Kvarterdannelse, Industrilokalisering Og Byudvikling I Århus 1870-1920 Jeppe Norskov
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Kvarterdannelse, industrilokalisering og byudvikling i Århus 1870-1920 Jeppe Norskov Fortid og Nutid, marts 2006, s. 21-42. De fleste købstæder i Danmark gennemgik store fysiske forandringer i tiden efter 1870, da industrialiseringen og befolkningsvæksten skabte be hov for mere plads til byudviklingen. Købstædernes kompakte og lukkede byrum, der omkring 1870 i mange henseender stadig bar flere førindu- strielle præg, blev åbnet og spredte sig først ud på områderne uden for de gamle byporte og senere til forstæderne både inden og uden for de gamle kommunegrænser. Herved blev den førindustrielle by afløst af den indu strielle med dens klart definerede strukturer. Artiklen behandler byudvik lingen i landets næststørste by, Århus, fra 1870 til 1925 og sætter fokus på blandt andet kvarterdannelse, industrilokalisering samt kommunal byplanlægning. Cand. mag. Jeppe Norskov, f. 1974, er ph.d. stipendiat ved Dansk Center for Byhistorie, Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet. Han har tidligere publiceret om blandt andet byplanlægning, byudvikling og industrialisering i bog- og artikelform; senest Købstadens Metamorfose. Byudvikling og byplanlægning i Århus 1800-1920, der udkom på Aarhus Universitetforlag i 2005 (sammen med museumsinspektør ved Odense Bys Museer, Jens Toftgaard Jensen). De fysiske forandringer af byerne udgør førindustrielle som industrielle by kan et centralt element af industrialiserings- genfindes her. Det vil ske ved at inddra processen. Centralt i forskningen inden ge to centrale forskningstraditioner, der for dette felt er den såkaldte bygeogra beskæftiger sig hermed. f i .1 Genstandsfeltet herindenfor er sel ve rummet og de rumlige mønstre, der skabes af såvel økonomiske, sociale som Den førindustrielle by politiske forhold. Både for den førindu - Århus 1870 strielle og industrielle by gør sammen hængen mellem socialstruktur, boligfor Århus udgjorde i tiden omkring 1870 hold samt lokaliseringen af håndværk, et overskueligt miljø. Indbyggertallet erhverv og senere industri, at der i al var ifølge folketællingen dette år godt mindelighed dannes en række træk og 15.000, hvilket knap var en 4-dobling i strukturer i arealudnyttelsesmønstret, forhold til folketallet i 1801, der da var som er fælles for en lang række byer. på 4.000.2 Denne tilvækst var foregået, Temaet for denne artikel er forandrin uden at bygrunden, det vil sige den be gerne af byens indre struktur i Århus i byggede del af købstadens jorder, var perioden fra 1870 til 1920. Undervejs vil blevet forøget synderligt. Derfor udgjor det blive diskuteret, om nogle af de ty de byen stort set det samme areal, som piske strukturer og træk for såvel den det havde gjort siden middelalderen. 21 Jeppe Norskov Byens sparsomme fysiske vækst - set i relation til at indbyggertallet næsten var firedoblet - var i perioden efter 1800 hovedsageligt foregået syd for åen. Her var Fredens Torv, Fredensgade, og den endnu ikke navngivne Banegårdsgade blevet anlagt. Denne strækning fungerede indtil opførelsen af Skt. Clemens Bro som forbindelseslinie mellem byen og banegården. Desuden var Søndergade, hvor blandt andet Frichs Fabrikker var beliggende, kommet til, mens der var ble vet opført en del etagebyggeri op langs Frederiksgade, der var byens sydlige indfaldsvej. Nord for åen var den første bebyggelse i det område, der senere blev til 0gadekvarteret, skudt op nord for Nørregade. Stadsingeniørens kortsamling, Erhverv sarkiv et. De mange nye indbyggere i byen betød, længere befandt sig i 1800. Det drejede at nye huse var blevet opført. Mange af sig om den nye moderne kysthavn, der disse havde klemt sig ind mellem allere var blevet udbygget fra 1845-61 og aflø de eksisterende, mens andre var blevet ste den gamle åhavn, åbningen af jern opført på de få tomme byggegrunde, der banen i 1862 samt en række relativt ny lå spredt rundt omkring i byen. Samtidig etablerede industrivirksomheder. Sidst var man begyndt at bygge i højden for på nævnte vender vi tilbage til senere. Syv denne måde at udnytte grundene bedre. år senere, da hele den jyske længdebane Byen blev derfor tættere end tidligere og var etableret, kom Århus til at ligge som befolkningskoncentrationen højere, men et centrum herfor, hvilket kombineret den havde endnu ikke mistet sit førindu med en god havn skulle vise sig at være strielle præg. en position for gode ekspansionsmulig- Udover befolkningsvæksten og ny heder. byggeriet var der dog et par andre ting Anlægget af jernbanen og etablerin i bybilledet, der indikerede, at man ikke gen af banegården påvirkede byens hid 22 Kvarter dannelse, industrilokalisering og byudvikling i Århus 1870-1920 tidige strukturer. Det handelsmæssige dette mønster, at bolig og arbejdsplads og politiske centrum havde hidtil væ sjældent var adskilt i den førindustriel ret området omkring Store Torv, rådhu le by. Håndværkeren havde således ofte set og domkirken på den nordlige side knyttet et værksted til sin bolig, hvor af åen. Jernbanen og banegården trak også hans svende og lærlinge i mange imidlertid byen i denne retning, hvorved tilfælde var bosat. Købmandsgården den begyndte at brede sig hastigt syd for rummede ud over et udsalg, kornloft, va åen. I løbet af de følgende godt 25 år blev relager mv. også en bolig for både køb det samtidig klart, at et infrastrukturelt manden, hans familie samt hovedparten og erhvervsmæssigt centrum langsomt af de, der var knyttet til forretningen. voksede frem heromkring. Byen havde Når bykernen var det mest attrakti nu to centre, men da de ikke varetog de ve område, skyldtes det blandt andet, at samme funktioner, var der ikke tale om, en række betydelige religiøse, politiske at det gamle blev opløst og afløst af et og økonomiske institutioner almindelig nyt, men i stedet at de to fungerede side vis var placeret her. Der kom herved til om side. at ligge et anstrøg af prestige over by Den fysiske forbindelse mellem cen kernen, som ikke fandtes i byens øvrige trene var dog ikke af optimal karakter, kvarterer. Det var dog ikke kun prestige, idet åen, der i mange år havde været by der gjorde, at de bedre bemidlede borge ens grænse mod syd, adskilte de to. Det re i byerne foretrak at være bosiddende fik man løst i 1884, da Skt. Clemens Bro i bykernen. At have en bolig i dette om blev indviet, hvorved de blev forbundet råde betød også, at man herved opnåe i en lige linie via broen, Søndergade og de en placering ved - og derved også en Ryesgade. Mentalt vedblev åen dog med nem og hurtig adgang til - de væsentlig at adskille byen i en sydlig og nordlig ste institutioner af økonomisk, religiøs del, og de udviklede sig også forskelligt og poliltisk art, hvorpå deres magt netop frem mod århundredeskiftet. hvilede. Store Torv og Lille Torv, der var de centrale torve i Århus, illustrerer ud Bosættelsesmønstre mærket dette forhold. Her lå omkring 1870 foruden domkirken også bispe Inden for den del af den bygeografiske gården, provsteboligen, katedralsko forskning, der beskæftiger sig med den len, rådhuset, banken og apoteket. I de førindustrielle by, er den amerikanske omkringliggende gader lå desuden Vor historiker og sociolog Gideon Sjoberg en Frue Kirke, endnu et apotek, byens tea af de centrale forskere. Ifølge ham var ter samt en klub, hvis medlemmer ho var byens politiske elite og de bedre be vedsagelig bestod af folk fra det bedre midlede borgeres boliger typisk koncen borgerskab. treret i bykernen langs de centrale ga Ved hjælp af den såkaldte ligning fra der, torve og pladser i den førindustri 1880, der er en opgørelse over formue- elle by.3 De øvrige sociale grupper i byen og lejlighedsskatten, er det muligt at be blev derved fortrængt til de tilstødende stemme bosættelsesmønstret for de rige gader, veje og smøger. Herved dannedes ste 10 % af skatteyderne i byen for det der nærmest et system af koncentriske te år.4 Denne gruppe bestod fortrinsvis cirkler, hvori den sociale status faldt, jo af købmænd, men også fabrikanter, en længere man bevægede sig væk fra cen apoteker, en bankdirektør, en læge, bi trum. Det er væsentligt for forståelsen af skoppen og byens borgmester var repræ 23 Jeppe Norskov senteret. Hovedparten af denne befolk 1873.6 Grundværdierne når et højde ningsgruppe var bosat på Store Torv, punkt i bykernen, det vil sige på Store Lille Torv, Mejlgade og i Vestergade, Torv og Lille Torv for ellers at aftage, jo der var den centrale indfaldsvej fra vest. længere man bevægede sig væk fra cen Desuden var der også en koncentration trum. Undtaget herfra var dog grund ved de 8 byporte i byens udkant. De, der værdierne langs hovedindfaldsvejene i boede her, var udelukkende købmænd, form af Vestergade, Frederiksgade og som herved kunne fange bønderne og Mejlgade samt i byens få centrale tra andre udenbys, når de kom ind til byen fikknudepunkter, der nåede et markant for at handle. Dette bryder med Sjobergs højt niveau. model, men ser man bort fra det, lignede Århus i øvrigt på mange måder den typi ske førindustrielle by. Industriens lokalisering 1870 På trods af den klare tendens i bo sættelsesmønstret for de rigeste 10 % af Placeringen af byens industri under skatteyderne i byen, eksisterede der dog streger, hvor stor en betydning tilgæn ikke noget skarpt skel mellem rig og fat gelighed og centralitet havde for areal tig i det førindustrielle Århus. De boede udnyttelsen. En sådan undersøgelse kan i bogstaveligste forstand side om side. I foretages ved hjælp af de såkaldte hånd- de små smøger og mindre gader, der lå i værks- og industritællinger, der blev af umiddelbar nærhed af Store Torv og Lil holdt i 1871 og 1872.7 Disse indeholder le Torv, var der således bosat flere min blandt andet oplysninger om arten af dre bemidlede familier.5 den enkelte fabrik, antallet arbejdere, De dårlige infrastrukturelle forhold deres lønforhold, om der blev anvendt og det ringe transporttekniske niveau mekanisk kraft og i givet fald størrelsen betød samtidig, at al færdsel inden for heraf.