Byer Med Plads Til Biodiversitet Og Naturoplevelser Veje Og Grønne Områder, Februar 2020

NOTAT: Byer med plads til biodiversitet og naturoplevelser Veje og Grønne områder, februar 2020. 1 Grøn Blå Strategi og FN’s verdensmål sætter retningen Grøn Blå Strategi sætter vision og retning på arbejdet med Roskilde Kommunes naturværdier – også i byerne. Som noget nyt sætter strategien nu også rammerne for, at der fremadrettet arbejdes med at øge biodiversiteten i byerne, så planter og dyr får bedre vilkår, og vi menne- sker samtidig bliver beriget med flere naturoplevelser. Derfor er der i regi af Grøn Blå Strategi startet et projekt med titlen ”Biodiversitet i byerne”. FN’s verdensmål er med til at sætte retning for, hvordan vi arbejder med projektet ”biodiversitet i byerne” og Klima- og Miljøudvalget har et særligt fokus på FN’s verdensmål nr. 13 (klimaindsats) og nr. 17 (Partnerskaber for handling). Projektet har derfor et bredt fokus på både biodiversitet, naturpleje, udvikling af ny natur, klimatil- pasning, formidling og lokale samarbejder og partnerskaber. Projekt sætter fokus på biodiversitet Boligbyggeri, vejanlæg og byernes fortætning påvirker naturen. Det er derfor vigtigt, at Roskilde Kommune arbejder med at skabe bedre plads til naturen i byerne og øge den biologiske mangfoldighed. For at sætte fokus på arbejdet, er der sat et projekt i gang på tværs af kommunens fagområder. Projektet skal være med til at sikre, at vi fremadrettet tænker biodiversiteten ind i såvel drift af veje og grønne områder, som nye planer og anlægsprojekter. Lille ildfugl, foto: Natur360. Grønne områder tæt på og i byerne kan gøres mere “vilde” af hensyn til både biodiversitet og deres rekrea- tive værdi. Man kan f.eks. lade græsset gro vildere, give vandet plads i byerne og lade dødt træ ligge til glæde for insekter og svampe. Men en bedre biodiversitet i byerne vil samtidig betyde, at vi skal vænne os til at parker og vejkanter ikke længe- re står med velfriserede plæner, og at skovpartier frem- står mere rodede med gamle træer og grene efterladt i skovbunden. Det er derfor en vigtig del af projektet at indtænke formidling og læring i de tiltag, der føres ud i livet i byernes grønne områder, så lokale beboere og brugere tages med på rejsen. Det prioriteres at danne samarbejder med lokale foreninger og brugergrupper som f.eks. skoler og daginstitutioner, for på den måde at gøre det til et fælles projekt, med fokus på lokale naturoplevelser og læring om planter, dyr og økosystemer. 2 Biodiversiteten styrkes på kommunens grønne områder Over en årrække har driften af kommunens grønne området udviklet sig i retning af at opnå en højere grad af biodiversitet og variation i det æstetiske udtryk. Her er nogle af de indsatsområder, hvor forvaltningen har tilpasset driften for at øge den biologiske mangfoldighed: Drift af græsflader: • Omlægning af dyrket mark til græsningsfolde: Arealer, som ofte tidligere har været dyrkede marker, er blevet omlagt til græsningsfolde som afgræsses af fx kreaturer, får eller geder. Afgræsningsaftaler på kommunale arealer foreligger p.t. for folde ved f.eks. Helligkorsparken i Jyllinge, Veddelev Sønderø, Trekroner, Svogerslev og Kællin- gehaven nord for Roskilde Havn. Det er en forudsætning for at etablere afgræsnings- aftaler, at der kan indgås partnerskaber med en dyreholder eller et græsningslaug (Verdensmål 17, partnerskab). I Trekroner er græsningen integreret i dyreholdernes formidlingsindsats blandt børn og unge. • Omlægning af klippet græsflade til blomstereng: Der eksperimenteres og udvikles løbende på at skabe større biodiversitet ved at omlægge klippede græsflader til større sammenhængende blomsterenge ved at udså blomsterfrøblan- dinger med hjemmehørende urter og græsser. Etablering af urtedomineret vegetation fra frø kan være en effektiv metode til at introducere mange arter, der findes vildt voksende i Danmark, men som er trængt i en bymæssig sammen- hæng. Blomstrende urter giver levesteder og fødemuligheder for mange insekter og er dermed med til at øge den biologiske mangfoldighed. I Kristiansmindeparken, Hyrdehøj Bydelspark og Trekroner Øst er dele af parkernes græsfla- der blevet omlagt til blomsterenge. • Omlægning af klippet græsflade til arealer med uklippet græs: Med det formål at øge biodiversiteten i parker og på ubebyggede arealer er klipning af græs- set ophørt eller stærkt reduceret. Det har bevirket, at græsser og urter har haft blomstring til gavn for nektarsøgende insekter. Desuden har vedplanter som fx hvidtjørn, eg, fuglekirsebær og valnød etableret sig på arealet, og dermed skabes mere variation og artsrigdom i området. Alt i alt en udvikling som gavner den biologiske mangfoldighed. Områdets pleje kan kombine- res med høslæt og klipning af spor, som publikum kan færdes i. Ved et høslæt på en større græsflade, klipper og bortkører man år efter år det afklippede, næ- ringsrige græs. Græsfladen bliver ad åre ”udpint” for næringsstoffer og herved fremmer man væksten af mange forskellige hjemmehørende græsser og urter. 3 Den større diversitet i plantelivet betyder, at der også kommer en større diversitet i dyreliv. Denne udvikling er en ny og anderledes rekreativ oplevelse for borgerne. Det kan fx opleves i Folkeparken, Ladegårdsstien, Vigen Strandpark, Kildemosen eller Helligkorsparken. • Der gøres mange erfaringer med variation i drift af vejrabatter. I Trekroner Øst føres overfladevand til nedsivning (Verdensmål 13, klimaindsats). Alle vejudlæg er f.eks. etableret med nedsivning til regnvandsbede eller til lange gennemgående mid- tertrug, som er etableret med udsåninger af blom- sterengblandinger. Disse blomsterrige vejrabatter bidrager til at skabe og forbedre mængden af pollen- og nektarressour- cer i det befæstede bymiljø. • Forvaltningen deltager i netværkssamarbejde om grøn infrastruktur sammen med andre kommuner og med Vejdirektoratet som tovholder. Trekroner Parkvej, foto RK Parterne har et ønske om at opnå en mere biodiversitsvenlig drift af blandt andet vejrabatter, samtidig med at niveauet for vejens sikkerhed, farbarhed og driftsøkonomi er i orden. Drift af græsrabatter nu og fremadrettet • I dag er standardrabatklipningen struktureret med 3 klipninger i byzone og 2 klipninger i landzone i løbet af græssets vækstsæson. Kommunen vedligeholder ca. 700 km vej og sti hvoraf anslået 560 km er bygget med en græsrabat i hver side. Det vil altså sige, at der skal klippes 1120 km græsrabat hver sommer. Rabatterne i byzone klippes 3 gange og i landzone klippes 2 gange. På mange rabatter skal der samles affald inden klipning, så affaldet ikke slås i stykker og spredes af klippegrejet. Tjærebyvej d. 21.6.2019 efter første klipning i Klipning af græsrabatter udgør således en betydende landzone. Inderste skår står tilbage, foto RK arbejdsopgave og er en vigtig del af vejens vedligeholdelse. Hovedformålene med rabatklipningen er, at sikre vejens afvanding og dermed vejens levetid og at sikre den generelle trafiksikkerhed. Årets første klipning i byzone starter medio-ultimo maj og er den mest tidskrævende af græsklipningsrunderne fordi forårsvæksten er tæt og saftig og fordi mange borgere ønsker græsset og mælkebøtterne i deres lokalområde klippet straks. Når den første klipperunde i byzone er overstået ca. medio juni starter den først landzoneklip- 4 ning op. Her klippes kun den ”det inderste skår”, dvs. klippebredden nærmest vejbanen. Denne fremgangsmåde er valgt i mange kommuner for at give dyr og planter spredningsmulig- hed i det høje græs ind mod dyrkede marker. Oversigtsarealer klippes i fuld udstrækning ved før- ste klipning i landzone. Den anden klipning i byzone starter oftest op primo-medio august. Derefter køres den sidste runde i landzone ca. primo-medio september. Tidspunktet for sidste klipning i byzone er vejrafhæn- gig. Græsset skal nemlig helst være holdt op med at vokse inden sidste klipning, som derfor starter primo-medio oktober. • Forvaltningen ønsker at lave forsøg med ændring af tidspunkterne og metoderne for rabatklipningen på udvalgte vejstrækninger i kommunen. Målet er at fremme eksisterende bestande af blomstrende urter på udvalgte delstrækninger. Forsøgene startes på dele af Holbækvej hvor der er en fin bestand af bl.a. engelskgræs og okseøje. På sigt kan forsøget udvikles, så fagpersoner eller interesseforeninger kan udpege særligt artsrige græsrabatter og der kan laves forsøg med at finde de optimale græsklipningstids- punkter evt. kombineret med opsamling af afklip. Drift af træer og skove: • Døde eller døende gamle træer er meget vigtig for biodiversiteten, fordi de indeholder så mange forskellige levesteder til f.eks. insekter, svampe, fugle og flagermus. Hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt efterlades de gamle træer til langsom nedbrydning enten som stående eller liggende døde træer. Det ses f.eks. i Byparken, Margretheparken og sko- ven ved Roskilde Camping. Hvor sikkerhedshensynet kræver at træet fældes (f.eks. hvis træet er blevet ustabilt eller hvis det er angrebet af alvorlige, nedbrydende svampe), vil stammen blive flyttet til et egnet sted i f.eks. en park eller en legeplads, hvor langsom nedbrydning er mulig, og hvor træet både kan skabe nye levesteder og være med til at give området en ekstra oplevel- sesmæssig dimension. Høst-jordbæger mellem bålrester, foto: Ras- • I skovområder efterlades i højere grad stående og mus Riis-Hansen. 5 liggende dødt ved samt kvasbunker for at skabe nye levesteder for arter knyttet til dødt ved. De træer, som skal bevares til naturlig ældning og forfald, skal udpeges og sikres, og der skal ryddes omkring de træer, som gerne må vokse sig store og få en mægtig krone. Når træer beskæres

Load more