Fire Betonpriser Uddelt Ny Viden Om Betons Energifordele Slut Med Knaphed På Delmaterialer

Beton 1 · Februar 2009

Betonens delmaterialer

Tema: Betonens delmaterialer Fire betonpriser uddelt Læs om prisvinderne Ny viden om betons energifordele EnergyFlexHouse skal dokumentere Slut med knaphed på delmaterialer Faldende aktivitet bedrer forsyningssituationen www.aalborgportland.dk BetonNr. 1 · Februar 2009 · 26. årgang

Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder samt at medvirke til, at beton anvendes Den fleksible beton optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt.

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november. Ved den store Bæredygtig Beton Konference den Distribueret oplag 6.000 5. marts 2009 i DR's imponerende Koncerthus Udgivere blev der uddelt fire priser, der hver fokuserer på DANSK BETONFORENING særlige aspekter ved brug af beton. Fællesnævneren for de fire priser er – ud over Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) [email protected] at de alle omhandler beton – en anerkendelse Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby af det fremragende og prisværdige. Priserne Tlf. 57 80 78 69 belønner hver på sin måde, når arkitekter, Abonnement, Prinfoparitas produktion og Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby, bygherrer, ingeniører og entreprenører tager et administration Poul B. Eriksen, [email protected], ekstra skridt op af stigen mod det exceptionelle. Tlf. 36 38 25 25

Annoncer Media-People ApS Ganske vist er beton det mest anvendte bygge- Landskronagade 56B, 2100 København Ø og anlægsmateriale i verden. Men alligevel er Ole Bolvig Hansen [email protected], det bemærkelsesværdigt så stor spændvidde, Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 der er i de berømmede projekter og byggerier. Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Fra et anlæg med elefanttrivsel i top til et skue- Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms spilhus med termoaktive betonkonstruktioner. Det understreger én ting ved beton, som mange måske glemmer at tænke på i det daglige, fordi det er så stor en selvfølge. Nemlig at beton også er det mest fleksible byggemateriale, der findes. 13 18 22 Fra fundamenter til facader, parcelhuse til skyskrabere, industrigulve til gylletanke. Fra små Den fleksible beton ...... 3 belægningssten til kæmpemæssige afløbsrør. Til Betonprisen 2009 for elefantanlæg 4 broer, havnekajer og veje. Som pladsstøbt, som Bæredygtig Beton Prisen for Skuespilhuset ...... 6 elementer eller som fabriksfremstillede beton- In-Situ Prisen for Elefanthuset 8 varer. Lodret, vandret, krumt, lige, råt, poleret – Betonelement-Prisen for Emaljehaven ...... 10 Arkitekt med markante meninger om beton 11 fleksibiliteten af beton overgår alt. Krisen eliminerer knaphed på råvarer til beton ...... 13 Derfor vil der utvivlsomt også være mange Danske broer skal have ny cement ...... 14 projekter at vælge mellem om to år, når der Cementproducent sætter klima højt på dagsordenen . . 16 efter planen igen skal være prisuddelinger. Bundaske overvejes som nyt tilslag til letbeton 18 Tysk cementproducent mener det seriøst i Danmark 21 Beton kan sagtens bære fire priser. Vi glæder os Ny publikation gør det enklere at foreskrive armering 22 allerede til 2011. Mindre kulør på betonkonstruktioner fremover 24 jbn Betoncenter vil optimere betons energimæssige fordele ...... 25 Tre broer er ingen hindring 26 Uddannelse af elementmontører er en succes ...... 27 Letbetonelementgruppen – BIH 28 Betonelement-Foreningen 30 Nyt fra Betoncentret ...... 34 Forside Skuespilhuset på Kvæsthusbroen i København, som Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark 36 udløste Bæredygtig Beton Prisen til Det Kongelige Teater,

ISSN 1903-1025 Mødekalender • Forår 2009 ...... 40 Lundgaard & Tranberg Arkitekter, COWI samt E. Pihl & Søn. www.danskbeton.dk Elefantanlægget er tegnet af Foster + Partners til stor glæde for elefanterne. Landskabsarkitekt: Stig L. Andersson.

Betonprisen 2009 for elefantanlæg

Dansk Betonforening uddelte den 5. marts 2009 Be- elementer – begge dele med en særlig rødbrun farve. tonprisen 2009 til adm. direktør Lars Lunding Andersen In-situ-betonen er støbt med bræddebeklædt special- fra Zoo København og adm. direktør Søren Langvad fra forskalling for at opnå en synlig bræddestruktur. Beto- E. Pihl & Søn A.S. nens varmeakkumulerende effekt bruges til at stabilisere temperaturen i huset. Det skete med følgende begrundelse: jbn Københavns Zoo har gennem mange år benyttet beton som et grundlæggende materiale i havens udformning og udvikling. Elefanthuset kan ses som et foreløbigt „højdepunkt i en stadigt stigende kvalitetsbevidsthed i anvendelse af beton som fleksibelt og naturligt materiale, som når det anvendes rigtigt, står godt til den natur som haven formidler. E. Pihl & Søn har som entreprenør gennemført en række vanskelige og smukt udførte bygværker i beton. Elefanthuset viser i særlig grad, hvordan E. Pihl & Søn Adm. direktør Lars Lunding gennem firmaets omhyggelighed og kvalitetsbevidsthed Andersen, Zoo København medvirker til at tilføre byggeri i beton særlige værdier. I Elefanthuset forenes bygherrens og entreprenø- rens stræben. Resultatet er beton anvendt på ypperste måde.

Selve elefanthuset er på cirka 3.000 kvadratmeter og det tilhørende udeanlæg på cirka 10.000 kvadratmeter. Huset er delvist nedgravet, så elefanthuset set udefra primært fremstår som to selvbærende glaskupler. Adm. direktør Søren Anlægget“ omfatter både beton støbt på stedet og Langvad, E. Pihl & Søn.

4 A new chapter begins. Dyckerhoff er en international producent af cement og beton og en vigtig del af Buzzi Unicem koncernen. Det nye logo repræsen- terer fælles mål og værdier på tværs af alle landegrænser.

Dyckerhoff AG, Postboks 2247, D-652012 Wiesbaden, Tyskland telefon: +49 611 676 1311, fax: +49 611 676 1285, mail: [email protected]

RZ_Anzeige_Dyck_dansk_A4_pe090202.indd 1 04.02.2009 14:26:55 Uhr Den 5. marts 2009 uddelte Dansk Beton den ny Bæredygtig Beton Pris for første gang ved den storslåede Bæredygtig Beton Konference Bæredygtig Beton Prisen for Skuespilhuset

Bæredygtig Beton Prisen 2009 blev den 5. marts 2009 Ved at anvende betonens varmekapacitet i de termo- tildelt Det Kongelige Teater som bygherre, Lundgaard & aktive dæk til at sikre varmebalance, til opvarmning ved Tranberg, E. Pihl & Søn som entreprenør og COWI som lagring af overskudsvarme fra teaterrummet og til køling rådgivende ingeniør for det nye Skuespilhus på Kvæst- ved hjælp af havnevand, bliver det relativt ressourcetun- husbroen i København. ge materiale multifunktionelt. Betonen bliver hermed en Bygningen har termoaktive betonkonstruktioner, væsentlig forudsætning for det samlede resultat. I skue- der lagrer overskudsvarme fra lys og tilskuere, og som spilleretagen markerer dobbelte T-dæk sig i rummet og både bruges til opvarmning og havvandskøling. Det fortæller om, hvorledes beton kan formes, så spænd og sparer 30 procent på varmeregningen og hele 75 pro- bæreevne optimeres. cent på energiforbruget til køling. Desuden er der brugt En stor del af den beton, som er anvendt i Skue- grøn beton med et lavere indhold af cement til de ind- spilhuset, er såkaldt grøn beton – dels beton hvor en vendige konstruktioner. tredjedel af den ressourcetunge cement er erstattet af flyveaske som binder, dels beton som er produceret med

Dommerkomiteens begrundelse lyder: tilskud af vedvarende energikilder. CO2-udslippet fra be- Dommerkomiteen har udpeget skuespilhuset som tonproduktionen til Skuespilhuset er dermed væsentligt prismodtager, baseret på at man her, udover et over- under niveauet for dagens standardbeton. bevisende gennemarbejdet byggeri, i særlig grad finder Dommerkomiteen ser Skuespilhuset som et eksem- „betonens egenskaber anvendt på en bæredygtig og in- pel på det i fremtiden helt nødvendige tværfaglige sam- telligent måde. Den multifunktionelle brug af betonen arbejde mellem arkitekter, ingeniører og producenter – kun i beskedent omfang som synlig beton, men brugt som skal finde de smukke og funktionelle løsninger på i sammenhænge hvor netop betonens karakteristika uden markant reduktion af ressourceforbruget ved opfø- nyttes optimalt – har overbevist komiteen. relse og drift af bygninger Den integrerede designtilgang, hvor udvikling af form, konstruktion og indeklima er sket i et kreativt tværfagligt Dommerkomiteen bestod af arkitekt maa Julian Weyer samarbejde mellem arkitekter og ingeniører, er prisvær- (formand) fra arkitektfirmaet C. F. Møller, direktør Lars dig, og har her resulteret i et smukt bygningsværk, op- Holten Petersen fra Carlsberg Ejendomme, adm. direktør timeret brug af materialer, oplevelsesrige konstruktioner Peter Assam fra Spæncom (formand for Dansk Beton), og et reduceret energiforbrug. arkitekt maa Pia Wiberg“ fra WITRAZ arkitekter og arkitekt maa Rie Øhlenschlæger fra arkitektfirmaet AplusB. Beton 1 • Februar 2009 7 In-Situ Prisen for Elefanthuset

In-Situ Prisen blev uddelt for fjerde gang den 5. marts 2009.

In-Situ Prisen 2009 blev den 5. marts 2009 tildelt Foster rieret stiforløb med udsigtsplatforme til gæsterne, ele- + Partners som arkitekt og E. Pihl & Søn som entrepre- fantstalde samt udstillingsrum. nør for Elefanthuset i Zoo København. Ved prisoverræk- Det er et anlæg med ambitionen om at sammenbin- kelsen begrundede arkitekt maa Signe Kongebro, Hen- de Frederiksberg have med Zoologisk have og samtidig ning Larsen Architects, valget således: skabe ideelle forhold for elefanterne. Rumligt er der en Elefanthuset omfatter en række udendørs og inden- stor kontrast mellem haveanlæggets meget ekstroverte „dørs faciliteter; et stort haveanlæg til elefanterne, et va- karakter, der med små stiforløb og ramper „indfanger“ 8 de besøgende, for senere at styre gæsterne sikkert, et og samme byggeri. In situ arbejdet er meget smukt symmetrisk og centrifugalt gennem de store indvendige udført i en smal, vandret bræddeforskalling på de ud- stalde og udstillingsrum med de berømte ovenlyskupler. vendige lodrette flader. Stiernes komplekse geometrier Det er et hus med mange forskellige fortællinger, om ar- i det lange rampeforløb er sofistikeret i sin præcision og ternes møde, om inde og ude, om betonens varierende mangfoldighed af mønstre i betonens overflade. Det er stoflighed osv. Et klasseeksempel på en arkitektur, der anvendelsen af den in situ støbte beton, der med fan- sætter rammerne for en stimulerende, inspirerende og tasifuld leg med geometrier, hjørner og overflader i en inddragende helhedsoplevelse. stram nøjagtighed, formidler overgangene mellem ha- Det overlegne ved elefanthuset er, at oplevelsen for- vens øvrige anlæg og Elefanthusets indvendige rum. Dét tælles i et materiale. Den okkerfarvede beton bliver an- sammenholdt med funktionen skaber et arkitekturværk vendt på mange måder; stiens belægning, haveanlæg- i særklasse. gets mure og kanter, de skulpturelle bundter af søjler, trapper, ramper, vægge og tripelhøje elementer. Det er Priskomiteen bestod af arkitekt maa Signe Konge- et arkaisk anlæg med en overbevisende sammenblan- bro, Henning Larsen Architects, direktør Ole Nørklit ding mellem funktion, æstetik og beton. Unicon A/S, formand for Dansk Beton Fabriksbeton- Sammenhængen mellem den in situ støbte beton gruppen, og direktør Michael Støvelbæk, Paschal-Dan- og betonelementerne fungerer fantastisk. Det er som mark A/S,“ formand for Forskallingsgruppen, Materiel- om, at elefanternes halve meter sandstrøelse forankrer sektionen, der lige som Fabriksbetongruppen er en del ideen om betonens mange muligheder og tilstande i af Dansk Byggeri.

Beton 1 • Februar 2009 9 Betonelement-Prisen for Emaljehaven

Vinderne af Betonelement-Prisen var tidligere meldt ud, så det var ingen overraskelse, at prisen på den store Bæredygtig Beton Konference blev overrakt til de to ar- kitektfirmaer Entasis og Creo.

Ved prisoverrækkelsen begrundede dommerkomiteens talsmand, arkitekt Jørn Langvad maa, blandt andet prisen således: Når man anvender etagehøje elementer, kan det være svært at eliminere det lidt tunge udtryk, som let kan opstå ved at anvende disse „kæmpemursten“. Sam- „tidig kan det være svært at begrænse varianterne og en deraf følgende forøgelse af byggeudgiften. Men her er det løst på usædvanlig raffineret vis. Der er anvendt én hovedvariant – med ét vindueshul. De passer sådan sammen, at der ved montagen opstår et mellemrum, som er endnu et vindueshul. Ved at kombinere ensformigheden med variationen – ved at reducere antallet af detaljer, og derefter forfine dem – er der med disse enkle greb skabt et stykke arkitektur af høj kvalitet – og netop derfor er bebyggelsen Emaljehaven og dermed CREO arkitekter og tegnestuen Entasis værdige at få tildelt Betonelement-Prisen 2009.

Desuden overrakte Jørn Langvad Betonelement-For- eningens ny Utzon-statuette til arkitekt Christian Cold fra Entasis. Priskomiteen bestod af arkitekt maa Jørn Langvad, Jørn Langvad A/S, adm. direktør Kent Martinussen,“ Dansk Arkitekturcenter, kunsthistoriker Bente Scavenius, arkitekt maa Finn Monies og adm. direktør Claus Bering, Betonelement A/S.

Læs hele Jørn Langvads begrundelse for Betonele- ment-Prisen 2009 side 30 og 31. jbn

Oluf Jørgensen A/S den rette ingeniør Ved en fejl var der i Betons særnummer fra januar 2007 anført en forkert rådgivende ingeniør i forbindelse med omtalen af Emaljehaven. Den korrekte rådgivende inge- niør er Oluf Jørgensen A/S. Beton beklager fejlen.

10 Arkitekt med markante meninger

Betonelement-Prisens priskomite hædrede Entasis ved arkitekterne Signe og Christian Cold med Utzon-statuetten.

Udsmykning og ornamentering af beton er lidt som at give en dreng pigetøj på. Er vi ved at berøve betonen sin værdighed med en stigende feminisering af det rå og maskuline materiale, spørger arkitekten Christian Cold – modtager af Betonelement-Foreningens Utzon-statuette.

Han har sine meninger om beton. Markante meninger, til slag og slebne facader er jo i virkeligheden en forskøn- tider provokerende og ikke nødvendigvis populære me- nelse af betonens overflade. Og Emaljehavens facade ninger. Men sådan er det bare med Christian Cold, arki- mod vejen fremstår faktisk let, fordi vinduerne er i plan tekt maa og medindehaver af den mindre, men ligeledes med facaden, og fordi de slebne facader kommer tæt markante arkitektvirksomhed Entasis, der sammen med på glasset spejlende virkning. Til gengæld er kontrasten Creo Arkitekter står bag boligbyggeriet Emaljehaven, stor til gårdsiden med de mange altaner. som har vundet Betonelement-Prisen 2009. I forbindel- Forklaringen ligger i kvarteret. Facaden er opdelt sen med prisoverrækkelsen blev Entasis også hædret i forholdsvis små felter, fordi det ældre boligbyggeri i med Betonelement-Foreningens Utzon-statuette. området har repetition af detaljer som et gennemgå- Tag for eksempel de nye muligheder for at udsmyk- ende element. De slebne elementer blev valgt for at ke beton med mønstre og ornamenter. undgå kontrasten mellem vinduernes glas og facadens “ „Det er relevant at spørge, hvad designerne egentlig beton. Desuden harmonerer de glatte og effektive be- gør ved vores beton; om de ikke berøver betonen sin tonoverflader godt med, at Emaljehaven er opført på værdighed? For mig er beton et råt og maskulint ma- en tidligere industrigrund, der har været hjemsted for teriale, som man i stigende grad feminiserer og pynter Glud & Marstrand. med rokokomønstre og hvad ved jeg“, siger Christian Cold. Prioriterer arkitektgerningen

Hellere kontrastfyldt end smukt „Samtidig kan vi undgå algevækst og uskøn patinering på grund af den glatte overflade, som består af 80 pro- „Spørgsmålet er, om det er smukt – og hvor længe det cent natursten“, siger Christian Cold, som lægger vægt bliver ved med at være smukt. For mig er det nok vigti- på, at Entasis ikke skal vokse til et stort arkitektfirma, gere, at bygninger er kontrastfulde, end at de er smuk- fordi de to ejere, Christian og Signe Cold, prioriterer ar- ke. Derfor har vi arbejdet så meget med beton i Entasis, kitektgerningen ved tegnebordet. pladsstøbt beton er fx fantastisk til at skabe kontraster Entasis blev etableret i 1996 og beskæftiger i dag en med. Vi prøver heller ikke som mange andre arkitekter halv snes arkitekter. Entasis vandt i 2007 med forslaget at ophæve tyngdeloven med bygninger, der virker lette „Vores rum“ den internationale arkitektkonkurrencen som en fjer. Vi kan bedst lide tunge og rodfæstede byg- om at definere Carlsberg-områdets kommende identi- ninger, der står solidt på jorden“, fortsætter han. tet og udvikling. Det har med Christian Colds ord givet Næsten i samme åndedrag erkender Christian Cold, meget stor anerkendelse og ikke mindst beskæftigelse at Emaljehaven i København NV på den baggrund er lidt i de næste 15-20 år. et paradoks. Betonelementernes marmorlignende til- jbn

Beton 1 • Februar 2009 11 40.c/"'%&'a*&6301"5*-#:%&3#&/$0/"4 (0%,&/%5&#&50/'"37&3 ”Vi ser ikke indfarvning af beton som et problem – det er jo vores speciale”

#FODPO"4UJMCZEFS

Á(PELFOEUGBSWFJIFOIPMEUJM"OOFY;"°FGUFS&/PH &/"$%FUCFUZEFSBUWPSFTQSPEVLUFSNlBOWFOEFT JTlWFMLBUFHPSJ" VBSNFSFUCFUPO TPNLBUFHPSJ# BSNFSFUCFUPO Á'BSWFSOFMFWFSFTFOUFOTPNGMZEFOEFFMMFSTPNQVMWFSQSPEVLU Á %PTFSJOHTMTOJOHFS Á3lEHJWOJOHLPOTVMFOUCJTUBOEWFEQSPKFLUVEBSCFKEFMTF Á6EBSCFKEFMTFBGTQFDJBMGBSWFS°GFLT&MFGBOUHlSEFO ;00 ,CI Á.FSFFOElSTFSGBSJOHNFETBMHPHQSPEVLUJPOBGGBSWFS ÁWSJHFQSPEVLUHSVQQFSGPSNPMJFS QMBTUGJCSF BEEJUJWFS

%"/4,130%6$&3&5 (0%,&/%5 #&50/'"37&

#FODPO"4Á&SIWFSWTQBSLFO #KFSSFHSBWÁ%,3BOEFST/7 5FMFGPO ÁCFODPOLFNJ!NBJMELÁXXXCFODPOEL -FWFSBOESUJMCZHHFSJFU

Bencon Farveann_A4.indd 1 06/02/09 14:54:33 Betonens delmaterialer Krisen eliminerer knaphed på råvarer til beton

Tilslag, armering, isolering, fibre. Væk er „Vi oplever bestemt ingen vareknaphed i øjeblikket. Vi kan få alt, vi har brug for“, siger han. sidste års knaphed og stigende priser. Det er kun nogle få nogle måneder siden element- producenterne havde problemer med at få leveret både Om end det er et meget lille lyspunkt i mørket, har den forspændingsstål og armeringsstål. Tidligere har isole- faldende byggeaktivitet vendt op og ned på forsynings- ring til sandwichelementer også været en mangelvare. situationen, både når det gælder råvarer til betonpro- jbn duktion og levering af fabriksbeton. „Vi kan igen levere beton fra dag til dag, hvor vi i en periode i 2007 var oppe på at skulle have tre ugers bestillingsvarsel“, siger supply chain direktør Kim Fynbo fra Unicon. Også indkøbene er blevet nemmere. For halvandet år siden havde Unicon vanskeligheder ved at skaffe til- strækkelige mængder af blandt andet granit og andre former for tilslag, og i begyndelsen af 2008 var stålfibre en mangelvare. „Nu kan vi få alt, vi skal bruge, med kort varsel. Vi kan også se, at leverandørerne holder igen med pris- stigninger. Der er absolut ingen flaskehalse i dag“, siger Kim Fynbo, som dog alligevel har svært ved at glæde sig over situationen. Direktør Steen M. Krogh fra Kroghs A/S, der leverer tilslagsmaterialer til betonindustrien, deler bekymrin- gen og frygter en halvering af virksomhedens leveran- cer i forhold til 2007. „Det hele er gået i stå. Det ser rigtig skidt ud“, siger han. Hos elementproducenten Spæncom bekræfter ind- købschef Jørgen Jakobsen, at det er blevet nemmere at I dag kan uden vanskeligheder får alt, vi har brug for, være indkøber. lyder det fra betonbranchen. Noter Beton kan være smuk i Afklaring om udførelse Øksnehallen Dansk Standard har med et tillæg til det danske anneks til Eurocode 2 afklaret, at det er prEN Designeren Line Kramhøft udstiller sine mange 13670 for udførelse af betonkonstruktioner, der forskellige bud på fremtidens betonelementer på skal bruges i stedet for DS 482, som udgik ved udstillingen „Beton kan være smukt“ i Øksnehallen indførelsen af Eurocodes fra årsskiftet. Eurocode i København frem til den 25. marts 2009. 2 henviser ganske vist til ENV 13670, men det er Udstillingen præsenterer også en bog med bidrag en tidligere udgave, og derfor skal prEN 13670 fra skribenter og arkitekter. anvendes.

Beton 1 • Februar 2009 13 Meddelelsen om udfasning af lavalkali sulfatbestandig cement skabte Betonens delmaterialer røre i december og januar. Men en kortlægning viser nu, at flere cementer på markedet kan være en løsning. En beton baseret på svensk anlägningscement er på vej.

Danske broer skal have ny cement

Adskillige øjenbryn røg i vejret rundt omkring hos både menttyper, eventuelt fra vores nabolande. Den kort- bygherrer og entreprenører, da cementproducenten lægning har vi fået nu, og den peger på nogle mulig- Aalborg Portland før jul meddelte, at produktionen af heder. Derfor har vi nu fuld fart på med fase 2, hvor vi lavalkali sulfatbestandig cement indstilles på grund af konkret skal beslutte, hvad vi skal gøre“, siger han. faldende afsætning og den relativt store miljøbelast- ning ved produktion af denne type cement. Flere muligheder Ikke mindst hos Vejdirektoratet og i Bane Danmark blev meddelelsen læst endnu en gang, for netop denne Kortlægningen er udført af civilingeniør Erik Stoklund cement har blandt andet i kraft af Vejdirektoratets AAB Larsen fra COWI, som har mange års erfaring med be- (Almindelige Arbejdsbeskrivelser) været stort set ene- ton og betonbroer. Kort fortalt viser den, at der findes rådende til broer, havneanlæg og andre betonkonstruk- 2-3 cementtyper, blandt andet udenlandske, der med tioner i aggressivt miljø siden 1980’erne. lidt ekstra dokumentation umiddelbart kan erstatte I Vejdirektoratet landede meddelelsen hos afdelings- lavalkali sulfatbestandig cement fra Aalborg Portland – ingeniør Jørn Lauridsen, hvor udfordringerne var åben- og at endnu flere cementer kan komme i betragtning, lyse. Lavalkali sulfatbestandig cement er foreskrevet af hvis kravet til sulfatbestandighed lempes en smule. hensyn til danske vejbroers holdbarhed, så hvad nu? Umiddelbart ser det således ikke ud til, at det er „Vi valgte som fase 1 meget hurtigt at sætte gang nødvendigt at ændre de danske vejregler. i en kortlægning af muligheder for at bruge andre ce- Blandt andet er den svenske anlägningscement i spil

I kraft af Vejdirektoratets AAB (Almindelige Arbejdsbeskrivelser) har lavalkali sulfatbestandig cement fra Aalborg Portland været stort set enerådende til broer, havneanlæg og andre betonkonstruktioner i aggressivt miljø siden 1980erne.

14 som afløser, og noget tyder på, at der forholdsvis hur- Aalborg Portland har tigt kan komme anlägningscement i betonen til danske besluttet at udfase broer. lavalkali sulfatbestandig Således er DK Beton A/S, der fremstiller og leverer cement. Når den sidste færdigblandet beton fra 21 fabrikker i Danmark, snart silo er tom, er et slut klar til at kunne levere en beton med en anlägningsce- med den cement, ment fra Heidelberg Cement. der i en årrække har „Vi er fuld i gang med den nødvendige certificering, været foretrukket til så vi kan dokumentere egenskaberne“, oplyser mar- betonkonstruktioner i kedsdirektør Jacob Bjerre fra DK Beton. aggressivt miljø.

Stadig lille lager

Hos Unicon, den største danske leverandør af fabriksbeton, oplyser supply chain direktør Kim Fynbo, at der er lavalkali sulfatbestandig cement nok i siloerne til alle igangværende projekter og de projekter, der er givet tilbud på med lavalkali sulfatbestandig cement. Men derefter er det slut, så Unicon, der er ejet af Aalborg Portland, ikke længere tilbyder beton med denne cementtype. Beton med rapidcement og flyveaske vil ifølge Uni- I stedet tilbydes beton med henholdsvis rapidce- cons hjemmeside „næsten altid kan anvendes undta- ment og hvid cement fra Aalborg Portland. gen i særligt aggressive, sulfatbelastede miljøer“. Beton „Det forventes, at betoner med de alternative ce- med hvid cement og flyveaske kan „umiddelbart anven- menter vil kunne sammensættes (evt. med flyveaske), des i alle miljøklasser“. I begge tilfælde tager Unicon så de ligner betoner baseret på lavalkali sulfatbestan- dog det forbehold, at der kan forekomme „helt særlige dig cement med hensyn til styrke, bearbejdelighed og miljøer, hvor der skal tages ekstra forholdsregler for at andre egenskaber“, oplyser Aalborg Portland således sikre konstruktionen blivende bestandighed“. på sin hjemmeside. jbn

CONCRETE CONNECTIONS Mød os på ScandBuild 31/3-2/4 Stand C1-302C TRÆT AF DE FASTE STØTTER? – med Peikko søjlesko er det slut med afstivning

r Fuld indspænding r Robusthedskrav sikres r Sikker montage r Ingen afstivning eller ekstra punktfundamenter r Større ryddelighed på byggepladsen r Sikker forankring under montage uanset temperatur r Danske referencer

Download Auto-CAD & Tekla-Blocks på www.peikko.dk

Hestehaven 21 · 5260 Odense S · Tlf. 6611 1065 · Fax 6611 1025 · Email: [email protected] · www.peikko.dk Betonens Cementproducent sætter delmaterialer klima højt på dagsordenen

tivt brændsel. Samtidig kan vi reducere fremtidige CO - Med en ambitiøs klimamålsætning vil 2 udledninger fra bygningsdrift meget ved at blive endnu Aalborg Portland bidrage til opfyldelse af bedre til at udnytte betons klimafordele“, siger forsk- samfundets klimamål. Øget brug af beton ningsdirektør Jesper Sand Damtoft fra Aalborg Port- land. – og dermed cement – er en af vejene til lavere CO2-udledning. Beton som klimaværktøj

Med en ny klimamålsætning melder Aalborg Portland Klimafordelene omfatter betons gode termiske egen- sig nu ind i den voksende gruppe af virksomheder, der skaber, der reducerer behovet for opvarmning og kø- vil bidrage til at mindske samfundets udledning af CO2 ling, hvilket har stor betydning for det samlede ener- og derved være med til at modvirke klimaforandrin- giforbrug i en bygnings levetid. Hertil kommer stor ger. holdbarhed og beskedent behov for vedligeholdelse, Derfor har Aalborg Portland iværksat en række der både er godt for penge- og klimaregnskabet. udviklingsprojekter, som dels retter sig mod selve ce- „Øget brug af beton i byggeriet kan derfor blive et mentproduktionen, dels mod bedre udnyttelse af be- stærkt værktøj til at nå samfundets klimamål“, siger tons klimafordele i byggeriet. Jesper Sand Damtoft.

„Naturligvis gælder det om at reducere CO2-udled- Det afspejler sig i tre af Aalborg Portlands fire fo- ningen ved cementproduktion så meget som muligt, og kusområder: det er vi godt i gang med. I 2007 sparede vi naturen • Klimavenlige betonprodukter og udførelsesmetoder. for mere end 100.000 tons CO2 ved brug af alterna- Herunder at fremme god praksis og gode materialer

16 Aalborg Portlands klimamålsætning Det er Aalborg Portlands mål at udnytte de positive miljøegen- skaber ved cement og beton for dermed at bidrage til at løse den globale klimaudfordring.

i byggeriet med udgangspunkt i, at beton kan spare

energi og CO2 ved såvel opførelse som drift. • Betons klimafordele i driften af bygninger. Herunder blandt andet effektiv udnyttelse af betons evne til at stabilisere temperaturer og dermed reducere for- bruget af energi. • Udvikling og dokumentation af betons klimafordele set over hele livsforløbet. Eksempelvis fremme af genbrugsmetoder, der styrker betonens evne til at „I 2007 blev sparede vi naturen for mere end 100.000 opsuge CO2. tons CO2 ved brug af alternativt brændsel, siger forskningsdirektør Jesper Sand Damtoft fra Aalborg Mindre udledning fra produktion Portland. Det fjerde fokusområde for klimaindsatsen er at reducere produktionens udledning af CO2. ningen af CO2 fra cementproduktionen med 30 procent. Cementproduktionen i Aalborg står i dag for cirka Det skal ske ved at øge brugen af biomasse og gen- fire procent af den samlede danske udledning af CO2. brugsmaterialer i cementproduktionen samt ved at ud- Det skyldes dels energiforbruget ved cementproduktion, vikle nye cementtyper, der kan fremstilles med lavere dels at de kemiske processer, der ved brænding omdan- CO2-udledning. ner kalk og ler til cement, uundgåeligt frigiver CO2. Aalborg Portlands mål er på sigt at reducere udled- jbn annonce Dansk Beton:Layout 1 22-10-2008 10:13 Side 1

Zero Energy System - den nyeste tekno- logi til betonelementindustrien, der giver en optimal balance mellem kvalitet, øko- nomi og miljømæssige betragtninger. Den fremskynder produktionen af betonelementer Den minimerer energibehovet Den forbedrer sundheds- og sikkerhedsforholdene i produktionsprocessen ZES er baseret på en kombination af tilsætningsstoffet Glenium ACE og teknologien med Rheodynamisk beton.

BASF Construction Chemicals Denmark A/S Hallandsvej 1 6230 Rødekro Tlf. 74 66 15 11 www.basf-cc.dk

Beton 1 • Februar 2009 17 I Storbritannien bruges masser af bundaske som let tilslag ved produktion af bloksten. Billedet viser blokproduktion på en betonvarefabrik uden for Edinburgh.

Bundaske overvejes som Betonens nyt tilslag til letbeton delmaterialer

Engelske virksomheder køber i dag bundaske fra danske kraftværker til brug i bloksten. Nu undersøger Vattenfall og DONG Energy mulighederne for at styrke bæredygtigheden ved at bruge bundasken i Danmark.

Måske skal den danske betonbranche have et nyt, let Bundaske stammer fra kulfyrede kraftværker og be- tilslagsmateriale til rådighed. Dong Energy og Vattenfall står af smeltede mineraler, der findes i kullet. Kemisk er i det mindste gået sammen om at se nærmere på set er bundaske det samme som flyveaske, men den muligheden for at anvende såkaldt bundaske fra kraft- fysiske struktur er meget anderledes. Bundasken stam- værkerne ved produktion af letklinkerbeton. mer fra askepartikler, der sætter sig som belægninger Bag overvejelserne ligger et ønske om endnu større på kedlens indvendige sider. Med mellemrum blæses bæredygtighed med udgangspunkt i det ny, europæi- disse belægninger væk, så de falder ned i et vandkar ske affaldsrammedirektiv, som lægger vægt på lokal i bunden af kedlen, hvor der sker en bratkøling, som anvendelse af „affald“, der ikke kan hverken undgås el- splinter og knuser den lavaagtige aske. ler genbruges direkte i produktionen. „Fysisk minder bundaske meget om sædvanlige let- Tidligere blev den danske bundaske anvendt ved klinker til beton“, siger Nicolai Bech. etablering af fx parkeringspladser og stier. Men risi- I første omgang er DONG Energy og Vattenfall gået koen for udvaskning satte en stopper for det. Siden er i gang med at undersøge, hvordan bundasken harmo- bundasken blevet sendt til England, hvor den bruges nerer med standarden DS/EN 13055 for lette tilslag til ved produktion af bloksten. beton, mørtel og injektionsmørtel. Desuden er det pla- „Miljømæssigt er det naturligvis ikke optimalt at nen at undersøge, om bundasken eventuelt skulle have transportere bundasken til andre lande, hvis den kan egenskaber, der kan påvirke betonkvaliteten positivt. bruges herhjemme og derved spare naturressourcer“, siger Nicolai Bech fra Vattenfall Denmark A/S – og oply- jbn ser, at de to energiselskaber taler med „en dansk virksomhed i byggevarebranchen“ om mulighederne.

18 Noter Åbent møde i Nanocem Maxit bliver til Weber Nanocem holder sit femte åbne møde i Leeds, 1. januar 2009 skiftede maxit a.s navn til Saint- England, torsdag den 28. april 2009. Nanocem Gobain Weber A/S. Fremover vil produkterne blive er et netværk bestående af forskere og markedsført under navnet Weber. Overgangen industrideltagere, der alle interesserer sig for kommer til at foregå gradvist, idet virksomheden grundlæggende forskning i cement og beton på i en periode både vil sælge produkter med maxit- nanoskala. Se mere på www.nanocem.org. navnet og med Weber-navnet. Maxit-navnet vil dog langsomt forsvinde, efterhånden som emballagen 1.000.000 m2 bæredygtigt udløber. byggeri Pihl bygger kulturværft Aserbajdsjan har valgt dansk ekspertise for at Helsingør Kommune og E. Pihl & Søn har realisere sin drøm om Centralasiens første CO - 2 skrevet kontrakt på de to storentrepriser neutrale masterplan. BIG Architects og Rambøll har råhus og komplettering – som Pihl har vundet i udarbejdet masterplanen for Zira Zero Island, og forbindelse med Helsingør Kommunes licitation på den kan blive en model for bæredygtig byudvikling kommunens nye kulturcenter Kulturværftet på den fremover. Zira Zero Island ligger i det Kaspiske gamle værftsgrund i Helsingør Havn. Arkitekt og Hav uden for den aserbajdsjanske hovedstad landskabsarkitekt er aart a/s. Kulturværftet skal Baku. Masterplanen for øen rummer astronomiske stå færdig i 2010. 1.000.000 m2 bæredygtigt byggeri designet som Aserbajdsjans syv bjerge. De syv bjerge kommer til at rumme erhvervsbyggeri, offentlige funktioner og privat beboelse. I sammenhæng kommer de syv bjerge til at forme en skyline, som naturligt reflekterer landets topografi.

KROGHS A/S, Klim Strandvej 284 - 9690 Fjerritslev -Tlf. 98 22 52 00 - [email protected] - www.kroghs-as.dk

Tørbeton Sand og sten til beton Elementmontagemørtler Til renovering eller nybygning af Certiﬁ cerede tilslagsmaterialer: Lodrette fuger udstøbt uden for- betonkonstruktioner: skalling v.h.a. fugemaskiner. Søsten fra Jyske Rev (Klasse A) Plastiskbeton Strandsten (Klasse M) Vandrette fuger under elementer. Pumpebeton Bakkesten (Klasse P og M) Lodrette sammenstøbninger i Flydebeton (SCC) Vasket betonsand (Klasse A og E) form. Understøbningsbeton Tørharpet betonsand (Klasse P) Sammenstøbningsbeton Sammenlimning af letbeton- Katodisk beskyttelsesbeton elementer. Sprøjtebeton (tør- og vådmetoden) Spartling af betonelementer.

Beton 1 • Februar 2009 19 3IKAæERæLEVERANDRæTILæBYGGERIETæAFæ3%"æ"ANKæOGæ0ENSIONæPÌæ+ALVEBODæ"RYGGEæIæ+BH

&OTOæ,UNDGAARDææ4RANBERGæ!RKITEKTlRMAæ!3

4ILæBYGGERIETæANVENDESæFLGENDEæBETONADDITIVER 3IKAæ6ISCOCRETE æ3IKA!ER BæOGæ0LASTIMENT ,! 0RODUKTERNEæERæRESULTATETæAFæ3IKASæSENESTEæUDVIKLINGæINDENæFORæPLASTIlCERENDEææ TILSTNINGSSTOFFERæTILæBETON

3IKAæ$ANMARKæ!3 æ0RSTEMOSEVEJæç ææ&REDENSBORG æ4LFææææ æ&AXææææ æWWWSIKADK Betonens delmaterialer Tysk cementproducent mener det seriøst i Danmark

Dyckerhoff AG leverer cement i Danmark til såvel fabriksbeton som produktion af betonelementer. Og det vil virksomheden blive ved med.

Den tyske cementproducent Dyckerhoff AG vil være en ton årligt. Den samlede produktion var i 2007 på 17,5 fast aktør på det danske cementmarked. I det seneste mio. tons cement. Den samlede omsætning var cirka 13 par år har virksomheden arbejdet sig ind på markedet mia. kroner. Dyckerhoff AG blev etableret i 1864 og er i med et koncept baseret på silocontainere, der først kø- dag ejet af den italienske koncern Buzzi Unicem. res på jernbane og dernæst på lastbil fra stationen til Dyckerhoff har syv cementfabrikker med en sam- kunden. let produktionskapacitet på syv millioner ton årligt i „Vores mål er at levere 100.000 tons grå cement til Tyskland. Cementen til Danmark fremstilles i Deuna, det danske marked om året. Vi har investeret i de sær- hvorfra silocontainerne køres med toget til Fredericia. lige containere til logistiksystemet udelukkende til det Aftagerne befinder sig primært i Jylland. Afhængigt af danske marked, hvilket understreger, at vi er en seriøs markedets udvikling overvejer virksomheden, om der leverandør, der ønsker at forblive på markedet“, oply- skal etableres andre terminaler i Danmark. ser Dyckerhoffs eksportchef, dr. Heiko Plack. Dyckerhoffs danske kunder er både producenter af Til sammenligning bruges der i alt cirka 1,5 mio. ton fabriksbeton og elementvirksomheder. Heiko Plack øn- grå og hvid cement i Danmark om året. sker ikke at give flere oplysninger om kunderne, som Dyckerhoff AG fremstiller cement på 23 fabrikker fra typisk både bruger dansk og tyske cement. Rusland til USA med en samlet kapacitet på 20 millioner Dipl.-ing. Thomas Deuse fra Dyckerhoff A/G oplyser, at Dyckerhoffs cement fra Deuna-fabrikken er baseret på klinker med høj reaktivitet og har en deraf følgende høj styrke. Til det danske marked producerer virksomheden en særlig CEM I 52,5 N med høj tidlig styrke og lavt alkaliindhold til såvel fabriksbeton som element- produktion. De reaktive klinker indgår også i Dycker- hoffs CEM II/A-S 42,5 R, som ifølge Thomas Deuse ned- sætter risikoen for kalkudblomstring ved produktion af belægningssten. Danmark er også interessant for Dyckerhoff, fordi den danske betonbranche har en tradition for at bruge mikrosilica til at opnå en stærk og tæt beton. „Vi har udviklet en ultrafin cement, Nanodur, der kan give de samme eller endnu bedre betonegenskaber uden tilsætning af mikrosilica“, siger Thomas Deuse. Dyckerhoff har i øvrigt i over 50 år har fremstillet cementen Sulfadur, der er en cement med lavt alkaliindhold og høj sulfatbestandighed – og dermed mulig- vis et alternativ til den danske lavalkali sulfatbestandige cement, der nu udfases. jbn

Cementen sendes i transportsiloer fra Tyskland til Danmark med jernbane og bil.

Beton 1 • Februar 2009 21 Betonens delmaterialer

Ny publikation gør det enklere at foreskrive armering

Kravene i Eurocode 2 og armeringsstandarderne hænger mildest talt dårligt sammen. Det råder DS/INF 165 nu bod på til gavn for såvel projekterende ingeniører som leverandører af armering.

En ny publikation fra Dansk Standard skal nu råde bod hvor Eurocoden ikke er i overensstemmelse med de på en række af de vanskeligheder, som projekterende europæiske produktstandarder på området, som er DS/ ingeniører og leverandører af armeringsstål oplever ved EN 10080 for slap armering og den endnu ikke endeligt brug af Eurocode 2 for betonkonstruktioner og pro- godkendte DS/EN 10138 for forspændt armering. duktstandarderne for armering. „Vi har lavet informationen, fordi det er meget svært Publikationen hedder DS/INF 165 – Armeringsstål til at finde ud af kravene til armering. På den måde har vi betonkonstruktioner – Identifikation og klassificering gjort arbejdet en gang for alle til glæde for såvel projek- iht. DS/EN 10080 og DS/EN 10138. Betegnelsen INF terende som leverandører“, siger han. fortæller, at der er tale om rendyrket information. Pub- Vanskelighederne udspringer af, at der teknisk set likationen er hverken en standard eller en del af byg- ikke er sammenhæng mellem Eurocode 2 og produkt- gelovgivningen. standarderne. Dokumenterne opererer med forskellige Til gengæld indeholder INF’en en sammenskrivning betegnelser for de samme egenskaber, og de fastlæg- af alle de krav, som henholdsvis Eurocode 2 og arme- ger karakteristiske værdier for armeringsstål på forskel- ringsstandarderne stiller. Dermed er de forskellige – og lig måde. forskelligt formulerede – krav samlet i ét kravsæt i ét „Eurocode 2 er byggelovgivning, så de krav skal man dokument, som gør det nemmere at finde ud af, hvad overholde, hvis man vil overholde loven. Men normens kravene til armering i betonkonstruktioner egentlig er. krav er ret svære at forstå, og beklageligvis fortæller „Vores formål er at gøre kommunikationen mellem produktstandarderne ikke noget om, hvordan man i parterne nemmere“, siger kompetencechef Bent Fed- praksis opfylder dem. Man kan ikke uden videre bruge dersen fra Rambøll, som er formand for Dansk Stan- de oplysninger, som ifølge produktstandarden skal de- dards udvalg S-1992 Betonkonstruktioner. klareres, til at vise, at lovgivningens krav er overholdt. Eller sagt på en anden måde: Armering kan sagtens Eurocode en udfordring være i overensstemmelse med produktstandarden – uden at armeringen af den grund er tilladt at anvende i Baggrunden for problemerne på området er den euro- en dansk bygning“, forklarer Bent Feddersen. pæiske betonnorm, Eurocode 2, som sammen med sit Den mangel på sammenhæng råder den ny publi- danske anneks nu er den eneste gyldige konstruktions- kation bod på. Det sker blandt andet på baggrund af norm for betonkonstruktioner i Danmark. Som sådan er en undersøgelse, udført af professor John Dalsgaard Eurocode 2 en del af den danske byggelovgivning. Sørensen fra Aalborg Universitet, der har sammenlig- Bent Feddersen lægger ikke skjul på, at brugen af net de principper, som ifølge henholdsvis Eurocode 2 Eurocode 2 er noget af en udfordring. Ikke mindst når og DS/EN 10080 bruges til at fastlægge karakteristiske det gælder krav til såvel slap som forspændt armering, værdier.

22 Nem rengøring betyder større effektivitet. Det er baggrunden for, at Haarup har udviklet sit eget spule- system, der sikrer bedre rengøring og hurtigere blandeproces.

DS/INF 165 gør det nemmere at finde ud af, hvad kravene til armering i betonkonstruktioner egentlig er.

Det viste sig, at heldet var med betonfolket. „Undersøgelsen viste, at de karakteristiske værdier for armeringens egenskaber, som de fremgår af produktstandarden, kan anvendes i Eurocode 2, fordi de faktisk er en smule til den sikre side“, oplyser Bent Fed- dersen

Ny standardarmeringer Den ny DS/INF 165 definerer også fire typer af stan- Effektiv, præcis og robust dardarmering, N, K, Y og Z, som tilsammen dækker næ- sten alle anvendelser. Dermed kan den projekterende Skal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups ingeniør foreskrive en standardarmering med veldefi- blander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Dette skyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11 nerede krav, som armeringsleverandøren kender. Den forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l. simple angivelse er fx: „Y iht. DS/INF 165“. Det er endnu et lille skridt på vejen mod et velfunge- Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene rende og sammenhængende system, som de tidligere til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års danske normer og standarder var. garanti. „Der vil gå lang tid, før der er rettet op på alle svag- hederne, så det europæiske systemet bliver konsistent. Det er en meget stor opgave, der sagtens kan tage 20 år“, siger Bent Feddersen. Alligevel er han overbevist om, at de fælleseuropæi- ske byggeregler er en meget stor fordel. Ikke mindst for et lille land med en stærk rådgivningssektor som Haarup Maskinfabrik a/s Danmark, der nu nemmere får adgang til det europæi- Haarupvej 20 ske marked. DK-8600 Silkeborg Bl.a. Dansk Beton har ydet økonomisk støtte til ud- Fax: +45 86 84 53 77 Tlf.: +45 86 84 62 55 arbejdelsen af DS/INF 165. E-mail: [email protected] Web: www.haarup.dk jbn

Beton 1 • Februar 2009 23 I Sverige er de glade for lyseblå broer. Denne viser sig dog – ved et nærmere studium – at være malet.

Betonens delmaterialer Mindre kulør på betonkonstruktioner fremover

Er du til fest og farver, når det gælder beton? Så bliver fra BASF Construction Chemicals Denmark A/S. „Derfor verden nok lidt mere kedelig fremover, for meget tyder er udvalget på markedet af farver til brug i armeret be- på, at mulighederne for at arbejde med farvet beton ton ganske beskedent. Måske kan man købe 5-6 klasse indskrænkes – i det mindste, når det gælder elementer B farver, hvor der er over 30 i klasse A“. og pladsstøbt beton med stålarmering. I klasse A er kravene betydeligt mere lempelige. Her Baggrunden er, at farvepigmenter til beton skal CE- kan producenten selv vælge de grænseværdier, der skal mærkes efter produktstandarden DS/EN 12878 – og overholdes, når blot de deklareres på den foreskrevne samtidig klassificeres som enten kategori A eller kate- måde – og prøvning skal kun ske hvert andet år. Til gen- gori B. Klasse A er farvepigmenter til uarmeret og plast- gæld kan pigmenterne så kun anvendes i uarmeret be- fiberarmeret beton. Klasse B er farvepigmenter til brug ton som fx belægningssten. i beton med stålarmering. De to klasser er indført for For danske betonproducenter er det derfor vigtigt at sikre, at farvepigmenterne ikke fører til skader på at nærlæse CE-mærket, hvoraf farvepigmenternes klas- armeringen. se fremgår. Ellers er der stor risiko for uforvarende at Så vidt er alt godt. Men det er blevet svært at være anvende ulovlige farvepigmenter i armeret beton. pigmentproducent, hvis man vil overholde kravene til „Forskellen på klasse A og klasse B kommer ofte som far vepigmenter i klasse B. Produk tions- og k valitetskon- en overraskelse, når vi taler med betonproducenterne. trollen er meget omfattende. Således skal hver batch i Titanhvid kan fx være et problem, da det normalt frem- produktionen testes for en lang række egenskaber og stilles i Kina, hvor standarden ikke gælder og typisk overholde værdier, der er fastsat i standarden. heller ikke er kendt. Vi har endnu kun set titanhvid i „Det er meget omfattende og hyppige prøvninger kategori A til uarmeret beton“, siger Tetina Rix, der med forholdsvis skrappe acceptkriterier. Det fordyrer kalder DS/EN 12878 for verdens „måske mest ukendte produktionen væsentligt. I nogle tilfælde vil det des- standard“, selv om den faktisk er så gammel, at anden uden være umuligt at producere klasse A og klasse B på udgave udkom i 2005. den samme produktionslinje“, siger ingeniør Tetina Rix jbn

Så meget skal pigmenter til beton prøves CE-mærkning af farvepigmenter til brug i beton for- Desuden skal det deklareres, at udsætter prøvning af: · produktet er alkali-stabilt · Afbindingstid · produktet er vejrbestandigt · Trykstyrke · produktet er termisk stabilt · Sammensætning: Hovedingredienser, vand- opløselige dele, chloridindhold (opløseligt For pigmenter i klasse B til armeret beton skal prøv- og totalt) ningerne gennemføres for hver batch. Standarden · Glødetab DS/EN 12878 indeholder forholdsvis skrappe accept- · Relativ farvestyrke kriterier. · pH-værdi For pigmenter i klasse A skal prøvning kun ske · Farvesammenligning med standardpigment hvert andet år. Desuden kan producenten selv vælge acceptkriterierne, som skal fremgå af CE-mærket.

24 Betoncenter vil optimere betons energimæssige fordele

EnergyFlexHouse på Teknologisk Institut er allerede før indvielsen med til at skaffe ny betonviden

Gulvet er udstøbt med PCM-beton, der viste sig at være svær at arbejde med. Vi arbejder derfor nu på at etablere et projekt til udvikling af en selvkompakterende PCM-beton, oplyser teamleder Magne Hansen fra Teknologisk Instituts Betoncenter.

Det kommende EnergyFlexHouse skaber ny muligheder varmekapaciteten i en 100 mm tyk bagstøbning i en for at dokumentere betons energimæssige egenskaber sandwichkonstruktion. Til sammenligning er tallet 86 og muligheder. Byggeriet står efter planen færdigt på procent, hvis bagstøbningen er 25 mm tyk. Teknologisk Institut til maj. De første forsøg med beton „Her ligger der et uudnyttet potentiale, som man er allerede planlagt og indarbejdet i bygningernes be- fx kan udnytte med termoaktive betonkonstruktioner, tongulve. der har indstøbte pexrør til at forbedre de termiske lag- Et af betongulvene i EnergyFlexHouse er således ringsegenskaber. Det er et område, som vi også vil ar- udstøbt med såkaldt PCM-beton. Det er en beton med bejde med“, siger Magne Hansen. mikroskopiske partikler, der indeholder en voks, som skifter fase fra fast til flydende form ved en hensigts- Beton med større overflade mæssig temperatur. Deraf navnet PCM, som står for Phase Change Materials. En anden måde at forbedre betons termiske lagrings- Den anvendte beton indeholder fem vægtprocent egenskaber på er specielle overfladestrukturer, som (13 volumenprocent) PCM. Det øger betonens evne til øger overfladearealet. Sådanne optimerede strukturer at oplagre varme – og dermed virke kølende om dagen kan fremstilles ved anvendelse af robotfremstillet for- og varmende om natten – markant. Men potentialet i skalling fra det højteknologiske betonlaboratorium. PCM-beton er aldrig dokumenteret under praktiske for- Endelig er udtørring af betongulve på programmet i hold. EnergyFlexHouse, hvor der er der udstøbt betongulve „Den dokumentation er vi nu tættere på at kunne med forskellige udtørringsegenskaber og med indstøb- frembringe. Jeg ser i det hele taget store muligheder te fugtsensorer til at dokumentere udtørringsforløbe- for energigevinster i bygninger ved at optimere betons ne. Fugtsensorerne kommer fra innovationskonsortiet termiske egenskaber. Også fordi der er tale om enk- SensoByg, som Betoncentret står i spidsen for. Formå- le og passive løsninger, som ikke kræver omfattende let er blandt andet at dokumentere de praktiske fordele overvågning og styring for at virke i hele bygningens ved at anvende selvudtørrende beton, som minimerer levetid“, siger teamleder Magne Hansen fra Teknologisk eller overflødiggør energikrævende aktiv udtørring. Instituts Betoncenter. jbn Potentiale skal udnyttes Indstøbte sensorer skal følge betongulvenes udtørring. Støbearbejdet har dog allerede peget på en udfordring ved PCM-beton, som viste sig at være overordentlig svær at arbejde med på grund af en sej konsistens. Derfor arbejder Betoncentret nu på at igangsætte et projekt, der skal udvikle en selvkompakterende PCM- beton. Analyser har samtidig vist, at der kan opnås yderligere besparelser ved en mere effektiv varmelagring i beton. I bygningskonstruktioner med godstykkelser på over 50 mm sker der kun i lille grad termisk lagring i dybden. F.eks. udnyttes kun omkring 40 procent af

Beton 1 • Februar 2009 25 Tre broer er ingen hindring

Fra Sønderjylland til Skåne: Tinglev ikke er ukendt med at levere betonelementer til ud- landet. Elementfabrik A/S leverer elementer til Virksomheden har således tidligere leveret til både P-hus i Malmø Tyskland, England, Norge, Færøerne og Grønland.

Et tæt samarbejde med NCC i Danmark har nu ført til, at jbn Tinglev Elementfabrik A/S på trods af afstanden også har fået NCC Construction Sverige AB som kunde. Danske Projektet er et parkeringshus i Malmø, som opføres betonelementer af NCC Property S AB. fra Sønderjylland Tinglev Elementfabrik leverer 4.000 kvadratmeter bruges nu til et vægelementer, 15.000 kvadratmeter huldæk, 1.000 parkeringshus i tons bjælker og 600 tons søjler til byggeriet. Malmø. „Vi har i flere år har et godt samarbejde med NCC i Danmark. Derfor mente vi, at der kunne være basis for et samarbejde på den anden side af sundet. Vi tog kontakt til NCC i Sverige, hvorpå der blev afholdt en række møder i Sverige, som endte op med en kontrakt på projektet i Malmø“, oplyser divisionschef Per Henrik C. Pedersen fra Tinglev Elementfabrik, som Noter Nyttig viden om Eurocode 2 Masser af information

En ny bog om dimensionering af betonkonstruk- Som vintergækkerne skyder frem om foråret, vælter tioner efter Eurocode 2 indeholder meget nyttig det også frem med information fra Dansk Beton til viden til såvel ingeniørstuderende som teknikere det danske betonfolk. Ud over BIH's hæfte nummer og ingeniører. Forfatter er lic.techn Bjarne Chr. 10 om energieffektive boliger med helvægge og dæk Jensen, ingeniørdocent emeritus ved Institut for af letbeton, som blev omtalt i Beton 4/08, er der her Industri og Byggeri på Syddansk Universitet – og hele fem publikationer at se nærmere på. blandt de mest kyndige eksperter i Europa, når det kommer til Eurocodes. Det er: Bogen behandler de centrale emner som bøjning • Fugekonstruktion – betonsten og -fliser, der in- med normalkraft og forskydning, vridning, søjler, formerer om korrekt udførelse af fuger mellem støbeskel, gennemlokning, snitkraftbestemmelse betonsten og -fliser. Publikationen er udgivet af i kontinuerte bjælker og plader, gitteranalogi og Belægningsgruppen. 4 sider. stringerberegninger. • Pladevibrator – vælg den rette pladevibrator, der li- Bogen er primært skrevet som en lærebog til geledes er udgivet af Belægningsgruppen. 4 sider. ingeniøruddannelserne, men Bjarne Chr. Jensen • Letklinkerblokke – Overfladebehandling. En pub- mærker tydeligt, at branchen også efterspørger likation på 36 sider om såvel indvendig som ud- informationer om de nye regler. vendig overfladebehandling med både puds og Bogen med titlen „Betonkonstruktioner efter maling. Udgivet af Blokgruppen. DS/EN 1992-1-1“ er udgivet af Nyt Teknisk For- • Minimum 100 års levetid for betonafløbssyste- lag, hvor marketingkoordinator Søren W. Bertel- mer. Temablad fra maj 2008, udgivet af Afløbs- sen oplyser, at der også er en revideret udgave gruppen. Teknisk Ståbi på vej. Den ny udgave er baseret på • Betonbelægninger – udførelse af belægninger, Eurocodes, som siden nytår har været grundlag for trapper og støttemure. En lommevenlig publika- design af bygningskonstruktioner i Danmark. tion på 36 sider, lige til at tage med på arbejde. Nyt Teknisk Forlag forventer, at den reviderede Udgivet af Belægningsgruppen. udgave af Teknisk Ståbi kommer i handlen i april 2009. Informationsmateriale og temablade kan rekvireres via www.danskbeton.dk.

26 Uddannelse af elementmontører er en succes

EXPANs uddannelse af elementmontører giver gode resultater, viser evaluering

EXPANs basisuddannelse for elementmontører fungerer så godt, at virksomheden trods lavkonjunkturen snart sætter det fjerde hold på skolebænken. Uddannelsen blev etableret i 2006 i samarbejde med VIA University College i Horsens for at sikre EX- PAN kompetente montører. Deltagerne ansættes som montør-trainees fra det øjeblik, de begynder på uddannelsen, og de får løn i hele uddannelsesforløbet, som varer 20 uger og veksler mellem skole og praktik. „Basisuddannelsen har vist sig attraktiv for deltagerne. Samtidig giver trainee-modellen gode resultater. Det er senest bekræftet i en positiv evaluering af uddannelsen fra Byggeriets Uddannelser“, siger montage- chef Lena Heldbo fra EXPAN.

Bedre end sidemandsoplæring

Evalueringen peger blandt andet på, at Basisuddannelsen fungerer bedre end den sidemandsoplæring, der ellers ofte anvendes i byggeriet. Samtidig betyder det tætte samarbejde mellem skole og virksomhed, at deltagerne ser de teoretiske fag som meget relevante for arbejdet. Sikkerhed, kvalitet og montageproces er i fokus – i nævnte rækkefølge. Det sker ud fra en formodning om, at hvis sikkerhed og kvalitet er i orden, så skal processen nok komme. Basisuddannelsen omfatter introduktion til sikkerhed, værnemidler, nivellering, afsætning og projektforståelse, arbejde med epoxy, kommunikation og samarbejde, før- stehjælp, montageteknik, kvalitetsstyring, arbejdsmiljø og ergonomi, anhugning og kommunikation med kra- EXPAN har stået for montage af 4.500 kvadratmeter nen. Uddannelsen afsluttes med en montørprøve. efterspændte betonelementer til Queens Corner i Herning Alle nyansatte montører kommer gennem Basisud- for KPC-Byg. dannelsen. Virksomhedens etablerede montører kan også deltage, når der er plads på holdene. Kurser til etablerede EXPAN har med 75 montører Danmarks største Desuden tilbyder EXPAN de etablerede montører en montagekapacitet, som også er til rådighed for mon- lang række kurser, der kan supplere deres kompeten- tage af elementer fra andre producenter. Alle montører cer. er omfattet af virksomhedens uddannelsessystem. Be- „Det kan fx være kurser i arbejdsmiljø. Vi vil gerne hov for og ønsker om nye kompetencer drøftes på de have, at der på hver eneste byggeplads er mindst en årlige medarbejderudviklingssamtaler. montør, der har uddannelse som sikkerhedsrepræsen- tant“, siger Lena Heldbo. jbn

Beton 1 • Februar 2009 27 Letbeton – frihed til arkitekten

Helvægge og dæk af letbeton gør det muligt at realisere bygherrens og arkitektens visioner – rationelt, hurtigt og økonomisk forsvarligt. Læs mere om fire spændende og meget forskellige byggerier, der alle drager nytte af letbetonens fordele.

Smukt, individuelt og solidt byggeri Arkitekten kan frit vælge mellem en timere bygningens konstruktion både er efterspurgt af de fleste bygherrer. lang række facadematerialer for at med hensyn til styrke og stabilitet. Helvægge og dæk af letbeton er der opnå netop det ønskede udtryk. Uden for et godt valg, som giver arkitekto at gå på kompromis med styrke, sik De følgende byggerier demonstrerer på nisk og konstruktionsmæssig frihed til kerhed og varmeregning. For konstruk bedste vis de arkitektoniske friheds at skabe spændende, bæredygtigt og tionen er i orden ved valg af letbeto grader og muligheder ved brug af let rationelt byggeri med kort byggetid og nelementer, der altid skræddersys til beton. Smukt og spændende byggeri god økonomi. det konkrete byggeri af kompetente med stor æstetisk værdi – og samtidig teknikere. i teknisk topklasse. Bedre bliver det Danske arkitekter er glade for letbeton, næppe. som gør det muligt at skabe smukke Letbetonelementer er støbt af beton og spændende bygninger – med vis med et indhold af letklinker, som er Nye værelser på det gamle slot hed for, at råhusets stabilitet og styr fremstillet af brændt ler. Elementer af Efter mange års tilløb er der nu kom ke, brandegenskaber, lydisolering og letbeton kombineres nemt med ele met gang i projektet med at redde energibehov er optimale. menter af „tungere“ beton for at op Kokkedal Slot nord for København fra

Tilbygningerne af letbeton i baggrunden kommer til at harmonere Fuglsang Næs er opført med en kombination af letbeton- og beton- godt med Kokkedal Slot og den tilhørende staldbygning. elementer. CEBRA a/s har til fulde udnyttet elementernes frihed til at skabe en spændende facade.

– et initiativ støbt af Dansk Beton Liebhaverboliger i letbeton på Strandvejen i Klampenborg, tegnet af Letbeton- og betonelementer har givet 3XN frihed til at bruge lette arkitekt Lars Gitz. Opført i 2005 af Th. Falk-Rønne A/S som bygherre, facadematerialer til at opnå det ønskede udtryk på Kip House. www.falkronne.dk.

forfald. Kjær & Lassen A/S ejer slot Liebhaveri i Klampenborg tet og står for hele renoveringen af Det er en arkitektonisk udfordring at Letbetonelementgruppen – BIH de gamle bygninger, der med kom bygge nyt i Bellevue lige ved Arne Ja munens og fredningsmyndighedernes kobsens mange byggerier såsom Atri godkendelse ombygges til hotel og umhusene og Bellevuekrogen. SEKRETARIAT konferencecenter. Dansk Beton Letbetonelementgruppen – BIH Arkitekt Lars Gitz har taget udfor Postboks 2125 1015 København K Samtidig opføres to nye bygninger med dringen op og tegnet to kædevillaer Telefon 72 16 00 00 brug af letbeton. Bygningerne bliver på Strandvejen i Klampenborg med Telefax 72 16 00 38 E-mail: [email protected] opført, så de i geometri og materia udsigt over Øresund. Bygherren er levalg nærmest fremtræder identisk Th. Falk-Rønne A/S, der har realise Elementproducenter med en eksisterende sidebygning. Det ret det smukke byggeri med brug af Betonelement A/S sikrer, at Kokkedal Slot bevarer sit op letbetonelementer – hvad moderni 70 10 35 10 4130 Viby Sj. sten og funktionalisten Arne Jacobsen rindelige udtryk. EXPAN A/S sikkert også ville have gjort i sin tid. 76 37 70 00 8600 Silkeborg, 6920 Videbæk, Flotte facader på Fuglsang Næs 5471 Søndersø, 6650 Brørup

Elementer af letbeton giver også frihed Højt til loftet i Mårslet Give Elementfabrik A/S til at bygge i højden. Det er fem punkt Kip House er det klassiske saddeltags 76 70 15 40 7323 Give huse med i alt 25 eksklusive ejerboliger hus i en ny fortolkning fra arkitektfir Leth Beton A/S ved Fuglsang Sø i Herning et bevis på. maet 3XN. Det arkitektoniske udtryk er 97 94 55 11 7755 Bedsted Thy Husene er opført af M2. enkelt. Taget giver huset en skarp pro Niss Sørensen & Søn A/S fil udadtil og skaber en imponerende 97 56 42 22 CEBRA a/s har designet bygningerne effekt med højt til loftet inden døre. 7860 Spøttrup Fårup Betonindustri A/S efter udsigten og solens gang – og til 86 45 20 88 fulde udnyttet letbetonens fleksibilitet De skulpturelle former og spændende 8990 Fårup ved at arbejde i tre etager, med skrå bygningslinjer er realiseret ved hjælp af Gandrup Element 96 54 38 00, 9362 Gandrup vægge og spændende vinduesplace letbeton- og betonelementer, der giver 76 93 90 00, 6580 Vamdrup ringer, der både giver gode lysforhold arkitekten den fulde valgfrihed, når det Præfa-Byg 98 95 13 00 inde og skaber facader med et fanta gælder facadematerialer. I Kip House er 9750 Østervrå stisk, friskt og anderledes udtryk. de udvendige vægoverflader pudsede Tinglev Elementfabrik A/S eller beklædt med sortmalet træ, mens 72 17 10 00 6360 Tinglev taget er belagt med sort tagpap.

Letbetonelementgruppen – BIH Et konsekvent byggeri med noget på hjerte

Derfor får arkitektfirmaet CREO og tegnestuen Af arkitekt maa Jørn Langvad, Jørn Langvad A/S Entasis Betonelement-Prisen 2009

Emaljehaven – navnet må være en romantiseret henvisning til der, såvel sociale lejeboliger som andels- og ejerboliger. Des- emaljefabrikken Glud & Marstrands gamle fabriksområde – er uden er der fællesrum og en lille del til erhverv. Med en sådan en boligbebyggelse, som er opført med Søtoftegård som byg- kombination af beboere og et trægt administrationsselskab, herre og med arkitektfirmaet CREO og tegnestuen ENTASIS går der desværre nok en rum tid, inden der findes plads i bud- samt ingeniør Oluf Jørgensen som rådgivere. gettet til en genplantning. I øvrigt har kommunen forlangt, at Et byggeri der har noget på hjertet – ikke nødvendigvis et friarealet skal have status af et offentligt friareal – det bliver kønt et – men et konsekvent et. – Et slags dogmebyggeri – nu spændende at se, om det fungerer! skal vi fand´me tegne et betonelementhus, der ikke skammer Apropos – har Københavns Kommune ved stadsarkitekt Jan sig over at være et betonelementhus – et manifest – en pro- Christiansen, også insisteret på, at bebyggelsen skulle have et test mod det moderne slikkede strømlinjede udtryk, der præ- højt arkitektonisk niveau – hvilket lagde et mildt, men be- ger meget af tidens arkitektur, som kan ses i de glittede bla- stemt pres på bygherren til at antage en kvalificeret arkitekt. de, der kommer i hobetal. – Og tak for det! Et byggeri i det barske nordvest kvarter, som kan holde Der er anvendt et, for betonsandwichfacedeelementer, stand mod kedsomheden, der stråler ud fra de omkringlig- sædvanligt konstruktionsprincip, ved at facaderne bærer eta- gende boligblokke. gedækkene, som er betondækelementer. I forpladen på faca- Et bygværk der har den blanding af råhed og poesi, som var deelementet er der iblandet marmorskærver, således at over- i det gamle industrikvarter med emaljefabrikken, mejeriet fladen, ved den efterfølgende slibning, fremstår som en Solbjerg og meget andet. blank, let skinnende, emalje-agtig overflade. Måske det er en Bygværket er kendetegnet ved at være en lang blok, der (ubevidst) reference til den gamle emaljefabriks produkter. følger gaderne langs grundens grænser og samtidig favner et Når man anvender etagehøje elementer kan det være svært grønt friareal, således at bebyggelse og friareal smelter sam- at eliminere det lidt tunge udtryk, som let kan opstå ved at men til en arkitektonisk helhed. I gaderummet var der plantet anvende disse „kæmpemursten“. Samtidig kan det være svært en række birketræer, igennem hvis lette løv og grenhang fa- at begrænse varianterne og en deraf følgende forøgelse af cadens spejl ville glimte. Uheldigvis er en ukendt person gået byggeudgiften. bersærk med en motorsav og har nedlagt samtlige træer. Men her er det løst på usædvanlig raffineret vis. Der er an- Blokken er i 5 etager og indeholder 192 beboelseslejlighe- vendt én hovedvariant – med ét vindueshul. De passer sådan

– et initiativ støbt af Dansk Beton

30 sammen, at der ved montagen opstår et mellemrum, som er endnu et vindueshul. Hvor der i det første indsættes et vindue, hvor glasset ligger i plan med betonfacadeoverflade, forsynes mellemrum- met med et vinduesparti, som er trukket helt tilbage i facade- væggen. Dette gælder for havefacade, hvor der opnås en mild opblødning af det strenge udtryk. I facaden mod gaden ligger glasset i plan med overfladen i begge vindueshuller, hvilket er – bevidst, kan man tro – for at holde afstand til det anonyme gadeliv. Ved at kombinere ensformigheden med variationen – ved at reducere antallet af detaljer, og derefter forfine dem – er der med disse enkle greb skabt et stykke arkitektur af høj kvalitet – og netop derfor er bebyggelsen Emaljehaven og dermed CREO arkitekter og tegnestuen ENTASIS værdige at få tildelt BETONELEMENTPRISEN 2009. I processen med at tegne dette bygværk har der været en klar rollefordeling mellem de to samarbejdspartnere. CREO har været bygherrens „mand“ i projektudviklingsprocessen og i detailprojekteringen. ENTASIS har været den kreative part, som, med stadsarkitekt Jan Christiansens støtte, har stået for den arkitektoniske udformning. Med dette og med henvisning til den tidligere beskrivelse af bygværkets arkitektoniske finesser er vi fremme ved tegne- arkitektur, som ENTASIS – også ved en vunden konkurrence – stuens navn „Entasis“. Frit efter Wikipedia er det et græsk ord, har tilføjet en ligeså mesterlig udbygning. som beskriver en tilføjelse af en konveks kurve til en overflade Betonelement-Foreningen har indstiftet et trofæ „UTZON af æstetiske årsager. En lille detalje, der især er kendt fra prisen“ for at ære afdøde arkitekt Jørn Utzon. Trofæet over- klassiske søjler. Det må tolkes som tegnestuens ambition, at rækkes i forbindelse med Betonelement-Prisen. Priskomiteen finde den lille detalje som hæver dens arbejder op over det har besluttet at trofæet tilfalder ENTASIS ved arkitekterne Sig- sædvanlige. ne og Christian Cold. Af tegnestuens tidligere værker vil jeg især fremhæve den fine lille auditoriebygning, vundet i en konkurrence, og byg- get til forsvarets idrætsskole i Ryparkens Kaserne. Det andet jeg vil fremhæve er udvidelsen af Tove og Ebbe Clemmesens svømmehal i Gentofte – Kildeskovshallen. Et mesterligt stykke UTZON prisen

Betonelement-Foreningen

Beton 1 • Februar 2009 31 Ros til opdaterede beregningsmoduler

Betonelement-Foreningens beregningsmoduler til elementstatik blev offentliggjort i december 2008. Siden har interessen været stor.

Betonelement-Foreningen har ydet et væsentligt bidrag til at sikre en så smertefri overgang til Eurocodes som muligt. Fra 1. januar 2009 skal Eurocodes bruges ved projektering af byggeri i Danmark, men allerede før jul lå opdaterede beregningsmoduler til fri download på www.bef.dk. Betonelement-Foreningen har investeret i beregningsmodulerne med den klare ambition, at hele elementbranchen og alle rådgivende ingeniører skal bruge de samme beregningsprogrammer. Softwaren er udviklet hos Alectia A/S af civilin- geniør, lic.techn. Jesper Frøbert Jensen, som er anerkendt statiker. „Modulerne vil blive forbedret og tilpasset i takt med behovet. Vi hører meget gerne kommentarer og forslag til forbedringer“, siger direktør Poul Erik Hjorth fra Betonelement- Foreningen. Modulerne har især to store fordele. For det første en ny og Det er Betonelement-Foreningens klare ambition, at hele ele- meget let tilgængelig brugerflade, hvor resultaterne også mentbranchen og alle rådgivende ingeniører skal bruge forenin- præsenteres grafisk. For det andet kan modulerne til bereg- gens beregningsmoduler ved projektering af betonelementer. ning af bjælke-, væg- og søjleelementer også anvendes ved branddimensionering. Desuden findes der også et modul for •• Lastnedføring / EC lastnedføring. •• Specifikation af væglaste / EC Anerkendt statiker Peter Lind fra PL-Consult i Køge har anvendt softwaren i praksis. Han hæfter sig blandt andet ved •• Specifikation af søjlelaste / EC brugervenligheden og det nyttige i at bruge at troværdigt og •• Bjælkeelementer – med brandmodul / EC anerkendt beregningsprogram. •• Vægelementer – med brandmodul / EC „De dele af softwaren, som jeg har prøvet, er gode, over- •• Søjleementer – med brandmodul / EC skuelige og nemme at anvende. Desuden ser jeg det som en stor fordel at bruge et anerkendt og troværdigt program, så Beregningsmodulerne er udarbejdet i Excel 2003. Metoder og byggemyndigheder og eventuel tredjepartskontrol kun behø- terminologi i softwaren svarer til de tilsvarende kapitler i Be- ver interessere sig for ind- og uddata“, siger han. tonelementhåndbøgerne, som dermed også fungerer som vej- Aktuelt er følgende beregningsmoduler opdateret til Euro- ledning til modulerne. Codes: Se mere om programmerne på www.bef.dk under punktet Betonstatik, hvorfra download også er mulig.

Nye medlemmer i Teknisk Udvalg

Teknisk Udvalg i Betonelement-Foreningen har fået to nye stændige arbejdsudvalg for betonelementer AU 330. Klaus medlemmer: Mads Sørensen fra Dan-Element A/S i Skive og Haugsted deltager i S-328, som arbejder med betonstan- Klaus Haugsted fra Spæncom A/S i Kolding. Mads Sørensen darden DS/EN 206 og den danske implementeringsstandard bliver nyt medlem i standardiseringsudvalget S-1992, der DS 2426. arbejder med Eurocode 2, og samtidig deltager i det selv-

– et initiativ støbt af Dansk Beton

32 Betonelement a/s får ny direktør

Anders Brinck Sørensen er blevet ansat som direktør for sen, som er 44 år og uddannet som bygningsingeniør fra Betonelement a/s Esbjerg Teknikum. Efter uddannelsen har Anders Brinck Sørensen arbejdet Fra 1. januar 2009 indtrådte Anders Brinck Sørensen i di- for Højgaard & Schultz, Skanska og på en elementfabrik i rektionen for Betonelement A/S, idet Claus Bering får nye Dubai før det blev til syv år i spidsen for DS Elcobyg. opgaver på koncernniveau i CRH, der ud over Betonelement ejer en række elementfabrikker i Danmark og Europa. „Vi skal lige have en ny struktur på plads, så tager jeg over“, siger Anders Brinck Sørensen, som forlod en stilling som adm. direktør for DS Elcobyg i Hobro for at tage fat på opgaverne hos Betonelement. „Det er spændende at komme til en større virksomhed, der er en del af en stor, international koncern. Opgaven er naturligvis primært at skabe gode resultater for Betonele- ment som en butik i den store butik“, fortsætter han. Han ser – næppe overraskende – den store udfordring i at skaffe virksomheden de nødvendige ordrer i et presset marked med en betydelig overkapacitet. Samtidig er det væsentligt at opretholde den høje kvalitet, der kendetegner virksomheden med hovedsæde i Esbjerg. „I et nedadgående marked giver det en god ballast at være en del af CRH, både økonomisk og fagligt. Betonele- ment har en økonomisk styrke, der betyder, at vi sagtens kan følge med i nedgangstider“, siger Anders Brinck Søren- Anders Brinck Sørensen, ny topchef hos Betonelement.

Succesrigt kursus opfølges til marts

Med 132 tilmeldte blev Betonelement-Foreningens kursus Christian Jensen, der har årelang erfaring med såvel de tid- den 27. januar 2009 i Odense om Eurocode 2, produktstan- ligere danske konstruktionsnormer som de nugældende darder og CE-mærkning det vel nok mest succesrige kursus Eurocodes. for foreningen nogensinde. Underviserne var to af de aller- mest vidende specialister på området: Akademiingeniør Opfølgningskurset den 17. marts 2009 har titlen: „Bliv dus Svend Øivind Olesen med op mod 40 års erfaring i standar- med de nye beregningsprogrammer efter Eurocodes“. disering på betonområdet og professor emeritus Bjarne

Medlemsfortegnelse

Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1155 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk

Ambercon A/S Svenstrup ...... 98 38 15 55 Dan-Element A/S...... 97 58 52 22 A/S Midtjydsk Betonvare- Ambercon A/S Genner ...... 74 69 89 84 DS Elcobyg a/s...... 96 57 26 57 & Elementfabrik...... 97 12 64 66 Betonelement a/s, Esbjerg...... 70 10 35 10 EXPAN A/S, Brørup...... 76 37 70 00 Perstrup Beton Industri A/S..... 87 74 85 00 Betonelement a/s, Hobro...... 70 10 35 10 EXPAN A/S, Søndersø...... 76 37 70 00 PL Beton A/S...... 56 96 42 17 Betonelement a/s, Ringsted...... 70 10 35 10 Fårup Betonindustri A/S...... 86 45 20 88 Spæncom A/S, Betonelement a/s, Viby, Sj...... 70 10 35 10 Gandrup Element...... 96 54 38 00 Tune, Vemmelev...... 88 88 82 00 C. C. Brun Give Elementfabrik A/S...... 76 70 15 40 Spæncom A/S, Kolding...... 88 88 82 00 Betonelementer A/S...... 57 64 64 64 Guldborgsund Spæncom A/S, Aalborg...... 88 88 82 00 Byggebjerg Beton A/S...... 74 83 34 20 Elementfabrik A/S...... 54 41 85 00 Thisted-Fjerritslev DALTON Kähler A/S...... 58 38 00 15 Cementvarefabrik A/S...... 97 92 25 22 Betonelementer A/S...... 87 45 98 00 Leth Beton A/S...... 97 94 55 11 Tinglev Elementfabrik A/S...... 72 17 10 00

Betonelement-Foreningen

Beton 1 • Februar 2009 33 Nyt fra Betoncentret

Energirenovering af betonelementbyggeri

Meget tyder på, at der i den kommende tid vil være Tilsvarende alvorlige skader ses også ofte ved ind- fokus på opgradering af den eksisterende bygnings- vendig efterisolering af kældre, lofter og gulve, samt masse med henblik på at nedbringe energibehovet til når lufttætheden af klimaskærmen bliver forbedret opvarmning af bygningerne. Der er et stort energibe- for eksempel i forbindelse med en vinduesudskift- sparelsespotentiale i at energirenovere den eksiste- ning. Gennemføres en lufttætning af klimaskærmen, rende bygningsmasse, hvis drift tegner sig for mindst mindskes det naturlige luftskifte igennem utætheder 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark. Ikke og sprækker i facaden. Etableres der ikke samtidig mindst de mange betonelementbyggerier opført i et alternativt system for luftskifte, vil den relative 1960’erne og 70’erne er kendetegnet ved højt var- luftfugtighed med stor sikkerhed stige, og dermed meforbrug og generelle gener med kuldebroer. Der kan der ske en opfugtning nye steder indvendigt på kan gennemføres mange fornuftige forbedringer og ydervæggene („kondensproblemer“). Kondenspro- udskiftninger af de tekniske installationer, men man blemer igennem længere tid giver stabile fugtbetin- kommer ikke uden om en renovering af klimaskær- gelser i den beklædning, der er indvendigt på væg- men, hvis energirenoveringen for alvor skal kunne gen. Skimmelsvampe kan efter en periode begynde ses på varmeregningen. at vokse frem. De gror ikke inde i selve betonen men på betonoverfladen, hvor de finder næring fra Energirenovering – ikke uden risiko de organiske materialer, der udgør tapet, tapetklister Teknologisk Institut har de seneste 35 år gennemført og maling. Den bedste løsning er naturligvis at fjerne skadesudredning og tilstandsvurdering af bygninger, kuldebroerne, men er det ikke muligt, kan skaderne og ikke sjældent er vi stødt på alvorlige bygnings- forebygges på andre måder. skader relateret til fejlagtige energirenoveringer. Der er ofte tale om fugtophobning og skimmelsvam- Muligheder med trådløs sensorteknologi pevækst i og på konstruktionerne. Dette sker som Teknologisk Institut leder innovationskonsortiet følge af, at bygningskonstruktionens opbygning og SensoByg, hvor der blandt andet arbejdes med et dermed ofte de fugttekniske forhold er blevet æn- trådløst fugtovervågningssystem, som kan advare dret. Følgeskaderne er blandt andet misfarvninger, beboere, når luftfugtigheden i deres bolig bliver lugtgener og dårligt indeklima som følge af vækst af for høj set i forhold til konstruktionernes ydeevne. skimmelsvampe. Klassiske eksempler på skader ses Ofte udvikler skaderne sig skjult i et dybere kon- ofte i forbindelse med indvendig efterisolering af struktionslag og bliver aldrig synlige for brugere af ydervægge, hvor fejl i udførelsen har skabt risiko for bygningen. Ved at indbygge de trådløse fugtsensorer udsivende rumluft med kondensdannelse til følge. i de særlige kritiske områder i konstruktionen bliver en eventuel fugtophobning afsløret, hvilket giver mulighed for at sætte ind i tide og dermed forebygge dyre følgeskader.

Energirenovering – sådan Teknologisk Institut har med specialistviden igennem mange år planlagt og kvalitetssikret energirenovering af bygninger. En succesfuld energirenovering, hvor risikoen for omkostningstunge følgeskader mi- nimeres, gennemløber typisk følgende faser:

Fig. 1. Skimmel bag eftermonteret varmvæg (præfabrikeret forsatsvæg).

34 Fig. 2. Betonelementbyggeri, hvor energirenovering meget oplagt kan kombineres med en generel betonrenovering.

• Kortlægning af rentable energirenoveringstiltag • Planlægning af de specifikke renoveringstiltag Ud fra konstruktionsopbygninger, tilbudsbereg- På baggrund af bygningsregistreringen udarbej- ninger og energipriser udpeges rentable renove- des en plan for renoveringen af konstruktionen, ringstiltag. I denne kortlægning inddrages også som blandt andet tager hensyn til fugtbelastning muligheden for at kombinere energirenoveringen og ventilationskapacitet. Der kan eksempelvis med andre renoveringstiltag for dermed at opnå være et behov for at fjerne fugtfølsomme mate- en bedre totaløkonomi – det kan eksempelvis rialer, inden renoveringen påbegyndes. Planlæg- være fugtsikring af en kælder eller generel opda- ningsfasen omfatter også en plan for indbygning tering af bygningens ydre og indre. af trådløse fugt- og temperaturfølere, som udgør en del af kvalitetssikringssystemet. • Registrering af konstruktionsspecifikke forhold De konstruktioner, som skal energirenoveres, • Udførelse skal besigtiges med henblik på at udpege mulige Renoveringstiltagene udføres i overensstemmelse risikoområder. med planen med passende tilsyn. Et tilsyn kan eksempelvis omfatte kontrol af konstruktions- præparering, konstruktionsventilation, lufttæthed og fugtsensorplacering.

Fig. 3. Trådløs aflæsning af måledata. • 1-års kvalitetskontrol Et år efter renoveringstiltaget er afsluttet, aflæses data trådløst fra de indbyggede fugt- og tempe- raturfølere. Fugt- og temperaturforløbene ana- lyseres og udgør grundlaget for en vurdering af, hvorvidt energirenoveringen fungerer efter hen- sigten både med henblik på energibesparelsen og fugtteknisk.

For yderligere information, kontakt venligst Magne L. S. Hansen Telefon 72 20 24 86 eller e-mail: [email protected]

Teknologisk Institut, Beton Gregersensvej DK-2630 Taastrup Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 20 19 www.teknologisk.dk Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement går på pension

Efter 30 år som en vigtig medspiller ved danske anlægsarbejder, udfases LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement i løbet af det kommende år, primært som følge af faldende efterspørgsel.

Lidt om baggrunden For at sikre en så problemløs udfas- Alssund Broen, og blev derfor også ning som muligt, har vi på grundlag kendt som „Alssund cement“. LAVALKALI SULFATBESTANDIG ce- af oplysninger fra vore kunder om ment har altid været den af vore igangværende og planlagte projek- I forbindelse med Storebæltsfor- grå cementer, som havde den la- ter samt forventet cementforbrug bindelsen ca. 10 år senere, blev der veste styrke, men som samtidig var hertil, opbygget et lager af klin- foretaget mindre justeringer af ce- dyrest at fremstille. Det er naturlig- ker, som vil kunne dække behovet menten, som ellers har været brugt vis ikke det bedste udgangspunkt, for LAVALKALI SULFATBESTANDIG til næsten samtlige broer og tun- og betyder i praksis, at prisen pr. cement i 2009 og et stykke ind i neller, som er opført af Vejdirekto- MPa i styrkeklasserne 35 og 40 MPa 2010. ratet og Bane Danmark gennem de er ca. 40 % højere med LAVALKALI 30 år. end med f.eks. RAPID cement. For at sikre, at dette holder, er det for nye „ikke kendte“ projekter Herudover har man ved en række Gennem de 25 år mikrosilica var med krav om LAVALKALI SULFATBE- andre anlægsarbejder, f.eks. hav- på markedet, blev det i nogen grad STANDIG cement vigtigt at rådføre nebyggerier, stillet samme krav til neutraliseret af dens bidrag til 28 sig med sin betonleverandør eller cementen. døgn styrken, som var 1½ – 2 gan- Aalborg Portland om mulighederne ge højere end den aktivitetsfaktor for alternative løsninger. Krav i AAB på 2, som den måtte indregnes med i v/c-forholdet. Man kunne så- For Vejdirektoratet og Bane Dan- I Vejdirektoratets Almindelig Ar- ledes substituere f.eks. 30 kg ce- marks projekter er kravene helt bejdsbeskrivelse (AAB) for beton- ment med 15 kg mikrosilica og få klare, men for en del andre projek- broer (dec. 2004) henvises til DS/ et styrkebidrag svarende til 45 – 60 ter har man – måske „for en sikker- EN 206 og DS 2426, men herudover kg cement. heds skyld“ – valgt at stille samme er der i miljøklasserne A og E stillet krav til cementen. følgende krav til cementen: Herudover havde mikrosilica en gunstig indvirkning på LAVALKALI Det kan være velbegrundet, men Type/klasse Krav SULFATBESTANDIG cement’s ten- kan også være uden betydning, og dens til at medføre indre bleeding vi har derfor opfordret vore kunder Cementtype CEM I 42,5 eller CEM I og separation i betonen. Bl.a. blev til at vurdere de enkelte projekter 52,5 det vanskeligere at fremstille sta- mht. muligheden for udskiftning til Alkaliindhold LA eller EA – lavt eller bile SCC betoner med LAVALKALI en af de alternative cementtyper, ekstra lavt alkaliindhold SULFATBESTANDIG cement uden som omtalt senere. Aalborg Port- Sulfatbe- HS – høj sulfatbestan- mikrosilica. land deltager gerne i en vurdering standighed dighed heraf. Efter at mikrosilica forsvandt fra Skema 1. Krav i Vejdirektoratets AAB markedet, har flere og flere af vore til cementer til aggressiv og ekstra Lidt historie kunder derfor også valgt LAVAL- aggressiv miljøklasse. KALI SULFATBESTANDIG cement LAVALKALI SULFATBESTANDIG ce- LAVALKALI SULFATBESTANDIG ce- fra, og for en del projekter, har det ment blev udviklet i slutningen af ment er en CEM I 42,5 (HS/EA/ 2) da også vist sig muligt i stedet at 1970’erne i et tæt samarbejde med ≤ og opfylder kravene i AAB. anvende f.eks. RAPID cement eller Vejdirektoratet og Bane Danmark. AALBORG WHITE uden problemer. Den blev første gang anvendt til

36 Eksponeringsklasse XA1 XA2 XA3

-- Indhold af SO4 mg/l vand 200 – 600 600 – 3000 3000 – 6000

-- Indhold af SO4 mg/kg jord 2.000 – 3.000 3.000 – 12.000 12.000 – 24.000 Krav til cementens sulfatbestandighed Evt. MS MS HS

Krav til v/c-forhold ≤ 0,55 ≤ 0,45 ≤ 0,40 (Skærpede krav i DS 2426, Anneks F)

Skema 2. Sulfatbelastning og tilhørende krav til cements sulfatbestandighed, jf. DS/EN 206, Tabel 2.

Herudover stilles der i AAB krav til skrivelsen i midten af 1980’erne blev sulfatbelastninger helt op til 1500 -- temperatur- og temperaturforskel- risikoen for skadelige alkalikiselreak- mg SO4 /liter, hvis der samtidig til- le i den hærdnende beton. Tempe- tioner for alvor marginaliseret. sættes mindst 20 % flyveaske. raturen må ikke overstige 60 °C og temperaturforskellen i forhold til AAB’s krav om klasse LA (under Klinkermineralet C3A er det klinker- middeltemperaturen må ikke over- 0,6 % Na2OÆkv.), kombineret med mineral, som har den højeste og stige 15 °C. krav til tilslagskvaliteten samt alka- den hurtigste varmeudvikling, og

liregnskab er derfor også fuldt ud kravet om klasse HS (C3A ≤ 5 %) har LAVALKALI SULFATBESTANDIG ce- tilstrækkelig til at sikre mod skade- nok i virkeligheden haft større be- ment har lavere/langsommere var- lige alkalikiselreaktioner. tydning i forhold til temperaturkra- meudvikling end vore øvrige ce- vene end i forhold til en evt. risiko menter, hvilket generelt vil være en Anvendelse af flyveaske og evt. mi- for sulfatangreb, og det er måske fordel i forbindelse med styring af krosilica vil være en yderligere gar- den egentlige baggrund for indfø- temperaturer og temperaturfor- dering. relsen af kravet i sin tid. skelle i massive konstruktioner. Sulfatbestandighed Varmeudvikling Der er således tre egenskaber ved Hvis der forekommer sulfat i om- LAVALKALI SULFATBESTANDIG ce- LAVALKALI SULFATBESTANDIG ce- givelserne, kan behovet for sul- ment har lavere og langsommere ment, som har gjort den til den fatbestandighed vurderes iht. varmeudvikling end vore øvrige ce- foretrukne cement til store anlægs- DS/EN 206, tabel 2, som inde- menter, og det vil være en fordel arbejder i aggressive miljøer: holder grænseværdier for sul- i forbindelse med styring af tem- fatindhold i jord og grundvand. peraturer og temperaturforskelle i • Lavt alkaliindhold massive konstruktioner. • Høj sulfatbestandighed Eksponeringsklassen XA3 er såle- • Lav og langsom varmeudvikling des den eneste eksponeringsklas- Der vil dog også være eksempler på se, hvor der stilles krav om type HS, slanke konstruktioner støbt i kolde Hvad betyder kravene i dag og det er yderst sjældent, at denne perioder, hvor den lavere varmeud- eksponeringsklasse forekommer i vikling er en ulempe. Alkaliindhold Danmark. Med et alkaliindhold under 0,4 % Der er ikke en skarp grænse mellem

Na2OÆkv., svarende til klasse EA, gav Et krav om moderat sulfatbestan- „massiv“ og „slank“, men alt efter LAVALKALI SULFATBESTANDIG ce- dighed, type MS, vil derfor næsten forholdene vil konstruktioner med ment en ekstra sikkerhed mod ska- altid være tilstrækkeligt, og AAB’s tværsnit over 0,6 – 0,8 meter i den- delige alkalikiselreaktioner. Det var generelle krav om type HS kunne ne sammenhæng kunne henføres især vigtigt i de første år, hvor man måske med fordel differentieres på til massive, medens konstruktioner endnu ikke helt havde styr på til- de enkelte projekter. med tværsnit under 0,3 – 0,4 me- slagskvaliteten og vigtigheden af at ter kan opfattes som slanke. begrænse indholdet af reaktiv flint. Herudover vil anvendelsen af flyveaske medføre yderligere sikkerhed Den lavere varmeudvikling afspej- Med anvendelsen af flyveaske, og mod sulfatangreb. I Tyskland tilla- les også i en lavere og langsom- senere mikrosilica samt ikke mindst der man f.eks. klasse IS cementer mere styrkeudvikling, som be- med udarbejdelsen af Basisbetonbe- (ikke sulfatbestandige) i XA2 ved tyder at det vil vare længere tid

Postboks 165 • DK-9100 Aalborg Tel. +45 99 33 77 54 • www.aalborgportland.dk Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

inden de nødvendige afformnings- indhold mellem 135 og 175 l/m3, En optimering af tilslagets sam- og opspændingsstyrker opnås. hvilket medfører forskelle i cement- mensætning kombineret med et Her er det også især for kolde slan- indhold på op til 75 kg/m3. passende valg af plastificeringsgrad ke konstruktioner, at ulempen er vil ofte kunne udnyttes til en yderli- størst. Vandbehovet vil afhænge af til- gere reduktion af cementindholdet slagsmaterialerne, deres sammen- og dermed lavere varmeudvikling. Temperaturstigningen er ikke alene sætning samt plastificeringsgrad. betinget af cementen, men også af RAPID cement er en CEM I 52,5 betonens indhold af cement, fly- Det vil næppe være muligt at nå (MS/LA/≤ 2) med lavt alkaliindhold veaske og evt. mikrosilica. F.eks. ned på 135 l/m3 i alle tilfælde, men og moderat sulfatbestandighed, og vil substitution af cement med fly- et vandindhold på 140 – 150 l/m3 vil derfor kun være et muligt alter- veaske kunne bidrage til en lavere, vurderes dog som realistisk, og det nativ, hvis der ikke stilles krav om men frem for alt langsommere var- vil svare til en gennemsnitlig ce- høj sulfatbestandighed. meudvikling. mentreduktion med tilhørende reduktion i varmeudvikling på af stør- Selvom en moderat sulfatbestan- Det benyttes naturligvis allerede i relsesordenen 10 %. dig cement i kombination med 25 – dag sammen med LAVALKALI SUL- 30 % flyveaske uden tvivl vil udvise FATBESTANDIG cement, typisk ved Kombinationen af øget flyveaske- god bestandighed over for sulfater, doseringer på 15 – 20 % af ce- dosering, en evt. mulig forøgelse er der ikke normmæssigt grundlag mentmængden. Med en alternativ af v/c-forholdet samt en reduk- for at tillade dette, hvis ekspone- cement med et væsentligt højere tion af vandindholdet ved bedre ringsklassen er defineret som XA3 styrkepotentiale kan flyveaskedos- valg/sammensætning af tilslags- pga. højt sulfatindhold i omgivel- eringen med fordel øges til 25 – materialerne og øget plastifice- serne. 30 % af cementen. ring giver gode muligheder for at Øvre kravgrænse er 33 %. sænke betonens samlede varme- Det relativt høje flyveaskeindhold udvikling og dermed tempera- vil også her medvirke til en reduk- Mikrosilica, som de senere år været turstigningen i en konstruktion. tion af varmeudviklingen, dog også stort set umuligt at skaffe, udvik- uden at nå helt ned på niveau med lede væsentlig mindre varme end Alternativer til LAVALKALI LAVALKALI SULFATBESTANDIG ce- svarende til den aktivitetsfaktor på SULFATBESTANDIG cement ment. 2, som den måtte medregnes med i v/c-forholdet. AALBORG WHITE har betegnelsen Som for AALBORG WHITE gælder, CEM I 52,5R (HS/EA/≤ 2) og er den at en optimering af tilslagets sam- Den var derfor et godt supplement eneste af vore øvrige cementer, som mensætning og et passende valg af til at begrænse temperaturstignin- opfylder alle kravene i skema 1. plastificeringsgrad vil kunne udnyt- gen, og gav samtidig det boost til 28 tes til en yderligere reduktion af døgn styrken, som LAVALKALI SUL- Der er sædvanligvis ikke anført krav cementindhold og varmeudvikling. FATBESTANDIG cement mangler. til betonens farve, men hvis ikke andet er nævnt, er forventningerne Hvad med fremtiden Det betyder i praksis, at man for at naturligvis en grå beton. opfylde styrkekravet uden mikro- Tilsætning af 25 – 30 % flyveaske Vi er i dialog med Vejdirektoratet og silica ofte bliver nødt til at sænke vil medføre en gråtoning, men be- Bane Danmark, og håber at der kan v/c-forholdet med af størrelsesor- tonen vil dog være lysere end med findes en langsigtet løsning med denen 0,02, svarende til et øget ce- LAVALKALI SULFATBESTANDIG ce- en af de alternative cementer, evt. mentindhold på ca. 5 % og dermed ment. Det vil naturligvis være mu- med relevante justeringer. en tilsvarende højere varmeudvik- ligt at indfarve betonen så den sva- ling og temperaturstigning. rer til en „almindelig grå beton“, Spørgsmål i forbindelse med ud- fasningen af LAVALKALI SULFAT- En af de allervigtigste „egenskaber“ Det relativt høje flyveaskeindhold BESTANDIG cement kan sendes til ved en beton er vandindholdet. vil endvidere medvirke til en re- [email protected] duktion af varmeudviklingen, uden Det typiske vandindhold er vel om- at den dog når helt ned på niveau kring 160 l/m3 for disse betoner, med LAVALKALI SULFATBESTANDIG men der ses eksempler med vand- cement.

Postboks 165 • DK-9100 Aalborg Tel. +45 99 33 77 54 • www.aalborgportland.dk Der ligger m a n g e v æ r d i e r i den danske u n d e r g r u n d

Sand, sten og vand synes måske ikke at være meget værd i sig selv, når det ligger under den danske muld. Men blander man disse rå- varer med viden og cement, får man fundamentet for dansk byggeri. Beton består nemlig af sand, sten og vand – samt cement, som fremstilles af kridt og sand. Det betyder, at beton er et naturligt materiale. – et initiativ støbt af Dansk Beton Beton er et næsten uopslideligt byggemateriale, hvilket i sig selv er en miljømæssig fordel, da betonbyggeri kræver meget lidt vedligeholdelse. Betons evne til at lagre varme betyder desuden, at beton- bygninger har en god energiøkonomi. En betonbygning er derfor økonomisk at varme op om vinteren – og økonomisk at holde kølig om sommeren. Det er ren værdi lige fra den danske undergrund.

Beton 1 • Februar 2009 www.danskbeton.dk39

21393DB_HundA4_Beton.indd 1 05/02/09 9:16:51 Magasinpost – PMP

ID-nr. 46667

Mødekalender • Forår 2009

Torsdag den 3. september og fredag den 4. København september 2009 Onsdag den 11. marts kl. 15 – 17 Sted: LO-skolen i Helsingør Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33 Dansk Betondag 2009 Implementering af Eurocodes - hvordan går det? Det tekniske program om torsdagen er bredt sam- Gratis møde. mensat med fokus på udnyttelse af betons termiske egenskaber i forbindelse med miljø og indeklima, Onsdag den 11. marts kl. 17 – 18 orientering om de fordele og ulemper der opstår i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33 forbindelse med at udbuddet af cementtyper ændres Generalforsamling i DBF samt orientering om flere spændende bygge- og an- Dagsorden (ifølge vedtægterne) kan ultimo februar lægsprojekter. ses på www.ida.dk Som traditionen byder, er der naturligvis ekskursion – kunst, kultur & Kronborg – om fredagen. Onsdag den 15. april kl. 15 – 18 Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33 Det fuldstændige program forventes at foreligge Beton i boligbyggeri medio juni og kan da ses på www.ida.dk og www. Gratis møde danskbetonforening.dk. Onsdag den 6. maj kl. 15 – 18 Provinsen Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33 Beton i fremtidens infrastruktur Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s Gratis møde medlemmer i de respektive områder. Husk at opda- tere din e-mail adresse i IDAs kartotek via „Mit IDA“ og din profil (se/rediger min profil). Se DBFs aktuelle mødeliste på nedennævnte link for tilmeldinger.

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet.

Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i „ar- rangørboksen“). Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18. Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk. Hvis du ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via „Opret ny bruger“ og følger anvis- ningerne her.

Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding eller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / [email protected] Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk

DANSK BETONFORENING VIDEN DER STYRKER