Bjarne Hastrup Claus Hjort Frederiksen Side 3-5
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
NR. 1 FEBRUAR 2011 Venstreposten TEMA: Et seniorvenligt arbejdsmarked Bjarne Hastrup Claus Hjort Frederiksen Side 3-5 Martin Ågerup: Karen Ellemann: Folketingskandidater Slagt de hellige Vi skal leve i Københavns blå køer af grønne løsninger Storkreds Side 6 Side 7 Side 8-9 KOLOFON www.venstreposten.dk Formand: i KØBENHAVN Per Lautrup-Nissen ??? Engvej 111 [email protected] 2300 København S Tlf. 25 40 00 97 E-mail [email protected] www.kobenhavn.venstre.dk Den 21. februar 2011 Generalforsamling udtrykker ikke nødvendigvisVenstres eller redaktionens synspunkter Preben Falk Rangård, Ulrik E. Fink, Per Lautrup-Nissen Venstre i K=benhavn indkalder hermed til ordin<r generalforsamling Tirsdag den 15. marts 2011 kl. 19.00 Redaktion Hos Landbrug & F=devarer p Axelborg, indgang fra Axeltorv 3, K=benhavn V - D=rene bnes fra kl. 18.30 og til start kl. 19.00 Signerede artikler Generalforsamlingen indledes med et opl<g fra chef=konom i Landbrug & F=devarer, Leif Nielsen 2.000 Jens Frimand Dagsorden : 1. Valg af stemmet<llere 2. Valg af dirigent Oplag 3. Beretning og dr=ftelse af organisationens forhold 4. Behandling af regnskab 5. Behandling af indkomne forslag 6. Freml<ggelse af budget og beslutning om kontingenter for 2013 7. Valg af formand Capitol Copenhagen Venstreposten, Jens Frimand, Oehlenschlægersgade 27, 16633. tv, Kbh.V Ansvarshavende redaktør 8. Valg af n<stformand 9. Valg af 5 medlemmer af bestyrelsen og 2 suppleanter Tryk 3 10. Valg af 2 revisorer og 2 suppleanter SP 11. Valg af 1 medlem til Venstre i Region Hovedstadens bestyrelse 12. Valg af 6 delegerede til landsm=det Bladets adresse 13. Eventuelt 14. Politisk forhandling Stemmeret og valgbarhed p generalforsamlingen har <resmedlemmer og medlemmer, der har betalt kontingent til en v<lgerforening i K=benhavn senest 7 dage f=r generalforsamlingen. Kommunikationshuset Medlemmer af Venstres Ungdom, der ikke er fyldt 30 r, kan opn stemmeret og valgbarhed 7 dage efter, at Layout de har tilmeldt sig en v<lgerforening i K=benhavn eller ved en tilmelding fra VUs Sekretariat til Venstres Sekretariat. Venstre, Søllerødvej 30, 2840 Holte, tlf. 45 80 22 33 Dokumentation for betalt kontingent skal forevises p forlangende. Med venlig hilsen Europa-Parlamentet. Venstre i København,Venstre på Frederiksberg. Per Lautrup-Nissen Formand Venstreposten 23. ÅRGANG NR. 1 2011 Udgivere Adresseændringer til Forsidefoto: Leder Speakers corner OPGØR MED ET POLITISK SPØGELSE AF JENS FRIMAND Det lykkedes efterlønsordningen at leve en relativ stille tilværelse i knapt 20 år indtil Poul Nyrup Rasmussen i valgkampen i 1998 i meget bastante vendinger lovede alle 60-årige en efterlønsgaranti, som et senere politisk fl ertal ikke skulle kunne fjerne. Efter valget, da han havde genindtaget statsministeriet, løb han som bekendt fra sit løfte, og med dette klokkeklare vælgerbedrag sikrede han sig selv og Socialdemokratiet en plads i historiebøgerne. Vælgernes tillid til det politiske system led et alvorligt HVOR ER ARBEJDS- knæk dengang, og siden da har enhver diskussion om ændringen af efterlønnen fået koldsveden frem på panden af mangen en garvet folketingspolitiker. Det MARKEDET FOR 60+? var både modigt og nødvendigt, at Lars Løkke Rasmussen har indledt opgøret med AF BJARNE HASTRUP, ADM. DIREKTØR, ÆLDRE SAGEN dette politiske spøgelse. I stedet for at diskutere om efterlønnen skal fjernes, burde vi begynde med at skabe et Efterlønsordningen var en klar fejl, fordi velfungerende arbejdsmarked for 60+. Det fi ndes ikke for alvor i dag, hvor udfasning fra den ikke var forbeholdt reelt nedslidte arbejdspladsen oftere er reglen end undtagelsen. Det helt centrale spørgsmål er derfor: personer. På klassisk dansk manér blev Hvad kan vi gøre, for at seniorerne bliver længere på arbejdsmarkedet? en i bund og grund fornuftig ordning gjort tilgængelig for alt for mange. Den Ældre Sagens undersøgelser viser, at ca. 128.000 personer er parate til at vende tilbage til slags samfundsmæssige overforbrug arbejdsmarkedet i et eller andet omfang, hvis muligheden byder sig. Undersøgelserne viser også, vil før eller siden gøre det nødvendigt at en opfordring fra arbejdsgiveren, om at fortsætte med at arbejde, kan udskyde planen om at at skære i vore kærneydelser. Enten trække sig tilbage med 1½-2 år. nu, eller når skattetrykket forringer Danmarks konkurrenceevne yderligere, og Vi mener, at der er en lang række uudtømte muligheder, hvis vi skal have et attraktivt beskatningsgrundlaget svinder ind. Tiden seniorarbejdsmarked: er kommet til at sikre kærneydelserne, og til at begrænse skattefi nansierede Et helt centralt element i virksomhedernes seniorpolitik er fl eksibilitet hele vejen rundt: fl eksibilitet ordninger til de borgere, der har et reelt i ansættelsesformerne, fl eksibilitet i arbejdstid (f.eks. deltid, arbejde en del af året, fl eksible behov. daglige/ugentlige arbejdstider etc.) fl eksibilitet i arbejdsopgaver (f.eks. mulighed for mindre fysisk belastende funktioner til ældre medarbejdere). Erfaringerne viser, at muligheden for – ofte ret Arbejdsmarkedets parter har også en beskedne – tilpasninger af arbejdstid, arbejdsopgaver osv. kan få mange til at tage et par år mere. opgave foran sig. Hen over arbejdslivet Det kan også give en mere glidende overgang fra arbejdsmarkedet til pensionstilværelsen, frem skal det være muligt at fl ytte sig fra for at gå fra fuld power til ingenting fra den ene dag til den anden. tungt arbejde til mindre fysisk krævende jobs for til sidst i arbejdslivet, at kunne Noget så enkelt som anerkendelse og opfordring til at blive i virksomheden er ligeledes et effektivt kombinere pensionisttilværelsen med en middel. Dette kan bl.a. fremmes via fastholdelseskampagner, der er målrettet arbejdsgivere, fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet. Jo ledernetværk og lønmodtagere om fordele, muligheder og perspektiver ved at vælge senkarrieren tidligere en glidende overgang mellem og fastholde ældre medarbejdere. arbejde og pension påbegyndes, jo længere må man forvente, at tilknytningen Ældre Sagen foreslår en langt bedre vejledning og oplysning om mulighederne og gevinsterne ved til arbejdsmarkedet kan bevares. at fortsætte med at arbejde efter 60 og 65 års alderen, og reglerne skal forenkles. Det vil få fl ere til Arbejdsgiverne får glæde af erfaringen at fortsætte på arbejdsmarkedet. og arbejdskraften fra det grå guld, mens mange arbejdstagerne får mere livskvalitet Mulighed for at blive i A-kasse for 65+ skal udvikles. Systemet skal ”vendes om”, således at man og holder sig i gang. Det sidste bør også ved en alder på 65 år som udgangspunkt fortsætter i A-kassen og på opsat folkepension – med være med at afl aste sundhedssektoren, så mindre man søger om folkepension. det kommer også de yngre generationer til gavn. Og så skal de sidste aldersgrænser i ansættelseskontrakter og overenskomstaftaler afskaffes. Der skal laves forenklede regler for pensionister, med henblik på at gøre det mere attraktivt for gruppen at være aktiv på arbejdsmarkedet, og modregningen af arbejdsindkomst skal reduceres, evt. i form af et modregningsfradrag på 100.000 kr. Det er helt nødvendige initiativer, uanset om man er for eller imod en reform af efterlønnen! 3 Fakta – Ældre Sagens undersøgelser Zapera gennemførte i 2010 en arbejds-markedsundersøgelse for Ældre Ifølge undersøgelsen, så spreder interessen for at genindtræde på Sagen, hvor man bl.a. stillede efterlønnere og folkepensionister uden arbejdsmarkedet sig jævnt ud over et bredt felt af faggrupper, hvilket supplerende arbejdsindkomst, som var lønmodtagere inden man fyldte afspejler et bredt rekrutteringsgrundlag. 60 og havde forladt arbejdsmarkedet inden for de seneste 3 år, følgende Andel af tilbagetrukne som godt kunne fi nde på at arbejde igen spørgsmål: ”Hvordan var dine muligheder for at fortsætte med at (mindst et år) (tidligere faggruppe) arbejde på din sidste arbejdsplads?” Svarene var: 57% Gode, 12% Mindre gode, 23% Dårlige. Beslutningen om at forlade arbejdsmarkedet opfattes typisk som endegyldig, og det vil sige, at der for de fl este ikke er en vej tilbage til arbejdsmarkedet, når først beslutningen om efterløn eller folkepension er truffet. Sådan behøver det imidlertid ikke at være. Selvom det ikke er mange, så fi nder en del alligevel vejen tilbage til arbejdsmarkedet efter en årrække udenfor arbejdsmarkedet. *Respondenter i alderen 60-70 år, som var aktive på arbejdsmarkedet Ifølge Ældre Sagens undersøgelse om gruppen over 60 og relationen umiddelbart før 60 og nu har forladt arbejdsmarkedet. til arbejds-markedet, så er mange parate til at vende tilbage til Gruppen som kunne fi nde på at vende tilbage til arbejdsmarkedet arbejdsmarkedet, hvis muligheden viser sig. tæller ca. 130.000 personer, men eftersom arbejdsudbuddet af timer typisk er mindre end fuld tid, så svarer gruppens samlede Andel 60+ udenfor arbejdsmarkedet som godt kunne fi nde på at arbejdsudbudspotentiale mere retvisende til i størrelsesorden 37.000 arbejde igen (mindst et år). fuldtidspersoner i det omfang, ønsker og arbejdstid og opgaver kan matches med behovene ude på arbejdspladserne. Arbejdsomfang Arbejdsomfang pr. år (gns.) Interesseret i sæsonarbejde, som afl øser eller lign 430 timer Interesseret i fast arbejde 812 timer *Respondenter i alderen 60-70 år, som er parate til at arbejde igen og som var aktive på arbejdsmarkedet umiddelbart før 60. Tilkendegivet Personer som ikke længere har tilknytning til arbejdsmarkedet i alderen antal arbejdstimer pr. uge er ganget med 52 uger og beregnet som et 60-70 år >> Kunne du fi nde på at arbejde igen (mindst et år), hvis du gennemsnit af middelværdier