DOCSLIB.ORG

Uani, Tassa 2017-Ip Naanera- Nut Suliassaminik Naammassinnippoq

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Uani, Tassa 2017-Ip Naanera- Nut Suliassaminik Naammassinnippoq Qanga pisut paasivagut Ullumi pisut akisussaaffigaavut Siunissaq pitsaanerusoq sulissutigaarput Saammaateqatigiinnissamut Isumalioqatigiissitamit isumaliutissiissut saqqummiunneqartoq Nuuk, decembari 2017 Qanga pisut paasivagut Ullumi pisut akisussaaffigaavut Siunissaq pitsaanerusoq sulissutigaarput Qanga pisut paasivagut Ullumi pisut akisussaaffigaavut Siunissaq pitsaanerusoq sulissutigaarput Saammaateqatigiinnissamut Isumalioqatigiissitamit isumaliutissiissut saqqummiunneqartoq Nuuk, decembari 2017. Aaqqissuisut Josef Therkildsen, Dorthe Katrine Olsen, Ida Mathiassen, Îsâvaraq Petrussen & Karla Jessen Williamson. Ataqatigiiss. Magdalene Møller Oqaasertai Ivalo Egede Nutserisoq Stina Sørensen Assitalerisut Ivaana Holm aamma Angutivaraq Tønnessen Naq. ilioraasoq irisager.gl Naqiterneqarfia Toptryk Amerlassutsit 100 Saammaateqatigiinnissamut Isumalioqatigiissitaq Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Namminersorlutik Oqartussat Imaneq 4 Postboks 1015 3900 Nuuk Greenland saammaatta.gl IMARISAI 1. Siulequt ........................................................................................................................ 6 2. Aallaqqaasiut ............................................................................................................... 7 3. Isumalioqatigiissitamik pilersitsinermut tunuliaqutaasoq ............................................ 8 3.1 Ilukkut sorsuuteqarneq ...................................................................................... 8 3.2 Isumaqataannginneq ....................................................................................... 10 4. Isumalioqatigiissitaq .................................................................................................. 11 4.1 Suliakkiissut .................................................................................................... 11 4.2 Katitigaaneq .................................................................................................... 12 4.3 Ataqqinaammik ilaasortaq ............................................................................... 14 4.4 Politikkikkut malinnaatitaasut ........................................................................ 15 4.5 Allattoqarfik .................................................................................................... 16 5. Nassuiaat aamma killiliineq ....................................................................................... 17 5.1 Danmark peqataanngitsoq ............................................................................... 18 5.2 Kalaallit iluminni saammaateqatigiinnerat ..................................................... 19 5.3 Qulaajaaneq ..................................................................................................... 20 5.4 Toqqammaviit assigiinngitsut ......................................................................... 21 6. Isumalioqatigiissitap sulinera ..................................................................................... 22 6.1 Ataatsimiinneq siulleq ..................................................................................... 22 6.2 Isumalioqatigiissitami ataatsimiinnerit .......................................................... 22 6.3 Suleriusissatut pilersaarut .............................................................................. 23 6.4 Innuttaasunik ataatsimiititsinerit ................................................................... 24 6.5 Innuttaasut namminneq misigisimasaannik katersineq .................................. 25 6.6 Inooqatigiinnermik misissuisitsineq ................................................................ 27 6.7 Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanikkut ineriartornerata misissornera ........... 28 6.8 Sumi inunngorsimaneq tunngavigalugu akissaasersuineq ............................. 29 6.9 Ilisimasat katersat suliarineqarnerat ............................................................... 30 6.10 Oqaatsit pillugit nalunaarusiaq ...................................................................... 30 7. Ingerlatitseqqinneq ..................................................................................................... 31 7.1 Ilisarnaatissamik unammisitsineq ................................................................... 32 7.2 Nittartagaq saammaatta.Gl ............................................................................. 32 7.3 Facebookimi qupperneq .................................................................................... 32 7.4 Erinarsuut ....................................................................................................... 32 7.5 Oqallitsitsinerit ............................................................................................... 33 7.6 Filmi naatsuliaq piviusulersaarullu ................................................................ 34 7.7 Assilianik eqqumiitsuliat ................................................................................. 35 7.8 Isiginnaagassiaq .............................................................................................. 36 7.9 Oqaluttuaaraliortitsilluni unammisitsineq ..................................................... 37 4 7.10 Ilulissani saammaateqatigiinneq pillugu ataatsimeersuarneq ......................... 38 8. Unammilligassarpassuit ............................................................................................. 42 8.1 Sumi inunngorsimaneq tunngavigalugu akissaasersuineq ............................. 43 8.2 Eqiterutsitsinermik politikki ............................................................................ 43 8.3 Pinngitsaaliissummik nuutsitaanerit .............................................................. 43 8.4 Meeqqat misileraataanerat .............................................................................. 45 8.5 Inatsisitigut ataataqanngitsut ......................................................................... 45 8.6 Kiffartuussineq apparsimasoq ......................................................................... 45 8.7 Oqaatsit pillugit immikkoortitsineq ................................................................ 46 8.8 Kina kalaaliua? ................................................................................................ 46 8.9 Immitsinnut mamarlertuuvugut .................................................................... 47 8.10 Ataatsimoorluni naleqartitat ........................................................................... 48 8.11 Ilinniartitaaneq................................................................................................ 48 8.12 Sulisartut tikisitat ........................................................................................... 49 8.13 Pilliutaasimasutut inissisimaneq qimallugu ................................................... 50 9. Isumalioqatigiissitap innersuussutai .......................................................................... 52 9.1 Innersuussutit ................................................................................................. 52 9.2 Isumassarsiorfissat .......................................................................................... 55 10. Ilanngussat ................................................................................................................. 56 10.1 Saammaateqatigiinnissamut isumalioqatigiissitamut suliakkiissut ................ 56 10.2 Isumalioqatigiissitap saqqummersitai ............................................................. 58 10.3 Saammaateqatigiinnissamut isumalioqatigiissitap suliai pillugit tusagassiorfiit saqqummiussaat .......................................................... 59 10.4 Saammaateqatigiinneq pillugu tunuliaquttat allat ......................................... 66 10.5 Saammaateqatigiinnissamut isumalioqatigiissitap ilaasortai .......................... 68 5 1. SIULEQUT Novembari 2017. Saammaateqatigiinnissamut Isumalioqatigiissitap 2014-imi pilersinneqarneranit maannamut ilaasortaasut ilaasortaasimasullu suliarisimasaat pillugit qutsavigerusuppakka. Saammaateqatigiinnissamut Isumalioqatigiissitamut ilaasortat sulinerminni innuttaasunik annertuumik saammaateqatigiinnissamut tunngassutilinnik oqalliseqateqartarsimapput. Isumaliutissiissummi ilisimatitsissutigineqarpoq Saammaateqatigiinnissamut Isumalioqa- tigiissitami ilaasortat 2014-imili aallartikkamik 33-riarlutik innuttaasunik ataatsimiitsit- sisarsimasut. Tamanna nersugassaavoq, tassami innuttaasut toqqaannartumik akuutinne- qarnissaat oqalliseqatigisarnissaallu pingaaruteqaqaat. Saammaateqatigiinnissamut Isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaani erseqqippoq isuma- lioqatigiissitamut suliakkiussat sammisaqartitsinissanik pisussaaffiliisut, paasissutissallu saammaateqatigiinnissap angujartuaarneqarneranut tunngassuteqartut eqiterlugillu tama- nut saqqummiunneqarnissaat naammassisimagaat. Isumaliutissiissummi ersersinneqarpoq innuttaasunik ataatsimiititsisoqartarnerani innuttaa- sut isumalioqatigiissitap sammisaanut soqutiginnittut apersorneqartarnerminni sammisaq assigiinngiiaaqisunik isummersorfigisarsimagaat. Isumaliutissiissut, isumalioqatigiissitap innersuussutai isumassarsiorfiusinnaasutullu sulia- risimasaat atuarlugit soqutiginarput. Taakku siunissami isumalioqatigiissitap suliarisima- saanut attuumassuteqartunut isummertarnissamut siunnersuusiortarnissamullu atorneqar- sinnaapput. Kim Kielsen Naalakkersuisut Siulittaasuat 6 2. AALLAQQAASIUT Saammaateqatigiinnissamut Isumalioqatigiissitami siulittaasutut suliassaq pissa­ nganartuusimavoq. Nuannaarutigeqalugu
Load more

Recommended publications
  • Råstoffer Og Rigsfællesskabets Fremtid - En Analyse Af Debatten I Grønland Og Danmark
    KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Kandidatspeciale Nina Katrine Lave & Anders Busck Holgersen Råstoffer og rigsfællesskabets fremtid - En analyse af debatten i Grønland og Danmark Vejleder: Ulrik Pram Gad Afleveret den: 12/02/14 Antal ord: 41.965 Nina Katrine Lave og Anders Busck Holgersen Institut for Statskundskab, KU Abstract The Danish Realm is the word for the relationship between the Danish state and its two overseas regions, the Faroe Island and Greenland. Greenland gained greater autonomy within the Danish Realm in 2009 through the Greenland Self-Rule Act, which established the Greenlanders as a separate national people under international law. The consequence of the Self-Rule Act was that Greenland became in charge of the policy of raw materials which had previously been under Danish authority. The goal of this thesis is to analyze the following: What are the consequences of the political debate on raw materials in Denmark and Greenland for the future of the Danish Realm? First we analyzed the Danish and Greenlandic debate through the Copenhagen School’s theory of securitization. On the basis of this analysis we made four scenarios for the future of the Danish Realm. Overall, we conclude that the political debate in Denmark and Greenland on raw materials can have the following consequences for the Danish Realm: The first conclusion is that the effect of the political debate is that foreign investors might think that investing in the Greenlandic mining industry is too risky. Without foreign investment, Greenland will not become financially independent from Denmark and will therefore remain a part of the Danish Realm.
    [Show full text]
  • Betænkning Over Forslag Til Folketingsbeslutning Om Tillæg Til Unge Under 25 År Med Psykiske Lidelser, Der Modtager Starthjælp
    Udskriftsdato: 28. september 2021 2010/1 BTB 55 (Gældende) Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om tillæg til unge under 25 år med psykiske lidelser, der modtager starthjælp Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 13. april 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om tillæg til unge under 25 år med psykiske lidelser, der modtager starthjælp [af Morten Østergaard (RV), Lennart Damsbo-Andersen (S), Özlem Sara Cekic (SF), Line Barfod (EL), Per Ørum Jørgensen (KD), Juliane Henningsen (IA), Lars-Emil Johansen (SIU), Høgni Hoydal (T), Pia Christmas-Møller (UFG) og Christian H. Hansen (UFG) m.fl.] 1. Ændringsforslag Der er stillet 2 ændringsforslag til beslutningsforslaget. Beskæftigelsesministeren har stillet ændrings- forslag nr. 1, og Radikale Venstre har stillet ændringsforslag nr. 2. 2. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 11. januar 2011 og var til 1. behandling den 25. februar 2011. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder. Samråd Arbejdsmarkedsudvalget har stillet 1 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til mundtlig besvarel- se. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd i Arbejdsmarkedsudvalget den 17. marts 2011. Spørgsmål Udvalget har stillet 14 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det af beskæftigelsesministeren under nr. 1 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af Radikale Venstre stillede ændringsforslag. Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller beslutningsforslag til vedtagelse med det af Radikale Venstre under nr. 2 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det af beskæftigelses- ministeren stillede ændringsforslag.
    [Show full text]
  • Provisional List of Participants
    8 December 2009 ENGLISH/FRENCH/SPANISH ONLY UNITED NATIONS FRAMEWORK CONVENTION ON CLIMATE CHANGE CONFERENCE OF THE PARTIES Fifteenth session Copenhagen, 7–18 December 2009 Provisional list of participants Part One Parties 1. The attached provisional list of participants attending the fifteenth session of the Conference of the Parties, and the fifth session of the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to the Kyoto Protocol, as well as the thirty-first sessions of the subsidiary bodies, has been prepared on the basis of information received by the secretariat as at Friday, 4 December 2009. 2. A final list of participants will be issued on Friday, 18 December 2009, taking into account additional information received by the secretariat prior to that date and including any corrections submitted. Corrections should be given to Ms. Heidi Sandoval (Registration counter) by 12 noon, at the latest, on Wednesday, 16 December 2009. 3. Because of the large number of participants at this session, the provisional list of participants is presented in three parts. FCCC/CP/2009/MISC.1 (Part 1) GE.09-70998 - 2 - Participation statistics States/Organizations Registered participants Parties 191 8041 Observer States 3 12 Total Parties + observer States 194 8053 Entities having received a standing invitation to 1 11 participate as observers in the sessions and the work of the General Assembly and maintaining permanent observer missions at Headquarters United Nations Secretariat units and bodies 33 451 Specialized agencies and related organizations 18 298 Intergovernmental organizations 53 699 Non-governmental organizations 832 20611 Total observer organizationsa 937 22070 Total participation 30123 Registered media 1069 2941 a Observer organizations marked with an asterisk (*) in this document have been provisionally admitted by the Bureau of the Conference of the Parties.
    [Show full text]
  • GRU Alm.Del - Bilag 13 Offentligt
    Grønlandsudvalget 2019-20 GRU Alm.del - Bilag 13 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Dato: 8. november 2019 Samtlige ministerier mv. Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland Nationalbankens analyse Nationalbanken har offentliggjort en ny analyse af Grønlands økonomi. Under overskriften ”Stærk fremgang, men reformer er nødvendige” beskrives det, at den gunstige udvikling i økonomien fortsætter, primært på grund af større fangster af fisk og skaldyr, der kan afsættes til gode priser på verdensmarkedet. Den gunstige udvikling giver både fremgang i indkomster og i beskæftigelse, men medfører også fremgang i offentligt forbrug og investeringer. Analysen advarer om risiko for overophedning af økonomien, især i forbindelse med de store investeringer i anlæg af ny lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq. Rigsombudsmanden i Grønland Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi Indaleeqqap Aqqutaa 3 Telefon: (+299) 32 10 01 Postboks 1030 Telefax: (+299) 32 41 71 3900 Nuuk E-mail: [email protected] www.rigsombudsmanden.gl 2 Grønlands Økonomiske Råd skønnede i oktober, at væksten i BNP steg til 3,6 pct. i 2018. Væksten ventes at blive 2,2 pct. i 2019 og 3,3 pct. i 2020. Det grønlandske fiskeri tegner sig for mere end 95 pct. af vareeksporten fra Grønland, og halvdelen af eksporten udgøres af rejer. Verdensmarkedspriserne på rejer er i de seneste år fordoblet i forhold til 2010. Rejefiskeriet er MSC-certificeret (dvs. anerkendt som bæredygtigt af Marine Stewardship Council), hvilket fremmer muligheden for at afsætte rejerne internationalt. MSC-certificeringen forudsætter, at kvoterne overordnet set følger den biologiske rådgivning. Den gunstige udvikling i fiskeriet har medført en stigning i landskassen indtægter fra ressourceafgifter. Indtægten fra ressourceafgifter var 425 mio.
    [Show full text]
  • Medlemmernes Indenlandske Transportudgifter
    Medlemmernes indenlandske transportudgifter Folketingets Præsidiums besluttede i september 2008 løbende at offentliggøre oplysninger om Folketingets udgifter på Folketingets hjemmeside. Her orienteres om medlemmernes inden- landske transportudgifter for 2.halvår 2008 fordelt på hvert medlem. Desuden oplyses for hvert medlem: hvilken transportform der er benyttet, hvor mange ture for hver transportform der har fundet sted, hvor meget de samlede udgifter beløber sig til for hvert medlem og en fordeling af udgifterne på de enkelte transportformer. Informationerne om den indenlandske transport er tilvejebragt på grundlag af elektroniske ind- beretninger fra flyselskaber, fra Diners, Mols-Linien og fra Storebælts-/Øresundsforbindelsen. Data fra Cimber Air er baseret på antallet af reservationer i stedet for antallet af de faktisk foretagne rejser. Der kan derfor være en mindre forskydning i forhold til det faktiske antal foretagne rejser i perioden for rejser foretaget med Cimber Air. Data fra SAS er lagt ind med de faktisk foretagne rejser. I de tilfælde hvor et medlem har fået udleveret et travelpass til SAS på f.eks. 40 ture, er der foretaget en forholdsmæssig beregning af udgiften, så udgiften kun svarer til det antal faktisk foretagne flyrejser. Hvis et medlem har fået udleveret et helårskort til SAS er udgiften dog beregnet til halvdelen. Det kan derfor i få tilfælde betyde, at den gennemsnitlige flybillet er uforholdsmæssig høj. I de tilfælde hvor informationerne ikke er modtaget elektronisk, er der foretaget en manuel ind- tastning
    [Show full text]
  • Grønlandsudvalget 2012-13 GRU Alm.Del Bilag 45 Offentligt
    Grønlandsudvalget 2012-13 GRU Alm.del Bilag 45 Offentligt Grønlands landsstyre (Naalakkersuisut), formandskabet for Grønlands landsting (Inatsisartut), landstingets udvalg efter valget 12. marts 2013: Landsstyret: Formand for Naalakkersuisut og medlem af Naalakkersuisut for udenrigsanliggender Aleqa Hammond, Siumut Vicelandsstyreformand, medlem af Naalakkersuisut for sundhed og infrastruktur Sten Lynge, Atassut medlem af Naalakkersuisut for finanser og indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq, Siumut medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug Karl Lyberth, Siumut medlem af Naalakkersuisut for erhverv og råstoffer Jens Erik Kirkegaard, Siumut medlem af Naalakkersuisut for familie og justits Martha Lund Olsen, Siumut medlem af Naalakkersuisut for uddannelse, kultur og ligestilling Nick Nielsen, Siumut medlem af Naalakkersuisut for boliger og miljø samt nordisk samarbejdsminister Mette Lynge, Partii Inuit Landstinget: UDVALG MEDLEMMER SUPPLEANTER Formandskab (5) Lars Emil Johansen fm. (S) Doris Jakobsen, (S) (Fungerer også som Udvalg Agathe Fontain, 1. nfm (IA) Hans Aronsen, (IA) for Forretningsordenen) Kim Kielsen, 2. nfm. (S) Kristian Jeremiassen, (S) Ane Hansen, 3. nfm. (IA) Juliane Henningsen, (IA) Finn Karlsen, 4. nfm. (S) Kaj Lyberth, (S) Udvalget for Forretningsordenen (3) Lars P. Mathæussen (PI) Randi Broberg (PI) (Består af Formandskabets medlemmer samt et Siverth K. Heilmann (A) Gerhardt Petersen (A) medlem fra hvert parti, som ikke er repræsenteret Jens B. Frederiksen (D) Palle Christiansen (D) i Formandskabet) Udvalg til Valgs Prøvelse (5) Evelyn Frederiksen, fm. (S) Anders Olsen (S) Kristian Jeremiassen nfm. (S) Jens Immanuelsen (S) Nikolaj Jeremiassen (S) Randi Broberg (PI) Kuupik Vandersee Kleist (IA) Sara Olsvig (IA) Maliina Abelsen (IA) Naaja Nathanielsen (IA) Finans- og Skatteudvalg (7) Finn Karlsen fm. (S) Kristian Jeremiassen (S) Gerhardt Petersen nfm.
    [Show full text]
  • 103. Møde Hvad Kan Statsministeren Oplyse Om Den Indenrigs- Og Udenrigs- Tirsdag Den 31
    Tirsdag den 31. maj 2011 (D) 1 Det eneste punkt på dagsordenen er: 1) Forespørgsel nr. F 41: Forespørgsel til statsministeren: 103. møde Hvad kan statsministeren oplyse om den indenrigs- og udenrigs- Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00 politiske situation? Af Ellen Trane Nørby (V), Henrik Sass Larsen (S), Pia Kjærsgaard (DF), Villy Søvndal (SF), Carina Christensen (KF), Margrethe Vest- Dagsorden ager (RV), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Anders Samuelsen (LA), Per Ørum Jørgensen (KD), Juliane Henningsen (IA), Lars-Emil Jo- 1) Forespørgsel nr. F 41: hansen (SIU), Høgni Hoydal (T), Edmund Joensen (SP), Pia Christ- Forespørgsel til statsministeren om den indenrigs- og udenrigspoliti- mas-Møller (UFG) og Christian H. Hansen (UFG). ske situation. (Anmeldelse 12.05.2011. Fremme 17.05.2011). Af Ellen Trane Nørby (V), Henrik Sass Larsen (S), Pia Kjærsgaard Kl. 09:01 (DF), Villy Søvndal (SF), Carina Christensen (KF), Margrethe Vest- ager (RV), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Anders Samuelsen (LA), Formanden : Per Ørum Jørgensen (KD), Juliane Henningsen (IA), Lars-Emil Jo- Den første, der får ordet, er fru Ellen Trane Nørby som ordfører for hansen (SIU), Høgni Hoydal (T), Edmund Joensen (SP), Pia Christ- forespørgerne for at begrunde forespørgslen. mas-Møller (UFG) og Christian H. Hansen (UFG). Kl. 09:01 (Anmeldelse 12.05.2011. Fremme 17.05.2011). Begrundelse Kl. 09:00 (Ordfører for forespørgerne) Ellen Trane Nørby (V): Et folketingsår nærmer sig sin afslutning, og det har jo været et fol- Meddelelser fra formanden ketingsår, hvor der atter har været store politiske beslutninger, der er blevet truffet. Det har også været et år med rig diskussion og debat- Formanden : ter, både her i salen og rundt i landet.
    [Show full text]
  • I Den Bedste Mening? Om Et Eksperiment Med Grønlandske Børn Og Mulighederne for Forsoning Mellem Danmark Og Grønland
    I den bedste mening? Om et eksperiment med grønlandske børn og mulighederne for forsoning mellem Danmark og Grønland Maria Bunch Farver Kultur- og sprogmødestudier ∙ Historie Roskilde Universitet 2010 I den bedste mening? Om et eksperiment med grønlandske børn og mulighederne for forsoning mellem Danmark og Grønland RUC - Roskilde Universitet Institut for Kultur og Identitet Efterårssemester 2010 Integreret speciale udarbejdet af: Maria Bunch Farver Historie Vejleder: Michael Harbsmeier Samlet antal tegn med mellemrum: 217.353 svarende til 90,56 normalsider (inklusiv: indholdsfortegnelse, fodnoter, litteraturliste og engelsk resumé) Kultur- og sprogmødestudier Vejleder: Lars Jensen Samlet antal tegn med mellemrum: 205.505 svarende til 85,62 normalsider (inklusiv: fodnoter) Indholdsfortegnelse Kapitel 1 – Indledning 7 1.1 Indledning 7 1.2 Problemfelt 9 1.3 Problemformulering 10 Kapitel 2 – Det postkoloniale felt 11 2.1 Postkolonialisme 11 2.1.1 Inspiration fra poststrukturalismen 12 2.2 Edward W. Said og orientalisme 14 2.3 Ann Fienup-Riordan og eskimo-orientalisme 16 2.4 Stuart Hall og repræsentationer 18 Kapitel 3 – Repræsentationshistorie 21 3.1 Fremstillingen af grønlændere ved koloniseringens begyndelse i 1721 23 3.2 Det romantiserede syn på Grønland i 1800-tallet 23 3.3 Knud Rasmussen og synet på grønlændere i første del af 1900-tallet 26 3.4 Modernisering af Grønland i 1950’erne 28 3.4.1 Fra isolering til modernisering 29 3.4.2 Den nye skolelov 31 3.4.3 Det nationale projekt 32 3.5 Synet på grønlændere efter Grønlands optagelse
    [Show full text]
  • What Lies Ahead for the Nordic Model?
    A discussion paper on the future of the Nordic welfare model in a global competition economy What lies ahead for the Nordic model? By Huset Mandag Morgen What lies ahead for the Nordic model? A discussion paper on the future of the Nordic welfare model in a global competition economy ANP 2007:725 © Nordic Council of Ministers, Copenhagen 2007 ISBN 978-92-893-1502-9 Print: Scanprint A/S, Århus 2007 Design: Par No. 1 A/S Translated by Martha Gaber Abrahamsen Copies: 500 Printed on environmentally friendly paper This publication can be ordered on www.norden.org/order. Other Nordic publications are available at www.norden.org/publications Printed in Denmark Nordic Council of Ministers Nordic Council Store Strandstræde 18 Store Strandstræde 18 DK-1255 Copenhagen K DK-1255 Copenhagen K Phone (+45) 3396 0200 Phone (+45) 3396 0400 Fax (+45) 3396 0202 Fax (+45) 3311 1870 www.norden.org Nordic co-operation Nordic cooperation is one of the world’s most extensive forms of regional collaboration, involving Denmark, Finland, Iceland, Norway, Sweden, and three autono- mous areas: the Faroe Islands, Greenland, and Åland. Nordic cooperation has firm traditions in politics, the economy, and culture. It plays an important role in European and international collaboration, and aims at creating a strong Nordic community in a strong Europe. Nordic cooperation seeks to safeguard Nordic and regional interests and principles in the global commu- nity. Common Nordic values help the region solidify its position as one of the world’s most innovative and competitive. Foreword Is there a distinctive Nordic welfare model? Is the welfare society a precondition for or a threat to the Nordic coun- tries’ competitiveness? And what challenges do the Nordic welfare societies face? The Nordic welfare model is considered by many to be a winning model in the transition from an industrial to an information society.
    [Show full text]
  • Mødet Er Åbnet. Finansministeren
    (179) Tirsdag den 5. februar 2008 (F 14) 1425 Kl. 13:00 Kl. 13:01 Meddelelser fra formanden Formanden: Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne Formanden: forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke Mødet er åbnet. som givet. Det er givet. Finansministeren (Lars Løkke Rasmussen) har Forespørgslen vil finde sted i morgen, onsdag. - meddelt mig, at han ønsker skriftligt at fremsæt- te: Forslag til finanslov for finansåret 2008. (Lovforslag nr. L 57). Det næste punkt på dagsordenen er: 2) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 5 [afstem- Medlemmer af Folketinget Lone Dybkjær (RV) ning]: m.fl. har meddelt mig, at de ønsker skriftligt at Forespørgsel til udenrigsministeren [om de- fremsætte: mokrati i Rusland]. Af Holger K. Nielsen (SF) og Ole Sohn (SF). Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs (Anmeldelse 06.12.2007. Fremme 11.12.2007. indgåelse og opløsning og forskellige andre love Første del af forespørgslen (forhandlingen) samt ophævelse af lov om registreret partner- 01.02.2008. Forslag til vedtagelse nr. V 27 af Hol- skab. (Ægteskab mellem to personer af samme ger K. Nielsen (SF) og Frank Aaen (EL). Forslag køn). til vedtagelse nr. V 28 af Gitte Lillelund Bech (V), (Lovforslag nr. L 67). Mogens Lykketoft (S), Søren Espersen (DF), Tom Behnke (KF), Niels Helveg Petersen (RV) og Na- ser Khader (NY)). Medlemmer af Folketinget Klaus Hækkerup (S) m.fl. har meddelt mig, at de ønsker skriftligt at Kl. 13:01 fremsætte: Afstemning Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af Formanden: vejbenyttelsesafgift (roadpricing) for lastbiler. Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning (Beslutningsforslag nr. B 50).
    [Show full text]
  • Pdf Dokument
    Udskriftsdato: 1. oktober 2021 2008/1 TBL 52 (Gældende) Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sundhedsvæsenet i Grønland (Overførelse af sagsområdet anvendelse af tvang i psykiatrien til Grønlands hjemmestyre) Ministerium: Folketinget Tillægsbetænkning afgivet af Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold den 16. december 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sundhedsvæsenet i Grønland (Overførelse af sagsområdet anvendelse af tvang i psykiatrien til Grønlands hjemmestyre) [af ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 31. oktober 2008 og var til 1. behandling den 13. november 2008. Lov­ forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold. Ud­ valget afgav betænkning den 4. december 2008. Lovforslaget var til 2. behandling den 11. december, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold. Møder Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde. Spørgsmål Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 2 spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse. Ministeren for sundhed og forebyggelse har besvaret spørgsmål 11. Spørgsmål 12 forventes besvaret inden 3. behandling. 2. Indstillinger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse. Liberal Alliance, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænknin­ gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen. Henrik Høegh (V) Liselott Blixt (DF) Preben Rudiengaard (V) Britta Schall Holberg (V) nfmd.
    [Show full text]
  • Ukiumoortumik Nalunaarut 2015
    Årsberetning for INATSISARTUT ukiumoortumik nalunaarutaat 2015 INATSISARTUT 2015 INATSISARTUT 2015 nalunaarutaat ukiumoortumik INATSISARTUT 2015 INATSISARTUT Årsberetning for for Årsberetning INATSISARTUT INATSISARTUT INATSISARTUT ukiumoortumik nalunaarutaat 2015 Saqqaani asseq: Ukiaanerani ataatsimiinnermi ulloq ataatsimiiffik kingulleq 2. december. Inatsisartut Allattoqarfiannit saqqummersinneqartoq Juuni 2016 Assit: Inatsisartut Allattoqarfiat, allatut nalunaarsimanngippat. Inatsisartut Allattoqarfiat · Postboks 1060 · 3900 Nuuk [email protected] · www.ina.gl Imarisai Inatsisartut Siulittaasuat Inuusuttut inatsisartui Inatsisartut Siulittaasorisimasaa- Lars-Emil Johansen ta Daniel Skiftep kuultiusumik Nersornaaserneqarneranit INATSISARTUT 1 Inatsisartut Siulittaasuata aallaqqaasiutaa .................................. 6 2 Inatsisartut Siulittaasuat Siulittaasoqarfillu ................................ 8 3 Inatsisartut katitigaanerat .................................................. 10 4 Immikkut pisut .............................................................. 14 5 Nersornaat .................................................................. 18 6 § 37 naapertorlugu apeqqutit ............................................... 24 7 Inatsisartut Ombudsmandiat ................................................ 28 Piffissamut 1.1.-mit 31.12.2015-imut Inatsisartut ukiumoortumik nalunaarutaat Upernaakkut ataatsimiinneq Folketingip Siulittaasoqarfiata Inatsisartut ataatsimiittarfian- Inatsisartullu Siulittaasoqarfiata nut majuartarfeqarfimmi ilisiviit
    [Show full text]