Beretning Og Regnskab 2002 · Statens Museum for Kunst
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
BERETNING OG REGNSKAB 2002 · STATENS MUSEUM FOR KUNST BERETNING OG REGNSKAB 2002 · STATENS Sølvgade 48-50 1307 København K T 3374 8494 BERETNING W www.smk.dk OG REGNSKAB 2002 BERETNING OG REGNSKAB 2002 Fotos: Riccardo Buccarella og Jakob Skou-Hansen, SMK foto Credits: Viera Collaro, Kurt Trampedach og Eva Koch / COPY-DAN Billedkunst 20030200 Layout og rentegning: Lone Michelsen & fru nielsens tegnestue Tryk: Kerteminde Tryk Odense A/S Oplag: 1.000 stk. INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDHOLD Læsevejledning 2 1 Beretning 5 2 Resultatmål 15 3 Regnskab 19 BILAG 1 Oversigt over erhvervelser i 2002 33 BILAG 2 Begrundelser for erhvervelserne i 2002 41 BILAG 3 Oversigt over forskningsprojekter i 2002 50 BILAG 4 Liste over museets udgivelser i 2002 54 BILAG 5 Liste over artikler, bøger m.v. af museets forskere udgivet uden for museets regi i 2002 55 BILAG 6 Oversigt over museets deltagelse i udenlandske udstillinger i 2002 56 BILAG 7 Oversigt over museets deltagelse i danske udstillinger uden for museet i 2002 60 BILAG 8 Resultatanalyse 64 2 LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING Beretning og regnskab 2002 tager udgangspunkt i museets Årsrapport 2002 (jf. Vejledning i udarbejdelse af årsrapporter, Økonomistyrelsen, februar 2003). I forhold til Årsrapport 2002 er beretningen mere ud- førlig, og Beretning og regnskab 2002 er ikke påtegnet af Kulturministeriet. Endvidere er der en række bilag om museets aktiviteter. Indhold Beretning og regnskab 2002 består af tre kapitler: I kapitel 1 beskrives museets formål og opgaver, og museet giver sin generelle beretning om 2002. I kapitel 2 er der en skematisk oversigt over de resultatmål, som er fastlagt i museets resultatkontrakt for 2002-2005 og i museets strategi- og handlingsplan for 2002-2005, og en rapportering af målopfyldelsen. Af kapitel 3 fremgår museets driftsregnskab, bevillingsafregning, regnskabsmæssige forklaringer, personaleforhold samt anlægsregnskab. De nærmere principper for opstilling og afgivelse af regnskab beskrives senere i denne læsevejledning. Hertil kommer 8 bilag. Bilagene ud- dyber museets anskaffelser af kunstværker, museets forskningsprojekter, museets og forskernes udgivelser, museets deltagelse i udstillinger uden for museet samt en resultatanalyse med driftsregnskabet fordelt på hovedformål og udvalgte aktivitetsoplysninger. Regnskabspraksis og opgørelsesmetode Regnskabet er udformet som et udgiftsbaseret regn- skab, hvilket er det almindelige regnskabsprincip i staten. Alle udgifter er registreret på varernes og tjenesteydelsernes leveringstidspunkt. Driftsregnskab m.m. i kapitel 3 er udarbejdet i løbende priser, således at der er sammenhæng med opgørelser- ne i statsregnskabet og med bevillingslovene. Som for andre statsvirksomheder er der i museets udgifts- og indtægtsbevilling indlagt beløb til dækning af afskrivninger. Statens Museum for Kunst afskriver efter Kulturministeriets anvisning to pct. af ultimo- saldoen for de langfristede aktiver.Afskrivningen sker efter saldometoden. Viera Collaro: Entrance. 2001. 2 sektioner af 8 neonrør 3 4 Kurt Trampedach: Sovende mand i stol. 1976/77 BERETNING 5 1.BERETNING ring, at årlige fyringsrunder ville have for store nega- tive effekter i forhold til medarbejderne. Det blev til Museets formål og opgaver nedlæggelse af 21 stillinger og 16 afskedigelser. Statens Museum for Kunst er Danmarks hovedmuseum Samtidig gennemførte museet en større organisations- for billedkunst. Museet drives i henhold til museums- ændring, således at antallet af afdelinger på museet loven, hvor specielt § 7 vedrører Statens Museum for blev reduceret. Kunst. Museet har til opgave – gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling – at Museet forsøgte i videst muligt omfang at opretholde belyse den danske og udenlandske billedkunst, for- et uændret serviceniveau over for de besøgende. Dog trinsvis fra den vestlige kulturkreds efter år 1300. måtte museet indskrænke åbningstiden på Den Kgl. For den danske kunsts vedkommende skal museet Afstøbningssamling til én dag om måneden. Denne anlægge og opretholde repræsentative samlinger. disposition har været genstand for stor diskussion i Museet skal synliggøre og perspektivere samlingerne medierne. Museet valgte at forringe servicen der, hvor ved deltagelse i internationalt samarbejde. Museets den ramte publikum mindst. samlinger danner grundlag for forskning og alment oplysende virksomhed. Før reduktionen af åbningstiden havde Den Kgl. Afstøbningssamling et årligt besøgstal på 8-12.000. Museets samlinger består af 8.543 malerier og skulp- Med den reducerede åbningstid forventes et årligt turer (hvoraf ca. 2.000 er uddeponeret, herunder ca. 800 besøgstal på ca. 1.000. En reduktion af åbningstiden på de kongelige slotte), ca. 300.000 kunstværker på på hovedmuseet i Sølvgade, hvor der kommer ca. papir (tegninger, grafik, fotos, gouacher m.m.) samt 250.000 besøgende årligt, ville have haft langt større 2.839 gipsafstøbninger af figurer fra antikken, middelal- konsekvenser for publikum. deren og renæssancen (hvoraf ca. 200 er uddeponeret). I sommeren 2002 blev museets resultatkontrakt for Ud over bygningen i Sølvgade råder museet over en perioden 2002-2005 underskrevet. Med kontraktens del af Vestindisk Pakhus i Toldbodgade, hvor samlingen underskrivelse fik museet årligt ekstra midler til føl- af gipsafstøbninger opbevares og vises for publikum. gende områder: Statens Museum for Kunst er en statsvirksomhed, og i Mio. kr. (i 2002-priser) perioden 2002-2005 er museet omfattet af en resultat- Fastholdelse af udvidet åbningstid 0,6 kontrakt med Kulturministeriet, som fastlægger måle- Særlig forskningsindsats 0,9 ne for en række af museets aktiviteter for perioden. Fra Særlig konserveringsindsats 0,6 2003 overgår Statens Museum for Kunst til at være en Undervisningsmaterialer til børn 0,2 nettostyret virksomhed. Lettere materiale til voksne 0,2 Forskningsprojekt (Forskningscenter for Tegnekunst) 0,7 2002 var et begivenhedsrigt år for Statens Museum for Ekstra midler i alt 3,2 Kunst. De ekstra midler indebærer, at: Årets start var præget af, at finansloven for 2002 på- ᮣ åbningstiden på museet i Sølvgade på 45 timer om lagde museet store besparelser i 2002 og de følgende ugen fastholdes tre år. Museets ledelse valgte at gennemføre besparel- ᮣ 2 forskerstillinger er opslået serne for 2002 til 2005 på én gang i foråret 2002. ᮣ 1 konservatorstilling fastholdes Baggrunden for dette valg var dels hensynet til muse- ᮣ formidlingen af museets samlinger over for børn og ets langsigtede planlægning af udstillingsvirksomhed voksne er styrket m.v., dels hensynet til igen at kunne skabe trygge ram- ᮣ Forskningscenter for Tegnekunst er blevet oprettet. mer for de ansatte på museet. Det var ledelsens vurde- 6 BERETNING Det er en lettelse for museet, at det er lykkedes at for- Resten af måneden havde de besøgende mulighed for handle en resultatkontrakt med Kulturministeriet, som at høre medarbejderen fortælle om værket på en kort har betydet, at besparelserne på finansloven for 2002 video, som blev vist ved siden af kunstværket. På ikke har medført helt ødelæggende indgreb i museets museets hjemmeside er der lavet webudstillinger om aktiviteter, og at museet fortsat kan opretholde sine de valgte kunstværker. overordnede indsatsområder. Endelig er der i 2002 lavet fem særophængninger MUSEETS OVERORDNEDE INDSATSOMRÅDER ("Fokus på …"-udstillinger), der sætter fokus på sam- Statens Museum for Kunst har i sin resultatkontrakt for lingerne. Ideen er at skabe et levende kunstmuseum i 2002-2005 defineret tre overordnede indsatsområder. samlingerne, hvor man fx ved nye sammensætninger af udvalgte værker kan fortælle nye historier. Fokus på samlingerne Statens Museum for Kunst er et samlingsbaseret muse- Det internationale samarbejde um. Alt arbejde på museet tager sit udgangspunkt i de mellem kunstmuseer rige samlinger af dansk og udenlandsk kunst fra ca. En meget væsentlig del af museets forsknings- og 1300 til i dag. udstillingsprojekter sker i samarbejde med udenland- ske forskere og museer. Det sker eksempelvis i form af Bevaringen af samlingerne er organisatorisk styrket råd og videnskabelig udveksling samt gennem lån til gennem sammenlægning af kunsthåndteringsopgaven udstillinger, eller gennem fælles projekter. og konserveringen. På længere sigt vil dette styrke den præventive bevaring. Se også afsnittet om bevaring I 2002 åbnede udstillingen af museets franske tegnin- (Museets hovedformål, nedenfor). ger og akvareller fra det 19. og 20. århundrede på The Frick Art and Historical Center i Pittsburgh, Penn- Museets forskning tager sit udgangspunkt i samlinger- sylvania, og den skal i løbet af 2003 vises på yderligere ne. I afsnittet om forskning (Museets hovedformål, tre amerikanske museer: Museum of Fine Arts i St. nedenfor) er der en beskrivelse af de mange fine Petersburg, Florida, Arkansas Arts Center i Little Rock, resultater, som forskningen har frembragt i 2002. Arkansas, og Mary and Leigh Block Museum of Art i Evanston, Illinois. Formidlingen af samlingerne er styrket gennem for- skellige tiltag, som skal styrke den enkelte besøgendes I de kommende år vil en stadig større del af de forsk- oplevelse af samlingerne. I 2002 lancerede museet 24 ningsbaserede udstillinger blive arrangeret i direkte værker fra samlingerne, som er de vigtigste ikoner for samarbejde med udenlandske museer. Det drejer sig Statens Museum for Kunst. Lanceringen blev fulgt op først og fremmest om Impressionismen og Norden på af en gratis guidebog til museets gæster, som giver Nationalmuseum i Stockholm i 2002 og på Statens den besøgende en