DOCSLIB.ORG

Rettet Tabel 179, I Kapitlet Kultur Og Kirke

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Rettet Tabel 179, I Kapitlet Kultur Og Kirke Microsoft Word − 04 Kultur og kirke.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Kultur og kirke Museer og kulturarv Biblioteker Film og medier Scenekunst Kulturlivets økonomi og struktur Folkekirken Microsoft Word − 04 Kultur og kirke.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Kultur og kirke Museer og kulturarv 14,5 mio. museumsbesøg De danske museer havde 14,5 mio. besøg i 2014. Ud af de 255 museer, der indgår i statistikken, var 129 statsejede eller statsstøttede. De statsejede eller statsstøttede museer havde 11,3 mio. besøgende i 2014, svarende til 78 pct. af det samlede antal besøg ved museerne i 2014. I 2014 havde de zoologiske anlæg og botaniske haver samt akvarier 4,9 mio. besøg. Prinsens Palais Louisiana er med 648.000 besøgende det mest besøgte museum. Herefter følger Prinsens Palæ, Nationalmuseet med 591.000 besøgende og Rundetårn med 539.000 besøgende. Figur 1 De ti mest besøgte museer Louisiana Nationalmuseet, Prinsens Palais Rundetårn 2014 ARoS, Aarhus Kunstmuseum 2013 Den Gamle By Statens Museum for Kunst Ny Carlsberg Glyptotek Post & Tele Museum Rosenborgsamlingen Kronborg Slot 0 100 200 300 400 500 600 700 800 Tusinde besøg www.statistikbanken.dk/mus Biblioteker Danskerne låner lidt færre biblioteksbøger Befolkningen besøger fortsat folkebibliotekerne, men låner ikke så mange bøger med hjem som tidligere. Udlånet af fysiske bøger var 27,6 mio. i 2014, hvilket er 0,9 mio. færre udlån end året før. Det er et fald på 3 pct. I 2014 blev der downloadet 1,6 mio. e-bøger. Nye definitioner for opgørelsen af e-ressourcer der trådte i kraft i 2014 be- tyder at, tallet ikke er sammenligneligt med tidligere år. 152 Statistisk Årbog 2016 Microsoft Word − 04 Kultur og kirke.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Kultur og kirke Figur 2 Folkebibliotekernes udlån. 2014 Bøger, 73,8 pct. Lydbøger, 3,1 pct. Musik, 5,8 pct. Film, 9,6 pct. Multimedier, 1,8 pct. Tidsskrifter, 4,8 pct. Andre materialer 1,0 pct. www.statistikbanken.dk/bib1 Film og medier Tilbagegang i biografernes billetsalg Det samlede billetsalg faldt med 7 pct. fra 2013 til 2014 og endte på 11,9 mio. solgte billetter. Amerikanske film havde en tilbagegang på 154.000 billetter i forhold til 2014. Danske film havde i 2014 et fald i billetsalg i forhold til 2013 og solgte 3,3 mio. billetter. De tre mest sete film i 2014 var Fasandræberne, Klassefesten 2 og Hobbit- ten: Femhæreslaget. Danske film havde en andel på 27 pct. af samtlige solgte billet- ter i 2014. Figur 3 Biografernes billetsalg Mio. 9 8 Amerikanske film 7 6 5 Danske film 4 3 Europæiske film 2 1 Øvrige film 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 www.dst.dk/bio Lille fald i det daglige tv-forbrug Det gennemsnitlige daglige tv-forbrug i 2015 var 2 timer og 52 minutter for hver dansker over 3 år, og det var et lille fald på et enkelt minut i forhold til året før. Ja- nuar er den måned på året, hvor danskerne ser mest tv. Her ser hver dansker over 3 år i gennemsnit fjernsyn i 3 timer og 27 minutter dagligt. Den måned i 2015 vi så mindst tv i, var august med 2 timer og 23 minutters tv-forbrug. Musik, underhold- ning og dramatik er stadig førende i danskernes valg af programtype. I 2015 brugte danskere fra 3 år 44 pct. af deres tv-forbrug på denne kategori. Statistisk Årbog 2016 153 Microsoft Word − 04 Kultur og kirke.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Kultur og kirke Figur 4 Tv-forbrug efter programtyper. 2015 Nyheder, aktualitet og debat, 22 pct. Undervisning, oplysning og kultur, 21 pct. Musik, underholdning og dramatik, 44 pct. Sport, 10 pct. Regional tv, 2 pct. Tabel 170 Musikskoler I sæsonen 2014/2015 var der knap 51.400 elever, der modtog instrument- og sangundervisning på musikskolerne i Danmark. 55 pct. af eleverne er piger og de resterende 45 pct. er drenge. Tværfløjte, sang og violin er mest populære hos pigerne, og mere end tre fjerdedele af eleverne i disse fag er af hunkøn. Slagtøj, el-guitar og el-bas er populære hos drengene, som udgør over 80 pct. af disse fags elever. Figur 5 Musikskoleelever fordelt på køn for de ti mest populære instrumenter Antal elever Drenge Piger 11.000 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Klaver Akustisk Slag- Sang Violin El- Saxofon Tvær- El-bas Synthe- guitar tøj guitar fløjte sizer/key- board Scenekunst Mindre stigning i antal tilskuere for de statsstøttede teatre Der var i alt 2,1 mio. tilskuere til teaterforestillingerne på de statsstøttede teatre i sæson 2014/2015, hvilket er 30.000 flere end i den foregående sæson. I de statsstøt- tede teatre var der 630 forestillinger i sæson 2014/2015 mod 587 forestillinger i 2013/2014. Antallet af opførelser steg med 365 til 11.770 opførsler i 2014/2015. 154 Statistisk Årbog 2016 Microsoft Word − 04 Kultur og kirke.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Kultur og kirke Figur 6 Tilskuere ved statsstøttede teatre Mio. 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 www.statistikbanken.dk/teat1, teat2 og teat3 Kulturlivets økonomi og struktur Flest kulturpenge til idræt, radio og tv De offentlige kulturbevillinger for 2015 udgør 23,7 mia. kr. Der er kun små æn- dringer i fordelingen af de offentlige kulturbevillinger fra år til år, og i 2015 gik de største andele til idræt (20 pct.), radio og tv (19 pct.), og biblioteker (16 pct.). Figur 7 Samlede offentlige kulturbevillinger. 2015 Scenekunst, 7 pct. Musik, 6 pct. Radio og tv, 19 pct. Biblioteker, 16 pct. Museer, 7 pct. Idræt, 20 pct. Øvrige, 26 pct. www.statistikbanken.dk/bevil02 Kommuner og staten støtter forskellige kulturemner Kommunernes andel af de offentlige kulturbevillinger er steget fra 43 pct. i 2014 til 45 pct. i 2015, og andelen af de statslige kulturbevillinger er tilsvarende faldet fra 57 pct. til 55 pct. Staten og kommunerne støtter forskellige kulturemner. De kommuna- le midler udgør hhv. 81 pct. og 77 pct. af de offentlige bevillinger til idræt og biblio- teker , mens den offentlige støtte primært er statslig til scenekunst og museer med hhv. 82 og 55 pct. Radio og tv er udelukkende statsligt finansieret, mens de offentli- ge bevillinger til musik fordeler sig næsten ligeligt mellem stat og kommuner. Statistisk Årbog 2016 155 Microsoft Word − 04 Kultur og kirke.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Kultur og kirke Kulturpengene gives overvejende i form af driftsbevillinger Fordelingen af kulturpengene efter finansieringsart er næsten som i 2014. I 2015 går 83 pct. af kulturbevillingerne til driftsopgaver, mens anlægsopgaver modtager 8 pct. og projekter 6 pct. Resten fordeler sig mellem distributionsstøtte (1,7 pct.) og per- sonlige midler (1,2 pct.). Folkekirken Færre er medlem af folkekirken Flere og flere vælger at stå uden for folkekirken. Andelen af befolkningen, som er medlem af folkekirken udgjorde 76,9 pct. 1. januar 2016. Andelen udviser en falden- de tendens og udgjorde 77,8 pct. i 2015. For ti år siden var andelen oppe på 83,0 pct. Størst tilslutning til folkekirken i Vestjylland Andelen af medlemmer af folkekirken varierer meget landsdelene imellem. Landsde- len med den højeste medlemsskabsandel er Vestjylland efterfulgt af Nordjylland og Sydjylland. Landsdelen med den mindste medlemsskabsandel er København By efterfulgt af Københavns omegn og Nordsjælland. Figur 8 Medlemskab af folkekirken. 1. januar 2016 Medlem af Folkekirken Ikke medlem af Folkekirken Hele landet København By Københavns omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Pct. www.statistikbanken.dk/km6 156 Statistisk Årbog 2016 Microsoft Word − Tabel154.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Kultur og kirke Tabel 154 Rigsarkivet 2013 2014 antal Besøg på hjemmesiden 5 233 184 4 453 014 Gæster på læsesale 30 977 26 252 Skriftlige henvendelser 14 386 12 003 hyldemeter Konventionelle s amlingers størrelse 435 079 440 191 Modtagne arkivalier 3 513 5 112 gigabyte Digitale samlingers størrelse 41 572 67 411 Tilvækst af digitale arkivalier 3 684 25 839 årsværk Fastansatte medarbejdere 197 201 Medarbejdere i tilskudsordning 24 18 Nye tal offentliggøres juni 2016 www.statistikbanken.dk/arkiv03 Tabel 155 Zoologiske og botaniske haver mv. 2013 2014 Antal 28 28 tusinde Besøg i alt 5 750 4 930 Heraf: Københavns Zoo 1 434 1 137 Danmarks Akvarium , Den Blå Planet 1 087 768 Aalborg Zoo 469 416 Odense Zoo 381 340 Givskud Zoo 317 300 Randers Regnskov 272 247 Knuthenborg Safaripark 223 239 Jesperhus Resort 225 200 Ree Park - Ebeltoft Safari Gravlev 183 162 Nordsømuseet, Nordsøen Oceanium 160 155 Jyllands Park Zoo 158 152 Kattegatcentret 125 129 AQUA Silkeborg 129 116 Guldborgsund Zoo & Botanisk Have 70 74 Den Geografiske Have 58 55 Blåvand Zoo 57 55 Skandinavisk Dyrepark, Nødager 71 47 Fjord - og bæltcentret i Kerteminde 56 46 Øresundsakvariet 44 46 Odsherred Zoo - Dyrepark 42 45 Jyllandsakvariet 44 43 Skærup Zoo 37 35 Anm.: Besøgstallene i tabellen omfatter kun zoologiske og botaniske haver mv., for hvilke besøgstal er Nye tal offentliggøres april 2016 oplyst begge år og havde mere end 30.000 besøgende. Besøgstallene i alt omfatter alle zoologiske og www.statistikbanken.dk/mus botaniske haver mv.
Load more

Recommended publications
  • VR-G, Vejvisning, M52,2
    Liste over nationale seværdigheder, hvortil der må vejvises med M 52,2 (efter revision i pr. 1. februar 2020) - Liste over UNESCO verdensarvsmonumenter og nationalparker, hvortil der må vejvises med M 53 og M 54 findes i faneblad "M53 - Verdensarv" og i faneblad "M 54 - Nationalpark" Lokalitetskomm une (-r) - centrum for lokalitet angivet Lokalitet Beskrivelse først "Centrum" Aggersborg Borgen er en af Danmarks fire såkaldte ”trelleborge” fra vikingetiden - formentlig bygget under Vesthimmerland kong Harald Blåtand omkring år 980, som del af hans samling af det danske rige. Den er med sin diameter på 240 m og en ringvold på lidt under en kilometers længde Danmarks største borg fra vikingetiden. Inden for borgen har ligget ikke mindre end 12 bygningskarréer med fire store langhuse i hver. Ved kirken er en lille udstilling med de nyeste resultater fra undersøgelserne ved Aggersborg. Amalienborg og Amalienborg er det kongelige residensslot i København og kendetegnet ved sin elegante København Amalienborg Frederiksstaden ottekantede plads med Salys rytterstatue af Frederik d. 5, og de fire elegante rokokopalæer rundt om pladsen tegnet af Nicolai Eigtved. Amalienborg ligger i Frederiksstaden, der regnes for den fornemste bydel i København. Frederiksstaden blev anlagt i midten af 1700-tallet som en fejring af det oldenborgske kongehus’ 300 års jubilæum. Bydelen er stramt opbygget over to vinkelrette gader, Amaliegade og Frederiksgade, med Amalienborg Slot og Frederikskirken som de dominerende bygningsanlæg i tværaksen. AQUA Akvarium & Dyrepark Der er tale om Nordeuropas største ferskvandsakvarium, der med en høj grad af pædagogisk Silkeborg formidling fortæller om fiske- og dyrelivet i de danske ferske vande. En hovedattraktion er akvariets bestand af bævere og oddere.
    [Show full text]
  • 352 INDE X 000 Map Pages 000 Photograph Pages
    © Lonely Planet Publications 352 Index Andersen, Martin 190 Bellevue beach 113 DANISH ALPHABET Anemonen 178 Charlottenlund 88 Note that the Danish letters Æ, animals 59, see also individual animals Dueodde 189 Ø and Å fall in this order at the Græsholm 197 Ebeltoft 272 end of the alphabet. Skandinavisk Dyrepark 274 Gilleleje beaches 128 Staffordshire china spaniels 226 Grenaa 273 animal parks, see zoos & animal parks Hornbæk Beach 126 A Anne Hvides Gård 216-17 Jutland’s best 309 Aa Kirke 187 Ant chair 231 Karrebæksminde 152 Aalborg 294-300, 296 Apostelhuset 151 Klintholm Havn 172 Aalborg Carnival 297 Aqua 276 Køge 140 Aalborg history museums 295 aquariums Marielyst 176 Aalborg Zoo 297 Aqua 276 Melsted 192 Aalholm Automobil Museum 180 Danmarks Akvarium 113 Moesgård Strand 260 Aalholm Slot 180 Fiskeri- og Søfartsmuseet 234 Ristinge 222 accommodation 314-17 Fjord & Bælt 210 Tisvildeleje beach 129 language 338 Kattegatcentret 273 Tornby Strand 309 activities 8-9, 62-8, 317, see also Nordsømuseet 309 Ulvshale Strand 169 individual activities Aquasyd Dykker & Vandsportscenter 176 bed & breakfasts 316 adventure-holiday spots 278 architecture 158-9 beer 49-50, 245 air pollution 61 Aalborg houses 295 Carlsberg Visitors Center 88 air travel 326-8 Anne Hvides Gård 216-17 microbreweries 7 INDEX airports 326 Kommandørgården 244 Ølfestival 22 tickets 326 Kubeflex 231 Bellevue beach 113 to/from Denmark 326 Nordjyllands Kunstmuseum 297 Besættelsesmuseet 262 within Denmark 331 Rudkøbing 220-1 bicycling, see cycling Allinge 195-6 Arken Museum Of Modern
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • Kulturhistoriske Essays I 100-Året for Kalundborg Museum
    Menneskers veje – kulturhistoriske essays i 100-året for Kalundborg Museum Kalundborg Museum Redaktion: L. Pedersen Menneskers veje – kulturhistoriske essays i 100-året for Kalundborg Museum Kalundborg Museum 2013 Redaktion: L. Pedersen Hyldest og tak . 4 Lisbeth Pedersen Med fornuften kan man ikke gå i rette . Mennesket J .S . Møller . 10 Leif Sestoft Den romanske tone . Om J.S. Møllers fornemmelse for tingenes egenart . 58 Minna Kragelund Mellem bælt og mose . Om stednavne i det vestlige Sjælland . 94 Rikke Steenholt Olesen Vikingetidens kongsgård ved Tissø . Kult-, samlings- og markedsplads gennem 500 år . 124 Lars Jørgensen Esbern Snare og hans borg i Kalundborg . 148 Lars Meldgaard Sass Jensen og Else Roesdahl Vor Frue Kirke – bygherre og betydning . 178 ”Menneskers veje – kulturhistoriske essays Hugo Johannsen i 100-året for Kalundborg Museum” er tilegnet Kalundborg – kongens borg og landets stærkest befæstede by i 1300-tallet . 200 Kalundborg Museumsforenings medlemmer Vivian Etting Kalundborgs franciskanerkloster og Raklev Kirke . En varm tak til: Kirkens reformationer i lyset af Melchior Jensens historie . 220 Brian Patrick McGuire Familien Dedenroth-Lindenskovs Fond, Kalundborg Fod på fortiden – Kalundborg i 6000 år . 244 Etatsraad Georg Bestle og Hustrus Mindelegat Lisbeth Pedersen Sparekassen Sjælland Arbejdernes Landsbank, Kalundborg Summaries . 276 Kalundborg Kommune Kalundborg Museums Jubilæumsfond Om forfatterne . 288 Kalundborg Museumsforening Emilie Knudsens Familiefond Kort . 292 Hyldest og tak Lisbeth Pedersen Et 100-årsjubilæum skal selvfølgelig fejres. Jeg har rer til gengæld den alsidighed, der gennem årene ikke tal på, hvor mange gange jeg sagde det inden har kendetegnet museets arbejde med at indsamle, Kalundborg Museums 100-årsjubilæum den 16. registrere, forske, bevare og formidle.
    [Show full text]
  • Kirkerne I Nyborg Indledning
    817 Fig. 1. Nyborg by med omgivelser set fra øst o. 1750. Maleri ved Rach og Eegberg. I NM. – Nyborg city and environs seen from the east, c. 1750. KIRKERNE I NYBORG INDLEDNING Byens topografi og opståen.1 Området er præget af Skov og en ved Knudshoved Pynt, der ligesom Storebæltsgletsjerens vestlige flanke. Byen er anlagt Knudshoved Odde er dannet af havet, idet høje i bunden af Nyborg Fjord, hvor der dengang var strandvolde af ral og sand er kastet op på stranden, en række småholme, og hvor Ladegårdsåen har sit og her bagved er der i tidens løb dannet nyt land. udløb. Den ligger på lavt, svagt skrånende terræn, Syd for byen er der tunneldale, dannet ved smel- omgivet af morænebakker mod nord og mod vest, tevandets erosion i undergrunden. Der har helt fra og mod øst af marint forland, bl.a. den nu drænede oldtiden været et vigtigt overfartssted over Store- Svanedam. Det marine forland fortsætter i strand- bælt, og i oplandet viser adskillige arkæologiske voldssystemer ud på halvøen Østerø, der er opstået fund, at her har været drevet handel og håndværk omkring to småøer af istidsjord, en ved Slipshavn i temmelig stort omfang (jf. Hjulby Kirke, s.d.).2 Danmarks Kirker, Svendborg 52 818 KIRKERNE I NYBORG Stednavnet Nyborg, tidligst anført »Nyburg« dømme stammer fra ældre germansk jernalder (jf. ndf.), er sammensat af to led, hvoraf sidste (5. eller tidligt i 6. årh. e.Kr.) med en tilgroning led ‘borg’ bare betyder borg og henviser til byens af voldgraven de følgende 100-200 år.5 Ligele- borg af samme navn.
    [Show full text]
  • Forskningsberetning 2000
    1$7,21$/086((76 )2561,1* 1DWLRQDOPXVHHW 0DM 1 )RURUG Forskningsberetning 2000 er en afrapportering af forskningsindsatsen på Nationalmuseets ti nuværende forskningsområder, forskningssekretariatets og Bibliotekstjenestens funktioner. I udformningen af beretningen er der taget hensyn til den rådgivning som Nationalmuseets Eksterne Forskningsudvalg (NEF) har fremført ved behandlingen af ”Nationalmuseets Forskning” (Forsk- ningsberetning 1999 og Forskningsplan 2000-2003). Dette afspejler sig i en række ændringer i struktur og indhold i Forskningsberetning 2000. Hovedændringen i forhold til den tidligere beretning er, at museets ti forskningsområder udgør hovedinddelingen. Dermed bliver det enkelte forskningsområdes aktiviteter beskrevet samlet og ikke som tidligere under to forskellige principper, forskningsområde og organisatoriske tilhørsforhold. Det er desuden tilstræbt at medtage beskrivelser af de enkelte forskningsområders basisaktiviteter eller aktiviteter som ikke er medtaget i projektkataloget. Som noget nyt er der tilføjet et afsnit som indeholder en række mindre artikler med interessante og nye problemstillinger inden for en række af forskningsområderne. Beretningen indeholder tre afsnit: I. Nationalmuseets forskning, generelt, II. Glimt fra forskningsområderne og III. Forskningsområdernes aktiviteter. Desuden som bilag et samlet Projektkatalog. )RUVNQLQJVVHNUHWDULDWHW 2 ,1'+2/'6)257(*1(/6( )2525' , 1$7,21$/086((76 )2561,1*................................................................. p.1 1.1. Målsætning .........................................................................................................
    [Show full text]
  • Museer I Slesvig-Holsten Og Syddanmark Museen in Schleswig-Holstein Und Süddänemark
    Museer I Slesvig-Holsten og Syddanmark/ Museen in Schleswig-Holstein und Süddänemark Museer I Slesvig-Holsten og Syddanmark Museen in Schleswig-Holstein und Süddänemark Ærø Museum Nørregade 2 5970 Ærøskøbing Tel: +45 62522950 Web: www.arremus.dk Mail: [email protected] Altonaer Museum in Hamburg - Norddeutsches Landesmuseum Stiftung öffentlichen Rechts Museumstraße 23 22765 Hamburg Tel: +49 40/428113582 Fax: +49 40/428112122 Web: www.altonaermuseum.de Mail: [email protected] Angelner Museumsbahn Kappeln-Süderbrarup 24376 Kappeln/Schlei Tel: +49 461/5054996 Web: www.angelner-dampfeisenbahn.de Mail: [email protected] Anne Hvides Gård Fruestræde 3 5700 Svendborg Tel: + 45 62213457 Web: www.svendborgmuseum.dk Mail: [email protected] A. Paul Weber-Museum Domhof 5 23909 Ratzeburg Tel: +49 4541/860720 Fax: +49 4541/860710 Web: www.weber-museum.de Mail: [email protected] Atrium an der Schleuse Gustav-Meyer-Platz 25541 BrunsbüttelEingang: Tel: +49 4852/8850 Fax: +49 4852/885408 Web: www.nok-wsa.de Mail: [email protected] EU Projekt Virtuelles Museum 2005-2008 | WWW.VIMU.INFO 1/39 Museer I Slesvig-Holsten og Syddanmark/ Museen in Schleswig-Holstein und Süddänemark Bäckerei und Dorfmuseum Bredstedter Straße 23 24969 Lindewitt Tel: +49 4604/409 Museum der Stadt Bad Schwartau Schillerstraße 8 23611 Bad Schwartau Tel: +49 451/2000103 Fax: +49 451/2000202 Mail: [email protected] Bådudstillingen på Strynø Strynø Brovej 12 Strynø 5900 Rudkøbing Tel: +45 63516300 Fax: +45 63516301 Web: www.langelandsmuseum.dk
    [Show full text]
  • Foreningsmeddelelser
    291 FORENINGSMEDDELELSER. Dansk Historisk Fællesforenings Aarsmøde i Maribo den 11— 13 Juni 1926. Aarsmødet' holdtes efter Indbydelse fra Laaland-Falsters Stifts historiske Samfund i Maribo, hvor Amtsforvalter Hoick i Spidsen for en Modtagelseskomité paa udmærket Maade havde ordnet de ydre Forhold, og hvor Byens Borgere med stor Gæst­ frihed modtog de tilrejsende Repræsentanter, Foredragsholdere og øvrige Deltagere. En meget beklagelig og uheldig Omstændighed for hele Mødet var, at baade Formanden og Næstformanden ved Sygdom var forhindret i at deltage. Foreningens Repræsentantmøde afholdtes paa Raadhuset Fredag d. 11. Kl. 5. Deltagerne var: Stiftamtmand, Kammerherre Oxholm (Mø­ dets Præsident), Amtsforvalter Hoick (Laaland-Falsters Stifts hist. Samf. og Stiftsmuseum), Akademikasserer la Cour (Sorø A.), Red­ aktør Eliassen (Vejle A.), Førstelærer Storgaard-Pedersen (Ring­ købing A.), Musenmsforstander Klokker (Ringkøbing Mus.), Kommunelærer Alb. Thomsen (Holbæk Museum), Kredslæge Møller (Holbæk A.), fhv. Adjunkt Weilbach (Frederiksborg A.), Arkitekt Tidemand Dal (Præstø A.), Pastor Idom, Føns, og Inge­ niør Andreasen (Odense A.), Bibliotekar Haugsted (Aarhus Stift), Museumsinspektør Uldall (Dansk Folkemus.), Konservator H. P. Hansen (Herning Mus.), Museumsinspektør Chr. Axel Jensen (Na­ tionalmuseet), Generalløjtnant, Dr. phil. Taxen (Generalstaben), Arkiver Ellekilde og Arkivar Grüner Nielsen (Dansk Folkeminde­ samling), Kaptajn Rockstroh (Hærens Arkiv), cand. mag. Gun­ nar Knudsen (Stednavneudvalget), Landsarkivar Holger Hansen (Landsarkivet for Sjælland), kgl. Ordenshistoriograf, Dr. phil. Bobé (Pers. Selsk.), Dr. phil. Marius Kristensen (Ribe A.), Arki­ tekt Dyggve, Landbruger Olsen, Skive, cand. mag. R. L. Balslev. Borgmester Christiansen, Maribo, overværede efter Indbydelse Mødet. Repræsentantmødet maatte foreløbig afslutte Kl. 7 af Hen­ syn til Automobiludflugten til Knuthenborg Park, men fortsattes Lørdag Kl. 9— 10 og Søndag Formiddag i Aktiehaven.
    [Show full text]
  • Odense Adelige Jomfrukloster Havde Found Their Way to the Archives
    198 Th e Arcade Room Who lived in the so-called Arcade Room, 206, is not redecorated before moving in. Th e conservators known before the end of the 1780’s, but the room’s estimate that the painted wooden walls were lined appearance has changed completely several times with canvas and wallpaper between 1780 and 1800, – none of the other rooms on the fi rst fl oor have so it may have been Miss de Leth who had the room had such diff erent styles within the course of a few decorated – perhaps aft er 45 years at the dilapidated decades. Sanderumgaard she needed to see something fresh In 1785, the 38-year old Johanne de Leth of and modern. Sanderumgaard Manor became a conventual. She Johanne de Leth lived here until 1808 when she came from a family of 14 siblings, and of the eight became Prioress and moved down to the ground daughters, one was dead and three had long been fl oor. She died at the age of 77 in 1825 and was buried married. Her father had died a few years before, and in St. Knud’s Church. Th e church register states that she now lived at the manor together with her mother the bells were rung – this was not otherwise done and two unmarried sisters in their thirties. Th is for Prioresses or ladies, no doubt because of the was not the present Sanderumgaard, whose main bell-ringer’s fee. building dates from the 1870’s. Johan von Bülow, One of Miss de Leth’s unmarried sisters entered who bought the manor aft er the mother’s death in Vemmetoft e Secular Convent for Noblewomen, but, 1792, described it in his diary as a modest and very even so, lived for a while with a sister and brother- dilapidated house in one storey, with small leaded in-law in Kerteminde.
    [Show full text]
  • Kultur Og Kirke
    Microsoft Word − Tabel157.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Kultur og kirke Tabel 157 Besøg på museer 2011 2012 2011 2012 Antal museer i alt 281 274 Nationalmuseet, Frøslevlejrens museum 48 48 Kulturhistoriske museer 183 167 Museet Ribes Vikinger 53 48 Kunstmuseer 58 53 Det Kongelige Bibliotek Bog - og Fotomuseum 50 47 Naturvidenskabelige museer 4 3 Lemvig Museum 46 44 Andre museer 36 51 Lyngvig Fyr 47 44 Fur Museum 39 43 Antal besøg (tusinde) Industrimuseet, Horsens 41 42 a. Kulturhistoriske museer i alt 6 912 6 741 Bork Vikingehavn 41 42 Heraf: Nationalmuseet, Prinsens Palais 413 484 b. Kunstmuseer i alt 3 464 3 441 Den Gamle By 360 386 Heraf: Nationalmuseet, Frilandsmuseet 303 289 Louisiana Museum for Moderne Kunst 629 593 Rosenborgsamlingen 243 271 ARoS, Aarhus Kunstmuseum 523 551 Post & Tele Museum 224 241 Statens Museum for Kunst 348 430 Kronborg Slot 204 229 Ny Carlsberg Glyptotek 421 340 Frederiksborg Slot 189 213 Skagens museum 118 132 Egeskov Slot 217 188 Arken Museum for Moderne Kunst 182 119 Amalienborg Museet Christian VIII's Palæ 67 127 KØS Museum for Kunst i Det Offentlige Rum 52 90 Vikingeskibsmuseet 115 116 Kunstmuseet Trapholt 61 85 Museet på Koldinghus 113 112 Designmuseum Danmark 63 83 Arbejdermuseet i København 77 107 Kunsten Museum of Modern art Aalborg 61 74 Danfoss Universe A/S 99 106 Den Hirsprungske Samling 36 71 Moesgård Museum 125 102 Ordrupgaard 64 63 Fregatten Jylland 117 102 Thorvaldsens museum 56 61 Danmarks Jernbanemuseum 104 98 Johannes Larsen Museet 42 45 Dansk Landbrugsmuseum Gl.
    [Show full text]
  • KOLDINGHUS NOTER S
    921 Fig. 1. Slotsruinen set fra nord. Ældre foto i KglBibl. – The castle ruin seen from the north. (†)SLOTSKIRKER PÅ KOLDINGHUS NOTER s. 991 INDLEDNING lokale administration, først som lensmandsresidens og efter enevælden 1660 som bolig for amtmanden. Hovedtræk af slottets historie. Koldinghus’ historie rækker Slottets betydning forklarer, at det løbende blev ud- tilbage til middelalderen, og det skal være (gen)opført og ombygget, hvad enten det skyldtes behovet for øget af Erik Glipping 1267 eller -68 som grænseborg mel- bekvemmelighed og prestige eller tillige var nødven- lem kongeriget og de sønderjyske hertugdømmer.1 diggjort af brand eller de store ødelæggelser, som fulgte Historikeren Arild Huitfeldt kalder det i sin Dan- med 1600-tallets krige. Efter en gennemgribende mo- markskrønike (1600) for en ‘port og nøgle for riget’,2 dernisering i 1720’erne under Frederik IV ofredes der og som fæstning, kongebolig og mødested ved vigtige dog ikke mere end det højest nødvendige på slottet, forhandlinger eller statsceremonier spillede slottet en der nu kun lejlighedsvis fungerede som kongebolig, vigtig rolle for kongemagten. I rejsekongedømmets tid fortrinsvis når det høje herskab var på gennemrejse. regeredes riget i perioder herfra. Således var det fra I 1808 under Napoleonskrigene var slottet stillet til Koldinghus, at Christian III i 1548 udsendte befaling rådighed for den øverstkommanderende for det fransk til trykning af den første bibel på dansk, og her døde hjælpekorps marskal Bernadotte, den senere kong Carl han nytårsmorgen 1559. Slottet var tillige sæde for den XIV Johan af Sverige. Det blev dets skæbne, for un- Danmarks Kirker, Vejle 58 922 (†)SLOTSKIRKER PÅ KOLDINGHUS Af største betydning for ruinens fremtidige skæbne blev oprettelsen 1890 af Historisk-Antikvarisk Selskab for Kolding og Omegn, hvis samlinger allerede 1892 fik til huse i nordfløjens hvælvede rum, som overdæk- kedes.
    [Show full text]
  • Museets Egne Arbejder Ude I Landet Har Som Sædvanlig
    NATIONALMUSEETS ANDEN AFDELING. VIRKSOMHED I FINANSAARENE 1920—21 OG 1921—22. useets egne Arbejder ude i Landet har som sædvanlig til­ M ført dets Samlinger en ikke ringe Tilvækst af Jordfund fra Middelalderen, der efterhaanden forøger vort Kendskab til Middelalderens Brugsgenstande, ikke mindst dens Keramik, som vi i den sidste Snes Aar er blevet i Stand til at tidsfæste med ret stor Nøjagtighed, og som derved atter giver os Midler til at datere Fyldlag og Bygningstomter med større Sikkerhed. Betyd­ ningsfuldt er i saa Henseende de anselige Lerkarfund, der er gjorte ved Undersøgelser af Voldstedet Sandgravvold ved Aar­ hus. Der fremdroges her, foruden enkelte Jærnsager som en Kornsegl og en Stigbøjle, et meget anseligt Antal Skaar, hvoraf flere forholdsvis hele Lerkander lod sig rekonstruere. Fundet, der kan bestemmes som tilhørende Tiden ved Aar 1300, indehol­ der overvejende Skaar af hjemligt Lertøj (et Par større bredbugede Kander med svagt markeret Tud, nogle mindre Lerkander med Fingerindtryk langs Fodranden, Smaaskaale og Hankepotter), men desuden blev der fremgravet et mærkeligt Stykke, af uden­ landsk, snarest flamsk eller vesttysk, Tilvirkning og af en her­ hjemme ellers ukendt Form, der lod sig samle næsten fuldstæn­ digt af mange Skaar: en Hankekande af gulgrønt-glasseret Ler, hvis Bug er formet til den ene Side som en Mandsmaske, til den anden Side som en Kvindemaske, med fælles udstaaende Hanke­ øren, hvori der hænger Ørenringe; Kvinden har rosesmykket Pandebaand, Manden Hageskæg, som danner Hank. Ved de fortsatte Gravninger i Øm Klosters Tomt er bl. a. fun­ det Skaar af et gulglasseret Lerfad med Minuskelindskrift og af en malet Glasrude, samt en anselig Samling Metalbeslag til Bog- Fortid og Nutid.
    [Show full text]