Miljøvurdering Af Forslag Til Spildevandsplan 2021-2032

Bilag 2

Miljøvurdering af forslag til Spildevandsplan 2021-2032

Aalborg Kommune

Udgiver: Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby

Udgivelse: Version 03-12-2020

Sagsnr.: 2019-020043

Dok.nr.: 2019-020043-78

Titel: Miljøvurdering af forslag til Spildevandsplan 2021-2032

Indholdsfortegnelse

1 Ikke teknisk resume ...... 1 2 Baggrund ...... 3 3 Metode og arbejdsproces ...... 4 3.1 Høring af berørte myndigheder ...... 4 3.2 0-alternativet ...... 4 3.3 Planforslag ...... 5 3.4 Forhold til anden planlægning ...... 6 4 Miljøstatus ...... 7 4.1 Kystvandenes tilstand ...... 7 4.2 Vandløbenes tilstand ...... 7 4.3 Søernes tilstand ...... 8 4.4 Badevandets tilstand ...... 8 4.5 Grundvandets tilstand ...... 9 5 Afgrænsning af miljøvurderingen ...... 10 5.1 Afgrænsning af miljøparametre...... 10 6 Miljøvurdering ...... 11 6.1 Ændringer i planens prioritering af separatkloakeringsområder ...... 11 6.2 Betydning for udvalgte miljøparametre og afbødende foranstaltninger ..... 14 6.2.1 Biologisk mangfoldighed, fauna og flora ...... 14 6.2.2 Landskabet ...... 15 6.2.3 Befolkningens levevilkår og materielle goder ...... 15 6.2.4 Menneskers sundhed ...... 15 6.2.5 Grundvand, overfladevand og jordbund ...... 15 6.2.6 Ressourceeffektivitet, herunder bl.a. areal- og energiforbrug ...... 16 6.2.7 Indbyrdes forhold mellem ovennævnte faktorer ...... 16 6.3 Oversigtsskema ...... 16 6.4 Opsamling ...... 17 7 Habitat-screening ...... 18 7.1 Lovgrundlag ...... 18 7.2 Vurdering ...... 18 7.3 Samlet vurdering ...... 19

8 Overvågning ...... 20 9 Usikkerheder og manglende viden ...... 21

1 Ikke teknisk resume

I henhold til Miljøbeskyttelsesloven er en kommune forpligtet til at udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen, og denne plan skal løbende ajourføres, hvilket kan gøres ved en generel revision af planen eller ved tillæg til den eksisterende plan. Der foreligger ikke lovgivningsmæssige eller politiske krav til, hvor ofte en kommunal spildevandsplan skal revideres. Det er således op til den enkelte kommune at beslutte, hvornår en generel revision af spildevandsplanen bør igangsættes.

Spildevandsplan 2016-2027 blev politisk vedtaget for godt fire år siden, og det er vurderet, at der nu foreligger tilstrækkeligt materiale til, at der med fordel kan gen- nemføres en generel revision.

Det overordnede formål med den aktuelle revision af Spildevandsplanen er:

- at foretage en generel opdatering af status- og planforhold.

- at fastsætte nødvendige tiltag således at statens vandområdeplan (Vandområ- deplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn) kan efterleves

- at sikre den fortsatte separatkloakering af øvrige fælleskloakerede kloakoplande i overensstemmelse med Aalborg Kommunes separatkloakeringsstrategi

Ved fastsættelsen af de nødvendige tiltag til efterlevelse af statens vandområdeplan er separatkloakering anvendt som det foretrukne virkemiddel. Det væsentligste ele- ment i revisionsarbejdet er derfor prioritering af planlagte separatkloakeringsområder i den kommende planperiode.

Aalborg Kommunes separatkloakeringsstrategi blev miljøvurderet forud for vedtagel- se af Spildevandsplan 2016-2027. I forslaget til Spildevandsplan 2021-2032 indgår der derfor ikke væsentlige nye planforhold, der ikke forudgående er blevet miljøvur- deret.

Det helt centrale mål for Aalborg Kommunes spildevandsplan er at fastholde en sikker afledning af spildevand af hensyn til borgernes sundhed og samtidigt medvirke til at forbedre vandkvaliteten i recipienterne. I god tråd hermed har den samlede konklusion på de forudgående miljøvurderinger været, at spildevandsplanen overordnet set har en positiv virkning på miljøet.

Til støtte for tilvejebringelsen af Spildevandsplan 2021-2032 er de forudgående mil- jøvurderinger af planens hovedelementer her suppleret med en konkret vurdering af betydningen af den ændrede prioritering af planlagte separatkloakeringsområder.

Ved at vurdere den ændrede prioriterings positive og negative miljøpåvirkninger ved tilblivelsen af planforslaget er der tilvejebragt et mere sikkert fundament for valget af separatkloakeringsområder i forslaget til Spildevandsplan 2021-2032. Samtidigt er

det sikret, at enkelte, kortlagte negative virkninger er reduceret via afbødende foranstaltninger.

Det vurderes, at den med forslaget til Spildevandsplan 2021-3032 ændrede prioritering af planlagte separatkloakeringsområder overordnet set vil have en positiv virkning på miljøet.

Samlet har hele Spildevandsplan 2021-2032 med andre ord en positiv virkning på miljøet.

2 Baggrund

Miljøvurderingen er udarbejdet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)” (LBK nr. 973 af 25/06/2020). Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvur- dering af de planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indflydelse på miljøet.

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter skal der foretages en miljøvurdering af spildevandsplaner, her forslag til Spilde- vandsplan 2021-2032 for Aalborg Kommune.

Spildevandsplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer, idet den udarbejdes i henhold til loven og omfatter retningslinjer, der bliver et grund- lag for den videre administration, jf. lovens § 8, stk. 1:

Lovens §8, stk 1:

”Myndigheden skal gennemføre en miljøvurdering af planer og programmer, hvor disse

1) udarbejdes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affalds- håndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealan- vendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der er omfattet af bilag 1 og 2,

2) medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesom- råde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger eller

3) vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. stk. 2.

Konkret betyder dette, at der skal udarbejdes en miljøvurdering af de planændringer, der sker i forbindelse med vedtagelsen af Spildevandsplan 2021-2032 i forhold til den hidtil gældende Spildevandsplan 2016-2027.

3 Metode og arbejdsproces

Forud for den egentlige miljøvurdering er der gennemført en såkaldt scopingproces med det formål at afgrænse og målrette miljøvurderingen til de væsentlige miljøpå- virkninger, der følger af planforslaget. Processen har omfattet fastlæggelse af metode og detaljeringsgrad for miljøvurderingen. Resultatet af scopingprocessen fremgår af efterfølgende afsnit 5.

3.1 Høring af berørte myndigheder Med henblik på den endelige fastlæggelse af miljørapportens indhold og detalje- ringsniveau har resultatet af scopingen været gennem en intern proces i Aalborg Kommune og en høring af berørte myndigheder, Miljøstyrelsen (Nordjylland) og Re- bild Kommune, som dermed har haft lejlighed til at give input til miljøvurderingens indhold.

Der indkom høringssvar fra Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen, Plan og Udvikling, der bemærkede, at de fandt, at nedenstående to temaer kunne være relevante at belyse i en miljørapport:

- Spildevandsplanens miljøpåvirkning i forhold til muligheden for at foretage klimatilpasning. - Spildevandsplanens miljøpåvirkning i forhold til byudviklings- og byomdan- nelsesområder, herunder om separatkloakering forårsager højere grund- vandsstand i en grad, der begrænser mulighederne for byggeri og byudvikling i nye eller eksisterende byområder.

Bemærkningen har efterfølgende indgået i arbejdet med såvel miljøvurderingen som selve planarbejdet. Klimaforandringernes påvirkning på Spildevandsplanen blev dog miljøvurderet i tilknytning til Spildevandsplan 2016-2027, og der foretages ikke væ- sentlige planændringer i relation hertil. Der foretages tilsvarende ikke væsentlige planændringer relateret til Spildevandsplanens miljøpåvirkning i forhold til byudviklings- og byomdannelsesområder.

3.2 0-alternativet Lovens krav til valg af alternativer er først og fremmest et krav om at beskrive det såkaldte 0-alternativ. Det vil sige den situation, hvor forslaget til Aalborg Kommunes Spildevandsplan 2021-2032 ikke gennemføres.

0-alternativet er ikke nødvendigvis en fastholdelse af status quo, men en fremskriv- ning af den udvikling, der må forventes uden den foreslåede spildevandsplan. Dette betyder i praksis, at allerede planlagte eller igangsatte aktiviteter indenfor spilde- vandsforsyningen må forudsættes videreført i 0-alternativet.

Der er her valgt, at 0-alternativet betragtes som en fastholdelse af spildevandsplan- lægningen i henhold til Aalborg Kommunes Spildevandsplan 2016-2027 med efter- følgende tillæg.

3.3 Planforslag De overordnede mål fra Spildevandsplan 2016-2027 videreføres til den nye spildevandsplan. De overordnede mål er derfor fortsat, at

• fastholde en betryggende spildevandshåndtering og lav sundhedsrisiko, • fastholde en høj forsyningssikkerhed for så vidt angår spildevandsaflednin- gen, • opnå et bedre vandmiljø og godt badevand, • imødegå klimaforandringernes negative effekter, samt at • reducere energiforbruget ved spildevandshåndtering

I Spildevandsplan 2021-2032 er der sat særligt fokus på følgende 4 fokusområder, der aktuelt påkalder sig særlig opmærksomhed i forbindelse med spildevandshåndte- ringen i Aalborg Kommune: • Indsatser beskrevet i statens vandområdeplaner • Klimatilpasning og bæredygtighed • Den fortsatte separatkloakering • Fællesprivate spildevandsanlæg

I henhold til statens vandområdeplaner for anden planperiode (2015-2021) og den tilhørende bekendtgørelse om indsatsprogrammer skal Aalborg Kommune via spildevandsplanen sikre, at spildevandsselskabet gennemfører indsatser ved en række overløbsbygværker med udledning til vandløbsstrækninger med manglende målop- fyldelse.

I de forudgående statslige vandplaner og den dertil hørende kommunale vandhand- leplan (der nu begge er historiske) var der tilsvarende beskrevet en lang række indsatser overfor regnbetingede udløb. Jf. disse planer skulle 2/5 af indsatserne være gennemført i første planperiode, mens de resterende 3/5 af indsatserne skulle være gennemført i anden planperiode (Vandområdeplanens planperiode 2015-2021).

Indsatserne i første vandplanperiode blev fastlagt ved vedtagelsen af Spildevands- plan 2016-2027, og de er i dag formelt gennemført, dels via konkrete fysiske tiltag, dels via udmeldte tidsfrister for separatkloakering i udvalgte kloakoplande med efter- følgende påbud til de berørte grundejere.

Indsatserne i anden vandplanperiode blev på et overordnet niveau også indarbejdet i Spildevandsplan 2016-2027, idet der blev planlagt 5 mm bassiner opstrøms en ræk- ke overløbsbygværker, mens en række andre kloakoplande blev udmeldt til separatkloakering indenfor planperioden.

Indsatserne i statens vandområdeplaner for anden planperiode (2015-2021) skal formelt være gennemført ved udgangen af 2021. Aalborg Kommune har i samråd med Aalborg Kloak A/S vurderet, at de indsatser, der fortsat findes nødvendige for opnåelse af målopfyldelse, mest hensigtsmæssigt gennemføres via separatkloakering, og der planlægges derfor ikke længere for 5 mm bassiner i Spildevandsplan 2021-2032.

Ved at opfylde vandområdeplanens krav om indsatser via anvendelse af separatkloakering, og dermed videreføre spildevandsplanens separatkloakeringsstrategi, imødegås konsekvenserne af klimaforandringerne. Spildevandsplanen efterlever dermed kommunens klimatilpasningsstrategi samtidigt med, at der vil ske en væ- sentlig forbedring af vandmiljøet i kommunen.

I forbindelse med vedtagelsen af Spildevandsplan 2016-2027 besluttede byrådet under den afsluttende behandling at fremrykke fristen for separatkloakeringen af alle fælleskloakerede kloakopland fra 2100 til 2065. Med den i Spildevandsplan 2021- 2032 ændrede prioritering af separatkloakeringsområder i Spildevandplanens planperiode er det tilstræbt at opnå en passende jævn fremdrift af separatkloakeringen frem mod 2065.

I Aalborg Kommune er der registreret mange fællesprivate spildevandsanlæg, og løbende opnås der kendskab til flere eksisterende fællesprivate anlæg, ligesom der løbende etableres nye anlæg. Hvis anlæggene ikke fremgår af Spildevandsplan 2016-2027 indarbejdes de i Spildevandsplan 2021-2032, såfremt grundlaget for angivelsen vurderes at være afklaret.

I overensstemmelse med ovennævnte indeholder forslaget til Spildevandsplan 2021- 2032 ikke væsentlige nye planforhold, der ikke forudgående er blevet miljøvurderet. Tiltag i relation til det nye fokusområde om fællesprivate spildevandsanlæg er såle- des primært rettet mod ejerforhold og korrekt formalisering af disse.

Overordnet set er det primære formål med den igangværende revision af spildevandsplanen at foretage en generel opdatering af planens tekst og kortvisning, herunder at indarbejde de tillæg, der er vedtaget efter planens tilblivelse.

Parallelt hermed indarbejdes en ændret prioritering af planens separatkloakerings- områder, idet der foruden hensynet til indsatserne i henhold til Vandområdeplan 2015-2021 også tilstræbes en jævn separeringsindsats frem mod 2065. Med planens prioritering af separatkloakeringsområder indarbejdes ligeledes de mellem Aalborg Kommune og Aalborg Kloak A/S aftalte medfinansieringsprojekter.

3.4 Forhold til anden planlægning Her præsenteres andre relevante planer eller programmer, som har betydning for miljøvurderingen af spildevandsplanen. Relevante planer er vurderet at omfatte:

• De statslige Vandområdeplaner • Natura 2000-planer • Kommuneplanen med tilhørende sektorplaner • Aalborg Kommunes Klimatilpasningsplan • Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

4 Miljøstatus

Da det helt centrale mål for spildevandsplanlægningen er, at den skal medvirke til at forbedre vandkvaliteten i vandområderne, er der i dette kapitel beskrevet miljøstatus for de vandområder, som har relevans for spildevandshåndteringen.

• Kystvandene • Vandløbene • Søerne • Badevandet • Grundvandet

4.1 Kystvandenes tilstand Aalborg Kommune har en samlet kyststrækning på over 160 km, som udgøres af Kattegat-området og Limfjorden fra Hals til lavvandsområderne Nibe, Gjøl og Halkær bredning videre til kysten ud for Nørre Kær. Kattegatområdet og områderne fra Eg- holm og vest på er Natura 2000 områder. Det er beskyttede naturområder i EU, der er udpeget for at bevare og beskytte de naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Kattegats nuværende økologiske tilstand, vurderes at være dårlig og for Limfjorden vurderes tilstanden at være ringe. Årsagen er hovedsagelig en for stor tilførsel af næringssalte fra især landbrug men også fra andre kilder. Endvidere er det muligt, at niveauet af miljøfarlige, forurenende stoffer fra kilder i oplandet, lokale tidligere foru- reninger, klapninger og skibstrafikken kan hindre målopfyldelse. Den foreliggende viden om de miljøfarlige, forurenende stoffer i vandområdet er stadig sparsom, så den kemiske tilstand er ukendt.

Der er ikke foretaget en tilstandsbedømmelse af kystvande i forbindelse med basisanalysen for vandområdeplaner 2021-2027. En ny tilstandsbedømmelse af kystvande vil for både de enkelte kvalitetselementer og samlet set ske som en del af vand- områdeplanerne 2021-2027

4.2 Vandløbenes tilstand I Aalborg Kommune var ca. 830 km vandløb målsatte i den tidligere regionplan. Med Vandområdeplan 2015-2021 er der målsat 378 km vandløb. Ud af disse vandløb vurderes der at være målopfyldelse i 113 km vandløb og manglende målopfyldelse i 265 km vandløb.

Ud fra basisanalysen for vandområdeplanerne 2021-2027 har vandløbene langt overvejende moderat, ringe eller dårlig tilstand. Dette er især gældende for vandløb nord for Limfjorden. Syd for Limfjorden er der også en række vandløb, der har god økologisk tilstand.

I forbindelse med de kommende vandområdeplaner 2021-2027 kan det i øvrigt be- mærkes, at 500 km vandløb for hele Danmark igen kommer til at blive omfattet af et konkret miljømål, selvom de tidligere var taget ud af vandområdeplanerne. 7

Miljømålene for vandområderne vandløb ligger i kategorierne Høj tilstand, God tilstand, og Moderat tilstand. Mens tilstandene Ringe tilstand og Dårlig tilstand beskriver ikke acceptable forhold. De vandløb, der er medtaget i statens vandområdepla- ner, er overvejende målsat med God tilstand.

Grundlæggende vurderes miljøtilstanden ud fra 3 kvalitetsparametre for vandløb: biologiske, så som fisk, planter/plankton/alger og invertebrater (smådyr), fysiske, som f.eks. vandløbenes strømningsforhold, bredde og dybde, spærringer og rørlægninger, samt fysisk-kemiske, som f.eks. ilt, pH, temperatur, indhold af næringssalte og miljø- farlige, forurenende stoffer.

Generelt skal alle 3 kvalitetsparametre for de enkelte miljømålskategorier (høj, god eller moderat) være opfyldt for at miljømålet er opfyldt for et vandløb.

Den foreliggende viden om de miljøfarlige forurenende stoffer for vandløbene er sparsom, så den kemiske tilstand er generel ukendt. Der er dog i undersøgelser fun- det stoffer i koncentrationer, der overskrider de midlertidige vurderingskriterier, hvilket kan betyde, at der er risiko for negativ påvirkning af bundlevende dyr og planter.

4.3 Søernes tilstand Der er registreret ca. 2.500 søer i Aalborg Kommune. Der er en stor variation i stør- relsen af søerne, og kun søer over 100 m2 er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven (der indebærer, at der ikke må foretages ændring i tilstanden uden tilladelse). I vand- områdeplanen indgår i Aalborg Kommune 16 større søer med et areal over 5 ha. Søerne har miljømålet god økologisk tilstand i basisanalysen for vandområdeplaner 2021-2027. Af disse søer har 1 høj økologisk tilstand, 6 god økologisk tilstand, 2 moderat tilstand, 1 ringe, 3 dårlig og 4 ukendt økologisk tilstand.

Aalborg Kommune har lavet en omfattende undersøgelse af naturtilstanden i 1.843 søer. Ca. ¼ af de undersøgte søer vurderes i gunstig tilstand og ¾ i ugunstig tilstand. Forklaringen på den dårlige tilstand i de mange søer skal sandsynligvis findes i til- førslen af næringssalte til søerne.

4.4 Badevandets tilstand Der er mange gode badesteder i Aalborg Kommune, og de bedste og mest besøgte er udlagt som kontrolovervågningssted/badevandsstation. Aalborg Kommune udta- ger løbende badevandsprøver i badesæsonen, som er i perioden 1. juni til 31. au- gust. Resultaterne af badevandsprøverne kan ses på Aalborg Kommunes hjemme- side.

De udlagte badevandsområder i Aalborg Kommune har generelt en ”udmærket” eller ”god” kvalitet, hvilket er de to bedste kvaliteter, jf. Badevandsbekendtgørelsen.

Der er udarbejdet badevandsprofiler for hver udlagt badevandsstation. En bade- vandsprofil beskriver kvaliteten, strandens længde, bredde og dybdeforhold, mulige forureningskilder mv.

I nogle kystområder er der en mindre variation i bakterieforekomsterne, som hoved- sageligt skyldes spildevandsudledninger fra både private ejendomme og offentlige udledninger.

Når der måles høje koncentrationer af bakterier, er det ofte i forbindelse med regn, hvor overløbsbygværker udleder opspædt spildevand. Bakterieindholdet er meget stort. Selv ved udledning til Limfjorden, hvor der er en god opblanding, kan der måles en effekt. Bakterieindholdet varierer dog meget afhængig af strømforhold, regn, lysin- tensitet, temperatur og henfald.

4.5 Grundvandets tilstand Grundvandets tilstand beskrives på to måder: i form af mængden (den kvantitative tilstand) og af vandkvaliteten (den kemiske tilstand). Hvis der indvindes mere vand fra jordlagene, end der kommer ned med regnen, vil der komme til at mangle drikke- vand. Desuden vil mængden af vand, der strømmer til vand- og vådområder be- grænses, så deres tilstand påvirkes negativt.

Der er i Aalborg Kommune områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD- områder). Områder med særlige drikkevandsinteresser består af større sammen- hængende områder, hvor det samlede fremtidige lokale og regionale drikkevandsbe- hov kan imødekommes. Desuden findes en lang række indvindingsområder udenfor disse OSD-områder.

De terrænnære grundvandsforekomster i Aalborg Kommune vurderes at være i en samlet ringe tilstand. Ligeledes vurderes de regionale grundvandsforekomster at være i en samlet ringe tilstand. Alle dybe grundvandsforekomster vurderes at have en samlet god tilstand. Der fastlægges på den baggrund ikke konkrete supplerende indsatser i Vandområdeplanen for Jylland og Fyn i anden planperiode 2015-2021. Det bemærkes dog, at modelberegningerne af vandindvindings påvirkning af vandløb – og dermed grundvandets kvantitative tilstand, for så vidt angår påvirkning af vand- løb, er opgjort på storskalaniveau. Det kan således ikke afvises, at en mere detalje- ret, lokal vurdering vil kunne vise et indsatsbehov i forhold til vandindvinding.

Målopfyldelsen for grundvandsområderne forudsætter foranstaltninger, som sikrer, at påvirkningen fra nitratudvaskningen fra markerne reduceres, at påvirkning fra brug af sprøjtegifte undgås, samt at påvirkningen fra udsivning af forurenende stoffer fra gamle industrigrunde m.v. minimeres.

Der kan også være tale om foranstaltninger til at reducere påvirkningen fra indtræn- gende saltvand og andre forurenende stoffer som følge af for stor vandindvinding eller klimabetinget stigende havvandstand.

Der vil eventuelt også nogen steder være behov for at gennemføre foranstaltninger for at hindre en overudnyttelse af grundvandsreserven og en eventuel grundvands- sænkning i våde naturtyper.

5 Afgrænsning af miljøvurderingen

Som anført er det primære formål med forslaget til Spildevandsplan 2021-2032, at foretage en generel opdatering af den gældende plans tekst og kortvisning, herunder at indarbejde de tillæg, der er vedtaget efter planens tilblivelse.

Den gældende Spildevandsplan 2016-2027 blev miljøvurderet under planens udar- bejdelse, og den samlede konklusion blev, at spildevandsplanen overordnet set har en positiv virkning på miljøet. Efterfølgende tillæg til planen er ligeledes miljøvurderet.

Samlet set forventes der i forslaget til Spildevandsplan 2021-2032 ikke angivet væ- sentlige planforhold, der ikke forudgående er blevet miljøvurderet.

I erkendelse af, at der efter udarbejdelsen af den gældende Spildevandsplan 2016- 2027 er sket flere væsentlige ændringer i relation til den for spildevandsplanen meget centrale separatkloakeringsstrategi er det dog besluttet at gennemføre en afgrænset miljøvurdering med fokus alene på betydningen af de gennemførte ændringer i planens prioritering af separatkloakeringsområder.

5.1 Afgrænsning af miljøparametre På baggrund af resultatet af scopingen er miljøvurderingen afgrænset til at omfatte elementer i Spildevandsplanen 2021-2032, som kan påvirke miljøet positivt, negativt eller påvirke afhængig af udførsel inden for følgende emner:

• Biologisk mangfoldighed, fauna og flora • Landskabet • Befolkningens levevilkår og materielle goder • Menneskers sundhed • Grundvand, overfladevand og jordbund • Ressourceeffektivitet, herunder bl.a. areal- og energiforbrug • Indbyrdes forhold mellem ovennævnte faktorer

6 Miljøvurdering

Som anført i kapitel 5 (Afgrænsning af miljøvurderingen) er der i forslaget til Spilde- vandsplan 2021-2032 ikke angivet væsentlige planforhold, der ikke forudgående er blevet miljøvurderet.

Som et resultat at arbejdsprocessen frem mod forslaget til Spildevandsplan 2021- 2032 er det imidlertid besluttet at supplere de forudgående miljøvurderinger af planens hovedelementer med en miljøvurdering med fokus alene på betydningen af de gennemførte ændringer i planens prioritering af separatkloakeringsområder.

6.1 Ændringer i planens prioritering af separatkloakeringsområder I sagens natur har en lang række forhold haft indflydelse på prioriteringen af separat- kloakeringsområder i Spildevandsplan 2021-2032, herunder de gennemførte æn- dringer i forhold til prioriteringen i Spildevandsplan 2016-2027.

Følgende forhold har i særlig grad haft indflydelse på den ændrede prioritering af separatkloakeringsområder:

a) Alle udmeldte tidsfrister Via Spildevandsplan 2016-2027 er der for udvalgte områder allerede fastsat en bindende dato (tidsfrist) for gennemførelsen af separeringen. Aalborg Kloak A/S har i flere af disse områder allerede gennemført den fysiske separering af sel- skabets ledningssystem, og Aalborg Kommune har ligeledes givet påbud om separatkloakering til hovedparten af de berørte grundejere. Disse områder er derfor overført til den nye spildevandsplan uden ændringer.

b) Separatkloakering fremfor 5 mm bassiner ved indsatser jf. Vandområdepla- nen Forud for Spildevandsplan 2016-2027 blev det efter en samlet afvejning af bl.a. teknik, tid og økonomi besluttet at anvende 5 mm bassiner som tiltag ved 15 overløbsbygværker, hvoraf de 13 var placeret Aalborg by (alle i oplandet til Østerå) og 2 i Sulsted.

Aalborg Kommune vurderer i samråd med Aalborg Kloak A/S, at de nødvendige indsatser for opnåelse af målopfyldelse mest hensigtsmæssigt gennemføres via separatkloakering af oplandene til de berørte overløbsbygværker.

Set i lyset af nyere vandkvalitetsmålinger, der viser målopfyldelse i Østerå, vurderes det nu vedtagne projekt for åbningen af Østerå at sikre opfyldelse af Vandområdeplanens miljømål for Østerå. Det har derfor været muligt at lade alle de endnu ikke udførte 5 mm bassiner udgå til fordel for separatkloakering i de tilhørende oplande i eller efter planperioden 2021-2032.

c) Koordinerede ledningsprojekter Som det var tilfældet forud for Spildevandsplan 2016-2027 forventes de koordinerede fællesprojekter for spildevandsselskabets vedkommende, også i de kommende år at være koncentreret omkring Nibe, Nørresundby og Aalborg Midtby.

Baseret på de aktuelle forventninger til projekter og fremdrift er udstrækningen af det for planperioden angivne område i Aalborg Midtby dog øget i forslaget til Spildevandsplan 2021-2032.

d) Aftalte medfinansieringsprojekter Aalborg Kommune og Aalborg Kloak A/S har indgået aftale om spildevandsselskabets medfinansiering af to projekter: Klimapark Sofiendal Enge og Åbning af Østerå.

Begge de indgående medfinansieringsaftaler indeholder aftaler om konkrete tidsplaner for separering af et antal kloakoplande, og disse er derfor indarbejdet i forslaget til Spildevandsplan 2021-2032.

Som følge af aftalen om Klimapark Sofiendal Enge angives alle de fortsat fæl- leskloakerede områder projektets opland til separatkloakering i planperiode, og der angives tidsfrist for to af disse områder.

Aftalen om åbningen af Østerå medfører tilsvarende, at en række områder cen- tralt i Aalborg (herunder bl.a. Kærby) angives til separatkloakering i planperioden, og der angives tidsfrist for dem alle.

e) Hensynet til jævn fremdrift frem mod 2065 Under hensyntagen til en passende jævn fremdrift af separatkloakeringen frem mod 2065 er de ovenstående områder suppleret med en række øvrige områder.

Ved valget af disse øvrige områder er der især lagt vægt på ”Udefra og ind prin- cippet”, der indebærer, at områder, der ligger længst væk fra renseanlæggene, separatkloakeres først. Herved spares bl.a. energi på pumpning af overfladevand, og udledningen af opspædt spildevand til ofte små og følsomme vandløb ophører.

I planperioden for Spildevandsplan 2021-2032 planlægges der i forhold til Spil- devandsplan 2016-2027 nu for separatkloakering i de resterende fælleskloake- rede dele af Tylstrup, Ajstrup, Sulsted, Vadum og Gistrup.

Angivelsen af separatkloakeringsområder i henholdsvis Spildevandsplan 2016-2027 og forslaget til Spildevandsplan 2021-2032 fremgår af efterfølgende figur 1 og 2.

Som det fremgår ved sammenligning af de to figurer, har det i praksis været muligt at overføre alle de områder, der i Spildevandsplan 2016-2027 var angivet til separatkloakering i planperioden, til Spildevandsplan 2021-2032. Det er således kun de områ- der fra Spildevandsplan 2016-2027, hvor separatkloakeringen allerede er gennem- ført, der ikke er overført til Spildevandsplan 2021-2032 med tidsfrist for separatkloakering. Disse områder er nu angivet som status separatkloakeret.

Figur 1 Angivelse af separatkloakeringsområder i planperioden for Spildevandsplan 2016-2027 (som vedtaget i 2016 – efterfølgende tidsfrister via tillæg fremgår ikke). Alle de gule områder, dvs. områder med tidsfrist, er nu enten færdigseparatkloakeret eller overført direkte til Spildevandsplan 2021-2032.

Figur 2 Angivelse af separatkloakeringsområder i planperioden for Spildevandsplan 2021-2032

For så vidt angår de overførte områder, hvor der hidtil ikke har været angivet en tidsfrist, angives der nu tidsfrist for de resterende fælleskloakerede dele af Vestbjerg og Langholt, størsteparten af Gistrup, samt områder i Skalborg, Aalborg og Nørresund- by.

Jf. Aalborg Kommunes separatkloakeringsstrategi er alle de i dag fælleskloakerede områder planlagt separatkloakeret senest i 2065. I relation til selve miljøvurderingen kan ovennævnte derfor opsummeres til, at den væsentligste konsekvens af den æn- drede angivelse af separatkloakeringsområder alt i alt er en øget hastighed for separatkloakeringen. Omfanget af planlagt separatkloakering i planperioden 2021-2032 er med andre ord øget sammenlignet med angivelserne i Spildevandsplan 2016-2027.

6.2 Betydning for udvalgte miljøparametre og afbødende foranstaltninger På baggrund af resultatet af scopingen er miljøvurderingen afgrænset til en vurdering af betydningen af planforslagets ændrede angivelse af separatkloakeringsområder for følgende emner:

6.2.1 Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Selve separatkloakeringsstrategien vurderes overordnet set at have en positiv virkning for den biologiske mangfoldighed, fauna og flora.

Ved at øge hastighed for separatkloakeringen opnås denne positive virkning hurtigere sammenlignet med den separeringshastighed, der var lagt op til i planperioden for Spildevandsplan 2016-2027.

Separatkloakeringsstrategien og den decentrale håndtering af overfladevand vil på den positive side især bevirke, at der bliver mulighed for en mere stabil rensning af spildevand på renseanlæggene, hvilket vil være medvirkende til at forbedre vandkvaliteten i Limfjorden. Separatkloakering vil ligeledes bevirke en løbende reduktion af overløb med urenset spildevand til vandområderne med en forbedret vandkvalitet og dyreliv i vandområderne til følge, og på sigt undgås overløb.

På den negative side tæller især, at der i forbindelse med separatkloakering kan forekomme fejlkoblinger, der kan påvirke fauna og flora negativt. Affødt af tidligere gennemført miljøvurdering forud for Spildevandsplan 2016-2027 og de hertil hørende overvejelser om afbødende foranstaltninger, har Aalborg Kommune og Aalborg Kloak i rammen af et fælles projekt, benævnt ”Nul fejl og i rette tid”, dog iværksat en bred vifte af konkrete initiativer, herunder bl.a. et politisk vedtaget mål om nul fejlkoblinger, ansættelse af tilsynsførende, web-portalen ”MinKloak”, diverse målrettet kommunikationsmateriale, nye digitale værktøjer til såvel intern som ekstern anvendelse, en årlig kloakmesterdag og meget mere. Den allerede iværksatte indsats har utvivlsomt reduceret den potentielt negative virkning, men dele af indsatsen bør

fremadrettet eventuelt forøges svarende til den forøgede separatkloakeringshastighed.

6.2.2 Landskabet De til separatkloakeringen tilknyttede konkrete anlægsarbejder, herunder etablerin- gen af ledninger, pumpestationer, bassiner, udløb mv. vil kunne påvirke landskabet, særlige beskyttelsesområder, kulturarv mm.

Den forøgede separatkloakeringshastighed ændrer tidspunktet for denne potentielle påvirkning, men herudover ændrer det overordnet set ikke på den samlede påvirk- ning.

6.2.3 Befolkningens levevilkår og materielle goder Når en borgers ejendom er blevet separatkloakeret, er kældre i højere grad beskyttet mod opstuvning af spildevand. Med den forøgede separatkloakering opnår flere bor- gere derfor en hurtigere beskyttelse mod de gener, der er forbundet med opstuvning af spildevand i kældre eller på terræn.

På den negative side står, at et antal grundejere vil fremrykket den udgift, der er forbundet med gennemførelse af separatkloakeringen internt på de private ejendomme. Når der sættes tidsfrist for separatkloakeringen af konkrete oplande, får grundejerne så vidt muligt en frist på ca. 5 år, hvorved grundejerne gives god tid til økonomisk og teknisk planlægning. Det vurderes ikke muligt at iværksætte yderligere afbødende foranstaltninger.

6.2.4 Menneskers sundhed Ved separatkloakering undgås overløb med urenset spildevand til vandområderne, hvilket vil forbedre badevandskvaliteten, og dermed mindske risikoen for negativ på- virkning af menneskers sundhed ved badning. Samtidig undgås opstuvning af spildevand i kældre og på terræn i forbindelse med skybrud.

Med adskillelsen af regn- og spildevand øges muligheden også for lokal regnvands- håndtering og mere vand i bybilledet, hvilket kan medvirke til en rekreativ udnyttelse.

Med den øgede separatkloakeringshastighed har det været muligt at supplere de allerede planlagte separatkloakeringsområder fra Spildevandsplan 2016-2027 med yderligere separatkloakeringsområder i forbindelse med de indgåede medfinansieringsaftaler for Klimapark Sofiendal Enge og Åbning af Østerå. Begge projekter indeholder væsentlige muligheder for rekreativ udnyttelse.

6.2.5 Grundvand, overfladevand og jordbund I lighed med pkt. 6.2.1 vurderes separatkloakeringsstrategien også overordnet set at have en positiv virkning på grundvand, overfladevand og jordbund.

Ved at øge hastighed for separatkloakeringen opnås denne positive virkning hurtigere sammenlignet med separeringshastighed, der var lagt op til i Spildevandsplan 2016-2027.

På den negative side tæller også her, at der i forbindelse med separatkloakering kan forekomme fejlkoblinger, der kan påvirke især overfladevandet negativt. Projektet

”Nul fejl og i rette tid” medvirker i lighed med pkt. 6.2.1 til at afbøde denne mulige negative påvirkning.

På den negative side tæller endvidere, at grundvandsspejlet lokalt kan stige til det naturlige niveau efter en separatkloakering af ledningssystemet, idet utætheder i det tidligere ledningssystem, som følge af systemets nedslidning, midlertidigt har haft en drænende effekt. Indenfor rammerne af Spildevandsplanen vurderes det imidlertid ikke muligt at iværksætte afbødende foranstaltninger i relation hertil.

6.2.6 Ressourceeffektivitet, herunder bl.a. areal- og energiforbrug Der vil, med den decentrale udledning af regnvand, blive frigivet kapacitet på rense- anlæggene, hvilket vil mindske energiforbruget til pumpning og rensning.

På den negative side står, at det overordnet set kræver flere ressourcer at anlægge og vedligeholde et separatsystem end et fællessystem, idet to rør frem for ét rør alt andet lige øger ressourceforbruget. Den forøgede separatkloakeringshastighed med- fører desuden at Aalborg Kloak A/S kan blive tvunget til at udskifte teknisk velfunge- rende rør, der i modsat fald fint kunne fungere i årene fremover.

Som afbødende foranstaltning i forhold til den sidstnævnte negative påvirkning relateret til ressourceforbruget er der ved udvælgelsen af separatkloakeringsområder i Spildevandsplan 2021-2032 i videst muligt omfang inddraget den foreliggende viden om kloaksystemerne alder og tilstand.

Aalborg Kloak A/S er i øvrigt underlagt Vandsektorloven og dermed bl.a. også den obligatoriske benchmarking, der løbende skal sikre en effektiv drift af spildevandsselskabets kloaksystemer.

6.2.7 Indbyrdes forhold mellem ovennævnte faktorer Summen af de ovennævnte faktorer peger generelt i positiv retning.

Den forøgede separatkloakeringshastighed vurderes at medvirke positivt til fortsat fastholdelse af en sikker afledning af spildevand af hensyn til borgernes sundhed og samtidigt medvirke positivt via en forbedret vandkvalitet i vandområderne. Med den øgede separatkloakeringshastighed opnår et tilsvarende øget antal grundejer en reduktion af gener under skybrud.

6.3 Oversigtsskema Ovenstående vurdering af de udvalgte miljøparametre er kort opsummeret i følgende skema:

Planændring: Planforslagets ændrede angivelse af separatkloakeringsområder

Miljøvurdering Indvirkning på Konsekvensvurdering Afbødende foranstaltninger miljøet? Samlet positiv eller nega- Kan eventuelle væsentlige, negative tiv virkning? virkninger reduceres? Ja/Nej/Neutral Positiv Negativ Ikke Ja Nej relevant 1 Biologisk mangfoldighed, fauna og Ja x x flora 2 Landskabet Neutral x

3 Befolkningens leve- vilkår og materielle Ja x x goder 4 Menneskers sundhed Ja x x

5 Grundvand, overfla- Ja x x devand og jordbund 6 Ressourceeffektivitet Ja x x

7 Indbyrdes forhold Ja x x

6.4 Opsamling Der er i forslaget til Spildevandsplan 2021-2032 ikke angivet væsentlige planforhold, der ikke forudgående er blevet miljøvurderet, og den samlede konklusion på baggrund af de forudgående miljøvurderinger er, at Spildevandsplan 2021-2032 overordnet set har en positiv virkning på miljøet.

De forudgående miljøvurderinger af planens hovedelementer er her suppleret med en konkret vurdering af betydningen af den ændrede prioritering af planlagte sepa- ratkloakeringsområder. Ved at vurdere den ændrede prioriterings positive og negative påvirkninger på miljø ved tilblivelsen af planforslaget er der tilvejebragt et mere sikkert fundament for valget af separatkloakeringsområder i forslaget til Spildevands- plan 2021-2032, og de enkelte, kortlagte negative virkninger er reduceret via afbø- dende foranstaltninger.

Det vurderes samlet, at den med forslaget til Spildevandsplan 2021-2032 ændrede prioritering af planlagte separatkloakeringsområder overordnet set vil have en positiv virkning på miljøet.

7 Habitat-screening

Forslag til Spildevandplan 2021-2032 dækker hele Aalborg Kommune. I kommunen ligger der flere Natura 2000 områder. I denne plan er der fokus på byområderne mod nord (Tylstrup, Ajstrup, Sulsted, Vadum, Vestbjerg og Langholt), samt Nibe, Nørre- sundby, Aalborg og Gistrup. Idet projekterne i planen omfatter udledning til vandløb og marine vandområder, vurderes områderne Natura 2000 område nr. 15 Nibe Bred- ning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal samt Natura 2000 område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord at være relevante.

Relevante naturtyper og arter i udpegningsgrundlaget er vurderet til de marine naturtyper og vandløb samt de arter der lever i og omkring naturtyperne. Derudover de træk og ynglefugle, der findes ved de naturtyper, og som er afhængige af tilstanden der.

7.1 Lovgrundlag Kravene om vurdering af planer i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og raste- områder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) fremgår i be- kendtgørelse nr. 1595 af 06/12/2018 om udpegning og administration af internationa- le naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Habitatbekendtgørel- sen).

Kommunalbestyrelsen skal vurdere, om planer kan have en væsentlig påvirkning af Natura 2000-område og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet i forhold til, hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Det er påvirkningen i området, der er udslagsgi- vende og dermed ikke om selve aktiviteten foregår inden for eller uden for området. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, kan planene ikke gennemføres.

Artikel 12 og 13 i Habitatdirektivet indeholder en streng beskyttelse af de arter, der er opført på direktivets bilag IV. Denne strenge beskyttelsesordning omfatter forbud mod forsætlig indfangning eller drab, forsætlig forstyrrelse, forsætlig beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder etc.

I forslag til Spildevandsplan 2021-2032 er der indarbejdet de tiltag til forbedret spil- devandsrensning, der fremgår af Vandområdeplan 2015-2021 for vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Vandområdeplanen og dets indsatser er tidligere vurderet i forhold til habitatbekendtgørelsens krav (https://mst.dk/media/118720/miljoevurdering-jylland- og-fyn.pdf) i den samlede Miljørapport.

7.2 Vurdering I forhold til udledning Overordnet set vurderes forslag til Spildevandsplan 2021- 2032 ikke at have væsent- lig påvirkning af udpegningsgrundlaget for de to Natura 2000-områder. Separatkloa- keringsstrategien fastholdes i planforslaget. Den ændrede kloakering vil medføre en bedre håndtering af spildevandet gennem renseanlæggene ved at adskille overfladevandet fra spildevandet. Samtidig vil hyppigheden for overløb blive reduceret, og på sigt fjernes overløbene, når alle fælleskloakerede områder er separatkloakeret. I

tidsplanen er der prioriteret områder, hvor det lokale vandområde ikke har målopfyl- delse. Dette vil være med til at forbedre leveforholdene for arterne, på udpegningsgrundlaget, i og omkring vandløbet. Der vil dog ved separatkloakering af et fællesklo- akeret område, blive udledt mere vand til vandområdet. Dette vil i nogle tilfælde med- føre en større mængde forurenende stoffer tilført vandområdet, hvis der ikke sikres en rensning. Overfladevand skal renses inden udledning og udledningen vurderes i forbindelse med den konkrete sagsbehandling. På den baggrund vurderes de marine naturtyper og de relevante arter ikke at blive påvirket væsentligt.

I forhold til anlægsarbejder Der er ikke planer om nye anlægsarbejder indenfor Natura 2000-områder. Ved Nibe skal der foretages anlægsarbejder lige udenfor et Natura 2000-område og udledning ud i Nibe Bredning.

Det vurderes umiddelbart, at påvirkningen i form af støj, bevægelser og evt. drænen- de effekt ind i området, vil være lokal og meget tidsbegrænset og derfor ikke have en væsentlig påvirkning på arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget, eller arter opført på Habitatdirektivets bilag IV.

7.3 Samlet vurdering Overordnet set vurderes forslag til Spildevandsplan 2021-2032 ikke at være til hinder for at gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura 2000 udpegningsgrund- lagene sikres.

En evt. negativ påvirkning af anlægsarbejder og ændrede udledninger vil blive nær- mere vurderet i forbindelse med myndighedsbehandling af det konkrete projekt. Når de enkelte delindsatser i spildevandsplanen skal gennemføres, vil det, i nogle tilfæl- de, kræve en ændret eller ny udledningstilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Disse tilladelser kan først meddeles, når der efter reglerne i Habitatbekendtgørelsen, §§ 6- 9, er foretaget en vurdering af, om indsatsen kan påvirke et Natura 2000 område væsentlig. Herunder behov for projekttilpasninger og afværgeforanstaltninger - eller BAT niveauet hæves. Ligeledes er forudsætningen for at der kan meddeles tilladelse, at anlægsarbejderne eller ændrede udledninger ikke påvirker arter opført på habitatdirektivets bilag IV negativt.

Resultatet af den foreløbige konsekvensvurdering medfører, at der ikke skal foretages en egentlig Natura 2000 konsekvensvurdering af forslag til Spildevandsplan 2021-2032.

8 Overvågning

Ifølge miljøvurderingsloven skal miljørapporten indeholde en beskrivelse af de på- tænkte foranstaltninger vedrørende overvågning af de væsentligste indvirkninger på miljøet ved planens gennemførelse.

Jf. et foreliggende udkast til vejledning til Miljøvurderingsloven udsendt af Miljø- og Fødevareministeriet i 2018 skal det tilstræbes at anvende allerede eksisterende overvågninger, idet nye overvågningstiltag vil være forbundet med omkostninger og ofte vanskelige at sikre gennemført.

På baggrund af arbejdet med forlaget til Spildevandsplan 2021-2032 er følgende forslag til overvågning opstillet:

Tabel 1: Forslag til monitering af planforslagets miljøeffekter Planmålsætning Indikator til monitering af miljøeffekten Rapportering

Vandområdernes Udledningen af COD, N og P til vandområderne Danmarks Miljøportal PULS og Årlige miljøre- forureningstilstand degørelser for Aalborg Kloak A/S (opgøres aktuelt for Vanddivisionen). Vandløbskvalitet og vandkvalitet NOVANA – det statslige overvågningsprogram Basisanalyser i tilknytning til statens vandom- rådeplaner Spredning af syg- Den tilbageværende andel af fælleskloak og Årlige miljøredegørelser for Aalborg Kloak A/S domsfremkalden- antallet af overløbsbygværker (opgøres aktuelt for Vanddivisionen). de bakterier og Badevandskontrol. Aalborg Kommunes/Miljøstyrelsens rapporte- hygiejne og æste- ring af badevandskontrol. tik ved udløb. Badevandskvali- Badevandskontrol. Aalborg Kommunes/Miljøstyrelsens rapporte- tet. ring af badevandskontrol. Udledte mængder af overløbsvand Danmarks Miljøportal PULS

9 Usikkerheder og manglende viden

Spildevandsplanen udgør administrationsgrundlaget for Aalborg Kommune sagsbehandling inden for spildevandsområdet. Spildevandsplanen fastlægger imidlertid kun rammerne på et overordnet plan.

Spildevandsplanens resulterende miljøpåvirkning afhænger derfor af de helt konkrete projekter, herunder af projektets konkrete påvirkninger i forhold til lokale bebyggelser, infrastruktur, vandområderne, naturområder, vandindvindinger, geologi m.v. De konkrete projekter vil dog blive miljøvurderet i overensstemmelse med Lov om miljøvur- dering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM).