Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Snakken på arbejdspladsen lader nydanskere i stikken Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] UGEBREVET A4 12 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier 29 I 03 I 2004 Hårde odds for anbragte børn Snakken går tabt for Børn anbragt uden for eget hjem klarer sig usædvanligt skidt som voksne, viser ny analyse. Giv de udsatte børn trygge rammer ved at gøre det lettere at adoptere, siger børneekspert. nydanskere INDSATS Hvert år fjerner kommunerne tusind- munerne griber tidligere ind, før børnene tager SPROG PÅ JOBBET Danskere er vis af børn fra deres hjem. Anbringelserne skal varig skade af en dårlig opvækst. flinke til at tage sig af den faglige give børnene bedre betingelser, men resultatet Folketingsmedlem Henrik Sass Larsen (S) blev oplæring af nydanske kolleger er tvivlsomt. 64 procent har som voksne ingen selv som barn anbragt uden for hjemmet. Han på arbejdspladserne. Men de har uddannelse, og 40 procent lever af overfør- efterlyser en langt mere grundlæggende æn- svært ved at håndtere mangel- selsindkomst. Blandt deres jævnaldrende er kun dring, så børn udsat for groft omsorgssvigt fulde danskkundskaber. Det 26 procent uden uddannelse og 10 procent på adopteres væk. Det samme mener børnepsyko- hæmmer indvandrere med dår- overførselsindkomst. log John Alsted Halse fra Børns Vilkår: ligt dansk både fagligt og socialt, Det viser en ny undersøgelse, som AErådet »Adoption kan skabe langt mere stabile ram- viser den første undersøgelse af, har foretaget for Ugebrevet A4. Undersøgelsen mer. Mange plejefamilier har haft børnene nog- hvilke sproglige krav indvan- viser en trist skæbne for de fleste af de godt le år og vil gerne adoptere, men får nej. Det sker drere møder på arbejdsmarke- 10.000 børn, der i 1981 var 10-17 år og anbragt af hensyn til barnets mor, der for eksempel har det. Undersøgelsen punkterer uden for hjemmet. alvorlige misbrugsproblemer. Og selvfølgelig dermed myten om, at indvan- Socialminister Henriette Kjær (K) erkender, at holder hun af sit barn. Men virkeligheden er tit, drere nok skal lære dansk, bare for sen og for dårlig indsats er en del af problemet: at hun ikke magter det, og børn skal ikke være de kommer i arbejde. LO mener, »Vi må kunne gøre det bedre,« siger hun. en brik i morens behandlingsprojekt,« siger han. at arbejdsgiverne skal afsætte tid Henriette Kjær peger på, at Folketinget inden Socialministeren er uenig. til, at medarbejderne kan inte- påske ventes at indgå forlig om reform af an- »Målet må være, at barn og forældre skal være grere deres nydanske kolleger bringelsespolitikken. Her lægges op til, at kom- sammen,« siger Henriette Kjær. SIDE 18 ordentligt. SIDE 8 INDHOLD I Mandag den 29. marts 2004 – 3. årgang I UGEBREVET A4 NUMMER 12. Nyheder 3 EFTERUDDANNELSE GÅR TILBAGE Erhvervslivet satte sidste år bundrekord i uddannelse af medarbejderne. Hver tredje virksomhed efteruddannede slet ikke, viser undersøgelse. UDGIVET AF 4 STATISTIK SKAL VISE LØNFORSKEL Et flertal uden om regeringen vil kræve, at arbejds- Landsorganisationen i Danmark givere fører kønsopdelt lønstastik. Den skal gøre uligeløn mere gennemsigtig. Islands Brygge 32D Postboks 340 4 FALSKE SELVSTÆNDIGE BOOMER 13.000 såkaldte »arme-og-ben« firmaer har gjort de- 2300 København S res indtog i byggebranchen. En trussel mod branchen, mener byggeriets kartel. Telefon 3524 6000 Fax 3524 6300 En drøm af en barselsfond www.lo.dk 5 LANDVINDING Arbejdsgivere har ikke længere grund til at fravælge yngre kvinder, når de ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Hans Jensen ansætter. Det er konsekvensen af den barselsfond, som LO og DA blev enige om i over- enskomstforhandlingerne. Efter ti års snak blev den en realitet i en luksusudgave, som de REDAKTØR færreste havde troet muligt. Hovedårsagen er det stærke politiske og mediemæssige pres Bent Winther, [email protected] på forhandlerne og en fagbevægelse, der holdt sammen. REDAKTIONSSEKRETÆR Gladis Johansson, [email protected] Næste tigerspring er barsel til mænd REDAKTION 11 LEDER En udligning af omkostningerne til barselsorlov bør udbredes til hele arbejdsmar- Jan Birkemose, [email protected] Michael Bræmer, [email protected] kedet. Det er bedst både for ligestillingen og for konkurrencen i især de små håndværks- Søren Kudahl, [email protected] virksomheder med mange mænd ansat. De skal ikke kunne spare penge på at holde sig ude Noa Redington, [email protected] af en arbejdsgiverorganisation. Barselsfonden vil hjælpe på ligestillingen, men først når en Lars Olsen, [email protected] Gitte Redder, [email protected] del af orloven øremærkes til mænd, vil der for alvor ske noget. Peter Grün Hovmand Madsen, research, [email protected] Til kamp for ordentlig opførsel Mariane Hvestendahl, 12 ADFÆRD Den britiske politiker Frank Field har indledt et korstog mod opløsningen af or- abonnement/adm., [email protected] dentlig adfærd i samfundet. Han er træt af familier, der svigter opdragelsen af deres børn, og LAYOUT bøller, der forpester dagligdagen for andre borgere. Samfundets sociale kapital nærmer sig Lisbeth Frellsen, [email protected] de røde tal, mener Frank Field, som er parat til at isolere bøllerne. Han mener også, man skal FORSIDEILLUSTRATION ændre de sociale ydelser, så det ikke kan betale sig at være en enlig mor. Gitte Skov E-MAIL [email protected] Lykketoft uden hjemmebanefordel BAGLAND ISSN 1602-1630 16 Efter femten måneder på formandsposten hos Socialdemokraterne har Mogens Lykketoft udadtil skabt arbejdsro og i de seneste måneder også en tiltrængt fremgang i me- PRODUKTION KLS Grafisk Hus, Hvidovre ningsmålingerne. Alligevel er der er lang vej, før Mogens Lykketoft bliver populær hos det PAPIR store flertal af socialdemokratiske vælgere, viser en ny Gallup-undersøgelse. Under halv- Omslag 150 gram Cyklus Print delen af S-vælgerne vurderer, at Lykketoft vil være en god statsminister. Indhold 100 gram Cyklus Offset Ugebrevet A4 er produceret på svanemærket papir Debat TYPOGRAFI 22 BÆREDYGTIGHED SKAL BATTE Projektet »Den bæredygtige arbejdsplads« skal forankres Trade Gothic LT og Cendia. på arbejdspladserne og skabe ny fælles platform for lønmodtagere. CITATER SPINDOKTORENS SPIND Alastair Campbell mener, at medierne står i vejen for kommu- Er kun tilladt med nikationen mellem politikere og borgere. Men direkte kontakt kan ikke klares uden. tydelig angivelse af kilde. ABONNEMENT PÅ A4 Forebyggelse i arbejdsmiljøet går en krank skæbne i møde Kan tegnes på adressen 23 FAGLIGT TALT Fokus flytter fra forebyggelse til kontrol, når arbejdsmiljøreformen ophæ- www.tilmeldmig.dk/a4 eller per brev. Den elektroniske udgave er gratis ver virksomhedernes pligt til at være tilmeldt BST. Nu skal virksomhederne kun bruge råd- for alle. Den trykte udgave af A4 givning til at løse problemer, de allerede har, skriver Poul-Erik Iversen. I Norge og Sverige koster 900,- kroner medmindre er man efter nogle dyre læreår igen i gang med at udbygge BST-ordningen. man er medlem af et LO-forbund. Forårspakken er en panikpakke UGEBREVET A4 Kan i øvrigt læses på 24 U30 Regeringen har tilsyneladende intet begreb om, hvilke områder Danmark skal satse www.ugebreveta4.dk. Webredaktør, på i fremtiden. Forårspakken kunne have været en fremtidspakke med fremadrettede in- Michael Bræmer, [email protected]. vesteringer i uddannelsessystemet og nye, store bevillinger til forskning og teknologisk udvikling, skriver Kristian Madsen. NYHEDER I Bundrekord i efteruddannelse Hver tredje private virksomhed efteruddannede ikke deres medarbejdere sidste år, og virksomhederne har sparet hver femte krone på uddannelsesbudgettet. Ny undersøgelse får eksperter til at anklage erhvervslivet for kortsigtet tankegang. VIDENSSAMFUND? Mens globaliseringen dag- penge. Nogle virksomheder kører på frihjul og ligt presser erhvervslivet og de danske arbejds- efteruddanner slet ikke, mens andre kun efter- pladser, sætter virksomhederne i den private uddanner kernearbejdskraften og ikke randar- sektor bundrekord i omfanget af efteruddan- bejdskraften. Ud fra et samfundssynspunkt er nelse af medarbejderne. Hver tredje private virk- det ærgerligt, for det er netop dem, der ryger ud somhed uddannede slet ingen medarbejdere og ind af arbejdsmarkedet, der har allermest sidste år, og det er det dårligste resultat siden brug for løbende efteruddannelse,« fastslår han. 1989. Samtidig faldt udgifterne til efteruddan- »I 1999 havde Danmark en international fører- nelse med næsten en femtedel. I 2002 brugte position på videre- og efteruddannelse, men nu private virksomheder 4,9 milliarder kroner på at sakker vi agterud, og derfor må politikerne skabe sende medarbejdere på kurser. Sidste år var tal- nogle rammer for efteruddannelse, der retter op let fire milliarder. på tingene,« siger John Houmann Sørensen og Den faldende uddannelsesaktivitet fremgår af kalder det bydende nødvendigt at genopruste ar- en ny undersøgelse fra Institut for Konjunktur- bejdsmarkedsuddannelserne, ligesom retten til Analyse, IFKA. På baggrund af interview med mindst to ugers selvvalgt efteruddannelse. uddannelsesansvarlige i 600 private og 400 of- Forskningsleder Knud Illeris på Institut for fentlige virksomheder udfører IFKA hvert år en uddannelsesforskning ved Roskilde Universi- omfattende kortlægning af uddannelsesaktivite- tetscenter ser den nye undersøgelse som en be- ten på de danske arbejdspladser. kræftelse på en flerårig tendens: ■ Både offentlige og private arbejdspladser »Erhvervslivet bruger ressourcer på kompe- brugte sidste år færre penge på uddannelse tenceuddannelse i samme omfang, som de umid- end tidligere. Den største tilbagegang på 900 delbart oplever, det kan betale sig.