Poul Ruders Four Dances Birmingham Contemporary Music Group, Oliver Knussen DACAPO 8.226028 POUL RUDERS (B

Poul Ruders Four Dances Birmingham Contemporary Music Group, Oliver Knussen DACAPO 8.226028 POUL RUDERS (b. 1949) Four Dances in One Movement (1983) 19:04 1 Whispering – 1:44 2 Rocking – 5:03 Four Dances 3 ecstatic – 3:52 4 extravagant 8:25 Birmingham Contemporary Music Group Oliver Knussen, conductor 5 Nightshade (1987) 8:35

Dacapo is supported by the Danish Arts Council Committee for Music POUL RUDERS (b. 1949) Four Dances in One Movement (1983) 19:04 1 Whispering – 1:44 2 Rocking – 5:03 Four Dances 3 ecstatic – 3:52 4 extravagant 8:25 Birmingham Contemporary Music Group Oliver Knussen, conductor 5 Nightshade (1987) 8:35

Dacapo is supported by the Danish Arts Council Committee for Music POUL RUDERS: instrumental palette in the three works vibraphone and violin harmonics. A hint of less than ten minutes – yet it conveys the Four Dances in one Movement; recorded here, but with only solo instruments of Stravinsky in what Ruders calls the ‘tall’ ‘deadly’ implications of its title (in English at his disposal the sonorous impact of a full chords at the end of ‘Rocking’ acts as a cue the potentially poisonous plant Belladonna Nightshade; Abysm orchestral brass or string section is ruled out. for the sudden eruption of ‘Ecstatic’, where is known as ‘Deadly Nightshade’) with Intensity has to be conveyed by concentration. the hard-edged sounds and exuberantly remarkable force. For Ruders, simply seeing No contemporary composer has displayed There could be no better illustration of clashing rhythms build in a carefully control- the word in print was enough to set his imag- a more idiosyncratic mastery of the modern this than ‘Whispering’, the first of theFour led crescendo of visceral excitement. ination racing. The meanings suggested by symphony orchestra than Poul Ruders. The Dances in One Movement for chamber orches- At first the finale, ‘Extravagant’, seems the plant’s two different names – a beautiful huge colour-enhanced canvasses of the First tra (1983), premiered in 1985 by the London quietly determined to contradict its title. The woman, seductive promise of nocturnal ref- Symphony (1989), Solar Trilogy (1992-95) and Sinfonietta under the composer-conductor opening muted violin lines recall the ghostly uge (‘night-shade’), death – carried Ruders the two operas The Handmaid’s Tale (1996- Oliver Knussen. Knowing that he was writ- shadowing process of ‘Whispering’ in more into a world of dreams or primal fairy tales. 98) and Kafka’s Trial (2001-3) show a Straus- ing for Knussen clearly focussed Ruders’s formal, quasi-fugal terms. This is the begin- It even suggested a kind of story: sian panache in the creation of arresting mind right from the start – Knussen’s aural ning of a long process of drawing together new timbres and textures. But in each case precision is legendary. ‘Whispering’ is an ideas from the previous three movements, ‘…a drama about something that is both it is the emotion conveyed, the atmosphere eerie little prelude in which the clarinet’s and of achieving a kind of resolution on – or threatening and fascinating: a small child generated by these means that leaves the hushed, nervous dancing figures are trailed around – the key of B (hinted at several times gets up in the middle of the night, leaves the strongest impression. by ghostly not-quite perfect echoes on violin, during ‘Rocking’ and touched at the end of house and disappears into a black forest. One might expect such a composer to be tremolo. One might imagine a child, stum- ‘Extravagant’). If this suggests a symphonic Something unknown and dangerous is less at home writing for chamber ensembles. bling over the words of a nursery rhyme, synthesis, it is worth noting that Ruders’s calling.’ But there is another side to Ruders’s musical aware that somewhere in the shadows a thin original working title for the piece was character – one that has more in common spectral voice is mimicking them. ‘Symphonic Dances’ – until, that is, Ruders Innocence and terrible experience is a recur- with the Nordic giant Sibelius than with ‘Whispering’ could almost stand alone as heard Rachmaninov’s Symphonic Dances ring theme in Ruders’s work. And while the Strauss. Ruders too thrives on the challenge of an atmospheric miniature, its effect out of and decided not to trespass on territory course of the story is not readily identifiable creating big effects with limited forces. Before all proportion to its means. But that would Rachmaninov had made so much his own. in Nightshade, the translation of its elements writing his Viola Concerto (1993-4), Ruders be to miss the transition into the second ‘Ecstatic’ gradually builds to an abandoned into sonorous terms is. To the deep – at told this writer how he was looking forward movement, ‘Rocking’, and with it the sensa- climax worthy of its name; but the end is times almost subterranean – sounds of con- to composing a score with no percussion, tion (no cerebral analysis is necessary) of strangely quiet – Ruders’s marking is ‘un- trabass clarinet, contrabassoon, trombone no samplers or digital keyboards, and with how the trumpet’s theme grows from the real’ – with fragmentary phrases of the waltz and double bass are added horn (mostly in only the familiar instruments of the classical rhythms of the clarinet dance figures. The theme gradually absorbed into silence. its lower registers), bass drum, a large gong orchestra – or as he put it succinctly, ‘I’m rocking movement soon crystallizes into a Nightshade (1987), written for the Capri- and the darkly voluptuous tones of the alto going to have to do it all with notes.’ Ruders slow waltz tempo (marked ‘Patient’), with corn ensemble, is still more concentrated flute. There are brighter sounds – violin, does allow himself a slightly more variegated the melody outlined delicately by bowed – just ten instruments, and a playing time pitched percussion, piano and a desperately

POUL RUDERS: instrumental palette in the three works vibraphone and violin harmonics. A hint of less than ten minutes – yet it conveys the Four Dances in one Movement; recorded here, but with only solo instruments of Stravinsky in what Ruders calls the ‘tall’ ‘deadly’ implications of its title (in English at his disposal the sonorous impact of a full chords at the end of ‘Rocking’ acts as a cue the potentially poisonous plant Belladonna Nightshade; Abysm orchestral brass or string section is ruled out. for the sudden eruption of ‘Ecstatic’, where is known as ‘Deadly Nightshade’) with Intensity has to be conveyed by concentration. the hard-edged sounds and exuberantly remarkable force. For Ruders, simply seeing No contemporary composer has displayed There could be no better illustration of clashing rhythms build in a carefully control- the word in print was enough to set his imag- a more idiosyncratic mastery of the modern this than ‘Whispering’, the first of theFour led crescendo of visceral excitement. ination racing. The meanings suggested by symphony orchestra than Poul Ruders. The Dances in One Movement for chamber orches- At first the finale, ‘Extravagant’, seems the plant’s two different names – a beautiful huge colour-enhanced canvasses of the First tra (1983), premiered in 1985 by the London quietly determined to contradict its title. The woman, seductive promise of nocturnal ref- Symphony (1989), Solar Trilogy (1992-95) and Sinfonietta under the composer-conductor opening muted violin lines recall the ghostly uge (‘night-shade’), death – carried Ruders the two operas The Handmaid’s Tale (1996- Oliver Knussen. Knowing that he was writ- shadowing process of ‘Whispering’ in more into a world of dreams or primal fairy tales. 98) and Kafka’s Trial (2001-3) show a Straus- ing for Knussen clearly focussed Ruders’s formal, quasi-fugal terms. This is the begin- It even suggested a kind of story: sian panache in the creation of arresting mind right from the start – Knussen’s aural ning of a long process of drawing together new timbres and textures. But in each case precision is legendary. ‘Whispering’ is an ideas from the previous three movements, ‘…a drama about something that is both it is the emotion conveyed, the atmosphere eerie little prelude in which the clarinet’s and of achieving a kind of resolution on – or threatening and fascinating: a small child generated by these means that leaves the hushed, nervous dancing figures are trailed around – the key of B (hinted at several times gets up in the middle of the night, leaves the strongest impression. by ghostly not-quite perfect echoes on violin, during ‘Rocking’ and touched at the end of house and disappears into a black forest. One might expect such a composer to be tremolo. One might imagine a child, stum- ‘Extravagant’). If this suggests a symphonic Something unknown and dangerous is less at home writing for chamber ensembles. bling over the words of a nursery rhyme, synthesis, it is worth noting that Ruders’s calling.’ But there is another side to Ruders’s musical aware that somewhere in the shadows a thin original working title for the piece was character – one that has more in common spectral voice is mimicking them. ‘Symphonic Dances’ – until, that is, Ruders Innocence and terrible experience is a recur- with the Nordic giant Sibelius than with ‘Whispering’ could almost stand alone as heard Rachmaninov’s Symphonic Dances ring theme in Ruders’s work. And while the Strauss. Ruders too thrives on the challenge of an atmospheric miniature, its effect out of and decided not to trespass on territory course of the story is not readily identifiable creating big effects with limited forces. Before all proportion to its means. But that would Rachmaninov had made so much his own. in Nightshade, the translation of its elements writing his Viola Concerto (1993-4), Ruders be to miss the transition into the second ‘Ecstatic’ gradually builds to an abandoned into sonorous terms is. To the deep – at told this writer how he was looking forward movement, ‘Rocking’, and with it the sensa- climax worthy of its name; but the end is times almost subterranean – sounds of con- to composing a score with no percussion, tion (no cerebral analysis is necessary) of strangely quiet – Ruders’s marking is ‘un- trabass clarinet, contrabassoon, trombone no samplers or digital keyboards, and with how the trumpet’s theme grows from the real’ – with fragmentary phrases of the waltz and double bass are added horn (mostly in only the familiar instruments of the classical rhythms of the clarinet dance figures. The theme gradually absorbed into silence. its lower registers), bass drum, a large gong orchestra – or as he put it succinctly, ‘I’m rocking movement soon crystallizes into a Nightshade (1987), written for the Capri- and the darkly voluptuous tones of the alto going to have to do it all with notes.’ Ruders slow waltz tempo (marked ‘Patient’), with corn ensemble, is still more concentrated flute. There are brighter sounds – violin, does allow himself a slightly more variegated the melody outlined delicately by bowed – just ten instruments, and a playing time pitched percussion, piano and a desperately

plaintive high oboe – yet their effect is only to just for piano and three Japanese wood haze above very deep sustained E flats. There Peter Wiegold; and also with Thomas Adès make the darkness seem still more opaque blocks, it is Ruders’s direct – almost visual is an ending, but no resolution – especially who conducted the Group during 2007-08 and menacing. While there is no explicit response to words from Farid ud-Din Attar’s not, one may feel, for the Spectre Rose. in Birmingham, and at Carnegie Hall, New programme, the meaning of the final climax novel The Conference of the Birds: Stephen Johnson, 2009 York in March 2008. is hard to mistake: alto flute is exchanged for piccolo, combining its shrill, frantic forte ‘…put your face to the burning sand The Performers Oliver Knussen is one of the most respect- with high oboe, piano and violin, and culmi- and on the earth of the road, Birmingham Contemporary Music ed figures in British contemporary music nating in a series of jabbing staccato chords. since all those who are wounded by love Group (BCMG) was formed in 1987 by play- and has probably contributed more to the Catastrophe is followed by a quick return to must have the imprint on their face, ers from the CBSO and Simon Rattle, the vitality of the British contemporary music sullen stillness. and the scar must be seen’ Group’s Founding Patron. Based at the CBSO scene (as composer, conductor and emi- Like Nightshade, Abysm for large ensem- Centre in Birmingham, BCMG is established nence grise) than any other figure. He has a ble (2000), written for the Birmingham Ruders says he envisaged ‘a flock of small as one of Europe’s leading ensembles, and wide and varied output, from chamber music Contemporary Music Group, invites the birds pecking away on the burning ground’, tours in the UK and abroad. The core of works to three symphonies and two operas, listener to find wider poetic meanings in its and felt that in instrumental terms this BCMG’s work is the performance of new Where the Wild Things Are and Higglety Pig- sequence of sounds. In this case the verbal called for ‘something simple and slightly music, and the Group has premiered over glety Pop! – the result of a collaboration with hints Ruders provides come in the form of unpleasant’ – hence the torrent of rapid 100 new works by leading UK and overseas the children’s author Maurice Sendak. In three quotations, one for each of the three high notes from the piano, and the repeated composers. Most have been commissioned addition there are two recent concertos (for movements. The first movement, ‘Abysm’, harsh ‘pecking’ noises from the wood with the help of a large number of individu- horn and violin) which have been taken up is headed by lines from Shakespeare’s The blocks, rhythmically oblivious to the piano’s als through BCMG’s ground-breaking Sound by soloists and orchestras worldwide. His Tempest: ‘What seest thou else / in the dark distressed hurtling motion. Investment scheme. BCMG has won many conducting career began at the age of 16 with backward and abysm of time?’ The reference The final movement, S‘ pectre’, returns to awards for its work in attracting new audi- the LSO when he conducted his First Sym- is to occult divination; yet ‘What seest thou the theme of menaced innocence, as embod- ences for contemporary music, and has an phony. He is now in international demand as else’ could be seen as a direct challenge from ied in lines by of one its greatest chroniclers, extensive learning programme, engaging a an illuminating interpretation of twentieth Ruders to the listener: what do these drift- the poet and painter William Blake. The lines wide range of people with the composition century music, and he appears regularly with ing, shifting yet obscurely purposeful sounds ‘…The Spectre Rose in Pain / A Shadow blue and performance of new music. BCMG has the major orchestras of the world. He was evoke for you? The idea of retrogression obscure & dismal’, comes from Blake’s illus- strong relationships with its Artists-in-As- made a CBE in 1994 and is Conductor Laure- – the ‘dark backward’ – is most immediately trated prophetic poem Vala, or the Four Zoas. sociation Oliver Knussen, John Woolrich and ate of the London Sinfonietta. conveyed by long notes initially crescendo Blake’s images release a steady slow stream and later diminuendo, but one senses deeper, of emotionally charged tone-colours: bowed more mysterious workings beneath. gong, oboe multiphonics, whining muted ‘Burning’ is a striking contrast (and a trumpet quarter-tones and, bizarrest of all, welcome rest for most of the players). Scored bass clarinet harmonics forming a pained

POUL RUDERS: oder elektronische Tasteninstrumente zu ‚Whispering’ könnte sich fast allein den Stammton h eine Art Lösung angestrebt VIER TÄNZE IN EINEM SATZ, schreiben, nur mit den üblichen Instrumen- behaupten als stimmungsvolle Miniatur, wird (was in ‚Rocking’ bereits mehrmals ten des klassischen Orchesters, oder wie er deren Wirkung in keinem Verhältnis zu angedeutet und am Ende von ‚Extravagant’ NACHTSCHATTEN, ABGRUND es so treffend ausdrückte: „Ich muss es alles den eingesetzten Mitteln steht. Doch dann geradezu berührt wurde). Sollte man dabei mit Noten machen.“ In den drei Werken der würde man den Übergang zu ‚Rocking’, an eine sinfonische Synthese denken, so Kein zeitgenössischer Komponist hat sich vorliegenden CD gönnte sich Ruders eine dem zweiten Satz, verpassen und damit die ist es interessant zu wissen, dass Ruders als größerer und eigenwilligerer Beherrscher vielfarbigere musikalische Palette, da es sich Wahrnehmung (für die man keine geistige ursprünglich den Arbeitstitel ‚Sinfonische des Sinfonieorchesters erwiesen als Poul jedoch nur um Soloinstrumente handelt, Anstrengung braucht) des den Rhythmen Tänze’ vorgesehen hatte, doch nur bis er Ruders. Die großen farbintensiven Gemälde musste er von vornherein auf die orches- der tanzenden Klarinettenfiguren entwach- Rachmaninows Sinfonische Tänze hörte und der ersten Sinfonie (1989), von Solar Trilogy tralen Klangwirkungen einer voll besetzten senden Trompetenthemas. Die wiegende beschloss, nicht auf ein Gebiet vorzudringen, (1992-95) und der beiden Opern Der Bericht Streicher- oder Blechsektion verzichten. Bewegung verdichtet sich bald zu einem das Rachmaninow so sehr zu dem seinen der Magd (1996-98) und Prozess Kafka (2001- Die Intensität musste durch Konzentration langsamen (mit ‚Geduldig’ angegebenen) gemacht hatte. ‚Ecstatic’ schraubt sich zu 3) zeigen in der Schaffung fesselnder neuer vermittelt werden. Walzertempo, bei dem die Melodie feinfüh- einer ausgelassenen Klimax hoch, die ihren Klangfarben und -gewebe geradezu Strauss Das denkbar beste Beispiel dafür findet lig von einem gestrichenen Vibrafon und Namen verdient, während der Schluss selt- schen Schwung. Jedesmal sind es jedoch man bereits in ‚Whispering’, dem ersten der Geigenflageoletten betont wird. Ein Hauch sam still ist (Ruders gibt in der Partitur die das so vermittelte Gefühl, die so geschaffene Four Dances in One Movement (Vier Tänze in Strawinsky in dem, was Ruders als „Stapel- Bezeichnung ‚Unwirklich’ an), wenn zersplit- Atmosphäre, die den stärksten Eindruck einem Satz) für Kammerorchester (1983), akkorde“ bezeichnet, am Ende von ‚Rocking’ terte Phrasen des Walzerthemas allmählich hinterlassen. das 1985 unter Leitung des Komponisten gibt das Signal für den plötzlichen Ausbruch in schweigender Leere dahinschwinden. Eigentlich sollte man annehmen, dass und Dirigenten Oliver Knussen von der des Satzes ‚Ecstatic’, eines Satzes, in dem Nightshade (Nachtschatten) von 1987 wur- sich ein solcher Komponist in der Musik London Sinfonietta uraufgeführt wurde. Das scharfkantige Töne und überschwänglich de für das Ensemble Capricorn geschrieben für Kammerensembles weniger heimisch Bewusstsein, für Knussen zu schreiben, ließ aufeinander prallende Rhythmen sich zu und ist mit seinen nur zehn Instrumenten fühlen würde, doch Ruders’ musikalische Ruders eindeutig von Anfang an gründlich einem sorgfältig kontrollierten Crescendo und einer nicht einmal zehnminütigen Persönlichkeit hat auch noch eine andere überlegen – Knussens scharfes Gehör ist instinktiver Erregung formen. Dauer noch konzentrierter, vermittelt jedoch Seite, die weitaus mehr Gemeinsamkeiten legendär. ‚Whispering’ ist ein schauriges Zunächst scheint das Finale ‚Extravagant’ die ‚tödlichen’ Implikationen seines Titels mit dem nordischen Giganten Sibelius als kleines Vorspiel, in dem auf die gedämpften, insgeheim entschlossen, seinem Titel zu wi- (die potenziell giftige Planze Belladonna (im mit Richard Strauss aufweist. Auch Ruders nervös tanzenden Figuren der Klarinette im- dersprechen. Die einleitenden gedämpften Deutschen Tollkirsche) heißt im Englischen fühlt sich angespornt von der Herausfor- mer wieder gespenstische, nicht ganz genaue Geigenlinien erinnern an den gespensti- ‚Tödlicher Nachtschatten’) mit bemerkens- derung, mit begrenzten Mitteln große Geigenechos tremolo folgen. Man könnte schen Schattenprozess von ‚Whispering’, werter Kraft. Allein der Anblick des Wortes Wirkungen zu erzielen. Bevor er (1993-94) sich ein Kind vorstellen, das über die Worte wenngleich formaler, fugenähnlich. Das auf dem Papier beflügelte Ruders’ Phantasie. sein Bratschenkonzert schrieb, erzählte mir eines Kinderreims stolpert, weil es merkt, ist der Beginn eines langen Prozesses, in Die Mehrdeutigkeit der Pflanzennamen, Ruders, wie sehr er sich darauf freue, eine dass irgendwo in den Schatten eine dünne dem Ideen der drei vorhergehenden Sätze nämlich eine schöne Frau, die verfüh- Partitur ohne Schlagzeug und ohne Sampler Geisterstimme sie spöttisch nachahmt. zusammengebracht werden und im oder um rerische Verheißung eines nächtlichen

Obdachs (‚Nacht-Schatten’), Tod, versetzte Geige vereint, und alles gipfelt in einer Ruhepause. Der Satz wurde für Klavier und Der letzte Satz, ‚Spectre’ (Geist), kehrt Ruders in eine Welt von Träumen oder zeit- Reihe stechender Stakkatoakkorde. Auf die drei japanische Wood-blocks komponiert zu dem Thema der bedrohten Unschuld losen Urmärchen. Es zeichnete sich sogar Katastrophe folgt eine hastige Rückkehr zu und ist Ruders’ direkte und nahezu visuelle zurück, das in den Zeilen eines ihrer größ- eine Art Geschichte ab: brütender Stille. Reaktion auf Farid ud-Din Attars Erzählung ten Chronisten, des Dichters und Malers Wie Nightshade lädt das für großes Die Konferenz der Vögel: William Blake, verkörpert ist. Die Zeilen ‚...ein Drama über etwas Drohendes und zu- Ensemble komponierte und 2000 für die ‚...The Spectre Rose in Pain / A Shadow gleich Faszinierendes: Ein kleines Kind steht Birmingham Contemporary Music Group ‚...bette dein Gesicht auf den brennenden Sand blue obsure & dismal’ (‚Die Geisterrose in mitten in der Nacht auf, verlässt das Haus geschriebene Abysm (Abgrund) den Zuhörer und auf die Erde des Weges, Schmerz / Ein Schatten blau und dunkel, und verschwindet in einem finsteren Wald. ein, in seiner Tonsequenz breitere poetische denn alle, die von Liebe verwundet sind, düster’) entstammt Blakes illustriertem Etwas Unbekanntes und Gefährliches ruft.’ Bedeutungen zu entdecken. In diesem Fall müssen den Abdruck auf ihrem Gesicht tragen, prophetischen Gedicht Vala, or the four Zoas legt Ruders drei Zitatspuren aus, in jedem und die Narbe muss zu sehen sein.’ (Wala oder die vier Lebenden Wesen). Blakes Unschuld und fürchterliche Erfahrung keh- Satz eine. Dem ersten Satz, ‚Abysm’, gehen bildliche Sprache löst einen ständigen, lang- ren bei Ruders thematisch immer wieder. beispielsweise Zeilen aus Shakespeares Sturm Ruders erzählt, er habe „einen Schwarm klei- samen Strom gefühlsgeladener Tonfarben Die Geschichte in Nightshade lässt sich zwar voraus: ‚What seest thou else / in the dark ner Vögel“ gesehen, „der auf der brennend aus: gestrichenen Gong, multiphonische nicht unverschnörkelt verfolgen, wohl aber, backward and abysm of time?’(‚Was siehst du heißen Erde herumpickt“, und das Gefühl Oboe, klagende Quarttöne der gedämpften wie ihre Elemente klanglich umgesetzt sonst / Im dunkeln Hintergrund und Schoß gehabt, dies instrumental in etwas „Ein- Trompete und, am bizarrsten, den gequälten werden. Zu den tiefen und zuweilen fast under Zeit?’) Das ist zwar eine Anspielung auf faches und leicht Unangenehmes“ umsetzen Obertonschleier einiger sehr tiefer lang ge- terirdischen Tönen von Kontrabassklarinet- eine dunkle Prophezeiung, doch ‚Was siehst zu müssen, deshalb ein Schwall schneller haltener Es-Töne der Bassklarinette. Einen te, Kontrafagott, Posaune und Kontrabass du sonst’ ließe sich auch als eine von Ruders Töne im hohen Register des Klaviers und die Schluss gibt es, doch keinen Abschluss, vor geselllen sich Horn (zumeist in den tiefen an den Zuhörer gerichtete direkte Herausfor- wiederholten scharfen Pickgeräusche der allem, so hat man das Gefühl, nicht für die Registern), große Trommel, ein großer Gong derung verstehen: Was rufen diese driftenden, Wood-blocks, rhythmisch unbeeindruckt von Geisterrose. und die dunkel sensuellen Töne der Altflöte. wechselvollen und doch sonderbar zielgerich- dem nervös dahinjagenden Klavier. Stephen Johnson, 2009 Geige, gestimmtes Schlagzeug, Klavier und teten Klänge gerade in dir wach? Der Krebs- eine verzweifelt klagende hohe Oboe steuern gang-Gedanke – der ‚dunkle Hintergrund’ zwar auch hellere Klänge bei, die jedoch – wird am unmittelbarsten in den langen das Dunkel nur noch undurchlässiger und Tönen deutlich, die zuerst crescendo gespielt drohender wirken lassen. Auch ohne klar und danach zu diminuendo gespielten langen formuliertes Programm ist die Bedeutung Tönen werden, doch man spürt, dass unter der letzten Klimax nicht zu verkennen. An der Oberfläche tiefere Kräfte wirken. die Stelle der Altflöte tritt eine Piccoloflö- ‚Burning’ (Brennend) steht in krassem te, deren schrilles, fieberhaftes Forte sich Gegensatz dazu und bietet den meisten mit der hohen Oboe, dem Klavier und der Ensemblemitgliedern eine willlkommene

10 11 Obdachs (‚Nacht-Schatten’), Tod, versetzte Geige vereint, und alles gipfelt in einer Ruhepause. Der Satz wurde für Klavier und Der letzte Satz, ‚Spectre’ (Geist), kehrt Ruders in eine Welt von Träumen oder zeit- Reihe stechender Stakkatoakkorde. Auf die drei japanische Wood-blocks komponiert zu dem Thema der bedrohten Unschuld losen Urmärchen. Es zeichnete sich sogar Katastrophe folgt eine hastige Rückkehr zu und ist Ruders’ direkte und nahezu visuelle zurück, das in den Zeilen eines ihrer größ- eine Art Geschichte ab: brütender Stille. Reaktion auf Farid ud-Din Attars Erzählung ten Chronisten, des Dichters und Malers Wie Nightshade lädt das für großes Die Konferenz der Vögel: William Blake, verkörpert ist. Die Zeilen ‚...ein Drama über etwas Drohendes und zu- Ensemble komponierte und 2000 für die ‚...The Spectre Rose in Pain / A Shadow gleich Faszinierendes: Ein kleines Kind steht Birmingham Contemporary Music Group ‚...bette dein Gesicht auf den brennenden Sand blue obsure & dismal’ (‚Die Geisterrose in mitten in der Nacht auf, verlässt das Haus geschriebene Abysm (Abgrund) den Zuhörer und auf die Erde des Weges, Schmerz / Ein Schatten blau und dunkel, und verschwindet in einem finsteren Wald. ein, in seiner Tonsequenz breitere poetische denn alle, die von Liebe verwundet sind, düster’) entstammt Blakes illustriertem Etwas Unbekanntes und Gefährliches ruft.’ Bedeutungen zu entdecken. In diesem Fall müssen den Abdruck auf ihrem Gesicht tragen, prophetischen Gedicht Vala, or the four Zoas legt Ruders drei Zitatspuren aus, in jedem und die Narbe muss zu sehen sein.’ (Wala oder die vier Lebenden Wesen). Blakes Unschuld und fürchterliche Erfahrung keh- Satz eine. Dem ersten Satz, ‚Abysm’, gehen bildliche Sprache löst einen ständigen, lang- ren bei Ruders thematisch immer wieder. beispielsweise Zeilen aus Shakespeares Sturm Ruders erzählt, er habe „einen Schwarm klei- samen Strom gefühlsgeladener Tonfarben Die Geschichte in Nightshade lässt sich zwar voraus: ‚What seest thou else / in the dark ner Vögel“ gesehen, „der auf der brennend aus: gestrichenen Gong, multiphonische nicht unverschnörkelt verfolgen, wohl aber, backward and abysm of time?’(‚Was siehst du heißen Erde herumpickt“, und das Gefühl Oboe, klagende Quarttöne der gedämpften wie ihre Elemente klanglich umgesetzt sonst / Im dunkeln Hintergrund und Schoß gehabt, dies instrumental in etwas „Ein- Trompete und, am bizarrsten, den gequälten werden. Zu den tiefen und zuweilen fast under Zeit?’) Das ist zwar eine Anspielung auf faches und leicht Unangenehmes“ umsetzen Obertonschleier einiger sehr tiefer lang ge- terirdischen Tönen von Kontrabassklarinet- eine dunkle Prophezeiung, doch ‚Was siehst zu müssen, deshalb ein Schwall schneller haltener Es-Töne der Bassklarinette. Einen te, Kontrafagott, Posaune und Kontrabass du sonst’ ließe sich auch als eine von Ruders Töne im hohen Register des Klaviers und die Schluss gibt es, doch keinen Abschluss, vor geselllen sich Horn (zumeist in den tiefen an den Zuhörer gerichtete direkte Herausfor- wiederholten scharfen Pickgeräusche der allem, so hat man das Gefühl, nicht für die Registern), große Trommel, ein großer Gong derung verstehen: Was rufen diese driftenden, Wood-blocks, rhythmisch unbeeindruckt von Geisterrose. und die dunkel sensuellen Töne der Altflöte. wechselvollen und doch sonderbar zielgerich- dem nervös dahinjagenden Klavier. Stephen Johnson, 2009 Geige, gestimmtes Schlagzeug, Klavier und teten Klänge gerade in dir wach? Der Krebs- eine verzweifelt klagende hohe Oboe steuern gang-Gedanke – der ‚dunkle Hintergrund’ zwar auch hellere Klänge bei, die jedoch – wird am unmittelbarsten in den langen das Dunkel nur noch undurchlässiger und Tönen deutlich, die zuerst crescendo gespielt drohender wirken lassen. Auch ohne klar und danach zu diminuendo gespielten langen formuliertes Programm ist die Bedeutung Tönen werden, doch man spürt, dass unter der letzten Klimax nicht zu verkennen. An der Oberfläche tiefere Kräfte wirken. die Stelle der Altflöte tritt eine Piccoloflö- ‚Burning’ (Brennend) steht in krassem te, deren schrilles, fieberhaftes Forte sich Gegensatz dazu und bietet den meisten mit der hohen Oboe, dem Klavier und der Ensemblemitgliedern eine willlkommene

10 11 Die Mitwirkenden sowie mit Thomas Adès, der im Zeitraum POUL RUDERS: orkester – eller som han slående formule- Die Birmingham Contemporary Music 2007-8 in Birmingham und im März 2008 in FIRE DANSE I ÉN SATS; rede det, “Det skal være gjort med noderne der New Yorker Carnegie Hall fester Dirigent alene.” Ruders undte sig selv en noget mere Group (BCMG) wurde 1987 von Musi- NATSKYGGE; AFGRUND kern des City of Birmingham Symphony der Gruppe war. varieret palet i de tre værker på denne cd, Orchestra (CBSO) und dem Gründervater men da der kun er tale om soloinstrumenter, des Ensembles Simon Rattle gegründet. Die Oliver Knussen zählt zu den anerkanntes- Ingen nutidig komponist har opvist en så måtte han på forhånd afskrive orkestrale BCMG hat ihren Standort im Birminghamer ten Persönlichkeiten der neuen Musik in stor og helt egen beherskelse af det moderne klangvirkninger som dem fra en fuldt besat CBSO-Center und gilt inzwischen als eines Großbritannien und hat (als Komponist, Di- symfoniorkester end Poul Ruders. Tænk stryger- eller messingsektion. Intensiteten der Spitzenensembles von Europa, das in rigent und graue Eminenz) vermutlich mehr på kæmpelærreder som Symfoni nr. 1 skulle komme fra koncentration. Großbritannien und im Ausland spielt. Den als irgendein anderer zur Weiterentwicklung (1989), Soltrilogi (1992-95) og de to operaer Det bedst tænkelige eksempel på dette Kern der BCMG-Arbeit bilden Aufführungen der britischen neuen Musikszene beigetra- Tjenerindens fortælling (1996-98) og Proces finder vi allerede i ‘Whispering’ (Hviskende), neuer Musik, und die Gruppe hat denn auch gen. Sein breit gefächertes und variiertes Kafka (2001-3) – her lyser farverne med den første af Four Dances in One movement über hundert neue Werke führender Kom- Werkverzeichnis umfasst Kammermusik, særlig glans og styrke, og der er et Strauss’sk (Fire danse i én sats) for kammerorkester ponisten des In- und Auslandes uraufge- Sinfonien und die beiden Opern Where the ‘schwung’ over de mange nye påfund med (1983), uropført i 1985 af London Sinfonietta führt. Der größte Teil der Werke wurde mit Wild Things Are und Higglety Pigglety Pop!, hensyn til timbre og tekstur. Men hvad der i under ledelse af komponistdirigenten Oliver Hilfe der vielen Privatpersonen in Auftrag das Ergebnis seiner Zusammenarbeit mit hvert tilfælde efterlader størst indtryk, er den Knussen. At skrive for Knussen fik helt klart gegeben, die sich dem bahnbrechenden dem Kinderbuchautor Maurice Sendak. Da- følelse, der bliver formidlet; den atmosfære, Ruders til at tænke sig grundigt om lige fra Sound Investment-Programm der Gruppe neben hat er zwei neuere Konzerte (für Horn der bliver skabt. starten – Knussen er berømt for sit skarpe angeschlossen haben. Die Gruppe hat für und Geige) geschrieben, die weltweit bei Man ville forvente, at en sådan komponist øre. ‘Whispering’ er et uhyggeligt lille forspil, ihre Arbeit, mit der sie ein neues Publi- Solisten und Orchestern Anklang gefunden ikke var på helt samme hjemmebane, når hvor klarinettens lavmælte, nervøse dan- kum für die moderne Musik zu gewinnen haben. Seine Dirigententätigkeit begann det drejede sig om musik for kammerensem- sende figurer hele tiden har spøgelsesagtige versucht, mehrere Preise erhalten und führt er als Sechzehnjähriger mit dem London bler. Men Ruders’ musikalske personlighed ikke-helt-nøjagtige ekkoer efter sig i violinen, zusammen mit einem breiten Kreis von in Symphony Orchestra und der Aufführung har en anden side – en, hvor han har mere til tremolo. Man kunne forestille sig et lille men- Komposition und Aufführung neuer Musik seiner ersten Sinfonie. Inzwischen ist er in- fælles med den nordiske gigant Sibelius end neske, som snubler over ordene i et børne- besonders bewanderten Persönlichkeiten ternational gefragt als leuchtender Interpret med Strauss. Også Ruders bliver ansporet rim, fordi der et sted i mørket sidder et væsen eine umfassende Lehrtätigkeit durch. Die der Musik des 20. Jahrhunderts und tritt af at skulle skabe store virkninger med og efteraber dem med sin tynde stemme. BCMG arbeitet eng mit ihr besonders ver- regelmäßig mit den großen internationalen begrænsede midler. Før han gik i gang ‘Whispering’ kunne næsten stå alene som bundenen Künstlern zusammen, mit Oliver Orchestern auf. Knussen ist Ehrendirigent med sin Bratschkoncert (1993-94), fortalte en stemningsfuld miniature, hvis virkning er Knussen, John Woolrich und Peter Wiegold der London Sinfonietta. Ruders mig, hvordan han så frem til at skrive ganske ude af proportioner med de anvendte et partitur uden slagtøj og uden samplere midler. Men så ville man gå glip af overgan- eller elektroniske tasteinstrumenter og med gen til anden sats, ‘Rocking’ (Gyngende), for kun de vante instrumenter i det klassiske man behøver ikke slå hjernen til for at op-

12 13 Die Mitwirkenden sowie mit Thomas Adès, der im Zeitraum POUL RUDERS: orkester – eller som han slående formule- Die Birmingham Contemporary Music 2007-8 in Birmingham und im März 2008 in FIRE DANSE I ÉN SATS; rede det, “Det skal være gjort med noderne der New Yorker Carnegie Hall fester Dirigent alene.” Ruders undte sig selv en noget mere Group (BCMG) wurde 1987 von Musi- NATSKYGGE; AFGRUND kern des City of Birmingham Symphony der Gruppe war. varieret palet i de tre værker på denne cd, Orchestra (CBSO) und dem Gründervater men da der kun er tale om soloinstrumenter, des Ensembles Simon Rattle gegründet. Die Oliver Knussen zählt zu den anerkanntes- Ingen nutidig komponist har opvist en så måtte han på forhånd afskrive orkestrale BCMG hat ihren Standort im Birminghamer ten Persönlichkeiten der neuen Musik in stor og helt egen beherskelse af det moderne klangvirkninger som dem fra en fuldt besat CBSO-Center und gilt inzwischen als eines Großbritannien und hat (als Komponist, Di- symfoniorkester end Poul Ruders. Tænk stryger- eller messingsektion. Intensiteten der Spitzenensembles von Europa, das in rigent und graue Eminenz) vermutlich mehr på kæmpelærreder som Symfoni nr. 1 skulle komme fra koncentration. Großbritannien und im Ausland spielt. Den als irgendein anderer zur Weiterentwicklung (1989), Soltrilogi (1992-95) og de to operaer Det bedst tænkelige eksempel på dette Kern der BCMG-Arbeit bilden Aufführungen der britischen neuen Musikszene beigetra- Tjenerindens fortælling (1996-98) og Proces finder vi allerede i ‘Whispering’ (Hviskende), neuer Musik, und die Gruppe hat denn auch gen. Sein breit gefächertes und variiertes Kafka (2001-3) – her lyser farverne med den første af Four Dances in One movement über hundert neue Werke führender Kom- Werkverzeichnis umfasst Kammermusik, særlig glans og styrke, og der er et Strauss’sk (Fire danse i én sats) for kammerorkester ponisten des In- und Auslandes uraufge- Sinfonien und die beiden Opern Where the ‘schwung’ over de mange nye påfund med (1983), uropført i 1985 af London Sinfonietta führt. Der größte Teil der Werke wurde mit Wild Things Are und Higglety Pigglety Pop!, hensyn til timbre og tekstur. Men hvad der i under ledelse af komponistdirigenten Oliver Hilfe der vielen Privatpersonen in Auftrag das Ergebnis seiner Zusammenarbeit mit hvert tilfælde efterlader størst indtryk, er den Knussen. At skrive for Knussen fik helt klart gegeben, die sich dem bahnbrechenden dem Kinderbuchautor Maurice Sendak. Da- følelse, der bliver formidlet; den atmosfære, Ruders til at tænke sig grundigt om lige fra Sound Investment-Programm der Gruppe neben hat er zwei neuere Konzerte (für Horn der bliver skabt. starten – Knussen er berømt for sit skarpe angeschlossen haben. Die Gruppe hat für und Geige) geschrieben, die weltweit bei Man ville forvente, at en sådan komponist øre. ‘Whispering’ er et uhyggeligt lille forspil, ihre Arbeit, mit der sie ein neues Publi- Solisten und Orchestern Anklang gefunden ikke var på helt samme hjemmebane, når hvor klarinettens lavmælte, nervøse dan- kum für die moderne Musik zu gewinnen haben. Seine Dirigententätigkeit begann det drejede sig om musik for kammerensem- sende figurer hele tiden har spøgelsesagtige versucht, mehrere Preise erhalten und führt er als Sechzehnjähriger mit dem London bler. Men Ruders’ musikalske personlighed ikke-helt-nøjagtige ekkoer efter sig i violinen, zusammen mit einem breiten Kreis von in Symphony Orchestra und der Aufführung har en anden side – en, hvor han har mere til tremolo. Man kunne forestille sig et lille men- Komposition und Aufführung neuer Musik seiner ersten Sinfonie. Inzwischen ist er in- fælles med den nordiske gigant Sibelius end neske, som snubler over ordene i et børne- besonders bewanderten Persönlichkeiten ternational gefragt als leuchtender Interpret med Strauss. Også Ruders bliver ansporet rim, fordi der et sted i mørket sidder et væsen eine umfassende Lehrtätigkeit durch. Die der Musik des 20. Jahrhunderts und tritt af at skulle skabe store virkninger med og efteraber dem med sin tynde stemme. BCMG arbeitet eng mit ihr besonders ver- regelmäßig mit den großen internationalen begrænsede midler. Før han gik i gang ‘Whispering’ kunne næsten stå alene som bundenen Künstlern zusammen, mit Oliver Orchestern auf. Knussen ist Ehrendirigent med sin Bratschkoncert (1993-94), fortalte en stemningsfuld miniature, hvis virkning er Knussen, John Woolrich und Peter Wiegold der London Sinfonietta. Ruders mig, hvordan han så frem til at skrive ganske ude af proportioner med de anvendte et partitur uden slagtøj og uden samplere midler. Men så ville man gå glip af overgan- eller elektroniske tasteinstrumenter og med gen til anden sats, ‘Rocking’ (Gyngende), for kun de vante instrumenter i det klassiske man behøver ikke slå hjernen til for at op-

12 13 leve, hvordan trompetens rytmer her vokser den grad havde gjort til sit. ‘Ecstatic’ bygges historien på dens vej, så er det ulig nemmere dyb?’). Sammenhængen er okkult spådom, frem af klarinettens dansende figurer. Den efterhånden op til et løssluppent klimaks, med hensyn til, hvordan dens elementer men ‘What seest thou else’ kunne også være vuggende bevægelse fortættes snart til et der lever op til sit navn, mens slutningen er bliver omsat til klang. De dybe og til tider Ruders’ direkte udfordring til tilhøreren: langsomt valsetempo (betegnet ‘Tålmodigt’), mærkeligt stille (Ruders’ note i partituret er næsten underjordiske lyde fra kontrabaskla- Hvad vækker disse omstrejfende og omskif- hvor melodien med let hånd fremhæves af ‘Uvirkeligt’) med sine spredte vendinger fra rinet, kontrafagot, trombone og kontrabas telige men også mærkeligt målrettede klange buestrøget vibrafon og flageoletter i violinen. valsetemaet, der efterhånden forsvinder ud i udbygges med horn (mestendels i de dybe i netop dig? Momentet retrogression (Shake- En snert af Stravinsky i det, Ruders kalder det tomme intet. registre), stortromme, en stor gong og speares ‘dark backward’) ser vi mest direkte ‘stabel-akkorderne’ i slutningen af ‘Rocking’, Nightshade (Natskygge) fra 1987 er skrevet altfløjtens dunkelt sensuelle toner. Godt nok i de lange toner, som først spilles crescendo er signal til satsen ‘Ecstatic’ (Ekstatisk) om til Capricorn ensemblet og er endnu mere er der lysere klange fra volin, stemt slagtøj, og senere bliver til lange toner spillet dimi- at bryde løs – en sats, hvor lyde med skarpe koncentreret med sine kun 10 instrumenter klaver og en desperat klagende obo, men nuendo, men man fornemmer, at dybere kanter og de overstadigt kæmpende rytmer og en varighed på mindre end 10 minutter, deres virkning er blot at få mørket til at virke kræfter driver deres spil under overfladen. indgår i den nøje kontrollerede opskruning og dog er der en bemærkelsesværdig styrke endnu mere tæt og truende. Der er ikke ‘Burning’ (Brændende) er en slående kon- af en ophidselse, der er ren krop. i værkets afdækning af det ‘dødbringende’ noget klart formuleret program, men det er trast hertil og tilbyder de fleste medlemmer Til at begynde med kunne man tro, at fi- bag titlen, idet jo den giftige plante bella- ikke til at gå fejl af det sidste klimaks’ betyd- i ensemblet en velkommen hvilepause – sat- nalen ‘Extravagant’ i sit stille sind har beslut- donna (Atropa b.) på engelsk hedder Deadly ning, her hvor altfløjten udskiftes med en sen er komponeret for klaver og tre japanske tet at modsige sin egen titel. De indledende nightshade (på dansk hedder den imidlertid piccolo, hvis skingre, opkørte forte forenes wood blocks som Ruders’ direkte og næsten sordinerede violinlinjer genkalder den galnebær, mens det er Solanum nigrum, der med højtliggende obo, klaver og violin, og visuelle reaktion på ord fra Farid ud-Din At- spøgelsesagtige skygning i ‘Whispering’, om hos os kaldes Sort natskygge; O.A.). Bare det, det kulminerer i en række huggende stac- tars fortælling Fuglenes forsamling: end det sker på mere formelle, fuga-agtige at han så ordet på tryk, fik Ruders’ fantasi cato-akkorder. Katastrofe og derpå hastigt betingelser. Dette er begyndelsen på en lang på vingerne. Plantens to navne rummede tilbage til en rugende knuget stilhed. ‘… læg dit ansigt mod det brændende sand proces, hvor ideer fra de tre foregående sat- nok af betydninger – en smuk kvinde, det Abysm (Afgrund) er for stort ensemble og og mod vejens jord, ser bringes sammen, og hvor der stiles efter forjættende løfte om herberg for natten blev skrevet i 2000 til Birmingham Contem- for alle, der er såret af kærlighed, at nå tonalt i havn i eller omkring h (noget, (‘nat-skygge’), død – til at han forsvandt ind i porary Music Group. Ligesom Nightshade skal bære dens aftryk på deres ansigt, der har været antydet flere gange i løbet af en verden af drømme eller tidløse eventyr. Ja, indbyder Abysm tilhøreren til at lægge videre og arret skal kunne ses’ ‘Rocking’ og ligefrem blev berørt i slutnin- der var tilmed konturerne af en beretning – poetiske betydninger i de musikalsk lyde, gen af ‘Extravagant’). Hvis dette skulle føre ‘… et drama om noget, der er både truende som de dukker op under forløbet. I dette Ruders fortæller, at han så “en flok små fug- tankerne hen på symfonisk syntese, kan og fascinerende: Et lille barn står op midt om tilfælde har Ruders lagt vejvisere ud i form af le, der pikker løs på den brændende varme det være interessant at få at vide, at Ruders’ natten, forlader huset og forsvinder ind i en sort tre citater, et for hver af de tre satser. Første jord” for sig og følte, at dette måtte omsættes oprindelige arbejdstitel var ‘Symfoniske skov. Noget ukendt og farligt kalder.’ sats har således fået et par linjer med fra til “noget enkelt og let ubehageligt”, hvad danse’ – blot kom han så til at høre Rakhma- Uskyld og frygtelig erfaring er et tilba- Shakespeares Stormen: ‘What seest thou else det instrumentale angår – så derfor en synd- ninovs Symfoniske danse og besluttede at gevendende tema hos Ruders. Og selv om / in the dark backward and abysm of time?’ flod af hurtige toner i klaverets høje register holde sig væk fra et område, Rakhmaninov i det i Nightshade ikke er så ligetil at følge (‘Hvad ser du mer / i tidens mørke fjerne mod de gentagne ‘stikkende’ lyde fra de tre

14 15 leve, hvordan trompetens rytmer her vokser den grad havde gjort til sit. ‘Ecstatic’ bygges historien på dens vej, så er det ulig nemmere dyb?’). Sammenhængen er okkult spådom, frem af klarinettens dansende figurer. Den efterhånden op til et løssluppent klimaks, med hensyn til, hvordan dens elementer men ‘What seest thou else’ kunne også være vuggende bevægelse fortættes snart til et der lever op til sit navn, mens slutningen er bliver omsat til klang. De dybe og til tider Ruders’ direkte udfordring til tilhøreren: langsomt valsetempo (betegnet ‘Tålmodigt’), mærkeligt stille (Ruders’ note i partituret er næsten underjordiske lyde fra kontrabaskla- Hvad vækker disse omstrejfende og omskif- hvor melodien med let hånd fremhæves af ‘Uvirkeligt’) med sine spredte vendinger fra rinet, kontrafagot, trombone og kontrabas telige men også mærkeligt målrettede klange buestrøget vibrafon og flageoletter i violinen. valsetemaet, der efterhånden forsvinder ud i udbygges med horn (mestendels i de dybe i netop dig? Momentet retrogression (Shake- En snert af Stravinsky i det, Ruders kalder det tomme intet. registre), stortromme, en stor gong og speares ‘dark backward’) ser vi mest direkte ‘stabel-akkorderne’ i slutningen af ‘Rocking’, Nightshade (Natskygge) fra 1987 er skrevet altfløjtens dunkelt sensuelle toner. Godt nok i de lange toner, som først spilles crescendo er signal til satsen ‘Ecstatic’ (Ekstatisk) om til Capricorn ensemblet og er endnu mere er der lysere klange fra volin, stemt slagtøj, og senere bliver til lange toner spillet dimi- at bryde løs – en sats, hvor lyde med skarpe koncentreret med sine kun 10 instrumenter klaver og en desperat klagende obo, men nuendo, men man fornemmer, at dybere kanter og de overstadigt kæmpende rytmer og en varighed på mindre end 10 minutter, deres virkning er blot at få mørket til at virke kræfter driver deres spil under overfladen. indgår i den nøje kontrollerede opskruning og dog er der en bemærkelsesværdig styrke endnu mere tæt og truende. Der er ikke ‘Burning’ (Brændende) er en slående kon- af en ophidselse, der er ren krop. i værkets afdækning af det ‘dødbringende’ noget klart formuleret program, men det er trast hertil og tilbyder de fleste medlemmer Til at begynde med kunne man tro, at fi- bag titlen, idet jo den giftige plante bella- ikke til at gå fejl af det sidste klimaks’ betyd- i ensemblet en velkommen hvilepause – sat- nalen ‘Extravagant’ i sit stille sind har beslut- donna (Atropa b.) på engelsk hedder Deadly ning, her hvor altfløjten udskiftes med en sen er komponeret for klaver og tre japanske tet at modsige sin egen titel. De indledende nightshade (på dansk hedder den imidlertid piccolo, hvis skingre, opkørte forte forenes wood blocks som Ruders’ direkte og næsten sordinerede violinlinjer genkalder den galnebær, mens det er Solanum nigrum, der med højtliggende obo, klaver og violin, og visuelle reaktion på ord fra Farid ud-Din At- spøgelsesagtige skygning i ‘Whispering’, om hos os kaldes Sort natskygge; O.A.). Bare det, det kulminerer i en række huggende stac- tars fortælling Fuglenes forsamling: end det sker på mere formelle, fuga-agtige at han så ordet på tryk, fik Ruders’ fantasi cato-akkorder. Katastrofe og derpå hastigt betingelser. Dette er begyndelsen på en lang på vingerne. Plantens to navne rummede tilbage til en rugende knuget stilhed. ‘… læg dit ansigt mod det brændende sand proces, hvor ideer fra de tre foregående sat- nok af betydninger – en smuk kvinde, det Abysm (Afgrund) er for stort ensemble og og mod vejens jord, ser bringes sammen, og hvor der stiles efter forjættende løfte om herberg for natten blev skrevet i 2000 til Birmingham Contem- for alle, der er såret af kærlighed, at nå tonalt i havn i eller omkring h (noget, (‘nat-skygge’), død – til at han forsvandt ind i porary Music Group. Ligesom Nightshade skal bære dens aftryk på deres ansigt, der har været antydet flere gange i løbet af en verden af drømme eller tidløse eventyr. Ja, indbyder Abysm tilhøreren til at lægge videre og arret skal kunne ses’ ‘Rocking’ og ligefrem blev berørt i slutnin- der var tilmed konturerne af en beretning – poetiske betydninger i de musikalsk lyde, gen af ‘Extravagant’). Hvis dette skulle føre ‘… et drama om noget, der er både truende som de dukker op under forløbet. I dette Ruders fortæller, at han så “en flok små fug- tankerne hen på symfonisk syntese, kan og fascinerende: Et lille barn står op midt om tilfælde har Ruders lagt vejvisere ud i form af le, der pikker løs på den brændende varme det være interessant at få at vide, at Ruders’ natten, forlader huset og forsvinder ind i en sort tre citater, et for hver af de tre satser. Første jord” for sig og følte, at dette måtte omsættes oprindelige arbejdstitel var ‘Symfoniske skov. Noget ukendt og farligt kalder.’ sats har således fået et par linjer med fra til “noget enkelt og let ubehageligt”, hvad danse’ – blot kom han så til at høre Rakhma- Uskyld og frygtelig erfaring er et tilba- Shakespeares Stormen: ‘What seest thou else det instrumentale angår – så derfor en synd- ninovs Symfoniske danse og besluttede at gevendende tema hos Ruders. Og selv om / in the dark backward and abysm of time?’ flod af hurtige toner i klaverets høje register holde sig væk fra et område, Rakhmaninov i det i Nightshade ikke er så ligetil at følge (‘Hvad ser du mer / i tidens mørke fjerne mod de gentagne ‘stikkende’ lyde fra de tre

14 15 wood blocks, rytmisk set ganske upåvirket dunkel, sølle’). Blakes billedsprog udløser en De medvirkende Adès , som dirigerede gruppen fast i perio- af, at klaveret jager nervøst afsted deroppe. langsom stadig strøm af følelsesmættede to- Birmingham Contemporary Music den 2007-08 i Birmingham og I Carnegie Sidste sats, ‘Spectre’ (Genfærd) vender nefarver: buestrøgen gong, ‘multiphonics’ i Group (BCMG) blev dannet i 1987 af musi- Hall, New York i marts 2008. tilbage til temaet den truede uskyld. Få har oboen, klagende kvarttoner fra den sordine- kere fra CBSO og Simon Rattle, ensemblets fortalt os om den som digteren og maleren rede trompet og mest bizart: et ikke just ind- Founding Patron. Med hjemmebase i CBSO Oliver Knussen er en af de mest aner- William Blake, og her møder vi den i nogle smigrende slør af overtoner fra nogle meget Centre i Birmingham har BCMG etableret kendte personer inden for den nye musik i linjer fra hans illustrerede profetiske digt dybe langt holdte Es’er i basklarinetten. Der sig som et af Europas topensembler med Storbritannien, og har formentlig mere end Vala, or the four Zoas (Vala, eller de fire er en slutning, men ingen afslutning, ingen turnévirksomheder i Storbritannien og i nogen anden person bidraget til udviklingen Levende Væsener): ‘… The Spectre Rose beslutning, afgørelse eller afrunding – og da udlandet. Kernen i BCMGs arbejde er opfø- af den britiske ny musik scene (som kompo- in Pain / A Shadow blue obscure & dismal’ slet ikke, synes man, for Genfærds-rosen. relser af ny musik, og gruppen har uropført nist, dirigent og som grå eminence). Han har (‘Genfærds-rosen forpint / En skygge blå og Stephen Johnson, 2009 mere end 100 nye værker af ledende kom- en bred og varieret værkliste, fra kammermu- ponister både i og uden for Storbritannien. sik til symfonier og to operaer Where the Wild Hovedparten af værkerne er blevet bestilt Things Are og Higglety Pigglety Pop! – resultatet ved hjælp af de mange privatpersoner, som af et samarbejde med børnebogsforfatteren har tilsluttet sig BCMGs banebrydende Maurice Sendak. Ved siden af disse værker Sound Investment program. Gruppen har har han senest skrevet to koncerter (for horn vundet adskillige priser for sit arbejde med og violin), som solister og orkestre over hele at tiltrække nyt publikum til den moderne verden har taget til sig. Han indledte sin di- musik og kører et omfattende pædagogisk rigentvirksomhed som 16-årig med London forløb sammen med et bredt udvalg af per- Symphony Orchestra med opførelsen af sin soner med særligt kendskab til komposition første symfoni. Han er nu internationalt og opførelse af ny musik. BCMG har et tæt efterspurgt som lysende fortolker af det 20. fællesskab med sine særligt tilknyttede århundredes musik og optræder jævnligt kunstnere, Oliver Knussen, John Woolrich med de store internationale orkestre. Han er and Peter Wiegold; desuden med Thomas æresdirigent for London Sinfonietta.

16 17 wood blocks, rytmisk set ganske upåvirket dunkel, sølle’). Blakes billedsprog udløser en De medvirkende Adès , som dirigerede gruppen fast i perio- af, at klaveret jager nervøst afsted deroppe. langsom stadig strøm af følelsesmættede to- Birmingham Contemporary Music den 2007-08 i Birmingham og I Carnegie Sidste sats, ‘Spectre’ (Genfærd) vender nefarver: buestrøgen gong, ‘multiphonics’ i Group (BCMG) blev dannet i 1987 af musi- Hall, New York i marts 2008. tilbage til temaet den truede uskyld. Få har oboen, klagende kvarttoner fra den sordine- kere fra CBSO og Simon Rattle, ensemblets fortalt os om den som digteren og maleren rede trompet og mest bizart: et ikke just ind- Founding Patron. Med hjemmebase i CBSO Oliver Knussen er en af de mest aner- William Blake, og her møder vi den i nogle smigrende slør af overtoner fra nogle meget Centre i Birmingham har BCMG etableret kendte personer inden for den nye musik i linjer fra hans illustrerede profetiske digt dybe langt holdte Es’er i basklarinetten. Der sig som et af Europas topensembler med Storbritannien, og har formentlig mere end Vala, or the four Zoas (Vala, eller de fire er en slutning, men ingen afslutning, ingen turnévirksomheder i Storbritannien og i nogen anden person bidraget til udviklingen Levende Væsener): ‘… The Spectre Rose beslutning, afgørelse eller afrunding – og da udlandet. Kernen i BCMGs arbejde er opfø- af den britiske ny musik scene (som kompo- in Pain / A Shadow blue obscure & dismal’ slet ikke, synes man, for Genfærds-rosen. relser af ny musik, og gruppen har uropført nist, dirigent og som grå eminence). Han har (‘Genfærds-rosen forpint / En skygge blå og Stephen Johnson, 2009 mere end 100 nye værker af ledende kom- en bred og varieret værkliste, fra kammermu- ponister både i og uden for Storbritannien. sik til symfonier og to operaer Where the Wild Hovedparten af værkerne er blevet bestilt Things Are og Higglety Pigglety Pop! – resultatet ved hjælp af de mange privatpersoner, som af et samarbejde med børnebogsforfatteren har tilsluttet sig BCMGs banebrydende Maurice Sendak. Ved siden af disse værker Sound Investment program. Gruppen har har han senest skrevet to koncerter (for horn vundet adskillige priser for sit arbejde med og violin), som solister og orkestre over hele at tiltrække nyt publikum til den moderne verden har taget til sig. Han indledte sin di- musik og kører et omfattende pædagogisk rigentvirksomhed som 16-årig med London forløb sammen med et bredt udvalg af per- Symphony Orchestra med opførelsen af sin soner med særligt kendskab til komposition første symfoni. Han er nu internationalt og opførelse af ny musik. BCMG har et tæt efterspurgt som lysende fortolker af det 20. fællesskab med sine særligt tilknyttede århundredes musik og optræder jævnligt kunstnere, Oliver Knussen, John Woolrich med de store internationale orkestre. Han er and Peter Wiegold; desuden med Thomas æresdirigent for London Sinfonietta.

16 17 d Recorded in the CBSO Centre, Birmingham, UK 11-12 October 2008 (Four Dances & Nightshade) and 14 March 2009 (Abysm) Recording producer: Andrew Keener Sound engineer: Simon Eadon Assistant engineer: Will Brown Editor: John H. West Recorded in the presence of the composer. 2009 Dacapo Records, Copenhagen © 2009 Dacapo Records, Copenhagen Liner notes: Stephen Johnson Deutsche Übersetzung: Monika Wesemann Dansk oversættelse: Svend Ravnkilde Proofreader: Svend Ravnkilde Graphics: Denise Burt Design: elevator-design.dk Publisher: Edition Wilhelm Hansen A/S, www.ewh.dk Abysm was premiered by BCMG in June 2001 at the Aldeburgh Festival. It was commissioned by Birmingham Contemporary Music Group with the support of the Danish State Art Foundation and the following Sound Investors through BCMG’s Sound Investment Scheme: Catherine and Derrick Archer, Paul and Jean Bacon, Leon Bailey, John Barrett, Alan S Carr, Christopher Carrier, Roger Chapman, John Christophers, Cathy Eastburn and Ben Plowden, Susanna Eastburn, Darren Giddings, Nigel Goulty, Frank and Linda Gresham, Lesley Husbands, Frances Kirkham, Colin Matthews, David Pack, Muriel Penfold, Colin Rayner, Mark Reid, Ray Rowden, Maureen and William Scott, Michael Squires, John and Anne Sweet, Janet Upward, Alex Vernon, Owen G Watkins, Pat and Marjorie Welch, John and Brigitte Welton. Dacapo Records acknowledges, with gratitude, the financial support of the Danish Composers’ Society/KODA’s Funds for Social and Cultural Purposes, Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond and Dansk Musik Forlægger Forening.

8.226028

POUL RUDERS Dacapo Records, Denmark’s national record label, was founded in 1986 with the purpose of releasing the best of Danish music past and present. The majority of our recordings are world premieres, and we are dedicated to producing music of the highest international standards. 18 19 d Recorded in the CBSO Centre, Birmingham, UK 11-12 October 2008 (Four Dances & Nightshade) and 14 March 2009 (Abysm) Recording producer: Andrew Keener Sound engineer: Simon Eadon Assistant engineer: Will Brown Editor: John H. West Recorded in the presence of the composer. 2009 Dacapo Records, Copenhagen © 2009 Dacapo Records, Copenhagen Liner notes: Stephen Johnson Deutsche Übersetzung: Monika Wesemann Dansk oversættelse: Svend Ravnkilde Proofreader: Svend Ravnkilde Graphics: Denise Burt Design: elevator-design.dk Publisher: Edition Wilhelm Hansen A/S, www.ewh.dk Abysm was premiered by BCMG in June 2001 at the Aldeburgh Festival. It was commissioned by Birmingham Contemporary Music Group with the support of the Danish State Art Foundation and the following Sound Investors through BCMG’s Sound Investment Scheme: Catherine and Derrick Archer, Paul and Jean Bacon, Leon Bailey, John Barrett, Alan S Carr, Christopher Carrier, Roger Chapman, John Christophers, Cathy Eastburn and Ben Plowden, Susanna Eastburn, Darren Giddings, Nigel Goulty, Frank and Linda Gresham, Lesley Husbands, Frances Kirkham, Colin Matthews, David Pack, Muriel Penfold, Colin Rayner, Mark Reid, Ray Rowden, Maureen and William Scott, Michael Squires, John and Anne Sweet, Janet Upward, Alex Vernon, Owen G Watkins, Pat and Marjorie Welch, John and Brigitte Welton. Dacapo Records acknowledges, with gratitude, the financial support of the Danish Composers’ Society/KODA’s Funds for Social and Cultural Purposes, Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond and Dansk Musik Forlægger Forening.

8.226028

POUL RUDERS Poul Ruders (b. 1949) fully masters a most expressive music POUL RUDERS which has had a world wide resonance and makes him one of Poul Ruders Four Dances today’s most performed Danish contemporary composers outside Four Dances Denmark. On this disc three of his pivotal chamber works are in Birmingham Contemporary Music Group, Oliver Knussen the hands of one of Europe’s leading new music ensembles, the Birmingham Contemporary Birmingham Contemporary Music Group. Four Dances in One Movement (1983) is an emotional sequence of four purely musical Music Group characters. Abysm (2000), which Ruders wrote for BCMG, and Oliver Knussen Nightshade (1987) are two modern tone poems.

Four Dances in One Movement (1983) 19:04 1 Whispering – 1:44 2 Rocking – 5:03 3 ecstatic – 3:52 Four Dances 4 extravagant 8:25

5 Nightshade (1987) 8:35

Abysm (2000) 23:32 6 I Abysm 12:32 7 II Burning 1:48 8 III Spectre 9:09 BCP SAMPLE

Total: 51:08 Cover design: Denise Burt 8.226028

DACAPO 8.226028

For more information on works and composers, please visit our website www.dacapo-records.dk