29 By, marsk og geest 29

Kulturhistorisk tidsskrift for Sydvestjylland

Forlaget Liljebjerget 2017 By, marsk og geest er fagfællebedømt i henhold til Forsknings- og Innovationsstyrelsens retningslinier. Indhold

Redaktion: Mette Højmark Søvsø, Bo Ejstrud, Flemming Just, Martin Egelund Poulsen Claus Feveile, Morten Søvsø. Bebyggelse og landbrug i overgangsperioden mellem yngre stenalder og ældre bronzealder – betragtninger fra et sydjysk indlandsområde...... s. 05 Layout: KIRK & HOLM Settlement and agriculture in the transition of the Late Neolithic and Early Bronze Age Tryk: Rosendahls – observations from a southern Jutland inland region...... s. 29 Copyright: 2017 Forlaget Liljebjerget

Lars Grundvad og Maria Knudsen Liljebjerget er Sydvestjyske Museers forlag. Det blev oprettet i 1997 til minde om Fæstedskatten – dynastisk guldsmedekunst og med testamentariske midler fra Ellen og Christian Almhede. i 900-årenes Danmark ...... s. 30 The Fæsted hoard – Dynastic goldsmith Forlagets navn rækker tilbage til Anders Sørensen Vedel. Han udgav i årene production from 10th century Denmark...... s. 49 1591–92 otte bøger, der var „Prentet paa Liliebierget udi Ribe“. Om disse bogudgivelser og trykkeriet se By, marsk og geest 10, 1998. Claus Feveile

ISBN 978-87-89827-63-5 Ombukkede knivskedebeslag af blik...... s. 50 Folded scabbard chapes of sheet metal...... s. 120 ISSN 0905-5649

Redaktionen har så vidt muligt forsøgt at respektere ophavsrettighederne til bogens illustrationer. Føler nogen deres ophavsrettigheder krænket og gør berettigede krav gældende, vil de naturligvis blive honoreret. Bebyggelse og landbrug i overgangsperioden mellem yngre stenalder og ældre bronzealder – betragtninger fra et sydjysk indlandsområde Af Martin Egelund Poulsen

Fra midten af senneolitikum og frem til slutningen af ældre bronzealder (ca. 2000– 1100 f.Kr.) øges bebyggelsestætheden i Sydjylland, hvilket sker samtidigt med en in- tensivering i agerbruget. I tidens huse findes en overflod af agerbrugsrelaterede levn, der imidlertid overskygger indtrykket af husdyrholdet, som optræder langt mere sparsomt på bopladserne. Arkæobotaniske analyser har påvist overraskende ligheder i indretningen af de sene toskibede og tidlige treskibede langhuse. Dette indbyder til en nytolkning af den omdiskuterede ændring i arkitekturen, der får sit gennembrud omkring 1500 f.Kr. Indførelsen af den treskibede byggeskik skal ses som et vigtigt led i monumentaliseringsprocessen, der kulminerer i ældre bronzealder.

ndenfor de seneste tre årtier er Vi ser blandt andet et sammenfald mellem der foretaget en række omfattende en intensivering i agerbruget og en større arkæologiske undersøgelser i Vejen bebyggelsestæthed i løbet af senneoliti- kommune, som ligger centralt i det kum, og nogle langhuse vokser markant Isydlige Jylland og dækker 814 km2 (fig. 1). i størrelsen, hvilket kulminerer i ældre Fra det lille lokalområde er der i skrivende bronzealder. I denne periode dukker de stund fremkommet 137 hustomter fra første huse med båseskillerum op. Alligevel senneolitikum og ældre bronzealder (2350- er husdyrholdets betydning mere uklar, 1100 f.Kr.), hvilket nødvendiggør en samlet for dyrenes levn påtræffes langt sjældnere redegørelse for de udviklingstræk, der i forhold til de mange agerbrugsrelaterede kan læses i det store husmateriale. Denne fund, som blandt andet repræsenteres af artikel omhandler bebyggelsesudviklingen forkullede kornkerner, skubbekværnsten, fra midten af senneolitikum og frem mod flintsegl og ardspor. I denne forbindelse kan slutningen af ældre bronzealder (ca. 2000- der stilles spørgsmålstegn ved, om staldind- 1200 f.Kr.), for langt de fleste huse hører retning overhovedet var en af årsagerne til hjemme i dette begivenhedsrige tidsrum1. indførelsen af den treskibede byggeskik,

5 Der er etableret nye boligkvarterer, store På de sandede højdedrag anes en udvikling industrigrunde, råstofindvindingspladser gennem det aktuelle tidsrum, hvor husene 9 9 og vejanlæg. Men byggeriet startede alle- eller gårdene i senneolitikum og ældre rede så småt i begyndelsen af 1990´erne, bronzealder periode I (SN og ÆBA I, 2350- da E20-motorvejen mellem Kolding og 1500 f.Kr.) er placeret på let skrånende 19 2319 23 Esbjerg skulle etableres. Her dukkede terræn – orienteret mod de omgivende 18 16 18 16 17 17 7 7 Holsted 1 Holsted 8 26 1 8 Kolding26 Kolding de første husfund fra senneolitikum og lavninger med engarealer, søer og vandløb. 15 4 15 4 30 30 6 6 2 3 2 3 bronzealderen op (Rindel 1992 & 1993). De De nye treskibede langhuse fra bronzeal- Brørup 21 Brørup 21 25 Vejen 24 25 Vejen 24 20 20 omfattende entreprenørprojekter har ofte derens anden periode (ÆBA II, 1500–1300 20 205 5 10 - 14 10 - 14 resulteret i gennemførelsen af meget store f.Kr.) rykker derimod gerne op på toppen Kongeåen Kongeåen og sammenhængende fladeafdækninger på af højdedragene (Grundvad et al. 2015; flere hektar2. Poulsen & Dollar 2015 – et eksempel er vist 27 27 28 28 nedenfor på fig. 2). Tendensen genkendes Rødding Rødding 29 29 De moderne byggeprojekter er ofte fore- desuden på andre lokaliteter i Sydskan- 22 22 Ribe Ribe gået på højtliggende sandplateauer, som dinavien (f.eks. Björhem & Staaf 2006, s. også blev favoriseret til bosættelse i sen 151ff.). 0 10 0 10 yngre stenalder og bronzealder (Grundvad kilometer kilometer & Poulsen 2013; Poulsen & Dollar 2015). Fra ekstensiv til intensiv bebyggelse Indtil videre er der fremkommet 137 hus­ De ældste husfund fra Vejen kommune som for alvor bryder igennem omkring 1500 tomter fra senneolitikum og ældre bronze- stammer fra enkeltgravskulturens slutfase f.Kr. Den nye arkitektur bør tolkes ud fra Fig. 1. alder, og de er fordelt på 30 lokaliteter (se (overgravstid, 2500–2350 f.Kr.), men de er et monumentalt perspektiv frem for indret- Lokalområdet i fokus – Vejen appendiks). De største fladeafdækninger blot repræsenteret af to små forsænkede ningsmæssige forklaringer, da den treski- kommune i det sydjyske indland. rummer levn fra begge perioder. Der har hustomter (T.R. Knudsen 2012; Poulsen Til venstre ses lokaliteterne med bede tradition får sit endelige gennembrud hustomter fra senneolitikum og således ofte været pladskontinuitet fra sen- 2013b). Lige nord for kommunen kendes samtidigt med, at husene placeres højere og ældre bronzealder. neolitikum og op gennem bronzealderen to hustomter af samme type fra overgravs- mere kommunikativt centralt i landskabet. 1. Stavnsbjerg III. 2. Mariasminde på de sandede højdedrag (Grundvad et al. tid ved Vorbasse (Hvass 1978; 1986). Fra III. 3. Vestervang VII. 4. Vestervang Desuden får vægkonstruktionen en større V. 5. Lundgård III. 6. Langkærgård. 2015; Poulsen 2013b & 2014a). senneolitikums tidlige del kendes der robusthedsgrad og bliver dermed enormt 7. Revsinggård. 8. Havgårdslund. umiddelbart kun ét C14-dateret husfund 9. Margrethenborg. 10. Kongeen- tømmerkrævende – et ressourceforbrug, gen. 11. Kongehøj II. 12. Kongehøj Landskabet i det sydjyske indland fra det centrale Sydjylland, som igen er der omfangsmæssigt kan sammenlignes III. 13. Mannehøjgård IV. Det centrale Sydjylland er karakteriseret af repræsenteret af en lille forsænkning (K42 14. Mannehøjgård I. 15. Tuesbøl. med byggeriet af de samtidige gravhøje af 16. Guldagergård. 17. Nørre Hol- stor landskabsmæssig variation. Der er tale fra Mannehøjgård IV; Poulsen 2013a). Dog græs- og lyngtørv (Holst 2013b; Holst et al. sted. 18. Nørregård VIII. om et geologisk grænseområde, hvor den rummer mindst fem andre forsænkede 19. Nørregård IV. 20. Føvling I. 2013). Funktions- og indretningsmæssigt 21. Birkely. 22. Kamp Grusgrav. kuperede ungmoræne i øst møder det gam- huse ornamenteret keramik, der klart må er der snarere kontinuitet mellem de sene 23. Læborg III. 24. Roved I. le istidslandskab i vest med sine sanddomi- tilskrives SN I (Tuesbøl-husene ved Brørup to­skibede og tidlige treskibede langhuse. 25. Øster Skibelundvej. nerede bakkeøer og hedesletter. Området udgør det klareste eksempel, se appendiks). 26. Vartenberg. 27. Lille Tor- Disse betragtninger, som hviler på det store numgård II. 28. Hygum Gammel- rummer en mangfoldighed af potentielle Fra overgangen mellem SN I og II fore- og relativt nyudgravede sydjyske husmate- mark II. 29. Hygum Gammelmark I. land- og vandfærdselsårer, hvilket under- ligger C14-dateringsmæssigt en halv snes 30. Sønder Holsted IV. riale, er i flere tilfælde også repræsentative Grafik: Scott R. Dollar, Museet på streges af gravhøjslinierne i landskabet huse. I SN II og ÆBA I forøges husantallet for andre dele af det nuværende Danmark Sønderskov. (S.Aa. Knudsen 2006). Åsystemerne og de tydeligvis markant, for der kendes mindst og Norden. The study area – Vejen Municipal- forhistoriske landeveje danner et forgrenet 65 eksempler fra tidsrummet mellem ca. ity located in central southern netværk, der giver området karakter af et 2000 og 1500 f.Kr. ifølge C14-dateringerne Jutland. To the left, a map showing Moderne byggeprojekter og the location of Late Neolithic and kommunikativt knudepunkt, hvilket kan og/eller keramikken. Udviklingen fortsæt- forhistorisk bebyggelse Early Bronze Age settlements with forklare den markante tilstedeværelse af ter ind i ÆBA II-III (1500-1100 f.Kr.), hvor Siden 2005 har en voldsom kommunal byg- house remains. forhistorisk bebyggelse (Becker-Christen- der foreligger 55 huse fra lokalområdet (se geaktivitet fundet sted i Vejen kommune. sen 1981, s. 73 ff.). appendiks).

6 7 grundlag. I denne forbindelse er der også forsænkede gulve med flere agerbrugsrela - Fig. 2. større mulighed for at erhverve overskud af terede levn. kornproduktionen3. Eksempel på højtliggende, treskibet bulvægshus fra ældre Husene med de forsænkede gulve bronzealder ved Kamp Grusgrav Hvor den nøgne byg ser ud til at være helt En klassisk jysk hustype i senneolitikum og nær Fæsted i Sønder Hygum sogn. Bygningen har været 30 m lang og dominerende i enkeltgravskulturen, får bronzealderens første periode er det klejne 8 m bred. De tagbærende stolpesæt emmer- og spelthveden øget betydning midtsulehus med nedgravet gulv, der også er markeret med landmålerstokke (og en person i forgrunden), mens i senneolitikum og opnår samme popu- hører under betegnelsen „Myrhøj-typen”. vægstolperne er vist med orange laritet som nøgenbyggen (Andreasen Det handler om lette konstruktioner med småflag. Set fra øst. Foto: Museet på Sønderskov. 2009: 17; Thastrup 2015). Desuden indgår beskedne dimensioner, der ofte kun målte brødhveden og den avnklædte byg også 10-20 m i længden og 4-6 m i bredden A three-aisled longhouse with i dyrkningen på bestemte lokaliteter. At (Dollar 2013). Hustypens bygninger er bole-walls from the Early Bronze Age, situated on a sandy plateau den sidstnævnte kornsort dyrkes allerede opdelt i to hovedrum – som regel en vestdel at Kamp near Fæsted in Sønder i senneolitikum, er en nyerkendelse (Jen- med boligafdeling og en forsænket østdel, Hygum parish. The building was 30 m long and 8 m wide. The roof- sen 2013, s. 14). som blandt andet blev anvendt til forråds- bearing postholes are marked with opbevaring. I Vejen kommune er hustypen sticks in red and white, and the wall-posts are marked with orange Den senneolitiske agerbrugsintensivering repræsenteret ved ikke mindre end 55 flags. Seen from the east. fortsætter op i ældre bronzealder, og tilsy- eksempler. neladende bliver agerbruget endnu mere komplekst og veludviklet (Andreasen 2009, En tidligere tolkning af hustypen har været s. 22). Markukrudtsplanter udgør nu et indrettet på, at østdelene var stalde, hvor Dette skitserede udviklingsforløb med en Den større husmængde fra midten og langt større indslag i kornfundene, hvilket neddybningerne blev dannet ved gentagne øget bebyggelsesintensitet bygger på AMS slutningen af senneolitikum må afspejle en tyder på større markpermanens og dermed udmugninger af dyrenes efterladenskaber C14-dateringer, keramikfund og hustypologi. ændring i bosættelsesmønstret. Billedet må gødskning af agrene. Mængden af ukrudt (Nielsen 2000, s. 50). Med andre ord skulle Her skal det understreges, at der er tale om et tolkes som øget permanens i bebyggelsen, stiger nemlig betydeligt, hvis marken tilfø- forsænkningerne være opstået ved slid. overordnet billede, da kun 57 af hustomterne og dermed er en større bofasthed opstået res animalsk gødning (Møbjerg et al. 2007, I dag er der næppe tvivl om, at gulvdelene fra SN og ÆBA indtil videre er kulstof-14 i forhold til mønsteret med få og spredte s. 30). blev gravet bevidst, for de kan have mar- dateret, og der er kildekritiske problemer huse, der kan aflæses i bebyggelsen fra kante dybder på over en halv meter, lige- ved flere af dateringerne. Men genstande fra enkeltgravstid og begyndelsen af senne- Men gødskningen i ældre bronzealder er som stolpehuller og forskellige gruber ofte forsænkninger, gruber og stolpehuller anty- olitikum. Dette må igen være resultat af næppe et helt nyt fænomen, for både em- er anlagt på de neddybede gulve (Dollar der klart, at ovenstående udviklingsforløb er forandringer i landbruget. mer- og spelthveden samt den avnklædte 2013, s. 43; Sarauw 2007, s. 10). Man har reelt. De forsænkede hustomter rummer som byg er meget næringskrævende (Engel- sandsynligvis nedgravet husrummene for regel store keramikmængder, og her domi- Agerbrugsintensivering mark 1992; Møbjerg et al. 2007, s. 36 ff.). at opnå bestemte indeklimatiske forhold. nerer husholdningskar af den meget grove, Agerbruget bliver generelt mere komplekst Med bebyggelsernes placering på de magre letbrændte og tykvæggede type, der hører og stabilt i løbet af senneolitikum over store sandjorder er det nærmest indlysende, at En anden og mere generel opfattelse er hjemme i senneolitikums senere del og tidlig dele af Norden (Diinhoff 2005; Robinson der var behov for jordforbedrende midler Myrhøj-typens primære relation til Nord- ældre bronzealder. Derudover er den over- 2003), og indenfor de senere år er dette allerede i senneolitikum. jylland med Limfjordsegnen i centrum, ordnede hustypologi for Sydskandinavien blevet endnu tydeligere i det nuværende hvilket primært skyldes den geografiske anvendelig, da vi efterhånden har kendskab Danmark (Andreasen 2009; Jensen, P.M. Den tættere bebyggelse sammenfalder tids- placering af locus classicus og andre til et omfattende husmateriale fra SN og 2013; Møbjerg et al. 2007). Agerbruget mæssigt med agerbrugsintensiveringen, velpublicerede senneolitiske bopladser fra ÆBA (f.eks. Artursson 2005a; Bech & Olsen stabiliseres, da man nu satser på mere end hvilket næppe er tilfældigt, da et stabilt regionen (Jensen, j.Aa. 1973; Sarauw 2006; 2013; Ethelberg 2000; Nielsen 1998; Sarauw én kornsort på hver lokalitet. Her reduceres landbrug gerne hænger sammen med Simonsen 1983). Dette billede er imidlertid 2006) samt de regionale forskelle, der hersker krisetilstanden ved fejlslagne høste, for større permanens i bosættelsesstrukturen. forkert, da hustypen nu har vist sig at være indenfor tidsrummet i det sydskandinaviske hvis én afgrøde svigter, kan andre tage I det følgende træder vi indenfor i husene, mere veludbredt i Norden. Således har vi en område (se nedenfor). over og dermed sikre årets økonomiske hvor der startes med hustypen, som har ligeså stor repræsentation af Myrhøj-typen

8 9 opstået her engang i enkeltgravskulturen, af SN II og ÆBA I et ret almindeligt ind- da samtlige eksempler på Myrhøj-typen fra slag på bopladserne (Artursson 2005a, denne periode, som indtil videre er fundet s. 46; Nielsen 1998, s. 20). De største i det nuværende Danmark, netop stammer toskibede langhuse på 30-45 m i længden fra Jylland (Poulsen & Dollar i tryk 2018). er dog koncentreret i den østlige del af Syd­ skandinavien (Brink 2013; Poulsen 2009), De dokumenterede aktiviteter i Myrhøj-ty- men efterhånden kendes der også en del pens forsænkede gulve, der som regel storhuse længere mod vest (Grundvad et er placeret i østdelen, er fremstilling og al. 2015; Poulsen 2014a, s. 44). Indenfor tilvirkning af flintredskaber, kornbearbejd- de seneste fem år er der fremkommet tre ning samt mulig tekstilfremstilling i form eksempler fra Vejen kommune, der kan N af vævning (Boas 1983, s. 93; Feveile & Lau- betegnes som storhuse med længder på ridsen 2007). Når husgulvene undersøges 30-32 m og bredder på 6-7 m (Grundvad mere minutiøst, fremgår det i flere tilfælde, et al. 2015; Poulsen 2013a & 2014a). Helt at kornforråd stod opbevaret over det ned- ude ved den jyske vestkyst er der ligeledes 0 10 dybede gulv. I forbindelse med brandtomter dukket monumentale midtsulehuse op meter kan de forsænkede gulvflader være dækket indenfor de senere år (Qvistgaard 2016). af forkullede kornkerner, der danner lag Storhusene i vest er dog betydeligt mere i de fleste øvrige egne af Jylland – ikke på flere centimeters tykkelse (Jensen, P.M. spredtliggende i forhold til de markante mindst i Midt- og Sydjylland (Dollar 2013; Fig. 3. 2013; Robinson 2000, s. 286). Fundsituatio- huskoncentrationer, vi undertiden har set Møbjerg et al. 2007). Desuden er Myrhøj-ty- Eksempel på tre tætliggende nen afspejler sandsynligvis levn efter korn- i det østlige Sydskandinavien, der i nogle pen begyndt at vise sig på de østdanske øer midtsulehuse med forsænkede lagre, der var anbragt i beholdere på hylder tilfælde har karakter af kernebebyggelser østdele fra Kongehøj III, som (lokaliteterne er endnu upublicerede), og ligger syd for det nuværende eller et åbent loft. Der findes ofte stolpehul- eller landsbyer (Artursson 2005b; Gidlöf et i det sydlige Sverige har den længe været Vejen og Askov. De er C14- ler på de forsænkede gulve, der er placeret al. 2006, s. 101; Nielsen 1999, s. 157). dateret til SN II-ÆBA I, hvilket kendt (Björhem & Säfvestad 1989; Tesch repræsenterer tidsrummet med på en måde, så de ikke passer ind som 1993; Westergaard 2009). de første klyngedannelser af huse midtsuler eller udgør dele af skillevægge. Indretning i storhusene i Sydjylland. Husansamlingerne Muligvis repræsenterer de støtteelementer De store langhuse har tilsyneladende ikke tolkes primært som tegn på Hustypen med forsænket gulv er betydeligt pladskontinuitet, hvor husene for øvre loftsflader (Jensen, A.V. 2012, s. 9; været radikalt anderledes i forhold til Myr- nemmere at erkende på en udgravning har afløst hinanden. Der er Poulsen 2013a, s. 28ff.). Her er det relevant høj-typens huse, når det handler om den ikke nødvendigvis tale om flere i forhold til toskibede hustomter uden samtidige enheder på samme at nævne et tolkningsforslag, der er fremsat overordnede funktionsinddeling. Her er forsænkning. De mørke plamager står begrænsede plads. Grafik: Museet omkring gulvene, som netop menes at være selve boligen igen placeret i vestdelen, hvil- på Sønderskov. visuelt ofte i stærk kontrast til den lyse nedgravet for at skabe en større frihøjde, ket ofte ses i form af ildsteder/kogegruber, undergrund, og derfor bliver Myrhøj-typen Three examples of two-aisled hvilket optimerer muligheden for at holde og østenden kan have spor efter kornlagre houses with sunken-floors from sjældnere overset i forhold til de forsænk- Kongehøj III, located south- forrådet tørt (Møbjerg et al. 2007, s. 33). (Grundvad et al. 2015, s. 57ff.). Hvad den ningsløse huse, hvis stolpehuller kan være west of Vejen. These houses Den fugtskabende staldindretning har så- ekstra rumplads i midten har været an- ret udvaskede. Af denne grund må husene are radiocarbon-dated to LN ledes næppe været den gældende funktion vendt til, er derimod mere uklart. Nogle II – EBA I, which is the period med forsænkede gulve betegnes som en with the earliest house clustering i de forsænkede rum. kvalificerede bud kan ifølge forfatteren overrepræsenteret hustype (Dollar 2013, in southern Jutland. This is være flere beboelser, arbejds- og lagerrum interpreted primarily as evidence s. 45). Derfor må de områder af Norden, for place continuity, where houses Større midtsulehuse uden eller stald. Det sidste er endnu ikke fuldt hvor Myrhøj-typen enten mangler eller replaced one another rather than forsænkninger påvist i midtsulehusene. Men den hyppige representing several contemporary forekommer sjældent, afspejle et nogenlun- houses in the same location. Myrhøj-typens arkitektoniske modsæt- placering nær potentielle græsningsarea- de reelt udbredelsesbillede. Eftersom den ninger er repræsenteret af de store midt- ler, gør det plausibelt, at de større langhuse største mængde er fundet i Jylland, er der sulehuse uden nedgravede gulvpartier, havde rum til kvægopstaldning (Fonnes- næppe tvivl om, at hustypen repræsenterer og disse bygningsværker opstår omkring bech-Sandberg et al. 1991; Grundvad et al. et jysk fænomen. Den må ligeledes være midten af senneolitikum og bliver i løbet 2015; Poulsen 2013a).

10 11 Der er fornyligt lavet en systematisk ikke væsentligt fra situationen i Myrhøj-ty- er blevet et økonomisk og prestigebetonet når der ses nærmere på antallet af bron- makrofossilanalyse af et toskibet langhus pens huse. værdiobjekt (Earle et al. 1998; Holst & zealderhuse med staldindikatorer og det på 32 x 7 m på lokaliteten Nørregård Rasmussen 2013; Rasmussen 1999; Årlin generelle repræsentativitetsproblem mellem VIII ved Nørre Holsted (Andreasen 2014; Problemet omkring 1999), menes den treskibede konstruktion husdyrhold og agerbrug. Af de næsten 1000 Grundvad et al., 2015). Det har stået på husdyrholdet i senneolitikum at være tilpasset behovet for indendørs treskibede huse fra bronzealderen, der kanten til et større vådområde og havde og ældre bronzealder opstaldning af kvæget (Ethelberg 2000, efterhånden kendes fra det nuværende Dan- en markant hældning ned mod dette på Indtrykket af lighed i indretningen mellem s. 192; Kristiansen 1998). Det har opnået så mark, har kun 20 indtil videre sikre spor halvanden meter. Storhuset er C14-dateret de sene toskibede og tidlige treskibede høj værdi, at man nu beskytter kvæget i sit efter båseskillevægge. Heraf stammer blot til ældre bronzealder periode I (Grund- huse rejser tvivl om de gængse forklaringer langhus som en kostbar ejendom (se evt. 8 af husene fra ældre bronzealder (Bech & vad et al. 2015, s. 56) og tilhører således på den arkitektoniske ændring omkring kritikken i Gröhn 2004, s. 313). Olsen 2013, s. 19ff.; appendiks). Fra Syd- og de sidste generationer af den toskibede 1500 f.Kr., som primært fokuserer på ind- Sønderjylland kendes fire bronzealderhuse byggetraditions tidsalder. Det har været retningsmæssige problemer, der løses med Der er imidlertid problemer med tolknin- med båseskillerum (se eksempel på fig. opdelt i tre hovedrum, hvor det vestlige og det nye treskibede konstruktionsprincip. gen, der er indrettet på en direkte sammen- 5), som foreløbigt repræsenterer de eneste centrale havde gruber, der må være levn Med baggrund i tesen om kvægets øgede hæng mellem staldindretningsbehov og huse fra bronzealderen med sikre staldspor efter husholdningsaktiviteter. Anlægget betydning i ældre bronzealder, hvor det introduktionen af den treskibede byggeskik, i Region Syddanmark4. i midterrummet var en dyb kogestensgrube, og den østlige grube i vestrummet var fyldt med forkullede agern. Ingen kornfund var til stede i disse afdelinger, men de optrådte til gengæld i rigelige mængder i østrummet (fig. 4). De afspejler rester af kornlagre, som i dette tilfælde har bestået af renset Fig. 4. nøgen byg (Grundvad et al. 2015, s. 59). Det toskibede langhus K30 på N 32 x 7 m fra Nørregård VIII ved Der er tidligere foretaget makrofossilana- Nørre Holsted i Sydjylland. Øverst 0 10 ses den rensede husplan. Den lyser af treskibede langhuse fra ældre østlige af de to lyseblå gruber i meter bronzealder periode II i det sydlige Jylland, vestrummet rummede en stor mængde forkullede agern. Det og de viser et lignende indretningsmønster sorte anlæg i centralrummet er (Andreasen 2011; Robinson 2000). De en kogestensgrube. Nederst ses fordelingen af makrofossiler i tidlige generationer af treskibede storhuse storhuset, hvor det tydeligt fremgår, var ligeledes inddelt i tre hovedrum, hvor at samtlige kornfund blev gjort i vestenden var forbeholdt selve beboelsen, husets østdel. Grafik: Museet på Sønderskov & Konserverings- og mens østdelen var scene for diverse hånd- Naturvidenskabelig Afdeling ved værksaktiviteter og lagerrum til kornforråd Moesgård Museum. (Poulsen 2013b, s. 30). Centralrummets The two-aisled longhouse K30 from funktion er mere uklar, men i sjældne til- Nørregård VIII by Nørre Holsted i southern Jutland. The length is 32 fælde er her påvist en staldafdeling i form metres and the width is 7 metres. af båseskillerum (Dollar & Poulsen 2015, On top the cleaned house-plan is shown. The eastern light-blue pit in s. 180; Poulsen & Dollar 2015, s. 12). De the western room contained a large mindre treskibede huse fra ældre bronze- quantity of charred acorns. The alder har to hovedrum med en vestlig bolig black feature in the central room is a cooking pit. The distribution og et østrum, hvor der igen er registreret of macrofossils in the longhouse is markante koncentrationer af forkullede shown below, where it is apparent that all the carbonized grains were kornkerner (Andreasen 2011, s. 44; 2015, s. found in the eastern room. 5ff.). Indretningsmønstret afviger således

12 13 omgiver de sandede højdedrag, udgør Hermed er der mulighed for at synliggøre i sig selv en kraftig antydning af kvægets husdyrholdet i større grad og dermed store betydning (fig. 6). Efter forfatterens nærme os en bedre forståelse af samspillet opfattelse er det blot et spørgsmål om tid, mellem agerbrug og kvægavl i senneoli- før vi finder staldindikationer i velbevarede tikum og bronzealderen. Denne metode senneolitiske langhuse. Faktisk kendes der synes mere pålidelig i denne sammenhæng et toskibet eksempel fra ældre bronzealder end fosfatmetoden, der rummer for mange i Nordtyskland med spredte grøftanlæg ved tolknings- og dateringsmæssige usikkerhe- N midten, der i høj grad minder om båseskil- der på bopladserne (se kritikken i Bech & levægge. Det handler om et langhus på 35 Olsen 2013, s. 19). x 5-6 m fra lokaliteten Hesel i Ostfriesland (Schwarz 1996, s. 32). Monumentalbyggeriet og den 0 10 treskibede „revolution“ meter Flere af de kornsorter, der dyrkes i senneo- Men hvad er så forklaringen på, at man helt litikum og ældre bronzealder, kræver som forlader den toskibede byggeskik og traditi- nævnt næringsrig jord. Her må gødskning onen med at nedgrave husgulvet i årtierne Dermed hviler argumentet om en direkte have været nødvendig på de sandede pla- omkring 1500 f.Kr.? Svarene herpå er fore - sammenhæng mellem indstaldning og Fig. 5. teauer, hvis det antages, at agrene har ligget løbigt vanskelige at finde i husenes indre introduktionen af den treskibede byggestil Plantegning af det treskibede nær husene. Under alle omstændigheder arealer, som gennemgangen ovenfor viser. på et spinkelt grundlag. Husdyrholdet bør bulvægshus K3 fra ældre bronzealder var markerne vel næppe placeret langt Derfor skal her afslutningsvis skeles til de periode II (1500-1300 f.Kr.), der ikke overvurderes i forhold til agerbruget, blev fundet på Kongehøj II syd for udenfor bopladsområdet. Næringstilførse- ydre og mere overordnede karakteristika, der er stærkt velrepræsenteret på nærmest Askov/Vejen. Bygningen havde len på de sandede agre kunne bestå af orga- som blev nævnt i indledningen. samtlige bopladslokaliteter fra senneo- fladedimensioner på 28 x 8,3 m nisk husholdningsaffald, men dyregødning og rummede en staldafdeling i litikum og ældre bronzealder, som det midten (båseskillevæggene er er bestemt også en mulighed. Indenfor de Alt tyder på, at der var kendskab til den ovenfor er demonstreret. Men vi bør heller markeret med sort). Med rødt er seneste år er der udviklet en naturviden- treskibede konstruktion i århundrederne kogestensgruber og trækulsholdige ikke konkludere det omvendte, for de gruber markeret. De kan afspejle skabelig metode, der via isotopanalyser af før ældre bronzealder periode II. Der agerbrugsrelaterede levn i form af kværn- en boligafdeling i både vest- og forkullede kornkerner kan afsløre anven- kendes en halv snes hybrider mellem to- og østrummet, hvilket dog er usikkert, stenselementer, flintsegl, ardspor og for- da anlæggene ligesåvel kan stamme delsen af animalsk gødning på markerne, treskibede huse fra Jylland (Bech & Olsen kullede kornkerner er overrepræsenterede fra andre bronzealderaktiviteter på der giver sig tydeligt til kende i afgrødernes 2013, s. 15; Beck & Hansen 2012, s. 17ff.; det velbebyggede højdedrag. Grafik: i forhold til husdyrenes levn (Andreasen Museet på Sønderskov. isotopsammensætning (Kanstrup 2012). Hertz 1997; Jensen, A.V. 2012; Poulsen & 2009, s. 32). De spinkle og lavt nedgravede I denne forbindelse er der set nærmere på Grundvad 2015; Wincentz & Boas 2002), og båseskillevægge er som regel bortpløjet, og Plan of the three-aisled house K3 det treskibede langhus K1 på 40 x 9 m fra vi har endda eksempler på treskibede lang- with bole-walls from the Early Bronze knoglematerialet fra slagteaffaldet bevares Age period II (1500-1300 BC) at Kongehøj II ved Vejen, som havde spor efter huse med C14-dateringer til SN II og ÆBA yderst sjældent på de sanddominerede bo- Kongehøj II, located south-west of velsorterede byg- og hvedelagre indenfor I (Ethelberg 2000, s. 174; Poulsen 2014a, s. Vejen. The building was 28 m long pladser (Poulsen & Dollar 2015, s. 14). and 8,3 m wide and had evidence østgavlen og et mere blandet korndepot 39 – se fig. 7). for cattle boxes in the central i centralrummet (Poulsen & Dollar 2015). room (marked in black). The red Det er således meget vanskeligt at vurdere features are cooking pits/fireplaces Høje kvælstofværdier i det rensede korn fra Der blev første gang gjort opmærksom på forholdet mellem agerbruget og husdyr- or charcoal-filled pits. They may østenden fortæller, at afgrøderne har groet tidlige C14-dateringer af treskibede huse represent a living area in the western holdet i senneolitikum og bronzealderen. and the eastern room. However, this på agre, der var velgødsket med animalske i starten af 1990´erne (Ethelberg 1993). Derfor må det foreløbigt antages, at begge is a bit uncertain, as the pits much efterladenskaber. Det grovere kornlager To langhuse fra Højgård i det nordlige dele havde nogenlunde ensartet betyd- likely could be the remains of other fra midten af langhuset viste derimod ikke Sønderjylland blev C14-dateret til ÆBA I, activities from the Bronze Age on the ning i samfundsøkonomien – ikke kun well-settled sandy hill of Kongehøj. tegn på at stamme fra næringsberigede hvilket førte udgraveren frem til den kon- i bronzealderen men også i senneolitikum. marker. Det har med sin sammensætning klusion, at den treskibede byggeskik havde De toskibede langhuses omtalte placering og lave kvælstofværdi mere karakter af sin oprindelse i Slesvig-Holsten, og efter nær de potentielle græsningsarealer, der dyrefoder (Kanstrup 2012, s. 107ff.). flere generationer spredte den sig videre til

14 15 resten af Norden (Ethelberg 1993, s. 154; hvor et lille treskibet hus er placeret i ÆBA 2013a, s. 42ff.;). Det er netop tidspunktet, bulvægshusene blev opført i de sandede 2000, s. 174). Tesen blev mødt med skepsis, I (Kristiansen & Heinemeier 2013, s. 147)5. hvor monumentaliseringsprocessen for egne vest for israndslinien, mens de mindre og Ethelbergs C14-resultater blev afvist som Derudover foreligger der eksempler fra alvor starter, og denne fortsætter tilsyne- tømmerkrævende langhuse med spinklere fejldateringer, der var forurenet af ældre Tromgade i Nordvestjylland (Bech & Olsen ladende de næste tre århundreder fra ca. vægtyper som stavvægge og lerklinede materiale (Nielsen 1998, s. 26 ff.). Det er 2013, s. 15), Julievej og Harekærgård Øst 1500-1200 f.Kr., hvilket svarer til ÆBA II fletværksvægge blev bygget i øst på ung- bestemt risikabelt med naturvidenskabe- i Odense på Fyn (Poul Otto Nielsen pers. og første halvdel af ÆBA III. Midt i dette morænen (Ethelberg 2000, s. 186). I Nord- lige dateringsmetoder på lokaliteter, hvor medd.) samt Elinelund ved Malmö og Kvåle tidsrum, i 1300-tallet f.Kr., ser der ud til at jylland var der tale om en anvendelse af flere perioder optræder. Som nævnt ligger i Rogaland (Sarnäs & Paulsson 2001, s. 56 være særligt mange monumentale langhu- forskellige vægkonstruktioner i de samme husene fra senneolitikum og bronzealder ff.; Soltvedt et al. 2007, s. 59ff.). Yderligere se og gravhøje (Bech & Olsen 2013, s. 13; lokalområder, og her forekom bulvægshu- ofte på samme pladser, men de overlapper kendes et par eksempler på treskibede huse Ethelberg 2000, s. 162). sene relativt sjældent (Bech & Olsen 2013, s. dog sjældent hinanden, og de kan være med dateringer til SN II/ÆBA I fra Holland 13ff.). Når de endeligt optrådte, var de ofte lokaliseret på udvalgte højder i hver peri- (Fokkens 1991, s. 78). Monumentaliseringsprocessen i ældre bron- særligt store med en markant beliggenhed ode (Grundvad et al. 2015, s. 51). Således zealder repræsenterer en væsentlig forøgelse i terrænet, og de rummede gerne genstan- forstyrrer husene ikke altid hinanden, så Sammenstillet med de ovenfor nævnte hy- af husenes og højenes antal, dimensioner og de af højstatuskarakter (Earle et al. 1998, s. derfor er de naturvidenskabelige daterings- bridformer mellem to- og treskibede huse involverede ressourcemængder. I gennem- 19; Kristensen 2015, s. 115ff.; Nilsson 1996). resultater ikke nødvendigvis upålidelige. fra SN II/ÆBA I, er der grund til at antage, snit krævede en enkelt gravhøj 2-3 hektar Et lignende eksempel er for nyligt dukket Siden Højgård er der kommet flere C14-re- at der var et reelt kendskab til den nye græs- og hedeland, som herefter blev udpint op ved Bråtterup, som ligger i det nordøst- sultater, der henfører treskibede huse til tagbærende konstruktion længe før ÆBA og først regenererede efter årtier (Holst et lige Sønderjylland. Her blev der fundet en SN II og ÆBA I. Der foreligger indtil videre II. Men her opstår imidlertid spørgsmålet, al. 2013, s. 7ff.). Over store dele af Jylland – bronzebælteplade fra ÆBA II i vestenden tre eksempler fra Vejen kommune (fra loka- hvorfor den store forandring ikke fandt ikke mindst i de sanddominerede egne vest af et langhus med bulvægge på 29 x 7,5 m, liteterne Kongehøj III og Nørregård VIII, sted mindst to-tre århundreder tidligere. for ungmorænen – bygges nærmest samtlige Kanstrup & Heinemeier 2014a & 2014b; Her er det væsentligt at se nærmere på den langhuse fra tidsrummet omkring 1500- Poulsen 2014a, s. 39), men vi har også et kulmination, der opstår i hus- og højbyg- 1200 f.Kr. i den stærkt tømmerkrævende fjerde eksempel fra Skelhøj ved Tobøl, geriet i årene omkring 1500 f.Kr. (Holst bulvægsstil. Det antages, at omkring 150 fuldvoksne egestammer blev ofret i byggeri- Fig. 7. et af et enkelt treskibet storhus, hvilket må Plantegning af det treskibede have resulteret i en voldsom reduktion af langhus K12 fra Kongehøj III syd for Askov/Vejen. Dateringsresultaterne skovarealerne (Holst et al. 2013, s. 16). fra hustomten overraskede, da tre Fig. 6. C14-dateringer entydigt pegede på overgangen mellem SN II og Det store midtsulehus K30 fra Men der er tydeligvis regionale forskelle ÆBA I (ca. 1800-1600 f.Kr., AAR Nørregård VIII set fra vest. i forbindelse med intensiteten af husbygge- 19298-19300). De bortpløjede spor Bemærk det markante fald riets ressourceforbrug. Dette er før påpeget efter langvægge og gavle tyder på, ned mod lavningen, der før at vægforløbet var af let og spinkelt landskabsdræningerne bestod for Sønderjyllands vedkommende, hvor materiale. Tilsyneladende var af et større vådområde med eng, bulvæggen endnu ikke integreret sø og åløb. I baggrunden anes et i de allertidligste treskibede vandhul, der er rester efter det større bygninger. Grafik: Museet på vådbundsareal. Foto: Museet på Sønderskov. Sønderskov. Plan of the three-aisled longhouse The large two-aisled longhouse K30 K12 at Kongehøj III, located south- from Nørregård VIII, seen from the west of Vejen. It is radiocarbon-dated west. The building slopes gently to the transition between the LN towards the low area that represented II and EBA I (ca. 1800-1600 BC). a larger wetland with a lake, stream The tiny postholes in the walls and and meadows. In the background, a gables have disappeared by modern small water-hole can be seen, which N ploughing. In other words, it seems represents the remains of the large like the bole-wall construction wetland area that was drained during were still not fully integrated in the the 19th century. 0 5 earliest three-aisled buildings. meter

16 17 som lå centralt på et sandplateau, der var af rigdom og magt, da de store langhuse og med kysterne og fjorderne i den centrale og overflødige, da en passende frihøjde nu er omgivet af flere vandløb (Riis 2015). gravhøje repræsenterer enorme ressourcer østlige del af Sydskandinavien (Gidlöf et al. opnået med den treskibede konstruktion. fra skovene og det åbne land. Det må anta- 2006; Nielsen 1999; Poulsen 2009, s. 163). Det er efter forfatterens mening forkert at Det andet element i monumentaliserings- ges, at bygningstømmer af god kvalitet har Men i ÆBA II rykker de største langhuse fokusere på rationelle indretningsmæssige processen er netop oprykningen af de store været et vigtigt værdiobjekt, som muligvis fra de første generationer af den treskibede problemløsninger i studiet af overgangen langhuse og gravhøje på de mest markante skulle skaffes langvejs fra, da store områder byggetradition vestpå til de indre egne af fra traditionen med midtsuler og nedgrave- punkter i landskabet, som ligger højest og/ nok allerede var skovløse og træfattige (Holst det sydlige Jylland. Indlandets færdsels- de gulve til den treskibede byggeskik. For eller mest strategisk i forhold til potentielle et al. 2013, s. 17; Odgaard 1985). Den lidt årer får tilsyneladende større betydning, eksempel er der indtil videre for få tegn på vand- og landfærdselsårer (Nielsen 1998, tyndere befolkede ungmoræne i øst har må- hvilket kan forklares ud fra ændrede staldindretning i de tidlige generationer s. 26). Den ovenfor nævnte storlokalitet ske været hovedleverandør af velegnet byg- udvekslings- og kommunikationsruter. af treskibede langhuse. Der er således Nørregård VIII ved Nørre Holsted i Vejen getømmer fra høje og rette egestammer, for Det sydlige Jylland havde sandsynligvis ingen grund til at antage, at skikken med kommune er et fremragende eksempel på på de magre og vindblæste sandjorder i vest en særlig betydning på grund af de mange indstaldning ikke var til stede i de større denne begivenhed (Grundvad et al. 2015, har egetræerne større tendens til at være land- og vandfærdselsårer, som mødes i re- toskibede langhuse. Men dette konklu- s. 51). Det omtalte toskibede storhus lå på krumvoksede og dermed mindre egnede til gionen, ligesom området må have udgjort deres, når den arkitektoniske forandring skrånende grund ned mod et tidligere våd- byggeriet af de store prestigebygninger, der en kommunikativ tærskel mellem Norden studeres isoleret fra den samtidige kulmi- område (fig. 5), mens to treskibede storhuse rejstes på højderne og langs vejene. og kontinentet. nation i gravhøjbyggeriet. Med andre ord af bulvægsvarianten var placeret på sandpla- bør fundkategorier ikke studeres isoleret teauets allerhøjeste sted. Det store boplads- De treskibede langhuse med bulvægskon- Afslutning fra hinanden, da helhedsbilledet risikerer kompleks fra Mannehøj-Kongehøj kvarteret struktioner viser, at monumentaliseringen De forandringer i bebyggelsen og land- at blive for uklart. i syddelen af det nuværende Askov og Vejen i ældre bronzealder var mest intensiv i de bruget, som tilsyneladende opstår ved fremviste samme mønster, hvor de største egne af Jyllands sydlige halvdel, der lå vest overgangen mellem SN I og II, kan bidrage Noter langhuse fra ÆBA II dannede klynger på for den lerdominerede ungmoræne. I Nord- til debatten omkring bronzealderens be- 1. En lignende artikel er for nyligt publice- de højeste punkter, mens hovedparten af jylland var det treskibede bulvægshus gyndelse. Der er efterhånden bred enighed ret på engelsk i samleskriftet for det 13. de mange huse af den toskibede og forsæn- sjældnere, og på de østdanske øer var det om, at ældre bronzealder i Sydskandinavi- Nordiske Bronzealdersymposium, som kede type lå lavere i terrænet (Johansen & nærmest ukendt – selvom huse fra ældre en startede tre århundreder tidligere, altså blev afholdt i Göteborg 2015 (Poulsen Laursen 2005; Poulsen 2014b; Poulsen & bronzealder dog stadigvæk er en relativ omkring 2000 f.Kr., på grund af den første 2017). Nærværende dansksprogede Dollar 2015, s. 6). Den omfattende bebyg- sjældenhed i Østdanmark (Pedersen 1987; regulære metalimport, byggeriet af de før- artikel i By, marsk og geest 29 er en gelse var beliggende langs med en længere Runge 2012). Noget lignende gør sig tilsy- ste storhøje og opførelsen af monumentale opdateret og mere detaljeret version om gravhøjrække, der sandsynligvis afspejler neladende gældende for Sverige og Norge, langhuse etc. (f.eks. Nielsen 1998 & 1999; bebyggelsen fra senneolitikum og ældre en datidig landfærdselsåre (Müller 1904). hvor væggene også var betydeligt mindre Schiellerup 1992; Vandkilde 1996). Her bronzealder i Vejen kommune. I den nordlige udkant af Vejen foreligger robuste og tømmerkrævende (Artursson kan agerbrugsintensiveringen og den mere endnu et eksempel i form af lokaliteterne 2005a, s. 55ff.; Björhem & Säfvestad 1993; permanente og tætte bebyggelse netop 2. Museet på Sønderskov står bag samtlige Mariasminde, Stavnsbjerg og Vestervang. Juhl 2001, s. 46ff.). være et væsentligt bidrag til diskussionen. udgravninger i lokalområdet, da Vejen Her lå de store treskibede bulvægshuse Ifølge forfatteren er der med baggrund kommune udgør museets arkæologiske igen på det allerhøjeste punkt af et sandet Det er fristende at tolke bulvægshusenes i ovenstående gennemgang god grund til og kulturhistoriske ansvarsområde. højdedrag, som var omgivet af vandløb og primære udbredelsesområde vest for ung- at støtte argumentationen om en tidligere vådområder (Poulsen & Grundvad 2015, s. morænen i Jyllands sydlige halvdel som en begyndelse af bronzealderen i Norden til 3. Det er primært arkæobotanikere fra 22; Rindel 1993, s. 23). Fra samme region region af særlig betydning. Her har opfø- omkring 2000 f.Kr. Konserverings- og Naturvidenskabelig kendes andre eksempler på denne monu- relsen af monumenter krævet ekstra store Afdeling ved Moesgård Museum, der mentalisering i landskabet (Ethelberg 1993 ressourcemængder, og her optræder nogle Den toskibede byggeskik forlades, fordi der har nuanceret billedet af agerbruget & 2000; Poulsen 2012 & 2014c). af de mest fornemme egekistegrave (Holst er større mulighed for at bygge stort med i neolitikum og bronzealderen indenfor 2013a), ligesom nogle af de hidtil største den treskibede stil (Nielsen 1998, s. 25). Her de seneste ti år. De har foretaget makro- I ÆBA II er der således opstået et voldsomt langhuse netop er udgravet her (Ethelberg kan langhusenes dimensioner i bredden fossilanalyser af forkullede planterester behov for at sy nliggøre og markere sig i terræ- 2000). I SN II/ÆBA I lå de største langhuse og højden forøges på en mere solid facon. fra en lang række danske lokaliteter, net. Der må være tale om en demonstration af den toskibede type koncentreret langs I denne forbindelse bliver nedgravede gulve og her spiller det sydjyske materiale en

18 19 væsentlig rolle. Se de arkæobotaniske Boysen & Andersen 1983; Pedersen 1987). Paläoökologie des zweiten vorchristli- i Vejen kommune. Arkæologi i Slesvig/ rapporter på www.moesgaardmuseum. Med andre ord er jeg skeptisk over for chen Jahrtausends in Südskandinavien, Archäologie in Schleswig 14, 2012, s. 39-49. dk: f.eks. Andreasen 2011; 2014; 2015; Skelhøj-projektets tese om, at gravhøjene Nord-deutschland und den Niederlanden. Dollar, Scott Robert & Martin Egelund Jensen, P.M. 2008; 2013; Thastrup 2015). i Tobøl-Plougstrup højgruppen lå isoleret Studien zur nordeuropäischen Bronzezeit Poulsen 2015: Early Bronze Age Settlements nord for Kongeåen, hvorimod bopladser- Band 1. Neumünster, s. 9-32. at Vejen in Southern Jutland, Denmark: 4. Det drejer sig om to huse fra det nuvæ- ne var placeret på mindre markant ter- Becker-Christensen, Henrik 1981: New Perspectives on the Three-aisled rende Vejen og Askov: Kongehøj II, K3 ræn ved åens sydside (Holst & Rasmussen Hærvejen i Sønderjylland – et vejhistorisk Longhouses from Period II. I: Paulina Su- fra ÆBA II med båseskillerum i central- 2013, s. 107; Laursen et al. 2003). studie. Fra Kongeåen til Danevirke. Vojens. chowska-Ducke et al. (red.) Forging Iden- rummet og Mannehøjgård I, K16 med Björhem, Nils & Ulf Säfvestad 1989: Fosie tities. The Mobility of Culture in Bronze båse i den østlige halvdel (Johansen & Litteratur IV. Byggnadstradition och bosättningsmön- Age Europe, Volume 2. BAR International Laursen 2005; Poulsen 2013b, s. 34) samt Andreasen, Marianne Høyem 2009: Ager- ster under senneolitikum. Malmöfynd 5. Series 2772. Oxford, s. 171-177. det mindre velbevarede K14 fra Nørre- bruget i enkeltgravskultur, senneolitikum Malmö. Earle, Timothy, Jens-Henrik Bech, Kri- gård VIII med båseskillevægge langs den og ældre bronzealder i Jylland – belyst ud Björhem, Nils & Ulf Säfvestad 1993: Fosie stian Kristiansen, Peter Aperlo, Kristina nordlige langvæg ved midten. Derudover fra plantemakrofossiler. Kuml 2009, s. 9-55. IV. Bebyggelsen under brons- och järnålder. Kelertas & John Steinberg 1998: The Poli- gælder det hus I fra Brd. Gram ved Vojens Andreasen, Marianne Høyem 2011: Malmöfynd 6. Malmö. tical Economy of Late Neolithic and Early i Sønderjylland. Det velkendte hus IV på Kongehøj I og II. Makrofossilanalyser fra Björhem, Nils & Björn Magnusson Staaf Bronze Age Society: the Thy Archaeological 50 x 10 m fra samme lokalitet har ifølge en røse/gravhøj fra senneolitikum/ældre 2006: Långhuslandskapet. En studie av Project. Norwegian Archaeological Review, udgraveren stolpesatte båseskillevægge bronzealder og en række hustomter fra bebyggelse och samhälle från stenålder till 31, No. 1, s. 1-27. i østenden (Ethelberg 2000, s. 196). ældre bronzealder periode II. Rapport fra järnålder. Malmöfynd 8. Malmö. Engelmark, Roger 1992: A review of the Efter min overbevisning repræsenterer Konserverings- og Naturvidenskabelig Boas, Niels Axel 1983: Egehøj. A Sett- farming economy in South Scania based stolperne et mindre treskibet ÆBA-hus, Afdeling, nr. 3, 2011. Moesgård Museum. lement from the Early Bronze Age in East on botanical evidence. I: Lars Larsson et al. der er placeret nøjagtigt oveni storhuset. Andreasen, Marianne Høyem 2014: Nør- Jutland. Journal of Danish Archaeology 2, (red.) The Archaeology of the Cultural Land- Lignende tilfælde kendes fra Kongehøj regård VIII og IX. Makrofossilanalyser af 1983, s. 90-101. scape. Field work and research in a South II og Nørregård VIII i Vejen kommune. huse, gruber og „dybe anlæg” fra senneoliti- Bokelmann, Klaus 1977: Ein bronzezeit- Swedish rural region. Lund, s. 369-375. Indtil videre er båseskillerum for bron- kum til yngre germansk jernalder. Rapport licher Hausgrundriss bei Handewitt, Kreis Ethelberg, Per 1993: Two more House zealderens vedkommende altid markeret fra Afdeling for Konservering og Naturvi- Schleswig-Flensburg. Offa 34, 1977, s. 82-87. Groups with Three-aisled Long-houses from ved smalle og lave grøfter (f.eks. Bech & denskab nr.3, 2014. Moesgård Museum. Boysen, Aage & Steen Wulff Andersen the Early Bronze Age at Højgård, South Olsen 2013, s. 20ff.). Andreasen, Marianne Høyem 2015: 1983: Trappendal. Barrow and House from Jutland. Journal of Danish Archaeology 10, Højgård. Arkæobotanisk analyse af makro- the Early Bronze Age. Journal of Danish 1991, s. 136-155. 5. Den lille treskibede bygning har nogen- fossiler fra ældre bronzealderhus. Rapport Archaeology 2, 1983, s. 118-126. Ethelberg, Per 2000: Bronzealderen. I: lunde samme karakter som bolighusene fra Afdeling for Konservering og Naturvi- Brink, Kristian 2013: Houses and Hie- Lennart S. Madsen & Orla Madsen (red.) Det med kraftige vægstolper i ensartet indbyr- denskab nr. 14, 2015. Moesgård Museum. rarchies: Economic and Social Relations Sønderjyske Landbrugs Historie. Sten- og des afstand og med let afrundede gavle Artursson, Magnus 2005a: Byggnadstra- in the Late Neolithic and Early Bronze Age Bronzealder. Skrifter fra Historisk Samfund (Kristiansen & Heinemeier 2013, s. 146). dition. I: Per Lagerås & Bo Strömberg (red.) of Southernmost Scandinavia. European for Sønderjylland nr. 81. Haderslev, s. 135-280. Huset tolkes dog som en kultbygning Bronsåldersbygd 2300-500 f.Kr. Lund, s. Journal of Archaeology 16, No 3, s. 433-458. Fokkens, Harry 1991: Bronze Age Set- tilknyttet aktiviteter i forbindelse med 20-83. Diinhoff, Søren 2005: Den vestnorske tlements in the Netherlands. I: Christian gravhøjen (Rasmussen 2015, s. 153), så Artursson, Magnus 2005b: Gårds- och agrarbosætning fra sen stenalder til folke- Chevillot & André Coffyn (red.) L´Age du derfor er konstruktionen ikke medtaget bebyggelsestruktur. I: Per Lagerås & Bo vandringstid. Arkæologiske resultater fra et Bronze Atlantique. Ses Faciès, de l´Ecosse i denne artikels appendiks. Personligt vil Strömberg (red.) Bronsåldersbygd 2300- tiår med fladeafdækninger på Vestlandet. a l´Andalousie et leurs Relations avec le jeg dog ikke afvise, at der kan være tale 500 f.Kr. Lund, s. 84-159. I: Mari Høgestøl et al. (red.) Konstruksjons- Bronze Continental et la Méditerranée. om et bolighus på grund af de nævnte Bech, Jens-Henrik & Anne-Louise Haack spor og byggeskikk. Maskinell flateavdek- Dordogne, s. 77-88. ligheder samt den generelle tendens til, Olsen 2013: Early Bronze Age houses from king – metodikk, tolking og forvaltning. Fonnesbech-Sandberg, Eliza, Svend at huse og høje ligger tæt på hinanden, Thy, Northwest Denmark. I: Karl-Heinz AmS-Varia 43. Stavanger, s. 75-85. Jensen & Svend Stokholm 1991: Stuvehøj og i nogle tilfælde overlapper gravhøjene Willroth (red.) Siedlungen der Bronzezeit. Dollar, Scott Robert 2013: Hustomter Mark. Arkæologiske udgravninger i Dan- ligefrem hustomterne (Bokelmann 1977; Beiträge zur Siedlungsarchäologie und fra senneolitikum og tidligste bronzealder mark 1990, s. 105-106.

20 21 Gidlöf, Kristina, Karina Hammarstrand and Heritage Studies in Honour of Kristian Kanstrup, Marie & Jan Heinemeier Nielsen, Poul Otto 1999: Limensgård Dehman & Tobias Johansson 2006: Almhov Kristiansen. BAR International Series 2014b: AMS 14C Dateringscenter Report and Grødbygård. Settlements with house – delområde 1. Rapport över arkeologisk 2508. Oxford, s. 99-110. 1268. Institut for Fysik og Astronomi, Aar - remains from the Early, Middle and Late slutundersökning. Citytunnelprojektet Holst, Mads Kähler, Marianne Rasmus- hus Universitet. Neolithic on Bornholm. I: Charlotte Fabech Rapport nr. 39. Malmö. sen, Kristian Kristiansen & Jens-Henrik Knudsen, Svend Aage 2006: Landskabet. & Jytte Ringtved (red.) Settlement and Grundvad, Lars & Martin Egelund Poul- Bech 2013: Bronze Age „Herostrats”: Ritual, I: Peter Christensen et al. (red.) Folding Landscape. Jysk Arkæologisk Selskab. sen 2013: De arkæologiske undersøgelser på Political and Domestic Economies in Early Sogn i fortid og nutid. Jelling, s. 8-32. Højbjerg, s. 149-165. Danish Crown-grunden ved Nørre Holsted. Bronze Age Denmark. Proceedings of the Kristensen, Inge Kjær 2015: Spor efter Nielsen, Poul Otto 2000: Neolitikum. Fra Ribe Amt 2013, s. 63-72. Prehistoric Society 79, 2013, s. 1-32. bronzehåndværk i Salling og Fjends. I: Arkæologiske udgravninger i Danmark Grundvad, Lars, Martin Egelund Poul- Hvass, Steen 1978: A House of the Single Sanne Boddum et al. (red.) Bronzestøbning 1999, s. 46-51. sen & Marianne Høyem Andreasen 2015: Grave Culture Excavated at Vorbasse in i yngre bronzealders lokale kulturlandskab. Nilsson, Torben 1996: Store Tyrrestrup. En Et monumentalt midtsulehus ved Nørre Central Jutland. Acta Archaeologica 48, Yngre bronzealders kulturlandskab vol. 5. vendsysselsk storgård med bronzedepot fra Holsted i Sydjylland. Analyse af et langhus 1977, s. 219-232. Tarm, s. 107-119. ældre bronzealder. Kuml 1993-94, s. 147-154. fra ældre bronzealder periode I. Kuml 2015, Hvass, Steen 1986: En boplads fra en- Kristiansen, Kristian 1998: The Con- Odgaard, Bent 1985: Kulturlandskabets s. 49-75. keltgravskulturen i Vorbasse. I: Christian struction of a Bronze Age Landscape. Cos- historie i Vestjylland. Foreløbige resultater Gröhn, Anna 2004: Positioning the Adamsen & Klaus Ebbesen (red.) Strids- mology, Economyand Social Organisation af nye pollenanalytiske undersøgelser. For- Bronze Age in social theory and research øksetid i Sydskandinavien. Arkæologiske in Thy, Northwestern Jutland I: Bernhard tidsminder. Antikvariske studier 7, 1985, s. context. Acta Archaeologica Lundensia Skrifter 1. København, s. 325-335. Hänsel (red.) Mensch und Umwelt in der 48-59. Series in 8. No. 47. Stockholm. Jensen, Jens Aarup 1973: Bopladsen Bronzezeit Europas. Kiel, s. 281-291. Pedersen, Jens-Aage 1987: A New Early Hertz, Ejvind 1997: Vestervang-huset fra Myrhøj. 3 hustomter med klokkebægerke- Kristiansen, Søren Munch & Jan Heine- Bronze Age House Site under a Barrow at sen bondestenalder – et usædvanligt arkæ- ramik. Kuml 1972, s. 61-122. meier 2013: Radiocarbon dating of Skelhøj Hyllerup, Western Zealand. Journal of ologisk fund på motorvejen ved Vejen. Mark Jensen, Peter Mose 2008: Agern og korn and adjacent features. I: Mads Kähler Holst Danish Archaeology 5, 1986, s. 168-176. og Montre 1997, s. 21-25. fra Gilmosevej. En senneolitisk grube med & Marianne Rasmussen (red.) Skelhøj Poulsen, Martin Egelund 2009: De monu- Holst, Mads Kähler 2013a: South Scandi- agern og korn. Rapport fra Konserverings- and the Bronze Age Barrows of Southern mentale midtsulehuse fra senneolitikum og navian Early Bronze Age barrows – a survey. og Naturvidenskabelig Afdeling nr. 2, 2008. Scandinavia Vol. I. The Bronze Age barrow tidligste bronzealder i Sydskandinavien. I: I: Mads Kähler Holst & Marianne Rasmussen Moesgård Museum. tradition and the excavation of Skelhøj. Terje Brattli (red.) 10. Nordiske bronsealder- (red.) Skelhøj and the Bronze Age Barrows Jensen, Peter Mose 2013: Hestehaven. Jutland Archaeological Society Publicati- symposium. Vitark 6. Trondheim, s. 156-168. of Southern Scandinavia Vol. I. The Bronze Arkæobotanisk analyse af to neolitiske ons vol. 78. Højbjerg, s. 145-153. Poulsen, Martin Egelund 2017: Continu- Age barrow tradition and the excavation huse fra Skanderborg. Rapport fra Konser - Laursen, Steffen Terp, Kasper Lambert ity and change in settlement from LN II to of Skelhøj. Jutland Archaeological Society verings- og Naturvidenskabelig Afdeling, Johansen, Mads Kähler Holst & Mari- EBA II. New results from a southern Jut- Publications vol. 78. Højbjerg, s. 27-128. Moesgård Museum nr. 5, 2013. anne Rasmussen 2003: Høje, landskab land inland region. I: Sophie Bergerbrant Holst, Mads Kähler 2013b: The con- Juhl, Kirsten 2001: Austbø på Hundvåg og bosættelse. Rekognosceringer ved & Anna Wessman (red.) New Perspectives structional elements. I: Mads Kähler Holst gennem 10.000 år. Arkæologiske undersø- Tobøl-Plougstrup-højgruppen. Kuml 2003, on the Bronze Age. Proceedings of the 13th & Marianne Rasmussen (red.) Skelhøj gelser i Stavanger kommune 1987-1990. s. 157-175. Nordic Bronze Age Symposium held in and the Bronze Age Barrows of Southern AmS-Varia 38. Stavanger. Müller, Sophus 1904: Vei og Bygd i Sten- Gothenburg 9th to 13th june 2015. Archae- Scandinavia Vol. I. The Bronze Age barrow Kanstrup, Marie 2012: When d15N Va- og Bronzealderen. Aarbøger for Nordisk opress. Oxford, s. 203-217. tradition and the excavation of Skelhøj. lues reveal Manuring Practice. Empirical Oldkyndighed og Historie 1904, s. 1-64. Poulsen, Martin Egelund & Scott Robert Jutland Archaeological Society Publicati- evidence from fieldwork, charring expe- Møbjerg, Tinna, Peter Mose Jensen & Dollar 2015: Bronzealderbønder i det sydjy- ons vol. 78. Højbjerg, s. 277-340. riments and archaeobotanical remains. Peter Hambro Mikkelsen 2007: Enkehøj. ske indland. Treskibede langhuse fra ældre Holst, Mads Kähler & Marianne Rasmus- PhD Thesis, Science and Technology 2012. En boplads med klokkebægerkeramik og bronzealder på Kongehøj II. By, marsk og sen 2013: Herder Communities: Longhou- Aarhus Universitet. korn. Kuml 2007, s. 9-45. geest 27, 2015, s. 5-19. ses, Cattle and Landscape Organization in Kanstrup, Marie & Jan Heinemeier Nielsen, Poul Otto 1998: De ældste Poulsen, Martin Egelund & Scott Robert the Nordic Early and Middle Bronze Age. 2014a: AMS 14C Dateringscenter Report langhuse. Fra toskibede til treskibede huse Dollar (in press) 2018: Senneolitiske hust- I: Sophie Bergerbrant & Serena Sabatini 1228. Institut for Fysik og Astronomi, Aar - i Norden. Bebyggelse historisk tidskrift 33, omter – set fra et sydjysk perspektiv. I: Lotte (red.) Counterpoint: Essays in Archaeology hus Universitet. 1997, s. 9-29. Reedtz Sparrevohn et al. (red.) Houses for

22 23 the Living. Two-aisled houses from the Neo- Runge, Mads 2012: Yngre bronzealders Vandkilde, Helle 1996. From Stone to 1212 Mannehøjgård I. Askov by, Malt sogn, lithic and Early Bronze Age in Denmark. Det bebyggelse indenfor et 350 hektar stort Bronze. The Metalwork of the Late Neolithic Vejen kommune. Museet på Sønderskov. kgl. Nordiske Oldskriftselskab. København. undersøgelsesområde sydøst for Odense. I: and Earliest Bronze Age in Denmark. Jut- Knudsen, Thomas Rune 2012: Beretning Poulsen, Martin Egelund & Lars Grund- Sanne Boddum et al. (red.) Bebyggelsen i land Archaeological Society Publications for HBV 1412 Revsinggård. Gesten sogn, vad 2015: Vestervang ved Vejen – væg- yngre bronzealders lokale kulturlandskab. XXXII. Højbjerg. Andst herred, Vejen kommune. Museet på grøftshuse fra overgangen mellem yngre Yngre bronzealders kulturlandskab vol. 2. Westergaard, Bengt 2009: Klockbägare Sønderskov. stenalder og ældre bronzealder. By, marsk Tarm, s. 113-139. i N-bygd? Senneolitiska hus i mellersta Poulsen, Martin Egelund 2012: Beret- og geest 27, 2015, s. 20-36. Sarauw, Torben 2006: Bejsebakken. Late Halland. RAÄ UV Väst Rapport 2009: 14. ning for HBV 1262 Roved I. Andst sogn, Rasmussen, Marianne 1999: Livestock Neolithic Houses and Settlement Structure. Mölndal. Andst herred, Vejen kommune. Museet på without bones. The longhouse as contri- Nordiske Fortidsminder Serie C, vol. 4. Wincentz, Lisbeth & Niels Axel Boas 2002: Sønderskov. butor to the interpretation of livestock København. Dyrbakke. Arkæologiske udgravninger Poulsen, Martin Egelund 2013a: Beret- management in the Southern Scandinavi- Sarauw, Torben 2007: On the Outskirts i Danmark 2001, s. 158-159. ning for HBV 1212 Mannehøjgård IV. Askov an Early Bronze Age. I: Charlotte Fabech of the European Bell Beaker Phenomenon Årlin, Camilla 1999: Under samma tak by, Malt sogn, Vejen kommune. Museet på & Jytte Ringtved (red.) Settlement and – the Danish Case. Journal of Neolithic – Om „husstallets” uppkomst och betydelse Sønderskov. Landscape. Højbjerg, s. 281-290. Archaeology 9, 2007, s. 1-61. under bronsåldern ur ett sydskandinaviskt Poulsen, Martin Egelund 2013b: Beret- Rasmussen, Marianne 2015: The house Sarnäs, Per & Jenny Nord Paulsson 2001: perspektiv. I: Michael Olausson (red.) ning for HBV 1275 Kongehøj II. Askov by, structure and associated activities. I: Mads Öresundsförbindelsen. Skjutbanorna 1B & Spiralens öga. Tjugo artiklar kring aktuell Malt sogn, Vejen kommune. Museet på Kähler Holst & Marianne Rasmussen Elinelund 2A-B. Rapport nr. 9. Malmö. bronsåldersforskning. RAÄ Arkeologiska Sønderskov. (red.) Skelhøj and the Bronze Age Barrows Schiellerup, Palle 1992. St. Valbyvej – et Undersökningar. Skrifter nr. 25. Stock- Poulsen, Martin Egelund 2014a: Beret- of Southern Scandinavia Vol. 2. Barrow senneolitisk højkompleks ved Himmelev, holm, s. 291-307. ning for HBV 1456 Kongehøj III. Askov building and barrow assemblies. Jutland nord for Roskilde. Aarbøger for Nordisk by, Malt sogn, Vejen kommune. Museet på Archaeological Society Publications vol. 89. Oldkyndighed og Historie 1991, s. 21-57. Upublicerede kilder Sønderskov. Højbjerg, s. 141-156. Schwarz, Wolfgang 1996: Bronzezeitliche Beck, Malene R. & Astrid Skou Hansen Poulsen, Martin Egelund 2014b: Beret- Riis, Katrine Moberg 2015: Bæltepladen Hausgrundrisse von Hesel im Landkreis 2012: Beretning for VSM 225G, Fjordglimt, ning for HBV 1490 Kongeengen. Askov by, fra Bråtterup – Et unikt fund fra bronzeal- Leer. Die Kunde NF 47, s. 21-50. Ulbjerg sogn, Rinds herred, Viborg amt. Malt sogn, Malt herred, Vejen kommune. derens periode II. Arkæologi i Slesvig/Ar- Simonsen, John 1983: A Late Neolithic Viborg Stiftsmuseum. Museet på Sønderskov. chäologie in Schleswig 15, 2014, s. 105-115. House Site at Tastum, Northwestern Jut- Feveile, Claus & Jens Lauridsen 2007: Poulsen, Martin Egelund 2014c: Beret- Rindel, Per Ole 1992: Oldtid i lange baner land. Journal of Danish Archaeology 2, Nygårdstoft – bebyggelse fra bronzealde- ning for HBV 1364 Kamp grusgrav. Fæsted – arkæologiske undersøgelser på den kom- 1983, s. 81-89. ren og fra nyere tid. Bygherrerapport fra by, Sdr. Hygum sogn, Frøs herred, Vejen mende motorvejsstrækning mellem Vejen og Soltvedt, Eli-Christine, Trond Løken, Den antikvariske Samling i Ribe. kommune. Museet på Sønderskov. Holsted. Mark og Montre 1992, s. 38-43. Lisbeth Prøsch-Danielsen, Ragnar L. Grundvad, Lars 2015: Beretning for HBV Poulsen, Martin Egelund 2016a: Kultur- Rindel, Per Ole 1993: Motorvejen – et Børsheim & Kristin Oma 2007: Bøndene 1533 Læborg III. Drostrup by, Læborg historisk rapport for HBV 1466 Lille Tor- tværsnit gennem oldtiden. Fra Ribe Amt på Kvålehodlene. Boplass-, jordbruks- og sogn, Malt herred, Vejen kommune. Museet numgård etape II. Tornum, Lintrup sogn, 1993, s. 18-36. landskapsutvikling gjennom 6000 år på på Sønderskov. Tornum herred, Vejen kommune. Museet Robinson, David 2000. Det slesvigske Jæren, SV Norge. AmS-Varia 47. Stavanger. Grundvad, Lars & Scott Robert Dollar på Sønderskov. agerbrug i yngre stenalder og bronzealder. I: Tesch, Sten 1993: Houses, Farmsteads 2014: Beretning for HBV 1261 Tuesbøl. Poulsen, Martin Egelund 2016b: Beret- Lennart S. Madsen & Orla Madsen (red.) Det and Long-term Change. A Regional Study Tuesbøl by, Brørup sogn, Malt herred, Ve- ning for HBV 1541 Lintrup Gasledning, Tor- Sønderjyske Landbrugs Historie. Sten- og of Prehistoric Settlements in the Köpinge jen kommune. Museet på Sønderskov. num – Sønder Hygum, Sdr. Hygum herred, Bronzealder. Skrifter fra Historisk Samfund Area, Scania, Southern Sweden. Uppsala. Jensen, Anja Vegeberg 2012: SBM 1271 Vejen kommune. Museet på Sønderskov. for Sønderjylland 81. Haderslev, s. 281-298. Thastrup, Mads B. 2015: Årupgård. Hestehaven, Skanderborg, Hjelmslev her- Qvistgaard, Sarah Skytte 2016: Udgrav- Robinson, David 2003. Neolithic and Arkæobotanisk analyse af fem prøver fra red. Kulturhistorisk rapport fra Skander- ningsberetning for SJM 383 Myrtueparken Bronze Age Agriculture in Southern et toskibet hus fra senneolitikum. Rapport borg Museum. I, Hjerting by, Skast herred, Guldager sogn, Scandinavia – Recent Archaeobotanical fra Konservering og Naturvidenskab nr. 15, Johansen, Kasper Lambert & Steffen Ribe amt. Sydvestjyske Museer. Evidence from Denmark. Environmental 2015. Moesgård Museum. Terp Laursen 2005: Beretning for HBV Archaeology 8, 2003, s. 145-165.

24 25 Appendiks. Lokaliteter med husfund Kongeengen, Askov, Malt sogn (forundersøgt 2014) Lille Tornumgård II, Tornum, Lintrup sogn Journalnr. HBV 1047. Sted- og lokalitetsnr. 190110-63. fra SN/ÆBA i Vejen kommune 5 huse med forsænkede gulve på 5-12 m længde og 4-6 (undersøgt 2016) Reference: Dollar 2013, s. 41. m bredde. Dateret til SN II/ÆBA I ud fra hustypologi og 2 toskibede langhuse og 1 hus med forsænket gulv. Det ene Birkely, Askov, Malt sogn (undersøgt 1993) keramik. 3 treskibede huse af bulvægstypen, hvoraf det ene midtsulelanghus måler 29 x 5 m (K2), mens det andet har Mariasminde III, Vejen sogn (undersøgt 2006) 1 hus med forsænket gulv (kun forsænkningen bevaret). måler 21,5 x 6 m (K1), mens de to øvrige er 5,5-6 m brede. en trapezoid karakter og måler 18 x 5-6 m (K4). Dateret til 1 toskibet hus med forsænket gulv på mindst 7 x 5,5 m (kun Dateret til SN/ÆBA I ud fra hustypologi og keramik. Dateret til ÆBA II-III ud fra hustypologi og keramik. SN/ÆBA I ud fra hustypologi og keramik (C14-dateringer forsænkningen og midtsule bevaret). Dateret til SN ud fra Beliggenhed: på let skråning af sandplateau. Beliggenhed: på let skrånende sandplateau. afventes). hustypologi og keramik. Journalnr. HBV 434. Sted- og lokalitetsnr. 190307-175. Journalnr. HBV 1490. Sted- og lokalitetsnr. 190307-225. Beliggenhed: på lav sandet skråning nær Hjortvad å. Beliggenhed: på let skrånende sandplateau, omgivet af Reference: Poulsen 2014b. Journalnr. HBV 1466. Sted- og lokalitetsnr. 200103-249. vandløb og vådområder. Føvling I, Føvling sogn (undersøgt 1997) Reference: Poulsen 2016a. Journalnr. HBV 837, kampagne 11. Sted- og lokalitetsnr. 1 hus med forsænket gulv (kun forsænkningen bevaret). Kongehøj II, Askov, Malt sogn (undersøgt 2008) 190308-177. Dateret til SN/ÆBA I ud fra hustypologi og keramik. 4 huse med forsænkede gulve på 7-16 m i længden og Lundgård III, Andst, Vejen sogn (undersøgt 1994) Reference: Dollar 2013, s. 41. Beliggenhed: på markant sandplateau. 5,5-6 m i bredden. Det mindste eksempel er dateret til sen 1 toskibet langhus på 20 x 5 m. Dateret til SN ud fra Journalnr. HBV 870. Sted- og lokalitetsnr. 190303-162. enkeltgravskultur ud fra ornamenteret keramik, mens de hustypologi og omkringliggende grubers keramik. Nørregård IV, Nørre Holsted, Holsted sogn (undersøgt Reference: Dollar 2013, s. 41. øvrige tre er dateret til SN ud fra keramik og fladehugget Beliggenhed: på lavt sandplateau ved Andst å. 1998) flint samt én AMS C14-datering (lab.nr. AAR 14761). Journalnr. HBV 624. Sted- og lokalitetsnr. 190308-174. 2 treskibede huse af bulvægstypen. Hovedhus på 41 x Guldagergård, Nørre Holsted, Holsted sogn 10 treskibede langhuse af bulvægstypen, hvoraf de 5 danner Reference: Dollar 2013, s. 41. 8,5 m og udhus på 9 x 6 m. Dateret til ÆBA II-III ud fra (undersøgt 1992) overlappende klynge. Et af husene måler 40 x 9 m (K1), fire hustypologi og keramik. 4 toskibede langhuse på 22-25 x 6-7 m samt 1 hus med huse måler 28-30 x 7-8,5 m (K3-6), mens fem huse måler Læborg III, Drostrup, Læborg sogn (forundersøgt 2015) Beliggenhed: på let skråning nær toppen af større forsænket gulv på 13 x 5 m. Dateret til SN II/ÆBA I ud fra 13-18 x 5,5-6 m. K3 rummer båseskillerum i midten. K1, 1 treskibet hus af bulvægstypen på 10 x 6,5 m. Dateret til sandplateau, der er omgivet af vandløb og vådområder. hustypologi og keramik samt fladehuggede flintgenstande K5 og K12 rummer korndepoter i øst. K1 og K9 rummer ÆBA II-III ud fra hustypologi. Journalnr. HBV 931. Sted- og lokalitetsnr. 190304-84. (segl og pilespidser). Beliggenhed: på toppen af sandet lervævevægte. Seks af husene (K1, K3-6 og K12) dateret til Beliggenhed: på højt sandplateau. højdedrag. Journalnr. HBV 357. Sted- og lokalitetsnr. ÆBA II (1300-tallet f.Kr.) ud fra 16 AMS C14-dateringer Journalnr. HBV 1533. Sted- og lokalitetsnr. 190306-190. Nørregård VIII, Nørre Holsted, Holsted sogn (undersøgt 190304-78. (lab.nr. AAR 14745-14759 og 14762). Derudover fremkom Reference: Grundvad 2015. 2011-2012) Reference: Rindel 1993, s. 32ff. keramik af ÆBA-karakter. 12 toskibede langhuse, hvoraf 2 har forsænkede gulve. Et Beliggenhed: på højt sandplateau (udgør et af lokalområ- Mannehøjgård I, Vejen/Askov, Malt sogn (undersøgt 2005) langhus måler 32 x 7 m (K30), mens de resterende er 13-22 Havgårdslund, Gamst, Andst sogn dets højeste punkter). Flankeret af gravhøjrække. 6 toskibede huse, hvoraf 4 har forsænkede gulve. Husene m lange og 5-6 m brede. Dateret til overgangen SN og ÆBA (forundersøgt 2013 & 2014) Journalnr. HBV 1275. Sted- og lokalitetsnr. 190307-208. måler 15-20 x 5-6 m. Dateret til midten af SN ud fra keramik I ud fra hustypologi, keramik og 15 AMS C14-dateringer. 5 toskibede huse med forsænkede gulve på ca. 6 x 6 m. Reference: Andreasen 2011; Dollar & Poulsen 2015; Poulsen og to AMS C14-dateringer (lab.nr. AAR 10088 og 10098). Storhuset (K30) er placeret i ÆBA I (lab.nr. AAR 19597- Dateret til SN II/ÆBA I ud fra hustypologi og keramik. & Dollar 2015; Poulsen 2017. 10 treskibede langhuse af bulvægstypen. 5 huse måler 19599). Syv af de øvrige toskibede huse er C14-dateret til Fund af donutformet lervævevægt i en af forsænkningerne. 25-29 m i længden og 7-8 m i bredden (K5, K9 og K13-16), overgangen SN I-II og SN II/ÆBA I (lab.nr. AAR 19546, Gavlenden af 1 treskibet bulvægshus på 6,5 m bredde. Kongehøj III, Askov, Malt sogn (undersøgt 2012) og det længste hus (K16) har båseskillerum i østlige del af 19553-19555, 19594, 19607, 19610-19611, 19618, 19622, Beliggenhed: på lavt sandplateau nær vådområder. 9 toskibede huse, hvoraf de 8 havde forsænkede gulve. centralrummet. 5 huse måler 11-17 m i længden og 4,5-6,5 19624). Journalnr. HBV 1220. Sted- og lokalitetsnr. 190101-137. Langhuset uden forsænkning (K15) måler 29 x 6 m og er m i bredden (K6, K10-12 og K20). Dateret til ÆBA II-III ud 1 treskibet langhus på 18 x 5,5 m er C14-dateret til SN II AMS C14-dateret til ÆBA I (lab.nr. AAR 19276-19278). De fra hustypologi, keramik og 10 AMS C14-dateringer. Fire af (K27 – lab.nr. AAR 19588-19589). Hygum Gammelmark I, Sønder Hygum sogn forsænkede huse måler omkring 7-11 m i længden og 4-5,5 de store huse og et af de små er placeret i ÆBA II (lab.nr. 8 treskibede langhuse af bulvægstypen. Heraf to storhuse, (tracéundersøgt 2016) m i bredden. To af husene er ud fra keramikken og C14-da- AAR 10084-10086, 10093 og 10095), mens tre af småhusene der måler 35-36 m i længden og 7,5-8 m i bredden, mens 1 toskibet hus på 5,5 m x mindst 6,5 m (østdelen ikke teringer placeret i midten af SN (lab.nr. AAR 19285-19287 er henvist til ÆBA III (lab.nr. AAR 10089 og 10091-10092). de resterende tre måler 12-16 m i længden og 5,5-6,5 m i afdækket). Dateret til SN/ÆBA I ud fra hustypologi og og 19294-19295). De resterende seks huse af Myrhøj-typen Beliggenhed: på et af lokalområdets højere sandplateauer. bredden. Dateret til ÆBA II-III ud fra hustypologi og 11 keramik. ligger i SN II-ÆBA I ud fra keramik og C14-dateringer (lab. ÆBA-husene danner klynge. AMS C14-dateringer (lab.nr. AAR 19547, 19549-19552, Beliggenhed: på sandet højdedrag. nr. AAR 19288-19293, 19296-19297, 19301-19305 og 19309). Journalnr. HBV 1212. Sted- og lokalitetsnr. 190307-192. 19556-19557, 19565-19566 og 19604-19605). Derudover Journalnr. HBV 1544. Sted- og lokalitetsnr. 200107-270. 3 treskibede langhuse af bulvægstypen på 20 x 6,5 m. Reference: Johansen & Laursen 2005. et treskibet hus med båseskillevægge langs den nordlige Reference: Poulsen 2016b. C14-dateret til overgangen ÆBA I-II (lab.nr. AAR 19279- langvæg, som er C14-dateret til ÆBA II-III (K14 – lab.nr. 19284). Keramik af ÆBA-karakter. Mannehøjgård IV, Vejen/Askov, Malt sogn AAR 19559-19560 & 19628-19629). Hygum Gammelmark II, Sønder Hygum sogn 1 treskibet langhus med kun tagstolpesættene bevaret. (undersøgt 2007-2008) Beliggenhed: på højt sandplateau, hvor de to store (tracéundersøgt 2016) Rummer keramik af SN II/ÆBA I-karakter. C14-dateret til 9 toskibede huse, hvoraf 6 har forsænkede gulve. ÆBA-huse ligger på toppen, mens de resterende huse er 1 toskibet hus på ca. 5 m bredde (kun mindre del afdækket i overgangen SN II-ÆBA I (lab.nr. AAR 19298-19300). Hovedparten måler 10-13 m i længden og 5-6 m i bredden, placeret på mere skrånende terræn. Højdedraget er omgivet form af et par midtsuler og vægstolpeforløb). Dateret til SN/ Beliggenhed: på sandplateau, flankeret af gravhøjrække. men enkelte er oppe på 17-22 m i længden. Dateret til SN af vandløb og vådområder. ÆBA I ud fra hustypologi og keramik. Journalnr. HBV 1456. Sted- og lokalitetsnr. 190307-212. og ÆBA I ud fra hustypologi, keramik, fladehugget flint og Journalnr. HBV 1464. Sted- og lokalitetsnr. 190304-105. Beliggenhed: på sandet skråning nær Hjortvad å. Reference: Poulsen 2014a; Poulsen 2017. 14 AMS C14-dateringer. Heraf er et af Myrhøjtypehusene Reference: Andreasen 2014; Grundvad & Poulsen 2013; Journalnr. HBV 1545. Sted- og lokalitetsnr. 200107-271. (K42) placeret i tidlig SN I (lab.nr. AAR 13064-13065), Grundvad et al. 2015; Poulsen 2017. Reference: Poulsen 2016b. Langkærgård, Gamst, Andst sogn (undersøgt 2012) mens fem er henvist til midten af SN samt SN II/ÆBA I 1 hus med forsænket gulv (kun forsænkningen og enkelte (lab.nr. AAR 13067-13071 og 13073-13079). Nørre Holsted, Holsted sogn (undersøgt 1993) Kamp grusgrav, Fæsted, Sønder Hygum sogn vægstolper bevaret). Mindst 5 m lang og 3 m bred. Dateret Beliggenhed: på let skråning af større sandplateau. 2 toskibede langhuse, hvoraf det ene har forsænket gulv (undersøgt 2009) til SN II/ÆBA I ud fra hustypologi og keramik. Journalnr. HBV 1212. Sted- og lokalitetsnr. 190307-192. i øst, og det uforsænkede langhus måler 20 x 5 m. 4 1 treskibet langhus af bulvægstypen på 30 x 8 m. Beliggenhed: på sandplateau omgivet af vandløb og Reference: Poulsen 2013a. treskibede langhuse af bulvægstypen, der måler 17-33 m i Dateret til ÆBA II-III ud fra hustypologi og keramik. vådområde. længden og 6-7,5 m i bredden. De toskibede huse er dateret Beliggenhed: på højt sandplateau. Journalnr. HBV 1442. Sted- og lokalitetsnr. 190101-130. Margrethenborg, Veerst sogn (undersøgt 1999) til SN/ÆBA I ud fra hustypologi og keramik, mens de Journalnr. HBV 1364. Sted- og lokalitetsnr. 200107-261. 1 toskibet langhus med forsænket gulv på 22 x 6,5 m. treskibede er dateret til ÆBA II-III ud fra hustypologi. Reference: Poulsen 2014c. Dateret til SN ud fra hustypologi og keramik. Beliggenhed: på lavt sandet bakkedrag, omgivet af vådområder. Beliggenhed: på sandtunge ud til større vådområde. Journalnr. HBV 280. Sted- og lokalitetsnr. 190304-79.

26 27 Revsinggård, Gesten sogn (undersøgt 2012) Journalnr. HBV 698. Sted- og lokalitetsnr. 190103-67. Summary 3 toskibede huse fra SN og 1 hus med forsænket gulv fra sen Reference: Hertz 1997; Poulsen & Grundvad 2015. Settlement and agriculture in the transi- aisled building tradition occured at the enkeltgravskultur (K2 – kun forsænkningen bevaret, måler 5 x 3 m, keramikken fra overgravstid). De tre SN-huse (K1 Vestervang VII, Vejen sogn (undersøgt 2006) tion of the Late Neolithic and Early Bronze same time as houses were situated at el- og K3-K4 måler 14-18 m i længden og 6-6,5 m i bredden. 1 toskibet langhus med væggrøft på 17,5 x 7 m. Forsænkning Age – observations from a southern Jut- evated and more communicative locations Korndepoter i to af SN-husene. Dateret ud fra hustypologi i østdelen og treskibet karakter i vestdelen. Dateret til land inland region in the landscape. Additionally, house wall og keramik (C14-dateringer afventes). SN II/ÆBA I ud fra hustypologi og keramik. To AMS Beliggenhed: på let sandskråning, der grænser op til C14-dateringer fra en grube i huset henviste til yngre Over the last decades, a number of large constructions became more robust which vådområde. bronzealder (AAR 10778-10779), hvorfor prøvematerialet/ scale investigations have been undertaken required enormous timber resources. This Journalnr. HBV 1412. Sted- og lokalitetsnr. 190103-94. gruben må tilhøre den yngre bronzealderbebyggelse, som in Vejen Municipality. From this micro-re- timber consumption is, to a certain extent, Reference: Knudsen, T.R. 2012. ligeledes er dokumenteret på pladsen. Beliggenhed: ved sandet skrænt, der fører ned til Vejen å. gion of only 814 km2, located in the central comparable to the large number og turfs Roved I, St. Andst, Andst sogn (undersøgt 2006) Journalnr. HBV 1251. Sted- og lokalitetsnr. 190103-93. part of southern Jutland, 130 houses have needed for barrow construction. 2 treskibede langhuse af bulvægstypen på 25 x 8 m. Dateret Reference: Poulsen & Grundvad 2015. til ÆBA II-III ud fra hustypologi. been documented from the Late Neolithic Beliggenhed: på toppen af sandplateau. Øster Skibelund I, Askov, Malt sogn (forundersøgt 2011) and Early Bronze Age. As a result, there Journalnr. HBV 1262. Sted- og lokalitetsnr. 190101-121. 1 hus med forsænket gulv på 6 x 3,5 m (kun forsænkningen is a need for a comprehensive study of the Reference: Poulsen 2012. bevaret). Dateret til SN II/ÆBA I ud fra hustypologi og keramik. developments that can be read through Stavnsbjerg III, Vejen sogn (undersøgt 1993) Beliggenhed: på let sandet og leret skråning. this house data. This article addresses 1 toskibet hus med forsænket gulv på 8 x 5 m. Dateret til SN Journalnr. HBV 1408. Sted- og lokalitetsnr. 190307-204. settlement dynamics from the middle of II/ÆBA I ud fra hustypologi og keramik. 7 treskibede langhuse af bulvægstypen, som måler 20-31 m the Late Neolithic to the late Early Bronze i længden og 7-8 m i bredden. Dateret til ÆBA II-III ud fra Age (c. 2000 – 1200 BC), for the period into hustypologi og keramik. Beliggenhed: på toppen af sandplateau, der er omgivet af which most of these houses fall. We see a vandløb og vådområder. correlation between the intensification of Journalnr. HBV 296. Sted- og lokalitetsnr. 190308-119. cultivation and greater settlement density Reference: Rindel 1992 & 1993, s. 23ff. during the course of the Late Neolithic. Sønder Holsted IV, Holsted sogn (undersøgt 2002) There is strong archaeological evidence for 1 toskibet hus med forsænket gulv på 12 x 5 m. Dateret til arable farming in two-aisled houses with SN ud fra hustypologi og keramik. Beliggenhed: på let skråning af sandet højderyg, som er sunken-floors, large two-aisled longhouses omgivet af vandløb. without depressions and in early three- Journalnr. HBV 1161. Sted- og lokalitetsnr. 190304-83. aisled houses. The importance of livestock, Tuesbøl, Brørup sogn (undersøgt 2006 & 2017) on the other hand, is more unclear, as ar- 6 toskibede huse, hvor de 5 har forsænkede gulve. De måler chaeological evidence is rare in comparison 6,5-9 m i længden og 3,5-5 m i bredden. Dateret til SN I ud fra hustypologi, keramik og fladehugget flint. Der er to cultivation. Archaeobotanical analyses udtaget jordprøver fra den senest undersøgte forsænkning have shown that the overall structuring of (udgravet august 2017) med henblik på AMS C14-datering. space was surprisingly similar between the Beliggenhed: på sandet skråning. Journalnr. HBV 1261. Sted- og lokalitetsnr. 190301-228. houses from both periods. In terms of func- Reference: Grundvad & Dollar 2014. tion and internal layout, there was rather more continuity between the late two-aisled Vartenberg, Gejsing, Andst sogn (forundersøgt 2009) 1 toskibet hus med forsænket gulv på 10 x 4 m. Dateret til and early three-aisled longhouses. Given SN II/ÆBA I ud fra hustypologi og keramik. this, we may question whether the need Beliggenhed: på toppen af sandet højdedrag, der var omgivet af vandløb. for animal stalling was the cause for the Journalnr. HBV 1366. Sted- og lokalitetsnr. 190101-123. introduction of the three-aisled building Martin Egelund Poulsen tradition. This new architectural tradition mag.art Vestervang V, Vejen sogn (undersøgt 1996) 1 toskibet langhus med væggrøft på 20 x 7 m. Ydre stolpe- should be understood from a monumental Museumsinspektør forløb i østdelen og treskibet karakter i vestdelen. Dateret perspective rather than from a simple prac- Museet på Sønderskov til SN II ud fra hustypologi og to AMS C14-dateringer (AAR tical explanation. The building method Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup 2948 og 3109). Beliggenhed: på sandplateau, afgrænset af Vejen å og større allowed the dimensions of longhouses to [email protected] moseområde. increase. The emergence of the three-

28 29 Fig. 1.

Vejen kommune ses til venstre markeret med gråt. Her under ses fundstedet for Fæstedskatten markeret med rødt kors. Sønder Fæstedskatten Hygum ligger lige nordøst derfor, mens Ribe ligger ca. 12 km mod vest på den anden side af et stort vådbundspræget område. Grafik: – dynastisk guldsmedekunst i 900-årenes Danmark Museet på Sønderskov.

Af Lars Grundvad og Maria Knudsen The municipality of Vejen is seen on the left, highlighted in grey. To the right, the find location for the hoard marked by a red cross. Sønder Hygum is siuated just to the North East, whilst Ribe lies ca. 12km to the West on the other side of a large area I juni 2016 fandt tre dygtige detektorførere seks guldarmringe og endnu én i sølv på dominated by wetlands. en mark ved Fæsted nær Sdr. Hygym i Sønderjylland. På selvsamme mark blev der i 1911 fundet en halskæde i samme stil som en af armringene. Alt sammen dateret til vi- kingetiden. På baggrund af fundene gennemførte Museet på Sønderskov en rednings- gravning på stedet, hvor målet var at redde skattens bestanddele fra pløjning samt at undersøge omstændighederne for skattens nedgravning. Undersøgelsen var en stor succes, for skatten voksede betragteligt, og det lykkedes tilmed at finde gruben, hvori skatten var nedlagt. Men hvilken betydning har skatten, og hvad kan den fortælle om den samtid, den blev nedgravet i? Denne artikel er den første blandt flere, som hver har et afgrænset tema. Målet er hér at belyse relationen mellem Jellingstilen og Jellingdy- nastiet, for blandt de mange fund hørte tre til denne berettende stilart.

ønder Hygum ligger på en markant Kirken tårner på en lille højning centralt bakkeø i Sønderjylland mellem i landsbyen langs hovedgaden. Dens Sønder Hygum Rødding og Ribe. Landsbyen er fremtoning antyder, at landsbyen husede præget af den gamle landevej, som betragtelig velstand i den tidlige mid- Si dag deler byen i to, men som oprindeligt delalder, hvilket også kan læses gennem løb langs nordsiden af Sønder Hygum. Fra skattetaksterne i Ribe Oldemoder, hvor det Ribe landsbyen er et fantastisk udsyn til naboby- anføres, at kirken betalte den største skat erne og åløbene, som leder fra indlandet og i stiftet (Danmarks kirker 1952, s. 742). ud til Ribe (fig. 1). Den fremstår i dag som en typisk lille sydjysk landsby med en lille Denne velstand kan imidlertid følges længe- dagligvarebutik, et aktivt forsamlingshus re tilbage, for hvis man medregner Sønder og en flot kirke. Hvad mange ikke tænker Hygums vestlige nærområder, tegner der over er, at kirken faktisk er usædvanlig stor sig et ganske rigt miljø, som for metallerne i forhold til, hvad byens størrelse byder. strækker sig helt tilbage til ældre bronzeal-

30 31 der. Sidstnævnte periode har således budt i protokollerne, at Simon også medbragte 2016 begyndte vikingetidsfundene imidler- nu kunne regnes for den største vikingetids på en guldarmring, guldringe og talrige en romersk guldmønt slået af kejser Diok- tid at dukke op, og man kunne lige så stille guldskat i Danmark. bronzer, mens der fra ældre jernalder ken- letian (284–305 e.Kr.) til vurderingen, men indsnævre en plads, der om ikke andet var des en guldberlokperle fra Fæsted Toft, og af uvisse årsager blev mønten ikke indlem- samtidig med guldkæden2. Ganske kort tid På baggrund af spredningen af de syv senest er Fæstedskatten dateret til mellem met i de nationale samlinger, og mønten derefter dukkede en snoet guldarmring armringe udlagde Museet på Sønderskov et ca. 900 og 975 e.Kr. fremkommet (Johan- er i dag borte1. Kæden kan dog endnu ses op. Endnu fem guldarmringe af varierende udgravningsfelt på blot 800 m2 – dels for at sen et al 1972 s.18–20; Grundvad 2017). i Nationalmuseets permanente udstillinger. typer blev gravet frem fra mulden og dertil redde yderligere dele af skatten, og dels for en i sølv (Ejstrud & Grundvad 2016). Mest at undersøge skattens kontekst (Grundvad Sidstnævnte udgør emnet for nærværende Sidenhen har flere detektorførere forsøgt interessant var en armring, som var prydet 2017; Ejstrud & Grundvad 2017). Udgrav- artikel, som har til formål at præsentere at lokalisere det præcise fundsted for at un- med to dyrehoveder, der klart viste stil- ningen blev støttet økonomisk af Slots- og skattens genstandsgrupper med særligt fo- dersøge, om der skulle skjule sig flere gen- mæssige ligheder med guldkæden fra 1911, Kulturstyrelsen, og med på udgravningen kus på de ornamenterede genstande. Dette stande. De første gennembrud kom i 2014, hvorved der med største sandsynlighed var var de tre detektorførere, der fandt arm- gøres for at præcisere skattens tilknytning hvor der blandt andet blev indleveret en tale om dele af samme skat. Med tilkomsten ringene. Sammen var de ansvarlige for at til Jellingstilen og diskutere smykkernes næbfibel. Men endnu ingen genstande, som af guldarmringene indeholdt skatten nu afsøge muldhorisonterne, som de gradvist mulige tilknytning til den højaristokratiske kunne knyttes til guldhalskæden. I foråret mere end ca. 900 g guld, hvorfor skatten blev gravet bort. Udgravningsresultaterne sfære omkring Jellingdynastiet ved midten af 900-tallet. En sådan sammenhæng er før foreslået i faglitteraturen, men fundet af Fæstedskatten giver anledning til at gøre et nyt forsøg på at belyse denne teori og fore- slå nye tilgange til vikingetidens skattefund samt deres brug og betydning i samtiden.

Fundhistorie I 1911 var Simon Thøstesen ude og harve marker nær Fæsted ved Sdr. Hygum. Da da- gen var ovre og redskaberne skulle hænges på plads, opdagede han en guldhalskæde i den muld, der sad på harvetænderne (fig. 3a). På trods af, at egnen var under tysk herredømme, besluttede Simon at indleve- re fundet til myndighederne – i København vel at mærke. Nationalmuseet erklærede kæden for danefæ, og han modtog hele 225 kr. i danefædusør. Faktisk kan det læses

Fig. 2.

De samlede fund fra Fæstedskatten fundet i 2016. Foto: Nick Schaadt, red. Brian Christensen, Museet på Sønderskov.

The complete Fæsted hoard as recovered in 2016.

32 33 Fig. 3a. Fig. 4.

Guldkæden fra Fæsted. Fundet i Et af de to femarmede kors fra 1911 hvorefter den blev erklæret Fæsted. Det andet var brudt i to danefæ. Kæden tilregnes stykker. Foto: Nick Schaadt, Museet Jellingstilen og dateres derved på Sønderskov. omtrent til 900-tallets første halvdel. Foto: Nationalmuseet, København. One of the two five armed crucifixes from Fæsted. The other one was The gold chain from Fæsted. broken in two. Unearthed in 1911, after which it was declared as Danefæ or treasure. The chain is interpreted as belonging to the Jelling style and can therefore be dated to around the first half of the 10th century.

Fig. 3b. Fig. 5.

Det korsformede hængesmykke, som Det fugleformede vedhæng. Foto: blev fundet i 2016. Bemærk hér, at Nick Schaadt, Museet på Sønderskov. det er vist i detail og derfor virker større i forhold til kæden. Foto: Nick The bird shaped pendant. Schaadt, Museet på Sønderskov.

The cross-shaped pendant, found in 2016. Take note, that as it is shown here in close detail, it therefore seems larger in size compared to the chain.

var glimrende og fundmængderne overvæl- flere fragmenter viser, at alt endnu ikke er Halskæden med de i Hiddenseeskatten i 1873 (Armbruster dende, men igen fremstod ét fund som sær- fundet. Det er håbet, at disse sager reddes dyrehovedformede ender & Eilbracht 2010). Et sådant vedhæng var ligt vigtigt og samtidigt gennemført smukt; ved de kommende års detektorafsøgninger. Kæden er i alt 62 cm lang, og den vejer 67 g således at finde blandt de genstande, der nemlig et pragtspænde med et centralt Skatten indeholder flere genstandsgrup- (fig. 3a). Selve kæden er lavet af flettede blev fundet ved udgravningerne (fig. 3b). At motiv udført i Jellingstil. Ved fundet af dette per såsom halskæden, hængesmykker, guldtråde (Jørgensen & Petersen 1998 s. det sandsynligvis var dette hængesmykke, spænde er det sandsynliggjort, at kæden fra armbånd, perler, klipguld og betalingssølv 288). Det mest udsagnsgivende er de to der hørte til kæden skyldes, at kæder med 1911 samt detektorfundene og udgravnings- i form af klippede smykker og dirhemklip dyrehoveder udført i Jellingstil, som ses dyrehovedterminaler ofte bar kæder med fundene er fra samme nedlæggelse, men det samt en sølvarmring. For betalingssølvet og i enderne af kæden. Disse er lavet over en et religiøst ladet motiv. Dette ses blandt er på nuværende tidspunkt ikke muligt at klipguldet gælder her, at disse blot bør ses støbning, som har udgjort en base for det andet ved det velkendte tilnærmelsesvist give en præcis datering af nedlæggelsen. som masse og derfor udgør en betalingsvær- efterfølgende detaljerige granulerings- og samtidige Thorshammerfund fra Ödeshög di. De to grupper indgår derfor ikke i den filigranarbejde, som sammen dannede alle i Östergötland og særligt fra slutningen af Fæstedskattens sammensætning videre analyse. Det samme gælder for de detaljer. På denne måde er der lavet øjne, vikingetiden og tidlig middelalder, hvor der Med den afsluttede udgravning udgør armringe, der ikke bærer nævneværdige, ører, næse og mund. I dyrehovedernes kendes flere eksempler på halskæder udført skatten ved indgangen til 2017 ca. 1,4 kg fortællende karakteristika; hvilket vil sige vidtåbne gab har der siddet øskener, hvoraf i Urnesstil, som bærer korshængesmykker. guld (vejet inkl. sten og en smule jord) og alle armringe på nær den, som bærer de to det ene dog er afknækket. Øskenerne har Det bedste eksempel herpå er vel Orø- ca. 100 g sølv (fig. 2). Det må dog forven- hoveder i Jellingstil. sandsynligvis båret et korsformet hæn- korset, som blev fundet i 1849. De øvrige tes, at der dukker flere genstande op, idet gesmykke i stil med dem, der blev fundet mange hængesmykker fra Fæstedskatten,

34 35 såsom de to femarmede kors, fuglen og de 8a. stenindfattede vedhæng må således skulle 8b. relateres til andre kædeophæng.

Femarmede kors Blandt disse resterende vedhæng er især de to femarmede kors interessante (fig. 4), idet de umiddelbart kun er kendt fra et andet fund; nemlig Lackalängaskatten fra Skåne, hvor det er fundet med en groft udført variant af Hiddenseehængesmykket, en guldperle med C–formede spiraler og en Terslevfibel – alt sammen i guld. Desuden blev der i den skånske skat også fundet en række sølvsager, hvor især tre armringe med påsat betalingssølv minder om sølvarm- Fig. 6.

ringen fra Fæsted. Kun ved lukningerne ses Et af de syv vedhæng med indfattede og dette har særlig betydning for forståelsen der indbyrdes forskelle. Genstandssammen- sten. Her med facetsleben af Fæstedskatten. Trods at flere af Hedeby- Fig. 8. sætningerne indikerer, at de to depoter fra bjergkrystal. Foto: Nick Schaadt, smykkerne mangler det indfattede emne, Museet på Sønderskov. a. Den samlede armring på 251 g. hhv. Fæsted og Lackalänga er gravet ned på er konstruktionen af smykkernes rammer Bemærk de to dyrehoveder med de omtrent samme tid. Det stiliserede fugle- One of the seven pendants with så identiske med flere af smykkerne med vidtåbne gab og de karakteristiske mounted stones. Exemplified here øjne. b. Detail af ét af de to ansigter. vedhæng fra Fæsted (fig. 5) er derimod van- with a facet cut mountain crystal. bjergkrystal fra Fæsted, at de sandsynligvis Fotos: Nick Schaadt, Museet på skeligt at genkende i andre sammenhænge, er lavet i samme værksted. Interessant for Sønderskov. der kan knyttes til vikingetidige skattefund. koblingen til Fæstedskatten og de stilmæssi- a. The massive arm-ring weighing Fuglemotiver af den variant er dog vel- ge relationer er, at der i kammergrav 5 for- 251g. Note the two animal heads with wide-open jaws and the characteristic kendte fra germansk jernalder og frem til uden guldhængesmykket også blev fundet eyes. b. Close study of one of the two vikingetiden. I det nuværende Rusland og to hængesmykker i Terslevstilen, hvorved animal heads. især i egnene omkring Kiev i Ukraine er der er dateringsmæssig overensstemmelse motivet tilmed knyttet til fyrsteslægten helt mellem gravene og Fæstedskatten (Arents op i tidlig middelalder, hvor man ser fuglen & Eisenschmidt 2010a, s122–123). Ter- afbildet på blandt andet skiveformede hæn- slevstilen er opkaldt efter Terslevskatten, 1 og knap 4 g. Alle perler er lavet af en skal gesmykker (Ambrosiani & Erikson 1993, s. hvor de er nedlagt sammen med blandt af tyndt blik, hvorpå der med granulering 12 ff.). Interessant nok kendes et tilnærmel- andet en sølvhalskæde udført i Jellingstil. og filigran er dannet en række mønstre, sesvist identisk fuglemotiv på en mønttype Jellingstilen og motiver fra Terslevfiblerne hvoraf især det C-formede spiralmønster er slået i York i perioden 939–941, som minder er således velkendte i relation til hinanden. berettende. så meget om Fæstedfuglen, at deres ophav kan være ens. Guld- og sølvperler Guldringe Fig. 7. Der er fundet i alt ni guldperler (fig. 7) Ved udgravningen blev der fundet endnu en

Stenindfattede hængesmykker Guldperle med C-formet spiral og én i forgyldt sølv. Det er dog kun otte guldarmring, hvormed det samlede antal De stenindfattede hængesmykker (fig. 6) udført i filigranarbejde med af de ni guldperler, der kan relateres til er syv. Af disse er en af ringene særlig inte- er hidtil helt ukendte i det nuværende Dan- granulering i flere åbne zoner. Foto: Jellingstilens samtid. Relationen ses ved ressant for nærværende artikel; nemlig den Nick Schaadt, Museet på Sønderskov. mark, men de kendes i gravgodset i to grave tilstedeværelsen af det karakteristiske massive guldarmring med påsat betalings- fra Hedeby. Den ene er grav 318, som samlet A golden pearl with a c-shaped spiral C-formede spiralmotiv, som er så typisk for guld og stiliseret lukning med dyrehovedter- worked in filigran with granulation har budt på tre vedhæng af typen samt guld- on a number of open zones Terslevstilen. Eftersom perlernes størrelse minaler (fig. 8a). Bagsiden er flad i tværsnit, perler. Det andet fund er fra kammergrav 5, varierer en smule, varierer vægten mellem mens forsiden er profileret og ornamenteret

36 37 med trekantede stempeltryk, hvori der ses relief og de er dannet af to snoede tråde, 9a. tre cirkler. De to dyrehoveder, som er udført som er adskilt af én glat tråd. De tre kroppe Fig. 9a. i Jellingstil, er vendt bort fra hinanden og er stedvist sammenflettede, hvilket blandt a. Pragtspændet fra Fæstedskatten. bider om selve armringen. Dyrehovederne andet ses ved dyrenes nakketop, der stræk- b. Digital udtegning af de tre dyr er dannet ved filigran, og de er ganske lig ker sig ned over dyret til højre. i Jellingstil. c. De tre centrale dyreansigter i de hoveder, som pryder den kæde, der blev detail. Foto: Nick Schaadt, Museet fundet i 1911. Den lille vægtreguleringsring De fire lænker er ligeledes lavet af riflet på Sønderskov. Grafik: Museet på Sønderskov. er lukket i et snoet lukke i en tråd, der er tråd og hvert led er dobbelt, dvs. består af to tilnærmelsesvist jævnbred med resten af ringe, som hæfter i endnu to ringe. Et sted a. The magnificent brooch from the Fæsted hoard. ringen. Hele ringen er dekoreret med tvær- mangler der én ring. Lænkerne er hver 125 b. A digitally rendered plot drawing gående og omgående, fordybede linjer, der mm lange, og nederst afsluttes hver med blot of the three Jelling style animals. giver et nærmest pølset udtryk. én ring, som hver hæfter en trikvetra. Disse c. Close study of the three central animal heads. ligner ved første øjekast hinanden, men Det skal nævnes, at der sandsynligvis blev én skiller sig dog ud ved at være en smule fundet en armring lignende denne nær mindre end de øvrige og ornamenteret med Hiddenseeskatten (Armbruster & Eilbracht filigran på begge sider. De tre øvrige har 2010). Desværre er det tyske eksemplar således en glat side og en side med filigran. forsvundet, og der vides kun ganske lidt om Ligeledes er der i den unikke trikvetra to det. Men hvis det er tilfældet, at der også cirkler – et i hvert af de to hjørner, der ikke fandtes en armring i relation til Hiddensee­ fungerer som ophæng. Alle trikvetraer er skatten, så minder Fæstedskatten og det lavet af to plader guldblik. tyske fund ganske meget om hinanden. De tre perler, der adskiller lænkerne i bæ- Stort spænde med dyreornamentik reringen, er tilnærmelsesvis identiske. De Det mest interessante fund ved de samlede fremstår næsten kuglerunde og med mun- undersøgelser var dog guldpragtspændet dinger, som er forstærkede af en indlagt, med de fire lænkevedhæng (fig. 9). I sin riflet tråd. På perlerne ses cirkler af filigran 9b. samlede stand med kæder og vedhæng med en tråd, der enten er riflet eller snoet. er dette endnu uden lige i det nuværende Perlerne måler kun ca. 8 mm ved bredeste Danmark, men der kendes lignende fund tværmål over bugen. fra det øvrige Skandinavien. Spændet er svagt hvælvet, udsmykket med dyremotiver Stilistisk tilhørsforhold og har en ring påsat på bagsiden, hvori – Jellingstilen 9c. der sidder tre perler samt fire kæder, som Jellingstilen er en vikingetidig stilart, som nederst bærer trekantede knudeværk. udspringer af den forudgående Borrestil Skivens motiv er lavet på en større, særskilt i sidste halvdel af 800-tallet, og dens karak- skive og udgøres af tre, symmetriske dyr teristika videreudvikles i den efterfølgende udført i Jellingstil (fig. 9b og 9c). De tre Mammenstil i midten af 900-tallet (Fugle- dyrs hoveder samles mod skivens centrum, sang 1982). Stilen har fået sit navn efter en hvor de tre bagudvendte læbelapper nær- samling af ornamenterede genstande, som mest udgør et særskilt dekorativt element. over en periode på flere hundrede år blev Hovederne er præget af et stort, cirkel- fundet ved undersøgelser i Nordhøjen i Jel- rundt, hvælvet øje, og dyrene fremstår med ling og i en kammergrav i den nuværende hoftepartier, slangelignende kroppe, haler Jelling kirke (Krogh og Leth–Larsen 2007; og poter. Kroppene fremstår i relativt højt Krogh 1982). Mest kendt er det lille indgra-

38 39 verede bæger i sølv, der som den første gen- fladedækkende granulation og stave i fili- også her tale om et skattefund. Hvorvidt Runde filigranspænder med stand i gruppen fremkom ved udgravning gran. Endelig er også fuglen prydet med den oprindeligt har været begravet som dyreornamentik i Nordhøjen i 1820 (Krogh og Leth–Larsen granulering og filigran. en del af et større sæt i stil med Fæsted- og Filigrandekorerede sølv- og guldspænder 2007, s. 20–23). Ornamentikken på dette Tolstrupskatten vides imidlertid ikke. fra skattefund forekommer overordnet bæger fremviser et af stilartens mest yndede I alle tilfælde, hvor genstande fra set i to typer, hvor den ene sædvanligvis motiver i form af to bånd- og S-formede dyr Fæstedskatten er udsmykket med dyre- Skattefundene fra Tråen og Tolstrup kan tilskrives Borrestil og den anden Jellingstil i profil, sammenslynget i en symmetrisk og ornamentik, udviser motiverne flere af i begge tilfælde møntdateres til en nedlæg- (Wilson 1995, s. 100, 117–118). Sidstnævnte aksial komposition. Fra hovedet udsprin- Jellingstilens karakteristika. For dyreho- gelse kort efter år 1000. I hvert fald for Tol- type udgøres af den gruppe på fem spæn- ger en kort nakketop og fra snuden en vedterminalernes vedkommende udviser strupspændets vedkommende er det dog gi- der, som er omtalt i det foregående og hvori karakteristisk, lille, bagomrullet læbelap. de mange af de samme karakteristika som vet, at det på nedlæggelsestidspunktet kun spændet fra Fæstedskatten indgår. Det Andre hyppigt brugte motiver, som dog eksempelvis rembeslagene fra kammergra- blev brugt som betalingsmiddel (Skovmand er imidlertid langt fra sikkert, at der kan ikke optræder på bægeret, er blandt andet ven under Jelling kirke (Krogh 1982). 1942, s. 54). Som nævnt indledningsvist opstilles en så kategorisk inddeling i stilart plantelignende udløbere eller ranker uden kan der endnu ikke gives en mere præcis og stilistisk tilhørsforhold for disse spænder blade, trikvetraer og korte, ofte dobbelte, Perspektivering datering af Fæstedskattens bortgemmelse, (Jansson 1991, s. 267). Således fremhæver rankeskudslignende afslutninger, foruden Det store centralspænde udgør et mester- men det stilistiske slægtskab med de to Fuglesang de veludviklede løkkeformer dyr i relief eller plastisk udførelse. værk i sig selv. Dette spektakulære smykke førnævnte spænder kunne indikere en i spændernes ornamentik og deres sammen- har indtil nu fire paralleller, som via skivens nedlæggelse omkring år 1000. hæng med Jellingstilen. Og mens den ene Fundene fra Jelling er essentielle for for- motiv, komposition og håndværkstekniske type fremviser Borrestilens geometriske ståelsen af Jellingstilen og dens oprindelse, udførelse er tilnærmelsesvis eller stort set Stilistisk har dyrene på disse spænder stor disciplin i placeringen af dyrene (fig. 10), som muligvis har udgangspunkt i et specia- identisk med spændet fra Fæstedskatten. lighed med Jellingstilens profilsete, bånd- ses Mammenstilens hvirvlende indflydelse liseret værksted under Gorm den Gamles Udsmykningen på disse spænder består af formede dyr med lille, bagomrullet læbelap. hos den anden (Fuglesang 1981, s. 82–83; hof. Et sådant værksted har ikke nødven- to, tre eller fire profilsete dyr med kroppen Fuglesang og andre har ganske vist senest Fuglesang 1982, s. 165–167). Denne gruppe digvis været lokaliseret i Jelling, idet kon- placeret i tilnærmelsesvis kringleløkkekom- henført typen til Mammenstilen (Fuglesang af spænder har altså en væsentlig stilistisk gemagten på dette tidspunkt næppe har position. Tre af de fire paralleller er udført 1991, s. 95; Kleingärtner 2007, s. 68–75), bredde, men fundet af en mængde bronze- været stationært, men derimod omrejsende. i sølv, hvilket gør Fæstedspændet og et ny- men trods manglen på visuel overskue- modeller fra havnen i Hedeby viser imidler- Højt specialiserede kunsthåndværkere kan ligt fundet spænde fra Grønning i Salling3, lighed er den overordnede, symmetriske tid, at de er blevet produceret sideløbende have fulgt hoffet og forestået en produktion som begge er af guld, til pragteksemplarer kompositionsform med båndformede dyr af den samme håndværker (Klindt–Jensen af pragtgenstande, som har været brugt blandt dem. En af parallellerne er fra Södra placeret i kringleløkke typisk for Jellingsti- & Wilson 1965, s. 67; Fuglesang 1982, s. 167; aktivt i legitimeringen af et nyt dynastis Byrummet i Visby på Gotland og har en ikke len. Den samme repetition af motiver i en Wilson 1995, s. 121; K leingärtner 2007). Ge- krav på magten (Knudsen 2010). nærmere oplyst fundkontekst (Wilson 1995, tregruppe findes desuden på skålspænder nerelt synes filigransmykker at have været s. 117), mens to er fundet i sølvskattefund af JP type 57 samt et rundt spænde fra mindre influeret af stilistiske innovationer I skatten fra Fæsted forekommer dyreor- fra henholdsvis Tråen, Buskerud i Norge Dalarna i Sverige. På disse genstande er end andre smykketyper, og udviklingen namentik på det store pragtspænde og (Petersen 1955, s. 22) og Tolstrup, Jylland tilknytningen til Jellingstilen indiskutabel af motiv såvel som form lader til at løbe en i form af plastiske dyrehovedterminaler i Danmark (Skovmand 1942, s. 49). I denne (Capelle 1968, s. 51). Derfor er det efter vores anelse skævt i forhold til den øvrige stilud- på den ene af de snoede guldringe samt på henseende er Tolstrup-spændet særlig opfattelse mest rigtigt at henføre typen til vikling (Fuglesang 1982, s. 165–167). den oprindelige kæde fundet i 1911. Slyng­ interessant, idet det er fundet sammen med Jellingstilen, men spændetypens stilistiske ornamentik i form af trikvetraer findes blandt andet et helt og tre fragmentariske, tilhørsforhold bør dog ses i sammenhæng Som tidligere nævnt er det rigtigst at knytte på de fire små vedhæng i presblik, der af- korsformede hængesmykker af samme type med de omkring 40 øvrige eksemplarer Fæsted-spændet og de øvrige af samme type slutter kæderne, som hænger fra spændet. som dem, der optræder i guldskatten fra i filigran fra skandinaviske, nordtyske og til Jellingstilen, men det er næppe muligt at Desuden er det korslignende vedhæng Hiddensee (Skovmand 1942, s. 49–51). Der baltiske skattefund, som overordnet set har knytte hele gruppen sikkert til denne stilart. udsmykket med slynget filigran i samme er således tale om en fundsammensætning, samme motiv og komposition, men hvor dy- Det er dog givet, at ornamentikken på disse form som den, der pryder hængekorsene der i flere henseender minder om den, der rene har Borrestilens karakteristika i form spænder har mere til fælles, end hvad der fra Hiddenseeskatten. Også perlerne er optræder i Fæstedskatten. Spændet i guld af hoveder set fra oven og kroppe placeret adskiller dem hvad angår motiv såvel som udsmykket med filigran og granulering, fra Salling er fundet med detektor, bukket i kringleløkkeposition (Fuglesang 1982, s. komposition, og når dette sammenholdes mens de firearmede kors er udfyldt med omkring tre guldperler, og der er således 165–167; Kleingärtner 2007, s. 51–81). med deres sideløbende produktion er det

40 41 fristende at tænke dem ind i den samme, større sammenhæng. Patricer til frem- stilling af begge typer spænder er fundet i Malmö (Skovmand 1942, s. 53) og Sigtuna (Jansson 1991, s. 281) samt i den førnævnte store samling af modeller fra havnen i He- deby (Klindt-Jensen & Wilson 1965, s. 67; Fuglesang 1982, s. 167; Wilson 1995, s. 121; Kleingärtner 2007, s. 51–81). Spænderne kan altså antages at være nordiske arbejder, ligesom anvendelsen af dyremotiver på filigransmykker sandsynligvis også er et skandinavisk træk (Skovmand 1942, s. 53).

Fæstedskatten, „Hiddenseestilen“ og Jellingdynastiet Den omtalte gruppe af filigranspænder i sølv og guld optræder, når de findes i skattefund, ofte sammen med andre filigransmykker Fig. 10. såsom korsformede vedhæng, som det Spændet fra Nonnebakken eksempelvis ses i skatten fra Tolstrup. Også ved Odense. Bemærk dyrenes hoveder, som er set fra oven. guldringe i forskellige størrelser optræder Foto: Nationalmuseet. ofte i kombination med filigransmykkerne, og dette er Vester Vedsted skatten et eksem- The brooch from Nonnebakken near Odense. Notice the animal heads, pel på (fig. 11). Begge disse kombinationer here seen from above. Close study of optræder i Fæstedskatten. Herudover er the three central animal heads. der mange afvigelser de forskellige skatte- fund imellem, og i mange tilfælde må man da også gå ud fra, at det kun er en del af stammer fra et skattefund, optræder den remoniel sammenhæng. De kan være givet Fig. 11. skatten, der er blevet fundet. Overordnet set kun i ét eksemplar. Samme forhold gør sig som gaver til stormænd, der har brugt dem Skatten fra Vester Vedsted nær Ribe. lader det dog til, at der er et mere eller min- gældende i en række andre skandinaviske i repræsentativ sammenhæng. Måske har Bemærk fundsammensætningens ligheder med Fæstedskattens. Efter dre låst „sæt”, der gør sig gældende for flere og baltiske skattefund som eksempelvis de de været lagt til skue, båret af stormanden Jørgensen og Petersen 1998. af disse skattefund, hvor kombinationen af førnævnte skatte fra Hiddensee og Vester selv eller prydet hans hustru (ofte er rin- et pragtspænde med dyreornamentik og en Vedsted samt skatten fra Vårby i Sverige og gene i ¨kvindestørrelse¨) i situationer, hvor The hoard from Vester Vedsted near Ribe. Note the similarity in the eller flere guldringe samt eventuelt kors- fra Gnezdovo i Rusland. I alle disse (og flere stormanden har haft en udøvende funktion. composition between of this hoard formede vedhæng udgør formen. Pragtek- andre) tilfælde optræder der kun et enkelt I kraft af genstandssammensætningens and the Fæsted example. semplaret blandt disse „sæt” er naturligvis stort, rundt spænde med dyreornamentik, ceremonielle karakter har smykkerne den fantastiske guldskat fra Hiddensee ved mens øvrige smykketyper kan være til stede sendt et genkendeligt signal om autoritet Rügen, som består af spænde, guldring og i et eller flere eksemplarer. Dette forhold og social status. Herudover synes der også kvalitet. Fæstedskatten udviser betydelig en mængde korsformede vedhæng (Paulsen kunne tale for ideen om et ¨låst sæt¨, hvor at være en form for hierarki i sættene. Dette håndværksteknisk kvalitet og stor variation 1936). Det kan ikke afvises, at denne gen- runde spænder med dyreornamentik synes kommer til udtryk i mængden af (pragt) i genstandstyper, mens mængden af guld standskombination er tilfældig, men det er at spille en central rolle. En sådan systema- genstande og valg af materiale såvel som den alene placerer den i samfundets absolutte påfaldende, at i samtlige tre (eller fire) ud af tisk sammensætning af smykketyper kunne håndværkstekniske kvalitet. Her udmærker top. I denne sammenhæng fremstår eksem- fem tilfælde, hvor spændetypen fra Fæsted indikere, at disse smykker blev brugt i en ce- Hiddensee-skatten sig ved at være af højeste pelvis Tolstrupskatten på alle måder noget

42 43 mere beskeden (fig. 12). Denne opdeling stormænd kunne fremvise kunstgenstande, kunne ligeledes tale for en hierarkisk tilgang der symboliserede deres alliance med kon- i fremstillingen og brugen af disse smykker. gen (Svanberg 1998, s. 118–120). Aristokra- tisk gaveudveksling er et velkendt fænomen Allerede i 1936 foreslog Peter Paulsen Hid- i vikingetiden og kan netop have haft til denseeskatten og andre pragtsmykker i fili- funktion at pleje alliancer og politiske gran som eksempler på guldsmedekunst fra forbindelser (Roesdahl 2005, s. 358; Kilger et jysk kunstcentrum ved hoffet under Ha- 2008, s. 257–258). rald Blåtand (Paulsen 1936; Jansson 1991). Denne tolkning underbygges af fundene af Tilstedeværelsen af guldringe i skatte- en matrice på Trelleborg og filigransmykker fundene kan ligeledes have spillet en rolle fra Fyrkat og Nonnebakken (Roesdahl 1977; i en sådan relation, idet guldringen har Roesdahl 1981; Jansson 1991). Isoleret set symboliseret troskab mellem stormænd og peger udbredelsen af filigranspændet fra deres betroede siden jernalderen (Kilger Fæstedskatten og de øvrige fire af samme 2008; Wendt 2010, s. 63–66). At dette også type i samme retning, idet tre af spænderne har gjort sig gældende i vikingetiden kan er fundet i Jylland (hvoraf to er af guld), denne beskrivelse fra Haraldskvedet fra mens de øvrige er fundet i henholdsvis Nor- slutningen af 800-tallet tyde på (den refe- ge og på Gotland (fig. 13). Hvis Jellingstilen rerede strofe er dog fra 1100-tallet (Wendt er udviklet og brugt politisk under Gorm 2010, s. 64)): den Gamle (Knudsen 2010), ligesom det kan være tilfældet med Mammenstilen under „På deres klæder og deres guldringe Harald Blåtand (Fuglesang 1991, s. 102–105) ser man, at de er venner af kongen. og Ringerikestilen under Knud den Store De har røde skindkapper, malede skjolde (Kershaw 2009, s. 302), synes teorien om et sølvomviklede sværd, ringvævede brynjer, jysk udgangspunkt for filigransmykkerne gyldne sværdbånd, figursmykkede hjælme, endnu mere plausibel, og muligvis repræ- armbårne ringe, som Harald gav dem.” senterer disse smykkesæt politisk motiveret kunst under Jellingdynastiet. Pragtfulde Dette kan være grunden til, at filigran- kunstgenstande af høj, håndværksteknisk spænderne er arkaiske i deres form og kvalitet og i værdifulde materialer blev udtryk og ikke lader sig påvirke synderligt produceret af et fåtal af yderst kompetente at kunstneriske impulser. De symboliserer kunsthåndværkere, som må have virket et bånd, der har hersket blandt aristokra- i samfundets absolutte elite. Med tanke på tiet langt tilbage og deres budskab må filigransmykkernes høje kvalitet synes det ikke sløres af moderne tendenser. I denne meget muligt, at de er produceret i regi af henseende er det interessant, at genstands- et kongeligt hof. Her kan de have indgået sammensætningen fra Fæstedskatten kan i opretholdelsen af dynastiske og politiske genfindes både i tidligere og meget senere forbindelser mellem kongen og de førende skattenedlæggelser. Den allerede nævnte familier, som anskueliggørelse af kongens Vester Vedsted-skat (nedlagt efter 942) in- Fig. 12. magt og bærerens status (Jansson 1991, s. deholder kæde, guldringe og rundt spænde 279; Svanberg 1998, s. 119; Armbruster & med dyreornamentik, hvoraf sidstnævnte Tolstrupskatten, som indeholder et smykkesæt meget lig The Tolstrup hoard, which includes a jewellery piece det, der er fundet ved Fæsted. Her dog lavet i sølv. Efter very similar in appearance to a find from the Fæsted Eilbracht 2010, s. 184–194). Samtidig har er stilistisk ældre i sit udtryk end de øvrige Skovmand 1942. hoard, though here wrought in silver. det hjulpet et relativt nyt dynasti med at spænder i denne artikel. Skatten indeholder legitimere deres krav på magt, når loyale desuden et rundt spænde af den såkaldte

44 45 Fig. 14.

De to spænder fra Hornelund nær Varde, Foto efter Jørgensen og Fig. 13. Petersen 1998, s. 305.

Spredningen af pragtspænder i The two brooches from Hornelund Jellingstil. Grå markerer sølvfund, near Varde. gul viser guldfund og rød er matricerne fra Hedeby. 1: Tråen, Norge. 2: Visby, Gotland. 3: Tolstrup, Nordjylland. 4: Grønning, Nordjylland. 5: Fæsted, Sønderjylland. 6: Hedeby, Nordtyskland. Grafik: Museet på Sønderskov. disse forhold placerer skatten i toppen af 2. Detektorafsøgningerne blev udført af det aristokratiske miljø i vikingetiden, mens Poul Nørgaard Pedersen, Kristen Neder- The distribution of magnificent brooches in the Jelling style. Grey filigransmykkernes stilistiske tilhørsfor- gaard Dreiøe og Marie Aagaard Larsen, indicates silver finds, yellow indicates hold og generelle perspektivering tilmed som sammen udgør et team. gold finds and red the Hedeby matrices. trækker skatten ind i 900-tallets kongelige miljø. Disse pragtsmykker kan således være 3. Oplyst ved Malene Nymann, personlig produceret af kunsthåndværkere ved hoffet henvendelse (genstanden er endnu ikke under Jellingdynastiet og givet som gaver til publiceret). Terslev-type, som, blot en anelse tidligere, naler. Spændet har mange lighedstræk stormænd for at styrke alliancer og politiske kan have haft samme tilknytning og funk- med det planteornamenterede spænde forbindelser. Genstandssammensætningen Litteratur tion i et aristokratisk miljø, som de øvrige fi- fra Hornelundskatten, selvom de ikke er i Fæstedskatten og flere andre skattefund Arents, Ute & Silke Eisenschmidt 2010: ligransmykker (Svanberg 1998, s. 118–120). fuldkommen identiske. Skatten er, som den fra perioden indikerer desuden en særlig Die Gräber von Haithabu. Band 1: Text, Guldskatten fra Hornelund indeholder to første Østermarieskat, nedlagt i 1100-tallet brug og betydning for flere af de genstands- Literatur. Neumünster. runde filigranspænder, et med dyre- den og indeholder desuden et sølvkors (Grin- typer, som findes i de vikingetidige skatte- Armbruster, Barbara. & Heidemarie Eil- anden med planteornamentik (fig. 14). der-Hansen m.fl. 2013, s. 154), men derimod fund. Muligvis har en del af disse genstande bracht 2010: Wikingergold auf Hiddensee. For nyligt er på samme lokalitet fundet et intet spænde med dyreornamentik. indgået i et ceremonielt sæt til repræsentativ Rostock. afklip fra en guldring ornamenteret med brug, hvor de har sendt et signal om autori- Capelle, Torsten. 1968: Der Metallsch- en akantusranke, som er lig randornamen- Disse tre skattefund danner, i sammen- tet, social status og forbindelser til kongen. muck von Haithabu. Studien zur wikingis- tikken på det dyreornamenterede spænde hæng med Fæstedskatten, en tilnærmel- Brugen af guldringe som tegn på troskab chen Metallkunst. Neumünster. og sandsynligvis repræsenterer Ringerike- sesvis kontinuitet for det låste sæt fra første mellem de højere klasser i samfundet er en Ejstrud, Bo og Lars Grundvad 2016: Dan- stilen. Skatten er med de nye detektorfund halvdel af 900-tallet op til 1100-tallet. Den gammel symbolik, og på samme måde synes marks største guldskat fra vikingetiden. møntdateret til en nedlæggelse omkring anden skat fra Østermarie kan i så fald der at være kontinuitet i skattefundenes Skalk nr. 5, s. 18–19. 1060 (personlig samtale med Lars Christian være et eksempel på et ceremonielt sæt, der genstandssammensætning fra vikingetid og Ejstrud, Bo og Lars Grundvad 2017: Fæ- Bentsen), og en samstemmende patrice fra trækker denne symbolik ind i middelalde- ind i middelalderen. Her kan altså være tale stedskatten. Skalk nr. 3, s.3–9. Viborg indikerer et produktionstidspunkt ren og ud af den hedenske sfære. om en symbolik, der er særligt knyttet til Fuglesang, Signe Horn 1981: Vikinge- for det planteornamenterede spænde i star- enkelte genstandstyper og som bibeholder tidens kunst. Norges kunsthistorie, I, Fra ten af 1000-tallet (Krongaard Kristensen Sammenfatning sin betydning over en meget lang periode Oseberg til Borgund (ed. K. Berg). Oslo. 1998, s. 215–216). Begge dateringer er fint Fæstedskatten er, med sine op mod og på tværs af et trosskifte. – 1982: Early Viking Art. Acta ad Archae- i overensstemmelse med den stilistiske date- halvandet kilo guld, nu at regne for ologiam et artium historiam pertinentia, II, ringsramme. Endelig indeholder den anden Danmarks største guldskat fra vikingeti- Noter s. 125–173. sølvskat fra Østermarie på Bornholm også den. Skatten udmærker sig ved sin store 1. Venligst oplyst af Museumsinspektør – 1991: The Axehead from Mammen and et stort, skiveformet spænde samt snoede variation i genstande, hvoraf mange er Peter Pentz fra Danmarks og Middelhav- the Mammen style. I: Mette Iversen (red.) ringe og en kæde med dyrehovedtermi- udført i overordentlig god kvalitet. Begge slandenes Oldtid, Nationalmuseet. Mammen. Grav, kunst og samfund i vikin-

46 47 getid. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter Stiftsmuseums skriftrække bind 2. Jysk Knudsen, Maria 2010: Jellingstilen – an- brooches similar to the find from Fæsted are XXVIII. Højbjerg, s. 83–108. Arkæologisk Selskabs Skrifter XXXIV. vendelse, kontekst, betydning. Mod nye for- identified, they appear as part of a somewhat Grinder-Hansen, Poul et al. 2013: Højbjerg, s. 215–216. ståelser af vikingetidens kunst. Upubliceret standardized set of jewellery. Aside from the Skatten fra Østermarie. Nationalmuseets Näsman, Ulf 1991: Mammen 1871. Ett speciale i Middelalder- og renæssancearkæ- brooch, there is a character istic cross – shaped Arbejdsmark 2013, s. 140–155. vikingatida depåfynd med beslag till sel- ologi ved Aarhus Universitet. pendant and arm–rings. It is also interesting Jansson, Ingmar 1991: År 1970/71 och bågskrön och annat skrot. I Mette Iversen here, that the jewellery collections are made vikingatidens kronologi. I: Mette Iversen (red.) Mammen. Grav, kunst og samfund Summary of both gold and silver, which could in itself (red.) Mammen. Grav, kunst og samfund i vikingetid. Jysk Arkæologisk Selskabs The Fæsted hoard – Dynastic goldsmith relate some indication of hierarchy and af- i vikingetid. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter XXVIII. Højbjerg, s. 217–260. production from 10th century Denmark filiation. These jewellery collections could be Skrifter XXVIII. Højbjerg, s. 267–284. Paulsen, Peter 1936: Der Goldschatz von 2016 was the year that saw the Fæsted hoard representative of allegiance gifts from a royal Johansen, Harald et al. 1972: Hygum Hiddensee. Führer zur Urgeschichte Band gain worldwide recognition and reknown– power to regional magnates. The bearing of Sogn. Træk fra oldtid til nutid. Hygum 13. Leipzig. despite the fact, that the find–site has been such a set of jewellery allowed a magnate to Hjemstavnsforening. Haderslev. Petersen, Jan 1955: Vikingetidens smyk- known for more than 100 years. Three clearly show allegiance and thereby gained Jørgensen, Lars & Peter Vang Petersen ker i Norge. Stavanger. amateur archaeologists had the luck and the authority to act as a person of power. In 1998: Guld, magt og tro. Danske skattefund Roesdahl, Else 1977: Fyrkat. En jysk diligence to find six gold arm–rings and this respect it is interesting, that the styles do fra oldtid og middelalder. Kolding. vikingeborg, 2. Oldsagerne og gravpladsen. one of silver, all of which could be positively seem to change and coincide with changes Kershaw, Jane F. 2009: Culture and Gen- Nordiske Fortidsminder Bind 4. København. associated with a gold necklace recovered in dynastic succession, so that each king in der in the Danelaw. Viking and Medieval – 1981: En tusindårig guldfugl. Hikuin 7, from the same field in 1911 (fig. 3). This the Jelling dynasty manifested their power Scandinavia 5, s. 295–325. s. 205–208. find by the amateur archaeologists led to visually using individual and characteristic Kilger, Christoph 2008: Wholeness and – 2005: From Scandinavia to Spain. a small excavation, which was carried out style elements. As this article deals with the Holiness: Counting, Weighing and Valuing A Viking–Age Reliquary in Leòn and its in December 2016 by Sønderskov Museum. relationships connected with the Jelling Silver in the Early Viking Period. Means of meaning. I J. Sheehan et al. (red.): The style, it should be noted, that this style should Exchange. Dealing with Silver in the Viking Viking Age: Ireland and the west. Papers The excavation resulted in numerous new be associated with King Gorm the Old. Age. I Dagfinn Skre (red). Kaupang Exca- from the Proceedings of the Fifteenth Viking finds of both gold and silver artefacts. Es- vation Project Publication Series, Volume 2. Congress 18–27 August 2005. Dublin, s. pecially the smaller objects were recovered This article is the first of a series of articles, Norske Oldfunn XXIII. Århus, s. 253–326. 353–360. due to the archaeological investigation. At which will attempt to place the Fæsted Kleingärtner, Sunhild 2007: Der Press- Skovmand, Roar 1942: De danske the beginning of 2017, the hoard consisted of hoard in its rightful context – enabling us modelfund aus dem Hafen von Haithabu. Skattefund fra Vikingetiden og den ældste more than 1,4 kg gold and 100 g silver (fig. 2). to shed some light on the contemporary Die Ausgrabungen in Haithabu 12. Ne - Middelalder indtil omkring 1150. Aarbøger Among the hoards constituents were three world that produced it as well as analysing umünster. for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1942. pieces of jewellery made in the Jelling style its entire contents. Klindt-Jensen, Ole & David M. Wilson s. 1–275. – the necklace from 1911, an arm–ring (fig. 1965: Vikingetidens kunst. København. Svanberg, Fredrik 1998: Exclusive Jewel- 5) and a magnificent brooch (fig. 6)– which Krogh, Knud J. 1982: The royal Vi- lery, Borgeby and Western Scania c. AD are dated to the first half of the 10th century. king-age monuments at Jelling in the light 950–1050. Fornvännen 93. s. 113–124. These three finds constitute the primary Lars Grundvad of recent archaeological excavations. Acta Wendt, Antje 2010: Wikingerzeitliche subject matter for the present article, which cand. mag. Archaeologica Vol. 53 1982, s. 183–216. Goldringe. Eine Fundgruppe ohne Kontext? attempts to investigate the relationship Museumsinspektør, Museet på Sønderskov Krogh, Knud J. & Bodil Leth-Larsen Beretning fra 29. tværfaglige vikingesymposi- between the Jelling style and the Jelling dy- Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup 2007: Hedensk og Kristent. Fundene fra um Schleswig 2010. Højbjerg 2012, s. 50–68. nasty. With the advent of the Fæsted hoard , [email protected] den kongelige gravhøj i Jelling. Vikinge- Wilson, David M. 1995: Vikingatidens a number of interesting observations crop up kongernes monumenter i Jelling Bd. II. konst. Lund. relating to the distribution of artefacts made Maria Knudsen København. in this style– especially in Denmark and cand. mag. Kristensen, Hans Krongaard. 1998: Upublicerede kilder throughout the entirety of Scandinavia (fig. Museumsinspektør, Sydvestjyske Museer Patrice. I: Jesper Hjermind et al. (red.) Grundvad, Lars 2017: Beretning for HBV 10). In this context, the composition of the Tangevej 6, 6760 Ribe Viborg Søndersø 1000–1300. Byarkæologi- 1498 Fæsted II, Sdr. Hygum sogn. Museet Fæsted hoard is not unique, on the contrary. [email protected] ske undersøgelser 1981 og 1984–85. Viborg på Sønderskov. In a number of cases, where magnificent

48 49 Altså som fremmede genstande – vendiske, ingen anstrengelser for at korrigere eller eller slaviske, knivskedebeslag. præcisere dateringsrammen.

Hurtigt steg antallet af fund og fundsteder De danske fund af knivskedebeslag er langt på en måde, så den tolkning næppe var ri- overvejende gjort med metaldetektor, hvil- Ombukkede melig. Så mange vendere kunne der vel ikke ket betyder, at en nærmere bestemmelse af være på Nordøstfyn, hvad enten de havde den kontekst, de er indgået i, ikke umid- været der som slaver, handelsfolk eller på delbart lader sig afkode. Langt den største knivskedebeslag plyndringstogt. Ideen til at se nærmere på del er dog fremkommet på lokaliteter og et større materiale var dermed skabt. Sam- sammen med øvrige genstandsgrupper, tidig bemærkede jeg, at forbavsende mange der normalt tolkes som bebyggelse/lands- af blik detektorfolk fra både Vest- og Østdanmark byer. Det samme gælder flere sydsvenske ikke kendte til genstandstypen. Det gav fund, f.eks. Örja 1:9, Uppåkra og Eketorp. Af Claus Feveile naturligvis bekymring for, om de beskedne Enkelte fund stammer fra købstædernes beslag blev korrekt indsamlet og afleveret kulturlag. I Danmark er det indtil videre til museerne, eller om de risikerede at ende kun på Bornholm, at knivskedebeslagene i metaldetektorfolkenes skrotkasse, som det optræder i gravfund. vides at være sket i nogle tilfælde (Henriksen Med udgangspunkt i en række detektorfund af knivskedebeslag fra ældre middelal- 2011, fig. 6 (Kat.nr. 279), samt Kat.nr. 208- Kortfattet historik vedr. tidligere der fra Nordøstfyn fremkommet i årene 2011–14, fremlægges i alt 328 beslag fra det 9). Det blev der indledningsvist forsøgt rådet fund i Danmark nuværende Danmark. Fundgruppen er hidtil langt overvejende opfattet som import- bod på, gennem en ganske kort præsentation Der er ikke tidligere publiceret en samlet fund fra området syd for Østersøen og beslagenes udbredelse primært begrænset til og efterlysning af fundgruppen i den fynske oversigt over knivskedebeslag af vendisk den østlige del af Danmark. I denne fremlæggelse analyseres de danske knivskeders arkæologiforening HARJA’s medlemsblad type/ombukket blik i Danmark. Meget be- grundformer og dekorationselementer. På den baggrund, og i kombination med fund- (Feveile 2015) samt på bl.a. Facebook. tegnende for interessen er det, at det oftest fordelingen på landsplan, konkluderes det, at der kan udskilles en række regionale er Die slawischen Messerscheidenbeschlä- varianter, herunder fynske og nordjyske varianter, og der argumenteres for, at hoved- Formålet med denne gennemgang er at ge af Heinz A. Knorr fra 1938, der anvendes parten af beslagene er fremstillet adskillige steder i Danmark. Der kan fortsat peges præsentere 328 beslag fra 170 fundsteder som referenceværk, når man i danske på en mindre gruppe af fund, hvis oprindelse må findes syd for Østersøen. fra det nuværende Danmark. Hovedparten artikler skal referere til typeopdeling og af beslagene opfattes som fremstillet lokalt/ oprindelse. Dette til trods for, at en række regionalt i Danmark, mens kun en mindre arbejder har differentieret opfattelsen og et er velkendt blandt arkæolo- del med sikkerhed kan formodes at være im- udbredelsen af knivskedebeslag ganske ger, at der ofte er „bifangst“ ved „Denne gennemgang skal derfor portstykker fra området syd for Østersøen. væsentligt (Timpel 1987; Gabriel 1988; større undersøgelser – og at så- slutte med en opfordring til at Derfor anvendes den oprindelsesneutrale Krabath 2001). Knorr behandlede hele dan en bifangst nogle gange kan vie vendiske knivskedebeslag lidt betegnelse: ombukkede knivskedebeslag området syd for Østersøen, fra Elben i vest Dvære ligeså interessant som selve objektet, mere opmærksomhed – ikke af blik. Denne gruppe af knivskedebeslag og til Kuren i øst (nuværende østersøkyst der er genstand for undersøgelsen. I for- mindst ved behandlingen dateres som hovedregel til 11. århundrede i Litauen)(fig. 1). Desuden inddrog han bindelse med et omfattende arbejde med af fremtidige detektorfund.“ til lidt ind i 13. århundrede (Knorr 1938, materiale fra det øvrig Baltikum, inklusive metaldetektorfund på Nordøstfyn i 2011-14, Andersen 1988 s. 493), mens andre foretrækker perioden Finland. Det vestligste område var afgræn- der havde som formål at udvide kendskabet fra sen 11. århundrede til tidlig 13. år- set af floderne Elben i vest og Oder i øst, og til bebyggelsesbilledet omkring Ladby-ski- nyere tid, optrådte en række små, beskedne hundrede (Timpel 1987, s. 281). Beslagene herfra fremlagde Knorr 32 enkeltfund for- bet, et højstatus gravfund fra første del af blikstykker. Bøjet i U-form og dekoreret kan således evt. allerede optræde i den delt på 24 fundsteder. I dette begrænsede 10. århundrede (Feveile 2016a; 2016b), var med små bukler. I starten blev de opfattet seneste del af vikingetiden, men må i langt geografiske område blev beslagene opdelt det netop en sådan bifangst, der fangede på den sædvanlige måde, det vil sige som overvejende grad, og måske udelukkende, i fem formgrupper (Formen), der siden mit øje. Blandt tusindvis af fund, der i tid sjældne beslag fra knivskeder, fremstillet henføres til ældre middelalder. I denne også er anvendt af f.eks. Andersen (1988, s. strakte sig fra bronzealder til middelalder/ i det vendiske område syd for Østersøen. præsentation af genstandstypen gøres der 51) og Nielsen (2002, s. 85)(fig. 2). Det skal

50 51 visk beboede egne (Andersen 1988, s. 53). Den mulige lokale fremstilling trådte Han veksler mellem at kalde beslagene for i baggrunden, og i de følgende år blev slaviske eller vendiske, uden at årsagen beslagene omtalt som tydelige beviser for fremgår tydeligt. Den skal dog nok findes enten handel/kontakt, eller plyndring og i det forhold, at en del af de ti beslag, som overfald. Det skete bl.a. i forbindelse med fremlægges, er fremkommet i det havne- et samarbejdsprojekt mellem østdanske kvarter eller forstad i Roskilde, der omtales museer og regionerne syd for Østersøen, der som Vindeboderne med andre ord „vender- bl.a. resulterede i et udstillingskatalog og nes boder“. Endelig er det også fra denne symposieberetninger (Harck & Lübke 2001; artikel, at indledningscitatet stammer. Jensen, A.-E. 2002; Hansen et. al 2004).

I en række artikler fra omkring år 2000 I den sammenhæng skrev Henning Nielsen fremlægger Hanne Wagnkilde hovedre- (Nielsen 2002, s. 85): „Knivskedebeslagenes sultaterne af blandt andet udgravningen slaviske proviniens har ikke været betvivlet, af gravpladsen ved Grødby på Bornholm og metalværdien er så ringe, at de næppe (Wagnkilde 1999, 2000, 2001). Her frem- har været indsamlet til videre forarbejd- kom 11 knivskedebeslag, der, tilsammen ning. Det er derfor naturligt at se dem som med oplysningen om at der på Bornholm på vidnesbyrd om tilstedeværelsen af etniske det tidspunkt var fremkommet yderligere vendere på fundstederne. At knivskedebe-

Fig. 1. 31 eksemplarer af knivskedebeslag, gav slagene især er fundet på handelspladserne anledning til, at: „de mange nye fund af Tårnborg og Boeslunde, taler for, at det Fundsteder for knivskedebeslag. Rød cirkel markerer Find locations of scabbard chapes. A red circle forskellige knivskedebeslag muligvis overvejende var som handelsfolk, venderne de 24 fundsteder mellem floderne Elben og Oder. Efter highlights the 24 known find-sites between the Elbe Knorr 1938. and Oder rivers. tegn på, at beslagene er tilvirket lokalt. De besøgte de danske kystområder“. Videre tynde bronzeblikstykker med den simple fastslår Jørgen Skaarup i en fremlæggelse ornamentik har kunnet tilvirkes hvor som af de dramatiske udgravningsresultater fra helst.“ (Wagnkilde 1999, 12). Denne opfat- tilflugtsborgen Guldborg på Langeland, telse er i tråd med konklusionen på mere hvor der bl.a. blev udgravet skeletter efter bemærkes, at Knorr på tilsvarende måde end 50 fund af ombukkede knivskedebeslag nedslagtede mennesker, at „Offerritualet opdeler fundene fra de østligere områder af blik på den middelalderlige del af Eketorp bekræfter sammen med fund af slaviske i diverse formgrupper, hvoraf flere er ens på Öland, hvor K. Borg (1998, s. 65f) kon- pilespidser og skedebeslag, at angriberne eller delvist overensstemmende med de kluderer, at der ikke som tidligere hævdet har været vendere…“ (Skaarup 2002, s. 88; vestlige formgrupper. er tale om en slavisk genstandstype, men jf. Skaarup 1995) (jf. kat.nr. 277). at disse knivskedebeslag skal opfattes som Gennem 1970’erne og 80’erne er der kun få generelt Østersø-gods, dvs. et genstandsma- I 2004 anslog Anna-Elisabeth Jensen, og spredte henvisninger til knivskedebeslag teriale hørende til Østersøområdet. at mere end 100 stykker er registreret af vendisk type fra danske fund (f.eks. (her tænkes antagelig især fra det sydlige Fig. 2. Andersen 1984; Madsen J.S. 1984; Kock Muligheden for en lokal tilvirkning efter Sjælland samt Lolland-Falster?). Beslagene Knoors typedeling af 1978). Først med Michael Andersens artikel slavisk forbillede blev således bragt på omtales som slaviske knivskedebeslag, knivskedebeslag mellem Elben og Oder. Efter Knorr 1938. Fundsteder om venderne i Roskilde, hvor hovedvægten bane, men nød tilsyneladende ikke større mest som en typebetegnelse og uden at det for knivskedebeslag. Rød cirkel består af fremlæggelse af ti beslag fra Ros- tilslutning i de følgende år – i det mindste fremgår, om forfatteren forestiller sig, at markerer de 24 fundsteder mellem kilde by og nære omegn, er der tale om en ikke i faglitteraturen. Blandt østdanske der udelukkende er tale om importerede floderne Elben og Oder. Efter Knorr 1938. mere samlet vurdering af fundgruppen og kolleger, har jeg dog flere gange hørt den genstande, eller om de også kan være frem- dens potentiale. Andersen konkluderer, at antagelse, at der nok i nogen grad er tale stillet i Danmark (Jensen 2004). Knoors typology of scabbard chapes from between the Elbe and the Oder. der ikke er tale om genstande fremstillet om en dansk produktion, i lighed med i Danmark, men at de kan henføres til sla- f.eks. den østdanske Østersøkeramik.

52 53 Endelig citeres Andres Dobat, i en web-arti- område (fig. 3). I Krabaths fundliste optræ- (Borg 1998, s. 120-123), mens der ved Örja De ombukkede blikbeslag er anbragt kel på følgende måde (Beck 2016): „Andres der kun ganske få fund fra Skandinavien, er fundet 23 knivskedebeslag „av slaviskt på knivskeden på varierende måde. En Dobat nævner også fund af baltiske knivske- ti fra Danmark og 14 fra Sverige og der er ursprung“ (Bolander 2013, s. 43). De frem- række trekantede beslag, der stilistisk debeslag af bronze på Sjælland, som ikke er udelukkende tale om publicerede fund, for kom i forbindelse med en udgravning af en har udgangspunkt i dyrefigurer med danefæ, men som dokumenterer, at der var Danmarks vedkommende (hovedsageligt middelalderlig landsby, hvor der bl.a. blev bagudvendt hoved (Gabriel 1988, Abb. 26; slavisk og vendisk indvandring til Danmark Andersen 1988). Krabath medtager både gennemført en konsekvent og metodisk Timpel 1988), er således placeret med den i vikingetiden“, mens et enkelt beslag, der beslag af tyndt blik, og emner af tykkere afsøgning med metaldetektor forud for og ombøjede kant på skrå i et indsnit i en ellers fremkom i de gamle udgravninger på Ag- gods, herunder støbte eksemplarer. Besla- i forbindelse med muldafrømningen. Lige- rektangulær skede og ledsages af rektangu- gersborg, omtales som et „knivskedebeslag gene opdeles i 48 varianter, og der beskrives ledes er der på Uppåkra fundet seks kniv- lære kantbeslag m.m. (fig. 4d). Her følger som forekommer i Danmark især i landets 13 forskellige dekorationselementer. Gen- skedebeslag, der her tolkes som værende af beslagets ombukkede kant knivens æg, og østlige dele og anses for at være vendisk nem en serie kort illustreres det tydeligt, slavisk herkomst og viser pladsens tydelige nitterne er placeret ved knivens ryg. På en import“ (Jensen et al. 2014, s. 407). at en række af varianterne og/eller deko- kontakter til det slaviske område (Anglert & række slaviske gravfund – og tilsvarende på rationselementerne har varierende geo­ Huttu 1999, s. 289). Grødbygravpladsen på Bornholm – er den Samlet set er det således fremherskende grafisk udbredelse. Krabath konkluderer, ombukkede del af beslaget placeret langs blandt danske arkæologer, at beslagenes at knivskedebeslagene generelt ikke kan Knivskedebeslag knivens ryg, og beslaget ledsages kun i nog- oprindelse henføres til det vendiske eller tilknyttes etniske grupper, men at et udvalg Knive, dolke og sværd anbringes som regel le tilfælde af andre beslag på knivskeden slaviske område syd for Østersøen, samt af hans varianter (30-34 stk.) især tyder på i en skede, når de ikke benyttes. Skeden (fig. 4c). at de opfattes som resultat af kontakt af en slavisk herkomst (Krabath 2001, s. 91). er både en beskyttelse af æggen og bladets forskellig art, lige fra fredelig sameksistens spids, så den ikke lider overlast, men samti- På en rekonstruktion er beslaget anbragt til krigeriske overfald. Langt hovedparten af de fund, der præsente- dig beskyttes bæreren mod den skade, som nederst som afslutning på en rektangulær res i denne omgang, er resultatet af to-tre år- æggen eller spidsen kunne forårsage. skede, og dermed med den ombukkede I det seneste tyske arbejde, behandler tiers metaldetektorafsøgninger i Danmark. kant vinkelret på knivæggen og -ryggen Krabath 529 fund fordelt på store dele af Det må forventes, at fundgruppen er lige så Knivskeder af læder er som regel bukket (fig. 4e). Det fremgår dog ikke af en ledsa- Europa (Krabath 2001, s. 591ff). Hoved- almindelig i det syd- og sydøstlige Sverige, om den ene lange kant, mens den modsatte gende tekst, om rekonstruktionen baserer parten af fundmængden ligger nær kysten, som f.eks. lokaliteterne Eketorp og Örja 1:9 side har været sammenholdt af nitter eller sig på et arkæologisk fund, der dokumente- syd for Østersøen, men med betydelige i Skåne vidner om. På Eketorp kendes ikke andre former for beslag. Til det formål blev rer beslagets placering. fundantal i et markant større geografisk mindre end 55 ombukkede knivskedebeslag der gennem ældre middelalder anvendt en række forskellige materialer, både knogle Materialeindsamling (fig. 4a), kobberlegeret blik og støbte beslag og repræsentativitet (fig. 4b). Hertil kommer nitter af enten kob- I dette arbejde anvendes følgende definition

Fig. 3. berlegering eller jern. I dette arbejde er der på ombukkede knivskedebeslag af blik: Et kun medtaget ombukkede knivskedebeslag mindre blikstykke af kobberlegering, der Fundsteder for knivskedebeslag i tildannet af tyndt blik, mens de øvrige typer på den ene side, i nogle tilfælde begge sider, Nordeuropa. Efter Krabath 2001. af beslag og nitter, herunder også kræmmer- er dekoreret på forskellig vis, typisk små Find locations for scabbard chapes husformede dupsko af blik, ikke behandles. bukler. Blikstykket er herefter ombukket in Northern Europe. symmetrisk om én akse, således at metal- På baggrund af især gravfund er det tyde- stykket i tværsnit er U-formet. I langt de ligt, at de ombukkede knivskedebeslag ofte fleste tilfælde er buklerne udført fra den har været anbragt på læderskederne sam- side, der efter bøjningen bliver til beslagets men med en række andre nitter og beslag indersider og buklerne er dermed i positivt (fig. 4c-e). Det må altså formodes, at de i en relief på beslagets yderside. Hovedparten af række tilfælde ikke udgør hele det beslagin- stykkerne er grundlæggende rektangulære ventar der hører til knivskeden, for slet ikke og med bøjningen på den lange akse, som at tale om fastgørelse til bælteremmen eller regel mellem 25-32 mm på den lange led de beslag der hører til bæltet. og sjældent over ca. 20 mm på den korte

54 55 Fig. 4. Fig. 5.

4a. Knivskeder med beslag af forskelligt 170 fundsteder med ombukkede materiale. a) Knogle, b) Metal knivskedebeslag af blik. Hvert (støbt), c) Gravfund fra Grødby, sognebeskrivelsesnummer, d) Rekonstruktion af skeder fra det jf. kataloget, er afsat med ét slaviske område, e) Rekonstruktion punkt. I nogle tilfælde kan af knivskede med beslag vinkelret samme middelalderlige landsby på knivspidsen. Efter: a) Klemensen optræde under flere sb-numre, 2000; b)Foto H.B. Christiansen; afhængig af det lokale mu-seums c) Wagnkilde 1999; d) Gabriel 1988; registreringspraksis. Fund fra e) Jensen, A.-E. 2004. købstæder er samlet i ét punkt.

Scabbard chapes of different Find locations (170) with folded materials a), bone b) Metal (cast), sheet metal scabbard chapes. Each c) Grave finds from Grødby, d) parish description number cf. the 4b. Reconstructions of sheaths from the catalogue is marked with one dot. Slavic regions, e) reconstructions Finds from towns are taken together of knife-sheaths with mountings under one dots. perpendicular to the blade-point.

4c.

led. I de to hjørner modsat ombøjningen, i denne bearbejdning. Det skyldes især, at ses nittehuller, ofte med bevarede nitter, de ikke er opført som knivskedebeslag og der har fastholdt blikket til skeden. Enkelte dermed ikke fremtræder i de databaser, jeg varianter har kun én nitte, mens andre hovedsagligt har anvendt. Tilsvarende må kan have tre. Det kan variere efter form på det også i nogen grad betvivles, at sådanne 4d. 4e. blikstykket. småbeslag i tilstrækkeligt omfang er blevet indsamlet af enten detektorførerne og/ Med denne beskrivelse udelukkes støbte eller lokalmuseerne. ombukkede beslag, blikstykker rullet i kræmmerhusform samt knivskedebeslag Der er i vid udstrækning kun anvendt ma- i andre materialer end metal. Endelig ude- teriale, som jeg har haft digital adgang til. lukkes også énsidige beslag, dvs. beslag, der Det gælder i særlig grad Nationalmuseets ikke er bøjet i U-form. samling af overvejende danefæstykker, som er søgt frem af Nationalmuseets Det er endvidere væsentligt at bemærke, at genstandsdatabase GenReg i april 2015. en række af de øvrige følgefund, der må an- Lokalmuseernes genstande er overvejende tages at høre sammen med de her fremlag - hentet fra Museernes Samlinger i foråret te knivskedebeslag, f.eks. diverse nitter og 2015 (der er altså gennem årene erklæret aflange kantbeslag m.m., ikke er medtaget ganske mange knivskedebelag for danefæ,

56 57 og det vil der antagelig fortsat blive, jf. ville frembringe nye stykker. Her nævnes Da fundmængden fra Nordøstfyn er over- Gudslam- eller Urnesfibler m.m. findes der modsatte påstand ovenfor). I begge tilfælde også et beslag fra Næstved by, som jeg først vældende, har jeg gjort mig anstrengelser på samme journalnummer også mindst ét er der søgt på ledeordene vendisk og/eller har opdaget så sent, at det ikke er medtaget for, at materialet fra Fyn med omliggende knivskedebeslag. På lokaliteter med adskil- knivskedebeslag. Der er herefter, så vidt i kataloget (Andersen 1988, note 27). Alene øer skulle være så komplet som muligt. lige fund af disse fibeltyper, findes oftest muligt, korreleret mellem Nationalmuseets søgningerne i GenReg og Museernes Sam- Jeg har nydt godt af ihærdige anstrengelser også flere knivskedebeslag. De enkelte genstandsliste og lokalmuseernes indberet- linger har desuden det forbehold, at gen- fra både Odense Bys Museer samt fra Arkæ- journalnumre eller fundlokaliteter kan ning til Museernes Samlinger. I det omfang standene ikke alene skal være uploadede til ologi Sydfyn, og så vidt, det kan vurderes, være afsøgt i ganske varierende omfang. jeg har været opmærksom på fund i littera- databaserne, men også ledsaget af mindst ét er materialet fra dette område så dækken- Det er derfor min konklusion, at man med turen, der ikke er fremgået af ovennævnte af de to søgeord, som er anvendt. Knivske- de, som det har været muligt. Især springer rette kan hævde, at hvis en lokalitet af blot databaser, er de naturligvis medtaget, men debeslag, der f.eks. er beskrevet som „beslag de meget fåtallige fund fra hele den sydlige et vist omfang fra ældre middelalder har en mere konsekvent litteratursøgning er til kniv“ eller „kniv, beslag“, vil således ikke del dog noget i øjnene. givet fund af den ene eller to af de tre typer, ikke foretaget. Et udvalg af museer er blevet optræde i kataloget, med mindre der andre bør den eller de to manglende også optræde kontaktet, enten med generelle forespørgs- steder i friteksten f.eks. står „vendisk“. Som I forbindelse med metaldetektorfundene på stedet. Det er blot et spørgsmål om, at ler om relevant materiale, eller i tilfælde det fremgår af kataloget, er der billede af fra Nordøstfyn bemærkedes en række be- der bliver afsøgt kvantitativt og kvalitativt af en mere specifik afklaring af enkelte den ene eller begge sider af 238 beslag ud af slag, der i materiale, teknik og dekoration nok! På baggrund af den fundhyppighed fundstykker, efterlysning af billeder, eller i alt 328 beslag. De manglende afbildninger havde store ligheder med de ombukkede og geografiske fordeling, som det materia- hvis jeg på anden måde har haft særlige bevirker naturligvis, at disse fund ikke kan beslag. For det fynske område er de forsøgt le, der indgår i denne undersøgelse, viser, spørgsmål. inddeles i grundformerne, ligesom dekora- indsamlet konsekvent, mens de i det øvrige er det min vurdering, at noget tilsvarende tionselementerne ikke kan beskrives. Som land kun er medtaget, når de tilfældigt vil gøre sig gældende i hele Østdanmark, Endelig – og ikke mindst – medførte det fremgår af figur 7, drejer det sig især om dukkede op ved de andre søgninger, eller inkl. i det mindste de østlige dele af Fyn, efterlysningen af knivskedebeslag blandt sjællandske fund, der altså står lidt svagere jeg blev gjort opmærksom på deres tilstede- mens knivskedebeslag af vendisk type, detektorførerne (Feveile 2015), at jeg i analysen. Hovedparten af de bornholmske værelse. Herom senere. trods deres tilstedeværelse i Vestdanmark, har modtaget et markant og væsentligt fund, hvis grundform ikke kan bestemmes, fortsat må betegnes som markant sjæld- bidrag direkte fra en lang række findere, skyldes i højere grad, at der ofte er tale om På baggrund af de metaldetektorfund, nere i denne del af landet, set i forhold til typisk via opslag på facebook eller www. fragmenterede eksemplarer. der er indleveret til Østfyns Museer frem Gudslam og Urnesfiblerne men altså ikke detectingpeople.dk. Disse fundstykker vil til november 2014, kan man danne sig et som en genstandstype, der generelt er i varierende grad være på vej gennem den Det er min vurdering, at især udgravnings- indtryk af, hvor almindeligt forekommende fraværende i Vestdanmark. En væsentlig museale verden og dermed i nogen grad fund vil mangle, herunder måske især fra knivskedebeslag er, ved at sammenligne forudsætning for en korrekt vurdering af være registreret på lokalmuseerne og/eller sjællandske købstæder, der er bemærkel- hyppigheden med andre almindelige gen- udbredelse og hyppighed er naturligvis, på Nationalmuseet, uden at jeg har haft sesværdigt „tavse“. Fra Østdanmark er det standstyper fra ældre middelalder. Konkret at knivskedebeslagene identificeres og mulighed for at tilrette kataloget derefter. således kun Roskilde by, der optræder i ka- har jeg sammenstillet antallet af ombuk- indbringes til museerne med samme hyp- På grund af karakteren af de data, der har taloget – og det endda blot med de „gamle“ kede knivskeder med antallet af Gudslam pighed som fiblerne – og dét er jeg faktisk været tilgængelige, mangler der billeder af fund, der allerede var kendt i 1988, samt fibler (hermed menes små cirkulære, støbte ikke helt sikker på har været tilfældet før 90 knivskedebeslag, mens de øvrige er af Næstved jf. ovenfor. Fra det øvrige land er fibler i gennembrudt arbejde med dyrefi- efterlysningen af denne fundtype blandt varierede kvalitet, og i en del tilfælde er der især Odense godt repræsenteret, ligesom gur) og Urnes fibler (hermed menes fibler, metaldetektorførere i 2015. kun afbildning af den ene side. der er fund fra Viborg og Ribe. A.-E. Jensen der viser profilsete dyr uden indramning) (Jensen 2004) omtaler, at der skulle være (fig. 6). De tre typer fund optræder på Opdeling af materiale Materialeindsamlingen ophørte i oktober mere end 30 fund fra Sydsjælland og mere i alt 36 journalnumre, med tilsammen 138 Allerede ved en overfladisk sammenligning måned 2016. end 20 fra Roskilde. Det har desværre ikke fund. Knivskederne udgør 27% af fundene, mellem Knorr’s typeopdeling (Formen) været muligt at få adgang til disse oplysnin- Gudslam fibler m.m. 34% og Urnes fibler (Knorr 1938) og det danske fundmateriale Kataloget med 328 knivskedebeslag bærer ger, og hovedparten af de sydsjællandske og m.m. 39% af fundene. Naturligvis optræder står det klart, at grundformer og dekora- naturligvis præg af indsamlingens be- lolland-falsterske fund i kataloget stammer der journalnumre, hvor der kun er fundet tionselementer er væsentligt forskellige. grænsninger. Michael Andersen bemærke- derfor fra metaldetektorfund indenfor de én eller to af typerne. Det er dog væsentligt Knorr’s opdeling i formerne I-V kan derfor de allerede i 1988, at en nærmere gennem- sidste par år. og kendetegnende, at i alle tilfælde, hvor ikke anvendes på et dansk materiale. Kra- gang af museernes magasiner uden tvivl der er fundet tre fund eller flere af enten bath opdeler et langt større materiale, både

58 59 ringer af læderet. Det arbejde udestår. En ØFM J.nr Knivskede Gudslam Urnes m.m. m.m. Fig. 6. nærmere analyse af fundforholdene ligger 356 1 1 1 også udenfor dette arbejde – men beslagene Nordøstfynske lokaliteter med 564 1 1 1 knivskedebeslag, Gudslam- kendes både fra gravfund (kun Bornholm), eller Urnesfibler. På 47% af de 383 1 1 5 udgravningsfund fra landsbyer og byernes journalnumre hvor mindst én af 441 1 3 4 de tre typer findes, er der fundet kulturlag, samt ikke mindst som detektor- knivskedebeslag. 411 1 1 fund, hvis nærmere sammenhænge ikke 473 1 3 Localities from northeast Funen uden videre kan bestemmes. Der er altså with scabbard chapes, Agnus Dei or nok at fortsætte med. 539 1 Urnes style fibula. 47% of the journal 544 1 numbers, where at least one of these types was present also contained Grundform A – asymmetriske 425 2 2 2 finds of knife-sheath mountings. Et beslag, der kun er symmetrisk omkring 419 2 2 3 den ombukkede kant. De er ens på begge 572 2 3 2 sider, men der består, i modsætning til de 427 3 1 følgende grundformer, ikke en lodret akse, 448 3 1 mængdemæssigt og geogra fisk i 50 forskelli- hvorom de også er symmetriske. Grundform 522 3 2 3 ge varianter, på baggrund af beslagets form A2 kan variere ret betragteligt i størrelsen 142 3 5 3 (Krabath 2001). En række af varianterne eller længden af den frie flig. Grundform A2 637 3 5 4 er dog så tætte på hinanden, at det i nogle svarer til Knorrs Form III, mens A3 svarer 620 8 8 7 tilfælde vil være svært at afgøre, hvilken af til Form V. Krabath anvender en markant 578 1 2 Krabaths varianter, et fund skal henføres mere detaljeret opdeling af denne gruppe, 385 1 1 til. I det følgende tages der udgangspunkt og grundform A kan således sidestilles med 537 1 i en opdeling af materialet i grundformer en større del af hans 48 formvarianter. 573 1 og dekorationselementer på baggrund af 461 1 de danske fund (fig. 7). I modsætning til Grundform B – lige fri kant bl.a. Knorr og Krabath er beslagene altid Et rektangulært beslag med en lige fri kant, 600 1 orienteret, så den ombukkede kant vender parallel med den ombukkede kant. B1 er 681 1 nedad, dvs. uden hensyn til, hvordan uden gennembrydning, mens B2 og B3 har 574 1 beslaget oprindelig har været anbragt på henholdsvis to eller tre større cirkulære 462 2 1 knivskeden. Den modstående kant kaldes huller. For B2’s vedkommende findes en del 404 2 for den frie kant, mens de to sidste, som stykker, hvor hullerne enten kun er marke- 442 1 regel kortere sider, kaldes for sidekanterne. ret ved en tynd fure, eller hullet ikke er helt 413 1 udstanset. I sjældne tilfælde er B1 kortere 565 1 Udgangspunktet for de små beslag er et end høj og da kun samlet med én nitte ved 424 1 stykke blik af kobberlegering. Der er ikke den frie kant, i modsætning til de øvrige 577 1 målt tykkelse på godset, men det overstiger bredere B1’ere. Kun den smalle variant af 328 1 vel næppe 0,3-0,4 mm. Der er heller ikke B1 genfindes i Knorrs opdeling ved Form Fig. 7. 353 1 foretaget metalanalyser, så om der har I og Krabath Variante 26-27. Grundformerne A, B og C samt 407 2 været tale om rødlige bronzer eller gul- deres underformer. Alle formerne er placeret med den ombukkede kant 569 2 lige messingbeslag – eller om der evt. er Grundform C – tildannet fri kant variationer geografisk, typemæssigt eller Adskiller sig fra B ved, at den frie kant ikke nederst. Total 37 47 54 kronologisk er ikke undersøgt. I en række er lige afskåret, men tildannet på forskellig The utilized basic forms A, B and Antal fund 27% 34% 39% af beslagene er der bevaret læderrester. vis, således at der i hjørnerne opstår to små C as well as their sub-forms. All the Antal j.nr. 17 23 25 forms are placed with the folded rim Det er dermed muligt at bidrage til en „tårne“, hvor nitterne er placeret. Den mid- at the bottom. % 47% 64% 69% kronologisk diskussion gennem C14-date- terste, udstansede del kan være lige (C1),

60 61 buet (C2) eller tagrygformet med spids ryg Endelig findes der, som en del af grund- zag-linjer. Her kan dårlig bevaring, uskar- Tilsvarende må der forventes et større antal (C3) eller flad ryg (C4). Endelig er C5 ken- form C, en hybrid form (Kat. 240), hvor en pe eller for mørke billeder dog medføre, i købstædernes rige kulturlag. detegnet ved en cirkulær gennembrydning, grundform C3, har fået tilføjet en cirkulær at finere detaljer ikke er blevet registreret samt to U-formede udstansninger i den gennembrydning, mens den modstående korrekt. Bemærk f.eks. Kat.nr. 52, hvor kun Ganske overraskende – i forhold til den frie kant. Grundform C1 svarer til Knorrs side har udstanset et sammenhængende den ene fløj er bevaret. Her er ydersiden gængse opfattelse af beslagene som vendisk Form IV og Krabath Variante 2, mens de dobbelt-U. Stykket er den eneste, hvor de ganske korroderet og udetaljeret, mens import – er det relativt store antal fund øvrige ikke genfindes i Knorr’s former. to fløje med sikkerhed er af forskellig form, indersiden står helt skarpt med „negative“ i Nordjylland omkring Limfjorden. To Grundform C2 svarer til Krabath Variante idet det naturligvis ikke har kunnet afgøres dekorationselementer. nærliggende lokaliteter giver tilsammen 4 og C3 til variante 3. En del af C2-C4 besla- på de fragmenterede beslag, eller i tilfælde ca. halvdelen af fundene, mens de øvrige gene er tildannet ret lemfældigt, så det kan hvor der kun findes billede af den ene side. Et særkende ved beslagene er, at de langt fund fordeler sig på ni lokaliteter, hvilket diskuteres, om der reelt er tale om bevidste overvejende er ens på begge ombøjningens tyder på, at der også i fremtiden vil komme forskelligheder, eller om de mindre forskel- Dekorationselementer fløje. Kun et mindre antal af C2-beslagene en hel del flere lokaliteter og fund til. I den le i „tagryggen“ blot skyldes en hastig til- De enkelte beslag er stort set alle dekoreret har forskellig ornamentik på hver fløj. Til- øvrige del af Jylland er beslagene generelt dannelse, når blikket klippes i form. F.eks. på forskellig vis. Der er grundlæggende tale svarende findes der kun ganske få beslag meget fåtallige. Bemærkelsesværdigt er er Kat.nr. 319 fra Ribe, i grundformen en om en ciselering, hvor blikstykket, inden som med sikkerhed er uden dekorationsele- det, at der alligevel er flere af de landlige C4, dvs. med flad top, mens dekorationen det ombukkes i U-form, bearbejdes med menter. Det drejer sig om Kat.nr. 235, samt lokaliteter, der kan fremvise to fund. Det er i form af en konturlinje (element g) danner fine punsler, så der dannes små bukler. en særlig lille gruppe C3-beslag (Ulstrupty- min fornemmelse, at der ikke nødvendigvis et bueformet forløb, der burde modsvare Som regel er alt arbejdet udført fra én side, pen, jf. nedenfor). er tale om sjældne fund på særlige pladser, grundform C2. der betyder at buklerne vender udad, når men at det nok nærmere skal forklares emnet er bøjet i U-form, men tilfælde, hvor De anvendte dekorationselementer (fig. 8) ved, at fundene er registreret på grund af der er punslet på begge sider af blikket, ses er kun retningsgivende, og der kan føjes eks- opmærksomme museer og detektorførere. også. Her bliver resultatet, at der på det tra til, ligesom det er en smagssag, hvornår Det vil ikke overraske, hvis der fremover færdige beslags yderside ses både bukler og man vælger at kalde en række af bukler for vil optræde markant flere fundsteder også gruber, „positivt“ og „negativt“. Gruber, el- element a eller g. Det er heller ikke éntydigt i Jylland, selv om antallet af lokaliteter og ler „negative“ bukler optræder aldrig alene. hvordan der skelnes mellem „figurativ“ – fund pr. lokalitet næppe vil nå østdanske De enkelte bukler på et beslag er som regel element d og „udfyldning af flade“–element højder. Her kunne en kartering og vurde- af samme størrelse, men i nogle tilfælde i. Som overordnet arbejdsredskab har ring af andre typer af skedebeslag være in- kombineres bukler af forskellig størrelse på dekorationselementerne dog haft stor værdi teressant – måske vil der vise sig at være tale samme stykke. En særlig dekorationsform og har vist sig velegnet til at opdele et ellers om en generel forskel i måden at tildanne er aflange bukler, ligesom de i få tilfælde ganske heterogent materiale. en knivskede. ligger skråt samt tæt og dermed minder om tovsnoning. Analyse De tre grundformer fordeler sig ikke ensar- De 328 fund fordeler sig meget ujævnt. Der tet ud over landet. Grundform A, med blot Et særligt dekorationselement er gravering, er mange fund i hele Østdanmark, herunder 26 fund er den mindst almindelige. Ud af der kun med sikkerhed er observeret i form den nordøstlige del af Fyn. I flere områder, de typebestemte 228 fund udgør den såle- af såkaldte tremulerstik, dvs. spinkle zig- f.eks. Bornholm, egnen omkring Roskilde, des 11,4%, mens typen isoleret set på Lol- det vestlige Lolland og på Nordøstfyn, ses land-Falster udgør 30% af de typebestemte især mange lokaliteter med ganske få fund og på Bornholm 24% af de typebestemte. pr. lokalitet, mens der andre steder, f.eks. Også i Roskilde + nære omegn er typen mere i Nordvestsjælland kun er registreret ganske hyppig end gennemsnittet. Grundform B få lokaliteter, der til gengæld tæller mange tæller 84 fundstykker, svarende til 36,8 % Fig. 8. fund pr. lokalitet. Baseret på erfaringerne af de typebestemte fund. Her springer Fyn Dekorationelementerne a-k fra Nordøstfyn, må det forventes, at der med øer i øjnene, hvor der er 46 fund af type Decoration elements a-k. i hele Østdanmark i fremtiden vil indkom- B ud af 78 typebestemte stykker, svarende me fund fra adskillige fundsteder pr. sogn. til 59%. Grundform C er den hyppigste

62 63 Grund- Antal DK Knoor Knoor Krabath Krabath form Elben- 1938 Europa 2001 Fig. 10. Oder Formen Variante A1 2 10 34 Sammenligning mellem danske grundformer, Knoors „Formen” A2 18 15 III 57 31 Type A og Krabats „Variante”. Nogle A3 5 2 V 37 9–11 grundformer findes kun i Danmark, Type B mens andre findes spredt over et Type C A4 1 4 33 langt større geografisk område. B1 26 3 I og II 65 26–27 Uden type A comparison of the Danish basic B2 46 forms, Knoors “formen” and Krabats B3 11 “variante”. Some basic forms are only known from Denmark, whilst others C1 58 7 IV 33 2 are found in locations over a much C2 – C4 56 15 3–4 larger geographical area. C2 28 7 4 C3 19 8 3 C4 9 C5 2 I alt 281 27

hyppige hos Krabath, efterfulgt af A3, A1 Nordeuropa. Samtidig er det også klart, at og A4. Grundform B med den lige frie kant, der i Danmark er en række grundformer findes kun som B1 ved Knorr og Krabath. (B2, B3, C4, C5) der tilsyneladende ikke Her skal det dog erindres, at Krabath findes i nævneværdigt omfang syd for betragter hullerne som et dekorationsele- Østersøen. ment, og ikke en del af selve grundformen som i den her fremlagte opdeling af materi- Blikstykkets grundform kan ikke stå alene, alet. Krabath beskriver ikke dekorationsele- idet knivskedebeslagene, på nær enkelte menterne nærmere for de enkelte Variante eksempler, alle er dekoreret på den ene eller og en vurdering om sammenfald eller for- anden måde. Samtidig er der også tidligere skelle indenfor B-gruppen er dermed ikke beskrevet, at nogle af grundformerne må- grundform med 118 fund svarende til 51,8 mulig. Endelig er der grundform C, hvor ske er lidt tilfældige og i nogle tilfælde blot Fig. 9. % af de typebestemte fund. Grundformen C1 er hyppigst i Danmark med 58 stykker, skyldes en lidt skødeløs tilklipning af blik- Fordelingen af grundform A-C, er til stede i alle regioner, men er altdomi- den er enerådende hos Knorr og også den kets kanter (C2-C4). Det samme fornemmer samt beslag uden kendt grundform (fragment eller manglende billede). nerende i Jylland, idet 28 fund ud af 31 klart hyppigste variant hos Krabath, der man ved B2, hvor der er flere eksempler Hver gruppering hører til ét typebestemte er af grundform C, svarende i øvrigt også har relativt få fund af C2 og C3, på at de to, ellers meget markante, runde fundsted, jf. fig.5. Dermed svarer antallet af prikker til antal beslag på til ikke mindre end 90% af fundene. svarende til forholdene for de danske fund. gennembrydninger, blot er markeret men den enkelte plads. ikke ført fuldt igennem på enten den ene

The distribution of the basic forms Sammenligner man de danske former med Samlet set kan man altså konkludere at eller begge fløje. Dekorationen af blikket A-C, as well as chapes with non- Knoor (Formen I-V) og Krabath (Variante nogle varianter optræder på begge sider er på en lang række stykker så ensartet, at applied basic form (fragment or lack 1-50) er det tydeligt, at især den i Danmark af Østersøen (A1-A4, B1 og C1-C3) og på man kan tale om egentlige typer. Selv om de of photo). Each grouping belongs to a find location, cf. fig. 5. The number relativt usædvanlige, asymmetriske grund- en overbevisende måde således, at de hyp- forskellige dekorationselementer kombine- of dots therefore corresponds with form A, følger den samme tendens som ses pigste grundformer er de samme, uanset res på talrige måder, tegner der sig således the number of chapes recovered from the particular location. ved både Knorr, men især Krabath. Den om der er tale om det begrænsede område nogle distinkte typer, der enten er direkte mest almindelige, A2, er også den mest mellem Elben og Oder, Danmark eller hele tilknyttet en enkelt grundform, eller kan

64 65 optræde med flere grundformer. Ud over Madegårdstypen (fig. 11) Tystrupgårdtypen (fig. 12) mens hovedparten findes spredt på Sjæl- de helt oplagte typer, findes en række fund, En af de mest signifikante typer er et beslag Typen findes i ti sikre eksemplarer. Der land. Typen findes ikke syd for Østersøen hvis samlede udtryk antagelig også bunder der består af grundform B2, kombineret er tale om en grundform B3, dvs. med tre og opfattes som en dansk type, muligvis fra i egentlige typer. I det følgende gennemgås med dekorationselement a. Typen er ganske cirkulære huller. I lighed med Madegårds- Sjælland. de udskilte typer, og det vil ikke overraske, uniform, med én række bukler placeret typen, består dekorationen udelukkende af hvis der med flere fund kan optræde nye ty- langs den frie kant og to tætte, parallelle element a, der er placeret på samme måde, per, eller at der blandt især det sjællandske rækker under de to cirkulære huller. Typen dvs. med en række bukler mellem hullerne materiale, hvor særligt mange af katalogets kendes i 42 eksemplarer, hvoraf alle på nær og den frie kant, samt to eller tre parallelle fund er uden billede, ligeledes kan optræde ni fund er fra Nord- og Østfyn samt Odense rækker mellem hullerne og ombøjningen. typer der ikke fremstår klart på nuværende Købstad. Typen kendes ikke syd for Østersø- Selvom typen minder meget om Madegårds­ tidspunkt. en og opfattes som en fynsk fremstillet type. typen, er der blot et enkelt fund fra Fyn,

Fig. 11. Fig. 12.

Madegårdstypen. Fund markeret Tystrupgårdtypen. Fund markeret med rødt. Kat.nr. 218, 223, 227 og med rødt. Kat.nr. 51, 56 og 69, uden 250, uden mål. mål.

The Madegård type. Finds marked The Tystrupgård type. Finds marked with red dots. Kat. No. 218, 223, 227, with red dots. Kat. No. 51, 56, 69. Not 250. Not to scale. to scale.

66 67 Søborgtypen (fig. 13) Aggersborgtypen (fig. 14) Mellemholmtypen (fig. 15) Typen findes i kun to eksemplarer på Sjæl- Typen findes i blot fire eksemplarer, der Typen findes i otte eksemplarer, en på Fyn, land. Grundformen er C4 og dekorationsele- Fig. 13. alle er beliggende tæt omkring Limfjorden. mens de øvrige koncentrerer sig i Himmer -

mentet er a. I lighed med Tystrupgårdtypen, Søborgtypen. Kat.nr. 2 og 57, Grundformen er en C3 eller C4, der er sim- land. Grundformen er overvejende C2, men består den af tre tætte, parallelle rækker af uden mål. pelt dekoreret med én række store bukler, en enkelt C3 og C4 forekommer også. Typen bukler midt på beslaget. På baggrund af den 4-6 stykker midt på beslaget. Dekorations- kan være dekoreret med flere forskellige The Søborg type. Kat. No. 2, 57. Not sparsomme forekomst og dekorative lighed to scale. elementet er usædvanligt og ses ikke som dekorationselementer, men kendetegnende med Tystrupgårdtypen, opfattes typen som enkeltstående element på andre fund. På er to rækker af meget små og tætstillede fremstillet på Sjælland. den baggrund opfattes Aggersborgtypen bukkelrækker, der indrammer et langt, som en nordjysk fremstillet type. smalt felt på den nedre del af beslaget.

Fig. 14. Fig. 15.

Aggersborgtypen. Fund markeret Mellemholmtypen. Fund markeret med rødt. Kat.nr. 289, 290, 301 og med rødt. Kat.nr. 295, 305, 310 og 304, uden mål. 314, uden mål.

The Aggersborg type. Find marked The Mellemholm type. Finds marked with red dots. Kat. No. 289, 290, 301, with red dots. Kat. no. 295, 305, 310, 304. Not to scale. 314. Not to scale.

68 69 Dette felt kan være udsmykket forskelligt, Ulstruptypen (fig. 16) Kraghavetypen (fig. 17) om også det sidste stykke hører til gruppen. enten figurativt, eller med få bukler med Typen består af blot tre fund, i grundform Består af to beslag, der til gengæld har så Grundformen er ikke registreret syd for lang afstand. Det kan evt. overvejes, om der C3. De er alle ret primitive i tilklipningen store ligheder, at de antagelig er fra sam- Østersøen og på baggrund af de få fund, i fremtiden med øgede antal fund, vil være og er uden nogen synlig dekoration. De tre me værksted. De er de eneste to beslag af kan de tænkes at være Sjællandske. grundlag for at opdele typen i en med figu- fund er fra Nordvestsjælland, der på den grundform C5 og er begge dekoreret med rativ dekoration (dekorationselement d) og baggrund kan tænkes at være fremstillings- dekorationselement b i tre parallelle rækker. en med spredte punkter og evt. kors. Typen området. En tilsvarende dekoration ses på Katalog 23, formodes at være fremstillet i Nordjylland. i grundform C1. Det er et åbent spørgsmål,

Fig. 16. Fig. 17.

Ulstruptypen. Fund markeret med Kraghavetypen. Fund markeret med rødt. Kat.nr. 61, 63 og 75, uden mål. rødt. Kat.nr. 26 og 111, uden mål.

The Ulstrup type. Finds marked with The Kraghave type. Finds marked red dots. Kat. No. 61, 63, 75. Not to with red dots. Kat. no. 26, 111. Not scale. to scale.

70 71 Over Kærbytypen (fig. 18) Måletypen (fig. 19) Består af to fund fra Nordøstfyn, begge for- Består af 12 fund uden nogen geografisk Fig. 19. modentlig i grundform B2 og de eneste fund tyngde. Der er tale om grundform C1 med Måletypen. Fund markeret med med dekorationselement k: bukler i form af to-tre rækker, parallelle bukler eller gruber rødt. Kat.nr. 248, 294 og 321, uden tovsnoning. Placeringen af dekorationen er (negative bukler). Fremstillingssted, eller mål. Sidstnævnte er fundet i lag dendrokronologisk dateret til „efter overvejende ens på de to stykker, selv om -steder kan ikke med rimelighed angives. 1144” og ikke senere end 1179/80 det ene, noget usædvanligt, har forskellig Der er dog ikke noget, der taler imod en (Madsen, P.K. 1999, 51ff). dekoration på de to fløje. Det foreslås, at fremstilling indenfor det danske område. The Måle type. Finds marked typen eventuelt er fynsk. with red dots. Kat. no. 248, 294, 321. Not to scale. Kat. no. 321 are dendrocronologically dated to „after 1144” and „not later than 1179/80”.

Fig. 18.

Over Kærbytypen. Fund markeret med rødt. Kat.nr. 216 og 227c, uden mål.

The Over Kærby type. Finds marked with red dots. Kat. No. 216, 227c. Not to scale.

72 73 Toftegårdtypen (fig. 20) Roskildetypen – import (fig. 21) Å (Maglebrænde). Fire af stykkerne var Består af otte fund i grundform C1, deko- Består af ni fund, hvoraf otte er i grund- med i den første samlede fremlæggelse af reret med to parallelle, adskilte rækker af form A2 og ét fund i grundform B1var. fund fra Roskilde (Andersen 1988), og to bukler, hvorimellem ses spredte bukler, der Fælles for gruppen er tilstedeværelse af af dem er fundet i Vindeboderne. Grund- i to tilfælde består af gruber („negative“ et korsformet motiv dannet af fire eller formen samt de to dekorationselementer er bukler). Grundformen kendes syd for Øster- fem bukler. I ca. halvdelen af tilfældene så hyppige syd for Østersøen (Knorr 1938), søen, men angiveligt ikke med denne kom- er kanterne dekoreret med tremulerstik at der med stor sandsynlighed er tale om bination af dekorationselementer, hvorfor (dekorationselement h). Typen er hyppigt importerede stykker. den foreslås at være fremstillet i Danmark, forekommende i Roskilde og den nære enten Fyn eller Sjælland. omegn, samt på Falster, bl.a. fra Fribrødre

Fig. 20. Fig. 21.

Toftegårdtypen. Fund markeret Roskildetypen. Fund markeret med med rødt. Kat.nr. 68, 244 og 287, rødt. Kat.nr. 34, 42, 54, 182 og 190, uden mål. uden mål.

The Toftegård type. Finds marked The Roskilde type. Finds marked with red dots. Kat. no. 68, 244, 287. with red dots. Kat. No. 34, 42, 54, Not to scale. 182, 190. Not to scale.

74 75 Gudumtypen – import eller flere eksempler på en tilsvarende deko- grupperet i ovenstående 12 typer. Heraf har på en måde, der ikke ses på de ombukkede hjemlig? ( fig. 22) ration (Knorr 1938, Abb. 14; Taf. 4.3; Taf. nogle klare regionale tyngdepunkter, mens beslag. Det må dog formodes, at de er en del Består af syv fund i grundform C1. Ho- 7.2). På baggrund af fundfordelingen, samt andre indtil videre er uklare, og hvor ekstra af samme udstyr og måske har siddet på an- vedparten er dekoreret med to parallelle, tilstedeværelsen af lignende fund syd for materiale, eller fotos af de sidste 90 stykker dre dele af knivskeden eller det tilhørende adskilte rækker af bukler, hvorimellem Østersøen, kan det ikke afgøres, om typen måske vil afklare disse gruppers regionale bælte? Ud over Fyn, er der registreret flere der ses en tætstillet række aflange bukler er importeret, fremstillet i Danmark, eller tilhørsforhold, eller afsløre nye typer. stykker i Østdanmark samt et enkelt i Syd- (dekorationselement c). Et par af fundene er en kombination heraf. vestjylland. Den geografisk meget skæve muligvis uden de vandrette bukkelrækker, Det er slående, at der kun er en enkelt fordeling af fundene kan let skyldes, at de som f.eks. kat.nr. 205 og 316. Grundform C1 Lidt under halvdelen af de knivskedebeslag, type, der med rimelighed må siges at være ikke er dukket op ved de søgninger, der er er velkendt syd for Østersøen, og der findes hvor der har været et billede til rådighed, er importeret fra egnene syd for Østersøen, foretaget i forbindelse med indsamling af alternativt fremstillet i Danmark af udefra materiale. Beslagene må derfor forventes kommende håndværkere. Det drejer sig at være markant mere almindelige, end som sagt om Roskildetypen. Kendetegnen- kataloget giver indtryk af. Syd for Østersøen de er en dekoration bestående af fire-fem kendes disse beslag kun i få tilfælde, f.eks. bukler i korsform kombineret med tremo- Knorr 1938, Taf. 3,6, og det må derfor for- lerstik langs kanterne. Desuden er de alle ventes, at de i hovedsagen er fremstillet her af grundform A, på nær en enkelt B1var, i landet i lighed med knivskedebeslagene. Et som også i sine øvrige udtryk har en tydelig enkelt lignende beslag fra Eketorp på Öland koncentration omkring Roskilde, på Falster (Borg 1998, s. 122) tolkes som et trekantet, samt i gravene i Grødby på Bornholm. ensidigt knivskedebeslag. Vedrørende sidstnævnte er det slående, at grundform A ud over tyngdepunktet på Konklusion Grødbygravpladsen kun findes i et enkelt Analysen har klart vist, at hovedparten af eksemplar på det øvrige Bornholm. de danske fund af ombukkede knivskede- beslag blik, uden tvivl må være fremstillet Ud over knivskedebeslagene fra gravene på flere steder her i landet. Genstandstypen Grødbygravpladsen, der optræder i grave må således indlemmes som en almindeligt af begge køn, findes en række kvindegrave, forekommende genstandstype i ældre hvor der indgår typiske slaviske smykke- middelalder. I hele den østlige del af typer som de såkalde „Schläfenringe“. De Danmark er de næsten lige så hyppige repræsenterer muligvis forbindelser til som f.eks. Gudslam og Urnes fibler og må egnene syd for Østersøen i form af f.eks. derfor forventes at findes i ganske mange ægteskaber med slaviske kvinder („første- eksemplarer i hver eneste landsby eller be- generationsindvandrere“) eller køb af slaver byggelse fra 1000-1100-årene, svarende til (Wagnkilde 2000, s. 95ff; 2001, s. 70). en række af de mere fundhyppige danske (Kataloget, Ulstrup, Herrebækgård, Vester Beslag af samme materiale og i til- Broby, Tårnborg (?), Grødby (grave) og svarende stil Schelenborg) og svenske (Örja 1:9, Bolan- Fig. 22. Blandt detektorfundene fra især Nordøstfyn der 2013) lokaliteter. Gudumtypen. Fund markeret med findes en række beslag i forskellig form, der rødt. Kat.nr. 110, 205, 225 og 316, i materiale, dekoration og teknik er ganske Ser man på udbredelsen i et nordeuropæ- uden mål. tætte på ombukkede knivskedebeslag – de isk perspektiv, lader der fortsat til at være The Gudum type. Finds marked with mangler blot bøjningen (fig. 23). Der er en ret markant koncentration i området red dots. Kat. No. 110, 205, 225, 316. Not to scale. tydeligvis ikke tale om halvfabrikata af tæt syd for Østersøen, og det er angiveligt knivskedebeslag, bl.a. er de ofte dekoreret herfra, at inspirationen er kommet. Det er

76 77 sandsynliggjort, at der er flere regionale „Grupp Mannerup“, Flemming K.H. Anglert, M. & J. Huttu 1999: Det medelti- varianter, både nordjyske, fynske og sjæl- Nielsen, Michael Andersen, Steen Arne da Uppåkra och detektorfynden. I: Hårdh, landske. Endeligt er det også tydeligt, at en Ahlgren, Jan Mortensen, Bo Joachim B. (eds.): Fynden i centrum. Keramik, glas mindre andel med stor sandsynlighed er Andreasen, Christian Reenberg, Morten och metall från Uppåkra. Uppåkrastudier importerede, selv om det i princippet ikke Skyum, Martin Vinding Nielsen, Karsten 2, s. 287-297. kan udelukkes, at de er fremstillet f.eks. Sevel, Bent Clausen, Benjamin Huusom, Bolander, A. 2013: Fyndmaterialet från i Roskilde af herboende vendere. Torben Christjansen, John Brill Engkebøl- Örja. I: Sabo, K.S. (red.) Örja 1:9 UV Rap - le, Jan Hein, Paul Uniacke, Glenn Abrams- port 2013:68, Arkeologisk undersökning Som Wagnkilde noterede vedrørende de son, Lars Kramer, Dennis Maigaard, Peter 2010, s. 33-63. bornholmske fund, er stykkerne så simple, Kobbernagel, Lars Jacobsen, Palle Lau, Borg, K. 1998: Eketorp-III. Den medel- at de let har kunnet tilvirkes lokalt. En Peter Skyum, Per Musgård Kyndi, Dennis tida befästningen på Öland. Artefacterna. markant forskel til vikingetidens metal- Haslam, Bjørn Elmquist Pedersen, Rasmus Stockholm. håndværk, der i stor udstrækning også blev Brøndsgaard, Carsten Gade Ellesøe, Jens Feveile, C. 2015: Knivskedebeslag af foretaget på bl.a. elitens hovedgårde, tyder Lau, Arne Hertz. vendisk type. Fynboer & Arkæologi 2015:1, meget på, at den tidligmiddelalderlige by­ s. 14-15. grundlæggelse tiltrak sig de specialiserede Efter redaktionens slutning har Adam Feveile, C. 2016b: Understanding the håndværk, og det er derfor rimeligt at Bolander publiceret knivskedebeslag fra Hinterland of the Ladby Ship Grave. In: forvente, at fremstillingen af hovedparten Örja i Skåne. Han fastholder beslagenes Turner, V.E., O. Owen & D.J. Waugh (eds.): af de masseproducerede og billige beslag vestslaviske oprindelse og anser dem som Shetland and the Viking World. Papers from i stor udstrækning har fundet sted i metal- tilhørende lokaltboende slavere med særli- the Proceedings of the Seventeenth Viking håndværksteder i byerne som f.eks. Roskil- ge færdigheder og med en vis forhøjet social Congress Lerwick, s. 229-35. de, Odense, Ålborg(?) med flere. status. Bolander, A. 2017: Västslaviska kniv- Gabriel, I. 1988: Hof- und sakrakkultur slidebeslag – med utgångspunkt i fynden sowie Gebrauchs- und Handelsgut im Spie- Tak til følgende institutioner og personer från Örja bytomt i Skåne. Fornvännen 112, gel der Kleinfunde von Starigard/Olden- for hjælp med oplysninger om fund: s. 166-182. burg. Bericht der Römisch-Germanischen Kommission Band 69, s. 103-291. Susanne Klingenberg, Nationalmuseet; Litteratur Gross, U., L.H. Hildebrandt & H. Steuer Mogens Bo Henriksen og Kirstine Haase, Andersen, C. H. B. 2015: Metaldetektiver- 1993: Ein Messerscheidenbeschlag der Zeit Odense Bys Museer; Esben Aarsleff, Mu- ne. Detektorfund fra Thy og Mors. um 1200 von Sandhausen bei Heidelberg. seum Nordsjælland; Søren Sindbæk og Andersen, M. 1984: Westschlawischer Zietschrift für Archäologie des Mittelalters Else Roesdahl, Aarhus Universitet; Jens Import in Dänemark etwa 550 bis 1200. 21, 1993, s. 71-86 Ulriksen, Museum Sydøstdanmark; Hans Eine übersicht. Zeitschrift für Archäologie Hansen, P. B. & A.-E. Jensen/Gläser, M. Skov, Moesgård Museum; Otto Uldum, Per des Mittelalters 18, s. 145-161, Berlin. & I. Sudhoff (red.) 2004: Venner og Fjender/ Orla Thomsen og Nicolai Garhøj Larsen, Andersen, M. 1988: Venderne i Roskilde. Freunde und Feinde. Lübeck 2004. Arkæologi Sydfyn; Ole Kastholm, Roskilde hikuin 14, s. 49-60. Harck, O. & C. Lübke (eds.) 2001: Zwis- Museum; Louise Søndergaard, Museum Andersen, M. 2000: Slaverne i Roskilde. chen Reric und Bornhöved. Die Beziehungen Fig. 23. Skanderborg; Martin Pavón, Museum Vest- I: Jensen. C.S, K.V. Jensen & J. Lind (red.) zwischen den Dä-nen und ihren slawischen sjælland; Vikingemuseet Ladby, facebook; 2000. Venderne og Danmark. Et tværfag- Nachbarn vom 9. bis ins 13. Jahrhundert. Eksempler på rombiske og rektangulære beslag, der i materiale, dekoration og teknik har nære paralleller til Mikkel Kieldsen, Viborg Museum; Christi- ligt seminar. Mindre Skrifter, Center for Beiträge einer internationalen Konferenz, ombuk-kede knivskedebeslag af blik. Flere varianter i an Vrængmose Jensen, Nordjyllands Histo- Middelalderstudier, Syddansk Universitet, Leipzig 4.-6. Dezember 1997. Stuttgart 2001. kataloget. Uden mål. riske Museum; Charlotte Boje H. Andersen, Odense Universitet, Nr. 20, s. 28-35. Henriksen, M. B. 2000: Lundsgård, Se- Examples of rhombic and rectangular chapes, which Museum Thy; Håkan Svensson. Andersen, Michael, 2001: Slawen in Ros- den Syd og Hjulby – tre fynske bopladsom- in their materials, decoration and technique bear near kilde. I: O. Harck & Christian Lübcke (eds.): råder med detektorfund. I: Henriksen, M. parallels to folded scabbard chapes of. More variants in the catalogue. Not to scale. Ekstra stor tak til detektorførerne: Henrik Zwischen Reric und Bornhöved, Stuttgart B. (red.) 1998: Detektorfund – hvad skal vi Rasmussen, Anders Mourit Christensen, 2001. med dem? Rapport fra et bebyggelseshisto-

78 79 risk seminar på Hollufgård den 26. oktober på Vægtergade 2 i Ribe. By, marsk og geest nordisk Oldkyndighed og Historie 2011- chen Reric und Bornhöved. Die Beziehungen 1998, s. 17-60. 12, s. 29-46. 2012, s. 263-292. zwischen den Dänen und ihren slawischen Henriksen, M. B. 2002: Er Hjulby Nyborgs Knorr, H. A. 1938: Die slawischen Sabo, K. S. (red.) 2009: Örja 1:9. UV Nachbarn vom 9. bis ins 13. Jahrhundert. forgænger? Fynske Minder 2002, s. 155-185. Messerscheidenbeschläge. Mannus 30, s. Rapport 2013:68. Beiträge einer internationalen Konferenz, Le- Henriksen, M. B. 2011: Detektorarkæologi. 479-545. Skaarup, J. 1995: Venderplagen. Skalk ipzig 4.-6. Dezember 1997. Stuttgart, s. 57-77. Et lille kig uden for Danmarks grænser. Fund Kock, J. 1978: Brovold. En befæstet be- 1995:2, s. 5-10. & Fortid. Arkæologi for alle 2011:2, s. 4-11. byggelse fra tidlig middelalder. Kuml 1978, Skaarup, J. 2001: Guldborg – eine dänis- Andre kilder Jacobsen, J. A. 2001: Fynske jernalderbo- s. 193-222. che Burg aus der Zeit um 1100. Archäologis- Beck, M.A. 2016. Private arkæologiske pladser 2. Skrifter fra Odense Bys Museer, Krabath, S. 2001: Die hoch- und spätmit- che Fallstudie über Angriff und Eroberung fund drukner i success. http://videnskab. Vol 1.2. telalterlichen Buntmetallfunde nördlich durch die Slawen. I: Harck, O. & C. Lübke dk/kultur-samfund/private-arkaeologi- Jantzen, C. 1998: Genstande af metal. I: der Alpen. Eine archäologisch-kunsthi- (eds.): Zwischen Reric und Bornhöved. Die ske-fund-drukner-i-succes Hjermind, J., M. Iversen og H.K. Kristensen storische Undersuchung zu ihrer Herstel- Beziehungen zwischen den Dänen und Feveile, C. 2016a. Nordøstfyn – fra ingen (red): Viborg Søndersø 1000-1300 Byarkæo- lungstechnik, funktionalen und zeitlichen ihren slawischen Nachbarn vom 9. bis ins til mange metalrige pladser på få år. 33.t vær- logiske undersøgelser 1981 og 1984-85. Jysk Bestimmung. Internationale Archäologie 13. Jahrhundert. Beiträge einer internati - faglige vikingesymposium, Schleswig 2014. Arkæologisk Selskabs Skrifter XXXIV, s. 63, Band 1-2. onalen Konferenz, Leipzig 4.-6. Dezember (Upubl. manuskript – oploaded til www. 185-213. Madsen, J. S. 1984: Snekkeværft. Skalk 1997. Stuttgart 2001, s. 145-164. academia.edu) Jensen, AE. (red.) 2002: Venner og 1984:2, s. 3-9. Skaarup J. 2002: Venderne i det sydfyn- Fjender. Dansk-vendiske forbindelser i vi- Madsen, J. S. & L. Klassen 2010: Fribrød- ske øhav. I: Jensen, AE. (red.): Venner og Katalogets opbygning kingetid og tidlig middelalder. Indlæg fra et re Å. A late 11th century ship-handling site Fjender. Dansk-vendiske forbindelser i vi- Kataloget består af to dele: Knivskedebeslag tværvidenskabeligt seminar i Stubbekøbing on Falster. Jysk Arkæologisk Selskab. kingetid og tidlig middelalder. Indlæg fra et 1-325 samt Beslag 1-24. Enkelte tvivlsomme d. 25-26. september 2000. Madsen, P. K. 1999: Middelalderkeramik tværvidenskabeligt seminar i Stubbekøbing stykker er medtaget, idet de på enten Mu- Jensen, A-E. 2004: Slaviske knivskede- fra syv udgravninger i Ribe 1980-84 – kro- d. 25-26. september 2000, s. 87-89. seernes Samlinger eller Nationalmuseet er beslag. I: Hansen, P.B., A-E. Jensen, M. nologi, datering og bytopografi. I: Madsen, Sørensen, A. B. 2011: Østergård. Vikinge- identificeret som et „knivskedebeslag“ eller Gläser & I. Sudhoff (eds): Venner og Fjender P.K. (red.): Middelalderkeramik fra Ribe. tid og middelalder. Haderslev. et „vendisk beslag“. Når jeg har været i tvivl – dagligliv ved Østersøen 700-1200/Freunde Byarkæologiske undersøgelser 1980-87. Timpel, W. 1987: Mittelalterliche messer- om identifikationen, fremgår det af bemærk- und Feinde – Alltagsleben an der Ostsee Jysk Arkæologisk Selskab, s. 11-85. schneidenbeschläge in Thüringen. Alt-Thürin- ningerne. Rækkefølgen svarer til Stednum- 700-1200, Lübeck, Katalogtekst s. 111-112. Nielsen, H. 2000: Keramik og andre gen 22/22, s. 275-95. Böhlau/Weimar merfortegnelsen (Voss & Ørsnes 1961), dvs. Jensen. C.S, K.V. Jensen & J. Lind (red.) vendiske indflydelser i det sydvestlige Ulriksen, J. 2000: Vindeboder – Roskil- efter amt, herred og sogn. Herefter følger 2000: Venderne og Danmark. Et tværfag- Sjælland i vikingetid og tidlig middelalder. des tidlige havnekvarter. I: Christensen, T sognebeskrivelsesnummer i de tilfælde hvor ligt seminar. Mindre Skrifter, Center for I: Jensen. C.S, K.V. Jensen & J. Lind (red.) & M. Andersen (red.): Civitas Roscald – fra jeg kender det. Stednavnet svarer til det Middelalderstudier, Syddansk Universitet, 2000: Venderne og Danmark. Et tværfag- byens begyndelse, Roskilde, s. 145-198. stednavn, som er anført på Fund & Fortids- Odense Universitet, Nr. 20. ligt seminar. Mindre Skrifter, Center for Voss, O. & M. Ørsnes: Stednummerforteg- minder. Oplysninger om lokalmuseets og Jensen, J. S., H. J. Madsen, A. Pedersen & Middelalderstudier, Syddansk Universitet, nelse, Aarhus 1961. evt. Nationalmuseets journal- og fundnumre E. Roesdahl 2014: 6.18 Genstande fra mid- Odense Universitet, Nr. 20, s. 81-86. Wagnkilde, H. 1999: Slaviske træk stammer fra flere kilder: Danefælister, Nati- delalder og nyere tid. I: Roesdahl, E., S.M Nielsen, H. 2002. Sydvestsjælland og ven- i Bornholmske grave fra tiden omkring kri- onalmuseet, Museernes Samlinger, Fund og Sindbæk & A. Pedersen (red): Aggersborg i derne. I: Jensen, AE. (red.) 2002: Venner stendommens indførelse. En oversigt over Fortidsminder, museernes egne oplysninger, Vikingetiden. Bebyggelsen og borgen. Jysk og Fjender. Danskvendiske forbindelser i gravpladser og skattefund fra 1000tallet på samt oplysninger fra findere. I en række Arkæologisk Selskab, s. 403-409. vikingetid og tidlig middelalder. Indlæg fra Bornholm. META 1999:2, s.3-20. tilfælde optræder der fund, der er så nye, Kastholm, O. T. 2011: Gårde og grøfter – et tværvidenskabeligt seminar i Stubbekø- Wagnkilde, H. 2000: Gravudstyr og at der på registreringstidspunktet ikke var 1000 år ved Hyrdehøjskoven. I: Crone-Lang- bing d. 25-26. september 2000. Jensen. C.S, mønter fra 1000-tallets gravpladser på kendte journalnumre eller stednavne. Her er kær, A. & O.T. Kastholm (red): 6000 år K.V. Jensen & J. Lind (red.) 2000, s. 67-78. Bornholm. hikuin 27, s. 91-106. der valgt et stednavn ud fra oplysninger om i grøften – arkæologi langs motorvejen Nielsen L. B. 2005: En vikingeboplads Wagnkilde H. 2001: Slawische Relikte in fundstedet, enten fra finder eller via kortma- mellem Fløng og Roskilde, s. 66-87. ved Højby. Fynske Minder 2005, s. 113-129. Bornholmer Gräbern aus der Zeit der Ein- teriale og stednavnet er anført i parentes. Klemensen, M. F. 2000: Et middelalderligt Pavón, M. 2013: Søborg – ærkepiskop führung des Christentums im 11. Jahrhund- benværksted – arkæologiske undersøgelser Eskils borg i Nordsjælland. Aarbøger for ert. I: Harck, O. & C. Lübke (eds.) 2001. Zwis-

80 81 Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede navn nummer form rative ri- ning (vedr. navn nummer form rative ri- ning (vedr. elemen- ant fund eller elemen- ant fund eller ter lit) ter lit) 1 010109- Hov- MNS C4 afg C4 Via Henrik 16 010206- Selsø- MFG 102 gården, 50170x245b afg Rasmussen, 123 Vestby 407/07x305 Ramløse Facebook, 2016.08.14 17 010301- Smør- MNS 50197 Oplysning 191 kilde (a) via Museum Bakke Nordsjælland 18 010301- Smør- MNS 50197 Oplysning 191 kilde (b) via Museum Bakke Nordsjælland 19 010312-64 Kloster- MFG 2 010110-65 Søborg C4 a C4a Pavón 2013, gården 218x33 Slotsruin s. 284 20 010503-65 Birkely NFHA B2 a B2a Oplysning 1835x5239 via Museum Nordsjælland

3 010110- Søborg GIM 2010- D222/2010 106 Slotsruin 3799x693 21019 4 010110- Søborg- GIM 2010- D1421/2014 107 gård 3993x1123 22310 5 010110- Søborg- GIM 2010- D1419/2014 107 gård 3993x1125 22310 6 010110- Søborg- GIM 2010- D1420/2014 21 010503-65 Birkely NFHA B2 a B2a Via Anders 107 gård 3993x1306 22310 1835…2 Mourit Christensen, 7 010110- Søborg- GIM 2010- D1422/2014 Facebook, 107 gård 3993x1427 22310 2016.02.27. 8 010110- Toftevej GIM 2010- D294/2015 174 3995x446 22307 9 010110- Toftevej GIM 2010- D295/2015 174 3995x449 22307 10 010110- Søborg GIM C2 afi C2 Foto i 196 Bygrav 4111x42 afi forundersø- 22 010503-65 Birkely NFHA B2 Via Anders gelsesrapport 1835…3 Mourit på Fund & Christensen, Fortidsminder Facebook, 2016.03.24. 11 010204-66 Grunden MFG 180x1 overfor Dalby 23 010503-65 Birkely NFHA C1 b C1b Via Anders Brugs 1835…4 Mourit Christensen, 12 010204-66 Grunden MFG 180x2 Facebook, overfor 2016.04.15. Se Dalby også lignende Brugs ornamentik 13 010204-66 Grunden MFG 180x4 020207-141 og overfor 040307-109 Dalby Brugs 14 010206- Eskilsø MFG C1 a C1 114 Kloster- 15/98x15 a ruin 24 010503- Kregme NFHA A3 g A3g Oplysning 111 2417 via Museum x083 Nordsjælland

15 010206- Selsø- MFG C1 g i C1 123 Vestby 407/07x128 gi

25 020109-48 Højby ROM 2806 2011- D115/2012 Gammel- 8597 toft

82 83 Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede navn nummer form rative ri- ning (vedr. navn nummer form rative ri- ning (vedr. elemen- ant fund eller elemen- ant fund eller ter lit) ter lit) 26 020207- Krag- TAK C5 b C5b Billede fra 35 020405-63 Sønderø, ROM 3507/81 C30654 A3 e g A3 M. Andersen 141 have 1260x384-1 udgravnings- Veddelev 533x17 ? eg 1988, Kat. Ødetof- beretning på nr. 7 Er ter 4 Fund & For- ROM 533x17 tidsminder Se samme stykke også lignende som NM ornamentik C30654? 010503 -65 og 040307-109 36 020410-50 Flenge- ROM C2 d g C2 M. Andersen marken 192/81x20 dg 1988 Kat. nr. 9

37 020410-50 Flenge- ROM 27 020213-27 Tors- TAK marken 192x67 lunde 503 Landsby x226-3 38 020410-50 Flenge- ROM 2 fragmenter marken 192x82 - samme 28 020215-… Vallens- 1037/92 D214/1992 stykke eller to bæk forskellige ? Landsby 39 020410- M11 ROM B3 a B3a O.T. Kastholm 29 020307- Hjort- TAK 2011- D41/2014 162 -163 Linden- 2681x41 2011, s. 86 249 holm 915 5802 borgvej Vold- x139 Nord sted 2 30 020402-21 Asserup ROM 46/2004 D925/2004 B2 a B2a 636/ 85x260 40 020410- M11 ROM B2 a B2a O.T. Kastholm 162 -162 Linden- 2681x231 2011, s. 86 borgvej Nord

41 020410-… Bypar- ROM A2 d e h A2 M. Andersen ken, 148/80 i9 deh 1988, Kat.nr. Roskilde 1 Tremoler- Købstad stik ! 31 020402-21 Asserup ROM 2009- D176/2011 636/ 16621 85x410 32 020402-41 Glim ROM 8603/07 D260/2007 C2 a C2a Kirke 1305x4

42 020410-… Bypar- ROM B1 d e h B1 M. Andersen ken, 148/80 i9 deh 1988, Kat.nr. Roskilde 2 Tremoler- Købstad stik !

33 020402-43 Øm- ROM 38/2002 D19/2003 B1 a c B1 Gammel- 2132x68 ac 43 020410-… Bypar- ROM A2 i A2i M. Andersen toft ken, 148/80 a11 1988, Kat. Roskilde nr. 3 Købstad 34 020405-63 Sønderø, ROM A2 d e f h A2 M. Andersen Veddelev 533/ de 1988, Kat. 82x4 fh nr. 6 Bemærk tremolerstik langs kan- terne.

84 85 Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede navn nummer form rative ri- ning (vedr. navn nummer form rative ri- ning (vedr. elemen- ant fund eller elemen- ant fund eller ter lit) ter lit) 44 020410- Bypar- ROM 1813 A4 J. Ulriksen 53 020603-71 Legerup ROM B1 c B1c M. Andersen 180 ken, 2000, s. 175 537/82 x164 1988, Kat. Roskilde Muligvis flere nr. 10 Købstad end ét stk, men billedets størresle og kvalitet mu- 54 020605-55 Kir- ROM 2008- D247/2009 A2 i A2i liggør ikke en ke-Hyl- 1876x368 2750 identifikation linge af de andre - Stens- stykker. gård Forsknings- udgravning 1997. Kon- tekst?

45 020410-… Algade, ROM invnr. d g M. Andersen 55 020605-55 Kir- 2008- D75/2014 Roskilde 501-49 1988, Kat.nr. ke-Hyl- 2750 Købstad 4 Andersen linge kalder den - Stens- Knorr type gård 3 - er det korrekt? 56 030106- Tystrup- KAM 2007- 2008- D401/2008 B3 a B3a 127 gård 027x19 4186 46 020410-49 Sct. Mor- ROM A2 e h A2 M. Andersen tensvej 5, 681x24 deh 1988, Kat. Roskilde nr. 5 Købstad

47 020412-… Parcel- ROM C3 a C3a M. Andersen gårdens 607/84 x3 1988, Kat. Jorder nr. 8 57 030204-… (Her- MVE C4 a C4a Via Flemming slev) K.H. Nielsen, (finder Stefen 48 020508-29 Reerslev TAK C1 a C1a Hansen), 1663x17 Facebook, 2016.02.14

58 030204-… (Her- MVE B2 a B2a Via Flemming slev) K.H. Nielsen, Facebook, 49 020510-21 Ejegård KØM 4342/82 C32212 2016.09.12 607x10017 50 020601-… (Gl. ROM C2 dfg C2 Via Grupp Lejre) dfg Mannerup, Facebook, 2016.09. 59 030204-… (Her- MVE C3 d f g i C3 Via Michael xx (fundet i slev) dfgi Andersen, 2013). Facebook, 2016.10.23 51 020601-… (Gl. ROM B3 a B3a Via Grupp Lejre) Mannerup, Facebook, 2016.09.xx U. 030206- Ulstrup Via Steen 32x16 mm NR. 170 Arne Ahlg- ren, Facebook 2015.01.19. Samlefoto af knivskede- beslag samt 52 020601-… (Gl. ROM C2 abg C2 Via Grupp lignende Lejre) abg Mannerup, stykker. Bil- Favebook, ledet danner 2016.10.10 grundlag for Kun den ene udskillelsen side. Øverste af nedenstå- billede er fra ende stykker "indersiden" fra denne 24x16 mm. lokalitet.

86 87 Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede navn nummer form rative ri- ning (vedr. navn nummer form rative ri- ning (vedr. elemen- ant fund eller elemen- ant fund eller ter lit) ter lit) 60 030206- Ulstrup 2008-008 a C3 Ja Se samlefoto. 70 030403- Herreds- OHM 8072/99 D9/1999 170 517 bækgård 1164x2466

61 030206- Ulstrup 2008-008 b C3 C3 Se samlefoto. 170

62 030206- Ulstrup 2008-008 c C4 Ja Se samlefoto. 71 030403- Herreds- OHM 170 517 bækgård 1164x2611 72 030403- Herreds- OHM 517 bækgård 1164x3082 73 030403- Herreds- OHM 2010- D68/2010 C3 Ja 63 030206- Ulstrup 2008-008 d C3 C3 Se samlefoto. 517 bækgård 1164x3125 8972 170

64 030206- Ulstrup 2008-008 e B1 Se samlefoto. 170

65 030206- Ulstrup 2008-008 f A3 gi A3 Se samlefoto. 170 gi 74 030403- Herreds- OHM C1 a c C1 517 bækgård 1164x3447a ac

66 030206- Ulstrup 2008-008 g A3 gi A3 Se samlefoto. 170 gi 75 030403- Herreds- OHM C3 517 bækgård 1164x3459

67 030403- Herreds- OHM 8072/99 D9/1999 C2 d g C2 76 030403- Herreds- OHM C2 d g C2 Foto fra "in- 517 bækgård 1164x625 dg 517 bækgård 1164x3514 dg dersiden". Til venstre tap med nittehul bøjet om på forsiden.

77 030403- Herreds- OHM 2010- D1377/2014 517 bækgård 1164x3582 8972 68 030403- Herreds- OHM 8072/99 D14/1999 C1 g i C1 78 030403- Herreds- OHM 2010- D1378/2014 517 bækgård 1164x1114 gi 517 bækgård 1164x3587 8972 79 030405- Borren OHM 20/2006 D92/2006 B1 a c B1 161 (og Voldsted 1039x124 ac 649)

80 030405- Borren OHM 2008- D83/2010 161 (og Voldsted 1039x2784 5473 649) 69 030403- Herreds- OHM 8072/99 D16/1999 B3 a B3a Kun den ene 517 bækgård 1164x1119 flig er beva- 81 030405- Borren OHM 2008- D149/2010 B1 ret. Nederste 161 (og Voldsted 1039x2907 5473 foto er af 649) indersiden.

88 89 Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede navn nummer form rative ri- ning (vedr. navn nummer form rative ri- ning (vedr. elemen- ant fund eller elemen- ant fund eller ter lit) ter lit) 82 030405- Borren OHM 2008- D1365/2014 C2 d g C2 95 040113-65 Vester SVM 161 (og Voldsted 1039x3115- 5473 dg Broby 1365x305 649) 2 96 040113-65 Vester SVM Broby 1365x306

83 030405- Borren OHM B1 97 040113-65 Vester SVM 2013- D1460/2014 161 (og Voldsted 1039x3115- Broby 1365x427 16667 649) 4 98 040113-65 Vester SVM Broby 1365x568 99 040201-55 Allinde- SVMAMK 84 030405- Borren OHM 2008- D1368/2014 C2 d g C2 (og 56) magle 1991- 161 (og Voldsted 1039x3115- 5473 dg 024x14/3 649) 6 100 040203-… (Kildea- MVE B3 a B3a Via Bo gergård) Joachim Andreasen, 85 030405- Borren OHM 2008- D1370/2014 C4 d i C4 Facebook, 161 (og Voldsted 1039x3115- 5473 di 2016.10.23 649) 8

86 030405- Borren OHM 2008- D1367/2014 NM har 161 (og Voldsted 1039x3116- 5473 registreret 101 040208-17 Ditlevhøj 8180/00- D406/2001 C1 a c C1 649) 5 blikstykket 5 ac som et knviskedebe- slag. Fotoet kan ikke umiddelbart 102 040213-94 Torpet SVM 1219 B2 a B2 Via Bo bekræfte den a Joachim antagelse. Andreasen, 87 030405- Borren OHM 2008- D1369/2014 C1 a e g C1a- Facebook, 161 (og Voldsted 1039x3116- 5473 eg 2016.02.16 649) 7 103 040215-42 Sneslev SVM 1336- 2013- D18/2014 B1 a i B1 Kirke 2x71 7983 ai

88 030707-… (Torslun- MVE C1 a C1a Via Jan de By) Mortensen, Facebook, 2015.12.28

104 040301- Neble 3 SVMAMK 101 1989- 026x107/01 105 040301- Neble 1 SVMAMK 4970/83 C31191 89 030707-… (Torslun- MVE C3 f g i C3f- Via Jan 105 (og 1989- de By) gi Mortensen, 106) 048x125 Facebook, 106 040301- Neble 1 SVMAMK 2015.12.28 105 (og 1989- 106) 048x157 107 040301- Trande- 27/2001 D442/2001 122 rup By 108 040301- Neble 2 SVMAMK 137 1989- 036x82 90 040113-65 Vester SVM 2013- D378/2014 Broby 1365x43 16667 109 040301- Neble SVM 1321 C2 d g C2 Via Christian 203 Detek- dg Reenberg 91 040113-65 Vester SVM torfund på Facebook Broby 1365x53 2016-09-30 92 040113-65 Vester SVM 2013- D388/2014 Broby 1365x109 16667 93 040113-65 Vester SVM 2013- D392/2014 Broby 1365x136 16667 94 040113-65 Vester SVM Broby 1365x139

90 91 Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede navn nummer form rative ri- ning (vedr. navn nummer form rative ri- ning (vedr. elemen- ant fund eller elemen- ant fund eller ter lit) ter lit) 110 040303-20 Gudum SVM C1 a c C1 U. 040319-75 Tårn- Angiveligt SV 1440x114 ac NR. borg mange flere end ovenstående tre stykker, jf. Jensen et al. 2002, s. 74, hvor det omtales at ud af 25-30 eks. fra Vest- sjælland, er hovedparten fundet ved 111 040307- Kirke 101/2000 D151/2000 C5 b C5 Se også Tårnborg. 109 Stillinge b lignende ornamentik 120 040320-64 Gl. Forlev SVMAMK C1 e g i C1e- H.Nielsen 010503 -65 og 1992-072 gi 2001, fig. 11 020207-141

121 040403-11 Flakke- SVM 1250- 2009- D16/2014 bjerg V 3x28 11554 122 040411-82 Borreby B1 Ja H. Nielsen Voldsted 2002, fig. 11 112 040307- Næsby SVMAMK 110 ved 1991- Stran- 010x40 den 123 040411-82 Borreby C1 e g i C1e- H. Nielsen 113 040307- Gætte- SVM 2004- Voldsted gi 2002, fig. 11 113 bjerg 078x40 114 040314-21 Stenstue- 25/2001 25/2001 D333/2002a Opr NM gade 7-9 fund-nummer x1764 124 040411-82 Borreby B3 a B3a H. Nielsen 115 040314-21 Stenstue- 25/2001 25/2001 D333/2002b Opr NM Voldsted 2002, fig. 11 gade 7-9 fund-nummer x2491 116 040314-21 Stenstue- 25/2001 25/2001 D333/2002c Opr NM gade 7-9 fund-nummer 125 050103-19 Kalveha- KØM x2530 vegård 1592x3 117 040319-75 Tårn- Sorø? 799/85 D76/2005- C1 Ja 126 050105-25 Nytofte KØM borg 1005/85 111 1705 x44 127 050202-… (Hastrup KNV C3 d f g C3 Via Morten Øst) dfg Skyum, Facebook, 2016.04.11 118 040319-75 Tårn- Sorø? 799/85 D76/2005- B1 Ja borg 1005/85 211

128 050405-… (Gammel KNV C1 a e C1 Via Morten Lundby) ae Skyum, Facebook, 119 040319-75 Tårn- Ja H.Nielsen 2016.09.18 borg 2002, fig. 11 Bemærk afbilder tre bølgelinjer stykker. Det på bagsiden fremgår ikke - sekundært om de to af anvendt dem er de blikstykke. samme to som er registreret på NM under 129 050706- Næsby NÆM 2011- D207/2012 j.nr. 799/85 178 2009: 2846 150 x83

92 93 Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede navn nummer form rative ri- ning (vedr. navn nummer form rative ri- ning (vedr. elemen- ant fund eller elemen- ant fund eller ter lit) ter lit) 130 050706- Næsby NÆM 2011- D208/2012 141 060203- Hulle- BMR 7959/97 D234/1999 C3 d g C3 178 2009: 2846 165 gård 2302x103 dg 150 x85 131 050706- Næsby NÆM 2011- D49/2014 178 2009: 2846 150 x251 132 050706- Næsby NÆM Jf. mail 178 2009: fra Jens 150 Ulriksen. Er 142 060203- Præste- BMR 150/97 D111/1997 x87 der ved fejl 166 gården 1977x15 skrevet x87, men burde 143 060203- Ågård BMR 8504/05 D1810/2005 C2 e g i C2e- være x83 eller 196 2398x52 gi x85 - eller er der tale om et tredje stykke som ikke er danefæ? 133 050709-25 Sandby NÆM 2010- D295/2011 B1 Ja 2008: 28915 147x7

144 060203- Ågård BMR 8504/05 D1811/2005 Ja 196 2398x53

134 050714-16 Vrang- NÆM 2010- D89/2012 strup 2010: 28586 105 x32 135 060104- Jydegård BMR B1 c B1c 189 1956 x102 145 060204-24 Munke- BMR Gravfund. gård 1071x66 Jernkniv med beslag "…med et indridset kors" jf. Wa- gnkilde 2000, 136 060104- Lade- BMR 6116/86 D242/1999 C1 Ja note 14. 195 gård 891 x170 146 060204-70 Munke- BMR B1 gård- 1228x108 Strand- marksvej

137 060104- Bag- BMR 7092/90 D54/1995 A3 g A3g 234 gård 1 861 147 060205-u. Grødby BMR 1399 A2 a i A2 Udgravning. x90 nr. Grødby-1 ai Gravgave, Grav 243. Wagnkilde 2001, s. 67ff. 148 060205-u. Grødby BMR 1399 A2 a i A2 Udgravning. 138 060104- Bag- BMR nr. Grødby-2 ai Gravgave, 246 gård 3 2310x72 Grav 382. 139 060106- Hasle- BMR 75x5 770/89 D255/1989 Wagnkilde 172 gård 2001, s. 67ff. 140 060106- Øster BMR 7325/91 D40/1995 B1 a c B1 149 060205-u. Grødby BMR 1399 B1 a i B1 Udgravning. 175 Rosenda- 2035x39 ac nr. Grødby-3 ai Gravgave, legård Grav 494. Wagnkilde 2001, s. 67ff.

94 95 Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede navn nummer form rative ri- ning (vedr. navn nummer form rative ri- ning (vedr. elemen- ant fund eller elemen- ant fund eller ter lit) ter lit) 150 060205-u. Grødby BMR 1399 A2 a i A2 Udgravning. 163 060303- Lille My- BMR B1 c B1c nr. Grødby-4 ai Gravgave, 118 regård 1233x76 Grav 496. Wagnkilde 2001, s. 67ff. 164 060303- Uglegård BMR 115/99 D253/199 B3 a B3a 151 060205-u. Grødby BMR 1399 A2 Udgravning. 187 1550x13 nr. Grødby-5 Gravgave. Wagnkilde 2001, s. 67ff. 152 060205-u. Grødby BMR 1399 A2 Udgravning. nr. Grødby-6 Gravgave. 165 060303- Uglegård BMR 115/99 D253/199 B2 a B2a Wagnkilde 187 1550x14 2001, s. 67ff. 153 060205-u. Grødby BMR1399 A2 Udgravning. nr. Grødby-7 Gravgave. Wagnkilde 166 060303- Uglegård BMR Knivskedebe- 2001, s. 67ff. 187 1550x33 slag ? 154 060205-u. Grødby BMR 1399 B1 Udgravning. nr. Grødby-8 Gravgave. Wagnkilde 2001, s. 67ff. 155 060205-u. Grødby BMR 1399 Udgravning. 167 060303- Uglegård BMR C3 a C3a nr. Grødby-9 Gravgave. 187 1550x44 Wagnkilde 2001, s. 67ff. 156 060205-u. Grødby BMR 1399 Udgravning. nr. Grødby-10 Gravgave. Wagnkilde 168 060303- Krøllere- BMR 128/2001 D1078/2001 2001, s. 67ff. 209 gård 2369x6 157 060205-u. Grødby BMR1399 Udgravning. 169 060303- Præste- BMR nr. Grødby-11 Gravgave. 210 gården 2368x1 Wagnkilde 170 060303- Fyne- BMR 7827/95 D18/1997 B1 a B1a 2001, s. 67ff. 211 gård I 2239x72 158 060205- Vejrmøl- BMR C2 - Skov- 239 legård 1923x70 vang

171 060303- Klinte- BMR C 217 fryd SØ 2662x14 159 060205- Skørre- BMR 413 bro NØ 3429x22 160 060303- Lille My- BMR 6296/85 D243/1999 C1 i C1i 118 regård 1233x6 172 060305- Hakons- BMR 410 gård 1695x11 173 060403-49 Munke- BMR B3 a B3a gård 2212x173

161 060303- Lille My- BMR 6296/85 D134/2000 C1 Ja 118 regård 1233x42 174 060405- Nr. San- BMR B 199 degård 1853x120

175 060405- Bakke- BMR Knivskedebe- 201 gård 1523x747 slag ? - Agerby- gård

162 060303- Lille My- BMR B3 a B3a 118 regård 1233x75

96 97 Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede navn nummer form rative ri- ning (vedr. navn nummer form rative ri- ning (vedr. elemen- ant fund eller elemen- ant fund eller ter lit) ter lit) 176 060405- Kroge- BMR 7841/95 D429/1998 B1 i B1i 186 070109-… (Egelev) MLF C1 a j C1 Via Karsten 207 gård 2252x116 aj Sevel, Facebook, 2016.02.13

177 060405- Gl. Mel- BMR C2 i C2i 214 stedgård 2253x28 187 070109-… (Egelev) MLF C1 a f C1 Via Karsten - Kroge- af Sevel, gård Facebook, 2016.02.21 178 060406- St. BMR 196 Frigård 1711x197 179 060406- Duegård BMR 2009- D1529/2014 204 2351x100 10236 180 060406- Duegård BMR 2009- D1530/2014 204 2351x101 10236

181 060406- Halse- BMR 112/97 D107/1997 188 070109-… (Egelev) MLF C4 d f g C4 Via Karsten 211 gård 2392x2 dfg Sevel, 182 070106-18 Fribrød- 4421/82 D570/83 A2 g i A2 Madsen J.S. Facebook, re Å og NMU gi 1984, s. 7 2016.02.21 (Magle- 57/82 Madsen, J.S: brænde) & L. Klassen 2010, s. 269f

189 070201-… (Fal- MLF B1 a B1 Via Martin kerslev a Vinding Kirke Nielsen, Øst) Facebook, 2016.08.14

183 070107-… Ravnse Hansen, P.B. et al. 2004, s. 111-12. 190 070203-… (Sdr. MLF A2 i A2 Via Bent Grim- i Clausen, 184 070108-… (Nr. MLF A2 i A2i Via Martin mel- Facebook, Kirkeby Vinding strup) 2015.10.xx Nord) Nielsen, Facebook, 2016.09.09

185 070109-… (Egelev) MLF C1 a e C1 Via Karsten ae Sevel, Facebook, 2016.01.01 191 070214- Moseby MLF 01765 A2 i A2 Via Martin 387 i Vinding Nielsen, Facebook, 2016.09.24

98 99 Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede navn nummer form rative ri- ning (vedr. navn nummer form rative ri- ning (vedr. elemen- ant fund eller elemen- ant fund eller ter lit) ter lit) 192 070321-51 Pårup MLF 737 B2 a B2a Via Benjamin 203 070501-15 Holle- LFS 822-99 126/99 D341/1999 A2 Huusom, næsgård Facebook, 2016.09.25 Kun den ene side, dvs. ne- derste foto af "indersiden". 204 070508-… (Skod- MLF C1 i C1i Via Torben sebølle Christjansen, Sydvest) Facebook, 2016.04.19 193 070403-39 Halsted LFS Skole 107x453 194 070403-45 Halsted MLF 64/2006 D19/2011 Kloster, 142x76 og 2010- Vest 22892 195 070403-78 Øster MLF 1089 B3 a B3a Via Benjamin Karleby, Huusom, Matr. Facebook, 205 070508-19 Ågeby- MLF 01471 C1 c C1c Via Torben 11h 2015.10.08 gård Christjansen, Facebook, 2016.04.16 196 070406-22 Købelev- MLF 00775 C1 a c C1 Via Torben gård ac Christjansen, Facebook, 2015.08.23

206 070510-08 Skovlæn- MLF 745 C2 Via Torben ge Kirke Christjansen, Facebook, 2016.05.xx

197 070410-32 Sandby LFS 169x12 2010- D220/2010 A2 i A2i Bemærk: Tre- 8a 21701 moler-stik !

207 070510-10 Skov- MLF 2011- D154/2011 længe 337x32 8720

208 080100-00 Bjerge ØFM B2 a B2a Fundet i Herred affaldskasse 198 070411-27 Havgård LFS 2010- D257/2010 med metal- 104x202 23118 skrot fra man- ge findere 199 070412-58 Vester- MLF01137 C1 c C1c Via John Brill gennem flere borg Engkebølle år, antagelig Kirke på Facebook fra Bjerge 2016.04.30 Herred, Odense Amt. 200 070412-58 Vester- MLF01137 C1 i C1i Via John Brill 209 080100-00 Bjerge ØFM B2 B2 Fundet i borg Engkebølle, Herred affaldskasse Kirke Facebook, med metal- 2016.04.30 skrot fra man- ge findere gennem flere 201 070413-20 Vindeby MLF 140x9 2010- D262/2010 år, antagelig Syd 13573 fra Bjerge 202 070413-… Vindeby LSF 111x4 C1 i C1i Hansen, P.B. Herred, Syd et al 2004, s. Odense Amt. 121.

100 101 Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede navn nummer form rative ri- ning (vedr. navn nummer form rative ri- ning (vedr. elemen- ant fund eller elemen- ant fund eller ter lit) ter lit) 210 080101-31 Kri- OBM 2011- D154/2011 Antagelig den 218 080106- Ladby ØFM B2 a B2a stians- 5391x63 8720 ene side af en 116 Vest 427x093 minde type C1, der sekundært er genanvendt ved at være bukket igen? 211 080102-55 Birken- ØFM B2 a B2a Almindelig degård 425x109 ? B2a - eller den ene side af en som Schelenborg - 219 080106- Ladby ØFM B2 a e B2 C-hybrid? 116 Vest 427x114 ae

212 080102-55 Birken- ØFM B2 a B2a degård 425x116

220 080107- Solgård ØFM C2 d f g C2 125 564x007 dfg

213 080102-55 Birken- ØFM C1 fgi C1 Fremvist af degård 425xPU- fgi Paul Uniacke sep2016 sep. 2016

221 080108-… (Salby ØFM B2 B2 Fremvist af Vest) Jan Hein 2016.04.10

214 080102-57 Birkende ØFM B2 a B2a Syd 473x049

222 080108-93 Stavre- ØFM 579 B2 a B2a Facebook, højgård Vikingemu- seet Ladby, 21.12.2016 215 080104-52 Over ØFM 2012- D135/2013 B1 Ja Kærby 419x005 13977

216 080104-52 Over ØFM 2012- D1384/2014 B(2) k B2k Kærby 419x066 13977 223 080109-36 Trælle- ØFM 2014- D1101/2016 B2 a B2a rup 531x93 015621

217 080106- Ladby ØFM A1 g i A1 116 Vest 427x084 gi

102 103 Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede navn nummer form rative ri- ning (vedr. navn nummer form rative ri- ning (vedr. elemen- ant fund eller elemen- ant fund eller ter lit) ter lit) 224 080109-36 Trælle- ØFM 531 B2 a B2a 228 080111-59 Tvinde- KTM 2012- D273/2013 C2 d f g C2 rup gård 142x017 14110 dfg

225 080111-32 Nyløkke- ØFM C1 a c C1 gård 544x003 ac 229 080111-59 Tvinde- KTM 2012- D152/2013 C3 a f i C3a- gård 142x032 14110 fi

230 080111-59 Tvinde- KTM 2012- D153/2013 C1 a C1a 226 080111-56 Made- ØF- 2012- D190/2013 B2 a B2a gård 142x033 14110 gård M441x48 3113

231 080111-60 Marien- ØFM C2 d f g C2 227 080111-56 Made- ØFM441 B2 a B2a Fremvist af lyst 356x006 dfg gård Paul Uniacke, 2016.09.xx

227 080111-56 Made- ØFM B2 a B2a 232 080111-72 Skovgård ØFM B2 a B2a a gård 448x36 539x002 Nord

227 080111-56 Made- ØFM B2 a B2a b gård 448x37 Nord

233 080112- Schelen- ØFM C1 a C1a 197 borg 620x021

227 080111-56 Made- ØFM B2 k B2k 234 080112- Schelen- ØFM B2 a B2a c gård 448x063 197 borg 620x078 Nord

104 105 Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede navn nummer form rative ri- ning (vedr. navn nummer form rative ri- ning (vedr. elemen- ant fund eller elemen- ant fund eller ter lit) ter lit) 235 080112- Schelen- ØFM A1 A1 242 080112- Schelen- ØFM 620 B2 a B2a Almindelig 197 borg 620x108 197 borg grundform med to runde huller og tre rækker af bukler, én foroven og to forneden Fremvist af Jan Hein.

236 080112- Schelen- ØFM C2 g i C2 243 080113-64 Gl. Måle ØFM A2 i A2i 197 borg 620x150 gi 522x152

237 080112- Schelen- ØFM B2 a B2a 197 borg 620x155

238 080112- Schelen- ØFM C1 e g C1 197 borg 620x253 eg 248 080113-64 Gl. Måle ØFM C1 a C1a 522x235

239 080112- Schelen- ØFM 620 B2 a B2a Fremvist 197 borg af Glenn Abramsson, dec. 2014

240 080112- Schelen- ØFM 620 C-hybrid a Ca Usædvanligt 245 080113-64 Gl. Måle ØFM 2014- D868/2016 C1 a f C1 197 borg eksempel, 522x285 00815 af hvor de to fløje ikke er ens. Fremvist af Jan Hein.

241 080112- Schelen- ØFM 620 C1 a g C1 Fremvist af 197 borg ag Jan Hein 246 080113-64 Gl. Måle ØFM 522 B2 a B2a Fremvist af Lars Kramer

106 107 Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede navn nummer form rative ri- ning (vedr. navn nummer form rative ri- ning (vedr. elemen- ant fund eller elemen- ant fund eller ter lit) ter lit) 247 080113-64 Gl. Måle ØFM 522 B2 a B2a Fremvist af 254 080206-76 Gamtofte OBM 2011- D27/2012 C1 i C1i Lars Kramer Kirke 5724x17 8556 Øst

255 080303-40 Lumby OBM B1 a c B1 Via Dennis 7452x41 ac Maigaard, 248 080113-64 Gl. Måle ØFM 522 C1 a e g C1a- Facebook, eg 2015.04.xx, foto fra OBM, 2,6x1,5 cm

256 080303-99 Lumby OBM B2 a B2a Via Peter Kirke 7010x57 Kobbernagel, Øst Facebook, 249 080113-64 Gl. Måle ØFM 522 C1 a g C1 Fremvist 2016.07.xx, ag af Glenn foto fra OBM Abramsson

250 080113-64 Gl. Måle ØFM 522 B2 a B2a Fremvist af Jan Hein, 2016.03.22

257 080407-67 Odense OBM 8277 C1 a C1a By, Ma- ML85 K15a geløs 7

251 080113- Viby ØFM C1 e g C1 118 572x041 eg

258 080407- Odense OBM Fund i grav 51 100 By, Skt. 9784x289 J.A. Jacobsen Knuds 2001, s. 89 Plads

252 080113- Viby ØFM Ja i 118 572x043

259 080407- Odense OBM 8234 B2 a B2a Udgravnings- 253 080113- Viby ØFM C2 c g i C2 115 By, Sor- / SBT79inv. fund 118 572x072 cgi tebrødre H11-1 Kloster

108 109 Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede navn nummer form rative ri- ning (vedr. navn nummer form rative ri- ning (vedr. elemen- ant fund eller elemen- ant fund eller ter lit) ter lit) 260 080407- Odense OBM C1 bg C1 Udgravnings- 269 080503-52 Jersore OBM 7005 B2 a B2a Via Dennis 130 By, 9776x2799 bg fund (Mail Maigaard, Vilhelm M.B.Hen- Facebook, Verners riksen, nov 2016.10.24 Plads 2016)

270 080608-92 Skovby OBM 6122 B2 a B2a Via Palle Lau, Kirke Facebook, 261 080407- Odense OBM C1 a e C1 Løsfund, J.A. Nord 2016.04.xx 130 By, 9776 ae Jacobsen Vilhelm x5165a 2001, s. 101f Verners Plads

262 080407- Odense OBM C1 Løsfund, J.A. 130 By, 9776x5165b Jacobsen 271 080608-92 Skovby OBM 6122 B2 a B2a Via Palle Lau, Vilhelm 2001, s. 101f Kirke Facebook, Verners Nord 2016.04. Plads xx Med rimelighed er der tale om en type B2.

272 080801-42 Højbyvej OBM C2 d g C2 Udgravnings- 8884x173 dg fund. Nielsen 263 080407- Odense OBM 8207 2005, Fig. 15. 156 By, Sor- tebrødre Torv 264 080407- Odense OBM 8211 B2 a B2a Løsfund fra 171 By, inv.1465/75 byudgravning Påske- stræde

273 080802-44 Sande- OBM B2 a B2a rumgård 5379x55 265 080407- Odense OBM Opsamlings- Øst 223 By, 2001… fund Påske- stræde 5-7 266 080410-32 Stenløse OBM B2 a B2a Udgrav- Kirke 7492x111 ningsfund i Øst kontekst efter 1234. J.A. Ja- cobsen 2001, s. 145f. 274 080811-73 Enggård OBM 138 B3 a B3a Via Peter Skyum, Facebook, 2016.02.xx 267 080501-81 Beder- OBM 1862 B2? a B2a Via slev e-mail,Lars Jacobsen, 2016.05.04

275 080811-73 Enggård OBM 138 B2 a B2a Via Peter Skyum, 268 080501-81 Beder- OBM B1 a B1a Via Facebook, slev 1862…b e-mail,Lars 2016.02.xx Jacobsen, 2016.05.04

110 111 Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede navn nummer form rative ri- ning (vedr. navn nummer form rative ri- ning (vedr. elemen- ant fund eller elemen- ant fund eller ter lit) ter lit) 276 090104-74 Gudme SOM B2 a B2a Mail 284 090605-20 Åløkke ØFM 637 B2 a B2a Fremvist af II 98.776 P.O.Thomsen Paul Uniacke x1423 2016.04.19 2015.10.xx

277 090304-89 Guld- LMR J. Skaarup borg 12961x97 2001, s. 156, Banke abb. 8, nr 4 J. Skaarup 2002, s.87-89

285 090611-82 Hjulby OBM 8/98 D29/1998 B2 a B2a Henriksen, Øst 7767x95 M.B. 2002, s. 160 Læder 278 090502- Gammel ØHM 1256 B2 a B2a Mail fra bevaret! 142 Nyby, Øhavsmuseet Matr 10a

279 090600-00 Vindinge OBM C1 a f C1 M.B. Henrik- Herred, 9845x96 af sen 2011, s. 7, Ant. fig. 6. Hjulby 286 090611-82 Hjulby OBM 2010- D116/2010 B2 a B2a Læder Øst 7767x162 13009 bevaret

280 090605- (Hagen- ØFM C2 d f g C2 Fremvist af (18?) drup dfg Paul Uniacke Vest / 2015.09.xx 287 090611-84 Tofte- OBM 18/98 D5/1998 C1 a e g C1a- M.B. Henrik- Hannes- gård 7788x526 eg sen 2000, s. borg) Sydøst 44, fig. 22e

281 090605-20 Åløkke ØFM B2 a B2a 637x030 288 090705-46 Søby- LMR C1 a e C1 Kun element gaard 11364b ae a og e? 282 090605-20 Åløkke ØFM C1 i C1i Voldsted (ØHM 637x113 1150)

289 100701-5 Aggers- ? C3 e C3e Jensen, J.S. borg et al. 2014, s. 406 283 090605-20 Åløkke ØFM C4 g i C4 637x114 gi 290 110208- Gl. Ulle- THY 6140 C4 e C4e Via mail fra 109 rupgård Per Kyndi 2016.08.17

112 113 Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede navn nummer form rative ri- ning (vedr. navn nummer form rative ri- ning (vedr. elemen- ant fund eller elemen- ant fund eller ter lit) ter lit) 291 110210- Vester THY 6017 C1 i C1i Andersen, 301 120508-50 Nørholm ÅHM 38/2000 D56/2001 C3 e C3 120 Vandet C.H.B. 2015, (indsendt e s. 44. direkte til NM)

302 120508-50 Nørholm ÅHM 38/2000 D57/2001 C1 f C1f 292 110210- Vester THY 6017 C1 a C1a Kun den ene (indsendt 120 Vandet side - nederste direkte til foto af "inder- NM) siden". Via Per Musgård 303 120508-51 Mellem- ÅHM 37/2000 D114/2000 C1 i C1i Kyndi, www. holm (indsendt detecting- direkte til people.dk, NM) 2016.08.14

304 120508-51 Mellem- ÅHM 37/2000 D115/2000 C3 e C3e 293 120103-… (Gudum ÅHM C1 a e C1 Facebook, holm (indsendt Kirke) ae 16.feb 2015 direkte til NM)

294 120103-… (Gudum ÅHM C1 a C1a Facebook, 305 120508-51 Mellem- ÅHM 37/2000 D116/2000 C3 d g C3 Kirke) 6.okt 2015 holm (indsendt dg direkte til NM)

295 120108-78 Øster ÅHM 5393 C3 i C3i 306 120508-51 Mellem- ÅHM 37/2000 D117/2000 C2 d g C2 Sundby K013,1 holm (indsendt dg direkte til NM)

307 120508-71 Nørholm ÅHM 5065 12/2000 D111/2000 296 120112-16 Stor- ÅHM C2 a e? C2 Skole vorde, 6526K004,1 ae 308 120508-71 Nørholm ÅHM 5065 65/2002 D137/2002 C2 d g C2 Foto af sydlige Skole dg yder- eller del inderside?

309 120711-33 Valsted ÅHM 2012- D82/2012 297 120204- Gøttrup- VMÅ 2359 76/2002 D248/2002 C3 e g C3 Syd 5612x5 9288 186 gård eg 310 130815- Søndersø VSM C2 a b g C2 Udgr. fund 229 (Bræn- 51E1087/ abg i horisont derigår- SG III (c. den) 1200-1300). 298 120401-36 Als ÅHM 5918 C3 d g C3 Viborg Jantzen, C. K135,4 dg Købstad 1998, s. 193. 311 140107- Glesborg DJM C1 Ja 119 a2024x19

299 120508-48 Nørholm ÅHM 5159 22/2003 D121/2003 B1 a B1 a

312 140110- Hemmed DJM (?) 300 120508-48 Nørholm ÅHM 5177 13/2001 D198/2001 C2 a C2 246 A3191x1 ae

114 115 Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede Nr. Sb-nr Sted- Lokal- NM j.nr NM fundnr Grund- Deko- Va- Bemærk- Billede navn nummer form rative ri- ning (vedr. navn nummer form rative ri- ning (vedr. elemen- ant fund eller elemen- ant fund eller ter lit) ter lit) 313 140119-… (Ramten MOE C1 a C1a Via Dennis 322 200108-99 Vester- HBV C1 C1 Via Arne Øst) Haslam, gård, 1531x003 Herts på FB, Facebook, Mogbøl okt. 2015 2016.09.11 Antagelig dekoratione- element a (?) og dermed en C1a (?) 314 140409-… (Klat- MOE C2 agi C2a- Via Bjørn 323 200402- Øster- HAM B1 g B1g Sørensen, trup gi Elmquist 246 gård 3116x17513 A.B. 2011, s. Øst) Pedersen, 591-92 Facebook, 2016.08.08

315 160503- Allekov SBM 1549-a B1 a B1a Via mail 103 Kær fra Rasmus Brøndsgaard, 2016.08.18 316 160503- Allekov SBM 1549-b C1 c C1a Via mail 103 Kær fra Rasmus 324 220103-42 Årup 461/59 D285/2011 Beslag? Brøndsgaard, Kapel og 2016.08.18 675/62 325 230205-47 Brovold FHM 1641 Kock, J. 1978, 317 170816-… Rørbæk VKH C1 e C1e Via Carsten (Sven- s. 212 "Vester 7688-a Gade Ellesøe skeskan- Kirke" på www.detec- se) tingpeople.dk 29.07.2016

318 170816-… Rørbæk VKH C2 dfg C2 Via Carsten "Vester 7688-b dfg Gade Ellesøe Nr. Sb- Sted- Lokal- NM j.nr NM Type Dekorative Vari- Bemærkning Beskri- Billede Kirke" på www.detec- num- navn nummer fundnr elementer ant (vedr. fund velse tingpeople.dk mer eller lit) 29.07.2016 B01 010206- Sel- MFG D1 g i D1gi 123 sø-Vestby 4 07/ 319 190408-… Ribe By, ASR C4 d f g C4 Konturlinjen 07x25 Domkir- 2391x005 dfg antyder en keplad- form som C2 sen (buet), men B02 020410- Bypar- ROM J. Ulriksen blikket er 180 ken, 1813 2000, s, 175. kantet som Roskilde Ganske lille en C4 Købstad billede der vanskeliggør 320 190409-50 Ribe By, ASR 15x057 C1 C1 identifika- Markeds- tion. pladsen B03 060303- St. Myre- BMR g i D3gi 185 gård 1478x41

B04 060405- Bakke- BMR D3 g i D3gi Vendisk? 201 gård 1523x692 - Agerby- gård 321 190409-55 Ribe ASR C1 a C1a Fundet ved By, Sct. 420x99 udgravning i B05 060405- Kobbeå BMR D1-2 e Katarina 1984 i A121, 203 2114x156 Kirke- der tilhører gård fase III. Fasen er dateret til "efter 1144" og er ældre end 1179/80 B06 080102- Birkende- ØFM D4 D4 ud fra den- 55 gård 425x130 dro. Madsen, P.K. 1999, 51ff

116 117 Nr. Sb- Sted- Lokal- NM j.nr NM Type Dekorative Vari- Bemærkning Beskri- Billede Nr. Sb- Sted- Lokal- NM j.nr NM Type Dekorative Vari- Bemærkning Beskri- Billede num- navn nummer fundnr elementer ant (vedr. fund velse num- navn nummer fundnr elementer ant (vedr. fund velse mer eller lit) mer eller lit) B07 080102- Birkende- ØFM D1 g i D1gi Fremvist af B19 080113- Viby ØFM D d f g Ddfg 55 gård 425xPU- Paul Uniacke 118 572x042 maj 2016 2016.05.xx

B08 080113- Knorhave ØFM D4 d D4d Fremvist af B20 080407- Odense OBM D2 D2 Udgravnings- (7?) / Pilekær 805… Jan Hein 67 By, Mage- 8277 fund, grube 2016.02.xx løs 7 ML85 K15, J.A. K15b Jacobsen 2001, s. 75 B21 080802- Sande- OBM D2 e f g i D2 Rektangulært 44 rumgård 5379x43 efgi beslag Øst

B09 080103- Minde- ØFM 803 D2 efg D2 Fundet af 34 gård efg Claus Feveile

B10 080104- Over ØFM 2012- D1383/ D2 c f g i D2 B22 090605- Åløkke ØFM D2 e g i D2 Fremvist af Trape- 52 Kærby 419x063 13977 2014 cfgi 20 637x… egi Paul Uniacke zoid PUb 2015.10.xx

B11 080104- Over ØFM 2012- D140/ D5 c e i D5 B23 090705- Søby- LMR D2 e f g D2 52 Kærby 419x119 13977 2013 cei 46 gaard 11364a efg Voldsted (ØHM 1150)

B12 080106- Ladby ØFM D2 e g i D2 B24 190403- Villebøl SJM D2 e g i D2 Via mail fra 116 Vest 427x085 egi 144 539x2 egi Jens Lau, forår 2016.

B13 080107- Karens- ØFM D5 e g i D5e- Fremvist af Furer i 127 minde 578x… gi Paul Uniacke mønster PU-a på bag- side

B14 080107- Karens- ØFM D2 e g i D2e- Trapetso- 127 minde 578x… gi id PU-b

B15 080111- Made- ØF- D2 egi D2e- 56 gård M441x49 gi

B16 080111- Made- ØF- D3 g i D3gi Fremvist af 56 gård M441x_ Paul Uniacke, PUma- 2016.05.xx j2016a

B17 080112- Schelen- ØFM D2 e g i D2e- 197 borg 620x157 gi

B18 080113- Gl. Måle ØFM D2 e g i D2e- 64 522x021 gi

118 119 Summary Folded scabbard chapes of sheet metal region closest to and just South of the Baltic From a starting-point consisting of some and this appears to be the origin and source Late Medieval metal detector finds from of inspiration for this artefact group. There north eastern Funen re-covered from 2011- is a clear disparity when compared with the 2014, this hypothesis presents in all 328 Viking Age production of metallic artefacts mountings from present-day Denmark. – which were also manufactured on e.g. This group of artefacts has heretofore the magnate farms of the elite – in that the mainly been interpreted as representing early medieval urban foundations attracted an import find from the area south of the specialized craft manufacturers and if must Baltic region, due to either trade or aggres- therefore be plausible to expect, that the sion from Wendish or West Slavic peoples. production of most of the massproduced The chapes are primarily distributed and cheap chapes, would for the most part within an area restricted to the Eastern have taken place in the metal workshops of parts of Denmark. This presentation these early towns. analyses the basic forms and decoration elements of Danish scabbard chapes. The analysis outlines the probability for the identification of several regional variations within the artefact group; Northern Jut- land, Funen and Zealand as well as putting forth the conclusion, that many the Danish finds of folded sheet metal scabbard chapes must have been produced in several places around the country. Crucially, it is also clear, that a small percentage are most pro- bably imported, even if it in principle can’t be dismissed, that they were made e.g. in Roskilde by resident Wends.

This type of artefact should therefore be included among the normally occurring artefact groups of the Early Medieval period. Throughout the whole of Eastern Denmark, they appear just as frequently as e.g. an Agnus Dei or Urnes style fibula and should therefore be expected to occur in frequent numbers from every village and settlement dating to 1000–1100 A.D. in cor- respondence with several of the more find Claus Feveile rich localities of Denmark and Sweden. cand. mag. Museumsinspektør, Sydvestjyske Museer If we look at their distribution in a North Tangevej 6, 6760 Ribe European perspective, there still seems to [email protected] be a rather marked concentration in the

120 121 Bebyggelse og landbrug Fæstedskatten – dynastisk Ombukkede i overgangsperioden guldsmedekunst i 900-årenes knivskedebeslag af blik mellem yngre stenalder Danmark og ældre bronzealder

122