Tid Til Omsorg Gennem Mindre Sygefravær Tre Plejecentre I Skive Fik Reduceret Sygefraværet Med Hhv

Nyhedsbrev #01 – Juni – 2012

Ministeren: Det skal være nemmere at være frivillig Interview med social- og integrationsminister Karen Hækkerup Se portræt på side 8

Ældrechefer: Frivillige udgør et kæmpe potentiale Survey viser stort nuværende og frem- tidigt fokus på at integrere frivillige side 4

Mere velfærd for pengene Tid til omsorg gennem mindre sygefravær Tre plejecentre i Skive fik reduceret sygefraværet med hhv. 78, 50 og 40 procent gennem reorganisering, struktur og klarhed, og effekten er der stadig efter 2 år. Læs hvad de gjorde på side 14 Direktør Søren Dinesen Marselisborg Telefon: 2022 3791 E-mail: [email protected]

Velkommen til ’Ældreliv’

Du sidder lige nu med Målet med 'Ældreliv' er at etablere et En der har store forventninger til frivil- første nummer 'Ældreliv', forum, hvor politiske og administrative lighed er social- og integrationsmini- beslutningstagere samt praktikere og ster Karen Hækkerup (S). Ministeren et nyhedsbrev, der af fagpersoner kan finde inspiration til brænder for at skabe så gode rammer som dækker og kommenterer udvikling af ældreområdet. Det er vores muligt for, at civilsamfundet trives og aktuelle ældrepolitiske vurdering, at der er efterspørgsel efter et gror. Hun ser frivillige som en ressource, sådan forum, hvilket vi bl.a. ser ved, at der kan være med til at hjælpe ældre ud emner, og opsamler rele 187 beslutningstagere fra 83 kommuner af isolation og ensomhed - men også at vant viden på området. har svaret på surveyen i dette nummer. ældre selv er, og kan være, en ressource i foreningslivet. I surveyen giver beslutningstagerne deres bud på, hvordan frivillige kan anvendes Uanset hvordan man vender og drejer som samarbejdspartnere på ældreområ- det, er der brug for nytænkning af det. Resultaterne viser, at der over en velfærdssamfundets ydelser, hvis vi skal bred kam er et stort fokus på at styrke opretholde et højt serviceniveau for civilsamfundet i at bidrage til, at ældre landets borgere. I plejesektoren er det får en god og aktiv alderdom. Således vigtigste, når alt kommer til alt, at der vurderer 95 procent af de 178 adspurgte, er tid til at give omsorg til de ældre – i at der stadig er et uforløst potentiale, når eget hjem og på plejecentrene. Og her det gælder om at inddrage frivillige på er tilrettelæggelse af arbejdet samt et lavt ældreområdet. sygefravær altafgørende for at realisere mere tid til omsorg og mere velfærd for Allerede nu gøres der rundt omkring i pengene. Læs på side 14-15 hvordan det landet mange erfaringer med, hvor man er lykkedes tre plejecentre i Skive Kom- med fordel kan inddrage frivillige, hvilket mune at skabe langt mere tid til omsorg du kan læse mere om i surveyartiklen gennem reduktion af sygefravær og ved på side 4-7. I Ældreliv giver vi samtidig at tilrettelægge arbejdet og samarbejdet en status på projekt ”Ensomt eller aktivt mellem omsorgs- og plejemedarbejderne ældreliv – et frivilligt valg”. I projektet mere hensigtsmæssigt. forsøger vi i 25 kommuner at matche de enkelte ældre med frivillige personer og Marselisborg ønsker at bidrage til at foreninger med kommunen som integre- styrke rammerne for den gode alderdom ret samarbejdspartner. Du kan læse mere i Danmark. Vi tror på, at den offentlige om projektet på side 10-12. pleje og omsorg, i endnu højere grad end

Udgives af Marselisborg Redaktionen: Skribenter: Grafisk opsætning: – Center for Udvikling, Søren Dinesen, Ansv. red. Jannie Schjødt Kold og Henriette Dissing Kompetence & Viden Direktør, Marselisborg Marianne With Bindslev Tryk: P.P. Ørums Gade 11, Marianne With Bindslev/ Forlag: Zeuner Grafisk as Bygn. 1A, 8000 Aarhus C Westendstory Marselisborg Media www.marselisborg.org

2 Ældreliv #01 – Juni – 2012 IndholdIndhold

Ni ud af ti ældrechefer: Frivillige udgør et kæmpe potentiale i ældreindsatsen Rundt omkring i landet bygges der bro mellem det offentlige og den frivillige verden. Side 04-07 Survey

5 skarpe til social- og integrations- i dag, kan matche den ældres behov, hvis minister Karen Hækkerup: vi hele tiden arbejder innovativt. Marse- lisborg kommer med systematikker, me- Det skal være nemmere at være frivillig toder og modeller fra andre velfærdsom- Vi skal være langt bedre til at rekruttere råder, og vi tror på, at vi i fællesskab kan ressourcestærke ældre som frivillige. skabe nytænkende løsninger til indsatsen 8 Side 08-09 for de ældre. Læs mere om hvad Marselis- borg kan bidrage med på side 12-13. Frivillige skal afhjælpe 10 Nyhedsbrevet vil udkomme cirka to gange årligt, og bliver rundsendt pr. post ældres ensomhed og elektronisk til nationale og kommu- Selvom mange ældre er aktive, er efter- nale interessenter indenfor ældreplejen. spørgslen efter flere aktiviteter stor. Side 10-12 Vi ser frem til et konstruktivt samarbejde. Hvad kan Marselisborg bidrage med? Søren Dinesen Direktør Mere velfærd for pengene Marselisborg Marselisborg har gennem 10 år udviklet indsatsen bredt i den offentlige sektor, og nu overføres erfaringerne til ældreområdet. Side 12-13

Mere tid til omsorg – hvordan? I sidste ende er det oplevelsen af menneskelige relationer og omsorg, der er afgørende for livskvaliteten blandt de ældre beboere på landets plejecentre. 14 Side 14-15

Unge og ældre skal hjælpe hinanden Der findes mange muligheder for at føre et aktivt ældreliv, men det indbefatter sjældent relationer mellem unge og ældre. Men sådan behøver det ikke at være.

Ældreliv Elektronisk abonnement: Side 16 Udkommer Send mail til [email protected] 2 gange årligt

#01 – Juni – 2012 Ældreliv 3 Survey

Surveyen viser:

I hvilken grad vurderer du, at der findes et uforløst potentiale i at inddrage foreninger og frivillige i ældreindsatsen? Procent Ja, i høj grad 37% Ja, i nogen grad 58% Hverken eller 2% Kun i mindre grad 3% Nej, slet ikke 0% I alt 100%

I hvilken grad forventer du, at inddragelsen af frivillige og foreninger på ældreområdet vil blive opprioriteret i din kommune i de kommende år? Procent Ja, i høj grad 56% Ja, i nogen grad 40% Hverken eller 2% Kun i mindre grad 2% Nej, slet ikke 0% I alt 100%

Arbejder din kommune aktuelt med at inddrage foreninger og frivillige på ældreområdet? Procent Ja 94% Nej 6% I alt 100%

4 Ældreliv #01 – Juni – 2012 Survey

Ni ud af ti ældrechefer: Frivillige udgør et kæmpe potentiale i ældreindsatsen

Den frivillige sektor rummer ældre person i Odense, som ellers spiser at gå i gang med tiltag, er gode. et stort uforløst potentiale, for lidt og dermed risikerer helbredsmæs- ”Vi kan konstatere at de ældre ikke alene mener landets ældrechefer. sige problemer. har taget på, men også angiver, at de er mere glade og har genfundet noget af den Rundt omkring i landet ”Det er et fint eksempel på den slags tabte livsgejst, efter at de har fået sig en bygges der bro mellem det samarbejder, vi skal etablere mellem spiseven,” konkluderer Jane Jegind. offentlige og den frivillige kommuner og frivillige foreninger. Vores verden. sosu-hjælpere i hjemmeplejen ved, at fru Brobyggere ansat i København Jensen er småtspisende, svagelig og ikke kan tåle at tabe et kilo mere. Ældre Sagen Der er al mulig grund til at kigge på, står for organiseringen af de frivillige hvordan de frivillige kan støtte op om På trods af at frivillighed har stået højt på spisevenner, der en gang om ugen kom- kampen mod den ensomhed, der alt for dagsordenen i de senere år, er potentialet mer ud og sørger for, at det vigtige måltid ofte rammer de ældre. På den baggrund for at inddrage frivillige og foreninger i bliver indtaget i en social hyggelig at har Københavns Kommune eksempelvis ældreindsatsen stadig meget stort. mosfære,” fortæller rådmand Jane Jegind. sat sig et mål om at halvere antallet af Det vurderer hele 95 procent af 187 ad- ensomme ældre københavnere over de spurgte ældrechefer og andre beslutnings- De første resultater af projektet, der også næste tre år. Det fortæller sundheds- og tagere på området i en survey foretaget af har inspireret blandt andre København til omsorgsborgmester Ninna Thomsen, der Marselisborg. blandt andet arbejder for, at pleje- og omsorgsmedarbejdere bliver endnu bedre 58 procent svarer således, at der i nogen til at hjælpe ældre ind i sociale aktiviteter, grad er et uforløst potentiale blandt de eksempelvis i det frivillige foreningsliv. frivillige foreninger, 37 procent svarer, at Fakta om ”Når sosu-hjælperen kommer hjem til der i høj grad er et uforløst potentiale, og gamle hr. Olsen, der er blevet enkemand en af dem er rådmand Jane Jegind undersøgelsen: og sidder meget alene, så skal sosu-hjæl- fra Odense Kommunes Ældre- og peren ikke kun drikke en kop ’trøstekaffe’ Handicapforvaltning. Artiklen bygger på resultater med ham, men i højere grad sørge for at ”Potentialet er enormt, hvis blot vi som af en survey rundsendt til beslut hr. Olsen kommer ud af huset,” forklarer kommuner tør tænke anderledes,” siger ningstagere indenfor ældre Ninna Thomsen. hun. området i april 2012. I alt 187 chefer og andre beslutnings Tanken er, at hvis sosu-hjælperen savner Spisevenner vinder frem tagere har svaret på surveyen, inspiration eller viden om, hvad der er af der repræsenterer 80 kommuner. muligheder, tager vedkommende kontakt Som et eksempel på nytænkning indenfor til en af de fem brobyggere, der er blevet kategorien ’sociale aktiviteter’ er projektet Det vil sige, at 87% af alle ansat i Københavns Kommune til netop landets kommuner er repræsen ’Spisevenner’, som Ældre Sagen i sam- teret i resultaterne. arbejde med Odense kommune har sat i søen. Her tager 40 spisevenner hver uge ud og spiser et måltid sammen med en

#01 – Juni – 2012 Ældreliv 5 Survey

Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen Foto: Pressefoto

at bygge flere broer mellem den frivillige sundheds- og omsorgsborgmester Ninna og den offentlige sektor. Thomsen gerne, at der kommer yder ligere fokus på at skabe samkvem mellem ”Brobyggeren kan fortælle, at hvis hr. generationerne i forskellige konstellatio- Olsen, der har arbejdet som tømrer hele ner og aktiviteter. I Odense pakker flere sit liv, ikke har lyst til at sidde og blom- skoleklasser på eget initiativ skoletaskerne stre på et strikkehold i ældreklubben, kan med bøger, der er egnet til højtlæsning og han blive frivillig handyman i en SFO, drager til et plejehjem i nærheden. komme på et IT-hold for ældre eller noget helt tredje,” siger Ninna Thomsen. ”Børnene får trænet deres læsefærdig- heder, de ældre får liv ind i stuerne og Det vigtige generationsmøde giver samtidig noget igen til børnene i form af fortællinger fra gamle dage. Det Som det ser ud nu, svarer 94 procent af er uvurderligt,” fortæller Jane Jegind om ældrecheferne og aktørerne på området, projektet. at de arbejder målrettet med frivillige indenfor især områderne social trivsel, Uanset hvordan generationerne sundhed og praktiske gøremål. Skønt en mødes i fremtiden, ligger en ting fast: overvejende del af de adspurgte peger Vi kommer til at høre mere om inddra- på et åbenlyst potentiale for at lade de fri- gelsen af den frivillige sektor i ældreind- villige kræfter træde til på områder som satsen. Hele 96 procent af de adspurgte bekæmpelse af ensomhed og IT-under- ældrechefer peger på, at der vil blive sat visning, finder det kun sted i mindre yderligere spot på inddragelsen af den grad i kommunerne. Især ser det, ifølge frivillige sektor i ældreindsatsen de kom- undersøgelsen, ud til, at der i forhold til mende år. at udvikle meningsfyldte aktiviteter, hvor unge og ældre møder hinanden, stadig er mange muligheder. Her kan man med fordel skæve til Odense Kommune, hvor etableringen af fire Røde Kors-caféer på plejecentrene i byen, har fået unge frivillige til at melde sig til at lave sangaftener og socialt samvær med de ældre.

I fremtiden ser både Jane Jegind fra Odense Kommune og Københavns

6 Ældreliv #01 – Juni – 2012 Survey

Kommentarer fra surveyen – Det siger cheferne

Områder hvor frivillige Sundhed med fordel kan inddrages Flere vurderer, at de frivillige er et aktiv Konkret peger de ad- De adspurgte chefer vurderer, at frivillige i forhold til de ældres sundhed. Frivil- spurgte på følgende med fordel kan inddrages på følgende tre lige kan bistå ved genoptræning, som enkelte aktiviteter: områder. motionspartnere og ved faldforebyggelse. De kan generelt forebygge de ældres • Afhjælpe ensomhed, herunder Social trivsel behov for pleje, og de kan bistå den ældre besøgsven i mødet med sundhedsvæsenet. Dertil • Større samarbejde mellem Først og fremmest angiver mange, at de kommer, at frivillige kan agere som ”vå- unge og ældre frivillige kan bidrage til de ældres sociale gekoner” over syge eller døende. trivsel. Især på plejecentrene, hvor de • Sociale aktiviteter og om frivillige kan planlægge og bistå ved Praktiske gøremål sorg hovedsageligt for ældre aktiviteter, fx sang, højtlæsning, håndar- på plejecentrene (både som bejde, udflugter eller være samtalepart- Desuden anses de frivillige som et bidrag arrangører og ”udfører”), nere for de ældre. Dernæst i de ældres til praktiske gøremål. Det kan være hjælp ”social trivsel”, kultur, kunst, private hjem hvor de frivillige kan blive til indkøb og vasketøj, som handyman højtlæsning, håndarbejde, besøgsvenner eller ledsage den ældre til eller til hjælp med havearbejde. De frivil- samtaler, udflugter aktiviteter. lige vil også kunne bistå de ældre med fx • Hverdagsrehabilitering IT-undervisning, med netværksdannelse • IT-undervisning På dagcentre eller aktivitetscentre kan de eller hjælpe med læsning af offentlige pa- frivillige bidrage til den sociale trivsel ved pirer. Flere angiver desuden, at de frivil- • Fysiske aktiviteter, gåture, aktiviteter og samtaler. På både plejecen- lige kan bistå demente eller de dementes faldforebyggelse, gymnastik, tre og i private hjem er der desuden fokus pårørende. genoptræning på måltider, hvor de frivillige kan hjælpe • I seniorcentre/aktivitetscentre/ med tilberedning af maden, borddækning medborgerhuse/foreninger og som selskab under måltidet. • Hjælpe den ældre i mødet med sundhedsvæsenet, våge over syge/døende ”vågekoner” • Praktiske opgaver i hjemmet, vasketøj, handyman, indkøb, ordne have • Ledsagelse

#01 – Juni – 2012 Ældreliv 7 Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) Foto: Claus Bjørn Larsen

Vi skal være langt bedre til at rekruttere ressource stærke ældre som frivillige, siger social- og integrations minister Karen Hækkerup (S), der samtidig ønsker at lette det frivillige arbejde for bureaukrati. ”Det duer ikke, at ildsjæle mister modet, fordi der er alt for mange besværlige regler,” siger hun.

Flertallet af landets ældrechefer og beslutningstagere mener, at der findes et uforløst potentiale ved at inddrage frivillige på ældreområdet, viser en Marselisborg-survey. Hvad mener du?

Alle de danskere, der arbejder frivilligt, gør en kæmpe og vigtig indsats. Det har stor betydning for både samfundet og de mennesker, der bruger de mange tilbud, som frivillige kræfter står bag, også for ældre. Men vi har også en gruppe af stærke ældre, som selv brænder for at gøre en forskel for andre gennem frivilligt arbejde. De er en stor ressource, som vi kan blive endnu bedre til at benytte os af. Selvfølgelig for samfundets skyld, men mest fordi det giver mening og skaber glæde både hos den ældre, der udfører arbejdet, og den der tager imod. Det kan f.eks. være i form af flere aktiviteter på landets plejehjem, sådan som Ældrekom-

8 Ældreliv #01 – Juni – 2012 5 skarpe til social- og integrations minister Karen Hækkerup: Det skal være nemmere at være frivillig missionen anbefaler, og ved i højere grad 3. 4. at åbne for at borgere fra lokalsamfundet kan tage del i fællesaktiviteter med pleje- Har du nogle tanker omkring, hvor- Hvad er din forventning til projektet hjemsbeboere. dan frivillighed kan være med til at ’Et ensomt eller aktivt ældreliv’, der bekæmpe ensomhed og styrke sam- handler om at bekæmpe ensom- 2. kvem på tværs af generationer? hed hos ældre, blandt andet ved at engagere ældre i foreningslivet? Hvor mener du, at frivillige med fordel Vi står midt i ’Det europæiske år for kan gøre nytte i ældreindsatsen, og aktiv aldring og solidaritet mellem gene- Når en ældre mand eller kvinde mister hvor går grænsen mellem frivillige og rationerne’, og året skal naturligvis bruges sin ægtefælle gennem mange år, kan det det offentlige? til at sætte fokus på, hvordan genera- være svært at takle den ensomhed, som tionerne kan drage fordel af hinanden ofte følger med. Jeg håber, at ”Et ensomt Der er mange områder, hvor det giver – også gennem frivilligt arbejde. Vi skal eller aktivt ældreliv” kan være med til at utrolig god mening at inddrage frivillige gøre op med den stereotype opfattelse af hjælpe ældre ud af isolation. Vi ved jo i forhold til de ældre. F.eks. er der masser ældre som svage mennesker – mange er alle sammen, hvor meget det betyder at af unge mennesker, som synes, at det er som sagt stærke, har mod på at dele ud af føle sig som en del af et fællesskab. Jeg sjovt og spændende at være besøgsvenner deres livserfaring, og der er stor gevinst håber, at andre frivillige foreninger vil hos ældre på plejehjem. ved at dyrke relationen mellem forskellige blive inspirerede af projektet og gøre brug De er et frisk pust af glæde og nærvær, generationer. Det gør vores fællesskab af den store ressource, som ældre men- som virker livsbekræftende både for de stærkere, og kan bekæmpe ensomhed, når nesker kan være i den frivillige indsats. ældre og medarbejderne på plejehjem- unge lærer ældre at sms’e, eller viser dem met. Det kan også være vågekoner, som vejen til ny viden på internettet. Og når 5. støtter en døende, der gerne vil have en ældre lærer unge at lave mad eller giver frivillig hånd ved sin side, når livet rinder lektiehjælp. Det, der kendertegner det Hvilken indsats vil du helst ud. Det betyder meget, at de frivillige har frivillige arbejde er, at det er mennesker, huskes for på området? tid og et engagement, som udspringer af, der møder mennesker. Ikke ’systemer’, at de selv har valgt at bruge kræfter på at der møder ’borgere’, eller ’gamle’ der Jeg vil i hvert fald arbejde for, at den gøre lige præcis det, som den ældre har møder ’unge’. Mennesket kommer før frivillige sektor i Danmark skal forblive brug for. alderen. Det gør, at vi bliver klogere på stærk og innovativ. Samtidig skal det os selv og hinanden, når vi er sammen på blive nemmere at være frivillig. Det duer I forhold til hvor grænsen går, for hvilket tværs af generationerne. ikke, at ildsjæle mister modet, fordi der arbejde frivillige med fordel vil kunne er alt for mange besværlige regler for det gøre, mener jeg, at det er vigtigt, at man frivillige arbejde. Derfor har jeg inviteret lokalt på plejecentre og i ældreindsatsen en masse frivillige til at fortælle, hvad der generelt tager en snak om, hvordan man kan gøre deres arbejde nemmere. De står bedst tilrettelægger samarbejdet mellem midt i det og ved, hvad det handler om, de frivillige og personalet. Og det er vig- og det vil jeg benytte mig af, så det frivil- tigt, at der er en gensidig respekt mellem lige arbejde kan blive ved med at være en medarbejderne og de frivillige. del af fundamentet for det velfærdssam- fund, vi er så stolte af i dag.

#01 – Juni – 2012 Ældreliv 9 Chefkonsulent Dorit Wahl-Brink Faglig følgegruppe Marselisborg Telefon: 2173 3735 EGV (Ensomme Gamles Værn) E-mail: [email protected] Frise (Frivillighedscentre og Selvhjælp Danmark) KL (Kommunernes Landsforening) Ældresagen

Ensomt eller aktivt ældreliv – et frivilligt valg

Midtjylland Selvom mange ældre er ak tive, er efterspørgslen efter Silkeborg Skanderborg flere aktiviteter stor – især Syddjurs blandt ensomme viser en Vejle A5 FolderEEA Ældreliv.indd 1 15/09/11 09.29 Skive undersøgelse, Marselisborg Om Ensomt eller aktivt har foretaget blandt 4000 ældreliv – et frivilligt valg borgere. Derfor er Marselis Nordjylland borg i gang med at styrke Projektets mål er: Vesthimmerland samarbejdet mellem kom • At styrke livskvaliteten hos æl Morsø muner og frivillige foreninger dre, der oplever ensomhed Rebil Thisted i et landsdækkende projekt • At understøtte og videreudvikle Aalborg den vigtige sociale indsats som med 25 kommuner. det frivillige foreningsliv yder gennem udvikling og afprøvning af nye aktiviteter og metoder Fyn 85-årige Esther mistede for et år siden sin mand, Aage, og føler sig nu alene. • At udvikle redskaber der kan Odense Hendes børn og børnebørn bor i den Svendborg anvendes til at matche de ældre anden ende af landet, og de ringer kun til ønskede og relevante frivillige Assens Nyborg engang imellem. Egentlig vil Esther gerne foreninger Middelfart mere ud og møde mennesker. Men hun Projektet er finansieret af Social ved ikke rigtig, hvordan hun skal få hul ministeriet og løber fra 2011-2014 på det, hvor hun skal starte, og hun kan Hovedstaden ikke forestille sig at møde op alene i en Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv kort- eller håndarbejdsklub. gennemføres lige nu i 25 kommuner Ishøj spredt over hele landet. Ballerup Esther er en fiktiv person, men hendes Til projektet er der tilknyttet faglige Høje Taastrup problemstilling er ganske virkelig for rig- Frederiksberg ressourcepersoner fra Ensomme tig mange mennesker. En spørgeskema- Gamles Værn (EGV), Frivilligcen undersøgelse, Marselisborg har gennem- tre og Selvhjælp Danmark (FriSe), ført i fem midtjyske kommuner, viser Sydvestsjælland Kommunernes Landsforening (KL) således, at godt hver femte ældre kun har og Ældresagen. Lolland fysisk eller telefonisk kontakt til deres Guldborgssund familie 1-2 gange om måneden. Samtidig Næstved viser undersøgelsen, at ældre, der føler sig Slagelse ensomme, ikke i samme grad som andre Odsherred ældre deltager i lokale aktivitetstilbud, Faxe selvom de savner socialt samvær.

10 Ældreliv #01 – Juni – 2012 Chefkonsulent Mia Saskia Olesen Marselisborg

Telefon: 2012 6365 E-mail: [email protected]

Frivillige skal afhjælpe ældres ensomhed

Undersøgelsen er en del af pilotprojek- ler af på mange forskellige kommuner. tet ”Ensomt eller aktivt ældreliv – et Det fortæller chefkonsulent hos Marselis- frivilligt valg”. Pilotprojektet bliver efter borg, Dorit Wahl-Brink. opfordring fra Social- og Integrations ministeriet nu udvidet fra de fem kom- ”Vi skal være mere for hinanden” muner i Midtjylland til at omfatte i alt 25 kommuner på landsplan. Vejle Kommune er en af de kommuner, ”Vi ved, at nogle ældre er ensomme, og der deltog i pilotprojektet. Kommunen mange ønsker et mere aktivt socialt liv. medvirker, fordi det rummer interessante Samtidig findes der rigtig mange tilbud perspektiver menneskeligt og økonomisk. til ældre i de frivillige foreninger. Nu Det siger projektkoordinator på social- laver vi et projekt, hvor vi får matchet de området i Vejle Kommune, Birger Kruse: ældre og foreningerne bedre i et sam- ”Undersøgelsen viste, at der var mange, arbejde med foreningerne og kommu- der havde et godt liv, et stort netværk og Projektkoordinator nerne,” fortæller chefkonsulent i Marse- mange besøg af familie. Alligevel var der Birger Kruse lisborg, Mia Saskia Olesen. nogle, der følte sig ensomme. Det vil vi Vejle Kommune gerne gøre noget ved, da samvær med Foto: Rasmus Baaner Et kærligt skub ud af døren andre giver livskvalitet. Ensomhed øger både sygelighed og isolation.” Det interessante i dette projekt er ifølge For Christine E. Swane, direktør i Dorit Wahl Brink, der sammen med Mia Efter at have fået resultaterne af spørge- Ensomme Gamles Værn, er det vigtigt at leder projektet, at vi får viden om, skemaundersøgelsen har Vejle Kommune understrege, at civilsamfundet hverken hvad der kendetegner de ældre, der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse kan eller skal erstatte de offentlige om- ensomme. For vi ved, de er der. af byrådets Seniorudvalg, Frivilligrådet og sorgsopgaver. Men de kan supplere dem, ”Hvad er de ældres barrierer for at Ældrerådet. Arbejdsgruppen skal blandt og derfor er det kun godt, at der sættes deltage i aktiviteter? Og hvad kan for- andet pege på lokale initiativer, som fokus på samarbejdet mellem de frivillige, eninger, kommuner og andre gøre for skal hjælpe med at komme ensomhed kommunerne og de ældre. For ensomhed at motivere de ældre til at deltage i flere blandt ældre til livs. For Birger Kruse er har en høj pris, mener hun. aktiviteter? Den viden vil vi anvende til det nemlig væsentligt at hjælpe civilsam- at udvikle redskaber, der matcher de æl- fundet til at løfte et endnu større socialt ”Det er en kendt sag, at ensomme bliver dre med foreningerne. Det kommer til at ansvar, end vi ser i dag. hyppigere indlagt end andre. Ensomhed ske i et tæt samarbejde med foreningerne sætter sig simpelthen i kroppen og kan og kommunerne i projektet,” siger Mia ”Vi skal være mere for hinanden. Og her være decideret invaliderende. Derfor Saskia Olesen. har det frivillige arbejde et stort ansvar og er det vigtigt at gøre noget, der kan store muligheder for at hjælpe udvik- lindre folks ensomhed, og måske endda Kommunernes interesse for at deltage i lingen på vej. Desuden står vi ved en forebygge den. Det tror jeg, det frivillige ’Ensomt eller aktivt ældreliv’ har været skillevej, hvor det er nødvendigt at tage arbejde kan,” siger Christine E. Swane. stor, og et projekt med så mange kom- stilling til, hvilke roller vi skal forvente, muner giver gode muligheder for at lære det offentlige skal løse, og hvilke roller af hinandens erfaringer og prøve model- civilsamfundet skal løse,” siger han.

#01 – Juni – 2012 Ældreliv 11 Chefkonsulent Mia Saskia Olesen Marselisborg Telefon: 2012 6365 2002 E-mail: [email protected] Marselisborg blev stiftet som et projekt under Beskæftigelsesministe- riet, og havde til formål at udvikle social- og be skæftigelsesindsatsen ud fra en rehabiliteringstilgang.

Ensomme ældre 2005 Vi etablerede et videncenter, hvorfra vi udvik- efterspørger lede metoder, redskaber, strategimodeller, uddan- nelsesforløb m.m., som samvær med andre matcher kommunernes konkrete behov.

Mens flertallet af ældre har et godtsocialt liv, 2008 I 2008 begyndte vi at løse er ensomhedsfølelen markant større blandt problemstillinger indenfor enlige ældre, og ældre der modtager hjem ældreområdet. mehjælp. Det viser en omfattende undersø gelse som Marselisborg gennemførte blandt 2012 i 2012 fremstår vi som et af 4000 ældre i Midtjylland i efteråret 2011. landets førende videncentre indenfor beskæftigelsesområ- det, og vi ønsker at opnå den Undersøgelsen afdækker blandt andet hvilke ældre, der oplever samme position ensomhed, de typiske barrierer for deltagelse i aktiviteter samt de ældres ønsker til aktiviteters indhold.

Mere end hver fjerde af de ældre i undersøgelsen oplever ‘ofte’ eller ’en gang imellem’ ensomhed, og mange vil rigtig gerne deltage i flere aktiviteter. Men det vigtige er ikke kun det at komme hjemmefra.

”Det der mindsker ensomheden er, at de ældre i forbindelse Marselisborg er opbygget med deltagelsen i aktiviteter oplever socialt samvær og nærvær. omkring følgende kerneområder: Populært sagt kan man godt gå til gymnastik i 10 år i træk, uden nogensinde at tale med de andre på holdet, mens andre Videnbank Velfærdsområdets videnbank gennem metode- aktiviteter mere direkte inviterer til socialt samvær,” siger chef- guides og redskaber, rapporter, nyhedsbreve og konsulent Mia Saskia Olesen. casestudier.

Det kan undre, at ældre, der føler sig ensomme, ikke i samme Konsulentvirksomhed grad som andre ældre deltager i lokale aktivitetstilbud, når de Analyse og evaluering: Vidensopsamling med konkrete anbefalinger og egentlig gerne vil deltage, og når de savner socialt samvær med løsningsforslag. andre. Mere end hver tredje ældre, der oplever ensomhed, giver udtryk for, at de savner nogen at følges med til aktiviteterne. Organisationsudvikling: Hver fjerde oplever transportproblemer som en barriere for at Operationalisering af målsætninger deltage i lokale tilbud, mens hver femte ikke deltager på grund til resultater i praksis. af fysiske helbredsproblemer. Dårlig økonomi og manglende Uddannelse og kompetenceudvikling: viden om aktivitetstilbuddene i kommunen er også væsentlige Skræddersyede uddannelsesforløb barrierer blandt de ensomme ældre. Hver femte mangler kend- til ledere og medarbejdere. skab til lokale tilbud, og de har ikke kunnet finde tilbud, der matcher deres ønsker. Udviklingslaboratorier Kombination af teori og praksis gennem borgerrettede forløb. Læs mere om projektet og hent rapporten på www.marselisborg.org

12 Ældreliv #01 – Juni – 2012 Direktør Søren Dinesen Marselisborg Telefon: 2022 3791 E-mail: [email protected]

Hvad kan Marselisborg bidrage med ? Mere velfærd for pengene

Marselisborg har gennem Strategiske indsatsområder Teknologi Civilsamfundet Effektivisering 10 år udviklet indsatsen på i ældreindsatsen og organisering beskæftigelsesområdet, og nu overføres erfaringerne til ældreområdet. Marselisborg Ældreområdet nu og i fremtiden er Videncenter forankret i drift og praksis kommer med nye vinkler på, kendetegnet ved flere ældre og færre ressourcer, og derfor bliver alle dele af Som videncenter er Marselisborg baseret hvordan vi får en mere mål indsatsen fortsat videreudviklet. Ud fra på en dybdegående praksisviden og rettet ældreindsats. et overordnet perspektiv sker udviklingen driftskendskab til de kommunale ser- gennem større anvendelse af teknologi, viceområder. "Det har vi ganske enkelt Hvem er vi? inddragelse af civilsamfundet og gennem alene kunnet gøre, fordi vi altid har været fortsat effektivisering af indsatsen. helt tæt på den kommunale drift. Når Marselisborg har siden 2002 understøttet Marselisborg arbejder ikke direkte med kommuner og jobcentrene har skullet udviklingen af den offentlige sektor med teknologidimensionen. implementere ny lovgivning, har vi også særligt fokus på at integrere rehabilitering skullet omstille os, og det giver en unik på socialområdet og beskæftigelsesom- Civilsamfundet platform for rådgivning, uddannelses- rådet. Her har vi en position som et forløb og metodeudvikling," siger Søren relevant og anerkendt videncenter, og I forhold til civilsamfundet afprøver og Dinesen. derfra har vi i de sidste 4 år opbygget dokumenterer vi, hvor frivillige personer kompetencer indenfor andre velfærdsom- og foreninger i højere grad kan inddrages, Brede kernekompetencer råder, herunder ældreområdet: og hvordan samarbejdet mellem frivillige, de ældre og kommunerne kan organise- ”For det andet har vi opbygget brede ”Vi har valgt at arbejde med ældreområ- res. Her ønsker vi at være med til at skabe kernekompetencer til at varetage samtlige det siden 2008, fordi vi mener at kunne mere tid til omsorg gennem inddragelse hjørner af en problemstilling. Lige fra være med til at udvide rammerne for et af nye ressourcer. supervision af medarbejdere, kortlægning aktivt ældreliv gennem nogle af de erfa- af nye arbejdsgange til strategisk råd- ringer, metoder og redskaber, som vi har Effektivisering og organisering givning omkring implementering af ny udviklet i andre sektorer gennem årene,” lovgivning”. siger Søren Dinesen, og giver et eksem- Dernæst samarbejder Marselisborg med pel: ”I Skive Kommune implementerede kommunerne om effektivisering af ind- Tværfaglig medarbejderstab vi resultatbaseret styring på tre plejecen- satsen gennem udvikling af nye måder at tre, hvilket skabte bedre struktur, mindre tilrettelægge arbejdet på, ændring af orga- For det tredje har Marselisborg bevidst sygefravær og dermed mere velfærd for niseringsstrukturer, reduktion af sygefra- rekrutteret en tværfaglig medarbej- pengene”. Resultatbaseret styring har vær, etablering af bedre arbejdsmiljø og derstab. ”Vi består af både talknusere været genstand for adskillige projekter kompetenceudvikling af medarbejderne. med samfundsvidenskabelig baggrund, og udviklingsforløb i de sidste 3 år på Her er målet at skabe mere tid til omsorg antropologer og sociologer der kan for- beskæftigelsesområdet, og som Søren gennem bedre anvendelse af eksisterende klare og navigere i komplekse sammen- Dinesen siger: ”At en model, der i sin ressourcer. hænge, samt social- og sundhedsfaglige grundhed handler om at gøre ledere og Særligt tre forhold gør, at Marselisborg medarbejdere der kender konteksten og medarbejderne mere bevidste om deres kan bidrage til en udvikling, der skaber virkeligheden i en kommune, jobcenter, samlede og daglige målsætninger, er selv- mere velfærd for pengene på ældreom ældrecenter, sundhedscenter m.fl., poin- følgelig også anvendelig i plejesektoren”. rådet. terer Søren Dinesen”.

#01 – Juni – 2012 Ældreliv 13 Læs mere om projektet på www.marselisborg.org eller kontakt

Chefanalytiker Hans Andersen

Mobil: 2940 1150 E-mail: [email protected]

I sidste ende er det oplevelsen af menneskelige relationer og omsorg, der er af gørende for livskvaliteten blandt de ældre beboere på landets plejecentre. I en tid hvor økonomisk krise og den demografiske udvikling sæt ter den kommunale ældrepleje under pres, er det nødvendigt at få mere omsorg for pengene. Mere tid til omsorg – hvordan?

”Rigtig mange kommuner er i de seneste ces, hvor sygefraværet skulle reduceres på Vi hjalp derfor medarbejderne og ledel- år blevet tvunget til at skære ned på Skovbakkehjemmet og to andre plejecen- sen med at lave en prioritering: Hvilke antallet af varme hænder i ældreplejen” tre i kommunen og med god grund. opgaver skal klares uanset hvad, og hvilke konstaterer chefanalytiker hos Marselis- ”Et lavt sygefravær skaber bedre trivsel opgaver kan måske godt udskydes til man borg, Hans Andersen, og fortsætter, ”Vi for den enkelte medarbejder, og øger er fuldt bemandet? Det er vigtigt at få oplever dog samtidig, at der mange steder de ældres velfærd, ved at stressniveauet disse opgaver gjort klart en gang for alle, er et uforløst potentiale indenfor den ek- på plejecentrene mindskes,” siger Hans så medarbejderne har noget at støtte sig sisterende budgetramme. Det handler om Andersen, der desuden pointerer, at syge- til i hverdagen”, siger Hans Andersen. at få mest muligt omsorg for pengene”. fraværet er en afgørende brik i løsningen Banen blev med andre ord kridtet op. Et af disse steder var Skovbakkehjemmet af kommunernes økonomiske og struktu- i Skive Kommune, der for to år siden relle udfordringer på ældreområdet. ”Alle bød ind, og der blev ikke sat kæmpede med højt sygefravær og en spørgsmålstegn ved hinanden. Og alene uhensigtsmæssig teamstruktur, som be- ”På kort sigt medvirker reduceret sygefra- processen omkring selv at være med til at tød, at der ikke var tid til at yde den pleje vær til at afhjælpe en presset kommunal bestemme, hvordan vi skal have det med og omsorg, som de ældre, deres pårøren- økonomi, og på lang sigt vil reduceret hinanden på vores arbejdsplads, var rigtig de og personalet selv ønskede at give. sygefravær medvirke til at øge arbejdsud- god,” siger Mette Palshøj, der mener, at buddet i ældresektoren.” det især var gavnligt, at det var en tredje- ”Menneskeligt, økonomisk og statistisk part, der styrede processen. var det noget værre noget, vi havde gang Sygefravær, teamstruktur ”Det er lettere at sige tingene, når man i.” udtaler Mette Palshøj, der er leder af og dokumentationspraksis kommer udefra som Marselisborg, og det Skovbakkehjemmet. ”Mange oplevede, at bliver modtaget på en anden måde, end der simpelthen ikke var tid til omsorg for I Skive satte Marselisborg ind på tre om- hvis det var mig, der styrede processen,” beboerne”. råder: reduktion af sygefravær, en ændret siger Mette Palshøj. teamstruktur og forbedring af dokumen- Reduktion af sygefraværet tationspraksis. Medarbejderne kom i nye team ”Situationen var den, at medarbejderne På den baggrund bad Skive Kommune blev stressede, fordi de forsøgte at nå alle En anden af indsatsens hjørnesten, der Marselisborg om at understøtte en pro- opgaver, selvom de var underbemandede. skulle skabe mere tid til omsorg, var en

14 Ældreliv #01 – Juni – 2012 For mere information om sygefravær, herunder analysen fra Guldborgsund, kontakt

Underdirektør Piet Juul Birch

Mobil: 2936 1163 E-mail: [email protected]

Det ved vi om sygefravær

Som et led i arbejdet med at skabe mere tid til omsorg har Marselisborg udarbejdet en analyse, som kortlægger årsagerne til sygefravær indenfor plejesektoren i Guldborg- sund Kommune.

”Vi havde lavet en undersøgelse til Jobcentret, som viste,

Foto: Rasmus Baaner at kommunens ældreforvaltning selv var den største føde kilde af sygedagpengesager. Vi blev derfor bedt om at omlægning af teamstrukturen på ple- undersøge årsagerne til sygefraværet i ældreplejen,” fortæller jecentret. Ledelsen oplevede, at samar- underdirektør i Marselisborg, Piet Juul Birch, om spørge Mere tid til omsorg – hvordan? bejdet i, og mellem, plejecentrets teams skemaundersøgelsen, der omfatter 765 pleje- og omsorgs- ikke fungerede. Derfor blev samtlige medarbejdere medarbejdere screenet via Marselisborgs i kommunen. personlighedstest, PROFIL, der anvendes til at kortlægge den enkelte medarbejders ”God ledelse, gode kollegaer og fleksibilitet er tre faktorer, personlige og sociale kompetencer. der er afgørende for trivsel hos tidligere langtidssygemeldte,” siger Piet Juul Birch. ”På den baggrund kunne vi se hvilke medarbejdere, der ville gå fagligt og Kollegialt sammenhold personligt godt i spænd - og hvem der ikke skulle arbejde sammen,” fortæller Respekt, hjælpsomhed, forståelse, ærlighed, fravær af Hans Andersen. Resultatet var en ny og mobning og sladder samt plads til humor og socialt samvær mere hensigtsmæssig sammensætning udenfor arbejdstiden. af plejecentrets teams, hvilket medførte bedre samarbejde og mere tid. God ledelse

Stor reduktion i sygefravær • At der kommunikeres i en ordentlig og respektfuld tone • At lederen kan sætte sig i respekt og handler, når der er I løbet af projektperioden blev sygefravæ- konflikt ret nedbragt med henholdsvis 78, 40 og • At lederen værdsætter og anerkender medarbejdernes 50 procent på de tre plejecentre, hvilket indsats medførte store besparelser og frigav tid • At lederen holder medarbejderne løbende informeret til yde omsorg for de ældre beboere. Og • At lederen er synlig forandringen har været blivende, fortæller • At lederen skaber tryghed Mette Palshøj. ”I dag, to år efter, ligger sygefraværet Fleksibilitet stadig der, hvor det skal ligge. Desuden er her en helt anden stemning og åbenhed Endelig betegner medarbejderne fleksibilitet som forhold, omkring fravær, det er blevet mere ligetil. der vedrører både arbejdstider og arbejdsopgaver. Vi kører simpelthen efter en klar plan,” slutter hun. Hent rapporten på www.marselisborg.org

#01 – Juni – 2012 Ældreliv 15 Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence & Viden P.P. Ørums Gade 11, bygn. 1A, 8000 Aarhus C www.marselisborg.org

Hvis jeres kommune skulle være interesseret i projekter vedr. frivillighed, her under udvikling af modeller til samarbejde mellem unge og ældre så kontakt Direktør Søren Dinesen Marselisborg Telefon: 2022 3791 E-mail: [email protected] Unge og ældre skal hjælpe hinanden

Der findes mange muligheder for at føre et aktivt ældreliv. Nogle ældre er gode til at benytte sig af dem, mens andre har sværere ved at finde passende aktiviteter. Fælles for alle er dog, at langt de fleste tiltag og aktiviteter for ældre er hovedsagligt arrangeret for og af ældre. Der er dermed en risiko for at ældre bliver en segregeret del af samfundet.

”Vi har arbejdet med frivillighedsmodel- kan være en støtte for den unge. ”De ved, ler på unge-, beskæftigelses- og ældreom- hvad der skal til, og har ofte den nød- rådet, og det arbejde viser to ting. For det vendige tålmodighed og tid til at hjælpe første at frivillige kræfter er en uudnyttet de unge”. Samtidig kan mange unge ressource, og for det andet at særligt sam- gøre en forskel for de ældre i forhold til arbejde mellem unge og ældre kan være at forebygge ensomhed, lære ældre om givtigt for begge parter, men at unge og IT m.m.. Og det vil vi nu igangsætte en ældre i alt for lidt omfang møder hinan- række projekter omkring,” udtaler Søren den,” udtaler direktør Søren Dinesen. Dinesen.

”Fra vores arbejde på ældreområdet ved Projekter hvor unge og ældre mødes løser vi, at nogle seniorer, især mændene, ikke ikke i sig selv problemer omkring ældres kan se sig selv i klassiske ældreaktiviteter ensomhed, eller ændrer på det faktum, og gerne stadig vil gøre sig gældende i at vi desværre får flere og flere socialt samfundet. På beskæftigelsesområdet har udsatte og psykisk sårbare unge, men vi samtidig en gruppe unge, der har brug der ligger masser af uforløst potentiale i for at lære, hvad det vil sige at indgå i Tanken med at koble unge og ældre er, et frivilligt samarbejde mellem unge og sociale relationer eller at fungere på en at de ældre borgere har stor erfaring fra ældre – hvorfor skal vi ikke udnytte det?” arbejdsplads,” forklarer Søren Dinesen. et langt liv på arbejdsmarkedet, og dette spørger han.