LOKALPLAN NR. 104 SOMMERHUSOMRÅDE I BODERNE
FORSLAG OKTOBER 2019 Indholdsfortegnelse
Hvad er en lokalplan? 1
Redegørelse 3
Baggrund og formål 4
Området 5
Lokalplanens indhold 11
Anden planlægning 12
Anden lovgivning 15
Servitutter 20
Bestemmelser 21
1. Formål 22
2. Område- og zonestatus 23
3. Arealanvendelse 24
4. Udstykning 25
5. Bebyggelsens omfang og placering 26
6. Bebyggelsens udseende 28
7. Ubebyggede arealer 29
8. Veje, stier og parkering 31
9. Tekniske anlæg 32
10. Servitutter 34
11. Retsvirkninger 38
Kort og bilag 39
Kortbilag 1 - Matrikelkort 40
Bilag 1 - Invasive arter i EU 41
Miljøscreening 42
Miljøscreening af Lokalplan 104 43 Lokalplan 104 (Forslag)
HVAD ER EN LOKALPLAN?
Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område, og give borgerne og kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed.
I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område.
Hvad består lokalplanen af?
Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Bestemmelserne, der omfatter de bebyggelsesregulerende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse Kortbilag mv., der viser lokalplanens fysiske afgrænsning og den fremtidige disponering af området.
Hvornår laves der en lokalplan? Planloven bestemmer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone.
Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag.
Lokalplanforslaget Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i en differentieret høringsperiode. Varigheden af høringsperioden er afhængig af karakteren, omfanget og kompleksiteten af planerne og høringsmaterialet. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut, vurderer kommunalbestyrelsen, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter godkendes planen endeligt.
Hvis kommunalbestyrelsen, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag.
Den endelige lokalplan Når kommunalbestyrelsen har godkendt lokalplanen endeligt, og den er bekendtgjort på kommunens hjemmeside, er planen bindende for de ejendomme, der ligger inden for planens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser.
Lovlig eksisterende bebyggelse, eller lovlig anvendelse, som er etableret, før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er
1 Lokalplan 104 (Forslag)
i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte.
Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen.
Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i bestemmelsernes afsnit 15 Retsvirkninger.
2 Lokalplan 104 (Forslag)
REDEGØRELSE
I redegørelsen beskrives baggrunden for lokalplanen og hensigten med lokalplanens hovedindhold. I redegørelsen beskrives desuden en række forhold, der har betydning for udformning af lokalplanen og lokalplanens virkeliggørelse. Det gælder bl.a. lokalplanens forhold til kommuneplanen og til anden lovgivning, som fx naturbeskyttelsesloven eller miljølovgivningen.
Lokalplanens redegørelse er ikke juridisk bindende og beskriver de forhold, der er gældende ved lokalplanens udarbejdelse.
3 Lokalplan 104 (Forslag)
BAGGRUND OG FORMÅL
I 2018, vedtog Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget at igangsætte et lokalplanforslag for Boderne sommerhusaftaleområde. Lokalplanens hovedformål er at overføre sommerhusaftaleområdet til en zonestatus som sommerhusområde og fastlægge entydige bestemmelser for områdets administration. Herudover, er der et ønske om at fastholde områdets selvgroede karakter, som især kommer til udtryk ved husenes og grundenes forskelligheder og en form for "allemandsret," hvor matriklerne ikke er fysisk afgrænset, så der er fri færdsel over grundene.
Området har for indeværende formelt status som sommerhusaftaleområde, i lighed med et antal andre aftaleområder rundt om på Bornholm og i andre landsdele, og er i kommuneplan udpeget som sommerhusområde i landzone. I aftaleområdet findes både historiske ejendomme, fra tiden før Boderne udviklede sig med de typiske små huse, større huse med karakter af helårsboliger og små huse med det karakterisktiske "sommerhusudtryk." Det er disse sidste, som overføres til sommerhusområdet, hvorimod de andre forbliver i landzone, da statusen som sommerhusaftaleområde ophæves ved vedtagelse af den kommende kommuneplan.
Da dette sommerhusaftaleområde ligger indenfor kystnærhedszonen, hvor der ifølge planloven ikke må udlægges nye sommerhusområder, har denne været en hindring for, at området kunne overføres til et egentligt sommerhusområde. Imidlertid, hen mod slutningen af 2017, er der kommet en mulighed for at kunne overføre aftaleområdet til et egentligt sommerhusområde ved udarbejdelse af en lokalplan. Dette har længe været ønsket af områdets beboere, bl.a. for at kunne understøtte en enklere og ensartet sagsbehandling i forbindelse med f. eks. om- og tilbygning på grundene.
Administration af området er hidtil sket til dels på baggrund af planlovens landzoneregler, som forudsætter en landzonetilladelse for hvert projekt, og til dels på baggrund af to deklarationer, som skal administreres efter reglerne i planlovens §43, hvor kommunalbestyrelsen ved påbud eller forbud sikrer overholdelsen af servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan. Det er derfor lokalplankataloget i planlovens §15 stk. 2, der udgør afgrænsningen for, hvilke servitutbestemmelser, der kan håndhæves af kommunen. Igennem tiden har der flere gange været tvivl om, og i hvilket omfang, kommunen har en pligt til at håndhæve deklarationerne og hvor deklarationsbestemmelserne ikke er entydige, og dermed åbner mulighed for fortolkning, har kommunen gennem tiden måttet etablere en praksis for, hvordan der administreres. Udover det, gælder deklarationerne ikke for samtlige matrikler i sommerhusaftaleområdet.
Da visse bestemmelser i deklarationerne ikke kan optages i en lokalplan, bevares disse deklarationsbestemmelser, som er med til at skabe områdets særegne karakter, mens de andre ophæves.
4 Lokalplan 104 (Forslag)
OMRÅDET
Oversigtskort Lokalplanområdet ses som det markerede areal på kortet nedenfor.
Boderne ligger ca. 5,3 km syd for Aakirkeby.
Lokalplanområdet Lokalplanområdet på ca. 16 ha afgrænses for at inkludere de allerfleste matrikler i Bodernes sommerhusaftaleområde. På kortet nedenfor ses
5 Lokalplan 104 (Forslag)
lokalplanområdet (de lysegule markeringer) i forhold til aftaleområdet (skraveringen). Der udelades de matrikler, som enten ikke er sommerhusmatrikler, fællesarealer tilhørende Boderne Hus- og Grundejerforening og/eller som er omfattet af en anden lovgivning, således at bebyggelse eller ændret anvendelse vil kræve en eller flere dispensationer fra myndigheder.
Ligeledes er lokalplanområdet begrænset i forhold til aftaleområdet, da noget af aftaleområdet ligger udenfor det såkaldte kommuneplanlagte område og derfor ikke må medtages i lokalplanen uden udarbejdelse af et kommuneplantillæg. Da denne del af aftaleområdet ligger på stranden, hvor der ikke planlægges, er den sydlige grænse trukket tilbage fra aftaleområdets.
Boderne sommerhusaftaleområde afgrænses i kommuneplanen og omfatter 97 allerede udstykkede og bebyggede sommerhusgrunde i landzone inden for kystnærhedszonen på Bornholms sydkyst. Af disse medtages 88 udstykkede og bebyggede sommerhusgrunde, 5 fællesarealer tilhørende grundejerforeningen samt en del af en kommunaltejet vejmatrikel. De fleste boliger i området anvendes som sommerhuse, mens enkelte boliger anvendes lovligt til helårsboligformål.
Store dele af lokalplanområdet omfattes af to deklarationer fra 1976, som inden lokalplanens tilblivelse udgjorde et væsentligt grundlag for områdets administration. Der findes 5 sommerhusgrunde i lokalplanområdet, som er uden for deklarationsområdet (markeret med X).
6 Lokalplan 104 (Forslag)
Sommerhusaftaleområde er et strand og klitområde, hvor der er både stærkt skrånende områder og plane arealer. Tætheden på højdekurvene på kortet nedenfor illusterer terrænets bevægelser; jo tættere de ligger, des stærkere en skråning.
Området er til dels dækket af en skovagtig bevoksning, plantet i 1800-tallet for at forhindre en ellers voldsom sandflugt. Beplantningen, som hovedsagelig bestod af skovfyr, skabte gode vækstbetingelser for et nyt
7 Lokalplan 104 (Forslag)
flora, som indeholder arter, som ikke findes andre steder på Bornholm.
Grødby å, som har sit udspring i Pedersker højlyng, har sit udløb over stranden i Boderne. Kaolin, som bruges i produktion af porcelæn, var til at finde langs begge sider af åen i Boderne og den blev gravet og fragtet til København fra midten af 1700-tallet, indtil der blev gjort et fund i Rønne i starten af 1800-tallet.
Boderne har fået sit navn efter de ”bod,” eller hytter, som var bygget i klitområdet i forbindelse med kystfiskeriet, og evt. har fungeret som havn for Aakirkeby. Oven på kystskrænten findes resterne af et nu fredet forsvarsanlæg fra middelalderen. Så langt tilbage som 1600-tallet, har der været beboelse i området og, frem til 1700-tallet, fandtes klare levn fra forhistoriske tider.
Iflg. ”Bodernes Historie” skrevet af Poul Aksel Eriksen, blev sommerhusbebyggelsen ved fiskerlejet Boderne gradvist udbygget fra 1920érne. Det er etableret som det, man kalder et ”selvgroet” tæt bebygget område, uden nærmere regler for bebyggelse eller anvendelse. De fleste huse lå oprindeligt på lejet grund.
1949 etablerede forsvaret Raghammer skydeareal øst for sommerhusbebyggelsen. I 1967 blev der etableret vandværk i området.
1969 etableredes en grundejerforening i området, der kunne varetage fælles interesser som veje, parkering mm. I begyndelsen af 1970’erne krævede Aakirkeby Kommune, at området og områdets bebyggelse nu blev ”legaliseret” i forhold til byggelov mm. I første omgang blev det bl.a. foreslået at nedrive et antal huse, og at nogle kritisable afløbsforhold blev bragt i orden.
Grundejerforeningen ønskede omvendt at opnå større sikkerhed gennem udstykning af grunde, der samtidig tillod etablering af sivebrønde mm. Man iværksatte udarbejdelse af en udstykningsplan. I 1974 forelå landinspektørens endelige forslag til udstykning. Efter besigtigelse af Fredningsnævnet, blev resultatet at de fleste huse kunne bibeholdes (et fåtal blev nedrevet). Da udstykningsplanen i 1976 var godkendt af Matrikeldirektoratet, blev der tinglyst 2 deklarationer, underskrevet af de dengang 2 grundejere. Deklarationerne er efterfølgende tinglyst på alle de grunde, der blev udstykket i henhold til planen.
De to deklarationer for sommerhusaftaleområdet i Boderne udlægger begge et antal udstykninger, der kun kan anvendes til sommerhusformål, med anvendelsesmæssige begrænsninger der på den tid svarede til andre sommerhusområder. Desuden blev der udlagt ret store ubebyggede arealer, herunder fællesarealer, begrundet i, at de enkelte sommerhusgrunde var meget små. Fællesarealernes anvendelse er nøje beskrevet og enslydende i de to deklarationer.
De to deklarationerne ligner således hinanden, men med enkelte ret væsentlige forskelle mht. bebyggelsesmuligheder, der igen tog udgangspunkt i områdets variationer mht. grundstørrelser og naturindhold. I det
8 Lokalplan 104 (Forslag)
deklarationsområde for dele af tidl. matr. nr. 101a, Aaker, ligger bebyggelsen meget tæt, med meget små grundstørrelser, i et åbent og kuperet terræn. I det sammenhængende deklarationsområde mod øst er grundene noget større, og landskabet præges overvejende af tæt skovbevoksning.
Deklarationernes byggemuligheder afspejler dette, idet der tillades større sommerhuse i det østlige område, fordi den visuelle indvirkning af sommerhusbebyggelsen her er væsentlig mindre. Deklarationerne fastlægger konkrete krav til maksimal bebyggelse af den enkelte sommerhusgrund. Omregnet til bebyggelsesprocent svarer det til, at der tillades en bebyggelsesprocent på op til 22,5 % i området med små grunde, mens der tillades en bebyggelses-procent på under 15 % i naboområdet (beregnet ud fra deklarationernes maksimale krav til bebyggelse og minimum- grundstørrelser). Desuden fastlægger deklarationerne en række andre krav til bebyggelse, materialeanvendelse, vej- og parkeringsforhold samt ubebyggede/grønne områder.
Husene i aftaleområdet er ret forskelligartede i deres udseende. Størrelserne varierer fra 12-201 m2 og de er bygget i og/eller beklædt med en bred variation af materialer. Tilpasning til terrænet er også løst på forskellige måder, ligesom indretningen af de omkringliggende udearealer har personlige præg.
Husene putter sig i og på klit- og strandlandskabet.
9 Lokalplan 104 (Forslag)
Der er stor forskellighed i husfarver, -typer og -haver.
Omgivelser Lokalplanområdet ligger som den østlige del af byen Boderne, 5-6 km syd for Aakirkeby og mellem Sdr. Landevej, som følger kysten fra Rønne til Snogebæk, og stranden ved Østersøen.
Længere mod øst, grænsende direkte op mod lokalplanområdet, findes Raghammar Skydeterræn, som ejes af Forsvaret. Mod vest findes et erhvervs- og boligområde, hvor der bl.a. er lokaliseret en større tøjforretning, café, ferielejligheder og en kiosk. Ligeledes mod vest findes Boderne Havn, en privat havn med en vanddybde på kun 1 meter. Havnen er hjemsted for ca 40 lokale joller, og er omgivet af en idyllisk, rødmalet hytteby. Vest for havnen findes et par shelters i klitområdet.
Nord for aftaleområdet findes landbrugsland og boliger i landzone.
10 Lokalplan 104 (Forslag)
LOKALPLANENS INDHOLD
Lokalplanen overfører de ejendomme, som ligger indenfor afgrænsningen, fra landzone til sommerhusområde. Således fjernes planlovens §35 krav om landzonetilladelse for al ny bebyggelse, nedrivning af eksisterende beboelse samt ændringer i anvendelsen af eksisterende bebyggelse og ubebyggede arealer. Eksisterende helårsbeboelse må gerne fortsætte i helårshusene.
For at bevare bebyggelsens kendetegnende forskellighed, er bestemmelserne rummelige, hvad angår bebyggelsens udseende og placering på matriklen, sålænge grunden ikke er omfattet af bestemmelserne for strandbeskyttelse. Imidlertid, for at bevare lokalplanområdets karakter, må der ikke ske yderligere udstykning og grundene må hverken afgrænses med levende eller fast hegn. Fællesarealerne bevares som fællesareal, som er tilgængelige for alle, hvor tilstand og anvendelse ikke må ændres. Ligeledes, for at undgå, at området får præg af et parcelhusområde, må husene ikke fremstå med blank mur men enten behandles eller beklædes.
Generelt for hele området er, at større terrænændringer ikke er tilladt, naturtilstandene ikke må ændres og grundene ikke må befæstes. Disse bæredygtige initiativer er bl.a. med til at sikre biodiversitet og afledning af vand.
11 Lokalplan 104 (Forslag)
ANDEN PLANLÆGNING
Formålet med dette afsnit er at give det bedst mulige grundlag for at vurdere planen i en større sammenhæng.
Miljøvurdering "Lov om Miljøvurdering af planer og programmer" opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering (i form af en miljørapport) med det formål at fremme bæredygtig udvikling.
For at danne et overblik over, om lokalplanen kan få en væsentlig miljømæssig betydning, er der foretaget en screening af planforslaget. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt.
Resultatet er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da planen alene indeholder mindre ændringer i forhold til de eksisterende forhold, og i øvrigt forventes ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
Screeningen findes i afsnittet "Miljøscreening", som kan ses sammen med planen.
VVM I Bekendtgørelsen om VVM: "Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet" er det på bilag 1 og bilag 2 defineret, hvilke anlægsarbejder mv., der kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
På nuværende tidspunkt omfatter planen ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i ovennævnte bekendtgørelse. Derfor er der ikke udarbejdet en VVM-screening eller en VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojektet er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening.
EF-Habitatdirektivet Habitatdirektivet handler om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Natura 2000-områder Det er myndighedens ansvar at sikre sig, at der er tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger til at afgøre, om planen/projektet kan skade et Natura 2000-område.
Afstanden til nærmeste Natura 2000-område (nr. 164 Dueodde) er ca. 5,5 km. Det vurderes, at planen, på grund af den store afstand, ikke kan påvirke dette eller andre Natura 2000-områder.
Bilag IV-arter Habitatdirektivet forpligter medlemslandene til at sikre en streng beskyttelsesordning for en række dyr og planter overalt i landet. De arter, der er omfattet af beskyttelsesordningen, fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Ifølge Naturbasen er der i 2011 registreret Bilag IV-arten markfirben i klitområdet lige uden for lokalplanområdet. Lokalplanområdet kan således udgøre et potentielt leveområde for markfirben. Idet der ikke sker
12 Lokalplan 104 (Forslag)
ændringer af de ubebyggede områder særligt langs kysten, vurderes det, at lokalplanforslaget ikke påvirker leveområderne for markfirben. Det vurderes umiddelbart ikke, at lokalplanområdet rummer potentielle levesteder for padder på Bilag IV, idet der ikke er registreret søer eller vandhuller i området. Hvis der sker påvirkning af store gamle træer, kan det evt. påvirke mulige levesteder for flagermus, som alle er Bilag IV-arter. Det fremgår imidlertid af lokalplanforslagets bestemmelser, at den skovagtige karakter på matrikel nr. 36r skal bevares, og at højstammede træer kun må fældes efter aftale med den tilsynsførende myndighed (i 2019: Miljøstyrelsen). Endvidere fremgår det, at også på skovklædte sommerhusgrunde skal bevoksningen af selvgroet skov bevares, og at højstammede træer kun må fældes inden for 10 m af bebyggelsen og derefter genplantes. Det vurderes på den baggrund, at lokalplanforslaget ikke medfører en væsentlig påvirkning af mulige levesteder for Bilag IV-arter.
Kommuneplan Kommuneplanen indeholder både en række generelle retningslinier for kommunens udvikling samt en række specifikke bestemmelser om de enkelte områder i form af kommuneplanrammer.
Lokalplanforslag nr. 104 for at overføre et sommerhusaftaleområde i Boderne til sommerhusområde er i strid med den gældende kommuneplanramme 000.S.03 for Boderne øst. Boderne øst ligger i kystnærhedszonen og anvendelsen er udlagt til sommerhus- og fritidsboligbebyggelse.
I kommuneplan 2013 står der dog, under zonestatus, ”at området vil med en fremtidig lokalplan udlægges til landzone.” Det er kun fornyligt, at der er skabt en mulighed for at overføre et sommerhusaftaleområde i kystnærhedszonen til sommerhusområde via en lokalplan.
Et forslag til et kommuneplantillæg nr. 039 med den tilrettede zonestatus er derfor udarbejdet.
Lokalplanen bliver omfattet af kommuneplanens rammeområde 000.S.30 Boderne øst (det skraverede areal på kortet nedenfor), hvor anvendelsen er til sommerhusformål, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er 15 % og hvor det ikke må bygges højere end 5 m og mere end 1 etage. Som det også kan ses, ligger lokalplanområdet indenfor rammeområdet.
13 Lokalplan 104 (Forslag)
Kystnærhedszonen Af Planlovens § 5 b fremgår, at der i kystnærhedszonen kun må planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Som svar til kommunens forespørgsel om Boderne sommerhusaftaleområde kunne overføres til sommerhusområde, på trods af, at der ikke må planlægges flere sommerhusområder indenfor kystnærhedszonen, svarede Erhvervsstyrelsen i en mail den 20. november 2017:
"Erhvervsstyrelsen (er) nået frem til, at planlovens § 5 b, stk.1, nr. 3, ikke er til hinder for, at kommunerne overfører sommerhusaftaleområder til sommerhusområde ved lokalplan, hvis kommunen måtte ønske det."
Endvidere gælder, at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges. I Boderne, er denne adgang sikret i to deklarationer.
Ifølge Planlovens § 16 stk. 3 skal der, for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen, oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal ved bygningshøjder over 8,50 m anføres en begrundelse for den større højde. Det vurderes, at den visuelle påvirkning ikke bliver væsentligt større ved lokalplanen end nu.
14 Lokalplan 104 (Forslag)
TILLADELSER ELLER DISPENSATIONER I MEDFØR AF ANDEN LOVGIVNING
I dette afsnit gives der en oversigt over, hvordan planen forholder sig til andre love end Planloven.
Trafikregulering Der kan ikke, uden samtykke fra politiet, gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling.
Område beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3 Enkelte sommerhusgrunde overlapper med et § 3-beskyttet areal (grøn skravering).
Det meste af det § 3-beskyttede areal ligger dog på arealer benævnt fællesarealer eller offentlige arealer, hvor der ikke må ske ændringer af den bestående naturtilstand.
Fortidsminder Fortidsmindebeskyttelseslinjen er knyttet til alle synlige fortidsminder.
Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Både den generelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet samt indsyn til og udsyn fra fortidsminderne. Samtidig skal linjen sikre de arkæologiske lag i området, idet der ofte er særlig mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder.
Inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen må der ikke foretages ændring i tilstanden af arealet. Forbuddet omfatter således midlertidige terrænændringer som nedgravning af ledninger, hegn, bebyggelse, campingvogne, skov, levende hegn med mere.
Bestemmelsen administreres restriktivt, men kommunen kan dispensere fra reglerne, hvis det konkret vurderes, at det ansøgte ikke er i konflikt med formålet i bestemmelsen. Der skal dog særlige begrundelser til, før der kan
15 Lokalplan 104 (Forslag)
meddeles dispensation. Lovbestemmelserne om fortidsmindebeskyttelseslinjen findes i Naturbeskyttelseslovens § 18.
I den vestlige del af lokalplanområdet ligger en række fortidsminder med fortidsmindebeskyttelseslinje (indtegnet som cirkler). De omfatter allerede bebyggede matrikler samt fælles- og offentlige arealer.
I henhold til lokalplanen og de gældende deklarationer, må der ikke opføres byggeri eller ændres i naturtilstanden på disse sidste arealer.
Arkæologi Hvis der under anlægsarbejde findes spor af fortidsminder skal arbejdet standses i det omfang det berører fortidsmindet, og fundet straks meldes til Bornholms Museum, jf. Museumsloven.
Forud for påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder kan bygherren, i henhold til Museumslovens § 25, anmode Bornholms Museum om at tage stilling til hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå, inden en tidsfrist på 4 uger, komme med en udtalelse om dette.
Udgiften til arkivarisk kontrol og en mindre arkæologisk forundersøgelse afholdes af museet, mens udgiften til en eventuel større forundersøgelsen afholdes af bygherren eller den, for hvis regning jordarbejdet udføres, jf. Museumslovens § 26, stk. 1-2.
16 Lokalplan 104 (Forslag)
Den vestlige halvdel af lokalplanområdet er udpeget som værende en del af et kulturarvsareal af regional betydning, som omfatter naturhavn og kystgravfelter fra jernalderen på begge sider af Læså og Grødbyåens udløb (det blåt skraverede område i kortet nedenfor). Imellem åerne, tæt ved kystskrænten, fandtes i 1821 endnu den nordlige halvdel af en ca. 28 meter lang Ø-V orienteret skibssætning fra yngre jernalder-vikingetid - den største som kendes fra Bornholm. I kystområdet findes flere bopladser fra ældre og yngre stenalder samt de formodede rester af det middelalderlige fiskerleje - Boderne. Stenskoning (sammenpakkede sten ved bunden af f.x. de oprejste sten eller stavvægge i et gravanlæg) og anlæg i tilknytning til skibssætningen er truede af sønderpløjning. I de ikke dyrkede områder vil dybtliggende kulturlevn kunne beskadiges i forbindelse med byggeaktiviteter.
Skovbyggelinje Mod vest overlapper skovbyggelinien (grøn skravering) allerede bebyggede matrikler samt fælles- og offentlige arealer.
I henhold til lokalplanen, må der ikke opføres byggeri eller ændres i naturtilstanden på disse sidste arealer.
17 Lokalplan 104 (Forslag)
Bornholms Regionskommune kan dispensere fra skovbyggelinien, hvis det konkret vurderes, at det ansøgte ikke er i konflikt med Naturbeskyttelseslovens § 17. I vurderingen indgår bl.a. hvor tæt projektet er på skoven, og om projektet kan genere oplevelsen af skoven eller dyr- og planters levevilkår. Dette vil sige, at ændringer i byggeri og arealdisponering på de berørte matrikler kun kan ske efter dispensation.
Strandbeskyttelseslinje Strandbeskyttelseslinjen skal sikre kysterne mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.
Både nogle af de allerede bebyggede matrikler og fællesarealer er omfattet af strandbeskyttelseslinjen (skraveringen). Mens sommerhusene ved deres nuværende placering ikke er berørt, kan eventuelle udvidelser eller ombygninger påvirkes. Lokalplanen sikrer, at der ikke sker tilstandsændringer i fællesarealerne.
Beskyttelseszonen er som hovedregel 300 m. men er mindre på en række kyststrækninger, hvor der er bebyggelse. Den er registreret i matrikelregisteret og noteret i tingbogen på de enkelte ejendomme.
Det er ikke tilladt at ændre tilstanden af de arealer, der ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen. Der må blandt andet ikke placeres bebyggelse (bygninger, skure, campingvogne, master m.v.), foretages ændringer i terrænet, beplantning og lignende samt hegning. Det kan også være forbudt at ændre anvendelse af en bygning, selv om bygningen ikke udadtil ændrer udseende.
Terrænændring på kysten Terrænændringer mv. på strandbredder og andre kyststrækninger kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994 om kystbeskyttelse og § 1 i Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 1051 af 16. december 1999 om henlæggelse af opgaver til Kystdirektoratet.
Lokalplanen forudsætter, at der ikke foretages ændringer i det bestående.
Jordforurening
18 Lokalplan 104 (Forslag)
Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og Bornholms Regionskommune underrettes. Herefter vurderes det, om der skal fastsættes vilkår inden arbejdet kan genoptages. Der henvises til Miljøbeskyttelseslovens § 21 og Jordforureningslovens § 71.
I 2008 blev begrebet områdeklassificering indført i Jordforureningsloven. Områdeklassificering omfatter de områder, hvor jorden kan være lettere forurenet. Som udgangspunkt er al jord indenfor byzone klassificeret som muligt lettere forurenet.
I praksis betyder områdeklassificering, at grundejeren har pligt til at undersøge jorden, inden den køres bort fra en områdeklassificerede ejendom og at jordflytning skal anmeldes til kommunen. Formålet med dette er at sikre, at lettere forurenet jord ikke bliver spredt til uforurenede arealer.
Grundvandsbeskyttelse Området er beliggende uden for område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandværker.
Grundvandssænkning I henhold til Vandforsyningsloven og Byggeloven skal ansøgning eller anmeldelse sendes til Bornholms Regionskommune inden igangsættelse af en midlertidig eller en permanent grundvandssænkning i området.
19 Lokalplan 104 (Forslag)
SERVITUTTER
Ejere og bygherrer er selv ansvarlige for overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område.
Dele af de to deklarationer, som blev udarbejdet i 1976, deklaration på matr. nr. 36h og 37a, Aaker sogn, tinglyst den 24. februar 1976 og deklaration på matr. nr. 100a, Aaker sogn, tinglyst den 24. februar 1976 er fortsat gældende. Deklarationerne regulerer bl.a. forhold, hvorom der ikke må optages bestemmelser i en lokalplan.
20 Lokalplan 104 (Forslag)
BESTEMMELSER
Lokalplanens bestemmelser er den juridiske del af lokalplanen, der bl.a. fastlægger rammerne for områdets anvendelse, udstykning og bebyggelse. Bestemmelserne fastlægges i henhold til Lov om planlægning.
Bestemmelserne er juridisk bindende overfor områdets ejere og brugere. Der må derfor ikke etableres forhold, der er i strid med lokalplanen.
Der kan i nogle tilfælde meddeles dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med de grundlæggende principper i lokalplanen.
Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende.
21 Lokalplan 104 (Forslag)
1. FORMÅL
§1.1 Formålet med lokalplanen er:
1.1.1 at sikre områdets anvendelse til sommerhusformål ved at overføre den største del af sommerhusaftaleområdet til sommerhusområde
1.1.2 at fastlægge entydige bebyggelsesregulerende bestemmelser ved nybyggeri samt om- og tilbygninger i sommerhusområdet, under hensyntagen til karakteristika og variationer i den eksisterende bebyggelse samt til terrænforholdene.
1.1.3 at bevare områdets nuværende karakter som selvgroet sommerhusområde i klitlandskab og skov.
22 Lokalplan 104 (Forslag)
2. OMRÅDE- OG ZONESTATUS
§2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på Kortbilag 1 - Matrikelkort og opdeles i:
Område A til huse, hvis boligareal ikke må overstige 70 m2 Område B til huse, hvis boligareal beregnes ud fra grundens areal Område C til grønne fællesarealer
Lokalplanen omfatter nuværende ejendomme, dele af ejendomme, ejerlejligheder, umatrikulerede arealer og vejarealer inden for lokalplanens afgrænsning.
Lokalplanområdet omfatter følgende hele og dele af matrikler: 36 ab, ac, ad, ae, af, ag, ah, ai, ak, al, am, an, ao, ap, aq, ar, as, at, au, av, ax, ay, aæ, m, n, r, s, t, u, v, x, y, z, æ, ø, aa og 101 ab, ac, ad, ae, af, ag, ah, ai, ak, al, am, an, ao, ap, aq, ar, as, at, au, av, ax, ay, az, aæ, aø, b, ba, bb, bc, bd, be, bf, bg, bh, bi, bk, bl, bm, bq, br, h, i, n, o, p, q, r, s, t, u, v, x, y, z, æ, ø, aa og 7000 c, alle Aaker.
§2.2 Med bekendtgørelsen af den endeligt godkendte lokalplan overføres hele lokalplanområdet til sommerhusområde.
23 Lokalplan 104 (Forslag)
3. AREALANVENDELSE
§3.1 Områdets anvendelse fastlægges til sommerhusformål.
Nødvendige tekniske anlæg, der sikrer områdets fortsatte anvendelse, kan etableres.
Note - §3.1; Sommerhuse må kun bebos i tidsrummet 1. marts - 31. oktober (iflg. lovgivning i 2019), og uden for dette tidsrum kun i weekender o.l. kortere perioder. Dette gælder dog ikke pensionister, der opfylder reglerne om helårsbeboelse iht. Planlovens § 41.
§3.2 De på kortbilag 1 grønt markerede arealer, svarende til Område C, må kun anvendes til fælles formål for områdets beboere. Områderne må ikke udstykkes eller bebygges.
24 Lokalplan 104 (Forslag)
4. UDSTYKNING
§4.1 Området må ikke udstykkes yderligere.
25 Lokalplan 104 (Forslag)
5. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING
§5.1 Der må etableres 1 boligenhed i 1 etage i maksimum 2 beboelsesbygninger på hver særskilt matrikuleret grund. Én hems er tilladt.
Note - §5.1; En hems må ikke overstige 4,5 m2.
§5.2 5.2.1 Bebyggelsesprocenten fastlægges til 12,5 % for huse i Område B.
5.2.2 Uanset bebyggelsesprocent, må boligarealet i Område A altid ligge på maksimalt 70 m2 (se kortbilag 1).
5.2.3 Boligarealet i Område B må ikke overstige 130 m2.
5.2.4 Arealet af overdækkede terrasser fastlægges til maksimum 20 m2.
Note - §5.2; Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundens areal.
Etagearealet udregnes ved at sammenlægge det samlede boligareal plus udhuse/skure, udestuer, overdækkede terrasser m.v.
Dog kan de første 50 m2 overdækning af fx terrasse, udhus, skur o.l. fratrækkes, når man udregner en bebyggelsesprocent.
§5.3 5.3.1 Der må kun etableres 1 udhus/skur med et areal på maksimalt 30 m2 på hver særskilt matrikuleret grund.
5.3.2 Udhus/skur skal være fritliggende, mindst 1 m fra andre bygninger.
5.3.3 Der må ikke etableres carporte eller garager.
§5.4 5.4.1 Bygninger og terrasser skal placeres mindst 2,5 m fra skel og mindst 5 m fra midten af tilstødende veje, hvor grunden er mindre end 800 m2.
5.4.2 Bygninger og terrasser skal placeres mindst 5,0 m fra skel mindst 10 m fra midten af tilstødende veje, hvor grunden er lig med eller større end 800 m2.
§5.5 5.6.1 Tagterrasser må ikke etableres.
5.6.2 Udvendige indgangstrapper højere end til gulvkote må ikke etableres.
§5.6 5.5.1 Bygningshøjden må ikke overstige 4,5 m. Skorstene er ikke omfattet af højdebegrænsningen.
5.5.2 Facadehøjden må ikke overstige 2,8 m målt fra terræn til skæring mellem ydervæg og undersiden af tagkonstruktionen.
5.5.3 Udhus/skur må have en maksimumshøjde på 2,5 m.
Note - §5.6; Højder måles lodret fra naturligt terræn. For bebyggelser på skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle måles fra et eller flere niveauplaner.
26 Lokalplan 104 (Forslag)
Niveauplan fastlægges ud fra: • terræn ved eksisterende bebyggelse på ejendommen, • terrænforholdene på de tilstødende grunde, • karakteren af den omliggende bebyggelse, • at der skal skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den pågældende grund, og • at terrænregulering minimeres.
27 Lokalplan 104 (Forslag)
6. BEBYGGELSENS UDSEENDE
§6.1 Huse må ikke fremstå med blank mur i ren tegl- eller betonsten men skal kalkes, pudses, vandskures, filtses eller berappes.
§6.2 Ydre bygningssider skal fremstå i brændt umbra, lys brændt umbra, berliner/pariserblå, dodenkopf, engelsk rød, oxydrød, rød okker, rå siena, gul okker, grønjord, oxydsort, kønrøg, hvidt, varm grå eller som ubehandlet træ. Andre farver eller blandinger af de nævnte farver må kun anvendes til vinduer, døre og andre mindre bygningsdele.
§6.3 6.3.1 Taghældning skal være mellem 15 og 45 grader.
6.3.2 Tagudhænget må maksimalt være 0,5 m.
6.3.3 Tagdækning skal være udført i farve som de i § 6.2 nævnte jordfarver, mørkegrå eller sort. Bygninger må ikke tagdækkes med strå, glaserede tegl, metal eller reflekterende materialer. Levende, grønne tag er tilladt. Samme tagbeklædningen skal anvendes på alle beboelsesbygninger. Beboelsesbygningernes tagbeklædning skal også anvendes til udbygninger samt overdækkede terrasser og udestuer.
6.3.4 Ovenlysvinduer i plan med taget, rytterlys og gavlvinduer må gerne etableres. Ligeledes må der indrettes lysindfald ved forskudte bygningsdele. Det er ikke tilladt at etablere kvist.
§6.4 Husnumre skal opsættes ved vejene i sommerhusbebyggelsen eller på postkassen.
28 Lokalplan 104 (Forslag)
7. UBEBYGGEDE AREALER
§7.1 7.1.1 Bebyggelse skal placeres i terrænet, så terrænregulering minimeres og landskabets oprindelige karakter og naturlig hældning bevares. Bebyggelse må ikke placeres på klittoppe. Gulvets overkant må højst ligge 0,5 m. over det omgivende terræn. Eventuelle terrasser må ikke ligge højere end gulvkoten.
7.1.2 Terrænregulering må kun ske i forbindelse med byggeri. Terrænregulering må højst være +/- 0,2 m. Terrænregulering må maksimalt ligge på 1:40 og skal afvikles indenfor 10 m fra hovedhuset. Terrænregulering må ikke foretages tættere end 2 m fra skel.
7.1.3 For grunde med større niveauforskelle kan fastlægges flere niveauplan.
7.1.4 Ved genopførelse af et sommerhus på klittoppe må sommerhuset udelukkende opføres på samme sokkel som den oprindelige placering. Opførelser på grunde med større niveauforskelle må ikke foretages med en kipkote højere end den for det oprindelige sommerhus.
Note - §7.1; 7.1.1 - Klittoppe her defineres som det højeste sted på klitten, hvor der dannes en vandret flade, hvorpå bebyggelse kunne placeres. Dette er for at undgå, at der etableres visuelle barrierer i landskabet.
7.1.3 - Niveauplan fastlægges ud fra: • terræn ved eksisterende bebyggelse på ejendommen, • terrænforholdene på de tilstødende grunde, • karakteren af den omliggende bebyggelse, • at der skal skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den pågældende grund, og • at terrænregulering minimeres.
§7.2 7.2.1 Der må ikke foretages terrænregulering eller bebyggelse på fællesarealerne. Dog må der altid sikres de nødvendige adgangsforhold.
7.2.2 På fællesarealer må der ikke uden tilladelse fra de berørte myndigheder foretages ændringer i den bestående naturtilstand.
7.2.3 Den skovagtige karakter mod øst, på matrikel nr. 36r, bevares og højtstammede træer må kun fældes efter aftale med den tilsynsførende myndighed for private skove (i 2019: Miljøstyrelsen).
§7.3 7.3.1 På de skovdækkede sommerhusmatrikler, skal karakteren af den eksisterende bevoksning af selvgroet skov bevares, og højtstammede træer må kun fældes inden for 10 m fra bebyggelsen. Et fældet træ erstattes med et mindre træ af samme karakter som det fældede.
7.3.2 Der må ikke foretages terrænregulering på sommerhusgrundene og må hverken etableres jordhøje eller volde eller udføres udgravning. Nedsivningsanlæg er ikke omfattet af bestemmelserne om terrænregulering. Terrænregulering i kuperet terræn tillades dog ved etablering af P-pladser.
§7.4 7.4.1 Der må ikke etableres ikke-permeable befæstelser.
29 Lokalplan 104 (Forslag)
7.4.2 Befæstelse må kun etableres i forbindelse med parkering eller som terrasse.
7.4.5 Indkørsler, indgange og parkeringsarealer til den enkelte ejendom må kun etableres i sand, stabilgrus eller i græsarmeringssten.
§7.5 7.5.1 På sommerhusgrundene må der kun foretages spredt beplantning med de på stedet naturligt forekommende vækster. Der må kun etableres fritvoksende beplantning og således ikke etableres klippede hække, træer og buske.
7.5.2 Invasive arter på EUs forbudsliste tillades ikke (i 2019: https://mst.dk/media /177675/oversigt-arter-paa-eulisten-til-hjemmeside-opdateret-august- 2019_1.pdf) etableret på sommerhusgrundene (Bilag 1).
§7.6 7.6.1 Der må ikke etableres hegn i skel.
7.6.2 Læhegn kan etableres som levende hegn af de på stedet naturligt forekommende planter i tilknytning til og i en afstand af op til 6 m fra en beboelsesbygning. Det levende hegn må ikke formklippes. På grunde mindre end 800 m2, må det levende hegn kun omslutte et areal på 100 m2, inkl. beboelsesbygningen. På grunde med en mindstestørrelse på 800 m2 og opefter, må det levende hegn omslutte et areal på 200 m2, inkl. beboelsesbygningen.
7.6.3 Fast hegn må kun opstilles som læhegn internt på grundene og i en afstand af 4 m fra beboelsesbygning. Fast hegn skal udføres i træ og må ikke overstige 1,5 m.
7.6.4 Der må ikke etableres flere end en type læhegn.
§7.7 7.7.1 Der må ikke i lokalplanområdet hensættes containere, skurvogne, campingvogne, både med en længde på over 6,0 m eller en højde på over 2,5 m inklusiv et eventuelt stativ eller uindregistrerede køretøjer.
7.7.2 Der må ikke foretages udendørs oplag, herunder affald, møbler, hvidevarer, byggematerialer og lignende - med mindre det vurderes at være af underordnet betydning. Mindre oplag af brænde og haveaffald samt kortvarige oplag af byggematerialer i forbindelse med byggeri er dog tilladt.
§7.8 7.8.1 Skiltning og reklamering må ikke finde sted.
7.8.2 Flagstænger må ikke overstige en højde på 6 meter.
30 Lokalplan 104 (Forslag)
8. VEJE, STIER OG PARKERING
§8.1 Vejadgang skal fortsat ske ad det eksisterende vejnet, der omfatter de offentlig veje og private fællesveje i området. Det forventes ikke, at der skal anlægges ny veje.
§8.2 8.2.1 Interne veje skal holdes i grus.
8.2.2 Overkørsler skal godkendes af vejmyndigheden.
§8.3 Eksisterende stiforbindelser over ubebyggede arealer skal opretholdes.
31 Lokalplan 104 (Forslag)
9. TEKNISKE ANLÆG
§9.1 Inden for området kan der etableres de nødvendige tekniske anlæg til områdets forsyning, fx transformerstationer o.l., såfremt anlæggene placeres og udformes under hensyntagen til helhedsindtrykket og omgivelserne.
§9.2 Varmepumper og lignende skal placeres på facaderne, så de er mest muligt skjult i forhold til det offentlige rum og tilpasses facadernes farve og materiale.
§9.3 Lokalplanområdet kloakeres iht. kommunens spildevandsplan.
§9.4 9.4.1 Overfladevand skal nedsives på egen grund eller alternativt forsinkes i faskiner eller lign.
9.4.2 Håndtering af regnvand skal ske ved indpasning af forskellige typer af LAR-løsninger i bebyggelsen, fx regnbede, vandrender, permeable belægninger mv.
9.4.3 Kommunalbestyrelsen skal tilstræbe, at afstanden mellem nedsivningsanlæggene for tag- overfladevand skal være mindst 20 meter.
9.4.4 Nedsivning af overfladevand inden for 300 meter fra en vandforsyningsboring til et alment vandværk er kun mulig, hvis der forud er foretaget en konkret vurdering af forureningsrisici i forhold til grundvandsressourcen.
Note - §9.4; 9.4.3 - Afstandskravet er fastsat for at undgå forsumpning af nedsivningsarealer og kan fraviges, når der ikke vurderes at være en sådan risiko, dvs. gode nedsivningsforhold og passende lavt grundvandsspejl.
§9.5 9.5.1 Der skal indrettes et område til fælles opsamling af genanvendelige materialer, som fx papir/pap, metal/plast og glas.
9.5.2 Køreveje og vendepladser samt transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne skal indrettes efter gældende regulativer. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne ligeledes leve op til kravene i regulativerne.
§9.6 9.6.1 Der må ikke opstilles fritstående master, som for eksempel antenne-, parabol-, mølle-, og lysmaster.
9.6.2 Privat udvendig belysning skal vælges og placeres, så den ikke er genegivende i forhold til naboer og områdets naturlige karakter. Lysstrålen skal være nedadrettet og afskærmet.
§9.7 Ledninger til el, telefon, internet og lignende skal fremføres under terræn.
§9.8 9.8.1 Solfanger- og solcelleanlæg skal være antirefleksbehandlede eller på anden måde sikret mest muligt mod refleksion og genskin. Refleksionsgrad skal være under 10%. Sådanne anlæg skal være sorte eller mørkegrå, og rammer skal være i samme farve som solcellerne eller hele anlægget kan udføres i farver, der er tilpasset det eksisterende tag. Solceller og solfangere skal placeres maksimum 30 cm over og i samme plan med tagflader og må ikke rage ud over disse.
32 Lokalplan 104 (Forslag)
9.8.2 Der må ikke opsættes vindmøller.
33 Lokalplan 104 (Forslag)
10. SERVITUTTER
§10.1 10.1 Ved den endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse af denne lokalplan ophæves følgende servitutter inden for lokalplanens område:
Følgende dele af Deklaration A af 24. februar 1976 for matr.nr. 101 a, Aaker Sogn, ophæves:
for "A" Fællesarealer, om udstykning, om ophold for ejere og brugere og om terrænændring for Sommerhusområder D.1 og D.2, a) om udstykning, b) om opholdsperiode, c) om beboelsernes areal og tilladelse til kioskdrift, d) om master og flagstænger, e) om indhegning og læhegn, og k)-n) om bebyggelsens omfang og placering og om bebyggelsens udseende
Om de på kortet med litra "A" viste fællesarealer bestemmes: at erhvervsmæssig udnyttelse, bebyggelse, hvortil medregnes skure, kiosker, badehuse og lignende, terrænændringer og opdeling ved udstykning og lignende ikke må finde sted.
… at det skal være ejere og brugere af matr.nr. 101 a, 101 b, 37 a og 36 h og parceller deraf og af sommerhuse disse ejendomme tilladt frit at opholde sig pa arealerne…
Om de på kortet med litra "D".1 og "D".2 viste arealer:
For udstykning, grundenes anvendelse og bebyggelse gælder i øvrigt følgende bestemmelser: a) Grunde skal udstykkes i principiel overensstemmelse med den på deklarationskortet viste udstykningsplan, med et netto jordtilliggende pa mindst 400 m2, og med skel, bortset fra vejskel, ikke nærmere end 2,50 m fra bygninger, eller 2,00 m fra tagudhæng og lignende mindre bygningsdele. Skel kan placeres nærmere ved udhuse. b) Pa grundene må kun forefindes eller opføres bebyggelse, der alene anvendes til beboelse (natophold) i tidsrummet 1. april- 30. september og uden for dette tidsrum til kortvarige ferieophold, weekends og lignende. På grund nr. 17 tillades kioskvirksomhed.
34 Lokalplan 104 (Forslag)
c) Pa hver særskilt matrikuleret grund må kun forefindes eller opføres en enkelt beboelse med ikke over 70 m2 bebygget areal, samt et udhus med ikke over 20 m2 bebygget areal. Der må ikke genopføres eller opføres beboelse med under 35 m2 bebygget areal. Pa grund nr. 17 tillades kioskvirksomhed i tilsvarende bebyggelse i stedet for beboelse. Bestemmelsen i første punktum skal ikke vare til hinder for, at den eksisterende bebyggelse pa grund nr. 9 og 10 bevares, men bestemmelsen skal overholdes ved evt. ombygning. d) Telefonmaster og lignende må ikke etableres. Flagstanger må ikke overstige en højde af 6 m. e) Grundene må ikke hegnes. Læpladshegn kan etableres i form af levende hegn af de på stedet naturligt forekommende vækster, der skal anbringes i umiddelbar tilknytning til og indenfor 10 m fra beboelsesbygningen, og sammen med denne må indeslutte et ubebygget areal på højst 100 m2. På grundene må i øvrigt kun foretages spredt beplantning med de på stedet naturligt forekommende vækster.
Læpladshegn kan tillige etableres indtil 4 m fra beboelsesbygning i form af fast hegn af solignumbehandlet træværk, der ikke må overstige en højde af 1.8 m.
… k) Bygninger skal holdes mindst 5 m fra midten af den eller de tilstødende veje, og 2,50 m fra naboskel og områdets begrænsning, for savidt en mindre afstand ikke er tilladt ved bygningsreglementets bestemmelser om garager, udhuse, skure o.l. mindre bygninger. Tagudhæng kan placeres 0.50 m nærmere veje og naboskel end foran angivet. l) Bygninger må ikke opføres med mere end een etage uden udnyttet tagetage uden kvistvinduer og lignende og ikke gives en højde over 2,8 m regnet fra højeste terræn, ved bygning til den linie, hvor ydervæg og tagflade modes (bortset fra gavltrekanter). Tagets vinkel med det vandrette plan ma ikke overstige 55○. Terrænregulering må kun foretages efter skriftlig tilladelse fra kommunalbestyrelsen.
Bygninger må ikke forsynes med tage af strå eller andet lige så let antændeligt materiale. m) Ydre bygningssider skal fremtræde i farver dannet af jordfarverne (okker, terra di sienna, umbra, engelskrødt, italienskrødt, dodenkop) eller hvidt, sort eller ved de nævnte farvers blanding. Til døre, vinduesrammer og lignende mindre bygningsdele er også andre farver tilladt. n) Tagdækningsfarve skal være dannet af jordfarverne eller mørkegrå eller sort eller ved de nævnte farvers blanding.
10.2 Ved den endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse af denne lokalplan ophæves følgende servitutter inden for lokalplanens område:
Følgende dele af Deklaration B af 24. februar 1976 for matr.nr. 36 h og 37 a, Aaker Sogn, ophæves:
for "A" Fællesarealer, om ændringer i den bestående tilstand og anvendelse, om fældning af højtstammede træer, om udstykning og om ophold for ejere og brugere for Sommerhusområder D.1 og D.2, a) om udstykning, b) om opholdsperiode, c) om beboelsernes areal, d) om master og flagstænger, e) om indhegning og læhegn, og k)-n) om bebyggelsens omfang og placering og om bebyggelsens udseende
35 Lokalplan 104 (Forslag)
Om de på kortet med litra "A" viste fællesarealer bestemmes: at ændring i den bestående tilstand, - selvgroet skov og fyrretræsbeplantningb- herunder erhvervsmæssig udnyttelse, (bortset fra vedligeholdelse af skovdrift), bebyggelse, hvortil medregnes skure, kiosker og lignende, terrænændringer og opdeling ved udstykning og lignende ikke må finde sted, at de pa området voksende højtstammede træer ikke ma fældes uden forud indhentet tilladelse fra ministeriets tilsynsforende med de private skove i Bornholms amt, at arealerne kun samlet ma frastykkes matr.nr, 36 h og afhændes til en grundejerforening, der mindst må være åben for ejere af matr.nr. 36 h og 101 a, smst., og for samtlige ejere af parceller af matr.nr. 36 h og 101 a, at det skal være ejere og brugere af matr.nr, 36 h, 37 a, 101 a og 101 b og parceller deraf og af sommerhuse pa disse ejendomme tilladt frit at opholde sig pa arealerne,
…
Om de på kortet med litra "D".1 og "D".2 viste arealer:
For udstykning, grundenes anvendelse og bebyggelse gælder i øvrigt følgende bestemmelser: a) Grunde skal udstykkes i principiel overensstemmelse med den pa deklarationskortet viste udstykningsplan, med et nettojordtilliggende pa mindst 1000 m2, og med skel, bortset fra vejskel, ikke nærmere end 5 m fra bygninger, eller 4.50 m fra tagudhæng og lignende mindre bygningsdele.Bestemmelsen skal ikke vare til hinder for, at der placeres nyt skel mellem de existerende sommerhuse pa grundene nr. 66 og'67 i cn mindsteafstand pa 2,50 m. Bestemmelsen skal ej heller vare til hinder for, at der i h.t. lovgivningen opnås dispensation for placeringen af det existerende hus pa grund nr. 71. b) På grundene må kun forefindes eller opføres bebyggelse, der alene anvendes til beboelse (natophold) i tidsrummet 1. april - 30. september og uden for dette tidsrum til kortvarige ferieophold, weekends og lignende. c) Pa hver særskilt matrikuleret grund må kun forefindes eller opføres en enkelt beboelse med ikke over 90 m2 bebygget areal samt et udhus med ikke over 30 m2 bebygget areal. Der må ikke genopføres eller opføres beboelse med under 35 m2 i bebygget areal. d) Telefonmasterog lignende må ikke etableres. Flagstanger ma ikke overstige en
36 Lokalplan 104 (Forslag)
højde på 6 m. e) Grundene må ikke hegnes. Læpladshegn kan etableres i form af levende hegn af de på stedet naturligt forekommende vækster, der skal anbringes i umiddelbar tilknytning til og indenfor 10 m fra beboelsesbygningen, og sammen med denne må indeslutte et ubebygget areal på højst 200 m2. På grundene må i øvrigt kun foretages spredt beplantning med de på stedet naturligt forekommende vækster.
Læpladshegn kan tillige etableres indtil 4 m fra beboelsesbygning i form af fast hegn af solignumbehandlet træværk, der ikke må overstige en højde af 1.8 m.
Karakteren af den existerende bevoksning - selvgroet skov og fyrretræsbeplantning - skal stedse bevares. Højtstammede træer må kun fældes inden for 10 m fra bebyggelsen.
... k) Bygninger skal holdes mindst 10 m fra midten af den eller de tilstødende veje, og 5 m fra naboskel og områdets begransning, for så vidt en mindre afstandikke er tilladt ved bygningsreglementets bestemmelser, om garager, udhuse, skure o. l. mindre bygninger. Tagudhæng kan placeres 0.50 m nærmere veje og naboskel end foran angivet. l) Bygninger ma ikkeopføres med mere end een etageuden udnyttet tagetage uden kvistvinduer og lignende og ikke gives en højde over 2,8 m regnet fra højeste terræn, ved bygning til den linie, hvor ydervæg og tagflade modes (bortset fra gavltrekanter). Tagets vinkel med det vandrette plan ma ikke overstige 55○. Terrænregulering ma kun foretages efter skriftlig tilladelse fra kommunalbestyrelsen.
Bygninger ma ikke 1 forsynes med tage af strå eller andet lige så let antændeligt materiale. m) Ydre bygningssider skal fremtræde i farver dannet af jordfarverne (okker, terra di sienna, umbra, engelskrødt, italienskrødt, dodenkop) eller hvidt, sort eller ved de nævnte farvers blanding. Til døre, vinduesrammer og lignende mindre bygningsdele er også andre farver tilladt. n) Tagdækningsfarve skal vare dannet af jordfarverne eller mørkegrå eller sort eller ved de nævnte farvers blanding.
Note - §10.1; De bestemmelser i Deklarationerne A og B af 24. februar 1976, som ikke kan optages i en lokalplan, bevares.
37 Lokalplan 104 (Forslag)
11. RETSVIRKNINGER
Lokalplanforslaget (midlertidige retsvirkninger) I perioden fra lokalplanforslaget offentliggøres og indtil den endeligt godkendte lokalplan er offentligt bekendtgjort, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold.
Efter udløbet af indsigelsesfristen kan kommunen tillade, at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget. Det forudsætter dog, at det aktuelle projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, og at der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde.
Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget.
§11.1 Når lokalplanen er endeligt godkendt og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen.
§11.2 Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil.
§11.3 Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres.
§11.4 Kommunen kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. Kommunen har pligt til at dispensere fra bestemmelser om tilslutning til kollektiv varmeforsyning, når en bygning opføres som lavenergibyggeri.
§11.5 Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives.
§11.6 Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan.
§11.7 Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan kommunen ekspropriere.
§11.8 Hvis en ejendom, der er udlagt til offentlige formål eller omfattet af bestemmelser om bevaring af bebyggelse, indebærer, at ejeren ikke kan bruge ejendommen på en økonomisk rimelig måde, kan ejeren under visse omstændigheder kræve, at kommunen overtager den.
38 Lokalplan 104 (Forslag)
KORT OG BILAG
Lokalplanbestemmelserne understøttes af en række kortbilag mv., der viser lokalplanens fysiske afgrænsning og disponerering af området.
Der kan desuden være illustrationsbilag, der viser et eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende.
Afhængig af den enkelte lokalplan, kan der også være andre bilag.
39 Lokalplan 104 (Forslag)
Kortbilag 1 - Matrikelkort Den lyseblå markering = Delområde A
Den hvide markering = Delområde B
Den grønne markering = Delområde C
40 Lokalplan 104 (Forslag)
Bilag 1 - Invasive arter i EU
41 Lokalplan 104 (Forslag)
MILJØSCREENING
Hvad er en miljøscreening? Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis de kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Udarbejdelse af miljørapport kan undlades ved planer og programmer, som fastlægger anvendelse af mindre områder på lokalt plan og som ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
For større planer gælder, at det skal undersøges, om planen er omfattet af lovens bilag 3 og 4, og om området, omfattet af planen, er beliggende indenfor eller i nærheden af et internationalt naturbeskyttelsesområde. Er en af disse to betingelser opfyldt skal der gennemføres en miljøvurdering.
Er disse to betingelser ikke opfyldt, vurderes det gennem en screening af miljøparametre, om planen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne.
Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal vurderingen kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyn til aktuelle og gængse metoder, og til planens detaljeringsgrad.
42 Lokalplan 104 (Forslag)
MILJØSCREENING AF LOKALPLAN 104
På baggrund af miljøvurderingsscreeningen og høringen af berørte myndigheder har Bornholms Regionskommune foretaget en konkret vurdering af, om lokalplanen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet og dermed pligt til, at der skal udarbejdes en miljørapport for lokalplanen.
Bornholms Regionskommune har på den baggrund vurderet, at lokalplanen ikke kan antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Dvs. at det er muligt at udarbejde lokalplanen uden at udarbejde en Miljørapport.
43 Lokalplan 104 (Forslag) Bilagsliste Bilag 1 - Kortbilag 1 - Matrikelkort
Bilag 2 - Bilag 1 - Invasive arter i EU
44 Bilag 1 Kortbilag 1 - Matrikelkort
Bilag 2 Bilag 1 - Invasive arter i EU
Oversigt:
Invasive arter i EU
Oversigt: Invasive arter på EU-listen
Invasive arter udgør en trussel mod økonomi, sundhed og biologisk mangfoldighed. Derfor har EU-landene vedtaget en liste på 66 arter, der ønskes bekæmpet i hele EU. Nedenstående tabeller angiver de invasive planter og dyr.
Tabel 1 - Invasive planter på EU-listen Videnskabeligt navn Dansk navn Tilføjet til I Danmarks natur EU-liste Acacia saligna Tåre-akacie 15-08-2019 Nej Ailanthus altissima Skyrækker 15-08-2019 Ja Alternanthera philoxeroides Alligator-urt 02-08-2017 Nej Andropogon virginicus Virginsk kostegræs 15-08-2019 Nej Asclepias syriaca Kæmpe-silkeplante 02-08-2017 Nej Baccharis halimifolia Ørkenkorsrod 03-08-2016 Nej Cabomba caroliniana Carolina cabomba 03-08-2016 Ja Cardiospermum grandiflo- Storblomstret hjerteranke 15-08-2019 Nej rum Cortaderia jubata Lilla pampasgræs 15-08-2019 Nej Ehrharta calycina Flerårig steppegræs 15-08-2019 Nej Eichhornia crassipes Vandhyacint 03-08-2016 Nej Elodea nuttallii Smalbladet vandpest 02-08-2017 Ja Gunnera tinctoria Farvegunnera 02-08-2017 Nej Gymnocoronis spilanthoides Senegal teplante 15-08-2019 Nej Heracleum mantegazzianum Kæmpe-bjørneklo 02-08-2017 Ja Heracleum persicum Hårfrugtet bjørneklo 03-08-2016 Ja Heracleum sosnowskyi Rundlobet bjørneklo 03-08-2016 Ja Humulus scandens Japansk humle 15-08-2019 Nej Hydrocotyle ranunculoides Flydende vandnavle 03-08-2016 Nej Impatiens glandulifera Kæmpe-balsamin 02-08-2017 Ja Lagarosiphon major Stor vandguirlande 03-08-2016 Nej Lespedeza cuneata Kinesisk buskkløver 15-08-2019 Nej Ludwigia grandiflora Uruguay ludvigia 03-08-2016 Nej Ludwigia peploides Krybende ludvigia 03-08-2016 Nej
Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C / E-mail: [email protected] 1 Lygodium japonicum Japansk klatrebregne 15-08-2019 Nej Lysichiton americanus Gul kæmpekalla 03-08-2016 Ja Microstegium vimineum Japansk styltegræs 02-08-2017 Nej Myriophyllum aquaticum Papegøjefjer 03-08-2016 Nej Myriophyllum heterophyllum Forskelligbladet tusindblad 02-08-2017 Nej Parthenium hysterophorus Slør-partenium 03-08-2016 Nej Pennisetum setaceum Lampepudsergræs 02-08-2017 Nej Persicaria perfoliata Spydbladet pileurt 03-08-2016 Nej Prosopis juliflora Mesquite-træ 15-08-2019 Nej Pueraria lobata Kujibønne 03-08-2016 Nej Salvinia molesta Kæmpe salvinia 15-08-2019 Nej Triadica sebifera Kinesisk vokstræ 15-08-2019 Nej
Tabel 2 - Invasive dyr på EU-listen
Videnskabeligt navn Dansk navn Tilføjet til I Danmarks natur EU-liste Acridotheres tristis Almindelig mynah 15-08-2019 Nej Alopochen aegyptiacus Nilgås 02-08-2017 Ja Arthurdendyus triangulatus Newzealandsk fladorm 15-08-2019 Nej Callosciurus erythraeus Rødbuget egern 03-08-2016 Nej Corvus splendens Indisk huskrage 03-08-2016 Nej Eriocheir sinensis Kinesisk uldhåndskrabbe 03-08-2016 Ja Herpestes javanicus Java mangust 03-08-2016 Nej Lepomis gibbosus Solaborre 15-08-2019 Ja Lithobates catesbeianus Amerikansk oksefrø 03-08-2016 Nej Muntiacus reevesi Muntjac 03-08-2016 Nej Myocastor coypus Sumpbæver 03-08-2016 Nej Nasua nasua Næsebjørn 03-08-2016 Nej Nyctereutes procyonoides Mårhund 02-02-2019 Ja Ondatra zibethicus Bisamrotte 02-08-2017 Ja Orconectes limosus Amerikansk flodkrebs 03-08-2016 Nej Orconectes virilis Viril krebs 03-08-2016 Nej Oxyura jamaicensis Amerikansk skarveand 03-08-2016 Nej Pacifastacus leniusculus Signalkrebs 03-08-2016 Ja Percottus glenii Kinesisk sovekutling 03-08-2016 Nej Plotosus lineatus Stribet koralmalle 15-08-2019 Nej Procambarus clarkii Louisiana-flodkrebs 03-08-2016 Nej Procambarus fallax spp. vir- Marmorkrebs 03-08-2016 Nej ginalis Procyon lotor Vaskebjørn 03-08-2016 Ja Pseudorasbora parva Båndgrundling 03-08-2016 Ja Sciurus carolinensis Gråt egern 03-08-2016 Nej Sciurus niger Ræveegern 03-08-2016 Nej Tamias sibiricus Sibirisk jordegern 03-08-2016 Nej Threskiornis aethiopicus Hellig ibis 03-08-2016 Nej
Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C / E-mail: [email protected] 2 Trachemys scripta Rødøret terrapin og gulø- 03-08-2016 Ja ret terrapin Vespa velutina nigrithorax Asiatisk hveps 03-08-2016 Nej
Opgørelsen af, om arterne findes i den danske natur, repræsenterer et øjebliksbillede. EU-listen bliver løbende evalueret af EU’s medlemslande. Vær opmærksom på, at ar- terne på EU-listen er omfattet af en række forbudsbestemmelser.
Læs mere om forbuddene samt EU’s bekæmpelse af invasive arter her: http://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/invasive-arter/internationale- samarbejder/eu/
Opdateret d. 12-08-2019
Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C / E-mail: [email protected] 3