2012-09-19 14:52 CEST Wes Borlands band brager løs i VEGA

Vega og Beatbox Booking & Concerts præsenterer Wes Borlands band Black Light Burns brager løs i VEGA Den tidligere -guitarist, , indtager den 31. januar 2013 Lille VEGA med sit band Black Light Burns, med hvem han musikalsk går nye og mere komplekse veje. Det amerikanske industrial-band vil uden tvivl lægge maksimalt tryk på VEGAs lille scene.

Nyt med i bagagen Black Light Burns spiller riff-baseret hardrock med gotiske elementer, der trækker referencer til både industrial- og stoner-rockgenrene. Deres debutalbum, , udkom i 2007, og her demonstrerede Wes Borlands besætning, hvordan kompetent, kompakt rock af den massive slags skal lyde.

Tilbage i august i år udkom det andet udspil fra Black Light Burns. Det bærer titlen The Moment You Realize You’re Going To Fall og er blevet taget godt imod af internationale anmeldere.

Hvor første single fra albummet, ”I Want You To”, allerede blev udgivet i 2009 som en del af soundtracket til den amerikanske vampyrfilm Underworld: Rise of the Lycans, udgav Black Light Burns i månederne op til release-datoen for albummet singlerne ”Scream Hallelujah” og ”Splayed”.

Farvel til Limp Bizkit De amerikanske hardcore-rockere i Black Light Burns har den tidligere Limp Bizkit-guitarist Wes Borland i front. Bandet var i første omgang et sideprojekt for Borland, men nu har han for alvor vinket farvel til Limp Bizkit og fundet nyt musikalsk fodfæste.

Der er imidlertid rigeligt musikalsk fremdrift at glæde sig over for både nye og gamle Wes Borland-fans. Se fx til videoen til det nye åbningssang, ”How To Look Naked”, og bedøm selv.

”How To Look Naked”-videoen er nummer to i en trekapitlers video-fortælling om albummet The Moment You Realize You’re Going To Fall. Første kapitel var en trailer, hvor man kunne smug-lytte til albummets titelsang. Det tredje og afsluttende kapitel må vi fortsat vente spændt på.

I begyndelsen af det nye år går turen Europa rundt for industrial-rockerne. Og den foreliggende turné bringer Black Light Burns til København den 31. januar 2013, hvor det med sikkerhed vil komme til at buldre og brage i Lille VEGA. Om rummet kan tage trykket, skal blive spændende at se.

Fakta om koncerten Black Light Burns (US) Torsdag den 31. januar 2013 kl. 21.00 Lille VEGA – Enghavevej 40, 1674 Kbh. V Pris: 150 kr. + gebyr Læs mere og køb billet til koncerten med Black Light Burns. Se indlejret materiale her

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontaktpersoner

Thomas Thy Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder [email protected] Bettina Balle Pressekontakt PR Manager [email protected] 33260959

Ditte Sig Kramer Pressekontakt Kommunikationschef Overordnet ansvar for VEGAs kommunikationsafdeling [email protected] 3326 0955