Om Forholdet Mellem Private Og Offentlige Kunstsamlinger
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
NORDISK MUSEOLOGI 2011 ● 2, S. 3-18 Skjulte forbindelser? Om forholdet mellem private og offentlige kunstsamlinger HANS DAM CHRISTENSEN* Title: Hidden liaisons? On the relation between private and public art collections. The intention of this article is to open a debate on the too familiar dichotomy between private and public art collections. In historical and social contexts, the values as well as meanings of “private” and “public” interchange. Against this backdrop, it is tempting to question the common thinking regarding private and public collections, foremost in a Danish context. To mention just a few, more or less hidden relations: Public collections are more often than not founded on private donations and collections, and existing private collections can be open to the public as well as regulated by public legislation. In addition, private collectors can obtain a very high degree of visibility in the public sphere, they can exhibit their collections, and they can occupy important positions in the art world. Private and public collectors share common interests in visiting art fairs, knowing about upcoming galleries and artists etc., and public collectors can have their own private collections as well. In fact, we have very little research based knowledge of these liaisons. Key words: Art museums, collections, legislation, private collectors, public sphere. PRIVATE OG OFFENTLIGE KUNSTSAMLINGER? fentlig-Privat Samarbejde) og OPP (Offentli- ge-Private Partnerskaber) er yndede, når er- Det er fristende at opfatte ”en privat kunst- hvervsliv og politik mødes i Danmark. (Fx samling” som modstykke til ”en offentlig Dansk Erhverv 2011; Erhvervs- og Byggesty- kunstsamling”. Modstillingen af adjektiverne relsen 2009). I alle tilfælde opfattes ”privat” og ”privat” og ”offentlig” er velkendt. Man taler ”offentligt” som modstillede fænomener. eksempelvis om ”privatsfære” og ”offentlig I det følgende er formålet trinvist at kom- sfære”, og man taler om ”privat sektor” og ”of- plicere og lege med den tilsyneladende enkle fentlig sektor”. Akronymer såsom OPS (Of- modstilling mellem en privat og en offentlig HANS DAM CHRISTENSEN 4 kunstsamling. Det vil ske med udgangspunkt seums område betragtes som væsentligt og i et overvejende dansk eksempelmateriale, som ikke i forvejen være dækket af andre statslige for så vidt er velkendt, men sjældent præsente- eller statsanerkendte museer samt opfylde for- res samlet. Men problematiseringen af de før- skellige kvalitetskrav. Det er en teknisk detal- nævnte begrebers modstilling sætter tillige ma- je, men for en god ordens skyld: Statslige mu- terialet i et nyt lys. Først vil denne modstilling seer, fx et hovedmuseum som Statens Museum teoretisk blive forskubbet i lyset af en skiftende for Kunst, optræder i modsætning til statsaner- valorisering mellem det private og det offentli- kendte museer ikke i det kulturministerielle ge i en bredere idehistorisk og social kontekst, budget, men er direkte på Finansloven. dernæst følger en problematisering af, om man Det kan indtil videre, omvendt, fastholdes, på en sådan baggrund overhovedet kan opret- at en privat kunstsamling, stor eller lille, ude- holde en så distinkt dikotomi mellem ”offent- lukkende er baseret på en persons (eller lige” og ”private” kunstsamlinger, som man virksomheds) kunstglæde samt købe- og ind- møder i daglig tale. Herefter følger en række samlingstrang uden umiddelbart hensyn til eksempler på, hvordan danske ”offentlige” lovgivning. Metaforen ”kærlighedsbørn” blev kunstsamlinger ikke overraskende baserer sig engang benyttet i et katalog over et dansk på ”private” samlinger. Dette gør det berettiget samlerpars kunstværker (Borgen 1989), i at spørge, om der er noget, som gør den of- 2006 anvendte kunstmuseet Arken den gode fentlige samling så meget anderledes. I arti- danske titel med referencer til André Bretons klens sidste del diskuteres, hvordan ”private” L’Amour fou (1937) Mad Love – Ung kunst i samlinger – måske mere overraskende – præges danske privatsamlinger til en udstilling, og se- af ”det offentlige”, uden at der i dagligdagsfor- nest har kunstmuseet ARoS udstillet en pri- ståelse er tale om offentlige kunstsamlinger. vatsamling under den ligeledes gedigne titel Det kan eksempelvis være, fordi private sam- Con Amore (2011). Betydningen af danske linger udstilles midlertidigt eller permanent, virksomhedslederes glæde ved kunst er vel- samleren er ivrig aktør på kunstscenen eller kendt for de indviede. Aage Damgaard (1917- lovgivning direkte og indirekte griber ind og 1991) og tekstilvirksomheden Angli, Jarl Bor- regulerer den private samling. gen (f. 1919) og Borgens Forlag, Peter J. Las- Inden artiklen når så langt, kan det tenta- sen (f. 1930) og reolproducenten Montana, tivt hævdes, at en offentlig kunstsamling er til- Jørgen Nørgaard (f. 1930) og tøjbutikken gængelig for alle, og at den i en dansk Nørgaard på Strøget, Ole Faarup (f. 1934) og sammenhæng oftest reguleres efter Museums- 3 Falkemøbler, Mads Øvlisen (f. 1940) og loven, der pålægger kunstmuseer at belyse Novo Nordisk samt Palle Skov Christensen (f. ”billedkunstens historie og aktuelle udtryk 1953) og Jensens Bøfhus kan hurtigt nævnes, samt dens æstetiske og erkendelsesmæssige di- ligesom store virksomheder som Coloplast, mensioner” (Museumsloven 2006). Loven skel- Danalim, forsikringsselskabet Tryg og finans- ner mellem statslige og statsanerkendte museer, koncernen Nykredit markerer sig som kunst- men inkluderer ikke ”private museer” eller købere, ofte i kraft af nuværende eller tidligere ”private samlinger”. For at opnå statsanerken- ildsjæle eller som medspillere for regionale delse, og herigennem blandt andet få kultur- kunstmuseer; Nykredit sponsorerer eksempel- ministerielt tilskud til driftsmidler, skal et mu- vis kunstmuseerne Louisiana Museum for SKJULTE FORBINDELSER? OM FORHOLDET MELLEM PRIVATE OG OFFENTLIGE KUNSTSAMLINGER moderne kunst, Statens Museum for Kunst og moderne kunst, Knud W. Jensens (1916- 5 HEART (tidl. Herning Kunstmuseum) samt 2000) bog, De glade givere (Jensen 1996), der Kunstakademiets billedskoler. Dertil kan op- stadig er den mest omfattende introduktion listes en række private danske fonde, lige fra fx til den danske kunstsamlerhistorie, fremhæves Ny Carlsbergfonden over the Merla Art Foun- tilsvarende de private samleres meget positive dation til Annie og Otto Johs. Detlevs Almen- betydning for de offentlige museers samlinger. nyttige fond såvel som Palle Dige og Kirsten Bogens synspunkter suppleres af kataloget til Diges fond, der er stiftet af kunstsamlere, Louisiana-udstillingen De glade givere – muse- hvoraf nogle også, som vi skal se, er aktører på ernes bedste billeder (Jensen 1999). Af indly- andre måder. sende grunde fokuserer den på samlerne som Den foreløbige pointe er, at private og of- givere og berører således stort set ikke alle de fentlige kunstsamlinger oftest italesættes som private stor- og småsamlere, hvis samlinger al- modstillinger, fx bemærker dagbladet Infor- drig eller kun fragmentarisk er endt på offent- mations anmelder i forbindelse med oven- lige kunstmuseer i form af enkeltdonationer nævnte udstilling, Mad Love, at alligevel er der og -gaver eller de enkelte museers løbende noget, ”… der minder én om en grundlæg- indkøb. gende forskel på den private og den offentlige I en idehistorisk optik kan man omvendt kunstsamling. Nemlig den, at den offentlige sige, at i den antikke verden, med græsk op- samling skal reflektere fællesskabet og den na- rindelse og romersk overlevering, opfattedes tionale historie, mens den private samling kun betydningen af ordet privatus (tilbagetrukket behøver afspejle ejermandens personlige smag fra det offentlige liv) som noget negativt, fordi og æstetiske holdning.” (Damsbo 2007). Men individets deltagelse i det offentlige var vigtig, hvor distinkte modsætninger er der egentlig mens den private sfære fokuserede på grundla- tale om? Ofte er der eksempelvis tale om sam- get for produktion og reproduktion, dvs. slave- linger med overlappende kunstnere, og ofte, arbejde, kvinders arbejde samt fødsel og død, som vi skal se, samarbejder offentlige og priva- som alt i alt var et nødvendigt onde, ”nedsun- te samlere. ket i privatsfærens skygger”, som den tyske fi- losof og sociolog Jürgen Habermas (f. 1929) formulerer det tilbage i 1962 (Habermas 1991: PRIVAT OG/VS OFFENTLIG 3). Skal det formuleres meget generelt, kan Forholdet mellem adjektiverne ”privat” og man sige, at det først er senere, med liberalis- ”offentlig” er ikke så ukompliceret, som det mens (og det borgerliges) spæde indtog, at umiddelbart lyder. Der er blandt andet et vær- grænserne for en privatsfære (og et civilsam- diladet forhold mellem de to, hvor ”det priva- fund) uden for statens rækkevidde udvides, te” i dag har en positiv klang. Ovennævnte bl.a. med henblik på dels at stække despotiske akronymer, OPP og OPS, antyder, at det ”pri- monarkers krav om at få deres magt legitime- vate” i form af virksomheder har en gavnlig ret af Gud, dels at fremhæve individets fri- indflydelse på det offentlige. Formålet kan ek- hedsrettigheder. Modstillingen mellem ”of- sempelvis være at sikre ”nødvendig effektivise- fentlig” og ”privat” har altså tidligere haft en ring og innovation” i den offentlige sektor. I omvendt valør, også fordi modstillingen kan den afdøde stifter af Louisiana. Museum for bruges i mange sammenhænge, som allerede HANS DAM CHRISTENSEN 6 ovennævnte antyder. I nyere tid kan man blot gelsens parole om ”at gøre det private offent- pege på opbygningen af de nordiske velfærds- ligt”, antyder dog