DanskeDanske MuseerMuseer www.danskemuseer.com • årgang 28 • nr. 1 • marts 2015 Forside: De vestsjællandske middel- INDHOLD alderkirker er en rejse i kosmopolitisk magt. Den tydeligt byzantisk inspi- Danske Museer • årgang 28 • nr. 1 • marts 2015 rerede Tveje Merløse kirke og den femtårnede, mystiske Vor Frue Kirke i Kalundborg (side 29) – bl.a. kaldet ”Dänemarks wichtigster Beitrag zur Weltarkitektur” (Nawrocki 2010). 3 Leder Foto: Andreas Bonde Hansen. Line Hjorth Christensen

6 Vision og praktik Esben Bjerre og Pauline Asingh

10 Spørgsmål til vellykkede udstillinger – det ny Moesgaard Museum Søren Kjørup Bagside: Udstillingstema ”Den jødiske by”, Museet for de polske jøders 16 Skriften på væggen – en genre i modvind historie, Warszawa. Foto: M. Starowieyska, D. Golik/POLIN Museum of the Ida Bennicke History of Polish Jews.

18 ”Ej, her lugter bare totalt meget af mormor” – om lugt som formidlingsgreb Vejledning til forfatteren David Olsen Alle er velkomne til at indsende artikelforslag til Danske Museer. 22 Et andet vindue til europæisk historie I forslaget formuleres kort artiklens emne, problemstilling og for- Janne Laursen mål. Illustrationsmaterialet, artiklens omfang og deadline aftales efterfølgende med redaktøren. Billeder sendes i en opløsning på 25 Virksomhedsmuseer – en overset museumstype mindst 300 dpi i 100% og nummereres jf. billedteksterne; anfør Britta Streatfield venligst fotografens navn eller ophavsret. I øvrigt henvises til tidsskriftets hjemmeside: www.danskemuseer.com 28 Museer og kulturturisme - er der noget særligt ved Vestsjælland? Andreas Bonde Hansen Danske Museer er et tids- fra museerne – med bidrag skrift om museernes egenart fra museernes bestyrelser, 31 Uden fondene sker der ikke en skid på danske og deres aktuelle arbejdsvil- ansatte, ledelse og andre med museer! kår. Danske Museer giver et faglig interesse for museer og Camilla Mordhorst, Ingeborg Svennevig, bredt indblik i museumsfagli- museernes arbejde. Danske Thomas Bloch Ravn ge emner og har til formål at Museer er et pointgivende debattere, reflektere og skabe tidsskrift, som udgives 4 gange 33 Pas på der kommer en bil ! forståelse for museets mang- årligt af den Erhvervsdrivende Michael Gyldendal foldighed og relationer til det Fond Museumstjenesten med øvrige samfund, kulturliv, støtte fra Kulturstyrelsen. 35 Nye bøger politik, uddannelse, undervis- Artikler og billeder i Danske ning og videnskab. Museer må ikke benyttes kom- 45 Udstillinger Artikler i Danske Museer mercielt eller til netudgivelser spænder fra kritisk kommen- uden udgiverens, Museumstje- tar, polemik og debat til analy- nestens tilladelse. Pdf af artik- se og argumenteret oplysning ler kan bestilles hos udgiveren om de aktiviteter, som til dag- og koster kr. 750,- pr. stk. ligt finder sted i eller udgår

Danske Museer udgives af Museumstjenesten, Sjørupvej 1, Lysgård, 8800 Viborg. Tlf. 8666 7666 ISSN 2246-5081 NR. 1/15

Redaktion Tove Lind Borre Allan Risbo Abonnementspris Line Hjorth Christensen (artikler) Sct. Mogens Gade 32 E, st.th. Museumstjenesten Kr. 260,- årligt Tove Borre (korte udstillingsomtaler, 8800 Viborg publikationer mm.) redaktions sekretær Tlf. 86 62 14 34 Ekspedition Frist for aflevering af stof til e-mail: [email protected] Museumstjenesten nye bøger, udstillinger og meddelelser: Layout Sjørupvej 1, 2: 8.5, 3: 7.8, 4: 23.10. Else Kierstein Redaktionskomité Lysgård, 8800 Viborg e-mail: [email protected] Tlf. 86 66 76 66 Aflevering af stof til artikler aftales Jacob Thage www.danskemuseer.com med Line Hjorth Christensen. Redaktionens adresser Museum Jorn Annoncer Vejledning til forfatteren Line Hjorth Christensen Jørgen Smidt-Jensen Rosendahls Mediaservice Se også www.danskemuseer.com Engbakken 7 Museum Østjylland Peter Brandi 2830 Virum e-mail: [email protected] Produktion Tlf. 35 38 07 31 Anne-Louise Sommer Tlf. 76 10 11 36 Rosendahls e-mail: [email protected] Designmuseum Danmark e-mail: [email protected] Leder •

Det kalkulérfrie museum? Danske Museer

Skal man hæfte et enkelt ord på de seneste års søg, en bestemt følelse, som ikke vil slippe sit tag Af Line Hjorth museumspolitik ligger ordet kalkulere lige for. i krop og bevidsthed, når turen er forbi. Det er Christensen Regne, beregne og måle er blevet en stadig større ikke sikkert, at man kan sætte ord på, der kom­­ del af museernes praksis, godt hjulpet på vej af mer i nærheden af det, man så og sansede. Men politiske og økonomiske tiltag, der ikke levner det går i sagens natur hen og bliver et problem i megen plads for institutionens generiske evne til en tid, der lever og ånder for at beregne og på den at vække eller styrke fundamentale menneskelige måde legitimere kulturinstitutionernes eksistens egenskaber og behov: nysgerrighed, intuition, – fy fan, at der er noget i livet, som gennemsigtigt sensibilitet, tænkning. Alligevel har kalkulations- sprog og målinger ikke kan indfange og rumme uhyret i det sidste tiår omklamret museet med – museumsoplevelser for eksempel! Det rammer sine lange fangarme og det i et stadig strammere museerne, men også andre vidensinstitutioner greb. Hvor længe har museerne mon luft endnu? fra folkeskole til universitet og andre videre­­gå­en­ I betydningen nøje planlægning og refleksion de uddannelser, hvor elever og studerende (og over, hvad man vil med sit museum (og museer sko­lernes ansatte) må trækkes med beregninger er pr. lov og definition steder for plan og orden), hen i det meningsløse, så ungerne til sidst gisper er der ikke noget i vejen med at kalkulere. Fagligt efter vejret, blue in the face, testet og afhørt til det reflekteret planlægning har det nemlig med at kvalmende. Ødelæggende for museerne er den kaste oplevelser af sig, der når den gives form og type kalkulation, der ned til sidste mindsteenhed slippes løs – i udstilling, katalog eller anden ak­­ vil gøre museet til redskab for at opnå noget tivitet – lander hos modtageren med en tyngde, ganske bestemt, et bestemt resultat, en bestemt der overhovedet gør, at en oplevelse finder sted. målgruppe, et bestemt publikumstal pr. sær­ud­ Den slags kan mærkes længe efter: sådan var stilling osv. Efter regn kommer sol, siger man; netop den udstilling, det foredrag, den omvisning, kommer der også snart et museum fri af åndløs den museumsbygning eller det museumscafé-be­­ kalkulation og måling?

DANSKE MUSEER 1/15 3 We Organise Your Space

Bruynzeel pladsbesparende opbevaringssystemer er perfekt tilpasset efter de behov som der stilles hos moderne museer og samlinger.

Ved hjælp af vores omfattende vidensbank og mange års erfaring vil vi skabe et perfekt opbevaringssystem, der er skræddersyes efter dine behov og krav.

Kontakt os: Tlf +45 46 33 00 20, www.bruynzeel.dk, [email protected]

KONCEPTUDVIKLING VISUALISERING WWW.KVORNING.DK . [email protected] . T +45 3393 9353 . NJALSGADE 21E, 3.SAL . 2300 KØBENHAVN S

Kvorning design & kommunikation tilbyder konceptudvikling og visualisering af udstillings- og formidlingsprojekter – Vi hjælper med at skrive den gode historie og sætte billeder på både jeres egne og på vores ideer og tanker, og vi rådgiver også om fonds- og pressestrategi, så jeres projekter hurtigere kan realiseres.

ILLUSTRATIONER Norsk Luftfartsmuseum, Bodø Statens Maritima Museer, Stockholm Timeworld, Herning

4 DANSKE MUSEER 1/15 Vi kører med kunst og antikviteter Faaborg FlytteForretning Og vi hjælper bl.a. også med: Just Justesen Pakning og emballering Kunsttransport Personlig interesse og Opbevaring og lagerhotel professionelt arrangement Og vi er virkelig gode til det! tlF. 62 61 11 66

Transport med personlighed

4373 5555 [email protected] www. 43735555.dk Chr. d. IXs Vej 13 · 5600 Faaborg [email protected] · www.just-justesen.dk

20141117 Danske Museer 91x63_03.indd 1 25/11/14 22.29

Det handler om kommunikation AV-Huset har været med til at løse de mest spektakulære audio-visuelle løsninger på en lang række museer, udstillinger og oplevelsescentre over hele Danmark. For dig handler det om at give dine gæster en komplet op- levelse – for os handler det om at levere en komplet løsning!

» Rådgivning » Salg » Installation » Reparation » Udlejning » Service NÆSTVED TLF +45 5577 4030 · ODENSE TLF +45 6612 2730 · WWW.AV-HUSET.DK

Gallerireol med netdører Effektiv opbevaring med op til 400 m2 ophængsplads på blot 50 m2 gulvareal.

FORLÆNGET LEVETID TIL ÆLDRE DAMER Vi har mange års erfaring i at sikre den korrekte luftfugtighed til danske museer og forlænge kunstværkernes levetid.

REFERENCER: ARoS Aarhus Kunstmuseum Statens Museum for Kunst ARKEN Museum for Moderne Kunst Ny Carlsberg Glyptotek Louisiana Museum of Modern Art Ordrupgaard Museum Nationalmuseet Skagens Museum

Indretning med omtanke

Højvangsvej 11 • DK-4340 Tølløse Tlf. 59 18 63 63 • Fax 59 18 66 14 [email protected] • www.scan-flex.dk AFFUGTNING I BEFUGTNING I EVAPORATIV KØLING I INSTRUMENTER 5850 1213 I www.condair.dk

DANSKE MUSEER 1/15 5 Processen

Vision og praktik

Af Pauline Asingh, afdelingsleder for Publikum og udstillinger, Moesgaard Museum, og Eskild Bjerre Laursen, delprojektleder, udstillingsarkitekt.dk

Fundamentet Fra den skrånende, græsklædte tagfla- de har man udsigt over det omgivende guldalderlandskab og hjertet af Kattegat. Bygningen rummer udstillingsfaciliteter med mulighed for at formidle oldtid, middelalder og antropologi under de bedst tænkelige vilkår. Endvidere giver et 900 m2 stort udstillingslokale plads til fremtidige særudstillinger af international standard. Med de nye rammer har Moes- gaard Museum et brændende ønske om at fortælle historien på en ny måde, med afsæt i museets mangeårige forskning og erfaring på udstillingsområdet. Vi ønsker at udfordre det elitære kulturhistoriske udstillingskoncept, som oftest henvender sig til en begrænset del af befolkningen. I stedet vil vi skabe et levende museum for tre generationer på én gang, hvor

Bygningskroppen arbejder sig ind i bakken skærmet af store spunsvægge. Foto: Eskild Bjerre Laursen.

Det nye hus rejser sig af bakken. Foto: Moesgaard Museum.

6 DANSKE MUSEER 1/15 Moesgaards nye udstillingsbygning åbnede for publikum den 11. oktober 2014. Henning Larsen Architects har tegnet bygningen, der med sine 16.000 m2 vokser ud af bakken nord for herregården Moesgaard. Artiklen giver et kig bag kulissen og fortæller om processen med at opbygge de nye udstillinger på Moesgaard Museum.

genstandene er udgangspunktet, og hvor scenografiske udtryk og fortællingernes forskning er grundlaget for fortællingen. karakter i rummene. Udstillingerne ”Ambitionen er, at udstillingerne skal opbygges som afvekslende miljøer, hvor kunne placere sig blandt de bedste i menneskers grundvilkår er til stede i form Europa, være med til at sætte nye standar- af abstraktioner over natur og kultur, og der for museumsformidling og sikre en hvor begivenheder iscenesættes. bredere folkelig interesse for kulturhisto- Mens udgravningen til byggeriet begyn- rien.” Projektkommissorium 2012. der at antage kontrollerede former, bliver Målet er at gøre fortiden levende og lade intentionerne og strategien for udstillin- de mennesker, der har været her før os, gerne formuleret til et samlet ”kommis- træde frem i udstillingerne, så vi bedre sorium". Det indeholder mission, vision, kan forstå den fortid, der har skabt vores strategi og planer for opbygning af en ny nutid. Drivkraften er arbejdet med de organisation samt tidsplan og overordne- gode historier, hvor fiktionen udfordrer de økonomiske rammer. og supplerer vores faktuelle viden. Netop at gå bag om genstandene og fortælle Laboratoriet levende om de mennesker, der havde I dag er det almindeligt at udbyde større dem i hånden hver dag. Genstandene, udstillingsprojekter til eksterne rådgi- forskningen, fundkomplekserne og deres vere og udstillingsvirksomheder, som Den ene side af det store udstillingsrum ved bygge- historier skal danne udgangspunkt for efterfølgende kan holdes ansvarlige for riets aflevering. Foto: Eskild Bjerre Laursen.

Udstilling i tre etager med indskudte dæk af stål. Foto: Moesgaard Museum.

DANSKE MUSEER 1/15 7 Udsigt fra bronzealderhøjen til ”Mosen” Foto: Moesgaard Museum.

rettidig levering inden for tid og bud­get. AV-teknikere og professionelle inden for med udstillingsopbygningen: Teleslynge, Vi indser dog hurtigt, at realiseringen animation, spildesign og film. varslingsanlæg med højttalere, brandde- af Moesgaards vision vil kræve en meget Udstillingsproduktionen udvikles som en tektorer, IT-netværk, elinstallation, over- bred tværfaglighed og et meget tæt sam- totrinsraket, hvor etape 1, som omfatter vågningskameraer, montrealarmer, kli- arbejde i hele udviklingsprocessen, hvis vi bronzealder, jernalder og vikingetid, nu er mastyring, rengøringsbelysning, konstant skal holde vores historier og idéer intakte åbnet. Stenalder og middelalder planlæg- og programmeret udstillingsbelysning, og videreudvikle dem til nye formidlings- ges åbnet i 2016. Opdelingen gør det til flugtvejsbelysning og udskilte. Alt dette mæssige udtryk. Det enkelte udstillingsaf- en overkommelig opgave for funktioner skal tilvejebringes på bygningsniveau og snit, tema og installation skal blive til i et som konserveringsafdelingen og IT-afde- integreres i udstillingsarbejdet før de samarbejde på kryds og tværs af museale lingen, der skal involveres i alle delprojek- mange, mange ledningers løse ender kan og kreative fagligheder, mens nye idéer ter. Etape 1 bliver igen delt op i en række kobles. og relationer opstår og udvikles. delprojekter med hver sin afgrænsede Arealet i udstillingernes etape 1 er ca. Derfor vælger vi at etablere en projekt- projektledelse og budgetstyring. 2040 m2. Varierende loftshøjde på op til organisation med egen tegnestue på 13 m og en 640 m2 stor, 3m dyb forsænk- Moesgaard. For at sikre grundlaget for Huset i huset ning i udstillingsgulvet giver mulighed for en dynamisk udviklingsproces ansætter vi 11 måneder før museets åbning indle- at indskyde etagedæk og bygge udstillin- fra januar 2011 en bred vifte af kreative des opbygningen af udstillingerne. En ger i tre niveauer. Herved vinder vi yderli- og museale fagligheder: arkitekter, IT-de- omfattende og avanceret teknisk infra- gere ca. 600 m2 og opnår dramatiske rum- signere, scenografer, grafikere, IT- og struktur skal testes og indkøres samtidigt forløb, som understøtter den sansemæt-

8 DANSKE MUSEER 1/15 Tidlig test af AV-teknikken til dramatiseringen af et jernalderslag. Foto: Moesgaard Museum.

Beton kan bruges til mange ting. Her som leje for Grauballemanden. Foto: Moesgaard Museum.

tende formidlingsform vi tilstræber. Dette tone. Det er en euforisk oplevelse at be- lige fagligheder, arbejdsdiscipliner og skaber mulighed for fortællingsmæssig væge sig rundt i den summende myretue, bidragsydere, og resultatet er blevet et synergi mellem flere niveauer. Publikum hvor der overalt arbejder dybt koncentre- moderne Gesamtkunstwerk. Det er en kan til eksempel bevæge sig fra Graubal- rede og nørdede specialister side om side kompleks proces, som kræver is i maven lemanden i mosens dyb til dens gyngende med oprydningshold og bygningshånd- og vilje til at realisere en vision. overflade og videre op på toppen af bron- værkere, alt imens lastbilerne holder i kø At holde fokus på mennesket og den zealderhøjen, hvor kosmologiske billed- for at læsse varer af. gode historie, som åbner for at nutidens fortællinger dukker op. På grund af den usædvanlige bygnings- besøgende kan identificere sig med vore krop, rummenes størrelse og det høje forfædre og deres liv, kræver en konse- Udstillingen antal besøgende, huset kan rumme, er kvent vinkling af stoffet. Det kræver også, Den relativt korte periode til opbygning brandkravene meget strikse. For at imø- at museerne tør give et bud på en tolk- af udstilling, sideløbende med udvikling dekomme disse anvendes mange steder ning. Vores fortællinger rummer en stor af indhold og produktion af interaktive beton. Det er ubrændbart, langtidshold- grad af sandhed, men aldrig den fulde. installationer, er intens og inspireren- bart, og i de rette hænder kan det bringes Sådan er den arkæologiske videnskab. Af de. Museet vælger at fastholde det høje til at ligne organisk materiale og fremstå og til må vi i vores videnskabelige arbejde ambitionsniveau til trods for et kolossalt med mange forskellige materialevirknin- og i formidlingen af det digte med, vel tidspres. I slutfasen arbejder omkring 100 ger. vidende at ny forskning kan bringe os til mennesker med projektet, og alle leverer Således er de forskellige udstillingsafsnit andre erkendelser. en overvældende indsats og en munter blevet til i hænderne på mange forskel-

DANSKE MUSEER 1/15 9 Anmeldelse Kritiske spørgsmål til vellykkede udstillinger

– færdigpakket formidling i det ny Moesgaard Museum

Det er en spændende og særpræget bygning Henning Larsen Architects har fået kilet ind under grønsværen ved siden af den gamle herregård hvor Moesgård Museum tidligere holdt til (mens det stadig stavede sit navn med bolle-å og ikke var begyndt at kalde sig MOMU). Og det er både spændende og særprægede basisudstillinger museet nu tilbyder sine besøgende, delvis som en videreudvikling af hvad man viste nede på herregården, delvis helt nyt.

læse ud af de fundne skeletrester. Men disse principper på er at lade fiktive eller Af Søren Kjørup, professor de fleste steder optræder arkæologerne virkelige personer fra fortiden optræde bare på skærme der nærmest ser ud som som ganske livagtige dukker der fortæller vinduer, og også det fungerer strålende. publikum om sig selv fra højttalere eller Netop den mundtlige form giver jo den gennem hovedtelefoner. En anden kan Stemningsfulde, opfindsomme og informative udstillinger frihed som alle rundvisere kender, nemlig være at bruge hvad man kan fremstille friheden til at smøre lidt tykt på i fortæl- eller få fat i af dramatiske animationer. Nogle af udstillingerne er jeg endog lingen, fordi man samtidig kan markere Men det er selvfølgelig ikke let at finde en meget begejstret for – og ikke mindst for usikkerhed ved tonefald og mimik, og ved sprogtone der passer for et bronzealder- ”stemningen” i dem. De højloftede ud- at redegøre konkret for den forskning menneske. Den blanding af 1800-tallets stillingsrum museet har fået til rådighed der ligger bag. ”oldtidsdansk” og moderne fraser som for skildringen af oldtiden, er udnyttet Generelt ser det ud til at være lykkedes MOMU har forsøgt sig med, er i hvert glimrende. at indfri ambitionen om at nå både børn, fald ikke løsningen. Og at lade gamle Hovedindtrykket er dunkelhed, indirekte forældre og bedsteforældre og både op- kong Haralds unge kone, den vendiske brudt af lys fra spots i montrer, og gerne levelseshungrende og fagligt nysgerrige. Tove, beklage sig over sit arrangerede æg- med lyseffekter på de ellers mørke vægge. Udstillingerne veksler behændigt mellem teskab og sin ægtemands blå tænder, og Vi besøgende føler os som var vi under formidlingsformer der indbyder til med- fortsætte med at tale om ”kroppen som jorden, nede i den fortid som arkæolo- leven eller ligefrem medvirken, og andre kontrakt” som kom hun lige fra et semi- gerne graver frem fra undergrunden. Og der forudsætter nøgtern iagttagelse; selv nar om krop og køn inde på universitetet, fornemmelsen af underjordiske hemme- den efterhånden forkætrede fremvisning ja, det er lidet overbevisende. ligheder der langsomt blotlægges, styrkes af fund i glasmontrer er ikke forsvundet. Helt overbevisende er det heller ikke at af brugen af niveauskift, et par trin op Men for os der interesserer os for museer lade den danske oldtid begynde med en eller ned her og der, eller med trapper op som museer, er det ny Moesgaard også en animation af det vulkanudbrud der for ca. til indskudte etager. oplagt anledning til at genoverveje nogle 3.600 år siden ødelagde den oldgræske En anden fremragende ting er den af de grundlæggende spørgsmål for mu- ø Thera (nu Santorini) og formodentlig begrænsede brug af plancher og den seumsinstitutionen, f.eks. om hvor langt hele den minoiske kultur. Jo, jo, jeg fan- udbredte brug af film med arkæologer man egentlig bør gå i sin formidlingsiver. ger pointen med at påpege handels- og der fortæller om de udstillede genstande. kulturforbindelsen derfra til vores nordi- Ikke at jeg har noget imod at læse noget Enkelte kiksere er umulige at undgå ske bronzealder, men denne animation tekst når jeg er på museumsbesøg, men Der er tre hovedprincipper bag udstillin- lugter lidt af en darling af den slags der det er alligevel noget andet med rigtige gerne i det ny Moesgaard: Publikum skal nok skulle have været aflivet. levende mennesker der fortæller i rigtigt komme ”tæt på menneskene bag de ud- Og sådan vil der naturligvis altid være i levende menneskesprog. stillede genstande”; det skal ske gennem princippet gennemtænkte elementer i en Flottest er den vægstore projektion hvor ”scenograferede og dramatiserede fortæl- udstilling som alligevel fremtræder som chefarkæologen Mads Kähler Holst er linger”; og det hele skal hvile på ”den mere eller mindre kiksede når det kom- filmet som om han står ude ved Alken nyeste forskning og teknologi” (jf. mu- mer til stykket, og som man så vil kunne Enge og gør rede for hvad forskerne kan seets hjemmeside). En måde at realisere justere senere.

10 DANSKE MUSEER 1/15 Lys og mørke skaber spænding omkring fortællingerne om Arkæologen Mads Kähler Holst står (tilsyneladende) ude ved bronzealderen i de høje rum med trapper og indskudte etager. Alken Enge og fortæller – med indfældede detaljer i billedet og originale fundgenstande nedenfor. Det er fremragende formidling!

Er det klogt at oversælge Kan formidlingen sættes en lille smule udstillingerne? foran korrektheden? Igennem hele året op til udstillingsåb- Et er imidlertid hjemmesidens overdrev- ningen har de udstillingsansvarlige fra ne løfter. Noget andet er om MOMU MOMU gjort en flot indsats i medierne sine steder går for langt i sin iver for at for at skabe blæst om alt det epokegøren- imødekomme løfterne, f.eks. om at vise de nye der ville åbenbare sig i den præg- ”det levede liv bag de mange genstande, tige nye museumsbygning (dog næsten som museet udstiller.” kun når det gælder oldtiden, som jeg Tag den animation som MOMU vist selv også her stort set koncentrerer mig om). er mest stolt af, nemlig den der på hjem- Aviser, radio og tv er blevet brugt flittigt mesiden annonceres med løftet ”Oplev til f.eks. at invitere publikum til ”selv at slaget i Illerup Ådal”. Det foregår i et I stedet for en masse tekster får vi mulighed for at se og høre arkæologernes spændende mundtlige deltage i de drabelige sværdslag ved Ille- smalt rum hvor hæren med de røde skjol- forklaringer på små film – som her veteranen rup Ådal” (Aarhus Stiftstidende, 6.10.2013). de fylder hele billedfladen på den ene Jørgen Ilkjær. Til gengæld kunne man love dem at side, hæren med de blå den anden – og de skulle blive sparet for ”genstande i så går det løs med flimrende billeder, lange æstetiske rækker og geledder, som men især med en imponerende lydmon- ”Slaget et eller andet sted i nærheden af man skal have en amatørarkæolog i ma- tage af råben og skrigen, våbengny og Skanderborg” – nej, det er selvfølgelig en ven for at finde spændende” Politiken,( tænders gnidsel, inden der falder ro over slap formulering, ikke mindst som navnet 8.10.2014). slagmarkens døde. på en så dramatisk hændelse. Og endnu Fint nok - måske bortset fra de formule- Dette optrin kan nok fascinere drenge i slappere ville den blive med tilføjelsen ringer der ikke kun virker som selvkritik, 10-årsalderen. Men hvad får de og resten ”… men vi aner ikke hvor!” Så er ”Slaget men også som kritik af kolleger ved alle af familien egentlig at vide? Nærmest i Illerup Ådal” mildest talt bedre, selv om de andre, åbenbart ganske kedsommelige ingenting – ikke noget om krigsteknik, det er misvisende. museer. Men er det en god idé at køre ikke noget om våbenbrug, ikke andet om Eller er MOMU gået for langt? videre i samme markskrigerske stil på ”det levede liv bag de mange genstande” museets officielle hjemmeside efter at end at alle de ødelagte våben man bag- Publikums fastlåste fantasi museet er åbnet? Det mener museums- efter kan se i montrerne, havde været MOMU vil gøre udstillingsoplevelsen ledelsen og tekstforfatterne åbenbart, brugt i en drabelig kamp mellem en mere spændende for publikum ved at så de prøver at lokke besøgende til med masse mænd. Men det er da i hvert fald vove at gætte og fylde ud hvor forsknin- sprogligt usikre reklametekster, fulde af ikke forkert! kan man sige. gen foreløbigt har nået sine grænser, løfter som ”Med vikingernes personlige Og så alligevel: Er der faktisk nogen dog hovedsageligt uden at museet for- fortællinger i øret, følger du i hælene på sinde foregået noget man med rette kan tæller hvor den grænse går. Scenografi dem gennem de røgfyldte, snævre gyder i kalde ”Slaget i Illerup Ådal”? Et vældigt og dramatisering skaber mulighed for Aros, vikingernes Aarhus.” slag har der givetvis været, men så vidt publikums ”refleksion og identifikation” Lad gå med at dette henvender sig til jeg har forstået, har selv den nyeste (hjemmesiden igen). Det skal nok være børn, men alligevel: Mon ikke børnene forskning ikke afsløret hvor. I hvert fald rigtigt, i hvert fald det med identifikatio- bliver lidt skuffede når de opdager at har man ikke fundet den mindste rest nen. der ikke er nogen vikinger at forfølge, af faldne krigere i denne del af ådalen, Men hvor meget åbnes egentlig for reflek- ikke noget røg, dårligt nok snævre gyder? kun ituslåede våben der er blevet sejlet sionen? I hvert fald låser fremstillingen Og at det der klodset kaldes ”personlige ud i hvad der dengang var en 450 meter jo publikums fantasi. Det er arkæologer- fortællinger”, leveres af sådan nogle som lang og 250 meter bred sø. Dette var ikke ne der gætter og fylder ud. Publikum dronning Tove, næppe den mest typiske et sted hvor to store hære kunne tørne inviteres ikke til selv at overveje hvor på viking for en 10-årig. sammen. Skanderborg-kanten slaget kan have fun-

DANSKE MUSEER 1/15 11 Harald Blåtands tænksomme unge kone, dronning Tove, fortæl- Vi kan se de tidlige mennesketyper i øjnene, men bliver vi så ler om sit ægteskab, men med begreber og ud fra tænkemåder som meget klogere af det? næppe var kendt i vikingetiden. fiske udstilling: performeren Paul Gur- rumuruwuy, der er australsk aboriginer, shamanen Galina Ainatgual, der er tjuk- ter fra Kamchatka, og den britiske fysiker Stephen Hawking. Og dertil de syv hy- perrealistiske fremstillinger, konstrueret på grundlag af nogle knoglestumper, af repræsentanter for forskellige menneske- arter på trappen ned mod oldtiden. Ingen tvivl om specielt de sidstes popu- laritet, ikke mindst i mediernes omtale og fotos og som ledsagere på publikums selfies. Hvor betydningsfulde de er for MOMU selv, kan vel tolkes ud af det fak- Indgangen til udstillingerne om oldtiden forbereder os på hvad vi tum at det ene af de to billeder som først skal se. Men kan det være rigtigt at vi er tæt på den fulde sand- møder én på www.moesgaardmuseum.dk, hed om alt hvad der foregik dengang? Forsøget på at lave smarte viser en af disse ”dukker”; det andet viser, formuleringer får undertiden lov til at gå foran præcisionen. at man kan spadsere uden på museums- bygningen. det sted. Og det er dronning Tove der komme ind på de etiske forbehold som Men hvad er egentlig disse figurers rolle fortæller os at politisk begrundet tvangs- mange vil have over for fremvisning af ud over at være en slags blikfang? De ægteskab er en uting. Det ikke noget vi døde mennesker for det store publikum? tre nutidige, skabt af den franske billed- selv forventes at overveje. Dette er ikke en anklage mod MOMU kunstner og scenograf Elisabeth Daynès, MOMU er med stor effekt gået én mulig for at overskride ICOM’s regler. Kravet formodentlig efter fotografier, har vist vej for at engagere publikum, nemlig den om at følge gængse ”professionelle stan- ingen anden rolle end at reklamere for at gøre publikum til modtagere af spæn- darder” er naturligvis overholdt. Der er tre små skærme på væggen bagved, hvor dende færdigpakket formidling. Men der i dag næppe mange der deler oldtidens modellerne gør rede for deres tilværelses- er også andre mulige veje, f.eks. at åbne ”trosforestillinger”, og som vil kunne opfattelser. for publikums gætterier og fantasifulde føle at udstillingerne krænker disse. Men De syv fortidige, derimod, skal fortælle udfyldning – man kan næsten sige ”med- der er alligevel noget der skurrer når om menneskets ”evolution” (som MOMU forskning”. MOMU’s klare greb her er en man konkret tænker sig telefonsamtalen kalder det, i stedet for at bruge det mere fin invitation til alternative overvejelser mellem MOMU’s og Nationalmuseets publikumsvenlige ord ”udvikling”). Men over formidling. direktører: ”Du, kunne vi låne jeres bron- selv hvis man får øje på og benytter sig af zealderlig i nogle år?” de kikkertlignende viewere der viser små De museumsetiske spørgsmål Jeg kan have overset noget i MOMU’s film om de forskellige menneskearter, bli- Og så er det naturligvis oplagt at diskute- flimrende og fyldige præsentation, men ver man ikke meget klogere f.eks. på for- re de etiske problemer omkring MOMU’s fik altså ikke øje på noget sted i udstillin- holdet mellem neandertalere og danske udstilling af human remains (som vi des- gerne hvor der peges på de etiske spørgs- stenaldermennesker. Hvad disse skulp- værre endnu ikke har et godt udtryk for mål og åbnes for publikums refleksion i turer først og fremmest fortæller, er ikke på dansk). De der måtte være principielt den forbindelse. om menneskets udvikling, men om for- imod at døde menneskekroppe og ske- midlerne - om hvor dygtige det holland- letdele bliver udstillet, har naturligvis en Formidling af formidlingen ske tvillingpar Adrie og Alfons Kennis er på forhånd tabt sag over for et museum Næsten lige så vigtigt er det at få diskute- til at få forskellige Disneyagtige krops- og hvis eneste internationalt berømte udstil- ret hvad der nærmest er det omvendte, ansigtsudtryk frem i den slags figurer. lings-”genstand” er Grauballemanden. nemlig MOMU’s forsøg på at gå Madame Så her har vi et sidste spørgsmål til over- Men burde formidlingen af Grauballe- Tussaud i bedene. Jeg tænker naturligvis vejelse: Er det rimeligt at formidlingen manden, og f.eks. de tre lig fra Borum Es- på de tre ”voks”-figurer af nulevende undertiden tiltrækker sig mere interesse høj som er lånt fra Nationalmuseet, ikke personer på trappen op til den etnogra- end emnet?

12 DANSKE MUSEER 1/15 Nyt lys sund økonomi !

-udskift de gamle og uøkonomiske lyskilder med nye, f.eks. LED eller CDM - lyskilder de opfylder kravet til skånsom og rigtig belysning i udstillingslokaler, med god farvegengivelsen og minimal UV / IR stråling.

Få et uforpligtende og gratis konsulentbesøg, ring 5628 8000

UDSTILLINGS ARKITEKT DK

Eskild Bjerre Laursen Arkitekt m.a.a. www.udstillingsarkitekt.dk

Meddelelse National og international Statens Kunstfond kunsttransport 7.11.2014: Fem markante kunstnere får Statens Kunstfonds hædersydelse. To filmkunstnere, en billedkunstner, en kunst- Små og store klimastyrede kunsttransportbiler håndværker og en forfatter modtager Statens hædersydelser Søfragt, luftfragt og landevejstransport for deres indsats. Hædersydelserne er livsvarige. For sin rolle Fremstilling af transport- og klimakasser som åndeligt fyrtårn i dansk film modtager Mogens Rukov Team af specialiserede medarbejdere ydelsen. Filminstruktør Anne Regitze Wivel får ydelsen for sine dokumentariske skildringer af mennesker. Peter Mourit- zen modtager hæder for sit alsidige forfatterskab. Billed- kunstneren Erik A. Frandsen en livsvarig hædersydelse. DHL Fine Art A/S Kunsthåndværkeren Anne Fabricius Møller modtager ydelsen Kirstinehøj 42 for hendes eksperimenterende tilgang. DK-2770 Kastrup +45-70255100 www.dhl.dk/fineart

DANSKE MUSEER 1/15 13 Meddelelser Museum Lolland-Falster. MusBelt største oldtidsskattefund Mannerupskat- kan tilbyde den bedste sygdomsbehand- Grænseløst samarbejde – Fehmarn- ten og andre pragtfund fra Lejreom- ling. beltregionen. Grundstenen er lagt til rådet kan udstilles, dels for at kunne 18.12.2014: Ny pulje skal få dagtilbud og det videre dansk-tyske museumssamar- opbygge en ny og moderne udstilling. kulturinstitutioner til at arbejde sammen. bejde INTERREG-Projektet MusBelt. Lejre Museum forventes genåbnet i no- Fra 18.12.2014 kan dagtilbud, kulturinsti- Den 3.12.2014 mødtes i Oldenburg ti vember 2015. tutioner og kommuner søge støtte til at repræsentanter fra danske og tyske mu- lave nye samarbejder mellem dagtilbud seer for at drøfte den videre udvikling af Viborg Kunsthal og kulturinstitutioner. Puljen er en del af deres grænseoverskridende samarbejde. I forbindelse med Viborg Kunsthal er Kulturministeriets strategier for børn og De hidtidige resultater blev analyseret, der indrettet et nyt residency, indrettet unges møde med kunst og kultur. og et nyt projektudkast blev præsenteret. med støtte fra Den Obelske Familiefond, 27.12.2014: Årets Fund 2014 – en tids- hvilket gør det muligt at invitere otte rejse til fortiden. Øksemord, sølvskatte, Statens Naturhistoriske Museum, kunstnere årligt til at bo og arbejde i Danmarks første bryghus og fodspor af København kunstnervillaen. Residencyet henven- stenaldermennesker – Kulturstyrelsens 550 mio. kr. fra private fonde sikrer det der sig til professionelle danske og liste over årets arkæologiske fund er igen nye naturhistoriske museum. Med gene- udenlandske billedkunstnere, som får er lærerig rejse i en dramatisk danmarks- røse donationer fra Villum Fonden, mulighed for ophold på 1-3 måneders historie. Se: www.kulturstyrelsen.dk/ Novo Nordisk Fonden, Det Obelske Fa- varighed. Der er tilknyttet atelier samt kulturarv/fortidsminster/top-10-aarets- miliefond og Aage og Johanne Louis- et grafisk værksted, som de arbejdende fund-2014 Hansen Fond kan Københavns Universitet kunstnere har mulighed for at benytte. 13.1.2015: Godt nyt fra Nordfronten. Kul- nu bygge det nye Statens Naturhistoriske Læs mere på Viborg Kunsthals hjemme- turstyrelsen begynder nu arbejdet med Museum. De fire fonde støtter tilsammen side. registrering af den tyskbyggede Sikrings- projektet med 550 mio. kr. Byggeriet vil stilling Nord i Sønderjylland, som under i alt koste 950 mio. kr. Danmarks nye Kulturstyrelsen 1. Verdenskrig skulle beskytte Tyskland, naturhistoriske nationalmuseum skal lig- 14.11.2014: Puljer til lokale kulturtje- hvis England angreb med landsætning af ge ved Botanisk Have i hjertet af Køben- nester for børn og unge. Kulturinstitu- tropper i Esbjerg. havn og samle Zoologisk Museum, Geo- tioner, kommuner og andre kulturak- 19.1.2015: Ny pulje støtter unge projekt- logisk Museum og Botanisk Museum til tører kan søge støtte til kulturtjenester, magere. Kommuner, aktører og institu- et museum i international topklasse. der skal gøre det lettere for bl.a.skoler tioner kan fra 17.1.2015 søge støtte til at og ungdomsuddannelser at samarbejde udvikle og gennemføre forløb for unge Naturhistorisk Museum, Aarhus med lokale kulturinstitutioner. projektmagere. Puljen er en del af Kultur- Nye ulve gennem Danmark. Resultater af 25.11.2014: Kulturministeriet søger kul- ministeriets strategier for børn og unge. de seneste DNA-analyser afslører, at der turinstitutioner, der tør lade sig sparke 22.1.2015: Spær datoen for Kulturstyrel- udover de allerede kendte ulve er påvist ud af kurs. Til Ungekulturåret 2015 sens årsmøde 2015. Torsdag den 8. og yderligere 6 individer i 2014. En række af søger Kulturministeriet to kulturinsti- fredag den 9. oktober 2015 afholder de påviste ulve i 2014 er ikke genfundet, tutioner, der for en stund tør overlade Kulturstyrelsen årsmøde på Hotel Nyborg hvilket antyder, at de kun har opholdt sig roret til unge. Strand. Tema og program vil blive meldt kortere tid i landet. Til gengæld er der 26.11.2014: En skagensmaler finder ud de kommende måneder. nu fundet andre individer, men blandt hjem. Vigtige malerier af skagensmaler- 5.2.2015: Gode råd til skovejere om fortids- disse er stadig ikke hunner. Samlet set en Laurits Tuxen vil i fremtiden kunne minder. Kulturstyrelsen går i dialog med viser DNA-analyserne, at Jylland som den opleves på Industrimuseet Frederiks skovejerne for at forebygge utilsigtede yderste forpost af den centraleuropæiske Værk og Skagens Museum. De to billeder skader på fortidsminderne ved moderne ulvebestand stadig modtager strejfende har i mange år været i privateje, men er skovdrift. Kulturstyrelsen er derfor i færd unge ulve. Forskerne forventer, at ud- blevet indkøbt af museerne med støtte med at tilse samtlige fredede fortidsmin- viklingen i den centraleuropæiske ulve- fra Kulturstyrelsens pulje til erhvervelser. der i skovene for at få et overblik over bestand indenfor en overskuelig tid vil 3.12.2014: Brugerne bedømmer Kultur- deres tilstand og eventuelle skader forår- medføre, at analyserne også vil vise spor styrelsen. Oxford Research har i efteråret saget af skovdrift. Arbejdet foregår i tæt efter hunner, og dermed er der basis for 2014 gennemført en brugerundersøgelse dialog med skovejerne. de første ynglende ulvepar i Danmark. for Kulturstyrelsen. Undersøgelsen viser, at der generelt er stor tilfredshed med Anstalten ved Herstedvester Museum Vestsjælland Kulturstyrelsens arbejde blandt brugere Kriminalforsorgen ”Anstalten ved Her- Det er to år siden, museerne i Holbæk, og samarbejdspartnere, der lægger vægt stedvester” har indviet en ny ringmur, Kalundborg, Odsherred, Ringsted, Sla- på medarbejdernes faglighed og gode der er 725 meter lang og 5 meter høj, gelse og Sorø fusionerede og Museum service. Kulturstyrelsen vil i 2015 bl.a. ar- som erstatning for den oprindelige 80 Vestsjælland har nu fået sit eget logo. Lo- bejde på at nedbringe svartider og forbe- år gamle mur. Ringmuren er enestående goet består af en gylden skive med ind- dre service over for førstegangsbrugere. ved at være udsmykket med kunst på tegnet navnetræk. 4.12.2014: Udsigt fra Den Kolde Krig. Fra den indvendige side som livscyklus eller luftmeldetårnet Knøsen ved Skamstrup i årscyklus. Udsmykningen er modtaget Roskilde Museum, Lejre Museum Vestsjælland holdt Hjemmeværnet under meget positivt, ikke mindst af de indsatte Lejre Museum lukker for at skabe plads Den Kolde Krig øje med fly over Dan- i det lukkede fængsel. til fortællingen om Danmarks begyn- mark. Kulturstyrelsen har udpeget tårnet delse. Som led i Roskilde Museums som bevaringsværdigt, og tårnet er nu Traneudstillingen, Hellerup igangværende etablering af tre nye åbnet efter en renovering. Traneudstillingen på Gentofte Hoved- store moderne udstillinger på Roskilde, 12.12.2014: Herlevs hospitalskunst beva- bibliotek, Hellerup har ændret navn til Frederikssund og Lejre Museum i peri- res. Kulturstyrelsen har i samarbejde TRANEN oden 2015-2016. Lukningen sker dels med Herlev Hospital lavet en bevarings- for at ombygge og sikre museet således, vejledning, der sikrer, at kunstneren Poul Realdania har bidraget over hele landet at nationalt enestående fund som den Gernes’ berømte udsmykning kan beva- med støtte – se Realdanias hjemmeside verdensberømte Odinfigur, Danmarks res. Samtidig med at hospitalet løbende www.realdania.dk

14 DANSKE MUSEER 1/15 Roblonmuseumdedänisch8.14ok_Layout 1 22.08.14 00:31 Seite 1

præcis lyshåndværk præcis dokumentation dansk design

Belysningsløsningen med LED & fiberoptik Jeres ideer, vores lysløsning

Roblon A/S, 9900 Frederikshavn, Danmark | [email protected] | projekt billeder, produkt billeder, fotometri & andre data på www.roblonlighting.com Tag og skriv Skriften på væggen – en genre i modvind

et skrevne ord er et af udstillings- Af Ida Bennicke, redaktør og D magerens vigtigste redskaber. Ved tekstforfatter, Museum Minds, Statens ordenes hjælp kan hun henlede publi- Naturhistoriske Museum kums opmærksomhed på en detalje i et portræt af Hammershøi, give liv til en rustning fra middelalderen eller udfolde den mærkværdige historie om en dob- belttandet narhval. Udstillingens tekster gør det muligt at løfte sløret for historier, ”Det er et helvede at skrive gåder og viden om de viste genstande og udstillingstekster – og vidunder- få publikum til at studere dem nærmere, forundres, fascineres og forføres. ligt når det lykkes!” Med disse Trods deres vigtighed og potentiale bliver ord indledte kurator Annesofie museernes tekster imidlertid ofte beskyldt Becker et mini-seminar om for at være for lange og for kedelige til, at publikum gider læse dem, og måske er udstillingstekster på Design- de ligefrem en af de primære årsager til museum Danmark i december den alt for velkendte museumstræthed. Samtidig har udstillingstekster kun i alt 2014. Et kærkomment initiativ, for ringe grad fået den opmærksomhed, der forhåbentlig kan sparke de fortjener, som en genre i egen ret på gang i en kvalificeret diskussion linje med romanen, filmmanuskriptet, de journalistiske genrer etc. Hvis vi ser på af udstillingsteksten som genre. udstillingstekster generelt, både på kunst-, kultur- og naturhistoriske museer, frem- står de som en slags ikke-genre, et trans- Udstillingskurator Clara Åhlvik var blandt parent formidlingslag i udstillingen, hvis talerne på Designmuseum Danmarks seminar om udstillingstekster (her fotograferet ved anden funktion er at overføre viden fra afsender begivenhed). Fotograf: Mikael Lammgård til modtager, værdifrit og uden antydning af fortolkning. Det videnskabelige krav om objektivitet fastholder tilsyneladende skribenten i rollen som anonym budbrin- sitet, slog tonen an med et oplæg, hvor ger uden mulighed for at give teksten sin hun bl.a. konstaterede, at udstillingen er egen stemme og karakter. den eneste kommunikationsform, hvor Men er det virkelig et vilkår for genren? modtageren bevæger sig rundt med sin Eller blot et levn fra fortiden, som vi mang- krop i selve mediet. En mængde forskel- ler at gøre op med? Hvad skal en udstil- lige diskurser, for eksempel udstillingens lingstekst kunne? Hvor går grænserne for, genstande, tekster, lyde, lys etc., kæmper hvad den kan udtrykke? Og hvor synlig om museumsgæstens opmærksomhed, og må skribenten være i teksten? derfor bliver det vanskeligt at få vedkom- mende til at ”lytte”. Tag nu og lyt! Smeds ramte hovedet på sømmet i sin Et mini-seminar på Designmuseum Dan- beskrivelse af udstillingsteksten som mark i december 2014 tog diskussionen kommunikationsform, men afstod fra om udstillingstekster op under titlen at adressere, hvad vi skal stille op med ”Tale, tiltale eller samtale”. Kerstin Smeds, genren. Hvilke greb og virkemidler kan professor i museologi ved Umeå Univer- vi tage i anvendelse for at imødekomme

16 DANSKE MUSEER 1/15 Meddelelser

Undersøgelser og HEART er det første museum i Dan- det vilkår, at udstillingstekster ikke læses mark, der implementerer systemet. som isolerede enheder, men som del af et Historisk undersøgelse af satiretegninger fysisk rum? Hvordan kan vi få publikum Et nyt ph.d.-projekt fra RUC sætter fokus Dansk Jødisk Museum, København til at ”lytte”? på dansk satiretegning fra 1920-2010 Museet kan nu tilbyde alle københavnske Næste oplægsholder, kurator Clara Åhl- – den første historiske undersøgelse af folkeskoleklasser gratis omvisninger på vik, gav imidlertid et bud på en utraditio- satiretegning i Danmark. Forskningspro- museet. Det er fra januar 2015 blevet nel og inspirerende måde at arbejde med jektet skal bidrage til at skabe mere viden muligt via samarbejde med Københavns udstillingstekster på. I forbindelse med genrens bidrag til dannelsen og afspejlin- Kommune, som finansierer besøgene. kunstudstillingen Playlist på Jönköpings gen af fælles identiteter hos danske avis- läns museum, 2010, har Åhlvik arbejdet læsere, herunder også satiretegningernes Carl Nielsen Museet, Odense Bys Museer med fokusgrupper bestående af unge bidrag til national identitet. I år ville Carl Nielsen være fyldt 150 år og (som var udstillingens målgruppe) og han bliver fejret verden over med kon- omsat deres fortolkninger af værkerne Fondsmidler og anden støtte certer, plade-og bogudgivelser. Carl Niel- direkte i sit arbejde med at skrive udstill- Aarhus 2017 støtter kulturprojekt på sen Museet har i denne anledning skabt ingstekster. Dette resulterede i nye og Gammel Estrup – Herregårdsmuseet med en hjemmeside, hvor man kan læse mere overraskende vinkler og fortællinger om 690.000 kr. – til Herregårdene – Porten til om Nielsen, høre hans musik og finde de værkerne. Europa. mange begivenheder som arrangeres for Hvorvidt denne brugerinddragende Med bevillingen vil museet de næste tre at fejre hans fødselsdag. – www.carlniel- teknik er gangbar i andre typer af udstill- år fortsætte arbejdet med at sætte fokus sen.org inger, kan naturligvis diskuteres, særligt på herregårdenes historiske rolle som fordi der er en oplagt risiko for, at tek- kulturbærere og formidlere af kulturelle Skovgaard Museet og Viborg Domkirke sterne bliver for subjektive på bekostning strømninger på tværs af Europa. De nye Den digitale domkirke. For lidt over 100 af fagligheden. Åhlviks indlæg var ikke midler fra Aarhus 2017, der forankrer år siden lagde kunstneren Joakim Skov- desto mindre et friskt og inspirerende kulturbyprojektet i Norddjurs og andre gaard sidste hånd på det der skulle blive pust på et seminar, som desværre ikke af Aarhus’ omegnskommuner, går bl.a. Nordens største kirkeudsmykning. Hans bød på meget mere end bred konsensus til publikumsarrangementer på fire arbejde i Viborg Domkirke er siden ble- om, at ”det er svært at skrive udstillings- østjyske herregårde og til at afholde en vet beundret af mange. Skovgaard havde tekster”. international konference om europæisk formentlig ikke forventet, at museet, som herregårdskultur. blev oprettet for at hædre ham, nu giver Kickstart til debat 39 danske museer modtager støtte fra kirken en digital udvidelse. Med app’en Seminaret kan forhåbentlig blive en kick- Kulturministeriets strategiske udviklings- ”Den digitale domkirke” vil de mange start til en mere vidtrækkende diskussion pulje. Styrket samarbejde mellem museer tusinde gæster, få mulighed for at søge af emnet, men der manglede konkrete og skoler betyder, at børn og unge over viden om udsmykningen, arkitekturen og forslag og ideer til, hvordan vi kan gribe hele landet får bedre mulighed for at kirkens indretning og genstande. App’en arbejdet med udstillingstekster an. møde kultur og tilegne sig ny viden. er gratis og kan hentes til tablets i App Hvis vi skal udvikle genren og udnytte Store og Google Play. dens potentiale, mener jeg, at vi er nødt Naturhistorisk Museum, Aarhus og til at gå et skridt videre og ikke blot Aalborg Zoo Kunstmuseet KUNSTEN, Aalborg betragte udstillingsteksten som et prob- forbereder sammen med Nordea Fonden Indlagte børn får nu mulighed for et lembarn. Vi må gøre op med den stive, ny banebrydende udstilling, der lader frirum efter KUNSTEN og børneafdelin- faglig-videnskabelige form og gå nye veje, istiden vende tilbage til Danmark i stør- gen på Aalborg Sygehus er gået sammen give plads til et levende og associativt relsesforholdet 1:1. Udstillingen åbner til om at udvikle en kunstkuffert. Den spe- sprog og ikke være bange for at bruge påsken 2016, og der er sandsynligvis tale cialdesignede kunstkuffert giver børnene vores fantasi og personlige stemme. Det om verdens største udstilling om istiden. en anderledes oplevelse af kunst, hvor de betyder, at vi, med al respekt for vores går på opdagelse i kunstværker og oplever videnskabelige fundament, må forlade kunst på deres præmisser. forestillingen om ”den objektive” tekst, Formidling der skal være så usynlig og anonym som Vesthimmerlands Museum, Aars muligt. Lad os vende blikket mod tekstens HEART Herning Museum of Museet har den 6.1. afholdt et debatmøde sproglige og æstetiske kvaliteter og søge Contemporary Art om kulturarvsformidling i Vesthimmer- inspiration i andre genrer – skønlittera- I januar 2015 har museet introduceret en land – om synliggørelse af de mange turen, journalistikken, filmen og ikke helt ny teknologi, som har revolutioneret seværdigheder, fortællinger og kultur- mindst de mundtlige genrer. formidlingen i museumsverdenen i USA. arvsværdier, der findes i Vesthimmerland. Sidst men ikke mindst er det nødvendigt Nu er den lille plastikenhed, den såkaldte Museumsundervisning for børn med at dele vores erfaringer med hinanden, iBeacon nået til Danmark, Herning, og særlige behov. Ved udgangen af januar og i den sammenhæng var Designmu- fremover kan publikum få bonusinfo om blev afholdt det tredje møde i det natio- seum Danmarks initiativ kærkomment. kunsten sendt direkte til mobilen, når de nale netværk for museumsundervisning Seminaret viste med al tydelighed, at der bevæger sig rundt i udstillingen. Oplevel- for børn med særlige behov. Netværket er grobund for en faglig debat. Så hvad sen bliver udvidet gennem billeder, video- har til formål at udvikle undervisningstilt- venter vi på? Lad os komme i gang med at er, tekst og på sigt konkurrencer og lyddi- ag og metoder og koble effektforskning skrive og diskutere! mensioner. Det er iværksættervirksom- på tiltagene. heden Emplate, der står bag konceptet,

DANSKE MUSEER 1/15 17 Lugt i tid og rum ”Ej, her lugter bare totalt meget af mormor” – om lugt som formidlingsgreb

Af David Olsen, museumsinspektør, Industrimuseet

Sansestimulering ved brug af kunstigt tilførte dufte og lugte er blevet integreret i Industrimuseets faste miljøudstillinger. Lugtene er et led i en langsigtet strategi, som indfører formidlingselementer, der appellerer direkte til gæstens sanser og skaber en helstøbt museumsoplevelse. Projektet er støttet af Kulturstyrelsens formidlingspulje og led i en langsigtet strategi på Industrimuseet om at kvalitetsudvikle de faste udstillinger.

Copyright på alle fotos er: Danmarks Industrimuseum. I Industrimuseets lejlighed fra 1950 kommer ”mostre” og laver mad. Madosen hænger derfor i tapet og gardiner.

Prousts madeleinkage en anderledes effekt på os end mere tra- nemlig en reaktion fra en gymnasieelev, Der er elementer af duft på snart sagt ditionelle formidlingsformer. da hun gik ind i en lejlighed på museet alle museer. Om man besøger bageren De fleste kender Marcel Prousts beskrivel- fra 1950, hvor der laves mad af frivillige i Den Gamle By eller Fregatten Jylland se af, hvordan han som voksen opløser en ”mostre”, så madosen hænger i tapeter med duft af træ og reb, så er duften madeleinkage i en skefuld te, hvilket væk- og gardiner. En duft, der intuitivt førte naturligt til stede pga. komponenterne ker en vidunderlig lystfølelse i ham. En hende tilbage til mormors stuer. Indu- i udstillingerne. Mange udenlandske op- følelse han ikke helt kan forstå, da den strimuseets udfordring er de historiske levelsesattraktioner anvender imidlertid er ”skjult udenfor tankevirksomhedens butikker, lejligheder og værksteder, hvor også kunstigt tilsatte dufte. Grebet er ikke område og rækkevidde, i en eller anden der ikke laves mad eller arbejdes. De duf- gængs praksis på danske museer, men det materiel genstand, som vi ikke har nogen ter neutralt, da et støbejernskomfur i en burde det måske være, fordi duft under- anelse om” (Marcel Proust, På sporet af arbejderlejlighed fra 1880 i sagens natur støtter den stemning, man gerne vil have den tabte tid). Det samme oplever vi med ikke lugter, når det ikke bliver brugt. Hvis frem i udstillingerne. Dufte har nemlig vores gæster. Denne artikels overskrift er genstandene havde været i brug, ville der

18 DANSKE MUSEER 1/15 Industrimuseets lejlighed fra 1880. Her laves ikke mad eller tændes op i støbejernskomfur eller kakkelovn. Derfor dufter der alt for neutralt.

Industrimuseets Træskoværksted, hvor duften af bøgetræ, varmt jern og gasmotoren godt kunne tilføjes.

Planen var oprindeligt at få det udendørs lokum til at stinke som i gamle dage. Det viste sig dog at være for vanskeligt rent teknisk.

Industrimuseets lejlighed fra 1920. Her er kommet moderne bekvemmeligheder ind i lejlig- heden i form af vand, gas og elektricitet.

DANSKE MUSEER 1/15 19 Industrimuseets tobaksbutik fra 1950. Her ses en dispenser til Industrimuseet arbejder også stadig med gode gammeldags dufte. Her i Ove våd-lufts-diffusion. Hede Nielsens gamle direktørkontor. Til åbningen af udstillingen meldte to af museets frivillige sig til at genskabe duften af cigar i kontoret på gammeldags manér. lugte af petroleum fra petroleumslampen selig dufter intenst af læder, når du er og hvordan gæsterne reagerer på lugten. og koks og tørv fra kakkelovnen. Stimule- ude og shoppe efter vinterjakke. Den oprindelige idé med projektet var ring af lugtesansen ser vi allerede nu som at få lokummet i baggården til Industri- et nøgleelement i nutidens og fremtidens Teknikken bag museets lejligheder fra 1880 og 1920 formidling, og et, der i den danske mu- Der findes to teknikker til at frembringe til at lugte. Dog viste det sig, at det var seumsverden er voldsomt underudviklet. duft: Våd- og tørluftsdiffusion. Ved våd- for vanskeligt at få en god effekt ud af Derfor kiggede vi på Industrimuseet efter luftsdiffusion placerer man en duft-olie i duftdispenseren på et udendørs lokum, inspiration i udlandet. en scent diffuser. Den kan indstilles til at hvor lugten bare forsvinder op i luften. I sprøjte luft med små krystaller af duft ud stedet besluttede vi at få lejligheden fra Inspiration udefra i rummet med faste intervaller. Undersø- 1880 og N. P. Rasmussens Træskoværksted I den naturvidenskabelige oplevelsesat- gelser har vist, at der er en minimal risiko fra 1908 til at lugte, som det (med stor traktion Our Dynamic Earth i Edinburgh for at fremkalde allergiske reaktioner. sandsynlighed) har lugtet i gamle dage. kommer man et sted ind i et lokale, hvor Derfor er man mange steder gået over til Måden vi greb det an på var simpelthen der formidles viden om vulkaner gennem tør-luftsdiffusion, da denne er uden risiko at identificere de duft/lugtkilder, der var sansestimulering: Der flyder rød lava for disse gener. til stede i udstillingerne, men ikke afgav langs gulvet, mens der lugter kraftigt af Ved tørluft-diffusion afgives meget små lugte pga. inaktivitet: I 1880 ville vi have svovl; røgen stiger op fra gulvet, og gang- duftmolekyler i luften, når duftmodulet det til at lugte af koks fra kakkelovnen, broerne ryster. På den måde formidles aktiveres; en luftstrøm fra en lille venti- petroleum fra petroleumslampen, halm naturkræfternes rasen på en dramatisk og lator presses igennem en pose med små fra sengen og brænde fra støbejernskom- stemningsfuld måde, der ikke bare taler keramikkugler, der er infuseret med den furet. I Træskofabrikken efterspurgte vi til intellektet, men til sanserne. På Jorvik valgte duftolie. Fordi de afgivne duftmole- duften af bearbejdet træ og varmt jern fra Viking Center i York har man tilsvarende kyler er så små, medfører det dog, at det båndsav, klampemaskine og kopifræser. rekonstrueret vikingetidens dufte og lug- tidsrum, hvor luften er præget af lugten, Der skulle også lugte af den gasmotor, der te – helt ned på latrin-niveau. Og der er er kortere end ved vådlufts-diffusion. Der- trak maskinerne. masser af eksempler fra især de britiske for skal man skifte posen med duftmo- museer, som i mange år har arbejdet stra- lekyler oftere end ved våd-luftsdiffusion, Arbejderlejligheden og de enkle dufte tegisk med brug af dufte i udstillingerne, hvilket er en ulempe, da det kræver et Den duft, der viste sig sværest at genken- og som man kan drage nytte af. månedligt tilsyn. de for gæsterne, var duften i arbejderlej- Vi har i dette projekt anvendt begge syste- ligheden fra 1880. At fyre med koks er i Danske udbydere mer og vil anbefale tørlufts-diffusion; der dag ikke en lugt, mange genkender, og En af grundene til, at vi ikke er kommet er ingen grund til risikere at fremkalde konklusionen var, at vi efterspurgte for så langt i Danmark, er måske, at der ikke allergiske reaktioner hos gæster eller an- kompleks en duft. Der var behov for en har været særligt mange danske udbydere satte, og ulempen ved tør-lufts-diffusion mere simpel, letgenkendelig duft frem af produktet. Det er der dog kommet gen- er trods alt er til at overskue. for alle de dufte og lugte, der kunne have nem de seneste fem år. Således arbejder været i lejligheden. danske virksomheder og især detailhande- Erfaringer fra projektet De fleste genkendte lugten af træ i Træ- len med ’scent marketing’, når oplevelsen En ting er dog at sidde ved sit skrivebord skoværkstedet, men her var problemet et af et bestemt produkt skal forbindes med og beskrive, hvordan der kunne have gennemgangsrum, hvor duften cirkulere- en bestemt duft. Hvis du tager på indkøb lugtet for 100 år siden i en arbejderlej- de alle mulige andre steder hen end der, i Bilka, og der pludselig lugter kraftigt af lighed, butik eller et værksted. Noget hvor den skulle være. Den intelligente lakrids i slikafdelingen, skyldes det højst helt andet er, hvordan lugten fungerer duft, der bliver hvor den skal, er desværre sandsynligt en lille dispenser, som sprøjter i udstillingen, hvordan den cirkulerer ikke opfundet, og der kunne f.eks. plud- lakridsduft ud. Det samme, hvis der plud- rundt til andre tilgrænsende udstillinger, seligt – og uhensigtsmæssigt - lugte af træ

20 DANSKE MUSEER 1/15 Meddelelser

Personalia Kunsthallen Gammel Strand, København i Bogtrykkeriet. Vi tilførte derfor udstillin- Pernille Wahlgren er tiltrådt som kommu- gerne mere simple letgenkendelige dufte Nikolaj Kunsthal, København nikations- og sponsorchef på Gl.Strand. og fravalgte Træskoværkstedet i projektet. Nikolaj Kunsthals chef gennem 21 år, Eli- I lejligheden fra 1880 fokuserede vi på en sabeth Delin Hansen, forlader sin stilling “grundduft”, en let jordslået lugt af fugt. ved udgangen af 2014. Arkæologi Vi ville fremhæve, at man her befinder sig i museets fattigste lejlighed, hvor fa- Københavns Museer – Thorvaldsens Odense Bys Museer milier har boet under kummerlige vilkår, Museum, Nikolaj Kunsthal, Stadsarkivet Udgravningen bag rådhuset i Odense og samtidigt udfordrede vi gæsterne ved og København Museum blev afsluttet i sommeren 2014, men der hjælp af denne ubehagelige lugt. Lene Floris tiltrådte 1. februar sin nye dukker stadig resultater op. Tilbage i Bevæger man sig op i tiden kan man se, stilling som øverste chef for Københavns foråret 2014 fandt arkæologerne en usæd- at familien i lejligheden fra 1920 har fået nye museumsenhed Thorvaldsens Mu- vanlig og velbevaret brønd på gårdsplad- moderne bekvemmeligheder som elektri- seum, Københavns Museum, Nikolaj sen ved resterne af et bindingsværkshus. citet, rindende vand, gas og hvidt senge- Kunsthal og Stadsarkivet. Som en del af I huset fandt man spiret byg, og alt tyder tøj som udtryk for tidens øgede fokus på sammenlægningen til den nye museums- på, at der var tale om et bryghus. Tøn- hygiejne. Vi understregede pointen ved enhed flytter Københavns Museum til derne i brønden kan dateres til 1200-tall- at tilsætte duft af sæbespåner fra en gulv- bygninger i Stormgade et, og dermed er huset på Albani Torv det spand, der er gjort klar til rengøring. På ældste bryghus i Danmark. den måde opstod også en klar kontrast til Post & Telemuseum, København 1880’er-lejligheden. Museets gæster har Har ansat Jane Sandberg som ny direktør. Museum Sønderjylland, Arkæologi reageret meget positivt på tiltaget. Dvs. de Jane Sandberg kommer fra en stilling Haderslev undrer sig over lugten i 1880-lejligheden, som adm. Direktør for Arkitektforenin- Petersborg Aabenraa kommune: Ud- og enkelte vrænger på næsen. Men når gen. Tidligere har hun været direktør for gravning af middelalderhuse/landsby. de har lugtet til 1920-lejligheden, kobler kunstmuseerne Trapholt og Øregaard. Landsbyen ligger tæt ved Uge Tingsted. flertallet oplevelsen til periodens forbed- Post & Tele Museum står overfor en stor Hidtil er der lokaliseret 6 gårde med om- rede levevilkår. forandringsproces i de kommende år. kransende hegn. 8 forskellige brønde er Man kan indvende, at brugen af en Museet skal flytte fra de nuværende loka- bevaret. Der er fundet keramik, slibesten, grund- eller stemningsduft ikke giver et ler i Købmagergade, og museet benytter jern, kværnsten, bronze. totalbillede af ’tidens lugte’, men den anledningen til også at ændre sit fokus, Rugmarken, Tønder kommune: Fund understøtter ikke desto mindre den således at museet fremover vil indfri af stor landsby fra ca. 400-500 e.kr. samt fortælling om fremskridt, vi gerne vil for- visionen om at være museum for kommu- enkeltliggende gårde. Fund af grubehuse, midle. Her er vi undervejs i projektet gået nikation i Danmark. jernudvindingsovn og meget keramik. fra en idealistisk til en mere pragmatisk Hinderup, Aabenraa kommune: Ud- tilgang ved at spørge: Hvordan kan man Sorø Kunstmuseum gravning af jernalderlandsby fra ca. 100 bruge dufte for at understøtte grundfor- Den 1. januartiltrådte mag.art. Helle e.Kr. Fund af min. 4 gårdsanlæg om- tællingen? Brøns som inspektør på Sorø Kunstmuse- fattende 20 huse. Fund af brønd med um efter Birgitte Kirkhoff Eriksen, der er meget keramik. Landsbyen har eksisteret Diskrete dufte blevet leder på Museet for Samtidskunst i gennem flere generationer Et sidst godt råd er, at man skal være Roskilde. varsom med at skrue for meget op for Middelalderborge i Region Midtjylland duftene. Hellere en diskret duft end en Statens Naturhistoriske Museum, Bag projektet, der er et pilotprojekt, duft, der dominerer. Den erfaring gjorde København står 10 kulturhistoriske museer, der i et vi i Tobaksbutikken fra 1950’erne, hvor Museumsdirektør Morten Meldgaard tværfagligt samarbejde afprøver en lang hylderne har flydt med tobaksvarer fra fratræder med udgangen af 2014 plan- række naturvidenskabelige metoder for 1950’erne, og hvor vi har tilført duften af mæssigt sin stilling som museumsdirektør at udrede de kendte og ukendte borge og tobaksbutik. Diffuseren var først indstillet på museet for at tiltræde en stilling som anlæg i Region Midtjylland. med en alt for hyppig frekvens, så ophold professor ved museet. Der er allerede flere gode resultater – i butikken blev ubehagelig – især for bl.a. er der fundet en pæl til datering af moderne næser, der ofte er uvante med Utzon Center, Aalborg anlægget på Sallingholm ved Skive, der tobaksduft. Senere ændrede vi frekven- Kunstmuseet KUNSTEN har pr. 1. januar er blevet fundet rester af herremanden sen til et mere subtilt baggrundstæppe ansat Lasse Andersson som udstillingschef Niels Bugges borg i Viborg og senest den af duft. Efterfølgende har vi observeret, på Utzon Center i Aalborg. KUNSTEN forsvundne borg Fensten Hovgård ved at flere gæster forlader udstillingen med overtog i efteråret Utzon Center og søgte Odder. Borgen er kun kendte fra skrift- en kommentar om, at det var utroligt herefter en faglig leder. lige kilder, men ved udgravningerne kom så meget duft, der stadig var tilbage i konturerne af en voldgrav til syne. Der er de gamle tobaksvarer. Her understøttes Viborg Museum også med metaldetektor fundet 49 gen- formidlingen altså effektfuldt og diskret, Den 1.11.2014 tiltrådte Brian Wiborg som stande – deriblandt borgerkrigsmønter uden at duftene selv er i centrum. Og der ny museumschef ved Viborg Museum. fra middelalderen – der sammen med de er endnu ingen, som har spurgt os, om vi Brian Wiborg kommer fra en stilling som øvrige metoder, som anlægget har været har tilsat duftene. De godkendes som en direktør ved Morslands Historiske Muse- genstand for, understøtter fundet af bor- del af butikkens naturlige duft, hvilket vi um. Han afløser Henning Ringgaard Lau- gen. Nærmere vedrørende projektet på: selv ser som en succes. ridsen, der er gået på pension. www.middelalderborge.dk

DANSKE MUSEER 1/15 21 Udblik Et andet vindue til europæisk historie

jødiske er vægtet som det centrale. Det kapacitet og høre hende fortælle om Af Museumsdirektør Janne Laursen, vakte diskussion. Det ny museum har overvejelserne bag udstillingen, som er Dansk Jødisk Museum dermed positioneret sig som et kultur- nedfældet i 12 statements. Man har ikke historisk museum ligesom Dansk Jødisk villet fortælle lidelseshistorie, der var også Museum. lykkelige tider for Polens jøder. Historien Polin-museet ligger over for monumen- søges derfor også skildret fremadskri- iden 2005 har Dansk Jødisk Muse- tet for opstanden i Warszawas ghetto i dende med en basis i datidens indsigt og S um været medlem af Association of 1943 og handler både om Polens historie viden på givne tidspunkter, hvad der især European Jewish Museums. Foreningen og om de polske jøders historie gennem kommer tydeligt frem under formidlin- danner ramme om samarbejdet mellem 1000 år, emner som ikke kan adskilles. gen af 2. Verdenskrig. Et stærkt greb der de jødiske museer i Europa. Museerne er Jøder i Polen var ikke en minoritet på understreger det ubegribelige for den på skift vært for årsmødet og får gennem samme måde, som det er tilfældet i Dan- enkelte og det vanskelige ved at skabe deltagelse indsigt i de enkelte landes mark. Den største jødiske befolknings- overblik, indsigt og kommunikere det jødiske kulturarv og historie samt i mu- gruppe i Europa boede i dette område, ud. Kommunisttiden, hvor det jødiske seernes meget forskellige arbejdsvilkår. hvor hver tredje indbygger i Warszawa ikke var velset, er også med. Adskillige Årsmøderne har skiftende temaer, i år var var jøde i 1939. Efter Holocaust skøn- af de ca. 3000 polske jøder, der kom til emnet ”Approaches to Authenticity: the nes det, at der var 250.000 polske jøder Danmark i 1969-70, vidste f.eks. ikke, de Virtual vs the Material vs the Recreated”, tilbage. Efter forfølgelserne i 1969-70 var af jødisk familie. Der blev gået stille og mødet foregik i Warszawa på det ny blev yderligere ca. 20.000 jøder fordrevet med dørene. Udstillingen afsluttes med museum ”Polin – Museum of the History fra Polen. Man kan ikke sige andet end, en række åbne spørgsmål om det at være of Polish Jews”. at det nye museum har civil courage og jøde i Polen i dag og det jødiske tilhørs- Man kunne umiddelbart forvente, at et har sat sig selv en stor opgave ved at ville forhold. nyt museum om Polens jøders historie formidle både Polens og de polske jøders ville være et Holocaustmuseum. For om historie i 1000 år. Et museum bliver til noget sted er Holocaust gået hårdt ud Mødedeltagerne fik en rundvisning i den Museumsbygningen er bekostet af den over Polens jøder, hvor det antages, at ca. helt nye permanente udstilling af Polin polske stat, og der blev i fortællingen om halvdelen af de 6. mio. omkomne i Ho- Museets udstillingsansvarlige, professor museet lagt vægt på, at EU-bidrag ikke locaust var fra Polen. Men alene museets Barbara Kirschenblatt-Gimblett. Det er var involveret. Arkitektkonkurrencen navn indikerer, at historien frem for det et stort privilegium at møde så stor en blev vundet af den finske arkitekt Rainer

22 DANSKE MUSEER 1/15 Europas jødiske museer åbner andre vinduer til europæisk historie, end man måske er vant til at kikke igennem. Det komparative aspekt er en vigtig faglig pointe i dette grænseoverskridende arbejdsfelt og i samarbejdet mellem jødiske museer i Europa. Artiklens forfatter rapporterer fra årsmødet for ”Association of European Jewish Museums” afholdt i Warszawa på et nyt museum om Polens jøders historie.

Interiør, arkitekturdetalje, Museet for de polske jøders historie, Warszawa Foto: W. Kryõski/POLIN Museum of the History of Polish Jews.

Museet for de polske jøders historie, Warszawa, set fra bagsiden Foto: W. Kryõski/POLIN Museum of the History of Polish Jews.

Holocaust udstillingen, Museet for de polske jøders historie, Warszawa. Foto: M. Starowieyska, D. Golik/POLIN Museum of the History of Polish Jews.

Chanukkah-stage sendt til Sofia Kuperman fra den jødiske hjælpeorganisation JOINT. JDK168X1, Dansk Jødisk Museum.

Fakta om Polin Museet 13.000 kvm. i alt, heraf 4.300 kvm. til permanent udstilling. Pris for bygning: 358.800.000 DKK. Pris for udvikling og permanent udstilling: 288.834.000 DKK Åbning af bygningen: 19. april 2013. Udstillingsinteriør “Efterkrigsårene”, Museet for de polske jøders historie, Åbning af den permanente udstilling: 28. oktober 2014. Warszawa. Foto: M. Starowieyska, D. Golik/POLIN Museum of the History of Læs mere her: www.polin.pl Polish Jews.

DANSKE MUSEER 1/15 23 Udstillingstema “Mødet med moderniteten”, Museet for de polske jøders Udstillingstema “De første møder”, Museet for de polske jøders historie, historie, Warszawa. Foto: M. Starowieyska, D. Golik/POLIN Museum of the Warszawa. Foto: M. Starowieyska, D. Golik/POLIN Museum of the History of Polish Jews. History of Polish Jews.

Mahlamäki fra tegnestuen ”Lahdelma & formidlingsprogrammer i øvrigt. Den pol- nu donere til dette ny Polin Museums Mahlamäki”. Inspirationen for vinder- ske stat gav bygningen, og byen Warszawa samling eller til Dansk Jødisk Museum? projektet var sandslebne kløfter i klipper gav grunden. Foreningen har også en Integration og spørgsmålet om tilhørsfor- i ørkenen i Israel. Det oplever man også samling og særudstillinger. Årsmødet hold afspejler sig også i donationer til mu- tydeligt, når man gør sin entre i museet rummede også et besøg her. Kirschen- seer. Vort museum har indsamlet blandt og her træder ind i et svulmende rum blatt-Gimblett definerede museet som jødiske indvandrere fra dette østeuropæ- med runde former, sandfarvet og umå- værende et statsmuseum i dag. iske område både mellem dem, der kom delig højt til loftet. Udvendigt fremstår i begyndelsen af 1900-årene, og dem der bygningen derimod som en firkantet Årsmødet kom 1969 – 70. Ca. 6000 personer i alt. glaskasse. Bedømmelsesudvalget har lagt 109 personer deltog i årsmødet inklusiv For os er dette nu en del af Danmarks vægt på, at det ny museum ikke skulle delegerede fra USA, Canada og Israel historie og dansk jødisk kulturhistorie. ”overdøve” monumentet for opstanden i samt forskellige gæster, og med livlig Vi drøftede samlingssamarbejde med det Warszawas ghetto som en vigtig præmis i diskussion om alt det, vi så. Blandt nye museum, der har en meget stor op- valget af vinderprojektet. Allerede inden foreningens medlemmer er det primære gave foran sig, hvis man også skal arbejde åbningen af den permanente udstilling fokus på samlingerne, og det lille antal med alle dem, der ikke længere er bosid- den 28. oktober 2014 er bygningen blevet originale objekter i udstillingen vakte dende i Polen, men engang kom derfra. besøgt af ca. 350.000 gæster. forfærdelse blandt nogle. F.eks. rummer Ting, der minder, er en anden slags gen- Museet rummer ikke mindre end 4.300 hele middelalderafsnittet kun én enkelt standskategori i forhold til genstande, der kvm til den permanente udstilling samt original genstand – en mønt. Mødets er indsamlet for deres funktion. Dansk Jø- faciliteter til særudstillinger, konferencer tema var det virtuelle overfor det origi- disk Museum har en sådan mindekategori og bibliotek; dertil restaurant, en kosher nale (ægte), og indlæggene belyste i den af genstande, der er indsamlet for deres cafe og mange elevatorer. Magasinplad- ånd også eksempler på jødisk liv i dagens proveniens som minder. Polin-museet har sen forekommer at være begrænset, for Polen med jødiske kulturfestivaller, cafeer den også, og vi ser frem til samarbejde museet er i høj grad lagt an på formid- m.m. For der er blandt initiativtagerne med det ny Polin Museum, der viste vores ling. Jeg deltog dog i en workshop, der og gæster også mennesker, der ikke er af arbejde stor interesse. handlede om indsamlingen til udstillin- jødisk herkomst. På årsmødet præsenterede jeg Dansk gen, så museet har altså en samling. Man Det nye museums rolle i forhold til en re- Jødisk Museums nye Google Map-projekt havde videofilmet givere af materialer vitalisering af jødisk liv i Polen i dag blev ”Klik & Find”, baseret på borgerbreve til til samlingen, hvori de fortalte om deres også diskuteret. Men det er ikke museets jøder i Danmark. Der er jødisk lokalhisto- donationer og om, hvorfor de syntes, det ærinde. Det er et museum, der samler trå- rie mange steder i Danmark, for jøder har var vigtigt at give dem til museet. En do- dene i en national og jødisk dimension, ikke kun boet i byer med jødiske menig- kumentation i sig selv, der gjorde indtryk. der for museet ikke kan adskilles. Museet heder. Danmarks særstilling mærkes over- Der er ikke meget jødisk kulturarv tilbage fortæller denne 1000-årige samlede ordentligt på disse årsmøder. De danske i Polen, og udstillingen rummede ikke historie til de mange, der måtte forlade jøder blev reddet, vi har en intakt jødisk mange originale objekter, men mange deres hjemland, og fortællingen er dertil kulturarv i Danmark at arbejde med. modeller og masser af AV. Alt sammen et imponerende bidrag til Europas histo- Traditionsbruddet opleves massivt i Polen lavet af underleverandører i Polen. rie. Især først i 1900-årene udvandrede ligesom en overvældende ødelæggelse af Initiativet til museet udsprang af “The mange jøder fra Polen og gamle polske en kulturarv. Association of the Jewish Historical Insti- områder. Ca. 3000 kom til Danmark. Dansk Jødisk Museum blev valgt som vært tute of Poland” i 1993, og denne forening for årsmødet i 2016. Foreningen har ikke forestod arbejdet med museet indtil 2005. Fremtidigt samarbejde og været i Skandinavien før. Det bliver en Her blev der indgået en aftale mellem indsamling stor opgave, men vi ser med glæde frem den daværende polske kulturminister, Hvad der er udvandrere i Polen, er i til at løse den og markere Danmark og Warszawas borgmester og foreningen, sagens natur indvandrere et andet sted Dansk Jødisk Museums indsats som et som påtog sig at stå for finansieringen af – bl.a. i Danmark. Vil de, der indvandre- dansk bidrag til samarbejdet i ”Associa- den permanente udstilling og museets de til Danmark og deres efterkommere tion of European Jewish Museums”.

24 DANSKE MUSEER 1/15 Branding

Virksomhedsmuseer – en overset museumstype

Af Britta Streatfield Smits, museumsinspektør, IKEA Museum

Historie En særlig kulturhistorisk muse- eksisterende blev renoveret, mens nye umstype er igennem de seneste De første virksomhedsmuseer blev grund- kom til. lagt omkring år 1900, hvor man så en I 1990’erne skete der et tydeligt fokus- 10-15 år blevet mere fremtræ- stigende tendens til, at virksomheder skift: De virksomhedsmuseer, der var dende og står for et stadigt aktivt begyndte at gemme og samle doku- åbne for offentligheden, blev nu langt stigende antal af de samlede menter i arkiver. Man begyndte samtidig mere markedsorienterede med stort at indsamle produkter og andre genstan- fokus på at fungere som en del af virk- museumsbesøg. Der er tale om de, der relaterede sig til virksomhedens somhedens PR og marketingstrategi. virksomhedsmuseer, museer, arbejde og virke. Samlingerne havde of- Museerne skulle ikke længere blot test fokus på virksomhedens historie med formidle virksomhedens historie, men der handler om en specifik virk- særlig vægt på grundlæggeren. Nogle også påtage sig en form for strategisk somhed eller et brand. Muse- samlinger voksede sig forholdsvis store, markedsføringsrolle, uden at de dog umstypen er ofte blevet overset og ønsket om at udstille dem resulterede i skulle være direkte kommercielle. Den grundlæggelsen af de første virksomheds- nye strategiske rolle medførte, at der i faglitteraturen, på trods af at museer. udover læring også blev lagt særlig vægt den har eksisteret sideløbende Omkring 2. Verdenskrig lukkede mange på underholdning. Formidlingen skulle virksomheder deres museer, oftest af ikke længere blot være informativ, men med mere traditionelle kultur- økonomiske grunde. Samlingerne blev også underholdende. Dette blev tydeligst historiske museumstyper i flere typisk sendt tilbage til arkiverne, opmaga- i udstillingsdesignet, hvor der kom fokus sineret eller smidt ud. I den sidste halvdel på brugerinddragelse, en udvikling, som årtier. af 1900-tallet fik virksomhedsmuseerne gav besøgende en mulighed for at komme dog en markant opblomstring, hvor de tæt på og interagere med virksomheden og dens brands. Eksempelvis kan besøgen- de på World of Coca-Cola smage på over På ”World of Coca-Cola”-museet i Atlanta, har de besøgende rig mulighed for at prøvesmage forskellige 100 forskellige læskedrikke, mens man i læskedrikke, som de sælges rundt omkring i verden. Forfatterens foto. Heineken Experiences 4D biograf kan få en oplevelse af produktionsprocessen på egen krop. Mange virksomhedsmuseer bygger i dag videre på kombinationen af læring, underholdning og mødeplads, og dette er en af årsagerne til succesen med at tiltrække besøgende.

Publikumsucces Publikumssucces er netop hvad mange af de virksomhedsmuseer, der er åbne for offentligheden, oplever. Visit Carlsberg har et årligt besøgstal på over 200.000 gæster - og er dermed det mest besøgte museum i sin genre i Danmark. Til sam- menligning havde Nationalmuseet, det mest besøgte kulturhistoriske museum, lidt over 700.000 besøgende i 2013, mens de kulturhistoriske museer i gennemsnit havde 45.000 besøgende. Visit Carlsbergs besøgstal er dog stadig langt fra på højde med mange udenlandske virksomheds- museer. Eksempelvis havde den britiske

DANSKE MUSEER 1/15 25 chokoladeproducent Cadbury i 2013 670.000 besøgende i Cadbury World i Birmingham, mens Heineken Experience i Amsterdam på fem år har fordoblet sine besøgstal, og i 2014 havde over 700.000 besøgende. Swarowski Kristallwelten er en af Østrigs mest besøgte turistattraktio- ner – krystalglasproducenten har 700.000 besøgende årligt, mens topattraktionen i Irland uden sammenligning er Guinness Storehouse med mere end 1.000.000 besøgende årligt. Det er dog langt fra alle virksomhedsmu- seer, der er interesserede i store publi- kumstal; mange er slet ikke åbne for of- fentligheden, men benyttes udelukkende til internt brug. F.eks. anvender Mærsk deres interne museum til at introducere nye medarbejdere og samarbejdspartnere til virksomhedens mange forskellige ar- Efter endt besøg hos Guinness Storehouse, kan man nyde en gratis Guinness øl på toppen af museet, mens man beundrer udsigten over Dublin. Foto: Guinness Storehouse.

Grundlæggerens skrivebord er et næsten obligatorisk element på et virksomheds- museum. Hos Gumlink kan man se grundlægger Holger Sørensens skrivebord samt personlige ejendele. Forfatterens foto.

På Toms museum bevares virksomhedens historie gennem produktemballa- ge, reklamemateriale, fotos og dokumenter. På museet, der ikke er åbent for offentligheden, findes også et eksemplar af en af skildpadderne, der tidligere sad på skorstenen på Vibenhusrunddel. Foto: Essencius.

På SAS Museet i Oslo kan man få et overblik i skandinavisk luftfart fra dens begyndelse i første halvdel af det forrige århundrede og frem til i dag. På museet kan man se alt fra flymodeller, uniformer og reklameplakater. Foto: SAS Museet.

26 DANSKE MUSEER 1/15 Meddelelser

Arkæologi Meddelelser bejdsområder. Chokoladefabrikken Toms Museum Lolland-Falster Fuglsang Kunstmuseum bl.a. anvender deres museum som et sted, Femern Bælt: Ved de arkæologiske ud- Forpagterboligen på Fuglsang omdannes hvor marketing- og produktudviklings- gravninger har arkæologer fundet noget til Kunstlab. Arkitekt Kent Pedersens pro- afdelingerne kan hente viden og inspi- så usædvanligt som fodspor fra stenalde- jekt blev vinder af arkitektkonkurrencen ration fra tidligere tiders produkter og rens mennesker. Fodsporene er fundet om at etablere Kunstlab Fuglsang i For- reklamer; endelig havde tyggegummipro- omkring et flere meter langt system af pagterboligen på Kulturcenter Fuglsang. ducenten Gumlink, det tidligere Dandy, flettede fiskegærder, der har stået ud fra Projektet, der både er en restaurering og det nyvalgte bystyre i Vejle på besøg på sit stranden i datidens kystlandskab. en nyindretning af den historiske byg- museum straks efter kommunalvalget. Desuden har museet ved de arkæologiske ning, skal fortsætte den i gangværende undersøgelse fundet en utrolig velbeva- udvendige renovering. Når Forpagter- Internationalt og familieejet ret skæftet flintøkse. Der er tale om en boligen står indflytningsklar til foråret Det er især to karakteristika ved stør- ca. 5500 år gammel tyndnakket økse, 2016, bliver det med plads til såvel kul- stedelen af de virksomheder, der driver der bevidst er stukket ned i, hvad der i turaktiviteter for børn og unge, som nye museer. For det første er der oftest tale stenalderen var havbunden udfor den lol- øve- og koncertlokaler til Storstrøms Kam- om familieejede eller tidligere familieeje- landske sydkyst. Økser er et af de typiske merensemble. Realdania har gennem de, virksomheder. Her kan f.eks. nævnes fund fra stenalderen men i skæftet form en årrække været engageret i at udvikle Mærsk, Carlsberg, Gumlink og Danfoss. er de utrolig sjældne. Kulturcenter Fuglsang. Kulturcenter For det andet er der næsten altid tale om Fuglsang samler kunst, musik, fordybelse virksomheder, der opererer på et globalt og naturoplevelser omkring det historiske marked. Forklaringen på, at netop disse Nyerhvervelser gods – og bygger på den måde videre på træk går igen, kan bl.a. findes i, at museer godsets lange traditioner som bindeled til opleves som noget blivende og bestan- Davids Samling, København dansk kulturliv. digt. Familiemedlemmer, der er stolte af Har fra privat person erhvervet to værker familievirksomheden og har et ønske om fra guldalderen: Et portræt af maleren Gl. Holtegaard, Holte at bevare dens historie for eftertiden, ser C.W. Eckersberg Modellen Emilie. 1813 Arkitektkonkurrence. Pavilloner til Gl. et museum som en ideel mulighed for og et andet mesterværk fra guldalderen Holtegaards barokhave. Fra sommeren at gøre dette. I og med, at museer også Christen Købke. Tagryggen af Frederiksberg 2015 vil Gl. Holtegaards unikke barokhave opfattes som et symbol på kontinuitet og Slot med Udsigt over Sø, By og Skov. 1824. danne rammen om en ny udstillingstrilogi. stabilitet, går de samtidig hen og bliver et Begge nyinkøb kan ses på museet i Gul- Tre midlertidige pavilloner skal opføres tiltrængt modstykke til den omskiftelige daldersalen. fra 2015 til og med 2017 af tre forskellige og hurtigt foranderlige forretningsver- arkitekter/tegnestuer. Under temaerne den. Behovet for at forankre og tydelig- Louisiana, Humlebæk orangeriet, menageriet og sceneriet skal gøre et lokalt tilhørsforhold opstår oftest Louisiana har modtaget otte enestående hver pavillon have sin egen fortælling med hos de internationale virksomheder, som værker af Picasso, Miró, Kandinsky, Pol- stærk tilknytning til historien. derfor også er mest tilbøjelige til at inve- lock, Dubuffet, Kiefer og Kelly fra Cecilia stere i et museum. Ascher, forhenværende leder af Riklis-Mc- KUNSTEN Museum of Modern Art, Crory-Samlingen i New York og en af Lou- Aalborg Nye kommer til isianas trofaste venner og generøse støtter Kunsten har købt 317 tons italiensk mar- Man kan forvente at se en hel del mere til siden 1977. mor. Den gamle marmorbeklædning af virksomhedsmuseer de kommende år: i museet var så hærget af vind og vejr, at 2017 åbner Carlsberg et nyt museum med Skovgaard Museet, Viborg en udskiftning var nødvendig. Derfor har en klar målsætning om et årligt besøgstal Har erhvervet billedet Italiensk bjergland- KUNSTEN været på storindkøb. Da mu- på 500.000 og dermed at blive en af de skab i aftenskumring, udsigt til klosteret Skt. seet er fredet, er marmoret nøje udvalgt 5 største turistattraktioner i København. Scholastica af Joakim Skovgaard. Billedet og specialindkøbt i Italien, så facaden på LEGO åbner i 2016 LEGO® House i er formentlig malet efter en studierejse til den verdensberømte bygning designet af Billund med forventning om 250.000 Italien sammen med Wilhelm Marstrand Alvar Alto kommer til at ligne den oprin- årlige besøgende; og i det svenske, ikke i 1871. delige. så langt fra København, åbner IKEA et nyt museum i 2016, hvor besøgende gen- Dansk Landbrugsmuseum, Auning nem en hovedudstilling samt skiftende Efterlysning Har fået en meget positiv bedømmelse i særudstillinger kan få indblik i historien en ny kvalitetsvurderingsrapport udarbej- om IKEA, og hvor IKEA er på vej hen. Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup, det på initiativ af Kulturministeriet. IKEA Museum, som forventer op mod Auning 200.000 årlige besøgende, henvender sig Museet efterlyser Kyndelmisse-tradition- Roskilde Museum til design- og indretningsinteresserede og er i Østjylland. Undersøgelsen indgår i Roskilde Museums børnemuseum til folk med en general interesse for IKEA en større undersøgelse af østjyske ken- ”MUSERUM” fejrede sin 1 års fødselsdag og entreprenørship. Museet kommer detegn for levevilkår og husholdning. den 17. januar. Det har været et fantas- udover restaurant og butik også til at have Hovedfokus bliver en dokumentation af tisk første leveår for museet. Mere end en skoletjeneste. Virksomhedsmuseer vil måltidsretter og tilberedningsformer i det 6500 børn i aldersgruppen 0-7 år har således komme til at spille en større og østjyske køkken og traditioner forbundet besøgt museets udstilling i kælderen og mere fremtrædende rolle i museumsland- med livets og årstidens markeringer. Tlf. er gennem en farve-og sanselig oplevelse skabet fremover. 87 95 15 38 eller [email protected] blevet introduceret til kulturhistorien.

DANSKE MUSEER 1/15 27 By og branding Museer og kulturturisme

– er der noget særligt ved Vestsjælland?

Den årlige vikingefestival på Vikingeborgen Trelleborg ved Slagelse, set fra selve monumentet. I baggrunden ses vikingemarkedet med dets typiske hvide telte. I den givne situation er den primære aktivitet ikke at finde ved selve fortidsmindet. Foto: Andreas Bonde Hansen.

Af Andreas Bonde Hansen, Er vi i den danske museumsverden gode nok til at profilere det ph.d.-stipendiat Museum Vestsjælland/ unikke ved den lokale kulturarv ude i landet, når det gælder Saxo-Instituttet, KU kampen om turisterne? Her er meget at lære af vores nabolande. På baggrund af et nyt ph.d.-projekt om formidling og udnyttelse af kulturarv fra perioden 600 – 1375 i Nordeuropa1 giver artiklen perspektiver på og forslag til, hvordan museerne kan tackle kulturturismen som en ny udfordring.

Vestsjælland – et godt eksempe steder i Danmark ikke er gode nok til at Er der noget særligt ved Vestsjælland? På detektere og formidle det lokalt særegne. et punkt ikke: Vestsjælland satser som så Der er selvfølgelig noget særligt ved Vest- mange andre landsdele, på kulturarvs- sjælland. Fra Åmose-jægerne over ene- turisme som del af den regionale udvik- stående middelalderkirker, til det 19 årh. ling. Her står mangt et museum over for store landvindingsprojekter, byder områ- samme udfordring: At skulle profilere det på unikke kulturoplevelser. Alligevel områdets særegne kulturarv og ofte for få er besøgstallene på museer og ved histo- midler. Netop det historiske og kulturelt riske lokaliteter forholdsvis lave.2 Det til særegne ved regioner, er en afgørende trods for, at området bl.a. rummer nogle forudsætning for at kunne tiltrække turi- af landets største sommerhus-kommuner ster. Det har jeg tydeligt kunne observere og vigtigste færdselsårer. Så hvad kan der gennem studier udført i Danmark, Tysk- gøres, hvis en landsdel som Vestsjælland land og Sverige, gennem de sidste to år. gerne vil have sin særegne kulturarv til at Disse studier peger mod, at man mange træde tydeligere frem?

28 DANSKE MUSEER 1/15 Sammenligningsgrundlaget på ”Sachsen-Anhalt Turismus” eller den Venedig’; dens gode grundvand bruges Når man i den danske museumsverden Europæiske kulturrute for teglstensgotiks til at brygge byens unikke øl, og byens søger sammenligning og inspiration til hjemmesider,3 se et tydeligt musealt præg. beliggenhed er af essentiel betydning for at afgøre om man har succes eller for at I Sverige havde Riksantikvarämbetet dens historiske velstand. Selvom der af skabe samme, orienterer man sig ofte allerede for 10-15 år siden, held til at få geo-politiske grunde findes stærkere regi- ensidigt. Typisk sammenligner man kun etableret tiltag, hvor kulturarvens økono- onal identitet i Sverige og Tyskland, kan internt i landet eller henter inspiration i miske tiltag bliver udnyttet og udforsket vi stadig lære af disse eksempler – særligt den angelsaksiske verden, hvor museerne – måske fordi den museale situation har det at oplyse om de unikke steder, man har ganske andre forudsætninger end i været mere gunstig, gennem et stærkere kan se ude i den lokale virkelighed. Her- Danmark. Derved overser vi det mest op- regionalt narrativ. ved skabes et incitament for turister til at lagte sammenligningsgrundlag: De attrak- besøge disse steder, ligesom det skaber tioner, som har forudsætninger i lighed Formidlingen af det lokalt særegne lokalt entreprenørskab. med vore, og som tilmed kæmper om de Det lokalt særegne er sjældent det do- samme turister. De findes bl.a. i Sverige minerende narrativ på danske museer. I Formidlingens karakter og Tyskland. Her har man succes med at stedet har der været en tradition for, at Formidlingen af f.eks. vikingetid og mid- eksponere den lokale kulturarv for man- de gamle amtsmuseer typisk fremviser delalder har generelt i Danmark fokus ge. Således formår visse svenske museer hele den nationale fortælling i et lokalt på tidsrejseoplevelser, rekonstruktion og i tyndtbefolkede områder, endog uden perspektiv. Det forholder sig sjældent an- ’re-enactment’, og koncentrationen af samme gunstige infrastruktur som Vest- derledes på tematiske museer; f.eks. i de middelaldermarkeder og lign. er meget sjælland, at have meget høje besøgstal. mange vikingetidsinstitutioner, der ofte høj. Vestsjælland er ingen undtagelse. F.eks. har regionsmuseet ”Jamtli” i Jämt- tilbyder en æstetik og en type fortællinger Her findes tre store middelaldermar- land, over 200.000 besøgende årligt. Efter og aktiviteter, som er meget ens. Ser vi keder, en stor vikingetidsfestival og en min overbevisning, fordi deres formidling på Sverige og Tyskland, er man bedre til række mindre, lign. arrangementer. (deriblandt samarbejde med turisterhver- at mestre fortællinger, der sætter lokal- Formidlingen divergerer typisk meget vet) centrerer sig om en distinkt regional området i centrum af verden. Bl.a. ved lidt på trods af hård konkurrence og stor historie og (i deres egen fremstilling) at bedre fremhæve, hvad man kan kalde mangfoldighed i fortidsminderne. Det tilbyder en enestående tematisk oplevelse. ’UNESCO-attributter’, som refererer til lader til, at vikingetid og middelalder skal Dette er symptomatisk på mange svenske først, størst, bedst bevaret, etc. Således formidles gennem bållugt og fløjtespil. museer, men ses kun få steder i Danmark. hævder Ekomuseum Bergslagen i Sverige Dette projekts forskning peger imod, Inspiration kan fra Sverige og Tyskland at vise noget af det tidligste industriel-ska- at hvis denne type formidling er blevet ligeledes hentes i nationale og regionale la jernudvinding i verden. I Bamberg, i synonym med oplevelsen af disse perio- strategier for kulturarvsindustri og lokal Franken, har man som formidlingsforløb der, tiltrækkes også kun de der er tiltalt af udvikling, hvor museal fagkundskab og på byens museum haft byens unikke denne type oplevelse, og dette publikum turismeerhverv kører frugtbare parløb. forhold til og anvendelse af vand: Byen søger kun hen til det nærmeste sted som Således kan man, hvis man klikker ind har mange vandveje og kaldes ’Klein tilbyder den.

De vestsjællandske middelalderkirker er en rejse i kosmopolitisk magt. Til venstre den tydeligt byzantisk inspirerede Tveje Merløse kirke og til højre den femtårnede, mystiske Vor Frue Kirke i Kalundborg – bl.a. Tveje Merløse kirke. Foto: Andreas Bonde kaldet ”Dänemarks wichtigster Beitrag zur Weltarkitektur” (Nawrocki 2010). Hansen. Foto: Andreas Bonde Hansen.

DANSKE MUSEER 1/15 29 Den mægtige stensætning Alestena, Skånes Østerlen. Denne udsigt og den rekreativ oplevelse, fås kun ved at opsøge den unikke kulturarv ’in situ’. Skibssætningen står ’uforstyrret’ af formidling. Foto: Andreas Bonde Hansen.

Tilbage til Vestsjælland der her er trækplasteret, og som skaber Henvisninger Af uudfoldet kulturarvspotentiale i Vest- oplevelsen. Mange steder i vores nabolan- sjælland kan nævnes kulturlandskabet de, er den kulturhistoriske fagkundskab Rüsen, Jörn 2013: Historik, Theorie der omkring Sorø eller den helt unikke Vor i høj grad synlige i turismebranchens geschichtwisenschaft. boehlau-verlag. Frue Kirke i Kalundborg. Disse steder markedsføring. Til sammenligning har rummer klare attraktionsværdier: De er Vestsjælland end ikke en guidebog over Noter unika i en international kontekst de har sin kulturarv. 1. Ph.d.-projektet som danner grundlag for en smuk beliggenhed og rummer mange Den tyske historiker Jörn Rüsen beskriver denne artikel, er finansieret af Kulturstyrel- fortællinger knyttet til populær natio- hvordan fascination af historie skabes sen, Da Danmark Blev Til – et initiativ under nal og international historie. Museerne i gennem ”Fünf Dimensionen der Ge- Kulturregion Midt- og Vestsjælland, samt burde i højere grad udfylde rollen som schichtkultur” (kognitiv, æstetisk, politisk, Slagelse Kommune. Projektet forvaltes af besøgscentre for nærområdets kulturskat- moralsk og religiøs) (Rüsen 2013). I Dan- Museum Vestsjælland og Saxo-Instituttet på te. Enhver institution kan, med de rette mark skal vi finde ud af, hvad det præcist Københavns Universitet. midler, lave udstillinger eller arrangemen- er, der ’aktiverer’ disse ”Dimensionen” 2. Set i forhold til de regionale museer og ter med så spektakulær en formidling, ved de lokale fortidsminder. Og muse- attraktioner i Sverige og Nordtyskland. Sam- at besøgende kommer i hobetal. Men de erne skal finde ud af, hvordan det kan menligningen er sket relativt så at befolk- besøgende foretrækker kun et sådan sted, bruges i formidlings- og turismestrategier. ningsgrundlag, konkurrence og infrastruktur indtil de kan opleve noget mere spektaku- Forhåbentlig vil dette Ph.d.-projekt bidra- er medregnet. lært et andet sted. Mange attraktioner der ge dertil. 3. http://www.sachsen-anhalt-tourismus.de/ er populære i det lange løb, er relativt lidt kultur/, http://www.eurob.org/ og statisk formidlet (i Danmarks nærom- Forfatteren kan kontaktes på 4. Ales Stena har ca. over 600.000 besøgende råde kan nævnes Ales stena i Skåne eller [email protected] årligt og Stralsund har ca. 200.000 besøgen- Skt. Nikolai Kirche i Stralsund.4) Det er de årligt. det æstetiske og det atmosfæriske ’in situ’

30 DANSKE MUSEER 1/15 Kommentar

Uden fondene sker • der ikke en skid på danske museer! Danske Museer

et seneste års tid har en række medier pro- været en bygning, kunne man heller ikke lave de Af Camilla Mordhorst, D blematiseret fondenes rolle i kulturlivet. nye udstillinger. Situationen er, at museet blev direktør for M/S Sidste sommer kørte Politiken således en hel bedt om at flytte fra de lokaler på Kronborg, hvor Museet for Søfart, serie om sagen, og senest har Lasse Marker også museet havde haft til huse altid, og at der derfor Ingeborg Svennevig, sat emnet på dagsordenen i sin bog ”6 grunde skulle findes nye rammer. De blev så bygget om- direktør for De Kulturhistoriske til at der ikke sker en skid i dansk kulturliv”, som kring en gammel tørdok, således at museet i sin Museer i Holstebro udkom 3.10.2014. Og i sit webmagasin DOXA har arkitektur nu også rummer en fortælling, der er Kommune, Lasse Marker skrevet artiklen ”Fondene bygger væsentlig for museets identitet – og altså ikke kun Thomas Bloch Ravn, mausoleer” (4.12.2014). mursten og mausoleum. direktør for Den Gamle Den generelle journalistiske vinkling har været, at Den Gamle By har ganske rigtigt modtaget 161 By det er fondene, der styrer kulturen i Danmark, og mio kr til en ny bydel, og senest er dette blevet at fondenes støtte betyder, at stat og kommuner suppleret med yderligere 135 mio kr. En meget efterfølgende kommer til at hænge på store drifts- stor del af disse penge bruges til at finde, doku- omkostninger. Lasse Marker sætter fuld knald på mentere og indrette boliger, butikker, udstillinger og hævder, at ”fondene bærer hovedansvaret for, mv, som viser væsentlige sider af Danmarks nyere at der ikke sker en skid”. Han mener, at fondene historie. Det er altså rent indhold. Dertil kommer, bygger mausoleer over sig selv, og skriver, at fon- at et museum som Den Gamle By i høj grad er et dene støtter mursten, når de i stedet burde støtte bygningsmuseum. Det er derfor ikke urimeligt indhold. at hævde, at de historiske huse, som udgør den bygningsmæssige ramme, i meget høj grad også Firkantede synspunkter fremmer ikke udgør indholdet – i hvert fald giver de ikke os forståelsen associationer til mausoleer. Undertegnede repræsenterer nogle af de museer, Frilandsmuseet Hjerl Hede ved Holstebro har der har modtaget substantiel fondsstøtte. Vi gjor- indledt en gennemgribende genfortælling af byg- de i sommer indsigelse over for Politiken, men ningssamlingen; herunder hører en udvikling af de ønskede ikke at bringe et korrektiv. Det fik vi kvalitetskriterier for bygningsarbejdet på museet. til gengæld muligheden for i DOXA, som bragte Det kunne slet ikke lade sig gøre uden væsentlig vores indlæg den 5.1.2014. Vi tager emnet op her fondsstøtte til udvikling, istandsættelse - og ja, i Danske Museer, fordi fondene har overordentlig drift. stor betydning for museernes udvikling. Vi vil ikke hævde, at Politikens og Lasse Markers Hvis fondene ikke støttede, skete der ikke synspunkter er irrelevante, og vi synes også, at en skid. det er vigtigt at diskutere fondenes rolle i dansk Den Gamle Bys nye afsnit, der viser Danmarkshi- kulturliv. Men det billede, som tegnes, er alt for storien helt op til i dag, er unikt på verdensplan, firkantet og unuanceret. og det er blevet en helt overvældende publikums- succes. Men det er i denne sammenhæng en inte- Fondene støtter både mursten og indhold ressant pointe, at projektet aldrig ville være blevet Det oplyses i artiklen i DOXA, at M/S Museet for til noget, hvis det skulle have ventet på offentlig Søfart har modtaget 300 mio kr i fondsstøtte, og støtte. Rent faktisk gik den daværende Kulturarvs- det tages som givet, at det alene er støtte til mur- styrelse direkte imod projektet, da man mente, at sten. En del af den store fondsdonation til projek- opgaven med at vise den nyere historie var dæk- tet, er imidlertid brugt på indhold og på de nye ket af andre museer. udstillinger, der aktuelt har givet anledning til, at Et lignende eksempel er fornyelsen af det gamle Museet for Søfart er nomineret til den prestige- Handels- og Søfartsmuseet. Da museet blev bedt fyldte European Museum of the Year Award. Nok om at forlade Kronborg Slot, kunne det have er hovedparten af midlerne brugt til bygningen, resulteret i en absolut krise for museet, der efter men man skal her forstå, at hvis der ikke havde 98 år på slottet stod over for at blive hjemløst med

DANSKE MUSEER 1/15 31 Den nye bygning for M/S Museet for Søfart skaber rum for oplevelser på mange niveauer, hvad enten man søger viden, samvær eller en æstetisk oplevelse Foto: Jens Lindhe, M/S Museet for Søfart

Faktisk er situationen den, at fondsdonationerne til de to nævnte museumsfornyelser har betydet et markant øget besøgstal, en stor publikumstil- fredshed og en betydelig forøgelse af museernes egenindtjening, som gør det muligt også at løfte de mere klassiske museumsopgaver inden for forskning, indsamling og en bredere formidling af vores områder. Opgaver, som man normalt regner med skal finansieres af offentlige midler, men som alt for ofte ikke bliver det. Det kan vi nu til en vis grad selv finansiere, fordi fondsstøtte har medvirket til at øge vores museers samlede driftsgrundlag.

Fondene er med til at sikre mangfoldighed Offentlige myndigheder bevilger oftest efter særlige strategier. Det kan der være gode poli- tiske grunde til, men det er ikke nødvendigvis noget, der fremmer mangfoldigheden inden for kulturområdet. Det gør derimod fondene, som jo er mange, de er store og små, har hjemsted mange forskellige steder og over hele landet, deres formål er defineret forskelligt, og bestyrel- serne består af mange slags mennesker, hvilket alt sin værdifulde samling og væsentlige fortælling sammen gør, at de uddeler til langt mere diverse om Danmarks rolle og identitet som betydelig projekter, end man typisk ser hos de offentlige søfartsnation. I stedet lykkedes det ved hjælp af 11 myndigheder. fondes støtte at skabe en ny begyndelse for mu- Mange museer, også dem, vi repræsenterer, får fra seet, der nu har mere end tredoblet sit besøgstal, tid til anden støtte til særlige projekter fra Kultur- skabt overskrifter og anbefalinger i den internati- styrelsen – støtte til områder, der ligger inden for onale presse og været med til at løfte Helsingørs de vedtagne strategier. Men derudover er muse- ambitioner om at blive en levende kulturby og en erne de glade modtagere af store og små dona- markant turistdestination. Var fondene ikke trådt tioner til udstillinger, forskning, publikationer, til, havde det offentlige måtte finde en ny bygning vedligeholdelsesopgaver, indkøb, konservering med tilknyttede nye udgifter til drift af eget hus – og meget andet. Typisk til opgaver, som ikke ville med mindre, naturligvis, man havde besluttet at være blevet udført, hvis ikke fondene var trådt nedlægge museet. til. I 2014 har i alt 16 forskellige fonde bidraget I forhold til fondsmidlerne har de offentlige kro- til udvikling og projekter i Den Gamle By, mens ner været forholdsvis få, og en revisor vil hurtigt fem og seks fonde har støttet henholdsvis det nye kunne regne ud, at museernes forøgede omsæt- søfartsmuseum og museerne i Holstebro kommu- ning giver langt flere penge tilbage i skattekroner, ne i deres aktiviteter. end man skyder ind.

32 DANSKE MUSEER 1/15 Undervisning Pas på der kommer en bil!

Af Michael Gyldendal, Danmarks Tekniske Museum

Partnerskaber

Skal en cykel have pedaler? Hvorfor skal man køre i højre side? Det er nogle af de spørgsmål, eleverne får svar på, når Danmarks Tekniske Museum og Nord- sjællands Politi arrangerer trafikundervis- ning. Initiativet til undervisning kommer fra skoletjenesten på Teknisk Museum. Vi har et fast undervisningstilbud, ”Pas på der kommer en bil”, om trafikkulturens udvikling gennem de sidste hundrede år. Her beskæftiger vi os med trafikkultur og bilisme og diskuterer sikker trafikal Med udgangspunkt i museets samling af anskuelsestavler diskuterer vi trafikkultur med eleverne. adfærd og ansvarlighed med eleverne. Tilbuddet er dialogbaseret og tager afsæt i museets samling af cykler, biler og bus- morgen indleder dagens program. Politi- i storbyen var kaotisk, og man måtte ser, men er teoretisk i sit udgangspunkt ets deltagelse i projektet er overordentlig gøre noget. Vi diskuterer med eleverne, og ikke særlig praktisk orienteret. I Folke- vigtig; det giver eleverne en fornemmelse hvad man kunne gøre for at forbedre skolens ”Fælles mål” er der i faget færd- af alvor og seriøsitet. Desuden har politiet trafiksikkerheden; man fik trafiklys, og selslære beskrevet, hvordan eleverne efter omfattende viden om risici og regler i ud fra anskuelsestavler fremstillet af Kon- tredje klasse skal aflægge en praktisk fær- trafikken, om cyklens lovpligtige udstyr, geligt Dansk Automobil Klub diskuterer dighedsprøve i cykling. På mange skoler om uheldstal, statistikker m.m. Den lille vi, hvilke regler man måtte have for at har man tidligere gjort dette ved at opteg- Cyklistprøve kan naturligvis gennemføres nedbringe antallet af ulykker. Det be- ne en øvelsesbane i skolegården, men fra med en underviser som instruktør, men mærkelsesværdige er, at selv om tavlerne mange lokale lærere fik vi også at vide, at så får eleverne ikke den ekstra bonus af vi- er fra starten af 1900-tallet, er de samme det var sjældent, at man fik det gjort. den og autoritet, som politiet sidder inde temaer aktuelle i dag: opmærksomhed Vi fik derfor denne ide: Hvad hvis vi med. Det bliver alvor på en anden måde, i trafikken, køre i højre side af vejen og kunne kombinere vores museumsunder- når det er en politimand i uniform, der huske på, at cyklen ikke er et legetøj, når visning med den praktiske del af ”Den står på museet og fortæller, at halvdelen man er ude i trafikken. Den sidste del af lille Cyklistprøve” og samtidig få politiet af alle dødsfald på cykel kan undgås, hvis undervisningen handler om ulykker og med? Dermed kunne vi kombinere vores alle bruger cykelhjelm. foregår i vores redningsudstilling. Elever- dialogbaserede undervisning med en ne fortæller her om deres egne erfaringer aktivitet, der sætter fokus på bevægelse, ”Pas på der kommer en bil” med trafikulykker og lærer, hvad man skal sundhed og motion og kunne som mu- På museet tager vi afsæt i, hvordan man vide for at kunne tilkalde hjælp, hvis uhel- seum tage et medansvar omkring øget har transporteret sig gennem tiden: Fra det er ude. trafiksikkerhed. gåben til cykler og til, at vi i dag ofte bli- For at give klasserne et incitament til at I snart seks år har Teknisk Museum der- ver transporteret i bil. I en cykeludstilling strenge sig an, har vi gjort dagen til en for indgået i et partnerskab med Helsin- fortæller vi om, hvordan man kommer konkurrence mellem klasserne om at gør kommune, Rådet for Sikker Trafik og op på en væltepeter og viser, hvordan opnå de bedste resultater i de samlede Nordsjællands Politi omkring afholdelsen cyklen ret hurtigt fik den form, vi kender opgaver. Når trafikugerne er overstået, af Den lille Cyklistprøve. Museets under- i dag. Chaufførernes fagforening lavede kårer vi en vinderklasse på baggrund visere står for den praktiske del og under- i 1920erne en propagandafilm om deres af quizsvar, forberedelse, færdighed på visningen på museet, mens politiet hver arbejdsforhold i København. Trafikken cyklen og klassens engagement i løbet

DANSKE MUSEER 1/15 33 Politiets deltagelse tydeliggør at trafiksikkerhed er et vigtigt emne. Eleverne skal igennem en række praktiske manøvrebaner

Danmarks Tekniske Museum fortæller trafikkens historie fra hestevogne, cykler, biler og fly. af dagen, og vinderklassen får overrakt en vandrepokal med indgraveret navn. Ideen er, at pokalen med sin synlighed i klasseværelset skal være med til at trække trafiksikkerhed frem i lyset hos eleverne i det daglige.

Fremtiden? Det er ofte svært, når man skal have eks- terne samarbejdspartnere til at indgå i et partnerskab, men det har bestemt været det hele værd. Museet har vist, at vi ikke kun er støvet og fortidigt, men at vi i høj grad også fremadrettet tager del i og kan bidrage til skoleelevernes trafiksikkerhed. Der bliver i øjeblikket talt meget om den åbne skole, og om hvordan museer og skoler kan indgå i forpligtende partner- skaber. På Teknisk Museum har vi gjort det længe og har kunnet mærke, hvilken indflydelse det har på undervisningen, når vi i længerevarende forløb blander teori og praksis. Samtidig har vi i vores dialogbaserede undervisning indbygget en masse fysiske øvelser. Det giver mening for alle deltagerne i partnerskabet at læg- ge trafikundervisningen på museet, og vi er med til at dække et hul, der kan være svært for skolerne at få udfyldt. Fra at partnerskabet kun var med Hel- singør har vi fra 2014 udvidet med fire andre nordsjællandske kommuner. Vi er underviser nu i trafik i otte fulde uger om året, og Nordsjællands Politi vil gerne have endnu flere kommuner i Nordsjæl- land med. Så vores største udfordring i øjeblikket er, hvordan vi skal finde plads og undervisere til alle de elever, der i fremtiden skal deltage i vores trafikunder- Vi slutter dagen af visning. Men det skal ikke stoppe os, for med at tage Den lille Cyklistprøve vi har heldigvis fundet et emne, der giver på en Væltepeter. mening både for museets mission og gen- standsfelt og for skolernes undervisning.

34 DANSKE MUSEER 1/15 Nye bøger og andre publikationer

Dansk Madhistorie. Mad i krig og krise 187 s., heftet, rigt ill. farve. Gammel fortællingerne om dagligdagen på de fire Skriftserie fra Dansk Landbrugsmuseum Estrup – Herregårdsmuseet 2014 danske kystradiostationer: Blåvand, Lyng- nr. 15 by, Rønne og Skagen Radio i perioden fra Red.: Irene Hellvik Blandt rigmænd og bønder – 5000 år 1950 til i dag. Irene Hellvik: Forord under omfartsvejen Post & Tele Museum, København 2014 Mad på tre af 1300-tallets borge Landskabet omkring os er fyldt med spor ”Uden Øl og Mad er Helten ingen Ting” efter fortidens mennesker. Hvad enten By og Kultur Fra mad til ernæring. Mikkel Hindhede det er gravhøje eller gårdtomter fortæller Af Margit Bendtsen, Pernille Carstens, og Første Verdenskrig fortidsminderne en historie om vores Karsten Fledelius, Margrethe Floryan, Bo ”Hold brødet helligt og anvend hver lille forfædre og de samfund, de levede i. I Dahl Hermansen, Jacob Isager, Mogens bid brød til menneskeføde”. bogen præsenteres de bedste historie fra Nykjær, Marianne Pade, Anders Holm Regulering af fødevarer under krig og udgravningerne ved den nye omfartsvej Rasmussen, Hanne Roer og Ingolf Thue- kriser. 1914-1950. ved Nykøbing F. Fortællingerne gør ar- sen Mad til ældre i Danmark, mangel og krig kæologien levende og skaber en direkte By& Kultur handler om byer og bydannel- i tiden 1892-1945. forbindelse fra nutiden til Falsters fjerne se i middelhavsområdet fra de tidligste by- Human, men gæstfriheden er ikke for stor. fortid. Resultaterne er lokalt forankrede, dannelser omkring 6000 f.Kr. til 1700-tal- Porrer en nødvendig grøntsag i en tid men sættes ind i en langt større kulturhi- let e.Kr. By og Kultur er en antologi, med fødevareknaphed. storisk sammenhæng, som vidner om en hvor forfatterne tager udgangspunkt i de Opskrifter – hentet fra historiske koge- dynamisk og levende fortid i det landom- arkæologiske, litterære, propagandistiske bøger. råde, vi i dag kalder Danmark. (ideale forestillinger), kunsthistoriske, 152 s, ill. Dansk Landbrugsmuseum Gl. Museum Lolland-Falster, Nykøbing teologiske og samfundsmæssige forhold. Estrup, Auning. Pris 148 kr. Falster 2014. Pris 50 kr. 84 s., gennemill. i farver. Forlaget Orbis, SFINX, København. Pris 150 kr. Herregårdshistorie 9, 2014 Udsigt fra Den Kolde Krig Red.: Britta Andersen, Marie Aaberg Red.: Kulturstyrelsen Morten Stenak, Mu- Forundringsparat. Festskrift til Inge Adri- Andersen og Klaus Højbjerg seum Vestsjælland Karen Munk-Nielsen ansen Udgivelsen rummer en række beretnin- Luftmeldetårnet på Knøsen ved Skam- Red.: Anne Blond, Kim Furdal og Carsten ger, der vidner om den alsidighed, der strup i Vestsjælland var et af flere hundre- Porskrog Rasmussen har præget forskning såvel som formid- de udkigsposter hvorfra Hjemmeværnet Carsten Porskrog Rasmussen: Inge Adri- ling i 2013. Bogen er tænkt som et for- under Den Kolde Krig holdt øje med fly ansens faglige forfatterskab. midlingsforum, hvor de mange aktiviteter over Danmark. Kulturstyrelsen har udpe- Karen Margrethe Pedersen: 30 år og og tiltag, der generelt sker på herregårds- get tårnet som bevaringsværdigt og tårnet ugift – multraditionalisme i den dansk-ty- området i disse år, kan publiceres. Næste er åbnet efter renovering. ske grænseregion. Litteratur. udgave forventes udgivet i vinteren 2015. Holbæk Museum, Museum Vestsjælland Bodil Møller Knudsen: Om kost og kager. Museumsinspektør Jesper Munk Ander- og Kulturstyrelsen 2914. Pris 199 kr. Litteratur. sen: Kartofler, kundskaber og den rette Inger Lauridsen: Fra håndgerning til karakter. KOLD KRIG – 33 fortællinger om Den design. Om håndarbejdsundervisningen i Cand.mag og art. Carl Thomas von Chri- Kolde Krigs bygninger og anlæg i Dan- folkeskolen og dens betydning for udvik- stierson: Folkeskolen og private undervis- mark, Færøerne og Grønland ling af en æstetisk bevidsthed. Litteratur. ningsinitiativer. Red.: Morten Stenak, Thomas Tram Peter Dragsbo: Kulturarv i europæiske Forfatter Mette Ahlefeldt-Laurvig: Korn, Pedersen, Peer Henrik Hansen og Martin grænselande – nogle eksempler. Litteratur. krak og krige. Herregården Eriksholm Jespersen Anne Blond: ”Welcome to Finland the de- omkring år 1800. Udpegningen af anlæggene og fortællin- sign nation”. Litteratur. Internetartikler. Stud.mag. Mathias Stii Malmborg: For- gerne er foretaget af en arbejdsgruppe Frank Lubowitz: Den augustenborgske svarssymbolik på danske renæssanceher- under ledelse af Kulturstyrelsen med sangforening – frihedslyrik og fyrstelov- regårde – adelig selvforståelse i arkitek- deltagelse af Forsvarsministeriet, Forsva- prisning. Litteratur. Kilder. Oversættelse: turen? rets Bygnings- og Etablissementstjene- Tove Nørgaard Jensen. Mag.art. Ellen Damgaard: Lad os slagte ste, Beredskabsstyrelsen, Østsjællands Kim Furdal: Hjemstavnsmuseum/Heimat- godsslagterne. Museum, Øhavsmuseet, Tøjhusmuseet, museum. Litteratur. Arkitekt MAA, Maj Dalsgaard: De danske Oplevelsescenter Vestvolden, The Baltic René Rasmussen: ”Forstokket dansker”. herregårde – kulturarv og atmosfære. Initiative and Network og arkæolog Svend En spionsag fra Første Verdenskrig. Litte- Cand.arch., ph.d. Sonja Maria Overgaard: Erik Albrethsen. ratur. Kilder. Forskydning af arkitektoniske kulturarvs- Bogen er udgivet af Kulturstyrelsen Hans Schultz Hansen: H.P. Hanssen og værdier. genforeningsfestlighederne i 1920. Litte- Ph.d. Mikael Frausing: Ledreborg – her- Søens Skytsengle- fortællinger fra Dan- ratur. Kilder. regård, kulturarv og virksomhed . marks kystradiostationer Henrik Skov Christensen: Fra Ehrenhain Ph.d. Hanne Laursen: Hertuginden ven- Af Kirsten Benn Lykkebo til Gedenkstätte – erindringspolitik og der tilbage. Bogen er udgivet i anledning af 100 – kultur under forandring i det tyske min- Cand.mag. Sofie Justesen: Hofkjoler, ski- års jubilæet for den offentlige danske dretal. Litteratur. Kilder. be og traditioner – kvindelig iscenesættel- kystradiotjeneste. Bogen er et led i et Birgit Jenvold: Et nationalromantisk se af klædedragt. indsamlingsprojekt af de nuværende og kunststykke. Om en konge, en kunstner Stud.mag. Julie Størup: Fashionable kvin- tidligere ansattes erindringer om et langt og et maleri. Litteratur. der på Gammel Estrup. arbejdsliv på radioen. De indsamlede Carsten Porskrog Rasmussen: Aner og ag- Herregårdsmuseet og DHC 2013 erindringer danner udgangspunkt for nater. Fyrstelige slægtsopfattelser i malede

DANSKE MUSEER 1/15 35 Nye bøger og andre publikationer tavler fra Slesvig og Holsten fra renæssan- Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86. – De form af breve, beretninger, manuskripter cen. Litteratur. slesvigske regimenter i Verdenskrigen og båndoptagelser. Bogen afdækker nye Lars N. Henningsen: Borgerret kontra 1914-1918 aspekter af modstandsbevægelsens histo- embedsmænd i 1790’ernes uroår. Litte- Ud fra officielle krigsdagbøger og person- rie. ratur. lige erindringer 306 s., ill., indb. Kim Lykke Jensen 2014. Else Marie Dam-Jensen: Skibet er ladet Af Dr. Wilhelm Jürgensen i felten (R) og Pris 249 kr. ([email protected]) med… Om vin, kaffe og andre rare sager kompagnifører i regimentet losset ved Tønder Tolsted i 1700-tallet. Oversat af Jørgen Lorenzen med bidrag Lokalhistorie. Fortid, nutid og fremtid. Litteratur. Kilder. af Inger Holm Lorenzen og Thorkild Red.: Knud Holck Andersen og Chr. R. Mikkel Leth Jespersen: Det kvindelige Nielsen. Jansen blik på søfarten – sønderjyske kaptajnsfru- Ved udbruddet af Første Verdenskrig Bogen består af 17 bidrag skrevet af kyn- er på langfart. Litteratur. Kilder. havde Sønderjylland været under tysk her- dige arkiv-, museums- og universitetsfolk. Torben A. Vestergaard: Teglværkskystens redømme siden 1864. De fleste af lands- De giver et længe savnet overblik over fiskere. Litteratur. delens våbenføre mænd blev derfor i den lokalhistoriske arbejdsmark. Bogen Per Ethelberg: Slesvig som grænseland i løbet af krigen indkaldt til den tyske hær. rummer samtidig et tilbageblik på de 1. og 2. årh. f. Kr. Litteratur. En meget stor del af dem kom til at gøre sidste 25 års udvikling for lokalhistorien Lennart S. Madsen: Sønderjyske borge tjeneste ved Füsilierregiment ”Köningin” i Danmark, men også i Sverige, Norge, på hertug Abel og hans sønners tid. Lit- Nr. 86, hvis tredje bataljon var hjemmehø- England og Tyskland. teratur. rende i Sønderborg. I bogen gives der desuden et indtryk af Kim Furdal: Bibliografi 1969-2013. Regimentet tilbragte stort set hele krigen det omfattende kulturliv, der udfolder sig 317 s., indb., rigt ill. farve og s/h. Muse- ved Vestfronten. Det deltog bl.a. i slagene i interessegrupper og foreninger samt ved um Sønderjylland 2014. Pris 198 kr. ved Mons og Marne i 1914, ved Somme arkiver og museer i dagens Danmark. En- i 1916, Arras og Flandern 1917, og i den delig peger den på de store muligheder Arkitektur til grænsen. Arkitektur og nati- sidste, tyske storoffensiv i 1918. og udfordringer, den digitale revolution on i europæiske grænselande 1850-1940 I denne regimentshistorie, som er skrevet har skabt for fremtidens lokalhistoriske Af Peter Dragsbo af en tidligere officer ved regimentet, aktiviteter. Haderslev og Sønderborg kaserner, den følger man regimentet gennem hele kri- 323 s., rigt. Ill. farve, indb. Udgivet i tyske banegård i Metz, det tyske kejserpa- gen. Bogen giver et levende indtryk af et samarbejde med Kjems-Fonden. Forlaget lads i Strasbourg, kejser Wilhelms slot i tysk linjeregiments indsats på Vestfronten Skippershoved, Højbjerg 2014. Poznan eller Mussolinis sejrsmonument i og af de vilkår, som frontsoldaterne leve- Pris 295 kr. Bolzano. Der er nogle af mange bygning- de, kæmpede og i mange tilfælde døde er, der er opført som symboler på magt i under. Pietro Krohn – Danmarks Kunstneriske omstridte grænselande. Men i de samme Bogen udkom i 1925 og foreligger for Puls. Kunst. Teater. Museum egne møder man også de nationale min- første gang på dansk. Af Mirjam Gelfer-Jørgensen dretal eller selvstændighedsbevægelsers 300 s., gennemill. Historisk Samfund for Danmarks kunstneriske puls blev Pietro mod-arkitektur: Folkehjem i Aabenraa, Als og Sundeved og Museum Sønderjyl- Krohn (1840-1905) kaldt i sin tid. Huskes Duborgskolen i Flensborg, ”det franske land, Sønderborg Slot 2014. Pris 250.- kr. han i dag, er det nok som den, der lavede hjørne” i Metz, det polske ”Hotel Bazar” de fine tegninger til ”Peters Jul”. Mange i Poznan. Funkishuset. En Bevaringsguide andre børnebøger har han illustreret. Det er nogle af de mange bygninger og Af Jeanne Brüel Han foretog et spring til Det kongelige kvarterer, som fhv. overinspektør Peter Forord v. Birthe Iuel, formand for Byg- Teater omkring 1880, hvor han blev ko- Dragsbo, Museum Sønderjylland, har ningskultur Danmark. stumier, snart også instruktør af opera og udforsket i sin nye sammenlignende un- Claus M. Smidt: Dansk funktionalisme – skuespil. I 1885 anmodede direktøren dersøgelse af arkitektur og nationalitet i set i europæisk perspektiv. for Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik fem europæiske grænselande. Arkitekturen. Bevaring og fornyelse. ham om at blive kunstnerisk leder. Her De fem grænselande er: Sønderjylland, Tage. Facader. Vinduer og døre. Ind- markerede han sig internationalt med sit Alsace, Lorraine og Vestpolen, som alle vendigt. Energiforbedringer. De grønne Hejrestel – samtidig med at operaopsæt- var tyske indtil Første Verdenskrig samt omgivelser. Fiks og færdig funkis. Tak. ningerne fortsatte. det østrigske Sydtyrol, der blev annekteret Ordforklaringer. Henvisninger og kilder. At han var begavet på flere felter, viste sig, af Italien i 1919-21. Gennem perioden Fotos og illustrationer. da han blev direktør for det nyoprettede 1850-1940 følger han hver enkelt områ- 127 s., heftet, rigt ill. farve. Bygningskul- Kunstindustrimuseum (nu Designmu- des svingninger mellem internationalt tur Danmark, 2014 seum Danmark). Her kom hans vidtfor- og nationalt, centralstyret eller lokalt i grenede internationale kontakter det arkitektur og byggeskik – incl. arkitek- Heltene fra Hornslet. Hornsletgruppen nye museum til nytte, og grundlaget for turpolitikken i de ”genvundne” franske, Af Kim Lykke Jensen flere fine samlinger blev lagt. I dag kan danske og polske områder efter Første Anden Verdenskrig. Bogen fortæller om man meget vel finde ny inspiration i hans Verdenskrig. en overset del af modstandsbevægelsens visioner på dette område. Han fortjener Gennem sammenligningen afslører for- historie. Det er Hvidstensgruppens søster- ved sine mangeartede gøremål en plads i fatteren en række spændende forskelle og organisation, der sættes fokus på. dansk kunst- og kulturhistorie. overraskende ligheder mellem vores eget Bogen er blevet til ved hjælp af en masse 114 s., rigt ill., Scientia Danica. Series dansk-tyske grænseland og andre grænse- relevant kildemateriale, der ikke tidli- H, Humanistica 4, vol. 4. Det Kongelige lande. Litteratur. Noter. gere har været tilgængeligt, bl.a. kilder Danske Videnskabernes Selskabs Forlag, 366 s., indb., rigt ill. farve. Med sammen- fra det engelske nationalarkiv, desuden København, 2014. fatning på tysk. Pris 300 kr. beskrivelser fra de direkte involverede i Pris 300 kr.

36 DANSKE MUSEER 1/15 Danmarkshistorie mellem erindring og Værket udgives i samarbejde med Tøj- økonomi ved at indsamle information om glemsel husmuseet, Nationalmuseet – Krig og hvad den danske flora kunne bruges til Af Kristian Iversen og Ulla Nedergård Besættelse. i forbindelse med f.eks. tekstil – til farve- Pedersen 720 s. Gads Forlag, 2014. Pris 499,95 kr. produktion. Hvorfor afholdes der mindebegivenhe- Indtil 1752 var der ingen selvstændige der, produceres historiske film og opret- En Skole i Vold botaniske forskningsinstitutioner i Dan- tes historiske oplevelsescentre som aldrig Af Therkel Stræde og Dennis Larsen mark. Botanik blev betragtet som hjælpe- før? Historien spiller en central rolle i Danskere, som i 1942 og 1943 meldte sig fag til medicinen, og universitetsunder- skabelsen og opretholdelsen af menne- til det nazistiske Frikorps Danmark, kom visningen i botanik blev forestået af en skelige fællesskaber. Men hvad er det, vi først til rekrutuddannelse, derefter til medicinsk professor. som samfund vælger at huske og hvad fronten. I bogen dokumenterer forfat- G.C. Oeder blev i 1752 ansat som konge- vælger vi at glemme? Hvordan påvirker terne danskernes andel i de ofte ubeskri- lig professor i botanik og der blev opret- vores nutid forståelsen af fortiden? Hvilke veligt brutale forbrydelser. For at forstå, tet et kongeligt botanisk institut, som var begivenheder i fortiden er centrale for hvordan unge danske frivillige – nazister uafhængigt af Universitetet. Oeder fore- danskernes nationale identitet? Og hvem og andre – kunne involvere sig i så hæm- slog i 1753, at der blev udgivet en Flora har magten over erindringen? ningsløs voldsudøvelse, må man se på den Danica med afbildninger i folioformat af Bogen indeholder et teoriafsnit med in- større sammenhæng: hvad er det for et alle de planter, som forekom vildtvoksen- troduktion til erindringshistorisk teori og miljø, de kom til i ”østområderne”? For- de i riget. metode. Herefter tre erindringshistoriske fatterne beskriver i bogen usminket den 624 s., Indb., gennemill. farve. Lindhardt nedslag i Danmarkshistorien, der har politik, som udgør forståelsesrammen og Ringhof, 2014. Pris 499,95 kr. betydning for nutidens danske selvforstå- for frikorpsfolkenes virke og indskoling i else: Vikingetiden. 1864. Besættelsestiden. den ”voldskultur”, som gennemsyrede det Seværdigt København 144 s., heftet, ill. farver og s/h. Forlaget tyske herredømme i de besatte sovjet-om- Af Johan Rosdahl, Lise Lotte Frederiksen Columbus, 2014. Pris 231 kr., skolepris råder. og Anders Thormann 129 kr. 392 s.. Gyldendal 2014. Pris 349,95 kr. Denne lille bog om København er ikke en almindelig guide, ikke en historiebog, 1914 I Krig for Lincoln ikke en arkitekturbog, shoppingbog eller Af Martin Zerlang Af Anders Bo Rasmussen spiseguide. Men nok lidt af det hele. Den 1914 var året, der satte skel mellem ”ver- Hvordan kom en landmand fra Lan- er nemlig først og fremmest en idébog den af i går” og ”verden af i dag”. Med 1. geland og en ung kristelig ærøbo til at til nysgerrig inspiration og fornøjelse. Verdenskrig indtraf et kulturhistorisk ti- opleve kuglerne fyge ved de store slag ved De valgte steder er enten ganske almin- dehverv. Den moderne verden tog form – Sharpsburg og Gettysburg? Denne histo- delige seværdigheder, eller det kan være på godt og ondt. Krigen virkede også ind riske fortælling om en håndfuld danske steder, der næsten har været hemmelige. på dansk økonomi, politik og kultur, selv mænd i Den Amerikanske Borgerkrig Desuden er der henvisninger, links og om det lykkedes at holde Danmark uden giver svaret. Ved hjælp af dagbøger, breve lidt praktiske oplysninger, så bogen er en for verdenskrigen. Og i det gamle danske og andre historiske kilder følger forfatte- brugsbog, man har med i lommen. land syd for Kongeåen blev 26.000 unge ren hovedpersonernes liv og hverdag ved 278 s.. Peter og Ping, 2014. Pris 150 kr. mænd tvangsudskrevet til den tyske hær. fronten og i det skandinaviske kompag- 300 s. Gads Forlag, 2014. Pris 349,95 kr. ni, hvor deres nyfundne patriotisme og Håndlangerne – Schalburgkorpsets ef- krigsiver langsomt afløses af pessimisme, terretningstjeneste og Hipokorpset 1943- Hæren – 400 års danmarkshistorie angst og udmattelse. Samtidig trækker 1945 Af Jens Ole Christensen og Tune Holmeå forfatteren de store linjer op og giver os Af Henrik Lundtofte Iversen et værdifuldt indblik i borgerkrigens og Det tyskbesatte Danmark var i 1944-45 Bogen er først og fremmest historien det amerikanske slaveris historie. kraftigt forandret i forhold til de fredelige om Hæren i Danmark. Den helt centrale 352 s.. Informations Forlag, 2014. Pris tilstande ved ”Flødeskumsfronten” i de røde tråd er at beskrive Hærens organisa- 299,95 kr. første besættelsesår, Efter den tyske aktion tion og operative kapacitet gennem 400 imod det danske politi i september 1944 år eller Hærens evne til at føre krig. For Flora Danica blev Hipokorpset oprettet som besættel- 400 år siden oprettede Christian 4. som Af Henning Knudsen sesmagtens danske hjælpepoliti. Snart noget helt nyt en permanent statslig hær, Fortællingen om et af verdens mest ambi- blev Hipo synonymt med vold og terror. hvor man før havde benyttet sig af leje- tiøse værker om planternes rige. Værket Bogen kaster lys over Hipos optrevlinger troper, når der skulle føres krig. Dermed er et ægte oplysningsprojekt fra 1700tal- af modstandsgrupper og hensynsløse sky- indledtes et helt nyt kapitel i danmarkshi- let, der skulle udbrede kendskabet til den derier i København og viser et langt tætte- storien. danske flora til den brede befolkning. Det re samarbejde mellem Hipo og tysk politi 337 s. Gads Forlag, 2014. Pris 349,95 kr. blev skabt i samarbejde med videnskabs- end hidtil antaget. Bogen er en kortlæg- folk, kobbertrykkere og tegnere gennem ning af et ekstremistisk miljø og dets rød- Kongens klæder – Hærens uniformer og ikke mindre end 123 år. Flora Danica blev der i dansk nazisme og Schalburgkorpset, udrustning i Danmark og Norge til ud fra oplysningstidens ideer om at men også et opgør med nogle af myterne Af Karsten Skjold Petersen forbedre menneskets livsvilkår gennem om mennesker og modstandsbekæmpelse For første gang i bogform udkommer en viden om naturen. Det var botanikeren af Hipo. fuldstændig og rigt illustreret oversigt G.C. Oeder, der i 1753 foreslog Frederik 358 s., Politikens Forlag, 2014. over uniformer og udrustning ved alle V at udgive en totalt omfattende dansk Pris 210 kr. den dansk-norske hærs afdelinger indtil flora. Formålet med den nye store Flora adskillelsen efter Napoleonskrigene. Danica var at afhjælpe rigets skrantende

DANSKE MUSEER 1/15 37 Nye bøger og andre publikationer

Det indre af det ydre. Olafur Eliasson tørarkæologers afsøgninger med metalde- Google Books Red.: Malene Ratcliffe. Forfattere; Solvej tektorer opdaget mange nye bebyggelser Er mere end blot et bibliotek på nettet. Helweg Ovesen, Lars Bang Larsen, Lotte fra især yngre jernalder. Kun få har været Google præsenterede digitaliseringspro- Juul Petersen, Kit Lindved Hansen og genstand for arkæologiske undersøgelser jektet Google Books som en gave, der Anna Engberg-Pedersen og videre tolkninger. Det blev der rådet skulle gøre alle verdens bøger tilgængeli- Temaerne i bogen er udvalgt i samarbejde bod på, da Museum Østjylland i 2009 ge i et gigantisk og gratis online bibliotek. med kunstneren selv. Gennem fem tek- afholdt et seminar i Randers med titlen: Men digitaliseringen af de enorme mæng- ster gennemgås de vigtigste sider af Ola- Non-agrarian settlements and integrated der bøger handler ikke kun om at give fur Eliassons virke ledsaget af en overflod survey and excavation strategy, eller hvad folk adgang til kulturarven: den åbner af smukke billeder. stiller vi op med de metalrige pladser fra også op for spørgsmål om ikke blot op- Politikens Forlag, 2014 yngre jernalder og vikingetid. havsret, men også statslig og kommerciel 290 s., Aarhus Universitetsforlag og Muse- overvågning og kunstig intelligens. Sam- Kom ud over rampen. Effektiv formid- um Østjylland, 2014. Pris 320 kr. tidig udfordrer digitaliseringen klassiske ling. Content Marketing og Kommunika- kulturpolitiske idealer som kanondannel- tion Ordbog over dansk middelalderlatin, bd. 8 se og kuratering. Af Jan Felland V. Peter Terkelsen Massedigitalisering af bøger er ikke en Der er masser af faglig formidling og Med udgivelsen af bind 8 er ’Ordbog over neutral, men en politisk handling, siger kommunikation på museer og udstillin- Dansk Middelalderlatin’ eller ’Lexicon Nanna Thylstrup, der netop har forsva- ger, i magasiner og fagblade, på hjem- Mediae Latinitatis Danicae’ nu komplet. ret sin afhandling The Politics of Mass mesider og i apps og på en lang række Sidste bind dækker ordene fra risus til Digitization. Afhandlingen handler om andre platforme. Men når det gælder zone, hvilket samlet giver 800 siders ord- den stadigt mere udbredte digitalisering teorier og modeller at arbejde efter, er bog over den latin, som findes i danske af store mængder kulturarvsværker og området uopdyrket. Det råder forfatteren kilder fra den tidligste middelalder og undersøger mere specifikt det forandrede bod på i denne bog. Her introducerer frem til reformationen i 1536. Første bind kulturpolitiske landskab i big datatidsal- han bl.a. den nyskabende helhedsmodel udkom i 1987, så det er helt maraton, deren. AMAARR-modellen. Bogen er en grund- som udgiveren Peter Terkelsen har været Massedigitaliseringen åbner op for bog, der definerer og folder faglig for- ude på. spørgsmål om brugerens rettigheder i midling fuldt ud som begreb og samtidig Inklusive Indledning og oversigt over det digitale kulturarvsrum. På museer og præsenterer en ny helhedsmodel at arbej- excerperede tekster dækker ordbogen de biblioteker var brugerne tidligere passive de efter til daglig – uanset om man blot latinsprogede tekster inden for alle områ- modtagere, men i de digitale rum har de skal tilrettelægge et par foredrag eller der og genrer – f.eks. breve, diplomstof, fået en central og aktiv rolle. Denne in- sidder med et større strategisk initiativ. love, historieskrivning, helgenlegender, klusion af brugerne har dog en pris, idet 210 s., Samfundslitteratur, 2014. prædikener, liturgiske og andre teologi- brugernes adfærd også i stigende grad Pris 248 kr. ske tekster, skolastiske videnskaber, poesi, bliver overvåget af kommercielle spillere. indskrifter m.m. Kontakt: Postdoc Nanna Bonde Thyl- Erindringsbilleder. Tidligere trykte tekster. Ordbogen indeholder således det spe- strup, Københavns Universitet. Af Bente Scavenius cifikt middelalderlatinske ordforråd, Det Humanistiske Fakultet, Københavns 208 s, ill. Strandberg Publishing, 2014. men behandler også det klassisk belagte Universitet Pris 250 kr. ordforråds ortografiske, morfologiske, syntaktiske og betydningsmæssige afvi- Viden fra udgravninger ved Storebælt Vejen til velstand – marked, stat og utopi. gelser fra klassisk latin. Der gives præcise udgives som e-bog – Storebælt i 10.000 år Om dansk kapitalismes mange former teksthenvisninger med nøjagtige citater. For første gang i Danmark genoptrykkes gennem 300 år. Tiden 1730-1850 Oversættelser, gengivelser og sprogbeskri- en arkæologisk udgivelse som e-bog. Det Af Per Boje velser er på dansk, undertiden suppleret er ”Storebælt i 10.000 år”, der handler om Bonde- og arbejderbevægelsen tillægges med latinske parafraser. resultaterne fra de arkæologiske udgrav- en alt for stor rolle i skabelsen af Dan- Ordbogen henvender sig til alle, der ninger, som bygherren A/S Storebæltsfor- marks velstand. Enevælden lagde vigtige beskæftiger sig med dansk middelalder, bindelsen bekostede for snart 25 år siden. spor. 1700-tallet var enevældens tid, og det være sig politisk historie, retshistorie, Bogen udkommer på opfordring fra fag- forfatteren har sat sig for at korrigere den kirkehistorie, teologi, filosofi, litteratur, folk og museer i ind- og udland. Aktuelt udbredte opfattelse, at historien så at sige videnskabshistorie og naturligvis med bruges bogen som fag- og opslagsbog i først begyndte med enevældens fald og sprog. forbindelse med de arkæologiske under- demokratiets indførelse. 132 s., Aarhus Universitetsforlag 2015. søgelser ved Rødbyhavn forud for etab- Bogen, der er tænkt som det første af i alt Pris 348 kr. leringen af Femern-forbindelsen mellem tre bind, dækker perioden 1730-1850. Danmark og Tyskland. 294 s., rigt ill. farver. indb. Syddansk Tænkepauser – Viden til Hverdagen: Alle fem bind kan læses på Sund & Bælts Universitetsforlag. Studies in History and Tænkepauser november 2014: Dan Ring- hjemmeside og i starten af 2015 vil man Social Sciences, vol. 476, 2014. Pris 280 kr. gaard: Litteratur. December 2014: Katrine også kunne downloade bøgerne, som Frøkjær Baunvig: Romantik. Januar 2015: også vil være at finde på danske bibliote- Wealth and Complexity – Economically. Peter C. Kjærgaard: Familien. Februar ker inden længe. Bogen om de arkæolo- Specialised sites in Late Iron Age Den- 2015: Christian Bjørnskov: Lykke. giske udgravninger vil herudover kunne mark Aarhus Universitetsforlag. Pris pr. bog hentes på Kulturstyrelsens og en række Red.: Ernst Stidsing, Karen Høilund Niel- 39,95. Kan også købes som E-bog på museers hjemmesider. Bøgerne er mel- sen og Reno Fiedel Unipress.dk lem 200 og 400 sider. Gennem de seneste 35 år er der ved ama-

38 DANSKE MUSEER 1/15 Årsskrifter Formidlingsinspektør Christina Faurskov Hans Skov, Moesgaard Museum: Klaus Den Gamle By, Aarhus 2014 Pedersen: Dragtlauget. Brandt (red.): Hollingstedt an der Tre- Red.: Elsebeth Aasted Schanz og Thomas Formidlingsinspektør Christina Faurskov ne. Ein Flusshafen der Wikingerzeit und Bloch Ravn Pedersen: Et tilbageblik på tre af årets der Mittelalters für den Transitverkehr Thomas Bloch Ravn: Tak for A.P. Møller arrangementer: Dyrenes Dag, Høst og zwischen Nord- und Ostsee. Schriften Fonden. markedsdage, Planternes dag. des Archäologischen Landesmuseum 10, Thomas Bloch Ravn: Ståsted og pejle- Museumsleder Rasmus Kreth: Museums- Neumünster 2012. punkter. året 2014. Morten Warmind, Københavns Universi- Connie Jantzen: Den Gamle By i 100 år. Børge Hede: Nekrolog Johan Schachner tet: Lisbeth Bredholt Christensen, Olav Niels Meyer og Mathilde Schødt Veland: Glud Museums bestyrelse. Glud Museums Hammer & David Warburton (red.): The Borgmestergården – 100 år i Den Gamle kalender 2015. Handbook of Religions in Ancient Eu- By. 88 s., heftet, ill. s/h og farve. Glud Muse- rope. Durham 2013. Berit Guldmann Andersen og Anne Ca- um, Glud, Juelsminde 2015 Silke Eisenschmidt, Museum Sønderjyl- thrine Lorentzen og Thomas Bloch Ravn: land: Andres S. Dobat: Kongens Borge. Historien venter ikke på os! KUML 2014. Årbog for Jysk Arkæologisk Rapport over undersøgelserne 2007-2010. Danielle Guldmann Sekwati og Thomas Selskab. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter 76, Bloch Ravn: Gæsterarbejdernes historie Red.: Jesper Laursen og Ingrid Nielsen 2013. er også en del af Danmarks historie. Niels Nørkjær Johannsen og Mikkel Mads Dengsø Jessen, Nationalmuseet: Bodil Klarskov Larsen og Gitte Sørig Kieldsen: En stendyngegrav ved Kvorning Oliver Grimm & Ulrich Schmölcke Thomsen: Plast og PVC i Den Gamle Bys – Fund, kontekst og betydning, Noter. (red.); Hunting in Northern Europe until 1974-kvarter. Litteratur. 1500 AD. Schriften des Archäologische Jens Ingvordsen: Bort. Verdens Jule-Glæ- Lise Frost: Flodfund. Bronzealderdepone- Landesmuseum Ergänzunsreihe Band 7, de. ringer fra Gudenåen. Noter. Litteratur. Neumünster 2013. Martin Brandt Djupdræt og Anneken Kamilla Fiedler Terkildsen med bidrag Rasmus Birch Iversen, Nationalmuseet: Appel Laursen: Hvem kan skrive vor tids af Marianne Høyem Andreasen: Kærgård Beverley Hirschel, Babette Ludowici & historie? ved Daugbjerg. Bebyggelse med værk- Philipp Sulcer (red.): Individual and Mikkel Thelle: Årsberetning Dansk Cen- stedsområde fra yngre jernalder. Noter. Individuality? Approaches towards an ter for Byhistorie. Litteratur. Archaeology of Personhood in the First Thomas Bloch Ravn: Årsberetning Den Benita Clemmensen: Kirkmosegård. Et of- Millenium AD. Neue Studie zur Sachen- Gamle By. ferfund med smykker fra ældre germansk forschung 4, Hannover 2013. Nekrolog over Lars Vester Jakobsen. jernalder. Noter. Litteratur. Hans Krongaard Kristensen, Afdelingen Sponsorer. Jens Ulriksen, Cille Krause og Niels H. for Arkæologi, Aarhus Universitet: Mette 128 s., indb., rigt ill. farve. Den Gamle By, Jensen: Roskilde. En bygrundlæggelse i Høj (red.): Jacob Kornerup – maler, arkæ- Aarhus. Gratis til Den Gamle Bys Venner vanskeligt terræn. Noter. Litteratur. olog og konservator. København-Roskilde ellers pris 150 kr. Michael Lerche Nielsen: Starup. Et jysk 2013. stednavn med historisk og arkæologisk Hans Krongaard Kristensen, Afdelingen Årsskrift 2014. Museumsforeningen Glud potentiale. Noter. Litteratur. for Arkæologi, Aarhus Universitet: Con- Museum Jes Wienberg: Iøjnefaldende arkitektur. nie Jantzen: Middelalderbyen Aarhus. Red.: John S. Madsen, P.E. Jeppesen, Nordens middelalderlige rundkirker. Aarhus 2013. Rasmus Kreth Noter. Litteratur. Henriette Lyngstrøm, Saxo-Instituttet, Anton Justesen og P.E. Jeppesen: Albert Mikael Manøe Bjerregaard og Maria Elisa- Københavns Universitet: Albrecht Jock- Schweitzer og Rårup Sogn beth Lauridsen. Et middelalderligt saltkar enhövel (Hrsg.): Mittelalterliche Eisen- Vagn Juel Raarup: Min skolegang i Sten- fra Odense. Noter. Litteratur. Upubliceret gewinnung in Märkischen Sauerland. derup skole fra april 1943 til april 1951. litteratur. Internetsider. Archäometallurgische Untersuchungen Museumsinspektør Lone Seeberg Ja- Mette Højmark Søvsø: Snøreendedupper zu den Anfängen der Hochofentechnolo- cobsen: Arkæologiske undersøgelser i og snørenåle. Krop, køn og mode i sen- gie in Europa. Müntersche Beiträge zur Hedensted Kommune 2014. Litteratur og middelalder og nyere tid. Katalog. Noter. ur-und frühgeschichtlichen Archäologie journalnumre (Horsens Museum). Litteratur. 7, Rahden/Westf., 2013. Jens Kjær Jørgensen: Kend din landsby. Forum. Mette Løvschal, Afdelingen for Arkæo- I forbindelse med projektet ”Kend din Jesper Laursen: Kalø. En bog og et land- logi, Aarhus Universitet: Niels Johann- landsby” er der fra 1. januar 2015 ansat skab. Noter. sen, Mads D. Jessen & Helle Juel Jensen naturvejleder. Kjeld Christensen: Kongens Borge. Det (red.): Excavating the Mind. Cross-sec- Museumsinspektør Lola Wøhlk Hansen: kronologiske forhold mellem Pine Mølle tions through Culture, Cognition and Skolen på landet i Danmark. Litteratur. og Trelleborg. Noter. Litteratur. Materiality, Aarhus 2012. Jens Kjær Jørgensen: Frugtavlere i Glud Andres S. Dobat & Per Thorkild Man- Svend Thorsen, Nykøbing F.: Axel Degn og omegn. drup: Kongens Borge. Det kronologiske Johansson: Et liv med flint. En amatør- Museumsinspektør Lola Wøhlk Hansen forhold mllem Pine Mølle og Trelleborg arkæologs erindringer. Videbæk 2013. og formidlingsinspektør Christina Faur- – svar til Kjeld Christensen. Noter. Litte- Andres S. Dobat, Afdelingen for Arkæolo- skov Pedersen: Badensminde, Æbler og ratur. gi, Aarhus Universitet: Hauke Jöns, Pe- Bønder. Anmeldelser. ter Schmid, Matthias D. Schön & Wolf Arkivleder Janni Würtz Møller: Glud, T. Douglas Price: Søren H. Andersen: Haio Zimmermann (Red.): Herrenhöfe Rårup, Skjold og Hjarnø Lokalarkiv. Tybrind Vig, Submerged Mesolithic sett- und die Hierarchie der Macht im Raum Museumsinspektør Lola Wøhlk Hansen: lements in Denmark. Jysk Arkæologisk südlich und östlich der Nordsee von der Noget om vaskeri Selskabs Skrifter 77, 2013 Vorrömischen Eisenzeit bis zum Frühen

DANSKE MUSEER 1/15 39 Nye bøger og andre publikationer

Mittelalter und zur Wikingerzeit Gedächt- September 2014: Årbog 2014 Kulturmindeforeningen, nis-Kolloquium Werner Haarnagel (1907- Marie Brinch: Løggaard – et palisadean- Nykøbing Falster 1984); 11.-13. Oktober 2007, Burg Beder- læg fra yngre bondestenalder. Husker du din skoletid? kesa in Bad Bederkesa. Palisadeanlæg hører til blandt bondesten- Af Peter Foersom Christian Adamsen, Højberg: Maria Her- alderens mest gådefulde konstruktioner. I 2014 var det 200 år siden undervisnings- lin Karnell (red.): Gotlands Bildstenar. For bare 40 år siden var anlæggene et helt pligten blev indført i Danmark. Kultur- Järnålderns gåtfulla budbärare, Got- ukendt fænomen i Danmark, men i dag mindeforeningens årbog handler derfor landskt Arkiv 84, Visby 2012. har man kendskab til mere end 30. Pali- om skolegang. Omdrejningspunktet er 11 Martin W. Jürgensen, Nationalmuseet: sadeanlægget ved Løggård på Falster er beretninger om skolegang fra det meste Hans Krongaard Kristensen: Klostre i det det første fundet på Sydhavsøerne, og er af forrige århundrede i by og på land. middelalderlige Danmark. Jysk Arkæolo- således det sydligste, men også det yngste Museum Lolland-Falster, 2014 gisk Selskabs skrifter 79, Højbjerg 2013. af bondestenalderens palisadeanlæg. Jes Wienberg: Historisk arkeologi, Lunds Oktober 2014: Taarbæk som det var engang. Lyngby-Bo- Universitet: Hans Krongaard Kristensen: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen: Kunsten gen 2014 Børglum Domkirke og Kloster i middelal- at bevare interessen i fem år! – Kejserens Af Jeppe Tønsberg, Red.: Lise Skjøt-Pe- deren, Hjørring 2013. nye klæder eller en virkelig god historie? dersen Xenia Pauli Jensen, Nationalmuseet: Nina Museet er i færd med udgravningerne til Borgmesterens forord – Sofie Osmani, Lau: Pilgrimsdorf / Pielgrzymowo. Ein den kommende Femern Bælt-forbindelse borgmester. Fundplatz der römischen Kaiserzeit in og det store projekt bringer hele tiden nye Peter Hjalf: Taarbæk Samlingen Nordmasowien. Studien zur Siedlungsge- og spændende historier frem. Men hvor- Bogen har i øvrigt fgl. afsnit: schichte und Archäologie der Ostseegebi- dan formidler vi dem bedst muligt, og Taarbæk fra fortid til nutid. – Veje og ete 11, Neumünster 2012. kan vi blive ved med at holde interessen? huse i Taarbæk. – Fuglene. Lars Krantz, Moesgaard Museum: Lena November 2014: Erhvervene: Taarbæk Havn. – Fiskeriet og Heidemann Lutz & Anne Birgitte Søren- Finn Jensen, murer: Historiens vingesus. fiskerne. – Butikkerne og de handlende. – sen (red.): Med graveske gennem Sønder- Restaureringsuddannelse og Dronning Byens håndværkere. – Trafikken til og fra jylland. Årbog for Museum Sønderjylland Sophies hus. Taarbæk. 2012. Dronning Sophies hus på Halsted Kloster Mødestederne: Taarbæk Skole. – Taarbæk Jesper Laursen, Moesgaard Museum: huser et gammelt tøndehvælv, som har Asyl. – Taarbæk Kirke og Kirkegaard. – Lisbeth Pedersen (red.): Menneskers været så beskadiget, at det har været nød- Taarbæk Kro og Hotel. – Foreninger og veje – kulturhistoriske essays i 100-året for vendigt at nedrive det og mure det om. Mødesteder. – Taarbæk og sejlsporten. Kalundborg Museum. Kalundborg 2013. Dette projekt danner udgangspunkt for – Christian X og Taarbæk. – Kommunale Anne Birgitte Gebauer: Kerstin Schier- denne måneds artikel, som først og frem- forhold. hold: Studien zur hessisch-westfälischen mest belyser de mange hensyn, der skal Feriemiljøet: Ny Taarbæk og Springforbi. Megalithik. Forschungsstand und –per- tages ved restaurering af gamle huse, men – Strandmøllen. – Pensionaterne i Taar- spektiven im europäischen Kontext. som også giver indblik i uddannelsen til bæk. – Taarbæk Søbad. – Klampenborg Münstersche Beiträge zur Ur- und Früh- restaureringshåndværker, som artiklens og Bellevue. geschichtlichen Archäologie 6, Rahden/ forfatter er ved at gennemgå. Litteratur om Taarbæk. Navneregister. Westf. 2012. Januar 2015: 180 s., heftet, rigt ill. farve og s/h. Histo- Felix Riede, Afdelingen for Arkæologi, Kathrine Monsrud Ekelund: Gamle ven- risk-topografisk Selskab for Lyngby-Taar- Aarhus Universitet og Ditte Skov Jensen, skaber bliver nye partnerskaber. Hvorfor bæk Kommune 2014. Museum Midtjylland, Herning: Mara-Julie er et maritek fremtiden for Statsmuseet i Weber: From technology to tradition. Maribo? Viborg Bogen 2014. Årsskrift Viborg Mu- Re-evaluating the Hamburgian-Magdale- Et maritek i Maribo – det er titlen på en seum nian relationship. Untersuchungen und rapport, der præsenterer et ABM-samar- Red.: Peter H. Iversen og Dan Ersted Materialen zur Steinzeit in Schleswig-Hol- bejde, som Museum Lolland-Falster er Møller stein und im Ostseeraum, Neumünster indgået i. Rapporten beskriver samtidig Henning Ringgaard Lauridsen: Viborgs 2012. baggrunden for den udviklingsproces, torve og pladser. Else Roesdahl, Aarhus Universitet: Leslie som skal etablere en ny institutionstype, Mikkel Kieldsen: Fruen fra Meldgård. Webster: The Franks Casket, London et maritek, i Stiftsmuseets historiske byg- Undersøgelse af jernalderlandsby ved 2012. ning i Maribo. Læs nærmere på Rødding – Meldgård med fornemme Lise Frost, Moesgaard Museum: Joakim www.aabne-samlinger.dk smykkefund bl.a. Litteratur. Wehlin: Östersjöns skeppssättningar. Februar 2015: Kristian Buhl Thomsen: Da domkirke- Monument och mötesplatser under yn- Kathrine Kølle Hansen: Jernalderbolad- kvarteret blev bevaringsværdigt. Reddet gre bronsålder. Göteborgs Universitet. sen ved Hoby – et stormandssæde med fra nedrivning i 1970’erne – hvad skal vi GOTARC Serie B, Gothenburg Archaeo- kultfunktion? bruge kvarteret til i dag? Litteratur. Kil- logical Theses 59, Göteborg 2013. Siden 2010 har Museum Lolland-Falster der. Noter. With summaries in English. 391 s., indb., i samarbejde med Nationalmuseet, Zen- Peter H. Iversen; En skideballe. Om so- ill. farve. Jysk Arkæologisk Selskab, Aar- trum für Baltische und Skandinavische cialdemokratisk byrådsmedlem i Viborg hus 2014. I kommission hos Aarhus Uni- Archäologie, Stiftung SchleswigHolstei- Peter Aarestrup. Kilder. Litteratur. Noter. versitetsforlag. nische Landesmuseum Schloss Gottorf, Kamilla Fiedler Terkildsen: Høvdingen på Københavns Universitet og fra 2014 også Toftum Næs. Undersøgelse af Vikingetids Årsskrift Museum Lolland-Falster Aarhus Universitet foretaget arkæologiske høvdingegård. Litteratur. Noter. Årsskriftet udkommer som artikler en udgravninger på bopladsen ved Hoby. Henning Ringgaard Lauridsen: Koloniha- gang om måneden. Læs nærmere på www.aabne-samlinger.dk ven Løkken.

40 DANSKE MUSEER 1/15 Jesper Hjermind: Viborgegnens voldste- man gik ud? Underholdning i Ærøskø- Søren Abildgaard (1756-77) som den der II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald bing – før TV. Kilder. Noter. første landet med det formål at tegne og III). Noter. Anne Orry Bendtsen: Døre i Ærøskøbing. beskrive nationale monumenter. I den Peter H. Iversen: Det 18. internationale Ordforklaring. Stilforklaring. Kilder og forbindelse besøgte han også Midtdjurs- skyttestævne 19.-26. juli 1914. Noter. litteratur. Noter. området i 1770. Abildgaards dagbøger, Erik Jensen: Finderup-bunkeren. Karen Margrethe Fabricius og Mikkel der for størstedelens vedkommende kun 96 s., heftet, ill. farve og s/h. Viborg Kühl: Årsberetning. har været tilgængelige i de håndskrevne Museum og Viborg Museumsforening, 128 s., heftet, ill. farve og s/h. Ærø Muse- originaler på Nationalmuseet, fortjener 2014 um, Ærøskøbing 2014 en større udbredelse, idet de er en væ- sentlig kilde til lokale forhold for 250 år Årbog 2014. Vesthimmerlands Museum Årbog 2014. Museum Østjylland, Ran- siden. Litteratur. Noter. Red.: Broder Berg, Egon Jensen, Hardy ders, Djursland Jakob Vedsted: Mette Marie Conradis Jensen, Hans Støttrup Jensen Red.: Jørgen Smidt-Jensen koge- og farvebog 1771. Museum Øst- Broder Berg: Et par indledende bemærk- Jørgen Smidt-Jensen: Museum Østjylland jylland har mange spændende ”muse- ninger. 2014: Fortid møder fremtid. umshuse”. Et af dem er Farvergården i Martin Sejr Nielsen: Oldtiden på Livø Helle Lebahn Bentzen: Oldtiden i cyber- Ebeltoft, som førhen var rammen om et – en redegørelse over Livøs forhistorie. space: E-læringsprojekt møde-med-oldti- gammelt håndværk – tekstilfarvning. Far- Noter. Litteratur. den.dk – henvender sig til 3.-6. klassetrin i vergården er tilmed det eneste, originalt Simon Kjær Nielsen og Niels Nørkjær faget historie og 7.-9. klasses projektarbej- bevarede købstadsfarveri i Norden, hvor- Johannsen: Stendyngegravene ved Ve- de. Er inddelt i oldtidens tre hovedperio- for museet har haft farvning som særligt strup og Østerbølle. Noter. Litteratur. der: stenalder, bronzealder og jernalder. arbejdsområde og har opbygget en stor Efterskrift. Indeholder film, supplerende skriftligt samling litteratur m.m. om emnet. Senest Bjarne Henning Nielsen: Vesthimmer- arbejdsmateriale samt inspirationsmate- har museet som gave modtaget en gam- lands runesten. Noter. Litteratur. riale. Faciliterer en on line dialog med mel, håndskrevet koge- og farvebog fra Hugo Støttrup Jensen; Vitskøl Klosters museets arkæologer over Skype. Projektet 1771. Litteratur. Noter. vestfløj efter Reformationen. Bemærknin- er støttet af Kulturstyrelsens formidlings- Lea Glerup Møller: ”…varsommelig at ger. Noter. Anvendt litteratur. Anvendt puljer. Litteratur. Kilder. omgaaes med Ild og Lys”.Om brandbe- arkivmateriale. Trine Fristed Jensen og Esben Kanne- redskabet i Ebeltoft fra 1761 til nutiden. Vibeke Harsberg og Lars Nikolajsen: In- gaard: Åben udgravning – et formidlings- Nina Bønløkke Adamsen: Den prægtigste dre Missions møder på Ertebølle Bjerg. projekt i felten. gård i byen. Gården på Søndergade 1 i Noter. Anvendt kildemateriale. Farsø Åben arkæologisk udgravning i National- Grenaa hvor nu Museum Østjylland har Lokalhistoriske Arkiv. park Mols Bjerge. til huse, har gennem flere hundrede år Kim Ørsted Iversen: Gasværker i Vest- Jakob Vedsted: Ebeltoft byhistoriske Arkiv været en markant bygning og et økono- himmerland. Noter. Liste over gasværks- i 70 år. misk centrum i byen. Gårdens beboere bestyrere. Aars Gasværk. Tak. Anvendt Historien om Byarkivet i Ebeltoft er tillige har oftest været købmænd, men også en litteratur. Dag- og fagblade: Aalborg historien om en lille kulturinstitutions generalkrigskommissær, har haft sit hjem Amtstidende, Aars Avis, Gasteknikeren. seje kamp for overlevelse. Kilder. Littera- her. Artiklen fortæller om gårdens beboe- Løgstør Avis. tur. Noter. re og de aftryk de har sat på gården. Litte- Hans Støttrup Jensen: Kulturkamp og Jakob Vedsted: Vængesø – et kulturmiljø ratur. Artikler. Arkivmateriale. Noter. socialisme på Ranum Statsseminarium i fra landvinding til naturgenopretning. Hanne Schaumburg Sørensen: Niels Eb- 1930’erne. Noter. Kilder og littteratur. Vængesøområdet på Helgenæs har en besens Gård. I en af ældste handelsgader Mia Charlotte Nielsen: Traktortræk er ganske særlig interesse som et eneståen- i Randers, Storegade, ligger en fornem også kulturarv. Noter. Kilder. de kulturmiljø med et af de betydeligste købmandsgård opført i 1643. Gården Forfattere på Vesthimmerlands Årbog arkæologiske fundområder på Djursland bliver i folkemunde kaldt Niels Ebbesens 2014. fra ældre stenalder – Ertebølletiden. Lit- Gård. Den smukke renæssancebygning 140 s., heftet, ill. farve og s/h. Vesthim- teratur. Noter. har levet en omskiftelig tilværelse igen- merlands Museum, Aars 2014 Mette Haugaard Bach: Randersskibe på nem århundreder som købmandsgård, Kinakysten. fabrik, butik og restaurant og er med Årbog 2014. Ærø Museum I Randers var to rederier engageret i tiden blevet en af Randers turistattraktio- Red.: Karen Margrethe Fabricius Kinafart i slutningen af 1800-tallet. Fire ner. Litteratur. Noter. Nicolaj Friderichsen, formand for besty- små dampskibe gik i knap tyve år som Thomas Guntzelnick Poulsen: Christian relsen: Forord de eneste danske skibe i fast trampfart III’s kanal. I midten af 1500-tallet anlagde Anders Hauge: Valget på torvet i 1864. fra Hongkong til Kinas sydkyst og Ton- Christian III en over 5 km lang kanal fra Forkortelser. Kilder og litteratur. Noter. kinbugten. Artiklen undersøger hvilke Nørreåen til Randers med det formål at Mikkel Kühl: Fra Skovby til punkt 54. En specielle omstændigheder, der førte til at få vand i den nyanlagte voldgrav omkring beretning om Harald Lionel Beaumont. netop Randersborgere valgte at engagere byen. Vandet i voldgraven havde ikke kun Ordforklaring. Litteratur og kilder. Noter. sig i søfart på Sydøstasien, som også for fortifikatorisk formål, men fungerede Viggo Mortensen: Lev længe. Lev lyk- over 100 år siden havde et af de mest kon- også som kraftkilde til kongens nyanlag- keligt. Om apoteker A.H. Riise og Ærøs kurrenceprægede og potentielt indbrin- te vandmølle ved Dronningborg Slot. bidrag til kolonihistorien. Bibliografi. gende fragtmarkeder i verden. Litteratur. Artiklen beskriver anlægget gennem de Noter. Arkivmateriale. Noter. bevarede skriftlige kilder og gennemgår Orla Willads Petersen: Barndomsminder. Jakob Vedsted: Søren Abildgaards rejse til de mange undersøgelser, museet gennem Ærøskøbing i 1930’erne. Midtdjurs 1770. tiden har foretaget i kanalen. Trykte kil- Torun Gjelstrup: Hvor gik man hen, når I anden halvdel af 1700-tallet berejste der. Litteratur. Noter.

DANSKE MUSEER 1/15 41 Nye bøger og andre publikationer

Charlotte Primeau: Middelalderens ske- rester af en sådan er nu også fundet i Kataloger/publikationer udgivet i letter fra ødekirkegården Tjærby ved Loddenhøj-graven. Det har således været forbindelse med udstillinger Randers. Ødekirkegården fra middelal- en jernalderkriger, der er kommet vidt Janet Cardiff og George Bures Miller – derlige landsby Tjærby øst for Randers omkring og måske har tjent i den romer- Something strange this way bestod af lidt over 1200 grave og blev ske hær, der blev begravet her. Litteratur. I forbindelse med udstillingen på ARoS udgravet over en længere årrække. I alt Noter. (til 19.4. 2015)udgives omfattende kunst- blev 673 skeletter udgravet, og de er nu Ernst Stidsing: Homo Ludens. I museets bog i samarbejde med Hatje Cantz med blevet undersøgt på Antropologisk Labo- samling findes der nogle spillebrikker, snapshots fra kunstnernes eget fotoarkiv, ratorium i København. Skeletterne var af terninger og et spillebræt. De fortæller at gamle illustrationer, enzyklopædiske tek- middel bevaring og mange var fragmente- jernalderens bønder ikke kun har skullet ster og fortællinger, der skildrer Cardiff rede og ufuldstændige. Alligevel har ske- slide og slæbe for føden og kæmpe mod og Millers på én gang dystre, legende og letsamlingen givet nyttige oplysninger om vilde dyr og fjender, men også har haft tid postmoderne univers. Bogen indeholder befolkningen i en landsby fra den danske til at more sig med forskellige former for forord af Erland Høyersten, introduce- middelalder. Undersøgelsen giver et unikt spil. Litteratur. Noter. rende artikel af kurator Maria Kappel indblik i befolkningens helbred i denne Niels Axel Boas: Ved Glesborg Gadekær. Blegvad, en del med kunstnerudsagn af landsby i perioden mellem vikingetiden Et gadekær er et naturligt eller kunstigt Janet Cardiff og George Bures Miller samt og reformationen. Litteratur. Noter. udgravet vandhul, der tidligere fandtes i tekster af Mieke Bal, Michael Turner, Søren Østergård Madsen: Myten om de fleste landsbyer. Trods gadekærets ofte Michael Eigtved. Maria Kappel Blegvad, den gejstlige klokkestøber: Den tidligere beskedne omfang spillede det en central Zev Tiefenbach m.fl. samt novellen ”The litteratur om klokker og klokkestøbere i rolle i livet, der udfoldede sig omkring Sound Machine” af Roald Dahl. middelalderen, har fremført, at de tidlig- det. Arkæologiske undersøgelser ved det 200 s, 118 ill. Pris 289 kr. ARoS, Aarhus ste klokkestøbere var munke. Fritz Uldall nu nedlagte gadekær i Glesborg viser, at 2014. argumenterer for dette forhold i sit værk det tidligt har tiltrukket mennesker. Gen- ”Danmarks Middelalderlige Kirkeklok- nem mere end tre årtusinder er der afsat DG15 – moderne dansk glas igennem ker”, og senere forskere har lagt sig i spo- spor, der giver et indblik i byens fortid. 40 år ret af denne argumentation. Det er imid- Litteratur. Noter. Til udstillingen udgives et rigt illustreret lertid næppe sandsynligt, at Uldall har ret Lisbeth Wincentz: Keramiske fliser i katalog, der sætter ord og fortælling på i sin antagelse, og selve argumentationen yngre stenalder. Vi ser jættestuer som de emner, som udstillingen tager op. viser sig ved nærmere undersøgelse at monumentale fortidsminder i landskabet. Glasmuseet Ebeltoft, 2015. være temmelig angribelig. Artiklen frem- Men ofte er de kun en svag forhøjning i sætter påstanden, at det i stedet var verds- marken. Lidt brændt ler eller lerkarskår i Det Stille Liv – Illusion og virkelighed. 13 lige håndværkere, der i Danmark støbte pløjelaget kan være eneste tegn på, at her kunstnere fortolker stilleben-genren også de tidlige kirkeklokker og inddrager engang var et stort, stenbygget gravkam- Af Anders Troelsen og Anders Gaardboe arkæologiske resultater og kirkeklokker- mer. Artiklen fortæller om ny, spændende Jensen nes egne udsagn som støtte for denne resultater fra undersøgelsen af en tilsyne- I forbindelse med udstillingen til konklusion. ladende totalt ødelagt jættestue. Littera- 31.5.2015 udgives katalog Litteraturliste. Noter. tur. Noter. Rigt ill. Holstebro Kunstmuseum 2015. Benita Clemmensen: Guldskatten fra Janne Bøje Andersen: Et lille notat om Kirkemosegård – Et offerfund med 1500 nogle stednavne i Rougsø Herred. Steders Per Kirkeby Komplet – det raderede livs- år gamle smykker. navne har en betydning. Men de fleste værk. Hvem var hun, kvinden som ofrede sine stednavne er gamle, og vi har måske mi- I forbindelse med udstillingen (til betagende guldsmykker i mosen for 15oo stet kendskabet til deres oprindelse og 24.5.2015) år siden? Og hvorfor skulle smykkerne funktion. Artiklen handler om perlen udgives tredje bind af værkfortegnelsen lægges i mosen? Spørgsmålene er mange, Rougsø. Om stednavnene i området, de- over Per Kirkebys raderinger, der indehol- når man ser det smukke dragtspænde og res læsning og deres tolkning ud fra for- der originale tryk af kunstneren. de ti hængesmykker fra Kirkemosegård fatterens helt personlige opfattelse. Museum Jorn, Silkeborg 2015 ved Spentrup nord for Randers. De ene- Litteratur. Noter. stående smykker er med til at fortælle en Jørgen Smidt-Jensen: Museum Østjylland Rejse til den nye verden. Skuespilleren spændende historie fra jernalderen om 2013. Christian Zangenbergs turné til USA i en kvinde fra samfundets absolutte elite, Forfatteroplysninger. 1907 hendes tro på guden Odin og hans ravne 202 s., hæftet. Rigt ill. farve. Museum Red. af Mikael Kristian Hansen Hugin og Munin og om den dygtige guld- Østjylland Randers Djursland. Museumoj. I forbindelse med udstillingen med sam- smed. Litteratur. Noter. dk me titel udgives bog med samme titel og Carsten Korthauge og Suzana Matesic: flg. Indhold: Et 3S-puslespil: romersk sværdhåndtag i BYFO. Bygningsfrednings Foreningen. Peter Christensen Teilmann: Rejse til den en jysk jernaldergrav. Et gammelt fund Årsskrift 2014 nye verden – forord fra museets magasin har fået fornyet op- Red.: Birthe Iuel Mikael Kristian Hansen: Skuespilleren mærksomhed med overraskende resultat. Referat af Foreningens Generalforsam- Christian Zangenberg – skitser til en bio- Urnegraven fra Loddenhøje viste sig at ling. Årsrapport 2014. Bestyrelsen, supple- grafi indeholde to håndtag af udskåret ben, anter og sekretariat. Thorbjørn Thaarup: Med Christian Zan- hvoraf det ene sikkert stammer fra et ro- 34 s., heftet, ill. farve. BYFO, Bygnings- genberg over Atlanten – luksus, intimitet mersk sværd, der kan sammenlignes med frednings Foreningen, København 2014. og tanker på verdenshavet. sværdfund fra Tyskland. Dette sværd hav- www.byfo.dk Jørn Brøndal: Det amerikanske samfund de en hæfteknap af elfenben, og brændte omkring år 1900.

42 DANSKE MUSEER 1/15 Pernille Skovgaard Christensen: Dansk kulturarv – og publikum i centrum. Kit Lindved Sværke: Folkeskolereformen udvandring til USA omkring år 1900 – et Lise Thorsen: Solhverv i Venneforenin- som afsæt for praksisfællesskaber. overblik. gen. Signe Chr. Dalsgaard: Kulturtjenesten – at John Mark Nielsen: Dansk-amerikanere i Jesper Jørgensen: Nyt om bøger. En løfte i fællesskab. Iowa og Nebraska år 1900. grufuldt spændende fortælling: Morten Anja Lemcke Star: På sporet af kunsten – Mille Gabriel: Tamme unge mænd med Møller: Ellen og Adam – en fortælling aktiv kunstoplevelse i Birk Centerpark. flipper på – livet for de amerikanske indi- om kærlighed og terror i Stalins Moskva Trine Hyllested, Dorthe Godsk Larsen: anere år 1900. (Gyldendal). Tværfagligt og tværinstitutionelt partner- Douglas Lawrence Gist: Efter jordskæl- Lise Thorsen: Forstaden – elsket og ud- skab med lokalt og globalt fokus. vet – Christian Zangenbergs besøg i San skældt. (Udstilling til 6.4.2015.) Anne Mette Honcke: Hvorfor er der ikke Francisco. Helge Eidesgaard, arkivar ABA: Det Grå en facitliste til kunstoplevelsen? 148 s., indb., ill. Farve. Teatermuseet I Guld på Arbejdermuseet & ABA. Kathrine Noes Sørensen, Tanya Lindkvist: Hofteatret, København 2015. Pris 150 kr. Jørgen Strand: Set & sket i Venneforenin- Ud af skolen – ind på museerne. gen. Mette Boritz: Den 2. skole – Nationalmu- Anne-Birthe Hove (1951-2012) Erik Juul Andersen: Grundlovsarrange- seet adopterer skoleklasser I forbindelse med udstillingen (til menter 2015. MID Magasin er medlemsblad for Muse- 12.4.2015) er der produceret et hæfte Lise Thorsen: Bebabalula – sikke en (kul- umsformidlere i Danmark. Udkommer 2 med udvalgte værker fra udstillingen og tur)nat! gange årligt. et personligt forord af Jørgen Chemnitz. Charlotte Lind Hansen: Punch på Top- www.museumsformidlere.dk Nordatlantens Brygge, København pen. Nytårshilsen. Pi Hedegaard: Gratineret blomkål med Natur og Museum, Nr. 4, December 2014 Lige ved Næsten røget skinke. Nytårshilsen. Red.: Morten D.D. Hansen (ansvh.) I forbindelse med udstillingen (til 22s., ill. farve., udkommer 3 gange om Leder: Det er vildt – den danske natur 17.5.2015) af værker af Jens Haaning, året. Arbejdermuseet Venner, København bliver vildere i disse år. Superflex, Gudrun Hasle, John Kørner, 2015 Jens-Christian Svenning, Camilla Fløj- Kirsten Dufour og Finn Thybo Ander- gaard, Rasmus Ejrnæs og Pil B.M. Peder- sen, Julie Edel Hardenberg, Julie Born Fund & Fortid, Arkæologi for Alle nr. 4, sen: Rewilding Schwartz, Trampolinhuset, Jacob Tækker, 2014 Et nyt begreb. – De store dyrs rolle. – Den Kristina Müntzig, Emma Smith, Kenneth Red.: Niels Bødker Thomsen (ansvh.) store uddøen. – De store dyrs rolle Vers. A. Balfelt og Karen Land Hansen er der Leder: Private oldsagssamlinger. 2. – Rewildings idéhistorie. – Erfaringer udgivet katalog med tekst af Gerd Rathje. René Laursen: Kultplads genfundet i med rewilding. – Wildlife comeback un- Her spores den nye sociale strømning i Smørenge efter 300 år. Fritidsarkæologer dervejs? – Rewilding i Danmark. – samtidskunsten bl.a. tilbage til 1990’ernes har efter mange års søgen lokaliseret et Rewilding-kandidaterne. – Vildmarker un- rationelle æstetik, og forholdet mellem gammelt fundsted for guldgubber. Litte- der hegn. – Vilde processer kræver plads. kunst og religion tages op til genoverve- ratur. – Vild natur i en verden med masser af jelse. Mogens Bo Henriksen: Genforening. mennesker. Anbefalet litteratur. Register. Museet for Religiøs Kunst, Lemvig 2015. Triste historier om detektorfund fra bron- 35 s., ill. farve. Naturhistorisk Museum, zealderen. Aarhus 2015. www.nathist.dk Abonne- Per Bak Jensen. Skjult Vivi Lena Andersen: Gamle sko i nyt lys ment: www.nathistshop.dk. Pris 248 kr. ”Det handler om livet!”. Med dette eksi- – en sko som kilde til fortiden (Metroud- stentielle udgangspunkt zoomer udstil- gravningen, Kbh.) NOMUS , nr. 3, 2014 lingen (til 17.5.2015)og kataloget ind på N.B. Thomsen: SDA-rejse til det sydøstlige Red.: Grethe Post (ansvh.) fotografen Per Bak Jensens praksis og Tyrkiet 9.-20. okt. 2014 – og en opfor- Thomas Jørgensen: Moseliget fra Salpe- perspektiverer den på tværs af undersø- dring. termosen. gelser af det skjulte, sprogets grænse og Jan Andersen: Årets sidste klumme. Anders Kring Mortensen: En flaske bræn- spændinger mellem form og indhold. Peter Hoffmann: Syltholm-lagunens arkæ- devin og godt med øl! Sorø Kunstmuseum 2015. ologiske overflødighedshorn og nyeste fra Klaus Hvid og Claudio Casati: En jernal- helleristningsforskningen. derboplads ved Brødeskov. Gerhard Henning og den kvindelige form 25 s., ill. farve, udkommer fire gange om Finn Erik Kramer: Sjællands Stifts Lande- Af Lotte Tønder Gotthardsen, Anne året. Danske Amatørarkæologer (SDA). bog 1567, Nordsjælland. Genudgivet og Blond og Kehnet Nielsen Pris abonnement 200 kr. www.arkeolo- kommenteret. I forbindelse med udstillingen (til gi-sda.dk Anders Kring Mortensen: En opfølgning 22.4.2015) er udgivet gennemillustreret på ”Erindringer fra et lærerliv på landet” katalog. MID Magasin 31, nr.3, 2014 Anders Kring Mortensen: Fotoserie: Sy- 64 s., gennemill. Kunstmuseet i Tønder Red.: skiftende red. Aktuelle red. kan gekassebriller, uldne vanter og en krigs- 2015 findes på www.museumsformidlere.dk veteran. Michael Gyldendal: Partnerskaber, Leder. 43 s., ill. farve. Nordsjællands Museums- Tidsskrifter Sidsel Risted Staun, Tenna Weng: Man læ- forening og Museum Nordsjælland, Hille- Nyt om Arbejdermuseet, nr. 1, 2015 rer ikke bare noget om den anden – man rød 2014. Red.: Lise Thorsen (ansvh.) lærer også noget om sig selv. Denne udgave af NoMus bliver forment- Lise Thorsen: Skiftedag i direktørstolen. Elisabeth Bodin: Et nyt landskab åbner lig den sidste. Farvel til Louise Karlskov Skyggebjerg og sig. velkommen til Søren Bak-Jensen. Anne Margrethe Provst Skinnerup: Muse- Søren Bak Jensen: Demokrati, europæisk umsformidling på tværs af grænser!

DANSKE MUSEER 1/15 43 Nordisk Museologi, 2014-2. Tema: Muse- forming Exhibitions and Museums, Lejre, dokumenterede forekomster af ulv i Dan- erne og Samtiden Denmark. Af Kristian Handberg. mark hidtil i 2014. Red.: Brita Brenna (Norge). Hovedre- Kari Amundsen, Odd Are Berkaak & Undersøgelsen af ulvens indvandring i daktør. Ane Hejlskov Larsen (Danmark), Camilla Maartman (red). I skyggen av Danmark er finansieret af 25. Juni Fon- Janne Vilkuna (Finland), Sigurjon Baldur nasjonen. Musealiseringen af Akershus. den til projektet ”Nye arter i Danmark”. Hafsteinsson (Island), Eva Silvén (Sveri- Af Hilde Nielssen. Det offentliggjorte kort er koordineret ge), Anne-Sofie Hjemdahl (Norge), re- Sigurjón Baldur Hafsteinssom: Phallolo- med Naturstyrelsen, således at der frem- daktør for boganmeldelser, Allan Risbo, gical Museum. Af Dorian Robert Heaton over findes samme kort hos alle instituti- (Danmark), redaktionssekretær. Knight. oner. Bodil Axelsson og Brita Brenna: Forord. Udkommer 2 gange om året. Museumstje- Yderligere oplysninger om ulve i Dan- Mille Gabriel: Fortiden, fremtiden og nesten, Viborg. www.museumstjenesten. mark kan findes på: www.naturhistorisk- det etnografiske museum. Samtidsind- com museum.dk/Viden/Ulv i Danmark samling, videndeling og medkuratering. Litteratur. SFINX, 37. årg., 2014 nr. 4 Organisationen Danske Museer Maja Rudloff: Formidlingsbegrebets digi- Red.: Margit Bendtsen (ansvh.) 22.1.2015:ODM er med i Dansk Turismes talisering i Danmark. Diskursive implika- Nanna Westergård-Nielsen: Ny make- Advisoryboard. tioner og praktiske konsekvenser. Noter. donsk kammergrav ved Amfipolis. Ses vi på det internationale formidlings- Litteratur. Nanna Westergård-Nielsen: Andre make- seminar? Kirsten Egholk & Susanne Krogh Jensen: donske kammergrave. Ansøgningsfristen til Kulturstyrelsen for Et multietnisk, alment boligområde på Jørgen Bæk Simonsen: Lawrence of Ara- Puljemidler er 2. marts. museum. Erfaringer fra et forskningspro- bia – i majestætens tjeneste. Ny medarbejder i ODM’s sekretariat. Iben jekt. Noter. Utrykte kilder. Litteratur. Peter Pentz: En romersk drukkenbolt på Augustsen er pr. 1. januar tiltrådt stilling Kirsten Linde: Gjenstandsfotografiet i Falster. Fund af lille romersk bronzefigur som kommunikationskonsulent. Akerhusmuseets samtidsdokumentasjon. – en silen fundet på Falster. 5.2.2015: Debat om national plan for Reflekser rundt praksis og utvikling av Margit Bendtsen: Byplanlægning i Milet. kulturarven. museenes gjenstandsfotografering. Noter. Karin Kryger: Løven og Hesten i Kongens 10 år med ODM bliver markeret på den Digital Film, Litteratur. Have – fra antikkens Rom til Kongens ordinære generalforsamling torsdag den Anders Chr. Hansen, Connie Svabom, København. 23.april kl. 12-16. Lerke Arentoft Johansen & Katrine Berg- Orientering 2014: Rubrik med kort nyt Minister inviterer i bootcamp om Forsk- kvist Hansen: Forureningen på museum. fra arkæologien omkring middelhavsom- ningens Døgn. Museernes arbejde med miljøspørgsmål i rådet i det forgangne år. Sharing is Caring 2015 – Right to Remix. Danmark og nabolande. Noter. Litteratur. Bagsideartikel: Casper Lindblad And- Forskning og uddannelsesministeren har Søren Kjørup: Et spyd gennem myterne? resen: Chanukkah – en jødisk lysfest i inviteret ODM til at deltage i en 30 timers Om at fortælle i arkitektur og udstilling december. camp, hvor det gælder om at videreudvik- om de nazistiske partidage i Nürnberg. Udkommer 4 gange om året. Fonden Or- le Forskningens Døgn. Noter. Litteratur. bis Terrarum, København. www.sfinx.dk Deltager i fælles stand på Bogforum 2015. Kamilla Hjortkjær: Lad os gemme på Nyhedsbreve kan hentes på ODM’s hjem- lyden. Indsamling og dokumentation af Andre Udgivelser meside lyd på kulturhistoriske museer. Noter. Museumsdirektørens Blog, Blogs fra Den Litteratur. Gamle By, Aarhus ICOM the December issue of ICOM Palle Torsson: Hacknight. In-between 10.11.2014: A.P.Møller Fonden giver 135 Findes på http://icom.museum/media/ self-organization and the space of an insti- mio. kr. til Den Gamle By. Havnega- icom-news-magazine/icom-news-2014- tution. Note. de-etapen færdig i 2015. no4/ Anne Folke Henningsen & Malene Vest 21.11.2014: Spor af levet liv. En ny Den Hansen: New research network for studies Gamle By færdig omkring 2020. Museer Interpreting the past. Working with con- in the curatorial. Litteratur. der ikke virker museumsagtige. temporary interpretations of Scandina- Anmeldelser: 10.12.2014: Skal vi satse på event eller vian 17th century decorative metalwork in Udstillinger: Af Theis Vallø Madsen: At institutioner? relation to historical buildings musealisere Biblen. The Creation Muse- 17.1.2015: Godt Nytår. 2014 var året hvor Af Jokum Lind Jensen um i Kentucky, USA. Noter. Litteratur. Den Gamle By kunne markere 100-året En præsentation af mulighederne for at PhD-Anmeldelser: for museet grundlæggelse i Botanisk udvikle en kunstnerisk arbejdsproces til at Mia Muurimäk: Nykaraiten Politiikka Have. Det blev et jubilæumsår med højt ’oversætte’ kilder fra 1700-tallet til nutidig Museokontestissa /Contemporary Art and aktivitetsniveau. En oversigt over aktivite- mulighed for ’kunstsmede’ for at arbejde Politics in the Museum Context. Ph.D.the- terne i 2014. i dialog med andre professionelle inden- sis, Helsinki Aalto University, 2013. Af Sari 29.1.2015: Hvordan kan man se, at noget for bygningsrestaurering, hovedsagelig Karttunen og Raine Koskimaa. er kunst? Besøg på Statens Museum for arkitekter men også historikere. Anmeldelser Bøger: Kunst og Arken. Bogen er gennemillustreret med eksem- Liv Emma Thorsen, Karen A. Rader & Museumsdirektørens Blog kan findes på pler på 1700-tals smedejernarbejder og Adam Dodd (red.): Animals on Display. http://blog.den gamleby.dk/museumsdi- forfatterens egne eksempler på smedear- Af Anna Samuelsson. rektoren bejde. Anne Eriksen, Mia Göran & Ragnhild 56 s., heftet, rigt ill. Privat udgivelse (re- Evang Reinton: Tingenes tilsynekomster. Naturhistorisk Museum Aarhus og Institut daktionen vil kunne opgive adresse) Af Camilla Mordhorst. for Bioscience – Kalø, Aarhus Universitet Bruno Ingemann: Present on Site. Trans- Har offentliggjort et nyt kort over de

44 DANSKE MUSEER 1/15 Udstillinger

Nikolaj Kunsthal, København TRANEN, Gentofte Hovedbibliotek, Hellerup Til 10.5.2015 Til 12.4.2015

Stan Douglas: Photographs 2008-2013 Honza Hoeck: A Leaf Growing into the Ground, Falling Udstilling med fotografier af den canadiske fotograf Stan Douglas. Stan Back On the Branch Douglas (f. 1960) er en mester inden for det iscenesatte fotografi og har Udstillingen er bygget op omkring to distinkte dele; en del der er fysisk markeret sig internationalt med sine originale, konceptuelle værker. tilstede i rummet, og som består af malede abstrakte papirarbejder udført Fotografierne beskæf- i vådt i vådt, sammenlimede til at danne forskellige rumlige former, præ- tiger sig med specifik- senteret på gulvet, samt af en serie af tomme billedrammer hvor maling er ke historiske perioder påført ovenpå rammerne, ved at dyppe dem i kar med maling der flyder og er i nogle tilfælde i vand. Anden del er en række immaterielle værker, bestående af titler og rekonstruktioner på de materialebeskrivelser indlejret i de kommunikative, økonomiske, sociale, steder, historiske begi- kropslige og historiske flow som papirarbejderne og rammerne er indspun- venheder fandt sted. det i. Det er urovækkende Statusmæssigt indtager de to elementer af udstillingen forholdsvist tradi- montager, der med tionelle roller; det ene element udgør værkerne, det andet element er en rødder i virkeligheden, dokumentation af selve værkkroppen. men også med inspi- ration fra litteraturen, musikken og filmens Designmuseum Danmark, København historie anskueliggør Til 16.8.2015 og iscenesætter situ- ationer, som var en- Udvalgte værker fra Statens Kunstfonds gang, eller som kunne smykkesamling have været. Siden 1978 har Statens Kunstfond indkøbt smykker, lavet af de mest aner- Udstillingen præsente- kendte og eksperimenterende smykkekunstnere i Danmark. I denne mindre res i samarbejde med udstilling vises 153 af de næsten 300 smykker, som denne samling består Musée d’Art Contem- af. Det særlige ved smykker er, at de er skabt til at blive båret. Kunstfonden porain de Nimes i Frankrig, Haus der Kunst, München, Fundacao Berardo i smykker indgår i den udlånsordning, som blev oprettet i 2007, hvor perso- Lissabon, Fruitmarket i Edinburgh, Irish Museum of Modern Art i Dublin og ner, der optræder i offentlige sammenhænge, kan låne smykkerne. Sådan Wiels i Bruxelles. kan smykker blive vist og brugt på samme tid, og ligesom med anden Stan Douglas bor og arbejder i Vancouver i Canada. Han er uddannet fra kunst som Statens Kunstfond indkøber, komme ud til offentligheden. The Emily Carr. College of Art og Design i 1982. De 153 udvalgte smykker præsenteres i et nye udstillingsmøbel, som er skabt særligt til smykkesamlingen på baggrund af en konkurrence fra 2013, hvor Statens Kunstfonds Legatudvalg for Kunsthåndværk og Design Glasmuseet Ebeltoft inviterede fem danske designere til at deltge. Søren Ulrik Petersen vandt 28.3. til 27.9.2015 konkurrencen med projektet ICECUBES og det færdige udstillingsmøbel vil nu for første gang kunne opleves i denne udstilling. DG15 – Moderne dansk glas igennem 40 år Med sommerens store udstilling, gør Glasmuseet status. Over situationen, som den ser ud netop nu, og over den udvikling, som dansk glaskunst har gennemgået over de seneste fire årtier. Samlet set deltager 53 kunstnere Rudersdal Museer, Mothsgården, Holte med flere end 100 markante værker i udstillingen, der hermed bliver den Til 31.8.2015 største samlede præsentation af dansk glas gennem det seneste årti. Udstillingen har to fokusområder men ét samlet sigte – at skabe overblik. SKÅL – Dansk alkoholkultur i fest, fællesskab og Udstillingen er bygget op omkring to separate visninger: I den gamle byg- fordærv ning præsenteres det perspektiverende tilbageblik, mens det helt aktuelle Udstilling om alkoholens mangfoldige kulturhistorie fra de tidligste tider: vises i den nye fløj. Vikingernes mjød, bøndernes druk og adelens umådeholdne drikkevaner, Den perspektiverende del er kurateret af Torben Jørgensen, der af mange borgerskabets selskabelighed med dyre vine og cognac og likør til kaffen. vil værre kendt som designer for Holmegaard i et kvart århundrede. I sine De meget forskellige kroer, beværtninger og restauranter, der gennem valg har han taget udgangspunkt i det enkelte værk og dets betydning for tiden har været i lokal- udviklingen, snarere end de personer, der står bag. området, og hvad der Den ’aktuelle’ del af udstillingen er udvalgt i samarbejde med en udvælgel- findes i dag. seskomité bestående af kurator Jutta-Annette Page fra Toledo Museum of Produktionen af de Art, USA, samt glaskunstnerne Tobias Møhl og Stine Bidstrup. alkoholiske drikke: Den Med udstillingen tilbyder museet såvel inkarnerede glaskendere som ’nybe- danske akvavit, der som gyndere’ et indblik i samtidig dansk glaskunst samt et indblik i glaskunstens en af de eneste former udvikling over de seneste fire årtier. for spiritus er beregnet Udstillingen føjer sig til rækken af markante udstillinger med moderne til at drikke til mad. dansk glas, der i de senere år har sat fokus på glaskunst som et interessant Bondegårdens ølbryg- kunstnerisk felt. ning og anden hjemme- Sommeren igennem afvikles formidlingsarrangementer, workshops og produktion. demos i glasværkstedet, der alle tager afsæt i udstillingen. Historien om whiskybæltet, sjusser og shots – samt afholdsbevægelsen og Udstillingen følges op af et rigt illustreret katalog – se publikationer. bagsiden af medaljen: Alkoholens skadevirkninger.

DANSKE MUSEER 1/15 45 Udstillinger

Louisiana, Humlebæk Statens Museum for Kunst, København 19.3. til 14.6.2015 Til 6.4.2015

David Hockney. Louisiana on Paper Fantasier om parallelle verdener For David Hockney er kunst den mageløse forbindelse mellem iagttagelse Udstilling i x-rummet af den amerikanske kunstner Lutz Bacher, som hele og gengivelse. Louisianas gæster har selv erfaret dette, hver gang de har sin karriere har arbejdet under mandligt pseudonym. Udstillingen handler stået foran Hockneys A Closer Grand Canyon, som er et hovedværk i blandt andet om menneskets længsel efter det ukendte. museets samling og senest da Louisiana i 2011 viste en Hockney, der nu Star Trek-karaktererne Odo, Quark, Major Kira Nerys og Tom Paris i form af pludselig havde kastet sig over iPhone og iPad, som gengivelsesmedium for mandshøje papfigurer, en skulpturel installation af farvede plexiglasplader, sine oplevelser. lysende blå videoprojektioner og indrammede portrætter af berømte viden- Nu er det atter Hockney-tid, men denne gang i Louisiana on Paper-sammen- skabsfolk. Det er nogle af de elementer, der indgår i udstillingen Into the hæng med kunstnerens tegninger af landskabet i fødeegnen Yorkshire. De Dimensional Corridor, som den amerikanske kunstner har skabt specielt til er udført i fuldstændig klassisk stil, nogle gange under åben himmel, andre x-rummet. gang fra førersædet i bi- Siden midten af 1970’erne har Lutz Bacher udforsket, hvordan identiteter len, parkeret i et hjørne af bliver udlagt i populærkulturen. Hun trækker et kendte materiale som hegnet. Hockney (f. 1937) f.eks. Star Trekfigurerne ud af deres sædvanlige sammenhæng og lader er en mestertegner i slægt dem indgå i helt andre scenarier, så der opstår nye betydninger. med de bedste i kunsthi- I udstillingen møder det fiktive Star Trek univers en stribe portrætter af storien, hans tegninger er fremtrædende videnskabsfolk fra en bog med titlen Masters of Abstracti- suveræne, og glæden ved on. det sete er smittende. Lutz Bachers rigtige navn er ukendt for offentligheden. Gennem hele sin karriere har hun arbejdet under det mandlige pseudonym. Hun giver ikke interviews og viser sig heller ikke særlig tit offentligt. Hun sætter dermed Louisiana, Humlebæk sin egen identitet fri og til diskussion. Hun arbejdet med alt fra installatio- 12.3. til 21.6.2015 ner til video, foto og skulptur. Lutz Bacher: Into the Dimensional corridor. 2014 Jeff Wall. Tableaux Pictures Photographs – Værker Den canadiske kunstner Jeff Wall (f. 1946) er en af tidens betydeligste billedmagere og en af fotografiets mestre. Således er værker fra hans hånd allerede i hans egen levetid markører for og illustration af de årtier, han har virket indenfor. Når han fra marts gæster Louisiana, er det for anden gang. Sidste gang var i 1992 med værker fra 1970’erne og frem; nu suppleres perspektivet med tiden fra 1996 og frem til hans nyeste værker. Jeff Wall har siden 1970’erne brugt fotografiet som medium. Ikke blot som alternativ til maleriet, mens på helt nye måder, der også bruger andet end mediets oplagte dokumentarpotentiale. Dermed står han som en af dem, der afgørende har ført fotografiet ind i kunsten. Wall komponerer faktisk sine billeder præcis som en maler, især hvad figu- rernes placering angår, og skalerer værkerne op og ned efter den ønskede effekt. Men koblet med fotografiets særlige evne til at fastholde verdens overflader bliver hans værker et møde mellem noget virkeligt – et motiv fra den almindelige verden – og noget mindre virkeligt, som har en filmisk og poetisk effekt. Museum Jorn, Silkeborg Der er tale om 35 værker: Hans berømte lysbokse samt farve- og sort-hvide Til 24.5.2015 fotografier, indlånt fra museer og private samlinger fra hele verden. Udstil- lingen er resultatet af et langt forarbejde med Stedelijk Museum Amster- Per Kirkeby Komplet – det raderede livsværk dam og Kunsthaus Bregenz i Østrig. Med udstillingen sætter Museum Jorn nu Kirkebys grafiske arbejder i cen- Udstillingen er støttet af C.L. Davids Fond og Samling. trum. Museets samling, der er den største af sin art i verden, præsenteres nu for første og måske eneste gang i sin helhed. Samtlige 1.500 raderinger – de ældste helt tilbage fra 1975 – kan ses på udstillingen. ”For mig er raderinger som dagbogssider. Et par kobberplader i min taske eller rygsæk gør mig glad. Men i modsætning til blyantstegninger på papir, ser jeg først resultatet, når jeg smører sværten på pladen og laver et tryk. At opdage sit eget værk er en bemærkelsesværdig oplevelse. Jeg håber beskueren også oplever det som en opdagelse.” Udstillingen kan ses som en selvbiografisk, spirituel refleksion over et liv i kunsten. Fra værker på størrelse med et frimærke til over 2 meter høje monumentale raderinger på groft pap, hvor Kirkeby udfordrer hvor store raderinger det er muligt at trykke. Udstillingen er en vekslen mellem det storladne, det konkrete og det evigt afsøgende. Erindring, stoflighed og proces, er i centrum. Sammen med udstillingen udgives tredje bind af værkfortegnelsen over Per Kirkebys raderinger, der vil indeholde originale tryk af kunstneren. – se publikationer.

46 DANSKE MUSEER 1/15 Museum Østjylland, Randers Danmarks Fotomuseum, Herning Til 31.5.2015 Til 19.4.2015

Vi – de unge Afghan Tales Udstillingen fortæller historien om at være ung i Randers og i resten af Med udstillingen præsenterer museet og Commerce & Culture en unik Danmark gennem fem årtier. En sjov, festlig og nostalgisk rejse gennem samling af det bedste inden for afghansk samtidsfotografi, med værker af ungdomslivet fra 1960’erne og frem til i dag. mere end 20 unge afghanske fotografer, der arbejder inden for kunstfo- Det gamle tografi, dokumentarisme og pressefotografi. At se Afghanistan gennem ungdomsværel- afghanske fotografers virke, muliggør en sjældent intim tilstedeværelse i se, sure voksne, øjeblikke, processer og konflikter både på serier og enkeltstående foto- hippien, flippe- grafier af kraftfulde, poetiske og humoristiske kvaliteter, og præsenterer ren og poptø- derved publikum for overraskende og tankevækkende aspekter i et land sen. Ungdom- med mange facetter, som vi alle kender til, men kun de færreste af os ved mens trends, ret meget om. Det er første gang, et dansk publikum får mulighed for at se musikken fra Afghanistan med afghanske fotografers blik. dengang og Mange af de udstillende fotografer har oplevet at blive truet på livet, kid- den gamle nappet og arresteret, både på grund af de historier, der har forfulgt, men ungdomsgarde- sommetider også bare, fordi de er fotografer. robe. Afghan Tales skal udfordre folks forestillinger om Afghanistan. De lokale afghanske fotografer fremstiller deres lands kultur markant anderledes and vestlige fotografer. Gennem deres syn på Afghanistan kan vi få nuanceret og udvidet vores forståelse af landet, og se nogle helt nye dimensioner ARoS, Aarhus af den afghanske hverdag, fortæller Thomas Damgaard fra Commerce & Til 19.4.2015 Culture, én af ophavsmændene bag udstillingen. Sammen med partneren Morten Nilsson er han initiativtager til udstillingen. Ideen til udstillingen ud- Janet Cardiff og Georg Bures Miller springer fra et ønske om at kunne berette en mere nuanceret kulturfortæl- – Something Strange This Way ling end den, der ofte ses skildret i vestlige medier. Thomas ser udstillingen Udstilling af seks multimedia-installationer af det canadiske og internatio- som en mulighed for at give afghanere en stemme til selv at definere deres nalt anerkendte kunstnerpar Janet Cardiff (f. 1957) og George Bures Miller virkelighed og historie. Udstillingen bliver derved også en platform for de (f. 1960). afghanske fotografer, der her får en sjælden mulighed for at styrke deres Udstillingens titel refererer til mystiske steder, forlystelsesparker og museer, internationale netværk. hvor besynderlige og bizarre kræfter er på spil. Ligesom en lang række af Billeder af krig efterlader et tydeligt spor. Og netop den vestlige fremstilling deres værker spiller udstillingen på det forventningsfulde. Den pirrer vores af den afghanske kultur er i høj grad præget af krig, terror, kvindeunder- nysgerrighed og lokker os til for derefter at tviste vores forventninger. På trykkelse og Taliban. Men der findes også en anden virkelighed, og det er samme måde som teaterforestillinger og film, der aktiverer alle sanser, den Afghan Tales forsøger at indfange gennem lokale afghanske fotogra- transporterer Cardiff og Miller os ind i andre virkeligheder. Med lyd, lys og fers registrering af et rigt kulturliv og en dagligdag med mange facetter. specialeffekter forfører de os visuelt. Fortællinger om længsel, begær, tab og kærlighed, som Cardiff og Miller sætter sammen med brudstykker af musik, opera, rock og burlesk folkemusik, som de selv eller andre har kom- Lousiana, Humlebæk poneret, og med mekaniserede ting og instrumenter, som får det hele til at Til 25.5.2015 virke levende. I forbindelse med udstillingen er der udgivet katalog – se publikationer. Richard Mosse – The Enclave Udstillingen præsenterer et rysten- Statens Museum for Kunst, de vidnesbyrd om krigen i Congo, Den Kongelige Kobberstiksamling, København en konflikt som er så brutal og Fra foråret 2015 kompleks, at den kan synes umulig at præsentere. Magt og Ære. Dürer i kejserens tjeneste. Med videoværket The Enclave, Kejser Maximilian 1.s æresport 2013 genfortolker den irske kunst- Udstilling der præsenterer et af den tyske renæssancekunstner Albrecht ner Richard Mosse krigsfotografiet Dürers (1471-1528) hovedværker – det næsten 3,5x3m store billede Kejser ved at kombinere dokumentariske Maximilian 1.s Æresport, der er renæssancens største træsnit. og kunstneriske strategier. Kejser Maximilian 1, af Habsburg var tysk-romersk kejser fra 1493 til sin Richard Mosse (f. 1980) har over en Richard Mosse. Drag, 2012 Digital c-print. ©Richard Mosse. død i 1519. Produktionen af æresporten er et af flere eksempler på, hvor- periode på tre år rejst i det østlige dan han brugte trykkunsten til at udbrede kendskabet til sin egen position. Congo, hvor han har infiltreret be- For at kunne vise værket på udstillingen har det været nødvendigt at påbe- væbnede oprørsgrupper i en krigszone præget af etniske konflikter, mas- gynde en gennemgribende restaurering, så det igen kan fremstå som et af sakrer og systematisk seksuel vold. Videoinstallationen The Enclave er renæssancens betydeligste billeder. resultatet af Mosses forsøg på at udvikle en ny dokumentarisk metode for Albrecht Dürer skabte i 1515 renæssancens største træsnit. Med værket at give vidnesbyrd om en glemt afrikansk tragedie, der har kostet mere end ønskede Kejser Maximilian at hylde sig selv og vise sin magt til så mange 5.4 mio. mennesker livet siden 1998. som muligt The Enclave har tidligere været vist på Venedig Biennalen i 2013, hvor Udover Æresporten præsenterer udstillingen et antal yderligere værker af Mosse repræsenterede Irland i landets nationale pavillon. I 2014 blev Dürer samt værker af andre kunstnere fra tiden. kunstneren tildelt Deutsche Börse Photography Prize for projektet.

DANSKE MUSEER 1/15 47 Udstillinger

Skovgaard Museet, Viborg Teatermuseet i Hofteatret, København Til 10.5.20 Til 30.4.2015

Martinus Rørbye. Det nære og det fjerne. Samtiden i teatret – teatret i samtiden Under nordlige himmelstrøg Lille ny frontudstilling under navnet hotspot. Et aktuelt tema i teatret bely- Udstillingen er skabt i et samarbejde mellem Skovgaard Museet, Ribe ses med et større historisk perspektiv og ud fra en aktuel anledning, som Kunstmuseum, Øregaard Museum og Nivaagaards Malerisamling. her er Mungo Park Kolding og Aalborg Teaters forestilling Yahya Hassans Den danske guldaldermaler Martinus Rørbye (1803-1848) er blevet kaldt Digte - en musikalsk iscenesættelse af digtsamlingen. Forestillingen er en rejsende kunstner og ’datidens etnograf’. Livet igennem opsøgte han central i Samtiden i teatret – teatret i samtiden, men projektet omfatter en nye motiver på sine mange rejser i både ind-og udland, hvor han udforske- række eksempler fra teatrets historie fra Henrik Ibsens samtidsrealistiske de omgivelserne, der på mange måder adskilte sig fra den, han kendte fra dramatik og helt frem til nyskrevne danske dramaer om samtiden. sin hverdag i København. Hvor end Rørbye befandt sig, mødte han omgi- Til udstillingen hører et essay med samme titel, der indgår i en ny skriftserie velserne med et åbent blik og han udførte et væld af skitser og tegninger, fra Teatermuseet og som uddeles gratis ved besøg på museet. som senere indgik i hans malerier. Han gengav steder, mennesker og klæ- dedragter, interiører og arkitektur med en næsten etnografisk interesse, uanset om motivet var hentet i København, Skagen eller Konstantinopel. Teatermuseet i Hofteatret, København Rørbyes arbejde indgår således i en større fortælling om, hvordan man Til 30.8.2015 nærmede sig såvel det velkendte som det fremmede i midten af 1800-tal- let, og hvordan forestillinger om ”det nære” og ”det fjerne” blev konstru- Rejse til den nye verden. Skuespilleren Christian eret i en nordeuropæisk optik. Zangenbergs turné til USA i 1907 Udstillingen består af to dele. Skovgaard Museet sætter spor på Rørbyes Udstillingen handler om det spændende møde mellem den etablerede billeder med motiver fra det nære, og kalder derfor udstillingen Under skuespiller Christian Zangenberg fra det kongelige danske kulturliv og nordlige himmelstrøg den nye, fremmedartede og altforandrende verden i USA i begyndelsen af Samtidig med udstillingen i Viborg viser Ribe Kunstmuseum en udstilling forrige århundrede. Et USA hvor den økonomiske, industrielle, teknologiske med billeder med motiver fra fjerne himmelstrøg i den del af udstillingen, og immigrationsmæssige udvikling kørte med højhastighed. Et USA hvortil der hedder Under sydlige himmelstrøg. mange, også danskere, udvandrede for at begynde et nyt liv i en ny verden. Rejsens hovedformål var at optræde for de danske udvandrermiljøer i USA. Han skrev hele turen igennem udførlige dagbogsoptegnelser. Ikke specielt Storm P.museet, København om sig selv, men om sine forskellige oplevelser på og navnlig uden for Til 23.8.2015 scenen. Der er i forbindelse med udstillingen udgivet bog – se publikationer. Rune T. Kidde. 1957-2013 Kidde, der døde i oktober 2013, var en helt central personlighed i dansk Statens Museum for Kunst og KUNSTEN Aalborg tegneseriekunst fra 1980’erne og Til ca. 1.6.2015 frem. Han fornyede eventyrgenren, berigede det danske sprog som for- KUNSTEN TO GO tæller og forfatter og hyldede gen- 18 malerier og skulpturer har nem sit mangfoldige livsværk den skabende fantasi med kunst, musik og fået et midlertidigt hjem på ord. Det er første gang så mange værker og facetter af Kidde kan opleves SMK, mens deres vante omgi- samlet. En stor del af Kiddes værk er ikke billeder, der kan hænges op på velser på KUNSTEN i Aalborg væggen, og meget blev skabt efter, at han blev blind i 1990. restaureres. Fordelt over flere Rune T. Kidde kendes og elskes af de fleste som leverandør af en helt sale på SMK supplerer de den særegen humor i sine tegneserier og i sin ekvilibristiske leg med sproget permanente samling og giver og eventyrgenren. Med sin særlige humor, der nok kan være både sort, de besøgende mulighed for nye grotesk og grænseoverskridende, men aldrig uden dybde, har han i udgi- kunstoplevelser. velser som Litterærlige klassikere og Den lille Møghætte og pulven skabt Følgende værker er udlånt til veritable, moderne klassikere. SMK: Niki de Saint Phalle: Nana Baloon. Rune T. Kidde rummede som menneske og kunstner en sjælden styrke og Sal 269 B: Pierre Alechinsky: kreativ energi. Da han i 1990 blev blind som følge af en svær sukkersyge Med næb og klør. 1970. Else Alfelt: Jorden – vandet og bjergene. 1952. og måtte opgive at tegne, formåede han at vende det til en kreativ og eksi- Karel Appel: Tyr, 1949. Karel Appel: Hund, 1949. Constant: Jeg har besøgt stentiel drivkraft, som heller ikke tilbagevendende perioder med depression de hvide bjørne, 1948. Stephen Gilbert: Middelalderen, 1949. Jean-Michel kunne holde tilbage. Atlan: Komposition, 1949. Sal 300 B: Vilhelm Bjerke Petersen: Klippens drøm, 1935. Harry Carlsson: De tomme sæders passager, ca. 1934. Max Ernst: Goddag Santanas, 1928. Bornholms Kunstmuseum, Gudhjem Sal 216: Fernand Léger: Stilleben, gult og blåt, 1938. Til 6.4.2015 Sal 263: Niki de Saint Phalle: Nana Baloon (eller Store Nana i bevægelse), 1960’erne. På Græsk! Billedhuggerne og antikken 1898-1962 Sal 260: Vilhelm Lundstrøm: Pakkassebillede ”Chanson sans Paroles”, 1918 Udstillingen, der er tilrettelagt af dr.phil. Mikael Wivel for Thorvaldsens eller 1919. Museum og Bornholms Kunstmuseum, fortæller den hidtil ukendte og Sal 300A: Wilhelm Freddie: Sex-paralysappeal, 1936. Wilhelm Freddie: spændende historie om den antikke græske kunsts indflydelse på moderne Meditation over den antinazistiske kærlighed, 1936. Wilhelm Freddie: dansk billedhuggerkunst. Psykografisk fænomen: Sabotage, 1944. Udstillingen er omtalt i Danske Museer nr. 3, 2014 Erik Dietman: Nogle meter og centimeter af hæfteplaster, 1963.

48 DANSKE MUSEER 1/15 Fuglsang Kunstmuseum, Toreby, Lolland Møntergården, Odense Bys Museer Til 17.5.2015 Til 30.8.2015

Forvandlinger. Moderne myter i dansk kunst 1900-1950 Den Romerske Forbindelse – The Roman Connection Udstilling der sætter spot på dén danske billedkunst, der udfolder sig i Første udstilling i Møntergårdens nye udstillingsbygning. første halvdel af det 20. århundrede mellem den tidlige danske modernis- Udstillingen handler om forholdet mellem Romerriget og de nordeuropæi- me og COBRA-tidens abstrakte eksperimen- ske stammeområder med særligt fokus på Fyn i århundrederne omkring Kr. ter. Hvor både modernisme og COBRA er f. I perioden fra omkring 500 f.Kr. til 500 e.Kr. blev den moderne civilisa- velbeskrevne i den danske kunsthistorie og tion og Europa født som begreb i den antikke verden. Vuggen stod først i værkerne del af kunstmuseernes faste ud- Grækenland, senere flyttede romerne den til Rom. stillinger, har der været mindre fokus på de I samme periode var Fyn og det øvrige Nordeuropa udkanten af Europa – mellemliggende års kunstnere og deres ofte såvel fysisk som åndeligt. Med floderne Rhinen og Donau om en omtrentlig stilsøgende værker, der udfolder sig i dialog skillelinje var Europa delt i to meget forskellige verdener. To verdener, der med det gryende moderne velfærdssamfund. forholdt sig både venligt og fjendtligt til hinanden. På Fyn og i særdeleshed Både i store udsmykninger og i enkeltstående Gudme er der fundet drikkeglas, bronzekar, mønter og andre ting og sager værker skaber bl.a. William Scharff, Vilhelm fra det fjerne verdensrige. En tydelig romersk forbindelse – men hvilken? Lundstrøm og Axel Salto samt billedhugger- Udstillingen er bygget op som en rejse ad vejen fra Rom til Gudme, hvor de ne Kai Nielsen og Gerhard Henning motiver, besøgende møder emner, der har relevans for forholdet imellem de to vidt hvor det nøgne, sunde menneske, moder- forskellige samfundssystemer i oldtidens Europa. I en dramatisk udstillings- skab, biologi og mytologi bliver ingredienser scenografi af projektioner, billeder og lys møder de besøgende genstande i kunstnernes livtag med den moderne fra museets egen samling samt genstande lånt både i ind- og udland. William Scharff, Dreng velfærdsstat, og perioden vrimler med kunst- med pilefløjte, ca. 1950. værker med børn og mødre og det frie men- Fuglsang Kunstmuseum. neske i den omgivende natur. Foto: Ole Akhøj. Randers Kunstmuseum Efter 1. Verdenskrig søgte kunstnerne tilbage i historien efter nye inspira- Til 6.4.2015 tion, hvor særligt den italienske renæssances klassiske stil og barokkens frodige former blev de stilarter, tidens kunstnere tog til sig i genrejsningen Kurt Trampedach – In Memoriam af samfundet. Gennem værker af særligt William Scharff og Kai Nielsen 2013 blev året hvor en af dansk kunsts mest legendariske navne – Kurt viser udstillingen lysende eksempler på fortolkninger af den klassiske kunst Trampedach – døde. Randers Kunstmuseum viste allerede en mindre min- med motiver, der ønsker at vise de nye visioner. De mange forvandlingsmo- deudstilling med museets markante og værdsatte Trampedach-værker. Kort tiver, ofte inspireret af antikke forbilleder, illustrerer symbolsk kunstnernes tid efter opstod kimen til denne store mindeudstilling, som er lavet i samar- bidrag til de ønskede samfundsændringer. bejde med Brandts i Odense. Det er en retrospektiv udstilling med markante malerier og skulpturer som er indlånt fra museer, offentlige institutioner og private samlere. Udstillin- Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring gen sigter mod at glæde det publikum, der på udstillingen kan opleve de 10.4. til 25.5.2015 væsentligste værker af Trampedach. Kurt Trampedach (1943-2013) var født i Hillerød og uddannet på Kunst- Scandinavian Sculptural Ceramics akademiet i København. Ler som materiale er utrolig formbart, og skulpturel keramik er i dag en af Udstillingen er tilrettelagt af kunsthistorikeren og specialist i Trampedach, genrens mest yndede udtryksformer. På udstillingen er der mulighed for at Michael Wivel, og præsenterer eksempler på kunstnerens væsentligste opleve mangfoldigheden inden for såvel figurativ som abstrakt skulpturel værker fra de første udstillingen i 1960’erne til de sidste fra 2000. keramik med værker af kunstnere fra både Danmark, Norge og Sverige. Udstillingen er arrangeret i forbindelse med konferencen ScanCeram og er kurateret af Gregory Hamilton Miller. Museet for Religiøs Kunst, Lemvig Til 17.5.2015 Museum Lolland-Falster, Falsters Minder, Nykøbing Falster Ligeved Næsten Til 17.10.2015 Begrebet ’næstekærlighed’ er på manges læber i disse dage, hvor globaliseringen Vejen til Europa og flygtningestrømme fra verdens brænd- Med afsæt i de arkæologiske udgravninger ved Nykøbing Omfartsvej foku- punkter er en del af vores dagligdag. serer udstillingen på den fysiske rejse i oldtiden, kontakten til Europa og de Siden 1990’erne har vi både på den kulturelle påvirkninger, som disse fjerne forbindelser medførte. danske og den internationale kunstscene Siden oldtiden har Lolland-Falsters geografiske beliggenhed gjort øerne til et kunnet opleve en kunst, som forholder naturligt bindeled til Europa. Der har derfor været en livlig trafik over Øster- sig til de menneskelige relationer og social Karen Land Hansen: De afviste. søen gennem tusindvis af år – handelsvarer blev udvekslet, men også men- ulighed. På udstillingen forsøger museet nesker kom til, hvis kultur, sprog og traditioner påvirkede lokalområdet. at sammenstille den socialt engagerede samtidskunst med begrebet ’næ- Den nye omfartsvej spiller en vigtig rolle for forbindelsen mellem Skandinavi- stekærlighed’. en og Øst- og Centraleuropa. Den nye vej er en del af den transportkorridor, Deltagende kunstnere: Jens Haaning, Superflex, Gudrun Hasle, John Kør- som har eksisteret siden oldtiden. ner, Kirsten Dufour og Finn Thybo Andersen, Julie Edel Hardenberg, Julie I udstillingen kan man se mere om oldtidens veje og man kan se og læse om Born Schwartz, Trampolinhuset, Jacob Tækker, Kristina Müntzing, Emma nogle af de mange fund fra udgravningerne. I udstillingen er der desuden et Smith, Kenneth A. Balfelt og Karen Land Hansen område, hvor børn kan udforske vikingernes mange rejser og måder at leve på. Til udstillingen er udgivet katalog – se publikationer.

DANSKE MUSEER 1/15 49 Udstillinger

Viborg Museum Brandts, Odense Til 7.6.2015 Til 10.5.2015

92 km arkæologi, 73 fortællinger, Gudrun Hasle. My Charlthodt as a Expat 5000 års historie Det kræver som regel, at man læser sætningen et par gange, før betydning- Hvad finder arkæologerne, når de graver en km en viser sig I Gudrun Hasles tekstbaserede værker. Kunstneren er ordblind, lang søgegrøft gennem det midtjyske landskab, men frem for at få hjælp til at skrive korrekt, har hun gjort ufuldkommenhe- hvor der har levet mennesker i flere tusinde år? den til sit varemærke. I broderier, billeder, film og installationer væver Gud- 73 steder blev der gjort væsentlige fund fra run Hasle erindringer fra sin egen barndom og ungdom sammen med udtryk forhistorien i form af bebyggelse, gravfund og for enhver teenagers – og ethvert menneskes – sårbarhed og angst for at andre aktiviteter. Det dækker over mere end falde udenfor. Og med udsagn som ’jeg er ensom’ har Hasle vundet stor 5.000 års historie. Et udvalg af de bedste for- anerkendelse som fortaler for skrøbeligheden og den enkeltes originalitet i tællinger og fineste fund kan opleves i udstil- en tid, hvor perfekte mennesker har tendens til at dominere sendefladen. lingen, der er tematiseret efter forskellige tider: Bondestenalder, bronzealder, ældre jernalder og yngre jernalder. Som eksempelvis de enestå- ARKEN Museum for Moderne Kunst, ende offerøkser fra bondestenalderen fundet Ishøj, København ved Rævind eller resterne af jernudvinding i Til 1.11.2015 yngre jernalder fundet nordvest for Stoholm. Eller det flotte gravfund fra Meldgaard, hvor en fornem kvindegrav gemte RANDI & KATRINE. Mellem tårne unikke smykker. Graven er konstrueret i udstillingen. Forladt og helt uden funktion – det er realiteten for de danske transforma- Udstillingen fortæller også om, hvad arkæologerne har genereret af ny vi- tortårne. I udstillingen har 11 transformatortårne forsamlet sig i en dra- den. Og gennem fotostater af kort, store vægmalerier, rekonstruktioner af matisk parade. I tusmørket kan de opleves som gådefulde skikkelser med en grav og et stort hulbælte, kan de besøgende få indtryk af, at arkæologi brummende stemmer. også handler om landskaber og udvikling. De kilometerlange strækninger ARKEN tager hul på 2015 med en kolossal totalinstallation, skabt specielt har givet et usædvanligt indblik i udnyttelsen af landskabet, tætheden til museets Kunstakse af kunstnerduoen Randi og Katrine. af fundene og hvordan fortidens samfund har udviklet sig. Dermed viser Med udstillingen udforsker udstillingen også, hvordan arkæologerne arbejder i dag. Randi og Katrine en mørkere side af virkeligheden. Her træder man ind i et magisk Nordatlantens Brygge, København parallelunivers af transfor- Til 12.4.2015 matortårne. Kirketårne for dværge, kaldte man dem Anne-Birthe Hove (1951-2012) hånligt, da de i begyndel- Anne-Birthe Hove er født og opvokset i Grønland, og var en af landets sen af det 20. århundrede største og mest anerkendte kunstnere. Vidt favnende i materialevalg og dukkede op som nye frem- genrer og hendes kunstneriske udtryk mangesidigt og strækker sig fra mede elementer. Men disse store offentlige udsmykninger til små frimærker. Gennemgående i hendes anonyme bygninger, som oeuvre er imidlertid grafikken, som hun bl.a.lærte at håndtere på både førhen spillede en vigtig rolle Grafisk Skole, Kunstakademiet i København og Kunstpædagogisk Skole. i strømforsyningen, har mi- I løbet af karrieren udviklede og eksperimenterede hun konstant med stet al funktion og betydning teknikker og udtryk, og med sin fortællelyst og udprægede sans for ma- i det moderne samfund. Fra terialers muligheder, veg hun aldrig tilbage for en kunstnerisk udfordring. at være symboler på moder- Anne-Birthe Hove engagerede sig ligeledes i arbejdet for at udvikle det nitetens indtog, spøger virke- grønlandske kunstmiljø og sad i Komitéen til oprettelse af Grønlands lighedens transformatortårne Kunstmuseum og var i en årrække formand for kunstnersammenslutningen nu i landskabet som levn fra KIMIK. en svunden tid. I retrospektivt lys giver An- På udstillingen får transfor- Foto: Sine Nielsen. ne-Birthe Hoves værk, der matortårnene dog nyt liv. I ofte har en social vinkling Kunstaksens tusmørke forvandles Randi og Katrines tårnskulpturer til gåde- eller kommentar, også ind- fulde skikkelser med brummende stemmer. tryk af Grønlands udvikling igennem de seneste 50 år, og selv om naturen er helt TRAPHOLT, Kolding central i flere værker, ser Til 24.1.2016 man primært dens gengi- velser, som baggrund eller Fitishism in Fashion & Design præmis for menneskets Stammer vores personlige smag tilbage fra den tidlige barndom? Trapholt virke og eksistens. Modvind (del af serie), 2004. Ætsning, har inviteret verdens førende trendforsker Lidewij Edelkoort til at kuratere Udstillingens værker er chine-collé. en udstilling med afsæt i sin forskning om fetishisme som design. Ud- udvalgt i samarbejde med kurator Rikke Diemer. gangspunktet er, at de markante temaer og materialer kan føres tilbage til Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Anne-Birthe Hoves mand, tidlige barndomserindringer. Thomas Stensgaard og Bornholms Kunstmuseum. I udstillingen tematiseres fetich-begrebet i 13 emner som bl.a. omhandler I forbindelse med udstillingen er produceret et hæfte. Se publikationer. infantisme, forbrugerisme, nudisme og shamanisme.

50 DANSKE MUSEER 1/15 Brandts, Odense Kunstmuseet I Tønder Til 5.4.2015 Til 12.4.2015

Sanseudstilling. Gerhard Henning og den kvindelige form Den Glemte Have En fascination for kærlighedshistorier, kvindekroppe og koketteri var Ger- I Den Glemte Have skinner månen hard Hennings påskud for at blive kunstner. På udstillingen kan man se et altid som sølv. Hvorfor står solen repræsentativt udvalg af hans ofte sensuelle skulpturer og tegninger. mon aldrig op? I Den Glemte Have Den svensk-danske billedhugger Gerhard Henning (1880-1967) er bedst er der bakker og græs og mærkeli- kendte for sine skulpturer ’Danae’, 1927, ’Siddende pige’, 1936 og ’Lig- ge huse med spor af liv, men ingen gende pige’, 1924, som alle har fået plads i det offentlige rum. De afbilder er hjemme. I Den Glemte Have har alle en kvinde i stort format og er blevet til på et relativt sent tidspunkt i nogen bygget en teltlejr. Er campi- Gerhard Hennings karriere. sterne forsvundet, eller gemmer de Som ungt menneske i Göteborg omkring år 1900 levede han af at male. sig bare? Man må gerne flytte ind i Han var inspireret af symbolismen og vennen, Ivar Arosenius’ illustrationer, husene – hvis man tør. For i måne- og får lavet flere hæderlige oliebilleder, hvoraf flere er erhvervet af Göte- lysets skær virker alt lidt sært. Og borg Kunstmuseum. Men skulpturen tager efterhånden over og bliver i i udkanten af haven lurer venlige mere end 50 år det medie, som Gerhard Henning udtrykker sig bedst i. trolde og sære dyr, som er klædt ud Leret er fra begyndelsen hans foretrukne materiale, men har arbejder tillige som andre dyr. De vil gerne lege. i porcelæn, bronze og sandsten. Måske er de i virkeligheden meget flinke? Og ved troldene og dyrene mon, Udgangspunktet er altid kvindekroppen, som han skildrer i porcelænet, hvor husenes beboere er henne? mytologisk og fortællende i sine kærlighedsgrupper, hvor også manden er Gæsterne kan spørge sig selv om mange ting, når de besøger Den Glemte til stede, og som skulpturel form i de mange enkeltfigurer. Have. Billedkunstneren Mie Mørkeberg har skabt en poetisk, legesyg og På udstillingen får man kendskab til alle Gerhard Hennings kvindefortæl- sanselig verden, der strejfer kanten af noget lidt uhyggeligt. linger. Udstillingen skal ses som anslag til en større særudstilling om billed- huggeren, som museet ønsker realiseret om nogle år. Der er til udstillingen udgivet katalog – se publikationer MOMU Moesgaard Museum, Aarhus 1.4. til 30.9.2015 Ian McKeever. Hours of Darkness – Hours of Light Udstilling med nye malerier af den engelske billedkunstner Ian McKeever. Den første Kejser – Kinas terrakottahær Sidst Ian McKeever udstillede på Kunstmuseet i Tønder var det med hans Den 1. april åbner Moesgaard Museum sin første internationale særudstil- karakteristiske store malerier. Denne gang er der tale om små intime og ling Den første kejser – Kinas terrakottahær. Udstillingen vil præsentere fortættede tavlemalerier 45x33 cm, der henter deres udgangspunkt i religi- 120 genstande fra gravkomplekset, Qin- og Han-dynastiet, heraf omkring øse ikonmalerier malet på træ. 10 store terrakottafigurer i form af soldater, embedsfolk og heste. Gen- Hours of Darkness - ´Hours of Light kalder McKeever denne serie, hvor han standene er specielt udvalgt og sammensat til udstillingen og kommer fra ti overfører sin oplevelse af mørke og lys til hvert enkelt af disse billeder og forskellige museer i Shanxi provinsen i Kina. skaber det særlige udtryk, som kun maleriet giver mulighed for. Tavlerne Indtil for få år siden var den første kejser Qin Shi Huangdi en mystisk sagn- domineres af farverne hvid, sort og rød i mangfoldige afskygninger. omspunden figur. Men i 1974 gjorde fundet at Terrakottahæren hans person Ian McKeever regnes som en af de mest betydningsfulde britiske billed- og bedrifter virkelige. Et blev hurtigt klart, at virkeligheden overgik myten. kunstnere i sin generation. Han blev født i 1946 i Withernsea i Yorkshire og Historien om den første kejser af Kina er også historien om manden, der bor og arbejder i Hartgrove, Dorset i England. Hans værker findes i velrenom- for mere end to tusind år siden med hidtil uset brutalitet og kynisme samle- merede samlinger i Europa og USA. de det kinesiske rige og påbegyndte den kinesiske mur. Tidsmæssigt udspil- Der er til udstillingen udgivet katalog – se publikationer ler historien sig på nogenlunde samme tid som Grauballemanden blev ofret i en mose i Danmark. Med udgangspunkt i den personlige historie om Kejser Qin Shi Huangdi TRAPHOLT, Kolding og hans spektakulære bedrifter er det museets ønske med udstillingen at Til 9.8.2015 højne den generelle interesse for kinesisk historie og kultur. For selv om Kejsergraven er en af vor tids mest kendte arkæologiske sensationer, er det Knud Odde: kun de færreste, der har et mere indgående kendskab til den dramatiske Sonic Meditations historie, der ligger bag. Knud Odde er en ener i den danske kunstverden, hvis stærke værker indeholder et subtilt sym- bolsprog og en ekspressiv form. Mange af hans værker har en Knud Odde: Signatur naturalistisk karakter, og der ofte tale om portrætter af kendte personer, hvor billederne med krasse farver med knaster og kanter antyder undertrykte følelser og konflikter. Motivet ”Siggimund” – en fiktiv radmager ung mand går igen i hans produktion og fungerer som en slags alter ego for Knud Odde selv. Udstillingen sætter fokus på Knud Oddes malerstil, hvor litterære, musi- kalske og kunsthistoriske referencer spiller sammen i et særegent og unikt billedsprog. Udstillingen sammenstiller Knud Oddes værk med værker fra Trapholts samling, som har greb, metoder eller inspiration, som har haft betydning for Knud Oddes produktion.

DANSKE MUSEER 1/15 51 Udstillinger

Museumrum Krydsfelt, Skive Sorø Kunstmuseum Til 12.4.2015 Til 7.5.2015

Troels Carlsen – Insight & Illusion Per Bak Jensen – Skjult Gennem de sidste ti år har Troels Carlsen vakt Per Bak Jensen er en af de vigtigste skikkelser inden for dansk fotografi. stor opmærksomhed på samtidskunst-scenen i Han blev som den første elev nogensinde optaget på Der Kgl. Danske både ind- og udland. Ved at bemale gammelt Kunstakademi med fotografi som speciale. Siden har han som lektor ved politisk materiale, anskuelsestavler og anato- Kunstakademiet været en afgørende faktor for udbredelsen og accepten af miplancher skaber kunstneren nye sammen- fotografiet som medie på linje med andre kunstneriske udtryksformer. hænge, hvor menneskeheden og naturen er i Udstillingen Skjult tager afsæt i otte nye værker fra perioden 2013 til 2014, frit fald. som tematisk, metodiske og motivmæssigt perspektiveres via ældre værker, Fra de helt unge år og til nu har Troels Carlsen (f. 1973) udviklet et univers, der for manges vedkommende går ti år tilbage. der ofte er befolket med aber og skeletter i symbolladede motiver. Store Per Bak Jensen interesserer sig for steder. Ikke nødvendigvis de store natur- emner er på spil i hans kunst, hvor et opgør mellem civilisation og evoluti- panoramaer eller spektakulære skuepladser, men snarere de tilsyneladende on udfolder sig, og naturen er i oprør. Med afsæt i romantikken tematise- anonyme steder, vi passerer i vores dagligdag eller på en rejse. Anonymi- res menneskets skrøbelighed i et større univers. teten og almindeligheden til trods formår han at skabe en flertydighed og Troels Carlsen er som kunstner autodidakt og viste allerede i 2002 sin før- gennem små detaljer at henlede opmærksomheden på stedernes skjulte ste soloudstilling i København og siden udstillinger både i USA og Japan. betydningslag. Der er til udstillingen udgivet katalog – se publikationer.

Holstebro Kunstmuseum Til 31.5.2015 Viborg Kunsthal Til 3.5.2015 Det Stille Liv – Illusion og virkelighed 13 kunstnere fortolker stilleben-genren på Holstebro Kunstmuseum. Red Horse Meditations Fra den romerske oldtid, over 1600-tallets barokkunst og frem til det mo- Den danske billedkunstner Morten Schelde (f.1972) stiller i sine farverige derne gennembrud har opstillingen været et yndet motiv i billedkunsten. og frit fabulerende værker spørgsmålstegn ved vores vante virkeligheds- Nu kan man på denne udstilling se, hvordan 13 nulevende danske kunstne- opfattelse. Hans værker svinger mellem det velkendte og det eventyrlige, re nyfortolker stillebengenren. idet de bryder med den realistiske fremstillingsform ved at ophæve tyngde- Udstillingen viser værker af Martin Erik Andersen (f.1964), Christoffer kraften, forskyde perspektivet, forvrænge proportionerne og sammenstille Munch Andersen (f.1979), Morten Buch (f. 1970), Gamborg & Magnussen motiver på uvante måder. (Karen Gamborg Knudsen, f.1978 og Kasper Magnussen, f.1977), Jørgen Udstillingen præsenterer helt nye samt ældre værker, der tilsammen giver Geisted (f.1949), Ulrik Heltoft (f.1973), Jeanette Hillig (f. 1977), Jakob en fyldig introduktion til Morten Schelde, som er en af sin generations Hunosøe (f. 1975), Per Kirkeby (f. 1938), Thomas Kluge (f. 1969), Tove mest markante kunstnere Storch (f. 1981) og Niels Strøbech (f. 1944). Udstillingen vil belyse stillebenet som en levende tradition, der samtidig Aneta Grzeszykowska: ”SELFIE” rummer store forandringsmuligheder. De 13 kunstnere repræsenterer alle Med udstillingen vises der for første gang i nye tilgange til stilleben-genren. Ikke kun motivisk, men også ved at bruge Danmark en større solopræsentation af den mange forskellige kunstneriske medier fra maleri over skulptur/installation polske kunstner (f. 1974), som i sine værker til fotografi og video. De enkelte værker vidner om lige dele traditionsbe- arbejder med identitet, krop og tid/glemsel. vidsthed og fornyelsestrang. Dette ses såvel i brugen af et nyt tvetydigt Grzeszykowska bruger sig selv og sin egen symbolsprog som i nye associationsdannelser og en ny fortællelyst. krop i værker, der fremtræder som en slags I forbindelse med udstillingen udgives et rigt illustreret katalog. Se publikationer intim dagbog. I hendes fotoserie ”Negative Book” er der især lagt vægt på de tekniske formaliteter – ved brug af negativer og Nivaagaards Malerisamling, Nivå sort maling fremstår hendes krop som lysende hvid i kontrast til de andre Til 17.5.2015 kroppe. I august 2014 var Grzeszykowska på et DIVA-ophold i Viborg. Her produce- Jacob Stangerup: Corpo Squisito rede hun en ny film, som vises på udstillingen. Corpo Squisito er italiensk og betyder Udsøgt legeme – en reference til udstillingens hovedtema – kroppen. Jacob Stangerup er en mand med en mission og en kunstner med blyant. Museum Østjylland, Grenaa Som mange samtidskunstnere forholder han sig til kunsthistorien, og hans Til 31.12 2015 værker spejler renæssancens kunstneriske virtuositet, barokkens sans for lys og dybde samt guldalderens nidkære blik for detaljen. Gensyn med Grenaa Udstillingens værker er alle udført med trækul, der i den figurative male- Genoplev Grenaa, borgerne, byen og begivenhederne i billeder – fra by- ritradition bruges til at skitsere udkast før opbygningen af selve maleriet. I ens aviser eller indrammet og præsenteret i den pæne stue hjemme hos udstillingen er trækul derimod det primære medie. Resultatet er et tegnet grenaaenserne. rastermønster af ofte obskøne scenarier, der bevæger sig på grænsen mel- Genoplev den driftige provinsby, hvor især de nye kemiske industrier tiltrak lem det komiske og det voldsomme, og som til sidst vender tilbage til den veluddannet arbejdskraft fra nær og fjern. Byen ændredes markant i peri- menneskelige tilstand og skrøbelighed. oden 1950’erne til 1970’erne med nye boligkvarterer, planetby, markante Udstillingen, som vises i Bergiasalen, er et bidrag til museets nye samtids- fabriksbygninger og en hel uddannelsesbydel kom til. linje. Et nyt initiativ, som muliggøres af generøs støtte fra Det Obelske Udstillingen rummer billeder fra det Grenaa, der er og var i en ikke så fjern Familiefond. fortid.

52 DANSKE MUSEER 1/15 Nivaagaards Malerisamling, Nivå Kvindemuseet i Danmark, Aarhus Til 31.5.2015 Hele 2015.

Intet at Skjule Unge Kvinders Stemmer. Udstillingen viser for første gang Demokrati 1915 – 2015 – 2115 nogensinde hele museets samling. 1915: Helga, Anna Gudrun. Nu får alle muligheden for at se, For kvinder i 1915 var livet noget anderledes end i dag. I udstillingen mø- hvor bredt funderet Johannes Hage der vi tre forskellige kvinder: Helga var 23 år og i gang med en uddannelse og hans families samlergerning var. som sygeplejerske i 1915. Anna var 19 år, nygift og mor til sit første barn Hidtil har kunstnere som P.S.Krøyer, i 1915. Gudrun var en rigtig livsnyder og snød sig til flere sjove oplevelser Thorvald Niss, Franz Schwartz og end hendes velhavende forældre vidste af. Kristian Zahrtmann været hemme- Gennem genstande og fotos fra disse tre forskellige kvindeliv formidler lige på Nivaagaards Malerisamling. udstillingen de vilkår, som var enten enestående eller almindelige for unge Også værker af 1700-tallets hol- kvinder i valgretsåret gennem fokus på emner som ægteskab, karrieremu- lændere er udstillet for første gang lighed og seksualitet. i meget lang tid, og ikke mindst 2015: Historien vedkommer nuti- Johannes Hages store samling af dens unge. Marstrand-skitser og guldalderma- Hvordan ser det ud i dag, 100 år lerens færdige værker kommer frem efter at kvinder fik stemmeret. Mu- fra magasinet. seet lader historierne blive fortolket Franz Schwartz: Portræt af Ophængningen ledsages af en ny Vilhelmine (Ville) Heise, af nutidens unge: ”I dag tager de fortegnelse over Malerisamlingen – f. Hage. u.å. fleste unge kvinder en uddannelse se publikationer. og stiler mod en karriere. Kun få bli- ver mødre i meget ung alder, mens mange har en forholdsvis fri og Ringkøbing Skjern Museum. Levende Historie uforpligtende ungdom og lever som Året ud glade 16-årige Gudrun’er i 2015. 2115: Gymnasieelever laver frem- Flyvere i Natten. Historien om den ”totale krig…” tidsvision: Anden verdenskrig er på mange måder krigen, der aldrig kom til Dan- Og hvor er vi så om 100 år? Som mark. Men de allierede fly, der styrtede ned i og omkring Ringkøbing er en del af udstillingen bruger tre undtagelsen. De viser, at den store verdenskrig foregik lige over hovederne gymnasieklasser fra Aarhus Kate- Gudrun på os. Mange af de nedskudte fly var bombefly – Avro Lancastere – på dralskole de historiske begivenheder bombetogt til de store tyske byer som Berlin og Stettin. Museet markerer og nutidens liv og tænkemåder til at se 100 år frem. Gennem små videoer 70-året for befrielsen med en ny udstilling, hvor man kommer i øjenhøjde fremstiller de et demokratiscenarie anno 2015. ”Der skal reflektere over med en Avro Lancaster og historien om den ”totale krig”. vores fælles, demokratiske privilegier og hvordan vi både udvikler og passer I alt 19 fly styrtede ned omkring Ringkøbing Fjord under Anden Verdens- på vores demokrati de næste 100 år. krig. Omdrejningspunktet i udstillingen er den store 1:1 skala attrap af en Lancaster, og udstillingen fortæller i lyd, film og originale genstande og storformatbilleder, om de fly, der styrtede ned, om deres missioner og HEART, Herning menneskene bag. Til 16.8.2015 Selvom meget af krigen foregik over hovederne på vestjyderne, blev de selv nogle gange målet. Et afsnit af udstillingen viser billeder og film om Robert Jacobsen: Jernmanden det vestjyske mål. Jernrør, fjedre, sakse og møtrikker – Robert Jacobsen transformerede skrot til levende menneskelignende skulpturer. Udstillingen skruer tiden tilbage til 1959, hvor Robert Jacobsens værker blev præsenteret i Herning-Hallen Museet på Koldinghus under titlen ”Robert Jacobsens dukker”. Som dengang bliver værkerne Til 31.5.2015 iscenesat med maleren Paul Gadegaards markante signaturfarver, der står i skarp kontrast til dukkernes rå nuancer. ”Body and Soul” – soloudstilling med værker af guld- Den allerførste dukke lavede Robert Jacobsen til sin datter Lykke. Den smeden Gitte Bjørn bestod af tre komponenter: en skruenøgle, en saks og en jerntråd, og trods Udstillingen har været undervejs i 4 år, hvor Gitte Bjørn har fordybet sig de simple materialer lignede den til forveksling en kvinde fra nabolaget. i temaet kropslighed. Resultatet er 38 nye værker i sølv – der er alt fra Én dukke blev til flere humoristiske skulpturer. Billedhuggeren var ellers fingerringe til store skulpturelle vaser samt to møbellignende skulpturer i kendt for sin stringente stil, som han delte med ligesindede i det parisiske polstret skum. kunstnermiljø i efterkrigstiden. Med dukkerne viste kunstneren en ny side Gitte Bjørn er uddannet guldsmed, men arbejder primært skulpturelt i sølv. af sig selv. Sølvsmedearbejde, der resulterer i kander eller skåle kaldes normalt korpus. Robert Jacobsen var én af de kunstnere, som havde tæt tilknytning til Og det er korpus i dobbelt forstand, hun arbejder med i denne udstilling. Herning og skjortefabrikanten Aage Damgaard, grundlæggeren af Herning Alle hendes værker er unika og bærer udover deres funktion som fad, skål, Kunstmuseum – nu HEART. ske eller fingerring en fortælling om kropsopfattelse og normalitetsbegre- HEARTs opsætning ”Robert Jacobsen – Jernmanden” vækker endnu en- ber. gang Robert Jacobsens dukker til live ved hjælp af Gadegaards farverige Danmarks Sølvmuseum på Koldinghus viser med Gitte Bjørns udstilling, værker, der danner et bagtæppe for skulpturerne. Udstillingen hylder hvordan sølv kan fortælle vedkommende historier og reflektere aktuelle dermed én af Danmarks mest betydningsfulde kunstnere og hans venskab ideer om krop og sjæl. med Poul Gadegaard.

DANSKE MUSEER 1/15 53 Udstillinger

Johannes Larsen Museet, Kerteminde Ordrupgaard, Charlottenlund Til 31.5.2015 Til 10.5.2015

Trækfugle Fritz Syberg. Kunsten og kærligheden Kunstner og ornitolog Fritz Syberg (1862-1939) var en central skikkelse i det blomstrende, kunst- Jens Gregersen (f.1952) neriske miljø, der udviklede sig omkring Kerteminde i starten af 1900-tallet. har besøgt de arktiske Hans karakteristiske marker og bakker står for os i dag som indbegrebet af egne igennem mere det gamle, danske bondeland. Men Syberg var mere end bondemaler og end et årti og har teg- naturelsker. I en lang række værker vender Syberg blikket mod hjemmets net og dokumenteret hyggelige stuer – det gode liv i enkle smukke interiører. Familien portrætte- fuglelivet og naturen på res også under andre former og er f.eks. model, når Syberg illustrerer H.C. disse øde steder. Med Andersens eventyr. hovedtema omkring Da Syberg døde i en alder af 77 år, var han landets bedst betalte kunstner trækfugle udstiller mu- og stod på højden af sit livsværk, ikke bare som fornyer af dansk land- seet i 2015 en række Jens Gregersen: Knortegæs. Avarel. skabsmaleri, men også som mesterlig og moderne familiemaler. af de mange akvareller, feltskitser og dagbogsblade, som er blevet skabt på Jens Gregersens rejser. Udstillingens motiver er de trækfugle, mest svømmefugle og vadefugle, Vejen Kunstmuseum som ses på træk ved de danske kyster, men som Jens Gregersen har for- Til 12.4.2015 søgt at møde i deres sommerresidens – ynglepladserne på bl.a. ishavstun- draen. Esben Klemann – Framework I udstillingen bliver Jens Gregersens værker suppleret med Steen St. Bli- I 2014 og med udstillingen står Esben Klemann (født 1972) for et nutidigt chers digtepos ”Trækfuglene”, hvortil Johannes Larsen lavede illustrationer perspektiv på Niels Hansen Jacobsens virke. I projektet Egnsbeton har han i form af træsnit. vist sine evner og hans betonskulpturer kan ses seks steder i Vejen og i Jens Gregersens akvareller, tekster og tegninger udover på den aktuelle nærliggende byer. udstilling også blevet samlet i et bogværk, som udkom i september 2014. Esben Klemann viser i denne udstilling et udvalg af keramiske værker. Bogen der er udgivet af Gyldendal, har titlen Arktisk Sommer og kan købes på museet. Vejen Kunstmuseum 25.4. til 15.11.2015 Esbjerg Kunstmuseum Til 10.5.2015 Nathalie Krebs’ livsværk. Saxbo-keramikken I 100-året for kvindernes valgret præsenterer Vejen Kunstmuseum en stor Sofie Bird Møller udstilling et af Danmarks bedst kendte keramiske værksteder, SAXBO, der Maleri, collage, film, fotografi, performance, installation, tegning… blev etableret, opbygget og drevet af Nathalie Krebs (1895-1978). Hun var Sofie Bird Møller arbejder med stort set alle tænkelige medier og trækker en kvinde med høje ambitioner og en utrolig arbejdsindsats. Hun modtog på næsten lige så mange forskellige metoder og teknikker i arbejdet med megen hæder for sit virke og var i 1961 blandt de første kvindelige modta- sine værker. gere af Dannebrogsordenen. I erkendelse af Saxbo-værkstedets nationale Med det aktuelle udstillingsprojekt kan museet præsentere den første betydning var hun fra 1971 på finansloven. museums-soloudstilling med den i Tyskland bosiddende, fremadstormende Nathalie Krebs specialiserede sig i arbejdet med keramiske glasurer med danske kunstner, så både spændvidden og den stærke indre sammenhæng ansættelse hos Bing & Grøndahl. Hun søgte egne veje for at fordybe sig i i hendes arbejde fremhæves. arbejdet med stentøj. Saxbo fik sit nordiske gennembrud i første halvdel af Sofie Bird Møller har især vakt opsigt med sine forskellige, såkaldte Interfe- 1930’erne og fik tilmed international anerkendelse. Renomméet byggede rens-værker. på en kombination af ekstrem høj standard i kunstnerisk formgivning og teknisk præcision i modellering, glas og brænding. Tre af hendes første kreationer hos Saxbo, den ikoniske spaltekanden i 1968, tekanden og Davids Samling, København orkidévasen, blev straks klassikere, og var i produktion helt frem til luknin- 20.3. til 6.9.2015 gen i 1968. Udstillingen i Vejen er et must for enhver med interesse for keramik og Sanse-lyst. Røgelsesbrændere og rosenvandssprinklere skulptur. Med mange hundrede indlånte værker fra offentlige og især fra den islamiske verden private samlinger sker her den første store kortlægning af produktionen. Aromatiske duftstoffer, og ikke mindst røgelse og rosenvand, spiller en Det er en chance for at se værker af et væld af kunstnere, der over årene vigtig rolle i den islamiske verden, og brændere og sprinklere har fra tidlig arbejdede på værkstedet eller blot fik deres keramik brændt hos Saxbo. tid været udformet som raffinerede kunstobjekter. I modsætning til person- I forbindelse med de videre lig parfume, så anvendtes røgelse og rosenvand på beslægtet vis i en mere planer om en stor bog om specifik verdslig og social sammenhæng. Fra 1700-tallet blev røgelsesbræn- SAXBO-værkstedet opbyg- dere og rosenvandsprinklere f.eks. fremstillet, gerne i sæt, i det osmanniske ger Vejen Kunstmuseum rige. en database over produkti- Disse ’duftkar’ appellerer til flere sanser. De har naturligvis deres eksistens- onen, og en kreds af skri- berettigelse i kraft af de dufte, de udsender. Samtidig er de udformede benter belyser forskellige efter nogle praktiske hensyn, så flasken ikke glider en af hænde, eller så aspekter af virket. man undgår at brænde sig. Og endelig er museets eksemplarer også æste- Eva Staehr Nielsen: tiske kunstobjekter, der taler til synssansen. Spaltekande. Forårets særudstilling sætter fokus på denne duftkultur.

54 DANSKE MUSEER 1/15 Vendsyssel Kunstmuseum , Hjørring Vejle Museerne – Kunstmuseet Til 10.5.2015 Til 25.5.2015

Wonder World Unravel – Pernille Egeskov Sort ørkensand, forgyldte Hvor lang er livets tråd – Hvordan ser det væv ud der binder menneske installationer, duft, lys og sammen? Unravel, som stiller nogle store spørgsmål om vores forhold til lyd; alle sanser kommer i hinanden. Kan man reparere relationer, der er ved at gå op i sømmene? Og spil, når museet slår dørene er det nødvendigvis trist, at noget trevler? ”To unravel” betyder at trevle op til Wonder World. op, at få de enkelte tråde i et stof til at dele sig. At noget opløses. I over- Wonder World er en even- ført betydning kan ordet derimod angive at opklare noget, som at optrevle tyrlig verden, hvor sanse- en historie og finde frem til dens egentlige sammenhæng. Ordets dobbelt- oplevelser, tid og rum hele betydning balancerer mellem opløsning og erkendelse. I Pernille Egeskov tiden forandres. Kunstneren Marianne Grønnows poetiske og umiddelbare univers er disse to tilsyneladende modsætninger tæt vævet sammen. værker drager publikum ind i et univers mellem drøm og bevidsthed. Stem- Pernille Egeskov skaber kunst ved hjælp af utraditionelle materialer: gamle ningen underbygges på magisk vis af Jesper Kongshaugs lysdesign samt af ældede stofrester med præg af slid og levet liv, tekstiler med iboende be- DJ Katrine Rings soundscape, hvoraf nogle af lydene er optaget på Vend- tydninger såsom gardiner, lagner, frakker og underbukser. Hun anvender syssel Kunstmuseum og rundt omkring i Hjørring by. menneskehår som sytråd, broderier og fornemt silke m.m. og skaber kunst, Wonder World er et samarbejde mellem Vendsyssel Kunstmuseum, Vejle- der forbinder fortidens håndværkstraditioner med nutidens selvforståelse. Museerne og Skovgaard Museet. Hensigten med udstillingen er at lave en Egeskovs største værk til dato, den komplekse installation. Brudekisten anderledes kunstudstilling, som også henvender sig til børn og unge udstilles for første gang. Den er på mange måder et metaværk, der samler tråde i Egeskovs virke. På udstillingen præsenteres omkring 50 collager og objekter fra kunstne- Højbjerg-Lyseng Foreningsfitness rens virke. Til 30.4.2015

Sultanatet Oman 1973 – 10 fotografier. Af Jens Vellev Museet på Koldinghus I 1949 ankom P.V. Glob (1911-1985), dr.phil. og museumsinspektør ved Til 25.5.2015 Nationalmuseet – som nyudnævnt professor til Aarhus hvor han blev le- der af den historiske del af byens Aarhus Museum. Han ændrede hurtigt ”At rejse med stil” navnet til Forhistorisk Museum. Museet flyttede til Moesgaard i midten af – Fyrstelige rejsekufferter 1960’erne. Udstillingen viser fyrstelige rejse- En af de første medarbejdere ved hans nye museum blev den britiske arkæ- kufferter fra sidste halvdel af det olog Geoffrey Bibby (1917-2001). Sammen besluttede de at de ville udvide 18. århundrede til og med det 20. museets aktivitet til undersøgelser på Bahrain i den Arabiske Golf, hvor århundrede. De ledende producen- 100.000 gådefulde gravhøje ventede på videnskabelige undersøgelser. Un- ter af luksusrejseudstyr opererede i dersøgelserne fortsatte med ekspeditioner i mange år fremover. Deltagerne Paris, London og Augsburg – siden var ikke blot et stort antal af danske arkæologer, men også etnografer, overtog store modehuse som Vuit- musikhistorikere, arkitekter, filmfolk, malere og forfattere blev tilknyttet det ton produktionen. På udstillingen mærkværdige projekt. Dette blev løbende udvidet til undersøgelser på flere kan man bl.a. se en Louis Vuitton lokaliteter langs Golfen. 1958 fortsattes med udgravninger i både Kuwait picnickurv fra 1905 og sindrigt konstruerede rejsekufferter fra det 19. og Abu Dhabi. I 1964 kom Saudi Arabien med på listen og endelig kunne århundrede, skabt af franske designere Biennais og Maire. PV i 1972 tage på en indledende ekspedition til Sultanatet Oman. At rejse er en helt vanlig del af at leve i dag. Mobilitet er en selvfølge. I 1973 foretog P.V. Glob en 3 måneder langs ekspedition til Oman med Tidligere var det at rejse langt mere strabadserende og tidskrævende – et deltagelse af Jens Vellev, Torkild Funder, Jørgen Nordqvist og Helge Nielsen. privilegium forbeholdt de kongelige og meget velhavende. Til rejsen kræ- Under opholdet optog Jens Vellev dels farvelysbilleder dels sort/hvide nega- vedes derfor højt udviklet rejseudstyr til at sikre komfort og behørig iscene- tiver. Et udvalg af disse optagelser kan nu i foråret 2015 ses i udstillingen. sættelse. Et luksus rejsesæt kendt som ”nécessaires” i ædle træsorter med silke- foring og indhold i sølv og krystal kunne indeholde fornødenheder som et Tidens Samling, Odense komplet toiletgarniture, te- og chokoladeservice, et medicinskab eller et Til 17.12.2015 sammenfoldet kontor. For hver type rejse fandtes en type rejseudstyr.

”N for Nimbus og Nilfisk” Give-Egnens Museum Tidens Samlings udstillingsrække ’Dansk Design ABC’ præsenterer udstil- Til 6.4.2015 lingen N for Nimbus og Nilfisk. Om den industrielle verdens indflydelse på danskernes hverdagsliv og historie med Nimbus og Nilfisk. Fra Nødvendighed til Overflod Udstillingen gennemgår den fantastiske historie, finurlige anekdoter og Udstillingen viser nydesignede, anderledes og spændende beklædningsdele oplysninger om de mange forskellige modeller og tekniske detaljer. De sammen med de originale strikkede genstande, der har fungeret som inspi- besøgende får et godt indblik i udviklingen hos en mastodont inden for rationskilde. dansk industriel design og den indflydelse Fisker og Nilsens’ konstruktioner Strikkegruppen GEM’erne – Garn Elskende Mesdames har ladet sig inspire- og nyskabende ideer har haft på danskernes hverdag. re af mønstre, teknikker, materialer og farver i museets gamle nøjsomheds- Udstillingen er resultatet af et større samarbejde. Genstandene er især genstande. De nydesignede og strikkede beklædningsgenstande bærer udlånt af Nilfisk-Advance Danmark A/S/NKT I Brøndby. Danmarks Nimbus præg af den overflod, som vi i dag har inden for beklædning, design og touring Museum i Horsens og Per Alleslev, indehaver af Danmarks største dermed mulighederne for selviscenesættelse – og som strikkerne siger, de private samling af Nimbus og Nilfisk genstande, samt andre privatsamlere. er første generation, der har kunnet strikke af andet end nødvendighed.

DANSKE MUSEER 1/15 55 www.danskemuseer.com