103. Møde Hvad Kan Statsministeren Oplyse Om Den Indenrigs- Og Udenrigs- Tirsdag Den 31
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Tirsdag den 31. maj 2011 (D) 1 Det eneste punkt på dagsordenen er: 1) Forespørgsel nr. F 41: Forespørgsel til statsministeren: 103. møde Hvad kan statsministeren oplyse om den indenrigs- og udenrigs- Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00 politiske situation? Af Ellen Trane Nørby (V), Henrik Sass Larsen (S), Pia Kjærsgaard (DF), Villy Søvndal (SF), Carina Christensen (KF), Margrethe Vest- Dagsorden ager (RV), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Anders Samuelsen (LA), Per Ørum Jørgensen (KD), Juliane Henningsen (IA), Lars-Emil Jo- 1) Forespørgsel nr. F 41: hansen (SIU), Høgni Hoydal (T), Edmund Joensen (SP), Pia Christ- Forespørgsel til statsministeren om den indenrigs- og udenrigspoliti- mas-Møller (UFG) og Christian H. Hansen (UFG). ske situation. (Anmeldelse 12.05.2011. Fremme 17.05.2011). Af Ellen Trane Nørby (V), Henrik Sass Larsen (S), Pia Kjærsgaard Kl. 09:01 (DF), Villy Søvndal (SF), Carina Christensen (KF), Margrethe Vest- ager (RV), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Anders Samuelsen (LA), Formanden : Per Ørum Jørgensen (KD), Juliane Henningsen (IA), Lars-Emil Jo- Den første, der får ordet, er fru Ellen Trane Nørby som ordfører for hansen (SIU), Høgni Hoydal (T), Edmund Joensen (SP), Pia Christ- forespørgerne for at begrunde forespørgslen. mas-Møller (UFG) og Christian H. Hansen (UFG). Kl. 09:01 (Anmeldelse 12.05.2011. Fremme 17.05.2011). Begrundelse Kl. 09:00 (Ordfører for forespørgerne) Ellen Trane Nørby (V): Et folketingsår nærmer sig sin afslutning, og det har jo været et fol- Meddelelser fra formanden ketingsår, hvor der atter har været store politiske beslutninger, der er blevet truffet. Det har også været et år med rig diskussion og debat- Formanden : ter, både her i salen og rundt i landet. Det har været endnu et af de Mødet er åbnet. folketingsår, hvor kursen for Danmarks fremtid er blevet sat, og på den baggrund er det fornuftigt at gøre status, og som vi plejer at gøre Fra medlem af Folketinget Ida Auken har jeg modtaget meddelelse det på den her tid af året, er det fornuftigt at gøre det med en afslut- om, at hun fra og med den 2. juni 2011 atter kan give møde i Tinget. ningsdebat her i Folketingssalen. Derfor skal jeg på vegne af fore- Trine Machs hverv som midlertidigt medlem af Folketinget ophører spørgerne anmode statsministeren om at give en redegørelse for den fra nævnte dato at regne. indenrigspolitiske og udenrigspolitiske situation i Danmark. Kl. 09:01 Forsvarsministeren (Gitte Lillelund Bech) har meddelt mig, at hun ønsker i henhold til forretningsordenens § 19, stk. 4 at give Folketin- Formanden : get en skriftlig Tak. Og så er det statsministeren til at imødekomme anmodningen. Værsgo. Redegørelse om beredskabet 2011. Kl. 09:02 (Redegørelse nr. R 19). Eksemplarer vil blive omdelt og vil fremgå af www.folketingstiden- Besvarelse de.dk. Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Det har været et folketingsår med store udfordringer og store beslut- ninger. I efteråret fremlagde regeringen en lang række reformer – nødvendige reformer, fordi vi skal udvikle Danmark. I min nytårsta- le foreslog jeg en udfasning af efterlønnen, for Danmarks udvikling skal hvile på et solidt grundlag, hvor vi kan betale vores regninger, når de forfalder, og hvor vi får varig velfærd. For 18 dage siden ind- gik regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre en histo- risk aftale om en tilbagetrækningsreform, og gennem de seneste uger har regeringen med Dansk Folkeparti som den helt centrale medspil- 2 Tirsdag den 31. maj 2011 (F 41) ler indgået en lang række vigtige aftaler. Vi har fremlagt reformer, Sådan som vi har indrettet vores samfund i dag, bidrager vi hver og vi har lagt et kontant langtidsbudget for Danmark. Dette folke- især med mindre til den fælles kasse, end vi får tilbage. Det, vi beta- tingsår er reformernes år. Det er lykkedes os at finde rigtige løsnin- ler i skat, kan ikke dække alt det, vi får, fra vuggestue til plejehjem, ger på rigtige problemer, og vi skaffer rigtige penge til rigtig vel- regnestykket hænger ikke sammen. Derfor vil regeringen reformer. færd. Vi lægger et sundt grundlag for holdbar vækst, og det er der Vi vil fremskridt. Hvordan ville Danmark se ud uden reformer? Lad brug for. Baggrunden er dyster, men med de reformer, vi fremlæg- os foretage det tankeeksperiment, at regeringens reformer blev rullet ger, tegner fremtiden lysere. tilbage. Regeringen vil et frit og trygt Danmark. Jeg er stolt af at leve i et Hvad ville der ske, hvis skatten blev sat op igen? Ja, så ville dan- land, hvor vi har råd til at være solidariske. Men vi skal også huske skerne arbejde mindre. Hvad ville der ske, hvis dagpengeperioden på, hvorfor vi har råd til det, og det har vi, fordi dygtige og flittige blev forlænget? Så ville ledigheden stige. Hvad ville der ske, hvis danskere hver dag yder en indsats i vores virksomheder. De skal ha- kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 225-timers reglen blev afskaffet ve løn som fortjent, og de skal ikke brandbeskattes, men opmuntres. igen? Ja, så ville det for mange ikke kunne betale sig at arbejde. Jeg er stolt af at leve i et land, hvor vi har lige muligheder, men fri- Hvis vi undlader at gennemføre de reformer af tilbagetrækning, SU heden er ikke ansvarsfri. Vi skal have mod til at stille krav, vi skal og fleksjob, som et flertal står bag, ja, så vil hverken penge eller ar- turde sætte nye rekorder og sprænge gamle grænser. Jeg er stolt af at bejdskraft slå til, for der findes ingen gratis omgang. leve i et trygt Danmark – med bidrag fra alle, der kan. I Danmark har Regeringens politik og reformer skaber plads til 125.000 nye job vi plads til både stræben og solidaritet. Som dansker i min generati- i den private sektor, job, der vil blive skabt, når reformerne og de on har jeg altid haft det privilegium at leve med danske normer og bedre tider sætter gang i en holdbar vækst. Vi bliver rigere. Refor- dansk frihed, og som folkevalgt politiker gennem godt 25 år har jeg merne frigør med sikkerhed de milliarder, vi skal bruge til uddannel- oplevet menneskers ufrihed: Dissidenter bag jerntæppet før murens se, til forskning og til sundhed. Vi kan udvikle vores velfærd. Refor- fald, forarmede nordkoreanere – undertrykt af et regime, der valgte merne bringer os i mål med udfordringen: 47 mia. kr. For udfordrin- en anden vej end den syd for demarkationslinjen – afghanere på gen er 47 mia. kr. i 2020, vel at mærke, hvis vi dæmper væksten i de flugt fra sovjetisk besættelse og hele folks ufrihed i utålelige diktatu- offentlige udgifter i de kommende år i forhold til det, vi har oplevet rer eller minoriteters ufrihed under udemokratiske styrer. Det har historisk, for hvis man derimod lader den offentlige sektor vokse og præget mig, og derfor lægger jeg frihed til grund for al min gøren og vokse, ja, så er alvoren en helt anden: Så er udfordringen ikke 47 laden i politik, og også derfor lægger jeg så stor vægt på økonomien mia. kr.; så er den langt større. i samfundet. For uden økonomisk frihed ingen personlig frihed. Et Med Reformpakken 2020 opnår vi balance mellem udgifter og frit og trygt Danmark med økonomien i orden er det, jeg vil, det er indtægter – vi kan sætte to streger under regnestykket – så vi kan det, regeringen vil. holde skatten i ro, så vi kan give plads til, at de private virksomheder Politikere skal ikke dømmes på ønsker, vi skal dømmes på hand- kan vokse og skabe arbejdspladser, og så vi kan prioritere vigtige linger og på resultater. Og hvordan opnår vi bedst resultater i en si- områder. Danmark har den største offentlige sektor i hele den frie tuation, hvor vi netop er kommet igennem den værste økonomiske verden. Vores økonomi kan ikke bære mere af det samme. Vi må krise i mange år, ja i generationer? Jeg har tre bud: reformer, refor- finde på nyt, så vi kan blive mere effektive. Vi skal bruge ny tekno- mer og reformer. logi, så hverdagen bliver lettere: NemID, e-Boks, digital årsopgørel- Da jeg stod her for 2 år siden, så vi tilbage på et folketingsår, se. Slip for køen hos kommunen; det ville da være befriende! hvor opgaven var at få Danmark sikkert gennem den internationale Vi skal videre med ny teknologi som telemedicin, hvor kontakten økonomiske krise. Den opgave løste vi. Da jeg stod her for 1 år si- foregår via skærm, så patienten kan blive hjemme og lægen blive på den, så vi tilbage på et år, hvor opgaven var at betale den umiddelba- hospitalet, topmoderne ambulancer og akutbiler, så behandlingen re regning efter krisen. Den opgave løste vi også. I år er vi nået et starter effektivt på skadestedet. Eller det kan være robotstøvsugere, historisk skridt videre. Med krisen bag os har vores opgave i dette der kan klare noget af rengøringen og give SOSU-hjælperen mere tid folketingsår været at se frem, at skabe balance mellem offentlige ud- til omsorg og pleje og menneskelig kontakt. En bedre service til bor- gifter og indtægter de kommende år frem mod 2020. Den opgave har gerne og en mere effektiv offentlig sektor er en win-win-situation. vi også løst. Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre Vi skal indrette os smartere. Men vi skal også prioritere – det kom- har indgået en aftale om en tilbagetrækningsreform, og det har næp- mer vi ikke udenom – og reformerne giver os noget at prioritere pe undgået nogens opmærksomhed, for det er en historisk aftale, det med. Regeringen vil prioritere tre områder: Uddannelse, forskning er en vigtig aftale, det er en ansvarlig aftale, og det er en aftale, der og sundhed. giver holdbar vækst og kontant sikring af Danmarks velfærd.