Fremtidens Natur I Den Nye Roskilde Kommune

Fremtidens natur I den nye Roskilde Kommune

Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune 1

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 1 006/07/066/07/06 11:20:5811:20:58 anmarks Naturfredningsforening Foreningen havde i april 2006 Du har brug for naturen. Der Danmarks største grønne for- 138.000 medlemmer, hvoraf to- Og den har brug for dig! ening. Den er stiftet i 1911 og har i tusinde er aktive og bruger en del af dag 215 lokalkomiteer, der hver dæk- deres fritid på at arbejde for forenin- Danmarks Naturfredningsforening ker én eller ﬂ ere af landets kommu- gens formål. Tlf. 39 17 40 00 ner. Vi arbejder især med den danske [email protected] www.dn.dk Foreningens overordnede og lang- natur og mulighederne for at opleve sigtede mål er, at Danmark bliver et den. Mere brede miljøemner er også bæredygtigt samfund med et smukt inden for arbejdsområdet ligesom in- og varieret landskab, en rig og mang- ternationalt engagement især gen- foldig natur og et rent og sundt nem EU og Danmarks nærområder, miljø. Østersøen og Nordsøen. Vi arbejder for befolkningens mulig- I arbejdet med den danske natur heder for gode naturoplevelser og søger Danmarks Naturfredningsfor- med emner som naturbeskyttelse, ening at sikre, at tabet af den biolo- miljøbeskyttelse, planlægning, ad- giske mangfoldighed standser. Der- gang til naturen, lovgivning og oplys- for beskæftiger foreningen sig også ning. med land- og skovbrugets produkti- onsmetoder, der har afgørende ind- ﬂ ydelse på naturens vilkår.

2 Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 2 006/07/066/07/06 11:21:0611:21:06 Indhold Side

Hvad vil DN med dette hæfte? ...... 4

Landskabet i en nøddeskal ...... 5

Visioner om naturen i Roskilde Kommune ...... 5

Generelle forslag til forbedring af rekreative muligheder ...... 8

Syv konkrete forslag til fremtidens natur i Roskilde kommune i de næste 10 år . . . 9

Naturgrundlaget ...... 10

Udvalgte naturtyper ...... 11

Nogle vigtige naturperler ...... 15

Generelle anbefalinger om naturforvaltning ...... 21

Generelt om landbrug ...... 23

Hvordan forvaltes naturen i Danmark ...... 25

Ordforklaring ...... 26

Litteraturliste ...... 27

Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune 3

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 3 006/07/066/07/06 11:21:0611:21:06 Hvad vil Danmarks Naturfredningsforening med dette hæfte?

Vi vil sige tillykke med den nye kom- under pres. Også derfor er der brug Grønt Naturnetværk mune og tillykke til de politiske og for en ekstra indsats for naturen og For at hjælpe på den situation administrative aktører, der nu får de gode naturoplevelser. foreslår Danmarks Naturfrednings- hovedansvaret for natur- og miljøind- forening et grønt netværk med satsen! spredningskorridorer af eksiste- Naturfredningsforeningen i Gundsø, Sammenhæng rende natur, genoprettet natur og Ramsø og Roskilde ser frem til sam- Vi er overbevist om, at der skal ny natur. arbejdet og ønsker med dette hæfte etableres en egentlig sammenhæng Danmarks Naturfredningsforening at præsentere en vision for naturen i mellem vore naturområder, for at na- udgav i 2004 en bog om fremtidens Roskilde Kommune, til glæde for plan- turværdierne kan sikres i fremtiden. natur i Danmark. Den angiver et ter, dyr, svampe, borgere og gæster i Forslaget bygger først og fremmest grønt naturnetværk, som binder vort fi ne og enestående område. på de tre lokalkomiteers lokalkend- naturområderne sammen, og gør skab. Både alment naturkendskab og dem større og dermed mere robu- frugten af mange års arbejde med ste. “Fremtidens natur i Danmark” Masser af dejlig natur naturen på egnen. viser, hvor Danmark internationalt Overordnet hænger udviklingen i den Roskilde Amt har i mange år arbej- og natio nalt har ansvar for at nye Roskilde Kommune sammen med det yderst kvalifi ceret med natur- og skabe bedre forhold for naturen. Hovedstadsområdets Fingerplan, miljøspørgsmål. Der ligger et righol- I bogen skriver vi om de vigtigste som gælder helt til år 2017. Planen digt materiale af registrering, kort- naturområder og giver forslag til en giver plads til boliger i fi ngrerne, og lægning og planer. Men vi synes lejlig- lang række større naturgenopret- grønne kiler mellem dem. Den gamle heden er til at se på området med nye ningsprojekter, nationalparker og Roskilde Kommune ligger i forlængel- og friske øjne. Dette hæfte er således til svarende væsentlige områder. sen af en fi nger, med erhverv, boliger Danmarks Naturfredningsforenings I dette hæfte peger vi på Roskilde og gode transportmuligheder; mens bud på den fremtidige natur i den nye Kommunes grønne netværk. Gundsø og Ramsø ligger i forlængelse store kommune og et supplement til af grønne kiler som skal holdes fri for amtets naturafdelings arbejde. byudvikling. Bæredygtighed Der er masser af dejlig natur i Roskilde Vi ønsker også at give vores bud på, Kommune og de fl este borgere bor Mangfoldighed hvad vore lokale politikere kan gøre tæt på store naturoplevelser. Især på I 2001 slog Wilhjelmudvalget fast, for at værne om naturværdierne, grund af fjorden, Boserup Skov og de at “kvaliteten af Danmarks natur og og for at forbedre situationen rundt store ådale ved Ramsø og Værebro. biodiversitet har ikke tidligere været omkring i kommunen, hvor naturen Men der er brug for mere og bedre så ringe”. Wilhjelmudvalget bestod er under pres. Hvad vi selv, og andre natur og for mere sammenhængende af en lang række organisationer og enkelte borgere kan gøre, har vi også natur, og der er brug for at beskytte personer fra landbruget, universi- ideer om. Det følgende er dog først og pleje den natur vi allerede har. teterne, ministerierne og de grønne og fremmest rettet til politiske be- Naturen inde i landet har det ikke for foreninger. Derfor blev udsagnet slutningstagere og myndigheder. godt. Der skal skabes sammenhæng også taget alvorligt. mellem de små isolerede vandløb, Der er fl ere årsager til, at det er moser og skove, og de større natur- sådan. De vigtigste er: Samarbejde områder. • Naturen har for lidt plads Dele af Roskilde Kommune vil, sam- Det er også vigtigt at sikre de • De enkelte naturområder er for men med dele af Lejre Kommune, rekreative oplevelser. Skovture (og små og isolerede indgå i naturpark-projektet “Det andre naturoplevelser) rangerer hø- • Trafi kken er øget og infrastruktu- kulturhistoriske Landskab”, der er of- jest, når man spørger danskerne om ren tager mere plads fentliggjort i juni 2005, og som støt- foretrukne fritidsbeskæftigelser. • Vandet er forsvundet fra land- tes af Danmarks Naturfredningsfor- Selve Roskilde by præges af byud- skabet ening. Herved vil der komme større vikling og betydelig infrastruktur, • Næringsstofferne forurener nationalt og internationalt fokus på både lokal, national og endda interna- • Lysåbne naturtyper gror til egnen og på dens natur, fritidsmulig- tional. Hele kommunen er præget af • Der anvendes for store mængder heder, og kulturværdier. nærheden til millionbyen København. pesticider Vi håber, at de involverede kom- De grønne områder er hele tiden muner vil benytte dette projekt

4 Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 4 006/07/066/07/06 11:21:0811:21:08 som indgang til et tætvævet og negrænse-overskridende. Og for den Det vil sige: Fredninger, habitat- og omfattende fagligt netværksarbejde sags skyld også tværs over regions- fuglebeskyttelsesområder, områder om naturforvaltning og naturplan- grænserne nordpå og østpå. under naturbeskyttelseslovens §3, lægning. Ikke kun for selve projek- statsejede arealer, fredskove og tets skyld, men også fordi hverken nitratfølsomme vandindvindingsom- naturens økologiske sammenhænge Oversigt råder. Tillige viser kortet et visionært eller befolkningens naturoplevelser Bagest i hæftet ligger et kort over grønt netværk, som forbinder na- hænger synderligt sammen med kommunen i målestok 1:50.000, som turarealerne i kommunen. Netvær- kommunegrænser. Begge dele skal angiver alle områder med en eller ket skal blandt andet sikre naturens ses, forstås og behandles kommu- anden form for beskyttelsesstatus. spredningskorridorer.

Landskabet i en nøddeskal

Roskilde Kommune ligger og vipper skrænterne mod fjorden presses det ter sig til. Mange små, og nogle få, på kanten af Hedelandsformationen, ud i form af kilder. vigtige større: Ramsødalen, Hove som er en stor grusbunke, istiden har Mod syd, vest og nord bugter Å, Værebro Ådal, og størst af dem efterladt under Hedebobøndernes landskaberne sig mere dramatisk i alle: Roskilde Fjord som byder på helt frugtbare kulturslette mellem bakke-dal, og her fi ndes mere skov- specielle forhold, og er egnens store Roskilde, Køge og København. Den landskab. Roskilde Kommune består naturperle. nordlige del af kommunen ligger bortset fra fjorden mest af frugtbar Altså tre grundlæggende land- på bløde morænebakker ud imod landbrugsslette (som ganske vist i skabselementer: Slette, ådale og den kæmpestore smeltevands- ret høj grad er forvandlet til by- eller fjord. Eller måske fi re, hvis man vil kløft, Roskilde Fjord, der forbinder forstads-landskab). regne de store grusgravede områder Midtsjælland med verdenshavene Samlet set kan Roskilde Kommunes med. og fører mange tusind kubikmeter landskab altså bringes på kort og Kulturhistorisk har Roskilde altid grundvand, regnvand og åvand ud forenklet form som: En stor, blødt været et vigtigt centrum og trafi k- mod Kattegat. Derfor er fjorden tem- bakket dyrkningsslette som dan- knudepunkt for enden af den store melig brak (ca. 10 ‰ salt). ner grænse mellem Hedebosletten, nord-sydgående vandvej, og midt på En stor del af grundvandet kom- fjorden og det midtsjællandske den øst-vestgående tørskoede rute i mer netop inde fra Hedelandsfor- bakkeland. Gennem dyrknings- vandskellet. mationen, som rummer meget vand sletten strækker sig et antal ådale, mellem gruskornene og i kalken. Ved som naturværdierne især knyt-

Visioner om naturen i Knold-Fladbælg – et levende kulturminde i Roskilde – som Roskilde Kommune desværre aktuelt bekæmpes bl. a. med hyppig slåning. Fredede områder En række små og store områder af forskellig karakter er fredet på forskellige tidspunkter og med forskellige formål og bestemmelser. Lige fra enkelte parceller, som f.eks. en (nu forlængst tilgroet) lynghede til sammenhængende landskaber, som f.eks. hele Kattinge Vig med omgivelser. Fra 2007 overtager kommunen tilsynet med fredningerne. Det vil i hovedsagen sige: At reagere, hvis bestemmelserne ikke overholdes. Men det indebærer også sådan noget som at udarbejde (eller godken- de) plejeplaner, hvor sådanne ﬁ ndes; som f.eks. på Sct. Hans Hospitals

Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune 5

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 5 006/07/066/07/06 11:21:0811:21:08 fredede område. Og behandle dis- fredninger, især med henblik på at os til, at erfaringer med konkrete pensationsansøgninger m.v. give mulighed for pleje. projekter herfra kan overføres til Desuden overtager kommunen Vi glæder os til på et tidspunkt at andre dele af landskabet. rejsningsretten fra amtet: Ligesom kigge nærmere på “fredningstilstan- Naturfredningsforeningen og Skov- den” sammen med jer! og Naturstyrelsen, får kommunen Den grønne ring omkring altså ret til – og ansvar for – at tage Gundsømagle by initiativ til fredningsforslag, når Kulturminder Takket være en målrettet indsats i der er behov for det efter de nye Kulturminderne fra alle tidsperioder mange år er der skabt en bred ring kriterier som er beskrevet i Skov- og fortjener vor opmærksomhed og af værdifuld natur om Gundsømag- Naturstyrelsens, DNs og KLs fælles respekt. I DNs særlige perspektiv er le. ”Vi foreslår en udvidelse af om- bog ”Handlingsplan for fredning” det især vigtigt at arbejde bevidst råderne omkring Gundsømagle Sø, (kan ses på www.skovognatur.dk). med deres sammenhæng med den til sammenhæng med nærliggende I forhold til tidligere naturfred- natur, som trives i forbindelse med naturområder, samt en revision og nings-koncepter, lægges der nu bl.a. dem. Undertiden som direkte del af en modernisering af den eksiste- større vægt på at: dem (f.eks. allétræer og historiske rende fredning omkring søen.” – sikre sammenhæng mellem parkanlæg), eller afhængige af dem naturområder (som f.eks. overlevende middelal- – begrænse tilbagegangen af den derplanter på kirkediger eller ved Generelt om Værebro Ådal biologiske mangfoldighed og ruiner). Undertiden som (spor efter) og Gulddysseskoven – beskytte uforstyrrede landska- de naturlige ressourcer eller forud- Når Gulddysseskoven efterhånden ber mod byggeri, tekniske anlæg sætninger, der oprindelig gav vores bliver større, opstår et stort sam- m.m. forfædre motivet til at skabe de kul- menhængende naturområde med Med fredning kan man opnå turlevn, vi i dag beundrer (som f.eks. skoven, Gundsømagle Sø og Være- resultater som andre planlæg- kildekalkformationer, der kunne ud- bro Ådal med alle dens mose- og ningsredskaber ikke formår. Måske nyttes som byggesten, eller vandløb, engarealer. Det bliver spændende vil det blive relevant i forbindelse der kunne drive vandmøller). at arbejde med en vision for hvordan med naturgenopretning af større Det tværkommunale samarbejds- området kan udvikle sig, og hvordan sammenhængende arealer, f.eks. projekt om “Det kulturhistoriske forbindelsen til Roskilde Fjord kan i ådalene. Desuden kan der være landskab” tager udgangspunkt i et forstærkes. behov for at revidere eksisterende lignende landskabssyn, og vi glæder Værebro Ådal ligger midt i det område, hvor Frederikssunds-motorvejen er projekteret til at skulle ligge. Der er stor forskel på, hvordan de forskellige forslag til linjeføringer påvirker naturværdierne i området. Især fugle og naturvandrere er støj- følsomme. Udenlandske undersøgel- ser viser at støjende veje kan genere fuglene helt op til 800 m væk. Hovedstadsområdet er i forvejen fattigt på den natur, som ikke lige knytter sig til kysterne. Meget afhænger af hvilken linjeføring, der vælges for Frederikssundsmotor- vejen.

Forslag til indsatser for Roskilde Fjord: Styr på forureningen med nærings- stoffer fra landbrugsproduktion i oplandet. Styr på støjforurening og lysforurening fra hensynsløse rekreative aktiviteter. Styr på forurening med affald fra sejlads og anden rekreativ færdsel. Samordnet indsats sammen med de andre kommuner langs fjorden. Artsrig, varieret bynær ﬂ ora – så længe den ikke spoleres af uheldig pleje.

6 Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 6 006/07/066/07/06 11:21:1011:21:10 Forslag til indsatser for ring, lige såvel som den gode gamle grønne ring mere end højst nødven- kyststrækninger langs Boserup Skov, Hyrdehøjskoven fra digt. Både mennesker, dyr og plan- fjorden: 1991 og fjorden med dens strand- ter har brug for en særlig indsats • Flere steder truer kæmpebjør- enge. Men også de mere prosaiske her. neklo med at lukke adgang og strækninger mellem højdepunkt- kvæle strandengs-planterne. erne er væsentlige. Det er der, Syd Deres frø spredes med strøm- dyr og planter skal have biologisk De færdiggravede grusgrave ved mende fjordvand. Der er brug realistiske “veje” at færdes ad mel- Øde Hastrup mellem Vor Frue og for en konsekvent bekæmpelse; lem perlerne. Og der, borgernes små Vindinge skal efterbehandles på en helst med græsning, suppleret daglige ture skal være en æstetisk måde, som både tilgodeser rekrea- med manuel opgravning, som og inspirerende nydelse - med eller tion og natur. har den bedst dokumenterede uden hund, kæreste og børn. De få rekreative cykelforbindelser effekt af alle hidtil afprøvede Ringen rummer således områder sydpå fra byen bør bevares, styrkes metoder. uden særligt naturindhold, men og suppleres med fl ere. • Oprydning / begrænsning / op- som for sammenhængens skyld er dragelse m.h.t. affald. vigtige at friholde fra byudvikling, Vest • Styr på visuel forurening med intensivt landbrug osv., og som for I den grønne kile mellem Roskilde byggeri og anlægsarbejder som mangfoldighedens og bæredyg- Vest og Svogerslev er der brug for skæmmer den del af kystland- tighedens skyld har brug for gode en bevidst planlægning og udvikling skabet, der er synligt fra fjorden. udviklingsmuligheder. Andre steder af stier og oplevelses hot-spots til • Fredningen af Bolund bør opda- er der større eller mindre naturkvali- de mange kommende tilfl yttere, og teres. Oprindeligt blev halvøen teter at tage vare på. Og det skal vi for nænsom, naturvenlig pleje af fredet som militær udkigspost. gøre målbevidst: både vådområder og levende hegn Det er ikke nødvendigt længere, og andre bevoksninger. men der er behov for at sikre Nord • Pleje og ændret brug af de adgang og græsning, fordi begge Forbindelsen mellem Veddelev og fredede arealer ved Sct. Hans dele alene hviler på ejernes vel- indlandet skal styrkes. Hospital bør ske ud fra en natur- villighed. Tankerne om endnu en omfartsvej og menneskevenlig planlægning, • Gerebro førte i ældre tid trafi k (på stylter hen over den tidligere så arealernes brugere får et over Maglemose Å. Broen er fra grusgrav øst for St. Valbyvej) er en reelt medejerskab. Når det bliver 1771 og var, med en udvidelse i direkte, konkret trussel mod den by- muligt, bør de meget store (i dag 1919, i brug op til 1930erne. Broen nære rekreative ”grønne ring”. ret negligerede) offentligt ejede er fredet, men i stærkt forfald. kultur- og naturhistoriske værdier Der er taget de første trin til en Himmelev Skov på arealet syd for Bidstrup Alle restaurering. Der skal etableres gode stier og beskyttes bedre mod forfald og • Fjordstien har på visse steder oplevelsesmuligheder for de besøg- misligholdelse. Enten ved en ud- passageproblemer, eller adgang- ende. videlse af Sct. Hans-fredningen en ligger langs bilvejen i stedet- Det er både for brugere og for fugle, eller på anden vis. for langs fjorden. dyr og insekter vigtigt, at der holdes • Samlet naturplanlægning af • Det er også ønskeligt med fl ere arealer åbne inde i skoven. I det hele Gedebæksrendens ådal med raste- og bålpladser, shelters taget bør skovrejsningen ske med Rørmosen m.v. m.v. for de besøgende. ganske særlig omtanke for rekrea- • På længere sigt vil det give tion og natur, da traditionelt forstlige naturen og friluftslivet et stort formål har meget mindre betydning i løft, hvis fl ere af jorderne mellem D e n g r ø n n e r i n g o m k r i n g så udpræget bynær en skov. Boserup Skov og Store Kat- Roskilde by tinge Sø kan omlægges til mere Roskilde Kommune har i mange år Kildemosen vedvarende græs med reguleret arbejdet på at bevare en grøn ring Området må holdes så naturligt stiadgang. rundt om byen. som muligt, og den planlagte græs- • Pleje af Lerbæksmosen. Denne grønne ring er i sig selv en ning af nogle af de tagrør-dækkede • Mere naturbetonet pleje af storartet ide, men det er lige så vig- enge må komme i gang. I det hele Københavns Energis arealer ved tigt at den får sammenhæng med taget skal der arbejdes bevidst og Svogerslev Sø. naturområder mod nord, øst, syd og omhyggeligt med bevaring og – især vest. Se kortet. – udvikling af naturværdier i omeg- Det er vigtigt at de grønne områder Flere steder, især øst for Roskilde, nen af det såkaldte ”naturskønne forbliver intakte og meget gerne er den fl otte vision vanskelig at Trekroner”. udbygges. Især med “grøn infra- opretholde. Vi ser derfor en vigtig struktur”, dvs. forbindelseslinier, så opgave i at hæve naturens kvalitet i Industriområdet ved Københavnsvej de enkelte grønne områder bedre de enkelte dele af den grønne ring. De få naturpletter må prioriteres kan spille sammen. Den kommende Himmelev Skov højt, for at de store vej-, bane- og Vigtigt er også at bevare og øge bliver et højdepunkt i den grønne andre anlæg ikke skal bryde den indholdet af natur og rekreative

Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune 7

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 7 006/07/066/07/06 11:21:1111:21:11 muligheder i parkerne, gennem fl otte svampe i den hule træ-ruin. og sydvest i takt med at grusgrav- mere naturvenlig og fantasifuld Alle mangfoldighedens og den biolo- ningen aftrappes. Såvel aktiviteter drift. Blandt andet bør eksisterende giske bæredygtigheds gaver til børn som anlæg og pleje bør tage store naturværdier registreres som led og voksne i hverdagen. naturhensyn. Hedeland har ikke i en egentlig naturplan, som kan Der bør laves en geografi sk alene lokal betydning, men også danne grundlag for naturbevidste specifi ceret natur- og ressource- regional, da det ligger strategisk driftsplaner. bevidst plan for behandlingen af som en slags “grøn trædesten” i en de fællesskabs-ejede arealer. Den ellers naturfattig egn på skillelinjen Vejrabatter, sportspladser, rest- bør forholde sig målbevidst til mellem Nord- og Sydsjælland. arealer, plæner og beplantninger regeringens strategi for biologisk ved offentligt ejede bygninger etc. mangfoldighed, og udarbejdes i Ramsødalen “Den lille natur” helt tæt på, i dag- samarbejde mellem de betalende Fredningen i og omkring den lange ligdagen, bekæmpes hårdt med og brugende (borgere), besluttende Ramsødal udgør et stort sammen- ukrudtsbrændere, rodfræsere, (embedsfolk) og udførende (park- hængende område. Ramsødalen er gødskning, og et arsenal af andre personel) aktører. desuden et vigtigt led i forbindelsen midler og metoder, som fremmer Planen bør også forholde sig of- mellem Roskilde Fjord og Køge Bugt. en bestemt “ryddelig” æstetik, fensivt til selvskabte plager som Også for dette landskab foreslår og dermed ødelægger en lang affald, kæmpebjørneklo (og andet vi bedre sammenhæng med omgiv- række andre dagligdags æstetiske landskabsukrudt), støj, hærværk og elserne; især ved naturgenopretning oplevelser af mere fantasi-stimule- lysforurening. langs vandløb, og en vandreforbind- rende karakter. F.eks. blomstrende else mellem Solrød Strand og Skjold- blomsterplanter ved stoppestedet, Hedeland ungestien i Lejre ad den såkaldte legende egern i krattet, spætter og Hedeland skal udvides mod vest Vendersti (Gudernes Stræde).

Generelle forslag til forbedring af rekreative muligheder

• Hedeland er det største sam- menhængende areal med ”rekreativt landskab” i tidligere grusgrav, men der er mange andre ”huller i hedesletten”, og fl ere vil komme til i en årrække. De er vigtige at have fokus på, både for deres rekreative potentialer, og for deres særegne naturforhold. I det omfang, de ejes eller fi nansieres offentligt, bør planlæg ning og drift foregå under absolut ”demokratisk gennemsigtige” former, og ikke gemt væk i halvprivate selskaber o.l. • Boserupgård omdannes til en kombineret naturskole og et center for naturvejledning for • Bedre muligheder for at vandre • Vandrestier langs vandløb. hele den nye Roskilde Kom- langs kysten i kommunens nord- • Vandrestier langs jernbaner. mune. Gerne i samarbejde med lige del. • Stier langs markskel. nabokommuner og projektet Det • Dele af arealerne ved Risø bør • Cykelstier i landskabet og ikke Kulturhistoriske Landskab. åbnes for offentligheden. bare langs de trafi kerede veje • Oplysningsindsats for at påvirke • Stiforbindelse hele vejen rundt • Bedre og fl ere rastepladser, hvor byboere og turister til at tage om Roskilde by fra Veddelev via man f.eks. kan overnatte primi- hensyn til naturen og de fastbo- de sydlige landsbyer til Boserup, i tivt og lave mad over bål. ende. grønne tracéer, som dyr og plant- • Hundeskove og -parker på er kan trives i og spredes ad. velovervejede steder.

8 Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 8 006/07/066/07/06 11:21:1111:21:11 Syv konkrete forslag til fremtidens natur i Roskilde Kommune i de næste 10 år

1. Der skal etableres to visionære 3. Alle unødvendige afbrydelser af 6. Vandet i Gundsømagle sø skal naturkorridorer som forbinder na- rekreative vandre- og cykelstier i blive afgørende renere end i dag. turen mellem kommunens nordlige landskabet skal udbedres, f.eks. 7. Roskilde Kommune skal være fri del og den sydlige del. Under eller langs fjorden mellem Jyllinge og for kæmpebjørneklo. over motorvejen og jernbanen Bolund. både øst og vest for Roskilde. 4. Der skal være genoprettet 2. Hedeland skal bevidst indtænkes i vådområder langs mindst 10 km. planlægningen som en natur-”træ- vandløb. desten” i det naturfattige strøg 5. Der skal være oprettet en natur- mellem Roskilde og København. skole og et center for naturvej- ledere på Boserupgård.

Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune 9

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 9 006/07/066/07/06 11:21:1311:21:13 Naturgrundlaget

Naturen i Roskilde Kommune er præ- bolig- og erhvervsmæssig bebyg- Moderne landbrug har store om- get af fjorden, den gode landbrugs- gelse og intensivt jordbrug gør det. kostninger for natur, friluftsliv og jord og de stærke historiske og Noget af landets bedste landbrugs- omgivelser i øvrigt. Og det forandrer kulturhistoriske bånd til Danmarks jord ligger her, og det afspejler kulturlandskabet dramatisk, ikke fortid. Her er ret stor mangfoldig- sig blandt andet i andelen af de mindst i disse år. hed af forskellige naturtyper, og såkaldte ”§ 3-områder”. I Roskilde en del interessante (og økonomisk Amt udgør de kun 3,9 % af arealet Til gengæld ligger Roskilde Fjord værdifulde) geologiske forhold. mod de jyske amter med 10 % eller med omgivelser, samt Værebro og Områdets arkæologi og historie er derover. Hove Ådale og Ramsødalen som enestående. Roskilde har været et Det dyrkede land har sine store naturområder med enorm kulturhi- kulturcentrum i mange hundrede naturværdier. Tænk bare på viben, storisk og rekreativ værdi. Også de år, og alt er præget af menneskets haren, kornblomsten og markcham- bynære skove giver gode mulighe- aktivitet og beliggenheden midt på pignonen. Men giftsprøjtning og der for naturoplevelser for borgere ﬂ ere vigtige transportveje, både til kraftig gødskning har sammen med og turister. vands og lands; og specielt i forhold samling af køerne vestpå, gjort Af mange grunde er der ikke til hovedstæderne Ringsted, Lejre, agerlandet ensartet. Naturen er så mange sjældne arter tilbage Roskilde, København og Lund. presset ud i periferien eller redu- i Roskilde Kommune. Bl.a. er for- Også i dag fylder den nationale ceret til få dominerende arter som tidens store variation i fuglelivet i infrastruktur meget, ligesom både tåler de kraftige påvirkninger. Gundsømagle Sø reduceret kraftigt i takt med udledning af spildevand til søen. Der er stadig mange fugle i søen, men variationen af forskellige arter er mindsket. Alligevel har både den og Ramsødalen, ligesom Roskilde Fjord, international betydning, især for mange sjældne og truede fuglearter. Boserup Skov er berømt for sit rige forårsﬂ or af blomster, og sin specielle funga med foreløbig 69 registrerede svampearter fra den nationale rødliste over sjælden- heder. Natur er meget andet end sjældne dyr og planter. Men disse er ofte tegn på, at naturen har det godt. En dårlig naturtilstand medfører typisk tab af de mere krævende arter. Og undertiden kan man hjælpe sine lokale sjældne arter ved at sikre deres levevilkår gennem særlig pleje og forvaltning af naturen.

Alletræer med svampe i Snoldelev Hastrup.

10 Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 1010 006/07/066/07/06 11:21:1411:21:14 Udvalgte naturtyper

Skove Enge Skoven er både et produktionssy- Engene med deres væld af blomster stem for trædyrkning og dansker- er for mange et smukt billede på nes foretrukne naturoplevelses- det åbne land. Ferske enge er lavt- sted. I disse år sker en omlægning liggende og fugtige, og fi ndes ofte af statsskovene, i retning af mere i ådale og langs søer og moser. På ”naturnær skovdrift”. Mange af de enge, der bliver græsset eller slået, ældste skove har rødder tilbage vokser ofte fl ere sjældne plantear- til urskoven, men overalt er der ter, blandt andet orkideer. Engkab- fyldt med årtusinders synlige eller beleje, engnellikerod og engkarse underjordiske kulturminder. Natu- er blandt engens karakterplanter. rens variation og kvalitet afhænger Også insekter (blandt andet mange stærkt af skovens alder. Jo ældre sommerfugle), padder, fugle og pat- skov, desto fl ere og sjældnere arter tedyr stortrives i denne oftest kul- vil alt andet lige have etableret sig. turskabte naturtype med meget høj De rigtig spændende og sjældne planteproduktion, som blandt andet Eng ganske nær Sct. Hans Hospital. arter kræver mange hundrede års skyldes at enge langs naturligt sno- skov-økologi. Men også graden af ede vandløb hver vinter oversvøm- forstyrrelse er vigtig: ”Urørt skov” mes af næringsrigt vand. byder på mange fl ere slags leveste- Disse vinteroversvømmelser kan kan der genskabes ferske enge der end hårdt drevet plantage. for øvrigt fjerne noget af landbru- langs mange små vandløb. Boserup Skov er en af de gamle gets forurening af søer og fjord. Engene er i det lange løb afhæn- skove i Danmark, med en forholdsvis Landskabstypen eng dækker i dag gige af enten græsning eller høslæt; blid driftshistorie, og partier med kun cirka 2,4% af Danmarks areal. især i vor tids kvælstofmættede urørte skovbryn og traditionelt De fl este vandløb i Roskilde Kommu- landskab, hvor de hurtigt vil gro til i drevet stævningsskov. Derudover ne er rettet ud eller rørlagt. Derfor bl.a. nælder og pilekrat. er der gang i skovrejsningen med de er engene også forsvundet, så de i nye og kommende skove, Hyrdehøj, dag kun udgør 137 ha eller knap 1% Himmelev og Gulddysse. af arealet. Vandhuller Men ellers er kommunen ret De største og mest sammenhæng- Vandhuller er vigtige våde biotoper, skovfattig, ikke mindst i sammen- ende engområder fi ndes langs Væ- som ofte huser padder, og ofte er ligning med den vestlige nabo, Lejre rebro Å . Med en målrettet indsats de eneste små oaser i markernes (inklusive Hvalsø). for genopretning og gensnoning, “ørken” (set med dyrs og planters øjne) af pløjejord eller kulturafgrøde. Selvom antallet af vandhuller er reduceret i takt med intensiveringen af landbruget, er der dog mange gode vandhuller. Der skabes også enkelte nye til erstatning for de mange mistede, bl.a. i de nedlagte grusgrave syd for Roskilde. Der kan gøres meget for at sikre vandhullernes tilstand, bl.a. periodisk oprensning, og dyrknings- og sprøjtefri randzoner. Desuden kan deres værdi for natur og rekreation forbedres gennem forbindelse mellem dem, eksempelvis i halvfugtige lavninger. Også vandhuller i byer, skove og parker kan ofte forbedres ved en mere naturbevidst behandling.

Moser Mosernes tykke, vandmættede lag Boserup Skov nær Lerskrænten. af tørv skaber levevilkår for en lang

Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune 11

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 1111 006/07/066/07/06 11:21:1611:21:16 gerslev Sø. Og et utal af små. Dog er mange af de mindste blevet drænet væk og/eller fyldt op, især gennem de sidste 50 år. Både vandkvaliteten og bredzonen skal forvaltes naturbevidst, da mange arter ikke kun lever i vandet, men er afhængige af ressourcer på land. Værebro og Hove åer med tilhø- rende ådale og Ramsødalen med Langvad Å rummer mange små side- vandløb og småsøer. Nær Roskilde centrum har Gede- bæksrendens Ådal gode muligheder for bedre natur. Se desuden Star-tue. En typisk moseboer. Roskilde Lokalkomites folder “Vand giver liv i Roskilde” om “den gamle” række specialiserede organismer til Roskilde Kommune. lands eller vands. efterhånden til i tæt krat og sump- I Roskilde Kommune fi ndes mange skov, så der kan være naturværdier moser; især i Ramsødalen, Værebro at redde ved jævnlig græsning, Ådal og andre ådale. Arealet med høslæt, rørskær eller periodisk moser er på 434 ha eller 2.7% af kratrydning. arealet og således over landsgennemsnittet, som er på 2,1%. Ofte er Vandløb og søer dele af moserne omfattet af natur- Vandløb og søer skaber variation og beskyttelseslovens § 3. åbenhed i landskabet. De fungerer På grund af den bløde bund er mo- ofte som forbindelsesveje mellem serne ofte noget af det sidste, der andre naturtyper, så dyr og planter opdyrkes. For hvert år, der går, kører kan sprede sig. Vandløb og søer er plovene dog tættere på. Og i nogles ofte stærkt påvirkede af forurening øjne er moserne oplagte steder at fra landbrug og – især før vandmiljø- deponere have- og byggeaffald, planernes gennemførelse – fra byer. Lille sø nær Gundsømagle. overskudsjord m.m. Der er fl ere store søer i kommu- Moser med åben mosefl ade gror nen, f.eks. Gundsømagle Sø og Svo- Overdrev Overdrev er tørre, næringsfattige græsgange. De er totalt afhængige af græsning. På Roskilde-egnen er denne åbne, lyse landskabstype, fyldt med blomster, insekter og fritgående husdyr i høj grad blevet pløjet op, men her og der fi ndes rester. De to største overdrev er den vestvendte skrænt nord for Ved- delev og Københavns Energis arealer langs østsiden af Svogerslev Sø. Men det er ikke nødvendigvis de biologisk set ”bedste” overdrev. Nogle af de tørre strandengsarealer har overdrevslignende karakter, og enkelte gravhøje kan undertiden have fi n overdrevsfl ora, men jo kun på meget små arealer. Den del af Haveaffald. En typisk uindbudt gæst i moser. Ramsødalen, som Københavns Ener-

12 Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 1212 006/07/066/07/06 11:21:1811:21:18 Rødlistede (sjældne) overdrevssvampe fra Sct. Hans Hospital, hvor de dog desværre bekæmpes med bl.a. NPK-gødning.

gi holder, har overdrevskarakter, da fastholdes og skabes sammenhæn- ristiske for Roskilde fjord, bl.a. ved der ikke gødskes og sprøjtes, men gende naturforløb. Parcelgården og Sønderø, og ud slås græs et par gange om året. Og det er vigtigt for alle lokale og mod Bolund. Men også i de øvrige I alt er overdrevsarealerne i kom- besøgende, at kysterne er fælleseje kommuner langs fjorden, som vi bør munen beregnet til ca. 45 ha, eller 3 og forbliver ubebyggede. Roskilde samarbejde tæt med om forvaltning- ‰ af det samlede areal, svarende Fjord har på store strækninger en en af alle fjordens naturværdier. til det halve af landsgennemsnittet. ganske enestående natur, og fjor- Strandengene har stor betydning dens kyster udgør et landskab med som ynglesteder for vandfugle, og nogle af landets største skønheds- rastesteder for trækfugle. De bliver Grusgrave værdier. blandt andet benyttet af gæs, De store grusforekomster giver Ubebyggede arealer med skove, ænder og vadefugle. Der vokser en nogle specielle kulturminder i form strandenge eller marker er den lang række specielt tilpassede plan- af store åbne miner, som efter at bedst tænkelige indfatning af ter og svampe på dem, og generelt være tømt for salgbare råstoffer fjordens blå smykke. De må absolut er de § 3-områder. I Roskilde Fjord er byder på nogle ganske specielle skærmes mod byggeri o.l., og en god strandengsarealer udpeget som EU naturforhold. Hvad enten de er tommelfi ngerregel er, at hvad der habitat-områder. tørre eller har en sø i bunden, er de kan ses fra vandfl aden også skæm- Arealet med strandeng er på ca. forholdsvis næringsfattige p.g.a at mer udkigget til den. 130 ha, hvilket svarer til landsgen- den fede muld (overjord) er fjernet. nemsnittet. Et sjældent fænomen i det kvæl- Strandenge Strandengene har en naturlig stofmættede midtsjælland! Strandenge er fl ade, naturligt åbne, fordel i forhold til ferske enge og Desuden er de, sammen med kyst- saltpåvirkede enge tæt ved kyster- overdrev, fordi saltindholdet hæm- skrænterne, de eneste steder, hvor ne; ofte med små naturlige vandhul- mer træer og buske i at vokse her. man faktisk kan se undergrundens ler og render. De er meget karakte- Alligevel behøver mange af dem på jordlag, og hvor planter, svampe og dyr specielt tilpasset ekstremt drænet, næringsfattig mineraljord kan trives. Tidligere var det almindeligt at ”retablere til landbrugsformål”, når gruset var solgt, men nu er der mere interesse for at give plads til natur (f.eks. skov) eller rekreative aktiviteter som f.eks. ridning, skyd- ning, golf, lystfi skeri o.l.

Kyster Ved kysterne kan naturens kræf- ter og landets geologi opleves i fri udfoldelse. Og her ﬁ ndes de ﬂ este af vores internationalt anerkendte naturværdier. Især kan Europas trækfugle yngle, raste, fouragere og overvintre. Det er vigtigt, at der langs fjorden Stenstrand.

Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune 13

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 1313 006/07/066/07/06 11:21:2211:21:22 vandscootere og andre maskiner som kan spolere freden for vældig mange andre – både dyr og mennesker – på én gang.

Gravhøje Der er et væld af registrerede og dermed fredede oldtidsgrave i den nye Roskilde Kommune. Mange er pragtfulde, men mange er delvis ødelagte og fl ere trues af såvel Græsset strandeng. nærgående jordbearbejdning (i strid med naturbeskyttelsesloven), som længere sigt græsning (eller høslet) i vandet er næringsbelastning. byggeplaner og lignende i de umid- for ikke at gro til i høje grove urter, Næringsstofferne fører til opblom- delbare omgivelser. tagrør, kæmpebjørneklo og krat. string af alger og til iltsvind. Fjorden, som er lavvandet og har beskeden Lokalkomiteerne i Gundsø og i vandudskiftning, er stærkt udsat. Ramsø har udgivet gode foldere om Fjord I varme og vindstille somre, som i disse kommuners oldtidsgrave. Roskilde Fjord er et godt eksempel 1997 og 2002, går det helt galt og på en karakteristisk dansk lavvan- store vandområder lægges øde. Tid- det fjord af stor betydning for fug- ligere var også byernes spildevand Andre fortidsminder leliv, sejlerliv, lystfi skeri og mange en alvorlig belastning, og fjorden Vi har også mange andre fortids- andre aktiviteter. var ekstremt forurenet. I dag har minder, blandt andet Nebbe slot, Projektet Det Kulturhistoriske bysamfundene og industrierne Kattingeværk, Boseborg, Gerebro; Landskab inkluderer med rette investeret massivt i renseanlæg, og foruden talrige middelalderkirker, inderfjorden i sit interesseområde. vandkvaliteten er markant bedret. gamle landsbyer, fredede bygninger – Og håber på længere sigt at ud- Dog er der stadig et hængeparti og en masse mere subtile spor i vide det nordpå. med udvaskning af næringsstof- landskabet i form af vejforløb, hegn, Det enestående fjordlandskab har fer fra landbrug, som gør at den diger, dyrkningsspor, forvildede en række særlige fredninger og er positive udvikling ikke går så stærkt kulturplanter m.m. i alt væsentligt beskyttet som EU som ønsket. Fortidsminderne og de fredede habitatområde. En anden alvorlig gene er støjende bygninger og anlæg er under Kul- En af de største trusler mod livet færdsel med speedbåde, sportsfl y, turarvsstyrelsens tilsyn, men det er også vigtigt at vi lokalt bidrager til deres vedligehold, og ikke mindst at sikre at omgivelserne spiller sammen med dem på en god måde. Fortidsminderne og det kulturlandskab, de lever i, er en vigtig del af vor kulturarv. De skal plejes for ikke at forgå, og for at brillere i deres karakterroller i kulturlandskabets store skuespil – og fremhæve vores rødder. Desuden udgør oldtidsgrav- højene ofte små “refugier” (tilholds- steder) for vilde planter og dyr, som ellers er blevet fredløse i det intensivt dyrkede land.

Pleje af gravhøj.

14 Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 1414 006/07/066/07/06 11:21:2811:21:28 Nogle vigtige naturperler

Værebro Ådal med omgivelser I forhistorisk tid var ådalen ind mod Ganløse en del af Roskilde Fjord. Så sent som i vikingetiden var det efter alt at dømme muligt at sejle via Væ- rebro Å til de store søer syd for Veksø og Stenløse samt ved Knardrup. Det er måske forklaringen på, at der på en banke ved Knardrup blev anlagt en storgård, som blev hovedsæde for en af den tidlige middelalders mest ind- fl ydelsesrige slægter, Hvideslægten. Lige fra istiden og frem til midten af 1700-tallet dækkede Vigsøens store vandfl ade hele ådalen i ca. 4 kilome- ters længde. Omkring 1740 nedlagdes vandmøllerne Øvre Værebro og Nedre Værebro. De to vandmøller blev erstattet af vindmøller og den store søs vand blev udledt til Roskilde Fjord, hvorved søen blev omdannet til eng og mose. Løje Sø er den eneste rest åbent vand tilbage efter Vigsø. I årene 1950-51 blev der foretaget en voldsom uddybning og regulering Skovrejsning med vandhul i lysning. af Værebro Å. Det var Hedeselskabet, som udførte arbejdet, og det gav mulighed for, at sidste krigs mange Frederikssundsmotorvejen blev en etableret over de næste 20-30 år tørvegrave langs åen kunne jævnes stor del af naturen langs Værebro Å af Københavns Statsskovdistrikt i og omdannes til græsgange. Derved kortlagt. Et stort relativt uforstyr- samarbejde med Gundsø Kommune, er meget store naturværdier gået ret naturområde ligger langs åen fra Københavns Kommune, Jyllinge tabt. Østrup Holme over Gundsømagle vandværk og Københavns Energi. Et Værebro Å udspringer så langt uden Holme til området vest for Stenløse hovedformål er at sikre rent drikke- for kommunen som Smørmosen ved Bro. De våde, vidtstrakte enge, som vand. Samtidig skal naturværdierne Bagsværd. Den løber ud i Roskilde delvist stadig græsses, er værdifulde sikres og forbedres, og et område Fjord via Søndersø og Veksø Mose. yngle-, raste- og fourageringsom- til friluftsliv og sundhed skabes. I DNs visionære bog “Fremtidens råder for mange fugle, både sjældne Arealerne købes i fri handel. natur i Danmark” udgør Værebro og almindelige. Her er også små Skoven plantes primært med Ådal -sammen med Hove Ådal- en del vandhuller med forekomst af løgfrø; løvtræ, fortrinsvis eg og bøg. Are- af et samlet naturnetværk mellem en padde på den danske rødliste. alet med nåletræ vil ikke overstige Roskilde Fjord og Øresund. På engene og i nogle af moserne 25%. I skovbrynene plantes et bredt Både Værebro Å og Hove Å følger fi ndes varierede plantesamfund med bælte af mange forskellige danske tildels kommunegrænsen til Egedal sjældne arter, bl.a. hvas avneknippe træer og buske. og regionsgrænsen til hovedstaden. og melet kodriver. Aktive frivillige fra DN bidrager via En del af naturværdierne hører derfor skovrejsningsrådet til at sikre andre ikke under Roskilde Kommune. Om- rekreative og naturmæssige hen- rådet er imidlertid en vigtig økologisk Gulddysse Skov syn, end dem, der af sig selv følger korridor og skal ses i naturlig sam- I 2000 blev det besluttet at rejse en med det rent forstlige. menhæng tværs over administrative skov på 220 ha mellem Jyllinge og grænser. Gundsømagle. Det er en del af det Ådalene huser fl ere sjældne og statslige skovrejsningsprogram, Gundsømagle Sø truede arter, både fugle, padder og som skal fordoble det danske skov- Selve søens vandareal er på ca. 35 planter. areal inden for en trægeneration. ha. Den tilstødende rørskov på ca. I forbindelse med undersøgelse De første træer blev plantet i april 240 ha er Østdanmarks største. Ved af forskellige linjeføringer for 2001 i sydøst. Skoven forventes søen kan opleves en varieret natur,

Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune 15

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 1515 006/07/066/07/06 11:21:3011:21:30 med tusindvis af kvækerﬁ nker. Også kulturhistorien er rigt repræsenteret med blandt andet gravhøje, vold - steder, bygninger, dyrkningsspor, et ikke undersøgt system af gamle jorddiger, et parti som fortsat drives med stævning m.m. Boserup Skov, strandengene, søerne og fjordens småøer udgør en landskabsmosaik, der er typisk for de sjællandske fjorde. Hele Kattingevig-området blev fredet 1980 bl.a. på grund af områ- dets skønhed og de mange sjældne planter. Det har stor værdi som ud- ﬂ ugtsmål for befolkningen i Roskilde og for et stort opland ind mod København. Turister, skoler og insti- tutioner, lystsejlere og naturinter- Et af de to fugletårne ved Gundsømagle Sø. esserede. Boserup Skov er blandt landets 20 mest besøgte skove.

som desuden byder på pile- og Brokilde birkekrat, tørvegrave og enge. Dertil Det fugtige område ved Ågerup Rørmosen kommer moser, skov og marker. benyttes af Københavns vandfor- l stenalderen var Boserup Skov Hele fredningen af Gundsømagle Sø syning. Her pumpes årligt 2.6 mio. adskilt fra Sjælland af et smalt sund. udgør 370 ha. kubikmeter vand op. På grund af Gedebæksrendens Ådal med Rørmo- I begyndelsen af det 20. århund- områdets mangeårige betydning sen er rester af dette sund. Områ- rede var fuglelivet i Gundsømagle Sø for drikkevandet, har det aldrig væ- det har været drænet og opdyrket, blandt de mest artsrige på Sjælland. ret opdyrket endsige sprøjtet. Her men nu er her en skov med især birk, Her ynglede fl ere sjældne arter, er derfor interessant og varieret el, ask og eg, som kan vokse på den som nu er væk. Bl.a. stork, sorthal- natur på det 1.7 km lange areal. fugtige jord. En del træer har fl ere set lappedykker, plettet rørvagtel Bl.a. hjertegræs og nøgleblomstret stammer, fordi de tidligere har væ- og sortterne. Også mere alminde- klokke. Området er åbent for of- ret stævnet; andre steder har der lige arter som knopsvane, gråand, fentligheden. været græsset inde i skoven. Det blishøne og toppet lappedykker er skal der ifølge skovdistriktets drifts- gået stærkt tilbage. Tilbagegangen plan igen. Formentlig i samarbejde skyldes især den stigende mængde Boserup skov og mellem statsskoven, kommunen og spildevand op igennem 1950’erne og Roskilde Vest et græsningslaug (se s. 21) iværksat 1960’erne, da byudviklingen tog fart. Boserup Skov er præget af gamle af Naturfredningsforeningen. Søen og dens omgivelser har bevoksninger med bøg, ask og fl ere Rørmosen rummer også åbne været fredet i mange år, og Fug- hundrede år gamle egetræer. Jorden områder med spredte bevoksninger, leværnsfonden købte den i 1984. er særdeles frodig og terrænet er dyrkede marker og græssede enge Alligevel har det været svært at få kuperet. Bøgen er det almindeligste samt golfbanerne ved Gedevad. vandkvaliteten forbedret. Der ligger træ, og om foråret dækkes skovbun- Hele det bynære og meget brugte store mængder spildevandsslam på den af et væld af blomster, blandt ådalsstrøg bør der ses nærmere bunden, som det er dyrt at fjerne. andet lærkespore og alle de tre på, med henblik på en sammen- Der er dog håb forude: Tilførslen er danske anemoner, hvid, blå og gul. hængende planlægning af natur og mindsket og forureningen vil lang- Mod fjorden danner skoven et meget rekreation, eventuelt i forbindelse somt aftage. Men det vil tage mange spændende skovbryn af ældgam- med en egentlig fredning. år, før søens tilstand og fuglelivet melt, artsrigt krat, der er kåret som igen er i top. ”naturskov”. Måske fi ndes der en betalelig Skoven er også usædvanligt rig på Kattingesøerne genvej til en renere Gundsømagle sjældne svampe og mange forskel- Kattingesøerne, der ligger på græn- Sø: En af DNs studenterkomiteer lige fugle: Først på sommeren kan sen til Lejre Kommune, var engang har udarbejdet et forslag til kemisk man høre et kor af bogfi nker, natter- den inderste arm af Kattinge Vig. l fosforfjernelse, som er ved at blive gale og andre af skovens sangere; 1300-tallet blev der bygget en dæm- undersøgt nærmere. om vinteren kan man opleve fl okke ning over fjordarmen, og søerne blev

16 Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 1616 006/07/066/07/06 11:21:3211:21:32 dannet. l 1754 blev anlagt et sluseud- lignende arealer langs sø og å. Her Tidligere blev der tilkørt meget jord løb og en vandmølle, kaldet Kattinge- lever forskellige spændende plante- fra byggerier og lignende, og der værk. Værket blev nedlagt i 1890; Ar- og fuglearter, og trods et formelt er med denne jord tilført vilde og kitekten Nyrops bygninger har blandt færdselsforbud, er det et meget dyrkede blomsterfrø; herunder en andet været brugt til sanatorium og benyttet nærrekreativt område for voldsomt truende bestand af kæm- rummer nu fl ere naturinstitutioner for Svogerslevs borgere. pebjørneklo, som bør bekæmpes børn og unge. Der er meget spænd- bedre, f.eks. ved fåregræsning. ende kulturhistorie og naturhistorie i Hedeland er en specielt vigtig det meget besøgte område. Hedeland brik i naturens store puslespil, bl.a. Mange ænder yngler og raster Området var før fl ad mark, men fordi det ligger så strategisk som ved søerne. Efterår og vinter raster ligger nu udgravet med skrænter, ”trædesten” i en ellers meget natur- Nordeuropas største fl okke af dale, søer og vandhuller. Store grus- fattig egn fyldt med infrastruktur troldænder på Store Kattinge Sø. grave er omdannet til et natur- og og byggeri. Hele Hedelands drift Om efteråret kan man opleve fl okke fritidsområde med kuperet terræn, og videre udvikling bør derfor nøje med tusindvis af stære, som over- skovpartier, bakker, sletter, søer og gennemtænkes og natter i rørskovene omkring søerne. kanaler, der danner baggrund for gennemdiskuteres i en åben, gennem- Lille Kattinge Sø er vanskelig at se en mangfoldig fl ora og fauna. Den sigtig demokratisk proces, hvor alle eller komme tæt på. Den er som en største del af Hedeland ligger i Høje forudsætningerne er et offentligt labyrint af små bassiner og sunde Taastrup Kommune, men noget lig- anliggende. med rør-holme imellem. Et eldorado ger inden for Roskilde Kommune, og for ynglende svømmefugle, guld- en lille del i Greve kommune. smede og andre vandorganismer. Den næringsfattige jordbund giver Ramsødalen et specielt naturbillede; Hedeland Ramsødalen, der strækker sig i en er et af de få steder, hvor man kan tunneldal, omfatter ca. 300 ha. Den Svogerslev Sø opleve undergrundens geologiske ligger mellem Lejre og Køge bugt og Svogerslev Sø ligger ligeledes på lag. Søer og kanaler i Hedeland er rummer moser, enge, søer og åer, grænsen til Lejre Kommune, som rene og kalkholdige og har et sær- afvekslende med intensivt dyrkede sidste perle på snoren, Langvad Å ligt dyreliv, lige såvel som der fi ndes marker. inden Kattingesøerne. Østbredden spændende botaniske lokaliteter Mellem Gadstrup og Hovedvej A1 forvaltes af Københavns Energi, da med mange forskellige orkidéarter. (lige syd for Gøderup) er tunneldalen den er vandindvindingsområde, og Der er et rigt fugleliv, både i frit- særlig markant i landskabet, og her holdes i en slags naturtilstand med stående grusskrænter og i bevoks- fi ndes et mere sammenhængende slåning af de fi ne eng- og overdrevs- ninger med bærbærende planter. strøg af naturområder. Den største

Kattinge Vig.

Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune 17

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 1717 006/07/066/07/06 11:21:3311:21:33 del af dette område er EU fuglebe- da størstedelen af Ramsødalen er særlig forpligtelse til at passe på. skyttelsesområde og indeholder vandindvindingsområde. Udpegningsgrundlaget for fuglebe- fl ere § 3-områder. Roskilde Amts naturafdeling er i skyttelsesområdet er de ynglende Fra Ramsødalens åbne enge og gang med at udbygge stisystemet arter klyde, havterne, fjordterne, moseområder har man vidt udsyn til til vandring gennem utilgængelige og dværgterne, og trækfuglene dalbund og dalsider, og kan tydeligt dele af dalen. Amtet har opstillet sangsvane, knopsvane, grågås, trold- fornemme de geologiske processer fugletårn i Gl.Havdrup Mose og ved and, hvinand, stor skallesluger og fra istiden. Ramsøen. Der er også etableret et blishøne. I vinter-halvåret optræder Flere sjældne fuglearter yngler i fugleskjul ved Sortternesøen. troldand undertiden i fl okke på mere Ramsødalen. Den rødlistede Sort- Ramsødalen er et af de store end 20.000 fugle. Om dagen raster terne forsøger sig jævnligt med rekreative områder i Roskilde Kom- troldænderne i Store Kattinge Sø, mere eller mindre held. Andre inter- mune. men efter solnedgang fl yver de ud essante arter er rørhøg, krikand, på fjorden for at søge føde. Svaner, atlingand, knarand, skeand, vibe, svømme-ænder og blishøns udnytter rødben og rørdrum. Roskilde Fjord fjordens undervandsvegetation af I Ramsødalens søer og moser Både nationalt og internationalt er ålegræs og havgræs, mens dykænder fi ndes store bestande af skrub- der begejstring for Roskilde Fjords og skalleslugere især æder snegle og tudse, spidssnudet frø (EU-habitat- fugleliv og natur i det hele taget. Fjor- småfi sk. art) og butsnudet frø. den er udpeget som EU-habitatom- I 1995 blev Roskilde Fjord og Store I områder med den sjældne vege- råde og EU-fuglebeskyttelsesom- Kattinge Sø udlagt som vildtreservat. tationstype “ekstremrigkær” vokser råde, og som reservat, og “jagt- og Reservatordningen indebærer, at der endnu kødfarvet gøgeurt, blåtop, forstyrrelsesfrit kerneområde”. i en række “kerneområder” er forbud hjertegræs, tormentil og andre Habitatudpegningsgrundlaget er mod jagt og hurtig motorbådssejlads. specielt tilpassede planter. de forskellige sjældne og truede Udover sine naturvidenskabelige Ramsødalens oplevelsesrige natur naturtyper, som f.eks. kystlaguner og værdier og landskabelige kvaliteter og seværdige landskab er vanske- strandsøer, kilder og væld med kalk- har fjorden også stor rekreativ ligt tilgængeligt. Dog er der anlagt holdigt vand og meget andet godt. betydning både lokalt og for hele enkelte stier af Københavns Energi, Der er også arter, som Danmark har hovedstadsregionen samt tilrejsende

Fugle på fjorden.

18 Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 1818 006/07/066/07/06 11:21:3411:21:34 turister. Kulturhistorisk har fjorden stor ”fortælleværdi” som vigtig vandvej gennem hele Roskildes historie, og som basis for både arkæologiske og overlevende sejlads- og ﬁ skeribase- rede kulturmiljøer.

Øer, halvøer og holme i Roskilde fjord På de ca. 30 øer og holme yngler hvert år ca. 20.000 par fugle fordelt på 20 forskellige arter. Fra kysterne er der udsigt, bl.a. til Ringøen, hvor store mængder svaner, måger, terner, ænder og vadefugle yngler i fred for ræve og andre rovdyr. På Bognæs fi ndes både skarvkoloni og hejrekoloni. Af hensyn til rugende fugle blev øer og holme fredet i 1985. Fredningen forbyder adgang i fuglenes yngletid Fjordkig. fra 1. april til 15. juli. Det gælder også en 50 meter zone omkring en række af øerne. Uden for yngletiden funge- ende planter, og en dejlig varieret almindelig byudvikling og efterladt rer fjorden som raste- og fødeplads tur ud til den lille halvø, hvor man sig en mangfoldighed af sjove spor for godt 50.000 vandfugle. kan føle sig hensat til en helt anden i landskabet. Spor af hvordan na- Roskilde Amt har udarbejdet en verden. turen er blevet brugt i hospitalets rapport om pleje af fjordens øer. husholdning. Og mange endnu uspolerede naturværdier, både Den bymæssige natur træer, blomster, svampe og dyr. De Kystzonen og fjordstien Parkerne i byen åbne, ubebyggede arealer ud mod Langs Roskilde Fjord fi ndes en Byernes parker, kirkegårde, gadekær, fjorden blev fredet i 1997. For de række spændende naturlokaliteter. regnvandsbassiner og andre grønne øvrige arealer gælder en ”bevarende Nogle er lette at komme til, bl.a. arealer er utroligt vigtige, for det er lokalplan”, som mest forholder sig til fordi der på noget af strækningen dem, de fl este af os oplever til hver- selve bygningsmassen. er etableret en fjordsti. Her er blot 2 dag. Også de af os, som ikke så nemt De mange bydels parker, læbælter, eksempler: kommer ud i den store natur. brede rabatter, osv., osv. er ikke lige Vi skal passe på dem, og huske så iøjenfaldende i det store billede, Salvadparken at skabe nye, af god kvalitet, med men kan have enorm betydning for Parken er et offentligt område nye anvendelsesmuligheder, samt sine små og store lokale brugere. ud til Roskilde Fjord lige ved Hove i hvert enkelt tilfælde overveje Det er meget vigtigt at de behand- Å’s udmunding. Den er botanisk om der er mulighed for at drive og les med omtanke. interessant med karakteristiske indrette dem mere naturvenligt. strandplanter og nogle halvsjældne De gamle åndehuller i Roskilde by Himmelev Skov og Kildemosen arter, som mat potentil og fl iget er Byparken, som var en gave til I 2003 blev det besluttet at rejse vejbred. byen, Folkeparken, som hørte under en 300 ha stor skov øst for Ros- Der er gode rekreative forhold med Roskilde Kloster, og kirkegårdene, kilde ved Himmelev. Skoven bliver shelter, grill, P-faciliteter og bade- som altid har været fredens og etableret af Københavns Skovdi- bro, men der bør ske genopretning mindernes haver. Folkeparkens søer strikt over de næste 20 - 30 år i takt af vådområderne langs åen. er rester af klosterets karpedamme, med at arealerne bliver købt. De der oprindelig opstod som kildekalk- første træer blev plantet i foråret Bolund grave. En anden større park er den 2004. Skoven kommer til at ligge Bolund, som blev fredet allerede nedlagte grusgrav, Roskilde Ring, over et vigtigt grundvandsmagasin. i 1941, er en lille 12 m høj moræ- som frem til 1968 var motorbane. Hensynet til grundvandet er et af neknold for enden af et drag, som Sct. Hans Hospitals areal er et de vigtigste formål med skoven, strækker sig ud fra strandengene bynært og fjordnært grønt område men den bliver også til glæde for lige nord for Risø. med mange forskellige naturtyper friluftsliv og natur. Engene græsses og der er forskel- og kulturspor, der rækker langt Kildemosen er et hyggeligt naturlige grader af fugtighed, hvad der tilbage. Hospitalsdriften har holdt område nær den nye bydel Trekro- giver grobund for mange spænd- de store enge og små lunde fri for ner og med forbindelse til den kom-

Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune 19

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 1919 006/07/066/07/06 11:21:3611:21:36 Trævlekrone. En karakterplante i enge.

mende Himmelev Skov. Fra stien kan for manges vedkommende fødes af landskabstræk, der hører til land- man se både orkideer og andre vilde ældgammelt grundvand fra ”Hede- bokulturer, som nu er forsvundne, organismer, og man kan gå tværs land-formationen” sydøstpå. eller i færd dermed. F.eks. mergel- over vandfl aden på en lang, lav bro. En af de største er Maglekilde. grave, levende hegn, gadekær, Kildemosen er også en fi n rekreativ Der strømmer hver time ca. 35.000 l kirkegårdsdiger, alleer, jorddiger o.l. “smutvej” mellem Trekroner og Him- vand ud, som i 1800-tallet blev brugt Og naturligvis til “restarealer” som melev. som kurvand og som vandkraft i f.eks. p.g.a. fugtig bund endnu er Maglekilde Maskinfabrik. Idag løber uopdyrkede (blot mangler der ofte Hyrdehøjskoven en del af vandet gennem Byparken offentlig adgang). Sydvest for Roskilde by ligger og videre ud til fjorden. Stadig kan man komme ud og gå Hyrdehøjskoven. Den er relativt Kilderne har gennem årtusinder tur langs markerne, bl.a. på stier i ny, men allerede populær blandt afl ejret kildekalk, der blev et vigtigt Frilufts rådets “Spor i Landskabet”, naboer. Skoven rummer både tæt byggemateriale især i den tidlige som lokale landmænd har været skov og åbne områder, og egner sig middelalder, og som kan ses mange med til at skabe. Dog er der forsvun- til mange fritidsformål. Tjørnegårds- steder i Roskilde. det mange fl ere, og der nedlægges skolen har opbygget en såkaldt Kildernes omgivelser bør plejes stadig alt for mange stier og små økobase til støtte for deres brug af som den spændende blanding af biotoper såsom vandhuller, mergel- området i undervisningen. natur og kulturminde, de er. grave, hegn, diger, fugtige hjørner Stien mellem Roskilde og Svogers- osv. lev trænger til en mere cykelvenlig Både for lokalbefolkning, pendlere belægning, og er lidt svær at fi nde Landbrugs-landet og besøgende har disse “museums- – specielt fra Svogerslevsiden. Den fede, rige landbrugsegn, landskabelige” kulturminder værdi. Hedebo-egnen mellem Roskilde og Vi burde sikre dem, både mod sløjf- Kilderne Køge Bugt, har en meget lang dyrkning og langsomt forfald. Natur- Roskilde lever op til sit navn. I dag nings- og kulturhistorie. Det samme planer ud fra “Brandmandens Lov” er der 11 navngivne kilder i byen. En gælder den nuværende Gundsø er et godt redskab. speciel kombination af vandfaste Kommune. Disse kulturlandskabers og vandførende lag i undergrunden identitet, oplevelsesmuligheder er årsag til de mange kilder, som og natur knytter sig i høj grad til

20 Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 2020 006/07/066/07/06 11:21:3711:21:37 Generelle anbefalinger om naturforvaltning

Naturgenopretning ket startes på kommunens initiativ. tet gennem hele vandløbssystemet Konkrete naturgenopretnings- Naturfredningsforeningen er villig til bliver høj. projekter kan bidrage afgørende at påtage sig en fødselshjælperrolle, Overvågning og pleje af de betyde- til landskabets grønne netværk. og støtte med råd og dåd (se også lige områder, der gennemstrømmes Naturgenopretning kan f.eks. være DNs hæfte om kogræsning – henvis- af vand er desuden vigtig for sikker atter at lade åer slynge sig naturligt ning i litteraturlisten). drikkevandsforsyning. i deres ådale. Genskabe biologisk og Vi anbefaler, at store arealer langs landskabeligt gunstig vandstand vandløbene tages ud af omdriften. i drænede søer. Naturvenlig skov- Vandmiljø og drikkevand Det vil sige, at landbrugere kompen- rejsning. Og meget andet. Naturgen- Ansvaret for vandrammedirektivets seres for at høre op med at dyrke opretning giver ofte kombinerede mål overgår fra amterne til kommun- dem. natur- og miljømæssige gevinster. erne. Kravene vil hæve vandkvalite- Vi foreslår derudover at genop- Vi anbefaler f.eks. at der igen sæt- ten væsentligt både i vandløb, søer rette vådområder, f.eks. i området tes dyr på græs i Rørmosens tilgro- og fjord, men kun hvis alle kommun- sydvest for Gundsømagle Sø, ved ede græsningsskov, og at projektet erne lever op til ansvaret. Østrup Bæk, og i området mellem om forbedring af vandkvaliteten i Vi anbefaler tværkommunalt sam- Herringløse og Hvedstrup. Andre Gundsømagle Sø gennemføres. arbejde om denne opgave, ligesom egnede lokaliteter kan “spottes” andre kommunegrænse-overskrid- direkte i landskabet, f.eks. i fugtige ende natur-opgaver. perioder efter tøbrud og med støtte Afgræsning som pleje af Om drikkevand anbefaler vi, at der i gamle kort. naturområder i fællesskab med borgere, landbrug Både før og efter genopretning, er En del enge og moseområder, især og virksomheder udarbejdes planer pleje og naturhensynsfuld behand- langs fjorden, søerne og ådalene er for beskyttelse af ressourcen, med ling nyttigt i lavtliggende, våde ved at gro til, så de sjældne lyskræ- henblik på at alt drikkevand beskyt- områder, da det er her, en stor del vende planter og dyr fortrænges. tes mod forurening. af det hårdt udnyttede landskabs Det gælder blandt andet: Derudover skal der samarbejdes resterende naturværdier overlever. • Strandengene ved Bløden om en overordnet, koordineret, I disse følsomme vådområder bør • Strandengene ved Kællinge- varig indsats for vandføringen i problematisk erhvervsvirksomhed, haven naturlige vandløb, ved at stoppe som f.eks. minkavl, kun ske med • Strandoverdrevet ved Veddelev grundvandssænkningen. særlig hensyntagen. • Orkide-eng i Kildemosen. • De enge i Ramsødalen, som ligger uden for Københavns Vandfor- Genopretning og pleje af Fremme af varierede syning. vådområder skove og krat På egne næsten uden malkekvæg Ådalene er den væsentligste Skov har altid været en vigtig del er det et svært at få afgræsset alle bærende struktur i naturnetvær- af det danske landskab. Mennesker de naturområder, som trænger. ket. En stor del af arealerne langs har gennem tiden anvendt træ til alt Græsningslaug eller kogræs- vandløbene skal gendannes som muligt og mange dyr og planter er ser-selskaber er en god model til våde enge. EU’s vandrammedi- tæt knyttet til skovene. Så skov- afgræsning af naturområder. Græs- rektivs vandoplands-baserede ene rummer både meget natur- og ningslaug er grupper af frivillige med indsatsplaner skal være på plads kulturhistorie og de ﬂ este danskere interesse for natur og gode fødeva- senest i 2009. I den forbindelse vil kommer der jævnligt. rer, som eventuelt sammen med en ådalene blive en helt central faktor DN arbejder både for at forøge skov- landmand sætter dyr på græs om for at sikre vandløbenes biologiske arealet i Danmark og øge kvaliteten sommeren, og får dem slagtet om værdier. af de eksisterende skove. Vi støtter efteråret. Udlæg af våde enge langs vandløb- skovrejsning i kommunen og sidder Græsningslaug er en god mulig- ene er godt for et rigt plante- og med i skovrejsningsråd både for Him- hed, fordi det ikke kun er økonomien dyreliv – men de er ikke nødvendig- melev Skov og Gulddysse Skov. i kvægholdet, der tæller, men også vis i sig selv ensbetydende med god I Roskildeområdet er opgaven i et ønske om et tættere forhold til vandkvalitet i selve vandløbet. høj grad at sikre gode trædækkede natur, dyrehold og fødevarer. Derfor er det også nødvendigt forbindelseslinier mellem større skov- Græsningslaug opstår normalt som med en målrettet indsats for kilde- områder, så arterne nemmere kan private initiativer, men kan udmær- områderne, så natur- og vandkvali- sprede sig i ly af træer. Det kan være

Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune 21

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 2121 006/07/066/07/06 11:21:3911:21:39 Hårdt behandlet hegn.

langs levende hegn, kratrige overdrev stævningsskov og græsningsskov. Forsøgsvirksomhed i skovene med og beplantninger langs vandløb, søer Skovene skal drives bæredygtigt beskyttelse og fremme af særlige m.m. Jordejere, som vil medvirke til uden spredning af giftstoffer og habitater og bestemte truede arter disse bestræbelser inden for udpeg- næringsstoffer. (f.eks. særlige svampelokaliteter, ede korridorområder, bør kunne støt- Udbredt brug af plukhugst frem for ﬂ agermustræer, store redetræer tes og begunstiges. På kortbilaget i fældning af større områder. for rovfugle, områder for hasselmus, dette hæfte, ser vi konturerne af en Lad gamle træer dø ud på roden sommerfugleenge med bestemte grøn ring mellem Boserup Skov, Hyr- og lad afskåret vedmasse rådne i planter osv.) dehøj Skov, Øde Hastrup grusgrave skovbunden. Rekreative faciliteter som borde/ og Hedeland, nord om Hedeland til Skab åbne partier i skovarealet bænke, bålpladser, shelters, og evt. Trekroner nord og Himmelev Skov og – f.eks. skovenge, overdrev, gravhøje simple legepladser, som øger borger- videre frem mod Roskilde Fjord eller og udsigtspunkter. nes lyst til at bruge skoven. nord på til Gulddysse Skov. Der er Fremme af våde områder i skovene Økobaser og naturskole til formid- store huller i denne struktur, som bør – moser, søer, vandhuller, vandløb. ling af skovens økologi, historie og ”udfyldes”. Vælg især lokale arter og blandet anvendelse. M.h.t. skovenes indretning og drift skov. Gerne indslag af grupper med skal der tages andre hensyn end de nåletræ i løvskove. Brede varierede strengt økonomiske: skovbryn. Minimum 10% af skovenes arealer Plads til spontan skov-succession skal henligge uberørt. (= at lade arealer ligge urørt, så vi kan Der skal afsættes arealer med opleve landskabet springe i skov af andre former for naturskov; f.eks. sig selv).

22 Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 2222 006/07/066/07/06 11:21:3911:21:39 Generelt om landbrug

Naturplaner for det enkelte land- arbejde med landmændene udpeger gang, og anden støtte til konkrete brug, og for samlede arealer med konkrete arealer i og nær §3-områ- praktiske naturhensyn. fl ere ejendomme, med registrering der og andre potentielle smørhul- af værdier og potentialer, er en ef- ler, hvor særlige naturhensyn vil fektiv måde at skabe mere natur i være specielt hensigtsmæssigt. Særligt Følsomme landbrugslandet. Danmarks Natur- Som f.eks. mindsket eller ophørt Landbrugsområder fredningsforening har fi nansieret gødskning og sprøjtning, eller andre Udpegning af Særligt Følsomme udarbejdelse af et par naturplaner former for naturligvenlighed. Landbrugsområder er en forudsæt- for større økologiske bedrifter. ning for at landmændene kan støt- Det viser sig, at selv på økologi- tes efter “MVJ”-ordningerne (Miljø- ske gårde, hvor driften i sig selv er Beskyttelse af Venlige Jordbrugsforanstaltninger). mere skånsom, er der masser at småbiotoper De mest attraktive tilskudsordnin- hente ved at lave naturplaner. Selv Mange naturværdier afhænger af ger kan altså kun opnås til jord i de mindre forbedringer kan have stor små, retsløse biotoper, som i sig selv Særligt Følsomme Landbrugsområ- betydning uden nødvendigvis store er for små eller betydningsløse isole- der, som i fremtiden skal indstilles omkostninger. ret set, til at høre under §3, men som af kommunen. Vi anbefaler, at kommunen tilbyder alligevel udgør nødvendige “oaser” Vi anbefaler, at kommunen forsø- lodsejere støtte til udarbejdelse eller ledelinjer for den vilde naturs ger at få hele netværket i denne af naturplaner på bedriftsniveau, karavaner gennem “dyrknings-ørke- publikation udpeget som SFL-om- og særligt fordelagtig støtte til nen”. Eller – i fl ere og fl ere tilfælde råder for derved at få mest muligt helheder med fl ere bedrifter i sam- – den eneste tilbageværende va- miljø for de sparsomme MVJ-midler. arbejde. riation og naturoplev elsesmulighed på store, ensartede dyrkningsfl a- Desuden bør nogle grundlæggen- der. Uproduktive som de er, er det de forhold ændres i det hele taget: Beskyttelse af økonomisk attraktivt for den enkelte • Der skal udledes færre nærings- § 3-områder bedrift at opdyrke dem her og nu, stoffer til naturen - søer, vand- En stor del af naturværdierne i kom- evt. ved brug af jordpåfyldning fra løb, havet og særligt følsomme munen knytter sig til de såkaldte § byggeprojekter i omegnen osv. naturtyper. 3-områder (moser, vandhuller, enge, Men for kommunens borgere som • Der bør indføres beskyttelses- overdrev m.v. over visse størrelser). helhed har de en vigtig betydning, zoner mod ammoniakforurening De må ikke ændres uden forudgåen- som vi har råd til – og god grund til omkring følsom natur. de tilladelse, men det betyder ikke, – i fællesskab at holde den enkelte • På de lysåbne naturtyper bør der at de er beskyttet mod gødskning, landmand skadesløs for. ske pleje, bl.a. i form af græsning. sprøjtning, tilgroning eller natur- Vi anbefaler, at ovennævnte natur- • Alle offentligt ejede arealer bør mæssigt uheldige dispensationer. planer kobles med muligheder for drives økologisk, både landbrugs- Vi anbefaler, at kommunen i sam- at kompensere for produktionsned- jord og andre dyrkede arealer. • Det bør undgås at gøde, sprøjte og jordbearbejde naturområder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 samt fredskov og alle arealer omfattet af for- tidsmindebeskyttelseslinier. • Levende hegn og vedvarende græsmarker bør beskyttes mod hårdhændet behandling.

Vejkanter og grøftekanter Vejkanter og grøftekanter har altid været en guldgrube af mere eller mindre sjældne blomster, som kunne sprede sig til omgivelserne, og de har været en livsbetingelse for mange insekter og dyr. Desuden har de fungeret som fauna- og ﬂ o- God pleje af smukt kulturlandskab. rakorridorer i landskabet. Sådan er

Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune 23

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 2323 006/07/066/07/06 11:21:4211:21:42 Billig storskraldsordning for den enkelte; dyrt for fællesskabet.

det desværre ikke længere, men det En miljøvagt eller lignende bør og en yderst restriktiv praksis med kunne det blive igen. have ansvar for, at alt miljøfar- tilladelser til lysreklamer. Vejkanternes seks værste plager er: ligt/sundhedsfarligt affald fjernes Og at der ved de fredede og of- • For meget næring omgående. fentlige arealer, og ved fjord, søer og • For meget dødt plantemateriale Der bør være en særlig indsats for vandløb etableres belysningsfri områ- • Forkert slåning ( for tidlig, for Roskilde Fjord, så f.eks. sejlere og der, hvor man kan nyde den forunder- sen, for kort, for lang) fødselsdags-selskaber på stranden lige nattehimmel med mælkevejen, • For lidt vejkant, fordi den pløjes lærer ikke at skille sig af med affald og de farvenuancer og lys-/skyg- op og køres ned på uheldige måder. gevirkninger, som døgnets variation • Affald Her kan en naturvejlederfunktion gerne vil skænke os. • Salt have en vigtig mission. Nogle af disse plager er vanske- ligere at afhjælpe end andre, og til Støjforurening dels er der brug for forsøg. Vedvarende energi Også støj fra traﬁ k, industri, mo- Vi foreslår, at man begynder med Vi anbefaler, at der i planlægningen torredskaber, motorbådssejlads, at udvælge særlige strækninger for gøres plads til anlæg til vedvarende hobbyﬂ yvere og andre aktiviteter er en forsøgsvis ekstra indsats. energi på steder og måder, som ikke en plage for mennesker og dyr, som skæmmer landskabet, støjer, eller færdes i naturen. Støjen overdøver på anden måde skader natur og fuglesang, dyrekald, insektsummen Diverse anbefalinger trivsel. og naturens øvrige, for sjælen veder- kvægende lyde. Affald Der bør gøres mere for at affald ikke Lysforurening Vi anbefaler, at støjen begrænses havner i naturen. Det kan ske ved På grund af uheldig og forkert indret- mest muligt gennem oplysningskam- kampagner i koordineret samarbej- tet belysning er nattehimlen usynlig pagner (evt. i samarbejde med DN de mellem kommunen, DN, Frilufts- fra store dele af kommunen selv i og Friluftsrådet), og gennem regler, rådet og andre aktører. klart vejr. håndhævelse af lovgivning, og hen- Vi anbefaler at: Vi anbefaler, at man overalt i Ros- stillinger til de støj-(u)-ansvarlige. Kommunens skoler oplyser om kilde Kommune arbejder omhyggeligt affald i naturen, f.eks. i faget natur med den offentlige belysning; f.eks. og teknik. med armaturer, der kun lyser nedad,

24 Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 2424 006/07/066/07/06 11:21:4311:21:43 Hvordan forvaltes naturen i Danmark

Fredninger hundrede natur- og vildtreservater for en række naturtyper og arter. I Omkring 5 % af Danmarks areal er på cirka 300.000 ha. Mere end 90 % Danmark er der udpeget 254 hav- fredet. Fredninger har til formål af reservaternes areal er hav- eller og landområder efter habitatdirek- at bevare et område i en bestemt vådområder. tivet, med et samlet areal på cirka tilstand eller at fastlægge en særlig 11.100 km2 (land og hav). drift, så området udvikler sig hen mod en bestemt, ønskelig tilstand. § 3-områder Fredninger kan rejses i tilfælde hvor Naturbeskyttelseslovens § 3 Fuglebeskyttelses- behovet for beskyttelse, ikke kan beskytter generelt alle moser, direktivet dækkes indenfor den generelle overdrev, ferske enge, strandenge, Fuglebeskyttelsesdirektivet fra naturbekyttelse. Og hvis området strandsumpe og heder på mere end 1979 har som formål at beskytte og er truet, f.eks. grundet forestå- 2500 m2. Derudover omfatter den forbedre vilkårene for de vilde fug- ende indgreb, eller som følge af en alle søer og vandhuller over 100 learter i EU. I Danmark er der siden særlig driftform. Fredninger er den m2, samt alle udpegede vandløb. 1983 udpeget 113 områder efter di- ultimative form for beskyttelse, Beskyttelsen betyder, at driften af rektivet, fortrinsvis på havet. Direk- fordi de kan fastlægge rammer for områderne ikke må intensiveres i tivet skal sikre fuglenes yngle- og et områdets drift ud i al fremtid. De forhold til niveauet, da beskyttel- levesteder, og at der bliver fastsat kan godt ophæves eller ændres, sen trådte i kraft, og at områdernes regler for hvilke fuglearter, der må men det kræver ganske særligt tilstand ikke aktivt må ændres. jages og hvilke jagtmetoder, der må tungtvejende grunde. Se endvidere bruges. afsnittet ”Fredede områder” s. 5 § 3-områdernes andel af og Skov- og Naturstyrelsen, 2005: amternes areal ”Handlingsplan for fredning” (kan Amt % andel ses på www.skovognatur.dk). Roskilde 3,8 Storstrøm 3,9 Fredskov Bornholm 3,9 De ﬂ este private skove og alle of- Frederiksborg 4,9 fentlige skove er fredskov, hvilket vil sige, at de skal dyrkes efter Vejle 5,1 skovlovens krav om god og ﬂ ersidig Vestsjælland 5,1 skovdrift. Skoven skal holdes i god Sønderjylland 5,2 stand og på længere sigt forbedres. Træerne må først fældes når de Fyn 5,3 er hugstmodne, og under hensyn Århus 6,0 til skovens variation og stabilitet. Ringkøbing 9,4 Fredskovspligten på et areal kan København 10,4 ophæves under særlige omstændig- heder, til gengæld for skovrejsning Viborg 11,0 på et andet og større areal. Sådan Ribe 12,6 sikres det, at det samlede skov- Nordjylland 13,4 areal bevares og forøges. Der gives tilskud til pleje af naturområder i fredskov. Habitatdirektivet Ordet habitat bruges om dyr og Natur- og vildtreservater planters levesteder. Habitatdirekti- Natur- og vildtreservater er fri- vet fra 1992 forpligter EU’s med- steder, hvor bestande af fugle, lemslande til at bevare naturtyper pattedyr og planter sikres. I de og arter af betydning inden for EU. seneste år er netværket af reser- Beskyttelsen består især i, at man vater blevet udvidet med omkring udpeger habitatområder, hvor man 50 nye områder, og der er i dag over skal sikre eller forbedre forholdene Hvad er en månestråle uden nattemørke?

Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune 25

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 2525 006/07/066/07/06 11:21:4511:21:45 Ordforklaring

Biodiversitet Halv-urbane Reservat Et udtryk for hvor stor naturlig varia- Prægede af at ligge nær storby. Med Se ’Natur- og vildtreservater’ i afsnittet tion, der er i et givet område. Det kan luftforurening, støj, trafi k osv. ”Hvordan forvaltes naturen i Danmark” både være med hensyn til genetiske (s. 25) varianter inden for en enkelt art, og Infrastruktur det samlede antal arter af svampe, Veje, jernbaner, elledninger, rørlednin- Rødliste planter og dyr; eller i forhold til hvilke ger osv. – alt hvad der hører til af tek- Fortegnelse over sjældne arter. Se forskellige naturtyper, der fi ndes. niske anlæg til at binde samfundets mere via link i litteraturlisten. Generelt er høj diversitet en værdi i forskellige ender sammen. sig selv, og “strategisk” set, giver stor SFL-områder diversitet stor stabilitet, da det kan Korridor Landbrugsarealer med mulighed for ses som en slags “risikospredning” Se ’spredningskorridor.’ EU-tilskud efter særlige regler (jvf. overfor uheld og katastrofer, som må- MVJ-ordninger). ske ikke skader alle varianter / arter / Moræne naturtyper lige hårdt. Blanding af sten, grus, sand og ler, Spredningskorridor Mange menneskelige (erhvervs- som istidsgletscherne afl ejrede. Sammenhængende eller nært liggende mæssige) aktiviteter “ensretter” små naturområder, som kan bruges af naturen, men andre øger faktisk MVJ-midler det åbne lands dyr og planter, når de diversiteten. EU-tilskud til kompensation for at und- skal sprede sig mellem biotoperne. lade visse former for dyrkningspraksis Biotop efter særlige regler (jvf. SFL-områder). Stævningsskov Områder, der opfylder planters og Gammeldags drevet skov, hvor træ- dyrs krav til levested. Naturnetværk erne skæres af nær roden, men får lov Et sammenhængende netværk af at skyde op igen og danne nye stam- Bæredygtig natur der skaber korridorer mellem mer på samme rod. F.eks. hvert 10. eller – vil sige at noget fungerer på sådan naturområder. 20. år. en måde at det ”kan bære”. At det altså ikke underminerer sin egen Naturplan Tunneldal videre funktion på længere sigt, men Dokument med kort og tekster, som Lang smal dal dannet af isdækket kan fortsætte medmindre andet gør rede for hvad der fi ndes af natur- smeltevandsfl od i istiden. støder til udefra. værdier på en given ejendom (eller anden geografi sk enhed), og hvilke mu- Urbane ”Dyrknings-ørkenen” ligheder der er for at bevare, fremme Bymæssige For de vilde arter af planter, svampe eller genskabe dem. Og som opstiller og dyr, er en intensivt dyrket mark et prioriteringer for det hele ud fra værdi, Økobase ekstremt fjendtligt miljø med tidvis sårbarhed, truethed, kostbarhed osv. Enkel, primitiv facilitet for undervisning mangel på dækning, til andre tider – men som ikke nødvendigvis behøver og natur-vejledning i skoven. Med eller forgiftning; det meste af tiden total føre direkte til en handlingsplan. uden (afl åst) redskabsrum til undersø- fødevaremangel, og hele tiden en gelsesudstyr m.v. stor mangel på varieret miljø med Overdrev f.eks. drikkevand, redemuligheder Tørt, næringsfattigt græsareal med Brandmandens Lov: osv. mange plante-, svampe- og insektar- Et udtryk for en prioritering af forvalt- ter. Se s. 12. ningen af naturen: Fredninger 1. Stands ulykken, dvs. red først det Se afsnittet ”Hvordan forvaltes natu- akut truede. Det kan være at bevare ren i Danmark” (s. 25) §3 – områder oprindelig og værdifuld natur. Se afsnittet ”Hvordan forvaltes natu- 2. Forebyg videre ulykker, dvs. beskyt Fredskov ren i Danmark” (s. 25 ) det, der kan komme i farezonen. Det Se afsnittet ”Hvordan forvaltes natu- kan f.eks.betyde at tilgodese gamle ren i Danmark” (s. 25 ) Plukhugst naturminder/kulturspor med natur- Traditionel driftsform, hvor enkelte mæssig værdi/potentiale eller at be- Funga træer fældes efterhånden som de skytte og udvide velbevarede biotoper. = svampe ”fl ora”. Men da svampe ikke modnes til salg, fremfor samlet fæld- 3. Prøv at rette op på skaderne. Det er planter, hører de ikke til fl oraen. De ning af hel fl ade. kan gøres ved at genoprette natur- har deres eget rige; fungae, af latin mæssigt forringede biotoper eller fungus = svamp. ved at skabe ny natur, f.eks. gennem skovrejsning.

26 Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 2626 006/07/066/07/06 11:21:4611:21:46 Litteraturliste

Danmarks Naturfredningsforening, Gundsø Kommune, 2004 ”Fortids- 2004. Fremtidens natur i Danmark. minder i Gundsø”, den tredje og Forlaget Rhodos. sidste i serien ”Næste stop Gundsø”, Folder. Danmarks Naturfredningsforening, Roskilde Lokalkomite 2004. Vand gir Hindsbo, Ole et al. “Natur og kultur liv i Roskilde. Folder. i Ramsø Kommune”. Folder 1992. Udgivet med støtte fra: Ramsø Danmarks Naturfredningsforening, Kommune - Unibank - MEFA - Poly- 2006. Praktisk guide for Kogræsser- ﬁ lla - Roskilde Amt. foreninger. Hæfte. Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, 1984. Danmarks større nationale Gundsø lokalkomite og Roskilde Amt naturområder. 2004, Vandreture langs Roskilde Fjord. Miljøministeriet, Skov- og Natursty- relsen, 2005: ”Handlingsplan for Faktacenter for Biodiversitet og Ter- fredning” (kan ses på www.skovog- restrisk Natur (B-FDC): Den danske natur.dk). Rødliste. http://redlist.dmu.dk (In- ternetbaseret, løbende opdateret). Olsen, Søren, 1998. Danmarks Natur. Danmarks Naturfredningsforening, Flensted, Knud, for Hovedstadsom- Politikens Forlag. © Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening 40 00 · [email protected] 39 · Tlf. 17 · www.dn.dk Fotograf: Bjørn Petersen · Tekst: Lokalkomiteerne i Gundsø, Ramsø og Roskilde. rådet, 1987. Ramsødalen. Arbejds- dokument nr. 52. Roskilde Amt. Roskilde Fjord – områ- deplan for naturforvaltning. Flensted, Knud, for Roskilde Amt, 2004. Ynglende fugle i Ramsødalen. Wilhjelmudvalgets slutrapport. Fø- devare- og Miljøministeriet. 2001. Gundsø Kommune, 2002. Næste stop Gundsø. Folder.

Gundsø Kommune, 2003. Naturper- ler i Gundsø. Folder.

Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune 27

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 2727 006/07/066/07/06 11:21:4711:21:47 28 Fremtidens natur i den nye Roskilde Kommune Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

88170_Fremtidens170_Fremtidens Natur_PS.inddNatur_PS.indd 2828 006/07/066/07/06 11:21:4711:21:47