GEJRFUGLEN Østjysk Biologisk Forening

37. ÅRGANG. NR. 3 OKTOBER 2001

ISSN 0900 - 4114 Østjysk Biologisk Forening Indhold NIM SKOV Botaniske lokaliteter på er en forening for aktive naturinteresserede Horsensegnen II ...... 1 med det formål at udbrede kendskab til naturen samt at skabe kontakt mellem disse natur- Naturglimt...... 17 interesserede. Dette sker ved at arrangere foredragsaftener De Grønne Sider ...... 21 og ved tilrettelæggelse af ekskursioner og lo- DANSK PATTEDYRATLAS - har brug for kalitetsundersøgelser samt ved udgivelse af din hjælp...... 24 tidsskriftet GEJRFUGLEN. Oplysninger om foreningen kan fås ved hen- Karbol-Champignon - en rigtig bysvamp . . . . 26 vendelse til: Opfordring ...... 33 Østjysk Biologisk Forening Postbox 169, Fotokonkurrencen 2001 ...... 34 8100 Århus C Program 2001:3 ...... 37 Indmeldelse i ØBF sker ved at indbetale kr. 100.- (eller kr. 125.- for familiekontingent) på foreningens giro nr. 7 14 83 13. Medlem- Tegninger og grafik: mer modtager automatisk GEJRFUGLEN, der normalt udkommer 4 gange om året. Brian Zobbe: s. 21, 23, 25 Ældre årgange (før 1991) sælges for kr. 50.- Løssalg efter aftale. Ved køb af flere Jens Gregersen: s. 33 numre opnås prisreduktion. Enkelte årgange og enkelte numre er udsolgte. Fotografier:

Gejrfuglen: Alle fotografier af Bent Vestergaard Petersen. Materiale til bladet (artikler, mindre meddele- lser, opfordringer til indsamlinger, tegninger, Forside: fotos m. v.) sendes til foreningen på ovenstå- Broget Læderporesvamp. Foto: Chr. Lange. ende adresse eller til redaktøren. Manuskripter bedes skrevet på maskine eller computer. Indsendte disketter vil blive tilbage- sendt efter brug hvis det ønskes. Illustrations- materiale kan leveres som tegninger, papir- billeder eller dias. Tabeller og grafer fore- trækkes leveret på diskette. Kontakt evt. Chr. Lange for at høre nærmere detaljer om for- mater og lignende.

Annoncepriser: 1/2 side: kr. 60.- 1/1 side: kr. 120.- Kontakt bestyrelsen vedr. annoncer. ØBF “på nettet”: Opsætning og layout: http://www.gejrfuglen.dk Christian Lange (ansv. redaktør) E-mail: ISSN 0900 - 4114 [email protected] Pris for dette nummer: kr. 35.00 NIM SKOV Botaniske lokaliteter på Horsensegnen II

Bent Vestergaard Petersen

INDLEDNING PÅ SKOVTUR For 10 år siden skrev jeg en artikel i Min første tur til Nim Skov foregik sidst i Gejrfuglen om floraen langs naturstien maj 1989. I litteraturen havde jeg set, at der mellem Sundet og Husodde ved Horsens. var Vår-Fladbælg i Nim Skov, og det var i Som undertitel kaldte jeg optimistisk artiklen første række denne art, jeg gerne ville se, da ”Botaniske lokaliteter på Horsens-egnen I”, den på dette tidspunkt var ny for mig. Og så nu synes jeg det er på tide at skrive den var nem at finde ! Hvor jeg parkerede nummer II ! i vejkanten trådte jeg lige ud i en tæt Jeg har valgt at skrive om Nim Skov. Dels er bestand i fuld flor. På denne tur noterede skoven ret ukendt og dels rummer den store jeg i øvrigt arter som Alm. Guldnælde, botaniske værdier. Det var Erik Hammer, Blå Anemone, Fladkravet Kodriver, Alm. der i 1989 først gjorde mig opmærksom Lungeurt, Fruebær, Rederod, Hvid Hestehov, på skovens kvaliteter (tak for det !), og Skov-Vikke og Storblomstret Kodriver. Altså siden har jeg besøgt Nim Skov et stort arter fra den mest frodige og kalkholdige antal gange. Undervejs har jeg indsamlet skovbund og samtidig et vink om, at der ældre oplysninger om skoven og modtaget kunne findes spændende ting i skoven. Så jeg floralister og andre oplysninger om skoven besluttede hurtigt at starte en undersøgelse fra Peter Wind, Lars Skipper og Tove Yde. af floraen i hele Nim Skov. Alle takkes hermed. TOPOGRAFI Nim Skov ligger på de nordvendte dalsider ned mod Hansted Ådal nordvest for Horsens. Skoven gennemskæres af et utal af kløfter med større og mindre bække, hvilket kan gøre en tur i skoven temmelig anstrengende. Noget af det spændende ved skoven er de mange og ofte store aske- og ellesumpe med større og mindre vandhuller. Skoven er i det hele taget ekstensivt udnyttet og kun i mindre omfang drænet. Flere steder i kløfterne i skoven kan man næsten ikke Kort over Nim Skov færdes, da stormvæltede træer ofte får lov at 1 ligge. Mange steder har Nim Skov da også er fundet ca. 120 stenrøser især koncentreret præg af naturskov. Desuden ligger der flere omkring gravhøjene ved Eslund Bjerg. enge midt i skoven, der deværre ikke græsses Størstedelen af Nim Skov ejes af et utal af mere. lodsejere og er et typisk eksempel på en Løvskov er dominerende med især Bøg og bondeskov. Ved Fredskovsforordningen af Stilk-Eg, men pletvist er der mindre og 1805 blev den frie græsning i skoven forbudt, større plantninger af nåletræer og pyntegrønt- og de lokale bønder fik erstatning i form af kulturer. Avnbøg og Småbladet Lind står skovparter, som de kunne opdyrke, anvende spredt over det meste af skoven dog især i til græsning eller bevare som skov. Derfor kanterne af sumpe og i bækkløfter. Kristtorn kan man i dag se åbne parceller midt inde er ligeledes hyppig med endda meget store i Nim Skov, f.eks. ved Fæbjerg og syd for buske f.eks. nær skovkanten helt mod øst. Kærsgård. Jordbunden er meget varieret med kalkrigt ADGANGSFORHOLD ler til næsten rent sand. Der er ingen parkeringspladser i skoven, så man må stille sin bil i vejkanten. Skoven KULTUR gennemskæres af en labyrint af større og Mange steder i Nim Skov kan man støde mindre skovveje og stier, så det er muligt på større og mindre stensamlinger eller at færdes i det meste af den. Mange af de stenrøser. Stenrøserne kan være jern- spændende plantearter vokser for øvrigt helt aldergrave eller blot stenbunker samlet ud i kanten af landevejen gennem skoven. sammen af jernalderbonden for at han kunne dyrke jorden. Enkelte steder ses også spor ÆLDRE OPLYSNINGER af dyrkning med indrammede agerfelter. Der Den første botaniker, der besøgte Nim Skov,

Fig. 1. Fladkravet Kodriver kan ses enkelte steder i Nim Skov. 2 var Knud Wiinstedt i starten af 1900-tallet. Han undersøgte hele Horsensegnen i forbindelse med sin deltagelse i den Topografisk Botaniske Undersøgelse (TBU). Knud Wiinstedt noterede bl.a. Skov- Kohvede, Tyttebær og Kattefod - tre arter, der ikke er set siden. Forekomsten af Kattefod tyder på, at Nim Skov den gang rummede åbne, hedeagtige arealer, og i dag er der da også små partier med Hedelyng på den mest sandede bund. Men ellers er partierne med sandbund i dag stort set tilplantet med nåletræer. I 1966 aflagde den nu afdøde, meget kyndige botaniker Peter Lütken et besøg i skoven. Under gennemgang af hans efterladte meget omfattende herbarium dukkede et ark op med Forskelligblomstret Viol indsamlet i Nim Skov. Fundet blev gjort ½ km vest for Kærsgård, men trods grundig eftersøgning af arten af Peter Wind og undertegnede er det endnu ikke lykkedes at genfinde Fig. 2. En af de mange bækkløfter i Nim Skov. den. Området vest for Kærsgård ser ellers potentielt ud for Forskelligblomstret Viol, men er meget uoverskueligt, så arten kan Frodig muldbund muligvis endnu findes. Hvor skovbunden er mere muldrig, men I 1983 besøgte Palle Gravesen Nim Skov stadig kalkholdig træffes den typiske flora i forbindelse med hans udarbejdelse af fra østjyske skove på frodig muldbund. oversigten over botaniske lokaliteter fra Vejle Her indgår arter som Alm. Guldstjerne, Amt. De fleste arter fra hans notater har jeg Gul Anemone, Liden Lærkespore, Alm. genfundet, men mangler Sitka-Gran, der jo Lungeurt, Alm. Guldnælde, Skov-Vikke, nok kan findes i nåleplantningerne. Lund-Fredløs, Bjerg-Ærenpris, Rederod, Tyndakset Gøgeurt, Alm. Bingelurt, Aks- BESKRIVELSE AF VEGETATIONEN Rapunsel og desuden Skov-Hullæbe og Skov- Springklap langs skoveje. Skov-Hullæbe er Kalkholdig lerbund for øvrigt underligt sjælden i Nim Skov og Det, der særlig udmærker Nim Skov, er de kun set to steder, dels langs landevejen helt store partier med en flora fra kalkholdig mod øst og et enkelt sted langs en skovsti lerbund. Typiske arter er Vår-Fladbælg, syd for Fæbjerg. Forekomsten her af Alm. Druemunke, Fruebær, Blå Anemone, Sanikel, Guldnælde er tæt på dens nordgrænse i Nikkende Flitteraks og mere spredt Jylland. Vegetationstypen kan træffes over Storblomstret Kodriver og Fladkravet det meste af skoven i mosaik med andre, mere Kodriver. Hvor bunden er fugtig indgår kalkfattige typer som den typiske anemone- desuden tætte bestande af Skavgræs. Denne flora. vegetation er især hyppig i den østlige del syd for landevejen gennem skoven, men kan også træffes mere pletvist andre steder. 3 Morbund små bestande af Ægbladet Fliglæbe og Morbund er hyppig på skrænterne i Tyndakset Gøgeurt. I vandhuller er der bl.a. bækkløfterne og på den mere sandede bund Vandrøllike. ved nåleplantningerne. Her ses Håret Frytle, Mangeblomstret Frytle, Bølget Bunke, Læge- Bækkløfter Ærenpris, Lyng-Snerre, Tredelt Egebregne, De mange kløfter i Nim Skov er særlig Skovstjerne, Blåbær, Pille-Star og enkelte interessante. Småbladet Lind er hyppig steder Alm. Engelsød, Hedelyng og Smuk mange steder og floraen er meget varieret Perikon. Ved Grønlund Bjerg vokser alt efter hældning, jordbund og Femradet Ulvefod langs en sti i en fugtighedsforhold. Floraen i kløfterne er nåleplantning og Stor Frytle i en bækkløft. ofte en blanding af de ovennævnte vegetationstyper. Langs selve vandløbene Sumpe og vandhuller er Småbladet Milturt hyppig, men også Sumpe og vandhuller kan ses mange steder i Alm. Milturt forekommer. Af andre arter Nim Skov. Typiske arter i sumpene er Alm. kan nævnes Vandkarse, Tykbladet Ærenpris, Hæg, Eng-Kabbeleje, Solbær, Alm. Mjødurt, Skavgræs, Hvid Hestehov i en kløft mod Lav Ranunkel, Angelik, Kær-Høgeskæg, øst og enkelte steder er fundet Ramsløg, Krybende Baldrian, Eng-Kabbeleje, Vorterod Spidsbladet Steffensurt og Liden og Nyrebladet Ranunkel. I flere af sumpene Steffensurt. er der mere interessante arter som Firblad, Fruebær, Engblomme og Forlænget Star. I Skovenge. kanten af en skovsump syd for Fæbjerg Et par steder midt inde i Nim Skov er der vokser Jordbær-Potentil, og i et hasselkrat åbne parceller med skovenge eller mere tør, i en skovsump nord for Fæbjerg er der evt. tidligere dyrket bund. Mest interessant er engen og sumpen ca. ½ km vest for

Fig. 3. Stor skovsump med Top-Star. 4 Kærsgård. I de fugtige partier er der Alm. og Jordbær-Potentil. Mjødurt, Top-Star, Tue-Star, Trævlekrone, Der er dog stor forskel på de enkelte parceller. Skov-Kogleaks, Dynd-Padderok, Sideskærm, Partierne med nåletræer er oftest for unge Engblomme og Maj-Gøgeurt (vist nok eller tætte til at rumme interessante planter, forsvundet ved tilgroning), og på mere tør og andre steder er der højstammet, ensformig bund præg af overdrev med Græsbladet bøgeskov med en artsfattig undervegetation. Fladstjerne, Rød Svingel og i skovbrynet Jeg har kun lige påbegyndt en detaljeret Skov-Storkenæb. Skovengen går i den østlige registrering af de enkelte parceller, men det del over i en tidligere græsset, lys ege-linde- er da allerede nu muligt at pege på nogle skov med bl.a. en stor bestand af Tyndakset særligt interessante partier. Gøgeurt - et af mine favoritsteder i Nim I første række må partierne langs Skov. bækkløfterne have meget stor værdi. I BOTANISK VURDERING bækkløfterne og langs Kærsgård Bæk indgår Der er ingen tvivl om, at Nim Skov som meget Avnbøg og Småbladet Lind, der tyder helhed har en meget høj naturværdi. Den på, at skoven er meget ekstensivt drevet. varierede topografi og jordbund resulterer i Stormvæltede træer får her ofte lov at ligge, et stort antal levesteder, og alene af planter er og floraen er mange steder artsrig. Omkring der til nu fundet 246 arter i skoven, heriblandt Kærsgård Bæk vest for Kærsgård ligger en sjældnere arter som Forskelligblomstret Viol, større skovsump med meget store asketræer Skov-Gøgeurt, Glat Hullæbe, Skov-Kohvede, og en mosaik af tørre partier omkring Tue-Star, Nikkende Flitteraks, Vår-Fladbælg stammerne og meget sumpede partier ind

Fig. 4. Parti fra skovsump. Fig. 5. Stenrøse og væltede stammer i bækkløft. 5 Fig. 6. Tidligere græsset skoveng. imellem. og hukommelsen, og skal tages med noget Også skovsumpene og partierne omkring forbehold. dem må have stor naturværdi. Mange af dem Alle arter indenfor skovens grænser er er lysåbne med en artsrig og varieret flora og medtaget, heriblandt vejkanter og udkastet ikke eller kun svagt grøftede. haveaffald. Arter fra dyrkede arealer inde i Endelig må den sydøstlige del af Nim Skov skoven og haver omkring de spredte huse er regnes til de bedste dele. Småbladet Lind ikke medtaget, hvis de da ikke har spredt sig og Avnbøg er også pletvist hyppige her. ind i selve skoven. Desuden er der en hyppig forekomst af bl.a. Listen følger rækkefølgen og navngivningen Rederod og Vår-Fladbælg, der også tyder i Dansk Feltflora. For enkelte taxa er dog på en ekstensiv drift. anvendt det danske navn efter taxonlisten udgivet af Atlas Flora Danica. SYSTEMATISK FLORALISTE FRA NIM Alle de nedenstående arter, har jeg - hvis SKOV ikke andet er nævnt - selv set i skoven. Jeg har ikke gennemgået skoven systematisk, Enkelte arter har jeg ikke selv set endnu, og men efterhånden har jeg været de fleste steder disse arter er markeret med en forkortelse eller modtaget oplysninger fra personer, der efter navnet. Forkortelserne refererer til har været der. Jeg har især besøgt de centrale nedenstående fortegnelse over supplerende dele, da floraen her er særlig interessant. kilder. Skovkanterne er mindre besøgt eller slet ikke, og der kan da gemme sig noget i de Der er foreløbig (10/9 2001) fundet 246 arter mere perifere dele. i skoven. Jeg har forsøgt at give en hyppighed af de enkelte arter i skoven. Hyppigheden Jeg har selv besøgt skoven på følgende er anslået ud fra mine mange floralister datoer: 6 24/5 1989; 7/7 1990; 26/4 1991; 4/6 og 21/6 Ørnebregne (Pteridium aquilinum) 1992; 14/3, 11/4 og 29/5 1993; 15/1 1994; 8/6 Enkelte steder på morbund, især ved 1997; 19/4, 3/5, 29/5, 11/9 1998; 10/4 1999; nåleplantningerne. 2/5 2001. Kær-Mangeløv (Thelypteris palustris) Listen er suppleret med følgende: Kun set ved skovdam syd for Fæbjerg.

Floralister fra Lars Skipper 23/6 1996 og 11/9 Fjerbregne (Athyrium filix-femina) 1998 (LS) Hyppig de fleste steder. Floralister fra Tove Yde 19/5 1992; 28/4, 17/5 2001, 20/6 og 5/9 (TY) Alm. Mangeløv (Dryopteris filix-mas) Floraliste fra Peter Wind 23/5 1991 (PW) Udbredt over det meste. Floraliste fra Palle Gravesen 16/7 1983 i Bot. lok. Vejle Amt (PG) Bredbladet Mangeløv (D. dilatata) Optegnelser fra Erik Hammer fra 1988 og Udbredt over det meste. 1989 (EH) Fund med belæg gjort af Peder Lütken 27/6 Tredelt Egebregne (Gymnocarpium dryopteris) 1966 (PL) Kun set lidt vest for Fæbjerg og nordøst for Angivelser i Knud Wiinstedts artikel fra Grønlund Bjerg. Botanisk Tidsskrift 1915 (KW) Alm. Engelsød (Polypodium vulgare) Morbundsskrænt mod øst. Femradet Ulvefod (Lycopodium annotinum) Langs sti i nåleplantning mod øst (TY). Alm. Ædelgran (Abies alba) I nåleplantningerne. Skavgræs (Equisetum hyemale) Dominerende i lerede væld og langs bækkløfterne Rød-Gran (Picea abies) flere steder. Hyppigste træ i nåleplantningerne flere steder, især på sandet bund. Dynd-Padderok (E. fluviatile) På skoveng ½ km vest for Kærsgård. Sitka-Gran (P. sitchensis) (PG)

Skov-Padderok (E. sylvaticum) Lærk Sp. (Larix sp.) Spredt over det meste af skoven. Hist og her, især ved nåleplantningerne.

Kær-Padderok (E. palustre) Druemunke (Actea spicata) I sump ved Kærsgård Bæk i vestlige del af skoven Hyppig på det kalkrige ler især syd for vejen (TY). gennem skoven.

Ager-Padderok (E. arvense) Eng-Kabbeleje (Caltha palustris) Enkelte steder langs vejen gennem skoven (TY). I skovsumpe og på skovenge.

Lund-Padderok (E. pratense) Engblomme (Trollius europaeus) Flere steder, især i kanten af skovsumpe. Enkelte planter i skovsumpe, ved skovdamme og på skoveng ½ km vest for Kærsgård.

7 Blå Anemone (Anemone hepatica) Rød-El (Alnus glutinosa) Spredt, men pletvist hyppig på den kalkrige ler, Hyppig i og ved skovsumpene og på skovenge. især syd for vejen gennem skoven. Hassel (Corylus avellana) Gul Anemone (A. ranunculoides) Hyppig de fleste steder som del af underskoven. Pletvist på dyb muld, især nær skovsumpene. Avnbøg (Carpinus betulus) Hvid Anemone (A. nemorosa) Spredt over det meste af skoven. Almindelig overalt. Alm. Hønsetarm (Cerastium fontanum ssp. triviale Nyrebladet Ranunkel (Ranunculus auricomus) var. triviale) Pletvist på dyb muld især nær skovsumpene. Især på skovvejene.

Lav Ranunkel (R. repens) Opret Hønsetarm (C. glomeratum) Almindelig i skovsumpe, skovenge og andre Spredt på skovvejene. fugtige steder. Lund-Fladstjerne (Stellaria nemorum) Bidende Ranunkel (R. acris) I den vestlige del af skoven (TY). I vejkanter og på tørre skovenge. Alm. Fuglegræs (S. media) Vorterod (Ficaria verna) Især på skovvejene. Almindelig på fugtigere bund i skovsumpe mm. Stor Fladstjerne (S. holostea) Liden Lærkespore (Corydalis intermedia) Mange steder på lysere bund. Pletvist på dyb muld, især nær skovsumpene. Græsbladet Fladstjerne (S. graminea) Skov-Elm (Ulmus glabra) På tørre skovenge og langs vejene. Hyppig de fleste steder. Skovarve (Moehringia trinervis) Stor Nælde (Urtica dioeca) Pletvist de fleste steder. I kanten af skovsumpe m.fl. steder. Bemærkelsesværdig sjælden langs vejene. Trævlekrone (Lychnis flos-cuculi) På skoveng ½ km vest for Kærsgård og i større Bøg (Fagus sylvatica) skovsumpe. Det dominerende træ i skoven de fleste steder. Dag-Pragtstjerne (Silena dioica) Stilk-Eg (Quercus robur) I lysninger og langs skovveje de fleste steder. Hyppig de fleste steder. Skov-Skræppe (Rumex sanguineus) Vorte-Birk (Betula pendula) Udbredt især langs skovvejene. Spredt over det meste af skoven og pletvist hyppig i lysninger. Butbladet Skræppe (R. obtusifolius) Pletvist langs skovveje og på tør eng lige syd Dun-Birk (B. pubescens) for Fæbjerg. I den vestlige del af skoven (TY).

8 Smuk Perikon (Hypericum pulchrum) Hedelyng (Calluna vulgaris) Kun set enkelte steder omkring en nåleplantning På lys morbundsskrænt helt mod øst og lidt på 300 m øst for Fæbjerg. sandet bund mod vest syd for Fæbjerg.

Prikbladet Perikon (H. perforatum) Blåbær (Vaccinium myrtillus) Langs sti mod øst (TY). På vejskrænter og morbundsskrænter flere steder. Kantet Perikon (H. maculatum) Enkelte steder i vejkanter og tørre lysninger. Tyttebær (V. vitis-idaea) (KW) Eftersøgt uden held på de lysere, sandede Småbladet Lind (Tilia cordata) morbundsskrænter. Spredt over det meste af skoven. Storblomstret Kodriver (Primula vulgaris) Forskelligblomstret Viol (Viola mirabilis) Spredt i skoven især syd for vejen gennem den. ½ km vest for Kærsgård (PL). Grundigt eftersøgt, men ikke genfundet. Fladkravet Kodriver (P. elatior) Kun set enkelte steder: helt mod øst syd for vejen Skov-Viol (V. reichenbachiana) og syd for Fæbjerg. Udbredt de fleste steder. Vandrøllike (Hottonia palustris) Krat-Viol (V. riviniana) Skovsump vest for Fæbjerg. Udbredt de fleste steder. Pengebladet Fredløs (Lysimachia nummularia) Grå-Pil (Salix cinerea) Skovsumpe vest og nord for Fæbjerg. I skovsumpene. Lund-Fredløs (L. nemorum) Selje-Pil (S. caprea) Spredt, men pletvist hyppig de fleste steder i Pletvist spredt over skoven. skoven.

Bævreasp (Populus tremula) Alm. Fredløs (L. vulgaris) Pletvist spredt over skoven. I skovsumpe.

Vandkarse (Cardamine amara) Skovstjerne (Trientalis europaea) I skovsumpe og bækkløfter. Kun set på morbund helt mod øst.

Engkarse (C. pratensis ssp. pratensis) Stikkelsbær (Ribes uva-crispa) På skoveng ½ km vest for Kærsgård. Set enkelte steder.

Skov-Springklap (C. flexuosa) Ribs (R. rubrum) Ved Kærsgård Bæk nær Kærsgård (PW). Ved ruin nær Fæbjerg - forvildet.

Løgkarse (Alliaria petiolata) Solbær (R. nigrum) Kun enkelte set centralt i skoven langs skovvej I skovsumpe og bækkløfter. nær Fæbjerg. Alm. Milturt (Chrysoplenium alternifolium) I skovsumpe og bækkløfter.

9 Småbladet Milturt (C. oppositifolium) Slåen (Prunus spinosa) I skovsumpe og bækkløfter, den hyppigste art. I lysning på tør, sandet bund syd for Fæbjerg.

Alm. Mjødurt (Filipendula ulmaria) Fugle-Kirsebær (P. avium) Dominerende i skovsumpe og på skoveng ½ km I skovbryn i vestlige del (TY). vest for Fæbjerg. Alm. Hæg (P. padus) Fruebær (Rubusa saxcatilis) Hyppig ved skovsumpene. Hyppig på det kalkrige ler især syd for vejen. Mangebladet Lupin (Lupinus polyphyllus) Hindbær (R. idaeus) Kun set lidt i vejkant nær Fæbjerg. Spredt over det meste af skoven. Hvid-Kløver (Trifolium repens) Brombær (R. fruticosus) Pletvist langs vejene. Bunddækkende flere steder i lysninger. Bugtet Kløver (T. medium) Korbær (R. caesius) Set enkelte steder langs vejene. Spredt over det meste af skoven. Gærde-Vikke (Vicia sepium) Feber-Nellikerod (Geum urbanum) Spredt over det meste af skoven. Udbredt de fleste steder. Skov-Vikke (V. sylvatica) Eng-Nellikerod (G. rivale) I lysninger, langs skovveje, pletvist især i den Hyppig på skovenge, i skovsumpe og andre østlige del af af skoven. fugtige steder. Krat-Fladbælg (Lathyrus montanus) Jordbær-Potentil (Potentilla sterilis) Flere steder på skrænter mm. I kant af skovsump syd for Fæbjerg og i kant af nåleplantning mod øst med ca. 30 planter Vår-Fladbælg (L. vernus) hvert sted. Hyppig på det kalkrige ler især syd for vejen.

Tormentil (P. erecta) Gederams (Chamaenerion angustifolium) Kun set på morbundsskrænt helt mod øst. Hyppig i lysninger, langs skovveje mm. især ved nåleplantningerne. Skov-Jordbær (Fragaria vesca) Enkelte steder i lysninger og langs veje. Glat Dueurt (Epilobium montanum) Spredt over det meste af skoven. Spidslappet Løvefod (Alchemilla acutiloba) (KW) Lådden Dueurt (E. hirsutum) Alm. Røn (Sorbus aucuparia) Ved skovdamme, skovsumpe mv. Spredt over det meste af skoven. Dunet Dueurt (E. parviflorum) Skov-Æble (Malus sylvestris) Skovsumpe og skovenge. I skovbryn i vestlige del (TY). Liden Steffensurt (Circaea alpina) Alm. Hvidtjørn (Crataegus laevigata) Ved Kærsgård Bæk nær Kærsgård (PW). Spredt over det meste af skoven, især i lysninger og skovbryn. 10 Dunet Steffensurt (C. lutetiana) Sanikel (Sanicula europaea) Udbredt på frodig muldbund de fleste steder. Ret hyppig på det kalkrige ler især syd for vejen gennem skoven. Spidsbladet Steffensurt (C. intermedia) I bækkløft helt mod øst. Hulsvøb (Chaerophyllum temulentum) Pletvist i lysninger, langs veje mm. Benved (Euonymus europaeus) Bemærkelsesværdig sjælden i skoven. Især i og ved skovsumpe. Vild Kørvel (Anthriscus sylvestris) Kristtorn (Ilex aquifolium) Langs veje, i lysninger og på skovenge. Spredt i skoven. Også meget store eksemplarer f.eks. helt i øst i skovbrynet. Sideskærm (Berula erecta) I grøfter på skoveng ½ vest for Kærsgård. Alm. Bingelurt (Mercurialis perennis) Pletvist dominerende på den bedre muld over Angelik (Angelica sylvestris) det meste af skoven. I skovsumpe og skovenge.

Tørst (Frangula alnus) Alm. Bjørneklo (Heracleum sphondylium) Pletvist ved skovsumpene. Pletvist i lysninger og langs veje.

Ahorn (Acer pseudoplatanus) Vild Gulerod (Daucus carota) Udbredt over det meste af skoven. Langs en pyntegrøntplantning mod vest (TY).

Spids-Løn (A. platanoides) Liden Singrøn (Vinca minor) Spredt over det meste af skoven. Ved ruin på åbent areal ved Fæbjerg.

Skovsyre (Oxalis acetosella) Bittersød Natskygge (Solanum dulcamara) På morbundsskrænter, træstubbe, vejskrænter Ved skovdamme og i skovsumpe. mm. Bukkeblad (Menyanthes trifoliata) Liden Storkenæb (Geranium pusillum) Skovdam syd for Fæbjerg. På tør skoveng syd for Fæbjerg. Alm. Lungeurt (Pulmonaria officinalis) Stinkende Storkenæb (G. robertianum) Spredt i skovbunden især på dyb, frodig Langs skovveje, ved skovsumpe mm. mange muldbund. steder. Skov-Forglemmigej (Myosotis sylvatica) (PW) Skov-Storkenæb (G. sylvaticum) Ved Kærsgård Bæk nær Kærsgård - forvildet ? Tørre del af skoveng ½ km vest for Kærsgård. Krybende Læbeløs (Ajuga repens) Spring-Balsamin (Impatiens noli-tangere) Ved væld, langs bække og i skovsumpe. Udbredt de fleste steder især langs vejene. Alm. Skjolddrager (Scutellaria galericulata) Vedbend (Hedera helix) Pletvist ved skovsumpe. Udbredt de fleste steder. Korsknap (Glechoma hederacea) Langs sti mod øst (TY). 11 Alm. Brunelle (Prunella vulgaris) Skov-Kohvede (Melampyrum sylvaticum) (KW) Langs fugtige veje mv. Eftersøgt på potentielle voksesteder, men ikke genfundet. Alm. Guldnælde (Lamiastrum galeobdolon ssp. galeobdolon) Nælde-Klokke (Campanula trachelium) Hyppig og dominerende de fleste steder på den Pletvist på tør bund enkelte steder i skoven f.eks. muldrige bund. ved Grønlund Bjerg.

Skov-Galtetand (Stachys sylvaica) Aks-Rapunsel (Phyteuma spicatum) Udbredt de fleste steder. Udbredt over det meste.

Vand-Mynte (Mentha aquatica) Burre-Snerre (Galium aparine) Skoveng ½ km vest for Kærsgård. I vejkanter mm. Lancet-Vejbred (Plantago lanceolata) På skovveje. Skovmærke (G. odoratum) Udbredt de fleste steder. Glat Vejbred (P. major) På skovveje. Lyng-Snerre (G. saxatile) Kun set et enkelt sted omkring en nåleplantning Ask (Fraxinus exselsior) 300 m øst for Fæbjerg. Hyppig ved skovsumpe, væld og bækkløfter. Meget store træer gror bl.a. i skovsump ½ km Alm. Hyld (Sambucus nigra) vest for Kærsgård. Spredt i det meste af skoven.

Knoldet Brunrod (Scrophularia nodosa) Drue-Hyld (S. racemosa) Spredt over det meste af skoven. Spredt i det meste af skoven, især ved nåleplantningerne. Alm. Fingerbøl (Digitalis purpurea) Kun set langs skovvej gennem nåleplantning lige Kvalkved (Viburnum opulus) syd for Fæbjerg. Spredt i lysninger og hyppigst i og ved skovsumpe. Tykbladet Ærenpris (Veronica beccabunga) Langs bækkene og ved skovdam syd for Alm. Gedeblad (Lonicera periclymenum) Fæbjerg. Spredt over det meste af skoven.

Læge-Ærenpris (V. officinalis) Desmerurt (Adoxa moschatellina) På morbund i bækkløfter, langs skovveje mm. Pletvist spredt over skoven.

Tveskægget Ærenpris (V. chamaedrys) Krybende Baldrian (Valeriana officinalis ssp. Udbredt i lysninger og langs veje. repens) Skoveng ½ km vest for Kærsgård, ved skovdamme Bjerg-Ærenpris (V. montana) og i skovsumpe. Især hyppig langs lerede skovveje de fleste steder. Tvebo Baldrian (V. dioica) På skoveng (EH). Muligvis forsvundet ved tilgroning.

12 Grå-Bynke (Artemisia vulgaris) Alm. Kongepen (Hypochoeris radicata) Langs vejen gennem skoven. På skovveje især ved nåleplantningerne på mere sandet bund. Hvid Okseøje (Leucanthemum vulgare) Spredt i vejkanter og på tør skoveng ved Skov-Salat (Lactuca muralis) Fæbjerg. Spredt over det meste af skoven.

Skive-Kamille (Chamomilla suaveolens) Haremad (Lapsana communis) På skovveje enkelte steder. Spredt over det meste af skoven, især langs skovveje. Tusindfryd (Bellis perennis) I den vestlige del af skoven (TY). Kær-Høgeskæg (Crepis paludosa) I skovsumpene. Hvid Hestehov (Petasites albus) Dominerende i bækkløfter helt i øst. Mælkebøtte (Taraxacum sp.) Især langs vejene, i lysninger mm. Følfod (Tussilago farfara) Typisk på oprodet, leret bund langs vejene. Tudse-Siv (Juncus bufonis) På lerede, fugtige skovveje. Skov-Brandbæger (Senecio sylvaticus) Enkelte steder ved nåleplantninger. Lyse-Siv (J. effusus) Hyppig på afdrevne arealer, ved skovsumpe, på Alm. Gyldenris (Solidago virgaurea) skoveng mm. de fleste steder. Enkelte steder på morbundsskrænter. Håret Frytle (Luzula pilosa) Sump-Evighedsblomst (Gnaphalium uliginosum) Udbredt på morbund de fleste steder. På fugtige, lerede skovveje. Mark-Frytle (L. campestris) Kattefod (Antennaria dioica) (KW) Spredt på lyse, tørre skrænter mm. Eftersøgt uden held på potentielle voksesteder. Mangeblomstret Frytle (L. multiflora ssp. Skov-Burre (Arctium nemorosum) multiflora) Spredt over det meste. På morbundsskrænter spredt i skoven.

Kål-Tidsel (Cirsium oleraceum) Stor Frytle (L. sylvatica) I skovsump nord for Grønlund Bjerg. I bækkløften ved Grønlund Bjerg (LS).

Ager-Tidsel (C. arvense) Skov-Kogleaks (Scirpus sylvaticus) Spredt langs vejene og på tør skoveng ved Skoveng ½ km vest for Kærsgård Fæbjerg. Mellembrudt Star (Carex polyphylla) Kær-Tidsel (C. palustre) Spredt i skoven især langs vejene. I skovsumpe, bækkløfter og på skovenge. Top-Star (C. paniculata) Skov-Høgeurt (Hieracium murorum) Meget store tuer på skoveng ½ km vest for Spredt over det meste af skoven på lettere Kærsgård. morbund. 13 Akselblomstret Star (C. remota) Eng-Rapgræs (Poa pratensis ssp. pratensis) Langs fugtige, lerede skovveje, i bækkløfter og Langs veje, tørre skovenge mv. skovsumpe. Lund-Rapgræs (P. nemoralis) Grå Star (C. canescens) På vindudsatte steder over det meste af skoven. Et enkelt sted ved kant af skovsump syd for Fæbjerg. Alm. Rapgræs (P. trivialis) Udbredt over det meste. Forlænget Star (C. elongata) Flere steder i skovsumpene og ved skovdamme. Enårig Rapgræs (P. annua) På skovveje. Alm. Star (C. nigra) På skoveng ½ km vest for Kærsgård. Alm. Hundegræs (Dactylis glomerata) Langs skovvejene. Tue-Star (C. caespitosa) På skoveng ½ km vest for Kærsgård. Skov-Hundegræs (D. polygama) Udbredt over det meste. Stiv Star (C. elata) Ved kant af skovsump syd for Fæbjerg og på Enblomstret Flitteraks (Melica uniflora) skoveng ½ km vest for Kærsgård. Almindelig og dominerende på vindudsatte steder. Bleg Star (C. pallescens) Flere steder ved nåleplantninger omkring Nikkende Flitteraks (M. nutans) Fæbjerg. Spredt flere steder på det kalkrige ler især syd for vejen. Knippe-Star (C. pseudocyperus) Enkelte ved dam i central del. Usikker Manna-Sødgræs (Glyceria fluitans) bestemmelse på vegetative dele. Ved skovdamme.

Skov-Star (C. sylvatica) Sildig Skov-Hejre (Bromus ramosus) Hyppig de fleste steder. Kun set helt mod øst.

Kær-Star (C. acutiformis) (PW) Hunde-Kvik (Roegneria canina) Ved Kærsgård Bæk nær Kærsgård. Ved Kærsgård Bæk nær Kærsgård (PW).

Pille-Star (C. pilulifera) Alm. Kvik (Elytrigia repens) På morbundsskrænter flere steder. Langs skovvejene.

Rød Svingel (Festuca rubra) Skovbyg (Hordelymus europaeus) Tørre del af skoveng ½ km vest for Kærsgård. Spredt flere steder i det meste af skoven.

Kæmpe-Svingel (F. gigantea) Draphavre (Arrhenatherum elatius) Udbredt over det meste af skoven, især langs Enkelte steder i lysninger langs veje. skovveje. Mose-Bunke (Deschampsia caespitosa) Alm. på skovenge, ved skovsumpe og væld.

14 Bølget Bunke (D. flexuosa) Vintergæk (Galanthus nivalis) På morbundsskrænter især ved nåleplant- Ved Kærsgård bæk 300 m vest for Kærsgård. ningerne. Haveaffald.

Fløjlsgræs (Holcus lanatus) Gul Iris (Iris pseudacorus) På tør eng lige syd for Fæbjerg. Ved skovdam syd for Fæbjerg.

Krybende Hestegræs (H. mollis) Krokus-art (Crocus sp.) På tørre, lyse partier i skoven. Ved Kærsgård bæk 300 m vest for Kærsgård. Haveaffald. Alm. Hvene (Agrostis tenuis) På tør skoveng lige syd for Fæbjerg. Glat Hullæbe (Epipactis confusa) Eng-Rørhvene (Calamagrostis canescens) Enkelte vegetative planter et enkelt sted i skoven Ved Kærsgård Bæk nær Kærsgård (PW). (EH).

Eng-Rævehale (Phleum pratense) Skov-Hullæbe (Epipactis helleborine) Ved Kærsgård Bæk nær Kærsgård (PW). Underlig sjælden. Kun set 25 langs skovvej i den vestlige del sydvest for Fæbjerg og få langs Rørgræs (Phalaris arundinacea) landevejen helt mod øst. I skovsumpe. Ægbladet Fliglæbe (Listera ovata) Miliegræs (Milium effusum) Enkelte individer i kant af skovsump nord for Spredt de fleste steder. Fæbjerg.

Rams-Løg (Allium ursinum) Rederod (Neottia nidus-avis) Kun set enkelte steder i bækkløfterne mod Den mest udbredte orkide i skoven. Er set mange sydøst. steder med enkelte eksemplarer spredt i den østlige del især syd for vejen gennem skoven. Alm. Guldstjerne (Gagea lutea) Det højeste antal blomstrende individer talt på Kun set enkelte steder, bl.a. omkring Fæbjerg. en tur er 11.

Skilla-art (Scilla/Hyacinthoides sp.) Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula) Ved Kærsgård bæk 300 m vest for Kærsgård. Ca. 60 planter i tidligere græsset skov i kant af Haveaffald. skoveng ½ km vest for Kærsgård og desuden ca. 10 planter i kant af skovsump nord for Fæbjerg. Majblomst (Majanthemum bifolium) På morbund og vejskrænter de fleste steder. Skov-Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. fuchsii) Stor-Konval (Polygonatum multiflorum) Enkelte vegetative individer et enkelt sted i Spredt over det meste af skoven. skoven (EH).

Liljekonval (Convallaria majalis) Maj-Gøgeurt (D. majalis ssp. majalis) Mange steder på lettere morbund. Enkelte på skoveng (EH). Nu muligvis forsvundet ved tilgroning. Firblad (Paris quadrifolia) Enkelte steder i kanten af skovsumpe, f.eks. syd for Nyskovgård. 15 KOMMENTARER TIL FLORALISTEN EFTERSKRIFT Nim Skov er ikke færdigbehandlet med denne Mangel på enårige arter artikel. Jeg har påbegyndt en kortlægning Under udarbejdelsen af floralisten ud fra og beskrivelse af alle skovsumpene og mine mange notater har jeg stødt på nogle påtænker en kortlægning af partierne med underlige mangler på arter. Arter som Bleg præg af naturskov. En række plantearter Pileurt, Fersken-Pileurt og Hanekro-arter vil jeg blive ved med at eftersøge, i første har jeg ikke set - de er ellers normalt række Forskelligblomstret Viol. Det kunnne hyppige i skove især ved rydninger. Desuden desuden være særdeles interessant at få synes enårige ukrudtsarter som Hyrdetaske, registreret fuglene, svampene og evt. udvalgte Læge-Jordrøg, Roset-Springklap mm. helt insektgrupper i Nim Skov - jeg kan da lige at mangle, men de kan jo være overset. nævne, at sort stork ynglede i Nim Skov i Manglen på enårige arter generelt tyder på 1905 ! Så til slut en opfordring til læserne: en ret lav grad af forstyrrelse af skovbunden tag på skovtur i Nim Skov, og ser i noget og stemmer da også fint overens med skovens spændende, så kontakt mig. ekstensive udnyttelse. LITTERATUR Mulige oversete arter I starten af feltsæsonen udarbejde jeg en liste Dansk Feltflora. 1. oplag, 1981. Red. af K. over arter, der skulle eftersøges, da de måtte Hansen. Gyldendal. være i Nim Skov. En del af dem blev fundet i løbet af 2001, men så almindelige arter som Gravesen, Palle (1986): Foreløbig oversigt Skvalderkål og Mirabel er endnu ikke set over botaniske lokaliteter. 5. Vejle Amt. i Nim Skov ! For øvrigt blev Korsknap og en enkelt plante af Løgkarse først fundet i Holm, Eigil (2000): Horsensegnen - Atlas - 2001. Natur - Miljø - Historie - Erhverv.

Mulige sjældnere arter Horsens Folkeblad, artikel den 4. august 2001: En række arter har jeg særlig eftersøgt, Overvejer fredning - Skov- og Naturstyrelsen men ikke fundet endnu. I første række er opmærksomme på stenrøserne i Nim er der som nævnt Forskelligblomstret Viol. Skov. Artens voksested ved Ørnereden i Moesgård- skovene minder meget om forholdene mange Petersen, Bent Vestergaard (1990): Sundet- steder i Nim Skov, og de fleste følgearter Husodde (Botaniske lokaliteter på Horsens- er til stede eller endda hyppige i Nim Skov egnen I). Gejrfuglen Vol. 4, s. 150-160. som Vår-Fladbælg, Druemunke, Fruebær, Blå Anemone, Skov-Vikke, Sanikel, Hvid Wiinstedt, Knud (1915): Horsensegnens Hestehov og Storblomstret Kodriver. Finger- Flora, Botanisk Tidsskrift bd. 4, s. 89-160. Star vokser også ved Ørnereden og kan måske dukke op i Nim Skov. Ærenlund Pedersen, H. og Løjtnant, B Skov-Svingel og Krans-Konval vokser flere (1992): Praktisk anvendelse af naturskovs- steder i de nærliggende skovområder, f.eks. indikatorer - vist med karplanterne som Kollerup Skov og Nederskov, så hvorfor eksempel. Gejrfuglen 1992, nr. 4, s.132-144. skulle de ikke kunne findes i Nim Skov ? Desuden synes forholdene i Nim Skov at være velegnede for Skov-Gøgelilje og Hylster- Guldstjerne. 16 Naturglimt

Bent Vestergaard Petersen

VEJRET Foråret 2001 var kølig med kun få dage op til velegnet lokalitet for efter få år at forsvinde 10 grader. Forårsfloret blev noget forsinket igen. For tiden kendes den kun fra enkelte og bøgen sprang først ud i den første uge i lokaliteter i Danmark. maj, hvor temperaturen da også sneg sig op Alm. Månerude (gullistet) er fundet med 2 på omkring de 20 grader, men med kolde individer ved Grættrup nær Nørre Snede. nætter. Også juni blev ret kølig og først inde Også nær Nr. Snede øst for Ulvemose Top i juli blev det rigtig sommer med en uges ved indkørsel til hedeareal sammenhørende hedebølge og temperaturer op til 30 grader. med Harrild Hede er den fundet med 20 Den varme sommer fortsatte gennem juli og eksemplarer voksende i midterrabat på græs- august med temperaturer i perioder over 25 dækket markvej i lav græsvegetation. Desu- grader afvekslende med køligere dage med den er Alm. Månerude fundet i mængder regn. på Randbøl Hede, bl.a. sammen med Spæd Mælkeurt. BOTANIK Også Ensian-år ? Pilledrager i nygravede vandhuller Bredbægret Ensian (rødlistet V) står ekstremt I et vandhul anlagt i 1992 blev det i sommers talrigt, måske op til et par tusinde, på Tåge- opdaget, at bunden ikke, som man måske lund-overdrevet nær Egtved, så den må siges kunne forvente, var dækket af trådalger, at have et godt år her. Skuffende er Bredbæg- men derimod af en græsplæne af Pilledrager ret Ensian i skrivende stund i år endnu (rødlistet V) ! Lokaliteten ligger syd for Ring ikke set på det nyopdagede voksested på ved Brædstrup. Det må vel dreje sig om en overdrevet ved Bjergskov nær Åbenrå. Men spontan forekomst. glædeligt er der et nyfund på Randbøl Hede, For øvrigt trives Pilledrager stadig på sit hvor arten er set med enkelte eksemplarer. andet østjyske voksested, der også er et nygravet vandhul i den sydlige del af Bjerlev Tyndakset Star på nye lokaliteter Hede. Tyndakset star (rødlistet R) er atter i år opdaget på en række nye lokaliteter i Vejle Månerude-år ? Amt. I Stenderup Sønderskov ved Kolding Kamillebladet Månerude (rødlistet E) er i står den i hundredevis langs veje og grøfter sommers sensationelt opdaget i en meget stor i de kystnære dele. Nyt fund er også gjort bestand ved Billund. Arten er meget ustabil i i Stenderup Midtskov, hvor ca. 100 tuer sin forekomst og kan pludselig dukke op på en fandtes ved grøfter langs veje i den sydlige 17 del. I Stenderup Nørreskov blev Tyndakset Der foreligger kun få nyere fund af Femradet Star fundet flere steder i mindre bestande Ulvefod fra Vejle Amt i litteraturen. I 2001 ved grøfter langs vejene i den sydøstlige del. er den fundet i en bevoksning dækkende Arten blev i 1999 for første gang fundet i ca. 15 m2 mellem gran og birk i Højgård skoven, men helt mod nord og kun med få Skov ved Vejle 400 m NNV for Højgård og tuer. desuden i Nim Skov vest for Horsens. Tyndakset Star er desuden fundet med få tuer på skovvej ved Eskebjerg nær Røde Mølle Purpur-Gøgeurt ved Nørrestrand i Hedensted Kommune, i tætte bestande på ialt ca. 12 m2 i askevæld på nordsiden af Purpur-Gøgeurt (rødlistet R) blev opdaget på Polsterbæk 350 meter vest for Grejsdalens De Vilde Blomsters Dag på en eng på vestsi- kirke og endelig er den genfundet i Trelde den af Lindskov Knude ved Nørrestrand ved Østerskov langs en grøft nær kystskrænten. Horsens. De ca. 10 individer blev nydt og fotograferet af ca. 60 deltagere på turen. Den Nye fund af Strudsvinge er sidst set her i 1970’erne, men forsvandt ved tilgroning af engen sammen med flere Strudsvinge (rødlistet R) er fundet med 13 andre sjældnere planter. Den har siden været rosetter med fertile blade i askeskov på grundigt eftersøgt, men uden held indtil i østsiden af Højen Bæk ca. 500 m syd for år. Den er formentlig indvandret for nylig Gl. Koldingvej ved Stokbro ved Vejle. Fore- på det tidligere fåregræssede areal og ser ud komsten må betragtes som spontan, selv om til at trives fint nu da græsningen er mere det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at ekstensivt og foretages af kreaturer. Sammen afgøre det. med Purpur-Gøgeurt vokser ca. 100 individer Et fund af Strudsvinge i en stor bestand med af Maj-Gøgeurt, der også er i spredning på mere end 110 rosetter i en urørt sumpskov ud engen. mod Engelsholm Sø, øst for Sødovervej 4 på søens nordvestside drejer sig om en naturali- Uldhåret Ranunkel seret bestand. Planterne stammer nemlig fra tidligere udlæsset kirkegårdsaffald fra Nørup Østjyden Uldhåret Ranunkel er fundet i Kirke på skræntfoden ned mod søen. Stenderup Sønderskov og Stenderup Midt- skov som hyppig langs veje og i lysninger Ulvefods-planter i store dele af skovene. Lokaliteterne er Otteradet Ulvefod (rødlistet R) blev glædeligt begge kendte. Desuden er den dukket op fundet sidste år i Lerbæk Skov ved Vejle. i Stenderup Nørreskov som hyppig langs Der var ellers frygt for, at den var uddød vejene, men kun set i den sydøstligste del i Vejle Amt. Det er nu heller ikke en art, omkring Fensbjerg. Arten er ikke tidligere der just springer i øjnene, og det var da meldt fra skoven, og der er måske tale om også en stor overraskelse at opdage et enkelt en ny spredning. individ med 6 sporehusbærende skud i en Fra Vejle Amt er Uldhåret Ranunkel kun sidedal til Saltbæk-kløften ved Munkebjerg kendt fra Stagsrode Skov og Agersbøl Skov i en velkendt bevoksning af Bjerg-Mangeløv og ellers fra en del lokaliteter ved Kolding (rødlistet V). Otteradet Ulvefod er ifølge Fjord. Men bortset fra fundene i Stenderup- TBU-arkivet sidst set og samlet fra Munke- skovene og et fund fra Kolding Skov i 2000 bjerg-området i 1865. For øvrigt står Bjerg- er alle af ældre dato. Er der nogen, der har Mangeløv tæt sammen med Tyndakset Star set den ? i en sumpet og ufremkommelig slugt i nær- heden. 18 Nye fund af Jordbær-Potentil brakmarker, således i tusinder på en mark I Nim Skov blev ca. 30 planter af Jordbær- ved Gl. Rye. Potentil fundet i kanten af skovsump syd for Fæbjerg. Den er tidligere fundet i den INSEKTER OG ANDRE LEDDYR østligste del af skoven og kan nok findes En hun af Blå Oliebille (rødlistet V) er set andre steder. I Barrit Sønderskov fandtes ca. ved Ulbæk i Hedensted Kommune først i 30 planter langs en skovvej NØ for Store maj. Teglværksplads, og desuden vokser den tal- rigt på de nordvendte skrænter ned mod SVAMPE Slotssøen ved Koldinghus i Kolding. Arten På grund af den varme, men fugtige sommer er nu blevet set på 9 lokaliteter i Vejle Amt og eftersommer tegner svampesæsonen til at indenfor de sidste 5 år. Den er givet noget blive rigtig god. Der er allerede gjort et væld overset, da den ligner en jordbær utroligt af spændende fund, men her vil kun bringes meget og vokser de samme steder som Skov- et par udvalgte. Jordbær. Den blomstrer dog ca. 1 måned Pilfinger (Hypocreopsis lichenoides) (gul- tidligere, men adskilles nemmest fra jorbær, listet) er fundet på et nyt voksested, længst når den er med frugt. Jordbær-Potentil har mod syd ved bredden af Skærsø ved Egtved. nemlig små nødder i stedet for røde bær. Svampen vokser på en gammel pil mellem stien og Skærsø på finger-, hånd- og arm- Nogle spredte fund tykke pilegrene sammen med Tobaksbrun På en lokalitet ved Skadbjerg nær Egtved Ruslædersvamp (Hymenochaete tabacina). blev der i sommers fundet Mose-Troldurt 10 frugtlegemer blev set. (gullistet) mindst 100 planter, Vibefedt (gul- Marielund ved Kolding bliver med at give listet), Bakke-Gøgelilje enkelte i knop, Maj- nye spændende arter. Højstokket Snyltekølle Gøgeurt >100 og Plettet Gøgeurt >100. (Cordyceps capitata) (rødlistet V) er i år Vibefedt er desuden fundet i et mose- og fundet øst for søen under bøg på sin værts- engområde på nordsiden af Bølling Bæk også svamp, Vortet Hjortetrøffel. nær Egtved. Her blev der blot set en enkelt plante, der er kraftigt truet af tilgroning. FISK Ved Jennum ved Vejle er der set et enkelt individ af Opret Kobjælde. Det kan måske 2 eksemplarer af Bæklampret er fanget i dreje sig om en udplantet plante. Højen Bæk ved Stokbro syd for Vejle under Klatrende Lærkespore findes stadig nye ste- elektrofiskeri. 15 individer af arten er des- der. I sommers blev den fundet i en lille uden set gydende på stryg i Seest Mølleå bestand i en nåleplantning ved en markvej ved Holbergsvej nær Kolding. Stryget er for øst for Bindeballevej på Høgsbjerg Hede syd øvrigt udlagt af skoleelever. for Bindeballe Sø nær Egtved. Ansvarsarten Fjer-Knopurt vokser stadig ved PADDER OG KRYBDYR Pøt Mølle nær Hammel. Kæmpe-Rapgræs (rødlistet V) bliver ved at Yngleaktiviteten for Springfrø på Endelave dukke op i Grejsdalen. I år blev en enkelt var i år Lynger med 2507 ægklumper, Øvre plante set ved en grøft i et askevæld ved med 558 ægklumper og Flasken blot 4 stien mellem Brandbjerg Højskole og Hørup ægklumper Station. 5 kvækkende hanner af Løgfrø blev hørt for Trekløft-Stenbræk optræder nu hyppigere første gang i et vandhul ved Hundshoved nær på sekundære voksesteder som jernbaneter- Nr. Snede gravet i 1998 af Vejle Amt. Ved ræn mv. Nu er den også set på sandede Bregnbjerg nær Tørring er set fire hanner 19 og én hun i et vandhul og senere på foråret skulle oversomre i et område som Solkær ægsnore. Desuden er kvækkende Løgfrøhan- Enge kan vel ikke helt udelukkes. ner konstateret i to vandhuller oprenset i Rovterne er set ved Nørrestrand ved Horsens, 2000 ved Rørbæk og Hammer. og Horsens Sydhavn gav to interessante art- Om natten sidst i maj mellem klokken 23.30 er, nemlig Kærløber og Sorthovedet Måge. og 00.30 blev mængder af kvækkende Løv- På Djursland er der set en adult og to unge frøer hørt ved Stenderup Nørreskov ved Sorte Storke. Kolding. Løvføer yngler ved flere vandhuller Vadefuglen Triel er set på Anholt for første lige vest for skoven mellem Skarre og Thy- gang i Århus Amt. gesminde. To par Røde Glenter, der ynglede vest for Det er velkendt, at Strandtudse kan træffes Århus forlod begge deres reder. Det ene ynglende i grusgrave. I Remmerslund Grus- par formentligt på grund af mår, der tog grav ved Hedensted blev den hørt i foråret æggene, det andet par sikkert på grund dræn- og desuden blev ca. 100 Strandtudsehanner ing af skovbund (vældskrænt med tyndakset set i grusgrav ved Honum nær Horsens, gøgeurt) lige ved siden af glentereden. flere par var i parring og flere ægsnore blev observeret. Endelig er 9 Strandtudsehanner PATTEDYR og en hun set i en strandsø på den sydlige En halvstor unge af Skovmår er fundet død del af Hjarnø. på en skovsti i Tågelundgård Plantage En ung hun af Hugorm på ca. 20 cm er set En enkelt Birkemus er set 2 gange i Jelling på en grusvej ca. 200 m øst for Fåresø syd Skov ved bredden af en lille bæk den 10/8. kl. for Mossø. 21.30. Denne rødliste-art, der betragtes som Også ved Fåresø blev set en meget stor Snog Danmarks sjældneste pattedyr, er tidligere på over 1 m ved et markhegn. Desuden er set fundet flere steder i Jelling Skov, men det en stor Snog på godt 1 m på dæmningen ved er nogle år siden man så den sidst, så flere Eltang Vigs udløb i Kolding Fjord. zoologer troede, at den var uddød på denne lokalitet. Den lille, ret tillidsfulde mus kan FUGLE kendes på den sorte rygstribe og den lange Engsnarren er atter i år hørt mange steder, hale. f.eks. mindst 2 ved Kolding Å og 4 i Solkær Enge nær Kolding. Det øgede antal obser- Vil man vide noget mere om hvad der er gjort vationer giver håb om, at den måske kan af spændende iagttagelser i Østjylland, kan genindvandre som fast ynglefugl til Dan- det anbefales at besøge Vejle Amt på http:// mark. Fremgangen for ensnarren i Vesteur- www.vejleamt.dk/web/naturogmiljoe.nsf/Url/ opa skyldes formentlig en øget ungeproduk- Nyt_om og Morten DD’s hjemmesider http:/ tion på de tidligere dyrkede steppeområder /www.atalanta.dk. Svampefundene er fra i Rusland og Ukraine. Dyrkningen af de Myconews: [email protected]. Dette store kornarealer ophørte delvist ved kom- Naturglimt har gjort flittigt brug af disse. munismens fald og arelaerne er nu i tilgro- En netversion af floradelen fra de sidste ning med en rig urteflora. års Naturglimt kan ses på http:// Et af de få steder hvor Mosehornugle er set i home1.inet.tele.dk/biobent/florhodk.htm sup- Vejle amt er Solkær Enge nær Kolding, men pleret med flere iagttagelser, fotos mm. det har været vinterobs. En enkelt blev imid- lertid set jagende den 27/6 sent om aftenen. Arten yngler i Danmark kun fåtalligt og ubestandigt på vestjyske klitheder/lavninger, så yngel kan nok udelukkes, men at den 20 De Grønne Sider Søren Højager

RINGnyt Egern, Mink og mår Ringmærkning har bl.a. via TV fået et lidt I disse år kortlægges den danske pat- blakket ry. Det er blevet udlagt som en hobby tedyrfauna (se GEJRFUGLEN 37.årg. nr. 1 s. for emsige ornitologer, hvis mål mere er 19). Nordjyllands Amt har tyvstartet lidt, idet personlig prestige end videnskabelig arbejde de har spurgt borgerne, om de har set Egern, og med de vilde fugle som den absolutte Mink eller mår i undersøgelsesperioden taber. Resultaterne ophobes blot til ingen 1998-1999. Resultatet af undersøgelsen er verdens nytte i støvede arkiver. Et nyt blad publiceret i en lille rapport. – RINGnyt – skal nu forsøge at ændre dette 441 nordjyder og gæster har reageret på image. opfordringen til at indsende iagttagelser, og Bladet, der udgives af Zoologisk Museum, har det har resulteret i over 800 observerede dyr til hensigt at øge kendskabet til den danske nemlig 391 Egern, 328 Mink og 178 mårer. fuglefauna med fokus på fugleringmærkning Undersøgelsen er så dækkende, at det er og de mange resultater, den afstedkommer. muligt at give et billede af arternes udbredelse I løbet af de næste par år udgives 4 i Nordjylland. Egernet har efter nedgangen numre af bladet, der udarbejdes en folder, i 1980’erne igen bredt sig til alle egne i fremstilles en vandreudstilling samt afholdes en række offentlige ringmærkningsarrange- menter rundt om i hele landet. Nyhederne fra Ringmærkningscentralen vil blive sendt gratis til personer, der har leveret oplysninger til Zoologisk Museum om genfund af ringmærkede fugle inden for de seneste godt to år. Nyhederne vil desuden blive tilbudt alle nye personer, der i kampagnens forløb finder og indsender fund af museets metalringe samt til grønne foreninger m.fl. I første nummer af bladet er der bl.a. artikler om Fugle-Mortensen, Duehøgens natur, Københavns Grågæs og en interessant genmelding af Havørn. - Bladet kan ses på Sølyst.

21 Nordjylland, Minken træffes overalt, både i Offermosen i Illerup Ådal naturen og ved bebyggelse, og mange har Normalt har motorveje og naturoplevelser også måttet sande, at måren er kommet for ikke meget med hinanden at gøre, snarere at blive – på deres loft. Af de 178 iagttagelser tværtimod. Men der er undtagelser. Silkeborg af mårer, vedrører de 7 Skovmår, 4 syd for Statsskovdistrikt har sammen med bl.a. Limfjorden og 3 nord for Limfjorden, hvor Søhøjlandets Økomuseum, Moesgaard arten kun med sikkerhed er registreret én Museum og Skanderborg Museum lavet gang tidligere. et forslag til en mindre vandretur fra motorvejsholdepladsen ved Fuglsang Vadehavet som Verdensarvområde umiddelbart nord for Skanderborg. Turen, Regeringerne i Danmark, Tyskland og der er fint beskrevet i en folder, går ned Holland vil på den næste trilaterale langs nordsiden af offermosen, så man får Vadehavskonference i Esbjerg i oktober 2001 mulighed for at se det sted, hvor det største tage stilling til, om der skal udarbejdes fund af romerske efterladenskaber uden for en nominering (en ansøgning) om at få romerriget er gjort. Samtidig er der udsigt hovedparten af det fredede vadehavsområde over de vådeste dele af Illerup Ådal, som optaget på UNESCO’s såkaldte rummer en ret upåagtet ornitologisk perle. Verdensarvliste som et naturområde. - Så kan man abstrahere fra trafikstøjen Grand Canyon i USA og Great Barrier fra motorvejen, er der faktisk her skabt Reef i Australien, pyramiderne i Egypten en mulighed for lidt fornuftigt indhold i og Taj Mahal i Indien har det til fælles, at hvilepausen på rastepladsen. de alle er optaget på Verdensarvlisten. Det De meget omfattende jernalderfund vil samme gælder også med Roskilde Domkirke, senere kunne ses i en større sammenhæng, Kronborg samt højene, runestenene og kirken når Moesgaard om nogle år får en helt ny i Jelling. Kun en håndfuld naturområder museumsbygning. i Europa er optaget på listen, og ingen af dem er lige så enestående, seværdige, Brabrand Sø store og berømte som Vadehavet. - Der Århus Amt udgav sidste år en teknisk er 690 områder, flest kulturminder, på rapport, som beskriver restaureringen af Verdensarvlisten. Brabrand Søs tilstand. Som en opfølgning på For at blive optaget på Verdensarvlisten denne rapport har amtet netop udsendt en skal naturområder og kulturminder være lille pjece henvendt til det brede publikum. af enestående, universel værdi. Det skal Har man fulgt med i sørestaureringen, er dokumenteres, at de er noget helt for sig der antagelig ikke meget nyt at hente i selv, hvis lige ikke findes noget andet sted pjecen, til gengæld er der en hel del gamle i verden, og at de vil blive bevaret for informationer, som kan sætte hele projektet eftertiden. i perspektiv. Det gælder bl.a. et kort fra 1700 Umiddelbart skulle man mene, at der ikke tallet, et herligt maleri af søen fra 1831 og en er noget at betænke sig på; selvfølgelig skal beskrivelse i Årslev Markbog fra 1683 med der ansøges om denne globale anerkendelse følgende skudsmål: til Vadehavet. Men så let kommer det næppe ”Det berettes af alle mænd i Aarslev at til at gå til oktober. Flere lokale kræfter Brabrant Siøe nedenfor Aarslev er til liden er nemlig stik imod dette initiativ! Mange eller ganske ingen nytte tjenlig formedels den vestjyder ønsker pr refleks ingen indblanding store overflødighed af adskillige ”ukrudt” så fra anden side; det er der talrige eksempler som tagrør og lignende rundt om den. Ude i på, tænk bare på protestforeningen ”Kyst, søen er der et morads af planter som er svære Land og Fjord”. at fjerne. Hvis man fjerner planterne breder 22 de sig hurtigt igen. Man kan derfor ikke Horsens Fjord trække vod efter fisk men kun under tiden Foreningen Horsens-Ren Fjord afholdt d. fange ål, aborrer og skaller med fiskekroge”. 3. maj i år en konference om udviklingen Pudsigt nok er det dette skræmmebillede, i Horsens Fjord i perioden fra 1992 til i men i vid udstrækning stræber efter i dag. dag. Alle konferencens indlæg er publiceret i Nyhedsbrev nr. 10 dateret maj 2001. Nationalpark i Århus Amt? Følgende emner er behandlet: Havmiljøet – Det såkaldte Wilhjelmudvalg har afsluttet Plankton – Fuglelivet – Jægerne – Sejlerne. arbejdet og publiceret resultaterne i en Jægernes synspunkt er skrevet af T. Bagh, foreløbig publikation: ”En rig natur i et rigt der er hovedstyrelsesmedlem i Danmarks samfund”. Ifølge denne anbefaler udvalget, Jægerforbund. Han er tydeligvis utilfreds at der etableres 6 såkaldte nationale over forbudet mod motorbådsjagt i fjorden, naturområder som led i regionplanrevisionen hvad følgende citat viser: 2005. Et af de udvalgte områder er beliggende ”Skal motorbådsjagt tillades i Fjorden? Det inden for ØBF’s primære interesseområde; vil i hvert fald bevirke, at jægeren hurtigt det drejer sig om Mols Bjerge – Stubbe Sø kan komme hen til en anskudt fugl, idet og Helgenæs. Det bliver spændende at følge, motorbåden virker som en jagthund. Anskudte hvad denne anbefaling vil betyde for den fugle kan let gå tabt, når man skal ro efter berørte natur. dem.” Denne argumentation for indførelse af motorbådsjagt kan vel næppe betegnes som ovenud heldig?

23 DANSK PATTEDYRATLAS - har brug for din hjælp

Tine Sussi Hansen og Thomas Secher Jensen

Som tidligere omtalt i Gejrfuglen skal udbre- tionsdato og fundsted. Vi giver svar tilbage delsen af alle danske pattedyr kortlægges, og om indholdet. undersøgelsen er nu i gang. Kortlægningen sker i kvadrater på 10 x 10 km. Det er en stor Ledige kvadrater opgave, som vi kun kan løse med hjælp fra Du har også muligheden for selv at registrere mange mennesker og ikke mindst fra de folk, småpattedyr: Bliv kvadratundersøger! Som som færdes meget i naturen. Her vil ØBF’s kvadratundersøger skal småpattedyrene reg- medlemmer kunne være os til stor hjælp. istreres ved fældefangst. Dyrene fanges lev- ende og slippes fri igen efter artsbestem- Hvordan hjælper man? melse. Efter et kursus inde på et af muse- Naturhistorisk Museum i Århus og Zoolo- erne, får du muligheden for at opsætte fælder gisk Museum i København er gået sammen til registrering af småpattedyr i netop dit om denne opgave. Forekomsten af alle pat- 10 x 10 km kvadrat. Der er stadig ledige tedyr i de mere end 600 kvadrater skal kvadrater i det østjyske (se figuren, hvor registreres inden sensommeren 2003. Vi er allerede optaget kvadrater er skraveret). interesserede i alle oplysninger: Pattedyr, Ring på tlf. 70 20 78 75, hvis det har inter- der observeres direkte, trafikdræbte dyr, ug- esse! legylp mm. Fortæl os om de pattedyr du ser i de kommende år. Jo flere og mere præcise Hasselmus i Østjylland? oplysninger, der kan gives, des bedre bliver En af de pattedyrarter vi ved meget lidt resultatet af atlasundersøgelsen. om er Hasselmus. Den er i Østjylland kun registreret et enkelt sted på Vejle-egnen. Uglegylp Dens forekomst bestemmes bedst ved at Uglegylp indeholder en bunke værdifulde finde dens reder, der typisk anbringes i lav oplysninger om forekomst af småpattedyr. højde i krat og ungkulturer. Rederne er I vil kunne være til stor hjælp ved at ind- ovale eller kugleformede og består normalt sende uglegylp til os. Ud fra kranierester kan af græs, blade og andet optrevlet plantema- vi bestemme, hvilke småpattedyr-arter, der teriale. Reden har en diameter på ca. 10 cm findes i området. Det vil kunne bidrage med og er nemmest at få øje på i efteråret, når vigtige prikker på Danmarkskortet. Send løvet er faldet. Hasselmus er ”gammelskovs- gylpet til os med oplysninger om observa- indikator”, så hold godt øje med den i de

24 østjyske kystskove. Flere oplysninger Vil du vide mere om Dansk Pattedyratlas Dødfundne dyr eller bestille indberetningsskemaer og fol- Dødfundne dyr er også værdifulde os. Foru- dere, så kontakt en af de to projektmedar- den sikker artsbestemmelse vil dyrene indgå bejdere: Tine Sussi Hansen og Marianne i museernes øvrige forskning og i samling- Ujvári på tlf: 70 20 78 75 eller via e-mail: erne. Finder du et dødt dyr (evt. trafikdræbt) [email protected]. Se også vores hjemme- må du meget gerne indsende det til et af side www.pattedyr.net. museerne. Du skal også være velkommen til at kigge forbi Naturhistorisk Museum og Ansvarlige for projektet er Thomas Secher aflevere det personligt i museets åbningstid Jensen, Naturhistorisk Museum, Århus og fra 10 til 16. MEN - det er ikke alle døde dyr Hans J. Baagøe, Zoologisk Museum, Køben- vi er interesserede i: KUN flagermus, mus og havn. Bag projektet står, foruden forskere mårdyrene (undtagen grævling). fra de to museer, forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø, Fiskeri- og Søfarts- Sådan indberetter du museet, Esbjerg, og Statens Skadedyrlabora- Indberetningsskemaer, dødfundne dyr, ugl- torium, Lyngby. Dansk Pattedyratlas er støt- egylp indleveres ved eller sendes til et af tet af Aage V. Jensens Fonde. de to museer: Naturhistorisk Museum, Byg- ning 210, Universitetsparken, 8000 Århus C Oplysninger om hvaler og sæler indberettes eller Zoologisk Museum, Pattedyrsektionen, til ”Fokus på Hvaler” på telefon 76 12 20 50, Universitetsparken 15, 2100 København Ø. e-mail: [email protected] eller via hjemmesi- Mærk kuverten ”Dansk Pattedyratlas”. den www.hvaler.dk.

På forhånd tak for hjælpen!

25 Karbol-Champignon - en rigtig bysvamp Christian Lange

De fleste svampesamlere kender til cham- Slægten Champignon har omkring 35-40 arter pignonerne og skatter dem højt. De vilde i Danmark. Det kan ikke siges så præcist, champignoner er en helt anden oplevelse en da denne slægt er en meget svær slægt at de smagløse melboller man kan købe i enhver overskue. Selvom de fleste arter er store, forretning. Desuden er champignonerne en pæne paddehatte, så er det en vanskelig slægt rimelig letgenkendelig svampegruppe som at arbejde systematisk med. man med en lille smule øvelse og omhu Champignoner er karakteriserede ved at hurtigt kan genkende og regne for sikre være lamelsvampe med frie lameller og spisesvampe. Er man først sikker på at man mørkebrunt til sortagtige, glatte sporer. De rent faktisk står med en champignon er der fleste arter har frugtlegemer der er hvide ingen spisemæssige risici - alle champignoner eller hvidlige og glatte men kan være mere er lige gode spisesvampe, omend nogle eller mindre brunlige og skællede. De fleste selvfølgelig er bedre end andre. Eller er det skifter farve i kødet ved gennemskæring, nu også så simpelt? enten rødligt eller gulligt, hvilket er en Et eftersyn i en grundig svampebog vil afsløre, vigtig karakter til den taxonomiske opdeling at der faktisk findes giftige champignoner! af slægten. En vigtig karakter hos slægten Mange svampesamlere er faktisk klar over er, at stokken let kan løsnes fra hatten dette, men de tager det ikke så alvorligt, da uden at beskadige lamellerne væsentligt ved de giftige “jo er sjældne så dem støder man forsigtigt at vrikke med stokken. Svampene nok ikke på”. Men der tager de fejl! Og den er jordboende og de er nedbrydere og fejltagelse kan sætte sig varige spor, dog ofte hekseringsdannere. Størrelsesmæssigt ikke i helbredet, for så farlige er de nu varierer arterne fra arter med 1-2 cm brede ikke, men i hvert fald i ens anseelse som hatte til kæmpestore frugtlegemer på op til svampekender blandt vennekredsen. Har 30 centimeter. man først prøvet en gang at servere en Studiet af slægten Champignon har iøvrigt svamperet med vilde champignoner for lange og gamle traditioner netop i Danmark. vennerne under forsikringer om at det “bare To af de store “grand old men” i dansk er champignoner og de er helt sikre at kende mykologi har begge studeret champignoner. igen” og det så viser sig at det var en omgang Jakob E. Lange, kendt for hovedværket af de giftige champignoner, ja så skal man Flora Agaricina Danica, studerede slægten ikke regne med at få lov til at servere så og beskrev endda en ny art. Senere fulgte meget som en dåsechampignon herefter! F. H. Møller, der var skolelærer på Lolland. 26 Han udgav i 1950-52 hovedværket i det alligevel gå hen og blive. Denne gruppe champignonforskning, endda den dag i dag; i slægten kaldes for Karbol-Champignon- Danish Psalliota Species , hvori han nybeskrev gruppen, sektion Xanthodermatei. Den adskillige arter efter et studie af slægten der rummer en lille håndfuld arter, hvoraf tre er havde varet hen imod 30 år! Psalliota er kendt fra Danmark og alle tre er også fundet et ældre navn for slægten. Nu bruger man i Østjylland. navnet Agaricus. Karbol-champignonerne er alle tre arter med Mange svampesamlere regner som nævnt pænt store frugtlegemer med en stor og flad tidligere champignonerne for sikre hat, tætte lameller og en cylindrisk stok spisesvampe, forstået på den måde at kan med en stor, hængende ring. Lamellerne man først kende champignonerne sikkert er på de unge frugtlegemer meget grålige som gruppe, så er der ingen problemer der. og bliver sidenhen mørkt chokoladefarvede En del ved dog efterhånden at så let er af de modne sporer. Alle arterne har en det alligevel ikke. Godtnok findes der ingen karakteristisk lugt som man siger er farlige repræsentanter i slægten, men der karbolagtig (heraf navnet for gruppen). De findes en gruppe, en sektion i slægten, som fleste nutidige mennesker kender sikkert er giftige. Godtnok er de ikke farlige for ikke lugten af karbol og man beskriver den helbredet, men en ubehagelig oplevelse kan derfor også ofte som blæk- eller phenol-agtig,

66

t

l l l l lllt lll ll

ll

tt l Karbol-Champignon l t Perlehøne-Champignon 6 Agerhøne-Champignon

Fig. 1. Udbredelsen af de tre arter i Karbol-Champignon-gruppen i Østjylland. 27 kemikalsk. Desuden er det karakteristisk for på frugtlegemerne på billedet. Faktisk kan arterne at de gulner hurtigt og kraftigt ved hattene helt sprække op i firkantede felter berøring, især hvis man gnider hatranden hvis frugtlegemerne bliver “føntørrede” af eller skraber ved stokbasis, tydeligst ved de vinden. Det er en udpræget bysvamp med unge frugtlegemer. næsten alle sine kendte forekomster i haver, parker og andre bynære lokalitetstyper. Jeg Arterne og deres forekomster i Østjylland. har aldrig set den under helt naturlige forhold Arternes forekomster er vist på fig. 1. i Danmark, men altid i parker eller haver. Alle fund pånær fundene af Perlehøne- Det nærmeste “rigtig” natur jeg kender er Champignon fra Elbæk og Stensballe Skov et par forekomster i skovbryn, men det er ved Horsens er i Århus Amt, derfor dækker lige op ad bebyggelser. Typisk står den i kortet kun dette amt. kanten af blomsterbede og under buskads, men den kan også stå og flagre midt ude på Karbol-Champignon, Agaricus xanthodermus en plæne, næsten altid i flokke og endda også Karbol-Champignon er den mest almindelige i hekseringe. I Østjylland kender jeg til arten af arterne i denne gruppe af champignoner, fra 15 lokaliteter, hvoraf de 10 er i Århus: men decideret almindelig kan man dog ikke Nordre og Vestre Kirkegård, Botanisk Have, kalde den, og slet ikke i naturlige lokaliteter. Vennelystparken, Riis Skov, Marselisborg Den er kalkhvid og lidt firkantet som ung, Have, Viby, Brabrand, Risskov v. Grenåvej sidenhen folder den sig ud og få en stor, flad og Højbjerg. Desuden er den fundet i hat, der er kalkhvid til grålig. Det grålige Tranebjerg på Samsø (K. Lamberg pers. er et udtørringsfænomen og ses bl.a. tydeligt medd.), på Østergårdsvej i Galten, to steder i

Fig. 2. Karbol-Champignon (Agaricus xanthodermus), her i den grålige, lidt vindblæste udgave. Bemærk den store ring og de lidt "firkantede" hatte på de unge frugtlegemer. Foto: Chr. Lange. 28 Skanderborg by, samt på en træklædt skrænt lige op ad Molslaboratoriet. Denne Mols- lokalitet er nok den mest natur-lignende lokalitet jeg kender arten fra. På flere af lokaliteterne kan arten være uhyre talrig med hundredevis af frugtlegemer, særskilt i Riis Skov og Nordre Kirkegård. Den må findes i flere andre østjyske byer, men da svampesamlere typisk ikke går og samler spisesvampe i parker og på kirkegårde er den Skole sandsynligvis temmelig underregistreret og Forsamlingshus jeg vil forvente at den kan findes i de fleste Kirke større byer i Østjylland. En forespørgsel blandt svampesamlere har dog ikke givet flere Kirkegård lokaliteter end de her angivne. Tilsyneladende mangler den i Vejle og Randers, der ellers har parker og kirkegårdsarealer lige i Karbol- Champignonens smag. Mon ikke en systematisk gennemgang af østjyske parker og kirkegårde ville give mange flere lokaliteter? Fig. 4. Forekomsten af Agerhøne-Champignon i Oplysninger modtages gerne! Anholt by i efteråret 1991. Desuden blev den fundet ved campingpladsen.

Fig. 3. Agerhøne-Champignon (Agaricus phaeolepidotus). Den er mere slank og elegant end Karbol- Champignonen og hatten er dækket af rødbrune, tiltrykte skæl. Foto: Chr. Lange. 29 Agerhøne-Champignon, Agaricus phaeo- Men han burde jo også have de bedste lepidotus forbindelser til højere sted. At den er så Dette er den sjældneste af de danske arter hyppig lige netop på Anholt, hvor den står i karbol-gruppen. Den er kun registreret få adskillige steder spredt i byen, må skyldes gange i Danmark og er også meget sjælden i en eller anden form for klimatisk faktor. hele Europa. Den er beskrevet udfra dansk Der er ikke umiddelbart andre faktorer materiale, af Møller i 1951, på materiale der er forskellige fra andre byområder i samlet på Lolland. I Østjylland er den kun Østjylland. Den viser en sydøstlig udbredelse kendt fra Anholt, hvor den findes flere steder i Danmark og ser ud til at foretrække varme i Anholt By , se fig. 4, der er et lille kort over og tørre lokalitetstyper (Storebæltsregionen fund af arten i Anholt by fra en svampelejr og Lolland). på Anholt i 1991, hvor artens forekomster blev nøje registrerede. Den har samme Perlehøne-Champignon, Agaricus moelleri statur som Karbol-Champignon, men har Perlehøne-Champignon er kendt fra fire en fint rødbrunt skællet hat. Den lugter voksesteder i Østjylland, Galten mark, Riis ikke så kraftigt karbolagtigt og bliver ikke Skov, Århus, samt Elbæk og Stensballe Skov nær så hurtigt gul som de andre arter, men ved Horsens Fjord. Det er også en meget virkningen er den samme. Vi mødte på sjælden art i hele Europa. Den har ført en Anholt en kvinde der fortalte, at familien meget omskiftelig tilværelse hvad angår dens var blevet syg af at spise denne champignon, videnskabelige navn. I mange år regnede selvom præsten på Anholt ifølge samme man den for at være den samme som kvinde spiste arten uden det mindste ubehag! en Nordamerikansk art og de europæiske

Fig. 5. Perlehøne-Champignon (Agaricus moelleri). Det er en mere stout og solid sag med tydelige musegrå til koksgrå, tiltrykte skæl. Foto: Chr. Lange. 30 fund havde derfor dette amerikanske navn. næste morgen efter en noget ubehagelig Nærmere studier har dog vist at den nat. Selve det giftige stof fra svampene europæiske form er en selvstændig art og er identificeret som en phenol, kaldet forskellig fra de amerikanske, hvorfor den 4,4’-Dihydroxyazobenzol. Sjovt nok er lugten skal have sit eget navn, der er blevet Agaricus af svampene jo netop phenolisk så det moelleri, opkaldt efter F. H. Møller. Den er er muligvis det samme stof der giver også typificeret med dansk materiale, igen svampene deres karakteristiske lugt. Iøvrigt en indsamling fra Lolland, fra Sakskøbing. er phenolforbindelsen også forbundet med Jeg kender ikke til sygdomstilfælde med svampenes kraftige gulnen ved berøring. denne art, uden tvivl på grund af dens store Lugten bliver også meget kraftig ved sjældenhed, men jeg er ikke i tvivl om at dens tilberedningen og det er karakteristisk at virkning er som den skal være! Den er skællet lugten af de stegende svampe bliver på hatten ligesom Perlehøne-Champignon, fremhævet af de mennesker der har prøvet men skællene er musegrå til koksgrå. Den at tilberede/spise dem. Men i mange tilfælde lugter af karbol og den bliver kraftigt gul var det altså ikke advarsel nok. som den skal i gruppen. Det er svært at At svampene virker kan en del mennesker sige noget generelt om artens voksesteder tale med om. Forgiftninger med især i Danmark, da den er fundet på meget Karbol-Champignon er en relativ hyppig forskellige lokalitetstyper: Skovbryn, i et svampeforgiftning, selv blandt ret erfarne Snebær-krat, i noget småkrat på et overdrev, svampesamlere. Problemet er lidt det samme i en have og lign. Tilsyneladende er det som hos den giftige rørhat Satans Rørhat simpelthen en uhyre sjælden svamp og vi (Boletus satanas); folk ved godt at der findes forstår endnu ikke dens økologiske krav. en giftig art blandt de andre spiselige arter i slægten, men “den er da sjælden”, så den Giftvirkningen regner de ikke med at finde. Og lige netop Karbol-champignonernes giftighed tilhører i Østjylland er denne art (og Satans Rørhat ikke de farlige svampeforgiftninger, men også!) en ret hyppig art som man skal have i derimod relativt milde såkaldt gastro- tankerne når man samler spisesvampe. intestinale syndromer. Det vil sige at det Jeg kender til flere beretninger om er mave-tarm irriterende stoffer svampene forgiftninger med disse champignoner fra indeholder og ikke de decideret farlige lever- Østjylland. I alle tilfældene drejede det sig og nervegifte. Virkningen ved indtagelse er om absolut ufarlige forgiftninger selvom de typisk ubehag fulgt af opbrækning, hvorefter selvfølgelig har været ubehagelige for de virkningen relativt hurtigt igen fortager sig. involverede parter. Mest har det dog nok Ved en indtagelse som aftensmad vil det gået ud over personernes stolthed, da de jo typisk sige at symptomerne er væk igen uden tvivl har regnet sig selv for erfarne

HO NN OH

Fig. 6. Kemisk formel for det giftige stof isoleret fra karbol-Champignon, 4,4’-Dihydroxyazobenzol. Et egentligt ret simpelt opbygget stof med to phenol-ringe forbundet med en kvælstofbro. 31 svampesamlere og bestemt har kunnet kende store, smukke champignoner, der ligner svampe, men blot har lavet den fejl at glemme kæmpeudgaver af de hvide brugsen-modeller. Karbol-Champignonen. Når man har dem i hænderne skal man prøve Et af eksemplerne stammer fra Naturhistorisk at give dem et skrab med en negl på stokbasis Museum, der for nogle år siden blev ringet eller hatrand. Her skal de blive citrongule op af en meget vred dame, der var meget med det samme! Desuden vil man nok oprevet over, at man i Botanisk Have i bemærke den kemikalske lugt, der er phenol- Århus kunne indsamle giftige svampe! - Helt eller blækagtig og meget karakteristisk. uden advarsler! Her havde hun indsamlet en portion lækre champignoner og så var hun Litteratur blevet hundesyg af at spise dem. Og hun var meget oprevet over at kommunen ikke Bresinsky, A. & H. Besl (1985). Giftpilze fjernede disse svampe! Det er da også for - Ein Handbuch für Ärzte und Biologen. dårligt at man er nødt til at tænke sig Stuttgart. om selv.... Netop i Botanisk Have står der ofte i sæsonen kæmpeflokke af smukke, Capelli, A. (1994). Agaricus L.:Fr. ss. Karsten hvide Karbol-Champignoner på plænerne (Psalliota Fr.) Fungi Europaei I. - Saronno. flere steder. Rigtigt lokkende for den uforsigtige svampesamler. Ligeledes må der Møller, F. H. 1950. Danish Psalliota Species, ske forgiftninger med svampe samlet i Riis Preliminary Studies for a Monograph on the Skov, idet de kan stå i enorme mængder ned Danish Psalliotae. Part 1. - . Friesia 4: 1-60. langs med Dr. Margrethes Vej, men måske er folk forsigtige med at samle spisesvampe langs Møller, F. H. 1952. Danish Psalliota Species, med vejene på grund af forureningsfaren? Preliminary Studies for a Monograph on Den samme lignende effekt er uden tvivl the Danish Psalliotae. Part II. - . Friesia 4: grunden til at vi heller ikke har hørt om 135-217. forgiftninger fra en anden af artens bastioner i Østjylland, nemlig Nordre Kirkegård i Petersen, J. H. & C. Lange (1993): De danske Århus. Det er vist ikke mange mennesker Karbolchampignoner. Svampe 28: 11-22. der vil samle spisesvampe på en kirkegård... Hvor almindelig er disse arter egentlig i Østjylland? Der er nok ingen tvivl om at både Perlehøne-Champignon og Ager- høne-Champignon er meget sjældne arter i Danmark, men derfor kan de bestemt sikkert findes på flere lokaliteter end de nuværende kendte. Agerhøne-Champignon bør eftersøges på Djurslands kystnære lokaliteter og Samsø, evt. andre øer som Endelave og Thunø. Perlehøne-Champignon er noget mere uforudsigelig og kan tilsyneladende dukker op hvor det skal være. Karbol-Champignonen findes sandsynligvis masser af steder i Østjylland, i byer og bynære lokaliteter. Gejrfuglens læsere opfordres hermed til at kigge efter arten rundt omkring hvor de nu kommer. Vær opmærksom på 32 OPFORDRING

Vi mangler stof til Gejrfuglen!

Vi vil, i bestyrelsen, gerne opfordre medlemmerne til at bidrage med stof til Gejrfuglen. Har du lyst til at bidrage med lokalitetsbeskriv- elser, resultater fra projekt eller speciale, artslister, beskrivelse af en dyre- eller planteart, m.m.? Der behøver ikke at være tale om lange videnskabelige artikler, mindre indlæg er også velkomne. Har du en ide eller en artikel til bladet, hører bestyrelsen meget gerne fra dig! Ligeledes er vi interesserede i forslag til foreningens øvrige arrangementer, dvs. ekskursionsmål og foredrag.

P.b.v. Birthe Overgaard

33 Fotokonkurrencen 2001

I fotokonkurrencen 2000 løb Christian Jensen Kategorier: med førstepræmien i kategorien billede fra udlandet med billederne af Steppeørnen og Billede fra udlandet 2001 Natravnen. (Billederne fik samme antal point, men da det var Christians begge to blev Billede fra Danmark 2001 der ikke stemt om). Klaus Mortensen vandt (som han plejer efterhånden) kategorien Billede taget på ØBF-tur 2001 billeder fra Danmark med billedet af Spurve- høgen, mens Jørgen Terp Laursen efter heftig Præmierne er som sædvanligt storslåede! konkurrence med sig selv vandt kategorien Og man er skam også velkommen selvom billede fra ØBF tur. man ikke bidrager med billeder. Foreningen Hvad gemmer i af billeder fra 2001? Mød byder på gløgg og julebag. frem til julemødet og giv de tre herrer kamp til stregen! Husk: Max. 3 billeder pr. person pr. konkurrencekategori.

Delvinder udlandskonkurrencen. Foto: Christian A. Jensen. 34 Delvinder udlandskonkurrencen. Foto: Christian A. Jensen.

Vinder ØBF-ture-konkurrencen. Foto: Jørgen Terp Laursen.

35 Vinder Danmarkskonkurrencen. Foto: Klaus Mortensen.

36 PROGRAM 2001:3

Torsdag d. 25. oktober 2001 Galapagosøerne Møde på Sølyst kl. 19.30

En uge blandt leguaner, søløver, fregatfugle, albatrosser, blåfodede suler m.m. Skildpaddeøerne 1000 km vest for Ecuador i Sydamerika er et af de mest unikke steder på Jorden. Foruden de berømte kæmpeskildpadder huser disse øer 23 endemiske fuglearter ud af de 60 stationære arter på øerne. Desuden findes land- og havleguaner samt mange andre spændende dyr. I Påsken 2001 besøgte Hans Pinstrup dette “paradis”. En serie lysbilleder vil vise uddrag af det fantastiske fugle- og dyreliv på øerne. Endvidere vises enkelte billeder fra højlandet omkring Qiuto i Ecuador. Arrangør: ØBF

Lørdag d. 3. november 2001 Atlas Flora Danica-møde Møde på Sølyst kl. 10 - ca.16

Er man interesseret i botanik eller vil se hvordan botanikere arbejder, er man velkommen til at møde op denne dag, hvor deltagere i Dansk Botanisk Forening’s projekt ATLAS FLORA DANICA holder møde. Mødet denne dag vil især dreje sig om at få sat navn på et stort antal pressede planter, som de enkelte deltagere har haft problemer med, men der vil også blive tid til at snakke mere generelt om projektet. Har du gjort interessante fund, som du vil berige os andre med, må du meget gerne medbringe dem. Ledere: Bent Vestergaard Petersen og Stig Bachman Nielsen Arrangør: ØBF

37 Torsdag d. 8. november 2001 Med DOF i Indien Møde på Sølyst kl. 19.30

John Hansen og Jørgen Mørup Jørgensen deltog i februar-marts 2001 på en fugletur til Indien og Nepal. Turen gik fra Delhi gennem sumpområder med masser af vintergæster og indfødte fugle, over græsstepper, til skove og bjergområder med tigre, vilde elefanter og næsehorn samt en mængde andre fugle i det nordlige Indien og Nepal. De to DOF’ere vil fortælle om deres rejse samt vise billeder derfra. Arrangør: ØBF

Tirsdag d. 13. november 2001 Natur og fugle i Syd-Afrika Møde på Naturhistorisk Museum (hovedindgangen) kl. 19.30

Denne aften går turen til Afrikas sydspids. Christian Jensen har i 1999 og Per Henriksen, Flemming Lundberg og Klaus Mortensen i 2000 besøgt Afrikas sydspids med kamera og kikkert. Rundturen går fra Cape Town (hvor vi kommer på sejltur ud forbi Kap Det Gode Håb og møder hvaler, albatrosser og andre stormfugle), videre rundt i Cape-provinsen til diverse nationalparker. Herfra tager vi en flyvetur op mod den store Krüger Nationalpark, hvor vi oplever den fantastiske natur og det rige dyreliv. Herfra forsætter vi til forskellige parker i Natal-provinsen, inden vi slutter af med at besøge Drakensberg og Wakkerstrom. Foredragsholdere: Klaus Mortensen og Christian A. Jensen. BEMÆRK MØDESTED ! Arrangør: DOF i samarbejde med ØBF.

Torsdag d. 22. november 2001 Padder og krybdyr - i Danmark, Europa og verden Møde på Sølyst kl. 19.30

Der findes i størrelsesordenen 8.000 arter krybdyr og 5.000 arter padder i verden, heraf blot hhv. 10 og 14 i Danmark. Eksempler på de mere bemærkelsesværdige og pudsige sider af deres biologi (fødesøgning, formering, bevægelse, sanser, forsvar, yngelpleje m.v.) vil blive belyst, suppleret med dias fra rejser gennem 20 år i 6 kontinenter. Bl.a. kan nævnes leguaner med et “veludviklet” 3. øje; skinker der rækker tunge som forsvar; unikke krydsningsforhold blandt grønne frøer; ; “Jesusøgler” der kan løbe på vandet; “drageøgler” der kan svæve; leguaner der føder ved jomfrufødsel og meget mere. Foredragsholder: Lars Skipper Arrangør: ØBF

38 Lørdag d. 24. november 2001 Bustur til Klosterheden, Harboøre Tange og Vest Stadil Fjord

Vi starter med at køre til Klosterheden, hvor vi gør holdt ved Møllesøen og ser efter Bæver. Netop her blev de første bæverfamilier udsat i 1999, og de er her stadig. Dyrene er mest nataktive, så vi skal være meget heldige for at se dem. Men deres aftryk på landskabet; dæmninger, bæversøer, fældede træer m.m. kan vi se. Herefter fortsætter vi til Harboøre Tange, hvor vi forhåbenlig ser masser af gæs og ænder. Vi fortsætter ned langs kysten, forbi Nissum Fjord, hvor der også er muligheder for gæs o.m.a. Er det vejr til havtræk gør vi måske stop ved et godt obssted. Vi slutter af ved Vest Stadil Fjord og hjemturen sker via Ringkøbing og Silkeborg. Vi er tilbage i Århus ca. kl. 18. Husk madpakke, kikkert og tøj efter vejret. Turen gennemføres i bus eller privatbiler, afhænger af deltagerantal. Turens pris bliver ca. 150-200 kr. (afh. af transportform - oplyses ved tilmelding). Betaling sker under turen. Mødested: P-pladsen v. Musikhuset, Århus kl. 06.30. Tilmelding: Peter Lange, senest d. 10. november. Tilmelding skal ske skriftligt (Tujavej 16, 8464 Galten) eller pr. e-mail: [email protected] Arrangør: DOF i samarbejde med ØBF.

Lørdag den 1.december 2001 Vinterbotanik i Lillering Skov

Selv om planterne går i hi om vinteren, behøver botanikerne ikke gøre det!! Også om vinteren er der masser at se på, træer og buske i vintertilstand og urterne med deres overvintrings-skud er lige så arts-karakteristiske, som de er om sommeren. Dertil kommer mosserne, som ikke ændrer sig meget, men som næsten er lettere at få øje på om vinteren, når de andre planter ikke fylder så meget. På en tur gennem Lillering Skov til Tåstrup Mose vil vi se på det hele. Turleder: Simon Lægaard Mødested: Buslinje 57’s endestation i Lillering kl. 10.15. Linie 57 afgår fra Århus Rutebilstation kl. 9.40 og ankommer til Lillering kl. 10.12. Såfremt vejret tillader det bliver turens varighed 4-5 timer. Husk madpakke/varmt tøj. TIlmelding: Birthe Overgaard, tlf. 89 - 44 97 92 E-mail: [email protected] Arrangør: ØBF

39 Torsdag d. 6. december 2001 Julemøde - Dias og gløgg Møde på Sølyst kl. 19.30

Så er det atter tid til at støve sine bedste dias af fra det forgangne år og tage dem med under armen til det årligt tilbagevendende julemøde, som traditionen tro byder på gløgg, pebernødder og brunkager samt fotokonkurrence og blandede oplevelser fra året der gik. Som sædvanligt må medtages 3 dias fra hver af kategorierne danske og udenlandske billeder - samt kategorien ØBF-ture, som vi lancerede sidste år, hvor vinderbilledet var en række biler i en skov !! Som altid er der fine præmier til vinderne. Du må desuden meget gerne medbringe (max. 50) dias med årets naturoplevelser. Arrangør: ØBF

Torsdag d. 17. januar 2002 Kirgisistan – Sinkiang – Pakistan Møde på Sølyst kl. 19.30

En gruppe naturinteresserede danskere tilbragte en stor del af juli 2001 i Centralasien. Turen gik til fods og på hesteryg over bjergene i Kirgisistan, som netop på dette tidspunkt stod i fuldt flor. Herefter i rutebil ad Silkevejen gennem den kinesiske provins Sinkiang bl.a. med besøg i et af verdens største markeder i Kashgar. Videre i jeeps mod syd ad den berømte Karakorum Highway gennem bjergrige og øde områder i det nordlige Pakistan til endemålet Islamabad. Undervejs besøgtes verdens 8. højeste bjerg Nanga Parbat. Søren Højager vil gennem lysbilleder vise nogle af de natur- og kulturværdier, som dette i Danmark ret upåagtede område er så rigt på. Arrangør: ØBF

Turprogrammerne for ØBF og flere andre foreninger samt Århus Amts naturture kan ses på følgende internetadresser:

Østjysk Biologisk Forening: http://www.gejrfuglen.dk Dansk Ornithologisk Forening (Århus): http://home6.inet.tele.dk/peterlan/dof Dansk Botanisk Forening: http://www.nathimus.ku.dk/urt Danmarks Naturfredningsforening (Århus): http://www.dn.dk/aarhus Århus Amts naturture: http://www.aaa.dk/nm/naturture.html

NB !

Som noget nyt kan vi tilbyde tilmelding til en mailgruppe, hvor vi via e-mail giver besked om nært forestående arrangementer. Du tilmelder dig ved blot at sende en mail med teksten “Tilmelding til Østjysk Biologisk Forenings mailgruppe” til Birthe Overgaard: [email protected]

40 ØBF’s bestyrelse:

Formand: Søren Højager, Mejløvænget 4, 8381 Mundelstrup. Tlf. 86 24 25 21 E-mail: [email protected] Næstformand: Bent V. Petersen, Skovparken 45, st. tv., 6000 Kolding. Tlf. 75 54 26 63 E-mail: [email protected] Kasserer: Christian Lange, Aksel Møllers Have 30, 6. th, 2000 Frederiksberg. Tlf: 38 34 76 02 E-mail: [email protected] Sekretær: Tove Yde, Horsensvej 127, Tebstrup, 8660 Skanderborg. Tlf. 86 53 88 86 E-mail: [email protected] Redaktion Gejrfuglen: Christian Lange (ansv. redaktør) Program-redaktør: Lars Skipper, Ølstedvej 4, Lisbjerg, 8200 Århus N. Tlf: 86 23 09 67 E-mail: [email protected] Møde- og ekskursionsudvalg: Jørgen T. Laursen, Engdalsvej 81B, 8220 Brabrand. Tlf. 86 26 12 96 E-mail: [email protected] Birthe Overgaard, , Spobjergvej 61, 8220 Brabrand. Tlf. 89 44 97 92 E-mail: [email protected] ØSTJYSK BIOLOGISK FORENING Postboks 169 - 8100 Århus C