapsore abct 32.7 Lunderskov z-f 19.3 Brænore abct 38.8 Vamdrup y-f 22.2 Ødis abct (Denmark-Germany border until 1920) 24.7 Ødis-Bramdrup abct 43.8 Farris a+bcd 26.4 Gaaskær ct [Gaaskjær ab ] 51.8 Sommersted bcd [Sommerstedt z+a+ ] 29.1 Øster Vamdrup abct 55.0 Jegerup bcd [Jägerup a+ ] 30.4 Vamdrup Østbanegaard abct 59.1 Vojens b-f [Woyens yz+a+ ] 65.1 Over-Jerstal bcd [Ober Jersdal z+a+ ] 58.
    [Show full text]
  • Til: Byrådet Fra: Plan Notat Til Sagen: Byrådets Besvarelse Af Indkomne
    Notat Plan Rådhusgade 3 Til: Byrådet 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Fra: Plan www.odder.dk Notat til sagen: Byrådets besvarelse af indkomne bemærkninger m.m. til forslag til Kommuneplan 2013 - 2025 Byrådet vedtog 4. februar 2013 at sende ”Forslag til Kommuneplan 2013-2025 for 10-06-2013 Odder” med tilhørende miljøvurdering i offentlig høring fra 27. februar til den 3. maj Sags Id. 727-2013-6928 2013. Forslaget har været annonceret i Odder Avis og på kommunens hjemmeside den 27. februar 2013. Sagsbeh. Janne Berg Ved høringsfasens udløb var der desuden modtaget følgende skriftlige bemærknin- ger/indsigelser: Tlf. 8780 3458 3 bemærkninger fra andre myndigheder [email protected] 10 bemærkninger vedr. byudvikling 5 bemærkninger vedr. kulturmiljøer Dok id. 727-2013-74704 2 bemærkninger vedr. veje 2 bemærkninger primært vedr. natur Side 1/35 3 bemærkninger primært vedr. landbrug 6 bemærkninger vedr. skov, heraf en på vegne af 13 borgere 2 bemærkninger vedr. rekreative stier, heraf en på vegne af 13 sommerhuseje- re 1 bemærkning vedr. grundvand 13 skriftlige indsigelser, heraf en modtaget efter offentlighedsfasens udløb den 3. maj 2013, og 361 postkort primært mod vindmøller 5 skriftlige indsigelser, en bilagt 169 underskrifter, og 248 postkort primært mod biogas- anlæg 5 andre indsigelser – vedr. hundeskov, internetdækning, samt 2 mere brede bemærknin- ger til hele kommuneplanforslaget. Hertil kommer 10 inviterede forslag til kommunepla- nen fra Odder Gymnasium. En samlet oversigt over indsigere fremgår af de næstesider, idet samtlige indsigelser efter- følgende kort er refereret og kommenteret af forvaltningen. Sags Id. 727-2013-6928 Dok. nr. 727-2013-40812 Nr. Dok.
    [Show full text]
  • Fællesregulativ for De Private Vandværker I Odder Kommune
    Fællesregulativ for de private vandværker i Odder Kommune Marts 2005 Fællesregulativ for private vandværker i Odder Kommune I/S Alrø Vandværk Amstrup Ege Vandværk Balle Vandværk I/S I/S Boulstrup Vandværk Dyngby Strands Vandværk A.m.b.a. Falling-Aalstrup Vandværk I/S Fensten Vandværk I/S Gosmer-Halling Vandværk I/S Gylling Vandværk I/S I/S Hadrup Vandværk Halling Marks Vandforsyning I/S Hou Vandforsyning AmbA I/S Hundslund Vandværk Hølken Vandværk Kysing Næs Fællesvandværk A.m.b.A. Neder Randlev Vandværk I/S I/S Odder Vandværk Oldrup Vandværk A.m.b.A. I/S Over Randlev Vandværk Vandværket ”Skovkilde” I/S Stenkalvens Vandværk Torrild Vandværk A.M.B.A. Tunø Vandværk I/S 2 Indhold 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 4 2 VANDFORSYNINGENS STYRELSE 5 3 RET TIL FORSYNING MED VAND 6 4 FORSYNINGSLEDNINGER 7 5 STIKLEDNINGER 7 6 OPRETHOLDELSE AF TRYK OG FORSYNING 8 7 VANDFORSYNING TIL BRANDSLUKNING 8 8 VANDINSTALLATIONER 8 8.1 GENERELT VEDRØRENDE VANDINSTALLATIONER 8 8.2 VANDINSTALLATIONER M .V. I JORD 10 8.3 VANDINSTALLATIONER I BYGNINGER 10 9 AFREGNINGSMÅLERE 10 10 VANDSPILD 12 11 EFTERSYN AF VANDINSTALLATIONER OG OPLYSNINGSPLIGT 12 12 ANLÆGSBIDRAG 13 13 DRIFTSBIDRAG 14 14 BETALING AF ANLÆGS- OG DRIFTSBIDRAG 15 14.1 ANLÆGSBIDRAG OG DRIFTSBIDRAG PÅ EJENDOMSNIVEAU 15 14.2 DRIFTSBIDRAG FOR EJENDOMME SOM ER OMFATTET AF § 2 I BEKENDTGØRELSE OM INDIVIDUEL AFREGNING EFTER MÅLT FORBRUG 16 15 STRAFFEBESTEMMELSER 16 16 IKRAFTTRÆDELSE 17 17 BILAG FOR AMSTRUP EGE VANDVÆRK 18 18 BILAG FOR FENSTEN VANDVÆRK I/S 19 19 BILAG FOR GOSMER-HALLING VANDVÆRK I/S 20 20 BILAG FOR HALLING MARKS VANDFORSYNING I/S 21 21 BILAG FOR KYSING NÆS FÆLLESVANDVÆRK A.m.b.A 22 22 BILAG FOR NEDER RANDLEV VANDVÆRK I/S 23 23 BILAG FOR VANDVÆRKET ”SKOVKILDE” I/S 24 24 BILAG FOR TUNØ VANDVÆRK I/S 25 3 1 Indledende bestemmelser 1.1 Dette regulativ er udfærdiget i medfør af § 55, stk.
    [Show full text]
  • Byggeri Og Infrastruktur Bebyggelse Byvækst
    Byggeri og infrastruktur Her finder du retningslinjerne for byggeri og infrastruktur. Det vil sige bestemmelser for, hvordan byerne, erhvervslivet og detailhandlen kan udvikle sig. Desuden finder du rammerne for lokalplaner. Det vil sige, hvad der konkret kan ske inden for områderne (rammeområderne), f.eks. hvor højt, tæt og hvor meget der må bygges. Endelig finder du bestemmelser til forebyggelse af potentielle miljøkonflikter mellem boliger og erhverv, samt for etablering af veje og havne. Retningslinjerne er samlet i fire grupper: "Bebyggelse", "Rammer for lokalplanlægningen", "Infrastruktur" og "Forebyggelse af miljøkonflikter". Til retningslinjerne er der knyttet et formål og en redegørelse samt i mange tilfælde et kort. I redegørelsen forklares retningslinjerne nærmere, herunder hvordan de vil blive administreret. I "Rammer for lokalplaner" kan vælges et rammenummer i menuen under kortet. Når du klikker på det vises et kort og en oversigt over, hvad der konkret gælder for områdets udnyttelse. Du kan finde samme oplysninger ved at klikke på et område i kortet. Et forhold kan godt være omfattet af flere retningslinjer på én gang, ligesom det kan være omfattet af både en ramme og retningslinjer. Retningslinjerne og rammerne er bindende for kommunens planlægning og administration. For at komme videre til retningslinjerne skal du klikke på et af emnerne i menuen til venstre eller gå til emnet via rullegardinerne under menupunktet "Bebyggelse og infrastruktur" i toppen af siden. Bebyggelse Her finder du retningslinjerne for bebyggelse. Det vil sige bestemmelser for, hvordan byerne kan vokse, samt hvor forskellige typer af butikker og erhvervsvirksomheder kan placere sig. Der er også retningslinjer for bebyggelse uden for byerne, herunder for sommerhuse.
    [Show full text]
  • ODDER KOMMUNE Sociogeografiske Områder
    ODDER KOMMUNE Sociogeografiske områder Område 1 Område 2 Område 3 Område 4 Område 5 Antal personer: 0 Antal personer: 6.500 Antal personer: 10.200 Antal personer: 300 Antal personer: 100 – Alrø Sogn Falling Sogn Gosmer Sogn Tunø Sogn Astrup Sogn Gylling Sogn Bjerager Sogn Odder Sogn Halling Sogn Torrild Sogn Hundslund Sogn Hvilsted Sogn Nølev Sogn Randlev Sogn Saksild Sogn Ørting Sogn Tvenstrup Ballen Nølev Rude Torrild Balle Saksild Odder Rørt Fillerup Dyngby Bjerager Neder Randlev Bovlstrup Gosmer Oldrup Tunø By Over Randlev Hadrup Halling Ørting Hundslund Hov Trustrup Falling Sondrup Falling Skov Fensten Sondrup Strand Søby Gylling Ålstrup Amstrup Læsevejledning: Sociogeografiske områder Alrø By Denne analyse opdeler kommunen i områder på baggrund af befolkningens uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og personindkomst. Analysen er et redskab til at identificere områder med store Sociogeografisk område sundhedsudfordringer. ■■ 2 ■■ 3 ■■ 4 ■■ 5 Sociogeografisk område 5 er de geografiske områder, hvor der er en høj andel af personer med lavt uddan- nelsesniveau, en høj andel i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsmarkedet samt lav gennemsnitlig personindkomst. Det modsatte gør sig gældende for sociogeografisk område 1. Jo mørkere farver på kortet, jo lavere socioøkonomisk status blandt befolk- ningen i det pågældende område. Den sociogeografiske opdeling af kommunerne er Pct . 0 % 38 % 60 % 2 % 1 % foretaget på sogneniveau og er baseret på oplysnin- ger fra Danmarks Statistik om hele befolkningen på 60 25 år og opefter. 50 Søjlegrafen viser, at hovedparten af befolkningen i Od- der Kommune bor i område 2 og 3. Kun en lille andel på 40 bor i område 4 og 5, og ingen bor i område 1.
    [Show full text]
  • Fremtidig Varmeforsyning Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk
    Fremtidig varmeforsyning Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk Screeningsrapport April 2016 Udarbejdet af: René Fonvig Hald Kontrolleret af: John Nygaard Pedersen Godkendt af: - Dato: 04-04-2016 Version: 1.1 Projekt nr.: 100.4257-001 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus C T: +45 8750 8700 CVR nr.: 64 04 56 28 www.moe.dk INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning ............................................................................................................... 4 2 Formål ..................................................................................................................... 4 3 Sammenfatning ........................................................................................................ 5 3.1 Produktionsformer: ................................................................................................... 5 3.2 Samarbejde med andre værker: ................................................................................. 5 3.3 Udvidelse af varmegrundlag: ...................................................................................... 5 4 Referencen – GØF Kraftvarmeværk i dag ..................................................................... 6 4.1 Referencen – GØF Kraftvarmeværk efter 2018............................................................ 10 5 Produktionsmuligheder ............................................................................................ 11 5.1 Varmepumpe .......................................................................................................... 12 5.1.1 Økonomi
    [Show full text]
  • Fælles Lokalrådsmøde Onsdag Den 13. November 2019 Fra Kl. 19.00 Til
    Fælles Lokalrådsmøde Onsdag den 13. november 2019 fra kl. 19.00 til kl. 22.00 hos Ramus Mynster, Alrøvej 359, Alrø Deltagerkreds: 2 fra hvert lokalråd Dagsorden: 1. 1.Velkomst v/ Jan 2. Godkendelse af dagsorden Godkendt 3. Valg af • Ordstyrer Jan • Referent Lisbeth 4. Lokalrådspuljen • Udarbejdelse af nye retningslinjer + ansøgningsskema ”gamle vedhæftet) • Opsplitning af puljemidlerne – drift, etablering, vedligeholdelse • Gylling Mølle Debat: Lokalrådene debatterede med afsæt i erfaring fra tidligere uddelinger, om der var grund til justering af fordelingsreglerne. Der var enighed om, at større projekter kunne være langvarige og tunge, og at det var hensigtsmæssigt at arbejde med tidshorisonter og delprojekter. Problematikker omkring afledte udgifter (forsikringer, tilsyn og byggetilladelser) blev vendt: Konklusion: • Jan udarbejder/reviderer ansøgningsskemaet • Der indføres tidshorisont: Er et projekt ikke afsluttet efter uddelingsår + yderligere 2 år, skal der genansøges. • Fordeling er fortsat: 5.000 pr. lokalråd pr. år til administration/smådrift uden regning de resterende 170.000 til uddeling efter ansøgning og aflæggelse af regnskab • Afledte udgifter: (forsikringer, tilsyn, byggetilladelser og moms ved større projekter – i flere tilfælde på kommunal jord eller i tilknytning til kommunal bygning) Jan kontakter Odder Kommune, som på mødet i Saksild lovede at tage problematikken op og vende tilbage. • Der afsættes ikke af lokalrådspuljen midler til disse udgifter. Såfremt tiltag sættes i gang, må disse udgifter være medtænkt i det samlede projekt, og bekostes lokalt. Lokalt ejerskab er vigtigt. • Vedr. Gylling Mølle forventes ny/genfremsendt ansøgning for de 40.000,00 som tidligere er bevilget. 5. Samarbejdet med Odder Kommune Forslag om oprettelse af et §17.4 udvalg. Beslutning: • Jan indsender ansøgning om nedsættelse af et §17 udvalg til det videre udviklingsarbejde Anne tilbyder sin hjælp ved behov.
    [Show full text]