ASSENS KOMMUNE AUGUST 2018

SCREENING AF KULTURMILJØER ASSENS KOMMUNE FORORD

Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Screening af Danmarks Kulturmiljøer fokus på kulturmiljøer og bebyggede helheder i Dan- mark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og udvik- lingspotentialer, som den byggede kulturarv rummer.

Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag. De fysiske spor i kulturmiljøerne fortæller steds- specifikke og ofte kraftfulde historier, som po- tentielt kan styrke lokale erhverv og tiltrække turister og tilflyttere, såfremt deres fortællekraft aktualiseres og aktiveres.

Projektets ambition er at tilvejebringe et stra- tegisk og metodisk overblik, hvormed kommu- nerne kan identificere kulturmiljøernes værdier. De lokale fortællinger synliggøres og bliver derved et redskab til at aktivere kulturmiljøerne som en ressource for udvikling i kommunerne.

Gennem en dialogbaseret proces med de kom- muner som Arkitektskolen Aarhus har besøgt, er der udviklet en metode til Screening af Kul- turmiljøer (SAK). Målet er at tilvejebringe et håndterbart redskab, der på enkel vis kan an- vendes af kommunerne, som er myndighed på kulturmiljøområdet.

Kulturmiljøerne i Danmark rummer store byg- PROJEKTTEAM ningskulturelle værdier med mange spænden- Mogens A. Morgen de kulturhistoriske fortællinger. Ved at sætte Simon Ostenfeld Pedersen disse fortællinger i spil kan vi sammen bevare Mette Boisen Lyhne og udvikle kulturmiljøernes store iboende po- Cecilie Julie Nielsen tentialer. Emilie Zinck Munksgaard

Projektet udføres af Arkitektskolen Aarhus med støtte fra Realdania. Rap- Mogens A. Morgen Simon Ostenfeld Pedersen porten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden godkendelse fra Ar- Professor, arkitekt MAA Lektor, cand.mag kitektskolen Aarhus. S. 4 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 5

METODE TIL SCREENING AF KULTURMILJØER (SAK)

SCREENING AF DANMARKS KULTURMILJØER 1. 2. 3. 4. OPSTART FORUNDERSØGELSE BESIGTIGELSE KONKLUSION

ETABLERING AF UDARBEJDELSE AF BESKRIVELSE AF KONKLUSION PÅ VURDERING ARBEJDSGRUPPE BRUTTOLISTE KULTURMILJØER OG AFGRÆNSNING Kulturmiljøer har en unik sammensætning disætning af deres kulturhistoriske værdi, af stedbundne fortællinger og potentialer, arkitektoniske værdi og integritetsværdi. På INDSAMLING AF MATERIALE VURDERING AF KULTURMILJØERS UDVÆLGELSE AF SCREENINGENS FORMÅL der kan udvikles som styrkepositioner i baggrund heraf vurderes kulturmiljøernes OM KULTURMILJØER VÆRDIER OG EGENSKABER KULTURMILJØER kommunen. Kulturmiljøer giver os en for- samlede fortælleværdi, der danner grund- ståelse af, hvem vi er, og hvor vi kommer lag for en nuanceret udvælgelse og priori- KATEGORISERING AF AFGRÆNSNING AF fra. Og udvikling af kulturmiljøernes byg- tering. Heri indgår også en stillingtagen til SCEENINGSKRITERIER AFRAPPORTERING KULTURMILJØER KULTURMILJØER ningskultur kan være en god forretning – kulturmiljøernes egenskaber for at fremme ikke alene for den enkelte ejer, men også turisme, bosætning, erhverv og kultur, som for omkringliggende boliger og kommunen kan udgøre et stærkt udviklingspotentiale som helhed, fordi kulturmiljøerne kan ska- for den enkelte kommune. be øget livskvalitet og økonomisk værdi i forhold til turisme, erhverv og bosætning. Den viden, der foreligger i kommunerne og SCREENINGSKRITERIER RAPPORTENS INDHOLD museerne er en integreret del af arbejds- 1) Kulturmiljøet skal være udpeget, eller kunne Denne rapport indeholder et skema over kommunens kulturmiljø- Arkitektskolen Aarhus har i 2016-2017 gen- grundlaget. Indledningsvis gennemgås den overvejes som udpegning, i kommunen er, kort- og billedmateriale samt uddybende kulturmiljøanalyser for nemført en strategisk screening af kul- eksisterende kommuneplans udpegning 2) Kulturmiljøet skal indeholde et bebygget mil- udvalgte kulturmiljøer i kommunen. Skemaet sammenfatter vurde- turmiljøer i 22 kommuner. Med initiativet af kulturmiljøer i dialog med kommune og jø eller helhed (ikke enkeltstående bygninger, ringen af det enkelte kulturmiljøs værdier og egenskaber: Screening af Danmarks Kulturmiljøer tilby- museum. Formålet er at afdække kulturmil- monumenter, gravhøje, ruiner, voldsteder, des yderligere 30 kommuner en screening jøernes status; hvilke er der særligt fokus diger eller lign.) KULTURMILJØETS VÆRDIER skal være aflæselige i dag og baserer sig af deres værdifulde kulturmiljøer, således på i den strategiske planlægning, og er der 3) Kulturmiljøet skal rumme en bærende for- på en vurdering af følgende tre værdiparametre, der rangeres fra 1 at størstedelen af landets kulturmiljøer og væsentlige kulturmiljøer, som af forskelli- tælling, der kan opleves på stedet gennem til 5, hvor 1 er lavest og 5 højest: værdien af dem bliver kendt. Screeningen ge årsager ikke er udpegede, men som al- synlige spor af kulturmiljøer gennemføres i et samarbej- ligevel bør indgå i screeningen? Dialogen Kulturhistorisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets histori- de mellem kommuner, museer og Arkitekt- tager også stilling til, om nogle kulturmiljø- ske betydning og kulturhistoriske fortælleværdi? skolen Aarhus. er helt bør udgå på baggrund af fastlagte Arkitektonisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets rumlige, screeningskriterier eller af andre omstæn- formmæssige og arkitektoniske kvaliteter? Screening af Danmarks Kulturmiljøer er en digheder. Integritetsværdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets helhed og del af et forskningsprojekt på Arkitektsko- sammenhæng? len Aarhus, som skaber ny viden indenfor Metoden er udviklet i dialog med kommu- bevaring og udvikling af kulturmiljøer Her- ner, museer og andre interessenter og vil Kulturhistorisk Turisme til har Arkitektskolen Aarhus udviklet en ny løbende blive opdateret som en del af forsk- KULTURMILJØETS EGENSKABER er en indikator for iboende egenska- metode til kulturmiljøer – Screening Af Kul- ningsprojektet. I tilknytning til projektet hol- ber ved et kulturmiljø. Kulturmiljøets egenskaber vurderes ud fra turmiljøer (SAK). Metoden, der er koordi- der Arkitektskolen Aarhus kurser for fagfolk Bosætning følgende fire kategorier, der rangeres fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og neret med danske og internationale værdi- om kulturmiljøer. 5 er højest: Arkitektonisk 5 4 3 2 1 sætningsmetoder, er udviklet med henblik

på den kommunale planlægning og private Erhverv Turisme: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan fremme rådgivere, men værktøjet kan tilpasses an- turisme og/eller turismerelateret virksomhed? dre formål. Bosætning: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan rum- Integritet Kulturformidling me bosætning og/eller være en ressource for tilflytning? Screeningsmetoden kombinerer eksisteren- Erhverv: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan rumme de registreringer og viden med besigtigel- og/eller være en ressource for virksomheder og erhverv? ser af kulturmiljøerne, som de foreligger i Kulturformidling: Har kulturmiljøet særlige egenskaber inden dag. Kulturmiljøerne vurderes ved en vær- for formidling af kulturoplevelser og/eller aktivering af stedets fortælling?

SCREENING AF DANMARKS KULTURMILJØER METODE TIL SCREENING S. 6 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 7

SCREENEDE KULTURMILJØER I ASSENS KOMMUNE

KULTURHISTORISKE HOVEDTRÆK 5 45 I ASSENS KOMMUNE 43

24 25

31 Kulturhistoriske hovedtræk er overordnede HERREGÅRDSMILJØER

temaer, som har spillet en relevant rolle for På Fyn findes landets største koncentration 36

egnens udviklingshistorie og er karakteristi- af herregårde. De mange velholdte herre- 40 ske for kommunens kulturmiljøer. gårde og de karakteristiske herregårds- 42 landskaber med store markarealer, levende 32 53 54 hegn, skove og driftsbygninger er generelt 2 10 44 3 8 LANDSBYMILJØER kendetegnende for egnen. Herregårdsmiljø- 49 4 I Assens Kommune findes mange landsby- erne udgør således et gennemgående ho- 41 er med velbevarede strukturer og bebyggel- vedtræk i kommunen, og rummer samtidig

ser, der er karakteristiske for Vestfyn. Kon- en stor oplevelses og fortælleværdi, som 39 7 27 centrationen af landsbyerne, både i form knytter sig til adlens byggeskik og landbru- 12 14 15 16 17 18 19 20 af adelbyer, udflytterbyer og andelsbyer, gets udvikling. 38 47 48 50 29 bidrager til oplevelsen af landskabet, hvor 51 52 55 de mange mindre bydannelser ligger tæt. KØBSTADEN ASSENS 9 30 Enkelte steder er landsbyerne næsten sam- Assens opnåede købstadsrettigheder i 1 menvoksede, som ved adelbyen Lundager 1524. Fra middelalderen og frem var Assens 13 og udflytterbyen Grimstrup. I flere tilfælde det primære overfartssted til Slesvig, og 6 21 22 23 26 findes der også fine eksempler på opdyrk- byen var dermed et knudepunkt for trafik- 28 ningen af landbruget i det omkringliggende ken imellem København og Hamborg. Se- 11 landskab, hvilket kendetegnes ved de man- nere var Assens et forbindelsesled mellem 11 ge levende hegn og markskel. Fyn og Jylland, en betydning som byen 37 først mistede med åbningen af Lillebælts- 46 KYSTMILJØER broen i 1970. Assens købstads middelalder- Havet har været en historisk vigtig ressour- lige vejnet med en hovedgade, to parallelle ce for bosætning, erhverv og det gennerelle baggader og et sæt tværstræder er stadig liv på Fyn. Store dele af kystlinjen består forholdsvis intakt. Bymidten er præget af af åbne dyrkningsarealer med vid udsigt mange fredede og bevaringsværdige huse, 33 34 35 over Lillebælt, og kun enkelte steder varie- og som noget enestående for Assens, har res det af skrænter, bugte, vige og skov. I byen mange autentiske og velbevarede Assens Kommune findes bla. mange fisker- baggårdsmiljøer, som rummer potentialer lejer med fisker- og søfolks boliger ud til ky- der kan aktiveres og gøres til værdifulde sten med de dertilhørende funktioner som byrum i dag. stejleplads, havne mv. De små kystmiljøer fremstår tydeligt i landskabet, som f.eks. Region: Syddanmark Bruunshuse, der er et fint eksempel på et Kommunenummer: 420 fiskerleje i bunden af Agernæs bugt med Indbyggertal: 41.328 (2018) lystfiskerhavn, stejleplads og fiskerhuse, Største by: Assens (6.231 indbyggere i 2017) der lægger sig tæt ud til kysten. Kulturmiljøer: I Assens Kommune er der på besigtigelsestidspunktet udpeget 32 kulturmiljøer, som indgår i Kommuneplan 2017-2029. Der er ikke ud- givet kommuneatlas for de tidligere kommuner i Assens Kommune, men rapporten: Registrering af 33 Kulturmiljøer i Assens Kommu- ne (2009) er grundlag for den nuværende udpegning. I forbindelse med nærværende projekt og i dialog med Assens Kommune og Mu- seum Vestfyn er der udarbejdet en liste med 55 kulturmiljøer, som danner baggrund for screeningen.

KULTURHISTORISKE HOVEDTRÆK SCREENEDE KULTURMILJØER S. 8 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 9

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

4 BAAGØ HUSMANDSKOLONI Husmandskolonien indeholder en række tre- Kulturhistorisk Turisme BESIGTIGELSESSKEMA længede husmandssteder beliggende på den østlige side af vejen Klintende, der refererer til området Østerklint, som tidligere var tørve- Bosætning Værdisætningen og potentialevurderingen baserer sig på en vurdering grav.

fra 1 (lavest) til 5 (højest) på de forskellige parametre Arkitektonisk Enkelte af husmandsstederne er kraftigt om- Erhverv dannet, mens størstedelen har bevaret deres form og fortællekraft. Placeringen mellem tør- vegraven og havet beretter om, hvordan hus- mændene på Baagø oprindeligt ernærede sig. Integritet Kulturformidling

VÆRDISÆTNING EGENSKABER

1 VOLDTOFTE Voldtofte indeholder en stor koncentration af Kulturhistorisk Turisme 5 ÅLSBO Forteby med et slynget og langstrakt vejfor- Kulturhistorisk Turisme uudflyttede sulegårde, der hovedsageligt ligger løb. Ålsbo består af større, uudflyttede gårde placeret omkring Voldtoftevej. Landsbyen gen- samt en velbevaret stjerneudskiftning. Mod Bosætning Bosætning nemskæres af den befærdede Hårbyvej/Ebbe- syd ligger gårdene forholdsvis tæt , mens de rupvej. mod nord ligger mere spredt i landskabet.

Arkitektonisk Arkitektonisk Voldtoftes landsbykerne er særligt velbevaret i Flere af landsbyens gårde er fjernet helt Erhverv Erhverv den østlige ende, hvor også toftestrukturen om- eller delvist. De manglende bygningsele- kring de bevarede gårde er intakt. Landsbyen menter præger bybilledet i væsentlig grad indeholder store arkitektoniske kvaliteter, som og svækker kulturmiljøets overordnede for- knytter sig til de gamle sulegårde. Integritet Kulturformidling tælleværdi. Integritet Kulturformidling

2 BAAGØ LANDSBY Baagø By ligger centralt på Baagø og består af Kulturhistorisk Turisme 6 HAGENSKOV Herregårdslandskab med hovedbygning, tre- Kulturhistorisk Turisme en stor samling uudflyttede gårde og længehu- fløjet avlsbygning, forpagterbolig, vandmølle se beliggende omkring Baagøs eneste asfalte- og arbejderboliger. Området indeholder des- Bosætning Bosætning rede strækning Prinsehøjsvej. Nordligst i byen uden et mindre fiskerleje, en husmandskoloni, ligger Baagø Kirke og kirkegård. et større skovareal, og flere velholdte egetræ-

Arkitektonisk salléer. Arkitektonisk Landsbyens struktur er velbevaret, og aflæs- Erhverv Erhverv ningen af gårdbebyggelsen som en afgrænset Hagenskov udgør et meget fint og helstøbt kul- enklave er tydelig. Landsbyens omkringliggen- turmiljø, hvor flere elementer i det omkringlig- de markstruktur bærer tydeligt præg af stjerne- gende herregårdslandskab fremstår velbevare- udskiftningen. Integritet Kulturformidling de og med en tydelig relation til herregården. Integritet Kulturformidling

3 BAAGØ FISKERLEJE Kulturmiljøet består af en række mindre fi- Kulturhistorisk Turisme 7 BRAHESBORG Kulturmiljøet omfatter hovedbygningen fra Kulturhistorisk Turisme skerhuse, som i dag delvist anvendes som 1656, et større avlsanlæg og avlsgården feriehuse. Husene ligger parallelt med ky- Wilhelmsgård nordligt i ejerlavet samt sko- Bosætning Bosætning sten og deres grunde strækker sig direkte ven og slotssøen, der omgiver hovedbyg- ned til vandet. ningen.

Arkitektonisk Arkitektonisk Bebyggelsen i kulturmiljøet bærer i nogen Brahesborg fremstår som et helstøbt og let Erhverv Erhverv grad præg af om- og tilbygninger, men kan aflæseligt kulturmiljø, der forstærkes af sine let aflæses som et sammenhængende mil- pittoreske omgivelser. Hovedgårdens avls- jø, hvor husenes størrelse og ydmyge ka- bygninger og alléer giver en god forståelse rakter vidner om det oprindelige fiskerleje. Integritet Kulturformidling for kulturmiljøets udstrækning i landskabet. Integritet Kulturformidling

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 10 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 11

VÆRDISÆTNING EGENSKABER VÆRDISÆTNING EGENSKABER

8 KRENGERUP Herregårdslandskabet indeholder en hovedbyg- Kulturhistorisk Turisme 12 HAVNEN I ASSENS Havnemiljøet omfatter det ældre og centrale Kulturhistorisk Turisme ning i Nyklassicistisk stil med tilhørende parkan- havneanlæg med pakhuse, fyrtårn, kogehus, læg, en større ladegård i bindingsværk samt flere toldbod, fiskerhuse og færgeleje samt mindre driftsbygninger fra 1800-tallet; herunder gartneri, Bosætning stræder med ældre industribygninger og små Bosætning godskontor, funktionærboliger og avlsgård. fiskerhuse.

Arkitektonisk Arkitektonisk Godset og det omkringliggende landskab Havnen har eksisteret siden Assens fik køb- Erhverv Erhverv er yderst velbevaret med snoede veje, slot- stadsrettigheder og fremstår tydelig i sin fortæl- salléer, mølledam og flere driftsbygninger. ling pga det aktive havnemiljø og brugen af de Hovedgården er privatejet men er delvis of- gamle bygninger og huse der tidligere har haft fentligt tilgænglig. Integritet Kulturformidling en tilknytning til industrien. Integritet Kulturformidling

9 THORØHUSE Fiskerleje fra 1700-tallet med en aktiv stejle- Kulturhistorisk Turisme 13 SALTOFTE STRAND Saltofte strand består af fire mindre sommer- Kulturhistorisk Turisme plads og lystbådehavn. Langs kysten ligger fi- huse fra 1930 med tæt beplantning mod de skerhuse ind til smalle stræder, der forbinder bagvedliggende marker. Den nordlige del af Bosætning Bosætning hovedvejen med kysten. Byens udkant består området indeholder en gammel batteribanke af smalle parceludstykninger. i form af en forhøjning i landskabet.

Arkitektonisk Arkitektonisk Fint kystmiljø med en bevaret bystruktur, kva- Sommerhusene ligger på mindre lodder, som Erhverv Erhverv liteten af bebyggelsen er dog højest ved ky- tidligere har tilhørt gårdene i Saltofte. De er sten. Nyhuse nord for Thorøhuse er medreg- alle ombygget, og enkelte af sommerhusene net i kulturmiljøet og består af få ombyggede er fjernet. Batteribanken fremstår i dag som fiskerhuse fra 1800-tallet. Integritet Kulturformidling en del af landskabet. Integritet Kulturformidling

10 ABORGMINDE STRAND Mindre fiskeleje med fire huse beliggende Kulturhistorisk Turisme 14 BYMIDTEN I ASSENS Købstaden er bygget op omkring Østergade, Kulturhistorisk Turisme ud til adgangsvejen. Enkelte af husene har og tildels Ladegårdsgade/Strandgade, som etableret bådebro ud til noret. På tangen har udgjort forbindelsen til havnen. Østergade Bosætning Bosætning ligger en tidligere stejleplads med to beva- forbinder de mange stræder til bagvedliggen- rede grejskure og en tjæregryde. de gader; herunder Ramsherred og Vor Frue

Arkitektonisk Kirke. Arkitektonisk Området er velbevaret i sin struktur såvel Erhverv Erhverv som bygningernes generelle tilstand. Spe- Østergade er præget af større velbevaret cielt de nordvestlige huse fremstår intakte. købmandsgårde og smalle stræder. Specielt Området er vanskeligt tilgængeligt og frem- baggårdene og stræderne har en stærk kul- står meget privat. Integritet Kulturformidling turhistorisk fortælling og et stort udviklings- Integritet Kulturformidling potentiale.

11 AGERNÆS UDSKIBNINGSHAVN Kystmiljøet består af en tidligere udskibnings- Kulturhistorisk Turisme 15 NYGADE Brokvarter, der lægger sig op ad Østergade, Kulturhistorisk Turisme havn fra 1930 samt et fiskerleje på drejet ved med mindre, ensartede rækkehuse i historici- Agernæs. Op til området ligger en række mu- stisk stil. Det meste af bebyggelsen er opført i Bosætning Bosætning rede fiskerhuse langs en snoet kystvej. røde tegl og skifertage med en karakteristisk frontkvist. Baronsgade, som også indgår i af-

Området indeholder elementer fra flere Arkitektonisk grænsningen, består af en mere varieret bo- Arkitektonisk perioder og har en fin kulturhistorisk for- ligbebyggelse. Erhverv Erhverv tælleværdi i forhold til udviklingen af kyst- kulturen. Udskibningshavnen fremstår dog Gadehusene, med deres ensartede kviste, meget omdannet og fokus bør være på fremstår harmonisk og tilfører kvarteret en høj Brunshuse og den gamle stejleplads. Integritet Kulturformidling arkitektonisk værdi. Integritet Kulturformidling

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 12 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 13

VÆRDISÆTNING EGENSKABER VÆRDISÆTNING EGENSKABER

16 PLUMS KØBMANDSGÅRD OG SAVVÆRK Plums købmandsgård og savværk opstartede Kulturhistorisk Turisme 20 PRÆSTEVÆNGET Villaområde med karakteristisk udstyk- Kulturhistorisk Turisme i 1860 hvor det bla. bestod af æggepakkeri, ningsform, hvor alle boliger har direkte til- stalde, korntørringstårn, magasiner, tjeneste- gang til kystpromenaden, Rosenstien. De få boliger samt en stor tømmerlade, som i dag Bosætning tilbageværende oprindelige villaer er opført Bosætning er fredet. i Bedre Byggeskik.

Arkitektonisk Arkitektonisk Kulturmiljøet omfatter en række unikke og Området fremstår intakt i sin originale ud- Erhverv Erhverv velbevarede bygninger, som strækker sig fra stykning med forbindelse til strand og sti. købmandsgården til savværket og æbleplan- Mange villaer er ombygget eller erstattet af tagen nordvest på området. Flere af bygning- moderne boligbebyggelse, hvilket gennem- erne står ubenyttet og er i forfald. Integritet Kulturformidling gående svækker områdets fortælleværdi. Integritet Kulturformidling

17 GASVÆRKET Gasværket har en central placering nær As- Kulturhistorisk Turisme 21 HAARBY SKOLE Centralskole tegnet af Arne Jacobsen i 1950 Kulturhistorisk Turisme sens bymidte og indgår som en del af gadefor- med skolebygning, skolegård, lærerboliger løbet i Ramsherred. Områdets tilbageværende og et større idrætsanlæg. Senere er nye til- Bosætning Bosætning bygninger omfatter kedelhuset og administra- bygninger tilført samt flere omkringliggende tionsbygningen. førskoleanlæg og en sportshal.

Arkitektonisk Arkitektonisk Gasværket fremstår ikke intakt, da flere af Skolen er ombygget af flere gange, hvilket Erhverv Erhverv områdets bygninger er fjernet, og de reste- betyder, at det kun er bygningerne langs rende er om- eller tilbygget. Kedelhuset an- Skolevej, der fremstår originalt. De oprin- vendes i dag af Assens Lokalarkiv og admini- delige bygninger er dog stadig et fint ek- strationsbygningen som bolig. Integritet Kulturformidling sempel på funktionalistisk arkitektur. Integritet Kulturformidling

18 SUKKERFABRIKKEN Industrimiljø med sukkerfabrik, administrations- Kulturhistorisk Turisme 22 SOLVEJ Statslånshuse fra 1950 opført på mindre Kulturhistorisk Turisme bygninger, saftstation og skorsten fra anlæg- parceller med varieret placering i forhold til gelsen i 1884. kulturmiljøet indeholder desuden vej og skiftende brug af henholdsvis røde Bosætning Bosætning direktørbolig og arbejderboliger samt et større og gule tegl. Boligerne langs Spangevej er landskabeligt område fra industriens jordbassi- opført individuelt og i varieret byggestil.

ner. Arkitektonisk Arkitektonisk Kulturmiljøet fremstår intakt omkring den Erhverv Erhverv Sukkerfabrikken har undergået en transformati- sydlige del af Solvej og Bakkevej, mens de on og indeholder i dag rådhus, politistation og omkringliggende parcelhuse svækker ople- arena. De gamle siloanlæg er fjernet, men over- velsen af bebyggelsens rytmiske repetition. ordnet har området en høj fortælleværdi. Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

19 KÆRUM ÅDAL Kulturmiljøet indeholder flere historiske ele- Kulturhistorisk Turisme 23 HAARBY LANDSBY Den gamle landsby består overvejende af vil- Kulturhistorisk Turisme menter; herunder et romantisk parkanlæg labebyggelse fra 1800-tallet som et resultat med pavillon, friluftscene og to ældre vand- af en tidlig industri og handel. Langs Algade Bosætning Bosætning møller ud til hver sin møllesø. Mod sydøst lig- findes enkelte uudflyttede gårde. ger to tidlige kolonihaveområder samt et nye-

re sportsareal med stadion og træningsbaner. Arkitektonisk Miljøet omkring landsbyen fremstår sam- Arkitektonisk mensat og indeholder generelt en omdan- Erhverv Erhverv Sammenhængende rekreativt areal centralt i net bebyggelse med enkelte velbevarede Assens. Miljøet opleves dog ikke som en hel- gårde og villaer. Det rekreative område hed, men beskriver flere historiske perioder langs Haarby Å, understøtter sammenhæn- isoleret. Integritet Kulturformidling gen i området. Integritet Kulturformidling

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 14 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 15

VÆRDISÆTNING EGENSKABER VÆRDISÆTNING EGENSKABER

24 AARUP STATIONSBY Stationsby bygget op omkring hovedgaden Kulturhistorisk Turisme 28 STRÆRUP Lille landsbymiljø bestående af en klynge Kulturhistorisk Turisme i en tæt bebyggelsesstruktur. Bebyggelsen større gårde i bindingsværk og yngre går- er velbevaret ud mod Bredgade med skole, de i historicistisk stil samt enkelte mindre apotek, posthus, lægehus, købmandsgård, Bosætning boliger. Strærup er en udflytterby med en Bosætning missionshus og filialkirke. velbevaret toftestruktur.

Arkitektonisk Arkitektonisk Flere af de oprindelige funktionsbygninger Intimt landsbymiljø med intakt struktur og Erhverv Erhverv er stadig synlige og tilpasset et nyt butiks- smukke landskabelige kig. Enkelte gårde miljø i handelsgaden. Mange af byens bag- er ombygget eller erstattet med moderne gårde er ryddet til fordel for parkeringsplad- gårdsbrug. ser hvilket svækker forståelse af bymiljøet. Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

25 AARUP VILLABY Sammenhængende villaområde, der læg- Kulturhistorisk Turisme 29 KØNG-GUMMERUP Køng indeholder flere velbevarede gårde bag Kulturhistorisk Turisme ger sig op til Bredgade med overvejende mindre gadehuse, beliggende ud til vejen. historicistisk villabebyggelse fra 1800-tal- Gummerup er en udflytterby bestående af Bosætning Bosætning let. I Cederfeldsgade ligger det gamle elek- flere gårde. De er forbundet af et mindre an- tricitetsværk fra slutningen af 1800-tallet. delsmiljø bestående af skole, mejeri, forsam-

Arkitektonisk lingshus og købmand. Arkitektonisk Villaområdet er opstået som følge af ud- Erhverv Erhverv viklingen af Aarup stationsby og består af Området vidner om en udvikling og fortæt- en velbevaret, homogen bebyggelse. Bo- ning af landsbyerne Køng og Gummerup. ligerne ligger tilbagetrukket på de mindre De to landsbyer er vokset sammen via en parcelgrunde. Integritet Kulturformidling fælles andelsby. Integritet Kulturformidling

26 DRESLETTE Dreslette består af to bebyggelsesklynger for- Kulturhistorisk Turisme 30 EBBERUP STATIONSBY Bymiljøet består overvejende af en blandet Kulturhistorisk Turisme bundet af et slynget vejforløb. Mod syd ligger villabebyggelse fra 1800-tallet til 1950. Cen- ældre gårdeanlæg omkring en forte, og mod tralt fortættes bystrukturen med en stations- Bosætning Bosætning nord er en tættere bebyggelse ud til vejen i bygning, købmand og en kro. I byens udkant form af længehuse og mindre gadehuse. findes et mejeri, som stadig er aktivt.

Arkitektonisk Arkitektonisk Landsbystrukturerne fremstår stærkt i land- Byen indeholder eksempler på Bedre Byg- Erhverv Erhverv skabet med velbevarede gårde, slyngede geskik-villaer, men den har generelt en vejforløb og en højtliggende kirke. Den karak- blandet bebyggelse med flere om- og til- teristisk kirke synes tydeligt i det omkringlig- bygninger. Selve stationen er privatejet og gende landskab. Integritet Kulturformidling opleves ikke fra vejen. Integritet Kulturformidling

27 LANGSTED Langsted er en mindre vejby domineret af Kulturhistorisk Turisme 31 SKYDEBJERG Slynget vejby med stort gadekær og andels- Kulturhistorisk Turisme større, uudflyttede gårde, som ligger tilbage- miljø med mejeri, købmand, forsamlingshus, trukket fra vejen. Miljøet indeholder et centralt skole og smedje. Nord for gadekæret ligger Bosætning Bosætning gadekær og en sporadisk allébeplantning, der kirken og den gamle præstegård med sule- understøtter det snoede vejforløb. konstruktion fra 1700-tallet.

Arkitektonisk Arkitektonisk Den vestlige del af landsbyen domineres af Miljøet omkring landsbyens gadekær opleves Erhverv Erhverv nyere boligbebyggelse, som lægger sig ud intakt og stemningsfyldt. Byen fremtræder til vejforløbet, men overordnet er Langsted mere fragmenteret i udkanten pga. nyere par- et fint eksempel på en velbevaret landsby- celudstykninger og anlæggelse af hovedve- struktur. Integritet Kulturformidling jen Assensvej, der deler området i to. Integritet Kulturformidling

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 16 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 17

VÆRDISÆTNING EGENSKABER VÆRDISÆTNING EGENSKABER

32 SALBROVAD Saftstation opført i forbindelse med sukker- Kulturhistorisk Turisme 36 LILLESKOV TEGLVÆRK Velbevaret teglværk med teglbane og to lergra- Kulturhistorisk Turisme produktionen i Assens med mindre arbej- ve fra tidligere udvinding af råstoffer. Teglvær- derboliger, der leder op til fabrikken på hver ket består af seks afkølingshaller, en værksteds- side af vejen. Området indeholder desuden Bosætning hal med intakt maskineri, smedje og et større Bosætning en centralskole fra 1950 samt et mindre an- rotationsovnanlæg.

delsmiljø. Arkitektonisk Arkitektonisk Lilleskov Teglværk er et velholdt kulturmil- Erhverv Erhverv Miljøet opleves opdelt pga. den nye hoved- jø, som i dag drives og vedligeholdes af vej. Selve saftstationen har en afgørende be- teglværkets lokalforening. Værket benyttes tydning for forståelsen af det samlede kultur- som museum, foreningshus og værksted miljø, men den fremstår i dag forfalden. Integritet Kulturformidling med aktiv smedje. Integritet Kulturformidling

33 HELNÆS LANDSBY Helnæs Landsby er en langstrakt, slynget vej- Kulturhistorisk Turisme 37 LØGISMOSE Renæssanceherregård med voldgrav og Kulturhistorisk Turisme by med en større forte mod syd. I landsbyens romantisk parkanlæg, der strækker sig ud nordlige ende lægger en mølle, småhusbe- mod kysten gennem Løgismose skov. Ho- Bosætning Bosætning byggelse og store gårde sig ud til vejforløbet. vedbygningen afgrænses af en større avls- Mod syd findes andelsbyen med mejeri, mis- gård med velholdt slotsallé.

sionshus, forsamlingshus og højskole. Arkitektonisk Arkitektonisk Herregården og det dertilhørende parkan- Erhverv Erhverv Den langtrukne landsbystruktur og bebyg- læg er lukket for offentlig adgang, men an- gelsen er gennemgående velbevaret, og lægget synes tydeligt i det omkringliggen- opleves som en fin helhed. Miljøet indehol- de landskab. Kysten domineres primært af der desuden fine eksempler på sulegårde. Integritet Kulturformidling et campingområde og juletræsplantage. Integritet Kulturformidling

34 HELNÆS FISKERLEJE Det lille fiskerleje på Helnæs har en isoleret Kulturhistorisk Turisme 38 STATSLÅNSHUSE VED MARIENDALSVEJ Området består af typehuse opført som Kulturhistorisk Turisme beliggenhed på halvøens østlige side. Her lig- OG KLØVERVÆNGET statslånshuse i 1950. Mariendalsvej og Klø- ger de små fiskerhuse placeret langs kysten, vervænget er karakteriseret af to forskelli- Bosætning Bosætning hvor der også findes en mindre stejleplads. ge boligtyper klart defineret langs hver sin gade.

Kulturmiljøets fortælling opleves stærkest Arkitektonisk Arkitektonisk ved ankomsten til fiskerlejet, hvor en sam- Statslånshusene har fået mindre tilbyg- Erhverv Erhverv ling oprindelige fiskerhuse er bevaret. Langs ninger samt udskiftninger af vinduer og strandbakken er bebyggelsen meget ombyg- døre. Det er dog et velholdt område med get, men enkelte fiskerhuse har bevaret deres intakte parceller, boligtypologi og far- oprindelige udseende. Integritet Kulturformidling vemønstre. Integritet Kulturformidling

35 HELNÆS FYR Kulturmiljøet er beliggende på en kystklint Kulturhistorisk Turisme 39 GRIMSTRUP Grimstrup er en mindre udflytterby fra Lun- Kulturhistorisk Turisme på halvøens vestligste punkt og rummer, i dager. Landsbyen består af fire større bin- tillæg til fyrtårnet fra 1901, en fyrmesterbo- dingsværks- og teglgårde samt tre mindre Bosætning Bosætning lig og en bagvedliggende fyrassistentbolig. bindingsværkshuse.

Fyrets hvide bygningskrop opleves som en Arkitektonisk Grimstup er en tidligere udflytterby, der Arkitektonisk solitær og markant figur i landskabet, der lægger sig tæt op ad adelbyen Lundager. Erhverv Erhverv har en tæt tilknytning til den omgivende Landsbystrukturen og gårdene, mange kystnatur. Fyranlægget er fredet og frem- med sulekonstruktion, er velbevarede med står i særdeles god bevaringsstand. undtagelse af den tidligere tvillingegård Integritet Kulturformidling hvis avlsbygninger er brændt. Integritet Kulturformidling

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 18 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 19

VÆRDISÆTNING EGENSKABER VÆRDISÆTNING EGENSKABER

40 KASLUNDE Landsby med snoet vejforløb og flere større, Kulturhistorisk Turisme 44 HUMLEKROGEN Humlekrogen er et statshusmandsbrug Kulturhistorisk Turisme uudflyttede gårde. Centralt på området fin- med fem husmandssteder, der ligger pla- des en gammel købmand, smedje og et an- ceret med afstand til adkomstvejen, Hum- delsmejeri ud til en mindre grønning. Sydvest Bosætning lekrogen. Mod syd findes en større aktiv Bosætning for byen ligger en ældre skolebygning. grusgrav.

Arkitektonisk Arkitektonisk Kaslunde har en velholdt stjerneudskift- Strukturen i landbrugslandskabets udstyk- Erhverv Erhverv ningssstruktur med flere fine og velholdte ninger er velbevaret, men størstedelen af gårde samlet i en klynge. Dette skaber et bebyggelsen er stærkt ombygget. let aflæseligt landsbymiljø, som opleves intakt. Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

41 VERNINGE Oprindeligt var Verninge en vejby med stør- Kulturhistorisk Turisme 45 RØRUP Mindre bydannelse omkring Rørup kirke, der Kulturhistorisk Turisme re gårdanlæg og blev senere udbygget til markerer sig i landskabet pga. kirkens karakteri- en langstrakt andelsby med kro og brugs- stiske, barokke tårn fra 1755. Ved siden af kirken Bosætning Bosætning forening mod øst og skole, forsamlingshus ligger en degnebolig, et mindre skoleanlæg fra og mejeri i vest. 1960 samt en række arbejderboliger langs Gel-

Arkitektonisk stedvej. Arkitektonisk Andelsbyen er stadig aflæselig, men er Erhverv Erhverv svækket efter byens vækst, og udviklingen Kirkemiljøet består af en sammensat bebyg- af parcelhusområder af flere omgange. Me- gelse fra forskellige perioder, hvilket gør det get af bebyggelsen er desuden forfalden. vanskeligt at aflæse. Overordnet set er bebyg- Integritet Kulturformidling gelsen velholdt med enkelte ombygninger. Integritet Kulturformidling

42 BRYLLE Bymiljøet centrerer sig om kirken, hvor flere Kulturhistorisk Turisme 46 SKOVKROGEN Fritidsmiljøet ligger i et gammelt stævnings- Kulturhistorisk Turisme ældre huse og gårde er bevaret langs et slyn- skovområde, som tilhører de omkringlig- get vejforløb. Over for kirken ligger en gammel gende gårde. Hytterne ligger ud til kysten Bosætning Bosætning rytterskole, som i dag bruges af Lokalhistorisk med direkte tilgang til Helnæs Bugt. Nord- arkiv og den lokale dagpleje. øst for skoven er der yderligere en klynge af

Arkitektonisk hytter i det åbene marklandskab. Arkitektonisk Brylle fremstår som et vanskeligt aflæseligt Erhverv Erhverv miljø i dag på grund af den udvikling, der Sommerhusene ligger i mindre klynger op til tidligere har været og er i byen. Både syd adgangsvejene og indgår fint i skovlandskabet. og nord for bykernen er der anlagt større De enkelte sommerhuse repræsenterer en lø- parcelhusområder, hvilket præger miljøet. Integritet Kulturformidling bende udvikling i fritidskulturen langs kysten. Integritet Kulturformidling

43 ERHOLM Hovedbygning i nygotisk stil med to tværflø- Kulturhistorisk Turisme 47 NY ADELGADE INKL. BORGERSKOLEN Ældre forstadskvarter med arbejderboliger i Kulturhistorisk Turisme je, driftsbygninger, boliger samt et større ro- form af byhuse fra 1800-tallet. Gaden græn- mantisk parkanlæg. Flere egetræsalléer leder ser op til Plums Fabrik og rammer Østergade. Bosætning Bosætning op til Erholm, og i marken mod syd findes en Borgerskolen ligger for enden af sidegaden ældre hollændermølle. Provstigade.

Arkitektonisk Arkitektonisk Miljøet er intakt og fremstår uden store Ny Adelgade er en tidlig indfaldsvej til As- Erhverv Erhverv ændringer med mange velbevarede og vel- sens, som afspejler byens vækst uden for holdte elementer. Hovedgården er lukket centrum. Området har en velbevaret be- for besøgende, mens den omkringliggende byggelsesstruktur, hvoraf mange baghuse park er renoveret og offentlig tilgængelig. Integritet Kulturformidling er intakte. Integritet Kulturformidling

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 20 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 21

VÆRDISÆTNING EGENSKABER VÆRDISÆTNING EGENSKABER

48 NØRREGADE Nørregade er en indfaldsvej, som strækker Kulturhistorisk Turisme 52 RAMSHERRED Ramsherred er et langstrakt, gadeforløb Kulturhistorisk Turisme sig fra handelsgaden i Assens. Gadeforlø- med toetagers bebyggelse ved Østergade bet består primært af en lav forstadsbebyg- og mindre, tætliggende gadehuse mod gelse fra omkring 1950. Længst syd mod Bosætning nord. Miljøet indeholder også et gasværk, Bosætning centrum ligger en ældre købmandsgård, en der indgår som en del af gadeforløbet.

kirke og et gårdanlæg. Arkitektonisk Arkitektonisk Gaden afspejler Assens tidlige vækst uden Erhverv Erhverv Den centrale del af Nørregade består af en for bymurene og vidner om forskellige pe- tidlig, selvgroet indfaldsvej. Her adskiller rioder i byens udvikling fra købstad til i dag. bebyggelsen sig fra resten og har nærmere karakter af den gamle købstad i Assens. Integritet Kulturformidling Integritet Kulturformidling

49 SOLEVAD Slynget vejby med tre gårde og syv huse, der Kulturhistorisk Turisme 53 NAARUP SAVVÆRK Industrimiljø fra slutningen af 1800-tallet med Kulturhistorisk Turisme lægger sig ind til et buet vejforløb. Mod nord lig- delvist bevaret bygningsanlæg og flere nye til- ger Solevad Mølle, som er en fredet vandmølle føjelser. Det oprindelige savværk ligger langs Bosætning Bosætning fra 1870, med intakt møllesø og tilløb. Holmehave Bæk i forbindelse med en mindre mølledam, som vidner om en tidligere vand-

Solevad er et lille kulturmiljø med flere mo- Arkitektonisk dreven produktion. Arkitektonisk derniseringer og landbrugsudbygninger. Erhverv Erhverv Solevad Mølle bidrager dog til oplevelsen Området, inklusiv nye tilføjelser, fremstår som af det samlede kulturmiljø omkring So- en samlet helhed, men er svækket på grund af levadgård og vidner om udviklingen af pri- udvidelse af bygningsmassen og dårlig vedli- vat mølledrift. Integritet Kulturformidling gehold af de oprindelige bygninger. Integritet Kulturformidling

50 KALKBRÆNDERIVEJ Kalkbrænderivej ligger op til Nørregade og Kulturhistorisk Turisme 54 NAARUP STATIONSBY Stationsbyen er opstået som følge af etab- Kulturhistorisk Turisme rummer større murermestervillaer i et tæt- leringen af Assensbanen. Byen består af et bebygget gadeforløb. Grundudstykningen mindre stationsområde med stationsbyg- Bosætning Bosætning til de enkelte villaer er små i forhold til boli- ning og telegrafstation samt en tæt vejklyn- gernes størrelse. ge med skole, købmand og slagteri.

Arkitektonisk Arkitektonisk Gadestrukturen langs Kalkbrænderivej Byen består overvejende af villabebyggelse, Erhverv Erhverv fremstår intakt, men flere af de oprindelige men indeholder også enkelte nyere parcel- villaer er i dag om- og tilbygget. huse. Stationsbygningen indgår visuelt som en del af turistoplevelsen langs Assensba- Integritet Kulturformidling nen, men er ikke offentligt tilgænglig. Integritet Kulturformidling

51 ASSENS SKIBSVÆRFT Skibsværftet er en aktiv industri i Assens Kulturhistorisk Turisme 55 ASSENS STATION Stationsområdet er udviklet i relation til hav- Kulturhistorisk Turisme Havn og består af lagerbygninger i form af nen og indeholder en stationsbygning, et lette halstrukturer, en nyere administrations- posthus samt en række byhuse. Historicisti- Bosætning Bosætning bygning samt en større flydedok. Der findes ske etagebygninger langs Willemoesgade kun to ældre bygninger på området. markerer gadegennembruddet, som forbin-

Arkitektonisk der havnen med byen. Arkitektonisk Industrimiljøet har fået væsentlige fornyel- Erhverv Erhverv ser og afspejler en ny tids industri. Værftet Bymiljøet omkring Willemoesgade afspejler bidrager i høj grad til oplevelsen af havnen udviklingen i Assens midtby og forbindelsen til i Assens, hvor industrien stadig er omdrej- havnens aktiviteter i 1800-tallet. Gaden udgør ningspunkt. Integritet Kulturformidling en vigtig sigtelinje mellem byen og havnen. Integritet Kulturformidling

BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 22 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 23

KULTURMILJØERNES SAMLEDE VÆRDI HØJ VÆRDI (VÆRDISUM 11-15) KULTURMILJØERNES EGENSKABER HØJ (VURDERING 4-5) ASSENS KOMMUNE MIDDEL VÆRDI (VÆRDISUM 8-10) ASSENS KOMMUNE LAV VÆRDI (VÆRDISUM 3-7)

TURISME BOSÆTNING

5 45

43

43

24 25 24 25 31 31 36 31 42 2 53 10 8 8 3 36 14 15 16 7 39 27 40 12 14 16 20 38 47 29 52 55 29 42 9 30 32 9 1 53 54 13 2 10 6 6 26 22 23 44 3 8 49 11 4 41 37 37 46

39 7 27 33 34 35 33 12 14 15 16 17 18 19 20 Assens 38 47 48 50 29 51 52 55 ERHVERV KULTURFORMIDLING 9 30 1 13 Ebberup

43 43 6 21 22 23 26 24 28 Haarby 31 36 36 11 42 2 8 10 8 37 12 14 16 46 7 7 12 14 16 18 19 52 18 51 55 29 55 29

30 9

6 23 6 23

33 34 35 37 37

33 34 35

KULTURMILJØETS VÆRDIER KULTURMILJØERNES EGENSKABER S. 24 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 25

KRENGERUP Kulturmiljø nr. 8 UDVALGTE KULTURMILJØER

I Assens kommune er følgende 5 kulturmiljøer udvalgt: Udvælgelsesgrundlag: Krengerup er udvalgt på baggrund af det velholdte og helstøbte herregårdsmiljø, der med sine høje kulturhistoriske og arkitektoniske værdier er et godt eksempel på et område med gode egenskaber inden for turisme, erhverv og bosætning så vel som kulturoplevelser og -formidling.

SKYDEBJERG Kulturmiljø nr. 31 THORØHUSE Kulturmiljø nr. 9

Udvælgelsesgrundlag: Thorøhuse er udvalgt på grund af sin stærke kulturhistoriske fortælling om fiskermiljøet langs den sydfynske kyst. Byen, med sit aktive forhold til kystin- Strøby Egede KRENGERUP dustri, har et stort potentiale for bosætning, kystturisme og Kulturmiljø nr. 8 kulturformidling.

BYMIDTEN I ASSENS MIDTBYEN I ASSENS Kulturmiljø nr. 14 Kulturmiljø nr. 14

Udvælgelsesgrundlag: Assens midtby er udvalgt på grund af den velbevarede bykerne og intakte baggårdsmiljøer som understreger byens funktion som tidlig købstad. Byen har gode potentialer inden for turisme, bosætning, erhverv og formidling. PLUMS KØBMANDSGÅRD OG SAVVÆRK Kulturmiljø nr. 16

PLUMS KØBMANDSGÅRD OG SAVVÆRK Kulturmiljø nr. 16

Udvælgelsesgrundlag: Plums købmandsgård og savværk THORØHUSE er udvalgt på grund af dens kulturhistoriske betydning in- Kulturmiljø nr. 9 den for Industriudviklingen i Danmark. Kulturmiljøet rum- mer flere fortællinger og har et stort potentiale inden for turisme, bosætning, erhverv og formidling i forhold til ud- viklingen af Assens midtby.

SKYDEBJERG Kulturmiljø nr. 31

Udvælgelsesgrundlag: Skydebjerg er udvalgt på baggrund af landsbyens intakte bebyggelsesstruktur med flere velbe- varede og fortællende elementer, som understøtter miljøets potentiale inden for udvikling af turisme og bosætning.

UDVÆLGELSE UDVÆLGELSE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 27

LØSBLADE MED DE UDVALGTE KULTURMILJØER

Løsbladene indeholder en beskrivelse af kulturmiljøet, dets fortælling, bærende bevaringsværdier og status samt illustrationer i form af fotos og diagram .

LØSBLADE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

8 KRENGERUP

2 3 1

1 Hovedgård 2 Slotspark 3 Avlsgård Afgrænsning

Det nyklassicistiske hovedgårdsanlæg og de symmetrisk placerede avlslænger I afgrænsningen af Krengerup indgår herregårdsanlæg, slotspark, funktionsbygninger, møllesø, skovområde samt alléerne i det omkringliggende landskab.

BESKRIVELSE Kulturmiljøet Krengerup Gods er et helstøbt herregårdsanlæg med fle- re velbevarede tjenestebygninger i det omkringliggende landskab. Den Kommune: Assens Kommune velholdte slotsallé langs Nårupvej understøtter fortællingen om herre- Kategori: Magt og Tro - Herregård gårdsmiljøet og ankomsten til den nyklassicistiske hovedgård opført i Emne i kommuneplan: Krengerup Hovedgårdsejerlav 1772. Godset ligger symmetrisk placeret med hovedhuset trukket tilba- Omfang: Kulturmiljø nr. 8 ge fra den trelængede avlsgård i bindingsværk. Nord for avlsgårdsan- Udpeget i kommuneplan: Ja lægget er opført yderligere driftsbygninger i slutningen af 1800-tallet i Adgangsforhold: Delvist offentlig adgang historicistisk stil. Godsets park ligger ind til skoven mod øst og er anlagt efter datidens engelske haveideal med vidtstrakte græsarealer, en stør- re sø og en havepavillon.

FORTÆLLING Krengerup, Brahesborg og Søholm blev i slutningen af 1700-tallet over- draget til Frederik Rantzau, der gjorde Krengerup til hovedsæde og op- VÆRDISÆTNING førte anlægget som det fremstår i dag. Da herregårdsanlægget tidligere EGENSKABER har været underlagt Søholm Gods, besidder hovedgården ikke store markarealer eller fæstegods. Fortællingen om herregårdslandskabet opleves derfor gennem slotsalléen, søerne, hovedgården, driftsbygning- erne samt Krengerup Gods’ skov, der ligger op til herregårdsanlægget. Kulturhistorisk Turisme Parken har tydelige rester af et aksialt haveanlæg med hovedhuset cen- tralt placeret. Bosætning

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER Arkitektonisk De bærende bevaringsværdier knytter sig til herregårdens hovedbyg- ning, avlsgård og de nærliggende tjenestebygninger samt herregårds- Erhverv anlæggets beliggenhed i landskabet. Hertil kommer alléen langs Nå- rupvej og skovarealerne omkring godset. Integritet Kulturformidling

STATUS Krengerup er privatejet og drives som herregårdsmuseum såvel som til boligudlejning og moderne land- og skovbrugsvirksomhed. Herre- gården og det omkringliggende landskab besidder tilsammen en høj oplevelsesværdi og et stort formidlingspotentiale. ASSENS KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

KRENGERUP

Godset hovedankomst langs driftsbygningerne, som blev tilføjet i slutningen af 1800-tallet. De nyere driftsbygninger lægger sig helt op til det oprindelige avlsgårdsanlæg.

Krengerup vandmølle, som er elegant integreret i herregårdsanlægget Den velholdte slotsallé langs Nårupvej.

ASSENS KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

9 THORØHUSE

3

1

2

1 Fiskerleje 2 Drejet 3 Nyhuse Afgrænsning

På billedet ses fiskerhusenes nære forhold til kysten I afgrænsningen af Thorøhuse indgår fiskerbyen samt kystmiljøet på Drejet og Nyhuse nord for byen

BESKRIVELSE Thorøhuse er en idyllisk søfarts- og fiskerby beliggende ud til kysten ved halvøen Thorø syd for Assens. Byen består gennemgående af små Kommune: Assens Kommune og tætliggende, historicistiske fiskerhuse bygget i 1870-1920 med und- Kategori: Kystmiljø - Fiskerleje tagelse af byens nordligste del, der domineres af en ældre, homogen, Emne i kommuneplan: Thorø Huse Kystkultur hvidkalket bebyggelse fra 1700-tallet. Den tætte bebyggelsesstruktur i Omfang: Kulturmiljø nr. 9 Thorøhuse knyttes sammen af smalle, snoede stræder, der forbinder Udpeget i kommuneplan: Ja den bagvedliggende bydel med kystlinjen, naturhavnen og den gamle Adgangsforhold: Offentlig adgang stejleplads. Stejlepladsen anvendes i dag til bådeplads og oplagring. Nyhuse, som også er inkluderet i afgrænsningen, består af 11 fiskerhu- se langs Thorø Huse Vej nord for byen.

FORTÆLLING Thorøhuse er opstået som et fiskerleje i 1700-tallet på grund af de gode fiskeriforhold i Lillebælt. De små fiskerhuse udnytter det omkringlig- VÆRDISÆTNING gende landskab ved at placere sig inderst i vigen tæt mod kysten, hvor EGENSKABER halvøen Thorø skaber læ for vind fra Lillebælt. Naturhavnen og en større del af Drejet anvendes stadig aktivt af fiskere og lystsejlere, hvilket un- derstøtter fortællingen om kystmiljøet og den fisker- og kystkultur, der har fundet sted her. Kulturhistorisk Turisme

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER Bosætning De bærende bevaringsværdier knytter sig til strukturen i det lille fisker- leje med smalle stræder og fiskerhuse, der lægger sig helt op til. Sti- Arkitektonisk forbindelserne til kysten og den gamle stejleplads inderst i bugten un- derstøtter fortællingen om kystkulturen og områdets aktive fiskermiljø. Erhverv

STATUS Integritet Kulturformidling Thorøhuse er et unikt kystmiljø, hvor tilgangen til vandet spiller en central rolle for byens opbygning. Den tætte bystruktur langs kysten er bevaret, og store dele af bebyggelsen fremstår velholdt med få nyere ændringer. Den bagvedliggende bydel i Thorøhuse er nyanlagt og har karakter af at være et sommerhusområde.

ASSENS KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

THORØHUSE

Billedet viser et af de smalle stræder, der forbinder den bagvedliggende by med kystlinjen

Nyhuse langs Thorø Huse Vej nord for Thorøhuse Naturhavnen og den gamle stejleplads med fiskerbyen i baggrunden

ASSENS KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

14 BYMIDTEN I ASSENS 5

2

1

3

4

1 Østergade 2 Tobaksfabrikken 3 Plums Købmandsgård 4 Vor Frue Kirke 5 Ramsherred Forløb Afgrænsning

Badstuestræde er en af gyderne, der forbinder Østergade med baggaderne Afgrænsningen følger den gamle købstad inklusiv Ramsherred og stationsområde

BESKRIVELSE Købstaden Assens domineres af den øst-vestvendte hovedgade Østerga- de. Smalle gyder forbinder Østergade med baggaderne mod nord og syd. Kommune: Assens Kommune Mod øst er bymidten præget af de større købmandsgårde og industrier som Kategori: Bymiljø - Købstad Tobaksfabrikken, mens byen mod vest forbinder sig til havnen. Assens er Emne i kommuneplan: Købstaden, tid: 1600 - nu karakteriseret ved en tæt bebyggelsesstruktur, der ligger helt ud til gaden, Omfang: Kulturmiljø nr.14 og bebyggelser med et højt bevaringsniveau. Særligt fremtrædende er de Udpeget i kommuneplan: Ja mange, velbevarede baggårdsmiljøer, som er en sjældenhed i mange an- Adgangsforhold: Offentlig adgang dre byer.

FORTÆLLING Assens var fra middelalderen et vigtigt overfartssted til Sønderjylland. Dette afspejler sig i byens rige udvikling med mange købmandsgårde og bebyg- gelser, hvoraf nogle går tilbage til 1500-tallet. I bymidten opleves købstadens historie tydeligt i de store købmandsgårde, ved Torvet og Vor Frue Kirke samt VÆRDISÆTNING i gaderne ned mod havnen. De smalle stræder, baggårdsmiljøer og Rams- EGENSKABER herred fortæller om købstadens levede historie og hører til byens mest ka- rakteristiske steder.

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER Kulturhistorisk Turisme De bærende bevaringsværdier knytter sig til gade- og bebyggelsesstruk- turen med tæt bebyggelse ud til gaderne, de sammenhængende forløb Bosætning mellem hovedgade, baggader og gyder samt de mange velbevarede bag- gårde. Endvidere til de mange karakteristiske enkeltbygninger og bevarede Arkitektonisk belægninger med brosten eller tegl. Erhverv STATUS Bymidten er strukturelt velbevaret, men sammenhængen mellem by og havn Integritet Kulturformidling er sløret med gadegennembrud og bebyggelse ved Willemoesgade. Der er mange bevarede, historiske bygninger og særligt i baggårde og gyder er be- varingsværdierne store. Det anbefales at styrke forbindelsen mellem Plums købmandsgård og Tobaksgården med Østergade samt at udnytte de mange oplevelsesværdier i baggårde og stræder i sammenhæng med havnen.

ASSENS KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

MIDTBYEN I ASSENS

Ladegårdsgade løber parallelt med hovedgaden. Baggaderne i Assens har mange bevarede byhuse og gårde

I centrum af Assens ligger hovedgaden Østergade, der leder igennem byen og ned til Flere steder i bymidten ses velbevarede baggårdsmiljøer. Her i Strandgade havnen

ASSENS KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

16

PLUMS KØBMANDS- GÅRD OG SAVVÆRK

1

2

4

3

1 Plums Købmandsgård 2 Æggepakkeri 3 Tømmerlade 4 Savværk Afgrænsning

Den imponerende, gule tømmerlade er opført i 1915 til oplagring af træ. Bygningen er 56 Afgrænsningen omfatter den oprindelige købmandsgård og det centrale areal med sav- meter lang, 24 meter bred og fem etager høj værk og lagerbygninger

BESKRIVELSE Plums købmandsgård og savværk er en stor, velbevaret købmandsgård i hjertet af Assens by. Kulturmiljøet omfatter købmandsgården Østergade Kommune: Assens Kommune 38 med butik, kontor og bolig i forhuset samt lagerbygninger, folkestue Kategori: Bymiljø - Købmandsgård og korntørringstårn bagved. Bygningerne lukker sig omkring et gårdrum, Emne i kommuneplan: Handel og industri, tid: 1850-1950 hvorfra der er adgang til et stort bagvedliggende areal med æggepakkeri, Omfang: Kulturmiljø nr.16 staldbygning og savværk, der domineres af en imponerende, fredet tøm- Udpeget i kommuneplan: Ja merlade fra 1915 samt flere fine industri- og lagerbygninger. Området er Adgangsforhold: Offentlig adgang delvis beplantet, og bag tømmerladen er et område med frugttræer.

FORTÆLLING Brødrene Frederik og Niels Plum etablerede deres købmandsforret- ning i 1876. Virksomheden voksede hastigt, og handlen med de fynske landmænd kom til at omfatte bl.a. trælast, brændsel, gødning og kolo- nialvarer, men også salg af æg, korn og foderstoffer fra egen mølle og VÆRDISÆTNING æggepakkeri. I 1915 tilføjede familien den store tømmerlade og savvær- EGENSKABER ket. I dag opleves fortællingen om handelseventyret stadig tydeligt i køb- mandsgården og dens mange funktions- og lagerbygninger, der samlet udgør et unikt kulturmiljø. Kulturhistorisk Turisme

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER De bærende bevaringsværdier knytter sig til købmandsgården omkring Bosætning gårdrummet og de tilhørende bygninger bagved, der rummer stor auten- ticitet med høje kulturhistoriske og arkitektoniske værdier. Endvidere er Arkitektonisk bebyggelsesstrukturen og de grønne arealer og frugttræer værdifuld for helheden. Erhverv

STATUS Integritet Kulturformidling Området er strukturelt velbevaret, og købmandsgården og tømmerladen er i god stand. Flere af de bagvedliggende bygninger er i forfald. Særligt staldens tilstand er kritisk. Kommende bebyggelse i området bør udvise stor respekt for kulturmiljøets unikke karakter og værdier.

ASSENS KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

PLUMS KØBMANDSGÅRD OG SAVVÆRK

Den tidligere staldbygning er en af de karakterfulde bygninger i det unikke miljø. Bygningen er i forfald

Det tidligere æggepakkeri ligger mellem Østergade og savværket Gårdrummet Østergade 38 med folkestue og badmintonhal i forgrunden og kig til savvær- ket igennem porten

ASSENS KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

31 SKYDEBJERG

2

1

1 Kirken 2 Gadekær Afgrænsning

En af landsbyens adgangsveje, der leder op til gadekæret Afgrænsningen omfatter Skydebjerg landsby med det store gadekær, andelsmiljø og gårde

BESKRIVELSE Skydebjerg er en vejklyngeby med en kompleks vejstruktur, der in- deholder flere større adgangsveje med små forgreninger. Bebyg- Kommune: Assens Kommune gelsen i landsbyen består af gårde, der ligger uregelmæssigt fordelt Kategori: Bymiljø – Landsby, Andelsby med huse iblandt, og en central kerne af funktionsbygninger fra Emne i kommuneplan: Skydebjerg Landsby andelstiden. Et af de centrale elementer i landsbyen er det store ga- Omfang: Kulturmiljø nr. 31 dekær, hvorfra andelsmiljøet og kirken med den nærtliggende præ- Udpeget i kommuneplan: Ja stegård fra 1700-tallet ses tydeligt. Enkelte nyere villaer fra 1950érne Adgangsforhold: Offentlig adgang og moderne parcelhuse er senere opført i udkanten af byen.

FORTÆLLING Landsbyen vidner om den tidlige opdyrkning af det midtjyske skov- land og afspejler på fin vis den efterfølgende samfundsudvikling i andelstiden. Landsbyen er præget af større gårde, huse og skole, opført i 1828. En del af gårdene er udflyttet fra landsbyen, hvilket VÆRDISÆTNING specielt den vestlige del af byen bærer præg af. Udviklingen i for- EGENSKABER bindelse med andelsbevægelsen knytter sig til de centralt placerede funktionsbygninger med mejeri, vandværk, smedje, håndværksin- dustri, forsamlingshus, købmand og kro. Kulturhistorisk Turisme

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER De bærende bevaringsværdier omfatter den velbevarede landsby- Bosætning struktur og det centrale gadekær samt de store eng- og moseare- aler, der omgiver landsbyen. De større gårde og bebyggelsen fra Arkitektonisk andelstiden understøtter i høj grad den kulturhistoriske fortælling om Skydebjerg og har ligeledes høj bevaringsværdi. Erhverv

STATUS Integritet Kulturformidling Skydebjerg har bevaret sin oprindelige karakter med enkelte om- og tilbygninger, hvor nye tilføjelser er integreret i den oprindelige struktur på fin vis. Kulturmiljøet er derfor et mønstereksempel på de mange idylliske landsbyer i Assens Kommune.

ASSENS KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS

SKYDEBJERG

En af landsbyens adgangsveje, der leder op til gadekæret

Skydebjerg Kirke med den nærliggende fredede præstegård i sulekonstruktion Den vestlige del af landsbyen, hvorfra flere gårde er udflyttet

ASSENS KOMMUNE Screening af kulturmiljøer | Arkitektskolen Aarhus | Nørreport 20, 8000 Aarhus C