Byer Med Plads Til Biodiversitet Og Naturoplevelser Veje Og Grønne Områder, Februar 2020

NOTAT: Byer med plads til biodiversitet og naturoplevelser Veje og Grønne områder, februar 2020.

1 Grøn Blå Strategi og FN’s verdensmål sætter retningen

Grøn Blå Strategi sætter vision og retning på arbejdet med Roskilde Kommunes naturværdier – også i byerne.

Som noget nyt sætter strategien nu også rammerne for, at der fremadrettet arbejdes med at øge biodiversiteten i byerne, så planter og dyr får bedre vilkår, og vi menne- sker samtidig bliver beriget med flere naturoplevelser.

Derfor er der i regi af Grøn Blå Strategi startet et projekt med titlen ”Biodiversitet i byerne”.

FN’s verdensmål er med til at sætte retning for, hvordan vi arbejder med projektet ”biodiversitet i byerne” og Klima- og Miljøudvalget har et særligt fokus på FN’s verdensmål nr. 13 (klimaindsats) og nr. 17 (Partnerskaber for handling).

Projektet har derfor et bredt fokus på både biodiversitet, naturpleje, udvikling af ny natur, klimatil- pasning, formidling og lokale samarbejder og partnerskaber.

Projekt sætter fokus på biodiversitet

Boligbyggeri, vejanlæg og byernes fortætning påvirker naturen. Det er derfor vigtigt, at Roskilde Kommune arbejder med at skabe bedre plads til naturen i byerne og øge den biologiske mangfoldighed.

For at sætte fokus på arbejdet, er der sat et projekt i gang på tværs af kommunens fagområder. Projektet skal være med til at sikre, at vi fremadrettet tænker biodiversiteten ind i såvel drift af veje og grønne områder, som nye planer og anlægsprojekter. Lille ildfugl, foto: Natur360. Grønne områder tæt på og i byerne kan gøres mere “vilde” af hensyn til både biodiversitet og deres rekreative værdi. Man kan f.eks. lade græsset gro vildere, give vandet plads i byerne og lade dødt træ ligge til glæde for insekter og svampe.

Men en bedre biodiversitet i byerne vil samtidig betyde, at vi skal vænne os til at parker og vejkanter ikke længe- re står med velfriserede plæner, og at skovpartier frem- står mere rodede med gamle træer og grene efterladt i skovbunden.

Det er derfor en vigtig del af projektet at indtænke formidling og læring i de tiltag, der føres ud i livet i byernes grønne områder, så lokale beboere og brugere tages med på rejsen.

Det prioriteres at danne samarbejder med lokale foreninger og brugergrupper som f.eks. skoler og daginstitutioner, for på den måde at gøre det til et fælles projekt, med fokus på lokale naturoplevelser og læring om planter, dyr og økosystemer.

2 Biodiversiteten styrkes på kommunens grønne områder

Over en årrække har driften af kommunens grønne området udviklet sig i retning af at opnå en højere grad af biodiversitet og variation i det æstetiske udtryk. Her er nogle af de indsatsområder, hvor forvaltningen har tilpasset driften for at øge den biologiske mangfoldighed:

Drift af græsflader:

• Omlægning af dyrket mark til græsningsfolde: Arealer, som ofte tidligere har været dyrkede marker, er blevet omlagt til græsningsfolde som afgræsses af fx kreaturer, får eller geder.

Afgræsningsaftaler på kommunale arealer foreligger p.t. for folde ved f.eks. Helligkorsparken i Jyllinge, Veddelev Sønderø, Trekroner, Svogerslev og Kællin- gehaven nord for Roskilde Havn.

Det er en forudsætning for at etablere afgræsnings- aftaler, at der kan indgås partnerskaber med en dyreholder eller et græsningslaug (Verdensmål 17, partnerskab).

I Trekroner er græsningen integreret i dyreholdernes formidlingsindsats blandt børn og unge.

• Omlægning af klippet græsflade til blomstereng: Der eksperimenteres og udvikles løbende på at skabe større biodiversitet ved at omlægge klippede græsflader til større sammenhængende blomsterenge ved at udså blomsterfrøblan- dinger med hjemmehørende urter og græsser.

Etablering af urtedomineret vegetation fra frø kan være en effektiv metode til at introducere mange arter, der findes vildt voksende i Danmark, men som er trængt i en bymæssig sammen- hæng.

Blomstrende urter giver levesteder og fødemuligheder for mange insekter og er dermed med til at øge den biologiske mangfoldighed.

I Kristiansmindeparken, Hyrdehøj Bydelspark og Trekroner Øst er dele af parkernes græsfla- der blevet omlagt til blomsterenge.

• Omlægning af klippet græsflade til arealer med uklippet græs: Med det formål at øge biodiversiteten i parker og på ubebyggede arealer er klipning af græs- set ophørt eller stærkt reduceret. Det har bevirket, at græsser og urter har haft blomstring til gavn for nektarsøgende insekter. Desuden har vedplanter som fx hvidtjørn, eg, fuglekirsebær og valnød etableret sig på arealet, og dermed skabes mere variation og artsrigdom i området.

Alt i alt en udvikling som gavner den biologiske mangfoldighed. Områdets pleje kan kombine- res med høslæt og klipning af spor, som publikum kan færdes i.

Ved et høslæt på en større græsflade, klipper og bortkører man år efter år det afklippede, næ- ringsrige græs. Græsfladen bliver ad åre ”udpint” for næringsstoffer og herved fremmer man væksten af mange forskellige hjemmehørende græsser og urter.

Den større diversitet i plantelivet betyder, at der også kommer en større diversitet i dyreliv.

Denne udvikling er en ny og anderledes rekreativ oplevelse for borgerne. Det kan fx opleves i Folkeparken, Ladegårdsstien, Vigen Strandpark, Kildemosen eller Helligkorsparken.

• Der gøres mange erfaringer med variation i drift af vejrabatter.

I Trekroner Øst føres overfladevand til nedsivning (Verdensmål 13, klimaindsats). Alle vejudlæg er f.eks. etableret med nedsivning til regnvandsbede eller til lange gennemgående mid- tertrug, som er etableret med udsåninger af blom- sterengblandinger. Disse blomsterrige vejrabatter bidrager til at skabe og forbedre mængden af pollen- og nektarressour- cer i det befæstede bymiljø.

• Forvaltningen deltager i netværkssamarbejde om grøn infrastruktur sammen med andre kommuner og med Vejdirektoratet som tovholder. Trekroner Parkvej, foto RK

Parterne har et ønske om at opnå en mere biodiversitsvenlig drift af blandt andet vejrabatter, samtidig med at niveauet for vejens sikkerhed, farbarhed og driftsøkonomi er i orden.

Drift af græsrabatter nu og fremadrettet

• I dag er standardrabatklipningen struktureret med 3 klipninger i byzone og 2 klipninger i landzone i løbet af græssets vækstsæson.

Kommunen vedligeholder ca. 700 km vej og sti hvoraf anslået 560 km er bygget med en græsrabat i hver side. Det vil altså sige, at der skal klippes 1120 km græsrabat hver sommer. Rabatterne i byzone klippes 3 gange og i landzone klippes 2 gange.

På mange rabatter skal der samles affald inden klipning, så affaldet ikke slås i stykker og spredes af klippegrejet. Tjærebyvej d. 21.6.2019 efter første klipning i Klipning af græsrabatter udgør således en betydende landzone. Inderste skår står tilbage, foto RK arbejdsopgave og er en vigtig del af vejens vedligeholdelse.

Hovedformålene med rabatklipningen er, at sikre vejens afvanding og dermed vejens levetid og at sikre den generelle trafiksikkerhed.

Årets første klipning i byzone starter medio-ultimo maj og er den mest tidskrævende af græsklipningsrunderne fordi forårsvæksten er tæt og saftig og fordi mange borgere ønsker græsset og mælkebøtterne i deres lokalområde klippet straks.

Når den første klipperunde i byzone er overstået ca. medio juni starter den først landzoneklip-

4 ning op. Her klippes kun den ”det inderste skår”, dvs. klippebredden nærmest vejbanen. Denne fremgangsmåde er valgt i mange kommuner for at give dyr og planter spredningsmulig- hed i det høje græs ind mod dyrkede marker.

Oversigtsarealer klippes i fuld udstrækning ved før- ste klipning i landzone.

Den anden klipning i byzone starter oftest op primo-medio august. Derefter køres den sidste runde i landzone ca. primo-medio september.

Tidspunktet for sidste klipning i byzone er vejrafhæn- gig. Græsset skal nemlig helst være holdt op med at vokse inden sidste klipning, som derfor starter primo-medio oktober.

• Forvaltningen ønsker at lave forsøg med ændring af tidspunkterne og metoderne for rabatklipningen på udvalgte vejstrækninger i kommunen.

Målet er at fremme eksisterende bestande af blomstrende urter på udvalgte delstrækninger.

Forsøgene startes på dele af Holbækvej hvor der er en fin bestand af bl.a. engelskgræs og okseøje.

På sigt kan forsøget udvikles, så fagpersoner eller interesseforeninger kan udpege særligt artsrige græsrabatter og der kan laves forsøg med at finde de optimale græsklipningstids- punkter evt. kombineret med opsamling af afklip.

Drift af træer og skove:

• Døde eller døende gamle træer er meget vigtig for biodiversiteten, fordi de indeholder så mange forskellige levesteder til f.eks. insekter, svampe, fugle og flagermus.

Hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt efterlades de gamle træer til langsom nedbrydning enten som stående eller liggende døde træer. Det ses f.eks. i Byparken, Margretheparken og skoven ved Roskilde Camping.

Hvor sikkerhedshensynet kræver at træet fældes (f.eks. hvis træet er blevet ustabilt eller hvis det er angrebet af alvorlige, nedbrydende svampe), vil stammen blive flyttet til et egnet sted i f.eks. en park eller en legeplads, hvor langsom nedbrydning er mulig, og hvor træet både kan skabe nye levesteder og være med til at give området en ekstra oplevel- sesmæssig dimension. Høst-jordbæger mellem bålrester, foto: Ras- • I skovområder efterlades i højere grad stående og mus Riis-Hansen.

5 liggende dødt ved samt kvasbunker for at skabe nye levesteder for arter knyttet til dødt ved.

De træer, som skal bevares til naturlig ældning og forfald, skal udpeges og sikres, og der skal ryddes omkring de træer, som gerne må vokse sig store og få en mægtig krone.

Når træer beskæres efterlades materialet som kvasbunker i skovbunden, og dermed skabes både nye levesteder i skoven samt gode legemuligheder for Papegøje-vokshat, foto: Rasmus Riis-Han- børn, som kan bruge grenene til at bygge huler. sen. Denne praksis ses tydeligt i f.eks. Trekroner Skovbælter, i Granlyskoven eller i Kildemosen i Viby.

Samarbejde med biavlerforening:

• I samarbejde med Gammel Roskilde Amts Biavler- forening er der opstillet bistader og insekthoteller i Roskilde Ring (Verdensmål 17, partnerskab).

Forudsætningen for partnerskabsaftalen er, at bihol- deren afholder ugentlige formidlingsforløb om kul- turbiernes biologi og levevilkår, og om de vilde biers tilbagegang, som overvejende skyldes en kombina- tion af tab og forringelse af levesteder samt brug af pesticider.

Byens parker gøres vildere

Forvaltningen besluttede i 2019 at igangsætte et forløb, hvor fem udvalgte parkområder med et forventeligt højt naturindhold, blev gennemgået og analyseret nærmere.

De 5 parkområder er Helligkorsparken i Jyllinge, Folkeparken i Roskilde, 1000 års skoven i Tre- kroner, Granlyskoven i Roskilde Sydby og Kildemosen i Viby.

Et rådgivningsfirma har i parkerne registreret arter inden for grupperne planter, svampe, flagermus, bier og sommerfugle. Registreringen er foregået i 2019.

Herudover er den eksisterende drift af arealerne blevet sammenholdt med driftskategorierne i forvaltningens Plejebog.

De enkelte parkers naturpotentialer beskrives, og der gives forslag til pleje, som kan gavne forskellige artsgrupper og samlet set medvirke til at styrke den biologiske mangfoldighed i parkerne.

Der udarbejdes en rapport for hver park, og for nuværende har forvaltningen modtaget rapporten ”Helligkorsparken – Naturregistreringer og plejeforslag”.

Forvaltningen forventer at rapporterne samlet set bidrager til et bredt katalog med plejeforslag som gavner biodiversiteten, og som også vil kunne anvendes på andre parkarealer.

6 Eksempler på foreslåede driftsændringer i Helligekorsparken, der vil gavne biodiversiteten:

• Blotlægning af jorden på mindre flader hist og her for at skabe levesteder til jordboende insekter.

• Afbrænding af bål hist og her på parkens store græsflade til gavn for svampe, der er knyttet til brandpletter.

• Efterlade fældede stammer og støre grene til gavn for insekter og svampe, som er knyttet til dødt ved.

• Ændring af nuværende høslættidspunkt og udstrækning, så slæt kun udføres på dele af den store græsflade i medio maj eller medio september. Herved får blomstrende urter mulighed for at sætte og kaste frø.

• Regulere hundeluftningen og skilte med reglerne. Mange hundeejere lader deres hunde løbe frit i området. Denne forstyrrelse kan have en negativ effekt på f.eks. jordrugende fugle og ræve i rævegrav.

• Indskrænke parkeringsareal og udføre græsslæt på tidligere p-areal, lige som på øvrige par- kareal.

Formidlingsindsatser og vidensopbygning

Formidling om parkernes naturindhold: Foruden ovenstående arbejde med at forbedre den biologiske mangfoldighed i parkerne, så kan den nye viden om parkernes naturindhold og -potentiale også føre til en formidlingsindsats om biodiversitet til borgerne.

Der kan f.eks. udarbejdes kommunikationsmateriale til Roskilde.dk, som formidler om parkernes naturindhold i både tekst og fotos, ligesom der kan opsættes skilte i parkerne om samme.

Herudover kan der ved samskabelse udvikles undervisningsforløb for nærliggende skoler og insti- tutioner.

Borgere inviteres til BioBlitz: På Naturens Dag, som er d. 13. september, skal naturformidler Vicky Knudsen (kendt fra TV2 programmet ”1 døgn, 2 hold, 3 dyr”) formidle om biodiversitet til kommunens borgere, og hun skal være med til at igangsætte en BioBlitz i en af kommunens parker.

En BioBlitz er en fælles ”jagt” på arter i et afgrænset område og i et afgrænset tidsrum.

En BioBlitz kan være en anledning til at folk, som måske ikke er så vedbevandret i naturen, kommer ud og får nogle naturoplevelser sammen med f.eks. naturvejledere, naturforeninger og andre naturinteresserede.

Undervisning og workshops: Forvaltningen ønsker at planlægge en række fælles workshops for forvaltningens medarbejdere, gartnerformænd og nøglemedarbejdere fra Materielgården.

På workshopps formidles ønsket om, at naturkvaliteten i kommunens grønne byområder styrkes og mulige nye plejetiltag og deres forventede effekter gennemgås og drøftes.

Besluttede driftsændringer implementeres løbende i parkernes drift og pleje.

”Pas-på”-kort skal være med til at sikre naturværdierne: Forvaltningen kan udarbejde ”Pas-på”-kort for udvalgte delarealer.

På kortet indtegnes biologiske værdier, som f.eks. vigtige bevaringsværdige gamle træer med f.eks. flagermuskoloni eller redetræer for rovfugle, men det kan også være en lille bestand af sjældne orkideer eller fund af særlige insekter, som registreres på kortet.

Særlige områder, hvor dyrene holder til, kan også tegnes ind med markering af at forstyrrelse skal minimeres.

Kortene kan tages med til arbejdsstedet, når der skal udføres arbejde, som kan påvirke et ”Pas- på”-areal.

Internationalt forskningsprojekt om byernes grønne infrastruktur: Roskilde Kommune er af Dept. of Landscape Architecture, Planning and Management i Sverige blevet inviteret til at deltage i et internationalt forskningsprojekt, såfremt de kan finde finansiering til deres projekt.

Titlen på projektet er ”Urban Green infrastructure as a mechanism for reaching the SDG (Sus- tainable Development Goals) – identifying pathways for transition”, og projektet skal undersøge, hvordan byernes grønne infrastruktur bidrager til bæredygtighedsmålene.

Tiltag der fremmer den biologiske mangfoldighed indarbejdes i anlægs- og infrastrukturprojekter

Inden for en kort årrække er der bygget og igangsat mange anlægsprojekter, hvor en højere grad af biodiversitetshensyn har været et vigtigt element i projektudviklingen.

• P-hus ved Sortebrødre Torv. Grøn facade på nyt P-hus giver mere grønt til byen og skjuler P-hus bygningen.

• Kildegården. Kildegården er Roskildes gamle kaserne, som i dag lægger ramme til en lang række forskellige aktivi- teter inden for idræt, kultur, og fritid. Håndteringen af regnvand i udearealerne, giver plads til et grønt område med uklippet græs, i et ellers meget urbant miljø.

• Musicon bydelen. I Roskildes nye bydel Musicon er der løbende nyanlæg af vejarealer og pladser, hvor der indarbejdes løsninger til lokal afledning af regnvand og bynatur for sikre en højere grad af biodiversitet. Skovkrydset er afslutningen på et vejforløb igennem kvarteret ved navn Rabalderstrædet, hvor der arbejdes med både synlige LAR løsninger, og skovbundsvegetation. Andre eksempler er 8 Søjlepladsen, Lydmuren og Penselstrøget.

• Forbedrede vilkår for bytræer. Helligkorsvej og Stændertorvet er nyere eksempler, hvor man har prioriteret gode vækstbetin- gelser for træer med rodvenligt bærelag, for at sikre store og sunde bytræer over mange år.

På Helligkorsvej er der lagt rodvenligt bærelæg under hele fortovet, så de store eksisterende træer kunne bevares.

På Stændertorvet, byens central plads, har træerne på få år givet stedet en mere grøn karak- ter, et udtryk som er ført videre i valget af terrorsikringselementer i form af plantekummer.

• Staudebed Skt. Ols Stræde. Staudebed i Skt. Ols Stræde er et af flere steder i Roskilde, hvor der eksperimenteres med robuste staudeblandinger.

Staudeplantningen i Sankt Ols Have understøtter den biologiske mangfoldighed i kraft af den store variation i det udvalg af planter, der er anvendt.

Med op mod 50 forskellige arter og sorter byder plantningen på blomstring fra februar til oktober, og giver dermed føde til et stort spekter af bestøvende insekter.

Opbygningen af beplantningen med både kort- og længelevende planter, beplantning i mange lag, og stor variation i planternes vækstform fra høje, tuedannende græsser til lave, krybende bunddækkende planter, giver mange og varierede levesteder for en lang række af insekter.

Beplantningen er en dynamisk staudeplantning, hvor der foretages så få reguleringer som muligt, f.eks. anvender insekter og fugle efterårets frøstande som overvintringssted eller som føde.

Staudebede i Christiansmindeparken, og Østervangsparken er to andre eksempler på udvikling af en type staudebede til parker, hvor det æstetiske udtryk er mere naturpræget end tidligere tiders staudebede.

• Bynær natur på tidligere grusgravningsarealer. Roskilde by arbejder for at skabe større rekreative naturområder i kort afstand fra bymidten, og forbedre tilgængeligheden, så man hurtigt og nemt kan få adgang til de grønne områder.

Inden for de sidste par år, har man udviklet de rekreative faciliteter ved to efterbehandlede grusgrave, Lynghøjsøerne i Svogerslev og Himmelsøen i Darup, som i dag tilbyder borgerne fantastiske naturoplevelser og plads til en lang række friluftsaktiviteter.

• Campusstien langs Store Valbyvej – bivenlig kommune. Roskilde Kommune er i selskab med kun 10 andre kommuner i Danmark udnævnt som bivenlig kommune i forbindelse med udsåning af over 1 ha bivenlige blomster i rabatter til Campusstien langs Store Valbyvej.

• Rundkørsel ved Stamvejen og Lindenborgvej i Svogerslev. Det æstetiske udgangspunktet for den nye rundkørsel ved Stamvejen og Lindenborgvej er, at

9 den skal glide naturligt ind i det omgivende pionerlandskab ved Lynghøjsøerne med uklippet naturgræs og hjemmehørende træer og buske frem for det mere plejede udtryk man finder ned ad Stamvejens eksisterende plantninger.

I en stor del af fremtidens anlæg kan man forvente, at biodiversitetshensyn fortsat vil være en integreret del af anlægsprojekterne. Det ses allerede i Skousboudbygningen og i planerne for frem- tidig byggeri i Musicon.

Det vil i høj grad også være en del af fremtidens infrastrukturprojekter, at der reserveres plads og udviklingsmulighed for biodiversitet på linje med øvrige krav til anlæggene.

Forvaltningen arbejder for, at der ved anlægs- og infrastrukturprojekter tages biodiversitetshensyn og at der i de enkelte projekter tilføres konkrete biodiversitetstiltag.

Eksempelvis vil man opnå en stor biodiversitetsgevinst, såfremt man undgår at udlægge et muld- lag, da muld tilfører mere næring til jorden og favoriserer nogle få almindelige og konkurrence- stærke plantearter, og dermed begrænser biodiversiteten betydeligt.

Biodiversitet bør integreres i den overordnede planlægning som f.eks. strategier- og handleplaner, lokalplaner og ved klimasikringsplaner.

Naturkapitalindekset er et naturkvalitetsmål for hele kommunens areal og ikke blot for bynatur.

Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Univer- sitet offentliggjorde i januar 2017 et Naturkapitalindeks (NKI) for alle Danmarks kommuner. Naturkapitalindek- set er et udtryk for, hvor stor biodiversitet der er i en kommune.

I undersøgelsen opnåede Roskilde Kommune en placering som nr. 82 ud af landets 98 kommuner.

Placeringen fremkommer af hvor mange point ud af 100 mulige point, som en kommune scorer.

I efteråret 2020 vil der bliver udarbejdet en ny undersøgelse af kommunernes placering på Natur- kapitalindekset.

Naturkapitalindekset er beregnet ud fra viden om forekomst af sjældne arter samt mængden og kvaliteten af levesteder for sjældne arter.

Der er fokuseret på de sjældne arter, fordi sjældne arter kræver levesteder af god kvalitet. Disse levesteder rummer også forekomster af de mere almindelige arter.

I rapporten om naturkapitalindeks anføres det, at der ikke findes et datagrundlag for at tildele en naturkapitalværdi til arealtyperne ”byer/grønt” og ”byer/befæstet”. I undersøgelsen får hver kommune derfor tildelt en fast skønnet værdi for disse to arealtyper, som er ens for hele landet. For byernes grønne områder er der derfor ikke indsamlet data, der vægter i rapporten om naturkapital.

Forvaltningen arbejder alligevel for, at tænke naturhensyn og biodiversitet ind i drift og udvikling 10 af kommunens grønne områder på en måde, hvor det giver stor variation og oplevelsesværdi for borgerne, samtidigt med at det øger den biologiske mangfoldighed.

Undersøgelsens afsendere har nogle forslag til, hvordan en kommune kan score flere point og dermed forbedre sin placering:

• Registrere naturforekomster. Det er især nyregistrering af sjældne eller beskyttede naturty- per, som vil bidrage til en højere pointscore.

• Beskytte gammel og værdifuld natur.

• Forbedre tilstanden af eksisterende områder ved at indføre f.eks. græsning eller naturnær skovdrift og

• Skabe ny natur ved at tilskynde til, at landbrugsproduktion opgives på lokaliteter, hvor der kan opnås en naturgevinst.

Ændret arealanvendelse

Fremadrettet arbejder forvaltningen på at ændre arealanvendelsen i dele af Roskilde Kommune, så der f.eks. kan ske omlægning fra intensiv landbrugsdrift til skov eller til ekstensiv drift i form af f.eks. afgræsning.

Der er her tale om et langsigtet mål og virkemidlerne er bl.a. jordfordeling, strategiske opkøb og ændret arealanvendelse på kommunens egne arealer.

Ændret arealanvendelse er et projekt under Grøn Blå Handleplan (2021).

Sjældne planter registreres og naturpleje skal sikre den biologiske mangfoldighed I perioden 2015-2019 har forvaltningen gennemført en botanisk registrering af størstedelen af de beskyttede naturområder i kommunen.

Det har bidraget til, at kommunen har fundet flere sjældne planter og ved at tale med lodsejer- ne, er der indgået aftale om naturpleje. F.eks. er mange områder i de senere år blevet hegnet og afgræsses nu af kreaturer.

Når arealet græsses forhindres tilgroning med høje planter og træer, og arealet fastholdes som lysåben natur til gavn for de sårbare og lyskrævende arter. Dermed sikres den biologiske mangfoldighed.

Andre steder er naturplejen sket ved oprensning af vandhuller eller der er blevet gravet nye vandhuller.

For at følge udviklingen i områderne er der i gangsat registrering af planterne i disse områder.

Det er planen, at registreringen skal gennemføres med års mellemrum, og formålet er bl.a. at kunne justere naturplejen til gavn for biodiversiteten.

Selv om der er igangsat græsning af mange områder, er det ikke tilstrækkeligt til at bevare truede

11 og sjældne planter. Derfor er der i 2019 foretaget eftersøgning af knapt 50 truede/sjældne planter i kommunen.

Formålet er at vide, hvor planterne vokser og efterfølgende igangsætte tiltag for at bevare arterne, hvis de er truede på deres voksesteder.

Allerede nu har forvaltningen dog igangsat pleje for planterne blåtoppet kohvede (ved bl.a. at fjerne skyggende træer og foretage høslæt), stor gyvelkvæler (årligt høslæt) og rundfinnet radeløv (fjernelse af skyggende planter) som alle kun vokser ét sted i kommunen.

Biodiversiteten på gravhøje sikres med pleje

Gravhøje kan have en god biologisk værdi, foruden at de er en vigtig del af vores fælles kulturarv. For at sikre biodiversiteten på gravhøjene er det vigtigt, at gravhøjene holdes lysåbne og at uønsket bevoksning som træer, buske og krat fjernes.

I 1990’erne blev der foretaget botanisk registrering på gravhøje i Roskilde Amt. Denne registrering blev i 2019 gentaget. Dermed er det muligt at sammenligne udviklingen i planternes forekomst og eventuel justere plejen på de knapt 60 gravhøje i kommunen, som årligt bliver slået.

Den seneste botaniske registrering medvirker også til at vurdere, om der skal foretages pleje på flere gravhøje for at bevare biodiversiteten.

Sjældne bier fundet i to parker

I forbindelse med artsregistreringerne i de 5 parker er der i Kildemosen i Viby fundet den meget sjældne og rødlistede art dråbehvepsebi (rødlistestatus CR, kritisk truet). Det er så sjældent et fund, at det indsamlede individ nu skal indgå i Statens Naturhistoriske Muse- ums samling. i Helligkorsparken er der fundet finpunkteret smalbi, der har rødlistestatus NT (næsten truet).

Nu, når forvaltningen er bekendt med tilstedeværelsen af de sjældne bier, kan forvaltningen arbejde for at sikre biernes levesteder og om muligt skabe flere levesteder andre steder i parken.

En særlig indsats for markfirben

I 2017 og 2018 blev der foretaget eftersøgning af markfirben. Registreringen viste, at markfirben bl.a. findes ved Himmelsøen og langs Holbæk-motorvejen, på i alt 6 lokaliteter ud af 35 undersøgte.

Efterfølgende har forvaltningen i december 2017 gennemført tiltag for markfirben ved Himmelsø- en.

12 Det er planen, at der også skal laves tiltag for markfirben, hvor den ellers er fundet.

Grønbroget tudse og løgfrø er formentlig uddøde fra kommunen

I 2018 blev der foretaget eftersøgning af grønbroget tudse og løgfrø på deres tidligere levesteder. Desværre blev disse to arter ikke fundet nogen steder, og derfor er de formentlig uddøde fra kommunen.

Der er derfor ikke igangsat plejetiltag for arterne.

Til gengæld er det med stor succes lykkedes at gen- indføre løvfrøen til kommunen. Det kan overvejes at gennemføre lignende projekter for grønbroget tudse og løgfrø.

Økonomi og forandring

Biodiversitetsvenlig drift er ikke nødvendigvis en billigere driftsform.

I nogle områder skal hyppigheden af græsklipningen måske reduceres, men til gengæld skal nye driftsfor- men introduceres andre steder.

Der kan også være behov for indkøb af nyt maskinel, fx en græsklipper som kan opsamle det afklippede materiale, så arealer kan udpines og på sigt blive nærings- fattige til gavn for de nøjsomme planter og insektarter knyttet hertil.

Herudover kan der være tale om nye arbejdsformer som kræver tid, oplæring og efteruddannelse.

Vælger man f.eks. ved infrastrukturprojekter at pålægge næringsfattig mineraljord frem for næ- ringsrig muldjord, så skal muldjorden efterfølgende bortskaffes. En sådan indsats vil gavne de næringsfattige planter, som er med til at øge den biologiske mangfoldighed, og der vil kunne skabes et ikke ubetydeligt areal med højere biodiversitet end de nuvæ- rende grøftekanter.

Der er stor forskel på vidensniveauet og detaljeomhuen i løsningen af en traditionel driftsopgave på grønne områder og på at finde den optimale plejeform for naturindholdet på et grønt areal.

I kommunens hidtidige drift af grønne områder har udgangspunkt for driften været, at der er defi- neret nogle parkarealelementer og efterfølgende prisfastsættelse af en m2 pris for elementernes vedligeholdelse.

I drift og udvikling af naturarealer er der et langt højere krav til stedfæstet registrering af hvert enkelt areals konkrete naturindhold og et langt højere krav til viden om hvilke konkrete plejeind- greb, der må formodes at være det mest optimale for udvikling af naturpotentialet.

Sådan en omlægning af fokus for parkdriften kræver et langt sejt træk i omlægning af planlæg- 13 ning, registrering, prisfastsættelse og ikke mindst praktisk afvikling af driften. Dertil kommer, at de kommunale grønne områder generelt vil ændre deres fremtoning mod længere græs og mere henliggende materiale.

Disse ændringer i den æstetiske fremtoning skal et meget bredt publikum i hele kommunen være indforstået med.

Forvaltningen lægger op til at forsøge sig frem med en bred vifte af praktiske driftsomlægninger, der kan rummes inden for den eksisterende forvaltnings- og driftsstruktur.

Omlægning mod en mere naturpræget parkdrift kommer til strække sig over en længere årrække og vil påvirke meget forskelligartede typer af grønne områder i forskellige tempi alt afhængig af områdets naturpotentiale og anvendelse.