Kvarterdannelse, Industrilokalisering Og Byudvikling I Århus 1870-1920 Jeppe Norskov

Kvarterdannelse, industrilokalisering og byudvikling i Århus 1870-1920 Jeppe Norskov

Fortid og Nutid, marts 2006, s. 21-42. De fleste købstæder i Danmark gennemgik store fysiske forandringer i tiden efter 1870, da industrialiseringen og befolkningsvæksten skabte be hov for mere plads til byudviklingen. Købstædernes kompakte og lukkede byrum, der omkring 1870 i mange henseender stadig bar flere førindu- strielle præg, blev åbnet og spredte sig først ud på områderne uden for de gamle byporte og senere til forstæderne både inden og uden for de gamle kommunegrænser. Herved blev den førindustrielle by afløst af den indu strielle med dens klart definerede strukturer. Artiklen behandler byudvik lingen i landets næststørste by, Århus, fra 1870 til 1925 og sætter fokus på blandt andet kvarterdannelse, industrilokalisering samt kommunal byplanlægning. Cand. mag. Jeppe Norskov, f. 1974, er ph.d. stipendiat ved Dansk Center for Byhistorie, Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet. Han har tidligere publiceret om blandt andet byplanlægning, byudvikling og industrialisering i bog- og artikelform; senest Købstadens Metamorfose. Byudvikling og byplanlægning i Århus 1800-1920, der udkom på Aarhus Universitetforlag i 2005 (sammen med museumsinspektør ved Odense Bys Museer, Jens Toftgaard Jensen).

De fysiske forandringer af byerne udgør førindustrielle som industrielle by kan et centralt element af industrialiserings- genfindes her. Det vil ske ved at inddra processen. Centralt i forskningen inden ge to centrale forskningstraditioner, der for dette felt er den såkaldte bygeogra beskæftiger sig hermed. f i .1 Genstandsfeltet herindenfor er sel ve rummet og de rumlige mønstre, der skabes af såvel økonomiske, sociale som Den førindustrielle by politiske forhold. Både for den førindu - Århus 1870 strielle og industrielle by gør sammen hængen mellem socialstruktur, boligfor Århus udgjorde i tiden omkring 1870 hold samt lokaliseringen af håndværk, et overskueligt miljø. Indbyggertallet erhverv og senere industri, at der i al var ifølge folketællingen dette år godt mindelighed dannes en række træk og 15.000, hvilket knap var en 4-dobling i strukturer i arealudnyttelsesmønstret, forhold til folketallet i 1801, der da var som er fælles for en lang række byer. på 4.000.2 Denne tilvækst var foregået, Temaet for denne artikel er forandrin uden at bygrunden, det vil sige den be gerne af byens indre struktur i Århus i byggede del af købstadens jorder, var perioden fra 1870 til 1920. Undervejs vil blevet forøget synderligt. Derfor udgjor det blive diskuteret, om nogle af de ty de byen stort set det samme areal, som piske strukturer og træk for såvel den det havde gjort siden middelalderen. 21 Jeppe Norskov

Byens sparsomme fysiske vækst - set i relation til at indbyggertallet næsten var firedoblet - var i perioden efter 1800 hovedsageligt foregået syd for åen. Her var Fredens Torv, Fredensgade, og den endnu ikke navngivne Banegårdsgade blevet anlagt. Denne strækning fungerede indtil opførelsen af Skt. Clemens Bro som forbindelseslinie mellem byen og banegården. Desuden var Søndergade, hvor blandt andet Frichs Fabrikker var beliggende, kommet til, mens der var ble vet opført en del etagebyggeri op langs Frederiksgade, der var byens sydlige indfaldsvej. Nord for åen var den første bebyggelse i det område, der senere blev til 0gadekvarteret, skudt op nord for Nørregade. Stadsingeniørens kortsamling, Erhverv sarkiv et.

De mange nye indbyggere i byen betød, længere befandt sig i 1800. Det drejede at nye huse var blevet opført. Mange af sig om den nye moderne kysthavn, der disse havde klemt sig ind mellem allere var blevet udbygget fra 1845-61 og aflø de eksisterende, mens andre var blevet ste den gamle åhavn, åbningen af jern opført på de få tomme byggegrunde, der banen i 1862 samt en række relativt ny lå spredt rundt omkring i byen. Samtidig etablerede industrivirksomheder. Sidst var man begyndt at bygge i højden for på nævnte vender vi tilbage til senere. Syv denne måde at udnytte grundene bedre. år senere, da hele den jyske længdebane Byen blev derfor tættere end tidligere og var etableret, kom Århus til at ligge som befolkningskoncentrationen højere, men et centrum herfor, hvilket kombineret den havde endnu ikke mistet sit førindu med en god havn skulle vise sig at være strielle præg. en position for gode ekspansionsmulig- Udover befolkningsvæksten og ny heder. byggeriet var der dog et par andre ting Anlægget af jernbanen og etablerin i bybilledet, der indikerede, at man ikke gen af banegården påvirkede byens hid 22 Kvarter dannelse, industrilokalisering og byudvikling i Århus 1870-1920 tidige strukturer. Det handelsmæssige dette mønster, at bolig og arbejdsplads og politiske centrum havde hidtil væ sjældent var adskilt i den førindustriel ret området omkring Store Torv, rådhu le by. Håndværkeren havde således ofte set og domkirken på den nordlige side knyttet et værksted til sin bolig, hvor af åen. Jernbanen og banegården trak også hans svende og lærlinge i mange imidlertid byen i denne retning, hvorved tilfælde var bosat. Købmandsgården den begyndte at brede sig hastigt syd for rummede ud over et udsalg, kornloft, va åen. I løbet af de følgende godt 25 år blev relager mv. også en bolig for både køb det samtidig klart, at et infrastrukturelt manden, hans familie samt hovedparten og erhvervsmæssigt centrum langsomt af de, der var knyttet til forretningen. voksede frem heromkring. Byen havde Når bykernen var det mest attrakti nu to centre, men da de ikke varetog de ve område, skyldtes det blandt andet, at samme funktioner, var der ikke tale om, en række betydelige religiøse, politiske at det gamle blev opløst og afløst af et og økonomiske institutioner almindelig nyt, men i stedet at de to fungerede side vis var placeret her. Der kom herved til om side. at ligge et anstrøg af prestige over by Den fysiske forbindelse mellem cen kernen, som ikke fandtes i byens øvrige trene var dog ikke af optimal karakter, kvarterer. Det var dog ikke kun prestige, idet åen, der i mange år havde været by der gjorde, at de bedre bemidlede borge ens grænse mod syd, adskilte de to. Det re i byerne foretrak at være bosiddende fik man løst i 1884, da Skt. Clemens Bro i bykernen. At have en bolig i dette om blev indviet, hvorved de blev forbundet råde betød også, at man herved opnåe i en lige linie via broen, Søndergade og de en placering ved - og derved også en Ryesgade. Mentalt vedblev åen dog med nem og hurtig adgang til - de væsentlig at adskille byen i en sydlig og nordlig ste institutioner af økonomisk, religiøs del, og de udviklede sig også forskelligt og poliltisk art, hvorpå deres magt netop frem mod århundredeskiftet. hvilede. Store Torv og Lille Torv, der var de centrale torve i Århus, illustrerer ud Bosættelsesmønstre mærket dette forhold. Her lå omkring 1870 foruden domkirken også bispe Inden for den del af den bygeografiske gården, provsteboligen, katedralsko forskning, der beskæftiger sig med den len, rådhuset, banken og apoteket. I de førindustrielle by, er den amerikanske omkringliggende gader lå desuden Vor historiker og sociolog Gideon Sjoberg en Frue Kirke, endnu et apotek, byens tea af de centrale forskere. Ifølge ham var ter samt en klub, hvis medlemmer ho var byens politiske elite og de bedre be vedsagelig bestod af folk fra det bedre midlede borgeres boliger typisk koncen borgerskab. treret i bykernen langs de centrale ga Ved hjælp af den såkaldte ligning fra der, torve og pladser i den førindustri 1880, der er en opgørelse over formue- elle by.3 De øvrige sociale grupper i byen og lejlighedsskatten, er det muligt at be blev derved fortrængt til de tilstødende stemme bosættelsesmønstret for de rige gader, veje og smøger. Herved dannedes ste 10 % af skatteyderne i byen for det der nærmest et system af koncentriske te år.4 Denne gruppe bestod fortrinsvis cirkler, hvori den sociale status faldt, jo af købmænd, men også fabrikanter, en længere man bevægede sig væk fra cen apoteker, en bankdirektør, en læge, bi trum. Det er væsentligt for forståelsen af skoppen og byens borgmester var repræ 23 Jeppe Norskov senteret. Hovedparten af denne befolk 1873.6 Grundværdierne når et højde ningsgruppe var bosat på Store Torv, punkt i bykernen, det vil sige på Store Lille Torv, Mejlgade og i Vestergade, Torv og Lille Torv for ellers at aftage, jo der var den centrale indfaldsvej fra vest. længere man bevægede sig væk fra cen Desuden var der også en koncentration trum. Undtaget herfra var dog grund ved de 8 byporte i byens udkant. De, der værdierne langs hovedindfaldsvejene i boede her, var udelukkende købmænd, form af Vestergade, Frederiksgade og som herved kunne fange bønderne og Mejlgade samt i byens få centrale tra andre udenbys, når de kom ind til byen fikknudepunkter, der nåede et markant for at handle. Dette bryder med Sjobergs højt niveau. model, men ser man bort fra det, lignede Århus i øvrigt på mange måder den typi ske førindustrielle by. Industriens lokalisering 1870 På trods af den klare tendens i bo sættelsesmønstret for de rigeste 10 % af Placeringen af byens industri under skatteyderne i byen, eksisterede der dog streger, hvor stor en betydning tilgæn ikke noget skarpt skel mellem rig og fat gelighed og centralitet havde for areal tig i det førindustrielle Århus. De boede udnyttelsen. En sådan undersøgelse kan i bogstaveligste forstand side om side. I foretages ved hjælp af de såkaldte hånd- de små smøger og mindre gader, der lå i værks- og industritællinger, der blev af umiddelbar nærhed af Store Torv og Lil holdt i 1871 og 1872.7 Disse indeholder le Torv, var der således bosat flere min blandt andet oplysninger om arten af dre bemidlede familier.5 den enkelte fabrik, antallet arbejdere, De dårlige infrastrukturelle forhold deres lønforhold, om der blev anvendt og det ringe transporttekniske niveau mekanisk kraft og i givet fald størrelsen betød samtidig, at al færdsel inden for heraf. bygrænsen som oftest var en besværlig I henhold til den definition, der blev og langsommelig affære. Disse forhold anvendt ved diverse forskellige offentli gjorde, at man kun inden for et fåtal af ge industritællinger i perioden fra 1870 byens erhvervsgrupper havde en egent til 1925, betegnes bedrifter med mere lig adskillelse mellem bolig og arbejds end 6 arbejdere som industrielle fore plads. For de få, der havde, gjaldt det, tagender. Derfor er kun håndværks- og at afstanden herimellem ikke var særlig industritællingernes oplysninger om be stor, hvilket betød, at de var placeret in drifternes antal af arbejdere af interesse den for gåafstand af hinanden. i denne sammenhæng.8 Tilgængelighed og centralitet var så Denne definition rummer dog en ræk ledes af stor betydning for, hvor folk bo ke svagheder. Eksempelvis blev man satte sig. Herved var transporten og pla ge halvstore virksomheder drevet efter ceringen af økonomiske aktiviteter ved principper, der ikke adskilte sig væsent strategiske punkter af afgørende betyd ligt fra håndværksvirksomheder. Der vil ning for bestemmelsen af arealudnyttel- derfor uden tvivl i det følgende være be sesmønstret. drifter, der på trods af deres håndværks Dette forhold understreges yderlige mæssige karakter vil blive henregnet re ved en undersøgelse af grundværdi under betegnelsen industri. Samtidig vil erne i byen. En sådan kan foretages med der heller ikke blive skelnet nærmere udgangspunkt i Jordebogen for Aarhus mellem de forskellige former for indu Købstad, der findes for årene 1872 og stri. 24 Kvarterdannelse, industrilokalisering og byudvikling i Århus 1870-1920

Kortet er baseret på grund materialet udarbejdet til brug for Richard Willerslev: Studier i dansk industrihi storie 1850-1880, 1952, der findes på Erhverv sar kiv et. Jeppe Norskov blev der vedtaget en række bygnings- og Af de i alt 45 virksomheder med mere sundhedsvedtægter, hvorigennem de of end 6 arbejdere, der i 1870 var beliggen fentlige myndigheder kunne påvirke og de i Århus købstadskommune, var mere i nogle tilfælde diktere industrivirksom end halvdelen lokaliseret langs byens hedernes placering. indfaldsveje og de to centrale torve. Det Allerede i et regulativ fra 1857 blev te understreger først og fremmest betyd en række erhverv betegnet som skadeli ningen af tilgængelighed og centralitet. ge for sundheden. Regulativets bestem Derudover peger dette lokaliserings- melser blev senere i 1861 indarbejdet mønster også på, at disse virksomheder i sundhedsvedtægterne.9 Dette betød, først og fremmest arbejdede for det lo at blandt andet slagterier, garverier, kale marked i form af byen og det nære en række kemiske virksomheder samt opland, hvor indfaldsvejene havde stor kalk- og cementbrænderier ikke i frem betydning med hensyn til tilførsel af rå tiden måtte placeres inden for en nær varer og afsætning af produkter. mere fastsat grænse omkring den indre Hovedparten af den lokaliserede indu by. En række andre erhvervs placering stri var beliggende i baggårde, dette både skulle desuden godkendes af sundheds hvis man måler på antallet af bedrifter kommissionen. Her fandtes dog intet og på størrelsen af arbejdsstyrken. Und fast regelsæt, idet man fra Sundheds tagelserne herfra var de større og mere kommissionens side tog stilling fra sag pladskrævende virksomheder, hvis be til sag. hov for store bygningsanlæg betingede Bygningsvedtægternes bestemmelser en placering uden for centrum i byens vedrørte først og fremmest brandfare. udkant. Årsagen til denne lokalisering De virksomhedstyper, der var omfattet var først og fremmest, at grundpriserne heraf, kunne i de fleste tilfælde få lov til her var lavere, hvilket minimerede om at etablere sig eller opføre nye bygnin kostningerne ved nybyggeri og senere ger, når blot de overholdt bygningsved udvidelser. Fælles for de virksomheder, tægten og de ”... særlige Bestemmelser, der lå uden for bykernen, var desuden, som Bygningskommissionen i hvert en at de enten var lokaliseret i umiddelbar kelt Tilfælde anser fornødne”.10 Det vil nærhed af havnen, jernbanen eller åen. sige, at man også her tog stilling fra sag For bryggeriet Ceres vedkommende var til sag. placeringen tæt ved åen eksempelvis Effekten af bestemmelserne i byg- nødvendig, da det havde behov for store nings- og sundhedsvedtægterne lader tilførsler af vand til produktionen. For sig ikke aflæse i industriens lokalise- virksomhederne nær havnen og jernba ringsmønstre omkring 1870. Man skal nen var denne placering betinget af, at frem til omkring 1890, før de slår igen de for de fleste vedkommende arbejde nem. de for mere end det lokale marked. De havde derfor brug for en nem og hurtig o adgang til tidens to centrale tranportfor- Den industrielle by - Arhus 1920 mer, for derved at optimere produktaf sætningen og tilførslen af råvarer. 1 1920 var byen vokset betragteligt. Ind Udover kravet om tilgængelighed, byggertallet var steget fra 15.000 i 1870 var der også en række andre forhold, til 75.000 - eller 84.000 hvis man reg der var bestemmende for industriens lo nede de seks forstadskommuner med.11 kalisering. I perioden fra 1870 til 1920 Det var man efterhånden var nød til, da 26 Kvarterdannelse, industrilokalisering og byudvikling i Århus 1870-1920

Byen var både areal- og befolkningsmæssigt blevet mangedoblet i perioden siden 1870. Nord for den gamle bykerne var 0gadekvarteret nu fuldt udbygget, mens der endnu var spredte huller i bebyggelsen på Trøjborg, som først blev fyldt ud i 1930’erne. På Frederiksbjerg havde man reali seret dele af den byplan, somÅmbt og Kampmann præsenterede i 1898. Umiddelbart syd herfor var der opstået en større villabebyggelse omkring gaderne Rungstedvej, Holtevej mv. Dette om råde var udlagt som et forsøg på at holde på byens gode skatteborgere, som ellers i stor stil flyt tede fra kommunen og ud til de naturskønne forstadskommuner i form af blandt andet Højbjerg og Risskov. Læg også mærke til, at den senere anlagte ringgade er projekteret på kortet. Stadsingeniørens kortsamling, Erhverv sar kiv et. 27 Jeppe Norskov de alle udgjorde en del af bydannelsen. gang blokeret af Århus Mølle og mølle Byen var også vokset arealmæssigt, og dammen. I 1873 indgik kommunen og flere nye kvarterer var skudt op. Umid mølleejeren en overenskomst, hvor man delbart nord for den gamle bygrænse op enedes om at nedlægge sluserne og lade stod i tiden efter 1870 Øgadekvarteret, dammen forsvinde.12 Det skete, fordi mens kvarteret Frederiksbjerg i samme kommunen var interesseret i at udnyt periode udbyggedes syd for banegården. te åens vand som drikkevand og på læn Kvateret lå fysisk adskilt fra den øvri gere sigt inddrage områderne mod vest ge del af byen af den i 1860’erne anlagte til bebyggelse. Jordbunden forblev dog i banegrav. Frem til midten af 1870’erne, en lang årerække for sumpet til, at der hvor Bruunsbro blev bygget over bane kunne opføres bygninger i området. I graven, skulle man således ned til Hads 1890’erne kom der så småt gang i bygge Herredsvej, der løb langs med bugten, riet, men hovedparten af kvarteret blev for at komme fra det nye kvarter og ind først udbygget i 1920’erne.13 til byen. Senere dannedes omkring 1900 Trøjborg-kvarteret, der lå nord for og ad skilt fra den øvrige by af en række store Bosættelsesmønstre offentligt ejede arealer, der var udlagt til kirkegård, alderdomshjem og kommune Ser vi på Århus i 1920 og tiden umid hospital. Spredt rundt omkring nord for delbart herefter, var bosættelsesmøn den gamle bykerne blev der i tiden efter stret for den rigeste 10 % af byens skat 1870 opført flere store villaer. Selv om teydere markant forandret i forhold til der med byggeriet af disse var ansatser 1870. Hvor de tidligere hovedsageligt til det før, blev der først dannet egentli var bosat i bykernen omkring Lille Torv ge villakvarterer efter 1900. og Store Torv, var de nu i højere grad bo Som det fremgår, rettede byens vækst sat i byens udkant. Enten i de store og sig frem til 1900 mod nord og syd. Ka mondæne lejligheder langs Kystvejen el rakteren af udviklingen var dog vidt for ler i de villaer, der i tiden efter 1900 var skellig. Nord for åen bestod den fortrins opført nord og syd for byen. Det frem vis af arbejderboliger, villaer og mindre går af den ligning, der blev udarbejdet industri, mens der syd for var tale om for byen i 1925.14 Desuden var der uden arbejderboliger samt både større og min for bygrænsen i de omkransende sogne dre industri. Åen fungerede derfor sta kommuner opstået en række store villa dig som en skillelinie i byen, hvad angår kvarterer, der tiltrak mange velhavere. social status og arten af byggeriet. Først At mange af disse foretrak at flytte ud efter 1896, hvor kommunen erhvervede i forstadskommunerne, hvor skatterne Marselisborg gods og de dertil hørende var lavere, var et problem for købstads jorder syd for byen, blev byggeriet her af kommunen. Årsagen hertil var, at køb en mere blandet karakter. Man lod nem stadskommunen derved mistede mange lig udarbejde en byplan for de bynære skattekroner. Mange af beboerne ejede dele af området, der indeholdt klart de enten selv virksomheder eller arbejdede finerede områder forbeholdt henholdsvis inde i købstadskommunen, men betalte borgerskabet, middel- og arbejderklas skat af deres indkomst i den pågælden sen samt industri- og erhvervsvirksom de forstadskommune, hvor de var bosat. heder, hvorved de to førstnævnte grup Dette var et problem, som eksisterede per også fandt plads i byens sydlige del. i de fleste større købstæder. At det var Udvidelser mod vest blev i første om noget, som optog politikere og embeds- 28 Kvarter dannelse, industrilokalisering og byudvikling i Århus 1870-1920 mænd i købstadskommunerne, fremgår me, der fortrinsvis var forbeholdt arbej af, at man diskuterede det løbende på derklassen, det vil sige folk, der i 1925 en række møder købstadskommunerne ikke tjente mere end 3.000 kr. om året. imellem allerede fra 1860’erne.15 Dette var starten på en diskussion, som først blev afsluttet godt 100 år senere med Frederiksbjerg kommunesammenlægningen i 1970. I hele perioden forsøgte specielt de store En tilsvarende social sammensætning købstadskommuner således at få ind fandtes i 1925 på Frederiksbjerg. Kvar lemmet de omkringliggende sognekom terets baggrund er dog en lidt anden end muner, for derved at få del i de velha Øgadekvarterets. En væsentlig forud vendes skattekroner, hvilket sognekom sætning for kvarterets vækst var place munerne naturligvis forsøgte at undslå ringen af banegården i 1862 i byens syd sig. lige ende, hvilket trak byudviklingen i denne retning. Udbygningen af Frede riksbjerg startede omkring 1870, hvor Øgadekvarteret der hovedsageligt langs Jægergårdsga- de blev bygget en række beboelsesejen Et af de nye kvarterer, der var opstået i domme. Ifølge folketællingen fra sam byen i tiden efter 1870 var Øgadekvar me år boede der omtrent 300 personer i teret, der var beliggende nord for den kvarteret.18 gamle bykerne. De første beboelsesejen I de efterfølgende år gik det stærkt. I domme i området blev opført omkring 1872 blev Århus Palmekernefabrik an 1870 i form af store villaer. Da de før lagt, der i mange år frem og senere un ste blev bygget, blev de opført på grund der navnet Århus Oliefabrik skulle kom stykker, som på dette tidspunkt fore me til at sætte sit præg på kvarteret. Fa kom landlige. Grundene var store og lå brikken tiltrak arbejdskraft til området, i smukke omgivelser med udsigt over hvorved der kom en kraftig stigning i byen og havet. Det stigende boligbehov antallet af nyopførte boliger. Som en hos den voksende arbejderbefolkning i konsekvens heraf steg kvarterets ind byen betød dog, at de private grundeje byggertal markant, og i 1875 boede der re i området kunne tjene store penge på allerede omkring 2000 personer i kvar at udstykke grundene i mindre parcel teret.19 ler, hvorpå der kunne opføres etageejen Det nye kvarter skabte dog en del ad domme. På denne måde kom villabebyg ministrative problemer, da dele af det gelserne få år efter opførelsen til at ind ikke var beliggende i købstadskommu gå som dele af en stadig fremvoksende nen, men derimod i Viby sognekommu karréstruktur. ne. For det første var der mange, der flyt Dette betød også, at den sociale sam tede frem og tilbage mellem de to kom mensætning i kvarteret ændrede karak muner, hvilket skabte en del papirarbej ter. Ligningen viser, at en fortrinsvis de. For det andet indså byrådet, at der stor procentuel andel af beboerne i 1880 var ved at opstå et kvarter lige uden for tilhørte middel- og overklassen, det vil byen, som det hverken med hensyn til sige folk, der tjente mere end 10.000 kr. gadeudlæg, afløbsforhold, bygnings- el om året.16 Denne andel var stort set lig ler sundhedsvæsen havde nogen kontrol nul i 1925.17 Årsagen hertil var, at kvar med. Da størstedelen af beboerne i kvar teret nu var domineret af etageejendom teret tillige arbejdede i købstadskommu 29 Jeppe Norskov ne, men ikke bidrog til byens udgifter i fra 1860 til 1890 blev der dog opført en kraft af deres skattemæssige tilhørsfor række villaer i området. Disse var for hold til Viby sognekommune, var det i trinsvis beliggende med udsigt over van byrådets interesse at få Frederiksbjerg det, hvorfor de ikke direkte blev inde indlemmet i købstadskommunen. sluttet af etagebyggeri. Opførslen af de Samtidig var man i Viby sogneråd mange både 3, 4 og 5 etagers ejendomme også bekymret over udsigten til, at by betød dog, at områdets status faldt, og ens vækst ville betyde, at et kvarter, der i tiden efter 1900 blev der ikke bygget fortrinsvis var beboet af arbejdere, skul flere villaer i kvarteret.24 le skyde op, da man kunne forudse, at Den sociale sammensætning i kvar det ville påføre sognekommunen store teret var i 1925 meget lig den i Øgade udgifter til skoler m.v. uden at give til kvarteret og på Frederiksbjerg, da en svarende skatteindtægter. klar majoritet af kvarterets beboere var Som en konsekvens heraf henvendte beskæftiget inden for håndværks- og in de to kommuner sig i 1872 til Indenrigs dustrifagene.25 ministeriet, hvor man søgte om godken delse til at indlemme de 88 tdr. land, der lå mellem købstadskommunens sydlige Marselisborg grænse, defineret ved jernbaneterrænet, og Marselisborgs hovedparcel.20 God I tiden efter 1900 blev Frederiksbjergs kendelsen blev givet, og fra 1874 lå by status som et entydigt arbejderkvarter ens grænse mod syd, hvor Odensegade ændret. 11896 lykkedes det at skaffe po og Ingerslevs Boulevard løber i dag.21 litisk flertal i byrådet for, at kommunen Folketællingerne fra 1870 og 1880 skulle opkøbe et større område umid samt de kommunale mandtalslister vi delbart syd herfor i form af Marselis ser, at Frederiksbjerg fra starten var do borg gods. Årsagen til købet var, at by mineret af folk, der typisk var beskæfti ens vækst mod syd endnu engang havde get som faglærte eller ufaglærte arbej nået grænsen til Viby sognekommune. dere inden for håndværks- og industri Århus kommune havde stået i en lig fagene.22 Derved var Frederiksbjerg i nende situation i 1872, hvor man havde modsætning til Øgadekvarteret fra star ladet en del af Viby sognekommune ind ten, hvad man vil kalde et typisk arbej lemme, men det indlemmede areal var derkvarter. nu stort set fuldt udbygget.26 Ved bebyggelsen af de nyerhvervede jorder, ønskede man ikke at lade tilfæl Trøjborg dighedernes spil råde, hvad angår anlæg af gader og veje og deres linieføring. Det Trøjborg lignede derimod mere Øgade havde i vid udstrækning været tilfældet kvarteret. Kvarteret blev som sagt dan tidligere i blandt andet Øgadekvarteret net fra omkring 1900 og frem, og lå som og på den ældre del af Frederiksbjerg. anført adskilt fra den øvrige by af en Årsagen var, at hovedparten af matrik række store offentligt ejede arealer, der lerne i disse områder var ejet af private. var udlagt til kirkegård, alderdomshjem De gældende bestemmelser, hvad angår og kommunehospital.23 anlæg af gader og veje, var nedfældet i Den bebyggelse, der blev opført i tiden købstædernes bygningslov fra 1858.27 efter 1900, var udelukkende etageejen Denne gav kommunen en mulighed for domme og byggeri til industri. I perioden at øve en vis indflydelse på kommende 30 Ku arter dannelse, industrilokalisering og byudvikling i Århus 1870-1920

Arnbt og Kampmanns byplan var omfattende, og man regnede med, at det ville tage 30-40 år, før området var fuldt udbygget. Planen fik stor ros i offentligheden, men desværre var der store dele af planen, der aldrig blev realiseret. Hvad der blev gennemført var den let buede Hans Broges- gade, Tietgens Plads, Dalgas Avenue og dele af Ingerslevs Boulevard, mens Marselis Boulevard og Ringgade i nogen grad blev anlagt i overensstemmelse med planen. Stadsingeniørens kortsamling, Erhverv sarkiv et. gadeudlæg, men i henhold til loven var nieføring gaderne skulle anlægges. Der de dog på ingen måde givet ret til at for nedsatte man allerede kort tid efter udarbejde gadeplaner, som de private købet Udvalget for Marselisborg Jorder, grundejere skulle følge. Kommunens op der hurtigt gik i gang med at undersøge gave var at godkende, at planlagte gader mulighederne for at lade en bebyggel og veje tog hensyn til det allerede eksi sesplan udarbejde for området. sterende gadenet, og at de havde en hen I første omgang satte man byens sigtsmæssig retning ud til offentlig vej. stadsingeniør, Oscar Jørgensen, på sa Initiativet ved anlæg af gader og veje gen. Jørgensens planforslag delte dog var derfor i vid udstrækning overladt til byrådet i to: Nogle mente, at Jørgensens de private grundejere. plan hurtigst muligt skulle realiseres, så Det nyerhvervede område var deri .. Kommunen kan faa nogle af de Penge mod ejet af kommunen, og man kunne ind, den har givet ud ved Kjøbet af Mar derfor selv afgøre og udstikke retningsli selisborg”. Andre derimod var ikke til nierne for, hvorledes og efter hvilken li fredse med resultatet af hans arbejde, og 31 Jeppe Norskov ønskede .. en overlegen Bedømmelse af funktioner blev bibeholdt. De ældre dele disse Planer - en Bedømmelse af Mænd, af Frederiksbjerg vedblev efter bebyg der ere vor Stadsingeniør overlegen”.2* gelsen af det område, som kommunen i Enden på diskussionen i byrådet blev, 1896 erhvervede, at være et rent arbej at man kontaktede Jørgensens kollega i derkvarter. Den nye del, der lagde sig København, Charles Ambt, og den Kgl. uden på den ældre som en halvcirkel, Bygningsinspektør for Nørrejylland, kom derimod til at rumme kvarterer for Hack Kampmann, for at lade dem vurde såvel arbejder-, middel- som overklas- re stadsingeniørens planer. De to havde dog så mange indvendinger, at de i ste det lod et helt nyt forslag til en byplan udarbejde. Social deling Ambt og Kampmanns plan udmær kede sig specielt ved to forhold. For det I modsætning til tiden omkring 1870 første præsenterede de et udkast til en var der i 1925 en klar social deling af bebyggelse af det nyerhvervede område, byen. Overordnet set var de sociale klas der i en dansk sammenhæng udviste en ser delt og bosat i hver deres kvarterer. hidtil uset grad af interesse for formgiv Arbejderklassen var fortrinsvis bosat i ningen af det offentlige rum. Planen in Øgadekvarteret, på Frederiksbjerg og deholdt ud over forslag til selve anlæg på Trøjborg. Velhaverne var bosat i vil get af gadenettet således også udkast lakvartererne i forstadskommunerne, i og skitser til, hvordan husenes facader villaerne nær kysten nord for den gamle skulle tage sig ud samt opførelsen og an bykerne og i de nye Marselisborgkvarter læggelsen af forskellige større byggerier, samt i de store og mondæne lejligheder pladser, udkigspunkter osv.29 Det, som på kystvejen. Byens sociale geografi var er interessant i denne sammenhæng, således ændret radikalt, hvorved den er dog, at de i deres planudkast opere opdelte industriby var en realitet. rede med en deling af kvarteret efter so Sammenholder man grundværdierne cialklasser og funktioner. Planen inde i byen med de sociale klassers bosættel holdt således et villakvarter beliggende sesmønstre, opstår der et paradoksalt på det mest attraktive område nær van forhold. På et såkaldt grundværdikort det, hvor det var tænkt, det bedre bor over Århus, der blev udarbejdet i 1932, gerskab skulle bo, et karrékvarter, hvor kan man se, at grundværdierne nåede der skulle opføres boliger for den jævne et højdepunkt i bykernen omkring Store mand i skikkelse af funktionærer, hånd Torv og Lille Torv for ellers at aftage, jo værksmestre og de bedrestillede arbej længere man bevægede ud i byens peri- dere samt et fabriks- og industrikvarter. firi. Undtaget herfra var grundværdier Denne deling af kvarteret rummede nok ne langs hovedindfaldsvejene i form af en adskillelse af de sociale klasser, men Vestergade, Frederiksgade og Mejlgade også intentioner om at skabe et både so- samt i byens få centrale trafikknude cialt- og erhvervstopografisk velafbalan punkter, der også nåede et markant højt ceret område i byen. niveau.31 Udover at betydningen af til Det er unikt, og en af de første gan gængelighed og centralitet afspejles ty ge man ser et sådant forslag i en dansk deligt i byens grundværdier, viser kortet sammenhæng. Planen blev kun til en også, at jo tættere man kommer byker vis grad realiseret, men ideen om en op nen, det vil sige området omkring Store deling af området efter socialklasser og Torv og Lille Torv, des dyrere var grun 32 Kvarter dannelse, industrilokalisering og byudvikling i Århus 1870-1920 dene.32 Byens arbejdere var altså hoved for at spise. Etableringen af et velfunge sageligt bosat i de områder, hvor grund rende offentligt transportnet ændrede priserne var høje, mens velhaverne ho på dette mønster. I Århus blev den før vedsageligt var bosat i villakvartererne i ste sporvej srute, der dække større dele byens periferi og de omkransende sogne af byen, taget i drift i 1904.34 Stræknin kommuner med lave grundpriser. gen gik fra Marselisborg i syd til Trøj Dette mønster genfindes i flere andre borg i nord. Der gik dog noget tid, inden byer og har givet anledning til en række etableringen heraf slog klart igennem og interessante diskussioner.33 Overordnet for alvor ændrede på folks bosættelses set forklares forholdet ved, at de min- mønster. En gennemgang af mandtalsli drebemidledes rådighedsbeløb til trans sterne for Trøjborgkvarteret for 1911 vi port var lille, hvorfor de boede nær ar ser således, at en overvægt af kvarterets bejdspladsen i små boliger. De velha mandlige beboere havde under 2 kilome vende var bosat mere luksuriøst i byens ter til arbejde, det vil sige mindre end 15 udkant på større arealer. Den nære til minutter til fods.35 knytning, der hidtil havde været for de Samtidig med at de sociale klasser i erhvervsdrivende mellem virksomhed vid udstrækning blev adskilt i perioden og bolig, var blevet opløst. Den moder fra 1870 til 1925, blev det førindustrielle ne virksomhedsejer, var således ikke bo forhold, hvor folk typisk boede og arbej sat ved fabrikken, men derimod typisk dede samme sted, også opløst. En hastigt ude i forstæderne. Det var nu forbundet faldende andel af arbejdsstyrken indgik med prestige, at flytte fra hovedstrøge således i arbejdsgiverens husstand, som ne til villakvartererne, hvor der ikke var typisk ville have til huse i samme ejen større erhvervsvirksomheder. Den gam dom som virksomheden. le bykerne var blevet mere beskidt. Bag- Udover øget velstand blandt arbejder gårdsbyggeriet betød, at det var blevet ne og bedre transportmuligheder spille mindre grønt og tættere i byen. Samtidig de også fagforeningerne en vigtig rolle i var færdslen taget til. Hensyn til grønne denne forbindelse. De arbejdede således omgivelser, lys og luft spillede således længe for, at de mange svende og lærlin nu for de bedre bemidlede en større rolle ge, der tidligere var tvunget til at være end hensynet til afstand og centralitet. bosat hos deres mester, fik mulighed for Centralt for forståelsen af den socia at stifte eget hjem og familie. Gradvist le adskillelse er også, at de, som flyttede blev det normen, at mesteren, hans fa ud, var de, som havde råd. Det var de milie samt den arbejdskraft, der var til økonomisk velstillede. Først i mellem- knyttet hans værksted, ikke længere og efterkrigstiden fik de øvrige social var bosat hos under samme tag, som det grupper på grund af forbedrede økono eller havde været sædvane fra gammel miske forhold mulighed herfor. tid. Herved blev det patriarkalske for Udviklingen af den offentlige trafik hold, der havde været mellem mester, og forbedrede transportmuligheder var svend og lærling delvist opløst for at bli dog også af betydning, idet betingelser ve afløst af et arbejdsgiver- og lønmodta ne for tilgængelighed derved ændrede ger forhold.36 karakter. Hidtil var det for arbejderen Byens stadig større udstrækning in en nødvendighed at være bosat nær ar debar således ikke alene betydelige for bejdspladsen. Arbejdsdagen var lang, skydninger i befolkningens relative geo og ofte indeholdt den en middagspause grafiske fordeling, men tillige en ny på 1-2 timer, hvor man typisk tog hjem struktur med hensyn til forskellige so 33 Jeppe Norskov

Frichs Jernstøberi omkring 1890. Virksomheden var fra 1870 og godt 100 år frem en af byens største arbejdspladser. Den beskæftigede både faglærte håndværkere inden for jern- og metal industrien samt træfagene og mange ufaglærte maskinarbejdere og arbejdsmænd. Ved dens anlæggelse var den beliggende i byens sydlige udkant, men blev dog relativt hurtigt indhentet af byens vækst og omkranset af bolig og erhvervsbyggeri. Fabrikken flyttede omkring 1910 ud til forstadskommunen Aabyhøj, hvor man anlagde nye fabriksbygninger nær det eksisterende jernbanenet. Herved blev Frichs forbundet med såvel gods- og hovedbanegården som havne arealerne, hvorfra der var videre adgang til de nationale og internationale markeder. Foto: Er hverv sarkivet, Århus ciale gruppers indbyrdes lokalisering. var betinget af en lokalisering ved en af byens indfaldsveje, var det i 1925 i lige så høj grad betinget af en placering ved Industriens lokalisering havnen eller jernbanen. Specielt for de større virksomheder var en beliggenhed Samtidig med at de forskellige socia i umiddelbar nærhed af havnen og jern le grupper i byen i stigende grad blev banen af stor betydning. adskilt, ændredes industriens lokali- Det var blandt andet gældende for seringsmønster sig også markant i pe Århus Oliefabrik, der med knap 800 rioden efter 1870. I 1925 var der såle ansatte i 1925 var blandt de største ar des opstået egentlige industrikvarterer bejdspladser i byen. Den egentlige fa i byen. brik var beliggende syd for banegården, I 1925 var der mere end 300 virksom men virksomheden havde siden 1915 heder af industriel karakter i Århus. For flyttet en del af produktionen ned på disse var tilgængelighed og centralitet sydhavnen. Placeringen her, hvor virk stadig væsentligt i deres valg af place somheden havde sit eget kajanlæg, var ring. Men mens tilgængelighed i 1870 fordelagtig, da man blandt andet und- 34 Kvarter dannelse, industrilokalisering og byudvikling i Århus 1870-1920

Kortet er baseret på statistisk materiale, lønindberetninger 1917 i Dansk Arbejdergiver- forenings arkiv, Erhvervsarkivet, Arbejdsgiverforeningens Haandbog 1917 og 1920, Er hverv sarkiv et, Industriforeningens fortegnelse over danske virksomheder 1914-1920, Er- hvervsarkivet og Danmarks Statistisk: Industrielle Produktionsstatistikker for 1917 (S 16/102-104) og (S 16/107-108), Rigsarkivet.

35 Jeppe Norskov

Århus Oliefahrik omkring 1920. Under navnet Århus Palmekerne fabrik opførtes i begyndelsen af 1870’erne en række markante fabriksbygninger i byens sydlige udkant. Ret hurtigt herefter blev fabrikken omgivet af erhvervs- og boligbyggeri. Senere udvidelser måtte derfor foregå an detsteds. Af hensyn hertil og de gældende sundheds- og bygningsvedtægter opførtes flere nye pro duktionsanlæg til oliefabrikken på Sydhavnen fra 1915 til 1918. På billedet ses disse kort efter indvielsen. Foto: Lokalhistorisk Samling, Århus gik at skulle omlade og transportere rå den, ikke måtte placeres inden for nær stofferne over længere afstande på land. mere fastsat grænse omkring den indre Samtidig drog virksomheden også fordel by.37 Det drejede sig blandt andet om af at være lokaliseret ved havnen i for Det Offentlige Slagtehus, der blev opført bindelse med afsætningen af de færdige på Sydhavnen i 1895. produkter. Hertil kom, at man via en En tungtvejende årsag til havnens sporforbindelse til godsbanegården hav stigende betydning var blandet andet de direkte adgang til såvel det regionale de gradvise men store udvidelser, der som nationale jernbanenet. havde fundet sted siden midten af 1800- Af andre større virksomheder på hav tallet. Dette havde ikke blot betydet, at nen var Korn- og Foderstofskompagniet skibstrafikken var øget, men også at der (KFK), der ved placeringen på havnen var skabt plads for opførelse af flere sto nød de samme fordele som Århus Olie. re industrianlæg både på havnen og i Endelig var der en række af mindre virk områderne i nærheden. somheder med 10 til 20 ansatte, der var Mens byens industrielle tyngdepunkt lokaliseret her i henhold til sundheds i 1870 var baggårdsindustrien langs by vedtægten. Årsagen hertil var, at de var ens indfaldsveje og hovedstrøg, lader omfattet af den paragraf, der sagde, at dette sig ikke entydigt bestemme i 1925. erhverv, der var skadelige for sundhe Baggårdsindustrien udgjorde i 1925 sta 36 Kvarter dannelse, industrilokalisering og byudvikling i Århus 1870-1920 dig en stor del af den samlede lokalisere tydeligvis skabt grobund for nye bebo de industrielle arbejdsstyrke, men dens elseskvarterer på grund af deres efter andel var faldende. Desuden var der en spørgsel på arbejdskraft. stor koncentration af virksomheder på Fabrikkerne kom herved til at få en Frederiksbjerg omkring Århus Oliefa væsentlig indflydelse på den fremtidige brik og Centralbaneværkstedet ved jern arealudnyttelse i de omkringliggende na banen samt omkring Frichs fabrikker, bolag. I området omkring Aarhus Oliefa der lå placeret uden for byen i Åbyhøj. brik og Centralbaneværkstedet blev de De sidstnævnte steder var koncentra hovedsageligt landbrugsorienterede er tionen af arbejdere så høj, at man kan hverv, der hidtil havde ligget i området, tale om, at der her var opstået egentlige fortrængt. De fritliggende landejendom industrikvarterer. Industrien udgjordes me blev nedrevet og fabriksbygninger og altså af en blanding af baggårdsindustri etagebyggeri opført. Havde en industri og fritliggende industrianlæg. først etableret sig, lader det til, at de an Lige som Frichs fabrikker havde en dre arealbrugere valgte at fortrække på række andre virksomheder også valgt grund af de ulemper og gener, den på at flytte produktionen uden for byen i førte området. Denne tendens ses i en forstadskommunerne. Årsagerne hertil række både større og mindre industri var flere. For det første var grundpri byer fra midten af 1800-tallet og frem.38 serne lave. Dette var selvsagt en fordel, Virksomhedernes valg af lokalitet var specielt for de virksomheder hvis pro således af stor betydning for byens ud duktion betingede store bygningsanlæg. formning. Specielt i tiden efter 1900, For det andet muliggjorde en udflyt hvor de stadig større foretagender kræ ning, at en placering i umiddelbar nær vede mere plads. hed af jernbanen blev mulig. Jernbanen, Arbejderkvartererne lader også til at og de transportmuligheder den gav, var have samme tendens til at forskubbe derved en væsentlig forudsætning for, andre grupper af arealbrugere. Det ses at der opstod industrikvarterer på Fre blandt andet i Øgadekvarteret nord for deriksbjerg, i Åbyhøj og i Viby. For det den gamle bygrænse. Den første bebyg tredje betød placeringen uden for køb gelse, der blev opført her omkring 1870, stadskommunen også, at virksomheden bestod hovedageligt af villaer. Det var kunne krybe i skattely. Kommuneskat en boligform, der var ved at vinde ind ten var nemlig lavere i sognekommuner pas i byen på dette tidspunkt. Da de ne end i købstadskommunen. første villaer blev bygget i denne del af byen, blev de opført på grundstykker, som lå i landlige omgivelser. Grundene Byen funktionsopdeles var store og lå med en smuk udsigt over byen og havet samt en umiddelbar nær Den svage tendens, der i 1870 var til en hed til skoven. funktionsopdeling af byen, var blevet Det stigende boligbehov hos den vok mere markant med dannelsen af egen sende arbejderbefolkning i byen betød tlige velhaver-, arbejder- og industri dog, at de private grundejere i området kvarterer. De større industrielle fore kunne tjene store penge på at udstykke tagender, der i 1870 var lokaliseret i grundene i mindre parceller, hvorpå der byens udkant, var blevet indhentet af kunne opføres etageejendomme. På den byens vækst og lå i 1920 omkranset af ne måde kom villabebyggelserne få år boligbyggeri. Disse virksomheder havde efter opførelsen til at indgå som dele af 37 Jeppe Norskov en stadig fremvoksende karréstruktur. I hverken for byernes gamle borgerskab et kvarter, hvor etagebyggeri var klart eller det nye industriborgerskab attrak overrepræsenteret, var det ikke længere tivt eller prestigiøst at bo, og de valgte nær så attraktivt for de bedre bemidlede derfor i stor stil at flytte ud i de nye for at bosætte sig, da der for denne gruppe stadskvarterer, hvor egentige villakvar var sket en forringelse af områdets miljø teret skød op. i forhold til tidligere. Den sociale sam Et godt eksempel herpå er Mejlgade i mensætning i kvarteret ændrede derved byens østlig ende, der, indtil Kystvejen karakter. Mens en fortrinsvis stor pro blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, centuel andel af beboerne i 1880 tilhørte havde været en fin gade. Bygningerne middel- og overklassen, var denne an her havde på den ene side af gaden haft del stort set lig nul i 1925. Kvarteret var grund ned til stranden, men de kom nu nu domineret af etageejendomme, der til at vende over mod baggårdene til de fortrinsvis var forbeholdt arbejderklas nye fine herskabsboliger på Kystvejen. sen.39 I perioden fra 1870 til 1920 var Gradvist blev de gamle købmandsgårde der således sket en delvis specialisering i Mejlgade afløst af mindre industri og og afgrænsning af de enkelte kvarterer. håndværk. På denne vis kom Mejlgade Denne udvikling foregik i vid udstræk derved til at ligge tilbage med ændrede ning uden nogen form for kommunal funktioner og dalende prestige, hvilket styring eller indgriben. Der eksisterede var et typisk træk for udviklingen i den ikke nogen byplanlov eller lovgivning af gamle bykerne. anden art, der muliggjorde dette, sålæn De forandringer, som industriby ge byggeriet og etableringen af gade- og en gennemgik, ses i England fra tiden vejanlæg skete på privatejet jord. Ander omkring 1800 og frem, hvor industria ledes forholdt det sig derimod på det af liseringen indtraf først. Her forandre kommunen ejede Marselisborg Jorder. des byer som London, Liverpool, Leeds Her ser man klart kommunalt styret by mv. efter det ovennævnte mønster. Fra planlægning, hvorved der også skabtes 1850’erne ses en lignende udvikling i et område i byen, hvis fysiske strukturer København og et par tiår senere også i adskilte sig klart fra de, der var udviklet de større danske provinsbyer. de foregående 60-70 år. Inden for den byhistoriske forskning eksisterer der en række forskellige teo o rier, der beskæftiger sig med denne for Arhus som det typiske eller sær andringsproces. Den ældste - og stadig egne tilfælde helt centrale - af disse er den såkaldte koncentriske zoneteori. Den blev præ Ser man på forandringerne af arealud- senteret i 1925 af den amerikanske so nyttelsesmønstret i industribyen, var de ciolog E. Burgess i artiklen Growth ofthe overordnet set ret ensartede. Det typiske City. Teorien var blevet til på baggrund mønster var, at de velstillede gradvist af en række studier udført i 1920’erne af fraflyttede centrum. I tilknytning til fa social- og erhvervsstrukturerne i Chica- brikkerne opstod der arbejderkvarterer. go.40 Hovedtesen var, at den gamle førin- De dele af den indre by, der stødte op til dustrielle by lidt efter lidt blev omgivet de nye fabrikker og industrianlæg, blev at nogle karakteristiske zoner, der hver således langsomt forslummet og proleta især var karakteriseret ved nogle sær riseret, hvorved det tidligere mondæne præg. anstrøg forsvandt herfra. Her var det I selve bykernen findes det centra 38 Kvarterdannelse, industrilokalisering og byudvikling i Århus 1870-1920

Skematisk fremstil ling af den koncen triske zoneteori Fra Ole Degn: Urbanisering og industrialisering, København, 1978.

le forretningsområde, det vil sige selve der mange der var lokalt betingede. Der hjertet i byens kommercielle, industri for lader det sig næppe noget sted gøre elle, sociale og kulturelle liv. Herefter at finde eksempler på en idealiseret in følger i anden zone et overgangsområde, dustriby med en struktur, der har form der er domineret af udlejningsejendom efter klart afgrænsede koncentriske me i forfald og let industri, der er flyttet cirkler. De faktiske forhold var således ud fra byens centrale område. I tredje mere nuancerede, end Burgess teori gi zone findes boligområder for den min ver udtryk for. dre bemidlede del af befolkningen, mens Undlader man at lede efter nøjagtigt der i fjerde zone er et boligområde for be definerede zoner, er der i eksemplet År folkningen med middelindkomster. Den hus en række klare tendenser, der lader ne zone består hovedsageligt af enfami sig afdække. For det første lå såvel sto lieshuse og eksklusive udlejningsejen re som små industri- og håndværksvirk domme. Den yderste og femte zone er et somheder her placeret strategisk ved de forstads- og satellitbysamfund, der fun centrale infrastrukturelle anlæg. For gerer som soveby for folk, der arbejder i det andet viste undersøgelsen af byens det centrale byområde og dagligt pend grundværdier, at disse tydeligt nåede et ler frem og tilbage. Som det ses, antages højdepunkt i centrum for derefter at fal det i den koncentriske zone-teori over de ud mod periferien. Andre højdepunk ordnet set, at grundværdierne - sam ter optrådte langs de centrale trafikårer, menhængende med tilgængeligheden - i og specielt der hvor disse skar hinanden. den industrielle by falder kontinuerligt, Den helt afgørende faktor for grundvær jo længere væk man bevæger sig fra cen diernes niveau var derfor tilgængelig trum. Sidstnævnte stemmer godt over hed. Vej- og jernbanenettet tenderede ens med den struktur, som det omtalte således mod at give byen et stjernefor grundværdikort over Århus viste. met mønster og påvirkede derved tyde Burgess teori tegner naturligvis et ligt byens struktur. noget forenklet billede af industribyens De ovennævnte forhold kan også gen struktur. Man skal derfor erindre, at by findes i andre byer. En række undersø ernes udvikling blev påvirket af en lang gelser viser således, at lignende tenden række forskelligartede faktorer, herun ser kendetegner arealudnyttelsesmøn- 39 Jeppe Norskov stret i København og Odense.41 Hertil kretiseret i den århusianske bystruktur. kommer, at der i Arhus med udgangs Teorien kan med dens forenklede og ide punkt i det industrielle tyngdepunkt aliserede billede af den klassiske indu synes at være en række områder - el striby dog ikke tjene som en fuldstændig ler zoner - med en kraftig koncentrati forklaringsmodel på industriens lokali on af arbejdspladser. Mest markant var sering og bosættelsesmønstret. De øko dette i området omkring Centralbane- nomiske, sociale, politiske og topografi værkstedet og Aarhus Oliefabrik samt ske forhold bibragte således hver især Frichs. Egentlige boligzoner kan identi billedet af byens struktur lokale facet ficeres i villakvartererne i Åby, Risskov ter. og i byens sydlige del i det nye Marselis- I Århus påvirkede åen, mølledammen borgkvarter, langs og bag ved den davæ samt anlægget af jernbanen - herun rende Hads Herredsvej, samt i arbejder der også banegraven - og udvidelsen af kvartererne på Frederiksbjerg, Trøjborg havnen specielt byens fysiske udvikling og i Øgaderne, om end der i de tre sidst i tiden efter 1850. Åen virkede i mange nævnte tilfælde også fandtes en mængde år både som en fysisk og mental skille både større og mindre industri- og hånd linie i byen. Den vanskeliggjorde i før værksvirksomheder. ste omgang en egentlig forbindelse mel Vil man forsøge at tilpasse disse zo lem byens gamle centrum omkring Store ner ind i Burgess’ teori, kan man iden Torv og det nye ved banegården. Efter tificere et bånd af industrivirksomhe denne var etableret i 1884, udviklede de der rundt om den gamle bykerne. Her lå to dele syd og nord for åen sig stadig i blandt andet De Forenede Jernstøberi forskellig retning med hver deres klart er, Mønsteds Margarine Fabrik, Thomas definerede karakteristika. Først med kø Ths. Sabroe samt Centralbaneværkste- bet af Marselisborg i 1896 og Ambt og det, Aarhus Oliefabrik og Frichs. Om Kampmanns byplan udviklede området kring dette lå en zone bestående af de syd for åen sig til at være andet en in tre ovenfor nævnte arbejderkvarterer og dustri og arbejderkvarter. Banegraven her udenpå et boligområde for overklas virkede i en årrække indtil opførelsen sen i form af de omtalte villakvarterer. af Bruunsbro på samme måde som åen Men kan altså genfinde elementer fra som en fysisk barriere for byens fysiske Burgess teori i Århus, om end der skal ekspansion, idet den afskar området om lidt god vilje til, for at det kan lade sig kring banegården fra det nye arbejder gøre at bestemme de koncentriske zoner kvarter Frederiksbjerg. I byens vestlige i byen. De forskellige kvarterstyper hav del satte Mølleengen, indtil denne blev de således en tendens til at glide ud og drænet, en naturlig begrænsning for by ind mellem hinanden, og de havde der ens vækst i denne retning. for karakter af at være temmelig udfly I tiden efter 1925 kom en række nye dende og ikke klart definerede. Eksem bygningsværker og infrastrukturelle an pelvis bestod Øgadekvarteret udover en læg til, som var med til at påvirke byen stort andel af etagebyggeri, der fortrins fysiske struktur. Det drejer sig om den vist var bebobet af arbejdere, både af fle nye godsbanegård fra 1920’erne, der blev re mindre håndværksvirksomheder og anlægt vest for byen på dele af den gam enkelte villaer. le mølleegn, ringgaden fra 1930’erne, Nogle af de centrale elementer fra den der omsluttede store dele af den eksiste koncentriske zoneteori synes således rende by, og det nye rådhus fra begyn - om end ikke entydigt - at være kon delsen af 1940’erne. 40 Kvarter dannelse, industrilokalisering og byudvikling i Århus 1870-1920 Godsbanegården havde hidtil været fået en by, der indeholdt tydelige ten beliggende på det areal ved Sønder Allé, denser til en egentlig funktionsopdeling hvor rutebilstationen ligger i dag. Flyt med dannelsen af egentlig velhaver-, ar- ningen skete af flere årsager. Arealet bejder- og industrikvarterer. var for lille, der var ikke plads i områ det til udvidelsesmuligheder, og ende lig var tilkørselsmulighederne elendige. Flytningen til Mølleengen var ideel, da der har var masser og plads til spor og pakhuse. Desværre forstørrede godsba Noter negården den kile, som det eksisterende 1. For en nærmere introduktion til bygeografien banelegeme i forvejen udgjorde for der se Ole Degn : Urbanisering og industrialise ved at uddybe skellet mellem den nord ring, København. 1978. lige og sydlige bydel. 2. Statistisk Tabelværk. 5. R. Litra A, nr. 5, tabel Etableringen af ringgaden fra 8, s. 17 og tabel 9, s. 20. 3. G. Sjoberg: The Pre-industrial City, past and 1920’erne og frem til slutningen af present, 1960. 1930’erne rettede delvist op herpå. An 4. Ligning over Formue- og Lejlighedsskatten i lægget af denne var en gammel ide, og Aarhus Kjøbstadskommune for Aaret 1880, År forslag hertil ses blandt andet i den by hus Kommunes arkiv, Erhvervsarkivet, År plan for Marselisborg, som Ambt og hus. Kampmann udarbejdede i 1898. Den 5. Sst. 6. Jordebog for Aarhus Kjøbstad 1872-73, Århus skabte med den markante bro over ba Kommunes arkiv, Erhvervsarkivet, Århus. negraven og godsarealerne en tiltrængt 7. R. Willerslev: Sammentælling af Industri- og forbindelse mellem byens nordlig og syd Erhvervstællingerne 1871/72 og 1872, Er lige del og aflastede derved de tre eksi hvervsarkivet, Århus. sterende ved Spanien, M.P. Bruunsgade 8. For en nærmere diskussion af begrebet indu stri og anvendelsen heraf i denne sammen og Frederiks Allé. hæng henvises der til Ole Hyldtoft: Køben Den status, som Store Torv tidligere havns industrialisering 1840-1914, Køben havde haft som byens religiøse, politiske havn 1984, Ole Hyldtoft: Den københavnske in og økonomiske centrum blev mere og dustris vækst og lokalisering 1870-1900, utrykt mere udtømt frem mod 1940. Etablerin speciale fra Institut for Historie ved Køben gen af banegården var det første skridt havns Universitet, 1970, Hans Chr. Johansen: Industriens vækst og vilkår 1870-1973, Køben på vejen, senere søgte meget af handels havn 1988, og Hans Chr. Johansen (m.fl.): Fa livet op langs Søndergade og Ryesgade, brik og bolig - det industrielle miljø i Odense der senere udviklede sig til at blive by 1840-1940, Odense 1983. ens egentlige strøggader. Bispegården, 9. "Sundhedsvedtægt for Aarhus Kjøbstad 1861”, der havde ligget bag ved Domkirken og i Aarhus Byraads Forhandlinger 1861. 10. Citeret efter "Bygningsvedtægt for Aarhus umiddelbart op til torvet blev nedrevet i Kjøbstad af 27. September 1895”, § 31, i Aar 1882 og gav senere plads til blandt an hus Byraads Forhandlinger 1895, T18. Be det det ny Århus Teater, og endelig flyt stemmelsen findes også i bygningsvedtægter tede man i 1941 rådhuset op til det nu ne fra 1893 (§ 23) og 1880 (§ 13). Jævnfør Aar værende placering mellem Park Allé og hus Byraads Forhandlinger 1880, TI og 1893, Frederiks Allé. Herved var byens politi T29. 11. Statistisk Tabelværk. 5. R. Litra A, nr. 5, tabel ske centrum også flyttet. 8, s. 17 og tabel 9, s. 20. De førindustrielle fysiske strukturer, 12. Ib Gejl (red.): Århus - byens historie, bd. 3, År der stadig prægede byen omkring 1870, hus 1998, s. 15 f. var derved brudt op. I stedet havde man 13. Bygningskommissionens byggestatistik 1895- 41 Jeppe Norskov 1909, 1909-1913, 1913-24 og 1924-27, Århus 27. Bygningslov for Kjøbstæderne i Kongeriget Kommunes arkiv, Erhvervsarkivet, Århus. Danmark af 30de December 1858. 14. Ligning over Formue- og Lejlighedsskatten i 28. Aarhus Byraads Forhandlinger 1897, s. 36. Aarhus Kjøbstadskommune forAaret 1925, År 29. Denne del af planen er beskrevet af Jeppe Nor hus Kommunes arkiv, Erhvervsarkivet, År skov og Jens Toftgaard. (Som note 26), s. 54- hus. 63. 15. Se blandt andet Beretning om forhandlinger 30. Realiseringen af Ambt og Kampmanns byplan ne på den 2den forsamling fra de jyske køb- strakte sig over mere end et halvt århundre stæders kommunalbestyrelser, 1866 og Beret de, og planen blev således flere gange ændret. ning om mødet for danske købstæder i Odensen Området blev først fuldt udbygget i 1960’erne den 17de og 18de november 1869. Begge på det med opførelsen et højhuskompleks udarbejdet Kongelige Bibliotek. af arkitektfirmaet Friis og Moltke. 16. Ligning over Formue- og Lejlighedsskatten 31. Grundværdikort over Aarhus Købstad pr. 1. ja i Aarhus Kjøbstadskommune for Aaret 1880, nuar 1932, udgivet ved Overskyldrådets foran Århus Kommunes arkiv, Erhvervsarkivet, År staltninger, 1932. hus. 32. Sst. 17. Ligning over Formue- og Lejlighedsskatten i 33. Ole Degn. (Som note 1), s. 85 ff. Aarhus Kjøbstadskommune forAaret 1925, År 34. Ib Gejl (red.). (Som note 12), s. 341. hus Kommunes arkiv, Erhvervsarkivet, År 35. Det kommunale mandtal for Trøjborg 1911, hus. Erhvervsarkivet, Århus. 18. Jf. Elisabeth D. Farah og Johanne Smidt: Fre 36. Henrik Fode (m.fl.): Håndværkets kulturhi deriksbjerg 1870 -1900, utrykt speciale fra Hi storie. Kapløbet med industrien. Perioden fra storisk Institut, Aarhus Universitet 1981. 1862-1980, København 1984, s. 145 ff. 19. Sst. 37. "Sundhedsvedtægt for Aarhus Kjøbstad 1861” 20. Aarhus Byraads Forhandlinger 1872, tillæg I Aarhus Byraads Forhandlinger 1861. 49-77 og Aarhus Byraads Journalsager, jour 38. Ole Degn. (Som note 1), s. 89. nal nr. 239/1871, Erhvervsarkivet, Århus. 39. Procentsatsen for 1925 er udregnet på bag 21. Aarhus Byraads Forhandlinger 1871, s. 96; grund af Ligning over Formue- og Lejligheds 1872, s. 53, 55, 58, 61, 66, 75, 83, 91 og 102; skatten i Aarhus Kjøbstadskommune for Aaret 1873, s. 28, 37, 52, 67, 74 og 141. 1925, Århus Kommunes arkiv, Erhvervsarki 22. Jf. Elisabeth D. Farah og Johanne Smidt. (Som vet, Århus. note 18). 40. E.W. Burgess: ”The Growth of the City” In 23. Jeppe Norskov Stokholm: "Trøjborg - et ind R.E. Park (ed.): The City, 5. ed., 1967. flytterkvarter omkring 1910”, i Århus Stifts 41. Ole Hyldtoft: Københavns industrialisering Årbøger 2001. 1840 - 1914, København 1984, Ole Hyldtoft: 24. Sst. Den københavnske industris vækst og lokalise 25. Sst. ring 1870 - 1900, utrykt speciale fra Institut 26. For en mere udførlig gennemgang af sagsfor for Historie ved Københavns Universitet 1970. løbet og Ambt og Kampmanns plan se Jeppe Hans Chr. Johansen (m.fl.): Fabrik og bolig Norskov og Jens Toftgaard: Købstadens meta - det industrielle miljø i Odense 1840-1940, morfose - byudvikling og byplanlægning i År Odense 1983 og Henrik Harnow: Industribyen hus 1800-1920, Århus 2005, s. 50-65. Odense, Odense 2001.