Strategi for Yngre Stenalders Arkæologiske Undersøgelser Indhold

JULI 2019 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK WWW.SLKS.DK

STRATEGI FOR YNGRE STENALDERS ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER INDHOLD

Baggrund for strategien 3 Undersøgelse af tomter efter forsvundne megalitanlæg 60 Introduktion til yngre stenalder 4 De nordvestjyske stendyngegrave 75

Bebyggelse Kulturgrupper Den grubekeramiske kultur 84 Bebyggelse generelt i yngre stenalder 7 Sen tragtbæger- og enkeltgravskultur på de danske Kulturlag generelt 12 øer i sen mellemneolitikum, ca. 2850-2350 f.Kr. 86 Bebyggelse i senneolitikum 19 Undersøgelse af toskibede senneolitiske huse 33 Dybe anlæg 36 Sarupanlæg Undersøgelse af Sarupanlæg 1 91 Grave Undersøgelse af Sarupanlæg 2 97 Langhøje fra tidlig yngre stenalder - gravanlæg under neolitiseringen af Danmark 39 Litteratur 115 Observationer i megalitter og undersøgelse af megalittomter 49 Resumé af strategiens fokuspunkter 123

STRATEGI FOR YNGRE STENALDERS ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Strategien er blevet til i samarbejde med: Torben Sarauw, Nordjyllands Historiske Museum Lotte Reedtz Sparrevohn, Kroppedal Museum Esben Aarsleff, Museum Nordsjælland Niels H. Andersen, Moesgård Museum Projektleder Anne Nørgård Jørgensen, Torben Dehn, Slots- & Kulturstyrelsen Slots- & Kulturstyrelsen Scott R. Dollar, Museet på Sønderskov Anne Birgitte Gebauer, Nationalmuseet Udgivet af: Lars Grundvad, Museet på Sønderskov Slots- og Kulturstyrelsen Rune Iversen, Københavns Universitet Fejøgade 1 Niels Nørkjær Johannsen, Moesgård, 4800 Nykøbing Falster Århus Universitet Tlf. 33 74 52 11 Lutz Klassen, Museum Østjylland Email: [email protected] Inge Kjær Kristensen, Museum Salling Martin Egelund Poulsen, Museet på Sønderskov Publikationen kan hentes på www.slks.dk Anne Garhøj Rosenberg, Arkæologi Sydfyn ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 3

BAGGRUND FOR STRATEGIEN

Den arkæologiske strategi skal benyttes Ekspertpanelet anbefalede et kvalitets- til vurdering af fortidsmindernes væsent- løft i videndeling, forskning og formid- lighed ved arkæologiske undersøgelser. ling. Kvalitetsløftet består i understøt- Det gælder for alle typer undersøgelser telse af netværk og konferencer, forbedre dvs. bygherrebetalte undersøgelser og de muligheden for forskning, udvikling undersøgelser, der foretages på grund af af afrapportering af de arkæologiske erosion. udgravninger, udarbejdelse af årlige nationale oversigter og skabelse af et fælles Den arkæologiske virksomhed i Dan- kvalitetsløft i udbyttet af de arkæolo- mark har været genstand for en inter- giske undersøgelser ved formulering af national evaluering. Ekspertpanelet fra fælles nationale udgravningsstrategier England, Tyskland, Holland, Norge og inden for forhistoriens perioder fra sten- Sverige konkluderede, at der er en lang alder til middelalder. række positive forhold omkring den arkæologiske virksomhed. Det er bl.a. en I denne publikation formidles den museumslov, der følger internationale nationale strategi for de arkæologiske regler og konventioner, finansieringsbe- undersøgelser af yngre stenalder (3900- stemmelser svarende til andre europæi- 1800 f.Kr.). De øvrige strategier kan ske lande, museernes varetagelse af op- findes på Slots- og Kulturstyrelsens gaven med arkæologiske undersøgelser hjemmeside, www.slks.dk og den nationale registrering i databasen Fund & Fortidsminder.

Dorte Veien Christiansen, enhedschef

Fig. 1. Kainsbakke A47, deponering af underkæber fra hjorte. Foto: Museum Østjylland. 4 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

INTRODUKTION TIL YNGRE STENALDER

Af Lutz Klassen introduktion og videre forløb af neolitikum i Danmark. Ca. 6000 - 5000 f.Kr. Agerbrug og husdyrhold blev udviklet i Den første fase af overregionale fæno- Nærorienten gennem et flere tusinde år mener i mellemeuropæisk neolitikum langt forløb, før de i slutningen af det 7. omfattede linearbåndkeramikken i Cen- årtusinde nåede det europæiske konti- tral- og Cardial-komplekset i Vest- og nent. Derfra gik udviklingen stærkt, og Sydeuropa. Fasen slutter omkring 5000 ved midten af det 6. årtusinde var den f.Kr. Påvirkningen af Norden ser ud til neolitiske fødeproduktion at finde i et at have været minimal, selvom udveks- kæmpestort område af Sydøst- og Cen- ling af genstande i begge retninger kan traleuropa samt ved Middelhavets kyster påvises fra slutningen af det 6. årtusin- og dele af Vesteuropa. de.

Tidspunktet svarer ca. til overgangen 5000-ca. 4500 f.Kr. mellem Kongemose- og Ertebøllekul- I den efterfølgende regionaliseringsfase turen i Danmark. Spredningen af tid- i Centraleuropa intensiveres kontak- lige bondesamfund standsede på dette ten mellem de sidste sydskandinaviske tidspunkt ved den nordlige grænse for jægere og samlere og bondekulturer i løssens udbredelse, ca. 250 km syd for Central- og Vesteuropa. Dette afspejler Østersøen. sig først og fremmest i en øget import af forskellige stenredskaber. Derimod ser Den videre udvikling af europæisk kontakten ikke ud til at have haft nogen neolitikum kan beskrives som en cyk- synlig indflydelse på Ertebøllesamfun- lisk rytme af kulturelle fænomener af denes socio-økonomiske forhold. Dog er overregional og lokal udbredelse. Hvad tamsvin i lav frekvens påvist på nordty- der står bag de enkelte udviklinger, har ske Ertebøllepladser. sikkert været meget forskelligt. Men ud- viklingsrytmen og især de overregionale Tilsvarende genetiske undersøgelser er tendenser har haft stor betydning for endnu ikke udført eller publiceret for

Fig. 1. Rekonstruktions- tegning af sekundær passage gennem højen under byggeri af jættestue. Udsnit af Th. Bredsdorffs tegning af Birkehøj i Nationalmuseets Arbejdsmark 2004. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 5

danske fund. Det er muligt, at kontakten Fig. 2. til tidlige bondesamfund i Central- og Kronologiskema, Vesteuropa også i Danmark har med- yngre stenalder ført forekomsten af husdyr i den ellers mesolitiske Ertebøllekultur. Disse svin skal dog muligvis opfattes som bortløbne centraleuropæiske dyr og beviser dermed ikke nødvendigvis forekomsten af neolitisk praksis i Ertebøllekulturen.

4500-ca. 3500 f.Kr. Den anden overregionale fase i melleme- uropæisk neolitikum begynder i midten af det 5. årtusinde og varer ca. 1000 år. Denne fase, som er karakteriseret ved Michelsbergkulturens hastige udbredelse i Vest- og Centraleuropa og tragtbæger- kulturkompleksets opståen, har haft stor betydning for Sydskandinavien. Både selve neolitiseringen og mange aspekter af udviklingen af den første del af neolitikum (TN I) må ses som en direkte konsekvens af påvirkninger fra områder syd og vest for landet, om end lokale processer opnår større og større betydning i tidens løb. kyster er et tydeligt udtryk for påvirk- ninger fra Østersøen og Kattegat-områ- 3500-ca. 3000 f.Kr. det. I den efterfølgende anden regionaliseringsfase i centraleuropæisk neolitikum Samtidigt afspejler den sene tragtbæ- mellem ca. 3500 og 3000 f.Kr. ser udvik- gerkeramik og i dele af Danmark også lingen ud til at være forløbet omvendt. gravformerne (stendyngegravene) og må- Dansk neolitikum udvikler en meget ske økonomiske strategier et klart brud stærk egen dynamik og påvirker tydeligt med den foregående lokale udvikling og store områder syd for landet - især i det indikerer en klar relation til området nordvesteuropæiske lavland. Genetiske syd- og sydøst for landet. Disse sammen- undersøgelser har påvist at denne udvik- hænge er først for nylig blevet erkendt og ling også var forbundet med befolknings- mangler yderligere udforskning - både i mobilitet fra nord til syd. En stor import Danmark og i de andre involverede dele af kobber fra det nordalpine område til af Europa. Danmark understreger billedet af en uhyre dynamisk periode. Det andet afsnit af den tredje fase med overregionale udviklinger i europæ- 3000-ca. 2200 f.Kr. isk neolitikum er kendetegnet ved den I den sidste af de tre overregionale faser snorekeramiske kulturkompleks’ frem- i europæisk neolitikum sker der igen en komst, som i Danmark giver sig til kende kraftig påvirkning af Sydskandinavien i form af enkeltgravskulturen fra ca. syd- og østfra. Fasen kan deles i et tidligt 2800 f.Kr. (ca. 3000-2800 f.Kr. ) og et sent (ca. 2800- 2200 f.Kr.) afsnit. Det tidlige afsnit sva- Hvad der tidligere blev opfattet som rer til slutningen af Mellemneolitikum i beredne steppenomaders indtog på den Norden, hvor to forskellige påvirkninger jyske halvø, bliver betragtet med andre gør sig gældende: Den grubekeramiske øjne i dag. Således kan det danske om- kulturs fremkomst langs de nordøstlige råde med sin tradition for anvendelsen 6 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 3. Flintdolke fra Agersted Bakker i Nordjylland. Foto: Nationalmuseet

af stridsøkser have spillet en væsentlig grad påvirket af de tidlige bronzeal- rolle i udviklingen af den snorekerami- derkulturers fremkomst i Central- og ske kulturs karakteristiske materielle Vesteuropa. træk, mens keramikken og gravskikken blev overtaget udefra. Generelt fokus:  Som det fremgår af denne ekstremt Med den samtidige eksistens af grube- forkortede fremstilling afspejler næsten keramiske grupper ved de nordøstlige alle perioder og kulturer af det danske kyster, enkeltgravskulturen i Midt- og neolitikum en kraftig påvirkning ude- Vestjylland samt forskellige grupper fra, som sammen med lokale traditioner i Østjylland og på de danske øer, der giver det unikke udtryk vi kender. Det baserer deres materielle identitet på en er derfor væsentligt at tage den europæ- blanding af tragtbægertraditioner, gru- iske kontekst og dertil knyttede aktuelle bekeramiske og snorekeramiske elemen- debatter med i en kvalificeret overvejelse ter, er denne tid i Danmark kendetegnet af danske strategier for neolitiske un- af en udvikling, som forløber modsat dersøgelser, uanset hvilken periode eller de overregionale tendenser, der præger hvilken problemstilling, der er tale om. mellemeuropæisk neolitikum på samme tidspunkt. Det er dog karakteristisk, at  Omvendt giver de beskrevne forhold i de forskellige grupper i Danmark aktivt kombination med den enestående kilde- benytter sig af deres integration i over- rigdom, der præger dansk neolitikum, regionale netværk til at afgrænse sig fra mulighed for at bidrage væsentligt til hinanden. forståelsen af europæisk neolitikum i dens helhed. Dette afspejler sig tydeligt i Klokkebægerkulturens fremkomst i dele forskningshistorien, hvor mange dan- af Danmark i begyndelsen af senneoli- ske publikationer må regnes til blandt tikum er resultatet af lokale gruppers klassikerne i europæisk neolitikums reaktion på en vesteuropæisk udvikling, forskning. Resultaterne fra mange kap. der startede på den iberiske halvø ca. 8 udgravninger har stor interesse for 400 år tidligere. I den efterfølgende tid udenlandske forskere, og der ligger her (SN II) udvikler dansk neolitikum sit et stort potentiale til bidrag til uden- eget materielle udtryk, men dette og med landske konferencer med efterfølgende det uden tvivl også andre af samfundets internationale publikationer. aspekter er i mere eller mindre kraftig ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 7

BEBYGGELSE GENERELT I YNGRE STENALDER

Af Anne Rosenberg og Problematikken omkring den neolitiske Lotte Reedtz Sparrevohn bebyggelse omfatter også en manglende typologi for periodens huse. Poul Otto I takt med det store opsving i de arkæo- Nielsen fremlagde i 1997 en typologisk logiske undersøgelser, er der fundet mere udvikling for den neolitiske bebyggelse, neolitisk bebyggelse end nogensinde tid- der stadig anvendes: Små huse i den tidligere. Bebyggelsen er karakteriseret af lige tragtbægerkultur, der blev gradvist store regionale forskelle med hensyn til længere op igennem de neolitiske peri- typen og karakteren af bebyggelsen, og oder for at kulminere i senneolitikum. man bør derfor være meget opmærksom Siden 1997 er der gjort mange fund af på regionale og lokale forhold. Af samme hustomter, som er med til at nuancere og årsag er generaliseringer på tværs af ændre dette billede, bl.a. hustomter med landet vanskelige. forsænkede gulvpartier og små huse fra senneolitikum. Status Det er et generelt problem, at den toski- Status er: bede bebyggelse sjældent bliver erkendt  At erkendelse og dokumentation af allerede i forundersøgelsesfasen, og at neolitisk bebyggelse svækkes af mangel- den ofte er en ”sidegevinst” på store fel- fulde forundersøgelser, og at bebyggelsen ter med treskibet bebyggelse. Samlet set sjældent er det primære udgravningsob- ser bebyggelsen fra tragtbægerkulturen jekt. ud til at være den sværeste at lokalisere,  At det selv med målrettede forunder- og i flere regioner kan der være mar- søgelser (jf. Museum Sallings strategi kant flere senneolitiske huse end hidtil (Skive)) er meget vanskeligt at finde antaget. huse fra tragtbægerkultur.

Fig. 1. Rekonstruk- tionstegning af neolitisk hus. Tegner: Per Eckart. 8 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 2. Ullerødgård ved Hillerød er dateret til overgangen mellem TN I og TN II. Her ligger et større antal hustomter spredt inden for et areal på ca. 2 hektar. Hustomterne er beliggende omkring et større datidigt vådområde, som også blev brugt som udsmidslag.

Fig. 3. Eksempel  På den positive side kan det fremhæ- på en hustomt med ves, at mange museer efterhånden har bevaret vægforløb. et så stort materiale, at der kan laves analyser på selve bebyggelsen.  Der er en regional oversigt på vej om ”Hus og bolig i neolitikum og tidlig bronzealder” fra Kroppedal Museum.  Tragtbægerkulturens huse er beliggende spredt i landskabet. Ved overgangen til Enkeltgravstid i Jylland bliver bebyggelsen mere klart defineret og stør- re. Dette mønster fortsætter ind i senne- Fig. 4. Samme olitikum, hvor man også på Sjælland ser hustomt, hvor væg- pladser med flere huse og et potentielt forløbet er fjernet. områdefællesskab.  Bebyggelsesmønstret fra senneolitikum ser på nogle lokaliteter ud til at fortsætte i den tidlige bronzealder.

FORUNDERSØGELSER

Problemfelter Lokaliseringen af neolitisk bebyggelse i forundersøgelsesfasen er problematisk, Fig. 5. Toskibet hus når vi anvender den klassiske tilgang fra ældre senneoli- med nord-sydgående grøfter med 15 til tikum kun med tag- 20 meter i mellem. Denne tilgang er stolper. (TAK 1408 særligt anvendelig, når det kommer til M11/Nørreled). lokaliseringen af jernalderens øst-vest- Grafik: Kroppedal liggende typehuse. De toskibede neoliti- Museum ske hustomter varierer både i størrelse, udformning samt orientering. Derfor kan disse huse være svære at opdage i forbindelse med ”almindelige” søgegrøfter. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 9

Den store nedslidning, som kan fore-  Vær opmærksom på, at bebyggelsen komme på husene, kan betyde, at hust- kan ligge langt fra samtidige gruber og omterne kun giver sig til kende som en kulturlag, og de skal måske findes i en række af midtsuler. Disse vil i så fald fjern søgegrøft. kun optræde som en enkelt stolpe eller to  Udvid omkring kulturlagsplamager i søgegrøften. og udgrav gerne prøvehuller i disse, da der kan være tale om forsænkede hust- Sammenkædning med jernalderens omter. En homogen fyld af en dybde på landskabsudnyttelse ser ud til at betyde, 20-40 cm, en plan bund samt flintaffald at der har foregået en stor nedslidning og groftmagret/letbrændt keramik er af anlægssporene først i jernalderen positive tegn på en forsænket hustomt og igen i moderne tid. Derfor findes de  Kortere afstand mellem søgegrøfter- bedst bevarede huse i områder, der ikke ne, hvis der eftersøges neolitiske huse. blev foretrukket i senere perioder, samt Det foreslås at være ca. 7,5-10 meter i under gravhøje og kulturlag. mellem grøfterne.  Tjek området for løsfund. I Svend- Tips og tricks til lokalisering af borg-området er indikation på en sam- neolitisk bebyggelse: menhæng mellem rapporterede løsfund  Lav mange udvidelser af søgegrøf- og tilstedeværelsen af neolitisk bebyggel- terne - også omkring de enkelte stolpe- se. huller (besluttes bedst, hvis alt ”snittes”) samt sværme af stolpehuller, da de UDGRAVNINGER toskibede huse kan gemme sig her. Vær opmærksom på, at afstanden mellem de Fokus bør selvsagt være på neolitiske tagbærende stolper kan variere (op til 8 hustomter, der bør opprioriteres, da meter), rækken kan være uregelmæssig, vores viden omkring den typologiske og stolperne kan også variere mht. form udvikling stadig er mangelfuld. og farve.

Fig. 6. Eksempel fra udgravningerne ved Erhverv Øst i Svendborg, hvor der inden udgravningerne var kendskab til tre privatsamlinger med primært senneolitisk flint. Og i forbindelse med udgravningerne fremkom der i alt seks hustomter. 10 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

 En grundig dokumentation af hus- en anden end øst-vest. Og man kan lede tomten. efter dem ved at se efter stolper, som  Indsamling af naturvidenskabe- indgår i forløb, der ikke er øst-vestvend- ligt materiale. Det er vigtigt at få taget te. prøver til C14-dateringer fra så mange  Pas på med kontekstuel datering, anlæg som muligt. Desværre spiller den der især på mange-periode-lokaliteter meget udvaskede karakter af disse ind kan være højst usikker, netop da kon- her, hvorfor det ikke altid er muligt at få teksten ikke er entydig, og oldsagerne til materiale fra tre anlæg i hustomterne til den kontekstuelle datering ofte vil være AMS C14. Derfor bør man stræbe efter svære at kæde sammen med et eksakt at tage jordprøver fra alle anlæg for at få hus. Nedenstående betragtninger er selv- nok materiale til datering. Det vil være følgelig baseret på de lokaliteter, hvor en god ide at undersøge potentialet for bebyggelse findes. Der er egne af landet, bevarede makrofossiler, da bevaringsfor- hvor bebyggelse fra Tragtbægerkultur holdene kan være gode, også selvom der ikke kan erkendes. I disse områder ikke er tydeligt mørke og trækulsholdige fremkommer i stedet gruber og kultur- anlæg. lag - de strategiske overvejelser omkring  Det er også vigtig at tage prøver fra udgravningen af disse findes andetsteds alle anlæg i hele huset, hvis man vil un- på siden. dersøge funktionsopdeling af husene ved udgravning. HUSTOMTER

Vær særligt opmærksom på: Store fladeafdækninger er frugtbare på  At hustomter kan gemme sig i svær- lokaliteter med neolitiske hustomter, da me af stolpehuller. At husenes oriente- bopladsernes aktivitetsspor tilsyneladen- ring, især i de tidlige perioder, oftere er de ligger spredt over et større areal. Med

Fig. 7. Sporene efter et toskibet hus, der typologisk og naturvidenskabeligt er dateret til senneolitikum. Huset er beliggende lige nord for et større kulturlag, der typologisk og naturvidenskabeligt er dateret til slutningen af tidligneolitikum/ begyndelsen af mellemneolitikum. (TAK 1140 Dals- højgård). Grafik: Kroppedal Museum ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 11

undtagelse af husenes indre arealer er en for sammenblanding med materiale i samtidige grubeanlæg sjældne i husenes yngre hustomter i nærheden er stor. næromgivelser. De er derimod placeret i periferien og kan rumme et deponeret Hustomter med forsænket gulv indhold af rituel karakter. Hustomter med forsænket gulv kræver en anderledes udgravning end de toski- Således kan gruberne anskues i sam- bede huse uden neddybede gulvpartier. menhæng med såkaldte husofre og mi- Opfyldningslaget i forsænkningerne bør nirøser. Dertil kommer tilstedeværelsen udgraves i kvadranter med vinkel-for- af reelle rydningsrøser med en diameter mede balke, for en udgravning af disse op til 6 meter, hvori der smidt senneoliti- kulturlag i kvadratmeterfelter er for ske oldsager. tidskrævende og dermed omkostningsful- de i forhold til resultatets omfang. Sporene af den neolitiske bebyggelse kan være meget udvaskede, men kan blive Opfyldningsmaterialet er meget homo- synlige på afdækkede arealer, der står gent og repræsenterer tilsyneladende åbne i længere tid. Dette gælder ikke en udjævningsaktivitet, der er foregået blot stolpehuller og gruber men også som én handling. Derimod er det nødven- kulturlag i forsænkninger. På grund af digt at være opmærksom på materialet, udvaskningen er der generelt et behov der ligger forseglet under kulturjorden, for efterskovlning af stolpehuller. Som hvilket netop risikerer at blive overset i regel er de tydeligere i profilen end på forbindelse med udgravning i kvadrat- fladen. Således kan hustomter, der ikke meterfelter. blev erkendt umiddelbart efter muld- afrømningen, opspores efter en eller flere Forsænkningernes opfyldningsmateriale uger. har samme beskyttelsespotentiale som gravhøjene, hvor forskellige aktivitets- Hustomter under kulturlag spor bevares, som under normale forhold Det er vigtig at være meget opmærksom under muldhorisonten vil være bortplø- på stratigrafien, hvis der erkendes hu- jet. Disse spor kan udover nedgravede stomt under kulturlag, da det kan være stolper og ildsteder/kogegruber være levn uhyre vanskeligt at erkende nedgravede fra håndværksaktiviteter, ardpløjning, stolper i et kulturlag. Stolpehuller, der anlæggelse af minirøser, placering af fremtræder tydeligt i undergrund, er forråd og bestemte genstande, rester af måske ikke blevet erkendt i kulturlaget oprindelige gulvlag etc. og behøver derfor ikke være ældre end kulturlaget. Det er desuden vigtigt at opprioritere disse forseglede levn i forbindelse med Det må som minimum forventes, at udtagning af prøver til arkæobotaniske huset under kulturlaget er velbevaret, og andre naturvidenskabelige analyser. hvis det er ældre end kulturlaget og har Selve opfyldningslaget er mere eller min- ligget beskyttet af dette. C14-datering af dre uegnet til dette formål, da hushold- huse nær kulturlag kan være problema- ningsaffaldet ikke nødvendigvis stammer tisk. Kulturlaget kan have haft en større fra husets levetid og næromgivelse. udbredelse, da det blev dannet, og risiko- 12 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

KULTURLAG GENERELT

Af Esben Aarsleff landet. Ofte kan de være meget materia- letunge, og det kan derfor være svært at Neolitiske kulturlag er en bred beteg- få udgravet kulturlagene i tilstrækkelig nelse, som i bund og grund dækker over grad på en almindelig fladegravning. ophobede affaldslag. Ophobningen ses Frygten for at lide materialedøden skal ofte i lavninger eller på kanten af forhøj- dog holdes op mod de landvindinger, ninger, men også på bopladser med lang som nye tilbundsgående udgravninger funktionstid kan der ses kulturlag på af kulturlag vil medføre. Med konkrete selve pladserne. spørgsmål til indhold, funktion, datering og bopladsdynamik vil mange kulturlag Anlægstypen kendes som en meget varie- kunne give langt flere svar, end man ret gruppe. Fra de massive og materiale- hidtil har afkrævet dem. tunge lag ved f.eks. Troldebjerg (Winther 1935) til de mindre lag som f.eks. Ly- Erkendelse af kulturlagene strup Østergård (Rasmussen 2012). Som Ofte vil kulturlag med fund af enkelte med kulturlag fra de fleste andre perio- karakteristiske flint- eller keramikfund der af oldtiden kan anlægstypen således blive rubriceret som neolitisk kulturlag, ikke rubriceres efter indhold af trækul på trods af at laget måske kun rummer eller organisk materiale, men vil næsten ganske få fund fra neolitikum. Dette altid kunne erkendes gennem indholdet skal tilskrives, at de neolitiske fund som af antropogen flint og/eller karakteristisk gruppe kan være let genkendelige, samt keramik. at især flinten har tendens til at blive sekundært omlejret ved senere tiders ud- Kulturlagene fra neolitikum kendes nyttelse af samme områder. Det er derfor fra ganske mange bopladser rundt om i vigtigt at skelne mellem kulturlag med

Fig. 1. Udgravning af kulturlag på Orebjerg Enge i 2010. Foto: Museum Nordsjælland ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 13

primært aflejrede fund og de sekundært Det er imperativt at der, allerede i aflejrede flint- og keramikfund i senere forundersøgelsen, graves til sengla- tiders kulturlag. cial aflejring eller lign., både gennem vådbundområder og de ofte tilhørende Kulturlagene vil normalt give sig til ken- erosionslag, i daglig tale ”grå lag.” Især de ved almindelig forundersøgelse med sidstnævnte kan virke meget naturlige, gravning af søgegrøfter. De primære lag men gemme på neolitiske aflejringer, vil typisk rumme vekslende mængder af som er usynlige på overfladen. diagnostisk flint og keramik, om end de finere dateringer, f.eks. skelnen mellem Baggrunden for, at de neolitiske kultur- MNIa og b, ofte må afvente egentlige lag kan findes under de relativt homoge- udgravninger. ne grå lag, skal sandsynligvis søges i de

Fig. 2. Kvadrat- meterfelter under udgravning. Foto: Museum Nordsjælland 14 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

store landskabsændringer, der sker med uden om en lille forhøjning, hvorpå den rydningen af skoven i netop neolitikum. tilknyttede boplads har ligget. De vil Herved åbnes der op for jordflydning og ofte afspejle en enkelt fases ophobning af erosion i langt større grad end tidligere. affald og kan derfor give et tidsmæssigt afgrænset indblik i bopladsens subsi- Erkendes kulturlagene under de grå lag stensøkonomi. først i udgravningsfasen, kan det være svært at få lagt den rette strategi for Dog kan der ligeledes være funktioner udgravningen, hvilket i sidste ende kan tilknyttet i lavningerne, da man i flere være til skade for tolkningen. tilfælde har boet helt ude i kanten af de vandførende eller fugtige områder. Kulturlagenes placering I de mere regulære moseområder kan i landskabet der påtræffes jagtstationer, og dermed Neolitiske bopladser og dermed kultur- kulturlag, fra flere dele af neolitikum, og lag er ikke begrænset til én landskab- disse må anses for at have en stor værdi stype. De kan potentielt findes overalt for forståelsen af ressourceudnyttelsen i landskabet. På de større forhøjninger op gennem perioden. Desuden kan der i kendes kulturlag fra hele neolitikum, moserne påtræffes både affaldslag og of- hvorimod de mindre forhøjninger, gerne ferfund, hvor de fugtige miljøer kan være i kanten af moseområderne, som regel garant for gode bevaringsforhold. kun rummer kulturlag fra udvalgte dele af perioden. I Nordsjælland ses f.eks. På forhøjningerne erkendes kulturlagene hovedsagligt kulturlag fra TNII-MNI i som dele af boplads- eller aktivitetsom- kanten af moserne. råder, hvor de vil være aflejrede hen over bopladsen, eller evt. i forsænkninger i I lavninger kan kulturlagene ofte have undergrunden. Senere tiders landbrug karakter af udsmid. Kulturlagene kan har ofte spredt kulturlagene - og dermed eksempelvis ligge som en bræmme fundene - over et større område, hvor-

Fig. 3. Profiludsnit, hvor det fundrige mørke neolitiske kulturlag er overlejret af mere fundfattige grålige lag. Foto: Museum Nordsjælland ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 15

for man skal være varsom med at tolke  Ophobningslag omkring huse el- løsfund i muldlagene eller lyse kulturlag ler boplads uden spor af aktiviteter, med få fund under mulden, som tegn på der kan knyttes til lagene. Der kan regulære aktiviteter. Tilvirkningen af ikke påvises funktioner i selve kulturla- bare én økse kan skabe op mod 5-10 kilo gene, men de afspejler funktioner eller afslag (Hansen og Madsen 1983). 10 øk- aktiviteter på bopladsen og er derved en ser vil dermed generere 50-100 kilo, som vigtig informationskilde til forståelsen af kan spredes over et ganske stort område. pladsen.  Udsmidslag med og uden knog- Kulturlagstyper i grove træk lemateriale. Udsmidslagene findes ofte Nedenstående inddeling er ikke retvi- i lavningerne og rummer informatio- sende for, hvad der bør udgraves eller ner om den boplads, som de har været ikke udgraves, men giver derimod en ide tilknyttet. Med bevaret knoglemateriale om, hvilke kulturlag der må formodes at kan flere vigtige spørgsmål adresseres, rumme de fleste informationer: men uden knogler svinder værdien af disse lag. Man skal dog være varsom  Funktionslag med bevaret knog- med at afskrive dem, da der kan være lemateriale. De mest optimale omstæn- funktioner i lagene på trods af, at de digheder, hvor der kan argumenteres for ligger i lavningerne. Desuden kan der kulturlagets funktion, herunder de akti- gemme sig andre oplysninger, som kan viteter, som har afstedkommet ophobnin- være vigtige i visse egne af landet, men gen af laget. Desuden er laget bærende ikke i andre. Dertil kommer den periode- for tolkningen af pladsen. specifikke relevans. Udsmidslag fra TNI  Funktionslag uden bevaret knog- vil have en større arkæologisk værdi end lemateriale. Samme som ovenstående, eksempelvis lag fra TNII/MNI. Endelig men her kan det knibe med at påvise de giver fundene i udsmidslagene vigtige mange facetter, som knoglematerialet informationer om den specifikke bo- kan belyse. F.eks. jagt og husdyrhold på plads og de aktiviteter, der trods alt kan især tidlig- og mellemneolitiske pladser. aflæses uden knoglematerialet, herunder

Fig. 4. Naturviden- skabelige prøver bør benyttes i vid, men fornuftig, udstrækning. Foto: Museum Nordsjælland 16 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 5. Brændt ler og andre fund i kulturlag under frempreparering. Foto: Museum Nordsjælland

muligheden for at sammenligne boplad- frempreparering af flader, udgravning i skeramik med gravkeramik, hvilket er kvarte kvadratmeterfelter og indmåling en noget uopdyrket facet. af fund i tre dimensioner. Dertil kommer  Erosionslag. Kulturlag, der er op- soldning - med relevante spørgsmål for hobet ved erosion fra højereliggende om- øje: Skal der påvises alle facetter af flint- råder, vil ofte have en meget lille værdi hugningen på stedet? Eller er målet at få i forhold til at forstå bopladsen. Enkelte de mindste fiskeknogler med? sonderende profiler gennem disse lag vil ofte være tilstrækkeligt. Kulturlag i form af ophobnings- og affaldslag uden klare funktioner kan Udgravningsmetode for kulturlag udgraves i kvadratmeterfelter, eventuelt Der kan ikke opstilles klare retningsli- i lag, for derved at belyse spredning af nier for udgravningsmetoderne i for- genstandstyper, og derigennem funkti- bindelse med denne meget varierende oner/aktiviteter. Man bør have et defi- anlægstype, det bør altid være afhængig neret mål for øje, hvor et repræsentativt af det enkelte objekt. Der kan dog gives genstandsbillede kan være én mulighed. nogle eksempler på, hvordan visse typer Genstandsbilledet bør dog i så fald bunde af kulturlag kan undersøges. i en videnskabelig valid udgravning af kulturlaget, hvilket betyder, at en for- Funktionslag med påviselige aktivite- nuftig andel af det tilgængelige kulturlag ter på stedet kan med fordel nærmest er udgravet i kvadratmeterfelter. udgraves efter mesolitisk forbillede, med ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 17

Fig. 6. Grøftforløb under kulturlag. Grøften var yngre end kulturlaget, men kunne først erkendes under dette. Kulturlaget hører til TNI-MNI, hvorimod grøften er knyttet til et senere palisadeanlæg på pladsen. Foto: Museum Nordsjælland

Vælges en metodik med enkelte udgrave- bjerg rummer flint fra flere perioder end de kvadratmeterfelter og maskinafgrav- MNIa, som pladsen jo lægger navn til. ning af resten af laget, må man holde sig for øje, at udgravningen sandsynligvis Fokus på: kun vil påvise det evidente. At det er Det er vigtigt med identificering af korte- et kulturlag fra en given periode med revarende hændelser - som f.eks. Ly- enkelte tilfældige genstandstyper repræ- strup Østergård, hvor der kunne påvises senteret. Metoden kan dog ofte være den en værkstedsplads med øksetilvirkning eneste rentable metode, hvis man er i og et forbavsende stort antal stikler i tvivl om kulturlagets potentiale. et gråligt kulturlag. Dette påvises bl.a. gennem minutiøs udgravning og bestem- Erosionslag eller lignende kan der blot melse af flinten (Rasmussen 2012). maskingraves sonderende profiler igennem for at belyse strukturen. Dette gøres Indhold af flint og keramik er stadig for så vidt muligt allerede i forundersø- vigtig for forståelsen af de respektive gelsen. pladser. Endnu er der kun fremlagt et fåtal validt udgravede pladser, hvor Det bør tilsigtes at åbne større flader flinten er opgjort efter typer og keramik- omkring lagene for derved at afgøre den ken bestemt. Kun dermed kan pladserne kontekst, hvori de indgår. Desuden bør sammenlignes på mikroniveau. det tilsigtes at få undersøgt fladerne under kulturlagene. Disse rummer ofte Pladser med tykke kulturlag udgør en anlæg, der kan være vigtige for forståel- særskilt problemstilling. På disse vil sen af bopladsen eller kulturlaget. fundmængden altid være enorm, og man må være meget bevidst om, hvilke Den massive akkumulering af fund og spørgsmål der stilles til materialet. En kulturlag, som påtræffes ved pladser simpel opgørelse af genstandene vil ikke med længere kontinuitet, kan være sær- være tilstrækkelig på disse pladser, der deles kompleks. Og man må nok indse, oftest rummer flere faser af neolitikum. at det meget sammenblandede fundbille- de på disse kulturlagspladser, kan være I stedet bør der f.eks. søges svar på misvisende. Bl.a. locus classicus Trolde- spørgsmål omkring bofasthed eller gen- 18 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

tagen tilbagevenden. Eller spørgsmålet Efterbearbejdning af kulturlag om subsistensøkonomiske forskelle op Af hensyn til den store datamængde som gennem neolitikum - meget gerne belyst kan blive indsamlet ved udgravninger af ud fra stratigrafiske observationer. Sy- neolitiske kulturlag, kan der evt. foreta- nes pladserne at afspejle andre facetter ges en ompostering eller prioritering af end det dagligdags, måske alene gennem budgettet med en ekstra procentdel på deres størrelse, bør det overvejes, om der beretningsdelen af udgravningsbudget- kan være tale om samlingspladser eller tet, for derved at sikre, at det indsamlede lignende. materiale bearbejdes og ikke blot registreres og fremlægges.

Fig. 7 (øverst). Eksempel på overfladeniveau under mulden, hvor kulturlaget fra neolitikum skjulte sig under 30 cm gråt lag. Grafik: Museum Nordsjælland

Fig. 8 (nederst). Udstrækningen af kulturlaget under det grå lag. Grafik: Museum Nordsjælland ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 19

BEBYGGELSE I SENNEOLITIKUM

Af Torben Sarauw En klar bopladsindikation er dog ofte tilstedeværelsen af fladehugget flint i Undersøgelser af senneolitiske bebyg- pløjelaget i form af segl- og dolkfragmen- gelsesspor er, som det allerede er nævnt ter. Desuden findes i de flintrige områder af Anne Rosenberg og Lotte Sparrevohn ofte mange karakteristiske flintafslag ovenfor, ofte et biprodukt i forbindelse - de såkaldte bifacielle flintafslag fra med store fladeafdækninger og udgrav- tilhugning af dolke og segl. ning af bopladser fra andre perioder af oldtiden, Fig. 1. Senneolitiske bebyggel- De tidlige senneolitiske hustomter er sesspor og især deres omfang og karakter ikke ret store, hvorfor man i forbindelse kan således være vanskelige at erkende i med forundersøgelser, hvor man allerede forbindelse med en almindelig forunder- har erkendt bebyggelsesspor fra SN, bør søgelse. tilstræbe at placere søgegrøfterne tæt- tere end normalt. Det vil sige ca. 8-10 m Dette skyldes først og fremmest husenes fra hinanden, hvis fladen ikke skal muld- ofte spredtliggende placering og veks- afrømmes som følge af tilstedeværelsen lende bevaringsgrad kombineret med af andre anlægsspor. Det er således af karakteren af fyldskifterne i huskon- stor vigtighed for forståelse af bebyggel- struktionerne, som kan være meget lyse sesstrukturen på de enkelte lokaliteter og svære at se i fladen. Dertil kommer at undersøge og kortlægge alle huse. manglen på karakteristiske bopladsas- socierede anlæg som f.eks. kogegruber, Placering i landskab og lertagningsgruber mv., som kunne give bebyggelsesstruktur en indikation på, at prøvegravningsom- Det er vanskeligt at opstille nogle ge- rådet indeholder bebyggelsesspor fra nerelle regler for, hvor de senneolitiske senneolitikum. bebyggelser skal lokaliseres. Som beskre-

Fig. 1. Eksempel på karakteristiske flintafslag fra tilhugning af flintdolke. Foto: Nordjyllands Historiske Museum 20 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

vet ovenfor findes husene ofte i forbindel- Næsten alle udgravninger af senneolitisk se med undersøgelse af bebyggelser fra bebyggelse er således en konsekvens af andre perioder af oldtiden. Bosættelses- kap. 8-arbejde i form af byggemodninger, mønstrene er således differentierede og råstofindvinding og andet. I de tilfælde, tilpasset de lokale forhold. hvor det har været muligt at undersøge og frilægge meget store arealer, ses ofte  De nordjyske bopladser ligger ofte et større antal hustomter og en mangfol- på større eller mindre sandede plateau- dighed i hustyper og andre bopladsasso- er eller i sydvendt terræn, men tæt på cierede anlæg. Man får dermed et mere vandløb og engarealer. realistisk billede af bebyggelsesstruktu-  På Sjælland og andre steder har man ren og mulighed for mere vidtrækkende også fundet huse på mere lerede jorde. tolkninger vedr. landudnyttelse, den  På Limensgård på Bornholm er huse- sociale organisation og andre forhold. ne placeret på en sandet højderyg.  Flere senneolitiske huse, f.eks. Bejsebakken (Fig. 2) Diverhøj og Svapkæret på Djursland, Et eksempel på dette er Bejsebakken ved er fremkommet under gravhøje, hvilke Aalborg, hvor der inden for et ca. 48 ha understreger en forkærlighed for en pla- stort forundersøgelsesområde undersøg- cering højt i terræn. tes 23 hustomter fra tidlig senneolitisk tid. Husene var toskibede, både med Ser man på en del af det publicerede og uden en forsænket del, samt enkelte husmateriale, synes mange lokaliteter at mindre udhuse, og de lå fordelt i 3-4 bestå af enkeltliggende eller en samling koncentrationer. Et tolkningsforslag er, af et beskedent antal huse, f.eks. Øster at der inden for en periode på 200-300 Nibstrup i Vendsyssel og Vestervang i år har ligget to eller tre gårde, som er Sønderjylland. I nogle tilfælde afspejler flyttet rundt inden for et stort ressource- dette sandsynligvis de forhistoriske for- område. Andre eksempler på lokaliteter hold og antyder en spredt og labil bebyg- med mange huse, som tilsammen repræ- gelsesstruktur. I andre tilfælde skyldes senterer en lang bebyggelseskontinuitet, det snarere udgravningstekniske forhold er bl.a. Hemmed-bopladserne på Djurs- i form af en begrænsning i det areal, der land og Limensgård på Bornholm. er undersøgt.

Burial mound Barrows A237 Two-aisled Sunken-floor A505 A499 hutlonghouses A525 A530 Two-aisledSunken floor A539 A556 househuts A568 A606 0 50 100 metres Area C Fig. 2. Bebyg- A827 gelseskoncentration- A1043 er på Bejsebakken i A643 A896 forhold til gravhøje A713 og højdekurver. Bebyggelsen er tydeligvis placeret Area A Area B A407 nedenfor højene - på A210 A192 A222 mindre plateauer i A66 landskabet. A67 A214 A170 Grafik: Nord- A173 jyllands Historiske Museum ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 21

Hemmed Kirke, Hemmed Hustyper, udgravningsstrategier og Plantage og Egehøj kildekritiske forhold Hemmed Kirke, Hemmed Plantage og I 1957 i anden udgave af Danmarks Egehøj, som ligger inden for en radius Oldtid var kendskabet til huskonstrukti- af ca. 1 km, dækker således et tidsrum oner og byggeskik i neolitikum stort set fra slutningen af enkeltgravskulturen begrænset til tre lokaliteter: Barkær på til midten af bronzealderen. Bebyggel- Djursland, Ørnekul på Nexelø i Sejerø- sen kunne ikke frilægges i sin helhed, bugten og Gug ved Aalborg. hvorfor det er svært at gisne om antallet af samtidige gårde, bebyggelseskontinui- Barkær-lokaliteten, der blev beskrevet tet osv. De usædvanlige bevaringsforhold som en landsby bestående af rækkehuse, giver imidlertid nogle enestående mulig- viste sig sidenhen at udgøre resterne heder for at følge husenes udvikling over efter to træbyggede gravanlæg fra tid- tid mht. konstruktion og indretning. ligneolitisk tid. En tilsvarende skæbne overgik to hesteskoformede husgrundrids Limensgård (Fig. 3) på bopladsen ved Ørnekul, ligeledes fra Endelig skal Limensgård på Bornholm tidligneolitisk tid, eftersom der i dag fremhæves, fordi den adskiller sig fra rejses tvivl om tolkningen. Den tredje mange andre danske lokaliteter ved den lokalitet, Gug, udgjordes af en ca. 5x10 store stedfasthed. Husene, som dækker m stor hyttetomt med nedgravet gulv - tidsintervallet mellemneolitikum til SN/ en type der senere skulle vise sig at være ældre bronzealder, ligger således mere ret almindelig specielt i senneolitikum i eller mindre oven i hinanden inden for et Jylland. 5.000-6.000 m² stort område.

Fig. 3. Den senneolitiske bebyggelse på Limensgård. Grafik: Nord- jyllands Historiske Museum 22 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 4. Lokaliteter fra Fund og Fortids- der er registreret ”Hus (evt. med stald)”. minder, hvor der er Samlet set anslås det, at man fra perio- registreret ”Hus (evt. den kender 4-500 huse. Det er dog stadig med stald)” fra sen- vanskeligt at danne sig et overblik over neolitikum. Grafik: hustyper og bebyggelsernes karakter og Nordjyllands His- datering, eftersom mange huse ikke er toriske Museum publiceret, og fordi indberetningerne til Fund og Fortidsminder er meget uensar- tede.

Der skal således mange krydssøgninger i systemet til for at udtrække de indbe- rettede huse. For at lette adgangen til materialet i den fremtidige udforskning af SN, vil jeg derfor opfordre til, at man som minimum opretter en anlægshoved- gruppe, som hedder ”Bosættelse”, og en anlægstype ”Hus (evt. med stald)”, og at man sætter anlægsdateringen til ”Senne- Antallet af toskibede huse fra senneoli- olitikum”. I beskrivelsesfeltet bør husty- tikum er siden eksploderet, Fig. 4. I dag pen anføres som toskibet (og ikke midt- findes der 112 lokaliteter fra SN, hvor sule, 2-skibet, to-skibet, enkeltgård osv.),

Fig. 5. Eksempler på forskellige typer 3. af toskibede huse: 1. Lindegårdens Mark, 2. Bejsebakken, hus A214, 3. Nymarks- gård hus 2 og 4. Nr. Uttrup. Grafik: Nordjyllands Historiske Museum 0 2,5 5 meter ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 23

således at anlægskategorien også kan usymmetriske konstruktion. Enkelte udsøges ved fritekstsøgninger. Dette vil i heldige fund under gravhøje viser dog, fremtiden gøre systemet mere brugbart. at der især i den tidlige del af senneolitikum har fandtes sådanne konstruktio- De senneolitiske huse kan groft indde- ner. les i tre hovedgrupper: Toskibede huse, toskibede huse med en forsænket del og Lindegårdens Mark (Fig. 5,1) småhuse. I det følgende skal de enkelte Et eksempel er Lindegårdens Mark grupper beskrives nærmere med henblik nord for Randers, som er vist på figuren på at fremhæve nogle karakteristika ovenfor. Hustomten, som i grundrids er og andre forhold, der kan være vigtige i svagt trapezformet, var ca. 18,5x5,5 m forbindelse med en udgravning. stor. Den var defineret ved 3-4 tagstolper og spredtliggende vægstolper. Antydning Toskibede huse af en mulig indgang sås i syd, og et ild- Inden for denne gruppe findes der stor sted i øst tilskrives ligeledes hustomten. variation. Variationen er delvist kro- Klokkebægerinspireret keramik daterer nologisk betinget fra mindre knap så huset til en tidlig del af SN. Mindre og velkonstruerede huse over store stolpe- uregelmæssigt byggede huse med delvist byggede huse til de østdanske ”typehuse” forsænkede dele er især karakteristiske i af Fosie-typen (Fig. 5). De mindre og en meget tidlig del af SN (se nedenfor). knap så regelmæssige huse er vanskelige at erkende i forbindelse med normale Symmetriske stolpebyggede huse kendes fladeafdækninger som følge af deres lette også fra en tidlig del af senneolitikum: og uregelmæssige konstruktion. Hemmed Kirke hus VI Hvis der er bevaret spor efter sådanne Eksempler på dette er Hemmed Kirke huse, vil mange måske endda være tilbø- hus VI, Øster Nibstrup i Vendsyssel og jelige til at afskrive dem som huse pga. husene A210, A214 og A407 på Bejsebak- enten få konstruktionsspor eller deres ken. Fællestræk for disse er de rektangu-

Fig. 6. Eksempel på forrådsgrube i hus A 214, Bejsebakken. Foto: Nordjyllands Historiske Museum 24 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

lære regelmæssige grundplaner med ændringer i socialstrukturen. Husene 5-6 tagstolper og vægforløb bestående af kan nu være op til 47 m lange og 8-9 m enkelt eller dobbelte stolpeforløb. Stør- brede. I enkelte huse er afstanden imel- relserne på disse huse varierer mellem lem de tagbærende stolper op til 9 m, 5,75-7 x 14-19,5 m. hvor spænd på mellem 2-5 m i den tidlige del af senneolitikum er mere almindeligt. Fosie-typen Vægforløbene består typisk af enkelt- Typehuse af Fosie-typen, som dateres til stillede stolper med indbyrdes afstande den mellemste og sene del af senneoli- på 1-1,5 m, i nogle tilfælde flankeret af tikum, kendetegnes ved de systematisk indvendige støttestolper. placerede indtrukne vægstolper, som er placeret ud for de tagbærende stolper. I ganske få tilfælde, bl.a. Vestervang-hu- Således skal man forestille sig, at Fo- set, ses væg- og gavlforløb som decide- sie-husene har bestået af to større rum rede grøfter i øst flankeret af udvendige og to gavlrum, som var afsluttet med små støttestolper, men uden stolpespor i en enkelt stolpe midt i gavlen. Husenes grøften. Gavlene kan både være stolpefri længder varierer typisk mellem 13-17 m, som Limengård hus AB, bestå af deci- mens bredderne varierer mellem 5,8-6,7 derede stolpeforløb eller være markeret m. Ud over i Skåne kendes hustypen med en enlig gavlstolpe i stil med Fo- også fra Bornholm, Amager og Møn i sie-husene. I enkelte tilfælde ses skil- forskellige variationer og størrelser, så- lerum i form af væggrøfter. Der findes ledes at man kan tale om en sydøstskan- sjældent spor efter sikre indgange. dinavisk tradition, hvor kystområderne snarere synes at forene end adskille. Indre konstruktioner og andet, der kan fortælle om de toskibede huses indret- Hustyper fra 2100-2000 f.Kr. ning og brug, er få. I mange af Fosie-hu- I den sene del af senneolitikum fra ca. sene var afstanden mellem de tagbæren- 2100-2000 f.Kr. dukker de meget store de stolper størst i vest, hvorfor husenes langhuse op over det meste af landet, ildsteder menes at have ligget der. hvilket tyder på, at der er sket generelle Hemmed Plantage hus I, Vestervang og

Fig. 7. Stolpehuls- jagt i en nedgravet del. Foto: Nordjyllands Historiske Museum ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 25

Fig. 8. Eksempel på tagstolpe delvist dækket af under- grundslignende materiale. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Bejsebakken hus A210 havde ildsteder i stort antal fra især Jylland, men enkelte vest, mens Hemmed Kirke hus III havde mulige om end atypiske huse er udgravet ildsted i begge ender. I enkelte tilfælde ved Lindebjerg på Fyn og på Nordøst- er der fremkommet forråds- og arbejds- sjælland. gruber i husene, som må tilskrives disse, Fig. 6. Emnet er nærmere behandlet i Myrhøj-typen næste afsnit. Huse af Myrhøj-typen, som er den mest almindelige blandt huse med en fors- Endelig skal det bemærkes, at der i sen- ænket del, karakteriseres ved, at den neolitiske huse af flere forskellige typer nedgravede del, som ligger i øst, typisk er fremkommet flintdolke, segl, særlige udgør 40-60 % af husenes grundplaner, flintafslag og andre redskaber, der er som ofte er ca. 85 m². Spor efter væg- tolket som husofre. Der er således god forløb, hvis de kan erkendes, kan både grund til at undersøge alle stolpehuller. I bestå af få og spredtliggende stolpehuller et vægstolpehul i hus 95 på Fosie frem- og af regelmæssigt placerede stolper i kom sågar en randlisteøkse. enkelt- eller dobbeltforløb. Sikre indgange kendes ikke. Dermed kan husene i Toskibede huse med grundplan minde om de tidlige toskibede en forsænket del huse, som ikke har en forsænket del. I Overskriften er måske lidt misvisende, Myrhøj hus GAB bestod vægforløbene af eftersom et af de store problemer med stolper placeret med indbyrdes afstande denne hustype kan være at finde sporene på ca. 2,25 m. Noget tilsvarende sås i efter de tagbærende stolper til trods for, Hemmed Plantage hus III, hvor nord- at de neddybede dele ofte er forsegle- væggen bestod af dobbeltstolper. de af tykke kulturlag, Fig. 7 og 8. Med udgravningen af husene ved Myrhøj og Ellers synes især de ældste huse at den efterfølgende publicering i 1973 blev udvise stor diversitet hvad angår ned- hustypen for alvor kendt og udbredt gravningens størrelse, placering og den til den arkæologiske verden. Siden er tilhørende stolpekonstruktion. Fra Bej- antallet af huse vokset, og de kendes nu i sebakken kendes således et kun 9,5 m 26 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

langt hus med spredtliggende vægstolper gruber. I andre tilfælde kan de udgøre og spor efter 2-3 tagbærende stolper. Et hele husets grundplan. De forsænkede ildsted i den nedgravede del antyder, at dele, som i nogle tilfælde er indtil en huset skal ses som et beboelseshus, Fig meter dybe, kan være meget komplekse 9. og tidskrævende at udgrave som følge af stratificerede opfyldninger, tilstede- Hvad angår de tagbærende konstruktio- værelsen af ardspor o.a. Dertil kommer, ner, ses ofte spor efter 4-5 stolper pla- at opfyldslagene nogle gange er meget ceret med indbyrdes afstande på 2-5 m, fundrige. Bundniveauerne kan også men undtagelser forekommer naturligvis indeholde anlægsspor i form af: (bl.a. i Myrhøj hus GAB og Hemmed Plantage hus III, hvor de største afstan-  lave gruber de er hhv. 9 og 7,5 m). I enkelte tidlige  ildsteder bronzealderhuse med en forsænket del  ardspor ses der eksempler på, at den tagbærende  stenlægninger mv. konstruktion både er to- og treskibet. In situ liggende oldsager, der med sik- Undersøgelse af nedgravningerne kerhed kan henføres til bundniveauet, Hvad angår husenes nedgravede del, forekommer sjældent. udgør de i nogle huse en meget lille andel af husenes samlede arealer og har Forud for udgravning kan man med for- således mere karakter af lave arbejds- del nær anlæggets centrum lave et skovl-

Fig. 9. Eksempler på huse med en nedgravet del. 1. A643, Bejsebakken og 2. Diverhøj hus I. Grafik: 0 2,5 5 Nordjyllands Historiske Museum meter ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 27

Fig. 10. Nedgravet del hvori der er anlagt en forskudt krydsbalk under udgravning. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

hul for at klarlægge dybde, stratigrafi Sidstnævnte, som ofte ligger placeret på mv., således at en undersøgelsesstrategi overgangen mellem den forsænkede og kan lægges. Er opfyldningen f.eks.: ikke forsænkede del, optræder både som svage rødfarvninger af undergrunden og  lagdelt som trækulsholdige gruber med enkelte  er der meget trækul ildskørnede sten.  brændt korn, og  er der noget, der tyder på, at der er Tolkning af nedgravningerne en form for gulvlag bevaret? Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvorfor man valgte at nedgrave dele af huset, Dertil kommer spørgsmål vedrørende og hvad disse områder har været brugt fundrigdommen med hensyn til, hvorvidt til? Der er ikke noget, der tyder på, at kulturlagene skal soldes. områderne har været brugt som stalde. Der ses således ikke forhøjede fosfatvær- Ud fra disse faktorer og udgravnings- dier i disse områder. I enkelte tilfælde, budgettets størrelse kan det besluttes, bl.a. i flere af husene ved Resengaard i hvorvidt anlægget skal udgraves i kva- Skive, er der derimod fundet store kon- dratmeterfelter eller evt. kvarte kvadrat- centrationer af forkullede korn, hvilket meter, og om fylden skal fjernes lagvis. synes at indicere en form for kælderfunk- tion, med mindre kornet stammer fra et Man kan med fordel fjerne fylden vha. sammenstyrtet loft. tømmemetoden, således at der opstår en forskudt krydsbalk, hvorved det bliver Småhuse og økonomibygninger muligt at registre længde- og tværsnit Denne hustype er forholdsvis sjælden, af profilerne og udtage prøver. Når de men kendes fra Bejsebakken, Højgaard resterende to kvadranter er fjernet, kan i Sønderjylland og enkelte andre lokali- bundniveauet fotograferes og måles teter. Enkelte meget små toskibede huse detaljeret op, således at der ved hjælp skal måske også opfattes som økono- af Mapinfo eller andre GIS-programmer mibygninger. Dertil kommer muligvis kan genereres højdemodeller af den ned- en række mindre treskibede huse fra gravede del. Viborg-området, som er kulstof 14-dateret til senneolitikum, om end antallet af Bundniveauerne indeholder som nævnt dateringer er beskedent. ofte: Fællestræk for de små økonomibyg-  ardspor ninger, hvis vi ser bort fra de treskibede  lave uregelmæssige gruber, som huse, er, at den tagbærende konstrukti- måske skal ses i sammenhæng med de on typisk består af enten to tagbærende aktiviteter, der har foregået i husene stolper eller spredtliggende stolper rundt  ildsteder. om en husgrube. Denne hustype kan let 28 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

forveksles med meget nedpløjede huse af tynde mørke lag, der indicerer, at anlæg- Myrhøj-typen. Allerede i forbindelse med gene måske har indeholdt en form for publiceringen af Myrhøj-husene forudså træforing. Jens Aarup Jensen således, at meget nedpløjede huse ville fremstå som en lav Tilsvarende gruber fundet i forbindelse uregelmæssig grube med en størrelse på med udgravningen af et hus fra ældre ca. 5x8 m. Husstørrelserne varierer fra bronzealder er tolket som en form for 4-5 m i bredden og 4,5-8 m i længden. korntørringsanlæg. Enkelte gruber er efterfølgende benyttet som affaldshuller, De små treskibede huse består typisk hvor man har deponeret flere tusinde af tre sæt tagstolper. Der er ikke beva- flintafslag. rede spor efter vægforløb, men enkelte indeholder kogegruber. Størrelserne Kulturlag fra senneolitikum kan være varierer fra 4,9-6 x 6,2-10,2 m. Husene omfangsrige såvel horisontalt som er både fremkommet på lokaliteter med vertikalt. De kan endvidere gemme på toskibede huse fra senneolitikum og på underliggende strukturer og ardspor og lokaliteter, hvor der ikke er konstateret dermed indeholde mange informationer, andre huse. som kan være af stor vigtighed mht. dyrkning og bopladsens generelle tolk- Andre bopladsrelaterede anlæg ning. Udgravningsstrategien kan med I forbindelse med udgravning af senne- fordel baseres på mindre prøvehuller. Se olitiske huse synes mængden af boplad- også særskilt afsnit om kulturlag oven- sassocierede anlæg ikke overvældende. for. Forskellige typer af mere eller mindre karakteristiske gruber og kulturlag Er lagene stratificerede, indeholder de kan forekomme, dog ikke nødvendigvis mange fund evt. gamle overflader f.eks. i hustomternes umiddelbare nærhed. i form af koncentrationer af flintafslag Kogestenslignende gruber findes kun i (huggeplads), eller er der blot tale om begrænset antal i husene. homogene fundløse lag, som kan nedpri- oriteres? Endvidere er det væsentlig at Det er dog almindeligt, at kulturlagene i fastslå, om lagene har naturvidenskabe- de neddybede dele kan indeholde man- ligt potentiale, f.eks. for pollenanalyse. ge fragmenter af ildskørnede sten. En karakteristisk type af gruber, som bl.a. Ardspor, Fig. 13, forekommer som nævnt kendes fra Bejsebakken, er gruber med på senneolitiske bopladser i forbindelse lodrette sider og flad bund. Dybde og med de nedgravede huse eller kultur- diameter er ca. 1 meter, Fig. 12. Særligt lag. Ardspor ses også under periodens bundniveauer og sider kan indeholde gravhøje, ligesom der her kan forekomme

Fig. 11. Eksempler på økonomi- bygninger dateret til enten senneolitikum eller tidlig ældre bronzealder. 1. Bejsebakken, A505, 2. Højgård hus IX 1. 2. 3. og 3. Lisborg Høje hus 8. Grafik: Nordjyllands 0 2,5 5 Historiske Museum meter ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 29

Fig. 12. Eksempel på grube. Diameter- en er ca. 1 m. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

gruber, huse og andre bebyggelsesspor. uregelmæssige cirkulære fyldskifter 3-4 Man kan med fordel registrere ardspore- m i diameter. I flere tilfælde er minerne ne vha. lodfoto for senere at digitalisere anlagt i sandfyldte jordfaldshuller, efter- dem f.eks. i Mapinfo. som det har været lettere at grave her end i kridtundergrunden. Flintminer Flintminer fra senneolitikum kendes Indsamling af fund fra Aalborg-området, men man har også Huse med en nedgravet del er ofte meget hentet flint ved klinterne på Stevns og fundrige pga. de kulturlag, de nedgra- Norddjursland, hvor den var lettere til- vede dele er fyldt op med, efter at huset gængelig. I sidstnævnte område kendes ikke længere var i brug. Det drejer sig også flinthuggepladser anlagt på strand- især om: volden.  flintaffald Flint forekommer naturligt i under-  flintredskaber grunden i Limfjordsområdet, på dele af  keramik Djursland og på Sydvestsjælland, Møn,  makrofossiler Lolland og Falster, hvorfor der også her  kværn- og slibestensfragmenter er en teoretisk mulighed for at finde nye  affald fra tilhugning af eksempelvis flintminer. I Aalborg-området fremstår kværnsten o.l. flintminerne i kridtundergrunden som  rav 30 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 13. Eksempel på ardspor i bunden af SN-hus. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

 andre typer af oldsager der evt. repræsenterer huggepladser.  Derimod er knogler sjældent bevaret. På huggepladser, hvor der er fremstillet flintdolke og segl, er der altid få millime- Keramik fundet i de nedgravede dele er ter store trimningsafslag til stede, som ofte meget slidt og fragmentarisk, hvil- dannes, når flinthuggeren præparerer ket skyldes de transformationsprocesser, platformen. Sådanne trimningsafslag anlæggene har været udsat for allerede findes kun, hvis man solder med maske- i oldtiden, herunder pløjning med ard. størrelse 2-3 mm. Sammensætning af klokkebægerlignen- de keramik fundet forskellige steder i I forbindelse med udgravning af flint- opfyldslag har dog vist, at anlæggene i huggepladser bør udgravningsmetoden nogle tilfælde kan betragtes som kronolo- forfines f.eks. ved at indsamle flintaffal- giske enheder, og at de samlede oldsags- det i kvarte kvadratmeterfelter, registre- inventarer har stor informationsværdi. ring af redskaber osv. Således bliver det muligt vha. spredningsanalyser at få et På tilsvarende vis kan flintaffald rumme større indblik i produktion, teknologi og oplysninger om produktion, herunder måske af mere dynamiske aspekter vedr. type og omfang og råmaterialestrategi- bosættelsen så som varighed og intensi- er, ligesom flintredskaberne f.eks. ved tet. I forbindelse med de rige fund er det hjælp af slidsporsanalyse kan fortælle os væsentligt at indsamle alt materialet. om funktionen. Der er således ikke altid en sammenhæng mellem udseende og Naturvidenskab og toskibede huse funktion. Floteringsprøver kan med stor fordel indsamles systematisk fra alle hustyper I flere tilfælde er der i den nedgravede med henblik på makrofossilanalyse og del fundet store koncentrationer af flint, prøveudtagning til kulstof 14-datering. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 31

Mange senneolitiske hustomter, også resultat mht. husenes funktion, men der hvor bevaringsforholdene har været min- ses ikke forhøjede værdier i de nedgrave- dre gode, er således dateret med succes. de dele.

Alt efter bevaringsforholdene bør flo- Fokus på: teringsprøverne udtages fra et bredt Senneolitikum dækker over en ca. 600- udvalg af stolpehuller i hele huset og årig periode af Danmarks forhistorie, gerne fra stolpespor, hvis det er muligt. I hvor der sker store omvæltninger. Bl.a. forbindelse med huse med en forsænket udvikler hustyperne sig fra mindre og del kan der her findes store mængder af mere uregelmæssige hustomter til store forkullede korn på gulvniveauerne. og velkonstruerede huse i periodens anden halvdel, hvilket indikerer, at der En brandtomt, Hestehaven ved Skan- sker ændringer i socialstrukturen. Dette derborg, indeholdt således mere end 37 l sker samtidig med andre teknologiske korn, Fig. 15. Udgravningen af dette hus landvindinger, idet bronzeteknologien blev meget tidligt i udgravningsproces- rigtigt finder fodfæste. Dette er næppe sen tilrettelagt sammen med naturviden- tilfældigt, men afspejler de forvandlings- skabsfolk fra Moesgård, således at man processer, som peger frem mod bronzeal- sammen kunne lægge den rette udgrav- deren. I forbindelse med udgravningerne ningsstrategi. Analyser af makrofossiler er der behov for at fokusere på: fra senneolitikum har stadig et stort forskningspotentiale mht. forståelsen af  Hustyper og indretning, herunder dyrkningsstrategier og opbevaring. fokus på fundspredning og aflejringsfor- hold i de meget fundrige forsænkninger. Fosfatkartering af både toskibede huse Flere kulstof 14-dateringer af alle husty- med og uden en forsænket del har i flere per, heriblandt de små treskibede huse. tilfælde været forsøgt bl.a. af huse fra  Ardspor på senneolitiske bopladser, Højgård, Bejsebakken og af flere sven- bl.a. markstørrelser. Desuden ardspor i ske huse. De giver ikke noget entydigt husene - rituelt eller dyrkning?

Fig. 14. Eksempler på klokkebæger- keramik fra senneolitikum. Foto: Nordjyllands Historiske Museum 32 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 15. Brandlag på bunden af den forsænkede del i hus K1, Hestehaven. Foto: Skanderborg Museum.

 Bebyggelsesmønstre på de enkelte Forskningsmæssige fokusområder i pladser, bl.a. bebyggelsernes størrelse og forbindelse med senneolitisk bebyg- indretning. En eller flere gårde? Bebyg- gelse: gelsens levetid.  Der mangler fremlæggelser af de  Udgravning af associerede anlæg mange undersøgte lokaliteter. Herunder med henblik på at opnå større viden om regionale oversigter og mere detaljerede erhvervsrelaterede emner som ”korntør- publiceringer, som indbefatter fundma- ringsgruber”, lertagning osv. terialerne, f.eks. i stil med Myrhøj-publi-  Naturvidenskabelige undersøgelser ceringen. af særligt velbevarede lokaliteter, bl.a.  Deciderede forskningsudgravninger makrofossiler, trækul, pollen og andet. med fokus på ovenfor nævnte problem-  Bopladser med knogler bevaret bør stillinger. have høj prioritet.  Større gerne tværvidenskabelige  Særlige fund, f.eks. flinthuggeplad- forskningsprojekter i senneolitisk bebyg- ser, flintminer, depotfund i tilknytning gelse. til huse og særligt velbevarede hustomter, f.eks. brandtomter, bør have høj prioritet og gennemføres som forskningsudgravninger frem for som nødudgrav- ninger. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 33

UNDERSØGELSER AF TOSKIBEDE SENNEOLITISKE HUSE

Af Martin Egelund Poulsen, Scott R. Dollar i disse kulturlag og gå således nænsomt og Lars Grundvad frem i forbindelse med muldafrømnin- gen. De toskibede huse findes som bekendt  Hvis der ingen tilknyttede stolpehul- i to hovedtyper: 1) huse med forsænket ler er til stede, eller plamagen er meget gulv og 2) huse uden forsænket gulv. uregelmæssig, kan det anbefales at gra- Undersøgelsespraksis er vidt forskellig ve et lille prøvehul (på højst 1x1 m) for at for de to typer. Denne tekst omhandler afgøre fyldskiftets funktion. det jyske materiale og kan for så vidt  En homogen fyld af en dybde på 20- være relevant også for toskibede huse fra 40 cm, en plan bund samt flintaffald og de forudgående neolitiske perioder - ikke groftmagret/letbrændt keramik er positi- mindst enkeltgravskulturen. ve tegn på en forsænket hustomt.

Hovedparten af de neolitiske huse i Dan- Systematiske udgravninger mark er opført på sandet undergrund. Den traditionelle snitgravning af stolpe- Dette resulterer ofte i et frustrerende huller bør foretages på samtlige stol- problem i udgravningsprocessen, da stol- peelementer i en hustomt. Horisontal pehullerne kan være meget udvaskede gravning af indre gruber kan anbefales, og dermed visuelt usynlige eller meget da lag med organisk materiale (f.eks. svage. Udvaskningen gør naturligvis, at forkullet korn) kan være til stede. Erfa- mange neolitiske huse bliver overset. ringen viser, at sådanne fund risikerer at blive overset under ordinære snitgrav- De opdages sjældent i forbindelse med ninger. Alle anlæg bør tømmes - ikke blot forundersøgelsernes søgegrøfter. Som for hjemtagelsen af genstandsfund, men regel dukker de op på de store fladeaf- især med henblik på udtagning af prøver dækkede arealer. Ofte fremkommer de til naturvidenskabelige analyser. Det er efter nogle dage eller uger under åben navnlig de velbevarede midtsulehuse, himmel, hvor ilt og fugt har gjort dem der skal højprioriteres i denne sammen- mere synlige. Dette illustrerer, hvor hæng (en række med tre stolpehuller underrepræsenterede de neolitiske huse kan i princippet repræsentere andre kon- kan være. struktionstyper som f.eks. hegnsforløb).

Forundersøgelser af Hvis indholdet i de floterede jordprøver senneolistiske huse er egnet dertil, bør makrofossilanaly- De traditionelle nord-syd-orienterede ser samt evt. vedanatomiske analyser søgegrøfter bør suppleres med flere efterstræbes, og ideelt bør mindst tre udvidelser omkring potentielle stolpehul- kulstof 14-dateringer foretages på forkul- ler (som påpeget af Anne Rosenberg og let plantemateriale fra hver velbevaret Lotte Sparrevohn i indledningsafsnittet) hustomt, som har hele eller store dele af idet de udlagte grøfter med en bredde på vægforløbet bevaret. 2-2,5 m generelt er for smalle til afslø- ringen af midtsulekonstruktioner. De er Der vides endnu meget lidt om neolitisk først og fremmest egnede til afdæknin- agerbrugsteknik, husindretning, dyre- gen af tagbærende stolpesæt i treskibede hold etc., hvorfor en øget anvendelse af hustomter. arkæobotanik utvivlsomt forbedrer vores viden om landbruget i datidens samfund.  Hvis det er muligt, er det hensigts- mæssigt at lade udvidelserne stå åbne et Hustomter med forsænket gulv kræver stykke tid, hvilket kan resultere i mere en anderledes udgravning end de toski- komplette hustomter. bede huse uden neddybede gulvpartier.  Ligeledes bør der udvides omkring Opfyldningslaget i forsænkningerne bør kulturlagsplamager for at afgøre, om de udgraves i kvadranter med vinkel-for- repræsenterer forsænkede hustomter. mede balke, for en udgravning af disse  Vær opmærksom på stenansamlinger kulturlag i kvadratmeterfelter er for 34 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

tidskrævende og dermed omkostnings- ningsaffaldet ikke nødvendigvis stammer fulde i forhold til resultatets omfang. fra husets levetid og næromgivelser. Opfyldningsmaterialet er meget homo- gent og repræsenterer tilsyneladende Øgede kulstof 14-dateringer af huse- en udjævningsaktivitet, der er foregået ne må bl.a. kunne afgøre, hvornår den under én handling. toskibede og forsænkede tradition eksakt ophører og afløses af den treskibede. Derimod er det nødvendigt at være opmærksom på materialet, der ligger for- Store fladeafdækninger er frugtbare for seglet under kulturjorden, hvilket netop forståelse af lokaliteter med senneoliti- risikerer at blive overset i forbindelse ske hustomter, idet bopladsernes akti- med udgravning i kvadratmeterfelter. vitetsspor tilsyneladende ligger spredt Forsænkningernes opfyldningsmateriale over et større areal. har samme beskyttelsespotentiale som gravhøjene, hvor forskellige aktivitets- Med undtagelse af husenes indre arealer spor bevares, som under normale forhold er samtidige grubeanlæg meget sjældne under muldhorisonten vil være bortplø- i husenes næromgivelser. De er derimod jet. placeret langt ude i periferien og rummer gerne et deponeret indhold af rituel Disse spor kan udover stolpenedgravnin- karakter. Således kan gruberne anskues ger og ildsteder/kogegruber være levn fra i sammenhæng med såkaldte husofre og håndværksaktiviteter, ardpløjning, an- minirøser. Der bør også udtages jordprø- læggelse af minirøser, placering af forråd ver til naturvidenskabelige analyser fra og bestemte genstande, rester af oprin- disse perifere anlæg for derved at få en delige gulvlag etc. Det er desuden vigtigt bedre forståelse af landskabsudnyttelsen at højprioritere disse forseglede levn i på en senneolitisk boplads. forbindelse med udtagning af prøver til arkæobotaniske og andre naturvidenska- Desuden fremkommer der jævnligt belige analyser. ornamenteret keramik i disse perifere gruber af klokkebægerlignende karak- Selve opfyldningslaget er mere eller min- ter. Her vil flere kulstof 14-dateringer af dre uegnet til dette formål, da hushold- anlæggene være et frugtbart bidrag til

Fig. 1: Toskibet hus umiddelbart efter afrømning. Foto: Museet på Sønderskov. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 35

diskussionen om det europæiske Klokke- er antallet af deciderede affaldsgruber bæger-fænomens begyndelse og afslut- med store fundmængder næsten ukendte ning. på bopladser fra senneolitikum i Norden.

En nyerkendt anlægsvariant, som typisk Forsænkningerne kan dog udgøre en fremkommer ved store fladeafdæknin- undtagelse i forbindelse med rekognos- ger, er nogle meget dybe mandslange ceringsproblemet, da dybdepløjning kan nedgravninger, der muligvis skal tolkes afsløre deres tilstedeværelse i form af som jordfæstegrave, selvom de i bundni- genstandsfund og mørk kulturjord. Der veauet mangler daterende gravgods. De kendes eksempler på dette fra Nordvest- ligger ligeledes ofte på betydelig afstand jylland i forbindelse med skovrejsnings- fra husene. På overfladen minder de sager. gerne om rodvæltere med deres ovale og lettere diffuse karakter. Det må således Genstandsfund fra senneolitiske hust- anbefales at undersøge, om disse større omter er helt overvejende domineret af bioturbationslignende plamager i virke- flintaffald, der ikke kan dateres nærme- ligheden repræsenterer dybe anlæg. re. Bopladskeramikken er groftmagret og meget letbrændt uden ornamentik, De bliver allerede i en dybde af 20-30 cm hvilket kendetegner både senneolitikum meget regelmæssige i formen. Her er det og ældre bronzealder. På grund af dens vigtigt at udtage prøver til kulstof 14-da- skrøbelighed overlever den ikke længe i tering, da vi på landsbasis hidtil kun har pløjejorden. Datérbare fund på boplad- enkelte veldaterede eksempler på denne serne er så fåtallige, at chancen for at anlægsvariant (til enkeltgravstid-senne- finde dem på markoverfladen er forvin- olitikum). dende lille. Senneolitisk bebyggelse kan med andre ord ikke rekognosceres. Neolitisk bebyggelse er som nævnt ofte anlagt på fin sandundergrund, hvilket Ovenfor fremlagte strategi over senneoli- ofte resulterer i meget udvaskede ned- tiske bebyggelser er præget af idealisme, gravninger. Større afdækkede arealer får for ofte vil de økonomiske muligheder normalt lov til at stå åbne i længere tid, være begrænsede og tidspresset for stort. og i den forbindelse vil hustomterne blive I andre tilfælde er det ikke muligt at mere synlige. Dette gælder ikke blot stol- foretage større fladeafdækninger. Bud- pehuller og gruber men også kulturlag i getterne bør dog generelt være så rum- forsænkninger. melige, at ovenstående ønsker - eller dele deraf - bliver realistiske at gennemføre, På grund af udvaskningen er der gerne såfremt vi ønsker større forståelse af de behov for efterskovlning af stolpehul- senneolitiske samfund i Norden. ler. Som regel er de tydeligere i profilen end på fladen. Således kan hustomter, der ikke blev erkendt umiddelbart efter muldafrømningen, opspores efter en eller flere uger. Neolitiske huse - især eksemplerne uden forsænkning eller monumentale dimensioner - er således gerne tids- og pladskrævende i de arkæologiske undersøgelser.

Rekognoscering Markrekognoscering er generelt uegnet i jagten på senneolitiske bopladser. Hust- omterne er fundfattige, og samtidige gru- beanlæg er som nævnt sjældent til stede i husenes umiddelbare nærhed. Faktisk 36 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

DYBE ANLÆG

Af Martin Egelund Poulsen spørgsmål. Af denne grund anvendes den og Lars Grundvad meget neutrale betegnelse for anlægsty- pen (Grundvad 2015). En anlægskategori repræsenteret af usædvanligt dybe nedgravninger er in- På undergrundsoverfladen varierer de den for de senere år dukket op i et større dybe nedgravninger fra regelmæssige antal. De er primært fundet på indlands- fyldskifter af oval eller nærmest cirkulær lokaliteter i Jyllands sydlige halvdel form til meget diffuse og irregulære pla- og hører tilsyneladende hjemme i sen mager, der kan minde om større biotur- tragtbægerkultur, enkeltgravstid og sen- bationer af rodvælterlignende karakter. neolitikum. Der kendes mindst 100 dybe anlæg på landsplan, men hvordan, de Det naturlige udseende må ofte have skal tolkes, er indtil videre et helt åbent resulteret i, at flere dybe anlæg er blevet

Fig. 1: Et dybt anlæg i fladen. Den trækulsholdige plamage fremstår tydeligt. Foto: Museet på Sønderskov. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 37

Fig. 2: Profil af dybt anlæg inkl. en del af bundfladen. Bemærk de tydelige brandlag og den genindkastede blok af undergrundssand i profilen. Foto: Museet på Sønderskov.

fraprioriteret på de arkæologiske ud- flade, men hovedparten ligger på om- gravninger, da de nemt forveksles med kring de 2 m i dybden. bioturbationer eller geologiske variatio-  Profilerne har en karakteristisk ner i undergrunden. tragtform, og i den øvre brede halvdel kan flere buede sammensunkne lag iagt- Karakteristika tages. Heriblandt findes 1-3 trækulslag.  Anlæggenes fladedimensioner vari-  Den smalle nedre del består gerne af erer fra 245 til 400 cm i længden og 140 genopfyldt undergrundsmateriale (fig. 2). til 235 cm i bredden. Fyldskifterne har  Bundfladen danner en rektangulær som regel en lysegrå og/eller lysebrun form. Den er oftest plan, men i nogle farve i fladen, men ofte kan en mørkere tilfælde kan den være trugformet. sortgrå og trækulsholdig plamage udskil-  I enkelte tilfælde er der registreret les i eller ved midten af fyldskifterne (se tydelige spor efter lodretstillede planker fig. 1). i bunden, der danner en kasse på om-  Anlæggenes dybder varierer mellem trent 250 x 50-70 cm (fig. 3). 140 og 235 cm fra undergrundens over-  En mangel på flyvesand, slamlag 38 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 3: Her ses et sjældent eksempel på en tøm- merkonstruktion i bunden af et dybt anlæg. Der er tale om lodretstillede planker, der danner en kisteagtig form. Foto: Museet på Sønderskov.

eller andre naturlige aflejringer i bun- perioder repræsenteret, hvorfor en del den af de dybe anlæg antyder en hurtig kan være fejldateret. Her er det naturlig- tildækning efter brug. vis vigtigt at udtage dateringsprøver fra  Orienteringen af de dybe anlæg er dybere laghorisonter i fylden. hyppigst nord-sydlig eller nordvest-syd- østlig. I sjældnere grad er de øst-vest-ori- Fokus på: enterede.  Anlæggenes datering savner en nær-  De er oftest placeret højt i terrænet - mere præcisering. gerne på let skrånende grund, og næsten  Endnu mere mangelfuld er vores altid er de nedgravet i sanddomineret viden om de dybe anlægs funktion. undergrund.  Jordfæstegrave eller rituelle anlæg  På lokaliteter med flere dybe anlæg er de hyppigst anvendte tolkninger. repræsenteret kan der være tale om Her kan plankesporene i bunden være grupperinger eller rækkedannelser, hvor rester efter kister, og de sammensunkne sidstnævnte tegner en bølget øst-vest-gå- trækulslag foroven kan afspejle afbrænd- ende linje. I denne forbindelse kan te småkamre eller lignende ildritualer. anlæggene danne par på en let uregel- Gravindikationerne er dog sjældne, for mæssig facon. ingen ligspor eller gravgavelignende ob-  Langt de fleste dybe anlæg er fund- jekter er registreret i de dybe anlæg. tomme.  Er der snarere tale om rituelle anlæg  Når genstande optræder, er det som tilknyttet dødekulten? regel i de øvre, trækulsholdige lag.  En slags afløsere af sarupanlæggenes  Fundene er helt overvejende repræ- systemgrøfter med et ændret aktivitets- senteret af flintafslag og fragmenteret mønster? keramik.  Andre tolkningsforslag er taget op, som f.eks. brønde, produktionsanlæg og Datering fangstgruber. De få daterede anlæg er placeret i et  Anlæggene er tidligere beskrevet hos langt tidsrum (ud fra fund, stratigrafi og Eriksen 1979 og Gyldion et al. 2004. AMS C14), der strækker sig fra midten  Indtil videre står vi på bar bund med af tragtbægerkulturen til tidlig førro- hensyn til tolkningen af de dybe anlæg. mersk jernalder. En ophobning ligger Det nytter intet at fraprioritere anlægge- dog i den sene tragtbægerkultur, enkelt- ne, blot fordi arbejdsindsatsen er stor, og gravstid og senneolitikum. fundgevinsten er lille. De bør alle udgraves, og analyseprøver må udtages, hvis Det skal påpeges, at samtlige dybe anlæg vi skal blive klogere på, hvad de mærk- er fremkommet på lokaliteter med flere værdige anlæg repræsenterer. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 39

LANGHØJE FRA TIDLIG YNGRE STENALDER GRAVANLÆG - UNDER NEOLITISERINGEN AF DANMARK

Af Inge Kjær Kristensen Alt i alt blev det fraværet, der kom til at beskrive de træbyggede anlæg. Hvilket Indtil 1917 var dyssen den eneste kendte også kom til at afspejle sig i den kultur- gravform, den tidlige bondekultur an- historiske opfattelse, nemlig at den pri- vendte til gravlæggelsen af de døde. Med mitive gravform var ældst og fortræng- udgravningerne i Sædding og Forum i tes af den monumentalt iøjnefaldende Vestjylland blev den ”simple jordgrav” dyssekultur - den ”megalitiske C”. Denne introduceret i den arkæologiske littera- kulturopfattelse holdt i meget lang tid og tur. Efterfølgende blev der udgravet en anvendes i nogen grad for så vidt stadig. del ”simple jordgrave.” At nogle af langhøjene med tømmerkon- Vi skal frem til 1935, før den første lang- struktioner indtil 1970’erne blev opfat- høj blev dokumenteret. I 1947, hvor C.J. tet som bygningsrester fra meget store Becker fremlagde en ny kronologi og nye langhuse, her tænkes især på Barkær betegnelser for de forskellige tidligneoli- og Stengade, må i dag ses som et punkt tiske grupper, fik jordgravene en kultur- undervejs i forståelsen af langhøjene. historisk betydning og dannede grundlag for en nordjysk kronologisk gruppe - be- Siden 1970, hvor nogle af de bedre og nævnt den ”ikke megalitiske C-gruppe.” sikre anlæg er udgravet, er vores vi- Tidsmæssigt placeret efter TNA og TNB den om langhøjene gradvist forøget og og samtidig med den ødanske og sydjy- dokumentationsniveauet steget. Der er ske ”megalitisk C-gruppe”. imidlertid stadig et meget stort publika- tionsefterslæb for selv de klassiske loka- Dette var en naturlig konklusion, skabt liteter. Her er en opgave for speciale- og på baggrund af jordgravenes udbredelse Ph.d. studerende ved universiteterne. og den keramikstil, der fandtes i gravene. Jordgravene, der havde og stadig På trods heraf ændrede udgravningerne har den stærkeste udbredelse i Nord- og vores forestillinger, og i 1980’erne kom Midtjylland, fandtes mere spredt i resten Beckers keramikkronologi og tolkninger af Jylland, mens øerne stort set var fund- til faglig diskussion. tomme. Siden dukkede flere jordgrave op i langhøje, og langhøjene blev omtalt som I dag forstår vi langhøjene og de forskel- ”kammerløse langhøje”. lige typer af sten/tømmerbyggede grave

Fig. 1: Der findes meget få rekonstruktioner af tidligneolitiske langhøje og gravanlæg. Her har D. Liversage givet sit bud på rekonstruktion af Lindebjerg langhøjs kammer B. Bemærk den lave høj. Tegning: Lars Jørgensen. Kilde: D. Liversage 1983, s. 9. 40 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 2a (øverst).  Gravlæggelse Sprednings  Nedbrydning kort lavet i 2015 på  Tildækning baggrund af Fund og Fortidsminder. Dele af processen kan gentages ved nye Søgeord: Jord- gravlæggelser i samme høj eller ved ud- fæstegrav. Tragt- videlse af den eksisterende langhøj. bægerkultur. Kortet viser 142 lokaliteter Der er dog mange variationer, og der er - med jordgrave fra nærmest ikke to anlæg, der er ens. tragtbægerkultur TN, og MN, men Alt tyder dog på, at der sideløbende med desværre også nogle anlæggelse af grave i langhøje også er fra enkeltgravs- jordgrave under flad mark. kultur. Skikken med at anlægge jordgrave med Fig. 2b (nederst). og uden langhøj kendes fra den tidligste Udbredelseskort neolitiske tid og fortsætter ind i mel- lavet i forbindelse lemneolitikum, altså perioden ca. 3900- med undersøgelsen 3200 f. Kr. I et enkelt tilfælde kendes en “Tidlig-neolitiske jordgrav som centralgrav i en langhøj fra jordgrave den ellers så stærke mellemneolitiske, i Jylland”. megalitiske periode. Trekant: Langhøje. Cirkel: Jordgrave. Hvordan finder vi viden i de elektro- I alt 116 lokaliteter i niske registre og analoge databaser? Jylland. Kilde: I.K. Det er vanskeligt, at få et overblik over, Kristensen, 1988, hvor mange langhøje og jordgrave, der Tidlig-neolitiske er fundet i Danmark. Det skyldes bl.a., jordgrave i Jylland at fundgruppen ikke kan isoleres i Fund (upubliceret hoved- og Fortidsminder. Ved en søgning kan fagsspeciale). de tømmeropbyggede langhøje/grave ikke isoleres fra de megalitiske. Dertil kommer, at mange lokaliteter er mangel- fuldt registrerede. At der så kan findes jordgrave i registreringer over huse med stald, kan jo undre! Endelig dukker selv flere af de kendteste lokaliteter ikke op i oversigten fra Fund og Fortidsminder ved forskellige søgninger.

Fokus på: Der ligger en vigtig opgave i, at alle museer får ajourført Fund og Fortidsmin- der og får de korrekte opdateringer om som mere komplicerede konstruktioner langhøjene lagt ind, samt at korrigere opført af tømmer og sten i forskellige gamle indberetninger, ikke mindst for de størrelser. klassiske lokaliteter

Langhøjen er som oftest et resultat af en Dertil er der et ønske om, at de neoliti- gravlæggelse i flere tempi, hvor forløbet ske gravformer bliver ligeså detaljeret kan være: beskrevet som f.eks. brandgravene fra  Markering yngre bronzealder, sådan at der f.eks.  Opbygning kan skelnes mellem grave af: ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 41

 Konens Høj-type af i hvert tilfælde jordgravene vokse  Troelstrup-type betragteligt. Tænk blot på, hvor mange  Stenrammegrave stendynger, der er fremgravet af lods-  Plankekister ejere, hvor museet først er tilkaldt på  Enkle fyldskiftegrave. det tidspunkt, hvor flintøkse, ravperler eller lerkar er dukket op! Eller på, hvor Der findes i museernes arkiver oplys- mange markfundne tyndnakkede økser, ninger om mindst 220 lokaliteter med der kan stamme fra gravanlæg. jordgrave fra tidlig neolitikum, heraf er:  Ca. 50 langhøje Det er ikke ligegyldigt, hvor og hvor  35 med oplysninger i ”i en høj/under mange langhøje, der findes, idet lang- en høj” højene er indikator for områder, der  Fire i tidlig neolitiske kulturlag, som er inddraget i neolitiseringsprocessen. kan være fejlfortolkede højfyldslag Derfor er antallet og udbredelsen vigtige  Fire i lave terrænhøjninger. ved beskrivelsesprocessens udvikling i de enkelte områder af Danmark. Da de tidligneolitiske langhøje kan være dækket af senere - f.eks. mellem-neoli- Udbredelsen af de kendte lokaliteter tiske langhøje eller bronzealderhøje, er fordeler sig nogenlunde således: oplysningen ”under høj” ikke tilstrække-  Omkring 40 på øerne lig til at verificere tilstedeværelsen af en  Omkring 60 i det nordlige Jylland langhøj.  Omkring 90 i det centrale Jylland  Omkring 40 i det sydlige Jylland Hvis hvert enkelt arkæologisk museum gennemgik deres protokoller og Det betyder, at der nu er fund fra hele gamle efterretninger og efterfølgende Danmark, men fundintensiteten er sta- fundanmeldte lokaliteterne, vil antallet dig meget forskellig.

Fig. 3. Oversigtplan over Frydenlund I, der delvist er dæk- ket af en bronze- alderhøj. Kilde: Niels H. Andersen, FHM5025. 42 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Det er tydeligt at se, at i de områder, gravningskampagne i årene 1969-75 ved hvor interessen for neolitikum har lange Hagebro-Koldkur-Vroue, og de mange forskningsmæssige rødder, og i områder anlæg i Them sogn, hvor Salten Langhøj hvor tragtbægerkulturen har efterladt blev udgravet allerede i 1946, og hvor sig mange anlæg, som f.eks. i det sydfyn- Silkeborg Museum siden har haft en del ske område, netop der er det i dag muligt udgravninger. at kombinere nye og gamle optegnelser og derved skabe et mere nuanceret hel- I perioden 1970-2002 er der ca. under- hedsbillede af det neolitiske kulturland- søgt 1-2 langhøje og 1-2 jordgrave om skab. året.

Nærstudierne fra Sydøstfyn viser, at den Efter 2002 er det, pga. ophøret af den år- traditionelle opfattelse - at øerne stort lige oversigt Arkæologiske udgravninger set var fundtomme for langhøje med i Danmark (AUD), blevet meget vanske- tømmerkonstruktioner/jordgrave - ikke ligt, at skabe et overblik over udgrav- længere er holdbar. ningsaktiviteten. Det ser dog ud til, at antallet af udgravede langhøje/jordgrave Det viser imidlertid også, at der fin- er dalende på trods af øget udgravnings- des mange nye anlæg i områder, hvor virksomhed. Samtidig er det interessant, interessen for stenalderen er eller har at der kun findes én lokalitet, nemlig været stor. Mange af udgravningerne Frydenlund I, i det ellers så neolitiske fra 1970’erne - 1980’erne var selvvalgte Sydvestfyn omkring Sarup. Det siger museumsundersøgelser - et forhold, der noget om anlæggenes sjældenhed. stort set ikke længere er til stede. Problemfelt: Iøjnefaldende er også de mange gamle  Noget tyder på, at de tidlig-neolitiske registreringer fra Vendsyssel, Skive og anlæg nu er så nedpløjede, at de sjældent Viborg-området, Nationalmuseets ud- findes som selvstændige anlæg. Der er

Fig. 4. Bebyggel- sesspor og gravfund fra ældre tragt- bægerkultur fra Sydøstfyn. Stor blå stjerne: TN langhøje med træbyggede kamre. Lille blå stjerne:Sikre og mulige ikke-megalitiske gravfund. Kilde: M. Beck, 2013, s. 85 og 89. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 43

formentlig også problemer med at finde Fig. 5 (øverst). og erkende langhøjene med den moderne Grafen viser sam- prøvegravningsmetode. Derudover er menhængen mellem erfaringsgrundlaget med at vurdere de udgravningsår vanskelige neolitiske langhøje formentlig og antallet af faldet sideløbende med faldet af lang- lokaliteter med højsundersøgelser. Derfor må de fremti- ikke-megalitiske digt erkendte langhøje have høj prioritet, langhøje og jord- og større opmærksomhed. f.eks. Mosegården, hvor to meget lange grave. Lavet i 2014 fundamentsgrøfter indrammer et areal, på baggrund af hov- Fokus på følgende indikatorer i for- hvor der senere opføres dysser. Bygholm edfagsspeciale med undersøgelse: Nørremark og Fakkemose er andre ek- opdatering fra Fund  Lyse jordlag uden tørvekonstruktion sempler. og Fortidsminder. kan være højfyld  Afrøm hele anlægget med en god fri I nogle få velbevarede langhøje ses en Fig.6 (Nederst). zone omkring, da der kan være jordgrave vekselvirkning mellem dysser og jordgra- Troelstrup er et ek- uden for anlægget ve - også med dyssen som primærgrav. sempel på en lang-  Er der fundet én langhøj, kan der Den bedst dokumenterede af disse er høj, hvor der ses være to. Troelstrup. Her er to ud af fem grave en vekselvirkning  En dynge marksten kan være rester- ”jordgrave.” mellem dysser og ne af en jordgrav/langhøj træ/småstens-  Nogle langhøje har ingen gravanlæg Skiftevis findes dysser og træbyggede opbyggede jord-  Enkelte anlæg kendes kun som pali- gravanlæg, og de træbyggede anlæg grave. Ældst er grav sade har helt klart megalitiske træk. I dette I med tilhørende tilfælde må gravene være skabt over palisadehegn. Ved fund af langhøje i dag, vil den samme idé, dvs. med et gravkammer og Dernæst opføres hurtigste tilgang til viden være Madsen: en gang anlagt vinkelret på langhøjens grav II - en dysse 1979, Kristensen: 1991, Midgley 1985 og længderetning med åbning mod syd. - anlagt oveni pali- 2005 og Beck: 2013. Materialevalget har været forskelligt. Vi sadehegnets østlige ved blot ikke, hvorfor nogle anlæg skulle smalside. Herefter Tilkald en specialist og tilrettelæg un- blive stående, mens andre skulle destru- er palisadehegnet dersøgelsen således, at der foretages de eres! udvidet og inden rigtige prioriteringer. for dette anlagdes Blandt andre kendte lokaliteter er Bar- grav III- en træ/ Langhøje kontra megalitter kær. I den ene høj findes en rektangulær, småstens- Det har vist sig, at en del langhøje med lukket dysse uden gang og en jordgrav af opbygget jordgrav. træbyggede gravanlæg dukker op under Konens Høj type. Begge grave er anlagt Grav IV - en dysse langhøje med megalitter. Det gælder parallelt med langhøjens længderetning. - blev anlagt oveni palisadehegnets fundamentsgrøft og endelig grav V - en dysse - anlagt udenfor. Højen er nu vokset til 59 m i længden. Grav I og III har givet navn til Troelstrup-typen. Kilde: P. Kjærum, 1977, s. 20. 44 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 7. Barkær er et eksempel på to parallelt liggende langhøje. I den nordligste lang- høj ses to grave af Konens Høj-type og i den sydligste en lukket megalit, samt en grav af Konens Høj-type. Kilde: D. Liversage, 1992, Pl. I.

Tømmerbyggede langhøje med jord- fjordsområdet. Storgård IV ligger på et grave - et nordeuropæisk fænomen skrånende plateau ned mod Simested Undersøgelser har vist, at de tømmer- Å, Malle Langhøj for foden af en bakke, byggede langhøje har en faseopdelt op- Bjørnsholm og Kappelhage lavt, ja helt bygnings- og nedbrydningshistorie. Det kystnært, mens Volling er placeret højt samme ses i en del af jordgravene, hvor i terrænet, langt fra kysten på den fede, opbygning, afbrænding og højtildækning lerede Sallingjord. kan dokumenteres. De fleste langhøje er orienteret Ø-V, men Langhøjene viser stor variation i opbyg- langhøje anlagt i alle retninger kendes ningen, men visse elementer går igen også. F.eks. Oreby Skov anlagt NNØ- enten enkeltvis, i kombinationer eller SSV, Næsborg og Storgård IV,NV-SØ og samlet i den enkelte langhøj. Derfor Østergårds Mark, Den svenske Stald, virker hver enkelt langhøj forskellig fra Engedal, Sjørup Plantage anlagt N-S og de øvrige. Rokær VNV-ØNØ.

Det virker som om, at der i tragtbæ- På nogle ganske få lokaliteter findes to gerkulturen har været en fælles ide, en nær hinanden liggende, parallelle anlæg. fælles religiøs adfærd, der har fundet Det gælder de klassiske lokaliteter sted mere eller mindre synkront over Østergårds Mark, Stengade, Harreby og et meget stort nordeuropæisk område. Barkær, og den nyligt udgravede Fryden- Hvert lokalområde har haft kendskab til lund I. Der kan være meget stor over- dette og vidst, hvordan langhøjene skulle ensstemmelse i opbygning af langhøjene, opføres, og ritualerne skulle udføres. men ikke nødvendigvis. De har haft kendskab til de forskellige bygningselementer, der kunne indgå i Definition på en langhøj en langhøj, men absolut stor ”frihed” til Langhøje kan være mellem 9 m og 85- at sammensætte og udforme det enkelte 90 m lange og 3-4 m og 15,5 m brede. anlæg. Langhøjene fremstår individuelt Langhøjen har i mange tilfælde været på et fælles idegrundlag. lav, så lav, at den kan findes under en jættestuetomt eller en bronzealderhøj. Langhøjene er placeret i mange forskel- Langhøjene er opbygget af jord og ikke lige landskabsformer og højdemæssige tørv, og højfylden er lys, næsten som beliggenheder. Dette kan illustreres undergrund. På nogle lokaliteter ser det ved at se på nogle af langhøjene i Lim- endda ud til, at der aldrig har været en ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 45

Fig. 8. Den afrensede langhøj Storgård IV. På billedet ses lang- højens uregelmæs- sige omrids. Foto: Bodil Nørgaard 46 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 9 (øverst). Kokkedal Station Gravhøjen fra Kokkedal Station er et eksempel på en nyligt udgravet langhøj med tvær- markering. Kilde: O. Stenfyldt stolpegrøft Lass Jensen, 2004,

HØM 1. Stolperække

Fig. 10 (nederst). Kappelhage er et Grav eksempel på en Grøft lokalitet, hvor kun palisaden er opført. Kilde: L. Classen, 2014, s. 187.

Gravhøjens formodede 5 meter udstrækning

Der findes langhøje alene med en funda- mentsgrøft og en eventuel facade, men uden jordgrave (Surløkke og Harreby), eller meget lange, parallelle fundaments- grøfter til kraftige stolper (Mosegården og Hyldebækgård), der indrammer lang- højsområdet, men hvor der hverken er facade eller jordgrave. Samtidig kendes en stor, U-formet fundamentgrøft med indgang - Moeskærgård V- men uden gravanlæg.

dækkende høj eller jordgrav, men kun en Jordgravene kan også være omgivet randmarkering i form af en fundaments- af trugformede, langsgående grøfter, grøft. hvilket bl.a. kendes fra Storgård IV og Heiring. Langhøjen kan være opført af mange an- lægsfaser, hvor den succesive vækst kan I ca. halvdelen af de kendte langhøje er dokumenteres i udvidelse af fundaments- fundet en tværgående facadegrøft med grøften f.eks. Troelstrup eller ved den 2-12 stk. ofte meget solidt funderede tværmarkering med små stolperækker, stolpehuller. I nogle få tilfælde ses flere som bl.a. kendes fra Barkær, Østergårds faser (Højensvej Høj 7 og Rude). Facaden Mark, Højensvej Høj 7 og Kokkedal er anlagt i højens bredeste ende, højest- Station. liggende i terrænet. Der er spor efter destruktion enten i form af nedbrydning Langhøjene har en rektangulær eller tra- eller afbrænding. Der kan findes hensat pezoid grundplan eventuelt omkranset keramik ved facaden. På nogle ganske af en sammenhængende palisadegrøft til få lokaliteter er facadegrøften det eneste stenstøttede stolper eller en gavlfacade, langhøjselement, der er fundet på stedet. hvorfra en fundamentsgrøft kan udgå. Det gælder Kappelhage, Stavemarken 2 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 47

Fig. 11 (øverst) og 12 (nederst). Palisadegrøften ved Højensvej Høj 7 bestod af tre nedgravninger i tre faser. Kilde: M. Beck, 2013, s.58.

og Runegård. En markering af det kom- Det gælder især de gamle udgravninger, mende langhøjsområde/gravanlæg? hvor tegningerne beror på oplysninger fra finder og ikke på opmålinger i felten. På Onsved Mark er fundet en jordgrav og en tværliggende facade. De få fælles elementer har tilladt en inddeling af gravene i fem typer: Ud fra facaden kan forekomme træbyg-  Konens Høj-type gede konstruktioner, hvilket kendes fra  Troelstrup-type Rude og Højenvej Høj 7.  Stenrammegrave  Plankekister Jordgravenes konstruktion, skelet-  Enkle fyldskiftegrave. materiale og gravgods De tidlig-neolitiske jordgrave er lige så Viden om de forskellige gravformer og varierede i konstruktion og størrelse som gravgods kan bl.a. findes i Madsen: 1979, langhøjene. De findes enkeltvis med og Midgley:1985 og Kristensen: 1991. uden høj. Det største antal grave kendes fra Østergårds Mark, hvor der i de to Der er desværre kun meget få grave med langhøje er fundet 11 jordgrave. Gravene bevaret skeletmateriale. Analyser viser har ingen fast placering i langhøjene, ganske overraskende, at det kan være men oftest i den ende, hvor facaden er børn og helt unge individer, der er grav- placeret. lagte i langhøjene. Det gør sig f.eks. gæl- dende i Stengade, Skibshøj og Bygholm Desværre er mange af gravene både dår- Nørremark, hvor det i den sidstnævnte ligt bevarede og ofte dårligt registrerede. tilmed viser sig, at det gravlagte barn 48 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

har mere udstyr med end fire voksne kan være svært at foretage gode strate- gravlagt i samme plankekiste. Der kan grafiske iagttagelser. Hvis en langhøj el- være én gravlagt i en meget stor grav, ler jordgrav dukker op i prøvegravnings- f.eks. Konens Høj og to i en meget lille, fasen, hvilket i sig selv kan være svært, bl.a. Fakkemose. da højfylden let kan forveksles med kulturlag, er der ingen tvivl om, at alle Det er med andre ord vanskeligt at på- anlæg skal behandles med stor forsigtig- vise en sammenhæng mellem gravtype, hed. Anlæggene er meget sårbare - også mængden af gravgods, gravens størrel- over for arkæologiske prøvegravninger! se eller antallet af gravlagte individer  Når højens orientering er klarlagt, i jordgravene med eller uden langhøj. bør mulden rømmes af hele højtomten, Det ser dog ud til, at gravene af Konens og der bør tages rigeligt jord af omkring Høj-type indeholder det største gravud- højen. Selvom det lyder banalt, viser styr og flere har importerede kobbergen- udgravningshistorien, at der er mange stande - bl.a. Konens Høj, Barkær og halvtudgravede anlæg. Salten Langhøj.  Udgravningen bør finde sted lige efter prøvegravningen, så tildækning og ALLEREDE ERKENDTE LOKALITETER ny muldafrømning undgås.  Det forhold, at der under megalitiske Fokus på: langhøje og bronzealderhøje kan findes  Opdatering af Fund og Fortidsmin- ældre langhøje med forskellige former der, gravformen nuanceres ved indtast- for trækonstruktioner og jordgrave, bør ningen. Museerne skal ajourføre egne tænkes ind i udgravningerne. lokaliteter, så de eksisterende lokaliteter  Da anlæggene ikke har en fast ori- dukker op ved søgning og derved inddra- entering, fast længde, fast højde, og et ges i dels forskning og dels kap.8-sagsbe- fast mønster i placeringen i landskabet handlingen. betyder det, at det kan være meget van-  Publikationsefterslæbet er enormt, skeligt på forhånd at lokalisere en tidlig alt for mange undersøgelser er upubli- neolitisk langhøj. Det får betydning for cerede. Selv vigtige og hyppigt omtalte prøvegravningsstrategien for den enkelte lokaliteter kendes kun fra populære lokalitet. tidsskrifter.  Flyrekognoscering, droneflyning,  Gamle undersøgelser/lokaliteter flyfotoarkivet og lignende. kan være en udnyttes bedre f.eks. ved genudgravnin- undersøgelsesmulighed. ger efter materiale til naturvidenskab,  Nye lokaliteter skal ”kvalitetsvurde- især 14C, men også for forståelsen af res” før budgetlægning - og dermed inden hele anlæggets konstruktion og funktion. udgravningen går i gang - for at afgøre, Selvvalgte forskningsudgravninger bør om anlægget har potentiale til detalje- opprioriteres. forskning.  Ikke destruktive undersøgelsesmeto- der kan evt. inddrages.

NYE LOKALITETER

Fokus på:  Alle lokaliteter med langhøje og jordgrave er sjældne, fordi de rummer vigtig viden og bør prioriteres udgravet om muligt i deres helhed  Det er vanskeligt at finde langhøje/ jordgrave i prøvegravninger. Højene/ jordgravene kan let forsvinde, uden vi opdager det i den moderne prøvegrav- ningsmetode. Den lave høj gør, at det ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 49

OBSERVATIONER I MEGALITTER OG UNDERSØGELSE AF MEGALITTOMTER

Af Torben Dehn lagte jættestue Lundehøj på Møn, hvor højens opbygning uden på kammeret Lige siden Erich Pontoppidan og kron- er dokumenteret (Aarb. 1956, 221-234). prins Frederik i 1744 undersøgte en jæt- Fra de seneste årtier er Niels H. An- testue i Slotshegnet ved Jægerspris Slot dersens undersøgelser af megalittomter har interessen med få undtagelser været på Sydvestfyn et af eksemplerne på, at rettet mod de oldsagsførende grav- og nedpløjede megalittomter ved omhygge- offerlag. De er væsentlige for forståelsen lig udgravning kan indeholde værdifulde af både funktion og datering, men selve oplysninger også om konstruktionerne. anlæggenes konstruktion og arkitektur udgør også et vigtigt bidrag til viden Fredede fortidsminder og om de folk og samfund, som byggede og overpløjede megalitter brugte dysser og jættestuer. Men de optimale muligheder ligger selvsagt i de fredede intakte anlæg, Ved de mange undersøgelser i årtierne og undersøgelserne i forbindelse med omkring 1900 af intakte anlæg koncen- istandsættelserne af dem siden 1987 trerede man sig om gravlagene i kam- har bidraget med ny viden. Den gen- mer og gang og fjernede uden videre nemgribende istandsættelse af tvillin- dokumentation selve konstruktionen, gjættestuen Klekkendehøj dette år viste hvis ikke der var mulighed for at bevare potentialet i begrænsede indgreb og/ den. Ved undersøgelserne fra 1950’erne eller åbning af ældre udgravningsfelter, og frem af tomter, hvor de store sten for og med projekterne i årene derefter er længst er fjernet, gælder indsatsen også kendskabet til konstruktion, arkitektur gravlagene og især offerlagene med pro- og byggeproces blevet udvidet. blematikken i denne forbindelse. Opmærksomheden på den megalitiske En af undtagelserne er M. Ørsnes’ konstruktion og arkitektur er igennem undersøgelse i 1955 af den meget øde- den seneste snes år også øget i den euro-

Fig. 1. Megalitter. Foto: Torben Dehn 50 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 2a og 2b. Ill. Jættestuen i Flintinge Byskov er et af de sjældne eksempler på, at bæresten og tørmure er anbragt i samme grøft. Nederste del af tørmuren er bygget umiddelbart for at støtte stenene sideværts under rejsningen af stenene, mens den øvre del er opbygget på et senere trin samtidigt med den omgivende høj.

pæiske megalitforskning i erkendelse af, det væsentligt så tidligt som muligt at at både den tekniske formåen i byggeriet erkende anlæggets grundplan - dysse/ og intentionerne med arkitekturen bidra- jættestue i rundhøj/langhøj - for det er ger til vores viden om Tragtbægerkultu- vigtigt af hensyn til den videre strategi. rens samfund. Temaet på et møde i 2012 Flintpakningerne fra bagsiden af bære- i Rennes var således ”Megalithic archi- sten og tørmure kan sløre billedet. De tectures; intensions and construction, vil i et vist omfang være omlejret ved styles and techniques,” og en beretning fjernelsen af bærestenene, og derfor bør med indlæggene fra mødet forventes at disse omlejrede dele af pakningerne udkomme snarest. bortrenses så tidligt som muligt efter dokumentation. En række af de iagttagelser, der er gjort ved de danske istandsættelsesprojekter, I det følgende omtales en række elemen- kan også gøres ved totalundersøgelser ter i megalitkonstruktionen, som man af overpløjede megalittomter og endda med fordel kan være opmærksom på ved udbygges og forklares. Afdækningen af undersøgelser af overpløjede tomter. anlæggets totale grundplan giver nogle helt andre muligheder for tolkninger end VÆR OPMÆRKSOM PÅ: et begrænset indgreb i et fredet anlæg i forbindelse med en istandsættelse. Stensporene fra bæresten Derfor kan de to forskellige strategier for I megalittomter bærer sporene efter de undersøgelser supplere hinanden. forsvundne bæresten som regel præg af, at stenene er opgravet eller trukket op. Ved undersøgelser af nedpløjede me- Men hvis forstyrrelsen er forholdsvis galittomter uden bevarede bæresten er beskeden, kan det være muligt at finde ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 51

Fig. 3 (øverst). Megalittomt ved Sneglehøj i Gladsaxe. Bære- sten har normalt ikke stenskoning i bunden – stenene her kan være faldet ned i stensporet ved optrækningen af bærestenen.

Fig. 4 (nederst). Tvillingjættestuen Børnehøj. Stenen til højre står delvis på mindre sten af hensyn til højden i den færdige konstruktion.

sporene efter den oprindelige nedgrav- sten kan være anbragt i kanten i gulv- ning til stenen. Selv når stenen stadig niveau. Men bæresten kan af hensyn til står på stedet, kan denne nedgravning større højde også være anbragt på et leje være meget vanskelig og ofte umulig at af sten, så i en stærkt nedpløjet megalit- erkende. Det ser ud til, at de gravede tomt behøver et manglende stenspor ikke huller til bærestenene er tilpasset den at betyde, at en sten aldrig har stået der. enkelte sten i både dybde og omrids, men Gangens karmsten kan stå på gulvets det er også set, at kammerets bæresten stenlægning og vil derfor heller ikke aler anbragt ved siden af hinanden i en tid efterlade spor i undergrundsniveau. lang grøft, hvori også bunden af tørmure- ne står. Sekundær åbning i kammeret Hvis der er tale om et jættestuekam- Bærestenene har som regel ikke stensko- mer, er der mulighed for at påvise en ning nede i nedgravningen, men mindre sekundær åbning i kammeret, som er 52 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 5 (øverst). Rekonstruktionsteg- ning af sekundær passage gennem højen under byggeri af jættestue. Udsnit af Th. Bredsdorffs tegning af Birkehøj i Nationalmuseets Arbejdsmark 2004.

Fig. 6 (nederst). Birkehøj. I for- grunden lukke. stenen og bag denne den ene side af pas- sagen gennem højen bag kammeret. Den anden side ligger skjult i kanten af profilen til højre. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 53

lukket senere med en lukkesten. Den Målesystemer har ikke haft en bærende funktion i Opførelsen af et megalitanlæg har været konstruktionen og står ofte lidt højere et større byggeprojekt med en del forbe- end de øvrige. Bag et betydeligt mindre redelser. En af dem er afsætningen i ter- stenspor eller er brud i væglinjen - oftest rænet. Spor af den er fundet i to tilfælde, i en af gavlene - kan der være spor af og netop ved undersøgelse af overpløjede denne passage gennem højen, som har anlæg vil der være bedre muligheder for stået åben gennem hele byggeprocessen at finde spor af afsætningen. Begge ste- og først er blevet lukket, efter at højen der består markeringen af en lige række omkring kammerkonstruktionen er sten på oprindeligt terræn eller umiddel- bygget næsten færdig. Sporene kan ses i bart over - under alle omstændigheder både højopbygningen og pakningerne bag etableret meget tidligt i byggeprocessen. bærestenene.

Fig. 7a og 7b (øverst). Gangens retning er udstukket med denne sten- række på bunden af jættestuen Kong Svends Høj.

Fig. 8a og 8b (nederst). Bunden af en langdysse ved Ibjerg med spor i længdeaksen af sek- tionsopbygning. På billedet ses sporene efter randstenskon- struktionen yderst i billedets sider. Foto: Odense Bys Museer, Allan B. Andersen. 54 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

I det ene tilfælde ligger stenrækken i Dræning bunden af højen med retning mod midten Ved byggeriet var det vigtigt, at kon- af en tvillingjættestue, i det andet ligger struktionen blev tæt og tør. Det har man den i bunden af højfylden bag kammeret opnået på flere måder, bl.a. ved anlæg- i forlængelse af gangens ene væglinje. At gelse af drænsystemer omkring kamre- gangens placering i forhold til kammeret ne. Ved Jordehøj-jættestuen på Møn var ikke er tilfældig, viser det forhold, at i der bag bærestenene en flintfyldt grøft i langt de fleste tilfælde rammer forlæn- undergrunden. Her endte det nedsivende gelsen af mindst én af gangens væglinjer regnvand, der var ledt uden om kamme- et mellemrum i kammerets bagvæg. ret ned gennem flintpakningerne. Eksemplet med Kong Svends Høj er dog en undtagelse. I Maglehøj-jættestuen på Stevns stod bærestenene i en grøft, der var tilstræk- En form for afsætning er set i en lang- kelig bred til også at indeholde en bræm- dysse ved Ibjerg, hvor en længdeakse me knust flint. Disse drængrøfter er kunne erkendes som et resultat af fyld- kun set som forløb i en længde på under forskelle i opbygningen af højen. Derud- en meter, men en undersøgelse i 1955 over var der tale om en sektionsopdeling, antyder, at grøfterne har omgivet hele som kunne afspejle forskellige byggehold stenkonstruktionen. En sådan grøft vil eller i hvert fald byggemateriale fra for- kunne påvises i sin helhed ved totalun- skellige steder. dersøgelse af en megalittomt, men det

Fig. 9a (tv.) og 9b (øverst th.). Flint- fyldt drængrøft bag bæresten i jættestu- en Jordehøj. Flint- pakningen omkring kammeret er ikke indtegnet, men den forløb ubrudt fra tagdækningen ned i grøften.

Fig. 10 (nederst th.). Tæt ved Jorde- høj udgravede M. Ørsnes i 1955 jættestuen Lundehøj med en flintfyldt drængrøft ligesom i Jordehøj. I Lunde- høj forløb grøften langs ydersiden af både kammer og gang. Efter Aarbøger 1956. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 55

Fig. 11a og 11b. Bagsiden af jætte- stuen Maglehøj, hvor bæresten og den drænende flint- pakning er i samme grøft. 56 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

er vigtigt af udskille den i bunden af den tildannet stor flad sten, der illuderer en mere massive pakning af knust flint. høj sålsten.

Tørmure Brede mellemrum kan være udfyldt med Murene af flade sten mellem bærestene- to mure ved siden af hinanden, adskilt ne er med til at karakterisere det enkelte med en delesten. Murens placering anlæg, idet materialevalg og byggeteknik mellem de to bæresten kan være meget kan vise noget om den kvalitet og omhu, forskellig i det enkelte anlæg - nogle står der er investeret i byggeriet. Ved under- helt fremme næsten i væglinjen, mens søgelsen af tomter viser det sig ofte, at andre står dybt i mellemrummet, så der tørmurene er forstyrret ved fjernelsen dermed dannes nicher. Disse forskellig- af bærestenene, men de nederste skifter heder viser, at tørmurene er en vigtig kan stå uforstyrret tilbage. De er som del af det arkitektoniske udtryk. Derfor regel sat på en sålsten - en tykkere sten, kan det - i tilfælde med gode bevarings- der ligger lidt under gulvniveau, men der forhold - være givende at dokumentere er flere muligheder. Sålstenen kan være tørmurene i opstalt, selvom bærestenene en op til 25 cm høj sten, hvorpå muren er væk. er bygget, men det kan også være en almindeligt bygget mur, hvis nederste Tørmure kan være tætnet med forskel- del ind mod kammeret er dækket med en lige materialer mellem fliserne. Bir-

Fig. 12. Eksempel på et mellemrum mellem bæresten i jættestuen Stuehøj, hvor sålstenen er en flad sten på højkant. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 57

Fig. 13 (øverst). Tørmur med kridt- masse. Den nederste sten på billedet er sålstenen.

Fig. 14 (nederst). Stolpehul i tvillinge- jættestuen Månehøj. Bagsiden af kammerets bæresten ses til venstre i billedet. Stolpen har været skråtstillet. Efter at den er taget op, er hullet opfyldt, nederst med grus og småsten og øverst forseglet med en flad sten.

kebark, ler og kridt kan være brugt og Spor af stolper indgår som et element i arkitekturen. Tømmer af store dimensioner har med Derfor er det en detalje, der bør holdes stor sandsynlighed været anvendt ved øje med og registreres. byggeriet, og sporene af det kan være be- Bagsiden af tørmurene er oftest dækket varet. Stolpehuller er fundet i fire anlæg af knust flint. Omfanget kan være meget under istandsættelsesprojekterne - det forskelligt og fortæller noget om kvalitet ene oppe i mellemliggerlaget, men de tre og omhu ved byggeriet. Flintpakningen andre i bunden af anlæggene, umiddel- kan indeholde affald fra både flinthug- bart bag kammerets bæresten. ningen og tildannelsen af tørmurens fliser. Opbygningen af flint kan være stabi- Der er tale om huller efter meget kraf- liseret med højfyld eller med et dække af tige stolper, som alle er forseglet ved ler eller kridt. Tilhugningen af tørmuren det videre byggeri. I et af tilfældene ser er foregået i området bag mellemrummet det ud til, at stolpen har været bevæget mellem bærestenene, og der kan ligge frem og tilbage i kammerets længderet- affald, slagsten, restfliser etc. ning. Spor af sådanne stolper vil kunne 58 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

påvises ved totale afdækninger af me- og kan forveksles med gulvfliser. galittomter og være et vigtigt bidrag til viden om byggeprocessen. Stolpehuller Opdeling af gulvfladen i rum eller celler i området bag bærestenene er fundet i er velkendt i Sverige, men forekommer flere anlæg i Holland (Bakker 1992, 32). også sporadisk i Danmark. Opdelingen er foretaget med kantstillede fliser. I Gulve i kamre og gange selve gangen og i gangens indmunding i Gulvene er som elementer i konstruk- kammeret står oftest kantstillede flade tionen komplicerede uanset det øvrige sten som tærskelsten. Tærskelstenen anlægs tilstand. Som udgangspunkt har mellem gang og kammer kan dog i nogle gulvene normalt en stenlægning - en bro- områder være en større flad sten liggen- lægning med runde sten eller en gulvfla- de som en gulvflise. de med stenfliser. I tilknytning til gangens tærskelsten kan Men der kan være varianter heraf, og der på ydersiden være en markant rende senere brug og ombygninger kan sløre i gulvet, opfyldt med brændt flint - enten billedet. Dertil kommer nedgravninger som regulære flintstykker eller som groft under eller i gulvet enten som spor af æl- flintgrus. Rendens betydning er uvis. dre anlæg eller som spor af deponeringer Måske har den praktisk sammenhæng i anlæggets brugstid. Dertil kommer spor med en dørplade, måske indgår den som af senere forfald eller ødelæggelser som et symbolsk element i gangens arkitekto- f.eks. tørmursfliser, der ligger på gulvet niske udtryk.

Fig. 15. Stolpehul i jættestuen Røver- kulen. Bagsiden af en af kammerets bæresten ses til højre i billedet. Stolpen har stået på højens ca. 30 cm tykke bundlag med sten. Efter at stolpen er taget op, er hullet opfyldt og forseglet med en sten. Det mørke lag øverst er moderne. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 59

Ombygninger undergå forandringer, fx fjernelse eller I de velbevarede fredede megalitanlæg flytning af nogle dæksten og bæresten. kan der ses spor af ændringer i form af reparationer eller ombygninger. I enkelte Indgangspartiet kan også være ombyg- tilfælde kan endda ses spor af uheld un- get, ligesom randsten kan være fjernet der byggeriet. Ombygningerne kan være eller tilføjet. Sådanne ændringer kan i foretaget af megalitbyggerne selv, men sagens natur være vanskelige at påvise i mere almindelige er ændringer i senne- de nedbrudte og overpløjede anlæg, hvor olitikum og bronzealder. Disse ombyg- de fleste større sten er væk. Men det er ninger kan være meget drastiske - ofte vigtigt at tage muligheden i betragtning tilføjelser i form af udvidelser af højen ved tolkningen af udgravningsresulta- - men selve stenkonstruktionen kan også terne.

Fig. 16a og 16b (øverst). Stolpehul i jættestuen Stuehøj umiddelbart bag en af kammerets bæresten. En kraftig stolpe har stået X cm dybere end bærestenen. Efter at stolpen er taget op, er hullet opfyldt med flint- og stenholdig fyld, og det øverste af stenpakningen bag kammeret ligger ind over stolpehullet.

Fig. 17 (nederst). På ydersiden af gangens karm og tærskelsten ses ofte en rende opfyldt med brændt flint. Foto: Torben Dehn 60 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

UNDERSØGELSE AF TOMTER EFTER FORSVUNDNE MEGALITANLÆG

Af Niels H. Andersen De destruerede megalitanlæg kan være Det bevarede antal af fredede dysser og en vigtig kilde til informationer om me- jættestuer (ca. 2.500) udgør kun en lille galitters konstruktioner og brug. Nogle del af det oprindelige antal. Det kan ikke større forskningsprojekter bl.a. på Lan- udelukkes, at der oprindeligt har været geland og i områderne ved Lønt og Sarup opført over 30.000 megalitanlæg i Dan- viser potentialet i sådanne undersøgelser mark. Nok den tætteste koncentration, (Skaarup 1985, Eriksen og Andersen som kendes. 2014 Kap. 20).

Manglen på store sten til byggerier som Mange megalitanlæg har været rammet kirker, herregårde, vejanlæg m.m. har ind af randsten, og ofte fik de først på et medført, at megalitanlæggene var vel- senere tidspunkt en højfyld (se Eriksen egnede som steder, hvorfra byggemate- og Andersen 2014). Det betyder, at der rialer kunne hentes. En stor del af disse altså har været en indrammet flade, hvor ødelæggelser er sket før 1800 - altså før, der kan have foregået forskellige former der blev almen interesse for dem. for aktiviteter, ligesom der kan være spor efter selve processerne med at bygge Fjernelsen af megalitternes store bæ- kammeret, som vi har fået uddybet oven- resten skete ofte ved, at de blev rykket for i Torben Dehns bidrag. fri og transporteret bort, eller ved at de blev sprængt på stedet. I heldige tilfælde De overpløjede anlæg giver mulighe- skete destruktionen på en sådan måde, der for at studere fladerne omkring et at f.eks. væsentlige dele af den nederste, megalitkammer. At studere højene til et oprindelige kammerfyld forblev urørt. megalitanlæg gør man bedst i de bevare- Ved omhyggelige udgravninger af kam- de - tredimensionale - megalitanlæg. rene kan man altså stadig finde urørte lag, der kan fortælle om kamrenes brug. Dyrkningstruede megalittomter i Det er sjældent tilfældet i de fredede marken megalitanlæg, da deres kamre ofte i Mange små højninger, ofte de sidste spor midten af 1800-tallet blev tømt af ivrige efter gravhøje, er i disse år under inten- oldsagssamlere. siv destruktion grundet nye dyrknings-

Fig. 1. I fundament- et til Snostrup kirke ved Frederikssund er der anbragt store sten, som meget vel kan komme fra områdets mange megalitanlæg. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 61

Fig. 2 (øverst): Lokalitet vest for Snave på Sydvest- fyn med spor efter et megalitanlæg med cirka en halv meter højfyld.

Fig. 3 (nederst): Samme lokalitet som ovenfor, men fotograferet tæt på, hvor man ser fragmenter fra tørmur, ildskørnet, hvidt flint og ildsprængte granitsten. redskaber. Ved besøg på overpløjede megalitanlæg kan man ofte på pløjelaget se, at der ligger tørmursfliser og fint, ildskørnet hvidt flint sammen med oldsager som økser, flintflækker, keramik, ravperler og knogler, altså tegn på at ploven har nået til kammerets gulvlag. Undersøgelser i Sarupområdet viser, at cirka 1/3 af anlæggene nu næsten er helt destruerede, og at nedslidningen af anlæggene sker hurtigt.

Da der nu forekommer en hurtig destruktion af de fleste megalittomter, er det vigtigt, at man snarest får gravet i de af dem, der kan give informationer. Indenfor Sarupprojektets 12 km2 viste ne lokalisere overpløjede anlæg. I nogle det sig, at megalitterne ofte har ligget i tilfælde vil anlæggene på luftfotografier grupper, der er opstået ved ny-anlæggel- som Basic Cover kunne ses som lyse ser over et par hundrede år mellem 3400 pletter. og 3200 f.Kr. Det er også altid godt at studere gamle I området ses individuelle forskelle mel- kort, som Original 1-kort, hvor gravhøje lem de enkelte gruppers anlæg. Det kun- kan være markeret, ligesom marknavne ne være interessant at vide, om det er (stendys-ager, stenhøys agre etc.) kan et almindeligt forekommende fænomen. vise, at der på marken må have stået en Det kan altså anbefales, at man i flere eller flere stengrave. områder forsøger at udgrave en serie tomter frem for blot at udgrave tilfældigt Da megalitanlægget blev destrueret, liggende tomter (se Eriksen og Andersen fjernede man ikke byggemateriale som 2014 kapitel 20). sandstensfliser (fra tørmuren), ildskørnet flint af forskellige typer, der bl.a. blev be- Lokalisering af overpløjede nyttet til at stabilisere konstruktionen, megalitanlæg eller sprængte stykker granit fra de store Megalitter kan som nævnt ligge i grup- megalitter. Dette materiale vil for det per, så foruden bevarede og fredede meste være synligt på markoverfladen og anlæg, vil man i sådanne anlægs nære bør forefindes i de fleste megalitanlæg. omgivelser med stor sandsynlighed kun- Mindre klare spor efter megalitter kan 62 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

være, at der på en ellers sandet mark er I nogle heldige tilfælde vil megalitanlæg en cirkulær plet med ler, der har indgået kunne lokaliseres ved hjælp af særlig i stabiliseringen af kammeret. Med et luftfotografering (Fig. 5). Desværre har trænet øje kan man også se, hvor ploven vi for nuværende kun spredte erfaringer har ramt større stenkonstruktioner, må- med den form for lokalisering, der også ske fra megalitter, da plovsporet vil vise bør følges op af verificerende prøveud- et ujævnt forløb, men der kan altså her gravninger. være tale om konstruktioner fra andre perioder. Opmåling af områderne med magneto- meter synes at være en af de bedre Hvis der ved en mark forekommer sten- muligheder til at lokalisere megalitter, bunker, så kan det anbefales, at man ser og man kan herved få kendskab til på stenene i bunkerne. Hvis der har væ- anlæggets form og udstrækning (Fig. ret et megalitanlæg i området, vil man 6). Desværre har vi endnu ikke megen ofte i bunkerne kunne finde tørmursfli- erfaring med denne metode til lokalise- ser, mange barne- til voksenhovedsto- ring. I forbindelse med Sarupprojektet re sten (almindelige i megalitanlæg), er metoden afprøvet ved Snave, hvor der tilhuggede sten m.m. (se fig. 4). blev opnået lovende resultater. De her fundne anomalier bør dog følges op med Det bør overvejes, om der evt. skulle prøvehuller, så man kan få et godt mate- være spor efter en megalittomt, hvis der riale til tolkning af anomalierne. på et areal desuden har været en koncen- treret forekomst af hele genstande som: I Sarupprojektets område på ca. 12 km2  økser var det muligt ved nogle af ovennævnte  dolke metoder at lokalisere cirka 125 tomter  flintflækker efter megalitanlæg, hvor der forud kun  ravperler var registreret to fredede dyssekamre, en  knogler etc. fredet hellekiste og et overpløjet mega- litanlæg - altså fire anlæg. Forøgelses- - altså typisk gravgods, som grundet faktoren er meget høj. Det skal desuden pløjning nu er frilagt. bemærkes, at da områderne omkring de lokaliserede megalitanlæg blev frilagt,

Fig. 4: Stenbunke placeret på sydsiden af Moesgård Allé i oktober 2014. Her ligger flere tørmurs- fliser og kant- huggede sten. Gode indikationer på, at der på marken bør kunne lokaliseres et eller flere megalit- anlæg. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 63

Fig. 5 (øverst): Luftfotografi af mark ved Dreslette på Sydvestfyn. Til højre ses sporene efter en langdysse, der har haft tre kamre, hvoraf det ene er bevaret. Til venstre herfor sporene efter yderligere mindst fire anlæg.

Fig. 6 (nederst): Opmåling i højning- Megalitanlæggene kan være meget en vest for Snave komplicerede med mange konstrukti- (se fig. 2 og 3) hvor ons- og brugsfaser, som det er vigtigt at sporene viser rester kunne udskille allerede i felten. På en efter en langdysse udgravning af et sådant anlæg bør der med et kammer i som minimum være mindst én erfaren midten. Opmåling neolitiker, der også har indgående kend- foretaget af RGK i skab til, hvad det drejer sig om, både Frankfurt. med hensyn til det udgravningstekniske og med hensyn til fundmaterialet.

Heldigvis findes der en righoldig litteratur om emnet, hvor man kan få indblik i det mest basale om anlægstypen. Litte- raturen omhandler dog især undersøgel- ser i bevarede anlæg, hvorimod der ikke blev der i flere tilfælde fundet ekstra er meget angående de overpløjede anlæg megalitanlæg - ofte fra enkeltstående (se dog Burenhult 1973; Skaarup 1985; dysser, som ikke forud var blevet er- Hansen 1996). kendt. Sarupområdets oprindelige antal megalitter har altså været noget højere Hvis den fornødne viden ikke er på end 125. stedet, bør der til undersøgelsen være knyttet en eller flere faglige vejledere. Udvælgelse af anlæg til Desværre har man set store og kostbare undersøgelse undersøgelser, der ikke tilnærmelsesvis Tomter efter megalitanlæg kan være be- fik trukket det ud af anlæggene, som de varet meget forskelligt. Hvis der stadig gav mulighed for. Det er meget uheldigt findes en højning, og man ikke ser mate- at se dårligt udgravede og dårligt tolkede riale fra gulvlaget (sandstensfliser, ild- anlæg blive publiceret og dermed indgå skørnet, fint flint, evt. oldsager) liggende som reference til skade for den videre på overfladen, vil der være en god chance forskning. for at en udgravning kan give spænden- de resultater. Meget nedbrudte anlæg Prøveudgravning kan naturligvis også indeholde informa- En prøveudgravning på et areal, hvor tioner, men nok mest om de aktiviteter megalitanlæg allerede er lokaliseret, der er sket på steder før konstruktionen skal undgås. Oftest vil man jo placere af megalitten. Disse spor kan også have søgegrøfter med 10 til 20 meters mellem- interesse. rum hen over et megalitanlæg. Kun lidt 64 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

af anlægget kan erkendes i disse grøfter, afdækning har man et første indblik i og man kan ofte være uheldig ikke at anlægget, og om der er andre anlæg i de opdage, hvilke typer af anlæg, der fore- nære omgivelser, ligesom man har mu- kommer, samt få information om deres lighed for bedre at lave et budget for den bevaringsgrad. Desuden sker det ofte, at efterfølgende udgravning. søgegrøfter går lidt længere ned under pløjelaget, end hvad der er godt i forbin- Hvis budgettet er begrænset, kan man i delse med et megalitanlæg. den store flade bedre vælge anlæg, f.eks. kammeret og dets nære omgivelser, til For den videre budgetlægning betyder nøjere undersøgelse, end hvis man tager det meget, om der i højresten skulle være det første og - formodede - bedste anlæg. et, to eller tre kamre, der skal udgraves, Hellere lidt, men så at det er undersøgt ligesom man skal vide, om der forekom- optimalt. mer offerskårlag ved fronten af anlæg- get. Efter den første fladeafdækning, hvor pløjelaget blot er løftet af, er det vigtigt I Sarupområdet er der til undersøgelser- at få et overblik. Indmål, gerne med ne ofte blevet valgt områder, hvor der GPS, de anlæg, fyldskifter, sten (af var lokaliseret spor efter flere megali- forskellige typer), man kan se, og tag tanlæg. Fladeafdækningen viste næsten om muligt en serie fotografier af fladen. hver gang, at der omkring de tydelige Denne indmåling bør ske, før fladen og lokaliserede anlæg var en serie andre tørrer ud eller regner til. Ud fra opmå- anlæg, som ikke var erkendt forud. lingen og tegningens mange signaturer for de forskellige kategorier af anlæg, lag Anbefalingen er, at man skal undgå og sten, kan man få et første skøn over prøveudgravning. Benyt hellere midlerne anlæggets form og dets muligheder. Det til f.eks. magnetometeropmåling, og til kan ikke tilrådes, at man allerede på straks at lave en stor fladeafdækning af dette tidspunkt afsætter linjer til profil- det berørte areal (Fig. 7). Efter en sådan vægge m.m.

Fig. 7: Afdækning ved Damsbo på Sydvestfyn med spor efter rundhøj, der har indeholdt en lille jættestue. Det ses, at højen tipper mod vest, så den måske bedre kunne ses fra vandet. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 65

Generelt om udgravning af et anlæg. De tegnes derimod i fladen for megalitanlæg hver 5 eller 10 centimeter. At undgå for Mange overpløjede megalitanlæg er ble- mange snit i fladen gør det efterfølgen- vet undersøgt ved, at man har afdækket de meget nemmere i en renset, vandret fladen en, måske to, gange. Efter tegning flade at studere fyldskifter, anlæg og for- af de mange sten har man så lokaliseret styrrelser. At lave et lodret snit i f.eks. stenspor til randsten og bæresten. Disse et stolpehul er jo kun én måde at studere stenspor er efterfølgende blevet tømt ved det på. Ved at grave anlægget i vandret- omhyggelig udgravning. Herved opnår te lag har man meget bedre muligheder man mulighed for at få et flot oversigts- for at studere forskelle i fyld og eventu- foto af anlægget. Ved denne tømningsme- elle funds placering. Når man er nået tode mister man desværre også mange i niveau med råjordens overflade, kan informationer. Desuden er metoden man lave snit og i deres lodrette vægge langvarig og dermed kostbar. Det er studere de resterende nedre fyldlag af problematisk, at megen tid bruges på f.eks. stolpehullet. recente plyndringshuller i stensporene og i kamrene, frem for at undersøge de Undgå tømning af stenspor, da de skal primære lag, ligesom sten stikkende op studeres for hver afrensning. Man kan i mange niveauer vanskeliggør registre- da her i fladen skelne mellem de uku- ring og tegning - det er hårdt for ryggen rante sten og den ukurante fyld opstået at tegne dem. ved destruktionen. Hvis muligt markerer man disse forskellige sten og lag ved en I nedpløjede megalitanlæg er der sjæl- signatur på tegningen. dent megen højfyld, men derimod mulighed for at studere spor efter aktiviteter Profilvægge bør man kun placere de omkring og under megalitkammeret. Det steder, hvor de har betydning for en er det, man skal undersøge her, og som forståelse og tolkning af anlægget. Det vi mangler viden om. kan naturligvis anbefales at man over højen, hvis den stadig findes, har en eller Man bør overveje at udgrave anlægget i to profilbalke. De bør ikke være særlig vandrette lag af 5 måske 10 centimeters brede, da de kan forstyrre studier af hele tykkelse. Da det blev indført på Sarupro- anlæggets flade. jektets udgravninger af megalitanlæg - desværre alt for sent - fremkom der De steder, hvor der stod kamre, kan man pludselig mulighed for at se og registrere placere et par profilvægge, hvis snit ram- oplysninger, man ikke tidligere havde mer kammeret samt stenspor og højning iagttaget. Metoden kan være langvarig, bagved. Det er intet formål at have en men synes at være den mest sikre til, at profilvæg, hvis jordlag især er recent fyld få registreret det, der skal registreres. og forstyrrelser. Det anbefales altså, at man venter med placering af profilbalke, For hvert udgravningslag sker en regi- til der er et formål med dem. De skal strering og tegning i 1:20. Det sker ved ikke bare placeres, fordi det er noget, hjælp af tegneramme, pantograf eller man plejer. Man skal altså forud over- med ortofoto. Dernæst fjernes alt, der veje, om de placerede profilbalke vil give kan fjernes fra fladen, f.eks. fund og muligheder for at studere og registrere sten, der ikke sidder fast i jorden (når urørte lag, der kan fortælle om konstruk- man ikke kan løsne dem med hænder- tioner og deres relationer. ne!). Udvalgte sten nivelleres, ikke for mange, da man jo graver i 5 eller 10 cm Registrering i forbindelse med tykke lag. Nivellering af maksimalt 5 tegning sten pr. m2 er rigeligt. Det letter forståelsen af anlægget, hvis man fortløbende lader tegningerne af de Ved metoden anlægges der helst ikke vandrette flader digitalisere og vedføjer tværsnit af f.eks. stolpehuller og andre mange forskellige signaturer i forskellige 66 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

farver og fyld. Man kan f.eks. have en fyldlag etc. Anlægsbetegnelser kan også grålig udfyldning for sten, der så bliver knyttes på et mere teoretisk plan f.eks. mørkere jo dybere, man er. Man bør have til indgangspartiet, således at området en tydelig signatur for tørmursfliser, til højre for indgangen har én anlægsbe- flint, ildskørnet flint, sprængte sten, fund tegnelse, området til venstre en anden, og knogler. Hvor der er lag af forskellige direkte foran indgangen en tredje, det typer af f.eks. flint (fint på størrelse med oprindelige muldlag under højen, til rosiner (fra kammergulvet?), stykker på ardspor etc. Gravhøjens flade uden for størrelse med en valnød (fra fortovet?), kammerområderne bør ligeledes opdeles stykker på størrelse med en barnehånd i områder med medfølgende anlægsnum- (fra højside eller fortov?), kun gråt, ikke re. hvidt brændte stykker (fra stabilisering omkring kammeret?) etc.). Anlægsnumrene er desuden gode, når man bl.a. skal have sorteret fund forud Det er en god idé at benytte mange for en eventuel sammensætning af skår, anlægsnumre, så man let kan referere eller til beskrivelse af indholdet i et til konstruktioner, som anlæg, stenspor, område, ligesom det er godt at hæfte til stolpehuller, nedgravninger, men også til fotografierne. Det kan også være for- fyldhorisonter og områder, som kamme- målstjenligt, efterhånden som man får rets sekundære fyldlag, dets primære overblik, at give et ekstra, her beskriven-

Fig. 8: Digitaliseret plan af jættestue- tomten Sarup Gam- le Skole I. Man ser, hvorledes forskellige signaturer og farver kan være til hjælp ved beskrivelse og tolkning af planen. En sådan plan bør man begynde at arbejde på allerede fra de første afdæk- ninger, da planerne kan fortælle om konstruktionen og have betydning for den videre udgravning. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 67

de, anlægsnummer til alle stenspor i en at holde en stor flade ren og fugtig over højs ene langside osv. Det er altid godt, længere tid. Ideelt set skal en afrenset at have et anlæg - reelt eller teoretisk - flade helst fotograferes og tegnes i løbet at referere til. af kort tid efter afdækningen. Det kan være vanskeligt, dersom man ikke har Registrering af fladen en stor mængde arkæologer til rådighed, Ved gravning i mange vandrette lag der har evner til at finrense en flade bliver der megen registrering af fladen, uden at efterlade spor af ”nullermænd” bl.a. ved tegning i 1:20, og helst i 1:10 i m.m. selve kammerområdet. Da der ofte sker opmålinger af plane flader med efterføl- Ved de seneste 10 års gravninger i gende fjernelse af fund og sten, vil der Sarupområdet har det vist sig formåls- ikke være mange forstyrrende elementer, tjenligt ud fra de givne jordbundforhold som det kan være vanskeligt at tegne og mandskabssituationen, at registrere i hen over. Man vil altså kunne tegne 2x2 meter store felter. noget hurtigere end ellers. Efter en hurtig afrensning af en flade på På megalitanlægs flader kan der være 2x2 meter var det muligt før udtørring at mange forskellige fyldskifter, der ofte få fladen fotograferet. Fotografering fore- helst skal ses under optimale forhold, gik fra en stige. Ved fotograferingen var dvs. jorden må ikke være for tør, men det vigtigt at der på fotografiet var fire så fugtig, at forskelle i farver træder mærkesedler, som markerede kvadrates tydeligt frem. I det danske klima kan fire hjørner, eller andre koordinerede det være forbundet med megen besvær punkter.

Fig. 9: På sandet jord, kan det være en fordel hurtig at få afrenset en flade, før den tørrer ud. Her afrenser tre mand på under 10 minutter en flade på 2x2 meter. 68 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 10: En flade Udgravning af kammerområde på 2x2 meter Det er vigtigt, at man til at begynde fotograferes fra med ikke på én gang tømmer fyldlagene stige, hvor 18 mm i det formodede kammer. Bedst er det, vidvinkel netop kan at områderne for kammer, stenspor og indramme fladen. mindst en meter uden for disse på én gang graves af i vandrette flader på 5 eller 10 cm’s tykkelse. Det er vigtigt at have styr på urørte lag og lag forstyrret ved destruktionen af kammeret. Når der er behov for det, kan der anlægges smalle profilbalke, som man ikke skal være bange for at fjerne, dersom de ikke giver informationer. Det vil dog være godt med Billederne blev herefter rettet op til or- en profilbalke fra kammermidten gen- tofoto. På gravningen skete det ved hjælp nem stenspor og ud i området bag kam- af softwareprogrammet AirPhoto, men meret. Hvis væggen bliver for høj eller der findes også andre programmer, og i udtørrer for meget, bør de fotograferes dag kan man med fordel benytte 3D-foto- og tegnes, og man bør få den registrerede grammetriske programmer. Efterfølgen- del fjernet med henblik på at forsætte de blev billederne koordineret i MapInfo profilen længere nede. og sat sammen til et ortofoto af fladen (Fig. 11). Fund i recente forstyrrelser bør registreres og straks fjernes, hvorimod fund i Der blev ikke foretaget fotografering af urørte lag i kammeret kan blive på plads alle udgravningsflader - altså for hver 5 indtil hele kammeret er frilagt i samme centimeter. Det skete kun i flader, hvor niveau. Det er vigtigt her at skelne om der var vigtige informationer at doku- der er forskellige ”gamle” lag i kammeret mentere, f.eks. stolpegrøfter, stolpehul- og at få knyttet fundne oldsager til de ler, ardspor og andet. Metoden giver et rigtige lag. Stadig mangler vi sikre fund meget detaljeret (finkornet) billede af fra den primære aktivitet i kamrene, og fladen, noget man ikke kan opnå ved fo- sandsynligvis kan disse fund i dag kun tografering fra høj stige, lift eller drone. fremkomme i destruerede anlæg, hvor kammerfylden forblev urørt. Ved studier af disse sammensatte ortofotos kan man gøre opdagelser, det ikke Dernæst skal fundene fotograferes og var muligt at erkende under udgravnin- tegnes. Her bør man overveje fotografe- gen. Ved udgravning i en jættestuetomt ring til 3D-fotogrammetri. Hvis der er på Damsbo var det bemærket, at skårene bevarede knogler f.eks. af mennesker, i offerskårlaget til venstre for indgangen bør man overveje, om de kan benyttes til lå meget rodet, ligesom mange sten lå kommende aDNA-analyser, hvorfor man uden klar struktur. Først ved studierne skal undgå kontaminering af knoglerne - af ortofotos af råjordens overflade blev på med rumdragten. det erkendt, at der her havde været en rodvælter, som var årsag til miseren. Hvis der er menneskeknogler i kammeret, bør det ligeledes overvejes at få Efter fotografering til ortofoto kunne besøg af en antropolog, der måske kan man gå på fladen og foretage almindelig udlede noget ud fra knoglernes placering, tegning af denne, og herved give forkla- om de har ligget i knogleforband etc. rende signatur til det iagttagne. Disse tegninger, der jo er en tolkning af fladen, Det er under hele udgravningen vigtigt blev lagt over ortofoto-planen og gav fine at holde styr på de forskellige sten, der muligheder for tolkning og planlægning er i kammeret. I nogle få kamre har man af den videre udgravningsstrategi. fundet sektioner, der er adskilte ved ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 69

lodretstående sandstensfliser. Sådanne fund. Det siger sig selv, at det kan være fliser vil nok ligge i sekundært leje, men vanskeligt at budgettere for sådanne man skal være opmærksom på forekom- forekomster. sten af tørmursfliser af ens form. Offerskårlagene kan være opstået gen- Stenspor fra bæresten tømmes ikke, men nem flere deponeringer og over lang tid. registreres i de forskellige gravningspla- Ofte ser man, at lagene kan være helt ner. Husk at skelne mellem sekundære eller delvist dækkede af stenlægninger. sten og sten på oprindeligt leje. Hvis der Det ses også, at der bevidst kan være ligger rester af originale bæresten, så tag lagt sten over større kardele, evt. hele en prøve af stenen. Fra Poskær Stenhus kar, men også over enkeltskår. er der gjort interessante studier angåen- de hvilke megalitter, der blev benyttet, Tidligere var man af den mening, at og deres farve (Eriksen 1999: 105-107, offerskårlagene var rester fra lerkar, der note 52). var sat foran megalitanlægget eller oven på deres randsten, og at lerkarrene var Mellem stensporene kan der ofte findes beholdere for mad- og drikkevarer ofret bevarede rester af tørmursstabler. Det til den afdøde gravsat i kammeret. kan anbefales at man ikke fjerner disse stabler under udgravningen, men at Det er en meget forkert tolkning, og alle- de forbliver urørte og dermed bliver til rede i 1917 gjorde Nordman i forbindelse gene for opmålingerne. Senere kan de så med fremlæggelsen af jættestuen ved studeres fra kammerets inderside eller Mejls opmærksom på, at det var frag- fra højens yderside og fortælle noget om menter af lerkar, som var blevet depone- deres opbygning og farvespil, desuden ret her, og at de kunne være dækket af kan man ved højere stabler få et indtryk stenlægninger (Nordman 1917: 89). af formen på de nærtstående bæresten, hvis omrids de jo har fulgt. Det kan Ved udgravningen af et offerskårlag i 5 anbefales, at med henblik på at studere eller 10 cm tykke afgravningslag er det jordfylden så afsættes et lille stykke jord- vigtigt at være meget omhyggelig med balk bag en af tørmursstablerne. registreringen. Det optimale er, at alle fund, sten og evt. jordlag registreres ved Bag bærestenene kan der være forskelli- tegning. Det vil give mulighed for at do- ge lag til stabilisering af disse. Her kan kumentere, at et skår f.eks. med forsæt det også være godt med en smal jordbalk. blev dækket af en sten. Ved omhyggeligt De stabiliserende lag kan bl.a. være lag at have indmålt skår og sten kan man med ildskørnet flint. Sådanne lag kan ved bearbejdelsen af fundene efterfølgen- være ret kraftige og skal fjernes under de studere, om disse havde sten lagt over fladeudgravningen, således at deres sig. udstrækning og sammensætning kan dokumenteres. En omhyggelig registrering vil også kunne fortælle om, hvordan et lerkar eller en Rundt om megalitanlæg, men oftest skårflage er blevet fragmenteret, hvad foran indgangen til kamrene, især ved der ofte synes at have været tilfældet. jættestuer, kan der forekomme depone- I nogle tilfælde er det set, at fragmen- ringer af: ter af et lerkar er lagt i en klump, og at  keramik øskenskåret blev lagt øverst.  flintøkser  ravperler Nyere studier synes at vise, at materiale  andet placeret i f.eks. offerskårlag, kan være gammelt og slidt. Det kan man bl.a. se Disse deponeringer kaldes for offerskår- ud fra, hvor frisk ornamentmønsteret lag. Størrelsen af en deponering kan er. Hvis det er meget udvisket og vejr- svinge fra få genstande til op mod 30.000 bidt, kan skåret have være gammelt 70 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 11: Ortofoto af areal nord for jættestuekammeret på Damsbo A1. Man ser her tydelige spor efter at arden har “pløjet” området. De manglende spor tæt ved kammeret - billedets nedre del til højre, skyldes anlægsaktivitet ved opførelsen af jættestuekammeret. Ortofotografiet er sat sammen af seks billeder. Farve- nuancerne i billedet skyldes forskellige lysforhold og vil kunne korrigeres.

ved deponeringen. Et sådant udseende MapInfo ved at tegne et polygon og der- kan dog også opstå ved, at skåret efter næst summeres den samlede længde af deponering længe har ligget fremme, før de indrammede linjer, som kan aflæses det blev dækket. Måske man herved kan ved at trykke to gange i polygonet. Den- indhente informationer om, hvor hurtigt ne længde ganges med det indrammede anlægget ”faldt sammen”. Det er således areal - altså areal x perimeter. vigtigt at vide, om ”slitagen” er sket før eller efter deponering. Registrér derfor En sådan omhyggelig registrering kan også, om mønstret vendte opad eller blive meget kostbar i tid med hensyn til nedad. udgravning, registrering og bearbejdning. Man bør dog hellere prioritere få og Det kan anbefales, at man til udgravnin- omhyggeligt udgravede anlæg frem for gen af offerskårlaget vedføjer en serie anlæg, der nærmest blot er blevet tømt anlægsnumre. Det vil lette bearbejdel- for oldsager. sen, hvis man hurtigt kan sortere skår efter, om de kommer fra lagene over Hvis der er få midler til rådighed kan en eventuel stenlægning, i eller under man naturligvis opsamle fund i kvadrat- denne, fra et veldefineret jordlag, om de meterfelter eller kvarte kvadratmeter, kommer til højre, til venstre for en ind- men der vil oftest blot være tale om indgang, om de kommer fra området tæt ved samling, og vigtig viden kan mistes. højfoden eller længere ude fra denne osv. Det kan nemt blive en opgave for livet at Ofte ligger skårene til de enkelte lerka- få bearbejdet og publiceret megalitanlæg renheder ret spredt. Det er her en god med store fundmængder i offerskårlaget. idé at få en talværdi for spredningen, hvorfor det kan anbefales at udregne en Udgravning af højområdet spredningskoefficient for hver karenhed. Hvis der forekommer højfyld, kan selve Den udregner man ved på et sprednings- højen til et megalitanlæg indeholde kort, gerne i MapInfo, først at forbinde mange informationer fra anlæggets linjer mellem de yderste skår i sprednin- forskellige byggefaser. Et megalitanlæg gen, altså indramme det mindst mulige skal altid betragtes som et anlæg med areal for spredningen. Det gør man i flere faser. Man bør derfor omhyggeligt ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 71

Fig. 12: Ardspor på Damsbo (se Fig. 11), hvor det er muligt at se rækkefølgen af pløjninger og deres retninger.

udgrave højningen til en overpløjet høj. Udgravning af gammel muld og Det kan dog ske ved at skovle i tynde ardspor lag, men benyt aldrig gravemaskine. I dækket af en eventuel høj kan man være heldig at finde et neolitisk muldlag. Ved omhyggelige udgravninger har det Det er ofte få centimeter tykt. Et sådant vist sig, at højfylden kan indeholde små muldlag kan indeholde en del fund, deponeringer med oldsager som fint or- hvorfor det bør graves med graveske i namenterede skår. Deres placering skal vandrette lag. Det er også vigtigt at tage registreres omhyggeligt. Man bør være mange jordprøver til pollenanalyser, til opmærksom på, at nogle fund kan være flotering og evt. til vandsoldning. Ved kommet med en fyldjord, der evt. stam- nogle udgravninger er der i mulden set mer fra et gammelt bopladsområde, men fine rester efter bl.a. brændte knogler. det kan også være interessant. Det er ikke utænkeligt, at noget sådant har været benyttet til gødskning eller til Højfladen skal under gravningen hol- rituelle deponeringer. Vi mangler viden des fin og bør registreres (fotograferes, om disse gamle muldlag. tegnes og analyseres) for mindst hver 10 cm. Hvis der er meget at se i fladen, bør I muldlaget, men som regel først under man også fotografere den til ortofoto. det, kan man finde spor efter, at arealet en eller flere gange blev ”pløjet” med en I højen kan der være mange informati- ard (Fig. 11). For at finde ardspor skal oner gemt om dens konstruktion, evt. man sikre: om sektionsopdeling. Disse kan evt. ses  at fladen har ligget lidt ved forskellige jordfyld eller ved spor  at den er iltet efter konstruktioner som pælerækker  at den er lidt fugtig eller grøfter. Det er noget, vi ikke ved  at man har gråvejr meget om, hvorfor det er vigtigt at få det  Ofte kan ardspor forveksles med dyre- registreret. gange.

Det vil altid være en god idé at hjemtage Ved omhyggelige studier af ardsporene materiale med henblik på flotering og at kan man ofte se det antal gange, der er udtage prøver til pollenanalyser. pløjet på stedet og rækkefølgen for pløj- 72 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

ningerne. Desuden kan man se, hvordan gik uden om disse, dvs. om man evt. har de enkelte pløjninger foregik (Fig. 12). ryddet dyrkningsarealet for træer eller Ved at lave et tværsnit i et ardspor, har ladet dem stå. Vi mangler stadig viden man mulighed for at studere, om arden om de ældste pløjninger. blev holdt på skrå mens den pløjede gen- Hvis der i fladen også findes stolpehul- nem mulden. ler - evt. fra et hus (se nedenfor) - er det vigtigt at registrere, om arden har pløjet Studier af ardspor kan være med til at gennem stolpehuller, eller om stolpe- fortælle om den tidligste dyrkning. Hvis hullet har gravet sig gennem ardsporet. ardsporet går gennem spor efter sten, Det er også vigtigt fra selve ardsporet at der har ligget i råjorden, kan det mulig- tage jordprøver til pollenanalyser og til vis tolkes på den måde, at arealet har flotering, da fylden her kan være forskel- været ryddet for sten forud for pløjnin- lig fra den, der eventuelt er i den gamle gen. I andre tilfælde ser man, at ardspo- muldjord. ret har et ophold ved et stenspor - det hopper over - der kan tyde på, at arden Lokalisering af bebyggelsesspor blev løftet over stenen. Af interesse er Ved den omhyggelige afrensning af de det også at studere, om arden har pløjet vandrette flader er det muligt i de neder- gennem opfyldte rodvælter, eller om den ste lag - oftest under den gamle muld - at

Fig. 13: Spor efter stolpehuller til suler. Sporene ses i det tidlige forår som fire pletter, der holder på fugten på en anden måde, end omgivelserne gør. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 73

Fig. 14 (øverst): Fosfatkartering af område omkring sulehus fundet under langdysse A2 på Damsbo. Kartering- en viser forøgede værdier i områderne uden for huset og i den nordvestlige del af dyssetomten. Desværre blev der ikke foretaget karteringen uden for langdyssens indramning.

Fig. 15 (nederst): Plan fra Damsbo, hvor gult markerer fund dateret til Fuchsbergfasens tid. Ved de tre koncentrationer længst mod venstre blev der også fundet tomter af sulehuse. Koncentrationen af fund kan skyldes, at megalitanlæggene blev lagt direkte over bosættelserne, men det kan også skyldes, at anlæg- genes højninger kan have beskyttet bopladssporene.

finde bebyggelsesspor. Der kan her være gravninger, før vi erkendte disse fyldskif- tale om gruber og kulturlag med boplads- ter. Ved de fem sidste afdækkede anlæg materiale og om stolpehuller. Da disse er der fundet spor efter hustomter. I to anlæg kan være anlagt på et tidspunkt, tilfælde var dyssekamre blevet placeret hvor der ikke er dannet megen muld, vil mellem stolpehuller fra husenes suler, anlæggenes fyldskifter ofte være uden hvad der kan tolkes som en forbindelse den mørkfarvning, som mulden ville mellem husenes brugere og dem, der kunne have givet. Man skal altså være opførte megalitanlæggene. speciel opmærksom på sådanne næsten ikke synlige fyldskifter. Et af de fundne huse blev kun erkendt, efter at udgravningsfladen havde ligget Ved Sarupprojektets udgravninger skul- vinteren over, og i det tidlige forår så vi, le vi indhente erfaringer fra en snes ud- at der var en række af runde pletter, der 74 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

holdt på fugten på en anden måde end Tidsforbrug til udgravning omgivelserne (Fig. 13). Ved en ny afrens- I årene 2006 til 2008 blev jættestue- ning blev det så også muligt at finde stol- tomten A1 på Damsbo udgravet (An- pehuller til vægstolperne. Sporene fra dersen 2013). Udgravningen tog cirka hustomterne var ikke erkendt, dersom 20 måneder, eller 1.000 arbejdsdage, vi ikke havde haft god tid til undersøgel- eller 8.000 timer i felten. Tomten blev sen, og en vigtig konstruktion til forstå- undersøgt gennem 24 udgravningslag á 5 else af hele anlægget var undgået vores cm’s tykkelse. Fra tomten er registreret opmærksomhed. 12.968 fund. Bearbejdelse med henblik på beretning er budgetteret til ca. 4.000 Det er lettere at erkende stolpehuller - timer, dvs. halvdelen af felttiden. Hertil og serier af disse - hvis man forud har kan komme en yderligere og omfattende undgået at snitte de hidtil fundne stol- indsats, hvis fundet skal bearbejdes til pehuller. Sådanne snithuller vil forringe publicering. Nogle megalitanlæg behøver mulighederne for at iagttage konstrukti- ikke så megen tid til bearbejdelse, mens oner. Altså vent med at snitte og sørg for, andre anlæg kan kræve mere end det at så mange sten som muligt er fjernet dobbelt af felttiden. fra fladen. Slutning Det bør overvejes at udføre fosfatkarte- Overpløjede megalitanlæg er en anlægs- ring af udgravningens ”bundflade”. Det type, der stadig kan indeholde mange er dog vigtigt at være bevidst om, hvor- vigtige informationer. Men det er vigtigt vidt anomalierne viser aktiviteter fra en at erkende, at disse anlæg i mange tilfæl- evt. bosættelse før opførelsen af monu- de også gemmer på megen anden viden, mentet, fra byggefaserne eller fra aktivi- som det er vigtigt at sikre. Det kan være teter i forbindelse med megalitanlæggets informationer om vores ældste landbrug, brug (Fig. 14). om dyrkningsformer, om hvordan de før- ste marker blev etableret, og om bosæt- Hvis flere megalitanlæg med højrester telsen med huse og aktivitetsområder. frilægges inden for et begrænset område, Megalitanlæggene kan være kostbare at vil man kunne indhente viden om tidens udgrave og efterfølgende at bearbejde, bopladsstruktur, altså om hvor tæt huse men vi kan i dem få megen ny viden, som kan have ligget, hvor tæt bopladsgruber vi stadig ikke har indsamlet fra et vigtigt ligger til husene, andre bygningselemen- afsnit af vores forhistorie, hvor vi overgik ter osv. til at blive et landsbrugsland.

ØVRIGE ARTIKLER

På Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside kan du desuden finde Anne Birgitte Gebauers artikel Deponeringer uden for megalitgrave (pdf) ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 75

DE NORDVESTJYSKE STENDYNGEGRAVE

Af Niels Nørkjær Johansen dyngegravspladserne til ideelle steder at sanke sten. Stendyngegravene har De mellemneolitiske stendyngegrave er formentlig oprindeligt skullet tælles i et regionalt og kronologisk afgrænset tusinder. fænomen, som kendetegner den sene tragtbægerkultur i en væsentlig del af Konstruktion Nord- og Vestjylland i tiden ca. 3000 - En typisk stendyngegrav består af tre 2800 f.Kr. En stor del af de kendte sten- anlæg: dyngegrave blev udgravet i 1960’erne  to parallelle, omtrent badekarforme- og 1970’erne, hvor bl.a. en række store de, aflange gruber pladser blev undersøgt i Torsted og Sevel  i umiddelbar tilknytning til disse, et sogne af C.J. Becker og på Vroue Hede af omtrent rektangulært anlæg Erik Jørgensen.  dette indeholder to parallelle, lidt dybere grøfter (Fig. 2). I dag kendes knap 250 stendyngegrave fra 50 lokaliteter (Fig. 1), og stendynge- Der forekommer varianter, der kan bl.a. grave dukker stadig op i forundersøgel- forekomme enkeltliggende eller ekstra ser nu og da, som det f.eks. var tilfældet par af aflange gruber i nær tilknytning i 2012 i Vesthimmerlands Museums til de rektangulære anlæg, ligesom så- område i forbindelse med Skagerrak danne gruber uden tydelig tilknytning til 4-projektet. et rektangulært anlæg kendes. Imidler- tid udgøres det overvældende flertal af Gravtypen må dog formodes at have stendyngegrave af den netop beskrevne, undergået massiv destruktion, da an- typiske konstellation af tre anlæg (cf. læggene er relativt overfladiske, og de Fabricius 1996; Johannsen & Laursen dækkende stendynger har gjort sten- 2010; Jørgensen 1977; 1993).

Fig. 1. De nordvestjyske stendynge- graves udbredelse, 2014. Efter Johannsen et al. in press. 76 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 2. Typisk stendyngegrav, Vroue Hede II. Efter Jør- gensen 1993, 113.

Tolkningen letteringsplatform – i stil med dem, der Tolkningen af stendyngegravene har i anvendtes af nordamerikanske indianere årtier voldt vanskeligheder, ikke mindst og inuitter (Becker 1960; 1963; 1967). pga. det generelle fravær af bevaret organisk materiale. Dette fravær skyldes Nyere udgravninger og forskning har ikke kun, at stendyngegravene fortrins- imidlertid ikke styrket Beckers tolk- vis ligger på sandede jorde, men i særde- ning, men har derimod styrket og delvist leshed at de, som navnet netop indikerer, bekræftet den alternative mulighed, ganske enkelt været dækket af store som andre forfattere har fremført: At de dynger af sten – stendynger, der så sent aflange gruber oprindeligt indeholdte om i 1940’erne og 50’erne visse steder et okseforspand, og at det rektangulære kunne iagttages beliggende på række anlæg formentlig udgjorde den egentlige i landskabet kun dækket af et tyndt (menneske)grav (Nielsen 1981, 95; Pig- lyngskjold (Becker 1960; Nielsen 1952). gott 1968, 308).

Intet tyder på, at stendyngegravene Vær særlig opmærksom på ”ok- oprindelig har været dækket med jord se”-gravene: eller tørv, og i sammenligning med  I de senere år har en række nye gravhøje konstrueret af jord eller tørv - fund, kombineret med et bredere, kom- eller jordfæstegrave af en vis dybde - har parativt blik til det samtidige, europæ- anlæggene dermed budt på forholdsvis iske materiale, gradvist gjort det klart, nem adgang for ådselædende organis- at de aflange, oftest parvise gruber mer, større fluktuationer mellem fugtig- ganske rigtigt må have indeholdt hele hed og udtørring samt et højere generelt okser, som konsekvent er placeret med iltniveau – alle faktorer bidrager til en hovederne vendende bort fra det tilhø- relativt hurtig omsætning af organisk rende rektangulære anlæg (Johannsen & materiale. Som omtalt nedenfor, er orga- Laursen 2010). nisk materiale stort set kun påtruffet i  Stendyngegravene udviser dermed stendyngegrave, som er blevet overlejret strukturelle og tematisk ligheder med af en senere høj (fra enkeltgravstid eller gravfund i Central- og Østeuropa, ikke bronzealder). mindst i de delvist samtidige Kugleam- fora- og Badenkulturer og beslægtede Den dominerende tolkning, som ud- regionale grupper (Johannsen & Laursen vikledes af C.J. Becker på baggrund af 2010; for parallelle fund se f.eks. Frie- hans tidligste undersøgelser omkring drich & Hoffmann 2013). 1960, har været, at de to aflange gruber  I forhold til tidligere opfattelse af udgjorde menneskegrave – i stil med stendyngegravene, som grundlagdes af tragtbægerkulturens fladmarksgrave fra Becker, omdefinerer identificeringen af TN og tidlig MN – og at det tredje, mere de aflange gruber som kvæggrave fun- rektangulære anlæg udgjorde (funda- damentalt den tolkningsmæssige udfor- mentet til) et slags dødehus eller en ske- dring, som stendyngegravene udgør. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 77

Vær særlig opmærksom på de de seneste stendyngegrave (Stidsing rektangulære anlægs struktur 1989). Nye C14-dateringer, udført på og indhold: bl.a. kvægtænder fra grave fundet under Følgende indikerer, at disse anlæg skal senere høje, er under vejs – men overord- forstås som menneskegrave, hvor et net set vil velegnet materiale til datering enkelt individ er gravlagt: have høj prioritet, trods de velkendte  Den generelle deponering af flin- udfordringer med kalibrering omkring toldsager (økser, mejsler, flækker – ofte denne periode. med karakter af personlige redskabssæt)  Stendyngegrave indeholder sjældent samt, væsentligt sjældnere, en stridsøkse væsentlige mængder trækul, så flotering af bjergart centralt i anlægget. er relevant.  Fund i sjældent velbevarede stendyn-  Desuden bør evt. skeletmateriale og gegrave af dårligt bevarede (ikke artsbe- tandrester selvsagt ikke konserveres, før stemte) knoglerester og karakteristisk der er taget stilling til dettes potentiale i ”gravfyld” centralt i anlægget. dateringssammenhæng.  Endelig bør alternative naturviden- Selv hvis man følger disse indicier og går skabelige dateringsmuligheder – som ud fra, at anlæggene er grave, så står det OSL-datering af keramik – overvejes. stadig tilbage at præcisere, hvilken form for struktur den døde er blevet gravlagt i Afdækning af gravene og deres eller på: omgivelser Der er, afhængig af lokale forhold, nogen  Var det reelt en decideret kærre (el- variation i, hvordan stendyngegrave ler kort, firehjulet vogn) fremstår ved afrømning af overjord.  en mere symbolsk struktur, som Mængden af tilbageværende sten over/i skulle repræsentere et sådant køretøj anlæggene varierer f.eks. stærkt, ikke  eller noget helt andet? mindst ift. dyrkningsintensitet på lokaliteten. Stærkt nedpløjede anlæg kan være Fokus på: helt stenfrie og stærkt reducerede. På  Disse to spørgsmål, altså bekræftelse lokaliteten Tvebjerg i Vesthimmerland eller afkræftelse af tolkningen af de rek- var kun de nederste centimeter af to ba- tangulære anlæg som menneskegrave, dekarformede gruber (de dybeste anlæg og spørgsmålet vedrørende strukturen i i en stendyngegrav) bevaret. På mange anlægget, fremstår pt. som de mest pres- lokaliteter, for nylig f.eks. Tolstrup og serende i vores forståelse af de nordvest- Vestrup i Vesthimmerland, er anlæggene jyske stendyngegrave. ganske tydelige under pløjelag, men i enkelte tilfælde kan de være yderst van- Datering af gravene skelige at identificere. Dette var f.eks. De tidligste stendyngegrave lader - på tilfældet på lokaliteten Stoholm, sydøst baggrund af deres keramik og øksety- for Skive, hvor gravene var beliggende per - til at være anlagt i løbet af MN i en ekstremt gruset undergrund, var II (3100-3000 f.Kr.), mens de seneste forstyrret af bl.a. omfattende bebyggelse tilhører den allersidste del af MN V fra senere perioder og blev udgravet i (2900-2800 f.Kr.). Der findes kun ganske en periode med tørt, varmt vejr. Selve få absolutte dateringer af stendyngegra- anlæggene var hér nærmest usynlige i ve, og disse er udført for årtier siden (cf. fladen, og kun et par økser i overfladen, Jørgensen 1977, 209-10). kombineret med en garvet neolitiker som udgravningsleder, førte til erkendelse af Fokus på: gravpladsen.  Særligt gravskikkens tidsmæssige afgrænsning/overlap i forhold til den Ved afdækning med maskine og ved den tidlige enkeltgravskultur er et interes- efterfølgende afrensning er det vigtigt at sant spørgsmål, bl.a. fordi der er fundet være opmærksom på en række forhold, tyknakkede økser af B-type i nogle af når man støder på stendyngegrave: 78 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

 For det første rummer den allerøver- ler i et overfladisk, gravet appendiks ved ste del af anlæggene ofte vigtig informa- den ende af gruberne, som vender væk tion. Keramik er ofte blevet deponeret fra det tilknyttede rektangulære anlæg i eller på de dækkende stendynger, og i (Fig. 3). Således er tænder og kranie- enkelte tilfælde lader det til, at man be- fragmenter fra kvæg ved hidtidige fund vidst har optaget sten for at skabe en lil- oftest påtruffet højt i anlæggene, mellem le ”grube” i stendyngen, som man kunne stenene (dvs. resterne af den dækkende deponere karret i. Keramikken kan være stendynge). Ved favorable bevaringsfor- deponeret på/i alle dele af stendyngen, hold, hvor det i nogen grad er muligt at dvs. såvel over de aflange gruber som dokumentere dyrenes placering i gruber- over det rektangulære anlæg. I sjældne ne, er det derfor afgørende, at dette til- tilfælde findes også ravperler deponeret godeses allerede under udgravning af de i/på stendyngen. Disse kan have været øverste lag, som bl.a. udgøres af rester af nedlagt netop i lerkarrene. Deponeringen stendyngen samt nedsunket materiale. af først og fremmest keramik på/i den dækkende stendynge er en praksis, der  Endelig er det ved afrømning og af- ikke mindst er kendetegnende for den rensning væsentligt at være opmærksom senere del af gravskikken, mens der i de på mindre anlæg, som nu og da findes i tidligste grave fra MN II og MN II/MN tilsyneladende tilknytning til gravene. III i højere grad også deponeres kera- Sådanne anlæg er bl.a. fundet ved Nørre mik sammen med flintgenstandene, dvs. Onsild (Becker 1960, 28-35), Herrup under stenene. (Fabricius 1996, 86), Vestrup (Johannsen et al. in press) og Øster Tørslev (Stid-  Desuden kan rester af gravenes pri- sing 1989, 42-45). Der er oftest tale om mære indhold forekomme helt i toppen mindre, relativt lavbundede gruber, som af anlæggene, som de påtræffes i dag. ofte indeholder sten og trækul. I et en- Som nævnt ovenfor tyder meget nu på, kelt tilfælde er der fundet tandrester fra at de aflange gruber har indeholdt et tamsvin (Stidsing 1989, 45). Disse anlæg okseforspand, og disse dyr har efter alt skal formentlig ses i sammenhæng med at dømme ligget med hovederne højt, anlæggelsen af stendyngegravene, og de hvilende på den datidige jordoverflade el- kan afspejle rituelle aktiviteter (f.eks.

Fig. 3. En stendyngegravs aflange gruber med tydelige appendikser i overfladen (tv. i billedet). Vestrup Syd, efter Johannsen et al. in press. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 79

måltider eller ofringer), som har været gruben. Med andre ord er dyrene isce- en del af denne. Ligesom deponeringerne nesat, som var de levende og klar til at i stendyngerne vil disse mindre anlæg trække indholdet af den bagvedliggende, kunne spille en vigtig rolle for en bedre rektangulære struktur. forståelse af aktiviteterne før, under og efter stendyngegravenes konstruktion. I dokumentation af såvel de overfladiske appendikser som lagene i de egentlige De aflange gruber: kvæg-gravene gruber kan der med fordel anvendes Som nævnt har disse anlæg formentlig langsgående snit, som illustreret i Fig. 3. indeholdt hele okser ligesom de samti- Tværgående snit, som oftest er anvendt dige oksegrave i Centraleuropa. Struk- ved tidligere udgravninger (Fabricius turelt velbevarede anlæg har ofte over- 1996; Jørgensen 1977), er særligt veleg- fladiske appendikser, hvor der (i anlæg nede til at dokumentere nedsynkningen overlejret af senere høj) er fundet tænder af sten i anlæggene i forbindelse med, at og kraniefragmenter fra kvæg. Hvor de det organiske materiale, der var depone- er bevaret, kan disse appendikser ved ret der (dvs. formentlig oksekroppene), forsigtig afrømning tydeligt observeres i blev nedbrudt og kollapsede. fladen (Fig. 3). Som nævnt findes der jævnligt keramik i Nede i de egentlige gruber er der i de stendyngerne - også over de aflange gru- bedst bevarede grave fundet meget ber, hvor okserne har ligget. I væsentligt dårligt bevarede knoglerester, som kun mere sjældne tilfælde er der desuden i et par nyere undersøgelser er blevet fundet økser i kvæggravene, som i enkel- bevaret og bestemt som (postkranielle) te tilfælde kan udgøre bevidste, primære skeletdele fra kvæg, nemlig i forbindelse nedlæggelser i en kvæggrav (snarere end med en undersøgelserne ved Kvorning i sekundært omlejrede genstande). 1995-96 og ved Thinghøj, Stoholm i 2006 (Johannsen & Kieldsen 2014; Johannsen Det rektangulære anlæg: & Laursen 2010, 24). Yderligere doku- menneskegraven? mentation af grubernes indhold er af Som skitseret ovenfor er de mere eller væsentlig værdi, og selv mindre knogle- mindre rektangulære anlæg i dag det og tandfragmenter bør derfor indsamles bløde punkt i vores forståelse af sten- og behandles med forsigtighed (også med dyngegravene. Om end der er væsent- henblik på datering). lige grunde til at tolke disse anlæg som gravsted for et enkelt menneske, knytter I en del tilfælde, hvor der ikke er bevaret der sig ikke kun usikkerheder til denne makro-levn af okserne i disse anlæg, kan basale tolkning, men i særdeleshed til der observeres markante bundlag med anlæggets (øvrige) indhold, dvs. til den typisk grålig til gråblå mere eller min- struktur/konstruktion, som formentlig dre fedtet ”gravfyld”. Ved Øster Tørslev har været placeret der. gav disse lag meget høje fosfatværdier (Stidsing 1989, 47ff.), hvilket hænger Det blev tidligere fremført, at disse fint sammen med omsætningen af store anlæg nu og da indeholdt stolpespor, som oksekadavere i gruberne. kunne afspejle det ”dødehus” eller den skeletteringsplatform, som man antog Det kan bemærkes, at laget med denne var funderet her (Becker 1960; Fabricius fyldkarakter ofte kan følges op ad den 1996). Imidlertid er der aldrig fremlagt ende af gruben, der vender bort fra det overbevisende dokumentation for sådan- rektangulære anlæg, og op i det overfla- ne stolper, der generelt er fremkommet diske appendiks ved denne ende (Fig. ved ”tømning” snarere end ved snit, 3). Dette mønster afspejler antageligt, og som i morfologisk meget forskellige at hver okse er deponeret med hove- varianter skulle være placeret i, over og det liggende oppe på kanten, eller i en ved siden af forskellige dele af stendyn- overfladisk nedgravning, ved enden af gegrave uden nogen form for generelt 80 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 4. Snit gennem tværgående bånd samt de to parallelle grøfter i stendyngegravs rektangulære anlæg. Vestrup Nord, efter Johannsen et al. in press.

mønster (Johannsen & Laursen 2010, (dvs. ”bunden” af det rektangulære an- 20-21, 28ff.). Desuden har nøje efterprøv- læg), som står tilbage. ning af netop dette spørgsmål i talrige, strukturelt velbevarede anlæg på tværs I nogle tilfælde kan der i overfladen af af en række lokaliteter (og udgravere) rektangulære anlæg observeres et eller kun kunnet afkræfte tilstedeværelsen af to smalle bånd, der går på tværs af stolpekonstruktioner (Johannsen et al. in anlæggenes parallelle grøfter, og hvis press; Jørgensen 1977, 57ff., 184; Mad- fyld svarer til disses. Et sådant bånd kan sen 1976, 80; Stidsing 1989, 43). være placeret nær denne ene eller den anden ende af anlægget, eller kan optræ- Overordnet set udgør de omtrent rek- de nær begge ender. Ved udgravningerne tangulære anlæg en klart genkende- ved Vestrup i 2013 fandtes disse bånd i lig type af struktur med de typiske to flere tilfælde og i nævnte varianter, og parallelle, lidt dybere grøfter, dog med det kunne ved snit af båndene konsta- nogen variation i anlæggenes detaljerede teres, at de konsekvent var væsentligt morfologi. Det skal her bemærkes, at va- mere overfladiske end de parallelle grøf- rierende grader af bevaring/nedpløjning ter som de ”forbandt” (Johannsen et al. også i sig selv kan medvirke væsentligt in press; f.eks. Fig. 4). til (tilsyneladende) variation i anlægge- nes specifikke morfologi i fladen – selv Det er endnu ikke afklaret, om disse inden for den samme lokalitet. Dette bånd blot afspejler nedsivning/jord- konstateredes bl.a. i undersøgelserne farvning fra en overliggende struktur, el- af gravpladserne Vestrup Nord og Syd ler om der er tale om smalle, overfladisk i 2013 (Johannsen et al. in press), som gravede render. Observationer, der kan således indikerede, at en del af den til- besvare dette spørgsmål vil naturligvis syneladende variation ikke er reel, men være væsentlige for den videre afklaring taphonomisk betinget. af, hvilken slags struktur de rektangulæ- re anlæg har indeholdt. Meget almindeligt er det, at det øverste niveau, hvor anlægget fremstår som et En mulighed, som knytter sig til tolknin- mere eller mindre rektangulært fyld- gen af disse strukturer som kærre- eller skifte ikke er bevaret, men at det kun er vogngrave, er, at disse smalle bånd af- anlæggets lidt dybere, parallelle grøfter spejler en aksel eller to, der går på tværs ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 81

Fig. 5. Fyldskifte i stendyngegravs rektangulære anlæg. Vestrup Syd, efter Johannsen et al. in press.

af de parallelle grøfter, hvor hjulene har har været for en struktur – men det er stået – præcis som det er foreslået i et dog tankevækkende, igen i forbindelse parallelt tilfælde fundet i Sachsen-An- med tolkningen af disse strukturer som halt (Friedrich & Hoffmann 2013). kærre- eller vogngrave, at sporvidden på samtidige køretøjer var omtrent 110-120 En anden væsentlig observation, som cm (Johannsen et al. in press). Yderlige- kunne gøres under udgravningerne ved re dokumentation af strukturspor i de Vestrup i 2013, var en mere eller mindre rektangulære anlæg vil formentlig bedst tydelig forskel i fyldkarakter mellem kunne opsøges gennem forsigtig afdæk- den ”inderste” og den ”yderste” del af ning i niveauer, som det blev forsøgt ved de parallelle grøfter i anlægget. Således Vestrup. fremstod fylden i den centrale del af an- lægget (inderst i begge grøfter), til trods En anden form for dokumentation, der i for dens noget heterogene karakter, som velbevarede grave potentielt kan oplyse tydeligt mørkere end fylden i grøfternes om de rektangulære anlægs struktur og ydersider (Fig. 5). indhold, gælder placeringen af oldsagerne, som oftest findes under stenene i den Dette fænomen observeredes i flere centrale del af disse anlæg. tilfælde, men fremstod udvasket og kun sporadisk bevaret i de fleste tilfælde. Det Der er som bekendt ikke mindst tale om bedst bevarede viser en aftegning med de typiske flintgenstande: en bredde på ca. 1,2 meter, der indikerer,  tyknakkede økser at der i anlægget har stået en struk-  spidsnakkede, hulslebne økser tur med omtrent denne bredde. Disse  tyndbladede økser fyldskifter siger indtil videre ikke noget  mejsler særlig håndgribeligt om, hvad dette  flækker 82 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 6. Fyldskifte i stendyngegravs rektangulære anlæg (se også Fig. 5). Vestrup Syd, efter Johannsen et al. in press.

– men også de relativt sjældne strids- til materialets muligheder, og at den økser og - som nævnt ovenfor - lejlig- nødvendige naturvidenskabelige og kon- hedsvist keramik på samme placering, serveringsmæssige ekspertise inddrages, primært i de ældste stendyngegrave. før den egentlige udgravning af anlægget Endelig kan det nævnes, at flintredska- påbegyndes. ber bør optages med forsigtighed, og at flækker ikke bør vaskes, da evt. identi- En moderne, problemorienteret udgrav- ficering af brugsspor vil kunne udgøre ning af en stendyngegrav under sådanne et kærkomment supplement til de pt. forhold vil potentielt kunne have afgø- meget mangelfulde data vedrørende den rende indflydelse på den grundlæggende sene tragtbægerkulturs økonomi i Nord- forståelse af hele gravskikken. Ikke vestjylland. mindst vil det være oplagt at benytte en sådan mulighed til at søge afklaring Stendyngegrave overlejrede af sene- af det rektangulære anlægs struktur og re høje indhold - f.eks. ved hjælp af forskellige Som nævnt er rester af organisk materi- naturvidenskabelige metoder. ale næsten udelukkende fundet bevaret i stendyngegrave, som senere i oldtiden Da der bl.a. er tale om metoder, som er er blevet overlejret af en høj af jord/tørv. sårbare ift. kontaminering (f.eks. samp- Blandt disse tilfælde er de bedste beva- ling med henblik på aDNA), må det igen ringsforhold desuden påtruffet i de østli- understreges, at den naturvidenskabeli- gere dele af udbredelsesområdet med lidt ge indsats bør integreres og planlægges mere favorable jordbundsforhold. så tidligt i forløbet som overhovedet muligt.  Hvis stendyngegrave påtræffes under en senere høj eller under andre forseg- Et andet stort potentiale, som ligger i lende lag (f.eks. vindaflejret sand), er stendyngegrave overlejret af en senere det helt afgørende, at der tages stilling høj (eller andre sekundære lag), vedrører ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 83

dokumentation og tolkning af den dæk- Det netop skitserede billede antyder, at kende stendynges karakter. Ved Øster de enkelte grupper/rækker af stendyn- Tørslev kunne en stendynge, som var be- gegrave måske skal opfattes som grav- varet under en høj fra ældre bronzealder, pladser for hver sin sociale ”basisenhed” konstateres at have været i hvert fald 40 – hvad enten vi bør kalde dem familier, cm høj (over den daværende vækstflade, hushold eller noget tredje (Fabricius Stidsing 1989, 42-43), hvilket understre- 1996, 247; Johannsen & Laursen 2010, ger, at anlæggene må have været klart 49). synlige i oldtidens landskab (Fig. 7). Yderligere udforskning af denne dimen- Gravpladsernes struktur og sion bør holdes in mente, når disse grave udvikling undersøges, både i forbindelse med den Stendyngegravenes velkendte beliggen- tidligere nævnte prioritering af natur- hed på lange rækker i landskabet er et af videnskabelige dateringer, men måske de mest slående træk ved gravskikken. ikke mindst i en grundig udnyttelse af Selv på de største kendte pladser som oldsagsmaterialets evt. potentiale for Herrup og Vroue Hede lader de større, relativ datering af gravene inden for den lineære forløb imidlertid til at bestå af enkelte plads. mindre grupper/rækker af grave, inden for hvilke en kronologisk udvikling i Endelig bør det nævnes, at der ved Vroue nogle tilfælde kan identificeres. Hede ved overfladeopsamling blev iden- tificeret bebyggelses-/aktivitetsspor fra Dette er ikke mindst grundigt dokumen- sen tragtbægertid i en afstand af nogle teret og argumenteret gennem Fabricius’ få hundrede meter fra stendyngegrav- typokronologiske arbejde med materialet pladserne (Johannsen & Laursen 2010, fra flere pladser i Sevel og Torsted sogne 36). Disse spor var beliggende en smule (Fabricius 1996, 210ff.), som sandsynlig- lavere i terrænet end gravpladserne, gør, at akkumulering af grave over tid umiddelbart ovenfor rindende ferskvand er sket inden for disse mindre grupper/ (Sejbækken). rækker af stendyngegrave, som altså kan opfattes som små, selvstændige Foreløbige resultater fra Vestrup-Øster- gravpladser – også når de indgår i større, bølle-området ved Lerkenfeld Å tyder akkumulerede strukturer, som f.eks. på en meget lignende placeringsmæssig komplekserne ved Bondesgård, Herrup relation mellem gravpladser og bebyggel- eller Vroue Hede. se/aktiviteter i dette område (Johannsen et al. in press).

Fig. 7. Velbevaret stendynge i sten- dyngegravfelt under bronze- alderhøj ved Øster Tørslev. Efter Stidsing 1989, 43. 84 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

DEN GRUBEKERAMISKE KULTUR

Af Lutz Klassen er meget sjældne. Sidstnævnte gruppe kendes i dag stort set udelukkende fra Den grubekeramiske kultur er den Djursland. Blandt bopladserne kan der mindst udforskede af de danske neoliti- skelnes mellem små, formentlig sæson- ske kulturer. Undersøgelsen af grubeke- prægede jagtstationer og forholdsvis få ramiske pladser skal derfor prioriteres store bopladser, som kan være brugt året højt. Der kendes en del grubekeramiske rundt. løsfund og bopladser, som oftest er beliggende på velegnede jagtlokaliteter med De store pladser kendes i øjeblikket kun tilknytning til kysten og store fersk- fra Djursland, Limfjordsegnen og Anholt, vandssystemer. Disse pladser blev ofte mens de små jagtstationer forekommer anvendt gennem årtusinder i både ældre i et større område i Nord- og Østjylland, og yngre stenalder. på Nordsjælland, Kattegatøerne og Nordfyn. Grubekeramiske fund vil derfor ofte indgå i blandede komplekser, mens rene En særlig gruppe blandt de grubekera- grubekeramiske pladser er sjældne. miske pladser udgøres af genanvendte Derudover kendes der fund først og frem- sarupanlæg og beslægtede anlæg fra mest af skafttungepile fra megalitgrave. tragtbægerkulturen. Disse kendes i Også her gør problematikken om at øjeblikket kun fra Djursland og har isolere rene grubekeramiske inventarer særlig stor værdi, fordi de grubekera- sig gældende. miske aflejringer her optræder i ren og stratigrafisk klart adskilte horisonter i Rene grubekeramiske pladser og især systemgravenes genopgravninger. dem med bevaret organisk materiale

Fig. 1. Kainsbakke A47, deponering af underkæber fra hjorte. Foto: Museum Østjylland. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 85

Fig. 2 (øverst). Snit gennem grube A47 på Kainsbakke. De massive deponeringer af skaller giver anlægget en køkkenmød- ding-karakter og kræver tilsvarende udgravningsmeto- dik. Gruben er måske del af et ældre sarupanlæg/ beslægtet anlæg, og de grubekeramiske fund repræsenterer kun en sekundær anvendelsesfase. Foto: Museum Østjylland.

Fig. 3 (nederst). Den store grubekerami- Derudover er disse pladser kende- ske boplads Kirial tegnet ved deponeringer af marine Bro på Djursland skaller, som har resulteret i gode blev anlagt umid- bevaringsforhold for organisk delbart for foden materiale. Særlige deponeringer af af Litorinahavets dyr eller dele af dyr bærer præg af kystskrænt (den tragtbæger-traditioner, Fig. 1. lyse stribe til højre i billedet). De lyse Grubekeramiske bopladser uanset pletter afspejler størrelse er bundet til Litorinaha- deponeringer af vets kystlinje i samme grad som skaller, som på Ertebøllekulturens. Der findes bo- undersøgelsestids- pladser både med og uden skalaflej- punktet allerede var ringer. Udgravningsmetodikken vil pløjet meget ned. være den samme som ved udgrav- Umiddelbart foran ningen af køkkenmøddinger eller bopladsen blev der kystbopladser uden skalaflejringer fundet et fiskegærde fra ældre stenalder. fra den forudgående tragtbægerkultur, som indikerer, at stedet har budt på særlig favorable fangstmuligheder. Foto: Museum Østjylland. 86 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

SEN TRAGTBÆGER- OG ENKELTGRAVSKULTUR PÅ DE DANSKE ØER I SEN MELLEMNEOLITIKUM, CA. 2850-2350 F.KR.

Af Rune Iversen fra den sjællandske øgruppe dog ikke Gravene over 100. Dette billede står i skærende Modsat situationen i Jylland mangler kontrast til situationen i Jylland, hvor vi i høj grad spor fra enkeltgravsfasen P. V. Glob i 1940’erne talte tæt på 2.400 på de danske øer. Dette gælder især for stridsøkser (Glob 1945). Sjælland, Møn, Lolland og Falster. Mens en del klassiske enkeltgrave efterhån- Skulle enkeltgravskulturens lave grav- den kendes fra Fyn og øerne syd for høje være gået tabt i det intensivt udnyt- Fyn (se bl.a. Andersen 1979; Becker tede østdanske landbrugslandskab, ville 1936; Skaarup 1985), findes gravtypen vi have haft en væsentlig større mængde stort set ikke øst for Storebælt. I de få løsfundne stridsøkser fra øerne. Manglen tilfælde, hvor enkeltgrave kendes fra på stridsøkser samt regulære enkelt- Sjælland, er der oftest tale om stenkister grave relateret til enkeltgravskulturen - evt. omgivet af en ringformet grøft, som i Østdanmark viser tydeligt, at vi har at det kendes fra Jylland. gøre med en forskelligartet kulturudvik- ling inden for det danske område i den Gravgodset består primært af skafttun- sene del af mellemneolitikum. gepile (type D), svajede bægre og ravski- ver. Megalitgravene rummer en del en- En afklaring af kulturudviklingen på de keltgravssager, og periodens stridsøkser danske øer i sen mellemneolitisk tid må findes som løsfund. Samlet set kommer have særdeles høj prioritet i den arkæo- mængden af registrerede stridsøkser logiske undersøgelsesvirksomhed.

Fig 1. Rester af enkeltgravshøj med stenkiste, Tissø, Vestsjælland. Foto: Thomsen 2002. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 87

Fig 2. D-pile. Becker 1951.

 Lokalisering I denne sammenhæng udgør megalitgra-  Udgravning vene rene skatkamre af muligheder, som  Naturvidenskabelig datering allerede indgår i genetiske undersøgelser  Isotop- og aDNA-analyser af nye intak- i forbindelse med igangværende forsk- te gravfund fra perioden vil bidrage bety- ningsprojekter. Grundet megalitgrave- deligt til forståelsen af den kulturelle og nes sammenblandede begravelser er de sociale udvikling i perioden. menneskelige rester svære at knytte til de arkæologiske genstande, der findes i Vi mangler stadig en afklaring af om de kamrene. delvist samtidige arkæologiske kulturgrupper som sen tragtbægerkultur, gru- Selvom knogler fra kamrene dateres, bekeramisk kultur, enkeltgravskultur og individer bestemmes genetisk, og kosten stridsøksekultur reelt set adskiller sig kortlægges, er de menneskelige rester genetisk/biologisk og ernæringsmæssigt svære at relatere til de kulturgrupper, fra hinanden, som det ses i det østlige der er udskilt på baggrund af de arkæo- Sverige (Skogslund et al. 2012). logiske fund. 88 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Nye sluttede gravfund vil derfor være pen) og type D-skafttungepile er de mest helt essentielle for at belyse den kultu- udbredte ledetyper, og løsfundne eksem- relle udvikling og spørgsmål omkring plarer kan være indikatorer på bosættel- migration af enkeltindivider og/eller se fra perioden. Udgravning og C14-da- grupper af individer. tering af mulige sene mellemneolitiske anlæg bør prioriteres højt. Manglende bopladser Foruden gravene mangler i særdeles- Mellemneolitiske palisadeanlæg hed bopladser på øerne fra tiden efter Palisadeanlæggene er en relativt ny an- tragtbægerkulturens ophør. Disse er lægstype, der knytter sig til den sene del stort set ikke erkendt, hvis vi ser bort fra af mellemneolitikum. Neolitiske palisa- bornholmske pladser som Limensgård og der kendes fra store dele af Europa (se Grødbygård (Kempfner-Jørgensen and bl.a. Noble and Brophy 2011), men i en Watt 1985; Nielsen and Nielsen 1985). sydskandinavisk kontekst er de indtil vi- Gruber, kulturlag og huse er så godt som dere kun kendt fra det østlige Sjælland, fraværende. Bornholm og Skåne.

 Nye fund af bopladser fra perioden Et nyt fund fra Falster viser imidlertid, samt rekonstruktioner af landskabet at anlægstypen også findes syd for Sjæl- på baggrund af nye pollendiagrammer land. Hertil kommer en række nye fund vil kunne bidrage betydeligt til vores af formodede palisadeanlæg ved Køge. forståelse af den subsistensøkonomiske Disse er dog kun delvis udgravede og udvikling mellem tragtbægerkulturen og mangler indtil videre naturvidenskabe- senneolitikum på øerne. lig datering. Palisadeanlæggene dateres  Afspejler de manglende bopladser en generelt til perioden ca. 3000-2500 f.Kr. ændret livsstil med øget mobilitet og og er i dansk sammenhæng overvejende fokus på marine og jagtbaserede er- knyttet til den sene tragtbægerkultur, hvervsstrategier - eller ”gemmer” peri- mens de skånske anlæg synes at pege odens huse og bopladser sig i mængden mod tidlig stridsøksekultur. af udaterede toskibede huse og kulturlag med ”ukarakteristisk” bopladskeramik? Især Bornholm og Skåne udmærker sig  Tyknakkede huløkser (Horneby-ty- ved større udgravninger af anlæg bestå-

Fig. 3. Tyknakket huløkse. Foto: National- museets Samlinger Online ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 89

ende af flere palisaderækker, der har uensartet forløb. Der er næppe tale om omkranset områder på op til 6 ha. (Brink befæstede anlæg men snarere rituelle/ 2009; Kaul et al. 2002; Svensson 2002). religiøse mødesteder, hvilket understøt- Anlæggene består oftest af flere paral- tes af bornholmske fund af lerskiver og lelle palisaderækker, men enkeltrækker skifersten med solsymboler. kendes også fra bl.a. Dösjebro i Vestskå- ne og Helgeshøj ved Høje Taastrup. På de bornholmske pladser ses desuden stolpecirkler, der kan ses som pendanter Palisaderækkerne er gerne forsynet med til de engelske timber circles. Flintaffald indgange og forskellige ”tilbygninger”/ fra flintøkseproduktion og ildpåvirkede annekser, som giver anlægget et noget flintredskaber er fundet i forbindelse

Fig. 4. Palisade- anlæg ved Hyllie, Malmø. Pilene markerer indgange i palisaden. Brink 2009. 90 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 5. Stolpecirkler ved Vasagård, Bornholm. Kaul et al. 2002.

med palisaderne, og flere anlæg viser Større sammenhængende undersøgelser tegn på at være brændt ned. af palisadeanlæg bør prioriteres ligesom naturvidenskabelig datering af anlægge- Især omfattende svenske undersøgelser ne. Ikke mindst har det stor betydning har kastet nyt lys over palisaderne, men for forståelsen af anlæggene, hvorvidt til trods herfor mangler vi stadig viden de udelukkende blev opført i det østlig- om anlæggenes geografiske og kronolo- ste Danmark og Skåne, eller om de også giske udbredelse samt kulturelle tilhørs- findes i Jylland og på Fyn. forhold. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 91

UNDERSØGELSE AF SARUPANLÆG 1

Af Lutz Klassen tolkning, som nyere forskning i udlandet og i Danmark sætter spørgsmålstegn Sarupanlæg eller causewayed enclosu- ved. Dette gælder dog kun anlæggenes res/Erdwerke/Grabenwerke i den primære funktion i konstruktionsfasen, form, vi kender dem fra Danmark, er som tilsyneladende ikke er relateret til et vest- og centraleuropæisk fænomen, territorier, men til bestemte vejforløb og som bliver introduceret i Norden i tidlig her især disse vejes overgange over åer neolitikum. I velundersøgte områder lig- og sunde. ger anlæggene meget tæt med afstande på kun 4-5 km til hinanden. Det samme Med en enkelt undtagelse er alle danske gør sig gældende i Central- og Vesteuro- sarupanlæg blevet anlagt mindre end 4 pa. Det er derfor sandsynligt, at mange km fra den neolitiske kystlinje. De findes hundrede af disse anlæg blev bygget i kun i områder, som har været bebygget i Danmark. begyndelsen af tidlig neolitikum (TN I), Anlæggenes funktion har været meget men ikke i områder, hvor den neolitiske omdiskuteret. I Norden er der gennem bebyggelse ekspanderer til i den sene del de sidste tre årtier blevet etableret en af tidlig neolitikum og tidlig mellemneo- konsensus om, at der er tale om central- litikum (TN II/MN A I). pladser beliggende i midten af et territo- rium, og at de af befolkningen af de om- Der er indtil videre ikke påvist bebyggel- liggende, spredte bebyggelser er blevet sesspor i anlæggene, der med sikkerhed brugt til sociale, religiøse og økonomiske er samtidige med konstruktionsfasen. aktiviteter. Mange - men langt fra alle - anlæg udvikler sig til bopladser gennem det sene Særlig forbindelsen til gravlæggelserne tidligneolitikum og mellemneolitikum i megalitgravene, som oftest findes i med højdepunkt (størrelses- og fundmæs- større tal i umiddelbar nærhed, er blevet sigt) i MN A V. Dette har ført til, at nogle fremhævet. Der er dog stadig tale om en sarupanlæg hører til de mest fundrige og

Fig. 1. Sarupanlæg- gene relaterer sig til både forhistoriske veje rekonstrueret på basis af højræk- ker og til historiske veje fra Videnskab- ernes Selskabs Kort (ill.). Anlæggene er statistisk signifikant overrepræsenteret i nærheden af disse veje. Kort efter Klassen 2014. 92 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

ikke mindst de store neolitiske pladser, søgelser viser dog, at konstruktionen vi kender. flere steder startede ca. 200 år tidligere omkring 3700 f.Kr. og dermed i slutnin- Der findes også sarupanlæg uden bo- gen af TN I. pladsspor og med meget få eller slet ingen fund i systemgravene (f.eks. Karakteristika Starup-Langelandsvej, Esesfeld). Disse Sarupanlæg i Danmark er kendetegnet pladser opdages kun ved tilfældigheder ved et enkelt eller to parallelle forløb af og må antages at være kraftigt underre- systemgravrækker, som oftest afskærer præsenteret i øjeblikket. spidsen af et næs. Anlæg med lukkede forløb af systemgravsrækker kendes dog Sarupanlæg er gennem snart mange år også - disse ligger typisk højt i landska- entydigt blevet dateret til den sene del af bet på bakketopper eller plateauer. I tidlig neolitikum (TN II). Nyere under- Nordtyskland er dokumenteret anlæg

Fig. 2 (øverst). Sarupanlæg- gene Lønt og Starup-Lange- landsvej ligger med få hundrede meters afstand ved mundingen af mindre vandløb i Haderslev, hvor en rekonstrueret forhis- torisk vej krydser åerne. Kort efter Klassen 2014.

Fig. 3 (nederst). De danske (et svensk) sarupanlæg ligger generelt ikke længere end 4000 m fra den neolitiske kystlinje. Langt de fleste ligger inden for 500 m. Efter Klassen 2014. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 93

med 3-5 parallelle systemgravsforløb, fjord eller i en flodgaffel, men anlæg på tæt ved den nuværende grænse. Disse halvøer i fjorde og evt. søer (Ballegård, anlæg vil også kunne forekomme i Dan- Gammeltoft Odde), i flodslyng eller på mark - formentlig i Sønderjylland. tørre holme i vådområder kendes også.

Karakteristisk for de danske sarupan- De fleste anlæg var meget synlige, og lægs beliggenhed er deres forhold til nogle er kendetegnet ved en for danske vand. Bortset fra en lille håndfuld anlæg forhold dramatisk beliggenhed (f.eks, på bakketoppe/plateauer (Bjerregård, Bjerregård, Blakbjerg). Nogle ligger så Store Brokhøj, Skævinge Boldbaner) er lavt, at de måske i perioder har været alle kendetegnet ved at være afgrænset oversvømmet (Gammeltoft Odde, Balle- af vand til én eller flere sider. Der er of- gård). test tale om placeringer ved å-udløb i en

Fig. 4 (øverst). Sarupanlægget Blakbjerg på Djursland med dens position højt over Kolindsund er et godt eksempel for en dramatisk beliggenhed typisk for mange sarup- anlæg. Foto: Museum Østjylland.

Fig. 5 (nederst). Sarupanlægget Gammeltoft Odde ligger på en meget lav holm eller landtunge i en tidligere sø eller fjord og har formentlig været oversvømmet i perioder. Bemærk også de to stolper på jordbroen mellem de to systemgrave i baggrunden. Disse repræsenterer en specifik indgangs- konstruktion, der tillader at relatere pladsen til engelske og nordfranske sarupanlæg. Foto: Varde Museum. 94 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Undersøgelse grund. Det anbefales derfor i tvivlstilfæl- På grund af deres størrelse, deres de at tilkalde en erfaren kollega. fundrigdom og ikke mindst på grund af de enkelte konstruktioners karakter Mange systemgrave blev genopgravet er udgravningen af sarupanlæg oftest gentagne gange, hvilket kan have med- udfordrende. ført ganske komplicerede stratigrafier.

Karakteristisk for systemgravene er, Deponering af genstandsmateriale, som at de i langt de fleste tilfælde åbenbart kan have pars pro toto- eller affalds-ka- blev kastet til igen kort tid efter deres rakter, findes ofte kun i genopgravnin- udgravning, uden at der blev deponeret gerne. Det er derudover typisk, at de genstande eller foretaget synlige hand- mest omfattende deponeringer blev fore- linger i dem. Derfor kan især konstruk- taget i systemgravenes ender, mens store tionsfasens jordindgreb være ganske dele af systemgravsforløbene kan være svære at skelne fra den naturlige under- ganske fundfattige. Under udgravningen

Fig. 6 (øverst). Snit gennem systemgrav i sarupanlægget Blakbjerg på Djurs- land som eksempel for systemgrav, der er meget vanskeligt at skelne fra den naturlige undergrund. Foto: Museum Østjylland.

Fig. 7 (nederst). Snit gennem systemgrav i anlægget Starup-Lange- landsvej. Senere genopgravninger er (som her) ofte mere synlige end spor efter den første udgravning af grøften. Denne kan dog (som her) være markeret af et lidt mørkere bundlag. Foto efter Lützau Pedersen/ Witte 2012. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 95

Fig. 8. Snit gennem systemgrav i anlægget Gam- meltoft Odde med stort tal af synlige genopgravninger. Udtagning af prøver til C14-datering eller jordprøver skal foretages systematisk for hvert lag i stratigrafien. Foto: Varde Museum. burde derfor rettes særlig opmærksom- Herved kan der etableres en meget præ- hed på systemgravenes ender. cis kronologi ikke kun for anlæggets kon- struktionstidspunkt, men også for de en- Sarupanlæggenes konstruktionstids- kelte genopgravningsfaser. Metodikken punkt kan være ganske vanskeligt at gør det muligt at overvinde de begræns- dokumentere arkæologisk, fordi der ofte ninger, der ligger i kalibrationskurvens ikke blev deponeret genstandsmateri- form (plateau) i det relevante tidsrum, ale på bunden af konstruktionsfasens og at opnå meget præcise tidsangivelser udgravning. med få årtiers unøjagtighed.

Her ligger et stort uudnyttet forsknings- Både i Danmark (Sarup I) og i udlandet potentiale ved selv meget begrænsede er det blevet iagttaget, at små system- undersøgelser i fremtiden. Det samme grave ved senere genopgravninger er gælder en findatering af de forskellige blevet forbundet til længere system- mellemneolitiske faser. Dertil en bestem- gravsforløb. For at kunne identificere melse af genopgravningsfrekvensen. dette træk er det vigtigt, at der ikke kun bliver anlagt profiler på tværs, men også Ved udgravninger af systemgrave er profiler på langs af systemgravene. det derfor vigtigt at indsamle prøver til kulstof 14-dateringer fra disses bundlag Både sarupanlæggenes grundplan og samt fra alle lag i stratigrafien. Dette vil udformning af deres indgangskonstrukti- i næsten alle tilfælde medføre nødvendig- oner viser klare relationer til beslægtede heden for udtagning af jordprøver til flo- anlæg uden for landet. Således kan f.eks. tering. Dateringerne gennemføres, hvis sarupanlæggene langs Jyllands vestkyst det er muligt at udvinde mindst to, men gennem disse træk knyttes til anlæg i helst tre-fire datérbare prøver fra flere af England og Nordfrankrig. de lag, som klart kan adskilles og ordnes relativkronologisk. Det store prøvetal er Bestemte former for indgangskonstrukti- nødvendigt for at udskille evt. omlejrede oner er derudover tilsyneladende bundet små prøver som forkullede planterester, til bestemte langdistance-vejes forløb som kan være transporteret op og ned gennem Europa. Påtræffes et indgangs- gennem lagene ved bioturbation. parti, som kan være forsynet med:  Indhegninger Ved mulighed for tilstrækkelig antal prø-  tværgående konstruktioner i form af ver indhentes specialistbistand til AMS trævægge kulstof 14-dateringer. De kan afklare,  stolpekonstruktioner om der er mulighed for:  gruber  gruppekalibration af validerede - (som f.eks. i Sarup, Gammeltoft Odde prøver og Albersdorf-Dieksknöll), er det derfor  sekventiel kalibration vigtigt med en omhyggelig udgravning og  bayesian modelling dokumentation. 96 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 9. Konstruktionen af sarupanlægget Starup-Lange- landsvej består ud over systemgrave i en særlig krum form af en palisade med tilbyggede rektan- gulære annekser (baggrund), som i lignende form også kendes fra Sarup I. Foto efter Lützau Pedersen/Witte 2012.

I flere sarupanlæg er der påvist palisa- tilfælde vil blive totaludgravet i forbin- der på indersiden af systemgravsrækken/ delse med en kap. 8-sag. Undersøges der rækkerne - bedst dokumenteret i Sarup. et lille udsnit af et anlæg, burde der sam- Disse blev sat ned i en palisadegrøft. I tidigt gøres en indsats for at klarlægge Sarup og andre steder ses mange depo- anlæggets mulige udstrækning uden for neringer ved disse palisader. I et enkelt undersøgelsesområdet (f.eks. ved reko- tilfælde (Vilsund) er der påvist system- gnosceringer, kontrol af luftbilleder) for gravslignende gruber på begge sider af at kunne udpege et kulturarvsareal. palisaden. Udover de klassiske sarupanlæg er der i Palisaderne kan være forsvundet pga. de senere år kommet en del anlæg frem, erosion, men mange anlæg har nok som er kendetegnet ved elementer af aldrig haft en palisade. I Sarup og Sta- sarupanlæggene uden at være identiske rup-Langelandsvej blev der fundet for- med dem. Der er først og fremmest tale skellige former for mindre indhegninger om pladser, hvor det er gruber og ikke knyttet til ydersiden af palisaden, som systemgrave, hvori der er foretaget gen- kan omslutte systemgrave eller blive opgravninger og deponeringer af udvalg- omsluttet af dem. te genstande eller fragmenterede dele af genstande (f.eks. Lystrup Kildevang I og Sarupanlæggenes inderflader er udover Triwalk). Der er oftest tale om rækker af ved almindelige bopladsspor fra den sådanne gruber. efterfølgende bebyggelse ofte kendeteg- Disse anlægs landskabelige placering net ved forekomsten af særlige gruber modsvarer de klassiske lokaliteter for af rituel karakter, hvori der kan være sarupanlæg. Derudover findes der anlæg deponeret særligt udvalgte genstande af med systemgrave, som dog ikke er ordnet ”prunk” karakter (f.eks. Sarup). Der- i lange rækker der indhegner et areal, udover kan ovnkonstruktioner (f.eks. men er placeret i tilsyneladende kaotisk Büdelsdorf) og undtagelsesvis også grave orden (Aalstrup). Fundgruppen gør på optræde (Vilsund). nuværende et meget varieret udtryk, hvilket dog kan hænge sammen med de- Med størrelser mellem ca. 1 ha og for- res endnu lave antal. Yderligere udforsk- modet over 20 ha er sarupanlæggene så ning er påtrængt. store, at de kun i absolutte undtagelses- ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 97

UNDERSØGELSE AF SARUPANLÆG 2

Af Niels H. Andersen 1999 a, 54 fig. 4.26). Den viden er god at have forud for placering af snit. Sarupanlæg er en forholdsvis ny anlægs- type inden for nordisk arkæologi, men Nogle steder, bl.a. på Bornholm, ser typen af anlæg har været kendt siden man, at systemgravene kan være hug- slutningen af 1800-tallet. Betegnende for get ned i grundfjeldet. Der må her være den er rækker af systemgrave, der som tale om en omfattende indsats. Det er aflange perler på en snor indrammer are- bemærkelsesværdigt ved nogle af disse aler på op til 100 ha. Oftest er der to pa- grave at se, at den samlede mængder rallelle rækker, men der kan forekomme af sten, som må være hugget frem fra adskillige, hvoraf ikke alle har været an- systemgravene, efterfølgende ikke blev lagt samtidigt, som det allerede er anført genplaceret i dem, hvad der også ses i Lutz’ bidrag ovenfor. Der er altid tale på andre pladser hugget ned i grund- om store anlæg, der oftest langt overgår fjeldet (Andersen 1997: 205, Fig. 241; størrelsen på senere tiders monumentale Geschwinde & Raetzel-Fabian 2009: 99- anlæg (Andersen 1997; 2014 a). 100, Fig. 69-70).

Særegnet for sarupanlæg I nogle tilfælde ser vi publiceret formo- På Sarup I, der vil blive benyttet som re- dede systemgrave, der nok snarere skal ference her, har de enkelte systemgrave varierende længder mellem 4,7 og 24,1 m, og deres bredde varierer mellem 2,1 og 7,3 meter. I forlængelse af de enkelte systemgrave er der ”jordbroer” med urørt jord. Disse områder kan være ret brede, op til 13,6 meter. Dybden af systemgravene varierer mellem 0,16 og 1,90 meter, og to grave i forlængelse af hinanden kan have meget forskellige dybder (Andersen 1999: 274).

Karakteristisk for systemgravene er, at de i tværsnit ses oprindeligt at være gravet symmetrisk, hvor sidevæggene fremstår ens, dvs. nogenlunde samme hældning på op til ca. 120 grader, i forhold til en flad, vandret bund, der er mindst 1 meter bred. I snittet ses det også, at fyldjorden i gravene oftest er aflejret symmetrisk, dvs. kastet i fra begge langsider.

Efter en bevidst genopfyldning blev mange systemgrave genstand for en eller flere genopgravninger, hvorved formen af Fig. 1. Plan af graven kunne ændres. Almindeligvis er Sarup I (fra Fuchs- systemgrave lavet med parallelle langsi- bergfasens tid - det der, som kan blive ujævne på grund af største anlæg) og af nedskridninger eller genopgravninger. Sarup II (fra Klinte- Hvis en systemgrav på overfladen har bakkefasens tid). form som modsatstillede tre-taller (sy- Målestok markerer stemgrave af feminin form!), kan man længden af 100 regne med, at der er tale om sammen- meter. Grafik: Niels lægning af flere enkeltgrave (Andersen H. Andersen 98 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

tolkes som andre typer af anlæg, f.eks. Systemgravenes funktion som vindfælder. I disse tilfælde kan der En entydig tolkning af systemgravenes være tale om nedgravninger med en skrå funktion findes ikke. I tidens løb har der bund, koncentrationer af sten i den ene været mange forskellige tolkninger, der side og en asymmetrisk fyld. Frem for at desværre bygger på antagelser, der ikke gøre alle store nedgravninger til system- har hold i materialet. Altså noget, man grave bør man være åben for, at vores presser ned over materialet. Ofte har fortid kan rumme mange hidtil upåagte- tolkningerne desuden rod i et dårligt ud- de anlægstyper. gravet og analyseret fundmateriale. Man skal holde sig til argumenter, der har Systemgravene har som nævnt ofte rod i det fundne materiale, og man skal været genstand for gentagne genopgrav- bygge sine studier på en godt udgravet ninger og hurtige genopfyldninger. Det og analyseret materiale. Der spildes alt kan måske lette forståelsen, hvis man for megen tid på at ville tolke anlægge- opfatter en systemgrav som en række nes funktion, hvad der er omsonst, så badekarformede nedgravninger med længde vi ikke har et tilstrækkeligt godt forskellige længder, bredder og dybder, materiale at tolke ud fra, og så længe der er lagt ovenpå og eventuelt forskudt de, der tolker, ikke har sat sig nok ind i i forhold til hinanden. Det er dog be- problematikken. mærkelsesværdigt, at en genopgravning kun sjældent når dybere end en tidligere Indenfor tragtbægerkulturens område nedgravning. Nogle genopgravninger - og især i Danmark - er vi så heldige kan have en fyld med sorte, fundrige at have et flint- og keramikmateriale kulturlag, mens andre kan være næsten til rådighed, som det er muligt ret nøje uden fund. at typebestemme og datere. Det giver mulighed for en fin-kronologi, som kan Genopgravningerne kan være kommet til vedhæftes aktivitetsfaserne på sarup- over en mindst tusindårig lang periode. anlæggene. I udlandet har man ikke så Det er særegent, at genopgravninger- godt et materiale, men til gengæld er ne næsten altid holder sig nogenlunde anlæggene her ofte lagt på kalkholdig inden for omridset af den primære gravs jord, der bl.a. giver gode bevaringsmu- oprindelige nedgravning, skønt der kan ligheder for knogler. Disse knogler kan være hundredvis af år mellem de enkelte være velegnede til kulstof 14-dateringer, opgravninger (Andersen 1999 a: 365 A men i materialet fra sarupanlæggene er 610). der alvorlige faldgruber, hvilket uddybes nedenfor. I toppen af nogle systemgrave kan der være deponeret meget fundrige kulturlag Skønt anlægstypen er en af de mest (se Fig. 2, 3, 4 og 6). Nogle formoder, at udbredte i europæisk arkæologi, er det disse lag er aflejret i fordybninger i gra- først inden for de seneste 20 år, at der er vene, når jorden har sat sig. Det synes fremlagt større publikationer om udvalg- ikke at være tilfældet, da man så tæt un- te pladser og deres fund (se oversigter der fyldlagets bund burde forvente spor hos: Andersen 1997; 2014 a). efter aflejringer af lag af fint sand og silt, her kaldet for silting lines. De skal Lokalisering af sarupanlæg aflejres, hvis sidevæggene på en åbenstå- Pladserne kan være placeret mange ende grav i sand eller ler blev udsat for forskellige steder i landskabet, men regn og blæst, hvorved der tranporteres der synes at være en forkærlighed for materiale ned ad sidevæggen og ned i placering på markante steder som næs bunden af fordybningen. Sådanne silting omgivet af vådområder, på højdepunkter, lines er aldrig blevet registreret i forbin- lavt i landskabet på holme osv. delse med de her registrerede fundrige kulturlag. Disse kulturlag må derfor I nogle tilfælde ses det, at anlæggene ofte være blevet deponeret i en bevidst gravet er placeret i områder med mange me- genopgravning. galitanlæg - som anført i Lutz Klassens bidrag. Disse megalitter er for det meste ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 99

opført efter sarupanlæggenes primære ikke vil forvente dem, altså at de kan funktionsperiode. Noget kan tyde på, at ligge på steder, der ikke er markante, og der i nærområder til nogle sarupanlæg på steder, hvor der ikke er megalitter i anbringes megalitanlæg i klumper. Den nærheden. store fællesaktivitet med opførelsen af et sarupanlæg må have medført, at Især i Tyskland og Frankrig er mange nogle nærområder synes opdelt i mindre sarupanlæg blevet fundet i forbindelse områder, der hver fik en klynge af me- med systematisk luftfotografering, ved galitanlæg, der dog blev rejst over et par studier af ældre luftfotografier og i de hundrede år. senere år ved studier af GoogleEarth. I Danmark har metoden givet nogle vel- Man skal dog være åben for, at sarupan- lykkede fund, bl.a. Mølbjerg ved Struer læg også kan findes på steder, hvor man (Eriksen & Olesen 2002: 26-29). Man

Fig. 2. Afdækket række af systemgrave på Sarup I. I midten og op ses grave med sekundære fyldlag bestående af mørk kulturjord fra sen del af tragt- bægerkulturens tid. Nederst i billedet: Delvis dækket af et markildsted, en systemgrav uden se- kundære genopfyldninger. En sådan systemgrav vil det være vanskeligt at erkende i en smal søgegrøft. 100 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

skal være opmærksom på, at system- parallelle rener, så bør man med grave- grave er en anlægsform, der også ken- maskinen lave et snit ned i den for at se, des fra bronze- og jernalder, hvorfor en om der heri skulle være en fyld karakte- registrering ikke er nok til at sige, om ristik for systemgrave. der er tale om et sarupanlæg. Eftersom anlæggene blev jævnet ud hurtigt efter Rækkerne af systemgrave kan være deres konstruktion og siden ofte har ledsaget af en eller flere parallelle fun- været underlagt pløjning, vil det være damentsgrøfter, pæle- eller stolperæk- omsonst at bruge LIDAR-scanninger til ker fra et palisadehegn. Sådanne hegn en lokalisering. kan ligge mellem to og 10 meter inden for den indre systemgravsrække. Spor At lokalisere pladserne ved hjælp af efter hegn kan være meget vanskelige geomagnetiske undersøgelser har ikke at erkende, da de sjældent har mørkere været særligt givende, men metoden er i fyldlag i modsætning til erfaringerne fra udvikling, ligesom softwaren til tolkning senere perioders anlæg. Hvis man finder til stadighed forbedres. noget, som man tolker som spor efter aktiviteter fra ræve eller grævlinger, Mange sarupanlæg har som nævnt været bør man altid med en skovl foretage en genstand for senere ophold, hvorved der fladeafgravning og få et lodret snit til at bl.a. blev foretaget genopgravninger i verificere, at det er sådanne spor, man systemgravene. Man kan således ikke har fundet. udelukke, at lokaliteter, hvor der ved re- kognosceringer er fundet mange oldsager Spor efter neolitiske pæle- og stolpehul- fra en senere del af tragtbægerkulturens ler er ofte meget vanskelige at erkende, tid, også kan indeholde spor efter et især når der er tale om tidligneolitiske sarupanlæg. spor. Der var jo næsten ingen mørk muld at blande i fyldjorden. Forsøg om muligt Forundersøgelse at lade søgegrøfter stå åbne i længere tid Ved prøveudgravninger eller forunder- og foretag så endnu en fladeskovling i søgelser kan det være forbundet med en mulige områder. del usikkerhed, om man står over for sporene efter et sarupanlæg. Hvis man Udvælgelse af anlæg til kun har forholdsvis smalle søgegrøfter undersøgelse placeret med 10 til 20 meters mellem- I Danmark mangler vi indtil videre rum er der stor chance for, at man kan sarupanlæg lagt på kalkholdig jord, og ramme midt i en jordbro. Det må derfor en første prioritering for kommende un- anbefales, at søgegrøfter placeres ret tæt, dersøgelser af sarupanlæg bør være, at dersom man går efter at lokalisere et man skal koncentrere sig om anlæg med sarupanlæg. bevaret organisk materiale.

Det kan dog være vanskeligt i søgegrøf- Når og hvis et sådant anlæg findes, bør ter at lokalisere sporene efter et sarup- der her foretages en omhyggelig udgrav- anlæg. Især hvis systemgravene ikke har ning - måske blot på en del af pladsen - været udsat for genopgravninger, hvori så vi kan få indblik i, hvordan eventuelle der er aflejret mørke kulturlag. Hvis der knogledeponeringer er foregået på de ikke er aflejret mørke lag i gravene, vil danske anlæg. Til en sådan undersøgelse de oftest i en søgegrøft blot markere sig skal der være knyttet specialister med som en cirka 5 meter bred stribe med forstand på menneske-og dyreknogler. formodet råjord, der måske er lidt bedre til at holde på fugten. Der er stor chance Sarupanlæg bør man kun udgrave, for, at man kan forveksle en system- dersom man har et forskningsmæssigt grav med sporene efter en agerren til en perspektiv, eller hvis anlægget står foran højrygget ager. Hvis en formodet agerren destruktion grundet Museumslovens ligger alene uden at være ledsaget af Kapitel 8-arbejde. Udgravning af anlæg- ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 101

gene er en meget bekostelig affære, og skal være at indhente ny viden, ikke at oftest skal megen jord flyttes. sikre tusindvis af oldsager uden eller med usikre informationer. Hvis der er tale om et anlæg, der skal undersøges i forbindelse med en kapitel Fladeafdækning 8-sag, så skal man som minimum have: Et sarupanlæg kan afdækkes ved almin-  en frilæggelse af alle anlæg i de be- delig fladeafrømning. Det er vigtigt - som rørte arealer, altid - at en erfaren arkæolog står bag  der skal være tid til at sikre, at alle maskinen og straks vurderer den afskra- stolpe- og fundamentsgrøfter er fundet, bede flade. Hvis fladen vurderes nogen  ved snit i alle systemgravene, skal tid efter afdækningen, kan det være man sikre informationer om anlæggets vanskeligt at erkende anlæggene, da de brug og historie. jo ofte kan være uden mørk fyldjord. Der-  museet, der har ansvaret for un- med ikke sagt, at man ikke skal holde dersøgelsen, skal sikre, at deltagerne i øje med fladen for at se, om visse pletter undersøgelsen forud har haft mulighed f.eks. er bedre til at holde på fugten end for at indhente den fornødne viden om andre. anlægstypen og det fundmateriale, man kan forvente at finde, og/eller hidkalde Det er vigtigt, at man straks opstreger en specialist. spor af fyldskifter, og hvis man finder mørke pletter, som på fig. 2 øverst, skal Hvis man kun har kort tid til en un- man også være bevidst om, at der uden dersøgelse, bør man hellere foretage en om dem kan være fyldskifter, der står omhyggelig udgravning af et begrænset mere svagt. området fremfor hurtig tømning af mange anlæg, også skønt de kan indeholde Der bør afsættes ekstra ressourcer til at spændende og flotte oldsager. Formålet lokalisere eventuelle spor efter stolpe-

Fig. 3. Systemgrav A 174 på Sarup I, hvor den vandrette afrensning viser, at der her er spor efter mindst tre genopgravninger. 102 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

hegn. Disse spor kan stå meget svagt, og har været genstand for mange genop- nogle gange erkendes de først ved at lave gravninger og genopfyldninger, især hvis snitgrøfter. Imidlertid er sådanne stolpe- de ligger forskudte i forhold til hinanden hegn vigtige for en forståelse af et anlæg. (Fig. 9) (Andersen 1999a: 365 anlæg A 610). På fig. 3 ses en systemgrav med Efter afdækning og efterfølgende op- spor efter flere - systematisk placerede - stregning af fyldskifter er det vigtigt genopgravninger. at foretage en omhyggelig opmåling af fladen med samtlige spor. I systemgravene skal man altid afsætte profilsnit på tværs af anlæggets længde- Tegning skal straks digitaliseres og bør retning. Hvis det er muligt, og især hvis forsynes med forskellige signaturer, der hele systemgraven skal udgraves, kan vil gøre det lettere at beskrive og tolke det også anbefales at have længdesnit. I anlæggene. Det er vigtigt, at en arkæolog enden af en systemgrav bør man i første med erfaring angående sarupanlæg udfø- omgang kun udgrave halvdelen af områ- rer denne, halvt tolkende funktion, lige- det efterladende længde- og tværsnit (se som det er vigtigt her at sikre, at der er fig. 4). de rette forbindelser mellem de indmålte streger m.m. I denne arbejdsfase kan Ved tværsnit kan det anbefales at have der blive tale om ekstra afrensninger, en bredde på mindst 2 meter, da der dersom noget ikke ”hænger sammen.” grundet en evt. stor dybde på systemgraven og muligheder for sammenskrid- Systemgrave i fladen ninger kan blive tale om at lave en skrå På fig. 2 ser man, hvor forskellige sy- profilvæg. Desuden er det godt at have stemgrave kan se ud på overfladen, og god plads til på afstand at kunne studere hvor vigtigt det er, at man sikrer megen profilvæggen. luft omkring en afrenset systemgrav. Det er vigtigt ved gravning i en system- Hvis det er muligt, vil det naturligvis grav at have styr på alle de lag, der er være bedst, dersom systemgravene kan aflejret i den. Lag, som det ofte kan være udgraves totalt. En sådan udgravning vanskeligt at skelne fra hinanden. Det kan være meget kompliceret, hvis graven må frarådes at grave ved tømning af

Fig. 4 a. Ende af systemgrav A 27 på Sarup I, hvor man ser sporene efter flere aktivitetsfaser. Billedet er taget, så gravens ende er i venstre side. Det er altså kun halvdelen af gravens bredde, man ser her. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 103

de enkelte lag, altså ingen single con- skelne de enkelte faser, men her har text-udgravning! Ved tømning kan man man hjælp af sporene i profilvæggen. Det herved let miste overblikket og mulighe- ses, hvor vigtigt det er at holde en ren den for en fin-registrering af de enkelte flade og gerne en lidt fugtig flade, lige- lag, fund og de aktiviteter, der skete. som det er vigtigt til hver en tid at vide, i Fladen i udgravningssnittet bør tegnes hvilket lag man graver. for hver 10 cm. Det er vigtigt, at fund bliver indmålt og vedhæftes oplysning om Ved genopgravninger kan flere enkeltlig- lag, og hvordan fundet ligger, f.eks. om gende systemgrave blive lagt sammen til et ornamenteret skår lå med mønsteret større enheder (Andersen 1999 a: 54 Fig. op- eller nedad, var sat lodret, hvordan 4.26; Andresen 2012, 204). Sådanne sam- f.eks. et fragment af en kværnsten var menlægninger kan oftest erkendes ved, deponeret i fylden etc. Fund af trækul og at gravens omrids er uregelmæssig, altså sten skal registreres, da det kan fortælle at den ikke viser nogenlunde lige kanter. om gravens fyldhistorie. Efterfølgende er Det vil være interessant at finde ud af, det muligt at projektere fundene ind på hvorfor nogle grave bliver lagt sammen profilen. til større enheder, mens der i andre fortløbende sker genopgravninger inden På Sarup var det ejendommeligt flere for gravens oprindelige omrids. På Fig. steder i systemgravenes ellers fund- 12 gives der et bud på, hvordan Sarup I’s tomme fyldjord at finde små, ofte fint første fase kan have set ud. Man ser også ornamenterede skår, der synes placeret den store variation i gravenes oprindeli- her i forbindelse med genopfyldningen. ge størrelse. Lignende er iagttaget på et tysk anlæg, men også andre steder på Sarup og ved Særlig opmærksomhed skal knyttes til megalitanlæg. Sådanne fine, enkeltlig- systemgravens bund, da fund og anlæg gende skår kaldes for amuletskår. placeret her måske kan give vigtige oplysninger om formålet med graven. På fig. 4 a og b ses enden af en system- Det er karakteristisk, at bunden oftest grav, hvori der er opfyldninger fra er vandret med en bredde på mindst en mindst fire aktiviteter mellem 3400 og meter. 2900 f.Kr. Det kan være vanskeligt at

Fig. 4 b. Samme som Fig. 4 a, men nu med opstreg- ning af de erkendte lag. Rødt viser den oprindelige nedgravning fra Fuchs- bergfasen. Lyseblåt er en genopgravning fra Klintebakke- fasen. Grønt er fra Blandebjergfasen og violet er fra Lindø- fasen. Denne sidste nedgravning, der indeholdt flere faser, var en smal grøft i systemgravens ene langside. 104 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

På Sarup I og på Sarup Gamle Skole var sidevæg kan have været gravet gruber, der på den vandrette bund nogle steder nicher eller stolpehuller. Det er hidtil placeret regulære stenlægninger (Ander- ikke fundet i Danmark, men kendes fra sen 1999 a: 392-393 A 3073; 2009: 32 Fig. andre steder (Andersen 1997: 191, Fig. 9). På Sarup Gamle Skole kan det ikke 227 og 192, Fig. 228). Det er meget inte- udelukkes, at disse stenlægninger har ressante anlæg, som vil være vigtige for støttet plankeformede konstruktioner. en forståelse af systemgravenes oprindelige brug. Bemærkelsesværdig er også fundet af en miniaturedysse på bunden af en system- I forbindelse med bearbejdelsen af Sarup grav på Sarup Gamle Skole. Miniature- bliver de nederste 10 cm af fyldjorden dyssen, ca. 0,7x1,1 m stor i fladen, var betragtet som hørende til bunden. På Sa- bygget med skoningssten, ildskørnet rup I er der fundet 9,6 fund pr. udgravet flint og hvad der ellers hører til (Fig. 5 og meter af bunden, på Sarup II er det 2,3 Andersen 2009: 32 Fig. 10). Op ad dys- fund. Oftest var der store områder uden sens vestside blev der fundet 134 skår af fund, hvorimod der så i andre områder nogenlunde samme størrelse, cirka 3x4 kunne ligge koncentrationer af fund. Der cm, fra dele af et tragthalskar (Andersen kunne her være tale om klumper med 2009: 32 Fig. 10 b). Skårene lå i forskel- bopladsaffald, der bevidst var bragt her- lige niveauer, der tyder på, at skårene til og deponeret her, men det kunne også blev lagt her, mens der blev fyldt jord op være klynger med meget fragmenterede omkring miniaturedyssen. skår.

Man bør være opmærksom på, at der Fra de fleste danske anlæg savner vi på bunden af systemgraven eller i dens desværre et ordentligt organisk materi-

Fig. 5. Miniaturedysse placeret på bunden af systemgrav på Sarup Gamle Skole. Dyssen var bygget som en almindelig dysse med skoningssten, med mellemrum udfyldt af mindre sten, ildskørnet flint på gulvet og ”tærskel- sten” mod vest. Op ad dyssens vestside lå der 134 skår tilhørende dele af et tragthalskar. Set fra vestnordvest. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 105

ale, men flere steder på Sarup blev der På gravningen er det vigtigt konstant at dog fundet tandemalje fra mennesker, have en ren profilvæg, så man fortløben- okser og svin. Man kan således formode, de kan studere dens fyldhistorie. Hvis at kranier var placeret her, som det ofte graven er lagt på sand eller grus bør kendes fra udenlandske anlæg. man tidligt overveje at lave en skrå pro- filvæg, da de erfaringsmæssigt skrider I toppen af systemgravene kan der været meget let. deponeret fundrige kulturlag (se Fig. 3). Disse lag er deponeret i genopgravnin- I det følgende gennemgås nogle pro- ger, og må repræsentere en handling, filvægge fra systemgrave, der tilhører hvor et indsamlet ”bopladsmateriale” Sarup I. med forsæt skulle deponeres her. Da lagene kan indeholde tusindvis af fund I systemgrav A 174 (Fig. 3, 6 a og 6 b) pr. udgravet kubikmeter jord, bør man har vi et tværsnit, der klart viser formen overveje en udgravning, hvor specielle for en typisk grav (Andersen 1999 a: oldsager indmåles, hvor resten af laget 350-352, A 174). Den er gravet næsten så samles op i f.eks. 50x50 cm store felter 2 meter ned gennem skiftende grus- og af 5 cm’s tykkelse og efterfølgende soldes sandlag (Fig. 6 a). Den har en flad, vand- og eventuelt også flotteres. ret bund, cirka 1,6 meter bred. Sidevæg- gene hælder cirka 120 grader i forhold De store mængder af affaldsmateriale til gravens vandrette bund. Der er ikke kan kun opfattes som værende specielt deponeret mørkt kulturjord på bunden af indsamlet før dets deponering i systemgraven. I dens øvre tredjedel er spor efter gravene i neolitisk tid. Man kan her lade to, måske tre genopgravninger, hvor der sin tolkning inspirere af kabylerne, et i den øverste er deponeret meget mørkt berberfolk i Algeriet, hvor alt materiale kulturjord med en tæt koncentration af fra jorden, der ikke er benyttet, bliver oldsager. samlet ind og ved genbegravelser gives tilbage til jorden (Makilam 2007, 60 og Interessant ved A 174 er det, at det mel- 131). lem den vandrette bund og sidevæggen var muligt at se et lodret trin af cirka 10 Systemgrave i snit cm’s højde, nok sporene efter gravered- Ved at studere systemgravenes profil- skabets skovlblad. vægge kan man lære meget om deres historie og brug. Skønt de oftest synes Interessant er det, at der i denne grav Fig. 6 a. Tværsnit placeret ud fra en overordnet plan, har blev iagttaget fine, skråtstillede striber i systemgrav A 174 gravene mange individuelle træk, der vi- af fint sand. Det udgjorde et eget lag, der fra Sarup I, der ser, at hver af dem har sin egen historie. har udfyldt cirka 25 cm i hjørnet mellem er gravet cirka 2 meter ned gennem skiftende gus- og sandlag. Rød fir- kant markerer det område, der ses på næste billede. Hvidt er kontur for oprindelige nedgravning, blåt markerer overkanten af den naturlige fyld med silting lines, grønt og violet markerer nedre grænse for to, måske flere genopgravninger. 106 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Fig. 6 b. Udsnit af Fig. 6 a. Med stiplet hvidt markeres grænsen for den oprindelige nedgravning. Mellem den vandrette, fundtomme bund og sidevæggen ses sporene efter et ca. 10 cm højt trin. I de nederste cirka 20 cm af denne grav – under den blå linje - er aflejret skråtstillede lag med fint sand, her kaldet for silting lines. Herover er aflejret et lag med sand og grus, op- stået ved blanding af råjordens grus- og sandlag.

bund og sidevæg - se Fig. 6 b. Disse fine skete hurtig efter, at systemgraven var sandlag, her kaldet for silting lines, er blevet gravet. Muligvis stod systemgra- opstået ved, at sidevæggene er tørret ud, ven kun åben i få timer. Ved udgravnin- og sandet så er trillet ned mod bunden, gerne er det vigtigt at se efter lag, som eller på grund af blæst eller regn. Altså bør være der, og så registrere/notere, nok på grund af et vejrforhold typisk for at de ikke er der, og eventuelt finde en det danske klima. Ved de arkæologiske forklaring herpå. udgravninger på Sarup - men også andre steder, hvor man graver i sandjord - ople- Ved udgravningen af det oprindeligt ver man at sådanne lag hurtig dannes, kun én meter brede tværsnit i A 174 ofte i løbet af blot en eftermiddag. (Fig. 6 a), der blev gjort bredere grundet nedskridninger, er der registreret 5.855 Det er ejendommeligt, at der i intet an- fund. Der var ingen fund i de nederste det snit i en systemgrav på Sarup, dvs. i fine sandlag, men i fylden herover blev over 80 snit, er fundet spor efter silting der registreret 27 fund, som er deponeret lines ved gravbunden, ligesom underteg- i forbindelse med opfyldningen. nede ikke har set disse spor i systemgrave på andre pladser. Dermed ikke sagt, Systemgrav A 161, der ligger i samme at de ikke kan forekomme andre steder, system, har en anden historie (se Fig. men man bør i sine registreringer være 7). Det interessante er her, at der hurtig meget opmærksom på dette fænomen, efter tømningen af systemgraven skete der jo giver en helt andet opfattelse af nedskridninger i begge dens langsider. pladserne. Man skal altid være opmærk- Det skete pga. løse gruslag i de nedre som på det, der helt logisk burde være dele af hullet. Disse nedskredne jord- der, men som ikke er der. klumper har man ikke fjernet, de forblev på stedet. Ved bunden sås ingen spor Hvis der ikke er spor efter silting lines efter silting lines. Gravens synes hurtig i de nedre lag i systemgrave, må det be- genopfyldt, og efterfølgende blev der her tyde, at disse lag er fjernet før en genop- foretaget et par genopgravninger. fyldning, eller også, at genopfyldningen ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 107

Det er værd at bemærke, at der heller I systemgrav A 161 blev der kun fundet ikke i forbindelse med genopgravninger 16 oldsager, hvoraf de 10 kom fra fyld- ses spor efter silting lines, der kunne lagene, men de resterende seks kom fra vise, at disse genopgravninger eventuelt det lidt mørkere lag i toppen. kunne have stået åbne i nogen tid. Så- danne silting lines er aldrig blevet regi- På Saruppladsens nordlige del er fyldhi- streret i nogle af de publicerede pladsers storierne for systemgravene noget ander- genopgravninger. ledes, skønt de indgår i samme overord-

Fig. 7 (øverst). Systemgrav A 161 fra Sarup I. Hvidt markerer konturer af den oprindelige nedgravning, rødt viser de to nedskredne klumper af jord fra gravens sidevægge, blåt og violet viser spor efter genopgravninger. Det bemær- kes, at der heller ikke er aflejret silting lines i forbindelse med genopgravningerne.

Fig. 8 (nederst): Systemgrav A 610 fra Sarup II. Denne grav har spor efter mange gravninger. Den hvide linje viser den oprindelige, første gravning. 108 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

nede system for Sarup I. På grund af høj digt, da de i nogle tilfælde ses placeret grundvandstand har det sandsynligvis omhyggeligt på bunden af systemgrave- ikke været muligt at grave særligt ne eller på bunden af en genopgravning i dybt. De fleste grave har kun dybder til disse (Mercer og Healy 2008, 64, Fig. 311 maksimalt 40 cm. Alle snittene synes at og 3.12; Mellar og Stadelbacher 2013, vise en hurtig genopfyldning, da der ikke 19). Inspirerende er det at læse Whittle blev set spor efter, at f.eks. en vandflade m.fl.’s bearbejdning af materialet fra skulle have gnavet sig ind i sidevæggene Windmill Hill (Whittle et al. 1999). på en åben systemgrav. Nogle af gravene blev genopgravet, men der blev ikke de- I de senere år er der publiceret nogle poneret fundrige kulturlag, som det ses af de store udgravninger med mange på den sydlige del af Sarup I. System- menneskeknogler. Det skal her bemær- grav A 3114 blev undersøgt ved nogle kes, at mange af menneskeknoglerne var tværsnit, hvorved der blev gennemgravet vejrbidte eller rodætsede ved depone- 32 m3 jord, der indeholdt i alt 67 old- ringerne, dvs. der er deponeret et knog- sager, dvs. cirka 2 oldsager pr. m3 jord lemateriale, der har bestået af ”gamle” (Andersen 1999 a: 393-394, A 3114). knogler (Grefen-Peters 2009, 295-296). På Sarup II blev undersøgt en komplice- Disse knogler har forud været deponeret systemgrav A 610. Den havde spor ef- ret andre steder (Wahl 2009; McKinley ter mere end fem genopgravninger (Fig. 2009). På den engelske plads Hamledon 8). Det interessante er, at genopgravnin- Hill er 80% af menneskekranierne vejr- ger skete nogenlunde inden for omridset bidte, de 18% meget vejrbidte, og 100% af den oprindelige, første nedgravning og af kranierne er rodætsede, heraf de 12% at de respekterede en stolpeindrammet meget rodætsede (McKinley 2009, 492 indhegning, som den oprindelige grav- Tabel 7.3). ning var lagt indeni (Andersen 1999 a: 365-366, A 610). De øvre genopgravnin- Tallene viser klart, og det ses også ved ger, hvori er deponeret sort kulturjod, andre knogler, at der sjældent blev depo- dateres til en senere del af tragtbæger- neret et frisk materiale i systemgravene. kulturens tid. Nogle af de nyeste fremlæggelser viser, at de deponerede menneskekranier kan Af de viste eksempler skulle det gerne være flere hundrede år gamle før depone- fremgå, at systemgravene kan være ret ringen i systemgravene (Mellar og Sta- så komplicerede anlæg at udgrave, og delbacher 2013, 19). At datere pladser ud at ikke to grave synes at have haft den fra C-14 dateringer af deres knoglema- samme historie. Der synes her at være teriale kan således være behæftet med tale om bevidst planlagte og gravede hul- en del usikkerhed, og det kræver i hvert ler, hvori der blev deponeret et specielt, fald, at man har styr på fundmaterialets men ikke omfattende materiale. Senere taphonomi (Andersen 2014 b). blev nogle af gravene genstand for en eller flere genopgravninger, hvorved der Den samme problematik angående eventuelt blev deponeret fundrige kul- gamle fund i systemgravene ser vi måske turlag i dem. ved forekomsten af ”slidte” amuletskår deponeret i gravene. Her er der måske Organisk materiale og andre fund tale om gamle skår medbragt fra andre fra systemgravene steder til endelig deponering på sarup- Fra de danske anlæg har vi endnu ikke anlæggene. Iagttagelserne fra knogler et godt organisk materiale, der ellers synes at kunne overføres på andet fund- får stor opmærksomhed fra pladser i materiale. andre lande. Det skyldes bl.a., at der i materialet er knoglefund fra dyr og Fra systemgravene på Sarup I er det mennesker, som synes at have fået en beregnet, at der blev opgravet 1500 m3 speciel behandling. Især deponeringer af jord - eller 2.550 tons. Hvis gravearbej- menneskekranier er bemærkelsesvær- det med tømning og genopfyldning er ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 109

sket i løbet af meget kort tid, som studier ordentlig måde med sigte på de mange af profilvæggene jo viser, så må mindst faldgruber, der er i disse anlæg, og at tusinde personer have været beskæftiget materialet efterfølgende studeres med alene med dette arbejde. kritiske øjne.

Der er meget, som vi stadig mangler at Stolpehegn finde og forstå angående disse system- Det kan ofte være meget vanskeligt at grave, men vigtigt er det, at det materi- erkende spor efter pæle-og stolpehuller ale, der fremgraves, er fremgravet på en eller fundamentsgrøfter, der kan have

Fig. 9: Palisade- grøften til Sarup I med spor efter spejlkløvede stolper. Hvis der ikke havde været stolpespor i grøften, er det tvivl- somt, om grøften var blevet erkendt. Selv med klare stolpespor kan det - som her - være vanskeligt at se grøftens udlinje. 110 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

indgået i konstruktionen af sarupanlæg- I fladen kan man ved omhyggelig afgrav- gene. Ved udgravningerne på Sarup var ning i 5 eller 10 cm tykke lag få indblik det i visse områder nødvendigt året efter i, hvordan konstruktionen er bygget, at vende tilbage, da vi havde formodnin- ligesom snit i stolpesporene kan fortælle ger om - med rette - at vi ikke i første om deres placering. omgang havde erkendt spor efter stolpekonstruktioner. På Sarup I var det interessant at se, at mange af stolpesporene ikke stod lodret, De neolitiske stolpehuller og funda- men hældede ud- eller indad (Andersen mentsgrøfter står ofte meget uklare og 1999: 40, Fig. 4.11). Det er tolket på den er som regel uden rester af muld i deres måde, at stolperne, der ikke blev fjernet fyld. I nogle tilfælde er stolperne dog fra grøften, hurtig må have mistet deres ikke fjernet, og de viser sig da som mør- betydning efterladt strittende ud- eller kere pletter sat med regelmæssig afstand indad. Det tyder også på, at der ikke har (se Fig. 9). været en jordvold omkring stolperne til at fastholde dem i lodret position, lige- Det er vigtigt, at stolpeanlæggene under- som fyldjorden i grøften ikke har nået at søges ved fladeafgravninger og ved snit. sætte sig/at fæste sig omkring stolperne

Fig. 10: Tværsnit i palisadegrøft til Sarup I. Man ser, at den cirka 1 meter dybe grøft er gravet ned gennem skiftende grus- og sandlag. Den venstre kant er næsten lodret, mens den højre kant - udad på pladsen – er skår og nok viser, at stolpen blev sat ned i grøften fra den side. Nogenlunde midt i grøften ses de formuldede spor efter stolpen, der her forblev i lodret position. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 111

og fastholde dem i lodret stilling. Jorden med palisaden eller et ekstra hegn lagt omkring en stolpe siges at sætte sig i foran palisaden på pladsens nordlige del løbet af et år, hvor fine jordpartikler af (se Fig. 11). Indhegninger er også knytte bl.a. regn er transporteret ned og har til Sarup II, dog her som stolperækker, udfyldt ”lufthullerne”. der har indrammet den indre række af systemgrave. På lokaliteten Lange- Man bør lave snit i sporene efter stolper- landsvej i Starup er ligeledes fundet ne, hvorved deres position kan bestem- en serie indhegninger bygget sammen mes, og det eventuelt er muligt at se, med palisaden (Pedersen og Witte 2012: hvor langt de enkelte stolper nåede ned 80-81). Funktionen for indhegninger i hullet/grøften. Det er vigtigt at notere, kendes ikke, men deres nære knytning om stolpesporet nåede helt til bunden til systemgravene kan tyde på, at de har af grøften, eller om det ophørte lidt over været del af fælles aktiviteter. bunden. Efterse desuden, om der nogle steder i bunden af grøften er gravet en I alt er der på Sarup I gravet 1.431 me- fordybning, hvori der blev sat en stolpe, ter fundamentsgrøft, dvs. opgravet 470 der nok har været lidt for lang. Stolpe- m3 jord eller 800 tons, heri blev der sat sporets varierende dybde kan tolkes på 3.390 stolper - eller 540 tons tømmer. At den måde, at man har tilstræbt en lige lave disse hegn har været en stor opgave, øvre kant. som må være blevet planlagt i lang tid forud, da der skulle findes træ, produce- Palisadegrøften på Sarup I viste sig at res økser, fældes træer, tilhugge stolper indeholde en del fund, der synes at være og flytte stykkerne til Sarup. specielt udvalgt til placeringen her. I de 14%, som er udgravet af palisadegrøften, Stolpehegnene må siges at have haft en blev der fundet 2.261 oldsager, hvor de stor betydning for layoutet af Sarup I, da 85 % er keramikskår fra 278 lerkarenhe- det er tydeligt at hegn og systemgrave er der, hvoraf 65% kun var repræsenteret knyttet tæt sammen. Det synes vanske- ved ét skår, ofte et amuletskår. Desuden ligt, som nogle mener, at tolke det som to blev der fundet små koncentrationer, konstruktioner adskilt i tid (Fig. 11). Fig. 11. Udsnit nærmest håndfulde, med brændte af Sarup I, hvor knogler, der for det meste var knust til Inderfladen man ser den tætte størrelse med ris. Der blev dog blandt Kun få pladser er afdækket i deres kontakt mellem dem fundet én fingerknogle til et men- helhed. I Danmark er det sket to gange: hegngrøfter og neske. Desuden blev der fundet små Sarup II og Langelandsvej. På Sarup I systemgravene. klumper med bålrester. Interessant er var det praktisk muligt at frilægge 2/3 af Sidstnævnte det, at flintøkser kun var repræsenteret pladsens areal. På inderfladerne er der anlægstype er her ved 6 afslag. langt mellem anlæg, der kan have været opdelt i, hvordan anlagt samtidigt med systemgravene og systemgravene Knyttet til palisaden er en serie indheg- hegnene. Det gælder også for de uden- menes at have set ninger, der kan være bygget sammen landske anlæg. ud ved deres første gravning, før nogle af dem ved genopgravninger blev lagt sammen til større enheder. Til højre ses, at palisaden her er dubleret ved et ekstra hegn placeret to til tre meter foran. De mange hegn antyder en segmentering af anlægget. 112 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

På Sarup I blev fundet cirka 93 anlæg, Det kan f.eks. ske ved, at nogle system- dvs. ét for hver 600 m2 afdækket flade. grave udgraves 100 %, mens andre blot En bestemmelse af anlæggenes funktio- graves ved ét eller nogle få snit. Hvis ner antyder, at 11 af dem kan have haft man gerne vil bidrage til en forståelse af en rituel funktion, hvorved der menes, at sarupanlæggene, er det vigtigt at under- de har indeholdt et specielt udvalgt ma- søge store dele af bundlagene. Herved teriale, som hele lerkar, forkullet korn kan det blive nødvendigt at give mindre etc. Det er interessant, at inderfladerne opmærksomhed til evt. fundrige lag i både på Sarup I og II ofte synes at have toppen af systemgravene - det er her et hele genstande deponeret i deres anlæg, spørgsmål om prioritering. hvad der er i modsætning til iagttagelserne fra systemgravene. Konklusion på Sarupanlæg Sarupanlæg er en anlægstype, hvor På Sarup blev der ikke fundet spor efter dansk arkæologi vil kunne bidrage med huse. Sandsynligvis har der ikke været væsentlige nye informationer til bedre knyttet huse til de primære aktiviteter argumenter om pladsernes benyttelse på pladserne. Imidlertid må det også og evt. formålet med deres konstruktion erkendes, at pladsen blev gravet under og brug. De hidtidige resultater synes at forudsætning af, at vi kunne afdække vise: og udgrave cirka 1.600 m2 om ugen. Det  at der er tale om store anlæg opført gav mulighed for at efterse store arealer, efter en overordnet plan der på Sarup desuden var oversået med  de har indrammet flere hektarer over 3.200 fundførende anlæg fra 10 for- store arealer, der synes næsten at have historiske perioder samt nok tre gange været fundtomme så mange anlæg uden fund. Det kan ikke  de er opført på kort tid udelukkes, at der er overset hustomter,  de var i brug i meget kort tid, måske eller at de gemmer sig i materialet. Ved kun få dage fremtidige udgravninger på ny-fundne  hundred- måske tusindvis af per- sarupanlæg bør inderfladerne undersø- soner må have deltaget i pladsernes ges under de rette betingelser og med opførelse og kortvarige brug den nødvendige tid (se indlæg om ud-  opførelsen af anlæggene må have gravning af overpløjede megalitter). krævet mange års planlægning  forud for selve opførelsen må der Tidsforbrug ved udgravning af have været en tid, hvor arealet blev ryd- sarupanlæg det for vækst, og hvor der blev fremskaf- Det er vanskeligt at budgettere for den fet tusindvis af egestolper, hvortil der er tid, der er nødvendig for at foretage en benyttet talrige flintøkser undersøgelse af et sarupanlæg eller dele  hver systemgrav synes at have sin af et. Det er vigtigt, at prøveudgravnin- egen ”livshistorie”, skønt de er placeret gen er så omfattende, at man indhenter efter en plan et indblik i, hvad anlægget består af,  I de primære lag i systemgrave og hvor kompliceret det eventuelt er, og ved palisader deponeres et materiale, hvor mange tidskrævende fund, man kan der ofte er fragmenteret og desuden kan forvente at skulle fremgrave og registre- være gammelt og brugt ved deponerin- re. gen.

Det er vigtigt, at man efter en udgrav- Sarupanlæggene opføres og har deres ning har et overblik over pladsens første brug knap et halvt tusinde år efter udstrækning og hvilke anlæg, den bestod de første spor efter bonden. De opføres af (systemgrave, palisader, anlæg på på et tidspunkt, hvor vi også ser store inderfladen m.m.). Det er vigtigt, at de ændringer såsom opførelsen af de første anlæg, man udgraver, bliver udgravet monumentale megalitanlæg. Arden bli- omhyggeligt. Hellere droppe nogle anlæg ver introduceret, og ”Iversens Landnam” og så koncentrere indsatsen om få anlæg. viser, at der er sket en påvirkning af ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 113

landskabet. Sarupanlæggene og aktivite- have været en opgave, der kun kunne terne på dem synes at have indgået som gennemføres ved en stor kollektiv ind- et vigtigt led i de omfattende ændringer, sats. Der var behov for mange hænders der skete hen mod at blive et bondefolk. indsats til at rydde ”urskoven” for træer og træstubbe, rydde for store og for små Tolkning - hvorfor saupanlæg? sten, samt indføre systemer, der sikrede Siden de første fund af saruplignende den enkelte enheds brugsret til jorden. anlæg har man forsøgt at sætte en etiket Den nye bonde skulle lære at tænke på deres funktion. De er tolket som for- cyklisk, hvor bl.a. kornet gror, vokser, svarsanlæg, kvægfolde, samlingspladser, dør, og genopstår i harmoni med årets rituelle pladser, begravelsesanlæg etc. vekslen. (se kapitel 7 i Andersen 1997). Desværre bygger mange tolkninger på en forud- Den store fælles indsats ved planlægning fattet mening om, hvad sådanne store og opførelse af sarupanlæg kan være den anlæg kunne have været benyttet til, begivenhed - eller rettere begivenheden ligesom tolkningerne ser bort fra væsent- eller festivalen over alle - der befæstede lige fakta i materialet. mange små enheders deltagelse i et fæl- les sammenhold. Det er ovenfor vist, at der er megen viden, vi stadig mangler at få indsamlet, Efter den store begivenhed/festival opgi- analyseret og tolket. De nyeste analyser ves pladserne, systemgravene er genop- af menneskeknogler fra systemgravene fyldte og stolperne i hegn og palisader viser for eksempel, at mange af disse overlades til forfald. Men erindringen knogler havde en høj egenalder, før de om begivenheden står stærk og befæster blev deponeret på pladserne. Det samme sammenholdet. synes at være sket med andre dele af fundmaterialet, f.eks. vejrbidte skår og Efterfølgende sker der med års - endog kalcineret flint deponeret dybt i anlægge- med århundredes - mellemrum genop- ne. Det synes at vise, at sarupanlæggene gravninger i nogle af systemgravene. I er et sted, hvor der i fællesskab er gravet nogle tilfælde bliver grave lagt sammen mange systemgrave, for heri bl.a. at til større grave. Det er uklart, hvorfor deponere et ”gammelt” materiale, der må der sker disse genogravninger, men i de være medbragt fra andre steder. Det er ældste af dem sker der handlinger, som værd at bemærke, at forskellige gen- synes at ligne dem, der skete ved den standskategorier (keramik, flint, slibe- første gravning - altså deponeringer af og kværnsten, korn, dyre- og menneskek- få, oftest fragmenterede, genstande. De nogler) blev behandlet ens. genopgravninger, der sker efter flere hundrede år, synes at være ledsaget Sarupanlæggene skal måske tolkes som af fundrige deponeringer af et bevidst en slags festivalpladser, hvor hundred- opsamlet bopladsmateriale. vis, måske tusindvis, af folk fra et stort område er mødtes for i fællesskab at ud- Et par hundrede år efter opførelsen af føre nogle omfattende gravninger af sy- Sarup I bygger man på Sarupnæsset stemgrave. I disse deponeres materiale, endnu et sarupanlæg - Sarup II. Der må der var bragt med ”hjemmefra.” Hurtig på den tid have været behov for en ny blev det hele igen dækket. Muligvis skal bekræftelse af sammenholdet og beretti- vi se disse handlinger, som en metafor gelsen til området. for bondens såning, hvor jorden jo åbnes for heri at placere såsæd. Vores viden om sarupanlæggene er endnu så mangelfuld, at man ikke kan give Ændringen fra jæger-samler til bonde et tolkende navn til anlægstypen. Når vi har været en stor omvæltning, ikke bare giver et tolkende navn, medfører det blot, erhvervsmæssig men også mentalt. At at anlæggenes ikke udgraves og analyse- gøre jorden brugelig for landbrug må res med ”åbent sind.” Sarupanlæggene er 114 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

en ulogisk anlægstype, hvis man vil tolke  systemgrave bør udgraves totalt, hvis og sammenligne dem med anlægstyper det er muligt fra senere perioder.  i andre systemgrave kan man lave to meter brede tværsnit, der udgraves Sarupanlæggene bør ses som en del af de omhyggeligt i vandrette lag monumentbyggerier, der sker på den tid,  man bør efterstræbe en plan af hele hvor bondeerhvervet accepteres. Hvor anlægget, måske ved hjælp af non-de- megalitterne, der er bygget af bestan- struktive metoder digt materiale, synes at have betjent et  man skal være omhyggelig med at mindre opland, må sarupanlæggene have efterspore stolpehegn haft betydning for et stort område. Noget  mandskabet skal være erfarent, tyder på, at pladserne i visse områder er helst specialister inden for de forskellige lagt med cirka fem kilometers mellem- kategorier rum. Hvorvidt der er tale om helt samti-  da anlægget ikke kan tolkes ud fra dige pladser, eller om afholdelsen af den sig selv, skal man store ”festival” er sket på omgang og med  gerne udgrave sarupanlæg i områ- års mellemrum, ved vi ikke. der, hvor der også kan foretages undersø- gelse af megalitanlæg, gerne overpløjede, Hvad bør der studeres ved fremtidi- der muligvis stadig kan give fundmateri- ge udgravninger af sarupanlæg? ale, som kan sammenlignes med det fra Der mangler megen viden om disse ejen- sarupanlægget dommelige anlæg, men det kan forslås,  gerne udgrave samtidige bopladser, at: der ligger i nærheden af anlægget.  der bør primært vælges anlæg til un-  det ville være interessant, om to sa- dersøgelse, hvor man kan forvente fund rupanlæg placeret som naboer i hver sin af velbevaret organisk materiale ”bygd” kunne undersøges. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 115

LITTERATURLISTE

Andersen, N.H., 1979. To grave fra tidlig Andersen, S.H. & Johansen, E., 1992. An enkeltgravskultur i Sarup. Fynske Minder Early Neolithic Grave at Bjørnsholm, North 1978, 7-16. (RI) Jutland. Journal of Danish Archaeology, Vol. 9, 1990, 38-58. (IKK) Andersen, N.H., 1997. Sarup vol. 1, The Sa- rup Enclosures. The Funnels Beaker Cultu- Andresen, S.T., 2012. Gammeltoft Odde - en re of the Sarup site including two causeway- kultisk samlingsplads ved Filsø fra bonde- ed camps compared to the contemporary stenalderen. Opdatering - Årbog for Varde settlements in the area and other European By og Omegn & Ringkøbing-Skjern Museum enclosures. Jutland Archaeological Publica- 2012. 202-210. (LK) tions XXXIII: 1. Århus. 1997. (GG,LK,NA) Axelsson, T. & Strinnholm, A., 2003. Beads Andersen, N.H., 1999. Sarup vol. 2 og 3, Sa- of Belonging and Tokens of Trust. Neolithic ruppladsen. Jutland Archaeological Publica- Amber Beads from Megaliths in Sweden. I: tions XXXIII: 2 & 3. Århus 1999.(GG,NA) C.W. Beck, I. B. Loze and J. M. Todd (eds), Amber in Archaeology. Proceedings of the Andersen, N. H., 2000. Kult og Ritualer i Fourth International Conference on Amber den ældre bondestenalder. Kuml 2000, 13- in Archaeology, Talsi, 2001. Riga. Institute 57. (GG) of the History of Latvia Publishers, 116-125. (GG) Andersen, N. H., 2009. Sarupområdet på Sydvestfyn i slutningen af 4. Årtusinde Bagge & Kaelas 1950, 1952. Die Funde f. Kr. I: Schülke, A. (red.), Plads og rum i aus Dolmen und Ganggräber in Schonen, Tragtbægerkulturen. Det Kongelige Nor- Schweden I, II. Stockholm. (GG) diske Oldskriftselskab. København. 25-44. (GG) Bakker, J.A. 1992: The Dutch Hunebedden. Megalithic Tombs of the Funnel Beaker Andersen, N.H., 2012-13. Frydenlund I. Culture. International Monographs in Pre- FHM 5025. Statusrapport. (IKK) history. Archaelogical Series 2. Ann Arbor, Michigan. (TD) Andersen, N. H., 2013. Die Grabenanlage von Sarup (Dänemark). I: Meller, Harald Beck, Bagge og Kaelas M.R., 2014. Højens- (ed.), 3300 BC Mysteriöse Steinzeittote und vej Høj 7. Aarbøger for nordisk Oldkyndig- ihre Welt. Halle, Saale. 222-229. (GG) hed og Historie. 2011-12.(IK)

Andersen, N.H., 2013. A view from Den- Beck, M. R., 2013. Højensvej Høj 7 - en mark. I: M. O`Sullivan, C. Scarre and M. tidligneolitisk langhøj med flere faser. Aar- Doyle (red.) Tara - from the past to the futu- bøger for nordisk Oldkyndighed og Historie re. Towards a new research agenda. Dublin, 2011-12, 33-95. (IKK) Wordwell Ltd. 515 - 526. (NA) Becker, C.J., 1938. Enkeltgravskulturen Andersen, N.H., 2014 a. Causewayed en- paa de danske Øer. Aarbøger for nordisk closures in Northern and Western Europe. Oldkyndighed og Historie 1936. 145-231. I: Fowler, C., Harding J., Hofmann D. (red.) (RI) The Oxford Handbook of Neolithic Europe. Oxford University Press. Oxford. Online Becker, C. J., 1951. Den grubekeramiske publication Apr 2014. (NA) Kultur i Danmark. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1950. 153-274. Andersen, N.H., 2014 b. Anmeldelse af : (RI,LK) Whittle, A., Healy, F. and Bayliss, A., 2011. Gathering Time. Dating the Early Neolithic Becker, C. J., 1954. Die mittel-neolitischen Enclosures of Southern Britain and Ireland. Kulturen in Südskandinavien. Acta Archae- Oxbow Books. Oxford. European Journal of ologica 25. 49-150. (GG) Archaeology 17 (3) 2014, 555-561.(NA) 116 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Becker, C.J. 1960. Stendyngegrave fra Davidsen, K., 1973. Neolitiske lerskiver mellem-neolitisk tid. Aarbøger for Nordisk belyst af danske fund. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1959, 1-90. Oldkyndighed og Historie. 5 - 72. (GG)

Becker, C.J. 1963. Kompliceret jordfæstelse. Davidsen, K., 1978. The Final TRB Culture Skalk 1963, 3, 3-7. in Denmark. A Settlement Study. Arkæolo- giske Studier vol. V. København. (GG) Becker, C.J. 1967. Gådefulde jyske stenaldergrave. Nationalmuseets Arbejdsmark Dehn, T., 2015. The megalithic construction 1967, 19-30. process and the Building of passage graves in Denmark. In Laporte, L. and Scarre, C. Berggren , Å. & Brink, K. 2010: För levan- (eds.) The Megalithic Architectures of Euro- de och döda - begravningsritual och social pe. p. 59-68. Oxbow Books (TD) identitet i yngre stenålder, in N. Nilsson & E. Rudebeck (red.) Arkeologiska och Dehn, T., & Hansen, S. I., 2006. Megalithic förhistoriska världar. Fält , erfarenheter architecture in Scandinavia. I: Laporte, L., och stenåldersboplatser i sydvästra Skåne. Joussaume, R. and Scarre, C. (red.), Origin Malmöfynd 19; Malmö, Malmö Museer. 252- and development of the megalithic monu- 308. (RI) ments of Western Europe, p. 39-61. Bougon: Musée de Bougon. (TD) Brink, K., 2009. I palissadernas tid. Om stolphål och skärvor och sociala relationer Dehn, T., Hansen, S. & Kaul, F., 1995, Kong under yngre mellanneolitikum. (Malmöfynd Svends Høj. Restaureringer og undersøgel- 21; Malmö, Malmö Museer). (RI) ser på Lolland 1991. København. National- museet, Skov- og Naturstyrelsen. (GG) Björhem, N. & Säfvestad, U., 1989. Fosie IV. Byggnadstradition och bosättningsmön- Dehn, T., Hansen, S.I. & Kaul, F., 2000. ster under sen-neolitikum. Malmöfynd 5. Klekkendehøj og Jordehøj. Restaureringer Malmö (Malmö Museer). (TS) og undersøgelser 1985-90. Stenaldergrave i Danmark Bind 2. Skov- og Naturstyrelsen, Boas, N. A., 1993. Late Neolithic and Bron- Nationalmuseet. København. (NA) ze Age Settlements at Hemmed Church and Hemmed Plantation. Journal of Danish Dehn, T., Hansen, S. I. & Westphal, J., Archaeology vol. 10, 1991. 119-135. (TS) 2013. Restoration of megalithic tombs in Denmark. I: Bergerbrant, S. and Sabatini, Brandt, G. m.fl., 2013. Ancient DNA Reve- S. (eds.), Counterpoint: Essays in Archae- als Key Stages in the Formation of Central ology and Heritage Studies in Honour of European Mitrochondrial Genetic Diversity. Professor Kristian Kristiansen, 695-702. Science 342, 2013. 257-261. (LK) BAR International Series 2508. (TD)

Burenhult, G., 1973. En Långdös vid Hind- Dibbern, H., 2012. Das Albersdorfer by Mosse. Malmöfynd 2. Malmö. (GG, NA) Grabenwerk - eine mehrphasige Anlage mit ritueller Funktion. I: Hinz, M. und Müller, Burenhult, G., 1981. Stenåldersbilder. J. (red.), Siedlung, Grabenwerk, Grossstein- Stockholm. (GG) Chapman, J., 2000. Frag- grab. Studien zu Gesellschaft, Wirtschaft mentation in Archaeology: People, Places, und Umwelt der Trichterbechergruppen im and Broken Objects. Routledge, London. nördlichen Mitteleuropa. Schwerpunktpro- (GG) gramm 1400. Frühe Monumentalität und soziale Differenzierung Band 2. Bonn. 271- Chapman, J. & Gaydarska, B., 2006. Parts 295.(LK) and wholes. Fragmentation in prehistoric context. Oxford. Oxbow books. (GG) Ebbesen, K., 1974. Tragtbægerkulturens trommer. Aarbøger for Nordisk Oldkyndig- Christiansen, D. & Stummann Hansen, S., hed og Historie 1972, 187-194. (GG) 1988. Kokkedal Station. AUD 1988 nr.11. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 117

Ebbesen, K. 1975. Die jüngere Trichter- Friedrich, S. & V. Hoffmann 2013. Die becherkultur auf den dänischen Inseln. Rinderbestattungen von Profen - mit Rad Akademisk Forlag. København. (GG) und Wagen. In: 3300 BC: Mysteriöse Stein- zeittote und ihre Welt, ed. H. Meller. Mainz: Ebbesen, K., 1978. Tragtbægerkultur i Nünnerich-Asmus Verlag, s. 83-84. Furholt, Nordjylland. Akademisk Forlag. Køben- M.: Uptending a ”Totality”: Re-evaluating havn. (GG) Corded Variability in Late Neolithic Euro- pe. Proceedings of the Prehistoric Society Ebbesen, K. 1979a, Stordyssen i Vedsted. 80, 2014, 1-20. (LK) Studier over tragtbægerkulturen i Sønder- jylland. Akademisk Forlag. (GG) Gebauer, A. B. 1979, Mellemneolitisk Tragt- bægerkultur i Sydvestjylland. En analyse Ebbesen, K. 1979b, Stenalderlerkar med af keramikken. Kuml 1978: 117-158. (GG) ansigt. Kuml 1978. 99-115. (GG) Gebauer, A. B. 1988, Stylistic variation in the pottery of the Funnelbeaker Culture. I: Ebbesen, K. 1995, Die nordischen Bern- Madsen, T. (ed.), Multivariate Approaches steinhorte der Trichterbecherkultur. Prae- in Scandinavian Archaeology. Aarhus Uni- historische Zeitschrift 70: 32-89. (GG) versity Press: 91-117. (GG)

Ebbesen, K. 2011, Danmarks Megalitgrave. Geschwinde, M. & Raetzel-Fabian, D., 2009. Bind 1.1 og 1.2 Katalogbind 2008. Attika, EWBSL. Eine Fallstudie zu den jungne- København. (GG, NA) olithischen Erdwerken am Nordrand der Mittelgebirge. Beiträge zur Archäologie in Ebbesen, K. & C. U. Larsen, 1980, Aske- Niedersachsen Band 14. Rahden.(LK,NA) by-fundet. Tragtbægerkulturens forrådskar. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Gebauer, A. B. in prep. The Tustrup Mor- Historie 1978: 45-73. København. (GG) tuary house. An analysis of the ceramic depositions and use of the house. (GG) Eriksen, Palle 1979. Nygårdhøjfeltet. En snes høje fra yngre stenalder. Mark og Mon- Glob, P. V. 1945: Studier over den jyske tre 1979, s. 5-26. (L+M) Eriksen, P. 1999. Enkeltgravskultur. Aarbøger fornordisk Poskær Stenhus. Myter og virkelighed. Oldkyndighed og Historie 1944, 1-283. Moesgård Museum. (NA) (RI) Glob, P.V., 1975. De dødes lange huse. Skalk 1975/6, 10-14. (IKK) Eriksen, P. & Niels H. Andersen med bidrag af Chris Scarre, 2014, Stendysser. Arkitek- Grefen-Peters, S. 2009. Die Knochenfunde tur og funktion. Jysk arkæologisk selskab. aus den Erdwerken. I: Geschwinde, M. and (GG, NA) Raetzel-Fabian, D., (red.) EWBSL. Eine Fallstudie zu den jungneolithischen Erd- Fabricius, K. 1996. Tragtbægerkultu- werken am Nordrand der Mittelgebirge. rens mellemneolitiske stendyngegrave, in Beiträge zur Archäologie in Niedersachsen, Stendyngegrave og Kulthuse: Studier over Band 14. Rahden, pp. 265-316.(NA) Tragtbægerkulturen i Nord- og Vestjylland, eds. K. Fabricius & C.J. Becker. København: Grundvad, L. 2015 (in press). Dybe gravlig- Akademisk Forlag, s. 13-276. nende anlæg fra sen yngre stenalder. Arkæ- ologi i Slesvig/Archäologie in Schleswig 15, Forssander, J. E. 1936, Skånsk megalitke- 2014. (L+M) ramik och kontinentaleuropeisk stenålder. Meddelanden från Lunds Universitets Gyldion, Aa., J. Jeppesen & C. Lindblom Historiskå Museum. (GG) 2004. Oldtiden på vej mellem Riis og Øl- holm. En række arkæologiske undersøgel- ser, foretaget i forbindelse med Vejdirek- toratets etablering af Riis-Ølholm vejen. Vejle. (s. 23 ff.) (GM, IKK) 118 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Hage, F., 2012. Das trichterbecherzeitli- Hårdh, B., 1990. Patterns of deposition and che Grabenwerk von Büdelsdorf LA 1. In: settlement. Studies on the megalithic tombs Proceedings of the conference ”Salzmünde - of West Scania. Scripta Minora 1988-1989 2. Regel oder Ausnahme?” Halle/Saale, 18.-20. Stockholm. (GG) Oktober 2012, in press. (LK) Iversen, R. , 2010. In a World of Worlds. The Pitted Ware Complex in a large Scale Hansen, K. M., 1996. Jættestuetomt ved Perspective. Acta Archaeologica 81. 5-43. Stensved. Megalitgrave i Sydsjælland. Kul- (LK) turhistoriske Studier. Sydsjællands Muse- um. Vordingborg. 7-40. (NA) Jensen, H. J., 1994. Flint tools and Plant Working, Hidden Traces of Stone Age Te- Hansen, P. V. & Madsen, B., 1983. Flint chnology. Århus University Press, Århus. Axe Manufacture in the Neolithic. An (GG) Experimental Investigation of a Flint Axe Manufacture Site at Hastrup Vænget, East Jensen, H. J. & Gebauer, A. B., in prep. Zealand. Journal of Danish archaeology Flækker for de døde?- Slidsporsanalyse af 1983. 12-31. (EAa) flækker fra jættestue ved Lønt. (GG)

Hodder, I., 1982. Sequences of structural Johansen, K.F., 1917. Jordgrave fra Dysse- change in Dutch Neolithic. I: Hodder, I. tid. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og (red.)Symbolic and Structural Archaeology. Historie 1917, 131-147. (IKK) Cambridge University Press. 162 - 177. (GG) Johannsen, N.N. & S. Laursen 2010. Routes and Wheeled Transport in Late 4th-Ear- Holten, L., 1997. Religiøs Praksis. Kaos ly 3rd Millennium Funerary Customs of eller organiseret uorden? Dødekult i tragt- the Jutland Peninsula: Regional evidence bægerkultur belyst udfra megalitgrave. and European context. Praehistorische Prisopgavebesvarelse. Københavns Univer- Zeitschrift 85, 15-58 sitet. Det humanistiske Fakultet. Institut for Arkæologi & Etnologi. (GG) Johannsen, N.N. & M. Kieldsen 2014. En stendyngegrav ved Kvorning: fund, kontekst Holten, L. 2000, Death, Danger, Destruc- og betydning. Kuml 2014, 7-26. tion and Unintended Megaliths: an Essay on Human Classification and its Material Johannsen, N.N., S.K. Nielsen & S.T. Jen- and Social Consequences in the Neolithic sen in press. North-western Jutland at the of South Scandinavia. I: Ritchie, A. (red): dawn of the 3rd millennium: navigating life Neolithic Orkney in its European Context: and death in a new socioeconomic lands- 287-298. McDonald Institute Monographs. cape? In: Transitional Landscapes? Spatial Oxbow books, Oxford. (GG) Patterns, Standardised Burials, and Inten- sified Communication in the 3rd Millenni- Holten, L., 2009. Åbninger til en anden um cal. BC in Europe, eds. J. Czebreszuk, virkelighed. Megalitanlæg som mediatorer M. Furholt, R. Grossmann & M. Szmyt. mellem her og hisset. Doorways to another Universitätsforschungen zur prähistoris- reality. Megalithic monuments as Mediators chen Archäologie. Bonn. between here and hereafter. I: Schülke, A. (red.), Plads og rum i Tragtbægerkulturen. Jørgensen, E., 1977, Hagebrogård- Vroue Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab. - Koldkur. Neolitische Gräberfelder aus København. 159-177. (GG) Nordwest-Jütland. Arkæologiske Studier vol. IV. København. (GG) Holst, M. K., 2006. Tårup. A round Dolmen and its secondary burials. Journal of Danish Jørgensen, E., 1977. Brændende langdys- Archaeology 14. 7-22. (GG) Hårdh, B., 1986. ser. Skalk 1977/5, 7-13. (IKK) Jørgensen, Ceramic decoration and social organization. E., 1988. Fire storstensgrave i en højtomt Regional variations seen in material from ved Lønt. Om en gammelkendt stenalder- south Swedish passage-graves. Scripta Mi- lokalitet i ny belysning. Nationalmuseets nora 1985-1986: 1. Stockholm. (GG) Arbejdsmark. 195-208. (GG) ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 119

Jørgensen, E., 1988a. Stengravens fire trin. Kjærum, P., 1970. Jættestuen Jordhøj. Skalk 1988 vol. 2. 10 - 13. (GG) Jørgensen, Kuml 1969. 9-66. (GG) E. 1993. Jyske stendyngegrave, in Da klin- ger i Muld... 25 års arkæologi i Danmark, Kjærum, P., 1977. En langhøjs tilblivelse. eds. S. Hvass & B. Storgaard. København / Antikvariske Studier 1. 19-21. (GG) Klas- Aarhus: Det Kgl. Nordiske Oldskriftselskab/ sen, L., 2014. Along the Road. Aspects of Jysk Arkæologisk Selskab, s. 112-13. causewayed Enclosures in South Scandina- via and Beyond. Århus.(LK) Jørgensen, E., 2000. Yngre stenalder. I: P. Ethelberg, Erik Jørgensen, Dirk Meyer og Klatt, S., 2009. Die neolithischen Einhegun- David Robinson: Det sønderjyske landbrugs gen im westlichen Ostseeraum. Forschungs- historie: Sten- og Bronzealder. Historisk stand und Forschungsperspektiven. I: samfund for Sønderjylland. Haderslev. 63- Terberger, T. (red.) Neue Forschungen zum 134. (GG) Neolithikum im Ostseeraum. Archäologie und Geschichte im Ostseeraum 5. Rahden. Jørgensen, E., 2006. Fra underjordiske 7-134.(LK) dysser til synlige trapezformede anlæg. Om stenaldergravene ved Harreby i Sønderjyl- Koch, E., 1998. Neolithic Bog Pots from land. KUML, 2006, 59-100. (IKK) Zealand, Møn, Lolland and Falster. Det Kgl. Nordiske Oldskriftselskab. København. Kaul, F., 1988. Neolitiske gravanlæg på (GG) Onsved Mark, Horns Herred, Sjælland. Aar- bøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie Koch, J. & Gebauer, A. B.,1976, En dysse 1987. 27-83. fra Aal sogn - om anlægget og dets keramik. Mark og Montre 1976. 12-24. (GG) Kaul, F., 1994. Ritualer med menneskeknogler i yngre stenalder. Kuml 1991-1992. Kristensen, I. K., 1991. Storgård IV. An 7-52. (GG) Kaul, F., 1995, Ekskurs om Early Neolithic Long Barrow near Fjelsø, pragtbægrene. I: Dehn. T., Hansen, S. & North Jutland. Journal of Danish Archaeo- Kaul, F., Kong Svends Høj. Stenaldergrave logy 1989 vol. 8. (IK, GG) i Danmark bind I. Nationalmuseet og Skov- og Naturstyrelsen. 101-107. (GG) Kristensen, I.K., 2009. Volling ligger i Sal- ling - om lerkar og gravanlæg fra den tidlige Kaul, F., Nielsen, F. O. & Nielsen, P.O., bondestenalder. Skive Jul 2009, 67-70. 2002. Vasagård og Rispebjerg. To indhegne- (IKK) de bopladser fra yngre Stenalder på Born- holm. Nationalmuseets Arbejdsmark 2002. Kristiansen, A.M., 1998. Langhøjen ved 119-138. (RI) Rokær. I Hvass, S. (red): Vor skjulte kultur- arv), 44-45. (IKK) Karsten, P., 1994. Att kasta yxan i sjön. En studie over rituell tradition och forandring Larsson, L., 2000. The Sun from the Sea utifrån skånska neolitiska offerfynd. Acta - Amber in the Mesolithic and Neolithic Archaeologica Lundensia Series in 8, No. of Southern Scandinavia. I: Butrimas, A. 23. Stockholm. (GG) (red.). Baltic Amber, Proceedings of the International Interdisciplinary Conference: Kempfner-Jørgensen & Watt, M., 1985.Sett- Baltic Amber in Natural Sciences, Archaeo- lements Sites with Middle Neolithic Houses logy and Applied Arts. Vilnius: Acta Acade- at Grødby, Bornholm. Journal of Danish miae Artium Vilnensis 21. 65-75. (GG) Archaeology 4. 87-100. (RI) Lidén, K. & Eriksson, G., 2007. Walking on the wild side: on cultural diversity and the Kjærum, P., 1969. Recension: Strömberg, M. Pitted Ware Culture along the Swedish east 1968, Der Dolmen Trollasten in St. Köpinge, coast during the Middle Neolithic. I: Lars- Schonen. Acta Archaeologica Lundensia, son, M. & Pearson, M.P. (red.). From Sto- Series in 8, No. 7. Lund. Fornvännen h. 3, nehenge to the Baltic: Living with cultural 1969. (GG) diversity in the third millennium. BAR International Series. vol. 1692. 1-9. (LK) 120 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Liversage, D., 1983. Træbyggede grave fra Mellar, H. & A. Stadelbacher 2013. Einle- den ældste bondestenalder. Udgravninger itung zur Ausstellung. I: H. Mellar (red.) ved Lindebjerg. Nationalmuseets Arbejds- 3300 BC Mysteriöse Steinzeittote und Ihre mark, 5-16. (IKK) Welt. Halle. 18-21. (NA)

Liversage, D., 1992. Barkær. Long Barrows Mercer, R.J. & Healy, F., 2008. Hambledon and Settlements. Arkæologiske Studier IX, Hill, Dorset, England. Excavation and sur- Akademisk Forlag, København. (GG & IKK) vey of a Neolithic monument complex and its surrounding landscape. English Herita- Lützau Pedersen, S. & Witte, F., 2012. ge. Archaeological Report. Swindon. (NA) Langelandsvej i Starup - en ceremoniel samlingsplads fra bondestenalderen. I: S.Å. Midgley, M.S., 1985. The Origin and Fun- Karup, S.Å., Madsen, L.S. og Rønne, B.V. ction of the Earthern Long Barrows of (red.). Langs Fjord og Dam. Lokalhistorie Northern Europe. BAR International Series omkring Haderslev. Haderslev, 77-88. (LK) 259. (IKK)

Madsen, T. 1976. Stendyngegrave ved Midgley, M. S., 2008. The Megaliths of Fjelsø. Kuml 1975, 73-82. Madsen, T., 1977. Northern Europe. London: Routledge. (GG) Jættestuen Hørret Skov I. Et nyt fund af fodskåle med massiv midtdel. Kuml 1976. Müller, J. & Staude, K., 2012, Typologien, 65-94. (GG) Vertikalstratigraphien und absolutchro- nologische Daten: Zur Chronologie des Madsen, T. ,1979. Earthern Long Barrows nordwestmecklenburgischen Trichterbe- and Timber Structures: Aspects of the Early cherfundplatzes Triwalk. I: Hinz, M. und Neolithic Mortuary Practice in Denmark. Müller, J. (red.), Siedlung, Grabenwerk, Proceedings of the Prehistoric Society 45. Grosssteingrab. Studien zu Gesellschaft, 301-320. (IK, GG) Wirtschaft und Umwelt der Trichterbe- chergruppen im nördlichen Mitteleuropa. Madsen, T., 1986, Nr. 289. Nørremarks- Schwerpunktprogramm 1400. Frühe Mo- gaard. AUD 1985, 116. København.(GG) numentalität und soziale Differenzierung Madsen, T., 2009. Aalstrup - en boplads Band 2. Bonn, 35-59. (LK) og systemgravsanlæg ved Horsens Fjord. I: Schülke, A. (red.), Plads og rum i tragt- Nielsen, N., 2003, Ormslev-dyssen - en dys- bægerkulturen. Bidrag fra Arbejdsmødet se uden høj? Kuml. 125-156.(GG) på Nationalmuseet, 22. september 2005. Nordiske Fortidsminder Serie C Bind 6. Nielsen, P. O., 1977. Die Flintbeile der København, 105-138.(KL) frühen Trichterbecherkultur in Dänemark. Acta Archaeologica vol. 48. 61-138. (GG) Madsen, T. & Petersen, J.E., 1984. Tidligne- olitisk anlæg ved Mosegården. Kuml 1982- Nielsen, P. O., 1981. Stenalderen. Bonde- 83, 61-132. (IKK) stenalderen. Danmarkshistorien. Sesam.

Makilam, 2007. Die Magie kabylischer Nielsen, P.O., 1997. De ældste langhuse. Frauen und die Einheit einer traditionellen Fra toskibede til treskibede huse i Norden. Berbergesellschaft. Bremen. (NA) Bebyggelseshistorisk Tidsskrift no. 33. s. 9-30. (AR + LS, TS) Malmer, M.P., 2002. The Neolithic of South Sweden. TRB, GRK, and STR. Stockholm. Nielsen, F. O. & Nielsen, P.O. 1985: Middle and Late Neolithic Houses at Limensgård, McKinley, J., 2008. Human remains and Bornholm. A preliminary Report. Journal of diet. I: Mercer, R. and Healy, F. (red.), Ham- Danish Archaeology 4. 101-114. (RI) bledon Hill, Dorset, England. Excavation and survey of a Neolithic monument com- Nielsen, P. O. & Nielsen, F.O. et al. 2014: plex and its surrounding landscape. English Solstensøen. På sporet af Bornholms bonde- Heritage, Archaeological Report. Swindon, stenalder. Bornholms Museum, National- 477-535. (NA) museet og Wormianum. Rønne. ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 121

Nielsen, S.V. 1952. Stendyngegrave fra Rice, P., 1987. Pottery Analysis. A source- jættestuetid. Kuml 1952, 109-18. Nilsson, book. Univ. Chicago press. Chicago/London. M.-L. & L. Nilsson. 2003. Ett källsprång i (GG) Saxtorp. I: Svensson, M. 2003 (red.). I det neolitiska rummet. Riksantikvarieämbetet. Richter, J.: Kainsbakke. Aspects of the (EAa) paleoecology of neolithic man. I: Rasmus- sen, L.W. & Richter, J. (red.), Kainsbakke. Noble, G. & Brophy, K., 2011. Big Enclosu- Grenå 1991. 71-127. (LK) res: The Later Neolithic Palisaded En- closures of Scotland in their Northwestern Rønne, P. 1979. Høj over høj. Skalk 1979/5, European Context. European Journal of 3-8. (IKK) Archaeology, 14 (1-2). 60-87. (RI) Sarauw, T., 2006a. Bejsebakken. Late Nordmann, C. A., 1917a. Studier öfver Neolithic Houses and Settlement Structure. gånggriftkulturen i Danmark. Årbøger for Nordiske Fortidsminder Serie C. (TS) Nordisk Oldkyndighed og Historie 1917. 221-332. (GG) Sarauw, T., 2008a. Early Late Neolithic dagger production in northern Jutland: Nordmann, C. A., 1917b. Jættestuer i Dan- marginalised production or the source of mark. Nye Fund. Nordiske Fortidsminder wealth? Bericht der Römisch-Germanischen II.2 København.(GG,NA) Kommission, 87, 2006. 215-272. (TS)

Pedersen, Vibeke Juul & Hans Rostholm Sarauw, T., 2008b. On the Outskirts of the 2006. Lægdsgård og Skovby Sydøst. Gå- European Bell Beaker Phenomenon. The defulde, dybe nedgravninger fra oldtiden. settlement of Bejsebakken and the social Herning Museum. Midtjyske fortællinger organisation of Late Neolithic societies. Offa 2006, s. 35-52. (L+M) Bücher 84. 83-125. (TS)

Petersen, P. V., 1993. Flint fra Danmarks Schwabedissen, H., 1953. Fruchtschalen Oldtid. Høst og Søns forlag. København. aus Schleswig-Holstein und ihre Zeit. Offa (GG,RI) Bd. 12. Neumünster. (GG)

Petersen, S. L. & Witte, W., 2012. Lange- Seidel, U., 2008. Die Michelsberger Erdwer- landsvej i Starup - en ceremoniel samlings- ke im Raum Heilbronn. Materialhefte Zur plads fra bondestenalderen. I: :Langs Fjord Archäologie Baden-Württembergs 81/1-3. og Dam. Forlaget Gammelting, Haderslev. Stuttgart. (LK) 77-88. (NA) Skoglund, P. m.fl., 2012. Origins and Piggott, S. 1968. The Earliest Wheeled Ve- Genetic Legacy of Neolithic Farmers and hicles and the Caucasian Evidence. Procee- Hunter-Gatherers in Europe. Science, 336 dings of the Prehistoric Society 34, 266-318. (6080), 466-69. (RI)

Rasmussen, L.W., 1991. Kainsbakke, en Skousen, H., 2008. Arkæologi i lange baner. kystboplads fra yngre stenalder. I: Rasmus- Højbjerg. (EAa) Skaarup, J., 1975. Sten- sen, L.W. & Richter, J. (red.),Kainsbakke. gade. Ein langeländischer Wohnplatz mit Grenå. 1-69. (LK) Hausresten aus der frühneolitischen Zeit. (IKK) Rasmussen, U., 2012. Lystrup Østergård. En værkstedsplads fra yngre stenalder. Skaarup, J., 1985. Yngre Stenalder på øerne Kuml: 9-73. (EAa) syd for Fyn. Meddelelser fra Langelands Museum. Rudkøbing.(GG,NA,RI, IKK) Ravn, M., 2008. The early Neolithic Vol- ling site of Kildevang - its chronology and Skriver, C., 2011. De dødes flækker. Kuml intra-spatial organisation. Berichte der Rö- 2011. 39-59. (GG) Sterum, N. 1983. Sur- misch-Germanischen Kommission 89. 2008. løkke 3. Sønderjysk Månedsskrift 2, 33-40. 135-163. (LK) (IKK) 122 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Stidsing, R. 1989. Stendyngegrave ved Ø. Thorvildsen, K., 1946. Grønhøj ved Horsens. Tørslev grusgrav. Arkæologiske fund, Kul- Årbøger for Nordisk Oldkyndighed og Histo- turhistorisk Museum, Randers: Virksomhed rie 1946. 73-94.(GG) og resultater 1987-88, 38-51. Tilley, C., 1996. An Ethnography of the Neo- Strömberg, M., 1968. Der Dolmen Trolla- lithic. Early prehistoric societies in southern sten in St. Köpinge, Schonen. Lund. (GG,- Scandinavia. Cambridge University Press. NA) (GG)

Strömberg, M., 1971. Die Megalithgräber Wahl, J., 2008. Profan oder kultisch - be- von Hagestad. Zur Problematik von Grab- stattet oder entsorgt? Materialhefte zur bauten und Grabriten. Acta Archaelogica Archäologie in Baden-Württemberg, Heft Lundensia. Ser. In 8, No. 9, 351. Lund. (GG, 81/3. Stuttgart. 703-848. (NA) NA) Whittle, A., Healy, F. & Bayliss, A., 2011. Stürup, B., 1966: En ny Jordgrav fra tid- Gathering Time. Dating the Early Neolithic lig-neolitisk tid. KUML 1965, 13-34. (IKK) Enclosures of Southern Britain and Ireland. 2 vol. Oxford. (LK) Svensson, M., 2002. Palisade Enclosures - The Second Generation of Enclosed Sites in Whittle, A., Pollard, J., & Grigson ,C., 1999. the Neolithic of Northern Europe. I: A. Gibs- The harmony of symbols. The Windmill Hill on (red.) Behind Wooden Walls: Neolithic causewayed enclosure, Wiltshire. Cardiff Palisaded Enclosures in Europe. BAR Inter- Studies in Archaeology. Oxford.(NA) national Series, 1013. Oxford. 28-58. (RI) Winther, J., 1935. Troldebjerg. En bymæs- Thomsen, L. G., 2002. Sidegevinst. Skalk 2, sig Bebyggelse fra Danmarks yngre Stenal- 30-32. (RI) der 1-2. Rudkøbing. (EAa)

Thorvildsen, K., 1940. Jordgraven fra Winther, J., 1943. Blandebjerg. Rudkøbing. Volling. I Norling-Christensen & Glob, P.V. (GG) (reds.). Fra Danmarks Ungtid, 42-52. (IKK). ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK 123

RESUMÉ AF STRATEGIENS FOKUSPUNKTER

Ny viden: Offerfund i form af keramik, stenøkser, korn, knogler mm. i stolpehullerne i en rund 5000 år gam- melkultbygning på en samlingsplads. Kultbygningen er fundet ved undersøgelse i forbindelse med dyrkning påVasagård, Born- holm (Bornholms museum)

Følgende prioriteres højt: Fra yngre stenalder rummer langhøje og  Grave, med anvendelse af antropologi jordgrave ofte vigtig ny viden. Det sam- og naturvidenskab me gør sig gældende for velbevarede dele  Bebyggelse -særligt funktionsbestem- af samlingspladser, herunder organisk melse; landbrug; værksteder; indretning; materiale. Bebyggelsesmønstre, hustyper hustype-særtræk og indretning samt eventuelle relaterede  Kulturer og perioder: særligt tidligne- økonomianlæg bør prioriteres, ligesom olitikum, grubekeramisk kulturmen også det er væsentligt at undersøge værk- andre kulturgrupper stedspladser, herunder flinthuggepladser  Regionalt sjælden forekomst og flintminer.  Fund i vådområder–herunder offerfund/deponeringer Det anbefales at anvende geofysik bl.a.  Samlingspladser, herunder system- på samlingspladser. grave, organisk materiale  Bevaret materiale med mulighed for Det er vigtigt at overveje de overordnede naturvidenskabelige dataherunder an- nationale og internationale spørgsmål til tropologi, zoologi, agerbrug og jagt m.m yngre stenalder i samråd med specialist.

Det er vigtigt: Der er behov for at in situ-bevare boplad-  at bruge specialiststøtte til priorite- ser med kulturlag, gravanlæg og sam- ring af de vigtigste elementer i undersø- lingspladser. Der er behov for publice- gelsen ring ikke mindst af klassiske lokaliteter, samt metodeudvikling. JULI 2019 ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK WWW.SLKS.DK

STRATEGI FOR YNGRE STENALDERS ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER ARKÆOLOGISKE STRATEGIER FOR UDGRAVNINGER I DANMARK

Udgivet af: Arkæologiske strategier for udgravninger Slots- og Kulturstyrelsen i Danmark kan læses og downloades Fejøgade 1 på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside 4800 Nykøbing Falster www.slks.dk Tlf. 33 74 52 11 Email: [email protected]