KBM 3975 Sankt Annæ Plads 26-30

KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN

Sankt Annæ Øster Kvarter, Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt.

KUAS j.nr. 2012-7.24.02/KBM-0013

Niels H. Andreasen

Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon: +45 33 21 07 72 Fax: +45 33 25 07 72 E-mail: [email protected] www.copenhagen.dk Forsidebillede: Udsigt i 1865 over Sankt Annæ Plads fra havnen. Tegning af Carl Emil Baagøe (1829-1902).

Indholdsfortegnelse

1 Resumé ...... 5 2 Undersøgelsens forhistorie ...... 6 3 Administrative data ...... 8 4 Øvrige data ...... 8 5 Topografi, terræn og undergrund ...... 8 6 Målesystem ...... 12 7 Udgravningsmetode...... 12 8 Undersøgelsens resultater ...... 13 8.1 Arkæologiske kontekster ...... 13 8.2 Fund ...... 16 8.3 Sammenfatning og konklusion...... 34 8.4 Litteraturhenvisninger ...... 34 9 Fremtidigt arbejde ...... 35 10 Anlægsliste ...... 35 11 Fotoliste ...... 35 12 Fundliste ...... 36 13 Bilag ...... 40

Figur 1. Placeringen af KBM 3975 Sankt Annæ Plads 26-30 (rød stjerne).

1 Resumé

Dansk

I forbindelse med Københavns Energis (KE) omlægning af fjernvarmerør på den østlige del af Sankt Annæ Plads førte Københavns Museum tilsyn med jordarbejdet. Det arkæologiske feltarbejde udførtes som en tilsynssag, der omfattede ca. 2,75 m brede og 2,5 m dybe traceér med en samlet længde af 81,5 m.

Der blev påtruffet flere bolværksforløb og en firkantet trævandledning. Udsmidslagene på Sankt Annæ Plads er særdeles fundrige, og her blev opsamlet 205 genstande, som kan dateres fra 1600-tallet til 1800-tallet, men med hovedvægt på 16- og 1700-tallet.

Perioder: Renæssancen til 1800-tallet. Anlæg: Bolværker, firkantet trævandledning, landindvinding, byggemodning. Nøgleord: Sankt Annæ Plads, havnefront, kajforløb.

English

In connection with Copenhagen Energy (KE) restructuring the heating pipe grid in the eastern part of St. Annæ Square, Copenhagen Museum decided that it was necessary to conduct an archaeological investigation of the affected area. The archaeological fieldwork was conducted as a watching brief involving c. 2,75 m wide and 2,5 m deep trenches with a total length of ca. 81,5 m.

Several well preserved bulwarks and a square water drain were found. The dump layers at St. Annæ Square are extremely rich in finds and 205 objects were collected, dating from the 1600s to the 1800s, but mainly from the 16-1700s.

Periods: Renaissance to the 1800s. Features: Bulwarks, wooden water channel, land reclamation, land development. Key words: Sankt Annæ Square, harbour front, wharfs.

2 Undersøgelsens forhistorie

Københavns Museum modtog d. 21.6.2012 en henvendelse fra Københavns Energi Varme ved kontaktperson John C.W. Olsen, idet der skulle omreguleres underjordisk fjernvarme på den østlige del af Sankt Annæ Plads (Figur 1). Museets antikvariske afdeling tog kontakt til KE for at varetage de arkæologiske interesser i området. Henvendelsen blev fulgt op af en arkivalsk kontrol i Københavns Museums arkiv samt Nationalmuseets database over arkæologiske fund i Danmark (Fund og Fortidsminder). Dette arbejde afslørede, at anlægsarbejdet ville komme til at foregå indenfor et af Kulturstyrelsens udpegede kulturarvsarealer samt et område, hvor der kunne forventes en høj frekvens af arkæologiske fund. Der er i området omkring Sankt Annæ Plads og Kvæsthusbroen gjort en del fund fra 1600-1900- tallet, blandt andet i forbindelse med fjernvarmenedlægning (Tabel 1). Det aktuelle projekt på Sankt Annæ Plads ligger lige ved siden af de gravninger, der blev udført henholdsvis i porten ved nr. 30 (KBM 3260 og KBM 3261) samt ved nr. 28 (KBM 3500 og KBM 3543). Desuden er der i forbindelse med en udgravning under det nuværende Admiral Hotel, Toldbodgade 24-28 registreret tykke kulturlag fra en affaldsplads dateret til midten af 1700-tallet. Den nordlige grænse for denne affaldsplads er arkæologisk registreret under A.P. Møllers Hovedsæde på Esplanaden 50 (KBM 2307 og KBM 2909). Placeringen af lokaliteten delvis i et område med rige affaldslag og delvis i det opfyldte havnebassin rejste forventninger om, at ældre sektioner af bolværker og fundrige lag kunne berøres ved arbejdet.

Sb.nr. KBM nr. Datering Arkæologiske observationer Adresse u.j.nr. Ramsing observerer in 1919 ubrudte lagserier. Sankt Annæ Plads

Iagttagelser i 1928 af bl.a. affaldslag med røde u.j.nr. Sankt Annæ Plads murbrokker.

Rester af bolværk på tværs af Sankt Annæ Plads u.j.nr. mellem Kvæsthusgade og Toldbodgade med ca. Sankt Annæ Plads 3 meters afstand (1953).

Ved udgravning til regnvandsbrønd i 1987 020306-95 1600-tallet fandtes brolægning og kakkelfragment fra 1600- Amaliegade 4b årene.

Rester af et muret fundament, over 155 m langt, lagt i gule uregelmæssige teglsten; formodes at stamme fra en reberbane tilhørende Det 020306-232 1600-tallet Amaliegade Islandske Kompagni, anlagt mellem 1621 og 1660. Det kan dog også tolkes som del af haveanlægget omkring Sophie Amalienborg.

Bygningsrester, vandforsyning og ubrudte KBM 2831 1700-tallet Sankt Annæ Plads 15 lagserier. Bolværk fra starten af 1700-tallet, som er blevet 020306-298 KBM 2973 1700-tallet repareret imellem 1822-1849. Øst for bolværket Kvæsthusbroen

er der blevet opfyldt med husholdningsaffald i

1700-tallet.

På Kvæsthusbroen blev der fundet rester efter 020306-299 1800-tallet anlægskajen i granit fra den Kvæsthusbro, der Kvæsthusbroen

etableres i 1849-50. Registrering i 2005 af bolværkskonstruktioner fra 020306-303 KBM 3100 16- 1900-tallet 16-1700-tallet samt opfyldslag fra 1600-tallet og Kvæsthusbroen frem. 020306-328 KBM 3099 1900-tallet I 2004-06 registreredes bolværk fra nyere tid. Kvæsthusbroen

Ved fjernvarmearbejde i 2005 fremkom et rigt KBM 3260 Sankt Annæ Plads 9 genstandsmateriale i form af lædersko, tovværk, KBM 3261 & 30 glasflasker, porcelæn, fajance og keramik.

BM 3330 Registrering af bolværk. Toldbodgade 34

KBM 3500 Registrering i 2007 af trævandrør og ekstremt 020306-333 15- 1700-tallet Sankt Annæ Plads 28 KBM 3543 genstandsrige opfyldslag.

Registrering i 2006 af opfyldslag fra 16-1700- tallet samt murværk fra 1700-tallet. Desuden blev 020306-384 KBM 3488 16- 1700-tallet Sankt Annæ Plads 7 en af siderne i kanalen omkring det tidligere Dronning Sofie Amalies Lystslot registreret.

Registrering i 2008 af murværk. På samme sag Sankt Annæ Plads 2/ 020306-406 KBM 3667 17- 1800-tallet fund af humane knogler ved Garnisions kirken. Bredgade 22-24

Ved arkæologisk tilsyn i 2010 blev ikke mindre end 13 trævandledninger registreret. På Sankt Annæ Plads blev en stor mængde opfyld i form af affald registreret. Dette tolkes som opfyld i Sankt Annæ Kanal, der omkransede Sofia Amalienborg. Bolværkskonstruktion orienteret nord-syd på Sankt Annæ Plads. Skal muligvis sættes i Sankt Annæ Plads / 020306-461 1700-tallet sammenhæng med opfyldningen i midten af Bredgade 1700-tallet, hvor en mulig funktion har været at holde på opfylden. Brolægning af piksten på Sankt Annæ Plads' sydlige del tolkes som den oprindelige overflade på pladsen Registrering af mulig bropille til bro over graven omkring Sofie Amalienborg.

Tabel 1. Tidligere arkæologiske observationer i området omkring Sankt Annæ Plads 26-30.

Københavns Museum vurderede på baggrund af disse oplysninger, at en registrering af fremkomne arkæologiske anlæg og fund ville kunne give væsentlige nye informationer om områdets historie. Museet kontaktede derfor Kulturstyrelsen, som godkendte ønsket om arkæologiske undersøgelser i området. På denne baggrund meddelte museet bygherre, at det ønskede at føre et arkæologisk tilsyn med anlægsarbejdet på bygherres regning. Museet indsendte herpå et tilsynsbudget til Kulturstyrelsen 1.8.2012. Dette godkendtes d. 30.8.2012, hvorefter museet modtog bygherres skriftlige accept af tilsynsbudgettet 31.8.2012. Undersøgelsen påbegyndtes 24.9.2012.

3 Administrative data

Bygherre på projektet var Københavns Energi A/S Varme, Ørestads Boulevard 35, 2300 København S. Entreprenør på jordarbejdet var NCC Construction Danmark A/S, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Undersøgelserne er bekostet af Københavns Energi som bygherre jf. Museumslovens § 26 stk. 2, 1. pkt. om arkæologiske undersøgelser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder. Beretningen og al kommunikation med Københavns Energi, Kulturarvsstyrelsen og andre interessenter forbundet med undersøgelsen er at finde i museets sagsregistreringsdatabase og sagsakter m.v. er desuden lagt i eDoc. Originaldokumentation og genstandsmateriale opbevares hos Københavns Museum under journalnummer ”KBM 3975 Sankt Annæ Plads 26-30” og internt sagsnummer 2665. En elektronisk kopi af beretningen sendes til Kulturarvsstyrelsen og til Københavns Energi.

4 Øvrige data

Tilsynet blev startet d. 24.9.2012 og der blev løbende foretaget tilsyn med lokaliteten og gravningerne frem til 17.10.2012. Det sidste tilsyn med lokaliteten blev udført den 3.1.2013, hvor museet efter opkald til bygherre erfarede, at det sidste stik på sagen lige var blevet gravet. Feltarbejdet blev varetaget af Københavns Museum med den indledende sagsbehandling udført ved Niels Grumløse. Udgravningsansvarlig var museumsinspektør Hoda El-Sharnouby. Daglig leder og beretningsansvarlig var arkæolog Niels H. Andreasen. Arkæolog Mikkel Siebken assisterede ved opmåling, georeferering af kortmateriale samt indføring af udgravningsdata in IntraSIS. Fundregistrering og fundrapport er foretaget af Niels H. Andreasen.

5 Topografi, terræn og undergrund

Sankt Annæ Plads er en langstrakt plads i København, der danner overgang mellem området ved Nyhavn og Frederiksstaden. Pladsen bliver mod øst til Kvæsthusbroen, hvor Skuespilhuset ligger. Før anlæggelsen af Sankt Annæ Plads var området en fugtig eng med græssende får og køer1. Kystlinjen lå på det tidspunkt hvor Amaliegade ligger den dag i dag, dvs. fra Sankt Annæ Plads, midt igennem Amalienborg og hele vejen op til Kastellet. Området lå uden for byens volde, og blev senere hen opkøbt af Christian d. IV, som ønskede at anlægge en ny bydel på arealet. I løbet af 1600-tallet begynder arealet langsomt at blive fyldt op med affald fra byen2. I midten af 1600-tallet fik generalløjtnant Axel Urup til opgave at udarbejde en plan for området3. Planen gik grundlæggende ud på, at kvarterets gader skulle ligge vinkelret på hinanden i et skaklignende mønster, i modsætning til middelalderbyens kringlede gadenet. Det blev dog i stedet den hollandske ingeniør Heinrich Rüse der bebyggede området i forbindelse med bl.a. anlæggelsen af Kastellet.

1 Faber 1989, 167ff. 2 Nielsen 1884, 408. 3 Bruun 1890, 28; Faber 1989, 167ff.

Men inden byggeriet rigtig kom i gang, fik området en prominent ejer, da Dronning Sophie Amalie i 1660’erne opkøber grunde for at bygge sit sommerslot – Sophie Amalienborg. Blandt andet havde det Islandske Handelskompagni en Reberbane på området, som menes at have løbet fra den nuværende Sankt Annæ Plads til et stykke ind ad Amaliegade4. I forbindelse med slottet blev der anlagt en stor have, som var omkranset af kanaler. Slottet blev opført i 1667-73 og nedbrændte i 16895. Slottet er endnu ikke påvist arkæologisk, men menes at have ligget der hvor Amalienborg ligger den dag i dag. Kanalernes forløb kendes indgående fra det kartografiske materiale6. Kanalen syd for slottet løb parallelt med, og nord for den gade der på det tidspunkt hed Sankt Annæ Gade. Gaden svarer i dag til den sydligste kørebane på Sankt Annæ Plads. Kanalen kom til at ligge, hvor der tidligere lå en vejforbindelse mellem Strandstræderne og Toldboderne. Men omkring 1670 blev Toldbod-forbindelsen etableret uden om skansen ved Sankt Annæ Bro og forbundet med Strandstræderne via den nyanlagte Sankt Annæ Gade. I årene efter 1689 bliver området inddelt i en have og en eksercerplads, og kanalen på Sankt Annæ Gade bliver udvidet i bredden.

I 1749 frigiver Frederik d. V. haven og eksercerpladsen til bebyggelse og anlæggelsen af den nye bydel Frederiksstaden. I dette projekt indgår en opfyldning af kanalerne omkring Sophie Amalienborg-området, hvilket fremgår af en tegning over Eigtveds projekt fra ca. 17497. I foråret 1750 beslutter Magistraten at kanalen skal tømmes for vand og opfyldes med dagrenovation. Med opfyldningen af kanalen på Sankt Annæ Gade bliver der lagt en betydelig bredde til gaden, og navnet blev efterhånden ændret til Sankt Annæ Plads8.

Opfyldningen af selve området omkring Sankt Annæ Plads skete sandsynligvis i løbet af 1600- tallet. Der blev i 1664 udstedt kongelig befaling om, at renovationen skulle køres ud ved Dronningens Have ved Reberbanen9. På et kort over projekterede arbejder fra 1680 ligger den del af karreen under vand, hvor matriklen til Sankt Annæ Plads 28 ligger i dag10. Men bare otte år senere på et kort fra 1688 lader det til at grunden er byggemoden, og der er indridsede grunde på kortet med ejernes navn på11. Men det lader ikke til, at området har været helt klar til at blive bebygget, for i 1716 bliver der udstedt endnu en kongelig befaling om, at skrald og affald skal hældes ud på området mellem det daværende Toldboden og nuværende Sankt Annæ Plads, da området skulle opfyldes til tømmerpladser. Havnefronten blev herved anlagt ved hjælp af omfattende opfyldninger som førte til anlæggelsen af Ny Toldbodgade i 1719. Herved blev havnen fremskudt mod nord. Endnu i 1721 var disse pladser ikke helt opfyldte, eftersom der på dette tidspunkt er forhandlinger i gang om nogle ”uopfyldte mosepladser”. Ejerne af disse pladser ville først få ejendomsret over dem, når de havde opfyldt dem på egen hånd12. På Geddes kort fra 1761 er grunden indrammet på kortet. Men på kortet lader det ikke til, at denne er bebygget eller beplantet endnu.

4 Nielsen 1885, 313. 5 Faber 1989, 171. 6 Lorenzen 1942. 7 Lorenzen 1942, Planche XXXIX A. 8 Erichsen 1971, 147. 9 Nielsen 1889, 37. 10 Lorenzen 1942, Planche VIII. 11 Lorenzen 1942, Planche IX. 12 Nielsen 1892, 332.

Da Frederiksstaden blev anlagt og området langs vandet blev anlagt som et nyt elegant kvarter, blev det besluttet an flytte tømmerpladserne på grund af frygten for ildebrand. Tømmerpladserne blev flyttet, men på trods af de nye mondæne naboer, blev havnefronten fortsat benyttet til havneaktiviteter. I 1802 blev området opkøbt af en velhavende skibsejer, Lars Larsen, som etablerede en skibs- og tømmerplads på området, som derefter blev kendt som ”Larsens Plads”.

Figur 2. Udsigt over Larsens Plads mod syd i 1840 inden etableringen af Kvæsthusbroen. Pakhuset bygget i 1787, som i dag huser Admiral Hotel, er den høje bygning til højre i billedet. Bolværket bagved det fortøjede sejlskib er formentlig fortsættelsen af Bolværk S100024.13

I de sidste årtier af 1800-tallet manglede store dele af arealerne langs Københavns havn de fornødne brede kajer bag bolværkerne, hvor der kunne anbringes spor, pakhuse, skure og kraner. Mellem 1891-98 ombyggedes bolværkerne langs Havnegade og på søndre Toldbodplads, i forbindelse med gennemførelsen af havnesporet fra Østerbros station til Larsens Plads (1899). For enden af Sankt Annæ Plads blev Kvæsthusbroen anlagt i perioden 1848-50 som en udvidelse af Kvæsthuskajen. Broen blev udvidet i længden og bredden ad flere gange i 1877-78, 1895 og 1913.

Sankt Annæ Plads var frem til 1852 blot en brostensbelagt plads, men fik senere sine grønne anlæg med statuer af kong Christian IX (1818-1906) samt industrimanden C. F. Tietgen (1829- 1901).

13 http://en.wikipedia.org/wiki/File:Dahl_View_of_Larsen_Square_near_Copenhagen_Harbor_1840.jpg

Figur 3. Udsnit af Geddes kvarterkort fra 1757. Larsens Plads er indrammet, men endnu ikke bebygget. Den transparente røde firkant angiver den omtrentlige placering af den undersøgte lokalitet.

Figur 4. Udsnit af Sterms kort over Sankt Annæ Øster Kvarter fra 1840-41. Pakhusene på Larsens Plads ses nu angivet. Den transparente røde firkant angiver den omtrentlige placering af den undersøgte lokalitet.

6 Målesystem

Fjernvarmegrøfterne blev indmålt digitalt med museets GPS (model Trimble R6 med tilhørende TSC2 håndholdt dataenhed), der har en præcision på 3 cm både horisontalt og vertikalt. Alle opmålinger er foretaget indenfor DKTM’s koordinat system. Grøfterne har ved opmålingen fået allokeret et unikt identifikationsnummer, genereret af GPS-systemet. Informationerne kunne derefter importeres til IntraSIS14. De fremkomne arkæologiske anlæg blev indmålt i forhold til grøfterne samt de nuværende bygninger. Registreringen af disse er primært udført som målfaste skitser, der efterfølgende er georefereret og indlagt i IntraSIS.

7 Udgravningsmetode

Det arkæologiske arbejde bestod af et løbende tilsyn, hvorunder arkæologiske anlæg og synlig stratigrafi blev registreret, digitalt fotodokumenteret og fund blev indsamlet. Det ansås ikke på noget tidspunkt for nødvendigt at standse anlægsarbejdet da det var muligt at dokumentere de fremkomne anlæg når gravemaskinen ventede på lastbiler til bortkørsel af jord samt i gravefolkenes pauser. Da gravning af grøfterne foregik med maskine, hvor jorden blev placeret direkte på lastbiler var der ringe mulighed for at rode jorden igennem for fund. I flere tilfælde var arkæologen derfor tilstede i lastbilens lad under pålæsning. Fund blev henført til det grøftestykke, hvor fra de blev optaget. Iagttagelsesforholdene var generelt vanskelige, idet der blev gravet vertikalt. Således var det ikke muligt at registrere i fladen, før den projekterede kote var nået. Desuden var der en del problemer med indtrængende grundvand, som hurtigt satte bunden af tracéet under vand. Gravedybderne varierede mellem -0,89 under til 0,92 m over DNN (DVR 90). Da entreprenørens erfarne maskinfører i flere år har samarbejdet med museet på anlægsarbejder blev der udvist stor forståelse for det arkæologiske arbejde. Således opdagede maskinføreren flere gange arkæologiske genstande i gravemaskinens skovl og gjorde arkæologen opmærksom herpå.

14 IntraSiS Explorer systemet er udviklet af det svenske kulturministerium og benyttes i forbindelse med indsamling, relatering, strukturering samt arkivering af data.

Figur 5. Udgravningens grøfter med de dokumenterede anlæg.

8 Undersøgelsens resultater

8.1 Arkæologiske kontekster

Der blev udgravet i alt ca. 212m2 på den østlige del af Sankt Annæ Plads (Figur 5). Foruden to store parallelle murede kloakledninger, der løber parallelt med Sankt Annæ Plads og igennem udgravningen, stødtes der på mange moderne kabel- og ledningsføringer i alle tre grøfter. På trods af de intense forstyrrelser af lagene under gaden, er området omkring Sankt Annæ Plads særdeles interessant. Dels på grund af århundreders gentagne udvidelser og udbygninger og dels på grund af områdets mangeårige tilknytning til det maritime miljø. Resultaterne af nærværende

13 undersøgelse samt tidligere undersøgelser omkring lokaliteten, viser da netop også udvidelser af området i form af rester fra kajindfatninger og bolværkskonstruktioner gennem flere århundreder.

Ved undersøgelsen blev der dokumenteret fire bolværksforløb, en vandkanal af træ, samt en stenansamling. Bolværkerne udgør flere faser af kajforløb omkring hjørnet mellem Larsens Plads og Kvæsthuskajen for enden af Sankt Annæ Plads. Lignende anlæg er blevet arkæologisk påvist ved tidligere arkæologiske undersøgelser på og omkring Sankt Annæ Plads. Kajindfatningerne blev etableret ad flere omgange i løbet af 17- til 1900-tallet og rykket ud mod havnebassinnet i takt med at der var brug for mere plads til kørebaner og lodsningsområder ved Kvæsthuskajen og Larsens Plads.

Det har været muligt at etablere en “relativ kronologi” mellem to parallelle bolværksforløb og en tværgående vandledning i den sydlige del af udgravningen ud for Sankt Annæ Plads nr. 26. Bolværk S100024 er NV-SØ orienteret, og fremkom på tværs af Grøft Z1000 og Sankt Annæ Plads’ længderetning. Øverst på bolværket lå en hammerbåndsstolpe med tre indhuggede taphuller. Bolværket var desuden beklædt med revler og forsætningsbrædder. Nord for anlægget står en stormpæl, der skråner ind mod bolværket.

Parallelt med Grøft Z1004 fremkom i grøftens sydlige side et NV-SØ orienteret bolværk med 21 cm tykke hjertepæle (S100029). Anlægget er hugget af med økse 120 cm under gadeniveau, hvilket på dette sted svarer til kote 0,23 meter over DNN. En firkantet vandledning af sammenbankede fyrretræsbrædder skærer bolværk S100029, og må derfor være yngre. Vandledningen blev under opgravningen konstateret i intakt tilstand over adskillige meter foran bolværk S100029, hvilket betyder at vandledningen løb gennem den fyldjord, der ligger mellem bolværk S100029 og S100024. Formentlig har den haft udløb ved den kajindfatning, der udgøres af bolværk S100024. Der er ved en tidligere undersøgelse på Sankt Annæ Plads 28 (KBM 3500 og KBM 3543) fundet et tilsvarende firkantet vandrør og det må formodes at der har været adskillige sådanne vandafledninger/dræn fra de ejendomme, der lå op til havnebassinet.

I den nordlige del af udgravningen findes to NNØ-SSV orienterede bolværksforløb, der går på tværs af Grøft Z1011. Bolværk S100027 er det ældste og skæres af et landanker, som tilhører bolværk S100028. Bolværk S100028 må derfor være en senere udvidelse, hvor man ved lejligheden har rykket kajindfatningen 1,8 meter længere ud i havnebassinet. En del af revlerne var bevarede og forsætningsbrædderne kunne følges langs bagsiden af S100027. Desuden fremkom et håndsmedet jernspiger med kvadratisk tilsnit og affasede hjørner (måler 3 x 3 x 80 cm), der har indgået i konstruktionen.

Alle de ovennævnte bolværker er skåret af 1.2 m under gadeniveau, hvilket på forskellige steder i grøfterne svarer til mellem kote 0,20 og 0,50 over DNN. Herover findes opfyldslag med byggematerialer fra 18- og 1900-tallet.

Tilsynet viser, at der 1-1.2 meter under nuværende gadeniveau ligger massive affaldslag på arealet. Fundindholdet i lagene er meget stort og bevaringsgraden af materialet er overordentlig god. En eventuel stratigrafi i opfylden er dog vanskelig at få et overblik over, da deponeringerne

14 grundet undersøgelsens tilsynskarakter ikke er registreret stratigrafisk. Der er tale om gendeponeret affald, herunder både husholdnings- og byggeaffald etc. (se afsnit 8.2 herunder) som bekræfter den eksisterende viden om, at området i stor udstrækning er blevet til ved brug af opfyld inde fra byen. Lagene er meget fugtige og består af fedtet, mørkebrunt let sandet muld med store mængder keramik og organisk, uomsat materiale. Det meste af det opsamlede arkæologiske materiale stammer fra dette lag og hovedparten af genstandene herfra kan bredt dateres til slutningen af 16- og første halvdel af 1700-tallet (se afsnit 8.2). Ud fra det kartografiske materiale, de skriftlige kilder og dateringen af fundene er der meget der tyder på, at lagene fra Sankt Annæ Plads stammer fra de opfyldninger, der løbende blev foretaget for at gøre området byggemodent.

Et område med en horisontal, mindre ansamling af mindre natursten blev udgravet i Grøft Z1004 (S100030). Da der ikke skulle graves dybere på det pågældende sted er det uklart om stenansamlingen stikker dybere. Der er formodentlig ikke tale om en pikstensbelægning da stenene ligger for ujævnt.

8.2 Fund

Hele fundet fra gravningen på Sankt Annæ Plads KBM 3975 er registreret i museets IntraSIS database. Der er opsamlet i alt 205 fund. Fajancer og porcelæn er fundgrupper som bidrager til en typologisk datering af fundet indenfor 1600-1700-tallet. Der er gjort fund af både importgenstande og hjemligt producerede genstande. Størstedelen eller al porcelæn er formodentlig importeret fra Kina. Andre importerede genstande er kridtpiber og køkkentøj fra Holland samt stentøj fra Tyskland. En del af fajanceskårene er danske og formodentlig er også det meste rødbrændte lertøj af hjemlig oprindelse. Det meste lertøj og stentøj er brugsgenstande, som har været beregnet til opbevaring og madlavning i køkkenet. Der er dog enkelte genstande, som har været dækketøj.

Registreringsprincipper

Fundregistreringen er foretaget ud fra følgende principper:

• skår, som tilhører samme genstand, er registreret under ét x-nr i fald de er fra samme fundkontekst. • skår, som ikke tilhører samme genstand, men som er ens i både materialetype, skærvfarve, formtype og dekorationstype, er registreret under ét x-nr i fald de er fra samme fundkontekst. • derudover er der kun registeret én genstand under hvert x-nr.

Material Number Weight (g) Dyreknogler 2 22,5 Knogler/ben, udef. 2 20,5 CBM 2 910 Keramik 156 6627,5 Flint 1 6,5 Glas 10 1091,5 Læder 7 (ikke opgjort) Kridtpiber 20 62 Muslinger 2 52 Slate 1 2,5 Træ 2 75,5 Sum 205 8870,5

Tabel 2. Sankt Annæ Plads 26-30. Fund opsamlet fra grøfterne.

Det vurderedes ikke nødvendigt at få vådfundene konserveret15. I stedet blev vådfundene fotograferet og registreret i IntraSIS. Læderfundene er derefter blevet kasseret, mens objekter af tak, ben og træ opbevares til eventuel konservering.

Opsamling fra opfyldslag i Z1000

Rødbrændt lertøj Af rødbrændt lertøj er der fremkommet 4 skår. Fra køkkenpotter med henholdsvis klar og mørk brun blyglasur på indersiden og sodet yderside er der fremkommet et randskår (x1) og et bugskår (x2). Yderligere et bugskår i lyst brunt lertøj har klar blyglasur på indersiden (x3). Af andre potter er opsamlet et randskår med grøn blyglasur på inder- og yderside (x4). Den øverste del af randen er dækket af en klar blyglasur og fremstår derfor i en rødbrun farve.

Fajance Der er opsamlet tre skår – alle med hvid tinglasur og blå penselbemaling. Der er fundet to afknækkede hanke (x5, x6) samt et randskår (x7). Glaseringen på den smalleste hank (x5) er fyldt med luftbobler, hvilket ofte ses på den tidlige fajance.

Jydepotter Der er fundet 18 skår fra jydepotter. Der er fundet fem randskår, hvoraf to kan sammenpasses (x8). Dette har en let udadbøjet rand og en hank 1 cm fra randen. Indersiden og randen er glittet. To andre randskår må høre til samme potte (x9). Disse har en let glittet inderside 2cm under randen. Det tredje randskår har en fortykket, næsten triangulær rand med en næsten flad randkant (x10). Der er foretaget glitning på inderside, rand og den øverste del af ydersiden. Et bugskår har en fod med en tilspidset, kvadratisk form (x11). Tolv bugskår med glittede striber kan formentlig sammenpasses med nogle af randskårene (x12). Dateringen af jydepotter er meget bred og de produceres lige fra 1500-tallet og helt frem til begyndelsen af 1900-tallet. Variationen på dem er bred, og i realiteten kan sammen type potte produceres gennem hele perioden.

Stentøj Syv skår i stentøj er også fremkommet. Tre af dem er med stor sikkerhed rhinsk produktion fra Westerwald. Det drejer sig om et bundskår fra en potte eller kande (x13), et randskår (x14) og et bugskår (x15), som alle er lyst gråbrændte med saltglaseret inderside og yderside. Alle skårene har en karakteristisk Westerwald-dekoration i form af et blåt omløbende bånd, der er yderligere fremhævet med en let fremstående, omløbende kant. Denne type dekoration lader til at være meget populær i 1700-tallet16.

15 Betegnelsen vådfund dækker i denne sammenhæng over genstande, der efter optagning er opbevaret i vand. Disse genstande vil behøve konservering, hvis de skal bevares for eftertiden. 16 563ff i Bartels, Michiel, Steen in Scherven 2, 1999 Amersfoort og s. 348ff i Reineking von Bock, Gisela, Steinzeug, 1986 Köln.

Fig. 6 & 7. Stentøjsflaske med brun saltglasur (x16) (venstre) og lille stentøjsflaske (x17) (højre).

To andre skår er samhørende og stammer fra en gulbrunt brændt flaske med mørk brunt saltglaseret inderside og en lys brunt saltglaseret yderside (x16) (Fig. 6). En stor del af flasken er intakt og der ses rester af en afbrækket hank. En lille gulbrunt brændt flaske med brun saltglaseret yderside (x17) er også bevaret i rimelig intakt tilstand (Fig. 7). Fra en større genstand er der fundet et lyst gråbrændt 3mm tykt bugskår af en stentøjsbeholder med grå, saltglaseret yderside (x18).

Porcelæn Der er opsamlet et enkelt skår i porcelæn (x19). Det drejer sig om en lille cirkulær underdel med to bevarede udtrukne fødder. Underdelen er dekoreret med et påmalet omløbende bånd samt grøn bemaling. Formentlig er genstanden af dekorativ karakter og har muligvis været underdelen af en figur eller lignende.

Kridtpiber Der er opsamlet to udekorerede stilke fra kridtpiber, begge med en diameter på 7mm (x20).

Kakkelovnsrelief Der er fundet et hjørne af en rigt dekoreret kakkelovn af gulbrunt brændt ler (x21) (Fig. 8). Fragmentet er overtrukket med en metallisk skinnende glasur samt en grå blyglasur. Der er desuden rester af hvid mørtel i nogle af dekorationens dybere furer.

Glas Der er opsamlet to skår i glas og en hel flaske. Et kraftigt bundskår og et skulderskår stammer formodentlig fra en vinflaske i grønt glas (x22) (Fig. 9). Flasken er hårdt ramt af glaspest. En hel mundblæst glasflaske i klart, let grønligt glas er formodentlig en blækflaske (x23) (Fig. 10). Flasken

18 har fire glatte sider og rundede skuldre. Højden er 183 mm og bunddiameter er 67 mm. Der er ingen inskriptioner. Lignende flasker dateres sædvanligvis til ca. 190017.

Fig. 8. Fragment af kakkelovn med metallisk glasur (x21).

Fig. 9. Kraftigt bundskår fra vinflaske (x22). Fig. 10. Mulig blækflaske i grønligt glas (x23).

17 http://www.glashistoriskselskab.dk/index.php/joomgallery/Flasker/Blaekflasker/start=2#category

Opsamling fra opfyldslag i Z1004

Bemalet rødbrændt lertøj Der er fundet seks skår i rødbrændt lertøj med bemaling på (x25-x27). En stjert fra en stjertpotte er dekoreret med tykke hvide streger (x25) (Fig. 11). Et randskår fra et større fad eller skål er rigt dekoreret på indersiden med tyk hvid kohornsbemaling (x26). Bemalingen ses både som koncentriske bånd og hvide cirkler, og på bemalingen ses der detaljer udført i grønt. Over bemalingen findes en klar blyglasur.

Rødbrændt lertøj Af rødbrændt lertøj er der fremkommet 17 skår. En bund af en potte har en indvendig mørk grøn glasur med diffuse grå streger og udvendigt en hvid pibelersbegitning (x28) (Fig. 12). Der er fundet tre randskår og et randskår med et hankefragment (x29-x33). Alle er glaseret indvendigt med klar blyglasur og to har samme blyglasur udvendigt (x32) eller blot på den øverste del af den udvendige rand (x29, x30). Et af sidstnævnte er desuden dekoreret med et indridset bølgebånd 1cm under randen (x29). Der er fundet to stjerter. Den ene stjert er af krum form og har en klar glasur på indersiden (x33) og en hvid pibelersbegitning på ydersiden. Den anden er af lige form og er på indersiden dækket af en grøngullig blyglasur, der er kraftigt varmepåvirket og sodet (sekundært brændt?) (x34).

Fig. 11. Stjert med kohornsbemaling (x25). Fig. 12. Bund af potte med grøn glasur (x28).

Der er et bundskår og 9 bugskår. Fem bugskår fra potter er glaserede helt eller partielt på begge sider (x35-x39), og tre skår er kun glaseret på indersiden (x40-x43). Alle skårene har klar glasur eller nuancer af grøn og brungrønlig glasur. En større bund/bugskår stammer fra en potte med indvendig glasering (x44). Den har en afsat ringfod. Et enkelt bugskår er ubrændt og stammer muligvis fra en havepotte (x45).

Gråbrændt lertøj Her er der fundet tre randskår fra to grå/sortbrændte lertøjspotter (x46, x47). Randen på begge randskår er udadbøjede og på det ene ses på ydersiden to omløbende indridsede furer (x47). Der forekom desuden en stjert (x48) samt et ukarakteristisk bugskår (x49). Skærven er ret porøs og i skåret ses flere stykker grove magringskorn. En datering for denne type lertøj kan i princippet være lige fra 1500-tallet og fremefter.

Jydepotter Der er fundet et enkelt større randskår fra en tallerken af jydepotte-karakter (Fig. 13). Tallerkenen er 7mm tyk og er dækket med fladedækkende glitning på yder- og inderside (x50).

Fig. 13. Skår fra jydepotteproduktion: tallerken (x50), randskår med indridset bølgebånd samt udekoreret randskår.

Fajance Der er opsamlet 13 skår i fajance (Fig. 14-16). Ti skår, heraf 8 randskår, er glaserede med hvid tinglasur og bemalet med blå dekoration. Tre af skårene har enten klar eller grå tinglasur på ydersiden (x51-x53). Bemalingen er på fem randskår udført som omløbende blå bånd og/eller ”sløjfebesatte” ranker (x51-x55). Tre af randskårene stammer med sikkerhed fra tallerkener (x51, x52, x56). En af tallerknerne bærer en del af en påskrift med bogstaverne ”...ligt” (x51) (Fig. 14). Et randskår er glaseret på begge sider med hvid tinglasur, men glasuren er blevet misfarvet pga. opholdet i jorden (eller sekundært brændt). Der skimtes et motiv i blå bemaling der forestiller et lavt, firbenet bord (x57). Et randskår stammer fra et hollandsk bukkelfad dekoreret med kineserier i blåt (x58). Det skal dateres til 1700-tallet. To bugskår er formodentlig fra lignende fade eller tallerkner (x59, x60). Fra yderligere en tallerken eller skål stammer et randskår med rødlige omløbende bånd på indersiden under randen (x61). Der er et bugskår med indvendig hvid og udvendig grå tinglasur. Skåret er dekoreret med et manganfarvet bånd på indersiden (x62). Et randskår stammer fra en hvid tinglaseret tallerken uden bevaret dekoration (x63)

Fig. 14-17. Øverst til venstre ses en tallerken, muligvis fra Store Kongensgade Fabrikken, med del af bevaret påskrift (x51). Nedenunder tre randskår der nok også stammer fra Store Kongensgade Fabrikken. Skåret øverst til højre (x58) er fra et hollandsk bukkelfad af nogenlunde tilsvarende type, som illustrationen derunder (fra bruun-rasmussen.dk - http://tinyurl.com/933mskw).

Stentøj Fire stentøjsskår er opsamlet. Et af dem er med stor sikkerhed rhinsk produktion fra Westerwald. Det drejer sig om et bugskår fra en potte eller kande dekoreret med blåbemalet plastisk dekoration, som muligvis forestiller et våbenskjold eller lignende (x64). Desuden er der et større bugskår med grå saltglasur på ydersiden (x65) et bundskår med rødbrun saltglasur på ydersiden (x62) samt en flad hank med brun saltglasur på ydersiden (x67).

Porcelæn Der er opsamlet et enkelt skår i porcelæn. Skåret er et randskår fra en underkop(?) i muligvis kinesisk porcelæn med et smalt, blåt omløbende bånd på indersiden (x68).

Kridtpiber Fra kridtpiber er der opsamlet 16 fragmenter (Fig. 18). Elleve udekorerede stilke (x69), et fragment af et udekoreret pibehoved med spor af kraftig sodning omkring pibehovedets munding (x70), og fire dekorerede stilke (x71-x74) alle med en diameter på under 1cm. To stilke (x71, x72) er dekorerede med et rullestempel bestående af flere bånd med et takket stempel, en stilk har et bånd med sidestillede cirkler (x73) og på en stilk kan navnet ”(L)UCAS” tydes (x74). Hovedparten af piberne er uden tvivl importeret fra Holland.

Fig. 18. Kridtpibestilke og pibehoved fra Sankt Annæ Plads.

Fig. 19. Uglaseret ovnkakkel med kvindefigur i relief (x76)

Griffel Der er opsamlet en enkelt skrivegriffel af hårdt skiffer med en diameter på 6mm (x75). Den er øjensynligt håndfremstillet og kan derfor dateres fra 1600-tallet til slutningen af 1800-tallet. Et center for fremstilling af både tavler og grifler i Europa var byen Steinach i Thuringen i Tyskland. Her blev der fra 1600-tallet og langt op i 1900-tallet fremstillet grifler og tavler der blev eksporteret til hele verden. Mod slutningen af 1800-tallet blev produktionen mekaniseret.

Kakkel Uglaseret fragment af ovnkakkel af rødligt ler med plastisk ornamentik (Fig. 19). Som ornamentik ses langs randen et snoet bånd og centralt på kaklen en reliefdekoration i form af en robeklædt kvinde, som i højre hånd holder et blankvåben (x76), måske en græsk Athene? Kaklen har rester af eisenfarve (kakkelovnssværte) i de dybere reliefdele. Datering ligger omkring 1575-1650.

Sten Et uretoucheret flintafslag (31 x 31mm) er slået med direkte teknik fra en bipolar afslagsblok (x77).

Østersskal Der er fundet en enkelt velbevaret østersskal (x78).

Tand/knogle En tand fra hest eller ko er også opsamlet (x79) samt et afsavet kohorn (x80).

Vådfund Til gruppen af vådfund hører en korkprop med en perforering i toppen, der viser at den har siddet i en flaske, og siden er blevet trukket op (x143) (Fig. 20). Et fragment af en simpel luse-kam er fremstillet af ben (x144) (Fig. 19). Et skafte-lignende redskab af tak eller ben er tilglattet, men er uden yderligere karakteristika (x145) (Fig. 22). Et af de mest spændende fund fra lokaliteten er en måle- eller vejepind af træ. Objektet er skåret af et enkelt stykke træ, hvori der med mellemrum er indridset tværgående streger. I den ene ende er vedhæftet en ring af kobber (x146) (Fig. 23). Der blev fundet flere forskellige typer af skosåler af læder (x148-x151). På en af skosålerne er bevaret en metalnagle som har været brugt til at holde en stakket læderhæl fast (x149) (Fig. 26). Et kendetegn fro 1700-årenes sko er, at de er symmetriske. Der blev ikke lavet en venstre og en højre sko fra skomagerens hånd – han brugte den samme læst til begge sko. To større stykker udskåret, tyndt læder kan være rester fra skofremstilling eller dele fra en klædedragt (x147).

Fig. 20. Korkprop (x143) Fig. 21. Benkam (“luse-kam”) (x144).

Fig. 22. Tak- eller benredskab (x145).

Fig. 23. Målepind af træ (x146).

Fig. 24. Lædersål med kantsyning (x148).

Fig. 25a & b. Del af lædersko med kantsyning (x150).

Fig. 26. Lædersål med kantsyning og kobbernitte (x149).

Fig. 27. Sål af herresko med firkantet snude og snorrester i kanten (x151).

Opsamling fra opfyldslag i Z1007

Bemalet rødbrændt lertøj Der er fundet 21 skår i rødbrændt lertøj med bemaling på. Disse stammer fra seks forskellige tallerkener (x81-x86) og seks forskellige potter (x87-x92). Et randskår fra en større tallerken er rigt dekoreret på indersiden med tyk hvid kohornsbemaling (x81) (Fig. 28). Bemalingen ses som serier af omløbende koncentriske bånd hvor imellem der er placeret hvide cirkler, Over bemalingen findes en klar blyglasur. Den klare blyglasur over omløbende koncentriske eller svungne bånd genfindes på flere andre skår (x82-x88). På tre skår fra potter er den hvide bemaling suppleret med detaljer udført i grønt (Fig. 29). Et randskår fra en potte er så kraftigt varmepåvirket/sodet at det er vanskeligt at erkende flere svungne bånd (hvide?) bånd under glasuren (x92).

Rødbrændt lertøj Af rødbrændt lertøj er der fremkommet 23 skår. Ti af disse er bugskår mens resten er hanke, tæer, stjerter og randskår. En stjert fra en stegepande er kendetegnet ved en fed, skinnende klar blyglasur, der dækker hele stjerten (x93) (Fig. 30). Stjertens sider er bøjet op og samlet ved et let tryk midt på stykket. Glasurens farve varierer mellem gulligbrun og lys olivengrøn. To andre stjerter (x94, x95) og to tæer (x96, x97) har en klar blyglasur på indersiden og en sodet yderside, der viser deres brug over ild.

Fig. 28. Kohornsbemalede tallerkener (x81, x82) Fig. 29. Detaljer udført i grønt.

Fig. 30. Glaserede stjerter fra stegepander (x93, x94)

Et randskår fra en skål med profilerede inder- og ydersider er glaseret på begge sider (x98). Et bugskår ligeledes med glasur på begge sider er kraftigt varmepåvirket og den gulgrønne glasur på indersiden er krakeleret (x99). Et bugskår fra en tallerken har en lys gul glaseret inderside og en brunlig samt lys grøn glasur på ydersiden (x100). Der er fundet en profileret flaskehals i klar glasur med brune nistre (x101). Den øverste del af flaskehalsens inderside er også glaseret. Et hanke/randskår er fra en potte med indersiden glaseret i klar eller let gulliggrøn blyglasur (x102). Hanken er båndformet og dens øverste del er påsat pottens rand.

Tre randskår er glaseret indvendigt med en klar blyglasur (x103-x105) og det samme gælder tre bugskår (x106-x108). Flere af skårene er sortsvedne på ydersiden. Et enkelt bugskår, sandsynligvis fra en tallerken, er glaseret med en lys grøn blyglasur på indersiden (x109). Af uglaserede stykker findes et større fragment af en lille tallerken (x110) samt et skår af en havepotte, der muligvis har været sortbemalet (x111).

Fajance Der er opsamlet 20 skår i fajance, som alle er glaserede med hvid tinglasur. Tolv skår, heraf 6 randskår, er yderligere bemalet med blå dekoration (x112-x119). Skårene har enten klar eller grå tinglasur på ydersiden. Bemalingen er enten udført som omløbende blå bånd og/eller blomster-lignende ranker (Fig. 31). Flere skår stammer med stor sikkerhed fra tallerkener (x112, x113, x114, x115) og bukkelfade (x116, x117). Der er yderligere et bugskår fra en skål (x118) og en hank med spiralmønster (x119). Et bugskår fra et bukkelfad er bemalet med et design i grå og sort streg, men det er ikke muligt at udrede motivets detaljer (x120) (Fig. 32). To bugskår fra en tallerken er dekoreret med et manganfarvet bånd og et lyst brunt slyngmotiv på indersiden (x121). To randskår er udekorerede, det ene fra en skål (x122) og det andet fra en tallerken (x123). Der er opsamlet et fragment der muligvis stammer fra en vase (x124) (Fig. 33). Det er dekoreret med lys blå, lys brun samt mangan-gule streger. Enden samt et omløbende bånd er ikke dækket af tinglasur. Et tykt fajance bugskår med to fremhævede blå omløbende bånd er muligvis fra en krukke (x125). Et hul i skærven (4mm diameter) er delvist fyldt med tinglasur, og er muligvis et hul lavet til montering af en metaldel (lampe eller lignende).

Fig. 31. Randskår af tallerken med omløbende blå bånd. Fig. 32. Skår fra bukkelfade (x116, x117) fra Store Kongens- gade Fabrikken (x120).

Fig. 33 & 34. Fajancetallerkener med blomstermotiv og motiv med streg-buer.

Fig. 35. Bunden af dekoreret vase? i fajance (x124).

Stentøj To stentøjsskår er opsamlet. Et randskår fra en kande eller et krus er fra den rhinske produktion fra Westerwald (x126) (Fig. 36). Skåret har en klar saltglasur og er dekoreret med blå omløbende bånd samt et riflet omløbende design. Et uglaseret bugskår er desuden opsamlet (x127).

Fig. 36. Randskår fra Westerwald-potte/kande (x126).

Gråbrændt lertøj Her er der fundet et bugskår fra en grå/sortbrændt lertøjspotte (x128). Ydersiden af skåret er belagt med et fastbrændt materiale.

Jydepotter Der forekom to kraftige randskår med fladedækkende glitning på indersiden (x129, x130) og et enkelt bugskår, der med hensyn til farve, skærv og glitning ligner randskårene (x131). Der er fundet et bugskår med glittet dekoration på ydersiden i form af et gittermønster (x132). Indersiden af skåret er ubehandlet. Yderligere et bugskår af tyndt gods (3-4mm) er glittet på ydersiden (x133)

Porcelæn Der er opsamlet to skår i porcelæn. Begge er skår fra tallerkener eller underkopper i muligvis kinesisk porcelæn (Fig. 37). Det ene skår er dekoreret på indersiden med et blåt blomstermotiv og flere smalle, blåt omløbende bånd (x134). På det andet ses en detalje fra et ubestemmeligt motiv i blåt (x135).

Glas Der er fundet en hals/skulder af en mundblæst, grøn flaske med konisk mundstykke med ring under (x136) (Fig. 38). Flaskehalsens indre diameter er 20mm. Mundstykket er ujævnt udformet og der ses adskillige bobler i glasmassen. To bundskår i grønt glas stammer fra bunden af en ret stor flaske (x137) og et brunt bundskår stammer fra en mindre flaske (x138). To flaskeskår er så angrebet af glaspest at de ikke kan beskrives nærmere (x139). Et enkelt stykke plant, grønt glas med udfaset kant må være et stykke vinduesglas (x140).

Fig. 37. Porcelænsskår fra kinesiske tallerkner (x134, x135).

Fig. 38. Mundblæst flaske (x136).

Kridtpiber Fra kridtpiber er der opsamlet to udekorerede fragmenter af stilke (x141).

Østersskal Der er fundet en enkelt velbevaret østersskal (x142).

8.3 Sammenfatning og konklusion

Der blev fundet flere bolværksforløb, der må have indgået i den gradvise inddæmning af området i takt med at pladsbehovet øgedes på kajarealet. Geddes kvarterkort fra 1757 og Sterms kort fra 1840-41 viser at området for udgravningen sig i havnebassinets hjørne, der tidligere fandtes mellem Larsens Plads og Kvæsthuskajen Undersøgelserne viser også, at der på arealet bagved bolværkerne lå massive affaldslag, som er deponeret mellem slutningen af 1600 – tallet og første halvdel af 1700 – tallet. Fundindholdet i lagene er meget stort, og bevaringsgraden af materialet er overordentlig god. Sammen med resultaterne fra tidligere udgravninger i denne opfyldszone, kan genstandsmaterialet give væsentlige informationer om aspekter af hverdagslivet, byens husholdninger, folks ernæring og hygiejniske forhold, erhverv og produktion, samt ikke mindst byens handelsforbindelser til hele verden. Fundene er mangeartede. Der blev fundet store mængder keramik og glas. Det rødbrændte lertøj udgør hovedparten af det keramiske materiale, men der er også mange andre typer af bedre kvalitet såsom fajancer fra Store Kongensgade-fabrikken (1723-1772), fajancer af udenlandsk oprindelse samt kinesisk porcelæn. En formodet måle- eller vejepind af træ med isiddende kobberring er blandt de mere interessante genstande. Undersøgelserne på Sankt Annæ Plads har bidraget med konkrete data om placeringen og bevaringsgraden af de kajindfatninger der har været væsentlig elementer i det maritime milljø omkring Københavns Havn. Desuden har opsamlingerne fra de massive opfyldninger, der foretages omkring Frederiksstadens havneareal i 16- og 1700-tallet, bidraget med yderligere viden om den materielle kultur i 1700-tallets København.

8.4 Litteraturhenvisninger

Bruun, C. 1890. Kjøbenhavn. En illustreret Skildring af dens Historie, Mindesmærker og Institutioner, Del II.

Erichsen, J. 1971. Frederiksstadens første borgerhuse og deres placering, i Særtryk af Historiske meddelelser om København Årbog 1971, s. 147-164.

Faber, T. 1989. København før og nu – og aldrig. Bind 6, Frederiksstaden og Nyhavn. København.

Lorenzen, V. 1942. Haandtegnede kort over København 1660-1757, København.

Nielsen, O. 1884. Københavns Diplomatarium. Samling af Dokumenter, Breve og andre Kilder til oplysning om Kjøbenhavns ældre Forhold før 1728. Sjette Bind, København.

Nielsen, O. 1885. Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse IV, Kjøbenhavn i årene 1536-1660, bog 2.

Nielsen, O. 1889. Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse V, Kjøbenhavn i årene 1660-1699, bog 1.

Nielsen, O. 1892. Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse VI, Kjøbenhavn under Kong Frederik den Fjerde 1699-1730, bog 3.

Wingender, N.B. 2005. Kvæsthuset – det gamle hospital ved havnen.

9 Fremtidigt arbejde

Der er efterhånden fremkommet adskillige bolværksforløb i området omkring Sankt Annæ Plads og Kvæsthuskajen. Ved fremtidige undersøgelser bør en sammenligning af udgravningsdata og detaljerede arkivstudier nu kunne kaste et rimelig præcist lys over bolværkernes udbygningsforløb i området. Muligheden for at etablere en horisontal stratigrafi i opfyldssekvenserne indenfor og udenfor de enkelte bolværker bør undersøges ved samme lejlighed.

10 Anlægsliste

IntrasisID Type Beskrivelse Grøft Hammerbånd fra bolværk med tre taphuller 23x8x5 cm samt revler og to 100024 Bolværk S11 forsætningsbrædder. (?x16x3 cm). Desuden blev der fundet en stormpæl nord for Z1000 anlægget. 100025 Stolpe Stolpe liggende vandret. Den oprindelige længde er ukendt. Tværsnit: 18x16 cm. Z1000 Kajanlæg S10 består af bolværkerne S11-S14, som formentlig udgør to eller flere Z1000- 100026 Kajanlæg S10 faser i anlæggets udvikling. Z1011 Levn fra bolværk. Pælene er tilspidsede og måler 3,23x0,27 m med en spids på 0,90 100027 Bolværk S12 m. Desuden var en del af revlerne bevaret og forsætningsbrædderne målte 2,45x0,27 Z1011 og kunne følges langs bagsiden af bolværket. NNØ-SSV orienteret bolværk. Til dette bolværk er desuden fæstet et landanker, som 100028 Bolværk S13 Z1011 går igennem bolværk S100027. 100029 Bolværk S14 NV-SØ orienteret bolværk, der løber parallelt med Grøft Z1004’s sydlige side. Z1004

Stenansamling 0,40x1,22 m. Stenene havde et største mål på 15-20 cm. Flere af dem var granit. Mod N var anlægget skåret af nedgravning til moderne rørføring. Om 100030 Stenansamling Z1004 stenansamlingen fortsætter nedad vides ikke og anlæggets funktion er desuden uklart. Vand- Vandkanal lavet af fyrretræsbrædder. Kanalen fremkom under gravningen og kunne 100033 Z1004 /kloakkanal senere iagttages i sydvestprofilen i grøft 2.

11 Fotoliste

IntraSIS Id Foto nr. Motiv Kontekst Set mod Fotograf Dato 100001 DSC_1782 Bolværk i grøft Z1000 S100024 NØ NHA 24.09.2012 100002 DSC_1783 Bolværk i grøft Z1000 S100024 NØ NHA 24.09.2012

100003 DSC_1786 Detalje af bolværk i grøft Z1000 S100024 - NHA 24.09.2012 100004 DSC_1791 Bolværk i grøft Z1000 S100024 NØ NHA 24.09.2012 100005 DSC_1792 Optrukne hjertepæle fra bolværk i grøft Z1000 S100024 - NHA 25.09.2012 100006 DSC_1793 Optrukne hjertepæle fra bolværk i grøft Z1000 S100024 - NHA 25.09.2012 100007 DSC_1795 Profil i grøft Z1000, østside SØ NHA 25.09.2012 100008 DSC_1797 Profil i grøft Z1000, vestside NV NHA 25.09.2012 100009 DSC_1801 Ophobning af sten i grøft Z1004 S100030 NV NHA 27.09.2012 100010 DSC_1802 Ophobning af sten i grøft Z1004 S100030 NV NHA 27.09.2012 100011 DSC_1805 Ophobning af sten i grøft Z1004 S100030 SSV NHA 27.09.2012 100012 DSC_1806 Ophobning af sten i grøft Z1004 S100030 NNØ NHA 27.09.2012 100013 DSC_1807 Ophobning af sten i grøft Z1004 S100030 SSV NHA 27.09.2012 100014 DSC_1809 Ophobning af sten i grøft Z1004 S100030 SSV NHA 27.09.2012 100015 DSC_1810 Grøft Z1004, overblik NV NHA 27.09.2012 100016 DSC_1813 Grøft Z1004, bolværk S100029 SSV NHA 01.10.2012 100017 DSC_1816 Bolværk Grøft Z1004 S100029 SSV NHA 01.10.2012 100018 DSC_1817 Firkantet kanal igennem Bolværk S14 S100033 SSV NHA 01.10.2012 100019 DSC_1819 Firkantet kanal igennem Bolværk S14 S100029 SSV NHA 01.10.2012 100020 DSC_1822 Bolværk i grøft Z1004 S100029 SSV NHA 01.09.2012 100021 DSC_1825 Bolværk i grøft Z1004 S100029 SV NHA 01.10.2012 100022 DSC_1829 Optaget tømmer fra bolværk i grøft Z1011 S100027 - NHA 03.10.2012

12 Fundliste

Bemærk: Alle fund er løsfund og der henvises derfor kun til den grøft hvori de er opsamlet.

IntraSIS Id X-nr. Type Materiale Type Antal Vægt Grøft 100034 1 Sen rødbrændt, randskår, indv. glasering Ceramic Rimsherd 1 15,5 Z1000 100035 2 Sen rødbrændt, bugskår, indv. glasering Ceramic Vessel 1 13 Z1000 100036 3 Sen rødbrændt, bugskår, indv. glasering Ceramic Vessel 1 17,5 Z1000 100037 4 Sen rødbrændt, randskår, glaseret Ceramic Rimsherd 1 10 Z1000 100038 5 Fajance, hank, bemalet Ceramic Handle 1 11,5 Z1000 100039 6 Fajance, hank, bemalet Ceramic Handle 1 20 Z1000 100040 7 Fajance, randskår, bemalet Ceramic Rimsherd 1 15,5 Z1000 100041 8 Jydepotte, randskår Ceramic Rimsherd 2 60,5 Z1000 100042 9 Jydepotte, randskår Ceramic Rimsherd 2 50,5 Z1000 100043 10 Jydepotte, randskår Ceramic Rimsherd 1 98 Z1000 100044 11 Jydepotte, bugskår med ben Ceramic Pot 1 84,5 Z1000 100045 12 Jydepotte, bugskår Ceramic Pot 12 201 Z1000 100046 13 Stentøj, bundskår, Westerwald Ceramic Mug/jug 1 218,5 Z1000 100047 14 Stentøj, randskår, Westerwald Ceramic Rimsherd 1 64,5 Z1000 100048 15 Stentøj, bugskår, Westerwald Ceramic Vessel 1 11 Z1000 100049 16 Stentøjsflaske, brunglaseret Ceramic Jug 1 909,5 Z1000 100050 17 Stentøjsflaske, brunglaseret Ceramic Vessel 1 164 Z1000 100051 18 Stentøj, bugskår, gråglaseret Ceramic Vessel 1 73,5 Z1000 100052 19 Porcelæn, fodstand for figur? Ceramic Uncertain 1 14,5 Z1000 100053 20 Kridtpibestilke Pipeclay Clay pipe 2 5,5 Z1000 100054 21 Kakkelovnsfragment CBM 1 388,5 Z1000 100055 22 Glasflaske Glass Wine bottle 2 364,5 Z1000

100056 23 Glasflaske Glass Ink pot 1 434 Z1000 100058 25 Stjert, rødbrændt, kohornsbemalet Ceramic Stjert 1 178,5 Z1004 100059 26 Sen rødbrændt, tallerken, kohornsbemalet Ceramic Plate 1 181 Z1004 100060 27 Sen rødbrændt, bugskår, kohornsbemalet Ceramic Sherd 4 87 Z1004 100061 28 Sen rødbrændt, bund, grønglaseret Ceramic Vessel 1 233 Z1004 100062 29 Sen rødbrændt, randskår, dekoreret Ceramic Rimsherd 1 28 Z1004 100063 30 Sen rødbrændt, randskår Ceramic Rimsherd 1 23,5 Z1004 100064 31 Sen rødbrændt, randskår Ceramic Rimsherd 1 39 Z1004 100065 32 Sen rødbrændt, hank/randskår Ceramic Handle 1 23 Z1004 100066 33 Sen rødbrændt, stjert, engobe Ceramic Stjert 1 61 Z1004 100067 34 Sen rødbrændt, stjert Ceramic Stjert 1 69,5 Z1004 100068 35 Sen rødbrændt, bugskår Ceramic Sherd 1 10 Z1004 100069 36 Sen rødbrændt, bugskår Ceramic Sherd 1 14 Z1004 100070 37 Sen rødbrændt, bugskår Ceramic Sherd 1 30,5 Z1004 100071 38 Sen rødbrændt, bugskår Ceramic Sherd 1 6 Z1004 100072 39 Sen rødbrændt, bugskår Ceramic Sherd 1 60,5 Z1004 100073 40 Sen rødbrændt, bugskår Ceramic Sherd 1 4,5 Z1004 100074 41 Sen rødbrændt, bugskår Ceramic Sherd 1 17 Z1004 100075 42 Sen rødbrændt, bugskår Ceramic Sherd 2 29,5 Z1004 100076 43 Sen rødbrændt, bugskår Ceramic Sherd 1 50,5 Z1004 100077 44 Sen rødbrændt, bund m. afsat fod Ceramic Pot 1 233 Z1004 100078 45 Sen rødbrændt, uglaseret Ceramic Garden vase 1 9,5 Z1004 100079 46 Gråbrændt, randskår Ceramic Rimsherd 2 80,5 Z1004 100080 47 Gråbrændt, randskår, dekoreret Ceramic Rimsherd 1 71 Z1004 100081 48 Gråbrændt, stjert Ceramic Stjert 1 49 Z1004 100082 49 Gråbrændt, bugskår Ceramic Sherd 1 14,5 Z1004 100083 50 Jydepotte, tallerken, randskår Ceramic Plate 1 50 Z1004 100084 51 Fajance, tallerken, bemalet Ceramic Plate 1 87 Z1004 100085 52 Fajance, tallerken, bemalet Ceramic Plate 1 6 Z1004 100086 53 Fajance, tallerken, bemalet Ceramic Plate 1 24,5 Z1004 100087 54 Fajance, tallerken, bemalet Ceramic Plate 1 12,5 Z1004 100088 55 Fajance, tallerken, bemalet Ceramic Plate 1 5 Z1004 100089 56 Fajance, tallerken, bemalet Ceramic Plate 1 52,5 Z1004 100090 57 Fajance, randskår, bemalet Ceramic Rimsherd 1 3,5 Z1004 100091 58 Fajance, tallerken, bemalet Ceramic Dish 1 52,5 Z1004 100092 59 Fajance, bugskår, bemalet Ceramic Vessel 1 3 Z1004 100093 60 Fajance, tallerken, bemalet Ceramic Plate 1 5 Z1004 100094 61 Fajance, tallerken, bemalet Ceramic Plate 1 9 Z1004 100095 62 Fajance, tallerken, bemalet Ceramic Plate 1 3 Z1004 100096 63 Fajance, tallerken Ceramic Plate 1 9 Z1004 100097 64 Stentøj, bugskår Ceramic Vessel 1 137 Z1004 100098 65 Stentøj, bugskår, Westerwald Ceramic Vessel 1 23 Z1004 100099 66 Stentøj, bundskår Ceramic Pot/jug 1 33 Z1004 100100 67 Stentøj, hank Ceramic Handle 1 19 Z1004 100101 68 Porcelæn, tallerken, kinesisk? Ceramic Plate 1 4,5 Z1004 100102 69 Kridtpibestilke Pipeclay Clay pipe 11 37 Z1004 100103 70 Kridtpibehoved Pipeclay Clay pipe 1 4 Z1004 100104 71 Kridtpibestilk, dekoreret Pipeclay Clay pipe 1 4 Z1004 100105 72 Kridtpibestilk, dekoreret Pipeclay Clay pipe 1 3,5 Z1004 100106 73 Kridtpibestilk, dekoreret Pipeclay Clay pipe 1 2 Z1004

100107 74 Kridtpibestilk, dekoreret Pipeclay Clay pipe 1 2 Z1004 100108 75 Skrivegriffel Slate 1 2,5 Z1004 100109 76 Kakkel, uglaseret, med figurrelief CBM Stove tile 1 521,5 Z1004 100110 77 Flintafslag, bipol. Flint Flake 1 6,5 Z1004 100111 78 Østersskal Shell undef. Oyster 1 17 Z1004 100112 79 Dyretand Animal tooth Unknown 1 3,5 Z1004 100113 80 Hornstejle, afskåret Animal bone 1 19 Z1004 100114 81 Sen rødbrændt, tallerken, kohornsbemalet Ceramic Plate 8 322 Z1011 100115 82 Sen rødbrændt, tallerken, kohornsbemalet Ceramic Plate 3 332,5 Z1011 100116 83 Sen rødbrændt, skål, kohornsbemalet Ceramic Bowl 1 33 Z1011 100117 84 Sen rødbrændt, tallerken, kohornsbemalet Ceramic Plate 1 55 Z1011 100118 85 Sen rødbrændt, tallerken, kohornsbemalet Ceramic Plate 1 3,5 Z1011 100119 86 Sen rødbrændt, tallerken, kohornsbemalet Ceramic Plate 1 5 Z1011 100120 87 Sen rødbrændt, bugskår, kohornsbemalet Ceramic Vessel 1 4,5 Z1011 100121 88 Sen rødbrændt, skål, kohornsbemalet Ceramic Bowl 1 7,5 Z1011 100122 89 Sen rødbrændt, skål, kohornsbemalet Ceramic Bowl 1 23 Z1011 100123 90 Sen rødbrændt, bugskår, kohornsbemalet Ceramic Vessel 1 6 Z1011 100124 91 Sen rødbrændt, tallerken, kohornsbemalet Ceramic Plate 1 18,5 Z1011 100125 92 Sen rødbrændt, randskår, kohornsbemalet Ceramic Vessel 1 23,5 Z1011 100126 93 Sen rødbrændt, stjert, glaseret Ceramic Stjert 2 125 Z1011 100127 94 Sen rødbrændt, stjert, glaseret Ceramic Stjert 1 129,5 Z1011 100128 95 Sen rødbrændt, stjert Ceramic Stjert 1 90,5 Z1011 100129 96 Sen rødbrændt, tå fra potte Ceramic Toe 1 59,5 Z1011 100130 97 Sen rødbrændt, stjert Ceramic Toe 1 55 Z1011 100131 98 Sen rødbrændt, randskår, glaseret Ceramic Rimsherd 1 59,5 Z1011 100132 99 Sen rødbrændt, bugskår, glaseret Ceramic Sherd 1 7,5 Z1011 100133 100 Sen rødbrændt, bugskår, glaseret Ceramic Sherd 1 11,5 Z1011 100134 101 Sen rødbrændt, tud/flaskehals, glaseret Ceramic Spout 1 35,5 Z1011 100135 102 Sen rødbrændt, hank/randskår Ceramic Handle 1 86 Z1011 100136 103 Sen rødbrændt, randskår Ceramic Rimsherd 1 37,5 Z1011 100137 104 Sen rødbrændt, randskår Ceramic Rimsherd 1 13,5 Z1011 100138 105 Sen rødbrændt, randskår Ceramic Rimsherd 4 33,5 Z1011 100139 106 Sen rødbrændt, bugskår Ceramic Sherd 1 6,5 Z1011 100140 107 Sen rødbrændt, bugskår Ceramic Sherd 1 15 Z1011 100141 108 Sen rødbrændt, bugskår Ceramic Sherd 1 9,5 Z1011 100142 109 Sen rødbrændt, bugskår Ceramic Sherd 1 4 Z1011 100143 110 Sen rødbrændt, tallerken, uglaseret Ceramic Plate 1 104,5 Z1011 100144 111 Sen rødbrændt, havevase Ceramic Garden vase 1 18,5 Z1011 100145 112 Fajance, randskår, tinglaseret Ceramic Rimsherd 3 45 Z1011 100146 113 Fajance, randskår, tinglaserede Ceramic Rimsherd 2 35,5 Z1011 100147 114 Fajance, randskår, tinglaseret Ceramic Rimsherd 1 5 Z1011 100148 115 Fajance, bugskår, tinglaseret Ceramic Sherd 1 4,5 Z1011 100149 116 Fajance, bukkelfad, tinglaseret Ceramic Dish 1 57 Z1011 100150 117 Fajance, bukkelfad, tinglaseret Ceramic Dish 2 22 Z1011 100151 118 Fajance, bugskår, tinglaseret Ceramic Bowl 1 20,5 Z1011 100152 119 Fajance, hank, tinglaseret Ceramic Handle 1 13 Z1011 100153 120 Fajance, bukkelfad, tinglaseret Ceramic Dish 1 17 Z1011 100154 121 Fajance, bugskår, tinglaserede Ceramic Sherd 2 18,5 Z1011 100155 122 Fajance, randskår, tinglaseret Ceramic Rimsherd 1 11 Z1011 100156 123 Fajance, tallerken, tinglaseret Ceramic Plate 2 31,5 Z1011

100157 124 Fajance, sparebøsse?, tinglaseret Ceramic Uncertain 1 98 Z1011 100158 125 Fajance, krukke, tinglaseret Ceramic Jar 1 32,5 Z1011 100159 126 Stentøj, randskår, Westerwald Ceramic Jug 1 64,5 Z1011 100160 127 Stentøj, bugskår, uglaseret Ceramic Sherd 1 8,5 Z1011 100161 128 Gråbrændt, bugskår Ceramic Sherd 1 12 Z1011 100162 129 Jydepotte, randskår Ceramic Pot 1 49 Z1011 100163 130 Jydepotte, randskår Ceramic Pot 1 39 Z1011 100164 131 Jydepotte, bugskår Ceramic Pot 1 19,5 Z1011 100165 132 Jydepotte, bugskår, dekoreret Ceramic Pot 1 42,5 Z1011 100166 133 Jydepotte, bugskår Ceramic Pot 2 24,5 Z1011 100167 134 Porcelæn, tallerken, kinesisk Ceramic Plate 1 21,5 Z1011 100168 135 Porcelæn, tallerken, kinesisk Ceramic Plate 1 4 Z1011 100169 136 Glasflaske, grøn glasmasse Glass Bottle 1 157,5 Z1011 100170 137 Glasflaske, grøn glasmasse Glass Bottle 2 81 Z1011 100171 138 Glasflaske, brun glasmasse Glass Bottle 1 10,5 Z1011 100172 139 Glas, bugskår Glass 2 20 Z1011 100173 140 Vinduesglas, grøn glasmasse Glass Window glass 1 24 Z1011 100174 141 Kridtpibestilke, udekorerede Pipeclay Clay pipe 2 4 Z1011 100175 142 Østersskal Shell undef. Oyster 1 35 Z1011 100176 143 Korkprop Wood undef. 1 13 Z1004 100177 144 Benkam Bone undef. Comb 1 6,5 Z1004 100178 145 Ben/takredskab Bone undef. 1 14 Z1004 100179 146 Målepind af træ Wood undef. 1 62,5 Z1004 100180 147 Læderstykke Leather 1 0 Z1004 100181 148 Lædersål med kantsyning Leather Sole 1 0 Z1004 100182 149 Lædersål m. kobbernitte Leather Sole 1 0 Z1004 100183 150 Dele af lædersko med kantsyning Leather Sole 3 0 Z1004 100184 151 Lædersål fra herresko Leather Sole 1 0 Z1011

13 Bilag

KBM 3975 Sankt Annæ Plads 26-30 Målfast skitse i 1:20

Profil-skitse af Bolværk S 100029 og træbygget kanal S 100033.

’

KBM 3975 Sankt Annæ Plads 26-30 Målfast skitse i 1:50

Plan-skitse af Bolværk S 100027 og S 100028 (”A” on the drawing is the post below)

KBM 3975 Sankt Annæ Plads 26-30 Målfast skitse i 1:20

Planskitse af Bolværk S 100024

Profilskitse af Bolværk S 100024

KBM 3975 Sankt Annæ Plads 26-30 Målfast skitse i 1:20

Skitse af profil i Grøft Z1000

Brosten (moderne overflade).

Fundament af strandsand til brosten.

Mellemgult sand. Opfyldslag med fragmenter af røde og gule tegl.

Mørkt, gråbrunt humøst lag.

Lyst, gråt ler, stigende andel af grus og sten med øget dybde.

Gråsort gytje med makroskopisk organisk materiale. Jydepotteskår.