DOCSLIB.ORG

Strategi for Yngre Stenalders Arkæologiske Undersøgelser Indhold

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Strategi for Yngre Stenalders Arkæologiske Undersøgelser Indhold JULI 2019 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK WWW.SLKS.DK STRATEGI FOR YNGRE STENALDERS ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER INDHOLD Baggrund for strategien 3 Undersøgelse af tomter efter forsvundne megalitanlæg 60 Introduktion til yngre stenalder 4 De nordvestjyske stendyngegrave 75 Bebyggelse Kulturgrupper Den grubekeramiske kultur 84 Bebyggelse generelt i yngre stenalder 7 Sen tragtbæger- og enkeltgravskultur på de danske Kulturlag generelt 12 øer i sen mellemneolitikum, ca. 2850-2350 f.Kr. 86 Bebyggelse i senneolitikum 19 Undersøgelse af toskibede senneolitiske huse 33 Dybe anlæg 36 Sarupanlæg Undersøgelse af Sarupanlæg 1 91 Grave Undersøgelse af Sarupanlæg 2 97 Langhøje fra tidlig yngre stenalder - gravanlæg under neolitiseringen af Danmark 39 Litteratur 115 Observationer i megalitter og undersøgelse af megalittomter 49 Resumé af strategiens fokuspunkter 123 STRATEGI FOR YNGRE STENALDERS ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK Strategien er blevet til i samarbejde med: Torben Sarauw, Nordjyllands Historiske Museum Lotte Reedtz Sparrevohn, Kroppedal Museum Esben Aarsleff, Museum Nordsjælland Niels H. Andersen, Moesgård Museum Projektleder Anne Nørgård Jørgensen, Torben Dehn, Slots- & Kulturstyrelsen Slots- & Kulturstyrelsen Scott R. Dollar, Museet på Sønderskov Anne Birgitte Gebauer, Nationalmuseet Udgivet af: Lars Grundvad, Museet på Sønderskov Slots- og Kulturstyrelsen Rune Iversen, Københavns Universitet Fejøgade 1 Niels Nørkjær Johannsen, Moesgård, 4800 Nykøbing Falster Århus Universitet Tlf. 33 74 52 11 Lutz Klassen, Museum Østjylland Email: [email protected] Inge Kjær Kristensen, Museum Salling Martin Egelund Poulsen, Museet på Sønderskov Publikationen kan hentes på www.slks.dk Anne Garhøj Rosenberg, Arkæologi Sydfyn ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 3 BAGGRUND FOR STRATEGIEN Den arkæologiske strategi skal benyttes Ekspertpanelet anbefalede et kvalitets- til vurdering af fortidsmindernes væsent- løft i videndeling, forskning og formid- lighed ved arkæologiske undersøgelser. ling. Kvalitetsløftet består i understøt- Det gælder for alle typer undersøgelser telse af netværk og konferencer, forbedre dvs. bygherrebetalte undersøgelser og de muligheden for forskning, udvikling undersøgelser, der foretages på grund af af afrapportering af de arkæologiske erosion. udgravninger, udarbejdelse af årlige na- tionale oversigter og skabelse af et fælles Den arkæologiske virksomhed i Dan- kvalitetsløft i udbyttet af de arkæolo- mark har været genstand for en inter- giske undersøgelser ved formulering af national evaluering. Ekspertpanelet fra fælles nationale udgravningsstrategier England, Tyskland, Holland, Norge og inden for forhistoriens perioder fra sten- Sverige konkluderede, at der er en lang alder til middelalder. række positive forhold omkring den arkæologiske virksomhed. Det er bl.a. en I denne publikation formidles den museumslov, der følger internationale nationale strategi for de arkæologiske regler og konventioner, finansieringsbe- undersøgelser af yngre stenalder (3900- stemmelser svarende til andre europæi- 1800 f.Kr.). De øvrige strategier kan ske lande, museernes varetagelse af op- findes på Slots- og Kulturstyrelsens gaven med arkæologiske undersøgelser hjemmeside, www.slks.dk og den nationale registrering i databasen Fund & Fortidsminder. Dorte Veien Christiansen, enhedschef Fig. 1. Kainsbakke A47, deponering af underkæber fra hjorte. Foto: Museum Østjylland. 4 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK INTRODUKTION TIL YNGRE STENALDER Af Lutz Klassen introduktion og videre forløb af neoliti- kum i Danmark. Ca. 6000 - 5000 f.Kr. Agerbrug og husdyrhold blev udviklet i Den første fase af overregionale fæno- Nærorienten gennem et flere tusinde år mener i mellemeuropæisk neolitikum langt forløb, før de i slutningen af det 7. omfattede linearbåndkeramikken i Cen- årtusinde nåede det europæiske konti- tral- og Cardial-komplekset i Vest- og nent. Derfra gik udviklingen stærkt, og Sydeuropa. Fasen slutter omkring 5000 ved midten af det 6. årtusinde var den f.Kr. Påvirkningen af Norden ser ud til neolitiske fødeproduktion at finde i et at have været minimal, selvom udveks- kæmpestort område af Sydøst- og Cen- ling af genstande i begge retninger kan traleuropa samt ved Middelhavets kyster påvises fra slutningen af det 6. årtusin- og dele af Vesteuropa. de. Tidspunktet svarer ca. til overgangen 5000-ca. 4500 f.Kr. mellem Kongemose- og Ertebøllekul- I den efterfølgende regionaliseringsfase turen i Danmark. Spredningen af tid- i Centraleuropa intensiveres kontak- lige bondesamfund standsede på dette ten mellem de sidste sydskandinaviske tidspunkt ved den nordlige grænse for jægere og samlere og bondekulturer i løssens udbredelse, ca. 250 km syd for Central- og Vesteuropa. Dette afspejler Østersøen. sig først og fremmest i en øget import af forskellige stenredskaber. Derimod ser Den videre udvikling af europæisk kontakten ikke ud til at have haft nogen neolitikum kan beskrives som en cyk- synlig indflydelse på Ertebøllesamfun- lisk rytme af kulturelle fænomener af denes socio-økonomiske forhold. Dog er overregional og lokal udbredelse. Hvad tamsvin i lav frekvens påvist på nordty- der står bag de enkelte udviklinger, har ske Ertebøllepladser. sikkert været meget forskelligt. Men ud- viklingsrytmen og især de overregionale Tilsvarende genetiske undersøgelser er tendenser har haft stor betydning for endnu ikke udført eller publiceret for Fig. 1. Rekonstruktions- tegning af sekundær passage gennem højen under byggeri af jættestue. Udsnit af Th. Bredsdorffs tegning af Birkehøj i Nationalmuseets Arbejdsmark 2004. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 5 danske fund. Det er muligt, at kontakten Fig. 2. til tidlige bondesamfund i Central- og Kronologiskema, Vesteuropa også i Danmark har med- yngre stenalder ført forekomsten af husdyr i den ellers mesolitiske Ertebøllekultur. Disse svin skal dog muligvis opfattes som bortløbne centraleuropæiske dyr og beviser dermed ikke nødvendigvis forekomsten af neoli- tisk praksis i Ertebøllekulturen. 4500-ca. 3500 f.Kr. Den anden overregionale fase i melleme- uropæisk neolitikum begynder i midten af det 5. årtusinde og varer ca. 1000 år. Denne fase, som er karakteriseret ved Michelsbergkulturens hastige udbredelse i Vest- og Centraleuropa og tragtbæger- kulturkompleksets opståen, har haft stor betydning for Sydskandinavien. Både selve neolitiseringen og mange aspek- ter af udviklingen af den første del af neolitikum (TN I) må ses som en direkte konsekvens af påvirkninger fra områder syd og vest for landet, om end lokale pro- cesser opnår større og større betydning i tidens løb. kyster er et tydeligt udtryk for påvirk- ninger fra Østersøen og Kattegat-områ- 3500-ca. 3000 f.Kr. det. I den efterfølgende anden regionalise- ringsfase i centraleuropæisk neolitikum Samtidigt afspejler den sene tragtbæ- mellem ca. 3500 og 3000 f.Kr. ser udvik- gerkeramik og i dele af Danmark også lingen ud til at være forløbet omvendt. gravformerne (stendyngegravene) og må- Dansk neolitikum udvikler en meget ske økonomiske strategier et klart brud stærk egen dynamik og påvirker tydeligt med den foregående lokale udvikling og store områder syd for landet - især i det indikerer en klar relation til området nordvesteuropæiske lavland. Genetiske syd- og sydøst for landet. Disse sammen- undersøgelser har påvist at denne udvik- hænge er først for nylig blevet erkendt og ling også var forbundet med befolknings- mangler yderligere udforskning - både i mobilitet fra nord til syd. En stor import Danmark og i de andre involverede dele af kobber fra det nordalpine område til af Europa. Danmark understreger billedet af en uhyre dynamisk periode. Det andet afsnit af den tredje fase med overregionale udviklinger i europæ- 3000-ca. 2200 f.Kr. isk neolitikum er kendetegnet ved den I den sidste af de tre overregionale faser snorekeramiske kulturkompleks’ frem- i europæisk neolitikum sker der igen en komst, som i Danmark giver sig til kende kraftig påvirkning af Sydskandinavien i form af enkeltgravskulturen fra ca. syd- og østfra. Fasen kan deles i et tidligt 2800 f.Kr. (ca. 3000-2800 f.Kr. ) og et sent (ca. 2800- 2200 f.Kr.) afsnit. Det tidlige afsnit sva- Hvad der tidligere blev opfattet som rer til slutningen af Mellemneolitikum i beredne steppenomaders indtog på den Norden, hvor to forskellige påvirkninger jyske halvø, bliver betragtet med andre gør sig gældende: Den grubekeramiske øjne i dag. Således kan det danske om- kulturs fremkomst langs de nordøstlige råde med sin tradition for anvendelsen 6 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK Fig. 3. Flintdolke fra Agersted Bakker i Nordjylland. Foto: Nationalmuseet af stridsøkser have spillet en væsentlig grad påvirket af de tidlige bronzeal- rolle i udviklingen af den snorekerami- derkulturers fremkomst i Central- og ske kulturs karakteristiske materielle Vesteuropa. træk, mens keramikken og gravskikken blev overtaget udefra. Generelt fokus: Som det fremgår af denne ekstremt Med den samtidige eksistens af grube- forkortede fremstilling afspejler næsten keramiske grupper ved de nordøstlige alle perioder og kulturer af det danske kyster, enkeltgravskulturen i Midt- og neolitikum en kraftig påvirkning ude- Vestjylland samt forskellige grupper fra, som sammen med lokale traditioner i Østjylland og på de danske øer, der giver det unikke udtryk vi kender. Det baserer deres materielle identitet på en er derfor væsentligt at tage den europæ- blanding af tragtbægertraditioner, gru- iske kontekst
Load more

Recommended publications
  • Ringe, Denmark, Marts 2019 Postnr. & by Skolenavn Mobilepay 1552
    Ringe, Denmark, marts 2019 Postnr. & by Skolenavn MobilePay 1552 København V Den Classenske Legatskole 494211 1864 Frederiksberg Skolen på Grundtvigsvej – Team Grøn Virgo 33930 1911 Frederiksberg C Skolen ved Søerne 333896 2300 København S Amager fælled skole 45113 2400 København Utterslev skole 883745 2500 Valby Ålholm 268674 2605 Brøndby Brøndbyvester skole 24989 2605 Brøndby Brøndbyøster skole 43958 2620 Albertslund Herstedlund skole 73252 2620 Albertslund Herstedvester Skole 10849 2635 Ishøj Ishøj Skole 45083 2640 Hedehusene Reerslev Skole 926790 2650 Hvidovre Hvidovre Privat Skole 53476 2665 Vallensbæk Strand Egholmskolen 93310 2670 Greve Mosedeskolen 51049 2680 Solrød Strand Uglegårdsskolen 54419 2700 Brønshøj Bellahøj Skole 19168 2700 Brønshøj Brønshøj Skole 962341 2730 Herlev Lindehøjskolen 489102 2770 Kastrup Pilegårdsskolen 45024 2791 Dragør Store Magleby Skole 95606 Postnr. & by Skolenavn MobilePay 2800 Kgs. Lyngby Lyngby Friskole 42491 2800 Kgs. Lyngby Lyngby Private Skole 85257 2800 Kgs. Lyngby Stengård Skole 95391 2840 Holte Dronninggårdskolen 497234 2840 Holte Vangeboskolen 668442 2860 Søborg Gladsaxe Skole 452645 2950 Vedbæk Vedbæk Skole 60843 2960 Rungsted Rungsted skole 672730 2970 Hørsholm Nordsjællands Grundskole og Gymnasium 186371 3060 Espergærde Grydemoseskolen 353085 3200 Helsinge Helsinge Realskole 15087 3370 Melby Melby Skole 329764 3390 Hundested Hundested Skole 77608 3400 Hillerød Hanebjerg Skole 468513 3400 Hillerød Hillerød Vest Skolen afd. Alsønderup 502425 3460 Birkerød Bistrupskolen 783068 3500 Værløse
    [Show full text]
  • Aktiviteter Begivenheder Attraktioner Overnatninger
    Assens& VisitAssens Vestf y n 2017 Aktiviteter ACTIVITIES - AKTIVITÄTEN Begivenheder EVENTS - VERANSTALTUNGEN VISITASSENS.DK Attraktioner ATTRACTIONS - ATTRAKTIONEN Overnatninger ACCOMMODATION - UNTERKÜNFTE Oplevelser 4 Experiences everywhere Erlebnisse überall Naturen 6 Breath-taking scenery Atemberaubende Natur Aktiv ferie 10 Active holiday Aktiv urlaub Historie 16 Dabbling in history Geschichten aus der Geschichte Kultur 20 Culture to suit all tastes Kultur für jeden Geschmack Attraktioner 22 Attractions Sehenswürdigkeiten Book oplevelser 24 Book your experiences Erlebnisse buchen Kør-selv-ture 26 Self-drive Auf eigenen Rädern Velbekomme 28 Bon appétit! Guten Appetit Godnat og sov godt 30 DEL DINE OPLEVELSER OG MINDER PÅ INSTAGRAM Good night – sleep tight! #VISITASSENS Gute Nacht – und schlafen Sie gut SHARE YOUR EXPERIENCES AND MEMORIES AT INSTAGRAM #VISITASSENS Mere info 32 More information TEILEN SIE IHRE ERLEBNISSE UND ERINNERUNGEN AUF Weitere Informationen INSTAGRAM #VISITASSENS Udgiver: Udvikling Assens. Tryk: Fynske Medier. Fotos: Andreas Schnalke m.fl. VELKOMMEN TIL Vestfyn WELCOME TO WEST FYN WILLKOMMEN AUF WESTFÜNEN NÆS STRAND, ASSENS (DK) Vi synes, at vi har det hele på Vestfyn. (UK) We think we’ve got it all, in West Fyn. (DE) Wir sind überzeugt, dass wir auf West- Smukke børnevenlige strande, bakker, dybe Lovely, child-friendly beaches, hills, deep fünen alles haben: schöne, kinderfreundli- skove, unikke attraktioner, hyggelige byer med woodlands, unique attractions, pleasant towns che Strände, Hügel, tiefe Wälder, einzigartige stolte traditioner og masser af aktiviteter og with proud traditions and loads of activities Attraktionen, reizvolle Orte mit stolzen Traditio- kulturelle oplevelser. Her kan du både finde ro and cultural offerings. Here, you can find the nen und jede Menge Aktivitäten und kulturelle og tid til samvær og holde aktiv ferie til lands peace and quiet you need for quality time Erlebnisse.
    [Show full text]
  • Dronning Louises Jernbane – Anlæggelsen Af Banen Og Den Tidligste Udvikling I De Rurale Områder Frem Til Ca
    dronning louises jernbane – anlæggelsen af banen og den tidligste udvikling i de rurale områder frem til ca. 1900 af anders Myrtue indledning Til at rekognoscere og udstikke den overordnede linje- 10. marts 1861 vedtog Folketinget at etablere en jernbanefor- føring sendte Indenrigsministeriet i sommeren 1860 et hold bindelse over Fyn fra Nyborg til Middelfart og videre til Strib. på fire militæringeniører (major C.T. Jørgensen, kaptajn N.C. Udvælgelsen af den rigtige linje foregik dels ved politiske drøf- Esmann og løjtnanterne S.B.V Dyhr og H. Høncke) i felten.2) telser, dels ved praktisk besigtigelse. Politisk og infrastruktu- Senere fulgte engelske ingeniører fra firmaet Peto, Brassey & relt var det vigtigt at skabe forbindelse på tværs af landet.1) Betts, som fik totalentreprisen på banens bygning. Kommis- Eventuelle oplandsfunktioner var sekundære. Dernæst var det sarius for jernbanen gennemførte rutinemæssigt en besigti- til overvejelse, om banen skulle føres til Assens og videre til gelse sammen med repræsentanter for det berørte amt og de Slesvig-Holsten, eller til Middelfart og videre til Nørrejylland. berørte sogneforstanderskaber (i ’Linjekommissionen’), men Man valgte som bekendt Middelfart, men ved at føre banen desværre er protokollen til belysning af besigtigelserne ikke syd om Højfyn (Vissenbjerg), kom man tættere på Assens, og at finde i arkivet, så en mængde detaljer til ’tracé-billedet’ i 1884 åbnede en bane fra Tommerup til Assens. For anlægget mangler.3) Hvad vi dog må antage, er at det er gået hurtigt. af den sydlige linje ved Vissenbjerg talte også, at den blev let- Et udateret udkast til plan for besigtigelserne fra Odense til tere at bygge ved at gå uden om højdedragene, og at et større Nørre Aaby findes, og det viser, at man påtænkte at besig- område uden købstæder blev tilgængeligt for transport.
    [Show full text]
  • Matrikellister I Dette Dokument Findes Lister Med De Matrikler, Der Indgår I Grave- Og Interesseområder I Forslaget Til Råstofplan 2020
    Matrikellister I dette dokument findes lister med de matrikler, der indgår i grave- og interesseområder i forslaget til Råstofplan 2020. Nummerering og navngivning svarer til det der er anvendt i pdf-udgaven af kortbilaget til Forslag til råstofplan 2020 1_1_1 Akkerup MatrikelNr Ejerlav Kommune 14a Akkerup By, Haarby Assens Kommune 1k Akkerup By, Haarby Assens Kommune 2l Akkerup By, Haarby Assens Kommune 3y Akkerup By, Haarby Assens Kommune 8a Akkerup By, Haarby Assens Kommune 8b Akkerup By, Haarby Assens Kommune 4d Haarby By, Haarby Assens Kommune 1_1_2 Akkerup - Skallebjerg MatrikelNr Ejerlav Kommune 12f Akkerup By, Haarby Assens Kommune 13a Akkerup By, Haarby Assens Kommune 13d Akkerup By, Haarby Assens Kommune 14b Akkerup By, Haarby Assens Kommune 14e Akkerup By, Haarby Assens Kommune 1q Akkerup By, Haarby Assens Kommune 1r Akkerup By, Haarby Assens Kommune 22a Akkerup By, Haarby Assens Kommune 22b Akkerup By, Haarby Assens Kommune 23a Akkerup By, Haarby Assens Kommune 23b Akkerup By, Haarby Assens Kommune 23c Akkerup By, Haarby Assens Kommune 23d Akkerup By, Haarby Assens Kommune 23e Akkerup By, Haarby Assens Kommune 24a Akkerup By, Haarby Assens Kommune 24b Akkerup By, Haarby Assens Kommune 25 Akkerup By, Haarby Assens Kommune 26 Akkerup By, Haarby Assens Kommune 27a Akkerup By, Haarby Assens Kommune 2a Akkerup By, Haarby Assens Kommune 2e Akkerup By, Haarby Assens Kommune 2g Akkerup By, Haarby Assens Kommune 2i Akkerup By, Haarby Assens Kommune 2m Akkerup By, Haarby Assens Kommune 2n Akkerup By, Haarby Assens Kommune 2p Akkerup
    [Show full text]
  • Supplementary to ``Eliciting Risk and Time Preferences''
    Econometrica Supplementary Material SUPPLEMENTARY TO “ELICITING RISK AND TIME PREFERENCES” (Econometrica, Vol. 76, No. 3, May 2008, 583–618) BY STEFFEN ANDERSEN,GLENN W. H ARRISON,W.HARRISON, MORTEN I. LAU, AND E. ELISABET RUTSTRÖM Table of Contents Appendix A: Questionnaires . .......................................1 A.1 Part I of the Experiment: Socio-Demographic Questionnaire. .1 A.2QuestionnaireAboutPlansWithMoneyinIDRPart..............4 A.3PartIVoftheExperiment:QuestionnaireAboutFinances.........4 Appendix B: Sample Design . ..........................................14 B.1OverallDesign..................................................14 B.2ListofDanishMunicipalitiesandCountyCodes..................15 B.3MapofDenmark...............................................22 B.4RecruitmentProcedures.........................................23 B.5LettersofInvitationandCorrespondence........................27 Appendix C: Experimenter Script . .....................................30 Appendix D: Data and Statistical Analysis . ............................45 Appendix E: Theoretical Notes . ....................................46 APPENDIX A: QUESTIONNAIRES This appendix presents the survey questions asked of subjects in Parts I and IV of the experiment, as well as the data coding for responses. These are all translations of the original Danish, available on request. A.1. Part I of the Experiment: Socio-Demographic Questionnaire In this survey most of the questions asked are descriptive. The questions may seem personal, but they will help us analyze
    [Show full text]
  • Glæd Hjertet Med Motion Høgsholtskovstien I Tommerup
    Gode grunde til at motionere På hjertestierne i Assens Kommune kan du Gode grunde til at motionere På hjertestierne i Assens Kommune kan du: • Motion styrker dit hjerte og dit kredsløb • dyrke motion på stier af 3 - ca. 5 km • Motion styrker dit hjerte og dit kredsløb • ldyængderke motion på stier af 3 - ca. 5 km • Motion giver overskud og bedre indlæring længde • Motion giver overskud og bedre indlæring • se hvor langt du er kommet på ruten • En tur i grønne omgivelser modvirker • se hvor langt du er kommet på ruten • sEtress,n tur i angstgrønne og omgivelser depression modvirker • strække ud ved start og slut stress, angst og depression • strække ud ved start og slut Møllegårdsskovstien • Gang og bevægelse i det fri forbedrer din • nyde den flotte natur Høgsholtskovstien • sGundhedang og bevægelseog trivsel i det fri forbedrer din • nyde den flotte natur i Aarup sundhed og trivsel • ... og selvfølgelig glæde hjertet med i Tommerup • Gang og bevægelse i det fri kræver et • m... otionog selvfølgelig glæde hjertet med • mGanginimum og bevægelse af udstyr i det fri kræver et motion minimum af udstyr Strækøvelser Hjertestier i Assens kommune Strækøvelser Hjertestier i Assens kommune Det er en god idé at afslutte motion med at strække Du kan få motion tæt på hjemmet ved at benytte dDete muskelgrupper, er en god idé at som afslutte du har motion arbejdet med med. at strække dDuen kan lokale få motion hjertesti. tæt på hjemmet ved at benytte dStrækøvelsere muskelgrupper, som du har arbejdet med. den lokale hjertesti. HerDetStrækøvelser er ener god nogle idé at afslutte strækøvelser motion med at strække for de muskelgrupper, benene, som hold du har arbejdetstræk med.- Det Hjerteforeningens lokalkomite og Assens Kommune giver en smidigere muskulatur og en behagelig afslutning på træningen.
    [Show full text]
  • Forslag Til Forbedring Af Togdriften Mellem Fyn Og Trekantområdet 1
    Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 127 Offentligt Forslag til forbedring af togdriften mellem Fyn og Trekantområdet 1 Forslag til forbedring af togdriften mellem Fyn og Trekantområdet - den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens trafikvækst - langt flere skal benytte tog og en større del af godset skal transporteres på bane - jernbanen skal sørge for, at de der vælger toget får en attraktiv erstatning for bilen Transportministeriet 2009 © Ole Dupont Kofod, BedreTrafik.dk 2010 2 Forslag til forbedring af togdriften mellem Fyn og Trekantområdet Forord Dagligt har mange mennesker behov for at blive transporteret mellem Odense, de mindre byer på Vestfyn og Trekantområdet. Hovedparten vælger bilen, mens en mindre del kører med kollektiv trafik. Ved køre- planskiftet i december 2009 skete der en del forringelser for de lokale togrejsende på strækningen mellem Odense og Fredericia. Køreplanen, som træder i kraft december 2010, byder desværre ikke på ændringer i positiv retning. Dette oplæg gennemgår en række muligheder for forbedringer samt konsekvenser af disse. Det drejer sig dels om tiltag, der kan reducere køretiden/styrke regulariteten på strækningen, dels om køreplanforslag, som vil give en bedre og mere sammenhængende betjening af stationerne. Desuden gives en del bag- grundsinformation om strækningen. Efter planen skal strækningerne Odense – Svendborg og Odense – Fredericia i samlet udbud senest 2012. Jeg vil med oplægget opfordre til at foretage de anbefalede tiltag og undersøgelser samt indskrive rele- vante kriterier
    [Show full text]
  • Tommerupperne Folder 2016
    Det gode børneliv Vi har fokus på at skabe helhed i børns opvækst med gode moderne pasningsmuligheder lige fra vuggestue Velkommen til og dagpleje til børnehave og skole. Der er masser af legekammerater i nærmiljøet og nem transport til uddannelsesinstitutioner, når børnene når dertil. Fyns største solvarmeanlæg ligger i Tommerupperne og giver os CO2-neutral fjernvarme. Anlægget fylder 8 ha og forsyner begge byer med varme. Moderne bæredygtige byer Naturen og omtanke for miljøet falder én naturligt, når man bor i Tommerupperne. Her er skolehave, udsigt, bakker og vandløb, som giver mange mulig- heder for at komme ud, være aktiv i naturen og i det Byen rummer alsidige boligformer fra lejligheder til helt mo- Tommerup og hele taget leve bæredygtigt. Bæredygtighed er et af derne udsigtsvillaer. På billedet ses Højsletten, med en fantas- Tommeruppernes Lokalråds centrale arbejdsområder. tisk udsigt udover Fyn. Foto: Mathias Schjødt-Pedersen. Der bakkes op om miljørigtige løsninger, der skaber Tommerup Stationsby social og økonomisk vækst. Vil du vide mere om vore ideer og visioner, om akti- I Tommerup har KFUM-Spejderne skabt Højfyns viteter og begivenheder i byerne, så besøg os på Friluftcenter. Et naturoplevelsescenter, der bla. bliver Her opfyldes drømmen om moderne byliv brugt af skoler og børnehaver. I Stationsbyen holder www.tommerupperne.dk i naturskønt område FDF til. eller find os på Facebook: facebook.com/tommerupperne Forsidefoto: Børnehuset Overmarksgården Tommerups vartegn ”Blomsten” på forsiden er skabt af Erling Tingkær, Aarup. Den fynske kunstner Jens Galschiøt har skabt flere skulpturer, som kan ses på Torvet i Stationsbyen. Fotografi og grafisk produktion: Andreas Schnalke Kommunikations-Design, Helnæs Kommunikations-Design, Schnalke Andreas produktion: og grafisk Fotografi Højfyns Friluftcenter blev indviet i 2015 og er åbent for alle.
    [Show full text]
  • Assens Kommune 5560 Aarup Assens Kommune 5610 Assens Assens
    Assens Kommune 5560 Aarup Assens Kommune 5610 Assens Assens Kommune 5492 Vissenbjerg Assens Kommune 5642 Millinge Assens Kommune 5683 Haarby Assens Kommune 5620 Glamsbjerg Assens Kommune 5631 Ebberup Assens Kommune 5690 Tommerup Billund Kommune 7190 Billund Billund Kommune 6682 Hovborg Billund Kommune 7200 Grindsted Billund Kommune 6623 Vorbasse Billund Kommune 6823 Ansager Billund Kommune 7260 Sønder Omme Billund Kommune 7250 Hejnsvig Billund Kommune 7270 Stakroge Esbjerg Kommune 6740 Bramming Esbjerg Kommune 6710 Esbjerg V Esbjerg Kommune 6760 Ribe Esbjerg Kommune 6683 Føvling Esbjerg Kommune 6670 Holsted Esbjerg Kommune 6731 Tjæreborg Esbjerg Kommune 6715 Esbjerg N Esbjerg Kommune 6700 Esbjerg Esbjerg Kommune 6690 Gørding Esbjerg Kommune 6818 Årre Esbjerg Kommune 6771 Gredstedbro Esbjerg Kommune 6705 Esbjerg Ø Fanø Kommune 6720 Fanø Fredericia Kommune 7007 Fredericia Fredericia Kommune 7000 Fredericia Faaborg-Midtfyn Kommune 5550 Langeskov Faaborg-Midtfyn Kommune 5642 Millinge Faaborg-Midtfyn Kommune 5762 Vester Skerninge Faaborg-Midtfyn Kommune 5856 Ryslinge Faaborg-Midtfyn Kommune 5863 Ferritslev Fyn Faaborg-Midtfyn Kommune 5792 Årslev Faaborg-Midtfyn Kommune 5772 Kværndrup Faaborg-Midtfyn Kommune 5854 Gislev Faaborg-Midtfyn Kommune 5672 Broby Faaborg-Midtfyn Kommune 5853 Ørbæk Faaborg-Midtfyn Kommune 5750 Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune 5600 Faaborg Faaborg-Midtfyn Kommune 5771 Stenstrup Haderslev Kommune 6520 Toftlund Haderslev Kommune 6094 Hejls Haderslev Kommune 6534 Agerskov Haderslev Kommune 6500 Vojens Haderslev Kommune 6630
    [Show full text]
  • Møllegårdsskovstien I Aarup Glæd Hjertet Med Motion
    Gode grunde til at motionere På hjertestierne i Assens Kommune kan du Gode grunde til at motionere På hjertestierne i Assens Kommune kan du • Motion styrker dit hjerte og dit kredsløb • dyrke motion på stier af 3 - ca. 5 km • Motion styrker dit hjerte og dit kredsløb • ldyængderke motion på stier af 3 - ca. 5 km • Motion giver overskud og bedre indlæring længde • Motion giver overskud og bedre indlæring • se hvor langt du er kommet på ruten • En tur i grønne omgivelser modvirker • se hvor langt du er kommet på ruten • sEtress,n tur i angstgrønne og omgivelser depression modvirker • strække ud ved start og slut stress, angst og depression • strække ud ved start og slut Møllegårdsskovstien • Gang og bevægelse i det fri forbedrer din • nyde den flotte natur Møllegårdsskovstien • sGundhedang og bevægelseog trivsel i det fri forbedrer din • nyde den flotte natur i Aarup sundhed og trivsel • ... og selvfølgelig glæde hjertet med i Aarup • Gang og bevægelse i det fri kræver et • m... otionog selvfølgelig glæde hjertet med • mGanginimum og bevægelse af udstyr i det fri kræver et motion minimum af udstyr Strækøvelser Hjertestier i Assens kommune Strækøvelser Hjertestier i Assens kommune Det er en god idé at afslutte motion med at strække Du kan få motion tæt på hjemmet ved at benytte dDete muskelgrupper, er en god idé at som afslutte du har motion arbejdet med med. at strække dDuen kan lokale få motion hjertesti. tæt på hjemmet ved at benytte dStrækøvelsere muskelgrupper, som du har arbejdet med. den lokale hjertesti. HerDetStrækøvelser er ener god nogle idé at afslutte strækøvelser motion med at strække for de muskelgrupper, benene, som hold du har arbejdetstræk med.- Det Hjerteforeningens lokalkomite og Assens Kommune giver en smidigere muskulatur og en behagelig afslutning på træningen.
    [Show full text]
  • Assens Kommune August 2018
    ASSENS KOMMUNE AUGUST 2018 SCREENING AF KULTURMILJØER ASSENS KOMMUNE FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Screening af Danmarks Kulturmiljøer fokus på kulturmiljøer og bebyggede helheder i Dan- mark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og udvik- lingspotentialer, som den byggede kulturarv rummer. Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag. De fysiske spor i kulturmiljøerne fortæller steds- specifikke og ofte kraftfulde historier, som po- tentielt kan styrke lokale erhverv og tiltrække turister og tilflyttere, såfremt deres fortællekraft aktualiseres og aktiveres. Projektets ambition er at tilvejebringe et stra- tegisk og metodisk overblik, hvormed kommu- nerne kan identificere kulturmiljøernes værdier. De lokale fortællinger synliggøres og bliver derved et redskab til at aktivere kulturmiljøerne som en ressource for udvikling i kommunerne. Gennem en dialogbaseret proces med de kom- muner som Arkitektskolen Aarhus har besøgt, er der udviklet en metode til Screening af Kul- turmiljøer (SAK). Målet er at tilvejebringe et håndterbart redskab, der på enkel vis kan an- vendes af kommunerne, som er myndighed på kulturmiljøområdet. Kulturmiljøerne i Danmark rummer store byg- PROJEKTTEAM ningskulturelle værdier med mange spænden- Mogens A. Morgen de kulturhistoriske fortællinger. Ved at sætte Simon Ostenfeld Pedersen disse fortællinger i spil kan vi sammen bevare Mette Boisen Lyhne og udvikle kulturmiljøernes store iboende po- Cecilie Julie Nielsen tentialer. Emilie Zinck Munksgaard Projektet udføres af Arkitektskolen Aarhus med støtte fra Realdania. Rap- Mogens A. Morgen Simon Ostenfeld Pedersen porten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden godkendelse fra Ar- Professor, arkitekt MAA Lektor, cand.mag kitektskolen Aarhus.
    [Show full text]
  • 2016-10-12 Faktaark Lillebælt
    Boligforeningen Lillebælt 2016-10-12 Afdeling 1 – Solvænget, Nr. Aaby Der er 59 boliger på Solvænget, som er centralt og roligt beliggende i Nr. Aaby tæt på indkøbsmulig- heder, biograf, skole, daginstitution og sportshal. Fra Nr. Aaby er der gode togforbindelser til Odense og Fredericia, samt nem adgang til den fynske mo- torvej. Boligerne på Solvænget er velegnede til alle al- dersgrupper og alle familieformer. Solvænget består af rækkehuse med egen have opført i 1955. Boligerne fra nr. 1-39 er med 1.sal. Adresse Solvænget 1-61 og 62-66 (lige numre) i Nr. Aaby Boliger 2 rums 3 rums 4 rums 5 rums Antal 4 52 3 Størrelse m2 85 78 - 91 127-128 Husleje ekskl. for- 5.553 – 7211,- 3.345 – 6.530,- 7.892 – 7.892,- brug, antenne Indskud 17.250 16.000/17.250 26.250 Varmetype Opvarmning sker med fjernvarme. Ventetid - år 3-5 år Udstyr Boligerne har komfur og køle-/fryseskab. Fælles faciliteter Ny naturlegeplads og dejligt fælles grønt opholdsareal. Der er fællesvaskeri. Husdyr 1 hund eller 1 kat pr. lejemål. Afdeling 1 - Solgården, Nr. Aaby Der er 17 boliger i Solgården, som er centralt og roligt beliggende i Nr. Aaby tæt på indkøbsmulig- heder, biograf, skole, daginstitution og sportshal. Fra Nr. Aaby er der gode togforbindelser til Oden- se og Fredericia, samt nem adgang til den fynske motorvej. Solgården består af etagebyggeri i to etager, op- ført i 1961. Der er udelukkende 2-rumsboliger, som er aldeles velegnet til unge eller enlige i alle aldre. Boligerne skal igennem en større omfattende mo- dernisering.
    [Show full text]