5238 F. t. 1. om en Cityring

Lovforslag nr. L 159. Fremsat den 21. februar 2007 af transport- og energiministeren (Flemming Hansen)

Forslag til

Lov om en Cityring Kapitel I ner samt staten har mulighed for at vælge efter § Projektering, anlæg og drift 6, stk. 1, og som kan gennemføres uden VVM- procedure og uden i øvrigt at medføre væsentlige § 1. Transport- og energiministeren bemyndi- tidsmæssige eller økonomiske konsekvenser for ges til at træffe dispositioner i henhold til denne Cityringen, kan besluttes mod, at udgiften beta- lov til projektering og anlæg af en Cityring som les i overensstemmelse med reglen i § 6, stk. 1. en metro. Kapitel 2 § 2. Metroselskabet I/S forestår projektering, anlæg og drift af en Cityring. Godkendelse af anlægget § 4. Københavns Kommune og Frederiksberg § 3. Transport- og energiministeren fastsætter Kommune forelægger en koordineret indstilling regler om placering og udformning af stationer, om godkendelse af anlægget for transport- og kontrol- og vedligeholdelsescenter samt skakte energiministeren. m.m. Stk. 2. Godkendelse af den endelige linjefø- Stk. 2. Kort over Cityringens linjeføring og ring samt udformningen og placeringen af stati- placering af stationer samt kontrol- og vedlige- oner, kontrol- og vedligeholdelsescenter, skakte holdelsescenter fremgår af bilag 1. Den endelige m.m. træffes af transport- og energiministeren linjeføring samt udformning og placering af sta- efter høring af Københavns Kommune, Frede- tioner, kontrol- og vedligeholdelsescenter, skak- riksberg Kommune og Folketingets Trafikud- te m.m. fastlægges efter godkendelse af trans- valg, Københavns Kommune og Frederiksberg port- og energiministeren, jf. § 4, i kommune- Kommune vedtager herefter kommuneplantil- planlægningen for Cityringen på grundlag af læg endeligt med de eventuelle ændringer, der transport- og energiministerens regler efter stk. fremgår af godkendelsen. 1. Stk. 3. Transport- og energiministerens god- Stk. 3. Københavns Kommune og Frederiks- kendelse efter stk. 2 træder i stedet for en VVM- berg Kommune forestår i fællesskab udarbejdel- tilladelse efter § 11 g, stk. 4, i lov om planlæg- se af VVM-redegørelse, herunder høring og evt. ning. miljøvurdering, for hele Cityringen. Stk. 4. Senest som led i VVM-proceduren efter Kapitel 3 stk. 3 kan der træffes beslutning om udførelse af Offentligt udbud af anlæg og drift, herunder supplerende adgangsveje for stationer, udførelse vedligehold af forberedelser til afgreninger mod stationer uden for Cityringen eller andre væsentlige æn- § 5. Metroselskabet I/S skal foretage offentligt dringer, jf. § 6, stk. 1 og 2, der skal omfattes af udbud af anlæg og drift, herunder vedligehold, en VVM-procedure. af Cityringen. Cityringen og den eksisterende Stk. 5. Mindre ændringer, der ikke er nødven- metro skal ejes af Metroselskabet I/S. dige for Cityringens projektering, anlæg og drift, Stk. 2. Efter afholdelsen af offentligt udbud og og som Københavns og Frederiksberg Kommu- inden Metroselskabet I/S indgår de første kon- Transport- og Energimin., j.nr. 500-13 F. t. I. om en Cityring 5239 trakter om anlæg og drift, herunder vedligehold, ring tilvejebringes i fællesskab af Københavns af Cityringen, forelægger Metroselskabet I/S sin Kommune med 50 %, af staten med 41,7 % og af indstilling med henblik på godkendelse heraf for Frederiksberg Kommune med 8,3 %. transport- og energiministeren, Københavns Stk. 3. Udgiften til eventuelle nødvendige til- Kommune og Frederiksberg Kommune. pasninger af vandforsyningsnettet i forbindelse Stk. 3. Kontrakterne om anlæg og drift, herun- med projektering og anlæg af Cityringen betales der vedligehold, af Cityringen efter stk. 2 kan af Metroselskabet I/S. Den nødvendige finansie- kun indgås, hvis der er enighed herom mellem ring tilvejebringes i fællesskab af Københavns transport- og energiministeren, Københavns Kommune med 50 %, af staten med 41,7 % og af Kommune og Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kommune med 8,3 %. Kapitel 4 Stk. 4. Kommunen er forpligtet til at føre af- løbsledninger frem til tilslutningspunkter lige Tilkøb, optioner, uforudsete udgifter m.v. uden for hver stations- og skaktkonstruktion. § 6. Ved tilkøb eller udnyttelse af optioner for- Metroselskabet I/S betaler sædvanligt tilslut- stås udgifter til anlæg og drift, der ikke er nød- ningsbidrag til afløbsledninger. Metroselskabet vendige for Cityringens projektering, anlæg og I/S afholder eventuelle udgifter til afledning af drift, og som Københavns eller Frederiksberg oppumpet vand fra udgravninger, og den nød- Kommuner eller staten har mulighed for at væl- vendige finansiering tilvejebringes i fællesskab ge i forbindelse med gennemførelsen af anlæg- af Københavns Kommune med 50 %, af staten get af Cityringen, jf. § 3. Tilkøb og udnyttelse af med 41,7 % og af Frederiksberg Kommune med optioner betales af den, der ønsker at foretage til- 8,3 %. køb eller udnytte en option. Stk. 5. Udgifter til ledningsomlægninger af- Stk. 2. Uforudsete udgifter betales af Metro- holdes over anlægsbudgettet for Cityringen, selskabet I/S. Den nødvendige finansiering til- bortset fra følgende tilfælde, hvor udgiften beta- vejebringes i fællesskab af Københavns Kom- les af ledningsejerne: mune med 50 %, af staten med 41,7 % og af Fre- 1) Omlægninger af ledninger på de overtagne deriksberg Kommune med 8,3 %. jernbanearealer. Stk. 3. Ved uforudsete udgifter forstås udgif- 2) Omlægninger af ledninger i vejarealer, der i ter, der ikke har været forudset, jf. transport- og ikke uvæsentlig grad er begrundet i vej for- energiministerens regler efter § 3, stk. 1, og som mål. er nødvendige af hensyn til gennemførelsen af Stk. 6. Udgifter som følge af øget trafikbelast- anlægget af Cityringen. ning på kommuneveje under anlægsarbejdet af- Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte betalinger omfatter holdes af de respektive vejbèstyrelser. Udgifter betaling til anlægsomkostninger og i givet fald på statsveje som følge af øget trafikbelastning drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. under anlægsarbejdet afholdes, af staten. § 7. Ved omstigningsstationerne Københavns Stk. 7. Midlertidig råden over offentlig eller Hovedbanegård, Østerport og Nørrebro er City- privat fællesvej i forbindelse med anlægsarbej- ringen alene baseret på nødvendige omstig- det kan gennemføres ved en midlertidig ekspro- ningsveje, jf. transport- og energiministerens priation efter reglerne i § 13. De respektive kom- regler efter § 3, stk. 1. Mindre ændringer heri, muner dækker et eventuelt tab ved midlertidigt der kan gennemføres uden i øvrigt at medføre eller permanent bortfald af P-pladser, stadeplad- væsentlige tidsmæssige eller økonomiske kon- ser o.lign. på offentlig vej eller privat fællesvej. sekvenser for Cityringen, kan besluttes mod, at Stk. 8. Placeringen og udformning af kontrol- udgifter hertil betales af den part, der ønsker æn- og vedligeholdelsescentret fastsættes af trans- dringen, dvs. staten, herunder Banedanmark, en port- og energiministeren i regler efter § 3, stk. kommune eller DSB. 1. Kontrol- og vedligeholdelsescentret overdra- Stk. 2. Udgifter som følger af krav fra en myn- ges til Metroselskabet I/S, uanset om arealet ejes dighed, herunder som følge af internationale af staten, herunder Banedanmark, DSB eller an- krav, EU-retlige krav eller national lov, herun- dre. Staten, herunder Banedanmark, eller DSB der jernbanesikkerhedsmæssige krav, betales af kan ikke overdrage arealet til andre end Metro- Metroselskabet I/S. Den nødvendige finansie- selskabet I/S. 5240 F. t. 1. om en Cityring

Kapitel 5 Stk. 4. Byggelinjepålæg skal fra offentliggø- Byggelinjer, forbud, overtagelse af arealer m.v. relsens dato respekteres af ejendommenes ejere og brugere og af panthavere og andre indehavere § 8. Transport- og energiministeren kan på- af rettigheder over ejendommene, uanset hvor- lægge byggelinjer, når det er nødvendigt for at når rettighederne er erhvervet. sikre anlægget af en Cityring. Byggelinjer kan Stk. 5. Forinden byggearbejder iværksættes på pålægges for en periode af højst 10 år. Byggelin- en ejendom, hvorpå der er pålagt byggelinjer i jepålægget kan ved et nyt pålæg forlænges med henhold til § 8, skal bygherren indhente oplys- yderligere op til 10 år. Metroselskabet I/S afhol- ning hos transport- og energiministeren om, der alle omkostninger i forbindelse med pålæg hvorvidt arbejdets udførelse vil komme i strid om byggelinjer og offentliggørelsen heraf efter § med byggelinjepålægget. 10. Stk. 2. På ejendomme, der ligger inden for § 11. Hvis ejeren af et areal, der er pålagt byg- byggelinjen, må der ikke uden tilladelse fra gelinjer efter § 8, afskæres fra en udnyttelse af transport- og energiministeren opføres ny be- arealet, der er økonomisk rimelig og forsvarlig byggelse, herunder ved tilbygning eller ved gen- under hensyn til arealets beliggenhed og øvrige opførelse af nedbrændt eller nedrevet bebyggel- beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, se, ligesom der ikke må foretages væsentlige for- der finder sted af andre tilgrænsende eller omlig- andringer i eksisterende bebyggelse. På sådanne gende arealer, kan ejeren på ethvert tidspunkt ejendomme må der heller ikke indrettes andre kræve, at transport- og energiministeren overta- anlæg af blivende art. ger arealet på Metroselskabet I/S's vegne mod erstatning. Metroselskabet I/S afholder alle om- § 9. Transport- og energiministeren kan ned- kostninger hertil. lægge forbud mod, at der på en ejendom, der be- Stk. 2. Ejeren af et areal, der i væsentligt om- røres af projekteringen, foretages de foranstalt- fang er pålagt byggelinjer efter § 8, kan på et- ninger, der er nævnt i § 8, stk. 2. Et sådant forbud hvert tidspunkt desuden kræve, at transport- og kan kun nedlægges for et tidsrum af 1 år og kan energiministeren for Metroselskabet I/S overta- ikke nedlægges mere end én gang. ger arealet mod erstatning, når byggelinjerne Stk. 2. Kommunen skal indberette til trans- hindrer afhændelse af arealet på normale vilkår, port- og energiministeren, inden der meddeles og ejeren af særlige personlige grunde ønsker at tilladelse til byggeri på ejendomme, der ikke er afstå arealet før det tidspunkt, hvor der kan fore- pålagt byggelinjer, og som berøres af projekte- tages ekspropriation. ringen. Hvis transport- og energiministeren ikke inden for 2 måneder efter at have modtaget så- Stk. 3. Udgør arealet kun en del af en ejendom, dan indberetning nedlægger forbud i henhold til kan ejeren kræve hele ejendommen overtaget, stk. 1, kan byggetilladelse meddeles. hvis den tilbageværende del af ejendommen bli- ver så lille eller således beskaffen, at den ikke § 10. Transport- og energiministeren skal i skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares som stedlige blade offentliggøre byggelinjepålæg ef- selvstændig ejendom og udnyttes på rimelig må- ter § 8. Transport- og energiministeren skal sen- de, eller hvis byggelinjepålægget hindrer afhæn- de meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejen- delse af hele ejendommen på normale vilkår i de domme direkte berøres af pålægget, og hvis ad- i stk. 2 nævnte situationer. komst fremgår af tingbogen. Stk. 4. Afslår transport- og energiministeren Stk. 2. Klage over pålæg af byggelinjer skal ejerens anmodning om overtagelse efter stk. 1-3, ske senest 4 uger efter, at meddelelsen er kom- eller opnås der ikke enighed om erstatningens met frem til den pågældende. Når fristen for kla- størrelse, kan ejeren påklage transport- og ener- ge er udløbet, og der er truffet afgørelse i klage- giministerens afgørelse til de i §§ 57 og 58 i lov sagerne, skal byggelinjepålægget tinglyses med om offentlige veje nævnte taksationsmyndighe- angivelse af hjemmel. der. Taksationsmyndighederne afgør, om eje- Stk. 3. Klage over en afgørelse om byggelinje- rens krav efter stk. 1-3 skal imødekommes og pålæg fritager ikke klageren for at efterkomme fastsætter erstatning for arealets overtagelse ef- pålægget. Klagemyndigheden kan dog bestem- ter reglerne i § 51, stk. 1 og 2, i lov om offentlige me, at klagen skal have opsættende virkning. veje. Ved taksationsmyndighedernes behandling Tillæg A (656) Folketingsåret 2006-07 5241 F. t. 1. om en Cityring finder bestemmelserne i §§ 58 a-62 i lov om of- Kapitel 7 fentlige veje tilsvarende anvendelse. Godkendelser vedr. jernbanesikkerhed og Stk. 5. Afgørelser, der kan påklages efter stk. byggesagsbehandling, herunder gebyr, m.v. 4, kan ikke indbringes for domstolene, før klage- adgangen er udnyttet. Søgsmål skal være anlagt § 15. Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger inden for 6 måneder efter, at afgørelsen er kom- (Trafikstyrelsen) godkender følgende: met frem til klageren. 1) Den samlede tunnelkonstruktion uanset hvilken tunnelkonstruktion, der er tale om, § 12. Transport- og energiministeren kan for herunder tunnelstrækninger med indbygge- Metroselskabet I/S efter anmodning fra ejeren de sporskifter, sidespor, nød- og ventilati- forlods erhverve en ejendom, der berøres særlig onsskakte, stationer samt installationer, der indgribende af projekteringen eller anlægget, vedrører tunnelstrækningerne, herunder tun- når ejeren af særlige personlige grunde ønsker at nelstationernes sporområder. afstå ejendommen før det tidspunkt, hvor der 2) De banetekniske anlæg. kan foretages ekspropriation, og ejendommen 3) Den indre indretning af de underjordiske ikke kan afhændes på normale vilkår. Metrosel- stationers publikums- og teknikområder skabet I/S afholder alle omkostninger hertil. med tilhørende installationer. Stk. 2. Overtagelsessummen fastsættes af eks- Stk. 2. Der kan opkræves gebyr efter gældende propriations- og taksationsmyndighederne i hen- regler for kommunale og statslige godkendelser hold til lov om fremgangsmåden ved ekspropri- m.v., herunder godkendelser efter jernbaneloven ation vedrørende fast ejendom. eller anden lovgivning vedrørende sikkerhed, miljø, o. lign., i forbindelse med projekteringen, Kapitel 6 anlæg og ibrugtagning. For Trafikstyrelsens godkendelse efter stk. 1, nr. 3, betales ikke ge- Ekspropriation samt naturfrednings- og byr. planlægningsmæssige hensyn Stk. 3. Gebyrets størrelse fastsættes på grund- § 13. Transport- og energiministeren bemyn- lag af den respektive del af anlægget, som god- diges til for Metroselskabet I/S ved ekspropriati- kendelsen vedrører. on at erhverve fast ejendom, herunder i form af § 16. Transport- og energiministeren bemyn- rettigheder og servitutter, der er nødvendig til at diges til at godkende eller lade nødvendige til- gennemføre det i denne lov omhandlede anlæg, slutningsanlæg m.v. for jernbane udføre. herunder eventuelle supplerende adgangsveje for stationer eller forberedelser til afgreninger Kapitel 8 mod stationer uden for Cityringen. Ekspropriati- Delegation og fastsættelse af regler for klage on sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden M. V. ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ved erstatningsfastsættelsen gælder reglerne i § § 17. Transport- og energiministeren kan be- 51, stk. 1 og 2, i lov om offentlige veje. Metro- myndige Trafikstyrelsen eller andre statslige selskabet I/S afholder alle omkostninger til eks- myndigheder til at udøve ministerens beføjelser propriationer. i denne lov. Stk. 2. Transport- og energiministeren kan be- § 14. De naturfredningsmæssige hensyn ved- myndige Metroselskabet I/S til at udøve ministe- rørende anvendelse af arealer i forbindelse med rens beføjelser i denne lov. projektering og anlæg af Cityringen varetages Stk. 3. Metroselskabet I/S kan overlade sine alene ved denne lov, herunder den i § 3 beskrev- beføjelser i nærmere bestemt omfang til DSB el- ne procedure om VVM-redegørelse mv. og ler Banedanmark i forbindelse med udførelse af transport- og energiministerens regler, der ud- projekterings- eller anlægsarbejder på stationer, stedes efter § 3, stk. 1. der tilhører DSB, respektive DSB S-tog A/S, og Stk. 2. De regler, der udstedes af transport- og Banedanmark. energiministeren efter § 3, stk. 1, skal lægges til Stk. 4. Metroselskabet I/S kan overlade sine grund ved varetagelsen af de planlægningsmæs- beføjelser i nærmere bestemt omfang til Køben- sige hensyn. havns Kommune eller Frederiksberg Kommune 656 Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag) 5242 F. t. 1. om en Cityring i forbindelse med udførelse af projekterings- el- om klagefrister eller om, at afgørelserne ikke ler anlægsarbejder på forpladser til stationerne kan påklages til transport- og energiministeren. og på arealer rundt om nødskakte. Stk. 5. Transport- og energiministeren kan § 18. Transport- og energiministeren fastsæt- fastsætte regler om adgangen til at klage over af- ter tidspunktet for lovens ikrafttræden. gørelser, der træffes efter denne lov, herunder Bilag til f. t. 1. om en Cityring 5243

CMC: Kontrol- og vedligeholdelsescenter 5244 F. t. 1. om en Cityring

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger ningstjeneste, Kirkeministeriet, menighedsrådet i Fre- deriks Kirke (Marmorkirken), De samvirkende Invali- 1. Lovforslagets baggrund deorganisationer og Dansk Center for Tilgængelig- hed, Akademirådet, Dansk Cyklistforbund og Canal 1.2. Udredningen om Cityringen Tours (Havnerundfarten). Endvidere har der været af- holdt møder med DSB og Banedanmark om areal- 1.2.1. Organisering af udredningsarbejde spørgsmål. Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune aftalte i forbindelse med forhandlingeme 1.2.2. Linjeføring om kommunemes økonomi for 2002 at se nærmere på Der har været undersøgt en række varianter af den en videreudvikling af metroen. Det blev aftalt at linjeføring og de stationsplaceringer, der fremgår af igangsætte et udredningsarbejde om mulighedeme for rapporterne fra Projekt Basisnet. I den nu foreliggen- at etablere en Cityring som metroløsning i København de udredning er der for så vidt angår den østlige del af og på Frederiksberg. Arbejdet er afsluttet i maj 2005 Cityringen, København H-Kongens Nytorv-Øster- med fremlæggelsen af en teknisk dokumentationsrap- port-Nørrebro alene foreslået én linjeføring. For så port og en resumérapport. vidt angår den vestlige del af Cityringen mellem Nør- Rapporten er den 27. maj 2005 fremsendt til Folke- rebro og København H indeholder udredningen, ud- tingets Trafikudvalg (Alm. del - bilag 207). over lovforslagets linjeføring med omstigningstation Opgaven har bestået i - med udgangspunkt i linjefø- til den nuværende metro ved Frederiksberg station, ringen for Cityringen fra Projekt Basisnet (slutrapport også en alternativ linjeføring med omstigningsstation i 1999) - at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for en til den nuværende metro på Forum station. Hele rin- egentlig projektering af en Cityring, herunder bl.a. gen føres i tunnel. Rapporten indeholder linjeføring forslag til linjeføring og stationsplaceringer. samt udformning og placering af stationer og kontrol- Udredningsarbejdet er gennemført i et samarbejde og vedligeholdelsescenter. Enkelte stationsplacerin- mellem Transport- og Energiministeriet, Finansmini- ger var i udredningen ikke lagt endeligt fast. steriet, Københavns Kommune, Frederiksberg Kom- Det fremgår af udredningen, at en etapedeling af mune og HUR. Transport- og Energiministeriet har anlægsarbejdet med en mulig første deletape Køben- varetaget formandskabet. Ørestadsselskabet I/S har havn H-Kongens Nytorv-Østerport-Nørrebro Station stået for den tekniske bistand. vil medføre væsentlige meromkostninger for det sam- Der har været nedsat arbejdsgrupper om stationsud- lede anlæg, samtidig med at der kun opnås marginale formninger og miljø. DSB, DSB S-tog, Banedanmark tidsbesparelser i forhold til anlæg af hele ringen på én og Trafikstyrelsen har deltaget i en arbejdsgruppe om gang. omstigningsstationer. Det fremgår af udredningen, at eventuelle senere af- I løbet af projektet har der herudover været afholdt greninger fra Cityringen mod Brønshøj og /eller Syd- møder med følgende interessenter, der på forskellige havnen samt tilkobling af en linje mod Nordhavnen områder har givet vigtige input til udformningen af m.v. med fordel kan indtænkes i anlægsarbejdet alle- projektet: Kulturarvsstyrelsen, Københavns Kommu- rede nu, og linjeføring og længdeprofil er derfor plan- nes kirkegårdsmyndigheder, Beredskabsgruppen for lagt, så de nævnte afgreninger er mulige. Det fremgår den nuværende metro, herunder Københavns og Fre- endvidere, at hvis en eventuel senere udbygning af Ci- deriksberg Brandvæsen, Københavns og Frederiks- tyringen skal kunne foregå så billigt som muligt og berg Politi og HS, byggemyndighedeme i Køben- med så få konsekvenser for passagererne i Cityringen havns og Frederiksberg Kommune, Politiets Efterret- som muligt, kræver det yderligere tiltag. Specielt i til- F. t. 1. om en Cityring 5245 fældet ved en afgrening mod Brønshøj vil det medføre ler og lignende. For at imødekomme efterspørgslen store gener for driften på Cityringen, hvis ikke de spor- fra de øvrige passagerer og for at sikre, at der er ele- skiftekamre, hvor afgreningssporskifterne senere skal vatorbetjening også ved elevatornedbrud eller -repa- placeres, anlægges samtidigt med Cityringen. ration, er det i udredningen forudsat, at alle stationer forsynes med to elevatorer. Dette princip er på om- 1.2.3. Tekniske forudsætninger stigningsstationerne udstrakt til at gælde hele omstig- Det tekniske udgangspunkt for udredningen har ningsvejen. Der er altså forudsat efterindbygget ekstra været »mere af samme slags«, forstået på den måde, at elevatorer på de bestående dele af omstigningsstatio- principperne og de tekniske løsninger fra den eksiste- nerne. rende metro, bl.a. stationstype og togstørrelse, forud- På to stationer, hvor forhallen enten ligger særligt sættes genbrugt. Det betyder, at erfaringerne fra de al- dybt (v/Christiansborg) eller indgår i omstigningsve- lerede etablerede metroetaper er nyttiggjort, men det jen til en anden perron (Nørrebro), etableres rulletrap- hindrer ikke frit udbud af både anlægsopgaver og af per mellem forhal og gade. togleverance med styre- og passagerinformationssy- Som mulige tilvalg, men uden for anlægsoversla- stemer. get, er beskrevet etablering af rulletrapper mellem for- Uanset at Cityringen etableres som »mere af samme hal og gade på øvrige stationer, overdækning af ho- slags«, forudsættes den holdt spormæssigt adskilt fra vedtrapper og trapper til cykelkældre, etablering af den nuværende metro. Den forudsættes derfor også automatiske toiletter enten på terræn eller forhalsni- forsynet med eget kontrol- og vedligeholdelsescenter, veau, samt supplerende hovedtrapper på visse statio- i princippet svarende til det nuyærende. Den forudsat- ner. Hvis muligheden for tilvalg udnyttes, skal den te placering på DSB's tidligere containerterminal i part, der ønsker tilvalget, selv betale for merudgiften Vasbygade fremgår af rapporten. En sådan fuldstæn- herved. dig adskillelse i uafhængige delsystemer, der tjener til at forhindre, at problemer på én linje breder sig til hele 1.2.4. Sikkerhedsgodkendelse og normgrundlag systemet, er almindelig på nyere metroer, som f.eks. i Der er i udredningen for Cityringen efter høring af Frankrig, hvor den nyeste linje (linje 14) i Paris og i j ernbanesikkerhedsrnyndighederne forudsat anvendt Lyon (linje D) fungerer uafhængigt af de gamle linjer den samme principielle proces for sikkerhedsgodken- og har eget anlæg, og hvor de to linjer i Lille fungerer delse samt det samme normgrundlag som for den nu- uafhængigt af hinanden med hvert sit anlæg. værende metro, opdateret i relevant omfang. Der er fastlagt nogle ganske få undtagelser fra prin- 1.2.5. Drift cippet om »mere af samme slags«. De vigtigste er Cityringen forudsættes anlagt som en dobbeltrettet nævnt nedenfor. ringlinje. Da passagerbelastningen er størst på den Hvor stationstypen i øvrigt overalt er tunnelstatio- østlige del af ringen, forudsættes Cityringen trafikeret ner svarende til de nuværende dybe tunnelstationer dels af en linje, der i begge retninger kører hele vejen Forum, Nørreport, Kongens Nytorv, Christianshavn, rundt i ringen, og dels af en pendullinje, der betjener Amagerbro og Lergravsparken, der alle er anlagt som den østlige del af ringen mellem København H og en boks, udgravet fra gadeniveau, må der på grund af Nørrebro. de meget snævre pladsforhold på stationen ved Frede- Antallet af påstigere på Cityringen er beregnet til 85 riks Kirke (Marmorkirken) anvendes en anden type miö. påstigere pr. år (beregningsår 2015). Disse tal tunnelstation, en såkaldt minestation, hvor stations- forventes dog først nået efter en indsvingningsperio- kammeret udgraves ved en minemetode fra tilstøden- de, hvor passagererne vænner sig til det nye transport- de skakte. En tilsvarende metode har på den nuværen- middel. Det skønnes, at en 5-årig indsvingningsperio- de metro været anvendt ved anlægget af de store spor- de er realistisk. skiftekamre under Sjæleboderne og Stadsgraven og Passagererne kommer i stort omfang fra bus. Såle- vil også blive anvendt ved Cityringens sporskiftekam- des forventes antallet af buspassagerer reduceret mar- re. På grund af snævre pladsforhold i de tilhørende kant på brogaderne og i city. Ifølge udredningens be- skakte er det tillige på stationen ved Frederiks Kirke regninger med et eksempel på et tilpasset busnet hal- valgt at erstatte rulletrapperne mellem perron og for- veres antallet af buspassagerer i det såkaldte Tætbyen, hal med 2 elevatorgrupper. Tilsvarende løsninger ken- dvs. Indre By, Christianshavn, Østerbro, Nørrebro, des flere steder i udlandet. Vesterbro og Frederiksberg. På den nuværende metro er elevatorerne forbeholdt Nørreport Station aflastes markant, fordi omstig- gangbesværede og passagerer med barnevogne, cyk- ningeme her i betydeligt omfang flyttes til København 5246 F. t. 1. om en Cityring

H og Østerport. DSB afgiver nogle korte rejser til Ci- i tidsplanen, og der er ikke afsat reserver til imødegå- tyringen, men øger antallet af lange rejser, fordi det else af større forsinkelser af anlægsarbejdet. Hvis der samlede banesystem bliver mere attraktivt. Antallet af opstår større forsinkelser, vil der skulle træffes beslut- påstigere falder lidt, men antallet af passagerkilometer ning i ejerkredsen i Metroselskabet I/S om håndterin- stiger. gen heraf, herunder finansieringen heraf, hvis dette vi- Af samme årsag afgiver den nuværende metro nog- ser sig nødvendigt. le korte rejser mellem især Nørreport og Kongens Ny- torv, men øger antallet af øvrige rejser, således at det 1.3. Aftalen mellem regeringen og Københavns og forventes, at antallet af påstigere fastholdes. Frederiksberg Kommuner De samlede driftsudgifter på Cityringen er anslået Regeringen, Frederiksberg Kommune og Køben- til ca. 240 mio. kr. pr. år i 2005-priser. havns Kommune indgik den 2. december 2005 en principaftale om anlæg af en Cityring i København og 1.2.6. Tidsplan på Frederiksberg, som kan tages i brug omkring år I udredningens tidsplan for udførelsen af Cityrin- 2017. Principaftalen er fremsendt til Folketingets Tra- gen skønnes, at der vil gå ca. 11 år, til Cityringen kan fikudvalg (Alm. del - bilag 142). ibrugtages fra det tidspunkt, hvor lovforslaget evt. er vedtaget, og en bygherreorganisation er på plads. Der er den 1. februar 2007 indgået aftale om en al- longe til principaftalen om undersøgelse af en udvi- Det ovennævnte tidsforbrug dækker anlægget af en delse af Cityringen med en ekstra station på Carls- fuld ring svarende til lovforslagets forudsætning. berg-grunden. Allonge med bilag om kommissorium Efter lovforslagets vedtagelse gennemføres bl.a. for undersøgelse af tilføjelse af en ekstra metrostation geotekniske undersøgelser langs linjeføringen, og ud- på Carlsberg-grunden beliggende i området nordvest arbejdelse af dispositionsforslag med tilhørende øko- for Enghave S-togs station vedlægges som bilag 1 og nomisk overslag igangsættes, efter at der er opnået 2 til lovforslaget. enighed mellem ejerne om grundlaget. Dispositions- forslaget, som foreløbigt forventes at foreligge ca. et Alle partier i Københavns Kommunes Borgerre- år efter lovens vedtagelse, vil være baseret på en mere præsentation godkendte bortset fra Enhedslisten, der detaljeret gennemgang af alle dele af projektet, og undlod at stemme, den 15. december 2005 principaf- usikkerheden for det tilhørende anlægsoverslag vil talen om etablering af Cityringen. Principaftalen blev derfor være indskrænket i forhold til udredningens an- den 23. januar 2006 tiltrådt af Frederiksberg Kommu- lægsoverslag. Dispositionsforslaget vil endvidere in- nes kommunalbestyrelse, idet Socialistisk Folkeparti deholde eventuelle tilvalgte optioner og tilkøb, som og Enhedslisten undlod at stemme. allerede er besluttet på dette tidspunkt, og som er af en Regeringen, Frederiksberg Kommune og Køben- sådan karakter, at de skal indgå i VVM-processen. havns Kommune er enige om, at Cityringen vil betyde På baggrund af bl.a. dispositionsforslaget udarbej- et stort løft til den kollektive trafik i hovedstaden, hvor der kommunerne en VVM-redegørelse, og der gen- 85 pet. af de trafikale mål i Tætbyen fremover vil være nemføres en VVM-høring. Resultatet af VVM-pro- banebetjent. cessen indgår i det såkaldte udbudsprojekt. Aftalen om Cityringen indeholder også udvikling af Der skal være enighed i ejerkredsen om det endeli- et nyt byområde i Nordhavnen og etablering af en for- ge indhold i udbudsprojektet, som forventes at fore- bindelsesvej mellem Helsingørmotorvejen og Nord- ligge ca. to år efter lovens vedtagelse. havnen. Sammen med Cityringen vil det over de næ- Gennemførelse af udbud af entreprenørarbejder og ste år betyde en ny udvikling af hovedstaden, som skal drift forventes at være gennemført ca. tre år efter lo- være et attraktivt sted for borgere og virksomheder. vens vedtagelse, og først på dette tidspunkt, når til- Frederiksberg Kommune deltager ikke i denne del. buddene er modtaget, vurderet og forhandlet, kendes Ifølge aftalen får Cityringen en linjeføring, der et eventuelt revideret anlægsoverslag endeligt. dækker city, brokvartererne og Frederiksberg. City- Når ejerne er enige om at sætte arbejdet i gang, kan ringen skal anlægges med 17 stationer: Københavns der indgås kontrakt, og selve anlægsarbejdet kan be- Hovedbanegård, v. Rådhuspladsen, v. Christiansborg, gynde. v. Kongens Nytorv, v. Frederiks Kirke (Marmorkir- Denne tidsplan forudsætter, at ejerne relativt hurtigt ken), Østerport, v. Trianglen, v. Poul Henningsens opnår enighed ved de forskellige beslutningspunkter. Plads, v. Vibenshus Runddel, v. Rådmandsmarken, Tidsplanen indeholder kun mulighed for evt. min- Nørrebro Station, v. Nørrebros Runddel, v. Landsar- dre forsinkelser. Der er en række usikkerhedsfaktorer kivet, v. Aksel Møllers Have, Frederiksberg Station, F. t. 1. om en Cityring 5247 v. Platanvej samt på Vesterbro (v. Tove Ditlevsens Anlægsskønnet for et stort anlægsprojekt som City- Plads, Enghave Plads eller v. Otto Krabbes Plads). ringen indeholder en række risici. Der vil erfarings- Med Cityringen vil der være etableret et sammen- mæssigt forekomme uforudsete fordyrelser i løbet af hængende kollektivt transportsystem af høj kvalitet i projektet, og prognoserne for de fremtidige nettoind- København og på Frederiksberg, der tilbyder passage- tægter er ligeledes usikre. Frederiksberg Kommune, rerne øget komfort, frekvens og hastighed. Københavns Kommune og regeringen er enige om, at Det skønnes at koste ca. 15 mia. kr. at anlægge Ci- uforudsete merudgifter i Metroselskabet I/S finansie- tyringen (2005-priser), heraf vurderes driftsindtægter- res efter ovenstående fordelingsnøgle. ne at betale for 5,4 mia.kr. (nutidsværdi regnet i 2005- Der er indregnet udgifter til reinvesteringer til såvel priser). Driftsindtægterne omfatter nettodriftsindtæg- tekniske installationer som tog og stationer i oven- ter fra Cityringen, herunder effekten af 1 kr. ekstra i nævnte finansieringsmodel for Cityringen. passagerbetaling, renteindtægter fra de indskudte be- løb i de år selskabet har nettoaktiver og renteudgifter En del af anlægsudgiften forventes som nævnt fi- herefter, samt reinvesteringer. Det er aftalt, at finan- nansieret af nettodriftsindtægter på skønnet 5,4 sieringen af de resterende 9,6 mia.kr. (2005-priser) mia.kr. (nutidsværdi 2005). Billetindtægterne er skøn- fordeles mellem ejerne, således at net på baggrund af en passagerprognose og en forud- - Københavns Kommune indskyder 4,8 mia.kr. (50 sætning om indførelse af et kvalitetstillæg ved kørsel pet.) med metroen. Såfremt der kommer færre passagerer end forventet, eller kvalitetstillægget ikke bliver ind- - staten indskyder 4,0 mia.kr. (41,7 pet.) og ført, vil billetindtægterne og dermed finansieringsbi- - Frederiksberg Kommune indskyder 0,8 mia.kr. (8,3 draget fra driften falde. Tilsvarende kan der vise sig pct.). ændringer i de forudsatte driftsomkostninger, der lige- Fordelingen mellem de tre ejere af Cityringen er af- ledes vil kunne påvirke finansieringsbidràget fra drif- talt, så forholdet mellem Københavns og Frederiks- ten. berg Kommune svarer til de budgetterede anlægsud- gifter for Cityringen i de to kommuner (85,1 pet. i Kø- Det er en forudsætning for finansieringen af City- benhavn og 14,9 pet. på Frederiksberg). Ejerforholdet ringen, at Københavns Havn udvikles med bolig- og mellem Københavns Kommune og staten er som i erhvervsbyggeri. For at muliggøre dette tilvejebringer Ørestadsselskabet, 55 pet. til Københavns Kommune Københavns Kommune de nødvendige plangrundlag, og 45 pet. til staten. etablerer den nødvendige kommunale vejinfrastruktur til og fra udviklingsområderne samt sikrer den kollek- Den enkelte kommune kan - under hensyntagen til tive trafikbetjening af områderne. Desuden etablerer Cityringens funktionalitet-vælge særlige udformnin- Københavns Kommune en vejforbindelse med delvis ger eller forbedringer af stationer m.v., hvis kommu- tunnel mellem Nordhavnen og Helsingør Motorvejen nen selv finansierer udgiften hertil (tilkøb). i henhold til en separat aftale mellem staten og Køben- Vælger en af ejerne særlige udformninger eller for- havns Kommune. bedringer m.v., må det ikke påvirke de andre ejeres bi- drag eller selskabets samlede økonomi. Det vil sige, at Ved en eventuel beslutning om at standse projektet besluttede merudgifter i forhold til de budgetterede efter vedtagelse af loven fordeles de indtil da afholdte beløb i Udredningen om Cityringen (maj 2005) afhol- omkostninger i projektet mellem ejerne i et forhold des fuldt ud af den part, der måtte have ønskerne. Be- svarende til den ovenfor foreslåede finansiering af Ci- slutninger om eventuelle forbedringer m.v. skal senest - tyringen. foreligge, således at de kan indgå i forbindelse med De eksisterende metroaktiveteter samles i ét sel- udarbejdelse af udbudsmaterialet for det samlede Ci- skab, Metroselskabet I/S, der udover ansvaret for den tyringsprojekt. eksisterende metro også får til opgave at projektere, Cityringsprojektet finansierer de nødvendige til- anlægge og drive Cityringen. Det forudsættes, at der slutninger til DSB, DSB S-togs og Banedanmarks sta- for Cityringen, ligesom den eksisterende metro, skal tionsanlæg, som de er beskrevet i udredningsrappor- foretages udbud af faste anlæg og rullende materiel ten. Hvis kommunerne, staten, herunder Banedan- samt drift. mark, DSB eller DSB S-tog eller evt. andre berørte jernbanevirksomheder ønsker yderligere ændringer Der henvises i øvrigt til det samtidigt fremsatte lov- eller supplementer, finansieres disse særskilt af den forslag om Metroselskabet I/S og Arealudviklingssel- part, der ønsker forbedringerne. skabet I/S. 5248 F. t. 1. om en C i tyr trin

1.4. Lovforslagets indhold følger således af lovforslaget, at det er Metroselskabet Lovforslaget baserer sig på udredningen og den I/S, der skal forestå projekteringsarbejdet og det for- indgåede principaftale af 2. december 2005 mellem beredende arbejde med anlægget af Cityringen. End- regeringen og Københavns og Frederiksberg Kommu- videre er Københavns Kommune og Frederiksberg ner. Lovforslaget er desuden udarbejdet i overens- Kommune tillagt nærmere angivne kompetencer i stemmelse med regeringens forlig om en udvidelse af lovforslaget. Lovforslaget indebærer derfor, at mini- metroen med en Cityring med Socialdemokraterne, steren får bemyndigelse til at træffe sådanne disposi- Dansk Folkeparti samt Det radikale Venstre af 2. fe- tioner, som har forbindelse med projektering, anlæg bruar 2006, som Socialistisk Folkeparti har tilsluttet og drift af Cityringen, og som ikke er tillagt andre, sig den 1. marts 2006. herunder Metroselskabet I/S eller Københavns Kom- Den samlede anlægsudgift for Cityringen er anslået mune eller Frederiksberg Kommune. til ca. 15 mia.kr. (prisniveau 2005), heraf vurderes Herudover er ministeren i lovforslaget tillagt nær- driftsindtægterne at betale for 5,4 mia. kr. Finansierin- mere angivne beføjelser i forbindelse med udstedelse gen af de resterende 9,6 mia.kr/ er fordelt mellem ejer- af regler om placering af stationer samt placering af ne, således at Københavns Kommune indskyder 4,8 kontrol- og vedligeholdelsescenter og om udformning mia.kr., staten 4,0 mia. kr. og Frederiksberg Kommu- af stationer, skakte m.m. Ministeren er desuden tillagt ne 0,8 mia.kr. Der henvises i øvrigt til lovforslaget om nærmere beføjelser med hensyn til godkendelse af den Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S. endelige linjeføring samt udformning og placering af De årlige driftsudgifter vedr. Cityringen er anslået til stationer, godkendelse af Metroselskabet I/S' indstil- 240 mio.kr. (prisniveau 2005). ling om indgåelse af kontrakter om anlæg og drift af Lovforslaget er endvidere udarbejdet i et samarbej- Cityringen samt beføjelser i forbindelse med pålæg af de mellem staten samt Københavns Kommune og Fre- byggelinjer, nedlæggelse af forbud samt forlods over- deriksberg Kommune. En arbejdsgruppe med repræ- tagelse af eller ekspropriation af fast ejendom. sentanter fra Transport- og Energiministeriet, Finans- Det følger af lovforslagets § 2, at Metroselskabet ministeriet, Københavns Kommune, Frederiksberg I/S skal forestå projekteringen og det forberedende Kommune og Ørestadsselskabet har således drøftet arbejde med anlægget af en Cityring. Forslaget sva- den nærmere udformning af lovforslaget. rer til, hvad der har været gældende hidtil i forbin- Lovforslaget indeholder forslag om både projekte- delse med etableringen af metroens 1.-3. etape. Her- ring, anlæg og drift, herunder vedligehold, af en City- ved kan de erfaringer, der hidtil er opbygget i Øre- ring. stadsselskabet I/S, og som overføres til Metroselska- Der er foretaget et større udredningsarbejde om mu- bet I/S, nyttiggøres i forbindelse med anlægget af lighederne for at etablere en Cityring som metroløs- Cityringen. ning i København og Frederiksberg, herunder bl.a. Lovforslagets § 3 indeholder bestemmelser om, at med forslag til linjeføring og stationsplaceringer, og transport- og energiministeren fastsætter regler om der er enighed mellem staten og Københavns og Fre- placering og udformning af stationer, kontrol- og ved- deriksberg Kommuner om, at der skal anlægges en Ci- ligeholdelsescenter samt skakte m.m. Som bilag 1 til tyring i overensstemmelse hermed. Efterfølgende er loven er vedlagt et kort over Cityringens linjeføring der truffet beslutning om stationsplaceringer ved Fre- og placering af stationer samt kontrol- og vedligehol- deriksberg Allé/Platanvej og Enghave Plads (i stedet delsescenter, som skal lægges til grund for det videre for placeringerne ved henholdsvis Frederiksberg Allé arbejde med projektering, WM-arbejde m.v. og ved Tove Ditlevsens Plads, der var nævnt i udred- Som bilag 3 til lovforslaget vedlægges udkast til ningen). ministerens regler om placering og udfonnning af sta- På denne baggrund og på linie med andre større an- tioner og skakte m.m. efter § 3, stk. 1. Udkastet til reg- lægsarbejder som f.eks. anlæg af en fast forbindelse ler er udarbejdet på grundlag af den i afsnit 1.2 nævnte over Storebælt og anlæg af naturgasforsyning, inde- udredning suppleret med efterfølgende aftalte juste- holder lovforslaget forslag om både projektering og ringer, herunder som følge af to senere stationsvalg. anlæg af en Cityring. Der vil eventuelt senere blive fastsat regler om place- Lovforslaget indeholder i § 1 forslag om, at trans- ring og udformning af kontrol- og vedligeholdelses- port- og energiministeren bemyndiges til at træffe dis- center. positioner i henhold til denne lov. Ministerens befø- Det følger af stk. 2, at den endelige linjeføring samt jelser er begrænset i det omfang andre, f.eks. Metro- udformning og placering af stationer m.m. fastlægges selskabet I/S, er tillagt beføjelse i lovforslaget. Det i kommuneplanlægningen for Cityringen på grundlag Tillæg A (657) Folketingsåret 2006-07 5249 F. t. 1. om en Cityring af transport- og energiministerens regler efter stk. 1 udgifter, der skal afholdes af Metroselskabet, vil det om udformning af stationer, kontrol- og vedligehol- skulle aftales mellem ejerne, hvordan udgiften i givet delsescenter, skakte m.v. og lovens bilag 1 om City- fald finansieres, f.eks. ved lånefinansiering, tilførsel af ringens linjeføring samt transport- og energiministe- ny kapital, eller andre muligheder i den konkrete situ- rens godkendelse efter § 4. Dette indebærer, at kom- ation, jf. i øvrigt det samtidigt fremsatte lovforslag om muneplanlægningen efter planloven skal foregå inden Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S. for rammerne af denne lov inkl. bilag 1 og ministerens En eventuel nødvendig finansiering fordeles mellem regler efter stk. 1, der således går forud for planlovens ejerne i forholdet Københavns Kommune med 50 %, bestemmelser. staten med 41,7 % og Frederiksberg Kommune med Lovforslaget indeholder herudover en særlig regel i 8,3 %. forhold til planlovens bestemmelser, idet det foreslås, Efter lovforslagets §§ 8-11 gives transport- og ener- at Københavns Kommune og Frederiksberg Kommu- giministeren bemyndigelse til at sikre de nødvendige ne går sammen om udarbejdelse af VVM-procedure arealer for projektering og anlæg af Cityringen ved at (procedure for vurdering af virkninger for miljøet), kunne pålægge byggelinjer, udstede forbud og evt. herunder høring og evt. miljøvurdering, for hele City- overtage et areal. Bestemmelserne svarer i det væsent- ringen i en samlet proces. lige til reglerne om sikring af vejanlæg i lov om of- Begrundelsen herfor er, at Københavns og Frede- fentlige veje og sikring af baneanlæg i nyere jernbane- riksberg Kommuner på baggrund af de hidtidige erfa- lovgivning, jf. lov nr. 1453 af 22. december 2004 om ringer har foreslået en sådan fælles VVM-procedure, projektering af en udbygning af Nordvestbanen mel- der giver mulighed for en mere helhedsorienteret lem Lejre og Vipperød. Som følge af at Cityringen for VVM-proces med udgangspunkt i det samlede pro- langt hovedparten af anlægget skal befinde sig under jekt. VVM-processen foreslås fortsat gennemført af jordoverfladen, forventes det dog, at evt. anvendelse kommunerne, således at det bliver muligt at gennem- af bestemmelserne kun vil finde sted i meget begræn- føre en proces, der er tæt på borgerne. Samtidig etab- set omfang. Af hensyn til ejerne af arealer, der rent lerer staten og de to kommuner et samarbejde med faktisk bliver påvirket af Cityringen, foreslås mulig- henblik på den fornødne koordination undervejs, jf. de hederne for at få staten til at overtage arealerne udvi- specielle bemærkninger til § 3. det. Der henvises herved til bemærkningerne til §§ 8- Det følger af forslagets § 4, at transport- og energi- 11 og til § 11, henholdsvis § 12. ministeren skal godkende kommunernes forslag, når VVM-processen er tilendebragt. Efter lovforslagets § 12 kan transport- og energimi- Af hensyn til den fornødne politiske koordination nisteren, uanset om der er pålagt byggelinjer, under foreslås i § 4 endvidere, at ministeren forud for sin visse omstændigheder forlods erhverve en ejendom godkendelse skal foretage en egentlig høring af Kø- på begæring af ejeren, hvis der er tale om ejendomme, benhavns Kommune, Frederiksberg Kommune og der berøres særligt indgribende af anlægget. Bestem- melserne svarer i det væsentlige til reglerne om sik- Folketingets Trafikudvalg. ring af vejanlæg i lov om offentlige veje og sikring af Efter lovforslagets § 5 skal Metroselskabet I/S fore- baneanlæg i nyere jernbanelovgivning, jf. lov nr. 1453 tage offentligt udbud af anlæg og drift, herunder ved- af 22. december 2004 om projektering af en udbyg- ligehold, af Cityringen. Efter afholdelsen af dette før- ning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød. Da ste udbud, og inden Metroselskabet I/S indgår kon- anlægget gennemføres i et meget tæt bebygget områ- trakt om anlæg og drift af Cityringen, skal Metrosel- de, er der dog af hensyn til borgerne åbnet op for for- skabet I/S forelægge sin indstilling for transport- og lods overtagelse i lidt større omfang end i de nævnte energiministeren, Københavns Kommune og Frede- love. Der henvises herved til de specielle bemærknin- riksberg Kommune, der alle skal godkende indstillin- ger til § 12. gen. Det følger endvidere af § 5, at Cityringen skal ejes Lovforslagets § 13 indeholder hjemmel til, at trans- af Metroselskabet I/S sammen med den eksisterende port- og energiministeren kan ekspropriere fast ejen- metro. dom, hvis dette er nødvendigt for at gennemføre an- Lovforslagets §§ 6-7 indeholder bestemmelse om, lægget af Cityringen. Erstatning fastsættes efter lov- hvorledes der skal forholdes med fordeling af udgifter givningens almindelige regler, jf. § 51, stk. 1 og 2, i til tilkøb eller udnyttelse af optioner, uforudsete udgif- lov om offentlige veje. Ekspropriationen foretages i ter, for myndighedskrav, afløbsledninger, lednings- øvrigt efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved omlægninger m.m. Hvis der bliver tale om uforudsete ekspropriation vedrørende fast ejendom. 657 Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag) I 5250 F. t. 1. om en Cityring

Det følger af lovforslagets §14, at de naturfred- 2. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og ningsmæssige hensyn vedrørende anvendelse af area- regioner ler i forbindelse med projektering og anlæg af Cityrin- Den samlede anlægsudgift for Cityringen er anslået gen alene varetages af denne lov og gennem den fysi- til ca. 15 mia.kr. (prisniveau 2005), heraf vurderes ske planlægning, dvs. efter bestemmelsen i lovforsla- driftsindtægterne at betale for 5,4 mia. kr. For at øge gets § 3 og transport- og energiministerens regler efter den driftsmæssige rentabilitet vil der blive opkrævet § 3, stk. 1, og herudover i øvrigt efter planloven og et kvalitetstillæg på 1 kr. ekstra i gennemsnit pr. pas- f.eks. ikke gennem fredning. Bestemmelsen svarer til sager for at benytte det samlede metrosystem, når Ci- den gældende bestemmelse i § 12, stk. 5, i loven om tyringen står færdig. Finansieringen af de resterende Ørestaden. Da hovedparten af anlægget skal befinde 9,6 mia.kr. er fordelt mellem ejerne, således at Køben- sig under jordoverfladen, forventes det dog, at en evt. havns Kommune indskyder 4,8 mia. kr., staten 4,0 anvendelse af bestemmelserne kun vil finde sted i me- mia. kr. og Frederiksberg Kommune 0,8 mia. kr. De get begrænset omfang. I forbindelse med gennemfø- årlige driftsudgifter vedr. Cityringen er anslået til at relsen af anlægsarbejderne kan der dog evt. blive be- udgøre 240 mio.kr. (prisniveau 2005). hov for anvendelse af bestemmelsen. Den anslåede udgift på ca. 15 mia. kr. (prisniveau Det følger af lovforslagets § 14, stk. 2, at transport- 2005) er beregnet ud fra et anlægsoverslag med 50 % og energiministerens regler, der udstedes efter § 3, fraktil som det mest sandsynlige anlægsoverslag. stk. 1, skal lægges til grund ved varetagelsen af de I anlægsoverslaget er medtaget omkostninger til planlægningsmæssige hensyn efter planloven. alle nødvendige anlægselementer og aktiviteter - dog Lovforslagets § 15 indeholder bestemmelser om ikke udgifter til nødvendige tilpasninger af vandforsy- Trafikstyrelsens godkendelser i forbindelse med pro- ningsnettet efter forslagets § 7, stk. 3, eventuelle ud- jekteringen og anlægget af Cityringen. gifter til afledning af oppumpet vand fra udgravninger Efter lovforslagets 9 16 bemyndiges transport- og og eventuelle udgifter til ekstra nødtrapper o. lign. energiministeren til at godkende eller lade nødvendi- Det er forudsat, at anlægsarbejdet gennemføres i ge tilslutningsanlæg m.v. udføre for jernbane. henhold til en realistisk tidsplan, inklusiv mulighed Det følger af lovforslagets § 17, at transport- og for eventuelle mindre forsinkelser. Der er derimod energiministeren i visse nærmere angivne tilfælde kan ikke afsat reserver til imødegåelse af unormalt store overlade sine beføjelser til andre statslige myndighe- forsinkelser af anlægsarbejdet, som de der forekom på der eller til Metroselskabet I/S. Endvidere kan Metro- etape 1 og 2A, eller større uforudsete vanskeligheder. selskabet I/S i nærmere angivet omfang overlade sine Der knytter sig en betydelig usikkerhed til de bereg- beføjelser til Københavns Kommune, Frederiksberg nede anlægsoverslag i dette indledende projektstade. Kommune, DSB eller Banedanmark. Transport- og F.eks. er der ikke på nuværende tidspunkt foretaget energiministeren bemyndiges endvidere til at fastsæt- nye geotekniske undersøgelser af undergrunden. An- te regler om klageadgang, klagefrister og evt. afskæ- lægsoverslaget for Cityringen vurderes således med ring af klageadgang. 80 pet. sandsynlighed at ligge inden for et interval de- Det foreslås i lovforslagets § 18, at transport- og fineret ved overslaget +/- 3,4 mia. kr., dvs. mellem energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens 11,6 og 18,4 mia. kr. Anlægsoverslaget kan desuden ikrafttræden, således at ikrafttrædelsen kan koordine- blive påvirket af, hvornår loven om Cityringen kan res med det samtidigt fremsatte lovforslag om Metro- træde i kraft. selskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S og den Der er ved udarbejdelsen af anlægsoverslaget taget bekendtgørelse, der vil blive udstedt og træde i kraft udgangspunkt i, at Cityringen udføres som »mere af samtidig hermed. samme slags«. Med hensyn til sikkerhed og ansvar for Cityringen Dermed har erfaringerne fra tunneldelene på Me- henvises til jernbanelovens § 2, stk. 2, hvorefter de for troens første etaper, herunder kendskabet til projektets jernbanedrift gældende love m.v. også gælder for me- totalpris, kunnet nyttiggøres. I forbindelse hermed er tro, dvs. herunder også for Cityringen. Trafikstyrelsen der indregnet en »effektiviseringsgevinst« på 5 pct., varetager således efter de for metroen fastlagte nor- som må forventes at følge med den indhøstede erfa- mer og procedurer tilsynet med de jernbanernæssige ring. opgaver og tager stilling til fornødne godkendelser For eksempel forventes udbud af anlægsopgaver at m.v. efter jernbanelovgivningen. Der henvises i øvrigt kunne ske på mere detaljeret grundlag og dermed med til det fremsatte lovforslag om ændring afjernbanelo- et forventeligt minimalt behov for projektændringer. ven. Også den indhøstede erfaring med styring af denne F. t. 1. om en Cityring 5251 type anlægsprojekt kan nyttiggøres, og den gennem- 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er- førte konceptudvikling kan genbruges mv. hvervslivet I og med at anlægsmetoder, kvaliteter og standarder Lovforslaget vurderes at have positive erhvervs- er forudsat at svare til Metroens første etaper, vurde- økonomiske konsekvenser, idet forslaget fremmer res usikkerheden på anlægsoverslagene alt andet lige mobiliteten i hovedstaden til gavn for indbyggere, mindre end ellers på dette indledende projektstade. virksomheder, turister, forretningsfolk, kongresdelta- Der knytter sig dog betydelige usikkerheder til de gere m.m. skønnede driftsindtægter bl.a. som følge af usikker- Lovforslaget indeholder ikke administrative konse- hed om det fremtidige passagerantal. Beregningen af kvenser for erhvervslivet. forventet passagertal er foretaget for en forventet ibrugtagning af Cityringen i 2015. Det forventes dog, 5. Miljømæssige konsekvenser at Cityringen først vil kunne åbnes i 2018. Forskellen Som følge af den forventede nedgang i biltrafik og mellem årstallene vil kunne betyde ændringer i forud- bustrafik forventes der samlet for hovedstadsområdet sætningerne for passagerprognosen, men forskellen marginale, positive effekter på både trafiksikkerhed, vurderes ikke umiddelbart at have større betydning. støj og luftforurening i gadeniveau ved etablering af Cityringen. Lokalt vurderes der at blive tale om større Metroselskabet I/S får med lovforslaget en række positive effekter, f.eks. hvor en stor del af bustrafik- opgaver med projektering, anlæg og drift af Cityrin- ken forsvinder. Elproduktionen til drift af Cityringen gen. Udgiften hertil afholdes inden for det skønnede vil betyde marginale, negative effekter på udslip af budget for Cityringen. C02 og S02' Trafikstyrelsen varetager efter lovforslagets § 15, I anlægsfasen forventes mindre miljømæssigt nega- stk. 1, nr. 3, nærmere angivne godkendelsesopgaver, tive konsekvenser som følge af støj i gadeniveau og der på den nuværende metro er varetaget af de kom- luftforurening. munale bygningsmyndigheder. Til dækning af udgif- I forbindelse med projekteringen af Cityringen skal ten hertil betaler Metroselskabet I/S (fra Cityringspro- der på grundlag af loven inkl. bilag 1 og ministerens jektets økonomi) i 2008 et beløb på 11 mio. kr. (pris- regler efter § 3 gennemføres undersøgelser, som bely- niveau 2005) til Trafikstyrelsen svarende til den i pro- ser projektets indvirkning på miljøet i overensstem- jektet budgetterede udgift hertil. Betalingen og Tra- melse med kravene i Rådets direktiv 85/337/EØF af fikstyrelsens modsvarende udgifter optages på forslag 27. juni 1985 om virkningen af visse offentlige og pri- til finanslov for 2008. Udgiften afholdes i 2008 og føl- vate projekters indvirkning på miljøet (EF-Tidende gende finansår. Op til 75 % af bevillingen kan anven- 1985 nr. L 175, side 40), som ændret ved Rådets di- des til lønudgifter. rektiv 97/1 l/EF af 3. marts 1997 (EF-Tidende 1997 Statens eventualforpligtelser medtages i overens- nr. L 73, side 5). stemmelse med de i almindelighed gældende regler i Undersøgelserne skal foretages af Københavns og de årlige statsregnskaber. Frederiksberg Kommuner i fællesskab og skal med Forslaget er i øvrigt finanslovsmæssigt neutralt, udgangspunkt i denne lov og transport- og energimi- idet anlægget forudsættes finansieret uden for finans- nisterens bekendtgørelse efter § 3, stk. 1, herudover loven. Der henvises i øvrigt til det samtidigt fremsatte opfylde gældende krav i planloven. Indkomne be- lovforslag om Metroselskabet I/S og Arealudviklings- mærkninger i den offentlige høring vil indgå i det vi- selskabet I/S. dere beslutningsgrundlag for projektet, i det omfang Lovforslaget indeholder ingen økonomiske konse- de er forenelige med loven og nævnte bekendtgørelse. kvenser for regioner. 6. Administrative konsekvenser for borgerne 3. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og Lovforslaget har ingen administrative konsekven- regioner ser for borgerne. Forslaget vil indebære administrative konsekvenser for det offentligt ejede Metroselskabet I/S, idet selska- 7. Forholdet til EU-retten bet med lovforslaget får en række opgaver med pro- Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. jektering, anlæg og drift af Cityringen. Den VVM-undersøgelse, der skal gennemføres, Der forventes herudover ingen væsentlige admini- skal opfylde kravene i Rådets direktiv 85/337/EØF af strative konsekvenser for stat eller kommuner. 27. juni 1985 om virkningen af visse offentlige og pri- Lovforslaget indeholder ingen administrative kon- vate projekters indvirkning på miljøet (EF-Tidende sekvenser for regioner. 1985 nr. L 175, side 40), som ændret ved Rådets di- 5252 F. t. 1. om en Cityring

rektiv 97/1 l/EF af 3. marts 1997 (EF-Tidende 1997 der i højere grad end mænd rejser med tog og bus, nr. L 73, side 5). mens mænd i højere grad rejser med fly og båd. Dan- Forslaget skal i øvrigt overholde gældende EU-krav ske data for kvinders og mænds benyttelse af den kol- vedrørende udbud af offentlig servicetrafik og EU- lektive transport i hovedstadsområdet viser også, at krav for udbud af offentlige kontrakter. kvinder i større udstrækning end mænd anvender den EU's udbudsregler indebærer en pligt for ordregi- kollektive transport. Hvis man derfor antager, at det vende myndigheder til at følge bestemte procedurer svenske resultat i nogen udstrækning kan overføres til ved indgåelse af visse offentlige kontrakter. Det er en danske forhold, kan det formentlig forventes, at City- betingelse for udbudspligt, at der skal foreligge en ringen vil være en fordel for kvinderne, der antages i gensidigt bebyrdende aftale mellem ordregiveren og højere grad end mænd at anvende den offentlige trans- leverandøren. Tjenesteydelser, der udføres på grund- port. På grund af Cityringens placering i en storby lag af f.eks. en lov, er således ikke omfattet af udbuds- med mange arbejdspladser, konferencer etc. og i øv- reglerne. rigt også med forbindelser internationalt til Øresunds- Det forhold, at staten med denne lov overlader Me- regionen og Københavns Lufthavn, Kastrup, skønnes troselskabet I/S en række opgaver, er derfor ikke i sig Cityringen også at være en fordel i forhold til mænds selv omfattet af EU's udbudsregler. transportbehov. Sammenfattende vurderes Cityringen Derimod vil de kontrakter, som Metroselskabet I/S derfor at være ligestillingsmæssigt afbalanceret. vil skulle indgå som følge af denne lov, skulle udby- des efter de gældende EU-regler for offentlige udbud. Det antages herved, at Metroselskabet I/S er et offent- 9. Høring ligretligt organ, jf. herved i øvrigt udbudsdirektivets Forslaget er sendt i høring hos de myndigheder og bilag III, hvor Ørestadsselskabet I/S er opført som et organisationer m.v., der fremgår af bilag 4 til lovfor- offentligretligt organ. slaget. 8. Ligestillingsmæssige konsekvenser Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketingets En svensk ligestillingsvurdering fra oktober 2005 Trafikudvalg ledsaget af de kommentarer, som udta- af den offentlige trafik i Sverige viste (bl.a.), at kvin- lelserne måtte give anledning til. F. t. 1. om en Cityring 5253

10. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser [Positive konsekvenser/ Negative konsekvenser/ mindreudgifter merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, Ingen 11 mio. kr. (2005-priser) i 2008 til kommuner og regioner Trafikstyrelsen til varetagelse af nye godkendelsesopgaver, jf. lov- forslagets § 15, stk. 1, nr. 3. Udgif- ten betales af Metroselskabet I/S, og er derfor finanslovsmæssigt neutral Administrative konsekvenser for Ingen ~ Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner det offentligt ejede Metroselskabet I/S Økonomiske konsekvenser for er- Positive erhvervsøkonomiske kon- Ingen hvervslivet sekvenser ved forbedring af mobili- teten i hovedstaden Administrative konsekvenser for er- Ingen Ingen hvervslivet Miljømæssige konsekvenser Marginale positive konsekvenser. Marginale negative konsekvenser. Administrative konsekvenser for Ingen Ingen borgerne Forholdet til EU-retten Forslaget skal opfylde kravene i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om virkningen af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som ændret ved Rådets direktiv 97/1 l/EF af 3. marts 1997 (EF-Tidende 1997 nr. L 73, side 5). Forslaget skal desuden overholde gældende EU-krav vedrørende udbud af offentlig servicetrafik og EU-krav for udbud af offentlige kontrakter. Forslaget indeholder ikke herudover EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser har forbindelse med projektering, anlæg og drift af Ci- tyringen, og som ikke er tillagt andre, herunder f.eks. Til § 1 Metroselskabet I/S eller Københavns Kommune eller Bestemmelsen bemyndiger transport- og energimi- Frederiksberg Kommune. nisteren til at træffe dispositioner i henhold til denne Herudover er ministeren i lovforslaget tillagt nær- lov til projektering og anlæg af en Cityring som en mere angivne beføjelser i forbindelse med udstedelse metro. Det følger af lovforslagets § 2, at det er Metro- af regler om placering af stationer samt placering af selskabet I/S, der skal fórestå projekteringen og det kontrol- og vedligeholdelsescenter og om udformning forberedende arbejde med anlægget af en Cityring, og af stationer, skakte m.m. Ministeren er endvidere til- at selve anlægget skal gennemføres efter, at der er lagt beføjelser med hensyn til godkendelse af den en- foretaget udbud, jf. § 5. Ministerens beføjelser efter § delige linjeføring samt udformning og placering af 1 er derfor afgrænset af, at andre, f.eks. Metroselska- stationer, godkendelse af Metroselskabet I/S' indstil- bet I/S, er tillagt beføjelser i lovforslaget. Det følger ling om indgåelse af kontrakter om anlæg og drift af således af lovforslaget, at det er Metroselskabet I/S, Cityringen samt beføjelser i forbindelse med pålæg af der skal forestå projekteringsarbejdet og det forbere- byggelinjer, nedlæggelse af forbud samt forlods over- dende arbejde med anlægget af Cityringen. Endvidere tagelse af eller ekspropriation af fast ejendom. er Københavns Kommune og Frederiksberg Kommu- ne tillagt nærmere angivne kompetencer i lovforsla- Til 9 2 get. Lovforslaget indebærer derfor, at ministerep får Det foreslås, at Metroselskabet I/S får opgaven med bemyndigelse til at træffe sådanne dispositioner, som at varetage det udførende arbejde med projektering, 5254 F. t. 1. om en Cityring

anlæg og drift af en Cityring, herunder med gennem- Dette indebærer i forhold til loven om planlægning førelsen af udbudsopgaver i henhold til lovforslagets (jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004 med § 5 og i øvrigt efter gældende regler, herunder EU- senere ændringer om planlægning), at de planlæg- regler. ningsmæssige hensyn vil blive tilgodeset i dette lov- Efter bestemmelsen i § 2 skal Metroselskabet I/S forslag, der tillige vil opfylde kravene i Rådets direk- forestå projekteringen, anlægget og driften af en City- tiv 85/33 7/EØF af 27. juni 1985 om virkningen af vis- ring. Forslaget indebærer, at den viden og erfaring, se offentlige og private projekters indvirkning på mil- der er opbygget i Ørestadsselskabet I/S i forbindelse jøet (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som ændret med anlæggelsen af den nuværende metro, etape 1-3, ved Rådets direktiv 97/1 l/EF af 3. marts 1997 (EF-Ti- og som fremover videreføres i Metroselskabet I/S, dende 1997 nr. L 73, side 5). kan nyttiggøres i forbindelse med projekteringen og Københavns Kommune og Frederiksberg Kommu- anlægget af Cityringen. Metroselskabet I/S skal fore- ne forestår efter stk. 3 i fællesskab udarbejdelse af tage offentligt udbud, jf. § 5, og i øvrigt efter gælden- VVM-redegørelse, herunder høring og evt. miljøvur- de regler, herunder EU-udbudsregler. dering, for hele Cityringen. Bortset herfra foregår den planmæssige behandling efter reglerne i planloven Til 9 3 med tilhørende bekendtgørelser. Det foreslås i stk. 1, at transport- og energiministe- Forslaget adskiller sig fra de tidligere gældende ren får bemyndigelse til at fastsætte regler om place- regler i loven om Ørestaden m.v., hvor Københavns ring og udformning af stationer, kontrol- og vedlige- og Frederiksberg Kommuner udarbejdede hver sin holdelsescenter samt skakte m.m. Reglerne om statio- VVM-redegørelse. ner og skakte m.m. vil blive fastsat på grundlag af den På baggrund af erfaringerne herfra foreslår Køben- udredning, der er nævnt i afsnit 1.2, og efterfølgende havn og Frederiksberg Kommuner, at kommunerne aftalte stationsvalg. Der vedlægges som bilag 3 til lov- nu udarbejder et fælles VVM-arbejde for hele City- forslaget udkast til ministerens bekendtgørelse om ringsstrækningen uanset kommunegrænser. placering og udformning af stationer og skakte m.m., Der vil herved kunne gennemføres en mere hel- som vil blive sat i kraft samtidig med ikrafttrædelsen hedsorienteret VVM-proces med udgangspunkt i det af denne lov. Udkastet til ministerens bekendtgørelse samlede projekt. VVM-processen bibeholdes herud- er vedlagt to bilag. Bilag 1 er udarbejdet på baggrund over uændret som en proces, der gennemføres af kom- af afsnit 1.2. i nævnte udredning, og bilag 2 vedrører munerne tæt på borgerne. efterfølgende aftalt stationsvalg. Der vil eventuelt se- Der etableres et formaliseret samarbejde mellem nere blive fastsat regler om placering og udformning de to kommuner, Københavns Kommune og Frede- af kontrol- og vedligeholdelsescenter. riksberg Kommune, samt staten for at sikre den for- Af stk. 2 fremgår, at der som bilag 1 til loven er ved- nødne koordination undervejs i processen. Metrosel- lagt et kort over Cityringens linjeføring og placering skabet I/S bistår med teknisk ekspertise svarende til af stationer samt kontrol- og vedligeholdelsescenter, tidligere metrostrækninger. som desuden skal lægges til grund for det videre ar- Københavns Kommune og Frederiksberg Kommu- bejde med projektering, VVM-arbejde m.v. ne udarbejder en koordineret indstilling om godken- Det følger af stk. 2, at den endelige linjeføring samt delse af anlægget for transport- og energiministeren. udformning og placering af stationer m.m. fastlægges Kommunerne udarbejder som hidtil hvert sit kommu- i kommuneplanlægningen for Cityringen på grundlag neplantillæg. Den enkelte kommunes udgifter i for- af transport- og energiministerens regler efter stk. 1 bindelse med VVM-arbejdet efter lovforslaget afhol- om udformning af stationer, kontrol- og vedligehol- des på linie med de gældende regler for udarbejdelse delsescenter, skakte m.v. og lovens bilag 1 om City- af VVM efter planlovens regler af den pågældende ringens linjeføring samt transport- og energiministe- kommune. rens godkendelse efter § 4. Dette indebærer, at kom- Metroselskabet I/S's udgifter til den tekniske bi- muneplanlægningen efter planloven skal foregå inden stand til kommunerne i forbindelse med VVM-arbej- for rammerne af denne lov inkl. bilag 1 og ministerens det afholdes inden for projektøkonomien. regler efter stk. 1, der således går forud for planlovens Forud for igangsættelsen af processen skal der være bestemmelser. enighed mellem staten og de to kommuner om grund- Metroselskabet I/S erhverver arealet til kontrol- og laget for dispositionsforslaget samt indhold og form vedligeholdelsescentret fra staten, herunder Banedan- for VVM-redegørelse med tilhørende offentlig hø- mark, DSB eller andre, jf. forslagets § 7, stk. 8. ring. F. t. 1. om en Cityring 5255

Med henblik på at undgå en forsinkelse og fordyrel- Ti! 9 5 se af projektet skal valg af optioner mv., der har mil- Det følger af stk. 1, at Metroselskabet I/S skal fore- jømæssig betydning og som derfor skal omfattes af tage offentligt udbud af anlæg og drift, herunder ved- VVM-proceduren, efter stk. 4 være truffet forud for ligehold, af Cityringen. Forslaget om offentligt udbud igangsættelsen af VVM-proceduren. Dette gælder af anlæg og drift af Cityringen svarer til, hvad der har eventuel beslutning om supplerende adgangsveje for været gældende i tidligere etape 1-3. Endvidere fore- stationer, om udførelse af forberedelser til afgreninger slås, at Cityringen skal ejes af Metroselskabet I/S sam- mod stationer uden for Cityringen, eller andre væsent- men med den eksisterende metro. Forslaget hindrer ik- lige ændringer, der skal omfattes af en VVM-proce- ke, at der indgås kontrakter med forskellige virksom- dure. heder om henholdsvis anlæg, drift og vedligehold. Det tilføjes herved, at et projektforslag, der omfat- Offentlige udbud omfatter også de udbudsformer, tes af VVM-reglerne, undervejs i VVM-processen der kan anvendes efter EU-reglerne. kan blive ændret, således at forslaget skal gennemgå Efter afholdelsen af offentligt udbud, og inden Me- fornyet høring, inden projektet kan besluttes endeligt. troselskabet I/S indgår de første kontrakter om anlæg, Forslag om VVM-proceduren indeholder også mulig- drift og vedligehold af Cityringen, forelægger Metro- hed for en sådan justering, og at et sådant evt. justeret selskabet I/S efter stk. 2 sin indstilling med henblik på projekt tidsmæssigt kan indgå i det videre arbejde godkendelse heraf for transport- og energiministeren, med udbudsmateriale mv. Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Efter stk. 5 gælder, at mindre ændringer, der ikke er Indstillingen skal indeholde en redegørelse om den nødvendige, jf. § 6, stk. 1, og som kan gennemføres samlede optimering vedrørende anlægs- henholdsvis uden VVM-procedure og uden i øvrigt at medføre væ- drifts- og vedligeholdelsesfasen. sentlige tidsmæssige eller økonomiske konsekvenser Efter bestemmelsen i stk. 3 kan kontrakter om an- for Cityringen, kan besluttes mod, at udgiften betales læg og drift, herunder vedligehold, af Cityringen kun i overensstemmelse med reglerne i §§ 6-7. indgås, hvis der er enighed herom mellem transport- og energiministeren, Københavns Kommune og Fre- TU 9 4 deriksberg Kommune. Det forventes, at det vil være nødvendigt, at der er enighed mellem de tre parter om Det følger af stk. 1, at Københavns Kommune og indgåelse af kontrakter om anlæg og drift, herunder Frederiksberg Kommune efter gennemførelsen af vedligehold af Cityringen. VVM-processen, som nævnt i § 3, skal forelægge Hvis der mod forventning ikke skulle kunne opnås kommunernes koordinerede indstilling om godken- en sådan enighed, vil der skulle træffes beslutning om, delse af anlægget for transport- og energiministeren. hvad der herefter skal foretages. I det omfang en sådan Efter stk. 2 skal transport- og energiministeren god- beslutning ikke kan træffes inden for rammeme af kende den endelige linjeføring samt udformningen og denne lov, vil det i første omgang skulle drøftes mel- placeringen af stationer, kontrol- og vedligeholdelses- lem parterne, om det vil kunne komme på tale at arbej- center, skakte m.m. Det foreslås, at ministeren skal de med forslag til en ændring af loven. foretage forudgående høring af Københavns Kommu- De efterfølgende kontrakter, dvs. efter gennemfø- ne, Frederiksberg Kommune og Folketingets Trafik- relsen af den første kontraktperiode, er ikke omfattet udvalg. af reglerne om forelæggelse i § 5, stk. 2 og 3. Det forventes, at der vil være enighed mellem de tre Bestemmelsen udelukker ikke, at Metroselskabet parter, Københavns Kommune, Frederiksberg Kom- I/S herudover kan udbyde og indgå konktakter om mune og staten om den endelige linjeføring samt ud- andre forhold end den egentlige togdrift, f.eks. om formning og placering af stationer, skakte m.m. vedligeholdelse af betonkonstruktioner, af beplant- Når ministeren har godkendt anlægget efter forsla- ning ved støttemur o. lign., der har forbindelse med get i § 4, stk. 2, vedtager Københavns Kommune og togdriften. Frederiksberg Kommune hvert sit kommuneplantil- læg endeligt med de eventuelle ændringer, der frem- Til 9 6 går af godkendelsen. Det fremgår af principaftalen mellem regeringen, I stk. 3 foreslås, at transport- og energiministerens Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, godkendelse efter forslagets § 4, stk. 2, træder i stedet at den enkelte kommune - under hensyntagen til City- for en VVM-tilladelse efter § 11 g, stk. 4, i loven om ringens funktionalitet-kan vælge særlige udformnin- planlægning. ger/forbedringer mv. af stationer, når kommunen selv 5256 F. t. I. om en Cityring

finansierer sådanne tilkøb. Vælger en af ejerne særli- ikke er forudsat, overdækning af hovedtrapper og ge udformninger/forbedringer mv., må det ikke påvir- nødtrapper på forpladser, ændring af stationsud- ke de andre ejeres bidrag eller selskabets samlede formning, f.eks. ændring af ovenlys, så der bliver økonomi. Det vil sige, at besluttede merudgifter i for- behov for både ovenlys og mekanisk røgventila- hold til de budgetterede beløb i Udredning om City- tion eller ændring af adgangsforhold eller supple- ringen (maj 2005) afholdes fuldt ud af den part, der rende adgangsveje for stationeme Trianglen og måtte have ønskerne. Rådhuspladsen eller evt. andre stationer. Beslutninger om eventuelle forbedringer mv. skal For så vidt angår muligheden for at udnytte optio- foreligge, således at de kan indgå i VVM-proceduren, ner om henstillingsspor skal formålet være at opnå en hvis en sådan er nødvendig, jf. § 3, og i forbindelse endnu bedre driftssituation. Henstillingsspor vil mu- med udarbejdelse af udbudsmaterialet for det samlede liggøre, at et tog med en teknisk fejl kan hensættes Cityringsprojekt. Der henvises herved til bemærknin- her. Uden henstillingssppret skal ethvert tog med tek- gerne til § 3. Københavns Kommune har mulighed for niske fejl køres til kontrol- og vedligeholdelsescente- at finansiere en forberedelse af Metroen mod Brøns- ret. I en række tilfælde må dette ske med nedsat ha- høj. Såfremt det på et senere tidspunkt skulle blive be- stighed til gene for den øvrige toggang. Etableres hen- sluttet at etablere en Metroforbindelse mod Brønshøj, stillingssporet, kan man reducere den gennemsnitlige overtages afgreningen samt de forrentede udgifter tid, det tager at få et tog med tekniske fejl væk fra ho- hertil af det (evt. nye) selskab, der forestår etablering vedsporene. af forbindelsen. I stk. 1 er defineret, hvad der forstås ved tilkøb og Cityringsprojektet finansierer de nødvendige til- udnyttelse af optioner. Ved tilkøb eller udnyttelse af slutninger til DSB, DSB S-tog A/S's og Banedan- optioner forstås udgifter til anlæg og drift, der ikke er marks stationsanlæg, som de er beskrevet i udkastet til nødvendige for Cityringens gennemførelse, og som ministerens regler efter § 3, stk. 1, jf. bilag 3 til lovfor- Københavns eller Frederiksberg Kommuner eller sta- slaget. Hvis kommunerne, staten, herunder Banedan- ten derfor har mulighed for at vælge i forbindelse med mark, DSB eller DSB S-tog A/S ønsker yderligere gennemførelsen af anlægget af Cityringen. Det vil ændringer/supplementer, finansieres disse særskilt af dog være en betingelse, at en evt. beslutning, der har den part, der ønsker forbedringerne. Hvis DSB eller indvirkninger på miljøet, træffes på et så tidligt tids- DSB S-tog ønsker ændringer eller supplementer, sker punkt, at der senest som led i VVM-proceduren efter finansieringen gennem udmøntning af en del af de bestemmelsen i forslagets § 3 kan tages højde herfor. midler, der er afsat i DSB's kontraktbetaling til for- Udgiften hertil, herunder eventuelle uforudsete udgif- bedringer af stationerne. ter, betales af den part eller de parter, der ønsker tilkøb Det foreslås således efter bestemmelsen i stk. 1, at eller udnyttelse af optionen. tilkøb og udnyttelse af optioner betales af den eller Begrundelsen for at give mulighed for tilkøb og ud- dem, der ønsker at foretage tilkøb eller udnytte en op- nyttelse af optioner skal ses på baggrund af, at det ved tion. Som eksempler på optioner eller tilkøb, som re- senere udnyttelse vil være betydeligt dyrere at gen- guleret i § 6, og som det vil være muligt at udvide pro- nemføre, og visse af optionerne vil kunne have bety- jektet med, såfremt det tidsmæssigt er muligt efter § 3, delig indvirkning på driften af Cityringen, der på dette det ønskes af en eller flere parter, og forudsat at den tidspunkt måske er anlagt. Der vil i visse tilfælde kun- eller de pågældende selv betaler herfor, kan nævnes ne blive tale om at lukke dele af Cityringen i længere følgende: tid. De største fordele skønnes f.eks. at findes ved for- 1) Senere udvidelser af og tilslutninger til Cityrin- beredelse af afgrening mod Brønshøj, mens f.eks. af- gen som f.eks. forberedelse af afgrening mod greningen mod Sydhavnen og forberedelse af omstig- Brønshøj, forberedelse af afgrening mod Sydhav- ningsmulighed på Østerport mellem Cityringen og en nen eller forberedelse af omstigningsmulighed på ny havnelinie er mindre indgribende. Østerport Station mellem Cityring og havnelinje. Det følger af forslaget i stk. 2, at uforudsete udgifter 2) Optimering af driftsforhold ved etablering af eks- betales af Metroselskabet I/S. Hvordan udgiften i gi- tra henstillingsspor til parkering af fejlramt tog i vet fald finansieres, f.eks. ved tilførsel af ny kapital el- forbindelse med vendesporskarnre ved Halmtor- ler ved lånefinansiering aftales mellem ejerne i den vet og/eller ved Nørrebroparken. konkrete situation, jf. i øvrigt det samtidigt fremsatte 3) Passagerfaciliteter som f.eks. etablering af toilet- lovforslag om Metroselskabet I/S og Arealudviklings- ter i forbindelse med stationerne, rulletrapper fra selskabet I/S. En eventuel nødvendig finansiering til- concourse til forplads på de stationer, hvor dette vejebringes af Københavns Kommune med 50 %, af Tillæg A (658) Folketingsåret 2006-07 5257 F. t. 1. om en Cityring staten med 41,7 % og af Frederiksberg Kommune myndighedskrav, og der kan ikke i øvrigt stilles myn- med 8,3 %. dighedskrav i stedet for beslutninger, der efter denne I stk. 3 er det defineret, hvad der forstås ved uforud- lov skal træffes i fællesskab af staten, Københavns sete udgifter. Ved uforudsete udgifter forstås således Kommune og Frederiksberg Kommune. udgifter, der ikke har været forudset i udredningen el- Det forudsættes i øvrigt, at staten eller Københavns ler ved dette lovforslag inkl. bilag 1 og de regler, der Kommune henholdsvis Frederiksberg Kommune vil udstedes efter § 3, stk. 1, men som på et senere tids- tilstræbe ikke at stille nye unødigt skærpede krav, der punkt viser sig nødvendige af hensyn til gennemførel- indebærer væsentlige øgede omkostninger for City- sen af anlægget af Cityringen. ringen. Hvis det evt. skulle blive nødvendigt at stille Som eksempel kan nævnes jordbundsforhold eller sådanne krav, forudsættes det, at staten henholdsvis arkæologiske og lignende forhold, der ikke kendes i Københavns Kommune eller Frederiksberg Kommu- dag, men dukker op f.eks. i forbindelse med projekte- ne i god tid forinden indleder en dialog herom med ringsarbejdet, og hvor det vil være nødvendigt at æn- Metroselskabet I/S og ejerne med henblik på evt. at af- dre eller justere projektet under hensyn hertil. I en så- bøde virkningen heraf for økonomien i projektet, og i dan situation vil det være hensigtsmæssigt, at projek- øvrigt med henblik på tilrettelæggelsen af den fornød- tet kan justeres, og at udgiften finansieres efter forde- ne planlægning heraf. lingen i stk. 3. Med hensyn til myndighedsgodkendelser og op- I stk. 4 er det præciseret, at de eventuelle yderligere krævning af gebyr henvises til bemærkningerne til § udgifter, der kan blive tale om i forbindelse med ufor- 15. udsete udgifter, tilkøb eller udnyttelse af optioner, Det følger af stk. 3, at eventuelle nødvendige tilpas- både omfatter de deraf følgende anlægsomkostninger ninger af vandforsyningsnettet i forbindelse med pro- og i givet fald de afledte drifts- og vedligeholdelses- jektering og anlæg af Cityringen betales af Metrosel- omkostninger. skabet I/S. Til 9 7 Metroselskabet I/S's udgifter efter stk. 3 har ikke' været medtaget i projektets økonomi. De pågældende Det følger af bestemmelsen i stk. 1, at Cityringspro- udgifter har imidlertid i den nuværende metro vedr. jektet på omstigningsstationerne Københavns Hoved- etape 1-3 været afholdt af Ørestadsselskabet I/S. Kø- banegård, Østerport og Nørrebro indeholder de nød- benhavns Kommune og Frederiksberg Kommune har vendige omstigningsveje, jf. de regler, der påtænkes derfor foreslået, at disse udgifter også i den foreslåede udstedt efter § 3, stk. 1. Mindre ændringer heri, der Cityring afholdes af projektets økonomi. Da der efter kan gennemføres uden i øvrigt at medføre væsentlige de foreliggende oplysninger er tale om relativt be- tidsmæssige eller økonomiske konsekvenser for City- grænsede beløb, foreslås at udgiften efter stk. 3 afhol- ringen, kan besluttes mod, at udgifter hertil betales af des af Metroselskabet I/S. Udgiften vil derfor skulle den part eller de parter, der ønsker ændringen, dvs. afholdes udover det anslåede beløb til anlæg af city- staten, herunder Banedanmark, DSB, DSB S-tog eller ringen. Københavns Kommune. Hvis DSB eller DSB S-tog ønsker ændringer eller supplementer, vil finansierin- Det anslås, at den øgede udgift efter stk. 3 udgør i gen heraf ske gennem udmøntning af en del af de mid- størrelsesordenen 10-15 mio.kr. Hvis det bliver nød- ler, der er afsat i DSB's kontraktbetaling til forbedrin- vendigt at tilføre projektet øgede midler som følge af ger af stationerne. bestemmelserne i stk. 3, fremgår det, at den nødvendi- I stk. 2 er det præciseret, at udgifter som følge af ge finansiering skal ske efter de almindelige regler myndighedskrav, herunder som følge af internationa- herfor ved bidrag i fællesskab af Københavns Kom- le krav, EU-retlige krav eller national lov, herunder mune med 50 %, af staten. med 41,7 % og af Frede- jernbanesikkerhedsmæssige krav, betales af Metrosel- riksberg Kommune med 8,3 %. skabet I/S. Hvis udgifterne overstiger det niveau, som Hvis det mod forventning skulle vise sig, at udgif- er forudsat i udredningens anlægsoverslag, skal den terne overstiger de ovenfor nævnte beløb, vil der skul- nødvendige finansiering tilvejebringes i fællesskab af le indledes dialog m.v. herom med Metroselskabet I/S Københavns Kommune med 50 %, af staten med 41,7 og ejerne, jf. de ovenfor anførte bemærkninger til § 7, % og af Frederiksberg Kommune med 8,3 %. stk. 2. De tilkøbsmuligheder og optioner, der fremgår af Efter stk. 4 er den respektive kommune forpligtet til bemærkningerne til § 6, stk. 1, og ministerens be- at føre afløbsledninger frem til tilslutningspunkter kendtgørelse efter § 3, stk. 1, kan ikke stilles som lige uden for hver stations- og skaktkonstruktion, for 658 Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag) 5258 F. t. 1. om en Cityring

hvilket Metroselskabet I/S betaler sædvanligt tilslut- Det følger af stk. 8, at placeringen af arealet til kon- ningsbidrag. trol- og vedligeholdelsescenter fastsættes af transport- Efter den gældende lovgivning er den respektive og energiministeren i regler efter lovforslagets § 3, kommune forpligtet til at føre afløbsledninger frem til stk. 1, og at kontrol- og vedligeholdelsescentret skal tilslutningspunkter lige uden for hver stations- og overdrages til Metroselskabet I/S, uanset om det er skaktkonstruktion, og kommunen er forpligtet til at staten, herunder, Banedanmark, DSB eller andre, der betale herfor, hvis stations- og skaktkonstruktionerne ejer arealet. Arealet til kontrol- og vedligeholdelses- udskilles som selvstændige matrikelnumre. Da stati- center ejes p.t. af DSB og Banedanmark og for så vidt ons- og skaktkonstruktionerne i alt væsentligt place- angår en meget lille del af arealet af en privat ejer. Det res i gadearealer, er en sådan udskillelse af hensyn til følger ligeledes af bestemmelsen, at DSB eller Bane- den fremtidige praktiske drift af vejarealerne imidler- danmark ikke kan overdrage arealet til andre end Me- tid uhensigtsmæssig, og der vil derfor ikke ske udskil- troselskabet I/S. Hvis arealet i fremtiden vil blive ejet lelse i selvstændige matrikelnumre. Bestemmelsen af Transport- og Energiministeriet, vil også Trans- medfører derfor, at kommunernes forpligtelse også port- og Energiministeriet overdrage arealet til Metro- gælder for stations- og skaktkonstruktioner, selv om selskabet I/S. Arealets værdi forventes p.t. at udgøre der ikke er gennemført selvstændig udmatrikulering. ca. 100 mio. kr. Der betales ikke vandafledningsafgift for overfla- devand fra Cityringen svarende til de gældende regler Til 99 8-11 for jernbaner. Metroselskabet I/S vil efter bestemmel- Bestemmelserne giver transport- og energiministe- sen i stk. 4 eventuelt skulle betale for afledning af op- ren bemyndigelse til at sikre de for Cityringen nød- pumpet vand fra udgravninger. Beløbet hertil skønnes vendige arealer ved at kunne pålægge byggelinjer, ud- at udgøre ca. 1 mio. kr. stede forbud og evt. overtage et areal. Bestemmelser- Udgifter til ledningsomlægninger afholdes efter stk. ne svarer i det væsentlige til reglerne om sikring af 5 over anlægsbudgettet for Cityringen, bortset fra de vejanlæg i lov om offentlige veje og sikring af bane- tilfælde, hvor udgiften i overensstemmelse med det, anlæg i nyere jernbanelovgivning, jf. lov nr. 1453 af der i almindelighed antages at gælde uden direkte lov- 22. december 2004 om projektering af en udbygning regulering heraf, betales af ledningsejerne, dvs. om- af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød. Som lægninger af ledninger på de overtagne jernbanearea- følge af at Cityringen for langt hovedparten af anlæg- ler (det såkaldte gæsteprincip) og omlægninger af led- get skal befinde sig under jordoverfladen, forventes ninger i vejarealer, der i ikke uvæsentligt grad er be- det dog, at evt. anvendelse af bestemmelserne vil fin- grundet i ændring af vejformål (vejlovens gæsteprin- de sted i meget begrænset omfang. Praksis på vejlo- cip). I de tilfælde, hvor ledningsejeren skal betale, in- vens område og i henhold til loven om projektering af debærer betalingsforpligtelsen desuden, at lednings- en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vip- ejeren vil skulle betale for den eventuelle fordyrelse af perød vil kunne indgå ved anvendelsen af bestemmel- anlægsprojektet, der kan henføres til, at anlægsmyn- serne i §§ 8-11 i denne lov. digheden som led i udførelsen af anlægget af hensyn Efter indstilling fra Kommissarius ved Statens Eks- til ledningsejeme har valgt en for ledningsejerne billi- propriationer på Øerne foreslås ejerens mulighed for gere løsning til flytning af ledningsejernes ledninger, at få staten til at overtage arealer efter bestemmelserne end hvad udgiften til en traditionel og sædvanlig flyt- i § 11 og § 12 udvidet, således at det ikke vil være et ning af ledningsejernes ledninger ville beløbe sig til. krav, at det forventes, at ejendommen vil skulle total- Udgifter som følge af øget trafikbelastning på kom- eksproprieres. Det vil således kunne komme på tale, muneveje under anlægsarbejdet afholdes efter stk. 6 hvis de øvrige betingelser er opfyldt, at staten overta- af de respektive vejbestyrelser og udgifter på statsveje ger et areal, selv om ejendommen kun delvist forven- som følge af øget trafikbelastning under anlægsarbej- tes eksproprieret, eller hvis ejeren påføres væsentlige det afholdes af staten. ulemper i forbindelse med projektets gennemførelse. Efter stk. 7 kan midlertidig råden over offentlig el- Det foreslås dog, at den forventede delvise ekspropri- ler privat fælles vej gennemføres i forbindelse med ation eller de ulemper, som projektet indebærer, skal anlægsarbejdet ved en midlertidig ekspropriation efter have et betydeligt omfang. Alle omkostninger i for- reglerne i § 13. De respektive kommuner dækker evt. bindelse med byggelinjer, offentliggørelse heraf, tab ved midlertidigt eller permanent bortfald af P- overtagelse af arealer med pålagt byggelinjer efter § pladser, tab af stadepladser o.lign. på offentlig vej el- 11 og forlods overtagelse efter § 12 afholdes af Metro- ler privat fællesvej. selskabet I/S. F. t. 1. om en Cityring 5259

Til 9 8 ikke er pålagt byggelinjer, og som berøres af projekte- Bestemmelsen i stk. 1 giver transport- og energimi- ringen. Hvis der ikke er nedlagt forbud inden to måne- nisteren bemyndigelse til at sikre de for anlægget nød- der efter indberetningen, kan bygningsmyndigheden vendige arealer ved at pålægge byggelinjer på berørte udstede byggetilladelse. ejendomme. Bestemmelsen svarer til § 36 i lov om offentlige Med bestemmelsen i stk. 1 begrænses den periode, veje og § 3 i lov om projektering af en udbygning af der kan pålægges byggelinjer for en periode af højst Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød. 10 år. Der skal således træffes en ny beslutning om byggelinjepålæg, hvis byggelinjeme ønskes opret- Til 9 10 holdt ud over denne periode. Byggelinjepålægget kan I stk. 1 fastsættes bestemmelser om offentlig kund- ved nyt pålæg forlænges én gang med yderligere op til gørelse af pålæg af byggelinjer, og om at der skal ske 10 år. meddelelse direkte til ejere og brugere af ejendomme, Bestemmelsen i stk. 2 beskriver retsvirkningerne af der direkte berøres af pålægget. Som konsekvens her- byggelinjepålægget. Byggelinjerne medfører, at af skal transport- og energiministeren oplyse om be- grundejeren ikke uden transport- og energiministerens liggenheden af byggelinjer på de pågældendes ejen- tilladelse må opføre ny bebyggelse og anlæg af bli- dom. vende art, såsom sportspladser, tankanlæg eller lig- Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter en frist for klager nende, herunder ved tilbygning eller ved genopførsel, over pålæg af byggelinjer på 4 uger. Bestemmelsen på det areal, der ligger inden for byggelinjerne. Byg- giver hjemmel til tinglysning af byggelinjepålæg, dog gelinjerne er dog ikke til hinder for, at der foretages først når der er truffet afgørelse i forbindelse med almindelig istandsættelse og vedligeholdelse, herun- eventuel klage. der tidssvarende modernisering af eksisterende byg- I stk. 3 fastsættes, at klager over pålæg af byggelin- ninger og anlæg. Byggelinjeme er heller ikke til hin- je som hovedregel ikke har opsættende virkning, men der for salg af ejendommen eller optagelse af lån mod at klagemyndigheden har mulighed for i konkrete til- sikkerhed i ejendommen, f.eks. kreditforeningslån el- fælde at beslutte at give klagen opsættende virkning. ler boliglån i bank. Transport- og energiministerens beføjelser forventes Byggelinjepålæg på en ejendom til sikring af ud- delegeret til Trafikstyrelsen med klageadgang til bygningen àf banen anses som en almindelig regule- Transport- og Energiministeriet. ring af ejendomsretten og er som sådan principielt er- I stk. 4 fastsættes, at byggelinjebestemmelser, der statningsfri for det offentlige. I tilfælde, hvor bygge- er offentligt kundgjort, skal respekteres af såvel ejen- linjerne virker særligt indgribende, har en ejer af et dommenes ejere som af andre rettighedshavere, uan- areal, der pålægges byggelinjer, dog adgang til under set hvornår deres rettigheder er erhvervet. Gyldig- visse nærmere betingelser at begære sin ejendom helt hedsvirkningen af byggelinjepålæg er knyttet til of- eller delvis overtaget af anlægsmyndigheden mod er- fentliggørelsen. Meddelelsen til ejere og brugere af statning, jf. de i § 11, stk. 1-3, foreslåede bestemmel- berørte ejendomme er kun af oplysende karakter. ser. Bestemmelsen i stk. 5 pålægger bygherren pligt til Bestemmelsen svarer til § 34 i lov om offentlige forud for iværksættelse af et planlagt byggeri at ind- veje og § 2 i lov om projektering af en udbygning af hente oplysning om, hvorvidt byggeri på en ejendom, Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød. der er pålagt byggelinje efter § 2, vil komme i strid med byggelinjebestemmelsen. Til 9 9 Bestemmelsen svarer til § 37 i lov om offentlige Med bestemmelsen i stk. 1 gives transport- og ener- veje og § 4 i lov om projektering af en udbygning af giministeren hjemmel til at nedlægge forbud mod be- Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød. byggelse på ejendomme, som vil blive berørt af an- lægget. Forbudsperioden har kun gyldighed et år og Til 9 11 kan ikke forlænges. Bestemmelsen giver mulighed for Efter bestemmelsen i stk. 1 kan ejeren af et areal, midlertidigt at hindre byggeri i tilfælde, hvor der end- der er pålagt byggelinjer efter § 8, forlange arealet nu ikke er pålagt byggelinjer, og hvor der påtænkes overtaget af transport- og energiministeren mod er- gennemført foranstaltninger, som nævnt i § 8, stk. 2. statning, hvis den pågældende afskæres fra en udnyt- Bestemmelsens stk. 2 pålægger kommunen (byg- telse af arealet, der er økonomisk rimelig og forsvarlig ningsmyndigheden) at underrette transport- og energi- under hensyn til ejendommens beliggenhed og øvrige ministeren om planlagt nybyggeri på ejendomme, der beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der 5260 F. t. 1. om en Cityring

finder sted af andre tilgrænsende eller omliggende neanlægget i den linjeføring, som byggelinjen skal arealer. Alle omkostninger hertil afholdes af Metro- sikre. selskabet I/S. Det er i øvrigt en betingelse, at byggelinjerne hin- Den retsbeskyttelse, bestemmelsen i stk. 1 giver drer salg af arealet eller ejendommen på normale vil- grundejerne, er således begrænset til situationer, hvor kår, hvilket ejeren f.eks. kan dokumentere ved erklæ- ejendommen ikke kan udnyttes på en økonomisk for- ring fra en ejendomsmægler. Der gælder ingen frister svarlig måde. for fremsættelse af begæring om overtagelse. Som eksempel på et tilfælde, hvor ejendommen Efter bestemmelsen i stk. 3 kan ejeren af en ejen- ikke kan udnyttes på en økonomisk forsvarlig måde, dom, hvor arealet, der er omfattet af byggelinjepålæg- kan nævnes den situation, hvor en tilbygning ikke vil get, kun udgør en mindre del, kræve hele ejendommen kunne opføres, og hvor det må lægges til grund, at det overtaget mod erstatning. Det forudsættes dog, at den på ejendommen beliggende hus efter kvarterets karak- tilbageværende del af ejendommen bliver så lille eller ter ikke har en sådan størrelse og beskaffenhed, at får en sådan karakter, at det ikke vurderes som hen- grunden efter sin beliggenhed, størrelse og værdi kan sigtsmæssigt at bevare den som en selvstændig ejen- anses for udnyttet i økonomisk rimeligt omfang. dom. Hele ejendommen kan endvidere kræves overta- get, hvis byggelinjepålægget hindrer afhændelse af Med bestemmelsen i stk. 2 kan ejeren af et areal, der hele ejendommen på normale vilkår i de i stk. 2 nævn- i væsentligt omfang er pålagt byggelinjer efter § 8, te situationer. kræve, at transport- og energiministeren overtager Byggelinjernes betydning for den enkelte ejer kan arealet mod erstatning, når byggelinjerne hindrer af- ændre sig i tidens løb. Den ændrede betydning kan hændelse af arealet, og der foreligger særlige person- skyldes ændringer i ejerens personlige forhold, men lige grunde hos ejeren. også ændringer i vilkårene for drift af en på ejendom- »Særlige personlige grunde« vil f.eks. foreligge, men værende erhvervsvirksomhed kan betyde, at der hvor en grundejer på grund af sygdom, alder, familie- adskillige år efter byggelinjepålægget opstår et ønske mæssige eller af andre sociale grunde ønsker at af- om at få overtaget arealet af staten. Det gælder f.eks., hænde ejendommen for at flytte til et andet sted. hvis der på ejendommen drives erhvervsvirksomhed, Kravet om, at byggelinjerne skal omfatte et areal, og byggelinjen hindrer en naturlig udbygning af virk- der i »væsentligt omfang« er pålagt byggelinjer efter somhedens driftsbygninger, som må anses nødvendig § 8, sigter til den situation, hvor det vurderes, at der er for virksomhedens fortsatte drift på et rimeligt økono- risiko for, at den pågældende ejendom helt eller del- misk grundlag. Ejeren kan derfor til enhver tid frem- vist i større omfang vil blive eksproprieret i forbindel- sætte begæring om overtagelse. se med projektets gennemførelse. Der skal således på Efter bestemmelsen i stk. 4 kan ejeren påklage det tidspunkt, hvor anmodningen om overtagelse transport- og energiministerens afgørelse til de i §§ fremsættes, i hvert enkelt tilfælde foretages en kon- 57-58 i lov om offentlige veje nævnte taksationsmyn- kret vurdering af byggelinjernes betydning for arealet digheder, hvis transport- og energiministeren afslår eller ejendommen, baseret på den viden, der er om lin- ejerens anmodning om overtagelse efter stk. 1-3, eller jeføringen ud fra den foretagne projektering på dette hvis der ikke kan opnås enighed om erstatningens tidspunkt. Vurderingen vil være afhængig af, om der størrelse. er tale om en beboelsesejendom eller en erhvervsejen- Efter bestemmelsen i stk. 5 kan spørgsmål om over- dom, og om den pågældende ejendom består af én el- tagelsesbegæringer som følge af byggelinjepålæg ler flere lodder. Som eksempel kan nævnes en er- først indbringes for domstolene, når klageadgangen til hvervsvirksomhed, der ønsker at udvide i form af en taksationsmyndighederne er udnyttet. Søgsmål skal tilbygning, men hvor udvidelsen vil strække sig ind anlægges senest 6 måneder efter, at afgørelse er kom- over en planlagt station. I et sådant tilfælde vil der met frem til klageren. kunne pålægges byggelinjer med den konsekvens, at Bestemmelsen i § 10 svarer i det væsentlige til § 38 der ikke vil kunne meddeles tilladelse til det pågæl- i lov om offentlige veje og § 5 i lov om projektering af dende byggeri. en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vip- Udgangspunktet er, at byggelinjepålægget skal om- perød. Praksis på disse områder vil derfor i relevant fatte en så stor del af ejendommen, at der er risiko for, omfang kunne indgå i vurderingen efter forslagets § at transport- og energiministeren under alle omstæn- 10. digheder vil skulle overtage ejendommen helt eller Som nævnt i bemærkningerne ovenfor er borgernes delvist i betydeligt omfang for at kunne realisere ba- mulighed for at få overtaget et areal eller en ejendom F. t. 1. om en Cityring 5261 af staten lidt større i § 11 (og § 12) end i de ovenfor Det følger af bestemmelsen i § 12, stk. 2, at overta- nævnte love. gelsessummen fastsættes af ekspropriations- og taksa- Det vil således ikke være et krav, at det forventes, tionsmyndighederne i henhold til lov om fremgangs- at ejendommen vil skulle totaleksproprieres. Det vil måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. derfor kunne komme på tale, hvis de øvrige betingel- Bestemmelsen svarer i det væsentlige til § 6 i lov ser er opfyldt, at staten overtager et areal, selv om om projektering af en udbygning af Nordvestbanen ejendommen kun delvist forventes eksproprieret eller mellem Lejre og Vipperød. hvis ejeren påføres væsentlige ulemper i forbindelse Som nævnt i bemærkningerne ovenfor er borgernes med projektets gennemførelse. Det foreslås dog, at mulighed for at få overtaget et areal eller en ejendom den forventede delvise ekspropriation eller de ulem- af staten lidt større i § 12 (og § 11) end i den ovenfor per, som projektet indebærer, skal have et betydeligt nævnte lov. omfang. Det vil således ikke være et krav, at det forventes, at ejendommen vil skulle totaleksproprierçs. Det vil Til § 12 derfor kunne komme på tale, hvis de øvrige betingel- Bestemmelsen giver mulighed for, at transport- og ser er opfyldt, at staten overtager et areal, selv om energiministeren, selv om der ikke er pålagt byggelin- ejendommen kun delvist forventes eksproprieret eller jer, for Metroselskabet I/S forlods kan erhverve en hvis ejeren påføres væsentlige ulemper i forbindelse ejendom på begæring af ejeren. Der er tale om ejen- med projektets gennemførelse. Det foreslås dog, at domme, der berøres særligt indgribende af anlægget. den forventede delvise ekspropriation eller de ulem- I lighed med den vurdering, der finder sted i forbindel- per, som projektet indebærer, skal have et betydeligt se med administrationen af bestemmelsen i § 11, stk. omfang. 2, vil der i hvert enkelt tilfælde skulle fortages en vur- dering af anlæggets betydning for den pågældende Til § 13 ejendom. Udgangspunktet er, at projektet skal berøre Lovforslagets § 13 indeholder hjemmel til, at trans- ejendommen i et sådant omfang, at der er risiko for, at port- og energiministeren for Metroselskabet I/S kan denne vil blive eksproprieret i væsentligt omfang eller ekspropriere fast ejendom, hvis dette er nødvendigt påført betydelige ulemper i forbindelse med projek- for at gennemføre anlægget af Cityringen. Ekspropri- tets eventuelle gennemførelse. ationen foretages efter reglerne i lov om fremgangs- Der kan også blive tale om forlods at erhverve ejer- måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. lejligheder og andelslejligheder, der i væsentlig om- Erstatning fastsættes efter lovgivningen's almindelige fang forventes eksproprieret eller eksproprieret mid- regler, jf. § 51, stk. 1 og 2, i lov om offentlige veje. lertidigt i anlægsperioden, så der skabes adgang til de Alle omkostninger til ekspropriationen afholdes af i øvrigt berørte lejligheder via baggårdene, eller er- Metroselskabet I/S. hvervslejemål, der forventes eksproprieret i væsent- ligt omfang for at etablere adgang til stationer. Til §14 Det er i øvrigt en betingelse, at projektet hindrer Det følger af lovforslagets stk. 1, at de naturfred- salg af den pågældende ejendom på normale vilkår, ningsmæssige hensyn vedrørende anvendelse af area- hvilket ejeren f.eks. kan dokumentere ved erklæring ler i forbindelse med projektering og anlæg af Cityrin- fra en ejendomsmægler. gen alene varetages af denne lov og gennem den fysi- Overtagelsesadgangen kan kun komme på tale, når ske planlægning, dvs. efter bestemmelsen i lovforsla- der foreligger særlige personlige grunde til, at ejeren gets § 3, herunder VVM-redegørelse, og herudover i ønsker ejendommen overtaget. Ved vurderingen af, øvrigt efter planloven og f.eks. ikke gennem fredning. hvilke forhold der vil kunne begrunde forlods overta- Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i gelse, vil der blive lagt vægt på de samme kriterier § 12, stk. 5, i loven om Ørestaden. Da hovedparten af som ved bestemmelsen i § 11, stk. 2. Cityringen vil befinde sig under jordoverfladen og da Udgifter til en sådan overtagelse afholdes af Metro- stationerne vil befinde sig i den indre by forventes det selskabet I/S. Ejendomme, der måtte være overtaget ikke, at der vil blive tale om, at anlægget vil have væ- forlods, kan senere afhændes efter de almindelige reg- sentlige naturfredningsmæssige konsekvenser. Det ler, såfremt det måtte vise sig, at ejendommen allige- følger således af bestemmelsen, at naturfredningslo- vel ikke skal anvendes til Cityringen. Bestemmelsen ven ikke vil være til hinder for, at der f.eks. under søer finder også anvendelse, hvor der er nedlagt forbud ef- kan udføres tunnelbaneanlæg, og at der til gennemfø- ter § 8. relsen af sådanne anlæg træffes de midlertidige foran- 5262 F. t. 1. om en Cityring

stakninger, der måtte være brug herfor, herunder mid- indbyggede sporskifter, sidespor, nød- og ventilati- lertidig spærring eller tørlægning af søen. onsskakte og stationer. Forslaget i stk. 1, nr. 1 og 2, in- De naturfredningsmæssige interesser varetages så- debærer en ændring heri i forhold til etape 1-3, idet det ledes alene gennem denne lov og i kommuneplanlæg- foreslås, at det alene skal være Trafikstyrelsen, der ningen efter lovens § 3, og regler udstedt efter lovens skal godkende de pågældende anlæg. § 3, stk. 1, og herudover efter planloven. For så vidt angår de underjordiske stationer indebæ- Det følger af stk. 2, at de regler, der udstedes af rer stk. 1, nr. 3, at Trafikstyrelsen godkender den indre transport- og energiministeren om placering og ud- indretning af stationernes publikums- og teknikområ- formning af stationer, kontrol- og vedligeholdelses- der med tilhørende installationer. Dette er en ændring center samt skakte m.m., jf. § 3, stk. 1, vil være bin- i forhold til den nuværende metros etape 1-3, hvor dende for kommunen og andre i forbindelse med ud- godkendelsen af disse områder alene har været vareta- arbejdelse af VVM-redegørelse, evt. miljøvurdering, get af de kommunale bygningsmyndigheder. o.lign. Trafikstyrelsen får således efter forslaget i stk. II nr. 3, ansvaret for godkendelsen af det underjordiske an- 홢 Til 9 15 læg ikke bare til perrondørene, som det er situationen Anlæg af et så stort projekt som en Cityring er et på den nuværende metro, men helt op til gadeplan. atypisk og omfangsrigt anlægsprojekt, hvor flere For så vidt angår de traditionelle administrations- myndigheder er involveret i et kompliceret samspil. og værkstedsbygninger, der forudsættes opført på ter- Med henblik på at undgå, at de administrative udgifter ræn på Cityringens kontrol- og vedligeholdelsescenter eskalerer, foreslås, at der foretages en præcisering af i Vasbygade, forudsættes ingen ændringer i forhold til reglerne for godkendelse og betaling for diverse kom- situationen på den nuværende metro. Det følger heraf, munale eller statslige godkendelser i forbindelse med at det er de kommunale bygningsmyndigheder, der projekteringen og anlægget af Cityringen. skal tage stilling til byggetilladelse og ibrugtagnings- Byggesagsbehandlingen på metroens etape 1-3 har tilladelse efter de almindelige regler herfor i byg- været delt mellem flere myndigheder. Trafikstyrelsen ningsreglementet. har således skullet godkende den samlede tunnelkon- Efter stk. 2 foreslås, at der ikke opkræves gebyr for struktion, uanset hvilken type tunnel der vil blive tale Trafikstyrelsens godkendelse af de bygningsmæssige om, herunder tunnelstrækninger med indbyggede forhold efter stk. 1, nr. 3.1 stedet for vil der blive over- sporskifter, sidespor, nød- og ventilationsskakte og ført 11 mio. kr. (2005-priser) fra Metroselskabet I/S i stationer samt de banetekniske anlæg m.m. Bygnings- 2008 til Trafikstyrelsen til dækning for varetagelsen myndighederne i de to kommuner, dvs. Københavns af dette arbejde i projektperioden. Dette forslag inde- Kommune og Frederiksberg Kommune, har skullet bærer ikke nogen fordyrelse af projektet, idet der heri godkende tunnelstationer og skaktenes bærende kon- er forudsat en udgift på 11 mio. kr. til den kommunale struktioner, som også godkendes af Trafikstyrelsen byggegodkendelse af tunnelstationer og skakte. som jernbanesikkerhedsmyndighed, samt den indre Der forudsættes som hidtil et samarbejde mellem indretning af stationernes publikums- og teknikområ- Trafikstyrelsen og Københavns Kommune og Frede- der med tilhørende installationer og ventilation af dis- riksberg Kommune i forhold til øvrige kommunale se. Også trapper og elevatorer i nød- og ventilations- forhold, som f.eks. kloakforhold, brandforhold og lig- skakte har skullet godkendes af de kommunale byg- nende samt med andre myndigheder med hensyn til ningsmyndigheder. arbejdsmiljø højspændingsanlæg, herunder køre- Med forslaget samles disse godkendelser i Trafik- strømsanlæg, beredskab og lignende. styrelsen, der således får det samlede ansvar for god- For så vidt angår beredskabsspørgsmål forudsættes kendelsen både efter jernbanesikkerhedsmæssige for- etableret en særlig rådgivende gruppe - i lighed med hold og bygningsmæssige forhold. den eksisterende metro og i øvrigt Øresundsforbindel- Det følger af stk. 1, nr. 1 og 2, at alle banetekniske sen og Storebæltsforbindelsen. Gruppen nedsættes ef- anlæg og den samlede tunnelkonstruktion, der bærer ter aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, For- eller indfatter banelegemet, samt installationer, der svarsministeriet samt Justitsministeriet og vil omfatte vedrører tunnelstrækningerne, herunder tunnelstatio- de relevante myndigheder vedrørende beredskab. nernes sporområder, godkendes af Trafikstyrelsen. Gruppen vil skulle rådgive bygherren om de bered- Dette gælder tunnelkonstruktionen, uanset om der er skabsmæssige spørgsmål, herunder de ventilationsin- tale om boret tunnel, NATM-tunnel, Cut & Cover- stallationer, der vedrører tunnelstrækningerne og tun- tunnel eller NATM- eller Cut & Cover-tunnel med nelstationernes sporområder. Det forventes, at de F. t. 1. om en Cityring 5263 kommunale myndigheder deltager i den rådgivende for jernbane. Da det ikke på nuværende tidspunkt kan gruppe. udelukkes, at der kan opstå behov for mindre justerin- For så vidt angår godkendelse af Cityringens høj- ger, foreslås, at transport- og energiministeren be- spændingsanlæg forudsættes dette godkendt af Sik- myndiges til at godkende eller lade udføre nødvendige ringsstyrelsen svarende til den nuværende godkendel- tilslutningsanlæg m.v. for jernbane. Afholdelse af ud- sesprocedure. gifter til sådanne projekter vil følge de almindelige I et tunnelbaneanlæg som Cityringen, hvor jemba- regler for anlægsprojekter. neanlæg og bygningsanlæg er fuldt integreret i en fæl- Med hensyn til justeringer af vejanlæg forventes les konstruktion, vil der være overlap mellem jernba- det, at der alene bliver tale om kommunale veje, hvor- neanlæg, der som udgangspunkt hører under jernba- for der ikke er behov for en bemyndigelsesbestem- nemyndigheden og bygningsanlæg, der som udgangs- melse med hensyn til de statslige veje. punkt hører under bygningsmyndighederne. Med for- slaget om at samle administrationen af begge disse Til 8 J 7 områder for tunnelstationer og skakte under Trafik- Det følger af stk. 1-2, at transport- og energimini- styrelsen forventes en mere enkel administration med steren i visse nærmere angivne tilfælde kan overlade henblik på at undgå dobbeltarbejde. Med forslaget vil sine beføjelser til andre statslige myndigheder eller til der heller ikke kunne opkræves dobbeltgebyr for Metroselskabet I/S. »overlappende« godkendelser efter jernbanelovgiv- ningen og bygningsreglementet. Transport- og energiministeren kan således efter Anlægsforhold, der godkendelsesmæssig hører un- stk. 1 bemyndige Trafikstyrelsen eller andre statslige der jernbanelovgivningen, vil i øvrigt ikke kunne ind- myndigheder til at udøve ministerens beføjelser i lo- gå ved fastsættelse af gebyr efter bygningsreglemen- ven. Endvidere kan transport- og energiministeren ef- tet - heller ikke i en evt. beløbsmæssig beregning for ter stk. 2 bemyndige Metroselskabet I/S til at udøve fastsættelse af gebyret. Der henvises herved i øvrigt ministerens beføjelser i denne lov. til, at bygningsreglementet ikke finder anvendelse på Det forventes ikke, at transport- og energiministe- bl.a. »tunneler og andre anlæg til trafikale formål, som ren vil overlade sine afgørelsesbefø} eiser til Metrosel- udføres eller godkendes af ..., jernbane- eller andre skabet I/S. Det kan derimod eventuelt komme på tale myndigheder eller selskaber, der ved lov er ansvarlige at overlade til Metroselskabet I/S at varetage visse for byggearbejdet samt midlertidige konstruktioner og indledende og forberedende skridt i sager, som skal anlæg, der er nødvendige for byggearbejdets udførel- afgøres af Transport- og Energiministeriet. Som ek- se«. sempel kan nævnes forberedelse af en indstilling med Efter stk. 3 kan der således opkræves gebyr efter henblik på transport- og energiministerens godkendel- gældende regler for kommunale og statslige godken- se efter lovforslagets § 4. delser m.v., herunder godkendelser efter jernbanelo- Ministerens beføjelser efter §§ 8-12 om byggelin- ven eller anden lovgivning vedrørende sikkerhed, mil- jer, forbud og forlods overtagelse forventes delegeret jø, o. lign., i forbindelse med projekteringen, anlæg og til Trafikstyrelsen. ibrugtagning. Gebyrets størrelse kan ikke overstige de I forbindelse med udførelse af projekterings- eller direkte og indirekte omkostninger, der kan henføres anlægsarbejder på stationer, der tilhører DSB, DSB S- til arbejdet, for hvilket der opkræves gebyr. tog eller Banedanmark kan det være hensigtsmæssigt, Endvidere præciseres i stk. 4, at gebyrets størrelse at Metroselskabet I/S i nærmere bestemt omfang kan fastsættes på grundlag af den respektive del af anlæg- overlade enkelte af sine beføjelser og i den forbindelse get, som godkendelsen vedrører. Bestemmelsen inde- efter konkret aftale med DSB, DSB S-tog eller Bane- bærer, at gebyret skal relatere sig til den konkrete del danmark kan fastlægge, at DSB eller Banedanmark af anlægget, som den godkendende myndighed har overtager Metroselskabet I/S' opgaver af hensyn til en kompetence til at tage stilling til. rationel og praktisk tilrettelæggelse af arbejdet. Bl.a. kan nævnes, at der skal tilgodeses en række sikker- Til 8 J 6 hedsmæssige procedurer og krav, når det drejer sig Efter lovforslagets § 16 bemyndiges transport- og om arbejder på stationerne. Der kan derfor opnås en energiministeren til at godkende eller lade nødvendi- mere enkel procedure, hvis ejeren af stationen, dvs. ge tilslutningsanlæg m.v. udføre for jernbane. Det for- DSB, DSB S-tog eller Banedanmark, der i forvejen ventes, at det kun i meget begrænset omfang vil være varetager de sikkerhedsmæssige opgaver, også over- relevant at foretage justeringer af tilslutningsanlæg tager enkelte opgaver, der vedrører Cityringen. 5264 F. t. 1. om en Cityring

Det foreslås derfor, at Metroselskabet I/S efter stk. eller kommunalt ejet parkareal), dels fordi det giver 3 kan overlade sine beføjelser i nærmere bestemt om- kommunerne mulighed for at kombinere arbejderne fang til DSB eller Banedanmark i forbindelse med ud- med tilsvarende arbejder på tilstødende områder. førelse af projekterings- eller anlægsarbejder på stati- Det foreslås i stk. 5, at transport- og energiministe- oner, der tilhører DSB, DSB S-tog, eller Banedan- ren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over mark. afgørelser, der træffes efter denne lov, herunder om Tilsvarende forhold gør sig gældende i forbindelse klagefrister eller om, at afgørelserne ikke kan påkla- med projekterings- og anlægsarbejder på forpladser til ges til Transport- og Energiministeriet. I det omfang, stationerne og på arealer rundt om nødskakte. Det der overlades afgørelseskompetence til andre end foreslås derfor i stk. 4, at Metroselskabet I/S kan over- egentlige offentlige myndigheder, f.eks. til Metrosel- lade sine beføjelser i nærmere bestemt omfang til Kø- skabet I/S, forudsættes det, at der ikke fastsættes reg- benhavns Kommune eller Frederiksberg Kommune i ler om afskæring af rekurs til ministeren. forbindelse med udførelse af projekterings- eller an- lægsarbejder på forpladser til stationerne og på arealer Til § 18 rundt om nødskakte. Forpladsarbejderne indeholder Det foreslås, at transport- og energiministeren fast- primært projektering og anlæg af belægninger og an- sætter lovens ikrafttræden, således at ikrafttrædelsen det vejudstyr, og det kan være hensigtsmæssigt, at kan koordineres med den bekendtgørelse, som trans- Københavns og Frederiksberg Kommuner står for dis- port- og energiministeren udsteder efter lovforslagets se arbejder, dels fordi kommunerne efterfølgende skal § 3, stk. 1, og det samtidig fremsatte lovforslag om overtage driften af disse arealer (typisk offentlig gade Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S. Tillæg A (659) Folketingsåret 2006-07 5265 Bilag til f. t. 1. om en Cityring Bilag 1

Den 1. februar 2007

Aftale om undersøgelse af udvidelse af Cityringen med en ekstra station på Carlsberg-grunden Allonge til principaftale om Cityringen mellem Københavns Kommune, Frederiksberg Kom- mune og regeringen af 2. december 2005. Københavns Kommune, Frederiksberg Kom- yderligere anlægs- og driftsudgifter, som parter- mune og Regeringen er enige om at tilbyde ne forventer, hvis der skal anlægges en Cityring Carlsberg Ejendomme, at der igangsættes en un- med en ekstra station ved Carlsberg. Carlsberg dersøgelse af en mulig ekstra station på Carls- Ejendomme vil senest den 10. april 2007 skulle berg-grunden i forbindelse med Cityringen. give bindende tilsagn om, hvorvidt Carlsberg er Kommissoriet for undersøgelsen er vedlagt den- villig til at finansiere anlægget af station, drift ne allonge som bilag 1. m.v. Igangsættelsen af undersøgelsen vil betyde en mindre forsinkelse af tidsplanen for Cityringen Parterne er enige om, at den aftalte lovbehand- med ca. 2 måneder. Parterne er dog enige om, at lingsproces igangsættes som forudsat samtidig tidsplanen for Cityringen herudover fastholdes med, at Carlsberg Ejendomme tilbydes igang- som hidtil forudsat. sættelse af en undersøgelse. Det forudsættes, at Parterne er endvidere enige om at drøfte un- Carlsberg vil betale for undersøgelsen samt til- dersøgelsen, når den foreligger den 20. marts kendegiver villighed til at betale et 4-cifret mil- 2007. På baggrund af undersøgelsen kan der lionbeløb til dækning af meromkostningerne ved træffes beslutning om at tilbyde Carlsberg Ejen- tilføjelse af en Carlsberg station, hvis staten og domme at indgå aftale med parterne om at betale de to kommuner efter vurdering af undersøgel- et fastlagt engangsbeløb til det kommende Me- sens resultat er enige om at give Carlsberg lov til troselskab med henblik på fuldt ud at dække de at finansiere denne ændring af linjeføringen.

659 Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag) 5266 Bilag til f. t. 1. om en Cityring

Bilag 2

Kommissorium for undersøgelse af tilføjelse af en ekstra metrostation på Carlsberg-grunden Med baggrund i Carlsberg A/S' høringssvar af gen. Dette team bistår under udredningsarbejdet 15.01.2007 til forslag til lov om projektering, an- projektsekretariatet med at gennemføre undersø- læg og drift af en Cityring foreslås følgende gelsen. Der anvendes i muligt omfang de samme kommissorium for en undersøgelse af en ekstra ressourcepersoner som under udredningsarbej- metrostation på Carlsberg-grunden: det. Ørestadsselskabet indgår aftaler med firmaer- 1. Opgave ne om udlån af ressourcepersonerne og opstiller Undersøgelsen skal belyse konsekvenserne af sammen med disse en aktivitets- og tidsplan for tilføjelse af en ekstra metrostation på Carlsberg- undersøgelsens gennemførelse. Planen forelæg- grunden ved Ny Carlsbergvej. Undersøgelsen ges projektsekretariatet til godkendelse. skal belyse de - tekniske konsekvenser 3. Grundlag - anlægsøkonomiske konsekvenser Grundlaget for undersøgelsen er: - passagermæssige konsekvenser - Udredning om Cityringen, Teknisk dokumen- - driftsøkonomiske konsekvenser og tationsrapport, maj 2005 - samfundsøkonomiske konsekvenser. - Udredning om Cityringen, Tegningsbind til Til grund for undersøgelsen fastholdes stati- teknisk dokumentationsrapport, maj 2005 onsplaceringen ved Platanvej ift. udkastet til - Forslag til lov om projektering, anlæg og drift lovforslag om Cityringen. I undersøgelsen un- af en Cityring som udsendt i høring dersøges en linjeføring med en station på Vester- 14.12.2006 bro, der placeres på Litauens Plads. - Supplerende teknisk grundlag efter 2005, de- Undersøgelsen gennemføres til et niveau sva- cember 2006 (opdatering svarende til lovfor- rende til screeningsrapporten vedrørende City- slaget) ringen. Der undersøges én ny linjeføring på - Supplerende teknisk grundlag efter 2005, sup- strækningen Frederiksberg-København H. Lin- plement til tegningsbind, december 2006 jeføringen sammenlignes med lovforslagets lin- - En angivelse af ny linjeføring og stationspla- jeføring på samme strækning. Undersøgelsen vil ceringer på Vesterbro fastlagt af Københavns også omfatte en undersøgelse af forbindelses- Kommune, evt. med inddragelse af Carlsberg. strækningen til kontrol- og vedligeholdelsescen- tret i Vasbygade, idet afgreningsforholdene æn- 4. Tidsplan for undersøgelsen dres, og vendespors-kammeret må fjernes. Undersøgelsen skal være afsluttet og doku- menteret senest 20. marts. 2. Organisation Undersøgelsen forudsættes i princippet gen- 5. Økonomi nemført af samme organisation, som gennem- Undersøgelsen forudsættes at kunne gennem- førte arbejdet med udredningen for Cityringen. føres for en samlet udgift på 2-4 mio. kr. Under- Organisationen fremgår af afsnit 1.2 i den tekni- søgelsens udgift forudsættes dækket fuldt ud af ske dokumentationsrapport. Undersøgelsen le- Carlsberg Ejendomme. Carlsberg Ejendomme des således af en styregruppe og et projektsekre- skal endvidere afholde tilknyttede udgifter i Fre- tariat med formandskab i Transport- og Energi- deriksberg Kommune. ministeriet med deltagelse af Københavns Kom- mune og Frederiksberg Kommune. 6. Konsekvenser for det videre arbejde Ørestadsselskabet fungerer som teknisk rådgi- En undersøgelse af konsekvenserne af en æn- ver for projektsekretariatet og står for den direk- dret projektudformning ved Carlsberg-grunden te kontakt til ressourcepersoner hos de rådgive- kan kun gennemføres med hjælp fra de rådgive- re, der også bistod med Udredning om Cityrin- re, der leverede ressourcepersoner til arbejdet Bilag til f. t. 1. om en Cityring 5267 med udredningen til Cityringen. For at sikre gen- nødvendigt at justere i den forudsatte tidsplan. nemførelse af det igangværende udbud af rådgi- Det indebærer en forsinkelse på ca. 2 måneder i veropgaven vedrørende Cityringen vil det være forhold til det hidtil forudsatte. 5268 Bilag til f. t. 1. om en Cityring

Bilag 3

Udkast til transport- og energiministerens bekendtgørelse efter § 3, stk. 1, om placering og ud- formning af stationer og skakte m.m.

Bekendtgørelse om placering og udformning af stationer og skakte m.m. I medfør af § 3, stk. 1, i lov nr. xx af xx. xxxxx2007 om en Cityring fastsættes:

§ 1. Projekteringsarbejdet for en Cityring, her- skakte m.m. skal ske på grundlag af bilag 1 og 2 under VVM-redegørelse, evt. miljøvurdering o. til denne bekendtgørelse. lign., for placering og udformning af stationer og § 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den xx. xxxxx 2007.

Transport- og Energiministeriet, den xx.xxxxxx 2007

FLEMMING HANSEN

/Lasse Winterberg Bilag til f. t. 1. om en Cityring 5269

Bilag 1 til lovforslagets bilag 3

Udformning af stationer, skakte m.m. - tilkøb, optioner og uforudsete udgifter

Stationer - grundlæggende forudsætninger i ges som Cut&Cover direkte fra overfladen. Den forhold til afgrænsningen af tilkøb, optioner anden gruppe af stationskoncepter omfattede de og uforudsete udgifter stationer, som skulle anlægges som »tunnelstati- Cityringens udformning er grundlæggende ba- oner«, det vil sige ved udbredt anvendelse af mi- seret på udformningen af den eksisterende metro nemetoder som f.eks. NATM (New Austrian med forudsætningen, at Cityringen anlægges Tunnelling Method). som »mere af samme slags«. Valget faldt, for Metroens etaper 1-3, af såvel Nedenfor følger en beskrivelse af de forskelli- økonomiske som funktionelle og arkitektoniske ge forudsætninger knyttet til anlægget. For så årsager, på en Cut&Cover-station i form af den vidt angår en nærmere gennemgang af de enkel- såkaldte »typestation«. te stationer henvises i øvrigt til Udredningen om Konceptet for typestationen indebærer princi- Cityringen fra maj 2005, afsnit 7.2 - 7.15.6. pielt, at hele stationen anlægges inden for en I det omfang det besluttes f.eks. i forbindelse rektangulær udgravning, kaldet »stationsbok- med projekteringen og VVM-proceduren at gen- sen«, afstivet af permanente sekant pæle (borede nemføre Cityringen på en måde, der afviger fra betonpæle, som griber ind i hinanden), og hvor de nedenfor nævnte forudsætninger, vil en evt. stationens ø-perron placeres i ca. 19 meters dyb- merudgift, herunder eventuelle uforudsete ud- de. gifter, blive betragtet som tilkøb og dermed skul- Dette stationskoncept, hvis anlægsmetode be- le betales af den eller de parter, der ønsker fravi- skrives nærmere i udredningens afsnit 8.3, har gelsen. Udnyttelse af optioner betragtes ligele- en række fordele i forhold til alternative stations- des som tilkøb, og udgiften, herunder eventuelle koncepter. De væsentligste fordele er beskrevet uforudsete udgifter, skal dermed betales af den nedenfor: part, der ønsker at udnytte optionen. - Stationen kan anlægges direkte fra overfladen Tilkøb afgrænses i forhold til uforudsete ud- som Cut&Cover, hvorved vanskelige og beko- gifter på den måde, at der ved tilkøb er tale om stelige underjordiske udgravninger undgås el- et valg, hvorimod uforudsete udgifter er udgifter, ler minimeres. som ikke oprindeligt har været forudset, og som - Anvendelsen af vandtætte afstivende vægge man er nødt til at afholde af hensyn til projektets betyder, at de grundlæggende krav i forbindel- gennemførelse. Udgiften til uforudsete udgifter se med udførelsen til »ingen sætninger« og afholdes af Metroselskabet I/S. Den nødvendige »ingen grundvandssænkning« kan håndteres finansiering tilvejebringes i fællesskab af Kø- ved hjælp af metoder, som er relativt simple, benhavns Kommune med 50 %, af staten med velkendte og robuste. 41,7 % og Frederiksberg Kommune med 8,3 %. - Stationens publikumsfunktioner (perron, ad- Nedenfor er angivet en oversigt over planlagte gangsveje, flugtveje, øvrige publikumsarealer, stationer. Kommunerne kan planlægge stations- billetautomater mm.) og de for systemet nød- indpasningerne i gaderummene. Stationsindpas- vendige teknikrum og ventilationskanaler mv. ningerne i gaderum forudsættes i omfang at sva- kan placeres optimalt inden for selve »bok- re til det nedenfor angivne. Hvis kommunen øn- sen«. Dette betyder, at stationen ligeledes er sker noget herudover, betaler kommunen selv omkostningseffektiv, idet det samlede udgra- meromkostningerne til anlæg og drift. vede volumen minimeres. - Gangafstanden fra terræn til perron, og derved Stationstype også tidsforbruget til omstigning mellem Me- I 1994 blev der undersøgt to grupper af stati- tro og andre transportmidler, er minimeret, da onskoncepter, og en række alternativer i hver af stationen, i modsætning til en station, hvor ud- disse grupper. Den ene gruppe af stationskon- gravning sker under overfladen, kan anlægges cepter omfattede de stationer, som kunne anlæg- med perronniveau så tæt ved gadeplan, som 5270 Bilag til f. t. 1. om en Cityring

man ønsker. Med dette koncept er det i praksis ver-station. Da der også for tunnelstationer er hensynet til anlæg af de borede tunneler mel- behov for hovedtrappe, nødtrappe, elevatorer lem stationerne, som bestemmer dybden af (minimum to), ventilationsåbninger for tunnel- stationen. ventilation og ventilationsåbninger for stations- - Konceptet giver mulighed for at etablere åbne, ventilation, bliver der ikke tale om nogen næv- overskuelige stationsrum med dagslysindfald, neværdig begrænsning i størrelsen af de perma- som er med til at give passagererne tryghed. I nente åbninger i terræn. nogle alternative stationskoncepter færdes Skal en »tunnelstation« eksempelvis placeres passagererne i tunnelgange med ringe over- under en eksisterende station, kan det være van- skuelighed, hvilket kan give en følelse af skeligt at finde en optimal placering af de nævn- utryghed. te permanente åbninger i terræn samt en optimal - Konceptet med pyramideovenlys er funktions- løsning på forbindelserne mellem disse og per- mæssigt kombineret med konceptet for venti- ronen. Hertil kommer behovet for plads til tek- lation af stationen. Udover at sikre dagslysind- nikrum med de for stationen nødvendige instal- fald fungerer ovenlysene som udluftningsmu- lationer. lighed ved brand i stationsrummet. Pyramide- På grundlag af ovennævnte vurderinger og er- ovenlysene løfter sig automatisk 60 cm styret faringerne fra Metroens etaper 1-3 er det derfor af røgdetektorer. Alternative løsninger på valgt som en forudsætning i forundersøgelserne, dagslysindfald i form af f.eks. langsgående at de enkelte stationer så vidt muligt udformes »lysplinte« som på Metrodelen af Nørreport som typestationen. »Tunnelstationer« (NATM- Station, eller langsgående glashus på Solbjerg stationer), der indebærer en ikke ubetydelig for- Station kan også etableres med brandudluft- dyrelse af projektet og en forringelse af forhol- ningsmulighed. Der henvises i øvrigt til udred- dene for Metroens passagerer, anvendes kun, ningens afsnit 7.1.5. hvor dette er helt uomgængeligt. En løsning, hvor ovenlys er nedfældet i plad- Det skal i denne forbindelse nævnes, at Kø- sens belægning som på Christianshavn Station, benhavns Kommune i perioden april-oktober giver ikke denne brandudluftningsmulighed. 2004 har ladet gennemføre undersøgelser af al- Sløjfes muligheden for brandudluftning via ternative NATM-stationer på lokaliteterne Kø- ovenlysene, opstår behov for anlæg af alternativ benhavn H, Rådhuspladsen, Kongens Nytorv, mekanisk brandudluftning fra stationsrummet Østerport og Nørrebro. med egne ventilationsåbninger i pladsen - en løs- Københavns Kommune har på baggrund af ning der indebærer en merudgift, samtidig med undersøgelserne på fællesudvalgsmøde i Bygge- at det begrænsede dagslysindfald medfører redu- og Teknikudvalget samt Økonomiudvalget 5. ceret tryghed og komfort samt tab af et karakte- oktober 2004 i fuld overensstemmelse med re- ristisk arkitektonisk motiv. Til gengæld frigiver sultatet af undersøgelserne tilsluttet sig, at der i denne løsning areal på stationernes forpladser, givet fald skal anlægges typestationer på alle som således kan bruges som f.eks. torveplads i ovennævnte lokaliteter. Det pointeres, at der i byens rum. denne forbindelse ikke blev taget stilling til an- Den anden gruppe af stationskoncepter, »tun- vendelse af ovenlys på stationerne, idet typesta- nelstationerne«, indebærer som udgangspunkt tionerne kan anlægges såvel med som uden en række ulemper i forhold til »typestationen«. ovenlys, jf. afsnit herunder vedr. ovenlys. På alle ovenfor fremhævede punkter, står »tun- nelstationerne« dårligere end typestationen. Den Perrondøre væsentligste fordel ved en tunnelstation er, at Et væsentligt element i de nuværende stationer den principielt kan anlægges under eksisterende på tunnelstrækningerne er anvendelsen af per- bygninger eller stationer. Til gengæld er den dy- rondøre. De tyske BOStrab-regler kræver særli- rere og generelt mere risikabel at anlægge end en ge sikkerhedsforanstaltninger ved perronkanten, »typestation«. når der anvendes førerløs drift. Reglerne tillader For at mindske risikoen for sætninger og to principielt forskellige løsninger, nemlig enten egentlig kollaps under udførelsen, hvilket der er perrondøre eller et detektorsystem, der via tog- eksempler på i udlandet, skal en »tunnelstation« styringssystemet udløser en bremsning af et tog typisk anlægges en del dybere, end en Cut&Co- på vej mod perronen, hvis en person falder ned i Bilag til f. t. 1. om en Cityring 5271 sporet. Sidstnævnte system anvendes på statio- lemvogn i de nuværende tog eller i en ny gene- nerne på den nuværende Metro uden for tun- ration af tog. nelstrækninger. Perrondørene yder den største Anvendelse af perrondøre og 5,5 m modulet sikkerhed, men er også som udgangspunkt væ- udgør således et centralt led i »mere af samme sentligt dyrere end detektorsystemet. slags«. Når perrondørene, som på de underjordiske stationer i den nuværende Metro, etableres, så de Vendesporskamre udgør en fuld adskillelse mellem perronrummet De gennemførte trafikberegninger viser, at og de tilstødende sporrum, er det imidlertid mu- trafikken på Cityringen forventes at være jævnt ligt at opnå væsentlige besparelser på det nød- fordelt over banestrækningen, at banens kapaci- vendige ventilationsanlæg til perronrummet. Det tet vil være tilstrækkelig ved anvendelse af 3- forhold, at valget mellem perrondøre og detek- vognstog, og at der ikke forudses behov for an- torsystem på de nuværende stationer på tun- vendelse af 4-vognstog. Imidlertid tager bereg- nelstrækningerne - på grund af besparelser på ningerne ikke højde for samtlige strukturelle æn- ventilationsanlæg - viste sig at være stort set ud- dringer af trafikbilledet i fremtiden. Da statio- giftsneutralt, afgjorde valget af perrondøre. nerne er indrettet således, at de om nødvendigt Valget af perrondøre betyder i tilgift nogle vil kunne blive betjent med 4-vognstog i fremti- yderlige fordele i forhold til valg af detektorsy- den, vil også vendesporskamrene blive fremtids- stemer. De væsentligste er 1) at hele perronarea- sikret, så de vil kunne betjene 4-vognstog. En se- let er til fuld rådighed for passagererne under nere udbygning af vendesporskamrene vurderes spidsbelastning, 2) at der opnås en væsentlig ikke at være praktisk mulig. bedre luftkomfort i perronrummet, bl.a. undgås den karakteristiske trykbølge af varm, støvet Arkitektur luft, der løber foran et ankommende tog og 3) at Der tages udgangspunkt i, at City ringen gen- blinde eller svagtseende og forældre med mindre nemføres som »mere af samme slags«. Arkitek- børn ved hånden vil føle sig mere trygge under tonisk er der således taget udgangspunkt i, at sta- ophold på perronen. tionerne på Cityringen grundlæggende kan udfø- Anvendelsen af perrondøre stiller til gengæld res efter samme stationskoncept og med samme krav til det samlede system, nemlig a) at alle tog, formsprog som de eksisterende dybe stationer. herunder også senere generationer, leveres med De overordnede værdier om overblik, enkelhed en dørplacering og -udformning, der er afstemt og dagslys, der er blevet det særlige kendetegn med perrondørene, og b) at der ved hvert stop ved den københavnske Metro, kan fastholdes, og skal foregå en dataudveksling i togstyringssyste- den designlinje, der er skabt, kan danne grundla- met mellem tog og station, der sikrer, at dørene i get for det videre arbejde med stationerne. tog og på perron kun åbner, når toget holder in- den for nogle fastlagte tolerancer, og at en per- Oversigt over stationernes overfladeelementer - rondør ud for en aflåst togdør ikke åbner og vice permanente åbninger i terræn versa. Indpasning af stationerne i byrummet er i for- De sidste krav er rent tekniske og opfyldes bindelse med udredningsarbejdet blevet diskute- både af det nuværende system og andre tilsva- ret i arbejdsgrupper med repræsentanter fra Kø- rende systemer. Med hensyn til det første krav benhavns Kommune, Frederiksberg Kommune, blev der ved udformningen af den nuværende HUR, DSB, Banedanmark og Trafikstyrelsen. Metro fundet en afbalanceret løsning mellem Et af de væsentlige punkter, som er blevet dis- hensyn til indretning af tog (bl.a. sædemoduler), kuteret i arbejdsgrupperne, er, hvilke permanen- hensyn til indretning af station og hensyn til te åbninger mv. der vil være synlige på terræn, eventuelt senere anvendelse af længere tog. Løs- efter at stationen er anlagt, samt hvorledes disse ningen blev en fælles modulopbygning aftog og vil kunne indpasses på de enkelte stationsfor- station baseret på et 5,5 m modul, der hver rum- pladser. mer et dørparti. Dette svarer til en 11 m lang Herunder følger i en tabel en oversigt over sta- mellemvogn med to dørpartier. Modulopbygnin- tionernes overfladeelementer, inklusive en be- gen tillader uden at ændre de eksisterende døre, skrivelse af dimensioner, funktion og bindinger. at der senere kan indføjes en ekstra lim mel- Generelt gælder, at der for alle åbninger og ele- 5272 Bilag til f. t. 1. om en Cityring menter i terræn skal tages højde for følgende for- Påkørselsrisiko og risiko generelt skal vurde- hold: res i forbindelse med alle elementer på alle stati- Stormflodbeskyttelse: Overkant af åbning ty- oner. pisk minimum i kote 2,2 eller 2,3 m Som det fremgår af tabellen i kolonnen »Be- Væltet tankbil: Åbninger placeres minimum mærkning«, er der en række frihedsgrader med 15 cm over nærliggende vejarealer. hensyn til udformningen og placeringen af over- Kraftige regnskyl/skybrud: Åbninger placeres fladeelementerne. Udnyttelsen af frihedsgrader over nærliggende vejarealer. Opkanters størrelse har konsekvenser i form af merudgifter, ringere afhænger af opland. komfort, etc. Nr. Åbningstype Dimensioner Funktion Bindinger Bemærkning "1 Hoved- Ca. 7mx 10 Adgang til stationen Adgang skal kobles til stati- Hovedadgang kan i terræn placeres i adgang m onens concourseniveau. tilknytning til stationsboksen, eller al- ternativt under jorden føres til et nær- liggende areal eller ind i nærliggende bygning. ___ ~2 Tunnelven- Ca. 10 m2, Ventilation vil være aktiv i Risten skal placeres: Afkast/indtag bruges sjældent. Kan tilation, af- Ca. 4 m x forbindelse med brand eller - min. 0,15 m over køre- placeres i pladsareal hævet 0,15 m kast/indtag , 2,5 m nødsituation i tunnel banearealer (af hensyn over terræn. Etape 1: til spild fra tankvogn - Afkast hæves normalt ca. 0,8 m e.l.) over terræn. - min. 5 m fra facade. - Amagerbro: rist er undtagelses- Område omkring rist skal vist placeret i terræn => øget risi- friholdes af sikkerhedshen- ko. syn. ~3 Trykudlig- Ca. 2 x 25 Udligner lufttrykket fra tog- Område omkring rist skal Kan placeres i plan med belægningen ningsåbning m2 tunnelerne (stempeleffekt) friholdes af sikkerhedshen- - hvilket kræver øget areal (øget krav syn. til styrke => reduceret åbningsgrad i Rist skal placeres min. 0,15 rist => øget areal). m over kørebanearealer. ~4 Stationsven- Ca. 5 m2, Friskluftindtag. Varetager Afstand fra afkast. Etape 1: tilation, ind- Ca. 2 m x indtag i daglig drift af stati- - Placeret i glashus sammen med tag 2,5 m onsventilation. afkast. Kan principielt placeres i terræn. ~5 Stationsven- Ca. 5 m2, Varetager afkast i daglig Afstand fra indtag. Etape 1: tilation, af- . Ca. 2 m x drift af stationsventilation. - Placeret i glashus sammen med kast 2,5 m indtag. - Afkast placeres typisk over ho- vedhøjde 2,2 m over terræn af komforthensyn. Nr. Abningstype Dimensioner Funktion Bindinger Bemærkning 6 Pyramide- Ca. 4 m x Dagslysindfald Områder omkring ovenlys Ovenlys kan udelades eller nedfældes ovenlys 3,5 m Fungerer som røgventilati- skal friholdes af sikker- i belægning. Konsekvensen er behov onsåbning fra stationsrum i hedshensyn. for mekanisk røgventilation af stati- forbindelse med brand (=> onsrummet samt åbning i terræn (ca. 2 mekanisk brandventilation m x 3 m) for afkast af røg. (Som Chri- kan undgås). stianshavn). 7 Elevator Ca. 3 m x Placering er bundet af un- Elevator kan »knækkes« på concour- 3,5 m derliggende perron (lodret seniveau, hvilket resulterer i ringere højde ca. 3 forbindelse). komfort. m Der etableres 2 elevatorer på Cityrin- gens stationer. 8 Nødtrappe Ca. 10mx4 Placeres i separat brandcel- Etape 1: m le med direkte adgang fra - Typisk ca. 0,3 m høj opkant om- perron til terræn. kring åbning af hensyn til påkør- selsrisiko. Glasrækværk. Anvendes som sekundær stations- adgang og adgang til cykelkælder 9 Åbning for Ca. 3 mx x Montering og udskiftning Kan skjules under belægning. større udstyr 3,5 m af større udstyr. 10 Metrosøjle Placeres i nærheden af ho- ' vedadgang. 11 Brand- Ca. 1,5 m x Placeres i nærheden af vandsskab , 1 m x 0,4 m brandhane. Bilag til f. t. 1. om en Cityring 5275

Adgangstrapper og i øvrigt med mindst den gældende min. bred- Der har været ønsker om, at hovedadgangs- de 1.400 mm på elevatorstolen. Længden af ele- trapper på Cityringens stationer anlægges min- vatorstolen er som overalt på den nuværende dre stejle end på stationerne på Metroens første Metro fastsat svarende til en bårelængde og etaper. Det er derfor hensigten på Cityringen at bredden af døråbningen er ligeledes som på den udføre adgangstrapper med en noget mindre eksisterende Metro fastsat til 1.100 mm svaren- hældning. Dette bevirker, at trapperne bliver de til de største tvillingebarnevogne. længere. Der er observeret visse kapacitetsproblemer Nødtrapper, som også kan fungere som ad- med elevatorerne på de største stationer på eta- gangstrapper, forudsættes ligeledes anlagt med perne 1-2. Derudover vil etableringen af kun én den mindre stejle hældning, ligesom trapper til elevator pr. station nødvendigvis medføre, at cykelkældre vil blive mindre stejle. passagerer med behov for elevator, i tilfælde af Der er alene anvendt rulletrapper fra concour- at elevatoren er ude af drift, må henvises til na- se til forplads på v/Christiansborg, fordi con- bostationer, hvilket i dag må anses for ude af trit coursen er anlagt ekstra dybt under kanalen og med det høje serviceniveau på Metroen i øvrigt. ligeledes på Nørrebro, fordi hovedtrappen ind- I konsekvens heraf er der i udredningsarbejdet går i omstigningsvejen. De fulde omstigningsve- inkluderet en elevator nr. 2 på alle Cityringens je på omstigningsstationerne til Metroens etaper stationer. Som en yderligere konsekvens heraf er 1-3, S-tog og Re-tog er forsynet med rulletrap- der tillige forudsat etableret en elevator nr. 2 til per, dog undtaget København H fra omstig- de eksisterende perroner på omstigningsstatio- ningstunnel til eksisterende perroner, fordi nerne, det vil sige København H, Kongens Ny- pladsforholdene på den fredede banegård ikke torv, Østerport, Nørrebro og Frederiksberg, i det tillader dette. omfang en sådan ikke allerede findes. Under forundersøgelsen er der beregnet opti- Forundersøgelserne har ikke omfattet den nød- onspriser på: vendige detaljerede bearbejdning af den eksiste- - rulletrapper fra concourse til forplads på øvri- rende typestations stationsboks for indpasning af ge stationer en ekstra elevator, og der vil derfor i en senere - overdækning af hovedtrapper og nødtrapper projektfase være behov for at indarbejde denne på forpladser. ekstra elevator, som muligvis i enkelte tilfælde vil nødvendiggøre en forlængelse af stationsbok- Ovenlys sen. Løsningen formodes at skulle skræddersys Udformning af ovenlys og dermed dagslys- for de enkelte stationer, idet geometrien for hver indfald på stationerne kan ske på forskellige må- enkelt station er unik. Det er skønnet muligt at der og udgør et særligt designarbejde på flere ni- indpasse den ekstra elevator uden for perronen veauer, både hvad teknik, æstetik og indpasning på København H, hvor stationsboksen er blevet i byrummene angår. Det er i udredningsarbejdet forlænget af andre årsager. På de øvrige typesta- forudsat, at stationer, hvor det teknisk kan lade tioner er elevator nr. 2 vist placeret i enden af sig gøre, etableres med ovenlys, som også indgår perronen (på selve perronen) i den ende, der er i stationens brandventilation som røggasventila- modsat elevator nr. 1 og concourseniveau. tionsåbninger. På visse stationer må ovenlys udelades, da forholdene kan nødvendiggøre det- Placeringen af elevator nr. 2 på perronen har te. Her skal der etableres mekanisk røggasventi- designmæssige konsekvenser for stationsrum- lation. Den præcise udformning på de enkelte met, da rulletrappernes repos på grund af plads- stationer indebærer skitsering og detailprojekte- mangel må udføres anderledes end ved etape 1. ring, som ikke er indgået i udredningsarbejdet. Ligeledes vil stationsrummet fremstå arkitekto- Det vil derfor blive undersøgt og fastlagt i det vi- nisk mindre helstøbt, både når det opleves på vej dere forløb. til og fra perronen og på selve perronen, hvor der vil være mindre plads, med et vist tab af over- Elevatorer skuelighed for passagererne til følge. I en senere På baggrund af ønsker fra De samvirkende In- fase skal det således undersøges, om det er mu- valideorganisationer, og i henhold til gældende ligt at udforme teknikmodulerne uden for perro- normer forudsættes etableret elevatorer overalt, nen, så en ekstra elevator kan integreres heri og hvor det er muligt, som gennemgangselevatorer således undgå en placering på selve perronen. 5276 Bilag til f. t. 1. om en Cityring

Såfremt dette mod forventning ikke skulle vise en elevatorstation med et NATM-perronkam- sig muligt, må elevatoren placeres på perronen. mer mellem to stationsadgangsskakte. En ele- Det var umiddelbart nærliggende at placere de vatorstation er i denne forbindelse en station, to elevatorer ved siden af hinanden. En sådan hvor hovedadgangen til perron sker via eleva- løsning er undersøgt, men ikke mulig. torer, idet der ikke udføres rulletrapper i stati- onen. Det vurderes, at der vil være plads til Ekstra nødtrapper på dybere stationer indpasning af nødtrapper i begge stationsad- Det er i forundersøgelserne overordnet blevet gangsskakte. vurderet, at der kan blive behov for ekstra nød- Indpasningen af en ekstra nødtrappe på statio- trapper på de stationer, hvor der er længere fra nerne v/Christiansborg og Kongens Nytorv kan, stationernes perron til sikkert område, end der er som det fremgår ovenfor, nødvendiggøre en for- på den almindelig dybe station med perronen be- længelse af de to stationers stationsbokse. Mer- liggende ca. 19 m under terræn. Dette skal i en prisen ved en eventuel nødvendiggjort forlæn- senere projektfase analyseres nærmere og disku- gelse med et 5,5 m modul af de nævnte stations- teres med bygnings- og beredskabsmyndighe- bokse fremgår af tabellen nedenfor. derne. Groft: skønnet udgift for indpasning af ekstra Viser undersøgelserne, at det er nødvendigt at nødtrappe på station, hvis forlængelse af stati- etablere ekstra nødtrapper, vil udgiften hertil onsboks bliver nødvendig: være fællesudgifter, der afholdes af Metrosel- Station Mio. kr. skabet I/S. Den nødvendige finansiering tilveje- Christianborg 25 mio. kr. bringes af Københavns Kommune med 50 %, af Kongens Nytorv 40 mio. kr. staten med 41,7 % og Frederiksberg Kommune med 8,3 %. Ventilationskanaler Forundersøgelserne har ikke omfattet den I forundersøgelserne er der fokuseret meget på nødvendige detaljerede bearbejdning af den ek- indpasning af stationselementerne i terræn. For- sisterende typestations stationsboks for eventuel løbet af de underjordiske ventilationskanaler, indpasning af en ekstra nødtrappe. Der vil derfor som forbinder udstyr i stationen med ventilati- i en senere projektfase være behov for at indar- onsriste i terræn, er vurderet overordnet, men er bejde denne ekstra nødtrappe, som muligvis vil ikke endeligt verificeret. I en senere projektfase nødvendiggøre en forlængelse af stationsbok- skal disse kanaler, ligesom andre underjordiske sen. Ekstra nødtrapper skal som udgangspunkt anlæg, detaljeres mere i takt med, at stationerne overvejes for følgende stationer: udvikles yderligere. - v/Christiansborg: Perron ligger ca. 5 m dybere end på en typestation. Afstand fra perron til Cykelparkering concourseniveau er uændret, men adgangs- Der lægges vægt på, at der etableres et til- trappen fra terræn til concourseniveau er læn- strækkeligt antal cykelstativer i terræn ved stati- gere. Der vil muligvis være behov for en eks- onerne. Hvor det ikke er muligt at anbringe det tra nødtrappe, medmindre det er acceptabelt, fornødne antal cykelstativer inden for en stations at der etableres separat brandcelle i adgangs- forpladsområde, bekoster Cityringsprojektet le- trappen. vering og opsætning af det overskydende antal - Kongens Nytorv: Perron ligger ca. 11,5 m dy- cykelstativer på færdige fortovs- eller pladsarea- bere end på en typestation. Afstand fra perron ler tæt ved stationen, der anvises af kommunen. til concourseniveau er øget med ca. 9,5 m ver- Cykelparkering behandles i forbindelse med tikalt, og concourseniveau er dykket ca. 2 m. VVM-arbejdet. Det forventes, at der vil være behov for en eks- På Metroens etaper 1-2 er anlagt cykelkældre tra nødtrappe på stationen, men en endelig løs- på stationerne. Disse kældre har, for de fleste ning herfor er, jf. ovenfor, ikke identificeret i stationer vedkommende, vist sig at have en lav forundersøgelserne. udnyttelsesgrad på trods af, at skiltningen er for- - v/Frederiks Kirke: Perron ligger ca. 5 m dybe- bedret og cyklister i kampagner er blevet opfor- re end på en typestation, og afstand fra perron dret til at anvende dem. I stedet anvender cykli- til concourseniveau er øget med samme ca. 5 ster forpladserne til at parkere deres cykler. Be- m vertikalt. V/Frederiks Kirke anlægges som nyttelsen af cykelkældrene er dog i stigning. Bilag til f. t. 1. om en Cityring 5277

Hvor der i januar 2003 var tale om typisk 5-10 læg og almindelige forsyningsanlæg. For de en- parkerede cykler pr. station, er niveauet nu 30- kelte forsyningsarter betragtes ledninger som 50 pr. station. hovedanlæg, når de er større end eller lig med Det kan overvejes, om de arealer, der på eta- følgende: perne 1 og 2 er anvendt til cykelkældre, på City- - el 10 kV ringen kan anvendes til andre formål. Hvis der - fjernvarme ø 250 mm på en station skal etableres mekanisk røggasven- - vand ø 300 mm tilation, vil en del af cykelkælderarealet skulle inddrages til dette. - gas ø 300 mm Hvis cykelkælderfunktionen evt. bevares, skal - kloak ø 500 m funktionaliteten af adgangstrapperne inkl. slid- - teleanlæg indeholdende fiberkabler eller mere skeudformningen bearbejdes for at forbedre til- end 1.000 kobbertråde. gængeligheden. På udredningens plantegninger over arbejds- pladser er det vist, hvor det er nødvendigt at Toiletter etablere en ledningskorridor for at minimere ud- Stationerne på Cityringen er forudsat uden to- giften til ledningsomlægninger. Desuden er der iletter. Automat-toiletter enten i gadeplan eller på plantegningerne markeret de ejendomme, på concourseniveau kan medtages som option, hvor det vurderes nødvendigt efterfølgende at fa jf. udredningens afsnit 10.3.3. Udnyttelse af op- belyst, hvordan forsyningen til de enkelte ejen- tionen indebærer, at der er tale om tilvalg, hvor- domme sikres opretholdt i anlægsfasen. ved udgiften skal betales af den, der ønsker at udnytte optionen. Oversigt over stationerne Trafikbelastninger I tabellerne nedenfor er vist en oversigt over På Metroens etaper 1 og 2A er der indført be- de enkelte stationer og specielle forhold relateret lastningsbegrænsninger på stationsforpladserne. til. disse. Der er i alt 17 stationer på Cityringen. På Cityringen projekteres stationerne efter ønske Af de 17 stationer kan de 16 anlægges som ty- fra kommunerne, så de kan bære almindelig tra- pestationer eller varianter heraf, baseret på det fiklast. De specifikke krav til projekteringen i standardiserede stationskoncept fra Metroens form af overfladelaster mv. koordineres og afta- etaper 1 og 2A. Én typestation (v/Christians- les med Københavns og Frederiksberg Kommu- borg) er dykket 5 m, én typestation (Kongens ner. Nytorv) er 11,5 m dybere end almindelige type- stationer, og én typestation (København H) er Ledninger 27,5 m længere. For én af stationerne, v/Frede- I de gennemførte forundersøgelser er der fo- riks Kirke, er anvendt et helt nyt stationskoncept kuseret på identifikation af hovedanlæg, som i baseret på et underjordisk perronkammer med større eller mindre grad kan forventes at blive adgang via elevatorer. Der arbejdes, som på eta- berørt i forbindelse med etablering af Cityrin- perne 1 og 2A, med perronbredder, der afpasses gens stationer. Oplysninger om forsyningsled- passagerunderlaget, typisk med 7 m eller 9 m ninger er baseret på materiale, modtaget fra de brede perroner. På Kongens Nytorv Station er enkelte ledningsejere. perronbredden af hensyn til indpasning af om- Forsyningsanlæggene er opdelt i forsyningsar- stigningstunnel øget til 13,2 m, det vil sige med ter som nævnt i det efterfølgende og i hovedan- ca. 4 m i forhold til en bred typestation. 5278 Bilag til f. t. I. om en Cityring

Oversigt over stationer på strækningen fra København H over Kongens Nytorv til Nørrebro Station Station Stationsty- Omstigningstunnel Bemærkning pe Køben- Lang type- Fodgængertunnel fra concourse- Kun plads til 7 m perronbredde i havn H station niveau til eksisterende perron- Stampesgade. Perron for- tunnel samt til banegårdshallen. Perron er forlænget 22 m, station længet 22 er i alt forlænget 27,5 m. m. Etape 4 krydser her eksisterende -7 m per- S-bane og fjernbane. ronbredde. v/Rådhus- Typestati- - Stationens placering skal finju- pladsen on. steres i forhold til projekt for P- 9 m per- kælder under Vesterbrogade ved ronbredde. Rådhuspladsen v/Christi- Dyb type- - Station er beliggende delvist un- ansborg station. der Slotsholmskanalen og er der- Perron ca. for dykket ca. 5 m. 5 m dybere end alm. typestati- on. 7 m per- ronbredde. Kongens Dyb type- Fodgængertunnel mellem perron Etape 4 krydser her etaperne 1 -3. Nytorv station med for den eksisterende Metro og Af hensyn til indpasning af fod- udvidelse i perron for Cityringen. gængertunnel perron - perron, er perronni- Fodgængertunnel mellem con- sporafstand/ perronbredde øget. veau. courseniveau for den eksisteren- Koncept for station er vurderet Perron ca. de Metro og Cityringen. på overordnet niveau. 11,5 m dy- En af to mulige placeringer skal bere end vælges alm. type- station. 13,2 m per- ronbredde v/Frede- NATM- - Konceptet for en NATM-station riks Kirke/ . station, al- er vurderet på overordnet niveau. Marmor- ternativt kirken stations- koncept. Perron ca. 5 m dybere end alm. typestati- on. 7 m per- ronbredde. Bilag til f. t. 1. om en Cityring 5279

Station Stationsty- Omstigningstunnel Bemærkning Pf Østerport Typestati- Fodgængertunnel fra concourse- Etape 4 krydser her eksisterende on. niveau via eksisterende bane- S-bane og fjernbane. Perron ca. gårdshal til øvrige perroner på 0,5 m dy- Østerport Station bere end alm. type- station. 9 m per- ronbredde. v/Triang- Typestati- len on. Perron ca. 0,5 m dy- bere end alm. type- station. 9 m per- ronbredde. v/Poul Typestati- Hennings- on. ens PI. 7 m per- ronbredde v/Viben- Typestati- hus Rund- on, del Perron ca. 0,5 m dy- bere end alm. type- station. 7 m per- ronbredde v/Råd- Typestati- - Hovedtrappe placeres i stueeta- mandsmar- on. gen i eksisterende hus. ken 7 m per- ronbredde Nørrebro Typestati- Fodgængerpassage anlægges i Etape 4 krydser her eksisterende on. gadeniveau under eksisterende S-bane. 9 m per- højbane med adgang på hver side ronbredde. via rulletrapper til Ringbanens perroner. l 5280 Bilag til f. t. 1. om en Cityring

Oversigt over stationer på Cityringens vestlige del mellem Nørrebro Station og København H Station Stationstype Omstigningstunnel Bemærkning ~ ' v/Nørrebros Typestation. - Runddel 7 m perronbredde. v/Landsarkivet Typestation. 7 m perronbredde. v/Aksel Møllers Typestation Have 7 m perronbredde. Frederiksberg Typestation. Fodgængertunnel mellem Etape 4 krydser her etape 7 m perronbredde. concourseniveau for den 2. eksisterende Metro og City- ringen. v/Frederiksberg Typestation. - Stationen er efterfølgen- Allé Perron ca. 0,5 m de besluttet placeret un- dybere end alm. der hjørnegrund Frede- typestation. riksberg Allé/Platanvej, 7 m perronbredde. se bilag 2 v/Tove Ditlev- Typestation. - Stationen er efterfølgen- sens Plads 7 m perronbredde. de besluttet placeret ved Enghave Plads, se Bilag 2

Der er for alle stationer på strækningen fra Kø- Cityringen kan findes i udredningens tegnings- benhavn H over Kongens Nytorv til Nørrebro binds sektion 7, henholdsvis 8, samt i bilag 2. Station udarbejdet dels konstruktions- og ar- bejdspladstegninger (udredningens tegnings- Skakte binds sektion 5), dels arkitekttegninger (teg- ningsbindets sektion 6). Konstruktions- og ar- I henhold til sikkerhedskonceptet på etape 1, bejdspladstegningerne illustrerer i planen om- placeres nødskakte langs linjeføringen mellem fanget af stationernes underjordiske anlæg og gi- de to hovedtunneler med adgang til disse. Nød- ver et eksempel på den arbejdsplads, der vil være skaktene skal kunne anvendes som flugtveje for nødvendig for anlæg af stationerne. For enkelte passagerer i tilfældet af en nødsituation, og som stationers vedkommende er der på tegningerne angrebsvej for redningspersonale fra terræn til suppleret med illustrative snit. Arkitekttegnin- tunnelerne. Skaktene placeres, så der fra ethvert gerne illustrerer en mulig indpasning af statio- sted i tunnelen maksimalt er 300 m til et sikkert nen i terræn. De to typer af tegninger komplette- område med en nødudgang, hvilket vil sige bun- rer således hinanden. den af en skakt eller en stationsperron. Dette be- Der er i forundersøgelserne fokuseret på pla- tyder, at der typisk placeres en nødskakt mellem cering af stationsbokse og hovedtrapper samt på to stationer, når afstanden mellem perronerne afklaring af forhold i forbindelse med placering overstiger 600 m, og to skakte såfremt afstanden og udformning af overfladeelementer. I en efter- overstiger 1.200 m. Nødskaktenes placering ko- følgende projekteringsfase skal der arbejdes i et ordineres så vidt muligt med linjeføringens dyb- større detaljeringsniveau, end det har været hen- depunkter, så systemets pumpesumpe kan place- sigten i disse forundersøgelser. Der vil derfor res i disse. være behov for i detaljer at eftervise geometrien Der vil på visse steder langs linjeføringen på alle stationer inkl. placering af elevator nr. 2, være behov for at etablere ventilationsskakte til eventuelt nødtrappe nr. 2 samt forløb af under- sikring af kontrol af røg ved brand i tunnelerne. jordiske ventilationskanaler mv. Placeringen af disse ventilationsskakte kombi- For den resterende del af Cityringen har bear- neres så vidt muligt med de planlagte nødskakte, bejdningen af stationerne været mindre detalje- så begge funktioner varetages i samme skakt. ret. Konstruktions- og arbejdspladstegninger Alle ventilationsskakte anlægges som kombine- henholdsvis arkitekttegninger for denne del af rede ventilations- og nødskakte. Tillæg A (661) Folketingsåret 2006-07 5281 Bilag til f. t. 1. om en Cityring Skaktene anlægges fra terræn. Umiddelbart syn til den endelige linjeføring komme på tale at under terræn anlægges nødvendige teknikrum i justere deres placering. Blandt andet af denne kælderniveau. grund er der i forundersøgelserne ikke fokuseret Enkelte andre skakte skal i udførelsesfasen an- på indpasning af skaktenes overfladeelementer. vendes for anlæg af de underjordiske udgravede Placering og udformning af skaktenes overflade- kamre (efter NATM-metoden), der skal anven- elementer fastlægges i dialog med Københavns des til sporskifter mellem hovedsporene, dvs. og Frederiksberg Kommuner i det videre forløb. diamantkamre eller kombinerede transversal og vendesporskamre, samt til anlæg af afgrenings- I nedenstående tabeller gives en oversigt over kamre. Disse skakte, som typisk vil være kombi- skakte og specielle forhold relateret til disse. Der nerede ventilations- og nødskakte, skal have en er i alt forudset 16 skakte på strækningen mellem størrelse, der kan håndtere de nødvendige ar- København H over Kongens Nytorv til Nørrebro bejdsprocesser relateret til udførelsen af NATM Station inklusive skaktene mellem København kamrene. H og kontrol- og. vedligeholdelsescenter samt Skaktenes placering er meget afhængig af lin- skaktene i Nørrebroparken. På den resterende jeføringen, og i det videre arbejde kan det af hen- del af Cityringen er der i alt forudset 6 skakte.

Oversigt over skakte på strækningen mellem Sønder Boulevard og Nørrebroparken over København H, Kongens Nytorv og Nørrebro Station Skakt Skakttype Bemærkning Godsbanegården, vest Ventilations- og nød- Placeret ved afgrening imod Sydhavnen skakt Udførelsesfasen: - Herfra anlægges evt. afgreningskamre for afgrening mod Sydhavnen Krusågade Ventilations- og nød- Placeret ved afgrening imod kontrol- og skakt vedligeholdelsescenter Udførelsesfasen: - Herfra anlægges afgreningskamre Skakten flyttes som følge af beslutningen om at flytte stationerne v/Frederiksberg Allé og v/Tove Ditlevsens Plads, se bilag 2 Sønder Boulevard Ventilations- og nød- Enghave Plads-København H skakt Udførelsesfasen: - Herfra anlægges transversal og vende- sporskammer Halmtorvet Ventilations- og nød- Enghave Plads-København H skakt lJdførelsesfasen: - Herfra anlægges transversal og vende- sporskammer Nytorv Nødskakt Rådhuspladsen-Christiansborg Nikolaj Plads Ventilations- og nød- Christiansborg-Kongens Nytorv skakt Udførelsesfasen: - Herfra anlægges diamantkammer i Sankt Annæ Plads Nødskakt Kongens Nytorv-Frederiks Kirke

661 Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev. lovforslag) 5282 Bilag til f. t. 1. om en Cityring

Skakt Skakttype Bemærkning Grønningen Nødskakt Frederiks Kirke-Østerport Øster Søgade Ventilations- og nød- Østerport-Trianglen skakt Udførelsesfasen: - Herfra anlægges diamantkammer - Herfra anlægges borede tunneler Sankt Jakobs Plads Nødskakt Trianglen-Reersøgade Koldinggade Nødskakt Trianglen-Reersøgade Hesseløgade Nødskakt Reersøgade-Vibenhus Runddel Lersø Parkallé Ventilations- og nød- Vibenhus Runddel-Rådmandsmarken skakt Udførelsesfasen: - Herfra anlægges diamantkammer Borgmestervangen Ventilations- og nød- Rådmandsmarken-Nørrebro skakt Nørrebroparken, vest Ventilations- og nød- Nørrebro-Nørrebros Runddel skakt Udførelsesfasen: - Herfra anlægges transversal og vende- sporskammer - Herfra anlægges borede tunneler Nørrebroparken, øst Ventilations- og nød- Nørrebro-Nørrebros Runddel skakt Udførelsesfasen: - Herfra anlægges transversal og vende- sporskammer i - Herfra anlægges borede tunneler l Bilag til f. t. 1. om en Cityring 5283

Tabel

Oversigt over skakte på Cityringens vestlige del mellem Nørrebroparken og Sønder Boulevard Skakt Skakttype Bemærkning Hans Egedes Gade Nødskakt Nørrebros Runddel-Landsarkivet Kong Georgs Vej Nødskakt Landsarkivet-Aksel Møllers Have Rolfsvej Ventilations- og Aksel Møllers Have-Frederiksberg Station nødskakt Udførelsesfasen: - Herfra anlægges diamantkammer Allégade Nødskakt Frederiksberg Station - v/Frederiksberg Allé. Skakten flyttes som følge af beslutningen om at flytte stationerne v/Frederiksberg Allé og v/To- ve Ditlevsens Plads, se Bilag 2 Carl Bernhards Vej Nødskakt V/Frederiksberg Allé-v/Tove Ditlevsens Plads. Skakten flyttes som følge af beslutningen om at flytte stationerne v/Frederiksberg Allé og v/To- ve Ditlevsens Plads, se Bilag 2 Asger Rygs Gade Nødskakt V/Tove Ditlevsens Plads-København H. Skakten flyttes som følge af beslutningen om at flytte stationerne v/Frederiksberg Allé og v/To- ve Ditlevsens Plads, se Bilag 2 Godsbanegade Ventilations- og V/Tove Ditlevsens Plads-København H. nødskakt Skakten flyttes som følge af beslutningen om at flytte stationerne v/Frederiksberg Allé og v/To- ve Ditlevsens Plads, se Bilag 2 Det er ikke undersøgt nærmere, om placerin- le forhold og svarer til det gennemførte på etape gen af den enkelte nødskakt vil medføre led- 1 og 2A. ningsomlægninger. Nødskaktenes konstruktio- Forpladsarbejderne omfatter, jf. de eksisteren- ner har en udstrækning, som generelt gør, at det de aftaler på etape 1 og 2, plads-, fortovs- og vej- er muligt ved mindre justering af geometrien at belægninger inkl. afstribninger, afvandings- og finde en placering, hvor ledningsomlægninger er afløbssystemer, beplantninger samt tilslutninger begrænset. til eksisterende bygninger og belægninger. For- pladsarbejderne til stationerne omfatter også Forpladser til stationer og skakte etablering af pladsinventar i form af bænke, bus- Forpladsarbejderne omfatter som udgangs- læskærme, cykelstativer, pullerter, trafikskilte, punkt retablering af overfladen efter udførelse af signalstandere og signallys, reklamestandere, tunnelstationer og skakte og de tilpasninger af belysningsmaster inkl. armaturer samt andet in- overfladen, der er nødvendiggjort af indpasnin- formationsudstyr vedrørende HUR-busser. I det gen af tunnelstationemes og skaktenes overfla- omfang sådant udstyr, f. eks. reklamestandere, deelementer samt disses rette funktion. stilles til rådighed for kommunen uden udgift, Tilpasningerne omfatter, svarende til hvad der stilles det også til rådighed for Cityringsprojek- var tilfældet på metroens etape 1 og 2, kun nær- tet uden udgift. området omkring tunnelstationernes og skakte- nes konstruktioner, typisk ud til en afstand af 10- Alle overfladeelementer, der er en fysisk del 20 m fra disse, kaldet forpladsområdet. Inden for af tunnelstations- eller skaktkonstruktionen, dvs. dette område foretages en fuldstændig retable- trapper med tilhørende rækværker, elevatorhuse, ring af overfladen tilpasset tunnelstationens og ovenlys, ventilationsskakte etc. henregnes ikke skaktens fremtidige funktion, i et kvalitetsni- til forpladsarbejderne, men til tunnelstations- og veau, der plads for plads er afstemt med de loka- skaktarbejderne. De nødvendige ledningsarbej- 5284 Bilag til f. t. 1. om en Cityring der og arkæologiske udgravninger forud for an- ring og opsætning af det overskydende antal cy- lægget af tunnelstationerne og skaktene betrag- kelstativer på færdige fortovs- eller pladsarealer, tes som selvstændige arbejder og henregnes der- der anvises af kommunen. for heller ikke til forpladsarbejderne. Uden for forpladsområdet foretages kun sim- Hvor det ikke er muligt at anbringe det fornød- pel retablering, hvor f.eks. ledningsarbejder eller ne antal cykelstativer inden for en stations for- trafikomlægninger har beskadiget de bestående pladsområde, bekoster Cityringsprojektet leve- gadeanlæg. Bilag til f. t. 1. om en Cityring 5285

Bilag 2 til lovforslagets bilag 3

Udformning af stationer, skakte m.m. for stationerne ved Enghave Plads og Platanvej - tilkøb, optioner og uforudsete udgifter

For følgende to stationer gælder, at der efter Der er mulighed for evt. etablering af cykel- afslutningen af udredningsarbejdet er truffet be- parkering midt på Enghave Plads i nærheden af slutning om placeringen. For disse stationer gæl- hovedadgangen til stationen. der det nedenfor angivne. Arealer og rettigheder Station v/Enghave Plads Permanent placering: Placeringen af stationen Stationen placeres midt på den østlige del af på den østlige del af Enghave Plads vil ikke ud- pladsen. Stationen er beliggende i nærhed til løse erstatninger af betydning. Stationen med Istedgade ca. 100 m fra Enghavevej. anlæg vil blive placeret på kommunale arealer. I lighed med de allerede etablerede stationer vil de Placering og udformning omliggende naboejendomme sandsynligvis bli- Stationen udføres som en typestation, placeret ve pålagt stationsservitut, med de deraf følgende midt på den østlige del af Enghave Plads med mindre begrænsninger i anvendelsen af de be- orientering imod vest. Der etableres en supple- rørte ejendomme. Alle ejendomme vil i den per- rende hovedtrappe, kombineret med en nødtrap- manente situation lovligt kunne anvendes som i pe fra stationens østlige ende med orientering dag. imod Istedgade, se figur 1. Midlertidige indgreb: Byggepladsen skal ud- Det bemærkes at stationen i princippet lige så formes således, at der er fornøden brand- og red- godt kan orienteres med hovedtrappen imod øst. ningsadgang til adresserne Enghave Plads 5-11. Det vil også sikre, at der vil være tilstrækkelig Arkitektonisk indpasning adgang, jf. vejlovens § 69, stk. 2, for beboere og Ved ændring af den nuværende pladsudform- butikker i anlægsperioden. Det kan ikke udeluk- ning på den østlige del af pladsen, er det muligt kes, at det, på grund af den samlede anlægsperi- at skabe en sammenhængende stationsforplads odes længde, vil blive relevant med delvis husle- med gode adgangsforhold, både fra hovedtrap- jekompensation eller tilsvarende erstatning til de pen og den supplerende hovedtrappe. Det er mu- forretningsdrivende/erhvervsudlejere på Engha- ligt at gendanne de to eksisterende rækker af træ- ve Plads. De samlede udgifter hertil vurderes at er langs pladsen og dermed bevare den rumska- være relativt beskedne. bende effekt. Stationsforpladsen med fast belægning og sta- Ledningsomlægninger tionens elementer i terræn vil fint kunne indpas- ses med pladsens vestlige grønne og bløde del og Af hovedforsyningsanlæg på Enghave Plads sammen med den udgøre en arkitektonisk hel- kan nævnes et krydsende tele tracé i forlængelse hed. Med en placering af en station på dette sted af Haderslevgade, hvor omlægning kan undgås, vil stationen ikke alene fa en meget synlig place- såfremt stationens vestlige begrænsning flyttes ring. Enghave Plads vil ligeledes blive opgrade- 2-3 m længere mod øst. Udgiften til omlægning ret til en primær og mere dynamisk plads i byde- af teleanlægget udgør ca. 4,0 mio. kr., som er len. medtaget i anlægsoverslaget. Øvrige hovedledninger, som skal omlægges, Trafikale forhold er en kloak-tunnel (Belvedere-ledningen) som Stationen vil få gode adgangsforhold fra såvel krydser Enghave Plads via Haderslevgade og Istedgade og Enghavevej, hvor der er mulighe- Flensborggade samt en krydsende ø 900 mm der for omstigning til bus. Trafikken genetable- kloakledning i pladsens østlige begrænsning. res efter anlæg af stationen til de nuværende for- Herudover skal mindre krydsende og langsgåen- hold. de forsyningsledninger, kloak, fjernvarme, gas, 5286 Bilag til f. t. 1. om en Cityring

vand og el-anlæg flyttes for at give plads til sta- øvrige elementer i terræn indpasses i det bagved- tionen. liggende gårdrum, idet der dog etableres elevator nr. 2 til concourseniveau og en ekstra cykeltrap- Bygningsfredning mv. pe i fortovsareal på Platanvej, således at adgang Københavns Bymuseum oplyser, at stationen til gårdrummet kun omfatter teknisk tilsyn og på Enghave Plads ikke berører områder af særlig vedligehold samt evakuering og redningsindsats arkæologisk interesse. Anlæg af stationen vil ad nødtrappe i forbindelse med nødsituationer. ikke berøre naboejendomme. Ingen bygninger i Ligeledes vil en ventilationsrist skulle indpasses umiddelbart nærhed af stationen er fredede. på forpladsen til den nye bygning, se figur 3. Placeringen indebærer, at stationsboksen Arbejdspladsforhold samt trafikafvikling i an- skubbes bagud ind i naboejendommenes baggår- lægsfasen de. Dette bevirker, at der må nedrives to sam- Placering af arbejdspladsen på Enghave Plads menbyggede baghuse på hhv. 1 og 1 V2 etage for er i forhold til de fleste andre arbejdspladser på at få plads til stationsboksen. Der vil kun være Cityringen ukompliceret. Der er plads til ud- marginal mulighed for evt. yderligere justering formning af arbejdspladsen under hensyntagen af stationsboksens viste placering uden yderlige- til naboer og trafik, og i anlægsfasen vil pladsens re nedrivning. vestlige del kunne opretholdes som offentligt rum, se figur 2. Konstruktivt forberedes stationen for opførel- Det forventes i anlægsfasen at blive nødven- se af en bygning i op til 6 etager over stationen. digt at inddrage kørebanearealerne på en del af Denne forberedelse forventes primært at skulle pladsens sydlige del. Dog vil der blive opret- omfatte en forstærkning af tværgående og langs- holdt et ca. 8 m tracé for adgang til forretninger gående bjælker i selve stationstaget, som vil og beboelsesopgange samt brandredning. Tra- være beliggende umiddelbart under terræn. De fikken fra Dybbølsgade til Flensborggade vil nøjagtige behov for forstærkninger af stationen formodentlig skulle lukkes. skal analyseres nærmere i en senere projektfase, Arbejdstrafik til og fra pladsen forventes pri- hvor udkast til den fremtidige bygning tilveje- mært at skulle ske via Istedgade og Enghavevej. bringes. Efter stillingtagen til grænsefladen mel- Lokalveje vil således ikke blive belastet i større lem metrostation og bygning skal udformnings- omfang. mæssige og konstruktive krav, dels til metrosta- tionen, dels til den fremtidige bygning defineres Station v/Platanvej i en kravspecifikation, som vil danne del af Frederiksberg Kommune har erhvervet matr. grundlaget for projektering og udførelse af såvel nr. 25x på hjørnet af Platanvej og Frederiksberg metrostation som bygning. Allé. På grunden findes en ældre villa, som kom- Frederiksberg Kommune finansierer alle om- munen agter at nedrive. Grunden forventes ud- kostninger til byggeriet af den nye bygning, her- nyttet til en ikke nærmere fastlagt ny bygning, under de omkostninger, som den kommende der planlægges sammenbygget med metrostatio- husentreprenør vil få i tilfælde af, at byggeriet af nen. Det forudsættes, at grunden, hvor den nye den nye bygning ikke er færdigt, når Cityringen bygning skal opføres, stilles ryddet og veder- åbner, og byggeriet derfor skal gennemfø- lagsfrit til rådighed i anlægsperioden. Grunden res/færdiggøres med stationen i normal drift forbliver Frederiksberg Kommunes ejendom, og uden andet end uvæsentlige gener for driften. kommunen har retten til at opføre den omtalte Frederiksberg Kommune kan forudsætte at fa bygning oven på metrostationen. Metroens ret- mindst 12 måneder til rådighed til detailprojek- tigheder sikres ved servitut. tering og udbud af bygningen efter, at tilstrække- ligt projekteringsgrundlag for bygningen fore- Placering og udformning ligger. Frederiksberg Kommune kan ligeledes Stationsboksen trækkes så langt væk fra Fre- forudsætte at få mindst 18 måneder til rådighed deriksberg Allé som muligt, og placeres diago- til opførelse af bygningen, efter at stationskon- nalt direkte under den kommende nye bygning. struktionen er udført, og byggepladsen rømmet. Hovedadgang til stationen (hovedtrappen) og Bygningen behøver ikke at være fuldt færdig ef- elevator i forbindelse med denne integreres i ter 18 måneder. Efter 18 måneder skal adgangen stueplanet. Stationen udføres uden ovenlys. De til stationen gennem bygningen være brugbar, Bilag til f. t. 1. om en Cityring 5287 og der skal være fast belægning frem til indgan- skal sikres fornøden vejadgang til en enkelt ejen- gen. Gadeområdet omkring bygningen i øvrigt dom. Flere af de berørte ejendomme skal afgive behøver ikke at være færdigt. Metroselskabet parkeringspladser i anlægsperioden. Det vil mu- skal under opførelse af bygningen have uhindret ligvist være nødvendigt med midlertidig genhus- adgang til stationens indre fra Platanvej via cy- ning af beboerne i de lejligheder, der ligger nær- keltrappe og elevator i Platanvej. mest byggegruben. Idet stationen, pga. overliggende bygning, ikke kan etableres med naturlig røggasventilati- Lednings omlægninger on, vil der være behov for etablering af meka- En krydsende hovedkloak ø 2000 i Madvigs nisk røggasventilation, som det kendes fra stati- Alle og Platanvej omlægges til Platanvejs vestli- onen på Christianshavn. ge side, og en langsgående vandledning ø 350 mm i Frederiksberg Allés sydlige side omlægges Arkitektonisk indpasning til Frederiksberg Allés nordlig side. De øvrige Med denne placering bliver stationen mindre forsyningsledninger i Platanvejs udmunding til synlig, og dagslysindfald kan ikke anvendes. Frederiksberg Allé omlægges af hensyn til stati- Kælderetagen i det kommende byggeri vil ikke onsboksen, samt for at skabe plads for omlæg- kunne benyttes til placering af sekundære funk- ning af hovedkloakken. Der skal sikres en led- tioner for bygningen. Hovedtrappe og elevator ningskorridor på min 6 m mellem stationsbok- skal udformes i samspil med det kommende sen og bygningsfacaderne på Platanvej, hvilket byggeri. Ligeledes tænkes lokalgaden og forto- skønnes muligt. vet inddraget til en samlet forplads til både stati- on og den kommende nye bygning. Bygningsfredning mv. Stationens øvrige elementer i terræn indpasses Der er ingen bygningsfredede ejendomme i i gården. Indpasningen synes vanskelig, idet der den umiddelbare nærhed. Hvad angår bevarings- skal tages størst muligt hensyn til beboeres op- værdige ejendomme ligger stationen delvis på hold i gården samt til de eksisterende parke- grunden, der hører til en ejendom med høj beva- ringspladser. Der er i denne undersøgelse indi- ringsværdi, og dels på grunde, der hører til ejen- keret placering af stationselementerne, men det domme med middel bevaringsværdi. For Frede- bemærkes, at der vil være behov for yderligere riksberg Allé og hjørnegrunden gælder, at træer bearbejdning af løsningen. kun må beskæres eller fældes med kommunalbe- styrelsens tilladelse. Frederiksberg Kommune Trafikale forhold vil tillade, at et begrænset antal træer fjernes i Efter anlæg af stationen lukkes lokalgaden i anlægsperioden, hvis det er nødvendigt for gen- sydsiden af Frederiksberg Allé. Ca. 10 parke- nemførelse af anlægsarbejderne, og under forud- ringspladser på Frederiksberg Allé lokalgade og sætning af, at træerne genplantes fuldt ud eller så yderligere 5-10 private parkeringspladser sløjfes fuldstændigt som muligt. Muligheden for fund i denne forbindelse. af arkæologisk interesse er ifølge Københavns Bymuseum lav, idet der ikke er kendte fund eller Arealer og rettigheder større bebyggelse/anlæg af særlig interesse. Placeringen af stationen skråt under den nye bygning medfører permanente arealerhvervelser Arbejdspladsforhold samt trafikafvikling i an- fra yderligere 4 private ejendomme. To eksiste- lægsfasen rende baghuse, hvori der muligvis er erhvervsle- På figur 4 er vist en mulig udformning af ar- jemål, nedrives. I lighed med de allerede etable- bejdspladsen. En del af Platanvej op mod kryd- rede stationer vil de omliggende naboejendom- set til Frederiksberg Allé inddrages til arbejds- me sandsynligvis blive pålagt stationsservitut plads i anlægsfasen, idet der dog opretholdes ca. med de deraf kommende mindre begrænsninger 3 m passagemulighed forbi Platanvej nr. 2-4 og i anvendelsen af de berørte ejendomme. Alle ca. 8 m friareal foran Platanvej nr. 5. Arbejdsare- ejendomme vil i den permanente situation lov- alet i Frederiksberg Allé strækker sig ca. 10 m ud ligt kunne anvendes som i dag. fra eksisterende bygningsfacader. I anlægsfasen skal der sikres fornøden brand- Platanvej lukkes for gennemkørende trafik i og redningsadgang til flere ejendomme, og der hele anlægsfasen. Arbejdskørsel til og fra ar- 5288 Bilag til f. t. 1. om en Cityring

bejdspladsen vurderes på dette meget foreløbige København H og linjeføringen på sidegrenen til stade at kunne ske fra krydset Frederiksberg Allé kontrol- og vedligeholdelsescentret i Vasbyga- / Platanvej samt fra Platanvej i den sydlige ende de. Ændringerne af linjeføringen betyder også . af arbejdspladsen. flytninger af de skakte, der er knyttet til linjefø- Nye skaktplaceringer som følge af de nye stati- ringen. Da linjeføringen kun er meget groft skit- onsplaceringer, vlPlatanvej og vlEnghaveplads seret, er skaktplaceringerne endnu kun helt indi- Flytningen af de to stationer betyder ændrin- kative. De foreløbige placeringer fremgår af ne- . ger af linjeføringen mellem Frederiksberg og denstående tabel.

Oversigt over ændrede skaktplaceringer på Cityringens vestlige del mellem Frederiksberg og Kø- benhavn H

Skakt 홢 Skakttype Bemærkning - Sønder Boulevard ud for Ventilations- og Placeret ved afgrening imod kontrol- og vedli- Skydebanegade nødskakt geholdelsescenter Udførelsesfasen: - Herfra anlægges afgreningskamre F.eks. Edisons vej Nødskakt . Frederiksberg Station-Platanvej F.eks. Tøndergade Nødskakt Platan vej -Enghave Plads Skydebanegade Ventilations- og Enghave Plads-København H nødskakt KHR arkitekter Metro etape 4 - Cityringen

ørasfadsselstebst 1/3 Station y/Erigtøve Plsds, Foni-KJefsagülssr på Metra etejæ 4, Mzt h583 S>

øf^aesseistøacS feS 5;*:, 홢 I 홢홢홢*Zi .홢 t - Sistføs v/ S^sis-ws], ÄBefsaä?/ E, isSÖiJ SSitss. t)..;c-..:---; ^v. C). iSzin dwfey».y/ Bilag 2 - Figur 3 sag$*.imm 5 Bil ag 2 ; - Figts.r '4 Bilag til f. t. 1. om en Cityring 5293

Bilag 4

Oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.

Rigsrevisionen Trafikstyrelsen Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne Erhvervs- og Byggestyrelsen Skov- og Naturstyrelsen Konkurrencestyrelsen Beredskabsstyrelsen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunernes Landsforening Amtsrådsforeningen Region Hovedstaden Ørestadsselskabet Københavns Havn A/S Menighedsråd og sognepræst i Frederiks Kirke Københavns Stift Kulturarvsstyrelsen Københavns Bymuseum Beredskabsgruppen for den eksisterende Metro, herunder Københavns og Frederiksberg Brandvæ- sen, Københavns og Frederiksberg Politi og Hovedstadens Sygehusfællesskab Politiets Efterretningstjeneste De samvirkende Invalideorganisationer Dansk Handicap Forbund Dansk Cyklistforbund Canal Tours (havnerundfarten) Forbrugerrådet Danmarks Naturfredningsforening NOAH-trafik HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene JA - Jernbanernes Arbejdsgiverforening DKT - Dansk Kollektiv Trafik AKT - Arbejdsgiverforeningen for'Kollektiv Trafik Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Industri Dansk Jernbaneforbund Arbejderbevægelsens erhvervsråd Brancheforeningen for trafik og jernbane under HK LO 3F 5294 F. t. 1. om en Cityring

Til lovforslag nr. L 159. Skriftlig fremsættelse (21. februar 2007)

Transport- og energiministeren (Flemming Det skønnes at koste ca. 15 mia. kr. at anlægge Hansen): Cityringen (2005-priser). Der er på nuværende Herved tillader jeg mig for Folketinget at tidspunkt betydelig usikkerhed om de beregnede fremsætte: anlægsoverslag. Anlægsoverslaget vurderes så- ledes med 80 % sandsynlighed at ligge inden for Forslag til lov om en Cityring. et interval mellem +/-3,4 mia. kr., dvs. mellem (Lovforslag nr. L 159). 11,6 og 18,4 mia. kr. Lovforslaget indebærer, at der kan igangsæt- Anlægget af Cityringen finansieres dels gen- tes projektering, anlæg og drift af en Cityring i nem de fremtidige billetindtægter, der forventes København og på Frederiksberg. at udgøre 5,4 mia. kr. (nutidsværdi, 2005-priser), Regeringen, Frederiksberg Kommune og Kø- dels gennem indskud fra staten, Københavns benhavns Kommune har den 2. december 2005 Kommune og Frederiksberg Kommune. Dette er indgået en principaftale om anlæg af en Cityring nærmere beskrevet i forslag til lov om Metrosel- i København og på Frederiksberg, som kan tages skabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S. i brug omkring år 2018. Den enkelte kommune kan - under hensynta- Med Cityringen vil der være etableret et sam- gen til Cityringens funktionalitet - vælge særli- menhængende kollektivt transportsystem af høj ge udformninger eller forbedringer af stationer kvalitet i København og på Frederiksberg, der m.v., hvis kommunen selv finansierer udgiften tilbyder passagererne øget komfort, frekvens og hertil. hastighed. Anlægsskønnet for Cityringen indeholder en Cityringen får en linjeføring, der dækker City, brokvartererne og Frederiksberg. Cityringen række risici. Der vil erfaringsmæssigt forekom- skal anlægges med 17 stationer: Københavns me uforudsete fordyrelser i løbet af projektet og Hovedbanegård, v. Rådhuspladsen, v. Christi- prognoserne for de fremtidige nettoindtægter er ansborg, v. Kongens Nytorv, v. Frederiks Kirke ligeledes usikre. (Marmorkirken), Østerport, v. Trianglen, v. Poul De eksisterende metroaktiveteter i Ørestads- Henningsens Plads, v. Vibenshus Runddel, v. selskabet I/S og aktiviteterne vedrørende den Rådmandsmarken, Nørrebro Station, v. Nørre- nye Cityring indgår i ét nyt selskab, Metrosel- bros Runddel, v. Landsarkivet, v. Aksel Møllers skabet I/S, der oprettes, og som udover ansvaret Have, Frederiksberg Station, v. Frederiksberg for den eksisterende metro også får til opgave at Allé/ Platanvej samt v. Enghave Plads. projektere, anlægge og drive Cityringen. Linjeføring og stationer besluttes endeligt, når Der henvises i øvrigt til det samtidigt fremsat- der har været gennemført en projekteringsfase te lovforslag om Metroselskabet I/S og Arealud- og en VVM-procedure. viklingsselskabet I/S. Den 1. februar 2007 er der indgået aftale om Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med en allonge til principaftalen om undersøgelse af tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at an- en udvidelse af Cityringen med en ekstra station befale forslaget til Det Høje Tings velvillige be- ved Carlsberg-grunden. handling.