Strædernei København

Direktør for Folketinget Politiets succes på cykler Vi ror på

ÅRGANG 12 - MAJ :2009 Interviewer: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) DIREKTØR FOR FOLKETINGET Folketingets administration er en travl arbejdsplads

Stræderne i KØBENHAVN Indhold: Udgivet af: Side : 3-6 : Folketingets direktør VK-Gruppen-Stræderne Badstuestræde 15 Side 7 - 9: Det cyklende politi 1209 Kbh. K. Tlf. 33 15 56 66 Side 10: Miljøprojekt ud til skoler SE: 18197332 Side 11: Sven Okkels tegner byen www.straederne.dk [email protected] Side 12-13 : Vi ror på Ansvarshavende redaktør: Henrik Ploug (FAF og DBA) Side 14-17 : Davids Samling Redaktionelle medarbejdere: Side 18: Smøl i forvaltningen Connie P. Christensen (Kommunikation og Sprog) Per Stisen Side 19: Krydstogts skibe kommer til byen Research: Lone Luna Kelstrup Folketingets direktør Carsten Larsen glæder sig over sit arbejde, men der er meget at tage sig til. Annoncer: Side 20-21 : Haven i Per Stisen Side 22-23 : Da banken kom til København Når man bor eller arbejder i folketingsmedlemmerne har som et led i Christian d. 4’s Bygningens tagetage blev svært Lay-out og opsætning: Indre By, er Christiansborg en adgang til eget posthus, biblio- krigshavn, hvor et havnebassin beskadiget af en brand i 1991 Kirstine Ploug (DJ) Side 25 : En gade, Højbroplads bygning, man kender som en tek, frisør, rejsebureau og øvrige på 6.000 kvm tillod orlogsski- og er siden sat smukt i stand, Fotografer: selvfølgelig del af ens daglige praktiske ting. bl.a. med udsmykning af kunst- Side 26 : Invitation Thomas Trane (DJ) gang og omgivelser. Vi ved nere som Bjørn Nørgaard og Kirstine Ploug (DJ) Side 27 : Madsiden naturligvis også, at det er her, Folketingets admi- 100.000 besøger Hans Christian Rylander. Forside foto: : Folketinget samles og landets nistration med ca. Kirstine Ploug (DJ ) v love vedtages, ligesom byg- 400 ansatte tager Folketinget hvert år Vi har været på besøg hos Frelserkirke på Christianshavn Abonner på STRÆDERNE og få bladet til døren. ningen huser Højesteret og sig af alt dette, og Folketingets direktør Carsten U. Pris 350,- kr. for et år, 11 numre ( uden for centrum + porto ). Trykkeri: Sangill Bogtrykkeri Statsministeriet. Men inden for de er fordelt i kon- bene at sejle direkte ind mel- Larsen, som Strædernes læsere Oplag: 6000 murene kommer de fleste af os torer i selve Christiansborg og i lem Provianthuset og Tøjhuset kender fra et tidligere interview, nok ikke så ofte. Christiansborg Provianthuset. Provianthuset er overfor, så de nemt kunne få hvor Carsten Larsen var direktør er som en lille by i byen, hvor bygget mellem 1602 og 1606 udrustning og proviant ombord. for Nationalmuseet.

2  SPÆNDENDE ARBEJDSPLADS MED STOR UDFORDRING

forskel er, hvad vi og Folketingssekretariatet, i tingsmedlemmer, der er pres- den udøvende magt – regerin- har fået præsidiets opbakning jeg ikke. Jeg tror måske endda, beskæftiger os med. én organisation, Folketingets sekorpset, medlemssekretærer, gen, og den dømmende magt til at intensivere endnu mere i at det kunne være modsat: at På Nationalmuseet administration. Siden har der gruppesekretariater, så alt i alt - domstolene. Det hedder sig de kommende år. Og grunden når du endelig er i hovedstaden var det jo arkæologi, været forskellige små justeringer, på en god, hektisk dag er vi jo: ingen over eller ved siden af til det er da nok, at der kom som turist, slår man et slag forbi historie, etnologi, senest i 2004, og allersenest mellem 800 og 1200 mennesker Folketinget, og derfor anser vi en direktør, der synes, det er Christiansborg.” antropologi, her er netop i forrige uge, hvor der på arbejde her. Men i min lille Folketingets formand, som jo er rigtigt skægt at gøre det! Men det samfundsfag, jura er vedtaget endnu en omorga- ”biks” altså omkring 400. Vores min chef, for den næstfornemste der er stor vilje hos Folketingets Christiansborg har som følge osv. Men som direk- nisering af vores arbejde, som formål er at gøre alt det arbejde, i Riget efter hendes majestæt.” medlemmer til at lave borger- af den generelle sikkerhedssi- tør er der såmænd træder i kraft den 1. juni. Jeg der er nødvendigt for, at de rettet arbejde, således at de tuation i verden måttet skærpe ikke den store forskel er glad for at kunne sige, at der folkevalgte kan hellige sig det I har en stor oplysningsafdeling forudsætninger, som Folketinget adgangsforholdene, så kontrol- i arbejdets karakter. ikke har været de store sværd- politiske arbejde. Vi skal sørge her. Netop her kan du vel bruge hviler på, og den fremtid, som len ved indgangen svarer til, Det er at få huset til slag om det. De fleste syntes, at for, at huset kører. Der skal være din erfaring fra Nationalmuseet Folketinget arbejder med, bliver hvad man møder i lufthavnenes at fungere. Det kan vores plan for, hvad vi vil gøre i en jurist til at betjene udval- med hensyn til formidling af formidlet til Danmarks befolk- security. Kan det ende så galt, være svært, hvis man fremtiden, var meget fornuftig. gene i deres oplysninger? ning og for den sags skyld også at besøgende generelt ikke får ikke interesserer sig Vi har ca. 420 sjæle ansat, arbejde, salens Vi er til for folke- internationalt. Så vi har mange adgang til Christiansborg, eller for disse ting. Jeg har hvoraf mange er studerende arbejde skal ”Bestemt. gæster, også fra udlandet.” at antallet af besøgende må ind- været heldig i små 25 og deltidsansatte, så hvis man være planlagt, tingsmedlemmerne skrænkes? år at interessere mig omregner til helårsstillinger, er sikkerheden først og fremmest Har du nogen fornemmelse af, for historien og kigge vi små 400. Der er 179 folke- i huset skal om københavnerne på grund bagud i systemet, nu være i orden, Nationalmuseet er jo et udpræ- af den fysiske nærhed bruger at Carsten Larsen fortæller om nye planer for bygningen. får jeg lov til at sidde der skal være gjort rent, besø- get formidlingssted, men det komme i huset her i større grad herovre på 1. parket i orkester- gende borgere skal vises rundt, er Christiansborg også. Der end folk fra provinsen? Du kommer fra en stilling som Københavns Slot til de to første graven og se dem lave historien. Grundloven skal sendes ud til kommer i størrelsesordenen direktør for Nationalmuseet. Christiansborg-slotte, der begge Det er virkelig morsomt. Det de unge, der fylder 18 år. Alle 100.000 besøgende om året, ”Det ved jeg faktisk ikke. Men Hvordan er det at arbejde i, brændte, frem til det nuværende har været et sjovt skifte!” de mange praktiske ting. Og så der er omvisninger, vi har vores det vil jeg da få undersøgt hvad der umiddelbart fremtræ- Christiansborg, naturligvis det, som jeg beskæf- skolepædagogiske program, og nærmere. Rent umiddelbart der som et helt andet miljø? hvortil grund- Nu sidder jeg på 1. Hvor tiger mig meget med, nemlig at der foregår mange ting, som er vil man måske tro, at det er stenen nedlag- længe har stå til rådighed for Folketingets rettet mod borgeren, for at bor- ligesom på Nationalmuseet, at ”Jeg kommer fra et meget histo- des i 1907, og parket og ser formand, Thor Pedersen. Vi geren skal få en forståelse for, jo tættere man bor på hovedsta- risk hus til et andet historisk Folketingssalen historien blive skabt har tredeling af magten i den hvorledes vores folkestyre virker. den, jo oftere kommer man der. hus. Vi har historie tilbage til indvi- lovgivende magt – Folketinget, Det er arbejde, som vi heldigvis Om det er sådan her – det tror Absalons borg i kælderen, over edes i 1918. Folketingets administration Nationalmuseet og Prinsens været organiseret på denne Palæ, som var min tidligere måde? arbejdsplads, er et hus med mange traditioner, og det ”Jeg er faktisk ikke helt sik- samme er Christiansborg. ker på det. Jeg ved, at den helt store omstrukturering af Der er ca. det samme antal Folketingets administrations mennesker ansat her, fordelt ledelse skete i begyndelsen på samme fag, altså betjente, af 90’erne. Da sammenlagde HK’ere, rengøringspersonale, man de to store ting, som akademikere osv. Den store man havde dengang, Bureauet

  Tekst: Connie Christensen Foto:henrik Ploug C. ARBEJDER GODT PÅ TINGE Det cyklende politi

”Nej, det tror jeg ikke. For længe på at komme igennem. ”Min vigtigste opgave er, at folk til at gøre for dem, så de det første siger Grundloven, at Det er jo desværre en ting, der medlemmerne af Folketinget kan koncentrere sig om det Folketingets forhandlinger skal er i samfundet, og vi må ind- har tid til at koncentrere sig om politiske arbejde. Vi er til for være offentlige, og en ændring rette os derefter – uden at gå i det politiske arbejde. Alt det, folketingsmedlemmerne først af Grundloven i denne sammen- sikkerhedsselvsving.” som politikerne godt kunne og fremmest. Jeg er slet ikke i hæng tror jeg ikke, der er vilje tænke sig at gøre, hvis de havde tvivl om, at det er vores væsent- til. For det andet har vi også Er politikerne generede af de tid: formidle oplysninger til ligste arbejdsopgave. At vi også åbenhed om alt, hvad der omgi- skærpede sikkerhedsforanstalt- omverdenen, holde kontoret udfører en række opgaver for ver Folketingssalen, vi har åbne ninger? rent, skifte en pære, skrive andre interessenter skyldes, at samråd i udvalgene osv. Nej, jeg ”Nej, de har deres kort og må et lovforslag, lave et referat, folketingsmedlemmerne gerne tror bestemt ikke, at folketings- gå ind og ud uantastede. Det er alt det sørger vi for, at der er vil have det.” medlemmerne er indstillet på kun besøgende, som kommer at drosle ned i muligheden for igennem kontrollen. Man kan at kunne overvære folkestyret i sige, at politikerne mærker det aktion. Men modsat bliver man på den måde, at deres gæster nødt til at foretage de forbe- skal afhentes i receptionen og redende tjeks ved indgangen, ledsages rundt. Så ja, det er da og det er derfor, vi har fået en blevet besværligere.” ordentlig, stor besøgsmodta- Hvad betragter du selv som din gelse, så man ikke skal vente for vigtigste opgave?

Chenette Poulsen ”pisker” lynhurtigt igennem byens gader I lighed med Paris, Amsterdam ”Ja, for år tilbage var der cyklen- kører patrulje på cykel 365 dage som vi f.eks. gør i øjeblikket på og andre eupæiske storbyer, de politi både i København og i om året.” Vesterbro og i Indre By, altså hvor cykelbetjente patruljerer resten af landet. Der kører også station Citys område. Det er med succes, har Københavns enkelte steder rundt omkring Hvad er det, I som cykelpa- her, vi arbejder i prøveperioden. politi i begyndelsen af april betjente på cykel, men det er trulje kan gøre bedre end andre Det er også en fordel at være måned indsat en cykelpatrulje. ikke struktureret, sådan som vi patruljeformer? på cykel her, hvor der er snævre nu har fået gjort det. Vi har Vi har været på gaden og spurgt fået en fast cykelpatrulje, som ”Vi skal foretage alt politiarbej- politiassistent Kim Vinholdt, ikke skal lave andet. Den består de, og fordelen ved at foretage leder af lokalpolitiet City- af 2 mand, som skal ud 1 gang politiarbejde fra cyklen er dels, Vesterbro og cykelpatruljen, om i døgnet, dvs. at der er en cykel- at vi har lettere ved at komme de foreløbige erfaringer. vagt i 8 timer af hvert af årets i dialog med borgerne, end når 365 døgn. Der kan selvfølgelig vi sidder bag en bildør, dels er Cykelpatruljen er ny i være dage, hvor der ligger ½ m vi med til at skabe mere tryghed København, i hvert fald i den sne eller andre forhindringer, så for borgerne, når vi er så synlige form, vi ser nu. Har der tidli- må vi finde ud af noget andet, i gadebilledet, navnlig når vi gere været cyklende betjente? men udgangspunktet er, at vi dækker områder mere massivt,

6 7 Cykelpolitiet er tæt på borgene og har succes

derudover, for cyklen er jo en har også hørt dem udtale, at det giver tiggerne noget, tror jeg udelukkende er slags folkesport i Danmark. Når er irriterende med alt det politi, hurtigt, de finder andre steder god. Oslo har man har lært at kravle og gå, der kommer på Strøget, specielt at forsøge sig. haft det i en lærer man at cykle, og vi forven- med cykelpatruljen, men vi fort- Ellers tager vi os af alt forekom- årrække og har ter ikke, at folk tumler rundt. sætter med at stresse dem, til de mende. Vi har taget en sprit- kun positive Betjentene får ikke nogen spe- når landegrænsen, vi skal have bilist, og forleden blev vi sendt erfaringer. F.eks. cialuddannelse, men de skal stoppet det snyd og bedrag. til et røveri, hvor vi var første i USA har man køre forsigtigt og passe på sig patrulje på stedet og tog 2 af cykelbetjente selv. De skal ikke tage chancer, I Indre By arbejder vi også med gerningsmændene på fersk ger- overalt.” for deres sikkerhed er vigtigere at få fjernet alle de tiggere, som ning, de sidder nu bag tremmer, Chenette og Mor- for os, end at der bliver noteret efter min opfattelse kommer til varetægtsfængslet i 4 uger. Vi ten er fra deres en ekstra gang i bogen.” landet kun for at tigge. Jeg vil har også taget nogle hash-sager cykler hurtigt i gerne opfordre til, at man und- på Israels Plads.” kontakt med trafiksynderne og Er der nogle specielle forseelser, lader at give dem noget, for det de får fat i mange som cykelbetjentene forventes er en organiseret industri. Disse Hvor længe skal I være på så der skrives at være ekstra gode til at tage sig ”tiggere” bliver kørt herop i prøve? flittigt af, f.eks. deres medcyklisters ofte store busser kun med det formål kritisable kørsel? at appellere til folks gode hjerte, ”Prøveperioden er 1 år. Når det når de sidder der med det år er gået, skal det så vurderes. ”Jeg tror, mange vil give mig ret tomme plastikkrus og ser sølle Men jeg kan sige, at den erfa- i, at de cyklister, der kører rundt ud. Men hvis folk ved, at det er ring, man har f.eks. fra Oslo, i Indre By, kunne trænge til en organiseret industri, og ikke hvorfra vi har hentet konceptet, noget opdragelse, og det vil vi meget gerne være behjælpelige Politiassistent Kim Vinholdt der gader og mange mennesker, vi Har I noget specielt sikkerheds- med. Det er jo meget nærlig- er leder for cykelpatruljen, er glad kan nemt og hurtigt komme udstyr? gende, at cykler ”napper” cykler. for sine medarbejdere, som gør et rundt i forhold til patruljevog- Men vi koncentrerer os om hele stort stykke arbejde i det daglige nen eller en gående betjent.” ”Nej, vi er stort set klædt på spekteret, som f.eks. også omfat- som en ganske almindelig ter trickspillerne, som står med betjent hvad angår pistol, stav, 3 tændstikæsker og en kugle peberspray, håndjern, radio osv. og forsøger at snyde folk til at Den eneste forskel er, at vi har betale dem 100 kr for at gætte, rigtigt cykeltøj og cykelhjelm. hvor kuglen er. Kuglen er der Vi mener ikke, der er behov aldrig, den har de fjernet, så for specielt sikkerhedsudstyr folk kommer altid af med 100 kr. Dem stresser vi i øjeblikket, og det er faktisk på de 20 dage, vi har været i gang, lykkedes os at få dem fjernet fra området Burger King til Ny/Gl. Torv. Nu er de rykket ned til området ved Søstrene Greene, fordi de Morten Rau Jacobsen har her standset en trafikant på Nytorv tror, det er bedre at stå der. Vi

  Miljøprojekt Interviewer: Connie Christensen ud til skoler Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Sven Okkels fotograferet af Karsten Bundgaard Kunstmaleren Sven Okkels Tegningerne er blevet til på tegner stemninger fra vores by byvandringer, hvor Sven har med en lille kommentar. tegnet on location.

Københavns Kommune går nye veje

den med varme og el. De skal løse en masse problemer omkring, hvordan de skal forsyne husene med solvar- me, bygge et mini- kraftværk osv. Vi har en solfabrik og en vindfabrik med, hvor de kan arbejde med solfangere, sol- celler og vindmøl- ler. Grundtanken er, at børnene så tidligt som Børn prøver energien fra bræn- deglas muligt skal lære om energi. og Amagerforbrænding Det kommer ud til skolerne har lagt penge i projektet. Innovationsleder i Københavns til næste forår, hvor 3-4 klasser Amagerforbrændingen er en kommune Jesper Steenberg viser ”Som en del af forskningens arbejder i 4 dage på at bygge miljørigtig virksomhed, som den store udstilling frem døgn – selvom det faktisk stræk- deres egen by og forsyne den brænder affald af, og de vil godt På Rådhuspladsen kunne man ker sig over 3 døgn – har vi med bæredygtig og vedvarende vise over for børnene, at der i april måned se nærmere på et besluttet at tage første fase af et energi. både kommer varme, fjernvarme nyt initiativ, som Københavns stort koncept, som bliver lance- og strøm ud af det. Derudover kommune lancerer for at lære ret under COP15-mødet, nem- ”Økonomien bag dette pro- har R98, Naturfagssatsningen, skoleelever om bæredygtig lig energibyen. Ideen er, at ener- jekt er, ligesom så mange Medema, Sonnenkraft, Danfoss energi. Jesper Steenberg, inno- gibyen skal kunne komme ud andre projekter et sammen- og en række mindre firmaer vationsleder i Københavns kom- på skolerne i København. Her skudsgilde. Miljøtjenesten støttet projektet.” munes miljøtjeneste, fortæller skal eleverne bygge og isolere her lidt om projektet: deres egen energiby, planlægge hvad den skal bruges til, forsyne

Udstillingen fyldte godt op på Rådhuspladsen

10 11 Tekst: og foto: Flemming Lehrmann fhv. stadsingeniør VI ROR PÅ CHRISTIANSHAVNS KANALER

Vel er Christianshavns Kanal og tals huse, og det er på Det kgl. Biblioteks sidste ligger Den sorte Diamant med Trangraven ikke Verdenshavet; med Brøstes Gård, udbygning, Den sorte Diamant, en underlig betonforlængelse men en tur i robåd på kanalen Potters Gård og og vel ude ved Inderhavnen og siden kommer Tjæreborg er alligevel noget, som taler til Stanley’s Gård som får man et flot kig over til og Privatbankbygningen. Til enhver med længsel til søfart. Ænderne hygger sig på vandet de flotteste. Småskibe og lyst- Fæstningens Materialgård og Christianshavnsiden har man Her kan man vise, at man så ville der falde brænde ned og både ligger langs kajerne, og Chr. IV’s Bryghus. Nyd den Henning Larsens Nordea byg- behersker grundprincipperne, det temmelig kontant. Nu har oppe på bolværkerne udfolder udsigt, for Real Dania har vilde ninger, som alt andet lige er for dette at kunne ro en båd man ikke den samme tillid, at et hyggeligt og afslappet liv planer om at bygge et hus foran væsentligt bedre end B&W’s må siges at være en nødvendig spillets regler bliver overholdt, sig. Så når man ned til ste- Materialgården, der er dobbelt gamle haller. Den sidste rest færdighed, inden man begi- så i dag skal man iføre sig en af det, hvor kanalen knækker så stort som Diamanten. af B&W er administrationen, Gennem Wilders Kanal også Christianshavns Kanal med menighedshuset til højre og ver sig ud på de vilde vover. Ørkenfortet kaldet, Den burde kaldet Christianshavns Kanal, motorbåden ” Filia Maris” ved kajen. de redningsve- Det er dejligt med en rotur og se både og bygningerne Søfartsreglerne skal overholdes, ste, der hører til Henning Larsen have gjort passerer man på den ene side langs kanalen ellers giver det problemer med bådene. noget ved. Miljøstyrelsen og på den anden de mange turistbåde, og så skal en moderne etageejendom, og der ikke fanges for mange ugler, Når man i fin så går turen ind under Wilders for så bliver pigen på agtertoften stil forlader Så sejler man under Knippels Bro. Om bagbord ligger først dyngvåd, inden man vender anløbsbroen, er Bro. Ovre på Københavnssiden Bjørns værftsbygning fra 1738, tilbage til fast grund, og det er det godt at gå ligger Børsen, Nationalbanken så kommer Kanalcafeen, et ikke ligefrem fremmende for syd på ind under og længere fremme Det nye fint gammelt hus, som på et romantikken. Børnehusbroen. Skuespilhus. Et kig fremad får tidspunkt rummede Søpolitiet, Om styrbord man til Operaen og Holmens og sidst Bjørns flotte villa i bin- Lige siden 1890’erne og måske har man så Mastekran; men det er dingsværk fra 1736. før endda, har det været i Overgaden Christianshavnssiden, man ror muligt at leje en robåd, for neden Vande den langs. Først kommer man til På vej ud af Wilders Kanal har Christianshavns Bådudlejning det nye Udenrigsministerium man ret fremme Søkvæsthuset, smukke gamle Kanalen med Søkvæsthuset i baggrunden har siden dengang haft fast ejendom, Heerings Gård og ved , og her og så går turen sydpå. Vi er plads i Overgaden neden nogle gamle pakhuse. Længere 90º. Her ror man så ud mod Vover man sig ud i havnen, kommer så Philip de Langes på vej tilbage til bådudlejnin- Vande mellem Børnehus- og fremme kommer man til det Inderhavnen. Til styrbord har så pas på. Kommer der en Hovedbygning og Eigtveds gen; men først skal vi forbi Snurrebroen. Er vejret fint og gamle B&W område, som nu man stadig B&W grunden med turistbåd eller anden båd, så Pakhus. Videre kommer man Wildersgades Kaserne og pak- helst ikke for blæsende, så er dels er ombygget til kontorer nye boligejendomme, og ca. sæt stævnen op mod kølvands- til med det husene om styrbord. Når man tiden moden til at stå til søs. og dels er blevet bebygget med midtvejs får man et kig op til bølgen, så undgår man at få markante Pakhus, som nu rum- kommer under Snurrebroen, Før i tiden, og det var dengang moderne beboelsesejendomme. Christianskirken. Til den anden bølgen på tværs. Robådene er mer Dansk Arkitekturcenter. skal man lige huske at kaste jeg var dreng, gik man bare Om bagbord har man først side, hvor der før var reberbane, ikke mere bygget i træ, nu er Når man har passeret Gammel et blik op til bagbord, så får ombord, lagde årene ud og drog Atlantichuset i 6 etager, et ligger der igen beboelse i eta- de lavet af aluminium og er Dok, kom man frem til Wilders man et meget flot kig op til på langfart. Beskeden lød på, moderne hus; men derefter ger, indtil man kommer til den derfor meget lette, så bølger, Kanal. Her er der to mulighe- Frelserkirkens tårn. Vi er nu at man havde at passe på. Ikke kommer en af Christianshavns gamle sukkerfabrik. Kigger man men også vind, har godt tag i der; man kan ro ind i kanalen, tilbage. Oplevelsen har været stå op, for faldt man i vandet, flotteste husrækker med 1700 frem over stævnen, får man øje dem. Ovre på Slotholmssiden eller man kan fortsætte op en af de exceptionelle. Vi har til Trangraven og Grønlands fået motion for alle pengene, og Handels Plads. Jeg valgte kana- det er vel ikke så ringe. Båden len. skal afleveres klar og i orden. Vi kan så gå i land og nyde et glas i Bådudlejningens hygge- lige café,for det har vi rigeligt

12 13 Foto: Pernille Klemp Tekst: Connie Christensen DAVIDS SAMLING

– et museum i København ÅBNER IGEN

Davids Samling enearvingen til hans ikke ubety- Christen Købke, og fra udlandet – et museum i delige formue. er der bl.a. franske, tyske og København engelske møbler, fransk porce- Museet har to samlinger: Den læn fra Sèvres, tysk Meissen- Davids Samling europæiske samling, som bl.a. porcelæn og meget mere. er grundlagt af omfatter malerier af N.A. højesteretssagfører Abildgaard, C.W. Eckersberg og Den anden samling, den isla- Christian Ludvig David, som levede fra 1878 til 1960. Grundstammen i museet er samlet af David selv og består af kunst og Guldaldersalen præsenterer sig meget fornemt kunsthåndværk fra det 18. århund- miske, er efter ombygningen samme principper, og vi følger de samme redes første halv- blevet fordoblet. Her kan man regler. Den eneste forskel på os og majorite- del. Derudover se kunst fra hele det islamiske ten af de danske museer er, at vi er en privat erhvervede han en kulturområde fra Spanien i vest institution og totalt finansierede af C.L. mindre samling til Indien i øst over perioden fra Davids Fond og Samling, som driver museet af kunstværker det 7. til det 19. århundrede. her og også kan give penge til andre ting. fra den islamiske Den islamiske kunst er ken- For øjeblikket har vi mest med forskning i verden og en del detegnet ved udsmykning og den islamiske verden at gøre.” dansk kunst fra forskønnelse af brugsgenstande første halvdel – keramik, glas, arkitektur eller Hvor mange medarbejdere er I? af 1900-tal- illustrationer til bøger. Derimod let, bl.a. male- er der ikke mange naturalistiske ”Vi er delt op i to afdelinger: den akademi- rier af Vilhelm fremstillinger, man har ikke ske, administrative afdeling og den tekniske Hammershøi og ønsket at konkurrere med Guds afdeling. Vi er vel ca. 10 i hver afdeling. J.F. Willumsen. skaberværk. Den tekniske afdeling er svær at sætte tal på, for der er et meget stort opsynskorps. Der Den 12. december Den 15. maj slås dørene op til er måske i virkeligheden 20 mand på vores 1945 blev huset et nyrenoveret museum i en opsynsliste, men de er ikke fuldtidsansatte, og samlingen i ligeledes nyistandsat ejendom. nogle har måske 5 timer om ugen, andre Direktør, fil.dr. Kjeld von Folsach Kronprinsessegade - en smuk, Her har vi bedt direktøren for 15.” viser det nyistandsatte Davids nyklassicistisk ejendom fra 1807 Davids Samling, fil.dr. Kjeld Samling i Kronprinsessegade frem – etableret som selvejende insti- von Folsach, om at fortælle lidt I har været under ombygning i 2 år? efter ca. 3 års ombygning og tution med navnet C.L. Davids om museet: istandsættelse. Museet er nu også indrettet med Fond og Samling. Af forskellige ”Vi begyndte vores planlægning af ombyg- moderne udstillingsudstyr og praktiske årsager fandt selve ”Institutionen fungerer fuld- ningen for 7 år siden! Og museet har været visuelle virkemidler. åbningen først sted i 1948. Ved stændig som alle andre museer lukket i 3 år, så det er en rigtig lang periode. Foto: Henrik Ploug C. stifterens død i 1960 var fonden Ældre europæsisk samling med fajance og sølv. i byen. Vi samler ind efter de Men der er heller ikke en sten, der ikke har Bouchersalen med Guldaldersalen bag dobbeltdøren

14 15 ET SPÆNDENDE MUSEUM DER SKAL OPLEVES

Medaljon med tronende fyrste.

har i den lange periode gået og Bliver det dyrt tænkt vore egne tanker, men for publikum at det har jo ikke været præsen- komme ind? teret for nogen. Måske tænker folk, at det er det største flop, ”Forfærdeligt de har oplevet! Det tror jeg nu dyrt! Nej, der er ikke, men man kan jo aldrig gratis adgang. vide. Det er vel lidt som at Vi har overvejet have premiere på et teaterstykke at sætte en pris – vil kritikerne være glade eller på for måske vil de være negative og sønder­ at gøre det lidt lemmende.” vi mere interessant, befin- men nej, det er Hvad brænder du selv mest for? der møb- noget, Davids os et eller ler fra Et af de spændende udstillings- Fond og Samling lokaler i Den Islamiske Samling. ”Det er svært at forklare. andet sted 1700-1800 stiller til rådig- Museet har forandret sig fra at blandt de 10 leden- end de vil have ved hed for nationen, været vendt, alt har været ude, være en samling, som primært de museer i den vestlige verden at forstå irakisk kunst fra det 8. for nu at lyde alt er stillet op på en ny måde, koncentrerede sig om europæisk inden for det område, hvilket århundrede. lidt A.P. Møller- alt er nyskrevet, hele samlingen 1700-tals kunst og interiører. er en ekceptionel stilling for agtig.” er blevet digitaliseret, man har Siden David døde i 1960, er der et dansk museum, specielt når Vi forventer generelt set nok Dioscorides lægekonsultation fra den tjekket, at alt er der lige fra sket en gradvis stigende oriente- man er en privat institution. Nu et større publikum. Vi har spurgte du, hvad jeg brændte ikke noget vanvittigt stort Islamiske samling. for. Jeg er kunsthistoriker og publikum og kan heller ikke havde arbejdet med neoklas- have det, Davids Samling er en sicisme og historicisme, da lille institution. Jeg vil sige, at jeg kom her. Men i dag er jeg hvis vi kommer op på et årligt blevet ”muslim”. Det er næsten besøgstal på 25.000-30.000, udelukkende islam, jeg har er det næsten, hvad vi kan skrevet om og arbejdet med i de bære, og så er det med sved på Panel fra Ibn Tulun, der er fra Den Islamiske Samling sidste mange, mange år. Det er panden. Vores parketgulve er der, hvor vi køber ind, hvor vi bonede, der ligger tæpper på, samlingens stiftelse til i dag. Vi ring mod den islamiske verden. øger samlingen, og hvor vi har og man kan næsten – hvad man har fået en helt ny hjemmeside Årsagen har været den måske gjort en kæmpeindsats for at selvfølgelig ikke må! – røre ved osv. Der er sket utroligt meget, meget enkle og ret logiske, at formidle samlingen. De euro- tingene, og det kan kun lade og vi har ligget vandret i luften hvis Davids Samling ikke bare pæiske samlinger står mere, som sig gøre i et lille, intimt sted, i de 7 år.” skulle være ”another pretty little de altid har gjort. Indsatsen på hvor der er en fornemmelse af place”, burde man have noget, formidlingsområdet sker ud fra hjemlighed og respekt, og hvor Og nu er I vel spændt på åbnin- der sagde: ”Det er netop dette, det synspunkt, at de fleste besø- der ikke er hundredvis af men- gen? vi kan”. Og det må man sige er gende med et lille katalog i hån- nesker, der bare drager igennem, blevet gjort i en grad, så vi ikke den eller et par hjælpende ord postet ud af en bus og ledet ”Ja, det er vi da. Først og frem- bare er Skandivaniens største vil have nemmere ved at forstå af en fremmedfører. Det er et mest på, hvad folk siger. Vi samling af islamisk kunst, men fransk Sèvres-porcelæn, engelske andet museum end de store.”

16 17

Foto: Thomas Trane (DJ) Tekst: Connie Christensen

Tekst: Connie Christensen Krydstogt SMØL I Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) skibene FORVALTNINGEN til byen

Enhedslisten og Venstre er Den samlede krydstogtbranche sikre Københavns placering stærkt utilfredse med, at et for- er optimistisk. Bl.a. faldende som førende skandinavisk slag om gadeskilte har samlet oliepriser har gjort krydstogtski- krydstogtdestination. De nye støv i Klaus Bondams forvalt- bene mere konkurrencedygtige, kajer og en terminal kan være ning i to år. og tidens trend er absolut på klar om tre-fire år. Havnen vil branchens side. Den lidt langs- samtidig skabe mulighed for, at Det var en sjældent enig ommere rejseform ombord på containerterminalen senere kan Borgerrepræsentation, der den et sikkert og luksuøst skib er flyttes til arealer mod nordøst i 29. marts 2007 bad Teknik- og blevet meget populær. Alene i Nordhavnen. Den samlede plan Miljøudvalget arbejde videre år tages 14 nye krydstogtskibe i skal nu undersøges nærmere med et forslag fra det usæd- brug, og yderligere 38 skibe er sammen med myndigheder og vanlige makkerpar Venstre og undervejs. I de kommende år berørte virksomheder. Enhedslisten. Men her to år forventer krydstogtindustrien at efter er der stadig intet sket. få tilført 540.000 nye sengep- Forslaget indebærer anlæg af en ladser, hvoraf halvdelen forven- 2,4 km lang kajstrækning langs Forslaget gik ud på, at gadeskil- tes at blive til gavn for Europa. indsejlingen til Københavns tene i Indre By løbende skulle Havn – Kronløbet. Den nye udskiftes med nye, der forkla- Særligt København ligger i kajstrækning skal først og frem- rede den historiske baggrund for front, når det gælder at til- mest bruges til en ny krydstogt- vejnavnet. Forslaget fik støtte trække de store skibe. De sidste terminal, men kan også huse Krydstogtskibet Aidaluna ved Langelinie. fra alle Borgerrepræsentationens fem år i træk er København ble- container- og bilterminalen, Men – for der er vel et men. hvad med CO2-udledningen, partier. vet kåret som Europas førende hvis den på et senere tids- Ved man, hvor meget disse når mastodonterne manøvrerer krydstogthavn, og i år forventes punkt flyttes til den ydre del af kæmpestore skibe forurener? Og sig til kaj? Men siden er intet sket. Og det I den sydfranske by Perpignan 620.000 gæster til byen ad Nordhavnen. får nu de to partier til at afkræ- har man udover forklarende denne vej. ve teknik- og miljøborgmester skilte under gadeskiltene også Projektets første etape indehol- skilte ved byens bygningsseværdig- Klaus Bondam en forklaring. heder. Det giver store udfordringer for der 800 m kaj til krydstogt- byen at håndtere den enorme skibe. En ny Kronløbskaj kan ”Det er et glimrende forslag, ”Det er jo helt godnat, at vækst. Der skal tænkes frem- betjene tre af de største kryds- der fortjener bedre end at ligge der ikke er sket noget i to år. adrettet på havnekapacitet, togtskibe og vil øge den samlede og samle støv. Kendskab til Forslaget er ellers en oplagt ser- infrastruktur og personale til kapacitet i København. En ny Københavns historie er noget, vice til både københavnere og servicering af de mange udlæn- krydstogtterminal planlægges der kan samle en ellers socialt turister, der interesserer sig for dinge. Til gengæld bidrager gæs- indrettet med de faciliteter til og etnisk splittet by”, siger Allan hovedstaden som historisk kul- terne til at øge omsætningen for håndtering af bagage, sikkerhed Mylius Thomsen, der udover at turby”, siger hun. de københavnske butikker, som m.v., som rederierne skal bruge, sidde i Borgerrepræsentationen nok kan trænge til en indsprøjt- når de store skibe skifter pas- for Enhedslisten også er lokal­ ”Nu må teknik- og miljøborg- ning af god valuta. sagerer. En tredjedel af kryds- historiker. mesteren tage sig sammen togtskibene i København bruger og se at få gjort noget ved I en pressemeddelelse fra i dag havnen som ”homeport” Også Venstres kulturborgmester sagen”, lyder kravet fra både Københavns Havn lyder det: og skifter passagerer til togterne Pia Allerslev presser på for en Allan Mylius Thomsen og Pia ”Bestyrelsen for Københavns i Østersøen og langs den norske forklaring: Allerslev. Havn A/S ønsker at anlægge kyst.”” nye krydstogtkajer, der kan

1188 19 Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Tekst: Connie Christensen BREDGADES SMUKKE HAVE BAG DEN KATOLSKE ANSGAR KIRKE

pæretræer, et ginkgo-træ, ste. Syrener, en blomstrende som er lige ved at springe jasmin og et lille lysthus har vi ud, lavendler, georginer, også. Lysthuset har en lidt sjov som skal i jorden nu, et historie. Det menes, at det er rosenbed. Så har vi et resterne af Frederiks Hospitals stort buskads ud mod ligkapel. Søren Kirkegaards kiste det lille stræde, det er har stået derinde, før han blev godt for fuglene, der er begravet. Han døde på Frederiks masser af fugleliv her i Hospital, så vi praler lidt af, at haven. Vi fodrer dem hele han har været i vores lysthus!” vinteren, så de er trofa- Ulla Elmquist er domsakristan ved Skt. Ans- gar Kirke og viser her rundt i den fine have København. Den ”Haven ligger mellem Ulla Elmquist nyder haven, som også menigheden har stor glæde af blev indviet i 1842 Kunstindustrimuseet og og er en af arkitek- Medicinsk-Historisk Museum, og havde et lille grundstykke ud bor i huset, vi har to studerende ten G.F. Hetschs eller Medicinsk Museion, som mod Bredgade som sin lysthave. boende i huset i øjeblikket. hovedværker. Den er de kalder sig nu. Oprindelig var Da han døde, blev hans grund Desuden bruger vi den til nogle sognekirke for kvar- grundstykket, hvor kirken er overtaget af en katolik, som var menighedsarrangementer, f.eks. hofscenemester ved teatret og receptioner efter bryllupper, det I Bredgade ligger Skt. Ansgars hoftømrermester. Han afgav er meget populært, hvis vejret Kirke, og bag kirken en idyllisk et stykke af sin grund til den er til det. Vi har nogle enkelte have, som er et åndehul midt i katolske kirke, og den østrigske familiedage, og så har vi en årlig byen. kejserinde Maria-Theresia gav grillfest i august måned, hvor penge til opførelse af et lille hele menigheden sidder og spi- Sankt Ansgar Kirke er kapel her i Bredgade. Det er fra ser og børnene leger på plænen. den eneste katolske kirke 1764. Senere viste kapellet sig at Til Kristi Legemsfest går vi i i midt i være for lille, og en kirke skulle procession ud til haven, og lige bygges. På det tidspunkt havde så 1. maj, hvor vi også går ud i vi kun et lille grundstykke på haven og går over til Maria-sta- bagsiden af kirken, hvor nu tuen. Ellers er det vores private vores parkeringsplads/terrasse have, hvor vi opholder os som- er. Resten hørte til Frederiks meraftener, spiser sammen, gril- Hospital, altså nu Kunstindustri­ ler osv.” Plantehuset som for år tilbage tilhørte det tidligere Frederiks Hospital museet. Men i slutningen af og blev benyttet til kapel, her lå bl.a. Søren Kirkegaard 1800-tallet og begyndelsen af Hvad har I i haven ud over terets katolikker og domkirke bygget, Laurids de Thuras have 1900-tallet erhvervede vi resten Maria-statuen? for alle katolikker i Danmark. (Laurids de Thura (1706-1759) af haven.” Ulla Elmquist, domsakristan var den mest berømte danske En stor del af haven har jeg ved Skt. Ansgars Kirke, fortæl- arkitekt og arkitekturhistoriker Hvordan bruger I haven i dag? plantet i de 22 år, jeg har været ler: i senbarokken, red.). Han byg- her. Vi har to figentræer, som gede et hus ud mod ”Det er vores private have, altså bærer masser af figener i august præsternes og de, der i øvrigt måned, to æbletræer, to små

2020 21 21 Foto: Henrik Ploug Tekst: Jan E. Janssen, lokalhistoriker De gamle banker i Dengang pengeinstitutterne kom til København

Prøv at forestille dig, at du ik- i Rådhusets mødesal. Den kom i moderne forstand, ke har et sted at opbevare din til at hedde ”Sparekassen for men et butikscen- opsparing, ingen steder at gå Kjøbenhavn og Omegn” og stif- ter. Privatbanken hen for at låne til køb af bil og tedes i 1820 med det formål ”at fik først i 1886 sin lejlighed, ingen steder du kan ophjælpe Sparsommeligheden egen imponerende hæve kontanter. Sådan var det i de lavere Folkeklasser”. Den bygning i forlængelse for almindelige københavnere holdt åbent hver mandag og af Børsbygningen, indtil begyndelsen af 1800-tal- onsdag fra kl. 8 til 10. Her fik hvor seks smukke let. I over tusind år kunne man børn med formyndere samt renæssancehuse, ” De udelukkende skaffe sig større tyende og arbejdere forrentet seks Søstre”, måtte lånebeløb ved at pantsætte enten deres sparepenge med 4 % og vige pladsen. Det er almindelig Curant-Banken, den senere Nationalbank havde oprindelig sin egen sit hus eller sit løsøre i form af her kunne almindelige køben- kendt, at den unge C. F. Tietgen bygning, som lå i Slotsholmsgade, til højre ses Finansministeriet og til venstre ses Børstrappen og et palæ der nu er revet ned håndpant. Man kunne udstede havnere få et billigt mindre blev D. B. Adlers knalddygtige pantebreve og anbringe dem i en lån. Men så begyndte det bedre direktør, ja så eminent dristig og for Husejere i Kjøbenhavn”. Rådhuspladsen 59, og den står af de mange små velgørende kre- borgerskab i mangel af bedre dygtig, at Adler blev betænkelig Institutionen forsvandt først der såmænd endnu. ditkasser rundt omkring i byen. at udnytte sparekassen til deres og trak sig ud af Privatbanken. efter næsten 200 år i 1975, da Meget er der sket siden. Et utal Det var ganske almindeligt. På investerings- og lånefinansie- Hans familie boede da i den den blev opslugt af BRF. Tre af banker er kommet og gået. nederlandsk betyder pand fak- ring, og da staten garanterede de majestætiske Gustmeyers Gård generationer af familien Holm Der er kommet realkreditfor- tisk det samme som ejendom. mindre bemidledes indlån, ville på Ved Stranden 14 på 2. bestyrede Kalls foretagende. eninger og vekselkontorer, to Pantelånere til håndpant kunne den ikke længere være med til at og 3. sal. Tietgen arbejdede Sit første kontor havde kassen karreer er i dag udelukkende man finde alle vegne i de små stå bag denne højkonjunktur og målrettet hen imod en investe- i bestyrer Ole Holms bolig på bankland, hvor tre storbanker sidegader, men ligefrem popu- gjorde vrøvl. Sparekassen købte ringsbank uden filialer, mens Vestergade 13-15, 3. sal, og nu er lagt sammen til en eneste lære var de ikke. Det var mere den gamle Helliggeistes præ- grundlæggeren havde tænkt derefter i Kronprinsensgade gigamammutbank, der hor- respektabelt at aflevere dækketø- stegård i Niels Hemmingsens på en almindelig kreditbank. 7 og siden i Ny Vestergade ribile dictu fik udslettet en hel Her var ”onkel” i Assistenshuset Onklen var statskontrolleret fra Alexandria til Zürich. Ens jet og vinterfrakken hos Onklen Gade i 1866 og har befundet Adler stiftede kort før sin tid- 12, men det hus skulle rives gade, nemlig Hummergade i i Nybrogade, det er her Kultur- og velrenommeret. Finere end opsparing i form af sølv- og i Assistenshuset på Nybrogade. sig der og i en senere tilbygning lige død i 1872 denne form ned, da Nationalmuseet skulle Nikolajkvarteret. ministeriet holder til i dag pantelånere var også veksele- kobbermønter lå normalt hjem- fra 1872 indtil efterkommeren for bank, nemlig Kjøbenhavns udvides. Kreditkassens sidste rerne omkring Højbro Plads me i et aflåst gemmested. Og SDS, og senere Nordea, fortrak Handelsbank, i begyndelsen domicil blev den solide bygning og , såsom Gedalja, da det omkring 1800 stadig for at aflevere ejendommen til beliggende i den flere hundrede Henriques, Trier m. fl. Mangen ikke var almindeligt at anvende en restaurationspersonaleskole. år gamle Efterslægtens Gård en grosserer, for eksempel silke- papirpenge, kunne penge nogen Det skete for ganske få år siden. på Østergade 54 og senere i og klædekræmmer Hinrichsen gange veje og rumme meget, I 1857 blev den forældede kre- Erichsens Palæ mellem Holmens på Højbro Plads 6 eller Joseph altså rent fysisk. ditsituation i byen så uholdbar, Kanal og Kongens Nytorv. Hambro på Kongens Nytorv Staten havde sin egen bank at den i London uddannede I mellemtiden havde de byg- 15 kunne man også afslutte bag Børsbygningen. Den David Baruch Adler sammen gelystne københavnere fået en en pengehandel hos. De skaf- hed Kurantbanken – senere med sin svoger M. F. Hannover hel speciel selvejende fond, der fede en nem rejsevaluta i form Nationalbanken - og blev på Kgs. Nytorv 28 grund- efter solidaritetsprincippet skulle af veksler. Den entreprenante bevogtet af militære skildvagter. lagde en rigtig moderne bank, skaffe dem byggekreditter i baron og konsul Abraham Så fandt filantropiske præster Privatbanken. Den flyttedes form af omsætningsobligationer. Gottlieb Gedalja på Højbro og ligesindede, herunder Jonas kort tid senere til Nygade 7 Det var den lille af professor Plads 12 havde forbindelser Collin, efter udenlandsk for- og endte så på Børsen, som i orientalistik Abraham Kall til over et hundrede steder i billede på at åbne en såkaldt dengang slet ikke var en børs i 1797 stiftede ”Kreditkassen den store verden, spændende sparekasse (efter tysk Sparkasse)

2222 23

Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Tekst: Connie Christensen MARKUS En gade i GRIGOS IS Tekst: Per Stisen vor by -NU MIDT I BYEN Højbro Plads har haft broforbindelse i århundreder

Kaffesundet er en lille hyggelig den stadig som Plougs Gård. kaffebar, der har sit navn efter Melchior-familien forblev boen- adressen Kattesundet. Her er de i ejendommen, på 2. sal, og det muligt fra tidlig morgen familien indbød, som mange at få en kop kaffe, mens man andre, gerne den aldrende H. læser dagens avis eller åbner den C. Andersen til deres hjem. bærbare for at begynde dagens H.C. Andersen skrev i en sådan arbejde. anledning et lille digt til fru Melchior: Er man is-hungrende shopper på Strøget, kan man nu også få På Højbro Plads ved Slottets glæde af Markus Grigos lækre Kanal iscremer og sorbeter. der danser Smaa-alfer paa anden Sal I første omgang vil der være 7 forskellige slags is/sorbet at vælge mellem, men når solen står højere på himlen og issæ- sonen kulminerer, vil der være over dobbelt så mange smagsva- rianter på menuen. Politikens anmelder Helle Dessertkokken Markus Grigo Brøndum Carlsen besøgte sidste er kendt for sine fedtfattige, sommer ni forskellige isbarer, Højbroen med Absalon på Højbroplads og Plougs Gård til højre cremede sorbeter og iscreme af hvor hun kårede Markus Grigos økologisk sødmælk. Alt frem- is som sommerens bedste! Siden middelalderen førte Store Færgestræde førte ned stålbro med piller i granit og er stillet uden tilsætningsstoffer, to snævre stræder fra til en anløbsplads, hvorfra siden ombygget og forstærket, smagsforstærkere og farvestoffer. Amagertorv ned mod stran- man kunne tage en færge til så den tåler nutidens tunge den. Når man dengang kom Amager. Højbrostræde førte trafik. fra Nørreport og gik ad ned til Højbro, broen over nuværende Købmagergade til . Højbro er På hjørnet af Højbro Plads og eller fra Vesterport ad nuvæ- antagelig den ældste broforbin- Fortunstræde ligger ”Plougs rende Strøget, nåede man til delse i København. Da Absalon Gård”. Ejendommen er fra Amagertorv, hvorfra det sidste begyndte at bygge sin borg i 1799 og erhvervedes i 1855 af stykke vej til vandet gik ad et af 1160’erne, har han haft behov grosserer Moritz Melchior, som disse stræder, Store Færgestræde for en bro over vandet; hvordan både havde forretning og pri- mod øst og Højbrostræde mod den så ud, ved man ikke. De vatbolig her indtil 1862, hvor vest. Mellem disse stræder lå en senere broforbindelser har alle politikeren og digteren Carl lang, tæt bebygget karré af huse været indrettede, så de kunne gå Ploug købte gården. Carl Ploug og gårde, som brændte totalt op og tillade skibe at sejle igen- indrettede lokaler til sin avis ned ved branden i 1795 og nem, dsv. som højbroer med ”Fædrelandet” i en sidebygning aldrig blev genopbygget. Derved klapper, som vindebroer eller og flyttede selv ind på 3. sal. opstod den åbne plads, som vi i vippebroer. Først i 1879 blev Familien beholdt ejendommen dag kender som Højbro Plads. Højbro ombygget til en fast i over 50 år, og derfor kendes

2244 25 Foto: Henrik Ploug, FAF Tekst: Connie Christensen INVITATION TIL STRÆDERNES ABONNENTER OG ANNONCØRER God madidé

youghurt, grov sennep og frisk esdragon. Brug helst 9% creme fraiche, så det bliver en let ret.

Fisken steges med skindsiden nedad, indtil man kan se på oversiden, at den kun er en lille smule rå på toppen, så vendes den om, panden tages af var- men og fisken ligger 10 sek., så er den færdig og lægges i et klæde. Sådan bibeholdes mest muligt af fiskens smag. Michael Stræderne inviterer til et eksklusivt arrangement synes, det er synd at komme den i ovnen. i Helligaandshuset på Strøget, hvor den store, Søren er veluddannet, og har retrospektive udstilling af maleren Otto Frellos Ved servering dekoreres med mange idéer til anretninger. Her på Løven og Bastionen vil værker er sat op i anledning af Frellos 85-års dild, purløg og tomater med gæsterne meget gerne smage de skal skåret i små tern. Hertil forskellige retter fødselsdag i april måned. smørristet brød og kartofler i Fisken anrettet lækkert med røgede kartofler blandet i dressing som bund esdragoncremen. Otto Frello vil selv være til stede og fortælle om Michael Frederik Glidov, udlært De små kartofler er hjemmerøget. Man køber lidt sav- kok som 28-årig i 2005, har smuld, sætter ild til, lægger et vådt klæde over og sætter Drik gerne en ung, syreholdig sine mange spændende værker, og vi sørger for været chef for køkkenet på de kogte kartofler ovenpå, så de står og får røg lige så stille hvidvin som sauvignon blanc en forfriskning undervejs. Bastionen + Løven i 2 år. og roligt. Esdragoncreme tilberedes af crème fraiche, lidt hertil.

En favoritret her er: Skindstegt Du er meget velkommen i Helligaandshuset tirs- fisk dag den 19. maj kl. 16.30 – 18.00. Du skal bruge:

Små kartofler Et stykke fisk med skind på (her bruges sandart, men multe, torsk eller rødfisk kan også bruges) 9% crème fraiche Lidt youghurt Grov sennep, esdragon, salt og peber efter smag Et par skiver brød Dild, purløg, tomat Fisken krydres let på panden De røgede kartofler blandes i dressingen

2626 2727 Vores danske retter er en salut til datidens litterære elite som har siddet i disse lokaler som en gang hed Cafe Bernina. Her udvekslede de historier mens de drak både Certosa-likør, dansk brændevin og djævlepunch.

De Danske Kendis

Badstuens tallerken / 138 kr. En anretning kombineret af sild, fiskefilet med rejer og mayonnaise, hakkebøf med spejlæg, hønsesalat med ristet bacon og ost.

Knut Hamsun / 98 kr. Traditionel fedtfattig hakkebøf med bløde løg, kartofler og skysauce

Carl Ewald / 75 kr. Rødspættefilet med remoulade og citron

Johannes V. Jensen / 58 kr. Hjemmelavet hønsesalat med ovnstegt bacon, blegselleri og ristet brød

Peter Nansen / 88 kr. Danske blåmuslinger tilberedt i hvidvin serveres i lækkert safransauce

Agnes Henningsen / 115 kr. Klassisk stjerneskud med en dampet filet og en friturestegt filet af frisk rødspætte, serveres på hjemmelavet franskbrød, pyntet med frisk asparges, rejer, kaviar og mayonnaise

Sophus Claussen / 95 kr. Fedtfattig Pariserbøf med pickles, kapers, skalotte- løg, rødbeder og æggeblomme

Cafe Bernina Steak / 118 kr. Frokoststeak af oksefilet med dagens kartofler, sæsonens garniture og hjemmelavet bearnaisesauce