har bragt filmens forskellige elementer ■ DET BLODRØDE BRYLLUP tage cykelturen i »Butch Cassidy and Les noces rouges. Frankrig/ltalien 1973. P-selskab: sammen i en høj enhed, der holder fra Les Films la Boetic (Paris)/Canaria Films (Rom) - the Sundance Kid«. først til sidst. Man er med hele tiden. Italian International Film (Rom). Ex-P: André Ge- Langt mere Hustonsk er de mange noves. P: Guy Azzi. P-leder: Pierre Gauchet. I- Og her er vi måske ved Chabrols ieder: Patrick Delauneux. Instr/Nlanus: Claude pudsige ’tall tales’, der hylder mand- egentlige styrke, der - i hvert fald i Chabrol. Instr-ass: Michel Dupuy, Alain Wermus. folkefornuften på idealismens bekost­ Foto: Jean Rabier. Kamera: Alain Douarinou/Ass: denne anmelders øjne - langt overskyg­ Raymond Menvielle, André Marquette. Farve: East- ning og ikke tager for tungt på et par ger, hvad der måtte være af tilløb til mancolor. Klip: Jacques Gaillard, Monique Gail- skurkes død. Der er en klart nostalgisk lard. Ark/Dekor: Guy Littaye. Kost: Karl Lager- filosofisk diskussion i historien: Evnen feld/Ass: Gi I les Dufour. Komp: Pierre Jansen. Dir: stemning omkring de gode gamle selv­ til at »lade« hvert eneste billede med en André Girard. Tone: Guy Chichignoud, Alex Pront/ tægtstider, som måske skal være svær Ass: Gérard Dacquay. Lyd-E: Louis Devaivre. knitrende, ildevarslende spænding, der Makeup: Alexandre Marcus. Frisurer: Simone at sluge: det er denne tvetydighed, som kalder på sin forløsning, men aldrig får Knapp. Medv: Michel Piccoli (Pierre Maury, vice­ jeg ikke synes Huston på nogen måde borgmester), Stéphane Audran (Lucienne Dela- gør rede for. Paul Newman vælger brø­ den helt. mare), Clotilde Joano (Clotilde Maury), Eliane de Selvfølgelig hænger det sammen med, Santis (Héléne, Luciennes datter), Daniel Lecour- sigt at gå ind på hyggeplanet i filmen tois (Politimand), Pippo Marisi (Berthier), Fran- og let hen over de paraleller, som let at man har visse forventninger om noget gois Robert (Auriol, Politimand), Claude Pieplu kriminelt, når man har set nogle stykker (Paul Delamare), Ermano Casanova (Embedsmand). kunne være trukket til nutidig ameri­ Længde: 90 min. Censur: Ingen. Udi: Warner & kansk selvtægt. Måske filmen er tænkt af Chabrol. Hvornår kommer det? Hvor­ Constantin. Prem: Alexandra 26.7.73. når sker det? Og hvad sker ? som et ’svar’ på de moderne ansvars­ Indspilningen startet den 17. oktober 1972 med tunge western med indbygget Vietnam- Men det er ikke kun det. Over »Slag­ eksteriøroptagelser i Vatengay. tematik? Holdningsmæssigt falder den teren«, som jeg så uden nogensinde før noget fjoget ud, god for en masse hur­ at have set nogetsomhelst af Chabrol tige grin og parat til et par små senti­ og uden i forvejen at vide noget om JUDGE ROY BEAN - mentale sidespring. filmen, rugede den samme let dystre VESTENS BLODIGE Sentimentaliteten, brutaliteten og den stemning af noget skæbnesvangert, der DOMMER nårsomhelst kunne gribe ind, slå ned. tematiske forvirring smelter sammen i En mærkelig genreubestemmelighed, om Der er ikke noget at sige til, at John filmens epilog som Nogen ganske be­ man må sige sådan. Trods det krimina­ Huston efter »Fat City« har villet lave stemt må have ment Noget med. Efter listiske er Chabrols film ikke garnerede en morsom underholdningsfilm. Men venindens barselsdød trækker den mere som sædvanlige kriminalfilm. man kan nok undre sig over den form og mere 'mystiske' Roy Bean sig tilbage og hans ærkerival bliver magtmennesket Men nogle enkle manøvrer benyttes for humor, han har valgt at satse på. i den lille by, hvor der findes olie. Men til at fremkalde fornemmelsen af, at Helt undtagelsesvis forekommer den da Roy Beans datter er tyve år gammel, drab, død og katastrofe lurer lige om danske titel rimeligere end den origi­ dukker Bean op en sidste gang og sæt­ hjørnet. En scene i begyndelsen af »Det nale: Vestens blodigste dommer. Nok ter ild på hele byen sammen med de fire blodrøde bryllup« viser de to elskende anvendes der ganske vist et minimum gamle marshaller og sin skydeglade dat­ mødes i smug ved en flodbred. Over­ af synligt blod i filmen. Men dommer ter, hvorpå Huston vender tilbage til fladen er lutter solskin og idyl. Pludselig Roy Bean er en nådesløs dommer, og den oprindelige dekoration for at af­ brydes den af en båd med lystfiskere. det er en del af spøgen. Historien be­ vikle en endnu mere definitiv epilog: I denne lille sekvens er der alene tre gynder som en hævnhistorie; midter­ Som Lily Langtry dukker Ava Gardner spændingsmomenter: 1. Kameraet kon­ partiet har mere idyllens karakter; men op, siger kønne mindeord og manife­ centrerer sig om noget budskads i nær­ i den sære 'epilog’ gentages hævnmoti­ sterer sig som den drøm om kvindelig heden. Det er dels et muligt tilflugts­ vet med en styrke, så man ikke er i poesi, som hele Beans lille mandssam­ sted, dels kan en evt. morder stå skjult tvivl om, at der er tale om en meget fund var bygget på. Meget kunne måske mellem buskene. 2. Fiskeren »kaster« en bevidst omend forvirrende motivisk af­ være reddet, hvis ikke denne epilog gang med sin stang, og krogen kommer runding. havde fået lov at stivne i sentimentalitet foruroligende nær på vore to forelske­ Roy Bean ankommer til en lovløs og ende i et frossent billede af den des tøj, der endnu ligger på strandbred­ flække, hvor han behandles så dårligt yderst selvtilfredse Gardner, mens Mau­ den. 3. Endelig er der naturligvis faren - i sin gavmildhed efter et vel gennem­ rice Jarres gennemførte klistrede musik for at blive opdaget og afsløret. ført bankkup - at han senere udrydder alle flækkens slyngler. Nok rammes de sætter ind for fuldt drøn. Men ingenting sker, og spillet går vi­ hovedsageligt i enden, men de dør. Filmen er ellers ganske smukt hånd­ dere og fortsættes. Bare en detalje, men Derpå opretter Roy Bean en kombineret værk, og vist er der her præserveret én af mange, der skærper spændingen. saloon og domstol, hvor han udøver sjove episoder fra et hjørne af Amerika Nej, det er ikke snakken om frihed loven, som han er i humør til. Det ud­ hvor pionertiden sluttede sent. Men som og skyld, der er så interessant - efter vikler sig til en sær idyl med jævnligt gennemført nostalgi er filmen svær at min mening - at Chabrols film bliver tilbagevendende hængninger, ublodige sluge - og måske skal det tjene Hu­ yderst seværdige, hører til de bedste og ikke-udpenslede, men hængninger er ston til ære, at han selv har følt sig for tiden. (»Slagteren«, »Dyret skal dø« nu en gang hængninger. tvunget til at give brutaliteten en vis og »Det blodrøde bryllup«). Det er helt Filmen falder i dette midterafsnit uhy­ realitet i historien. Idyllens tvetydighed enkelt det specielle atmosfærefyldte re episodisk ud, man aner romanforlæg­ er dog et tema han nøjes med at spøge univers, som det i disse titler er lykke­ get kapitel for kapitel. Der er episoden med, og på det punkt undervurderer des Chabrol så formfuldendt at bygge om slynglerne, der forvandles til mar- han både sin egen evne - og et nutidigt op. Nogen egentlig opbyggelighed eller shall’er; luderne der forvandles til deres publikums evne - til at engagere sig i nogen særlig varme er der ikke at hen­ glade koner; og den sagnomspundne en problematik som må glemmes hver te, omend der er forsonlige humoristi­ ’bad man’ som Roy Bean er så fornuftig gang, der skal være skæg i gaden. ske træk. Skuespillerne er brikker mere at plaffe ned bagfra. Og der er den Anders Bodelsen end troværdige personer. Men selvom ultra-tuttenuttede episode, hvor instruk­ den udenforstående satanisk iagttagen­ tøren selv forærer Roy Bean og hans ■ JUDGE ROY BEAN - VESTENS BLODIGE de holdning til livets skæbnespil fore­ meksikanske veninde en bjørn, som de DOMMER kommer temmelig primitiv, så er der hygger sig med i en montage med ser­ The Life and Times of Judge Roy Bean. Altern.- dog noget besnærende i at se Chabrol titel: The Hanging Judge. USA 1972. Dist: National vering af filmens indlagte sang: Tele- General Pictures. P-selskab: First Artists Produc- få sit puslespil til at gå op. tions. P: John Foreman. As-P: Frank Caffey. Instr: billeder af ung lykke plus sød bjørn, der John Huston. Instr-ass: Mickey McCardle. Manus: Det, der altså skal anskueliggøre spil­ vipper med hinanden i den uberørte John Milius. Foto: Richard Moore. Farve: Techni- let, der aldrig går op. color. Format: Panavision. Sp-foto-E: Butler-Glou- texas-natur, et meget lidt vellykket og ner. Klip: Hugh S. Fowler. Ark: Tambi Larsen. Kristen Bjørnkjær meget lidt Hustonsk forsøg på at gen­ Dekor: Robert Benton. Musik: Maurice Jarre. Sang:

300 »Marmelade, Molasses and Honey« af Maurice Undervejs fortæller hun Henry om sit elsker. Den sorte Lou Gossett forener Jarre (musik), Marilyn & Alan Bergman (tekst). Sunget af: Andy Williams. Tone: Larry Jost, Ri­ liv som rejsende demimonde og kunst­ uden malice og uden at nogens stolthed chard Portman, Keith Stafford. Medv: Paul New- nermodel. I flash-backs ser vi hende krænkes, de to ufuldkomne figurer i én man (Dommer Roy Bean), Jacqueline Bisset (Rose Bean), Ava Gardner (Lily Langtry), Tab Hunter (den nu mere flatterende sminkede fuldt belyst charmerende slyngel, der (Sam Dodd), John Huston (Grizzly Adams), Stacy Maggie Smith) kaste sig ud i det første antyder, hvad hele filmkomedien kunne Keach (»Bad Bob«), Roddy McDowall (Frank Gass), Anthony Perkins (Præsten LaSalle), Vic­ eventyr med Visconti. Vi ser hende som have rummet. toria Principal (Maria Elena), Ned Beatty (Tector veltilfreds luder på et luksus-bordel i Fortællerytmen er i begyndelsen af Crites), Anthony Zerbe (Svindler), Jim Burk (Bart Jackson), Matt Clark (Nick the Grub), Dolores kontinental-victoriansk stil. Vi oplever filmen mærkværdigt usikker. I den første Clark (Mrs. Whorehouse Jim), Steve Kanaly (Who- hende som en parisisk forretningsmands sekvens, hvor Henry og tante Augusta rehouse Jim), Bill McKinney (Fermel Parlee), Francesca Jarvis (Mrs. Jackson), Karen Carr (Mrs. tolerante elskerinde. mødes ved en begravelse, er kluntet Grubb), Lee Meza (Mrs. Parlee), Neil Summers Indimellem disse fortællinger gennem­ klippet. Geografien i kapellet og på (Snake River Rufus Krile), Jack Colvin (Alfons), Howard Morton (Fotograf), Billy Pearson (Mine- lever Henry på toget - i en ufrivillig kirkegården er uklart eller direkte mis­ arbejder/Stationsforstander), Stan Barrett (Mor­ hash-rus - sin første, blufærdige flirt, visende fremstillet. Senere slår Cukors der), Don Starr (Opera-direktør), Alfred G. Bosnos (hans hjælper), John Hudkins (mand ved scene­ med den unge Tooley - en velopdragen rutine igennem, men når aldrig den ele­ indgang), David Sharpe (Læge), Barbara J. Longo hippie-pige på vej mod Indien. Hun på gance, flere af hans tidligere film har (Fed dame), Frank Soto (Meksikansk leder), Roy Jenson, Gary Combs, Fred Brookfield, Ben Dob- sin side bruger Henry som trøster, skrif­ besiddet. Det er en jævnt henskridende bins, Dick Farnsworth, LeRoy Johnson, Fred Kro­ tefar og tidsfordriv. billedbog i en til tider flot, men aldrig ne, Terry Leonard og Dean Smith (Fredløse), Margo Epper, Jeannie Epper, Stephanie Epper (Ludere), Men modsætningen mellem de to ver­ overraskende fotografering. Der træn­ Michael Sarrazin (Ung mand på fotografi). Org.- dener - den aktuelle i og omkring toget ges ikke længere ind i de forskellige længde: 124 min. Længde: 110 min., 3020 m. Censur: Ingen. Udi: Palladium. Prem: Palladium og den fortidige, som tante Augusta er europæiske miljøer, end der gøres i en 18.5.73. et levende produkt af - bevidstgøres rejsebrochure. Indspilningen startet den 11. oktober 1971 med knapt og benyttes da slet ikke til at for­ Det hele er et uvittigt, forceret og kø­ eksteriøroptagelser i Tucson under arbejdstitlen »Law and Order«. Tidligere er den legendariske tælle den pointe, som trods alt ligger ligt divertissement. dommer Roy Bean blevet portrætteret på film af i Greenes bog; nemlig at den, der har Stig Krabbe Barfoed Walter Brennan i William Wylers »The Westerner« (En mand kom til Texas), 1940. gået i hård skole i den hensygnende victorianismes halvverden, også er den, ■ MIN UTÆMMELIGE TANTE Travels With My Aunt. USA 1972. Dist: MGM. P- der er mest indforstået med og bedst selskab: MGM. En George Cukor-Robert Fryer/ MIN UTÆMMELIGE TANTE i stand til at lukrere af nutidens pseudo- James Cresson Produktion. P: Robert Fryer, James Cresson. As-P: Russell Thatcher. P-leder: Lloyd Det er den aldrende Graham Greenes politiske gangsterbander. Kun Greenes Anderson, Luis Roberts. Spansk P-sup: Miguel anden pointe: hyldesten til den bom­ Angel Gil. Instr: George Cukor. Instr-ass: Miguel roman »Travels with My Aunt«, den ald­ Angel Gil, Jr. 2nd Unit Instr: John Box. Manus: rende George Cukor har filmatiseret. stærke og uudryddelige Kamelia-dame Jay Presson Allen, Hugh Wheeler. Efter: roman af Augusta, den luksuøse Mutter Courage, Graham Greene (1969). Foto: Douglas Slocombe. Bogen er Graham Greenes besvarelse Farve: Metrocolor. Format: Panavision. Klip: John af en konkurrence: »Skriv en parodi på som søger næring til sig og sine spredte Bioom. P-tegn: John Box. Ark: Gil Parrondo, Ro­ børn i de kolde konflikters omkreds, bert W. Laing. Dekor: Dario Simoni. Kost: Anthony Graham Greene«. Han vandt ikke. Den Poweli (design), Betty Adamson (garderobe). Mu­ løst flagrende anekdote-samling, som lægger Cukor frem. Uden den brede sik: Tony Hatch. Sang: »Serenade of Love« af baggrund og den sarkastiske indsigt i Jackie Trent & Tony Hatch. Tone: Derek Bal I, bogen egentlig er, er da også meget Harry W. Tetrick. Fortekster: Wayne Fitzgerald. ubeslutsom i sin satire. Lige fra begyn­ Augustas internationale vækstbetingel­ Makeup: José Antonio Sanchez. Frisurer: Carmen ser og overlevelsesvilkår, kan hun imid­ Sanchez. Medv: Maggie Smith (Tante Augusta), delsen hyller Greene den gamle, vidt­ Alec McCowen (Henry Pulling), Lou Gossett løftige tante Augusta i tilslørende sym­ lertid kun gøres acceptabel - eller om (Wordsworth), Robert Stephens (Visconti), Cindy muligt paradoksalt elskelig - gennem Williams (Tooley), Robert Flemyng (Crowder), pati. José Luis Lopez Vazquez (Dambreuse), Raymond Det er denne mytomane og erotomane skuespillerens fremstilling. Gerome (Mario), Daniel Emilfork (Hakim), Corinne Men både med og uden sminke kari­ Marchand (Louise), John Hamill (Crowders assi­ rejsende i sex og hård valuta, George stent), David Swift (Detektiv), Bernard Holley Cukor har gjort alt for håndgribelig i kerer Maggie Smith blot en anekdotisk (Bobby), Valerie White (Madame Dambreuse), An­ figur frem. I de yngre udgaver af Augu­ tonio Pica (Elegant herre), Alex Savage (Præst), Maggie Smiths skikkelse. Hvor Greene Olive Behrendt (Madame), Nora Norman (Strip­ antyder, demonstrerer Cukor. Hvor bo­ sta: en kølig kokotte, der ikke overbevi­ per), Javier Escriva (Danser i »Messagero«), Aldo ser om sin kærligheds integritet. I den Sanbrell (Hakims assistent), Charlie Bravo (Politi­ gens tante Augusta smutter fabulerende betjent), Cass Martin (Skibskaptajn), Dennis fra miljø til miljø, grimasserer den fedt ældre udgave - der forøvrigt i filmens Vaughan (Præst i krematorium), William Layton løb sminkes yngre og yngre -: et (Kunstkender), Julio Pena (Alexandre). Længde: sminkede Maggie Smith sig igennem en 109 min., 3000 m. Censur: Rød. Udi: Fox-MGM. operetteverden. halstar rigt boulevardteater-fruentimmer Prem: Imperial 20.7.73. Cukor har ændret en parodi - ganske uden varm humor eller hjertelig om­ Indspilningen startet den 13. marts 1972. Eksteriør­ vist en svag og elskværdig parodi, men sorg. scener optaget i England, Frankrig, Italien, Spa­ nien, Tyrkiet, Marokko og Jugoslavien. dog en parodi - til en komedie. Det er Alec McCoven har som Henry bedre det lystige og ikke det absurde, det far­ forudsætninger for at fremstille bank­ verige og ikke det betændte, det under­ mandens ruelse og sjælekvaler, inden RI IQTFD holdende og ikke det forklarende, Cukor han optages i tantens verden. Til gen­ henter ud af bogen. Og romanens bredt gæld er hans kvaler i filmen knap så SOM SPORTSIDIOT anlagte anden halvdel, der foregår perspektivrige som i bogen, og tilbage Sportsudøvelse og sportskonkurrencer blandt mismodige, fallerende vesterlæn­ bliver af denne Sancho Panza-skikkelse har spillet en central rolle ved de ame­ dinge i en sydamerikansk provins, har en elskværdig medpassager, som på rikanske universiteter; i 1910’rne og Cukor erstattet med en brat afsnuppet vore vegne kan stille tante Augusta de 1920’rne var det almindeligt, at de agentfilm-agtig slutning i Spanien og nødvendige spørgsmål og uden altfor mandlige studerende brugte de første Nordafrika. Som om det var ligegyldigt, afvisende en forargelse lytte til hendes to år ved universitetet til at skabe sig hvordan og hvor i verden personer mø­ svar. en status i det stedlige sportsliv; det der hinanden og deres skæbne. Mest i pagt med Greenes mildt mi- var især fodbold som - ifølge beskri­ Filmen koncentrerer sig om den dy­ santropiske og generøst tolerante men­ velser af perioden - »was a deadly se- dige og kedsommelige bankmand Henry neskefremstilling er Lou Gossett som rious affair«. Sportens indflydelse var Pullings første rejse med sin tante fra tante Augustas sorte elsker Wordsworth. så stor, at forfatteren Scott Fitzgerald London til Paris og videre med Orient­ Figuren er drilagtigt sat ind som en aldrig forvandt skuffelsen over ikke at ekspressen til Istanbul. Tanten skal krydsning fra to slags trivial-litteratur blive optaget på Princetons fodbold­ smugle store penge til en fængslet tyr­ (og -film): den sorte tjener og dumme­ hold, og det var denne fiasko som sti­ kisk oprørs-general for selv at tjene til peter, som Jules Vernes hvide menne­ mulerede ham til at søge kompensation at redde sin tidligere elsker, Visconti, sker rendte om hjørner med, og por­ i litteraturen. ud af kløerne på nogle pengeafpressere. noens uopslidelige potente mørkhudede Udgangspunktet i Keatons farce om

301