Banedanmark Anlæg Vest, Spor Vest Lumbyesvej 34 7000 Fredericia

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Banedanmark Anlæg Vest, Spor Vest Lumbyesvej 34 7000 Fredericia Natur og Miljø Banedanmark Anlæg Vest, Spor Vest Postadresse: Nordre Kajgade 1 Lumbyesvej 34 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 7000 Fredericia raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Sendt pr. e-mail: hmda@bane.dk Journalnummer: 06.11.01-K08-3-18 Ref.: Jens Kalør Direkte tlf. 9711 3706 jkalo@mariagerfjord.dk Dato:15. marts 2018 Personlig henvendelse: Rådhuset i Arden Østergade 22 9510 Arden Tilladelse til udledning af overfladevand fra jernbaneareal, nord for Fårup og ved Hobro station via 8 udledningspunkter, Mariagerfjord kommune. Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse: side: 1. Sagens baggrund 3 2. Mariagerfjord Kommunes tilladelsen og vilkår 3 2.1 Tilladelsen 3 2.2 Tilladelsens vilkår 3 3. Grundlag for mariagerfjord Kommunes tilladelse 4 3.1 Lovgrundlag 4 3.2 Beskrivelse af sagen 4 3.3 Beskrivelse af vandområder 5 3.4 Grundvandsforhold 5 4. Mariagerfjord Kommunes bemærkninger 5 4.1 Generelt 5 4.2 Konsekvensvurdering Natura 2000 områder 6 4.3 Habitatdirektivets bilag IV arter 7 4.4 Grundvand 7 4.5 Samlet vurdering 7 5. Klagevejledning 7 Bilag 1: Kort over områderne Bilag 2: Skema, udløbenes beliggenhed Bilag 3: Udløbsskema, arealer og mængder m.v. Følgende er underrettet om afgørelsen: Danmarks Fiskeriforening: mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning: senord@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening: dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening (lokalforening): dnmariagerfjord-sager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund: post@sportsfiskerforbundet.dk Friluftsrådet: fr@friluftsraadet.dk Friluftsrådet, kreds Himmerland-Aalborg: aalborg@friluftsrådet.dk Mariagerfjord Vand a|s att. Anne Kirstine Bjerring: akb@mfv.dk Arne Kristian Knudsen, Gundestrupbakken 31, Gundestrup, 8990 Farup. Randers Kommune, att. Jakob Aarup: jakob.aarup@randers.dk Side 2 af 11 1. Sagens baggrund Banedanmark har den 25. januar 2018 søgt om tilladelse til udledning af overfladevand fra banearealet på 2 strækninger: nord for Fårup og Hobro Station. Banedanmark skal foretage sporombygning, hvorved den eksisterende sporafvanding opdateres. Banedanmark søger om udledning fra i alt 6 udledningspunkter til vandløb, grøfter og vådområde. Der er ikke tale om nye udledninger, men omlægning af eksisterende dræn. Udledningerne har ikke tidligere været registreret i spildevandsplanen. Det må formodes at udledningerne har eksisteret i et eller andet omfang siden banestrækningen blev etableret. Der er således tale om lovliggørelse af forholdene. Samtidig har Banedanmark søg om tilladelse til at tilslutte overfladevand fra Hobro sporareal til 2 regnvandsbrønde tilhørende Mariagerfjord Vand a|s. Også her er der tale om eksisterende tilslutninger, som hermed lovliggøres. 2. Mariagerfjord Kommunes tilladelse og vilkår 2.1 Tilladelsen Med denne tilladelse giver Mariagerfjord Kommune Banedanmark tilladelse til udledning af overfladevand fra banestrækninger til 6 vandløb, samt til 2 regnvandsbrønde tilhørende Mariagerfjord Vand (tilslutning til offentlig kloak). Tilladelsen er meddelt i henhold til Miljøbeskyttelseslovens, 28 stk. 1 (udledning til vandløb og grøfter), § 28 stk. 3 (tillslutning til spildevandsanlæg). Tilladelsen er givet under forudsætning af sagens oplysninger samt at Banedanmark overholder en række vilkår, som er angivet i tilladelsens afsnit 2.2. 2.2 Tilladelsens vilkår 1. Tilladelsen er gældende fra dags dato og er gældende i 3 år. Tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke udnyttes inden for 3 år. Banedanmark skal oplyse Mariagerfjord Kommune når tilladelsen tages i brug. 2. Udledning af overfladevand som håndteres via denne tilladelse, skal ske overensstemmelse med de oplysninger og forudsætninger, som er angivet i ansøgningen og skemaerne på bilag 2 og 3. 3. Udledningerne må ikke være til hinder for at målsætningen kan opfyldes for de vandområder, der modtager spildevandet jf. afsnit 3.2 Vandområder. 4. Udløbene skal etableres, således at udledningerne ikke giver anledning til flydestoffer, skum eller oliefilm på vandløbsoverfladen eller på vandløbsbrinkerne. Side 3 af 11 5. Der må ikke udledes sand og/eller slam der giver anledning til aflejringer vandområderne. Udledningen må ikke medføre uæstetiske forhold i vandområderne. 6. Udledningerne må ikke give anledning til oversvømmelse af arealerne omkring vandområderne. Udledningerne må ikke give anledning til væsentlig erosion af vandområderne. 7. I anlægsfasen skal det sikres, at der ikke sker ud udvaskning af sand, ler m.v. til vandløbene eller kloakledningerne. 8. Banedanmark skal føre jævnlige tilsyn med udløbene og sandfang. Der skal laves driftsjournal over tilsynet, med angivelse af tidspunkt, observationer om sandaflejringer, erosion, slam m.v. Desuden skal iværksatte tiltag noteres. Driftsjournalen skal gemmes og udleveres til Mariagerfjord Kommune ved henvendelse. 3. Grundlag for Mariagerfjord Kommunes tilladelse 3.1 Lovgrundlag Sagen behandles i henhold til: • § 28, stk. 1 og 3 i Miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017). • § 12 og 17 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1469, dateret 12. december 2017, om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen). • Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 3.2 Beskrivelse af sagen Banedanmark angiver i deres ansøgning, at i forbindelse med sporombygning på jernbanestrækningen Langå-Hobro, laves der afvanding af jernbanen. Ansøgningen omfatter 2 strækninger, dels strækning nord for Fårup (udløb 1 og 2) og dels arealet ved Hobro station (udløb 3 til 8). Den eksisterende sporafvanding opdateres, så det passer til det fremtidige spor. På strækningen nord for Fårup udskiftes eksisterende dræn. Banedanmark har oplyst, at der etableres ikke nye udledningspunkter og de udledte vandmængder vil være uændret i forhold til de eksisterende forhold. På strækningen ved Hobro station, oplyser Banedanmark, at stationen hidtil har været afvandet og at afvandingen i videst muligt omfang tilsluttes de eksisterende udledning og tilslutningspunkter. Regnvandet ledes via skærver og filtergrus inden det bortledes via grøfter og kloakledning. Der indbygges sandfang på Banedanmarks afvandingssystem. Men der laves ikke sandfang i banegrøfterne. Mariagerfjord Vand a|s har godkendt tilslutningen af drænvand fra delstrækning af Hobro Station tilsluttes 2 af deres brønde. Side 4 af 11 Der er i alt ansøgt om udledning af overfladevand fra 8 udledningspunkter. Placering af udledningspunkterne, arealer og udledningsmængder fremgår af bilag 1. Dimensioneringsgrundlaget er angivet i ansøgningens bilag 0. Som udgangspunkt anvendes Spildevandskomiteens Skrift 27, 28, 30 samt spildevandskomiteens dimensionering af LAR- anlæg. 3.3 Beskrivelse af vandområder Der er søgt om tilladelse til udledning af overfladevand til Fårbæk, unavngiven grøft med udløb i Skals å, unavngivne grøfter med udløb i Hobro Vesterfjord, samt tilslutning til Mariagerjord Vands regnvandssystem, som udleder til Hodal Bæk, med udløb i Hobro Vesterfjord. Fårbæk I vandområdeplanerne er Fårbæk målsat som god økologisk tilstand. Den nuværende tilstand er angivet til at være ringe økologisk tilstand. Fårbæk er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Vandløbet er desuden omfattet af en udpegning af formodede forekomst af bilag IV-arten odder. Skals å I vandområdeplanerne er Skals å målsat som god økologisk tilstand. Den nuværende tilstand er angivet til at være dårlig økologisk tilstand. Skals å er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Skals å er desuden en del af Natura 2000 område nr. 30, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk. Området opfylder på nuværende tidspunkt ikke kravet om gunstig bevaringssatus. Hodal Bæk I vandområdeplanerne er Hodal Bæk målsat som god økologisk tilstand. Den nuværende tilstand er angivet til at være god økologisk tilstand. Vandløbet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Hobro Vesterfjord I vandområdeplanerne er Hobro Vesterfjord defineret som en sø, som er målsat med god økologisk tilstand. Den nuværende tilstand er dårlig økologisk tilstand. Hobro Vesterfjord er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. 3.4 Grundvandsforhold Nord for Fårup Området er beliggende i et område med drikkevandsinteresse. Der er mere end 300 meter til nærmeste indvindingsboring til alment vandværk (Fårup Vandværk ca. 1,5 km) Hobro station Området er beliggende i område med drikkevandsinteresse. Der er mere end 300 meter til nærmeste indvindingsboring til alment vandværk (Skivevejens Vandværk ca. 2 km) 4. Mariagerfjord Kommunes bemærkninger 4.1 Generelt. Side 5 af 11 Tilladelsen er givet under forudsætningerne beskrevet i vilkår og tilladelsens bilag. Hvis der sker ændringer i dræn/kloaksystemerne, som har betydning for udledningen, som f.eks. udvidelse af befæstede arealer, skal der ansøges om ny udledningstilladelse. Udledningen må jf. vilkårene ikke medføre uæstetiske forhold i vandområderne I enkelte tilfælde kan der ses tegn fra udledningen, uden at der er tale om uæstetiske forhold. I vurderingen af om en udledning medfører uæstetiske forhold indgår følgende forhold: mængden af ristestof, slamaflejringer, lammehaler, bakteriebelægninger, fedt/olie, korn samt omfanget af erosion. Ifølge ansøger gælder det for alle udledningerne, at disse sker til samme eksisterende udledningspunkter, hvortil der tidligere er ledt overfladevand fra banearealerne. Oplandene til de ansøgte
Recommended publications
  • Hastighedsopgradering Hobro - Aalborg Supplerende VVM-Redegørelse
    Hastighedsopgradering Hobro - Aalborg Supplerende VVM-redegørelse Maj 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Hastighedsopgradering Hobro – Aalborg (supplerende VVM) Udgivet af Banedanmark Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Kortgrundlag: Geodatastyrelsen, Banedanmark Forsidefoto: Grontmij Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup Forord Banedanmark har fået til opgave at udarbejde et beslutnings- Banedanmark har i 2012 udarbejdet en VVM-undersøgelse grundlag vedrørende en hastighedsopgradering op til 200 for en hastighedsopgradering op til 160 km/t på stræknin- km/t på strækningen Hobro-Aalborg. Undersøgelserne er en gen. Det projekt inkluderede nedlæggelse af overkørslerne del af aftalen om Storstrømsbroen, Holstebromotorvejen mv. i Skørping, Svenstrup og Ellidshøj. Denne VVM-redegørelse fra 2013. supplerer redegørelsen fra 2012, der viste konsekvenserne for en hastighedsopgradering op til 160 km/t. Den maksimale strækningshastighed mellem Hobro og Aal- borg er i dag 120 km/t, hvilket primært skyldes et forældet Miljøredegørelsen for opgradering til 160 km/t kan læses på signalsystem. I 2016 udrulles og testes det nye signalsystem. www.bane.dk/hobro-aalborg under ”Baggrund og grundlag”. Herefter vil der være mulighed for at forøge hastigheden på strækningen. En hastighedsopgradering kræver dog også Med denne VVM-redegørelse sendes projektet i offentlig mindre fysiske ændringer på banen, hvilket Banedanmark er i høring. Den løber fra den 19. maj til den 30. juni 2015. I gang med at undersøge. høringsperioden kan der sendes høringssvar til Banedanmark vedrørende projektet. Med henblik på at gennemføre Timemodellen på strækningen Aarhus-Aalborg, undersøger Banedanmark, hvad der skal til Alle henvendelser vil blive behandlet, og de vil indgå som for at øge hastigheden til maksimalt 200 km/t mellem Hobro input til det endelige projektforslag, i det omfang de teknisk, og Aalborg.
    [Show full text]
  • Natur Og Overfladevand” /11/ Fagnotat ”Natur Og Overfladevand”
    Anlægsbeskrivelse - Fagnotat Hastighedsopgradering Hobro – Aalborg (Supplerende VVM) Anlægsbeskrivelse Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Anlægsbeskrivelse Indhold Side 1 Indledning 5 2 Ikke-teknisk resumé 6 2.1 Dæmninger 6 2.2 Spor 7 2.3 Broer 7 3 Forord 9 4 Forudsætninger 10 4.1 Grundlag 10 4.1.1 Geoteknik 10 4.1.2 Opmåling 10 4.2 Tilgrænsende projekter 11 4.3 Projektering 11 4.3.1 Spor 12 4.3.2 Dæmninger 12 4.3.3 Broer 13 4.4 Arealer 13 5 Strækningsbeskrivelse 15 5.1 Generelt 15 5.1.1 Gennemgang af strækningen km for km 17 5.2 Strækning 1 – Mellem Hobro og Arden 19 5.3 Strækning 2 – Rold Skov 26 5.4 Strækning 3 – Mellem Skørping og Støvring 29 5.5 Strækning 4 – Mellem Støvring og Aalborg 34 6 Banetekniske anlæg 42 6.1 Spor 42 6.1.1 Sporgeometri 42 6.1.2 Sporoverbygning og sporskifter 42 6.2 Sporkasse 43 6.2.1 Ballast 44 6.2.2 Underballast 44 6.2.3 Ballastskulder 46 6.2.4 Planumsbredde 46 6.3 Broarbejder 46 6.3.1 Sporbærende broer 46 6.4 Dæmninger 50 6.5 Afvanding 51 6.5.1 Udledningstilladelser 52 6.5.2 Vandsynsprotokol 52 6.6 Jord 52 7 0-alternativ 54 8 Eventuelle mangler i undersøgelsen 55 9 Referencer 56 10 Bilagsfortegnelse 57 1 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et beslutningsgrundlag inkl. VVM for opgradering af hastigheden mellem Hobro og Aalborg fra de nuværende 120 km/t til 160 km/t.
    [Show full text]
  • Emissioner Fagnotat Vedr
    Emissioner Fagnotat vedr. hastighedsopgradering Aarhus-Lindholm Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm Godkendt dato Godkendt af 29-09-2016 Ole Riger-Kusk Senest revideret dato Senest revideret af 30-06-2016 Henriette Salling Emissioner Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Emissioner Indhold Side 1 Indledning 5 2 Ikke-teknisk resumé 6 2.1 Grundløsningen 6 2.2 Tilvalget 7 3 Lovgrundlag 8 3.1 Vejledende retningslinjer 9 4 Baggrund og metode 10 4.1 Baggrundsinformation om projektet 10 4.2 Grundløsning 10 4.3 Tilvalg 11 4.4 Baggrund 11 4.5 Metode 12 4.5.1 Kortlægning af kilder 14 4.5.2 Beregning af emissioner 14 4.5.3 Beregning af lokal luftforurening og sammenligning med grænseværdier15 4.5.4 Støv-, lys- og lugtgener 16 4.5.5 Vurderingskriterier 17 5 0-alternativet 18 6 Eksisterende forhold 19 7 Konsekvenser og afværge-foranstaltninger i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger af Grundløsningen 21 7.1 Miljøpåvirkning i anlægsfasen 21 7.1.1 Forudsætninger 21 7.1.2 Beregnede immissionskoncentrationsbidrag 24 7.1.3 Sporombygningsmaskine og sporjusteringsmaskine 27 7.2 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 28 7.3 Konsekvensvurderinger for anlægsfasen 29 8 Konsekvenser og afværge-foranstaltninger i driftsfasen – varige påvirkninger af Grundløsningen 30 9 Støv-, lys- og lugtgener 31 9.1 Gener i anlægsfasen 31 9.1.1 Anlægsarbejder ved sporjusteringer 31 9.1.2 Anlægsarbejder til broarbejder og vejændringer 33 9.1.3 Midlertidige veje og anlægsområder til sporkasse, dæmningsudvidelser og kontrabanketter 33 9.2 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 34 9.3 Konsekvensvurderinger for anlægsfasen 35 10 Konsekvenser og afværge-foranstaltninger i anlægs- og driftsfasen af Tilvalget 36 10.1 Påvirkninger i anlægsfasen 36 10.1.1 Støv, lys- og lugtgener 37 10.2 Påvirkninger i driftsfasen 38 11 Kumulative effekter 39 12 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 40 13 Referencer 41 14 Bilag 43 1 Indledning Det er politisk besluttet at undersøge mulighederne for at nedsætte rejsetiden mellem Aarhus og Aalborg.
    [Show full text]
  • Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer
    Passagerernes tilfredshed med tryghed på stationer NOTAT September 2019 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 1.1 Om NPT og dataindsamlingen 4 2. Resultater 5 2.1 Stationer - opdelt på togselskaber 5 2.2 Alle stationer i alfabetisk rækkefølge 18 3. Om Passagerpulsen 31 Side 3 1. Baggrund og formål Passagerpulsen har i august og september 2019 fokus på stationer. Herunder blandt an- det passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne. Dette notat indeholder en opgørelse over passagerernes tilfredshed med trygheden på tog- og metrostationer. Dataindsamlingen har fundet sted i forbindelse med dataindsam- lingen til Passagerpulsens Nationale Passager Tilfredshedsundersøgelser (NPT) i perio- den januar 2016 til og med september 2018. Notatet skal ses i sammenhæng med Passagerpulsens to øvrige udgivelser i september 2019: Passagerernes oplevelse af tryghed på togstationer1 Utryghed på stationer2 Notatet kan for eksempel anvendes til at identificere de stationer, hvor relativt flest passa- gerer føler sig trygge eller utrygge med henblik på at fokusere en eventuel indsats der, hvor behovet er størst. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplevelsen af utryghed kan skyldes forskellige forhold fra sted til sted. For eksempel de andre personer, der færdes det pågældende sted eller de fysiske forhold på stedet. De to førnævnte rappor- ter belyser dette yderligere. 1 https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-passagerernes-oplevelse-af-tryghed-paa-togstati- oner 2 https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-utryghed-paa-stationer Side 4 1.1 Om NPT og dataindsamlingen Resultaterne i dette notat er baseret på data fra NPT blandt togpassagerer i perioden ja- nuar 2016 til september 2018.
    [Show full text]
  • 1010560-00 Analyse Af Nordjyske Jernbaner - Udg 1 2.Doc Jernbaneinfrastrukturen Nord for Århus Side 3 Foreløbig Undersøgelse Udgave 1.2, Februar 2010
    Jernbaneinfrastrukturen nord for Århus – en foreløbig undersøgelse Februar 2010 Atkins Danmark Arne Jacobsens Allé 17, DK-2300 København S Tlf.: +45 8233 9000 Fax: +45 8233 9001 side 2 Jernbaneinfrastrukturen nord for Århus Udgave 1.2, Februar 2010 Foreløbig undersøgelse 1010560-00 Analyse af nordjyske jernbaner - udg 1_2.doc Jernbaneinfrastrukturen nord for Århus side 3 Foreløbig undersøgelse Udgave 1.2, Februar 2010 Jernbaneinfrastrukturen nord for Århus – en foreløbig undersøgelse Forsidefoto: Sydgående IC3-tog ankommer til perron i Aalborg den 7. oktober 2008. Ved stationen holder tog klar til afgang mod Frederikshavn. IC3-tog i dag udgør en væsentlig del både af fjerntrafikken til og fra Nordjylland og på Aalborg Nærbane (Foto: Tommy O. Jensen) Projekt nr.: 1010560 DOKUMENT REF: 1010560-00 Analyse af nordjyske jernbaner - udg 1_2.doc Revisi- Målbeskrivelse Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Dato on af af af 1.1 Rapport TOJ, HBA AHK MSP 20100202 1.2 Rapport TOJ, HBA AHK MSP 20100210 side 4 Jernbaneinfrastrukturen nord for Århus Udgave 1.2, Februar 2010 Foreløbig undersøgelse 1010560-00 Analyse af nordjyske jernbaner - udg 1_2.doc Jernbaneinfrastrukturen nord for Århus side 5 Foreløbig undersøgelse Udgave 1.2, Februar 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING 7 1. INDLEDNING 11 2. HOBRO - ÅRHUS: KURVEUDRETNINGER, NY FJERNBANE ELLER LETBANE? 13 2.1 Status nuværende situation 13 2.2 Eksisterende undersøgelser 14 2.3 Analyse af rejsetider Randers - Århus 15 2.4 Analyse af rejsetider for landstrafikale scenarier 21 2.5 Vurdering 25 3. HVAD KOSTER KØRESTRØMSANLÆG? 29 3.1 Status nuværende situation 29 3.2 Eksisterende undersøgelser 31 3.3 Analyse og vurderinger 32 3.4 Oplæg til elektrificering af jernbanerne i Nordjylland 34 3.5 Sammenfatning og konklusion 41 4.
    [Show full text]
  • Notat Vedrørende Forløb for Ibrugtagning Af Randers Stationssikringsanlæg - Ebilock
    Transportudvalget 2019-20 TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 337 Offentligt Notat 09.12.2019 Notat vedrørende forløb for ibrugtagning af Randers Stationssikringsanlæg - Ebilock Sporombygningsprojekt Langå-Stevnstrup-Randers-Fårup-Hobro Etablering af et nyt stationssikringsanlæg ved Randers station er en del af et større sporombygningsprojekt på strækningen Langå-Stevnstrup-Randers-Fårup-Hobro, hvor stationssikringsanlæg opgraderes på Hobro station, Fårup Station og nyetableres på Randers station. Projektet blev udbudt som en totalentreprise. Den oprindelige, planlagte ibrugtagning af det nye sikringsanlægsanlæg i Randers var august 2018 Banedanmark underskrev 3. februar 2017 kontrakt i fastpris med Bombardier om opgradering af de nuværende sikringsanlæg på Hobro station og Fårup station og om etablering af nyt sikringsanlæg på Randers station. I denne kontrakt indgik, at sikringsanlægget i Randers skulle kunne ibrugtages i august 2018. Det skete dog ikke da leverandøren, Bombardier, ikke overholdt tidsplanen for leverancer som aftalt med Banedanmark. Sikringsanlæg i Hobro, Fårup og Randers Det nuværende sikringsanlæg i Hobro er et sikringsanlæg af typen 1990 (et såkaldt Ebilock anlæg) Ebilock anlægget blev levereret af Bombardier i 1994, og det er fra Hobro station, at sikringsanlæggene i både Fårup og Hobro bliver styret, og når det nye Ebilock anlæg ibrugtages ved Randers station, vil det ligeledes blive styret fra Hobro. Opgraderingen af sikringsanlæggene på Hobro Station og Fårup Station og etablering af nyt anlæg til Randers station, er som nævnt, en del af et større sporombygningsprojekt, og derfor er der løbende blevet afholdt grænseflademøder mellem de involverede aktører, Banedanmark, Bombardier, rådgiver for sporombygning (COWI), og rådgiver for togkontrol/ATC (Atkins Danmark). Disse grænseflademøder blev afholdt månedligt i hele 2017 og fortsatte ind i 2018 som følge af manglende leverancer fra Bombardier, der oplevede stor intern forsinkelse.
    [Show full text]
  • Beslutningsgrundlag Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg
    Beslutningsgrundlag Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg Maj 2017 Sammenfatning Hastigheden på strækningen mellem Hobro og Aalborg er i Dette beslutningsgrundlag omfatter de resterende banear- dag maksimalt 120 km/t, hvilket er blandt de laveste stræk- bejder til en hastighedsopgradering til 160 km/t. Arbejderne ningshastigheder på dobbeltsporede jernbanestrækninger i udgøres af: Danmark. • Tilpasning af sporets geometri til højere hastigheder Strækningen betjenes i dag af IC-, lyn- og regionaltog. • Tilpasning/udvidelse af dæmninger i kurver • Udskiftning/forstærkning og tilpasning af broer. Såfremt der gennemføres en hastighedsopgradering af banen mellem Hobro og Aalborg til 160 km/t, kan IC- og lyntog Miljøkonsekvenserne af hastighedsopgraderingen er i stor ud- opnå en rejsetidsbesparelse på ca. 6 minutter. strækning belyst ved en supplerende VVM redegørelse til 200 km/t, som blev gennemført i 2015, og som er et projekt der Dette vil gavne de omtrent 2,3 mio. passagerer der årligt rej- efterfølgende er sat i bero pga. udsigten til en markant fordy- ser med IC- og lyntog. relse af anlægsoverslaget. Hastighedsopgraderingen vil være samfundsøkonomisk ren- Tilbage er en hastighedsopgradering til 160 km/t, hvor det tabel med en intern forrentning på 13 %. anlægsmæssige omfang ikke lige så omfattende, og dermed er de miljømæssige konsekvenser tilsvarende mindre. Hastig- Opgraderingen kan gennemføres i 2020, for et anlægsover- hedsopgraderingen til 160 km/t medfører kun begrænsede slag på 167,6 mio. kr. (PL17), inkl. et korrektionstillæg på 30 arealindgreb, samt støjbelastning af 95 boliger. Disse vil blive % jf. principperne i Ny Anlægsbudgettering på fase 2 niveau. tilbud tilskud til støjisolering af Banedanmark. Det kan oplyses, at der ikke er foretaget en ekstern kvalitets- sikring, idet projektet ligger under grænsen herfor på end Hastighedsopgraderingen skal ifølge Banedanmarks Anlægs- 250 mio.
    [Show full text]
  • 100 Years of Waste Incineration in Denmark
    By Heron Kleis, Babcock & Wilcox Vølund and Søren Dalager, Rambøll 100 YEARS OF WASTE INCINERATION IN DENMARK From Refuse Destruction Plants to High-technology Energy Works 100 Years of Waste Incineration in Denmark From Refuse Destruction Plants to High-technology Energy Works By Heron Kleis, Babcock & Wilcox Vølund and Søren Dalager, Rambøll Reprinted 2007 3 100 Years of Waste Incineration in Denmark Preface Contents Preface 1. THE BEGINNING 1930 - 1962 3. FROM DIS T RIC T HEA T ING T O IT BE G an in Frederiksber G ............ P A G E 4 COM B INE D HEA T AN D POWER 1990 - 2003 In September 2003 the Municipality of Frederiksberg Gentofte Incineration PL ant .......... P A G E 7 CHP AG ain ....................... P A G E 34 celebrated its centenary as the first municipality in TH E New PL ant in Frederiksber G ....... P A G E 9 Ener G Y 2000...................... P A G E 35 Denmark ever to supply its inhabitants with district Aar HU S Incineration PL ant ........... P A G E 11 TA X es and SUbsidies ................. P A G E 36 heating. VØLU nd – an Estab L is H ed SUPPL ier ...... P A G E 14 TH E PL ants of Today ................ P A G E 37 WH atever HA PP ened to CO P en H A G en ? .... P A G E 16 The heat was produced on the basis of waste collected TH E German Occ UP ation 4. THE FU T URE Aft ER 2003 in the municipality. The original district heating plant 1940-45 And TH E Post -war Era .........
    [Show full text]
  • Trafik-, Bygge- Og Boligstyrelsen Danish Transport, Construction and Housing Authority
    Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Danish Transport, Construction and Housing Authority Danish Implementation Plan for CCS TSI 2018 Memorandum Date 31 January 2019 EXECUTIVE SUMMARY 3 DANSK IMPLEMENTERINGSPLAN FOR TSI CCS 2018 ...................................... 6 EXECUTIVE SUMMARY ............................................................................................. 6 BACKGROUND .............................................................................................................. 7 0.1. Private railways ........................................................................................................ 9 0.2. Rail links to other EU Member States .................................................................... 9 0.3 Possible limitations .................................................................................................. 10 ANNEX ........................................................................................................................... 11 0. TARGET LINES: ................................................................................................... 11 0.1. THE DANISH RAIL NETWORK ............................................................................ 11 0.1.1. The Danish state rail network .......................................................................... 11 0.1.2. DSB’s rail infrastructure .................................................................................. 11 0.1.3. Private railways ................................................................................................
    [Show full text]
  • Mads Syberg (MSYB)
    1 V Mads Syberg (MSYB) Fra: Britt Rasmussen [bra@danskbyggeri.dk] Sendt: 23. april 2015 09:17 Til: opgraderingar-lih Emne: VS: Idefasehøring af "Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm" Vedhæftede filer: Idefasehøring, Aarhus H.-Lindholm.pdf Opfølgningsflag: Opfølgning Flagstatus: Fuldført DLDocumentId: 001909630 "Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm" Dansk Byggeri takker for høringsmuligheden, men har ingen kommentarer til denne høring. Venlig hilsen Britt Rasmussen Sekretær Tlf. direkte: 72 16 02 34 Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 · 1358 København K www.danskbyggeri.dk -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Mads Syberg (MSYB) [mailto:MSYB@BANE.dk] Sendt: 20. april 2015 09:31 Til: info@arriva.dk; di@di.dk; sekretariatet@cfl-cargo.dk; dn@dn.dk; infoDB; dcf@dcf.dk; hoeringssager@danskerhverv.dk; dj@djf.dk; info@danskledningsejerforum.dk; regioner@regioner.dk; info@dasp.dk; Rail.dk@dbschenker.com; transport@di.dk; kundecenter@dongenergy.dk; dsbpost@dsb.dk; sdsboresund@dsb.dk; info@energinet.dk; info@hectorrail.com; trafik-jernbane@hk.dk; ahts@ahts.dk; kl@kl.dk; lo@lo.dk; movia@moviatrafik.dk; info@sbf.dk; info@teknologisk.dk; railway@oresundsbron.com; info@txlogistik.eu; info@ecocouncil.dk; dh@handicap.dk; dhf@dhf-net.dk; dcf@dcf.dk; post@kulturstyrelsen.dk; nst@nst.dk; hoeringssager@danskerhverv.dk; kontakt@regionmidtjylland.dk; region@rn.dk; post@mtm.aarhus.dk; favrskov@favrskov.dk; plankontor@randers.dk; raadhus@rebild.dk; pbv@rebild.dk; raadhus@mariagerfjord.dk; aalborg@aalborg.dk Emne: Idefasehøring af "Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm" Banedanmark sender hermed Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm i høring. Høringen er en Idéfasehøring og dermed den første høring i VVM undersøgelserne af projektet.
    [Show full text]
  • Fagnotat Hastighedsopgradering Hobro – Aalborg
    Konsekvenser i anlægsperioden - Fagnotat Hastighedsopgradering Hobro – Aalborg (Supplerende VVM) Konsekvenser i Banedanmark anlægsperioden Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Konsekvenser i anlægsperioden Indhold Side 1 Indledning 4 2 Ikke-teknisk resumé 5 3 Forord 7 4 Metode 8 5 Omfang 9 5.1 Afgrænsning 9 5.2 Togtrafikken 9 6 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen – midlertidige påvirkninger 11 6.1 Generelt 11 6.2 Strækningerne Hobro – Skørping - Aalborg 11 6.3 Skørping Station 13 6.4 Aalborg Station 13 6.5 Stadieplan og byggepladskørsel 14 6.6 Stadieplan og togtrafik 15 7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen - påvirkninger 18 7.1 Vejtrafik 18 7.2 Togtrafik 18 8 0-alternativet 19 9 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 20 10 Referencer 21 11 Bilag 22 1 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et beslutningsgrundlag inkl. VVM for opgradering af hastigheden mellem Hobro og Aalborg fra de nuværende 120 km/t til 160 km/t. I den forbindelse blev det vurderet, at der skulle nedlægges tre overkørsler på strækningen og etableres niveaufri krydsninger af banen i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup. Desuden skulle der nedlægges en passage i niveau på Skørping Station og etableres gangtunnel og gangbro. Endelig blev det vurderet, at flere broer og dæmninger skulle styrkes for at være klar til den højere hastighed. I 2013 blev der vedtaget en anlægslov for nedlæggelse af overkørslerne og ombygning af Skørping station Fejl! Henvisningskilde ikke fundet./ 1/ Lov om nedlæggelse af overkørsler mv. på jernbanestrækningen mellem Hobro og Aalborg.. Disse anlæg er under udførelse med forventet ibrugtagning i 2015.
    [Show full text]
  • Upgrade of Regional Railway Lines
    Upgrade of Regional Railway Lines - An investigation of integrating Lille Syd in the TEN corridor Master Thesis june 2015 Rie Jensen, s092824 Mai-Britt Rasmussen, s092826 Upgrade of Regional Railway Lines - An investigation of integrating Lille Syd in the TEN corridor Main Report Authors Rie Jensen, s092824 Mai-Britt Rasmussen, s092826 Master Thesis 60 ECTS Points Supervisors Kim Bang Salling, DTU Transport Alex Landex, Rambøll Lars Wittrup Jensen, DTU Transport Upgrade of Regional Railway Lines Rie Jensen, s092824, June 26th 2015 Mai-Britt Rasmussen, s092826, June 26th 2015 Preface This project constitutes the Master’s Thesis of Mai-Britt Rasmussen, s092826 and Rie Jensen, s092824. The project is conducted at the Department of Transport of the Tech- nical University of Denmark in the spring 2015. The project accounts for 60 ECTS points. The official supervisors for the project have been Associate Professor Kim Bang Salling, Chief Consultant Alex Landex, Rambøll and Ph.D. Student Lars Wittrup Jensen. We would like to extend our gratitude to Alex Landex for providing skillful guidance throughout the completion of project. Furthermore, we would like to thank Lars Wittrup Jensen for, in addition to guidance, also providing the project with results for the capacity analysis. We would also like to thank Jesper Thorsen for guidance in the completion of the pro- posed optimisation model and for implementation of the model. In addition, we would like to thank every one who has contributed with material, con- sultantance and guidance in the completion of this project. A Special thank is pointed to the entire Railway department at Grontmij, who has provided office facilities throughout the main part of the project.
    [Show full text]