NORDISK MUSEOLOGI 2011 ● 2, S. 3-18

Skjulte forbindelser? Om forholdet mellem private og offentlige kunstsamlinger

HANS DAM CHRISTENSEN*

Title: Hidden liaisons? On the relation between private and public art collections. The intention of this article is to open a debate on the too familiar dichotomy between private and public art collections. In historical and social contexts, the values as well as meanings of “private” and “public” interchange. Against this backdrop, it is tempting to question the common thinking regarding private and public collections, foremost in a Danish context. To mention just a few, more or less hidden relations: Public collections are more often than not founded on private donations and collections, and existing private collections can be open to the public as well as regulated by public legislation. In addition, private collectors can obtain a very high degree of visibility in the public sphere, they can exhibit their collections, and they can occupy important positions in the art world. Private and public collectors share common interests in visiting art fairs, knowing about upcoming galleries and artists etc., and public collectors can have their own private collections as well. In fact, we have very little research based knowledge of these liaisons. Key words: Art museums, collections, legislation, private collectors, public sphere.

PRIVATE OG OFFENTLIGE KUNSTSAMLINGER? fentlig-Privat Samarbejde) og OPP (Offentli- ge-Private Partnerskaber) er yndede, når er- Det er fristende at opfatte ”en privat kunst- hvervsliv og politik mødes i Danmark. (Fx samling” som modstykke til ”en offentlig Dansk Erhverv 2011; Erhvervs- og Byggesty- kunstsamling”. Modstillingen af adjektiverne relsen 2009). I alle tilfælde opfattes ”privat” og ”privat” og ”offentlig” er velkendt. Man taler ”offentligt” som modstillede fænomener. eksempelvis om ”privatsfære” og ”offentlig I det følgende er formålet trinvist at kom- sfære”, og man taler om ”privat sektor” og ”of- plicere og lege med den tilsyneladende enkle fentlig sektor”. Akronymer såsom OPS (Of- modstilling mellem en privat og en offentlig HANS DAM CHRISTENSEN

4 kunstsamling. Det vil ske med udgangspunkt seums område betragtes som væsentligt og i et overvejende dansk eksempelmateriale, som ikke i forvejen være dækket af andre statslige for så vidt er velkendt, men sjældent præsente- eller statsanerkendte museer samt opfylde for- res samlet. Men problematiseringen af de før- skellige kvalitetskrav. Det er en teknisk detal- nævnte begrebers modstilling sætter tillige ma- je, men for en god ordens skyld: Statslige mu- terialet i et nyt lys. Først vil denne modstilling seer, fx et hovedmuseum som Statens Museum teoretisk blive forskubbet i lyset af en skiftende for Kunst, optræder i modsætning til statsaner- valorisering mellem det private og det offentli- kendte museer ikke i det kulturministerielle ge i en bredere idehistorisk og social kontekst, budget, men er direkte på Finansloven. dernæst følger en problematisering af, om man Det kan indtil videre, omvendt, fastholdes, på en sådan baggrund overhovedet kan opret- at en privat kunstsamling, stor eller lille, ude- holde en så distinkt dikotomi mellem ”offent- lukkende er baseret på en persons (eller lige” og ”private” kunstsamlinger, som man virksomheds) kunstglæde samt købe- og ind- møder i daglig tale. Herefter følger en række samlingstrang uden umiddelbart hensyn til eksempler på, hvordan danske ”offentlige” lovgivning. Metaforen ”kærlighedsbørn” blev kunstsamlinger ikke overraskende baserer sig engang benyttet i et katalog over et dansk på ”private” samlinger. Dette gør det berettiget samlerpars kunstværker (Borgen 1989), i at spørge, om der er noget, som gør den of- 2006 anvendte kunstmuseet Arken den gode fentlige samling så meget anderledes. I arti- danske titel med referencer til André Bretons klens sidste del diskuteres, hvordan ”private” L’Amour fou (1937) Mad Love – Ung kunst i samlinger – måske mere overraskende – præges danske privatsamlinger til en udstilling, og se- af ”det offentlige”, uden at der i dagligdagsfor- nest har kunstmuseet ARoS udstillet en pri- ståelse er tale om offentlige kunstsamlinger. vatsamling under den ligeledes gedigne titel Det kan eksempelvis være, fordi private sam- Con Amore (2011). Betydningen af danske linger udstilles midlertidigt eller permanent, virksomhedslederes glæde ved kunst er vel- samleren er ivrig aktør på kunstscenen eller kendt for de indviede. Aage Damgaard (1917- lovgivning direkte og indirekte griber ind og 1991) og tekstilvirksomheden Angli, Jarl Bor- regulerer den private samling. gen (f. 1919) og Borgens Forlag, Peter J. Las- Inden artiklen når så langt, kan det tenta- sen (f. 1930) og reolproducenten Montana, tivt hævdes, at en offentlig kunstsamling er til- Jørgen Nørgaard (f. 1930) og tøjbutikken gængelig for alle, og at den i en dansk Nørgaard på Strøget, Ole Faarup (f. 1934) og sammenhæng oftest reguleres efter Museums- 3 Falkemøbler, Mads Øvlisen (f. 1940) og loven, der pålægger kunstmuseer at belyse Novo Nordisk samt Palle Skov Christensen (f. ”billedkunstens historie og aktuelle udtryk 1953) og Jensens Bøfhus kan hurtigt nævnes, samt dens æstetiske og erkendelsesmæssige di- ligesom store virksomheder som Coloplast, mensioner” (Museumsloven 2006). Loven skel- Danalim, forsikringsselskabet Tryg og finans- ner mellem statslige og statsanerkendte museer, koncernen Nykredit markerer sig som kunst- men inkluderer ikke ”private museer” eller købere, ofte i kraft af nuværende eller tidligere ”private samlinger”. For at opnå statsanerken- ildsjæle eller som medspillere for regionale delse, og herigennem blandt andet få kultur- kunstmuseer; Nykredit sponsorerer eksempel- ministerielt tilskud til driftsmidler, skal et mu- vis kunstmuseerne Louisiana Museum for SKJULTE FORBINDELSER? OM FORHOLDET MELLEM PRIVATE OG OFFENTLIGE KUNSTSAMLINGER

moderne kunst, Statens Museum for Kunst og moderne kunst, Knud W. Jensens (1916- 5 HEART (tidl. Herning Kunstmuseum) samt 2000) bog, De glade givere (Jensen 1996), der Kunstakademiets billedskoler. Dertil kan op- stadig er den mest omfattende introduktion listes en række private danske fonde, lige fra fx til den danske kunstsamlerhistorie, fremhæves Ny Carlsbergfonden over the Merla Art Foun- tilsvarende de private samleres meget positive dation til Annie og Otto Johs. Detlevs Almen- betydning for de offentlige museers samlinger. nyttige fond såvel som Palle Dige og Kirsten Bogens synspunkter suppleres af kataloget til Diges fond, der er stiftet af kunstsamlere, Louisiana-udstillingen De glade givere – muse- hvoraf nogle også, som vi skal se, er aktører på ernes bedste billeder (Jensen 1999). Af indly- andre måder. sende grunde fokuserer den på samlerne som Den foreløbige pointe er, at private og of- givere og berører således stort set ikke alle de fentlige kunstsamlinger oftest italesættes som private stor- og småsamlere, hvis samlinger al- modstillinger, fx bemærker dagbladet Infor- drig eller kun fragmentarisk er endt på offent- mations anmelder i forbindelse med oven- lige kunstmuseer i form af enkeltdonationer nævnte udstilling, Mad Love, at alligevel er der og -gaver eller de enkelte museers løbende noget, ”… der minder én om en grundlæg- indkøb. gende forskel på den private og den offentlige I en idehistorisk optik kan man omvendt kunstsamling. Nemlig den, at den offentlige sige, at i den antikke verden, med græsk op- samling skal reflektere fællesskabet og den na- rindelse og romersk overlevering, opfattedes tionale historie, mens den private samling kun betydningen af ordet privatus (tilbagetrukket behøver afspejle ejermandens personlige smag fra det offentlige liv) som noget negativt, fordi og æstetiske holdning.” (Damsbo 2007). Men individets deltagelse i det offentlige var vigtig, hvor distinkte modsætninger er der egentlig mens den private sfære fokuserede på grundla- tale om? Ofte er der eksempelvis tale om sam- get for produktion og reproduktion, dvs. slave- linger med overlappende kunstnere, og ofte, arbejde, kvinders arbejde samt fødsel og død, som vi skal se, samarbejder offentlige og priva- som alt i alt var et nødvendigt onde, ”nedsun- te samlere. ket i privatsfærens skygger”, som den tyske fi- losof og sociolog Jürgen Habermas (f. 1929) formulerer det tilbage i 1962 (Habermas 1991: PRIVAT OG/VS OFFENTLIG 3). Skal det formuleres meget generelt, kan Forholdet mellem adjektiverne ”privat” og man sige, at det først er senere, med liberalis- ”offentlig” er ikke så ukompliceret, som det mens (og det borgerliges) spæde indtog, at umiddelbart lyder. Der er blandt andet et vær- grænserne for en privatsfære (og et civilsam- diladet forhold mellem de to, hvor ”det priva- fund) uden for statens rækkevidde udvides, te” i dag har en positiv klang. Ovennævnte bl.a. med henblik på dels at stække despotiske akronymer, OPP og OPS, antyder, at det ”pri- monarkers krav om at få deres magt legitime- vate” i form af virksomheder har en gavnlig ret af Gud, dels at fremhæve individets fri- indflydelse på det offentlige. Formålet kan ek- hedsrettigheder. Modstillingen mellem ”of- sempelvis være at sikre ”nødvendig effektivise- fentlig” og ”privat” har altså tidligere haft en ring og innovation” i den offentlige sektor. I omvendt valør, også fordi modstillingen kan den afdøde stifter af Louisiana. Museum for bruges i mange sammenhænge, som allerede HANS DAM CHRISTENSEN

6 ovennævnte antyder. I nyere tid kan man blot gelsens parole om ”at gøre det private offent- pege på opbygningen af de nordiske velfærds- ligt”, antyder dog på et tredje betydningsnive- modeller for at antyde et område, hvor ”det au en kritik af den for tydelige modstilling. private” havde en sekundær rolle. Denne kan Inden for en klassisk marxistisk tænkning op- dog omvendt imødegås af eksempelvis Chri- hæves grænsen mellem ”privat” og ”offentlig”, stopher Lasch, når han taler om det organise- fordi alle forhold er socialt betingede. Med rende magtapparats bureaukratiske indtræng- 1960ernes strukturalisme og post-strukturalis- en i privatlivet, så det personlige liv næsten er me kan man endda sige, at det menneskelige holdt op med at eksistere (Lasch 1982: 41). subjekt ”opløses”. Der findes ingen universel Billedet er kompliceret, fordi modstillingen menneskelig identitet, fordi subjektsforstå- mellem ”offentlig” og ”privat” ikke hviler i sig elsen består af diskurser, der løbende konstitu- selv, ja, faktisk kan man spørge, om den ikke erer subjektets selvforståelse. Det private fin- snarere er teoretisk end praktisk? Og at man des slet ikke. I hvert fald ikke i sig selv. ved at anvende den uden selvkritik bidrager til Hos førnævnte Jürgen Habermas undersø- at opretholde en illusorisk modsætning? Nog- ges forholdet mellem offentlighed og privat- le yderligere eksempler kan illustrere problem- sfære i det vestlige samfund fra de græske by- stillingen: I mange sammenhænge er distinkte samfund og frem med hovedvægt på 1700/ grænser mellem privatsfære og offentlig sfære 1800-tallet, hvor den moderne borgerlige of- eksempelvis blevet mere slørede med internet fentlighed vokser frem. Han viser, at termer og computere. Ting, der tidligere udelukken- som ”offentlighed” og ”offentlig” i dag udtryk- de blev synliggjort i privatsfæren, optræder nu ker en nedarvet sprogbrug med indre spæn- i en anden slags offentlig sfære, der er skabt på dinger. Ikke blot hverdagssproget, mediernes baggrund af enten i bredere forstand masse- og administrationens sprog, men også viden- mediernes udvikling og i en snæver forstand skabernes sprog er ”åbenbart ude af stand til at digitale medier, som let giver adgang til perso- erstatte kategorier som ”offentlig” og ”privat”, ners ”intimsfære”. Det kan eksempelvis være ”offentlighed” og ”offentlig mening” med mere som en form for reality-TV (Big Brother, præcise udtryk”. Eksempelvis er det ifølge Ha- Paradise Hotel m.fl.) eller det kan være den bermas ikke tidligere muligt at operere med en enkelte bruger, som anvender blogs, web cam, adskilt offentlig og privat sfære. Ordet ”pri- hjemmeside, facebook m.m. til at præsentere vat”, som førnævnt afledt af det latinske ”pri- intimsfæren. På et andet niveau kan det påpe- vatus”, findes ifølge Habermas ikke på tysk før ges, at offentlige virksomheder, institutioner midten af det 16. århundrede. Det dækker da og selskaber, der tidligere var grundlæggende betydningen ”uden offentligt embede”. ”Pri- for udviklingen af den danske velfærdsstat vat” er stadig det, som er tilbagetrukket fra det (telefonselskaber, elselskaber, togdrift, postvæ- offentlige liv (Habermas 1991: 10). sen m.m.) gennem mange år er blevet privat- iseret; med lidt god vilje kan man sige, at det i TILGÆNGELIGE SAMLINGER meget nyere tid kun er gået den anden vej i en dansk sammenhæng, når det statsejede selskab Man kan finde mange andre eksempler, der ”Finansiel stabilitet” siden 2008 har afviklet komplicerer modstillingen mellem ”privat” og private banker i uføre! Allerede kvindebevæ- ”offentlig”. Habermas’ offentlighedsteori er SKJULTE FORBINDELSER? OM FORHOLDET MELLEM PRIVATE OG OFFENTLIGE KUNSTSAMLINGER

desuden mere kompleks end anvendelsen i det Omvendt kan man i en historisk optik pege 7 forrige lader røbe. Det gør dog ikke noget, for- på synspunkter på offentlige samlinger, der di flere af ovennævnte eksempler også afspejler ønsker at gøre dem mere private. Det virker i et samfund, der er mere komplekst end det, of- en nutidig optik paradoksalt, fordi en udbredt fentlighedsteorien kan rumme. Før disse sofis- succesparameter for et statsanerkendt mu- terier og meget forskellige eksempler afsporer seum i dag er besøgstallet, der om noget er ud- den indledende problemstilling, skal det blot tryk for ”offentlighed”. Læser man dog en lille konstateres, at den umiddelbart åbenlyse for- artikel tilbage fra 1927 af den senere direktør skel på en privat og offentlig kunstsamling på for Statens Museum for Kunst, Leo Swane denne baggrund måske ikke længere er så ind- (1887-1968), er forholdet mellem ”privat” og lysende? I hvert fald bør den undersøges. En ”offentligt” ikke så entydigt: mere præcis definition på en privat kunstsam- ling kunne i forlængelse af ovennævnte eksem- Man kan godt rent ud indrømme, at museer er en pelvis være, at den ligger uden for den offentli- tvivlsom form for det offentliges kunstforsorg, i virke- ge sfære? Eller, omvendt, at en offentlig sam- ligheden vildskud af naturen, en abnormitet af lignen- ling er det, som ligger uden for den private sfæ- de art som inden for musiklivet koncerter – beregnet re. Det er dog dels hierarkiske definitioner, for- ikke paa en naturlig samleven med det skønne men di de forudsætter enten det offentliges eller pri- paa indgivelse af kunst i dosis. Museet er uundværligt, vates fortrinsret, dels meget snævre definitio- men betegner ikke den ideelle løsning; ethvert billede, ner, fordi det vil sige, at i det øjeblik, at eksem- ethvert stykke kunstindustri, der findes hos en privat- pelvis en privat kunstsamling ikke holder sig mand og værnes dér og glæder hans øjne, er paa rette uden for den offentliges sfære, er den ikke plads og bør kun gaa over til et museum, hvis den længere privat. Men hvad er den så? Den er jo kunstneriske værdi er saa stor, at dets sikring mod heller ikke offentlig i dette ords hverdagsbrug. brand og ødelæggelse bliver af afgørende betydning. Man kan også forsøge at skelne mellem offent- (Swane 1927) ligt og privat ejerskab af en samling, men heller ikke denne distinktion er altid nem. Offentlige I bogen De glade givere bemærker Knud W. kunstsamlinger er ikke kun statslige og statsan- Jensen, at den første direktør for Ordrup- erkendte museer, idet der findes offentlige pri- gaard, der åbnede som statsligt museum i vate kunstsamlinger, som hverken er det ene 1953 med blandt andet en prominent samling eller andet. Private, men offentligt tilgængelige af moderne fransk kunst, nok sørgede for, at kunstmuseer og -samlinger i Danmark, der har parken blev sat i god stand, men efter at være været tilgængelige i en årrække, er eksempelvis blevet præsenteret for Louisianas høje besøg- Victor (1918-2002) og Kirsten Petersens store stal bemærkede direktøren med henvisning til samling af J.F. Willumsen-værker, som har be- en nærliggende forlystelseshave, at han ”var fundet sig på Herregården Odden siden 1989, imod at lave museet om til en dyrehavsbakke” Kirsten Kjær Museet i Frøstrup, der har været (Jensen 1996: 255). åbent siden 1981, samt Grenen Kunstmu- seum, Axel Linds (1907-2011) samling af nu- FRA PRIVAT TIL OFFENTLIG? tidig maritim nordisk kunst, inklusiv stifterens egne, som åbnede i 1977. Måske er forholdet mellem private og offentli- HANS DAM CHRISTENSEN

8 ge kunstsamlinger noget, som man med Ha- studier, der stadig udstilles med respekt for det bermas kan sige, vi endnu ikke har præcise ord oprindelige ophængningsprincip for? I hvert fald kan man nu ikke uden videre Ordrupgaard er et godt eksempel på, hvor- opfatte offentlige og private kunstsamlinger dan ”offentlig” og ”privat” kan skifte karakter som modsætninger, og det er der mange gode og desuden kan gøre det uden hensyn til et grunde til. Først og fremmest skyldes det, at eventuelt mæcenat. Ordrupgaard åbnede som de fleste danske kunstmuseer er grundlagt på nævnt som statsligt kunstmuseum i 1953, private kunstsamlinger. I både en historisk og, men privatsamlingen var i sin første version til dels, nutidig optik er det nærliggende at på- delvis tilgængelig for offentligheden 1-2 dage pege, at der inden for kunstens historie er en om ugen allerede tilbage i 1918, da bygningen lang tradition for mæcener, som begrunder, at stod færdig som herskabeligt privathjem for offentlige samlinger har denne baggrund, men ægteparret Wilhelm (1868-1936) og Henny det handler om mere end det. Det handler Hansen (1870-1951). På baggrund af en am- først og fremmest om at samle. Det er allerede bitiøs samlingsplan, allerhelst 12 malerier hver synligt blandt den eksklusive gruppe på otte af det 19. århundredes største franske kunst- statslige museer, som udover Statens Museum nere, gjorde Wilhelm Hansen sine første køb i for Kunst tæller to yderligere kunstmuseer, 1916. Allerede før århundredeskiftet havde Den Hirschsprungske Samling og førnævnte parret en væsentlig samling af dansk kunst, Ordrupgaard, der hver bygger på private der i løbet af et par år blev udvidet væsentlig kunstsamlinger, hvor eksempelvis mæcenatet med værker af Cezanne, Gauguin, Manet, især for sidstnævnte samling har spillet en Monet m.fl. mindre rolle. I forbindelse med den store Landmands- I 1902 overgav Pauline (1845-1912) og banks krak i 1922 blev Wilhelm Hansen efter- Heinrich Hirschsprung (1836-1908) deres følgende presset til at indfri betydelige lån i samling af dansk kunst til staten, og i 1911 forbindelse med kunstkøbene ved at sælge blev den offentlig tilgængelig. Ledelsen af Sta- værker igen. Lånene var nemlig foretaget i et tens Museum for Kunst ønskede at indlemme konsortium, stiftet i 1918 og bestående af Den Hirschsprungske samling i særlige rum i Hansen, kunsthandlerfirmaet Winkel & Mag- den eksisterende samling (Jensen, 1996: 141), nussen samt en anden af periodens store men giverne ønskede en selvstændig bygning, kunstsamlere, Herman Heilbuth (1861-1945), og det blev på den modsatte side af samme der ligeledes måtte sælge ud af sin samling, park, som nationalgalleriet ligger i, nemlig et deriblandt Rembrandts Lucretia, som i dags mindre museum med rødder i den italienske hænger på Washington National Gallery of renæssancevilla, der har udsigt til det store na- Art. Konsortiets formål var ”Indkøb og W&M tionalgalleri; den mindre bygning svarede i gi- Salg af Kunstværker med det Formaal at skaffe vernes forståelse meget bedre til samlingens god og fremragende Kunst til Skandinavien”. intimitet. Samlingen har foruden især sin Salgsaspektet kom ind, fordi værkerne indkøb- samtids ”Fynboere” og ”Skagensmalere”, som tes ””en bloc” – eller ”en gros” – med henblik Hirschsprung af og til var mæcen for, også en på udpluk af enkeltværker og videresalg af væsentlig samling af værker af ældre danske resten.” (Fonsmark 1999: 55). Indfrielseskravet guldalderkunstnere med vægt på skitser og i forbindelse med bankens krak medførte bort- SKJULTE FORBINDELSER? OM FORHOLDET MELLEM PRIVATE OG OFFENTLIGE KUNSTSAMLINGER

salg af omkring halvdelen af samlingens vær- museum, Thorvaldsens museum, der åbnede i 9 ker. Selv om der kom nyerhvervelser efterføl- 1848, baserede sig på en privatsamling, nem- gende, blev det aldrig helt det samme, og sam- lig dels Bertel Thorvaldsens (1770-1844) egne lingen var kun tilgængelig efter aftale og i en- værker, dels kunstnerens cirka 1000 værker af kelte perioder med fast åbningsdag, før enken, andre kunstnere. Som det fremgår af kunstne- Henny Hansen, testamenterede samlingen, bo- rens testamente og gavebrev fra 1838 var for- ligen og parken til den danske stat. målet Man kan spørge, hvornår Ordrupgaard- samlingen blev offentlig? Og hvornår den var … at alle de ovenfor anførte Gienstande skulle udgiø- privat? Den var offentlig tilgængelig lang tid, re et eneste og særskilt Museum, der skal bære mit før den blev et statsligt museum, men blev Navn, saaledes at det aldrig skal kunne blandes med undervejs privat igen inden, og ejerskabet var hvilkesomhelst andre Samlinger, og følgeligen heller et stykke af vejen bundet op på et mere kom- ikke formindskes, deles eller forandres under no- pliceret ejerskab end blot den kunstglade pri- getsomhelst Paaskud eller af nogensomhelst Aarsag. vatsamlers eller mæcens. Og den første direk- (Thorvaldsen 1838) tør ønskede som nævnt ikke at få museet til at ligne den nærliggende Dyrehavsbakken. Samlingen blev åbnet ved hjælp af et mu- Det skal tilføjes, at Statens Museum for seumsbyggeri, der var finansieret gennem en Kunst for så vidt også bygger på en privatsam- særafgift på brænde, som passerede gennem ling i moderne forstand, nemlig først dele af Københavns byporte (Christensen 1912: 34). kongens Kunstkammer og senere den kongeli- Bygningen var således i en nutidig optik me- ge maleri- og skulptursamling, der nok havde get direkte finansieret af offentligheden, der været tilgængelig under særlige forhold, men fik adgang til en samling, som tillige havde blev åbnet for folket i løbet af 1800-tallet i været tilgængelige på en mere uformel måde, samklang med udviklingen af Habermas’ bor- dengang Thorvaldsen boede i Rom. Den fin- gerlig offentlighed. Man kan derfor spørge om des nemlig beskrevet i adskillelige breve og rej- samlingen, ligesom i øvrigt ældre danske sam- sebeskrivelser. linger såsom A. G. Moltkes og konsul Hans Herefter følger en lang liste af danske, i dag West’ samlinger, historisk set ikke netop har statsanerkendte kunstmuseer i kronologisk befundet sig i mellemrummet mellem en i rækkefølge, der bygger på private samlinger: moderne forstand privat og offentlig kunst- Ny Carlsberg Glyptoteket i 1906 (Ottilia, samling? Det var private offentlige samlinger, 1854-1903, og Carl Jacobsen, 1842-1914; før- der dog slet ikke var tilgængelige for alle. Sam- ste del af Glyptoteket åbnede allerede 1897), lingerne var med andre ord hverken det ene Nivaagaards Malerisamling i 1908 (Johannes eller andet, fordi distinktionen mellem privat Hage, 1842-1923), Skagens Museum i 1908 og offentlig før 1800-tallet ikke havde samme (P. S. Krøyer, 1851-1909, Michael Ancher, betydning som senere. 1849-1927, V. Chr. Klæbel, 1863-1941, og I den store buket af statsanerkendte danske Degn Brøndum, 1856-1932), Faaborg Mu- kunstmuseer, der opstod efterfølgende, findes seum i 1910 (Mads Rasmussen, 1856-1916), tilstedeværelsen af private samlinger overalt. Davids Samling i 1920 (C. L. David, 1878- Allerede Danmarks ældste ”offentlige” kunst- 1960) og Vejen Kunstmuseum i 1924 (Niels HANS DAM CHRISTENSEN

10 Hansen Jacobsen, 1861-1941). Fra denne tid- viklede sig hen imod en international profil, lige periode kan også tilføjes væsentlige priva- og J.F. Willumsen Museet, der åbnede året te donationer og gaver til eksisterende offent- før; foruden Willumsens (1863-1958) egne lige samlinger, ikke mindst Helge Jacobsens værker rummer museet også en ”Gammel (1882-1946) bidrag til Glyptotekets franske Samling”, nemlig kunstnerens samling af æl- samling i 1923, der blandt andet bestod af et dre kunst. I 1976 åbnede Carl-Henning Pe- stort antal Gauguin-værker, og Johannes dersen og Else Alfelts Museum som en slags Rumps (1861-1932) bidrag, især Matisse-bil- supplement til Herning Kunstmuseum, og i leder, til Statens Museum for Kunst i 1928. 1982 åbnede det ligeledes statsanerkendte Sil- I nyere tid kan man også give eksempler på, keborg Kunstmuseum, der på tilsvarende vis hvordan offentlige, statsanerkendte kunstmu- baserede sig på en kunstner, Asger Jorn (1914- seer, oftest med hjælp fra private fonde, har 1973) og hans samling af egne såvel som an- indlemmet omfattende privatsamlinger. Det dres værker; museet hedder i dag Museum nuværende Kunsten, dengang Nordjyllands Jorn. Kunstmuseum, erhvervede i 1967 en stor del af Anna (1892-1962) og Kresten Krestensens SYNLIGE PRIVATSAMLINGER (1888-1972) samling med hovedvægt på mo- dernistisk dansk abstrakt kunst; det nuværen- Ovennævnte er en længere opremsning af of- de HEART, daværende Herning Kunstmu- fentligt tilgængelige kunstsamlinger, der har seum, fik i 1977 ovennævnte Aage Damgaards afsæt i private kunstsamlinger, og således bi- samling af moderne dansk og international drager til at problematisere forholdet mellem modernistisk kunst såvel som museet overtog privat og offentlig kunstsamling. Som Ordup- Damgaards nedlagte virksomhedsbygning, gaard-eksemplet viste, kan en privat kunst- som blev ny museumsbygning; Kunstmuseet samling dog godt blive offentlig, før den even- Trapholt modtog i 2002 Henrik og Julie Prags tuelt bliver et tilgængelig museum. Først og samling af fortrinsvis ”De unge vilde”; ARoS, fremmest er det således nærliggende at pege på tidligere Aarhus Kunstmuseum, erhvervede privatsamlinger, der helt eller delvist udstilles. Poul Jensens (f. 1928) donation af ligeledes Mange enkeltværker udlånes nok i forbindelse fortrinsvis dansk firserkunst; og ovennævnte med udstillinger, men i denne kategori er der Kunsten fik i 2009 værker af nyere dansk også tale om samlinger, der udstilles som pri- kunst fra Erik Veistrups (f. 1937) samling. vatsamling på eksempelvis offentlige museer. I Hertil kan tilføjes diverse private samleres og det forrige er Arkens udstilling, Mad Love fondes spredte donationer og gaver ud over (2006), nævnt. Den er bemærkelsesværdig, flere danske museer. Senest har Merla Art fordi den på den ene side tematiserede en Foundation donereret ni Damien Hirst-vær- gruppe private samleres ”anderledes og ker til kunstmuseet Arken (”MS” 2011). sprælsk(e) billede af samtidskunsten lige nu”, Egentlige offentlige private samlinger, der i (Arken 2006) og på den anden side udstillede nyere tid har fået statsanerkendelse, er først og værkerne uden hensyn til deres ophav. De for- fremmest Louisiana, der åbnede i 1958 på skellige samleres indkøb var ophængt blandet, baggrund i Knud W. Jensens oprindelige sam- og flere steder måtte man nøjes med et diskret ling af dansk modernistisk kunst og siden ud- ”Privateje” under værket. SKJULTE FORBINDELSER? OM FORHOLDET MELLEM PRIVATE OG OFFENTLIGE KUNSTSAMLINGER

I den modsatte ende finder man eksempel- ligt motiv for udstillingen er, at samlerne ”har 11 vis på det allerseneste den ligeledes tidligere lyst til at høre om der er et dansk eller måske nævnte udstilling Con amore, et udvalg af nordisk museum, der er interesseret i at over- samleren Leif Djurhuus’ omkring 2000 sam- tage samlingen permanent.” (Borgen 1989: tidskunstværker, eller måske mere eksplicit 12). Tilsvarende ønske lå bag J. F. Willumsens ”Hjælp! Jeg er samler” Birte Inge Christensen og præsentation af sin ”Gamle samling” i den kø- John Hunovs samling på Randers Kunstmu- benhavnske udstillingsbygning Charlotten- seum i 1994, som foruden billedkunst også borg i 1947, arrangeret af avisen Politiken og rummede fx ”design” ”Africana” og ”autogra- ophængt af kunstneren selv, for at vise dens fer”; dele af den var tillige med i udstillingen betydning med henblik på en overdragelse til Fransk Art Nouveau keramik i Danmark – fra den danske stat (Krogh 2006: 60ff). Kunstne- Kunstindustrimuseet samt John Hunovs og Birte ren havde i mange år samlet malerier, skulptu- Inge Christensens samlinger på Vejen Kunstmu- rer, medaljer, plaketter, keramik, kunsthånd- seum i 1999. Dele af den keramiske samling værk, tekstiler, tegninger og grafik. Velázquez, blev senere vist på Danmarks Keramikmu- Tizian m.fl. var ifølge Willumsen velrepræsen- seum Grimmerhus i Middelfart (2001). På terede i samlingen. Kunstnerens tilskrivninger Randers Kunstmuseum og Vendsyssel Kunst- blev dog heftigt debatteret, og selv om de også museum udstilledes i 2006 Man skal have øj- rummer fuldtræffere, bl.a. værker af El Greco nene med sig. Erik Veistrups samling, der lige- og Jacopo Bassano, ja, så var de for manges som førnævnte donation til Kunsten fortrins- vedkommende for optimistiske. Statens Mu- vis bestod af nyere dansk samtidskunst. Som seum for Kunst ville ikke modtage samlingen samler er Erik Veistrup dog ligesom Hunovs som gave, så først i 1957 åbnede et kommu- bredere, hvilket bl.a. også kommer til udtryk nalt museum i byen Frederikssund, som Wil- i hans overdragelse af 900 keramiske værker lumsen havde familiære rødder til. til Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus Allerede tilbage i 1919 var der kontroverser i i 2005. Denne del havde delvist været udstil- forbindelse med en udstilling af værker fra en let på Kastrupgaard i 1995 med udstillingen privat kunstsamling på Statens Museum for Huset fuldt af kunst. Erik Veistrups privatsam- Kunst. Efter museets udstilling af en svensk ling. privatsamling blev den direkte videresendt til Spørgsmålet om, hvorfor privatsamlinger en privat salgsudstilling, der reklamerede med udstilles, er nærliggende. I nogle tilfælde er den museale blåstempling. Året efter blev det måske begrundet at tale om eksponering ovennævnte Heilbuths samling af ældre kunst af social og kulturel kapital, selv om mange anonymt udstillet på museet med et dansk- samlere historisk set har en solid økonomisk engelsk katalog til; det medførte også medie- og kulturel baggrund. Der er dog mindst end- polemik (Villadsen 1998: 215ff). Museets di- nu et svar: Samleren ønsker, at privatsamling- rektør, Karl Madsen (1855-1938), der ligele- en skal blive offentlig på permanent basis. I des var ansvarlig for den forrige udstilling, var kataloget til udstillingen Nutidskunst fra Jytte meget interesseret i at erhverve flere af billeder- og Jarl Borgens samling på Silkeborg Kunstmu- ne, især Rembrandts Lucretia, som han skrev seum og i Kunstforeningen i København i om i Kunstmuseets Aarsskrift (Madsen 1920: 1989, skriver Jarl Borgen således, at et væsent- 111-135). Mange år senere kan man pege på HANS DAM CHRISTENSEN

12 samme museums Fluxus-udstilling Hovedet kan nemlig på forskellige måder være aktør på gennem muren… Blocks samling (1992), der li- kunstscenen og herigennem have mulighed geledes affødte polemik på flere fronter, da den for direkte og indirekte at eksponere sin sam- efterfølgende museumsdirektør opsagde en de- ling offentligt. Med et indledende blik uden poneringsaftale med den tyske ejer, Rene for den danske scene for privat indsamling af Block, i 1994. kunst kan ikke mindst peges på den britiske Med udstillingen Johannes Rump: Portræt af kunstsamler Charles Saatchi (f. 1943). Saat- en samler på Statens Museum for Kunst i 1994 chi-samlingen har siden 1985 været udstillet i har man i øvrigt et eksempel på, hvor privat- forskellige former og på forskellige steder, samleren, der i dette tilfælde også var socialde- men har i dag etableret sig i en tilsyneladende mokratisk medlem af den københavnske bor- permanent bygning i London. Selve samling- gerrepræsentation, boligspekulant og rundet en har også skiftet indhold undervejs, og Saat- af en familie, der talte onklen, landskabsmale- chis løbende, ofte meget eksponerede salg og ren Gotfred Rump, selv bliver til et historisk indkøb af værker samt omtalte tematiske ud- objekt. Baggrunden var, at det i 1928 lykkedes stillinger har medført, at han er blevet kritise- Rump at overdrage en stor samling af fransk ret for at være spekulant snarere end samler, modernistisk kunst, ikke mindst adskillige dvs. at han aktivt har præget værkernes mar- Matisse-malerier, til museet. Flere af værkerne kedsværdi (Wu 2010). For nylig har han for- havde årene forinden været udstillet på Kunst- søgt at overdrage samlingen til den britiske nernes Efterårsudstilling og kunstnersammen- stat, men den private samling har altså været slutningen Grønningens udstillinger i Køben- offentlig i mange år (Bailey 2010). havn (Villadsen 1998: 247ff). Allerede i 1923 Spekulation behøver dog ikke, begrundet tilbød Rump første gang sin franske samling elle ubegrundet, at være den primære grund til museet, der dog måtte afslå, fordi giveren til, at en privat kunstsamler er synlig på kunst- ikke ville acceptere, at den muligvis blev over- scenen. I ovennævnte antydes eksempelvist et draget til Glyptoteket, som netop havde mod- samarbejde mellem privatsamler Johannes taget museets samling af nyere fransk kunst i Rump og museumsmanden Leo Swane. En af bytte for en lang række værker af ældre dato. Swanes forgængere som direktør på Statens Rump lod sig dog ikke slå ud og indsamlede i Museum for Kunst, Karl Madsen, der blev de efterfølgende år – og i dialog og på fælles kritiseret for at lade en svensk såvel som dansk Paris-rejser med en museumsinspektør fra na- kunstsamler udstille på Statens Museum for tionalgalleriet, nemlig førnævnte Leo Swane, Kunst, havde også tætte forbindelser med pri- der i 1931 blev museets direktør – værker med vate samlere, bl.a. samme Rump såvel som an- henblik på at få privatsamlingen til at ligne en dre af periodens storsamlere, fx Johannes museumssamling (Villadsen 1998: 245). Hage, som stod bag Nivaagaard, førnævnte Wilhelm Hansen samt Hjalmar Bruhn (1881- 1959), der donerede værker til det nyoprette- SYNLIGE PRIVATSAMLERE de Skagens Museum, som Madsen sad i besty- Sammenblandingen af ”offentlig” og ”privat” relsen for (Jensen 1996: 155 og 191). Den tid- kan foregå på andre måder end donationer, ligere nævnte Hirschsprung havde gode kon- gaver og udstillinger. En privat kunstsamler takter til kunsthistorikernen Emil Hannover SKJULTE FORBINDELSER? OM FORHOLDET MELLEM PRIVATE OG OFFENTLIGE KUNSTSAMLINGER

(1864-1923), der løbende rådgav samleren og i en dansk sammenhæng kan man ikke mindst 13 også blev museets første direktør. pege på betydningen af kunstmuseet Louisia- Synliggørelsen kunne også tage andre for- nas erfaringer med en lang række internatio- mer: Ordrupgaard-stifteren Wilhelm Hansen nale samlere med henblik på den eksisterende tog i 1918 initiativ til stiftelse af Foreningen samling. Overlappende interessefelter er ek- Fransk Kunst med henblik på at oplyse og for- sempelvis nationale og internationale kunst- midle nyere fransk kunst; blandt sine med- messer og -udstillinger, aktuelle gallerier såvel lemmer talte foreningen Karl Madsen samt som orientering i førende kunsttidsskrifter, in- andre museumsfolk og storsamlere. Forening- vesteringsrådgivning eller blot viden om ens oprettelse foregik på samme tid som han kunstkøb i den store skala såsom Forbes’ “Top oprettede sit konsortium til indkøb af samme Billionaire Art Collectors” (Haden-Guest kunst (Villadsen 1998: 200ff). Som bekendt 2009). I en bredere offentlighed er navne så- blev det stiftet sammen med en samlerkollega som Philip Niarchos, Francois Pinault og Eli og en kunsthandel, der senere også blev til et Broad således ukendte, men i den internatio- auktionshus, med henblik på storindkøb af nale kunstverden er der tale om topsamlere kunst. Førnævnte Rump var også aktiv i disse med kunstværdier mellem anslået 1-2 milliar- år. Året før stod han bag oprettelsen af Dansk der dollars. Salg fra og køb til sådanne sam- Kunsthandel. Formålet var ikke blot salg og linger såvel som især tidligere Saatchi Collec- køb af kunst, men tillige rum for udstillinger tion kan på forskellig vis præge markedsværdi- og auktioner samt produktion af kunst: en for bestemte kunstnere, genrer og perioder. I en mere specifik dansk sammenhæng er Også kunstfrembringelsen greb virksomheden ind i eksemplerne legio. I det følgende følger en lil- ved gennem kontrakter at knytte kunstnere til sig og le håndfuld eksempler, som let kan dokumen- ved at råde over fabrikationsmuligheder og atelierfaci- teres: Ifølge storsamleren Poul Jensen, der se- liteter. Dansk Kunsthandel var således tænkt som en nere donerede dele af sin samling af de såkald- ramme, der skulle forene kunstnere, kunstfremstilling te Unge Vilde til ARoS, foretog han, museets og udstillingsvirksomhed i et storstilet fælles regi. El- direktør samt storsamlerne Palle Dige og ler, set fra et markedssynspunkt, stå for produktion Henrik Prag fællesture til kunstmesse i Køln, samt eksport og import af kunst. (Meyer 1994) (Broch-Lips 2008) ligesom storsamleren Ole Faarup henviser til fælles galleriture til Berlin Projektet var finansieret af Rump og fra star- med kunstmuseet Arkens nuværende direktør ten ledet af maleren Viggo Madsen (1885- (Andersen 2007). I 2009 bestod juryen til årets 1954), søn af førnævnte direktør for Statens forårsudstilling på Charlottenborg, der løber Museum for Kunst, Karl Madsen. helt tilbage til 1857, af fem repræsentanter Private kunstsamlere og museumsfolk kan hver fra ikke blot kategorier såsom ”Kunstne- med andre ord indgå i komplicerede med- og re”, ”Kritikere” og ”Kuratorer og museums- modspil. Begge parter bevæger sig på samme folk”, men også ”Samlere og mæcener”. Man scene og har interesse i at kvalificere deres re- kan også finde storsamlere i bestyrelser for spektive indkøb, ikke mindst i forbindelse danske kunstmuseer, og kunstmuseet Arkens med samtidskunst, samt pleje fælles interesser, årlige kunstpris er doneret af Annie & Otto fx omkring donationer, gaver og samlingskøb; Johs. Detlefs’’ Almennyttige Fond. HANS DAM CHRISTENSEN

14 De større danske privatsamlere kan også mellem markedsføring, saglig kritik og kærlig- selv, da knap 30 af dem med ”et vist format” hed til kunst? I hvert fald må det være svært at siden 2002 har organiseret sig i ”Det danske holde tungen lige i munden for at bevare tro- kunstsamlerselskab” med henblik på ”at have værdighed. Bloggen Brask Art Blog (http:// ét ansigt udadtil i forhold til kunstnere, galle- www.braskart.com/) bestyres i øvrigt af en rier og kunstmuseer verden over”. (Andersen yngre dansk kunstsamler med tråde langt ned 2007). Selskabet arrangerer rejser, og de nyeste i den danske kunstscene, bl.a. med tætte rela- udstillinger samt udviklingen på kunstscenen tioner til den hippe københavnske Karriere er til debat (Faurholm 2009). Uden at kende Bar, som er udsmykket af yngre samtidskunst- selskabets eventuelle vedtægter gætter denne nere. Bloggen giver et bredt indblik i aktuelle artikels forfatter på, at selskabets formål også kunstmesser, gallerier, auktioner og, ikke kan være at åbne døre til eksklusive gallerier mindst, kunstnere, der vedrører den aktuelle på fælles ture. kunstscene. Andre kunstsamlere har meget se- På listen ”Magtens top 100” i dagbladet In- riøse kunsthistoriske publikationer bag sig, formation fra 2009 beskrives førnævnte Faa- ikke mindst førnævnte Hunov, der blandt an- rup som formand for selskabet og ”med en det har registreret Per Kirkebys og Richard enorm tilstedeværelse på den internationale Winthers grafiske værk i flere omgange (bl.a. kunstscene” samt som ”nærmeste rådgiver” Hunov 1977). for kunstmuseet Arkens direktør (Jeppesen Endelig skal man med tanke for at holde 2009). Et sådan udsagn skal nok tages med tungen lige i munden blandt offentlige privat- forbehold. Uden at det behøver at gælde alle samlere tælle de offentlige samleres, museums- museumsledere og storsamlere, kan begge par- folkenes, egne samlinger. Disse lever ofte i ter som nævnt have professionel interesse i et skyggen af samlernes offentlige hverv, men tæt samarbejde, som ikke er odiøst, fordi par- kan ikke desto mindre facettere samarbejdet terne for så vidt også har fælles mål, og kunst- mellem de private og offentlige samlere, fordi museet Arken har siden åbningen i midt- sidstnævnte kan have fællesinteresser med 1990erne været i gang med at opbygge en førstnævnte, der ikke handler om den offentli- større samling. Selve listen ”Magtens top ge indsamling. Tilbage i 2005 donerede den 100”, der har løbet i en længere periode, kan internationalt kendte svenske museumsmand, desuden ses som udtryk for, hvilke mekanis- Pontus Hultén (1924-2006), således 700 vær- mer en kunstsamler forholder sig til. På bag- ker til Moderna Museet i Stockholm, som han grund af samtaler med aktører på kunstscenen selv havde været med til at bygge op gennem om, hvor meget en person kan gøre for en 1960erne, inden han blandt andet kom til at kunstner eller et værk på baggrund af ”net- stå bag realiseringen af Centre Georges Pom- værk, anerkendelse, økonomi og gennemslags- pidou, der åbnede i 1977; Hulténs eftermæle kraft”, er den udfærdiget af en kunstkritiker, er for nylig blevet plettet af en sag om Andy der selv betegnes kunstsamler (Hornung Warhols Brillo Boxes, som han havde været 2006); vedkommende har tillige forfattet bo- med til at udstille – og producere? – til en gen Overblik – 63 danske samtidskunstnere Warhol-udstilling tilbage på Moderna Museet (Jeppesen 2006) og er i øvrigt synlig på kunst- i 1968 (Levy og Scott-Clark 2010). I en dansk scenen på andre måder. Kan man skelne sammenhæng kan man henvise til førnævnte SKJULTE FORBINDELSER? OM FORHOLDET MELLEM PRIVATE OG OFFENTLIGE KUNSTSAMLINGER

Karl Madsen, som foruden en stor samling af fra 1932, selv om der helt frem til Anden 15 japansk kunsthåndværk (Fonsmark 2010), Verdenskrig foregik en livlig international havde en anseelig kunstsamling, blandt andet handel med kunst. Dette år vedtog Danmark var han ejer af C.W. Eckersbergs Skovstudie. imidlertid en ny Lov om foranstaltninger til Fra Dyrehaven (ca. 1825), der nu hænger på værn for den danske valuta, som blandt andet Ny Carlsberg Glyptotek, L.A. Rings Vinterdag indeholdt oprettelsen af Valutacentralen til i Landsbyen (1887), som i dag befinder sig på sikring af landets valutareserver. Ifølge Knud Kroppedal Museum og, formentlig, det tidli- W. Jensen ”lukkede [Danmark] sig helt og al- gere nævnte Jacopo Bassano-maleri, Kristi deles ude fra kunstmarkedet, efter forbuddet i Hudflettelse, der i dag hænger på J.F. Willum- 1932 mod indførsel af kunst og antikviteter, sens Museum. (Krogh 2005: 32ff) Blandt de som ansås for at være luksusvarer.” (Jensen større private museumssamlere skal også næv- 1996: 286). Han tilføjer, at et lignende forbud nes efterfølgeren til Madsen som direktør på kun kendtes i ”Hitler-Tyskland, som tilmed Statens Museum for Kunst i perioden 1925- eksporterede sine egne museers udenlandske 1930, nemlig den i dag mere glemte Gustav kunst for at skaffe penge til oprustningen”; de Falck (1874-1955); dele af hans samling blev danske restriktioner, der løb frem til 1940, af arvinger sendt på auktion i 1998 (Muse- ramte blandt andet samlere som Helge Jacob- umsbygningen 1998). sen, C.L. David, Rump og Wilhelm Hansen. Forfatteren beklager i samme bog også den danske Ligningslovs ændrede bestemmelser OFFENTLIG REGULERING AF fra 1987 om, at museer blev udelukket ”fra at PRIVATSAMLINGER modtage gaver i form af løbende ydelser med I artiklens indledning blev det bemærket, at fradragsret for giveren på indtil femten pro- en privat kunstsamling tentativt kunne siges cent af vedkommendes indtægt”; dette år at være ”baseret på en persons (eller virksom- strammedes den stadig eksisterende paragraf heds) kunstglæde samt købe- og indsamlings- til kun at dække almengørende eller almen- trang uden umiddelbart hensyn til lovgiv- nyttige foreninger, stiftelser og lignende, der ning.” I det forrige er forskellen mellem ”pri- kan anvende midler til miljøbeskyttelse, hu- vat” og offentlig” dog løbende blevet proble- manitære formål og forskning. Han mener matiseret med henblik på at tænke mere nu- blandt andet, at ændringen i retten til fradrag anceret over brugen, og netop med hensyn til havde fået betydning for typen af indkøb for lovgivningsaspektet opstår endnu en gråzone, eksempelvis Kirsten og Palle Diges Fond, som hvor samspillet mellem offentlig og privat kan nu fokuserede på indkøb af ung kunst i stedet komme til syne. Den danske Museumslov for tidligere indkøb af langt dyrere værker af gælder som sagt kun for statslige og statsaner- Leger, Kandinsky og Max Ernst (Jensen 1996: kendte museer, men anden offentlig lovgiv- 514-15). Det skal tilføjes, at der siden 2006 ning og forvaltning kan spille ind på en pri- dog har været betydeligt lempeligere danske vatsamlers mulighedsrum. fradragsregler om gaver til kulturinstitutioner I De glade givere peger forfatteren Knud W. (Kulturministeriet 2006a). Tillige er der også Jensen på den danske Valutacentrals betyd- blevet indført nye regler, der forbedrer virk- ning for stop af import af international kunst i somheders mulighed for at afskrive køb af HANS DAM CHRISTENSEN

16 kunst, hvorfor det skulle være blevet mere at- bentligt vist, at forskellen i hvert fald ikke er så traktivt at købe kunstværker (Kulturministeri- entydig, som den umiddelbart forekommer. et 2006b). Selvfølgelig er langt de fleste private kunst- Som det blandt andet fremgik af Wilhelm samlinger private i dette ords sædvanlige be- Hansens konsortium, kan kunst købes under tydning, fordi de kun kendes af folk i samle- mange forhold. En privat kunstsamling pro- rens nære omgangskreds, og muligvis først får blematiseres sjældent i forhold til de specifik- offentlighedens interesse ved arveretslige for- ke ejerforhold, selv om købene kan være fore- hold. Og de fleste offentlige samlinger, ja, de taget på baggrund af gældsættelse. Uden at er som i en dansk sammenhæng statslige og denne artikels forfatter er specialist på hverken statsanerkendte samlinger, offentlige i dette nuværende eller historisk ægteskabslov, arveret ords sædvanlige betydning. Men både histo- eller selskabslovgivning, er de forskellige itale- risk og i dag er det muligt at pege på et ind- sættelser af de mange samlere og gavebreve, byrdes afhængighedsforhold mellem private der ligger til grund for private kunstsamling- og offentlige samlinger, som usynliggøres ers overdragelse til staten, interessante i denne under den for lette dikotomi. Der findes for- sammenhæng. Knud W. Jensen bemærker ek- skellige former for overlap og sammenhænge, sempelvis, at ingen rigtig vidste, om oven- hvor udstillinger og kunstmesser, indkøb og nævnte Henny Hansen var interesseret i sam- gallerier, donationer og gaver, fonde og spon- lingen, selv om han konkluderer, at hun til en sorater, bestyrelser og komiteer m.m. på for- vis grad må have været det, fordi Wilhelm skellig vis bliver krydspunkter i kunstverde- Hansen løbende holdt hende ajour med ind- nen. Det er steder, hvor private samlere og of- købene gennem telegrammer og breve. fentlige samlere, dvs. museumsfolk, mødes – (Jensen 1996: 249) I de fleste historier om og i mange tilfælde sker det, ligesom det er samlingen benævnes dog først og fremmest sket tidligere, for at pleje fællesinteresser for Wilhelm Hansen som den aktive part, lige- deres private såvel som for offentlighedens som Carl Jacobsen er den udfarende i forhold skyld. til Ottilia Jacobsen, Henrich Hirschsprung i Med Habermas kan man hævde, at mod- forhold Pauline Hirschsprung, osv. Det skal stillingen udtrykker en nedarvet sprogbrug tilføjes, at der findes kvinder blandt rækken af med indre spændinger, der slører disse indbyr- danske kunstsamlere, fx Elise Johansen (1884- des relationer. Derfor lægger ovennævnte for- 1970), Elna Fonnesbech-Sandberg (1892- håbentligt op til yderligere undersøgelser af 1994) og Jytte Dresing (f. 1929) med Merla forholdet mellem den private og den offentli- Art Foundation, men de er få, og man kan få ge kunstsamling. Først og fremmest findes der mistanke om, at ikke mindst arveretslige ikke megen forskningsbaseret viden om nyere spørgsmål har afgjort, at de øvrige optræder privatsamlinger i det hele taget. Ligesom med navn på gavebrevene. ”samtidskunst” først i nyere tid er blevet et egentligt forskningsområde, er det måske på tide tilsvarende at sætte et skarpere fokus på AFSLUTNING den bredere samtidskunstinstitution, eksem- Hvad er så forskellen på en privat og en of- pelvis med hensyn til privatsamlinger, marked fentlig kunstsamling? Det forrige har forhå- og kunstkritik. Som det også er antydet, er SKJULTE FORBINDELSER? OM FORHOLDET MELLEM PRIVATE OG OFFENTLIGE KUNSTSAMLINGER

den offentlige samlers private samling histo- Bailey, Martin: ”Saatchi’s gift, but can the nation af- 17 risk såvel som i en nutidig optik næsten ube- ford it?”. The Art Newspaper 216, September trådt land. Der er ingen tvivl om, at private og 2010. Se: http://www.theartnewspaper.com/arti- offentlige samlere af ikke mindst nutidskunst cles//21384 (Sidst besøgt 01.06.11) har fællesinteresser, når de bevæger sig ud på Borgen, Jarl: ”Kærlighedsbørn”. Nutidskunst fra Jytte et komplekst kunstmarked, men en mere re- og Jarl Borgens samling, Kunstforeningen i Kø- flekteret diskussion af, hvilke institutionelle benhavn og Silkeborg Kunstmuseum. Borgens og individuelle interesser som sættes i spil, er Forlag: København 1989 nødvendig. Man kan selvfølgelig antyde habi- Broch-Lips, Henrik: ”De vildes ven” (interview med litetsproblemer, ikke mindst hvis de offentlige Poul Jensen ved Henrik Broch-Lips). Politiken kunstsamlere samtidigt påberåber sig retten til 31.05.08 at købe ”den ypperste kunst” på deres institu- Christensen, Villads: København i Kristian den Otten- tioners vegne, fordi så enkelt er det naturligvis des og Frederik den Syvendes Tid 1840-1857, ikke; alene de kønnede implikationer i denne G.E.C. Gad: København 1912 holdning bør anfægte dette. (Dam Christen- Dam Christensen, Hans: ”Køn og dømmekraft: Bil- sen 2006). Men det behøver ikke at handle ledkunstens blinde punkt”. Kvinder, køn og om at betvivle indkøbernes habilitet. Formålet Forskning 1, 2006 kan lige så godt og måske hellere handle om at Damsbo, Mads: ”Kunsten at samle på kunst” (anmel- kortlægge og diskutere de forskellige strategier delse af Mad Love), Information 18.9.07 og diskurser, der tages i anvendelse for at sikre Dansk Erhverv. København 2011. Se den fremtidige kunstarv. Oftest dukker viden http://www.danskerhverv.dk/OmDanskEr- om disse strategier og diskurser op i kunst- hverv/Kampagner-og-temaer/OPS/Sider/fokus- krikkens tilfældige artikler i dagspressens me- paa-offentlig-privat-samarbejde-i-2009-og- dier eller i kataloger i forbindelse med udstil- 2010.aspx (sidst besøgt 26.09.11) linger af privatsamlinger, hvor erkendelsesin- Erhvervs- og Byggestyrelsen: ”Hvad er OPP?”. Køben- teresserne ikke altid er lige transparente. I lyset havn 2008. Se http://www.ebst.dk/publikatio- af de mange forskellige erkendelsesinteresser ner/byggeri/Offentlig- Privat_Partnerskab__Pro- såvel som økonomiske interesser, som er til cesbeskrivelse/html/chapter02.htm (sidst besøgt stede, og i lyset af den viden, der er om den 26.09.11) nyere billedkunst, er det slående, hvor lidt Faurholm, Maria: ”Interview: Ole Faarup” i Kopenha- forskningsbaseret viden, der egentlig er om de gen. Aktuel information om samtidskunst relationer, den indgår i. 11.06.09. Se http://www.kopenhagen.dk/index. php?id=18180 (sidst besøgt 26.09.11) Fonsmark, Anne-Birgitte: ”Giveren … der blev min- LITTERATUR dre glad – Wilhelm Hansen på Ordrupgaard”. Andersen, Magnus: ”Mad Love (interviews)”. Kopen- Louisiana Revy 1, 1999 hagen. Aktuel information om samtidskunst. Fonsmark, Anne-Birgitte (red.): Møde med Japan. 18.09.07. Se http://www.kopenhagen.dk/intervi- Degas, Monet, Gauguin, Toulouse-Lautrec … Or- ews/interviews/interviews_2007/interview_mad_ drupgaard: København 2010 love/ (sidst besøgt 26.09.11) Habermas, Jürgen: Borgerlig Offentlighet. En analyse Arken. Pressemeddelelse 2006 af offentlighetens endrede struktur. Gyldendal HANS DAM CHRISTENSEN

18 Norsk Forlag: Oslo 1991 (oversættelse af Struk- Lasch, Christopher: Narcissismens kultur. En analyse turwandel der Öffentlichkeit. Untersuchungen zu af et samfund i opløsning. Gyldendal: København einer Kategorie der bürgerlichen Gesellschaft, 1962) 1982 Hayden-Guest, Andrew: ”Top Billionaire Art Collec- Levy, Adrian og Scott-Clark, Cathy: ”Warhol’s box of tors”. Forbes.com 09.03.05. Se http://www.for- tricks”. The Guardian 21.08.10, se bes.com/2005/03/09/cx_ahg_0309hot.html http://www.guardian.co.uk/artanddesign/2010/a (sidst besøgt 26.09.11) ug/21/warhol-brillo-boxes-scandal-fraud (sidst Hornung, Peter Michael: ”Grimasserne lader han besøgt 26.09.11) kunsten om” (anmeldelse af bogen Overblik. 63 Meyer, Joachim:”Johannes Rump som kunsthandler danske samtidskunstnere). Politiken 02.12.06 – historien om Dansk Kunsthandel (1917-19).” Hunov, John: Oeuvrekatalog over Richard Winthers Lennart Gottlieb (red.): Portræt af en samler. Sta- grafik 1945-1960. Den danske Radeerforening: tens Museum for Kunst: København 1994 København 1977 Museumsloven: Lovbekendtgørelse nr 1505 af Jensen, Knud W. (red.): Louisiana Revy 1, 1999 14/12/2006 Jeppesen, Michael: Overblik. 63 danske samtidskunst- Swane, Leo: ”Kunstmuseet. Et forslag til en ombyg- nere. Politikens forlag: København 2007 ning og en omordning”. Kunstbladet1, 1927 Jeppesen, Michael: ”Magtens top 100 i dansk kunst”. Thorvaldsen, Bertel: Testamente. København 1838. Information 19.06.09 Se http://brevarkivet.thorvaldsensmuseum.dk/ Krogh, Leila:”J.F. Willumsen på sporet af El Greco”. emner/artikler/thorvaldsens-testamente (sidst be- I Krogh (red.), J.F. Willumsen på sporet af El Gre- søgt 26.09.11) co. J.F. Willumsens Museum: Frederikssund 2006 Villadsen, Villads: Statens Museum for Kunst 1827- Kulturministeriet: ”Nyt om gaver til kulturinstitutio- 1952 Gyldendal: København 1998 ner”. Kulturministeriet: København 2006a. Wu, Chin-tao: ”YBA Saatchi? From Shark Sensation http://kum.dk/Servicemenu/Publikatio- to Pastoral Painting”. Ring Petersen et al. (red.), ner/2006/Nyt-om-gaver-til-kuturinstitutioner/ Contemporary Painting in Context. Museum Tus- (sidst besøgt 26.09.11) culanum Press: København 2010 Kulturministeriet: ”Køb af kunst kan trækkes fra i skat”. Kulturministeriet: København 2006b http://www.skat.dk/getFile.aspx?ID=6687&new *Hans Dam Christensen, Forskningschef, ph.d., window=true (sidst besøgt 26.09.11) Det informationsvidenskabelige Akademi Madsen, Karl: ”En samling af ældre Malerkunst ud- stillet i Museet i Efteraaret 1920.” Kunstmuseets Adresse: Det informationsvidenskabelige Aarsskrift. Statens Museum for Kunst: Køben- Akademi havn 1920 Birketinget 6, DK-2300 København S. MS: ”Damien Hirst-donation til Arken”. Kunsten. Nu 15.09.11, se http://www.kunsten.nu/artik- E-mail: [email protected] ler/artikel.php?damien+hirst+arken+hirst+salen (sidst besøgt 26.09.11) Museumsbygningen: Tegninger og grafik hidrørende museumsdirektør Gustav Falck, Museumsbygning- en auktionshus A/S: København 1998