Carmen Georges Bizet 1838-1875 Opéra-Comique i 4 akter, sunget på fransk Libretto: Henri Meilhac & Ludovic Halévy Uropført 03.03.1875, Opéra-Comique, Paris. Det Kgl. Teater 24.04.1887. (*) Optagelse fra Zürich operaen 2008. Varighed: 2 timer 48 minutter. Dirigent: Franz Welser-Möst Instruktør: Matthias Hartmann Sæt: Volker Hintermeier

Carmen: Vesselina Kasarova (mezzosopran) Don José: Jonas Kaufmann (tenor) Da Carmen opdager, at José ikke kun vil eje Escamillo: Michele Pertusi (baryton) hendes krop som andre mænd, men også hendes Micaëla: Isabel Rey (sopran) sjæl, må hun flygte ud af forholdet. For Carmen er Frasquita: Sen Guo (sopran) dette uudholdeligt. Mercédès: Judith Schmid (sopran) Zuniga: Morgan Moody (baryton) Moralès: Krešimir Stražanac (baryton)

Denne Carmen behøver ikke kastagnetter til at udtrykke sin lidenskab: den gløder indefra. Hun har en partner der matcher hende i Jonas Kaufmanns Don José. Med denne festivalopførelse fra Zürich opera, med en af operaens største mezzoroller, har Vesselina Kasarova sin debut som Carmen. Fra det øjeblik, hun er på scenen, til operaens afslutning, dominerer Kasarova scenen med sin utroligt nuancerede mezzo og sin karisma. Dette er ikke en fræk pige, der fordrejer mænds hoveder med et kast af sine sorte krøller og vrikken med hoften, nej dette er en moderne, selvsikker kvinde, der ved præcis, hvad hun vil have, også hvis det skulle koste hende livet.

Hvis man kan sige, at nogen er født under en uheldig stjerne, ja, så er det Georges Bizet. Han oplevede aldrig rigtigt at nyde den opera, der skulle blive en af de prægtigste operaer nogensinde og en af de mest spillede. Bizet var i gang med at skrive Carmen, da der opstod problemer på Opéra-Comique. Han begyndte så i stedet for på en opera over Le Cid, der i 1885 dannede grundlag for Massenets Le Cid. Bizet var på vej til at opgive sine operaplaner for altid, men i slutningen af 1874 begyndte man endelig prøverne på Opéra-Comique. Der var problemer med at finde en sangerinde til rollen som Carmen, operaen var for pervers, så ingen ønskede denne (**). Selv lederen af Opéra-Comique var imod operaen, han var bange for at publikum ville finde den umoralsk, og at den dermed ville ødelægge teatres renommé. Så forløbet til premieren var brolagt med ”glasskår”. - Måske var det værkets dramatiske og musikalske kraft, hvis virkning var så overvældende og så ny? - ”Hvis djævlen kunne skrive en opera, ville den lyde som Carmen”, ”Bizets musik er pinagtig larmende og groft frastødende” lød nogle af anmeldelserne. - Tre måneder efter premieren døde en syg og modløs Bizet, knap 37 år gammel. Hans sidste angreb af sygdom var nok ikke uden forbindelse med operaens svigt, han nåede dog lige at konstatere publikums beundring. I løbet af de første tre måneder efter premieren blev Carmen spillet tredive gange i Paris. Kort tid efter blev den sat op i Wien og Bryssel. Kun få år efter fik Carmen den mest fabelagtige succes, som en opera nogensinde har fået. Den 29. juni 1930 var det opførelse nr. 2000 på det samme teater som i 1873, og 50 år efter uropførelsen var det den mest spillede opera i verden. Sammen med La Traviata er Carmen den mest opførte opera i det 21.århundrede. Brahms hørte den 20 gange, og selv Bismarck overværede forestillingen 27 gange. Carmen er lavet i alle mulige afskygninger, Carmen-Jones, ballet, mv. Den forestilling som vi kalder ”operaernes Dronning,” er dog den originale udgave som Bizet så. Heller ikke sin anden musik og de andre operaer han skrev, fik han succes med i sin levetid.

(*) Carmen blev opført første gang i Danmark af Stockholm-operaen i 1883, der gæstespillede på Det Kgl. Teater.

(**) Galli-Marié blev den første Carmen. Hendes stemme blev beskrevet som værende af en god klang, med klar diktion og frasering. En høj mezzosopranstemme var på et tidspunkt benævnt "Galli-Marié.

Der var problemer med Galli-Mariés entre, fordi hun ikke brød sig om version nr. 1, 2, 3….13 (Carmens entre) og i bar fortvivlelse brugte Bizet så den spanske folkesang, vi i dag kender som ”Habanera”, og så blev hun tilfreds. Men der var også vrøvl med Escamillos entre, så endnu engang tyede Bizet til folkesange, og det blev til ”Toreador-sangen”. Sådan blev to af de mest kendte og elskede arier til.

Handlingen:

1. Akt. En plads i Sevilla. Til højre er der en dør til en tobaksfabrik. I baggrunden en bro. Til venstre et vagthus. En gruppe soldater slapper af på pladsen og venter på vagtskifte og kommenterer de forbipasserende. Micaela dukker op, på udkig efter José. Morales fortæller hende, at "José er endnu ikke på vagt" og opfordrer hende til at vente sammen med dem. Hun afviser dem og siger, at hun vil vende tilbage senere. José ankommer med den nye vagt, som tilråbes og efterlignes af en skare gadedrenge. Da fabriksfløjten lyder, dukker pigerne fra tobaksfabrikken op og udveksler drillerier med de unge mænd på pladsen. Carmen dukker op og synger sin provokerende Habanera om kærlighedens utæmmelige natur ("L'amour est un oiseau rebelle"). Mændene bønfalder hende om at vælge en kæreste, og efter lidt drilleri kaster hun en blomst til Don José, der hidtil har ignoreret hende, men som nu er irriteret over hendes uforskammethed. Mens kvinderne går tilbage til fabrikken, vender Micaela tilbage og giver José et brev og et kys fra hans mor. Han læser, at hans mor beder ham vende hjem og gifte sig med Micaela, der trækker sig forlegent tilbage, da hun erfarer dette. Netop som José erklærer, at han er rede til at følge sin mors ønske, strømmer kvinderne ud fra fabrikken i stor ophidselse. Zuniga, der er officer i vagten, erfarer, at Carmen har angrebet en kvinde med en kniv. Da hun bliver afhørt, svarer Carmen med spottende trodsighed; Zuniga beordrer José til at binde hendes hænder, mens han gør klar til at fængsle hende. Carmen er nu alene med José, og hun narrer ham til at løsne sine reb ved at synge en seguidilla, hvor hun synger om en aften med dans og lidenskab med sin elsker, hvem det så end kan være, i Lillas Pastia taverna. Forvirret og nærmest tryllebundet løsner José hendes hænder, og da hun bliver ført bort, skubber hun sin eskorte til jorden og løber leende bort. José bliver anholdt for pligtforsømmelse.

2. Akt. Lillas kro i Pastia En måned er gået. Carmen og hendes veninder, Frasquita og Mercedes, underholder Zuniga og andre officerer på kroen i Pastia. Carmen er glad for at høre, at José er blevet løsladt efter en måneds tilbageholdelse. Udenfor annoncerer en procession og et kor, at toreadoren Escamillo ankommer ("Vivat, Vivat du Torero"). Han inviteres indenfor og præsenterer sig selv med sin "Toreadorsang" ("Votre toast, je peux vous le rendre"), og vender sin opmærksomhed mod Carmen, som affejer ham. Folkemængderne og soldaterne fjerner sig fra Lillas Pastia.

Da kun Carmen, Frasquita og Mercedes er tilbage, ankommer smuglerne Dancaire og Remendado og afslører deres planer om at afhænde nogle nyerhvervede smuglervarer. Mercedes og Frasquita er ivrige efter at hjælpe dem, men Carmen afviser at være med, da hun vil vente på José. Da smuglerne er gået, ankommer José. Carmen viser ham en privat eksotisk dans, men hendes sang får følgeskab af et fjernt signalhorn fra kasernen. Da José siger, at han må vende tilbage til sin pligt, håner hun ham, og han svarer hende ved at vise hende den blomst, som hun kastede til ham på pladsen. Carmen er ikke overbevist, og hun forlanger, at han viser sin kærlighed ved at rejse bort sammen med hende. José nægter at desertere, men da han gør klar til at tage afsted, dukker Zuniga op - på udkig efter Carmen. Zuniga og José kæmper, men bliver adskilt af smuglerne, der vender tilbage og som holder Zuniga tilbage. Eftersom han har angrebet en overordnet officer, har José nu intet andet valg end at slutte sig til smuglerne og Carmen.

3. Akt. Et vildsomt sted i bjergene Carmen og José kommer ind sammen med smuglerne og deres bytte ("Écoute, écoute, compagnons"); Carmen er nu blevet træt af José og siger hånligt til ham, at han skal vende hjem til sin mor. Frasquita og Mercedes forlyster sig med at læse deres spådomme i kortene. Carmen slutter sig til dem og erfarer, at kortene forudsiger hendes og José's død. Kvinderne tager afsted for at aflede tolderne, der overvåger stedet. José holder vagt.

Micaela kommer ind med en guide, på udkig efter José og fast besluttet på at redde ham fra Carmen ("Je dis rien ne der m'épouvante"). Da hun hører et skud, gemmer hun sig i sin angst. Det er José, som har beskudt en ubuden gæst, der viser sig at være Escamillo. Josés glæde over at møde tyrefægteren Escamillo bliver dog vendt til vrede, da Escamillo erklærer sin forelskelse i Carmen. Parret synger ("Je suis Escamillo, toréro de Grenade"), men bliver afbrudt af smuglerne og pigerne ("Holà, holà José"). Da Escamillo tager afsted, inviterer han alle til sin næste tyrefægtning i Sevilla. Micaela bliver opdaget, men i første omgang vil José ikke tage afsted med hende, trods Carmens hån, men han går dog med, da han får at vide, at hans mor er døende. Mens han tager afsted, sværgende på at han vil vende tilbage, kan man i det fjerne høre Escamillo, der synger sin toreadorsang.

4. Akt. En plads i Sevilla. I baggrunden ses væggene i et gammelt amfiteater Zuniga, Frasquita og Mercedes står blandt mængden, der afventer tyrefægternes ankomst. Escamillo og Carmen kommer ind, og de erklærer deres gensidige kærlighed ("Si tu m'aimes, Carmen"). Escamillo går ind i arenaen, og Frasquita advarer Carmen om, at José er i nærheden, men Carmen er modig og villig til at tale med ham. Alene bliver hun konfronteret med den desperate José. Mens han forgæves bønfalder hende om at vende tilbage til ham, høres jubelråb fra arenaen. Da José gør sit sidste forsøg, kaster Carmen foragteligt ringen, han har givet hende, og begynder at gå ind mod arenaen. José bliver ude af sig selv og dolker hende, og mens Escamillo bliver hyldet af folkemængderne, dør Carmen. José knæler og synger "Ah! Carmen! ma Carmen adorée!", mens publikum forlader arenaen, og José bekender, at han har dræbt den kvinde, han elskede… Slut tekst.

Om personerne Franz Leopold Maria Möst, kendt professionelt som Franz Welser-Most, er østrigsk dirigent. Han er pt. musikalsk leder af Cleveland orkester. Han har været chefdirigent eller musikdirektør mange steder i Europa, bla. Sverige. London, Zürich operaen og i USA for Cleveland orkestret, hvor han har kontrakt for sæsonen 2017/2018 og sæsonen 2021- 2022. Welser-Most er æresmedlem i Wiener Singverein. Han gennemførte nytårskoncerten i 2011 og 2013. Matthias Hartmann er tysk teaterinstruktør og kunstnerisk leder. Fra 2009 til 2014 var han leder af Burgtheater i Wien. Men efter en økonomisk skandale på teatret, med rod i regnskaberne og et stor overforbrug, blev han sagt op i 2014. Han er blandt andet kendt for på Burgtheater at opsætte nye, aldrig opsatte opera og ligeledes avangardistiske operaer.

Om sangerne. Vesselina Katsarova er bulgarsk mezzosopran. Under det kommunistiske regime studerede hun russisk som andetsprog og havde en tidlig start i sin musikuddannelse. Hun begyndte at tage klaverundervisning i en alder af 4 (i 1970). Hun studerede klaver og arbejdede som akkompagnatør. Kasarova blev så tiltrukket af stemmen som et musikinstrument, at hun efter at have modtaget sit diplom som koncertpianist i 1987, begyndte at studere sang under Ressa Koleva på Sofias Musikkonservatorium i værker af Mozart og Rossini. Hun sang på Sofia National Opera, mens hun stadigvæk studerende. Hun sang Rosina i Barberen i Sevilla til sin eksamen. I 1989, sit sidste år på Sofia konservatoriet, blev hun og 5 andre elever sendt til en månedlang koncertturné i Frankrig. Der blev lavet en optagelse af en af hendes forestillinger, som blev sendte til Herbert von Karajan, som straks anmodede om at se hende i Salzburg og derefter i Wien. Mødet endte med at hun blev tilbudt en 2-årig kontrakt for 1991-1992 sæsonen. Da hun vendte tilbage til Bulgarien, deltog hun i en anden audition på Stara Zagora Opera, hvor hun blev hørt af Christoph Groszer, impresario for Zürich Opera. Han engagerede hende straks. Hendes internationale karriere tog fart i Salzburg i 1992, da hun med kort varsel optrådte istedet for Marilyn Horne som Tancredi i to koncerter i en Rossiniopera. Siden har hendes karriere kun været for opadgående. Hun vandt i 2003 den tyske ECHO Award for "Singer of the Year". I 2005 vandt hun Merkur Preis og blev Bayerische Kammersängerin. Kasarova blev også Österreichische Kammersängerin i april 2010. Den alsidige sangerinde bruger sin tid mellem forestillinger og giver masterclasses, og i marts 2012 udgav hun sin første bog, ”Ich singe mit Leib und Seele” (jeg synger med liv og sjæl), sammen med musikkritiker Dr. Mariane Zelger- Vogt. Jonas Kaufmann er tysk tenor. Han er bedst kendt for sine præstationer i spinto-roller (forstærket/kraftfuld stemme) som Don José i Carmen, Cavaradossi i Tosca, Maurizio i Adriana Lecouvreur og titelrollen i Don Carlos. Han har også sunget førende tenorroller i operaer af Richard Wagner med succes i Tyskland og i udlandet, især på Metropolitan Operaen. Jonas Kaufmann har optrådt på de fleste store operascener rundt omkring. I april 2011 vendte han tilbage til Metropolitan Opera som Siegmund i instruktøren Robert Lepages nye produktion af Richard Wagners Valkyrien. Den 15. februar 2013 fik Jonas Kaufmann sin første optræden i titelrollen som Parsifal på Metropolitan Operaen. I juli 2013 blev Kaufmann tildelt titel af Kammersanger ved den bayerske Statsopera af det bayerske ministerium for kunst. Kaufmann regnes i dag for en af verdens førende tenorer. Kaufmann har medvirket i mange festivals og koncerter, og der er udgivet mange operaer på dvd med Kaufmann i titelrollen. Operabio har mellem 2014-2017 vist Jonas Kaufmann i flere forestillinger: Bajadser, Cavalleria Rusticana, Skæbnens magt, Fidelio, Don Carlos, Faust fordømmelse og viser ham nu i Carmen. Michele Pertusi er italienske basbaryton. Michele Pertusis karriere begyndte i en tidlig alder. Før han var fyldt 30, havde han allerede modtage invitationer fra førende dirigenter. Hans musikalitet, stilfuldhed, og en støt, kompakt tone markerer ham som en stor sanger, hvis instrument sandsynligvis vil vokse sig mørkere med tiden. Han har oprindeligt koncentreret sig om bel canto repertoiret. Hans modvilje mod at overbelaste sin vokalproduktion lover godt for stemmens levealder. I Italien har Michele Pertusi haft et nært forhold til Rossinifestivalen i Pesaro, efter at have sunget flere principielle roller på dette stadion; for sine præstationer der blev han tildelt Rossini d'Oro-prisen. De seneste sæsoners højdepunkter inkluderer to længselsfuldt ventede debuter i London: først på Royal Opera House-Covent Garden i Les contes d'Hoffmann og derefter med London Symphony Orchestra under ledelse af Colin Davis i Faust fordømmelse, opførelser af Così fan tutte og Attila i Venedig.

Isabel Rey er spansk sopran, der har udført ledende roller i operahuse i Europa og vises på mange indspilninger. sopranen Isabel Rey er dedikeret til sit kald: sang, musik og teater. Hun kommer fra Valencia og er internationalt anerkendt for sin udsøgte vokalteknik og sin følsomme optræden. Hun er en af de få spanske kunstnere, der har haft den ære at optræde regelmæssigt på Salzburg Festivalen. Hun mestrer et bredt repertoire, der spænder fra Monteverdi til Stravinsky, og denne meget alsidige sanger har optrådt i mere end 55 forskellige operaer i løbet af de sidste to årtier. Hun har optrådt i nogle af sine mest succesfulde roller sammen sangere som Juan Diego Florez, José Carreras og Leo Nucci. Hun er en regelmæssig samarbejdspartner med José Carreras Institut for kampen mod leukæmi og protektor for Clars Foundation og en dedikeret støtte for akut døvhed gennem forskning, forebyggelse og uddannelse. Judith Schmid er schweizisk mezzosopran. I næsten 20 år har hun været ansat som en populær og meget rost solist ved Zürich Opera. For nylig skiftede hendes fokus i stigende grad til de dramatiske emner. I sæsonen 2016/17 er Judith Schmid solist i både Zürich og på State Theatre Nürnberg, hvor hun optræder som Erda i "Das Rheingold", Waltraute i "Valkyrien", Erda i "Siegfried", første Norne og Flosshilde i "Ragnarok".

Morgan Moody er amerikansk basbaryton. Mellem 2002 og 2004 turnerede han som Colline (La Boheme) i Baz Luhrmanns prisbelønnede Broadwayproduktion. Han fortsatte med videre studier på Zürichs internationale Operaskole og var medlem af Zürich Opera 2006-12. Han synger også på mange forskellige europæiske scener.

Krešimir Stražanac er kroatisk basbaryton. Han vandt den internationale Cantilenakonkurrence i Bayreuth, den bayerske Radios (kunstsang) internationale La Voce Konkurrence og den første internationale Hugo Wolf konkurrence i Hugo Wolfs fødeby, Slovenj Gradec, Slovenien. Andre præmier er i Paula-Salomon-Lindberg Konkurrencen, Berlin (kunstsang) og Opera Konkurrencen for National Theatre of Zagreb. Han har medvirket i flere dvdudgivelser og er også en meget eftertragtet koncertsanger.

WPL.