Skatteretlig Kvalifikation Af Musikere Skatteretlig Kvalifikation Af Musikere
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Cand.merc.aud. studiet Afleveringsdato: 3. Maj 2010 Institut for regnskab og revision Kandidatafhandling Skatteretlig kvalifikation af musikere og opgørelse af indkomsten skrevet af: Line Dedenroth Strøm Copenhagen Business School – 2010 Vejleder: Ole Aagesen Antal anslag: 181.702 Skatteretlig kvalifikation af musikere – og opgørelse af indkomsten 333.3...mmmmaaaajjjj 2010 Indholdsfortegnelse 1. Executive summer 4 2. Forord 5 3. Indledning 5 4. Problemformulering 6 4.1Overordnet formål 6 4.2 Præcisering af problemformulering 7 4.3 Samfundsøkonomisk formål med afhandlingen 7 4.4 Afgrænsning 8 5. Model- og metodevalg 9 5.1 Afhandlingens struktur 9 5.2. Diskussion af civilrettens styring af skatteretten 10 5.3 Teoretisk metode 12 5.3.1 Retskildernes rangorden 12 6. Grundlæggende principper for indkomstbeskatning i Danmark. 13 6.1 Subjektiv skattepligt 14 6.2 Objektiv skattepligt 15 6.2.1 Periodisering 17 6.2.1.1 Beskatningstidspunktet 17 6.2.1.2 Fradragstidspunktet 17 6.3 Delkonklusion 18 7. Den generelle retstilstand for lønmodtager, selvstændigt erhvervsdrivende, 19 honorarmodtager og hobbyvirksomhed. 1 Skatteretlig kvalifikation af musikere – og opgørelse af indkomsten 333.3...mmmmaaaajjjj 2010 7.1 Indledning 19 7.2 Afgrænsning af lønmodtageren 20 7.3 Afgrænsning af selvstændig erhvervsdrivende 21 7.4 Afgrænsning af honorarmodtagere 23 7.5Afgrænsning af hobbyvirksomhed og anden ikke - erhvervsmæssig virksomhed 24 8. Generelle beskatningsregler for de forskellige indkomsttyper. 26 8.1 Indledning 26 8.2 Fælles regler uanset indkomsttype 26 8.3 Den generelle skatteretlige behandling af lønmodtageren 27 8.4 Den generelle skatteretlige behandling af den selvstændigt erhvervsdrivende 31 8.4.1 Beskatning efter PSL 32 8.4.2 Beskatning efter Virksomhedsordningen 33 8.4.3 Kapitalafkastordningen. 36 8.4.3.1 Konjukturudligningsordningen 37 8.4.4 Udligningsordning for forfattere og skabende kunstnere 38 8.4.5 Beskatning efter SEL 38 8.5 Den generelle skatteretlige behandling for honorar, hobbyvirksomhed og anden 40 ikke - erhvervsmæssig virksomhed. 8.6 Sammenfatning 41 9. DEL II ANALYSE AF RETSTILSTANDEN SPECIFIKT FOR MUSIKERE 43 9.1 Indledning 43 9.1.1 Hvorfor er musikeren ”atypisk” 43 9.1.1.1 Beskæftigelse som musiker 45 2 Skatteretlig kvalifikation af musikere – og opgørelse af indkomsten 333.3...mmmmaaaajjjj 2010 9.2 Den skatteretlige kvalifikation af musikeren i praksis 46 9.3 Delkonklusion 64 9.4 Den skatteretlige behandling af musikeren i praksis. 65 9.5 Delkonklusion 74 10. Konklusion 75 11. Perspektivering 78 12. Litteratur 79 13. Bilag 81 3 Skatteretlig kvalifikation af musikere – og opgørelse af indkomsten 333.3...mmmmaaaajjjj 2010 1. Executive summery This paper examines Musicians tax situation, including what issues if any, the Danish tax system raises for people whose profession is music. This survey is conducted partly as a consequence of the fact that the Musicians job is atypical, and also because politicians, and several other stakeholders want to promote music and talents in Denmark, since they believe that there is a great potential to monetize the music business. I therefore find it appropriate to examine whether there are any tax issues regarding the musician that should become visible, so they do not stand in the way of an upcoming talent, but rather helps to create the best conditions for the individual musician and also for the musical life in Denmark as a whole. The starting point for the thesis is the current legislation within the national income in general, and in addition, also specifically for musicians thesis problems uncovered by describing and interpreting the relevant legal sources on the way to come to the law within the area. The analysis is primarily based on selected judgments and orders, which specifically deals with tax disputes for musicians as these are a direct reflection of any problem style lines arising in practice. The results show´s that the tax system in Denmark causes problems for musicians in practice, both in relation to the tax definition of a musician, but also in relation to determining his taxable income. These are the primary issues and these problems have actually been shown to have economic consequences for the musician. The problems regarding tax definition of the musician, exists mainly because the distinction between types of income are unclear, given the absence of clear definitions of self – employed, non – commercial, fee recipient and employee. This makes it difficult for musicians to find out which tax rules he should use for calculating his income correct. The reasons is, that the musicians type of job is often organized in a way, so it could be categorized as both self - employed, employee and fee recipient. Issues in relation to the income statement, is primarily a lack of recognition of deductions for operating expenses. The reason is again the musician’s atypical jobs, where it is often impossible to know and prove for the court whether the expenditure is private or professional. 4 Skatteretlig kvalifikation af musikere – og opgørelse af indkomsten 333.3...mmmmaaaajjjj 2010 2. Forord Denne afhandling er den afsluttende og obligatoriske del af cand.merc.aud. studiet på Handelshøjskolen i København. Afhandlingen er udarbejdet i perioden oktober 2009 - maj 2010 3. Indledning ”Musik er et kunstnerisk udtryk, men det er også et erhverv” . Dette forhold forsøger man i DK at have fokus på i disse år bl.a. ved etableringen af ”Musikzonen”. 1 Repræsentanter fra dette konsortium, er overbevidst om, at der er mange muligheder for indtjening i musikbranchen for Danmark. Musikken har derfor en vigtig betydning, hvorfor der ifølge ”Musikzonen”, skal ydes væsentlig støtte for at man kan nå de fastsatte mål om, at blive et blandt Europas førende lande når det gælder skabelse, fremførelse og anvendelse af musik i 2015. 2 Går man ligeledes ind på kulturministeriets hjemmeside, er det tydeligt, at man fra regeringens side ønsker at fremme musiklivet i Danmark. Der er for årene 2008-2011 udarbejdet en musikhandlingsplan, som ifølge Kulturministeriet selv, ” går ud på, at dansk musik skal udfolde sit fulde potentiale”. 3 Det man ønsker med denne handlingsplan er, for alvor at tage fat i grundlaget for den musikalske fødekæde, hvilket man vil gøre ved at tilføre flere økonomiske midler(84mio.), over fire år. Kulturministeriet giver udtryk for, at forudsætningen for, at der bliver skabt ny musik og store musikalske oplevelser i samspillet med publikum, er, at man sætter ind med en række initiativer for at understøtte talentet, lysten og glæden ved at spille musik hos børn og unge. 4 Der er således i dagens Danmark blandt politikerne en bred enighed om, at Danmark skal satse på musikken og at man er klar til at yde en del støttekorner for at opfylde dette. Sådanne tiltag er uden tvivl fyldt af gode intentioner, men det er dog svært i denne sammenhæng ikke at tænke på, hvordan 1 ”Musikzonen” er en af fire oplevelseszoner, der skal styrke kultur - og oplevelsesøkonomien i Danmark. Musikzonen har samlet mere end 50 aktører inden for dansk musik- og erhvervsliv med 9,4mio. kr. i støtte fra Erhvervsministeriets globaliseringsmidler og en medfinansiering på 50 %. Musikzonens konsortium består af: KODA, IFPI, DMF, Danske erhverv, DI/TEK, TDC, CBS, ROSA/SPOT, Rytmisk Konservatorium og Danmarks Ekspertråd (jf. www.musikzone.dk) 2 Artikel fra KODA medlemsblad nr. 4 2009 ”Fuldt hus til musikzone kick of” af Birgitte Theresia Henriksen. 3 http://www.kum.dk/graphics/kum/Netpub/Musikhandlingsplan_2008/Nye_toner/index.htm 4 http://www.kum.dk/graphics/kum/Netpub/Musikhandlingsplan_2008/Nye_toner/index.htm 5 Skatteretlig kvalifikation af musikere – og opgørelse af indkomsten 333.3...mmmmaaaajjjj 2010 de personlige økonomiske vilkår er for den enkelte musiker i Danmark. Er det også et forhold der tages stilling til i planerne om at skulle nå ”Musikzonens” mål i 2015, som blev nævnt ovenfor. Det er ingen hemmelighed, at langt den overvejende del af dansk kunst er blevet til under vilkår, der står i et misforhold til, hvad andre samfundsgrupper end netop kunstnere ville arbejde under. Det er karakteristisk, at især de skabende kunstneres indkomster er blandt de laveste i samfundet. Det er ligeledes kendetegnende, at kunstnernes indtægter er uregelmæssige og at der som regel kræves en langvarig investering af tid og kræfter inden produktet, kunstværket, ser dagens lys. Når det sælges, indbringer det oftest ikke beløb, der står i noget rimeligt forhold til hverken den indsats, der er gjort, kvaliteten, eller det udbytte, som samfundet har af værket. 5 En undersøgelse foretaget af Dansk Statistik, viser at de fleste kunstnere har lønarbejde. Om det er af lyst eller nød, kan denne undersøgelse ikke afgøre. Men det fremgår, at de, der har meget lønarbejde, og derfor ikke kan koncentrere sig fuldt ud om deres kunstneriske aktivitet, har den bedste økonomi. 6 Hvis det er tilfældet kan det virke som en anelse spildte ressourcer at man fra politisk hold er villig til at yde en masse støttekroner for at skabe bedre vilkår for musikken, hvis de samfundsmæssige forhold, herunder også skattereglerne for den enkelte musiker, modarbejder eller skaber problemer for dennes talent og trang til at skabe, så disse (ifølge ”Musikzonens” udsagn) ”værdifulde” ressourcer/samfundsborgere, ikke bliver udnyttet, da musikeren af evt. økonomiske årsager vælger karrieren som musiker fra. Dette forhold får mig til at overveje om musikere i virkeligheden er en overset eller nedprioriteret type af beskæftigede, når det gælder f.eks. skatteregler.