Download Download
Udsnit af Samuel Christoph Geddes bykort fra 1861. Jøders bosætningsmønstre i København 1682-1801 86 Jøders bosætningsmønstre i København 1682-1801 Af Allan Falk Indledning • Christianshavns Kvarter: Omfatter hele Christi- Andetsteds i dette nummer af Rambam kan man anshavn. læse om ghettoer i Europa. Jeg skal derfor under- strege, at der aldrig har været sådanne i Danmark. • Frimands Kvarter: Området mellem Vimmelskaf- Dog foreslog politimester Claus Rasch 5. oktober tet, Amagertorv, Købmagergade, Skindergade og 1692, at jøder, der ville slå sig ned på Christians- Skoubogade. havn og dér bygge et hus, skulle være fri for grund- skatter i en årrække, jo solidere huset var, jo længere. • Klædebo Kvarter: Området mellem Skindergade, Forslaget blev – efter at Claus Rasch 2 år senere Købmagergade, Nørre Voldgade og Nørregade. havde rykket – afvist af Danske Kancelli.1 I denne artikel vil jeg imidlertid gennemgå, hvor i Køben- • Købmager Kvarter: Området mellem Østergade, havn jøder bosatte sig i de første godt 100 år af den Kgs. Nytorv, Gothersgade, Møntergade, Klarebo- periode, hvor der har boet jøder i hovedstaden. Ho- derne og Købmagergade. vedgrundlaget for artiklen er en protokol, som Josef Fischer udfærdigede 1904-1907 for Mosaisk Troes- • Nørre Kvarter: Området mellem Vestergade, Nør- samfund, idet han fra diverse mandtalslister (skat- regade, Nørre Voldgade og Vester Voldgade. telister) for København har ekstraheret de jøder, der er optegnet på disse lister. Personerne i disse lister • Rosenborg Kvarter: Området mellem Klarebo- er ud over navn og i visse tilfælde erhverv anført derne, Gothersgade, Nørre Voldgade og Købmager- med oplysninger om kvarter, matr.nr. og gadenavn. gade. Sådanne lister foreligger for de fleste, men dog ikke alle år.
[Show full text]