Nationale sportsstereotyper i dansk sportspresse, 1980-2004 Af Michael Eriksen Da det danske fodboldlandshold i 1992 be- kendetegnende for den danske sportspres- sejrede Tyskland i EM-finalen, indledtes ses fremstilling af Tyskland. Det er det, der straks en sand folkefest i hele landet. Også skal undersøges i denne artikel, hvor de na- den danske presse festede med. Aviserne tionale sportsstereotyper, som den danske bugnede af lovord om de danske helte, der sportspresse har benyttet over for Tyskland, havde skudt den tyske ørn ned1, og besejret England og Spanien i perioden 1980-2004 de ellers så sejrsvante jernmænd fra Tysk- identificeres. Det skal i forlængelse heraf land2. Tilbage i 1986 var billedet det samme. diskuteres, hvilke årsager der kan ligge til Under VM i Mexico havde reservemålman- grund for deres udseende. den Lars Høgh således formået at stække den tyske ørn, i sandhed noget af en bedrift, Content analysis idet pressen mente, at de tyske alvorsmænd havde anvendt deres Panzer-næver mod Analysen dækker således tiden 1980-2004. danskerne i 2. halvleg.3 Det er i denne periode, det danske fodbold- Sport og særligt fodbold har siden midten landshold begynder at få sportslig succes, af det 20. århundrede optaget mere og mere hvad der står i skærende kontrast til ørken- spalteplads i aviserne.4 Der laves interviews vandringen i 1970’erne. Det medfører øget med spillere og trænere, og der spekuleres pressefokus på fodboldlandsholdet, og da over kampenes mulige udfald. Alle disse der samtidig i dette tidsrum er afviklet et vigtige informationer tilgår læserne i en stort antal landskampe mellem det danske lind strøm året rundt, svøbt i en helt særlig landshold og de tre lande, betyder dette, at sportsjournalistisk jargon. Et centralt ele- der er rigelig med empiri at tage af7. ment i denne jargon er de nationale sports- Der har primært været brugt følgende stereotyper, der meget præcist fremhæver kriterier i valget af aviserne til analysen, bestemte karakteristika hos landsholdene. nemlig 1) de skulle være landsdækkende, Disse stereotyper har to sider. På den ene og 2) så blev der tilstræbt en vis spredning i side hjælper de os som individer med at na- politisk observans, hvorfor Politiken, Ber- vigere i en værdifragmenteret verden. På lingske Tidende, BT, Ekstra Bladet og Jyl- den anden side er stereotyperne, efter alt at lands-Posten er udvalgt. Hvad angår selve dømme, medvirkende til at skabe og vedli- analysen, så fokuserer den på artiklerne da- geholde fordomme, som citaterne ovenover gen efter kampene.8 Samtlige landskampre- muligvis er et udtryk for.6 Spørgsmålet er, i laterede artikler er blevet analyseret, hvad hvilket omfang de ovennævnte citater er 4 enten de har været trykt på forsiden eller i af landegrænser. Tyskerne fremstilles såle- selve sportssektionen.9 des som stærke, effektive, disciplinerede, Endelig er stereotyperne i det følgende militaristiske og aggressive.1 De er organi- alle identificeret ved hjælp af den metodiske serede, arbejder hårdt, heldige, mekaniske, tilgang content analysis. Dette analysered- fantasiløse, og så er de meget selvsikre. skab er anvendt til at udpege en række ho- Forskningen har forklaret disse tyske stere- vedkategorier indeholdende underkategori- otyper ud fra primært, 1) de to verdenskri- er, hvori de sproglige udsagn efterfølgende ge, særligt den Anden, og Tysklands cen- er placeret. På den måde er en række stereo- trale rolle heri, 2) det tyske økonomiske type træk ved sportspressens fremstilling af wirtschaftswunder efter 2. Verdenskrig, 3) de enkelte lande trådt frem. I alt fem hoved- Tysklands sportslige dominans og 4) et øn- kategorier er identificeret. 1) Mentale egen- ske i pressen om at opretholde Tyskland pri- skaber indeholder beskrivelser om spiller- mært og Centraleuropa sekundært som nes mentale færdigheder, 2) Fysiske egen- vækstens centrum og drivkraften bag fort- skaber refererer til spillernes fysik, 3) Na- sat økonomisk fremgang i Europa. tionale aspekter indeholder historiske refe- Englænderne fremstilles i den europæi- rencer samt beskrivelser af landenes tilhæn- ske sportspresse som et fysisk stærkt hold, gere, 4) Spillet på banen beskriver, hvorle- der har viljestyrke, og som kæmper til sid- des sportspressen opfatter landsholdets ste mand.16 Herudover findes der – særligt i fodboldmæssige formåen, og endelig ) den franske presse – en fascination af det Spillets struktur beskriver, hvorledes det britiske kongehus, når engelske spillere enkelte landshold strukturerer spillet på ba- gentagne gange omtales som royale.17 Spil- nen. Der er således et mentalstereotypisk lerne er ifølge spansk og fransk presse sam- billede af tyskerne, en fysisk stereotyp tidig arrogante, og de lever i fortiden, i osv.10 mangel på succes i nutiden.18 Ofte portræt- teres englænderne også som voldsmænd og Forskningen inden for rå spillertyper, navnlig i den spanske sport- spresse.19 Ifølge forskningen er der overord- nationale sportsstereotyper net set fem forklaringer, som ligger til grund for disse stereotypers udseende: 1) 2. Ver- Der foreligger ikke undersøgelser af natio- denskrig, 2) de engelske hooligans, 3) det nale sportsstereotypers optræden i dansk engelske kongehus, 4) det isolerede konge- sportspresse, men internationalt set er der dømme og ) fordums storhed – sportsligt foretaget en række analyser. Fokus har med og politisk. ganske få undtagelser været på fodboldspor- Spanierne beskrives ofte som brutale, ten11, og de gennemførte analyser har ofte grænsende til det dyriske.20 De har et iltert været trykt i medie- eller sportsantologier.12 temperament, som de sjældent kan styre, og Diverse EM- og VM-turneringer i 1990’erne ved enhver given lejlighed forsøger de at har været analyseret13, ligesom klubkampe snyde sig til dommerkendelser.21 Når de op- har været inddraget i mindre grad.14 lever modgang, bliver de dovne og humør- De nationale stereotyper, som den euro- forladte. Samtidig snubler de altid på mål- pæiske sportspresse anvender til at beskrive stregen, når de stiller op til en stor turne- Tyskland, er påfaldende identiske på tværs ring. Spanien fremstilles som et lige ved og 46 næsten-landshold. Baggrunden for stereo- Den danske presses dækning af typernes udseende skal ifølge forskningen landskampene mod England, findes i 1) Spaniens kærlighed til tyrefægt- Tyskland og Spanien 1980- ning, 2) landsholdets manglende sportslige succes, 3) Den Spanske Armadas fejlslagne 2004 invasion af de britiske øer i 188, og 4) op- retholdelsen af Sydeuropa som et underud- Den engelske løve viklet område. Sammenfattende kan der siges, at stereo- Hvis vi ser på styrkeforholdet mellem det typerne ligner hinanden på tværs af lande- danske og det engelske landshold, er det grænserne, men der er dog også lokale for- forholdsvist jævnbyrdigt. Analysen omfat- skelle. Hvad angår årsagsforklaringerne, ter i alt ni kampe, og der har været point på deler disse sig i to hovedkategorier: Socio- spil i fire tilfælde, med én dansk og én en- kulturelle forklaringer på den ene side og gelsk sejr, samt to uafgjorte. De resterende sportslige, fodboldinterne forklaringer på fem kampe har alle været venskabskampe, den anden. 22 og her har Danmark vundet én, tabt tre og spillet én uafgjort. Pressens mentalstereo- Sportspressens udvikling type billede af englænderne fremstiller dem som aggressive og frustrerede spillere. Som Siden 2. Verdenskrig er omfanget af sport i BT skrev om danske Flemming Povlsens den europæiske sportspresse vokset. Fra spil i 1990 mod England, så er »Man (…) tidligere at referere kampene ned i mindste altid sikker på en indsats, når unge Povlsen detalje, fokuseres der nu i højere grad på er på banen. Men der kom ikke meget ud af skæve vinkler og personstof.23 Avisernes tirsdagens anstrengelser. Englænderne var sportssektioner skal nemlig ikke længere for hurtige og aggressive til, at han i sin nu- genfortælle kampen, idet læserne sikkert værende form kunne true dem«.27 Som cita- selv har set den på tv. Alligevel er artiklerne tet viser, er englænderne i besiddelse af et ikke blevet mindre – tværtimod.24 Også aggressivt drive, men går det ikke som for- sproget er forandret. Sproget er med til at ventet, bliver de frustrerede som under EM sælge avisen over for læserne – eksempelvis i 1992, hvor Danmark var oppe mod Eng- må en kedelig kamp aldrig fremstå søvn- land. Kampen endte 0-0, bl.a. fordi »eng- dyssende.2 For at undgå dette, benyttes et lænderne blev frustrerede og sløsede med sprog og et ordvalg, der sprænger de ram- markeringerne« i 2. halvleg.28 Pressen be- mer, der anvendes og tillades i resten af avi- skriver englændernes fysiske færdigheder sen. Tyskerne kan således fint bombe det som hurtige og besiddende styrke. På Ber- danske forsvar, uden at denne beskrivelse lingske Tidende havde man straks efter det støder læserne, hvorimod en statsminister, uafgjorte resultat mod England i Idrætspar- der tæppebomber oppositionen og fører ken i 1982 fat i manden bag det udlignende lynkrig mod Socialdemokraterne, sandsyn- mål til 2-2, lille Jesper Olsen, der om sco- ligvis ville skabe visse misforståelser rundt ringsøjeblikket fortalte: »Jeg blev et ganske i de danske hjem26. kort øjeblik nervøs – jeg havde set, hvor hurtigt Shilton hver gang kom ud af sit mål. Men så skyndte jeg mig at sparke«.29 Nogle 47 år senere, i maj 1990, tabte Danmark 0-1 på billede skaber pressen et modstående af Wembley, og Berlingske Tidende beskrev, englænderne, der beskriver dem som et hvorledes »de [englænderne] overtog mere ganske ordinært hold. »De spillede en god og mere af spillet i lystige, hurtige kombi- 1. halvleg, men blev ordinære efter pausen, nationer med Gascoigne og Waddle som og så kunne vi såmænd godt ha’ vundet den bindeled til fronten, John Barnes og Line- kamp«37, mente AaBs træner, Poul-Erik ker«.30 Ved siden af denne hurtighed som Andreasen i 1992. ovenstående citater er eksempler på, frem- På baggrund af den sidste hovedkategori, stilles englænderne også som meget fysisk Spillets struktur, fremstår det stereotypiske stærke. »Den hårde fight slog os ud. Eng- billede her som et, der beskriver englænder- lænderne var meget opsatte og stærkere nes velorganiserede optræden på banen.