Nationale Sportsstereotyper I Dansk Sportspresse, 1980-2004

Nationale sportsstereotyper i dansk sportspresse, 1980-2004

Af Michael Eriksen

Da det danske fodboldlandshold i 1992 be- kendetegnende for den danske sportspres- sejrede Tyskland i EM-finalen, indledtes ses fremstilling af Tyskland. Det er det, der straks en sand folkefest i hele landet. Også skal undersøges i denne artikel, hvor de na- den danske presse festede med. Aviserne tionale sportsstereotyper, som den danske bugnede af lovord om de danske helte, der sportspresse har benyttet over for Tyskland, havde skudt den tyske ørn ned1, og besejret England og Spanien i perioden 1980-2004 de ellers så sejrsvante jernmænd fra Tysk- identificeres. Det skal i forlængelse heraf land2. Tilbage i 1986 var billedet det samme. diskuteres, hvilke årsager der kan ligge til Under VM i Mexico havde reservemålman- grund for deres udseende. den Lars Høgh således formået at stække den tyske ørn, i sandhed noget af en bedrift, Content analysis idet pressen mente, at de tyske alvorsmænd havde anvendt deres Panzer-næver mod Analysen dækker således tiden 1980-2004. danskerne i 2. halvleg.3 Det er i denne periode, det danske fodbold- Sport og særligt fodbold har siden midten landshold begynder at få sportslig succes, af det 20. århundrede optaget mere og mere hvad der står i skærende kontrast til ørken- spalteplads i aviserne.4 Der laves interviews vandringen i 1970’erne. Det medfører øget med spillere og trænere, og der spekuleres pressefokus på fodboldlandsholdet, og da over kampenes mulige udfald. Alle disse der samtidig i dette tidsrum er afviklet et vigtige informationer tilgår læserne i en stort antal landskampe mellem det danske lind strøm året rundt, svøbt i en helt særlig landshold og de tre lande, betyder dette, at sportsjournalistisk jargon. Et centralt ele- der er rigelig med empiri at tage af7. ment i denne jargon er de nationale sports- Der har primært været brugt følgende stereotyper, der meget præcist fremhæver kriterier i valget af aviserne til analysen, bestemte karakteristika hos landsholdene. nemlig 1) de skulle være landsdækkende, Disse stereotyper har to sider. På den ene og 2) så blev der tilstræbt en vis spredning i side hjælper de os som individer med at na- politisk observans, hvorfor Politiken, Ber- vigere i en værdifragmenteret verden.5 På lingske Tidende, BT, Ekstra Bladet og Jyl- den anden side er stereotyperne, efter alt at lands-Posten er udvalgt. Hvad angår selve dømme, medvirkende til at skabe og vedli- analysen, så fokuserer den på artiklerne da- geholde fordomme, som citaterne ovenover gen efter kampene.8 Samtlige landskampre- muligvis er et udtryk for.6 Spørgsmålet er, i laterede artikler er blevet analyseret, hvad hvilket omfang de ovennævnte citater er

45 enten de har været trykt på forsiden eller i af landegrænser. Tyskerne fremstilles såle- selve sportssektionen.9 des som stærke, effektive, disciplinerede, Endelig er stereotyperne i det følgende militaristiske og aggressive.15 De er organi- alle identificeret ved hjælp af den metodiske serede, arbejder hårdt, heldige, mekaniske, tilgang content analysis. Dette analysered- fantasiløse, og så er de meget selvsikre. skab er anvendt til at udpege en række ho- Forskningen har forklaret disse tyske stere- vedkategorier indeholdende underkategori- otyper ud fra primært, 1) de to verdenskri- er, hvori de sproglige udsagn efterfølgende ge, særligt den Anden, og Tysklands cen- er placeret. På den måde er en række stereo- trale rolle heri, 2) det tyske økonomiske type træk ved sportspressens fremstilling af wirtschaftswunder efter 2. Verdenskrig, 3) de enkelte lande trådt frem. I alt fem hoved- Tysklands sportslige dominans og 4) et øn- kategorier er identificeret. 1) Mentale egen- ske i pressen om at opretholde Tyskland pri- skaber indeholder beskrivelser om spiller- mært og Centraleuropa sekundært som nes mentale færdigheder, 2) Fysiske egen- vækstens centrum og drivkraften bag fort- skaber refererer til spillernes fysik, 3) Na- sat økonomisk fremgang i Europa. tionale aspekter indeholder historiske refe- Englænderne fremstilles i den europæi- rencer samt beskrivelser af landenes tilhæn- ske sportspresse som et fysisk stærkt hold, gere, 4) Spillet på banen beskriver, hvorle- der har viljestyrke, og som kæmper til sid- des sportspressen opfatter landsholdets ste mand.16 Herudover findes der – særligt i fodboldmæssige formåen, og endelig 5) den franske presse – en fascination af det Spillets struktur beskriver, hvorledes det britiske kongehus, når engelske spillere enkelte landshold strukturerer spillet på ba- gentagne gange omtales som royale.17 Spil- nen. Der er således et mentalstereotypisk lerne er ifølge spansk og fransk presse sam- billede af tyskerne, en fysisk stereotyp tidig arrogante, og de lever i fortiden, i osv.10 mangel på succes i nutiden.18 Ofte portræt- teres englænderne også som voldsmænd og Forskningen inden for rå spillertyper, navnlig i den spanske sportspresse.19 Ifølge forskningen er der overord- nationale sportsstereotyper net set fem forklaringer, som ligger til grund for disse stereotypers udseende: 1) 2. Ver- Der foreligger ikke undersøgelser af natio- denskrig, 2) de engelske hooligans, 3) det nale sportsstereotypers optræden i dansk engelske kongehus, 4) det isolerede konge- sportspresse, men internationalt set er der dømme og 5) fordums storhed – sportsligt foretaget en række analyser. Fokus har med og politisk. ganske få undtagelser været på fodboldspor- Spanierne beskrives ofte som brutale, ten11, og de gennemførte analyser har ofte grænsende til det dyriske.20 De har et iltert været trykt i medie- eller sportsantologier.12 temperament, som de sjældent kan styre, og Diverse EM- og VM-turneringer i 1990’erne ved enhver given lejlighed forsøger de at har været analyseret13, ligesom klubkampe snyde sig til dommerkendelser.21 Når de op- har været inddraget i mindre grad.14 lever modgang, bliver de dovne og humør- De nationale stereotyper, som den euro- forladte. Samtidig snubler de altid på mål- pæiske sportspresse anvender til at beskrive stregen, når de stiller op til en stor turne- Tyskland, er påfaldende identiske på tværs ring. Spanien fremstilles som et lige ved og

46 næsten-landshold. Baggrunden for stereo- Den danske presses dækning af typernes udseende skal ifølge forskningen landskampene mod England, findes i 1) Spaniens kærlighed til tyrefægt- Tyskland og Spanien 1980- ning, 2) landsholdets manglende sportslige succes, 3) Den Spanske Armadas fejlslagne 2004 invasion af de britiske øer i 1588, og 4) op- retholdelsen af Sydeuropa som et underud- Den engelske løve viklet område. Sammenfattende kan der siges, at stereo- Hvis vi ser på styrkeforholdet mellem det typerne ligner hinanden på tværs af lande- danske og det engelske landshold, er det grænserne, men der er dog også lokale for- forholdsvist jævnbyrdigt. Analysen omfat- skelle. Hvad angår årsagsforklaringerne, ter i alt ni kampe, og der har været point på deler disse sig i to hovedkategorier: Socio- spil i fire tilfælde, med én dansk og én en- kulturelle forklaringer på den ene side og gelsk sejr, samt to uafgjorte. De resterende sportslige, fodboldinterne forklaringer på fem kampe har alle været venskabskampe, den anden. 22 og her har Danmark vundet én, tabt tre og spillet én uafgjort. Pressens mentalstereo- Sportspressens udvikling type billede af englænderne fremstiller dem som aggressive og frustrerede spillere. Som Siden 2. Verdenskrig er omfanget af sport i BT skrev om danske Flemming Povlsens den europæiske sportspresse vokset. Fra spil i 1990 mod England, så er »Man (…) tidligere at referere kampene ned i mindste altid sikker på en indsats, når unge Povlsen detalje, fokuseres der nu i højere grad på er på banen. Men der kom ikke meget ud af skæve vinkler og personstof.23 Avisernes tirsdagens anstrengelser. Englænderne var sportssektioner skal nemlig ikke længere for hurtige og aggressive til, at han i sin nu- genfortælle kampen, idet læserne sikkert værende form kunne true dem«.27 Som cita- selv har set den på tv. Alligevel er artiklerne tet viser, er englænderne i besiddelse af et ikke blevet mindre – tværtimod.24 Også aggressivt drive, men går det ikke som for- sproget er forandret. Sproget er med til at ventet, bliver de frustrerede som under EM sælge avisen over for læserne – eksempelvis i 1992, hvor Danmark var oppe mod Eng- må en kedelig kamp aldrig fremstå søvn- land. Kampen endte 0-0, bl.a. fordi »eng- dyssende.25 For at undgå dette, benyttes et lænderne blev frustrerede og sløsede med sprog og et ordvalg, der sprænger de ram- markeringerne« i 2. halvleg.28 Pressen be- mer, der anvendes og tillades i resten af avi- skriver englændernes fysiske færdigheder sen. Tyskerne kan således fint bombe det som hurtige og besiddende styrke. På Ber- danske forsvar, uden at denne beskrivelse lingske Tidende havde man straks efter det støder læserne, hvorimod en statsminister, uafgjorte resultat mod England i Idrætspar- der tæppebomber oppositionen og fører ken i 1982 fat i manden bag det udlignende lynkrig mod Socialdemokraterne, sandsyn- mål til 2-2, lille Jesper Olsen, der om sco- ligvis ville skabe visse misforståelser rundt ringsøjeblikket fortalte: »Jeg blev et ganske i de danske hjem26. kort øjeblik nervøs – jeg havde set, hvor hurtigt Shilton hver gang kom ud af sit mål. Men så skyndte jeg mig at sparke«.29 Nogle

47 år senere, i maj 1990, tabte Danmark 0-1 på billede skaber pressen et modstående af Wembley, og Berlingske Tidende beskrev, englænderne, der beskriver dem som et hvorledes »de [englænderne] overtog mere ganske ordinært hold. »De spillede en god og mere af spillet i lystige, hurtige kombi- 1. halvleg, men blev ordinære efter pausen, nationer med Gascoigne og Waddle som og så kunne vi såmænd godt ha’ vundet den bindeled til fronten, John Barnes og Line- kamp«37, mente AaBs træner, Poul-Erik ker«.30 Ved siden af denne hurtighed som Andreasen i 1992. ovenstående citater er eksempler på, frem- På baggrund af den sidste hovedkategori, stilles englænderne også som meget fysisk Spillets struktur, fremstår det stereotypiske stærke. »Den hårde fight slog os ud. Eng- billede her som et, der beskriver englænder- lænderne var meget opsatte og stærkere nes velorganiserede optræden på banen. end svenskerne i nærkampene«, vurderede Det udmønter sig ved, at de spiller organi- Sepp Piontek i 1988.31 En del år senere men- sationsfodbold38. »Det engelske mandskab te BT ligeledes, at nederlaget ved VM i 2002 er fortsat ikke imponerende på rene bold- bl.a. skyldtes, at Martin Laursen havde haft mæssige kvaliteter. Men holdet er ikke uden »problemer over for den fysisk stærkere og chance mod Brasilien eller Belgien på fre- hurtigere Emile Heskey …«.32 dag. Primært på grund af organisationen Da Allan Simonsen scorede på straffe- mod Brasilien som forventet modstander«, spark mod England på udebane i EM-kvali- lød det efter nederlaget i sommeren 2002.39 fikationen i 1983 fortalte Jyllands-Posten, at »Danmark forvandlede den engelske fod- Den spanske tyr boldløve til en papirstiger«.33 Berlingske Tidende mente ligefrem, at løven var blevet Det indbyrdes styrkeforhold mellem det tandløs.34 Den slags referencer til løver op- danske og det spanske landshold er siden træder i så stort omfang i den danske presse, 1980’erne faldet ud til Spaniens klare for- at der er tale om et stereotypisk billede af del. Spanierne har således flere gange været englænderne. Og 2-2-resultatet i 1982 var endestation for de danske håb om sportslig ifølge Berlingske Tidende så stort, at det succes ved EM- og VM-turneringer samt ikke kun var de »engelske løver«, der var kvalifikationsrunden til VM.40 Pressen teg- blevet tvunget i knæ, men nærmere de briti- ner et mentalstereotypt billede af spanierne ske: »Hvilket drama. Underholdning af di- som fightende og snu spillere, og et eksem- mensioner. 44.300 tilskuere. Fantastisk in- pel på denne fightende indstilling sås, da spireret dansk spil, der totalt tvang de briti- den spanske landstræner Miguel Muñoz i ske løver i knæ«.35 Stereotypen, der er iden- 1988 beskrev sine spilleres indsats på ba- tificeret på baggrund af hovedkategorien nen: »Jeg er stolt af mine spillere. De figh- »Spillet på banen«, beskriver englænderne tede fremragende«.41 Denne fight suppleres som slet og ret de bedste, men på samme tid med en koncentreret indsats, der udmønter også ordinære. Da Danmark således i som- sig i, at spanierne ofte beskrives som snu meren 2002 måtte forlade VM-slutrunden spillere, der med snilde vinder kampene42. efter nederlag til England, var årsagen, at Da Danmark var blevet slået ud af VM i »Beckham og briterne bare var bedst«.36 1986 mod Spanien, skrev BT, at »… da dan- Englænderne er altså bare de bedste – men skerne først var kommet bagud 1-2, og sat- kun til en vis grad. For samtidig med dette sede alt på offensivt spil for at komme ind i

48 kampen igen, gik det galt. Spanierne var for ved VM i Mexico vandt Spanien 5-1 over snu, for gode og for motiverede«.43 danskerne, der ellers havde ført 1-0«53, be- Kigger vi dernæst på det fysiske billede rettede Berlingske Tidende efter det pludse- af spanierne, beskriver sportspressen dem lige danske exit fra VM. To år senere var som værende hurtige og stærke. Denne hur- den spanske firedobbelte målscorer fra Me- tighed fremhævede Michael Laudrup i xico, Emilio Butragueño, igen på pletten 1995: »… Alkorta er jo en fremragende som »dansk fodbolds onde ånd«54, mente markeringsspiller. Hurtig, kompromisløs målmand Troels Rasmussen. og absolut ikke til at tackle igennem«.44 I hovedkategorien Spillet på banen iden- Hurtigheden fremhævedes også i 1980, da tificeredes en stereotyp, der beskriver spa- Jyllands-Posten skrev, at »Spanien ville nierne som bedre teknikere. Som Richard vinde, og i 1. halvleg dominerede de hurtige Møller Nielsen efter 0-3 nederlaget i 1994 spanske spillere«.45 Men spanierne besidder formulerede det, var »Spanien (…) bedst i også stor styrke. Denne styrke fik Danmark alle spillets faser, i angrebet, på midtbanen i foråret 1984 at føle forud for EM i en ven- og i forsvaret. Vi mødte et landshold bestå- skabskamp, hvor målmand Troels Rasmus- ende af en samling fremragende spillere«, sen måtte tage sin del af ansvaret for spa- vurderede han i BT.55 Spanierne kan også niernes 2-1 sejr, men »det var egentligt lidt være utrolig dygtige56 og meget boldsikre57 synd for jyden, thi mellem de stærke spa- og i det hele taget være en klasse over os.58 niere og et entusiastisk publikum veludru- Ved siden af dette disker spanierne op med stet med kanonslag havde han gjort det smarte detaljer, smukt spil59 og tekniske fi- ganske godt«, vurderede Berlingske.46 Ho- nurligheder i et væk: Spanien har et stærkt vedkategorien Nationale aspekter tegner et mandskab med mange superteknikere, og billede af Spanien som en tyr og som Dan- det er ikke så dårligt at banke dem 1-0«60, marks onde ånd. De danske spillerne har mente Peter Schmeichel i april 1993. således både prøvet at have tyr i den47 og I den sidste hovedkategori, Spillets struk- tvinge tyren i knæ.48 Sidstnævnte i sådan en tur, fremstilles spanierne som organiserede grad, at de spanske spillere lignede mis- og overlegne spillere. Henrik Andersen ud- handlede tyre.49 Danmark har dog oftest talte efter EM-kvalifikationskampen i Se- fået dødsstødet af tyren,50 og de har prøvet villa i 1994, at den spanske sejr var fortjent, at blive tyret51 samt stå over for nådesløse og at »… spanierne var klart overlegne i toreadorer: »Bøgetræet blev fældet af kun ti spillet«.61 Organisationen kommer også til spanske tyre i arenaen Estadio Ramon San- udtryk, når spanierne marcherer62, og kon- chez Pizjuan i Sevilla […]. Turen hjem […] trollerer63 samt føres an af »Hersker Hier- blev lang. Meget langt efter de spanske to- ro«.64 Det er i øvrigt værd at bemærke, at readorers nådesløse totale spaltning og referencer til Spaniens turbulente politiske dødsstød på Danmarks europamestre«.52 fortid med borgerkrig og løsrivelsestenden- Som nævnt har den onde ånd været prædi- ser i de uafhængige spanske regioner gan- katet, den danske sportspresse har påhæftet ske enkelt er ikke-eksisterende i den danske Spanien siden midtfirserne, som følge af det sportspresse. Det hænger sandsynligvis spanske landsholds evne til besejre det dan- sammen med, at disse forhold er alt for ske i en række afgørende kampe: »Spanien komplicerede at benytte i sportspressen, blev atter Danmarks onde ånd. I 1/8-finalen

49 hvor netop sort-hvide fremstillinger fore- knytter sig til Tyskland som nation, hæfter trækkes. langt størsteparten af beskrivelserne sig til 2. Verdenskrig. Danskerne var oppe mod et Den tyske ørn vesttysk »Kraft durch Freude-mandskab i Gelsenkirchen i går«82, hedder det i Politi- Danmark og Tyskland har i perioden 1980- ken i 1988. Ekstra Bladet mente ligeledes 2004 spillet ni kampe mod hinanden65, og efter EM-sejren i 1992, at det var »Dansk til trods for Tysklands store sejre og trium- fantasi og cool hjerne [der] smadrede den fer på den internationale sportsscene står tyske pansermaskine i stumper og stykker. Danmark i direkte sammenligning med Aldrig i den nerve-sønderflængende gyser Tyskland bedst i indbyrdes opgør i perio- fandt de ud af, hvad pokker, der dog skete. den.66 Frustrerede, hidsige huggede de til dan- Det mentalstereotypiske billede af tyskerne med alle de dirty tricks, der findes i skerne i den danske sportspresse er mere bogen […] og et par stykker efter egen spe- sammensat, end tilfældet var med England ciel germansk opskrift«.83 Nogle år tidligere og Spanien. Det består nemlig af hele tre havde Otto Rehhagel, daværende træner for elementer, idet tyskerne fremstilles som Werder Bremen og under VM i 1986 med- selvtillidsfyldte, arrogante og rådvilde. kommentator for tysk tv, også berørt den »Lothar Matthäus […] struttede af selvtillid nazistiske fortid. Det skete, da han skulle …«, fortalte BT sine læsere i 198667, ligesom beskrive de danske tilskueres opførsel, som spillerne optræder selvsikkert68 og kombi- af mange dengang blev betegnet som ek- nerer denne indstilling med aggressivite- semplarisk. De danske roligans »optræden ten69 og deres ustoppelige gå-på-mod. Ty- er helt anderledes end de tyske, der har skerne kæmper til sidste sekund70 som bannere med indskrifter som Slutsejr Ber- kampivrige tropper.71 Derudover fremstilles lin«, sagde han.84 de også meget arrogante. Franz Beckenbau- I hovedkategorien Spillet på banen er der er fremstilles, som om han håner Ricardo72, identificeret en stereotyp, der beskriver ty- og tyskerne tror, de er verdens bedste73, de skerne som værende både de bedste og bru- er egoistiske74, ja stærkt usympatiske.75 Om tale på én og samme tid: »Nu begyndte ty- det er danskerne, der forvirrer tyskerne, er skerne at anvende panzer-næven. »… Den svært at sige, men faktum er det, at tyskerne ene gang gik en brutal tackling ud over Ar- ofte fremstilles som rådvilde i kampe mod nesen, der var ved at slippe fri«.85 Men sam- Danmark76, men samtidig besidder de en tidig med at pressen fremstiller tyskerne fænomenal hurtighed og styrke. »De blev som brutale, er pressen fascinerede af de ty- ved og ved og ved. Og de kom hele tiden ske spillere. I september 1986 tabte »Dan- med fuld kraft. Deres contra-spil var hur- mark […] 0-2 til et tysk hold, der var klasser tigt, effektivt og direkte. Virkelig spillere bedre end den udbrændte danske dynamit. der var svære at håndtere«, berettede Lars Vesttyskerne markerede bedst, var suveræ- Olsen i 198877. Af citatet anes også tyskerne på midtbanen, stærkest i nærkamp, bedst nes kolossale styrke78, de fremstår som i luften og havde en bedre boldføling«.86 jernmænd79, er nærkampsstærke80, ja tilmed Morten Olsen, daværende anfører på lands- granithårde.81 holdet, mente ligeledes, at »… tyskerne [fik] Ser vi på referencer i sportspressen, der en eklatant revanche oven på nederlaget til

50 os i Mexico […] De var bedst på alle punk- per som et resultat af på den ene side fod- ter«.87 boldinterne begivenheder, herunder lands- I den sidste hovedkategori omhandlende holdenes indbyrdes historiske styrkeforhold Spillets struktur, slår tyskernes organisato- og aktuelle form, og på den anden side fod- riske talenter igennem. Her beskrives ty- boldeksterne begivenheder, så som 2. Ver- skerne som dominerende, men også kon- denskrig etc. Med hensyn til de fodboldin- trollerende. »Den tyske dominans var iøjne- terne årsager er der næppe tvivl om, at de faldende«, skrev BT om tyskerne under tre landes flotte sportslige bedrifter gennem EM-finalen i 1992, mens Politiken fire år tiden er medvirkende til det overordnet set tidligere berettede, at tyskerne »… domine- positive billede, pressen skaber. Dernæst rede […] så overlegent, at det nærmede sig spiller den helt aktuelle form antageligt det pinlige for danskerne«. også ind. Hvis tyskerne eksempelvis taber en landskamp mod danskerne, vil kampens Konklusion resultat i et vist omfang diktere pressens ordvalg. Samlet set må man om de tre landes men- Med hensyn til fodboldeksterne årsager tale stereotyper sige, at der er store forskelle har nærværende artikel vist, hvordan så- i deres udseende og i den måde, den danske danne forhold også påvirker pressens frem- presse fremstiller disse på. Englænderne er stilling af landene. Tyskerne påhæftes refe- aggressive og frustrerede, spanierne snu og rencer til 2. Verdenskrig, Englænderne re- fightende, mens tyskerne har meget selvtil- ferencer til det engelske kongedømme via lid, er arrogante samt rådvilde. Landenes beskrivelsen af spillerne som løver, mens fysiske fremtoning på banen er dog påfal- spaniernes kærlighed til tyrefægtning i høj dende identisk, idet hurtighed og styrke grad påvirker pressens ordvalg. Sammen- knytter sig til alle tre lande. Stereotypen ligner vi derfor artikels resultater med den omkring landenes nationale aspekter er eksisterende forskning, ser det ud til, at den derimod forskellig. Englænderne fremstil- danske presse agerer i lighed med resten af les som løver, spanierne som tyre og som den europæiske, og forklaringen herpå er Danmarks onde ånd, mens tyskerne må den ret banale, at den danske sportspresse høre på referencer til 2. Verdenskrig ofte. er underlagt de samme konkurrencevilkår De tre landes spil på banen værdsættes højt som resten af den europæiske presse. Det er af den danske sportspresse, der fremhæver, nemlig værd at hæfte sig ved, at moderne at både Spanien, England og Tyskland slet sport er noget medierne i stort omfang lever og ret er de bedste. Englænderne beskrives af. Sportsjournalisterne er ikke interessere- dog også som ordinære, mens tyskerne an- de i, at en given fodboldkamp – næsten uan- klages for brutalt spil. Der er også meget set, hvor gabende kedelig den har været, store ligheder i den måde, landenes spil- fremstilles i avisen som ulidelig. Det skete struktur beskrives. Alle lande besidder må vinkles, så dramatikken alligevel er til nemlig store organisatoriske evner. Tilmed stede, eller også må det kedsommelige er Spanien overlegne, mens tyskernes do- fremstilles som helt exceptionelt uudholde- minans og spilkontrol fremhæves. ligt. Her hjælper stereotyperne og sports- Som nævnt forklarer forskningen tilste- journalistikkens generelle bombastiske deværelsen af de nationale sportsstereoty- sprogbrug, til at nerven er sikret uanset

51 kampens udfald og forløb. Hvad angår bru- af de tre lande. Hvis Danmark fremstilles gen af stereotyper, er det endvidere i sports- som værende oppe mod overmagten på for- journalisternes interesse, at disse ikke for- hånd, har man fra sportspressens side gar- andrer sig voldsomt over tid. Stereotyperne deret sig imod et eventuelt nederlag – eller er nemlig tidsbesparende arbejdsværktøjer, rettere; et nederlag vil være acceptabelt, der er gode at have ved hånden, kort før fordi Danmark er oppe mod de bedste af de kampreferatet skal i trykken. Meget belej- bedste. Således kan det tyde på, at stereoty- ligt indeholder flere af de stereotyper, der perne er med til at skærme på den ene side kan identificeres, en iboende dualitet, som sportspressen – der forud for kampen gerne gør, at de vil kunne bruges næsten uanset har hyldet det danske landshold, og forvent- kampens udfald. Tyskerne fremstilles som ningsfuldt set frem til kampen – og på den organisatoriske giganter når de har vundet anden side selve fodboldlandsholdet mod al en kamp, og som uopfindsomme og ked- for omfattende kritik. Derved vedligeholdes sommelige maskiner, når de taber, netop på samarbejdet mellem sportspressen og fod- grund af deres – ifølge pressens – blinde tro boldlandsholdet – netop via stereotypernes på, at fodboldkampe vindes gennem en konstante hyldest af Danmarks modstande- stærk organisering. Det er positive karak- re. For taber Danmark, er det i bund og tertræk, der kan fremhæves, når de besejrer grund forventeligt, mens en eventuel dansk Danmark, men samtidig egenskaber, der sejr vil fremstå som endnu større end den i kan lægges til grund for eventuelle dårlige realiteten er, fordi modstanderholdets styr- resultater. Det samme med spanierne, der ke forud for kampen så at sige er besunget i portrætteres som aldeles blændende tekni- en grad, der nærmest gør et dansk nederlag kere. De formår at afgøre kampene ved forventeligt. Samtidig vedligeholdes kon- hjælp af netop den suveræne teknik, krydret trakten med læserne, der ikke gider købe med deres sydlandske mentalitet. Men net- aviser, der fortæller, at Danmark slog et op teknikken kan vendes til noget virkelig- tamt og kedeligt spansk hold. Læserne vil hedsfjernt og nærmest useriøst, ganske en- langt hellere høre om slagne spanske ver- kelt fordi den solide sikre organisation og densstjerner, der til trods for alle de fæno- overblik i reglen vil være fraværende. menale evner, bare ikke var gode nok til de Endelig spiller dansk identitet formentlig endnu bedre danskere. ind i forbindelse med pressens fremstilling

Noter

1 Berlingske Tidende 27.6.1992. Thore Roksvold (Red.). (Frederiksstad 1993). pp. 2 Jyllands-Posten 27.6.1992. 37-69. (særligt pp. 60-61). samt Liz Crolley og Da- 3 Berlingske Tidende 14.6.1986. Panzer-næve var et vid Hand: France and the English Other. Media- af den tyske værnemagts våben under Anden Ver- tion of national identities in post-war football denskrig. journalism. The Web Journal of French Media 4 Steinar Eggen og Jørn Fremstad: Fotballjournali- Studies. Vol. 4., no.1. (2001). http://wjfms.ncl. stikken i VG og Dagbladet fra 1960-1990. Sport i ac.uk/enframes.htm avis. 7 analyser av norsk sportsjournalistikk. 5 Jacques-Philippe Leyens, Vincent Yzerbyt og Ge-

52 orges Schadron: Stereotypes and social cogniti- 16 Liz Crolley og David Hand, 2002. pp.89-93 og on. (London 1994). pp. 1-8. 143-148. 6 Se fx Garry Whannel: Individual Stars and Col- 17 Ibid. pp. 91-92. lective Identities in Media Sport. Sport, popular 18 Ibid. pp. 92-93 og 148. Culture and Identity. Roche, Maurice (Ed.). (Aa- 19 Ibid. pp. 147. chen, 2000). p. 28. 20 Ibid. pp. 57-59. 7 De kampe, der medtages i analysen er alle A- 21 Ibid. p. 58. landsholdkampe. Nærmere bestemt EM- og VM- 22 For en mere uddybet metodisk og teoretisk præ- kvalifikationskampe, EM- og VM-slutrundekam- sentation af analysens grundlag, henvises til mit pe samt venskabskampe. Mod Tyskland, Spanien speciale, indleveret ved Center for Historie på og England har landsholdet spillet hhv. 9 (1986- Syddansk Universitet i maj 2005. 2000), 10 (1980-2004) og 9 kampe (1982-2003). 23 Kirsten Frandsen: Dansk Sportsjournalitisk. Fra 8 Naturligvis deltager sportspressen også i opvarm- sport til publikum. (Danmarks Journalisthøjskole, ningen til kampene, men det er dog efter kampe- 1995). samt Eggen og Fremstad, 1993. nes afvikling, at sportssiderne i aviserne optager 24 I engelsk presse er kampreferaterne vokset fra mest spalteplads. 250 ord i 1945 til 5000 ord I år 2000. Optaktsar- 9 Det være sig alt fra interviews, analyser, kampre- tiklernes længde er vokset fra 275 til 3000 ord i fererende artikler til baggrundsstof. samme periode. Se Liz Crolley og David Hand: 10 De enkelte stereotyper er fremkommet ved at ud- France and the English Other. Mediation of natio- vælge de to antalsmæssigt største underkategorier nal identities in post-war football journalism. The i hver hovedkategori, på hvilken baggrund en Web Journal of French Media Studies. Vol. 4., identificering af stereotypen været mulig. no.1. (2001). http://wjfms.ncl.ac.uk/enframes.htm 11 Tennissportens nationale sportsstereotyper har samt fx. Eggen og Fremstad, 1993. eksempelvis været analyseret. Neil Blain og Hugh 25 Se fx Arthur Hopcraft: The Football Man. People O’Donnell: The stars and the flags. Individuality, and Passions in Soccer. (London 1968) p.211. collective identities and the national dimension in 26 Se fx Gunnar Rasmussen: Sportsjournalistik. En Italia ‘90, and Wimbledon ’91 and ’92. Games pragmatisk og ideologikritisk undersøgelse. without frontiers: football, identity and moderni- (GMT 1974) p.121. Det skal dog nævnes, at også i ty. Richard Giulianotti og John Williams (Eds.). takt med at nyhederne både i tv og i den trykte (Aldershot, 1994). pp. 245-272. Se også Hugh presse dramatiseres, indfinder der sig fra tid til O’Donnell: Mapping the Mythical: a geopolitics anden sportsjournalistisk inspireret sprogbrug på of national sporting stereotypes. Discourse and de mere »seriøse« sider i avisen, på internettet og Society. Vol. 5, no. 3 pp. 345-380. (London, i tv. 1994). 27 BT 16.5.1990 12 Liz Crolley og David Hand, 2002, samt Jens Wer- 28 Ekstra Bladet 12.6.1992 necken: Wir und die anderen… Nationale Stereo- 29 Berlingske Tidende 23.9.1982. typen im Kontext des Mediensports. (Berlin, 30 Berlingske Tidende 16.5.1990. 2000) hører begge til større analyser om emnet. 31 BT 15.9.1988. 13 Se fx. Neil Blain, Raymond Boyle og Hugh 32 BT 16.6.2002. O’Donnell: Sport and National Identity in the 33 Jyllands-Posten 22.9.1983 European Media (Leicester, 1993). pp. 55-87. 34 Berlingske Tidende 22.9.1983. Neil Blain og Hugh O’Donnell i Games without 35 Berlingske Tidende 23.9.1982 frontiers: football, identity and modernity. Ri- 36 Jyllands-Posten 16.6.2002. chard Giulianotti og John Williams (Eds.)., 1994. 37 Ekstra Bladet 12.6.1992. pp. 245-272. EM-1996 behandles bl.a. i Liz Crol- 38 BT 16.6.2002. ley og David Hand, 2002. 39 BT 16.6.2002. 14 Liz Crolley, David Hand og Ralf Jeutter: National 40 Spanien slog Danmark ud af EM i 1984, VM obsessions and identities in football match re- 1986, og under EM 1988 besejrede Spanien Dan- ports. Fanatics! Power, identity and fandom in mark i gruppespillet. Det spanske landshold vandt football. Adam Brown (Ed.). (London, 1998). pp. også den afgørende kamp om kvalifikation til 173-185. VM-slutrunden i USA i 1994. Før 1980 havde 15 Se fx Neil Blain, Raymond Boyle og Hugh landsholdene mødtes fire gange, hvoraf Spanien O’Donnell, 1993. pp. 55-87. har vundet de tre.

53 41 Ekstra Bladet 12.6.1988. ledes er det først i 1986 at Danmark og Tyskland 42 BT 25.6.1984 og 12.6.1988. spiller en pointkamp mod hinanden. Før da havde 43 BT 19.6.1986. landene kun spillet venskabskampe. 44 BT 12.10.1995. 67 BT 25.9.1986. 45 Jyllands-Posten 22.5.1980. 68 Politiken 14.6.1986. 46 Berlingske Tidende 12.4.1984. 69 Se fx Jyllands-Posten 14.6.1986 og Politiken 47 Ekstra Bladet 1.4.1993. 15.6.1988. 48 Jyllands-Posten 25.6.1984 og 19.6.1986. 70 BT 27.6.1992. 49 BT 1.4.1993. 71 Jyllands-Posten 27.6.1992. 50 Ekstra Bladet 18.11.1993. 72 Ekstra Bladet 31.5.1990. 51 Politiken 12.6.1988. 73 BT 16.11.2000. 52 Berlingske Tidende 18.11.1993. 74 BT 10.9.1992. 53 Berlingske Tidende 19.6.1986. 75 BT 10.9.1992. 54 Ekstra Bladet 12.6.1988. 76 Politiken 27.6.1992. Samt fx BT 14.6.1986, BT 55 BT17.11.1994. 24.9.1987, Politiken 27.6.1992 og BT 16.11.2000. 56 Ekstra Bladet 12.10.1995. 77 Politiken 15.6.1988. 57 Ekstra Bladet 12.6.1988 og BT 22.5.1980. 78 Politiken 15.6.1988. 58 Ekstra Bladet 17.11.1994. 79 Jyllands-Posten 27.6.1992. 59 BT 1.4.1993. 80 Jyllands-Posten 25.9.1986. 60 BT 1.4.1993. 81 BT 14.6.1986. 61 Jyllands-Posten 12.10.1995. 82 Politiken 15.6.1988. 62 Ekstra Bladet 17.11.1994. 83 Ekstra Bladet 27.6.1992. 63 BT 18.11.1993. 84 Politiken 14.6.1986. 64 Berlingske Tidende 18.11.1993. 85 Berlingske Tidende 14.6.1986 65 Den første i 1986, den sidste i 2000. 86 Berlingske Tidende 25.9.1986. 66 Før 1980 er det sportslige styrkeforhold jævnt. Så- 87 Berlingske Tidende 25.9.1986.

Litteraturliste Blain, N, Boyle, R & O’Donnell, H: Sport and Natio- Frandsen, K: Dansk Sportsjournalitisk. Fra sport til nal Identity in the European Media (Leicester, publikum. (Danmarks Journalisthøjskole, 1995). 1993). Hopcraft, A: The Football Man. People and Passions Blain, N & O’Donnell, H: The stars and the flags. in Soccer. (London 1968). Individuality, collective identities and the natio- Leyens, J-P, Yzerbyt, V & Schadron, G: Stereotypes nal dimension in Italia ‘90, and Wimbledon ’91 and social cognition (London 1994). and ’92. I: Giulianotti, R & Williams, J (Eds.): O’Donnell, H: Mapping the Mythical: a geopolitics Games without frontiers: football, identity and of national sporting stereotypes. I: Discourse and modernity (Aldershot, 1994). Society, vol. 5. no.3 (London, 1994). Crolley, L, Hand, D & Jeutter, R: National obsessions Rasmussen, G: Sportsjournalistik. En pragmatisk og and identities in football match reports. I: Adam ideologikritisk undersøgelse (GMT 1974). Brown (Ed.): Fanatics! Power, identity and fan- Wernecken, J: Wir und die anderen… Nationale Ste- dom in football (London, 1998). reotypen im Kontext des Mediensports. (Berlin, Crolley, L & Hand, D: France and the English Other. 2000). Mediation of national identities in post-war foot- Whannel, G: Individual Stars and Collective Identi- ball journalism. I: The Web Journal of French ties in Media Sport. I: Roche, M (Ed.): Sport, Po- Media Studies. Vol. 4, no.1. (2001). pular Culture and Identity (Aachen, 2000). Crolley, L & Hand, D: Football, Europe and the Herudover er benyttet følgende aviser: Berlingske Ti- press. (London, 2002). dende, Ekstra Bladet, BT, Politiken og Jyllands- Eggen, S & Fremstad, J: Fotballjournalistikken i VG Posten. Derudover http://wjfms.ncl.ac.uk/enfra- og Dagbladet fra 1960-1990. I: Roksvold, Thore mes.htm (Red.) Sport i avis. 7 analyser av norsk sportsjournalistikk (Frederiksstad 1993).