REGION HOVEDSTADEN
Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007
Sag nr. 11
Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - invitationsbrev til målgruppen
3 bilag
Folkeundersøgelse for brystkræft
I Region Hovedstaden tilbyder vi alle kvinder mellem 50 og 69 år at blive undersøgt for brystkræft med to års mellemrum ved en såkaldt mammografiundersøgelse. Det er naturligvis helt frivilligt, om du vil deltage, men vi har reserveret en tid til dig
____dag den ______klokken_____
På: Mammografiscreeningsklinikken, Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke 23, indgang 63, 1.sal
Hvis du ønsker en anden tid, kan du ringe til os. Undersøgelsen tager i alt omkring 20 minutter.
Fordele og ulemper: At blive undersøgt for kræft, selvom man ikke på forhånd har en mistanke om, at der er noget galt, kan både have fordele og ulemper. På bagsiden af brevet kan du læse mere om dette.
Hvis du ikke vil undersøges: Hvis du ikke vil gøre brug af tilbuddet, vil det være en stor hjælp for tilrettelæggelsen af vores arbejde, at du ringer eller mailer og melder fra.
Et andet undersøgelsessted: Det er muligt at få foretaget undersøgelsen et andet sted, hvis det er mere bekvemt for dig. I Region Hovedstaden foretager vi brystkræftundersøgelser på Bornholms Hospital, Bispebjerg Hospital, Herlev Hospital, Hillerød Hospital og Hvidovre Hospital.
Når du kommer til undersøgelsen, vil vi gerne have, at du: - har udfyldt det vedlagte spørgeskema. Lægerne har brug for spørgeskemaet, når de skal vurdere din undersøgelse
- Medbringer røntgenbilleder, hvis du tidligere har fået foretaget en brystkræftundersøgelse på en privatklinik.
Indopereret brystprotese: Hvis du har fået indopereret en brystprotese er det en god ide, at du kontakter os telefonisk inden undersøgelsen. Protesen kan i visse tilfælde være en teknisk hindring for undersøgelse af brystet.
Hvornår får du svar: Vi sender dig et brev, når vores speciallæger har vurderet billederne. Der går højest 10 arbejdsdage, så har du svaret.
Sådan får du kontakt med os: Sekretariatet for Mammografiscreening i Region Hovedstaden træffes på telefon 56 90 90 65 / e-mail til [email protected] mandag til torsdag klokken 8.00 – 15.00 og fredag klokken 8.00 – 13.00.
Med venlig hilsen
Ilse Vejborg Screeningschef
Fordele og ulemper
En rutineundersøgelse for kræft i brystet har både ulemper og fordele. Nedenfor kan du læse om det - og på den baggrund kan du veje fordele og ulemper op mod hinanden og selv vælge, om du vil tage imod tilbuddet eller ej.
Fordele: Bedre overlevelse: Formålet med at screene – altså undersøge for kræft uden en konkret mistanke om, at der er noget galt hos den enkelte – er at finde kræft så tidligt, at den ikke har spredt sig til andre organer. Dermed forbedres chancen for overlevelse.
Tidlig opsporing: Ved mammografi er det muligt at finde en kræftknude på 1 cm eller mindre. Det vil sige før, man kan føle den med hånden.
Skånsom behandling: Når sygdommen opdages tidligt og behandles i et tidligt stadium, er der større mulighed for at tilbyde en operation, hvor brystet kan bevares.
Mindre efterbehandling: Kemo- eller antihormonbehandling er ofte unødvendig, når man starter behandlingen på et tidligt stadium.
Ulemper: Overbehandling: Nogle af de forstadier til brystkræft, som man finder og opererer bort, ville aldrig have udviklet sig til brystkræft, selvom man ikke havde opdaget det. Man kan nemlig ikke udpege de forstadier til brystkræft, der med sikkerhed vil udvikle sig til kræft på længere sigt. Der er usikkerhed om, hvor ofte der sker overbehandling.
Falsk alarm: Hvis røntgenbilledet viser nogle forandringer, bliver kvinden indkaldt til en ny undersøgelse. I en del tilfælde viser det sig, at forandringerne er godartede – og at det altså var falsk alarm.
Falsk tryghed: Ikke alle kræftknuder kan opdages på et røntgenbillede. Søg læge, hvis du selv finder en knude i brystet. Også selvom du for nylig har været til en rutineundersøgelse og har fået røntgenfotograferet brysterne.
Ubehag ved undersøgelsen: Brystet bliver klemt mellem to plader, mens der tages et røntgenbillede. Det varer kun et øjeblik, men nogle kvinder synes, det er ubehageligt.
Uroen mens man venter: Selve undersøgelsen og den efterfølgende ventetid kan medføre frygt og uro. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvor meget uroen fylder.
Du må afveje, om selve undersøgelsen og ventetiden på et svar vil gøre dig så urolig, at du ikke vil acceptere det – eller om svaret tværtimod vil give dig større ro og sikkerhed.
Hvis du vil vide mere: Du kan læse mere om brystkræftundersøgelsen i den vedlagte pjece fra Sundhedsstyrelsen. År 2007
Du bedes venligst medbringe det udfyldte spørgeskema. Skemaet 4. Føler du en knude i brystet? bedes besvaret, også selvom du tidligere har udfyldt et skema, Hvis ja - angiv hvor på tegning: da det har betydning for lægernes vurdering af undersøgelsen.
Navn: CPR-nr.: Hvor længe har du følt knuden? Er den undersøgt? 1. Får du/har du fået hormontilskud? Hvis ja - fra hvornår? 5. Er du opereret for godartede forandringer eller kosmetisk Får du fortsat hormontilskud? opereret i brysterne? Præparatets navn: Hvis ja - i hvilket bryst? Bruger du Melbrosia, Gelé Royale eller Cimicifuga? Hvornår?
2. Har du fået foretaget mammografier udover 6. Er du opereret for brystkræft? folkeundersøgelsen? Hvis ja - i hvilket bryst? Hvis ja - hvornår? Hvornår? Hvor? På hvilket sygehus?
Medbring venligst røntgenbillederne 7. Ønsker du også svar til egen læge? ______3. Er der/har der været brystkræft i den nærmeste familie? Hvis ja – hvem?
Revideret den 21.12.2006 IV/ef Praktiske oplysninger RRegionens Logo
[Her indsættes lokale/regionale informationer]
Mammografi – screening
Spørgsmål og information for brystkræft Hvis du har spørgsmål vedr. mammografi, kan du www. cochrane.dk • Hjemmeside for det Nordiske spørge din praktiserende læge eller søge oplysninger Cochrane Center på følgende hjemmesider: www.cancerscreening.nhs.uk • Engelsk hjemmeside www.sundhed.dk • Det offentlige sundhedssystem for National Health Service Screening Programmes www.sst.dk • Sundhedsstyrelsen www.cancercode.org/index.thml • EU’s anbefalinger www.cancer.dk • Kræftens Bekæmpelse vedr. screening og begrundelser herfor. invitation til mammografi Tilbud om undersøgelse regionen inviterer dig hermed til en gratis røntgenundersøgelse af brystet, Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi ), også kaldet mammografi . Dette tilbud gives til alle kvinder mellem 50 og der kan vise, om du har forandringer i brystet. forandringerne kan være 69 år hvert andet år. formålet med undersøgelsen er at fi nde de kvinder, vandcyster, godartede knuder og små forkalkninger. De kan også være der har tidlige stadier af brystkræft, for at kunne tilbyde tidlig behandling. egentlige kræftknuder eller tidlige stadier af kræftknuder, der er så små, at du endnu ikke kan føle dem med hånden. [Her indsættes lokale/regionale informationer] Du kan få mere at vide om mammografi undersøgelsen ved at læse denne pjece. På bagsiden er der oplysninger om, hvor undersøgelsen foregår, og hvor du kan få yderligere oplysninger.
Hvis du ikke ønsker information eller undersøgelse, kan du kontakte screeningsklinikken og framelde dig ordningen, se pjecens bagside. Herefter vil du hverken modtage rykkerskrivelser eller fl ere invitationer. Du kan til enhver tid tilmelde dig igen.
Tilbudet om mammografi til alle kvinder mellem 50 og 69 år hvert andet år gives på baggrund af erfaringer fra udlandet, der viser, at den samlede dødelighed af brystkræft falder, når man indfører mammografi screening.
sundhedsstyrelsen anbefaler screening efter en samlet afvejning af undersøgelsens fordele og ulemper.
‘screening’ betyder her undersøgelse af en befolkningsgruppe for at opspore brystkræft i et tidligt stadium.
Manuskript: Sundhedsstyrelsen/Komiteen for Sundhedsoplysning. Illustrationer: Polfoto 1 Uroen mens man venter Fordele og ulemper Selve undersøgelsen og venten på svar kan medføre frygt og uro. Det er Mammografi kan have både fordele og ulemper, som kun du selv kan veje forskelligt fra kvinde til kvinde, om uroen får en dominerende plads, eller op mod hinanden: om den føles overkommelig.
Fordele Du må afveje, om selve undersøgelsen og venten på svar vil gøre dig urolig • Bedre overlevelse: Formålet med at screene er at finde kræft så tidligt, i en grad, du ikke vil acceptere, eller om svaret tværtimod vil give dig større at den ikke har spredt sig til andre organer – og dermed forbedre ro og sikkerhed. chancen for overlevelse. Tal med andre om det, hvis bekymringen om brystkræft fylder • Tidlig opsporing: Ved mammografi er det muligt at finde en kræftknude uforholdsmæssigt meget eller varer længe. på 1 cm eller mindre. Dvs. før man kan føle den med hånden.
• Skånsom behandling: Når sygdommen opspores og behandles i et tidligt stadium, er der større mulighed for en brystbevarende operation.
• Mindre efterbehandling: Kemo- eller antihormonbehandling er ofte unødvendig ved behandling af tidlige stadier.
Ulemper • Overbehandling: Man kan ikke udpege de forstadier til brystkræft, der med sikkerhed vil udvikle sig. Nogle af de forstadier, som man finder og opererer bort, ville aldrig have udviklet sig til brystkræft, selv om man undlod operation. Der er endnu usikkerhed om, hvor ofte der sker overbehandling.
• Falsk alarm: Hvis røntgenbilledet viser nogle forandringer, bliver kvinden indkaldt til en ny undersøgelse. I en del tilfælde viser det sig, at forandringerne er godartede – og at det altså var falsk alarm..
• Falsk tryghed: Ikke alle kræftknuder kan opdages på et røntgenbillede. Søg læge, hvis du selv finder en knude i brystet, også selv om du for nylig har været til mammografi.
• Ubehag ved undersøgelsen: Brystet bliver klemt mellem to plader, mens der tages et røntgenbillede. Det varer kun et øjeblik, men nogle kvinder synes, at det er ubehageligt.
Selve undersøgelsen Yderligere undersøgelser Sådan foregår mammografi De undersøgelser, du kan blive genindkaldt til, er: For at kunne se detaljer og evt. små forandringer er det nødvendigt Klinisk mammografi at sprede kirtelvævet. Det gør man ved at trykke dit nøgne bryst fladt Lægen vil spørge, om du selv har bemærket forandringer i brystet. mellem to plader, mens billederne tages. Det tager kun et øjeblik. Lægen vil se på brystet og føle efter eventuelle knuder. Desuden vil der Men nogle oplever, at det er ubehageligt, især hvis brystet i forvejen blive taget røntgenbilleder af brystet fra flere vinkler. er ømt eller spændt. Ultralydsundersøgelse Nogle indkaldes til ny undersøgelse Hos kvinder med meget kirtelvæv kan det være svært at se på Mange kvinder danner knuder, vandcyster eller små forkalkninger, som er røntgenbilledet, om der er tegn på brystkræft. Er der tvivl, vil man ofte godartede. Ved en screeningsundersøgelse kan harmløse forandringer være supplere med en ultralydsundersøgelse, hvor brystet undersøges ved svære at skelne fra ondartede knuder i brystet. Hvis du er en af de kvinder, hjælp af lydbølger. Der er ikke noget ubehag ved dette. der danner godartede forandringer, vil du muligvis opleve at blive indkaldt til en mere omfattende undersøgelse. Se næste side. Biopsi Hvis man finder en knude eller en lille forandring, kan man tage en De fleste kvinder bliver urolige over at blive genindkaldt. Men tænk på, vævsprøve – en biopsi – for at finde ud af, om knuden er godartet, eller at der i mange tilfælde er tale om en godartet tilstand. om der er tale om kræft. Det foregår ved, at lægen med en nål tager noget væv ud af selve knuden. Bagefter undersøges cellerne i mikroskop.
Fjernelse af knude til mikroskopi Hvis man stadig er i tvivl om knudens art, vil man anbefale, at knuden bliver fjernet, så du kan få en sikker diagnose. Dette er ikke det samme som en brystbevarende operation, men en mindre lokal operation. Derefter kan man undersøge knudens celler i mikroskop.
Mange af de kvinder, der indkaldes til ny undersøgelse, har ikke brystkræft.
Det er specialuddan- net personale, der udfører mammogra- fien. Læs på pjecens bagside, hvordan du får svar på under- søgelsen.
7 Kort om brystkræft Hvor sikkert er svaret? Man kender ikke årsagen til brystkræft. Men forskellige faktorer kan give Selv om ingen undersøgelse er 100 % sikker, har du grund til at føle dig øget risiko for at udvikle sygdommen, bl.a. alder og arvelige forhold. mere tryg, hvis du får at vide, at mammografi-billedet er normalt. De fleste kvinder med brystkræft har dog ikke noget klart risikomønster. Omvendt – hvis du får at vide, at du skal til en ny undersøgelse – er det Symptomer ikke ensbetydende med, at du har kræft. Hos nogle kvinder er det svært Brystkræft opdages ofte af kvinden selv, fordi hun mærker en knude i på et røntgenbillede at se forskel på godartede forandringer og tidlige brystet. Andre symptomer kan være hudforandringer på brystet, udsivning stadier af brystkræft. I en del tilfælde vil den nye undersøgelse vise, at du af væske fra brystvorten eller hævede lymfeknuder i armhulen. Der er ikke har kræft. sjældent smerter eller ubehag. Uanset hvilket svar, du får: Forløb Søg altid læge hvis du mærker en knude eller andre symptomer Fra der opstår forstadier til brystkræft, til kræften spreder sig i brystet, kan fra brystet i form af smerter, ømhed, hudforandringer, væske fra der gå lang tid, ofte flere år. I en del tilfælde udvikler tilstanden sig aldrig brystvorten eller hævede lymfeknuder i armhulen. til kræft. Men hvis det sker, er der risiko for, at kræftcellerne spreder sig til lymfekirtlerne i armhulen og gennem blodet til andre organer.
Behandling Brystkræft kan i de fleste tilfælde behandles med en brystbevarende Falske svar operation. Her fjernes selve knuden og vævet rundt om knuden for at Når det gælder falske prøvesvar, taler man om: sikre, at alt kræftvæv er fjernet. Muligheden for brystbevarende operation afhænger af knudens type, størrelse, placering og brystets størrelse. • Falsk tryghed (falsk negativt svar): Du får besked om, En anden mulighed er at fjerne hele brystet (mastektomi). Det er teknisk at mammografien er normal, selv om du har brystkræft. muligt at genskabe brystet hos de fleste af de kvinder, der har fået Det kan fx skyldes, at knuden skjuler sig i tæt kirtelvæv, foretaget en fjernelse af brystet. eller at kræften er hurtigvoksende og derfor udvikler sig inden næste mammografiscreening. Efter operationen kan kvinden blive tilbudt strålebehandling og/eller medicinsk behandling for at nedsætte risikoen for, at sygdommen vender • Falsk alarm (falsk positivt svar): Du bliver genindkaldt til nye tilbage. undersøgelser, og det viser sig så, at du ikke har ondartede forandringer i brystet. På side 5 kan du læse Når brystkræft opdages tidligt, er der større mulighed for en skånsom om de undersøgelser, du kan blive genindkaldt til. behandling med efterfølgende helbredelse.
Mere om mammografien Screening i tal Undgå pudder og talkum man have en større risiko for at få det Sygdommen i tal Referencer Du bør undgå at bruge talkum, pudder selv. I så fald bør din risiko vurderes af en • Hvert år får ca. 4.000 kvinder sygdom- 1. H. Clemmensen, K. H. Nedergaard, H. H. og lignende den dag, du skal undersøges, læge med særlig viden om arvelighed og men, og ca. 1.300 dør af den 1. Storm: Kræft i Danmark – en opslagsbog. da det kan genere på billederne. brystkræft, og måske bliver du rådet til at FADL’s forlag. København 2006. • Ca. halvdelen af sygdomstilfældene gå til kontrol oftere end andre kvinder på Hvis du har brystimplantater optræder hos kvinder mellem 50 og 2. A.H. Olsen, S. Njor, I. Vejborg, W. Schwartz, samme alder. P. Dalgaard, M-B. Jensen, U.B. Tange, M. Det er oftest muligt at gennemføre 69 år 1. Blichert-Toft, F. Rank, H. Mouridsen, E. Lynge. en mammografi, selv om du har Mammografi forebygger ikke • Blandt de kvinder, der inviteres til Breast cancer mortality in Copenhagen brystimplantater. Men fortæl det til brystkræft brystkræftscreening, sker der et fald i after introduction of mammography personalet forud for undersøgelsen. Du nedsætter ikke din risiko for dødeligheden af brystkræft på 25 % 2. screening: cohort study. BMJ 2005;330:220. Der vil så blive anvendt en særlig teknik at få brystkræft ved at deltage i 3. E. Lynge, M. Blicher-Toft, L. Bording, L. • Blandt kvinder, der faktisk deltager i for at undgå, at proteserne skygger for mammografiscreening. Mammografi Christensen, A.G. Hansen, F.R. Hirsch, brystvævet. kan ikke forebygge brystkræft, screeningen, er faldet i dødeligheden M. Jensen, S. Jacobsen, T. Jørgensen, H. men afsløre kræft i en tidlig fase. 37 %. Eller sagt på en anden måde: Brystet tager ikke skade af trykket Muridsen, K.P. Olesen, K.D. Pedersen, F. Af 3 kvinder, der dør af brystkræft, Rank, H. Thamsen, I. Vejborg, E. Villadsen. Ved mammografi bliver brystet presset vil 1 kunne reddes ved at deltage i Mammography screening evaluation group sammen mellem to plader. Det kan mammografiscreening 2. H:S Copenhagen Hospital Corporation. være ubehageligt, men det skader ikke APMIS, suppl. no. 83, vol. 106, 1998. brystvævet. Undersøgelsen i tal Man kan regne med følgende resultat, når 4. I. Vejborg, A.H. Olsen, M. Jensen, F. Rank, Strålerne – du får kun en meget lille U.B. Tange, E. Lynge: Early outcome of 1000 kvinder i alderen 50-69 år deltager i dosis mammography screening in Copenhagen én mammografiscreening: Undersøgelsen foregår ved røntgenstråler. Dit brystvæv består af både kirtelvæv og 1991-99. Journal of Medical Screening 2002; Røntgenstråler giver en lille risiko for at fedtvæv. Yngre kvinder har mere kirtelvæv • 970-990 af kvinderne vil få at vide, at 9: 115-119. udvikle kræft. Men den dosis, der gives end ældre. Når hormonproduktionen ophører undersøgelsen var normal 3-6. 5. SH. Njor, AH. Olsen, T. Bellstrom, U. med alderen, er der tendens til, at kirtelvævet ved den moderne mammografiteknik, Dyreborg, M. Bak, C. Axelsson, HP. Gravesen, forsvinder og erstattes af fedtvæv. Nogle • 10-30 kvinder vil blive genindkaldt til er så lille, at det ikke betyder noget W Schwartz, E. Lynge: Mammography kvinder har, trods alderen, alligevel en del nye undersøgelser 3-6. sammenlignet med den gavnlige virkning, kirtelvæv. screening in the county of Fyn. November- December 1993-1999 APMIS Suppl.2003 ; mammografi har på dødeligheden af Kræftknuder er ligesom kirtelvævet hvide på • 6-12 kvinder vil vise sig at have 110:1-33. brystkræft. mammografien, mens fedtvævet er mørkt. brystkræft, heraf vil 1 have forstadier til brystkræft 3-6. 6. Nyere års- og rundeopgørelser fra Hvis der er flere i familien med Hos kvinder med meget kirtelvæv kan det være svært at se på en mammografi, om der er tegn Mammografiscreeningen i H:S og på Fyn. brystkræft på brystkræft. Mammografi er bedst til at finde Tallene er baseret på følgende referencer: Interne opgørelser. Hvis der er mange i samme gren af kræft i fedtvæv. Ultralyd er bedst til at finde familien, der har haft brystkræft, kan forandringer i kirtelvæv. Mere information: se web-adresserne på næste side.
8 Mammografipjece
Tekst til inderside af forside:
Adresser I Region Hovedstaden foretages mammografi følgende steder:
Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke 23 2400 København NV Hvidovre Hospital Kettegårds Allé 30 2650 Hvidovre
Herlev Hospital Hillerød Hospital Herlev Ringvej 75 Helsevej 2 2730 Herlev 3400 Hillerød
Bornholms Hospital Ullasvej 8 3700 Rønne
Se også pjecens bagside.
Tekst til bagsiden:
Tilmelding, framelding og ændring af tid Du modtager en invitation til mammografiscreening med posten. Du kan framelde dig undersøgelsen – eller ændre tid og sted – ved at ringe til:
Sekretariat for Mammografiscreening i Region Hovedstaden på 56 90 90 65 mandag til torsdag kl. 8.00-15.00 og fredag kl. 8.00–13.00.
Du kan også sende en e-mail til [email protected]. Husk at opgive dit navn, adresse og fødselsdato.
Svar på mammografi Speciallæger vurderer din mammografi, og du får skriftligt svar på undersøgelsen senest 10 arbejdsdage efter, undersøgelsen er foretaget.
Første og sidste invitation Undersøgelsen tilbydes med 2 års mellemrum. Du inviteres første gang, når du er mellem 50 og 52 år. Sidste invitation modtager du, når du ved påbegyndelse af ny screeningsrunde endnu ikke er fyldt 70 år. REGION HOVEDSTADEN
Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007
Sag nr. 12
Emne: Proces- og tidsplan for Forslag til Råstofplan 2007 - Anden offentlighedsfase
3 bilag
Indkomne idéforslag og bemærkninger til idéoplæg til Råstofplan 2007
1. Indledning I henhold til råstofloven indkalder regionsrådet forslag mv.med henblik på planlægningsarbejdet, før der udarbejdes et forslag til råstofplan. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Indkaldelsen skal indeholde en beskrivelse af status på området og beskrivelse af hovedspørgsmål for den kommende planlægning. Indkaldelse sker med en svarfrist på 8 uger.
Juli 2007 sendte Region Hovedstaden en skitse til forslag om råstofplan ud til en række interessenter. Skitsen blev samtidig tilgængelig på Regionens hjemmeside. I skitsen beskrives status og hovedspørgsmål for den kommende råstofplanlægning.
Region Hovedstaden modtog 19 bemærkninger.
Det følgende er et sammenfattende notat over modtagne forslag/bemærkninger med følgende kapitelopdeling, der afspejler afsenderens tilhørsforhold eller hovedbudskab: 1. Indledning 2. Kommuner og regioner 3. Kulturarv 4. Natur 5. Vandindvinding 6. Råstofindvinding 7. Grundejere 8. Vejdirektoratet Der er samtidig givet forslag til besvarelse af de indkomne bemærkninger
1. Indledning I henhold til råstofloven indkalder regionsrådet ideer, forslag mv. med henblik på planlægningsarbejdet før der udarbejdes et forslag til råstofplan. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Indkaldelsen skal indeholde en beskrivelse af status på området og beskrivelse af hovedspørgsmål for den kommende planlægning. Indkaldelse sker med en svarfrist på 8 uger.
2. Kommuner og regioner KommunekontaktRådet Hovedstaden KKR anfører, at den ny råstofplan i vid udstrækning skal tage hensyn til afledte miljøproblemstillinger – særligt set i lyset af, at kommunerne vil blive mødt med særlige indsatskrav i forhold til den kommende vandplan. KKR anfører endvidere, at det er et vigtigt aspekt at planlægge med realistiske mål for indvinding under grundvandsspejlet. Som det er nu, gives tilladelse til indvinding under grundvandsspejlet kun efter en konkret vurdering og med tilladelse efter Vandforsyningsloven bl. a. i relation til nærhed til vandindvindings-interesser. Ligeledes skal planen tage højde for at efterbehandling af graveområder er begrænset af, at der som udgangspunkt ikke er lovligt at tilkøre fyldjord. Derfor er mulighederne for at efterbehandle for at genskabe et grundvandsbeskyttende landskab begrænsede. Det bør derfor overvejes i råstofplanlægningen, hvordan man kan understøtte udpegning af råstofgrave, hvor det er muligt at deponere ren eller lettere forurenet jord. Dette skal ses i sammenhæng med kommunernes nye opgave med at planlægge den fremtidige arealanvendelse af de færdigudgravede råstofområder, hvor det f.eks. ikke er muligt at reetablere alle færdigudgravede områder til landbrugsformål, som oprindeligt forudsat.
Planen bør i høj grad koordinere råstofindvindingsmulighederne med planerne for udbygning af ring 5.
Afslutningsvis anføres det: At der er behov for særlig koordinering på tværs af regionsgrænsen f.eks. i Hedelandsområdet, med henblik på at forbedre kommunernes planlægningsmulighed.
Forslag til besvarelse
Med hensyn til deponering af jord i råstofgrave er den gældende lovgivning meget klar med det forbud, der er nævnt i jordforureningslovens § 52. Generelt er der dog behov for at udpege steder til deponering af jord og lettere forurenet jord og her har kommunerne mulighed for selv at udpege lokaliteter og gennemføre evt. godkendelser.
Da kommunerne ligeledes er myndighed for så vidt angår indvindingstilladelser er der også mulighed for efter en konkret vurdering at give tilladelse til indvinding under grundvands-spejlet.
Den udlagte transportkorridor er omfattet af landsplandirektivet og skal fortsat respekteres og derfor vil den ikke blive berørt ved nærværende forslag til råstofplan. Det er muligt at emnet i samarbejde med Vejdirektoratet kan tages op i forbindelse med en kommende revision af planen om 4 år.
Der forventes indledt et samarbejde med Region Sjælland om råstofforekomster og -kvaliteter, transport etc. i forbindelse med revision af planen om 4 år.
Egedal Kommune
Egedal Kommune har i deres brev af 10.september 2007 gjort opmærksom på at kommunen netop havde indledt offentlighedsfase på planlægningen af et fritids- og oplevelsesområde på 89 ha på et erhvervsareal, der i dag er udlagt til landbrugsformål, som samtidig er udlagt som graveområde for ler. Kommunen ønskede derfor afholdt et møde om problemstillingen.
Herudover har Egedal Kommune fremsendt kopi af ansøgning om indvinding af sand og grus i et område, der ligger uden for de udlagte graveområder, idet Regionen er blevet anmodet om at udtale sig om sin stillingtagen til ansøgningen. Egedal Kommune har dog efterfølgende telefonisk oplyst, at ansøgningen ikke var færdigbehandlet fra Kommunens side og det blev oplyst at Regionen indtil videre skulle indstille behandlingen.
Der blev afholdt møde med Egedal Kommune den 29.oktober 2007 og på baggrund heraf blev der efterfølgende fremsendt et brev, hvoraf det fremgik at Region Hovedstaden på mødet tilkendegav, at det forhold, at råstofressourcen i regionen er begrænset og ressourcen teknologisk kan udnyttes, vægtes graveområdet umiddelbart højt, hvorfor regionen ikke kan imødekomme kommunens ønske om, at tage arealet ud af råstofplanen som graveområde/indvindingsområde. Dertil kommer, at der på arealet er tinglyst ret til udvinding. Det foreslås at der ikke fremsendes yderligere bemærkninger til Kommunen.
Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune har ingen bemærkninger til ideoplægget.
Frederikssund kommune Frederikssund Kommune har med brev af 10.september 2007 udtalt • At det anbefales at Region Hovedstaden viderefører de arealreservationer, der er i Regionplan 2005 indtil der udarbejdes en samlet råstofplan for hele Sjælland, da Sjælland fungerer som et sammenhængende marked. • At det anbefales Region Hovedstaden, at der arbejdes for at de miljømæssige gener minimeres og her skal der lægges særlig vægt på de trafikale gener i mindre bysamfund • At det anbefales Region Hovedstaden, at de råstofressourcer, der er under grundvand i de nuværende graveområder kortlægges. • At det anbefales at de udlagte graveområder tilpasses, så der ikke er sammenfald med kildepladszoner, samt at de udgravede arealer udtages af graveområderne.
Forslag til besvarelse: Det foreslås at Frederikssund Kommunes bemærkninger besvares med følgende: • At det er intentionen fra både Region Sjælland og Region Hovedstaden ved næste råstofplan om 4 år i et ikke på nuværende tidspunkt defineret fællesskab at udarbejde råstofplan(er) for Sjælland. • At der ikke med nuværende råstofplan er mulighed for at få udarbejdet retningslinier, der kan regulere de miljømæssige gener, men at det vil indgå i overvejelserne ved den kommende råstofplan om 4 år. • At Region Hovedstaden med nærværende råstofplan og med bistand fra GEUS har fået et overblik over mulige ressourcer under grundvandsspejlet, men at det er kommunen, der efter en konkret vurdering kan meddele tilladelse til indvinding under grundvandsspejlet. • At Region Hovedstaden er opmærksom på de overlap der er mellem udlagte kildepladszoner og udlagte graveområder, men at reguleringen først vil ske om 4 år, hvor der forventes at foreligge flere godkendte indsatsplaner. Imidlertid vil ”uoverensstemmelsen” mellem udpegninger fortsat være reguleret af den retningslinie der angiver, at der ikke må meddeles råstofindvindingstilladelse i udlagte kildepladszoner. Allerede udgravede områder er med bistand af GEUS kortlagt med nærværende råstofplan og fremgår af kortbilagene for de enkelte indvindingsområder.
Helsingør Kommune
Helsingør Kommune har med brev af 23.august 2007 fremsendt kommunens bemærkninger til idéoplægget.
Helsingør Kommune gør opmærksom på at råstofindvinding er et voldsomt indgreb i landskabet og at det både er miljømæssigt og økonomisk er uhensigtsmæssigt at transportere over længere afstande; af disse grunde kan indvinding af råstoffer i en naboregion, Region Sjælland eller Skåne være et godt alternativ til indvinding i Region Hovedstaden.
Endvidere bemærkes det at da råstoffer ikke er en fornybar ressource bør der være fokus på genanvendelse. Udlæg af nye råstofområder på land bør foretages med største varsomhed og som minimum udlægges i forbindelse med eksisterende indvinding. Kommunen ønsker ikke at der foretages mere indvinding i de uudnyttede udpegede graveområder. Om efterbehandling anfører kommunen, at de gældende retningslinier fra regionplan 2005 bør videreføres, så det sikres at graveområderne efter endt indvinding efterbehandles til formål, der ikke truer grundvandet. Der bør efterbehandles til et af følgende grundvandsskånsomme anvendelser: • Skov • Lysåben natur • Rekreative formål • Ekstensivt landbrug • Åbne geologiske profiler Kommunen konstaterer at der mangler efterbehandlingsplaner for en del grave og efterspørger i den anledning et fælles paradigma for udarbejdelse af efterbehandlingsplaner.
Helsingør Kommune så gerne at der ud fra landskabsmæssige betragtninger i højere grad blev givet tilladelser efter jordforureningsloven til modtagelse af ren jord, evt. suppleret med krav om udlægning af lermembran.
Under henvisning til at der er angivet tilstrækkelig restkapacitet for såvel sand, grus og ler ønsker kommunen ikke at der udpeges nye graveområder i Helsingør Kommune.
Forslag til besvarelse Med hensyn til samarbejde mellem regionerne foreslås det at svare kommunen, at det er intentionen fra både Region Sjælland og Region Hovedstaden ved næste råstofplan om 4 år i et ikke på nuværende tidspunkt defineret fællesskab at udarbejde råstofplan(er) for Sjælland. Umiddelbart vurderes der ikke behov for at inddrage Skåne i dette arbejde.
For så vidt angår udlægning af nye graveområder kan det meddeles at der ikke er planer herom.
Kommunens bemærkninger vedrørende indvinding af materialer fra havet bør stiles til den rette myndighed: Skov- og naturstyrelsen.
Regionerne har ikke kompetence til at meddele vilkår for efterbehandlingsplaner, hvorfor regionen ikke kan bidrage med evt. paradigmaer for efterbehandlingsplaner. Med hensyn til modtagelse af jord i råstofgrave er udgangspunktet i lovgivningen at der er forbud mod modtagelse af jord. Kommunens forslag vil kun kunne realiseres efter en lovændring.
Med hensyn til udpegning af nye graveområder er der ikke med nærværende forslag udpeget nye arealer i Helsingør Kommune. Med hensyn til uudnyttede områder kan det oplyses, at der med den tidligere foretagne udlægning er vurderet, at arealerne er egnede til råstofindvinding. En ansøger må derfor forvente at få en tilladelse til råstofgravning, på visse vilkår , inden for de i råstofplanen udlagte graveområder.
Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup Kommune har ved brev af 17.september 2007 fremsendt sine bemærkninger til idéoplægget.
Kommunen gør opmærksom på, at råstofaktiviteterne i den færdigudgravede del af grusgraven Hovedgaden 539, ikke er i overensstemmelse med kommunens planlægning for området. Inden råstoftilladelsen udløber i 2012, bør der derfor være fundet en anden lokalisering af aktiviteterne. Der henvises til brev til Region Sjælland om samme emne (dette brev er ikke vedlagt).
Kommunen har generelt mærket et behov for deponeringsmuligheder for ren og lettere forurenet jord. Det bør generelt overvejes hvordan råstofplanlægningen kan understøtte kommunernes planlægning for deponeringslokaliteter til overskudsjord.
Kommunen skal gøre opmærksom på, at man ønsker, at der arbejdes for en fredeliggørelse og retablering af de udgravede råstofområder i området mellem Sengeløse og Hedehusene.
Kommunen vil den kommende kommuneplanlægning fastholde den oprindelige planlægning for området mellem Sengeløse og Hedehusene: at området opfyldes med ren jord, at området tilbageføres til landbrugsformål, alternativt fritidsformål og at reetablering i de bynære områder fremmes.
Forslag til besvarelse
Med hensyn til grusgraven ved Hovedgaden 539 drejer det som et areal, hvor der gennem mange år har været placeret et sorteringsanlæg, som tidligere behandlede råstoffer udvundet på et omgivende areal, der ligger i Høje- Taastrup Kommune. Nu kommer alle råstofferne fra arealer beliggende vest herfor i Roskilde Kommune, overført med kilometerlangt transportanlæg. Da regionen ikke har kompetence vedr. tilladelser til indretning af sorteringsanlæg forventes Nymølle Stenindustri, der har de pågældende arealer og den godkendende myndighed Høje-Taastrup Kommune at afklare dette forhold, når tilladelsen udløber i 2012.
Med hensyn til deponering af jord, har regionen kompetencen for så vidt angår råstofgrave, hvor der som udgangspunkt gælder et forbud. Når der er tale om andre arealer er det Kommunen, der har kompetence til at meddele tilladelse. Umiddelbart kan Region Hovedstaden ikke løse problemet med de stigende mængder jord til deponering, men vil gerne bidrage til at få fremmet mulige løsninger på problemer ved at tage emnet op på teknikermøder, der fremover vil blive afholdt i råstofregi mellem repræsentanter fra kommunerne og Region Hovedstaden.
Med hensyn til de to sidste punkter der vedrører efterbehandling kan det oplyses, at nærværende forslag til råstofplan indeholder de samme retningslinier for efterbehandling som Regionplan 2005, og dette vurderes ikke, at være i strid med de af kommunen fremsatte ønsker.
Rudersdal Kommune Idet kommunen bemærker, at der ikke er udlagt graveområder i Kommunen, har Kommunen ingen bemærkninger til idéoplægget.
Region Sjælland Ved brev af 18.september 2007 har Region Sjælland fremsendt sine bemærkninger til idéoplægget. Region Sjælland finder, at det nærmere bør vurderes, hvordan der eventuelt kan samarbejdes om undersøgelse af råstofressourcen, selvforsyningsgrad, transportforhold mv. Herudover giver Region Hovedstadens debatoplæg ikke anledning til væsentlige bemærkninger.
Forslag til besvarelse
Det forventes, at der indgås et samarbejde på de af Region Sjælland nævnte emner ved udarbejdelse af næste råstofplan, som forventes udarbejdet om 4 år. 3.Kulturarvsstyrelsen Kulturarvsstyrelsen
Kultursstyrelsen referer i sit brev af 31.august 2007 intentionerne med museumsloven: At forhindre, at et område med væsentlige fortidsminder udpeges til kommende anlægsområde At forebygge forhindringer for udnyttelse af et område i form af tilstedeværelse af væsentlige fortidsminder.
Herudover finder Kulturarvsstyrelsen at tilstedeværelsen af fortidsminder skal nævnes som barriere for råstofindvinding på linie med naturområder og biologisk mangfoldighed. Endvidere nævner Kulturarvsstyrelsen den mulige forekomst af skjulte fortidsminder og de udpegede kulturarvsarealer, som kan være lige så væsentlige at bevare som de varigt fredede Sluttelig gør styrelsen opmærksom på, at der netop er indledt et samarbejde mellem råstoferhvervet og styrelsen med henblik på sammen at udarbejde en vejledning i, hvordan råstofindvindere og arkæologiske museer håndterer de udfordringer, der er knyttet til råstofindvinding og fortidsminder.
Forslag til besvarelse Det foreslås, at Kulturarvsstyrelsen svares, at Region Hovedstaden vil være opmærksom på både allerede varigt fredede og skjulte fortidsminder ved udpegning af nye graveområder. Der forventes dog først udpeget nye graveområder ved den kommende råstofplan om 4 år.
Forså vidt angår skjulte fortidsminder vil det være oplagt i den kommende vejledning at beskrive de muligheder der er for at afdække disse forud for både udlægning af nye graveområder og tilladelser til indvinding.
4.Natur Danmarks Naturfredningsforening i Fredensborg Kommune Det er ikke hovedforeningen, men en lokalafdeling, der har svaret. Foreningen finder at den tidligere indvinding af råstoffer har ødelagt helt eller delvis karakteristiske landskabsformer, f.eks. Strø Bjerg og fladbakkerne med issø-ler mellem Farum og Allerød. Foreningen finder at et princip ved udlægning af nye graveområder kunne være, at der ikke fjernes landskabsformer med positivt relief:, f.eks. åse, fladbakker, men også bakkestrøg og enkeltbakker
Endvidere bør der tages hensyn til beskyttede naturtyper som søer, mose og enge.
Foreningen anbefaler at Region Hovedstaden i samarbejde med kommunerne udarbejder retningslinier for efterbehandling, og foreningen angiver selv en række eksempler på forskellige typer efterbehandling afhængig af råstofgravens beliggenhed, tæt på by eller beliggende i det åbne land. Foreningen angiver, at befolkningens adgang til de forladte råstofgrave ikke nødvendigvis skal prioriteres højt.
Til trods for at der er en stor nettoimport til regionen, der medfører forøgede transportomkostninger og CO2emission, finder foreningen det vigtigere, at der tages hensyn til landskabsværdierne og de øvrige naturværdier, samt mulighederne for en tilfredsstillende efterbehandling både i og udenfor regionen. Foreningen finder det ønskeligt at genanvendelse af råstoffer fremmes. Foreningen bemærker til sidst, at under forudsætning af, at der træffes forholdsregler mod støj- og støvgener og ikke skabes problemer for indvinding af drikkevand, kan råstofindvinding med fordel ske, hvor der i forvejen er planlagt byudvikling. Det kuperede terræn i forladte råstofgrave vil kunne udnyttes til varierede og spændende bymiljøer.
Forslag til besvarelse
Det foreslås at svare Danmarks Naturfredningsforening i Fredensborg Kommune, at nærværende udkast til råstofplan indeholder de samme retningslinier for efterbehandling, som regionplan 2005, og at Region Hovedstaden vurderer at retningslinierne i deres udformning i høj grad imødekommer foreningens bemærkninger.
5. Vandindvinding DHI Vand-Miljø-Sundhed DHI har ved mail af 28.august 2007 bemærket, at retningslinien om at efterbehandle råstofgraveområder til skov- og naturområder bør udføres med forsigtighed. Der tænkes her på, at beplantning med nåleskov vides at kunne påvirke grundvandet med chloroform til over grænseværdien for indhold i drikkevand. Beplantning med nåleskov kan derfor give anledning til en uhensigtsmæssig påvirkning af grundvandet som drikkevandsressource og bør ikke finde sted over ubeskyttede grundvandsmagasiner. Emnet er behandlet i rapporter, der er under publikation.
Forslag til besvarelse Det foreslås, at det meddeles DHI, at Region Hovedstaden vil afvente den endelige rapport og derefter tage det op i forbindelse med en forventet revision af råstofplanen om 4 år.
Københavns E, KE A/S, Vand Københavns Energi(KE) har med brev af 12. juli fremsendt deres bemærkninger til idéoplægget. KE forbeholder sig at kunne fremsende bemærkninger, når det endelige forslag til råstofplan foreligger. Herudover bemærker KE, at det er afgørende vigtigt, at hensynet til grundvandsbeskyttelse vejer tungt i råstofplanlægningen og henviser her til Jordforureningslovens § 52, der forbyder deponering af jord i råstofgrave. For så vidt angår efterbehandling finder KE ikke, at etablering af byområder i tidligere råstofgrave bør kunne finde sted, hvis gravene ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser eller i vigtige indvindingsområder for drikkevand udenfor disse områder. Tilsvarende synspunkter har KE for evt. planer om at placere potentielle grundvandstruende aktiviteter, som f.eks. motorsportsanlæg, i bunden af tidligere råstofgrave.
Forslag til besvarelse Det foreslås, at det meddeles KE, at KE’s bemærkninger i høj grad tilgodeses ved de retningslinier, der lå i regionplan 2005 og som foreslås videreført med nærværende forslag til råstofplan.
Sundbylille Vandværk og I/S Grundvandspuljen, Vandværkssamarbejdet, Slangerup Der er modtaget følgende næsten enslydende bemærkninger fra henholdsvis Sundbylille Vandværk og I/S Grundvandspuljen, Vandværkssamarbejdet, Slangerup. Der er derfor taget udgangspunkt i Sundbylille Vandværks bemærkninger, og den foreslåedes besvarelse gælder samtidig Vandværkssamarbejdet ved Slangerup. Formanden på Sundbylille Vandværk har i sit høringssvar af 1.september 2007 gjort opmærksom på, at der er uoverensstemmelser ved den fysiske udpegning af kildepladszone ved Sundbylille vandværk i Indsatsplanen for Slangerup og den i regionplan 2005 udlagte graveområde i samme område. Brevet fra vandværket er vedlagt en kortskitse hvor man kan se at der er overlap mellem de to nævnte udpegninger. Heraf fremgår det også at der ikke er overlap mellem de i regionplan 2005 udlagte kildepladszoner og de udlagte graveområder. Samtidig ønsker formanden under henvisning til den netop vedtagne jordforureningsstrategi, hvoraf det fremgår at det udlagte graveområde er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser, at graveområdet ved Sundbylille helt udtages af råstofplan 2007.
Forslag til besvarelse Det foresås at vandværkerne meddeles, at der med hensyn til evt. overlap mellem graveområder og områder med særlige drikkevandsinteresser er der intet til hinder for at placere graveområder i områder med særlige drikkevandsinteresser. Regionplan 2005, som nu indgår som landsplandirektiv, angiver ingen begrænsninger i forhold til områder med særlige drikkevandsinteresser, kun for så vidt angår kildepladszoner (det af Sundbylille vandværk nævnte 1.forhold) er der angivet, at der ikke gives nye tilladelser til at indvinde råstoffer i kildepladszoner.
Det er korrekt, at der er overlap mellem enkelte af de – efter 2005 (regionplanen) udarbejdede indsatsplaner og deres kildepladszoner og de udlagte graveområder.
Kildepladszonernes udbredelse er mere præcist angivet i indsatsplanerne fordi der på dette tidspunkt er lagt mere arbejde i afklaring af potentialeforhold etc., forhold som kan ændre sig, hvis indvindingen på nabokildepladser ændres eller hvis indvindingsboringer nedlægges eller etableres nyere boringer. Vi taler således om gældende kildepladszoner (udlagt i regionplan 2005) og ”nyere og mere præcise” zoner fastlagt på det tidspunkt den pågældende indsatsplan er udarbejdet og den faktiske kildepladszone, som kan være en variant af den i indsatsplanen udlagte, men hvor der er taget højde for de aktuelle forhold som nævnt ovenfor.
Derfor er det væsentligt at nye råstofindvindingstilladelser vurderes i forhold til den faktiske kildepladszone, som det vil ske, idet det regionplan 2005 og den kommende råstofplan fortsat vil være en retningslinie, der hedder: ”at der ikke gives nye tilladelser til at indvinde råstoffer i kildepladszonen”. En ansøgning om indvinding i et sådant område kan dog ikke afvises ved blot at henvise til retningslinien – det kræver en konkret vurdering, hvor man vurderer beskyttelsesforhold og fastlægger den p.t. gældende kildepladszone ud fra ovenstående forhold.
Selvom der således er overlap mellem udlagte råstofgraveområder og de i indsatsplanerne udlagte kildepladszoner er dette mindre væsentlig, idet det vigtige beskyttelseshensyn i forhold til kildepladszonen altid skal vurderes ud fra den fastlagte retningslinie.
6. Råstofindvinding Farum Sten og Grus A/S og NCC Råstoffer A/S har i fællesskab fremsendt følgende bemærkninger ved brev af 10.september 2007:
• Restressourcen i Region Hovedstaden er i 2003 opgjort til 85 mio. m3 jvf. Notat fra HUR og som nævnt på første møde i følgegruppen. Ud af de 85 mio.m3 er der kun en meget lille del som udgøres af kvalitetsmaterialer, som kan anvendes til asfalt, beton og vejmaterialer. I bedste fald kan en del af materialerne kvalitetsmæssigt leve op til kravene til fyldsand. Langt den største del af materialerne i de udlagte råstofområder er ikke økonomisk tilgængelige enten pga. fysiske barrierer (bygninger, veje, el- master etc.) eller pga. for ringe kvalitet og/eller lille lag mægtighed. • Regionen bør tilstræbe selvforsyning, samt at råstofferne indvindes optimalt i få store råstofgrave, ligesom det kan være formålstjenligt at optimere anvendelsen med tilpassede kvalitetskrav – alt sammen med det formål, at mindske miljøbelastningen ved transport over store afstande (herunder reducere CO2). • Langt den største del af Region Hovedstadens forbrug af råstoffer til bygge- og anlægsopgaver hentes i 2007 ved sømaterialer samt fra de tre store grusgravsområder i Region Sjælland (Roskilde, Sorø og Kalundborg). Region Sjælland vurderer at minimum 1/3 af råstofproduktionen i Region Sjælland anvendes i Region Hovedstaden
Forslag til besvarelse Det foreslås at Farum Sten & Grus A/S og NCC Råstoffer svares at der med nærværende udkast til råstofplan er anslået at der er en restressource på 36 mio m3(over grundvandsspejlet) og 68 mio. m3 (under grundvandsspejlet) og det er korrekt angivet at kvaliteten er ringe. Region Hovedstaden kan som udgangspunkt være enig i at der bør tilstræbes en høj grad af selvforsyning, men finder det vanskeligt for ikke at sige umuligt med de kvaliteter, der er til rådighed i regionen. Region Hovedstaden er enig i at der ved udlægning af nye graveområder skal sikres en nær placering i forhold til allerede udlagte graveområder. Region Hovedstaden har p.t. påbegyndt en kortlægning ved Alsønderup og Ølsted, hvor der i begge tilfælde allerede er udlagte graveområder.
NCC Roads A/S NCC Roads A/S har med brev af 10.september 2007 foreslået udlagt et nyt graveområde ved Kvistgård, Helsingør Kommune og Fredensborg Kommune. Arealet har en udstrækning på ca. 90 ha og bruges i dag til landbrugsjord. Ud fra boringer udført i området forventes der at være råstoffer sand, grus og sten i mægtigheder på 10 – 20 meter. Af beskrivelsen fremgår det at der er enkelte beskyttede naturtyper, diger og fredede fortidsminder inden for arealet.
Forslag til besvarelse Det foreslås, at NCC Roads svares, at der ikke med nærværende forslag til råstofplan foreslås udlagt nye graveområder. Forslaget vil dog indgå i arbejdet med den råstofplan, der forventes udarbejdet om 4 år.
Kurt Sørensen ApS Dansk Geo-Servex A/S har på vegne af råstofindvinder Kurt Sørensen ApS ved brev af 10. oktober 2007 fremsendt bemærkninger i idéoplægget. Kurt Sørensen indvinder sand-,grus- og stenmaterialer fra 2 delområder beliggende inden for Lynge Graveområde i Allerød Kommune.
Med hensyn til udlagte graveområder oplyses det, at kvaliteten i endnu ikke påbegyndte råstofgrave ved Lynge viser sig at være ringere end forventet og det vurderes ikke rentabelt at indlede råstofgravning. Derimod viser kvaliteten sig at være bedre ved et område beliggende inden for kildepladszonen til Vassingerød Vandværk. Det oplyses, at indvindingsboringerne er beliggende i et område, hvor der er risiko for nedsivning af forurening til grundvandet dels fra det eksisterende industriområde øst for Nymølle vej og dels fra det område nord for industriområdet, som i Allerød Kommunes lokalplan er udlagt til område for særligt forurenende virksomheder. Kurt Sørensen ApS undersøger for tiden om der er mulighed for at flytte indvindingsboringerne, således at den udlagte kildepladszone kan ophæves og områdets tilgængelige råstofressourcer derved kan nyttiggøres.
Kurt Sørensen ApS argumenterer for at øge anvendelsen af genbrugsmaterialer. Det oplyses at anvendelsen af genbrugsprodukter har været stigende og at det har medvirket til at begrænse forbruget af naturlige råstoffer. Denne anvendelse kunne øges hvis nogle barrierer for anvendelse af genbrugsmaterialer blev fjernet, ved f.eks. at det offentlige gik aktivt ind i at forny kravspecifikationer for byggeri således at genbrugsprodukter blev tilgodeset.
Det oplyses endvidere at en anden barriere for øget genbrug er, at mange anlæg til bearbejdning af nedrevne byggematerialer til genbrugsmaterialer har fået påbud om at lukke i 2009, som følge af de tidligere amters revurdering af anlæggenes miljøgodkendelser.
Sluttelig argumenteres for opretholdelse eller øget spredning af indvinding på mange små anlæg frem for få og store indvindingsanlæg, da de mindre og lokale anlæg kan bidrage til at reducere transporten med råstoffer.
Forslag til besvarelse Region Hovedstaden har ikke planer om at reducere eksisterende eller udlægge nye graveområder med nærværende forslag til råstofplan, men med hensyn til undersøgelse af muligheder for indvinding i nærheden af Vassingerød Kildeplads, kan Region Hovedstaden anbefale at afklare mulighederne i samarbejde med Allerød Kommune, idet der p.t. arbejdes med en indsatsplan for dette område.
Med hensyn til mulighederne for genanvendelse finder Region Hovedstaden det vigtigt, at der fortsat er mulighed herfor og Region Hovedstaden vil tage emnet op til drøftelse på kommende ”erfa”-møder på råstofområdet, som forventes etableret i starten af 2008 i samarbejde med de kommunale myndigheder, som har udlagte graveområder.
Med hensyn til mange små og lokale anlæg frem for få og store er der fremsat vidt forskellige synspunkter. Et kommende samarbejde med Region Sjælland forventes at afdække dette emne og måske munde ud i fælles anbefalinger eller retningslinier ved den kommende råstofplan om 4 år.
7. Grundejere Gunnar Jacobsen v. Adv. Leif Erlandsen Advokat Leif Erlandsen oplyser på vegne af grundejeren, Gunnar Jacobsen, at der på den nordligste del af hans ejendom fortsat henligger et landbrugsareal, der kan udnyttes til råstofindvinding, Arealet er på 50.000 m2 og der forventes at kunne indvindes 250.000m3 grus.
Forslag til besvarelse Det pågældende område er i Regionplan 2005 udtaget af råstofområdet. Arealet er begrænset af fredningscirkler omkring de to jættestuer og rummer tillige to skjulte fortidsminder, så arealet rummer betydelige arkæologiske interesser, der skal undersøges. Der udlægges ikke nye graveområder med nærværende råstofplan. Men sagen kan henvises til kommunal sagsbehandling og vil i givet fald senere blive forelagt RH til dispensation fra råstofplanen.
Torben Rønne Petersen, Rødkildegård Grundejeren oplyser, at der verserer en retssag mellem grundejeren og rettighedsindehaveren. Af den grund ønsker grundejeren at blive orienteret om evt. fremtidige tilladelser og de tilhørende betingelser.
Forslag til besvarelse Det foreslås, at grundejeren orienteres om at Region Hovedstaden ikke kan blande sig i en verserende retssag og at grundejeren med hensyn til kommende tilladelser skal rette henvendelse til kommunen.
8. Vejdirektoratet Vejdirektoratet oplyser med deres brev af 10. september 2007 at de forventer at skulle anvende 1,85 mio. m3 sand, grus og sten i perioden 2008 – 2020 til etablering af nye motorvejsstrækninger og til udvidelse af eksisterende.
Vejdirektoratet kommenterer Region Hovedstadens oplysning om at der i gennemsnit indvindes 1,6 mio. m3 sand, grus og sten i regionen om året(baseret på et gennemsnit over de sidste 10 år). Vejdirektoratet har opgjort den gennemsnitlige årsindvinding for perioden 2002 til 2006 til 1,3 mio. m3. Vejdirektoratet vurderer, at den faldende indvinding ikke stemmer overens med det høje aktivitetsniveau, der er på byggeområdet i perioden og konkluderer, at det må være på grund af at kvaliteten ikke er god nok. Vejdirektoratet har vurderet det årlige behov for råstoffer og har ud fra en gennemsnitsbetragtning baseret på et årligt forbrug på 4 m3 sand, grus og sten pr. indbygger beregnet at det årlige råstofbehov i Region Hovedstaden er 6,3 mio. m3. Dette betyder at der årligt er et indvindingsunderskud på ca. 5,0 mio. m3. At indvindingen ikke øges når behovet er langt større forklarer Vejdirektoratet med at der netop ikke kan leveres tilstrækkelige kvaliteter, der mangler primært god kvalitet af sand og tilslag til beton.
Vejdirektoratet afslutter med et ønske om at anvende lokale råstoffer til statsvejene, hvis det er muligt fordi: Prisen på råstoffer fordobles ca. pr. 40 km transportafstand. En lastbil slider ca. 20.000 gange så meget på vejen som en personbil Jo flere lastbiler der kommer på vejen og jo længere de kører, skaber kø på vejnettet hvilket medfører, at vejene skal udvides og råstofforbruget øges.
Forslag til besvarelse
Vejdirektoratet er fremkommet med mange gode betragtninger over ressourcemanglen i regionen, og ressourcemanglen er uløseligt bundet til den ringe kvalitet af råstofressourcer. Det er derfor vigtigt, at der dels forskes i hvordan ringere kvaliteter kan bruges til erstatning for oprindelige råstoffer.
Med hensyn til optimering af transportafstande etc. kan det oplyses, at Region Hovedstaden vil indlede et samarbejde med Region Sjælland for at få belyst dette.
Opsummering af mulige ændringer af råstofplanen, samt foreslåede tilsagn om kommende aktiviteter f.eks. i forhold til en kommende revision af råstofplanen
Udgangspunktet har været at videreføre de eksisterende planer på råstofområdet, dvs uændrede graveområder og uændrede retningslinier. Set i forhold hertil ses de indkomne bemærkninger ikke at ændre på dette udgangspunkt og dermed den foreslåede råstofplan med retningslinier.
Herudover vil der blive taget initiativer til et samarbejde med Region Sjælland om råstofressourcernes forekomst og kvalitet, samt transport, evt. med henblik på en samlet råstofplan for Sjælland om 4 år.
Region Hovedstaden vil tage initiativ til etablering af en ERFA-gruppe på råstofområdet for repræsentanter fra kommunerne og regionen til drøftelse af: • Retningslinier for miljømæssige gener af anlæg til råstofbearbejdning i grusgrave • Drøftelser af potentielle muligheder for deponering af jord og lettere forurenet jord Herudover vil Region Hovedstaden i den kommende periode søge at korrigere udlagte graveområder i forhold til kildepladszoner
Følgende forslag til udlægning af nye graveområder skal vurderes i forhold til revision af planen om 4 år: Kvistgård, Helsingør Kommune (foreslået af NCC)
Koncern Miljø
Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød
Telefon 48 20 50 00 D irekte 48 20 53 24 Fax 48 20 57 99 Mail [email protected] Web www.regionh.dk
Sagsnr.: Sagsbeh.: Peter Rank/Dorte Jakobsen
Dato: 14. november 2007
Orientering om miljøvurdering af ”Forslag til Råstofplan 2007”
Region Hovedstaden skal hermed henlede opmærksomheden på ideoplægget til råstofplan 2007, udsendt med brev af 6. juli 2007 og benytte lejligheden til at takke for bidrag og indkomne forslag. Endelig besvarelse af indkomne bemærkninger finder sted umiddelbart efter forelæggelse i Regionsrådet ultimo december 2007.
I forlængelse af den forudgående offentlighedsfase og parallelt med udarbejdelsen af ”Forslag til råstofplan 2007” skal der som udgangspunkt ske en miljøvurdering. Som led i denne proces skal der gennemføres en høring af berørte myndigheder.
Region Hovedstaden har i henhold til § 3, stk. 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer af 5. maj 2005 vurderet, at planforslaget ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, og der alene er tale om mindre ændringer. Dette betyder, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget, idet;
• det kun er arealer, der allerede er udlagt i tidligere råstof- og regionplanlægning, der er omfattet af planen, og • der er ikke kommet væsentlig viden siden udarbejdelsen af Regionplan 2005.
Region Hovedstaden er opmærksom på, at der kan forekomme overlap mellem forskellige arealudlæg og de udpegede graveområder i Regionplan 2005. Der kan f.eks. være overlap mellem udpegede kildepladszoner i nyere indsatsplaner og udlagte graveområder i Regionplan 2005.
Det forhold at f.eks. indsatsplaner løbende justeres kan ikke karakteriseres som ny viden. Derudover er der i gældende retningslinier taget højde for eventuelle konflikter i arealudlæg.
Når Forslag til Råstofplan sendes i høring vil der samtidig ske offentlig bekendtgørelse om, at der ikke foretages miljøvurdering jfr. § 4 stk. 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer af 5. maj 2005.
Den planlagte tidsplan er, at ”Forslag til råstofplan 2007” skal forelægges Regionsrådet den 18. december 2007 med forudgående fremlæggelse i Forretningsudvalget.
Såfremt der er kommentarer til regionens fremgangsmåde skal de fremsendes hurtigst muligt og senest den 5. december 2007.
Med venlig hilsen
Peter Rank Cand.techn.soc. Telefon nr. 48 20 53 20 [email protected]
[Emne/vedrørende] Side 2 den 23. november 2007 0
Forord
Region hovedstaden har udarbejdet forslag til råstofplan. Råstofplanen er en ny plantype, der er fastlagt i forbindelse med kommunalreformen. I medfør af råstoflovens § 6a stk. 3 skal Forslag til Råstofplan 2007 sendes i offentlig høring med en frist på otte uger til at fremsætte indsigelser.
Arbejdet med råstofplanen blev indledt med, at Regionsrådet den 6. juli 2007 indkaldte ideer, forslag mm. Denne forudgående offentlighedsfase var en invitation til dialog om råstofplanen.
Forslag til Råstofplan 2007 er et resultat af denne proces.
Råstofplan 2007 er med sine udlagte råstofområder en videreførelse af tidligere planer, oprindeligt HUR’s råstofplan fra 1985 med de ændringer der er refereret i senere regionplaner; senest med Regionplan 2005.
I forbindelse med udlæggelse af råstofområder blev der på daværende tidspunkt foretaget en afvejning af interesser.
Anden fase er en offentlighedsfase hvor Region Hovedstaden inviterer til dialog om Forslag til Råstofplan 2007. Denne gang på en mere konkret måde og med fokus på Råstofplanen som et plandokument.
.
1
Indholdsfortegnelse
1. Indledning...... 3 1.1 Baggrund...... 3 1.2 Forvaltningsmæssig fordeling...... 3 1.3 Ændringer siden sidste råstofplan ...... 3 1.4 Opbygning af Forslag til Råstofplan 2007 ...... 4 1.5 Definition af ord og begreber brugt i Råstofplan 1985 og Råstofplan 2007...... 4
2. Redegørelse ...... 6 2.1 Formål, mål og kommende plan...... 6 2.2 Retningslinjer...... 6 Hidtidige retningslinjer for efterbehandling ...... 7
3. Interesseområder ...... 8 3.1 Råstofinteresseområde ...... 8 3.2 OSD områder og Kildepladszoner ...... 9 3.3 Natura 2000 og graveområder...... 10 3.4 Kortlægning af graveområderne Alsønderup og Ølsted ...... 10 3.5 Hensyn til andre interesser...... 10 3.6 Deponering af jord i Råstofgrave...... 11
4. Råstofreserver...... 12 4.1 Et overblik over eksisterende råstofforekomster inden for Region Hovedstaden...... 12 4.2 Status af råstofindvindingen...... 12 4.3 Råstoftyper – og kvaliteter...... 12 4.4 Graveområder...... 14 4.5 Områdebeskrivelse...... 15
4.6 Graveområde Tikøb (A)...... 17 4.6.1 Indvindingsområde Plejelt (Bøtterup) (A1)...... 17 4.6.2 Indvindingsområde Bistrup (A2)...... 18 4.6.3 Indvindingsområde Harreshøj (A3)...... 18
4.7 Graveområde Alsønderup (B)...... 19 4.7.1 Indvindingsområde Ammendrup (B1)...... 19 4.7.2 Indvindingsområde Høbjerg (B2)...... 20 4.7.3 Indvindingsområde Kagerup (B3) ...... 20 4.7.4 Indvindingsområde Bendstrup (B4)...... 20 4.7.5 Indvindingsområde Vester Strødam(B5) ...... 20 4.7.6 Indvindingsområde Tulstrup (B6) ...... 21 4.7.7 Ler indvingsområde Annisse Nord 1 (B7)...... 21 4.7.8 Ler indvindingsområde Annisse Nord 2 (B8)...... 22
4.8 Graveområde Ølsted (C) ...... 23 4.8.1 Indvindingsområde Ølsted1 Syd (C1) ...... 23 4.8.2 Indvindingsområde Ølsted2 Syd (C2) ...... 24 4.8.3 Indvindingsområde St. Havelse Nord (C3)...... 24 4.8.4 Delområde: St. havelse syd (C4)...... 24 2
4.9 Graveområde Frederikssund (D)...... 26 4.9.1 Indvindingsområde Hørup (D1)...... 26 4.9.2 Indvindingsområde Sundbylille (D2) ...... 27
4.10 Graveområde Lynge (E)...... 28 4.10.1 Indvindingsområde Uggeløse1 (E1)...... 28 4.10.2 Indvindingsområde Uggeløse2 (E2)...... 29 4.10.3 Indvindingsområde Lynge1 (E3)...... 29 4.10.4 Indvindingsområde Lynge2 (E4)...... 30 4.10.5 Indvindingsområde Lillerød1 (Kollerød) (E5) ...... 30 4.10.6 Indvindingsområde Lillerød2 (Kollerød) (E6) ...... 31 4.10.7 Indvindingsområde Lynge3 (E7)...... 31 4.10.8 Indvindingsområde Lynge4 (E8)...... 31 4.10.9 Indvindingsområde Lynge5 (E9)...... 32 4.10.10 Indvindingsområde Nymølle1 (E10)...... 32 4.10.11 Indvindingsområde Nymølle2 (E11)...... 33 4.10.12 Indvindingsområde Nymølle3 (E12)...... 33 4.10.13 Indvindingsområde Nymølle4 (E13)...... 33
4.11 Graveområde Vasby (J)...... 35 4.11.1 Indvindingsområde Vasby bakke (J1)...... 35 4.11.2 Indvindingsområde Kallerup bakke (J2) ...... 36
4.12 Graveområde Hedeland (K) ...... 37 4.12.1 Indvindingsområde Reerslev (K1) ...... 37
4.13 Graveområde Kyndby (N)...... 38 4.13.1 Indvindingsområde Kyndby Huse (N1) ...... 38
4.14 Sand og Grus udenfor graveområde (O) ...... 39
4.15 Indvindingsområder for ler (P)...... 40
4.16 Sammenfatning af reserverne i de 8 graveområder...... 41
5. Råstofbehov...... 42
6. Sammenfattende vurdering...... 45
7. Miljøvurdering af planer...... 46
8. Strategi frem til næste råstofplan...... 47
3
1. Indledning
1.1 Baggrund Med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 blev danmarkskortet ændret. Danmark blev delt i 5 regioner, amterne blev nedlagt og kommuner slået sammen. Formålet med ændringen var at styrke den overordnede landsplanlægning og sikre at forenkle borgernes adgang til kommunen.
Amternes plandokumenter (Regionplaner) blev erstattet af en styrket landsplanlægning og kommuneplanlægning. Kommuneplanen bliver det samlende dokument, hvor borger og virksomheder kan finde alle sammenfattende planregler og krav til arealanvendelsen.
For hovedstadsområdet var det Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), der udarbejdede en samlet Regionplan Regionplan 2005 for de tidligere Frederiksborg amt, Københavns amt, Roskilde amt samt København og Frederiksberg amtskommuner.
Den gældende regionplan for Hovedstadsregionen erstattes af landsplandirektiv for Region Hovedstaden med Fingerplan 2006. Direktivets regler erstatter en række retningslinier i den gamle regionplan. De resterende retningslinier bl.a. råstofindvinding tillægges retsvirkning som var de et landsplandirektiv og overført fra Regionplan 2005.
Region Hovedstaden skal med afsæt i retningslinier fra Regionplan 2005 udarbejde en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Planen skal omfatte en periode på mindst 12 år.
1.2 Forvaltningsmæssig fordeling Som led i gennemførelsen af kommunalreformen, hvor amterne blev nedlagt, vedtog Folketinget en ændring af råstofloven, der ændrer myndighedsstrukturen, så administrationen af råstofloven deles mellem Regionsråd og Kommunalbestyrelse. Regionsrådet har ansvaret for kortlægning af råstoffer og planlægning for råstofindvinding. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give råstoftilladelser og føre tilsyn med råstofindvinding.
Den regionale råstofplan er en sektorplan, som Kommunalbestyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Ved råstofplanens vedtagelse træder denne i stedet for regionplanretningslinjerne i regionplan 2005 for anvendelse og beskyttelse af arealer til udnyttelse af sten-, grus, og andre naturforekomster i jorden. Samtidig udgør råstofplanen Kommunalbestyrelsens administrationsgrundlag for afgørelser om råstofindvinding.
Planlægning og administration af råstofindvinding sker i henhold til råstofloven, men har også sammenhæng med en række andre love, der ifølge deres indhold og ordlyd har bestemmelser, der vedrører råstofindvinding og som derfor skal inddrages i sagsbehandlingen, jf. råstoflovens § 8 om samordningspligten.
Det er fortsat staten der administrerer råstoffer på havbunden.
1.3 Ændringer siden sidste råstofplan Råstofplan 2007 er et langsigtet plandokument. Regionsrådets kortlægning og planlægning skal udmøntes i en råstofplan for en 12-årig periode, med indvindingsressourcer til mindst 2 planperioder. Den tidligere Råstofplan fra 1985 er indtil Råstofplan 2007 bliver godkendt det gældende plandokument.
4
1.4 Opbygning af Forslag til Råstofplan 2007 Forslag til Råstofplan 2007 er overvejende opbygget som Råstofplan 1985 med en indledende redegørelse, en beskrivelse af Regionens otte områder, efterfulgt af en vurdering af råstofforbrug i den kommen planperiode. Forslag til Råstofplan 2007 bliver indledt med en introduktion og et resume af resultatet af første offentlighedsfase, hvor Regionsrådet indkaldte ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet, før selve udarbejdelsen af Forslag til Råstofplan 2007.
1.5 Definition af ord og begreber brugt i Råstofplan 1985 og Råstofplan 2007 Forslag til Råstofplan 2007 er i sin opbygning, brug af begreber og indholdsmæssigt en videreførelse af Råstofplan 1985.
Råstofplan 1985 omhandler 14 graveområder. Disse områder er i dag reduceret til 8 graveområder, idet enkelte områder enten er færdigudnyttede og afsluttet eller ligger udenfor Region Hovedstadens geografiske afgrænsning. De aktuelle graveområder og deres status fremgår af nedenstående skema.
Fra Råstofindvindingsplan 1985 Del Graveområde Udenfor RegionH Færdigudnyttede A Tikøb B Alsønderup C Ølsted D Frederikssund E Lynge F Ganløse x G Gundsø x H Hove x I Himmelev x x J Vasby K Hedeland L Svogerslev x M Kyndeløse x N Kyndby Andet O Grave udenfor P Ler
Tabel 1. Graveområderne i 1985 og 2007 5
Fig. 1. Kortet viser de aktuelle graveområder. Områderne er omkranset af en cirkel, der alene er en geografisk markering. Det er inden for markeringen at graveområderne findes.
Graveområder er planlægningsområder inden for hvilke, den videre råstofkortlægning forudsættes ske.
Kortlægning af graveområderne førte til udpegning af indvindingsområder inden for graveområderne.
Uden for graveområderne er der mulighed for indvinding af sand- og grus i enkeltliggende grave, omfattet af eksisterende graverettigheder.
Råstofinteresser inden for transportkorridoren er de arealer, der er udpeget til råstofindvinding, men hvor der endnu ikke er givet gravetilladelse eller er anmeldt rettigheder.
6
2. Redegørelse
2.1 Formål, mål og kommende plan
Formål Region Hovedstadens formål med Forslag til Råstofplan 2007 er præcist og tydeligt formuleret i loven, nemlig:
• At sikre at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i § 3,
• at sikre råstofforsyning på længere sigt.
Lovens formål peger på, at der skal spares mest muligt på de naturbundne råstoffer og
• at råstoffernes anvendes i forhold til deres kvalitet, samt at naturbundne råstoffer i vides muligt omfang erstattes af affaldsprodukter.
Det er således ikke kun administrationen af råstofloven der deles mellem Regionsråd og Kommunalbestyrelse men også formålet.
Loven rummer tillige et punkt om, at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse. Denne del af loven ligger indenfor Kommunalbestyrelsens kompetence.
Mål Målet er at reservere områder til råstofindvinding, hvorfra regionens råstofbehov til byggeri og anlæg kan dækkes de kommende 12 år.
Udpegning og udnyttelse af områderne sker under hensyn til grundvand, landskab, biologi, kulturhistorie, geologi og miljøforhold samt under hensyn til øvrige regionplanmæssige samfundsinteresser.
Kommende råstofplan Den kommende råstofplan forventes udarbejdet i samarbejde med Region Sjælland med det mål, at der kan foreligge en samlet råstofplan for Sjælland.
2.2 Retningslinjer Region Hovedstadens geografiske udstrækning omfatter det tidligere Frederiksborg amt, Københavns amt, Københavns- og Frederiksbergs amtskommuner samt Bornholm. Bornholm har særstatus, der bevirker, at de udfærdiger deres egen råstofplan.
Den overordnede plan for hovedstadsregionen blev før kommunalreformen varetaget af Hovedstadens Udviklingsråd, HUR.
Forslag til Råstofplan 2007 tager afsæt i tidligere planers forarbejder, idet disse stadig er gældende for området. I Regionplan 2005 er formålet med råstofplanlægningen, at reservere områder til råstofindvinding, hvorfra regionens råstoffer til byggeri og anlæg kan dækkes de kommende 12 år. Samt, at udpegning og udnyttelse af områderne sker under hensyn til 7
grundvand, landskab, biologi, kulturhistorie, geologi og miljøforhold samt under hensyn til øvrige regionplanmæssige samfundsinteresser.
I Råstofplan 2007 er følgende retningslinjer for råstofindvinding fra Regionplan 2005 videreført:
• Råstofindvinding skal som hovedregel foregå inden for indvindingsområderne i de 8 graveområder (se redegørelsen). Indvindingsområderne kan ikke udlægges til andre formål, der vanskeliggør senere råstofindvinding.
• Tilladelse til råstofindvinding under grundvandsspejl kan gives på baggrund af en konkret vurdering.
• Der gives ikke nye tilladelser til at indvinde råstoffer i kildepladszoner.
• Råstofindvinding kan undtagelsesvis foregå uden for de udlagte råstofindvindingsområder, men kun hvis det ikke er i modstrid med andre væsentlige regionplanmæssige interesser.
• En række områder, der er omfattet af anmeldte rettigheder efter Råstofloven fra 1972, er udlagt til indvinding af ler og kalk.
Retningslinjer i kursiv er tilføjelser.
• En eventuel tilladelse uden for de udlagte råstofindvindingsområder kun kan gives med samtykke fra Regionsrådet.
Hidtidige retningslinjer for efterbehandling • Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening bør færdiggravede arealer efterbehandles til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller skov, der ikke udgør nogen forureningsrisiko. Hvor der graves under grundvandsspejl, skal der altid efterbehandles til et eller flere af de ovennævnte formål.
• Ved efterbehandling af råstofgrave i transportkorridoren kan det pålægges indvinder så vidt muligt at foretage en opfyldning af gravehuller til 1 m over grundvandsspejl. Opfyldningen må kun ske med uforurenede materialer, der i forvejen findes inden for råstofgraven.
• Ved efterbehandling af råstofgrave, der helt eller delvist ligger i et beskyttelsesområde, kan det pålægges indvinder at efterbehandle til formål, der er forenelige med de konkrete landskabs-, natur- og kulturværdier i området.
8
3. Interesseområder
3.1 Råstofinteresseområde Arbejdet med råstofplanlægning i hovedstadsregionen blev indledt i slutningen af 1970-erne af det daværende Hovedstadsråd. Som led i dette arbejde blev der i 1982 foretaget en oversigtlig fastlæggelse af interesseområder for henholdsvis sand, grus og sten samt ler, kalk og tørv med planlægningsdokumenterne PD 352 og 353.
Interesseområderne blev fastlagt efter forventede forekomster af de nævnte materialer ud fra eksisterende data og blev formelt udpeget i Regionplantillæg 1982.
Sammen med blandt andet oplysningerne om placeringen af de eksisterende gravearealer og en efterfølgende kortlægningsaktivitet i de formodede ressourceområder udgjorde råstofinteresseområderne grundlaget for den udpegning af graveområder, der fandt sted i Hovedstadsrådets Råstofindvindingsplan 1985.
Planens opgørelse af de forventede mængder af de ikke udnyttede ressourcer i graveområderne viste, at kravene til råstofplanen om, at der var udpeget tilstrækkelige ressourcer til mere end 2 gange den kommende planperiode på 12 år, var opfyldt.
De i Regionplantillæg 1982 udpegede interesseområder for råstofindvinding blev ikke videreført i Råstofplan 1985 og er heller ikke nævnt i de efterfølgende regionplaner udarbejdet af amterne og Hovedstadens Udviklingsråd. Interesseområderne fra 1982 er således ikke på nuværende tidspunkt arealer, der skal respekteres i forbindelse med den kommunale planlægning og den deraf følgende byudvikling eller anden ændret arealanvendelse. Kun de udpegede graveområder og gravearealer i Regionplantillæg 2005 skal respekteres i forbindelse med arealplanlægningen.
Det fremgår imidlertid af råstoflovens § 5 a, stk. 2, at Regionsrådet i sit arbejde med råstofplanen fastlægger overordnede retningslinier for råstofindvindingen, herunder udlæg af graveområder og råstofinteresseområder.
Skov- og Naturstyrelsens Vejledning om administration af råstofloven angiver følgende:
Interesseområder: Udlægning af råstofinteresseområderne skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning eller ændret arealanvendelse sker udlæg til andre formål, der på sigt vil kunne forhindre en råstofudnyttelse, medmindre der kan opnås enighed herom mellem Regionsrådet og de implicerede parter efter en afvejning mellem råstofinteressen og den ønskede arealanvendelse, herunder i forbindelse med kommuneplanlægningen.
Graveområder: For de udlagte råstofgraveområder må der ikke ske ændring af arealanvendelsen i form af byggeri og anlægsarbejder mv., der kan forhindre udnyttelsen af råstofferne. Ændret arealanvendelse tillades kun, når råstofferne er udnyttet, og det er foreneligt med udnyttelsen af de tilstødende forekomster. Inden for råstofgraveområderne prioriteres råstofindvinding over andre generelle interesser. Dette sikres gennem kommuneplanlægningen, der skal respektere råstofplanen. Det vurderes, at der med den nuværende udpegning af graveområder og gravearealer er udlagt tilstrækkelige ressourcer for den kommende 24 års periode i forslaget til Råstofplan 2007. Det vurderes derfor samtidigt, at der ikke er behov for udpegning af interesseområder på nuværende tidspunkt til sikring af yderligere potentielle ressourcer fremover. 9
3.2 OSD områder og Kildepladszoner Der intet til hinder for at placere graveområder i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD områder). Regionplan 2005, som nu indgår som landsplandirektiv, angiver ingen begrænsninger i forhold til områder med særlige drikkevandsinteresser, kun for så vidt angår kildepladszoner er der angivet, at der ikke gives nye tilladelser til at indvinde råstoffer i kildepladszoner. Denne retningslinie er fortsat gældende.
Kildepladszonernes udbredelse kan være mere præcist angivet i indsatsplanerne fordi der på dette tidspunkt er lagt mere arbejde i afklaring af potentialeforhold etc., forhold som kan ændre sig, hvis indvindingen på nabokildepladser ændres eller hvis indvindingsboringer nedlægges eller etableres nyere boringer.
Vi taler således om gældende kildepladszoner (udlagt i regionplan 2005) og nyere og mere præcise zoner fastlagt på det tidspunkt den pågældende indsatsplan er udarbejdet og den faktiske kildepladszone, som kan være en variant af den i indsatsplanen udlagte, men hvor der er taget højde for de aktuelle forhold som nævnt ovenfor.
Derfor er det væsentligt at nye råstofindvindingstilladelser vurderes i forhold til den faktiske kildepladszone. En ansøgning om indvinding i et sådant område kan dog ikke afvises ved blot at henvise til retningslinien – det kræver en konkret vurdering, hvor man vurderer beskyttelsesforhold og fastlægger den aktuelle kildepladszone ud fra ovenstående forhold. Selvom der således kan forekomme overlap mellem udlagte råstofgraveområder og de i indsatsplanerne udlagte kildepladszoner er dette mindre væsentlig, idet det vigtige beskyttelseshensyn i forhold til kildepladszonen altid skal vurderes ud fra den fastlagte retningslinie.
10
3.3 Natura 2000 og graveområder Der er ingen ændringer i Råstofplan 2007, og de beskrevne graveområder overlapper ikke med internationale naturbeskyttelsesområder, der består af Natura 2000 (habitatområder, fuglebeskyttelsesområder samt af Ramsarområder). Af nedenstående skema er delområder, referende til graveområder, oplistet med angivelse af afstand til et beskyttelsesområde. Retningslinie om krav til efterbehandling er fortsat gældende hvorfor retningslinjen regulerer hensynet.
Råstofområde Internationalt Habitatområde Fuglebeskyttelsesområde naturbeskyttelsesområde Tikøb A1, A2 og 131. Gurre Sø 115, Gurre Sø A3 133, Gribskov, Esrum Sø, 190, Esrum Sø, Esrum Å og Mindsteafstande Esrum Å og Snævret Skov Snævret Skov ca. 600 - 800 m Alsønderup B4 133, Gribskov, Esrum Sø, 117, Gribskov 108, Gribskov og B5 Esrum Å og Snævret Skov Afstand ca. 50 m Ølsted C1, C3 og 136, Roskilde Fjord og 120, Roskilde Fjord 105, Roskilde Fjord, C4 Jægerspris Nordskov Kattinge Vig og Kattinge Sø Mindsteafstande ca. 750 m Lynge E12 og 139, Øvre Mølleådal, Furesø og 123, Øvre Mølleådal, Furesø E13 Frederiksdal Skov og Frederiksdal Skov Tilgrænser Vasby J1 140 Vasby Mose og Sengeløse 124 Vasby Mose og Mindsteafstand Mose Sengeløse Mose ca. 600 m Kyndby N1 244, Kyndby Kyst 245, Kyndby Kyst Mindsteafstand ca. 300 m Lerområde 9 133, Gribskov, Esrum Sø, 117, Gribskov 108, Gribskov Mindsteafstand Esrum Å og Snævret Skov ca. 25 m
Tabel 2. Afstand mellem graveområder og beskyttelsesområder
3.4 Kortlægning af graveområderne Alsønderup og Ølsted I Regionplan 2005 er det for graveområderne Alsønderup og Ølsted angivet, at der endnu ikke er udført kortlægning for råstofforekomster.
Region Hovedstaden har derfor i 2007 valgt at indlede kortlægningsarbejdet for de to områder. Dette skal ses i lyset af den i foråret vedtagne fingerplan 2007, hvor der – god nok på sigt – er angivet muligheder for kommunerne at foretage byudvikling i forlængelse af de eksisterende ”fingre”. En sådan byudvikling kunne muligvis kollidere med potentielle forekomster af råstoffer.
Det indledende arbejde med kortlægning bliver dog ikke udmøntet i konkrete forslag i forbindelse med forslag til Råstofplan 2007. Det forventes dog fulgt op med kortlægningsaktiviteter i den kommende 4-årsperiode således, at der skabes grundlag for, at der i 2011/2012 eventuelt kan suppleres med forslag om udlægning af nye graveområder.
3.5 Hensyn til andre interesser Hensynet til andre interesser varetages af Kommunalbestyrelsen. Det er Kommunal- bestyrelsen, der giver tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer og etablering af anlæg på indvindingsstedet. Det er ligeledes Kommunalbestyrelsen der tager de miljømæssige forhold i betragtning og fastsætter de nødvendige vilkår for tilladelsen; vilkår der rummer hensyn til nedenstående forhold:
11
Vådgravning Gravning under grundvandsspejl – vandindvinding Grundvandspotentiale Samspil mellem grundvand, søer og vandløb Støj og støv Nedknusning Vejadgang Kulturhistoriske interesser Naturinteresser Landskabelige interesser Efterbehandling Behandling af en ansøgning Sikkerhedsstillelse
3.6 Deponering af jord i Råstofgrave For at beskytte grundvandet mod forurening besluttede Folketinget i 1997 at indføre et generelt forbud mod at tilføre jord til grusgrave og andre råstofgrave. Forbuddet mod tilførsel af jord til råstofgrave gælder såvel forurenet som uforurenet jord. Forbuddet er nu indarbejdet i jordforureningsloven, jf. lovens § 52. Denne lov administreres af Regionsrådet.
Deponering af selv let forurenet jord i råstofgrave, dvs. jord som indeholder forureningsparametre under detektionsgrænsen for jordanalyse, kan medføre en ikke uvæsentlig grundvandsforurening. Derfor gives der som hovedregel ikke dispensation fra forbuddet.
Forbuddet mod tilførsel af jord til råstofgrave omfatter den fyldjord, råjord eller almindelige jord, som tilføres råstofgraven udefra. Det muldlag og den overjord, der afgraves på det aktuelle graveareal, og som normalt indgår i efterbehandlingen af råstofgraven, må fortsat anvendes som opfyldning og som almindelig ny jordoverflade i forbindelse med efterbehandlingen af det pågældende graveareal.
Kompetence til at dispensere fra loven ligger hos Regionsrådet. Regionsrådet kan meddele dispensation fra forbudet såfremt:
• Råstofindvinderen eller ejer dokumenterer, at der inden den 19. december 1996 forelå kontraktmæssige forpligtigelser vedrørende tilførsel af jord til ejendommen.
• Råstofindvinderen eller ejeren med væsentlige økonomiske tab til følge afskæres fra en udnyttelse af ejendommen som de efter hidtidig gældende regler har haft særlig grund til at påregne, eller
• Der ikke er risiko for forurening af vandindvindingsanlæg eller af grundvand, der forventes at indgå i den fremtidige drikkevandsforsyning, og andre tilsvarende miljømæssige hensyn ikke taler imod.
• Hvis dispensationen ikke modvirker formålet med efterbehandlingen.
12
4. Råstofreserver
4.1 Et overblik over eksisterende råstofforekomster inden for Region Hovedstaden Afsnittet Råstofreserver omfatter en overordnet beskrivelse af de geologiske forhold i indvindingsområderne og sammenhængen med råstofforekomsterne og deres placering i Region Hovedstaden. Beskrivelsen og datagrundlaget er blevet tilvejebragt af Danmarks Geologiske Undersøgelser GEUS og er således en samling af data og andet råstofrelevant materiale med udgangspunkt i eksisterende råstofkortlægninger i Region Hovedstaden.
4.2 Status af råstofindvindingen I Region Hovedstaden findes i alt 32 enkeltgrave for sand, grus og sten, fordelt på 8 aktive graveområder i 7 af regionens 28 kommuner. Den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten ligger gennemsnitligt på 1,6 mio. m³ per år. Desuden indvindes der ler til teglproduktion i en mængde af ca. 80.000 m³.
4.3 Råstoftyper – og kvaliteter Region Hovedstaden har næsten udelukkende råstoffer, som er dannet under istiderne. De mest udbredte råstoffer er sand, grus og sten, som er aflejret af smeltevand fra istidens gletschere i søer, floder, kanaler og dale; herunder også som åse. Aflejringernes tykkelse og Slettet: og udbredelse varierer alt efter hvilket dannelsesområde de stammer fra, men visse forekomster Slettet: , har en særdeles stor horisontal udbredelse. Desuden varierer kornstørrelsen gennem de enkelte sand-grus legemer ofte på en uforudsigelig måde, og der kan godt forekomme mere finkornet materiale i de grovkornede aflejringer. Sand-gruslagene er ofte uforstyrrede og ligger mere eller mindre vandret, men i nogle områder er lagene forstyrrede af istidens store gletschere, hvilket gør det mere vanskeligt at bedømme sand-gruslagenes udstrækning. De forskellige kornstørrelser kan bruges til forskellige formål, mens indholdet af f.eks. ustabile korn, porøse flintkorn, forvitrede korn og indhold af ler og siltlag nedsætter aflejringernes brugbarhed som råstof.
Der har hidtil været to hovedkvaliteter i regionen: Kvalitetsmaterialer til tilslag til beton o.a., som forekommer i langt den mindste mængde, og fyldmaterialer, som er de materialer, der dominerer i regionen.
13
Fig. 2. Råstofindvinding i hovedstadsområdet i 2005.
Leraflejringer, som er dannet primært i smeltevandssøer i tilknytning til istidens gletschere, er en anden type råstof. Der er tale om stenfrit ler med begrænset indhold af sand og grus, som almindeligvis har en begrænset horisontal og vertikal udbredelse. Rødbrændende ler, som oftest findes indenfor de øverste meter, er langt den mindst hyppigt forekommende, og dermed en begrænset reserve, mens gulbrændende ler findes mere udbredt, da det normalt er resten af lerforekomsten under det rødbrændende ler. Der er ved gennemgangen ikke regnet med anvendelse af moræneler, som normalt er en sandet, gruset, stenet lerart, som ikke indgår i produktionen i regionen.
14
4.4 Graveområder De 8 graveområder beskrives nedenfor (Figur.3), og de har dels et geografisk navn og er desuden markeret med et bogstav (f.eks. A) efter Hovedstadsrådets Råstofindvindingsplan fra 1985.
Fig. 3. Oversigt over områder udlagt til råstofgravning i Region Hovedstaden.
Indenfor hvert af de 8 graveområder er der udlagt en række indvindingsområder efter Regionplanen fra 2001. Disse har hvert et geografisk navn og et bogstav (f.eks. A1). Desuden gennemgår tre kapitler gravning af sand-grus og ler udenfor graveområderne samt kortfattet en opgørelse af de totale reserver.
15
4.5 Områdebeskrivelse I det følgende vil de 8 graveområder blive beskrevet. Hvert graveområde er yderligere inddelt i delområder, benævnt som et indvindingsområde. Hvert delområde er beskrevet på en separat side med et tilhørende kort. Graveområderne fremgår af nedenstående og er systematisk benævnt med bogstaverne fra A til P. Indvindingsområderne er nummereret under graveområdets bogstav. Systematikken og betegnelserne er videreført fra Råstofplan 1985 til Råstofplan 2007 for at have samme reference til lokaliteterne. Områderne benævnt F, G, H, I, L og M er enten udgået eller udenfor Region Hovedstaden og fremgår derfor ikke i oplistningen.
Graveområde A - Tikøb Indvindingsområde Plejelt (Bøtterup) A1 Indvindingsområde Bistrup A2 Indvindingsområde Harreshøj A3
Graveområde B - Alsønderup Indvindingsområde Ammendrup B1 Indvindingsområde Høbjerg B2 Indvindingsområde Kagerup B3 Indvindingsområde Bendstrup B4 Indvindingsområde Vester Strødam B5 Indvindingsområde Tulstrup B6 Ler indvindingsområde Anisse Nord 1 B7 Ler indvindingsområde Anisse Nord 2 B8
Graveområde C - Ølsted Indvindingsområde Ølsted 1 Syd C1 Indvindingsområde Ølsted 2 Syd C2 Indvindingsområde St. Havelse Nord C3 Indvindingsområde St. Havelse Syd C4
Graveområde D – Frederikssund Indvindingsområde Hørup D1 Indvindingsområde Sundbylille D2
Graveområde E - Lynge Indvindingsområde Uggeløse 1 E1 Indvindingsområde Uggeløse 2 E2 Indvindingsområde Lynge 1 E3 Indvindingsområde Lynge 2 E4 Indvindingsområde Lillerød 1 Kollerød E5 Indvindingsområde Lillerød 2 Kollerød E6 Indvindingsområde Lynge 3 E7 Indvindingsområde Lynge 4 E8 Indvindingsområde Lynge 5 E9 Indvindingsområde Nymølle 1 E10 Indvindingsområde Nymølle 2 E11 Indvindingsområde Nymølle 3 E12 Indvindingsområde Nymølle 4 E13
16
Graveområde J - Vasby Indvindingsområde Vasby bakke J1 Indvindingsområde Kallerup bakke J2
Graveområde K - Hedeland Indvindingsområde Reerslev K1
Graveområde N - Kyndby Indvindingsområde Kyndby Huse N1
Sand og grus udenfor graveområde O
Indvindingsområder for ler P
Områdebeskrivelsen bliver sidst i afsnit 4 sammenfattet i et overslag over reserverne i de 8 graveområder. Reserven er opdelt i sand og grus over grundvandsspejlet og tilsvarende under grundvandsspejlet. Opgørelsen skal ses i sammenhæng med den kommende behovsanalyse i afsnit 5.
17
4.6 Graveområde Tikøb (A)
Fig. 4. Oversigt over placering af indvindingsområder og aktuel indvindingsstatus.
Område A Tikøb omfatter A1 Plejelt (Bøtterup), A2 Bistrup og A3 Harreshøj.
4.6.1 Indvindingsområde Plejelt (Bøtterup) (A1)
Areal: Det udlagte graveareal andrager ca. 91 ha.
Gravestatus: Der graves p.t. i tre områder dækkende i alt 15,9 ha. En del af dette område ligger uden for det udlagte graveområde, og det vurderes at ca. 10 ha. Er udgravet. Det vurderes, at yderligere 30 ha med fordel kan udgraves.
Råstofkvalitet: Den sydvestlige del af området består primært af smeltvandssand med grus og spredte mere grovkornede lag. Grusprocenten ligger på 10 til 15 %, og materialet bliver brugt som bundsikringsgrus og fyld. Der er mulighed for at grave under grundvandsspejlet. I den nordlige del af området optræder et 5-10 m tykt lag af smeltevandssand imellem to morænelerslag i dybdeintervallet 5-15 meter under terræn. I resten af området er sand/grus ressourcen mere begrænset, idet det øvre moræneler bliver tykkere (15-20 m).
Overjordstykkelse: Overjordstykkelsen er mellem 1-20 m.
Grundvandsforhold: Grundvandspejlet ligger omkring kote + 15 m.
Begrænsninger: Overjordstykkelsen er en væsentlig begrænsning.
Reserver: Anslået reserve på 3.000.000 m³.
18
4.6.2 Indvindingsområde Bistrup (A2)
Areal: ca. 23 ha.
Gravestatus: Et område på ca. 35 ha. inkl. hele det udlagte graveområde er udgravet.
Råstofkvalitet: Området har bestået af smeltevandssand med grus og spredte mere grovkornede lag. Der var mulighed for at grave under grundvandsspejlet.
Overjordstykkelse: Overjordstykkelsen var mellem 1 og 6 m.
Grundvandsforhold: Grundvandspejlet ligger i ca. kote + 8 m.
Reserver: Reserven er 0 m3, men der er evt. mulighed for at grave under grundvandsspejlet.
4.6.3 Indvindingsområde Harreshøj (A3)
Areal: 50 ha.
Gravestatus: Der graves ikke i området.
Råstofkvalitet: I de nordvestlige ca. 10 ha af området optræder ca. 15 m smeltevandssand under ca. 15 m moræneler, og i områdets sydøstlige del optræder ca. 20 ha med 5 til 10 m smeltevandssand under ca. 10 m overjord. Der findes ingen data fra den centrale del.
Overjordstykkelse: Overjordstykkelsen er på 10 til 20 m.
Grundvandsforhold: Grundvandspejlet ligger i kote + 15 m.
Begrænsninger: Overjordstykkelsen er en begrænsning.
Reserver: Reserven er anslået til ca. 1.000.000 m³ over grundvandsspejlet og ca. 1.500.000 m³ under grundvandsspejlet.
19
4.7 Graveområde Alsønderup (B)
Fig. 5. Oversigt over placering af indvindingsområder og aktuel indvindingsstatus.
Område B Alsønderup består af indvindingsområder udlagt til sand og grusgravning: B1 Ammendrup, B2 Høbjerg, B3 Kagerup, B4 Bendstrup, B5 Vester Strødam og B6 Tulstrup samt indvindingsområder udlagt til lergravning: B7 Annisse Nord 1 og B8 Annisse Nord 2.
I B6 Tulstrup området er der større sammenhængende sand/grus forekomster. Forekomsterne er mindre, afgrænsede og spredte i de øvrige sand/grus indvindingsområder.
4.7.1 Indvindingsområde Ammendrup (B1)
Areal: 53 ha.
Gravestatus: Der graves ikke i området.
Råstofkvalitet: Råstofferne er indenfor indvindingsområdet begrænset til Bavnehøj. Kvaliteten er ringe, idet der ikke er fundet grus, og sandet er stærkt silt og lerholdigt.
Overjordstykkelse: Der er ingen overjord over forekomsten.
Grundvandsforhold: I bakken ligger grundvandet dybere end 17 m.u.t. og ligger dermed under råstofforekomsten.
Begrænsninger: Råstofressourcen er en isoleret forekomst, begrænset til en bakke. Reserver: Reserven er på ca. 360.000 m³
20
4.7.2 Indvindingsområde Høbjerg (B2)
Areal: 34 ha.
Gravestatus: Der graves ikke i området.
Råstofkvalitet: Råstofferne er indenfor indvindingsområdet begrænset til bakken syd for Østergård. Materialet er gruset sand med et grusindhold på ca. 10 %. I sandet er der dog set en del lerklumper.
Overjordstykkelse: Der er ingen overjord over forekomsten.
Grundvandsforhold: Grundvandsspejlet er dybere end 11 m under forekomsten.
Begrænsninger: Råstofressourcen er en isoleret forekomst, begrænset til en bakke.
Reserver: Reserven er på ca. 140.000 m³.
4.7.3 Indvindingsområde Kagerup (B3)
Areal: 37 ha.
Gravestatus: Der graves ikke i området.
Råstofkvalitet: Der er ikke påvist råstofressourcer i indvindingsområdet.
Grundvandsforhold: Grundvandsspejlet er ca. 5 – 7 m.u.t.
Reserver: Der er antagelig ingen.
4.7.4 Indvindingsområde Bendstrup (B4)
Areal: 177 ha.
Gravestatus: Der graves ikke i området.
Råstofkvalitet: Den samlede vurdering af dette indvindingsområde er, at der er få, spredte og små områder med potentielle råstofressourcer.
Grundvandsforhold: Grundvandsspejlet er ca. 5 m.u.t.
Begrænsninger: Eventuelle forekomster vil være begrænset til enkelt bakker.
Reserver: Der er antagelig ingen reserver.
4.7.5 Indvindingsområde Vester Strødam(B5)
Areal: 99 ha. 21
Gravestatus: Der graves ikke i området.
Råstofkvalitet: Der er få indikationer af små, spredte forekomster.
Grundvandsforhold: Grundvandsspejlet ligger ca. i kote +13 m.
Reserver: Der er antagelig ingen reserver.
4.7.6 Indvindingsområde Tulstrup (B6)
Areal: 63 ha.
Gravestatus: I den nordlige del af indvindingsområdet er der gravet ned til grundvandsspejlet i det meste af den igangværende råstofgrav. Der må graves under grundvandsspejlet. Der har tidligere været gravet i ca. 5 ha umiddelbart vest for Tulstrup.
Råstofkvalitet: Indvindingsområdet ligger vest for Tulstrup. Råstofenheden består af gruset sand. Grusprocenten ligger på 10 til 15 %, og materialet bliver brugt som bundsikringsgrus og fyld.
Overjordstykkelse: Overjordstykkelsen er 1 til 2 m.
Grundvandsforhold: Grundvandsspejlet ligger ca. i kote +11 i den nordøstlige del og ca. i kote +6 m i den vestlige del.
Begrænsninger: Der har tidligere været gravet i 5 ha af indvindingsområdet. I den nordlige del af indvindingsområdet er der gravet ned til grundvandsspejlet i størstedelen af den aktive grav. Der er 4 ejendomme beliggende i den vestlige del af området. Hvis der ikke må graves under grundvandsspejlet i den vestlige del af området, er gravedybden begrænset til ca. 10 m. I det sydvestlige hjørne af området er der et blødbundsområde.
Reserver: Reserverne vurderes til ca. 4.500.000 m3.
4.7.7 Ler indvingsområde Annisse Nord 1 (B7)
Areal: ca. 40 ha.
Gravestatus: Der graves ikke i området.
Råstofkvalitet: Kvaliteten kendes ikke, men området er udlagt til lerindvinding.
Overjordstykkelse: Tykkelsen kendes ikke.
Grundvandsforhold: Grundvandsspejlet er ca. 2 m.u.t.
Begrænsninger: Der løber en landevej gennem området.
Reserver: Reserverne kendes ikke.
22
4.7.8 Ler indvindingsområde Annisse Nord 2 (B8)
Areal: ca. 35 ha.
Gravestatus: 7 ha er udgravet. Den nuværende gravning udgør ca. 4.3 ha, og der graves under grundvandsspejlet.
Råstofkvalitet: Der graves i stenfrit ler til 20 m.u.t. Den øverste ca. 1 m kan bruges til rødbrændende ler, og det underliggende ler kan bruges til gulbrændende ler.
Overjordstykkelse: Ca. 1 til 2 m
Grundvandsforhold: Grundvandsspejlet ligger ca. 2 m.u.t.
Begrænsninger: Mod nord kan overjorden, i form af sand stige.
Reserver: Reserver er ca. 400.000 m3
23
4.8 Graveområde Ølsted (C)
Fig. 6. Oversigt over placering af indvindingsområder og aktuel indvindingsstatus.
Området C Ølsted består af: C1 Ølsted1 Syd, C2 Ølsted2 Syd, C3 St. Havelse Nord og C4 St. Havelse Syd.
4.8.1 Indvindingsområde Ølsted1 Syd (C1) Areal: 38 ha.
Gravestatus: Der er i juni 2007 udført indledende undersøgelser og afrømning af et område på ca. 5 ha.
Råstofkvalitet: Generelt viser boredata og jordartskort at området er domineret af smeltevandsand i overfladen. Sandet har en mægtighed af 4-7 meter og herunder optræder 4- 12 m smeltevandsler/moræneler i dele af området. Under leren optræder et ca. 10 m tykt lag af smeltevandssand med ukendt, men muligvis regional udbredelse. Generelt anses forkomsten at være domineret af fin – mellem sand med generelt lille indhold af grovsand og grus.
Overjordstykkelse: Tykkelsen af overjord anses for beskeden (under 2 meter).
Grundvandsforhold: Grundvandet i området ligger omkring kote +4 i det primære magasin. Lokale sekundære grundvandsspejl forekommer.
Begrænsninger: Den østlige del af området ligger lavt og er domineret af postglaciale aflejringer primært tørv, hvilket antyder tilstedværelsen af lerlag i dette område. Derudover skæres området igennem af vejen fra Ølsted til St.havelse.
24
Reserver: Der vurderes at være en tilgængelig sandressource i størrelsesordenen 200.000 - 400.000 m3 inden for det afrømmede område. Afhængig af tykkelsen af det mellemliggende lerlag kan der være yderligere 500.000 m3 smeltevandssand under lerlaget. Sandressourcen i hele område C1 inkl. det afrømmede område anslås at være i størrelsesordenen 2.500.000 m3 sand.
4.8.2 Indvindingsområde Ølsted2 Syd (C2)
Areal: 11 ha.
Gravestatus: Området er ikke udgravet.
Råstofkvalitet: Der findes ingen boredata inden for området. Ressourcen og kvaliteten er derfor ukendt. De nærmeste boringer viser op til 20 m moræneler og smeltevandsler, men ingen tegn på nævneværdige grus/sandforkomster.
Overjordstykkelse: Overstykkelsen er 10-20 m.
Grundvandsforhold: Grundvandspejlet varierer imellem kote +3 - +5 m.
Begrænsninger: Overjordstykkelsen er en begrænsning.
Reserver: Reserven er anslået til 0 m3.
4.8.3 Indvindingsområde St. Havelse Nord (C3)
Areal: 13 ha.
Gravestatus: Området er ikke udgravet, og det vurderes at ca. 12 ha kan udgraves.
Råstofkvalitet: Data er sparsomme men de to nærmeste boringer indikerer at området er opdelt i ca. 5-7 m smeltevandssand over ca. 5 meter smeltevandsler. Herunder optræder 10-18 m smeltevandsssand, der tolkes udbredt i det meste af området.
Overjordstykkelse: Overjordstykkelsen er på 0-2 m.
Grundvandsforhold: Grundvandspejlet ligger ca. i kote +3 m.
Begrænsninger: Der ligger en enkelt bygning.
Reserver: Reserver er anslået til ca. 600.000 m3 i den øverste forekomst og ca. 1.700.000 m3 under lerlaget.
4.8.4 Delområde: St. havelse syd (C4).
Areal: 36 ha.
Gravestatus: Der graves aktivt i ca. 22 % af området svarende til ca. 8 ha. og det vurderes, at yderligere 14 ha kan udgraves. 25
Råstofkvalitet: Den overvejende del af området er domineret mellem til finkornet smeltevandssand med ganske lidt grovsand/grus. Det vurderes at mængden af materiale med kornstørrelse over 6 mm er særdeles ringe. Sandforekomsten har en mægtighed af ca. 20 m i områdets nordlige del. Mægtigheden kendes ikke i den sydlige del, men da terrænet falder imod syd og i øvrigt afgrænses af en sø med vandspejl over det primære grundvandsspejl må det forventes at sandforekomsten er begrænset i den retning.
Overjord tykkelse: Overjordstykkelsen varierer fra 1-6 meter i den nordlige del af området.
Grundvandsforhold: Det primære grundvandsspejl i området ligger ca. i kote +2 m. Tilstedeværelsen af søer med vandspejl over dette niveau indikerer tilstedeværelsen af sekundære grundvandsmagasiner i visse områder.
Begrænsninger: Området gennemskæres af en vej, og i den sydlige del af området ses en sø, samt i alt tre bebyggelser.
Reserver: Reserverne er anslået til ca. 2.000.000 m3 sand.
26
4.9 Graveområde Frederikssund (D)
Fig. 7. Oversigt over placering af indvindingsområder og aktuel indvindingsstatus.
Området D Frederikssund består af D1 Hørup og D2 Sundbylille.
4.9.1 Indvindingsområde Hørup (D1)
Areal: 21 ha.
Gravestatus: Ca. 8 ha er bortgravet i området, og det vurderes at yderligere 12 ha kan bortgraves.
Råstofkvalitet: Råstofgraven ved Hørup består af smeltevandsaflejringer med varierende kornstørrelser, hvoraf de mest grovkornede, som er grus med sandindhold og sten kan anvendes til nogle typer beton, da der er forholdsvis få skadelige korn. Aflejringerne er relativt kalkholdige. Morænematerialer kan findes indlejret i smeltevandslagene.
Overjordstykkelse: Overjordstykkelsen varierer omkring 0,5 -1 m.
Grundvandsforhold: Grundvandsspejlet ligger mellem kote + 6 og + 8 m.
Begrænsninger: Grundvandsspejlet er en begrænsning, hvis der ikke må graves under grundvandsspejlet.
Reserver: Reserverne er anslået til ca. 500.000 m3 over grundvandsspejl og ca. 1.200.000 m3 under grundvandsspejl.
27
4.9.2 Indvindingsområde Sundbylille (D2)
Areal: 153 ha.
Gravestatus: Der graves ikke i området. Det vurderes at ca. 140 ha med fordel kan udgraves.
Råstofkvalitet: Indvindingsområdet består af smeltevandsaflejringer med varierende kornstørrelser, hvoraf de mest grovkornede består af sand med grusindhold. Der findes en øvre 2-6 m tyk smeltevandssand forekomst over grundvandsspejlet i en del af området. Under grundvandsspejlet findes en mere regional udbredt forekomst af 10-15 m smeltevandssand/ grus direkte overlejrende kalkmagasinet i kote -10 til -13 m.
Overjordstykkelse: Overjordstykkelsen varierer imellem 2 og 10 m.
Grundvandsforhold: Grundvandsspejlet ligger mellem kote + 6 og +10 m.
Begrænsninger: Grundvandsspejlet er en begrænsning hvis der ikke må graves under grundvandsspejlet. Der findes på området en del tørv og ler i lavningerne.
Reserver: Anslået ca. 3.000.000 m3 over grundvandsspejl og ca. 14.000.000 m3 under grundvandsspejl. 28
4.10 Graveområde Lynge (E)
Fig. 8. Oversigt over placering af indvindingsområder og aktuel indvindingsstatus.
Område E Lynge består af E1 Uggeløse1, E2 Uggeløse2, E3 Lynge1, E4 Lynge2, E5 Lillerød1, E6 Lillerød2, E7 Lynge3, E8 Lynge4, E9 Lynge5, E10 Nymølle1, E11 Nymølle2, E12 Nymølle3 og E13 Nymølle4.
Hele Lyngeområdet er domineret af et regionalt udbredt sand/grusforekomst med en mægtighed på ca. 30 m. Forekomsten består af en øvre del af smeltevandssand og en nedre del med smeltevandsgrus med sten. Sand/grusenheden er regionalt forbundet med kalkmagasinet i ca. kote -12 m og har vekslende tykkelse af morænelersdække.
4.10.1 Indvindingsområde Uggeløse1 (E1)
Areal: 6 ha.
Gravestatus: Der er gravet i hele området.
Råstofkvalitet: Området er domineret af et regionalt udbredt sand/grusforekomst med en mægtighed på ca. 30 m. Forekomsten består af en øvre del af smeltevandssand og en nedre del med smeltevandsgrus med sten. Sand/grusenheden var regionalt forbundet med kalkmagasinet i ca. kote -12 m og har vekslende tykkelse af morænelersdække. Indhold af skadelige korn gjorde den mindre egnet til tilslagsmateriale til beton, men forekomsten var anvendelig som stabilgrus.
Overjordstykkelse: Overjordstykkelsen i området varierer mellem 0 og 3 m.
Grundvandsforhold: Grundvandspejlet ligger omkring kote + 27 m
29
Begrænsninger: Grundvandsspejlet er en begrænsning hvis der ikke må graves under grundvandsspejlet.
Reserver: Reserverne er 0 m3.
4.10.2 Indvindingsområde Uggeløse2 (E2)
Areal: 59 ha.
Gravestatus: Kun ca. 4 ha er bortgravet i dette område. Det vurderes, at yderligere 50 ha kan udnyttes.
Råstofkvalitet: Området er domineret af et regionalt udbredt sand/grusforkomst med en mægtighed på ca. 30 m. Forekomsten består af en øvre del af smeltevandssand og en nedre del med smeltevandsgrus med sten. Indhold af skadelige korn gør den mindre egnet til tilslagsmateriale til beton, men er anvendelig som stabilgrus.
Overjordstykkelse: Overjordstykkelsen varierer mellem 1 og 20 m. Den er mindst i den sydvestlige del og størst imod nordøst.
Grundvandsforhold: Grundvandsspejlet ligger mellem kote +28 m og +31 m.
Begrænsninger: Den nordligste del af området har stor overjordstykkelse. Grundvandsspejlet er en begrænsning, hvis der ikke må graves under grundvandsspejlet.
Reserver: Anslået ca. 1.000.000 m3 over grundvandsspejl og ca. 5.000.000 m3 under grundvandsspejl.
4.10.3 Indvindingsområde Lynge1 (E3)
Areal: 12 ha.
Gravestatus: Området er ikke udgravet, og det vurderes at hele området kan udgraves.
Råstofkvalitet: Området er domineret af et regionalt udbredt sand/grusforkomst med en mægtighed på ca. 30 m, som direkte overlejrer kalkmagasinet i kote -10 m. Kvaliteten af materialet er domineret af smeltevandssand med grus.
Overjordstykkelse: Der er 10-20 m overjord.
Grundvandsforhold: Grundvandsspejlet ligger omkring kote + 30 m.
Begrænsninger: Grundvandsspejlet er en begrænsning, hvis der ikke må graves under grundvandsspejlet. Derudover er overjordstykkelsen en begrænsning.
Reserver: Anslået 0 m3 over grundvandsspejl og ca. 2.400.000 m3 under grundvandsspejl.
30
4.10.4 Indvindingsområde Lynge2 (E4)
Areal: 34 ha.
Gravestatus: Kun 2 ha af området er udgravet, og det vurderes at yderligere 30 ha kan udgraves.
Råstofkvalitet: Området er domineret af et regionalt udbredt sand/grusforekomst med en mægtighed på ca. 35 m, som direkte overlejrer kalkmagasinet i kote -9 m. Kvaliteten af materialet er domineret af smeltevandssand med grus.
Overjordstykkelse: Der er 10-15 m overjord.
Grundvandsforhold: Grundvandsspejlet ligger omkring kote + 34 m.
Begrænsninger: Grundvandsspejlet er en begrænsning, hvis der ikke må graves under grundvandsspejlet. Derudover er overjordstykkelsen en begrænsning.
Reserver: Anslået 0 m3 over grundvandsspejl og ca. 6.000.000 m3 under grundvandsspejl.
Delområde 4, beliggende nord for Lynge ved Hedebakke, er i stor udstrækning (27 ud af 34 ha) beliggende inden for kulturarvsarealet 010308-52 Lynge Nord, der rummer et stort antal gravhøje, heraf fem bevarede og fredede, og hvor der i 1797 blev gjort Danmarks største lurfund. De 12 øvrige delområder er ikke berørt af kulturarvsarealer.
4.10.5 Indvindingsområde Lillerød1 (Kollerød) (E5)
Areal: 10 ha.
Gravestatus: Kun ca. 2 ha af området er udgravet, og det vurderes at yderligere 8 ha kan udgraves.
Råstofkvalitet: Området er domineret af et øvre 8-10 meter tykt grus/sandlag overlejrende 2-6 meter moræneler. Dette overlejrer en regionalt udbredt sand/grusforekomst med en mægtighed på ca. 35 m, som direkte overlejrer kalkmagasinet i kote – 8 m. Indhold af skadelige korn begrænser forekomsten anvendelighed som til tilslagsmateriale, men det kan bruges som stabilgrus.
Overjordstykkelse: Overjordstykkelsen varierer mellem 0 og 7 m.
Grundvandsforhold: Grundvandspejlet varierer mellem kote +34 og kote +36 m.
Begrænsninger: Grundvandsspejlet er en begrænsning i det nedre sand/gruslag, hvis der ikke må graves under grundvandsspejlet.
Reserver: Anslået ca. 500.000 m3 over grundvandsspejl og ca. 1.600.000 m3 under grundvandsspejl.
31
4.10.6 Indvindingsområde Lillerød2 (Kollerød) (E6)
Areal: 16 ha.
Gravestatus: Kun ca. 6 ha af området er udgravet, og det vurderes at yderligere 9 ha kan udgraves.
Råstofkvalitet: Området er domineret af en regionalt udbredt sand/grusforekomst med en mægtighed på ca. 40 m direkte overlejrende kalkmagasinet i kote – 4 m. Indhold af skadelige korn begrænser forekomsten anvendelighed som tilslagsmateriale, men det kan bruges som stabilgrus.
Overjordstykkelse: Overjordstykkelsen varierer mellem 2 og 10 m.
Grundvandsforhold: Grundvandspejlet varierer mellem kote +36 og kote +38 m.
Begrænsninger: Grundvandsspejlet er en begrænsning i det nedre sand/gruslag, hvis der ikke må graves under grundvandsspejlet.
Reserver: Anslået 0 m3 over grundvandsspejl og ca. 1.800.000 m3 under grundvandsspejl.
4.10.7 Indvindingsområde Lynge3 (E7)
Areal: 33 ha.
Gravestatus: Kun ca. 2 ha af området er udgravet, og det vurderes at yderligere 25 ha kan udgraves.
Råstofkvalitet: Området er domineret af en regionalt udbredt sand/grusforekomst med en mægtighed på ca. 40 m direkte overlejrende kalkmagasinet i kote – 7 m. Kvaliteten af materialet er domineret af smeltevandssand med grus.
Overjordstykkelse: Overjordstykkelsen varierer mellem 3 og 12 m.
Grundvandsforhold: Grundvandspejlet varierer mellem kote +36 m og kote +38 m.
Begrænsninger: Grundvandsspejlet er en begrænsning i det nedre sand/gruslag, hvis der ikke må graves under grundvandsspejlet. Reserver: Anslået 500.000 m3 over grundvandsspejl og ca. 5.000.000 m3 under grundvandsspejl.
4.10.8 Indvindingsområde Lynge4 (E8)
Areal: 27 ha.
Gravestatus: Kun ca. 1,3 ha af området er udgravet, og det vurderes at yderligere 20 ha kan udgraves.
Råstofkvalitet: Området er domineret af en regionalt udbredt sand/grusforekomst med en mægtighed på ca. 40 m direkte overlejrende kalkmagasinet i kote – 7 m. 32
Kvaliteten af materialet er domineret af smeltevandssand med grus.
Overjordstykkelse: Overjordstykkelsen varierer mellem 2 og 15 m.
Grundvandsforhold: Grundvandspejlet varierer mellem kote +34 og kote +36 m.
Begrænsninger: Grundvandsspejlet er en begrænsning i det nedre sand/gruslag, hvis der ikke må graves under grundvandsspejlet.
Reserver: Anslået ca. 4.000.000 m3 under grundvandsspejl og 200.000 m3 over grundvandsspejl.
4.10.9 Indvindingsområde Lynge5 (E9)
Areal: 38 ha.
Gravestatus: Området er ikke udgravet, og det vurderes at ca. 30 ha kan udgraves.
Råstofkvalitet: Området er domineret af en regionalt udbredt sand/grusforekomst med en mægtighed på ca. 36 m direkte overlejrende kalkmagasinet i kote – 7 m. Kvaliteten af materialet er domineret af smeltevandssand med grus.
Overjordstykkelse: Overjordstykkelsen varierer mellem 1 og 12 m.
Grundvandsforhold: Grundvandspejlet varierer mellem kote +32 og kote +34 m.
Begrænsninger: Grundvandsspejlet er en begrænsning i det nedre sand/gruslag, hvis der ikke må graves under grundvandsspejlet.
Reserver: Anslået 200.000 m3 over grundvandsspejl og ca. 6.000.000 m3 under grundvandsspejl.
4.10.10 Indvindingsområde Nymølle1 (E10)
Areal: 7 ha.
Gravestatus: Ca. 5 ha af området er udgravet, og det vurderes at yderligere 2 ha kan udgraves.
Råstofkvalitet: Området er domineret af en regionalt udbredt sand/grusforekomst med en mægtighed på ca. 33 m, som overlejrer direkte kalkmagasinet i kote – 3 m. Indhold af ustabile kort gør forekomsten mindre egnet til tilslag til beton, men den kan anvendes til stabilgrus.
Overjordstykkelse: Overjordstykkelsen varierer mellem 0 og 7 m.
Grundvandsforhold: Grundvandspejlet varierer mellem kote +28 m og kote +30 m.
Begrænsninger: Grundvandsspejlet er en begrænsning i det nedre sand/gruslag, hvis der ikke må graves under grundvandsspejlet.
33
Reserver: Anslået ca. 400.000 m3 under grundvandsspejl og 0 m3 over grundvandsspejl.
4.10.11 Indvindingsområde Nymølle2 (E11)
Areal: 27 ha. Gravestatus: Hele området er næsten udgravet, men der graves tilsyneladende stadig under grundvandsspejlet i graven.
Råstofkvalitet: Området er domineret af en regionalt udbredt sand/grusforekomst med en mægtighed på ca. 36 m, og overlejrer kalkmagasinet direkte i kote – 8 m. Forekomsten består af smeltevandssand og grus med få sten og blokke. Indhold af ustabile korn gør forekomsten mindre egnet som tilslag til beton, men den kan bruges til stabilgrus.
Overjordstykkelse: Overjordstykkelsen ligger mellem 0 og 7 m.
Grundvandsforhold: Grundvandspejlet ligger omkring kote + 30 m.
Begrænsninger: Grundvandsspejlet er en begrænsning i det nedre sand/gruslag, hvis der ikke må graves under grundvandsspejlet.
Reserver: reserverne er 0 m3 over grundvandsspejl, og ukendt under grundvandsspejl.
4.10.12 Indvindingsområde Nymølle3 (E12)
Areal: 3,6 ha.
Gravestatus: Området er ikke udgravet, og det vurderes at 3 ha. kan udgraves.
Råstofkvalitet: Området består af smeltevandssand og grus med markante gruslag. Forekomsten har en mægtighed på ca. 36 m direkte overlejrende kalkmagasinet i kote – 8 meter. Indhold af ustabile korn gør materialerne mindre egnet som tilslagsmateriale til beton, men det kan anvendes til stabilgrus.
Overjordstykkelse: Overjordstykkelsen varierer mellem 0 og 7 m.
Grundvandsforhold: Grundvandspejlet varierer omkring kote + 30 m.
Begrænsninger: Grundvandsspejlet er en begrænsning i det nedre sand/gruslag, hvis der ikke må graves under grundvandsspejlet.
Reserver: Anslået 50.000 m3 over grundvandsspejl og ca. 600.000 m3 under grundvandsspejl.
4.10.13 Indvindingsområde Nymølle4 (E13)
Areal: 23 ha.
Gravestatus: Området er udgravet.
34
Råstofkvalitet: Området har bestået af smeltevandssand og grus med markante gruslag. Forekomsten havde en mægtighed på ca. 40 m direkte overlejrende kalkmagasinet i kote – 12 meter. Indhold af ustabile korn gjorde materialerne mindre egnet som tilslagsmateriale til beton, men det kunne anvendes til stabilgrus.
Overjordstykkelse: Overjordstykkelsen varierer mellem 0 og 5 m.
Grundvandsforhold: Grundvandspejlet varierer omkring kote + 30 m.
Begrænsninger: Grundvandsspejlet var en begrænsning i det nedre sand/gruslag.
Reserver: Reserven er 0 m3 over grundvandsspejl, men ukendt under grundvandsspejl.
35
4.11 Graveområde Vasby (J)
Fig. 9. Oversigt over placering af indvindingsområder og aktuel indvindingsstatus.
Område J Vasby består af J1 Vasby bakke og J2 Kallerup Bakke. Råstofressourcerne er en regional udbredt sand/grus forekomst overlejret af moræneler.
4.11.1 Indvindingsområde Vasby bakke (J1)
Areal: 103 ha.
Gravestatus: Det meste af området er udgravet, men det vurderes at ca. 30 ha ikke er bortgravet, heraf vil ca. 20 ha kunne udnyttes.
Råstofkvalitet: Området er centreret omkring Vasby Bakke. Den øvre del af består af meget grovkornede smeltevandsaflejringer bestående af grus med sandindhold og kornstørrelser op til sten og en nedre del som er mere finkornet, hvor sand med grusindhold dominerer. Kalkindholdet er moderat og generelt er der kun mindre mængder skadelige korn. Materialerne er anvendt som tilslagsmateriale til nogle betontyper og til stabilgrus efter opbearbejdning. Tykkelsen er omkring 20 m. Nedad er forekomsten begrænset af kalklag.
Overjordstykkelse: Overjordstykkelsen er mellem 2 og 12 m, mindst i den nordlige del.
Grundvandsforhold: Grundvandspejlet varierer omkring kote + 15 til +17 m. Det primære grundvandsmagasin er kalken, og der er ingen beskyttende lerlag mellem råstofferne og kalken. Der graves derfor ikke under grundvandspejlet.
Begrænsninger: Diverse bygninger udgør begrænsninger.
Reserver: Det vurderes, at der i dette område stadig findes ca. 2.100.000 m3. 36
4.11.2 Indvindingsområde Kallerup bakke (J2)
Areal: 79 ha.
Gravestatus: Det meste af området er udgravet. Det vurderes, at der inden for graveområdet findes ca. 38 ha, som ikke er bortgravet, og heraf vurderes det, at 20 ha vil kunne udnyttes. Der må ikke graves under grundvandspejlet.
Råstofkvalitet: Området er beliggende omkring Kallerup bakke. Den øvre del består af meget grovkornede smeltevandsaflejringer bestående af grus med sandindhold og materialer op til stenstørrelse, mens den nedre del består af sand med grusindhold. Kalkindholdet er moderat, og der er generelt kun få skadelige korn. Materialerne bruges til nogle typer beton og til stabilgrus efter bearbejdning. Tykkelsen er omkring 14 m. Forekomsten er nedadtil begrænset af kalkaflejringer.
Overjordstykkelse: Overjordstykkelsen vurderes at være mindre end 10 m.
Grundvandsforhold: Grundvandspejlet i de primære kalklag ligger omkring kote + 15 m. Der er ingen beskyttende lerlag imellem råstofforekomsten og kalkmagasinet. Der graves ikke under grundvandsspejlet.
Begrænsninger: Diverse bygninger og moseområder udgør begrænsninger.
Reserver: Det vurderes, at der i dette område stadig findes ca. 2.000.000 m3.
37
4.12 Graveområde Hedeland (K)
Fig. 10. Oversigt over placering af indvindingsområder og aktuel indvindingsstatus.
4.12.1 Indvindingsområde Reerslev (K1)
Areal: 98 ha.
Gravestatus: P.t. graves der ikke i området. Graven benyttes primært til oplagring af materialer fra region Sjælland. Ca. 52 ha af området mangler at blive udgravet, og det vurderes at ca. 35 ha kan udgraves.
Råstofkvalitet: Forekomsten består af en øvre grovkornet med smeltevandsgrus-sten og blokke og en nedre del med smeltevandssand og grus. De to dele er adskilt af tynde morænelerslag. Der er et moderat kalkindhold, men indhold af skadelige korn betyder at materialet ikke kan bruges som tilslagsmateriale til beton. Derimod er de velegnede til stabilgrus. Mægtigheden af forekomsten varierer imellem 5-20 m.
Overjordstykkelse: Overjordstykkelsen vurderes at varierer fra 5 til 15 m.
Grundvandsforhold: Grundvandspejlet ligger mellem kote +20 m og +23 m. Det underliggende primære kalkmagasin er kun delvis beskyttet.
Begrænsninger: En del af området er bebygget, og derudover stiger overjordstykkelsen i områdets vestlige og sydøstlige del. Centralt findes områder med tørv, der vurderes at indeholde mindre råstofmængder.
Reserver: Det vurderes, at der i området stadig findes ca. 4.000.000 m3.
38
4.13 Graveområde Kyndby (N)
Fig. 11. Oversigt over placering af indvindingsområder og aktuel indvindingsstatus.
4.13.1 Indvindingsområde Kyndby Huse (N1)
Areal: 120 ha.
Gravestatus: Ca. 10 ha er udgravet, og det vurderes at ca. 100 ha ville kunne udnyttes.
Råstofkvalitet: Området består af siltet smeltevandssand, der bliver anvendt som fyldmaterialer. Tykkelsen af forekomsten varierer fra 15-25 m og ressourcen over g.v.s. er imellem 5-10 m. Jordoverfladen varierer fra kote 12 til 25 m.
Overjordstykkelse: Overjordstykkelsen er overvejende mindre end 1 m, men stiger i tykkelse mod sydøst til ca. 10 m.
Grundvandsforhold: Grundvandspejlet ligger omkring kote +5 - +10 m. Forekomsten er del af grundvandsmagasinet til Kyndbyværket, og der må derfor ikke graves under grundvandsspejlet.
Begrænsninger: En del af området benyttes til vindmøller, derudover har sandmagasinet generelt direkte kontakt til kalkmagasinet, hvilket begrænser udnyttelsen af forekomster under grundvandsspejlet.
Reserver: Den samlede reserve anslås til at være ca. 20.000.000 m3 heraf ligger en væsentlig del under grundvandsspejlet, og det vurderes at ca. 8.000.000 m3 kan udnyttes. 39
4.14 Sand og Grus udenfor graveområde (O)
Fig. 12. Indvindingsområde uden for udlagte graveområder.
Anmeldte rettigheder til sand og grusindvinding udenfor de udlagte graveområder var i Hovedstadsrådets Råstofplan 1985 i alt 17 indenfor den nuværende region. I Frederiksborg amts Regionplan var antallet nede på 3 områder, mens der i 2007 er registreret 1 område ved Lyngerup (fig. 12).
40
4.15 Indvindingsområder for ler (P)
Fig. 13. Oversigt over udlagte lerindvindingsområder i Region Hovedstaden.
Indenfor Region Hovedstaden er der anmeldte rettigheder til indvinding af ler udenfor de udlagte graveområder. I Råstofplan 1985 for Hovedstadsområdet var der 42 anmeldte rettigheder indenfor den nuværende region, men en del udløb i løbet af 1990érne.
I HUR’s Regionplaner 2001 og 2005 var der 20 rettigheder tilbage, som blev forlænget frem til 1. juli 2028.
I 2007 er der registreret 13 områder med lergraverettigheder.
De nuværende lerområder indeholder tilstrækkelige mængder af gulbrændende ler, men reserverne af rødbrændende ler er begrænsede.
41
4.16 Sammenfatning af reserverne i de 8 graveområder Opgørelsen af de resterende reserver i de 8 graveområder er vist nedenfor i tabel 3 opdelt på reserver over og under grundvandsspejlet. Reserverne over grundvandsspejlet er vurderet til 36,15 mio. m³ og til 67,88 mio. m³ under grundvandsspejlet.
Graveområder Sand og Sand og grus grus over gvs under gvs
(mio. m3) (mio. m3) A 4 1,5 B 5 0 C 5,1 0 D 3,5 15,2 E 2,45 31,18 J 4,1 0 K 4 0 N 8 20 I alt 36,15 67,88
Tabel 3. Opgørelse af sand- og grusreserver i graveområder i Region Hovedstaden.
42
5. Råstofbehov
Baggrund Region Hovedstaden har med bistand fra NIRAS udarbejdet en behovsanalyse for råstoffer for den kommende planperiode 2008-2020. Behovsanalysen skal indgå i Råstofplan 2007.
Formål Behovsanalysens formål er at vurdere behovet for råstoffer i Region Hovedstaden frem til 2020. Analysen omfatter behov for sand, grus og sten, som på nuværende tidspunkt udgør ca. 95 % af de råstoftyper, der indvindes i Region Hovedstaden. Råstofbehovet er her defineret så det omfatter indvinding i regionen og import fra andre regioner.
Metode Beregningen af det forventede råstofbehov er foretaget på baggrund af en historisk analyse af hvilke parametre der har haft indflydelse på råstofindvindingen de seneste år (1995-2006) og med udgangspunkt i Finansstyrelsens model for den fremtidige økonomiske udvikling.
Analyse af sammenhænge Der er gennemført en analyse af sammenhænge mellem offentlige og private bygge- og anlægsaktiviteter, råstofimport og -eksport til regionen, økonomi, politiske og demografiske forhold. Analysen er foretaget for at identificere de af ovennævnte parametre, som er afgørende for udviklingen i den historiske råstofindvinding. Følgende blev kortlagt:
• Der er sammenhæng mellem udviklingen i private bygge- og anlægsopgaver og den økonomiske udvikling, udtrykt ved BNP.
• Udviklingen i de større offentlige bygge- og anlægsopgaver følger ikke den økonomiske udvikling, men styres overvejende af planpolitiske beslutninger, som tages på baggrund af bl.a. den demografiske udvikling.
De konkrete sammenhænge som indgår i beregningskonceptet er:
• Byggeopgaver og anlægsopgaver udgør hver ca. 50 % af de samlede bygge- og anlægsprojekter.
• Inden for byggeri udgør privat byggeri 80 % og offentligt byggeri 20 % af det samlede byggeri.
• Når BNP stiger 40 %, stiger det private byggeri med 100 %.
Beregningsgrundlag På baggrund af analysen af sammenhængene mellem økonomiske forhold og byggeri er det valgt at beregne det fremtidige råstofbehov ved at lade det private byggeri følge udviklingen i BNP og det offentlige anlæg og byggeri følge de forventede offentlige opgaver.
Som baggrund for beregningerne benyttes Finansministeriets model for økonomisk udvikling, som bl.a. dels omfatter en prognose for udviklingen i offentlige bygge- og anlægsinvesteringer, dels omfatter en prognose for udviklingen i BNP.
43
Den beregnede procentvise udvikling i samlet byggeri er vist i nedenstående figur.
Samlet byggeri og anlæg 2006-2020
140 130 120
% 110 100 90 80
6 1 08 10 12 13 15 17 18 19 20 007 200 2 20 2009 20 201 20 20 2014 20 2016 20 20 20 20 år
Fig. 14. Forventet samlede investeringer i byggeri frem til 2020 (procent af 2006-værdi)
Forventet råstofbehov i planperioden 2008 til 2020 for Region Hovedstaden På baggrund af den forventede procentvise udvikling af samlet byggeri og anlæg er der foretaget en beregning af det forventede årlige råstofbehov med udgangspunkt i indvindingen i 2006 på ca. 2.300.000 m³. Råstofbehovet omfatter også søværts indvundne råstoffer. Resultatet er vist i nedenstående figur.
Råstofbehov Region Hovedstaden, planperiode 2008-2020
3000 2800 2600 2400 1000 m3 2200 2000
8 1 4 9 10 12 13 15 16 18 00 0 01 0 0 01 0 0 0 01 2 2009 2 2 2 2 2 2 2 2017 2 2 2020 år
Fig. 15. Råstofbehov beregnet for planperioden 2008-2020.
I planperiodens første fire år vurderes behovet at være forholdsvist konstant på 2,4 mio. m³ årligt. Det vurderes, at råstofbehovet derefter stiger med ca. 0,06 mio. m³ pr. år, og at det vil nå en årlig værdi på knap 3 mio. m³ i 2020. 44
Samlet Råstofbehov Det samlede behov for hele perioden 2008-2020 er, ved en kumulering af ovenstående årsværdier, skønnet til at være ca. 34 mio. m³
Til sammenligning var råstofbehovet for den foregående 12-årige periode ca. 32 mio. m³. Det var således på niveau med det forventede fremtidige behov. Det forholdsvis store råstofbehov i den foregående periode skyldes at første del af perioden ikke var omfattet af den i 1997 indførte affaldsafgift på deponering og forbrænding. Afgiften medførte, at der efterfølgende skete en øget genanvendelse indenfor byggeri- og anlægsvirksomhed.
Usikkerheder Behovsanalysen er gennemført på baggrund af en lang række forudsætninger og antagelser. Hvis der uventet sker større ændringer af forudsætningerne indenfor planperioden, kan det have stor betydning for nøjagtigheden af analysen.
Ændring i deponeringsafgifter har tidligere haft stor betydning for råstofbehovet. Offentligt styrede økonomiske tiltag, beslutning om gennemførelse af store nye offentlige bygge- og anlægsprojekter eller en uforudset markant ændring i den generelle økonomiske udvikling vil ligeledes have afgørende betydning for råstofbehovet.
Resultatet af denne analyse af råstofbehovet frem til 2020 er således en tilnærmet vurdering og skal opfattes som en beskrivelse af de overordnede trends indenfor råstofbehovet.
45
6. Sammenfattende vurdering
Restressource og forbrug Restressourcen er opgjort til 36 mio. m3 over grundvandsspejlet og 68 mio. m3 under grundvandsspejlet. Behovet er samlet opgjort til 34 mio. m3 for perioden 2008 – 2020.
Vejledning om administration af råstofloven angiver at råstofplanen skal udpege graveområder og dermed råstofressourcer i et omfang, der kan dække 2 gange en planperiode på 12.
Hvis der ses bort fra råstoftype, sand grus og sten og ses bort fra kvaliteten vurderes det overordnet, at den udpegede restressource i Region Hovedstaden er tilstrækkelig til at dække behovet i de kommende 2x12 år, forudsat at forbruget ikke ændrer sig væsentligt.
Ud fra kvalitetsmæssige betragtninger forventes der fortsat en stor nettoimport af råstoffer til regionen, hvilket også forventes at resultere i en lang levetid på de eksisterende råstofgrave.
46
7. Miljøvurdering af planer
I 2003 vedtog Folketinget Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Lovens formål er, at fremme en bæredygtig udvikling ved, at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. I forlængelse af Ideoplægget til Råstofplan 2007 og parallelt med udarbejdelsen af nærværende Forslag til Råstofplan 2007 skal der som udgangspunkt ske en miljøvurdering.
Region Hovedstadens Forslag til Råstofplan 2007 er en videreførelse af den råstofplan som Hovedstadens Udviklings Råd HUR udarbejde i 1985. Planforslaget dækker således det samme geografiske område, og det er kun arealer, der allerede er udlagt i tidligere råstof- og regionplanlægning, der er omfattet af planen. Idefasen gav ikke anledning til at overveje udlæg af graveområder.
Region Hovedstaden har i henhold til § 3, stk. 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer af 5. maj 2005 vurderet, at planforslaget ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, og der alene er tale om mindre ændringer. Dette betyder, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget, idet;
• der ikke er foretaget ændringer i eksisterende arealudlæg, og • der er ikke kommet væsentlig viden siden udarbejdelsen af Regionplan 2005.
Region Hovedstaden adviserede andre myndigheder om regionens fremgangsmåde den 14. november 2007, idet de kan berøres af planforslaget. Offentlig bekendtgørelse om, at der ikke foretages miljøvurdering jfr. § 4 stk. 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer af 5. maj 2005 vil ske samtidig med offentliggørelse af Forslag til Råstofplan 2007.
47
8. Strategi frem til næste råstofplan
Råstofloven giver mulighed for at tage råstofplanen op til fornyet behandling og vurdering om 4 år. Region Hovedstaden har i forbindelse med gennemgangen og kortlægning af de eksisterende graveområder igangsat undersøgelse af graveområderne Alsønderup og Ølsted. Resultatet af dette arbejde vil være naturligt at arbejde med i den næste råstofplan.
Samarbejde på landsplan og samarbejde med Region Sjælland om udarbejdelse af fremtidige råstofplan er også en ønske, men har mere karakter af arbejdsformer.
Region Hovedstaden vil derfor afslutte arbejdet med Råstofplan 2007 med en vision om, at arbejdet med den næste råstofplan skal sættes fokus på:
• Kvaliteter og transportafstande i samarbejde med Region Sjælland. • Erstatning af naturbundne råstoffer med affaldsprodukter. • Naturhensyn.
En vision der i sin enkelthed sætter den fremtidige forsyningsstruktur i et fornuftigt perspektiv.
REGION HOVEDSTADEN
Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007
Sag nr. 13
Emne: Handlingsplan 2008 for sundhedsforskning for Region Hovedstaden
1 bilag
Koncern Plan og Udvikling Koncern Regional Udvikling
Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 Telefon 3400 Hillerød Direkte 48205000 Fax 48205446 Mail 48205721 Handlingsplan 2008 Web [email protected] www.regionh.dk for Sundhedsforskning
Sagsbeh.: Forskningssekretariatet
Dato: 7. december 2007 Implementering af Politik for Sundhedsforskning
Indledning Regionsrådet vedtog i september 2007 Politik for Sundhedsforskning i Region Hovedstaden med 44 initiativer, som skal være med til at sikre mere og bedre sundhedsforskning på regionens virksomheder.
Hovedformålet med forskningspolitikken er at bidrage til et sundhedsvæsen i verdensklasse ved at skabe og tilføre ny forskningsbaseret viden til glæde for patienterne. Men også til glæde for regionens samarbejds- partnere inden for sundheds- og forskningsområdet som fx universiteter, kommuner og erhvervsliv.
Sundhedsloven medfører en generel forpligtelse for regionen til forskning og som følge af Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende specialeplanlægning og højt specialiserede funktioner har regionens specialiserede afdelinger en særlig forpligtelse til forskning og udvikling.
Politikken udstikker rammerne for regionens indsats inden for sundhedsforskningen de kommende år. Og rammerne udfyldes gennem en årlig handlingsplan, som dels giver en status på den igangværende indsats, dels beskriver det kommende års indsats.
De årlige handlingsplaner skal være med til at sikre, at regionen fortsat udvikler sin førende position i forhold til forskning og innovation på sundhedsområdet.
Nærværende handlingsplan skitserer indsatsen i 2008, som er det første år efter vedtagelsen af politikken for sundhedsforskning. Indsatsen er både af overordnet strategisk karakter og konkret inden for 4 udvalgte temaområder, hvor der fokuseres på iværksættelsen af 20 konkrete initiativer. De enkelte temaområder vil have en kort statusbeskrivelse og en beskrivelse af de enkelte initiativer som igangsættes i 2008. Beskrivelsen af initiativerne vil bl.a. omhandle indhold, forventede resultater i 2008, økonomi samt om det er regionens virksomheder eller administrationen i Hillerød, som er ansvarlig for implementeringen af det pågældende initiativ.
Temaer 2008 – fundamentet for de kommende års indsats I det kommende år igangsættes alle de i sundhedsforskningspolitikken beskrevne initiativer, som over en bred kam skal styrke sundhedsforskning, innovation og kommercialisering i regionens sundhedsvæsen og almen praksis.
Forskningssekretariatet: Enhed for Udvikling og Kvalitet. Kontakt: Specialkonsulent Bette Anthonisen, 4820 5446, [email protected]
[Ref. nr.] [Ref. nr.] [Ref. nr.] Indsatsområderne i forskningspolitikken og de 44 konkrete initiativer har fokus på at sikre forskning af høj kvalitet særligt på det kliniske område, at det skal være attraktivt at få en forskerkarriere på regionens virksomheder, og at der skal være gode forskningsmiljøer og service- og støttefunktioner af høj kvalitet til stede på virksomhederne. Samtidig skal der være en optimal udnyttelse af forskningen i et tæt samarbejde med andre interessenter på sundheds- og forskningsområdet, og der skal tilvejebringes flere midler til forskning og innovation på sundhedsområdet.
Implementeringen af indsatsen og initiativerne kan kun være succesfuld, hvis den sker i et tæt samarbejde med sundhedsvæsnet, universiteterne, kommunerne og erhvervslivet. Samtidig er det væsentligt, at indsatsen koordineres med relaterede indsatser i regionen og i resten af landet. I første omgang vil det særligt være regionens hospitals- og psykiatriplaner.
Indsatsen i 2008 vil foregå på to niveauer, nemlig både på et konkret initiativniveau og et strategisk administrativt niveau.
Det er afgørende, at resultaterne og effekterne af initiativerne bliver synlige og målbare, både på den korte og lange bane. I 2008 bliver fundamentet for de kommende års indsats støbt. De initiativer, der er af særlig væsentlig betydning for de resterende initiativer i forskningspolitikken, vil således blive prioriteret højest og sat først i gang.
Det er den administrative vurdering, at det er væsentligt det første år at have særligt fokus på følgende områder:
- Det er visionen at have forskning i verdensklasse inden for prioriterede områder samtidig med, at forskningen generelt skal styrkes. Der ligger derfor en særlig udfordring i snarest at få igangsat en proces mht., hvordan der skal prioriteres og udvælges forskningsområder fremover, så der både tages hensyn til fx nuværende excellente miljøer og spirende miljøer
- Det er vigtigt, at de første resultater af politikken hurtigt kan ses på de enkelte virksomheder. Det er derfor væsentligt, at en række initiativer, som skal synliggøre og forstærke indsatsen på sundhedsforskningsområdet i direktionerne og på de enkelte afdelinger, hurtigt igangsættes. Det gælder i første omgang særligt initiativer, der er karriererelaterede og af mere organisatorisk karakter.
- Det er nødvendigt og en forudsætning for at indfri ambitionerne, at der så hurtigt som muligt indhentes flere eksterne forsknings- og innovationsmidler både fra offentlige puljer i det statslige forskningsrådssystem og EU, men også fra erhvervslivet, da Region Hovedstaden ikke alene har ressourcerne til at løfte ambitionerne på sundhedsforskningsområdet.
- Strukturreformen har medført nye myndighedsopgaver til regionen og kommunerne inden for sundheds- og forskningsområdet. Det er derfor nødvendigt snarest at få klarlagt inden for hvilke områder og hvordan, regionens virksomheder og kommuner kan understøtte hinanden inden for sundhedsforskningsområdet.
Handlingsplan 2008 for Sundhedsforskning Side 2 December 2007 Det foreslås på den baggrund, at de konkrete temaer i handlingsplanen for 2008 skal være: 1: Prioritering af forskningsområder 2: Bedre rammer for forskning, innovation og teknologioverførsel – særligt fokus på organisering og karrieremuligheder 3: Flere eksterne midler til forskning, innovation og kommercialisering 4: Større fokus på forskningssamarbejde med kommunerne og med praksissektoren – det sammenhængende sundhedsvæsen
Temaerne indebærer konkret, at indsatsen i første omgang koncentreres om 20 initiativer, som vil blive beskrevet nærmere under hvert enkelt temaområde.
Sideløbende med indsatsen på tema- og initiativniveau vil der i 2008 ligeledes være en overordnet strategisk indsats, som skal være med til at sikre kvaliteten i de kommende års handlingsplaner og temaområder.
Det vil i den forbindelse være centralt for den strategiske indsats i 2008, at:
- udvikle et strategisk og administrativt værktøj for at kunne følge og sikre implementeringen af initiativerne – så der udvikles et grundlag for at prioritere imellem initiativerne, for at udpege strategisk vigtige forskningsområder og sikre finansiering m.m. i de kommende års handlingsplaner.
- udvikle et fælles sæt af indikatorer og procedurer til indsamling af data, så der årligt kan gives en faglig dokumenteret status på indsatsen. Det indebærer udvikling af systematiske opgørelser fra regionens virksomheder, årlig statistik, udvikling af international benchmarkværktøj m.m.
- påbegynde en dialog med eksterne interessenter og samarbejdspartnere, så det sikres, at indsatsen koordineres med andre parter som universiteter, regioner, kommuner, staten, EU og erhvervslivet.
I det følgende vil nærværende handlingsplan omhandle en kort status og det kommende års konkrete indsats inden for årets temaer. I bilaget til handlingsplanen er en oversigt over udvalgte nøgletal for virksomhedernes forskning i 2006. I handlingsplanen indgår konkrete initiativer, som gør det muligt at levere en mere detaljeret status og opfølgning på resultatmål i de kommende års handlingsplaner.
Handlingsplan 2008 for Sundhedsforskning Side 3 December 2007 Tema 1: Prioritering af forskningsområder
Indsatsen i 2008 Region Hovedstaden skal have forskning i verdensklasse på prioriterede områder – specielt inden for klinisk forskning. Og forskningen i regionen skal generelt styrkes.
Målsætningerne for 2008 er: - at fastholde og styrke den kliniske forskning og - at udvikle en fælles og anerkendt procedure til brug for forskningsevaluering og – prioritering.
Da al forskning i regionen ikke kan og heller ikke skal være på det højeste niveau, kræves en prioritering af de områder, hvor der er opnået eller kan opnås høj international standard. Og denne prioritering skal ske i overensstemmelse med regionens andre aftaler og planer d.v.s. med sundhedsaftalerne, hospitalsplanen og psykiatriplanen. De prioriterede forskningsmiljøer leverer forskning indenfor felter, der støtter op om den enkelte virksomheds profilområder, som beskrevet i regionens overordnede planer.
Regionen har sit største forskningsaktiv og forskningspotentiale, hvor forskningen møder patienten: nemlig den kliniske forskning, der inddrager en række områder: diagnostik, behandling, pleje, omsorg og rehabilitering. Som grundlag for udvikling af den kliniske praksis og for at nå regionens overordnede mål er det dertil nødvendigt med højt kvalificeret grundforskning, forebyggelsesforskning og sundhedstjeneste- forskning.
Status på området Statusrapporten for forskning i den kommende Region Hovedstaden fra marts 20061 viste, at man i de tidligere enheder brugte samme strategiske forskningsfelter som det nationale system og at de for 95 % vedkommende var sammenfaldende trods forskellige benævnelser i de forskellige enheder. Forskningsindsatsområderne er forholdsvist bredt formulerede i det nationale system: • Genetisk forskning samt bioteknologi • Neurosygdomme og psykiatri • Forebyggelse og sundhedsfremme • Folkesygdomme og livsstilssygdomme • Klinisk interventionsforskning • Sundhedstjenesteforskning
Derudover har enhederne forsket inden for ældreområdet.
I efteråret 2007 er der indhentet supplerende oplysninger fra virksomhederne vedr. hvilke forskningsområder, der på de enkelte virksomheder kan betegnes som stærke, spirende eller på anden måde væsentlige – set i et regionalt perspektiv.
1 Oversigt over enhedernes forskningsindsatsområder fremgår af bilag til handlingsplanen
Handlingsplan 2008 for Sundhedsforskning Side 4 December 2007 Denne undersøgelse har givet et mere omfattende billede af virksomhedernes mange forskningsområder, der rummer både meget stærke miljøer med international anerkendelse og nye spirende forskningsfelter og - emner, der endnu ikke har nået det fulde potentiale. Det kan ligeledes ses af virksomhedernes indmeldinger, at der i 2007 har været arbejdet videre på grundlag af de overordnede strategiske områder fra de respektive tidligere hospitalsejere. Undersøgelsen har imidlertid en sådan karakter, at den ikke har kunnet anvendes som grundlag for udarbejdelsen af et relevant og konsistent overblik. Dette forventes at være muligt til næste år gennem en række af handlingsplanens konkrete initiativer.
På baggrund af de forskningspolitiske udmeldinger om generel styrkelse af den kliniske forskning i regionen og på baggrund af indmeldingerne fra regionens virksomheder foreslås følgende fem strategiske forskningsområder for 2008: • Sygdomsforståelse – for at sikre udviklingen af klinisk behandling er det væsentligt at forstå baggrunden for sygdommens opståen og udvikling. Området rummer både stærke og spirende forskningsmiljøer. Eksempler på projekter kan være forskning i geners betydning for sygdomsopståen og –udvikling samt genetisk epidemiologi ved kræft og diabetes. • Psykiatri og neuroområdet – for at sikre neuroområdets stærke position i Region Hovedstaden og for at sikre fortsat udvikling af den psykiatriske forskning i regionen. Eksempler på projekter kan være forskning i hovedpine, forskning i demens, forskning i børne- og ungdomspsykiatri, i neuropsykiatri samt misbrug og rehabilitering. • Behandlingsmetode og implementering – for at sikre og fastholde regionens både stærke og spirende miljøer på området. Samtidigt er det vigtigt at fastholde fokus på at få omsat forskningsresultater til klinisk hverdag. Eksempler på projekter kan være forskning i forskellige undersøgelses- og behandlingsmetoder for kræft, diabetes og andre livsstils- og folkesygdomme, herunder molekylærbiologiske metoder til forbedret individualiseret patientbehandling samt forskning i pleje, omsorg og rehabilitering. • Forebyggelse og sundhedsfremme – for at sikre befolkningens sundhed generelt og give flere og kvalitativt bedre leveår for borgerne. Eksempler på projekter kan være forskning i forebyggelse af livsstils- og folkesygdomme og af kronisk sygdom, herunder forebyggelse af sygdom og funktionstab for ældre, forskning i intervention og ændring af kost- og motionsvaner. Sådanne projekter kan i en række tilfælde foregå i samarbejde med kommunerne og praksissektoren. • Forskning i optimale patientforløb særligt i relation til kronisk sygdom og ældre medicinske patienter – for at sikre, at ressourcerne indenfor sundhedssektoren generelt bruges optimalt. Eksempler på projekter kan være forskning i patientforløb indenfor egen sektor (virksomhed) - mellem sektorer (mellem praksissektor, kommunale og regionale ydelser) - i forhold til tværfaglige kompetencer.
Disse fem forskningsområder med særlig strategisk betydning for regionen vil blive ekstra understøttet via en fokuseret indsats og prioritering af ressourcer på de enkelte virksomheder og via uddeling af midler fra regionens forskningsfond samt via indsatsen i den kommende Forsknings- og Innovationsstøtteenhed.
Konkrete initiativer, der vil have særligt fokus i 2008 I 2008 vil der særligt blive prioriteret igangsættelsen af initiativerne: etablering af forskningsfond, værktøj til forskningsevaluering, procedure for prioritering af særlige indsatsområder og kortlægning af drivers og barrierer for klinisk forskning.
Handlingsplan 2008 for Sundhedsforskning Side 5 December 2007
1. Etablering af Forskningsfond (F40) Formål Forskningsfonden er et årligt rammebeløb for hele regionens virksomhed, som skal bidrage til udvikling af den sundhedsfaglige forskning i Region Hovedstaden, herunder at finansiere helt eller delvist: forskeruddannelse og yngre forskeres karrieremuligheder (ph.d.-stipendier, post.doc.-stipendier herunder delestillinger samt dækning af ph.d.-studieafgiften) projekter inden for de prioriterede strategiske forskningsområder (excellente og spirende miljøer samt tværfaglige/tværsektorielle samarbejder), som har et særligt udviklingsorienteret sigte Udarbejdelsen af sundhedsprofiler mv. Udviklingen af de fornødne organisatoriske og systemmæssige redskaber i forbindelse med regionens forskningsaktiviteter
Indhold og proces Det Strategiske Forskningsråd i Region Hovedstaden rådgiver koncerndirektionen om anvendelsen af fondens midler.
Da der typisk vil være tale om projekter af flerårig karakter, forudsættes det, at koncerndirektionen sikrer en jævn årlig disponering af midlerne.
Ultimo 2007 vil den administrative proces med etablering af procedurer for administration, ansøgning og bedømmelse af ansøgninger blive igangsat.
Ph.d.-studieafgiften er et vigtigt område for Forskningsfonden. Der er i øjeblikket begrænsede muligheder for at søge dækning af ph.d.-studieafgiften blandt offentlige eller private fonde. Af hensyn til de økonomiske rammer, sættes der et loft på ansøgningerne (120 bevillinger per år + 60 bevillinger overført fra 2007). Dette svarer til et forventet årligt niveau på ca. 12½ mio. kr.
Når de administrative procedurer er fastlagt, og bedømmelsesudvalg er udpeget, vil de første opslag af Forskningsfonden ske i foråret 2008. Det forventes, at der kan ske uddeling senest i det tidlige efterår 2008.
Region Hovedstaden har vedtaget, at der skal udarbejdes en regional sundhedsprofil for samtlige kommuner i regionen. Profilen stilles vederlagsfrit til rådighed for kommunerne, med mulighed for kommunalt tilkøb af yderligere oplysninger. Udgiften på knap 3,1 mio, der dækker udarbejdelse af den regionale del af sundhedsprofilen, er i budgettet for 2008 vedtaget finansieret indenfor rammerne af forskningsfonden.
Forventede resultater/resultatmål/succeskriterier i 2008 Det er målet, at Region Hovedstaden ved udgangen af 2008 kan opgøre, at regionen ved uddelingen af ph.d.-stipendier og post.doc.-stipendier har støttet talentfulde yngre forskere videre i en karriere inden for forskningen, at uddelingen af rammebevillingerne har støttet spirende forskningsmiljøer og medvirket til excellente forskningsmiljøers videre udvikling.
Forventet igangsættelse Primo 2008.
Økonomi
Handlingsplan 2008 for Sundhedsforskning Side 6 December 2007 Der er afsat i alt 45 mio. kr. til fonden i 2008, hvoraf der på forhånd er disponeret i alt cirka 30 mio. kr. af de tidligere sygehusejere og af Region Hovedstaden.
Ansvarlig for implementering Koncernstaben er ansvarlig for implementeringen.
2. Værktøj til forskningsevaluering (A5) Formål Udviklingen af et forskningsregistrerings- og evalueringsværktøj skal medvirke til at: synliggøre og skabe overblik over forskningen på regionens virksomheder belyse hvordan forskningen skal udvikles og prioriteres på sigt
Indhold og proces Udvikling af regionens evalueringsværktøj skal ses i sammenhæng og koordineres med det nationale arbejde med udvikling af en evalueringsmodel, der er igangsat i regi af Videnskabsministeriet. Den skal bruges til at belyse forskningen på universiteterne inden for alle fagområder ud fra nogle få indikatorer: Uddannelse, forskning (den bibliometriske indikator) og vidensspredning.
Der tages kontakt til arbejdsgruppen for det nationale initiativ og Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet (KU SUND) med henblik på koordinering af Region Hovedstadens evalueringsværktøj med dette arbejde.
Udvikling af et fælles elektronisk forskningsregistreringssystem for Region Hovedstadens virksomheder er en forudsætning for at opbygge et let håndterbart evalueringsværktøj med valide data. I det nationale arbejde undersøges behovet for at videreudvikle de eksisterende lokale indberetningssystemer på universiteterne, så de matcher de fremtidige indberetningsbehov. Det kommende fælles elektroniske forskningsregistrerings-system for regionens virksomheder skal i første omgang koordineres med Københavns Universitets elektroniske registrerings-system CURIS og gerne fremtidssikres, så det matcher indberetningsbehov i forhold til statslige forskningsprogrammer mv.
Forventede resultater/resultatmål/succeskriterier i 2008 Første skridt i udvikling af et fælles evalueringsværktøj på virksomhederne i regionen er udvikling og implementering af et elektronisk forskningsregistreringssystem, der er koordineret med dels KU SUND og dels det nationale initiativ.
Forventet igangsættelse Initiativet igangsættes primo 2008.
Økonomi Afholdes af forskningsfondens midler.
Ansvarlig for implementering Koncernstaben er ansvarlig for implementeringen.
Handlingsplan 2008 for Sundhedsforskning Side 7 December 2007 3. Procedure for prioritering af indsatsområder i forskningen (A6) Formål Der skal udvikles procedure for prioritering af forskningsområder baseret på kvalitet, relevans og politiske udmeldinger, der sikrer den bedste udnyttelse af de økonomiske ressourcer. Proceduren skal bruges til at udpege de særligt prioriterede forskningsområder i Region Hovedstaden. Når værktøj til forsknings- evaluering er udviklet jf. initiativet ovenfor, vil det kunne bruges til at vurdere de forskellige forskningsområders resultater på de valgte indikatorer og dermed belyse, hvordan forskningen skal udvikles og prioriteres på sigt.
Indhold og proces Der er igangsat en kortlægning af regionens forskningsfelter: Hvor er de stærke, de spirende og de på anden måde nødvendige forskningsmiljøer. Sammen med værktøj til forskningsevaluering skal dette på sigt danne grundlag for prioritering af forskningsområder, herunder tildeling af forskningsmidler.
Forventede resultater/resultatmål/succeskriterier i 2008 Der er til brug for vedtagelsen af den årlige handlingsplan for forskningsområdet i november 2008 udviklet robust procedure for tilvejebringelsen af prioriteringsgrundlaget for regionens særlige strategiske forskningsfelter, der afspejler prioritering af kvalitet, elite og relevans.
Forventet igangsættelse Primo 2008. Proceduren skal ses i sammenhæng med udvikling af evalueringsværktøj.
Økonomi Ej relevant.
Ansvarlig for implementering Koncernstaben er ansvarlig for implementeringen.
4. Kortlægning af den offentlige og private kliniske forskning (A7) Formål Kortlægning af rammerne og barriererne for den kliniske forskning i Region Hovedstaden, både for den kliniske forskning, der foregår i sundhedsvæsnet, og i erhvervslivet. Data fra hele Danmark inddrages i nødvendigt omfang. Projektet skal medvirke til at skabe fælles forståelse af klinisk forsknings omfang og vilkår mellem interessenterne i den kliniske forskning og dermed medvirke til at fastholde og udvikle samspillet for at styrke den kliniske forskning i Danmark.
Indhold og proces Analysen er initieret af Lægemiddel Industri Foreningen (LIF) og udføres i et samarbejde med Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. I forbindelse med kortlægningen analyseres udfordringerne og truslerne for regionens kliniske forskning. Kortlægningen udføres af eksternt konsulentfirma efter aftale med styregruppen for projektet.
Forventede resultater/resultatmål/succeskriterier i 2008 Kortlægningen vil ske på baggrund af undersøgelser på tre udvalgte terapiområder og vil foregå i januar til marts 2008. Rapportens konklusioner vil blive videreformidlet i maj 2008, hvor arbejdet skal bruges i den videre implementering af politikken for sundhedsforskning i Region Hovedstaden og dens konkrete initiativer.
Handlingsplan 2008 for Sundhedsforskning Side 8 December 2007
Forventet igangsættelse Er i gang.
Økonomi Der er budgetteret med en samlet pris på 0,7 mio. kr., der er finansieret og bevilget med tilskud fra Lægemiddel Industri Foreningen (LIF), Københavns Universitet (KU), Vækstforum og Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Ansvarlig for implementering Styregruppen med medlemmer fra LIF, KU og Region Hovedstaden er ansvarlig for projektet.
Handlingsplan 2008 for Sundhedsforskning Side 9 December 2007 Tema 2: Bedre rammer for forskning, innovation og teknologioverførsel – særligt organisering og karrieremuligheder
Indsatsen i 2008 Region Hovedstaden skal gennem en aktiv karrierepolitik, motiverende forskerkarriere forløb og en fleksibel stillingsstruktur sikre rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling af forskere.
Målsætningerne for 2008 er: - at styrke fokus på forskning og innovation på direktions- og afdelingsledelsesniveau på regionens virksomheder, - at gennemføre en analyse af behov og muligheder for udvikling af flere dedikerede forskerstillinger, et sammenhængende karriereforløb samt flere fleksible delestillinger med universitet og industri, og - at sikre sammenhæng og samarbejder på tværs af afdelinger, virksomhedsområder og sektorer.
Status på området Forskningen foregår primært som en integreret del af afdelingernes daglige drift. Inden for de kliniske specialer findes der dog flere mere eller mindre etablerede forskergrupper. Men der findes ikke systematiske og ensartede rammer for forskning. Meget forskning udføres af personalegrupper, der er ansat i fuldtids- stillinger i klinikken: Læger, sygeplejersker, bioanalytikere, statistisk personale mv. Der er behov for specifikke initiativer og resultatkrav, som sikrer en fælles organisatorisk ramme, hvor forskning af høj international kvalitet ses som en forudsætning for patientbehandling i verdensklasse.
Der forskes på samtlige af regionens virksomheder, og forskere fra regionens virksomheder udgav i alt 2878 publikationer i 20062. Men forskningsvolumen i form af videnskabelige publikationer varierer meget mellem Region Hovedstadens virksomheder, og de stærkeste forskningsmiljøer findes fortrinsvis på regionens universitetshospitaler. Forskere fra Rigshospitalet stod for ca.40 % af de samlede publikationer fra regionens virksomheder i 2006, mens Bispebjerg, Hvidovre, Glostrup, Herlev og Gentofte tilsammen stod for ca. 50 % af publikationerne. De resterende 6 af regionens virksomheder publicerede hver væsentlig under 100 videnskabelige artikler i 2006.
I 2006 var der ansat 176 forskere i kombinationsstillinger med delt stilling mellem regionens virksomheder og KU SUND fordelt på 129 professorer og 47 kliniske forskningslektorer. Der var endvidere ansat 590 Ph.d. studerende. En mindre del af de videnskabelige stillinger medfinansieres af erhvervsvirksomheder. De få faste forskerstillinger betyder, at det for hovedparten af de Ph.d. studerende ikke er muligt at forsætte sin forskerkarriere efter endt Ph.d. projekt. Det betyder, at regionen mister mange talentfulde forskere samtidig med, at det er vanskeligt at tiltrække internationalt anerkendte forskere.
Der er stor variation i antallet af kombinationsstillinger og ph.d. studerende mellem regionens virksomheder, således tegner 3 hospitaler (Rigshospitalet, Bispebjerg og Hvidovre) sig for godt 80 % af stillingerne.
Antallet af højere akademiske grader indgår som en del af virksomhedernes årlige forskningsproduktion. I 2006 blev der i alt produceret 105 højere akademiske grader på regionens virksomheder henholdsvis 25 Dr. Med. grader og 80 Ph.d. grader. Rigshospitalet står for knap 50 % af de højere akademiske grader.
2 Oversigt over videnskabelige stillinger og højere akademiske grader samt publikationer for Region Hovedstadens virksomheder fremgår af bilag til handlingsplanen.
Handlingsplan 2008 for Sundhedsforskning Side 10 December 2007 Hovedparten af forskningen er i dag koncentreret på få af regionens virksomheder og forskningsmiljøerne er ofte båret af en lille gruppe personer, der tager viden, netværk og finansieringsmuligheder med sig, hvis de søger anden ansættelse. Hvis den kliniske forskning på højt internationalt niveau for alvor skal styrkes på alle regionens virksomheder, skal der satses på flere fuldtidsforskerstillinger og flere kombinationsstillinger med KU SUND, industrien og andre samarbejdsparter. Samtidig er det vigtigt at skabe mulighed for et sammen- hængende karriereforløb og mobilitet mellem offentlig og privat forskning.
Konkrete initiativer, som skal have særligt fokus i 2008 I 2008 vil der særligt blive prioriteret igangsættelsen af initiativerne: Forskningsansvarlig på større afdelinger, oprettelse af forskningsråd, etablering af tværfaglige og tværsektorielle karrieremuligheder samt forsknings- og kommercialiseringskrav i ledelsesdialogen,
5. Forskningsansvarlig på alle større afdelinger (C13) Formål Den forskningsansvarlige skal være med til at øge den enkelte afdelings/enheds strategiske fokus på forskning. Samtidig skal den pågældende være med til at synliggøre afdelingens forskning og sikre sammenhæng med tværgående forskningsaktiviteter af relevans for afdelingen.
Den overordnede opgave for den forskningsansvarlige er at medvirke til vidensdeling internt i afdelingen samt at medvirke til tværfaglig og -sektoriel koordinering på forskningsområdet til øvrige virksomheder, universiteter og erhvervslivet. Den forskningsansvarlige skal ligeledes medvirke til at fastholde og udbygge forskningsniveauet samt medvirke til at sikre, at resultaterne overføres til klinik og industri. Den forskningsansvarlige skal således blandt andet fungere som kontaktperson til: Regionalt og lokale forskningsråd, Virksomhedernes teknologiambassadører, der skal styrke fokus på de kommercielle muligheder i forskningen, Universiteter – primært Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsForskning (UCSF).
Indhold og proces Der skal udpeges forskningsansvarlige på stillingsmæssigt højt niveau (overlæger eller tilsvarende inden for andre personalegrupper) på alle større afdelinger mv. Der findes allerede i dag forskningsansvarlige på en del afdelinger. I afdelinger med universitetstilknytning vil forskningsledelsen naturligt være knyttet til fx en professor.
Der skal udvikles et kursustilbud til de forskningsansvarlige om bl.a. forskningsledelse og forskningsregistrering.
Det skal afklares, hvordan modellen også kan gennemføres i praksissektoren.
Forventede resultater/resultatmål/succeskriterier i 2008 Målet er, at der er udpeget forskningsansvarlige på alle forskningsaktive afdelinger, og at de er i funktion inden udgangen af 2. kvartal 2008. Resultatmålet er derudover, at der inden udgangen af 2008 er udviklet model for udpegning af forskningsansvarlige i praksissektoren, og at der er udarbejdet procedure for modellens implementering.
Økonomi
Handlingsplan 2008 for Sundhedsforskning Side 11 December 2007 Afholdes indenfor de almindelige budgetrammer.
Forventet igangsættelse Primo 2008.
Ansvarlig for implementering Direktionerne på regionens virksomheder samt koncernstaben er ansvarlige for implementeringen.
6. Oprettelse af forskningsråd (A2) Formål Der skal etableres en forskningsorganisation i Region Hovedstaden, som udover Det Strategiske Forskningsråd for regionen består af et Forskningsråd på alle virksomheder og et Forskningsråd for praksissektoren. Forskningsrådene skal styrke rammerne for forskning på alle regionens virksomheder.
Indhold og proces Der etableres et lokalt forskningsråd på samtlige virksomhedsområder med reference til virksomhedens direktion på baggrund af flg. overordnede kommissorium:
Forskningsrådet er rådgivende i forhold af betydning for virksomhedens forskningsindsats. Direktionen fastlægger kommissoriet for virksomhedens forskningsråd under hensyntagen til, at der udarbejdes: • en forskningsstrategi for virksomheden, der er i overensstemmelse med den regionale forskningspolitik • en årlig beretning om forskningen i virksomheden efter nærmere aftale.
Direktionen fastsætter selv forskningsrådets sammensætning under hensyntagen til, at det afspejler virksomhedens forskningsområder, forskningsledelseskompetencer og en relevant grad af tværfaglighed. Forskningsrådet ledes af et formandskab (formand og næstformand), der kan bestå af den forsknings- ansvarlige direktør/vicedirektør i virksomhedens direktion og en forskningsleder på virksomheden. Formanden er født medlem af det Strategiske Forskningsråd. Tilsvarende gælder næstformanden for de største af virksomhederne.
Forventede resultater/resultatmål/succeskriterier i 2008 Der er oprettet lokale råd på alle regionens virksomheder mv. samt oprettet forskningsråd for praksis- sektoren.
Økonomi Ej relevant.
Forventet igangsættelse Arbejdet er igangsat, og er for regionens virksomheder gennemført inden udgangen af 1. kvartal 2008 og for praksissektoren inden udgangen af 2. kvartal 2008.
Ansvarlig for implementering Direktionerne på regionens virksomheder mv. er ansvarlige. Koncernstaben er ansvarlig for det videre implementeringsarbejde om praksissektoren.
Handlingsplan 2008 for Sundhedsforskning Side 12 December 2007 7. Etablering af tværfaglige og tværsektorielle karrieremuligheder (B9, B10) Formål Mulighederne for forskerkarriere skal analyseres og udvikles, så det bliver muligt at fastholde og tiltrække talentfulde forskere og sikre, at de excellente forskningsmiljøer konsolideres og udvikles bl.a. ved at øge antal og typer af kombinationsstillinger.
Indhold og proces Der skal gennemføres en analyse af karrieremulighederne for de forskningsaktive grupper med særligt fokus på tidlig introduktion af forskning i de forskellige uddannelser og fastholdelse af forskere efter endt Ph.d. projekt. På den baggrund udarbejdes et oplæg om oprettelse af forskellige typer af kombinations- stillinger fx: Klinik/forskning – teori/forskning – administration/forskning – kommunal/regional - offentlig/privat ansættelse. Og med forskellige grader af forskningsindhold: Fx en dag om ugen eller 50/50.
Analyse og udvikling af forslag til nye stillingstyper skal ske i samarbejde med bl.a. Københavns Universitetshospital og erhvervslivet.
Forventede resultater/resultatmål/succeskriterier i 2008 At der er tilvejebragt et fuldt dækkende grundlag for etableringen af flere forskerstillinger og -typer samt skabt grundlaget for mere sammenhængende karriereforløb.
Økonomi Analyseomkostninger afholdes af forskningsfondens midler.
Forventet igangsættelse Der etableres en dialog med relevante parter primo 2008 og selve analysen af karrieremuligheder og behov for nye stillingstyper igangsættes i 2.kvartal 2008. Konkretisering af nye stillingstyper og forslag til etablering af mere sammenhængende karriereforløb vil foreligge i efteråret 2008.
Ansvarlig for implementering Koncernstaben er ansvarlig for implementering i samarbejde med intern arbejdsgruppe med repræsentanter fra regionens virksomheder, KU SUND, biosundhedsindustrien m.fl.
8. Forsknings- og kommercialiseringskrav i ledelsesdialogen med regionens virksomheder (A3, E32, F37) Formål Den ledelsesmæssige og organisatoriske forankring og opbakning til en styrket indsats for forskning og teknologioverførsel skal sikres. Samtidig skal der skabes et overblik over og en mulighed for opfølgning på opnåede resultater set i sammenhæng med regionens prioriterede forskningsområder og ressourceindsatsen.
Indhold og proces Der skal udvikles en fælles skabelon for afrapportering af forskning og kommercialisering i forbindelse med den årlige handlingsplan for forskningspolitikken. Den skal indeholde resultatkrav på forsknings- og teknologioverførselsområdet. Kravene skal fastsættes individuelt med angivelse af hvor meget af virksomhedens bruttodriftsbudget som internt skal afsættes til forskning og innovation. Tilsvarende skal der indgå præstationsmål for virksomhedens forskningsaktivitet, som matcher den afsatte interne udgiftsramme og et aftalt niveau for tiltrækning af eksterne midler, så det sikres, at virksomhederne selv satser på at tiltrække eksterne midler. Som led heri skal der fastlægges ensartede principper for
Handlingsplan 2008 for Sundhedsforskning Side 13 December 2007 udgiftsafgrænsningen og også fastlægges ensartede begreber og definitioner for præstationsmål mv. Der skal endvidere indgå resultatkrav for kommercialisering fx: Antal opfindelser, patentansøgninger samt antal og indtægter i samarbejdsaftaler med private virksomheder.
Forventede resultater/resultatmål/succeskriterier i 2008 Der er udviklet en fælles skabelon for resultatkrav for forskning og teknologioverførsel, der kan bruges til at synliggøre og belyse udviklingen på de to områder samt virksomhedernes resultater i forbindelse med handlingsplan 2009.
Økonomi Ej relevant.
Forventet igangsættelse Arbejdet med at udvikle en skabelon igangsættes primo 2008.
Ansvarlig for implementering Koncernstaben er ansvarlig for implementeringen.
Handlingsplan 2008 for Sundhedsforskning Side 14 December 2007 Tema 3: Flere eksterne midler til forskning, innovation og kommercialisering
Indsatsen i 2008 Det er en særlig udfordring for regionen at sikre, at der er de rette midler til rådighed for forskning og innovation på sundhedsområdet set i forhold til ønskede visioner og resultater.
Det er målsætningen, at: - der skal ske en øgning af regionens andel af midler fra nationale og internationale forsknings- og innovationsfonde på mindst 100 mio. kr. årligt i løbet af de kommende 3 år. - sikre at regionen øger sin andel af midlerne fra den nationale sundhedsvidenskabelige forskningsfond med mindst 35-40 mio. kr. årligt i løbet af de kommende 5 år. - styrke samspillet med erhvervslivet og dermed øge den private medfinansiering af forskningen på regionens virksomheder.
Status på området Der er stor forskel på ressourceanvendelsen og evnen til at tiltrække eksterne midler på forsknings- og innovationsområdet mellem regionens virksomheder3.
For det første er der nogle virksomheder, som ikke har nogle interne midler til forskning og andre virksomheder bruger op til 2,6 % af virksomhedernes bruttodriftsbudget til forskning. Det afspejler, at virksomhederne har væsentlig forskellige økonomiske forudsætninger for forskning, men også at de har forskellige procedurer for administration og opgørelse af forskningsmidlerne.
For det andet er der nogle virksomheder, som ikke har eksternt finansierede forskningsprojekter, imens andre virksomheder får op til 5,2 % af bruttodriftsudgifterne dækket fra eksterne kilder til forskning.
For det tredje er der meget forskel på hvor god den enkelte virksomhed er til at bruge de interne forskningsmidler til at tiltrække flere eksterne midler. Der er således ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem omfanget af interne forskningsmidler til rådighed for den enkelte virksomhed og omfanget af eksterne midler, som den enkelte virksomheder har til rådighed for forskningen.
Der tegner sig således det billede, at virksomhederne i Region Hovedstaden har meget forskellige interne ressourcer til forskning og innovation, og at udnyttelsen af disse ressourcer i forhold til at tiltrække eksterne midler ligeledes synes at være væsentlig forskellig. Det skal der arbejdes med i 2008 – også set i lyset af, at der forventes flere midler til forsknings- og innovationsområdet i både det statslige forskningsrådssystem og i EU’s 7. rammeprogram.
Konkrete initiativer, der vil have særligt fokus i 2008 I 2008 vil der særligt blive prioriteret igangsættelsen af initiativerne: Forsknings- og innovationsstøtteenhed, retningslinier for samarbejdsaftaler mellem regionens virksomheder og erhvervsliv, teknologiambassadører på forskningstunge hospitaler samt fælles forskningsbudgettering og - rapportering.
3 Oversigt over interne og eksterne forskningsudgifter for Region Hovedstadens virksomheder fremgår af bilag til handlingsplanen.
Handlingsplan 2008 for Sundhedsforskning Side 15 December 2007 9. Forsknings- og Innovationsstøtteenhed (D19, D20, F38) Formål Forsknings- og Innovationsstøtteenheden skal være med til at øge omfanget af eksterne midler fra nationale og internationale forskningsprogrammer til forskning, udvikling og innovation på sundhedsområdet.
Indhold og proces Den overordnede opgave for Forsknings- og Innovationsstøtteenheden er at styrke den konkrete og operationelle indsats omkring afdækning af støttemuligheder, ansøgningshjælp, konsortieansøgninger m.m.. På sigt skal enhedens ydelser suppleres med tiltag, der styrker den brugerdrevne innovation i virksomhederne. Det er målet, at enheden er på plads i løbet af første halvår 2008.
Forventede resultater/resultatmål/succeskriterier i 2008 Målet for enheden er allerede at begynde den operative bistand i foråret 2008 og allerede det første år opnå synlige resultater med en øgning i regionens andel af midler fra nationale og internationale forsknings- og innovationsfonde.
Økonomi Der er en årlig budgetramme på 5 mio. kr.
Forventet igangsættelse Primo 2008.
Ansvarlig for implementering Koncernstaben er ansvarlig for implementeringen.
10. Retningslinier for samarbejdsaftaler mellem regionens virksomheder og erhvervsliv (E29) Formål Retningslinierne skal gøre det lettere og hurtigere for forskere og private virksomheder at få et overblik over hvilke love, regler, etiske forhold mv., der gælder når offentlige og private parter samarbejder. Samtidig sikrer det, at aftaler med erhvervslivet indgås på ensartede vilkår.
Gennemsigtighed om vilkår for forskningssamarbejder og en professionel rådgivning styrker regionens muligheder for at tiltrække ekstern finansiering fra private virksomheder.
Indhold og proces De nye fælles retningslinier er udarbejdet på baggrund af de eksisterende, og der er ikke lagt op til at ændre i politik og principper for samarbejde med erhvervslivet. H:S og Københavns Amts retningslinier er sammenskrevet og opdateret ift. nye regler mv, samt justeres på baggrund af Tectra’s viden og erfaringer. Retningslinierne opdeles i en pjece til forskere, en pjece til erhvervslivet samt en elektronisk håndbog med søgefunktioner m.m.
Forventede resultater/resultatmål/succeskriterier i 2008 Retningslinierne vil føre til flere fælles forsknings- og udviklingsaftaler, der både øger kvaliteten i forskningen og de eksterne midler fra private virksomheder.
Økonomi Afholdes indenfor det almindelige administrationsbudget.
Handlingsplan 2008 for Sundhedsforskning Side 16 December 2007
Forventet igangsættelse Retningslinierne er færdige primo 2008.
Ansvarlig for implementering Koncernstaben er ansvarlig for implementeringen.
11. Teknologiambassadører på forskningstunge hospitaler (D23) Formål Hovedformålet med initiativet er, at ambassadørerne skal skabe opmærksomhed om de kommercielle muligheder i forskningen og forkorte afstanden mellem teknologioverførselsenheden, forskningsmiljøerne og erhvervslivet.
Indhold og proces Der udpeges 1-2 ambassadører på de forskningsaktive virksomheder. De skal bl.a. stå for følgende aktiviteter i tæt samarbejde med Tectra: • Udbrede kendskabet til teknologiambassadørordningen på den enkelte virksomhed, • Afholde informationsmøder for forskere/andre ansatte, • Forberede diskussion om patenterbarhed og patent/publiceringsstrategi for forskellige forskningsgrupper, • Overveje hvordan patentering og kommercialisering, herunder teknologiambassadørordningen, kan integreres endnu mere i hospitalets forskningsstrategi, • Fungere som kontaktperson for og rådgive afdelingernes forskningsansvarlige om kommercielle spørgsmål.
Forventede resultater/resultatmål/succeskriterier i 2008 Der er ansat teknologiambassadører på regionens virksomheder samt igangsat modulopbygget kursusforløb.
Økonomi Afholdes indenfor det almindelige administrationsbudget og med støtte fra Videnskabsministeriet.
Forventet igangsættelse Pilotprojekt er allerede igangsat på de forskningstunge virksomheder.
Ansvarlig for implementering Koncernstaben er ansvarlig for implementeringen.
12. Fælles forskningsbudgettering og – afrapportering (A4) Formål Der skal udarbejdes en fælles skabelon for forskningsbudgettering og – afrapportering. Skabelonen skal koordineres med den nationale forskningsstatistik (OECD-data) og med den nationale produktivitets- analyse på hospitalsområdet. Derudover skal den give regionen, virksomheden og den enkelte forskningsleder relevante oplysninger til brug for forskningsledelsen.
Indhold og proces Procedure og skabelon for fælles forskningsbudgettering og afrapportering udvikles på baggrund
Handlingsplan 2008 for Sundhedsforskning Side 17 December 2007 erfaringer med den nationale forskningsstatistik mv. og skal sikre, at fremtidige økonomital fra virksomhederne er sammenlignelige. Som følge af forskellige økonomisystemer er der i den forbindelse behov for at belyse de tekniske begrænsninger for en ensartet opgørelsesmetode.
Forventede resultater/resultatmål/succeskriterier i 2008 Der er udviklet en fælles skabelon, der skal færdiggøres i forhold til andre afrapporteringsdata og vil kunne bruges i forbindelse med forskningsbudgettering ved budget 2009 og afrapportering i Handlings- plan 2009 for sundhedsforskning.
Økonomi Ej relevant.
Forventet igangsættelse Udvikling og konkretisering af skabelon igangsættes primo 2008.
Ansvarlig for implementering Koncernstaben er ansvarlig for implementeringen.
Handlingsplan 2008 for Sundhedsforskning Side 18 December 2007 Tema 4: Større fokus på forskningssamarbejde med kommunerne og med praksissektoren – det sammenhængende sundhedsvæsen
Indsatsen i 2008 Region Hovedstaden skal sikre gode rammer for forskningsbaseret udvikling og vidensoverførsel mellem hospitalerne, praksissektoren og kommunerne, så sundhedsforskningen kommer hele samfundet til glæde.
Kommunerne er blevet endnu vigtigere aktører på sundhedsområdet grundet opgavedelingen som beskrevet i Sundhedsloven, og er en vigtig part i samspillet om at sikre en optimal organisering i relation til tværgående patientforløb. Den største udfordring i samspillet mellem regionen, kommunerne og de praktiserende læger er opgaverne i forbindelse med patienter med kronisk sygdom.
Det er målsætningen for 2008, at: - regionen etablerer grundlaget for, at kommunerne og praksissektoren kan medvirke mere til forskning og vidensoverførsel på områder, der vedrører kommunernes opgaveløsning såsom genoptræning, rehabilitering, palliation, sundhedsfremme, forebyggelse og kommunal sundhedstjeneste samt effekter af indsatser på disse områder.
Status på området Den nuværende formidling/vidensspredning, som går fra hospitalerne direkte til kommunerne, er sporadisk, og der findes ikke et samlet overblik over området. Dertil kommer, at der ikke er en samlet viden om, hvorvidt den viden, der bliver formidlet, også bliver implementeret i praktisk hverdag.
Regionernes forskningsforpligtelse omfatter samtlige sundhedsydelser som nævnt i Sundhedsloven og dermed skal Region Hovedstaden sikre og kommunerne medvirke til forskning, der relaterer sig til de kommunale sundhedsydelser. Det vil typisk være forebyggelsesforskning og sundhedstjenesteforskning, hvor fokus særligt er at styrke patientforløb og det tværsektorielle samarbejde samt at optimere opgavefordelingen mellem primær- og sekundærsektor. Men også klinisk forskning som grundlag for udvikling af ydelser i fx hjemmesygeplejen. Specielt i forhold til forebyggelse har regionen en rådgivningsforpligtelse, jf. sundheds- lovens kapitel 35 om forebyggelse og sundhedsfremme.
Strukturreformen giver nye muligheder og stiller også nye krav til samspillet. Samspillet mellem kommunerne, praksissektoren og regionen er specielt vigtigt, da der er et øget fokus på kvalitet og sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer, hvor det er nødvendigt at alle tre sektorer bidrager til vidensspredning og formidling – og til forskning i tværsektorielle problemstillinger. Derudover er der et øget fokus på ulighed i sundhed på tværs af kommunerne – indenfor de enkelte regioner. Særligt et område skal fremhæves her, nemlig sundhedsprofiler for kommunerne.
Regionen udarbejder sundhedsprofil for hele regionen opdelt på kommuner, hvilket muliggør sammenligning mellem kommuner i hele regionen. Når resultatet for den enkelte kommune foreligger, rådgiver forskere fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed den enkelte kommune.
Regionen kan via Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed efter særskilt aftale medvirke til at rådgive kommunerne med hensyn til for eksempel: o Evidensbaserede forebyggelsestiltag o Design og evaluering af forebyggelsestiltag o Hvilke metoder, de skal vælge, når de skal evaluere et tiltag
Handlingsplan 2008 for Sundhedsforskning Side 19 December 2007 o Ulighed i sundhed, herunder metoder til at rådgive de ca. 20 % af befolkningen, som har størst behov, men er sværest at nå, bl.a. borgere med anden etnisk baggrund end dansk o Udvikling af nye evalueringsmetoder, fx screeningsredskab til vurdering af børns motoriske udvikling o Prognoser for udviklingen af sundhedstilstanden i kommunerne.
Der er tale om et nyt område, hvorfor der i 2008 vil være fokus på at etablere grundlaget for det videre samarbejde på området, der inddrager allerede eksisterende strukturer og udvalg af hensyn til at sikre bedst mulig ressourceudnyttelse og koordinering med øvrige tiltag på sundhedsområdet.
Initiativer, der vil have særligt fokus i 2008 I 2008 vil der særligt blive prioriteret igangsættelsen af initiativerne: Etablering af netværk, undersøgelse af mulighederne for sundhedstjeneste- og forebyggelsesforskning samt kortlægning af, hvordan forsknings- resultater i en klinisk hverdag implementeres hos kommuner og praksissektor – særligt i relation til kronisk sygdom.
13. Etablering af netværk (E26) Formål Netværket skal understøtte koordinering på tværs af de tre sektorer på forskningsområdet og fungere som netværk til vidensdeling og udvikling af nye samarbejdsprojekter på sundhedsforskningsområdet, primært m.h.p. sammenhængende patientforløb – til gavn for borgerne generelt og patienterne specielt.
Indhold og proces Det skal undersøges, hvordan der kan etableres et netværk vedr. forskningssamarbejde med kommunerne og det almenmedicinske miljø. Netværket knyttes til de allerede eksisterende samarbejdsstrukturer (samordningsudvalg, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed) og til udvikling af regionens rådgivningsforpligtelse over for kommunerne på forebyggelsesområdet, således at indsatsen koordineres mest hensigtsmæssigt.
Forventede resultater/resultatmål/succeskriterier i 2008 At der er etableret et bredt sundhedsforskningsnetværk med deltagelse af regionen, samtlige kommuner og praksissektoren.
Økonomi Ej relevant.
Forventet igangsættelse Foråret 2008, hvor relevante interessenter inddrages i processen.
Ansvarlig for implementering Koncernstaben er ansvarlig for implementeringen.
Handlingsplan 2008 for Sundhedsforskning Side 20 December 2007
14. Undersøgelse/kortlægning af mulighederne for sundhedstjeneste- og forebyggelsesforskning (E25) Formål Der skal skabes en målrettet forebyggende indsats i samarbejde mellem de praktiserende læger, kommuner, hospitaler og andre relevante samarbejdsparter samt øge behandlingskvaliteten og skabe et så sammenhængende patientforløb som muligt. Og samtidigt understøttes forskning i forebyggelsesindsats i regionen generelt – og specielt i relation til kronisk sygdom.
Indhold og proces Det skal undersøges, hvordan sundhedstjenesteforskningen og forebyggelsesforskningen i regionen yderligere kan understøtte regionens, kommunernes og de praktiserende lægers arbejde med sammen- hængende patientforløb og forebyggelse. Samarbejdet vil inddrage eksterne parter som blandt andet Institut for Folkesundhedsvidenskab og Institut for Almen Medicin m.fl.
Forventede resultater/resultatmål/succeskriterier i 2008 At der er udarbejdet et koncept for samarbejder på tværs af sektorer for sundhedstjeneste – og forebyggelsesforskning – med inddragelse af kommunerne og af praksissektoren.
Økonomi Ej relevant.
Forventet igangsættelse 2, kvartal 2008.
Ansvarlig for implementering Koncernstaben er ansvarlig for implementeringen.
15. Kortlægning af, hvordan forskningsresultater i en klinisk hverdag implementeres hos kommuner og praksissektor (E24) Formål Der skal sikres, at en større del af forskningsresultaterne i en klinisk hverdag formidles til og implementeres i kommunerne og i praksissektoren til gavn for patienterne.
Indhold og proces At kortlægge hvordan forskningsresultaterne fra en klinisk praksis på virksomhederne bedst muligt kommer til gavn i almen praksis og hos kommunerne. Det skal undersøges, hvad der fungere i dag, og hvor der er behov for en forstærket indsats fx ved at stille krav om formidling ved forskerbevillinger. Det skal undersøges om og hvordan De Sundhedsfaglige Råd kan inddrages i en sådan implementeringsproces.
Forventede resultater/resultatmål/succeskriterier i 2008 Det forventes, at der i løbet af 2008 opbygges en viden om barrierer og drivere for implementering af forskningsresultater i daglig klinisk praksis.
Økonomi Ej relevant.
Handlingsplan 2008 for Sundhedsforskning Side 21 December 2007
Forventet igangsættelse I foråret 2008 igangsættes kortlægning af formidlingsmuligheder mellem sektorerne, der kan bruges fremadrettet til en mere struktureret forskningsformidling fremover.
Ansvarlig for implementering Koncernstaben er ansvarlig for implementeringen.
Handlingsplan 2008 for Sundhedsforskning Side 22 December 2007 Bilag 1: Statusoversigter – som baggrund for temaområder i Handlingsplan 2008
Tema 1: Prioritering af forskningsområder TABEL 1: FORSKNINGSINDSATSOMRÅDER – i de tidligere enheder:4 H:S Københavns Amt Frederiksborg Amt • Neuropsykiatri • Genetisk forskning samt bioteknologi • Genetisk forskning • Cancer • Neurosygdomme og psykiatri • Forebyggelsesforskning • Immunologi • Forebyggelse og sundhedsfremme • Neuropsykiatrisk forskning • Transplantation • Folkesygdomme og livsstilssygdomme • Behandlingsmetodeforskning • Reproduktion • Klinisk Interventionsforskning • Sundhedstjenesteforskning • Hjerte- og karsygdomme • Sundhedstjenesteforskning • Cancer • Molekylær biologi • Ældreområdet • Forebyggelse • Forebyggelse • Klinisk intervention • Rehabilitering, • Sygepleje- og omsorg • Ældre • Sundhedstjeneste
Tema 2: Bedre rammer for forskning, innovation og teknologioverførsel – særligt fokus på organisering og karrieremuligheder TABEL 2: Videnskabelige stillinger og publikationer for Region Hovedstadens virksomheder i 20065 Kliniske forsk.- Publikationer Virksomhed Professorer lektorer Ph.d. studerende I alt I alt6 Amager Hospital 0 2 3 5 32 Bispebjerg Hospital 16 6 86 108 362 Frederiksberg Hospital 2 0 4 6 69 Gentofte Hospital 6 5 37 48 212 Glostrup Hospital7 9 6 53 68 295 Herlev Hospital 9 5 37 51 250 Københavns Amts psykiatri 0 31 Hvidovre Hospital 18 10 62 90 308 Nordsjællands Hospital 2 1 11 14 75 FA Psykiatri 0 30 Rigshospitalet 67 12 297 376 1192 Sct. Hans Hospital 0 0 0 22 I alt 129 47 590 766 2878
TABEL 3: Højere akademiske grader for Region Hovedstadens virksomheder i 2006
4 Fra Statusrapport for forskning i den kommende Region Hovedstaden, marts 2006. 5 Udover de nævnte forskningsstilinger er der yderligere ansat kliniske assistenter, post.docs og seniorforskere, der sammen med det sundhedsfaglige personale generelt medvirker væsentligt til forskningen. 6 Da data ikke er fuldt rensede for dubletter (når personale fra flere forskellige enheder bidrager til publikation), tages der forbehold for det anførte samlede antal publikationer. 7 Inkl. stillinger ved og publikationer fra ForskningsCenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS).
Handlingsplan 2008 for Sundhedsforskning Side 23 December 2007 Virksomhed Dr. Med. grader Ph.d. grader Højere akademiske grader i alt Amager Hospital 0 0 0 Bispebjerg Hospital 2 14 16 Frederiksberg Hospital 0 0 0 Gentofte Hospital 1 3 4 Glostrup Hospital 1 9 10 Herlev Hospital 4 4 8 Københavns Amt psykiatri 0 0 0 Hvidovre Hospital 6 6 12 Nordsjællands Hospital8 -- - Frederiksborg Amt psykiatri 0 0 0 Rigshospitalet 11 40 51 Sct. Hans Hospital 0 4 4 I alt 25 80 105
Tema 3: Flere eksterne midler til forskning, innovation og kommercialisering TABEL 4: Forskningsregnskab 2006 set i forhold til bruttodriftsbudget 2007 for Region Hovedstaden9
8 Ikke opgjort særskilt. 9 Fra Notat om forskningsøkonomi, juni 2007.
Handlingsplan 2008 for Sundhedsforskning Side 24 December 2007 REGION HOVEDSTADEN
Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007
Sag nr. 14
Emne: Forslag om etablering af Region Hovedstadens EU-kontor i Bruxelles
1 bilag
Koncern Regional Udvikling
Kongens Vænge 2 3400 Hillerød
Telefon +45 48 20 50 00 Direkte 48205526 Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk
CVR/SE-nr: 29190623
Dato: 5. december 2007
Udvalgte regioners Bruxelles-aktiviteter
Indledning I Bruxelles har ca. 300 regioner etableret sig med et kontor. Variationen med hensyn til formål, organisering og finansiering er meget stor. Dog kan kontorerne overordnet set opdeles i to typer: 1. Policy-kontorer og 2. Projektkontorer.
Policykontorerne følger og forsøger at påvirke EU’s lovgivning. Projektkontorerne bruger tilstedeværelsen af de mange regionskontorer og nærheden til kommissionen til at skabe EU-partnerskaber og udvikle projekter.
Danske Regioner og KL er repræsenteret i Bruxelles. Begge kontorer er policykonto- rer og har følgende hovedfunktioner:
Sekretariatsbetjening af Danske Regioners/KL's politikere i EU's Regionsudvalg, Internationale udvalg og andre internationale fora – Europarådets Kommunalkon- gres, kommuneforeningerne på europæisk og internationalt niveau, det nordiske samarbejde mv. Koordination af Danske Regioners/ KL's interessevaretagelse i forhold til EU- systemet via løbende kontakt med EU's institutioner og andre regionale og kom- munale organisationer i Bruxelles, Folketinget og Europaudvalget samt regeringen og ministerierne Information til danske regioner/kommuner om EU-udspil og støttemuligheder.
Før strukturreformen var de fleste amter samt enkelte kommuner repræsenteret i Bru- xelles. I dag har følgende regioner og kommuner en repræsentation i Bruxelles: Regi- on Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland. Kalund- borg Kommune og Haderslev Kommune har en medarbejder lokaliseret på deres re- spektive regionskontorer, mens Københavns Kommune er i et vadested, hvor man går fra en fast repræsentation til en ad hoc medarbejder. Medarbejderen er for øjeblikket trukket hjem, men lejemålet er bibeholdt.
Copenhagen Plus – et nordsjællandsk initiativ Senest har erhvervsrådene i Hillerød og Helsingør repræsenteret ved C4 og Udvikling Nord i samarbejde med Nordsjællands Erhvervsskole og Bornholms Erhvervsskole åbnet et kontor med een medarbejder. Copenhagen Plus blev officielt åbnet 1. septem- ber i år. Medarbejderen er placeret i kontorfællesskab med Region Syddanmark. Kon- toret er i dialog med Københavns Universitet, Københavns Kommune og Væksthus Hovedstaden med henblik på at få flere interessenter til at bidrage til og deltage i kon- torets aktiviteter. Ambitionen er at nå op på 3 medarbejdere i foråret 2008.
Copenhagen Plus har fokus på projektpartnerskaber. Succeskriteriet er at få regionens virksomheder og forskningsinstitutioner til i højere grad at deltage i EU’s 7. ramme- program samt øvrige relevante EU-programmer. Kontoret skal hjælpe virksomheder og forskningsinstitutioner med at finde partnere og med at skrive EU-ansøgninger. Policy-delen og informationsdelen overlades til den danske stat (EuroCenter, Forsk- nings-og Innovationsstyrelsen), Danske Regioner og KL.
Finansiering: Budgettet er på 0,7 mio. kr. som i 2007 afholdes af Nordsjællands Er- hvervsskole. Der lægges i 2008 op til en foreningsdannelse med graduerede medlems- kontingenter.
Region Syddanmarks Bruxelles-kontor Region Syddanmarks Bruxelles-kontor er etableret ved at lægge de kontorer sammen, som de syddanske amter og kommuner i forvejen havde i Bruxelles. Formålet med det kontoret er at hjælpe virksomheder, institutioner og offentlige myndigheder med in- ternationalt samarbejde og internationale udviklingsprojekter for derigennem at inspi- rere og understøtte en dynamisk politisk og faglig udvikling i den syddanske region.
Kontoret har 12 medarbejdere og kombinerer viden om finansiering og internationale samarbejdsmuligheder med et omfattende netværk af samarbejdspartnere, der omfatter myndigheder, eksperter, interesseorganisationer og virksomheder i Bruxelles og uden for EU’s grænser.
Kontoret er en del af Syddanmarks samlede udviklings- og erhvervsfremmeindsats. Samarbejde med de øvrige erhvervsfremmeaktører og servicetilbud er afgørende for kontorets virke og resultater.
Finansiering: Budget er 7 mio. kr. Beløbet finansieres af ”Foreningen EU og interna- tionalt samarbejde i Syddanmark - f.m.b.a.” i år 2007 og 2008, hvorefter sagen tages op til revurdering. Regionsrådet for Syddanmark betaler 50% mens de 22 medlems- kommuner betaler de resterende 50%.
Side 2
Region Midtjyllands Bruxelles-kontor Central Denmark er navnet på Midtjyllands kontor i Bruxelles. Kontoret samarbejder med aktører fra hele Region Midtjylland. Bag Central Denmark står 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland.
Kontoret skal overordnet sikre borgere, virksomheder og institutioner i Midtjylland størst muligt udbytte af det europæiske samarbejde. Et centralt arbejdsområde er bro- bygning mellem de lokale, regionale og internationale aktører i stærke netværk, vi- dendeling på tværs af landegrænser, internationalisering generelt og etablering af nye partnerskaber med fokus på erfaringsudveksling. Et andet fokusområde er formidling af de muligheder for projektfinansiering, der ligger i EU-programmerne. Det være sig midler til teknologi- og produktudvikling for virksomheder, ny viden indenfor affalds- sortering eller udveksling af skolelever mellem Midtjylland og en kommune andre eu- ropæiske lande. Kontoret blev etableret pr. 1. januar 2007 og har 4 fast medarbejdere.
Finansiering: Det årlige basisbudget er 4,8 mio. kr. Kontoret finansieres af de 19 kom- muner med 2 kr. pr. indbygger og et tilsvarende beløb fra Region Midtjylland. Derud- over tager kontoret betaling for såkaldte tilkøbsydelser, der ligger ud over de basis- ydelser, som kontoret tilbyder gratis. Dette bl.a. for at undgå konkurrenceforvridning med private konsulentfirmaer mv. Kontoret er juridisk organiseret som en forening med et repræsentantskab, hvor alle ejerne er repræsenteret, samt en årlig generalfor- samling og en bestyrelse på syv medlemmer, som er udpeget af parterne bag kontoret og Vækstforum.
Region Skåne/Sydsveriges Europakontor For bedre at kunne varetage sine interesser i Bruxelles er Region Skåne repræsenteret via Sydsveriges Europakontor i Bruxelles. Initiativet til kontoret kommer fra Sydsam, som er en netværksorganisation for kommunförbund, landsting og regioner i Jönkö- pings, Hallands, Kronobergs, Skåne, Blekinge och Kalmar län. De seks sydsvenske län/regioner har tillsammen ca 2,3 mio. indbyggere fördelt på 77 kommuner.
Den 1. september 2007 overtog Region Skåne det formelle ansvar for Sydsams sekre- tariat som også omfatter Sydsveriges Europakontor, men finansieringen ligger fortsat hos Sydsam og Region Skåne betaler kun en medlemsafgift til Europakontoret.
Kontorets opgave er at være netværksskabende og kundskabsopbyggende ud fra et Bruxellesperspektiv i forhold til den hjemlige politiske organisation. Kontoret har to ansatte, som informerer om EU’s politik og organisation. Fra tidligere at have haft et bredt politisk perspektiv har man nu målrettet indsatsen. Der er et særligt fokus på fire områder: Forskning, Infrastruktur, Klimaspørgsmål og Maritim sikkerhed. Desuden følges EU’s samhørighedspolitik. I den forbindelse informeres og rådgives Sydsams medlemsorganisationer om relevante indsatser. Desuden bistår kontoret i Bruxelles med at tilrettelægge og gennemføre besøg for medlemsorganisationerne.
Side 3
Konklusion og perspektivering i forhold til Region Hovedstaden
Som det fremgår af ovenstående har de omtalte danske regionale aktører valgt en for- eningsmodel, hvor finansieringen deles mellem Region og kommuner med 50 % til hver. Kontorernes formål er at understøtte Regionens erhvervsudviklingsstrategier og at informere og assistere kommuner, virksomheder og institutioner i forhold til at ud- vikle projekter med støtte fra EU-programmer. Kontorernes hovedvægt ligger på det netværksskabende og projektudviklende – dog satser begge i mindre omfang på det policy-skabende.
Sydsveriges Europakontor er ligeledes medlemsfinansieret, og i modsætning til de danske kontorer er dets formål udelukkende policy-orienteret. Der er således ikke umiddelbart de store synergi-muligheder for Region Hovedstaden i et samarbejde med Region Skåne/Sydsverige.
Copenhagen Plus er udelukkende fokuseret på netværksskabelse og projektudvikling. I den forbindelse satses der især på at udvikle projekter inden for 7. rammeprogram.
Internationalt peger udviklingen også i retning af øget fokus på forskning og innovati- on. Mest markant sker det i EU’s 7. rammeprogram for forskning og teknologisk ud- vikling, der har fokus på væsentlige indsatsområder som forskningssamarbejde, inden for bl.a. sundhed og bioteknologi; træning og uddannelse af forskere; partnerskaber mellem forskere og erhvervsliv samt forskningskapacitet, herunder forskningsinfra- struktur.
Det er i forbindelse med vedtagelsen af Regionens politik for Sundhedsforskning be- sluttet at styrke indsatsen for at skaffe midler fra eksterne kilder – herunder især EU’s 7. rammeprogram. Forsknings- og innovationsstøtteenheden er et af initiativerne, som skal fremme bl.a. dette mål. Man kunne i den forbindelse forestille sig, at Region Ho- vedstaden blev repræsenteret i Bruxelles med en lobbyist, som skal skabe netværk og fremme projektudvikling inden for forskning og udvikling. Der kan være stordriftsfor- dele og synergi i at lokalisere sig sammen med et af de allerede etablerede kontorer fra andre regioner eller Danske Regioner. En anden indgangsvinkel kunne være, at det strategiske samarbejde mellem DTU, Københavns Universitet og Region Hovedstaden dannede baggrund for en fælles satsning i Bruxelles.
Side 4
REGION HOVEDSTADEN
Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007
Sag nr. 15
Emne: Resultatkontrakter for Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen
2 bilag
Bilag 4.2
Resultatkontrakt for Copenhagen Capacity (2. udkast)
Indledning: Visionen for Region Hovedstaden 1. Med denne aftale indgår Region Hovedstaden og Copenhagen Capacity (CopCap) en kon- trakt for 2008-2010 om at markedsføre regionen og tiltrække investeringer, kapital, virk- somheder og talent til regionen.
2. Region Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi ”Partnerskab for viden, vækst og velfærd” har understreget, at Region Hovedstaden er Danmarks eneste metropol - med forudsætnin- gerne for at tage konkurrencen op med internationale storbyregioner. Visionen er, at Regi- on Hovedstaden i 2015 er Nordeuropas mest attraktive metropol at bo, uddanne sig, arbej- de, drive virksomhed i og besøge.
3. Strategien består af 6 bærende principper og 7 indsatsområder, som til sammen udstikker ve- jen til vækst. Flere bærende principper er specielt relevante for CopCaps indsats: Fokus på den internationale konkurrenceevne Udvikling af eksisterende og spirende styrkepositioner Styrket samarbejde hen over Øresund Ønske om markante initiativer
Copenhagen Capacitys rolle i udmøntningen af den erhvervspolitiske strategi 4. CopCap skal spille en væsentlig rolle i at realisere visionen og strategien. Som en selv- stændig juridisk enhed kan CopCap på regionens vegne være udførende på erhvervsudvik- lingsaktiviteter og dermed bidrage til at skabe en sammenhæng mellem på den ene side de erhvervspolitiske visioner og strategier og på den anden side de ønskede mål og resultater gennem sine konkrete aktiviteter og gennem projektsamarbejder.
5. Konkret vil CopCap spille en rolle i kraft af sine markedsførings- og salgsaktiviteter, der gennemføres som led i denne kontrakt. Desuden kan CopCap spille en rolle omkring kon- krete projekter og aktiviteter, som Vækstforum vælger at medfinansiere gennem regionale erhvervsfremmemidler og EU’s strukturfondsmidler.
6. CopCap kan således dels være initiativtager og lead partner på projekter, som kan styrke og udvikle CopCaps forretningsområder, dels kan CopCap være projektpartner og indgå i projekter sammen med andre regionale aktører på områder, hvor der er oplagte synergi- og samarbejdsmuligheder.
7. Inden for følgende indsatsområder vil CopCap indgå i konkrete projekter.
Stærke og perspektivrige klynger, hvor det bl.a. er et mål, at der skal tiltrækkes flere udenlandske virksomheder og investeringer for at styrke klyngens kritiske masse og in- ternationale konkurrencedygtighed. Her vil Copenhagen Capacity indgå i projekterne vedr. Udvikling af Nordeuropas logistik- og handelshub (initiativ 1.9) og Den femte in- ternationale modeklynge (initiativ 1.7) og ligeledes bidrage til projekter, der understøt- ter et internationalt filmmiljø i hovedstaden (initiativ 1.6)
1
Metropolregionens udvikling, hvor det bl.a. er et mål, at den internationale konkurren- ceevne skal styrkes gennem strategiske samarbejder. Her vil Copenhagen Capacity væ- re leadpartner omkring projektet Copenhagen Redefined vedr. den erhvervsmæssige branding af Region Hovedstaden (initiativ 3.1) og samarbejde med kommuner og er- hvervschefer om international markedsføring (initiativ 3.2). Desuden vil CopCap indgå i projektet, Attraktiv international videnserviceregion (initiativ 3.4)
Markedsføring, events, kultur og værdier, hvor det bl.a. er et mål at styrke regionens profil og tiltrækningskraft. Her vil Copenhagen Capacity gennem sine løbende aktivite- ter bidrage med væsentligt til regionens profil.
Når det drejer sig om Øresundssamarbejdet skal Copenhagen Capacity på vegne af den danske side være den ansvarlige og involverede part i markedsføringsaktiviteter for Øresundsregionen for at sikre sammenhæng og koordination. Bl.a. skal CopCap indgå i det nedsatte forum for markedsføring af Øresundsregionen.
Samarbejde med staten/Invest in Denmark 8. Vækstforum har indgået en partnerskabsaftale med regeringen i juni 2007, som betoner, at markedsføringen og tiltrækningen af investeringer er et centralt indsatsområde for begge parter. Aftalen betoner (i pkt. 5) at et led heri er et styrket samarbejde mellem Invest in Denmark (IDK) og Copenhagen Capacity. Konkret skal det ske ved at Invest in Denmark og Copenhagen Capacity i forøget omfang indgår projektpartnerskaber på relevante marke- der og indsatsområder.
Copenhagen Capacitys strategi og aktiviteter 2008-2010 9. Copenhagen Capacity vil som den officielle markedsførings- og investeringsfremmeorga- nisation i perioden overordnet set arbejde inden for tre aktivitets- og kompetenceområder:
Branding og markedsføring, dvs. profilering og markedsføring af regionen gene- relt og på udvalgte forretningsområder; Investorservice, dvs. håndtering af forespørgsler, proaktivt salg og rådgivning af investorer; Strategi, analyse & udvikling, dvs. kortlægning og dokumentation, udvikling af nye områder/projektfinansiering, opfølgning og rapportering.
10. Indsatsen vil tage afsæt i en ambitiøs vækst- og udviklingsorienteret strategi for CopCap i 2008-2010. Baggrunden er for det første en markant øget konkurrence om investeringer, virksomheder og talent. Det gælder globalt, mellem metropolerne i Europa og inden for Norden. For det andet konkurrerer regionen i langt højere grad på, at vi kan tilbyde virk- somheder adgang til unikke nichekompetencer og forretningsmuligheder. Endelig ændrer måden virksomheder investerer og etablerer sig på i retning af mindre investeringer og pro- jekter, som gradvis kan føre til, at virksomhederne udvikler deres engagement i Region Hovedstaden og Danmark som helhed.
11. Følgende fire succesfaktorer er identificeret og ligger til grund for vækststrategien: i) vi skal uddybe indsatsen på markeder og indsatsområder for at fastholde vores styrkepositio- ner og hæve kvaliteten i investeringerne, vi tiltrækker ii) vi skal udbrede indsatsen til nye
2
forretningsområder for at øge antallet af investeringer, iii) vi skal skærpe branding & mar- kedsføring af regionen og samarbejdet med regionale aktører herom for at skabe en mere differentieret, sammenhængende og slagkraftig profil; og iv) vi skal bidrage til at skabe øget fokus på investeringsklimaet og de nye investeringsmuligheder for regionen.
Fokus og forretningsområder 12. Copenhagen Capacity baserer sit strategi på følgende ”dogmer”:
Nichefokus. Vi satser der, hvor Region Hovedstaden har en global styrkeposition, og hvor de internationale investeringer er i vækst.
Effektive salgskanaler ude og hjemme. Vi arbejder direkte eller gennem agenter og samarbejdspartnere på markeder for at etablere tætte relationer til potentielle investorer. Vi prioriterer både hjemme- og udemarkeder, dels modne markeder og udvalgte nye vækstmarkeder med et potentiale, fx Kina og Indien.
Tiltrækning af værdifulde investeringer. Vi sigter på at tiltrække virksomheder og investeringer, som skaber høj værdi i regionen, fx i form af viden, kompetence og vær- ditilvækst, og som kan styrke klyngerne i regionen.
Viden & Rådgivning. Vi vil prioritere investeringer og virksomheder, hvor vi kan ska- be værdi for virksomheden ved at stille faglig og brancherelevant viden og rådgivning til rådighed.
Partnerskaber. Vi vil prioritere især nye forretningsområder hvor vi kan bygge stærke samarbejdsrelationer, der styrker vores kompetencer og kan indebære partnerfinansie- ring.
13. Copenhagen Capacity forventer i kontraktperioden at prioritere følgende forretningsområ- der, der rummer en række attraktive nicher:
i. Life science Det strategiske mål er intensivere relationer til førende biotek-, farma- og medtechselska- ber. Derigennem vil vi opbygge en interessant pipeline, der kan føre til flere værdifulde in- vesteringer, bl.a. inden for sygdomsområder, hvor Medicon Valley er globalt konkurrence- dygtig. Desuden vil vi styrke markedsføringen af Medicon Valley i et tæt partnerskab med Region Skåne og Medicon Valley Alliance.
ii. Information and communication technologies Det strategiske mål er, at København – trods en meget hård konkurrence på området - skal stå styrket som lokation for forretningsudvikling (forskning, udvikling, test og markedsud- vikling) inden for informations- og kommunikationsteknologi. Det skal bl.a. ske ved et ud- vikle og anvende et nyt markedsføringskoncept, der tydeliggør forretningspotentialet og de teknologiske og udviklingsmæssige kompetencer i regionen.
3
iii. Regional headquarters and shared service centres (SSC’s) Det strategiske mål er at fastholde og udbygge Københavns position som foretrukkent loka- liseringssted i Norden for hovedkontorer og andre centrale virksomhedsfunktioner, de så- kaldte shared service centers. Indsatsen tager bl.a. udgangspunkt i udvalgte brancher (fx vi- denservice, pharma, medtech samt mode), hvor der sker en centralisering af funktioner.
iv. Logistics & distribution Det strategiske mål er at distancere andre regioner i Norden som det sted hvor det bedst kan betale sig for lagerførende virksomheder at etablere en nordisk distributionsløsning. Aktivi- teterne inden for forretningsområdet er foreløbig finansieret af Region Sjælland. Vi indgår desuden som partner i projektet om Nordeuropas centrum for logistik, handel og distributi- on, som Region Hovedstaden medfinansierer.
v. Green industries Det strategiske mål er at etablere et nyt forretningsområde, der kan tiltrække investeringer og styrke brandingen af regionen, bl.a. i forbindelse med 2009-topmødet. Da forretnings- området i første omgang er finansieret af Region Sjælland fokuserer aktiviteterne på Regi- on Sjællands kompetencer på området.1
vi. Creative industries Det strategiske mål er at bidrage til at realisere det forretningsmæssige potentiale i kreativ indholdsproduktion i Region Hovedstaden, bl.a. gennem netværk til internationale produk- tionsselskaber distributører og investorer. Der er et stort potentiale bl.a. inden for spil, film, animation, visuel effects etc.
På de ovenstående seks forretningsområder retter indsatsen sig dels mod at tiltrække nye investeringer og virksomheder fra udenlandske markeder, dels mod de udenlandske virk- somheder, som allerede er i regionen. Det sidste sker med henblik på at tiltrække flere vi- denstunge funktioner og aktiviteter til regionen.
Foruden de seks forretningsområder har Copenhagen Capacity to støttefunktioner vedr. branding & markedsføring og Analyse & udvikling:
Branding & marketing CopCap vil implementere en differentieret, sammenhængende og markant ny og regionalt forankret brandplatform, der sigter på udenlandske virksomheder, talenter og ”copenhage- ners”. Vi vil etablere et regionalt partnerskab herom gennem projektet Copenhagen Redefi- ned og søge bl.a. EU-strukturfondsmidler til projektet. En anden væsentlig prioritet er at udvikle Medicon Valley-markedsføringen, bl.a. gennem samarbejdet med Medicon Valley Alliance og Region Skåne.
1 Se bilaget for en beskrivelse af samarbejdsaftalen med Region Sjælland.
4
Analysis & development Copenhagen Capacity vil bidrage til at identificere og udvikle nye lovende forretningsom- råder, der kan øge regionens konkurrencedygtighed. Desuden vil vi løbende overvåge inve- steringsklimaet og herunder barriererne og muligheder for at tiltrække flere værdifulde in- vesteringer til regionen.
Pejlemærke og målsætninger 14. Copenhagen Capacity har opstillet et centralt pejlemærke for regionen samt 5 konkrete målsætninger for vores arbejde i perioden 2008-2010.
Pejlemærke: Hovedstadsregionen skal være blandt de bedste regioner i Vesteuropa til at tiltrække investeringer.
Mål: Ambitionen er, at regionen skal ligge i top5 og top10 i Vesteuro- pa, når det drejer sig om at tiltrække hhv. regionale hovedkontorer og forsknings- og udviklingsaktiviteter og andre kompetencedrevne inve- steringer.2
Pejlemærket indikerer ikke bare Copenhagen Capacitys, men også Region Hovedstadens ambitionsniveau på investeringsfremmeområdet, og understreger, at det er en erhvervspolitisk ambition, at regionen har et attraktivt investeringsklima og en stærk og fokuseret investeringsfremmeindsats.
15. De følgende målsætninger og tilhørende resultatmål udtrykker hvad Copenhagen Capacity konkret ønsker at opnå og styre indsatsen efter i resultatkontraktperioden.
Målsætning 1: CopCap vil tiltrække værdifulde investeringer til Region Hoved- staden.
Resultatmål: CopCap vil tiltrække i alt 101 investeringer til Region Hovedstaden i 2008-2010 fordelt på fire forretningsområder, jf. over- sigten.
Forretningsområde 2008 2009 2010 2008-10 Life science 6 6 8 20 ICT 4 4 4 12 Regional Headquarters 18 19 20 57 Creative industries 4 4 4 12 Logistics & Distribution 0 0 0 0 Green Industries 0 0 0 0 Antal investeringer i alt 32 33 36 101 Note: Inden for Logistics & distribution og Green industries er indsatsen finansieret af Region Sjælland og derfor vil indsatsen sigte på at tiltrække investeringer dertil. Note: ”Investeringer” omfatter – afhængig af forretningsområdet – etableringer, projekter, kapital- tilførsler mv.
2 I dag (2004-06) er hovedstadsregionen (inkl. Roskilde Amt) placeret som nr. 3 i Europa, når det drejer sig om at til- trække hovedkontorer, og nr. 8 når det drejer sig om at tiltrække forsknings- og udviklingsaktiviteter, målt på antallet af investeringer.
5
Målsætning 2: CopCap vil målrettet bearbejde udenlandske virksomheder, som allerede er i regionen, med henblik på at de flytter flere videntunge funktioner til regionen
Resultatmål: Andelen af investeringer, som hidrører fra hjemmemarke- det, skal udgøre 15-20 pct. af investeringerne i 2010.
Målsætning 3: CopCap vil udbrede vores brandplatform til regionale samar- bejdspartnere og derigennem styrke branding af regionen
Resultatmål: Vi vil inddrage min. 10 partnere i udvikling og implemen- tering af brandplatformen med det formål, at kendskabsgrad og vi- densniveau til regionens unikke styrker skal øges markant i perioden 2008-2010
Målsætning 4: CopCap vil ekspandere til nye forretningsområder, der kan sikre flere værdifulde investeringer og ressourcer til regionen . Resultatmål: Vi vil have etableret os på i alt 6 forretningsområder mod de nuværende 3. De nye forretningsområder skal bidrage med min. 20 pct. af investeringerne i 2010.
Målsætning 5: CopCap vil skabe et forøget og bredere finansieringsgrundlag i perioden
Resultatmål: Vi vil sigte på, at vi har øget finansieringen fra andre kil- der, således at der i 2010 opnås 11 mio. kr. i anden finansiering mod ca. 3.4 mio. kr. i 2007.
Opfølgning & rapportering 16. Der sker en opfølgning og rapportering på opfyldelse af målsætninger og pejlemærke som led i det løbende bestyrelsesarbejde. Således vil der til bestyrelsesmødet i februar måned i hvert af årene 2009, 2010 og 2011 foreligge en rapport på det foregående års resultater. I den forbindelse fremlægges endvidere beregninger af de afledte regionaløkonomiske effek- ter af investeringerne.
17. Rapporten fremsendes til Region Hovedstaden med henblik på, at der kan ske en oriente- ring i Vækstforum for Region Hovedstaden i marts/april.
6
Økonomi og finansiering 18. Region Hovedstaden yder i perioden 2008-2010 et basistilskud til Copenhagen Capacity på samlet kr. 74,5 mio., jf. oversigten.
19. Basistilskuddet er beregnet således, at der fra regionens bruttobasistilskud regnes et fradrag REGION HOVEDSTADENS BASISTILSKUD 2008-10, i mio. kr. (2008-priser)
. 2008 2009 2010 I alt
Region Hovedstadens 26.6 26.6 26.6 79.8 ”bruttobasistilskud”
Fradrag for Region Sjæl- lands forventede bidrag til 1.9 1.8 1.6 5.3 overheadomkostninger
Region Hovedstadens 24.7 24.8 25.0 74.5 basistilskud
for det bidrag til dækning af overheadomkostninger, som Region Sjælland yder som led i den treårige aftale, der er indgået mellem Region Sjælland og Copenhagen Capacity.
20. Basistilskuddet reguleres iht. den almindelige prisstigningstakt.
21. Basistilskuddet udbetales kvartalsvist med fordelingen 40/20/20/20.
22. Copenhagen Capacity vil, jf. målsætning nr. 5, tilstræbe at øge finansieringsgrundlaget for organisationen fra andre kilder, herunder private bidrag, EU’s strukturfonde, projektbevil- linger mv.
23. Bortset fra fradraget i basistilskuddet grundet den indgåede kontrakt med Region Sjælland, skal der ikke ske fradrag i tilskuddet for overheadomkostninger, der hidrører fra kontrakter med samarbejdspartnere.
Justering af resultatkontrakten 24. I forbindelse med fremsendelse af rapporten om det foregående års resultater til Region Hovedstaden kan Copenhagen Capacity fremlægge forslag til en justering af resultatkon- trakten, herunder kontraktens resultatmål.
25. Ændringerne i resultatkontrakten kan være begrundet i fx en ændring i de internationale konjunkturer, i rammevilkår, samarbejder, som Copenhagen Capacity har indgået mv., der påvirker muligheden for at nå de opstillede målsætninger.
7
26. Copenhagen Capacity og Region Hovedstaden vil herudover løbende have en dialog om mindre justeringer i resultatkontrakten, nye samarbejdsmuligheder og projekter mv.
27. En ændring af resultatkontrakten skal forelægges Vækstforum og godkendes af Region Hovedstaden.
28. Copenhagen Capacity er i øvrigt forpligtet til at oplyse om forhold, der kan have betydning for opfyldelse af resultatkontrakten.
København d. Hillerød, d.
Copenhagen Capacity Region Hovedstaden
8
BILAG: Samarbejdsaftalen med Region Sjælland
Copenhagen Capacity har fra 1. november 2007-til 31. december 2010 indgået en kontrakt med Region Sjælland om at gennemføre tre markedsføringsprojekter. Det samlede budget udgør DKK 20.745.225.
Projekterne fokuserer på hhv. medico/sundhed, transport/logistik og miljø/energi, hvor der er fælles styrker mellem de to regioner, og hvor CopCap som en operativ markedsførings- og salgsorganisation kan understøtte klynger og styrkeområder som Region Sjælland har. En kort introduktion til projekter- ne følger her:
1. Medico/sundhed (Medicon Valley) Projektet betyder, at Region Sjælland bliver en del af den samlede Medicon Valley-markedsføring, som Copenhagen Capacity står for i samarbejde med Region Skåne og Medicon Valley Alliance. Det betyder bl.a., at Region Sjælland bliver en del af ”kommunikationsplatformen”, dvs. hjemmesider, logokort, præsentationer, virksomhedsprofiler osv. Virksomheder i Region Sjælland kan endvidere deltage i inter- nationale udstillinger og den internationale partnering, som Copenhagen Capacity varetager. CopCap vil endvidere arbejde for at lokalisere virksomheder og projekter i Region Sjælland inden for medi- co/sundhed.
2. Logistik /transport Region Sjælland har en koncentration af virksomheder inden for logistik/transport og satser på områ- det gennem forskellige tiltag. Projektet vil analyse regionens styrke og de reelle mulighederne for at tiltrække internationale investeringer, specifikt nordiske distributionsløsninger. Desuden skal projektet knyttet et netværk af aktører til indsatsen og der skal ske en markedsføring over for udenlandske sel- skaber i regionen og i udlandet om fordelene ved at samle distribution for Norden mhp. at lokalisere lagerenheder og distributørvirksomheder i regionen.
3. Miljø /energi Miljø og energiområdet adskiller sig væsentligt fra de to andre områder, idet området først skal udvikles. Projektet vil i sin første fase identificere de konkrete kompetencer og forretningsmuligheder samt ud- vikle en plan og strategi for en fase to i projektet. På det grundlag tages der stilling til en videreførelse af projektet.
9 Bilag 4.3 27. november 2007
Resultatkontrakt Mellem
Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen
for perioden 2008 - 2010
Region Hovedstadens vision for vækst og udvikling Med denne aftale indgår Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen en kontrakt for 2008-2010 om at markedsføre regionen og tiltrække turister, kongresser, krydstogter og begivenheder.
Region Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi ”Partnerskab for viden, vækst og velfærd” har understreget, at Region Hovedstaden er Danmarks eneste metropol - med forudsætningerne for at tage konkurrencen op med internationale storbyregioner. Visionen er, at Region Hovedstaden i 2015 er Nordeuropas mest attraktive metropol at bo i, uddanne sig i, arbejde i, drive virksomhed i samt at besøge.
Strategien består af 6 bærende principper og 7 indsatsområder, som til sammen udstikker vejen til vækst. Flere bærende principper er specielt relevante for Wonderful Copenhagens indsats: • Fokus på den internationale konkurrenceevne • Udvikling af eksisterende og spirende styrkepositioner • Styrket samarbejde hen over Øresund • Ønske om markante initiativer
Wonderful Copenhagens rolle i udmøntningen af den erhvervspolitiske strategi Wonderful Copenhagen skal spille en væsentlig rolle i at realisere visionen og strategien. Som en selvstændig juridisk enhed kan Wonderful Copenhagen på regionens vegne være udførende på turisme- og erhvervsudviklingsaktiviteter og dermed bidrage til at skabe en sammenhæng mellem på den ene side de erhvervspolitiske visioner og strategier og på den anden side de ønskede mål og resultater gennem sine konkrete aktiviteter og gennem projektsamarbejder.
Konkret vil Wonderful Copenhagen spille en rolle i kraft af sine markedsførings- og turismeaktiviteter, der gennemføres som led i denne kontrakt. Wonderful Copen- hagen kan således dels være initiativtager og lead partner på projekter, som kan styrke og udvikle Wonderful Copenhagens forretningsområder, dels kan Wonderful Copenhagen være projektpartner og indgå i projekter sammen med andre regionale aktører på områder, hvor der er oplagte synergi- og samarbejds- muligheder.
Desuden kan Wonderful Copenhagen spille en rolle omkring konkrete projekter og aktiviteter, som Vækstforum vælger at medfinansiere gennem regionale erhvervsfremmemidler og EU’s strukturfondsmidler.
Inden for følgende indsatsområder vil Wonderful Copenhagen indgå i konkrete projekter under erhvervsudviklingsstrategiens initiativer:
• Metropolregionens udvikling, hvor det bl.a. er et mål, at den internationale konkurrenceevne skal styrkes gennem strategiske samarbejder. Her vil Wonderful Copenhagen være leadpartner omkring projektet Copenhagen Redefined vedrørende den turismemæssige branding af Region Hovedstaden (initiativ 3.1) og samarbejde med kommuner og erhvervschefer om international markedsføring (initiativ 3.2). Desuden vil Wonderful Copenhagen være leadpartner i initiativet om en styrket indsats for internationale videnskabelige kongresser til Region Hovedstaden (initiativ 3.3). • Markedsføring, events, kultur og værdier, hvor det bl.a. er et mål at styrke regionens profil og tiltrækningskraft med udgangspunkt i de allerede etablere organisationer, herunder Wonderful Copenhagens løbende aktiviteter. Det er derudover et mål for indsatsen, at tiltrække store internationale sports- og
2
kulturbegivenheder til regionen og udvikle Region Hovedstaden til Nordeuropas center for store begivenheder (initiativ 6.1.) samt at udarbejde en eventstrategi (initiativ 6.1.) samt tiltrække OL til København (initiativ 6.2.).
Når det drejer sig om Øresundssamarbejdet skal Wonderful Copenhagen være den på danske side ansvarlige og involverede part i markedsføringsaktiviteter for turisme- og oplevelsesaktiviteter i Øresundsregionen for at sikre sammenhæng og koordination i forhold til det løbende udviklingsarbejde indenfor eksempelvis turistinformation og krydstogtsturisme. Wonderful Copenhagen vil blandt andet indgå i det nedsatte forum for markedsføring af Øresundsregionen og er lead partner på initiativet om international markedsføring af Øresundsregionen (initiativ 6.3.).
Samarbejde med staten/VisitDenmark Regeringen og regionen har juni 2007 indgået en partnerskabsaftale, der blandt andet handler om markedsføring af Hovedstadsregionen, som landets eneste internationale metropol. Målene i partnerskabsaftalen indeholder:
• En sikring af fortsat vækst i antallet af internationale overnatninger i hovedstaden frem til 2010 • En øgning af hovedstadens synlighed som konferencevært, således at regionens internationale førerposition som møde- og kongresby bibeholdes • En øget indsats for tiltrækning af internationale sports- og kulturbegivenheder.
Wonderful Copenhagen er et central aktiv i opfyldelsen af de opstillede indsatsområder i partnerskabsaftalen. Organisationen skal bidrage til at sikre en fortsat vækst gennem tæt samarbejde med regionen, kommuner og erhvervspartnerne, samt i koordination med VisitDenmark på relevante indsatsområder og markeder.
Wonderful Copenhagens strategi og aktiviteter 2008 - 2010 Wonderful Copenhagens formål er, at skabe vækst og beskæftigelse for regionen i oplevelsesøkonomien. Visionen er, at Regionen skal være Danmarks internationale by. Wonderful Copenhagen vil i aftaleperioden arbejde inden for fire aktivitets- og kompetenceområder, der understøtter målet:
1. Udvikling og tiltrækning af internationale kongresser og events 2. Branding og markedsføring af regionen 3. Netværk og samarbejde 4. Strategi og innovation.
De fire fokusområder udgør Wonderful Copenhagens kernekompetencer. Inden for hvert af de fire områder er opstillet indsatser og resultatmål, der sikrer en fremadrettet udvikling. Resultatmålene skal sikre, at regionen udvikler sin rolle som Danmarks internationale region og derigennem er førende i den internationale konkurrence om turister, talenter og investeringer.
1. Udvikling og tiltrækning af internationale kongresser og events
Indsats 1: Region Hovedstaden skal være Nordeuropas center for store sportslige og kulturelle begivenheder.
Begivenheder skal være med til at fortælle historien om en kulturel, sportsvenlig og dynamisk region med plads til forskellighed. Begivenhederne etableres, tiltrækkes og udvikles på tværs af og i
3
samarbejde mellem regionens mange offentlige og erhvervsaktører på kultur- og sportsområdet. Wonderful Copenhagen fungerer som koordinator og varetager den internationale tilbudsgivning på og markedsføring af begivenhederne.
Resultatmål 1.1: Wonderful Copenhagen har som mål årligt, at tiltrække fire internationale sports- eller kulturbegivenheder til regionen.
Resultatmål 1.2: Wonderful Copenhagen er hovedaktør på, sammen med relevante kommuner i regionen og Region Hovedstaden, at udarbejde en eventstrategi for regionen. Strategien vil pege på konkrete projekter og begivenheder, som skal sætte gang i samarbejdet med regionens kommuner, erhvervsliv, Wonderful Copenhagen og Region Hovedstaden. Strategien vil ligge færdig i første halvår af 2008.
Resultatmål 1.3: De kommende år kommer en række store begivenheder med internationalt potentiale og betydning til København. FN’s Klimatopmøde 2009, IOC (Den Internationale Olympiske Komité) 2009, Outgames i 2009 og Bike City 2008 - 2011, der afsluttes med VM i Landevejscykling, er fire markante begivenheder, der kan placere regionen på verdenskortet og bringe medieomtale samt erhvervs- og ferieturisme til regionen. For at udnytte disse muligheder vil Wonderful Copenhagen udvikle begivenhederne i samarbejder med og på tværs af nationale, regionale og lokale aktører. Minimum 50 erhvervs- og offentlige partnere vil indgå i arbejdet i perioden 2008 - 2011.
Indsats 2: Styrket indsats for tiltrækning af internationale kongresser og møder til Region Hovedstaden
Formålet er at udbygge regionens position som et af Europas knudepunkter for internationale videnskabelige kongresser. Det gælder især videnbaserede konferencer, der giver adgang til vigtige internationale netværk og kompetencer for hovedstaden. Det er med til at gøre hovedstaden til en attraktiv metropol at arbejde, investere og bo i. Det er Wonderful Copenhagens vision, at København skal fastholde og udbygge sin rolle som en af verdens ti mest populære kongresbyer.
Resultatmål 2.1: Wonderful Copenhagen vil tiltrække og udvikle internationale videnskabelige kongresser med høj kommerciel og samfundsmæssig værdi særligt inden for områder, hvor hovedstaden har stærke internationale styrkepositioner. Antallet af internationale videnskabelige kongresser afholdt i regionen, som Wonderful Copenhagen har vundet, vil være steget fra 25 kongresser i 2007 til 30 kongresser i 2010.
Resultatmål 2.2: I forbindelse med Klimatopmødet i 2009 vil Wonderful Copenhagen fokusere indsatsen på tiltrækning af konferencer, der har faglig eller tematisk kobling til energi og klimaspørgsmålene. I perioden 2008 – 2010 vil Wonderful Copenhagen have tiltrukket fem kongresser, der
4
understøtter historien om regionen som en bæredygtig og førende miljøregion.
2. Branding og markedsføring af regionen
Indsats 3: Udvikling af regionens branding- og markedsføringsplatforme gennem samarbejde med regionens centrale aktører
Regionen skal være internationalt kendt som en attraktiv destination blandt medier, opinionsdannere, beslutningstagere og forbrugere.
Resultatmål 3.1: Wonderful Copenhagen har som målsætning, at København skal være Nordeuropas internationale by. Wonderful Copenhagen vil arbejde for at den internationale turisme ligger over gennemsnittet af byer i Europa. Det er samtidig målsætningen i perioden 2008 – 2010, at have en årlig vækst på ca. 4 procent i tilgangen af kommercielle overnatninger til regionen fra 6,7 mio. i 2007 til i alt 7,5 mio. overnatninger i 2010.
Resultatmål 3.2: Wonderful Copenhagen vil på baggrund af organisationens nuværende brandingplatform udvikle regionens branding- og markedsførings- platform. Wonderful Copenhagen vil i samarbejde med Copenhagen Capacity fremlægge handlingsplanen for projektet Copenhagen Redefined til Vækstforum i første halvdel af 2008. Såfremt Vækstforum godkender projektet igangsættes udarbejdelsen af brandingplatforme og projekter medio 2008 og løbe frem til 2010 og have deltagelse af minimum 10 samarbejdspartnere.
Indsats 4: Wonderful Copenhagen vil styrke regionens position som Nordeuropas førende krydstogtsdestination
Regionen er Nordeuropas førende krydstogtsdestination. Hvis regionen skal drage nytte af den generelle vækst, der ses på krydstogtsmarkedet, er det afgørende, at regionen bl.a. udvikler infrastrukturen og serviceudbuddet for de krydstogtsgæster, der kommer til regionen.
Resultatmål 4.1: Wonderful Copenhagens mål er at øge antallet af krydstogtsgæster til regionen fra de nuværende 400.000 passagerer i 2007 til 650.000 passagerer i 2010, svarende til en vækst på 38,5 procent.
Indsats 5: Wonderful Copenhagen sikrer velfungerende og informativ formidling til turister, der besøger regionen.
Københavns Turistinformation, Copenhagen Right Now, havde i 2007 ca. 650.000 besøg. Derudover havde Wonderful Copenhagens turistinformationsmedier over 3. mio. besøgende. Dette tal skal som minimum fastholdes i aftale perioden, hvor Wonderful Copenhagen desuden vil arbejde med udbredelse af digital turistinformation – herunder mobilløsninger i samarbejde med eventpartnere samt regionale aktører og private virksomheder.
Resultatmål 5.1.
5
Wonderful Copenhagens turistservice er økonomisk selvbærende og skal fortsat være det.
3. Netværk og samarbejde
Indsats 6: Fortsat opbygning og udvikling af netværk og partnerskaber, der understøtter regionens turisme- og oplevelsesøkonomi
Wonderful Copenhagen er samarbejdsorganisation inden for oplevelsesøkonomi og turisme i regionen. Wonderful Copenhagens arbejde bygger på tæt netværksbaseret samarbejde mellem oplevelsesøkonomiens og turismens parter i hovedstadsregionen.
Evnen til at arbejde sammen i netværk og på tværs mellem regionens aktører er i sig selv en vigtig konkurrencefaktor for regionen. Netværkssamarbejde skal tillige sikre, at der skabes et bredt ejerskab til erhvervs- og turisme udviklingen blandt kommuner, institutioner og virksomheder.
Resultatmål 6.1: Wonderful Copenhagen ønsker, at skabe ejerskab og opbakning til indsatsen med at udvikle turisme og oplevelsesøkonomi blandt flest mulige virksomheder og regionale aktører. Wonderful Copenhagen vil i perioden 2008 – 2010 øge antallet af deltagere i organisationens forretningsnetværk og projektsamarbejder fra de nuværende ca. 200 til 300.
Resultatmål 6.2: Wonderful Copenhagen vil have fokus på samarbejds- og synergimuligheder med statslige organisationer og tværregionale initiativer, herunder med VisitDenmark og i forbindelse med regeringens plan for offensiv global markedsføring af Danmark. Wonderful Copenhagen vil aktivt søge samarbejdsmuligheder i Øresundsregionen og vil årligt søge offentlige, private, nationale og EU-midler til etablering af minimum to projekter, der involverer samarbejdspartnere på regionalt og kommunalt niveau samt erhvervspartnere.
4. Viden, strategi og innovation
Indsats 7: Viden, strategi og innovation som grundlag for udviklingen af regionens turisme- og oplevelsesøkonomi.
For at sikre en fortsat dynamisk udvikling i oplevelsesøkonomien skal aktørerne i hovedstadens oplevelsesøkonomi, herunder kommunerne, erhvervslivet, kontinuerligt forsynes med oplæg til fornyelse, viden, ny strategier og koncepter inden for Wonderful Copenhagens kompetencefelt.
Resultatmål 7.1: Wonderful Copenhagen skal være et anerkendt videncenter, der sikrer sine samarbejdspartnere adgang til viden fra løbende og metodiske analyseaktiviteter. Organisationen skal inspirere, forny og være katalysator og samlingspunkt for udviklingen af regionens oplevelsesindustri gennem analyser, fælles strategier og initiativtagen
6
til udviklingsprojekter. Arbejdet vil ske i samarbejde og koordination med regionen.
Wonderful Copenhagen skal årligt udvikle mindst 2-3 af disse til videnprojekter i samarbejde med regionale, statslige og private aktører.
Resultatmål 7.2. Wonderful Copenhagen vil i perioden 2008 – 2010 årligt afholde en videns- og/eller visionskonference, som sætter fokus på udviklingen af oplevelsesturismen i Hovedstadsregionen. Konferencen skal henvende sig til alle regionens aktører inden for turisme- og oplevelsesøkonomien.
Indsats 8: Medfinansiering fra anden side til Wonderful Copenhagens aktiviteter
Wonderful Copenhagens arbejde skal bygge på en stærk opbakning og medfinansiering fra regionens offentlige og private parter. Dette vil ske inden for rammerne af aktivitetsprogram, forretningsnetværk og nye projektsamarbejder.
Resultatmål 8.1. Wonderful Copenhagen skal arbejde for at øge sit aktivitetsniveau udover regionens grundfinansiering, således at der i 2010 opnås 98,3 mio. kr. i anden finansiering mod 84,6 mio. kr. i 2007.
Opfølgning & rapportering Der sker en opfølgning og rapportering på opfyldelse af målsætninger og pejlemærke som led i det løbende bestyrelsesarbejde. Således vil der til bestyrelsesmødet i april måned i hvert af årene 2009, 2010 og 2011 foreligge en rapport på det foregående års resultater. I den forbindelse fremlægges endvidere beregninger af de afledte regionaløkonomiske effekter af investeringerne.
Rapporten fremsendes til Region Hovedstaden med henblik på, at der kan ske en efterfølgende orientering i Vækstforum for Region Hovedstaden.
Økonomi og finansiering Resultatkontraktens mål og milepæle er baseret på organisationens basisfinansiering fra Region Hovedstaden. Følgende finansieringsforudsætninger gør sig gældende:
For perioden 2008 – 2010 modtager Wonderful Copenhagen årligt 38,7 mio. kr. i grundbidrag fra Region Hovedstaden (faste priser). Udover bidraget fra regionen forventes et bidrag fra Østdansk Turisme på årligt 0,2 mio. kr.
Organisationens samlede basisfinansiering fremgår af nedenstående oversigt.
Mio. kr. (2008-priser) 2008 2009 2010 Basisbidrag fra Region 38,9 38,9 38,9 Hovedstaden Forventet fradrag for overhead Forventet 0,2 Forventet 0,2 Forventet 0,2 fra aftale med Østdansk Turisme Reelt forventet bidrag fra Region 38,7 38,7 38,7 Hovedstaden
7
Basistilskuddet er beregnet således, at der fra regionens bruttobasistilskud regnes et fradrag for det bidrag til dækning af overheadomkostninger, som Region Sjælland yder som led i den aftale, der forventes indgået mellem Wonderful Copenhagen og Østdansk Turisme. Såfremt samarbejdet med Region Sjælland/Østdansk Turisme udvides i aftaleperioden vil der ske en justering i basistilskuddet svarende til overheadomkostningerne. Herudover vil der ikke ske justeringer i basistilskuddet som følge af kontrakter med andre samarbejdspartnere.
Basistilskuddet reguleres iht. den almindelige prisstigningstakt.
Basistilskuddet udbetales kvartalsvist med fordelingen 40/20/20/20.
Justering af resultatkontrakten I forbindelse med fremsendelse af rapporten om det foregående års resultater til Region Hovedstaden kan Wonderful Copenhagen fremlægge forslag til en justering af resultatkontrakten, herunder kontraktens resultatmål.
Ændringerne i resultatkontrakten kan være begrundet i fx en ændring i de internationale konjunkturer, i rammevilkår, samarbejder, som Wonderful Copenhagen har indgået mv., der påvirker muligheden for at nå de opstillede målsætninger.
Wonderful Copenhagen og Region Hovedstaden vil herudover løbende have en dialog om mindre justeringer i resultatkontrakten, nye samarbejdsmuligheder og projekter mv.
En ændring af resultatkontrakten skal forelægges Vækstforum for Region Hovedstaden og godkendes af Region Hovedstaden.
Wonderful Copenhagen er i øvrigt forpligtet til at oplyse om forhold, der kan have betydning for opfyldelse af resultatkontrakten.
København, den København, den
Wonderful Copenhagen Region Hovedstaden
8
REGION HOVEDSTADEN
Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007
Sag nr. 16
Emne: Den fremtidige organisering af de lokale jernbaner på Sjælland
4 bilag
1/3 Se vedlagte høringsliste Sagsnummer 108599-168192 THECA
Sagsbehandler TR Direkte 36 13 16 00 Fax 36 13 16 93 [email protected]
5. oktober 2007 CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798
Høring om Rapport om organisering af lokalbanerne øst for Storebælt
Indledning.
Vedlagt fremsendes ”Rapport om organisering af lokalbaner øst for Storebælt” i høring. Rapporten skal, sammen med de indkomne høringssvar danne baggrund for en beslutning i Movias bestyrelse den 15. november 2007 vedrørende den fremtidi- ge organisering af lokalbanerne øst for Storebælt.
Arbejdsgruppen og dens arbejde.
Den af Movia BANE nedsatte arbejdsgruppe har været sammensat af:
- De 4 direktører fra de nuværende 4 aktieselskaber (Lokalbanen A/S, Hoved- stadens Lokalbaner A/S, Vestsjællands Lokalbaner A/S og A/S Lollandsba- nen),
- Repræsentanter fra de to regioner (Region Hovedstaden og Region Sjæl- land),
- Repræsentanter fra Movia BANE,
- Konsulentbistand fra Rambøll
Arbejdsgruppen har afholdt i alt 6 møder, og har på baggrund af indsamlede karak- teristika ved de nuværende selskaber, samt en opstillet ”kravspecifikation” til frem- tidens lokalbaneselskaber, arbejdet sig frem til et antal modeller for den fremtidige organisering. En status herpå blev afgivet til Movias ledelse før sommerferien. Efter sommerferien har arbejdsgruppen indsnævret valget af modeller, og ved yderligere konkrete analyser indsnævret det afsluttende arbejde til én model.
Arbejdsgruppens konklusion og anbefaling.
Et flertal af arbejdsgruppens medlemmer anbefaler i henhold til rapportens konklu- sioner, at der senest med virkning fra 1. januar 2009 er etableret 2 lokalbanesel- skaber, vertikalt organiseret, og afgrænset ved regionsgrænsen, således, at
Trafikselskabet Bane Gammel Køge Landevej 3 [email protected] Telefon 36 13 14 00 Movia 2500 Valby www.movia.dk Fax 36 13 20 97 - Selskab 1 er en fusion af Lokalbanen og Hovedstadens Lokalbaner, minus 2/3 Østbanen, med hjemsted i Region Hovedstaden,
108599-168192 - Selskab 2 er en fusion af Vestsjællands Lokalbaner, Lollandsbanen og Øst- THECA banen med hjemsted i Region Sjælland.
Der er i rapporten foretaget konkrete konsekvensberegninger og vurderinger, hvor dette har været muligt på nuværende tidspunkt, men forinden den konkrete imple- mentering iværksættes i 2008, er der forhold, der skal afklares nærmere. Såfremt der inden sagen forelægges Movias bestyrelse foreligger sådanne afklaringer, vil disse naturligvis blive indarbejdet i det endelige beslutningsgrundlag.
Høringsfrist.
Høringssvar bedes tilsendt til Movia BANE, således, at de der trafikselskabet i hæn- de senest fredag den 26. oktober 2007, gerne i elektronisk form.
Venlig hilsen
Tommy Rasmussen Banechef
Bilag: - Høringsliste - Rapport med bilag Høringsliste: 3/3
Lokalbanen A/S, Nordre Jernbanevej 31, 3400 Hillerød 108599-168192 Hovedstadens Lokalbaner A/S, Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby THECA Vestsjællands Lokalbaner A/S, Jernbaneplads 6, 4300 Holbæk A/S Lollandsbanen, Banegårdspladsen 5, 4930 Maribo Region Hovedstaden, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød Region Sjælland, Alléen 15, 4180 Sorø Movias chefgruppe Organisering af lokalbanerne øst for Storebælt
Oktober 2007
Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende organisering af lokalbanerne Organisering af lokalbanerne øst for Storebælt
1 Indledning
1.1 Baggrund
I forbindelse med dannelsen af Movia ved sammenlægning af HUR Trafik, STS og VT blev der ønsket en vurdering af og forslag til den fremtidige organisation på lokalbaneområdet.
Udgangspunktet var, at alle aktiviteter inden for de hidtidige jernbaneselskaber under HUR - Hovedstadens Lokalbaner A/S (infrastruktur) og Lokalbanen A/S (operatør) - samt Lollandsba- nen A/S og Vestsjællands Lokalbaner A/S skal videreføres i Movia-regi, men ikke nødvendigvis i den hidtidige organisatoriske struktur.
Det har været en forudsætning for en eventuelt ændret organisering, at nye enheder på over- ordnet niveau skal være ensartet opbygget, bl. a. således at der kan etableres den samme type kontraktstyring.
Der har i oplægget ikke været stillet specifikke krav til rationalisering, men medfører en ny or- ganisering en effektiviseringsmulighed skal det selvfølgelig indgå i den samlede bedømmelse.
Det har været et vigtigt udgangspunkt, at den nuværende gode produktion og kundeservice skal kunne fortsættes, men tillige at understøtte ønsket om en yderligere fokusering på kvalitet og produktudvikling med henblik på styrkelse af konkurrenceevnen i forhold til andre transport- former.
1.2 Formål med undersøgelsen
Formålet med undersøgelsen er at analysere den nuværende organisation i lokalbaneselska- berne og fremkomme med forslag til fremtidig organisering, herunder at beskrive de mulige synergi- og udviklingspotentialer forbundet med de af arbejdsgruppen udarbejdede forslag
1.3 Arbejdsgruppe
Movia’s ledelse besluttede derfor i samråd med Region Hovedstaden og Region Sjælland at etablere en arbejdsgruppe til at forestå undersøgelsen.
Arbejdsgruppen fik følgende sammensætning:
Trafikselskabet Movia: Tommy Rasmussen (formand) Tom Noach (sekretær)
Region Hovedstaden: Peter K. Dahl
Region Sjælland: Henrik Kaalund Jørgensen
Lokalbanen A/S: Rösli Gisselmann
Hovedstadens Lokalbaner A/S: Niels Møller
A/S Lollandsbanen: Benny Esmann Jensen
Vestsjællands Lokalbaner A/S: Niels Larsen fra 1. juni 2007 Henrik Nørgaard Organisering af lokalbanerne øst for Storebælt
Arbejdsgruppen refererer til Movia’s direktion, som varetager den videre beslutningsproces over for Movia’s bestyrelse samt i forhold til aktieselskabernes kompetente organer.
Arbejdsgruppen har tilknyttet konsulentbistand fra Rambøll. En undergruppe bestående af Tommy Rasmussen, Tom Noach og konsulenter fra Rambøll har forestået de detaljerede analy- ser og udredninger.
2 Resumé og konklusion
Arbejdsgruppen har på baggrund af det forelagte kommissorium indledningsvist oplistet rammebetingelser og defineret et sæt overordnede forudsætninger for løsning af opga- ven. Væsentlige elementer heri er bibeholdelse af aktieselskabsformen og fastholdelse af muligheden for senere udbud af driftsaktiviteter.
Grundlag for analysen har herudover været erfaringsopsamling fra drift og organisering i de eksisterende lokalbaneselskaber.
Arbejdsgruppen har endvidere diskuteret og er nået til enighed om en Vision for lokalba- nerne samt en formulering af Målsætninger som fælles grundlag for den videre udvikling af lokalbanerne øst for Storebælt.
Den gennemførte analyse har taget udgangspunkt i en herudfra udarbejdet liste over Hoved- krav til den fremtidige organisering, men også i konstateringen af, at valget principielt må stå mellem en organisation, hvor infrastrukturforvaltning og trafikoperatøropgaver er placeret i samme virksomhed (vertikal organisering) og en organisation, hvor infrastrukturforvaltning og trafikoperatøropgaver er placeret i af hinanden uafhængige virksomheder (opdelt organise- ring). Det er i den forbindelse konkluderet, at en vertikal organisering på lokalbaneområdet ikke strider mod hverken EU-bestemmelser eller dansk lovgivning på området.
Begrebet ”Kritisk masse” er tillagt stor vægt. Hermed menes, at organiseringen skal kunne tilgodese, at der er kræfter og økonomi i de enkelte enheder til at muliggøre tilstedeværelse af og rådighed over de nødvendige kompetencer på vigtige styringsmæssige og faglige områ- der. Dette har betydet, at der i den fortsatte udvælgelse er fravalgt løsningsalternativer, hvor trafikoperatøropgaverne er delt på mere end to selskaber, og at det ved eventuelt valg af en opdelt organisering ikke vurderes hensigtsmæssigt med mere end ét infrastrukturselskab.
Synergieffekten mellem egentlig trafikoperation og driftsplanlægning på den ene side og ka- pacitetstildeling, trafikstyring og pasning af infrastrukturen (almindeligvis infrastrukturforval- teropgaver) på den anden side er særlig tydelig i mindre jernbanevirksomheder som de her aktuelle. I kraft heraf falder loddet på princippet om vertikal organisering i stedet for opdelt.
I valget af den organiseringsmodel, som foreslås, er det sluttelig tillagt stor betydning at opnå de klarest mulige snitflader i forhold til lokalbaneselskabernes hovedaktionær og trafikkøber (Trafikselskabet Movia) og opdragsgiverne (Region Hovedstaden og Region Sjælland). Region Hovedstaden finansierer - via Movia - kontraktbetalingen for udført trafik og udbetaler an- lægstilskud/udsteder lånegarantier for lokalbanerne i Nordsjælland (incl. Nærumbanen), mens Region Sjælland har den tilsvarende rolle i forhold til Vestsjællands Lokalbaner, Østbanen og Lollandsbanen.
Dette peger således på en organisering med en klar skillelinie ved regionsgrænsen for såvel operatørvirksomhed som infrastrukturforvaltning
Alt i alt falder valget således på en organisation bestående af to selskaber, der begge er verti- kalt opbygget og med grænsen følgende regionsopdelingen.
Der er givet en beskrivelse af den foreslåede organisering på et overordnet niveau. Den inter- ne organisation af hvert selskab med opdeling i og beskrivelse af underenheder og reference- veje tages der ikke stilling til her. Dette forudsættes at ske i implementeringsfasen.
2 Organisering af lokalbanerne øst for Storebælt
Endelig er der påbegyndt en konsekvensvurdering af den valgte organisering, idet de respek- tive områder, der skal viderebearbejdes, er beskrevet i ”overskriftsform” suppleret med be- mærkninger til, hvad der efterfølgende bør arbejdes videre med.
Konklusionen af arbejdet er, at den overordnede organisering af lokalbanerne øst for Store- bælt bør ske i 2 selskaber, begge indeholdende både trafikudførelsen (som operatør) og an- svaret for infrastrukturen (som infrastrukturforvalter) og med regionsopdelingen som grænse mellem de 2 selskaber.
3 Forudsætninger og metode
3.1 Forudsætninger for undersøgelsen
Der blev tidligt i arbejdet defineret følgende rammebetingelser og forudsætninger for arbej- det:
1. En fremtidig organisering sker fortsat som aktieselskaber – eventuelt ved en fusion eller opdeling af nuværende selskaber og derfor ikke integreret i Movias organisation. Det skyl- des de sammensatte ejerforhold for aktieselskaberne, og at Movia ikke selv kan optræde som operatør.
2. Undersøgelsen og resultatet i form af en anbefalet organisering skal begrænses til et overordnet niveau – dvs. således, at den mere detaljerede organisation med fastlægning af ansvarsområder i de enkelte selskaber varetages i implementeringsfasen.
3. Hovedprincippet for organiseringen (jf. punkt 2 ovenfor) skal være ens for alle lokalbaner. Dette indebærer, at den interne organisation i selskaberne meget vel kan være forskellig..
4. De nordsjællandske jernbaner (inkl. Nærumbanen) forbliver samlet i samme organisation, men eventuelt stadigt opdelt i en operatør- og en infrastrukturvirksomhed.
5. Muligheden skal være tilstede for et senere udbud af trafikken eller alle driftsaktiviteter i jernbanevirksomhederne (bortset fra varetagelsen af ejerrollen).
3.2 Anvendt metode
Ved gennemførelsen af undersøgelsen er der ved metodevalget taget udgangspunkt i erfarin- gerne fra drift og organisering af de nuværende lokalbaner, deres stærke og svage sider og forventninger til deres rolle i fremtiden.
Hovedlinierne i metodevalget er: at erfaringerne fra ”livet” i de enkelte baner skal indgå som grundlag at visioner og forventninger til lokalbanernes rolle i passagertrafikken i fremtiden skal være styrende at udviklingen i jernbanesektoren som helhed (teknik, drift, organisering) skal tages i be- tragtning at Movia’s muligheder for bedst mulig håndtering af sine ejerskabs- og ledelsesroller bliver tilgodeset at Movia’s rolle som trafikkøber hos selskaberne tages i betragtning
I overensstemmelse hermed er den valgte fremgangsmåde i korthed følgende:
Situationsanalyse for den enkelte lokalbane gennemført ved besøg hos alle selskaber. Udarbejdelse af vision, rammer og målsætninger for lokalbanerne – defineret ud fra ba- nernes nuværende situation og forventninger til rolle i fremtiden.
3 Organisering af lokalbanerne øst for Storebælt
Opstilling af krav til organiseringen – ud fra ovennævnte analyse, udarbejdet vision, rammer og målsætninger samt en SWOT analyse af banerne. Opstilling af muligheder for organisering, som ikke forhindrer et senere udbud af driftsop- gaver. Analyse, diskussion og udvælgelse af modeller på baggrund af de opstillede krav. Fremlæggelse af forslag til beslutning. Overordnet beskrivelse af den foreslåede organisering og konsekvenserne i forbindelse med en gennemførelse.
Besøg hos lokalbanerne Opstilling af alternative organiseringer
Vision, rammer og mål- Hovedalternativer sætninger opdelt og vertikal
Krav til organisering Underalternativer Hovedkrav kombinationer
Analyse og indsnævring Overordnede syns- vinkler
4 alternative organiseringer
Evaluering på baggrund af Hovedkrav
Forslag til beslutning
Figur: Fremgangsmåde og princip for indsnævring og udvælgelse af organisationsmodel
4 Resumé af besøg hos lokalbanerne
En gruppe bestående af Tom Noach og konsulenter fra Rambøll har i april 2007 aflagt besøg hos og holdt møder med ledelserne for de fire aktieselskaber.
Der er udarbejdet et arbejdsnotat for hvert besøg samt et samlet resumé af de informationer, gruppen har modtaget, suppleret med gruppens egne vurderinger.
Resuméet er bygget op i form af en række udsagn, delt op efter Områderne
4 Organisering af lokalbanerne øst for Storebælt
1. Opgaver for virksomheden 2. Særligt om Infrastruktur og kapacitetstildeling 3. Organisation og overordnet økonomi 4. Markedet 5. Lokal rolle og forankring
Der er for de tre selskaber, der udfører togtrafik, i resuméet skelnet mellem områder, hvor der er lighedspunkter, og områder, hvor der er forskelle selskaberne imellem.
Resuméet benævnt ”Karakteristika observeret og noteret ved besøg hos lokalbanerne, april 2007” fremgår af Bilag 1.
5 Vision, rammer og målsætninger
Det er afgørende for lokalbanerne fremtidige livsbetingelser og succes, at organiseringen pas- ser til og understøtter banernes fremtidige rolle i den kollektive passagertrafik og respekterer de givne rammer for virksomheden. Derfor er denne rolle søgt nærmere defineret gennem opstilling af en vision og et sæt målsætninger, ligesom banerne overordnede rammebetingel- ser er resumeret.
5.1 Vision for lokalbanerne
Visionen er at opfatte som ’ledestjerne’ for indsatsen. Der er defineret følgende vision:
Lokalbanerne skal være blandt de bedste leverandører af lokal og regional passager- trafik.
Lokalbanerne skal – i et tæt samspil med øvrige leverandører af kollektiv trafik og ved udnyttelse af togets særlige fordele – højne attraktiviteten af og medvirke til fasthol- delse og udvidelse af markedsandelen for den kollektive trafik.
Lokalbanerne skal drives med fokus på pålidelighed, service, miljø og sikkerhed, og med vægt på kvalitet, effektivitet, økonomi, synlighed og fortsat produktudvikling.
5.2 Rammer
Lokalbanerne er underlagt en række rammevilkår for virksomheden i form af en række love, regler og bestemmelser, der skal tages hensyn til ved valg af en fremtidig organisering. De væsentligste af disse rammevilkår er:
Lovgivningsmæssige rammer De 2 vigtigste love på dette område er:
Lov om jernbane, der o fastlægger rammerne for jernbanevirksomhed, jernbaneinfrastrukturforvaltning og jernbanesikkerhed i Danmark.
Lov om trafikselskaber, der o indeholder bestemmelse om etablering af ét samlet trafikselskab for området øst for Storebælt, bortset fra Bornholm,
o giver mulighed for, at Movia kan virke som infrastrukturforvalter
5 Organisering af lokalbanerne øst for Storebælt
kan deltage med bestemmende indflydelse i selskaber, der forvalter jernbanein- frastruktur eller driver jernbanevirksomhed (d. v. s. aktuelt HL, VL, LJ og LB) kan indgå kontrakter med jernbanevirksomheder om offentlig service trafik (d. v. s. aktuelt med VL, LJ og LB) kan yde aktieselskaber, som udfører jernbanedrift i henhold til koncession, eller som har været drevet i henhold til koncession udstedt i medfør af anlægsloven for den pågældende jernbane (d. v. s. aktuelt VL og LJ), støtte til anlæg og drift omfattet af koncessionen,
o bestemmer, at Movia fører tilsyn til med økonomien og administrationen i selskaber som nævnt ovenfor,
o meddeler, at Transport- og energiministeren kan tillade, at aktieselskaber som ovenfor nævnt (lokalbaneselskaberne) driver jernbanevirksomhed uden for den eller de strækninger, hvortil respektive aktieselskab har koncession, mod ophæ- velse af egen eneretsbevilling.
Regulatoriske rammer, eksempelvis: o Overordnede sikkerhedsregler, der udstikkes af EU og Trafikstyrelsen i henhold til Lov om jernbane og EU's sikkerhedsdirektiv. o Arbejdsmarkedsbestemmelser o Miljøbestemmelser
Fysiske rammer Beliggenhed af og ejerskab til infrastrukturen
Takstkompetence Prisstruktur og takstniveau, som fastsættes af Movia i samarbejde med DSB og Ørestadsselskabet.
Økonomiske rammer Rammer for driftsomkostninger og investeringer, der tildeles af Movia i overensstem- melse med indgåede kontrakter og bevillinger fra stat og regioner.
5.3 Målsætninger for lokalbanerne
På grundlag af visionen og rammevilkårene og forventningerne til den fremtidige rolle er der formuleret et sæt af fælles målsætninger for Lokalbanerne øst for Storebælt.
Målsætningerne skal ikke nødvendigvis være fuldstændigt dækkende, men har til hensigt at omsætte visionen til en vifte af håndgribelige målsætninger for den samlede lokalbanevirk- somhed, under hensyn til de rammevilkår, der er forventet at være gældende:
Klar og profileret rolle i det kollektive trafiksystem. I tilpasset samspil med lokal og regional bustrafik på den ene side og øvrig banetrafik på den anden, fungere som ef- fektiv leverandør af togtransport med vægt på lokal-, tilbringer- og pendlertrafik Markedsorienteret virksomhedsprofil med operative forretningsmæssige frihedsgrader Rejsetider, der er kortest mulige Høj betjeningsfrekvens med faste minuttal Kvalitet og leveringssikkerhed - med fokus på ensartet høj regularitet, god komfort i tog og på stationer og høj standard af trafikinformation Kompetent og fleksibelt infrastrukturejerskab og -forvaltning Trafiksikkerhedsniveau tilpasset trafikopgaven for lokalbanerne Lokalbanerne skal spille en rolle i lokalsamfundet - i samspil med kommunerne Højt fagligt og forretningsmæssigt kompetenceniveau – tilpasset forholdene ved lokal- banerne Attraktiv virksomhed at være medarbejder i
6 Organisering af lokalbanerne øst for Storebælt
Udstrakt hensyntagen til miljøet Effektivt produktionsapparat – tilpasset lokale forhold men med selektiv udnyttelse af synergi- og stordriftsfordele Forbedret selvfinansieringsgrad
6 Hovedkrav til organisering
På baggrund af den foranstående analyse dvs. de opstillede målsætninger, rammevilkårene, en SWOT analyse og de erfaringer, som er opsamlet bl.a. ved besøgsrunden hos banerne, er der opstillet en bruttoliste over krav, som det er relevant at stille til en fremtidig lokalbaneor- ganisation, for at denne bedst muligt kan leve op til udfordringerne. Bruttolisten, som er gen- givet i Bilag 2 er sammensat af krav, som kan have forskellig vægt i forhold til forskellige or- ganiseringer.
Bruttolisten over krav er derfor søgt samlet i et sæt ”Hovedkrav”, som bedre kan anvendes som operationelt værktøj i vurderingen af den bedst egnede organisering.
Hovedkrav til fremtidig organisering:
Enkelhed En ny struktur skal indebære færrest mulige organisatoriske enheder med let forståelig opga- vedeling mellem enhederne, det være sig internt i Movia og i lokalbaneorganisationen, men tillige i forhold til eksterne parter - bevillingsgivere, myndigheder og samarbejdspartnere i øvrigt. Er organiseringen enkel, øges mulighederne for fleksibilitet i forhold til behov for tilpasning til ændrede opgaver og funktioner.
Fokus på kunden Opgaven som jernbanetrafikvirksomhed med ekspansionsmuligheder og som stamme i den offentlige servicetrafik inden for betjeningsområdet kræver størst muligt fokus på kunderela- terede forhold, herunder maksimering af mulighederne for varetagelse af et kundevendt pro- duktansvar og en målrettet forretningsudvikling. Da opgaven som lokal transportør er væsentlig, skal organiseringen skabe mulighed for en vis lokal selvstyring, lokalt sammenhold samt lokal produkttilpasning og markedsføring.
Effektivitet (økonomisk) De primære styrings- og produktionsopgaver (daglig ledelse, trafikproduktion, materiel- og infrastrukturvedligehold) skal kunne udføres med størst mulig effektivitet, altså med de lavest mulige enhedsomkostninger i forhold til opsat kvalitetsniveau. Effektivitet indebærer tværgå- ende udnyttelse af produktionsapparat, produktionsressourcer og faglige kompetencer samt mulighed for fælles løsning af sammenfaldende opgaver.
”Kritisk masse” Organiseringen skal tilgodese, at der er kræfter og økonomi i de enkelte enheder til at mulig- gøre tilstedeværelse af og rådighed over de nødvendige kompetencer på vigtige styringsmæs- sige og faglige områder. Det gælder felter som udvikling og planlægning, profilering i forhold til omverdenen, markedsføring, anskaffelse og vedligehold af rullende materiel, infrastruktur- og ejendomsforvaltning, projektledelse, norm- og systemansvar inkl. myndighedskontakt samt indkøb og outsourcing.
7 Organisering af lokalbanerne øst for Storebælt
Primær produktkvalitet Den valgte organisation skal skabe de bedste muligheder for levering af et trafikprodukt, der opfylder såvel basale kvalitetskrav (frekvens, rejsetider, punktlighed, komfort) som krav til andre ydelser såsom trafikinformation, ventefaciliteter og koordinering med anden kollektiv trafik. Det skal sikres, at mulighederne er til stede for, at produktkvaliteten kan udvikles i takt med tidens krav og (lokale) ændringer i markedsforhold.
Alsidig personaleanvendelse Organisationen skal være indrettet således, at de til rådighed værende medarbejderressourcer - det være sig inden for ledelse, produktion eller specialistområder - kan udnyttes mest muligt effektivt og alsidigt. Det skal være naturligt og let gennemførbart at trække på respektive kompetencer, og HR-indsatsen skal omfatte prioritet til uddannelsesaktiviteter, der kan give mulighed for en bredere udnyttelse af personaleressourcerne.
Klare snitflader (incl. finansiering) En ny organisation skal indebære de enklest mulige grænseflader mellem enheder, således at hovedfokus på opgaven som jernbanetrafikvirksomhed inden for en veldefineret geografi kan opretholdes, og således at der ikke bruges unødig energi på at overvinde barrierer internt i organisationen eller i forhold til omgivelserne. Klare snitflader øger muligheden for effektiv økonomistyring og for gennemskuelige relationer til eksterne bevillingsgivere.
7 Alternative organiseringer
Bruttolisten (Bilag 2) over krav og ovenstående Hovedkrav, jf. afsnit 6, anvendes som grund- lag for den fortsatte analyse og efterfølgende udvælgelse af organiseringsmuligheder.
Et operationelt udgangspunkt herfor skabes i kraft af efterfølgende betragtninger, hvor vi vender os mod de principper, der gælder for organisering af jernbanevirksomhed generelt (herunder EU-krav og dansk lovgivning på området), og yderligere koncentrerer fokus på de vilkår og omstændigheder, som råder for lokalbanedrift i Danmark øst for Storebælt (nuvæ- rende struktur og jernbanegeografi).
7.1 Hovedalternativer, vertikal og opdelt organisering
7.1.1 Vertikal og opdelt organisering Organisering af jernbanevirksomhed sker som hovedregel efter to forskellige principielt for- skellige modeller, som adskiller sig ved placeringen af den del af organisationen, der tager sig af forvaltningen af infrastrukturen (dvs. spor, signaler, arealer, stationsanlæg, bygninger samt kapacitetsforvaltning) i forhold til den del, som tager sig af trafikoperatøropgaverne (dvs. togkørsel, salg, service etc.):
a. Vertikal organisering, hvor infrastrukturforvaltning og trafikoperatøropgaver er placeret i samme virksomhed og under fælles ledelse.
b. Opdelt organisering, hvor infrastrukturforvaltning og trafikoperatøropgaver er placeret i af hinanden uafhængige virksomheder, og hvor samspillet fungerer via indgåede aftaler og kontrakter.
7.1.2 Eksempler Eksempler på vertikal organisering er de nuværende lokalbaneselskaber Lollandsbanen A/S og Vestsjællands Lokalbaner A/S, som hver for sig varetager både infrastrukturforvaltning og trafikoperatøropgaver.
Tidligere var al jernbanevirksomhed vertikalt organiseret (tænk på de traditionelle nationale jernbaneselskaber DSB, SJ, NSB, DB, SNCF osv.), og udenfor Europa er det stadig den mest dominerede organiseringsform.
8 Organisering af lokalbanerne øst for Storebælt
Eksempler på opdelt organisering er lokalbaneselskaberne i det gamle HUR område, hvor in- frastrukturforvaltningen varetages af Hovedstadens Lokalbaner A/S (HL), og trafikoperatørop- gaverne varetages af Lokalbanen A/S.
Tilsvarende gælder for det statslige jernbanenet, hvor Banedanmark nu står som infrastruk- turvirksomhed og DSB hhv. Arriva som trafikoperatørvirksomheder.
7.1.3 Udbud og lige adgang til skinnenettet En regnskabsmæssig og eventuelt organisatorisk adskillelse af infrastrukturforvaltning og tra- fikoperatørvirksomhed er normalt begrundet i ønsket om at sikre lige adgang til skinnenettet for alle trafikoperatører. Dette er særlig relevant, når der kan blive tale om ”konkurrence på sporet” - f. eks. i forbindelse med såkaldt fri persontrafik eller ved godstrafikoperatørers øn- ske om at køre på en strækning. I følge EU direktiv 91/440 har medlemslandene pligt til at sikre en sådan adskillelse, når det gælder den nationale jernbaneinfrastruktur, mens lokal- og regionalbaner kan undtages, når de opfylder et regionalt trafikbehov.
Dette vilkår må anses opfyldt for heromhandlede lokalbaner, og en opdeling efter direktiv 91/440 er derfor ikke et krav.
Et af formålene med den opdelte organisering af lokalbanerne i HUR området var at skabe mulighed for at kunne udbyde trafikken (dvs. operatøraktiviteterne). Imidlertid kan man også med en vertikal organisering udbyde driftsaktiviteterne, idet udbudet i så fald også vil omfatte infrastrukturopgaverne - bortset fra ejerskabet til denne. Et eksempel på dette er Vestbanen (Varde - Nørre Nebel), hvor Arriva for en periode har overtaget alle driftsaktiviteter på kon- trakt, men hvor ejerskabet og ansvaret for fornyelse og reinvesteringer er forblevet i ejer- selskabet Vestbanen A/S.
7.1.4 Grænse mellem operatør- og infrastrukturvirksomhed Ved en opdelt organisering vil der være behov for at se nærmere på grænsefladen for opgaver og ansvar mellem infrastruktur- og operatørdelen for at opnå størst mulig éntydighed og ef- fektivitet, og opnå, at kundevendte aktivitetsområder så vidt muligt samles hos operatøren, der jo har den primære relation til kunderne/passagererne. Også ved et udbud af aktiviteter- ne i en vertikal organisering vil der være behov for at vurdere, hvor meget, der medtages i udbudskontrakten.
På figuren i Bilag 3 er fordelingen af opgaver og ansvar for de nuværende organiseringer illu- streret - herunder Banedanmark / DSB hhv. Arriva og Hovedstadens Lokalbaner / Lokalbanen. Endelig er den rene vertikale model illustreret i forhold til et udbud af samme, som er gengi- vet som Vestbane modellen.
Placeringen af opgaverne kapacitetstildeling, køreplanlægning og trafikstyring bør i en opdelt organisering undersøges nærmere. Disse opgaver er traditionelt placeret i infrastrukturvirk- somheden for at sikre ligebehandling af operatørerne, men der kan være væsentlige drifts- og kvalitetsmæssige fordele ved at placere dem hos den operatør, som udfører den offentlige servicetrafik, når der kun er udsigt til, at andre operatører ønsker at køre på infrastrukturen i begrænset omfang - f.eks. godsoperatører (jf. afsnit 7.1.3).
7.1.5 Beskrivelse af selskabstyperne Infrastruktur og operatørselskaber kan som ovenfor nævnt dele opgaver og ansvar på flere måder. Nedenfor er beskrevet, hvad der for lokalbaneselskaber øst for Storebælt kunne være en hensigtsmæssig fordeling af opgaver. Det er samtidigt disse modeller, som indgår i den videre analyse.
9 Organisering af lokalbanerne øst for Storebælt
Infrastrukturselskab
Selskabet dækker alle banerne og er ejer af infrastrukturen – f.eks. ved en sammenlægning af dele af nuværende aktieselskaber til ét nyt selskab. Tilsvarende, hvis infrastrukturen opde- les i 2 (evt. flere) infrastrukturselskaber.
Opgaver og Ejer af infrastruktur - dvs. arealer, spor, bygninger og andre installationer ansvar og anlæg på banen (se nedenfor vedr. værkstedsanlæg)
Infrastrukturforvaltning og sikkerhedsansvar i henhold til Lov om jernbane
Vedligeholdelse af infrastruktur udført ved eget personale eller helt eller delvist ved underleverancer. Grænsefladen for vedligeholdelse af stationer ift. operatører skal undersøges og fastlægges nærmere.
Norm- og systemansvar for de banetekniske anlæg
Ejerskab af værkstedsanlæg bør overvejes nærmere af hensyn til evt. ud- bud. Anlæggene bruges af operatører, men bør ved udbud kunne stilles til rådighed for den vindende operatør og derfor kunne disponeres af infra- strukturselskabet.
Ejerskab af materiel bør overvejes nærmere af hensyn til evt. udbud.
Eventuelt kapacitetstildeling, køreplanlægning og trafikstyring (se kom- mentar nedenfor).
Placeringen af opgaverne kapacitetstildeling, køreplanlægning og trafikstyring bør nærmere undersøges. Det kan være rationelt og kvalitetsfremmende, at disse funktioner ligger hos tra- fikoperatøren inkl. det sikkerhedsmæssige ansvar for opgaverne. Det skal i givet fald under- søges, hvorvidt Trafikstyrelsen kan godkende en sådan opdeling.
Infrastrukturselskabets forvaltnings- og driftsopgaver kan evt. udføres af Movia på kontrakt med det selskab, der i så fald ejer infrastrukturen.
Operatørselskaber i en opdelt organisering
Et eller flere selskaber, som opererer på ovennævnte infrastruktur og som har følgende opga- ver og ansvar:
Opgaver og Udførelse af trafik på kontrakt med Movia. ansvar Salg og markedsføring, koordineret med Movia
Renholdelse af stationer.
Vedligeholdelse af stationer. Grænsefladen for vedligeholdelse af stationer ift. infrastrukturforvalter skal undersøges og fastlægges nærmere.
Vedligeholdelse af materiel.
Ejerskab af værkstedsanlæg bør overvejes nærmere af hensyn til evt. ud- bud. Anlæggene bruges af operatører, men bør ved udbud kunne stilles til rådighed for den vindende operatør og derfor kunne disponeres af infra- strukturselskabet.
Ejerskab af materiel bør overvejes nærmere af hensyn til evt. udbud.
10 Organisering af lokalbanerne øst for Storebælt
Kapacitetstildeling
Køreplanlægning Hvis muligt (se ovenfor)
Trafikstyring
Selskaber i en vertikal organisering
Alle ovennævnte opgaver for infrastruktur- og operatørselskaber i en samlet organisation.
7.1.6 Fordele og ulemper ved en opdelt hhv. vertikal organisering Fordele og ulemper ved en opdelt organisering i forhold til en vertikal er resumeret i neden- stående skema:
Opdelt organisering Vertikal organisering Adskillelse af infrastruktur og trafik Operatører kan koncentrere sig om kun- Enkel organisation devendte forhold: trafik, salg og mar- Enklere koordinering og optimering mel- kedsføring. lem infrastruktur og driftsopgaver Mulighed for optimering af antal opera- Mulighed for tværgående udnyttelse af e l tørvirksomheder ressourcer internt i organisationen e
d Mulighed for samling af infrastrukturfor- Ved udbud af den samlede aktivitet i r
o valtningen og opnåelse af ”kritisk mas- selskaberne opnås enkelhed i admini- F se” for faglig kompetence, slagkraft, un- stration af jernbanevirksomhederne derleverandører etc. Lettere at udbyde – opnå interesse hos operatører Mere kompliceret organisation Sværere at holde fokus på salg og mar- Formelle og mere komplicerede samar- kedsføring bejdsrelationer med trafikdelen – nød- Geografisk opdeling vil reducere forde- vendigt med indbyrdes kontrakter lene ved en stor infrastrukturorganisati- r
e Vanskeligt at opnå et optimalt snit i an- on Og herved opnåelse af ”kritisk mas- p
m svar/opgaver mellem operatør(er) og in- se” e l frastrukturforvalter Mindre interesse for infrastrukturdelen U hos bydende operatører Ved udbud fås et eller flere formelle ejerselskaber uden aktiviteter
7.1.7 Ét eller flere infrastrukturselskaber i en opdelt organisering
Et infrastrukturselskab har behov for at besidde en vis faglig kompetence i organisationen for at kunne udfylde sine opgaver og ansvar uden at skulle trække på ekstern bistand til den dag- lige sagsbehandling og for at kunne varetage lokalbanernes interesser med en vis vægt over- for myndigheder etc. Dette kræver en organisation af en vis størrelse og dermed ejerskab til og forvaltningsopgaver for en infrastruktur, der ikke er for lille til at kunne skabe grundlaget herfor (over en vis ”kritisk masse”). Erfaringen med infrastrukturselskabet HL peger på, at dette selskab, som jo opererer i en opdelt organisation, er infrastrukturgrundlaget for lille til at kunne have en tilstrækkelig bred organisation. Den latente risiko for, at infrastrukturorga- nisationen omvendt bliver for ”stor og tung” vurderes - når vi ser på det samlede omfang af de her aktuelle baner - at være ringe.
11 Organisering af lokalbanerne øst for Storebælt
Det vurderes derfor, at et infrastrukturselskab i en opdelt organisering bør omfatte alle lokal- banerne øst for Storebælt, og at en deling i 2 selskaber, der varetager infrastrukturopgaver kun bør komme på tale med en vertikal organisering, hvor andre tungtvejende grunde taler for det.
7.2 Underalternativer
For begge hovedalternativer, opdelt og vertikal organisering, er der som underalternativer opstillet en række muligheder bestående af geografiske kombinationer af de nuværende sel- skaber. Den geografiske kombination tilgodeser eventuelle fordele ved et trafikalt fællesskab kombineret med muligheden for at vurdere små og større selskaber i forhold til hinanden.
For både en opdelt og en vertikal organisering vurderes der at være følgende kombinationsmuligheder for: operatørselskaber i en opdelt organisering jernbaneselskaber i en vertikal organisering
som illustreret i figuren:
2 sel- 2 sel- 3 sel- 3 sel- 3 sel- Selskaber: Alt i ét skaber skaber skaber skaber skaber
Nordsjælland
Østbanen
Vestsjællands Lokalbaner
Lollandsbanen
Der er ikke medtaget kombinationsmuligheder med 4 selskaber, dvs. hvor Østbanen indgår som en selvstændig organisation. Det skyldes, at Østbanen i forhold til de opstillede krav ikke vurderes at have en tilstrækkelig størrelse til videreførelse som en selvstændig organisation.
Jævnfør afsnit 3.1 er der defineret følgende forudsætninger for den videre bearbejdning af de således resterende 2 x 6 modeller: Organiseringen sker fortsat som aktieselskaber og derfor ikke integreret i Movia’s organi- sation Muligheden for senere udbud af trafikken eller alle driftsaktiviteter i jernbanevirksomhe- derne (dvs. bortset fra varetagelse af ejerrollen) skal være til stede De nordsjællandske jernbaner (incl. Nærumbanen) forbliver samlet Der anvendes ensartet hovedprincip for organiseringen af de ”resulterende selskaber”
12 Organisering af lokalbanerne øst for Storebælt
8 Analyse og indsnævring
8.1 Overordnede synsvinkler
De 2 x 6 modeller repræsenterer geografiske og opgavemæssige kombinationer af de bestå- ende banesystemer. Modellerne er derfor betragtet under følgende 5 overordnede synsvinkler med henblik på at udlede eventuelle begrænsninger i valgmulighederne:
1. Den trafiksystemmæssige synsvinkel, hvor en mulig fremtidig samtrafik mellem banerne indgår – af særlig interesse, hvis trafikken udvides ud over nuværende strækninger 2. Udførelse af infrastrukturforvaltning – dvs. i opdelt eller vertikal organisering 3. Regionsopdeling, hvor afgrænsningen mellem baneselskaber respekterer regionsgræn- serne 4. Hensynet til, at senere udbud af driftsopgaver skal være muligt. 5. Sikring af adgang til sporet for andre operatører
Vedr. 1. Den trafiksystemmæssige synsvinkel: De 4 jernbanetrafiksystemer har ikke nogen oplagte samtrafikmuligheder set ud fra geografi- en og de forventede trafikmønstre i den nærmere fremtid, uagtet at der er fremlagt ideer til udvidelse af trafikken på nabodele af det statslige net. Det betyder, at denne synsvinkel ikke umiddelbart sætter prioritering på kombinationer af de 4 nuværende banesystemer.
Vedr. 2. Infrastrukturforvaltning - i opdelt eller vertikal organisering: Jf. tidligere bør der i en opdelt organisering være ét infrastrukturselskab.
Som det fremgår af bruttolisten over krav (Bilag 1), bør operatørselskaberne (heller) ikke være for små, og dermed lægges i en opdelt model prioritet på 1 – 2 operatørselskaber, men i denne sammenhæng uden at sætte prioritering på forskellige geografiske kombinationer.
I en vertikal model varetager selskaberne også infrastrukturforvaltningen. På trods af anbefa- lingen af ét infrastrukturselskab (i en opdelt organisering) bør en vertikal organisering ikke begrænses hertil, idet der kan være andre tungtvejende grunde, som kan tale for flere verti- kale selskaber. Derfor begrænses antallet af selskaber til 1 – 2, uden at sætte prioritering på geografiske kombinationer
Vedr. 3. Regionsopdeling: Her gives i overensstemmelse med den politiske virkelighed prioritet til de modeller, som re- spekterer regionsgrænsen – eller eventuelt samler alt i ét selskab (herunder muligheden for ét infrastrukturselskab og ét operatørselskab).
Vedr. 4. Hensynet til senere udbud: I princippet vil driftsopgaverne efter alle 2x6 modeller kunne udbydes, men sandsynligvis vil potentielle operatører (og formentlig også infrastrukturforvaltere) ønske sig et vist volumen at byde på. Det indebærer prioritet for alt i ét selskab (herunder muligheden for ét infrastruktur- selskab og ét operatørselskab) – eller eventuelt modeller med 2 selskaber, der udfører opera- tøropgaver.
Vedr. 5. Sikring af adgang til sporet for andre operatører: Muligheden for andre operatørers – f.eks. godsoperatørers – adgang til sporet sikres i reglen ved at etablere en infrastrukturforvaltning, som varetager kapacitetstildeling, køreplanlæg- ning (tjenestekøreplan), trafikstyring og myndighedsopgaver for infrastrukturen.
I nærværende organisering tænkes kapacitetstildelingen lagt i operatørdelen sammen med køreplanlægningen og trafikstyringen – både i en opdelt og en vertikal organisering.
På trods heraf vurderes det, at muligheden for andre operatørers adgang på ikke diskrimine- rende vilkår består i alle 2x6 modeller, idet: Der forventes få ansøgninger om adgang – hovedsageligt fra godsoperatører
13 Organisering af lokalbanerne øst for Storebælt
Det er praktisk muligt at tildele kanaler i mindre omfang til andre operatører Movia kan indtræde i en kontrol- og opmandsfunktion (som første instans) i situationer, hvor der ansøges om kanaler. Dette bør indlægges i kontraktforholdet mellem Movia og jernbaneselskaberne.
Konklusionen af denne screening er, at der vil være prioritet for følgende mulige principmo- deller, hvor modeller med 2 selskaber skiller ved regionsgrænsen:
Opdelt organisering Vertikal organisering
1 operatør 2 operatører 1 selskab 2 selskaber
1 infrastrukturselskab
8.2 Evaluering
Dette viser, at der efter ”Opdelt organisering” vil være prioritet for principmodeller med 1 infrastrukturselskab og hhv. 1 eller 2 Operatører og efter ”Vertikal organisering” prioritet for modeller med hhv. 1 eller 2 Selskaber.
For hver enkelt af et udvalgt sæt hovedkriterier - relateret til ”Krav til organisationsmodel (bruttoliste)” og nærmere forklaret/begrundet i (se Bilag 1) - er herefter foretaget en indbyr- des prioritering mellem de 4 tilbageværende principmodeller, baseret på en vurdering af prin- cipmodellernes relative evne til at opfylde pågældende hovedkriterium. Den indbyrdes priori- tering og en kort begrundelse herfor er anført i tabellen på følgende side:
14 Organisering af lokalbanerne øst for Storebælt
Opdelt Vertikal organisering organisering 1 infrastruktur- selskab antal selskaber samt A) B) C) D) Hovedkriterium Redegørelse for prioritering i henhold til hovedkriterium 1 ope- 2 ope- 1 sel- 2 sel- (relateres til krav) ratør ratører skab skaber 3 4 1 2 Enkelhed Prioritet 1 gives til model C), der er den enklest tænkelige med hensyn til antallet af organisatoriske enheder, som skal sam- virke. Prioritet 2 gives til model D), der kun er en anelse mere kompliceret. Prioritet 3 og 4 til model A) og model B) følger logisk heraf. 2 1 4 3 Fokus på kunden Prioritet 1 gives til model B) på grund af de øgede muligheder for lokal produkttilpasning og fuld koncentration omkring ope- ratøropgaven. Prioritet 2 gives til model A), der fastholder kon- centration omkring operatøropgaven, selv om denne her er mere kompleks. Prioritet 3) og 4) gives til de to modeller med vertikal organisering i rækkefølge model D) og model C) på grund af den mere komplekse operatøropgave i model C). 3 4 2 1 Effektivitet (økono- Prioritet 1 gives til model D), idet denne vurderes at have den mi) optimale mulighed for tværgående ressourceudnyttelse. Priori- tet 2 til model C), der indebærer færre organisatoriske enhe- der, men hvor geografi og mentalitetsforskelle kan reducere effektiviteten. Prioritet 3 og 4 gives til model A) og B), idet her skal etableres og vedligeholdes samspilsflader opera- tør/infrastrukturforvalter. 2 4 1 2 ”Kritisk masse” Prioritet 1 gives til model C), der indebærer de bedste mulig- heder for at dække de nødvendige kompetencer på alle vigtige områder. Prioritet 2 gives til model A) og model D), der hver for sig begge medfører en selskabsstørrelse, som kun giver en anelse ringere mulighed for kompetencedækning, idet dog den principielle snitflade i model A) er horisontal og i model D) ver- tikal. Prioritet 4 gives følgelig til model B). Organisering af lokalbanerne øst for Storebælt
Opdelt Vertikal organisering organisering 1 infrastruktur- selskab antal selskaber samt A) B) C) D) Hovedkriterium Redegørelse for prioritering i henhold til hovedkriterium 1 ope- 2 ope- 1 sel- 2 sel- (relateres til krav) ratør ratører skab skaber 4 3 2 1 Primær produktkva- Prioritet 1 gives til model D), der i kraft af muligheden for in- litet tern synergi øger sandsynligheden for, at alle for den primære produktkvalitet betydningsfulde bidragydere kan arbejde opti- malt sammen, samtidig med at opgavekomplekset fremstår helstøbt. Prioritet 2 gives til model C), der principielt har øget mulighed for intern synergi, men hvor der er risiko for, at op- gavekomplekset i sin helhed fremstår mere diffust. Prioritet 3 og 4 gives til model B) og A) i nævnte rækkefølge, idet mulig- heden for høj produktkvalitet må forventes påvirket negativt af snitfladeproblemet mellem operatør- og infrastrukturforvalter- opgaver. 4 3 2 1 Alsidig Prioritet 1 gives til model D), hvor muligheden for intern sy- personaleanvendelse nergi øger sandsynligheden for, at organisationen vil være i stand til effektivt og alsidigt at udnytte personaleressourcerne på tværs. Prioritet 2 gives til model C), hvor et mere diffust samlet opgavekompleks kan gøre det vanskeligere hurtigt at allokere ressourcer derhen, hvor der er behov. Prioritet 3 og 4 gives til model B) og A) i nævnte rækkefølge, idet snitflade- problemet mellem operatør- og infrastrukturforvalteropgaver reducerer mulighederne for fleksibel personaleanvendelse. 4 3 2 1 Klare snitflade (inkl. Prioritet 1 gives til model D), hvor den klare snitflade ved finansiering) regionsgrænsen forenkler billedet i forhold til opdragsgiverne. Prioritet 2 gives til model C), hvor de interne snitflader kan være klare og logiske, men hvor risikoen for mere komplicerede relationer til opdragsgiverne er til stede. Prioritet 3 og 4 gives til model B) og A) i nævnte rækkefølge som følge af det ikke ukomplicerede snit mellem operatør- og infrastruk- turforvalteropgaver.
16 Organisering af lokalbanerne øst for Storebælt
Pilen peger således tydeligt på en vertikal organisering, hvor valget herefter står mellem 2 selskaber, hvor grænsen følger regionsopdelingen (model D), og 1 samlet lokalbaneselskab for hele Østdanmark (Model C). I begge tilfælde indeholder organisationen såvel operatørop- gaver som infrastrukturforvaltning. Det fremgår også, at de to vertikale modeller, C) og D) er meget jævnbyrdige i evalueringen. Hvilken model, som faldes bedst ud, afhænger i stor ud- strækning af, hvad der lægges vægt på under det enkelte hovedkriterium.
For model C) taler, at den enkleste organisering er at samle alle aktiviteterne i ét selskab størst effektivitet umiddelbart kan opnås ved en sammenlægning i ét selskab der kan opnås ”kritisk masse” i højere grad på flere områder der i én samlet organisation opnås god mulighed for alsidig personaleanvendelse
For model D) taler, at der i mindre, geografisk afgrænsede organisationer bedre kan opnås fokus på kunden store organisationer ikke nødvendigvis er ensbetydende med størst effektivitet (stordrift ulemper), og at en organisering i 2 selskaber meget vel kan være ligeså effektiv. ”kritisk masse” på flere områder opnås allerede for de to organisationer i model D) kvaliteten af primærproduktet, rejsen, lettere kan optimeres i forhold til de lokale behov og ønsker alsidig personaleanvendelse erfaringsmæssigt lettere opnås i organisationer med mindre geografisk og opgavemæssig spredning at der er klare snitflader i forhold til eksterne parter – især de to regioner
I den endelige afvejning mellem modellerne C) og D) finder arbejdsgruppen, at der bør læg- ges vægt på den bedst mulige kvalitet af primærproduktet og betjening af kunderne – samt på muligheden for at opnå klare snitflader i forhold til de politiske opdragsgivere. To regions- relaterede selskaber vil indebære en klar politisk linie fra respektive Regionsråd til serviceud- buddet på banerne, og de politiske hensigter og ønsker for udviklingen af banetrafikken vil kunne fremstå klarere overfor offentlighed og brugere. Dette betyder, at model D), som organiserer lokalbanerne i de to regioner for sig, gives priori- tet frem for model C).
8.3 Konklusion
Således er konklusionen, at det sluttelige valg for overordnet organisering af lokalbanerne øst for Storebælt falder på principmodel D) – 2 selskaber, begge vertikalt organiseret og med grænsen følgende regionsopdelingen.
9 Beskrivelse af valgt organisering
Konklusionen af analysen og dermed arbejdsgruppens anbefaling til gennemførelse er således, at de nuværende lokalbaneselskaber reorganiseres til 2 lokalbaneselskaber:
Et selskab, som omfatter de nordsjællandske baner Frederiksværkbanen, Gribskovbanen, Hornbækbanen, ”Lille Nord” samt Nærumbanen, og som omfatter både infrastrukturfor- valtning og trafikering.
Et selskab, som omfatter Lollandsbanen, Østbanen, Odsherredsbanen og Tølløsebanen, og som omfatter både infrastrukturforvaltning og trafikering.
I dette afsnit beskrives den foreslåede organisering, men på et overordnet niveau. Den inter- ne organisering af hvert selskab med opdeling i og beskrivelse af underenheder og reference- veje tages der ikke stilling til her. Dette forudsættes at ske i implementeringsfasen. Organisering af lokalbanerne øst for Storebælt
Selskaberne organiseres som nævnt vertikalt og skal derfor omfatte alle aktiviteter og ansvar i forbindelse med drift og udvikling af de pågældende baner, herunder nærmere præciseret:
Ejerskab til al infrastruktur, herunder arealer, installationer og bygninger. Forvaltning af infrastruktur i henhold til Trafikstyrelsens definition af rollen, som også om- fatter sikkerhedsansvaret samt norm- og systemansvaret for infrastrukturen. Trafikplanlægning, kapacitetstildeling, køreplaner og trafikstyring Udførelse af trafik – dvs. offentlig servicetrafik bestilt af trafikkøberen, Movia. Salg og markedsføring – i henhold til aftale med trafikkøberen, Movia. Ejerskab til det rullende materiel (for den offentlige servicetrafik). Vedligeholdelse og renholdelse af infrastruktur og rullende materiel. Modernisering af og reinvesteringer i infrastruktur og rullende materiel.
Grænsefladerne til Movia vil være:
Movia i ejerrollen. I de nye selskaber vil Movia fortsat være majoritetsaktionær og dermed opnå bestem- mende indflydelse via generalforsamling og bestyrelse for det enkelte selskab. Movia som trafikkøber. Movia vil forhandle og indgå en trafikkontrakt med hvert selskab om udførelsen af trafik- ken. Trafikkontrakten forventes desuden at indeholde bestemmelser om salg, takster og indtægter, markedsføring, kapacitetstildeling samt gennemførelse af større moderniserin- ger og fornyelser. Der foretages eventuelt en sondring mellem bestemmelser og vederlag vedrørende operatør- og infrastrukturdelene hver for sig.
For at opnå den fulde synergieffekt og effektivitetsgevinst bør selskaberne hver have én cen- tral ledelse og administration, som også geografisk er samlet på ét sted.
Denne koncentration af ledelsesfunktioner må dog ikke ske på bekostning af den lokale tilste- deværelse i det område, som banerne hver for sig gennemløber, og som er anset som en væ- sentlig styrke ved den hidtidige organisering af baneselskaberne. Den lokale tilstedeværelse i relation til kunder og lokalsamfund bør bibeholdes og styrkes (omtalt i hovedkrav ”Fokus på kunden”). Desuden er der behov for, at nogle tekniske funktioner for materiel og infrastruktur er tæt på den daglige drift og derfor bør placeres decentralt.
Den overordnede organisering af hvert af de to selskaber:
Centrale funktioner:
Daglig ledelse Administration af personale (HR) og økonomi Salg og markedsføring Teknisk ledelse af infrastruktur og rullende materiel, herunder sikkerhedsansvaret Nødvendig teknisk ekspertise for infrastruktur og rullende materiel Trafikplanlægning, kapacitetstildeling, køreplaner og trafikstyring
Decentrale funktioner:
I tilknytning til hver af de geografisk adskilte baner placeres: Lokalt ansvar for kundeservice, salg og kontakt til øvrig kollektiv trafik samt for oplæg til lokal køreplanlægning. Også ansvar for kundevendt renholdelse. Daglig vedligeholdelse og renholdelse af infrastruktur, herunder stationer og holdesteder
For de nordsjællandske baner og de vestsjællandske baner kan disse funktioner helt eller del- vist placeres samlet, hvis der ikke er særlige fordele ved en yderligere lokal placering.
I tilknytning til lokale værksteder for rullende materiel placeres: Vedligeholdelse og rengøring af rullende materiel
18 Organisering af lokalbanerne øst for Storebælt
I de decentrale funktioner bør udnævnes en lokal leder for hver funktion.
10 Konsekvenser af valgt organisering/implementering
Nærværende undersøgelse har alene haft til hensigt at beskæftige sig med de principielle og overordnede forhold i relation til den fremtidige organisering af lokalbanerne øst for Storebælt og forholder sig derfor blandt andet ikke til den interne organisering i de kommende lokalba- neselskaber. Undersøgelsen har endvidere ikke i detaljer kunnet beskrive de mulige synergi- og udviklingspotentialer eller kunnet omfatte en detaljeret konsekvensvurdering af de udar- bejdede forslag.
Der udestår således en efterfølgende opgave med at kombinere en sådan mere detaljeret konsekvensvurdering og –beregning med udarbejdelse og gennemførelse af planer for im- plementering af den valgte struktur.
Rapporten her indskrænker sig følgelig til at beskrive konsekvenserne af den valgte organise- ring i ”overskriftsform” suppleret med bemærkninger til, hvad der efterfølgende skal arbejdes videre med.
Selskabsomdannelse I og med at det foreslås, at aktieselskabsformen bibeholdes, vil de to ”nye” selskabsorganisa- tioner skulle etableres ved overførsel af aktiver og forpligtelser fra eksisterende selskaber.
I princippet vil der skulle ske det, at ”Ny Hovedstadens Lokalbaner A/S” etableres ved fusionering af Lokalbanen A/S med Hovedstadens Lokalbaner A/S, idet der samtidig sker en udskillelse af aktiver og for- pligtelser, der relaterer sig til drift og infrastruktur på Østbanen. ”Ny Sjællands Lokalbaner A/S” etableres ved fusionering af Lollandsbanen A/S med Vestsjællands Lokalbaner A/S samt ved tilførsel af aktiver og forpligtelser, der relate- rer sig til drift og infrastruktur på Østbanen.
Beslutning om fusion træffes i såvel ophørende som fortsættende selskaber af respektive ge- neralforsamlinger.
Initieret af forhold vedrørende beskatning og moms arbejdes der videre med en mo- del, hvor de to nye moderselskaber hver for sig opretter et datterselskab, som får til opgave at varetage den egentlige infrastrukturforvaltning (vedligeholdelse og fornyel- se af infrastrukturen) for respektive banestrækninger. Trafikplanlægning, kapacitets- forvaltning, køreplaner og trafikstyring tænkes varetaget af moderselskaberne, der til- lige udfører trafikoperatøropgaverne. Der bør ved tildelingen af opgaver også tages hensyn til behovet for et selvstændigt regnskab for infrastrukturdelen.
Der skal etableres aktieportefølje i de nye selskaber, og stiftende generalforsamlinger skal vælge medlemmer til bestyrelserne.
Ejerskab til kapitalværdier, ”bodeling” og investeringsprojekter Der skal i nødvendigt omfang foretages opgørelse af kapitalværdier (infrastruktur, bygnin- ger/arealer, rullende materiel) og etableres ”bodeling” på de relevante områder. Endvidere skal der tages stilling til den fremtidige varetagelse af besluttede og igangværende investeringsprojekter, der flytter ud af et selskab og ind i et andet. Problemstillingen omfatter først og fremmest Østbanen og dennes moderniseringstiltag. Der skal tages særskilt stilling til, på hvilken måde Østbanen fremover får rådighed over rul- lende materiel og fjernstyringssystem.
Intern organisation
19 Organisering af lokalbanerne øst for Storebælt
Under ledelse af de nye selskabsbestyrelser skal der træffes beslutning om den interne orga- nisering i selskaberne. Denne skal så vidt muligt tilrettelægges efter ensartede principper, men med skyldig hensyntagen til, at forholdene, ikke mindst den geografiske spredning af aktiviteterne, er væsensforskellig i de to selskaber. Især i ”Ny Sjællands Lokalbaner A/S” skal der lægges vægt på, at organiseringen skaber mu- lighed for lokal selvstyring og sammenhold samt lokal produkttilpasning og markedsføring.
Finansiering og driftsøkonomi, kontraktforhold samt skatte- og momsproblematikken En tilpasning skal ske af rutiner og forretningsgange mellem jernbaneselskaberne, Movia og de to regioner for så vidt angår godkendelse og udbetaling af drifts- og anlægstilskud samt optagelse af lån til investeringer. Omfang og indhold af kontrakter mellem Movia og selskaberne skal fastlægges. Ved den påtænkte oprettelse af datterselskaber for infrastrukturforvaltning skabes éntydighed for så vidt angår økonomien for vedligeholdelse og fornyelse af infrastrukturen og øget gen- nemsigtighed vedrørende de skatte- og momsmæssige forhold.
Lokalisering Der skal tages stilling til de to hovedkontorers geografiske placering. Formentlig giver dette dog sig selv, når det gælder ”Ny Hovedstadens Lokalbaner A/S”. Opretholdelse/udbygning/indskrænkning af nuværende faciliteter for administration, materiel- vedligehold, infrastrukturvedligehold, driftspersonale og forsyning skal besluttes.
Personale Selskabsbestyrelserne skal ansætte direktioner, og ledelsesgrupperne skal sammensættes. Bemanding af administration og drift skal fastlægges. Form for og omfang af overdragelse af personale mellem gamle og nye selskaber skal afkla- res. Særskilt skal der ske afklaring af eventuelle særlige forhold vedrørende personale med tjenestemands(lignende) ansættelse.
Etablerings- og éngangsomkostninger Der skal foretages beregning af og sikres økonomi til de etablerings- og øvrige éngangsom- kostninger, som vil være en følge af reorganiseringen. Det vil eksempelvis omhandle omkost- ninger til advokater og revisorer, sammenlægning af administrative funktioner, etablering og indretning af lokaler, fysiske flytninger, ændring af tekniske installationer og kommunikations- linier, omstationeringer af personale og overgangsordninger af forskellig art. Specifikt skal omkostningerne opgøres for udskillelse og overførsel af Østbanen’s aktiviteter og fysiske del- systemer.
Synergieffekter Der skal ske en mere detaljeret kortlægning og kvantificering af de synergieffekter og ”stor- driftsfordele”, der opnås ved den forenklende omstrukturering, som foreslås. Det drejer sig væsentligst om områderne (i ikke prioriteret rækkefølge): Overordnet virksomhedsledelse Relationer til kontraktparter og bevillingsgivere Generel gennemslagskraft i branchen Økonomistyring og administration Markedsføring og kundeservice Ledelses- og specialistfunktioner inden for trafik og teknik Trafiksikkerhedsledelse HR/uddannelse og arbejdsmiljø Indkøb og leverandørstyring Projektledelse Trafikstyring og driftsledelse Eksternt miljøansvar
Nævnte kortlægning og kvantificering vil være et led i den konsekvensvurdering og - beregning, der skal foretages som led i implementeringen af den valgte struktur, og som den- ne sammenhæng i høj grad vil koncentrere sig om operationalisering af hovedkriteriet ”Kri- tisk masse”.
20 Organisering af lokalbanerne øst for Storebælt
Plan for gennemførelse For at leve op til den tidligere godkendte tidsplan for projektet samt til Movia’s ledelses ønske om at kunne fremrykke processen lidt, således at der er plads til evt. 2 behand- linger i Movia’s bestyrelse, er følgende tidsplan gældende frem til beslutning – at regne fra medio september 2007:
05.10.2007: Udsendelse af OU-rapport til chef-mødebehandling i Movia samt til høring i nuværende jernbaneselskaber og hos de to regioner 22.10.2007: OU-rapport behandles i Movia’s chefgruppe 26.10.2007: Høringsrunde i jernbaneselskaberne og regionerne afsluttet 05.11.2007: Aflevering af OU-rapport til Movia’s bestyrelse 15.11.2007: Behandling af OU-rapport i Movia’s bestyrelse 13.12.2007: Evt. afsluttende behandling af OU-rapport i Movia’s bestyrelse
Dette betyder, at selve forberedelsen af ny organisation kan påbegyndes i januar 2008 med detaljering af planlægningen af ovenstående aktiviteter og gennemførelse henover året 2008.
01.01.2009: De nye selskaber er aktive
Bilag:
1. Notat: Karakteristika observeret og noteret ved besøg hos lokalbanerne, april 2007
2. Notat: Krav til en organisationsmodel for lokalbanerne øst for Storebælt (bruttoliste)
3. Ansvar og opgavefordeling mellem infrastrukturselskab og operatørvirksomheder
21 Bilag 3
Ansvar og opgavefordeling mellem infrastrukturselskab (gul) og operatørvirksomhed(er) (blå)
Infrastruktur Vertikal model Ny opdelt Vestbane-model HL model BDK model opgaver (nuværende) model ?
Virksomheden ejer Ejerskab A/S Vestbanen infrastrukturen
Ny- og reinvesteringer A/S Vestbanen
Forvalter (sikkerhedscertifikat) Udbud
Norm- og system ansvar
Kapacitetstildeling og Bør placeres hos køreplanlægning operatøren
Bør placeres hos Har ansvaret, men Trafikstyring operatøren ikke udførelsen
Udføres evt. ved Udføres af operatør Vedligeholdelse underleverandører på kontrakt
Udføres af operatør Delt mellem BDKog Stationer drift på kontrakt DSB hhv. Arriva
Udføres af andre Delt mellem BDK og Renholdelse på kontrakt DSB hhv. Arriva
Trafikselskabet Movia Bane
Notat
Til - Region Hovedstaden Kopi
28. november 2007
Notat vedrørende besvarelse af spørgsmål fra Region Hovedstaden
Indledning. Sagsnummer 108599-193340 I forbindelse med Region Hovedstadens behandling af forslaget til den fremtidige THECA organisering af lokalbanerne, er der stillet nogle konkrete spørgsmål, som ønskes Sagsbehandler TR besvaret af Movia, inden det endelige høringssvar afgives. Direkte 36 13 16 00 Fax 36 13 16 93 [email protected] Spørgsmålene lyder: CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 a) Der ønskes en nærmere vurdering af modellerne (1: Et samlet selskab for begge regioner, vertikalt organiseret (altså både operatør og infrastruktur) – 2: 2 selskaber, vertikalt organiseret, regionsopdelt – 3: 1 infrastrukturselskab for begge regioner og 2 operatørselskaber, regionsopdelt) med beskrivelse af fordele og ulemper.
b) Etableringsomkostninger ved de enkelte modeller.
c) Kommentarer vedrørende Lokalbanens synspunkter om højere enhedspriser for Region Hovedstaden ved udskillelse af Østbanen fra Lokalbanens drift.
d) Kommentarer vedrørende Lokalbanens synspunkter omkring konsekvenser for Region Hovedstaden ved at der overflyttes 2 ud af de 27 indkøbte togsæt fra Nordsjælland til Østbanen.
Movias besvarelse. a+b) besvares under et. Herefter gives der Movias vurdering af spørgsmål c+d).
I forbindelse med besvarelsen skal det præciseres, at der tages udgangspunkt i ar- bejdsgruppens rapport, suppleret med de økonomiske overslagspriser (2007-niveau), som det har været muligt for Movia at fremskaffe på nuværende tidspunkt. Som det fremgår af rapporten, er det jo fastslået, at aktieselskabsformen bibeholdes, hvorfor det er de kommende aktieselskabers bestyrelser og direktioner, der skal fastlægge den endelige interne organisation efter Movias bestyrelse har truffet belsutning om den overordnede model. Der er derfor kun i rapporten givet en beskrivelse af de for- skellige modeller på et meget overordnet niveau – opdelingen i og beskrivelse af underenheder og referenceveje tages der ikke stilling til, dette forventes at skulle ske
1 / 7 Sagsnummer 108599-193340 THECA
i selve implementeringsfasen.
Disse forudsætninger betyder naturligvis, at de økonomiske forhold kan ændre sig i forhold til de trufne beslutninger i de fremtidige selskaber.
A+b) Fordele og ulemper samt skøn over etableringsomkostninger mv. i de enkelte modeller.
Det skal understreges, at i alle 3 modeller er det lagt til grund at driftsopgaverne kan udbydes, såfremt dette måtte blive besluttet. Movias ejerrolle bibeholdes.
Model 1 Model 2 Model 3
Fordele Enkel organi- Enkel organi- Operatører kan sation sation koncentrere sig om kundevendte Enklere koor- Enklere koor- forhold: trafik, dinering og dinering og salg og mar- optimering optimering kedsføring mellem infra- mellem infra- struktur og struktur og Mulighed for op- driftsopgaver driftsopgaver timering af antal operatørvirk- Mulighed for Mulighed for somheder nogen tvær- tværgående gående udnyt- udnyttelse af Mulighed for telse af res- ressourcer in- samling af infra- sourcer internt ternt i organi- strukturforvalt- i organisatio- sationen ningen og opnå- nen else af ”kritisk Ved udbud af masse” for faglig Ved udbud af den samlede kompetence etc. den samlede aktivitet sel- aktivitet opnås skaberne op- Lettere at udby- enkelhed i nås enkelhed i de – opnå inte- administratio- administration resse hos opera- nen af jernba- af jernbane- tører nevirksomhe- virksomheder- den ne
Movia har mu- lighed for at benchmarke de enkelte op- gaveløsninger
Ulemper Sværere at Den geografi- Mere komplice- holde fokus på ske opdeling ret organisation salg og mar- kan reducere kedsføring fordelene ved Formelle og me- en stor infra- re komplicerede Mindre inte- strukturorga- samarbejdsrela- resse for in- nisation tioner med tra- frastrukturde- fikdelen – nød-
2 / 7 Sagsnummer 108599-193340 THECA
len hos by- vendigt med fle- Mindre inte- dende opera- re indbyrdes resse for in- tører kontrakter frastrukturde- len hos by- Ved udbud fås Vanskeligt at dende opera- et eller flere opnå et optimalt tører formelle snit i an- ejerskaber svar/opgaver Ved udbud fås uden aktivite- mellem operatø- et eller flere ter rer og infrastruk- formelle turforvalter ejerskaber Sværere for uden aktivite- Movia at fore- Risiko for mang- ter tage bench- lende fokus på marking på helheden i jern- opgaveløsnin- banevirksomhe- gerne derne
Geografi og Risiko for su- mentalitetsfor- boptimering af skelle kan re- enkeltopgaver ducere frem for andre effektiviteten
Ud fra de nuværende erfaringer med en opdelt organisation i Hovedstadsområdet, er det Movias opfattelse, at der hidtil er blevet brugt ret store ressourcer på at definere snitflader og ansvar i forholdet mellem infrastrukturforvalter og operatør, hvilket til en vis grad har fjernet fokus på den samlede jernbanevirksomhed til gavn for både kun- der, medarbejdere og ikke mindst de finansierende myndigheder.
De af arbejdsgruppen gennemførte analyser m.v. har derfor fremhævet den vertikale organisation (operatør og infrastruktur samlet) som den organisationsform, der bedst fremadrettet kan gøre lokalbanerne mere kompetente og ressourcestærke i forhold til de krav, der forventes stillet til jernbanevirksomheder.
Det er således ovennævnte modeller 1 og 2, der er foretaget en afsluttende afvejning af. Begge modeller er for en stor del jævnbyrdige, men
For model 2 (Et samlet selskab for begge regioner, ) taler, at
den enkleste organisering er at samle aktiviteterne i ét selskab,
størst effektivitet umiddelbart kan opnås ved en sammenlægning i ét sel- skab,
der kan opnås ”kritisk masse” på flere områder,
der i én samlet organisation opnås god mulighed for alsidig personaleanven- delse
For model 2 (2 selskaber, regionsopdelt) taler, at
3 / 7 Sagsnummer 108599-193340 THECA
der i mindre, geografisk afgrænsede organisationer bedre kan opnås fokus på kunden,
store organisationer ikke nødvendigvis er ensbetydende med størst effektivi- tet (stordrift-ulemper), og at en organisering i 2 selskaber meget vel kan væ- re lige så effektiv
kvaliteten af primærproduktet , rejsen , lettere kan optimeres i forhold til de lokale behov og ønsker,
alsidig personaleanvendelse erfaringsmæssigt lettere opnås i organisationer med mindre geografisk og opgavemæssig spredning,
der er klare snitflader til eksterne parter – især de to regioner
I den endelige afvejning mellem de 2 vertikale modeller finder Movia, at der bør læg- ges vægt på den bedst mulige kvalitet af produktet og betjening af kunderne – samt på at opnå klare snitflader i forhold til de politiske opdragsgivere, nemlig Movias be- styrelse og de to regionsråd.
Etableringsomkostninger ved de forskellige modeller.
De nedenfor anslåede etableringsomkostninger baserer sig på erfaringer fra bl.a. tidligere fusioner.
Alle beløb i mio. Model 1 Model 2 Model 3 kroner (2007- niveau)
Selskabsdannel- 4,0 4,0 4,0 ser(advokater og revisorer – note 1
Etablering af en 15,6 note 2) 12,0 note 3) 15,6 note 2) samlet trafikstyring
Øvrige administra- 5,0 3,0 3,0 tive og IT-mæssige omlægninger
Note 1) Skal afholdes indenfor rammerne af Movias administrative budget.
Note 2) Vedrører begge regioner i forholdet 60% til Region Sjælland og 40% til Regi- on Hovedstaden. Der er taget udgangspunkt i, at der etableres en samlet trafikstyring i Hillerød, idet den nuværende driftscentral skal udvides, både rent fysisk, men også IT-mæssigt for at kunne rumme fjernstyringen af stationssikringsanlæggene på Lollandsbanen og
4 / 7 Sagsnummer 108599-193340 THECA
Vestsjællands Lokalbaner (26 i alt ), samt indikation for fejlmelding på ca. 80 sikrede jernbaneoverkørsler (26 på Lolland og resten i Vestsjælland). Hovedparten af inve- steringerne skal naturligvis foretages rent lokalt på lokationen, og er derfor også størst for Region Sjælland. Øvrige administrative og IT-mæssige investeringer sker som følge af en forventet samling af de ledelsesmæssige og administrative funktioner i Hillerød.
Note 3) Vedrører udelukkende Region Sjælland.
Der er taget udgangspunkt i, at der etableres en samlet trafikstyring i enten Holbæk eller Maribo, hvorfra stationssikringsanlæggene og indikationer for fejlmelding af de sikrede jernbaneoverskørsler på ”nabo-banen” samt Østbanen skal fjernstyres. Øvri- ge administrative og IT-mæssige investeringer sker som følge af en forventet samling af de ledelsesmæssige og administrative funktioner enten i Holbæk eller Maribo. Alle de i note 3 nævnte investeringer vedrører udelukkende Region Sjælland og har såle- des ingen effekt for Region Hovedstaden.
Movia forventer, at etableringsomkostningerne kan afholdes af jernbaneselskaberne, evt. ved låntagning, og at tilbagebetalingen af investeringerne skal foregå over en kort periode, eksempelvis på 5 år. Dog vil Movia afholde omkostningerne til advokat og revisor indenfor rammerne af det administrative budget 2008.
Det er ikke for nuværende muligt for Movia i detaljer at beskrive synergier ved de enkelte modeller, da det indledningsvis afhænger meget af den interne organisation, som besluttes af det/de enkelte selskab(er).
Det er dog umiddelbart klart, at de største muligheder for synergier ligger i Region Sjælland., da Lokalbanen siden sin dannelse i 2002 løbende har indhøstet de syner- gier, der er opstået mulighed for ved den fusion af de 5 tidligere privatbaner, der fandt sted i 2002. Her kan nævnes etablering af samlet administration i Hillerød, etablering af fælles driftscentral i Hillerød og etablering af nyt centralværksted i Hillerød.
For Region Hovedstadens vedkommende vil det derfor kun være muligt i et mindre omfang at indhøste flere synergier ved endnu en omorganisering – dog er det Movias opfattelse, at der kan indhøstes mellem 2 og 3 mio. kroner ved en fusion af Lokalba- nen og Hovedstadens Lokalbaner efter at investeringsomkostningerne er tilbagebe- talt. For Region Sjællands vedkommende er der tale om mulige synergier i størrel- sesorden ca. 5 mio. kroner efter at investeringsomkostningerne er tilbagebetalt.
Det skal understreges, at dette er meget foreløbige skøn, foretaget af Movias admini- stration. De nye selskabers bestyrelser kan jo træffe beslutninger om den interne organisation, der ændrer på forudsætningerne for de her afgivne skøn – det vil dog være muligt for Movia i forbindelse med de kommende kontraktforhandlinger at kunne stille effektiviseringskrav, der kan indfri de ønskede gevinster i kontraktperioden. c) Eventuelle økonomiske konsekvenser for Region Hovedstaden som følge af ud- skillelse af Østbanen fra Lokalbanens drift.
5 / 7 Sagsnummer 108599-193340 THECA
Lokalbanen har i sit høringssvar anført, at en udskillelse af Østbanen vil betyde større enhedsomkostninger for Region Hovedstaden. Det er Movias opfattelse, at alle drifts- vendte aktiviteter, såsom trafikstyring, banevedligehold, værksted, togdrift og stati- onsbetjening på Østbanen fuldt ud overgår til det nye selskab i Region Sjælland. Der kan herudover kun være tale om primært administrative omkostninger på Hovedkon- toret i Hillerød, hvor Lokalbanen kan finde det vanskeligt at finde besparelser i forhold til kontraktbetalingen vedrørende Østbanen.
I budget 2008 oppebærer Lokalbanen A/S en forventet kontraktbetaling (excl. lea- sing) fra Movia på i alt 168,2 mio. kroner, heraf udgør andelen for Østbanen 30,8 mio. kroner. Det er vurderet at Østbanens andel af administration og trafikstyring er ca. 6 årsværk (ca. 2,1 mio. kroner), som Lokalbanen mener umiddelbart ikke kan spares væk ved udskillelse af Østbanen. Dette beløb, set i sammenhæng med at det nye selskab får tilført de hidtil udbetalte midler til Hovedstadens Lokalbaner – i budget 2008 for Region Hovedstadens vedkommende 20,2 mio. kroner – er det Movias umiddelbare opfattelse, at der godt kan skabes synergier for ved en sammenlægning af Lokalbanen og Hovedstadens Lokalbaner.
Dette forhold vil der naturligvis blive draget omsorg for i forbindelse med de kontrakt- forhandlinger, der skal finde sted mellem Movia og det nye jernbaneselskab for Regi- on Hovedstaden i løbet af 2008.
e) Kommentarer til Lokalbanens synspunkter vedrørende eventuelle konse- kvenser for Region Hovedstaden ved overførsel af 2 ud af de 27 togsæt fra Nordsjælland til Østbanen.
Lokalbanen har i sit høringssvar anført, at beslutningen om at overføre 2 LINT 41 togsæt fra Nordsjælland til Østbanen, vil medføre, at der ikke kan stilles togsæt til rådighed for evt. kommende serviceudvidelser i Region Hovedstaden.
I forudsætningerne for Lokalbaneplan 2006-2015 inklusive forsøget med 20-minutters drift på Frederiksværkbanen, indgår det, at der er 3 overskydende togsæt i forhold til de indkøbte og leverede 27 togsæt. Baggrunden for levering af 27 togsæt var den hidtidige Masterplan med øget frekvens på næsten alle strækninger, drevet af lokal- banen. Da dette servicescenarie er blevet revideret i forbindelse med Lokalbanepla- nen, opstod der således et overskud på 3 togsæt – en vurdering, der her i 2007 er ændret til 2 overskydende togsæt.
I forbindelse med beslutningen i region Sjælland om at anskaffe nyt togmateriel til Østbanen, opstod den idé at overføre 2 togsæt til Østbanen, hvilket Lokalbanen var enig i. Finansieringen af disse 2 togsæt overgår også fra 2008 til Region Sjælland, således, at Region Hovedstaden fra og med 2008 kun finansierer 25 togsæt.
Movias administration har i samarbejde med Region Hovedstaden og Hovedstadens Lokalbaner foretaget en opdatering af tids- og investeringsplanen, der skal udmønte Lokalbaneplanen. I denne opdaterede version fremgår det, at en beslutning om op- gradering af Gribskovbanen først træffes, når evaluering af forsøget på Frede- riksværkbanen kendes, og det vil i denne forbindelse være naturligt at udarbejde en
6 / 7 Sagsnummer 108599-193340 THECA
business-case på opgraderingen, indeholdende anskaffelse af flere togsæt.
Det vil efter Movias opfattelse være muligt at anskaffe fler togsæt af LINT-typen uden at binde sig til en minimumsleverance på 4, idet det ikke behøver at være fabriksnye togsæt.
7 / 7 REGION HOVEDSTADEN
Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007
Sag nr. 18
Emne: Lånoptagelse 2007
1 bilag
REGION HOVEDSTADEN
Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007
Sag nr. 21
Emne: Ansøgning om udviklingstilskud fra VUC Hvidovre
3 bilag
Koncern Regional Udvikling
Kongens Vænge 2 3400 Hillerød
Telefon 4820 5000 Direkte 4820 5531 Til: Forretningsudvalget Mail [email protected]
Web www.regionh.dk
Dato: 20. november 2007
Administrationens vurdering af ansøgning fra VUC Hvidovre-Amager om udvik- lingstilskud til projektet ”Veje videre – et uddannelsesprojekt for unge og yngre ordblinde”
VUC Hvidovre-Amager søger om udviklingstilskud på 2.275.380 kr. til ”Veje videre – et uddannelsesprojekt for unge og yngre ordblinde”.
Projektets formål er, at unge og yngre ordblinde (læsehandicappede) tilegner sig basa- le kundskaber på 9. klasses niveau og samtidig modtager målrettet erhvervs- og ud- dannelsesvejledning. Målet er at støtte de unge i at vælge og gennemføre en erhvervs- uddannelse og dermed forhindre udstødning fra arbejdsmarkedet.
Projektet målsætninger er: at yde en særlig indsats for unge ordblinde, som på nuværende tidspunkt har svært ved at komme ind på og gennemføre en uddannelse. at sætte fokus på nye læringstilgange og strategier over for unge ordblinde - herunder brug af IT rygsæk. at have et helhedsorienteret fokus på overgangsvejledning og brobygning mel- lem VUC og erhvervsuddannelserne. at styrke et partnerskab mellem relevante parter og aktører i regionen.
I projektet udvikles og afprøves 4 forløb for i alt 48 unge ordblinde over 2 år. I løbet af projektet får de unge et tilpasset undervisningsforløb, et studieberedskab og en ved- kommende og professionel overgangsvejledning til en erhvervsuddannelse og til gen- nemførelse af uddannelsesforløb.
Projektet er et udviklingssamarbejde mellem VUC Hvidovre-Amager, erhvervsskoler, UU-centre, jobcentre, Hovedstadens Ordblindeskole og Dansk Videncenter for Ord- blindhed.
Administrationens vurdering Administrationen vurderer, at ansøgningen understøtter de faglige fokuspunkter og or- ganisatoriske principper, som regionsrådet den 25. september 2007 vedtog som krite- rier for tildeling af udviklingstilskud.
Projektet understøtter følgende faglige fokuspunkt:
Ungdomsuddannelse til alle Målgruppen for projektet er ordblinde unge, som ikke har aflagt folkeskolens afgangs- eksamen i dansk, matematik og engelsk. Statistisk set har netop denne gruppe stor ri- siko for aldrig at få gennemført en erhvervsuddannelse og blive udstødt fra arbejds- markedet.
Projektets målsætning om at styrke indsatsen over for en særlig udsat gruppe blandt unge og yngre voksne ligger således inden for det faglige fokuspunkt, som regionsrå- det har vedtaget.
Det vurderes, at projektet kan være med til at udvikle tiltag, viden og modeller, der kan reducere frafald og sikre, at flere ordblinde gennemfører en erhvervsuddannelse.
Projektet understøtter følgende organisatoriske principper:
Nyt tværgående samarbejde Projektet er et bredt forankret udviklingssamarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, UU-centre (som har det kommunale ansvar for uddannelsesvejledning til unge) og ar- bejdsmarkeddets parter. Desuden deltager Dansk Videncenter for Ordblindhed med ansvar for supervision, videnopsamling og formidling.
Projektet er tværgående forankret på såvel vejleder, underviser og institutionsniveau. Det vurderes derfor, at projektet kan styrke det tværsektorielle samarbejde om at løfte interessen for en særlig udsat gruppes vej gennem uddannelsessystemet.
Nyskabende karakter De deltagende parter i projektet – UU-centre, jobcentre, erhvervsskoler og faglige in- teresseorganisationer – har givet udtryk for et stort behov for udvikling på netop dette område. Projektet skal sikre og lette vejen gennem uddannelsessystemet for den enkel- te gennem en styrket, fleksibel, synlig og markant vejledningsindsats.
Det vurderes, at projektet kan finde nye veje til at sikre og lette vejen gennem uddan- nelsessystemet for ordblinde unge ved at kombinere opkvalificering af basale kund- skaber med en tæt og kvalificeret vejledningsindsats i overgangen til og gennemførel- sen af en erhvervsuddannelse.
Regionalt perspektiv Projektet indeholder videnspredning og forankring af projektet nationalt og regionalt gennem en vifte af aktiviteter såsom konferencer, rapporter og særlige efteruddannel- sestiltag. Desuden vil der fra projektet blive udarbejdet et strategisk orienteret imple- menteringsoplæg, hvor der vil blive samlet op på resultater og barrierer i forhold til
Side 2 implementering på forskellige handlings- og beslutningsniveauer i arbejdet med at nå den nationale og regionale målsætning om ungdomsuddannelse til alle.
Det vurderes derfor, at projektet har en størrelse og betydning, så det kan gøre en regi- onal forskel.
Medfinansiering Budget udgør 4.996.643,20 kr. Heraf finansieres 1.401.523,20 kr. af staten via taxa- meter til almen voksenuddannelse. Egen finansiering for projektets parter udgør yder- ligere 1.319.560 kr., der primært vedrører udgifter i forbindelse med afvikling af un- dervisning på 4 hold med et lavere antal medtællende deltagere (12 mod normalt 20). Der søges om 2.275.380 kr. til medfinansiering af projektet.
Side 3
VUC Hvidovre-Amager Ansøgning om udviklingsmidler bilag 2 til uddannelsesområdet fra Region Hovedstaden ”Veje videre” - et uddannelsesprojekt for unge ordblinde
August 2007- juni 2010 (juli 2013)
Samlet projektbeskrivelse
Projektets formål At læsehandicappede unge og yngre mennesker tilegner sig
basale kundskaber og samtidig modtager målrettet erhvervs- og
uddannelsesvejledning. Målet er at støtte deltagerne i at vælge og
i at gennemføre en erhvervsrettet uddannelse og dermed
forhindre udstødning fra arbejdsmarkedet.
Projektets formål er desuden at indhente, udvikle og sprede
viden om metoder, modeller og tilgange i vejledning og
undervisning af ordblinde.
Baggrund Indledning Baggrunden for dette projekt er et ønske om at styrke de grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning og regning hos unge/yngre ordblinde, så de kan klare sig på arbejdsmarkedet, gennemføre en uddannelse og deltage aktivt som borgere i samfundets udvikling. En indsats på netop dette felt er afgørende for, at den enkelte unge borger ikke bliver hægtet af i en udvikling, hvor virksomheder i alle brancher og for alle jobprofiler forudsætter håndtering af almene færdigheder i en stadig mere kompleks hverdag med at hente og kunne bidrage til information, dokumentation og vidensdeling.
Læsefærdigheder har generelt stor betydning for de unges vej til videre uddannelse. Anvendt KommunalForskning (AKF) gennemførte i 2005 en dansk forløbsundersøgelse med knap 5.800 unge født i 1984/-85. De unge blev interviewet i år 2000 og geninterviewet i 2004 (PISA- Longitudinal). Undersøgelsen havde fokus på de unges uddannelsesveje 4 år efter grundskolen. Der er brugt flere indikatorer til at måle, hvilke forhold der var afgørende for, om de unge gik videre i et uddannelsesforløb eller var trådt ud af uddannelsessystemet. De to stærkeste indikatorer viste sig at være testresultater for læsefærdigheder og den unges faglige selvvurdering i 9. klasse.
Unge og yngre ordblinde er således kendetegnet ved at være truet af marginalisering fra arbejdsmarkedet på grund af manglende almene og
Lise Mundt 1 af 17 [email protected], tlf. 4511 4346 VUC Hvidovre-Amager Ansøgning om udviklingsmidler bilag 2 til uddannelsesområdet fra Region Hovedstaden
erhvervsrettede kompetencer. Hvis der ikke over for denne gruppe gøres en særlig indsats, så de får almen uddannelse på 9. klasses niveau og gennemfører en erhvervsrettet uddannelse bagefter, vil de have udsigt til et liv på kanten af arbejdsmarkedet og kun i ringe omfang eller slet ikke gøre brug af nødvendig efter- og videreuddannelse i voksenlivet.
Projektet vil bidrage til nationale indsatsområder I VEU-trepartsforhandlingerne, Velfærdsaftalen og Globaliseringspuljen har man prioriteret følgende: ¾ en styrkelse af de grundlæggende almene færdigheder ¾ en styrkelse af overgangsvejledning mellem uddannelsessystemer. Regeringens oplæg til en ”Kvalitetsreform” fremhæver ligeledes uddannelse som en vækstfremmer i forhold til den offentlige sektor. Overalt på arbejdsmarkedet er der fokus på mestring af basale almene kommunikationsfærdigheder i skriftlig dansk og IT.
Regeringen har i forlængelse af Globaliseringsstrategien og i regeringsgrundlaget ”Nye mål” fremlagt en målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse, forstået som en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse. I november 2005 aflagde udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for læsning en rapport med 12 hovedanbefalinger. I udvalgets anbefalinger er der skærpet fokus på overgangen fra 9./10. klasse til erhvervsuddannelser – bl.a. med intensive indsatser både i det almene uddannelsessystem og i erhvervsskolerne.
I 2007 er der på nationalt plan vedtaget flere love og iværksat initiativer, som netop har til formål at sikre en øget deltagelse i uddannelse og fremme gennemførslen. Der har gennem flere år været opmærksomhed på frafaldsproblematikken ved erhvervsuddannelser. I 2005 dokumenterede Undervisningsministeriet, at frafaldet på erhvervsuddannelserne i et 10-årigt historisk perspektiv var mere end fordoblet til 21.000 i 2004. Samme år fremlagde Undervisningsministeriet en publikation med eksempler på god praksis for fastholdelse af elever i erhvervsuddannelserne – blandt andet brug af realkompetenceafklaring i begyndelsen af grundforløbet, elevplan og den personlige uddannelsesplan, mentor/kontaktlærerordning samt en helhedsorienteret indsats for de unge. I ændringen af erhvervsuddannelserne ved lov 561 med virkning fra 1. august 2007 er der fokus på at imødekomme de svage elever. Dette gøres gennem en række forskellige tiltag: ¾ mulighed for trindeling af uddannelserne ¾ kompetenceafklaring på formelle og reelle kompetencer inden for de første 2 uger ¾ særligt tilrettelagte ”grundforløbspakker” for elever med henholdsvis svage og stærke forudsætninger
Lise Mundt 2 af 17 [email protected], tlf. 4511 4346 VUC Hvidovre-Amager Ansøgning om udviklingsmidler bilag 2 til uddannelsesområdet fra Region Hovedstaden
¾ styrket behovsorienteret vejledningsfunktion ¾ iværksættelse af mentor/kontaktlærerordning ¾ udarbejdelse af handlingsplaner på skolerne for at reducere frafaldet.
Inden for vejledningsområdet er gennemført ny lovgivning, som forpligter kommunerne til opsøgende vejledning over for unge under 25 år, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.
Projektet vil bidrage aktivt til de regionale indsatsområder Regionsrådet i Region Hovedstaden har i september og oktober 07 udarbejdet et uddannelsespolitisk oplæg og kriterier for de regionale udviklingsmidler på uddannelsesområdet. Dette projekt adresserer, understøtter og bidrager især til målsætningerne: ¾ Ungdomsuddannelse til alle ¾ Styrket og sammenhængende vejledning ¾ Styrket tværsektorielt samarbejde om at løfte indsatsen for udsatte grupper
I dag er situationen den, at godt 95% af alle unge påbegynder en uddannelse, men kun ca. 79% gennemfører en uddannelse. Frafaldet på erhvervsuddannelserne fremhæves som et særligt markant opmærksomhedsområde i Region Hovedstaden. Frafaldet har været stigende over de sidste 10 år. En af de centrale årsager, der anføres med baggrund i PISA-undersøgelserne, er, at 17% af de unge forlader folkeskolen uden de ”funktionelle læsefærdigheder”, som de skal gøre brug af i videre uddannelse. En anden årsag handler om utilstrækkelig vejledning.
For at fremme de nationale og regionale politiske krav og mål vil projektet yde en særlig indsats over for de unge, der på nuværende tidspunkt har særlig svært ved at komme ind på og gennemføre en uddannelse. Det fordrer blandt andet, at unge med særligt behov får tilstrækkelig og målrettet hjælp i tide. Dette projekt vil blandt andet bidrage med metoder til at demonstrere ”best practice”, når det gælder at sikre læsehandicappede adgang til uddannelse. Projektet her indgår i et aktivt udviklingssamarbejde mellem VUC og erhvervsskolerne, der kan styrke raten for gennemførelse, modvirke frafald og angive nye metoder for systemaktører til at bedre overgangen mellem VUC og erhvervsskolerne. Det vil ske gennem aktørsamarbejde i et praksisnært udviklingssamarbejde om vejledning af den enkelte deltager og en vidensudvikling på skoleniveau, underviser- og vejlederniveau.
Lise Mundt 3 af 17 [email protected], tlf. 4511 4346 VUC Hvidovre-Amager Ansøgning om udviklingsmidler bilag 2 til uddannelsesområdet fra Region Hovedstaden
Projektet vil sætte fokus på nye læringstilgange og strategier over for unge ordblinde Erfaringer fra erhvervsskoler og VUC viser, at mange unge deltagere med alvorlige læsevanskeligheder grundet ordblindhed ikke får et tilstrækkeligt udbytte af de ordinære almene og erhvervsrettede uddannelsestilbud. De har derfor stor risiko for frafald i uddannelsessystemet. Læsehandicappet slår igennem, ikke blot som et aktuelt problem ved tilegnelse af ny viden, men i lige så høj grad som en mangel på viden og begreber.
Det kendetegner målgruppen af unge ordblinde uden afgangseksamen fra grundskolen, at de ofte har negative erfaringer med boglige fag og skolegang, og at læsehandicappet har følgevirkninger i form af lavt selvværd og mangel på begreber og ”knagerækker” at hægte egen viden, erfaringer og oplevelser op på. Det er derfor nødvendigt at tilrettelægge den grundlæggende almene undervisning på en ny måde. Det fordrer anvendelse af nye metoder i planlægning af indsatsen, tilrettelæggelsen og de didaktiske overvejelser samt anvendelse af læringsstile og tilgange. Målet er, at deltagerne oplever en ny chance for at få succesoplevelser og en ny og anderledes motivation og mulighed for at komme videre med en ønsket erhvervsuddannelse. De ordblindes handicap kræver en anderledes tilgang til indlæring og læreprocesser, stærkere lærerhjælp end på ordinære hold, specialpædagogisk støtte tidligt i forløbet, mere faglig og personlig vejledning, rummelighed i forhold til at følge og udvikle den enkelte og mere tid til at arbejde med stoffet i fagene.
Dette projekt har til hensigt at sikre de ordblinde unge og yngre mennesker skolekundskaber svarende til 9. klasses niveau i de grundlæggende fag dansk, matematik og engelsk. Projektet tilrettelægges, så der anvendes særlige læringsstrategier og læringsmetoder baseret på kvalificeret viden om ordblindes læring og kompenseringsstrategier. Hver deltager får en IT-rygsæk med kompenserende programmer. For at øge begrebs- og videnstilegnelsen rummer første års grundlæggende undervisning en introduktion til fire andre AVU-fag (historie, samfundsfag, psykologi, naturfag).
Projektet vil have et særligt fokus på en helhedsorienteret overgangsvejledning og brobygning mellem VUC og erhvervsuddannelserne
Lise Mundt 4 af 17 [email protected], tlf. 4511 4346 VUC Hvidovre-Amager Ansøgning om udviklingsmidler bilag 2 til uddannelsesområdet fra Region Hovedstaden
Projektet skal sikre og lette vejen videre i uddannelsessystemet for den enkelte gennem en styrket, fleksibel, synlig og markant vejledningsindsats. En tidligere undersøgelse (”Gode og dårlige læsere efter 9. klasse”, Haven m.fl. 1997) peger på, at særligt overgange fra et uddannelsesmiljø til et andet udgør en risiko for frafald. Det er alle aktørers erfaring og oplevelse, at det er svært for den enkelte læsesvage unge at fastholde sine kompensatoriske strategier i et nyt uvant uddannelsemiljø. Der er behov for en tæt og kvalificeret vejledningsindsats for netop denne gruppe i overgangen til erhvervsuddannelse og i gennemførelsen af hele uddannelsesforløbet. De deltagende systemaktører i projektet – UU-centre, jobcentre, erhvervsskoler og faglige interesseorganisationer – har givet udtryk for, at de ser et stort behov for udvikling på netop dette område (jf. samarbejdserklæringer), og at de gerne bidrager aktivt i udviklingsarbejdet. UU-centrene peger på især dansk og engelsk som centrale almenfaglige kundskaber, der skal styrkes, og på tilpasset og ekstra almenfaglig undervisning i forhold til de erhvervsuddannelser, der er relevante for og efterspørges af deltagerne. Deltagerne vil på den måde få en forhåndsviden og hermed en god personlig start, når de påbegynder uddannelsen. UU-centrene peger på behovet for at involvere unge, og de efterlyser metoder til at sikre og udvikle viden i overgangsvejledning og brobygning. Deres erfaringer fra aktuel praksis er, at megen viden går tabt omkring den unges behov for støtte og hjælpemidler netop i overgangen fra et system til et andet.
Der er behov for såvel en faglig vejledning som en personlig rettet vejledning, der kan støtte den enkelte unge på det faglige, sociale og personlige plan.
Dette projekt vil udvikle en helhedsorienteret vejledningsindsats målrettet den enkelte gennem hele uddannelsesforløbet. Vejledningen tilrettelægges med et alment opkvalificerende og afklarende sigte på VUC. Både gennem fælles og individuelt tilrettelagte vejledningsaktiviteter forberedes overgangen til deltagelse i en erhvervsrettet uddannelse. Grundforløbet på erhvervsuddannelsen vil blive afpasset deltagerens læse- og skrivekompetencer og øvrige faglige kompetencer. Samtidig vil erhvervsskolerne og VUC sikre videns- overførsel om faglig undervisning af ordblinde og om den enkelte deltagers erhvervsuddannelsesforløb. Erhvervsskolerne vil tilrettelægge hele uddannelsesforløbet på skolen ud fra den enkelte deltagers særlige behov for hjælp og støtte.
Projektet vil styrke et partnerskab mellem relevante parter og aktører i regionen Region Hovedstaden ønsker at bringe uddannelsesinstitutioner og samarbejdspartnere sammen på nye måder og gerne på tværs af
Lise Mundt 5 af 17 [email protected], tlf. 4511 4346 VUC Hvidovre-Amager Ansøgning om udviklingsmidler bilag 2 til uddannelsesområdet fra Region Hovedstaden
uddannelsesniveauerne. Gennem et samarbejde med fokus på de yngre ordblinde, vil der kunne indhentes ny viden om et fokuseret og regionalt prioriteret udviklingsområde. Partnerskabet i dette projekt omfatter arbejdsmarkedets parter, VUC, erhvervsskoler i Region Hovedstaden, UU-centre og jobcentre. Samarbejdet er organiseret således, at der både er indtænkt samarbejde om den enkelte deltager og samarbejde, vidensdeling og vidensudvikling på systemniveau. Desuden er der i projektet indbygget brug af regional og national ekspertise ved inddragelse af Dansk Videnscenter for Ordblindhed, Hovedstadens Ordblindeskole og andre interessenter, der løbende vil inddrages i processen.
Centrale systemaktører har gennem de forberedende dialoger og skriftligt tilkendegivet, at de er interesserede i at hente viden fra og bidrage med viden til projektet. Fra projektholders side ser vi det som et udviklende partnerskabssamarbejde, der dels kan bibringe alle aktører fælles fokus, viden og erkendelser inden for undervisning og vejledning af ordblinde og dels qua sit bredt sammensatte felt af partnere kan videreformidle projektets erfaringer og viden i egne netværk .
Projektet vil udvikle viden om målgruppen af unge ordblinde – til brug for systemaktører regionalt og nationalt. Det er vores klare indtryk, at der mangler viden til brug på underviser-, skole- og systemniveau om pædagogiske tilgange og vejledning over for denne gruppe af unge ordblinde. AKF er aktuelt i gang med et projekt i 2007 og 2008, hvis formål er at undersøge, hvordan erhvervsskoler, UU og kommunerne skal samarbejde for at sikre, at flere unge med svage forudsætninger får en ungdomsuddannelse. Vi ser således et behov for at samle, formidle og sprede viden fra projektet og arbejde med vidensforankring fra udviklingsprojektet. Det partnerskab, der er etableret omkring projektet, vil rumme erfaringer og viden med samarbejdet på tværs af systemer, som aktører i andre geografiske områder kan have gavn af.
Dette projekt har fokus på at udvikle og formidle viden fra udviklingsarbejdet om unge ordblinde, som vil kunne bruges bredt i og uden for regionen. Dansk Videnscenter for Ordblindhed følger projektet og stiller deres viden omkring ordblindhed til rådighed for lærere og vejledere gennem systematisk supervision og oplæg. Videnscentret indsamler erfaringerne, analyserer de anvendte metoder, opsamler ”best practice” i et særligt metodekatalog og evaluerer projektets resultater i en summativ evaluering og efterfølgende som en langsigtet resultatevaluering af de unge 3 og 5 år efter projektstart.
Projektet har desuden indbygget initiativer med spredning og forankring af viden fra projektet regionalt og nationalt. Det vil ske undervejs i projektet, ved projektets afslutning og efter projektets afslutning. For at
Lise Mundt 6 af 17 [email protected], tlf. 4511 4346 VUC Hvidovre-Amager Ansøgning om udviklingsmidler bilag 2 til uddannelsesområdet fra Region Hovedstaden
sikre spredning til mange målgrupper og niveauer opereres der med en vifte af aktiviteter såsom konferencer, rapporter og særlige efteruddannelsestiltag. Der udarbejdes også et strategisk orienteret implementeringsoplæg, hvor vi vil samle op på resultater og barrierer i forhold til implementering på forskellige handlings- og beslutningsniveauer i arbejdet med at nå den nationale og regionale politiske målsætning, at 95% af alle i en ungdomsårgang afslutter en ungdomsuddannelse.
Målgruppe Den primære målgruppe Den primære målgruppe i dette projekt er ordblinde deltagere, der ikke har aflagt folkeskolens afgangsprøve i fagene dansk, matematik og engelsk. Der er statistisk belæg for, at netop denne gruppe af læsesvage har særlig stor risiko for at ende i restgruppen, der aldrig får taget en ungdoms- og/eller erhvervsuddannelse (jf AKFs undersøgelse PISA- Longitudinal, 2004). Det forventes, at ca. 80% af deltagerne er i alderen fra 16-25 år, mens den sidste femtedel ligger i aldersgruppen fra 25-45 år. De er bosiddende i kommuner i Region Hovedstaden og kommer primært fra kommuner i Storkøbenhavns syd- og vestområder (København S og SV, Hvidovre, Rødovre, Tårnby, Dragør, Brøndby, Albertslund og Vallensbæk). Ved rekruttering af unge under 18 år, skal deltagelsen i projektet indgå i den uddannelsesplan, som den unge udarbejder sammen med det lokale UU-center.
Inden kursusstart vil alle deltagere blive testet for ordblindhed. Testen skal vise specifikke tegn på dysleksi.
Sekundære målgrupper Sekundære målgrupper i projektet er: ¾ Undervisere ved VUC Hvidovre-Amager ¾ Vejledere fra UU-centre og jobcentre ¾ Arbejdsmarkedets parter, DA, 3f o.a. ¾ Erhvervsskolerne – ledelse, undervisere og vejledere
Mål Deltagerne ¾ Deltagerne tilegner sig de faglige kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at aflægge prøve på trin 1 i AVU-fagene dansk, matematik og engelsk svarende til 9. klasses niveau.
¾ Deltagerne erhverver sig viden i den emneorienterede introducerende undervisning i fagene historie, samfundsfag, psykologi og naturfag.
¾ Hver deltager erhverver sig indsigt i egne læringsstrategier og kan anvende dem aktivt i undervisningen.
Lise Mundt 7 af 17 [email protected], tlf. 4511 4346 VUC Hvidovre-Amager Ansøgning om udviklingsmidler bilag 2 til uddannelsesområdet fra Region Hovedstaden
¾ Hver deltager får klarhed over, hvordan han/hun bedst og enklest kompenserer for sit læsehandicap i forskellige situationer og fag- sammenhænge.
¾ Hver deltager får afklaret sine kompetencer og træffer beslutning om det videre uddannelses- og erhvervsvalg.
¾ Hver deltager påbegynder et selvvalgt uddannelsesforløb i sit andet projektår.
¾ Hver deltager gennemfører sit erhvervsuddannelsesforløb.
Mål Underviserne/vejlederne ¾ Hver underviser/vejleder er bevidst om læringsstile og lærer at anvende særlige strategier og metoder i undervisningen /vejledningen af ordblinde unge og yngre mennesker.
¾ Hver af de to faggrupper (undervisere/vejledere) udvikler et metodekatalog, der beskriver hensigtsmæssige metoder og strategier for ordblindes læring og vejledning i erhvervs- og uddannelsesvalg.
Mål Skole- og systemniveau ¾ Vejledere i alle systemer får redskaber til visitation, afklaring og overgangs- og gennemførselsvejledning overfor målgruppen.
¾ Der sker vidensoverførsel og læring mellem VUC og de modtagende uddannelsesinstitutioner.
¾ Fra projektet genereres ny viden om undervisning og vejledning af ordblinde unge og yngre mennesker – til brug regionalt og nationalt i det videre strategiske arbejde på dette felt.
Tidsplan/organisering Der udbydes et hold i Hvidovre og et hold på Amager med start i oktober 2007 (1. forløb) og igen et hold hvert sted med start i august 2008 (2. forløb). Hvert hold er normeret til 12 deltagere. Det lave deltagertal pr. hold skal sikre alle deltagere tilstrækkelig og betids lærerhjælp og –støtte i undervisningen. Der undervises 25 lektioner om ugen i 30 uger.
Faseplan Fase 1: Etablering af projektorganisation og opstart af 1. forløb med 2 hold August-oktober 2007 ¾ Etablering af projektorganisation ¾ Etablering af kontakt til relevante samarbejdspartnere
Lise Mundt 8 af 17 [email protected], tlf. 4511 4346 VUC Hvidovre-Amager Ansøgning om udviklingsmidler bilag 2 til uddannelsesområdet fra Region Hovedstaden
¾ Kick-off konference for uddannelsessteder og samarbejdspartnere (½ dag) ¾ Startseminar for undervisere og vejledere (½ dag – i forlængelse af kick-off konference) ¾ Efteruddannelse af undervisere i nye IT-redskaber ved Hovedstadens Ordblindeskole og Center for Syn og Kommunikation (1 dag) ¾ Udarbejdelse af information til UU-centre, jobcentre og A-kasser ¾ Visitation til 2 hold (1. forløb)
Fase 2: Undervisning og supervision af undervisere/vejledere Oktober 2007-juli 2008 ¾ Opstart, undervisning og afslutning af 2 hold på VUC i henholdsvis Hvidovre og Tårnby (1. forløb) ¾ Individuelle og gruppebaserede afklarende vejledningsaktiviteter med deltagerne ¾ Supervision for undervisere og vejledere ¾ Midtvejsevaluering af 1. forløb – med opsamling af ”best practice”, lærepunkter samt forslag til justeringer af 2. forløb ¾ Afholdelse af 2 styregruppemøder ¾ Information til samarbejdspartnere ¾ Visitation til 2. forløb
Fase 3: 2. forløb med 2 hold på VUC, 1. forløb i erhvervsuddannelse August 2008 – juli 2009 ¾ Opstart, undervisning og afslutning af 2 hold på VUC i henholdsvis Hvidovre og Tårnby (2. forløb) ¾ Individuelle og gruppebaserede afklarende vejledningsaktiviteter med deltagerne i 2. forløb ¾ Opstart af deltagerne fra 1. forløb i selvvalgte erhvervsuddannelser, herunder etablering af særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, valg af individuel vejleder-/kontaktlærer-/ mentorordning og afholdelse af individuelle ”overgangssamtaler” mellem deltagere, erhvervsuddannelsens lærergruppe og VUCs kontaktperson ¾ En-dags-seminar for erhvervsskolernes lærere om pædagogiske og metodiske overvejelser i arbejdet med at undervise ordblinde deltagere ¾ Supervision for undervisere og vejledere ¾ Opstart af arbejde med at udarbejde to metodekataloger ¾ Afholdelse af 2 styregruppemøder
Fase 4: 2. forløb i erhvervsuddannelse, 1. forløb midtvejs, vidensspredning August 2009-juli 2010 ¾ Opstart af deltagerne fra 2. forløb i selvvalgte erhvervsuddannelser, herunder etablering af særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, valg af individuel vejleder-/kontaktlærer-/
Lise Mundt 9 af 17 [email protected], tlf. 4511 4346 VUC Hvidovre-Amager Ansøgning om udviklingsmidler bilag 2 til uddannelsesområdet fra Region Hovedstaden
mentorordning og afholdelse af individuelle ”overgangssamtaler” mellem deltagere, erhvervsuddannelsens lærergruppe og VUCs kontaktperson ¾ Supervision for vejledere ¾ Afholdelse af 2 styregruppemøder ¾ Færdiggørelse af arbejdet med to metodekataloger ¾ Afsluttende evaluering af uddannelsesprojektet ¾ Afsluttende konference for alle aktører i Region Hovedstaden og andre interessenter nationalt ¾ En-dags-seminar for lærere på regionens uddannelsesinstitutioner om pædagogiske og metodiske overvejelser i arbejdet med at undervise ordblinde deltagere ¾ Oplæg til regionen med henblik på strategisk implementering af den indhøstede viden
Fase 5: Opfølgende evaluering August 2010-juli 2013 ¾ Opfølgende resultatevaluering af deltagernes forløb 3 år efter projektstart (august 2010 og august 2011) ¾ Opfølgende resultatevaluering af deltagernes forløb 5 år efter projektstart (august 2012 og august 2013)
Projektstyring Der nedsættes en styregruppe til at sikre den overordnede styring og målopfyldelse af projektet. Styregruppen består af en repræsentant fra hver af de lokale beskæftigelsesråd, centercheferne fra UU-centrene, en repræsentant fra Dansk Videnscenter for Ordblindhed, en lokal repræsentant fra henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening og 3f, en repræsentant fra hver af de involverede erhvervsskoler (TEC, KTS, Niels Brock, SOSU-C) samt projektleder og projektansvarlig fra VUC Hvidovre-Amager. Styregruppen afholder seks møder i projektets løbetid og drøfter på hvert møde projektets fremdrift, målopfyldelse og udvikling, herunder evt. behov for justeringer. Projektlederen fremlægger de indhøstede erfaringer fra undervisning og vejledning.
Projektledelse Der etableres et projektledelsesteam på VUC med en projektleder som ansvarlig tovholder. Projektlederen er ansvarlig for projektets mål, den administrative projektstyring, dokumentation undervejs samt overordnet sparring om indhold og tilrettelæggelse i det daglige. Projektlederen er ansvarlig for den røde tråd i projektet og for at binde projektets forskellige dele sammen samt uddelegere ud fra en defineret ansvars- og rollematrix for de direkte involverede aktører.
Projektlederen er ansvarlig for visitation til projektet, afholdelse af undervisning og vejledning og løbende information til kursister, undervisere og vejledere. Projektlederen har også ansvar for kontakten
Lise Mundt 10 af 17 [email protected], tlf. 4511 4346 VUC Hvidovre-Amager Ansøgning om udviklingsmidler bilag 2 til uddannelsesområdet fra Region Hovedstaden
til de øvrige samarbejdspartnere, herunder uddannelsesinstitutioner, UU- centre og jobcentre. Projektlederen holder løbende styregruppen orienteret om projektets status og kommer med forslag til justeringer og ændringer baseret på de indsamlede erfaringer. Projektlederen har ansvaret for afholdelsen af alle møder i projektet. Styregruppemøderne planlægges i samarbejde med den projektansvarlige.
Der udarbejdes internt på VUC med opgradering af medarbejdernes viden om vejledning og undervisning af målgruppen.
Information og rekruttering Information, rekruttering og visitation vil ske i et nært samarbejde med UU-centre og jobcentre. Fra projektets side er vi opmærksomme på behovet for at udvikle nye og utraditionelle tiltag i at få den første kontakt til deltagerne.
Deltagerne (og deres forældre) informeres af jobcentre, UU-centre, produktionsskoler og kommunale ungdomsskoler. Hertil kommer annoncering i lokal- og gratisaviser samt i Ordblindeforeningens blad og i nyhedsbrevet, der udgives af Dansk Videnscenter for Ordblindhed (DVO). Endelig rekrutteres gennem opslag i klubber, på biblioteker og på lokale arbejdspladser. Der udarbejdes en kortfattet folder med beskrivelse af tilbud og tilmelding. Der vil blive taget kontakt til DR regionalen og TV2 Lorry med henblik på forhåndsomtale af projektet.
Tilmelding Det forudses, at en del af de indledende kontakter vil ske via UU- vejleder eller sagsbehandler i jobcentret. Tilmelding sker til studievejlederne i henholdsvis Hvidovre og Tårnby. Studievejlederne tager en indledende og individuel samtale, og deltagerne screenes efterfølgende for ordblindhed. Studievejlederne er afdeling Hvidovre: Helen Andersen og Hanne Birk Nielsen afdeling Amager, Hanne Arnskov og Lone Elberling
Betaling Der betales kr. 600 pr. deltager i ordinært gebyr for deltagelse i AVU- fagene dansk, engelsk og matematik, hvis deltageren er selvforsørgende eller modtager Statens Uddannelsesstøtte. Hvis deltagelsen sker som led i en kommunal eller statslig jobplan, hvor deltageren modtager kontanthjælp eller dagpenge, skal den henvisende kommune/Arbejdsformidling betale for deltagerens undervisning i AVU-fagene, i alt kr. 56.102 pr. deltager.
Lise Mundt 11 af 17 [email protected], tlf. 4511 4346 VUC Hvidovre-Amager Ansøgning om udviklingsmidler bilag 2 til uddannelsesområdet fra Region Hovedstaden
Uddybende aktivitetsbeskrivelse Undervisning år 1 Projektet afvikles ad to omgange med undervisningsstart i oktober 2007 og august 2008.
Fag Lektioner i alt Fag tilbudt efter lov om almen voksenuddannelse (AVU) med prøveaflæggelse: Dansk basis og trin 1 200 Matematik basis og trin 1 200 Engelsk basis og trin 1 200 Introducerende undervisning i følgende AVU-fag: Historie 25 Psykologi 25 Samfundsfag 20 Naturfag 20
Særligt værkstedstilbud: Dansk 20 Matematik 20 Engelsk 20
Tilrettelæggelse Undervisningen i dansk, matematik og engelsk tilrettelægges som en kombination af basis og trin 1 i de tre grundlæggende fag. Dette gøres for at give tid til videnstilegnelse og fordybelse. Samtidig tager det samlede timetal i hvert fag højde for, at det er mere tidkrævende for deltagerne at anvende IT til fx oplæsning af tekster og opgaver, end det er for ikke-ordblinde deltagere at anvende stillelæsning af det samme stof.
Undervisningen tilrettelægges med et fast skema, hvor der undervises alle uger i de tre grundfag. Denne undervisning følges op af et særligt støttende værkstedstilbud, hvor deltagerne får faglig hjælp og sparring i deres selvstændige arbejde med opgaver og hjemmearbejde. Den introducerende undervisning afvikles med et fag ad gangen i 6-8 uger og knytter sig til emner, der arbejdes med i et eller flere af de tre grundfag. Således styrkes den grundlæggende begrebs- og videnstilegnelse.
Underviserne tilrettelægger læringen ud fra læringsstrategier og –teknik- ker, der erfaringsmæssigt har vist sig hensigtsmæssige for læsehandicap- pede. Hver deltager får tildelt en IT-rygsæk med de seneste kompense- rende programmer (CD-ORD 5 eller ViTal, ViseOrd mfl.). Undervisningen baseres på aktiv anvendelse af programmernes muligheder.
Lise Mundt 12 af 17 [email protected], tlf. 4511 4346 VUC Hvidovre-Amager Ansøgning om udviklingsmidler bilag 2 til uddannelsesområdet fra Region Hovedstaden
Vejledning Vejledning før og under uddannelsesforløbet Deltagerne vil få vejledning fra henholdsvis UU-centre og kommunale jobcentre, VUC og erhvervsskolerne. Den introducerende vejledning varetages af vejlederne på UU-centrene og de kommunale jobcentre i et samarbejde med studievejlederne på VUC. Deltagerne modtager desuden vejledning i forbindelse med tilmelding og screening. Den introducerende vejledning har fokus på afklaring af deltagerens læse-, skrive- og regnefærdigheder samt personlige motivation og mål for at deltage i tilbuddet. VUC udarbejder kvartårlig en status på deltagerne, som tilgår sagsbehandlere og vejledere på UU-centre og jobcentre. Ud fra denne status tages stilling til, hvilke kursister der kan have brug for en vejledningssamtale med vejleder/sagsbehandler. Endelig lægges op til en afsluttende samtale med hver deltager, deltagerens vejleder/ sagsbehandler og projektleder. Denne samtale finder sted efter afholdelse af prøver på AVU og inden start på erhvervsuddannelse for at sikre kontinuitet og fastholde målet for den enkelte.
Faglig procesvejledning Underviserne på VUC varetager deltagernes fagligt rettede procesvejledning, som har fokus på læring og læringsprogression gennem forløbet. Underviserne samarbejder om udvikling af metoder til den faglige procesvejledning – og får supervision via udviklingsforløbet af Dansk Videnscenter for Ordblindhed (DVO).
Overgangsvejledning og mentorordning Overgangsvejledningen starter allerede i processen med afklaring af deltagerens ønsker til videre uddannelse. Dette sker som led i den introducerende vejledning. Desuden vil der på baggrund af de enkeltes ønsker og retning for videre uddannelse blive arrangeret forskellige individuelle vejledningsaktiviteter, fx besøg på den ønskede uddannelse, direkte kontakt med en vejleder fra uddannelsen og/eller ”ung-til-ung”- vejledning.
Ved overgangen til erhvervsuddannelsen samarbejder VUC og erhvervsskolerne om at lette og sikre vejen ind. VUC udvikler et særligt efteruddannelsestilbud af en dags varighed til erhvervsskolernes lærere med fokus på anvendelige pædagogiske og metodiske tilgange i undervisningen af ordblinde. Tilbuddet følges op af et to-timers møde med deltagelse af den ordblinde, relevante faglærere fra erhvervsskolen og VUCs kontaktperson. Formålet med mødet er at sikre en overførsel af viden i overgangen fra VUC til erhvervsskolen om den enkelte deltagers behov og valg af kompensatoriske strategier og samtidig give deltager og lærere et første kendskab til hinanden og derved lette starten og den første tid på erhvervsuddannelsen.
De projektdeltagende erhvervsskoler understøtter strategien for at mindske frafaldet på uddannelserne ved at udvikle særligt tilrettelagte grundforløb. Tilrettelæggelsen baseres blandt andet på screening i
Lise Mundt 13 af 17 [email protected], tlf. 4511 4346 VUC Hvidovre-Amager Ansøgning om udviklingsmidler bilag 2 til uddannelsesområdet fra Region Hovedstaden
forhold til faglige og almene krav i et efterfølgende arbejde i branchen og rummer en vifte af redskaber, herunder mulighed for øge længden af det obligatoriske grundforløb for at give mere tid til kundskabstilegnelsen, en styrket behovsorienteret vejlederfunktion, mulighed for ekstra kontaktlærerfunktion og deltagelse i mentorordning. Alle disse tiltag iværksættes inden for den nyligt vedtagne lovgivning, og erhvervsskolen tager i samarbejde med deltageren løbende stilling til, hvilke tiltag han eller hun har behov for og kan profitere af. Hertil kommer, at der etableres en særlig uddannelsesmentorordning, hvor dansklærerne fra VUC hjælper deltageren i at fastholde og anvende kompensatoriske strategier i deres faglige læsning og skrivning af opgaver i erhvervsuddannelsen. Uddannelsesmentorerne besøger deltagerne på de respektive erhvervsuddannelser, og deltagerne har mulighed for at kontakte mentorerne telefonisk og/eller via mail.
Vidensudvikling - undervisere Underviserne på VUC mødes en gang månedligt og drøfter de indhøstede erfaringer med valg af metode og tilrettelæggelse af undervisningen for målgruppen. På møderne evaluerer lærere og projektleder også løbende projektets mål og fagenes delmål, fagligt samarbejde, inddragelse og anvendelse af IT i den daglige undervisning mm. Møderne ledes af projektlederen, der formidler viden fra møderne og ønsker fra lærerne til oplæg og supervision videre til Dansk Videnscenter for Ordblindhed (se nærmere under ”Supervision og udviklingsarbejde”).
Vidensudvikling For at sikre sammenhæng og kontinuitet i vejledningen og udvikle - vejledere vejledningsindsatsen etableres et netværk af vejledere på tværs af systemerne. Netværket af vejledere vil modtage supervision, bygge bro og komme med input til et metodekatalog over god praksis. Netværket mødes 4 gange, og på netværksmøderne drøftes væsentlige temaer i vejledning af unge ordblinde, fx livsstrategier, læringsstile og vejledningssamtaler. Projektleder og DVO faciliterer denne aktivitet på baggrund af ønsker og input fra aktørerne. Vejlederne deltager desuden i kick-off-konference og et startseminar i efteråret 07, samt i en afsluttende konference i 2010. Dansk Videnscenter for Ordblindhed (DVO) vil forestå supervision og udarbejdelse af metodekatalog over god praksis (se nærmere under ”Supervision og udviklingsarbejde”).
Kick-off-konference Ved projektets start inviteres involverede aktører og samarbejdspartnere til en halvdagskonference med henblik på at få et fælles billede af projektets udviklingsaktiviteter og mål – og en fælles indsigt i, hvordan vi i hverdagen møder netop denne gruppe deltagere.
Startseminar
Lise Mundt 14 af 17 [email protected], tlf. 4511 4346 VUC Hvidovre-Amager Ansøgning om udviklingsmidler bilag 2 til uddannelsesområdet fra Region Hovedstaden
-undervisere og vejledere Ved projektstart afholdes et startseminar, hvor undervisere og vejledere fastlægger milepæle for opfyldelsen af projektets mål og afstemmer forventninger til hinanden. Dagen ledes af en facilitator og planlægges i samarbejde med projektlederen og Dansk Videnscenter for Ordblindhed, der holder oplæg om ordblindhed som handicap og om hensigtsmæssig anvendelse af kompenserende strategier.
Supervision og udviklingsarbejde Seminaret følges op af supervision til de to faggrupper: undervisere og vejledere. For underviserne er denne aktivitet tilrettelagt som et forløb med i alt 10 supervisionsmøder, for vejlederne som et forløb med 4 supervisionsmøder i projektets løbetid. Supervisionen varetages af en medarbejder fra Dansk Videnscenter for Ordblindhed. Ud fra cases hentet i den daglige undervisning/vejledning skal underviserne og vejlederne systematisk beskrive, afprøve og evaluere særlige metoder med henblik på at udvikle et katalog over hensigtsmæssige metoder, lærings-/vejledningsstrategier og –teknikker ved faglig undervisning/vejledning af ordblinde deltagere. Der vil blive udarbejdet to metodekataloger – med fokus på henholdsvis undervisning og vejledning.
I august 2008 og 2009 vil VUCs undervisere og projektleder afholde et efteruddannelsestilbud til lærerne på de efterfølgende erhvervsuddannelser med fokus på at videregive deres erfaringer og viden om hensigtsmæssige metoder og didaktiske overvejelser ved undervisning af ordblinde.
Ved projektets slutning i år 2010 intensiveres arbejdet med de to kataloger over metoder mv til videreformidling af de indhøstede erfaringer. Katalogerne rummer beskrivelser af ”best practice” og begrundelser for valg af metoder understøttet af eksempler fra det daglige arbejde. Materialet indsamles og redigeres af en medarbejder fra Dansk Videnscenter for Ordblindhed i samarbejde med projektlederen.
Vidensspredning Vidensspredningen skal sikre, at projektets resultater bliver gjort tilgængelige og forankres regionalt og nationalt, og den skal være brugbar såvel på det operationelle plan i almen og erhvervsrettet undervisning som på det styringsmæssige og overordnede politiske plan. Der afvikles derfor en række forskellige vidensspredende aktiviteter:
Det operationelle plan: ¾ Ved projektets slutning lægges de to metodekataloger på VUC Hvidovre-Amagers og Dansk Videnscenter for Ordblindheds hjemmesider, tilgængeligt for alle interesserede. ¾ VUC Hvidovre-Amager udvikler et efteruddannelsesforløb for undervisere omkring faglig undervisning og vejledning af læsesvage deltagere. Efteruddannelsestilbuddet udbydes som et
Lise Mundt 15 af 17 [email protected], tlf. 4511 4346 VUC Hvidovre-Amager Ansøgning om udviklingsmidler bilag 2 til uddannelsesområdet fra Region Hovedstaden
led i projektet til regionens VUC’er og erhvervsskoler og kan mod betaling rekvireres af landets øvrige uddannelses- institutioner. ¾ Projektets resultater præsenteres i relevante fora – fx de forpligtende skolesamarbejder, skoleledernetværk, ordblindelærer- og vejledernetværk m.fl. ¾ Der afholdes en konference for alle aktører i Region Hovedstaden og interessenter på landsplan. Her fremlægges projektets erfaringer, som drøftes med alle deltagende instanser.
Det styringsmæssige og overordnede politiske plan: Der udarbejdes et strategisk orienteret oplæg med henblik på vidensspredning og fortsat udviklingsarbejde i regionen. Oplægget vil samle op på den viden, der er indhentet i kraft af samarbejdet på tværs af myndigheder, interesseorganisationer, VUC og erhvervsskoler og bidrage med forslag til et videre implementeringsarbejde.
Oplæggets hovedelementer vil være: ¾ Resultater, herunder uddannelsesfremmende initiativer og hæmmende barrierer, set i forhold til de nationale og regionale uddannelsespolitiske mål (implementering i et uddannelses- politisk perspektiv) ¾ God praksis og udviklingstemaer i forhold til den enkelte skole (implementering i et skoleperspektiv) ¾ God praksis og udviklingstemaer for de involverede skolesystemer og deres tilhørende lovgrundlag - herunder forsørgelse, undervisningstilrettelæggelse, specialpædagogisk støtte oa. (implementering i et skolesystemperspektiv) ¾ God samarbejdspraksis og udviklingstemaer i forhold til det tværgående samarbejde (implementering i et samarbejdsperspektiv)
Oplæggets indhold vil blive formidlet i relevante fora. Fra projektets side planlægges aktuelt med formidling i følgende fora: ¾ Den åbne og afsluttende konference for projektet (se ovenfor) ¾ Vejledernetværk og –foreninger ¾ Lærer- og lederforeninger, herunder lærer- og lederforeningerne for erhvervsskolerne og for VUC ¾ Skoleforeninger ¾ Faglige interesseorganisationer, som beskæftiger sig med dette indsatsområde
Evaluering Der opereres med tre typer evalueringer – en procesevaluering (formativ evaluering), en afsluttende evaluering (summativ evaluering) og en opfølgende evaluering.
Lise Mundt 16 af 17 [email protected], tlf. 4511 4346 VUC Hvidovre-Amager Ansøgning om udviklingsmidler bilag 2 til uddannelsesområdet fra Region Hovedstaden
Procesevalueringen forestås af projektleder, som dels udarbejder kvartårlige status over deltagerne dels udarbejder løbende statusrapporter over projektets fremdrift til drøftelse i styregruppen. Der udarbejdes desuden en midtvejsevaluering af 1. forløb – med opsamling af ”best practice”, lærepunkter samt forslag til justeringer af 2. forløb.
Den afsluttende evaluering og den opfølgende evaluering vil blive udarbejdet af Dansk Videnscenter for Ordblindhed. Den afsluttende evaluering vil orientere sig mod to perspektiver – et deltagerperspektiv og et underviser/vejlederperspektiv. Ud fra fastsatte pejlemærker for projektets mål evalueres der med henblik på at identificere særligt betydningsfulde faktorer, når læse-skrivesvage borgere deltager i et målrettet ordinært uddannelsesforløb. Faktorerne belyses ud fra et deltagerperspektiv og ud fra et vejleder/underviserperspektiv.
I den opfølgende evaluering kontaktes deltagerne tre og fem år efter, at de startede deres uddannelsesforløb på VUC. Undersøgelsen fokuserer på, hvordan det er gået deltagerne, og hvorvidt de er i færd med eller har fuldført deres uddannelsesforløb. Der indsamles, analyseres og konkluderes på såvel kvalitative som kvantitative data. Evalueringerne munder ud i to kortfattede sammenfattende rapporter. Rapporternes indhold videreformidles blandt andet gennem Videnscentrets digitalt baserede nyhedsbrev og i relevante regionale og nationale fora for samarbejde og styrkelse af uddannelsesområdet, fx de kommende voksenvejledernetværk.
Budget Den samlede projektsum udgør kr. 4.996.643,20. Heraf finansieres kr. 1.401.523,20 af staten via det statslige taksameter til almen voksenuddannelse. Egenfinansieringen for projektets parter udgør yderligere kr. 1.319.560, der primært vedrører udgifter i forbindelse med afvikling af undervisning på 4 hold med et lavere antal medtællende deltagere (12 deltagere), end det statslige taksameter foreskriver som norm (20 deltagere).
Der søges et samlet beløb på kr. 2.275.380,00 til udviklings- og vidensspredningsaktiviteterne. Beløbet fordeler sig med kr. 785.702,67 i finansår 2007, kr. 598.845,00 i finansår 2008, kr. 495.428,33 i finansår 2009, kr. 296.404,00 i finansår 2010, kr. 49.500 i finansår 2011 og kr. 49.500 i finansår 2013.
Ansøgningen er vedlagt et samlet budget (bilag 3) med specifikation af udviklingsomkostningerne samt opgørelse over den samlede medfinansiering på kr. 2.721.083,20.
Lise Mundt 17 af 17 [email protected], tlf. 4511 4346
Koncern Regional Udvikling
Kongens Vænge 2 3400 Hillerød
Telefon 48205000 Direkte 4820 5514 Fax 48205661 Web www.regionh.dk
CVR/SE-nr: 29190623 Journal nr.: 200706533
Dato: 11. september 2007
Kriterier for tildeling af udviklingsmidler på uddannelsesområdet
Mulige modtagere Fastlagt i lovgivningen: Uddannelsesinstitutioner på ungdoms- og voksenuddannel- sesområdet: Gymnasier, HF-kurser, Erhvervsskoler, SOSU- skoler, Voksenuddannelsescentre herunder også til FVU og Ordblindeundervisning for voksne
Tilskuddets karakter • Forsøgslignende karakter • Formåls- og tidsbestemt • Anlægstilskud (der kan ikke ydes grund- og drifttilskud til den ordinære undervisning).
Faglige fokusområ- der Ungdomsuddannelse til alle. 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I Region Hovedstaden starter godt 95 % på en uddannelse; men kun ca. 79 % gennemfører. Frafaldet er for stort og skal nedbringes. Der skal derfor ske en styrkelse af indsatsen over
for særligt udsatte grupper blandt unge og voksne, herunder personer med anden etnisk baggrund og en styrkelse af ind- satsen i områder af regionen, der har et mindre udbygget ud- dannelsessystem Videregående uddannelse til mere end halvdelen. Med baggrund i den internationale metropol-konkurrence er det vigtigt, at Region Hovedstaden har en veluddannet be-
folkning. Kun 48 % af en ungdomsårgang i regionen forven- tes i dag at gennemføre en videregående uddannelse. For at øge andelen skal der være særligt fokus på at bryde vante uddannelsesmønstre, fx i forhold til køn, etnicitet eller social baggrund og på at give nye og inspirerende muligheder over for særligt motiverede eller talentfulde unge Uddannelser på højt internationalt niveau. Det er afgørende vigtigt, at udbuddet af uddannelser afspejler det omgivende samfunds behov. Region Hovedstaden er af- hængig af fleksible, lyttende og fremadskuende uddannelses- institutioner, som mere ser sig selv som en uddannelsespart- ner end som en uddannelsesudbyder. Der skal derfor sættes
fokus på, at udvikle uddannelser til nye behov i overens- stemmelse med regionens behov. Hurtige og smidige uddannelsesforløb. Tempotabet skal mindskes. Gennemsnitligt bruger en dansk kandidat 3-4 år mere på sin uddannelse end tilsvarende uden- landske kandidater. Der skal derfor fokuseres på vejlednings- indsatsen, på overgangsproblemer mellem uddannelserne og
på realkompetenceafklaring for at øge tempoet i uddannel- serne. Løbende opkvalificering af arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken skal være langtidsholdbar. Kravene på ar- bejdsmarkedet ændrer sig i disse år så hurtigt, at der er behov for løbende kompetenceudvikling af hele arbejdsstyrken – livslang læring. Der skal derfor fokuseres på at opkvalificere
de dårligst uddannede og øge deres deltagelse i voksen- og efteruddannelse, men også på at udvikle flere tilbud om efter og videreuddannelse af højtuddannede.
Organisatoriske principper • bringer uddannelsesinstitutioner og samarbejdspartnere sammen på en ny måde og gerne på tværs af uddannel- sesniveauerne – der kan også deltage institutioner uden for regionen • dokumenterer sin nyskabende karakter og/eller forholder sig til tidligere initiativer inden for området • har et regionalt perspektiv, så resultaterne er vigtige for regionens uddannelsespolitiske målsætninger. Projekter- ne skal have en størrelse og betydning, så det gør en for- skel. • Opererer med finansiering fra flere parter. Det kan være statslige puljer, socialfondsmidler, egenfinansiering o.l.
Side 2
Administration Det tilrettelægges en smidig administrativ proces, så der ikke i unødigt omfang bruges ressourcer på projektadministration.
Der vil blive udarbejdet en vejledning og et administrations- grundlag. Der lægges vægt på, at processen bliver enkel og ubureaukratisk.
Der vil blive fastsat ansøgningsfrist 2 gange årligt.
Side 3
REGION HOVEDSTADEN
Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007
Sag nr. 22
Emne: Status vedrørende den siddende patientbefordring
1 bilag
Koncern Økonomi
Aftaleenheden
Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød
Opgang Blok A Afsnit 1. sal
Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 50 54 Fax 48 20 50 97 Mail [email protected]
Web www.regionh.dk
EAN-nr: 5798001685016 CVR/SE-nr: 29190623 Journal nr.: 200700125 Ref.: jakoas
Dato: 29. november 2007
Status for den siddende patienttransport med VBT A/S
Forretningsudvalget og regionsrådet modtog på sine møder den 23. og 30. oktober 2007 en redegørelse vedrørende den siddende patienttransport med VBT. Der blev bedt om en fornyet redegørelse til møderne i december.
Status for kørslen Ud fra hospitalernes tilbagemeldinger er det generelle billede af kørslen, at den fortsat ikke fungerer tilfredsstillende. Der er for nogle hospitalers vedkommende oplevet en mindre forbedring i forhold til situationen ultimo oktober/primo november, men ud- viklingen er meget varierende på de forskellige hospitaler.
Med opstarten af VBTs nye disponeringssystem i slutningen af september og begyn- delsen af oktober fulgte en tid med forringelse i kørslen i form af mange forsinkelser på både ind- og hjemkørsel. Problemerne ramte ret bredt på alle hospitaler. Det var også på dette tidspunkt, at VBT meldte om personaleproblemer i form af megen syg- dom og ubesatte stillinger. Kørslen i oktober og begyndelsen af november var meget problematisk.
På nuværende tidspunkt melder flere hospitaler om, at kørslen er begyndt at fungere bedre med færre forsinkelser. Især er der blevet færre patienter, som kommer for sent ind til behandlingen på hospitalet på grund af kørslen. Men der er også blevet færre patienter, som venter uacceptabelt længe på hospitalet, før de bliver kørt hjem.
Nogle hospitaler modtager dog fortsat en meget problematisk kørselsbetjening. Såle- des har især Amager, Frederiksberg og Nordsjællands Hospitaler fortsat mange patien- ter, der kommer for sent til behandlingen og må vente meget længe på hjemkørslen. Derimod er der sket forbedringer på især Hvidovre, Herlev og Bispebjerg Hospitaler.
Flere hospitaler oplever, at kørslens kvalitet varierer betydeligt fra dag til dag eller mellem afdelingerne. Således er der en tendens til, at hvis noget går galt allerede om morgenen, er der risiko for, at kørslen kommer til at fungere dårligt og være forsinket hele dagen. Denne tendens bekræftes af VBT. Når forsinkelser først er opstået, er de vanskelige at indhente igen. Tværtimod bliver de forstærket, fordi der opstår mange forgæves kørsler og bliver bestilt hastekørsler.
Personalesituation hos VBT Først på efteråret skete en forværring af personalesituationen hos VBT, hvor man op- levede mange sygemeldinger og havde svært ved at få besat vakante stillinger både blandt kontorpersonale og chauffører.
VBT iværksatte en række tiltag til at forbedre situationen og melder nu om, at både sygdomssituationen og rekrutteringen er forbedret. VBT oplyser, at bemandingen er i øjeblikket er 90-95 % af det optimale. VBT oplyser desuden, at man har været igen- nem en proces i forhold til at sikre, at chaufførerne leverer det aftalte serviceniveau, bl.a. i forhold til tiltale af patienter og personale.
Regionens elektroniske bestillingssystem Siden oktober måned er der blevet gennemført en række mindre forbedringer på regi- onens elektroniske kørselsbestillingssystem.
Et par eksempler:
Kvitteringsbilledet i bestillingssystemet er blevet forbedret, så det nu indehol- der informationer om bl.a. tidspunkter og kørselstype. Dette for at brugeren bedre skal kunne opdage eventuelle fejl i indtastningen Oversigtsbilledet i bestillingssystemet er blevet forbedret, så det nu indeholder flere informationer om bl.a. tidspunkter, betalende afdeling, kørsler med fejl o.a. Bestillingssystemet har fået en udvidet og forbedret hjælpefunktion.
Forbedringerne skal sikre, at der sker færrest mulige fejl ved kørselsbestillingen og dermed i kørslen, og at systemet er let at anvende for brugerne på hospitalerne. Der er ca. 12.000 brugere af bestillingssystemet på hospitalerne. Nogle af brugerne er hyppi- ge brugere, men mange er det ikke og har derfor ekstra behov for at systemet er så en- kelt og let at betjene som muligt.
Der foregår en løbende opsamling af hospitalernes brugererfaringer med regionens elektroniske kørselsbestillingssystem. Brugerne melder om de oplevede problemer, som efterfølgende drøftes i et fælles forum mellem hospitalerne og administrationen med tanke på at finde de rigtige løsninger.
Efter nytår vil regionen tage et uddannelsesinitiativ over for brugerne, således at det sikres, at brugerne har de rigtige kompetencer til at anvende bestillingssystemet.
I den forbindelse påtænkes gennemført en opdatering af procedurevejledningen for pa- tienttransporten og udarbejdet en informationsfolder om patienttransporten til brug for patienterne.
Side 2
VBTs kørselsdisponering VBTs nye disponeringssystem anvendes nu til disponering af kørslerne til alle hospita- ler, undtagen Rigshospitalet, som er planlagt til at komme på senest medio december. Fra dette tidspunkt vil VBTs gamle system således være helt udgået, og dermed vil de problemer, som det var forbundet med også være væk, og alle it-kræfter vil kunne koncentreres om det nye system og snitfladerne i forhold til dette.
VBT er fortsat ramt af sygdom blandt disponenterne, men har styrket sin dispone- ringsside med flere disponenter i beredskab til at træde til i situationer med sygdom, ferie m.m.
Der er desuden sket en ændring, så VBTs disponenter nu er blevet grupperet i fire grupper og er ved at blive flyttet geografisk. Det betyder, at disponeringen af kørsler til Hvidovre, Amager og Frederiksberg Hospitaler nu foregår fra et lokale, som rent fysisk befinder sig tæt ved hovedindgangen på Hvidovre Hospital. Tilsvarende sker disponeringen af kørsler til Herlev og Glostrup Hospitaler samt PTU (Landsforenin- gen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadedes private specialsygehus i Rødovre) fra et kontor beliggende i forhallen på Herlev Hospital. Senere samles disponeringen af kørsler til Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital på et kontor på Bispebjerg Hospital, og sidste del af planen er at samle disponeringen af kørsler til Nordsjællands og Gen- tofte Hospitaler på et kontor på Nordsjællands Hospital i Hillerød.
Hensigten med denne fysiske flytning er at skabe en bedre sammenhæng i kørslen. Flytningen betyder, at disponenterne kommer tættere på brugerne af regionens kør- selsbestillingssystem, hvilket giver mulighed for en tættere og bedre dialog. Disponen- terne vil også komme tættere på chaufførerne og patienterne.
VBT oplyser, at man siden igangsættelsen af det nye disponeringssystem i september har oplevet at disponenterne er blevet mere fortrolige i anvendelsen af disponeringssy- stemet. VBT oplever også, at chaufførerne gradvist er blevet bedre til at håndtere de håndholdte computere i bilerne, så mængden af fejl og misforståelser forårsaget af be- tjeningsvanskeligheder hos chaufførerne er blevet færre.
VBTs nye disponeringssystem indeholder en hjælpefunktion i form af en halvautoma- tisk disponering af kørslerne. Kort fortalt er systemet i stand til at overskue en større kørselssituation, beregne et antal mulige forslag til disponeringen og kvalificere dem indbyrdes ved hjælp af et pointsystem. Der er mange parametre med i dette system, og det har vist sig, at være vanskeligere at optimere automatikken, end VBT og VBTs it- leverandør havde forventet. I et stykke tid har VBT haft automatikken slået fra og fo- retaget disponeringen manuelt – altså på samme måde som hidtil, men i det nye sy- stem. I begyndelsen gav dette mange problemer, da disponenterne ikke mestrede det nye system lige så godt som det gamle. Dette er efterhånden blevet bedre, men VBT arbejder på at få optimeret den halvautomatiske funktion, så den kan blive koblet ind igen og give disponeringen et kvalitativt løft.
Side 3
Tilbagemeldinger om forgæves kørsler o.a. Der er blevet konstateret problemer med at få tilbagemelding til hospitalsafdelingerne om forgæves kørsler og forsinkelser. Det er vigtigt for afdelingerne at vide, om patien- ten ikke når frem til behandlingen. Der er tidligere blevet lavet en forbedring i regio- nens elektroniske bestillingssystem, hvor alle bestillinger indeholder oplysninger om bl.a. den bestillende afdelings kontaktpersoner og faxnummer, så det er nemt og hur- tigt for VBT at give en tilbagemelding. Rent praktisk har det taget nogen tid at få alle afdelinger til at lægge deres data ind i bestillingssystemet. Dertil kommer, at VBT al- ligevel ikke konsekvent får meldt tilbage. Årsagen til dette menes hovedsagelig at væ- re, at nogle chauffører fortsat ikke er helt fortrolig med teknologien i de håndholdte computere og derfor ikke får givet den nødvendige tilbagemelding – især hvis de ikke umiddelbart kan komme igennem telefonisk. En del af chaufførerne har stadig kun an- vendt de håndholdte computere i kort tid. VBT arbejder på at sikre medarbejdernes teknologiske kompetence og forbedre procedurerne.
Adresseproblemer Der konstateres fortsat nogle problemer med adresser. Et aktuelt problem handler om såkaldt alfanumeriske husnumre, som er husnumre med både tal og bogstaver. Altså fx 8A. Det har vist sig, at VBTs nye system ikke umiddelbart er i stand til at modtage disse husnumre korrekt. Der sker det, at tallet kommer rigtigt igennem, men bogstavet dukker ikke op på bestillingen hos VBT, og så ender chaufføren med at stå med en adresse, som ikke er korrekt. I nogle tilfælde er det overskueligt at finde patienten alli- gevel, men hvis der fx er tale om etagebyggeri eller mange boliger med hvert sit bog- stav tilføjet det samme husnummer er det et reelt problem. En hurtig og god løsning har vist sig vanskelig at finde, men det er tidskrævende, når chaufføren skal kontakte sit kørselskontor, som skal kontakte hospitalsafdelingen, hvor nogen skal slå kørsels- bestillingen op. Og derefter skal der gives meddelelse hele vejen tilbage til chaufføren. Problemet forventes løst senest ved årsskiftet, som følge af en større teknologisk æn- dring omkring den pågældende databases platform.
Et andet adresseproblem vedrører bestillinger, som stammer fra hospitalernes patient- administrative system, Grønt System. Ved opslag på patientens cpr-nummer kommer patientens folkeregisteradresse automatisk til at stå i adressefeltet. Men en del patien- ter skal køres til eller fra en anden adresse end deres folkeregisteradresse. Dette kan godt lade sig gøre – på afdelingen indtaster man helt manuelt og i fri tekst den adresse, som patienten oplyser. Problemet opstår imidlertid, hvis der er den mindste afvigelse mellem den manuelle indtastning og den korrekte adresse. Altså fx Christian d. 10.s vej vs. Christian X vej. Så kan det ikke lade sig gøre at få en automatisk servicetids- beregning, hvorefter servicetiden bliver 150 minutter. Men hvis ikke man opdager det- te på afdelingen, får patienten måske besked om at være klar 75 minutter før behand- lingsstarttidspunktet. Når VBT-bilen kommer for at samle patienten op, vil patienten typisk ikke være klar, og kørslen vil være forgæves.
Adresseproblemer af disse typer arbejdes der hele tiden på at få løst.
Side 4
Kvalitetssikring VBT er forpligtet til at levere regionen et komplet datamateriale over opsamlings- og afsætningstidspunkter for alle kørsler siden den 1. september. Datamaterialet betegnes som VBT-turinformation, og er det materiale, som gør det muligt for regionen at kon- trollere kørslens kvalitet i form af overholdelse af servicetidskrav, og ved manglende overholdelse foretage beregning af bod.
Data for september skulle have været regionen i hænde den 12. oktober. VBT oplyste på dette tidspunkt, at materialet ville blive forsinket. I september måned blev næsten alle turinformationsdata registreret på papir, og VBT henviste til den tidskrævende proces med at foretage manuel indtastning af disse data for september måneds ca. 50.000 kørsler. Regionen rykkede efterfølgende flere gange for leverancen og påpege- de det utilfredsstillende i forsinkelsen. VBT-turinformation for september blev leveret til regionen den 29. november. Den seneste tilbagemelding fra VBT er, at leverancer- ne af turinformation forventes fremskyndet, således at både oktober- og november- data vil være leveret medio december. Med indførelsen af det nye disponeringssystem hos VBT fra ultimo september og fremefter er data i VBT-turinformation født som elektroniske data og kræver ingen yderligere tastning. Fra december måned forventes dette at omfatte stort set alle VBT-kørsler, dog med et fortsat udestående omkring do- kumentation for en mindre andel af kørslerne, som VBT får udført af underleverandø- rer.
Det overvejes, hvordan der fra hospitalernes side fremadrettet kan foretages stikprø- vekontrol af patienternes afsætningstidspunkter for ind- og hjemkørsler for at følge op på datakvaliteten i VBT-turinformation.
Kørsel til PTU og Steno Mandag den 19. november var der en del presseomtale af den siddende patienttrans- port til PTU (Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadedes private special- sygehus i Rødovre).
Baggrunden var, at PTU i efteråret havde oplevet en forringelse i kørslen, herunder en del tilfælde af patienter, som ikke nåede rettidigt frem til behandlingen, eller som måt- te vente meget længe på hjemkørsel. PTU havde i ugen inden presseomtalen sendt re- gionen en liste med konkrete kørsler, som var forsinkede, og havde også sendt en liste til VBT.
Da der blev foretaget udbud af den siddende patienttransport i 2005-06 var en af mål- sætningerne at foretage en harmonisering af kørselstilbuddet til patienterne. I Frede- riksborg og Københavns Amter var patienterne til PTU blevet kørt som en del af den almindelige patienttransport til hospitalerne og med den samme leverandør, som be- tjente hospitalerne.
Side 5
Kørslerne med H:S-borgere til PTU foregik i regi af PTU selv og blev betalt af H:S. Kørslen foregik i PTUs biler kørt af PTUs chauffører, og serviceniveauet var anderle- des. Med harmoniseringen til det fælles serviceniveau får disse patienter nu et kørsels- tilbud, der svarer til det tilbud, som patienterne får ved kørsel til regionens egne hospi- taler.
Administrationen har bedt VBT svare på henvendelsen fra PTU om de konkrete kørs- ler, der er gået galt.
Kørslerne til PTU i Rødovre og Steno Diabetes Center i Gentofte er hidtil blevet be- stilt på fax, lige som det sker fra de øvrige private specialsygehuse. Faxbestillingen har betydet en mere besværlig håndtering hos VBT og større risiko for fejl og forsin- kelser, når bestillingen skulle hentes fra en faxmaskine hos VBT og genindtastes i VBTs disponeringssystem.
Der køres årligt ca. 30.000 kørsler med Region Hovedstadens borgere til de private specialsygehuse. Af disse kørsler er ca. 20.000 til PTU og 5.000 til Steno.
Det har på den baggrund været et ønske fra både PTU, Steno og VBT at disse to priva- te specialsygehuse skulle kunne foretage deres kørselsbestilling direkte i regionens elektroniske bestillingssystem. De tekniske forhold er i øjeblikket ved at blive under- søgt, men det forventes, at PTU og Steno i begyndelsen af det nye år vil kunne påbe- gynde elektronisk kørselsbestilling på samme måde som regionens egne hospitaler.
Etablering af brugerpanel På baggrund af regionsrådets tiltrædelse på mødet i oktober af indstillingen om den siddende patienttransport, herunder nedsættelse af et brugerpanel for den siddende pa- tienttransport, afholder administrationen i december møde med Regionsældrerådene, De Samvirkende Invalideorganisationer (fra 1. januar 2008 under navnet Danske Han- dicaporganisationer) og Danske Patienter om etablering af brugerpanelet. Det forven- tes også afklaret, hvilke øvrige patientforeninger, der skal deltage i brugerpanelet.
Side 6
REGION HOVEDSTADEN
Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007
Sag nr. 23
Emne: Lægedækningsberegning ud fra befolkningstilvæksten
1 bilag
REGION HOVEDSTADEN
Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007
Sag nr. 24
Emne: Lejekontrakt mellem Amager Hospital og Københavns Kommune
1 bilag
REGION HOVEDSTADEN
Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007
Sag nr. 25
Emne: Ole Hækkerup - Udtræden af regionsrådet
1 bilag
Fra: Ole Hækkerup Sendt: 19. november 2007 22:36 Til: Regionsrådets Formand Cc: Lone Wetche Emne: Udtræden af Regionsrådet
Til: Formanden for Regionsrådet, Vibeke Storm Rasmussen
Da jeg ved Folketingsvalget den 13.November, blev valgt til Folketinget, skal jeg hermed anmode om at udtræde af regionsrådet for Hovedstaden. Baggrunden er selvfølgelig at arbejdsmængden som folketingsmedlem vil være så stor, at det ikke på tilfredsstillende vis vil være muligt at passe begge dele ordentligt.
Jeg skal samtidig takke både de kollegaer i regionsrådet jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med, samt alle de ansatte forskellige steder i organisationen der har hjulpet mig med stort og småt.
Mange hilsner
Ole Hækkerup
REGION HOVEDSTADEN
Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007
Sag nr. 27
Emne: Henvendelse fra Nina Berrig (C) om samarbejde omkring et borgerrettet blad, Helse, som er afvist af administrationen
1 bilag
Fra: Nina Berrig Sendt: 3. december 2007 08:05 Til: Vibeke Storm Rasmussen; Helle Ulrichsen Cc: RegionsraadetAlle; Benedikte Kiær Emne: Vedr.
Kære Vibeke og Helle,
Det er med stor forundring, at jeg erfarer, at en forespørgsel fra Danske Regioner vedrørende eventuelt samarbejde omkring et borgerrettet blad, Helse, blot afvises af administrationen. Efter min mening er der i allerhøjeste grad behov for en politisk drøftelse af, hvordan Region Hovedstaden informerer Regionens borgere om blandt andet sundhed og forebyggelse.
Dette underbygget af, at de ønsker som fremkom på borgerhøringen i Axelborg, hvor ”større synlighed” af Region Hovedstaden var blandt borgerønskerne.
Jeg skal derfor bede om, at sagen drøftes på Regionrådets møde i december 2007.
Med venlig hilsen
Nina B