2012-11-08 10:56 CET Rapduoen & gæster VEGA til december

VEGA & Soulkitchen præsenterer Rapduoen Murs & Fashawn gæster VEGA til december De amerikanske rappere Murs og Fashawn nyder begge stor respekt for deres solomateriale. Den 5. december gæster duoen imidlertid Lille VEGA med deres nye, fælles This Generation, som har fået gode anmeldelser.

Albummet udkom den 25. september, og nu har man mulighed for opleve materialet live, når de to California-rappere gæster Danmark sammen for første gang. Nyt, fælles projekt Til trods for deres respektive solokarrierer og en aldersforskel på 10 år mellem den rutinerede Murs og den opkommende Fashawn, er de to rappere fundet sammen om et fælles projekt, der i september udmyntede sig i albummet This Generation.

Selvom albummet er gået under radaren på en del af de større mainstream- medier, så er der blevet taget rigtig godt imod udgivelsen. Det danske musiksite Undertoner gav således albummet 4,5/6 U’er, mens det etaberede amerikanske hiphop-magasin XXL gav pladen karakteren 4/5 (XL/XXL).

Lyden på This Generation er inspireret af lækker G-funk og 1990’er west coast-hiphop, mens tekstuniverset drejer sig omkring fortællinger fra ghettoen, herunder kunstnernes egne historier. Teksterne leveres af to rappere, hvis evner og teknik ikke står meget tilbage for de klassiske west coast-legender.

Anerkendt også for deres solomateriale Både Murs og Fashawn er anerkendte kunstnere i deres egen ret med rost solomateriale. Murs, der har udgivet på de respekterede pladeselskaber Definitive Jux og Rhymesayers Entertainment, har udsendt otte soloalbums, hvoraf det seneste, Yumiko: Curse of the Merch Girl, udkom i juli måned.

Fashawn udgav i oktober 2009 sin foreløbig eneste soloudgivelse, den anmelderroste debut Boy Meets World. Et nyt album, The Ecology, skulle dog udkomme i slutningen af 2012-starten af 2013.

Fakta om koncerten VEGA & Soulkitchen præsenterer Murs & Fashawn (US) Onsdag 5. december kl. 21 Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V 150 kr. + gebyr Billetsalg via VEGAs hjemmeside, BilletNET og på posthuse. Læs mere og køb billet til koncerten med Murs & Fashawn i Lille VEGA.

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA. Kontaktpersoner

Thomas Thy Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder [email protected]

Bettina Balle Pressekontakt PR Manager [email protected] 33260959

Ditte Sig Kramer Pressekontakt Kommunikationschef Overordnet ansvar for VEGAs kommunikationsafdeling [email protected] 3326 0955