Roskilde Og Holbæk, Skov- Og Naturstyrelsen Og Københavns Universitet (Skov & Landskab)

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Roskilde Og Holbæk, Skov- Og Naturstyrelsen Og Københavns Universitet (Skov & Landskab) Natur og sundhed sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed Randrup, Thomas Barfoed; Schipperijn, Jasper Jan; Hansen, Berit Ipsen; Jensen, Frank Søndergaard; Stigsdotter, Anna Ulrika Karlsson Publication date: 2008 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Randrup, T. B., Schipperijn, J. J., Hansen, B. I., Jensen, F. S., & Stigsdotter, A. U. K. (2008). Natur og sundhed: sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed. Museum Tusculanum. Park- og Landskabsserien / Skov & Landskab Nr. 40/2008 Download date: 28. sep.. 2021 Natur og sundhed 40 / 2008 PARK- OG LANDSKABSSERIEN 40 / 2008 PARK- OG LANDSKABSSERIEN 40 / 2008 Natur og sundhed Natur og sundhed Sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed Rapporten er baseret på en undersøgelse, som er skabt i samarbejde mellem 5 offentlige forvaltningers »grønne« forvaltninger og sundheds- forvaltninger, og har involveret 10 områder, varierende fra byparker til bynære skove. Projektet har analyseret og beskrevet sammenhængen mellem de grønne områders udformning og udtryk, områdernes brug og befolkningens selvoplevede sundhedstilstand. Rapporten konkluderer bl.a. at grønne områders udtryk kan karakter- iseres via et Oplevelsesværdi Indeks, der skelner mellem områder med markante oplevelsesmuligheder og områder med en lav graduering af oplevelser. Brugere, borgerne og institutioner efterspørger primært stille, rolige og trygge oplevelser ved besøg i grønne områder, og der ses en tilsyneladende sammenhæng mellem brugen af grønne områder og graden af, hvor stresset befolkningen omkring dette område er. Resultatet af denne undersøgelse bør betyde, at den fremtidige plan- lægning betragter grønne områder som værende væsentlige pauser i befolkningens hverdag. Selv områder, der blot benyttes som en passage fra punkt A til B, er værdsat som en (mental) pause. Skov & Landskab Nationalt center for Sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug Københavns Universitet forskning, uddannelse og set i forhold til befolkningens sundhed Rolighedsvej 23 rådgivning i skov 1958 Frederiksberg C og skovprodukter, Af Thomas B. Randrup, Jasper Schipperijn, Berit Ipsen Hansen, Tlf. 3533 1500 landskabsarkitektur og Frank Søndergaard Jensen og Ulrika K. Stigsdotter [email protected] landskabsforvaltning, www.sl.life.ku.dk byplanlægning og bydesign Rapportens titel Natur og sundhed – Sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed Forfatter Thomas B. Randrup, Jasper Schipperijn, Berit Ipsen Hansen, Frank Søndergaard Jensen og Ulrika K. Stigsdotter Udgiver Skov & Landskab Serietitel, nr. Park- og landskabsserien nr. 40-2008 Ansvarshavende redaktør Niels Elers Koch Dtp Jette Alsing Larsen Bedes citeret Thomas B. Randrup, Jasper Schipperijn, Berit Ipsen Hansen, Frank Søndergaard Jensen og Ulrika K. Stigsdotter (2008): Natur og sundhed – Sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed. Park- og Landskabsserien nr. 40, Skov & Landskab, Hørsholm, 2008. 154 s. ill. ISBN 978-87-7903-365-8 (papir) 978-87-7903-366-5 (internet) ISSN 0907-0338 Tryk Prinfo Aalborg Oplag 500 eks. Pris 280 kr. inkl. moms Forsidefoto Berit I. Hansen Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten samt anvendelse af Skov & Landskab’s navn kun tilladt efter skriftlig tilla- delse. Rapporten kan bestilles på www.sl.life.ku.dk eller ved henvendelse til SL books Life Sciences Thorvaldsensvej 40 DK-1871 Frederiksberg C Tlf. 3535 7622 E-mail [email protected] Forord Denne rapport »Natur & Sundhed – sammenhæng mellem grønne områ- ders udtryk og brug, set i forhold til befolkningens sundhed« er gennemført som et samarbejde mellem kommunerne Vordingborg, Hillerød, Roskilde og Holbæk, Skov- og Naturstyrelsen og Københavns Universitet (Skov & Landskab). Hos de kommunale forvaltninger har både sundhedsforvaltningen og forvaltningen med ansvar for drift og pleje af grønne områder bidraget, således at projektets tværfaglige natur er udnyttet. Projektet har været ko- ordineret af Skov & Landskab, der også har forestået majoriteten af udred- ningsarbejdet. De deltagende parter har fungeret i en faglig følgegruppe, og har i øvrigt stillet arbejdskraft til rådighed i forbindelse med fremskaffelse af lister over borgere bosiddende i nærheden af de 10 områder. Studerende ansat af Skov & Landskab har foretaget tællinger og interviews på områ- derne. De deltagende parter har i fællesskab finansieret projektet. Historien Dette arbejde blev oprindeligt igangsat i 2004/2005 med fokus på at belyse effekterne ved at dyrke motion i skoven. På daværende tidspunkt var der stor fokus på »Motion på recept«, som læger kunne ordinere patienter med fortrinsvis svær overvægt (Willemann, 2004). Dette projekt blev koordine- ret af Skov & Landskab, og primært finansieret af Skov- og Naturstyrelsen og tre amter (Frederiksborg, Storstrøms og Ringkøbing). I samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og de tre amter blev en række arealer ud- peget, fysioterapeuter engageret og læger opfordret til at udskrive recepter på motion – i skoven. Efter ca. 1½ års venten på at patienterne skulle duk- ke op blev forsøget indstillet. Det formodes at manglende ordinationer fra lægerne (Willemann, 2004) udgør en del af årsagen til at projektet måtte stoppe. Som en positiv udløber af dette projekt opstod nærværende projekt. Der var etableret en kontakt mellem Skov- og Naturstyrelsen og Skov & Landskab i relation til brug og udvikling af bynære skove og grønne områder (parker). Ligeledes var der etableret en dialog mellem medarbejdere fra amternes sundhedsforvaltninger, Skov- og Naturstyrelsen og Skov & Landskab. Disse medarbejdere blev i forbindelse med strukturreformen overført til jobs indenfor kommunale sundhedsfremmende indsatser. Det oprindelige »Mo- tion på recept – i naturen« projekt blev derfor omdefineret til at omhandle sammenhængen mellem parker og bynære skoves udtryk og brug, set i for- hold til områdernes oplevelsesmæssige potentialer og befolkningens præfe- rencer og mentale sundhed. I en tid med kommunale sammenlægninger, og helt nye opgaver indenfor sundhedsområdet til kommunerne, er det bemærkelsesværdigt at 4 kom- muner, tværfagligt er gået ind i dette udviklingsprojekt. Det er dermed gjort muligt at udvikle og afprøve et nyt analyseredskab til brug ikke bare for de involverede kommuner, men som inspiration for alle planlæggere og driftsansvarlige for grønne områder og folkesundheden i Danmark. Tak Fra projektets koordinatorer og rapportens forfattere skal der lyde en stor tak til projektets følgegruppe, der omfatter medarbejdere fra de involverede kommuners »grønne« forvaltninger og sundhedsforvaltningerne. En særlig tak til forstfuldmægtig Lars Bendix Poulsen fra Skov- og Naturstyrelsen for engagementet og viljen til at se løsninger. Og tak til Slots- og Ejendoms- styrelsen (SES) for muligheden for også at inddrage ét af SES’s arealer i undersøgelsen. Også en stor tak til de mange studentermedhjælpere der har hjulpet med interviews og tællinger i de 10 områder. En speciel tak til studentermedhjælperne Karen Thirslund og Benedicte I. Pedersen i for- bindelse med indtastningen af de indsamlede data. Tak til Jenny Olsson for samarbejdet vedr. pilotstudiet om telefoninterviews, og tak til Berit Kaae for hjælp med gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen til 2000 med- borgere rundt omkring de 10 områder. Posthumt ønsker vi at ære studentermedhjælp Kirsten Baerens der på tra- gisk vis omkom under projektperioden. Frederiksberg, oktober 2008 Thomas B. Randrup Professor Jasper Schipperijn PhD-studerende Berit Ipsen Hansen Forskningsassistent Frank Søndergaard Jensen Seniorforsker Ulrika K. Stigsdotter Lektor Indhold Forord Indhold Sammenfatning 7 Summary 9 1. Introduktion 10 1.1 Baggrund 10 1.2 Formål 11 Overordnet formål 11 Specifikke formål 11 Delformål 11 1.3 Målgruppe 12 2. Teori 1 2.1 Relationen mellem Natur & Mental Sundhed 13 Forskning om relationen mellem natur og mental sundhed 14 Mental sundhed 15 2.2 Forståelsen af grønne områder 15 Tilgængelighed, brug og mental sundhed 16 Klassificering af naturoplevelsen 17 2.3 Beskrivelse af »De 8 Parkkarakterer« 17 Hvilke af De 8 Parkkarakterer synes brugerne bedst om? 17 Sammenhængen mellem De 8 Parkkarakterer og mental sundhed 18 . Metoder 19 3.1 Opbygning af studiet 19 Området 20 Brugeren 20 Oplevelserne 21 Forvaltningen 21 3.2 Metodebeskrivelse 22 Metode Modul 1 (Indledende Observationsstudier) 22 Metode Modul 2 (Tællinger) og 4 (Interviews) 22 Metode Modul 3: Sundhedspotentialet i de grønne områder 23 Fire forskellige typer af rum 24 Oplevelsesgradering 26 Oplevelsesværdi Indeks 27 Metode Modul 5: Institutioners og borgeres brug og præferencer i forhold til parker og bynære skove, samt borgernes selvoplevede sundhed 28 . De 10 områder 0 4.1 Størrelser og indretning 30 4.2 Beskrivelse af de 10 områder 31 Kirkeskoven (Vordingborg) 34 Udby og Stege Skov (Vordingborg) 40 Præstevangen (Hillerød) 54 Strandparken (Holbæk) 60 Knuds Skov (Holbæk) 66 Byparken (Roskilde) 72 Folkeparken (Roskilde) 78 Roskilde Ring (Roskilde) 84 Hyrdehøj Skov (Roskilde) 90 . Resultater og diskussion 9 5.1 Oplevelsesværdi Indeks 96 Fordelingen af oplevelsesværdier 96 Sundhedsoplevelsesværdi Indeks 98 5.2 Brugernes, borgernes og organisationernes præferencer i forhold til De 8 Oplevelsesværdier 98 5.3 Antal besøg 100 5.4 Sammenhæng mellem
Recommended publications
  • Handleplan 2020-23 for Vand- Og Klimatilpasning
    VAND & KLIMATILPASNING Det skal ske i 2020-2023 Vedtaget af Klima- og Miljøudvalget juni 2020 HANDLEPLAN 2020-23 INDHOLD Indledning s. 3 FNs verdensmål s. 4 Hvad har vi opnået s. 6 De kommende 4 års indsatser s. 8 Bedre datagrundlag s. 10 Klimatiltag i byerne s. 14 Det åbne land s. 24 Beredskab s. 28 Formidling og lokalt ejerskab s. 29 Finansiering s. 30 2 INDLEDNING Roskilde Byråd vedtog i 2013 kommunens Strategi for Vand- og Klimatilpas- Når der arbejdes på tiltag, som håndterer vand på overfladen eller nedsiver ning. På det tidspunkt var kommunen allerede langt fremme med innovative vand lokalt, skal der være fokus på hvorvidt der samtidigt kan skabes mer- måder at håndtere regnvand på i Trekroner og på Musicon. værdi i byområderne og det åbne land. For at imødekomme forventede klimabetingede forandringer i nedbørs- mængde og havenes stigende vandstand fastsatte byrådet indsatser for at minimere risikoen for skader på personer, ejendom og samfundets infra- struktur. Fokus var sikring mod øget regnvandsmængder, og længere ud i fremtiden skulle der ske sikring mod øget vandstand i fjorden. Stormfloden Bodil i december 2013 ændrede denne prioritering, så fokus siden 2013 har været på at sikre de udsatte områder i kommunen mod over- svømmelse fra fjorden. Byrådets ”Strategi for Vand og Klimatilpasning” fra 2013 udgør fortsat grundlaget for Roskilde Kommunes indsatser for klimatilpasning. De kommende 4 års proriteringer I de områder hvor vi ved, at der er behov for at klimasikre, og løsningerne er kendte, er der fastlagt indsatser, som kan realiseres umiddelbart. I andre områder skal vi tilvejebringe viden om, hvilke løsninger der er nød- vendige og effektivt kan sikre området.
    [Show full text]
  • Jul I Roskilde
    Jakob Zeuners register for Jul i Roskilde. Navn/sted Årgang Side Artikel Forfatter Fotograf/maler ill. årstal Abel, Kirstine 1936 5 Professor Kornerups Hjem Arthur Fang Ukendt Abildgaard, Nicolai 1959 9-10 Vibeke Kruses ørehæng Arthur Fang Nicolai Abildgaard Abildgaard, Søren, tegner 1948 18-20 Man ved aldrig, hvad man ender som Gudrun Eriksen Sofie Holten 1888 Absalon 1963 22 Eskildsø, nu og for 800 år siden Martin Askfelt Accisebod 1978 5 Garvergaarden ved Røde Port Helge Torm Accissebod 1936 11 Ringstedgade før og nu Fanny Fang Ukendt Ca. 1900 Accissebod 1954 6-7 Fra Olsgades Port Gudrun Eriksen Adam af Bremen 1976-77 13 Roskilde i middelalderen-et byhist.projekt Frank A. Birkebæk Algade 14 1984 34-38 En nærliggende tanke Peter Foersom Ukendt fotograf ca. 1915 Algade 2 1946 12 Lidt om Guvernøren på Java Gudrun Eriksen Ukendt Ca. 1896 Algade 2 1952 3-5 Svenskerne i Roskilde Arthur Fang Algade 37 1942 19 Thummelumsen - ikke Mellerup Arthur Fang Algade 49 1942 18 Thummelumsen - ikke Mellerup Arthur Fang Algade 7 1993 21 Sparekassens lokalhistoriske film Knud Henker Ukendt fotograf 1963 Allehelgensgade 20 1981 5 Nogle barndomsminder fra Roskilde Anna Weber Allehelgensgade mod nord 1946 15-18 Allehelgensgade Fanny Fang Ukendt Ca. 1895 Allehelgensgade mod syd 1946 15-18 Allehelgensgade Fanny Fang Ukendt Ca. 1908 Amtsgården 1975 43 Året i Roskilde Amtsgården 1980 21-23 Amtsgården Mogens Suhr Andersen Mogens Suhr Andersen 1980 Amtsgården 1976-77 33 Året i Roskilde Andersen, H.C., forfatter 1936 5 Professor Kornerups Hjem Arthur Fang Andersen, H.C., forfatter 1943 9-12 Andersen, H.C., forfatter 1952 10 Den gamle Domprovstegård T.
    [Show full text]
  • Handleplan 2021-2024 for Vand- Og Klimatilpasning
    VAND & KLIMATILPASNING Det skal ske i 2021-2024 HANDLEPLAN 2021-24 INDHOLD Indledning s. 3 FNs verdensmål s. 4 Hvad har vi opnået s. 6 De kommende 4 års indsatser s. 8 Data og kampagner s. 10 Indsatser baseret på risiko s. 16 Indsatser baseret på byudvikling s. 21 Oversvømmelser fra vandløb s. 26 Finansiering s. 29 2 INDLEDNING Roskilde Byråd vedtog i 2013 kommunens Strategi for Vand- og Klimatilpas- Når der arbejdes på tiltag, som håndterer vand på overfladen eller nedsiver ning. På det tidspunkt var kommunen allerede langt fremme med innovative vand lokalt, skal der være fokus på hvorvidt der samtidigt kan skabes mer- måder at håndtere regnvand på i Trekroner og på Musicon. værdi i byområderne og det åbne land. For at imødekomme forventede klimabetingede forandringer i nedbørs- mængde og havenes stigende vandstand fastsatte byrådet indsatser for at I forbindelse med Roskilde Kommu- minimere risikoen for skader på personer, ejendom og samfundets infra- nes engagement i DK2020 struktur. https://realdania.dk/nyheder/2019/05/dk2020- Fokus var sikring mod øgede regnvandsmængder, og længere ud i fremti- udvalgte-kommuner?gclid=CjwKCAjw6fCCBhBNE iwAem5SOy_pfVpFIRbrpu1G4lbiySp5BzbHG7Kj7_ den skulle der ske sikring mod øget vandstand i fjorden. UtqJD9SBjadZUGXojRThoCrdoQAvD_BwE Stormfloden Bodil i december 2013 ændrede denne prioritering, så fokus har Roskilde Kommune forpligtet sig siden 2013 har været på at sikre de udsatte områder i kommunen mod over- til løbende at opstille mål for, hvor- svømmelse fra fjorden. dan Kommunen gøres klimarobust Byrådets ”Strategi for Vand og Klimatilpasning” fra 2013 udgør fortsat frem mod 2050. De 27 indsatser, som grundlaget for Roskilde Kommunes indsatser for klimatilpasning.
    [Show full text]
  • Kilder Og Klima I Roskilde
    Kilder og klima i Roskilde Projektrapport, Geografi, Roskilde Universitet. Rapporten er udarbejdet af: Efterårssemester - 2018 Anders Heindorff Lin Sigrid Hall Sveinbjørnsson Vejleder: Magnus Kjersgaard Stig Roar Svenningsen Mikael Gamborg Lauridsen Antal anslag: 215.068 Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018 Indholdsfortegnelse Titelblad ......................................................................................................................................................................................................... 5 1.0 Introduktion......................................................................................................................................................................... 6 1.1 Abstract ................................................................................................................................................................................................... 6 1.2 Indledning .............................................................................................................................................................................................. 7 1.3 Motivation .............................................................................................................................................................................................. 8 1.4 Indkredsning af problemfelt ..........................................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Boserup Skov Rørmosen
    P H 11 P P 13 P P 12 14 11 Boserup Skov Også i Boserup Skov er der en hundeskov, hvor hunden - gammel skov må løbe frit omkring. Boserup Skov har en lang, spændende historie bag sig. Jorden er særdeles frodig og terrænet er kuperet. Bøgen er det almin- deligste træ, men der er også blandede partier med bl.a. gran, hassel, fuglekirsebær, ask og flere hundrede år gamle ege- 12 Rørmosen træer. Om foråret dækkes skovbunden af et væld af blomster, blandt andet hulrodet lærkespore og alle de tre danske ane- - naturområde med golfbane monearter, hvid, blå og gul. Mod fjorden danner skoven et meget spændende skovbryn l stenalderen var Boserup Skov adskilt fra Sjælland af et smalt af ældgammelt, artsrigt krat, sund. Gedebæksrendens ådal er rester af dette sund. Det der er kåret som naturskov. meste har været drænet til græsning, men nu er en stor del groet til i sumpskov, især birk, el, ask og eg, som kan vokse Skoven er også usædvanlig på den fugtige jord. Mange af træerne har flere stammer, fordi rig på sjældne svampe og de tidligere har været stævnet. En enkelt gammel skoveng er mange forskellige fugle. Om ikke groet helt til. Tidligere var hele Rørmosen berømt for sine foråret kan man høre et kor sjældne blomster, og endnu kan man finde f. eks. orkideen af bogfinker, mejser, sangere, ægbladet-fliglæbe i skoven i juni måned. drosler, nattergale og andre af skovens typiske fugle; Ådalen har også åbne områder med rørskov, spredte bevoks- om vinteren kan man opleve ninger, dyrkede marker og græssede enge - samt golfbanen flokke med tusindvis af kvæ- ved Gedevad.
    [Show full text]
  • Jul I Roskilde 1925 - 2018
    JUL I ROSKILDE 1925 - 2018 Årgang Side Forfatter Artikel Øvrige søgeord Tid (ca) 1925 Forside, Domkirken, fra Bondetinget 1836 Jørgen Roed 3 Sognepræst H. P. Hansen-Lavind Julens Herlighed 5 Redaktør Carl Muusmann Barndomserindringer Frøken Bahnebergs Pige- og Pogeskole, Sveistrup 1870 Schäffers, Svendsens & Bewers Selskaber Prindsen, teatre, Forlystelser, Maglekilde-Petersen 9 Tømrermester Lorentz Weber Smaa Billeder fra Roskilde omkring 1870 Gader og Stræder, købmænd, embedsmænd 1870 11 Redaktør Henning Jensen Fra min Skoletid i Roskilde Rektor Elberling, overlærer Hundrup, bager Gutmann 1852 13 Redaktør Georg Christensen Fattige Børns Juleglæde Juletræsfest 1850-60 15 Axel Heidam "Novelette" - En Forsoning Domkirken 1900 17 Frk. Fred Tholstrup Præstegaarden i Hersegade Håndværkerforeningen. Kristian den 8.'s donation 1867 Pastor Carl Tholstrup 23 Fotos Gamle Roskilde-Borgere omkring 1900 Th. Busck, Ehr.Flensborg, Fritz Gold, W.P.Jacobsen 1900 Jacob Kornerup, Hjort-Lorenzen, Carl Müller, mmfl 24 Frk. Marie Christoffersen, Højelse Juleskikke på Hedeboegnen i 1840-50 26 Lensgreve F. Ahlefeldt Laurvig Fra Firsernes Roskilde Kathedralskolen, rektor, lærere, 1880 30 Amtsrådsmedlem L.P.Bigaard Hvad Gamle Bedstefar fortalte Bigaarden, Ry, Bondevennernes Selskab, Dejligheden 1833 33 Arthur Fang Roskilde-Vægterne Sct.Laurentt Tårn, Rådhustårnet, Brand, Fangehuller før 1700- Vægtervers 1904 35 Kendte Roskilde virksomheder Præsident Resens Kort fra 1677 Brand 1731, Vett & Wessel, Magasin Du Nord 36 Ildebrandene i 1731 og 1735 Købstædernes Alm. Brandforsikring 1926 Forside, Borgerne trommer Nytaar ind J. Kornerup 3 Biskob H. Fonnesbech-Wulff Jul 5 Mag Art Victor Hermansen Roskildes Kirkeklokker 7 Holger Draqchmann Julesang, håndskrevet 1883 9 Emmy Drachmann (HD's hustru) Minder fra Roskilde Per Døver og Kirsten Kimer marinemaleren Vilhelm Melbye, Palæet 14 Anna Baadsgaard Hjemkomst Plantageejer Niels Lange, Java, Boserup Skov 17 Redaktør Th.
    [Show full text]
  • Våbennedkastninger I ”Region V - Roskilde Amt” Under Anden Verdenskrig Af Henning Bjørn Larsen
    089-120 HBL:007-008 Forord 28/03/07 8:26 Side 89 Våbennedkastninger i ”Region V - Roskilde Amt” under Anden Verdenskrig Af Henning Bjørn Larsen Det sker, at et mosehul også gemmer fund fra historiens nyere tid. I januar 2006, da Flemming Hansen, i forbindelse med udbygningen af Trekroner Øst, arbejdede med oprensningen af et mosehul nordøst for Roskilde Universitetscenter, dukkede tre medtagne metalbeholde- re op. Flemming Hansen mente, at der var tale om våbencontainere fra 2. Verdenskrig og kontaktede Roskilde Museum. Grete Rung fra Roskilde Museum fik bjærget de tre containere, to af dem var der ikke meget tilbage af, men den tredje er under konserve- De fundne C-containere fra Trekroner. Foto: Flemming G. Rasmussen. 89 089-120 HBL:007-008 Forord 28/03/07 8:26 Side 90 ring. Containeren er ca. 1,70 m lang og har en diameter på 0,35 m. Der er tale om en C-container, der bl.a. rummede US-karabiner og større våben som bazookaer og maskingeværer. Den har været tung at bakse med. C-containere vejede, afhængig af indhold, mellem 100 og 180 kg.1 Spørgsmålet var, hvor de var blevet kastet og hvem, der havde dum- pet dem i mosen. Gamle modtagefolk blev kontaktet, og der blev gravet dybt i hukom- melsen om de kolde nætter på markerne og i skovene. Det var svært; dumpningen af skærme og containere var det mindste af arbejdet og lå langt tilbage i erindringen. Der var flere muligheder. Regner Clausens modtagehold, Jens Erik Clausens gruppe, Helmuth Barners hold fra Borup eller holdene fra den sydlige del af amtet, gruppen under Poul Rasmussen eller Paul Skaarup Christensens hold fra Køge.
    [Show full text]
  • Byer Med Plads Til Biodiversitet Og Naturoplevelser Veje Og Grønne Områder, Februar 2020
    NOTAT: Byer med plads til biodiversitet og naturoplevelser Veje og Grønne områder, februar 2020. 1 Grøn Blå Strategi og FN’s verdensmål sætter retningen Grøn Blå Strategi sætter vision og retning på arbejdet med Roskilde Kommunes naturværdier – også i byerne. Som noget nyt sætter strategien nu også rammerne for, at der fremadrettet arbejdes med at øge biodiversiteten i byerne, så planter og dyr får bedre vilkår, og vi menne- sker samtidig bliver beriget med flere naturoplevelser. Derfor er der i regi af Grøn Blå Strategi startet et projekt med titlen ”Biodiversitet i byerne”. FN’s verdensmål er med til at sætte retning for, hvordan vi arbejder med projektet ”biodiversitet i byerne” og Klima- og Miljøudvalget har et særligt fokus på FN’s verdensmål nr. 13 (klimaindsats) og nr. 17 (Partnerskaber for handling). Projektet har derfor et bredt fokus på både biodiversitet, naturpleje, udvikling af ny natur, klimatil- pasning, formidling og lokale samarbejder og partnerskaber. Projekt sætter fokus på biodiversitet Boligbyggeri, vejanlæg og byernes fortætning påvirker naturen. Det er derfor vigtigt, at Roskilde Kommune ar- bejder med at skabe bedre plads til naturen i byerne og øge den biologiske mangfoldighed. For at sætte fokus på arbejdet, er der sat et projekt i gang på tværs af kommunens fagområder. Projektet skal være med til at sikre, at vi fremadrettet tænker bio- diversiteten ind i såvel drift af veje og grønne områder, som nye planer og anlægsprojekter. Lille ildfugl, foto: Natur360. Grønne områder tæt på og i byerne kan gøres mere “vilde” af hensyn til både biodiversitet og deres rekrea- tive værdi. Man kan f.eks.
    [Show full text]
  • Mødetid Og Startsted Varierer, Se Turplan Side 2. Der Er Offentlig Transport Til Mange Af Startstederne
    Roskilde Ældre Motion 19. juni 2021 5 km traveture Sommersæson 2021 Mødetid og startsted varierer, se turplan side 2. Der er offentlig transport til mange af startstederne. Når vi kører i private biler fra Roskilde hallerne til startstedet, betales 25 kr. til chaufføren for turen. Husk altid praktisk fodtøj, mad og drikke. Der holdes pauser med passende mellemrum. Afslutningen holdes på Bondestuen i Jyllinge. Invitation kommer senere. Prisen bliver 170 kr. Telefonliste turledere: Navn Mobil nr Navn Mobil nr Gitta 2164 4152 Vagn 2020 0988 Erling 2121 4852 Maja 2365 3066 Vibeke 3051 0658 Poul 2577 9688 Søren (aktivitetsleder) 2288 0658 Turplan, se side 2. Turplan (ret til ændringer forbeholdes): Side 1 Roskilde Ældre Motion 19. juni 2021 5 km traveture Sommersæson 2021 Dato Mødetid Tur Turleder Startsted Offentlig transport kl bus nr og stoppested 4. maj 9.00 Hyrdehøjskoven Søren og Vibeke P-plads ved 201A Poul og Maja Kvikly Hyrdehøj Katedralskolen (lige ved vaskehallen) 11. maj 9.15 By og bypark Søren og Vibeke Vandrehjemmet på 203 Vagn havnen Vikingeskibsmuseet 18. maj 9.15 Rabalderstræde Gitta og Erling P-plads Ved Ringen og Roskilde ring Poul og Maja (er lige efter hotel Scandic’s P-plads) 25. maj 9.15 Himmelevskoven Vagn P-plads Herregårdsvej 201A Søren og Vibeke overfor rideskolen Himmelev rideskole, Herregårdsvej 1. juni 9.15 Lynghøjsøerne Gitta og Erling Første P-plads på 230R, Lyngageren Søren og Vibeke Lyngageren eller 201A, Kongemarksvej 8. juni 9.15 Veddelev Vagn P-plads ved indgang til 203 eller 204 Poul og Maja campingpladsen Veddelev bygade (Baunehøjvej) 15. juni 9.00 Universitetsstien Vagn Rødeport, bysiden Søren og Vibeke 22.
    [Show full text]
  • AIK Boksehold Ved Kampen Mod Linköping 1947
    A.I.K. boksehold ved kampen mod Linköping 1947 Sport og idræt i 1947 A.P. Hansen og hustru Marie foran en bus fra…. 2002 A.P. Hansen´s Bustrafik A.P. Hansen på udflugt med tre busser i 1928 2002 A.P. Hansen`s Bustrafik A.P. Hansen, rutebilejer 1943 Gamle Roskilde borgere A.P. Hansen, rutebilejer - 60 år 1940 Roskilde i billeder A.W. Jacobsen: Hroar og Helge 1940 Fra Roskilde Fotoklubs udstilling 1940 Abbe Pierre talte i Roskilde domkirke om…….. 1967 Året i Roskilde Abildgaard N. A lettere karikerede billede af…….1986 Bogskatte i Roskilde Abildgaards maleri på Christian dem 6……………. 1959 Vibeke Kruses ørehæng Abitz Andreas, overlærer 1927 Minder fra Roskilde kommunale skolevæsen Abrahamsen C. lærer fyldte 70 år 1930 Roskilde i billeder Absalon skoles sangkor i 1938 1939 Skolekoncerterne Absalongades Skole: De vilde svaner 1935 Roskilde i billeder Absalonsgades 400 elever var aktive for at………. 2002 Året i Roskilde Accisebygningen - Wismanns hjørne 1936 Ringstedgade før og nu Adelheid Müller, frue 1960 Gamle Roskilde borgere Adler Lund, lektor 1948 Gamle ´Roskilde borgere Adventistsamfundet indviede ny kirke på ……… 1963 Roskilde i billeder Afmarch med 1. kompagni fra Ljungbyhed……… 1975 Da Roskilde startede modstandskampen Afslapning i Roklubben 2003 I lære hos Fuzzy´s far og faster Afslutningsfesten på sportsugen 3. til 10. aug. 1952 Roskilde i billeder Aftenavisen Roskilde Tidende motions cykling..1978 Året i Roskilde Aftenstemning på det gamle torv - et maleri 1958 Lille stilfærdige Roskilde Aftensæde på Maglegaard 1954 Aftensæde på Maglegaard
    [Show full text]
  • Gundsømagle Sø Rikserne, Der Skriger Som Grise, Og Rørdrummen, Der Tuder – Plads Til Friluftsliv - Det Ukendte Land Kan F.Eks
    Nyt foto af skoven tages, så snart træerne er sprunget ud :O) 3 6 Der er ringe offentlig adgang 8 Mange af rørskovens fugle høres mere end de ses, f.eks. vand- Salvadparken Værebro Ådal til Værebro Ådal, men man Gundsømagle sø rikserne, der skriger som grise, og rørdrummen, der tuder – plads til friluftsliv - det ukendte land kan f.eks. gå eller cykle ad – stor sø med masser af rørskov med en lyd, som når man blæser i en flaske. Over rørskoven Roskilde Kommune markvejen, der udgår fra ser man tit rørhøgen på jagt, og nede i den yngler vandrikse, Guide til Holmevej ca. to km. øst for kærsanger, rørsanger, skægmejse og rørspurv. Salvadparken er et offentligt område ud til Roskilde Fjord lige Signaturforklaring Værebro Ådal har et rigt plante- og dyreliv på grund af de Gundsømagle Sø’s vandflade er ca. 60 hektar, og rørskoven Gundsømagle, over Stenløse ved udmundingen af Hove Å. Her er en naturlejrplads med fugtige bundforhold og deraf følgende ekstensiv landbrugsdrift. omkring den er med ca. 240 hektar Østdanmarks største rør- naturoplevelser Bro. Ellers kan en kanotur op Den lille skov ved Østrup er rig på fugle. Omkring 100 par af vejrly, bålplads, multtoilet, vandhane, p-plads m.m. De vidstrakte enge langs Værebro Å er værdifulde yngle-, skov. Her kan opleves en varieret natur med sø, rørskov, pile- og ned ad åen anbefales. forskellige arter yngler her, f.eks. natugle, stor flagspætte, Landskabet i Roskilde Kommune er smukt og varieret, 2 Naturperle Vejrly raste- og fourageringsområder for mange fugle. Her yngler og birkekrat, tørvegrave og enge.
    [Show full text]
  • 546 Byhuse Kreative Familieboliger
    Lokalplan Byhuse på Musicon Lokalplan 546 Indhold Forord 4 Baggrund 6 Lokalplanområdet 7 Formål og indhold 8 Forhold til anden planlægning 9 Kommuneplan 10 Byplanvedtægt og lokalplan 11 Planlægning i forhold til nabokommuner 12 Kollektiv og bæredygtig trafikplanlægning 12 Vej- og stiplanlægning 12 Skoledistrikt 13 Forsyning 13 Tilladelser fra andre myndigheder 14 Kulturhistorie 14 Miljøscreening 14 Forurening 15 Bemærkninger indkommet under høring 16 Dispensation fra lokalplanen 17 Illustrationsplan 19 §1 Formål 20 §2 Område og zonestatus 20 §3 Anvendelse 20 §4 Udstykning 21 §5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 22 §6 Bebyggelsens omfang og placering 24 §7 Bebyggelsens ydre fremtræden 26 §8 Ubebyggede arealer og terræn 29 §9 Støjforhold 35 §10 Grundejerforening 35 §11 Forudsætninger for ibrugtagning af bebyggelse 36 §12 Aflysninger 36 §13 Lokalplanens retsvirkninger 37 §14 Vedtagelsespåtegning 37 3 Kortbilag 1: Eksisterende og matrikulære forhold 40 Kortbilag 2: Fremtidige vej- og stiforhold 42 Kortbilag 3: Byggefelter 44 Kortbilag 4: Terræn og regnvand 46 1. behandling, Plan- og 2. oktober 2014 Teknikudvalget Offentlig høring 9. oktober-5. december 2014 Borgermøde 10. november 2014 2. behandling, Plan- og 14. januar 2016 Teknikudvalget Forord HVAD ER EN LOKALPLAN? I en lokalplan kan Byrådet fastsætte bindende bestem- melser for et områdes fremtidige anvendelse. En lokalplan skal dels indeholde en redegørelse for planens intentioner og forhold til anden planlægning, dels en række bestem- melser, som angiver de præcise retningslinjer for området. Ifølge Planloven skal der udarbejdes en lokalplan, inden et større byggeri, anlægs- eller nedrivningsarbejde sættes i gang. Hensigten er, at Byrådet hermed har mulighed for at skabe en ønsket udvikling af de fysiske omgivelser og høre borgernes mening.
    [Show full text]