UDVIKLINGSPLAN FOR RUNGSTED KYST STATIONSOMRÅDE

Opgavebeskrivelse, 2018 UDVIKLINGSPLAN FOR RUNGSTED KYST STATIONSOMRÅDE Opgavebeskrivelse Oktober 2018

Opgavebeskrivelsen er udarbejdet af COWI i samarbejde med Hørsholm Kommune

Kontaktperson: projektleder Rikke Krogsgaard Jakobsen, Hørsholm Kommune mail:[email protected], tlf. 4849 2472

Redaktion, tekst og layout: COWI v. Anne Katrine Hornemann, Jana Eger Schrøder, Emma Lorenzen INDHOLD

01 Introduktion 5

02 Vision 7

03 Fortætning 9

04 Velfærd frem for mursten 9

05 Området 10

06 Fokusområder og nøglespørgsmål 12

07 Dialogproces 15

08 Opgaven: Udviklingsplan 16

09 Betingelser og leverancer 20

10 Bilag 23 4 | UDVIKLINGSPLAN RUNGSTED KYST STATIONSOMRÅDE - OPGAVEBESKRIVELSE | 5

01 INTRODUKTION

Hørsholm Kommune ønsker at få skabt en fremsynet og bæredygtig udvik- lingsplan. Planen skal sætte en retning for udviklingen af Rungsted Kyst stationsområde for de næste mange år og sikre, at området fortsat vil være et attraktivt område i kommunen i fremtiden.

Områdets placering, den store og nære kontekst, er væsentlig at have med i forståelsen for en mulig udvikling af området. Det handler om de historiske kulturmiljøer, fortællinger og kulturinstitutioner i verdensklasse, som lig- ger i nærheden. Om de store naturskønne arealer der omfavner området, de trafi kale forhold med Kystbanen, busser, pendlerforhold og forbindelsen til Rungsted Havn og til Hørsholm Bymidte samt om udviklingstendenser på boligmarkedet.

Kommunen ønsker med udviklingsplanen at få undersøgt, hvordan og i hvilket omfang man kan udvikle stationsområdet med afsæt i de stedspecifi kke kvaliteter og i synergi med de aktiviteter, funktioner og aktører, der allerede er i området. Samtidig er det et ønske, at man med en udviklingsplan i hånden kan gå i gang med at udvikle nogle af delarealerne i området.

Kommunen er en mindre grundejer i området. Det har derfor været vigtigt, at alle grund- ejere, lokale centrale aktører og borgere i området har haft mulighed for at bidrage med viden om området og input til, hvad der kan gøre det endnu mere attraktivt i fremtiden. Det er ambitionen, at udviklingsplanen skal udarbejdes på baggrund af et godt, tæt og dialogbaseret samarbejde mellem rådgiver, kommune, DSB samt interessenter og borgere. 6 | 02 VISION FOR RUNGSTED KYST STATIONSOMRÅDE Vi skaber plads til livet…. Sammen udvikler vi det kulturhistoriske Rungsted – et kvarter i byen tæt på det hele.

Bo som nabo til Karen Blixen - med Øresund i forhaven og Køben- havn lige om hjørnet. Her er bæredygtige boliger i høj kvalitet, nær- hed til institution, skole og indkøb i et trygt og indbydende område. Trafi ksikre stier forbinder din bolig med skov og strand, et aktivt havnemiljø, gode udfoldelsesmuligheder, fritidsaktiviteter og smuk- ke omgivelser, hvor nybyggeri spiller sammen med områdets unikke historiske identitet.

Ovenstående vision er en fælles vision skabt på tværs af de politiske partigrupper i Hørsholm Kommune (undtagen liste O). Visionen blev godkendt i Kommunalbestyrelsen i oktober 2018.

03 FORTÆTNING

Rungsted Kyst stationsområde er i Kommuneplan 2017-29 udpeget som et område, hvor der kan ske en fortætning. Det primære princip, når der fortættes, er at man kun ønsker en ny by, hvis den er bedre end den eksisterende. 04 VELFÆRD Målet er, at fortætning skal ske med fokus på styrker, herunder særligt på: Arkitektur, bl.a. af FREM FOR MURSTEN høj arkitektonisk kvalitet og med mennesket i centrum. Kulturhistorie, bl.a. hvor bygningsarven Hørsholm Kommune arbejder med en langsig- og kulturmiljøer spiller en stor rolle for identite- tet udviklings- og investeringsstrategi under ten af vores by. Byrum, der bl.a. er anvendelige navnet: ’Velfærd frem for mursten’. Strategien og tilgængelige både til fysisk aktivitet men også handler om at frigøre ressourcer til kernevel- mentale pusterum, der skaber endnu mere liv og færd ved at eff ektivisere bygningsdriften af fremmer involverende fællesskaber. Bevægelse, kommunale ejendomme. Det kan både ske gen- der bl.a. understøtter et sundt liv, og hvor cyklen er et let valg. Natur, bl.a. hvor de store bynære nem frasalg, en bedre udnyttelse af bygninger naturområder spiller sammen med byområderne eller nybyggeri, der er bygget lige præcis til og deres grønne rum og overgange. formålet. Det har bl.a. været afsættet for at for- søge at frigøre kommunale bygninger herunder (Se bilag med retningslinjer for fortætning i Hørs- Ulvemosehuset og Fritidshuset i Rungsted Kyst holm Kommunes Fortætningsstrategi) stationsområde. 05 OMRÅDET

Generelt er området præget af at have en histo- risk kendt fortid. Piet Hein har boet i området, og arealerne omkring Rungsted Kyst stationsområde er historisk ejet af Karen Blixens familie. Museet, og en række gamle historiske (sommer) villaer fra datiden, udgør sammen med stationsbygninger, golfklubben, Ulvemosehuset og Fritidshuset nogle af de ældre bygninger, som mange borgere har en forkærlighed og respekt for. Også Rungsted Skole, tegnet af Steen Eiler Rasmussen, er af stor værdi for området. Sammen med den skønne natur, det bakkede åbne landskab og skovene, hvoraf store dele er fredet, havet og havnen, udgør disse ele- menter de største kvaliteter i området.

Rungsted Kyst stationsområde ligger centreret omkring Rungstedlund var tidligere Karen Blixens bolig og er i dag kystbanestationen Rungsted Kyst. Området grænser op museum for forfatteren. Rungsted Ladegård er privatejet. til Rungsted Golfklub (vest), Rungsted Hegn (sydvest), De dertilhørende jordområder er fredede, men der er stier, Rungsted Ladegård og Rungsted Skole (øst), og Rungsted- der kan benyttes af off entligheden. vej (nord), der forbinder Rungsted havn med Hørsholm by. Afstanden til Københavns centrum er ca. 30 km, og det EJERFORHOLD OG MARKEDSMÆSSIGE tager 45 min med Kystbanen til Københavns Lufthavn. MULIGHEDER Området har forskellige grundejere og består af relativt små FUNKTIONER I OMRÅDET byggefelter. Den primære grundejer i området er DSB. Ba- Området består af Rungsted Skole, Rungsted Kyst Station, nedanmark ejer skinnerne. Kommunen ejer arealerne med Rungsted Bytorv, Daginstitutionen Ulvemosehuset, Fritids- de kommunale funktioner som Rungsted Skole, Ulvemo- huset, Rungsted Golfklub, Nordsjællands Veterantog i den sehuset og Fritidshuset. Herudover er der private grund- tidligere remise og en række private boligforeninger. Flere ejere og grundejerforeninger. Området rummer en række af områdets bygninger er bevaringsværdige, bl.a. skolen, muligheder for at omdanne, forny eller erstatte eksisterende stationsbygningerne og remisen. bygninger samt for at bygge nyt. De fl este udviklingsmu- ligheder fi ndes på arealer ejet af DSB. Det er et ønske at få RUNGSTEDGÅRDENE belyst forskellige mulige udnyttelsesgrader af arealerne i Rungstedgård fungerer i dag som kursuscenter og hotel. området. Der er ikke fastlagt bebyggelsesprocenter.

10 | UDVIKLINGSPLAN RUNGSTED KYST STATIONSOMRÅDE - OPGAVEBESKRIVELSE | 11

Rungsted Havn

Lægehus Rungstedlund

Rungsted Bydelscenter Rungsted Ladegård

Rungsted Kyst Beboelse station Rungstedgaard Rungsted Skole Fritidshuset Ulvemosehuset

Rungsted Golfklub

Beboelse Rungsted Hegn Beboelse

Remisen

Udviklingsområde Parkering Busholdeplads

Arealet og den fysiske afgrænsning for udviklings- området er ca. 140.000 m², svarende til 700 m (længde nord/syd) og 350 m (længde øst/vest).

Hørsholm Kommune DSB Banedanmark Privat ejer Ejerforhold i området. 06 FOKUSOMRÅDER OG NØGLESPØRGSMÅL

Udviklingsplanen bør bl.a. forholde sig til følgende fokusområder og nøglespørgsmål.

A: BEVARING OG STYRKELSE AF OMRÅDETS B: BEDRE ADGANG, FLERE OPLEVELSER OG UNIKKE KULTURMILJØ OG IDENTITET FORBINDELSER TIL DET GRØNNE OG LAND- Området omkring Rungsted Kyst Station er et helstøbt og SKABET historisk kulturmiljø med Rungstedgårdene (Rungstedgård, Rungsted Kyst stationsområde ligger mellem Rungsted Rungstedlund, Rungsted Ladegård og de fredede dyrk- Hegn, Folehaven og Øresund i smørhullet af et unikt ningsjorder) samt stationen (stationsbygninger, banearbej- landskabeligt og kulturhistorisk miljø. Området består derboliger og remisen), hvilket er med til at give området bl.a. af fredede arealer og tidligere landbrugsland omkring sin unikke karakter og identitet. Området er et af landets Rungsted Ladegaard, skovområder ved Rungstedlund og mest velbevarede stationsmiljøer, og indeholder fl ere beva- Rungsted Hegn samt stier og småsøer. Men der mangler ringsværdige bygninger, bl.a. Rungsted Skole. Udviklings- sammenhænge og forbindelser fra området ud i de natur- planen skal styrke og bygge videre på disse kvaliteter. skønne omgivelser. For at komme fra området til havnen, Rungstedgaard og Karen Blixen Museet må man benytte • Hvordan kan kulturhistorien sætte sit aftryk i en frem- Rungstedvej på trods af, at der er fl ere stier, der løber på adrettet udvikling af området? tværs gennem landskabet. • Hvordan kan vi skabe liv i stationsbygningerne og an- dre eksisterende bygninger på en måde, som bidrager • Hvad skal relationen være mellem de omkringliggende til et levende og udadvendt hverdagsmiljø? landskaber og byudvikling af området? • Museet og Karen Blixens historie tiltrækker menne- • Hvordan skabes der nye sammenhænge og bedre for- sker fra hele verden. Hvordan kan vi give turister og bindelser ud til og igennem landskabet? besøgende en unik oplevelse allerede, når de står af på • Hvordan kan landskabet og naturen understøtte ople- stationen? velser for lokale og besøgende i stationsområdet? • Hvordan synliggør og formidler vi det unikke kultur- • Hvordan kan en bedre sammenhæng med det omgi- miljø i området f.eks. gennem wayfi nding og fysiske vende landskab styrke stationsområdet, byrummene forbindelser? og områdets identitet?

12 | UDVIKLINGSPLAN RUNGSTED KYST STATIONSOMRÅDE - OPGAVEBESKRIVELSE | 13

C: MERE BYLIV OG AKTIVITET Folk der færdes i området i dag er primært beboere, pendlere, handlende, skole- og institutionsbørn og deres forældre, samt medlemmer af Nordsjællands Veterantog. På Rungstedvej omkring jernbanen er der tre lægepraksisser. E: OFFENTLIGE AREALER OG SERVICE Der er mange brugere, specielt i sommerhalvåret, til golf- Hørsholm Kommune arbejder med en langsigtet udvik- banen. Siden juni 2018 har der været galleri i den tidligere lings- og investeringsstrategi ’Velfærd frem for mursten’, stationsventesal. Derudover er der ikke mange funktioner der handler om at sikre kernevelfærden ved at eff ektivisere eller aktiviteter, der motiverer til ophold mere end højst Hørsholm Kommunes bygningsportefølje. Rungsted Skole nødvendigt, hvilket kan få området til at virke tomt. er én ud af kommunens fi re skoler. Kommunen ønsker at opdatere skolen til et moderne læringsmiljø. Samtidig skal • Hvordan skabes der attraktive og intime pladser og der etableres nye daginstitutionspladser i området, enten i byrum, som får folk til at blive længere? forbindelse med Rungsted Skole, den nuværende daginsti- • Hvordan får man ”vendt vrangen” ud på de aktiviteter, tution Ulvemosehuset eller et tredje sted i området, enten i som allerede fi ndes i området, og kan de bidrage til et eksisterende bygninger eller som nybyggeri. mere levende byliv? • Hvilke nye funktioner i området kan skabe mere liv og • Hvor kan en ny daginstitution placeres i området, og fl ere mødesteder? hvordan skabes der mest synergi med skolen og andre • Hvordan sikres det, at øget aktivitet spiller sammen funktioner i området? med områdets nuværende miljø og historie? • Hvilken rolle skal de off entlige arealer med Ulvemose- huset og Fritidshuset spille i området i fremtiden? D. OPTIMERING AF TRAFIK OG PARKERING Rungsted Kyst stationsområdet er et lokalt trafi kalt knu- depunkt med tog, busser, off entlige og private parkerings- F: FORTÆTNING OG NYE BEBYGGELSER I områder, detailhandel-, pendler- og skoletrafi k. Jernbanen OMRÅDET udgør en barriere for øst-vest gående bevægelse i området. Det er et ønske at tiltrække fl ere børnefamilier og unge til kommunen. Samtidig er det et ønske at få fl ere funktioner • Hvordan håndteres en øget trafi kmængde i forbindelse til området, der kan skabe liv, f.eks. boliger og funktioner med en eventuel fortætning i området? med udadvendte aktiviteter. • Hvordan kan de trafi kale forhold, herunder samspil mellem kollektiv trafi k, de bløde trafi kanter og parke- • Hvordan kan nye bebyggelser indpasses med respekt ring, optimeres samtidig med, at områdets kvaliteter for områdets historie og skala – og hvad er en passen- bibeholdes? de fortætning i området? • Hvordan kan der etableres fl ere parkeringspladser, evt. • Hvilke målgrupper og boligtypologier kan skabe i konstruktion som parkeringskælder eller parkerings- synergi med de eksisterende funktioner og beboere og hus. bidrage til fornyet liv og aktivitet i området? • Hvor kan en eventuel forbindelse på tværs af Kystba- • Hvordan og hvor ville det være muligt at indpasse nen placeres? f.eks. erhverv i området? 14 | UDVIKLINGSPLAN RUNGSTED KYST STATIONSOMRÅDE - OPGAVEBESKRIVELSE | 15

07 DIALOGPROCES

Interessen og bevågenheden for udviklingsplanen er stor både politisk og blandt borgere og interessenter. Der er mange holdninger og ideer til, hvad der kan og bør ske i området.

Som optakt til udviklingsplanen har der i foråret og efter sommerferien været gennemført en omfattende dialog- proces med grundejere, interessenter og borgere for at få input til visionen og til arbejdet med udviklingsplanen.

Der har været gennemført dialogmøder med hhv. de største grundejere i området (Rungsted Golfklub, DSB og Rungsted Ladegård). Der har været møder med skolebestyrelsen for Rungsted Skole og bestyrelsen for Ulvemosehuset, med lokale ejer- og grundejerforeninger (Rungsted Park, Rungsted Golfpark, Vejlauget Ulvemo- sevej, Rungstedvej 74) og lokale professionelle aktører (Rungstedlund/Karen Blixen Musset, Rungstedgaard, Museum Nordsjælland, Remisen og Nordsjællands Veterantog, Erhvervsrådet, Rungsted Handels- og Erhvervsforening, Rungsted Havn, Rungsted Bytorv). Derudover er der afholdt to off entlige borgermøder med ca. 100-130 deltagere på hvert møde.

Dialogprocessen har været faciliteret af COWI. Kommu- nen ønsker at fortsætte den tætte dialog med grundejere, interessenter og borgere omkring udviklingsplanen. 08 OPGAVEN: EN UDVIKLINGSPLAN

Rådgivers opgave er at skabe en fremsynet og realiserbar udviklingsplan, der viser, hvordan visionen for området kan indfries. Udviklingsplanen skal tage afsæt i områdets vision samt de beskrevne fokusområder og nøglespørgsmål. Planen har følgende ”fi re ben” som afsæt: strategisk plan, fysisk plan, etape- og tidsplan samt økonomisk plan. Hovedfokus i udviklingsplanen vil være på den strategiske og fysiske plan.

Fysisk plan Etapeplan

Vision for udviklingsplan

Strategisk plan Økonomisk plan

REALISERBARHED Udviklingsplanen skal have en markedsmæssig orientering • Skabe større adgang til og sammenhæng med det og være realiserbar. Til dette vil rådgiver løbende få spar- omkringliggende grønne landskab og stiforbindelserne ring fra en ekstern økonomisk rådgiver, som kommunen på Rungsted Ladegaard arealer og Rungsted Golfklub, har tilknyttet udviklingsforløbet. Den økonomiske rådgiver samt styrke forbindelserne til Rungsted havn, Rung- vil bidrage med en overordnet markedsvurdering, der skal stedlund og Rungstedgaard. kvalifi cere udviklingsplanen. I forlængelse af udviklings- • Indeholde en optimering af trafi k- og parkeringsfor- planen forventer kommunen at få udviklet en businesscase, hold på idéniveau samt placering af en eventuel forbin- herunder få vurderet værdien ved evt. salg af de kommunalt delse på tværs af Kystbanen. ejede arealer i området. • Indeholde anvendelsesforslag til de kommunalt ejede Realiserbarheden skal ikke alene knytte sig til det økono- arealer og bygninger (Ulvemosehuset og Fritidshuset), miske aspekt men også til generel bæredygtighed på det herunder muligheden for genanvendelse eller nybyg- sociale og miljømæssige område. Det sociale aspekt sikres geri. ved at indtænke f.eks. boliger til forskellige generationer, • Anvise mulighed for etablering af en moderne dagin- og det miljømæssige aspekt sikres ved f.eks. at indtænke, at stitution. kommende byggerier og arealanvendelser i området tager • Anvise en udvikling af det lokale handels- og butiks- højde for miljøbelastning og klimaudfordringer. miljø. • Indeholde anvendelsesforslag for de gamle stations- Udviklingsplanen skal: bygninger, og hvordan disse bygninger kan aktiveres • Anvise hvordan kommunalbestyrelsens vision for og iscenesættes på ny. området kan indfries. • Indeholde bud på, hvordan der skabes et mere levende • Indeholde et helhedsgreb for området, der anviser, byliv med levende stueetager og byrum, der både kal- hvordan området kan fortættes med ny bebyggelse, der på aktivitet og på ro og afslapning. bebyggelsernes omfang og anvendelsesmuligheder, • Indeholde bud på åbningstræk som kommunen eller f.eks. boliger, dagtilbud og bylivsskabende funktioner/ andre kan igangsætte indledningsvis for at skubbe erhverv med afsæt i den særlige Rungsted identitet. udviklingen i den ønskede retning.

16 | UDVIKLINGSPLAN RUNGSTED KYST STATIONSOMRÅDE - OPGAVEBESKRIVELSE | 17

Præsentation af Opstartsmøde Midtsvejsdialog udviklingsplan

Fase 2: FASE 1 FASE 2 Scenarier Udviklingsplan

Undersøgelse af muligheder for På baggrund af scenarierne de enkelte delområder i en vælges de løsninger, man ønsker række scenarier samlet i en udviklingsplan

PROCES FOR UDVIKLINGSPLANEN Processen med at skabe en udviklingsplan foregår i 2 faser. I Fase 1 undersøges forskellige muligheder for de enkelte delområder i stationsområdet gennem scenarier. Scenari- erne skal hjælpe med at synliggøre fordele og ulemper ved forskellige udviklingsmuligheder. På baggrund af scena- rierne prioriteres de løsningsmuligheder, som Hørsholm Kommune ønsker samlet i en udviklingsplan for området i Fase 2. 1 2 3 6 5 4 7

8

SCENARIER FOR DELOMRÅDERNE 1. DSB-AREAL VED ØSTRE STATIONSVEJ Scenarierne skal bl.a. undersøge mulighederne for fortæt- Arealet udgør den mest regulære mulighed for nyt byggeri ningsgrader, omfang af nybyggeri, funktions- og anven- i området. Arealet har en god placering som ”indgang” til delse samt den økonomiske konsekvens af disse. Nedenfor området, og betragtes som en vigtig brik for at få aktiveret beskrives udviklingsrammerne samt, hvad der bl.a. ønskes og skabt byliv i samspil med stueetagerne i en ny bebyg- belyst i scenarier for de enkelte delområder. gelse. Parkering må som udgangspunkt forventes at skulle håndteres på terræn og på egen grund. Ved placering af evt. boliger og særligt friarealer, skal der tages højde for støj fra jernbane og vej.

Følgende skal belyses: • Hvad passer ind i området både volumen- og funkti- onsmæssigt? • Hvordan kan en ny bebyggelse her understøtte og bidrage til et levende byliv?

18 | UDVIKLINGSPLAN RUNGSTED KYST STATIONSOMRÅDE - OPGAVEBESKRIVELSE | 19

2. + 3. PARKERINGSAREALERNE OG STATIONS- 5. FRITIDSHUSET BYGNINGERNE I budgetaftalen 2017-2020 besluttede aftaleparterne, at DSB har et princip om at levere gratis parkeringspladser i Fritidshuset skal sælges, og alle brugere og aktiviteter skal forbindelse med deres togstationer. Det betyder, at hvis der genplaceres. Økonomiudvalget besluttede på møde den bygges på parkeringsarealerne, skal der sikres parkerings- 16. maj 2018, at brugere og aktiviteter fra Fritidshuset skal pladser et andet sted i området. Antallet skal som minimum være genplaceret fra 1. juli 2019. dække de pladser, der nedlægges samt dække behovet for nye pladser i forhold til parkeringsnormer for eventuelle Følgende skal belyses: nye bebyggelser på arealerne. • Ombygning af bygningen - evt. med en delvis nedriv- ning, hvor f.eks. hovedhuset bibeholdes - og ændret De historiske stationsbygninger udgør et vigtigt kulturhisto- anvendelse til f.eks. boligformål. risk og karakterskabende element i området. De anven- • Nedrivning og nyt byggeri til f.eks. boliger. des i dag til hhv. atelier/galleri og kiosk. Areal 2 rummer • Udvikling af de to arealer med Ulvemosehuset og desuden en gammel villa på Vestre Stationsvej overfor By- Fritidshuset (4 + 5) som et samlet udviklingsareal. torvet, som skal sættes i spil til byudvikling i sammenhæng Her skal det off entlige vejareal bibeholdes for at sikre med de omkringliggende parkerings- og vejarealer. adgang til de omkringliggende arealer.

Følgende skal belyses: 6. RUNGSTED SKOLE • Hvad betyder øget trafi k i området i forhold til parke- Rungsted Skole er med sine to spor den mindste af kommu- ring og fl ow? nens skoler. Skolen har ca. 510 elever fra børnehaveklasse • Hvordan kan der etableres fl ere parkeringspladser, evt. til 9. klasse og en stor Skolefritidsordning (SFO). Desuden i konstruktion som parkeringskælder eller -hus, samti- har skolen ansvaret for kommunens modtageklasser for dig med at områdets kvaliteter understøttes? 2-sprogede elever. Kommunen ønsker på sigt at opdatere • Hvordan håndteres gratis parkering og betalingsparke- skolen til et moderne læringsmiljø. Rungstedvej, der ligger ring i samme område? bag skolen, er privatvej og tilkørselsvej til Rungsted Lade- • Hvor kan en eventuel forbindelse på tværs af Kystba- gård. nen placeres? • Hvad skal der til, hvis kommune og DSB danner et fæl- Følgende skal belyses: les arealudviklingsselskab med henblik på at udvikle • Placeringsmuligheder for en ny daginstitution på området samt skaff e fl ere parkeringspladser? Rungsted Skoles matrikel, se bilag 2. • Hvad kan en fremtidig anvendelse være for stations- • Hvordan skabes der mest mulig synergi mellem skolen bygningerne, og hvordan kan nye funktioner bidrage til og andre funktioner i området? at skabe mere ophold og aktivitet i området, såfremt de nuværende lejere ikke ønsker at forblive i området? 7. DSB AREALER PÅ ØSTRE STATIONSVEJ Imellem de tidligere banearbejderboliger ligger to sammen- 4. ULVEMOSEHUSET (OG ULVEMOSEN 5) hængende mindre arealer delvist uudnyttede hen. En del er Ulvemosehuset er i dag en integreret daginstitution med asfalteret og anvendes til parkering. Desuden fi ndes en ga- 38 børn placeret i et bindingsværkshus fra 1910. Bygningen ragebygning med otte lejemål, som alle er udlejet til garage. har et stort vedligeholdelsesefterslæb. Som Ulvemosehusets bygning fremstår i dag, kan den ikke tilbyde det moderne Følgende skal belyses: pædagogiske læringsmiljø, som kommunen ønsker. Hørs- • Hvordan kan arealerne anvendes i sammenhæng med holm Kommune oplever et øget behov for daginstitutions- resten af området og landskabet? pladser. Såfremt Ulvemosehuset forbliver daginstitution • Kan arealet evt. anvendes til en daginstitution i sam- med 38 pladser, er der behov for at etablere yderligere 60 menhæng med skolen – og hvordan? nye daginstitutionspladser. Hvis Ulvemosehuset nedlægges • Kan arealerne evt. udstykkes til parcelhusgrunde eller som institution, er der behov for at etablere 80-100 nye andet boligbyggeri? daginstitutionspladser. 8. DSB-AREALER PÅ ØSTRE STATIONSVEJ Følgende skal belyses: Mellem de tidligere banearbejderboliger og remisen ligger • Ombygning, udbygning eller nedrivning for at skabe en en række kolonihaver, en privat bolig samt nogle drivhuse. større og samlet daginstitution • Ombygning og udbygning til boligformål eller til andre Følgende skal belyses: kommunale formål • Hvordan kan disse arealer anvendes i sammenhæng • Nedrivning og nyt byggeri til f.eks. boliger med resten af området og landskabet? • Kan arealerne evt. udstykkes til parcelhusgrunde eller andet boligbyggeri? 09 BETINGELSER OG LEVERANCER

LEVERANCER HONORAR Udviklingsplanen skal vise forslag til, hvordan visionen som Honoraret er på 500.000 kr. eks. moms og dækker alle helhed kan realiseres, herunder strategier for og anbefalin- udgifter. De nærmere betingelser vil indgå i kontrakten ger til udviklingen. Hørsholm Kommune forventer følgende mellem Hørsholm Kommune og rådgiver. leverancer dog aftales den specifi kke leverance i dialog med den valgte rådgiver: UDVIKLINGS- OG ARBEJDSMØDER MED KOMMUNEN • Oversigtsplan fx. 1:5000 der viser udviklingsområdet i Der er etableret en projektgruppe i Hørsholm Kommune, relation til den større kontekst der vil være den gruppe, som rådgiver skal samarbejde og • Illustrations/helhedsplan fx. 1:1000 af det samlede udvikle planen i tæt dialog med. I projektgruppen deltager: udviklingsområde • Planudsnit af udvalgte delområder fx. 1:500/1:250 • Ole Stilling (direktør for By- og Ejendomsudvikling, • Snit og opstalter i udviklingsområdet Teknik og Miljø) • Længdesnit der viser udviklingsområdet i relation til • Katrine Langer (centerchef Teknik) den større kontekst • Julie Reinau (centerchef By og Ejendomme) • Visualiseringer af høj kvalitet, der kan bruges til for- • Rikke Krogsgaard (projektleder, center for By og Ejen- midling domme) • Etapeplan • Illustrationer og diagrammer Kommunen har tilknyttet COWI som bygherrerådgiver, der ud over at planlægge og facilitere borgermøderne også vil Plancher i A0-format, 4-5 stk facilitere arbejdsmøderne.

A3-mappe der formidler det samlede indhold i udviklings- Processen forløber fra november 2018 til april 2019 og planen, 6 stk indebærer bl.a.: • Et tæt samarbejde med kommunens projektgruppe Digital præsentation (pixi-udgave) der formidler hoved- og deltagelse i 5-8 arbejdsmøder med gruppen. Den indholdet i udviklingsplanen til brug for præsentation til eksterne konsulent bidrager med økonomisk sparring kommunalbestyrelsen og borgere. og markedsvurderinger undervejs. På udvalgte møder vil DSB også deltage. • Deltagelse på 3 borgermøder med forventet 100-150 deltagere på hvert møde. Et opstartsmøde hvor vision, UDVIKLINGSPLAN RUNGSTED KYST STATIONSOMRÅDE - OPGAVEBESKRIVELSE | 21

opgave og rådgiverhold præsenteres. Et midtvejsmøde, hvor borgerne kan give input og kommentere på det foreløbige arbejde (scenarierne). Og et præsentations- møde af den endelige udviklingsplan. • Løbende dialog og sparring med en ekstern økonomisk rådgiver, som kommunen har tilknyttet med fokus på AFLEVERING udviklingsplanens realiserbarhed. Den endelige udviklingsplan forventes at skulle afl everes d. 29. marts 2019. TIDSPLAN Rådgiver forventes at deltage i nedenstående møder. RETTIGHEDER Nogle af arbejdsmøderne vil, afhængig af behov, blive afl yst Rettighederne til udviklingsplanen tilhører Hørsholm Kom- eller kunne afholdes via telefonen/skype. mune. Ophavsretten forbliver hos rådgiver.

Borgermøder

d. 29. november 2018 - kl. 19.00 – 20.30 Opstartsmøde hvor opgaven og rådgiverholdet præsen- teres

d. 30. januar 2019 - kl. 18.00 – 21.00 Midtvejsmøde hvor borgerne kan give input og kommen- tere på det foreløbige arbejde

d. 20. marts 2019 - kl. 19.00 – 21.30 Et præsentationsmøde af den endelige udviklingsplan (formentlig 1½ time inden for det givne tidsrum).

Arbejdsmøder

d. 28. november 2018 - kl. 13.00 – 15.00 Opstartsmøde – rammer, roller, ansvar, forløb m.v. aftales.

d. 17. december 2018 - kl. 8.30 – 10.00 Arbejdsmøde

d. 21. januar 2019 - kl. 13.00 – 14.30 Arbejdsmøde

d. 31. januar 2019 kl. – kl. 13.00 – 14.30 Opsamling på borgermødet

d. 21. februar 2019 kl. – kl. 13.00 – 14.30 Arbejdsmøde (hvad skal præsenteres for KB)

d. 26. februar 2019 - kl.13.00 – 14.30 Opsamling på meldinger fra kommunalbestyrelsen (evt. pr. tlf.)

d. 15. marts 2019 - kl. 10.00 – 11.00 Opsamling på meldinger fra kommunalbestyrelsen (evt. pr. tlf.)

d. 21. marts 2019 - kl. 13.00 – 15.30 Opsamling på borgermødet, aftale om afl evering og udstilling. (forventer et møde på 1½ time inden for det givne tidsrum). 22 | UDVIKLINGSPLAN RUNGSTED KYST STATIONSOMRÅDE - OPGAVEBESKRIVELSE | 23

10 BILAG

Bilag 1 Notat - Status på Velfærd frem for mursten- fælles rammer for kultur- og fritidsliv

Bilag 2 Notat - Input fra Center for Dagtilbud og Skole

Bilag 3 Notat - opmærksomhedspunkter ifm. trafi kale forhold

Bilag 4 Trafi kanalyse udarbejdet i forbindelse med evt. udvikling af Rungsted skole, marts 2017

Bilag 5 Parkeringsanalyse for Rungsted Kyst stationsområde - del 1, juni 2015

Bilag 6 Parkeringsanalyse for Rungsted Kyst stationsområde - del 2, juni 2015

Bilag 7 DSBs kort over parkeringspladser i området

Bilag 8 Indledende kortlægning og analyser udarbejdet af Tredje Natur, marts 2018

Bilag 9 Tegningsmateriale - Fritidshuset

Bilag 10 Tegningsmateriale - Ulvemosehuset

Bilag 11 Opsamlinger fra alle dialog- og borgermøder https://rungstedkyst.horsholm.dk/Dialog

Bilag 12 Kommuneplan 2017-29 herunder fortætningsstrategi https://kommuneplan.horsholm.dk/Maalogretningslinjer/1_Bosaetningogbyudvikling/1_2_Fortaetningsstrategi

Bilag 13 Historisk redegørelse - Rungstedområdet https://rungstedkyst.horsholm.dk/Omraadetshistorie

Bilag 14 Luftfoto over området

Bilag 15 DWG fi l med kort over området