29 By, marsk og geest 29 Kulturhistorisk tidsskrift for Sydvestjylland Forlaget Liljebjerget 2017 By, marsk og geest er fagfællebedømt i henhold til Forsknings- og Innovationsstyrelsens retningslinier. Indhold Redaktion: Mette Højmark Søvsø, Bo Ejstrud, Flemming Just, Martin Egelund Poulsen Claus Feveile, Morten Søvsø. Bebyggelse og landbrug i overgangsperioden mellem yngre stenalder og ældre bronzealder – betragtninger fra et sydjysk indlandsområde ..................... s. 05 Layout: KIRK & HOLM Settlement and agriculture in the transition of the Late Neolithic and Early Bronze Age Tryk: Rosendahls – observations from a southern Jutland inland region ............................................................................... s. 29 Copyright: 2017 Forlaget Liljebjerget Lars Grundvad og Maria Knudsen Liljebjerget er Sydvestjyske Museers forlag. Det blev oprettet i 1997 til minde om Fæstedskatten – dynastisk guldsmedekunst og med testamentariske midler fra Ellen og Christian Almhede. i 900-årenes Danmark .............................................................. s. 30 The Fæsted hoard – Dynastic goldsmith Forlagets navn rækker tilbage til Anders Sørensen Vedel. Han udgav i årene production from 10th century Denmark ................................. s. 49 1591–92 otte bøger, der var „Prentet paa Liliebierget udi Ribe“. Om disse bogudgivelser og trykkeriet se By, marsk og geest 10, 1998. Claus Feveile ISBN 978-87-89827-63-5 Ombukkede knivskedebeslag af blik ...................................... s. 50 Folded scabbard chapes of sheet metal .................................... s. 120 ISSN 0905-5649 Redaktionen har så vidt muligt forsøgt at respektere ophavsrettighederne til bogens illustrationer. Føler nogen deres ophavsrettigheder krænket og gør berettigede krav gældende, vil de naturligvis blive honoreret. Bebyggelse og landbrug i overgangsperioden mellem yngre stenalder og ældre bronzealder – betragtninger fra et sydjysk indlandsområde Af Martin Egelund Poulsen Fra midten af senneolitikum og frem til slutningen af ældre bronzealder (ca. 2000– 1100 f.Kr.) øges bebyggelsestætheden i Sydjylland, hvilket sker samtidigt med en in- tensivering i agerbruget. I tidens huse findes en overflod af agerbrugsrelaterede levn, der imidlertid overskygger indtrykket af husdyrholdet, som optræder langt mere sparsomt på bopladserne. Arkæobotaniske analyser har påvist overraskende ligheder i indretningen af de sene toskibede og tidlige treskibede langhuse. Dette indbyder til en nytolkning af den omdiskuterede ændring i arkitekturen, der får sit gennembrud omkring 1500 f.Kr. Indførelsen af den treskibede byggeskik skal ses som et vigtigt led i monumentaliseringsprocessen, der kulminerer i ældre bronzealder. ndenfor de seneste tre årtier er Vi ser blandt andet et sammenfald mellem der foretaget en række omfattende en intensivering i agerbruget og en større arkæologiske undersøgelser i Vejen bebyggelsestæthed i løbet af senneoliti- kommune, som ligger centralt i det kum, og nogle langhuse vokser markant Isydlige Jylland og dækker 814 km2 (fig. 1). i størrelsen, hvilket kulminerer i ældre Fra det lille lokalområde er der i skrivende bronzealder. I denne periode dukker de stund fremkommet 137 hustomter fra første huse med båseskillerum op. Alligevel senneolitikum og ældre bronzealder (2350- er husdyrholdets betydning mere uklar, 1100 f.Kr.), hvilket nødvendiggør en samlet for dyrenes levn påtræffes langt sjældnere redegørelse for de udviklingstræk, der i forhold til de mange agerbrugsrelaterede kan læses i det store husmateriale. Denne fund, som blandt andet repræsenteres af artikel omhandler bebyggelsesudviklingen forkullede kornkerner, skubbekværnsten, fra midten af senneolitikum og frem mod flintsegl og ardspor. I denne forbindelse kan slutningen af ældre bronzealder (ca. 2000- der stilles spørgsmålstegn ved, om staldind- 1200 f.Kr.), for langt de fleste huse hører retning overhovedet var en af årsagerne til hjemme i dette begivenhedsrige tidsrum1. indførelsen af den treskibede byggeskik, 5 Der er etableret nye boligkvarterer, store På de sandede højdedrag anes en udvikling industrigrunde, råstofindvindingspladser gennem det aktuelle tidsrum, hvor husene 9 9 og vejanlæg. Men byggeriet startede alle- eller gårdene i senneolitikum og ældre rede så småt i begyndelsen af 1990´erne, bronzealder periode I (SN og ÆBA I, 2350- da E20-motorvejen mellem Kolding og 1500 f.Kr.) er placeret på let skrånende 19 2319 23 Esbjerg skulle etableres. Her dukkede terræn – orienteret mod de omgivende 18 16 18 16 17 17 7 7 Holsted 1 Holsted 8 26 1 8 Kolding26 Kolding de første husfund fra senneolitikum og lavninger med engarealer, søer og vandløb. 15 4 15 4 30 30 6 6 2 3 2 3 bronzealderen op (Rindel 1992 & 1993). De De nye treskibede langhuse fra bronzeal- Brørup 21 Brørup 21 25 Vejen 24 25 Vejen 24 20 20 omfattende entreprenørprojekter har ofte derens anden periode (ÆBA II, 1500–1300 20 205 5 10 - 14 10 - 14 resulteret i gennemførelsen af meget store f.Kr.) rykker derimod gerne op på toppen Kongeåen Kongeåen og sammenhængende fladeafdækninger på af højdedragene (Grundvad et al. 2015; flere hektar2. Poulsen & Dollar 2015 – et eksempel er vist 27 27 28 28 nedenfor på fig. 2). Tendensen genkendes Rødding Rødding 29 29 De moderne byggeprojekter er ofte fore- desuden på andre lokaliteter i Sydskan- 22 22 Ribe Ribe gået på højtliggende sandplateauer, som dinavien (f.eks. Björhem & Staaf 2006, s. også blev favoriseret til bosættelse i sen 151ff.). 0 10 0 10 yngre stenalder og bronzealder (Grundvad kilometer kilometer & Poulsen 2013; Poulsen & Dollar 2015). Fra ekstensiv til intensiv bebyggelse Indtil videre er der fremkommet 137 hus- De ældste husfund fra Vejen kommune som for alvor bryder igennem omkring 1500 tomter fra senneolitikum og ældre bronze- stammer fra enkeltgravskulturens slutfase f.Kr. Den nye arkitektur bør tolkes ud fra Fig. 1. alder, og de er fordelt på 30 lokaliteter (se (overgravstid, 2500–2350 f.Kr.), men de er et monumentalt perspektiv frem for indret- Lokalområdet i fokus – Vejen appendiks). De største fladeafdækninger blot repræsenteret af to små forsænkede ningsmæssige forklaringer, da den treski- kommune i det sydjyske indland. rummer levn fra begge perioder. Der har hustomter (T.R. Knudsen 2012; Poulsen Til venstre ses lokaliteterne med bede tradition får sit endelige gennembrud hustomter fra senneolitikum og således ofte været pladskontinuitet fra sen- 2013b). Lige nord for kommunen kendes samtidigt med, at husene placeres højere og ældre bronzealder. neolitikum og op gennem bronzealderen to hustomter af samme type fra overgravs- mere kommunikativt centralt i landskabet. 1. Stavnsbjerg III. 2. Mariasminde på de sandede højdedrag (Grundvad et al. tid ved Vorbasse (Hvass 1978; 1986). Fra III. 3. Vestervang VII. 4. Vestervang Desuden får vægkonstruktionen en større V. 5. Lundgård III. 6. Langkærgård. 2015; Poulsen 2013b & 2014a). senneolitikums tidlige del kendes der robusthedsgrad og bliver dermed enormt 7. Revsinggård. 8. Havgårdslund. umiddelbart kun ét C14-dateret husfund 9. Margrethenborg. 10. Kongeen- tømmerkrævende – et ressourceforbrug, gen. 11. Kongehøj II. 12. Kongehøj Landskabet i det sydjyske indland fra det centrale Sydjylland, som igen er der omfangsmæssigt kan sammenlignes III. 13. Mannehøjgård IV. Det centrale Sydjylland er karakteriseret af repræsenteret af en lille forsænkning (K42 14. Mannehøjgård I. 15. Tuesbøl. med byggeriet af de samtidige gravhøje af 16. Guldagergård. 17. Nørre Hol- stor landskabsmæssig variation. Der er tale fra Mannehøjgård IV; Poulsen 2013a). Dog græs- og lyngtørv (Holst 2013b; Holst et al. sted. 18. Nørregård VIII. om et geologisk grænseområde, hvor den rummer mindst fem andre forsænkede 19. Nørregård IV. 20. Føvling I. 2013). Funktions- og indretningsmæssigt 21. Birkely. 22. Kamp Grusgrav. kuperede ungmoræne i øst møder det gam- huse ornamenteret keramik, der klart må er der snarere kontinuitet mellem de sene 23. Læborg III. 24. Roved I. le istidslandskab i vest med sine sanddomi- tilskrives SN I (Tuesbøl-husene ved Brørup to skibede og tidlige treskibede langhuse. 25. Øster Skibelundvej. nerede bakkeøer og hedesletter. Området udgør det klareste eksempel, se appendiks). 26. Vartenberg. 27. Lille Tor- Disse betragtninger, som hviler på det store numgård II. 28. Hygum Gammel- rummer en mangfoldighed af potentielle Fra overgangen mellem SN I og II fore- og relativt nyudgravede sydjyske husmate- mark II. 29. Hygum Gammelmark I. land- og vandfærdselsårer, hvilket under- ligger C14-dateringsmæssigt en halv snes 30. Sønder Holsted IV. riale, er i flere tilfælde også repræsentative Grafik: Scott R. Dollar, Museet på streges af gravhøjslinierne i landskabet huse. I SN II og ÆBA I forøges husantallet for andre dele af det nuværende Danmark Sønderskov. (S.Aa. Knudsen 2006). Åsystemerne og de tydeligvis markant, for der kendes mindst og Norden. The study area – Vejen Municipal- forhistoriske landeveje danner et forgrenet 65 eksempler fra tidsrummet mellem ca. ity located in central southern netværk, der giver området karakter af et 2000 og 1500 f.Kr. ifølge C14-dateringerne Jutland. To the left, a map showing Moderne byggeprojekter og the location of Late Neolithic and kommunikativt knudepunkt, hvilket kan og/eller keramikken. Udviklingen fortsæt- forhistorisk bebyggelse Early Bronze Age settlements with forklare den markante tilstedeværelse af ter ind i ÆBA II-III (1500-1100 f.Kr.), hvor Siden 2005 har en voldsom kommunal byg- house remains. forhistorisk bebyggelse (Becker-Christen- der foreligger 55 huse