ASSENS KOMMUNE AUGUST 2018 SCREENING AF KULTURMILJØER ASSENS KOMMUNE FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Screening af Danmarks Kulturmiljøer fokus på kulturmiljøer og bebyggede helheder i Dan- mark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og udvik- lingspotentialer, som den byggede kulturarv rummer. Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag. De fysiske spor i kulturmiljøerne fortæller steds- specifikke og ofte kraftfulde historier, som po- tentielt kan styrke lokale erhverv og tiltrække turister og tilflyttere, såfremt deres fortællekraft aktualiseres og aktiveres. Projektets ambition er at tilvejebringe et stra- tegisk og metodisk overblik, hvormed kommu- nerne kan identificere kulturmiljøernes værdier. De lokale fortællinger synliggøres og bliver derved et redskab til at aktivere kulturmiljøerne som en ressource for udvikling i kommunerne. Gennem en dialogbaseret proces med de kom- muner som Arkitektskolen Aarhus har besøgt, er der udviklet en metode til Screening af Kul- turmiljøer (SAK). Målet er at tilvejebringe et håndterbart redskab, der på enkel vis kan an- vendes af kommunerne, som er myndighed på kulturmiljøområdet. Kulturmiljøerne i Danmark rummer store byg- PROJEKTTEAM ningskulturelle værdier med mange spænden- Mogens A. Morgen de kulturhistoriske fortællinger. Ved at sætte Simon Ostenfeld Pedersen disse fortællinger i spil kan vi sammen bevare Mette Boisen Lyhne og udvikle kulturmiljøernes store iboende po- Cecilie Julie Nielsen tentialer. Emilie Zinck Munksgaard Projektet udføres af Arkitektskolen Aarhus med støtte fra Realdania. Rap- Mogens A. Morgen Simon Ostenfeld Pedersen porten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden godkendelse fra Ar- Professor, arkitekt MAA Lektor, cand.mag kitektskolen Aarhus. S. 4 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 5 METODE TIL SCREENING AF KULTURMILJØER (SAK) SCREENING AF DANMARKS KULTURMILJØER 1. 2. 3. 4. OPSTART FORUNDERSØGELSE BESIGTIGELSE KONKLUSION ETABLERING AF UDARBEJDELSE AF BESKRIVELSE AF KONKLUSION PÅ VURDERING ARBEJDSGRUPPE BRUTTOLISTE KULTURMILJØER OG AFGRÆNSNING Kulturmiljøer har en unik sammensætning disætning af deres kulturhistoriske værdi, af stedbundne fortællinger og potentialer, arkitektoniske værdi og integritetsværdi. På INDSAMLING AF MATERIALE VURDERING AF KULTURMILJØERS UDVÆLGELSE AF SCREENINGENS FORMÅL der kan udvikles som styrkepositioner i baggrund heraf vurderes kulturmiljøernes OM KULTURMILJØER VÆRDIER OG EGENSKABER KULTURMILJØER kommunen. Kulturmiljøer giver os en for- samlede fortælleværdi, der danner grund- ståelse af, hvem vi er, og hvor vi kommer lag for en nuanceret udvælgelse og priori- KATEGORISERING AF AFGRÆNSNING AF fra. Og udvikling af kulturmiljøernes byg- tering. Heri indgår også en stillingtagen til SCEENINGSKRITERIER AFRAPPORTERING KULTURMILJØER KULTURMILJØER ningskultur kan være en god forretning – kulturmiljøernes egenskaber for at fremme ikke alene for den enkelte ejer, men også turisme, bosætning, erhverv og kultur, som for omkringliggende boliger og kommunen kan udgøre et stærkt udviklingspotentiale som helhed, fordi kulturmiljøerne kan ska- for den enkelte kommune. be øget livskvalitet og økonomisk værdi i forhold til turisme, erhverv og bosætning. Den viden, der foreligger i kommunerne og SCREENINGSKRITERIER RAPPORTENS INDHOLD museerne er en integreret del af arbejds- 1) Kulturmiljøet skal være udpeget, eller kunne Denne rapport indeholder et skema over kommunens kulturmiljø- Arkitektskolen Aarhus har i 2016-2017 gen- grundlaget. Indledningsvis gennemgås den overvejes som udpegning, i kommunen er, kort- og billedmateriale samt uddybende kulturmiljøanalyser for nemført en strategisk screening af kul- eksisterende kommuneplans udpegning 2) Kulturmiljøet skal indeholde et bebygget mil- udvalgte kulturmiljøer i kommunen. Skemaet sammenfatter vurde- turmiljøer i 22 kommuner. Med initiativet af kulturmiljøer i dialog med kommune og jø eller helhed (ikke enkeltstående bygninger, ringen af det enkelte kulturmiljøs værdier og egenskaber: Screening af Danmarks Kulturmiljøer tilby- museum. Formålet er at afdække kulturmil- monumenter, gravhøje, ruiner, voldsteder, des yderligere 30 kommuner en screening jøernes status; hvilke er der særligt fokus diger eller lign.) KULTURMILJØETS VÆRDIER skal være aflæselige i dag og baserer sig af deres værdifulde kulturmiljøer, således på i den strategiske planlægning, og er der 3) Kulturmiljøet skal rumme en bærende for- på en vurdering af følgende tre værdiparametre, der rangeres fra 1 at størstedelen af landets kulturmiljøer og væsentlige kulturmiljøer, som af forskelli- tælling, der kan opleves på stedet gennem til 5, hvor 1 er lavest og 5 højest: værdien af dem bliver kendt. Screeningen ge årsager ikke er udpegede, men som al- synlige spor af kulturmiljøer gennemføres i et samarbej- ligevel bør indgå i screeningen? Dialogen Kulturhistorisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets histori- de mellem kommuner, museer og Arkitekt- tager også stilling til, om nogle kulturmiljø- ske betydning og kulturhistoriske fortælleværdi? skolen Aarhus. er helt bør udgå på baggrund af fastlagte Arkitektonisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets rumlige, screeningskriterier eller af andre omstæn- formmæssige og arkitektoniske kvaliteter? Screening af Danmarks Kulturmiljøer er en digheder. Integritetsværdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets helhed og del af et forskningsprojekt på Arkitektsko- sammenhæng? len Aarhus, som skaber ny viden indenfor Metoden er udviklet i dialog med kommu- bevaring og udvikling af kulturmiljøer Her- ner, museer og andre interessenter og vil Kulturhistorisk Turisme til har Arkitektskolen Aarhus udviklet en ny løbende blive opdateret som en del af forsk- KULTURMILJØETS EGENSKABER er en indikator for iboende egenska- metode til kulturmiljøer – Screening Af Kul- ningsprojektet. I tilknytning til projektet hol- ber ved et kulturmiljø. Kulturmiljøets egenskaber vurderes ud fra turmiljøer (SAK). Metoden, der er koordi- der Arkitektskolen Aarhus kurser for fagfolk Bosætning følgende fire kategorier, der rangeres fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og neret med danske og internationale værdi- om kulturmiljøer. 5 er højest: Arkitektonisk 5 4 3 2 1 sætningsmetoder, er udviklet med henblik på den kommunale planlægning og private Erhverv Turisme: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan fremme rådgivere, men værktøjet kan tilpasses an- turisme og/eller turismerelateret virksomhed? dre formål. Bosætning: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan rum- Integritet Kulturformidling me bosætning og/eller være en ressource for tilflytning? Screeningsmetoden kombinerer eksisteren- Erhverv: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan rumme de registreringer og viden med besigtigel- og/eller være en ressource for virksomheder og erhverv? ser af kulturmiljøerne, som de foreligger i Kulturformidling: Har kulturmiljøet særlige egenskaber inden dag. Kulturmiljøerne vurderes ved en vær- for formidling af kulturoplevelser og/eller aktivering af stedets fortælling? SCREENING AF DANMARKS KULTURMILJØER METODE TIL SCREENING S. 6 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 7 SCREENEDE KULTURMILJØER I ASSENS KOMMUNE KULTURHISTORISKE HOVEDTRÆK 5 45 I ASSENS KOMMUNE 43 24 25 31 Kulturhistoriske hovedtræk er overordnede HERREGÅRDSMILJØER temaer, som har spillet en relevant rolle for På Fyn findes landets største koncentration 36 egnens udviklingshistorie og er karakteristi- af herregårde. De mange velholdte herre- 40 ske for kommunens kulturmiljøer. gårde og de karakteristiske herregårds- 42 landskaber med store markarealer, levende 32 53 54 hegn, skove og driftsbygninger er generelt 2 10 44 3 8 LANDSBYMILJØER kendetegnende for egnen. Herregårdsmiljø- 49 4 I Assens Kommune findes mange landsby- erne udgør således et gennemgående ho- 41 er med velbevarede strukturer og bebyggel- vedtræk i kommunen, og rummer samtidig ser, der er karakteristiske for Vestfyn. Kon- en stor oplevelses og fortælleværdi, som 39 7 27 centrationen af landsbyerne, både i form knytter sig til adlens byggeskik og landbru- 12 14 15 16 17 18 19 20 af adelbyer, udflytterbyer og andelsbyer, gets udvikling. 38 47 48 50 29 bidrager til oplevelsen af landskabet, hvor 51 52 55 de mange mindre bydannelser ligger tæt. KØBSTADEN ASSENS 9 30 Enkelte steder er landsbyerne næsten sam- Assens opnåede købstadsrettigheder i 1 menvoksede, som ved adelbyen Lundager 1524. Fra middelalderen og frem var Assens 13 og udflytterbyen Grimstrup. I flere tilfælde det primære overfartssted til Slesvig, og 6 21 22 23 26 findes der også fine eksempler på opdyrk- byen var dermed et knudepunkt for trafik- 28 ningen af landbruget i det omkringliggende ken imellem København og Hamborg. Se- 11 landskab, hvilket kendetegnes ved de man- nere var Assens et forbindelsesled mellem 11 ge levende hegn og markskel. Fyn og Jylland, en betydning som byen 37 først mistede med åbningen af Lillebælts- 46 KYSTMILJØER broen i 1970. Assens købstads middelalder- Havet har været en historisk vigtig ressour- lige vejnet med en hovedgade, to parallelle ce for bosætning, erhverv og det gennerelle baggader og et sæt tværstræder er stadig liv på Fyn. Store dele af kystlinjen består forholdsvis intakt. Bymidten er præget af af åbne dyrkningsarealer med vid udsigt mange fredede og bevaringsværdige huse, 33 34 35 over Lillebælt, og kun enkelte steder varie- og som noget